Huskeliste til genrerne i dansk

Dette dokument indeholder huskelister til de mange genrer i dansk. Du kan bruge det som

inspirationspapir til din mundtlige prøve i dansk. Det er ikke alt der står i modellerne, men der er gode elementer og huskeregler. De fungerer altså

ikke som udtømmende analysemodeller. Det er derfor vigtigt at du også selv forholder dig undersøgende til den genre, tekst og det fordybelsesområde du skal til prøve i.

Brug huskelisterne - men vigtigtst af alt, brug dit hoved!

Tænk det hele igennem, tænk “hvorfor og fordi”, reflektér, begrund og argumenter med belæg fra teksten!

Sammensat og redigeret af Morten Gangelhof Brodersen 2016

 

UCV  MB 2016 

Indhold  

  

Indhold 2

Artiklen 3

Avisens opbygning 4

Novellen 5

Kortfilmen 6

Filmtekniske virkemidler 7

Lyrik 10

Billedet 12

Om essayet 14

Essayanalyse 16

Reklamen 19

Sproglige Virkemidler 23

Gode links 25

1 

UCV  MB 2016 

Artiklen Nyhedsartikel, reportage, feature, baggrundsartikel

 1. Info og intro 

a. Kort resume, journalist, dato, internetartikel, avisartikel mm.  2. Karakteristik af genren  

a. er det en Nyhedsartikel, reportage, feature, baggrundsartikel mm? b. Opinionsgenre, Objektiv genre? 

3. Kompositionsanalyse (layout/opbygning) a. Rubrik, underrubrik, byline, billedtekst, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, 

grafik, billede, fremhævet citat, sidehoved osv.  b. Nyhedstrekanten  c. De Fem Nyhedskriterie (Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, 

Konflikt) 4. Medium 

a. Hvilken avis er afsender? Omnibus, tabloid? 5. Er der et billede?  ­ Lav en grundig billedanalyse (hvis det er relevant) 

a. Er der sammenhæng mellem billede og artikel? Er det et relevant foto, eller arkivfoto som passer til? 

6. Rubrikken? a. Er den fængende, provokerende, sjov osv.? 

7. Sproget a. Hvordan skriver journalisten? Højt, fagligt niveau? Let tilgængeligt og 

forståeligt? Slang? Ironi?  8. Holdningsmarkører og argumentationskneb 

a. Hvilke(n) holdning(er) er til stede?  b. Hvilke argumentationskneb gør journalisten brug af? ­ Appelformer (Etos, 

Logos, Patos),  c. Argumentationsformer ­ Mængdeargument, ekspertargument, påfuglekneb 

o.l., særligt ordvalg?  9. Modtager 

a. Hvem henvender artiklen sig til? Hvilket segment? 10. Subjektiv eller objektiv artikel? 11. Kommunikationssammenhæng: 

a. Afsender, modtager, budskab.  12. Perspektivering 

a. Find en anden artikel som du kan sammenligne med og perspektivere til ­ husk at begrund!  

b. Overvej hvordan du kan diskutere pressens rolle.   

Som ved alle analyser, husk at tænke på hvorfor du gør som du gør! En analyse er først en analyse når du forholder dig til det du analyserer.  

    

2 

UCV  MB 2016 

Avisens opbygning

3 

UCV  MB 2016 

Novellen Arbejde med novellen: Lav altid en disposition til din mundtlige fremlæggelse. Lav altid understregninger i din tekst, så du kan finde informationen. Du skal altid henvise til steder i din tekst, når du fremlægger. Sætninger som:  “jeg tror”, “jeg synes”, “det kunne måske være fordi” ­ eksisterer ikke. Alt skal begrundes og findes i teksten.   Kort om genren og hvorfor din tekst er en novelle: En kort fortælling over begrænset tid med få personer. Kan have åben og lukket afslutning. Handlingen er enstrenget og det vil sige at handlingen følger et forløb ­ og dermed ikke flere forløb i flere retninger, som f.eks en roman.  Meget ofte et trekantsdrama, hvor en eller flere personer udvikler sig gennem forløbet, og novellen har ofte en morale, som vi (læseren) kan blive klogere af og lære af. Teksten er fiktion og kaldes også en prosatekst.  Hvilken tekst? 

1. Præsentation af novelle a. Titel, forfatter, årstal b. Udvælg et oplæsningsstykke som er relevant 

2. Hvad fortælles? a. Kort resume (gør evt. brug af berettermodellen o.l.) b. Persongalleri 

i. Ydre og indre karakteristik. ii. Relationer iii. Udvikling 

3. Miljø a. Sted, sociale forhold, boligforhold mm. 

4. Historisk tid a. Hvilken tid foregår novellen i og hvilken betydning har det? 

Hvordan fortælles?: 5. Komposition 

a. In medias res, vendepunkt(er), kronologisk, flashbacks, flashforwards, handlingens tid, fortællingens tid mm. 

