hørsholm kommune plejeboliganalyse · 2 resume kl’s konsulentvirksomhed (klk) har for hørsholm...

Hørsholm Kommune

Plejeboliganalyse 6. november 2018

Hørsholm Kommune Side 2 af 34 Plejeboliganalyse

www.klk.kl.dk

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og læsevejledning .........................................................................3 2 Resume ..........................................................................................................4 3 Aktuelle tilbud til målgruppen .........................................................................6 3.1 Plejeboliger i Hørsholm Kommune.................................................................6 3.2 Sammenligning af aktuelle tilbud ...................................................................8 3.3 Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning ..........................9 4 Borgere i målgruppen .................................................................................. 10 4.1 Borgere i plejebolig...................................................................................... 10 4.2 Sammenligning ............................................................................................ 14 4.3 Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning ..................................... 16 5 Fremskrivning af plejeboligbehov ................................................................ 17 5.1 KLK’s fremskrivningsmodel ......................................................................... 17 5.2 Fremskrivningsmetoden i KLK’s model ....................................................... 19 5.3 Hørsholm Kommunes fremskrivningsmodel og beregning af

korrektionsfaktorer....................................................................................... 25 5.4 Fremskrivning af Hørsholm Kommunes plejeboligkapacitet ....................... 26 5.5 Samlet konklusion af fremskrivningen......................................................... 29 6 Fremtidige udfordringer og muligheder ....................................................... 31 6.1 Borgere med særlige pleje- eller behandlingsbehov ................................... 31 6.2 Udrednings- og afklaringsophold samt rehabilitering .................................. 32 6.3 Mere fleksible pleje- og boformer ................................................................ 32 6.4 Anvendelse og videreudvikling af dagtilbudspladser .................................. 32 6.5 Brug af frivillige ............................................................................................ 33 6.6 Demens nu og fremover .............................................................................. 33


www.klk.kl.dk

1 Indledning og læsevejledning

Pleje af og omsorg for ældre borgere er et væsentligt kommunalt serviceområde. Det

har stor betydning for de borgere, der betjenes deraf, det beskæftiger mange medar-

bejdere og vedrører også en betragtelig økonomi. Derfor er det også væsentligt at

kende til områdets forventede omfang i årene fremover, herunder betydningen af et

større antal ældre i alle landets kommuner.

Generelt lever vi længere, men vi er samtidig i gennemsnit også raske og rørige i en

højere alder. Så hvad er betydningen af flere ældre for Hørsholm Kommune? KL’s

Konsulentvirksomhed, KLK, er i denne analyse blevet anmodet om at bidrage til at kva-

lificere Hørsholm Kommunes egen fremskrivningsmodel, så den ændrede sundhedstil-

stand og stigende middellevealder indarbejdes.

Analysen, der skal kvalificere Hørsholm Kommunes fremskrivningsmodel, baseres på

KLK’s prognosemodel for ældreområdet. Modellen indeholder en beskrivelse af fakto-

rer bag ældres plejebehov og en fremskrivning deraf på baggrund af international

forskning på området. Samtidig inddrages lokale forhold for Hørsholm Kommune, der-

iblandt lokalbefolkningens demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold. Frem-

skrivningen søger at afspejle kommunens egen visitationspraksis, således at den aktu-

elle anvendelse af plejeboliger ved en given plejetyngde lægges til grund i fremskriv-

ningerne.

KLK’s analyse indledes med en beskrivelse af Hørsholm Kommunes tilbud til målgrup-

pen. Først beskrives kommunens aktuelle tilbudsvifte, og denne sammenlignes med

andre kommuner. Dernæst beskrives brugerne af kommunens tilbud og også disse

sammenlignes med forhold i andre kommuner. Beskrivelsen indgår som afsæt for

fremskrivningerne hhv. tolkningen deraf til brug for analysens konklusion.

Derefter følger en beskrivelse af betydende faktorer

for behovet for plejeboliger. Modellen, der anven-

des, tager afsæt i, at alder kun er et blandt flere for-

hold af betydning for plejeboligbehovet. Modellen,

der er indsat her, beskrives yderligere i afsnit 5.1.1.

Efter beskrivelsen af KLK’s model præsenteres de

forskellige scenarier for fremskrivninger af kapaci-

tetsbehovet i Hørsholm Kommune baseret på Hørs-

holm Kommunes fremskrivningsmodel, der er kvali-

ficeret af KLK’s prognosemodel. Fremskrivningerne

er lavet efter flere forskellige forudsætninger.

Afrapporteringen rundes af med konklusioner fra

drøftelser i organisationen om fremtidens mål-

gruppe i plejeboliger og fremtidens tilbud til pleje af

de ældre.

Begrebet ”plejebolig” udgør boliger for ældre, hvor pleje m.v. leveres døgnet rundt fra

servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om plejecentre

og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger. Ved vurderingen af

plejeboligbehov er det væsentligt at overveje, om plejen kan leveres andre steder end i

en plejebolig – fx ældreboliger, midlertidige boliger eller i hjemmet. Ideer dertil indgår i

afrapporteringen.


www.klk.kl.dk

2 Resume

KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Hørsholm Kommune foretaget en vurdering af

kommunens aktuelle plejeboligkapacitet samt en fremskrivning af de forventede behov.

Det konkluderes i analysen, at der også i Hørsholm Kommune er betydelig forskel på

det forventede fremtidige plejeboligbehov afhængigt af, hvorvidt fremskrivningen alene

foretages på baggrund af demografiske oplysninger, eller der korrigeres for den forven-

tede bedring i ældre borgeres sundhedstilstand.

I Hørsholm Kommunes prognosemodel har man hidtil fremskrevet forskelligt på de-

mente og somatiske borgere. Nye forskningsresultater giver dog anledning til, at dette

skal udelades fremadrettet, og i de beregnede scenarier i denne rapport er forskellen

mellem demente og somatiske borgere nulstillet.

Hørsholm Kommune råder aktuelt over 233 permanente plejeboliger samt 40 midlerti-

dige plejeboliger og 369 ældreboliger. Relativt til andre Kommuner har Hørsholm Kom-

mune få plejeboliger pr. 80+ årig, men andelen af midlertidige boliger er høj. Modsat

har Hørsholm Kommune relativt mange ældreboliger pr. 80+ årig sammenlignet med

andre.

En fremskrivning baseret på Hørsholm Kommunes befolkningsfremskrivning, kommu-

nens aktuelle visitationspraksis, men korrigeret for ”sund aldring” via resultaterne af in-

ternational forskning viser, at kommunen nøje bør overveje størrelsen på udbygningen

på plejeboligområdet, særligt set i lyset af, at stigningstaksten i behovsudviklingen falder

i prognoseperioden. Fremskrivningen viser, at der om tre år vil være behov for maksimalt

20 yderligere boliger. Det svarer til 8,6 % af den aktuelle kapacitet.

I tabellen nedenfor ses fremskrivningen efter tre forskellige metoder frem mod 2035.

For at kunne sammenligne med Hørsholm Kommunes egen prognosemodel uden

sund aldring, er tallene herfor også medtaget i tabellen. Disse tal er dog kun med som

reference og indgår ikke i KLK’s anbefalinger til den fremadrettede kapacitet. Forkla-

ring følger nærmere i afsnit 5.4.

Tabel 1: Resume over fremskrivning af plejeboligkapacitet

Aktuel kapacitet = 233 permanente plejeboliger 2017 2020 2025 2030 2035

Hørsholm Kommunes prognose

Kommunale plejeboliger 229 256 309 364 402

Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>Vækst i raske år)


Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<Vækst i raske år)


Lokalt korrigeret middellevealder (Vækst i middellevealder=Vækst i raske år)


Kilde: KLK’s beregninger

På længere sigt er det KLK’s skøn, at der i 2030 efter aktuel visitationspraksis vil være

behov for mellem 291 og 320 plejeboliger. Med en fortsættelse af den aktuelle forde-

ling på køb og salg af pladser indikerer det et behov for mellem 58 og 87 yderligere

plejeboliger i kommunen i forhold til aktuelt antal. I figuren nedenfor illustreres det, hvor

mange ekstra plejeboliger de forskellige fremskrivninger vurderer, at Hørsholm Kom-

mune har behov for i 2030, afhængigt af hvilken fremskrivningsmetode der anvendes.

Baseret på studiet fra US og fremskrivningen med lokal middellevealder, som er mest

optimistiske i forhold til sund aldring, har Hørsholm Kommune behov for 58 boliger ud-

over de 233, de i forvejen har i 2030. Anvendes fremskrivningen fra Lancet, hvor sund

aldring også indgår, dog lidt mindre optimistisk, så vil der yderligere være behov for 29

boliger. Hvis der kun fremskrives på Hørsholm Kommunes egne prognosemodel uden


www.klk.kl.dk

Forhold der kan øge behovet

Flere enlige pga. ændret tendens i civilstatus

Flere borgere ønsker plejebolig i Hørsholm Kommune

Dækningsgraden for plejeboliger er lav og dermed mere følsom overfor eventuelle udsving i bor-gernes plejeboligbehov

Forhold der kan sænke behovet

Flere borgere plejes i eget hjem

Færre enlige ældre pga. højere le-vealder blandt mænd

Flere veluddannede med uændret eller lavere plejeboligbehov

Færre visiterede ønsker plejebolig i Hørsholm Kommune

Færre borgere fra andre kommu-ner ønsker plejebolig i Hørsholm fx pga. nybyggeri i egen kommune

sund aldring, vil der i 2030 være behov for yderligere 54 ekstra boliger, hvilket vil svare

til 141 ekstra boliger i forhold til i dag.

Figur 1: Ekstra kapacitet i 2030 efter fremskrivninger


Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af

højere restlevealder og deraf følgende sundhedstilstand. Således er det omfang af ple-

jebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Såfremt flere ønsker at mod-

tage plejen et andet sted end i en plejebolig, eller såfremt Hørsholm Kommune i højere

grad vælger at tilbyde plejeløsninger, der ikke forudsætter en plejebolig, bliver det

samlede behov for plejeboliger mindre end skitseret.

Hertil kommer en usikkerhed om, hvilken plejebolig den ældre vælger. Aktuelt bor 15

% af kommunens borgere i andre kommuners plejeboliger og 22,5 % af plejeboligbe-

boerne i Hørsholm er fra andre kommuner. Denne balance forudsættes uændret, men

det skal understreges, at den kan påvirkes i begge retninger. Belægningsprocenten for

plejeboliger påvirker også kapacitetsbehovet og i 2017 var den 97,7 % i Hørsholm,

hvilket KLK vurderer er en relativ høj belægningsprocent sammenlignet med andre

kommuner. Den nuværende kapacitet udnyttes altså relativt fint. I Figur 2 nedenfor er

fremskrivningerne illustreret og eksempler på forhold, som kan påvirke dette i begge

retninger, er fremhævet til højre for figuren.

Figur 2: Samlet konklusion for udvikling i plejeboligbehov og faktorer, der påvirker resultatet


Fremskrivningerne bør også ses i en sammenhæng med den måde Hørsholm Kom-

mune har tilrettelagt hjælpen til de ældre borgere. På baggrund af denne analyse ses

det, at de borgere, der er i en plejebolig, gennemsnitligt modtog relativt mange timer i

hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig. Analysen viste også, at en relativt lille

200220240260280300320340360380400420

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

20

31

20

32

20

33

20

34

20

35

US-studie Lancet

Lokal middellevealder Hørsholms prognose

58 +54 +29

US/lokal

Lancet

Demografi


www.klk.kl.dk

andel borgere næsten ikke modtog hjælp i hjemmet før visitation til plejebolig. Det indi-

kerer, at praksis for visitation til plejeboliger bærer præg af, at kommunen varetager en

stor del af plejen i borgerens eget hjem. Tallet skal tolkes i lyset af, at Hørsholm Kom-

mune visiterer hjemmehjælp til lidt færre borgere end landsgennemsnittet, men med

lidt flere timer til de ældre, der er plejemæssigt tungest. Dette harmonerer fint i forhold

til, at Hørsholm Kommune har relativt få plejeboliger, og KLK anbefaler at, Hørsholm

Kommune fortsat arbejder med at fastholde borgeren i eget hjem i længere tid, hvor

det giver mening for den enkelte borger.

