hård kamp om kunder - finansforbundet | … det moderne røveris anatomi se opskriften på, hvordan...

Finansforbundets magasin nr. 10, 2011

Hård kamp om

kunderDe store banker konkurrerer på flere

niveauer for at trække kunder tilLæs side 12

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10 november 2011. Næste nummer fredag 2. december • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. november. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

tema: støj på jobbet

der Har været sjovere i banken

4-11 nyHeder7 Leder 38-39 gLobaLt44 bankHistorie54 3 fede50-51 det juridiske Hjørne54-55 arrangementer for seniorer56-57 finansjob – nyt om job og karriere58 nyt fra it-kLubben

3 Finans november 2011

indhold

det faste

12 kampen om kunderne Bankerne skyder med fordelagtige renter, flotte applikationer

og kreative filialer for at lokke kunder til

18 en arbejdspLads fyLdt med vindere Danske Banks afdeling i Nærum ligger helt i top, når det gælder den sociale

kapital

22 det moderne røveris anatomi Se opskriften på, hvordan cyberbankrøvere beriger sig ved at sælge

kreditkortoplysninger 26 nyt job ændrede mit køLeskab Annemette Rønnows liv tog en drejning, da hun skiftede job

til Merkur Andelskasse

30 farveL tiL bankbogen Et lille stykke finansiel kulturhistorie lakker mod enden

32 tema: støj på jobbet Det kniber med at have en stille dag på kontoret, når man arbejder

i storrum

40 rådgivere tiL eksamen Kompetencerne hos 1.300 kundevendte rådgivere i Nykredit testes

42 sådan bLiver din overenskomst tiL Læs om processen, der skal munde ud i en ny overenskomst 1. april 2012

46 der Har været sjovere i banken Der var både alvorsord og stand up komik på dagsordenen til forbundets

medlemsmøde i Kolding46

26 nyt job ændrede mit køLeskab

32

Nyheder


Mange får alt for sjældent taget et tjek på deres privatøkonomi. Og

det kan koste dem dyrt, både her og nu, og når de går på pension.

23 procent af de adspurgte i en undersøgelse blandt 1.056 dan-

skere over 18 år, som Epinion har foretaget for Nykredit, har aldrig fået

en bankrådgiver eller revisor til at gennemgå deres privatøkonomi for

sig. Alene pensionsopsparingen har 28 procent aldrig fået tjekket med

professionel hjælp for at få mest muligt ud af deres indskud.

Ifølge undersøgelsen bruger halvdelen af danskerne under en time

om måneden på selv at gå deres husholdningsøkonomi igennem.

Mange sjusker med deres økonomi

om fem år er der færre banker i Danmark. Hvis du spørger mig, om der er 50 banker, så siger jeg ja. Men hvis du spørger mig, om det så er for mange, vil jeg også svare: Ja, formentlig. Men det er rent gætværk“. PETER STRAARUP, ORDFøRENDE DIREKTøR I DANSKE BANK, TIL BERLINGSKE BUSINESS

Siden efteråret 2008 har FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening) registreret 142 større og mindre afskedigelsesrunder.

Cirka 4.000 medarbejdere er blevet afskediget på grund af krisen,

skriver FA på sin hjemmeside.

De danske pengeinstitutter flytter længere væk fra kunderne. I hvert

fald rent fysisk bliver afstanden større i disse år for mange danskere.

Fra 2006 til 2010 er hver femte filial forsvundet. Helt præcist havde

pengeinstitutterne 1.598 filialer i 2010 mod 2.000 i 2006 – et fald på

402 filialer eller 20,1 procent. Det viser den netop udkomne Nordisk

Bankstatistik 2010, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening)

har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger

fra de øvrige nordiske lande.

Dermed er Danmark gået fra at være det land i Norden, der havde

flest filialer, til at være nummer tre. De andre nordiske lande har også

oplevet et fald i antallet af filialer, men kun den kriseramte islandske

finanssektor oplever et tilsvarende fald. Samlet set er 8,8 procent af

filialerne nedlagt på de fire år. /JSI

procent færre filialer på fem år

142 fyringsrunder på tre år

5

nyheder

Finans november 2011

For første gang i årtier er finanssektorens ansatte i disse måneder ramt

af reallønstilbagegang. Det sker dog efter et første halvår i 2011 med

pæne lønstigninger, og samlet bliver der trods alt tale om en mindre

reallønsfremgang for hele året.

Det er efter udløbet af den treårige overenskomst fra 2008 den 1.

juli i år, at Finansforbundets medlemmer er gået ind i en periode, hvor

den står på tilbagegang i reallønnen. Den nye overenskomst giver en

lønstigning på 1,07 procent, og det er slet ikke nok til at holde trit med

inflationen. Den ligger i øjeblikket på 2,5 procent.

I de foregående år har medlemmerne af Finansforbundet fået en

rimelig reallønsstigning. Set i perioden 2001-2010 er finanssektoren i

Danmark gået frem med 27,2 procent i realløn. Det er højere end i

det øvrige samfund, men samtidig den laveste reallønsfremgang, hvis

man ser i forhold til de øvrige nordiske lande, viser en statistik fra

Finanssektorens Arbejdsgivere.

I Norge er de i samme periode gået frem med hele 37,5 procent,

mens svenske finansansatte har fået 30,2 procent mere. Finske

finansansatte må ”nøjes“ med godt et procentpoint mere i realløns-

fremgang end danske finansansatte – 28,4 procent.

Der er ikke tal for alle år for Island. De seneste to år er de gået

tilbage med samlet over 12 procent. Men før krisen satte ind, var løn-

stigningerne historisk høje. Alene i 2007 havde islandske finansansatte

en rekordstor reallønsfremgang på 9,8 procent./JSI

Efter fine lønstigninger i de senere år går Finansforbundets medlemmer nu tilbage i realløn

Sydbanks meddelelse om, at man ville afskedige 89 medarbejdere

tirsdag den 11. oktober, blev modtaget med panderynker i Sydbank

Kreds – den faglige organisation i Sydbank, som er en del af Finans-

forbundet.

”Vi må naturligvis forholde os realistisk til udviklingen i banken

med et faldende aktivitetsniveau, et ændret betjeningskoncept – kas-

selukninger og indskrænkning af kasseåbningstider – og den teknolo-

giske udvikling med kundernes øgede anvendelse af selvbetjenings-

mulighederne i netbanken og mobilbanken. Men selv i erkendelsen af

dette forekommer antallet af afskedigede at være meget højt“, siger

Harry Max Friedrichsen, der er formand for Sydbank Kreds, til Nyheds-

brevet Finans.

De afskedigede er bredt fordelt geografisk i filialer over det meste

af landet og i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa. Hvad angår køn, er

der stor overvægt af kvinder, og mange er over 50 år.

”Jeg må konstatere, at langt de fleste afskedigede er kvinder. Det

hænger sammen med, at mange kundemedarbejdere på grund af

indskrænkning af kasseåbningstider er iblandt, og det er typisk et

kvindejob“, siger Harry Max Friedrichsen, der påpeger, at der i vid ud-

strækning er taget hensyn til sociale kriterier, så eksempelvis lang-

varigt syge ikke afskediges, eller ægtefæller ikke begge afskediges.

Sydbank Kreds har i forhandlingerne med ledelsen valgt at gå efter

gode vilkår og et værdigt forløb for de afskedigede, og det mener

Harry Max Friedrichsen, at man har opnået. Afskedigelserne giver

Sydbank en besparelse på 50 millioner kroner om året./CJO

Sydbank fyrer mange kvinder over 50

Priserne stiger nu mere end lønnen


nyheder

Fredag 30. september blev der sat punktum i sagen om salget af Fjordbank

Mors, som krakkede søndag den 26. juni. Det skete, efter at Jyske Bank indgik

en aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage hovedsædet og filialerne på

Mors af Fjordbank Mors af 2011. Med købet overtager Jyske Bank 47.000

kunder med et samlet udlån på 2,7 milliarder kroner og et samlet indlån på

3,7 milliarder kroner og 35 medarbejdere. Udmeldingen har chokeret de 150

medarbejdere i Fjordbank Mors.

”Folk er voldsomt rystede over, at det kun er hver fjerde medarbejder, der

følger med i handlen. I afviklingen af banken har både medarbejdere og kunder

været meget loyale og blevet i stort omfang. Så det rammer hårdt. Vi var godt

klar over, at der ville ryge nogle medarbejdere ved en overtagelse af bankens

aktiviteter, men at det bliver så mange, kommer som et chok. Vi så gerne, at

der havde været 100 medarbejdere med over i stedet for“, siger fællestillids-

mand Johannes Veje fra Fjordbank Mors af 2011 til Nyhedsbrevet Finans.

De overtagne aktiviteter lægges sammen med Jyske Banks eksisterende

afdeling i Nykøbing Mors, hvis 12 mand store afdeling rykker ind i det gamle

Fjordbank Mors’ hovedsæde i Algade 2. Her skal de sammen med 35 nye

kolleger betjene kunderne i Jyske Bank i Nykøbing Mors.

Tidligere er en del filialer solgt fra til andre pengeinstitutter. Før krakket

købte Sparekassen Kronjylland filialen i Århus. Efter krakket overtog Sparbank

filialerne på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev, mens Sparekassen Thy erhvervede

sig filialerne i Thisted og Struer. /BV

Copenhagen Finance IT Region (CFIR), som Finans-

rådet og en række organisationer (blandt andre Fi-

nansforbundet) og uddannelsessteder i marts 2009

lancerede for at få sat mere fokus på København

som finansmetropol, er rykket fra nummer 46 frem

til nummer 34 på den seneste rangliste, som Global

Financial Centres Index har udgivet over 75 finans-

it-regioner. Indekset består af to dele. Den ene er

fem objektive kriterier for konkurrenceevne – men-

neskelige ressourcer, erhvervsklima, infrastruktur,

markedsadgang og generel konkurrenceevne. Den

anden del er en spørgeskemaundersøgelse blandt

næsten 1.900 finanseksperter, der vurderer de

centre, de kender. øverst på listen ligger London for

tiende undersøgelse i træk.

Fremgang for dansk finansmetropol

CHokerede ansatte i fjordbank mors

”i et studie af udskiftninger af direktører i banksektoren fandt vi over en periode fra 2000 til 2009 kun to eksempler på, at en bestyrelse i et dansk pengeinstitut har skilt sig af med en direktør efter decideret ’uenighed om strategien’. Det antyder, at bankdirektører mange steder er meget magtfulde i forhold til bestyrelserne. en så lille udskiftning er i hvert fald usæd-vanlig, i forhold til hvad man ser i andre børsnoterede selskaber“. KEN L. BECHMANN, PROFESSOR VED COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, TIL UGEBREVET A4

Lollands Bank har inden for den seneste måneds tid markeret, at den mener

det der med at tage et socialt ansvar alvorligt. Ved alle fem filialer i Nakskov,

Søllested, Rødbyhavn, Maribo og Nykøbing F har banken placeret en hjertestar-

ter i umiddelbar nærhed af kontantautomaterne. Det oplyser arbejdsmiljø-

repræsentant Søren Trzeciak til Finans. Hjertestarterne, der koster omkring

30.000 kroner stykket, er tilgængelige alle døgnets timer for såvel medarbej-

dere, kunder som andre forbipasserende.

Lokal bank vil redde liv

leder

Vi er midt i en turbulent tid. Både virksomheder og ansatte oplever en nervøs finanssektor, og ingen

kan forudse, hvordan sektoren ser ud om bare to år. Omkring 5.000 stillinger er forsvundet – hovedparten ved

massefyringer. Det har sendt stressbølger ind over arbejdspladserne, hvor færre må løbe hurtigere. Kredsene

og forbundet kæmper en brav kamp for at bistå både dem, der rammes af fyring, og dem, som bliver tilbage.

Det er helt åbenlyst, at det faglige arbejde er vigtigere end nogensinde. Og sværere end nogensinde. Men det

er også nu, vi som fagforening har muligheden for at vise vores værd. Der er behov for et stærkt forbund, stærke

kredse og lige så stærke tillidsmænd. Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores

hjerte. Derfor er det så vigtigt, at vi får valgt de tillidsmænd, vi har ret til, og at tillidsmændene har den fornødne

tid til at udføre deres arbejde.

Desværre og helt uforståeligt er det faglige arbejde under pres fra arbejdsgiverne. Det er en glidebane for den

højt besungne danske model, hvis arbejdsgiverne stækker tillidsmandsarbejdet ved at forsøge at indskrænke

den tid, tillidsmanden må bruge på hvervet, og ved at skære ned på antallet af tillidsmænd. Den danske model

bygger på dialog, samarbejde og forhandling, og det siger sig selv, at den treenighed tager tid. Ikke mindst i

svære tider som dem, vi gennemlever lige nu, er tillidsmanden på overarbejde. Det er en fatal fejltagelse, hvis

arbejdsgiverne vil amputere det tillidsmandssystem, der i årevis har fungeret så glimrende.

Og det er vel at mærke begge parter, der har nydt godt af tillidsmændenes store arbejde. Tillidsmandens rolle

som bindeled mellem ledelse og ansatte er helt uvurderlig for de ansatte, men så sandelig også for ledelsen.

I stedet for at forsøge at indskrænke tillidsmændenes rettigheder burde arbejdsgiverne takke tillidsmændene

for deres store indsats. Finansforbundet støtter sine tillidsmænd fra start til slut og opfordrer til, at alle arbejds-

pladser, der har ret til det, vælger en tillidsmand. Det er afgørende, at vi matcher ledelsen, så der er en tillids-

mand på alle pladser. Det giver grobund for det samarbejde, Finansforbundet ser som den eneste vej frem –

ikke mindst i svære tider, hvor store og svære beslutninger skal træffes. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

fagLigt arbejde vigtigere end nogensinde

Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores hjerte


nyheder


EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag

den 20. oktober sit forslag til en ændring af

MiFID-lovgivningen, som blandt andet inde-

holder en formulering om, at medlemslandene

skal indføre procedurer, der sikrer, at finan-

sansatte anonymt kan indberette lovbrud i

deres virksomheder til myndighederne. For-

slaget pålægger i det hele taget landene en

grundlæggende pligt til at beskytte whistle-

blowere.

EU’s ønske om at indføre whistleblower-

ordninger vækker begejstring hos Finansfor-

bundet, som både nationalt og internationalt i

de seneste år har været fortaler for ordninger,

hvor finansansatte kan fortælle om uregel-

mæssigheder uden at risikere at miste deres

job.

”Det er meget glædeligt, at EU-Kommissi-

onen har lyttet til vores og UNI Finance’ krav

om at etablere eksterne whistleblowersyste-

mer. Mange virksomheder har i dag interne

whistleblowerordninger. Men de er ganske

værdiløse, hvis det er ledelsen, der er proble-

met. Hvis whistleblowing skal give mening og

effekt, så er det helt nødvendigt, at medar-

bejderne kan indberette til en uafhængig og

ekstern myndighed”, siger Finansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen. Finansfor-

bundet forelagde for over et år siden forslaget

om en whistleblowerordning for Finanstilsy-

net. Og på UNI Finance’ (paraplyorganisation

for finansforbund fra hele verden) verdens-

kongres i Lissabon i marts fremlagde Finans-

forbundet en handlingsplan for et fælles euro-

pæisk whistleblowersystem, som endte med

at blive vedtaget.

Michael Budolfsen er overbevist om, at det

lobbyarbejde, som Finansforbundet og UNI Fi-

nance har udøvet i forhold til EU, har været

med til at gøre en forskel.

”Det handler selvfølgelig også om, at det

er indlysende fornuftigt at indføre et system,

hvor medarbejdere omkostningsfrit kan ind-

berette uredelig adfærd i deres virksomheder.

En whistleblowerordning kunne have gjort en

forskel i nogle af de bankkrak, som den danske

finanssektor har oplevet gennem de seneste

år. Hvis medarbejderne eksempelvis var

utrygge i Roskilde Bank, ville der ikke have

været meget ved, at de kunne ringe til Niels

Valentin Hansen. Derimod vil det være helt

naturligt og meget nødvendigt, hvis der bliver

etableret en whistleblower-ordning, hvor der

er en helt grundlæggende rettighed til anony-

mitet, siger Michael Budolfsen.

Finanstilsynet har taget positivt imod for-

slaget om en whistleblowerordning, og i øje-

blikket undersøges det, hvordan ordningen

kan skrues sammen uden at karambolere med

eksisterende retsprincipper.

”Vi synes, det er positivt, hvis man får

nogle effektive whistleblowerordninger.

Hvordan de skal være udformet, vil de kom-

mende år vise, men som udgangspunkt er vi

positive”, sige Julie Galbo, vicedirektør i Finan-

stilsynet, til Finanswatch.

EU-Kommissionens forslag til ændring af

MiFID-lovgivningen handler i øvrigt om at øge

investorbeskyttelsen og at skabe mere gen-

nemsigtighed på kapitalmarkederne. /CJO

eu og finansforbundet enige om wHistLebLowereForbundets flerårige kamp for at få indført en whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt kan indberette uregelmæssigheder i deres virksomhed til myndighederne, bærer nu frugt

Knud Grøngaard fra Danske Kreds, der er mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbun-

det, er nu valgt til endnu en betydningsfuld post som formand for arbejdsløshedskassen FTF-A.

”Det er en post, jeg er både glad for og stolt over. FTF-A er simpelt hen Danmarks bedste

a-kasse, og gennem den kan vi hjælpe og støtte vores medlemmer, hvis de skulle blive afskedi-

get”.

Knud Grøngaard fremhæver især FTF-A’s rådgivning, der sammen med Finansforbundets

arbejdsmarkedskonsulenter kan sikre, at Finansforbundets medlemmer får den bedste service.

Det var en enig hovedbestyrelse i FTF-A, der bakkede op om Knud Grøngaards kandidatur,

ligesom han havde fået Finansforbundets hovedbestyrelses fulde opbakning til at stille op. Knud

Grøngaard afløser Finansforbundets formand, Kent Petersen, på posten.

ny formand for FtF-A

Knud GrønGaard

ET BREV BETYDER MERE

Greens Erhvervsinformation satte gang i følelserne hos en lang række salgs- og marketingchefer med en direct mail, der gik lige til stregen. Og sådan fi k de slået fast, hvor vigtig god datakvalitet er.

Faktisk i en grad så direct mailen trak 49 % respons. Heraf bad 37 % om et møde. Se hvor mange gange kampagnen tjente sig ind m.m. på www.etbrevbetydermere.dk

Jeg bryder gerne konventionerne .Det ved Greens Erhvervsin formation, så de brugte mig til at åbne folks øjne.

Kær lig h ilsen Brevet

3718_brevets_værdi_Greens_230x297_Finans_SG.indd 1 05/10/11 10.16


Max Banks 220 medarbejdere har været igennem hele følel-

sesregistret, efter at Sparekassen Sjælland har overtaget den

kuldsejlede bank. Meldingen kom som et chok for medarbej-

derne, som ikke ved, om de er købt eller solgt.

”Det kom som et chok for os. Ikke engang vores nærmeste

ledere vidste noget“, siger Ketty Olsen, fællestillidsmand i Max

Bank, til beskeden om, at Max Bank måtte kaste håndklædet i

ringen. De sunde dele blev i weekenden 8.-9. oktober solgt

til Sparekassen Sjælland, mens omkring 150 store og dårlige

engagementer måtte overdrages til Finansiel Stabilitet.

Ifølge aftalen med Finansiel Stabilitet overtager Sparekas-

sen Sjælland ni filialer og 125 medarbejdere. Tilbage sidder

220 medarbejdere fra Max Bank, som endnu ikke ved, om de

er købt eller solgt.

”Det er klart, at usikkerheden er stor. Ingen ved endnu,

hvor de havner. Vi går ud fra, at Sparekassen Sjælland behol-

der medarbejderne i de afdelinger, den overtager, men der er

jo også tre steder, hvor filialer lapper over hinanden. Og så er

der medarbejderne i hovedsædet, som selvfølgelig føler sig

meget udsatte“, siger Ketty Olsen til Nyhedsbrevet Finans,

som glæder sig over, at det er Sparekassen Sjælland, der har

overtaget banken.

”Havde det været et af de helt store pengeinstitutter, tror

jeg, flere job ville have været i fare, samtidig med at det ville

være sværere at bevare sit særpræg som mindre pengeinsti-

tut“, siger Ketty Olsen.

Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, hvilke

medarbejdere der bliver overdraget til henholdsvis Sparekas-

sen Sjælland og Finansiel Stabilitet./ ET + BV

stor usikkerhed blandt Max Bank-ansatte

nyheder

nordea forventer få fyringer

Den frivillige fratrædelsesordning, som alle ansatte i Nordea i

Danmark har kunnet søge i forbindelse med bankens udmel-

ding om, at op mod 650 stillinger skal nedlægges inden ud-

gangen af 2012, er populær. Til FinansWatch oplyser Nordeas

landechef i Danmark, Michael Rasmussen, at man kun forven-

ter få fyringer.

”Jeg tror, tallet vil være lille, men jeg kan ikke afvise, at der

vil være nogle steder, hvor vi ikke kan få det til at passe. Vi gør

alt for at lave nogle attraktive pakker, som vi også har sat

mange penge af til i regnskabet“, siger Michael Rasmussen.

Mandag den 24. oktober udvekslede Finansforbundet og FA (Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening) krav til de forestående overenskomstforhandlin-

ger. Finansforbundet har sendt 74 krav til FA, mens arbejdsgiverforeningen

har afleveret 57 krav til forbundet. Frem til jul arbejdes der i fem tekniske

arbejdsgrupper, hvorefter selve forhandlingerne indledes den 11. januar

2012. Den nye overenskomst skal træde i kraft 1. april 2012.

læs mere om processen mod en ny overensKomst på side 42.

fællestillidsmand Ketty olsen er Glad for, at det er

spareKassen sjælland, der har overtaGet max BanK.

Foto: Stig Stasig

overens- komstkrav er udvekslet

BOSTONMØD VORES MAND I

Edward Bousa kender værdien af at holde sig ajour med erhvervsnyhederne og køber gerne dagens avis på vej til arbejde. Men han ved også, at der skal mere detaljeret viden til, når det kommer til investeringsbe-slutninger.

Bag kulissenNår Edward Bousa vurderer en aktie, besøger han så ofte som muligt virk-somheden og mødes med ledelsen. ”Vi besluttede for nogle år siden at investe-re i et amerikansk olieselskab, selvom det øvrige marked solgte kraftigt ud af

aktien. Aktiekursen var faldet sidelø-bende med den globale efterspørgsel på olie. Men vores analyser viste, at faldet kunne være midlertidigt, da bl.a.

Indien og Kina har et stærkt stigende energiforbrug”. Derfor mødtes Edward Bousa med ledelsen

for at få et dybere indblik i selskabets fremtidige indtjenings-muligheder.

Kurven knækkede Selskabet havde tidligere gjort store oliefund i Østafrika, og på møderne

fremgik det, at nye undersøgelser også tegnede lovende. Edward Bousa blev overbevist om, at aktien var en god investering. ”Det er gennem mine møder med selskaberne, jeg for alvor kan bruge mine 25 års erfaring til at vurdere en akties potentiale”. Efter-følgende har kursen da også mere end indhentet de forudgående fald.

Få del i vores videnDanske Invest er din adgangsbillet til lokale porteføljerådgivere verden over. Mød fl ere profi ler på danskeinvest.dk

Når du investerer gennem Danske Invest, trækker du på lokale

investeringseksperter fra hele verden. Edward Bousa er

en af dem.

Knowledge at work

230x297_Boston_ann_DK.indd 1 21/10/11 11.27


KonKurrence


Butik eller bank? En førstegangskunde i Jyske Bank kan måske

ved første øjekast blive i tvivl, når vedkommende træder ind

på bankens digitale måtte, hvor lyd oppefra og lys under fød-

derne giver associationer til alt muligt andet end bankkonti,

forsikringsforhold og investeringspapirer. Den lange bankdisk

er reduceret til en ”Pengebar“ med en enkelt kasserer ved

skansen. Der er øer med limegrønne skærme, og bogreoler og

lænestole står mellem de store runde borde, hvor rådgiverne

sidder.

”Det afspejler det, som Jyske Bank er, nemlig at vi skal gøre

en forskel for vores kunder. Hvis alle banker er ens, så er det

jo lige meget, hvor man er kunde henne, så kan man kun høre

det i ord“, siger Lone Jensen.

Hun er forretningsarkitekt i Jyske Bank og har været med

til at udtænke Jyske Forskelle. Et koncept, der så småt star-

tede op i 1996, og som i dag er fuldt udbygget i alle Jyske

Bank-filialer. Med inspirerende indretning, præsentations-

videoer og en kop kaffe i hånden lægger banken kimen til en

rådgivning, hvor kundens behov bliver mødt.

Og det er tilsyneladende lykkedes – Jyske Bank ople-

vede ifølge Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for

private kunder, stor kundefremgang, lige efter at

anden version af Jyske Forskelle kom frem i 2006.

Det er blot et eksempel på, hvordan penge-

institutterne kæmper for at få

kunderne over til netop deres

virksomhed. Mens Jyske Bank

blandt andet kæler for kundens sanseoplevelser, investerer

andre massivt i udvikling af netbank og applikationer til mobi-

len. For når bankerne bejler til kunderne, skal de både gå på

arme og ben. Kunden skal finde en personlig kontakt i rådgive-

ren, filialen bør mediere oplevelser, mens nettet og mobilen

er kanaler, hvor selvbetjening og evig tilstedeværelse er

nøgle ordene til succes.

det skal være mere individueltNykredit, Jyske Bank og Danske Bank er enige om, at god råd-

givning er vejen til succes. Foruden at banken må sikre sig, at

rådgiverne er up to date med den nye regulering og de nye

regler, så skal de også give kunden tryghed i en verden med

økonomiske tømmermænd.

I Nykredit har de med et koncept, de kalder ”kunden over-

alt”, opsat syv ”servicedyder“, som rådgiverne skal arbejde

med. Det handler for eksempel om, hvor hurtigt de ansatte

skal tage telefonen, tale med kunderne og vende tilbage på

spørgsmål. I Nykredit vil man gerne signalere, at banken har et

kompetent korps af rådgivere, og derfor arbejder man løbende

med at afholde kurser og uddanne om nye reguleringstiltag

som for eksempel certificeringsreglerne.

”Vores undersøgelser viser, at der, hvor kunderne skifter

pengeinstitut, typisk er i en situation, hvor der skal træffes

store beslutninger, og kunderne er i tæt kontakt med banken,

som for eksempel ved huslån eller investeringer“, pointerer

vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. En konklusion, som

Kunderne forventer i dag langt mere service i deres pengeinstitut end tidligere, og med noget nær stilstand på boligmarkedet er kampen om kunderne spidset til. Det har fået bankerne til at skyde med fordelagtige renter, flotte applikationer og kreative filialer for at lokke kunderne over i forretningen

ampen om kunderne

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Territorium


KonKurrence

også Jyske Bank og Danske Bank er enige i. Men store beslut-

ninger bliver som regel taget ved et huskøb, og dem er der

ikke mange af i dag. Danske Bank og Nykredit oplever, at kun-

der skifter i mindre grad end før. Det er derfor nødvendigt at

tage sig endnu bedre af de kunder, der allerede er, og udvide

deres aktiviteter i banken.

Danske Bank har for eksempel valgt at pleje den bestående

kundemasse ved at invitere dem ind til et møde, hvor bankens

rådgivere regner deres økonomi igennem, fortæller chef for

privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby.

”Kunderne efterspørger i højere grad overblik over deres

økonomi og ønsker at få regnet tingene igennem af os. Vi

tager derfor en dialog med kunderne om deres økonomi – om

der er noget, der kan forbedres. I nogle tilfælde vil det så også

være en fordel for dem at flytte flere aktiviteter over til vores

bank“.

Det er på grund af den økonomiske uro, at kunderne

bekymrer sig mere om deres egen privatøkonomi, og det har

naturligvis ført til et behov for en mere personlig rådgivning.

I Jyske Bank beder de derfor kunderne om at svare på, hvilke

ønsker de har for deres liv, inden de kommer ind til et møde.

”Vi forsøger at bygge vores rådgivning op omkring kunder-

nes behov. Noget, som alle pengeinstitutter har lært under

finanskrisen, er, at der ikke så meget mere er brug for hurtige

produkter og salg. Kunderne er back to basis – de gamle

dyder. De vil have, at der bliver taget udgangspunkt i dem“,

siger Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder

i Jyske Bank.

ingen service – ingen kunderDet står klart, at bankforretning i dag ikke blot er en konkur-

rence om tal og procenter, men også et spørgsmål om læk-

kerhed, eller som den britiske kommentator Chris Skinner for

nylig sagde på en finans-it konference: ”Det har flyttet sig fra

at være transaktionsbaseret til at være oplevelsesbaseret“.

Da Jyske Bank lavede en revision af Jyske Forskelle i 2006,

havde banken derfor ladet sig inspirere af andre virksomheder

som Apple og Build-A-Bear. Nykredit og Danske Bank har

kæmpet målrettet på udvikling af netbank og mobilapplika-

tion.

For andet år i træk kunne Nykredit således høste frugten

af sit arbejde, da netbanken blev kåret som den bedste af

Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Det gjorde den ikke

mindst på grund af Forbrugsoverblik, som er et lagkage-

diagram, der giver kunden overblik over sine udgifter.

”Hvis vi skal være ærlige, så er økonomi ikke noget, som

folk går rundt og tænker på hele tiden. Grunden til, at kun-

derne gerne vil have god service, er, at de slipper for at have

en masse bekymringer om deres økonomi, og der kan vi som

bank hjælpe dem ved at skabe et overblik over deres forbrug“,

siger Thomas Egede Kragh, der er underdirektør for Digitale

Kanaler i Nykredit.

Også Danske Bank kunne i sidste måned fejre arbejdet med

Danske Mobilbank, da den blev hædret som App of the Year

af Danish App Awards. Lanceringen af Danske Mobilbank til-

bage i september 2010 står som et eksempel på, at oplevel-

seskulturen har ramt banksektoren. Banken havde på blot fire

måneder fået næsten 80.000 mobilbankkunder.

”Vi arbejder meget med mobilapplikationer, dels for de

yngre kunder, vi har i banken, men også for at tiltrække nye

unge kunder. Vi har for eksempel oplevet, at vi har fået nye

kunder, fordi de bestilte en af vores applikationer og dermed

kom ind den vej“, siger Henrik Kjølby.

Danske Bank er også begyndt at bruge NemID til at god-

kende lån over netbanken, og det skridt mener Bjarne Jepsen,

salgschef i Capgemini, en virksomhed, der levere forretnings-

og it-løsninger til blandt andet banker, er vejen frem.

”Det er den vej, man er nødsaget til at gå. Brugerne går

meget op i, at de kanaler, hvor de klarer deres almindelige

transaktioner, skal være nemme og logiske at bruge. Så jo

mere bankerne kan automatisere den del, des stærkere står

de“, siger han.

Umiddelbart efter succesen med Danske Mobilbank

➼


spurgte man brugerne, hvad de syntes om applikationen. Det

blev gjort på Facebook, og dermed var diskussionen i åbent

forum.

”Hver enkelt kundetilfredshedsundersøgelse gransker vi

meget nøje for at se, hvor vi kan blive bedre, og for at se, hvilke

områder vi kan styrke. Vi tror, det er vejen frem. Der, hvor man

kan differentiere sig i forhold til andre banker, er at give kun-

derne god rådgivning og god service. Det er meget billigere at

beholde en god kunde end at hente en ny kunde“, siger Mik Kri-

stensen, vicedirektør i Nykredit.

Det ligger i tråd med en undersøgelse, som Capgemini lavede

i foråret, baseret på spørgsmål til 14.000 kunder og 50 bankle-

dere verden over, inklusive Danmark. Det viste sig, at det, der

får kunder til at forlade banken, er service og brugervenlighed.

Derefter kommer prisen.

en anden virkelighed Men det er ikke ensbetydende med, at prisen ikke er en faktor,

der kan få selv den mest loyale kunde til at skifte side. En række

pengeinstitutter tilbyder i dag høje renter for de kunder, der er

villige til at binde deres penge på indlånsbogen, mens andre

pengeinstitutter lokker med fordelagtige udlån.

”Det er en anden konkurrence, vi oplever i dag. Hvis man kig-

ger på det brede marked, er der en generel priskonkurrence.

De, der har brug for likviditet, tilbyder høje indlånsrenter, og så

er der andre, der tilbyder gode rentesatser på udvalgte udlåns-

produkter. Så vi ser, at der er en andel af kunderne, der flytter

pengeinstitut på grund af prisen“, siger Claus Bo Pedersen, der

er funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank.

Men mange kunder opsiger ikke nødvendigvis deres konti i

det gamle pengeinstitut, når de indleder et forhold med et nyt.

Særligt de pengestærke kunder er begyndt at åbne flere bank-

konti for ikke at have mere end netto 750.000 kroner stående

i en enkelt bank, fortæller Henrik Kjølby i Danske Bank:

”Vi kan godt mærke, der er kommet et opbrud i markedet.

Helt naturligt er der flere kunder, der skal finde et nyt penge-

institut, og så er der også de kunder, som har mere end

750.000, som placerer pengene i flere banker. Det gør jo, at der

kommer en ny, interessant kunde, man kan interessere sig for,

og så er det jo, at konkurrencen går i gang“. n

➼

Opkøb af krakkede pengeinstituter kan også være en effektiv måde at vokse på. 491.600 kunder er i alt kommet over til andre pengeinstitutter, som har overtaget de 10 banker, der er krakket siden 2008. Her er en oversigt over, hvilke pengeinstitutter der har købt sig til kunderne.

opkøb af kunder i krakkede banker

Nordea: 132.500 (84.500 fra Fionia Bank og 48.000 fra Roskilde Bank)

Bank Nordik: 92.000 (fra Amagerbanken)

Spar Lolland: 87.000 (fra Eik Bank)

Jyske Bank: 47.000 (fra Fjordbank Mors)

Sparekassen Sjælland: 35.000 (fra Max Bank)

Spar Nord: 30.000 (fra Roskilde Bank)

Arbejdernes Landsbank: 16.000 (fra Roskilde Bank)

Nordjyske Bank: 15.000 (fra Løkken Sparekasse)

Sparekassen Kronjylland: 11.000 (fra Fjordbank Mors)

Sparbank: 8.500 (7.000 fra Fjordbank Mors og 1.500 fra Ebh Bank)

Sparekassen Thy: 7.500 (5.000 fra Fjordbank Mors og 2.500 fra Ebh Bank)

Sparekassen Himmerland: 7.000 (fra Ebh Bank) Sparekassen Vendsyssel: 2.300 (fra Ebh Bank)

Nørresundby Bank: 800 (fra Ebh Bank) i alt 479.600

(Kilde: Pengeinstitutternes egne tal og pressemeddelelser)


Af Mette [email protected]

Kundefremgang bliver med jævne mellemrum nævnt i medierne, og det efterlader et indtryk af, at den danske banksektor ikke oplever andet end fremgang. Tæller man sammen, er der omkring dobbelt så mange kunder, som der er danskere. Spørgsmålet er, om nogen glemmer at fortælle om tab af kunder

man kan godt Lide taL, der vokser

Oxymoron er det græske ord for en selvmodsigelse, hvor der

som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt. I tilfældet

bankkunder ligger selvmodsigelsen i deres antal. For der er

nemlig langt flere kunder, end der er danskere.

Antal af kunder, eller hvor stor kundefremgangen har

været, er per definition ”følsomme oplysninger“. Ikke engang i

Finansrådet har de så meget som et cirkatal på, hvor mange

kunder der er i den danske banksektor. Gisningerne ligger fra

alt mellem 8 og 15 millioner, hvilket fortæller, at når det

gælder kundefremgang, er tale sølv, mens tavshed er guld ved

kundetab.

”Der er et paradoks i, at hvis du tæller sammen, hvor

mange kunder der er, så summer det op til en hel del flere

mennesker, end vi er herhjemme. Det bunder blandt andet i, at

der er mange, der har flere bankforbindelser, men alligevel er

der en tendens til, at man godt kan lide tal, der vokser“, siger

Christian Hede, bankanalytiker i Jyske Bank, til Magasinet

Finans.