6. Fortæller og synsvinkel a. Jeg­fortæller, Alvidende osv.  

7. Sproget: a. Metaforer, sproglige virkemidler, sproglige billeder, talesprog, slang osv.  

8. Farver a. Nævnes farver? I så fald, hvorfor? Hvorfor har hun netop blå øjne?  

Fortolkning: 9. Temaer og konflikter i teksten 10. Titlens betydning 11. Budskab 12. Vurdering 13. Perspektivering 

 

4 

UCV  MB 2016 

Kortfilmen Introduktion og præsentation: 

1. Præsentér filmens titel, instruktør og årstal.  2. Genre 

a. Kan du sammenligne filmen med noget du kender, som måske handler om det samme eller har samme type filmsprog. Fx komedie, krigsfilm, drama, kærlighedsfilm, action, gyser mm.  

3. Giv et præcist resume af filmen.  a.  Hvad handler den om? (Ingen tolkning eller synsninger ­ kun beskrivelse) b. Hvis historie fortælles? Hvilke personer med med? Hvem er protagonist og 

hvem er antagonist? c. Beskriv også samspillet personerne imellem. Hvad går konflikten ud på? 

Hvordan løses den? Analyse: 

4. Personerne a. Beskriv deres udseende, kropssprog, tøj, personlighed, væremåde, 

egenskaber osv.  b. Vær også opmærksom på både indre­ og ydrekarakteristik. 

5. Miljø a. Hvilke enkelte ting spiller en rolle? Har den særlig symbolværdi? Har de 

betydning for historiens fremdrift? 6. Komposition 

a. Hvordan er filmen bygget op? Hvordan kommer vi ind i filmen? Hvor og hvordan? Hvor bliver vi overraskede? Bruges der suspense, flashback, flashforward? Hvor er Point of no Return/højdepunkter? ­ Hvorfor? 

7. Filmtekniske virkemidler a. Se næste side!  b. Når du har set filmen et par gange og kender handlingen, kan du uforstyrret 

begynde at fokusere udelukkende på de filmiske virkemidler og analysere på dem. Undersøg brugen af virkemidlerne og se om de hænger sammen med din umiddelbare analyse og brug dem aktivt ind i din analyse som underbyggende elementer. Det er vigtigt, at du ser enkelte, centrale, scener igennem flere gange og fokusere på alt der sker. Intet i en kortfilm er tilfældigt! 

8. Titel a. Har titlen særlig betydning? Hvilken? og hvorfor netop denne titel? 

Fortolkning 9. Budskab og vurdering 

a. Efter bearbejdningen af filmen og dens opbygning, kan du nu sammenfatte og fortolke. Hvilke valg er der truffet? Hvorfor er der særligt fokus på disse ting? Hvad er budskabet og tema(­et/­erne)? Begrund alle dine svar med analysepunkter du har fundet frem til. 

10. Perspektivering a. Sammenlign filmen med andre film du eller andet du har set, hørt eller læst i 

årets løb. 

5 

UCV  MB 2016 

Filmtekniske virkemidler Billede Beskriv billederne og forklar hvordan de understøtter den historie og den stemning der fortælles. 

1. Beskæring i. Supertotal: Landskabs­ og miljøbeskrivelse, du kan se “alt”. ii. Total: Miljøbeskrivelse med en til flere personer i kropstotal iii. Halvtotal: Flere personer ses fra knæet og opefter. iv. Halvnær: 1­2 personer fra livet og opefter.  v. Nær: Kun ansigt, hoved og skulder. vi. Ultranær/close­up: en enkelt detalje fremhæves ­ meget tæt. 

b. Hvilken betydning har de enkelte beskæringer ­ hvilken betydning får beskæringen på selve filmen, og vores måde at opfatte den på? 

Lys og farver Lyset er et vigtigt element, som kan bruges til at henlægge et ansigt halvt i mørke for at vise personens onde sider fx. Derudover er farverne lige så vigtige som i en billedanalyse, da en film består af billeder.  

2. Lys a. Frontlys: Lys ’alle vegne fra’ kaldes også frontbelysning eller high 

key­belysning. Lyset kan være kunstigt lys (dvs. fra lamper, spots osv.) eller naturligt lys (dvs. dagslys). Vi har rigtig godt overblik over et billede, når lyset kommer alle vegne fra. Vi kan se alt tydeligt, og der ikke er noget, der gemmer sig i skygger. Men nogle gange virker billederne også lidt kedelige at se på, fordi der mangler skygger, som skaber former og dybde. 

b. Modlys: Ved modlys er lyskilden (fx en lampe eller solen) bag ved den person, vi ser på. Det kan få personens hår til at se lysende ud, så det ligner en glorie. Derfor kan modlys have en glorificerende effekt, dvs. at det får personen til at virke engleagtig eller ophøjet. Modlys kan også blænde os, og billedet kan blive meget lyst, så det er svært at skelne detaljer og ansigtsudtryk. Vi mister overblikket og kan opleve indstillingen som drømmeagtig. 

c. Sidelys: Sidelys – dvs. hårdt lys fra siden – understreger ansigtets form med tydelige skygger. Ansigtet får en skyggefuld og en oplyst side, dvs. en mørk og en lys side. Sidelys bruges tit symbolsk for at understrege, at en person har fx en ond og en god side, eller at personen føler sig splittet og står i et dilemma. 

d. Lys nedefra: Lys nedefra er et klassisk gysertrick. Hvis et rum er helt mørkt, og man har en lyskilde (fx en lommelygte) under hagen, kan ansigtet se uhyggeligt og forvredet ud. Øjenbrynene kaster store skygger, som vi kender det fra billeder af djævle. Hvis personen, der er belyst nedefra, er i fare, kommer han/hun til at virke ekstra udsat: personen har lyset i øjnene og derfor svært ved at se – og er tydelig at få øje på for en forfølger. 