Hørsholm Kommune har en relativ stor andel ældreboliger, som i nogen grad kan an-

vendes som substitution til en plejebolig eller påvirke tidspunktet for, hvornår borgeren

kommer i en plejebolig. Dette forhold bør også indgå i overvejelsen om den fremtidige

kapacitet.

Analysen har også vist, at Hørsholm Kommune på nuværende tidspunkt ikke har en

lang venteliste, denne har dog historisk været svingende. I en dialog med Hørsholm

Kommune er det konstateret, at det historisk har været ventelisten og bopæl for pårø-

rende, der har betydning for, om borgeren vælger en plejebolig uden for Hørsholm

Kommune. Det vides dog ikke, i hvor høj grad plejeboligudbygninger i andre kommu-

ner kan påvirke salget af pladser i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune har i en

spørgeskemaundersøgelse spurgt nabokommunerne om udbygningsplaner. I 2021 for-

ventes nabokommunerne at have et uændret eller faldende antal plejeboliger i forhold

til 80+ årige på nær Rudersdal. Udbygningsplanerne i nabokommunerne forventes

altså ikke generelt at påvirke Hørsholm Kommunes kapacitetsbehov i nogen nævne-

værdig grad. I Rudersdal Kommune bygges der dog et friplejehjem med 70 pladser i

2022, som Hørsholm Kommune bør være opmærksom på i forhold til den fremtidige

kapacitet.

3 Aktuelle tilbud til målgruppen

3.1 Plejeboliger i Hørsholm Kommune

Der er i projektet indledningsvist foretaget en gennemgang af den aktuelle kapacitet i

kommunen fordelt på permanente og midlertidige plejeboliger samt ældreboliger op-

gjort for et gennemsnit for 2017.

Tabel 2: Aktuel kapacitet af permanente plejeboliger

Gnst. 2017

Kapacitet Kapacitet,

heraf demens

Egne

borgere

Borgere fra

andre

kommuner

Belægnings

procent*

Sophielund 58 58 52,0 5,0 98,1%

Louiselund* 90 54 67,0 15,5 97,8%

Breelteparken 50 41,4 7,3 97,3%

Margrethelund 35 22,0 12,1 97,4%

Total 233 112 182,4 39,9 97,7%

Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK’s beregninger.

Note: *Der er pt. udlånt fire pladser på Louiselund, som vil være en del af Hørsholm Kommunes kapacitet,

når de pågældende borgere flytter ud. Ud af de 144 pladser på Louiselund er 4 udlånt. De 4 pladser indgår i

tallet.

I Hørsholm Kommune er der på nuværende tidspunkt 233 permanente plejeboliger for-

delt på fire plejecentre. 121 af pladserne er somatiske pladser, og 112 er demensplad-

ser. I 2017 har 182,4 pladser været anvendt af kommunens egne borgere, mens 39,9

pladser har været anvendt af borgere fra andre kommuner. I første del af 2018 har kø-

bet og salget været lidt anderledes i Hørsholm Kommune. Her har 52,4 pladser været


www.klk.kl.dk

anvendt af udenbys borgere, hvilket svarer til 22,5 % af Hørsholm Kommunes samlede

kapacitet. 32 borgere fra Hørsholm Kommune har været i en plejebolig i en anden

kommune, hvilket svarer til 15 % procent af Hørsholm Kommunes plejeboligbehov. Ni-

veauet for andel af køb og salg minder i 2018 mere om det historiske niveau, hvorfor

dette niveau anvendes i fremskrivningen.

Den gennemsnitlige belægningsprocent for plejecentrene er 97,7 % - varierende fra

97,3 % til godt 98,1 %1. Ud fra erfaringer i andre kommuner er det KLK’s vurdering, at

belægningsprocenten er forholdsvis høj i Hørsholm Kommune, og at variationen mel-

lem centrene er begrænset.

Udover de permanente boliger har Hørsholm Kommune 40 midlertidige plejeboliger,

som kun optages af kommunens egne borgere. De fordeler sig på 36 midlertidige plad-

ser, en akutplads og tre gæstepladser.

Tabel 3: Aktuel kapacitet af midlertidige plejeboliger

Gns. 2017

Kapacitet Borgere fra

andre kommuner

Belægningsprocent Gennemsnitlig

størrelse på bolig

Akutplads Louiselund 1 0 7% 61

Gæstebolig Breelte 1 0 findes ikke 70

Gæstepladser SL 2 0 findes ikke 56

Midlertidige pladser

Louiselund 36* 0 81% 61

I alt 40 0 78,7% 62

Kilde: Kommunens egne opgørelser. *Der er 37 boliger, hvoraf der ikke er driftsmidler til en bolig.

Ud over de permanente og midlertidige pladser har Hørsholm Kommune et daghjem

med 36 pladser samt Titogruppen og Samværsgruppen som har en kapacitet på hhv. 6

og 12 pladser. Disse pladser kan alle anvendes af borgere, som bor i eget hjem, som

kan have brug for ekstra støtte.

Hørsholm Kommune har også en del ældreboliger. Af tabellen nedenfor ses det, at

Hørsholm Kommune har 369 boliger, hvoraf 282 har været anvendt af egne borgere,

52 af udenbys borgere og 32 boliger har været anvist på almindelige vilkår. Ældreboli-

gerne kan i nogen grad ses som et alternativ til en plejebolig, og denne kapacitet kan

anvendes til at skabe fleksibilitet i henhold til borgernes ønsker og behov. I forbindelse

med denne analyse er der foretaget yderligere analyser på kapaciteten af ældreboli-

gerne, fx om husleje, størrelse o.lign. Derudover belyses det også, hvordan ældreboli-

gerne anvendes, og hvordan de borgere der har boet i en ældrebolig før en plejebolig

adskiller sig fra øvrige borgere i en plejebolig. Disse analyser fremgår i bilag 2.

1 Der har været to boliger, der har haft en vandskade i 2017, de er ikke medtaget i beregningen af belæg-ningsprocenten.


www.klk.kl.dk

Tabel 4: Aktuel kapacitet af ældreboliger

Gns. 2017

Antal boliger Egne borgere Udenbys-

borgere

Borgere an-

vist på almin-

delige vilkår

Bygget

Breelteparken 146** 104 21 18 1975

Lindevænget 14 13 1 1 1984

Louiselund 43 24 5 12 2012

Selmersvej 23 18 5 1 1982*

Sophielund 127 107 20 0 1990*

Æbleparken 16 16 0 1989

I alt 369 282 52 32

Kilde: Kommunens egne opgørelser, tallene er gennemsnit for 2017. *Selmersvej er renoveret i 1998 og So-

phielund er renoveret i 1995. **Hørsholm Kommune har anvisningsret til 116 ud af 146 boliger.

3.2 Sammenligning af aktuelle tilbud

I dette afsnit sammenlignes Hørsholm Kommune med andre kommuner på en række

parametre i forhold til kapacitet. Sammenligningen sker mod tal på landsplan, mod

gennemsnittet af seks udvalgte sammenligningskommuner, nemlig Allerød, Gentofte,

Rudersdal, Helsingør, Fredensborg og Lyngby-Taarbæk Kommuner – benævnt om-

egns-grp. og mod de fem mest sammenlignelige kommuner i regionen fra FLIS på

ældreområdet, som er Rudersdal, Halsnæs, Gribskov, Fredensborg og Frederikssund.

For at få en indikator på serviceadgangen og i hvor høj grad kommunen benytter pleje-

boliger sammenlignes dækningsgraden for plejeboliger i Hørsholm Kommune med an-

dre kommuner og landsgennemsnittet. Dækningsgraden udtrykker antallet af plejeboli-

ger i kommunen set i forhold til borgere over 80 år. Tallet giver således en indikation af

i hvor høj grad, at borgerne i en kommune har mulighed for at flytte i en plejebolig. Der

er beregnet to dækningsgrader, en hvor midlertidige pladser indgår og en kun pba.

permanente boliger.

Tabel 5: Sammenligning af plejeboligkapacitet og andel midlertidige boliger

Kapacitet, gennemsnit, 2016 Hørsholm Omegns-grp. FLIS-grp. Hele landet

Dækningsgrad pr. +80 årig 12,9 % 16,4 % 15,5 % 17,7 %

Dækningsgrad pr. +80 årig inkl.

Midlertidige boliger 15,1 % 18,1 % 17,1 % 18,3 %

Andel midlertidige boliger 15 % 9,8 % 9,8 % 6,8 %

Antal ældreboliger 369 262 273 324

Dækningsgrad ældreboliger 21 % 12 % 13 % 13 %

Kilde: Danmarks Statistik: RESI01 (2017), FOLK1A (2017K1). Data for Hørsholm Kommune er kommunes

egne opgørelser og Danmarks Statistik. Dækningsgraden regnes pba. både midlertidige og permanente boli-

ger.

Som det ses af Tabel 5, er dækningsgraden for 80+ årige i Hørsholm Kommune lavere

end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. En dækningsgrad un-

der landsgennemsnittet kan indikere hhv., at befolkningen er mindre plejekrævende, at

kommunen har valgt at yde en større del af ældreplejen i borgerens eget hjem i forhold

til i en plejebolig, eller at der gennemsnitligt sker en hårdere visitation end i de øvrige

kommuner. Forholdet belyses yderligere i det følgende.


www.klk.kl.dk

Andelen af midlertidige boliger i Hørsholm Kommune er 15 %, hvilket er højere end

både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet, som er på 6,8 %. En højere an-

del af midlertidige boliger betyder, at kommunen har en større grad af fleksibilitet i for-

hold til hurtigt at imødekomme plejekrævende borgeres behov for fx aflastning af kor-

tere varighed. De midlertidige boliger giver ligeledes mulighed for et bredt udvalg af fx

rehabiliterende eller afklarende tilbud til borgere, der kan vende tilbage til eget hjem.

Antallet af ældreboliger kan også have betydning for plejeboligbehovet, hvor en ældre-

bolig i nogle tilfælde kan fungere som substitution til en plejebolig, eller udskyde tids-

punktet for indflytning i en plejebolig. Hørsholm Kommune har for ældreboligerne en

dækningsgrad på 21 %, hvilket er højere end både sammenligningsgrupperne og

landsgennemsnittet. Dette forhold bør indgå i en endelig beslutning om den fremtidige

kapacitet.

Et andet relevant forhold i relation til ovenstående er den nuværende efterspørgsel på

plejeboliger. For at vurdere dette er det også relevant at se på ventelisten til kommu-

nens plejeboliger.

Den aktuelle ventetid på en plejebolig er i ifølge Hørsholm Kommunes egne opgørelse

23,2 dage i 2017 for den generelle venteliste. Kommunen overholder plejeboliggaran-

tien, som er på to måneder. Den gennemsnitlige ventetid på landsplan er de seneste

år steget med ca. fem dage og i 2016 var den opgjort til 27,4 dage ved Danmarks stati-

stik2. Ventetiden på den specifikke venteliste var i 2017 27,7 dage i Hørsholm Kom-

mune. Historisk har Hørsholm Kommune haft varierende længder på ventelisterne,

men på nuværende tidspunkt vurderes længden på ventelisterne ikke at have en sær-

lig betydning for kapacitetsbehovet.

3.3 Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning

Den samlede plejeboligkapacitet i Hørsholm Kommune udgør 233 permanente pleje-

boliger samt 40 midlertidige plejeboliger – i alt 273 boliger.

Belægningsprocenten på kommunens plejecentre udgør maksimalt 98,1 % med et

gennemsnit på 97,7 %. Denne belægningsprocent anvendes i fremskrivningerne.

Af de 233 permanente plejeboliger i Hørsholm Kommune boede der i første del af

2018 52,4 borgere fra og betalt af andre kommuner. Tilsvarende boede 32 borgere,

der kommer fra og betales af Hørsholm Kommune, i andre kommuners plejecentre el-

ler i boliger på friplejehjem i andre kommuner.

Det samlede antal borgere fra Hørsholm Kommune i en plejebolig er således 212,6. Af

behovet på 212,6 pladser dækkes 15 % gennem køb af pladser i andre kommuner, og

kommunen har endvidere solgt pladser til andre kommuner svarende til 22,5 % af

Hørsholm Kommunes kapacitet (233 boliger).

