Hormoner

Hvilke funktioner har de og hvad påvirker de?p

Definitionen på hormoner:

• Hormoner: ”Hormao” er græsk og betyder et princip som irriterer, stimulerer og sætter i gang.princip som irriterer, stimulerer og sætter i gang.

• Det er signalstoffer i kroppen der udløser• Det er signalstoffer i kroppen, der udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af denBegrebet hormon blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.

Hvad er hormoner og hvor produceres de:

Hormoner er kemiske stoffer, der produceres i kirtler dt k i i krundt omkring i kroppen.

Bl a i hypofysen skjoldbruskkirtlenBl.a. i hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, bugspytkirtlen, binyrerne, testiklerne og æggestokkene. g gg

Hvad styrer hormonerne:

• Vi har over 100 forskellige hormoner i kroppen, som er med til at styre utallige funktioner, bl.a. stofskiftet, vækst, blodtryk, væskebalance, kønsudvikling, den seksuelle funktion, graviditet, døgnrytmen og kroppens reaktion pågraviditet, døgnrytmen og kroppens reaktion på stress og sygdomme.

5 underinddelinger af hormoner:

• De processer hvor hormoner indgår i reguleringen, kan under inddeles i fem funktionelle områder:

1. Homeostase eller opretholdelse af fysiologiskeforhold

2. Vækst og udvikling 3. Reproduktion 4. Energiproduktion, oplagring og brug 5. Adfærd.

Sådan sendes signalerne:

• 1) Hypothalamus

• 2) Hypofysen: Adeno – producerer hormoner under stimulation fra hypothalamusNeuro – lager af 2 hormoner (oxytocin og ADH), som produceres i thalamus

• 3) De andre kirtler

De 6 endokrine kirtler:• 1. Hypofysen: Adeno og Neuro

• 2. Skjoldbruskkirtlerne• 3. Biskjoldbruskkirtlen• 4. Binyrerne• 5. Bugspytkirtlerne (producerer bl.a. hormonet insulin) • 6. Kønskirtlerne

De danner alle forskellige hormoner, der sendes ud til organerne via blodet

Hvad gør hormonerne:• Hormonernes sekretion kontrolleres ofte ved hjælp af

feed-back systemer. Humane hormoner er steroider eller peptider Hormoner producers flere steder ipeptider. Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i endokrine celler, i de endokrine kirtler.kirtler.

• De to endokrine kirtler der befinder sig i hjernenDe to endokrine kirtler der befinder sig i hjernen, hypothalamus og hypofysen, er de såkaldte overordnede endokrine kirtler. Årsagen er, at de producerer hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som har en virkning på kroppen.

Hormonets opbygning:• Hormonets opbygning er væsentligt for hvordan hormonet fungerer

og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er hydrofobe og dermed lipofile og kan derved let trænge igennem cellemembranen, både på de endokrine celler hvor hormonet er produceret og modtagerde endokrine celler hvor hormonet er produceret og modtager cellen. Der er også visse hormoner, som er hydrofile, og de kan ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra vesikler i den producerende endokrine celle og kommunikerer med p gmodtagercellen via receptorer på cellemembranen.

• De hydrofobe hormoner kan trænge ind i modtagercellen og udøve y g g gden pågældende biokemiske virkning, hvor de hydrofile hormoner er nødsaget til at kommunikerer med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse receptorer stimuleres, udsender de et såkaldt "2nd messenger" som fører signalet fra hormonet videre ind til2nd messenger , som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. cellekernen.

Hvordan fungerer hormonerne:

Hypothalamus og hypofysen kan kommunikerer med hinanden på to forskellige måder: Gennemmed hinanden på to forskellige måder: Gennem blodkar i hypofysens fordel og via hypofysens bagdel gennem centralnervesystemet.

Et hormon produceret i hypothalamus kan p yptransporteres til hypofysen gennem disse blodkar og gennem nervesystemet.

2 typer hormoner:D fi d t d d t f h St id hDer findes to overordnede typer af hormoner: Steroide hormoner og Non-steroide hormoner:

● Steroide: Receptorer i celleplasmaetEks.: kønshormoner

● Non-steroide: Receptorer på cellemembranen:

1) Protein-hormoner: Eks.: Insulin, PTH2) Glykoprotein-hormoner: Eks.: FSH, LH, TSH, HCG) y p3) Peptid-hormoner: Eks.: Oxytocin, ADH4) Aminosyrederivater: Eks.: Adrenalin, noradrenalin

Eksempler på hormoner:

• ACTH• ADH• Adrenalin

• Melatonin• MSH• Oxytocin

• Aldosteron• Calcitonin• Cortisol

y• Parathyroideahormon(PTH) • Progesteron• ProlaktinCortisol

• FSH• Gestagen • Glukagon

Prolaktin• Testosteron• Thyroxin• Trijodthyronin• Glukagon

• GnRH• HCG

Ins lin

• Trijodthyronin• TRH• TSH

Væksthormon• Insulin• LH

• Væksthormon• Østrogen

Personlighedens hormoner:

Vores hormoners balance er afgørende for, hvorledesvi mennesker fungerer såvel fysisk som psykisk. g y p yUbalance i hormonerne kan gøre os aggressive, depressive, angste, forelskede, tykke, tynde, maskuline eller feminine. Hormonerne har mildt sagt en afgørende betydning for vores samlede livskvalitet.