3. Farver: a. kan bruges som gennemgående kendetegn for bestemte scener, miljøer og 

personer, men kan også bruges stemningsskabende og symbolsk. (Brug evt. www.farvesymbolik.dk)  

  

6 

UCV  MB 2016 

Kameravinkler 4. Normal: Motivet ses i øjenhøjde. 5. Forskudt normal: Motivet ses ligeud, men i en lav eller høj kameraposition 6. Fugl: Motivet ses oppefra 7. Frø: Motivet ses nedefra 

Hvornår bruges hvad og hvorfor? Hvilken effekt får kameravinklen for vores opfattelse? Fx. en mand set i frøperspektiv kan se mere truende og farlig ud.   Kamerabevægelser 

8. Panorering: Kameraet bevæges vandret om sin egen akse. ←→  9. Tilt: Kameraet bevæges lodret om sin egen akse. Oppefra og ned eller omvendt. 10. Travelling: Man følger motivet, kameraet følger efter. 11. Zoom: Går tættere på eller gå længere væk. Zoom ind og ud. 12. Håndholdt kamera: Giver rystelser, og virker mere ‘virkelighedsnært’. 13. Stillbillede: Billedet fryses. 14. Subjektiv kameraføring: Man ser det en person ser. (Også kaldt Point of view). 

Hvornår bruges hvad og hvorfor? Hvilken effekt får kamerabevægelsen for vores opfattelse?  Klip Klippene  i en film kan også have betydning. Klipningen skaber sammenhæng og kan bruges til at øge spændingen.  

15. Kontinuitetsklip: får scenerne til at glide naturligt sammen. Seeren mærker ikke, at der klippes.  

16. Synlige klip: seeren gøres opmærksom på der springes i tid, miljø eller handling.  17. Korte/lange sekvenser: Lange sekvenser skaber ro og overblik/harmoni. Korte klip 

skaber spænding, action mm.  Hvornår bruges hvad og hvorfor? Hvilken betydning og effekt har klippene for din forståelse og opfattelse? 

18. Efterredigering: Hastighed, slowmotion, fastmotion, computeranimationer mm.   Lyd Lyden er endnu et element der er med til at skabe stemning og fortælle en historie. Tænk bare på “Imperial March” fra Star Wars, alle ved at den symboliserer noget ondt. Lyden deles op i følgende to kategorier: 

19. Synkron (når billede og lyd følges ad) a. Reallyd  

i. Det kan være replikker, åndedræt, atmosfærelyd. Den lyd som “passer” til billedet, og følges ad med billederne.  

b. Effektlyd (når lyd bliver lagt på senere) i.  Det kan være lyde der gør det hele mere realistisk (fx. fulgekvidder i 

en skov) ii. Eller lyde som brugres som et stærkt virkemiddel (fx et bankende 

hjerte i en spændende scene) 20. Asynkron (Når lyden ikke er en del af indholdet i billederne, men fungerer som en 

slags forstærker til oplevelsen. Den kan skabe stemning) a. Underlægningsmusik: 

i. Stemningsskaber (fx uhyggelig musik i horrorfilm) 

7 

UCV  MB 2016 

b. Voice­over (Når en fortællerstemme, eller hvis en af karaktererne tænker tilbage og fortæller om hvad der tidligere er sket.  

c. Speak (Ofte brugt i reklamer til slogans) d. Effektlyd (Når lyd og billede ikke hænger sammen) 

 Find links med eksempler på nogle af virkemidlerne på “Gode Links”­siden!  

      

8 

UCV  MB 2016 

Lyrik (Kan også bruges til raptekster)

Introduktion/Præsentation 1. Digtets titel, forfatter og årstal.  

Genre og stilart 2. Prosadigt, knækprosa, folkevise, salme, rap, rim, remse, figurdigt…  

Lyrisk/Episk 3. Er det et episk digt, som har en tydelig handling med begyndelse og slutning, der 

fortælles en historie ELLER et lyrisk digt, som beskriver sindstilstande, følelser, fornemmelser eller sansninger? 

Resume 4. Genfortæl stroferne i dit eget sprog. 