I relation til en fremskrivning er det væsentligt, hvordan kapaciteten fremover dækkes

ind. Hvor mange borgere fra andre kommuner ønsker bolig i Hørsholm Kommune, og

hvor mange borgere fra Hørsholm ønsker at bo i plejebolig i andre kommuner.

KLK har lagt følgende til grund for fremskrivningen:

2 Den gennemsnitlige ventetid i dage til plejebolig for personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i løbet af året (DST, AED16 2016. Hele landet er beregnet som et gennemsnit af alle kommuner)


www.klk.kl.dk

Afsættet for fremskrivningen er behovet for 212,6 pladser til egne borgere

At 15 % af behovet dækkes via andre kommuners plejeboliger eller via friple-

jehjem i andre kommuner

At der skal indregnes en kapacitet på yderligere 22,5 %, der også fremover

anvendes til borgere fra andre kommuner

I forhold til kommunens kapacitet og fremskrivningen af kapacitetsbehovet

regnes med en belægningsprocenten på 97,7 %

Det samlede fremskrevne pladsbehov til Hørsholm Kommunes borgere påvirkes ikke

af fordelingen mellem køb og slag, men fordelingen har selvsagt betydning for Hørs-

holm Kommunes eget kapacitetsbehov. KLK og Hørsholm Kommune er enige om, at

disse og tidligere analyser indikerer, at det nuværende niveau kan forudsættes fast-

holdt. Det skal understreges, at der dermed er foretaget et skøn. Det er afgørende i

fremtiden at følge udviklingen i disse parametre, da de påvirker plejeboligkapaciteten.

Opsamling

Kapitlet har behandlet kommunens aktuelle tilbud til målgruppen. Hørsholm Kommune

har 233 permanente plejeboliger, 40 midlertidige plejeboliger og 369 ældreboliger. Re-

lativt til andre Kommuner har Hørsholm Kommune få plejeboliger pr. 80+ årig, men an-

delen af midlertidige boliger er høj. Modsat har Hørsholm Kommune relativt mange æl-

dreboliger pr. 80+ årig sammenlignet med andre. Ventetiden til en plejebolig var hhv.

23 og 28 dage på den generelle og specifikke venteliste. Belægningsprocenten er 97,7

%, hvilket KLK vurderer er en relativ høj belægningsprocent sammenlignet med andre

kommuner. 22,5 % af de 233 plejeboliger anvendes af borgere fra andre kommuner,

hvor Hørsholm Kommune køber pladser i andre kommuner svarende til 15 % af pleje-

boligbehovet.

4 Borgere i målgruppen

Fremskrivningen af plejeboligkapaciteten i denne analyse tager afsæt i kommunens

aktuelle niveau for anvendelsen af plejeboliger. Det betyder, at tolkningen af resulta-

terne også bør tage hensyn til hidtidig visitationspraksis ift. plejeboliger. I det følgende

beskrives karakteristik og niveau af visitationen til plejeboliger i Hørsholm Kommune.

Karakteristikken sker via en beskrivelse af alle eksisterende borgere i plejeboliger i

kommunen, og i et følgende afsnit sammenholdes niveauet med andre kommuner.

4.1 Borgere i plejebolig

Der er foretaget en analyse for samtlige borgere, der aktuelt bor i kommunens pleje-

centre pr. 1. marts 2018. I det følgende beskrives en række overordnede karakteristika

ved disse borgere i et forsøg på at beskrive Hørsholm Kommunes aktuelle anvendelse

af plejeboligerne.

1. marts 2018 boede 212 borgere i en plejebolig i Hørsholm Kommune, fordelt med 66

mænd og 146 kvinder. Gennemsnitsalderen var 86,5 år fordelt med 83,3 år for mænd

og 87,9 for kvinder. I tabellen nedenfor ses en fordeling af borgerne opdelt på alders-

grupper og køn.


www.klk.kl.dk

Tabel 6: Oversigt over køn og alder blandt borgerne i en plejebolig


Indledningsvist analyseres disse oplysninger ved at se på, hvor mange timers hjælp de

borgere, der aktuelt er i en plejebolig i Hørsholm Kommune, modtog i eget hjem forud

for visitation til plejebolig. Modtog borgerne i Hørsholm Kommune relativt mange timer

forud for indflytning i plejebolig, kan det alt andet lige tolkes derhen, at kommunen le-

verer en større del af plejen i eget hjem. Det kan også indikere, at plejeboligkapacite-

ten bør være lavere end på landsplan. Konklusionen forudsætter, at kommunens gene-

relle serviceniveau ift. hjemmepleje ikke er højere end gennemsnitligt. Forholdet analy-

seres i det følgende kapitel.

I Tabel 7 er borgere, som er visiteret til en plejebolig, opdelt i tre grupper efter, hvor

meget hjemmehjælp de fik, inden de blev visiteret til en plejebolig. Grupperne er ”Ingen

pleje” (under 2,5 timer pr. uge), ”Normal pleje” (over 2,5 og under 25 timer pr. uge) og

”Megen pleje” (over 25 timer pr. uge). Tabellen viser, hvor mange borgere der er i hver

gruppe, og hvor mange timer de fik i gennemsnit. Timetallet inkluderer visiterede timer

pr. uge for hjemmehjælp, træning, sygepleje og dagcenter3 opgjort de sidste fire uger

før visitation til plejebolig4.

Det ses, at den største gruppe borgere modtager mellem 2,5 og 25 timers pleje pr. uge

svarende til, hvad KLK definerer som et normalt plejeomfang. Gennemsnitligt modta-

ger borgerne i denne gruppe 9,9 timers hjemmehjælp, inden de visiteres til en plejebo-

lig. KLK har opgjort tilsvarende tal for en række kommuner, som ligger sig i spændet

mellem ca. 8,5 til knap 11 timer. Ud fra den erfaring KLK har er tallet for Hørsholm

Kommune i den høje ende af skalaen. Tallet skal tolkes i lyset af, at Hørsholm Kom-

mune visiterer hjemmehjælp til lidt færre borgere end landsgennemsnittet, men med

lidt flere timer. KLK’s konklusion er, at der ydes relativt flere timer i eget hjem forud for

visitation til en plejebolig i Hørsholm Kommune sammenlignet med de øvrige kommu-

ner KLK har undersøgt dette i.

Af tallene nedenfor ses det også, at 20 % modtager nærmest ingen hjælp før visitation

til en plejebolig. I undersøgelser i andre kommuner er spændet fra godt 30 % til ca. 15

%. Der vil altid være borgere, der ikke er ydet hjælp til før visitation til en plejebolig, og

andelen i Hørsholm Kommune er relativt lav. Der kan dog i fremtiden arbejdes endnu

mere fokuseret med borgere, der stort set igen hjælp får inden visitation til plejebolig.

3 Dagcenter er medtaget, men vægtet så de tæller svarende til en times praktisk hjælp 4 For de borgere som kommer direkte fra en midlertidig plejebolig til en permanent plejebolig, er de visiterede timer opgjort fire uger inden visitationen til den midlertidige plejebolig.

0

10

20

30

40

50

60

Under 65år

65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95+

Kvinder Mænd


www.klk.kl.dk

Det skal også bemærkes, at der med stor sandsynlighed er flere raske ægtefæller,

som passer sin ægtefælle og aflaster hjemmehjælpsbehovet. Hvis ægtefællen ikke

havde mulighed for dette, ville Hørsholm Kommune med stor sandsynlighed yde lidt

mere hjemmehjælp.

Tabel 7: Visiterede timer pr. uge i hjemmeplejen før visitation til plejebolig

Antal borgere Visiterede timer

Megen pleje (o. 25) 9 32,7

Normal pleje (o. 2,5) 149 9,9

Ingen pleje (u. 2,5) 44 0,8

Ingen oplysninger 5 -

Hovedtotal 207 8,9


Note: Borgere under 65 år indgår ikke i ovenstående analyse

I Tabel 8 sammenholdes tyngden af pleje, inden borgeren kommer i plejebolig, med

den primære årsag til visitation. Formålet med opgørelsen er at skabe grundlag for en

dialog om, hvorvidt der for specifikke målgrupper kan prioriteres anderledes i vægtnin-

gen mellem hjælp i hjemmet og visitation til en plejebolig. I bilag 2 ses en oversigt over,

hvordan borgerne fordeler sig på de forskellige årsager. Af denne ses det, at gruppen

af demente, udgør godt 1/3-del af alle visiterede. I tabellen nedenfor ses det, at grup-

pen af demente borgere får knap 10 timer ugentligt forud for visitation til plejebolig. Det

er KLK’s erfaring fra lignende projekter, at denne gruppe ofte har relativt få timer fra

hjemmeplejen, før de visiteres til en plejebolig. Hørsholm Kommune tildeler således et

relativ stort antal timer til demente, inden de kommer i en plejebolig.

En anden gruppe borgere, som udgør knap en 1/3-del, er de borgere, hvis primære år-

sag til at komme i en plejebolig er, at de er fysisk og kognitivt svækket. Denne gruppe

får gennemsnitligt 8,3 timer ugentligt forud for visitation til en plejebolig. De modtager

således mindre hjælp end gruppen af demente, og der vil, hvor det giver mening for

den enkelte borger være mulighed for, at arbejde yderligere med støtte i eget hjem, for

at fastholde borgeren i eget hjem i længere tid.

Tabel 8: Hjemmehjælp før visitation til plejebolig sammenholdt med årsag

Visiterede timer før visitation til plejebolig

Megen pleje

(o. 25)

Normal pleje

(o. 2,5)

Ingen pleje

(u. 2,5) I alt

Alkohol eller misbrugere 13,3 0,1 3,4

Demens 41,3 10,7 0,4 9,9

Demens med belastet ægtefælle 26,0 6,7 1,4 7,0

Fysisk og kognitivt svækket 28,2 9,2 1,1 8,3

Fysisk svækket og angst 13,0 0,8 10,5

Fysisk svækket og depression 7,1 7,1

Fysisk svækket og ensom 7,7 7,7

Handicap og psykiatri 11,2 11,2

Kognitivt svækket 13,9 0,2 7,0

Kronisk sygdom og følge deraf 32,2 9,6 0,8 10,1

Psykisk svækket eller psykisk sygdom 11,3 1,0 6,1

Stor utryghed eller ensomhed 6,6 6,6

Gennemsnitlige timer 32,7 9,9 0,8 8,9


Note: Ovenstående analyse består af n=202.


www.klk.kl.dk

Blandt de borgere i plejebolig, der før deres indflytning modtog ganske få timer, udgør

de fysisk og kognitive svækkede og demente halvdelen med 22 ud af i alt 44 borgere.

Gruppen af borgere med kronisk sygdom og følge deraf følger derefter med 9 borgere.

Selvom der tegner sig et billede af, at Hørsholm Kommune er god til at hjælpe borge-

ren i eget hjem, kan man med fordel fortsat arbejde med alternative muligheder fx i

hjemmet, åbne dagcentertilbud el.lign.

I Tabel 11 sammenholdes tyngden af pleje, inden borgeren kommer i en midlertidig plejebolig, med den primære årsag til visitation. Årsagen til, at godt halvdelen af bor-gerne er i en midlertidig bolig, er genoptræningsplaner, og 25 % af borgerne afventer en plejebolig. Dette er opgjort for de borgere, der var i en midlertidig bolig 1. marts 2018, og det vil fremadrettet være interessant at følge disse tal løbende for mere re-præsentativ data.

Tabel 9: Årsag til visitation til midlertidig plejebolig

Antal borgere Visiterede timer

Afventer plejebolig 7 11,8

Afventer udredning 1 7,3

Genoptræningsplan 16 7,1

Terminal pleje 1 12,2

Utryg 1 1,5

Vurdering af fremtidigt behov 2 60,2

I alt plejebolig 28 12,1


I Tabel 10 sammenlignes hjælpen til borgeren inden de kommer i en plejebolig i forhold

til, om borgeren kommer direkte fra en midlertidig bolig eller fra egen bolig. 54 % af alle

borgere i en plejebolig kommer fra en midlertidig bolig. 70 % af de borgere, der stort

set ingen pleje fik inden plejebolig, kommer fra en midlertidig bolig, hvilket indikerer, at

der er sket noget pludseligt, som gør, at borgeren kommer på en midlertidig plads. Her

er der mulighed for at vurdere borgeren endeligt, før de efterfølgende får en plejebolig

eller vender tilbage til eget hjem. Modsat kommer 69 % af de borgere, der har modta-

get meget pleje fra egen bolig.

Tabel 10: Hjemmehjælp før plejebolig afhængig af ophold i en midlertidig bolig

Ingen pleje

(u.2,5)

Normal pleje

(o.2,5)

Meget pleje

(o. 25) I alt

Kommer fra en midlertidig bolig 70% 52% 33% 54%

Kommer direkte fra egen bolig 30% 48% 69% 46%

I alt 100% 100% 100% 100%


Ses der på borgere, som har boet i en ældrebolig før en plejebolig, er det 20 %. Cirka

10 % af de borgere, der stort set ingen pleje fik, kommer fra en ældrebolig, hvilket også

gør sig gældende for de borgere, der fik meget pleje. En fjerdedel af de borgere, som

fik pleje svarende til normal tyngde, har boet i en ældrebolig, inden de kom i en pleje-

bolig.


www.klk.kl.dk

Tabel 11: Hjemmehjælp før plejebolig afhængig af boligtype

Ingen pleje

(u.2,5)

Normal pleje

(o.2,5)

Meget pleje

(o. 25) I alt

Har boet i ældrebolig 11% 24% 11% 20%

Har ikke boet i ældrebolig 89% 76% 89% 80%

I alt 100% 100% 100% 100%

Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK’s beregninger. Opgørelsesperioden er hele 2017.

4.2 Sammenligning

Nedenfor foretages en vurdering af, hvordan serviceadgangen i Hørsholm Kommune

er sammenlignet med andre kommuner. Serviceadgangen beskriver, hvor ”let” det er

for en borger at blive visiteret til en given ydelse. Vurderingen har til formål at give et

billede af, hvorvidt kommunen relativt hurtigt eller relativt sent tilbyder en plejebolig.

Forholdet vurderes bl.a. på baggrund af antal år mellem førstegangsvisitation til hjem-

mehjælp og visitation til en plejebolig, det samlede visitationsomfang i hjemmeplejen

samt antallet af timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig.

Tabel 12 nedenfor viser den andel af befolkningen i forskellige aldersgruppe, der mod-

tager personlig pleje hhv. praktisk pleje. Det ses at den andel af over 80-årige, der

modtager personlig pleje, er lidt lavere i Hørsholm Kommune end sammenlignings-

gruppen og landstallene. Man kan sige, at der både er et relativt lavt antal plejeboliger

og relativt få, der modtager hjælp i eget hjem.

Tabel 12: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper

2016, Andel af popula-

tion Aldersgruppe Hørsholm Omegns-grp. FLIS-grp. Hele landet

Modtagere af personlig

pleje

Under 65 år 0,1% 0,2% 0,2% 0,2%

66-79 år 7,9% 9,4% 9,7% 10,5%

80-89 år 10,6% 11,4% 13,9% 14,0%

90 år og derover 30,2% 32,1% 44,4% 36,2%

Modtagere af praktisk

hjælp

Under 65 år 0,5% 0,4% 0,4% 0,4%

66-79 år 18,7% 17,5% 16,5% 16,9%

80-89 år 22,4% 22,9% 26,5% 23,4%

90 år og derover 55,4% 53,0% 71,8% 51,6%

Kilde: statistikbanken, AED06, FOLK1A (2016K3) samt KLK’s beregninger Note: Der mangler data fra Fredensborg, Halsnæs og Gribskov. Der kan forekomme en lille variation i hen-hold til, hvordan kommunerne opgør disse tal.

Den andel, der modtager hjemmehjælp, er i Tabel 13 nedenfor opdelt i grupperinger

afhængigt af omfanget af den pleje, de modtager i alt. Andelen blandt modtagerne af

personlig pleje, der modtager mere end 12 timer samlet hjælp pr. uge, er i Hørsholm

Kommune på niveau med sammenligningskommunerne, men højere end på landsplan

– 18 % i Hørsholm Kommune og 14 % på landsplan. Det indikerer, at flere modtager

megen hjælp i hjemmet i stedet for pleje i en plejebolig.


www.klk.kl.dk

Tabel 13: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på tyngde af pleje

2016, over 65 årige Plejeomfang i alt Hørsholm Omegns-grp. FLIS-grp. Hele landet

Modtagere af

personlig pleje

Under to timer 25,8% 22,6% 26,6% 29,7%

2-3,9 timer 20,8% 19,6% 16,8% 22,4%

4-7,9 timer 24,6% 26,4% 24,7% 23,3%

8-11,9 timer 11,1% 13,5% 14,1% 10,7%

12-19,9 timer 10,4% 12,1% 12,5% 9,0%

Mere end 20 timer 7,6% 5,9% 5,2% 5,0%

Modtagere af

praktisk hjælp

Under 2 timer 67,3% 63,7% 62,1% 63,7%

2-3,9 timer 9,6% 9,4% 9,5% 11,3%

4-7,9 timer 10,9% 12,2% 11,7% 12,2%

8-11,9 timer 4,7% 6,6% 7,6% 5,6%

12-19,9 timer 4,4% 5,6% 6,7% 4,7%

Mere end 20 timer 3,3% 2,5% 2,4% 2,5%

Kilde: statistikbanken, AED06 og KLK’s beregninger. Note: Der mangler data fra Fredensborg, Halsnæs og Gribskov. Der kan forekomme en lille variation i hen-hold til, hvordan kommunerne opgør disse tal.

I Hørsholm Kommune er færre borgere således modtagere af personlig pleje, men de,

der modtager pleje, modtager mere end i kommunerne på landsplan. Det indikerer, at

Hørsholm Kommune er gode til at levere plejen i borgerens eget hjem og støtte op om

borgeren der.

En sidste, men væsentlig, indikator for serviceadgangen i kommunen er forskellen mel-

lem tidspunktet for visitation til hjemmehjælp hhv. til plejebolig. Jo kortere tid der går,

fra en borger første gang modtager hjemmehjælp, til borgeren tildeles en plejebolig,

des mindre krævende må kriterierne for tildeling af en plejebolig alt andet lige tolkes at

være. Denne periode benævnes ”aldersspring”. Beregningerne er baseret på udtræk

fra kommunernes omsorgssystemer til FLIS-nøgletalssystem. Det betyder, at konklusi-

onerne ikke skal drages alt for håndfast.

Tabel 14: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig

År Hørsholm Omegns-grp. FLIS-grp. Hele landet

Hjemmehjælp

(egen bolig)

2013 80,6 78,6 80,3 79,0

2016 81,7 79,5 80,1 79,2

Udvikling 1,1 0,9 -0,2 0,2

Plejehjem og plejebolig

2013 83,9 83,8 84,8 83,7

2016 85,5 84,8 85,4 84,0

Udvikling 1,6 1 0,6 0,3

Aldersspring 2013 3,3 5,1 4,7 4,7

2016 3,8 5,3 5,3 4,9

Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger

Af Tabel 14 ses det, at aldersforskellen på borgerne mellem de to visitationer i 2016 i

Hørsholm Kommune er lavere end sammenligningskommunerne og landstallet. Et la-

vere aldersspring i Hørsholm Kommune indikerer, at man i Hørsholm Kommune efter

lidt kortere tid med hjemmehjælp kommer i en plejebolig.

Det bemærkes, at borgere, der visiteres til hjemmehjælp i Hørsholm Kommune, er over

to år ældre sammenlignet med borgerne på landsplan og i omegnskommunerne. Det

betyder også, at borgerne i Hørsholm Kommune er ældre end på landsplan og sam-

menligningsgrupperne, når de kommer i en plejebolig. Den lidt højere alder ved indflyt-

ning i plejebolig understøtter formodningen om, at det kan være lidt sværere at blive


www.klk.kl.dk

visiteret til en plejebolig i Hørsholm Kommune, samt at Hørsholm Kommune er god til

at understøtte deres borgere i eget hjem.

4.3 Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning

De borgere, der er i en plejebolig, modtog gennemsnitligt relativt mange timer i hjem-

meplejen forud for visitation til plejebolig. Analysen viste også, at en relativt lille andel

borgere næsten ikke modtog hjælp i hjemmet før visitation til plejebolig.

At plejeboligbeboere modtager relativt mange timer forud for visitation til plejebolig kan

ikke tages som et udtryk for, at serviceniveauet i hjemmeplejen omvendt er højt. Ande-

len af borgere, der modtager pleje i eget hjem, er nemlig lavere end i sammenlignings-

grupperne.

Analysen af borgere i plejeboliger i Hørsholm Kommune viser således, at kommunen

har en praksis for visitation til plejeboliger, der bærer præg af, at kommunen varetager

en stor del af plejen i borgerens eget hjem.

Dette indikeres også af, at borgerne generelt er ældre, før de flytter i en plejebolig.

Dette harmonerer fint i forhold til, at Hørsholm Kommune har relativt få plejeboliger.

Modsat har Hørsholm Kommune en relativ stor andel ældreboliger, som i nogen grad

kan anvendes som substitution til en plejebolig eller påvirke tidspunktet for, hvornår

borgeren kommer i en plejebolig.

Analysen har også vist, at Hørsholm Kommune på nuværende tidspunkt ikke har en

lang venteliste, denne har dog historisk været svingende. I en dialog med Hørsholm

Kommune er det konstateret, at det historisk har været ventelisten og bopæl for pårø-

rende, der har betydning for, om borgeren vælger en plejebolig uden for Hørsholm

Kommune. Det vides dog ikke, i hvor høj grad plejeboligudbygninger i andre kommu-

ner kan påvirke salget af pladser i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune har i en

spørgeskemaundersøgelse spurgt nabokommunerne om udbygningsplaner. I Tabel

155 beregnes en ny dækningsgrad for 2021 med den udmeldte, kommende kapacitet,

hvor det ses, at dækningsgraden er uændret eller faldende alle i nabokommuner und-

tagen Rudersdal. Udbygningsplanerne i nabokommunerne forventes ikke generelt at

påvirke Hørsholm Kommunes kapacitetsbehov i nogen nævneværdig grad. I Ruders-

dal Kommune bygges der dog et friplejehjem med 70 pladser i 2022, som Hørsholm

Kommune bør være opmærksom på, i forhold til den fremtidige kapacitet. Øvrige resul-

tater fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag 2.

Tabel 15: Kapacitet og dækningsgrad i nabokommunerne

Hørs-

holm

Ruders-

dal Gentofte Allerød Gribskov

Frede-

rikssund

Fredens-

borg

Helsin-

gør Hillerød

Kapacitet 2018 233 567 556 170 370 278 238 459 360

Kapacitet 2021 233 708* 589 210 452 294 291 464 390

Dækningsgrad

2018 12,9 % 15,6 % 15,1 % 15,5 % 19,1 % 14,3 % 14,0 % 14,9 % 17,3 %

Dækningsgrad

2021 11,3 % 17,8 % 14,9 % 14,8 % 18,5 % 11,5 % 14,0 % 12,1 % 15,8 %

Kilde: Kommunens spørgeskema til nabokommuner, DST og KLK’s beregninger. *Der forventes at blive op-

ført 70 pladser på et friplejehjem i 2022.

Opsamling

Kapitlet har behandlet kommunens borgere i målgruppen. KLK's analyse har vist, at

kommunen yder relativt mange timer i eget hjem forud for visitationen til en plejebolig


www.klk.kl.dk

sammenlignet med andre kommuner. Derudover er borgerne ældre, når de kommer i

plejebolig, end i sammenligningskommunerne. Der er altså relativt få plejeboliger i

Hørsholm Kommune, men kommunen er gode til at yde hjælp til borgeren i eget hjem,

så borgeren støttes hjemme i stedet for i en plejebolig.

5 Fremskrivning af plejeboligbehov

Mange kommuner estimerer behovet for plejeboliger ud fra befolkningsprognosen og

den andel af de fx 80+ årige, der er i plejebolig. I takt med, at sundhedstilstanden

blandt de ældre borgere bliver højere, og middellevealderen stiger, udskydes behovet

for plejebolig imidlertid, hvilket betyder at den andel af borgerne i de ældre aldersgrup-

per, der får behov for plejebolig, er faldende. KLK anvender derfor nogle fremskriv-

ningsmodeller, der bidrager til at vurdere effekten af den sunde aldring på behovet for

plejeboliger.

