Årsberetning 1997 - geus5 danmarks og grønlands geolo-giske undersøgelse (geus) ud-sender i 1998...

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSEMILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

ÅRSBERETNING1997

G E U S

G E U S

ÅRSBERETNING FOR 1997

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet

Udgivet af:Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Miljø- og Energiministeriet, 1998

ISBN: 87-7871-046-4ISSN: 1396-3317

Omslag: Peter MoorsTegning: Gitte NicolaisenBilledtekster: Knud Binzer Foto: Peter Moors, Jacob Lautrup, Anne Vibeke Leth,Agnete Steenfelt og Peter Friis Møller Tilrettelæggelse og teknisk redaktion: Peter MoorsRedaktion: Knud Binzer & Arne DinesenRepro og tryk: From & Co

Beretningsafsnit, regnskabs- og økonomioversigt samt oversigt overGEUS’ produktion er udarbejdet ud fra tekster og oplysningerne iVirksomhedsregnskabet for 1997.De øvrige afsnit bortset fra specialartiklerne er udarbejdet og redigeret på grundlag af oplysninger fra afdelinger og sekretariat.

©Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)

Thoravej 8DK-2400 København NVTlf: 38 14 20 00Fax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

3

FORORD

BERETNING:GENERELT OM INSTITUTIONEN OG ARBEJDETARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNEDatabanker, informationsteknologi og generel formidlingVandressourcerEnergiråstofferMineralske råstoffer og GrønlandskortlægningNatur og miljø

GEUS’ ORGANISATIONREGNSKAB FOR 1997ØKONOMI 1997 GEUS’ LEDELSE GEUS’ BESTYRELSE

SPECIALARTIKLER:JAGTEN PÅ RENT VANDGEOLOGISK KORTLÆGNING I GRØNLAND - OG HVORFORMIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE ET LEVENDE PRØVEARKIVHAVBUNDENS GEOLOGI I NORDATLANTEN - FRA FÆRØERNE TIL ØSTGRØNLAND OM BEGREBET NATUR

GEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED (produktion)GEUS’ AFDELINGER (arbejdsområder)

5

6101012161822

2627283031

3345

55

6575

89

98100

INDHOLD

5

Danmarks og Grønlands Geolo-giske Undersøgelse (GEUS) ud-sender i 1998 tre institutions-redegørelser.

Den foreliggende Årsberetning1997 rummer en kort gennem-gang af mål, aktiviteter og resul-tater samt regnskabs- og øko-nomioversigter. Dertil kommer6 fagartikler, som belyser et ud-valg af GEUS’ mangesidige ar-bejdsopgaver.

GEUS’ Virksomhedsregnskab1997 indeholder detaljeredeoplysninger om sammenhængenmellem økonomiforhold og fag-lig indsats. Virksomhedsregnska-

bet tjener samtidig som afrap-portering af fremdriften i GEUS’resultatkontrakt.

I en tredje publikation findesdels GEUS’ Projektkatalog 1998,som udførligt fortæller om ny-ligt afsluttede og igangværendefaglige opgaver, dels Publikations-katalog 1997 med registrering afårets formidlingsaktiviteter påde enkelte program- og delpro-gramområder og på de strategi-ske indsatsområder.

Virksomhedsregnskab, Projekt-katalog og Publikationskatalogkan rekvireres ved henvendelsetil GEUS. Indholdet kan desuden

læses på GEUS’ websider (www.geus.dk).

1997 er kendetegnet ved atvære det første år, hvor det tid-ligere DGU og det tidligereGGU har fungeret som en fuldtintegreret institution. Det er og-så det første år, hvor arbejdethar fundet sted under en resul-tatkontrakt, som er indgået mel-lem miljø- og energiministerenog GEUS’ bestyrelse.

Det er vort håb, at læserne vilfinde årsberetningen nyttig oginformativ.

FORORD

Anne Marie NielsenBestyrelsesformand

Ole Winther ChristensenAdministrerende Direktør

Skrivekridt er en af de mest karakteristiske bjergarter iDanmark.Kridtet kommer frem i klinterne på Møn og Stevns ogflere steder langs Limfjorden, hvor ordet “lim” netop eret gammelt ord for kalk eller kridt.Skrivekridt er måske bedst kendt som et vigtigt råstoffor cementindustrien, men bruges også som miljøvenligtråstof i papirindustrien, hvor der kan spares på træ tilpapirmasse og kemiske blegemidler ved fremstillingen.Kalk og kridt anvendes desuden som jordforbedrings-middel i landbruget foruden til en lang række andre for-mål.GEUS udfører geologisk kortlægning i forbindelse medefterforskning af mineralske råstoffer på land, til havsog i undergrunden.Store Stejlebjerg, Møns Klint.

6

1997 blev både fagligt og øko-nomisk et usædvanligt godt årfor GEUS. Der har været frem-gang på de fleste områder, ogder er opnået en lang rækkevæsentlige faglige resultater,som er nærmere omtalt i denfølgende gennemgang af indsat-sen på GEUS’ faglige program-områder. Programområdernevedrører:

Databanker, informationstek-nologi og generel formidling

Vandressourcer

Energiråstoffer

Mineralske råstoffer ogGrønlandskortlægning

Natur og miljø

GEUS’ bestyrelse har for perio-den 1997-99 indgået en resul-tatkontrakt med miljø- og ener-giministeren. I forbindelse her-med er det aftalt, at bestyrelsenhvert år skal udarbejde en rede-gørelse, som beskriver i hvilkenudstrækning de fastsatte resul-tatmål er blevet nået i de(t) fo-regående år af kontraktperio-den. Redegørelsen for 1997 ind-

går i Virksomhedsregnskabet.Målopfyldelsen i 1997 vurderessom helhed at være meget til-fredsstillende. Det gælder såvelfor den samlede produktionsom på de strategiske områder,hvor GEUS har valgt at gøre ensærlig indsats. På programområ-derne Vandressourcer og Ener-giråstoffer ligger antallet af vi-denskabelige artikler publicereti internationale tidsskrifter dogca. 10% lavere end måltallet,som angives i resultatkontrak-ten. GEUS vil derfor i de kom-mende år arbejde på at øge an-tallet af internationale videnska-belige artikler på disse fagom-råder.

Såvel GEUS som Geologisk In-stitut ved Københavns Universi-tet er værtsinstitution forDansk Lithosfærecenter (DLC),der finansieres af DanmarksGrundforskningsfond. Efter eninternational evaluering i 1997har Grundforskningsfonden be-sluttet at videreføre DLC fremtil 31. januar 2004. GEUS er ad-ministrativt ansvarlig for DLCmedens den faglige ledelse erhenlagt under Grundforsknings-fonden.

GEUS indgår i projektering af etGeocenter på Østervold iKøbenhavn, sammen med Geo-logisk Institut, Geologisk Muse-um, Geografisk Institut (alleKøbenhavns Universitet), samtmed Dansk Lithosfærecenter.Arbejdet med etablering afGeocenter København forløbplanmæssigt i 1997. I 1998 erder beklageligvis opstået pro-blemer i forbindelse med envæsentlig overskridelse af bud-gettet. Problemerne forventesløst inden udgangen af 1998.

På tre af GEUS’ faglige program-områder har aktivitetsniveauet i1997 været markant højere endforventet. Det gælder på Vand-ressource-området, hvor denpolitiske bevågenhed især erøget som følge af, at nedsivnin-gen af pesticider til grundvandethar vist sig at udgøre et størreproblem end hidtil antaget, ogat Vandmiljøplan I ikke har haftden påregnede effekt på nitrat-området. Regeringen har på denbaggrund iværksat en række ini-tiativer, herunder forsknings- ogudredningsprojekter, der sigtermod at opretholde Danmarksgunstige vandforsyningsmulighe-der. På pesticidområdet har

BERETNING

GENERELT OM INSTITUTIONEN OG ARBEJDET

7

GEUS i 1997 således bidragetmed et omfattende udrednings-arbejde som led i et internatio-nalt panels evaluering af Miljø-styrelsens godkendelsesproce-dure. GEUS har desuden haft enlang række spørgsmål fra Folke-tinget og Miljøstyrelsen til ud-talelse.

Det mere langsigtede arbejdemed opbygningen af en lands-dækkende vandressourcemodeler videreført under en projekt-kontrakt med Miljø- og Energi-ministeriets departement. En til-svarende projektkontrakt dæk-ker en del af GEUS’ pesticid-forskning. De to projektkon-trakter, hvis løbetid oprindeligvar 1996-1999, er på grund aftidskrævende udredningsarbejdem.v. forlænget med et år.

GEUS’ arbejde med pesticid-forskning er i 1997 først ogfremmest foregået i Grund-vandgruppens regi med finansie-ring fra det Strategiske Miljø-forskningsprogram (SMP 96).GEUS varetager ledelses- og se-kretariatsfunktion for Grund-vandsgruppen under Det Stra-tegiske Miljøforskningsprogram.Grundvandsgruppen er et cen-ter uden mure med deltagelseaf 8 institutioner.

Aktivitetsniveauet på Databank-området og på Energiråstof-om-rådet har også været højere endforudset. Det hænger især sam-men med det vellykkede forløbaf 5. udbudsrunde vedr. olie- oggaslicenser på dansk sokkel,herunder det forberedende ar-bejde som olieselskaberne fore-tog i 1997. Selskabernes interes-se for udbudsrunden medførte,at salget af frigivne data indbrag-te ca. 8 mio. kr. mod forventet 2 mio. kr. Desuden rekvireredeudenlandske licensansøgererådgivningsydelser i betydeligtomfang på baggrund af, at GEUS’ arbejde gennem årenehar tilvejebragt en lang rækkeforskningsresultater, som bely-ser mulighederne for at gørenye fund af olie og gas i dendanske del af Nordsøen.

På de to andre faglige program-områder har aktivitetsniveauetstort set været som forventet.

På programområdet Mineralskeråstoffer og Grønlandskortlæg-ning skal nævnes udgivelsen afdet geologiske kortblad “DoveBugt” fra det centrale Østgrøn-land; endvidere fundet i Nord-grønland af en ny zink-bly-sølvmineralisering, der har vakt in-teresse hos mineindustrien.

En tungmineralundersøgelse iDanmark er afsluttet med påvis-ning af en større, muligvis kom-merciel forekomst ved Skjern.Desuden er der udarbejdet ensamlet oversigt over marineråstofforekomster i de indredanske farvande. Oversigtendanner grundlag for Skov- ogNaturstyrelsens fremtidige administration af råstofloven påhavområdet.

På Natur og miljø-området harden glaciologiske forskningsandsynliggjort, at afsmeltningenfra undersiden af flydende iskap-per i Grønland kan have betyd-ning for den globale klimaudvik-ling. Endvidere er der udvikleten metode til beregning af sø-vandets fosfatindhold gennemtiden ved hjælp af studier afsøbundsaflejringer. Metodenmuliggør, at ændringer i arealan-vendelsen i søernes opland kanbeskrives.Arbejde med at omlægge deeksisterende jordartskort iDanmark til digitalt format erafsluttet. Der er stor interessehos brugerne for de nye kort.Forskningen inden for jordforu-rening har vist at tjærestofferkan inddeles i stoffer, der ned-brydes i naturen, og stoffer derkun kan fjernes ved anvendelseaf jordrensningsteknikker.

8

I det følgende afsnit er arbejdetog resultaterne på de fagligeprogramområder nærmere ud-dybet.

Virksomhedsregnskab 1997rummer en mere detaljeret re-degørelse for sammenhængenmellem den faglige indsats og deøkonomiske forhold samt et“Grønt Regnskab” for GEUS.I Virksomhedsregnskabet erdesuden omtalt de skridt, der i1997 er taget m.h.t. medarbej-der- og organisationsudvikling,f.eks. ved udarbejdelse af kom-petenceprofiler for personale-grupperne.Virksomhedsregnskabet er til-gængeligt på GEUS hjemmeside(www.geus.dk), men kan ogsårekvireres ved henvendelse tilGEUS.

I 1998 fortsættes bestræbelser-ne på at opfylde resultatkon-traktens målsætninger. Denplanlagte anvendelse af de

mandskabsmæssige og økono-miske ressourcer fremgår i de-taljer af GEUS' Arbejdsprogram,som specielt gør rede for op-gaverne på de udpegede strate-giske indsatsområder.Arbejdetvil bl.a. være fokuseret på eta-blering af et nyt varslingssystemfor pesticider, udbygning af dennationale grundvandsmodel, in-tensiveret olieog gasefter-forskning på dansk og grøn-landsk område samt nye projek-ter på mineral- og klimaforsk-ningsområdet. Samlet er derforventninger om en moderatudvidelse af den økonomiskeramme gennem øget tilgang afeksterne midler.

Udsigterne for GEUS' aktivitets-niveau i årene efter 1998 er pånuværende tidspunkt mindresikre som følge af de uafklaredefinansieringsmuligheder, der isærgør sig gældende fra år 2000 ogfrem. I en eventuel priorite-ringssituation vil GEUS naturlig-

vis først og fremmest søge atopretholde aktivitetsniveauet på de strategiske områder, somer nævnt i den efterfølgendegennemgang af de faglige pro-gramområder.

Der kan i øvrigt læses mere iVirksomhedsregnskabet om for-ventningerne til de kommendeår.

GEUS udfører undersøgelser af kuls og biobrændslers egenskaber. Resultaterne nyttiggøres af kraftvarmeværkerne i bestræbelserne på at forbedre udnyttelsenaf brændslerne og derved begrænse udslipaf bl.a. drivhusgasser.Københavns Havn, Lynetten. Udsigt til detkulfyrede kraftvarmeværk Amagerværket.

10

Hovedopgaverne på pro-gramområdet omfatter registre-ring og opbevaring samt udvik-ling og drift af systemer, somfremmer dataadgangen og data-udnyttelsen. Det drejer sig førstog fremmest om lovpligtigt ind-berettede data fra aktiviteter påvand-, olie/gasog råstofområ-derne. I databankerne indgårdesuden resultaterne af GEUS’egen virksomhed. GEUS har fag-datacenterfunktioner vedr. un-dergrundsdata, borings- oggrundvandsdata og i forhold tildet Europæiske Miljøagentur.

Under programområdet hørerendvidere GEUS’ centrale edb-forvaltning, deltagelse i Miljø- ogEnergiministeriets fælles infor-

mationsteknologiske udviklings-projekt samt formidlingsopgaveraf generel art, såvel i forhold tilomverdenen som internt.

GEUS søger løbende at ef-fektivisere driften af databan-kerne, som er omkostningstun-ge og normalt lægger beslag påanselige basismidler.Takket væreinvesteringer i de foregående årog en ekstraordinær stor om-sætning af frigivne undergrunds-data i forbindelse med 5. ud-budsrunde på dansk sokkel erdet i 1997 lykkedes at begrænseden samlede ressourceindsatsog trækket på basismidler.

Rationaliseringsbestræbelserneomfatter en trinvis sammenlæg-ning af det tidligere DGUs ogGGUs omfattende datasamlin-ger i magasiner og arkiver. Sam-menlægningen er videreført i1997, og der er også på detteområde opnået driftsmæssigefordele.

Et af resultatkontraktens strate-giske indsatsområder (nr.3) ved-rører en omlægning og sam-menkobling af en række databa-ser med oplysninger om geolo-giske forhold, grundvandskemi,drikkevandskemi, vandindvindingm.v. til et integreret, GIS-baseretMiljøInformationsSystem (MIS).Testning af en foreløbig versionaf informationssystemet blev i

ARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNE

Databanker, informationsteknologi og generel formidling

81

40,3

35,1

5,2

13%

72

37,8

27,5

10,3

27%

73

38,6

34,8

3,8

10%

78

41,1

37,9

3,2

8%

Ressourceindsats Realiseret 96 Budget 97 Realiseret 97 Budget 98

Årsværksforbrug

Samlet omsætning (mio. kr.)

Heraf basismidler (mio. kr.)

Ekstern finansiering (mio. kr.)

Ekstern finanseringsgrad

11

1997 påbegyndt i Miljøstyrelsenog på GEUS, og indarbejdelse afyderligere databaser blev forbe-redt.

GEUS har sammen med Energi-styrelsen fortsat bestræbelsernepå at videreudvikle det fællesolie/gas-relaterede database-system (SAMBA) med henblikpå systemeksport.

Omlægningen af GEUS’ termi-nal-baserede hardware-syste-mer til servere fuldførtes, ogder er derved opnået en årligbesparelse i driftsomkostninger-ne på 1,5 mio kr. Ligeledes erimplementeringen af Miljø- ogEnergiministeriets “Projekt Elek-tronisk Arbejdsplads” afsluttet iårets løb, for GEUS’ vedkom-mende.

Indsatsen på generel formidling i1997 har udover institutionsre-degørelser som årsberetning,virksomhedsregnskab, publikati-ons- og projektkatalog m.v. om-fattet 4 numre af det populærvi-denskabelige tidsskrift “GEO-LOGI-nyt fra GEUS”, der bl.a.har belyst vandressource- ogpesticid-problematikken. End-videre er en ny og stærkt for-bedret hjemmeside lagt på in-ternettet (www.geus.dk).

Et geologhold i Østgrønland er klar til at bli-ve fragtet med helikopter ud til feltarbejde ikortlægningsområdet. Flyveruten bliver gennem-gået med piloten.Resultatet af feltarbejdet indgår siden i udar-bejdelse af geologiske kort i en målestok alt ef-ter formålet med kortet.GEUS arbejder med færdiggørelsen af det over-sigtlige geologiske kortværk over Grønland i1:500.000 og fortsætter den mere detaljeredesystematiske kortlægning i 1:100.000. Desudenudarbejdes geologiske kort i større målestok iområder med muligheder for at indkredse øko-nomisk interessante mineralforekomster.Mestersvig i Østgrønland.

12

Arbejdet på vandressource-området er især knyttet til føl-gende hovedopgaver:

1. Overvågning af udviklingen igrundvandets kvalitet, herunderårlig rapportering af amternesovervågningsresultater.

2. Etablering af en landsdækken-de grundvandsmodel, som gørrede for størrelse, geografiskfordeling og tilgængelighed afvandressourcerne.

3. Undersøgelse af geologiskeforhold og processer, som harbetydning for, om miljøfremme-de stoffer, først og fremmestpesticider nedbrydes eller

spredes i jordlagene og i vand-miljøet.

De senere års omlægning af ak-tiviteterne har medført, at ind-satsen på de miljøfremmedestoffer er øget markant. Deri-mod er indsatsen på forure-ningselementer som nitrat, fos-fat og tungmetaller kun af be-grænset omfang.

For Grønlands vedkommendehar de glaciologiske undersøgel-ser bl.a. til formål at skaffe videnom variationerne i smeltevands-mængderne til brug ved projek-tering af vandkraftanlæg.

Aktivitetsøgningen i 1997har flere årsager. Der er såledesgennemført et større udred-ningsarbejde i forbindelse meden international evaluering afMiljøstyrelsens procedure forog godkendelse af pesticider.Der er desuden leveret mangebidrag til besvarelser af spørgs-mål, som er rejst fra politisk el-ler administrativt hold, og derer igangsat yderligere udred-ningsarbejde bl.a. vedr. kvantifi-cering af risikofaktorer for pes-ticidudvaskning og risikoen vedpesticidanvendelse på udyrkedearealer.

Vandressourcer

65

37,5

23,4

14,1

38%

61

32,6

17,5

15,2

46%

50

24,5

15,9

8,6

35%

52

29,8

19,5

10,3

35%


Årsværksforbrug





13

Medvirkende til aktivitetsøgnin-gen er også, at GEUS har fåetmulighed for at tilknytte en for-skergruppe, som arbejder medudvikling af metoder til mikro-biologisk bekæmpelse af grund-vands- og jordforurening.