Der er heller ikke nogen tal, der peger i retning af, at kun-

demobiliteten er særlig stor. Tal fra både Forbrugerrådet og

Penge- og Pensionspanelet viser, at det kun er omkring fem til

seks procent af kunderne, der skifter pengeinstitut om året.

Med andre ord er finanssektoren præget af meget lav mobili-

tet blandt kunder sammenlignet med andre sektorer.

hvor kommer de fra?Men forklaringen på de tvetydige tal er også, at der ikke er en

klar definition på, hvad en kunde er. I Danske Bank diskuterer

de for eksempel tit, hvor grænsen går.

”Vi taler tit om, hvad en kunde er. Er det for eksempel, når

de har en NEMkonto i banken, eller når de har lån. Mange kun-

der har jo spredt deres konti i mere end en bank“, siger chef

for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby.

Det var navnlig under de guldrandede år før krisen, hvor

der var vældigt mange meldinger om kundefremgangen, for-

tæller bankanalytiker Bjarne Jensen til Magasinet Finans:

”Det er rigtigt, at bankerne gerne fortæller om kundefrem-

gang, men ikke nedgang. Vi sad for et par år tilbage med en

betydelig forundring over, hvor alle de mennesker kom fra. Så

når de fortæller, at der er kommet flere kunder, glemmer de

måske at trække de kunder fra, som forlader dem“.

Men tiderne har skiftet. Forbruget er dalende, og bolig-

markedet lider, og det har bremset op for kundemobiliteten,

oplever de i Nykredit.

”Hvis der er mange, der flytter, og mange, der låner eller

omlægger lån, så er kunderne hyppigere i tæt kontakt med

banken. Før finanskrisen oplevede vi, at der var en større til-

gang af kunder, end der er lige nu, hvor aktiviteten blandt

privatkunder i markedet er mere stille. Selv om det er min vur-

dering, at danske bankkunder stiller større krav nu end tid-

ligere, så tror jeg ikke, at antallet af kunder, der skifter bank

lige nu, er stigende, da der ikke sker så meget i markedet“,

siger vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen.

ikke alle ønsker flere kunderDet samme oplever Danske Bank, som også fortæller, at der

ikke er lige så meget aktivitet på udlånssiden som før. Kunder

vil hellere spare op, end de vil låne penge. Men det betyder

ikke, at de, der gerne vil have et lån i banken, bare kan få det,

for pengeinstitutterne er også blevet mere påpasselige med

at give lån til de rette.

”Vi vil stadig gerne have nye kunder og jagter dem også,

men vi er måske blevet mere selektive til fordel for de gode

kunder“, siger Henrik Kjølby.

I dag handler det for mange pengeinstitutter om at holde

sammen på forretningen. Derfor er der også en del, som ikke

er særligt interesserede i nye kunder. For dem, der har kapita-

len, handler det mere om at få fat på de gode kunder.

”I takt med at tiderne er strammet til de sidste år, er der

kommet mere fokus på, hvor gode de her kunder er. Før tjente

man penge på alle kunder, men det gør man ikke mere. Så der er

blevet mere rift om de gode kunder“, siger Christian Hede. n

KonKurrence

➼

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er atarbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen ([email protected])

Er du vores nyeproduktionsgruppeleder ?Til GrønlandsBANKEN´s hovedkontor i Nuuk søger vi en ny kollega, der vil være med til at arbejde for vores vision – at blive Grønlands bedste virksomhed?

Stillingen som gruppeleder for produktionsgruppen er nyoprettet og ønskes besat snarest muligt.

Som gruppeleder vil du få det daglige ansvar for 6 medarbejdere og i et tæt samarbejde med erhvervskundechefen og filiallederen opbygge relevante procedurer der sikrer en høj og anmærkningsfri kvalitet i den daglige dokumenthåndtering. Med din erfaring og coachende ledelsesstil, er du endvidere med til at udvikle og understøtte afdelingens medarbejdere og det faglige niveau.

Din baggrundDu har god erfaring fra lignende stilling og har du kendskab til BEC´s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse.

Dine kompetencer Alsidig bankuddannelse og erfaring med ledelse Solid erfaring i dokumenthåndtering Struktureret og systematisk Evne og lyst til at motiverer dine nye kollegaer og lære fra dig Selvstændig og serviceminded med godt humør

Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med

afsæt i vores værdier – engageret – rummelig - ordentlig og kompetent. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange

nye udfordringer. Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

For stillingen gælderBanken stiller bolig til rådighed, betaler til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler.Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

AnsøgningYderligere oplysning om stillingen fås hos: privatkundedirektør Peter Petersen, på telefon +299 34 77 32 ([email protected]) eller HR chef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 34 78 04 ([email protected])Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til [email protected] snarest muligt.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl


Bonus på Bundlinien

Høj social kapital giver et lavere sygefravær. Det viser en undersøgelse i Danske Bank, der systematisk tager temperaturen på relationerne i hver afdeling. Mød chef og medarbejder i Nærum, hvor den sociale kapital ligger helt i top

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Giv masser af frihed under ansvar. Mød op på jobbet med et

positivt sind. Og sæt medarbejdernes erfaringer i spil.

Det er filialdirektør Henrik Rasmussens opskrift på, hvor-

dan den sociale kapital kommer over gennemsnittet.

Opskriften virker i en grad, så afdelingen i Nærum bliver

brugt som rollemodel i koncernen, der har fået øjnene op for,

at her foregår noget, som er så unikt, at det skal deles med

resten af Danske Bank.

Spørgsmålet er, om vi her har at gøre med en slags finans-

sektorens superchef. Det mener den storsmilende direktør nu

ikke, der er tale om. Men han er klar over, at han gør tingene

på sin helt egen måde.

”En af de ting, som nok er anderledes her end mange andre

steder, er, at jeg aldrig kommunikerer med mine medarbejdere

på mail. Vi er 12 medarbejdere, og selvfølgelig er det nem-

mere at sende en mail end at gå op på etagen ovenover. Men

en mail kan ikke udtrykke den begejstring, som jeg har, når jeg

direkte fortæller medarbejderne, at de er verdens bedste. Det

giver lige det ekstra, når du står over for folk, og jeg gør det,

så ofte der er mulighed for det“.

Henrik Rasmussen kalder sig selv ”sådan en lidt langmodig

type“, der sjældent lader sig hidse op. Han er bevidst om, at

hans egen attitude har stor betydning for medarbejdernes

trivsel, og gik en overgang med et armbånd, der skulle minde

ham om at have et positivt syn på selv de største udfordrin-

ger.

røntgenblik på afdelingen”Mit livssyn er vigtigt for hele afdelingen. Jeg siger for eksem-

pel ofte til medarbejderne, at vi gerne vil være nummer et. På

den måde skaber vi en vinderkultur, som faktisk virker, for vi

bliver hele tiden nummer et i de målinger, der er på regionsba-

sis“, siger Henrik Rasmussen, der også er bevidst om hele

tiden at involvere medarbejderne for at justere arbejdsgan-

gene og give medindflydelse.

”Vi har møder, hvor vi i fællesskab tager et røntgenblik på

afdelingen. Som leder kan jeg nemlig overse ting, som er ind-

lysende for medarbejderne. For eksempel har det resulteret i,

at vi har flyttet den indgående telefon væk fra rådgiverne. Det

har givet mere ro til salgsarbejdet. En flytning af kopimaskinen

er et andet eksempel, som sparer tid i dagligdagen. Måske

lyder det som banale justeringer, men det er med til at gøre

arbejdspladsen bedre“.

Nicolai Westh-Jensen er privat rådgiver på tredje år i

Nærum. Han peger på den store frihed i jobbet som et stort

gode.

vinderefyldt med

En arbejdsplads


”Jeg er en del af teamet på seks rådgivere, og vi er fuld-

stændig selvstyrende. Så længe vi performer, har vi frihed til

at arbejde, som vi gerne vil. Det betyder, at jeg selv planlæg-

ger min tid. Jeg arbejder en aften, hvis det passer mig, og

andre gange tager jeg en fridag“, siger Nicolai Westh-Jensen,

der mener, at den arbejdsform også stiller krav til samarbej-

det.

”Vi fokuserer meget på, at alle er med på holdet. Det er

nødvendigt, hvis vi skal være de bedste. Vi har en omsorg for

hinanden og er gode til at udnytte hinandens forskellighed. I

sidste ende er vores resultater holdets succes og ikke den

enkeltes“, siger han og tilføjer, at teamet til gengæld får stor

anerkendelse fra ledelsen.

lederen er barometer for social kapitalNetop anerkendelse er helt central for arbejdet med social

kapital i Danske Bank.

”Vi måler på anerkendelse, tillid, troværdighed, retfærdig-

hed, respekt og samarbejde, fordi undersøgelser fra hele ver-

den viser, at den høje sociale kapital giver overvældende

resultater på både produktivitet og trivsel. Skridtet har ikke

været så stort for os, fordi vi i forvejen gennemfører målinger

på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt de 21.000

medarbejdere“, siger senior arbejdsmiljøkonsulent Anne Gram.

Lederens faglige og personlige lederegenskaber er det helt

centrale barometer for den enkelte afdelings sociale kapital.

”Hvis lederen får en høj faglig og personlig score, er der

også altid en høj grad af social kapital i afdelingen. En ekstra

undersøgelse blandt 4.500 medarbejdere viser desuden, at

der er en klar sammenhæng mellem høj social kapital og lavt

sygefravær“, siger Anne Gram, der forventer, at der fremover

vil komme nye vinkler på målingerne.

”Social kapital findes på mange planer i en organisation.

Vores hypotese er, at høj social kapital også i sidste ende smit-

ter af på relationerne til kunderne. Det ville være interessant

at måle på, om der med en høj social kapital også følger mere

tilfredse kunder“. n

filialdireKtør henriK

rasmussen (øverste Bil-

lede til venstre) Gør en

dyd ud af at tale direKte

med sine medarBejdere

fremfor at sKrive mails

til dem.

➼


Bonus på Bundlinien

Du kender den sociale kapital fra din egen familie. Du ved

præcis, hvornår din søster skal have en hjælpende hånd,

du høster selv ros for middagen, selvom den ikke blev perfekt,

og alle er overbærende over for teenageren, der skovler halv-

delen af desserten over på sin egen tallerken.

Danskerne er eksperter i social kapital både privat og på

job. Det er en ressource, som skaber masser af værdi, der kan

være med til at vende de røde tal på bundlinjen til sorte.

Det skete for eksempel på en stor it-virksomhed, der på

grund af den finansielle krise stod over for en større bespa-

relse og risiko for fyringer. Ledelsen kunne have sat sig for

lukkede døre for at lægge en strategi ud af krisen. I stedet

bad den medarbejderne om i fællesskab at hjælpe med at

se mulighederne for besparelser.

”Typisk ville ledelsen lukke sig om sig selv for at lave en

slagplan. Men ved at vise åbenhed, tillid og sætte medarbej-

dernes fællesskab i spil lykkedes det faktisk at finde besparel-

ser på ti procent mere end målet – vel at mærke uden afske-

digelser. Dermed blev de røde tal pludselig vendt til sorte“,

siger professor i arbejdsmiljø Peter Hasle, Det Nationale Cen-

ter for Arbejdsmiljø, der også er medforfatter til bogen

”Ledelse med social kapital“.

interesse eller negativ kontrolHan mener, at alle virksomheder i en vis grad har social kapital,

men at den bevidst skal dyrkes, hvis den skal få værdi på

bundlinjen.

”Lederen får for eksempel den sociale kapital til at blom-

stre, når han viser sin anerkendelse. En åben dør og ”I kan altid

komme til mig“ giver ikke medarbejderne en følelse af, at

deres arbejde er vigtigt. Men hvis lederen kommer til medar-

bejderen og viser ægte interesse for arbejdet, lytter og tager

ansvar for at rydde barrierer af vejen, så opfatter medarbej-

deren det positivt“, siger Peter Hasle og tilføjer, at interessen

skal balanceres, så den ikke kammer over og føles som negativ

kontrol, der trækker den sociale kapital i den forkerte retning.

Et andet overset ledelsesværktøj er begrebet retfærdig-

hed.

”Hvis du som leder forholder dig til det, kan du virkelig

højne den sociale kapital. Selvfølgelig kan alle beslutninger i

organisationen ikke træffes ved rundbordet. Ledelsen

bestemmer og skal indimellem træffe ubehagelige beslutnin-

ger. Men hvis de forklares, kan processen opleves gennemsig-

tig, og beslutningerne som retfærdige“.

”Jo højere social kapital der er i organisationen, jo mindre

tilbøjelige er medarbejderne til at tolke beslutninger som

uretfærdige. Det er præcis som i familien. Hvis din onkel skejer

ud, har du glemt det dagen efter, fordi du jo i bund og grund

har tillid til, at han er et godt menneske, som vil familien det

godt“. n

Få den sociale kapital til at

Selvom der er fokus på nedskæringer, kan den sociale kapital i organisationen sagtens vokse og give værdi på bundlinjen

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

som at Have overskud på kontoen

Social kapital er som en konto, hvor penge er erstattet af relationer mellem mennesker – positive og negative.

Når du som leder eller medarbejder viser tillid, respekt, troværdighed, hjælpsomhed, retfærdighed eller omsorg, vokser kapitalen – mens det tærer på kapitalen, når utryghed, usikkerhed og mistro fylder dagligdagen.

Social kapital findes både mellem medarbejdere og ledelse, mellem medarbejdere, mellem afdelinger og i forhold til kunder.

blomstre➼

Med et gennemsnitligt afkast på 10,7 %*) pr. år over en ti års periode har Sydinvest HøjrenteLande vist, at det kan betale sig at investere i højrentelandenes økonomier.

På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelandene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gældsbyrden på de modne markeder mod-sat er steget markant.

Stor tiltro til økonomierMange af højrentelandene har de seneste ti år forbedret sig på afgørende punkter som budgetunderskud, gældsniveau og politisk stabilitet. Som konsekvens er der nu meget større tiltro til deres økonomiske formåen. Det er den væsentligste grund til, at Sydinvest HøjrenteLande har kunnet præstere de høje afkast i perioden og

grunden til, at man fortsat kan forvente en god udvikling på obligationsmarkederne i høj rentelandene.

På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene ikke flygte fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelande- obligationer også blive ramt af frygt på finans-markederne, hvilket kan føre til kursfald.

Husk at tale med din rådgiverSydinvest HøjrenteLande er velegnet til lang-sigtet investering med en investeringshori-sont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investe-rer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillig-hed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Offentlig gæld i % af BNP

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Modne markeder Emerging Markets

20

40

60

80

100

120

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00 eller på www.opsparing.nu

*) Pr. 1/10-2011. Der er tale om afkast siden 1. oktober 2001 med gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

Sydinvest HøjrenteLande burst4_230x297mm_finans.indd 1 24/10/11 11.39


Denne artikel vil give dig den mest værdifulde bankrådgivning,

du nogensinde har fået.

I fem nemme trin vil artiklen her forklare dig, hvordan du

kan tjene formuer på andre folks kreditkortoplysninger.

Det er selvfølgelig ikke den slags bankrådgivning, som du

får i en bank. Hvis du vælger at følge disse nemme trin til

rigdom, så vil du faktisk blive bankernes fjende nummer et:

Cyberbankrøveren.

Det første, du skal vide, er, at det hele er nemmere, end du

tror. Det vigtigste værktøj i din nye karriere som cyberbank-

røver er en almindelig computer med internet-forbindelse.

Derefter går du på almindelige hjemmesider som eBay. Her

kan du købe en maskine, der koder kreditkort. En populær

model er MSR-206, der i et handy format snildt passer i en

skrivebordsskuffe. Mens du er på eBay, bør du også købe et

stak ukodede kreditkort, så du har et kanvas for de kredit-

kortoplysninger, som nu skal skaffes.

Her er der så en god og en dårlig nyhed:

Den gode nyhed er, at der er masser af kreditkortoplysnin-

ger i omløb, og salget af dem er struktureret på hjemmesider

næsten magen til eBay eller dba.dk.

Den dårlige nyhed er, at for at komme ind på de hjemme-

sider skal du være certificeret kriminel. Du skal nu indhente

anbefalinger fra andre cyberkriminelle, der så at sige står inde

for din kriminelle natur.

Jeg må på nuværende tidspunkt beklageligvis tilstå, at

Deres skribent er sprunget over, hvor gærdet er lavest: Jeg

har forsømt at blive certificeret kriminel.

Men det skal ikke stoppe denne guide til krukken med guld

for enden af den digitale regnbue. Turen gennem cyberbank-

røverens underverden er gjort mulig af en af de mest utrolige

stykker politiefterforskning i flere år.

fBi-agentens hemmelige missionI 2005 fik FBI-agent Keith Mularski opgaven at følge det

fø rende netværk for videresalg af kreditkortoplysninger, Dark

Market. På daværende tidspunkt var Dark Market ved at blive

det dominerende netværk. Det fungerede som en Facebook

for identitetstyveri, men kunne udveksle venner og oplysnin-

ger og købe og sælge stjålne kreditkort.

Keith Mularski fik et Dark Market-pseudonym, Master

Splyntr, inspireret af navnet på en tegneseriefigur fra Teenage

Mutant Ninja Turtles. Tålmodigt oparbejdede han over flere år

et renomme blandt Dark Markets brugere.

Han blev med andre ord certificeret kriminel, så han kunne

følge, hvad der foregik på sitet. Normalt prøver FBI af sikker-

hedshensyn at holde navnene på deres agenter, der infiltrerer

kriminelle miljøer, hemmelige. Men FBI valgte at bringe ham i

vidneskranken, og hans vidneudsagn har givet et unikt indblik

i cyberbankrøvernes verden.

Den følgende gennemgang af, hvordan cyberbankrøvernes

hjemmesider fungerer, hvordan de låner opbygning og struk-

tur fra helt almindelige sociale websites som

eBay og Facebook, er gjort mulig af FBI-agent Keith Mular-

skis arbejde – et arbejde, der for mindre end et år siden førte

til fængselsstraffe for knap 70 cyberbankrøvere i England,

Canada, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, USA og Rusland.

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Den moderne bankrøver har skiftet strømpen over hovedet ud med en latte og en laptop med internetforbindelse. Cyberbankrøveren handler på sites, der mest af alt minder om en mellemting mellem Facebook og eBay. Og så er cyberbankrøverne styret af et besynderligt æreskodeks, som i ét tilfælde førte til cybermafiaens fald

den moderne røvers anatomi

it-Kriminalitet

➼


it-Kriminalitet

Det er et område, som i dag er mere aktuelt end nogensinde

før. I forsommeren fik Sony stjålet kreditoplysninger på 77

millioner af Playstations brugere. Kort efter fik amerikanske

Citigroup stjålet kreditkortoplysninger for 360.000 af deres

kunder.

Phishers, hackers og andre cyberkriminelle er med andre

ord den moderne variant af bankrøveren med strømpen over

ansigtet. Dagens bankrøvere foretager tusinder af bankrøve-

rier fra kaffebarer, hvor de sidder tilbagelænet og tjekker

sociale websites, der essentielt er Facebook for kriminelle.

certificeret kriminelDe sociale websites, der faciliterer cyberbankrøvere, opererer

ud fra en balancegang, der udefra kan virke lidt besynderlig.

Alle skal være certificerede kriminelle. Men derefter bruger

hjemmesiderne utrolige mængder energi på at sikre, at hand-

len mellem de kriminelle foregår redeligt. Keith Mularski, der

afslørede mekanismerne bag Dark Market, erkender, at der er

en slags omvendt æreskodeks på spil blandt cyberbankrø-

verne.

“Det var en gruppe, der stolede på hinanden. Det hele var

bygget op omkring en ærlighed blandt tyvene, hvis man kan

sige det“, sagde han, da FBI fremlagde resultaterne af deres

efterforskning.

På en hjemmeside, der den dag i dag fungerer, er den slags

omvendte æreskodeks stadig på spil. Der skelnes strengt mel-

lem de cyberkriminelle, der nok handler med stjålne varer, og

så de cyberkriminelle, der ikke holder sig tilbage for at snyde

andre cyberkriminelle, de såkaldte “rippers“. “Snydere! Bedra-

gere! Slyngler! Ingen forretning med dem“, som en hjemme-

side, der sælger stjålne kreditoplysninger, skriver med store

bogstaver.

Men når man først har fået referencer fra to andre krimi-

nelle og derefter er i stand til at komme ind på de kriminelles

Facebook, så skal ens redelighed og troværdighed derfor

testes. Man skal sende en stak kreditkortoplysninger til to

eksaminatorer, der vurderer kvaliteten af tyvekosterne. Det

er den samme peer to peer-anmeldelse, som kendes fra eBay.

De to eksaminatorer giver dig en karakter, som, hvis den er

god nok, gør dig i stand til at handle med andre.

Derefter er du klar til at handle kreditkortoplysninger.

Oplysninger om almindelige kreditkort er grupperet i katego-

rier som “American Standard, “European Premium“ og koster

typisk 20 dollars per kort, derefter bliver det dyrere, jo højere

kreditgrænsen går. Et corporate kreditkort koster omkring 60

dollars.

cyberkriminalitet på fBi’s serverTilbage i 2006 var to dominerende hjemmesider i et kæmpe

slag om, hvem der skulle dominere handlen med stjålne kre-

ditkort – akkurat som Pepsi og Coca-Cola kæmper om mar-

kedsdele, så kæmpede hjemmesiderne for cyberbankrøvere,

Dark Markets og Carders Market, om herredømmet. Keith

Mularski havde på daværende tidspunkt fået opbygget et

solidt renomme ved at få en hjemmeside til at kalde ham en

af verdens dygtigste hackere. Og han endte med at blive så

betroet af grundlæggeren af Dark Markets, en brite, der gik

under navnet Jilsi, at da Dark Markets var under hackerangreb

fra konkurrenten, tilbyder Keith Mularski, at Dark Markets kan

operere fra hans servere.

En lørdag aften i 2006, hvor Keith Mularski sidder hjemme

i familiens sofa og arbejder lidt fra en bærbar computer, bliver

en af verdens førende sites for cyberkriminelle overført til

Pittsburg – der hvor FBI’s afdeling for cyberkriminalitet holder

til.

Grunden til, at FBI på den måde fuldstændig kunne over-

tage netværket, hænger ifølge Keith Mularski sammen med

den falske sikkerhed, som deres interne review-processer og

eksaminatorer gav de cyberkriminelle.

“De gjorde ekstremt meget ud af sikkerhed, og de følte sig

sikre på hjemmesiden“, sagde Keith Mularski efter at have

optrevlet netværket.

I stedet for at overtage sitet og lukke det ned holder

Mularski sitet i live i flere år. Det betyder reelt, at et af verdens

største fora for udveksling af kriminelle oplysninger i flere år

blev styret fra FBI’s servere i Pittsburg. FBI knoklede i flere år

med at infiltrere miljøet.

Det er det arbejde, der gør, at vi i dag ved, hvordan den nye

type cyberbankrøver arbejder. For selv om Mularski og hans

kolleger selvfølgelig endte med at lukke Dark Markets, så er

der i dag flere andre sites, der opererer ud fra de samme prin-

cipper.

citigroup hacketMåden, som kreditkortoplysningerne bliver opsnappet på, er

skræmmende banal. I nogle forretninger, når der bliver foreta-

get en transaktion med et kreditkort, bliver kortets oplysnin-

➼

Selv om der måSke nok er ære

blandt tyve, Så er de, når alt

kommer til alt, Stadig tyve“. FBI efter afsløringen af Dark Market


ger samtidig kopieret. Oplysningerne bliver sendt med en sms

til cyberbankrøveren, som så kan sælge dem videre.

Den anden og mest effektive måde at få mange kredit-

kortoplysninger på er ved at hacke sig til dem (mange af ban-

nerreklamerne på de cyberkriminelle hjemmesider er for

begynderkurser i hackning). På den måde mistede Citigroup

oplysninger på 360.000 af deres kunder, og Sony mistede

oplysninger på 77 millioner af deres kunder – angiveligt vil det

koste Sony op mod en milliard kroner at udbedre skaderne

efter cyberangrebet.

En grund til, at stjålne kreditkort er relativt billige – mellem

20 og 60 dollars – er, at der er så mange i omløb. Desuden

virker de kun én gang. Og ikke alle kort virker.

Samtidig kræver det sidste trin i guiden til cyberrigdomme

faktisk en del fodarbejde. Oftest er det for risikabelt for

cyberkriminelle at købe ting på nettet med deres stjålne kort.

Derfor har de ofte et helt personale, der køber luksusgen-

stande som luksustasker, kameraer og andre mærkevarer i

butikker. De bliver derefter solgt videre gennem eBay eller

andre sites. På den måde ender cyberbankrøvere essentielt

med at drive mindre virksomheder for at få realiseret gevin-

sterne fra de stjålne kreditkort.

Og på den måde ender jobbet som cyberbankrøver nær-

mest med at være lige så hårdt arbejde som almindeligt løn-

arbejde.

dyrt tab af tillidFor banker og virksomheder er cybersikkerhed i dag en af de

mest centrale sikkerhedsområder i deres forretning. Som til-

fældet med Playstations tab af over 77 millioner kunders

oplysninger viser, så medfører tyveriet et tab af tillid, der

koster mange penge at genoprette.

For bankerne er tabet i form af de beløb, som de må dække,

sådan set det mindste. De taber årligt omkring 15 milliarder

kroner på cybersvindel. Det er selvsagt et betragteligt beløb.

Men det er småpenge i forhold til de beløb, som er i omløb.

Det anslås, at der årligt er 800 milliarder dollars i omløb mel-

lem verdens kreditkort og banker. For bankerne er det cen-

trale, at kunderne har tillid til, at bankerne kan holde styr på

den datastruktur, som styrer alle pengestrømme, lige fra

udbetaling af løn til betalinger af dagligvarer i supermarkeder.

Ifølge konsulenthuset Celent er det noget, som banker

globalt set vil bruge 383 milliarder dollars på at sikre og for-

bedre i 2011.

Hvis vi nu skal runde vores guide til cyberrigdomme af, så

er der måske et par overordnede konklusioner, det er værd at

have in mente, før man skifter karriere til cyberbankrøver: Der

er ingen tvivl om, at bankerne fremover vil skulle håndtere

flere cyberkriminelle – fænomenet er stadig i sin barndom.

Men som guiden her også forhåbentligt har illustreret, så er

det hårdt arbejde at tjene penge som cyberbankrøver. Og når

alt kommer til alt – selv med peer review og sociale websites

– så følges det med en vis risiko at gøre forretning med krimi-

nelle. Som FBI formulerede det oven på afsløringen af Dark

Market: “Selv om der måske nok er ære blandt tyve, så er de,

når alt kommer til alt, stadig tyve“.

Med cyberbankrøvernes egne ord lyder det sådan på et

site: “De er de værste slyngler i branchen. Fortæl alle, du

kender, at du ikke skal gøre forretning med de her gutter. De

blanker dig af!“. n


portræt

”Jeg har fået cowboybukser. Det har jeg aldrig haft før og

T-shirts med lange ærmer. Jeg har altid gået i skjorter eller

toppe med en habitjakke over. Og tænkt, T-shirts med lange

ærmer – det går bare ikke. Nu har jeg mange af dem i alle

mulige farver“, fortæller 31-årige Annemette Rønnow, som

sidste år forlod et job i Danske Banks kundelinje til fordel for

Merkur Andelskasses administrationsafdeling i Aalborg.

I Merkur fik Annemette 24 gode kolleger, der er lige så for-

skellige som tøjet i Annemettes klædeskab. Fordommene om,

at de alle sammen render rundt i islandske sweatre, passer

langtfra. Et slips er ikke til at opdrive, men ellers spænder de

vidt også rent politisk, hvor de breder sig over hele paletten

fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

Det var lidt af en tilfældighed, at Annemette overhovedet

havnede i Merkur. Da hun tog guideskoleuddannelse og rendte

rundt som guide på Kreta, havde hun aldrig hørt om Merkur.

Heller ikke, da hun som nyuddannet ejendomsmægler drønede

land og rige rundt for at sælge boliger. Drømmen var at eje

ti mæglerbutikker. Og det kunne kun gå for langsomt. Drevet

af energi og ambitioner startede hun i 2005 ud med at sælge

udenlandske boliger i ni lande. Arbejdet slugte al hendes

tid. Familiefødselsdage, barnedåb og veninderne blev sat på

standby. Og en kæreste var der slet ikke tid til.

passion for boligerIkke før Annemette godt mættet af spænding og fart søgte et

job, hun aldrig havde forestillet sig, hun skulle søge. Men en

hel dag foran computeren i Danske Banks kundelinje med faste

arbejdstider fra 8 til 16, løn med pension og forretningsgange

for alt var lige, hvad hun havde brug for. Og så blev der tid til

familien, vennerne og kæresten Thomas, som hun i foråret

blev gift med. Thomas arbejder også i den finansielle sektor og

har ifølge Annemette også hjulpet hende med at komme ned

på jorden igen, som hun siger. Han opfordrede hende blandt

andet til at investere i et joggingsæt, eller hjemmesæt, som

hun kalder det.

Efter at have fået pusten tilbage, brændte jorden igen

under Annemette. Passionen for boliger, som Annemette deler

med sin far, der hver påske hev familien med til åbent hus-

arrangementer i danske sommerhusområder, spøgte stadig i

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Anders Brohus

Som nyuddannet ejendomsmægler havde Annemette Rønnow fuld fart på. Ambitionen var at eje ti mæglerbutikker. Så blev det for meget. I dag arbejder hun i Merkur Andelskasse, hvilket blandt andet har gjort hende meget bevidst om, hvilken mad hun spiser

nyt job ændredemit køLeskab

➼


baghovedet. Da muligheden bød sig, søgte hun derfor et

weekendjob i Danske Banks boligservice i Høje-Taastrup. Det

betød ingenting, at jobbet indebar en masse transport frem

og tilbage og otte ugers arbejde uden en eneste fridag. Det

var jo sjovt at arbejde med boliger igen. Beruset af to måne-

ders boligsus faldt hun over Merkur.

”Da jeg læste om banken, tænkte jeg, hvorfor har jeg aldrig

set reklamer for den før. Den er helt anderledes. Har et sær-

skilt værdigrundlag, går op i det enkelte individ, frihed mellem

mennesker. Alle sådan nogle ting, som jeg troede, verden gik

for hurtig til at bevare. Så jeg søgte jobbet, vel vidende at jeg

ikke var kvalificeret, og jeg fik et fint afslag“.

mit køleskab har ændret sigEt halvt år senere ringede Merkur med et boligrelateret job.

Efter at have tygget på en månedlig lønnedgang på 4.500

kroner og en ny arbejdsplads sagde Annemette ja. Og lige

siden har der blæst nye vinde i Annemettes liv. Banken med

det melodiske vindspil i entredøren, et piblende springvand og

gule, lilla og blå vægge har gjort stort indtryk på Annemette.

Hun elsker at blive taget med på råd og roser banken for at

give medarbejderne mere end smør på brødet.

Hun fremhæver blandt andet det årlige virksomhedsbesøg

og den ugentlige kulturskole om tirsdagen, hvor medarbej-

derne i en time får forskellige input til den verden og de dilem-

maer, de beskæftiger sig med i banken. Udefrakommende

personer fortæller om alt fra børnearbejde i Indien til en kyl-

lings liv, fra den bliver født, til den bliver slagtet. Kulturskolen

har betydet meget for indholdet i indkøbskurven.

”Mit køleskab har ændret sig. Jeg kunne godt lide mad før.

Men det var fuldstændigt lige meget, hvor det kom fra. Det

interesserede mig overhovedet ikke. Jeg skulle bare spise det.

I dag tænker jeg mere over, hvor maden kommer fra. At frugt

og grøntsager ikke er sprøjtet med alt muligt, og at kødet er

fra dyr, der har haft det godt. Og så støtter jeg mere det

lokale, også selvom det ikke er 100 procent økologisk. Så

dedikeret er jeg ikke endnu. Men jeg er blevet mere påvirkelig

over for ting og har fået et andet syn på verden og på, at

tingene kan gøres anderledes“.

farvel til skjorter og goddag til joggingbukserDer er en del andre end Annemette, der i de seneste år har

fået øjnene op for Merkur. Siden finanskrisen har banken årligt

fået 2.000 nye kunder. Når kunderne først er gået ind ad

døren til banken, er det sjældent, at de går ud ad den igen.

Mange ser en ære i at være i banken og føler, at de med en

konto i banken får mulighed for at gøre en forskel i samfundet.

På det personlige plan har banken også gjort en forskel for

Annemette. Når hun i dag kigger ind i klædeskabet, overvejer

hun, om hun skal give de ubrugte habitjakker og skjorter væk

til genbrug. Hun kan ikke se sig selv være andre steder end

Merkur foreløbigt. Og så er hun blevet klogere på sig selv.

”Det er meget materialistisk at tænke, at du bliver lykke-

ligere af at blive selvstændig ejendomsmægler, eje ti butikker

og køre rundt i store biler frem for at have et arbejde og en

fritid med dine venner. I dag har jeg det rigtig godt med at

have en base, en kæreste og en fritid til at dyrke mine venner.

Og min gamle bil fra 1997, den kører udmærket“. n

portræt

➼

fakta: merkur andeLskasse Merkur, som selv kalder sig for Danmarks almennyttige pengeinstitut, har siden 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Merkur funge-rer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Størsteparten af det samlede udlån sker til samfundsgavnlige projekter på baggrund af øko-nomiske såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Den resterende del af udlånet er til private lån, især bolig-lån. Merkur har i dag mere end 18.000 kunder og 73 medarbejdere fordelt på fire afdelinger i Ålborg, Århus, Odense og København.

Det er meget materialistisk at tænke, at du bliver lykke ligere af at blive selvstændig ejendoms-mægler, eje ti butikker og køre rundt i store biler frem for at have et arbejde og en fritid med dine venner“.


tiL BAnkBogen

diGitaliserinG

farveL

De fleste danskere har haft en, alle kender den – bankbogen.

Et fysisk bevis på opsparingen i pengeinstituttet, men også

et lille stykke finansielt kulturhistorie, der nu endegyldigt er

på vej ud af kundernes hænder. Når Nordea den 1. november

som det første store pengeinstitut udfaser bankbøgerne, er

det første gang i 200 år, at kunderne står uden dem.

Da de første sparekasser opstår i begyndelsen af det

19. århundrede, har man såkaldte indlånsbeviser. Det er et

stykke papir, hvor banken skriver, hvor mange penge en per-

son har i indlån. Hvis personen indsætter flere penge, bliver

det skrevet på indlånsbeviset. Men det er kun et stykke papir

og ikke en bog, som vi kender i dag.

”Deciderede bankbøger dukker først op i Danmark midt i

1800-tallet. Det var ikke gratis, men noget, kunderne skulle

betale for“, fortæller Brian Wiborg, der er museumsinspektør

på Dansk Pengemuseum i Horsens.

Bankbøgerne har bankens navn på forsiden, og de første

mange sider har bankens vedtægter, love og regler skrevet

ind. Bagerst er der nogle sider, hvor det er muligt at skrive

posterne ind i hånden. Men der er kun brug for få sider.

”Dengang havde de ikke en lønkonto, så det var sjældent,

at der blev sat penge ind. Der kunne godt gå mellem to og fem

år, mellem folk satte penge ind“, forklarer Brian Wiborg.

Det er dog en omstændelig proces at bruge bankbogen. Alt

foregår i hånden. Der skal underskrifter fra en bankassistent,

kassereren og kunden selv, før penge kan blive sat ind eller

hævet.

Bankbogen bliver gennem det 20. århundrede en fast del

af familien Danmarks tilværelse. Næsten alle har dette fysiske

bevis for deres opsparede formue. Børnene har den i hænderne

sammen med sparegrisen, når de overskydende lommepenge

et par gange om året placeres bag bankens eller sparekassens

beskyttende mure. For de voksne er bankbogen et centrum

for opsparingen til alt fra folkevognsbobler til de næsten

uopnåelige topmoderne fjernsynsapparater.

I 1961 betyder en lovændring, at nye automatiske kasse-

maskiner bliver tilladt, og den moderne bankbog, som vi ken-

der i dag, bliver til. Det betyder også, at det ikke længere er

nødvendigt med de mange underskrifter. Det er nok med en

signatur fra en enkelt ansat i bankbogen.

Den forsvinder senere, og siden har netbanken for alvor

fjernet behovet for bankbogen. Som så meget andet i den

finansielle sektor opgiver bankbogen sin fysiske form og vil

i løbet af få år sandsynligvis kun eksistere i digital form i

Danmark.

Bankbogen død i nordeaNordea var 1. november den første større bank, der afskaf-

fede bankbogen.

”Vi har set et kraftigt fald af kunder, der har bankbøger.

Samtidig har vi et system, der understøtter bankbøgerne, og

driftsudgifterne til at vedligeholde systemet står ikke mål med

brugen af bankbøger“, siger leder af Nordeas privatkunde-

afdeling Ken Adrian.

Det var kun få titusinde, der brugte bankbøgerne i Nordea.

I månederne op til 1. november har mange løbende skiftet

bankbogen ud med et hævekort.

”Kunderne bliver meget hurtigt glade for hævekortet, fordi

det er lettere, og mange undrer sig over, hvorfor de ikke har

skiftet før“, siger Ken Adrian.

Hos Danske Bank er der ingen konkrete planer om at

afskaffe bankbøgerne, men det er ikke et produkt, banken

aktivt tilbyder sine kunder. Så brugen er faldende.

Jyske Bank har heller ingen konkrete planer om at afskaffe

bankbøgerne nu, men forventer, at det i de kommende år vil

ende med en afskaffelse af bankbogen. n

Det er et stykke danmarkshistorie, der forsvinder, når bankbogen efter 200 år bliver udfaset i de kommende år

Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Lisbeth Holten


temaSTøJ PÅJOBBET

Finans november 2011 33

➼

t o halvspiste kagemænd med masser af farvestrålende slik

frister på et bord midt i callcentret hos Nets, hvor en af de

omkring 30 ansatte har fødselsdag. Stemningen i det store

lokale, der har vinduer ud til store grønne arealer, virker behagelig på

førstegangsbesøgende, men efter nogle minutters ophold i rummet er

det også tydeligt, at lydniveauet er pænt højt. Det bliver det uvilkår-

ligt, når stort set alle de tilstedeværende er iført headset og midt i

samtaler med kunder.

”Da jeg begyndte, skulle jeg vænne mig til støjen. Det var en stor

omvæltning, jeg kom fra et tomandskontor og kunne i begyndelsen

godt mærke, at jeg blev meget træt i hovedet i forhold til tidligere“,

siger den 35-årige kundekonsulent Mette Kristensen, der har arbejdet

fire år i callcentret hos PBS – som sidste år fusionerede med den tilsva-

rende norske virksomhed og blev til Nets.

Rundt om i virksomheden kan man finde ansatte, der sidder med

høretelefoner og lytter til musik – enkelte bruger også egentlige høre-

værn – når de skal koncentrere sig i storrummene. Et sted er der sat

skilte op om at undgå støj, og der har været forskellige tiltag i forhold

til at dæmpe støjen med hensynsfuld adfærd kollegerne imellem, for

eksempel ved at sætte mobiltelefoner på lydløs.

”Men støj kan ikke undgås, når man sidder i storrum som her, for

støjdæmpning er ikke tænkt tilstrækkeligt ind i arkitekturen og indret-

ningen. Og hvis der bliver for mange regler om adfærd, er der også

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Jasper Carlberg

Callcentret hos Nets i Ballerup fik for to år siden en anmærkning af Arbejdstilsynet for støjniveauet. Siden er meget gjort, men ligesom i resten af sektoren plager støj mange af de ansatte i virksomhedens storrum

ingen stille dage på kontoret


➼ nogle, der reagerer og synes, at det er ved at blive lidt for

trist, som i et gravkammer“, konstaterer arbejdsmiljørepræ-

sentant og tillidsmand it-konsulent Rie Christensen, der

drømmer om helt andre kontormiljøer med plads til både

interaktion med kolleger og koncentration.

I dag er virkeligheden, at der er 220 centimeter mellem de

dobbelte rækker af skriveborde – den enkelte sidder altså

med skrivebordet direkte mod kollegaen overfor, med kolle-

gaer ved siden af sig og med ryggen mod kolleger. Og det

giver gener. En nylig gennemført arbejdspladsvurdering blandt

de op mod 900 ansatte hos Nets viser, at langt over halvdelen

anser støj for et problem i et eller andet omfang, oplyser til-

lidsmanden.

I finanssektoren generelt er tallet også højt. For to år siden

viste en stor undersøgelse fra FTF, at næsten hver anden

ansatte føler sig udsat for støj eller forstyrrende lyde på job-

bet.

BerlinmurenDa Mette Kristensen blev ansat, lå callcentret i nederste

etage, blandt medarbejderne omtalt som kælderen, selv om

den ene væg har vinduer i fuld højde og udsigt til en grøn gård.

I dette callcenter blev der gennemført lydmålinger efter alle

kunstens regler og opsat lyddæmpende plader på væggene,

lyddæmpning i loftet og skillevægge mellem bordene, og alt i

alt gav det en rigtig god lyddæmpning. Det er Rie Christensen

og HR-businesspartner og arbejdsmiljøkonsulent Troels Rylan-

der enige om – de sidder i øvrigt begge i storrum.

Men medarbejderne i callcentret, som anses for at være de

mest støjbelastede, ville hellere en etage op, hvor de nu sidder,

i et større, lysere – men dårligere lyddæmpet rum. Det med-

førte en anmærkning for støjniveauet fra Arbejdstilsynet for

to år siden, og siden er også loftet her blevet ekstra lydisole-

ret, og der er skillevægge mellem skrivebordene. Skillevæg-

gene er 110 centimeter høje, selv om Troels Rylander godt

ville have haft dem lidt højere:

”Det er medarbejdernes ønske, at de skal kunne se og tale

med dem, de sidder over for. Men det ville have bedre effekt,

hvis skillevæggene var lidt højere“, siger arbejdsmiljøkonsu-

lenten, mens tillidsmanden konstaterer, at det indimellem er

svært at forene medarbejdernes ønske om mindre støj og

samvær med kollegerne.

træt i hovedetProfessionelle akustikere har været konsulteret, men meldin-

gen har været, at eneste mulighed for yderligere lyddæmp-

ning er at hænge plader ned fra loftet eller dele rummet op,

fortæller Troels Rylander. Imidlertid kan ingen af delene lade

sig gøre, for plader fra loftet kolliderer med ventilationskra-

vene, og medarbejderne er stærkt imod en rumopdeling. Som

et forsøg blev rummet delt op med en lydisolerende væg, og

den fik hurtigt øgenavnet ”Berlinmuren“ af nogle af de ansatte.

Mette Kristensen er godt tilfreds med, at væggen hurtig

forsvandt igen, for hun vægter det sociale og muligheden for

at sparre med kollegerne:

”Væggen betød, at jeg pludselig ikke kunne se mange af

dem, jeg arbejder sammen med. Det duede slet ikke. Egentlig

tror jeg også, at det gav mere støj, for det skabte mere trafik i

rummet, når vi for eksempel skulle tjekke, om en af kollegerne

var til stede bag skillevæggen“.

Selv om hun indimellem må tysse på kolleger, har hun væn-

net sig til lydniveauet. Hun synes, at man kollegerne imellem

er gode til at respektere, når nogen skal koncentrere sig, og

hun oplever ikke længere, at støjen gør hende træt i hovedet.

En af Mette Kristensens kolleger, der plejer at opholde sig i

den mest støjende ende af lokalet, kunne dog mærke en

væsentlig forskel, da han en tid arbejdede i den anden ende af

rummet, hvor støjen er svagere, fortæller Rie Christensen.

”Han kunne mærke, at han var mindre træt, når han kom

hjem. Jeg synes, det er tankevækkende, at man hver dag går

på arbejde i så meget støj, at det bliver normen at komme

hjem med et træt hoved“. n

tre gode råd:› Hold pauser fra støjen, arbejd eventuelt nogle

timer i et mindre kontor, eller arbejd indimellem hjemme, hvis det er muligt.

› Tag emnet op på arbejdspladsen. Måske kan lyddæmpningen forbedres.

› Snak med dine kolleger om, hvordan støjen eventuelt kan dæmpes ved adfærd – aftal for eksempel, at mobiltelefoner skal være lydløse.

temaSTøJ PÅJOBBET

selv om mette Kristensen

indimellem må tysse på

KolleGerne, har hun vænnet

siG til lydniveauet.


➼

At arbejde i et storrum kan sammenlignes med at være til

cocktailparty. Nogle vil måske mene, at det ene er festligere

end det andet, men når det handler om støjen, der vibrerer

omkring de tilstedeværende i begge situationer, håndterer

hjernen den på samme måde.

”Når hjernen opfatter støj, prøver den at få en mening ud af

lydene og vurdere, om det er ensbetydende med noget godt

og rart eller noget, der kan være farligt. Den lytter hele tiden.

Ved et cocktailparty kan man opleve, at man står opslugt af en

samtale og ikke synes, at man hører, hvad der ellers tales om i

rummet, før nogen i nærheden pludselig nævner ens navn i en

sammenhæng – så retter man sin fulde opmærksomhed der-

hen, fordi man altså alligevel hører det og hele tiden har lyttet

uden at være bevidst om det”, forklarer overlæge og hjerne-

forsker Troels Kjær fra Rigshospitalet.

Hørelsen kan altså ikke slås fra, selv om nogle er i stand til

at fokusere så kraftigt på deres arbejde, at de kan opleve det,

som om de sidder i en lydtæt boble og udefra opleves som

svære at etablere kontakt med. Deres opmærksomhed og

hørelse synes at kunne slå til og fra, at vælge ud og være

selektiv. Troels Kjær sammenligner det med at tage en lom-

melygte med ud i en mørk skov – opmærksomheden retter

sig mod, hvor lyskeglen gør det muligt at se noget. På samme

måde kan hørelsen zoome ind på udvalgte dele, men det hin-

drer ikke, at hjernen tager hele lydtæppet ind:

”Når man sidder i et storrum, er lydbilledet kaotisk – som

et flimrende tv for hjernen at forholde sig til, og den prøver at

få et klart billede frem. Langt hen ad vejen ser det ud til, at

man kan vænne sig til det. Vi ser det også blandt unge i dag,

de skal helst have fjernsynet kørende og samtidig håndtere

Facebook og sende sms’er. Men det ændrer ikke på, at støjen

har direkte adgang til hjernen”, siger Troels Kjær.

Hjernen bliver udmattet af sine forsøg på at tolke lydene.

Hvor meget vi hver især reagerer på det, er individuelt. Forsk-

ningen har ikke kunnet give noget entydigt svar på, hvor

meget støj der skal til og hvor længe, før den enkelte udsæt-

tes for helbredsrisici som forhøjet blodtryk og forhøjet stres-

shormon, men mange studier har vist, at mennesker med

arbejde i storrum har lidt højere blodtryk og mere stresshor-

mon i blodet end andre.

”Hvis man sidder i storrum, synes jeg som udgangspunkt, at

man skal passe på sig selv og holde pauser fra rummet, for

eksempel ved at sætte sig og arbejde i mindre rum et par

timer om dagen, hvor det er muligt. For støj påvirker os, det er

der ingen tvivl om”, fastslår hjerneforskeren.. n

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Uanset om man er typen, der kan fokusere og arbejde i støj, eller typen, der let bliver forstyrret, registrerer og tolker hjernen konstant lydene

som at være til cocktailparty

fakta om støj på arbejdet › Støjbelastninger over 75-80 decibel indebærer

risiko for høreskader, og det er påkrævet at bære høreværn, hvis støjniveauet på arbejdspladsen i gennemsnit er 85 decibel eller mere.

› Jævn støj i et storrum svarer til cirka 70 decibel, som det blev målt i Jyske Bank af Arbejdsmedicinsk Klinik.

› Selv svag støj kan forstyrre koncentrationskræven-de arbejde.

› Selv svag støj kan være psykisk belastende.

› Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk, og det kan belaste og skade organismen over længere tid.

› Hvis du er uoplagt, træt, irritabel, rastløs og/eller har koncentrationsbesvær, kan det være støjen i storrummet, der påvirker dig. Søvnproblemer efter en arbejdsdag i storrum kan også være et signal om, at støjen belaster dig.


20-30 sider materiale skal valutaanalytiker Leander Dreyer

ofte igennem, før han er klar til at samle trådene og gøre det,

han er ansat til: analysere og skrive en rapport. Det kan indi-

mellem knibe at holde koncentrationen, for han sidder i Jyske

Banks hovedkontor i Silkeborg, hvor omkring 200 medarbej-

dere fra afdelingen Jyske Markets er samlet i ét stort kontor-

landskab.

”Det giver lidt problemer indimellem at komme igennem så

meget materiale i et lokale, hvor der hele tiden foregår andre

ting. På den anden side er støjen også en del af miljøet, som

jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i storrummet,

når der sker udsving på finansmarkedet, og vi skal kunne

sparre hurtigt med hinanden på tværs. Når kollegerne nede i

den anden ende rejser sig og står og taler koncentreret sam-

men, kan jeg hurtigt bevæge mig hen til dem og få en opdate-

ring. Det ville jeg gå glip af, hvis jeg sad i kontor for mig selv”,

siger Leander Dreyer, der sidder ved langbord med otte kolle-

ger.

”Der er stor forskel på, hvor meget støj man kan tåle, så

hvis nogen har svært ved at sidde, hvor der bliver talt hen

over dem, eller gerne vil have en bestemt plads, prøver vi at

finde ud af det”, siger Leander Dreyer, der selv tidligere har

siddet ud til gangarealet, hvor en lind strøm passerede tæt

forbi ham i løbet af arbejdsdagen:

”Mange af dem rørte lige mit bord, prikkede på det, når de

rundede det. Ikke fordi de ville mig noget, det var bare en hur-

tig berøring. Det var en irritationsfaktor, og jeg tror mest, det

er uroen i storrummet, der generer. Når folk hele tiden passe-

rer bordet, er det jo ikke, fordi det støjer enormt, men det

forstyrrer”.

Blæses igennem efter arbejdstidLeander Dreyer har arbejdet i lokalet i snart fire år og skulle i

begyndelsen vænne sig til at lukke af for indtryk fra lokalet,

selv om han kom fra et andet storrum i Jyske Bank i Århus, dog

kun med 30-40 medarbejdere.

”Man kan mærke, at vi er rigtig mange herinde. Det giver

en særlig stemning, men når der har været knald på og meget

støj, kan jeg stadig godt mærke, at jeg er træt i hovedet og

måske mere irritabel, når jeg kommer hjem til familien. Så er

det om at komme en tur ud at løbe eller ud med kajakken, så

hovedet bliver blæst igennem”.

Grundlæggende betragter Leander Dreyer ikke støjen i

lokalet som det store problem, men det er alligevel kommet til

at fylde lidt mere, efter at han skiftede fra kunderådgiver til

valutaanalytiker, og hans arbejdsopgaver ændrede sig:

”Men jeg har mulighed for at trække ind i et kontor for mig

selv eller arbejde hjemme, hvis jeg har brug for ro”, siger Lea-

nder Dreyer, som oplever, at medarbejderklager over støj bli-

ver taget alvorligt i banken. Blandt andet tages våben som

planter og skillevægge i brug for at skabe mere afskærmede

miljøer for dem, der plages af støj og uro.

HR-konsulent i banken Tina Dejbjerg fortæller, at man altid

tænker støjdæmpning med, hvis der sker ændringer i lokalet.

➼

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Anders Brohus

Det kan være svært at koncentrere sig og virke irriterende, men der er også energi i støjen, synes valutaanalytiker Leander Dreyer, der sidder i storkontor i Jyske Bank og sidste år deltog i en undersøgelse, der målte støjniveauet

støjen irriterer – og giver et sus

temaSTøJ PÅJOBBET

37 Finans november 2011 37

Der er også gulvtæpper overalt, og lofterne virker lyd-

dæmpende.

savner miljøetLeander Dreyer oplever sig selv som tolerant over for

støj, og han udviste heller ingen fysiske symptomer på, at

arbejdsmiljøet påvirkede ham i negativ retning, da han

sidste år var en af otte medarbejdere i banken, der blev

testet i en støjundersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik

stod for.

Omvendt viste målinger af hans daværende kollega

funktionsleder Jacob Larsen lidt forhøjet blodtryk – som

kan være reaktion på langvarig støjpåvirkning. I dag arbej-

der han for Vestas og sidder i et lidt mindre storrum:

”Jeg tror ikke, at mit blodtryk har noget med støjen at

gøre, og det ville ikke afholde mig fra at søge job i et til-

svarende miljø igen. I mit nuværende job taler jeg mest

med nogen, der sidder i andre bygninger, og jeg savner

faktisk stemningen og interaktionen i banklokalet”, siger

han.

Undersøgelsen viste, at støjniveauet i Jyske Markets

på en stille arbejdsdag lå omkring 70 decibel, svarende til

det, der kaldes jævn støj.

Fremhævet citat:

”På den anden side er støjen også en del af miljøet,

som jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i

storrummet, når der sker udsving på finansmarkedet”. n

leander dreyer,

valutaanalyti-

Ker, jysKe BanK


gloBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Det er meget en-kelt: europæerne er ikke små børn. Befolkningen består af voksne, modne mennesker, som må tage en beslutning. træffer de den forkerte be-slutning, må de tage følgerne. et europa i

opløsning – jeg siger bare: Held og lykke“. Joschka Fischer, tidligere udenrigsminister og vicekansler i Tyskland)

verdens største ejendoms seLskabI forsøget på at vende den nødlidende irske

økonomi er den irske stat blevet indehaver af

verdens største ejendomsselskab. National As-

set Management Agency eller NAMA hedder

selskabet, som skal afvikle de største og dårlig-

ste primært ejendomslån fra de irske banker. De

mest giftige lån, som irerne kalder dem, har

NAMA købt fra bankerne. Og NAMAs værdi-

sætning af lånene afspejler meget godt, hvor

meget flere af de irske banker var om sig, da

den keltiske tiger red derudaf med tocifrede

vækstrater, og alt kunne lade sig gøre. I de to

banker, som bliver vurderet som de mest gif-

tige, har NAMA betalt helt ned til 30 procent af

lånets oprindelige værdi. Et bevis på en ekstrem

dårlig og helt igennem urealistisk værdisætning,

der var i bankerne, og som har efterladt landet i

et økonomisk morads, som NAMA nu forsøger

at rede ud. Hvad NAMA ikke reder ud, er de

udenlandske bankers dårlige lån i Irland. Det tab

må de selv stå for, og det har ført til. at flere

udenlandske banker i landet, herunder Danske

Bank, har slanket deres forretning betydeligt.

/BV

besæt waLL streetFolkelige protester bliver der flere og flere af,

og for mange af dem er den finansielle sektor

en af de primære skydeskiver. I New York i en

sådan grad, at bevægelsen kalder sig ”Besæt

Wall Street”.

Protestbevægelsen er bred, og vreden er

næret af indtjeningen på Wall Street i kølvandet

på de store bankredninger i 2008 i en tid med en

arbejdsløshedsprocent på over ni og mange

konkurser. Selv angiver bevægelsen, at over-

skriften er kamp mod uretfærdigheder i det

økonomiske system, og den bliver bakket op

over en bred front fra fagforeninger til berømte

skuespillere. I bevægelsens manifest kan man

læse: ”… vi er de 99 procent, som ikke længere

vil tolerere den ene procents grådighed og kor-

ruption. Vi benytter os af den revolutionære

taktik fra Det Arabiske Forår til at nå vore mål ...”

Bevægelsen udgiver sin egen avis, ”The Oc-

cupied Wall Street Journal”, og kan desuden

følges på hjemmesiden www.occupywallst.org.

Der er relaterede bevægelser i flere andre

finansielle centre i USA som Los Angeles, Chi-

cago og Boston.

kan det bLive værre?Kursen på bankaktier falder og falder, og mar-

kedsanalytikere begynder at spekulere over,

om vi nærmer os situationen i 2008, hvor

bankchefer som Dick Fuld, tidligere chef for

Lehman Brothers, lige op til konkursen erklæ-

rede, at deres virksomheder var bundsolide.

Med andre ord, om vi er på vej ind i nye tilbage-

slag, som vi kun lige aner begyndelsen af.

Det er eksponeringen over for eurozonens

gældsplagede økonomier, der bekymrer. Én

ting er Grækenland. Kurserne på førende euro-

pæiske banker, der er stærkt eksponerede her,

er faldet dramatisk, samtidig med at prisen for

at forsikre gæld til dem er steget voldsomt.

Men har markederne for alvor taget højde

for, hvad der sker, hvis flere eurolande må op-

give at betale deres gæld?

Financial Times citerer ratingbureauet Fitch

for, at BNP Paribas, Société Générale og Crédit

Agricole har italienske, spanske, græske, portu-

gisiske og irske statsobligationer for 53 milliar-

der euro. Hertil kommer den højeksplosive

cocktail af gensidig afhængighed, som vi lærte

at kende, da Lehman krakkede.


Banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsgældsbeviser med 50 procent i den redningsplan, som EU’s topledere vedtog 26. oktober

står euroen tiL at redde?

Ifølge The Economist har Europas politikere fejlet på

to afgørende områder: Kollektivt er de besatte

af kortsigtede sparekure, der gør det underliggende

problem værre – det bliver endnu sværere for

gældsplagede lande at få vendt den onde spiral og

få gang i den økonomiske vækst, der skal til for at

komme ud af gældsfælden. Og de har forsømt at

fortælle deres vælgere, hvor alvorligt problemet er.

Tyskerne tror stadig, at det handler om dovne og

overforbrugende grækere og italienere. Merkel

har ikke gjort sine landsmænd klart, at det handler

om landets egne banker og valget mellem en dyr

løsning eller en kurs mod fælles ruin

Men sent onsdag den 26. oktober blev EU's top-

ledere enige om en redningsplan, der skal hjælpe

Grækenland ud af gældskrisen og redde euroens

fremtid. Det betød, at verdensøkonomien torsdag

den 27. vågnede op til en dag, hvor usikkerheden

om Europas økonomi var mindre end de foregående

dage. /ET + CJO

redningspLanens Hovedtræk er:

› Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte

milliarder euro (60 milliarder kroner)

› De 17 eurolande styrker og formaliserer deres

samarbejde.

› EU overvejer en begrænset traktatændring, der

blandt andet skal gøre det nemmere at straffe

lande, der ikke overholder eurozonens budget-

krav.

› Banker går med til at nedskrive værdien af deres

græske statsgældsbeviser med 50 procent.

Værdi: Omkring 100 milliarder euro.

› Eurolandenes redningsfond, EFSF, skal bruges

på en anden måde, så de oprindeligt 440 milli-

arder euro får en effekt svarende til over 1000

milliarder.

› Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene

som en begrænset forsikringsordning for inve-

storer i andre svage euroøkonomier og måske i

samarbejde med Kina og Den Internationale

Valutafond.

› Større europæiske banker skal leve op til et nyt

krav om at have ni procent i kernekapital.

› Der bliver behov for at tilføre bankerne ny

kapital for i alt omkring 106 milliarder euro

(790 milliarder kroner), som skal komme fra

enten private investorer, statskasser eller EFSF.

› Eurolandene forpligter sig til at garantere

finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre

vækst og beskæftigelse.

› Der er særligt fokus på Italien, hvis premiermini-

ster, Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats

for at forhindre, at den italienske økonomi følger

efter den græske..


certificerinG

Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremtidens konkurrenceparametre i den finansielle sektor, mener Nykredit. Derfor har de igangsat en omfattende certificering med test af alle koncernens cirka 1.300 kundevendte rådgivere, der rækker langt videre end lovens krav om certificering

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Casper Balslev

rådgivere tiL eksamen


Uddannelse, test og mundtlig eksamen med ekstern censor.

Umiddelbart minder det mere om et sceneri fra Handelshøj-

skolen, ikke desto mindre er det, hvad Nykredits cirka 1.300

kundevendte rådgivere skal igennem for at leve op til Nykre-

dits omfattende certificeringsprogram, som koncernen lance-

rede i september i år.

Certificeringen er i tråd med den for nylig indførte lov om

trafiklysordningen af investeringsprodukter og tilhørende

certificering for investeringsrådgivere i finanssektoren – en

lov, der skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor kan bevise,

at de har et tilstrækkeligt kendskab til de investeringspro-

dukter, de anbefaler kunderne.

Nykredits certificeringsprogram dækker dog flere fag-

områder end den offentlige certificering og er bredere i sin

opbygning. Det betyder blandt andet, at forløbet både inde-

holder en kompetenceafklaring, uddannelse, skriftlige prøver

og mundtlig eksamen. Og det er der god mening i, mener

underdirektør i HR i Nykredit Annette Schmith.

”Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremti-

dens konkurrenceparametre i den finansielle sektor. Vi vil

gerne være en attraktiv og krævende arbejdsplads, og med et

struktureret certificeringsforløb sikrer vi Nykredits kunde-

vendte medarbejdere en endnu bedre uddannelse og en konti-

nuerlig udvikling. Dermed sikres kunderne den højeste kvalitet

i rådgivningen, og medarbejderne opnår endnu større tryghed

i rådgivningssituationen, ved at branchens bedste kompeten-

cer er til stede”.

skaber tillid hos kunderneI første omgang har koncernen fokuseret på specialisterne,

mens privat- og erhvervskunderådgivere skal påbegynde cer-

tificeringen i løbet af 2012. En af dem, der er kommet ud på

den anden side af det grønne bord, er senior formuekonsulent

Johnny Kirkeby.

Forløbet startede for Johnny Kirkebys vedkommende med

fire elektroniske test i fagene investering, skat, pension og

bolig. Heraf bestod han tre af testene, men missede pensions-

delen på grund af nogle nye regler i arveloven. Derfor deltog

han i et halvdagskursus i netop arveloven, hvorefter han tog

pensionstesten igen med succes. Afslutningsvis har han været

en tur omkring det grønne bord med en ekstern censor fra

Finanssektoren Uddannelsescenter, hvor han ud fra en kun-

decase skulle vise sit rådgivningspotentiale. Resultatet var

et flot tital, og selvom programmet var omfattende, så har

det været en god måde at få afdækket og udfyldt hullerne

på, mener Johnny Kirkeby.

”Det var nogle skrappe spørgsmål, der var i testene, og nogle

af dem kom også ud i afkrogene af, hvad du støder på i hver-

dagen, men det har været en god måde at få udfyldt de huller,

som alle jo mere eller mindre har. Det har også givet mig en

bekræftelse af, at jeg opfylder de krav, der er, for at give den

rigtige rådgivning, og jo mere kompetent jeg er på mit fagom-

råde, jo større tillid har kunderne jo også til mig“, siger Johnny

Kirkeby, der godt kan huske, hvordan det var, da krisen brød

ud, og kunderne stillede spørgsmålstegn ved de ting, som råd-

giverne sagde.

”Det skabte jo også usikkerhed hos vores kunder, når medi-

erne fortalte om endnu en bank, der havde solgt komplicerede

produkter, som kunden havde mistet mange penge på, og

hvor investeringsrådgiveren måske ikke helt vidste, hvad han

havde solgt. Med certificeringen får vi som rådgivere både

større indsigt og et stykke papir på, at vi rent faktisk ved, hvad

vi taler om“.

Johnny skal ligesom resten af Nykredits certificerede med-

arbejdere igennem en recertificering om tre år, og det er ikke

noget, han frygter.

”Jeg har siddet otte år på skolebænken, mens jeg har været

ansat i den finansielle sektor. Først en toårig bankskole, der-

næst en toårig finansdiplomuddannelse, efterfulgt af en fire-

årig HD i finansiering, så det at tage test og gå til eksamen er

ikke noget, som jeg er fremmed over for. Egentlig virker det

ganske naturligt for mig at få testet, at mine kompetencer

også svarer til de krav, der er“.

som at sidde over for en kundeMen det er ikke alle medarbejdere, der ligesom Johnny er vant

til at gå til eksamen – derfor har det været vigtigt for Nykredit

at understrege, at certificeringen ikke handler om at skille

fårene fra bukkene.

”Formålet er jo ikke at få nogen ned med nakken. Hvis man

dumper en test, så sætter vedkommende sig ned med sin

leder og finder ud af, hvad man mangler, og så får man det via

kurser eller lignende. Jo bedre rustet medarbejderne er, jo

større jobsikkerhed har de jo også. Den her måde at kompe-

tenceudvikle på er også meget gennemsigtig. Vi viser gennem

testene, at det er de krav, vi har, og hvis du ikke kan opfylde

alle de krav, så giver vi dig muligheden for at erhverve den

nødvendige viden, og det er en fordel for medarbejderne“,

siger Annette Schmith, der påpeger, at for de medarbejdere,

der har brug for forberedelse til den mundtlige eksamen, er

der vejledning at få via en video på koncernens intranet.

For Johnny Kirkeby var eksamen at sammenligne med et

kundemøde.

”Egentlig er du som rådgiver til eksamen, hver gang du

sætter dig over for en kunde. Og det var også den oplevelse,

jeg havde, da jeg satte mig ved bordet – som et kundemøde,

som jeg var godt forberedt på“. n

”jeG har siddet otte år på sKoleBænKen, mens jeG har

været ansat i den finansielle seKtor, så det at taGe

test oG Gå til eKsamen er iKKe noGet, som jeG er

fremmed over for“, siGer senior formueKonsulent

johnny KirKeBy

42 Finans november 2011 42 Finans november 2011

rammerne

Forud for indgåelsen af en ny overenskomst mellem Finansforbundet og FA, som efter planen skal træde i kraft 1. april 2012, har ansatte og tillidsmænd i forbundet lagt tusindvis af arbejdstimer i forberedelsen til forhandlingerne. Finans giver dig her et overblik over processen

Af Carsten Jørgensen [email protected]

sådan bLiver din overenskomst tiL

Maj 2011-august 2011: 227 krav til ny overenskoMst

November 2010-februar 2011: forberedelserNe starter

Februar 2011-april 2011: MedleMsundersøgelse

43 Finans november 2011 43 Finans november 2011

September 2011-oktober 2011: Hovedkrav vedtageS

November 2011-december 2011: Forståelse aF hiNaNdeNs krav

Januar-februar 2012: Der forhanDles

Marts-april 2012: Forlig eller saMMenbrud


arKivet

arK

ivet

Cirka 250.000 mennesker levede i 1890’erne i Danmark som

tyende på landet. Disse karle og piger oplevede væsentlige løn-

stigninger i denne periode. Lønnen blev udbetalt på skifte-

dagene 1. november og 1. maj, og det var et problem for mange.

For uden for den firlængede gårds trygge rammer lurede man-

gen en fristelse. Ofte var der netop på denne dag marked i byen,

og her kunne et ungt menneskes pose med penge hurtigt blive

lettet til fordel for gøgl og brændevin.

Det faldt mange ældre medborgere for brystet, at de unge

mennesker kunne være så letsindige. De så alt for mange

eksempler på, at når unge mennesker stiftede familie og gerne

ville have foden under eget bord, så ejede de ikke en krone. Der-

for måtte de sætte sig hårdt i gæld, og det gjorde den efterføl-

gende tilværelse usikker. Gik tingene skævt, varede det ikke

længe, før en ung familie måtte ty til det offentlige for at få

hjælp. Den slags brød ingen sig om.

I dele af sparekassebevægelsen var der dengang en stærk

fornuftspræget vilje til aktivt at modvirke fattigdom ved at agi-

tere for de åbenlyse fordele, der fulgte, ved hele tiden at lægge

lidt til side. Men hvordan fik man de unge til at spare sin løn op

og undgå, at de hældte pengene ud på ligegyldigt gøgl?

Første udfordring var, hvordan man fik ungdommen i tale.

Man havde gode erfaringer med børn, som man let kunne

komme i kontakt med på skolerne. Men tyendet var ”gemt” ude

på gårdene hver for sig uden noget fælles referencepunkt ud

over deres vilkår.

I omegnen af Århus fandt en kreds af sparekasser sammen

om at holde åbent på selve skiftedagen. Så kunne tyendet nå at

indsætte lønnen, inden man faldt i fristelse. I flere sogne gik man

et skridt videre og sendte sparekassernes medarbejdere ud på

gårdene omkring skiftedagene og opfordrede tyendet til at ind-

sætte deres løn i sparekassen. Nogle af dem modtog endda

pengene på stedet og hjembragte dem til sparekassens trygge

pengekiste.

Disse idéer spredte sig til andre dele af landet, og i Sparekas-

setidende mindede man hvert halve år om den forestående skif-

tedag.

Ikke kun tyendet rettede man sin agitation mod. I aviserne

indrykkedes annoncer rettet mod husbonden for at få denne til

at indsætte tyendets løn på en sparekassebog.

I sparekassebevægelsen var der dog ikke enighed om disse

metoder. En fløj af modstandere mente, at man overskred en

grænse for menneskers privatliv, og at det i øvrigt var de unges

og husbondernes eget ansvar, hvis lønningerne skulle ende i

sparekassen og ikke på kroen. Denne holdning viste sig i løbet af

1890’erne at være den dominerende blandt landets godt 500

sparekasser. Derfor døde sagen ud i sparekasseregi omkring

1900, og i stedet begyndte man at støtte op om private for-

eninger, tyendespareforeninger.

Tyendespareforeningerne blev organisatorisk sat i værk af

landboforeningerne, som herefter fungerede som bagland for

tyendesagen. Fra sparekasserne var der efterhånden kun

moralsk opbakning tilbage, ud over at de naturligvis fungerede

som pengeinstitut for tyendeforeningerne.

Det vides ikke præcist, hvor succesfuld tyendesagen blev,

men i 1904 fandtes der i Jylland 37 herredsinddelte tyendespa-

reforeninger, og på Fyn syv. Et net var kastet ud for at indfange

både ungdommens letsind og dens penge. n

Ungdommens uhæmmede brug af udbetalte lønninger i 1890’erne gav anledning til løftede øjenbryn blandt sparekassefolk. Noget måtte gøres

gøgL og brændevin

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto: Scanpix

Dansk Økonomi - netop nu

temamØDe for akaDemikere

i starten af november offentliggøres Vismandsrapporten. mød en af hovedforfatterne bag den nye vismandsrapport.

Sekretariatschef i De Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen holder et inspirerende foredrag om tilblivelsen af den nye rapport og om hovedkonklusionerne i den. Han giver en vur-dering af konjunkturerne i dansk økonomi netop nu og den aktuelle økonomiske politik. Har den nye regering råderum til at kickstarte økonomien?

TV2s finansredaktør Ole Krohn har derefter kritisk lup på rapporten, og der lægges op til debat og kommentarer fra deltagerne.

tiD og steD

Aarhus tirsdag d. 8. november radisson Blu scandinavia Hotel margrethepladsen 1 8000 aarhus C

København torsdag d. 10. november finansforbundetapplebys plads 51411 københavn k

arrangementet starter kl. 17.00 og slutter ca. 18.30. Du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.30.

arrangementet er gratis og kun for medlemmer af finansfor-bundet.

tilmelding er nødvendig, og skal ske senest 3 dage før arran-gementet på www.finansforbundet.dk/akademiker


Aftenen sluttede med stand-up-show med Lasse

Rimmer. Som hos langt de fleste stand-up’ere er

afsættet privatlivet, og især jokes under bælte-

stedet spiller en stor rolle:

”For stand-up er ikke sjovt, hvis det ikke er

ærligt“, lød det fra scenen på Hotel Comwell i Kol-

ding fra en Lasse Rimmer, der snart fylder 40 år,

mens hans kæreste først bliver 30 om 8 år.

Det omkringliggende Danmark, finanskrise,

bankpakker, overenskomst, stress og ny regering

var ikke på Lasse Rimmers liste. Selv om man skulle

mene, at der er nok at tage fat på, men det er til

gengæld den slags brændstof, Finansforbundets

næstformand, Solveig ørteby, har på programmet.

”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsor-

den, og vi må konstatere, at det har været sjovere

at være bankansat end nu, fordi alle bliver berørt“,

sagde Solveig ørteby.

”De, der bliver tilbage, kan have dårlig samvit-

tighed over, at de slap for en fyreseddel, eller de kan

spekulere over, hvornår næste fyringsrunde kom-

mer. Derfor er der ekstra grund til, at alle passer på

hinanden“, sagde Solveig ørteby og henviste til, at

Nordea i forbindelse med annonceringen af de kom-

mende fyringer introducerede begrebet ”The New

Normal“, som betyder, at de gode gamle dage ikke

kommer igen.

”Ikke desto mindre skal alle virksomheder opføre

sig ordentligt og lade være med at afskedige, når

afskedigelserne ikke er rationelt begrundede“,

sagde næstformanden og garanterede, at Finans-

forbundet hver eneste gang slås for de bedst tæn-

kelige aftaler for dem, der skal afskediges.

ingen lønfestDanmark har fået en ny regering, og Finansforbun-

det glæder sig over, at S-R-SF har taget bankskat-

ten af bordet, takket være blandt andet forbundets

nyttige lobbyarbejde. Desuden bliver multimedie-

skatten afskaffet.

Til gengæld forventer Solveig ørteby ikke, at

overenskomstforhandlingerne ender i en kæmpe

lønfest, og nogle ønsker mere tryghed i ansættel-

sen, men hvad er prisen? spurgte Solveig ørteby og

svarede:

”Lønnedgang er ikke løsningen, fordi vi i Danmark

aldrig kommer til at kunne konkurrere på pris i for-

hold til lande som Polen og Indien. Vi skal konkurrere

på vores produktivitet, kompetencer og fleksibili-

tet”, sagde næstformanden og sendte en advarsel

til de 89 kvinder og 39 mænd i salen:

”I må aldrig nogensinde holde op med at kompe-

tenceudvikle jer, og uanset om det bare er side-

mandsoplæring, er det vigtigt at få papir på det“,

understregede Solveig ørteby.

En ung og nyvalgt tillidsmand, Daniel Sørensen

fra Handelsbanken i Vejle, er glad for at høre, hvad

Finansforbundet står for:

”Sådan som Solveig kæmper med hjertet for løn og

arbejdsvilkår, er det dejligt at være en del af fagfor-

eningen”.

Hanne Henriksen fra Vestjysk Bank, der har del-

taget i medlemsmøderne hver eneste gang, hæfter

sig ved den usikre fremtid for hele sektoren, og at

overenskomstforhandlingerne tegner til at blive op

ad bakke.

underbukserne til sidstPå scenen efter den gode middag står Lasse Rimmer

med en mikrofon. Stilen er lige på, selvudleverende

og med små hint til medarbejderne i bankerne.

Især kvinder fortjener flere komplimenter, men

så skal de også blive bedre til at tage imod, når en

mandlig kollega siger: ”Du ser meget fagligt kompe-

tent ud i dag“.

Ifølge Lasse Rimmer er forskellen på mænd og

kvinder, at kvinder ser alle de fejl, andre ikke kan se.

Mænd er anderledes – de synes, at kvinder er lækre

hele tiden. Men for 3.000 år siden var mænd og

kvinder ulækre hele tiden – mænd er det stadig.

Først og fremmest skal man huske at gøre sig

umage, især i kærlighed gælder, at hvis en mand

gerne vil have, så skal han sørge for at give først.

”Mænd, der vil strippe for kæresten, skal bare

huske at tage strømperne af, inden de smider

underbukserne“, var tippet til de mænd, der vil gøre

sig umage. n

”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsorden, og vi må konstatere, at det har været sjovere at være bankansat“, sagde næstformand Solveig ørteby, da hun tog imod 128 medlemmer på et hotel i Kolding. Alligevel blev der grinet meget den aften

der Har været sjovere i banken

medlemsmøde

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Anders Brohus


”mænd, der vil strippe for

Kæresten, sKal Bare husKe at

taGe strømperne af“, saGde

stand-up’er lasse rimmer

”virKsomhederne sKal opføre siG ordentliGt oG

lade være med at afsKediGe, når afsKediGelser-

ne iKKe er rationelt BeGrundede“, saGde næst-

formand solveiG ørteBy


kom på studietur til

new york

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.

finansKroniK

professor peter nedergaard Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Peter Nedergaard er sam-fundsforsker og professor i komparativ politik. Peter Nedergaards forskning fo-kuserer især på komparativ politik med særlig henblik på europæisk integration og international politisk økonomi.

Nedergaard har udgivet et væld af fagbøger og fagar-tikler om dansk og international politik.

Peter Nedergaard er ud-dannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1985.

e U-Kommissionen fremlagde for nogle uger

siden et forslag om at indføre en skat

på alle finansielle transaktioner i EU-landene.

Mere konkret foreslås en skat på 0,1 procent på

normale finansielle transaktioner og på 0,01 pro-

cent på handlen med derivater. Selv om beskat-

ningsprocenten er beskeden, vil skatten alligevel

ifølge Kommissionens beregninger indbringe cirka

55 milliarder euro eller 410 milliarder kroner årligt.

Den af Kommissionen foreslåede skat kaldes

også ofte med en vis tilsnigelse for en Tobinskat,

fordi den amerikanske økonom James Tobin for over

30 år siden fremlagde ideen om at indføre en global

beskatning af handel med valuta for at dæmpe de

spekulative valutatransaktioner. Først senere er

ideen udvidet til at gælde alle finansielle transaktio-

ner. Netop det globale aspekt er under alle omstæn-

digheder meget afgørende for Tobinskatten, for en

ikke-altomfattende Tobinskat ville sandsynligvis

blot medføre, at handlen med finansielle produkter

flyttede fra de beskattede til de ikke-beskattede

områder.

Samtidig viser det provenu, som Kommissionen

regner med at få ind, at selv om beskatningsprocen-

ten er beskeden, vil der alligevel være tale om

meget store beløb, som kan spares, hvis handlen

flyttes til Tobinskattefrie områder. Det vil oven i

købet let kunne lade sig gøre, da handlen med finan-

sielle produkter som bekendt foregår på en af de

mindst landegrænseafhængige markedspladser.

Man kan naturligvis spørge om, hvorfor det

netop er den finansielle sektor, der skal pålægges

den særskat, som Tobinskatten vitterlig er. Man må

formode, at også forslagsstillerne i Kommissionen er

klar over den finansielle sektors afgørende økono-

miske betydning, som basalt set består i at være

formidlingsled med opsparere og lånere, hvis smi-

dighed er altafgørende for vækst og jobskabelse.

Man må tillige formode, at Tobinskatten vil mindske

denne smidighed, medmindre den gennemføres ens

overalt. Når forslaget om Tobinskatten alligevel

kommer nu, er der nok i hvert fald en væsentlig

grund.

Grunden er naturligvis, at den finansielle sektor

er blevet prygelknabe i forbindelse med finanskri-

sen. I den forbindelse er den finansielle sektor nær-

mest blevet udråbt til hovedbagmand bag krisen på

det finansielle område, som senere slog over i real-

økonomien. Samtidig er realiteterne naturligvis

noget mere komplicerede.

Givetvis var der finansielle virksomheder, der (i

forkert tiltro til, at fremtiden lignede fortiden) tog

for store risici før finanskrisen. Det ændrer imidler-

tid ikke ved, at grundlaget for den finansielle krise

blev lagt i USA med udstedelsen af de såkaldte sub-

primelån, som kun kom til verden efter et hårdt

politisk pres på de politisk kontrollerede kreditinsti-

tutioner Freddie Mac og Fannie Mae. Årsagen var et

nobelt politisk ønske om, at også amerikanske lav-

indkomstfamilier skulle kunne eje deres egen bolig.

Konsekvensen var imidlertid et finansielt kollaps, da

boligprisboblen bristede.

Den historie er imidlertid glemt. Nu huskes alene

en såkaldt grådig finansiel sektor. Derfor skal den

finansielle sektor have en særskat pålagt som tilba-

gebetaling for at være påstået årsag til den finan-

sielle krise. Det ændrer ikke ved, at en Tobinskat

alene er berettiget, hvis den er altomfattende. n

toBinskAtten – ALt eLLer intet Af professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Foto: Stig Stasig

kom på studietur til

new york

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.


det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Når prinsessen afviser bejlerne i Klods Hans med

ordene ”duer ikke – væk!“, er det jo bare et eventyr.

Helt så eventyrligt er det ikke, når en arbejdsgiver

vælger at afvise en medarbejder, fordi pågældende

ikke lever op til forventningerne – og da slet ikke,

hvis der er tale om en decideret bortvisning.

Når en medarbejder bliver bortvist, indebærer

det, at medarbejderen skal forlade arbejdspladsen

med det samme. Nogle gange ledsages medarbej-

deren sågar ud af bygningen, efter at han/hun

under overvågning har fået lov at rydde deres skri-

vebord for private nipsgenstande. Dette opleves af

mange som meget ubehageligt, da de føler, at de

udstilles som svindlere og bedragere over for deres

(nu tidligere) kollegaer.

Bortvisninger har også den konsekvens, at løn-

udbetalingen standser straks. Det vil sige, at en

bortvist medarbejder får løn frem til bortvisnings-

dagen, hvorefter lønnen ophører.

En bortvisning er den hårdeste og mest indgri-

bende sanktion, en arbejdsgiver kan bruge over for

sine medarbejdere, og kan derfor også kun bringes i

spil, når en medarbejder har groft misligholdt sit

ansættelsesforhold.

Spørgsmålet er, hvad der ligger i ”groft mislig-

holdt“.

Vurderingen af, om en medarbejders adfærd kan

betegnes som en grov misligholdelse og dermed

berettige en bortvisning, er altid en konkret juridisk

vurdering af den individuelle sag. Selvom to sager,

for en umiddelbar betragtning, kan ligne hinanden så

meget, at deres udfald burde være ens, behøver det

ikke at være tilfældet.

Når man vurderer en sag, skal det ske med

udgangspunkt i medarbejderens stilling og de krav,

der måtte være til medarbejderens agtelse og

opførsel (også kaldet dekorumkrav) i stillingen. For

eksempel vil en sag om en kunderådgiver, der måtte

have en fritidsbeskæftigelse som luksus-escort-

pige, blive vurderet anderledes end en sag, hvor der

var tale om en bartender på en natklub, der havde

tilsvarende fritidsjob.

Hvis en arbejdsgiver mener, at en medarbejder

har gjort sig fortjent til en bortvisning, skal han rea-

gere meget hurtigt. Gør han ikke det, risikerer han,

at muligheden for berettiget at bortvise medarbej-

deren bortfalder på grund af passivitet. Det vil sige,

at medarbejderen for så vidt kan betragte sig for

tilgivet, hvis der ikke skrides ind over for en mislig-

holdelse, umiddelbart efter at den er konstateret af

arbejdsgiveren.

Igen er der til en vis grad tale om et elastisk

begreb, når det skal fastslås, hvornår der er indtrådt

passivitet. Hvis en arbejdsgiver har behov for at

undersøge et forhold nærmere, inden han skrider til

bortvisning, skal han meddele medarbejderen dette

for at forhindre en passivitetsindsigelse. Hvis der er

tale om en forhold, der kan undersøges let og hur-

tigt, skal det også ske hurtigt. Går der for lang tid

med undersøgelserne, kan passivitet indtræde,

selvom arbejdsgiveren har meddelt, at han iværk-

sætter undersøgelser.

Der er ikke en fast tidsgrænse for, hvornår pas-

sivitet indtræder, mens retspraksis tyder på, at en

betænkningstid på mere end tre-fire dage kan være

problematisk for arbejdsgiveren, afhængig af

omstændighederne.

Hvad sker der, hvis det viser sig, at en bortvis-

ning ikke er berettiget – altså, at der ikke var tale

om en grov misligholdelse?

Hvis en bortvisning viser sig at være uberettiget,

vil medarbejderen have krav på erstatning, som

svarer til lønnen, som medarbejderen ville have

været berettiget til, hvis han var blevet opsagt i ste-

det for bortvist.

Hvis det viser sig, at begrundelsen for bortvisningen

end ikke kunne være saglig begrundelse for en

almindelig opsigelse, kan medarbejderen derudover

duer ikke – væk!Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Finans november 2011 51

?

HviS en arbejdSgiver mener, at en med

arbejder Har gjort Sig fortjent til en bort

viSning, Skal Han reagere meget Hurtigt.

gør Han ikke det, riSikerer Han, at muligHeden

for berettiget at bortviSe medarbejderen

bortfalder på grund af paSSivitet“

? pålagt at udføre overarbejdeSidste onsdag beordrede min arbejdsgiver min afdeling at udføre overarbejde fra klokken 16.00 til klokken 20.00. Eftersom mine børn skulle hentes i børnehaven klokken 16.30, var dette problematisk for mig. Heldigvis lykkedes det mig at få min søster til at hente mine børn. Jeg har dog efterfølgende tænkt på, om arbejdsgiveren kan beordre overarbejde med så kort varsel.

Med venlig hilsen Line Svendsen

SvarSom funktionæransat er man som udgangspunkt forpligtet til at udføre pålagt overarbejde. Generelt kan der siges, at jo mere nødvendigt det er for arbejdsgiveren, at overarbejdet udføres, desto stærkere personlige grunde skal der til for at afvise at påtage sig arbejdet. Er det modsat unødvendigt, at arbejdet udføres uden for normal arbejdstid, vil vægringen ikke kunne karakteriseres som en misligholdelse af ansæt-telsesforholdet. Som funktionær er det muligt at vægre sig overarbejde, som er varslet med så kort varsel, hvis funktionæren af per-sonlige grunde er ude af stand til at være på arbejde. Det indebærer, at navnlig i situationer, hvor der gives et meget kort varsel, vil funktionæren, for eksempel fordi der ikke kan arrangeres børnepasning, kunne vægre sig mod at udføre arbejdet. Eftersom din arbejdsgiver først varslede overarbejdet samme dag, er det Finansforbundets vurdering, at du ikke var nødt til at udføre arbejdet. Det kræver en konkret begrundelse, hvis man ikke er i stand til at udføre beordret overarbejde. Du har en konkret begrundelse, og du kunne således godt have afvist at udføre arbejdet, hvis du ikke havde været i stand til at finde en babysitter.

Venlig hilsen Nimra Khilji, juridisk konsulent

rejse krav om godtgørelse for usaglig opsi-

gelse. Afhængig af alder og anciennitet – og

begrundelsen for bortvisningen – kan en

sådan godtgørelse udgøre op til seks måne-

ders løn.

Vores råd: Hvis man som medlem af

Finansforbundet oplever at blive bortvist, skal

man straks kontakte sin tillidsmand, kreds

eller Finansforbundets sekretariat for at få

vurderet bortvisningen. Man skal være op-

mærksom på, at fristen for videreførelse af

en sag om en bortvisning er 4 uger, fra den

er modtaget. Overskrides fristen, kan Finans-

forbundet ikke videreføre sagen over for

Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Der-

udover skal man straks kontakte sin a-kasse

og sit lokale jobcenter for at melde sig ledig,

da man tidligst kan være dagpengeberettiget

fra dette tidspunkt. n


MEDDELELSERNyHEDERSERVIcETILBUD

a jour

stadig CHanCe for at vinde en tur tiL new york

De fire første vindere af Finansforbundets store

konkurrence om otte studieturspladser til New York

er fundet, men der er stadig mulighed for at vinde

en af de fire sidste pladser. Alt, du skal gøre, er at

tage fat i en kollega, som ikke er medlem af Finans-

forbundet, og overbevise ham eller hende om, at

det faktisk er en god idé at melde sig ind. Så delta-

ger du i lodtrækningen om en af fire pladser på en

firedages studietur til New York fra den 27. marts til

den 30. marts 2012 med alt betalt. Her kan du

blandt andet komme helt tæt på de institutioner og

mennesker, der har deres daglige gang og virke i

New Yorks Financial District. Se hvordan på www.

finansforbundet.dk/newyork. Her kan du også få

nogle af de gode argumenter for medlemskab, som

du måske ikke altid lige tænker over. Konkurrencen

afsluttes fredag den 2. december, og vinderne bliver

udtrukket mandag den 5. december.

mod et bæredygtigteuropa

Den økonomiske krise var højt på dagsordenen på

UNI Europas konference i Toulouse den 3.-4. okto-

ber. Det stod klart for de omkring 700 deltagere på

konferencen, at Europa står ved en korsvej: Euro-

pæisk sammenbrud eller mere europæisk statsdan-

nelse. En bæredygtig fremtid eller et ”race to the

bottom”, som Finansforbundet formulerede det fra

talerstolen.

Konferencen samlede under sloganet ”Union,

vision, action” omkring 700 deltagere fra 35 euro-

pæiske lande fra 168 fagforeninger i servicesekto-

ren.

Konferencen vedtog et handlekraftigt politisk

program for de næste fire år:

› For en bæredygtig vækst, som alle får del i

› For stabile og bæredygtige arbejdspladser uden

social dumping

› For samarbejde.

UNI Europa, der repræsenterer syv millioner med-

lemmer, valgte Frank Bsirske, Ver.di/Tyskland, til

præsident. Oliver Röethig blev valgt til regional

sekretær for UNI Europa.

stor interesse for medlemsmøder

Omkring 2.600 medlemmer af Finansforbundet har

tilmeldt sig til de 12 møder ”Tilbage til fremtiden”

over hele landet, hvor forbundets formandskab

giver et indblik i fremtidens finanssektor, påvirknin-

gerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den

kommende overenskomst.

De fleste møder er i læsende stund afholdt. Sid-

ste chance for at deltage i et arrangement, som

også indeholder en god bid mad, hyggeligt samvær

med kolleger og underholdning ved enten Lars

Hjortshøj eller Lasse Rimmer, er mandag den 7.

november i enten Slagelse eller Roskilde.

læs mere på finansforbundet.dk/medlemsmøder2011.

a jour Hvem skal være din anfører?

De fleste arbejdspladser i finanssektoren vælger tillids-

mænd og arbejdsmiljørepræsentanter i den kommende

tid. Husk også at få valgt nogle gode repræsentanter

på din arbejdsplads. Læs mere om tillidsmandsvalget,

og se video med nuværende tillidsmænd på finansfor-

bundet.dk/tillidsmandsvalg.

… serverer vi finansnyheder til din morgenkaffe

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjem-meside, hvor du bl.a. kan få dagens presseklip allerede fra kl. 6 om morgenen.

På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele

online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremulighe-der, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på www. finansforbundet.dk

12. JANUAR

seniorgruppe: region syddanmark – ribe

julefrokostVi mødes også i år i Skads Forsamlingshus til julekomsam-men med hyggeligt samvær og underholdning ved Syv-kanten.

Tid: Torsdag den 1. december kl. 12.30 (indtil kl. 16.30).

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg ø.

Pris: 225 kr. for medlemmer og 275 kr. for ledsagere.

Drikkevarer for egen regning.Kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430, Nordea.Frist: Onsdag den 23. november. Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe,

men helst på mail.E-mail: [email protected]

(Bemærk NY mailadresse).Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

seniorgruppe: region nordjylland

julefrokost Der vil blive holdt en koncert med kendte kunstnere, in-den der serveres buffet med den traditionelle julefrokost. For at tilfredsstille et ønske fra flere medlemmer vil der blive mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysning om antal personer og navne, og der vil efterfølgende blive sendt en bekræftelse med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd.Sidste frist for bordbestilling er den 28. november.

Tid: Torsdag den 1. december. Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur

Center, Europaplads 2, Aalborg.

Fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og vand inden koncerten, der begynder kl. 11.00.

Der serveres julebuffet fra kl. 12.30.Pris: 125 kr. pr. person. Drikkevarer er for egen regning.Kontonr: 9002-456 54 45192. Frist: Torsdag den 17. november – der kan max.

deltage 240 personer. Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved frem-

sendelse af check.E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvide gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller 29 79 69 29, og I skal melde afbud, hvis I bliver forhindret, så pladsen kan tildeles en anden.

arrangementer i 2012Reserver allerede nu følgende datoer:7. juni: Forårstur.6. september: Efterårstur.4. december: Julefrokost.Yderligere information vil blive annonceret senere.

seniorgruppe: region Hovedstaden – bornHolm

julefrokostJulefrokost på Restaurant Bassings/Bokulhus inkl. 2 genstande og kaffe.

Tid: Torsdag den 24. november kl. 13.Sted: Restaurant Bassings ved Bokulhus, Bokulvej 4,

3760 Gudhjem.Pris: Medlemmer: gratis, ledsagere: 300 kr.Kontonr: 0650-4374 119 104.Frist: Den 16. november.Tilmelding: Leif Petersen; østergade 22, Rønne,

tlf. 56 95 90 60 eller 30 42 90 54,E-mail: [email protected].

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

arrangementer for seniorer

Bemærkninger: I 2012 overvejes arrangementer med be-søg på Pastariget – Bornholms Museum – Christiansø.

seniorgruppe: region Hovedstaden

julefrokostTidligere medlem af Europa-Parlamentet Freddy Blak kommer med sit foredrag ”Mennesker jeg har mødt i EU fra Willy Brandt til Nelson Mandela”. Bagefter er der jule-buffet med l øl/sodavand, og vi slutter af med en kop kaffe.

Tid: Den 24. november kl. 10.30.Sted: Brøndby Hallens restaurant. Bus 500E til

døren.Pris: 150,00 kr. Husk at anføre medlemsnr. Dette

står i adressen på bladet. Kontonr: 1551-2561400213.Frist: Den 17. november. Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39,

2600 Glostrup, e-mail: [email protected].

seniorgruppe: region sjælland

julefrokostTag med til julefrokost på Osted Kro. Der er gode busfor-bindelser fra Roskilde og Solrød Station til Osted.

Tid: Torsdag den 24. november kl. 12.Sted: Osted Kro, Hovedvejen 151 b, Osted,

4320 Lejre.Pris: Medlemmer: 100 kr., ledsagere: 300 kr.Kontonr: Reg. 3191, konto 3191551273.Frist: Lørdag den 12. november.Tilmelding: Eivid Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup,

tlf. 46 32 08 26, e-mail: [email protected]ærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, tlf.nr. og medlemsnummer.


Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilmelder mig arrangementet:

seniorgruppen region syddanmark - ribeJulefrokost, 23. november

seniorgruppen region nordjyllandJulefrokost, 1. december

seniorgruppen region sjælland Julefrokost, 24. november

seniorgruppe region hovedstaden - BornholmJulefrokost, 24. november

seniorgruppe region hovedstaden Julefrokost, 24. november – i Brøndby

seniorgruppen region syddanmark - sønderjyllandJulefrokost, 29. november

seniorgruppen region syddanmark - vejleForedrag og julefrokost, 23. november

seniorgruppen region midtjylland – ringkøbingJulearrangement, 24. novemberJulekoncert, 15. december

seniorgruppe: region syddanmark – sønderjylland

julefrokostLidt utraditionel, men spændende julefrokost på Ballebro Færgekro. Der er underholdning med Doris Sommerlund.Tid: Tirsdag den 29. november. Busafgang: Kl. 11: Haderslev, HHP Kl. 11.35: Aabenraa, Madevej Kl. 11: Kruså p-plads ved bankohal Kl. 11.20: Gråsten Banegård Kl. 11.40: Sønderborg kirkepladsPris: 250 kr.Kontonr: Kontant betaling.Frist: 14. november.Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, E-mail: [email protected].

seniorgruppe: region syddanmark – vejle

foredrag og julefrokostForedrag ved kaptajnløjtnant Boye med titlen: ”Hvorfor Stevnsfortet, dagligdag på Stevnsfortet, Stevnsfortet i dag”. Derefter julefrokost med overraskelser.

Tid: Den 23. november kl. 10.30.Sted: Der er kaffe på kanden fra kl. 9.30 i DGI-

huset, Vestre Engvej, 7100 Vejle.Pris: 50 kr. for medlemmer, 250 kr. for ledsagere.Kontonr: 9402 4800340373.Frist: Den 16. november. Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: [email protected]ærkninger: Beløbet bedes indbetalt på ovennævnte konto med angivelse af navn eller fremsendt i check med tilmeldelsesblanket.

seniorgruppe: region syddanmark – fyn

før-julemødeSå er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som af-holdes på Næsbyhoved Skov.Vi begynder med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af guldsmed Claus Antonsen. Claus Antonsens familie har haft guldsmedeforretning i Odense siden 1910. Guld- og Sølvsmedien har udført adskillige officielle opgaver, blandt andet Odense Kommunes borgmesterkæde, og hver på-ske lægger Claus Antonsen et guldæg! Vi kan glæde os til et par spændende timer.Derefter er vi stolte af at kunne præsentere en musikalsk oplevelse. Den norske operasanger Dag Waade kommer og underholder med melodier fra forskellige musicals. Dag Waade bliver akkompagneret af sin søn, pianisten Daniel Waade. Ca. kl. 13 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med et glas vin, øl eller vand.Derefter slutter dagens program.

Tid: Fredag den 25. november kl. 9.30.Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere (fælles bopæl)

250 kr.Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 -

5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Tirsdag den 22. november. Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen,

65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25.

E-mail: [email protected].

seniorgruppe: region midtjylland – ringkøbing

julearrangementDer inviteres til julebuffet og underholdning, som er en overraskelse.

Tid: Den 24. november kl. 12.Sted: Holstebro Golfklub, Brandsbjergvej 4,

7570 Vemb.Pris: Medlemmer gratis.Frist: 14. november. Tilmelding: Peder Arberg, tlf. 97 42 86 56,

mobil 61 27 86 56, e-mail: [email protected]. Telefontilmelding mellem kl. 9 og 10.

julekoncert Julekoncert i Herning Kongrescenter med Stig Rossen og gæstesolist Anna David.

Tid: 15. december Sted: Vi mødes på Mad Donna, østergade 30, 7400

Herning kl.18, hvor vi spiser en 2 retters menu. Kl. 20 starter koncerten.

Pris: Gratis kun for medlemmerFrist: 16. november Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf: 97191534, mobil

25525534E-mail: [email protected]ærkninger: På grund af et begrænset antal billetter er det først til mølle.

Smalltalk Som arbejdSredSkab

Workshop for unge

hvor og hvornåronsdag d. 9. november, kbh.onsdag d. 16. november, aalborgtirsdag d. 22. november, aarhusonsdag d. 23. november, Vejle

Workshoppen starter kl. 17.00 og slutter kl. 20.30. Vi byder på en sandwich undervejs. arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet.Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 5 hverdage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/ung

tilbud til unge < 35 år

Når mange kæmper om at få det fede job, der er slået

op, kan små marginaler afgøre, om du er blandt dem,

der kommer i betragtning til det. Her kan et godt

udformet cv, som du vedlægger din ansøgning, være

guld værd.

”På mange rekrutteringsbureauer skimmer man

cv’et, før man læser ansøgningen, og sorterer alle-

rede kandidaterne her for at spare tid, når der er

mange hundrede ansøgninger. Derfor er det vigtigt

at udarbejde et cv, som er målrettet det job, du

søger, som er overskueligt – to A4-sider er nok – og

som er velformuleret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck,

konsulent i Finansforbundets Job- og Karrierecenter.

Hun og kollegerne i Job- og Karrierecentret yder

gratis rådgivning om jobsøgning til medlemmer af

Finansforbundet. Her følger en guide til udarbejdelse

af et cv, som Kristine Blom-Hoffbeck anbefaler det,

velvidende at der også findes andre måder at lave

cv’er på.

De fleste cv’er er kronologiske, men i nogle til-

fælde – for eksempel for yngre ansøgere, som ikke

har meget arbejdserfaring – kan et kompetence-cv,

hvor der lægges meget stor vægt på kompetencer,

være en god idé.

Som ung kan det være frustrerende ikke at have en

masse års erfaring på bagen, som kan formuleres i et

cv. I kompetence-cv’et kan man komme om ved det

ved at fokusere på, hvad opgaver og andre småerfa-

ringer har givet af kompetencer, som man sagtens kan

bruge i et job, som man ikke har erfaring med.

Et godt kronologisk cv kan ifølge Kristine Blom-

Hoffbeck bestå af otte afsnit:

1. personlige informationerNavn, adresse, tlf., e-mail, født, civilstand.

2. resumé/kernekompetencerDette afsnit er det vigtigste i dit cv. Her skal du i

stikord eller hele sætninger beskrive, hvad du er

særlig god til – for eksempel projektledelse eller

strategiarbejde. Men afsnittet bør ikke fylde mere

end fire-seks linjer.

3. erhvervserfaringNævn dine tidligere job med det seneste først, og

hvis du har meget erhvervserfaring, så udelad

studiejobbet som postarbejder, hvis ikke det er rele-

vant i forhold til det job, du søger.

4. uddannelseNævn dine uddannelser med den seneste først.

Eventuelt kan afsnittet her placeres før afsnittet om

erhvervserfaring.

5. andet– for eksempel kurser, bestyrelsesarbejde eller

udlandsophold, der kvalificerer dig til det job, du

søger.

6. sprogHer kan det være en fordel at differentiere dine

sprogkundskaber. For eksempel: Engelsk: flydende i

skrift og tale, Tysk: kendskab til, Svensk: kan læse og

forstå.

7. itDifferentier også her. Nøjs ikke med at skrive super-

bruger i Office-pakken, men nævn, at du mestrer

PowerPoint, Excel og så videre.

8. fritidHer bør man højst skrive en-to linjer, og undlad at

skrive, at du kan lide at gå en tur i naturen, at løbe og

at læse bøger. Det skriver næsten alle. En god formu-

lering kunne være: ”Forsøger at læse nogle krimier,

men ender ofte med at se dem i biografen“. Den for-

mulering bidrager med noget til dit cv, fordi den ikke

blot fortæller om din fritid, men også om dig: At du

har humor og selvironi. Og den skaber identifikation

hos den, der læser, fordi de fleste af os kender til for-

skel mellem drømme og realiteter.

”Det kan tage noget tid at lave et godt cv, men

tiden er godt givet ud. Hvis du synes, det er svært, så

spørg om hjælp i dit netværk, lån en skabelon, eller

lær af, hvordan andre – og gerne de dygtigste – gør“,

siger Kristine Blom-Hoffbeck./ CJO

Dette er anden artikel i Finansjobs serie om, hvordan du lykkes med at få det gode job. Første artikel, ”Tættere på drømmejobbet“, på side 64 i Finans nummer 9, okto-ber, handlede om personlig branding. I næste nummer kan du læse om den skriftlige ansøgning.

finansjoB


Et godt cv er guld værd

1. Vær unik. Cv’et er mere neutralt end ansøgningen, men tænk alligevel over, hvordan du kan skille dig ud i bunken. Lav en enkel, farvet bjælke i toppen, lav en ramme. Men undgå vilde farver, symboler eller skrifttyper. Det er ladet med for mange mulige tolkninger.

2. Gør det let for modtageren at overskue, hvilke fortræffeligheder du repræsenterer: Tænk derfor i overskuelighed og struktur.

3. Vær selektiv – hvad skal modtageren vide af det meget, du kan? Giv plads til det relevante, og ryd ud i erfaringer/skoler, som ikke er vigtige for den, der læser.

4. Det er vigtigt – uanset cv-type – at du fremhæ-ver dine kernekompetencer. Det er ikke nok at vide, hvad du har lavet, men fremhæv også, hvilke resultater du har skabt med det, og kernekom-petencer, du har gjort brug af, som din nye ar-bejdsplads vil kunne have glæde af.

5. Skriv aldrig noget, som du ikke kan redegøre for. Og lyv aldrig. Men øv dig også lidt på at lade de små erfaringer folde ud. Vi har i jantelovens ophavs-land en tendens til at tale vores erfaringer ned.

fem gode råd om dit Cv


flest kvinder forlader sektoren

mobning på jobbet er udbredtNæsten hver anden kender en kollega eller leder, som har været

offer for mobning, viser en undersøgelse, som foreningen PID

(Personalechefer i Danmark) har foretaget.

Kun 29 procent af virksomhederne i Danmark har en mob-

bepolitik i dag, og det er for lidt, mener foreningen af personale-

chefer.

et godt udseende kan give bagsLagKvinder, som ser godt ud, bør ikke sætte et foto af sig selv på deres cv, når de søger job. de bliver nemlig kaldt til færre samtaler end dem, der ser mindre godt ud. det viser et israelsk forsknings-projekt, skriver Berlingske Busi-ness med henvisning til det briti-ske website People Management. Forskerne sendte 5.300 cv’er til 2.650 ledige stillinger – to til hver stilling. Begge cv’er var med billede – det ene med en smuk kvinde eller mand. det andet med en mere almindeligt udseende mand eller kvinde. Mens de smukke mænd blev kaldt oftere til samtale end de andre, var de smukke kvinder dem, der blev indkaldt til færrest samtaler. ifølge forskerne bag kan årsagen være, at det oftest er kvinder, der behandler jobansøg-ningerne og indkalder til samtaler.

Finanskrisen har på to år reduceret antallet af ansatte med

2.646 – svarende til 5,4 procent. Og det er især kvinderne,

pengeinstitutterne holder døren for, når de skal skære ned i

antallet af medarbejdere ved afskedigelser eller ved naturlig

afgang. Der er blevet næsten 2.000 færre.

Der er sket et fald fra 25.898 kvinder til

23.975 – svarende til 7,4 procent.

Dørene har været langt mindre i brug

over for de mandlige medarbejdere. Her

er antallet faldet med 721

til 22.051 – et fald på 3,2 procent.

Tendensen er den samme i alle nordi-

ske lande. Det viser den netop udkomne

Nordisk Bankstatistik 2010, som FA

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har

publiceret i samarbejde med de finansielle

arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nor-

diske lande.

Der er dog stadig en svag overvægt af

kvinder blandt de finansansatte. 52,1

procent af de ansatte i Danmark er kvin-

der. Det er den laveste andel af kvinder i

Norden. Finland topper med hele 74,3

procent efterfulgt af Island med 65,1./ JSI

CHefens køn er ikke så vigtigtSpørger man danskerne, om de foretrækker en kvindelig eller en mandlig chef, er svaret i høj grad, at det ikke gør nogen forskel. 30 procent erklærer sig enige i, at de helst vil have en mandlig leder, mens kun 22 procent helst ser en kvinde ved styrepinden. det viser en ny undersøgelse blandt løn-modtagere i 29 lande foretaget for randstad, et internationalt vi-kar- og rekrutteringsbureau med oprindelse i holland, som epn.dk refererer.til sammenligning svarer 71 pro-cent af kinesiske ansatte, at de foretrækker en mandlig chef, hvilket placerer Kina øverst på li-sten over lande, der ønsker en mandlig chef. Spanien er det land, hvor flest ønsker en kvindelig chef. her svarede 43 procent, at de foretrak en kvindelig leder frem for en mandlig.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du På Rette sPoR?

it-klubben

er mit job på vej til indien? kom til it-klubbens årsmøde og deltag i debatten om globali-sering & outsourcing i den finansielle sektor.

Som it-medarbejder i den finansielle sektor oplever man den globale arbejdsdeling i mange forskellige sammenhænge: Samarbejdspartnere, kunder såvel som kollegaer kommer i stigende grad fra forskellige verdenshjørner!

det giver nye muligheder for forretningsudvikling i sektoren, og det giver nye muligheder for personlig udvikling for den enkelte medarbejder.

men samtidig stiller det også nye krav til den enkelte virksom-hed og den enkelte medarbejder. og vi ved, at mange oplever en stigende frygt for, hvorvidt deres job på sigt kan erstattes af outsourcede arbejdspladser i lavtlønslande.

• Menihvilkesammenhængespillerglobaliseringogout-sourcing egentlig en rolle i den finansielle sektor i dag – og hvilket omfang har det?

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

it -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til to spændende eftermiddagsårsmøder, hvor vi retter fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

der afholdes årsmøder mandag den 21. november hos Finans-forbundet i københavn og tirsdag den 22. november hos bankdata i Fredericia.

på møderne vil it-klubbens formand Frank Asger olsen samtidig berette om året der gik og året der kommer hos it-klubben.

• OghvordankanFinansforbundetbedstmuligtunderstøttevores medlemmer i forhold til at håndtere globaliseringens mange nye muligheder og udfordringer?

Få svarene og deltag i debatten, når it-klubben afholder eftermid-dagsårsmøder med fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor!

årSmøde 2011

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_BenteKorsgaard_2309.indd 1 23/09/11 15.08

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Kan man elske nogen for pengenes skyld?

Vi tror på, at forhold skal passes og plejes gennem årene. Med FSP Pension får du et partnerskab, der bygger på fornuft og frihed. Hos os kan du altid få råd og tilpasse din pension til dit liv og dine behov, når det gælder opsparing, investering og sikkerhed.

Sig ja – til et fornuftægteskab med os.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

hård kamp om kunder - finansforbundet | … det moderne røveris anatomi se opskriften på, hvordan...

Documents