Hørsholm Kommune anvender på nuværende tidspunkt en fremskrivningsmodel for

plejeboligbehovet, der er mere nuanceret end de enkle fremskrivninger baseret på,

hvor stor en andel af borgerne der bor i plejebolig og en befolkningsprognose. Følgelig

har opgaven for KLK været at bidrage med en vurdering af, hvor stor betydningen sund

aldring har i forhold til de prognoser, som Hørsholm Kommune beregner på deres nu-

værende prognosemodel. Som udgangspunkt for estimering af den sunde aldrings be-

tydning er der foretaget prognoseberegninger på Hørsholm Kommunes prognosemo-

del og på KLK’s prognosemodel på baggrund af samme tidsperiode (data for 2017) og

samme forudsætninger om fx belægningsprocent osv.

Nedenfor beskrives indledningsvist KLK’s fremskrivningsmodel og de forhold, der vur-

deres at være af betydning for fremskrivningen af Hørsholm Kommunes plejeboligbe-

hov. Derefter opridses Hørsholm Kommunes prognosemodel, og det beskrives, hvor-

dan korrektionsfaktoren for sund aldring er beregnet. Sidst i dette afsnit præsenteres

de scenarier, der er beregnet på baggrund af Hørsholm Kommunes prognosemodel

med en korrektion for sund aldring, der er beregnet på baggrund af KLK’s fremskriv-

ningsmodeller.

5.1 KLK’s fremskrivningsmodel

5.1.1 Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov KLK’s fremskrivning af plejeboligbehov baseres på en model, der inddrager forskellige

faktorer af betydning for kapaciteten. Disse faktorer relaterer sig hovedsageligt til de

borgere, der potentielt har behovet for en plejebolig. Hvad er deres alder og køn, hvor-

dan har de levet osv. Faktorerne indikerer med forskellig vægt noget om den svæk-

kelse, der kan medføre et plejebehov og potentielt behov for en plejebolig.

Når et plejebehov opstår, er sammensætningen af den kommunale tilbudsvifte til disse

borgere væsentlig. Hvad kan man tilbyde, hvor hurtigt og ”præcist” visiterer man til re-

levante og måske forebyggende eller rehabiliterende tilbud, hvilke alternativer er der i

eget hjem eller andre steder osv. Alt dette har betydning for behovet for plejeboligka-

paciteten nu og fremover. Disse forhold er skitseret i nedenstående model i Figur 3 for

udviklingen af behov for plejeboliger og andre plejeforanstaltninger.


www.klk.kl.dk

Figur 3: Udviklingen af behov for plejebolig

Alder alene er både på individ- og gruppeniveau en dårlig indikator for behovet for en

plejebolig. Borgerens helbredstilstand har langt større betydning for plejebehovet og

koblet med parametre omkring de kommunale tilbud, giver borgernes helbredstilstand

dermed en bedre indikation af behovet for plejeboliger.

Et bredere kig på modellen viser, at sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og

økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk koblet med den

udøvede sundhedsadfærd kan skitsere en forventning til borgerens helbredssituation.

Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan

komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe -, er omfanget og indret-

ningen af de kommunale tilbud af væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebe-

hov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler bor-

gerens sygdomssituation sig?

5.1.2 Prognoser med og uden hensyntagen til sund aldring En simpel fremskrivningsmetode er baseret på den forventede befolkningsudvikling og

den andel af borgerne i bestemte aldersgrupper, der har behov for en plejebolig. Dvs.

hvis 15 pct. af de 85+ årige forventes at være i plejebolig, så vil en stigning på 100 85+

borgere betyde et behov for 15 ekstra plejeboliger.

Benyttes denne fremskrivningsmetode for en periode, hvor der er en forventning om

stigende levealder betyder det imidlertid, at der regnes med at perioden, hvor borgerne

i gennemsnit har et plejebehov forlænges, fordi alderen for hvornår plejebehovet i gen-

nemsnit indtræder er den samme uagtet at borgeren lever længere (se Figur 4). Med

denne fremskrivningsmetode vil det beregnede behov for plejeboliger blive for højt.


www.klk.kl.dk

Figur 4: Prognose med stigende levealder ved uændret tilbøjelighed til plejeboligbehov

De forskningsstudier KLK’s prognosemodel er baseret på viser, at antallet af dårlige le-

veår og dermed antallet af år, hvor borgerne har et plejebehov stort set er konstant,

når levealderen er stigende. Dvs. at når borgerens levealder stiger, stiger alderen også

for hvornår plejebehovet i gennemsnit indtræder. I eksemplet ovenfor regnede vi med

at 100 85+ årige medførte et behov for 15 ekstra plejeboliger. Hvis de ældres levealder

stiger med et år hen over de næste ti år, så vil det betyde, at om ti år er det 100 86+

årige, der medfører et behov for 15 plejeboliger, og at behovet for plejeboliger til 100

85+ årige er mindre end de 15 boliger. Dvs. at andelen af de ældre aldersgrupper, der

forventes at få behov for en plejebolig falder i takt med at levealderen stiger. Dette er

illustreret i Figur 5.

Figur 5: Prognose med stigende levealder ved en konstant mængde dårlige leveår samt et konstant plejebehov

5.2 Fremskrivningsmetoden i KLK’s model

Grundlaget i fremskrivningsmetoden er tre vægte. Den første vægt omhandler antallet

af borgere i kommunen på alderstrin over 65 år – dvs. 65, 66, 67 osv. Fordelingen sker

særskilt for mænd og kvinder. Disse data modsvarer befolkningsprognosen.

Den anden vægt omhandler sandsynligheden for at være i en plejebolig fordelt på

disse alderstrin og fordelt på køn. Således er der på landsplan udregnet, hvor stor en

andel af de 65-årige kvinder, 65-årige mænd, 66-årige kvinder osv., der er i en plejebo-

lig. Andelen kaldes ”Tilbøjelighed til plejebolig”. Se i øvrigt Figur 7.

Den sidste vægt udgør den korrektion af behov for pleje, der følger af konklusionerne i

de forskningsresultater, der er beskrevet i afsnit 5.2.2. De anvendte forskningsresulta-

ter er omsat i en fremskrivningsmodel, hvortil der er beregnet en korrektionsfaktor til de

enkelte fremskrivningsår. Generelt forudsættes det, at plejebehovet udvikler sig med

samme stigning som antallet af ”ikke-gode leveår” jf. afsnit 5.2.2. Dvs. at denne korrek-

tionsfaktor korrigerer for det forhold, at tilbøjeligheden til plejebolig pr alderstrin forven-

tes at falde i takt med den stigende levealder.


www.klk.kl.dk

De forskningsbaserede fremskrivninger suppleres med en lokal funderet fremskrivning,

der i et vist omfang inddrager lokale data ift. levevilkår, sociale forhold, sundhedstil-

stand og øvrige adfærdsfaktorer af betydning for plejeboligbehovet. Modellen tager af-

sæt i, at det samlede plejebehov henover hele livsforløbet forbliver uændret – altså at

plejebehovet sætter ind en konstant periode i slutningen af livet.

I det følgende beskrives:

De væsentligste demografiske forhold af betydning for fremskrivning af Hørs-

holm Kommunes plejebolig behov

Dernæst præsenteres fremskrivningsmodeller baseret på forskning om sund

aldring – dvs. fremskrivninger, hvor behovet for pleje forskydes efter de for-

ventninger, som to anerkendte forskningsrapporter dokumenterer

Slutteligt udarbejdes en lokal fremskrivning. I denne tages afsæt i udviklingen i

middellevealder, og plejebehovet ”parallelforskydes” dermed jf. essensen i

ovennævnte forskningsrapporter. Men udviklingen i sundhed forventes at vari-

ere på tværs af kommunerne, hvorfor borgerne i Hørsholm Kommune sam-

menholdes med borgere i hele landet for at identificere ”positive” og ”negative”

afvigelser ift. forventet helbredstilstand og dermed plejebehov

5.2.1 Demografiske forhold af betydning for fremskrivning af plejebolig-behovet

Behovet for plejeboliger stiger med alderen, derfor er alderssammensætningen blandt

de ældre borgere og udviklingen i de ældre aldersgrupper en vigtig forudsætning, når

der foretages fremskrivninger af plejeboligbehovet.

I Hørsholm Kommune er en relativt stor andel af borgerne 80+ år. Dette gælder også i

forhold til de sammenlignelige kommuner, der er sammenlignet i nedenstående figur. Figur 6: Andel af ældre borgere ift. kommunens befolkning

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1A 2018K1

Som beskrevet i afsnit 5.1 er det imidlertid ikke kun alderen, men også sundhedstil-

stand og sammensætning af tilbud til ældre borgere med plejebehov, der har betydning

for behovet for plejeboliger. I nedenstående figur ses den andel af borgerne i de ældre

aldersgrupper, der var i plejebolig på landsplan og i Hørsholm Kommune i 2017. Figur

0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

6,0%

7,0%

8,0%

96+-årige

91-95 år

86-90 år

80-85 år


www.klk.kl.dk

7 viser, at der var en væsentlig mindre andel af de ældre borgere i Hørsholm Kom-

mune, der var i en plejebolig relativt til landsgennemsnittet, samt at forskellen til lands-

gennemsnittet øges jo ældre borgerne bliver. Figur 7: Andel af aldersgrupper i plejebolig, 2017

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1A 2017K1 og RESI01 2017

I Hørsholm Kommune er både den lokale sundhedstilstand blandt borgerne (se bilag 1)

og praksis i forhold til anvendelse af forskellige tilbud til ældre med plejebehov med til

at reducere, hvor stor en andel af de ældre borgere, der er i en plejebolig. I fremskriv-

ningerne er forudsat, at den nuværende praksis for anvendelse af tilbud til ældre bor-

gere i Hørsholm Kommune fortsættes. Hvis kommunen fremadrettet vælger at dække

en større eller mindre del af behovet med plejeboliger vil andelen af ældre i plejebolig

stige eller falde afhængig af den valgte tilgang. Samtidig vil fortsatte forbedringer i

sundhedstilstanden betyde, at andelen af borgere i plejebolig falder. De metoder, der

er anvendt til at vurdere betydningen af den sunde aldring er beskrevet i afsnit (se bi-

lag 1)

Den lokale sundhedstilstand og kommunens valg af tilbudssammensætning har betyd-

ning for hvor stor en andel af de ældre, der er i plejebolig. Behovet for plejeboliger på-

virkes af demografien gennem disse faktorer. Den demografiske udvikling har dog sta-

dig stor betydning for udviklingen i behovet for plejeboliger. Nedenstående figur viser

forventningen til den demografiske udvikling i Hørsholm Kommune. Figuren viser, at

det demografiske pres de kommende godt ti år forventes at være højere end på lands-

plan, men at antallet af borgere på 80+ år ser ud til at toppe i Hørsholm Kommune om

ca. 15 år, mens stigningen i antallet af ældre borgere fortsætter på landsplan. Plejebo-

ligbehovet forventes at blive påvirket af den demografiske udvikling med lidt forsin-

kelse, da det er de ældste ældre, der har behov for plejebolig. For en uddybning af

dette, se bilag 1.


www.klk.kl.dk

Figur 8 - Forventet befolkningsudvikling for 80+-årige i Hørsholm Kommune efter aldersgrupper (indeks)

Kilde: KLK’s beregninger på baggrund af Hørsholm Kommunes befolkningsprognose og Danmarks Statistik,

FRDK118.

5.2.2 Fremskrivning efter sund aldring – ”US-studie” & ”Lancet” Et dansk studie af 90+årige født i 1905 og 1915 viste en interes-

sant sundhedsudvikling. Således var de 95-årige født i 1915

helbredsmæssigt bedre end 93-årige født i 1905. Med andre

ord har befolkningen over ti fødselsår fået et forbedret helbred,

der svarer til mindst to alderstrin (Kilde: Christensen et al.

(2013) ”Physical and cognitive functioning of people older than

90 years: A comparison of two Danish cohorts born 10 years

apart”, Lancet 2013; 382: 1607-13).

Tilsvarende finder en anden dansk undersøgelse, at 50- og 65-årige af begge køn fra

2004 til 2011 oplevede en endnu større stigning i ”gode leveår” (HLE/Healthy Life Ex-

pectancy) end stigning i leveår i almindelighed (LE/Life Expectancy) – altså udviklingen

i middellevealder (Kilde: Jeune et al. (2015) ”Improvement in health expectancy at

ages 50 and 65 in Denmark during the period 2004-2011”, Scandinavian Journal of

Public Health, 1-6).

På den baggrund er der ingen tvivl om, at man i fremskrivninger på ældreområdet skal

have fokus på en løbende sundhedsudvikling i alderdommen. To nyere internationale

studier sætter tal på, hvordan udviklingen har været i en årrække og indikerer dermed

også den forventning, man kan have i årene fremover. De to studier er repræsentanter

blandt flere, men skitserer efter KL’s vurdering et spænd man kan sætte forventnin-

gerne op omkring.

Den første analyse er fra 2015 og publiceret i ”The Lancet”. I analysen følges forvent-

ningerne til helbredstilstand og sygdom fra 1990 til 2013 i verdens lande. Konklusionen

for Danmark er, at væksten i raske leveår i perioden er lidt mindre end væksten i mid-

dellevealder. Det betyder, at den øgede middellevealder følges af lidt flere ikke-raske

leveår. (Kilde: Murray et al. (2015) ”Global, regional, and national disability-adjusted life

years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for

188 countries, 1990–2013: quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Pub-

lished online August 27 2015).


www.klk.kl.dk

Figur 9: Udviklingen i levetid, forventede gode leveår og ”dårlige” leveår – 1990-2013

Kilde: Murray et al. (2015) ”Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, 1990–2013: quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August 27 2015

Den anden analyse fokuserer på udviklingen blandt amerikanske ældre over 65 år.

Den viser, at antallet af leveår med svækkelser (”Disabilities”) over den 15-årige under-

søgelsesperiode er faldet med et halvt år, mens antallet af leveår generelt er steget

med 1,3 år. Denne analyse viser altså, at væksten i raske leveår i perioden er lidt

større end væksten i middellevealder. (Kilde: Chernew et al. (2016):”Understanding the

Improvement in Disability Free Life Expectancy In the U.S. Elderly Population”, The

National Bureau of Economic Research.).

Der er forskelle i de to studiers analysesetup, tidsperiode og metode. Formålet er ikke

at sammenligne de to analyser, men at disse skitserer et spænd inden for hvilket, KLK

vurderer, at det er realistisk at skønne udviklingen på området. Resultaterne af frem-

skrivningerne baseret på The Lancet er benævnt ”Lancet”, og resultaterne baseret på

amerikanske ældre benævnes ”US-studie”.

Analysernes konklusioner omhandler alle udviklingen, som den har været og siger i sig

selv ikke noget om den fremtidige udvikling. KLK vurderer, at analyserne er blandt de

bedst dokumenterede indikationer for udviklingen i forholdet mellem alder og sund-

hedstilstand. Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indika-

tion på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes

sundhedstilstand målt på forskellig måde. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et

helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør

suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand.

5.2.3 Fremskrivning efter lokale forhold – ”Lokal middellevealder” De to skitserede forskningsresultater viser begge, at længere levetid også betyder, at

sygdom og svækkelse indtræffer senere. Den ene undersøgelse forudsiger, at ekstra

leveår følges af lidt færre sunde leveår, mens den anden viser lidt flere. Skulle de to

analysers konklusioner søges samlet, kan man sige, at antallet af ”dårlige” år forventes

nogenlunde uændret trods stigende middellevealder.

Dette ”midtpunkt” suppleres med en fremskrivning, hvor der endvidere korrigeres for

Hørsholm Kommunes afvigelse fra nationale data på en række indikatorer på sociale

forhold og levevilkår.

I underafsnittene nedenfor skitseres på en række områder, hvordan Hørsholm Kom-

munes borgere ”adskiller” sig fra borgere i resten af landet. Som det ses i sammenfat-

ningen i det afsluttende underafsnit 0 konkluderer KLK, at både mændene og kvin-

derne i kommunen må forventes at have en bedre sundhedstilstand end på landsplan.


www.klk.kl.dk

5.2.4 Sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd Nedenfor skitseres kort de faktorer, KLK inddrager i analysen, og

den samlede effekt præsenteres. En uddybende gennemgang af

de enkelte faktorer i relation til Hørsholm Kommune er anført i bi-

lag 1.

Uddannelsesniveauet er blandt de væsentligste indikatorer for hel-

bredstilstanden. Det handler om muligheden for at få bestemte ty-

per af jobs og indkomst, ligesom uddannelsesniveau kan være en

indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hen-

sigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed.

I samme kategori hører erhvervstilknytning og borgernes sociale tilhørsforhold. Ringe

erhvervstilknytning og få sociale relationer betyder ringere helbredstilstand. Forholdene

omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre.

Borgerens sociale forhold har ofte en dobbelt effekt derved, at den

også påvirker den sundhedsadfærd borgeren udøver. Særligt ryg-

ning, men også kost, alkohol, motion og stress har stor betydning

for borgernes sundhed og der er ofte tale om en forstærkning af

betydningen af de sociale forhold.

Både sociale forhold og sundhedsadfærd er yderligere beskrevet i

metodeafsnittene i bilag 1. Her konkluderes det også, at borgerne i

Hørsholm Kommune bør have en samlet bedre helbredstilstand

end på landsplan. I disse metodeafsnit beskrives den samvejning,

der kan foretages heraf.

Middellevealder i Hørsholm Kommune De beskrevne grundlæggende faktorer blandt kommunens be-

folkning, deres sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd

er beskrevet i bilag 1. En alternativ, men mindre nuanceret

metode er at se på effekterne deraf i form af middelleveralderen

for ældre borgere i kommunen. Des bedre helbredstilstand, des

højere restlevetid – alt andet lige. Dermed kan middellevetiden

udgøre endnu en indikator på, hvordan lokale fremskrivninger for

Hørsholm Kommune bør vægtes.

Sammenlignes middellevealderen for borgere i Hørsholm Kom-

mune med borgere i hele landet ses følgende:

En 65-årig fra Hørsholm Kommune har en gennemsnitlig

restlevealder på 20,2 år, hvilket er 6,9 % højere end landsgennemsnittet

En 80-årig fra Hørsholm Kommune har en gennemsnitlig forventet restleveal-

der på 9,1 år, hvilket er 7,9 % højere end landsgennemsnittet

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks kommunefordelte dødelighedsta-beller og dødstal fra 2013, 2014 og 2015.


www.klk.kl.dk

Betydende faktorer for plejebolig Hørsholm Kommune KL’s Analyseenhed har for KLK udarbejdet en analyse over for-

skelle mellem ældre i plejebolig og ældre, der ikke er i en plejebo-

lig. Derved gives en række statistisk funderede forklaringsvariable.

Udover præcise data om tilbøjelighed til behov for plejebolig opdelt

på køn og alder viser analysen, at særligt to forhold har betydning

for plejeboligbehovet, nemlig hvorvidt man er (blevet) enlig samt

den samlede længde på eventuelle sygehusindlæggelser.

Sammenlignes Hørsholm Kommune med tendenserne på lands-

plan ses følgende:

Kvinder over 80 år fra Hørsholm Kommune har i gennem-

snit 14,3 % færre indlæggelsesdage pr. indlagt

Indlæggelser for mænd over 80 år fra Hørsholm Kom-

mune er 8,8 % lavere end landsgennemsnittet

Blandt kvinder over 65 år fra Hørsholm Kommune er

antallet af enker 2,7 % lavere end på landsplan

Andelen af enkemænd i Hørsholm Kommune er 4,2 % la-

vere end på landsplan

Kilde: Statistikbanken IND03 og FOLK1A samt egne beregninger

Samlet vægtning til fremskrivning efter lokale forhold Som det fremgår af afsnittene ovenfor, indikerer nogle forhold, at borgerne i Hørsholm

Kommune lever ”sundere” og er mere sunde end gennemsnitligt. Befolkningen har li-

geledes en højere restlevealder end på landsplan, både som 65-årige og 80-årige.

Også ift. antal indlæggelser placerer borgerne sig ”pænere” end på landsplan, og der

er færre enker og enkemænd, hvilket også påvirker positivt.

De enkelte faktorer kan ikke lægges sammen og kan således alene sammenstilles på

baggrund af en tolkning eller skøn. Det er således KLK’s skøn, at mændene i Hørs-

holm Kommune ift. landstal adskiller sig med 6 % mindre behov, mens kvinderne må

forventes at adskille sig med 8 % mindre behov for plejebolig end en gennemsnitlig

fremskrivning.

5.3 Hørsholm Kommunes fremskrivningsmodel og beregning af korrektionsfaktorer

Hørsholm Kommunes kapacitetsprognose for plejeboliger beregner behovet for pleje-

boliger med udgangspunkt i, hvor stor en andel af de forskellige ældre aldersgrupper

der har været i plejebolig opgjort på dagsbasis i løbet af den periode, der anvendes

som beregningsgrundlag. Endvidere regnes som plejeboligbehov den del af ventetiden

til plejebolig, der overskrider plejeboliggarantien og et forventet maksimalt gennemsnit-

ligt antal ventedage på den specifikke venteliste. Dette ”loft” for det gennemsnitlige an-

tal ventedage på den specifikke venteliste er fastsat bl.a. ift. observationer om, hvor

lang en forventet gennemsnitlig ventetid borgerne accepterer, inden de begynder at

vælge garantiventelisten frem for den specifikke venteliste. Endvidere giver modellen

flere muligheder for justeringer bl.a. i forhold til antagelser om:

– Kapacitetsudnyttelsen – målt som antal dage mellem ud- og indflytning (påvirker ka-

pacitetsbehovet på samme måde som belægningsprocenten)

– Forskel på udvikling i behovet for demenspladser og somatiske pladser

– Korrektioner for midlertidige udsving i køb og salg, når nybygget kapacitet tages i

brug i kommunen, og når kapacitet udlånes til andre kommuner.

Ud fra KLK’s erfaringer, er der således tale om en relativ avanceret beregningsmodel,

der gør det muligt, at inddrage oplysninger om venteliste, belægningsprocent, køb og

salg samt en detaljeret dækningsgrad. Samtidig fremskriver modellen med de kendte


www.klk.kl.dk

andele af befolkningen, der er i plejebolig. Dvs. at der ikke er taget højde for, at bor-

gerne bliver sundere, og dermed at en faldende andel af borgerne i de forskellige æl-

dre aldersgrupper får behov for en plejebolig.

For at supplere Hørsholm Kommunes beregningsmodel med effekten af sund aldring

har KLK beregnet en korrektionsfaktor, der kan supplere Hørsholm Kommunes prog-

nose. Korrektionsfaktoren er beregnet ved, at Hørsholm Kommunes prognosemodel

og KLK’s prognosemodel er kørt med samme udgangspunkt, samme datagrundlag og

samme forudsætninger, og så er betydningen af den sunde aldring beregnet ved at

finde den faktor som behovet i gennemsnit reduceres med årligt, når der tages højde

for effekten af sund aldring.

Afsættet for både KLK’s og Hørsholm Kommunes fremskrivning af plejeboligbehovet i

Hørsholm Kommune er den aktuelt anvendte visitationspraksis. Det betyder, at der ta-

ges afsæt i den praksis, der kommer til udtryk gennem den aktuelle tildeling af plejebo-

liger. Dermed tages i fremskrivningerne udgangspunkt i kommunens ønskede service-

niveau såvel som en tilstræbt påvirkning af behovet via andre tilbud. Forskelle begrun-

det i befolkningsstrukturen indgår også i dette afsæt.

5.4 Fremskrivning af Hørsholm Kommunes plejeboligkapacitet

Hørsholm Kommunes aktuelle plejeboliganvendelse er fremskrevet i Hørsholm Kom-

munes egen prognosemodel, og derefter er der beregnet tre scenarier, hvor behovet

for plejeboliger er korrigeret for effekten af sund aldring.

Et scenarie, der er korrigeret med den effekt af sundaldring, der beregnes på

baggrund af US-studiet.


baggrund af Lancet.


baggrund af lokale forhold (lokal middellevealder og sundhed).

I dette afsnit berøres to forhold: Plejeboligkapacitet og plejeboligbehov. I figur 6 neden-

for skitseres, hvad hhv. kapacitet og behov udgøres af.

Figur 10: Kapacitet og behov

Egen kapacitet Andre kommuners kapacitet

til Hørsholmborgere

Egne borgere

Andre kommuners borgere i

Hørsholm

Først beregnes kapacitetsbehovet med udgangspunkt i egne borgere i egen bolig plus

salget af pladser til andre kommuners borgere i Hørsholm Kommunes plejebolig.

Plejeboligbehov

Plejeboligkapacitet


www.klk.kl.dk

Figur 11: Udvikling i kapacitetsbehov for plejeboliger efter forskellige scenarier – plejeboligkapacitet


Som det ses af figuren, er der på sigt endog meget stor forskel på de enkelte frem-

skrivninger. Hørsholm Kommunes egen prognose ligger højest, hvilket også var for-

ventningen, da prognosen ikke indeholder en korrektion for stigende middellevealder

og sund aldring.

De resterende tre grafer er alle baseret på studier om sund aldring, hvoraf den ene er

suppleret med lokale forhold. I det følgende anvendes fremskrivningerne vist i ovenstå-

ende graf til et konkret skøn over behovet for plejeboliger i kommunen i de kommende

år. Der er altså tale om et beregnet kapacitetsbehov dvs. behov for boliger i kommu-

nen.

Der er også beregnet scenarier for behovet for plejeboliger til Hørsholm Kommunes

egne borgere, uanset om de bor i en plejebolig i Hørsholm Kommune eller i andre

kommuner. Behovet er regnet ved at kigge på Hørsholm Kommunes borgere i egne

boliger og andre kommuners plejeboliger. Nedenstående figur viser, at behovet for bo-

liger til egne borgere er mindre end kapacitetsbehovet, hvilket skyldes, at Hørsholm

Kommune sælger flere boliger til andre kommuners borgere, end de køber til deres

egne borgere i andre kommuner. Forholdet mellem Hørsholm Kommunes prognose og

de scenarier, der er korrigeret for sund aldring, er det samme, uanset om vi ser på be-

hovet for boliger til kommunens egne borgere eller behovet for kapacitet i kommunen.

Figur 12: Udvikling i plejeboligbehov til egne borgere efter forskellige scenarier - plejeboligbehov


200

220

240

260

280

300

320

340

360

380

400

420

US-studie Lancet Lokal middellevealder Hørsholms prognose

200

220

240

260

280

300

320

340

360

380

400

420

US-studie Lancet Lokal middellevealder Hørsholms prognose


www.klk.kl.dk

I tabellen nedenfor præsenteres Hørsholm Kommunes egen prognose for kapacitets-

behovet samt de tre scenarier, hvor kapacitetsbehovet er korrigeret for sund aldring.

Hørsholm Kommunes fremskrivning vises for at kunne sammenholde denne analyse

med eventuelle tidligere fremskrivninger. De følgende tre er indenfor rammen af KLK’s

behovsvurderinger. Det fremskrevne behov for pladser fordeles ved hver model på ple-

jeboliger i kommunen, så køb og salg indgår jf. forudsætningerne i afsnit 3.3.

Det bemærkes, at der er tale om skøn, og at usikkerhedsmargin i de anførte antal ple-

jeboliger er mindst ti boliger i op- og nedadgående retning.

Tabel 16: Fremskrivning af plejeboligbehov

Aktuel kapacitet = 233

permanente plejeboliger

2017 2020 2025 2030 2035

Hørsholm Kommunes prognose

Plejeboligbehov 209 234 282 332 367

Kapacitetsbehov 229 256 309 364 402

Købte pladser 32 36 43 51 56

Solgte pladser 52 59 71 83 92

Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>Vækst i raske år)





Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<Vækst i raske år)





Lokalt korrigeret middellevealder (Vækst i middellevealder=Vækst i raske år)






Sammenlignes resultatet af de tre nederst anførte scenarier, ses det, at behovet for

plejeboliger i Hørsholm Kommune om tre år kan forventes at være mellem 245 og 249

pladser mod aktuelt 233. Ses på otte års sigt forventes spændet at være mellem 272

og 287 plejeboliger.

Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af

højere restlevealder og bedre sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov,

der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Det betyder, at analysen ikke i sig selv

tager højde for en ændret tilbudssammensætning i kommunen. Såfremt kommunen

ønsker at tilbyde flere eller andre løsninger fx i eget hjem, reduceres behovet.

Udover ændrede behov og tilbud kan ældres ønsker til bolig i fremtiden også ændres.

Hvis det fremover i mindre grad vil være i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin

pleje og hjælp, bliver behovet for boliger lavere end det skitserede.

Hørsholm Kommunes egen prognose og det scenarie, der er korrigeret for sund ald-

ring jf. Lancet-studiet, giver en forventning om et stigende behov for plejeboliger i hele

prognoseperioden. De scenarier, der er baseret på US-studiet og lokal middelleveal-

der, viser imidlertid, at udviklingen i behovet for plejeboliger stagnerer fra 2030. Når

dette sammenholdes med den forventede befolkningsudvikling, (se afsnit 5.2.1) giver


www.klk.kl.dk

det en forventning om, at plejeboligbehovet vil komme til at "toppe" omkring 2030-

2035, afhængigt af hvilket scenarie for sund aldring der benyttes (se Tabel 16).

Tabel 17 nedenfor viser, hvor meget ekstra kapacitet Hørsholm Kommune får brug for i

fremtiden. I 2020 forventes et behov for mellem 12 og 23 ekstra boliger. I 2030 forven-

tes behovet at være mellem 59 og 169 ekstra boliger.

Tabel 17: Ekstra kapacitet i forhold til aktuel kapacitet

2020 2025 2030 2035

Hørsholm Kommune 23 76 131 169

Lancet-undersøgelse 16 54 87 103

US-govern.-undersøgelse 12 39 58 59

Lokalt korrigeret middellevealder 12 40 61 62

Slutteligt bør et par enkelte øvrige faktorer af mere national karakter holdes for øje.

KL’s Analyseenhed har for det første identificeret, at enlige har langt større ”risiko” for

at få behov for en plejebolig end borgere, der lever sammen. Det er også en af forkla-

ringerne på, at der er flere kvinder på plejecentrene. Men over de senere år er danske

mænds middellevealder fortsat med at stige, mens kvindernes er stagneret. Alt andet

lige vil det betyde færre enlige ældre, og det bør betyde, at en mindre andel af de

(flere) ældre har behov for en bolig.

KL’s Analyseenhed har også vist, at højere uddannede borgere lever længere end la-

vere uddannede. Samtidig har de færre aldersbetingede kontakter i den primære sund-

hedssektor og bor sjældnere på plejehjem. Og denne gruppe borgere stiger i antal.

Frem mod 2050 stiger antallet af 80+-årige med videregående uddannelse med 600

%, mens antallet med faglært uddannelse stiger 260 % og ufaglærte med 8 % (Kilde:

KL’s Analyseenhed (2016) ”Udviklingen i profilen af plejeboligbeboere” og KORA

(2015) ”Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser”).

Middellevealderen i Hørsholm Kommune er allerede høj, og de beregnede scenarier

viser, at den beregning, der tager hensyn til lokal middellevealder og sundhed, allerede

ligger meget tæt på den mest optimistiske vurdering af den sunde aldrings betydning

for plejeboligbehovet. Samtidig har Hørsholm Kommune på nuværende tidspunkt en

lav dækningsgrad, en høj udnyttelse af plejeboligkapaciteten (høj belægningsprocent)

og yder forholdsvis meget hjælp til borgere i eget hjem inden plejebolig. Følgelig kan

en planlægning, der sigter mod det mest optimistiske scenarie være følsom overfor ud-

sving i plejeboligbehovet, hvilket kan medføre perioder, hvor plejeboliggarantien ikke

overholdes. På den anden side medfører udsigterne til, at plejeboligbehovet muligvis

topper allerede om 12 år spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan komme til, at bygge

plejeboliger, som den ikke har behov for efter 2035, hvis der bygges efter at opretholde

det nuværende serviceniveau og den nuværende tilbudssammensætning. Hørsholm

Kommune bør derfor nøje overveje, hvordan den ønsker at dække det plejebehov, der

kan forventes de kommende år samt mulighederne for fleksibilitet i evt. nybyggerier.

5.5 Samlet konklusion af fremskrivningen

Ses på behovet frem mod 2020 baseret på fremskrivningerne af kommunens aktuelle

visitationspraksis og belægningsprocent, er det KLK’s skøn, at der om tre år vil være

behov for maksimalt 20 yderligere boliger.

Da Hørsholm Kommune har en relativt kort venteliste, en høj belægningsprocent og

yder en stor del af plejen i borgerens eget hjem, er det KLK’s vurdering, at der kan for-

ventes et yderligere behov for plejeboliger.

På lidt længere sigt er det KLK’s skøn, at der i slutningen af plejeboligplanens tidshori-

sont i 2030, med den aktuelle visitationspraksis, vil være behov for mellem 291 og 320


www.klk.kl.dk

plejeboliger. Med en fortsættelse af den aktuelle fordeling på køb og salg af pladser in-

dikerer det et behov for mellem 58 og 87 yderligere plejeboliger i kommunen i forhold

til aktuel kapacitet i 2030. Dog viser to ud af tre scenarier et aftagende demografisk

pres efter 2030, og den demografiske udvikling giver indikationer på, at plejebehovet

kan toppe omkring 2035. KLK anbefaler derfor, at Hørsholm Kommune nøje overvejer,

hvornår og hvor meget kapacitet der udbygges med, samt fleksibiliteten i den kapacitet

man evt. vælger at udvide med. Selvom Hørsholm Kommune er relativt gode til at

støtte borgeren i eget hjem, vil det fortsat være vigtigt at have en åben og fleksibel til-

gang, der sikrer, at nye muligheder udnyttes.

Som skitseret i afsnittet ovenfor er det en central forudsætning, at der i beregningerne

alene tages højde for ændrede behov pga. ændret sundhedstilstand. Såfremt en min-

dre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre ste-

der end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret.

Figur 13: Samlet konklusion for udvikling i plejeboligbehov og faktorer, der påvirker resultatet


Nedenstående figur illustrerer, hvor meget ekstra kapacitet de forskellige fremskrivnin-

ger vurderer, at Hørsholm Kommune får brug for i 2030. Baseret på studiet fra US og

fremskrivningen med lokal middellevealder, som er mest optimistiske i forhold til sund

aldring, har Hørsholm Kommune behov for 58 boliger udover de 233 de i forvejen har i

2030. Anvendes fremskrivningen fra Lancet, hvor sund aldring også indgår, dog lidt

mindre optimistisk, så vil der yderligere være behov for 29 boliger. Hvis der kun frem-

skrives på Hørsholm Kommunes egne prognosemodel uden sund aldring, vil der i

2030 være behov for yderligere 54 ekstra boliger, hvilket vil svare til 141 ekstra boliger

i forhold til i dag. KLK anbefaler dog at Hørsholm Kommune arbejder ud fra en prog-

nose, som indeholder sund aldring, hvilket betyder at behovet i 2030 vil være mellem

58 og 87 ekstra plejeboliger.

200220240260280300320340360380400420

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

20

31

20

32

20

33

20

34

20

35

US-studie Lancet

Lokal middellevealder Hørsholms prognose

Forhold der kan øge behovet

Flere enlige pga. ændret tendens i civilstatus

Flere borgere ønsker plejebolig i Hørsholm Kommune

Dækningsgraden for plejeboliger er lav og dermed mere følsom overfor eventuelle udsving i bor-gernes plejeboligbehov

Forhold der kan sænke behovet

Flere borgere plejes i eget hjem

Færre enlige ældre pga. højere le-vealder blandt mænd

Flere veluddannede med uændret eller lavere plejeboligbehov

Færre visiterede ønsker plejebolig i Hørsholm Kommune

Færre borgere fra andre kommu-ner ønsker plejebolig i Hørsholm fx pga. nybyggeri i egen kommune


www.klk.kl.dk

Figur 14: Ekstra kapacitet i 2030 efter fremskrivninger


Den samlede analyse og de beregnede prognoser for kapacitetsbehovet giver anled-

ning til to overordnede betragtninger om, kapaciteten kommunen har behov for i 2030.

På den ene siden giver det scenarie, som er baseret på lokal middellevealder og sund-

hedstilstanden I Hørsholm Kommune en forventning om et plejeboligbehov, der er på

niveau med behovet, der baserer sig på det mest optimistiske forskningsstudie (US-

studies). Dette indikerer, at behovet for plejeboliger er tættest på disse prognoser, som

i 2030 svarer til ca. 58 ekstra boliger. På den anden side viser analysen af Hørsholm

Kommune udnytter deres kapacitet godt og allerede bruger andre tilbud til borgeren in-

den de kommer i en plejebolig. Det betyder, at en kapacitetsplanlægning, der ligger tæt

af de mest optimistiske scenarier, kan være meget sårbare for selv mindre stigninger i

plejeboligbehovet.

6 Fremtidige udfordringer og muligheder

KLK har i samarbejde med Hørsholm Kommune afholdt en

workshop, hvor behovet for fremtidens ældre blev drøftet, her-

under valget mellem plejebolig, midlertidigt ophold og egen bo-

lig. Nedenstående afsnit er en opsamling fra de drøftelser, der

var på dagen.

Afsnittet kan anvendes til inspiration i forbindelse med Hørs-

holm Kommunes eget arbejde med at udvikle samspillet mel-

lem brugen af eget hjem, midlertidige boliger og plejeboliger.

Der gives således ingen konkrete vurderinger eller anbefalinger fra KLK’s side i dette

afsnit.

6.1 Borgere med særlige pleje- eller behandlingsbehov

På den afholdte workshop blev der peget på, at gruppen med særlige pleje– eller be-

handlingsbehov er udfordrende. Der peges på forskellige grupper af borgere, der kan

have behov for en særlig faglig indsats, specielle indretningsmæssige rammer eller

hjælp på særlige tidspunkter af døgnet, fx borgere der lider af alkoholskader, er psy-

kisk syge, har dobbeltdiagnoser, er udadreagerende, har hjerneskader, er yngre men

plejekrævende eller er svært overvægtige.

I forbindelse med udviklingen af fremtidens plejeboligtilbud er det spørgsmålet, om der

kan gives et mere specialiseret tilbud, hvis det er muligt af samle specifikke målgrup-

per i særligt indrettede plejetilbud. Dette kan evt. ske i samarbejde med andre kommu-

ner. Et alternativ til et traditionelt plejeboligtilbud til specifikke målgrupper kan være

”plejeboligfællesskaber” fx for yngre borgere med alkoholskader eller socialt udsatte

borgere, der har behov for et plejeboligtilbud. Et tilbud med en medarbejdersammen-

sætning, der matcher målgruppens behov.

58 +54 +29

US/lokal

Lancet

Demografi


www.klk.kl.dk

6.2 Udrednings- og afklaringsophold samt rehabilitering

Hørsholm Kommune anvender allerede i dag udrednings- og afklaringsforløb. Formålet

er at afklare borgerens mere langsigtede behov for pleje enten i hjemmet eller i pleje-

bolig.

Det blev drøftet, at der kunne være behov for at fokusere yderligere på, at anvende ud-

rednings- og afklaringsophold, således at ”fejlplaceringer” kunne undgås – altså hvor

borgere flytter i en plejebolig for efterfølgende at blomstre op og egentlig være klar til at

kunne klare sig i egen bolig igen. Det kan bl.a. handle om borgere, der har behov for

observation, omsorg og pleje pga. akut svækkelse. Vurderes en borger derefter ikke at

være i målgruppen for en plejebolig, skal der kunne etableres tilstrækkelig støtte i

hjemmet eller i en ældrebolig tæt ved egentlige plejeboliger til, at borgeren kan være

tryg i et sådant tilbud. Derudover blev det drøftet, at det også er vigtigt at de midlerti-

dige tilbud anvendes til at sende borgere forbi, der trænger til pleje (at få spist og træ-

net) med henblik på at afhjælpe senere problematikker, eller anvende dem til aflast-

ningsborgere, når de pårørende er på ferie, eller når pårørende til demente borgere

har brug for at blive aflastet. Det kan betragtes som et forebyggende tiltag at aflaste

borgeren og dennes pårørende ved at de støttes tidligere, med henblik på at borgeren

kan være længst muligt i hjemmet.

6.3 Mere fleksible pleje- og boformer

I Hørsholm Kommune oplever man borgere, der vil kunne profitere af en alternativ bo-

form i feltet mellem at være hjemme og i en permanent plejebolig. Det opleves blandt

medarbejderne, at mange af de ældre borgere oplever ensomhed. I den sammenhæng

blev muligheden for etablering af bofællesskaber drøftet. Bofællesskaber giver bebo-

erne et socialt fællesskab, hvilket typisk vil få nogle borgere til at blomstre op, som det

eksempelvis ses blandt nogle borgere, når de kommer på midlertidige pladser. Derud-

over kan beboerne i et bofællesskab hjælpe hinanden med praktiske opgaver såsom at

hente post og vasketøj, som mange borgere ellers får hjælp til af hjemmehjælpen. Ved

drøftelserne af bofællesskaber blev det nævnt, at bofællesskaberne kunne være tema-

baserede for at sikre interessefællesskaber. Der er også en nysgerrighed om mulighe-

den for at kombinere ældreboliger og plejeboliger i højere grad, hvor der fx er tilknyttet

fællesarealer til ældreboligerne.

Der kan være behov for at videreudvikle tilbudsviften ift. ydelser i hjemmet til visse mål-

grupper. Eksempelvis blev det drøftet, om der kan tilbydes bedre løsninger i eget hjem

til borgere med alkoholmisbrug eller overvægtige borgere. Måske kan der etableres

forløb, hvor en misbrugskonsulent eller en diætist besøger borgeren og tilrettelægger

et forløb i borgerens eget hjem. En tidlig indsats kan muligvis løse nogle problemer tid-

ligt og udskyde borgerens behov for plejebolig.

6.4 Anvendelse og videreudvikling af dagtilbudspladser

På workshoppen blev brugen af dagtilbud til borgere drøftet. I Hørsholm Kommune kan

borgere allerede få et dagtilbud i hverdagen. Dagtilbudspladser kan i dag anvendes til

aflastning af en borgers ægtefælle fra mandag til fredag i dagtimerne. Det blev påpeget

på workshoppen, at der er borgere og pårørende, der kunne have gavn af muligheden

for yderligere aflastning om natten og i weekenden. En dagtilbudsplads i weekenden vil

give ægtefællen, der arbejder i hverdagene, mulighed for at blive aflastet og at kunne

være social i weekenden. "Natpladser" kan ligeledes bruges til at aflaste ægtefællen til

eksempelvis en borger med demens.

Måske kan det overvejes, om de nuværende dagtilbud er tilstrækkelige, eller om der

kan skabes større variation i kommunens tilbudsvifte omkring nat og weekend.


www.klk.kl.dk

6.5 Brug af frivillige

Hørsholm Kommune anvender i dag i nogen omfang frivillige. Det blev dog drøftet, at

Hørsholm Kommune med fordel kan anvende frivillige mere og i flere forskellige sam-

menhænge. Frivilliges indsats kan bl.a. bidrage til kommunens indsatser omkring at

holde borgeren længere i eget hjem samt at styrke de sociale fællesskaber i plejeboli-

gerne.

På workshoppen blev det påpeget, at plejeboligerne bl.a. grundet normeringen ikke har

mulighed for at tilbyde en bred vifte af aktivitetstilbud til borgerne. Ved at inddrage frivil-

lige vil det være muligt at få flere hænder til at støtte op om og dyrke de forskellige in-

teressefællesskaber blandt beboerne. Eksempelvis vil frivillige kunne facilitere fælles

aktiviteter eller tage borgerne enkeltvis ud på tur.

Frivillige vil også kunne spille en rolle, før borgeren kommer i plejebolig. Som tidligere

nævnt oplever flere ældre borgere ensomhed. Dette vil muligvis kunne mindskes, hvis

frivillige begynder at besøge borgerne i deres hjem.

Der kan være nogle udfordringer ved at anvende frivillige bl.a., at det kræver et arbejde

fra kommunens side ift. at facilitere de frivillige, herunder at matche den frivilliges øn-

sker med borgere eller steder. Derudover er de frivillige i kraft af deres frivillighed ikke

ansat og er ikke forpligtet til at møde op, og derfor kan det være svært at sætte deres

hjælp/bidrag/indsats i system og planlægge efter det. Dog kan det tænkes, at det med

et stort frivilligt korps vil være muligt at tilstræbe en systematisk inddragelse af frivillige.

6.6 Demens nu og fremover

Hørsholm Kommune oplever, som mange andre kommuner, et højt antal borgere med

demens. Tidligere var der mange somatiske borgere på plejehjem, men i dag er der

mange borgere med demens. Antallet af borgere med demens varierer fra kommunen

til kommune, da det afhænger af borgernes alderssammensætning, livsstil og uddan-

nelsesniveau.

Ny forskning fra USA, England, Holland og Sverige viser tendenser til, at andelen af

nye demenstilfælde (incidensraten) er stabiliseret eller faldende.5 Forekomsten af de-

mens (prævalens) forventes dog fortsat at være stigende pga. længere levetid og

større ældre generationer. Dette er anderledes end, hvad forskningen hidtil har peget

på. Ifølge Nationalt videnscenter for demens på Rigshospitalet skyldes faldet/stabilise-

ringen bl.a., at de ældre borgere er sundere og bedre uddannet. Sund aldring gælder

altså også i forhold til demensområdet. Tidspunktet for, hvornår en borger bliver de-

ment 'skubbes ud' i årene. At sund livsstil hos borgerne er af betydning skal bl.a. ses i

sammenhæng med risikofaktorerne for demens. Mange af risikofaktorerne for demens

er de samme som for hjertekarsygdomme – sygdomme i blodkar slår igennem på både

hjerne og hjerte. Rygning, alkohol og mangel på søvn er alle risikofaktorer for demens.

Et nationalt studie om forekomsten af demens i Danmark fra 1996 til 2015 fra Videns-

center for demens på Rigshospitalet finder samme tendens i Danmark som i den inter-

nationale forskning6. Dog påpeges det fra Nationalt videnscenter for demens på Rigs-

hospitalet, at der sandsynligvis er mange mørketal, der dækker over borgere, der

endnu ikke er diagnosticeret. I dag går der ca. tre år fra de første tegn opdages til, at

diagnosen stilles. Derudover kræver en diagnosticering en strukturel scanning af hjer-

nen, som ikke alle borgere eller pårørende ønsker foretaget. Ydermere påpeges det, at

5 Forekomst og nye tilfælde af demens fra 1996 til 2015 – et nationalt studie, Rigshospitalet Da-nish Dementia Research Center 6 Forekomst og nye tilfælde af demens fra 1996 til 2015 – et nationalt studie, Rigshospitalet Da-nish Dementia Research Center


www.klk.kl.dk

særligt de høje aldersgrupper mellem 85 og 90 år – som Hørsholm Kommune har

mange af – er underdiagnosticeret.

Demente borgere er dyrere at håndtere i plejeboliger end ikke-demente borgere. Medi-

cinpriser er ikke dyrere, men normering og personaleudgifter er højere. Ifølge Sund-

hedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 udgjorde de samlede behand-

lingsudgifter for borgere med demens i 2015 482 mio. kr. svarende til 45.600 kr. pr.

person.7

I Hørsholm Kommunes model har man hidtil fremskrevet forskelligt på demente og so-

matiske borgere. Forskningsresultaterne giver dog anledning til, at overveje om den

forskellige fremskrivning skal udelades fremadrettet og i de beregnede scenarier i

denne rapport er forskellen mellem demente og somatiske borgere i Hørsholm Kom-

munes egen model nulstillet.

Opsamling let.

7 Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017, Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Kapitlet har behandlet fremtidige udfordringer og muligheder. Der er en række mu-

ligheder, der vil kunne afhjælpe nogle af de fremtidige udfordringer: Udviklingen af

nye bo- og plejeformer, anderledes anvendelse af dagtilbudspladser og midlertidige

boliger samt brug af frivillige. På baggrund af forskning fra Videnscenter fra Demens

tyder det på, at antallet af demente borgere ikke vil blive en så stor udfordring, som

Hørsholm Kommune ellers hidtil har forventet. Hørsholm Kommune har tidligere

fremskrevet forskelligt på demente og somatiske borgere, hvilket KLK anbefaler

ikke at gøre fremadrettet.

hørsholm kommune plejeboliganalyse · 2 resume kl’s konsulentvirksomhed (klk) har for hørsholm...

Documents