afgrødevalg og sædskifte under ændrede afgrødepriser
DESCRIPTION
Afgrødevalg og sædskifte under ændrede afgrødepriser. Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion. Afgrødevalg på svinebrug. Vinterraps Havre Kernemajs. Vinterraps. Konkurrenceforholdet mellem afgrøder bestemmes især af: Forholdet mellem udbytter Forholdet mellem afgrødepriser. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret | Planteproduktion
Afgrødevalg og sædskifte under ændrede afgrødepriser
Søren Kolind HvidLandscentret, Planteproduktion
Afgrødevalgpå svinebrug
• Vinterraps
• Havre
• Kernemajs
Vinterraps
Vinterraps kontra hvede hvert årJB 4 m. husdyrgødning
Hvedehvert år
Vinter-raps
Udbytte, hkg pr. ha 63 31Pris, kr. pr. hkg 135 270
Stykomkostninger -1.709 -2.091Maskiner og arbejde -3.208 -2.952
Dækningsbidrag II 4.868 3.327
Konkurrenceforholdet mellem afgrøderbestemmes især af:• Forholdet mellem udbytter• Forholdet mellem afgrødepriser
Vinterraps kontra hvede hvert årJB 4 m. husdyrgødning
Hvedehvert år
Vinter-raps
Udbytte, hkg pr. ha 63 31Pris, kr. pr. hkg 135 270
Stykomkostninger -1.709 -2.091Maskiner og arbejde -3.208 -2.952
Dækningsbidrag II 4.868 3.327Forfrugtsværdi skal indregnes i DB for vinterrapsen:• Værdi af merudbytte i 1. års vinterhvede• Værdi af sparet N i 1. års vinterhvede
Merudbytte i vinterhvede for rapsog havre som forfrugt 1992-2006
hkg pr. ha (2.114 fs.)
JB 2+4 JB 5-6 JB 7-9
Raps 7 8 11
Havre 5 8 10
Vinterraps kontra hvede hvert årJB 4 m. husdyrgødning
Hvedehvert år
Vinter-raps
Udbytte, hkg pr. ha 63 31Pris, kr. pr. hkg 135 270
Forfrugtsværdi, kr. 1.018
Dækningsbidrag II 4.868 4.345
Godt 500 kr. i forskel
Vinterraps kontra hvede hvert årJB 4 m. husdyrgødning. Kornkøber
Hvedehvert år
Vinter-raps
Udbytte, hkg pr. ha 63 31Pris, kr. pr. hkg 135 270
Forfrugtsværdi, kr. 1.018Handelsomkostninger tilerstatningskorn, kr. -788
Dækningsbidrag II 4.868 3.557Ca. 1.300 kr. i forskel
Handelsomkostninger til erstatningskorn:12,50 kr. pr. hkg, der kunne have væretavlet på rapsarealet (kun som kornkøber).
På JB 6 med normudbytter er forskellen ca. 2.500 kr. pr. ha.
15
20
25
30
35
40
45
50
45 50 55 60 65 70 75 80 85 90
Udbytte i hvede efter hvede, hkg pr. ha
Lig
ev
æg
tsu
db
ytt
e i
ra
ps
hk
g/h
aLigevægtsudbytte i vinterraps
i forhold til hvede efter hvede. Kornkøber.
God økonomi i raps
Dårlig økonomi i raps
Tommelfingerregel:
Kornsælger: Ligevægt hvis udbyttet i raps er 50% af udbyttet i hvede efter hvede
Kornkøber: Ligevægt hvis udbyttet i raps er55% af udbyttet i hvede efter hvede
Ligevægtsudbytte i vinterrapsi forhold til hvede efter hvede. Kornkøber.
15
20
25
30
35
40
45
50
45 50 55 60 65 70 75 80 85 90
Udbytte i hvede efter hvede, hkg pr. ha
Lig
evæ
gts
ud
byt
te i
rap
sh
kg/h
a Udbytter i vinterrapsog hvede e. hvede1993-2007 på landsplan
2004
Vinterraps i sædskiftet?
• Bedre arbejdsfordeling over året
• Mulighed for bedre udnyttelse af maskinkapacitet
• Mulighed for gylleudbringning efterår
• Men for de fleste giver vinterraps ikke et bedre dækningsbidrag
• Især ikke for kornkøbere.
Havre
Havre i stedet for byg?
• 1 del havre kan erstatte 3 dele byg i foderrationen til svin med hensyn til grisenes mavesundhed (gammel tommelfingerregel).
• Dvs. 70% hvede + 30% byg kan erstattes af 90% hvede og 10% havre.
• Havre giver plads til mere hvede i markplanen.
• Havre har forfrugtsværdi næsten på niveau med vinterraps.