Nyere forskning har dokumenteret, at vi ikke bare er slaver af vores hormoner, men at vi gennem vores , gadfærds- og tankemønstre faktisk kan påvirke vores forskellige hormoner til fordel for både krop og psyke.

Hypothalamuskirtlen:

• Hypothalamuskirtlen er ligesom hypofysen en overordnet kirtel.Denne kirtel er den hormonelle forbindelse til de basale områder i hjernen, som er ansvarlig for vores følelser.

Da hypothalamuskirtlens opgave bl.a. består i at reagere hormonaltpå vores oplevelser så vi gennemstrømmes af følelser er den megetpå vores oplevelser, så vi gennemstrømmes af følelser, er den meget vigtig for menneskets valg og beslutninger. Hvis vi som mennesker hele tiden vælger imod os selv, eller tager beslutninger, der

d t kk t li tå d t i h th l ki tlundertrykker vores eget liv, opstår der stress i hypothalamuskirtlen. Det værste, der kan ske for hypothalamuskirtlens balance, er, når mennesker slet ikke tager stilling til deres liv, men bare som strudsen stikker hoved ind i busken.

• De typiske kendetegn på ubalance i hypothalamuskirtlen forårsagetf d df d b f id i ll d d liaf strudseadfærden er tab af identitet - eller det modsatte, et sygelig

behov for at få en identitet.

Hypothalamus fortsat…• Mennesker der lader andre tænke for sig eller bruger andres• Mennesker, der lader andre tænke for sig eller bruger andres

løsninger uden selv at omforme tanken, så den passer til dereseget liv, er typisk mennesker med ubalance i hypothalamuskirtlen.De mangler evnen til at tilpasse sig nye situationer og bruger ofteDe mangler evnen til at tilpasse sig nye situationer og bruger ofte gamle reaktionsmønstre eller programmeringer til at klare de nye situationer med. Dette går ofte galt, og de fastholder på denne måde en uholdbar situation, som til sidst giver dem endnu et nederlag., g g

• Oftest mangler de den mentale modvægt og klarhed til livets problemer, hvilket giver dem en følelse af konstant forsvarsløshed. De er ikke i stand til at se nogen ende på noget som helst og de fårDe er ikke i stand til at se nogen ende på noget som helst, og de får på denne måde en masse løse ender. Ofte kommer de først i tanke om, hvad de skulle have gjort eller sagt, når det er for sent, og mangler derfor en konstruktiv og konfliktløsende tankegang.g g g gDe er heller ikke i stand til at kompensere for akutte beskyldninger, bebrejdelser og lign. og på denne måde klare situationen.

Hypothalamus fortsat…• De mangler en indre visuel billed- og fantasiverden, som de

kan hente inspiration fra. Ligeledes er intuitionen ofte en mangelvare hvilket afskærer dem fra endnu en hjælpmangelvare, hvilket afskærer dem fra endnu en hjælp.Disse mennesker er ofte forsvarsløse, og de bliver derfor ofte syndebuk for alle dem, som klarer sig bedre.

• Der findes dog også en anden udgave - den identitetshungrende type. Disse mennesker kan være sværeat få øje på, men hvis vi ser lidt dybt, kender vi dem så d k D d di l d i il å dudmærket. De er den diametrale modsætning til ovenstående.

Hypothalamus fortsat…• Det er dem, der klarer alt, om det så var hele verden.

De løser heller ikke problemerne eller udskifter deres gamle tanker med nye, de tror det bare. De er så langt væk fra virkeligheden,med nye, de tror det bare. De er så langt væk fra virkeligheden,at de egentlig ikke forholder sig til den, og på denne måde står de lige så uhjælpeligt fast som den anden type. De psykopatiske personer har dog en bedre kompensationsevne og fantasiverden og p g p g gkan samtidig være lynende intelligente - ja, næsten uovervindelig, hvilket periodisk giver dem en bedre selvoplevelse.

• Men uanset hvilken type vi fokuserer på, vil ingen af dem være tilstrækkelig i stand til løse de reelle problemer, der måtte være i deres liv og med dette skabes igen kimen til sygdommenederes liv, og med dette skabes igen kimen til sygdommene.

Hypothalamus fortsat…

Typiske stresssygdomme ved ubalance i hypothalamuskirtlen:

T i k d d b l i h th l ki tl il ft• Typiske sygdomme ved ubalance i hypothalamuskirtlen vil ofte være infektionssygdomme i lymfesystemet, blodet, slimhinder, hals, blære, nyrer, tarmsystem, pande- og bihuler, bronkier, og øjne Også bindevævslidelser gigt eksemer akne nældefeberøjne. Også bindevævslidelser, gigt, eksemer, akne, nældefeber og andre sygdomme, som skyldes forstyrrelser i immunforsvaret kan være afledt af ubalance i hypothalamuskirtlen.

• Psykisk kan ubalancen medføre appetitløshed, kvalme, nervøs spisevægring, stort seksuelt behov, stor sult, frustrationstilstande, tvangstanker, paranoia, kleptomani - eller andre sygelige behov

t dog tendenser.

Hypofysen:• Hypofysen er en meget kompleks og central kirtel, der overordnet

regulerer det meste af hormonsystemet. Denne kirtel har derfor ansvaret for, at kroppens andre kirtler fungerer som de skal. Hypofysen kan derfor opleves som en indre kommunikationscentralHypofysen kan derfor opleves som en indre kommunikationscentral, der modtager og afgiver ordre til resten af hormonsystemet.

• Hypofysen styrer overordnet vores væksthormoner de• Hypofysen styrer overordnet vores væksthormoner, de mælkestimulerende hormoner, stofskiftehormoner, binyrebarkhormonerne og kønshormonerne. Da signalgivning og kommunikation er nøgleordet for hypofysen, tåler hypofysen ikke,g yp y yp yat vi mennesker går imod kroppens indre signaler.

Et menneske, der åbent lytter til sig selv og andre og reagerer konstruktivt på signalerne vil altid bevare en balance i sig selvkonstruktivt på signalerne, vil altid bevare en balance i sig selvog dermed i hypofysen og resten af hormonsystemet.

Hypofysen fortsat…

• Undertrykkes kroppens signaler som f.eks. træthed, smerte eller negative følelser, og undertrykkes signalerne fra omverden, vilnegative følelser, og undertrykkes signalerne fra omverden, vil dette resultere i stress, kaos og konflikter. En sådan stress, der skyldes, at mennesket ikke handler konstruktivt på signalerne, fører altid til uro i hele hormonsystemet resulterende i overarbejde ø y jfor hypofysen.

• Med tiden belastes hypofysen så meget at den hårfine balance i• Med tiden belastes hypofysen så meget, at den hårfine balance i kontrollen af hormonerne forstyrres. Ubalance i hypofysen forstyrrer også personligheden.

Hypofysen fortsat…• Et menneske med stressforstyrrelser i hypofysen er typisk blokeret• Et menneske med stressforstyrrelser i hypofysen er typisk blokeret

i sin evne til at formidle budskaber, men også dårlige til at modtage og forstå de henvendelser, som er rettet mod dem. De mangler overblikket og de indre forbindelser i sig selv, som giver klarhed.g g , gDe leder ofte efter ordene og væver rundt uden egentlig at kunne udtrykke sig klart. De får ofte sagt tingene på en anden måde, end de mente, og skaber derfor ofte nogle situationer, hvor de bliver uvenner eller sårer deres omgivelser selv om de inderst indeuvenner eller sårer deres omgivelser, selv om de inderst indemente det godt.

• De er ukoordinerede og ufrie i deres kropssprog, eller også her de l t ikk t D d d li k i k t D t lslet ikke noget. Deres ord er uden liv og kan virke tunge. De taler

helst ikke om følelser og kan som regel heller ikke beskrive dem. Deres stemmer er ofte mumlende eller for lave og virker derfor ikke på omgivelserne Af denne grund bliver de ofte overhørt eller folkpå omgivelserne. Af denne grund bliver de ofte overhørt, eller folk giver sig ikke tid til at vente på, at de får snøvlet sig færdige.Angst for at sige noget i større eller mindre forsamlinger er typiskfor disse mennesker.

Hypofysen fortsat…• Evnen til at følge andres kommunikation og forstå den på den• Evnen til at følge andres kommunikation og forstå den på den

rigtige måde er ofte svag. Oven i dette sker det ofte, at disse mennesker ikke er i stand til at forme deres egne tanker, så de fremtræder i klare former, hvilket også giver dem et g gkoncentrationsproblem. Deres indre monolog eller samtale med sig selv mangler ofte orden og struktur, hvilket giver store problemer med at forstå og hjælpe sig selv.

• I de værste tilfælde har de slet ikke nogen indre kontakt til sig selv, hvilket skyldes en voldsom undertrykkelse og fortrængning af deres indre verden Dette og mere til umuliggør en ordentligindre verden. Dette og mere til umuliggør en ordentlig tilstedeværelse i både den indre og ydre verden med forstyrrelseri både sind og krop til følge.

Hypofysen fortsat…

Typiske stress-sygdomme:• De typiske sygdomme ved ubalancer i hypofysen er ofte

autoimmune reaktioner som bindevævslidelser, gigtsygdomme, hudproblemer, stofskifteforstyrrelser, struma, betændelsestilstande i muskler etc. samt generelle allergiske reaktioner fra pollen, g g phusstøvsmider, dyr, farvestoffer, fødevarer, kosmetik, vaskepulver etc.

• Også sygdomme som stofskifteforstyrrelser, ødemer, menstruationsforstyrrelser, barnløshed, celleforandringer, tinnitus mm.

Biskjoldbruskkirtlen:

• Biskjoldbruskkirtlernes hormoner regulerer kalk-fosfor-balancen i organismen samt opretholder kalkkoncentrationen i blodet. Da kalk

dl t f d t kt ll t k i k k l d tter grundlaget for den strukturelle styrke i kroppens knogler, er dette hormon vigtigt i vores evne til at modstå tyngdekraften. Da kalkogså er en nødvendighed for at nervesystemet kan formidle sine budskaber vil forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlerne føre til en rækkebudskaber, vil forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlerne føre til en række forstyrrelser.

• Set fra en alternativ forståelse af biskjoldbruskkirtlerne hængerSet fra en alternativ forståelse af biskjoldbruskkirtlerne, hænger disse kirtler sammen med menneskets evne til at opretholde en bæredygtig livsstruktur. Dette betyder, at kirtlerne kun vil være i balance, hvis vi lever i ærlighed med os selv. Et liv, der bygger på l l b d f l k di il ltid k ll åløgn, selvbedrag, og falske værdier, vil altid kollapse, når belastningen bliver for stor. Vil man bevare nogle velfungerende biskjoldbruskirtler, må man altså bygge sit liv på de universelle og bæredygtige værdier som f eks kærlighed ærlighed åbenhedbæredygtige værdier som f.eks. kærlighed, ærlighed, åbenhed,tillid og tro.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…• Der findes to slags personlighedstyper skabt af ubalance i

biskjoldbruskkirtlernes hormoner: de mentalt dominerede ogde følelsesmæssigt dominerede.ø g

Den mentalt dominerede type er typisk et menneske, der ikkehar nogen kontakt til andres behov og følelser. De er typiske egoister og handler hele tiden kun ud fra deres egen verdenegoister og handler hele tiden kun ud fra deres egen verdenog egne behov.

• De er mennesker som ikke regner fællesskabet og demokratiet• De er mennesker, som ikke regner fællesskabet og demokratiet. De oplever ikke verden gennem hjertet, men gennem hjernen.

De taler logikkens sprog og giver ikke plads til følelser.g p g g g p

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…Eff kti it t f f lt F l l k til b hi d• Effektivitet frem for alt. Følelser er kun til besvær og hindrer muligheden for at tænke klart og rationelt. Disse mennesker bliver ikke beriget af livets naturlighed. Natur, musik, kunst, farver og kærlighed opleves ikke som nogle nærende kvaliteter. I stedetkærlighed opleves ikke som nogle nærende kvaliteter. I stedeter det eneste, der virkelig beriger disse mennesker, den verden,de har skabt i deres egen illusion og vision.

• Når disse mennesker efter lang tid når en tilstrækkelig ubalance• Når disse mennesker efter lang tid når en tilstrækkelig ubalance,vil de miste deres livsglæde. De mentale er ofte mennesker,der har alt - arbejde, hus, bil, børn, ægtefælle - et liv der virker perfekt, men de føler ingen glæde derved. Dette forstår de ikke,p g gog før de når til erkendelsen, er det ofte for sent til at redde.

• Deres livsbane får katastrofale følger, den dag illusionen brister,og de opdager at de har levet et tomt liv At de har mistet livetog de opdager, at de har levet et tomt liv. At de har mistet livetmed al dets herlighed.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…• De svinder fuldstændig hen i depression, hvor de konstant vil møde

de følelser i sig selv, som de altid har fornægtet eksisterer. Denne situation er så konfronterende, at de ofte er nødt til at tage gnervemedicin resten af livet for bare at kunne se sig selv i øjnene.

D ti ll k d t i D føl lt f t• De emotionelle mennesker er modsætningen. De føler alt for meget for alt og alle. Overdreven følelse for andre, sig selv, dyrene, naturen, kunsten, musikken, verdenssituationen etc. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at dette skal ses som noget negativt i sig selv, men hvis vi går og lever os ind i alle situationer, mennesker, stemninger, bevægelser og politiske tiltag, vil vi miste os selv.g g g g

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…• Vi vil da mangle en personlig centrering som er nødvendig for at• Vi vil da mangle en personlig centrering, som er nødvendig for at

bevare vor egen balance. En balance, som er nødvendig, hvis vi vil gøre noget med alt det, vi føler. Alt for mange føler så meget af den dårlige side i vores verden, at de bliver lammet. En følelse af g , ønyttesløshed, håbløshed, og opgivenhed bliver da ofte kendetegnet på disse følsomme og sensitive mennesker. De mister da selv troen på livet og meningen, og dermed ender de i samme båd som det mentale hjerte menneskementale hjerte-menneske.

Typiske stresssygdomme ved ubalance i biskjoldbruskirtlerne:D t i k d d b l i bi kj ldb ki tl bl• De typiske sygdomme ved ubalance i biskjoldbruskirtlerne er bl.a. hjerte-kar-sygdomme, nyresten, allergier, astma, bronkitis, forkalkning, cirkulationsforstyrrelser i hele kroppen, afkalkning af knogler sovende fornemmelser neurologiske forstyrrelserknogler, sovende fornemmelser, neurologiske forstyrrelser, muskelkramper, grå stær, grøn stær etc.

Skjoldbruskkirtlen:• Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne T3 og T4.

Disse hormoner er afgørende for kroppens varmeproduktionsamt for energiomsætningen i alle kroppens celler.

• Netop pga. skjoldbruskkirtlens betydning for energien, vil denne kirtel være afgørende for resourcerne i både krop og sind. Hvis mennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader atmennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader at reagere på sine lyster og behov, vil dette også resultere i en understimulering af skjoldbruskkirtelens produktion af hormoner.

Herved opstår der et for lavt stofskifte resulterende i nedsat varmeproduktion, øget følsomhed over for kulde, bleg, tør, skællende og fortykket hud, grove ansigtstræk, dyb eller hæs stemme håraffald langsom puls langsom tankegang dårligstemme, håraffald, langsom puls, langsom tankegang, dårlig hukommelse, forstoppelse i tarmsystemet, udsættende menstruationer mm.

Skjoldbruskkirtlen fortsat…• Overreagerer mennesket derimod på sine behov og følelser eller• Overreagerer mennesket derimod på sine behov og følelser eller

involverer sig for meget i alt, kan dette føre til en overproduktionaf skjoldbruskkirtelhormoner. For højt stofskifte vil resultere i f.eks. øget varmedannelse, fugtig hud, hurtig puls, uregelmæssige øg , g g , g p , g ghjerteslag, ængstelse, nærtagenhed, motorisk uro, øget appetit, vægttab, og diarré.

• Typisk vil mennesker med ubalance i skjoldbruskkirtlen være mennesker, som aldrig får taget sig sammen. De ved, hvordan alting skal gøres, men de gør det bare ikke selv. De beslutter og beslutter men får intet udført Alting udsættes til i morgen næstebeslutter, men får intet udført. Alting udsættes til i morgen, næste uge, næste måned eller år. Der kommer altid noget i vejen, noget de hellere vil eller også en dårlig undskyldning. Jo længere tid der går, jo værre bliver det hele, og til sidst kan det ikke betale sig.g , j , g g

Skjoldbruskkirtlen fortsat…

• Ikke engang deres lyst følger de. - De får ikke mad, når de er sultne. De får ikke søvn, når de er trætte, for de gider ikke gå i seng.D få ikk f i k l ft å j l k i " å d t " bliDe får ikke frisk luft, når sjælen skriger "gå nu den tur", men bliver siddende foran fjernsynet. De får ikke sagt deres mening, ikke betalt deres regninger, de kommer ikke op om morgen.De for ikke vist deres følelser De kommer ikke af med deres vredeDe for ikke vist deres følelser. De kommer ikke af med deres vrede. - De springer hele tiden over, hvor gærdet er lavest.

• Et lavenergimenneske er i et menneske som egentlig ikke fejlerEt lavenergimenneske er i et menneske, som egentlig ikke fejler noget, hvis bare... det VILLE gøre noget. Ofte ender det med en stædighed mod omgivelserne og alle de sandheder, som hele tiden svirrer i luften omkring mennesket. En stædighed, der bevirker,t l i k t ld i k t idat lavenergimennesket aldrig kommer en tomme videre.

Dybest set vil de gerne - tro dem! Men de er havnet i en ond cirkel!

Skjoldbruskkirtlen fortsat…j

• Alle mennesker, som lever sammen med eller tæt opf k d b l i kj ldb kki laf et menneske med ubalance i skjoldbruskkirtlen,

prøver hele tiden at motivere - "Kom nu”- men dettegør kun ondt værre.g

• Viljen, impulsen og kraften skal komme inde fra mennesket selv, og dette lader sig kun gøre ved

il d h l b k iat vente til det hele braser sammen omkring ørenepå dem, så situationen næsten bliver livstruende.Først her lærer de at tage ansvaret for sit eget liv.g gEt undertrykt liv vil betyde en ophobning af energiog følelser.Dette giver en fastlåsning på alle planer i mennesket.

S fSkjoldbruskkirtlen fortsat…• Nogle individer vil ved ubalance i stofskiftet reagere anderledes.