Øgningen i den eksterne finansi-eringsgrad skyldes bl.a. tilgang afprojekter, som finansieres af EU,forskningsrådene m.v.

Den årlige rapport om grund-vandsovervågningen, der blevstartet i 1988 som led i Vand-miljøplan I, blev udsendt 1. de-cember 1997. Blandt observati-onerne er, at grundvandets ni-tratindhold ikke er mindsket, ogat den vejledende grænseværdipå 25 mg/l, der anbefales vand-værkerne, er overskredet i 25%af vandprøverne fra de filtersat-te intervaller i overvågningsbo-ringerne.På det foreliggende grundlag erdet imidlertid ikke muligt atdrage sikre konklusioner an-gående udviklingstendensenmed hensyn til grundvandets ni-tratindhold siden iværksættel-sen af Vandmiljøplan I.

Organiske mikroforureninger(klorerede kulbrinter, aromati-ske kulbrinter og fenoler) erpåvist i omkring 15% af de ana-lyserede filtre i grundvandsbo-ringerne (inkl. vandforsynings-boringer).

Der er samlet analyseret forgodt 100 forskellige pesticider(inkl. få nedbrydniningsproduk-ter). Heraf er et antal på om-kring 35 påvist i grundvandetved grundvandsovervågnings-programmet eller ved vandvær-kernes råvandskontrol.Grænseværdien for pesticider idrikkevand på 0.1 mikrogram/ler overskredet i godt 4% af defiltersatte boringer i overvåg-ningsprogrammet og i 5% afvandværkernes boringskontrol-program. I det yngste, senestdannede terrænnære grundvander antallet af påviste pesticiderstørre end i ældre dybtliggendegrundvand, idet hyppigheden af-tager med dybden.

Arbejdet med de ovennævntehovedopgaver vedr. en lands-dækkende grundvandsmodel ogpesticidundersøgelser er angivetsom strategiske indsatsområderi resultatkontrakten (hhv. nr.5og nr.7). Etableringen af grund-vandsmodellen, der finansierespr. projektkontrakt med Miljø-

og Energiministeriet, er fuldførtfor Fyns vedkommende, og mo-dellen er testet med lovenderesultat.

Pesticidundersøgelserne foregårovervejende i Grundvandsgrup-pens regi, med finansiering fraDet Strategiske Miljøforsknings-program (SMP 96) i perioden1996-1999. Det tværinstitutio-nelle samarbejde er organisereti 3 projekter. De to første errettet mod forhold og proces-ser, som har indflydelse på, ompesticider bindes, nedbrydes el-ler transporteres. Det gælderdels i jordlagene over grund-vandsspejlet, dels i grundvands-magasinerne. I det tredje pro-jekt arbejdes med udvikling afmodeller, som kan belyse spred-ningsmulighederne. En væsentligdel af indsatsen i 1997 er lagt påudvælgelse af egnede feltlokali-teter og pesticidtyper samt påtilrettelæggelse og igangsætningaf felt- og laboratorieforsøg.

En del af pesticidforskningen fi-nansieres gennem kontrakt medMiljø- og Energiministeriet ogvedrører udvikling af nye meto-der til identifikation af pesticid-typer med henblik på screeningaf grundvand for pesticider.

14

Aktiviteterne i 1997 har væretmindre end planlagt på grund afhøjt prioriteret udredningsar-bejde.

Grundvandsgruppens arbejdeunder det første miljøforsk-ningsprogram (SMP 1, 1992-1996) er afsluttet med frem-læggelse af en række nye forsk-ningsresultater, som bl.a. viser, atde grundvandskemiske og hy-drauliske processer primært fo-regår i de overfladenære grund-vandsmagasiner. Det forventesat disse forskningsresultater bli-ver yderligere formidlet til eninternational forskerkreds gen-nem publicering i internationalevidenskabelige tidsskrifter.

Den nye metode til grundvands-datering, som er baseret påCFC-gasser, er blevet yderligereafprøvet og indkørt i løbet af1997. Metoden er et nyttigtværktøj, bl.a. i forbindelse medpesticidundersøgelserne.

Strategisk indsatsområde nr. 6 iGEUS’ resultatkontrakt ved-rører en reorganisering og ud-bygning af det landsdækkendenet af pejlestationer, der regi-strerer variationerne i grund-vandsstanden.Arbejdet i 1997har omfattet afprøvning af for-skellige fabrikater af udstyr til

automatisk og kontinuerlig regi-strering af grundvandsspejlet.Andre grundvandsopgaver i1997 består i et samarbejdeisær med Københavns Vandfor-syning om indvindingsproble-merne som det Storkøbenhavn-ske område er stillet over for.

Ved hjælp af midler fra Miljø-støtteordningen og DANIDA erder desuden arbejdet medvandforsyningsprojekter i Øst-europa, Indien og Afrika.

Indsats vedr. de grønlandskevandressourcer er påbegyndt itæt samarbejde med ASIAQ(Grønlands Forundersøgelser).Arbejdet sigter i første omgangmod udformning af en model,der kan beskrive de hydrolo-giske processer og massebalan-cer i arktiske egne.

På vore himmelstrøg, og andre steder med lignende geologiskopbygning af jordlagene, er søerne en synlig del af grundvandet.Det er her grundvandet kommer frem til jordoverfladen og opfyl-der lavninger i terrænnet.Vandet i søerne indgår som en del af dethydrologiske kredsløb, hvor opholdstiden i søen kan være meget va-rierende afhængig af bl.a. afløb og fordampning fra søen.Søerne gemmer tillige på oplysninger om fortidens naturforhold.Boreprøver fra søernes bundaflejringer undersøges bl.a. for deresindhold af pollen (blomsterstøv) og fosfat. Resultaterne giver mulig-hed for at beskrive miljøudviklingen og arealanvendelsen omkringsøerne gennem tiden.Farum Sø nord for København.

16

Målsætningen for indsatsenpå programområdet er at tilve-jebringe et geologisk viden-grundlag, der kan fremme effek-tiv efterforskning og udnyttelseaf danske, grønlandske og fær-øske energiressourcer. Den op-byggede viden er forudsætnin-gen for GEUS’ rådgivning afmyndighederne på energiområ-det og for løsningen af fagligeopgaver for erhvervslivet, isærolieindustrien.

I Danmark er aktiviteterne påenergiområdet primært knyttettil efterforskning og udnyttelseaf kulbrinteforekomsterne iNordsøen. Arbejdet er i resul-tatkontrakten placeret på trestrategiske indsatsområder(nr.8, nr.11 og nr.12).

Hovedopgaven på kulbrinteom-rådet i Grønland består i at bi-

drage til geologisk og geofysiskdataindsamling og i at formidleviden om det grønlandske po-tentiale med henblik på at til-trække den internationale olie-industri. I resultatkontrakten erdette arbejde omfattet af tostrategiske indsatsområder (nr.9og nr.10).

På Færøerne foretager GEUSgenerelle geologiske under-søgelser og sammenstiller til-gængelig viden, der kan belyseområdets kulbrintepotentiale.GEUS rådgiver FærøernesLandsstyre i forberedelserne tilen kommende udbudsrunde.

GEUS erfaringer på kulbrin-teområdet udnyttes i forbindel-se med danske bistandsprojek-ter bl.a. i Vietnam og i Baltikum.GEUS er i begrænset omfangengageret i udredningsopgaver

vedr. eventuel udnyttelse af geo-termisk energi samt i forsk-ningsprojekter, som sigter modat opnå miljømæssige forbedrin-ger i forbrændingsprocessernefor kul og biomasse. Geotermi-arbejdet er strategisk indsats-område ifølge resultatkontrak-ten (nr.13).

Aktivitetsniveauet har værethøjere i 1997 end påregnet. Detskyldes primært, at institutionenhar løst en del udredningsopga-ver som led i udenlandske olie-selskabers forberedelse til 5. ud-budsrunde på dansk sokkel.Udredningsarbejdet og projek-ter med støtte fra Miljø- ogEnergiministeriets energiforsk-ningsprogram (EFP) har givet re-sultater, som kan bidrage tilyderligere fund af olie og natur-gas i den danske del af Nord-søen. Der er bl.a. opnået for-

Energiråstoffer

110

59,1

29,0

30,2

51%

121

64,1

25,3

38,8

60%

118

65,8

25,5

40,3

61%

105

56,3

25,3

31,0

55%


Årsværksforbrug





17

bedret indsigt i kulbrinternesmigration fra kildebjergarter tilpotentielle reservoirer samt isandstensreservoirernes udbre-delsesmønstre. En del af det ef-terforskningsrelaterede arbejdei 1997 er udført for olieselska-ber, som opererer på norsksokkelområde.

Med støtte fra Energiforsknings-programmet er der indledt et5-årigt samarbejdsprojekt meddeltagelse af Mærsk Olie og GasA/S, DTU og GEUS. Projektethar til formål at skaffe viden, derkan bidrage til øget olieindvin-dingsgrad fra Nordsø-felter, derproducerer fra tætte og leredekalkstensreservoirer. GEUS hardesuden deltaget i EU-finansie-rede projekter, der har til for-mål at udvikle sikrere reservoir-simuleringsmetoder, bl.a. for op-sprækkede reservoirer.

I Vestgrønland er der udførtfeltarbejde i Disko-Nuussuaq-Svartenhuk regionen. I forbin-delse med feltarbejdet er påvistolieudsivning i jordoverfladen iet langt større område end tidli-gere konstateret.

Et EFP-projekt vedrørende un-dersøgelse af grønlandske re-servoirbjergarter er afsluttet.Desuden er en række 3-årige

projekter med finansiering fraStaten og Grønlands Hjemme-styre blevet afsluttet og rappor-teret.

I Østgrønland og i Nordgrøn-land blev der gennemført felt-undersøgelser som led i detdanske Polarforskningsprogram(TUPOLAR) med støtte fra Sta-tens Naturvidenskabelige Forsk-ningsråd.Yderligere er et EFP-projekt om sekvensstratigrafi iJameson Land afsluttet og rap-porteret.

GEUS stod for koordineringenaf det geologiske arbejde veduddybningen af den færøske bo-ring Lopra-1, der udførtes i1996. Resultaterne blev i 1997samlet og rapporteret i en for-trolig rapport, som blev forelagtfor de olieselskaber, der finansi-erede boringen. I samarbejdemed olieindustrien deltager GE-US i et projekt, som sigter på atforbedre de seismiske efter-forskningsmetoder i basaltdæk-kede sedimentområder. GEUShar desuden deltaget i hav-bundsundersøgelser som led ien vurdering af de miljømæssigeog tekniske forhold, der må ta-ges i betragtning ved kommen-de kulbrinteaktiviteter i færøskefarvande.

Arbejde med relation til olie/gasefterforskning på internationaltområde har med støtte fra DA-NIDA og EFP især været kon-centreret omkring Vietnam. GE-US har ved hjælp af udstatione-rede medarbejdere i Hanoi ogtræningskurser i København bi-draget til kompetenceopbygnin-gen hos vietnamesiske fagfolkog myndigheder.

Som deltager i Energistyrelsensudvalg vedr. geotermi har GEUSmedvirket i en vurdering af degeotermiske ressourcer, somstår til rådighed for en rækkedanske fjernvarmebyer. Detskønnes at betydelige producer-bare ressourcer er til stede.

Et EFP-projekt, der karakterise-rer aske fra biobrændsler, blevafsluttet. Flere projekter an-gående mulighederne for at op-nå miljømæssige forbedringer iforbrændingsprocesserne vedkulfyring er igangsat i samarbej-de med elværkerne. Med sigtepå formindskelse af udslippet afdrivhusgasser til atmosfæren erder desuden taget initiativ tilvurdering af mulighederne forCO2-deponering i undergrun-den i et internationalt sam-arbejde.

18

Hovedformålet med arbejdetpå programområdet er at tilve-jebringe et solidt grundlag formålrettet efterforskning ogbæredygtig udnyttelse af mine-ralske råstoffer i Grønland ogDanmark.

Indsatsen i Grønland omfatteren systematisk geologisk kort-lægning af de isfrie landområderdels i en oversigtsmålestok på1:500.000, dels i større detaljer imålestok 1:100.000.I resultatkontraktperioden eren væsentlig del af kortlægnin-gen placeret på et strategiskindsatsområde (nr.14), der ved-rører kortbladet Kong OscarFjord, som dækker regionenmellem 72° og 75° N i det cen-trale Østgrønland.

Den generelle kortlægning føl-ges op med indhentning af dataog specialundersøgelser, som bi-drager til belysning af det grøn-landske råstofpotentiale. Gen-nemførelsen af regional evalue-ring af Sydgrønlands mineralres-sourcer er således udpeget somet særligt strategisk indsatsom-råde i resultatkontrakten(nr.15). Dataindhentningen, bl.a.af regionale aeromagnetiskemålinger, og specialundersøgel-serne medfinansieres af Grøn-lands Hjemmestyre, og resulta-terne tjener til at styrke mine-selskabernes interesse for mu-lighederne i Grønland.

Mineselskabernes efterforsk-ningsaktiviteter er stærkt vok-sende, og mere end 70 licenser

er i kraft. Interessen er især ret-tet mod diamantforekomstermen desuden mod metaller somguld, zink og nikkel. Nogle af li-censaftalerne er kommet i standpå baggrund af guld- og zink-fund, som er gjort under GEUS’feltarbejde.

I Danmark foretages råstofkort-lægning på land og maringeolo-giske undersøgelser i farvande-ne. Der ydes bistand ved størreoffentlige anlægsarbejder (Øre-sund, Femern Bælt, Minimetro).Som strategisk indsatsområde(nr.16) under resultatkontrak-ten gennemføres en etapevisvurdering af de vigtigste danskeråstoffer.Vurderingen gælder iførste omgang kortlægning, kva-litetsanalyse og undersøgelse af

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning

66

49,3

28,4

20,8

42%

59

45,8

27,2

18,6

41%

53

41,6

24,0

17,6

42%

56

46,7

28,2

18,5

40%


Årsværksforbrug





19

markedsforhold vedr. tungmine-raler og teglværksler.

Grønlandsopgaverne tegnersig for langt den største del afårsværksforbruget og af den to-tale omsætning på programom-rådet i 1997, mens indsatsen påråstofområdet i Danmark varrelativt begrænset som følge afmanglende finansieringsmulighe-der.

Den systematiske Grønlands-kortlægning omfatter feltarbej-de, bearbejdningsindsats ogkortbladsfremstilling. I 1997 varder omfattende feltaktiviteter iMestersvig-området som førsteled i udarbejdelsen af oversigts-kortbladet Kong Oscar Fjord.Andet feltarbejde, men i langtmindre omfang, var desudenknyttet til en række kortlæg-nings- og forskningsprojekter iandre egne af Grønland.

Feltarbejde, der udførtes i peri-oden 1988-1990 er mundet udi publikation af oversigtskort-bladet Dove Bugt i målestok1:500.000. Kortbladet dækkerØstgrønlands-regionen mellem75° og 78° N.

Bearbejdningen af materiale,som i årene 1993-95 indhente-des fra Østgrønlands-regionenmellem 78° og 81° N er videre-ført, og udarbejdelse af kortbladog en række artikler om resul-taterne pågår.

En særbevilling fra GrønlandsHjemmestyre har muliggjort, at10 tidligere publicerede kortbla-de i målestok 1:500.000 er kon-verteret til digitalt rasterformat.Digitaliseringen, som vil bliveudgivet som CD-ROM, har fun-det sted specielt for at imøde-komme mineindustriens behov.Hjemmestyret har også finansie-

ret videreførelsen af de res-sourcekrævende, geofysiske un-dersøgelser, som er specifiktrettet mod mineralefterforsk-ning. Selve dataindhentningenvaretages af geofysiske firmaer,mens GEUS forestår projektle-delse og den efterfølgendepræsentation og distribution afdata i forhold til mineindustrien.

Med sigte på at øge mineindu-striens interesse for Grønlander der i 1997 desuden gennem-ført geokemisk kortlægning ogråstofgeologiske undersøgelsernord for Uumannaq i Vestgrøn-land samt malmgeologiske studi-er i det centrale Østgrønlandog i Washington Land i Nord-grønland. I sidstnævnte områdehar GEUS lokaliseret en zink-bly-sølv mineralisering, hvis brydeværdighed nu vurderesaf mineindustrien.

Indsatsen på den regionale res-sourceevaluering af Sydgrøn-land, hvor det tilhørende feltar-bejde afsluttedes i 1996, har i1997 overvejende bestået i af-klaring af forskellige informati-onsteknologiske spørgsmål, her-under vedr. GIS-anvendelse. Be-arbejdningindsatsen ligger for-trinsvis i 1998.

Grejsdalen i detcentrale Østgrønland

20

I Danmark har tungmineralun-dersøgelserne ført til indkreds-ning af en større og muligviskommerciel forekomst vedSkjern. De lovende resultater ersenere offentliggjort i en GEUS-rapport, som udkom i april1998. Den etapevise gennem-gang af danske råstoftyperfortsætter med teglværkslersom emne. Med finansiering fraEU er igangsat et projekt an-gående diatomit-aflejringers,herunder molerets, anvendel-sesmuligheder som filter- ogbygningsmateriale.

I 1997 er der udarbejdet enoversigt over forekomsterne afsand og grus mv. i de indre dan-ske farvande. Oversigten bidra-ger til at skaffe Skov- og Na-turstyrelsen et grundlag for denfremtidige forvaltning af råstof-fer på havområdet.

Der er desuden indhentet nyeseismiske data fra Nordsøensom led i videreførelsen af denmaringeologiske kortlægning,der sigter mod lokalisering afyderligere råstofforekomster.I tilknytning til de store offentli-

ge anlægsopgaver har GEUSsammenstillet maringeologiskedata fra Femern Bælt til brugfor Trafikministeriet. I Øresunder påvist en ny forekomst af ko-ralkalk. Den interessante fore-komst er bl.a. undersøgt af dyk-keruddannede GEUS-geologer.

Arbejder med etableringen af de faste forbindelser over Store-bælt og Øresund involverer foruden ingeniørvidenskaberne ogsånaturvidenskaberne.I de forberedende faser indgår undersøgelse af geologiske forhold,som har betydning for fundering af bropiller og tunnelanlæg.Endvidere udføres undersøgelse af de bund- og kystmorfologiskekonsekvenser af byggeriet og af materialeegenskaberne ved deråstoffer, der skal anvendes i selve bygningskonstruktionerne.Øresundsforbindelsen.Anlægsarbejderne ud for Limhamn.

22

Programområdets formål erat tilvejebringe viden om natu-rens tilstand og udvikling i vornærmeste fortid samt at forståden nuværende tilstand som enfunktion heraf. Kun derved kander skelnes mellem på den eneside de naturlige tilstande og påden anden side de menneske-skabte forandringer.

Forskningen vedrører såvel degeologiske, hydrografiske, atmo-sfæriske og biologiske forholdpå landjorden som i havet, i deferske vande og i Grønlands is-kappe. Arbejdet omfatter dennaturlige og menneskeskabtepåvirkning af det ydre miljøfrem til nutiden under istider ogmellemistider, efter istiden, un-der landets bebyggelse og svin-gende befolkningstal, under op-dyrkning og landbrugsprodukti-

on, under afskovning og tilplant-ning under varierende klimati-ske, hydrografiske, udnyttelses-mæssige og forureningsmæssigebetingelser m.v.

Formålet med GEUS' forskningpå området er endvidere atkunne tilbyde befolkningen,myndighederne og andre for-skere en fundamental, videnska-belig forståelse af de forskelligemiljøpåvirkningers betydning: Enfundamental forståelse af begre-bet miljømæssig betydning i for-hold til tiden og naturens almin-delige forandring, således at derkan foretages en pålidelig frem-skrivning af klima-, miljø- og na-turudviklingen.Programområdet omfatter des-uden jord, jordforurening, jord-rensning og den klassiske, de-taljerede geologiske jordarts-

kortlægning i målestok1:25.000. Denne kortlægning afjordarterne umiddelbart undermuldlaget er af betydning i enrække sammenhænge, hvor op-lysningerne vil have en høj nyt-teværdi bl.a. i forbindelse medde kommende arealreformeromkring grundvandsbeskyttel-seszoner, braklægning, særligtfølsomme landbrugsområderm.m.

Arbejdet med jordforurening ogjordrensning er koncentreretom Dansk F&U-Center forRensning af Jord og Sediment,der er oprettet af institutioner-ne bag “Danish EnvironmentalGroup” (DMU,VKI, RISØ, DTIog GEUS).

Natur og miljø

37

26,4

9,3

17,1

65%

38

21,1

11,2

9,8

47%

36

18,9

12,6

6,3

33%

32

21,4

11,4

10,0

47%


Årsværksforbrug





23

Aktiviteterne på den del afprogramområdet, som omhand-ler miljøhistorie og klimaudvik-ling, er hovedsageligt grupperet itre af resultatkontraktens stra-tegiske indsatsområder.

Et af indsatsområderne (nr.17)angår studier af klimaudviklin-gen, først og fremmest ved un-dersøgelse af sammenhængenmellem klimatiske ændringer ogvariationer dels i den grønland-ske iskappes udbredelse, dels ivandudvekslingen over tærskler-ne i Nordatlantens oceanbund.Forskningen i afsmeltningen fraundersiden af nordgrønlandskeistunger, som flyder ud i havet,og i udviklingsforløbet forbundstrømmen fra Grønlands-havet og i de færøske farvandeer fortsat i 1997. Resultaternetyder på, at såvel afsmeltningsom bundstrømsintensitet er afvæsentlig betydning for det glo-bale klima.

Et andet indsatsområde (nr.18)er af bredere miljøhistorisk artog rettet mod at udrede forhol-det mellem naturbetingede ogmenneskefremkaldte træk veddet danske landskab, herundersøer og skove.

På søforskningsområdet er derudarbejdet en metode til bereg-

ning af udviklingen i søvandetsfosfatindhold på basis af sam-mensætningen af fossilt plankton,der er bevaret i søbundens af-lejringer. Ved kombination medpollenanalyser kan ændringernei fosfatindholdet sættes i relati-on til ændringer i arealanvendel-sen i søernes oplande. Dennetype undersøgelser er i 1997praktiseret ikke blot i Danmarkog andre steder i Nordvesteu-ropa men også i Grønland, hvormenneskets påvirkning af land-skabet er minimal.

Studierne af landskabsudviklin-gen har i en årrække været kon-centreret om kulturlandskaber-ne og skovene. Med støtte fraflere forskningsråd og i samar-bejde med Skov- og Natursty-relsen, Aarhus Universitet,DMU og Forskningscenter forSkov og Landskab er der bl.a.foretaget undersøgelser af sam-menhængen mellem graden afbiologisk mangfoldighed og arealanvendelsen, og der er ar-bejdet på opstilling af egnede indikatorer for miljøtilstanden.

Forskningen omkring natursko-ve er opprioriteret. GEUS koor-dinerer således et EU-projektvedr. de nordvesteuropæiskeskoves udvikling. GEUS’ egenandel i projektet har bl.a. be-

stået i at udarbejde kort overde danske skoves potentielletræbestand gennem de seneste3000 år ud fra en sammenstil-ling af pollenanalytiske resul-tater.

Miljøhistoriske forhold i Katte-gat og Øresund er undersøgt i1997 i samarbejde med svenskeog tyske forskere.

Det tredje strategiske indsats-område i resultatkontrakten (nr.19) vedrører de danske ky-sters tilstand, herunder kysternes stabilitet. I 1997 erder på dette område arbejdetmed overvågning af den fasteØresundsforbindelses effekterpå kyster og havbund med ud-gangspunkt i “baseline”-studiervedr. sedimentspild, erosion m.v.Sammen med Skov- og Natur-styrelsen og Kystinspektorateter der desuden sat ind på at vi-dereføre arbejdet med karakte-risering af kysterne omkringFyn.

Digitalisering af resultaterne afden hidtidige jordartskortlæg-ning, der dækker omtrent 80%af Danmarks landareal, afslutte-des i 1997 med udgivelsen afyderligere ca. 400 kort i måle-stok 1:25.000.

24

Digitalkortene nyder betydeliginteresse fra brugerside.Feltarbejde i udækkede områ-der på Lolland og i Salling fort-sattes, og for Vejdirektoratetblev der sammenstillet jordarts-kort over planlagte motor-vejstrækninger mellem Århusog Herning.

Udgivelsen i 1997 af bogen“Djurslands Geologi” betegnerafslutningen på kortlægningsar-bejde, som indledtes i forbindelsemed Kolindsunds tørlæggelsefor henved 100 år siden. Bogenrummer beskrivelse til det geo-logiske kortblad Djursland, somblev udgivet i 1995.

På jordforureningsområdet op-nåedes kontrakt med bl.a. EUom forskning i monitering ogmodellering af selvrensende ef-fekter i opsprækket jord (kalk).Beslægtede projekter omkringoprensning af benzin- og tjære-forurenede grunde er iværksatmed støtte fra hhv. Erhvervs-femmestyrelsen og Miljøstyrel-sen. Forskningen inden for jord-forurening viser bl.a., at punkt-forureninger fra tjærestofferkan opdeles i en gruppe, hvorstofferne nedbrydes af sig selv inaturen, og en anden gruppe,hvor nedbrydning kun kan findested ved anvendelse af jordrens-ningsteknikker.

Endelig fortsatte samarbejdetmed Statens Institut for Stråle-hygiejne angående den naturligeudsivning af radon, der i moder-ne byggeri menes at give anled-ning til en stor procentdel aftilfældene af lungekræft.

Det urgamle grundfjeld og de yngre sedimen-ter mødes langs en brudlinie i den fennoskandiskerandzone.Til højre ses dele af det henved 1500 millioner årgamle stærkt nederoderede skandinaviske grund-fjeld.Til venstre kan man finde sedimenter aflejreti et havområde for 500-300 millioner år siden(kambrium, ordovicium og silur); et spring i tid påomkring 1000 millioner år.Bjergarterne rummer en lang række oplysningerom dannelse og aflejringsmiljø. Medens grundfjel-det sjældent kan fortælle om muligheden for biolo-gisk liv, vidner forsteninger i sedimenterne om etrigt og varieret biologisk liv under skiftende betin-gelser; f.eks. fra iltfattige til iltrige bundforhold.Sådanne skift finder også sted i nutidens hav-bundsområder, som det nu og da rapportes omfra de indre danske farvande. Fortiden var fuld af “miljøkatastrofer” set med nutidens øjne.Åkirkeby, på Bornholm.

26

GEUS er organiseret med 10 forskningsafdelinger ogfire administrative/serviceafdelinger.På tværs af funktionsopdelingen er der etableret enprojektorganisation med 5 programområder, der i for-bindelse med udarbejdelsen af det kommende års ar-bejdsprogram fungerer som rammerne for planlægnin-gen af arbejdet. Indenfor hvert programområde delta-

ger medarbejdere fra flere forskellige forskningsafdelin-ger. Projektorganisation er med til at sikre institutio-nens helhed på tværs af de enkelte afdelinger og ermedvirkende til at styrke og fremme såvel den fagligesom den sociale udvikling.Der kan læses mere om organisationen på GEUS’ web-side og i beskrivelsen af afdelingerne på side 100-104.

F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R

Fagligt direktionssekretariat Foto og grafisk enhed

Bestyrelse

Direktion

Sekretariat

DATABANKER OG

FORMIDLING

VAND-RESSOURCER

ENERGI-RÅSTOFFER

NATUR OG MILJØ

MINERALSKERÅSTOFFER OGGRØNLANDS-

KORTLÆGNING

Geologisk kortlægningGeofysik GeokemiHydrologi og

glaciologiKvartær- og

maringeologi

Malmgeologi Reservoirgeologi Stratigrafi

Dansk Lithosfærecenter

Geologisk informations- og datacenter

A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E

Miljøhistorie og klima

EDB

P R O G R A M O M R Å D E R

GEUS’ ORGANISATION

27

Regnskabet viser GEUS økonomiske dispositio-ner i 1997. Udgifterne var 214 mio.kr.GEUS’ drift blev dækket dels af finanslovsbevil-lingen og dels af indtægter ved salg af ydelserog data, forskningsbevillinger m.m.

Omtrent 50 % af GEUS’ indtægter i 1997 komfra eksterne midler.Et mere detaljeret regnskab findes i Virksom-hedsregnskab for 1997

REGNSKAB FOR FINANSÅRET 1997

(mio.kr.)

Udgifter

Lønninger

Øvrige driftsudgifter

I alt udgifter

Indtægter

Nettotal (tilskud)

Driftsindtægter

I alt indtægter

Årets resultat

Beløb overført fra 1996

Opsparing (beløb at overføre til 1998)

110.00

84.60

194.60

122.30

72.30

194.60

-

-

114.60

99.40

214.00

122.30

106.20

228.50

14.50

7.00

21.50

Bevillinger (FL) Regnskab

Regnskab for finansåret 1997

28

ØKONOMI 1997

Indtægter fordelt på indtægtskilder (1997)

Øvrige indtægter2 mio. kr.

Finanslovsbevilling122 mio. kr.

Program- ogfondsmidler48 mio. kr.

Rådgivning, udredningerog datasalg32 mio. kr.

Kontraktmidler24 mio. kr.

Figurerne viser oversigtligt de økono-miske ressourcer som GEUS havderådighed over i 1997 (indtægtskilder),og hvorledes disse blev fordelt på aktiviteter (udgifter), samt det budget-terede forbrug i 1998 (udgiftbudget).Basisoplysninger er taget fra Virksom-

hedsregnskabet for 1997 og alle taler afrundede. I Virksomhedsregnska-bet findes en detaljeret resultatanalyseaf GEUS’ samlede virksomhed og afde enkelte programområder.

29

Udgifter fordelt på programområder (1997)

Databanker og formidling38 mio. kr.

Vandressourcer32 mio. kr.

Energiråstoffer64 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

46 mio. kr.

Natur og miljø21 mio. kr.

Dansk Lithosfærecenter (DLC)14 mio. kr.

Udgiftsbudget fordelt på programområder (1998)

Databanker og formidling40 mio. kr.

Vandressourcer38 mio. kr.

Energiråstoffer59 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

49 mio. kr.

Natur og miljø26 mio. kr.

Dansk Lithosfærecenter (DLC)28 mio. kr.

DIREKTION:Ole Winther Christensen, administrerende direktør (14)Jens Morten Hansen, viceadministrerende direktør (15)Martin Ghisler, direktør (6)

ADMINISTRATION OG SERVICE:Erik Stenestad, chefgeolog, (12) DirektionskonsulentArne Dinesen, chefgeolog, (11) Fagligt DirektionssekretariatOle Bjørn Hansen, kontorchef (ikke på foto) Administrative sekretariatSten Troelstrup, EDB-chef (5)Henrik Klinge Pedersen, tegnestueleder (13)

FORSKNINGSAFDELINGER:Kai Sørensen, statsgeolog (3)Geofysik Erik Thomsen, statsgeolog (2) GeokemiNiels Henriksen, statsgeolog (4) Geologisk KortlægningBjarne Madsen, statsgeolog (16)Hydrologi og GlaciologiJohnny Fredericia, statsgeolog (8)Kvartær- og MaringeologiHans Kr. Schønwandt, statsgeolog (til 31/12-97)(ikke på foto)MalmgeologiLeif Thorning, statsgeolog (1)MalmgeologiRichard Bradshaw, statsgeolog (9)Miljøhistorie og KlimaNiels P. Christensen, statsgeolog (ikke på foto)ReservoirgeologiFl.G. Christiansen, statsgeolog (10)StratigrafiF.N. Kristoffersen, databankchef (7)Geologisk Informations- og Datacenter

30

GEUS’ LEDELSE

12

34

5

67

8

910

11

12

13

1415 16

31

Anne Marie Nielsen, bestyrelsesformand,direktør cand.polit. (9)

Anders Bækgård, direktør, civilingeniør (1)Danske Vandværkers Forening

Kirsten Friis, laboratoriefuldmægtig (2)Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Martin Heinesen, afdelingsleder, cand.scient. (3)Naturhistorisk Museum,Tórshavn

Ole Christiansen, vicedirektør, cand.jur. (4)Skov- og Naturstyrelsen

Gert Vigh, forvaltningschef, cand.jur. (5)Råstofforvaltningen for Grønland

Jørgen Høy, direktør (6)Dansk Olie og Naturgas A/S

Else Marie Friis, professor, lic.scient. (7)Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm

Leo Larsen, underdirektør, cand.scient. (8)Miljøstyrelsen

Hans Kr. Schønwandt(fra 1.1.98),direktør, mag. scient. (10)Råstofdirektoratet, Nuuk, Grønland

Jens Jørgen Møller, seniorrådgiver, cand.scient. (11)Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Peter Helmer Steen, vicedirektør, akademiingeniør (12)

Energistyrelsen

Ikke på foto:Finn Surlyk, professor, dr.scient.

Geologisk Institut, Københavns UniversitetLars Vesterbirk(indtil 31/12-97), direktør, cand.jur.

Råstofkontoret, Nuuk, Grønland

Suppleanter:Hans Kristian Olsen, chefgeolog, cand.scient.

(Suppleant for Lars Vesterbirk; fra1.1.98 for H.K.Schønwandt)Árni Olafsson, konsulent, cand.polit.

(Suppleant for afdelingsleder Martin Heinesen)

GEUS’ BESTYRELSE

1 23 4

5 6

7

8

9

10 1112

33

Betydelige dele af grundvandetbelastes i dag af menneskets ak-tiviteter i en sådan grad, at detikke længere kan anvendes somdrikkevand uden en kostbar ogomhyggelig rensning. Derforvælger man normalt at lukke deforurenede indvindingsboringerog eftersøge nyt uforurenetgrundvand. Af eksempler kannævnes Københavns Vandforsy-ning, der i de senere år har luk-ket ca. 80 ud af omkring 750vandforsyningsboringer primærtpå grund af forurening med pesticider og organiske opløs-ningsmidler, og Esbjerg Vandfor-syning, der i øjeblikket efter-søger nye uforurenede vandres-sourcer svarende til omtrent 80 % af deres forbrug. Esbjergseksisterende vandforsyning erdelvist ødelagt af organiske op-løsningsmidler, der menes atstamme fra bombningen af enflyveplads under anden verdenskrig.

GEUS arbejder nationalt og in-ternationalt med at kortlæggegrundvandsressourcerne ogmed at udvikle og forbedre red-skaber til bæredygtig forvaltningaf ferskvandsressourcen. Detgøres bl. andet ved opstilling afintegrerede hydrologiske oggeologiske modeller for grund-vand og overfladevand, inklusi-ve mere specielle tilfælde somgletcherafsmeltning på Grøn-land og lignende. GEUS har foregne midler eksempelvis netopafsluttet en 345 m dyb boringpå Rømø. Boringen er udført iet delvist EU financieret forsk-ningsprojekt vedrørende for-valtning af kystnært grundvand.

I det følgende gives en kort be-skrivelse af hvordan og hvornårvi begyndte at påvirke grund-vandet, hvilke processer og stof-fer vi kan registrere i det, oghvor vi normalt finder “det renegamle vand”.Yderligere opfor-dres der til, at vi i nær fremtidtager stilling til, hvordan vi øn-sker at forvalte vores dybtlig-gende grundvandsressourcer.

JAGTEN PÅ RENT VANDKlaus Hinsby

Grundvand dannes af vand, der fordamperfra jordklodens overflade og senere faldersom nedbør over landområderne for til sidstat ende i havet.Vandet indgår i et uendeligtkredsløb, hvor opholdstiderne i de enkelte ledaf kredsløbet er meget forskellige; fra få mi-nutter til millioner af år. Det er tankevækken-de, at et enkelt vandmolekyle kan opholde sigi vidt forskellige medier gennem tiden, bl.a.biologiske; f. eks. i en dinosaur, en hval, enplante eller i et menneske.

SPECIALARTIKLER

Vandets kredsløb, kvalitetog alderGrundvand dannes af vand, derførst og fremmest fordamperfra havet og senere falder somnedbør over landområderne.Her siver nedbøren stille og ro-ligt ned gennem jordens umæt-tede zone til grundvandet, hvordet fortsætter rejsen tilbage tilhavet gennem jorden og vand-løbene (fig.1). Uforurenet ned-bør er groft set en fortyndetudgave af havvand, idet vand-

dampene i atmosfæren fortæt-tes omkring små havsaltpartik-ler og falder som regn; mennedbør som er upåvirket afmennesket forekommer ikkelængere på jorden.

Utilstrækkelige mængder af rentferskvand er et globalt problem,der har stor international op-mærksomhed (FN 1997), ogforureningen af grundvandet erstigende over hele verden (Fal-kenmark og Wärneryd, 1998).

Grundvandets kvalitet er gen-nem de sidste 50 år i stigendegrad blevet påvirket af menne-skets aktiviteter. Den stigendebelastning af grundvandet ogdet omgivende miljø er nøjeknyttet til den kraftige befolk-nings- og forbrugsvækst og der-til knyttede produktionsformerog affaldsmængder. I takt medforureningen af atmosfæren,nedbøren og de øvre jordlagforurenes en større og størredel af grundvandsressourcen.

34

Grundvandsspejl

Kilde

Umættetzone

Saltgrundvand

Fordampning

Sand

Sand

Ler

5000 år

50 år

Hav

10 dageFig.1.Vandets kredsløb

med angivelse af typiskegrundvandsaldre i forskelli-ge dele af grundvandsma-gasinerne.

Fig. 2. Beliggenhedenaf tritium-grænsen i ettysk grundvandsmagasinnær München. Grænsenmarkerer omtrentlignedsivningsdybde forgrundvand, der er yngreend ca. 50 år.

Fig. 3. Geologisktværprofil af det engel-ske grundvandmagasin“East Midlands Triassicsandstone aquifer”.Bemærk! grundvandet iden nedre del af maga-sinet (Pleistocæn) er æl-dre end ca. 15.000 årog kan derved være påalder med eller ældreend afslutningen af densidste istid.

Konsekvensen heraf er, at rentdrikkevand forudses at blive etaf det 21. århundredes storeglobale problemer (Henriksenog Madsen, 1997), der potentieltkan resultere i krig (Baumann,1998).

En stor del af grundvandet i dy-bere dele af grundvandsmagasi-nerne er ældre end 50 år; detvil sige at vandet, som har dan-net grundvandet, er faldet somnedbør for mere end 50 år si-den. I dette “gamle” vand kan vinormalt ikke registrere menne-skelig påvirkning eller forure-ning. Generelt vil man registrereungt forurenet vand i toppen afgrundvandsmagasinerne, men

under et bestemt dybdeniveaufindes gammelt “jomfrueligt”vand (Hinsby et al., 1998a og b).I fig. 2, der er baseret på en tyskundersøgelse, er dette forholdillustreret ved beliggenheden afgrænsen mellem tritium-holdigtog tritium-frit grundvand.Triti-um findes ikke i grundvand, derer ældre end 50-100 år. Der fo-rekommer en naturlig bag-grundsværdi for tritium i ned-bør, men tritium-indholdet blevforhøjet op mod 1000 gange ibegyndelsen af 60’erne umiddel-bart efter en række atomforsøgi atmosfæren. Den radioaktivetritium-isotop har en halverings-tid på 12.4 år, og da baggrunds-værdien er relativt, lille henfal-

der tritium-isotopen indenfor50-100 år til et ikke målbart niveau.

Grundvand kan dog være megetældre end 100 år. Eksempelvisudnyttes grundvand, som erdannet i slutningen af sidste is-tid, og som har opholdt sig igrundvandsmagasiner i omkring20.000 år, mange steder i ver-den, blandt andet i England,Frankrig, USA og Estland. Dettegrundvand indvindes normaltfra flere hundrede meters dyb-de. Fig. 3 viser et geologisk pro-fil fra en klassisk undersøgelse i“East Midlands Triassic sand-stone” magasinet i England (Edmunds et al., 1982) med

NNW

10 km

Elkesley

WhiskerHill

MarkhamClinton

OrdsallGrove

Egmanton

Rampton

Kul

Cl > 20 mg/l

HolocænCl < 10 mg/l

SunnysideCottam

Newton

SouthScarle

Lersten

Sandsten

Pleistocænδ18O -8.5 to -9.6

Cl 10 - 20 mg/l

Boultham

L. & M. JurassicJura

Saltvandsgrænse

Cl 5000 mg/l

SSE

Welton

Perm

(Trias)

(Trias)

Worksop R. TrentEast

Retford

Ungt (< 50 år)

Lincoln

0 m

200

400

600

800

0 m

200

400

600

800

Colwick Fm.

35

600

400

200

400

200

Kote

SØ

NV

20 km

0 tritium grænse

Ler

Sand

påvisning af forskellige vandty-per og -aldre (bemærk! pleisto-cæn viser istidsvand). Grund-vand der er mellem 100 og45.000 år gammelt dateres vedhjælp af C 14 -metoden, even-tuelt med støtte fra stabile ilt-isotoper o.a., der kan angive fal-dende temperatur ved overgan-gen til sidste istid.I forskning vedrørende anven-delsen af stabile isotoper i dethydrologiske kredsløb udførteden danske geofysiker WilliDansgaard et stort pionerarbej-de (f.eks. Dansgaard, 1954), derhar resulteret i omfattende glo-bale forsknings- og moniterings-programmer. Disse programmerhar stor betydning for etable-ring af en bæredygtig forvaltningaf ferskvandsressourcerne.

Grundvandets underjordiske strømningFor bedre at forstå, hvordangrænsen mellem ungt forurenetgrundvand og gammelt rentgrundvand (fig. 2 og 3) dannes,kan grundvandets strømning igrundvandsmagasinerne medfordel beskrives ved hjælp af “stempelstrømningsmodellen”.Ved stempelstrømning bevægerde opløste stoffer sig medgrundvandet langs strømningsli-nier uden mærkbar spredning afstoffet i grundvandet. Det med-fører at gammelt grundvanddybt i grundvandsmagasinerne,inklusive stoffer, der er opløstheri, langsomt fortrænges afungt grundvand ofte med op-løste forureninger. Det gamle ogdet unge grundvand vil med ti-den strømme ud til recipienter-

ne (vandløb, søer og havet),fig. 1. Det skal bemærkes, at derkun tales om vand, der deltageri vandets naturlige kredsløb.

“Stempelmodellen” bruges oftetil at beskrive strømning ogstoftransport i sandede grund-vandsmagasiner, der er denfremherskende magasintype iDanmark. Andre strømnings-modeller eksisterer f.eks. foropsprækkede bjergarter ogkarstområder. I sidstnævntetilfælde vil grundvandet oftevære blandinger af grundvandmed flere forskellige aldre, idetsprækker med forskellige typergrundvand kan løbe sammen ogblandes i en større sprække(fig. 4a og b). Blandingen af for-skellige vandtyper med forskelli-ge aldre kan opstå ved sådannenaturlige processer, men kanogså fremkomme under prøve-

Sprækker

Kalksten

0 - 50 km

Vandløb

Kilde

Kalksten

Sprækker

Kalkstenshule

36

Fig. 4. Grundvandsfore-komst i karstområder(a) og isprækkede kalkmagasiner(b)

a) b)

37

tagning i sandmagasiner, hvis bo-ringernes udbygning ikke forhin-drer “kortslutning” mellem for-skellige grundvandsmagasiner,der fra naturens hånd er adskiltaf lerlag. Sådanne blandinger ogkortslutninger kan afsløres vedanalyse af forskellige sporstoffer,og mængdeforholdene mellemde enkelte vandtyper vil i mangetilfælde kunne fastlægges vedhjælp af sporstofferne.

Hvordan påvirker vi grundvandet ?Skønt menneskets påvirkning afatmosfærens og nedbørenssammensætning har været mar-kant stigende i de sidste parhundrede år, hvilket man kan

måle i is- og søbundskerner, såkan disse påvirkninger genereltikke spores i grundvandet sålang tid tilbage. Målbare globaleændringer i grundvandskemienforårsaget af menneskelige akti-viteter forekommer først i deseneste ca. 50 år, illustreret f.eksved den blotte tilstedeværelseeller det forhøjede indhold aftritium (H3),krypton (Kr85) ogfreon (CFC-gasser) i grund-vandet.

De “menneskeskabte” sporstof-fer anvendes derfor til at define-re “ungt grundvand” dvs. grund-vand, der er yngre end 50 år(Plummer et al., 1993). Spor-stoffer som tritium kaldes

hændelsesmarkører. De marke-rer hændelser som f.eks. de om-talte atomprøvesprængninger iatmosfæren i begyndelsen af60’erne. Prøvesprængningerneforårsagede en meget markanttop i atmosfærens og dermednedbørens indhold af en rækkeradioaktive isotoper i 1963.

Stoffer som krypton og CFC-gasser kaldes miljøsporstoffer.Det er stoffer som vedvarendeudledes til miljøet og kun lang-somt nedbrydes, således at detransporteres rundt og kan gen-findes i de forskellige dele afvandets kredsløb. Krypton-85koncentrationen i atmosfærener langsomt stigende på grund

Undersøgelse af forurenetgrund i Københavns nordvest-kvarter, hvor GEUS har til huse.

38

af stadige udslip fra klodens atomkraftværker. CFC-gasserne,der siden 1920erne har væretanvendt som køle- og opblæs-ningsmiddel i industrien, slipperligeledes ud til atmosfæren.Dis-se gasser nedbrydes kun lang-somt og medvirker samtidig tilnedbrydning af ozonlaget. En delaf krypton og CFC gasserne iatmosfæren opløses i nedbørenog siver ned gennem jordlage-nes umættede zone (fig. 1) tilgrundvandet.

Ved at sammenholde målingeraf gasserne i grundvandet medkoncentrationsmålinger i atmos-færen gennem tiden er det mu-ligt, et hvilket som helst sted påjorden at bestemme hvornårnedbøren faldt og begyndte sinvandring mod grundvandet ogdermed gøre det muligt at fore-tage en aldersbestemmelse afvandet.

Som supplement til ovenfornævnte sporstoffer er det oftemuligt lokalt at anvende andresporstoffer til påvisning af ungt,forurenet grundvand. Det erisær kemikalier som anvendes ilandbrug og industri, der forure-ner grundvandet; men affald fraalmindelige husholdninger kanogså forurene, f.eks. lækager påolie- og septiktanke eller ned-

sivning fra deponeret hushold-ningsaffald. Forureninger fore-kommer naturligvis ikke overalt,men afhænger af produktions-metoder og befolkningstæthed.Forureninger fra landbrug er“fladebelastninger” da de fore-kommer regionalt, mens forure-ninger fra lossepladser og indu-strilækager stammer fra “punkt-kilder”. Mange steder kan manmåle forureninger i grundvan-det, selv langt fra den oprindeli-ge punktkilde, som et tydeligt“fingeraftryk” af menneskeligaktivitet, og som en indikationpå ungt vand og uheldig omgangmed kemikalier.

Det er ikke alle målelige men-neskelige påvirkninger af grund-vandet, der er skadelige elleruheldige for miljøet, men enstor del af de nævnte stoffer erenten sundhedsskadelige formennesker og dyr eller meduheldig effekt på naturlige balan-cer i miljøet. Man kan inddelestofferne i kategorier, der er de-fineret af deres effekt på mil-jøet.Tager vi landbruget someksempel, så kan stofferne her-fra inddeles i tre kategorier:

1) Stoffer uden toksiske effekterpå planter, dyr og mennesker oggenerelt uden negative påvirk-ninger af miljøet , f.eks. klorid.

2) Stoffer med ingen eller rela-tivt ringe toksisk effekt, menmed mulighed for negativpåvirkning af miljøet gennemforstyrrelse af den naturlige ba-lance, f.eks. nitrat, der kan med-føre algeopblomstring, iltsvindog fiskedød.

3) Stoffer med betydelig toksiskeffekt på planter, dyr og menne-sker f.eks. pesticider, der produ-ceres og anvendes netop pågrund af deres skadelige virknin-ger på planter og dyr.

39

Blandt de mest alvorlige ogsundhedsskadelige forureningerfra landbruget hører pesticider-ne. Pesticider udgør en megetstor gruppe af giftstoffer somanvendes til en lang række mereeller mindre specifikke formålindenfor landbrug, gartneri,havebrug o.l., og de kan spores igrundvand dannet indenfor desidste 50 år. En hel del pestici-der er blevet forbudt gennemårene på grund af deres giftig-hed overfor mennesker og dyr.Et eksempel er DBCP, der sta-dig registreres i mange grund-vandsmagasiner i U.S.A. trodsdet faktum at DBCP ikke er ble-vet anvendt siden 1979. Det illu-strerer forsinkelseseffekten.Hvis stoffet nemlig ikke nedbry-

des relativt hurtigt, eller kunnedbrydes under sjældent fore-kommende geokemiske forholdi grundvandsmagasinerne, så vildisse stoffer kunne registreres igrundvandet i årtier eller måskeårhundreder. Det medfører og-så at de stoffer, som udgør det

største forureningsproblem forvores drikkevand i øjeblikket, ogmuligvis i de næste årtier, teore-tisk set kan være stoffer, der ik-ke har været anvendt de sidste20 år eller mere. Omvendt vilsvært nedbrydelige stoffer, derevt. først er taget i brug for ny-lig, for alvor kunne dukke op idanske vandforsyningsboringerom 20-30 år. Den nye CFC-teknik til aldersbestemmelse afungt grundvand (Hinsby et al.,1997, Hinsby et al., in prep.),som i øjeblikket integreres iVandmiljøplanens overvågnings-program, forventes at kunne give værdifulde oplysninger ompesticidernes spredning i grund-vandet.

Landbrug

Landbrug

Industri

Husholdning

pesticider

metaboliter∗

opløsningsmidler

olie og benzin

vaskemidler

pesticider

metaboliter

* nedbrydningsprodukter fra f.eks. pesticider

organiske

nitrat, fosfat

svovl

kvælstof

nitrat, fosfat

uorganiske biologiske

Forurenings-kilder

Forurenings-typer

sygdomsfremkaldendevirus og bakterier (ex. salmonella)



Eksempler på typiske forure-ninger fra forskellige kilderI tabel 1 er angivet nogle ek-sempler på miljøbelastende for-ureninger fra de tre hovedkildertil grundvandsforurening. Efter-følgende gives en kort uddyb-ning af problemstillinger i til-knytning til de omtalte forure-ninger.

Fig. 5. Illustration afspredning og nedsivningaf DNAPLs (ex. tjære el-ler TCE) til dybe dele afgrundvandsmagasiner

En af de mest almindelige og al-vorlige industri-forureninger afgrundvandet stammer fra op-løsningsmidlet TCE (trichloret-hylen). Kun en lille del af etTCE-spild kan opløses i vand ogtransporteres med grundvandetgennem grundvandsmagasiner-ne.TCE er i lighed med olie kunsvagt opløseligt i vand, men ermodsat olie tungere end vand.Tunge ikke blandbare væskersom disse tilhører en stofgrup-pe, der samlet benævnesDNAPL’s (Dense Non AqueousPhase Liquids). Stoffernes egen-skaber er meget uheldige vedspild eller lækage, idet de hur-tigt kan sprede sig horisontalt over store områder, og/eller

synke dybt ned i grundvandsma-gasinerne. Samtidig kan de træn-ge ind i de mindste sprækker ibjergarterne (Hinsby et al.1996),hvor de i praksis er umulige atfjerne igen. Her kan forurenin-gen så ligge i århundreder og

langsomt men sikkert forurenemeget store mængder grund-vand.

TCE-forureninger er et eksem-pel på, at selv om grundvand erforurenet, er det ikke nødven-digvis sikkert, at grundvandet erdannet indenfor de sidste halv-treds år.TCE-forureningen påeller ved jordoverfladen kan så-ledes være trængt gennemsprækker og kanaler i de øvrejordlag ned til grundvand i un-derliggende magasiner (fig. 5),hvor grundvandet kan væredannet for mange hundrede årsiden. Derved er det muligt attrue store mængder gammelt,uforurenet grundvand.

Industri

��

��

��

DNAPL(ex. tjære)Forurening

Sand

MorænelerBoring

��

40

41

Historisk set er der ingen tvivlom at virus og bakterier er an-svarlige for langt de største for-urenings- og sundhedsproble-mer, der har været forbundetmed brugen af overfladevand ogoverfladenært grundvand. Kole-raepidemier er velkendte ek-sempler fra de forrige århundre-der. Årsagen til disse forurenin-ger er primært dårlig adskillelseaf spildevand og drikkevand.Alvorlig forurening fra hushold-ninger er i dag sjældne. Lækagerfra septiktanke o.l. med udslip afsygdomsfremkaldende virus ogbakterier, eksempelvis Salmonel-la, medfører dog lejlighedsvisstadig alvorlige grundvandsforu-reninger selv i den vestlige ver-den. Det anslås således at knapt1 million amerikanere hvert årbliver syge af drikkevand medfor højt indhold af virus og bak-terier. Ca. 900 af disse sygdoms-tilfælde har dødelig udgang.Grundvandsforureninger frahusholdning og landbrug vurde-res at være ansvarlig for ca. halv-delen af sygdomstilfældene(Yates and Yates, 1993). De ame-rikanske tal er, ligesom tal fraresten af den vestlige verden, in-tet at regne mod tilsvarende talfra udviklingslandene.

Det er omtalt, hvordan jordensvoksende befolkning i stigendegrad påvirker kvaliteten afgrundvandet. Behovet for bedrebeskyttelse og udnyttelse afgrundvandsressourcen er åben-lys. Det er nødvendigt at kon-trollere og styre udviklingen afdet unge grundvands kvalitet, så-ledes at det i fremtiden kan an-vendes som drikkevand.De dybtliggende velbeskyttedegrundvandsressourcer udgør etalternativ til det unge forurene-de vand, men ressourcerne erbegrænsede, og det bør overve-jes hvorvidt dele af dem skal re-serveres til eventuelle nødsitua-tioner. I hvilket omfang vi kan ogbør udnytte dybtliggende gam-melt grundvand må undersøgesnøjere. Det kan være af stor be-tydning at have velbeskyttedereserver af gammelt uforurenetgrundvand i tilfælde af længerevarende tørke, alvorlige forure-ningsulykker (f. eks. på atom-

kraftværker) eller biologisk, ke-misk, atomar krig eller terror(Hansen, 1998).Vandforsynings-konflikter opfattes af nogle højt-stående militærfolk som væren-de blandt de potentielt farligstekonflikter i det næste århundre-de (Baumann, 1998).

Danmark har stærke traditionerog stor viden på miljø- oggrundvandsområdet. Denne vi-den, som vil være til stor gavnved den fremtidige forvaltning afden nationale grundvandsres-source, kan også anvendes irådgivnings og samarbejdspro-jekter i Østeuropa og den tre-die verden til gavn for det regionale og globale miljø.

Danmarks og Grønlands Geolo-giske Undersøgelse bidragergennem deltagelse i nationale oginternationale forsknings- ogrådgivningsprojekter til at for-bedre redskaberne til fordelingaf klodens ferskvandsressourcer.Den videnopbygning der foregårgennem etableringen af den Na-tionale Vandressource Model,driften af Vandmiljøplanensovervågningsprogram og udvik-lingen af nye metoder til alders-bestemmelse af grundvand vil fåstor betydning for den fremtidi-ge administration af grundvands-ressourcen.

Husholdning

42

Referencer:

Figur 2 efter Seiler & Lindner, 1995Figur 3 efter Edmunds et al., 1996Figur 4a efter Freeze & Cherry, 1979Figur 4b efter White, 1993Figur 5 modificeret efter Mackay andSmith, 1993

Baumann,T. 1998: Krig om vand ?Udenrigs 1 - 1998, 69-76.

Dansgaard,W. 1954: The O18-abun-dance in fresh water. Geochimica etCosmochimica Acta, 6, 241-260.

Edmunds,W.M., Barker, J.A., Buckley,D.K., Darling,W.G., Milne, C.J. andSmedley, P.L.. 1996: Coastal aquifers ofthe UK: palaeowaters, natural controlsand human influences. In: Edmunds,W.M. (ed.): Background and descripti-on of study areas. Background reportfor the EU project “PALAEAUX” - Ma-nagement of coastal aquifers in Euro-pe - Palaeowaters, natural controls andhuman influence, EU Fourth Frame-work Programme (Climatology andNatural Hazards), ENV4-CT95-0156British Geological Survey.

Edmunds,W.M., Bath, A.H. & Miles,D.L. 1982: Hydrochemical evolution ofthe East Midlands Triassic sandstoneaquifer, England. Geochimica et Cosmochimica Acta 46, 2069-2081.

Falkenmark, M. & Wärneryd, O. 1998:Preface to the Report from the inter-national workshop “How to cope withdegrading groundwater quality in Euro-pe” . In: Hilding-Rydevik,T. & Johans-son, I. (eds.): FRN-Report 98:4 SwedishCouncil for Planning and Coordinationof Research.

FN 1997. Comprehensive assessmentof the freshwater resources of the wor-ld. Report of the Secretary-General.Economic and Social Council Commis-sion on sustainable development, fifthsession, 7-25 April.

Freeze, R.A. & Cherry, J.A. 1979:Groundwater. New Jersey: Prentice-Hall, Englewood Cliffs 604 pp.

Hansen, J.S.1998: Øget Risiko for biolo-gisk terror. Univers, Berlingske Tidende4. Sektion, 21-4-98, 4-5.

Henriksen, H.J. & Madsen, B. 1997:Ferskvand ! Det 21. århundredes ho-vedproblem ? (also available in english:“Freshwater! the 21st century’s mostserious resource problem ? ”). Geologi -Nyt fra GEUS, 2/97.

Hinsby, K.,Thomsen,A., Laier,T., Enges-gaard, P., Larsen, F., Jensen, K.H., Busen-berg, E. & Plummer, L.N. in prep:Transport and degradation of CFC-ga-ses in a sandy aquifer with pyrite con-trolled nitrate reduction, Rabis Creek,Denmark.

Hinsby, K, Loosli, H.H. & Edmunds,W.M. 1998: Palaeo/modern water in-terface. In: Edmunds,W.M. (ed.):Second annual report from the EUresearch project “PALAEAUX” - Mana-gement of coastal aquifers in Europe -palaeowaters, natural controls and hu-man influence. British Geological Sur-vey.

Hinsby, K., Larsen, F., Nielsen, O.J., &Laier,T. 1998: Grundvandets alder. Na-turens Verden 2/98, 72-80.

Land, hav og luft mødes.I disse medier foregår det uendelige hy-drologiske kredsløb, kun af og til forsin-ket af midlertidige ophold i levende or-ganismer.Skagens Odde; Kattegat og Skagerrakmødes på Grenen.

Hinsby, K., Laier,T., & Dahlgaard, J.1997: Datering af grundvand - vedhjælp af CFC. Geologisk Nyt 2/97, 6-9.

Hinsby, K., McKay, L.M., Jørgensen, P.R.,Lenczewski, M., & Gerba C. 1996:Fracture aperture measurements andmigration of solutes, viruses and immi-scible creosote in a column of clay-richtill. Ground Water 34, 1065-1075.

Mackay, D.M. & Smith, L.A. 1993:Organic Contaminants. In: Alley,W.M.(ed.): Regional Ground-Water Quality323-343. New York: Van Nostrand Reinhold.

Plummer, L.N., Michel, R.L.,Thurman, E.M. & Glynn, P.D 1993:Environmental tracers for age dating young ground water.In: Alley,W.M. (ed.): Regional Ground-Water Quality, 255-294. New York:Van Nostrand Reinhold.

Poulsen, E.M. & Rasmussen, J.D. 1996:Vand skal der til - Esbjerg Vandforsyning1896-1996. Esbjerg Byhistoriske Arkiv,skriftrække B nr.18,143pp.Esbjerg.

Seiler, K.-P. & Lindner,W. 1995:Near-surface and deep groundwaters.Journal of Hydrology 165, 33-44.White,W.B. 1993: Analysis of KarstAquifers. In: Alley,W.M. (ed.): RegionalGround-Water Quality 471-489.New York: Van Nostrand Reinhold.

Yates, M.V. & Yates, S.R. 1993: Patho-gens. In: Alley,W.M. (ed.): Regional Gro-und-Water Quality, 383-404.New York: Van Nostrand Reinhold.

45

Behovet for en kortlægning afet lands geologiske forhold erbaseret på det simple faktum, atman må vide noget om landetsopbygning for at kunne forholdesig til anvendelsen og beskyttel-sen af dets naturrigdomme ognaturgivne forudsætninger. End-videre har ethvert civiliseret ogudviklet samfund behov for vi-denskabeligt og undervisnings-mæssigt at have viden om ogindsigt i de materialer og pro-cesser, der ligger til grund forlandets geologiske opbygning,også set i relation til de omgi-vende nationer og i en globalsammenhæng. Specielt er mulig-

hederne for fund af mineralskeråstoffer og energiråstoffer (olieog gas) baseret på et solidt ind-blik i landets geologiske ud-vikling.

En geologisk kortlægning beståri en registrering af forskelligebjergartsenheders forekomst ogudbredelse og sammentegningaf resultaterne på et kort, derer en hensigtsmæssig måde atpræsentere de indsamlede datapå. Kortene fremstiller sædvan-ligvis de bjergartsenheder, derforekommer ved jordens over-flade, og enhederne vises medforskellige signaturer eller far-

ver. Endvidere kan man på kor-tene anføre en række andrestedrelaterede geologiske felt-observationer, f.eks. målinger afbjergartsenhedernes rumligegeometri (strukturgeologi), an-givelse af prøveindsamlinger, an-givelse af enhedernes aldersre-lationer m.v. Kortene er det da-tagrundlag, der sammen med degeologiske basisundersøgelsergiver brugerne et overblik overet områdes geologiske opbyg-ning. Kortene kan herefter be-nyttes til at vurdere områder-nes ressourcepotentiale og kandanne udgangspunkt for en vi-dere efterforskning.

GEOLOGISK KORTLÆGNING I GRØNLAND - OG HVORFORNiels Henriksen

Øvre proterozoiske kalksten fra Andrée Land Grup-pen i det kaledonske foldebælte i Østgrønland. Dennebjergartsserie er genstand for en speciel forsknings-indsats støttet af Statens Naturvidenskabelige Forsk-ningsråd, som et led i de regionalgeologiske under-søgelser i forbindelse med GEUS’ oversigtskortlægningi 1:500.000. Billedet viser et udsnit af lagserien fraElla Ø, nord for Mestersvig.

46

Geologisk kortlægning iGrønlandI de fleste europæiske og nord-amerikanske lande tog den geo-logiske kortlægning form i be-gyndelsen af forrige århundre-de, og siden da er den blevetudbygget og systematiseret ogfortsætter stadig med udarbej-delse af mere og mere detalje-rede kort. De fleste lande arbej-der med systematiske kort-bladsserier i målestok 1:50.000(1 cm på kortet svarer til 500mi terrænnet) eller 1:100.000 (1 cm på kortet svarer til 1km).Selv om der har været arbejdetmed disse opgaver i mange år,er der ingen lande, der har nåetet punkt, hvor kortlægningen erendeligt afsluttet. Det stadigt

udbyggede kendskab til de geo-logiske processer gør det nem-lig nødvendigt med mellemrumat ajourføre de geologiske kortog eventuelt at nytegne dem.Kortene tilstræber at være ob-jektive registreringer og burdedermed være "tidløse", menforståelsen og tolkningen af ind-holdet afhænger af den aktuellefaglige videnstatus, hvilket til ti-der medfører behov for nyesupplerende dataindsamlingerog justerede forudsætninger forselve kortlægningen. For eksem-pel har teorien om pladetekto-nik, som fremkom i begyndelsenaf 1970'erne, leveret en nyoverordnet ramme til forståelseog tolkning af de geologiskeprocesser. Denne forståelse har

givet anledning til en nytolkningaf den strukturelle udvikling ad-skillige steder i Grønland.

Det isfrie landområde i Grøn-land omfatter et areal på ca.410.000 km2, hvilket er ca. 1/3mere end de britiske øer (Stor-britannien og Irland). I Grøn-land begyndte den systematiskegeologiske kortlægning tidligst i Østgrønland (Lauge Koch-eks-peditionerne 1926-58), medenskortlægningen i Vestgrønlandindledtes i 1946 af det tidligereGGU. Fra begyndelsen togkortlægningen sigte på at eta-blere en rekognosceringsviden,men fra midten af 50'erne indledte GGU en systematisk

Fig. 1 Geologisk 1:100.000 kortover Ivittuut-området i Sydvestgrøn-land publiceret i 1968.Kortet er ca. 60 x 90 cm stort.

1 : 500 000Geologiske oversigtskort

5

6

4

3

2

1

14

13

12

10

11

8

9

7

Igangværende feltarbejde

Udgivet

Under sammentegning

47

Udgivet

Under sammentegning

1 : 500 000Geologiske kort

kortlægning i 1:100.000 i Ivittuut-området i Sydvestgrøn-land (fig. 1). I løbet af de følgen-de årtier udbyggedes dennekortlægning gradvist til at om-fatte store dele af det sydligeVestgrønland, og fra 1968-72udvidedes aktiviteten til også atomfatte Scoresby Sund-områdeti Østgrønland efter indstillingenaf Lauge Koch-ekspeditionerne i 1958.

Selv om der var god fremdrift i1:100.000 kortlægningen, blevdet snart klart, at man måtteændre strategi for at få indhen-tet viden om de mest fjerntlig-gende og utilgængelige dele afGrønland inden for en over-skuelig tid. Derfor begyndteman fra 1964 sideløbende medden hidtidige kortlægning ogsåat arbejde i fjerntliggende områ-der og indsamle data til udarbej-delse af geologiske oversigts-kort i 1:500.000 (1cm på kortet

svarer til 5 km). Med arbejde idenne oversigtsform blev detmuligt at dække hele Grønlandmed et kortværk på 14 kortbla-de og at afslutte denne indsatsinden for en overskuelig årræk-ke. På nuværende tidspunkt er12 af de 14 kort færdigkartere-de, og 11 af kortene er trykt ogudgivet (fig. 2). De resterende tooversigtskort afsluttes i løbet affå år, og dermed er denne del afkortlægningens målsætningerblevet opfyldt.

Fig. 2 Indexkort der viser status for GGU/GEUS’geologiske kortlægning primo 1998

1 : 100 000Geologiske kort

48

Hvordan foregår den geologiske kortlægning i Grønland?Selv om Grønland er stort, ogder er mange områder, hvorfrader kun findes begrænsede op-lysninger, tager alle kortlæg-ningsopgaverne udgangspunkt ide tidligere undersøgelser, hvisresultater findes i videnskabeli-ge publikationer og forskelligedataarkiver. Dermed sikrer mansig, at der sker en løbende videnopbygning, og at unødigtdobbeltarbejde undgås.

Dernæst forberedes indsatsengennem faglig og praktisk plan-lægning, der ofte begynder mere end et år før det førstefeltarbejde. Mange områder iGrønland ligger langt fra beboe-de steder, og her er det nød-vendigt at gennemføre felt-arbejdet baseret på en ekspedi-tionsteknik, hvor al transport tilog fra området samt den interne transport gennemføresaf ekspeditionen selv ved hjælpaf chartrede skibe, fly og helikoptere.

De faglige forberedelser begyn-der hyppigt med studier af fly-fotos. På grund af den særdelesgode blotningsgrad i Grønland,hvor geologien ofte direkte kaniagttages på de nøgne klipper,foreligger der et væld af infor-mationer i de eksisterende fly-fotos. Fra disse kan man skitse-re en række af de geologiskegrænser og strukturer, der sespå billederne, og dermed kander udtegnes et foreløbigt kort,der anvendes som basis for deefterfølgende feltundersøgelser.

Fig. 3 Kortlægningen af deubeboede områder i Nord-og Østgrønland bliver gen-

nemført med udsendelse afekspeditioner.

49

Feltarbejdet udføres af grupperaf geologer, assistenter og prak-tisk støttepersonale med varie-rende størrelse fra få personertil større samlede ekspeditionermed op til 40 deltagere. Feltar-bejdet udføres i reglen i som-mermånederne, hvor fjeldet ersnebart og tilgængeligt for di-rekte observationer.Arbejds-grupperne omfatter sædvanlig-vis geologer med forskelligespecialer, der hver løser speci-fikke faglige opgaver.

Når et område skal kortlægges,vælges først en skala for arbej-det - dvs. man udstikker ret-ningslinier for, hvor detaljeretkortet skal være. Sædvanligvisarbejdes der i felten i en skala,der er meget mere detaljeretend den, hvori kortet til sidstpubliceres (trykkes). Er måletf.eks. et kort i 1:100.000, arbej-des (karteres) der hyppigt i1:20.000 i felten. Hermed sik-res, at den etablerede basisvi-den er større end den publice-rede information. Den detalje-rede feltinformation gemmes i

et kortarkiv, der er tilgængeligfor eventuelle andre brugere.Den valgte karteringsskala af-hænger af formålet.Til over-sigtskortlægningen arbejdes deri 1:100.000 i felten, medens for-skellige detailstudier af minerali-serede områder kan foregå i1:10.000 eller endnu mere de-taljeret. I Grønland arbejdes ge-nerelt med basiskartering fra1:20.000 til 1:100.000.Til sam-menligning kan anføres, at felt-karteringen i Storbritannien fo-regår i 1:10.000, altså 10 gangemere detaljeret end den måle-

Fig. 4 I næsten alle områder afGrønland har tidligere geologersindsats dannet et værdifuldt ud-gangspunkt for de nyere under-

søgelser og kortlægning.

50

stok, hvori man i Grønland ind-samler data til oversigtskortene.

Den geologiske kortlægning ersom regel overfladekortlægning- altså registrering af, hvad derdirekte kan iagttages ved ter-rænets overflade. Under arbej-det må geologerne besøge heleområdet, der omfattes af kort-lægningen, enten med transportmed skib eller helikopter, ogdernæst videre til fods.Afhæn-gigt af kortlægningsskalaen ogblotningsgraden må geologenhele tiden tage stilling til, hvor-dan dataindsamlingen foretagesmest hensigtsmæssigt, og hvormange oplysninger og prøver,der skal indsamles. Ofte erdækningsgraden meget vari-erende, således at der i nøgle-områder anvendes megen tid,medens man imellem nøgleom-råder kan benytte sig af sin de-tailviden til at ekstrapolere ogdermed komme hurtigere gen-nem et givet areal. Selve kort-lægningen omfatter, at grænse-forløb mellem forskellige bjerg-artstyper indtegnes på kortet.Sådanne grænser kunne f.eks.være grænser i en given yngrelagserie mellem kalksten ogsandsten, eller i et grundfjelds-område mellem gnejs og granit.Samtidigt registreres bjergar-tens lagstilling, og her vil fladt-

liggende lagserier som regelkunne aftegnes med et grænse-mønster, der ligner højdekurver,medens bjergarter, der er blevetdeformeret ved bjergkædefold-ning, vil aftegne et geometriskmønster, der ligner uregelmæs-sige bølgeformer.

Sideløbende med den egentligekortlægning foretager geologer-ne en række forskellige obser-vationer, der bidrager til for-ståelsen af områdets geologiskeudviklingshistorie. Primært ob-serveres de relative aldersfølgermellem de forskellige bjergarts-typer, og dernæst foretages enrække målinger af bjergartensstrukturer. Dette danner bag-grund for konstruktion af 3-di-mensionale modeller for bjerg-arternes rumlige udbredelse(fig. 5 og 6). Endvidere foretagesobservation og vurdering af enrække basale geologiske for-hold, så som bjergartstype, mi-neralindhold, evt. fossilindhold,mineraliseringsindikationer, om-dannelsesgrad m.v. Der indsam-les prøver til senere laboratori-eundersøgelser, hvor bjergarts-sammensætningen (petrologi),den kemiske sammensætning(geokemi), aldersbestemmelser(geokronologi), fossilbeskrivel-ser (palæontologi), sediment-analyser (sedimentologi) m.v.

indgår. Alle observationer refe-reres til bestemte feltlokaliteter,der sædvanligvis anføres på kor-tet samtidigt med, at geografiskekoordinater samt højde overhavet registreres.

Efter en samlet bearbejdelse afhele materialet og rentegning affeltkortene indgår disse basisda-ta som grundlag for en sam-mentegning (kompilering) af deendelige geologiske kort, derudgives som farvetrykte kortved siden af videnskabelige ar-tikler, der beskriver og tolkerområderne eller dele deraf.

Målsætningen for den geo-logiske kortlægningI Grønland har råstofefterforsk-ningen og den videnskabeligeudforskning gået hånd i hånd idet geologiske arbejde lige fraden spæde start i begyndelsenaf forrige århundrede. DaGGU's systematiske kortlæg-ning i 1:100.000 blev påbegyndt,valgtes Ivittuut-området i Syd-vestgrønland som det førstemålområde, idet man helt be-vidst ønskede at studere regio-nen omkring Grønlands enesteproducerende mine, hvor dervar blevet brudt kryolit gennemmere end 100 år. Kortlægningenomkring Ivittuut blev gennemdet næste årti udvidet til Syd-

Turbidit aflejringer

Karbonater fra åbent marint miljø

Platform karbonater

Biostromale karbonater

Platform karbonater

Karbonater aflejret indenfor og mellem rev

Ydre shelfzone karbonater

Evaporiter

Revdannelser

Indre shelf sand- og leraflejringer

Ydre shelf ler- og sandaflejringer

Dyphavs mudder og siltaflejringer Diskordans

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

f

ff

fff

f

ff

f

f

f

f

f

Terrigene mudderaflejringer

Flintholdige lersten

Konglomerater

Mega breccier

Proterozoiske sandsten og lerskifre

Krystallisk grundfjeld

f

f

Ingl

efie

ld L

and

cent

ral P

eary

Lan

d

nort

hern

Pea

ry L

and

7T

6T

5T4T

3T

2T

1

Kron

prin

s Ch

ristia

n La

nd

Was

hing

ton

Land

Hal

l Lan

dW

ulff

Land

Nar

es L

and

wes

tern

Pea

ry L

and

7T

6T

5S

4S

3S

21

6S

5S

4S

4S

3S

2S

��

51

Ellesmere Island

KronprinsChristian

Land

WashingtonLand

Peary Land

Kennedy

Channel

Victoria FjordHallBasin

Hall Land

NyeboeLand

WarmingLand

WulffLand

NaresLand

FreuchenLand

NansenLand

AmundsenLand

Johs. V. JensenLand

Alert

100 km

J.P. Koch Fjord

NavaranaFjord

Jørgen BrønlundFjord

Kap Washington

Kap København

Kap Harald Moltke

J. C. ChristensenLand

Vald. GlückstadtLand

HolmLand

Hovgaardø

Hagen Fjord

Fred. E. Hyde Fjord

Independenc

e Fjord

Dan

mar

k Fj

ord

Station Nord

Øvre Proterozoiskesedimenter

Mellem Proterozoiskesandsten og basalter

Grundfjeld

Kambrium - Silurkalksten

Øvre Proterozoiskesandsten

Mellem Proterozoiskesandsten og vulkaniter

Gnejser

Kambrium - Silurkalksten

Silur sandsten

Sedimenter og vulkanske dannelser

Kambrium - Ordoviciumsandsten og lerede sedimenter

Forland Kaledonske foldebælte Ellesmeriske foldebælte Yngre dannelser

Peter mann

Gletscher

Fig. 6 Blokdiagram (konstrue-ret fra de geologiske kort), derviser den 3-dimensionale opbyg-ning af den sedimentære lag-serie i Nordgrønland.Fra Higgins et al., 1991.

Fig. 5 Geologisk skitse-kort over Nordgrønlandsgeologi, der domineres affladtliggende sedimentærelagserier fra Proterozoikumog ældre Palæozoikum.

52

grønland, hvor der var stor in-teresse for de mineraliseringermed uran mv., der var påvist vedNarsaq i Ilímaussaq-intrusionen.Kortlægningsopgaverne blevaltså tilrettelagt i lyset af deøkonomisk-geologiske perspek-tiver, der tegnede sig.

Den generelle målsætning forden geologiske kortlægning medtilhørende basisundersøgelserer i dag at gennemføre engrundlæggende geologisk ud-forskning af Grønlands megetvarierede og sammensatte geo-logiske opbygning for at etable-re et grundlag både for forsk-ning og mineral- og kulbrinte-søgning. Indsatsen foregår i etinternationalt videnskabeligtmiljø med et integreret samar-bejde mellem forskere fra GEUSog forskere fra danske og uden-landske geovidenskabelige insti-tutioner.

Den ovennævnte målsætning,der er formuleret i forbindelsemed GEUS' resultatkontrakt ogarbejdsprogram, er i nøje over-ensstemmelse med den vurde-ring, man har fra GrønlandsHjemmestyre om kortlægnin-gens betydning for de grønland-ske erhvervsudviklingsmulighe-der. Der er fra HjemmestyretsRåstofdirektoratet peget på be-

hovet for at fastholde denløbende indsats med basiskort-lægning og formidling af infor-mationer og data. Endvidere øn-skes mulighed for en øget ogmere målrettet indsats i områ-der med et højt råstofpotentialesamt en indsats i mindre kendteområder for at søge at åbne nyeområder for efterforskningsakti-viteter.

I disse år er den private efter-forskningsaktivitet på Grønlandmeget stor, og især tiltrækkerdet sydlige Vestgrønlands mine-ral-potentiale sig stor interesse.Der er her uddelt efterforsk-ningskoncessioner i næsten heleområdet fra det sydligste Grøn-land til Nordre Strømfjord, enstrækning på ca. 1000 km. Her-udover er der uddelt spredtekoncessioner i både Nord- ogØstgrønland. Selskabernes ef-terforskning tager alle stederudgangspunkt i den eksisteren-de viden, der primært er inde-holdt i GEUS' publicerede mate-riale (kort og afhandlinger) samti tilgængelige arkiver og databa-ser. Det skal i denne sammen-hæng også nævnes, at GEUS udover geologisk kortlægning ogsåudfører andre typer af kortlæg-ning, primært geofysisk og geo-kemisk kortlægning. Den økono-miske dimension af den private

efterforskningsaktivitet er i dis-se år 2-4 gange så stor som den,der anvendes af det offentlige pådet basale arbejde. Dette afspej-ler klart, hvor motiverende denoffentlige indsats er for den pri-vate efterforskningsindsats.Atdette også udtrykkes klart afselskaberne, fremgår bl.a. af enpressemeddelelse, efterforsk-ningsselskabet Platinova A/S ud-sendte 22/10 97, hvori de an-fører: "Det er vigtigt at bemær-ke, at resultaterne af det langsig-tede geologiske kortlægningsar-bejde udført af GEUS (Dan-marks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse) har været goderedskaber for den nuværendeefterforskningsindsats." Be-mærkningen er anført i presse-meddelelsens omtale af selska-bets nye diamantfund i Vest-grønland, der repræsenterer enefterforskningsaktivitet, der di-rekte kan føres tilbage til GEUS'tidlige basisindsats på dette om-råde.

En anden indikation på bruger-nes, herunder prospekterings-selskabernes interesse for resul-taterne af den geologiske kort-lægning og de basale under-søgelser i Grønland er størrel-sen af GGUs og GEUS' salg afkort og afhandlinger.

53

Der er siden 1969 solgt ca. 500geologiske kort pr. år og ca. 900afhandlinger og rapporter pr. år.

Den fremtidige kortlægningi GrønlandMed den nuværende arbejdsind-sats vil oversigtskortlægningen i1:500.000 blive afsluttet indenfor de næste ca. 5 år. Som detfremgår af ovenstående, erkortlægningsarbejdet i Grøn-land imidlertid langt fra færdigt.

Det må forudses, at de ældsteoversigtskort i 1:500.000 skalopdateres. Desuden fortsættes1:100.000 serien, hvori der ind-til nu er udgivet ca. 50 kort.

Der vil fortsat være behov forkort i denne skala, og behovfor detailstudier i områder medhøjt råstofpotentiale. Endviderehar udviklingen af digitale tek-nikker revolutioneret kortfrem-stillingen. Digitale kort er blevetvigtige produkter, og de eksiste-rende geologiske kort er i øje-blikket under omarbejdning tildigital form. Dermed er der og-så skabt mulighed for en øgetsammenstilling af geologiskekort med andre kort (f.eks. geo-fysiske og geokemiske kort) ogandre typer af data til helt nyekorttyper med store mængderaf kombineret og lettilgængeliginformation.

Det geologiske kortlægningsar-bejde må også i de kommendemange år baseres på de klassi-ske feltarbejdsmetoder, hvorgeologerne må indsamle data ogprøver i felten, men samtidig månye digitale arbejdsmetoder ta-ges i anvendelse ved bearbejd-ning og opbygning af databaser.Hermed vil den basale geovi-denskabelige indsats kunne gåhånd i hånd med en målrettetudnyttelse af nye værktøjer ogdigitale medier til formidling afresultaterne. Kortlægningen måudvikle sig i pagt med tiden -men den er som sådan kommetfor at blive.

Fig. 7. En samlet be-arbejdelse af hele mate-rialet og rentegning affeltkortene indgår sombasisdata og er grund-lag for de endelige geo-logiske kort

55

Der findes et stort antal for-skellige mikroorganismer i jordog i de sedimenter, hvor grund-vandet findes. GEUS har sat sigfor at undersøge om nogle af depesticider, og for så vidt ogsåandre miljøgifte der anvendespå jordoverfladen, vil kunnenedbrydes, før de udgør entrussel mod grundvandet.Den mikrobielle nedbrydning afpesticider og andre fremmed-stoffer undersøges af GEUS’ mi-krobielt økologiske gruppe, derbeskæftiger sig med mikrobiolo-gien i jord og i reservoirsedi-menter. Gruppen er i det sene-ste år vokset kraftigt og omfat-ter nu 14 ph.d. og specialestu-derende ud over de fastansatte.Arbejdsområdet i den mikrobi-elt økologiske gruppe på GEUSfordeler sig på følgende tre felter:

Mikrobiel diversitet: Hvorstor er mangfoldigheden af debakterier, der findes i overjordog dybere jordlag, og er denpåvirket af anvendelsen af pesti-cider og andre miljøgifte?

Mikrobiel adaptation: Hvor-dan er bakteriernes evne til attilpasse sig ekstreme levestederog fødekilder, og kan vi brugedenne viden til at forudsige no-get om de mikrobielle samfundsevne til at tilpasse sig nedbryd-ning af pesticider og andre miljøgifte?

Mikrobiel autøkologi: Hvilkebegrænsninger i livsvilkårenefindes i jordmiljøet for de en-kelte fremmedstofnedbrydendemikroorganismer, og har det be-tydning for omsætningen afpesticider og andre fremmed-stoffer?

Mikrobiel diversitetBegrebet mikroorganismerdækker over en enorm mang-foldighed. Mikroorganismer ud-gør 15 af de 24 riger, som livetpå jordkloden inddeles i.Tilsammenligning udgør dyrenekun ét (dyreriget).

Mikroorganismerne er i standtil at tilpasse sig ekstreme le-vesteder og fødekilder, og den-ne evne betyder, at de findes

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI -

ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE

Carsten Suhr Jacobsen

Et fredeligt landskab strækker sig frastranden op i landet.I jordbunden er der imidlertid et myl-drende liv. Foruden mange forskellige in-sekter, orme mv. findes en kolossalmængde af mange forskellige mikroorga-nismer; i et gram jord er der alenemindst 4000 forskellige bakteriearter.Vejrhøj set fra Nekselø Bugt.

56

stort set overalt på jordensoverflade og også dybere nede i jorden.

Nyere resultater fra forsknings-programmer, finansieret blandtandet af USAs “Department ofEnergy” (US-DOE), har vist, atdet er muligt at dyrke mikroor-ganismer, der stammer fra dybt-liggende geologiske formatio-ner, hvor temperaturen kon-stant er over 75°C. Man vedendnu ikke så meget om dissebakteriers funktion, men maner foreløbig mest tilfreds med,at man mener at have udvikleten prøvetagningsmetodik, hvorman har undgået at tilføre foru-reninger fra overfladen, f. eks.via boremudder.

Bakterier fra DOEs stamme-samling tilhører en lang rækkeukendte typer. Men der findesogså typer, der minder om bakterier, som er aktive i foru-renet jord. GEUS har modtagetet udvalg af bakterier, der i den systematiske beskrivelse min-der om organismer fra bakte-rieslægten Pseudomonas, som vihar isoleret fra en overflade-jord i København. Grundige be-skrivelser af udbredelsen afbakterier ved anvendelse afmoderne automatiserede tak-sonomiske værktøjer kan for-

Behøver bakterierne altid være aktive for at være interessante ?Nej! Det er selvfølgelig klart, at i relation til omsætning af uønskedegrundvandstruende fremmedstoffer er det vigtigt hvilke bakterier, der eraktive. Men bakterier kan faktisk godt være meget spændende, selv omde ikke er specielt aktive i dag. Bakterier, der findes i undergrunden, haret særligt potentiale i relation til den bioteknologiske industri, idet mangeaf undergrundens bakterier kan tænkes at betjene sig af et enzymsy-stem, der gennem en mere effektiv udnyttelse af de knappe ressourceradskiller sig fra de enzymsystemer, der findes i bakterier fra overjordeneller andre nicher, hvorfra der normalt isoleres bakterier.Billedet viser bakterier der er nogle få mikrometer lange. De pølselignen-de celler er bakterier under deling.

Foto: Laila Thirup

En laboratorietekniker er ved at tage et billedet af en gel. Gelen viser etgenetisk fingeraftryk lavet af forskellige Pseudomonas der er isoleret frajord sprøjtet med isoproturon. De genetiske fingeraftryk fungerer som vores 1. metode til at sortere interessante bakterie-isolater på. Hvis isolaterne erens i disse fingeraftryk er de normalt også ens i øvrigt.

57

ventes at give nye informa-tioner om mikroorganismernesrolle også i de dybe jordlag.

De bakterielle samfund, der fin-des i en almindelig overflade-jord, er overordentligt diverse.Ved at analysere kompleksite-ten af DNA ved vi, at der alenei ét gram jord findes mindst4000 forskellige bakteriearter.En bakterieart er her defineretsom bakterier, hvis DNA-se-kvens har mindst 70% lighed.Tilsammenligning er der hele 99 %lighed mellem en chimpansesog et menneskes DNA.

Den mikrobielle diversitet erderfor enorm, og kendskabet tildiversitet blandt mikroorganis-mer, der nedbryder fremmed-stoffer, er nødvendig, når vi skalgeneralisere om hvordan frem-medstoffer bliver nedbrudt ijord og grundvandssediment.

Hvordan undersøger GEUSdiversiteten af bakterier ijord?Vi benytter to principielt for-skellige typer af analyser, der ibegge tilfælde er baseret påkendt viden om nogle bakterier.

Den første indgang er kendska-bet til de dyrkbare bakterier fraforskellige jordlag. Fra mange

58

forskellige steder, bl.a. et jord-profil ved Fladerne Bæk i Jylland,har vi igangsat en isolering afbakterier, der hører til en be-stemt familie af bakterier, de tid-ligere omtalte Pseudomonas.Denne gruppe bakterier er hyp-pige repræsentanter blandt debakterier, der gennem de sidste 10 år har været isoleret, karak-teriseret og publiceret somfremmedstofnedbrydende bakterier.

Renkulturerne af Pseudomonasbliver testet for deres evne til atudnytte en række forskelligekulstofkilder. På dette grundlag

samt på basis af et genetisk fin-geraftryk af de enkelte bakteri-er, er vi i stand til at danne os etskøn over deres diversitet nedgennem et jordprofil.

Der er imidlertid en væsentligforskel på sammensætningen af de bakterier, der kan isoleresfra jord ved anvendelse af agar-medier (dvs. dyrkning på bakte-rielle næringssubstrater), ogsammensætningen af det totaleantal bakterier, der findes ijorden.

For at løse dette problem har vigennemført analyser af DNA

isoleret direkte fra jord for atkunne beskrive sammensætningaf alle bakterier. Gennem udvik-lingen af denne teknik har vivist, at sammensætningen afPseudomonas i en bestemt jord-prøve bestemt ved analyse afDNA var i god overensstem-melse med analyser af de dyrk-bare Pseudomonas.Vi forventerat DNA-teknikken kan blivesærlig interessant i jordprøverfra dybere beliggende jordlag,hvor det er vist, at der kun er fåprocent af de tilstedeværendebakterier, der kan dyrkes påagarmedier.

Billedet viser rækkefølgen af DNA-baserne iet gen fra en Pseudomonas analyseret med GEUS nye “API-Prism” sekvensanalysator.Teknikken er baseret på indbygning af fire for-skellige farver - en for hver af DNA-baserne A,T,G, og C - under kunstig opformering af DNAved PCR teknikken. Ved hjælp af en kapilarelek-troforese og et højfølsomt kamera registreresrækkefølgen af de forskellige baser, og signaletoversættes til en sekvens, der via internettetsammenlignes med tilgængelige sekvenser i internationale databaser.

59

Billedet viser en enkel forsøgsopstilling til atmåle mineralisering af pesticiderne. Mineraliserin-gen udtrykker pesticidernes fuldstændige nedbryd-ning til vand og CO2 og repræsenterer dermed enkonservativ måde at måle nedbrydningen på. Vedat måle mineraliseringen registreres nemlig dannel-se af CO2 fra radioaktivt mærket kulstof, som ty-pisk er placeret i en central struktur af pesticidet.Denne teknik giver for nogle stoffers vedkommen-de væsentligt langsommere omdannelse endmåling af pesticidet ved HPLC, fordi HPLC-analy-sen ofte ikke fanger nedbrydningsprodukter.

Mikrobiel adaptationSammenlignet med andre mi-krobielle samfund er den højediversitet af mikrobielle sam-fund i jord helt og aldeles ene-stående. Der findes ganske en-kelt ikke andre steder, hvor derer så mange forskellige mikro-organismer. Dette skyldes isærto forhold;1) mikroorganismernes evne tilat tilpasse sig livet under demest ekstreme forhold 2) den meget langsomme om-sætning i visse dele af jordmil-jøet, der virker konserverende.

Det første punkt er med andreord udviklende for dannelsen afforskelligartede mikroorganis-mer, mens det andet punkt nær-mere kan kaldes bevarende.Til-sammen kan det forklare densærligt store diversitet, der fin-des i jordmiljøet sammenlignetmed mange andre miljøer.

Der findes spændende eksem-pler på, at mikroorganismer til-vænner sig forskellige livsfor-hold gennem adaptation (evnentil tilpasning). Dette kan f. eks.være forbedring af evnen til at

nedbryde nogle bestemte miljøgifte.

Den konserverende effekt be-ror på mangel på næringsstofferog dermed på de farer en mi-kroorganisme er udsat for;nemlig at blive fødeemne forprotozoer (prædation) eller bli-ve angrebet af virus (parasitis-me). De mikrobielle samfund ijord adskiller sig fra ganskemange andre mikrobielle sam-fund f.eks. i frie vandmasser -eller i dyrs tarme, hvor der skeren hurtig selektion gennem en

60

løbende rigelig næringsforsyningog en samtidig kraftig prædationeller parasitisme. Den genereltlave forsyning med næringsstof-fer i jorden betyder, at de flesteaf de typisk 10 millioner bakte-rier, der findes i et gram jord,ikke foretager sig noget: Mang-len på aktivitet betyder igen, atdet er begrænset, hvor mangenye medlemmer, der kommer tili indeværende år eller i det næste år.

I jorden findes en række mikro-nicher, hvor næringsstrømmener mere begrænset end i restenaf jorden, og hvor det ikke ermuligt for prædatorer somf.eks. amøber og flagellater atkomme til at æde deres bytte.Denne sultsituation fører til, atde fleste bakterier skrumperind fra deres sunde størrelse pået par mikrometer ned til enprocent af denne størrelse. Deslår med andre ord livsproces-serne på “standby” og venter påbedre tider. Andre bakterier harudviklet deciderede hvileformer,f.eks. er en række “gram-positi-ve” bakterier i stand til at dannesporer, en tilstandsform, hvorbakterien ikke skrumper så me-get, men indkapsler sig med no-get næring i behold.

I jordlagene under dyrkningsla-get er hovedparten af de mikro-bielle populationer præget afdisse tilstandsformer; målt i ab-solutte tal er der faktisk næstenlige så mange bakterier som imuldlaget, men hvis man be-stemmer den mikrobielle bio-masse (målt som f.eks. kulstof)udgør den typisk kun nogle fåprocent af den biomasse, derfindes i de øverste jordlag. Mankan her spørge, om de mikrobi-elle populationer, der findes ijordlag under pløjelaget, over-hovedet er aktive? Der er me-get, der tyder på, at dele af demer, mens andre populationer ik-ke er aktive. Men vi ved ikkesærlig meget om, hvilke bakteri-er der er aktive og spiller enrolle, og hvilke der ikke er akti-ve på stedet.

Adaptation af enkeltorga-nismer i underjordenNår mikroorganismerne, så sombakterier, har vist sig i stand tilat kolonisere snart sagt enhverniche på og under jorden, erdet fordi de har en stor evne tilat tilpasse sig skiftende levevil-kår. Denne adaptation kan bl.a.give sig udtryk i de bakteriellesamfunds evne til at nedbrydesprøjtemidler. Vi har ofte set, atevnen til at nedbryde sprøjte-midler og andre kemiske foru-

reninger er båret af små cirku-lære stykker DNA, der kanspredes livligt mellem bakterieri jord. Disse “plasmider” kanvære bærere af hele den geneti-ske information til nedbrydningaf et stof, og hvis en bakteriekan optage plasmidet, vil detsætte bakterien i stand til atnedbryde det fremmedstof, derer tale om.

Gennem denne spredning afplasmider kan de bakteriellesamfund hele tiden tilpassesskiftende forhold. En god grundfor bakterier til at tilegne sigsærlige egenskaber til at ned-bryde f.eks. pesticider er, at deer i stand til at anvende de stof-fer de nedbryder som nærings-og energikilde. Hermed vil bak-terien kunne klare sig bedre ikonkurrencen om næring i jor-den gennem udnyttelse af denfødeniche som fremmedstoffetudgør. Hvis stoffet kun giver etbeskedent udbytte, bliver detmindre interessant for bakteri-en at have optaget plasmidet.Den enkeltstående begivenhed,at der er skabt en ny bakteriegennem optagelse af plasmidet,vil ikke nødvendigvis give sig ud-tryk i en stor familie med mas-ser af efterkommere.

61

Adaptation af bakteriellesamfund til nedbrydning afpesticiderLigesom de enkelte bakterierkan tilpasse sig nedbrydning afbestemte stoffer kan hele detbakterielle samfund tilpasse signedbrydning af pesticider. Dettekan f.eks. finde sted ved, at dersker en vækst af de bakterier,som er i stand til at få et energi-udbytte ved nedbrydningen afsprøjtemidlerne. Nedbrydningaf sprøjtemidler i jord er megetforskellig fra middel til middel.Nogle pesticider giver ophav tiladaptation af de bakteriellesamfund til nedbrydning, mensandre ikke gør.

Interessant nok ser det ud til, atdet især er stoffer, der hører til“phenoxysyre-herbiciderne”,der lettest kan nedbrydesblandt de stoffer vi indtil nu harundersøgt. Phenoxysyre-herbici-derne 2,4-D og MCPA er blandtde stoffer, der hurtigt nedbry-des i jord med et forløb, der erparallelt til vækst af de bakteri-er, der kan nedbryde stofferne.Dette sker både i dyrkningszo-nen, men også længere nede ijorden, i hvert tilfælde er ned-brydningshastigheden nogetstærkere for disse stoffer endfor en række andre stoffer nedei jorden.

Denne viden kan udnyttes til atforstå hvorfor nogle sprøjte-midler, selvom de måske i førsteomgang udvaskes fra dyrknings-zonen, kun i mere begrænsetomfang dukker op i vores drikkevand.

Mikrobiel autøkologi kanhjælpe os til at forstå effektiviteten af omsætningen af pesticider Vi ved, at der er en stor spred-ning på omsætningen af pestici-der i overjord og denne spred-ning overføres til en vis grad dy-bere ned i jorden. Således fandtvi, at omsætningen af atrazin ogglyphosat skete kraftigst i enjord der samtidig modtog tilfør-sel af organisk stof.

Hovedparten af de udbragtepesticider skal nedbrydes i jor-den for ikke at overskride detilladte udvaskningsmængder.Selv med en anvendelse af desåkaldte minimidler, hvor derudbringes få gram pr. hektar,skal der ske en kraftig redukti-on af stofferne for ikke at over-skride udvaskningsgrænserne.Stofferne skal nemlig reduceresfra den anbefalede dosering, dermodsvarer mellem 10 kg og 20 g pr. hektar, ned til under 0,2 g pr. hektar.

Ved at introducere bakterier, vivéd kan nedbryde forskelligepesticider, kan vi undersøgehvilke faktorer i jorden, der evt.kan begrænse nedbrydningen afpesticiderne.

Mikrobiel autøkologi er en rela-tiv ny forskningsdiciplin inden-for jordbundsmikrobiologi. Denfølger den enkelte bakteriesvækst, overlevelse og aktivitet ijordbundens sammensatte mil-jø; på samme måde som det harværet skik blandt biologer, derarbejder med (store) dyr. Forsk-ningen er oftest afhængig af mo-lekylære “rapportører”, ellersagt på en anden måde at bak-terierne er udstyret med et lillekryds på ryggen, så vi kan skel-ne dem fra de andre bakterier.

Fornyligt har vi undersøgt over-levelsen af en atrazinnedbry-dende bakterie.Pseudomonas ADP blev introdu-ceret til et atrazin forurenetgrundvandsmagasin og en hur-tigt nedbrydning af atrazin blevpåvist. Pseudomonas ADP anven-der atrazin som kvælstofkilde tilsin vækst. Det overraskendevar, at stammen også ville ned-bryde stoffet under denitrifice-rende forhold, hvor der er rige-ligt kvælstof til stede i form afnitrat.

62

I de fremtidige undersøgelser afmikroorganismernes rolle i om-sætningen af fremmedstoffer ijordprofiler, vil vi integrere detre omtalte forskningsområder.Eksempelvis vil vi øge satsnin-gen på anvendelse af moleky-lære værktøjer til at forklare,hvilke gener der er involveret iomsætningen af fremmedstof-ferne.

GEUS’ satsning på kombinatio-ner af et integreret miljøkemiskog molekylær mikrobiologisk la-boratorium har skabt en unikforskningbasis for dette arbejde.Gennem en øget forståelse afde komplekse samspil i de mi-krobielle samfund i jorden, vil vikunne forudsige, hvordan jordesog grundvandsmagasiners evnetil at nedbryde forskellige frem-

medstoffer udvikles. Denne vi-den kan bidrage til forståelsenaf, hvilke af de hidtil anvendteog fremtidige stoffer, der evt.kan være et problem for voresgrundvandskvalitet.

Landskabet på billedet er fra Djursland.Undersøgelsen og kortlægningen af denne del afDanmark er kommet til en foreløbig afslutning medudgivelsen af bogen “Djurslands Geologi”. Heri gøresder rede for resultaterne af de geologiske under-søgelser, der har stået på det meste af dette århun-drede.Bogen indeholder tillige en fyldig beskrivelse af detgeologiske kortblad, der blev udgivet i 1995, og somer vedlagt i bogen.Kolindsund har i tiden efter istiden skiftet mellem atvære en langstrakt fjord eller en sø, der strakte sigomtrent 20 km mod vest fra Grenå til Kolind. I lig-hed med andre store indgreb i naturen vidner Ko-lindsunds tørlæggelse om mennesket som en betyde-lig “geologisk” kraft.Udsigt mod Luisehøj ved Kolindsund fra den sydligeafvandingskanal.

Ordforklaring:DNA-sekvens: rækkefølge af DNA-baser i et genPCR-teknik:“Polymerase Chain Reaction” er en teknik, dermuliggør kunstig opformering af DNA.HPLC-analyse:“High Performance Liquid Cromatograph”.

65

Mange af de undersøgelser GEUS’ geologer foretager, om-fatter indsamling af et stort an-tal prøver, som studeres, beskri-ves og analyseres, hvorefter re-sultaterne bearbejdes og rap-porteres. Når undersøgelserneer afsluttet, opbevares resulta-terne som dokumentation, menhvad med prøverne? Det lette-ste er at smide dem ud.Arkive-ring koster arbejdstid og dyr la-gerplads. Men er det nu ogsådet klogeste og det billigste?Her skal fortælles om arkivere-de prøver, der ved at blive gen-brugt gang på gang har sparetGEUS og andre for store udgif-ter til indsamling af nye prøver.Det viste sig nemlig, at de ind-samlede prøver kunne tjenelangt flere formål end forudset,da de blev indsamlet.

Det drejer sig om prøver, deroprindeligt blev samlet ind i for-bindelse med geokemisk malm-prospektering på Grønland.Denne form for prospekteringbygger på det fænomen, at mal-me, der er blottet ved overfla-den, forvitrer, d.v.s. de nedbry-des af vejr og vind til de smul-drer. Forvitringsgruset bliver ef-

terhånden transporteret videreaf regnvand og bække, og vil tilsidst blive aflejret sammen medforvitringsgrus fra de omgiven-de bjergarter på bunden af bæk-kene i dalen neden for malmfo-rekomsten, som et såkaldt bæk-sediment. Malmene har en me-get anderledes kemisk sam-mensætning end de omgivendebjergarter, og hvis man analyse-rer en prøve af bæksedimentet,vil der være forhøjede indholdaf de metaller, som malmen be-står af.Ved at samle bæksedi-mentprøver systematisk i allebække i et område, kan man fået fingerpeg, om der findesmalmforekomster i det pågæl-dende område.

ET LEVENDE PRØVEARKIV Agnete Steenfelt

Billedet er fra Grejsdalen i det centrale Østgrønland.Smeltevandet i elven er grumset afopslemmet forvitringsmateriale frade omgivende fjelde.

Rustforvitret mineralforekomst fra Nordvestgrønland

66

De første prøverDet daværende Grønlands Geo-logiske Undersøgelse (GGU) fo-retog den første systematiskeindsamling af bæksedimenter iet område i Østgrønland somled i et 5-årigt uraneftersøg-ningsprogram fra 1973 til 1978.Programmet var iværksat somfølge af en aftale mellem med-lemmerne af det daværende Eu-ropæiske Fællesskab om atkortlægge uranressourcerne in-denfor fællesskabet. De indsam-lede bæksedimentprøver blev

analyseret på Forsøgsanlæg Ri-sø, som ved forsøgsreaktorenhavde etableret en facilitet, dergav urananalyser af høj kvalitet.Forskere på Risø havde også ud-viklet et andet analyseudstyr,som anvendte en nuklear tekniki forbindelse med røntgenfluo-rescens, og som led i et forsøgmed metodens anvendelighedblev bæksedimenterne også ana-lyserede for andre metaller somf.eks. kobber, nikkel, krom, titanog zink.

Da undersøgelserne var tilende-bragt og resultaterne rapporte-ret, kunne prøverne godt haveværet kasseret - det var almin-delig praksis i kommercielle ef-terforskningsselskaber - men iGGU var der tradition for, atanalyserede prøver skulle arki-veres som dokumentation. Den-ne tradition var dels begrundet ilovmæssige påbud om arkiveringaf resultater og “bevismateria-le”, dels i den kendsgerning, atman ikke uden store omkost-ninger kunne tage til de afsides-

Billedet er fra området omkringManiitsoq,Vestgrønland.Prøveindsamling af bæksedimenter.

67

liggende dele af Grønland oghente nye prøver. Derfor blevresterne, dvs det der var tilbageaf prøverne efter analysen, op-bevaret i et prøvearkiv.Anvendelsen af systematisk ind-samlede bæksedimenter i efter-søgningen af uran og andre me-taller havde vist sig at værebrugbar i Østgrønland, og dauraneftersøgning blev iværksatover hele Sydgrønland i 1979 og1980 (som et energiministerieltEnergi Forsknings Projekt) blevder indsamlet over 2300 bækse-dimentprøver, som også blevanalyseret på Risø for uran ogandre metaller, og siden blevrestmaterialet arkiveret.

Resultatet af indsatsen i Syd-grønland var meget givtigt. Ud-over flere små lokaliteter meduranmalm, blev der som en si-degevinst fundet en forekomstaf metallet niob, idet niob indgik

som et af grundstofferne i analy-sepakken fra Risø. Det blev der-for besluttet, at arbejdet medsystematisk indsamling af bæk-sedimenter skulle fortsætte iGrønland, ikke blot af hensyn tiluraneftersøgningen, men somgenerel metode i eftersøgningenaf mineralforekomster. Det be-tød, at prøverne skulle analyse-res for flere grundstoffer.

Nye analysemetoderFra starten af bæksedimentun-dersøgelserne (1973) og frem til1986 benyttedes analysefacilite-terne på Risø som led i en sam-arbejdsaftale mellem GGU ogRisø, hvilket gjorde det økono-misk muligt at få udført de man-ge analyser. På det tidspunkt vardet nemlig meget dyrt og be-sværligt at analysere for mangegrundstoffer. Men udviklingengik hurtigt, og kommercielleanalyselaboratorier dukkede op

(navnlig i Canada) med megetforbedrede analyseteknikker ogmeget lavere priser, bl. a. pågrund af, at geokemiske meto-der blev meget populære i mi-neraleftersøgningen i Canada,og efterspørgslen af analyserderfor blev meget stor. Også påGGUs kemiske laboratorium iKøbenhavn blev kapaciteten forøget ved indkøb af moderneudstyr, og her blev bæksedi-mentprøverne fra Grønland rutinemæssigt analyseret for hovedgrundstoffer og enkeltesporgrundstoffer fra 1986 ogfremefter.

I slutningen af firserne kom ud-viklingen på analyseområdet tilat betyde, at indsamlingen af enprøve på Grønland var langt dy-rere end analysen af sammeprøve. Så nu blev de arkiveredeprøver meget værdifulde, heltbogstaveligt.

Ag

As

Au

Ba

Br

Cd

Ce

Co

Cr

Cs

sølv

arsen

guld

barium

brom

cadmium

cerium

cobolt

krom

cæsium

Cu

Eu

Ga

Hf

Hg

Ir

La

Lu

Mo

Nb

kobber

europium

gallium

hafnium

kviksølv

iridium

lanthan

lutetium

molybdæn

niob

Nd

Ni

Pb

Rb

Sb

Sc

Se

Sm

Sr

Ta

neodymium

nikkel

bly

rubidium

antimon

skandium

selen

samarium

strontium

tantal

Tb

Te

Th

U

V

W

Y

Yb

Zn

Zr

terbium

tellur

thorium

uran

vanadium

wolfram

yttrium

ytterbium

zink

zirkonium

Al

Ca

Fe

K

Mg

Mn

Na

P

Si

Ti

aluminium

calcium

jern

kalium

magnesium

mangan

natrium

fosfor

silicium

titan

Hoved-grundstoffer

Tabel over grundstoffer der analyseres for

Spor-grundstoffer

68

Fra uran til guldDen mest attraktive af de kom-mercielt anvendte analysemeto-der (Instrumental Neutron Acti-vation Analysis) kunne levereanalyse for 34 grundstoffer, ogderiblandt var guld, hvilket na-turligvis var meget vigtigt formineraleftersøgnin-gen. Det skulle dogførst undersøges omguldindholdet i degrønlandske bækse-dimentprøver varhøjt nok til, at detvar en god ide atanalysere med dennemetode rutinemæs-sigt. Og her kom dearkiverede bæksedi-mentprøver fra Syd-grønland ind i bille-det. Efter først at ha-ve analyseret en lilledel af prøverne medgunstigt resultat ind-gik GGU i 1990 enaftale med NunaoilA/S om analyse afsamtlige de gamleprøver fra Sydgrøn-land. Aftalen var en gevinst forbegge parter; Nunaoil slap for atindsamle nye prøver, og GGUfik et datasæt som skulle vise sigat være meget spændende, ikkeblot for mineraleftersøgningen,men også for geologiske tolk-

ninger og vurderinger af miljøet.Det blev konstateret, at guldind-holdet var over detektions-grænsen i ret mange prøver, ogat der også var så høje værdier,at man måtte formode, der kun-ne findes guldforekomster i be-stemte dele af Sydgrønland.

En af disse blev dog først fundetaf Nunaoil A/S efter adskilligesupplerende undersøgelser 5 årsenere, og en guldholdigkvartsåre er nu genstand forprøvebrydning.

Geokemisk kortlægningPå det tidspunkt var grundenlagt til GGUs og senere GEUS’program for systematiskdækning af Grønland med bæk-sedimentprøver. I erkendelse afat prøverne er så vigtige og sådyre at indsamle, skal de kunne

bruges til så megetsom muligt. Deøkonomiske inter-esser svinger heletiden med marke-det – så er detguld, så zink, så zir-kon, så platin, så diamanter, der skalfindes, for nu atnævne nogle af de“commodities” derhar været mest isøgelyset på Grøn-land. Det er ufor-udsigeligt, hvad derpludselig kan blivegivtigt at udvinde,så derfor må vi for-søge at være bedstmuligt rustede vedat analysere prø-verne for så mange

grundstoffer som teknisk ogøkonomisk muligt. Det programvi har fulgt siden 1992, bliverbetegnet geokemisk kortlæg-ning, netop fordi målet ikke læn-gere er prospektering efter be-stemte metaller i bestemte

Kvartsåre med guld

69

geologiske miljøer, men er enarealdækkende basisaktivitet,der omfatter analyse for en langrække grundstoffer.Vi har valgten strategi med flere faser, hvorførste fase går ud på at få dæk-ket store områder med lavprøvetæthed, og næste fase bli-ver at samle prøver med størretæthed i udvalgte områder.

Resultaterne præsenteresløbende som geokemiske kortfor hvert nyt område, derprøvetages. De geokemiske dataer også blevet sammenstillet forstørre områder ad gangen sam-men med geologiske og geofysi-

ske data i tematiske kortserier.Indsamlingen af prøver er somregel foregået i forbindelse medandre geologiske feltaktiviteter iGrønland, og efterhånden erstore sammenhængende områ-

der blevet færdigdækket medden lave prøvetæthed. De man-ge prøver, der blev indsamlet iperioden 1981 til 1990, og kunvar blevet analyseret på Risø,blev taget frem af arkivet, og iløbet af en årrække analyseretigen med de nye metoder, i dentakt, analysebudgettet tillod.

Nu er vi i besiddelse af et ens-artet datasæt, omfattende 50grundstoffer, for store dele afGrønland, og dette viser sig athave flere anvendelser. Den laveprøvetæthed gør, at vi ikke for-venter at “fange” alle malmfore-komster, men ved at sammen-

Karra

t Fjor

d

'Sorte Engel'

Bæksedimentdækning iGrønland pr.1.1. 1998

Udsnit af geokemiskkort over zink.Kortet er resultatet af un-dersøgelse af bæksedimen-ter indsamlet i Uummanaqområdet i 1997.“Sorte Engel” er en bly-zink mine, der var i driftfra 1973 til 1990. Højezink koncentrationer (sortefirkanter) i et område nordfor minen kan være tegnpå nye zinkforekomster.

70

holde de geokemiske data medgeologiske og geofysiske data,kan vi udpege områder med po-tentiale for malmforekomster afforskellig slags.

Den stigende interesse for mil-jøets indflydelse på planters,dyrs og menneskers levevilkårmedfører, at de geokemiske datafår en helt ny betydning. Ikke ba-re i Grønland. I Europa og Nordamerika bliver de geoke-miske data, der blev samlet indaf hensyn til mineralefterforsk-ningen, nu anvendt i vurderingeraf miljøet.Analyserne af bækse-dimenter er jo en dokumenta-tion af den naturlige kemiske va-riation i det forvitringsmateriale,

der enten aflejres i bække ellerbliver til den jord, hvori plantervokser.Vi kan derfor bruge degeokemiske kort til at se, hvornaturen har “forurenet”, d. v. s.hvor indholdet af bestemtegrundstoffer, f.eks. bly og cadmi-um, er så højt, at det får en ne-gativ indflydelse på planters ogdermed dyrs og menneskershelbred. Eller det modsatte,hvor det naturlige indhold afnæringsgrundstoffer, f.eks. kali-um, calcium, fosfor og jern, er sålavt at planter og dyr får man-gelsymptomer.Vi kan også brugede geokemiske data som refe-rence ved bedømmelsen af, hvormeget en eventuel senere men

neskelig aktivitet forurener pået givet sted.I forbindelse med mineralefter-søgningsprogrammerne og dengeokemiske kortlægning er dersiden 1973 i GGU- og senereGEUS-regi indsamlet ca. 18. 000prøver af bæksedimenter ogjord, fordelt over omtrent halv-delen af Grønlands isfrie land-område. Prøverne har væretanalyseret med forskellige me-toder op til 6 gange; se tabel ne-denfor. Derved er en del prøve-materiale brugt op, så GEUSbæksediment-arkiv nu indehol-der materiale fra ca. 16. 000bæksedimentprøver og jord-prøver.

1981: Prøverne blev sigtet i to fraktioner: <0.1 mm og 0.1-1 mm, og finfraktionen analyseret som følger:

Årstal Laboratorium Analysemetode Vigtigste grundstoffer

1981: Risø DNC uran1981: Risø EDX kobber, zink, krom, nikkel,

strontium, niob, zirkonium1989: Actlabs INA guld, arsen, sjældne jordarters

metaller m. fl.1991: GGU XRF hovedgrundstoffer1994: Actlabs XRF som EDX, men med højere

kvalitet

1997: Den grovere fraktion undersøgt for kimberlit-indikator-mineraler

DNC: Delayed Neutron CountingEDX: Isotope excited Energy Dispersive X-ray flourescenceINA: Instrumental Neutron ActivationXRF: X-ray flourescence

Bæksedimentprøveserie (ca. 200 prøver) indsamlet i 1981 syd for Kangerlussuaq Lufthavn i Vestgrønland

71

DiamanteftersøgningDiamanter består af kulstof, ogdette analyseres bæksedimen-terne ikke for. Umiddelbart vilman heller ikke kunne skelnemellem kulstof fra diamanter ogkulstof fra karbonat, grafit ellerplanterester i bæksediment-prøverne, så man kan ikke bru-ge analyseresultaterne til dia-manteftersøgning. Det vil sige,ikke uden at gå en omvej. Dia-manterne transporteres op tiljordoverfladen af vulkanskebjergarter, der er dannet dybt ijordens kappe. Den mest kend-te af disse bjergarter er kimber-lit, men der er også fundet dia-manter i den beslægtede bjerg-art, der betegnes lamproit.Kimberlit og lamproit har enkemisk sammensætning, der af-

viger en del fra de almindeligebjergarter, og derfor kan manfaktisk finde kimberlitter og kimberlitlignende bjergarter vedhjælp af bæksedimenter. Det erlangtfra alle kimberlitter og lam-proitter, der er diamantførende,så at finde kimberlitterne ogderes beslægtede bjergarter eret vigtigt skridt på vejen, menfører ikke nødvendigvis til målet.

Der er også en anden måde,man kan bruge bæksedimenterpå i diamanteftersøgningen. Mankunne jo lede efter diamanter isedimentprøverne. Det betalersig dog ikke, fordi mængden afdiamanter i selv de brydeværdi-ge kimberlitter er meget lille,svarende til omkring 0,2 g dia-

manter i et ton kimberlit. Detvil sige, at sandsynligheden for,at en diamant vil befinde sig i enlille prøve af et bæksediment ta-get et stykke væk fra en kim-berlit, vil være forsvindende lil-le. Men kimberlitter og lampro-itter indeholder nogle minera-ler, der er dannet ved højt trykligesom diamanterne. Det dre-jer sig om bestemte former afmineralerne granat, ilmenit, di-opsid og kromit. De betegnesunder ét som “kimberlit-indika-tor-mineraler”. Indikatormine-ralerne findes i meget størreantal end diamanterne og erfa-ringerne viser, at de faktisk op-træder i bæksedimentprøver ta-get i nærheden af kimberlitter.

Billedet viser en forvitretKimberlit.Ved forvitringen kan “kimber-lit-indkator-mineraler” fri-gøres og til sidst havne somen del af bæksedimentet ogsiden identificeres ved under-søgelse af de indsamledebæksedimentprøver.