Personer og fortæller 5. Der er oftest ikke mange personer med i digte, men der er ofte en “jeg­person” 

og/eller en tredjeperson. a. 1. person ental/flertal (Jeg, vi, man) b. 2. person ental/flertal (du, I) c. 3. person ental7flertal (han, hun, de, man, navngiven person) 

Fysisk miljø 6. Undersøg om der er miljøbeskrivelser i digtet, og hvad det mon gør ved digtets 

indhold. Hvorfor er der netop fokus på det? Historisk tid 

7. Hvilken betydning får det for digtet, at det måske foregår i en bestemt historisk tidsperiode? 

Komposition 8. Ydre komposition: Det vi får øje på når vi kigger på digtet ­ fx forskudte linjer, 

symmetriske linjer, hvor mange strofer og vers er der? 9. Indre komposition: Hvordan er indholdet bygget op ­ passer det med den ydre 

komposition? Sproglige virkemidler 

10. Lav en analyse af de sproglige virkemidler (se “Sproglige virkemidler” i dette kompendie) 

Rim 11. Undersøg rim og rytme og overvej hvilken effekt det tilfører digtet 

a. Enderim: Der var engang en mand/Han boede i en spand b. Krydsrim (abab): Så fandt du dog din sang igen/dit solskin kom tilbage!/Tavs 

har du gemt dig, ungdoms ven,/i mange mørke dage. c. Bogstavrim: Når flere ord efter hinanden begynder med samme bogstav eller 

samme lyd og har tryk på samme stavelse, fx fyrre, fed og færdig  Rytme 

12. Læs digtet højt og aflæs dets generelle rytme: hurtig, hektisk, langsom, flydende, hakkende osv. Korte ord og sætninger giver ofte digtet en mere hektisk, hurtig rytme. Lange ord og sætninger giver en tilsvarende rolig og fredfyldt rytme. Rim er også med til at angive digtets rytme (ordenes indhold vil ofte underbygge dette) 

9 

UCV  MB 2016 

Ordklasser og ordforråd 13. Hvilke ordklasser og ord bruges der overvejende og hvad gør det ved digtet? 

Fortolkning 14. Hvad vil digtet fortælle. Baseret ud på alt du har analyseret og fundet ud af, hvad er 

digtets budskab så? 15. Hvad er digtets grundstemning? (Kærlighed, nationalisme, desperation, sorg, 

melankoli mm.) 16. Hvad er tema og budskab? Find og beskriv digtets grundtanke, problem, idé eller 

modsætningsforhold (evt. rig/fattig)  17. Vurder digtet. Hvad mener du om digtet? Du skal IKKE sige: “Jeg synes det er et godt 

digt” eller “Jeg synes det er dårligt”. Du skal redegøre og argumentere for hvorfor digtet rammer dig eller ikke rammer dig, hvilke tanker og følelser du det har sat i gang hos dig, hvorfor du synes som du gør. Er der evt. noget i digtet som gør dig klogere på livet? 

 Perspektivering: 

18. Sæt digtet i en større sammenhæng ­ for eksempel i forbindelse med andre tekster, film, digte, osv. 

     

10 

UCV  MB 2016 

Billedet  Beskrivelse: 

1. Når du laver en beskrivelse af et billede, er det vigtigt, du kun beskriver hvad du kan se. Du må ikke fortolke i din beskrivelse. Undgå at inddrage titlen på billedet/maleriet og undgå at fortolke.  

2. Inddrag først titlen efter du har beskrevet billedet, og fortæl så, stadig uden at fortolke, hvilken virkning det får.  

 Præsentation: 

3. Billedets titel, størrelse, kunstnerens navn og billedets produktionsår. Hvilken kategori tilhører billedet? (Maleri, tegning, foto). Hvem er modtageren/målgruppen? Hvorfor er billedet mon lavet? 

Uddybning: 4. Hvordan er billedet opbygget? (Komposition) 5. Hvor er det vigtigste anbragt? 6. Er der dybde i billedet? Altså, hvordan er det i forhold til forgrund, mellemgrund, 

baggrund? 7. Er der bevægelse i billedet? Og evt. hvilken retning? 8. Er der linjer i maleriet? (Vandrette, lodrette, diagonale) 9. Er billedet beskåret? (Se under filmiske virkemidler ­ billedbeskæring) 10.  Det Gyldne Snit   

a. Den nemme løsning: Del billedet op i 8 dele lodret og 8 dele vandret. Gå 3 dele ind fra hver side og toppen/bunden. Marker med streger.  

b. Hvordan er skæringspunkterne? 11. Hvorfra ses motivet? (Frø­, fugle­, normalperspektiv) 12. Hvorfra kommer lyset? Er det kunstigt eller naturligt? 13. Beskriv farverne.  

a. Er de modsætninger, passer de sammen? Er de kolde/varme? Gør det maleriet roligt/uroligt? Spiller farverne en stor eller lille rolle i billedet? 

b. Brug: www.farvesymbolik.dk  14. Sammenhold maleriet med den tid det er fra. (Fx. Romantikken/Det Moderne 

Gennembrud) Fortolkning 

15. Fortolk maleriet med henblik på de punkter du fandt i selve udredningen af billedet, og fortæl hvordan de forskellige punkter har en virkning. Altså, hvilke følelser og holdninger maleriet sætter i gang hos dig.  

16. Er der en historie i maleriet? 17. Karakteriserer maleriet noget? Fx religiøst, mystisk, dagligdag… osv. 18. Hvad siger billedet om evt. personers følelser, holdninger og hensigter? 19. Find og fortolk symboler.  20. Betydning af symboler, komposition, synsvinkel, kropssprog, farvesymbolik.  21. Betydning af billedets titel. 22. Find de overordnede modsætninger eller paralleller i billedet. 23. Hvad vil kunstneren udtrykke gennem motiverne og måden de er placeret på? 24. Hvad har kunstneren villet med billedet? 

11 

UCV  MB 2016 

Vurdering: 25. Har du fået øjnene op for forhold du ikke kendte til i forvejen? Bekræfter billedet, 

hvad du allerede vidste? Forklar! Argumenter! Vurder! Perspektivering: 

26. Sammenlign billedet med andre ting du allerede har set, hørt, læst. (Fx fra samme periode, fra pensum, andre ting med samme motiv/tema eller stemning) 

27. Hvordan forholder billedet sig til sin samtid? Bekræfter billedet tendenser i tiden eller er det et opgør mod den herskende opfattelse? Hvad kan vi bruge billedet til i dag?  

 Brug kun de punkter der er relevante for dit billede! Find gerne mere viden om billedet!   

12 

UCV  MB 2016 

Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet.  Afsættet for skrivningen er ofte en oplevelse eller en erindring som forfatteren har haft. I forlængelse af dette afsæt følger refleksioner der fører læseren ind i forfatterens tanker og overvejelser. Disse refleksioner kan være meget konkret karakter; dvs. andre lignende oplevelser eller minder, eller de kan være mere abstrakte of gøre læseren ind i vurderinger, holdninger og perspektiveringer som opstår hos forfatteren. Man kan sige at forskellige oplevelser inspirerer forfatteren til at tænke videre og til at eksperimentere med de tanker som opstår. Forfatteren digter med undervejs, og derfor opstår blandingen af fakta og fiktion.   Et essays komposition kan virke tilfældig. Netop fordi det er præget af forfatterens tankespring, opleves strukturen ikke så fast og systematisk. Men da et essay er en kortere tekst, vil man alligevel oplevet det som afrundet og færdigt. Ikke med et klart budskab, men med et personligt udsagn ud fra en oplevelse.   I et essay er sproget personligt og præget af den stemning forfatteren befinder sig i. Det har ofte træt fra både lyrik og prosa. Sproget kan betegnes som lyrisk fordi det er stemningsmættet, og fordi man kan benytte sig af korte og ufuldstændige sætninger som er med til at vise netop den stemning og følelse man som forfatter gerne vil have frem. Alligevel har sproget i et essay tydeligt karakter af prosa. Det skyldes at der også anvendes sammenhængende og hele sætninger til at skildre de små fortællinger og forløb.   Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:  

Beskrivelse  En detaljeret fremstilling af en ting, en person, en situation eller tanker. Formålet er at skabe billeder af det fremstillede i læserens hoved. 

Refleksion  Overvejelse eller betragtning over noget om er oplevet eller tænkt. 

Ræsonnement  Tankeslutning ­ at man samler sine tanker og overvejelser til en konklusion. 

Tænkeskrivning  At nedskrive sine tanker som de umiddelbart former sig inde i hovedet. 

Erindring  At huske særlige hændelser og småforløb fra en tidligere del af ens liv. Ofte dukker erindringer op ved at man associerer ud fra et indtryk. 

Sansning  At fornemme og opfatte omverdenen ved hjælp af høre­, lugte­, syns­, smags­, og følesansen 

Indre monolog  En stemme inde i personen, en enetale som foregår inde i en 

13 

UCV  MB 2016 

persons hoved. 

Tankestrøm  En række tilfældige tanker der former sig i en persons hoved. 

Forundring  Tanker eller oplevelser man overraskes over og tænker videre over. 

Tankeeksperiment  At man ud fra en oplevelse eller en episode leger med tanker om “hvad nu hvis…?” 

  Afsæt. Når man skriver et essay, sættes man i gang af noget. Det kan være en oplevelse, en handling, et udsagn. Noget, der har sat gang i ens tanker, noget, man undres over og noget, 

man gerne vil blive klogere på – i hvert fald på det personlige plan. 

 Den søgende skrivning. Man skriver sig frem til en mulig forståelse og afklaring – mere eller mindre målrettet. Man har måske nogle ideer og tanker om afsættet – om 

udgangspunktet for essayet – og ved hjælp af ord får man sine tanker afprøvet. Derfor er det 

ikke altid en klar linje i essays komposition. 

 Flere planer. Essayet bevæger sig på forskellige planer: 

1. Et konkret – oplevet – plan, som er afsættet for skrivningen. 

2. Et erindret plan, som er det, der fletter tankerne sammen med andre oplevelser. 

3. Et reflekteret plan, som går ud over det konkrete og erindrede og sætter det i 

relation til noget andet og mere overordnet. Man kan også kalde det for det 

eksperimenterende og perspektiverende plan. Planerne kan sno sig ind i hinanden, 

og de fylder forskelligt fra essay til essay.    Sprog: 

Essayisten benytter sig af flere forskellige sproglige redskaber: 

4. Det beskrivende og fortællende, der bruges, når man redegør for emnet, sagen, 

handlingen. 

5. Det argumenterende, der bruges, når man begrunder de tanker og holdninger, som 

kommer frem i essayet. 

6. Det lyriske og sanseprægede, som understreger det personlige forhold, man har til 

det, man skriver.   Det er typisk at bruge: 

7. Mange adjektiver (tillægsord) 

8. Sanseudtryk 

9. Personlige pronominer – jeg, du, man, én – for at kunne snakke med sig selv.   10. Ufuldstændige sætninger. 

11. Billedsprog (sammenligninger, personificeringer, metaforer, symboler) og finurlige 

udtryk.   

14 

UCV  MB 2016 

 Refleksion. Refleksion er det vigtigste kendetegn. Det er målet at bevæge sig rundt i mulige tanker og at lade sin viden og sine forestillinger smelte sammen. 

Indimellem vil der være spring i tankerne for at komme fra et sted til et andet. 

Men det er samtidig nødvendigt at forholde sig til afsættet, at vende tilbage til 

udgangspunktet. Ikke for at konkluder, men for at ræsonnere, ­ samle sig for for at udlede en 

eller anden form for forståelse for både sig selv og for læseren. 

 Diskussion og argumentation. Man har et personligt udgangspunkt, når man skriver et essay. I modsætning til en traditionel artikel er essayisten nemlig altid tydeligt til stedet i 

essayet. Læseren ved, hvem der står bag og det er især de subjektive og personlige tanker, 

der præger udsagnene. 

Alligevel er det naturligt, at essayisten argumenterer for sine synspunkter undervejs i sit 

essay. 

 Titlen. Essayets titler er, som ved andre genrer, vigtig, for at man som læser fanges og får lyst til at læse videre. Titlen er ofte kort. Den kan indeholde et mystisk udtryk, et udsagn 

eller et spørgsmål. Det gælder om at skabe opmærksomhed og få læseren til selv at 

reflektere. 

 Indledning og afslutning. Det er vigtigt med en god indledning, der fanger læseren. Den kan være kort, præcis og personlig. Måske bliver læseren provokeret og tanker, at det her må 

undersøges nærmere. Afslutningen kan også være et kort udsagn. En opsamling eller en 

opfordring. 

 

Essayanalyse

Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen.   

Hvordan analyserer man et essay? 

De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra.  Spørgsmål kan være: 

15 

UCV  MB 2016 

1. Hvad er essayets titel og evt. undertitel? 2. Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten? 3. Hvornår er essayet skrevet? 4. I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, 

evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst) 5. Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe?  

 Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold.   I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål:   

Indhold 

6. Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit? 

7. Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op? 8. Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og 

den problemstilling det præsenterer? 9. Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer 

disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk? 

10. Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk?  

 

Stil/sprog 

11. Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale? 

12. Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold? 

13. Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet?  

 

Genre 

14. Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori – hvorfor? Hvilke andre genrer læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst?  

 

Tema 

15. Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet?    

Kommunikation 

16 

UCV  MB 2016 

16. Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i?  

 

Fortolkning/perspektivering 

17. Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet?  

 

Sammenfattende om essayanalyse 

Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på. I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse. 

    

17 

UCV  MB 2016 

Reklamen Reklamer har til formål at sælge et bestemt produkt eller gøre modtagerne positivt stemt over for afsenderen af reklamen. Reklamer kan have meget forskellige udtryk og benytter sig ofte af en kombination af virkemidler som fx tekst og billeder. Afsenderen bag reklamen beskriver typisk produktet i positive vendinger og sammenligner fx med andre tilsvarende produkter af påstået ringere kvalitet. Afsenderen bruger forskellige kneb for at overbevise modtageren om produktets kvaliteter. Fx kan man inddrage eksperter, der udtaler sig rosende om produktet, eller man kan vise billeder af kendte mennesker i færd med at nyde eller bruge produktet.  

1. Tekst, speaket indslag eller kort film med det formål at sælge et produkt. 2. Fremstiller produktet i positive vendinger. 3. Bruger forskellige kneb til at overbevise modtageren om produktets nytte­ eller 

nydelsesværdi.  Der findes forskellige kneb,  en reklame kan gøre brug af, de hedder: 

1. Ekspertkneb  2. Idolkneb 3. Udbredelseskneb 4. Seksualiseringskneb 5. Visualiseringskneb 6. Humorkneb 

 Læs om de forskellige reklamekneb her: http://i­bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html#id=reklame   AIDA­Modellen 

 Opmærksomhed og kendskab  Interesse  Ønske  Handling i form af køb    

       

18 

UCV  MB 2016 

Præsentation af reklame  1. Hvem er afsenderen?   

a. stort el. lille firma b. dansk el. udenlandsk c. hvilke produkter  d. slogan, logo   

2. Hvilket reklamebureau?   3. Hvad reklameres der for? 4. Hvilket medie er reklamen bragt i? 5. Årstal for udgivelse/offentliggørelse? 

Genre 6. Reklame fra et trykt medie 

a. avis b. ugeblad, fagblad, månedsmagasin 

7. Tryksagsreklame 8. Plakat el. trafikreklame 9. Kommerciel el. ikke­kommerciel reklame 

a. Kommerciel – formålet er at tjene penge på dig. b. Ikke­kommerciel – informationskampagne, advarselskampagne, indsamling 

af penge til et velgørende formål Beskrivelse af reklamen 

10. Hvad ses der i reklamen?   11. Hvad består den af? – tekst, logoer, billeder.   12. Hvordan er den bygget op?   13. Hvilken billedtype? 

a. iscenesat fotografi b. collage c. tegning   d. maleri e. blandingstype 

14. Beskriv reklamen, således at en blind person kan se den. 15. Hvad bruges som blikfang, der skal  få os til at stoppe op? 

a. Provokerende, anderledes overskrift  b. Billedet   c. ………. 

Komposition 16. Hvordan er selve billedet bygget op? 17. Synsvinklen ­ er det et nærbillede, et totalbillede eller….? 18. Er billedet beskåret? 19. Antyder farvevalget en grundstemning, og hvilke signaler sender de? 

a. http://www.farvesymbolik.dk/  20. Er der linier i reklamen, som fører blikket til vigtig information?   21. Bruges der specielle punkter, hvor vigtige ting er samlet, såsom det gyldne snit? 

Teksten 22. Er der sammenhæng mellem billede og tekst? 

a. forholdet er meget vigtigt – er der et spil imellem dem? b. viser overskriften hen mod billedet og omvendt  

23. Leger reklamen med sproget? 

19 

UCV  MB 2016 

a. bruger den brudstykker af kendte talemåder, ordsprog eller vendinger som gives en ny drejning 

b. gør teksten læseren ”aktiv”, ”meddigtende  c. er der ”melodi”, rim, rytme i teksten er teksten troværdig?  

i. indeholder den løse påstande, floskler eller tomme argumenter? ii. bruges der en bestemt jargon? iii. bruges der ekspertkneb, videnskabeligt sprog?  

Målgruppen 24. Hvem er reklamen henvendt til? (Mor, far, børnefamilier, studerende, mm.) 25. Undersøg om reklamen henvender mediet sig til bestemte: 26. målgrupper (ungdomsblad, fiskemagasin) 27. er reklamen bragt i en særlig sektion af avisen, i tilknytning til et ungdomsprogram 28. fortæller sproget dig noget om målgruppen 29. hvilke personer er brugt i reklamen 30. viser reklamen personer i bestemte stereotype roller fx: kvinden som ”moderen”, 

hustruen, sexobjektet, manden som ”faderen”, skaffedyret, den vilde cowboy Brugsværdi: 

31. Den primære brugsværdi a. varen alene og det den skal bruges til 

32. Den sekundære brugsværdi a. mere end selve varen b. fx den amerikanske livsstil når du køber/drikker Coca Cola 

Relevans 33. Er der sammenhæng mellem det der reklameres for, og det der vises i reklamen? 34. Er der et ”skjult” indhold? 

Hvad er reklamens tema? 35. Kærlighed, sociale behov, fællesskab med naturen, lign. 36. Hvor kommer det til udtryk 37. Hvad er reklamens dominerende stemning? 38. Tales der til fornuften eller følelserne? 

Din mening! 39. Hvad synes du om reklamen? Gør rede for reklamens "skjulte" indhold.   40. Hvad kommer du til at tænke på? 41. Er der evt. nogle symboler?   42. Viser reklamen en bestemt livsstil ­ eller noget om følelser, fællesskab, fritid, 

velstand, personlig frihed, osv 43. Hvordan kædes temaet sammen med produktet? 44. Kender du temaet fra andre reklamer? 45. Hvad lover reklamen direkte og indirekte? 46. Hvilket indtryk gør reklamen på dig? 47. Hvordan er dens troværdighed? 48. Hvad synes du om reklamer i det hele taget? 49. Er det nødvendigt med en reklamelovgivning? 

 Perspektivering 

50. Her skal reklamen sættes ind i en lille/større sammenhæng, fx egne oplevelser, egen verden, kunsthistorisk eller kulturhistorisk. 

20 

UCV  MB 2016 

51. Hvad siger reklamen dig og kender du situationen fra din egen verden og/eller egne oplevelser. 

52. Er det tro mod tidens tendens eller gør det oprør mod den almindelige opfattelse. 53. Redegør for en sammenhæng imellem den analyserede tekst og den fortid, nutid og 

fremtid, du er en del af. 54. Sæt fokus på problemfelter, der handler om arbejdsløshed, politik, indvandrere, 

handicappede, ældreforsorg, samfundsøkonomi, politik, boligforhold, sundhed, uddannelse, kultur, familie, børn, medier osv. 

55. Du kan sammenligne reklamen med andre tekster du har set eller læst (privat eller i dansktimerne). Det kan være romaner, noveller, digte, malerier, reklamer der handler om samme emne. 

    

21 

UCV  MB 2016 

Sproglige Virkemidler Troper og figurer

 

Type  Forklaring  Eksempel 

Allegori  En form for udvidet metafor. En fremstilling af en tankerække eller et sindbillede med overført betydning.  

Jesu lignelser er en slags allegori, hvor alt har en både bogstavelig og billedlig betydning 

Alliteration  Også kaldet “bogstavrim” Anvendelse af samme ordlyd i konsonanter i følgende ord, eksempelvis i begyndelsen af ordet.  

Fyrre, Fed og Færdig.  Søren søger sørme Sara. 

Anafor (Gentagelse)  Gentagelse af et ord i starten af flere sætninger.  Generelt set er det for at skabe særligt fokus på netop det ord eller ordets symbolske eller sætningens betydning. Det kan også bruges til at skabe rytme.  

Martin Luther Kings “I have a Dream” tale. Han kom. Han så. Han sejrede.   

Antitese  Modstilling af led, der er kontrasterende i betydning 

Jeg kan bedst lide kaffe om morgenen og te om aftenen 

Antonym  Modsætninger  Dreng/pige ­ Stor/lille ­ rig/fattig 

Assonans  Samme vokal gentaget  Søren søger søløver 

Besjæling  Konkrete, døde ting der levendegøres 

Bjergets fod, Grantræet sukkede. 

Ellipse  Udeladelse af et eller flere led i en sætning 

Jeg kan godt lide is, men Lars kan ikke (lide is).  

Epifor  Gentagelser af ord og udtryk i slutningen af led eller sætninger 

Anders kom hjem. Pia kom hjem. De kom alle hjem.  

Eufemisme  Formidlende udtryk. Det egentlige ord om skrives i forskønnede vendinger 

Gået bort ­ i stedet for død 

Hyperbel  Overdrivelse  Sidder du og sover i timen? (Overdrivelse af uopmærksom i timen) 

22 

UCV  MB 2016 

Inversion  Omvendt ordstilling  “Mig kan du da ikke anklage for det” kontra “Du kan da ikke anklage mig” 

Ironi  Man siger det modsatte af, hvad man mener, således at den egentlige mening fremgår af sammenhængen.  

 

Klimaks  Stigning eller højdepunkt i en tekst eller et afsnit.  

 

Litote  Underdrivelse  “Hun virkede ikke just begejstret” 

Metafor  Et billedligt udtryk eller ord  Han er en gris. Han grynter 

Metonymi  En form for navnebytte, hvor et begreb beskrives vha. et ord med en vis sammenhæng med begrebet. 

“Vi læser H.C. Andersen” kontra “Vi læser H.C. Andersens eventyr”.  “Washington overvejer situationen i Syrien” kontra “Obama overvejer…” 

Oxymoron  To ord, der danner en modsigelse 

Sød smerte Levende død 

Parallelisme  Gentagelser af bestemte led eller sætninger med ensartet opbygning. Bruges også om ophobning af verber, adjektiver eller andre ordklasser på række. 

Han ønskede dem tillykke, tillykke med have og hus, tillykke med hinanden, tillykke med det hele.  

Personifikation  Levendegørelse af et abstrakt begreb 

Lovens hånd 

Sammenligning  Man sammenligner to ting ­ læg mærke til “som” og “ligesom” 

Han opfører sig som en gris. Han var høj som et hus 

Symbol  Et konkret ord eller udtryk, der har et abstrakt og ofte flertydigt indhold 

En rose symboliserer kærlighed 

23 

UCV  MB 2016 

Gode links Til artikelanalysen:

● Nyhedskriterier: ○ http://aiu.dk/mediehandbogen/journalistik/nyhedskriterier  

● Segmentanalyse: ○ http://www.studieportalen.dk/kompendier/afsaetning/minerva­modellen/

minerva­modellens­5­segmenter  ● Nyhedstrekanten: 

○ http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMellemtrin/nyhedstrekant.aspx  

● Opinion: ○ http://www.danskfaget.dk/udskoling/medier/opinionsgenrer/  

● Objektiv: ○ http://www.danskfaget.dk/udskoling/medier/objektive­genrer/  

● Avisens Genrer: ○ http://aiu.dk/mediehandbogen/medier/genrer  

● Omnibus/Tabloid: ○ http://aiu.dk/mediehandbogen/medier/avisformater  

 

Til Novelleanalysen: ● Analysemodeller: 

○ http://analysesiden.dk/novelleanalyse/ ○ http://analysemodel.dk/generelt/novelleanalyse/  

● Berettermodellen: ○ http://dansk.gyldendal.dk/en/Indgange/forloeb/genrer/reality­tv/redskabe

r/berettermodellen.aspx  

Eksempler på virkemidler i filmen:

● Billedbeskæring: ○ http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/billedbeskaering  

● Lys og farver: ○ http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/lys  ○ http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/farver  

● Kameravinkler:  ○ http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/kameravinkler  

● Kamerabevægelser: ○ Travelling: https://youtu.be/vL4i4XZNRcY?t=4m29s  ○ Subjektiv kameraføring (point of view): 

https://youtu.be/vL4i4XZNRcY?t=5m3s  ○ Subjektiv kameraføring (point of view): 

https://youtu.be/vL4i4XZNRcY?t=7m4s  ○ Zoom ud: https://youtu.be/vL4i4XZNRcY?t=11m1s  ○ Tilt: https://youtu.be/vL4i4XZNRcY?t=14m8s  

24