Markplan med/uden havre
70% hvede 30% vårbyg
90% hvede 10% havre
Vårbyg, ha 37%
Havre, ha 13%
Hvede 1. år, ha 13%
Hvede e. korn, ha 63% 74%
Udbytte, alle ha 57 hkg 62 hkg
Foderudbytte 6.317 FEsv 6.947 FEsv10% flere FEsv m. hvede + havre
Markplan med/uden havre (2)
70% hvede30% vårbyg
90% hvede 10% havre
Suppleringskorn -85 kr.
DB II + besparelse 3.022 kr. 3.680 kr.Handelsomkostninger til suppleringskorn:12,5 kr. pr. hkg0,11 kr. pr. FEsv (hvede)
Ca. 650 kr. i forskel
Gevinst på knap 100.000 kr.på bedrift med 150 ha korn.
Kernemajs
Kernemajs kontra vårbyg JB 1+3Dyrkningsomkostninger, kr. pr. ha
Vårbyg MajsUdsæd 450 1.300Gødning 1.400 2.150Planteværn 300 650Maskiner + markarbejde 2.550 2.600Dyrkningsomkostninger i alt 4.700 6.700
Plantetal:Ca. 90.000Gødning:
132 kg N37 kg P
135 kg K2.000 kr. i forskeli omkostningerne
i marken pr. ha
KernemajsLager og forarbejdning, øre pr. FEsv
Crimpet i silopose
Gastæt silo m.
bundudt.Crimpning i silopose + syre 21,6Læsning og indlægning 2,5Transport + bufferlager 8,0Gastæt silo 6,4Formaling 4,6I alt 32,1 11,0
Ekstraarbejde
Størreinvestering
Ligevægtsudbytte i kernemajs(samme pris pr. FEsv)
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
10.000
11.000
12.000
30 35 40 45 50 55 60 65 70Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha
Ke
rne
ma
js, F
Es
v/h
a
Gastæt silobundudtag0,11 kr./FEsv
Crimpet + syreSilopose0,32 kr./FEsv
Forudsætning:Merudbyttet i majsfortrænger indkøb afhvede til 150 kr./hkg.
Ligevægtsudbytte i kernemajsFølsomhed for ændret pris for korn
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
10.000
11.000
30 35 40 45 50 55 60 65 70Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha
Ke
rne
ma
js, F
Es
v/h
a 125 kr.
150 kr.
175 kr.
En prisændring på 50 kr./hkg hvedeflytter ligevægtsudbyttet 1.000 FEsv
Høje udbytter i sortsforsøgmed kernemajs 2005-2007
Hkg pr. ha
15 % vand
FEsv
pr. ha
Sydjylland, JB 1*) 71-107 9.-13.000
Langeland, JB 6 109-125 13. -15.000
Lolland JB4*) 96-127 12.-15.000
*)2005 og 2006
Udbytteniveau i kernemajs
• Mindre tørstofudbytte end i majshelsæd
• Høj foderværdi til svin: 0,70 kg ts/FEsv
• Tommelfingerregel for udbytte i FEsv:80-90% af udbyttet i majshelsæd i FEki samme område på samme jordbund
Økonomi i kernemajs
• Svinebedrift med 100 ha JB 1+3, uvandet
• Vårbyg i hele arealet (udgangspunkt)Udbytte: 39 hkg pr. ha = 4000 FEsv/ha
• Opfodrer 1 mill. FE i korn
• Køber hvede til 150 kr. pr. hkg
Eksempel på bedriftsniveau:
Økonomi i kernemajs (2)
• Fodre med 40% majs i kornrationenDvs. vil avle 400.000 FE i kernemajs
• 53 ha kernemajs ved 7.500 FEsv/ha
• 40 ha kernemajs ved 10.000 FEsv/ha
Ny markplan med kernemajs (eksempel):
Samlet økonomisk gevinst ved40% kernemajs i kornrationen, kr.
(eksempel)
UdbytteGastæt silo
m. bundudtagCrimpet + syre
siloposepr. ha 0,11 kr./FEsv 0,32 kr./FEsv
7.500 FEsv 59.000 -24.000
10.000 FEsv 164.000 80.000
Kernemajs?
• Forudsætter vådfodring - tørring er for dyrt
• Tab pga. fusarium skal undgås- sortsvalg ud fra lav modtagelighed
• Varm lokalitet med lille risiko for tidlig frost
• Lager- og forarbejdningsomkostninger er meget afgørende
• Stort økonomisk potentiale pga. højt udbyttepotentiale
Konklusion
• Mindre vinterraps
• Mere hvede efter hvede
• Mindre vårbyg
• Mere havre
• Meget mere kernemajs, hvor jordbunden, klimaet og teknologien er til det.
Afgrødevalg på svinebrug: