geus Årsberetning 1999 · 11 11 15 21 27 33 38 40 41 43 51 67 79 92 94 97 99 indhold....

ÅRSBERETNING FOR 1999

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet

Anne Marie Nielsen20.5.1944 – 9.10.1999

2

IN MEMORIAM

I 1999 mistede GEUS sin bestyrelsesformand igennem næsten 3 år efter kort tids sygdom.Anne Marie Nielsen varcand.polit. og kom fra det private erhvervsliv. Men hendes interesse for GEUS og den forskning, der var knyttet til na-turen, havde ikke noget med hendes professionelle karriere at gøre, den kom fra hjertet. Det var ikke specifikt geolo-gien, der havde hendes særlige bevågenhed. Men geologien var for hende den del af naturen, der dannede fundamen-tet for den levende natur og rammerne for livets udfoldelse.

I den ånd sagde hun også ja til at påtage sig hvervet som bestyrelsesformand, da hun blev opfordret dertil af miljø- ogenergiminister Svend Auken. Hun ville gerne være med til at sikre ordentlige rammer og arbejdsbetingelser for en afDanmarks store sektorforskningsinstitutioner. En særlig attraktion for hende var det, at Grønland hørte med til insti-tutionens virkefelt. I Grønland har hun vandret i de mest øde områder bl.a. omkring Thule og i Østgrønland. I Vest-grønland har hun i telt og bidende kulde, i varme og storm sammen med sin mand, på naturens præmisser fulgt Mos-kusokserne i deres daglige færden i perioder året rundt, og dokumenteret det i form af mange timers videooptagel-ser til en film til Danmarks Radio.

Hun har som bestyrelsesformand bidraget til at sikre rammerne for GEUS´ virke i mange år fremover. GEUS fik ihendes formandsperiode det lovmæssige grundlag for institutionens opgaver som sektorforskningsinstitution påplads: Bekendtgørelsen om GEUS af 28. juni 1999. GEUS´ opgaver i Grønland og på Færøerne skulle indarbejdes påen ny måde i forhold til de gamle aftaler fra DGU- og GGU-tiden. Det lykkedes i hendes periode at udvikle sam-arbejdet med Færøerne til en ny samarbejdsaftale, der tilgodeså den større grad af selvstændighed, som færingerneønskede i forbindelse med de geologiske undersøgelser. I forhold til Grønland blev samarbejdet intensiveret i taktmed at Hjemmestyret fik overdraget ansvaret for forvaltningen af råstofområdet.

Hun engagerede sig personligt i sammensætningen af GEUS´ nye direktion efter Ole Winther Christensens pludseligedød i efteråret 1998. Hun lagde meget vægt på at sikre institutionens faglige integritet og selvstændighed som uafhæn-gig sektorforskningsinstitution. Hvad de økonomiske forhold angår var Anne Marie meget kontant. Hun var hurtigt tilat gå bag tallene i regnskaber og budgetter, hvis der var svagheder. Man skulle være velforberedt, når man gik til mø-de med Anne Marie Nielsen. Hun var konstruktiv til at finde løsninger og nye måder at håndtere tingene på. Som mø-deleder var hun åben og lyttende, og i stand til at drage konkrete konklusioner, når tiden var inde.

Anne Marie Nielsen har kun ved enkelte lejligheder mødt GEUS´ personale samlet. Den ene gang var ved personale-konferencen i foråret 1999, hvor hun meget spændende og præcist beskrev sit syn på GEUS´ rolle som forskningsin-stitution og på det ansvar, som institutionen havde for at tilvejebringe viden og faglig rådgivning af international kvali-tet. Mange politiske beslutninger på energi-, råstof-, natur- og miljøområdet var afhængige af GEUS´ faglige aktiviteter.Medarbejderne fik her et klart budskab fra GEUS´ øverste chef om institutionen set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Selv om Anne Marie Nielsen kun var bestyrelsesformand i en relativ kort periode, har hun sat adskillige fingeraftrykpå institutionens virke. For os, der kom tæt ind på livet af hende, vil hendes personlighed stå klart i vores erindringmange år fremover.

Æret være hendes minde.

Martin Ghisler

3

4

Udgivet afDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Miljø- og Energiministeriet, 2000

ISBN: 87-7871-079-0ISSN: 1396-3317

Omslag: Peter Warna-MoorsTegning: Henrik Klinge Pedersen, Stefan Sølberg, m. fl.Billedtekster: Knud BinzerFoto: Peter Warna-Moors, Jakob Lautrup, Kristian Kloth,Agnete Steenfelt, H.K. Schønwandt og Adam A. GardeTilrættelæggelse og teknisk redaktion Peter Warna-MoorsRedaktion: Knud Binzer og Arne DinesenTryk: From & Co

Beretningsafsnit, regnskabs- og økonomioversigt samt oversigt overGEUS’ produktion er udarbejdet og redigeret ud fra tekster og oplysninger i Virksomhedsregnskab for 1999.De øvrige afsnit bortset fra specialartiklerne er udarbejdet ogredigeret på grundlag af oplysninger fra afdelinger og sekretariat.

Forsidebilledet er fra Strandegård Dyrehave syd for Fakse Ladeplads.

©Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Thoravej 8DK 2400 København NVDanmarkTelefon: 38 14 20 00Telefax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

5

FORORD

BERETNING:GENERELT OM INSTITUTIONEN OG ARBEJDETARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNE

Databanker, informationsteknologi og generel formidlingVandressourcerEnergiråstofferMineralske råstoffer og GrønlandskortlægningNatur og miljø

ØKONOMI 1999REGNSKAB FOR 1999GEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED

SPECIALARTIKLER:GEUS’ PRØVE- OG BOREKERNEBANK OG UDRUSTNINGSMAGASINMINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDENINDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER VANDRESSOURCER - ET OMRÅDE AF STOR STRATEGISK BETYDNING

GEUS’ ORGANISATIONGEUS’ BESTYRELSEGEUS’ LEDELSEGEUS’ AFDELINGER

7

8111115212733

384041

43516779

92949799

INDHOLD


Billede udeladt

7

Danmarks og Grønlands Geo-logiske Undersøgelse (GEUS)udsender i år 2000 tre instituti-onsredegørelser for arbejdeti 1999.

Den foreliggende "Årsberetning1999" rummer en kortfattetgennemgang af aktiviteter og resultater, regnskabs-, økonomi-og produktionsoversigter samten oversigt over afdelingernesarbejdsområder.

Hovedvægten er lagt på det fag-lige arbejde bl.a. med artikler,hvor udvalgte emner inden forprogramområderne belyseraspekter af GEUS’ mangesidigegeologiske arbejdsopgaver.

GEUS’ tidligere publicerede"Virksomhedsregnskab 1999"indeholder mere detaljeredeoplysninger om sammenhængenmellem økonomiforhold og den geologisk faglige indsats.Virksomhedsregnskabet tjenertillige som endelig afrapporte-ring af GEUS’ resultatkontraktfor perioden 1997-99.

"Publikationskatalog 1999" eren registrering af årets formid-lingsaktiviteter på de enkelteprogram- og delprogramområ-der og på de strategiske indsats-områder.

Virksomhedsregnskab og Publi-kationskatalog kan læses på GEUS’ internetsted (www.geus.dk). Begge udgivelser kan rekvi-reres i papirudgave ved henven-delse til GEUS.

Efter Anne Marie Nielsens død i efteråret 1999 fungerede di-rektør Anders Bækgaard somformand i GEUS’ bestyrelse åretud. 1. januar tiltrådte overlægePer Buch Andreasen som ny bestyrelsesformand.

FORORD

Martin GhislerAdministrerende Direktør

Per Buch Andreasen Bestyrelsesformand

Området nær Mestersvig ved Kong Oscar Fjord iØstgrønland.Udsigt mod vest fra flyvepladsen ved Mestersvig tilden nordlige del af Stauning Alper med bjergmassi-vet Akselborg (1760 m.) til venstre og Syltoppene(1860 m.) til højre i billedet. Bjergarterne er kale-donsk foldede (ca. 400 mio. år siden) øvre protero-zoiske (700 mio.år gamle) og nedre paleozoiske(500 mio. år gamle) sedimenter (kalksten og leredebjergarter). Bjergene spejler sig i en midlertidig op-stået smeltevandsø.Til venstre uden for billedet lig-ger Store Blydal med den nu nedlagte mine i Blyklippen.

8

1999 var fortsat præget af ethøjt aktivitetsniveau. Det øko-nomiske resultat blev tilfreds-stillende og gunstigere end forudset ved budgetlægningen.

Året var det sidste i 3-årsperio-den for GEUS' første resultat-kontrakt. En ny kontrakt, derdækker perioden 2000-2003, erindgået mellem miljø- og energi-ministeren og GEUS' bestyrelse.

De lovgivningsmæssige rammerfor GEUS' virksomhed er blevetopdateret med Bekendtgørelsenr. 570 af 28. juni 1999.

I Bekendtgørelsen, der er ud-stedt i medfør af lov nr. 1076 af20. december 1995 om sektor-forskningsinstitutioner, anføres,at GEUS' hovedvirkefelt er Danmark og Grønland. GEUS'fremtidige virke på Færøerne vilforegå på baggrund af en be-myndigelse til at indgå aftalerom geovidnskabelige aktivitetermed relevante færøske myndig-heder og kollegainstitutioner.

Den faglige indsats er organise-ret i 5 programområder, hvoropgaverne løses i større ellermindre projektgrupper, som of-te bemandes på tværs af GEUS’

afdelingsstruktur. Programområ-derne vedrører:

Databanker, informationstekno-logi og generel formidling

Vandressourcer

Energiråstoffer

Mineralske råstoffer og Grøn-landskortlægning

Natur og miljø

GEUS deltager sammen med enrække andre forskningsinstituti-oner i centerdannelser, som finansieres af Det StrategiskeMiljøforskningsprogram (SMP).Et af centrene (Grundvands-gruppen) arbejder under SMP96 med "Pesticider og Grund-vand". Et andet center (BIO-PRO), som er startet underSMP 98, beskæftiger sig med"Biologiske processer i forure-net jord og sediment". I beggetilfælde varetages centeradmini-strationen af GEUS.

Såvel GEUS som Geologisk Institut ved Københavns Univer-sitet er værtsinstitution forDansk Lithosfærecenter (DLC).

DLC, hvis forskningsfelt angårfundamentale forhold og pro-cesser i jordskorpen, hører i ad-ministrativ henseende ind underGEUS, men er ikke omfattet afGEUS’ resultatkontrakt. Denoverordnede faglige ledelse va-retages af Danmarks Grund-forskningsfond, som efter enpositiv international evalueringbevilgede yderligere midler (85mio. kr.), således at en videre-førelse af centerets aktiviteterer sikret frem til 31. januar2004.

Sammen med Geologisk Insti-tut, Geologisk Museum og Geo-grafisk Institut ved KøbenhavnsUniversitet samt Dansk Lithos-færecenter er GEUS i færd medat realisere et Geocenter påØstervoldgade 10 i København.Indflytning i centerbygningernepåregnes for GEUS’ vedkom-mende at kunne finde sted i be-gyndelsen af 2002.

GEUS’ internationale engage-ment har i de senere år haft etstigende omfang, ikke mindstmed bistand til kompetenceop-bygning hos samarbejdspartnerei den 3. verden samt Mellem- ogØsteuropa. I 1999 var GEUSbeskæftiget med ca. 100 opga-

BERETNINGGENERELT OM INSTITUTIONEN OG ARBEJDET

9

ver af international karakter.Det er hensigten at søge samar-bejdet med lande i Sydøstasien,Afrika og Sydamerika udbygget i de kommende år.

Af "Publikationskatalog 1999"(se www.geus.dk) fremgår, at desamlede aktiviteter på formid-lingsområdet har været særde-les omfattende. På 12 ud af de13 formidlingskategorier, som eropregnet i resultatkontrakten,lever produktmængden i 1999op til de opstillede måltal, og i flere tilfælde ligger produktio-nen et godt stykke over mål-tallene. Det gælder f.eks. for kategorierne "Artikler i inter-nationale videnskabelige tids-skrifter", "Artikler i egne serier(m. referee)", "Konferencebi-drag" og "Offentligt tilgængeligerapporter". På side 41 findes enoversigt over nøgletallene forGEUS’ formidlingsvirksomhed.

Det økonomiske resultat i 1999er tilfredsstillende. Det lykkedesat opnå et driftsmæssigt over-skud på 1.4 mio. kr. mod et un-derskud i 1998 på ca. 8 mio. kr.Resultatet skyldes en stramøkonomistyring og udskydelseaf enkelte instrumentinvesterin-ger. Personalet har udvist bety-

delig fleksibilitet, således atkompetencer fra de enkelteprogramområder har kunnetudnyttes i forbindelse medløsning af en række opgaver,som ikke var forudset ved årets start.

Af GEUS’ samlede årsværksfor-brug i 1999 på 378 blev 89 års-værk anvendt på opgaver medrelation til Grønland. Omsæt-ningen i forbindelse med Grøn-landsopgaverne var 55,5 mio.kr., hvoraf 33 mio. kr. stammerfra GEUS’ Finanslovsbevilling og12 mio. kr. fra Grønlands Hjem-mestyres Råstofdirektorat. Deresterende 10,5 mio. kr. beståraf midler fra forskningsfonde ogMiljø- og EnergiministerietsEnergiforskningsprogram (EFP)samt af indtægter ved løsning afopgaver for internationale olie-selskaber.

I GEUS' "Virksomhedsregnskab1999" (se www.geus.dk) findesmere detaljerede oplysningerom sammenhængen mellem deøkonomiske rammer og denfaglige indsats. Der gøres desu-den rede for indsatsen set i for-hold til målsætningerne i GEUS'første resultatkontrakt.Virk-somhedsregnskabet rummer

statusopgørelse for hvert af de26 udpegede strategiske ind-satsområder, og det beskrives ihvilken udstrækning de kvantita-tive resultatmål er opfyldt vedresultatkontraktens udløb.

I de efterfølgende beretningsaf-snit vedrørende GEUS' 5 pro-gramområder omtales et udvalgaf de faglige aktiviteter og deopnåede resultater i 1999.


Billede udeladt

11

Hovedopgaven på program-området består i håndtering afde enorme datamængder, somisær i løbet af de seneste ca. 70år er bragt til veje i forbindelsemed efterforskning, udnyttelseog beskyttelse af et vidt spændaf geologiske naturressourcer.Størsteparten af de pågældendedata, der omfatter resultater frafeltundersøgelser, boringer, geo-

fysiske registreringer, labora-torieanalyser m.v., er indberet-tet til GEUS i medfør af lovgiv-ning på vandforsynings-, under-grunds- og råstofområdet.GEUS har som fagdatacenteransvar for, at den indhøstedeerfaringsmasse i videst muligtomfang kan nyttiggøres, når nyeaktiviteter og forholdsregler planlægges.

Databankindsatsen vedrører re-gistrering, opbevaring og vedli-geholdelse af det omfangsrigemateriale. Samtidig arbejdes derløbende på at gøre flest muliginformationer tilgængelige i digi-tal form ved hjælp af elektroni-ske medier.

ARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNE

75

41,7

37,0

4,7

11%

72

42,0

36,4

5,6

13%

73

40,8

35,1

5,7

14%

74

43,0

37,8

5,2

12%

Ressourceindsats Realiseret 98 Budget 99 Realiseret 99 Budget 00

Årsværksforbrug

Samlet omsætning (mio. kr.)

Heraf basismidler (mio. kr.)

Ekstern finansiering (mio. kr.)

Ekstern finansieringsgrad

Databanker, informationsteknologi og generel formidling

Kystklint ud mod Lillebælt ved Børupskov.Mange af kystklinterne langs med Lillebælt består af tydeligtlagdelte sedimenter som på billedet. Lagene er afsat i tertiærti-den og grundige studier har vist, at lagene kan inddeles i fleresåkaldte sekvensstratigrafiske enheder. Denne indsigt har bl.a.åbnet mulighed for påvisning af dybtliggende grundvandsreser-voirer og udpege områder med sandaflejeringer i den midtjyskeundergrund med et muligt indhold af tungmineraler.

12

Opbevaringen af de ofte dyrttilvejebragte prøver fra de geo-logiske formationer har hidtilfundet sted på flere GEUS-adresser. Ombygningen af ØsterVoldgade 10 til geocenter-for-mål har givet anledning til enmere rationel løsning på denressourcekrævende lagringsop-gave. Efter aftale med Hjemme-styrets Råstofdirektorat er etstort materiale af borekernerfra malmgeologiske undersøgel-ser i Grønland overflyttet til etmagasin ved Søndre StrømfjordLufthavn. Prøvemateriale fraDanmark, herunder et megetstort antal formationsprøver fradybdeboringer efter olie og na-turgas og fra vandboringer, erfor fremtiden placeret i en ef-fektiv indrettet magasinbygningpå Valhøjs Allé i Rødovre.

Rødovremagasinet rummerdesuden alt udrustningsmaterieltil feltarbejde i Grønland samtmåleudstyr, som anvendes vedgeologiske undersøgelser tilhavs.

Satsningen på at opbygge inte-grerede informationssystemerpå miljø- og undergrundsområ-derne er videreført i 1999.I begge tilfælde har det vist sig,at opgaven er vanskeligere ogtager længere tid end forudset.

Den tidligere ZEUS databasemed oplysninger om de geolo-giske lagserier, der er truffet ivandboringer, blev i 1998 over-ført til miljøinformationssyste-met JUPITER. I 1999 er der ar-bejdet med forberedelse af Jupi-tersystemet til inkorporering afde nuværende emneopdelte baser vedr. grundvandskemi, pej-linger af variationer i grund-vandsspejlets beliggenhed, drik-kevandskemi og størrelsen afgrundvandsressourcerne. Dethar desuden vist sig nødvendigtat sætte flere kræfter end på-regnet ind på at tilrette og kva-litetskontrollere mange af deoplysninger, som indgår i de em-neopdelte baser, før overførseltil JUPITER kan gennemføres.

Databasen GERDA, der indgårsom element i JUPITERsyste-met, er taget i brug via internet-tet. GERDAbasen rummer re-sultater fra geofysiske under-

søgelser, som amterne lader ud-føre som led i bestræbelsernepå at etablere beskyttelseszo-ner i vandindvindingsområder.

Informationssystemet på under-grundsområdet rummer datafra efterforskning og produk-tion af olie og naturgas i Dan-mark. Det pågældende system,SAMBA, drives i fællesskab afEnergistyrelsen og GEUS. Deteksisterende RDBbaserede sy-stem, der fungerer som indekstil samtlige data i arkiver ogprøvemagasiner, er under om-formning til et nyt Oraclebase-ret system, som kan anvendes afrelevante pcbrugere i de to in-stitutioner. Fremstillingen afprogrammel til overførsel af da-ta fra den nuværende udgave afSAMBA til det Oraclebaseredesystem er afsluttet i 1999. I detnye system er desuden frem-stillet en prototype for skærm-billede med de generelle funkti-oner, der skal bruges ved opda-tering af basen og ved udtræk.

Fra og med 1992 er SAMBA-systemet udvidet fra alene atomfatte data fra boringer til og-så at omfatte olie/gasrelateredeseismiske undersøgelser. I løbet

13

af 1999 er seismikregistreringen iSAMBA ajourført, således at i altca. 31.000 seismogrammer (inkl.samtlige processerings-udgaver)nu figurerer i basen.

Opgaverne på formidlingsområ-det har bestået i udarbejdelse af institutionsrapporter somVirksomhedsregnskab 1998,Årsberetning 1998, "Review ofGreenland Activities 1998", Publi-kationskatalog 1998 og Arbejds-program 1999 samt i opdateringog udbygning af GEUS websted(www.geus.dk). Der blev udgivet4 numre af det populærviden-skabelige tidsskrift "GEOLOGI -Nyt fra GEUS" med emner, derspænder fra "Landbrugslandska-bet gennem 2000 år", "Færøer-nes kontinentalsokkel – forvent-ninger om oliefund","Øresund -Den faste forbindelse og kystmil-jøet", "Guldfund og pladetekto-nik - Den ketilidiske bjergkæ-dedannelse i Sydgrønland" til "Mariager Fjord - en fjorddals historie".

Formidlingsaktiviteterne omfat-ter desuden GEUS' biblioteks-virksomhed samt forskellige for-mer for redaktionelt og grafiskarbejde.

Økonomiresultatet på program-området blev i 1999 lidt gunsti-gere end forventet i budgettet.Investeringen i forbedrede maga-sinforhold betød, at trækket påGEUS' basismidler øgedes i for-hold til 1998.


Billede udeladt

15

Hovedopgaverne på program-området går ud på at skaffeoverblik over størrelsen og fordelingen af de tilgængeligegrundvandsressourcer i Dan-mark og i at klarlægge forholdog processer, som har betydningfor grundvandets kvalitet.

Under en projektkontrakt medMiljø- og Energiministeriet erder i de seneste år satset stærktpå opbygningen af en landsdæk-kende vandressourcemodel,der forsøger at tage højde forsamtlige faktorer, som er be-stemmende for grundvands-mængderne. Det gælder f.eks.nedbør, fordampning, afstrøm-

ning på jordoverfladen, nedsiv-ning gennem de øverste jordlagsamt grundvandsmagasinernesegen-skaber og udstrækning.Modelopbygningen foregår isamarbejde med DMU, der bidrager med data vedr. af-strømning og arealanvendelse,og med DHI, hvis beregnings-programmel, MIKE SHE, er etvæsentligt element i vandres-sourcemodellen. Supplerendemoduler til MIKE SHE fremstil-les af DHI og GEUS i fællesskabved hjælp af en bevilling fra Erhvervsfremmestyrelsen.

I 1997 og 1998 var arbejdetisær koncentreret om at udfor-me geologiske modeller for Fynog Sjælland. I 1999 er der for-trinsvis arbejdet med Jylland,hvor de geologiske forhold om-kring grundvandsmagasinerne,der er knyttet til både tertiære

(miocæne) og kvartære aflejrin-ger, er særligt komplicerede.Igangværende undersøgelser aflejringsforholdene i det midt- ogsønderjyske Miocæn ved hjælpaf sekvensstratigrafisk metodik(se også under Programområde3: Energiråstoffer) tyder på, atudstrækningen af de miocæne,vandførende sandformationervil kunne kortlægges med langtstørre præcision end hidtil.

Det jyske modelkoncept, somved årets slutning var opstilletfor Syd- og Vestjylland fra lande-grænsen nordpå til Limfjorden,adskiller sig fra konceptet, somblev benyttet ved modellerings-arbejdet på Fyn og Sjælland. IJyllands modellen er der såledesintroduceret sikrere afstrøm-ningsberegninger, herunder an-gående vandudvekslingen mel-lem grundvand og vandløb. End-

Vandressourcer


Årsværksforbrug





64

43,3

28,8

14,5

33%

74

44,7

29,0

15,7

35%

68

37,1

22,7

14,4

39%

64

46,9

34,6

12,3

26%

16

videre er den tidligere anvendtegeologiske "lagkagemodel" afløstaf en model, hvor jordlagene eropdelt i "celler" med en lagtyk-kelse på 10 m og en vandret ud-strækning på 1 km x 1 km.Formålet med den landsdæk-kende model er bl.a. at fremstil-le et detaljeret beregningsværk-tøj, som kan bruges til at belysevariationerne i vandmængderne,som efter at være sivet nedtilføres de enkelte grundvands-magasiner henad vejen. Ønsketom detaljering må imidlertid af-vejes med et modsat rettet øn-ske om overkommelig compu-tertid. Det er derfor valgt at ar-bejde med en geologisk model,som omfatter i alt 16 bereg-ningslag (dvs. ned til en dybde af160 m).

I 1999 er der udviklet 2 supple-rende moduler til MIKE SHE.Det ene modul, "GeoEditor", eret GIS-baseret grafisk redskab,der sætter brugeren i stand tilat opstille, tolke og afprøve geo-logiske modeller på grundlag afde foreliggende data fra borin-ger og geofysiske undersøgelser.Det andet modul, "UZ-editor",der også er GIS-baseret, mulig-gør indlæsning af data vedrøren-de lagene nærmest jordoverfla-den, bl.a. data fra GEUS' jord-artskortlægning.

Arbejdet med opbygning af denlandsdækkende vandressource-model blev bedømt i maj 1999under medvirken af et eksterntpanel med brugerrepræsentati-on. Panelet påpegede, at projek-tet er ambitiøst, men at målsæt-ningerne synes rimelige og gen-nemførlige, dog med forsinkelsei forhold til den oprindeligetidsplan. Panelet gjorde opmærk-som på et behov for øget forsk-ning i processerne, der er knyt-tet til dannelsen af nyt grund-vand. Det tilstræbes at råde bodpå denne mangel, bl.a. er derigangsat et ph.d. projekt, der sig-ter mod at udvikle forbedredemetoder til kvantificering af denarealmæssige variation i grund-vandsdannelsen.

Sideløbende med indsatsen påvandressourcemodellen foregåren renovering af GEUS' net afpejlestationer. Registreringen afsvingningerne i grundvandsspej-lets beliggenhed er i en længereårække foregået manuelt på ca.100 stationer fordelt over lan-det. Ved udgangen af år 2000påregnes GEUS-nettet at beståaf 10 stationer, der er monteretmed nyudviklet udstyr til "on line"-transmission af data, samtca. 40 stationer med automatiskregis-trering. I forbindelse medden kommende revision i 2002

af programmet for grundvands-overvågning tilstræbes det atetablere et mere finmasket pej-lenet ved koordinering af GEUS'indsats på området med den tilsvarende indsats i amternesog de større vandforsyningersregi.

EU-projektet PALAEAUX foku-serer på mulighederne for ind-vinding af dybtliggende grund-vand i europæiske kystzoner,hvor vandforsyningsproblemer-ne kan være store, bl.a. på grundaf mange turistbesøg. I projektetundersøges mængde og kvalitetsåvel af gammelt grundvand, derer dannet under sidste istid, somaf ungt grundvand, der er infil-treret inden for de seneste år.

IGEUS rapporten "Grundvands-overvågning 1999" angives, atden vejledende grænseværdi fornitrat på 25 mg/l i 1998 ligesomi året før er overskredet i 25%af vandprøverne fra de filtersat-te intervaller i Vandmiljøplanensovervågningsboringer. Organiskemikro-forureninger, d.v.s. klore-rede kulbrinter, aromatiske kul-brinter og fenoler er i perioden1989-1998 fundet i henholdvis14%, 23% og 11% af overvåg-ningsfiltrene, altså i samme stør-relsesorden som i perioden1989-1997, hvor de tilsvarende

tal var 13%, 21% og 12%. Proce-duren for godkendelse af pesti-cider er i de senere år skærpetmarkant, og en del pesticider erblevet forbudt. På trods af disseforholdsregler øges antallet afpåviste pesticidtyper (inkl. ned-brydningsprodukter) i grund-vandet fortsat. Øgningen må til-skrives en kombination af for-sinkelseseffekten, der er knyttettil nedsivningen, udvidet analy-seprogram og forbedret analy-seteknik. Mens antallet til ogmed 1997 lå på 46, var det vedudgangen af 1998 oppe på mindst 56.

GEUS' forskning på pesticidom-rådet er især udført som led idet tværinstitutionelle samar-bejde i Grundvandsgruppen un-der Det Strategiske Miljøforsk-ningsprogram. Grundvandsgrup-pens indsats på delprogrammet"Pesticider og Grundvand" star-tede i 1996 og skulle efter denoprindelige plan være afsluttetmed udgangen af 1999. Nogle afaktiviteterne blev imidlertid for-sinket, og SMP-ledelsen har god-kendt, at uforbrugte projektmid-ler kan anvendes i år 2000.Ar-bejdet er organiseret i 3 projek-ter, hvoraf to er rettet mod forhold og processer, som harbetydning for, om pesticider bin-des, nedbrydes eller transporte-

res, dels i jordlagene over grund-vandsspejlet, dels i grundvands-magasinerne. I det tredje pro-jekt søges resultaterne fra de toandre projekter integreret iform af bereg-ningsmodeller,som kan bidrage til at belyse risikoen for spredning af pesti-cider i lokale og regionale vand-indvindingsområder. Det ude-stående arbejde i 2000 vedrørerisær beregningsmodellerne samtvidereførslen af nogle sentigangsatte ph.d. projekter.

Fra GEUS' side er der bl.a. bi-draget med detaljerede under-søgelser af de hydrauliske for-hold, som er knyttet til opspræk-ket moræneler og til smelte-vandssand, og som har betyd-ning for mulighederne for vand-gennemstrømning og dermedfor risikoen for transport afpesticider gennem den umætte-de zone over grundvandsspejlet.GEUS har også været stærktimpliceret i analyser vedrørendebinding og bakteriel nedbryd-ning af pesticider i grundvands-magasinerne og i undersøgelseraf pesticiders opførsel i vådom-råder. Endelig er GEUS ansvarligfor udviklingen af en beregnings-model, der dækker et regionaltvandinvindingsområde.

Grundvandsgruppens resultaterviser, at pesticider kan transpor-teres gennem rodhuller ogsprækker ned til mindst 5 mdybde. Det er sandsynligt, atsprækker fungerer som aktivestrømningsveje ned til mindst10 m dybde i lerområder. Deter sandsynligvis forklaringen påmange af de senere års pesticid-fund i de øverste grundvands-magasiner, og på at en rækkepesticider opfører sig anderle-des end forventet. Når pestici-derne først er nået ned i grund-vandsmagasinerne, foregår ned-brydningen meget langsomt, el-ler den går helt i stå. Opbygnin-gen af basal viden om pesticideri Grundvandsgruppens regi kangivetvis udnyttes i de kommen-de års bestræbelser på at be-skytte grundvandet mod yderli-gere forurening.

Pesticidfundene i det senestdannede grundvand har givetanledning til, at GEUS sammenmed Danmarks JordbrugsForsk-ning (DJF), DMU og Miljøstyrel-sen er i færd med at etablere etvarslingssystem, der giver mulig-hed for at registrere godkendtepesticider, som mod forvent-ning transporteres i lagene overgrundvandsspejlet og truer medat forurene grundvand elleroverfladevand.Varslingssystemet

17

18

består af 6 repræsentative for-søgsmarker fordelt over landet.Markerne, hvoraf 4 ligger på ler-jorde og 2 ligger på sandjorde,dyrkes efter fastlagte sædskifte-planer, og regelret pesticidbe-handling finder sted. En omfat-tende dataindsamling foregårbl.a. ved hjælp af pejle- ogprøvetagningsboringer, udstyrtil måling og udtagning af pore-vand, hyppige pesticidanalyserog kontinuert måling af ned-børen. På forsøgsmarkerne pålerjord suppleres med indsam-ling af drænvand, og der anbrin-ges 18 m lange horisontaleprøvetagningsfiltre i en dybde af3,5 m under terræn. I 1999 erdrift og prøve-tagning igangsatpå forsøgsmarker ved Tylstrup iVendsyssel, Store Jyndevad iSønderjylland og Fårdrup i Vestsjælland.

Pesticidforskning finder desudensted under en projektkontraktmed Miljø- og Energiministerietsamt under Det Tværministeri-elle Pesticidforskningsprogram.Arbejdet under projektkontrak-ten er især rettet mod udviklingaf immunkemiske analysemeto-der. I forbindelse med et ph.d.studium er der i samarbejdemed Statens Seruminstitut ogExiqon A/S fundet frem til enimmunkemisk analyse for BAM,

der er et hyppigt optrædendenedbrydningsprodukt fra "by-pesticidet" dichlobenil. Meto-den, der er godkendt af Miljø-styrelsen, har en detektions-grænse på 0,02 mikrogram ellermindre, og det nødvendigeprøvevolumen er mindre end 1 ml. Samtidig er analysen bety-deligt billigere end en konventi-onel BAM analyse, og resultatetkan leveres senest et døgn efterprøvemodtagelsen. Metoden erderfor egnet til screening afBAM forurenede områder.Vedhjælp af en bevilling fra Forsk-ningsministeriets SUE-programer det sikret, at der kan arbej-des videre med udvikling af im-munkemiske analyser for andrepesticidtyper. Udover Serumin-stituttet, Exiqon og GEUS delta-ger Mikroelektronikcentret ogInstitut for Miljøteknologi vedDTU i SUE projektet. GEUS' ar-bejde under Det Tværministeri-elle Pesticidforskningsprogramer nævnt under GEUS’ program-område vedr. Natur og miljø".

Projektet "Fracflow", der er EU-finansieret, udføres sammenmed det israelske Ben GurionUniversitet, British GeologicalSurvey og Institut für Ange-wandte Geologie, Karlsruhe.Projektet har til formål at un-dersøge såvel organiske som

uorganiske forureningselemen-ters opførsel i opsprækkedekalkbjergarter, herunder detdanske "skrivekridt", samt at pe-ge på mulige afhjælpningsforan-staltninger. GEUS har i 1999 bi-draget ved etablering af feltstu-dier på lokaliteter ved Sigerslevpå Stevns og Drastrup nærÅlborg samt ved mikrobiolo-giske og hydrogeologiske under-søgelser.

Sammen med ASIAQ i Nuuk ar-bejder GEUS på at vurdere detgrønland-ske potentiale for ud-nyttelse af vandkraft som ener-gikilde. Potentialet synes ikkemindst knyttet til afstrømningenfra snedækket. I 1999 er der ud-ført sporstofstudier på en ræk-ke lokaliteter i Tasersuaq bassi-net for at forbedre indsigten istrømnings- og magasinerings-processerne, som foregår i sne-dækket, og dermed i smelte-vandsafstrømningen og dens va-riation i tid. Inkludering af denneviden i de hydrologiske bereg-ningsmodeller vil øge mulighe-den for at forudsige kraftige oghurtige afstrømningsforløb, såle-des at grundlaget for dimensio-nering af vandkraftanlæg bliversikrere.

19

GEUS har forestået ledelsen afet større projekt vedr. grund-vandsbeskyttelse i det forure-ningstruede Noginsk distrikt,øst for Moskva. Projektet, derprimært finansieredes underDANCEEordningen, udførtes i et samarbejde mellem det rus-siske ministerium for naturres-sourcer, de lokale miljømyndighe-der,VSEGINGEO (russisk forsk-ningsinstitut for hydrogeologi ogingeniørgeologi), EnvironmentModelling Center ved Rigas Tek-niske Universitet, Krüger Inter-national Consult A/S og GEUS.

De vigtigste resultater af projek-tet, der løb fra maj 1998 til april2000, er:(a) Udarbejdelse af en 3D

geologisk model og en kalibreret 3D strømnings- model for hele distriktet;

(b) Fremstilling af kort vedr.udnyttede grundvandsmaga-siners sårbarhed med angivelse af områder og lokaliteter, hvor strenge beskyttelsesforanstaltninger og lokal overvågning bør gennemføres;

(c) Fremstilling af kort over steder med særlig høj forureningsrisiko;

(d) Konstatering af en udbredt grundvandsforurening med organiske stoffer;

(e) Udførelse af supplerende undersøgelser på to lokali-teter med særlig stærk forurening:Timokhovo (der formentlig er den største losseplads i Europa) og Akrikhin;

(f) Udførelse af 17 undersøgel-sesboringer;

(g) Etablering af en miljødata-base;

(h) Forbedring af VSEGINGEO's muligheder for at udføre miljøundersøgelser og bearbejde data som følge af tilført know-how og computerudstyr;

(i) Udarbejdelse af forskrifter for implementering af ud-bedrende foranstaltninger på Timokhovo lossepladsen.

Som i 1998 er programområdetsantal af artikler i internationaletidsskrifter i 1999 på niveau medResultatkontraktens måltal.An-tallet af konferencebidrag, er-hversrelaterede artikler samt no-tater m.v er større end i 1998,formentlig et udtryk for god in-teresse fra brugernes side. Rap-portantallet er faldet i forhold til1998. 1999-tallet ligger dog fort-sat betydeligt højere end Resul-tatkontraktens måltal.

Programområdets årsværksfor-brug og den samlede omsætninger vokset betragteligt i forhold til1998, mens den eksterne finansi-eringsgrad er faldet. Merforbru-get hænger primært sammenmed varslingssystemet, hvis etab-lering har været vanskelig atplanlægge, hvorfor der også sesmarkante afvigelser i forhold tilbudgettet for 1999.


Billede udeladt

21

På dette programområde bestårGEUS' hovedopgave i at bidragetil et solidt fagligt grundlag delsfor en effektiv efterforsknings-proces, dels for at den størstmulige andel af olie-og gasmæng-derne, som er til stede i de påvi-ste reservoirer, kan indvindes.

På efterforskningsområdet er deri 1999 opnået interessante re-sultater angående dannelsen afolie i Centralgraven. Det harvist sig, at kullag fra Mellem Juraer kildebjergart for olie, som erakkumuleret i Harald- og Lulita-

felterne, der ligger nordligst iden danske del af Centralgraven.Det er også påvist, at udbredel-sen af de oprindelige, kuldan-nende sumpe og afstanden til dedaværende kyster spiller ind påoliens kemiske sammensætning.Konstateringen af, at kul kan gi-ve anledning til oliedannelse ervigtig i efterforskningsmæssigsammenhæng. Det betyder, atde geologiske forudsætningerfor at gøre oliefund kan væreopfyldt flere steder end hidtilantaget.

Nyopstilling af en dinoflagellat-baseret zoneinddeling til støttefor detaljerede sekvensstratigra-fiske undersøgelser af den mio-cæne lagserie i Midt- og Sønder-jylland igangsattes. Der er ingenforventninger til, at disse lagrummer kulbrinter i kommerci-elle mængder, men aflejringerne

kan anskues som analoge tilolie/gasførende sandreservoireri Nordsøområdet, og lejrings-forholdene kan studeres iøstjyske kystklinter. Udover attjene som model for klastiskeolie/gas-reservoirer har de se-kvensstratigrafiske undersøgel-ser betydning i vandforsynings-mæssig sammenhæng. I den miocæne lagserie findes tykkesandformationer, som formentligkan rumme store udnytbaregrundvandsmængder.

Det flerårige samarbejde medVietnam Petroleum Institute(VPI) er kommet til en foreløbigafslutning i 1999. Samarbejdet,der har været muliggjort vedbevillinger fra Energiforsknings-programmet (EFP-94 og EFP-97)samt fra DANIDA, har isærværet koncentreret om at gennemføre integrerede geolo-

Energiråstoffer


Årsværksforbrug





88

56,3

30,3

26,0

46%

97

52,1

30,2

21,9

42%

108

62,1

38,0

24,2

39%

95

55,5

31,6

23,9

43%

En 3D seismisk arbejdsstation på GEUS.Store datamængder gør det nødvendigt med matematisk data-bearbejdelse f.eks. ved hjælp af en seismisk arbejdsstation.På skærmen til venstre ses et omtrent vandret snit igennem enolieproducerende struktur i Nordsøen (”Syd Arne” strukturen);til højre ses et lodret snit igennem strukturen, hvor man kan se,hvordan lagene er blevet bøjet af den opstigende struktur.GEUS har i en årrække ydet bistand til bl.a. vietnamesiske olie-myndigheder med overførsel af teknologi og knowhow om udstyr som ses på billedet.

giske, geofysiske og geokemiskestudier af det tertiære SongHong Bassin, der ligger i TonkinBugten og de tilgrænsende deleaf Det Sydkinesiske Hav.Vestligeolieselskaber har i første halv-del af 1990erne udført 17 efter-forskningsboringer i et områdepå ca. 50.000 km2, og der ergjort en række subkommerciel-le fund. Området har hidtilværet betragtet som primærten gasprovins, men nytolkningentyder på, at der også kan væremulighed for olieforekomster.Sideløbende med den konkreteopgaveløsning, der bl.a. er vare-taget ved langtids udstationeringaf 3 GEUS-medarbejdere i Hanoi,er der lagt vægt på kompeten-ceopbygning i den statslige,vietnamesiske olie/gas-sektor.DANIDA midlerne har såledesbetydet, at to arbejdsstationermed tilhørende programmel tilinteraktiv geologisk og geofysisktolkning har kunnet anskaffes ogindkøres ved VPI. Endvidere haradskillige VPImedarbejdere gen-nemgået jobtræning på GEUS.Der er flere eksempler på, at denoverførte teknologi og know-how også nyttiggøres i brederesammenhæng.

For Grønlands vedkommendehar GEUS en vigtig opgave i atbidrage med geologisk og geofy-sisk dataindsamling og formid-ling af viden om områdets pro-spektivitet med henblik på at til-trække den internationale olie-industri. Rapportering af enrække yderligere undersøgelserhar fundet sted i 1999. Detdrej-er sig om resultater fra sedi-mentologiske, biostratigrafiskeog organisk geokemiske under-søgelser af prøver fra boringerog daglokaliteter på Nuussuaq.Endvidere er der gennemførtog offentliggjort tolkning afseismiske og andre geofysiskedata fra Disko-Nuussuaq-Svar-tenhuk regionen og fra havom-rådet udfor Sydvestgrønland.

Olieudsivningerne i Vestgrøn-land har vakt betydelig interesseblandt olieselskaberne, siden deførste analyserbare fund blevgjort i 1992. Området med kon-staterede udsivninger er udvi-det fra nogle få km2 til mangetusinde km2, idet lokaliseringsar-bejdet fra og med 1996 harværet finansieret af GrønlandsHjemmestyre. I 1999 blev udsiv-ningernes nordgrænse på Svar-tenhuk fastlagt, og en række resultater fra tidligere analyse-programmer publiceredes.

Det SNFstøttede TUPOLAR-projekt, der har været koncen-treret om geologiske forhold ogprocesser, som kan have ført tilolie- og malmforekomster i se-dimentbassinerne i Øst- ogNordgrønland, er afsluttet.Resultaterne er opsummeret iGEUS Rapport 1999/54, hvorder findes en oversigt over de66 artikler 59 foredragsab-stracts, som på daværende tids-punkt var udkommet som resul-tat af projektet.

På Råstofdirektoratets foranled-ning er der udarbejdet en nyolieefterforskningsstrategi forGrønland. GEUS har medvirketved udarbejdelsen, der bl.a. erforegået på baggrund af mangeårs geologiske undersøgelser iVestgrønland. GEUS bidragerogså til, at interesserede oliesel-skaber får kendskab til strategiog efterforskningspotentiale.

Der blev i 1999 indgået aftalemed Storbritannien om sokkel-grænsen inden for 200 sømil fraFærøerne. GEUS' rådgivning ide langvarige forhandlinger harvedrørt dels geologiske forholdaf betydning for anvendelsen afartikel 76 i FN's havretskonven-tion, dels mulighederne for olie/gasfund i omtvistede arealer.

22

23

På indvindingsområdet er PRIORITY-samarbejdet mellemMærsk Olie og Gas A/S,DTU/Institut for Kemiteknik,Geoteknisk Institut og GEUSom at øge den basale viden omden danske Nordsøsektorskalkstensreservoirer fra NedreKridt videreført. Reservoirty-pen, der forekommer på Valde-mar- og Addafelterne samt un-der hovedreservoirerne fraØvre Kridt og Danien på Tyra-,Roar- og Syd Arne-felterne,rummer anselige oliemængder,som imidlertid er svære at ind-vinde. I projektets første fase erder på GEUS især sat ind påValdemarfeltet, hvorfra der eretableret en database vedr. tolk-ning af petrofysiske logs og bo-rekerneanalyser. Reservoirlage-ne er zoneinddelt på baggrundaf mikropalæontologiske analy-ser, og de enkelte zoners reser-voiregenskaber er karakterise-ret. Desuden er Valdemarfeltetsstrukturgeologiske udviklingshistorie beskrevet, og der ergennemført en analyse afsprækketyper og sprækkeforde-ling i reservoiret.

Produktionsmulighederne fraRoarfeltets Øvre Kridt/Danien-reservoir er undersøgt i samar-bejde med Ødegaard A/S og

COWI. GEUS' andel i projektet,som var finansieret under EFP-97, har bestået i kortlægning afporøsitets- og permeabilitets-egenskabernes fordeling samt afvariationerne i kulbrintemæt-ning i reservoiret. Kortlægnin-gen og den efterfølgende bereg-ning af de tilstedeværende kul-brintemængder er foretaget vedhjælp af geostatistiske metoderog med støtte i de seismiskedata fra feltet.

I et projekt under EFP-99 un-dersøges mulighederne for atøge olieindvindingen fra kalkre-servoirer ved hjælp af forskel-lige injektionsteknikker (dels al-ternerende injektion af vand oggas (WAG), dels samtidig injek-tion af vand og gas (CGW)).Projektet omfatter tre sammen-hængende delaktiviteter:(a) eksperimentelle og teo-

retiske studier af trefasefortrængning ved WAG/CGW-injektion;

(b) computerstudier af trefasefortrængning ved brug af en matematisk porenetværksmodel;

(c) transformering af mate-matiske funktioner for relativ permeabilitet for vand,olie og gas fra poreneværks-model til reservoirniveau.

I 1999 blev der arbejdet medeksperimentelle studier af sam-menhængene mellem de basaletransportmekanismer, reservoir-væskernes egenskaber og detporøse netværks struktur. Eneksperimentel opstilling til un-dersøgelse af trefasestrømningved hjælp af fysiske porenet-værksmodeller (mikromodeller)foreligger. Resultaterne fra disseundersøgelser er formuleretsom et regelsæt og indbygget ien matematisk porenetværks-model. I 2000 fortsættes under-søgelserne af WAG/CGW-injek-tionsprocesser parallelt medcomputerstudier baseret på matematiske porenetværksmo-deller og eksperimentelle studi-er baseret på mikromodeller.

Siden 1980 har GEUS deltaget i"North Sea Chalk ResearchProgramme", der er et forsk-ningssamarbejde, som er organi-seret af det norske Oljedirek-torat og Energistyrelsen samten række olieselskaber, der harinteresser i Nordsøens olie- oggasforekomster i kalkreservoi-rer. GEUS har senest arbejdetmed at undersøge forskellige typer af heterogenitet i reser-voirbjergarterne og den indfly-delse, de pågældende "uregel-mæssigheder" har på strøm-

24

ningsmulighederne under for-skellige skalaforhold. Der er op-stillet en procedure for modelle-ring og opskalering af heteroge-niteternes effekt på retningsbe-stemte afvigelser i reservoirbjerg-arternes permeabilitet, og ud-valgte metoder er indbygget i etnyudviklet programmel.

I 1999 afsluttedes EU/JOULE-projektet "Equivalent volumemodelling of dual porosity/dualpermeability hydrocarbon reser-voirs", hvor GEUS har samarbej-det med en række udenlandskepartnere. Dette projekt har førttil forbedret indsigt i sprække-dannelse, sprækkegeometri ogstrømningsproces, når det gæl-der opsprækkede reservoirer.Der er desuden opnået videnom forhold, som skal tages i be-tragtning ved opskaleringsproce-durer, og om optimal behandlingaf data i forbindelse med brug afforskellige typer af strømningssi-mulatorer. Projektet har belystsprækkernes effekt på den effek-tive permeabilitet og dermed påstrømningsmulighederne i et re-servoir. En procedure for karak-terisering og modellering afsprækker samt for opskalering afsprækkeeffekten er opstillet.

GEUS' forskningsindsats påolie/gasområdet gennem den se-neste 5 års periode blev i efter-året 1999 evalueret af et interna-tionalt panel. Evalueringsresul-tatet, der generelt var meget positivt, er offentliggjort i GEUSRapport 1999/69. Panelet pegededog også på områder, hvor ind-satsen kan forbedres. GEUS' di-rektion arbejder løbende på, atinstitutionen kan leve op til eva-lueringsgruppens konstruktiveanbefalinger.

I 1998-rapporten fra den afEnergistyrelsen nedsatte arbejds-gruppe vedr. mulighederne for ihøjere grad end nu at udnyttegeotermisk energi blev der fore-taget en systematisk vurdering afde geotermiske ressourcer, somstår til rådighed for en rækkedanske byer med fjernvarmean-læg. Rapporten førte ikke til akti-viteter i 1999, men på Finanslov2000 er der afsat 20 mio. kr. tilnærmere afklaring af forsynings-mulighederne. Det påregnes der-for, at konkrete efterforsknings-aktiviteter kan være gennemførtinden udgangen af 2001.

I EU-sammenhæng er der bety-delig interesse for deponering afCO 2 i egnede undergrundsfor-mationer. GEUS er involveret ide nødvendige forundersøgelserog har fået overladt ledelsen afet EU finansieret udrednings-projekt.

I 1999 ligger antallet af internati-onale artikler og især af konfe-rencebidrag som i 1998 markanthøjere, end resultatkontraktensmåltal angiver. Antallet af offent-ligt tilgængelige rapporter, er-hvervsrelaterede artikler og GEUS notater er derimod faldet.Det store antal fortrolige rap-porter vedrører dels kommer-cielle serviceopgaver, dels forsk-ningsprojekter, som bygger pådata, der er fortrolige i henholdtil undergrundslovgivningen.

Såvel årsværksforbruget sompengeomsætningen var på detteprogramområde markant mindreend i 1998.

Cass Fjorden i Washington Land i nordvest Grønland.I en af Grønlands mest afsidesliggende og ugæstmildeegne har GEUS’ videnskabelige, geologiske kortlægningpåvist forekomsten af mineraliseringer, som har tiltrukketden internationale mineindustri. Mineselskabet Platinovahar således gennemført prøveboringer efter bly og zink idet nordøstlige Washington Land.