I stedet for passiviteten og ugideligheden vil de i flugten fra sineI stedet for passiviteten og ugideligheden, vil de i flugten fra sine egne følelser og behov involvere sig i alt og ingenting. På denne måde lever de et liv i højt gear, men når alligevel ikke deres egne ting.gDe magter ikke at få deres egen tilværelse i orden - kun andres! Disse mennesker har aldrig tid det det væsentlige og kvalitative,fordi der lige er noget andet, der skal gøre først. De føler sig presset og overbebyrdet men magter ikke at ændre forholdeneog overbebyrdet, men magter ikke at ændre forholdene.

Typiske stresssygdomme ved ubalance i skjoldbruskkirtlen• Ubalance i stofskiftet kan bl a give symptomer som træg fordøjelseUbalance i stofskiftet kan bl.a. give symptomer som træg fordøjelse,

diarré, muskelspændinger, infiltrationer, muskelknuder i livmoderen, fastlåste betændelser, bylder, lymfebetændelser og -hævelser, krampetilstande f.eks. feberkrampe, kolik og effektkrampe, P ki t k f ki k i d l k ldParkinsons rystesyge, eksemer af psykisk oprindelse, kulde- og varmeforstyrrelser, Reynauds fænomen (hvide fingre), mavesår og solar plexus-smerter, manglende peristaltik i spiserør, nervøs astma, bronkitis hjerte- og pulsforstyrrelser spændinger i halsbronkitis, hjerte og pulsforstyrrelser, spændinger i hals, kvælningsfornemmelser, fedme, afmagring, blodtryksforstyrrelserog andre hjerte-, kar- og cirkulations-forstyrrelser.

Binyrerne:• Binyrerne producerer vores forskellige stresshormoner herunderBinyrerne producerer vores forskellige stresshormoner herunder

adrenalin, nordadrenalin, og langtidsstresshormonet kortisol. En mindre produktion af kønshormonerne foregår tillige i binyrebarken. Binyrerne producerer også DHEA og enkefaliner - nogle hormoner der er afgørende for bl a glæde og lyst men også har storder er afgørende for bl.a. glæde og lyst, men også har stor betydning for vores immunforsvar. Sidst skal nævnes binyrernes produktion af mineralkortikoiderne, der bl.a. er ansvarlig for salt og væskebalancen samt for blodtrykket.y

• Binyrernes produktion af hormoner er bl.a. afhængig af vores oplevelser. Oplever vi f.eks. trusler, vil dette resultere i en øget p p , gproduktion af stresshormoner. Sindet og følelserne har altså via vores hjernebark en direkte indvirkning på binyrerne. Oplever vi lyst, glæde og tilfredshed, vil dette reducere binyrernes produktion af stresshormoner hvorimod angst ulyst utilfredshed mindreværdstresshormoner, hvorimod angst, ulyst, utilfredshed, mindreværdog utilstrækkelighed øger produktionen af stresshormonerne.Hvis binyrerne hele tiden er under pres, resulterer det i forstyrrelser af både personligheden og kroppen.p g g pp

Binyrerne fortsat…D i k li h d k k k d b l i• De typiske personlighedstræk og konsekvenser ved ubalance i binyrerne er mindreværd. Mindreværdsmennesker har ofte alt for høje idealbilleder og krav til sig selv. Med så store forventninger til sig selv er de fastlåst i en evig ubehersket kritik, som medfører en så kraftig utilfredshed med deres egen formåen eller udseende, at det ligner en skakmat situation., g

• Mennesker med skyldfølelse eller tilbagevendende dårlig samvittighed er typiske mindreværds-mennesker. Generthed, g yp ,blufærdighed, ufrihed og manglende spontanitet er alle følelser,som kendetegner mindreværd.

Også mennesker med "ansvar for alt"- følelser er mindreværdsmennesker.

Binyrerne fortsat…• For at kompensere for denne ulidelige situation ser man ofte, at disse

mennesker gør alt for andre og fuldstændig glemmer sig selv.

D tt bli ft d tt t i di k d k ff l ftDette bliver ofte udnyttet og giver disse mennesker den ene skuffelse efter den anden. Disse mennesker har altid tilgodehavender ude at stå hos alle de venner, bekendte eller familiemedlemmer, de konstant hjælper eller sørger for. Deres omverden husker imidlertid ikke altid at give tilbage,hvad den skylder i form af modydelser eller endnu bedre, i form af anerkendelse. Anerkendelse eller accept er mindreværdsmenneskets livseliksir, og uden dette brændstof vil det gå til grunde i sin egen selvbebrejdelse eller selvmedlidenhed. j

Specielle kreative typer er i stand til på anden måde at flygte fra sit mindreværd. Dette sker ofte ved at snakke om, hvor dårlige andre mennesker er eller har det. Også nyt tøj, en stor bil eller et stort og dyrtg y j, g yhus kan hjælpe på mindreværdet.

Den værst tænkelige situation opstår, når mindreværdsmennesket totalt mister kontrollen og slet ikke kan sige et eneste positivt ord, hverken ommister kontrollen og slet ikke kan sige et eneste positivt ord, hverken omsig selv, andre mennesker eller livet generelt.

Binyrerne fortsat…

• Denne evige angrebsaggression rettet mod sig selv giver i vores psykosomatiske forståelse et billede af et menneske, som også på det biokemiske plan angriber sig selv Et menneske som ikke er idet biokemiske plan angriber sig selv. Et menneske, som ikke er i stand til at forsvare sig, hverken over for sig selv eller omverdenen. Dette vil give belastninger i blodets og væskernes immunforsvar med sygdom til følge.yg g

Typiske stress-sygdomme ved ubalance i binyrerne• De typiske sygdomme ved ubalance i binyrerne er nyresygdommeDe typiske sygdomme ved ubalance i binyrerne er nyresygdomme,

sygdomme i lymfesystemet og blodet, slimhindesygdomme – bådei hals, blære, tarmsystem, pande- og bihuler, bronkier, øjne -bindevævslidelser, gigt, eksemer, akne, nældefeber og andre

d k ld f t l i i f t ksygdomme, som skyldes forstyrrelser i immunforsvaret, væskerne eller de sekretoriske funktioner. Også blodtryksproblemer, appetitløshed, frustrationer, tvangstanker, paranoia, kvalme, nervøs spisevægring, stort seksuelt behov, stor sult, kleptomani eller andrespisevægring, stort seksuelt behov, stor sult, kleptomani eller andre sygelige behov refererer til belastede binyrer.

Kønshormonerne:• Kønshormonerne produceres og udskilles fra henholdsvis• Kønshormonerne produceres og udskilles fra henholdsvis

æggestokkene og testiklerne. Da æg og sæd pga. gener og kromosomer er kimen til alt liv, vil kønshormonerne også specielt påvirke de territoriale sider af menneskets psyke. Opretholdelse, p p y p ,videregivelse og beskyttelse af livet er derfor alle nøgleord, der dækker kønshormonernes psykologiske påvirkning af mennesket.

• Balancen i kønshormonerne er afhængig af den måde, vi håndterer vores tilværelse på. Lever man et liv, hvor andre mennesker dominerer, eller afviser man selv sine grundlæggende fysiske og psykiske behov vil dette medføre stress i kønskirtlernepsykiske behov, vil dette medføre stress i kønskirtlerne.

De grundlæggende behov, som her er interessante, er basale behov som f.eks. sult, tørst, hvile, søvn, fællesskab, kærlighed, omsorg etc. , , , , , g , gLeves livet uden disse basale kvaliteter, vil trygheden mangle med stress til følge.

K h fKønshormonerne fortsat…

K ki tl lt å d t h ll d f t t h d• Kønskirtlerne er altså det hormonelle sæde for angst og utryghed kontra tryghed. Derfor vil det også typisk være disse følelser, som dominerer dette mennesket ved ubalance i kønshormonerne. N it t t il f jl i å åd iNervøsiteten og angsten vil afspejle sig på mange måder og give forskellige karakteristiske træk i personligheden.

• Som det første skal nævnes en overaktivitet på det mentale plan, en tankevirksomhed som er ekstremt højt gearet, udelukkende for at sikre sig. Sikre sig for at kunne nå det hele, sikre sig imod den anklage, som måske kommer i næste uge fra arbejdskollegaerne, hvis den og den nu siger sådan eller sådan, sikre sig langt ind i fremtiden, for hvad nu hvis..., hvis... og hvis...

Kønshormonerne fortsat…• Disse mennesker føler uro i sig selv eller er urolige. De taler ikke,

de snakker og snakker om ingenting og alting. De hører ikke andre, de lader ikke andre få ordet af bar angst for at misteandre, de lader ikke andre få ordet af bar angst for at miste kontrollen. Typisk gør de aldrig en tanke eller sætning færdig,før de er på vej over i en anden retning.

• Perfektionister, mennesker som lever efter klokkeslæt og andre personlige systemer og strukturer har typisk en stress i deres kønskirtler Dette gælder også mennesker der ikke vilkønskirtler. Dette gælder også mennesker, der ikke vil forandringer, nytænkning og udskiftning af gamle vaner, og somer bange for at miste deres fundament - enten socialt, materielt eller mentalteller mentalt.

Kønshormonerne fortsat…• Angsten eller utrygheden som altså dominerer disse mennesker vil• Angsten eller utrygheden, som altså dominerer disse mennesker, vil

ofte medføre angst i alle de andre livsfelter. Dette betyder angst for seksuel frihed, angst for at tage beslutninger, angst for at knytte sig følelsesmæssigt, angst for kommunikation, angst for at møde sin g g gegen underbevidsthed, angst for spontanitet etc. Denne ubalance virker derfor generelt undertrykkende på selve livsudfoldelsen.

Typiske stress-sygdomme ved ubalance i kønskirtlerne:• Ofte ses der træg fordøjelse, næsten forstoppelse. I nogle tilfælde

hvor angsten er stor, kan stresstilstanden modsat resultere i diarré. Angst og utryghed forstyrrer altid nervesystemets regulering af sultAngst og utryghed forstyrrer altid nervesystemets regulering af sult, søvn, tørst, respiration, blodtryk, muskler. Dette kan resultere i en række sygdomme som f.eks. søvnproblemer, depressioner, psykoser, fobier, stofskifteforstyrrelser, fedme, luftvejssygdomme, psy ose , ob e , sto s te o sty e se , ed e, u t ejssygdo e,kredsløbssygdomme, barnløshed, impotens, celleforandringer, muskelsmerter mm.

Hormoner og højt stofskifte:• Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin og

trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea). Stofskiftehormonerne er jodholdige Hvis der produceres for megetStofskiftehormonerne er jodholdige. Hvis der produceres for meget hormon i kirtlen, stiger stofskiftet. Det betyder, at alle kroppens funktioner foregår hurtigere.

• Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af et hormon fra hypofysen. Hormonet hedder thyreoidea-stimulerende hormon og forkortesHormonet hedder thyreoidea-stimulerende hormon og forkortes TSH. Dette hormon bringes via blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det binder sig og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet stiger reagererNår dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet stiger, reagerer hypofysen ved at nedsætte dannelsen af TSH. Hvis stofskiftet skal sættes op øges dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon ved at TSH

d kti i h f dt h i t f kift t k lproduktionen i hypofysen øges - og omvendt, hvis stofskiftet skal sættes ned.

Hormoner og højt stofskifte:

Skjoldbruskkirtelhormonerne sørger for at kroppens celler fungerer optimalt og for normal vækst og knogleudvikling Hvis produktionen af stofskiftehormonerknogleudvikling. Hvis produktionen af stofskiftehormoner overstiger den normale produktion øges stofskiftet og alle kroppens funktioner foregår hurtigere end normalt.

Ca. 1500 nye tilfælde af for højt stofskifte om året.

Sygdommen forekommer i alle aldre og hos begge køn, yg g gg ,men sygdommen er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Arvelige forhold spiller ind, og der forekommer ofte flere tilfælde i samme familie.forekommer ofte flere tilfælde i samme familie.

Højt stofskifte:

De fleste tilfælde af for højt stofskifte skyldes øget dannelse af stofskiftehormon i en jævnt forstørret skjoldbruskkirtel (diffus struma) eller fra en knudret struma (nodøs struma).

Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel, uanset å St k båd h dårsagen. Struma kan ses både hos personer med normalt, for højt, og personer med for lavt stofskifte. Omvendt er det ikke alle med for højt stofskifte derOmvendt er det ikke alle med for højt stofskifte, der udvikler struma.

Diffus struma

• For højt stofskifte ved diffus struma skyldes at kroppen danner et• For højt stofskifte ved diffus struma skyldes, at kroppen danner et antistof, der retter sig mod kroppens eget væv (autoimmun sygdom). Her drejer det sig om et stof (der ikke er TSH), der stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget dannelse af stofskiftehormon. Stoffet j gkaldes thyreoidea-stimulerende immunglobulin. For højt stofskifte med diffus struma blev tidligere kaldt Basedows sygdom, men nu om stunder kaldes den Graves sygdom.

Knudestruma (Nodøs struma)

• For højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitetFor højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitet,men sandsynligvis jodmangel. Strumaen er ujævn og knudret.Det er en godartet svulst.

• Hos yngre forekommer for højt stofskifte især sammen med diffus y g jstruma og hos ældre især sammen med knudestruma.

Hormoner og træning:• Ved hård træning påvirkes også de forskellige hormonniveauer i

kroppen. Både væksthormon og testosteron er øget umiddelbart efter intens vægttræning.efter intens vægttræning. (træning af store muskelgrupper, maksimal træningsindsats)

• Fysisk aktivitet øger produktionen af bl.a. serotonin, som giver en følelse af lykke og velvære.

• Hvis du træner regelmæssigt, stiger din koncentration af serotonin i hjernen, mens kroppens indhold af stresshormoner reduceres og gør dig mindre anspændtreduceres og gør dig mindre anspændt.

Hormoner og træning:H t Ad li d kill f bi b k h• Hormonet Adrenalin udskilles fra binyrebarken og har til opgave at gøre dig klar til kamp (kamphormonet). Pupillerne bliver mindre vejrtrækningen kortPupillerne bliver mindre, vejrtrækningen kort, fordøjelsesaktiviteterne går i stå osv.

• Cortisol er et stresshormon, som ligeledes udskilles fra binyrebarken. Når du kommer i god fysisk form, y g yøger du tærsklen for hvornår du frigør cortisol. For højt cortisolniveau kan oftest sættes i forbindelse

d d i d t til t dmed depression og andre stresstilstande.