isaavik 9, 2011

ISAAVIK0911

www.ini.gl

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

AKeqANNgILAq | grAtIS

BorgmeSter JeSS SVANe– Sanngiitsut peqataassapput– De svage skal med

gAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VIND gAVeKort på

2.000,-

ANgAANgAq:– piumaffigineqarnittut

iliuuseqaruit suna tamarmi ammassaaq

– Når du gør, som du bliver bedt om,

så åbner alt sig op

ANgAANgAq:– piumaffigineqarnittut

iliuuseqaruit suna tamarmi ammassaaq

– Når du gør, som du bliver bedt om,

så åbner alt sig op

3 Allaatigisaq pingaarneq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 Borgmester Jess Svane – Toqqissisimaneq tamanut Borgmester Jess Svane – Tryghed for alle

11 Unammisitsineq Konkurrence

12 Illoqarfiup ilua Byen på vrangen

16 Assilisat ekstremsport Fotoreportage ekstremsport

18 Kalaaleq nunani allani: Angaangaq Angakkorsuaq - Piumaffigineqarnittut iliuuseqaruit suna tamarmi ammassaaq Udenlandsgrønlænder: Angaangaq Angakkorsuaq – Når du gør, som du bliver bedt om, så åbner alt sig op

25 Sanaaluffik Værktøjskassen

28 Meeqqap sinittarfiani nutaaliorit Vær kreativ i børneværelset

35 Isumassarsiatsialak: Illunik piginnittut eqqaamasassaat… Boligtip: Huskeseddel for husejere…

36 Oqallisissanik allattarfik Debatbrevkassen

38 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

44 Assiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

45 Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

50 Aliikkutassiat Underholdning

Ferm Living, Sturlasgade 10 1., 2300 København S, +45 7022 7523, www.ferm-living.comJysk Qaqortoq, Torvevej B 33Jysk Nuuk, Bymidten & IndustrivejJysk Maniitsoq, A.W. Nielsen-IP Aqq. 3Jysk Sisimiut, Ane Sofiap Aqq.Jysk Aasiaat, Fr. Lyngesvej 1Jysk Ilulissat, Konrad Chemnitzip aqq.4www.jysk.dk

Qupperneq 25-27, Atortut::Side 25-27, Værktøjskassen:BoConcept Nuuk, Aqq. 4, oqarasuaat.: 365515 www.boconcept.dk

Qupperneq 28-33, Meeqqat sinittarfiat soqutiginarsaruk:Pissaraarluni alloqattaarfissiat uunga piniarneqarsinnaapput:Side 28-33, Vær kreativ i børneværelset: Idé og design for hinkerude krediteres frk. jensens DEKOfrk. jensens DEKO: www.frkjensensdeko.dk Assiliisoq / Fotograf: Rasmus Bremholm.

LæSerSerVice

AtuArtArtunut kiffArtuuSSiVik

2

Imai | Indhold

Aaqqissuisut | redaktion: Bikki Reimer (BIR), Christine Stampe Frøsig (CSF), Lars Noesgaard (LAN) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager. Assit | fotos: Bent Petersen, INI, John Rasmussen, Mads Pihl, Marius Dalager, Ólafur Rafnar Ólafsson, Christoph Quarch, Monika Brönner-Hirschler, Steen Olsen aamma/og Ulrik Bangtitartakkat | tegninger: Nukannguaq Berglundnaqiterneqarfia | tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

Pingaarnerutitaq | Leder

iSAAVik-mut tikilluarit

innuttaasut nukittuut toqqissisimanerlu Jess Svanep politikkikkut anguniagaraa. Nunarsuarmi kommunit anner saan ni borgmesteri qanimut ilisaritissavarput, ilaatigut borg mesterin ngoriartuaarnermini aqqusaagai, sinnattui anguniagaalu, ammasumik oqaluttuarissavai. Nunami allami najugalik, Angaa ngaq Angakkorsuaq, angakkutut suliaqarluni nunarsuarmi angalasarnini oqaluttuarissavai. Aamma taanna sinnattoqarpoq. Tassalu katsorsaavimmik kangerlussuar mi ammaarusuppoq.Ulluinnarni atugarisatsinni sinnattut ango rusutallu qanillugit inuuvugut, immaqalu aamma piviu sunngortittarlugit. Soorlu Ilulissani ineqartut peqatigiiffiat taamaaliortoq, nammineq kajumissuseq aallaavigalugu suli aqarnerminni ataatsimoorfiusinnaasumik ineqartunut nuannaarutaasumik sanaartoqatigiikkamik. Aamma inuusuttut BMXinik Sisimiuni sikkilerfissartaaminni imminnut kaju mis saaqatigiillutik qilassuaq angungajallugulusooq sikkile qa tigiittartut.

ISAAVIKmik aaqqissuisup aappaa aamma sinnattoqarpoq. Sinnattoraalu ini nutarsagaq tulluartumik pisatsersorsima soq, aammalu nalaasaarfik TVkut isiginnaarutip tungaanut ungasissusaa eqqortoq. ISAAVIUP pisatsersornermut ilisimasortaa apeqqutinut akissuteqartarfimmut siunnersuuteqar luni akissuteqassaaq, pulaarlutillu isertussanut alianaarsaarfiusinnaasoq qanilliallassaaq.

Atuarnerpit nalaani perlililersimassaguit aamma igaassa rine qarsinnaasumik Inuilimit isumassarsitinneqarsinnaavutit, nerisassiornerpillu nalaani meeqqatit ISAAVIKup aliikkutassaqartippai. Aamma meerartavit ineeraasa qalipaasersor nissaanut isumassarsitinneqarsinnaavutit, pisatsersorsin naanermut allaaserisaq atuarukku. Aamma unammisit sinermut peqataasinnaavutit, eqqorukkulu pisiniutissamik 2000 koruuninik nalilimmik eqquisinnaallutit. Eqquiguit imaassinnaa voq sinnattorisat qanilliallattoq

Atuarluarina.

Velkommen til ISAAVIK

Stærke borgere og tryghed for alle er Jess Svanes politiske vision. I et portræt går vi tæt på borgmeste-ren i verdens største kommune og hører ham berette åbent om sin vej til borgmesterposten og om drømme-ne for fremtiden. Udenlandsgrønlænderen Angaanaq Angakkorsuaq, der gennem sit virke som angerkok har rejst verden rundt, har også en drøm. Det er at åbne et healingcenter i Kangerlussuaq. Drømmene lever i det store og i det helt nære i vores tilværelse. Nogle gange gør vi dem til virkelighed. Det gør beboerbestyrelsen i Ilulissat, der ved egen kraft har bygget fællesarea-ler til glæde for beboerne. Det gør de unge mennesker, der inspirerer hinanden til at udfordre tyngdekraften på deres BMX cykler og flyver højere mod himlen for hver runde de kører på Sisimiuts nye dirtbane.

Også den ene af ISAAVIKs redaktører har en drøm. Det er om en nyindrettet stue, hvor møblerne står smukt og harmonisk samtidig med, at sofaen kan indtages på langs og i den helt rigtige afstand og vinkel til fjern-synsskærmen. ISAAVIKs indretningsekspert giver råd i brevkassen, og drømmen om stuen til gæstebud og af-slapning er kommet et skridt tættere på virkeligheden.

Hvis du undervejs i læsningen er blevet sulten, kan du få inspiration til madlavningen i de lækre opskrifter fra Inuili, og mens du laver mad, kan børnene boltre sig i ISAAVIKs underholdningssektion. Du kan også tage børnene med på råd i valg af farver og motiver til børneværelset – noget vi giver praktiske tips til i en stor indretningsartikel. Læg vejen forbi konkurrencen og giv dig selv muligheden for at vinde et gavekort på 2.000 kroner. Det kan måske hjælpe dig til at virkelig-gøre en af dine drømme.

Rigtig god læselyst.

Asasara atuartartoq

Kære læser

isaavik december 2011 3

Isumaq: Uanniit ilinnut

4 isaavik decembari 2011

ukioq 2011, tassaasoq pissanganartorpassuarnik unamminartortalik naaginnaleqaarput, unamminartullu allat tullernguutilereerlutik. Ukioq 2011 tassaavoq allanngortiteriffiullunilu nutaaliorfiusoq, tassani Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiititaliarsuup aamma Assartuussisarnermut ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiat inassuteqaatillu saqqummiuppaat. Ukioq 2012 tassaalissaaq pilersarusiat piviusunngortinnissaanut aallarnisaaffissaq.

Nunamik, nunap immikkoortuinik aamma kommuninik ti mitalerlugit pilersaarusiornerini Nunatta illoqarfiisa aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfiisa ineriartortinnissaat tamatigut qitiutinneqartuujuarput. Taamaattumik inuussutissarsiorfinni aamma inuussutissanik ineriartortitsinermi allannguutissat pillugit, inooriaatsit nutaat aamma atueriaatsit tamakkulu malitsigisaannik illoqarfinnut najugassanullu piumasaqaatit pillugit oqallinnermi innuttaasunut tamassinnut peqataaqqusineq oqaatigineqassaaq.

Avatangiiserisatta pitsaassusii aalajangiisooqataasarpoq, suliffeqarfiit taamatullu ilaqutariit nuuttarnerinut najugassarsinernullu tunngatillugu aalajangiisarnerni. Inuussutissarsiornermi ineriartornissamut atugarissaarnerulernissamullu periarfissat annertuut Nunatta siuninnguaniipput, taakku malitsigisinnaallugu inuussutissarsiornikkut aamma inuunermi atugaqarniarnikkut suliffeqarfinnut inunnullu pitsaanerusumik ineriartorneq pilerinarnerusorlu.

Siuariarneq atugarissaarnerulernerlu suli siuariarnermik atugarissaarnerulernermillu pilersitsissapput, soorlu ineriartornerup unittarnera kinguariarnerillu imminnut sakkortunerulersitsisumik ajornerulersitsiartortartut. Ajornerule riartuunnartut unitsinniassavagut taavalu siuarnissamut atugarissaarnerulernermullu suli tunngaviliissalluta.

Avatangiiserisat pilerinartut pilersinniarlugit tamaviaaruteqarnermi pissutsit arlaqartut sunniuteqaqataasuupput. Tassapput angallanneq tikikkuminartuunerlu, ileqqulersornermik aallutat, ilinniarnissamut periarfissat, inooqataanermut tunngasut, toqqissisimaneq isumannaatsuunerlu, inissiat pitsaasut, illoqarfimmi avatangiiserisat aammalu asimi avatangiiserisat. Assartuussisarneq pillugu ataat simii titaliarsuup inassuteqaatini upernaaq manna tunniuppai qanittumi Inatsisartunut, inatsisiliortuusunut, saqqummiunneqartut. Qinikkat aalajangiinissaannut ingerlariaqqiffissat Naalakkersuisut maanna aallarnisarpaat.

Ineqarnermut najoqqutassiornissamut Naalakkersuisut maannakkut pilersaaruteqarput. Ineqarnermut najoqqutassat 2012imi inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerini saqqummiunneqassapput. Ineqarnermut najoqqutassat ilaatigut imarissavaat inissiaatit nutarternissaannut nuna tamakkerlugu pilersaarutit annertuut. Illuutit ilaannut suliassaq tassaavoq sivisunerusumik atatitsiniarnissaq, ilutigitillugu inissiat allat annertuumik nutarterneqassallutik. Suliassaq taanna naammassiniarlugu millionilikkaat marlunnik kisitsisitallit aningaasaliissutigineqassapput.

Eqqaamassavarput sumiiffinni, inuussutissarsiuutinik siuarsaanissamik periarfissaqarfiusuni aningaasatigut iluanaaruteqarnissamik tunngavissaqartuni inissianik nutaanik sanaartussagatta. Inissianut nutaanut Naalakkersuisut akiliisuunissaannik takorluuineq iperiartussaavarput – tassa inuiaqatigiit tapiiffigineqartuartut qimavittariaqarpavut. Piviusoq tassaavoq inissiani najugaqartut inissianut aki lee qataanissaat. Tamanna isumaqarpoq, siunissami aamma uagut inissiatsinnik paarinneqataanissatsinnik, tassani tamatta peqataassalluta akisussaaffeqarlutalu. Thomas Tusser ilaanni oqarpoq; ”Qasuerfissarsiorlutit angerlarit, angerlarsimaffik pitsaanerpaajummat”

Naggasiivitsinnanga apererusuppagit: “Illit angerlarsimaffiit ilinnut qanoq pingaaruteqartigiva?”

Angerlarsimaffippit pilerinarnerulernissaa eqqarsaati gisar piuk? Illit angerlasimaffippit qanoq ilinnut naleqqussarnissaanut isumatsialaat isumassarsisitsisinnaasullu uani Isaavimmi atuarsinnaavatit. Aamma ilisimaviuk, eqqaamiorisat tassaasinnaasoq taannaasoq inuk, illit najugaqarfigisavit avatangiiserisaanik eqqiluitsuutitsinermik torersuutitsinermillu isumaginnittuusoq? Tamatta taamaaliortuu gutta, illit iliuuseqartarnerit iluatsillugu najugaqarfeqassaagut eqqissimaffiusinnaasunik.

Tamassi juullisiorluarnissassinnik ukiutoqarsiorluarnissassinnillu kissaappassi. Ukiumut qaangiuttumut qujanaq, ukiumi nutaami unaminartussat nutaat qilanaarfigaakka.

Jens B. Frederiksen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq

Klumme: Fra mig til dig

5isaavik december 2011

Så er vi ved at få afsluttet året

2011, et år med mange spændende udfordringer, og hvor også nye udfordringer står for døren. År 2011 har stået i forandringernes og reformernes tegn, hvor Skatte- og velfærdskommissionen og Transportkommissionen har fremlagt deres rapporter og anbefalinger. År 2012 vil være året, hvor vi igangsætter planerne og fører dem ud i livet.

Udvikling af vores byer i Grønland og boligområder har altid stået centralt i den fysiske planlægning på lands-, regions- og kommunalt plan. Derfor skal der lyde en opfordring til alle jer borgere om at bidrage i debatten om ændringer i erhvervslivet og erhvervsudvikling, om nye livsstilsformer og forbrugsmønstre og deraf følgende krav til byerne og boligerne.

Kvaliteten af vores omgivelser spiller en afgørende rol-le, når der skal træffes beslutninger om såvel virksom-heders som familiers flytning og bosætning. Grønland står nu over for en omfattende udviklingsmulighed for erhvervslivet og dermed et stigende velstandsniveau, der betyder, at det både erhvervsmæssigt og levevil-kårsmæssigt bliver mere attraktivt og den gode udvik-ling foretrækkes af både virksomheder og mennesker. Vækst og velstand genererer mere vækst og velstand, li-gesom stagnation og tilbagegang har tendens til at ska-be selvforstærkende, negative spiraler. De negative spi-raler skal vi bryde og fortsat give rammer for vækst og velstand.

En række forhold spiller ind i bestræbelserne på at ska-be attraktive miljøer. Transport og tilgængelighed, kul-turliv, uddannelsesmuligheder, sociale forhold, tryghed

og sikkerhed, gode boliger, bymiljø og landskabelige omgivelser. Transport-kommissionen har nu i foråret afle-veret anbefalinger som fornyeligt har været fremlagt for Inatsisartut, den lovgivende forsamling. Naalakkersu-isut har nu igangsat den videre proces for politiske beslutninger.

Naalakkersuisut har på nuværende tidspunkt planer om at udarbejde en boligstrategi. Boligstrategien skal

fremlægges til forårssamlingen 2012. Boligstrategien vil blandt andet indeholde en omfattende landsdækkende plan for renovering af boligmassen. For nogle ejendom-me består opgaven i at levetidsforlænge en række boli-ger, mens der i andre ejendomme vil ske en gennemgri-bende renovering. Der vil blive afsat et tocifret million-beløb for at løse denne opgave.

Vi skal huske på, at vi skal bygge nye boliger på steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsud-viklingsmuligheder. Vi skal løsrive os fra forestillinger om, at det er Naalakkersuisut, der betaler for de nye bo-liger – det vil sige at vi helt skal væk fra tilskudssamfun-det. Virkeligheden er, at det er beboerne der kommer til at medfinansiere boligerne. Det betyder, at vi også skal passe godt på vores boliger fremadrettet, hvor alle skal være med og udvise ansvar. Thomas Tusser sagde en-gang: ”Seek home for rest, for home is best.”

Inden jeg slutter helt, vil jeg gerne stille dig et spørgs-mål: “Hvad betyder dit hjem for dig?” Har du gjort dig tanker om at gøre dit hjem mere attraktivt? Her i ISA-AVIK finder du guldkorn og inspiration til, hvordan du kan personliggøre dit eget hjem. Vidste du også, at din nabo kan være den der sørger for, at der er ryddeligt og nydeligt i dine omgivelser i dit boligområde? Hvis vi alle sammen gør det, har vi en harmonisk boligmasse takket være din indsats.

Jeg ønsker jer alle sammen en god jul og et godt nytår. Tak for året der gik, jeg glæder mig til de nye udfordrin-ger i det nye år.

Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik

Apeqqarissaarneq


BIR

Borgmester i verdens største kommune Jess Svane hav-de ikke forestillet sig en løbebane som politiker. Som barn drømte han om at iklæde sig præstekraven – ikke at hænge borgmesterkæden om halsen.

- Som barn ville jeg være præst. Men den drøm ændrede sig mens jeg voksede op og fik andre interesser, fortæller Jess Svane smilende, mens han tænker tilbage på fortiden.

Jess Svane er vokset op hos sin moster Oline og hendes mand Peter Thorgæussen i Qasigiannguit. Han har altid vidst hvem hans biologiske mor var, men hans moster og hendes mand Peter har opfostret ham som deres eget barn.

Jess spillede orgel og sang salmer med sin morfar Lars Svane. Det husker storesøsteren Juliane Gedtek tydeligt:

- Jess og mig vi blev skilt fra hinanden, da jeg var fem år. Vores mor blev dansk gift og flyttede til Danmark sam-men med mig. Før jeg rejste, kan jeg huske, at Jess og vo-res morfar spillede på orgel og sang salmer. Det lød me-get smukt. Det er måske derfra at Jess’ ønske om at blive præst stammer.

Jess Svane var ung under KGH tiden, og hans interesse for handel voksede da han startede som handelselev under KGH, den Kongelige Grønlandske Handel. Også fiskeriet

BIR

Jess Svane, nunarsuarmi kommuneqarfiit isorartunersaanni borgmesteri, meeraagallarami takorloorsimanngisaannarpaa politikerisut inissinnissani. Aamma borg mesterinngornissani takorloorsimanngisaannarpaa. Sinnattuali angorusutasaalu annersaaq meeraagal larami tassaasimavoq palasinngornissaq.

Meeraagallarama palasinngornissara sinnattorisarsimavara. Peroriartorninni soqutigisakka allanngoriartorsimapput, Jess Svane qungujulalluni kingumut eqqaa masalikkersaarpoq.

Jess Svane ajamini Olinami uianilu Peter Thorgæussenikkunni Qasigiannguani peroriartorpoq. Anaanavini kinaasoq ilisimajuarsimavaa, kisiannili tassa ajaata uiatalu Peter, nammineq meeqqamisut inunngorneraniit Jessi tigummisarisimavaat .

Meeraalluni aatani Lars Svane peqatigalugu pattagiarluni tussiutinik appittarnerat aleqaata, Juliane Gedtekip eqqaamasaqarfigaa.

Tallimanik ukioqarlunga Jessilu avissaarpugut, anaar narput qallunaamik uinilluni Danmarkimut ua nga nassarlunga nuummat. Kisianni aallarnissarput sioqqullugu eqqaamasama annersaraat, aatagigaluatta Lars Svanep Jessi peqatigalugu pattagissamik ingior

Tryghed for alle

Toqqissisimaneq tamanutQaasuitsup kommuneani

Borgmesterip Jess Svanep pingaartippaa inuiaqatigiinni

sanngiinnerit nukittorsarnissai taamaasilluni inuiaqatigiinnik

nukittuunik pilersitsisoqassammat

Borgmester i Qaasuitsup Kommunea Jess Svane mener det er vigtigt også at have de svage i samfundet med. Ved at styrke de svage grupper kan samfundet få stærke borgere.

Interview


i hans hjemby lå ham på sinde, da han blev vidne til at byen gik fra at være stormagt inden for fiskeri til at mi-ste befolkningstal.

- Da rejefiskeriet i Qasigiannguit lukkede, startede min interesse for politik. Arbejdspladserne blev jo færre og indbyggerne begyndte at flytte fra Qasigiannguit til an-dre byer. Det gjorde mig interesseret i de politiske be-slutningsprocesser.

Valgt ind

Jess Svane stillede for første gang op til kommunalbe-styrelsen til kommunalvalget i 1997. Han blev meget overrasket, da han blev valgt ind. På grund af personli-ge årsager stoppede han dog igen allerede efter det før-ste år. Efter at have været væk fra politik i syv år, vendte han tilbage ved valget til kommunalbestyrelsen i 2005. Også der hentede han en masse stemmer og blev valgt ind som borgmester.

- Det var ellers ikke min hensigt at blive borgmester, men efter valget blev jeg opfordret til det og tog imod op-fordringen. Det blev starten på en spændende periode. På samme måde stillede jeg op til storkommunevalget i 2009 til Qaasuitsup Kommunea. Heller ikke der regne-

tilerlutik tussiutinik atuisarnerat. Tusarnertaqaaq. Imaassinnaavoq tassanngaanniit palasinngorusunneq, Jessip soqutigisarsimagaa.

KGHp nalaani Jess Svane inuusuttuuvoq, niuernermullu tunngasunik soqutigisaqarluni, ilinniarneq KGHp ataani ingerlappaa. Aammali illoqarfigisap aalisartoqarfittut pissaanilissuartut inissisimasimariarluni, illoqarfiup inuerukkiartulernera malinnaaffigaa.

Politikkimik soqutiginnilerneq aallartippoq Qasigianngu ani raajanik tunisassiorneq matuneqarmat. Raajanik tunisassiorfik unitsinneqarmat, suliffissat soorunami aamma ikilipput, taamaasillunilu inuit aamma illoqarfitsinniit illoqarfinnut allanut nooralerput, Qasigiannguanilu innuttaasut ikiliartulerlutik. Taamaattoqalernera uannut politikkimik soqutiginnilersitsivoq.

Qinigaaqqaarneq

1997imi kommunemut qinersisoqarmat, Jess Svane siullerpaamik qinigassanngorteqqaarpoq. Namminerlu tupaallaatigisaminik qinerneqarluni, Qasigiannguani kommunalbesyrelsemi ilaasortanngorpoq. Inuttulli atukkani peqqutigalugit, ukioq ataaseq ilaasortaareerluni imminut tunuartippoq. Ukiut arfineqmarluk politikkimiit tunu

Aana Jess Svane ataatsimik ukioqarluni.

Her er Jess da han var et år.

Jess Svane 1973-mi apersortippoq.

Jess Svane blev konfirmeret i 1973.

Motorcykeli nunatsinnut eqqunneqaqqusaagallarmat aana Jess Svane motorcykelimini.

Her er Jess Svane på sin motorcykel før importforbud af motorcykler til Grønland.

Apeqqarissaarneq


de jeg med at blive borgmester, men folk stolede på mig og stemte mig ind med flest personlige stemmer.

At blive borgmester i den nye storkommune har ikke været nemt, fortæller Jess Svane:

- For nogle har det været noget uforståeligt, at en folke-valgt fra en meget mindre kommune kan gå hen og blive borgmester for hele Nordgrønland. Jeg var såmænd også selv overrasket over at få så mange personlige stemmer. Men det er et tegn på, at vælgerne stoler på mig og mener, at jeg er egnet til at være borgmester i Qaasuitsup Kom-munea. Jeg tog imod opgaven som i starten rummede store udfordringer med at lave helt nye spor for storkommunen. Jeg kan garantere, at den næste borgmester får en post i en kommune der er meget bevidst om, hvor den står og hvor den vil hen.

Familieliv og politik

At blive et kendt ansigt og folkeeje har ikke været nemt for Jess Svane og hans familie.

- Det sker ofte at telefonen ringer, mens jeg spiser mid-dag med familien. Det er en del af arbejdet. Det kan være mennesker med meget alvorlige problemer, der ringer til mig derhjemme, og det kan påvirke min families hverdag. I starten var det meget hårdt for min familie, at folk med problemer henvendte sig til mig i mit hjem, men efterhån-dern som årene er gået, har familien vænnet sig til det.

Emilie Svane er gift med Jess, og hun har støttet sin mand i hans interesse for politik helt fra starten:

- Da han besluttede sig for at gå ind i politik, snakkede vi grundigt om det, så jeg har været forberedt på at have en mand det arbejder med politik. Opkald midt under aftens-maden har jeg været indstillet på og accepteret fra begyn-delsen af.

Selvstændighed

Det er vigtigt at have en bolig for at føle sig tryg. Jess Sva-ne mener grundlæggende at flere borgere burde være mere villige til at skaffe sig deres egen private bolig.

- Når et menneske ejer sin egen bolig giver det en følelse af større tryghed. Derfor synes jeg at lejer-til-ejer ordningen er en god idé. Jeg mener også, at man passer bedre på sin bolig, når man ejer den. Men hvis vi vil have flere bolig-

arsimaarsinnarluni 2005mi kommunemut qinersisoqarmat, aamma qinigaangaatsiarluni Qasigiannguani borgmesterinngorpoq.

Borgmesterinngornissara siunertaralugu qinigassanngortinngikkaluarpunga, kaammattorneqarnerali aammalu piukkunneqarlunga, 2005mi suliassaq tiguara. Taa maasilluni piffissaq pissanganartoq aallartippoq. Aamma taamatut kommunerujussuarmut ikaarsaarnissamut 2009mi Qaasuitsup kommuneani borgmesterinngornissara ilimagisimanngikkaluarpara, tatigineqarne rali qinerluarneqarsimaneralu tigulluarlugit, maannakkut kommunerujussuarmi Qaasuitsumi borgmesteriuvunga.

Kommunerujussuarmut ikaarsaarniarnermi suliaq nutaa jusoq imaannaasimanngitsoq, Jess Svane oq aluttuar poq.

Inuit ilaasa aallaqqaammut ippigisimavaat, Avannaani kommuunit minnersaasa ilaanneersuullunga Qaasuitsup kommuneani borgmesterinngorama. Nammineerlunga aamma tupaallappunga taamak taaneqartigigama, ki si anni tassa tatigineqarama, borgemsterinngortussatullu piukkunneqarlunga innersuunneqarlunga, suliassaq pissanganartoq akuersaarlugu siuttuuffigilerpara. Soorunami aallaqqaammut illinermik soqan ngitsoq illiniliullugu pikkunarpoq, kisianni qinersinissap tullianut borgmesterinngortussaq illiniliuuppara, illinerlu taama nikkussamut piareersimassaaq.

Ilaqutariinneq politikkilu

Nuna tamakkerlugu ilisarisimaneqalerneq inuiaqatigiin niillu pigineqalersutut misigisimaneq, Jess Svanep ila qutanut ilaqutariinnerup iluani sunniuteqanngitsuun ngilaq.

Ilaanni ilaquttakka ilagalugit neriniaasaarluta oqarasuaat sianersinnaasarpoq. Tamanna suliannut ilaaginnarpoq. Kisianni aamma inuit ilaat ilungersuuteqarluinnartut uannut sukkulluunniit saaffiginnittarput. Inuit ilai inuuniarnerminni ajornartorsiuteqarluinnartut saaffiginnissinnaasarput, ulluinnarnilu inuunitsinnut tamanna sunniuteqanngitsoorneq ajorpoq. Aallaqqaammut ilaquttama tamanna naalliuutigisaraluarpaat, kisianni ukiut ingerlanerini sungiussisutut ilerput.

Emilie Svane Jessip nuliaraa, nuliatalu uini aallaq

9isaavik december 2011 9

ejere i samfundet må vi gøre en større indsats for dem, som har svært ved at følge med. Vi skal gøre de svage stærkere, ved at tilbyde dem kompetenceudvikling og andre tiltag, der kan gøre dem stærkere. På den måde kan vi skabe en befolkning der har økonomien, viljen og evnen til at blive boligejere. Qaa suitsup Kommunea har besluttet at sætte mange midler af til det sociale område. Jeg mener selv at det er en god investering for fremtiden.

Jess Svane har sammen med de andre folkevalgte be-sluttet, at der i planlægningen af sociale tiltag skal sæt-tes 348 million kroner til side til det sociale område.

qaam mulli politikkimik soqutigisaanik tapersersorpaa. Sunalu tamarmi aallartitsinnagu oqaluuserineqarluaqqaarput.

Jessi Politikkimik sammisaqalerniarluni aalajangermat, aallaqqaammulli oqaluuserilluarsimavarput, taamaammat uima politikkimik suliaqarnissaa aallaqqaammulli piareersimaffigisimavara. Nerinerup nalaani oqarasuaat sianeraangat ippigineq ajorpara, aallaqqaataaniilli piareersimaffigalugulu akuersaareersimagakku.

Nammineersinnaaneq

Nammineq inigisaqarnissaq toqqissisimanissamut pingaa ruteqarpoq. Jess Svane isumaqarpoq aamma inuit namminneerlutik pigisaminnik illoqarsinnaaneq ammaffiginerusariaqaraat.

Nammineq pigisamik ineqarluni, inummik aamma toqqissisimanerutitsisarpoq, taamaammat aamma attartortuunermiit piginnittunngorsinnaanermut aaqqissui neq isumaqarpunga isuma pitsaasuusoq. Aamma inigi saq nammineq pisiarisimagaanni, inigisamik paarsilluar neruneq pilersarmat. Kisianni aamma amerlanerusut peqataatinniarutsigit pingaaruteqarpoq inunnik ka ta gaannginnissarput. Sanngiinnerit nukittorsarutsigit pe riarfissiuullugit, soorlu pikkorissaanikkut allatigullu nukittorsaanikkut, taava nammineq piginnittunngorusussuseq inuit amerlanerit nukissaqarfigilissavaat akissaqartilerlugit. Taamaammat Qaasuitsup kommuneani inun nik isumaginninnermi aningaasartuutit ikinaarna git ani ngaasalliivugut. Kisianni tassa isumaqarpunga siunissaq eqqar saatigalugu aningaasaliinerusoq pitsaasoq.

Jess Svane, Qaasuitup kommuneani borgmesteri qi nigaaqatinilu isumaqatigiillutik, inunnik isumaginninnikkut siuarsaanissamik pilersaaruteqarnerminni, aningaasat 348 million koruunit inunnik isumaginninnissamut kommuneminni immikkoortissimavaat.

Inuiaqatigiit nukittuut pilersinneqassappata, aamma sanngiinnerusut peqataatinneqartariaqarput, taamaammat inunnik isumaginninneq eqqarsaatigalugu sulif feqan ngitsut allallu assigiinngitsunik peqquteqar lutik ingerlariaqqinneq ajulersut iliuuseqarfiginiarlugit aningaa sanik immikkoortitsivugut. Pingaaruteqar poq inuiaqatit sinnut sanngiinnerusunut sakkussanik tunioraanissaq. Pitsaaliuineq inuiaqatigiinnik nukittuu nik pilersitsisinnaavoq, taamaasillunilu inuit nukittuut nammineerusussusil

Initussuseq eqqarsaatigalugu Qaasuitsup

kommunea nunarsuarmi kommuneni

annersaavoq, sineriaa 1.600 kmi

sinnerlugu isorartussuseqarluni nunataalu

660.000 km²i sinnerlugu angissuseqarluni .

Arealmæssigt er Qaasiuitsup kommuea

verdens største kommune.

Der er en kyststrækning på 1.600 km

og et areal på over 660.000 km²

Qaasuitsup Kommunia

Interview

Apeqqarissaarneq


- Hvis man vil skabe et stærkt samfund, så skal man også have de svage med. Derfor har vi i forbindelse med det sociale område lagt penge til side for at gø-re noget for de arbejdsløse, og for dem som ikke ved egen hjælp kan komme videre i deres tilværelse. De skal være med. Det er vigtigt at give redskaber til de svage, så de kan komme videre. Forebyggelse kan være med til at skabe et stærkt samfund med borgere der vil og kan selv. At tro på sig selv kan skabe ar-bejdspladser.

Vigtigste mål

Det vigtigste mål i det politiske arbejde er at skabe stærke familier. Målet er, at man istedet for at fjerne et barn fra dets hjem skaber trygge rammer for hele familien, mener Jess Svane.

- Der er opstået store uligheder blandt samfundets borgere, og jeg mener at det er vigtig at have mere ens forhold for alle. Jeg mener også at det er vigtigt at vilkårerne for de svage og stærke kommuner skal være mere ens. Vi er for eksempel ved at bygge et fa-miliecenter i Ilulissat. Hvis man vil have at antallet af fjernelser af børn fra hjemmene skal mindskes, så skal hele familier behandles. Istedet for at splitte fa-milier ad, skal vi skabe stærkere familier. Det skal familiecenteret i Ilulissat hjælpe med til.

Efterskole

For at sætte en bremse for affolkningen af Qasigiann-guit har Jess Svane en plan for at beholde de faglærte i byen og skaffe flere arbedspladser. Mærkesagen har været at få en efterskole i Qasigiannguit.

- Vi fik dannet en forening som udarbejdede en plan for, hvordan en efterskole i Qasigiannguit skulle bru-ges. Det var til stor glæde og til gavn for byen at Na-alakkersuisut besluttede at placere efterskolen i Qa-sigiannguit.

Da Jess Svane for allerførste gang blev borgmester i Qasigiannguit, var det en tung opgave at løfte, og han stillede ofte sig selv spørgsmålet:

- Hvad er der i Qasiginannguit? Hvilke slags erhverv kan man skabe i byen? Nu har vi Villads Villadse-nip Efterskolea, og vi kan se, at de uddannede er be-gyndt at flytte tilbage til Qasigiannguit.

lit inuus sutissarsiorneq nammineq ingerlassinnaalissavaat. Imminut upperineq suliffissanik pilersitsisarpoq.

Pingaartitat

Politikkikkut anguniakkani pingaartinnerusaq tassaavoq ilaqutariinnik nukittorsaanissaq. Meeraq angerlarsimaffianiit arsaarinnissutigiinnarnagu, ilaqutariit tamarmiusut iluarsaassiffigisarnissai, Jess Svanep pingaartippai.

Innuttaasut atugaasa assigiinngitsorujussuanngorsimasut nalimmassarneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Kommuunit sanngiinnerusut nakuunerusullu atugaasa nalimmassarnissaat pingaartitaraara. Assersuutigalugu, familiecenteri Ilulissani sananeqartussanngorpoq. Meeqqat angerlarsimaffiinit arsaarinnissutigineqartartut amerla qisut ikilisarniarutsigit, ilaqutariit tamar miusoq katsorsartariaqarpoq. Avissaartuutsitsinani, ilaqu tariinnik nukittorsaasarnissaq pingaartippara, Ilulissanilu ilaqutariinnut katsorsaavik sanaartorneqartussanngorpoq.

Efterskole

Qasigiannguit inuerukkiartuinnaqqungagu, ilinniarsimasullu qimarrateqqunagit aammalu suliffissanik nutaanik pilersitsiniarnermi, Qasigiannguani efterskoleqalernissaa sulissutigisanut pingaartitanut ilaasimavoq.

Efterskoleqalernissaq anguniarlugu peqatigiiffimmik Qasigiannguani aallarniivugut. Efterskolep qanoq atorne qar sinnaanera pillugu pilersaarutinik sanasinnarluta, namminersorlutik oqartussanut tunniupparput. Kingornalu efterskolep Qasigiannguaniinnissaa toq qarneqarmat illoqarfitsinnut nuannaarutaaqaaq iluaqutaallunilu.

Qasigiannguani borgmesterinngoqqaarneq suliassamik oqimaatsumik tigusineq pivoq, imminullu Jess Svane ima aperisimavoq:

Qasigiannguit soqarpa? Inuussutissarsiutaasin naasunik qanoq ittunik pilersitsisoqarsinnaava? Taamaammat ef ter skolessap Qasigiannguaniinnissasa anguniarlugu ilu ngersorsimaqaagut, maannakkullu Villads Villadsenip ef terskolea pilersinneqarsimasoq, illoqarfimmut Qasigian nguanut iluaqutaaqaaq. Aamma taamaasilluni ilinniarsimasut Qasigiannguanut nooraqqiler put.

Interview


Fremtiden

Folk der er trådt ind i den politiske verden kan i en livs-lang periode holde fast i politik, men Jess Svane mener noget andet:

- Jeg har ikke planer om at være i politik resten af mit liv. Når man arbejder som politiker, så er man på døg-net rundt, og jeg kan ikke rigtig forestille mig at ar-bejde med politik resten af livet. Vi har også en butik i Qasigiannguit, som min kone bestyrer for øjeblikket. Så hvis jeg nu skulle forlade politik, så har jeg noget andet at tage mig til, og der mangler ikke noget at lave.

Jess Svane har fire børn, tre drenge og en pige. Han har også fire børnebørn, hvor 3 er piger og en dreng.

Siunissaq

Politikkip silarsuaannut pulasimasut amerlanerit inuuneq naallugu politikkimik suliaqarnissaq ingerlakkusuttarpaat, Jess Svaneli allatut isumaqarpoq.

Inuunera naallugu politikkimik ingerlatsinissaq takorluunngilara. Politikkerisut sulineq tassaavoq uniffeqanngitsumik piareersimajuarnissaq, taamaammat takorloorsinnaanngilara politikkip silarsuaaniittuarnissaq. Aamma Qasigiannguani pisiniarfiuteqarpugut, maan nakkut nuliama ingerlatarisaanik, taamaammat politikki qimassagaluarukku suliassaaleqinavianngilanga.

Jess Svane, sisamanik meeraqarpoq, angutit pingasut arnarlu ataaseq. Aamma sisamanik ernutaqarpoq, niviarsiaqqat pingasut nukappiararlu ataaseq.

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga:Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:Eller skriv til:A/S Boligselskabet iniiSAAVikPostboks 10203911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik juanuarip 20-iani. 2012-mi ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 20. januar 2012. Vinderen vil få direkte besked.

Unammisitsineq: INI ukiorpaalunngortuni nunatsinni annerpaatut inissiaatileqatigiiffiuvoq.

Qaqugu INI ukiunik 20-inngortorsiussava?

Konkurrence: INI har været Grønlands største boligadministrationsselskab i en årrække.

Hvornår kan INI fejre 20 års jubilæum?

tIL pISIffIK | pILerS

uISo

q

pISI

ffIm

mut | pILerSuISumut

iLLit QuPPernerit

Din SiDe

gAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VIND gAVeKort på

2.000,-

Kulturi


Af MAdS PIhl, SISIMIUT

I foråret 2011 samledes en håndfuld ildsjæle og startede en forening, der senere blev Sisimiut X-Ri-ders, et fællesskab for alle typer street- og ekstrem-sport. Blandt initiativtagerne var Henrik Sachse fra snescooter og streetsportforretningen Arc-tic Star, og han fortæller:

MAdS PIhl-IMIT, SISIMIUT

inuit namminneq piumassusertik aallaavigalugu suliniartut uper naaq 2011imi illoqarfiup aqquserngini timersuutinik sakkortuunik ataatsimoortarfeqarnissaa anguniarlugu Sisimiut X Ridersimik atserlugu peqatigiiffiliorput. Snescooterinik cykilinillu timersuutaarniarfimmi Arctic Starimeersoq Henrik Sachse suliniuteqartunut ilaasoq ima oqaluttuarpoq:

Byen på vrangen

IlloqarfIup IluaSisimiuni piorsaarsimassutsikkut illorsuaq Taseraliup nalaa

siornatigut kuussiniinnaasimasoq taseraaraqarsimasorlu

ullumikkut sivinganertat portunersaliorlugit BMX

inik cykelertarfissatut assersorneqarsimapput.

Kalaallit nunaata illoqarfii ullumikkut allanngorsakkat

inuusuttut piumassuseqartut peqatigalugit nutaaliornerit

saqqummeraluttuinnarput. Illoqarfiup ilua allanngorsagaq.

Engang var området ved kulturhuset Taseralik

i Sisimiut kun en grøft og nogle små vandhuller,

men i dag buler landskabet udad på en ny BMX

dirtbane. Moderne gadekultur vokser mere end

nogensinde frem og forandrer det grønlandske

byrum, og ungdommen er drivkraften i

forandringerne. Byen er vendt på vrangen.

Kultur


- På et tidspunkt frasolgte kommunen den gamle he-liport, hvor en gruppe unge i en årrække ellers havde skatet, og vi kom til at mangle et nyt sted, hvor sporten kunne udvikle sig. Derfor flyttede vi en masse af udsty-ret ind til et åbent område midt i byen - og så holdt vi simpelthen en konkurrence for byens unge for at mar-kere starten på Sisimiut X-Riders.

Konkurrencen handlede samtidig om at vise, hvordan byens rum kan udnyttes på nye måder. Streetsport er vi-suelt interessant for alle, der passerer forbi, og holdnin-gen blandt kørere og arrangører var: Hvorfor så gemme det væk udenfor bygrænsen?

Den samme tanke var, uafhængigt af Sisimiut X-Riders, opstået i Qeqqata Kommunia, hvor et borgermøde om byens udeområder fik byplanlægger og sektionsleder for planafdelingen - Tamara Winkel Henriksen til at tænke i anderledes anvendelser af byen:

- Kommunen ville gerne starte en dialog omkring ude-rum og det, der sker mellem husene, for vi har ikke så stærk en tradition i Grønland for detaljerne omkring by-ens rum. Vi ville gerne styrke de rekreative bånd, der

Ukiorpaaluit inuusuttut skateboardertarfigisimasaat mittarfitoqaq kommuunip allamut tunimmagu timersuummut tassunga assingusumik ineriartortitsiviusinnaasup inissaanik allamik amigaateqalersimavugut. Mittarfitoqqamiissinnaajunnaarattalu atortugut arlallit illoqarfiup qeqqanut inississorsimavagut – Sisimiut X Ridersilllu peqatigiiffittut atulernera malunnartinniarlugu illoqarfiup inuusuttai unammisaqattaartissimavagut.

Unammisaqattaartitsinermut aamma atatillugu allatut illoqarfiup ilaa qanoq atorluarneqarsinnaanersoq takutikkusussimavarput. Illoqarfimmi timersuut takullugu tamanit soqutigineqarnera saarsuttunik malunnarpoq, unammeqataasunit aaqqissuisunillu ima isumaqalersitsilluni: Taava sooq illoqarfiup avataanut toqqorneqassava?

Sisimiut X Ridersimut attuumassuteqanngitsumik illoqarfimmi pilersaarusiortutut atorfillip Tamara Winkel Henriksenip illo qarfiup allatut atorneqarsinnaanera Qeqqata Kommuuniata innuttaasunik illoqarfiup nunaminertaasa ilai qanoq atorneqar sinnaaneranik ataatsitsimiinitsinereernerata kingunerisaanik eqqarsaatigisarsimavaa:

Illoqarfiup aaqqissuussaasumik illullu akorngisigut illoqarfimmi periarfissat allat qanoq atorneqarsinnaaneri Kalaallit Nunaanni annerusumik ileqqorinngilarput, tamannalu tunngavi galugu kommuunip oqallittoqarnissaanik aallartittoqarnissaa kissaatigisimavaa. Illoqarfimmi eqqissisimaarfiusinnaasut qasuersaarfiusinnaasullu illoqarfiup ilaani pisoqarfiusunut attaveqaasernissaa kissaatigisimavarput, illoqarfiullu qeqqa sammisassanut allanut katersuuffissatut piukkukkatsigu nalunnguarfiup tasia piukkunnartutut qinersimavarput.

Sisimiut illoqarfittut katersuuffissalik

Cykilerneq BMX –ertarnerlu Sisimiuni nutaajunngillat, ukiu nilu kingullerni marlussunngortuni piorsarsimassutsikkut illorsuup eqqaa timersuutinut taakkununnga sammisaqarfittut inissinneqarsimavoq. Nunaminertallu taassuma nalaa piso qarfiusareersut saniatigut piorsaaffigeqqinneqartussanngorlugu sananeqarnerani isumaasimasoq Tamara Winkel Henriksenip oqaluttuaraa.

Piorsarsimassutsikkut illorsuup silataani biilinut inissiisar fiup eqqaa aqquserngullu nutaap nalaani nunaminertaq kuussineqarfiusoq iluamillu atorluarneqanngitsoq piaarinaatsoornikkut piusoq atorluarumallugu illoqarfimmut qanittumi cykilertarfeqarnissaq nalunnguarfimmi sammisassat assi giinngitsorpassuit ataatsimut katersuuttarfiunissaa siunertaralu

Kulturi


løber gennem byen og binder den sammen, og for os var Spejdersøen midt i byen et oplagt samlingssted for nye aktiviteter.

Sisimiut bypark

Cykling og BMX er ikke nyt i Sisimiut, men især om-rådet omkring kulturhuset er de senere par år ufor-melt blevet defineret som en BMX-zone, og Tamara Winkel Henriksen fortæller, at kommunen ønskede at give mere plads til at bygge videre på det, der al-lerede foregik i området:

- Der var opstået et lidt tilfældigt areal mellem en ny vej og kulturhusets parkeringsplads, og det var i princippet bare en dårligt udnyttet grøft. Derfor så vi en mulighed for at bringe cyklingen ind i byen, så man samlede en række forskellige aktiviteter om-kring søen. Vi kunne godt have fundet et sted med mere plads, men tanken var også, at BMXerne skul-le kunne bidrage til byrummet ved siden af de andre ting i området.

Banen er på den måde blevet en vigtig brik i et større projekt, der handler om at skabe en egentlig bypark. I opstartsfasen arbejdede Sisimiut X-Riders og kom-munen uafhængigt af hinanden, men i dag er der et tæt samarbejde om banen, og som Henrik Sachse si-ger, så har byen fået et nyt rum, som de unge selv har været med til at bygge og definere:

- Skateparks er noget der vinder frem ude i verden, og rundt om de her parker udvikler der sig en masse aktiviteter, der er for folk i alle aldre og alle sociale

gu isumassarsiaavoq. Cykilertarfissamik annerusumik nassaarsimasinnaagaluarpugut, kisiannili aamma BMXertartut piffimmi tassani pisoqarfiusartumi periarfissaqarnissaat angu niarlugu taa ma inissiisoqarnikuuvoq.

Illoqarfittut katersuuffissamik pilersitsiniarnermi suliniummullu annertuumut pingaarutilimmullu tamatumunnga atatillugu cykilertarfik pilersinneqarportaaq. Suliamut atatillugu aallarnisaanermi Sisimiut XRiders kommuunilu imminnut attuumanngitsumik immikkut suliniuteqarsimapput, ullumikkulli cykilertarfik pillugu imminnut qanimut suleqatigiipput. Henrik Sachseillu oqarnera malillugu illoqarfimmi nutaa mik sammisas saqartitsiviusinnaasumik inuusuttullu nammi neerlutik peqataanermikkut sanaavannik oqartussaaqataaffiannillu illoqarfik peqalerpoq:

Silarsuarmi nunani tamani skateboardtertarfiit takussaagaluttuinnarput, katersuuffinnilu taama ittuni sammisassaqartitsinernik assigiinngitsorpassuarnik pilersitsiviusarpoq, inuit qanorluunniit ukioqaraluit inuttullu atukkatigut assigiinngitsuninngaaneeraluit tamarmik katersuuffigisarpaat. Illoqarfimmilu taama ittunik katersuuffiit tamat oqartussaaqataanerannit pilersitsisarpoq, inuillu akunnerminni akaareqatigiittariaqarnerannik malitseqartarluni.

Illoqarfiup allannguutai

Soorunami sumiluunniit allannguiniarnermi aqqusaagassat tamatigut unamminartoqartarput, cykilertarfiliornerullu sananeqarnerata nalaani kommuuni isornartorsiutinik arlalinnik tigusaqarsimavoq, pilersaarutit nutaat illoqarfiup qorsooqqinnissaanut ajoqutaasinnaasunik aarleqquteqarlutik saaffiginnittunik.

Ileqqut pioreersut nutaaliallu imminnut ataqatigiissumik naa

Kultur


lag. Det er med til at gøre byens rum demokratisk, for folk er nødt til at vise tolerance overfor hinanden.

Byens forvandlinger

Forandring er selvfølgelig altid en udfordring, og mens banen blev anlagt modtog kommunen en række kriti-ske kommentarer, der især handlede om, at de grønne områder blev truet af de nye planer.

Når byerne forvandles vil spørgsmål om balancen mellem tradition og fornyelse ofte blive omdrejnings-punktet, og i Sisimiut har dialogen omkring udvik-lingen været god. Byen er således endt med at tage godt imod BMX-banen - måske fordi sporten har væ-ret kendt længe:

- Streetkulturen har ligget og ulmet i mange år, for-tæller Henrik Sachse. Men det her med at det bliver organiseret og puttet ind i nogle trygge rammer gør, at det blomstrer op og gavner både brugerne og dem, der kommer og kigger på. Og så skal man huske, at det foregår på de unges betingelser, det her. De definerer reglerne og de viser respekt for hinandens tricks og evner. Kulturen er, at man klapper af hinanden, også selvom man er konkurrenter.

Og det er som om Sisimiut mere generelt har taget den anerkendende kultur til sig, for rundt om Spejdersø-en vokser byparken. Der bliver arbejdet på forbedrede forhold for børneskibakken, en ny sti og nye udendørs fitness områder blev indviet henover sommeren, og by-en er på den måde ved at vokse sammen med nye ude-rum, som folk selv bruger og udvikler.

per tuunnissaat illoqarfiit allanngorsarneqassatillugit eqqartuinermi aallaavigineqarajuttarput. Ineriartortitsinissamullu oqallinneq Sisimiuni pitsaasumik ingerlanneqarsimavoq. Illo qarfimmi innuttaasut qujanartumik BMXertarfik tigulluarsimavaat timersuutip qangali nalunginneqarnera tamatumunnga pissutaasimasinnaavoq:

Ukiorpaalunni timersuut taanna pinngoriartuaarsimasoq Henrik Sachsei oqaluttuarpoq. Taama aaqqissuussaasumik atugassaqartitaalernerup atuisartunut takkullutillu isigin naarianut pitsaasumik avatangeeseqarluni timersuummik ineriartortitsinermik nassataqarfiunissaanik kinguneqarumaartoq takorloorsinnaanerarpaa. Uani aamma eqqaamaneqartariaqarpoq, una timersuut inuusuttut piumasaqaataat aallaavigalugit ingerlanneqartussaammat. Inuusuttut nammineerlutik qanoq periuseqarnissartik ilusilersorlugulu malittarisassaliuuttussaavaat, aammalu qanoq iliortarnitik piginnaasatillu pillugit imminnut ataqqeqatigiillutik takutittartussaallugu. Ileqquuvorlu allat takutitsine ranni ataqqinnilluni qanorluunniit imminut unammillertigigaluaraanni allat pinerini pattaattarnissaq.

Nalunnguarfik illoqarfimmi katersuuttarfiusoq sammi sas saqartitsinikkut alliartorpoq, aammami nalinginnaasumik Sisimiormiut timersornermik aallussilluartutut isigineqarnertik atorluarlugu aallussilluartuupput.

Meeqqat sisoraartarfiat pitsanngorsarniarlugu suliniartoqarpoq, nalunnguarfillu sinerlugu inuinnaat aqqutaannik pisuffissiamik silamilu timigissartarfissamik piler sit sisoqarnikuuvoq, aasap ingerlanerani atoqqaarfissiorneqartunik. Illoqarfik silami arlalinnik sammisassa qar fiusinnaasoq inuillu namminneq atuinermikkut ineriartortitsivigisinnaasaat alliartorpoq.

Assilisat |Fotoreportage

16 isaavik septembari 2011

EkstremsportSisimiuni sioqqani sikkilertarfik Dirtbane i SisimiutAssit/Fotos:

Mads Pihl & Ólafur Rafnar Ólafsson

Sapiik inuusuttumit inuusuttumut ikorfartuiffiusumik suliniutaa-voq, taamalu meeqqat atuarfianni atuartut meeqqat atuarfian-neereernermik kingorna inuusuttut ilinniarfiinut ingerlaqqinnis-samut pilerilersittarlugit. Sapiik 2011-imi ukiakkut Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni Ilulissanilu aallartinneqarpoq.Suliniut nuannersunik pissanganartunillu sammisassaqarfittut ilusiligaavoq, inuusuttut piumassutsiminnik sulisut meeqqat atu-arfianni atuartut 14-16-inik ukiullit peqatigalugit ingerlassaralugu.

Piumassutsiminik ikorfartuisoqIllit illoqarfinni inuusuttut allannguiffiginissaannut peqataarusup-pit? Piumassutsimik sulisut allat peqatigalugit sapaatit akunneran-nut unnummi ataatsimi atuartut naapisimaartassavatit sammisat ilikkagassaqarfiusut unammilligassaqarfiusullu samminissaannut. Sianersinnaavutit, 18-30-illu akornanni ukioqaruit inuusuttunut allanut ilinniagaqalerniartunut maligassiuerusussuseqaruit.

Suliffeqarfiit ilinniarfiilluKalaallit Nunaanni sulisut nunaqavissut tunngaviinik nukittorsaa-qataarusuppit? Attavigisigut, illit suliffiillu imaluunnit ilinniarfiillu suliniummi tunniussassaqarsinnaanerit erseeqqinnerusumik paasisaqarfigiumallugu.

Sapiik er et ung-til-ung mentorprojekt, der giver de ældste folkeskoleelever lyst og mod på at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Sapiik er i efteråret 2011 startet op i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.Projektet er bygget op om en masse sjove og spændende aktiviteter, som unge frivillige mentorer gennemfører sammen med folkeskoleelever i alderen 14-16 år.

Frivillig mentorHar du lyst til at gøre en forskel for unge i din by? Sam-men med andre frivillige unge mødes du en aften om ugen med eleverne til lærerige og udfordrende aktivi-teter. Ring, hvis du er mellem 18 og 30 år og har lyst til at blive rollemodel for andre unge på vej i uddannelse.

Virksomheder og uddannelsesinstitutionerVil du gerne være med til at styrke grundlaget for lokal arbejdskraft i Grønland? Kontakt os, hvis du vil høre nærmere om, hvordan du og din virksomhed eller ud-dannelsesinstitution kan bidrage til projektet.

Attavigiuk Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaanni suliniummi ataqatigiissaarisoq Nuummiittoq:

Kontakt Foreningen Grønlandske Børns projektkoordinator i Nuuk:

Upaluk Poppel [email protected] tlf. 58 43 56

Kontakt de lokale projektmedarbejdere i

Ilulissat, tlf. 28 79 30 28 79 33

Sisimiut, tlf. 28 79 34 28 79 35

Qaqortoq, tlf. 28 79 29 28 48 15

Nuuk, tlf. 28 79 24 28 79 26

Inuusuttut inuusuttoqatitik ilinniagaqalernissamut ikiortarpaatUnge hjælper unge til at uddanne sig

”Sapiik er sammenhold

– her er plads til alle”

Sapiik

Ilisarititsineq


lAN

For 64 år siden kom Angaangaq til verden kort efter en ugelang slædetur fra Qeqertarsuaq til Quillissat. Angaangaqs familie er ikke en typisk familie fra Disko-øen. Familien har en lang an-gakoktradition, som Angaangaq har videreført på utraditionel vis.

I november måned i 1947 var Angaangaqs fami-lie på vej hjem til den nu nedlagte by Qullissat fra et besøg i Qeqertarsuaq. Kort efter de var kommet hjem efter den ugelange tur blev Angaangaq født. Det blev starten på et noget utraditionelt liv, som har bragt Angaangaq vidt omkring. Angaangaq er i dag angakok, og lever af sine evner til at heale og behandle mennesker.

At have det

I Angaangaqs barndom var han som de fleste an-dre grønlandske børn. I opvæksten på Disko-øen sagde hans bedstemor ofte:

- Angaangaq har det.

Angaangaq vidste ikke helt, hvad det var han hav-de. Men i de tidlige teenageår kunne han begyn-de at mærke, at han var anderledes end de andre børn. Når han rørte ved syge mennesker, blev han selv syg:

- Hvis jeg rørte ved en piges hånd, mens hun havde menstruation, så fik jeg selv krampeanfald, hoved-pine og migræne.

lAN

Angaangaq ukiut 64it matuma siorna inunngorpoq, sapaatip akunnera qimussimik Qeqertarsuarmiit Qullissat tungaannut inger laareernerup kinguninngua. Angaangap ilaqutai Qeqertarsuup tunuaninngaaneersuunngillat. Ilaqutariit ukiorpassuarni angakkoqartaqarnermik ilitseqqussaqarput, tamannalu ileq qoq immikkuullarissumik Angaangap ingerlateqqissimavaa.

Angaangap ilaqutai 1947mi novembarip qaammataagaa Qeqertarsuarmi tikeraareerlutik maanna matuneqarsimasumut Qullissanut angerlamut ingerlaarput. Ilaqutariit sapaatip akunnera ingerlareerlutik angerlarmut apuuteqqammersut Angaangaq inunngorpoq. Taamaasilluni naliginnaanngitsumik inuuneq Angaangamut aallartippoq, tamatuma nassatarisaanik Angaangap nunarpassuit tikissimavai. Angaangaq ullumikkut angakkutut piginnaasani aqqutigalugit, katsorsaanikkut inunnillu ikior siisartutut inuutissarsiuteqarpoq.

Piginnaasaqarfigalugu

Angaangaq meeraanermini kalaallit meerartai allat assigalugit peroriartorpoq. Qeqertarsuup Tunuani peroriartornerata nalaanili aanaa akuttunngitsunik ima oqartarpoq:

Angaangaq piginnaasaqarpoq.

Taamanikkulli Angaangap suna piginnaasaqarfiginerlugu suli ilisimaqqissaanngilaa. Inuusuttuaranngoriartornerminili meeqqanut allanut naleqqiulluni allaanerunini maluginiartalerpaa. Inuit napparsimasut allat attoraangamigit nammineerluni napparsimalertarpoq:

Niviarsiaraq aaqartoq assaa attoraangakku, noqarsinnaasarpunga, niaqorluttorujussuanngorlungaluunniit.

Angaangaq Angakkorsuaq

Kalaaleq nunani allani | udenlandsgrønlænder:

Portræt

Aarnuaq arferup tunnullip sarpianik ujameq Angaangap atortuaannarpaa.

Angaanaq bærer altid sin aarnuaq – en halskæde med en hale af en blåhval. C

hr

isto

ph

Qu

ar

Ch

Ilisarititsineq


Angaangaqs bedstemor var også angakok, så han talte med hende om sine oplevelser. Hun fortalte ham, at han skulle ændre sin hensigt, når han rørte ved syge mennesker. Han skulle ikke røre ved dem for sin egen skyld, men i stedet fordi de bad om det. Siden den snak med sin bedstemor er Angaangaq ikke blevet syg ved at røre ved syge mennesker.

Gennem opvæksten spillede Angaangaqs bedste-mor en stor rolle i hans udvikling og træning som angakok. At blive angakok er en lang proces, der kan tage mange år. Når man er færdig med sin træ-ning afslutter man med at bestige et bjerg og fortæl-le skaberen, hvem man er som menneske.

Angaangaq afsluttede sin træning som angakok som 56-årig. Han begyndte bestigningen af bjer-get med en idé om, at den sidste prøvelse ville være nem. Han var sikker på, at det ikke ville være noget problem at fortælle skaberen, hvem han var. Det vi-ste sig dog hurtigt at være sværere end han troede:

Angaangap aanaa aamma angakkuuvoq, misigisanilu aanaminut oqaluttuarisarpai. Aanaata inuit allat napparsimasut attussatillugit allatut siunertaqartarnissaanik siunnersortarpaa. Imminut eqqarsaatiginani inuit napparsimasut aatsaat nammineerlutik attorneqarnissartik kissaatigigaangassuk attuisarnissaanik oqa luuttarpaa. Aanamilu oqaloqatigereernerata kingorna napparsimasut attoraangamigit Angaangaq napparsimassaarpoq.

Angaangap peroriartorneranut angakkutullu sungiusarluni ineriartorneranut aanaa annertoorujussuamik sunniuteqaqataavoq. Angakkutut piginnaasat aqqusaagassallu ineriartortinnissaat ukiorpassuarni ingerlasinnaasarpoq. Angakkutut sungiusarneq naammassineqareeraangat qaqqamut majuarluni inut tut ilisaritikkiartorluni Naalakkamut oqaluttuartoqartarpoq.

Angaangap angakkutut sungiusarnini 56inik ukioqarluni naammassivaa. Qaqqamut majuartilluni misilitsiffissaq kingulleq ajornangitsunnguussasoraa. Qularutigisimanngilluinnaraluarpaa inuttut piginnaasaqarnerminik Naalakkamut oqaluttuarileruniuk ajornartorsiutitaqarnavianngitsoq. Paasilertorpaali ajor narnerujussuusoq:

Ch

ris

top

h Q

ua

rC

h

Innerup illernartup uteqqinnera malunnartinniarlugu Kangerlussuarmi 2009imi ingerlanneqartumut atatillugu Angaangap ikumasuliamut ikummaatissat ingerlappai

Angaanaq bærer brænde til bålpladsen under den hellige ilds ceremoni i Kangerlussuaq i 2009.

Portræt


- Jeg løb hurtigt tør for ting at fortælle skaberen. Jeg begyndte så at vandre rundt på toppen af bjer-get, hvor det hurtigt gik op for mig, at jeg havde mange hemmeligheder – ikke bare over for andre mennesker – men også over for mig selv og skabe-ren.

Angaangaqs afsluttende ritual endte med at vare 25 timer. Da han igen kom ned fra bjerget fik han en gave af sin bror. Det var en aarnuaq, en amu-let, som repræsenterer hans egenskaber som anga-kok. Angaangaqs aarnuaq var en hale fra en blå-hval. Den signalerer at han er stærk og udholdende som blåhvalen. Angaangaq går derfor altid med en halskæde med en aarnuaq af en hvals hale i.

Med verden som arbejdsplads

I dag er Angaangaq bosat i Ottawa i Canada, hvor han har boet siden 1974. Han er igennem tiden blevet en internationalt anerkendt angakok, og ar-bejdet har bragt ham verden rundt:

- Jeg har holdt foredrag og healingsessioner over det meste af verden. I alt har jeg arbejdet i 58 lan-de.

Angaangaqs anerkendelse betyder, at han har holdt foredrag for meget store forsamlinger på op mod 300.000 mennesker. Arbejdet som angakok betyder også, at han arbejder for det canadiske ju-stitsministerium, hvor han rejser rundt i hele Cana-da og behandler seksuelt misbrugte mænd. Et ar-bejde Angaangaq føler sig meget privilegeret over at kunne udføre.

Ud over disse opgaver er Angaangaq også en del af Ojebwe-stammen. Ojebwe-stammen holder til i den nordøstlige del af Canada. Her er Angaangaq en del af stammens ældste, der vejleder og holder de kulturelle værdier i live.

Inden Angaangaq sagde ja til Ojebwe-stammens opfordring, tog han hjem til Grønland for at rådføre sig med sin mor. Hun fortalte ham, at:

- Du skal lære at vokse med opgaven og blive vær-dig som en af de ældre.

Naalakkamut imminut oqaluttuariniarlunga oqaasissaaruttoortalerpunga. Qaqqap qaavani angalaarujoortillunga paa silerpara isertugaatilerujussuullunga – inunnut allanut tunngasuinnaanngitsunut, aammali uannut Naalakkamullu tunngasunik.

Angaangap Naalakkamut nalunaajaatiginninnini akunnerit 25it ingerlatereerlugit naammassivaa. Qaqqamiit ammut apuukkami qatanngutiminit angutaasumit tunissutissarsivoq. Qatanngu taata angakkutut piginnaasaqarneranik ilisarnaataasussamik aarnuassaanik tunivaa. Arferup tunnullip sarpianik Angaangap aarnuaa sanaajuvoq. Taamatut aarnuaqarnerup ersersittussaavaa arfertulli tunnulittut nukittutigaluni akiuussinnaassuseqarlunilu sapiissuseqartuuneq. Angaangap taamaattumik aarnuani ujameq arferup sarpianik sanaaq atortuaannarpaa.

Nunarsuaq tamarmi sullivigalugu

Angaangaq 1974imiilli ulloq manna tikillugu Ottawami Cana damiittumi najugaqarpoq. Ukiullu ingerlanerini Angakkutut piginnaasaqarnini nunarsuaq tamakkerlugu akuerineqaatigileramiuk sulinerminut atatillugu nunarpassuit tikittarsimavai:

Nunarsuaq tamakkiusavillugu nunani assigiinngitsuni oqalugiartarpunga katsorsaanernillu ingerlatsisarlunga. Sulininnut atatillugu nunat 58it suliffigisimavakka.

Angaangap angakkutut piginnaasai ima akuersaarneqarsimatigilerput, allaat inuppassuarnut katerittunut 300.000it tikillugit inulinnut oqalugiartarluni. Angakkutullu sulinerminut atatillugu Angaangaq Canadap inatsilerinikkut naalakkersuisoqarfiani sullissinerminut atatillugu Canada tamaat angallavigalugu angu tit kinguaassiuutimikkut atornerlunneqarsimasut katsorsartarpai. Angaangap taama sullissisinnaanini nuannaarutigeqaa.

Suliami tamakku avataasigut Angaangaq Ojebwemi naggueqatigiinni suliniartunut ilaavoq. Ojebwemi naggueqatigiit Canadap avannaata kangiatungaani najugaqarput. Naggueqatigiinni taak kunani Angaangaq utoqqartanut ilaavoq, siunnersuisarluni kultoorikkullu pingaartitanik ingerlatsisuusarluni.

Angaangap Ojebwemi naggueqatigiit ilanngusseqqusillutik kaju missaaruteqarnerannut akuersinnginnermini, anaanaminut si unnersortikkiartorluni Kalaallit Nunaannut angerlarpoq. Arnaatalu erni ima siunnersorpaa:

Suliamut tunniusimallutit ingerlatsiguit utoqqartatut ataqqinassuseq angussavat. M

on

ika

Br

ön

ner

-Hir

sc

Hle

r

Ilisarititsineq


For Angaangaq betyder det, at han skulle sige ja til at blive en af de ældre, men først være værdig til rollen, når han har indtaget den. Værdigheden kommer ifølge Angaanaq først, når man har accepteret og indtaget rollen. Først da kan man udvikle sig og blive værdig til opgaven. Da han sagde ja til at blive en del af Ojebwe-stammen oplevede han, at alting faldt mere naturligt:

- Når du gør, som du bliver bedt om, så åbner alt sig op.

Da han indtog rollen befandt han sig et sted, hvor alt gav mening, og de opgaver og det ansvar, der fulgte med udviklede ham, og han blev helt naturligt vær-dig til rollen.

At Angaangaq rådførte sig med sin mor er ikke noget tilfælde. Selvom Angaangaq har boet i Canada i 37 år har han stadig meget stærke bånd til Grønland. Han besøger flere gange om året sin familie og holder også en tæt kontakt til sine åndelige kollegaer i Grønland.

Blikket rettet mod Grønland

I 2009 holdt Angaangaq en stor ceremoni i Kanger-lussuaq. Her deltog mennesker fra hele verden, lige-som der var en repræsentant fra FN. Ceremonien mar-kedede den hellige ilds tilbagevenden til Grønland ef-ter mere end 20.000 års fravær. Den hellige ilds tilba-gevenden blev markeret ved, at en tranlampes ild blev hældt over et bål. Det symboliserer, at ilden nu igen kommer fra jorden og kan holdes i gang uden brug af tranlamper.

Det var første gang i lang tid, at Angaangaq arbejdede i Grønland. Han arbejder kun der, hvor han bliver in-viteret, fordi:

- Min kære far sagde altid, at man kun skulle tage der-hen, hvor man blev inviteret.

Men han håber, at han vil få lejlighed til at arbejde mere i Grønland fremover. Angaangaq har nemlig sto-

Angaangap kajumissaarummut akuersissaguni utoqqar taanernut inissinneqarluni, ataqqinartumik ingerlatsinissa mut akisussaaffiginnissalluni ilisimaaraa. Angaangallu oqarne ratut aatsaat tamanna pisinnaavoq taama inissinni ar neqarneq akuersaarlugulu ingerlatileraanni. Ojebweimi naggueqatigiinnut ilanngunniarluni akuersigami suna tamarmi pissusissamisut inissittoq Angaangap misigaa:

Piumaffigineqarnerit malillugu iliuseqaruit periarfissarpassuit ammassapput.

Akisussaaffik tigugamiuk suna tamarmi inissaminut pisutut ilivoq, aamalu suliassat akisussaaffiillu nassatarisaasut ineriartortitseqataapput, taamaasillunilu suliassanut ajukkunnarunnaarluni.

Angaangap anaanaminut siunnersoqqunera tupiginiagassaanngilaq. Angaangaq naak ukiuni 37ini Canadami najugaqarsimagaluarluni suli Kalaallit Nunaannut attaveqarnera sakkortoorujussuuvoq. Ukiumut arlaleriarluni ilaquttaminut tikeraartarpoq, Kalaallit Nunaannilu anersaarsioqatigisartakkaminut qanimut attaveqartarpoq.

Kalaallit Nunaat qiviarlugu

Angaangaq 2009imi Kangerlussuarmi kateritsitserujussuarpoq. Aaqqissuussami tassani inuit nunarsuaq tamakkerlugu Naalagaaffiillu Peqatigiit aallartitaannik peqataaffigineqartumik ingerlatsisoqarpoq. Taama aaqqissuussinermut malunnartinniarneqarpoq innerup illernartup ukiuni 20.000ini peqanngereerluni Kalaallit Nunaannut uteqqinnera. Innerup illernartup uteqqinnera malunnartinniarlugu ukkusissamik qulliup innera inneqarfimmut kuineqarpoq. Nunamiit in nerup uteqqinnera ukkusissamillu qullilerfik atunngikkaluarlugu ikumasinnaanera tassani ersersinniarneqarpoq.

Angaangaq atsaat taamak sivisutigisumik Kalaallit Nunaanni sulisimanngereerluni kingumut suliaqaqqippoq. Aatsaat piumaffigineqaraangami qaaqquneqaraangamilu sulisarpoq, tamannalu ima tunngavilersorpaa:

Asasara ataataga oqartuaannarsimavoq, qaaqqusisut kisimik orninneqartassasut. Børne og ungetelefonen 134

Hver dag kl. 19.00 - 22.00

Meeqqat inuusuttullu oqarasuaataat 134Ullut tamaasa ammasarf i nal. 19.00 - 22.00

Rådgivning, for dig, som har en personlig krise, eller er berørt af selvmord

Mandag kl. 19.00 - 22.00

Onsdag kl. 19.00 - 22.00

Ajornartorsiuteqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit imminut toqussimasumilluunniit nalaataqarsimaguit siunnersorneqarsinnaavutit.

Atasinngorneq nal. 19.00 - 22.00

Pingasunngorneq nal. 19.00 - 22.00

Nunat inoqqaavinit Angakkoq anersaarsiortutut atugaavoq. Angakkup inuit assigiinngitsut nappaatillit atornerluisulluunniit katsorsagarisar pai. Anersaarsiortoq inuit naggueqatigiit kiisalu amerikap avannaani, kujataani qiterlermilu inuit inoqqaavisa akornanni takussaasarpoq.

Portræt


re drømme om Grønland. Han håber, at han kan åbne et åndeligt center i Kangerlussu-aq. Her skal det være muligt at blive be-handlet med de traditionelle metoder, som han praktiserer. Ambitionen er, at han vil behandle både mennesker med alkoholmis-brug, med sygdomme og mennesker, der er blevet seksuelt misbrugt. Angaangaq hå-ber, at han med behandlingerne på cente-ret kan få dem der kommer der til igen at:

- Kunne gå på en god måde. At kunne gå med den kraft og stolthed, som er dem for-udbestemt til tid og evighed.

Angaangaq planlægger et besøg til Sisimiut i starten af 2012, hvor han vil fremlægge sine planer om centeret for Qeqqata Kom-munia.

Kalaallit Nunaannili siunissami suliaqarnerusinnaanini neriuutigalugu oqarpoq. Angaangap Kalaallit Nunaannut tunngatillugu sinnattui annertupput. Kangerlussuarmi anersaarsiornermut tunngasunik sullivissamik ammaasinnaanini neriuutigaa. Angakkutut sulinermini ileqqut atorlugit katsorsaariaatsip ingerlassinnaanissaa periarfissaasoraa. Siunnerfiinut ilaavoq, inuit imigassamik atornerluisut, inuit nappaatillit inu illu kinguaassiuutimikkut atornerlunneqarsimasut katsorsarneqarfigisinnaasaannik pilersitsinissaq. Angaangap neriuutigivaa katsorsaavimmik peqalerneratigut inuit uteqqiasumik takkuttartut sapiissuseqalernissaannik katsorsaanermini makuninnga tunisinnaassallugit:

Inuit pitsaasumik ingerlariaqqinnissaannut aqqutissiuussineq. Inuit nukissaqarlutik ataqqinassuseqarlutillu inuunermik tunniunneqartumik naassaanngitsullu aqqani atorluaanissaat angujumallugu katsorsaaneq.

Angaangap pilersaarutigaa 2012ip aallartisimalernerani Sisimiunut tikerarnissani, tassani katsorsaavimmik pilersaaruteqarnini Qeqqata Kommunianut saqqummiutissavaa.

Børne og ungetelefonen 134

Hver dag kl. 19.00 - 22.00

Meeqqat inuusuttullu oqarasuaataat 134Ullut tamaasa ammasarf i nal. 19.00 - 22.00

Rådgivning, for dig, som har en personlig krise, eller er berørt af selvmord

Mandag kl. 19.00 - 22.00

Onsdag kl. 19.00 - 22.00

Ajornartorsiuteqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit imminut toqussimasumilluunniit nalaataqarsimaguit siunnersorneqarsinnaavutit.

Atasinngorneq nal. 19.00 - 22.00

Pingasunngorneq nal. 19.00 - 22.00

En angakok er en shamanfigur blandt oprindelige folk. Angakokken optræder ofte som healer og behandler mennesker med alle typer af sygdomme og misbrug. Shamanfiguren optræder både i inuitkulturen og hos de oprindelige folk i Nord, Syd og Mellemamerika.

DISCOUNT VARER!300VI HAR OVER

NIOQQUTISSAT AKIKITSUT

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!

Isaavik 4 kvart._Layout 1 14/10/11 08.57 Side 2

Sanaaluffik | Værktøjskassen



Haluu allakkanik nakkartitsivik

Inima aaqqissuunnissaa ajornartorsiutigaara. Nalaasaarfiit pisoqaaqaat allanillu taarsertariaqarlutik, nutaanillu pisitinnanga sumut inississuisin-naaninnut ikiorneqarusuppunga. Angutaatiga nalaasaarfimmik teqeqqu-miittartumik perusunngilaq, taamaattumik taanna eqqarsaataassanngilaq. Nalaasaarfinnik marlunnik nutaanik pitaassanerluta, imaluunniit nalaa-saarfimmik angisuumik ataatsimik issiavimmillu portujaamik iigarfilimmik pitaassanerluta massakkut eqqarsaatigerujoorparput. Fjersyn-eraangatta innangarujoorluta nalaasaarnissaq nuannaraarput. Nalaasaarfiup nerrivee-rartaani unnukkut nerigajuttarpugut. Fjernsyn-erput iikkamut nivinngaru-suppara. Nalinginnaasumik annertunngitsunik nunallu qalipaataata assi-nginik qalipaasersuineq nuannarisaraara.

Haluu

Allagarnut qujanaq. Illu type 25, 68 m2, inigaarsi, allaannguinerillu pit saa-sut naammassereersimavasi, illup ataanerliani, iikkat ilaannik piiaanikkut.Taamaasilluni pitsaanerusumik pisatsersornissamik periarfissaqalerlusi. Inissaqarnerulernermi aamma pisattat ilai piiarneqarsinnaapput. Pisat-tat anginerusut ilioraavigineqarsinnaanerusullu pigilernerisigut. Aamma silaan naqarnerulersitsisoqarsinnaavoq pisuffissaqarnarnerulerlunilu.

nerriverujussuaq

Nammineerlutit eqqaasattut eqqissisimaarlusi fjersyn-erfigisinnaasassi nalaa aaqqilaarnissaa eqqaassanngikkaanni inissinni pisatsersorsimaneq ajunngilaq. Taamaakkaluaq annertunngitsumik allanngortitserilaarnissa-mut siunnersuutissaqarpunga pisattat ataasiakkaat malunnartilaarnissaan-nut periarfissaasinnaasunik.

Ini anngajaaq ajunngitsumik pisatsersussagaanni pisattat immikkuualuttu-mut inississornissai pitsaasuugajuttarpoq . Pisattat minnerit anginerulaallu immikkoortikannerlugit takujuminarnerullutillu immikkoortunik mikisualun-nik isigisaqarnissaq nuannersunik pilersinneqartarpoq. Pisattat imminnut ataqatigiisillugit immikkoortikannerlugit tulluarsarneqassapput. Periarfis-sami annertuumi nammineerluni immikkuualuttunngortitsilluni pisatsersu-eriaaseq pilersinneqarsinnaavoq. Qalipaatit sakkortuvallanngitsut nuanna-

Hej brevkasse

Jeg har problemer med at indrette min stue. Sofaerne er meget gamle og skal skiftes ud, så jeg vil gerne have hjælp til place-ring, inden jeg går ud og investerer. Min kæreste vil ikke have en hjørnesofa, så det er udelukket. Vi overvejer nu, om vi skal have to nye sofaer, eller om vi skal have en stor sofa + en ny lænestol. Vi kan godt lide at ligge og flyde, når vi ser fjernsyn. Vi spiser også tit aftensmad ved sofabordet. Jeg vil gerne have fladskærmen op at hænge på væggen. Og så kan jeg generelt godt lide den stil, der er minimalistisk og med naturfarver.

Hej

I har i bund og grund en fin indretning i jeres stue med det lil-le uløste problem omkring området til afslapning og tv, som du selv nævner. Jeg vil alligevel her komme med et forslag til et par andre rokeringer, der kan fremhæve de enkelte møbler lidt mere.

For at etablere en god indretning af en større stue vil det ofte være en god idé at gruppere møblerne. Dermed dannes der små og store grupper med en indbyrdes afstand, der kan skabe en spænding imellem dem, og det giver mulighed for, at der dan-nes små oaser. Indenfor den enkelte gruppe skal der så skabes en sammenhæng, sådan at gruppen synes afsluttet og lukket om sig selv. Tænk det lidt som en lille komposition i den store. Og selv om man godt kan lide dæmpede farver, så kan farver al-ligevel sagtens bruges til at hjælpe med at skille grupperne fra hinanden. Tænk både materialer, farver og overflader.

klaver og gyngestolDer synes mulighed for, at klaveret ikke bare skal stå lidt klemt inde bag køkkenet, ligesom gyngestolen kan forfremmes lidt og få sit eget univers. Omkring gyngestolen kan der skabes en lil-le fin separat og hyggelig læsekrog. I forslaget har den fået sit eget lille hjørne i en god afstand af sofaområdet og spiseplad-

`Sanaaluffimmi`apeqquteqarnikkut inissitsiterinissamut, atuisinnaatitaa nermut sananermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit. Saaffi-ginnissutit sulisunik toqqakkanik akineqar-tassaaq.

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgs-mål om indretning, råderet og af håndværks-mæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse.

Sanaaluffik Værktøjskassen

`Sanaaluffimmut´allassinnaavutit [email protected] imaluunniit allakkatigut uunga:Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på [email protected] eller ved at sende et brev til:A/S inissiaatileqatigiiffik ini, Att: iSAAVik, Postboks 1020, 3911 Sisimiut

iLLit QuPPerneritDin SiDe



rinerugaluarlugit taamaattoq qalipaatit sakkortujaartut pisatsersuinermi im-mikkuualuttunut ersersitsiniarnermi tapertarissallugit tulluartarpoq. Pisattat sananeqaatimigut atortortui, qalipaatai qaatungerineqartullu eqqarsaatiginis-sai pisariaqartarpoq.

Pattagiaq issiavillu uvaasartoqPattagissap igaffiup tunuanut inissiinnarnagu saqqummerneqarnissaa periar-fissaqarpasippoq, soorluttaaq issiavik uvaasartoq saqqummerneqarsinnaa-soq namminerlu kusanassutsini ersersillugu. Issiaviup uvaasartup nalaa im-mikkoortikannerlugu eqqissilluni atuarusaarfissatut pilersinneqarsinnaavoq. Nalaasaar fiup nalaaniit nerisarfimmiillu atuaruusaartarfissaq siunnersuummi immikkoortikannerneqarsimavoq. Issiavik uvaasartoq tæppe-mik toqqavileri-arlugu atuarnissamut pitsaasumik qullilerlugu. Issiaviup tunuani iigaq issiaviup annoraaminertaata qalipaataanut, akisaasat tæppe-llu qalipaataanut tulluar-tumik ataatsimik qalipagannguamik assinilluunniit annertunngitsunnguanik pi ngasunik nivinngaavigineqarsinnaavoq. Atuaruusaarfissap nalaani pattagi-aq immikkoortikannerlugu inissinneqarsinnaanera periarfissaasinnaavoq, taa-maanngippat aamma immikkoortillugu sumininnguamillu pinnersaasilaaginnar-lugu imminermini isigissallugu kusanartorujussuusarpoq.

tæppe-tNerisarfiup nerriviata ataa immikkoortuunera ersersinniarlugu natersualissa-nerlugu eqqarsaatigiuk. Tæppe-it nalinginnaasumik 140 x 200 cm-miiteriusar-put, utaqqimaarukkallarli qanoq angitigissanersoq aammalu qanoq qalipaate-qassanersoq inip sinnera qanoq pisatsersorneqassanersoq paasereerussiuk

sen. Placér den på et tæppe med en god læselampe. På væggen bag den hænges et enkelte billede eller måske en lille serie af tre, der passer sammen i farverne med hynde og puder samt gulvtæppet. Måske skal gruppen også omfatte klaveret, hvis ikke der kan skabes tilpas af-stand imellem dem, og ellers bør klaveret have sit eget univers med passende udsmykning omkring – en enkelt ting kan ofte være fint og stå enkelt og stærkt.

tæpperOvervej om spisebordet skal have et gulvtæppe un-der sig til at samle den gruppe. Tæpper findes som re-gel i størrelsen 140x200, men vent med at beslutte jer for størrelse og farve til I har fået de andre ting i stuen på plads. Først der kan I afgøre, om tæppet skal være større endnu (170x240 cm) for at give området større vægt i forhold til sofaområde og klaver/gyngestol, og om der skal mere knald på farven. Hvis der skal skabes lidt spænding i indretningen, så må grupperne ikke være helt afstemte og i balance, men skal indbyrdes gerne kæmpe lidt om opmærksomheden. Hvis ikke man kan lide denne indgang til indretningen, ja, så er der også muligheden for, at man fremhæver en gruppe og under-ordner de andre helt.



SofaområdetJeg tror, det vil være en god idé at vælge én lang sofa og en rigtig komfortabel lænestol og meget gerne med en skammel til. På den måde vil I få en rimelig flyder, der ikke fylder så meget som en sofa og dermed kan være med til at åbne området lidt op. Og med en skammel vil der også være en ekstra siddeplads, når der er kaffemik. Og så synes jeg, at I skal overveje at vende det hele, så I får fokus på den flotte lange væg i stuen. Flyt den lave lange reol og stil den op ad denne væg og sæt tv´et op på væggen over. Drop tv-møblet og find i stedet et møbel med lidt mere karakter, for eksempel et min-dre væghængt skab med glaslåger og måske i samme stil eller farve som sofabordet. Det kan enten hænge på væggen ved tv´et men må-ske bedre i hjørnet på endevæggen. Det kan være svært at rådgive meget præcist om møbelvalg, da det også er et spørgsmål om pris og smag, men her er et par ting, der kan tages med i overvejelserne, når I skal finde sofa og lænestol. Overvej hvor længe I forestiller jer, at det skal holde og afpas så økonomien efter det. Det er ofte sådan, at mellemvaren skuffer i længden, fordi materialerne ikke er så me-get bedre end de billige, så måske er det bedre at spare sammen til noget, der er klassen bedre. Det kan ofte også gensælges, da hold-barheden er i orden. Jeg vil foreslå jer at finde en sofa på ikke under 240 cm og meget gerne 290 cm og måske med den lille ekstrating af en chaiselong i den ene ende, som giver mulighed for, at to kan slænge sig. Lænestolen må gerne matche enten i træsort, hyndefar-ve eller stof men behøver ikke at være magen til. Prøv at kigge hos Boconcept, der ligger i Nuuk – de sender til hele Grønland, og de har mange modeller, der både designmæssigt og prismæssigt er fine. Her kan I også se eksempler på de sofaborde, der har en bordplade, der kan hæves op, så der er ordentlig spisehøjde også ved sofaen.

God fornøjelse med jagten.

Venlig hilsenLouise Werge

tamanna aaliangiukkussiuk pitsaaneruvoq. Nalaasaarfiup kiisalu pattagissap/ issiaviullu uvaasartumut naleqqiullugit nerisarfik im-mikkoortunngorlugu tæppe-lu ( 170x 240-inik) annerussanersoq qa-norlu sakkortutigisumik qalipaateqarnissaa aatsaat aaliangeraanni pitsaanerussaaq. Pisatsersuineq takujuminartuussappat assigiiaar-pallaartitsinnginnissaq pisariaqarpoq, taamaasillutik pisattat pissa-nganartuunera aatsaat allanik qalipaasilaartaraanni takujuminarlu-tillu ersertarput. Taama pisatsersueriaaseq nuannarinngikkaanni pi-sattat ilai immikkoortut takujuminarsarlugit qalipaasersorneqarsin-naapput.

nalaasaarfiup nalaaUanga isumaqarpunga nalaasaarfik anngajaaq issiavillu portujaa-mik iigarfilik pitsaasoq ilorrisimaarnartoq inituvallaanngitsoq ajor-nanngippallu saniatigut tummarfeeralerlugu aaqqiissutaassasoq pitsaasoq . Nalaasaarfik initusinnaammat taamaasillusi aamma ilissi naammaginartumik nalaasaarsinnaalissaasi aamma ini periar-fissagissaarnerulissaaq. Tummarfiararlu kaffe-sortitsinermi aamma issiavittut atorneqarsinnaassaaq. Isumaqarpunga pisatsersuinis-sinni inimi iigaq takisooq kusanartorlu qanoq atorluarsinnaanerlu-siuk eqqarsaatigeqqissaassagissi. Atuakkanut ilisivik pukkitsoq ta-kisoorlu tassunga iikkamut nuussiuk, taassumalu qulaanut fjernsyn-i inissillugu. Fjernsyn-imut toqqaviit sussa atornagit arlaannik ikka-miluunniit skaavinnguamik igalaartalimmik nalaasaarfiullu nerrivia-nut tulluartumik qalipaateqataanilluunniit nassaarsinnaagussi tul-luassagaluarpoq. Fjernsyn-ip eqqaani nivingasinnaavoq imaluunniit teqeq qup iigaata nalaaniissinnaavoq. Pisatsersuinermi siunnersui-nissaq pisattallu suut tulluarnerussanersut ajornakusoorsinnaavoq, akit suul lu nuannarinerlugit aamma apeqqutaasaqimmat, taamak-kaluartoq neriuppunga nalaasaarfimmik issiavimmillu ujaasilerussi siunner suutima ila atorsinnaassagisi. Pisattat qanoq ninngutigissa-nersut qanorlu sivisutigisumik piginiarnerlugit qanorlu akeqassaner-sut aaliangiinersi tunngavigalugu nalilersuinissinni eqqaamagisiuk. Pisattat ilai akisujaartut ninngusoriniarlugit akikitsunut sanilliullugit pakatsinarsinnaasarmat pitsaanerusunik ninngusuunillu pitaarnis-sa mut utaqqimaarluni katerseqqaarnissaq imaassinnaavoq pitsa-anerusoq. Pisattat akisuut qaqugukkulluunniit aamma tuneqqinne-qarsinnaasarput. Siunnersorusuppassi nalaasaarfimmik 240 cm-miiterinik minnerunngitsumik ajornanngippalluunniit 290 cm-mii-terimik angitigisumik immaqalu nalaasaarfimmi iigarfeqanngikka-luamik inuit marluk eqqissisimaarfigisinnaasaannik ujaaseqqullusi. Issiavik portujaamik iigarfillip qisuttaanut pisattallu qalipaataanut assiginngeqqissaaraluarlugit tulluartuusinnaavoq . Nuummi pisini-arfik Boconcept alakkaruk ,taakku Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nassitsisarput aammalu pisattat assingiinngitsunik ilusilersukkat akimikkullu tulluartut pigisarpaat. Tassani aamma takusinnaavarsi nerriviit qaavi qullarsinnaasut nalaasaarfimmilu nerissatilluni por-tussutsimikkut tulluartut.

Pisattanik ujaasilluaqqullusi.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Louise Werge

Inissitsiterineq


lOUISe WeRge

Vi kan altid diskutere stil, men vi kan ikke disku-tere, om vi har gjort os umage med indretningen. Om der er skabt rum med varme, hvor vi rent faktisk får lyst til at opholde os. Ja, og om der måske endda er skabt rum til kreative tanker. I børneværelserne har dine børn mulighed for at mærke og se skønheden helt tæt på.

Børns værelser bliver ofte til et sammensurium af minimøbler, festligt legetøj og mange forskellige for-mer og farver. Og ofte vokser børnene fra det, inden vi voksne når at få sorteret og skiftet ud. Resultatet er rod og møbler, småting og legesager, der ikke pas-ser med behovene, og som blot fylder og skaber kaos. Og det værste er, at det skygger for de ting, der dur og stjæler af den ofte sparsomme plads. Så hvad gør vi?

Kodeordene er de rette møbler, der kan fungere til flere aldre, samt en række smådele, såsom bogkas-ser, enkelthylder og kurve, der kan skabe orden. Og så skal det hele krydres med fantasi og farver, der matcher barnet eller børnenes interesser. Og til sidst skal der noget belysning til, der både giver arbejdslys og skaber hygge.

lOUISe WeRge

eqqartueqatigiissutigisinnaavarput ilusiliisarneq, eq qartu e qatigiissutigisinnaanngilarpulli ilungersuullugu pisat sersor nerluta. Pilersissimaneripput ini kialaartoq, isersimaffigerusunnartoq. Aap aamma ini nutaanik eqqarsarfiusinnaanersoq. Meeqqat sinittarfiani meeqqatit periarfissaqarput ma lu giinnarnagu aammali kusanassuseq qanillillugu.

Meeqqat sinittarfiini tamatigungajak, pisataaqqanik, pinngus sat qiimanatunik aammalu ilusit assigiinngitsut, qalipaa tillu tamalaarpassuit akulerusimasarput aamma tamatigungajak meeqqat allisoortarput suli immikkortiterinata allannguinataluunniit. Kingunerisarpaa tukak, pisattat, sukujuit aamalu pinngussat tulluanngitsut aammalu initullutik paatsiveqaratillu. Aammalu ajoqutaa, atorsinnaasunik periarfeerussillutik inissamillu inikilliortitsillutik. Taava qanoq iliussaagut?

Malittarisassat tassaapput pisattat eqqortut, ukiuminnut na leqqussarsinnaasut aammalu sukujuit, soorlu atuakkanut karsit, ilitsiviit ataasiakkaat, koorillu torernerulernissamut atorneqarsinnaasut. Aammalu ilaneqarsinnaapput takorluukkanik qalipaatinillu meeqqanut tulluarsakkanik soqutigisaannullu. Naqqataatigullu qullit pisariaqartitat, suliaqarnermi iluaqutissat ilorrisimaartitsillutillu.

Vær kreativ i børneværelset

Nutaaliorit meeqqat sinittarfiani

Indretning


Former, farver og temaer

Når børneværelset skal indrettes, kan det være en god idé at starte med at planlægge for at kunne styre mod en valgt stemning og nogle behov. Inddrag bør-nene, bed dem om at vælge 2-4 farver, som de kan li-de. Tegn de helt præcise farver på et stykke papir og tal sammen om at få dem til at passe sammen. Hvis du har svært ved at finde nogle farver, så prøv at tage udgangspunkt i et billede eller foto, som barnet kan lide, et sted I kender og holder af eller en interesse. Det kan være båden og havet, et fodboldhold, cirkus eller noget særligt legetøj. Former eller mønstre fra det valgte tema eller billede skal tegnes ved siden af farverne på papiret. Har du svært ved at tegne det, så find nogle blade du kan klippe i og brug udklip-pene i stedet for.

Ilusilersuinerit, qalipaatit, isumassarsiatullu atorniakkat

Meeqqat sinittarfiannik allanngortitseriniarnermi pitsaasuu sinnaavoq piareersarluni misigisimasamut toqqakkamut pisariaqartitanullu. Meeqqat peqataatikkit qalipaatinik 24 qinigassillugit, nunnarisaannik. Pappiaqqamut qalipaatit atorniakkasi titartaqqissaakkit tulluarsarlugillu meeqqat peqatigalugit oqaloqatigiissutigisigit. Qalipaatinik toqqaanaveerussi, isumas sarsiorsinnaautit toqqammavigalugu assiliaq imaluunniit asseq meeqap nuannarisaa, sumiiffik nuannaralugulu nalunngisarsi imaluunniit soqutigisaq.

Meeqqap arsarneq toqqammaviginiarpagu, taava ivikkat, qaqortut qernertullu 8kantit, pokalit aammalu arsarnermut

Sjov og nem udsmykning

Der findes i dag mange muligheder for at lave nem ud-

smykning på børneværelset. Her er par bud, der helt sik-

kert vil gøre lykke. Disse kan males enten direkte på væg

og gulv eller på en tynd træplade, der sættes op. Du kan

også i dag få mange såkaldte wallstickers, der er en

slags plastik med motiver. De kan sættes på væg, gulv

eller måske et møbel uden brug af lim. Og de tages blot

af igen og efterlader ingen mærker.

Et andet eksempel på udsmykning kunne være at finde

en masse stofrester i farver og mønstre du kan lide og

så sy et vægtæppe med et fint motiv – måske af det lo-

kale fjeld. Eller lave en stor stofslange som her. Den vil

i en tilpas stor størrelse kunne følge barnet i mange år

som tumledyr eller ryglæn på sengen. Find selv på flere –

husk blot, hellere én god idé, der får god plads end man-

ge små, der drukner i hinanden.

nuannersumik pisariitsumillu pinnersaaneq

Ullumikkut meeqqat sinittarfii assigiinngitsorpassuarnik pinnersarnissaanut pe-

riarfissaqarpoq. Kusanartunik nuannaarutigineqarsinnaasunillu uani qanoq pin-

nersaasoqarsinnaanera takuneqarsinnaavoq. Taakku iikkamut natermulluunniit

qalipanneqarsinnaapput, imaluunniit qisuk saatsunnguaq atorlugu nivinngaa-

soqarsinnaavoq. Ullumikkut aamma plastik-iusat wallstickers –inik taaguutillit

assigiinngitsorpassuarnik allalersukkat pisiarisinnaavatit. Lim-i atunngikkalu-

arlugu iikkamut, natermut pisattanulluunniit nipitinneqarsinnaasut. Inininneq

ajoramik peernissai pisariitsunnguupput.

Meeqqat sinittarfiannut pinnersaanermut atatillugu nammineerlutit mersorsin-

naasannik annoraamerngit pillakui assigiinngitsunik qalipaatillit atorlugit iik-

kap tæppe-ssaanik - qaqqalluunniit nuannarisatit allaliullugit sanasinnaavutit.

Imaluunniit uani takuneqarsinnaasutut annoraamineq atorlugu slange-usatut

ilusilimmik sanasinnaavutit. Slange-usatut ilusilik meeqqap ukiorpassuit pin-

nguassaatut siniffiulluunniit iigarfiatut atorsinnaavoq. Nammineq allanik isu-

mas sarsiorit – eqqaamaannarlugu, ajunnginneruvoq isumassarsiaq ataaseq er-

sa rilluartoq, mikisuararpassuarninngaaniit saqqumivallaarunnaartartuniit.

isaavik decembari 201130

Hvis barnet gerne vil have et fodboldtema, så kan græs, hvide og sorte 8-kanter, pokaler og fodbold-trøjer vælges som former og mønstre. De valgte far-ver og former skal nu overføres til værelset. Græs-set kan blive til et grønt sengetæppe eller græsstrå malet nederst på væggen hele vejen rundt. De hvide og sorte 8-kanter fra fodbolden kan males på et lille bord eller en kommode, eller I kan sy en hvid sæk-kestol med sorte 8-kanter på. Fodboldtrøjerne kan måske findes i den lokale genbrugsbutik og sys på gardin, sengetæppe eller forhæng. Eller yndlings-klubbens logo kan bruges.

Farverne skal bruges proportionalt. Det vil sige, at du skal prioritere dem, så de ikke kommer til at fylde lige meget på værelset. Har du valgt bådens hvid, havets blå og gummibådens orange som far-ver, så kan de eksempelvis ranglistes med blå som nummer et, hvid som nummer to og den orange som nummer tre. Det er den prioritering, du ønsker, at farver skal have, men den blå og den orange fylder i sig selv mere end den hvide, og der skal derfor min-dre areal af dem til, at de fylder visuelt.

Møbler generelt til børneværelset

Alle børn og unge har ting, der kan deles op i ka-tegorier, som det er smart at finde grundelementer som reoler, hylder eller bogkasser til. Da de skal fungere for barnet igennem flere år og måske endda bruges andre steder i hjemmet på et tidspunkt, så vil det være en god idé at sørge for, at de er så neu-trale som muligt – altså hvid, grå, beige eller i træ, sådan at de bliver baggrund for det, som det virkelig handler om, nemlig legetøjet, bøgerne og hobbyen.

Vælg én type eller serie, da det vil skabe mest ro. Starter du forfra, så vælg noget der har mange mu-ligheder, som hylder der kan flyttes, og hvor der kan føjes nye elementer til. Fleksibilitet er kodeor-det. Det kan også klares, uden at du skal investere i nyt. Har du allerede hylder, kommoder og reoler i forskellige udformninger og størrelser, kan du nemt skabe sammenhæng ved at male det hele i samme kulør. På den måde ses de forskellige former ikke så meget – farven binder elementerne sammen.

Er det den sidste løsning med maling, som du er ude i, så kan du jo i øvrigt – hvis du er frisk med pens-

tujuuluit toqqarneqarsinnaapput, ilusilersuinermi allalersuinermilu. Qalipaatit aamma ilusilersukkat toqqakkat maanna sinittarfimmut inissititerneqassapput. Iuikkat tassaasinnaapput tæppe qorsuk, imaluunniit ivigaaqqat iikkap naqqani qalipallugit. Qaqortut qernertullu 8kantit arsarmik toqqammavillit nerriveeqqamut qalipanneqarsinnaapput imaluunniit amusarissammut, imaluunniit issiavimmik arsaliorsinnaavusi. Arsarnermut tujuuluit immaqa atisakoorniarfimmi pissarsiarineqarsinnaaapput, mersuullugillu saagunut, tæppemut imaluunniit assiaqutinut. Imaluunniit arsaattartut nuannarisat ilisarnaataat atorneqarsinnaavoq.

Qalipaatit toqqakkasi atornissaat assigiinngiiaassavasi. Tassa imaappoq umiatsiap qaqortuussusaa toqqarsimagussiuk, immap tungujussusaa aamma gummibådip orangeaassusaa qalipaatissatut toqqorsimagussigit. Taava soorlu normulersorsinnaavasi tungujortoq 1iutillugu, qaqortoq 2jutillugu taa valu orange 3tillugu. Tassa taamatut qalipaatit pingaarner siorsimavatit kisiat normui malillugit angissusilersussavatit. Taamaammat tungujortoq annerussaaq, qaqortoq minnerulaarluni, orangealu minnerpaajulluni takujuminassaguni.

Meeqqat sinittarfiini nalinginnaasumik pisatsersuisarneq

Meeqqat inuusuttullu tamarmik peqartarput immikkoortiterlugit iliorarneqarsinnaasunik soorlu reolit, ilisiviit atuakkanulluunniit karsit tunngaviusumik pigissallugit pitsaasuusarpoq. Meeqqap pigisai ukiut arlallit pigineqarsinnaammata immaqalu kingusinnerusukkut angerlarsimaffimmi arlaatigut atorneqarsinnaallutik, pitsaasuussaaq atortut sapinngisamik sakkortuvallaamik qalipaateqartinnaveersarnissai – soorlu qa qortuusinnaapput, qaserujuttuullutik qaqorujuttuullutik ima luunniit qisummik sanaajullutik taamaasilluni pinngussanut, atuakkanut arlaannilluunniit sammisarisartakkanut nuannersumik tunuliaqutaasinnaapput.

Pisattani atortoq ataaseq assigiiaanilluunniit sananeqarnikut toqqakkit, tamanna meeqqat inuusuttullu sinittarfiinik toqqissisimanarnerpaamik pilersitsisarmat. Aallaqqaataaniit pisatsersuissaguit arlalinnik periarfissalimmik soorlu ilisivinnik nuunneqarsinnaasunik ilaartorneqarsinnaasunillu toqqaagit. Pisariitsumik allanngortitserisinnaaneq uani pingaarnersaavoq. Tamanna aamma pisinnaavoq allanik nutaanik pisinngikkaluarlutit. Ilisiveqareeruit, skavilluunniit amusariartalik, reolit ilitsiviit assigiinngitsunik ilusillit angissusillilluunniit nammineerlutit qalipaataasa assinginik qalipassinnaavatit. Pisattat ilusai annerusumik takuneqarsinnaanngillat – pisattat qalipaataasa ataqatigiinnerannik ersersissavaat.

Inissitsiterineq

Indretning


len – sagtens vælge at male i en kulør, der er knapt så afdæmpet, men måske lige nu passer til barnets ønsker og ideer.

Sengen

Hvad er så barnets behov? Allerførst skal der være en seng. Den tager en stor del af arealet, så det vil være smart, hvis den kan have en anden funktion også. Må-ske er der plads til nogle store skuffer under sengen eller en høj, stor kasse med låg og eventuelt på hjul ved siden af. Her kan sengetøjet opbevares om dagen, og dermed skabes der en opholdszone på madrassen. Sørg for at madrassen er beklædt med et fast betræk el-ler brug et sengetæppe. Er det til det større barn eller måske den unge, så kan tre-fire store formfaste puder desuden gøre det ud for ryghynder, og sengen bliver til en sofa.

Er der flere børn i familien og minimum to værelser til deres rådighed, kan du gøre det ene rum til et fælles so-verum og det andet til opholds- og legeværelse.

Bord

Ud over seng er der brug for et bord, hvor barnet kan sidde og lave lektier, tegne og lave andet leg eller hob-

Qalipaanissaq kisiat periarfissaagallarsorikku – qali paaner millu nuannarisaqartuuguit – taava pisattat sakkortujaanik meeqqap kissaatai takorluukkatullu isummiutai aallaavigalugit qalipaasinnaavutit.

Siniffik

Meeqqap suna pisariaqartippaa? Siullermik siniffeqartariaqarpoq. Meeqqap inaani siniffik initusinnaammat allatut aamma atorneqarsinnaasumik peqaraanni pitsaassagaluarpoq. Siniffiup ataani angisuunik amusariaqarsinnaanera imaassinnaavoq periarfissaqartoq imaluunniit siniffiup saniani ilitsivimmik matusartumik portusuumik assakaasulimmillu arlaatigut aaqqissuteqartoqarsinnaavoq. Taamaasilluni uvalikkut oqorutit tassunga inissinneqarsinnaassapput madrasilu issiaarfissatut atorneqarsinnaassalluni. Madrasseip qaleqartinnissaa sukangasuumik senge tæppeqartinnissaaluunniit eqqaamajuk. Meeq qanut anngajaanut inuusuttuaqqanulluunniit akitsit anngajaat pingasut sisamaluunniit atorneqarsinnaapput, taamaasilluni siniffik issianermi iigarfeqarsinnaavoq nalaasaarfittullu atorneqarsinnaalluni.

Ilaqutarinni meeqqat arlaqarpata minnerpaamillu taamaallaat sinittarfiit marluk atorsinnaallutik, taava sinittarfiup

former, farver og temaer

Det kan illustreres således:

Prøv dig eventuelt frem på et stykke papir ligesom her.

Lav nogle firkanter i forskellige størrelser af hver farve

og læg de tre farver sammen ved at vælge forskellige

størrelser af firkanterne. Find den rette balance i det

udtryk, som du ønsker. Det kan være kun en lille smu-

le rød, meget hvid og en pæn del blå. Det størrelses-

forhold, du har givet de enkelte farvede firkanter, kan

med lidt god vilje bruges til at forstørre op til at gælde

hele værelset. Derefter skal farverne placeres i væ-

relset. Vægge er selvfølgelig oplagte, men tænk også

møbler, småtings opbevaring, gardiner og tæpper. Over-

vej, hvad der ellers er af farvede ting, der kan forstyrre

de nye valgte farver, og sørg for, at de enten er en del af

den valgte farvepalet eller bliver skjult.

ilusiliat, qalipaatit aamma sammisat

Imatut assilialersortoqarsinnaavoq:

Imatut pappiaqqamik misileraasinnaavutit. Angissutsinik assigiinngitsunik qali-

paatilinnik firkantiliorit taavalu qalipaatit taakku pingasut atorlugit firkantit angis-

sutsit assigiinngitsut atorlugit. Aqqukkatit ataqatigiissaarlugit nammineq kissa-

atit naapertorlugu katitikkit. Rød-artaqalaarsinnaavoq, qaqortoq, annerutilaarlugu,

tungujortoq kusanartoq Annnertunerutillugu. Taakku firkantit angissutsit, allisin-

neqarsinnaapput sinittarfik tamakkerlugu. Kingornatigullu qalipaatit sinittarfimmi

inississorneqassapput. Iikkat soorunami piukkunnarput, kisianni aamma eqqarsarit

pisattat, pialuusiveeqqat, saagut, natersuillu piukkunnarput. Isummersuutigiuk,

qalipaatit pioreersut, qalipaatit toqqakkannut tulluarnersut, isumagiullu pioreersu-

nut qalipaatit tulluartuunissai, taamaanngippat qallerlugit.

Inissitsiterineq


by. Hvis pladsen er lille, og der ikke kan gø-res plads til et fast bord i værelset, så montér et klapbord på væggen. Et bord med hjul un-der kan skabe ekstra plads på gulvet til leg eller overnattende gæste. Sørg for en stol der passer til barnets størrelse og bordets højde. En taburet uden ryg er fint ergonomisk.

Opbevaring

Med seng og bord på plads er det tid til opbe-varingen. Er der ikke et skab i rummet til tøj kan opbevaring nemt løses med en god kommo-de eller nogle hylder. Er der brug for en bøjle-stang også, så kan det løses på utallige og nem-me måder – det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Placér et tøjstativ ved bagvæg-gen længst fra vinduerne og sæt hylder op på hele det resterende stykke væg. Vælg nogle gode dybe på 40-45 cm øverst oppe til ting, der ik-ke bruges så ofte. Hylderne vil kunne bruges til både tøj og legesager. Og synes du, at det bliver for rodet at se på, så montér en gardinstang i lof-tet i hele værelsets bredde foran stativ og hylder og sy et pænt gardin, der går til gulvet. Gardinet kan skiftes ud, hvis værelset skal skifte udseen-de med nye farver og mønstre.

Husk også nogle små kasser, der kan stå på en hylde eller på gulvet og bruges til småt legetøj. Lav et system, som barnet kan forstå. Så er det hurtigt for både barn og voksen at rydde op.

Hygge

Børn og unge elsker sækkestole. Og det er jo for-ståeligt, da de er super skønne at slænge sig i og praktiske til både afslapning, læsning eller hyg-ge for flere. Og så passer de alle størrelser.

De kan bruges fra spæd som en liggestol – husk dog endelig, at den ikke må være for blød, så babyen forsvinder ned i den og bliver kvalt. Det lille barn sidder dejligt i den med en bog, kan tumle i den, og så er den nem at flytte rundt med. Og for et noget større barn eller en ung fungerer den perfekt både som fodstøtte, ryglæn og flydestol. Vær opmærksom på at mange af de billige sækkestole ikke har en inderpose, hvil-ket er meget upraktisk, når du skal have stoffet

aappaa ataatsimut sinittarfigineqarsinnaavoq aappaalu isersimaartarfittut/pinnguartarfittulluunniit atorneqarsinnaapput.

Nerrivik

Siniffiup saniatigut nerrivik pisariaqartinneqarpoq, meeqqap atuakkeriffigisinnaasaanik imlt. titartaalluniluunniit soqutigisaminik sammisaqarfigisinnaasaanik. Sinittarfik mikivallaarpat nerriviler neqarsinnaanngitsumik iikkamut patitsillugu iigarsinnaasumik nerrivilertoqarsinnaavoq. Nerrivik assakaasulik natermi inissamik annertunerusumik pilersitsisarpoq aammalu pinnguarfissatut imaluunniit tukkusoqassatilluni piukkunnarsinnaalluni. Meeqqap angissusaanut naleqquttumik issiaveqarnissaq nerrivimmillu portussutsimigut tulluartumik peqarnissaq pisariaqarpoq. Issiaveeraq tunumigut iigarfeqanngitsoq timimut aamma ajunngilaq.

Ilitsivigineqarsinnaasut

Siniffik nerrivillu inissinneqareermata ilitsivigisassat tullinnguupput. Sinittarfimmi skaavinnik ilitsiveqanngippat skaavimmik amusartulimmik imaluunniit ilitsivinnik nivinngaasoqarsinnaavoq. Atisat nivinngaavii bøjleit pisariaqartinneqassappata pisariitsumik aaqqissutissanik ulikkaarpoq, inuup nammineerluni eqqarsarsinnaanera apeqqutaaginnarpoq. Igalaat silarliit nalaanni iikkamut atisanik manisivilerit, iikkallu sinneranut ilisivimmik nivinngaallutit. Ilisiviit qulliit eqqarsaatigalugit atorpiarneq ajortunut itijaartunik 40 – 45 cminik ilisivissaleruk. Ilisivik atisanut pinngussanullu ilitsiviusinnaavoq. Taama aaqqiissuteqarneq tukappallaatut isigigukku sinittarfiup qilaavaniit saajulerfilerit manisiviup ilitsiviullu saavi tikillugit qilaamiit nateq tikillugu kusanartumik saagoqarusukkuit. Sinittarfik allanngorsarniarukku pisattat qalipaataanut tulluartumik saagut taarserneqarsinnaapput.

Pinngussanut mikisualunnut ilioraavissat karsit mikisunnguit ilisivinnut natermulluunniit inissinneqarsinnaasut eqqaamagigit. Meeq qap paasisinnaasaanik ilitsivimmik aaqqissuussigit, taamaa silluni meeqqamut inersimasumullu torersaaneq oqinnerussaaq.

Eqqissilluni nuannisarujoorneq

Pooqattatut issiaviliat meeqqat inuusuttullu nuannareqaat. Tupinnanngitsumik pooqattatut issiaviliat nuannarineqarput, akunnaatsuupput kikkunnit tamanit issiarusaarnermi, eqqissisimaarnermi, atuarusaarnermi, arlaqarluniluunniit nalaasaarujoornermi atorneqarsinnaagamik. Angissuseq apeqqutaanani.

Nalungiarsuit nallavissatut atorsinnaavaat – kisianni eqqaamaqqissaaruk pooqattatut issiaviliap aqippallaannginnissaa nalu ngiarsuup sisojartorluni ipiffiginnginniassavaa. Meeqqap mikisup atuaruusarluni pinnguarfigaluguluunniit issiavissallugu nuanna

Indretning


af for at vaske det - så hold øje med det! Eller sy eventuelt selv en sækkestol i lige den størrelse, form og mønster, som du måtte ønske.

Til hygge hører også gardiner. Gardiner kan la-ves i alle afskygninger. Vælg gerne et markant og farverigt stof, som kan tilføre rummet varme og sjæl. Måske vil en opslagstavle med samme stof være et passende valg hos dig - du kan lave dem i alle de størrelser, du vil. Køb en masonit plade og beklæd den med stoffet. Husk at sørge for at stoffet ligger stramt, inden du hæfter det fast bag på med en hæftemaskine. Sæt eventuelt kanter på, så den kommer til at ligne en ramme.

Lys på børneværelset

Til sidst skal lyset nævnes. Intet rum fungerer uden lys. Her skal der, som i alle andre rum, gerne være en lampe i loftet, der kan give et ge-nerelt og godt lys, sådan at alt kan ses. Du kan også købe tre-fem mindre rispapirlamper, og så selv, hvis du ønsker lidt mere kulør, male dem med vandfarver i farver, som er blandt de valg-te. Og skift gerne den lidt kedelige, hvide stan-dardledning til en stofledning.

Hvis der er et bord i værelset, skal der en ar-bejdslampe til. Find gerne en hvor både arm og skærm kan bevæges, men pas på de lam-per, hvor lyskilden giver meget varme fra sig, og hvor skærmen også risikerer at blive varm. Ved sengen skal der være en sengelampe, der giver et dæmpet lys, men dog lys nok til at man kan kigge i en bog. Find enten en neutral eller en, der passer i det valgte tema eller farve. Der fin-des mange gode lamper i dag. Spørg den loka-le elektriker eller gå i Jysk eller en af de andre møbelbutikker. De har mange, og har de ikke, hvad du har brug for, så kan de måske skaffe det hjem.

Rigtig god fornøjelse med det kreative arbejde!

risarpaa, aamma issiaviup nooqattaarneqarsinnaanera pisariitsunnguuvoq. Meeqqanut anngajaanut inuusuttuaqqanullu aamma isikkanut tummarfigissallugu, issiaviulluunniit tunuanut igarfittut nalaasaarfittuluunniit atussallugu piukkunnarpoq. Issiaviit akikitsut ilupaaruserneqarsimanngitsullu errorniarlugit annoraaminertaasa piiarniarneri pisariusorujussuupput – tamanna eqqumaffigiuk! Angissuseq isikkussaa, qanorlu allaqassanersoq illit kissaatigisat tunngavigalugit nammineerlutit mersorsinnaavat.

Saagut kusanaqutaallutillu aamma nuannequtaasarput. Saagut assigiinngitsorpassuanngorlugit sananeqarsinnaapput. Anno raamineq ersarissoq qalipaatigissorlu inimut nuannequtaasinnaa soq toqqaruk. Annoraamerngup assinga atorlugu aamma nivinngaavik qalilerneqarsinnaavoq – illillu pisariaqartitat qanorlu angitigissanersoq aaliangiinnassavat. Qisummik masonitimik piseriarlutit annoraaminermik qalleruk. Eqqaamajuk annoraamineq qalissatut atorniakkap sukangasuumik qaliutiginissaa tunuatigut kakkersartinnagu (hæftemaskinamik) Sinissatullu isikkoqartinniaraanni sinai annoraaminermik mersuuffigineqarsinnaapput.

Meeqqat sinittarfianni qulleq

Ini qulleqanngitsoq atorsinnaanngimmat sinittarfik qulleqartariaqarpoq. Init allat sinneri assigalugit qilaami sunaluunniit takusinnaajumallugu qaamanerlu ajunngitsoq nalinginnaasorlu inimi pilersinniaraanni qullilertoqartariaqarpoq. Pappilissanik qaamasunik qulliit qalillit aamma minnerit pingasut tallimalluunniit pisiarisinnaavatit, qalipaammillu imilertakkamik iluarisannik qalipallugit. Innaallagissanut ledningit nalinginnaasut takujuminarpallaanngitsullu annoraaminermik ledningertalinnik taarsersinnaavatit.

Sinittarfik nerriveqarsimappat taassuma qaavani sullivissamik qulleqartariaqarpoq. Qullermik tigummivimmigut assiaqummigul lu nikisinneqarsinnaasumik ujarlerit. Qulliilli kissappallaartartut assiaqutinillu kissatitsisartut mianersuutikkit eqqumaffigikkillu. Siniffiup eqqaa qullermik sakkortuvallaanngitsumik taamaattorli atuarfigineqarsinnaasumik qulleqartariaqarpoq. Sinittarfiup qalipaateqataanik imaluunniit qalipaammik allarluinnarmik ujarlerit. Ullumikkut qullerpassuarnik pitsaasunik qinigassaqarpoq. Illoqarfigisanni innaallagissiortoq aperiuk, imaluunniit Jysk pisataarniarfiilluunniit allat alakkartikkit. Arlalinnik neqerooruteqartarput pisiarineqarsinnaasunik, kissaatigisalli piginngippassuk imaassinnaavoq piniunneqarsinnaasutit.

Pissanganartunik isumassarsiorlusi sulilluarnissassinnik kissaappassi!

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation.

Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig.

Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med:Førstehjælp,

Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne,

Sommerlejr, som er landsdækkende

Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.

Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.

Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piu-maassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq.

Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq.

Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu :Ikiueqqaarneq

AtornikuerniarfiitAjornartorsiutilinnut ikiuniarnerit

Immikkootortaqarfinni assigiinngillatAasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq

Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.

Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.

Isumassarsiatsialak | Boligtip


PBC

I forbindelse med huskøb, ejerskifte, dødsbo, nybygning eller lignende er der flere ting, som vi som nye ejere kan glemme eller overse. Her er derfor en huskeliste til nye husejere:

1. Oplyse kommunen om navn på ny ejer2. Ændre adresse for hele husstanden hos

kommunen3. Søge teknisk forvaltning om arealtildeling.

Dette gælder også i tilfælde af nedrivning, etablering af adgangsvej, anlæg af terrasse, hundehold og lignende

4. Tilmelding til skorstensfejning5. Tilmelding til affaldshåndtering6. Tilmelding til vandforsyning7. Tilmelding til elforsyning8. Oprette hus og indboforsikring

Det kan måske virke som en stor opgave at gå i gang med på én gang, men hvis det bliver gjort fra starten af, er det meget nemmere, end at skulle ordne det løbende.

På denne måde sikrer du, at alle afregninger, aflæsninger og lignende bliver nulstillet i det øjeblik, huset bliver overtaget i tilfælde af huskøb eller ejerskifte. Derved kan du undgå eventuelle misforståelser i forhold til den tidligere ejer.

På kommunernes hjemmesider er det muligt at finde svar på en lang række af de spørgsmål, som opstår i forbindelse med huskøb, ejerskifte og lignende. Generelt kan vi opfordre til, at kommunen altid kontaktes for rådgivning i forbindelse med ovenstående situationer. Hellere være på den sikre side og kontakte kommunen én gang for meget end én gang for lidt.

PBC

Illumik pisinermut atatillugu, piginnittup allanngornera, toqusup pigisai, illuliornermi uagut piginnittunngornitsinni eqqaamasassat arlallit puujorsinnaasarpagut eqqarsaatiginngitsoorlugilluunnit. Una allattorsimaffik Illunik piginnittunut nutaanut atugassiaavoq:

1. Piginnittup nutaap aqqa kommuunimut nalunaarutigineqassaaq2. Illumi inoqutigiit tamaasa eqqarsaatigalugit najukkap

allanngornera kommuunimut nalunaarutigineqassaaq3. Teknikkimut Ingerlatsivimmut nunaminertamik qinnuteqarnis

saq eqqaamaneqassaaq. Tamannattaaq atuuppoq illumik isate rissoqassatillugu, aqquserngit iluarsaanneqassatillugit, anee rasaartarfiliorniaraanni, qimmivileqassatilluni assigisaallu allat pineqartillugit.

4. Pujoorfiit paajarneqartarnissaannut nalunaarutiginninneq5. Eqqaavilerinermut tunngasunik nalunaarutiginninneq6. Imeqarfimmut nalunaarutiginninneq7. Innaallagissiorfinnut nalunaarutiginninneq8. Illumut illullu iluani pigisanut sillimmasertinneq

Qulaani eqqaamasassat annertuginarsinnaagaluartut kittaarlugit isumagineraninngaaniit ataatsikkut aallaqqaataanniit isimagigaanni piginnittunngortumut pitsaanerullunilu oqinnerussaaq.

Taamaasillutit qulakkiissavat illumik pisinermut imaluunniit illumik piginnittup allanngorneranut atatillugu akilersuutit naatsersueriaatsillu nutaamik aallaqqaataaniit atuutilernissaat. Taamaasilluni aamma ilinnut oqinnerussaaq, siornatigut piginnittuusimasumut kakkersuunneqannginnissat paatsoornerilluunniit pinngitsoortinniarlugit.

Illumik pisinermut atatillugu, piginnittulluunniit allanngornera assigi saallu pillugit kommuunip nittartagaani paasissutissat assigiinngit sut takuneqarsinnaapput. Qulaani pineqartunut atatillugu arlaan nik apeqqutissalinnut kommuunimut siunnersorneqarnissamik attaveqaqqullugit kajumissaarutigissavarput. Pitsaasumik isumannaarinninniaruit kommuuni arlaleriarlutit paatsuungassuteqaruit ajunngilaq attavigisaraluarukku paatsuunganermiik paasissutissat eqqortut tunngaviginissaat pingaarneruvoq.

Illunik piginnittut eqqaamasassaat…

Huskeseddel for husejere…

iLLit QuPPerneritDin SiDe

A/S Boligselskabet ini Att: iSAAVik Postboks 1020 3911 Sisimiut

Asasara tigusisussaq

Inip inissianik qalipaatitsisarneranut tunngavoq. Nalunngilarput najugaqartut inissiaq qamalerunikku iserterfigineratut ilillugu qamattussaagaat.

Qalipaasutut ingerlanera ukiut sisamat annerpaamik INImi suliaqarlunga.

Ingerlatereerlugu,INIp qullersaqarfianit tunineqaqqusaa-junnaarpunga ilinniarsimasuunnginnera pillugu.

In.in Jens Lyberth

Allagaq ISAAVIKmi aaqqissuisunit naalisarneqarpoq.

Asasara Jens-i

Allakkannut qujanarujussuaq. Ukiut tamaasa suliassat assigiin-ngitsut INImi aaqqitassat naammassiniarneqartarput. Ulluinnarni suliassat arlallit INI inissiarsuarni nakkutilliisunit suliarineqartar-put, taamaakkaluaq aamma suliassarpassuit INIp sulisartunut avataaneersunut suliariumannittussarsiuuttarpai.

INIp 2001-mi martsip qaammataani kiffartuussinissamut piukkun-nassuseqarsinnaaneq atuuttunngortippaa. Taannalu ima paasisa-riaqarpoq, sulisartutut INImut sullissiniaraanni piukkunnassuse-qarnerluni immersugassamik immersueqqaartariaqarpoq. Tamanna peqquteqarpoq suliat qulanaatsumik pitsaassusillit INImut sullissi-nermi suliarineqartarnissaat inatsisit malerugassallu atuuttut naa-pertorlugit sullissisoqartarnissaa siunertaammat.

Qanoq iliussaanga piukkunnassuseqarnerlunga paasiniarukkuINIp suliaqartitsinermini kissaatai piumasaqaataalu naapertorlugit

kære modtager af brevet

Det drejer sig om maling af lejligheder. Vi ved, at når en lejer opsiger sin lejlighed, så skal lejeren aflevere lejlig-heden tilbage, som den var, da man overtog den.

Når en lejer selv kan få lov til at male sin lejlighed, hvor-for kan en ufaglært maler så ikke få maleopgaver?

Efter at have malet for INI i fire år blev det stoppet af INIs ledelse, da jeg ikke er færdiguddannet som maler.

Hilsen Jens Lyberth

Brevet er forkortet af ISAAVIK-redaktionen.

kære JensMange tak for dit brev. Hvert år har INI en lang række opgaver, der skal løses. Mange af de daglige opgaver klarer INIs ejendomsfunktionærer, men der er også rig-tig mange opgaver, som INI udliciterer til eksterne hånd-værkere.

I marts måned 2011 indførte INI det, man kalder prækva-lifikation. Det betyder, at for at kunne udføre arbejde for INI skal man som håndværker være prækvalificeret. Det sker for at sikre en høj kvalitet på det arbejde, som udfø-res for INI, ligesom det sikrer at arbejdet udføres efter de foreskrevne love og regler.

Hvordan bliver jeg prækvalificeret?Prækvalifikation er et udtryk for, at du som håndværker lever op til de standarder, som INI ønsker deres opgaver udført efter. Rent praktisk betyder det, at du som hånd-

INI oqallinnermik ammaarusuppoqINImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit:[email protected] emailimik allagit

Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

INI åbner for debattenHos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til [email protected]

Eller send et brev til:

Oqallinneq | Debat


værker skal leve op til en række krav, for at kunne udføre arbejde for INI.

kravene for at kunne blive prækvalificeret er:• Der skal være faglært arbejdskraft i virksomheden

inden for det fagområde, du ønsker at blive prækvalificeret til

• Virksomheden eller ejer af virksomheden må ikke have gæld til det offentlige inden for skatter, afgifter og erhvervsuddannelsesbidrag

• Virksomheden skal have en ansvarsforsikring jævnfør AP 95 § 8 stykke 3 på minimum 100.000 kr. Ved større opgaver kan dette beløb være større

• Virksomheder med flere ansatte skal have den lovplig-tige arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdoms sikring

• Virksomheden skal have en kvalitetssikringsmanual

Kvalitetssikringsmanualen er en manual, hvor du som virk-somhed skal dokumentere, hvordan du kvalitetssikrer det arbejde, virksomheden udfører for INI. Det gælder både at materialer og det fagligt udførte arbejde er udført efter de gældende krav og den gældende lovgivning.

For at give store og små virksomheder mulighed for at blive prækvalificeret, og dermed kunne udføre arbejde for INI, er prækvalifikationen delt i to grupper. Man kan blive prækva-lificeret til opgaver til en værdi under 500.000 kr., og man kan blive kvalificeret til opgaver til en samlet værdi på over 500.000.

INI opererer med fagkategorierne: Tømrer/snedker, murer, VVS, terræn, glarmester, maler, el og rengøring. Det er mu-ligt at blive prækvalificeret inden for flere kategorier med samme virksomhed, såfremt virksomheden lever op til kra-vene inden for alle fagområder.

Hvis du ønsker, at din virksomhed skal prækvalificeres, kan du få materialet på dit lokale INI kontor.

Hvornår kan jeg blive prækvalificeret?Der er ingen ansøgningsfrist for at blive prækvalificeret. Derfor kan du til enhver tid ansøge om at blive prækvalifi-ceret.

Hvis du har problemer i forbindelse med din ansøgning, så kan du altid kontakte dit lokale INI kontor, der vil besvare dine spørgsmål.

Vi håber, at vi hermed har besvaret dit spørgsmål.

Med venlig hilsenISAAVIK-redaktionen

illit sulisartutut piumasaqaataasunik taakkuninnga naammassinnissimaguit piukkunnassuseqartutut naliliiffigineqassaatit. INImi sullissiniaruit sulisartu-nut piumasaqaataasut arlaqartut naammasseqqaartariaqassavatit.

Maku piukkunnassutsimut piumasaqaataapput:• Suliffeqarfiup suliai aallaavigalugit imminut piukkoorutigissaguit

suliffimmi sulisut ilinniarsimasuunissaat piumasaqaataavoq• Suliffeqarfik imlt. suliffeqarfimmik piginnittoq pisortanut skat-imut,

akitsuutinut kiisalu inuutissarsiornermi ilinniartitaanermut akiliutigineqartartumut AEB-imut akiitsoqaqqusaanngilaq

• Suliffeqarfik nammineerluni minnerpaamik kr. 100.000-inik akisussaasutut sillimmasersisimassaaq takuuk AP 95 § 8 imm. 3. Suliat annertuut pineqartillugit annertunerusinnaavoq

• Suliffeqarfiit arlalinnik sulisullit inatsit malillugu sulinermi ajoqusersin-naanermut sillimmasersimassaaq inuussutissarsiutigalugulu sulinermi napparsimalersinnaanermut sillimmasersimassalluni

• Suliffeqarfik pitsaassuseq qulakkeerniarlugu nammineerluni suliaq pillugu misissuinermik ingerlatitsisassaaq

INImi sullissininnut atatillugu suliap qanoq pitsassutsimigut misissuiffigine-qarsimanera uppernarsarlugu nalunaarusiortassaatit. Sulinermi atortut suli-allu ingerlanneqartut qanoq piumasaqaatinut inatsisinullu atuuttunut qanoq naapertuuttigisumik suliarineqarsimanerat nalunaarsorneqassaaq.

Suliffeqarfiit angisuut suliffeqarfiillu mikisut INImi sullissisinnaasutut piuk-kunnaateqarnersut periarfissikkumallugit piumasaqqaatit marlunngorlugit avinneqarnikuupput. Suliat kr. 500.000 ataallugit, kiisalu sulianut annertuunut katillugit kr. 500.000 qaangerlugit sullissinermi atorneqartarput.

INIimi suliassanut sulisut assigiinngitsut maku suleqatigineqartarput: Sana-sut/pequsiortut, qammaasut, Ruujorilerisut, nunami assaasut, igalaasiortut, qalipaasut, innaallagissiortut kiisalu eqqiaasut sullissisorisarpai. Suliassanut atatillugu suliffeqarfiup piumasaqaataasut naapertorlugit naammassinnissi-maguni suliassanut assigiinngitsunut sullissinissaminut akuerineqarsinnaa-voq.

Suliffeqarfiit piumasaqaataasunut piukkunnassuseqarnersoq paasissallugu kissaatigigukku immersuinermi atortut illoqarfigisanni INIp allaffiani aaneqar-sinnaapput.

Qaqugu sullissinissamut piukkunnaateqarnerlunga immersuisinnaavunga?Sullissisinnaanermut immersuiffissaq killeqartinneqanngilaq. Sullissisin naa-nermut piukkunnaateqarnerlutit sukkulluunniit qinnutigisinnaavat.

Qinnuteqaatinnut atatillugu arlaannik ajornartorsiuteqassaguit apeqqutigini-akkatillu akissutissarserusukkukkit illoqarfigisanni INIp allaffianut tamatigut saaffiginninnissannut periarfissaqarputit.

Neriuupugut apeqqutitit akissutissarsigitit.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillungaISAAVIK-mi aaqqissuisoqarfik

Oqallinnermik | Debat


Nutaarsiassaq Naatsoq


Beboerdemokrati ved Isfjorden

CSF Beboerbestyrelsen i afdeling 323 i Ilulissat har haft fat i værktøjskassen. Aflagte byggematerialer fra INI har fået nyt liv i hænderne på kyndige gørdetselv beboere, og resultatet er en rummelig terrasse med bænke, grillhjørne, barnevognsskur og plads til affaldsspandene.

Vi ville gerne vise de andre lejere i byen, at man kan gøre noget, hvis man vil, fortæller Marius Dalager, regnskabsfører i beboerbestyrelsen.

Terrassen fungerer som et samlingssted for beboerne og deres børn, og har tillige haft en gavnlig virkning på bomiljøet:

Børnene og de unge har fået en bedre adfærd. De spiller ikke bold op ad husfacaden, så vi sparer regningen til at udskifte knuste vinduer, slutter Marius Dalager.

Ilulissat Kangerluata eqqaani najugaqartut oqartussaaqataaneri

CSF Ilulissani najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 323mi najugaqartut siulersuisuisa sakkuusivitsik atorluarpaat. Sanaar tornermi atortussanit INIp sinnikui najugaqartunit namminneerlutik sanaluttartunit kusanartunngortinneqarput, issiavittalimmik aneersuartarfiliuutigalugit, teqeqqumi grillerisarfilerlugu, aneerussiviit inissittarfilerlugit eqqaaviillu inissalerlugit.

Illoqarfitsinni attartortuusut allat takutikkusuppagut piumassuseqaraanni iliuuseqartoqarsinnaasoq, Marius Dalager, najugaqartut siulersuisuini aningaaserisoq oqaluttuarpoq.

Aneersuartarfik najugaqartunut taakkulu qitornaannut katerisimaartarfittut atorneqartarpoq aammalumi najugaqarfimmut iluaqutaalluni.

Meeqqat inuusuttullu ileqqorissaarnerulersimapput. Illut silataasa iigaat arsaaffigisarunnaarpaat, taamaalillutalu igalaat seqummakut taarsertarnerinut aningaasartuutit ikilillutik, Marius Dalager naggasiivoq.

Vinder af tilfredshedsundersøgelse

PBC Vinderen af dette kvartals tilfredshedsundersøgelse er nu fundet.

Vinderen udtrækkes ud fra de modtagne spørgeskemaer, som indflyttere og fraflyttede kan udfylde og aflevere til INI. INI udtrækker derefter en vinder hvert kvartal.

Vinderen denne gang blev Jens Bech fra Sisimiut.

Nina Fleischer fra INIs boligbutik kontaktede Jens Bech pr. telefon. Jens var på vej i seng, da han blev ringet op, da han netop var kommet hjem fra natarbejde. På trods af sne og blæst mødte en meget glad Jens dog op i INIs bolig butik i Sisimiut for at få overrakt sit gavekort.

Gavekortet, som er på 500, kr. til Pisiffik, blev modtaget med et stort smil. Jens siger, at han måske vil bruge pengene på at købe et nyt køkkenbord.

Stort tillykke til Jens!

Naammagisimaarinninnermik misissuinermi ajugaasoq

PBC Qaammatit pingasukkaarlugit naammagisimaarinninnermik misissuinermi ajugaasoq maannakkut makinneqarsimalerpoq. Apeqqutit akisassartaat isertertunit nutsertunillu immersorneqarsinnaasut INImullu nassiunneqartartut immersorneqarsimasut aallaavigalugit makitsinermi ajugaa sussaq nassaarineqartarpoq. Qaammatillu pingasuk kaarlugit makitsinermi ajugaasoq INImit makinneqartarpoq.

Makitsinermi matumani Sisimiuneersoq Jens Bech ajugaa suuvoq.

Nina Fleischerip INIp allaffianeersup Jens Bech oqarasuaatikkut attavigaa. Jensi sianerfigitikkami unnersiorpoq unnuarsiorsimagami innarniarluni. Taamaattorli naak apisi magaluaqisoq anorlerlunilu Jens nuannaanngaarluni INIp allaffianut eqqukkani aallugu iserpoq.

Eqquinermi akissarsiassaq Pisiffimmullu pisiniutissaq kr. 500,00 –init nalilik qungujulaqisumit tiguneqarpoq. Jensi oqarpoq, eqqukkani immaqa nutaamik igaffimmi nerrivissaminik pisissutigissallugu.

JensI pilluakutsoorit!

Kort Nyt


Fælles om alt

Hvad enten det er maling af vægge på fællesområder, eller det handler om børn, så er de tre afdelingsbestyrelser i nuuk klar til at hjælpe hinanden.

BIR

Det er søndag, og beboerforeningen i afdeling 163 er i fuld gang med at sætte borde op til den store loppemarkedsdag. Børnene tjekker det legetøj, der skal sælges. Nogen vil bytte deres legetøj til noget andet, mens andre enten vil købe eller sælge deres brugte legetøj.

Nuka Nikolajsen deltager ofte i beboerforeningens tilbud om hyggeaftener, der finder sted i festsalen i Blok 9. Hun er også kommet til dagens loppemarked.

Vi har samlet lidt forskelligt, som vi kan sælge til loppemarkedet. Det er en god måde at komme af med ting, man ikke bruger mere. Jeg har også lidt håndarbejde med. Lidt forskellige smykker af ben og rensdyrtak.

Der er en god stemning i lokalerne i Blok 9. Man kan få sig en kop kaffe og mødes med andre beboere. Snart falder snakken på de andre beboerforeninger.

En af de besøgende bor i Nuussuaq området. Hendes egen beboerforening er gået i stå, og de andre i lokalet synes, at det er ærgeligt. Nuka Nikolajsen er glad for, at hendes egen beboerforening fungerer godt.

Jeg har brugt hyggeaftenstilbudene ofte. Jeg ved ikke, hvor ensom jeg ville have været, hvis beboerforeningen ikke holdt disse aftener. Det er så hyggeligt med en aften med kortspil eller bare hyggesnak over en kop kaffe med de andre beboere. Man får også et godt sammenhold.

Senest er det maling af væggene i festsalen i Blok T, der har været diskuteret. Der er planer om at gøre det i fællesskab med de andre afdelingsbestyrelser.

Suna tamaat ataatsimut ikioqatigiiffigalugu

nuummi immikkoortortaqarfinni siulersuisuusut pingasut najugaqarfimmik silataanni soorlu iik-kanik qalipaasoqassatillugu imlt. meeqqanut tun-ngasunik sammisassaqartitsisoqassatillugulu ikiuunnissaminnut piareersimasarput.

BIR

Sapaataavoq, najugaqartullu peqatigiiffianiit immikkoortortaqarfik 163imi najugaqartut atorunnaakkaminnik tuniniaarsuarnissaminnut atatillugu nerrivilersuleruttorput. Meeqqat pinngussat tuniniagassat misissuataaqqissaarpaat. Ilaasa pinngussatik ar laan nik paarlaasseqatigiillutik tarserniaraat, ilai piserusuttut ilailu pinnguakuminnik tuniniaaniarput.

Najugaqartut peqatigiiffiata unnussiuaartitsisarnerani blok 9ip festisaaliani Nuka Nikolajsen ilaagajuttarpoq. Ullumikkullu atornikunik tuniniaanissamut peqataajartorluni aggersimavoq.

Assigiinngitsualunnik katersisimavugut tuniniagassatsinnik. Taama atornikunik namminerlu atorunnaakkanik allanut tunisisinnaaneq nuanneqaaq. Assassagassaalunnik aamma nassarpunga. Pinnersaatit assigiinngitsualuit saanernik tuttullu nassuinik sanaat.

Blok 9imi inuit nuannersumik qiimmisartut takussaapput. Kaffesortoqarsinnaavoq najugaqartullu allat naapisimaarlugit. Taama naapisimaarnermi najugaqartut peqatigiiffii allat qanoq ingerlaneri eqqartorneqalerpoq.

Isersimasut ilaat Nuussuarmi najugaqarpoq. Namminneq peqatigiiffitsik unittoorsimasoq eqqaavaa najugaqatigiillutillu tamanna assut ugguarnartillugu. Nuka Nikolajsen –ip nammineq nuannaarutiginerarpaa peqatigiiffitsik ingerlalluarmat.

Unnussiuaarnissamik neqeroortoqartillugu peqataagajuttarpunga. Najugaqartut peqatigiiffiat taama unnussiuaartitsisanngikkaluarpat qanormitaavami kiserliortartigissagaluarpunga. Unnuk inugarujoorluni imlt. Kaffesorujoorluni najugaqarfimmioqatit oqaloqatigerujoorlugit nuannertaqaaq. Taama naapisimaartarneq aamma nuannersumik ataqatigiisitsinermik pilersitsisarpoq.

Blok Tip iigaasa qalipanneqarnissaat kingullertigut oqallisaapput. Immikkoortortaqarfinni siulersuisut allat peqatigalugit ikioqatigiilluni qalipaaqatigiinnissaq pilersaarutaavoq.



Arlaqarluni cykel-innanniunnermik unammineq

nukappissat arfineq marlunniik 20-inik ukiullit tikillugit uki-ap naalernerani Sisimiuni piorsarsimassutsikkut illorsuup taseraliup eqqaani cykelertarfittaami inip BMX cykeli eqqu-gassatut tunissutigisimasaa eqqorniarlugu unammissutigaat.

Mads Pihl aamma Ólafur Rafnar Ólafsson

Sisimiuni aasap ingerlanerani meeqqat inuusuttullu illoqarfimmi cykelernermik aallussisut amerliartuinnartut takussaasimapput, aasarlu aallarnerlugu juunip qaammataani illoqarfiup qeqqani utaqqiisaasumik cykelertarfimmi cykelillammaat imminnut unammisaqattaarneranni inuit 200it missaannittut isiginnaartoralugit unammisoqarpoq.

BMXimik timersuuteqarneq sapiitsuliornertut sakkortuutullu nalinginnaasumik isigineqartarpoq, taamatullu timersuummik ingerlatsisut assigiinngitsunik piginnaasaminnik paarlaasseqatigiillutik ineriartoqatigiiffigisarpaat imminnullu ataqatigiinnerat annertoqaaq. Taamaattumik aamma pissusissamisuuginnarpoq aasap aallartilaarnerani naggataarutaasumillu oktobarimi unammisoqarneranut atatillugu inuusuttut nammineerlutik angusat pillugit naliliisartuutinneqarmata.

Aasap aallartinnerani cykelertartut akunnerminni piginnaaneqarneruniuttarnerannut sanilliullugu ungasinngitsumi INIp We The People BMX cykeli tunissutaa eqqorniarlugu cykelertartut akornanni unamminerat sakkortuneruvoq.

Naak kammagiikkaluarluni tamatigullu cykelernermi pigin naasanik paarlaasseqatigiilluni ikioqatigiittuaannarsimagaluarluni cykelinnanniulluni ulloq unammiffissaq nallermat kikkut silaan nakkut pissinnerpaasinnaanersut, kaajallallaqqinnerpaat sapiitsuliullaqqinnerpaajunerallu tamarmik immikkut imminnut unammissutigileraat malunnarsivoq.

Timersornerup silarsuaani oqartussaaqataanerullu aqqani angu tit inuusuit nammineerlutik aaqqissuussaminnik unammineq ilusilersorpaat. Angulliit nukarliillu immikkoortinneqarput taakkunalu eqqugassaq ajugaassutiginiarlugu unammisaqattaarneq pereermat naggataatigut ataatsimut cykelimik eqquisussaq makitsissugineqarpoq.

Eqqugassaq pingaarneq Taseralimmi tunniunneqarpoq, makitsinermilu cykelernermi nasaq illersuutaasartoq ilanngullu eqquisoq cykelertartuni angajullerneersumit Aka Mogensimit aaneqarmat nillerrattoqarpoq tallillu kivittaariarlugit assaat patittaallugit ilassiuuttuutoqarluni. Cykelertartut takuaat arlaa tigut aallartitsisoqartoq ukiunilu tulliuttuni taama pisoqartarnissaa alliartortinneqarumaartoq ilisimaaralugu unammisut cykelerlutik angerlakaapput.

Kunsten at vinde en cykel i flok

På en af de allersidste efterårsdage mødtes en gruppe drenge i alderen 7-20 år på den nye dirtbane ved kulturhuset taseralik i Sisimiut for at konkurrere om en BMX cykel sponsoreret af ini.

Af Mads Pihl og Ólafur Rafnar Ólafsson

Sommeren over har Sisimiut set en stærk stigning i antallet af børn og unge, der bruger byens rum som cykelbane, og sæsonen blev for alvor skudt i gang, da mere end 200 mennesker i juni måned mødte op på en midlertidig arena midt i byen for at se de dygtigste kørere konkurrere mod hinanden.

BMX sporten er en typisk ekstremsport, med stærkt sammenhold mellem udøverne, hvor det først og fremmest handler om at inspirere hinanden til hele tiden at udvikle sig. Derfor var det også helt naturligt, at det var de unge selv, der var hinandens dommere både til konkurrencen i forsommeren og til den afsluttende konkurrence i oktober.

Men hvor det ved sæsonindledningen først og fremmest handlede om æren, så var der andet og mere spil, da INI for nylig satte en fræk, ny We The People BMX cykel på højkant til vinderen.

Og så kan det godt være, at man er venner og hjælper hinanden til hele tiden at blive bedre men som dagen skred frem

Kort Nyt


blev det tydeligt, at alle var ude på at overgå de andre med højere hop, flottere spins og mere vovede tricks.

Helt i sportens demokratiske ånd lavede de unge gutter dog hurtigt deres eget twist på konkurrencen. Først delte de sig op i en gruppe af ældre og yngre kørere, der hver især dystede om æren som dagens bedste kørere – og bagefter var der så en fælles lodtrækning om cyklen.

Hovedpræmien blev overrakt i Taseralik, og op af hatten, der til lejligheden selvfølgelig var en cykelhjelm, kom Aka Mogens, som er en af de ældre kørere i flokken. Der blev givet highfives og hujet, og bagefter kunne kørerne cykle hjem med visheden om, at de har sat gang i en bevægelse, der kun vil vokse sig større og større de kommende år.

Vinderen af ISAAVIK-konkurrencen

LAN Så er den heldige vinder af ISAAVIKkonkurrencen fundet. Vinderen blev Søren Kaspersen fra Aasiaat.

Spørgsmålet i konkurrencen var: I hvilken by ligger INIs hovedkontor? Det rigtige svar er: Sisimiut. Det havde alle svaret rigtigt på, så ISAAVIKredaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser. Den heldige vinder blev Søren Kaspersen, der bor i Aasiaat.

Søren kom til INIs boligbutik i Aasiaat uvidende om, hvorfor han var blevet bedt om at komme. Så det var en synligt overrasket vinder, der fik overrakt gavekortet af kundevejleder Amalie Søholm.

På vegne af INI siger ISAAVIK redaktionen mange tak for de mange svar og et stort tillykke til Søren Kaspersen.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrence om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

ISAAVIKmi unammisitsinermi ajugaasoq

LAN Iluanaarluni ISAAVIKup unammisitsinerani aju gaasoq nanineqarpoq. Ajugaasoq tassaavoq Søren Kaspersen, Aasianniit.

Unammisitsinermi apeqqut tassaavoq: INIp qitiu-sumik allaffeqarfia sumiippa? Akissullu eqqortoq tassaavoq: Sisimiut. Akisut tamarmik eqqortumik akisimapput, ISAAVIKmilu aaqqissuisut makitsigamik iluanaarluni eqquisuuvoq Søren Kaspersen Aasianniit.

Søren Aasianni boligbutikkimut aggersarneqarami naluaa ajugaasuulluni, taamaammat nalunaarfigine qarami ajugaasimalluni tupaallaqaaq. Ajugaasu tullu pisiniutissaq kundevejlederimit Amalie Søholmimit tunniunneqarpoq.

INI sinnerlugu ISAAVIKmi aaqqissuisut qujapput akissuteqartorpassuarnut, aammalu ajugaasoq pilluaqquarput.

Eqqaamajuk maannakkut ISAAVIK saqqummerfu-mi, unamminermut peqataanissat, eqqugassaq Pi-siffimmut 2000 koruuninik nalilimmik pisiniutissaq.

Silarsuatsinnit: E-faktura pitsaanerusumik sulisitsivoq

CSF INIp atuinermut immikkoortortaqarfiata Nukissiorfiit suleqatigalugit elektroniskimik fakturaliortarnermut ineriartortitsisimavoq. Taamatut angorusutaqarneq INIp qangali kissaatigisimavaa, qaammammut akiligassanut fakturanullu allagartat 3000t 3500ulllu akornanni amerlassusillit ataasiakkaarlugit suliarisarsimammagit. Immikkoortiterineq, kontolerineq naatsorsuuserinelu piffissartornangaatsiarsimavoq, taamaammat efaktura INImit iluarisimaarneqaqaaq.

Atuinermik aqutsisoq Hansignaraq Boassen Sisimiuniittoq efaktura ima pitsaatigisutut nalilerpaa.

Efaktura septemperimi 2011mili atulerparput, ingerlaavartumillu sinerissap sinneranut atuutileriartussavarput. Nukissiorfimmiit fakturat tamarmik efaktura aqqutigalugu ingerlalernissaat decembarip qaammataani pisinnaalissasoq naatsorsuutigaarput, Hansiignaaraq qungujorujussuarluni oqaluttuarpoq.

Aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisunut juullimut tunissutaassooq malunnaatilik.

Fra vores egen verden: E-faktura effektiviserer arbejdet

CSF INIs forbrugsafdeling har i tæt samarbejde med Nukissiorfiit udviklet et elektronisk fakturasystem. Ønsket om et elektronisk system er opstået, fordi INI manuelt har bogført et sted mellem 3.000 og 3.500 faktura og kreditnotaer hver måned. Sortering, kontering og bogføring har været tids og ressourcekrævende, og derfor hilser INI efaktura meget velkommen.

Forbrugsleder Hansignaraq Boassen i Sisimiut betegner efaktura som en stor succes.

Efaktura har været i brug siden september 2011, og vi har gradvist udrullet systemet til at dække byerne på kysten. Vi forventer, at alle faktura fra Nukissiorfiit kører via efaktura fra december, fortæller Hansignaaraq med et stort smil.

Det bliver en julegave der kan mærkes for medarbejderne i økonomiafdelingen.



Temadage om hærværk i Nanortalik

PBC For os er det jo vigtigt, at vi sender et signal til alle, der læser jeres sider, om at vi fra skolens side er bevidste om at løfte nogle af samfundets opgaver. Det gør vi ved at give eleverne temadage om hærværk, så eleverne føler, at de også er med til at begrænse hærværk, og at de også har et fælles ansvar for de ting vi har omkring os.

Ovenstående udtalelse stammer fra viceskoleinspektør Anders Stephensen fra Nanortallip Atuarfia i forbindelse med skolens netop afholdte temadage om hærværk.

Anders Stephensen kontaktede INI inden skolen skulle afholde temadage om netop hærværk for alle klasser. Det syntes INI selvfølgelig var et rigtig godt initiativ, så derfor deltog kundevejleder Otto Lundblad og ejendomsfunktionær Jens Frederik Knudsen i et par timer, hvor de holdt foredrag om hærværk i boligafdelingerne.

Otto Lundblad og Jens Frederik Knudsen havde en rigtig god oplevelse ved at deltage i skolens temadage. De havde indtryk af, at eleverne lyttede opmærksomt – selv de mindste elever. Det gjorde stort indtryk, da en af de mindste elever spurgte til omkostningerne i forbindelse med reparation af hærværk.

Det lyder bestemt til, at eleverne tog temadagene alvorligt, og at emnet har givet stof til eftertanke på skolen.

Nanortalimmi aserorterisarneq pillugu eqqartuinermi ulloqartitsineq

PBC Uagutsinnut pingaaruteqarluinnarpoq, nittartakkassinni atuartartunut tamanut ersersissallugu uagut atuarfiup tungaaninngaa niit ilisi maaralugulu pingaartikkatsigu inuiaqatigiinni suliassanut as si giinngit sunut suleqataalluta kivitseqataanissarput. Atuarfiup suliniutaanut atatillugu atuartut aserorterisarneq pillugu atuartut sammisassaqartissimavagut taamaasilluta aamma atuartut paasitissinnaagatsigit tamatta pigisatsinnik aserorterisarneq akuersaarneqarsinnanngitsoq killi lersi maarneqartariaqartorlu tamatta akisussaaqatigiinnitsigut.

Atuarfimmi aserorterisarneq pillugu ulloqartitsereernerup kingorna qu laani allassimasut Nanortallip Atuarfianiit atuarfiup pisortaata tullersortaanit Anders Stephensenimit oqaaseqaataapput..

Atuarfimmi atuartunut tamanut sapaatip akunnera 41 aserorterisarneq pillugu eqqartuinissamut ulloqartitsissamaarneq sioqqullugu Anders Stephenseni attaveqarsimavoq. Taama suliniartoqarneq INImiit assorsuaq isumassarsialattut isigineqarpoq, taamaattumillu aserorterisarneq pillugu eqqartuinissamut ulloqartitsinermi INImiit kiffartuussinermi siunnersorti Otto Lundblad Inissiarsuarnilu sullissisoq Jens Frederik Knudsen akunnerit marlussuit atorlugit inissiarsuit immikkoortortaqarfiini aserorterisarneq pillugu saqqummiisussatut peqataatinneqarput.

Atuarfiup taama ulloqartitsineranut Otto Lundblad Jens Frederik Knudsenillu peqataasimanertik assut nuannersumik misigisaqarfigaat. Peqa taanerminni maluginiarsimavaat atuartut soqutiginnillutik minnernut allaat tusarnaarluarsimasut Aserorterinermi aningaasartuutigineqartartut qanoq annertutigisut iluarsaaqqinnermut atorneqartarnersut atuartut minnerit ilaanninngaaniit apeqqutigineqarmat INImiit peqa taa sunit assorsuaq nuannersumik uissuummissutigineqarpoq.

Atuartut taama eqqartuilluni ulloqartitsineq pimoorullugu tigusimagaat qularutissaanngilaq, aammalu eqqartorneqartumut atatillugu eqqarsalertitsisoqarsimanissaa anguneqarsimasoq malunnarpoq.

Kort Nyt


Musejagt i Sisimiut

PBC

Om eftermiddagen fredag d. 30. september besluttede alle beboerne i Adammip Aqqutaa, at de ville gøre grundigt rent i deres trappeopgang for at bekæmpe musene, som beboerne af flere omgange har døjet med. Blandt initiativtagerne var vores egen Kirstine Lyberth, alias Titipi, fra BS afdelingen.

Derfor mødtes alle beboerne dagen efter – om lørdagen – og gik i gang med at gøre rent. Det var en kold opgave, for sneen var på vej, men alle hjalp til og var i godt humør.

Intentionen er, at beboerne i Adammip Aqqutaa flere gange om året vil gøre rent i trappeopgangen. Forhåbentlig lykkes det for dem at samle penge ind til en højtryksrenser, for på den måde at gøre arbejdet lettere.

Det må siges at være et meget prisværdigt initiativ fra beboerne i Adammip Aqqutaa, som INI kun kan opfordre til, at andre opgange kopierer.

Generelt vil INI minde om de gode råd, der er for bekæmpelse af mus:1. Opstille fælder i boligen2. Deponere skrald i affaldsskakter og containere3. IKKE lade skrald stå og flyde

Sisimiuni Teriarniarneq

PBC

Terissanik akiuiniarnermut atatillugu Adammip Aqqutaani najugaqartut tamarmik tallimanngornerup uvaliani ulloq 30. september aaliangiussimavaat majuartarfeqarfiit sukumiisumik eqqiarneqartalissasut terissanik ajornartorsiuteqarneq najugaqartunit arlaleriarluni misigineqartarmat. Suliniuteqartut ilagaat uagut suleqaterput BS immikkoortortaqarfianeersoq Titipi Kirstine Lyberth.

Aqaguani arfininngornermi najugaqartut tamarmik naapipput – eqqiaallutillu. Nillertereermat apisussanngormallu taama eqqiaanermik suliaqarluni qiianaraluaqisoq najugaqartut ikioqatigiillutik qiimallutillu suliaq ingerlappaat.

Adammip Aqqutaani najugaqartut ukiumut arlaleriarlutik majuartarfeqarfinnik sukumiisumik eqqiaasarnissaat siunertaavoq. Naqitsineq atorlugu eqqiaammik højtryksrenserimik pisinissamut katersuiniarnerup iluatitsiffigineqarnissaa neriu naateqarpoq, taamaasilluni suliap oqinnerusumik suliarineqarnissaa anguneqarsinnaammat.

Adammip Aqqutaani najugaqartut taama suliniuteqarnerat annertuumik nersortariaqarpoq, INImiillu najugaqartut allat taama iliornissaat kammattuutigiinnassavarput.

Terissanik akiuiniarnermut atatillugu INImiit nalinginnaasumik pitsaasunik siunnersuutit maku eqqaasissutigissavagut:1. Inigisani kiisartuliisarnissaq2. Eqqakkat eqqaavinnut iikkani igitsiffiusartut,

containerinullu atorneqartarnissaat3. Eqqakkat asuli maanngaannaq

EQQANNGINNISSAAT

LøSningerLøSninger LøSningerLøSninger

Illit quppernerit | Din side


ISAAVIK aqqutigalugu assilisat kusanartoq

nuna tamakkerlugu takutissallugu

periarfissikkusuppartsigit.

Assilisatit uunga nassiutikkit; [email protected].

Assilisatit nassiukkukkit nassiuiaasersinnaavatit,

aviisimut saqqummissagutsigit atugassatsinnik.

Assilisat uku Poul Hardimit Qaqortumeersumit

nassiunneqarsimapput.

Qilanaaraarput assilisavit kusanarnersiukkat

takuteqqittalernissaat.

Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed for at vise hele Grønland dine

bedste billeder. Du kan sende dine bedste billeder ind til [email protected]. Når

du sender billederne, må du meget gerne skrive en forklaring vi kan bruge som

billedtekst, hvis de kommer i magasinet.

Vi har modtaget disse fantastiske billeder fra Poul Hard fra Qaqortoq

Vi glæder os rigtig meget til igen at kunne vise jeres bedste billeder.

AssilisAt kusAnArnerpAAq tAkutigukVis dit bedste billedeiLLit QuPPernerit

Din SiDe

Opskrifter


Inuussutissalerinermik Ilinniarfik Inuili Narsamiittoq nunatta pissarititai nerisassat toqqammavigaluit ilitsersuutinik

ineriartortitsisimavoq. Inuili aamma ukiut tamaasa igasunik ilinniarsimasunik Kalaallit Nunaanni pissartanngorniutitsisarnerminik

ilisimaneqarpoq. INUILIP nerisassanut ilitsersuutit ISAAVIK-mut sananikuuvai. Igasup Marie Toftdahl-ip nerisassanut ilitsersuutit

ineriartortissimavai, puisi qulequtaralugu. Nerilluarisi.

Brun sælbouillonråvarer: 2½ kg sælben, ca. 500 g urter (gulerødder, selle-ri, porrer, løg), ca. 5 liter vand, 3-4 spiseske grønlandskpost, 1-1½ spiseske enebær, 2-3 spiseske kvanfrø, 1-3 laurbær-bade, 1-1½ spiseske hel sort peber, salt efter smag, fedtstof til bruning.

Alternative produkter: Bouillonen bliver mere velsma-gende af friske urter. Hvis disse ikke er tilgængelige kan frosne suppeurter anvendes. Suppeur-terne skal dryppes godt af for væde inden brug.Grønlandskpost; Rosmarin, salvie.Kvanfrø; Kvanblade, kvanstilke, kvanrod.

klargøring: Bræk sælbenene i mindre stykker, hvis de kom-mer fra en større sæl.

Skræl gulerod og selleri, skyl dem og skær dem i meget gro-ve stykker.

Pil løg og skær dem i halve.

Skær roden af porren, det yderste lag fjernes, skær et snit igennem fra omkring det hvide og opefter. Skyl den godt igennem med rodenden opad i lunken vand. Halver den.

tilberedning: Smelt fedtstof-fet i en gryde, kom sælbenene deri, brun dem godt på alle sider, kom urter og krydderi-er i og brun dem lidt sammen med benene. Tilsæt vand. Ko-ges langsomt op, afskummes. (der skal skummes meget af), koges derefter ved svageste varme i ca. 3-4 timer. Smages til med salt ca. ½-1 time før bouillonen er færdig.

Når bouillonen er færdig sies den først igennem en alminde-lig si og derefter igennem et klæde (kold opvredet ble).

Mængde: Af 5 liter vand bli-ver den færdige bouillon ca. 4 liter

Anvendelse: Til supper, til saucer, til braisering af sæl-retter.

Puisip qajussaa kajortoqAtugassat: 2½ kg Puisip saarngi quuiit, 500 g miss. naatitat (gulero-dit, sellerit, porret, uanitsut) 5 liter missaat imeq.

3-4 alussaat qajaasat (naasut pa-nertut) 1-1½ alussaat enebær, 2-3 alussaat kuannit inerittussai, 1-3 laurbærbladet, 1-1½ alussaat qasi-littut taartut ilivitsut, taratsut, mar-garina siatsissutigineqassaaq

Atorneqarsinnaasut: Qajussalior-ner mi naatitat nutaat atorlugit ma-mar nerpaajusarpoq. Naatitanik nu-taa nik peqanngikkaanni suppeurtit qerisut atorneqarsinnaapput. Suppe-urtit atulinnginnerini imertaajarluar-neqaqqaassapput.Qajaasaliat; Rosmarin, salvie.Kuannit inerittui; Kuannit pilutaanit, kanaartaanit, sorlaaniillu inerittut.Piareersarneq: Puisi angisuujusi-mappat puisip saarngi mikisunngor-lugit uullikkit.

Gulerodi sellerilu qalipaajariarlugit aakajaalaanngorlugit aggukkit.

Uanitsoq qalipaajariarlugu qeqqati-gut avinneqassaaq.

Porrep manngua aviguk, qaavanilu qalipaa ilanngaruk, qaqortortaata nalaaniit qummut akimut aviguk. Mannguata nalaa imermut errortor-luarneqassaaq, qeqqatigullu avin-neqassaaq.

iganissaa: Siatsissutissaq igamut aatsinneqassaaq puisillu saarngisa uulliartaat kajortilluariarlugit, naa-

titat aggoriikkat, naatitallu panertut neqinut ilanngullugit kajortilaariar-lugit imilerneqassapput. Arriitsumik oorujoorneqassapput qajorlaajarne-qarlutillu. (Qajorlaajarneqangaatsi-assaaq), sakkukitsumillu akunnerit 3-4 tiimit atorlugit ooruusaarneqas-saaq. Qajuliaq ½-1 tiimi naammas-sinissaa sioqqullugu taratserneqas-saaq.

Qajuliaq naammassippat nakkartit-sivimmut nalinginnaasumut nakkar-teriarlugu annoraamineq masatsi-gaq siggoriarlugu nakkarteqqinne-qassaaq.

Annertussusaaa: Imeq 5 liter-imut qajuliaq naammassisaq 4 liter-ip missaaniittarpoq.

Atorneqarsinnaanera: Suppenut, miseqqanut puisillu neqaanik siaa-saareernermi qajutut atorneqarsin-naavoq.

OpskrifterNerisassat ilitsersuutitaatLevnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq udvikler madopskrifter baseret på grønlandske råvarer. Inuili er også kendt for den årlige afholdelse af Grønlandsmesterskaberne for uddannede kokke. Inuili har endnu engang leveret madopskrifter til ISAAVIK. Kok Marie Toftdahl har udviklet disse opskrifter over temaet sæl. Velbekomme.

Joh

n r

as

mu

ss

en

Nerisassat ilitsersuutitaat


Iganissamut malitassanut atuuttoq tassaavoq, puisip neqaanit orsoq tamaviat peerneqassammat.

For alle opskrifterne gælder, at sælkødet skal være helt renset for spæk

Joh

n r

as

mu

ss

en

klar brun suppe af sæl med rødvinsmarineret stegt sællever4 personerråvarer: Beregn 2 dl sup-pe pr. person (suppen er fra sælbouillonen).

Ca. 200 g sællever, ca. ½ liter rødvin, 1 stort løg, 1 mellemstor porre, fedtstof, salt, sort peber.

Alternative produkter: Rødvin; Ikke for sød hvidvin, øl, hvidtøl.Porre; Kvanstilke, tang, f orårsløg.klargøring: Pil løget og rens porren. Skær dem i fine tern eller hak dem fint.

Skær sælleveren i ca. 4½ x 10 x 1½-2 cm store stykker (4½ cm bredde, 10 cm lan-ge, 1½-2 cm tykke).

Bland sællever og det skår-ne/hakkede løg og porre i en dyb beholder (ildfast fad, skål) og overhæld blan-dingen med rødvinen.

Mariner leverstykkerne i mindst 2 timer.

tilberedning: Varm 8 - 9 dl suppe ved svag varme.

Suppen må helst ikke buld-rekoge ved opvarmningen.

Smelt fedtstoffet i en pan-de og tag leverstykkerne op af marinaden mens fedt-stoffet smelter. Tør lever-stykkerne let af med køk-kenrulle og steg dem ved middelvarme ca. 2½ min. på hver side. Krydr med salt og peber under stegningen.

Stegetiden er meget af-hængig af tykkelsen på le-verstykkerne. De må gerne føles lidt bløde når man trykker på dem, dog må der ikke pible blod ud.

Tag leverstykkerne op og lad dem hvile ca. 5 min. Skær dem i tynde skiver.

Servering: Kom den stegte og skårne sællever i en dyb tallerken og hæld forsig-tig ca. 2 dl suppe pr. person over sælleveren.

tips: Prøv strimlet grønt el-ler rødt tang i suppen sam-men med leverstykkerne.

Kom kogte forårskvan skå-ret i tynde skiver i suppen sammen med leverstyk-kerne.

Pynt suppen med rosen-rodsblade lige før serve-ringen.

Puisip tingui siatat rødvin-imik kinisimaarsimasunit suppeliaqInunnut sisamanutAtugassat: Inummut ataatsimut 2 dl naatsorsuussuussaavoq (Suppe puisimit qajuliaavoq).

200 g miss. Puisip tingui, ½ liter miss. rødvin, 1 uanitsoq angi-sooq, 1 porre anngajaaq, siatsis-sut, tarat sut, qasilitsut.

Atorneqarsinnaasut: Rødvin; Hvidvin tungusunnippal-laanngitsoq, immiaaraq, hvidtøl.Porre; Kuannit kanaartai, qeqqus-sat, forårsløg-it.Piareersarnera: Uanitsoq qa li-paa jaruk, porrelu salillugu.

Kipparissunngorlugit aserorterlu-gilluunniit aggukkit.

Puisip tingui anngajaanngorlugit 4½ x 10 x 1½-2 cm aggukkit (4½ cm silitsigisoq, 10 cm takiti-gisoq, 1½-2 cm issutigisoq).

Puisip tingui, uanitsut, porrellu fadimut skålimulluunniit itisuu-mut akuliutikkit rødvinimillu kuil-lugit.

Tinguit minnerpaamik akunnerit marluk kinisimaakkit

iganissaa: Suppe 8-9 dl sallaat-sunnguamik kissaguk.

Suppip kissaqqinnerani qalaatipi-loornaveersaarneqassaaq.

Siatsissutissaq siatsivimmut aat-sinneqassaaq tinguillu kinitat qaqinneqassapput. Tinguit mia-nersortumik køkkenrullemik pa-nertoriarlugit kissaruluunngit-sumut illugiillugit 2 ½ min. mis-saani sianneqassapput. Sianne-ranni taratserlugillu qasilit su ler-neqassapput.

Tinguit uulliartaasa issussusaat apeqqutaatillugu sianneqassap-put. Naqillugit aqialaarsinnaap-put, taamaattorli attorneranni is-sermik aavissertoqassanngilaq.

Tinguit qaqeriarlugit 5 min. miss. uninngatinneqassapput.

Saattunnguanik aggukkit.

Sassaalliineq: Tinguk siataq kitsigaq puuguttamut itisuumut ileriarlugu suppemik 2 dl -imik qajuleruk.

Periarfissat allat: Suppe tingu-lik qeqqussanik qorsunnik aappa-luttunilluunniit amitsunnguan-ngor lugit kitsikkanik akullugu mi-siliguk.

Suppe tingulik kuanninik ooriik-kanik saatsunnguanik aggukkanik ilaneqarsinnaavoq.

Suppep sassaalliutigilernerani tullerunnap sorlaata pilutaanik pinnersarneqarsinnaavoq.

Joh

n r

as

mu

ss

en

Opskrifter


rå citrusmarineret sælmørbrad med kvan coleslaw4 personerDenne ret kan anvendes som forret eller som en lettere frokostanretning.Beregn ca. 150 g kød pr. personråvarer: Ca. 600 g sælmørbrad, 3 dl friskpresset appelsinsaft, ca. 1 dl friskpresset citronsaft, ca. 1½ dl strimler af begge citrusfrugter, en god stor håndfuld kvanfrø, salt efter smag, 2-3 teske lys sirup.

tips: Sælmørbraden er bedst at skæ-re i tynde skiver, når den er letfros-sen.

Afhængig af citrusfrugterne surhed kan der smages til med mere sirup.

Størrelse af citrusfrugterne og hvor meget saft der er i dem, bestemmer antallet af hvor mange der skal bru-ges.

Citrusfrugterne kan skrælles med en skarp kartoffelskræller, hvis man ikke har et julienne jern. Et Julienne jern er et lille specialværktøj med flere små huller. Kan købes i Brugsen, Pi-siffik og Pilersuisoq.

Alternative produkter: Sælmørbrad; Sælfilet.Frisk appelsinsaft; Appelsinjuice, ana-nasjuice.

Frisk citronsaft; Limesaft, færdig presset citronsaft, tør hvidvin.Kvanfrø; Lidt hel kommen, ingefær, kardemomme, rosenrodsblade, grøn-landsk post, blåbærblade, fjeldsyre.Lys sirup; Ahornsirup, lyngsirup, hon-ning.klargøring: Varm en pande uden fedtstof og rist kvanfrøene under om-rystning til de får en sødlig nøddeag-tig duft.

Skyl citrusfrugterne godt.

Skræl appelsin- og citronskal og und-gå at få den hvide hinde med. Skær skallen i tyndes strimler, hvis du bru-ger en kartoffelskræller.

Pres saften ud af citrusfrugterne i hver sin skål.

Skær sælmørbraden i meget tynde skiver og kom dem i en skål/ildfast fad.

tilberedning: Smag appelsinsaften til med citronsaft, salt og sirup.

Bland den strimlede citrusskræl og kvanfrø deri.

Hæld blandingen over kødet.

Mariner kødet i mindst 2 timer.

Puisip qimerluata neqqarinnersaa ooqanngitsoq kuanninik naatitanillu allanik akuukkanik ilalluguInunnut sisamanutSiuleqqiutitut ullup qeqqa-siutituluunniit sassaalliuuti-gineqarsinnaavoq.Inummut ataatsimut 150 g miss. naatsorsuuguk.Atugassat: 600 g miss. puisip qimerluata neqqa-rinnersaa, 3 dl appelsinap isse ra, 1 dl miss citronip issera, 1½ dl appelsin/ci-tronillu qalipai amitsunik aggukkat, kuannit inerittus-sai itummamut, taratsut, alussaa teeqqat 2-3 sirup qaamasoq

Periarfissat allat: Puisip qimerluata neqqarinnersaa qerilaaqqasoq aggorlugu pitsaanerpaasarpoq.

Naatitat seernassusaat apeqqutaatillugu pisaria-qassappat sirup ilaqqinne-qarsinnaavoq.

Naatitat seernartut qanoq annertutiginerat isseqartigi-neqarallu qanoq annertuti-gisumik atuinissamut aala-jangiisuusarpoq.

Naatitanut seernartunut im mikkut agguummik juli-enne-imik peqanngikkaan-ni naatsiianut qalipaajaat atorneqarsinnaavoq. Naati-tanut agguut immikkut ittoq arlalinnik putuaraqartitser-poq. Brugsen, Pisiffik Piler-suisumilu pisiarineqarsin-naavoq.

Atorneqarsinnaasut allat: Qimerlup neqqarin-nera; Puisip neqaa uulliaq saa neqanngitsoq.Appelsenip issera; Appelsin-juice, ananasjuice.

Citronip issera; Limep is se-ra,Citronip issera pisiassaq, hvidvin panertumik mamalik.Kuannit inerittussai; Annikit-su mik kommen, ingefær, kar de mom me, tullerunnap pilutai, Qajaasat, kigutaar-nat pilutai, seernat.Sirup qaamasoq; Ahorn-sirup, paarnaqutinit sirupi-liaq, honning.Piareersarneq: Kuannit inerittussai siatsivimmut panertumut orsoqanngitsu-mullu kajuaartunngorlugit siaasakkit.

Naatitat seernartut (citrus) errortorluakkit.

Appelsinip citronillu ame-raasaat qaquaartoq ilan-ngunnagu qalipaajakkit. Naatsiianut qalipaa jaat atorsimagukku qalipai saat-tunnguanngorlugit amit su-nik aggukkit.

Appelsin cironilu immikkut skålimut issiikkit.

Puisip qimerluata neqqarin-nera saattunnguanngorlugu aggoruk fadimullu ilillugu.

iganissaa: Appelsin-ip issera citronip isseranik tarat sunik sirupimillu akul-lugu ooqattaaruk.

Naatitat seernartut (citrus ) qalipai aggukkat kuannillu inerittui akuliutikkit.

Akuliussat neqip qaavanut kuikkit.

Neqi seernartulersugaq minnerpaamik akunnernik marlunnik uninngatiguk.

Joh

n r

as

mu

ss

en

Nerisassat ilitsersuutitaat


kvan coleslawråvarer: Ca. 600 g friske kvan stilke, ca. 600 g hvidkål, ca. 1½ dl mayonnaise, ca. 1 dl creme fraiche, salt, hvid peber, ca. 1½ spsk. mild sennep, ½-1 spiseske sukker.

Alternative produkter: Friske kvanstilke; Frossen/frisk godt aftørret tang.Creme fraiche; Yoghurt naturel, ymer, græsk yoghurt.Sennep og sukker; Kan udelades. Kvanstilkene kan både være fra hun og han planterne.Kvan coleslawen kan også smages til med 2-3 spiseskeful-de hakket fjeldsyre.

tilberedning: Smag mayon-naise til med Creme fraiche, salt, peber, sennep og sukker.

Skyl kvanstilke og hvidkåls-blade og tør dem godt af i køk-kenrulle / viskestykke.

Skær dem i meget tynde strim-ler på ca. 4-5 cm længde.

Vendes / blandes i dressingen.

Anretning: Fordel den mari-nerede sælmørbrad på en tal-lerken, fordel kvan coleslawen over kødet, pynt med appelsin-og citron strimler fra marina-den og evt. kvanblade.

kuanninit allanillu naatitanik akuugaqAtugassat: 600 g miss. kuannit nutaat kanaartai, 600 g miss. hvid-kål, 1½ dl miss. mayonnaise, 1 dl miss. creme fraiche, taratsut, qasi-litsut qaqortut, alussaat 1½ miss. Sennep kimikitsoq, alussaat ½-1 sio-raasat

Atorneqarsinnaasut allat: Kuannit nutaat kanaartai; Qerisut/qeq qussat nutaat panertitat.Creme fraiche; Yoghurt naturel, ymer, græsk yoghurt.Sennep sioraasallu; Pisariaqartinngik-kaanni atortariaqanngillat.Arnavissat kuannillu issullit kanaartai atorneqarsinnaapput.Kuanninit coleslaweliaq aamma alus-saatit 2-3 seernanik aserorterluakka-nik mamarseqquserneqarsinnaavoq.

Suliarinissaa: Mayonnaise Creme fraiche-imik, taratsunik, qasilitsunik, sennepimik sioraasanillu akullugu mamaqquseruk.

Køkkenrulle/marraalluunniit allaru-taannut kuannit kanaartai hvidkålillu errortoriikkat panersikkit.

Amitsunnguanngorlugit 4-5 cm. miss. takissusilerlugit aggukkit Dressingi-mut akuliunneqassapput.

Sassaalliineq: Puisip qimerluata neqqarinnera seernartulikkamut ki-nitaq puuguttamut iliuk, kuanninillu coleslaweliaq neqip qaavanut pin-nersaatigiuk, appelsinip citronillu qalipaanik seernartumiinnikumit ku-annillu pilutaanik pinnersarneqarsin-naavoq.

Majroemosråvarer: Ca. 2 kg majroer, ca. 500-800 g kartofler, 100-200 g koldt smør pr. kg mos, ca. 2 dl varm mælk pr. kg mos, salt, hvid peber.

klargøring: Skræl majroerne og skær dem i større stykker.

Skræl kartoflerne.

tilberedning: Kog majroer og kartofler uden salt hver for sig til de næsten falder fra hinanden.

Hæld vandet fra.

Damp dem fri for overskyden-de væde.

Varm mælken.

Blend/mos majroer og kartof-ler hver for sig og bland lidt mosede kartofler ad gangen i majroemosen indtil konsisten-

sen er god. Mosen tilsættes den varmede mælk til passen-de konsistens. Det kolde smør blandes i (det smelter under omrøringen).

Mosen smages først nu til med salt og hvid peber.

tips: Prøv at tilsætte frisk hakket tang i majroemosen.

Prøv at smage til med hakket fjeldsyre eller almindelig syre.

Prøv med meget finthakket kvan.

Retten kan serveres med syl-tede majroer, syltet kvan, rød-beder, asier og andet surt.

ruuanik kinertuliaqAtugassat: 2 kg majruuat miss, 500-800 g naatsiiat miss, 100-200 g punneq nillertoq kiilumut kinertu-liornermi.

2 dl immuk kissartoq kiilumut kiner-tuliornermi, taratsut, qasilitsut qaa-masut.

Piareersarneq: Ruuat qalipaajariar-lugit annertujaanngorlugit aggukkit.

Naatsiiat qalipaajakkit.

iganissaa: Ruuat naatsiiaallu taratsernagit immikkut uukkit qulluulernissaat tikillugu.

Qajuikkit.

Aalartitsivigikkit qajuerulluartillugit.

Immuk kissaguk.

Ruuat naatsiiallu immikkoortillugit maskiinamik aserortikkit, ruuanullu aserorternikunut naatsiianik aseror-ternikunik akuliussillattaarlutit ki-

nissusaata naammatsinnissaa na-apertorlugu. Kinertuliaq immummik kissartumik akujuk naammaginartu-millu kinertuliaralugu. Punneq niller-toq akuliuguk aalaternermini nammi-neerluni aassaaq).

Kinertuliaq naggataatigut aatsaat taratserneqarlunilu qasilitsulerne-qassaaq.

Periarfissat allat: Ruuanik kinertu-liaq qeqqussanik aserorterluakkanik akullugu misiliguk.

Seernanik nalinginnaasunik nunat-taluunniit seernaanik misiliguk.

Kuanninik aserorternerlulluakkanik misiliguk.

Igaamut sassaalliinermi ruuat syltek-kat, kuannit syltekkat, rødbedet asiet allallu seernartullit akugitinneqarsin-naapput.

Joh

n r

as

mu

ss

en

Opskrifter


Sæl à la Stroganoff med majroemos4 personer.råvarer: Ca. 800 g sælmørbrad, ca. 125 g løg, ca. 225 g champig-non, 3 mindre tomater, paprika, olie, salt, sort peber, ca. 1 liter sauce.

Alternative produkter: Sælmørbrad; Sælfilet.Tomater; Dåsetomater, lidt tomat-puré efter smag.Olie; Smør, stegemargarine.Champignon; Fra dåse eller frosne i skiver.Fra vores egne natur: Velsmagende Birke-Rørhat; Arktis Birke-Rørhat, Grønlandsk Birke-Rørhat.Sauce: 1 liter brun sælbouillon, 25 g smør / margarine, 60 g mel.

Til selve kødretten startes med saucen, da kødet kun lige skal brunes og kommes i saucen lige før serveringen. Inden bruningen af kødet skal man færdig gøre mosen og holde den varm.

tilberedning af saucen: Varm sælbouillonen hvis den er kold.

Smelt fedtstoffet i en gryde uden det tager farve, drys melet i.

Bag blandingen godt igennem un-der omrøring, hæld sælbouillonen i og lad saucen koge godt igen-nem i mindst 10 minutter. Det gør, at melsmagen forsvinder og sau-cen vil smage af mere.

Smag evt. saucen til med salt og peber.

tips: Der kan kommes ca. 3 dl creme fraiche eller 2-3 dl fløde i saucen.

klargøring til kødretten: Pil og hak løget fint.

Rens champignonerne og skær dem i skiver.

Halver tomaterne, fjern saft og kerne, skær dem i tynde både.

Skær kødet i strimler på ca. 7x1 cm langs kødfibrene.

tilberedning: Kom olie på en pande, varm det godt og brun kø-det deri. HUSK: kødet skal kun lige brunes.

Krydres med salt og peber.

Kom kødet op i en gryde.

På samme pande svitses løg og champignon, tomatbådene tilsæt-tes og svitses med et kort øjeblik.

Drys paprika over og bland det godt.

Lidt sælbouillon kommes på og koges et par minutter, derefter tilsættes den færdige sauce i. Smag til.

Saucen hældes over kødet, blan-des godt.

Serveres hurtig efter at kødet er kommet i ellers vil kødet blive tørt.

tips: Prøv at drysse 1-1½ spise-ske let knust grønlandspost i de svitsede grønsager eller en blan-ding af let knuste forskellige grøn-landske urter.

Puisip neqaa Stroganoff itut sanaaq ruuanik sequtserluakkanik kinertulianik akullugitInunnut sisamanut.Atugassat : 800 g miss. Puisip qimerlua neqqarissoq, 125 g miss. Uanitsut, 225 g miss. pu piit, toma tit anginngitsut pingasut, paprika, olia, taratsut, qasilitsut taartut, 1 liter miss. miseraq.

Atorneqarsinnaasut allat: Qimerloq neqqarissoq; Puisip neqaa uulliaq saaneqanngitsoq.Tomatit; tomatit qillertuusamiit-tut,tomatpure annertunngitsoq. Olia; punneq, margarina siatsissut.pupiit; Qillertuusaniit imlt. qerisut kitseriikkat, nunatta pissarititai mamarluartut Birke-Rørhat; Arktis Birke-Rørhat, Grønlandsk Birke-Rørhat.Miseraq: Puisimit qajuliaq 1 liter, 25 g punneq / margarina, qajuu-sat 60 g.

Miseraq siulliullugu suliarineqas-saaq igaap sassaalliutiginnginne-rani aatsaat neqi siaasagaq mi-seq qamut kinittussaavoq. Neqit siaasannginneranni ruuanik kiner-sarlugu mos-iliaq naammasseriar-lugu kissassimaartinneqassaaq.

Miseqqap suliarinissaa: Puisi-mit qajuliaq nillungappat kissa-guk.

Siatsissut igamut aatsiguk kajor-tinnagu qajuusallu nakkalataar-lugit.

Oorujoornerani aalatertuarneqas-saaq.

Puisip qajua kuiuk miserarlu 10 min.-it missaani oorujoortillugu.

Taama miseqqiornermi qajuusar-sunninnera aanngassaaq mise-rarlu illinnartumik mamassuseqa-lersillugu.

Pisariaqassappat miseraq tarat-serlugulu qasilitsulerneqarsin-naavoq.

Periarfissat allat: Miseraq 3 dl miss. creme fraichemik imlt. 2-3 dl fløde-ilerneqarsinnaavoq

Piareersarneq: Uanitsoq qali-paajagaq aserorteqqissaaruk.

Pupiit errortukkit amitsunillu kit-serlugit.

Tomatit qeqqatigut qupikkit, isse-ra inerittussaalu peerlugit, saat-tunnguanillu ulamingajattunngor-lugit aggukkit.

Neqip ipaasaata takineranut amitsunngorlugit 7x1 cm miss. aggorikkit.

iganissaa: Olia siatsivimmut kissalluariarlugu neqit siakkit. EQQAA MAJUK Neqi kajortigasu-aannartussaavoq. Taratsunik qa-silitsunillu mamarseqquseruk.

Neqit igamut issorakkit.

Siatsisvik atoqqillugu uanitsut pupiillu siaasarneqassapput nag-gataatigullu tomatit sivikitsumik siaa saqataassapput.

Paprika-t nakkalataariarlugit aala-ternerani akuliulluakkit.

Puisip qajua annertunngitsoq kui-neqassaaq minutsialunnguanilu oorujooriarlugu miseraq naam-massereersoq akuliunneqassaaq. Misilillugu ooqattaaruk arlaannik mamarseqquserneqassanersoq.

Miseraq neqit qaavanut kuine-qas saaq akuliulluarneqassallu-nilu.

Neqip panertinnginnissaa pina-veersarniaraanni piaartumik sas-saalliutigisariaqarpoq.

Periarfissat allat: Naatitat si-aa sakkat alussaat 1-1½ qajaasa-nik nakkalataarlugit imlt assigiin-gitsunik nunatta naasuinik nakka-lataarlugit misiliguk.

Joh

n r

as

mu

ss

en

Aliikkutassiat | Underholdning


SODukOiLLit QuPPerneritDin SiDe

finD 7 feJL

Naak umimmaap qiviorpassui tillitat pillugit politiit

qanoq iliuuseqarniarpat?Nunaminertaq ujaasersuarfiginiarpaat.

Hvad gjorde politiet for at finde al den stjålne moskusuld?

Finkæmmede området.

’Angutip kammanni nuannaangaarluni oqaluttuutilerpaa:

- ”Qarlortaassuara paarlaassissutigigakku biilinik.”

- ”Aap, kia aamma taama sianiitsigi-sup paarlaasseqatigigamitit?”

- ”Ataatungerlera...”

Den ene mand fortæller begejstret sin ven:

- Jeg har byttet min tuba til en bil.- Ok, hvem var dog dum nok til

at bytte med dig?- Min underbo...

Aqqaluk matematikkernerminni allanik sammisaqaannarmat ilinniartitsisuata aperilerpaa:

- ”Aqqaluk, sukkasuumik akissavarma! 2+3+5+11+19 qassiua?”

Aqqaluk akunnattuunngiivilluni sukkasuumik akerataarpoq:

- ”KNR, DR2, TV2 Lorry, Discovery aamma CNN!”

Aqqaluk havde travlt med alt muligt andet i en matematik time,

og læreren spurgte derfor:- Aqqaluk, hurtigt!

Hvad 2, 3, 5, 11 og 19?Aqqaluk svarede med lynets hast:

- KNR, DR2, TV2 Lorry, Discovery og CNN!

Angut inuusuttoq isiginnaartitsisartor-lu imminut tatigisorujussuugaluarluni oorissaaleqerujuttarnini pissutigalugu

inimut attartukkaminut akiliinaveersaartarpoq, aatsaallu

attartortitsisoq erinatsaavikkaangat akiliinialertarluni.

”Ukiut arlaqanngitsunnguit qaangiup-pata inimut pikunanga tikkuarlutik

inuit oqartalissapput: Pikani isiginnaartitsisartoq tusaamasarsuaq

Ananiassen najugaqarnikuuvoq” ”Inimut akiligassat massakkorluin-naqqissaaq akilinngikkukku, aqagu

taama oqarataariaannaapput – attartortitsisoq oqarpoq.”

Den unge skuespiller havde masser af selvtillid, men ikke ret mange

penge, så han prøvede at strække sin udlejers tålmodighed med huslejen.”Om få år” sagde han ”vil folk pege

op på denne lejlighed og sige: Her boede den berømte skuespiller

Ananiassen.” ”Hvis du ikke betaler din husleje nu”,

svarede udlejeren ”så kan de sige det allerede i morgen.”

Angut kammalaatimi allaffianut iserpoq. Kammalaataa allaffimmini aliasungaarluni

perusussuseqanngingaarlunilu issiavoq.”Kammaata saappaa, kammak suit ajortoqarpaa? ”.

”Aa nuliamaana allamik allatsissannik piniussimagaanga”.”Aa soormi taama pisimanera ajoramii” kammaa pilerpoq,

”naak akutaavaa imaluunniit simaartuuvaa?””Akutaananilu simaartuunngilaq, angummik

nujaqanngissuarmik piniussimavaanga”.

En mand kommer ind på sin vens kontor. Vennen sidder ved skrivebordet og ser meget ked af det og opgivende ud.

”Hvad er der galt med dig? ”spørger han. ”Åh, det er min kone” svarer han ”hun har ansat en ny sekretær til mig”.

”Nå, men det er der da ikke noget galt med” siger vennen, ”Er hun blondine eller brunette”

”Ingen af delene, han er skaldet”

Aliikkutassiat | Underholdning


Inoqutigiit amerlangaatsiartorsuit arfineq marlunnik meerartallit

illoqarfimmut allamut nutserput. Initaarniarnertilli assut ajornartorsiutigaat.

Misissuinerminni iningaatsiarsuarnik naammattoorsisaraluarput imminnut

naammattunik, attartortitsisartulli ornigivallartanngilaat inoqutigiinnik

taama amerlatigisunik attartortitsinissartik.

Ullunili arlalinni inissarsiorlutik misileeqattaaraluaramik

iluatitsinnginnamik ataataasoq nuliaminut pilerpoq, illit nukarliit sisamat nassarlugit illoqarfiup

iliveqarfia alakkarniarsiuk, uanga angujulliit pingasut nassarlugit

inissatsinnik ujaasissaanga. Kiisami inimik torraalluinnartumik

tulluartumillu nassaarataarput, saaffiginnikkamillu apeqqut

avaqqunneqarsinnaanngitsoq akisariaqartorlu apeqqutigineqarpoq:

”Qassinik meerartaqarpisi?” Ataataasoq akivoq: ”arfineq

marluk, kisianni nukarliit sisamat anaanannguartik ilagalugu

iliveqarfimmiipput”. Angutaat inissarserataarpoq.

En stor familie med syv børn

flyttede til en ny by, men det

var svært for dem at finde en

lejlighed. Der var godt nok

nogle lejligheder, som var store

nok, men mange udlejere var

ikke meget for at tage en stor familie ind.

Efter at have prøvet i mange

dage bad faderen moderen

om at tage de fire yngste børn

med over og se den lokale

kirkegård, mens han selv tog de

tre ældste med ud for at finde en lejlighed.

Endelig finder de den helt

rigtige lejlighed men får det

uundgåelige spørgsmål: ”Hvor

mange børn har I?” Faderen

svarer: ”Syv, men de fire yngste

er at finde på kirkegården

sammen med deres kære moder.”

Han fik lejligheden.

Apeqqut: Seqinnersumi apisumi,

suna ujaarissagaluarpiuk?

Akissut: Apuataannguit?

SP: Hvis solen skinner, mens det sner,

hvad skal du så lede efter?

SV: Snebuer

Et af det amerikanske luftvåbens fly var ved at gøre klar til at lette fra Pituffik. Det eneste de ventede på var tankbilen, som skulle tømme flyets septiktank. Flyets kaptajn havde travlt,

tankbilen var forsinket og den menige, som skulle tømme tanken, var ekstremt langsom.

Kaptajnen begyndte at skælde den menige ud og lovede, at han nok skulle få med ham at bestille. Hvortil den menige svarede: Sir, jeg har ingen striber

på ærmet, det er minus 50 grader, jeg er udstationeret i

det nordligste Grønland, og jeg arbejder med at pumpe

slam ud af fly – hvordan er det lige du

vil straffe mig?

Amerikkarmiut timmisartuutaat Pituffimmiik allaraluttuarnissaminut piareersarpoq. Tinginiarnerminnili biili usisaatilik utaqqiinnarpaat, taassuma timmisartup arnartarfiata tankianik imaarsisussaammat. Timmisartup naalagaa ulapeqaaq, biililu usisaatilik kinguaattooqqavoq tankimillu imaarsiniartoq arreeqaluni.

Kiisa timmisartup naalagaa kamattorujussuanngorpoq imaarsiniartorlu naviilerlugu arriinnerarlugu, oqarfigaalu utaqqilaarinnaqqullugu ulapisissagamiuk. Tankimik imaarsiniap akerataarpaa: Angunaa, uanga timmisartortartutut ilinniarsimanngilanga 50-inik issittorsuarmi Kalaallit Nunaata Avannarpasinnersaani aallartitaallunga timmisartup anartarfianik imaarsiniarsaraanga, qanoruna atsigisumik suli

pillaqqinniarpinga?

Sineriammut tamanutinuussutissanik pingaarute-

qartunik pilersuineqLivsvigtige forsyninger

til hele landet

isaavik_pilersuisoq_profil_210x260mm.indd 1 29-07-2011 09:26:31

isaavik 9, 2011

Documents