Billede udeladt

27

Hovedparten af aktiviteterne påprogramområdet vedrører basalgeologisk kortlægning og mine-ralefterforskning i Grønland.Andre væsentlige aktiviteter erknyttet til mineralske råstoffer iDanmark med omgivende far-vande. Lejlighedsvist udføresgeologiske undersøgelser i for-bindelse med større danske an-lægsarbejder. Endelig er der i deseneste år løst forundersøgel-sesopgaver i forbindelse medrådgivning på mineralområdettil lande i den 3. verden.

Den regionale oversigtskort-lægning af de isfrie områder iGrønland (i alt ca. 410.000 km2)er langt fremme, idet 11 ud af14 kortblade er udgivet indtilnu. Om fremstillingen af de resterende 3 kortblade i skala1:500.000 kan følgende oplyses:

Kortblad nr. 9, Lambert Land:Kortbladet dækker områdetmellem 78 ° og 81° N i dennordligste del af Nordøstgrøn-land. Feltarbejdet udførtes isomrene 1993-1995. Kortfrem-stillingen omfatter 4 trin, hvorafde 3 første er afviklet tidligere,mens trin 4 var nær afslutningved udgangen af 1999, hvorførste prøvetryk forelå. Kortbla-det udgives i 2000.

Kortblad nr. 11, Kong Oscar Fjord:Kortbladet dækker områdetmellem 72° og 75° N i den syd-

ligste del af Nordøstgrønland.Kortlægningen foregår på bag-grund af et topografisk arbejds-kort, der er udtegnet ved GEUSi skala 1:100.000. Bearbejdningaf observationer og indsamletbjergartsmateriale fra feltarbej-det, der foregik i somrene 1997og 1998, er langt fremme. Enrække foreløbige resultater erpubliceret, og en arbejdskonfe-rence med deltagelse af projek-tets mange eksterne samar-bejdspartnere fandt sted i for-året 1999. Kompilationen afkortbladet i skala 1:500.000 varhalvvejs gennemført i 1999.Kortbladsudgivelsen ventes atkunne ske i 2001.

Kortblad nr. 6, Kane Basin:Det afsluttende feltarbejde gen-nemførtes i Inglefield Land iNordvestgrønland (ca. 78° N)og i Washington Land i

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning


Årsværksforbrug





59

39,2

25,1

14,1

36%

71

54,0

30,3

23,7

44%

67

52,9

29,7

23,2

44%

61

43,5

27,5

16,0

37%

Sandsuger på togt i Århus Bugt.Der indvindes store mængder sand og grus fra havbun-den i de indre danske farvande. GEUS har deltaget ikortlægningen af forekomsten af de mineralske råstof-fer på havbunden i samarbejde med Skov og Natursty-relsen, der har det administrative ansvar for regulerin-gen af indvindingen i de danske havområder.

28

Nordgrønland (ca. 81° N) isommeren 1999. Det omfatten-de materiale er nu under bear-bejdning med sigte på kort-bladsudgivelse i 2002.

Der er gennemført pladetekto-niske studier og geologisk kort-lægning i skala 1:100.000 i densydligste del af den ca. 1.800mio. år gamle foldekæde, Ketili-derne, mellem Lindenow Fjordog Kap Farvel i Sydøstgrønland.Det kortlagte område svarer tilca. et halvt kortblad. Medar-bejdere fra Kingston University(U.K.), University of Exeter(U.K.) og Geological Survey ofCanada deltog i arbejdet, derprimært finansieredes af Natio-nal Environmental ResearchCouncil (U.K.) og støttedes afSNF. Det påvistes, at regionenstrukturelt og aldersmæssigtudgør en direkte fortsættelse aftidligere undersøgte områderlængere mod nord. Resultateter en væsentlig brik i den sam-lede pladetektoniske tolkning afKetiliderne. Undersøgelsernebidrager også til at forklare dengeologiske baggrund for guldmi-neraliseringerne i Sydgrønland.En let tilgængelig artikel om em-net findes i GEOLOGI - Nyt fraGEUS, 1999 nr. 3.

Med udgangspunkt i tidligereundersøgelser i Dansk Lithos-færecenters regi af de tertiærebasalter i Blosseville Kyst områ-det i Østgrønland og i tilsvaren-de undersøgelser af de færøskebasalter er det lykkedes at kor-relere de to lavaserier i detaljerpå tværs af Atlanterhavet. Resul-tatet, der tyder på, at der ogsåkan være ligheder mellem denøstgrønlandske og den færøskepræ-basaltiske sedimentserie,har vakt interesse blandt olie-selskaber, som påtænker aktivi-teter på den færøske sokkel.

Som led i undersøgelser af basalt-dækkerne i Disko Bugt områ-det, hvor feltarbejdet især fore-gik i perioden 1981-1992, er 2 kortblade i skala 1:100.000færdigkompileret og sat i tek-nisk produktion. Det drejer sigom kortbladene 69V1S Uiffaqog 69V2N Pingu. Kortene, derkompletterer dækningen afDisko-øen, er af relevans for deaktuelle olieog malmgeologi-ske undersøgelser i området.Desuden er 15 artikler vedr.Disko Bugt områdets prækam-briske geologi samt et oversigts-kort i skala 1:250.000 publicereti Geology of Greenland SurveyBulletin 181.

I 1999 er endvidere 8 tidligerepublicerede kortblade i skala1:100.000 vektoriseret. Kortbla-dene, som er 60Ø1N LindenowFjord; 63V1S Grædefjord; 63V2SSinarssuk; 63V2N Kangiata nu-na; 62V1N Fiskefjord; 64V2NIvisartoq og 65V2N Isukasia, ersåledes klar til GIS-anvendelse iArcView- eller ArcInfoformat.

GEUS' opgaver i forbindelsemed målrettet mineralefter-forskning løses i tæt samarbejdemed Grønlands HjemmestyresRåstofdirektorat, som finansie-rer en række af aktiviteterne.Opgaverne går bl.a. ud på at til-vejebringe og formidle data ogundersøgelsesresultater, somhar efterforskningsmæssig vær-di, og som kan stimulere den in-ternationale mineindustris in-teresse for det grønlandske mineralpotentiale.

Geofysiske data indeholder in-formation om de geologiskestrukturers udbredelse i dyb-den. Geofysiske undersøgelserer derfor et vigtigt supplementtil den geologiske kortlægning,som i Grønland oftest er be-grænset til jordoverfladen. I for-længelse af de foregående 5 årsintensive, flybårne indhentningaf geofysiske data fra andre eg-ne i Grønland er der i projektet

29

AGS Greenland 1999 gennem-ført et omfattende målepro-gram vedr. magnetfeltet i detsydlige Vestgrønland. Flyopmå-lingerne omfatter ca. 141.000 liniekilometer og dækker etområde på ca. 60.000 km2. Kortog data fra AGS Greenland1998 blev frigivet i marts 1999.Tilsvarende er resultaterne fraAGS Greenland 1999 frigivet iforåret 2000.

"Suprasyd"-projektet, der star-tede i 1993, består i en systema-tisk registrering af alle priorite-rede og relevante geologiskedata, der kan bruges ved evalue-ring af mineralressourcerne idet Ketilidiske område syd for62 N i Sydgrønland.To hoved-opgaver indgår i projektet. Denførste hovedopgave går ud på atoverføre data fra arkiver og da-tabaser til et enkelt digitalt me-die, således at data kan GISbear-bejdes og redigeres. Materialetplaceres desuden på en interak-tiv cd-rom, som kan udnyttes afmineselskaber og geovidenskabi almindelighed. Den anden ho-vedopgave består i at gennem-føre en selvstændig evaluering afområdets mineralressourcer.

De digitale data inkluderer for-tegnelse over indsamlet prøve-materiale, geologiske kort, regi-strering af arkiveret kortmateri-ale, oplysninger om mineralise-ringer, geofysiske kort og data,geokemiske kort og data, resul-tater af kemiske analyser afbjergarter, dateringsdata, satel-litmosaikker med tilhørende in-formationer samt fortegnelseover litteratur og rapporter. Denævnte data forelå i digitalt for-mat ved udgangen af 1999, ogden tekniske sammenstilling ogredigering af materialet til cd-rom var igangsat. Cdromfrem-stillingen ventes afsuttet i fo-råret 2000. Gennemgangen afarkiver og overførslen til digitaltmedie har været mere tids-krævende end forudset. De ind-høstede erfaringer vil blive ud-nyttet ved løsningen af tilsva-rende opgaver andre steder iGrønland.

Som led i ressourceevalueringener der sammenstillet data forca. 100 identificerede minerali-seringer og geokemiske regio-ner. De Ketilidiske formationersynes at rumme betydeligechancer for guldforekomster.Der er tale om to forskelligemineraliseringstyper, dels guld-mineraliseringer, der er relate-ret til hydrotermale omdannel-

ser i sene "calc-alkaline" vulka-nitsekvenser, dels en domine-rende mineraliseringstype, somer relateret til sen-Ketilidiskestrukturelle zoner og højtempe-ratur kvartsgange. Desuden erder knyttet basemetalminerali-seringer til Ketilidiske mafiskeintrusioner, ligesom en rækkemineraliseringer af specielle me-taller som niob og tantal findes iforbindelse med alkaline intrusi-oner i Gardar provinsen i Nars-saq - Narssarssuaq området.Rapport vedr. ressourceevalue-ringen forelå i udkast sidst i 1999.

Modellering af den østgrønland-ske, tertiære Skærgårdsintru-sions form og indre strukturkombineret med de tilstede-værende ædelmetal mineralise-ringer samt prisudviklingen påædelmetal området har givetanledning til en markant opvur-dering af brydningsværdigheden.Den palladium dominerede delaf mineraliseringen har hidtilværet udeladt i vurderinger afintrusionens ressourcemæssigepotentiale.

Nye undersøgelser har vist, atder i intrusionen stedvis findespalladium koncentrationer påop til 3 g pr. ton bjergart i enbrydningsegnet tykkelse. Dette

30

har medført, at et nyt efterforsk-ningsselskab har indgivet licens-ansøgning på området.

I Grønland var der i 1999 40 licenser i kraft på mineralom-rådet, hvilket er en nedgang på16 i forhold til 1998. Licenserneer især udstedt i Vestgrønland.Selskabsinteressen er p.t. hoved-sagelig rettet mod mulige dia-mantforekomster, med guld ogzink som de næstvigtigste mål forefterforskningen.

Med finansiering fra Rådet for Ulandsforskning og i samarbejdemed DMU, University of Dar esSalaam og Tanzanias GeologiskeUndersøgelse er der i 1999 gen-nemført et pilotprojekt i Tanza-nia. Projektet vedrørte en vurde-ring af de igangværende efter-forskningsaktiviteter samt en un-dersøgelse af de miljømæssigekonsekvenser af tidligere og nu-værende mineraludvinding. Derudarbejdedes planer for et læn-gerevarende samarbejde med detanzanianske institutioner.

I Danmark har det råstofrelate-rede arbejde i 1999 mest væretkoncentreret om teglværksler ogtitanmineraler.

Med hensyn til teglværksler erder i samarbejde med Skov- ogNaturstyrelsen iværksat en gene-rel undersøgelse af de danskelerkvaliteter, og der er i denneforbindelse indsamlet en rækkedata. Der er desuden sat ind påat finde frem til geofysiske meto-der, som er egnede til råstoflo-kalisering. Forekomster af såvelteglværksler som bentonit erkortlagt ved hjælp af stang-sling-ram-metoden, og den efterføl-gende boringskontrol har vist, atmetoden fungerer effektivt. En-delig er der foretaget konkret lerefterforskning for to tegl-værker i Ribe Amt. Mere end 600 boringer er udført, og enmålsætning om at finde ler tilmindst 10 års forbrug er fore-løbig nået for det ene teglværks vedkommende.

Efterforskningen i Midt- og Vest-jylland af tungmineraler, som in-deholder metallerne titanium ogzirkonium, er videreført. Arbej-det udføres for det amerikanskefirma DuPont og omfatter enrække gofysiske undersøgelserog boringer.Analyserne af detoptagne prøvemateriale foreta-ges af GEUS. I samarbejde medDuPont er der udviklet en analy-seprocedure til karakterisering afindhold, sammensætning og kon-størrelse for ca. 10 forskellige

tungmineralers vedkommende.Denne procedure har også vistsig anvendelig på prøver fraudenlandske forekomster af tungmineraler.

Programområdets formidlingsak-tiviteter har i 1999 været omfat-tende, især når det gælder artik-ler i egne serier, konferencebi-drag og offentligt tilgængeligerapporter.Antallet af internatio-nale artikler er lavere end i 1998,dog fortsat større en resultat-kontraktens måltal.

Såvel årsværksforbrug som om-sætning har ligget på et betyde-ligt højere niveau end forudsetved budgetlægningen for 1999.En medvirkende årsag til denstørre omsætning er, at Hjemme-styrets Råstofdirektorat beslut-tede at fremskynde de flybårnegeofysiske undersøgelser og der-for bevilgede flere midler endforventet til dette formål. Desu-den blev indtægterne fra forsk-ningsfonde og lokale myndighe-der samt ved kommercielle op-gaver større end påregnet vedårets start. Det øgede træk påbasismidler hænger sammen meden investering i nyt laboratorie-udstyr som led i Geocenter-samarbejdet.

Billedet viser en del af et østgrønlandsk sediment-basin. Udsigt til Kap Stosch fra Finsch Øer.


Billede udeladt

33

Natur og miljø


Årsværksforbrug





44

24,1

12,8

11,3

47%

42

24,6

13,9

10,6

43%

46

25,8

13,8

12,0

46%

48

27,4

14,7

12,7

46%

Arbejdet på programområdethar til formål at tilvejebringe viden om naturens tilstand og udvikling gennem de senere år-tusinder. Herved tilstræbes atforbedre mulighederne for atkunne skelne mellem naturbe-tingede miljøændringer og deændringer, som menneskenesforskelligartede aktiviteter giveranledning til.

Under programområdet ud-føres således en række projek-ter, hvis fællestræk er, at demed få undtagelser vedrørergeologiske lag, som er afsat

under istiden eller derefter. Em-nemæssigt spænder projekternefra klimaudvikling, landskabsud-vikling og kystzoneproblematiktil jordartskortlægning og jord-forurening. Nogle eksempler eromtalt i det følgende.

Vedr. klimaudviklingen er der op-nået en række interessante re-sultater i 1999. Undersøgelseraf senglaciale sedimenter i Grøn-land har givet indblik i det da-værende plante- og dyreliv og ide stedfundne ændringer i hav-niveauets beliggenhed. Studier af diatoméer og chironomider(dansemyg) i vestgrønlandske søsedimenter har ført til rekon-struktion af temperaturforhol-dene i den tidlige del af Holo-cæn (perioden efter istiden).De to uafhængigt opstilledetemperaturkurver er sammen-faldende, og begge kurver viser

et temperaturminimum for om-kring 8.200 år siden.

Ved studier af borekerner frahavbunden mellem Skotland ogIsland er det påvist, at denførste intensivering af densåkaldte "thermohaline cirkula-tion" i Nordatlanten begyndteumiddelbart efter, at den sidstenedisning havde passeret sitmaksimum, d.v.s. for ca. 19.000år siden og samtidig med enhurtig øgning i solindstrålingenved 65° N.

Den resulterende varmetrans-port syd fra har muligvis frem-kaldt kraftigere kælvning fragletscherne og derved udløst en"Heinrich-hændelse", hvor is-bjergene smelter, og sediment-materialet "droppes" på havbun-den. Den "thermohaline cirkula-tion" var stærkest i perioden

Udsigt mod Prinsesse Caroline Mathildes Land og HeklaSund fra toppen af Lynn Ø, Nordøstgrønland. På billedet sesAage Berthelsens Gletsjer og Spærre Gletsjer, der løber ud iHekla Sund. Resultatet af studier af gletsjere og af den grøn-landske indlandsis belyser bl .a. den globale klimaudvikling.Endvidere giver målinger af afsmeltningsforløbet fra udvalgteiskapper og gletsjere mulighed for en bedre planlægning ogplacering af vandkraftværker i Grønland.

34

ca. 7.000 - ca. 3.500 år før nu,sammenfaldende med at klimaeti Nordvesteuropa var forholds-vis varmt. For første gang er detogså lykkedes at påvise et fald iintensiteten af den "thermohali-ne cirkulation" i forbindelse medklimaforværringen, der satte indfor ca. 3.500 år siden. Boreker-nestudierne tyder på, at ændrin-gerne i intensiteten af den"thermohaline cirkulation" erindtruffet med regelmæssigemellemrum, idet de fremher-skende periodelængder er ca.1.400 og ca. 700 år. Dette sva-rer til de rapporterede periode-længder, når det gælder sving-ninger i solpletintensiteten.

Flere igangværende projekteromhandler landskabets udvik-lingshistorie. Den fælles baggrundfor projekterne er, at der vedstudier af søsedimenter, der erafsat inden for de seneste ca. 6.000 år, er påvist en nærsammenhæng mellem vegetati-on og arealanvendelse i søernesopland (afspejlet i pollendata),jorderosion (afspejlet i sedimen-tologiske data), søvandets total-fosforkoncentration ( afspejlet i diatomédata) og søens vegeta-tion af vandplanter (afspejlet iplanterester).

I projektet AGRAR 2000, dermed fællesfinansiering fra 4forskningsråd udføres i samar-bejde med Nationalmuseet,DMU, Danmarks Jordbrugs-Forskning samt KøbenhavnsUniversitet og Aarhus Universi-tet, er der i første omgang kon-centreret på at sikre den fagligeinteraktion mellem delprojek-terne, som er igangsat med min-dre tidsmæssige forskydninger.Projektet er indledt med, at derer skaffet overblik over de rele-vante pollendata. Disse data vi-ser, at de grove træk i kultur-landskabet har rod tilbage til ihvert fald Yngre Bronzealder.Der er desuden fundet indikati-oner på, at dyrkning af rug førster indført i hedeområderne ogsenere på de bedre jorde, og atfoldudbyttet ved korndyrkningpå Sjælland i 1200-tallet var for-holdsvis højt og blev afløst af etudbyttefald. I efteråret 1999fortsattes med indsamling af datatil kalibrering af pollenspektrer iforhold til arealkategorier. Enrække kriterier blev opstilletmed henblik på at finde frem tilegnede sølokaliteter, hvorefterca. 50 søer valgtes til nærmereundersøgelser. I den resterendedel af året blev der hentet sedi-mentkerner op fra 12 søer, ogprøver af kernerne er efterføl-gende sendt til datering ved

hjælp af bly 210 -teknik i labora-torier i Danmark og England. Si-deløbende er arbejdet fortsatmed opbygning af en modelvedr. forholdet mellem pollen-data og arealkategorier samtmed planlægning af GIS-behand-ling og indhentning af kulturhi-storiske data.

I det beslægtede projekt "For-anderlige Landskaber", hvor et omfattende centersamarbejdefinansieres af Det StrategiskeMiljøforskningsprogram (SMP97), arbejdes på GEUS bl.a.med udredning af landskabshi-storien omkring Dallund Sø på Nordfyn.Ved at kombinere ana-lyser af pollen, planterester ogdiatoméer med analyser af sø-sedimenternes fysiske egenska-ber har det været muligt at fin-de frem til hovedtrækkene i denskiftende arealanvendelses ind-flydelse på søens vandkvalitet. Iden yngste del af Ældre Stenal-der har der øjensynlig været tætskovvækst i søens opland, ogsøen har været næringsfattig.Skovrydningen begynder i YngreStenalder, sammenfaldende medøget jorderosion og en let stig-ning i søvandets fosforkoncen-tration. I løbet af Bronzealderenvokser mængden af urtepollenlangsomt og jorderosion og fos-forkoncentration tiltager.

35

I ældre jernalder øges andelenaf urtepollen meget hurtigt somudslag af en markant udvidelseaf det åbne landskab. Uheldigviser der ikke bevaret diatomé in-dikatorer fra denne periode,muligvis på grund af kraftig jord-erosion og sedimenttilførsel tilsøen. Diatoméindholdet i lage-ne, der er afsat senere i Jernal-deren, er stærkt ændret og ty-der på højere fosforkoncentrati-on. Derefter topper fosforkon-centrationen, før der indtræfferet hurtigt fald hen mod slutnin-gen af Jernalderen. I Vikingetidenbegynder mængden af kornpol-len at vokse, og jorderosion ogfosforkoncentration øges igen.I Middelalderen synes skovryd-ningen at være gået stærkt ogsøen at være blevet næringsrig.Efter Middelalderen spores etfald i jorderosion og fosforkon-centration, men bedringen erkun kortvarig. Et maksimum ifosforkoncentrationen i søvan-det omkring 1935 falder sam-men med et maksimum af bygpollen.

I maj 1999 organiserede GEUSen international workshop medtemaet "Longterm dynamics ofnatural European forest ecosy-stems". Et udgangspunkt varbl.a. de mangeårige erfaringerom udviklingen i naturskovene

ved Draved i Sønderjylland ogLøvenholm på Djursland. Enpublikation med de mangesidigeindlæg om forholdet mellemskov, jordbund, klima og menne-sker og om relevant forsknings-metodik er under forberedelse.

Kystzone problematik behandlessom led i GEUS' arbejde med atovervåge miljømæssige konse-kvenser ved anlægget af den fa-ste forbindelse over Øresund.Gennem nogle år er der foreta-get opmålinger og undersøgel-ser af kystforløb og havbund påbegge sider af Sundet og vedSaltholm.

Sammen med Kystinspektoratetgennemføres endvidere en grun-dig undersøgelse af den vestjyskekystzone mellem Lodbjerg ogBlåvandshuk. Projektet har tilformål at etablere en geologiskmodel, der kan bruges i vurde-ringen af forholdet mellem kyst-erosion og sandtransport påhavbunden, og som kan dannegrundlag for egnede foranstalt-ninger til sikring af kyststræknin-gen. I 1999 er et område fra kysten og ud til en havdybde på 25 m kortlagt ved hjælp afseismik og "side scan sonar",og der er udført 71 boringermed "vibracore"-udstyr. I selvestrandzonen er der udført 13

boringer, og fra kysten og ca. 5 km ind i land er der foreta-get jordartskortlægning og ind-samlet andre data.Ved årets udløb var strækningen mellem Limfjorden og Ringkøbing Fjorddækket med data. Samtidig ergrundlaget for en vurdering afden nutidige kystudvikling væ-sentligt forbedret, idet sediment-sammensæting og -dynamik idet kystnære område er analy-seret. Der er desuden skaffetrede på beliggenheden af ud-nyttelige sandressourcer i området.

Jordartskortlægning er i 1999 for-trinsvis foretaget i tilknytning tildet ovennævnte kystzone pro-jekt i Vestjylland. Der er udgivetet digitalt kort over Danmarksjordarter i målestok 1:200.000.GEUS er engageret i flere forsk-ningsaktiviteter med tilknytningtil jordforurening.

I et projekt, der foregår underDet Tværministerielle Pesticid-forskningsprogram som led idelprogrammet "Eksponering,effekt og skæbne af sulfonylureaherbicicider i agro-økosystemerog tilgrænsende miljøer", er GEUS beskæftiget med at un-dersøge, hvorledes de såkaldtepesticid "minimidler" opfører sigi jord, herunder med risikoen

36

for udvaskning. Der er bl.a. satind på at studere betydningen afjordens pH-værdi og af indholdetaf organiske stoffer. Det erpåvist, at minimidlerne hurtigtspaltes til to nedbrydningspro-dukter ved lave pH-værdier. Jor-de kan imidlertid være så sure, atdet mikrobiologiske grundlag forden videre nedbrydning ikke ertil stede. I sammenligning med enstandardjord med pH 6 var ned-brydningen i jorde med pH 8yderst begrænset på trods af, atdet fornødne mikrobiologiskegrundlag findes. Det skyldes, atden indledende spaltning af mini-midlerne bremses stærkt ved såhøje pH-værdier. Hvis minimid-lerne spaltes kunstigt ved lav pH-værdi, før de tilsættes til jordemed pH 8, vil omsætningen i dis-se jorde være på højde med om-sætningen i standardjorden medpH 6, mens den videre nedbryd-ning fortsat udebliver i jord medpH 3. I projektet arbejdes ogsåmed at isolere de bakterier, somnedbryder minimidlerne. Studiermed sådanne bakterier vil mulig-vis kunne bidrage til at øge kend-skabet til, hvilke nedbrydnings-produkter der dannes fra mini-midlerne. Dette kendskab er på

nuværende tidspunkt særdelesmangelfuldt. På den måde vil ned-brydningsprodukternes mobilitetog udvaskningspotentiale i for-hold til minimidlernes formentligkunne bestemmes.

Andre og meget vidtspændendeaktiviteter på jordforurenings-området foregår i "Center forbiologiske processer i forurenetjord og sediment", forkortet BIOPRO. I denne centerdannel-se, der finansieres af Det Strate-giske Miljøforskningsprogram(SMP 98), og hvis ledelse og ad-ministration varetages af GEUS,arbejder 10 forskningsinstitutio-ner sammen dels om at under-søge effekten af en lang rækkeforureningselementer (eksempel-vis aromatiske kulbrinter, tung-metaller, kviksølv) på mangfoldig-heden af levende organismer(primært bakterier), som er knyt-tet til de øverste jordlag, dels omat udvikle kontrollerbare biologi-ske metoder, hvorved de uønske-de stoffer kan bindes i jordlageneeller nedbrydes.

Programområdets formidlings-indsats i 1999 er faldet i forholdtil 1998. Det gælder især antalletaf internationale artikler og kon-ferencebidrag. Indenfor næstenalle formidlingskategorier er pro-duktionen dog fortsat betydeligtstørre end forventet i resultat-kontrakten.

Årsværksforbrug, pengeomsæt-ning og den eksterne finansie-ringsgrad var lavere end i 1998og lavere end de budgetmæssigeforventninger. Området har haftgod adgang til at opnå forsk-ningsmidler fra eksterne kilder,men midlerne har ikke i alletilfælde i tilstrækkelig grad væretmed til at dække de faktiske om-kostninger.

Fyrretræsstub fortæller miljøhistorie.Fyr og birk var de første skovtræer, der indvandrede til Danmark efterden sidste istid; de blev dog ret hurtigt fortrængt af hassel lind og eg. IElsborg mose på Djursland, hvor stubben på billedet er fundet, holdt fyr-reskoven stand indtil for godt 7000 år siden. Så blev klimaet fugtigere ogmosen mere vandfyldt og fyrretræerne druknede. De udgåede stammerblev stående, men sattes i brand af lynnedslag.Alt brændte bortset fraden våde stub, som blev bevaret for eftertiden i mosens tørvelag. Denvoldsomme skovbrand afsløres af den forkullede top på stubben.Alders-bestemmelse af stubben ved hjælp af kulstof-14 metoden viser at Fyre-skoven brændte for 7200 år siden.


Billede udeladt

38

ØKONOMI 1999

Indtægter fordelt på indtægtskilder (1999)

Øvrige indtægter3,9 mio. kr.

Finanslovsbevilling135,0 mio. kr.

Program- ogfondsmidler26,3 mio. kr.

Rådgivning, udredningerog datasalg

25,5 mio. kr.

Kontraktmidler21,8 mio. kr.

Figurerne viser oversigtligt de økonomiske ressourcer som GEUS (eksklusive DLC) havde rådighed over i 1999 (indtæg-ter), og hvorledes disse blev fordelt på programområder (ud-gifter), samt det budgetterede forbrug i 2000 (udgiftsbudget).Basisoplysninger er taget fra Virksomhedsregnskabet for1999 og alle tal er afrundede.I Virksomhedsregnskabet findes en detaljeret resultatanalyseaf GEUS’ samlede virksomhed og af de enkelte programom-råder (se www.geus.dk).

39

Udgifter fordelt på programområder (1999)

Databanker og formidling42,0 mio. kr.

Vandressourcer44,7 mio. kr.

Energiråstoffer52,1 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

54,0 mio. kr.

Natur og miljø24,6 mio. kr.

Udgiftsbudget fordelt på programområder (2000)

Databanker og formidling42,7 mio. kr.

Vandressourcer43,3 mio. kr.

Energiråstoffer56,3 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

39,2 mio. kr.

Natur og miljø24,1 mio. kr.

40

REGNSKAB FOR FINANSÅRET 1999

(mio.kr.)

Udgifter

Lønninger

Øvrige driftsudgifter

I alt udgifter

Indtægter

Nettotal (bevilling)

Driftsindtægter

I alt indtægter

Årets resultat

Beløb overført fra 1998

Opsparing (beløb at overføre til 2000)

120.9

109.7

230.6

135.0

95.6

230.6

-

-

128.0

107.0

235.0

135.0

96.1

231.1

-3.9

26.3

22.4

Bevillinger (FL) Regnskab

Regnskab for finansåret 1999

Regnskabet viser GEUS’ (inklusive DLCs) økonomiske dispositi-oner i 1999. Udgifterne var 235.0 mio. kr. GEUS’ drift blevdækket dels af finanslovbevillingen og dels af indtægter vedsalg af ydelser og data, forskningsbevillinger m.m. Indtægternevar 231.1 mio. kr. Regnskabsmæsigt var der et underskud på3,9 mio. kr. Driftmæssigt var der et overskud på 1.4 mio. kr.Omtrent 40% af GEUS’ indtægter i 1999 kom fra eksternekilder. Et mere detaljeret regnskab findes i Virksomhedsregn-skabet for 1999 (se www.geus.dk).

GEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED

83

25

9

1

10

252

73

41

41

82

8

24

43

692

23

4

4

1

4

51

23

1

5

7

-

-

-

123

14

18

1

-

5

61

21

2

9

24

-

-

-

155

31

3

1

-

-

90

9

38

7

17

-

-

-

196

15

-

3

-

1

47

18

-

20

30

-

-

-

134

-

-

-

-

-

3

2

-

-

4

8

24

43

84

Langsigtet videnopbyg-ning Antal artikler i internationalevidenskabelige tidsskrifter/publikationer (m. referee) Antal videnskabelige artikleri egne serier (m. referee) Antal videnskabelige publi-kationer i øvrigt (u. referee) Antal publicerede geologi-ske kort Antal tematiske kort Antal konferencebidrag Løbende faglig opgave-løsning, rådgivningog formidling Antal offentligt tilgængeligerapporter Antal fortrolige rapporter Antal erhvervsrelateredeartikler Antal notater, udtalelser,redegørelser m.v.(GEUS notater) Generel formidling

Antal institutionsrapporter(årsberetning, arbejdsprogram, projektkatalog, strategiplan)

Antal populærviden-skabelige artikler Antal avisartikler, foredrag,udstillinger m.v. Samlet formidling

Databankerog

formidling

Vand-ressourcer

Energi-råstoffer

Mineralskeråstoffer

Natur ogmiljø

1999

ProgramområderResultatindikatorer

Uddrag fra Virksomhedsregnskabetsskema med resultatindikatorer.Talleneviser oversigtligt GEUS’ produktion ud-trykt som antal "formidlingsenheder"inden for de nævnte "resultatindikato-rer" fordelt på programområder. Bort-set fra GEUS-notater findes en fulds-tændig publikationsliste på GEUS’internetsted: www.geus.dk


Billede udeladt

43

SPECIALARTIKLER

GEUS’ PRØVE- OG BOREKERNEBANK OG UDRUSTNINGSMAGASIN

GEUS har igennem mange år satset på opbygning og vedligeholdelse af en velfungerende databank-virksomhed. Det derved opbyggede beredskab på dataområdet er en vigtig forudsætning for, at det fagligegeologiske arbejde kan gennemføres. De omfattende geologiske prøvesamlinger er en del af beredskabet.Alle opbevarede prøver er omhyggeligt indekseret i GEUS' elektroniske databaser. Dette beredskab dan-ner grundlag for de daglige besøg af geologer fra GEUS, fra olieselskaber og fra universiteter. En hvilkensom helst prøve kan i løbet af ganske kort tid fremtages fra lageret til besigtigelse.

Med etableringen af det samlede storlager og den delvise integrering af en række funktioner, er der skabtet fortræffeligt grundlag for en rationel og fleksibel drift til glæde for GEUS’ laboratorier, for forsknings-projekter, for arbejdet i felten på Grønland og for indsamling af geologiske data til søs og for vore samar-bejdspartnere i ind- og udland.

Finn Nyhuus Kristoffersen

Billede fra den store lagerhal på Valhøjs Allé i Rødovremed tusindvis af kernekasser på paller anbragt i reoler.Lofthøjden er 8 meter og den elektrisk styrede gaffel-truck kan løfte paller med kernekasser op til den øverstehylde i 7 meters højde.

44

FORHOLDENE FØR FUSIONEN I 1995Før fusionen imellem det tidlige-re DGU og GGU var GEUS'boreprøver, Grønlandsudrust-ning, og maringeologisk udstyrspredt på forskellige lokaliteterog afdelinger.

1. maj 1995, dvs. umiddelbartforud for fusionen mellem DGUog GGU, havde DGU indrettetet nyt bemandet prøvelager iTitangade og havde samtidig bi-beholdt et fjernlager i Hillerød.GGUs prøvesamlinger og Grøn-landsudrustningen lå alle påØster Voldgade 10, men var administrativt placeret i 3 afde-linger. Efter fusionen og beslut-

ningen om etablering af et Geo-center på Øster Voldgade var situationen radikalt ændret, hvadangår lagring og håndtering afprøvemateriale og udrustning.

Den ny institution, med mereend 350 medarbejdere, blev van-skelig at betjene tilfredsstillende,når det skulle foregå fra spredteog overfyldte lagre med besvær-lige tilkørselsforhold; megenkostbar tid blev tilbragt medtransport til og fra de forskelligemagasiner.

Hertil kom at prøvemagasinerneog Grønlandsudrustningen påØster Voldgade under alle om-stændigheder skulle rømmes afhensyn til ombygningerne i for-bindelse med indretningen af detnye Geocenter.

Det var derfor en nærliggendetanke at samle de funktioner pået sted, der lignede hinandenmed hensyn til ekspertise, ud-styr til håndtering af store ogtunge emner, og som krævedemeget store lokaler med godetilkørselsforhold.

Fig.1 Indkørslen til GEUS’ nye lagerhaller og udrustningsmagasin.

DECENTRAL LØSNING I NYE LOKALERI begyndelsen af januar 1999 be-sluttede man at etablere en inte-greret løsning til opbevaring afboreprøver, af Grønlandsudrust-ning samt det maringeologiskudstyr i nye fysiske rammer sam-let på en adresse.

Da der ikke kunne skaffes plads idet kommende Geocenter iØster Voldgade komplekset,hvor der kunne indrettes til-fredsstillende rammer for dissemeget pladskrævende aktiviteter,var den eneste mulighed at satsepå en decentral placering i lejedelokaler.

Tre kriterier skulle som mini-mum tilgodeses:

en fornuftig lokalisering i forholdtil Øster Voldgade

en lagerkapacitet, der var stornok til også at kunne rumme denærmeste års tilvækst i geolo-gisk prøvemateriale

og ikke mindst et acceptabeltdriftsbudget.

Til indretning af de nye samledefaciliteter blev valgt en ejendombeliggende på Valhøjs Allé 180,2610 Rødovre, ca. 10 minuttersgang fra Brøndby Øster station,dvs. S-tog næsten fra dør til dørimellem det kommende Geo-center og prøvelageret.

Der blev indgået en aftale om le-je af ejendommen med virkningfra 1. september 1999. Ejendom-men består af 2 lagerhaller påhenholdsvis 1520 m2 med enloftshøjde på 8 meter og 776 m2

med en loftshøjde på 6,5 meter,samt ca. 500 m2 diverse mindrelokaler velegnede til kontor- oglaboratorieformål.

Af de 500 m2 er cirka halvdelenbeliggende i en selvstændig vin-kelbygning. Hertil kommer rige-lige udenomsarealer, der er be-lagt enten med asfalt eller køre-faste sten.

Tilkørselsforholdene er ideelletil begge haller.

45

Fig. 2 Et kig ind i den mindre la-gerhal. En palle med kasser medborekerner er ved at blive gjortklar til at blive kørt ind.

46

Ombygning og indretningFor at leve op til GEUS' behov,blev der udført væsentlige om-bygninger og renoveringer i peri-oden fra 1. juli til 1. september.I den store hal var det nødven-digt, af hensyn til de høje løft (op til 7 meter), at foretage enomfattende opretning af gulvet.Køkken, kantine, bade- og toilet-forhold var nyindrettede umid-delbart forinden indgåelsen af lejemålet.

En række oprindelige mindrekontorer og diverse gangarealerblev reduceret til et fælleskon-tor, to pakke- og monteringslo-kaler, samt et såkaldt vådrum. Detre sidstnævnte rum fik direkteadgang til den lille hal via ramperog dobbelt døre.

Et tidligere værkførerbur i denlille hal blev indrettet til 'systue',hvor udrustningens mange teltevedligeholdes. Den fritliggendevinkelbygning, der i daglig taleomtales som bondegården, fordiden oprindelig har været enlandbrugsbygning, blev gennem-gribende renoveret.

Den ene fløjs 3 lokaler er indret-tet til besøgsformål, medens denanden fløjs 4 lokaler er arbejds-lokaler for de medarbejdere, dermodtager, pakker og registrererboreprøver.

Udover det allerede omtalte’vådrum’, er der indrettet endnuét i den fritliggende bygning. Beg-ge rum er indrettet med henblikpå aktiviteter, der typisk består igennemsavning og udboring af’propper’ fra borekerner og der-for er meget støjende og forure-ner med spåner og stenstøv.

Da det hidtidige samlede lagera-real var større end Valhøjs Allés2296 m2 har det været vigtigt atindrette et kompakt lager.For i videst muligt omfang atskåne medarbejdernes rygge og iøvrigt sikre en rationel drift, blevder valgt en løsning, hvor alleprøvekasser og hovedparten afudrustning og udstyr er placeretpå paller med standard grund-plan (120 X 80 cm). Begge hallerer indrettet som højlager medpallereoler, der betjenes af ensåkaldt smalgangs truck, der kan

operere i køregange med enbredde på kun 180 cm.

Den fulde loftshøjde udnyttes ibegge haller med lagring i op til6 lag, hvor de øverste paller an-bringes på reolbjælker i 7 metershøjde. Hver palle må veje op til515 kg og der er i alt plads til3500 paller.

Smalgangs trucken styres af etelektrisk signal, der udsendes fraet kabel der er skåret 1,5 cmned i midten af alle køregange.Som en påbudt sikkerhedsforan-staltning er der automatisk ned-bremsning ved køregangs enderog kryds.Trucken er specielt ju-steret til gangbredden i lageret,således at paller sættes præcistmidt på palle reolen. Løftehøjdentil de enkelte lag i pallereolerneer fra starten kodet ind, såledesat truckens gafler ikke skydes indi reolens bærende bjælker. I denlille hal er der opstillet en kom-pakt reol (grundplan på 280 X2000 cm) til specielt Grønlands-udrustningens mange mindre effekter.

47

FACILITER PÅ DE NYE ARBEJDSPLADSERDa de 6 medarbejdere der harfast arbejdsplads på Valhøjs Allébenytter GEUS’ centrale databa-ser som dagligt arbejdsredskab,er det vigtigt med en sikker oghurtig forbindelse imellem denenkeltes arbejdsplads og databa-serne på Thoravej.

Derfor blev der oprettet en fast2MB forbindelse til Thoravej, ud-over en moderne fremtidssikretedb- og telefonkabling interntpå Valhøjs Allé; dvs. at både tele-fon og edb fungerer og føles påsamme måde som på det øvrigeGEUS på Thoravej.

Fig. 3 Den elektrisk styrede "smalgangs truck" i arbejde mellemreolerne med paller.

48

SAMMENFLYTNINGENSammenflytningen af prøvemate-riale, udrustning og udstyr fra deforskellige lagre påbegyndtes me-dio august 1999 og blev et kapi-tel for sig. En række forskelligehistorisk betingede arkiverings-systemer skulle, som en del afflytteprocessen, tilpasses til denfremtidige standard, såvel fysisksom databasemæssigt.Af hensyntil ombygningen af Øster Vold-gade komplekset, var der ensærlig kort tidsfrist for udflytnin-gen af Grønlandsudrustningen,som derfor blev flyttet først.

I skrivende stund medio maj2000 er flytningen tæt på at væreafsluttet; dvs. at GEUS' tæt ved70,000 prøvekasser er samlet idet ny moderne lager. Flytningenhar været planlagt således, at allepaller ved ankomsten til ValhøjsAllé havde en plads i det ny reol-

system, dvs. at lageret har væretoperationelt under hele den om-fattende flytning. Grønlandsud-rustningen er som en del af flyt-teprocessen blevet registreret ien nyudviklet database, der skalstyre udlån, vedligeholdelse, ogafskrivning af udstyr.

Den altovervejende del af demange prøvekasser er såkaldtekernekasser, der som standarder 122 cm lange, medenstværsnittet bestemmes af indhol-dets beskaffenhed og dimensio-ner. Kernekasser kan såledesrumme alt lige fra borekerner tilflasker med formationsvæskersom f.eks. olie og vand. De mestbenyttede prøvetyper og de tun-geste er anbragt i særlige stål'pallebure' eller palle units (se fig. 4), som kan flyttes som heleunits, men hvorfra også enkelt-kasser kan udtages.

PRØVEOPBEVARING OG KASSATIONIndsamling af geologisk prøvema-teriale er grundlaget for det me-ste af den praktiske og videnska-belige geologiske forskning.Trods det, er der blandt geolo-ger et ambivalent forhold til op-bevaring af prøvemateriale. Påden ene side er geologer sjæl-dent i stand til at træffe beslut-ning om kassation af prøvemate-riale, og på den anden side vilman helst bruge færrest muligeressourcer på prøvelagring.

Tilvæksten af prøvemateriale harimidlertid tendens til at vokseeksponentielt. I den seneste 5års periode har der været enårlig tilvækst af størrelsesorde-nen 2,500 kernekasser, en til-vækstrate, der hurtigt vil spræn-ge de ny rammer. Derfor inde-holder GEUS' resultatkontrakt

Fig. 4 Et særlig kraftigt "pallebur"af stål benyttes til hyppigt benyt-tede prøvetyper samt til det tun-geste prøvemateriale.Herfra kan enkeltkasser udtagesmed prøver til besigtigelse.

49

for perioden 2000-2003 et stra-tegisk indsatsområde, der har tilformål at formulere og imple-mentere en 'kassationsmodel fordata og prøver'. Der skal opstil-les en række kriterier og proce-durer, som er afgørende for op-bevaring eller kassation. Genan-skaffelsesprisen og benyttelses-graden skal f.eks. stå i et rimeligtforhold til prisen på opbevaring.

BESØGSFACILITETERSom allerede nævnt er der ind-rettet særlige besøgslokaler tilbesigtigelse af især borekerner(se fig. 5).To lokaler er udstyretmed lange borde, hvor boreker-ner kan lægges frem. UV-lys (ul-tra violet lys) og mulighed formørklægning er standard i begge

lokaler. UV belysning vil få evt.kulbrinter i borekernerne til atlyse op.

Da der jævnligt er et behov forafholdelse af såkaldte 'kerneworkshops' er besøgsafdelingenudstyret med henblik herpå, bl.a.med overhead projektor, white-board, skinner til ophængning afplancher etc.

I et tidligere værkførerbur i denstore hal er der indrettet et ar-kiv med rapporter og borehulsmålinger såkaldte well logs.Arki-vet indeholder fortrinsvis derapporter, som er relevante iforbindelse med prøvebesigtigel-se, men fungerer samtidig som etbackup arkiv for GEUS egentlige

rapport- og well log arkiv.Kvalitetsfotos af borekerner eret vigtigt supplement til besigti-gelse af selve borekernerne.Derfor er der indrettet en stati-onær fotoopstilling i et hjørne afden lille hal, med henblik påfremstilling af standard oversigts-fotos af borekerner.

Med de nye lokaler er der blevetskabt et godt arbejdsmiljø for defaste medarbejdere på stedet,men også besøgende geologerhar, med de nye faciliter, fået for-bedrede arbejdsforhold, når deskal besigtige prøvemateriale ogtilbringer én eller flere dage i besøgslokalerne.

Fig. 5 Besøgslokalerne, hvor derer fremlagt borekerner til besig-tigelse på lange borde; der sesen opstilling til fotografering afborekerner og et arbejdsbordmed mikroskop til nærmere un-dersøgelse af boreprøver ellercuttings.


Billede udeladt

51

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN

Den moderne udvikling af computere med deraf følgende anvendelse af digitale metoder har haft stor be-tydning for den geovidenskabelige forskning. Det er derfor blevet en nødvendig og væsentlig opgave forGEUS at bringe oplysninger om geologiske forhold på digital form, for at disse data på en tidssvarendemåde kan blive let tilgængelige for interessenter, der dels repræsenterer samfundet generelt, men måskeisær de mere intensive brugere, der anvender oplysningerne i videnskabelig eller erhvervsmæssig øjemed.

Denne udvikling stiller store krav til kvantificering og systematik af indsamling, opbevaring og brug af data.Udviklingen mod digitale data tog sin begyndelse hovedsageligt i geofysiske discipliner som seismik, flybår-ne målinger og remote sensing, hvor de store datamængder gjorde det uomgængeligt nødvendigt at brugecomputere. Den digitale revolution omfatter nu alle geovidenskabelige discipliner. For anvendelsen af destore datamængder, har ikke mindst Geografiske Informations Systemer (GIS) stor betydning.

Agnete Steenfelt og Leif Thorning

Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guld-malm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland.Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indehol-der guld. Man kan se indgangen til tunnelen, der er sprængt 290 m ind ifjeldet i 400 m højde. I år 2000 vil yderligere forsøgstunneler blive an-lagt. Nederst til højre, i dalbunden, ses teltlejren, hvor mineselskabet Nuna Minerals mandskab var indkvarteret.Arbejdet med placering og bygning af kørevejen, der fører op til tunnelenblev nøje overvåget af de grønlandske miljømyndigheder.

52

DIGITALE DATA I GEOLO-GISK KORTLÆGNING OGFORSKNINGNår det gælder mineralske rå-stoffer i Grønland, er det GEUS’Afdeling for Malmgeologi, dersammen med Afdeling for Geolo-gisk Kortlægning indhenter nyedata og sammenstiller eksiste-rende data for at tilvejebringesamlede, helst homogene, digitaledatasæt omfattende alle typer afgeodata fra ”onshore” Grønland.Nye data produceres i stigendegrad i digital form, fordi mangefelt- og laboratorieinstrumenternu indeholder computere ogderfor kan levere digitale data tilde relevante databaser. Det gæl-der således f.eks. flybårne geofy-siske opmålinger og kemiske ana-lyser af sedimenter eller bjerg-artsprøver. Derimod volder destore, arkiverede og ofte vigtigedatamængder fra tidligere årti-ers aktiviteter større vanskelig-heder. Det er her nødvendigt atgennemføre en kvalitetssikretdigitaliseringsproces, hvis karak-ter og enkeltheder afhænger afhvilken type af informationerdet drejer sig om. Der har måt-tet bruges betydelige kræfterog ressourcer på dette, mendet betaler sig fordi der er taleom informationer af høj kvali-tet der på den måde sikres forfremtiden.Allerede nu er det

nemlig ikke usædvanligt, at datasom ikke findes i digital formsimpelthen ikke indgår i de ana-lyser, som f.eks. efterforsknings-selskaber anvender, når de hur-tigt skal danne sig et indtryk af et områdes mineralpotentiale.I forbindelse med den erhvervs-mæssige mineralefterforskning iGrønland er det derfor en myn-dighedsopgave at stille så mangedata som muligt til rådighed i digital form for derved at tiltræk-ke interessen og give mulighedfor den bedst mulige indgang tilde geologiske problemstillinger.Dette har fået det GrønlandskeHjemmestyre til økonomisk atstøtte både indsamlingen af geo-fysiske/geokemiske data og over-gangen til digital databehandlingog arkivering.

UDVIKLING AF GIMMEXFor at kunne lagre og håndterede efterhånden meget store digi-tale datamængder kræves for-skellige avancerede computer-programmer, ligesom en professi-onel opbygning af relationsdata-baser er nødvendig.Arbejdsruti-ner i felten og under arbejdetmed sammenstilling og tolkningaf data har måttet indrettes medhenblik på den digitale verden.Siden begyndelsen af halvfemser-ne har Afdeling for malmgeologiværet i gang med en sådan pro-ces. For fem – seks år siden for-muleredes de grundlæggendeprincipper for udviklingen af de

Fig.1 Cirkulation af varmt vand gennem millioner af år i store forskydningszoner i jord-skorpen har ført til dannelse af guldforekomster i Nanortalikdistriktet. Der trænger stadigvarmt vand op fra undergrunden ganske få steder, som i denne varme kilde nær Ni-aqornaarsuk halvø, hvor et bad er en større nydelse end i den isfyldte fjord i baggrunden.

53

nødvendige programmer og arbejdsrutiner; konstruktionenaf et system til ”Geoscience Information Management for Mineral Exploration in Green-land” (GimmeX) blev formule-ret og sat i gang, og er stadigunder udvikling. Der er tale omen kombination af relationsda-tabaser, kommercielle professi-onelle programmer til specifik-ke anvendelser, arbejdsrutinerog metoder, som tilsammengør det muligt at håndtere ogudnytte de digitale geoviden-skabelige data på en effektivmåde.

I løbet af de sidste fem år harGeografiske Informations Sy-stemer (GIS) spillet en mere ogmere central rolle og GIS er nuen af de helt centrale indgange tilGEUS digitale data på mineral-området i Grønland.

Sideløbende hermed er der i Af-deling for Geologisk Kortlægningsket en omfattende udviklingmed digital udtegning af topogra-fiske og geologiske kort fra flyfo-to og en omlægning af kortpro-duktion til digital produktion.Udviklingen har medført at bådeforskere og teknisk personalehar måttet tilegne sig nye færdig-heder i anvendelsen af compute-re og programmer.

TEMATISKE KORT OGCD-ROM’ER

Baseret på de digitale data er deri halvfemserne fremkommet etantal produkter, som afspejlerden udvikling der er sket.

De Tematiske Kortserier udgiveti 1990, 1994, og 1996 præsente-rede store datamængder på pa-pir, men det forudsatte en forud-gående digital kompilation afgrundlaget for de ca. 50 compu-terfremstillede plot, som hver af de tematiske kortserier inde-holder. I 1998 tog Afdeling formalmgeologi endnu et skridt og

udgav en fornyet udgave af de te-matiske kort fra Inglefield Land,men nu som en egentlig digitaludgivelse på CD-ROM i ArcViewProject File format sammen meden pdf-formateret udgave af denledsagende tekst og alle kortene.

Det sidste skridt er repræsente-ret ved den netop afsluttedekompilering af data fra Sydgrøn-land, som inddrager endnu fleredata og metoder i processen endtidligere, og som giver mulighedfor en bedre forståelse af områ-dets geologi gennem en bredereudnyttelse og integration af for-skellige datatyper (Fig. 2).

Fig. 2 Åbningsbilledet på GEUS’ udgivne CD-ROM indeholdendeen omfattende samling af digitale data fra Sydgrønland.

54

ET NYT EKSEMPEL FRASYDGRØNLAND Arbejdet med sammenstilling afdata fra Sydgrønland (her define-ret som området syd for 62ºnordlig bredde) i GIS format tiludgivelse på CD-ROM har væretomfattende. Den for tiden højstprioriterede anvendelse af dissedata er en vurdering af mineral-potentialet i Sydgrønland, mender er mange andre anvendelses-muligheder, fordi de store data-mængder nu er indgået i Gim-meX databaserne. Med en ind-sats fra store dele af personalet iafdelingerne for malmgeologi oggeologisk kortlægning er der nufremstillet en CD-ROM som i di-gital form indeholder et nyt geo-

logisk kort i skala 1 : 500 000,geokemiske kort baseret på allehidtidige undersøgelser, samt ge-ofysiske kort baseret på de nye-ste flybårne undersøgelser såvelsom tidligere undersøgelser.Mere end 100 mineralforekom-ster er blevet beskrevet, og etstort antal oplysninger bl.a. omkemiske analyser af bjergarts-prøver, litteraturfortegnelser,oversigter over feltkort, etc. erblevet gennemgået og sammen-stillet efter stringente kriterier.En kortfattet gennemgang af ho-vedtrækkene af den geologiskeudforskning af Sydgrønland un-derstreger hvor mange forskelli-ge typer af data, der skal oversku-es, behandles og sammenstilles.

GEOLOGISKE UNDERSØGELSER OGDATAINDSAMLING I SYDGRØNLANDDet daværende Grønlands Geo-logiske Undersøgelse (GGU)startede i 1950’erne geologiskkortlægning af Sydgrønland i må-lestoksforhold 1:100 000, hvor 7ud af 12 kortblade blev udgivet.Undersøgelserne afsluttedes i1975 med sammentegning af etgeologisk kort i skala 1:500 000.Den geologiske viden om Syd-grønland blev dokumenteret ifeltkort, dagbøger, rapporter ogvidenskabelige publikationer ogsammenfattet i forskellige afsnitaf bogen ”Geology of Green-land” der udkom i 1976. I samme

Fig. 3 Indsamling og analyse af fin-sand aflejret i bække er GEUS’ vig-tigste metode til at indkredse områ-der med guldmineraliseringer. Nårde omgivende bjergarter smuldrersom følge af årtusinders vejrpåvirk-ning vil guldkorn fra eventuelle guld-forekomster efterhånden havne påbunden af bækkene.

55

periode var flere universitetermeget engagerede i den geolo-giske udforskning af nogle af degeologiske formationer i Syd-grønland, og den videnskabeligeinteresse fortsatte efter at GGUflyttede kortlægningsindsatsen tilandre områder af Grønland.

En fornyet indsats i regional skalastartede med SYDURAN- ogSYDEX-projekterne 1979-1986,

som udførtes i et samarbejdemellem GGU og ForsøgsanlægRisø. Over en stor del af Syd-grønland blev der foretaget sy-stematisk indsamling af bæksedi-mentprøver(Fig. 3), og gamma-strålingsintensiteten blev syste-matisk målt fra helikopter.SYDURAN projektet var oprin-deligt et uraneftersøgningspro-gram sat i gang for at få kortlagtde europæiske fællesskabers

uranressourcer, men udvikledesig til et mere generelt mineralef-terforskningsprojekt (SYDEX).Fra det tidspunkt blev alle prøve-lokaliteters koordinater og analy-sedata lagret i databaser. Syste-matisk indsamling og analyse afbæksedimenter blev videreført iden øvrige del af Grønland og deresterende dele af Sydgrønlandblev dækket i henholdsvis 1992(øst) og 1993 (nordvest), se fig.4.

Paamiut

Qaqortoq

Narsaq

NanortalikPrins Christianssund

Narsarsuaq✈

✈

IvittuutKryolit

Josva

Kobber

Fr. VII's mine

Kobber

Amitsoq

Grafit

100 km

Bæksediment

Bjergartsprøver

Prøvelokaliteter

SYDURAN projektområde

60°

60°30'

61°

61°30'

62°

60°

60°30'

61°

61°30'

62°

-50° -49° -48° -47° -46° -45° -44° -43° -42°

Kap Farvel

By

Lufthavn

Nedlagt mine

Tungmineral koncentrater fra bæksedimenter

Vejrstation

Fig. 4 Kort over Sydgrønland med angivelse af lokaliteter for analyserede prøver af bæksedimenter (2700 prøver), tungmineralkon-centrater (1800 prøver) og bjergarter (3400 prøver).Vigtige stednavne og nedlagte miner er også vist.

56

100 kmGnejs

Mørke lavaer

Mørk intrusiv bjergart

Granit

Rapakivi granit

Sedimenter

Sedimenter

Jord- og grusdække

Intrusiv kompleks

Lava

Gardar provinsArkæisk og ketilidisk

Inlandsis

Mineral forekomst

60°

60°30'

61°

61°30'

62°

60°

60°30'

61°

61°30'

62°

-50° -49° -48° -47° -46° -45° -44° -43° -42°

-49° -48° -47° -46° -45° -44° -43° -42°

Sermiligaarsuk

Niaqornaarsukhalvø

Nanortalikhalvø

Danell fjord

Lindenow fjord

Pyramidefjeld

Kobberminebugt

Tartoq Gruppe

A

B

C

D

E

F

G

H

J

K

L

M

N

O

P

I

Arkæisk grundfjeld

Ketilidisk Grænsezone

Ketilidisk Batholith zone

Ketilidisk Sandstens zone

Ketilidisk Skifer zone

Fig. 5 Forenklet geologisk kort over Sydgrønland med beliggenhed af vigtige mineralforekomster. Store dele af Sydgrønland blev dannetgennem bjergkædefoldninger, aflejring af sedimenter og indtrængen af magmaer under den ketilidiske periode. Forskellige typer af bjerg-arter dominerer i de viste zoner. De viste steder med mineralforekomster er:A: Nuuluk (guld); B: Josva mine (kobber); C: Niaqornaarsuk (guld); D: Puissattaq (uran); E: Nalunaq (guld); F: Kangerluluk (guld);G: Illorsuit (uran); H:Amitsoq (platin); I: Stendalen (titan); J:Amitsoq (grafit); K: Kvanefjeld (uran); L: Motzfeldt Sø (niob, tantal);M: Kringlerne (zirkonium); N:Appat (zirkonium, niobium, yttrium); O: Ivittut (kryolit); P:Tupersuatsiaat (sodalit).

57

I 1990erne havde GGU, (fra1995 GEUS) feltaktiviteter i detsåkaldte SUPRASYD projekt.Det resulterede i færdiggørelseaf 2 af de 5 resterende geologi-ske kortblade i 1:100 000, og ifund af mange nye mineraliserin-ger. Indsamlingslokaliteter oganalyseresultaterne for de ind-samlede bjergartsprøver blevindført i database. Igen var inter-essen stor fra danske og uden-landske universiteter, og en grup-pe universitetsforskere fortsattemed videnskabelige undersøgel-ser i Sydgrønland i samarbejdemed GEUS.

I samme periode blev en omfat-tende indsamling af tungminera-ler fra bæksedimenter gennem-ført af Nunaoil A/S.Analyserne aftungmineralprøverne blev siden-hen overdraget til GEUS, hvor deindgår i databaserne vedrørendeGrønland.

Som et led i den aeromagnetiskekortlægning af Grønland blev derforetaget målinger af magnetfel-tet fra fly over Sydgrønland i1995 og 1996. Endvidere blev i1996 det elektromagnetiske feltopmålt fra helikopter over ud-valgte områder i den nordlige delaf Sydgrønland. Kort og matri-

kelstyrelsen (KMS) formidledetyngdefeltsdata stammende delsfra amerikanske flybårne målin-ger dels fra målinger på jord-overfladen gennemført af KMSog GEUS.

Foranlediget blandt andet af etønske fra Grønlands Hjemmesty-re, gik KMS og GEUS igang medat fremstille en digital udgave afKMS’ kortserie i målestok 1:250000. Kortet blev revideret i 1995og yderligere forbedret i 1998.Visse steder i Sydøstgrønland be-tød det forandringer i km skala.Det medførte at alle lokalitets-data, der var aflæste eller digitali-serede fra de ældre kort, skulletilpasses det nye kortgrundlag ien meget tidkrævende proces.

De første kemiske analyser afbæksedimenter er fra 1979. Iløbet af 80’erne skete der storefremskridt på det analysetekni-ske område og senere indsamle-de prøver er blevet analyseretmed nye metoder.Tidligere ind-samlede prøver blev analyseredepå ny, for at bestemme indhold afflere grundstoffer. Det har dogvist sig, at kemiske analyser fore-taget med forskellige metodereller med samme metode på for-skellige tidspunkter ikke altid er

direkte sammenlignelige, så dethar krævet genanalyser af gamleprøver med nye metoder og ef-terfølgende korrektioner af gam-le værdier for at gøre alle data-sæt sammenlignelige.

SYDGRØNLAND –EN MINERALPROVINSSiden begyndelsen af det 19.århundrede har interessen formineralrigdommene i Sydgrøn-land været stor og har resultereti minedrift flere steder. Fig. 4 vi-ser tidligere miner og Fig. 5 viserlovende muligheder (prospek-ter). Udover den meget givendekryolitmine i Ivittuut har derværet brudt grafit samt kobberto steder. Flere mineralforekom-ster har været grundigt under-søgte med brydning for øje. Detgælder uran i Kvanefjeld, zirkoni-um i Kangerluarsuk (Kringlerne),niob og tantal ved Motzfeldt Sø,og guld mineraliseringer harværet undersøgt flere steder, seFig. 5. Det hidtil mest lovendeguldfund ved Nalunaq (Kirkespir-dalen) er i øjeblikket i en prøve-brydningsfase med henblik påiværksættelse af kommerciel minedrift.

Mange af forekomsterne (kobber,grafit, jern) er blevet fundet fordide er synlige. Kobberholdige mi-neraler giver irgrønne forvitrings-farver, mens grafit og jernfore-komster afsløres af rustzoner(Fig. 6). Uran og thorium minera-ler er svære at kende, men ud-sender gamma stråling og kanfindes ved hjælp af specielle må-leinstrumenter (Fig. 7), mensædelmetaller (guld, sølv, platin)og mange sjældne metaller, dernormalt ikke er synlige, kun kanfindes ved analyse af indsamledeprøver. Den kommercielle pro-spektering (mineralefterforsk-ning) er afhængig af den øjeblik-kelige markedssituation og erderfor rettet mod bestemte mi-neraler eller metaller på givnetidspunkter. Den er i sagens na-tur usystematisk og mange om-råder i Sydgrønland har da ogsåkun været genstand for spora-disk prospektering. Det bedste

grundlag at vurdere det samledemineralpotentiale på er derforde data der stammer fra målin-ger og kemiske analyser for såstort et antal grundstoffer sommuligt i systematisk indsamledeprøver fra hele områder.

To angrebsvinkler tages ofte ibrug ved vurderingen af mineral-potentialet. Den ene er en op-summering af data, der tyder påat malmdannelse (mineralise-ring), har fundet sted. Det vil sigeen kortlægning af kendte fore-komster og lokaliteter, hvorprøver af bæksedimenter ellerbjergarter udviser høje indholdaf de mineraler og grundstoffer,der er interesse for at udvinde.Den anden baserer sig på ideerom at bestemte typer af mineral-forekomster forekommer i be-stemte geologiske miljøer. Detgælder derfor om at finde ud afhvilke geologiske miljøer, der har

eksisteret i Sydgrønland i løbetaf den periode i jordens historie,hvori de geologiske formationerer dannet.

Det er ikke en enkelt opgave, dastore dele af Sydgrønland harværet igennem bjergkædefoldnin-ger, hvor mange af spor efter deoprindelige dannelsesmiljøer erblevet ødelagt. Erkendelsen afdisse kommer således til at af-hænge af tolkninger (geologiskmodeller) af de geologiske ob-servationer, man kan gøre på destærkt forstyrrede og omdanne-de bjergarter, som fjeldene be-står af i dag.

59

Fig. 6 Sammenpressede tidligere havaflejringeri den ketilidiske grænsezone. Rustfarvede stri-ber afslører indhold af jernsulfider.

Fig. 7 Undersøgelse af radioaktivemineraler med lup.Apparatet tilvenstre for geologen måler gam-mastråling udsendt af mineralerder er rige på uran, thorium ellerkalium.

60

Tidsepoke

Hændelse

Alder

Forklaring

Mineralforekomster

Arkæisk

Unavngivne orogener

ældre end 2.5 mia.

Dannelse af et arkæisk

kontinent ved gentagne

bjergkæde-foldninger og efterfølgende nedslidning af bjergkæderne

guld

Ketilidiske orogen

ca. 2 → 1.7 mia. år

Dannelse af bas-siner med sedi-

menter og lavaer syd for det ar-

kæiske kontinent. Dannelse af vul-kansk øbue som senere nedslides og skubbes ind

mod det arkæiske grundfjeld

kobber, guld, uran, grafit og

titan

Gardar vulkanisme

ca. 1.3 → 1.1mia. år

Dannelse af grav-sænkninger, aflej-ringer af lavaer og

sedimenter på overfladen.

Intrusioner af gangsværme og større magma-komplekser på

dybet

Kryolit, uran, niob, tantal,

zirkonium og sodalit

Palæozoisk

Ingen kendte aflejringer

Mesozoisk

Gangsværm

ca. 0.2 → 0.17 mia.år

Intrusion af gange.

Et sprække-system

blev dannet da Grønland

begyndte at drive væk fra

Canada

kimberlit (diamant

potentiale)

Proterozoisk

Fig. 8 Skematisk oversigt over Sydgrønlands geologiske dannelser med tilhørendevigtigste mineralforekomster.

61

GEOLOGISKE MODELLEROG DANNELSE AF MINERALFOREKOMSTERSydgrønlands geologiske historiestrækker sig tilbage til Arkæisktid, og de ældste blandt de al-dersbestemte bjergarter er ca. 3milliarder år gamle. Det arkæiskegrundfjeld udgør Sydvestgrøn-land fra Sisimiut og sydover oghar sin sydgrænse ved Kobber-minebugt. Syd herfor findes denketilidiske provins hvis geologi-ske formationer blev dannet iløbet af den første del af proter-ozoisk tid, samt Gardar provin-sen dannet i forbindelse med ensenere, langvarig, vulkansk aktivperiode (fig. 8).

I det arkæiske grundfjeld er detformationer af grønlige skifreved navn Tartoq gruppen, der eraf størst interesse fra et økono-misk geologisk synspunkt, idetden indeholder båndede jernmal-me og guldførende kvartsårer.Skifrene er omdannede basalti-ske lavaer og den geologiske mo-del for Tartoq gruppens aflej-ringsmiljø er et hav med stærkvulkansk aktivitet. På havbundendannedes udbredte jernformatio-ner som også indeholder lidtguld. En højere koncentration af

guld findes i kvartsårer, der tæn-kes dannet i forbindelse med se-nere jordskorpebevægelser vedat hedt vand har afsat guld ogkvarts i sprækker.

Den ketilidiske provins inddeles ide zoner der vises på fig. 5.I grænsezonen er det arkæiskegrundfjeld stærkt påvirket af dejordskorpebevægelser, der fandtsted i den ketilidiske periode.Batholith zonen består næstenudelukkende af store granitiskebjergartskomplekser, og mod sy-døst er der to zoner med stærktfoldede sedimentære bjergarter,der er mere eller mindre om-dannede på grund af deformatio-ner og store varmepåvirkninger.

Der er ældre geologiske model-ler for dannelsen af Sydgrønland,men den seneste og mest velfun-derede model for den ketilidiskeprovins bygger på observationerog aldersbestemmelser foretageti løbet af SUPRASYD projektet.Den udsiger, at bjergarterne erdannet som følge af at en ocea-nisk plade stødte ind mod ogskubbede sig derefter ned underdet arkæiske kontinent.

I en sådan situation skabes deren række af vulkaner, en vulkanskøbue, hvis vulkaner fodres fra dy-bereliggende magmakamre. Detvar sådanne magmaer der vedstørkning blev til de store granit-legemer i Batholith zonen.Vulka-nerne blev efterhånden nedbrudtved erosion og nedbrydningsma-terialet aflejredes i havet sydøstfor øbuen. På nordvestsiden aføbuen, dvs. mellem øbuen ogkontinentet var der et mindrehav (ikke ulig farvandet mellemJapan og Kina), hvori der blev af-lejret nedbrydningsmateriale bå-de fra kontinentet og øbuen,men også store mængder lavaerfra undersøiske vulkaner. Pågrund af den oceaniske pladesfortsatte bevægelse ind modkontinentet blev øbuen og havaf-lejringerne på begge sider pres-set op i en bjergkæde. Som etsidste trin i den ketilidiske perio-de trængte granitiske magmaerind i bjergkæden og størknedeunder dannelse af såkaldte rapa-kivi granitter. Bjergkæden blevnedbrudt og granitkompleksernehævedes op til overfladen i løbetaf de 400 millioner år der gik in-den de næste jordskorpebegiven-heder fandt sted.

62

I den ketilidiske periode danne-des kobbermalmen i Kobbermi-nebugten og guldforekomsterne i den sydøstlige del af Sydgrøn-land. I begge tilfælde er der taleom malmførende årer, dannetved afsætning af metaller i spræk-kezoner på omtrent samme må-de som guldårerne i Tartoq bjerg-arterne.Ved Illorsuit er der enmindre forekomst af det uranrigemineral uraninit, som formentliger dannet allerede under aflejrin-gen af sedimenterne.

Formationerne i Gardar provin-sen har ikke været udsat forbjergkædefoldninger og det erforholdsvis let at se at det geolo-giske miljø, der herskede i Gar-dar perioden bestod i opspræk-ninger af jordskorpen med tilhø-rende vulkansk aktivitet. På over-fladen dannedes store gravsænk-ninger hvori aflejredes sedimen-ter og vulkansk materiale, og frastor dybde under jordskorpenbanede magmaer sig vej, indtil defandt plads i store kamre nogle fåkilometer under den daværendeoverflade, hvor de størknede.Dele af magmaet trængte op isprækker og dannede storegangsystemer.

Mineralogisk og kemisk er Gar-dar provinsens magmabjergartermeget forskellige fra dem derdannedes under den ketilidiskeperiode. Gardar bjergarterne ermeget rige på alkalimetaller (na-trium og kalium) og fluorholdigemineraler.Visse bjergarter er des-uden særlig rige på uran, thoriumog metaller som zirkonium, niob,tantal og yttrium. De har derfortiltrukket sig stor interesse fra etøkonomisk synspunkt og flereforekomster er grundigt under-søgte med brydning for øje (fig. 9). I Ivittuut fandtes det flu-orrige mineral kryolit i så storkoncentration at det kunne bæreminedrift fra 1856 til 1987, mensde øvrige forekomster vist på fig. 5 (L, M, N, P) endnu afventerat ændringer i markedssituatio-nen skal gøre minedrift økono-misk rentabel. Den største uran-forekomst ligger i Kvanefjeld (K),men lødigheden er lav og uranener svær at udvinde. I Gardar pro-vinsens system af sprækker afsat-tes under Gardar perioden tyndeårer af højlødig uranmalm. Hidtiler der ikke fundet store malm-mængder, selv ikke i den rigesteforekomst, der ligger øst forKringlerne (D).

Langt senere, i Mesozoisk tid, foromtent 200 millioner år siden,fandt fornyede, men meget beg-rænsede jordskorpeprocessersted i Sydgrønland i forbindelsemed, at Grønland begyndte atløsrive sig fra Canada. I det ar-kæiske grundfjeld dannedes tyn-de sprækker som fyldtes medmagma. Disse vulkanske gange erfor små til at blive vist på detgeologiske kort i Fig. 5, men nog-le af dem er vigtige fra et økono-misk synspunkt idet de indehol-der bjergarten kimberlit, der kanvære diamantførende. De flestekimberlitgange forekommer vedPyramidefjeld.

63

Fig. 9 Boring i zirkonium (-niob-yttrium) malm ved Appat, forekomst “N” på kortet fig. 5.I baggrunden den nordlige del af Ilímaussaq intrusionen, en af Gardar periodens store magmakomplekser.

64

100 km5.16.48.3

10.614.321.540.4

As ppm

2.22.83.64.87.1

12.3

Au ppb

0.40.50.60.60.81.1

Sb ppm

60°30'

61°

61°30'

62°

60°

60°30'

61°

61°30'

62°

-50° -49° -48° -47° -46° -45° -44° -43° -42°

-49° -48° -47° -46° -45° -44° -43° -42°

Sermiligaarsuk

Niaqornaarsukhalvø

Nanortalik

Danell Fjord

Lindenow Fjord

Igaliku

Arsuk Ø

Anomali i tungmineral koncentrat (Au > 670 ppb)

Guld mineralisering (Au > 1 ppm i bjergartsprøver)

Nalunaq guld prospekt60°

Fig. 10 Guldpotentialet i Sydgrønland. Kortet indeholder alle informationer, der tyder på guldforekomster. Områder hvor højeindhold af arsen (As), antimon (Sb) og guld (Au) i bæksedimenter optræder samtidigt opfattes som særligt gunstige for dannel-se af guldmineraliseringer. De er sorte på kortet og findes øst for Nanortalik, ved Lindenow Fjord og ved Danell Fjord. Desudenvises hvor der er fundet guld i tungmineralkoncentrater og i bjergartsprøver. Koncentrationer angives som ppm = parts per million (svarer til gram per ton) eller ppb = parts per billion (svarer til milligram per ton).

65

GULDPOTENTIALETFig. 10 viser et eksempel på etkort over et malmpotentiale,hvor alle informationer, der ty-der på eksistensen af guldmine-raliseringer er samlet. Mange afde kendte guldforekomsterrundt omkring i verden findes ibjergarter, der er karakteriseretved at have høje indhold afgrundstofferne arsen (As) og an-timon (Sb). Derfor anses områ-der med høje koncentrationer afdisse to grundstoffer i bæksedi-menter for at være gunstige forgulmineraliseringer.

De indsamlede data og observa-tioner viser at guldmineraliserin-ger findes inden for geologiskeenheder, der udviser høje kon-centrationer af arsen. De geolo-giske modeller sammenholdtmed de fundne guldmineralise-ringer sandsynliggør at guldet erblevet udludet fra sedimenterneog afsat i sprækker i bevægelses-zoner. Sådanne processer findersted omkring opstigende granit-magmaer. Det viser, at der er etpotentiale for guldforekomster iarsenprovinserne, hvor disse in-truderes af granitmagmaer i nær-heden af bevægelseszoner. For-højede indhold af guld og anti-mon i bæksedimenter eller tun-gmineralfraktionen af bæksedi-menter er tegn på at den proces,

der kunne danne guldmineralise-ringer, rent faktisk har fundetsted. Områder der er helt sortepå kortet figur 10 betyder, at derer sammenfald af høje værdierfor guld, arsen og antimon, ogdette anses for at være særligtgunstigt. De sammenstillede datatyder på at der er mulighed forat finde flere forekomster end deallerede kendte omkring Sermi-ligaarsuk Fjord i nord, omkringNanortalik, omkring mundingenaf Lindenow Fjord og ved DanellFjord. Der skal nærmere under-søgelser til for at se om mæng-den af afsat guld er økonomiskinteressant.

SYDGRØNLANDS SAMLEDE MINERALPOTENTIALEVed anvendelse af viden om degeologiske miljøer og processersammen med de digitale data vihar til rådighed, på samme mådesom i eksemplet ovenfor, kan detudledes, at der i Sydgrønland ud-over guld er muligheder for atfinde forekomster indeholdende,uran, thorium, tantal, zirkonium,hafnium, niob, yttrium, sjældnejordarters metaller, lithium, be-ryllium, fluor, titan, nikkel, zink,platin, palladium, fosfor og dia-manter. Hvis der i fremtiden skul-le blive et marked for de oven-nævnte eller andre grundstoffer

som bæksedimenterne eller bjergartsprøverne er analyseredefor, vil CD-ROM’ens datasætkunne bruges til at sige nogetom muligheden for forekomsteraf det pågældende stof i Syd-grønland.

FREMTIDIGE CD-ROM UDGIVELSERErfaring fra Sydgrønland indgårallerede i udformningen af nyeindsatsområder i Vestgrønlandfra 66° til 70°15’ nordlig bredde.Opbygningen og kvalitetskontrol-len er påbegyndt og vil formo-dentlig i det store og hele væreafsluttet i løbet af den førstehalvdel af 2001, altså før felt-sæsonen i 2001; især fordi de se-neste års aktiviteter i dele af det-te område allerede er på digitalform, i modsætning til Sydgrøn-land, som på mange måder harværet et af de ’vanskeligste’ om-råder i Grønland som følge af de omfattende aktiviteter før ”digitalalderen”.

Denne udvikling gør det muligt ifremtiden at bringe de digitaledata med i felten og suppleremed nye digitale data efterhån-den som de indsamles i felten.


Billede udeladt

67

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER

Peter Frykman

”Oliedråbens skæbne”Det var en mørk og stormfuld nat. Den lille oliedråbe følte sig under pres. Den var strandet ved en ind-snævring, hvor tre coccolitter sad og spærrede, så der kun var en lille, snæver kanal at se. På grund afoverfladespændingen kunne den ikke klemme sig igennem – endnu. Hvis trykket blev højere end det derallerede klemte den ind imod det lille hul, kunne den måske blive mast igennem. Oliedråben svedte vedtanken. Den havde godt hørt om de store forandringer, der var på vej nede i kalkreservoiret på grund afden øgede indpumpning af vand i visse dele af lagene; men at det skulle komme så pludseligt, havde den ik-ke ventet. Mange af dens familie og venner, der havde siddet i nærheden var allerede skyllet væk. De flestehavde været heldige og kunne holde sammen i lange kæder og var løbet afsted gennem de lidt større po-rer i kalken. Når porerne var mere end ca. en tusindedel millimeter var det jo ikke noget problem at løbeigennem.Oliedråben havde egentlig altid syntes at den sad godt i sit lille hjørne mellem coccolitterne; men nu ville skæbnen og de petrofysiske forhold, at den var efterladt på dette øde sted midt i kalken fra SenMaastrichtien. Nu mærkede den også at den frøs, for det kolde havvand, der blev pumpet ind, var nåetfrem til den, hvor den ellers før havde siddet i det dejlige varme og salte porevand. ”Det er jo vanrøgt”tænkte den – ”hvorfor får vi ikke alle mulighed for at komme ud”

Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene fin-des visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske forholdpå pladsen, da leret blev afsat. Under bryozokalken følger "Gråkridtet" fra den øverste, yngste del afkridttiden. Den grålige farve skyldes et svagt, fint fordelt indhold af sodpartikler i kridtet.Det er bl.a. den type bjergarter, der er genstand for petrofysiske undersøgelser i laboratoriet; resultater-ne giver mulighed for at karakterisere reservoiregenskaberne hos kalk og kridt.Kemiske analyser af sodpartiklerne fra Gråkridtet tyder på, at partiklerne kommer fra vulkanudbrud påovergangen fra Kridt tid til Tertiær tid for omkring 65 millioner år siden. Den vulkanske aktivitet var om-trent samtidig med den bjergkædedannelse, der bl.a. foldede Alperne op (den alpine foldefase), og medhavbundsspredningen, der f.eks. førte til åbningen af Nordatlanten som følge af pladetektonik; lava fravulkanismen i spredningszonen skabte Færøerne, de østgrønlandske plateaubasalter og Island.Der er stadig levende vulkanisme på Island, der ligger på den fortsat aktive spredningszone midt nedgennem øen og Atlanterhavet; det medfører bl.a. at den østlige og vestlige del af Island bevæger sig vækfra hinanden med en hastighed på 1 til 2 cm om året.

68

Denne lille fabel antyder, hvorvanskeligt det kan være at få olien ud af de danske kalk reser-voirer i Nordsøen. En række be-tingelser skal være opfyldt, for aten kæde af begivenheder kanfinde sted, der fører til en effek-tiv indvinding. Disse vanskeligeforhold gælder ikke kun for olie-dråberne, men eksisterer på for-skellige størrelsesskalaer - ligefra den molekylære skala og optil hele Nordsøens udstrækning -og spænder derved i længdemålover mere end 15 størrelses-ordner.

På GEUS foregår der forsknings-aktiviteter, der dækker et bredtudvalg af de emner og skala trinsom er relevante for en øgetindvinding fra kalken. Selvom deenkelte emner har overlap medskalaen under og over, og indgåri et samspil med andre effekter,vil vi alligevel gennemgå udvalgtedele af dette skalaspænd. Der erudført mange undersøgelser i re-lation til de danske kalkreservoi-rer med spændende og nyttigeresultater tilfølge.

Det vil dog alligevel fremgå un-dervejs i gennemgangen, at derstadig mangler væsentlige forkla-ringer, og at der stadig kan rejsesnye spørgsmål, hvor besvarelseneller løsningen på problemet kanhave stor betydning for indvin-dingen af den meget værdifulderessource som olie og gas udgørfor vores samfund.

Fig. 1 Billedet er fra Sigerslev kridtbrud på Stevns.Ved hjælp af en boremaskine udbores der bore-kerner af kridt til senere studier i laboratoriet.Vedhjælp af avanceret udstyr bliver variationen afkridtprøvernes fysiske egenskaber bestemt.Resultaterne gør det muligt at beskrive kridtetsregionale petrofysiske egenskaber; dermed kander siges noget om kridtets reservoiregenskaberfor olie og gas.

69

KRIDT OG KALK

Kridt – Kridttiden geologisk periode for 142-65 millioner år siden.

Kridtaf latin creta "kalk". Hvid finkornet kalksten bestående af mere end90% calcit (CaCO3 ).

KalkstenLimsten. En bjergart der består af mere end 75% carbonatmineraler.Kalk - bruges ofte som synonym for de almindelige danske kalkbjer-garter – herunder altså også de forskellige typer af kridt og kalkstenpå Stevns.Det hvide kridt vi ser nederst i Stevns Klint er "Skrivekridt". OrdetSkrivekridt bruges både som en stratigrafisk betegnelse og en bjerg-artsbetegnelse for kalksten fra tidsperioden Maastrichtien, som er denyngste del af Kridttiden. I den allerøverste del af kridtet ved Stevns, li-ge under Kridt-Palæogen (nedre Tertiær) grænsen, findes et 3-4 m tyktlag som kaldes "Gråkridtet" på grund af en svag grålig farvenuance.Over Kridt-Palæogen grænsen findes aflejringerne fra Danien; førstdet tynde lag af Fiskeler, hernæst et andet tyndt lag - kaldet "Cerithi-um kalken", og derover en tyk serie af "bryozokalk". I Øresundsområ-det er de tykke lag af "København kalk" fra Palæogen tid fundamentfor Øresundsbron.Under Nordsøen finder man forskellige typer af kalk og kridt fra Kridttiden og Palæogen tid, hvoraf den mest finkornede type fra periodengennem det øverste Kridt og nederste Palæogen på engelsk betegnes"Chalk".I den følgende behandling bruges kridt og kalk som skiftende beteg-nelser for den bjergart de fleste danske olie og gas reservoirer er udviklet i.

70

VANDFILMI de danske kalkreservoirer, derligger i dybder fra 1400-2800 munder havniveau, findes olien fintfordelt i den meget porøse kalk-sten, som kaffe i en sukkerknald.Porøsiteten i de bedste lag kanvære op til 40-45%, men porernevil ikke altid være fyldt udeluk-kende med olie. Det meste kalk i reservoirerne holder af vand –det kaldes, at den er "vandvåd".Selv i de mest oliemættede lagfindes der ca. 5% vand, som erfordelt, oftest som en tynd vand-film, hen over kornoverfladerne.

På grund af den meget lille korn-størrelse, længde ca. 1-2 mikro-meter (1mikrometer = 1/1000millimeter = 1µm) for de enkeltekrystaller, der indgår i coccolit-terne, er den samlede kornover-flade enorm, og kan være op til1-2 m2 pr. gram kalk.

Hvis en oliemættet kalk blivertilført vand vil den suge vandetind.Vandet vil fortrinsvis krybe afsted på kornoverfladerne, og vilsidde som en tynd film der dæk-ker hele kornoverfladen i bjerg-arten, samt fylde de meget små

revner og sprækker. Den vand-film, der sidder på de enkeltekorn, kan have meget forskelligtykkelse alt efter kornoverfla-dens ruhed og trykforholdeneimellem olie og vand.

Den mindste vand filmtykkelse,der kan sidde på overfladen af etcalcit korn, er et enkelt lag afvandmolekyler, som vil have entykkelse på omkring 3 Ångstrøm= 0,3 milliontedel mm. Imidlertidfindes der forskellige typer afkræfter mellem væsker og korn(van der Waal kræfter, elektro-

Fig. 2 Billede optaget med (SEM) scanning-elektron-mikroskop af et stykke kridt fra Stevns. I midten sesen enkelt coccolit , som sammen med flere andre harsiddet som skjolde på overfladen af en omtrent kugle-formet havalge, der har levet i Kridttids havet.Langt de fleste coccolitter er nedbrudt til enkeltkrystal-ler med en størrelse på 1-2 µm og ses liggende i denomgivende kridtmasse. Det fremgår også tydeligt, hvorsmå de enkelte porer er, og hvor snørklet det porøsenetværk er i kridt af denne type.

71

Fig. 3 Et stykke kridt fra Stevns Klintmed coccolitter, der ofte har lighedmed små knapper.

statiske kræfter og strukturellekræfter). Samspillet mellem dissekræfter er kompliceret og afhæn-ger af olie typen, vandets salthol-dighed og flere andre forhold;der er derfor stadig en stor usik-kerhed omkring vandfilmens op-førsel nede i reservoiret.

Vandfilmen omkring kornene kani visse tilfælde gennembrydes ogerstattes af olie som vil klæbe tilkornoverfladen. Dette sker of-

test hvor olien har været i kon-takt med kalken i længst tid oghvor olien næsten fylder hele porerummet ud. Når kornover-fladerne på denne måde bliver glade for olie, kaldes bjergarten"olievåd". Om kornoverfladen foretrækker olie eller vand kaldes dens vædningspreference.Hvis en bjergart er delvis olievåd, dvs. at typen af film (olie/vand) kan variere pletvisteller er ujævnt fordelt, ved man

teoretisk og fra eksperimenter,at det giver en forskellig effektivi-tet i uddrivning af olien, når manbruger vandinjektion til indvin-dingsforbedring.

Strømningen af olie og vand ikalkreservoirerne er således afhængige af væskernes rumligefordeling i porerne. De præciseforhold er endnu kun dårligt un-dersøgt for kalkreservoirers vedkommende.

Fig. 4 Elektronmikroskop billede af et af forfatterens få tilbageværende hår med kridtstøv på. Hår fra mennesker ernormalt omkring 0.1 mm tykke. I det ene støvkorn ses envelbevaret coccolit (øverst).

Fig. 5 Billede optaget med et AFM (Atomic ForceMicroscope), som viser ansamlinger af nano-silica,der ses som en perlekrans.

72

1µm

NANO-SILICAI kalken er de fleste korn af cal-cit, og stammer fra de mikro-skopiske alger der oprindelig haropbygget skeletmateriale af cal-citten i form af de små cocco-litter.

I det reneste kridt er kun 2-5 %af bjergarten ler eller andenuopløselig rest.

Nye undersøgelser har imidler-tid vist at der i visse lag i kalkener et stort indhold af silica(SiO2). Dette materiale har enmeget lille kornstørrelse, ca. 100nanometer (1 nanometer = 1milliontedel millimeter), herafnavnet nano-silica (Fig. 5).Dannelsen af dette materialetolkes som en udfældning fra havvandet ved sammenklump-ning (flokkulering) af små silica-partikler til kugleformede partik-ler som sedimenteres på hav-bunden (Fig. 6).

Det vides udfra styrketekniskeundersøgelser at en stor andel afnano-silica i kalken giver afvigen-de mekaniske egenskaber sam-menlignet med almindelig kalk.Indvindingsegenskaberne bliverformodentlig også påvirket af til-stedeværelsen af nano-silica. Men

Fig. 6 Tegning: Under udfældningen i havvandet samles de enkelte korn somkugleformede flokkulater der synker tilbunds og indgår i det ellers calcit-dominerede sediment.

73

det er endnu uafklaret, hvorvidtegenskaber såsom vædningspre-ference overfor vand eller olie,eller elektrisk respons ogsåpåvirkes, og dermed kræversærskilt behandling i analysen afdata fra de olieførende lag i etreservoir.

MIKROMODELLERNår olie og vand strømmer sam-tidig igennem porenetværket, fo-regår transporten af olien entensom en sammenhængende fase,eller som isolerede olie tråde ogdråber.Transportprocessen kaneftergøres og studeres i kunstigeporenetværksmodeller. Dissefremstilles ved at ætse et net-værk af kanaler og hulrum ned ien tynd plade, akkurat som detbruges i halvlederindustrien vedfremstilling af computerchips.

Det ætsede netværk dækkes afen glasplade, og man kan nupumpe olie og vand ind i det,mens man iagttager, hvordan deto væsker fordeler sig i porerne.Denne proces er meget kom-pleks, og især, hvis der forekom-mer både gas, olie og vand samti-dig i netværket, er det meget

kompliceret at forudsige forde-ling og strømningsforhold for deenkelte faser. Under forsøgenekan det ses, hvorledes de småoliedråber eller olietråde løberafsted, forgrener sig eller smeltersammen, alt efter hvordan pore-netværket varierer. For strøm-ningen af olie er det meget vigtigt om der er kontinuitet –d.v.s. at olien udgør en sammen-hængende fase, eller om olien eropdelt. Hvis olien opdeles i trådeeller dråber, vil der nemmerekunne dannes residual olie, d.v.s.olie der ikke kan bevæges ogsom dermed sænker indvindings-effektiviteten.

Man kan endnu ikke fremstillenetværk med porer, der er nedei de meget små størrelser, somfindes i kalk. Undersøgelsernekan imidlertid bruges til at fast-lægge nogle af de helt basaleprocesser, og dermed bidrage til at efterprøve de beregnings-modeller, man anvender til at si-mulere strømning på reservoir-skala.

Fig. 7 Billede optaget med skanning elektron mikro-skop (SEM), som viser de ætsede kanaler og hulrumpå oversiden af en plade. De mindste kanaler er ca.8 µm brede, og porekamrene er ca. 40 µm.Ætsedybden er 15 µm.

Fig. 8 I netværket af kanaler og porer er indpum-pet olie (grønt) og vand (rødt), og gas (gult). Denkomplicerede fordeling af de to væsker og gassen,samt bevægelserne kan direkte iagttages under etlysmikroskop.

74

GEOMETRI AF PORENETVÆRKET I KALKOpbygningen af porenetværkethar stor betydning for forløbet afindvindingsprocessen i kalk, ogvarierer alt efter hvilken type afkalk vi ser på, og hvilken porøsi-tet bjergarten har. Denne sam-menhæng undersøges normaltmed laboratorieforsøg og analy-ser af de forskellige kalk typerfra reservoiret.

Som følge af de meget små poreri kalken er det vanskeligt og tids-krævende at udføre visse strøm-ningsforsøg på store kalkprøverpå grund af den meget lavestrømningshastighed i kalken.Nogle af forsøgene, f.eks. under-søgelse af kapillartryksforhold

mellem olie og vand med be-stemte metoder kræver flere årat gennemføre. Det er derfor at-traktivt at kunne erstatte labora-torieforsøgene med beregnings-modeller, som kan analysere for-skellige typer af kalk og strøm-ningsforhold på meget korteretid end de fysiske forsøg vil kun-ne udføres i.Til dette skal mandels bruge en numerisk udgave afdet porøse netværk, dvs. en gen-givelse af den rumlige struktur på talform, og dertil en matema-tisk beregningsmetode, der kanafspejle strømningsprocesserne idenne numeriske model.

Teksturen og geometrien af net-værket af porer i kalk kan kvanti-ficeres ved analyse af snit i en

kalkprøve. En poleret overfladekan betragtes i elektronmikro-skop (fig. 9) og porerummet kanadskilles fra det faste materialeved billedanalyse. En analyse afgeometrien af porerne i snittetkan bruges til en rekonstruktionaf den rumlige struktur af detporøse netværk, hvorefterstrømning kan simuleres medcomputerberegninger i dette numeriske medium.

CYKLICITETDet er blevet alment accepteret,at de geologiske lag rummer vid-nesbyrd om de klimatiske variati-oner, der er sket på Jorden gen-nem tiden. Nogle af de klimatiskeændringer kan føres tilbage tilastronomiske begivenheder, f.eks.

Fig. 9 Billede af en poleret overflade afet stykke kridt optaget med SEM (ca.40x40 µm) som viser porerum (hvid)og matrix (sort).Til venstre i billedetses en ringformet struktur som er etsnit i en coccolit.

75

jordbanens variation gennem tid.Jordens rotationsakse udviserganske små ændringer i hældnin-gen over tusinder af år. Jordba-nens ellipseform omkring solenændrer sig ligeledes lidt over pe-rioder af 100,000 år. Dette influ-erer på energistrømmen, dermodtages på jorden og dens for-deling, og kan i sidste ende føretil, at der sker ændringer i de af-lejringsmønstre, der skabes i ha-ve, floder og søer.

Kombinationen af de forskelligeastronomiske effekter resultereri et cyklisk forløb af de klimati-ske ændringer, og benævnes Milankovitch cyklicitet, opkaldtefter en af pionererne indenfordette felt.

Også i kalken er der dokumen-teret cyklicitet i aflejringerne.Tydeligst ses det, hvor der er enregelmæssig vekslen mellem ler-holdige og mere rene lag af kalk.Men også i lag, hvor et ringe ler-indhold ikke hjælper til at frem-hæve cykliciteten, kan den spo-res ved analyse af f.eks. porøsi-tet, magnetisk susceptibilitet el-ler andre bjergartsegenskaber.

I flere boringer i Nordsøen udvi-ser kalken svingninger i porøsi-teten, der tolkes som kobletmed klimatiske faktorer i Kridt-

1991

1990

1989

1988

1987

1986

1985

1984

1983

1982

1981

1980

1979

1978

1977

1976

1975

1974

1973

10 15 20 25 30 35 40

Porøsitet %

Dyb

de i

m Log porøsitet %

Kerne-porøsitet %

Fig. 10 Porøsitetsmålinger fra en brønd i Nordsøen, som viser regelmæssige variationer, der måske kan tolkes som cykliske.De lilla punkter er målinger på kerneprøver fra brønden, denorange kurve er data fra målinger udført direkte i borehulletmed en sonde.

76

γ

Afstand (m)

.00 1.00 2.00 3.00 4.00 5.00 6.00

.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

Fig. 11 Analyse af porøsitetsmålingerne fra kerneprøver ud-ført med variogram beregning, som viser at der i data er enkorrelationsstruktur som indeholder en periodisk (cyklisk)komponent med en bølgelængde på ca. 2 m.Pilene angiver hvor denne struktur bliver udtrykt på vario-grammet som en hul-effekt.

tiden, men den præcise sammen-hæng er endnu ikke fastlagt.Variationerne af egenskaberne,som kan måles enten i kerneprøver eller fås fra målinger iborehullet, kan analyseres medsignalanalytiske værktøjer ellermed geostatistiske metoder, derbegge er velegnede til at afkodeforskellige typer af periodicitet i et givet signal. Hvis der kan skabes yderligere sikkerhed forkoblingen mellem de astrono-miske signaler og variationerne i bjergarten, er der god mulighedfor at kunne anvende disse va-riationer som et supplerendekorrelationsværktøj til at gen-finde bestemte lag i forskellige boringer.

Den cykliske lagdeling af kalkenog variationen i dens egenskaberhar en betydning for hvordanolien og vandet strømmer i re-servoiret. Om olien skal løbe på langs af lagene, eller om dentvinges til at strømme opad påtværs af lagene, har stor betyd-ning for effektiviteten af indvin-dingen. Det kan derfor værevæsentligt at undersøge disse variationer og deres effekt i for-skellige dele af reservoiret.

77

TIL EFTERTANKEDe danske kridtaflejringer underNordsøen vil de næste 5 år væreophav til produceret olie og gastil en samlet samfundsøkonomiskværdi af ca. 12-15 milliarder kro-ner pr. år.

Denne post mærkes direkte påbetalingsbalancen bl.a. i form afeksportindtægt og sparet energiimport og bidrager i 1999 meden andel på 8,9 mia kr ud af detsamlede betalingsbalanceover-skud på 13,9 mia kr. Dette bety-

delige bidrag kan opretholdes el-ler endog forøges de næste 4-5år forudsat at olieprisen holdersig stabil.

Næste gang De står ved StevnsKlint og ser det hvide skrive-kridt, så tænk på at hver kubik-meter kridt i et godt kalkreser-voir i Nordsøen indeholder 300 lråolie – ca. 1/4 standard villa olietank. Den umiddelbare glædeforudsætter dog at vi kan vridedet hele ud – hvilket langt fra ertilfældet. Ser vi på et helt kalkre-

servoir i km størrelse – som foreksempel Dan feltet – der harmeget varierende indhold af olieog gas, anses 30% indvinding forfremragende. Men slutresultateter dog at 70% olie stadig siddertilbage hvis vi anlægger førnævn-te ideal betragtning.

Der gøres derfor store anstren-gelser for at indvinde yderligeremængder olie, for det er unægte-lig store mængder energiråstof viindtil videre går glip af.

Billedet er fra Stevns Klint på Sjælland. Øverst i klinten ses bryozokalkmed en lys brunlig farve; derunder skrivekridt med en lys grålig farve,"Gråkridtet". Den grålige farve skyldes et svagt indhold af fint fordeltsod, som måske kommer fra gigantiske vulkanudbrud, der fandt sted påovergangen fra Kridt tid til Tertiær tid for omtrent 65 millioner år siden.Under gråkridtet ligger det hvide skrivekridt. Bånd med flintknolde viserbl.a., at kridtet her er aflejret omtrent vandret.


Billede udeladt

79

VANDRESSOURCER -ET OMRÅDE AF STOR STRATEGISK BETYDNING

Bjarne Madsen

Grundvand og drikkevand har altid spillet en central rolle i GEUS’ arbejde.Allerede i 1926, med vedtagel-sen af verdens første vandforsyningslov, fik det daværende DGU rollen som fagdatacenter på grundvand.En status der bl.a. har medført, at GEUS i dag råder over geologiske og hydrogeologiske oplysninger fraover 250.000 boringer fordelt over hele landet.Disse oplysninger danner en væsentlig del af rygraden i GEUS’ ekspertise og videnopbygning på vandom-rådet og er forudsætningen for forståelsen af det geologiske miljø; det vil bl.a. sige jordlagenes opbygningog betydningen heraf for grundvandets strømningsforhold.

Slotsøen ved Frederiksborg Slot i Hillerød.Der hvor grundvandet kommer naturligt frem til jordens overflade kander dannes kilder, vådområder, vandløb og søer. Grundvandets kvalitet(kemiske sammensætning) er derfor i første omgang bestemmende forvandkvaliteten i områder med åbent vand og i vådområder. Men vand-kvaliteten eller forureningsgraden er i højere grad påvirket af tilførsel afoverfladevand med opløste miljøfremmede stoffer eller næringssalte frade omliggende landområder.Vandet i Hillerød Slotsø er farvet af grøn-alger som er kraftigt opformeret som følge af tilførsel af næringsstoffer.

80

Mange års kortlægning og data-indsamling har ført til en infor-mationstæthed og en detalje-ringsgrad, der i internationalsammenhæng er enestående ogsom er fundamentet for denforskning og rådgivning instituti-onen vil kunne yde.

Hertil kommer mere end 10 årsintensiv dataindsamling i vandmil-jøplanens overvågningsprogram,som er en af forudsætningernefor at kunne vurdere grundvan-dets kvalitetsforhold, både medhensyn til traditionelle makro-ioner og med hensyn til orga-niske og andre forureningskom-ponenter.

Denne store informations-tæthed, der også gælder for enrække andre jordfysiske data,kan nyttiggøres væsentligt bedreend tilfældet hidtil har været. Deter ikke længere nok blot at kort-lægge, undersøge og beskrive.

For at kunne bidrage til løsningaf de problemstillinger på vand-området, som samfundet stårover for, er det nødvendigt, atindsatsen på vandområdet mål-rettes mod at muliggøre analyserog beregninger af konsekvenser,der er en følge af forskellige til-tag og udviklingstendenser påområdet.

Kernen i dette vil være tilveje-bringelse af en grundlæggende vi-den om vandets strømningsfor-hold, mængde, hastighed, retningog opholdstid som funktion afdet geologiske miljø; uden denneindsigt vil f.eks. nytteværdien afviden om de kemiske og mikro-biologiske processer i vandetvære mindre.

Geologiske observationer, somikke bringes i en strømningsmæs-sig forståelsesramme, vil i dennesammenhæng desuden kun væreet mål i sig selv. Omvendt vil vi-den om stoffernes transportkunne anvendes til at fastlæggestrømningsveje og -hastighedermed større sikkerhed.

Udfordringen i arbejdet vil væreat tilstræbe en stadig stigende in-tegration af datagrundlag og mo-dellering og derigennem opti-mere værdien af dataindsamlin-gen samt at kunne bestemmeusikkerheden af beregningernepå forskellige skalatrin.

Som kilde for Danmarks vand-forsyning vil grundvandet væredet centrale element i indsatsen.Men for at kunne vurdere omgi-velsernes påvirkning og indflydel-se på det omgivende vandmiljøer det nødvendigt at se grund-vandet i et større perspektiv og i

sammenhæng med de øvrigeelementer af det hydrologiskekredsløb (nedbør, snesmeltning,fordampning, nedsivning, drænaf-strømning og vandløbsafstrøm-ning) for derigennem at kunnevurdere vandressourcens sam-lede størrelse, fordeling og tilgængelighed.

Det er vigtigt ikke kun at se vand-ressourcen ud fra en teknisksynsvinkel. Det er lige så vigtigt få de samfundsrelevante konse-kvenser belyst, så det bliver mu-ligt at sikre en koordineret ud-vikling ved håndteringen af vand,land og tilknyttede ressourcergennem optimering af den øko-nomiske og sociale velfærd, menuden at undergrave bæredygtig-heden af vandmiljøet. Det er det der i international sammen-hæng hedder "Integrated WaterResources Management".

Det er denne tværfaglige udfor-dring, der ligger for; arbejdethermed vil ikke blot vil være etvigtigt element ved betjening afdet danske samfund, men også påvæsentlige områder bidrage kon-struktivt til løsning af internatio-nale bistandsopgaver, hvor Dan-mark traditionelt spiller en mar-kant rolle.

81

Fig. 1 Regnvåd landevej et sted på Fyn.Den eneste kilde til grundvand er nedbør (regn og sne). Grundvandsdannelsen findersted i perioder, hvor nedsivningen gennem jordlagene er større end fordampningen frajordoverfladen og den overfladiske afstrømning til vandløb og søer eller til havet.Grundvandsdannelse finder derfor mest sted i vinterhalvåret i det åbne land. Men istørre bebyggede arealer finder ingen grundvandsdannelse sted. Det lille billede er fraVesterbro i Københaavn.

82

Fig. 2 Vanddråber på planteri en kornmark nær Borsholm.En betragtelig del af for-dampningen af nedbøren fo-regår fra planternes overfla-de i vækstsæsonen.En del af det vand, som ikkefordamper, siver ned i jordenog kan blive afledt gennemdrænrør til drængrøfter, sompå billedet.

83

GRUNDLÆGGENDEFORSKNING OG METODEUDVIKLINGFor at kunne løse de skitseredeproblemstillinger er der et åben-lyst behov for en særlig videnop-bygning om de forhold, der sty-rer vandtransporten og de pro-cesser, der finder sted i over-gangszonerne mellem grundvan-det og de tilgrænsende elemen-ter af vandmiljøet:

1. der hvor vandet strømmer ind og grundvandet dannes; og

2. der hvor grundvandet strømmer ud og bliver til overfladevand

I disse zoner sker en væsentligdel af stofomsætningen (red-oxzoner, organisk indhold etc.)og fordelingen af vand (storekontraster i hastighed og strøm-ningsveje). Modelanalyser, derstøtter sig til sammenhænge be-lyst gennem feltstudier, vil væreet nødvendigt og væsentligt ele-ment for at kunne kvantificereprocesserne.

GRUNDVANDSDANNELSEDe grundvandsdannende proces-ser bestemmer mængden og kva-liteten af nyt grundvand og kend-skabet til processerne er også afbetydning for en hensigtsmæssigbeskyttelse af både grundvands-

ressourcen og overfladevandet.Kendskabet til de grundvands-dannende processer er relativtmangelfuldt i forhold til den vi-den, der findes om den egentligegrundvandszone, fordi vi har atgøre med komplicerede strøm-ningsforhold med varierendeumættede/mættede forhold,påvirket af kulturtekniske ind-greb og med store variationer ivand og stof belastning.

Udfordringen vil være at bestem-me nedsivningsmængderne ogvandets kvalitet som funktion afnedbør, snesmeltning, arealanven-delse (fordampning, forurenings-belastning, dræning), jordbunds-forhold og geologi (omsætning,sorption, heterogenitet og præfe-rentiel strømning).

Det er derfor nødvendigt at fo-kusere på den umættede zoneog den øverste grundvandszone.I grundvandszonen forståsstrømningsmekanismerne nemligrelativt godt og udfordringen lig-ger her mere i at opnå en for-ståelse af omsætningen af naturli-ge og miljøfremmede stoffer.

AFSTRØMNINGLige så vigtigt som det er at kun-ne analysere påvirkningen afgrundvandsressourcen via infil-trationsprocesserne, lige så afgørende er det at kunne vurde-re grundvandets påvirkning afdet omgivende vandmiljø (vand-løb, søer, vådområder og hav) på grundlag af afstrømnings-processerne.

Dette gælder både mængden ogfordelingen af udstrømmendevand samt påvirkningen med for-urenende stoffer (pesticider, ni-trat etc.) og deres mulige om-dannelse i overgangszonen. Derer et yderst mangelfuldt kend-skab til specielt opbygningen afde ofte komplekst opbyggededæklag mellem grundvandsregi-met og overfladevandssystemer-ne og deres hydrauliske funktionog evne til at omdanne forure-nende stoffer. Det gælder i en visudstrækning også sammenhæn-gen mellem forskellige oplandsty-per (geologisk, nedbørs- og areal-anvendelsesmæssigt)og afstrøm-ningsforholdene i vandløbene(baseflow).Vandløbene rummeroplysninger om grundvandsfor-holdene, både med hensyn tilmængde og kvalitet og er derforen meget væsentlig faktor sominformationskilde om grund-vandsressourcen.

84

PESTICIDERGEUS har de seneste år priorite-ret arbejdet med pesticidforure-ning særlig højt. Der er heller in-gen tvivl om, at pesticiderne i dekommende år fortsat vil indtageen central plads inden for viden-opbygningen.

Der er imidlertid også behov forat fokusere på andre potentielleforureningskomponenter bl.a. fe-noler, klorerede opløsningsmid-ler, ætere, lægemidler, blødgørereog detergenter og udnytte denviden, der opbygges om pestici-ders transport og nedbrydningpå disse stofgrupper.

Hovedtemaet for studierne vilderfor være transport og om-dannelse af forurenende stofferog deres omdannelsesproduktercentreret omkring opskaleringfra laboratorium og poreskala tilfeltskala og regional skala.

Det er her særlig vigtigt at forståde miljømæssige faktorer, derstyrer stoffernes omsætning. Deter især miljøets redoxforhold,der er af betydning, da nogle mil-jøfremmede stoffer kun ned-

brydes i iltede (aerobe) miljøer,mens andre nedbrydes hurtigstved fravær af ilt. Ofte sker ned-brydningen kun delvist, hvorvedder dannes nedbrydningsproduk-ter (metabolitter), der i nogletilfælde har vist sig at være mereskadelige end udgangsmaterialet.

PARAMETERBESTEMMEL-SE OG SKALAFORHOLDBestemmelse af parametre ogprocesser (geologiske, hydrologi-ske, geokemiske og mikrobiologi-ske), der kan benyttes i beregnin-ger, er en naturlig og nødvendigdel af arbejdet på vandressource-området.

Især de numeriske modellersstore udbredelse har gjort para-meterbestemmelse i forskelligskala til et meget centralt emne,og dermed givet mulighed for atkunne op- og nedskalere.

Et af de store problemer er, atparameterværdierne er afhængi-ge af den aktuelle, fysiske lokali-tet og af den valgte skala; de kansåledes ikke uden videre benyt-tes på forskellige lokaliteter og iforskellig skala (laboratorium,

feltlokalitet, opland, regional).Kernen i parameterbestemmel-sen er opstillingen af geologiskemodeller og omsætningen (over-sættelse) af geologiske beskrivel-ser til hydrauliske parametre,herunder især de strukturbetin-gede forhold f.eks. sprækker ijordlagene.

Konkret løsning af de aktuellesamfundsmæssige problemstillin-ger, der kan danne grundlag forpolitiske beslutninger, nødvendig-gør udvikling af systemer ogværktøjer, med hvilke der medbaggrund i viden om parametreog processer kan foretages ana-lyser og prognoser. I den forbin-delse er der behov for at sættesærlig fokus på analyser af situati-oner med ekstremværdier, hvadenten det drejer sig om det geo-logiske miljø, klimavariationer el-ler forureningsbelastning.

85

Fig. 3 Kornmark nær Furesøen. Landbrugets brug af gødning og pesticider har længebekymret forskere, der beskæftiger sig med grundvandsindvinding og drikkevands-kvalitet. Også de ansvarlige myndigheder og den brede offentlighed er blevet op-mærksom på problemerne. I stigende omfang er der gennemført dyrkningsreguleringf.eks. ved anvendelse af gødning og flere pesticider er blevet forbudt, ligesom der erindført skærpede godkendelsesprocedurer for tilladte bekæmpelsesmidler.Det lille billede viser Vejle Å, der er recipient for afstrømning fra de omliggende landbrugsarealer.

86

Fig. 4 Kornmark og vandtårn nær Herlevved København.Vandtårnet placeres så højtsom muligt, for at sikre et tilstrækkeligtstort vandtryk i ledningsnettet, så vandetkan nå ud til den fjerneste forbruger. Derbliver jævnligt udtaget prøver til analyse afråvand før vandet når frem til vandværketog ligeledes før det forlader vandværket ogpumpes op i vandtårnet og videre til for-brugerne. Det lille billede viser et af GEUS’laboratorier, hvor der bl.a. udføres analyserfor indhold af pesticider.

87

OVERVÅGNING OG VARSLINGVandressourcens tilstand og ud-vikling følges nøje gennem detnationale overvågningsprogram.Det efterhånden omfattende da-tamateriale, der er tilvejebragt,bør indgå som grundlag for enøget videnopbygning om grund-vandets kemiske sammensætningi forhold til variationer i det geo-logiske materiale.

Der er således behov for at justere de faglige angrebsvinkler i overvågningsprogrammet bl.a. iforhold til problemstillingerneved udnyttelse og beskyttelse afgrundvandet.

Varslingssystemet for pesticiderer et eksempel på et specialde-signet overvågningssystem, derskal tjene et specifikt formål ved-rørende kontrol med nedsivendepesticider.Tilsvarende systemerkunne tænkes i forbindelse medzonering og kontrol af de dybegrundvandsreserver.

Det er ved udformningen af sy-stemerne vigtigt, at der forudende traditionelle fagdiscipliner ind-drages statistiske analyser vedr.repræsentativitet, prøveantal ogprøveindsamlings hyppighed.

VÆRKTØJER For at kunne gennemføre de op-gaver, der karakteriserer vand-ressourceområdet, er det nød-vendigt at anvende og videreud-vikle en række basisværktøjer,hvoraf nogle af de væsentligeomtales i det følgende.

Den grundlæggende udvikling afværktøjerne vil typisk foregå indenfor de enkelte afdelingersegne faglige miljøer, men kan og-så ske i samarbejde med andreafdelinger og andre institutioneri ind- og udland.

I geokemisk afdeling er der gen-nem de seneste år opbygget la-boratorier for miljøkemi, grund-vandsdatering, mikrobiologi ogmolekylær biologi. Det miljøke-miske laboratorium muliggøranalyse for en række pesticiderog omdannelsesprodukter ogkan, om nødvendigt også rettesmod andre miljøfremmede stof-fer sammen med afdelingens laboratorium for organisk geokemi.

Laboratoriet for grundvandsda-tering (CFC-laboratoriet) ermed udgangspunkt i erfaringerfra USGS opbygget med henblikpå måling af koncentrationen afCFC-gasser i grundvand, hvilket igunstige tilfælde muliggør

datering af vandets alder med enpræcision på ± 2 år. Metoden erimidlertid ikke uden problemer,idet visse af CFC-forbindelsernenedbrydes under anaerobe (ilt-frie) forhold og der arbejdesfortsat med afgrænsning af meto-dens bæredygtighed.

Instrumenteringen i det mikro-biologiske og molekylær biologi-ske laboratorium muliggør studi-er af de mikrobiologiske proces-ser, der er af betydning for ned-brydning af miljøfremmede stof-fer. Det er således muligt at stu-dere nedbrydning under aerobeog anaerobe forhold og dyrke ogisolere betydende bakterier.

Institutionens laboratorium fororganisk geokemi har mangeårigerfaring i karakterisering afolie/gas, stenkul og biobrændsler.Ekspertisen vil kunne udnyttessåfremt fokus øges på forureningf.eks. med kulbrinteprodukter.

GEUS er således vel rustet tilstudier af kemiske og mikrobio-logiske processers betydning fornedbrydning af miljøfremmedestoffer i bred forstand.

Anvendelse af geofysik begræn-ser sig til brugen af borehuls-logging som led i undersøgelseraf vandværkernes kildepladser og

88

forureningsudbredelse i grund-vandet. Udstyret er tidssvarendeog fuldt udbygget og anvendes isamarbejde med universiteter,højere læreanstalter og privateingeniørfirmaer.

Med hensyn til udvikling af geofy-siske kortlægningsmetoder hararbejdet primært foregået vedÅrhus Universitet og ved DTU.De seneste års aktivitet indenfor dette område, især med ar-bejdet omkring grundvandsbe-skyttelse og zonering, må forven-tes at blive øget.

Der er derfor et behov for enudvidet og mere systematisk be-dømmelse af målemetoder ogfortolkningsværktøjer, hvor derlægges vægt på et nuanceret ud-valg af geologiske problemstillin-ger og på en videnskabelig doku-mentation af metoderne ogværktøjerne.

Udviklingen af GIS, databaser ogdatabaseværktøjer er fundamen-tal vigtig for fremtidige opgaverpå vandressourceområdet. Deter væsentligt at data indhentetfra traditionelle kilder kan lagresog bruges sammen med data ind-hentet i forbindelse med f.eks. dekommende års zoneringsarbejde.Data behandles ved hjælp af da-tabaseværktøjerne og med GIS i

forbindelse med egentlig kort-lægning og som input til modellering.

Vedligeholdelse af databasen ogGIS er derfor centrale for vand-ressourceområdet, ligesom denbasale kvalitetssikring af data ernødvendig for at kortlægning ogmodeller kan opfattes som pålidelige.

VIDENOPBYGNINGSom del af videnopbygningen omvandressourcens kvalitet, devandkemiske forhold, indgår un-dersøgelser af vekselvirkningenmellem forskellige jordarter oggrundvand.

Ved laboratorieundersøgelserbør jordlagenes mineralogiske oggeokemiske egenskaber bestem-mes. Ligeledes skal undersøgel-ser i laboratoriet indgå i en vur-dering af den naturlige udbre-delse af forskellige forurenings-komponenter (f.eks. nitrat) samtved en beskrivelse af procesfor-løbet mellem den faste (mineral-ske) og den vandige fase underkontrollerede forhold (bl.a. pHog redox).

Den fremtidige anvendelse af la-boratorieundersøgelser skal sik-re et meget betydningsfuldt inputtil forståelsen af vandets kemiskesammensætning, bl.a. indholdet afuorganiske makroioner underforskellige geologiske forhold.

Aldersbestemmelse af grundvander af stor betydning og er bl.a.med til muliggøre fastlæggelse afstrømningsforholdene i under-grunden.Aldersbestemmelse, ho-vedsagelig ved hjælp af CFC-me-toden, vil f.eks. indgå i forskelligeovervågningsopgaver ved under-søgelser af pesticiders udbredel-se i grundvandszonen og være etvæsentligt element i arbejdetmed den fremtidige forvaltning afde danske vandressourcer, her-under opstilling og kalibrering afgrundvandsmodeller.

Der er fortsat behov for at ud-vikle og optimere forskellige da-teringsmetoder samt afprøvedisse over for hinanden, herun-der især undersøgelse af redox-forholdenes betydning for CFC-metodens nøjagtighed. Nye date-ringsmetoder vil også blive af-prøvet under danske forhold.Det drejer sig om tritium medlav detektionsgrænse, helium-3,helium-4 , krypton-85, C-14 m.fl..

Særlige drikkevandsinteresser

Drikkevandsinteresser

Begrænsede drikkevandsinteresser

Vandløb

Kystlinie

Vest - Øst tværsnit

Lille

Middel

Stor

Meget stor

Grundvandsdannelse

Lille

Middel

Stor

Meget stor

Nedsivning til dybere magasiner

Fig. 5 Numeriske grundvandsmodeller bruges i et stigende omfang af amterne i forbindelse meddetailkortlægning og zonering. Den Nationale Vandressource Model (DK-modellen) beskriver de hydrologiske processer på stor skala og har til hovedformål at beskrive grundvandsdannelsen ogdermed ressourcens størrelse og tidslige og regio-nale fordeling på landsplan. Modellen kan tilmedbestemme størrelsen af nedsivningen til grund-vandsmagasiner i forskellig dybde. DK-modellenudgør derved en vigtig referenceramme for opstil-ling af mere detaljerede grundvandsmodeller bl.a.i forbindelse med zoneringen. På figuren er øverstvist udpegede drikkevandsområder i Sønderjyl-land, i midten simuleret grundvandsdannelse tildet øvre grundvand og nederst simuleret nedsiv-ning til dybe magasiner (kote –10). Se vest-østtværprofil gennem modelområdet på næste figur.

HavSmeltevandssand

MorænelerKvartssand

GlimmersandGlimmerler

Hav1x10-3 - 1x10-2

1x10-4 - 1x10-3

1x10-5 - 1x10-4

1x10-6 - 1x10-5

1x10-7 - 1x10-6

5x10-8 - 1x10-7

5x10-9 - 5x10-8

-220

-180

-140

-100

-60

-20

20

60

Kote (m) BeregningslagLedningsevne (m/s)

1

5

10

15

-220

-180

-140

-100

-60

-20

20

60

Kote (m)

90

Fig. 6 Numeriske grundvandsmodeller har be-grænsninger i deres anvendelse som følge af at derepræ-sentere en forenkling af det virkelige fysiskesystem. DK-modellen for Sønderjylland er opbyg-get som en 3D grundvandsmodel i MIKE SHEmed i alt 16 beregningslag koblet til en MIKE 11-vandløbsmodel. Den hydrogeologiske model er tol-ket i 10 m dybdeintervaller i et 1 x 1 km netværki ArcView udfra boringsoplysninger i Jupiter. For atsikre en metodemæssig stringens og gennemskue-lighed i DK-modellen (omkring grundlaget for mo-delverifikation, -kalibrering, -validering og –anven-delser, herunder ikke mindst om usikkerheder ogbegrænsninger i modelgyldighed), anvender GEUSinvers modellering (U-code) til finkalibrering af deenkelte delområder og til vurdering af usikkerhe-der på de estimerede hydrauliske parametre.Øverst er vist et tværprofil gennem modelområdet(placering se figur 5 øverst) med drikkevandsom-råder med resultatet af tolkningen af den hydro-geologiske model i 5 hovedtyper.Nederst er vist opdelingen af DK-modellen i 16beregningslag og beregnet horisontal hydrauliskeledningsevne (vandføringsevne) bestemt udfrageometri og parametre.Ved den inverse modellering bedømmes hvilkekombinationer af parametre, der giver den bedsteoverensstemmelse mellem simuleret og observerettrykniveau og flow i grundvandsmodellen, samtidigmed at størrelsen af usikkerheder på de udvalgteparametre kan bestemmes.

91

Anvendelsen af disse metoder hartil formål dels at give større sik-kerhed med aldersbestemmelseaf ungt grundvand (< 50 år), delsat kunne aldersbestemme detnoget ældre vand (50 – 35.000år) og det helt gamle vand(>35.000 år).

En kombineret anvendelse af fle-re metoder giver i mange situati-oner mulighed for at påvise blan-ding af vandtyper og bestemmel-se af præferentiel strømning if.eks. sprækket kalk og moræne-ler og kan desuden bruges vedkontrol af pålideligheden af aldersbestemmelserne.Anvendelse af modelleringstek-nikker er helt central for at kun-ne sætte tal på (kvantificere)vandtransporten i jord, hvilketmuliggør en mere kvalificeretrådgivning af vor omverden (of-fentlige og private instanser).

I forlængelse heraf har miljømini-steriet udtrykt forventning om,at GEUS påtager sig rollen somministeriets videncenter mht.grundvandsmodellering. Målet erderfor at opbygge og vedligehol-de en tilstrækkelig indsigt i deforskellige modeltypers funktionog anvendelsesområde, hvor fo-kus er på analyse af eksisterendemodellers funktionsdygtighed,

parametergrundlag og kalibre-ring. Denne del skal ske i samar-bejde med eksterne partnere.

GEUS benytter primært model-ler som fortolkningsværktøjerfor at opnå bedre indsigt omsammenhænge og transport i degeologiske systemer. Desudenanvender GEUS modeller i etvist omfang til fremskrivninger afmulige udviklinger.

Generelt har GEUS inden forstrømningsmodellering undersåvel mættede som umættedeforhold den fornødne ekspertise.For at forbedre parameter esti-mering, herunder mulighedernefor at identificere og klassificerehydrauliske enheder, er der enindsat i gang med anvendelse afinvers modellering.

Det tilstræbes også at opnå til-strækkelig indsigt om grænsefla-den mellem umættet og mættetzone; mellem mættet zone ogvandløb og om grænsefladenmellem jordoverfladen og atmos-færen (klimamodeller).

Desuden arbejdes der på at fåmere viden om 3D strømning iumættet zone og sprækketrans-port i mættet zone, herunderspecielt i kalkbjergarter. For at

kunne foretage mere kvalificere-de analyser af transport ogspredning af stoffer, herunderbrug af partikelbane modeller, ar-bejdes der på at forbedre denkvantitative beskrivelse af strøm-ningsfeltet som funktion af skala-forholdene.

Med hensyn til de stofspecifikkeforhold arbejdes der med enforståelse og beskrivelse af pro-cesserne (specielt pesticider), ogdet tilstræbes at kvantificere ogomsætte dette i en modelmæssigsammenhæng. I første omgang vilmålet være at kunne foretage enforenklet beskrivelse af det na-turlige geokemiske miljø og detsdynamiske udvikling.

Det uorganiske geokemiske mil-jø, specielt redoxzonerne, er afafgørende betydning for trans-port og nedbrydning af forure-nende stoffer samt for korrekti-on af dateringsresultater.Anven-delsen af geokemiske modellerbør derfor inddrages som etvæsentligt redskab ved bedøm-melsen af det uorganiske grund-vandsmiljø.

A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E

Bestyrelse

Direktion

Sekretariat Fagligt sekretariat Foto og grafisk enhed EDB

HydrologiGeofysik Geokemi Geologiskkortlægning

Kvartær- ogmaringeologi

F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R

Malm-geologi

Miljøhistorie ogklimaudvikling

Reservoir-geologi Stratigrafi

Geologisk informations-og datacenter

DATABANKEROG

FORMIDLING

VANDRESSOURCES

ENERGIRÅSTOFFER

MINERALSKERÅSTOFFER OGGRØNLANDS-

KORTLÆGNING

NATUR OGMILJØ

DanskLithosfærecenter

P R O G R A M O M R Å D E R

92

93

GEUS var i 1999 organiseret med ti forskningsafdelingerog fire administrative/serviceafdelinger. Derudover erDansk Lithosfærecenter(DLC) administrativt tilknyttet GEUS.Det faglige arbejde foregår på 5 programområder, hvor op-gaverne løses i større eller mindre projektgrupper, som oftebemandes på tværs af GEUS’ afdelingsstruktur.Projektstrukturen betyder at medarbejdere fra flere forsk-ningsafdelinger normalt deltager i samme projekter og ersåledes medvirkende til at udvikle såvel det faglige som detsociale miljø.Ved årsskiftet 1999-2000 blev det faglige direktionssekre-tariat nedlagt og midlertidigt lagt under det administrativesekretariat, indtil der i det nye år oprettes en ny Informati-onsenhed, hvor også "Foto og grafisk enhed" vil blive placeret.Der kan læses mere om organisationen på GEUS’ internet-sted (www.geus.dk) og i beskrivelsen af afdelingernes arbejdsopgaver på side 99 i nærværende årsberetning.

GEUS’ ORGANISATION

94

Anne Marie Nielsen, bestyrelsesformand (til 9/10-99),adm. direktør, cand.polit.

Per Buch Andreasen, bestyrelsesformand (fra 1/1-2000),adm. overlæge, dr.med., Københavns Amts Sygehus i Gentofte,

Anders Bækgård, konstitueret bestyrelsesformand (fra 9/10 til 31/12-1999),direktør, civilingeniør, Danske Vandværkers Forening.

Ole Christiansen, vicedirektør, cand.jur.,Skov- og Naturstyrelsen

Else Marie Friis, professor, lic.scient.,Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm

Kirsten Friis, laboratoriefuldmægtig,Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Martin Heinesen, afdelingsleder, cand.scient.,Naturhistorisk Museum,Tórshavn

Jesper Hermansen, underdirektør, cand.jur.,Miljøstyrelsen

Jørgen Høy, direktør,Dansk Olie og Naturgas A/S

Hans Kristian Schønwandt, direktør, mag.scient.,Råstofdirektoratet, Nuuk, Grønland

Peter Helmer Steen, vicedirektør, akademiingeniør,Energistyrelsen

Lars Stemmerik, seniorforsker, ph.d.,Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Finn Surlyk, professor, dr.scient.,Københavns Universitet

Suppleanter:Árni Olafson, konsulent, cand.polit.,(suppleant for Martin Heinesen)

Hans Kristian Olsen, chefgeolog, cand.scient.,(suppleant for Hans Kr. Schønwandt)

GEUS’ BESTYRELSE

På billedet ses forskellige former for energi. Rapsplanterneopbygger biobrændsel ved hjælp af solenergi og vindmøller-ne producerer elektrisk energi med vinden.GEUS har været involveret i spørgsmål vedrørende tilveje-bringelse af energiråstoffer især fra den danske under-grund (olie og gas i Nordsøen). Men også forbrændingstek-nologiske studier af f.eks. kul og biobrændsler samt be-dømmelse af muligheden for udnyttelse af geotermiskenergi i undergrunden har været væsentlige opgaver.


Billede udeladt

97

DIREKTION:

Martin Ghisler, administrerende direktør

Johnny Fredericia, vicedirektør

Kai Sørensen, vicedirektør

ADMINISTRATION OG SERVICE:Erik Stenestad, chefgeolog, direktionskonsulentJohn Tychsen, systemeksportkonsulent til 15/11-99Niels Peter Christensen, chefkonsulent fra 1/11-99Ole Bjørn Hansen, kontorchef, SekretariatetArne Dinesen, chefgeolog, Fagligt direktionssekretariatHenrik Klinge Pedersen, Foto og grafisk enhedSten Troelstrup, EDB-chef

FORSKNINGSAFDELINGER:

Richard Bradshaw, statsgeolog,Miljøhistorie og KlimaudviklingNiels Peter Christensen, statsgeolog,Reservoirgeologi til 31/10-99Flemming Getreuer Christiansen, statsgeolog,StratigrafiPeter Gravesen, statsgeolog,Kvartær- og Maringeologi Niels Henriksen, statsgeolog,Geologisk KortlægningFinn Nyhuus Kristoffersen, databankchef,Geologisk Information og Datacenter Bo Lindhardt, statsgeolog,Geokemi fra 1/3-00Bjarne Madsen, statsgeolog,Hydrologi Jens Jørgen Møller, statsgeolog,GeofysikPer Rosenberg, konstitueret statsgeolog,Geokemi fra 1/11-99 til 29/2-00Erik Thomsen, statsgeolog,Geokemi til 31/10-99; Reservoirgeologi fra 1/11-99Leif Thorning, statsgeolog,Malmgeologi

GEUS’ LEDELSE

Kæmpehøj nær Tørring i det Midtjyske Søhøjland.Disse imponerende fortidsminder fortæller om menne-skelig foretagsomhed for tusinder af år siden. Forudenarkæologiske vidnesbyrd rummer kæmpehøjen oplys-ninger om tidligere tiders miljøhistorie; især omkringdet tidspunkt, hvor højen blev rejst.Ved hjælp af geolo-giske metoder kan bl. a. omegnens klimaudvikling ogvegetationehistorie udredes.


Billede udeladt

99

ADMINISTRATION OG SERVICE:

DIREKTION Martin Ghisler,Administrerende DirektørKai Sørensen,Vicedirektør Johnny Fredericia,VicedirektørMaj-Britt Liljensøe,KontorfuldmægtigHelle Dybdal Pedersen,KontorfuldmægtigGitte Linder RasmussenKontorfuldmægtig

ADMINISTRATIVT SEKRETARIATØkonomi- og personalechef Ole Bjørn HansenArbejdsområder:Sekretariatet varetager fælles administrative opgaver for in-stitutionen, herunder sekretariat for bestyrelsen og direktio-nen, udarbejdelse af finanslovsbidrag og virksomhedsregn-skab, styring af interne budgetter, personaleadministration og-udvikling, regnskabs- og kassetjeneste og juridisk rådgivningmv. Under sekretariatet sorterer sikkerhedsorganisationen,betjent- og receptionsfunktion, journal og kantine, samt ad-ministration i forbindelse med elever og jobtilbudsordninger,kurser m.m.

EDBIT-chef Sten TroelstrupArbejdsområder:Afdelingen har ansvaret for opbygning, drift og videreudvik-ling af de centrale servere, netværket og udbuddet af fællesservices og faciliteter som printere og plottere, for DBA-fun-kere og for anskaffelse og opsætning af pc’er, i nettet ogsom hjemmearbejdspladser. Afdelingen yder brugerstøtte ogafholder interne brugerkurser indenfor dette område.Det overordnede formål er at sikre en sammenhængende,tidssvarende og brugervenlig IT-installation der er så robustsom muligt både i drift og i relation til kapacitetudvidelser ogmuligheden for at tilføje nye systemer og anvendelser, hvad-enten det drejer sig om geologiske databaser, GIS-værktøjer,analyse- og tolkningsprogrammer, administrative løsninger ogandet.Afdelingen varetager GEUS’ interesser i udformningen og re-aliseringen af Miljø- og Energiministeriets fælles IT-strategi,herunder PEA-projektet.

FAGLIGT DIREKTIONSSEKRETARIAT Chefgeolog Arne Dinesen Arbejdsområder:Sekretariat for institutionens direktion i faglige anliggender,herunder bistand og redaktionelt arbejde ved udarbejdelseaf arbejdsprogram, årsberetning, publikationskatalog, projekt-katalog og informationsblad. Koordinering af kvalitetsstyringaf GEUS’ produkter, samt varetagelse af udvalgte internatio-nale aktiviteter. Sekretariatet blev nedlagt pr. 1. januar 2000og blev midlertigt lagt ind under det administrative sekretari-at. I løbet af 2000 bliver der oprettet en informationsenhed,som foruden det tidligere faglige direktionssekretariat skalrumme Foto og grafisk enhed.

GEUS’ AFDELINGERI dette afsnit bringes en kort karakteristik af GEUS’ organisatoriske enheder og arbejdsopgaverne i de enkelte enheder. Beskri-velsen er opdelt i to dele; først omtales ADMINISTRATION OG SERVICEENHEDERNE, og derefter FORSKNINGSAFDELIN-GERNE. Bortset fra Direktionen der nævnes først, er enhederne omtalt i alfabetisk rækkefølge. Organisationsdiagrammet fin-des på side 92.

Parti fra Grejsdalen i Østgrønland. På billedet ses nederst kaledonisk granit(ca. 425 mio. år gammel) intrudere "Eleonoran Bay Supergroup" sedimen-ter (600-700 mio. år gamle).

100

FOTO OG GRAFISK ENHEDTegnestueleder Henrik Klinge PedersenArbejdsområder:Grafisk tjeneste, herunder tegnestuefunktioner med DTP,video, multimedie og fotolaboratorium.I løbet af 2000 bliver denne enhed lagt ind under en plan-lagt, ny informationsenhed, sammen med det tidligere Fagligedirektionssekretariat.

FORSKNINGSAFDELINGER

GEOFYSIKStatsgeolog Jens Jørgen Møller Arbejdsområder:Afdelingen er primært engageret i løsning af geologiske op-gaver inden for programområdet energiråstoffer.Arbejdetomfatter deltagelse i forskningsprojekter (nationale såvelsom internationale), kortlægning og udredning til brug forstatslige styrelser samt kontraktopgaver især for olieselska-ber. De fleste projekter, hvor afdelingens professionelle stabindgår, er multidisciplinære i angrebsvinkel.Til brug for tolk-ning af 2D & 3D refleksionsseismik råder afdelingen overotte Landmark arbejdsstationer. En række avancerede mo-dellerings- og kortlægningsprogrammeller anvendes i for-bindelse med efterforskningsopgaver og kortlægning af olie/gasfelter m.v., herunder software til basinmodellering,seismisk modellering og processering.

GEOKEMIStatsgeolog Erik Thomsen (til 31/10-99)Konstitueret statsgeolog Per Rosenberg (til 29/2-00)Statsgeolog Bo Lindhardt (fra 1/3-00)Arbejdsområder:Afdelingens arbejdet omfatter undersøgelse af materialer ogkemiske processer mellem jordog vandfase i den umættedezone og i grundvandszonen, såvel naturlige processer somprocesser forårsaget af menneskelig aktivitet (forureningm.v.). Endvidere organokemiske undersøgelser af kulbrinter

og kildebjergarter for olie og gas samt forbrændingsteknolo-giske undersøgelser.Undersøgelserne udføres dels med forskningsformål delssom anvendte undersøgelser af miljø-, energi- og råstoffor-hold for offentlige myndigheder og private.Afdelingen fore-står driften af avancerede laboratorier indenfor vandressour-ceområdet (grundvandsdatering, mikrobiologi, molekylær bio-logi og miljøkemi) og oli/gas området (organisk geokemi,petrologi og SEM-EDX).Afdelingen administrerer hydrokemiske og geokemiske data-baser, og der rådgives om geokemiske forhold.

GEOLOGISK INFORMATION OG DATACENTER Databankchef Finn Nyhuus KristoffersenArbejdsområder:Afdelingen er ansvarlig for institutionens databankvirksom-hed vedrørende geologiske basisdata og har derigennem ettæt samarbejde med institutionens øvrige videnskabelige af-delinger som datamodtager, dataorganisator og dataleve-randør. De centrale arkiver og prøvemagasiner rummer allegængse datatyper fra olie/gas aktiviteter inden for rigsfælles-skabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne, maringeo-logiske data, samt oplysninger indsendt i henhold til råstof-og vandforsyningsloven. Endvidere varetages udstillingsvirk-somhed og bibliotekstjeneste (søgning, udlån, udsendelse).Afdelingen formidler information og data til såvel internebrugere som olieselskaber, universiteter, amter m.v.Afdelin-gen har i den sammenhæng specialiseret sig i reproduktionaf data, senest i effektiv overførsel af digitale data imellemforskellige medier.

101

GEOLOGISK KORTLÆGNINGStatsgeolog Niels HenriksenArbejdsområder:Afdelingen udfører geologisk kortlægning med tilhørende ge-ovidenskabelige undersøgelser i Grønland.Der arbejdes med:1) regionalgeologisk kortlægning i 1:500.000 til oversigts-formål,2) basal kortlægning i 1:100.000 over områder, der harsærlig interesse for råstofefterforskning eller har specifikforskningsmæssig relevans, og 3) geologiske specialundersøgelser med bl.a. kort i varieren-de skala fra 1:250.000 til 1:20,000.Emnemæssigt spænder afdelingens arbejde vidt, idet der fo-retages undersøgelser i prækambriske grundfjeldsområder, iproterozoiske til palæozoiske bassinområder, i palæozoiskefoldebælter og i mesozoiske til tertiære sediment- og basalt-områder. En væsentlig del af arbejdet er baseret på et viden-skabeligt samarbejde med en række danske og udenlandskegeologiske institutioner, hvis medarbejdere deltager i feltar-bejdet og oparbejder materiale indsamlet i forbindelse hermed.GEUS’ tyndslibslaboratorium samt laboratoriet for bjergarts-kemiske analyser er placeret i afdelingen.Afdelingens flyfoto-laboratorium foretager udtegning af geologiske og topografi-ske kort efter flyfotos på fotogrammetrisk grundlag.Afdelin-gen varetager den overordnede administrative koordineringaf feltarbejdet på Grønland og forsyner ekspeditionerne tilGrønland med feltudrustning.

HYDROLOGI Statsgeolog Bjarne MadsenArbejdsområder:Afdelingen arbejder med videnopbygning og rådgivning in-denfor de dele af det hydrologiske kredsløb, der vedrører for-valtning af vandressourcerne. Hovedvægten er lagt på grund-vandet og dets samspil med overfladevandssystemerne,men også isdækkede områder og deres betydning for smel-

tevandsafstrømningen og klimaets udvikling indgår i afdelingens arbejde.En væsentlig del af arbejdet vedrører beskyttelse og udnyttel-se af ferskvandsressourcerne, herunder undersøgelse og be-skrivelse af de mekanismer og processer, der er af betydningfor grundvandets strømningsforhold. Det gælder forekomstog mængde samt transport og spredning af opløste stoffer.Mere specifikt arbejder afdelingen med opgaver inden forområderne grundvandsindvinding og ressourcevurdering,grundvandsbeskyttelse og grundvandsrestaurering samt over-vågning. Dette omfatter bl.a. analyser af grundvandsressour-cens størrelse og kvalitet på regionalt niveau gennem syste-matiske målinger og modellering. I forbindelse hermed vare-tager afdelingen GEUS’ fagdatacenter funktion vedrørendedet nationale overvågningsprogram på grundvand. Desudenudvikles og opstilles der i øjeblikket en vandressourcemodelfor hele landet, hvis formål primært er at beregne variationog udvikling i vandressourcens fordeling på regionalt og nati-onalt niveau som følge af ændringer i arealanvendelse, ned-bør og vandindvinding.På det glaciologiske område udfører afdelingen forskning in-den for masse- og energibalance for gletschere samtgletscherdynamik og hydrologi.Arbejdet omfatter tillige pa-læoklimatiske undersøgelser og kortlægning af gletscheræn-dringer med henblik på en bedømmelse af havspejlet underændrede klimatiske forhold.Afdelingen driver og udvikler ennational database for indlandsisen i Grønland. Databasenanvendes til udvikling af regionale modelberegninger, bl.a. tilbrug i globale atmosfæremodeller. En væsentlig side af deglaciologiske aktiviteter er knyttet til vandkraftplanlægningog -udnyttelse.På grundlag af den opbyggede viden yder afdelingen rådgiv-ning til offentlige og private rekvirenter i både ind- og udland.Det gælder bl.a. danske og internationale bistandsopgaver iØsteuropa og Den Tredje Verden samt Grønlands Hjemme-styre i vandkraftspørgsmål.Opgaverne løses med anvendelse af en række værktøjer, dertil stadighed vedligeholdes og udvikles og omfatter følgende:

102

Modelleringsteknikker, aldersbestemmelse og sporstofmålin-ger, geofysiske målemetoder (boreholslogs), hydrauliske test-metoder, samt remote sensing teknikker.En væsentlig del af afdelingens aktiviteter er knyttet til forsk-nings- og udviklingsprojekter inden for de nævnte områder itæt samarbejde med danske og udenlandske forskningsinsti-tutioner og ved deltagelse i nationale og internationale forsk-ningsprogrammer inden for klima og miljø. Fra 2000 er gla-ciologien og klimaforskning overført til afdelingen for Miljø-historie og klimaudvikling..KVARTÆR- OG MARINGEOLOGIStatsgeolog Peter GravesenArbejdsområder:Afdelingen arbejder med videnskabelige undersøgelser indenfor kvartærgeologi, herunder kvartær stratigrafi og jord-bundsforhold.Afdelingen udfører geologisk, hydrogeologisk ogråstofgeologisk kortlægning, herunder undersøgelse af speci-elle råstoffer f.eks. moler, tungsand og ler, samt praktisk geo-logiske undersøgelser bl.a. for private.Arbejdet omfatter des-uden ingeniørgeologiske undersøgelser i forbindelse medstørre anlægsarbejder, og geologisk rådgivning over for råstof-erhvervet og offentlige myndigheder i råstof- og frednings-spørgsmål.Afdelingen driver Vandressourcearkivet og Drikke-vandsregisteret med bl.a. drikkevandsanalyser.Oplysningerne i afdelingens arkiver og registre indgår i Fag-datacenteret for Boring- og Grundvandsdata – et af de fag-datacentre, som bl.a. står til rådighed for Miljøstyrelsensoverordnede administration af vandhusholdningen.Arkiver ogregistre udgør samtidig det Nationale Referencecenter forGrundvand, der er en del af det danske netværk under DetEuropæiske Miljøagentur. Konsulenttjenesten, som er offent-lighedens indgang til geologisk rådgivning på GEUS, sortererogså under afdelingen.Afdelingen varetager den overordnedekoordinering af institutionens anvendelse af Geografiske Informations Systemer (GIS) og rummer et "GIS labora-torium", der virker i samarbejde med ministeriets øvrige styrelser.

Afdelingen varetager det Nationale Referencecenter for Jordog deltager i det Europæiske Temacenter for Jord under DetEuropæiske Miljøagentur samt i Dansk F&U Center for Jord-rensning, der er et samarbejde mellem 5 forskningsinstitutio-ner og 4 industrielle partnere.Inden for maringeologi udføres, bl.a. som støtte for Skov- ogNaturstyrelsen, kortlægningsopgaver med henblik på lokali-sering af sømaterialer til byggeindustrien og afdelingen del-tager i videnskabelige maringeologiske projekter i danskefarvande og i farvandene omkring Færøerne og Grønland.Endvidere varetager afdelingen arbejdet med overvågning afsedimentforholdene i Øresundsområdet i forbindelse medbygningen af den faste forbindelse over Øresund.

MALMGEOLOGIStatsgeolog Leif ThorningArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at varetage institutionens ind-sats vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Denne indsats har de senere år været præget af et klart politisk øn-ske om igen at gøre minedrift til et væsentligt fundament forsamfundsøkonomien og velfærdsudviklingen i Grønland. Stra-tegien for forskning og udvikling inden for mineralområdet iGrønland er tostrenget, idet den dels skal fremme indsam-ling og bearbejdning af geodata med henblik på at opbyggeviden af væsentlig betydning for vurderingen af et områdesminiralpotentiale, og dels skal muliggøre anvendelse af den-ne viden til at afgrænse og karakterisere Grønlands mineral-provinser. Det er målet at indsamle og sammenstille tidssva-rende geologiske, geofysiske, geokemiske data samt flere an-dre typer observationer over udvalgte områder med henblikpå samtidigt at forbedre grundlaget for mineindustriens ef-terforskning i disse områder.Sideløbende hermed gennemføres en målrettet udvikling afrelevante metoder vedrørende bearbejdning, forståelse ogudnyttelse af de forskellige typer data.Tidens generelle ud-viklingstendens mod stadig mere IT-baserede metoder tilsammenstilling, analyse og præsentation af store komplicere-

103

de datamængder har stor indflydelse på de ovennævnte aktiviteter.Afdelingen yder bistand til Råstofdirektoratet i Nuuk i forbin-delse med efterforskning og udnyttelse af mineralforekom-ster, herunder bl.a. behandling af ansøgninger samt myndig-hedsbehandling af selskabernes aktiviteter, og er involveret iforskellige informationsaktiviteter rettet mod den internatio-nale mineindustri.Afdelingen driver en række databaser ogarkiver af interesse for mineindustrien, herunder et boreker-nearkiv, malmdatabase samt en database for LANDSAT billeder.

MILJØHISTORIE OG KLIMAUDVIKLINGStatsgeolog Richard BradshawArbejdsområder:Afdelingen arbejder med naturlige og menneskeskabte mil-jøændringer i kvartærtiden særlig med hensyn til udviklingeni de sidste 15.000 år. Klimaændringers baggrund og effektpå miljøet undersøges ved analyse af bløde sedimenter frahavbund, søer og moser i hele det nordatlantiske område.Arbejdet omfatter tillige undersøgelse af udvikling af natur-og kulturlandskaber, arealanvendelse, ændringer i vandmil-jøet, naturskovens langtidsdynamik og forureningspåvirkningi søer. Derudover ydes rådgivning vedrørende naturovervåg-ning, klima, kulturmiljø, skovdrift, anlægsarbejder og kriminal-tekniske undersøgelser. Fra 2000 er glaciologien og klima-forskning overført til afdelingen.

RESERVOIRGEOLOGIStatsgeolog Niels Peter Christensen (til 31/10-99)Statsgeolog Erik Thomsen (fra 1/11-99)Arbejdsområder:Afdelingen varetager udredningsarbejde for det danske tilsynmed olieog naturgasbevillinger. I den forbindelse udføresrådgivning vedrørende reservoirstørrelse, reservoiregenska-ber og indvindelige olie/gas mængder. Desuden deltager af-delingen i vurderingen af dybtliggende energilagre i salthor-ste og sandlag, samt af mulighederne for underjordisk af-

faldsdeponering. I afdelingen gennemføres en række forsk-ningsprojekter inden for kalkbjergarternes geologi og reser-voirsimuleringsteknik sat i relation til struktur og sprækkeud-vikling. Desuden forskes der i mulighederne for, at lagre storemængder CO2 fra naturgasproduktion og kraftværker i po-røse dybtliggende sandlag. Under afdelingen sorterer et Ker-neanalyselaboratorium, som udfører konventionelle og speci-elle analyser for såvel institutionen som eksterne kunder.

STRATIGRAFIStatsgeolog Flemming Getreuer ChristiansenArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at analysere og beskrive dengeologiske udvikling af sedimentbassiner i og omkring Dan-mark, Grønland og Færøerne. Dette udføres ved hjælp af se-dimentologiske, biostratigrafiske og strukturelle analyser afsedimenter, med det sigte at beskrive deres fordeling i rumog tid, samt deres aflejringsmiljø. Frem for alt udføres arbej-det for at klarlægge de geologiske forudsætninger for olie- oggasforekomster i Danmark, Grønland og på Færøerne, menafdelingen udfører også projekter i udlandet. I praksis ud-føres dette arbejde tværfagligt i samarbejde med andre af-delinger dækkende en bred vifte af metoder, især sedimento-logi, mikropalæontologi, palynologi, geokemi, seismik og an-den geofysik, som kombineres i udarbejdelse af større bassinsynteser.Afdelingen deltager i stort omfang i primær dataindsamling iGrønland i forbindelse med feltarbejde og boringer med henblik på at vurdere efterforskningsmulighederne for olieog gas.Rådgivning til Råstofdirektoratet i Nuuk vedrører især strate-giovervejelser, tilladelsesvilkår, behandling af ansøgninger ogmyndighedsbehandling af selskabsaktiviteter. Endvidere del-tager afdelingen i markedsføringen af olieefterforskningsmu-lighederne i Grønland, f.eks. ved udstillingsarrangementer iforbindelse med internationale møder, udsendelse af nyheds-breve samt besøg hos olieselskaber.

104

GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet.

Institutionen har som hovedopgave at varetage kortlægning og dataindsam-ling samt forskning, rådgivning og formidling med det sigte at forbedre kend-skabet til materialer, processer og sammenhænge, der har betydning for nyt-tiggørelse og beskyttelse af geologiske naturværdier.

Blandt institutionens opgaver på miljøområdet kan nævnes forskning og råd-givning vedrørende miljøbeskyttelse, vandforsyning, råstofindvinding, natur-beskyttelse og klimaudvikling.

Tilsvarende bistår institutionen myndighederne i administrationen af lovgiv-ningen om udnyttelse af forekomster i Danmarks og Grønlands undergrund,herunder i varetagelsen af statens tilsyn med efterforskning og indvinding afolie og naturgas m.m.

Desuden udfører institutionen i vidt omfang opgaver på kontraktvilkår.

I de forløbne år har institutionen publiceret en lang række kort og afhand-linger med resultaterne fra institutionens videnskabelige og praktiske virksomhed.

GEUS blev oprettet i 1995 ved fusion mellem Danmarks Geologiske Under-søgelse (DGU, oprettet 1888) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU, oprettet 1946).


Billede udeladt

geus Årsberetning 1999 · 11 11 15 21 27 33 38 40 41 43 51 67 79 92 94 97 99 indhold....

Documents