72

Sedimentprøverne i Vestgrøn-land er taget med lav tæthed,der er gennemsnitligt ca. 5 kmmellem prøvelokaliteterne.Kimberlitgangene er oftest tyn-dere end en meter. Derfor harvi ingen illusion om at fin-de hver eneste kimberlit-gang ved hjælp af de eksi-sterende prøver. Kun i deområder, hvor gangene ermeget store eller optræ-der i stort antal, er der enrimelig god sandsynlighedfor at en eller flere prøverer blevet taget i nærhedenaf en kimbergang. Men davi netop er mest interes-serede i at finde sådanneområder, er prøvetæthe-den tilstrækkelig i førsteomgang.

Da diamanteftersøgningen iVestgrønland blev stærkt inten-siveret for et par år siden, somomtalt i sidste års årsberetning,kom der en henvendelse til GEUS fra en gruppe af de invol-verede efterforskningsselskaberom lån af ca. 3000 arkiveredebæksedimenter fra hele Syd-vestgrønland. Selskaberne ville undersøge prøverne for indholdaf indikatormineraler. Igen var

det jo en utrolig besparelse forselskaberne at undgå udgifternetil indsamling.Til gengæld har deså haft råd til at bekoste dendyre bearbejdning af prøverne.Som resultat har vi fået infor-

mationer om, hvordan indika-tormineralerne fordeler sig iVestgrønland. Men vi har ogsåarkiveret alle de mineralkoncen-trater, der blev fremstillet somled i indikatormineralunder-søgelsen, og de skal nok vise sigat kunne tjene nye formål.Alle-rede nu kan vi se muligheden for flere grundvidenskabeligeanvendelser af de data og detmateriale, der blev resultatet afindikatormineral-undersøgelsen.

Fremtidig brug af prøverneEfterhånden som analysemeto-derne forbedres og der skalbruges mindre og mindreprøvemængder til en analyse,samtidig med at detektions-

grænsene går ned, skaldet nok vise sig at vifår brug for at finde dearkiverede prøver fremigen. Det kan være enøkonomisk interessefor et specielt grund-stof, eller et specieltmineral, det kan værenye isotop-undersøgel-ser til brug for studieraf bjergarternes oprin-delse, eller det kanvære undersøgelser iforbindelse med mil-jøprogrammer som

“global change”. Der er i hvertfald ikke tvivl om, at prøvernefortsat skal arkiveres, og at devil blive brugt i fremtiden, lige-som de feltdatasæt og analyse-resultater, der eksisterer forprøverne, vil få stadig nye an-vendelser.

Bæksedimentprøver i laboratoriet, hvor de tørres og sigtes

Grejsdalen i det centrale Østgrønland.Smeltevandsstrøm fra gletcheren erkommet frem til en bredning hvor detmedførte finkornede forvitringsmaterialekan bundfældes.

75

Vores viden om dybhavets geo-logiske processer og havbun-dens udformning er steget mar-kant de sidste 50 år i takt medudviklingen af akustisk måleud-styr. Måleresultater ved anven-delse af dette udstyr har åbnetvores øjne for, at de fleste af degeologiske processer vi ser påden tørre del af vor klode, ogsåforegår under vandet, endda of-te i en meget større skala.

Nordatlanten, særlig omkringFærøerne og Østgrønland, harværet i fokus for en række un-dersøgelsestogter, som GEUSog det tilknyttede DanskeLithosfærecenter (DLC) hargennemført ofte i samarbejdemed internationale partnere.DLC koncentrerer sig i dennesammenhæng om udforskningenaf de store træk i åbningen af etnyt ocean og dannelsen af nye

kontinentalsokler, medens GEUS arbejde har sigtet på mu-ligheden for olieforekomster ogeventuelle problemer ved deresudnyttelse. Et andet emne er atsøge at forstå den historiskeudvikling af de havstrømme, derstyrer vejr og klima i denne delaf verden. Denne artikel vil søgeat belyse træk af Nordatlantensgeologi, illustreret med resulta-ter fra disse aktiviteter.

HAVBUNDENS GEOLOGI I NORDATLANTEN -FRA FÆRØERNE TIL ØSTGRØNLANDTove Nielsen, Birger Larsen og Antoon Kuipers

Et usædvanligt billede, hvor fjorden er blikstille.Under andre vejrforhold sker der en transportgennem fjorden af isflager eller isbjerge even-tuelt medførende materiale fra land, der ud forkysten bliver aflejret på kontinentalshelfen.Herfra kan der udtages prøver, der rummeroplysninger bl.a. om klimaudviklingen gennemtiden.Kong Oscar Fjord i Østgrønland.

76

Sammenlignet med de omgiven-de gamle kontinenter er Nord-atlanten ganske ung, næppe me-re end 55 millioner år. De storetræk af det undersøiske land-skab (fig. 1) afspejler den vold-somme vulkanske udvikling, derhar resulteret i Nordatlantensdannelse i løbet af tertiærtiden.Sedimentdækket ovenpå de vul-kanske dannelser er resultatetaf bølger, strøm og isens virkesuppleret med aflejring af utal-lige småskaller af havets dyr ogplanter, kort sagt processer deri høj grad er klimastyrede.

De store trækOceanbunden i Nordatlantener opdelt i 2-3 km dybe bassi-ner, adskilt af undersøiskebjergkæder eller -rygge. Disseundersøiske rygge stikker opf.eks. som Færøerne og Island.Sydfra op gennem Nordatlantenforløber den midtatlantiske ryg:Reykjanes Ryggen, der fortsæt-ter tværs over Island og viderenordpå. Ryggen markerer græn-sen mellem den amerikanske ogden europæiske jordskorpe-plade.

En anden ryg, kaldet Skotland-Grønland Ryggen, forløber påtværs over Færøerne, Island ogunder Danmarksstrædet til Østgrønland; de enkelte delebenævnes Færø-Island Ryggenog Island-Grønland Ryggen.Strækningen mellem Skotlandog Færøerne kaldes Wyville-Thomson Ryggen.Tværryggener en effektiv hindring for ud-veksling af bundvand i nordligog sydlig retning på langs ad At-lanterhavet.

Fig. 1. Det undersøiskelandskab i Nordatlanten. Denmidtatlantiske ryg krydser syd-fra over Island medens Skot-land- Grønland Ryggen for-løber på tværs over Nordatlan-ten. Ruten for konturstrømmefra Færø-Shetland Kanalen ervist med rødt. Modifiseret ud-snit af kort fra National Geographic Society.

Fig.2. Snit gennem den dybe undergrund på tværsaf den Midtatlantiske Ryg. Ny oceanskorpe, dannet afvulkansk materiale, kiles ind i spredningszonen og glider ud til begge sider (den stribede havbund).

77

Både den midtatlantiske ryg ogtværryggen er grundlæggendedannet ved vulkanske processer.På Island kan vi iagttage, hvorle-des glødende 1100 -1200o Cvarm lava trænger op som stor-slåede vulkanske udbrud ellervælder op gennem sprækker.Der læsses altså vulkansk mate-riale fra jordens indre op påjordoverfladen. Når lavaenstørkner nede i sprækkerne, bli-ver der svejset lidt materiale påde to jordskorpeplader; de tosider af sprækken er blevet kilet

lidt fra hinanden, i gennemsnitca. 2 cm om året. Ny skorpe bli-ver dannet i sprækkezonen, og-så kaldet spredningszonen, ogbevæger sig efterhånden ud tilsiderne. Det sker hele vejen pålangs af den midtatlantiske ryginklusive Island.

Gennem 55 milllioner år harNordatlanten gradvis åbnet sigog der er dannet en oceanskor-pe af basalt (fig. 2). Mængden afvulkansk materiale, der kommerop, er størst i det centrale Is-

land. Det ser ud til, at derstrækker sig en søjle af særligvarmt og mobilt materiale opgennem Jordklodens kappe heltnede fra nær grænsen til jor-dens kærne i ca. 2700 km dyb-de: en “hotspot”.

Over hotspotten er produktio-nen af vulkansk materiale højereend på ordinære stykker afspredningszonerne, så jordskor-pen bliver ekstra tyk når den erdannet over hotspotten. Det eren del af forklaringen på

Grønland

Spredningszonen

Havniveau

FærøerneIsland

Kontinent

Amerikanske

LithosfærepladeEuropæiskeLithosfærepladeHot Spot

Skotland-Grønland Ryggen.Denne ryg er altså en “fortyk-kelse” af den vulkanske hav-bund, der skubbes væk fra “hot-spotten”. Det nydannede varmekappe- og skorpemateriale lig-ger højt på grund af varmeudvi-delsen; men efterhånden somdet bliver ældre og køler af,trækker det sig sammen og bli-ver lidt tungere.Toppen af denvulkanske skorpe ligger regel-mæssigt lavere med tiden; ca.1000 m i løbet af de første 9mio. år og ca. 2500 m på 50mio. år.

For ca. 55 mio. år siden, da kon-tinentet blev trukket i stykkerog Nordatlanten begyndte atåbne sig, lå området, der blev tilFærøerne, klods op ad Østgrøn-land ved Kangerlussuaq Fjord(ca. 68oN), lige over hotspotten.Uhyre mængder af basalt flødud og store vulkanske landom-råder blev dannet. En del af det-te kan vi i dag se som plateau-basalterne på Østgrønlands kystog på Færøerne, som sandsyn-ligvis også ligger på kontinent-skorpe, dvs. ikke-vulkansk mate-riale f.eks. granit. Men kæmpe-mæssige områder er seneresunket i havet langs Østgrøn-lands kyst og langs Norges

kontinentalsokkel samt i ban-kerne sydøst for Færøerne.Oceanbunden såvel somtværryggen sænker sig altsågradvis bort fra spredningszo-nen, men selv om det tilsløres afyngre sedimenter, er der altsåen relativ simpel vulkansk for-klaring på hovedtrækkene iNordatlantens form.

KontinentalshelfenPå fig. I ses også hvordan bådeøgrupper og landområderne eromgivet af en relativt lavvandetkontinentalsshelf for det mestemed vanddybder på mindre end400 m. Udadtil afgrænses shel-fen af en markant kant, konti-nentalkanten, ud mod den højekontinentalskrænt ned mod dybhavsbunden (se fig.3).

Landnære dele af shelfen bestårofte af det samme hårde mate-riale som det tilgrænsende land-område, men de ydre to tredje-dele og kontinentalskrænternebestår af en ophobning af sedi-mentmaterialer, der er ført udfra land af is og strømmendevand. Ikke sjældent har skorpeni shelfområderne sænket sig såder gennem tiden er blevetplads til kilometertykke lagføl-ger langs kanterne af kontinen-terne, som det f.eks. er tilfældeti Nordsøen.

Isen udformede shelfenslandskabAllerede polarforskeren Nansenerkendte, at der er et vist ens-artet præg i udformningen afkysterne og kontinentalshelfen iområder, der har været underindflydelse af isdækker (fig.4).Shelfen i Nordatlanten ligger ge-nerelt ret dybt sammenlignetmed resten af verden. Karakte-ristiske træk er de høje klippe-kyster med de dybt nedskårnefjorddale. Disse fortsætter oftesom flade og mindre dybe daletværs over shelfen, almindeligvismed de mindste dybder tæt vedkontinentalkanten. De størstedale på tværs af kanten (tværda-le) ses ud for de største fjorde.Den indre del af kontinental-shelfen er et lavtliggende nogetujævnt klippeterræn, hvor dehøjeste dele kan stikke op somen skærgård.Tit er der erodereten dyb dal på langs ad shelfen,f.eks. Skagerrak Renden, hvorden faste klippe ud mod ocea-net dækkes af en blødere sedi-mentpakke.

78

Fig.3.Tværsnit af jordskorpen fra kontinentover kontinentalsokkel til dybhavsbunden.

79

På den ydre del af shelfen ogmellem tværdalene ligger deralmindeligvis store banker, ofte vigtige fiskepladser, hvis overfla-de i store træk hælder indadmod land. Det er sandsynligt, atdenne udformning af bundenovervejende er sket under is-dækker på kontinentalshelfenved istidernes maksimum.I nutiden virker fjordene og deindre render som ret effektivesedimentfælder, men under is-dækkets maksimale udbredelsetil kontinentalkanten blev sedi-menterne hældt mere direkteud på kontinentalskrænten.

DybdekortØstgrønland og Islands Kontinentalsokkel

100 km

Grønland

Island

East Bank

Strede Bank

DohrnB.

KangerlussuaqFj.

Kang. Kanal

Latra Bank

Danmar

k Stræ

det K

anal

Gauss B.Kap Dan B.

A = Ammassalik

Grænse for hvor klippegrunden overlejres af Tertiære sedimenter

Fig. 4. Dybdekort: Østgrønlands ogIslands kontinentalsokler og kontinen-talskrænt i Danmarkstrædet flankererden ret smalle kanal. På soklerne sesde store tværdale ud for fjordene medbanker imellem og langsdale paralleltmed kysten.

Kontinent

Kystzone

Kontinentalkant

0 m

4000

2000

Kontinentalskrænt

DybhavsbundKontinentalsokkel

Kontinentalshelf

Boring

Pløjespor

Rørledning

��

Isbjerg

Fig. 5. Et isbjerg pløjer sit spor i havbunden og til sammenligning erantydet en borerig og en rørledning

80

Isbjergene kradserDet er karakteristisk at hav-bunden på flade steder af Øst-grønlands kontinentalshelf ergennemfuret af pløjemærkerdannet ved stranding ellerbundberøring af drivende is-bjerge.Vi kan iagttage at hav-strømme kan holde store is-bjerge i fortsat bevægelse, selvom de stikker en køl ned i bun-den, hvorved en op til 25 mdyb, 250 m bred og flere kilo-meter lang rende bliver “pløjet”op i havbunden (fig. 5 og 6).Helt ned til 350 m vanddybdeer bunden mange steder heltmættet med isskuringer, dvs.der kan ikke skures et nytpløjemærke uden at ødelæggeældre. Andre steder, der liggeri læ af banker eller på bundenaf render, ses ingen isskuringer.Nogle gange har pløjningenværet så intens, at de øverstetitals meter af havbunden ertotalt omarbejdet og det derkaldes en “iceberg turbate”dannes. Et sådan lag er muligvisobserveret på sokkelen nordfor Færøerne. På GEUS togtmed R/V Dana i 1996 omkringFærøerne, er der mærkværdig-vis fundet pløjemærker ned til915 m recent vanddybde (fig.7). Det er uklart, hvorfra sådybtgående isbjerge kan kom-me; de dannes næppe i nutidenpå den nordlige halvkugle, men

Fig. 6. Havbund gennemfuret af isbjergsskuringer på ca. 350 m vandpå Østgrønlands kontinentalsokkel. Havbunden ses lige under skibetskurslinie øverst på billedet. Sidescan billedet forstås lettest, hvis man serdet som et “luftbillede” af havbunden taget lige før solnedgang med so-len i ryggen som det vist på figur 5 ovenfor.

1km25m

81

betingelserne har været anderle-des under istiden. Studier langsden norske kyst har vist, at 60-80% af sokkelen dér er påvirketaf isbjergskuringer, selvom derikke ses isbjerge i dette områdei nutiden. Pløjemærkerne er altsåvidnesbyrd om tidligere tiders is-bjerge og kolde havstrømme.Dette er igen et led i forståelsenaf ændringer i og forløbet af destore nordatlantiske havstrøm-me under kvartærtidens nedis-ninger og er et vigtigt bidrag tilklimaforskningen.

Det er indlysende at ispløjninger af afgørende betydning for offshore olieindvinding på arkti-ske kontinentalsokler. Men også iområder, hvor der ikke i dag fo-rekommmer isbjerge, har ispløj-ningen tit brudt ellers meget vel-kompakterede bundforhold istykker og samtidig givet et uro-ligt relief af den faste bund.Påvisning af de forstyrrede bund-forhold er vigtig i forbindelsemed placering af de tunge off-shore installationer. Dette er ik-ke altid helt let, fordi de gamlepløjemærker nu ofte er dækketaf yngre aflejringer.

KontinentalskræntenDet er en speciel oplevelse at sepå ekkogrammet og iagttage,hvordan bunden pludselig dykkerned, når man bevæger sig frashelfområdet ud over kontinen-talkanten og ned ad den ofte 1-3 km høje kontinentalskrænt.På de seismiske profiler kan vise, at sedimentmateriale er førtud over kontinentalkanten oghar lagt sig lag på lag på den 1-5o

hældende skrænt. Skrænten byg-ger langsomt ud. (fig. 4). Resulta-tet er, at tværsnittet for vand-strømninger med tiden er blevetmindre og mindre.

Imidlertid har de nye akustiskemetoder, som har givet os mulig-heder for at overskue storestrækninger af skrænterne af-sløret landskabsformer, der viserat sedimenterne ikke kun stilleog roligt aflejres på skænterne.Spor efter kæmpemæssige skreder ret almindelige. Havstrømmefører sedimenter afsted paralleltmed skrænterne og danner dri-ver af mudder, der kan følgeshundreder af kilometer. Dissesedimenter er interessante i sigselv; men i tilgift bærer de oplys-ninger om variationen gennemtiden af den klimatisk meget be-tydningsfulde vandudvekslingmellem Arktis og det Nordatlan-tiske bassin.

Fig. 8. Farveekkolod billede over sokkelkanteni ca 400 m dybde og 200 meter ned af skrånin-gen i Danmarkstrædet (jf. fig4). Bunden er mar-keret rødt. Herover aftegnes et undersøisk vand-fald af koldt bundvand- den gule farve der gårover i lyseblåt (pilen).

Fig. 7. Sidescan billedet af Isbjergskuringer fraFærøernes kontinentalsokkel på ca. 600 m vanddybde.

100m

10

0m

NV - SE

82

Havstrømme indvirker påhavbundenGolfstrømmen pumper varmtvand op langs Norges kyst. Detluner. Samtidig bliver havvandet idet Arktiske Ocean og detNordlige Atlanterhav kølet ned;det bliver koldt og tungt og hartendens til at synke ned (jf. fig.9). Sammen med den kolde øst-grønlandske strøm danner dissebundstrømme returstrømmenpå denne kæmpe radiator, derer af helt afgørende betydningfor klimaet specielt i vores delaf verden. Undersøgelser af re-turstrømmens variationer gen-

nem tiden er et af GEUS’ fokusområder.

De af strømmene, der løberlangs havbunden, de såkaldte dybhavsstømme, har en kraftigindvirkning på udformningen afhavbundens overflade, både gen-nem aflejring og ved erosion.Skotland-Grønland Ryggen eren effektiv hindring for udveks-ling af bundvandet på langs adAtlanterhavet i sydgående ret-ning. De dybe strømme er der-for henvist til at følge de snæv-re pas over ryggen, dels gennemFærø-Shetland Kanalen og dels

gennem Færø Banke Kanalen.De lejlighedsvis kraftige bund-strømme danner strømribber,sandfaner og andre bundformer,som vi bl.a. kender fra flodløbog snævre sunde (fig. 10).GEUS har undersøgt dissestrømbetingede bundformer forat få noget at vide om, hvorstrømmen løber, og hvad styr-ken er af de hurtigste strømmepå stedet. Koldt vand på middel-dybder (500-800 m) nord fortværryggen kan fra tid til andenskvulpe over Island-Færø Ryg-gen eller finde vej gennem densnævre rende i Danmarks-

��

Konturstrøm

Sne

Floder

Udfrysning og drænering af saltlage

Haloklin

Ferskvands-og iseksport

Østgrønlandstrøm

Varm, salt strøm"Golfstrømmen"

Nordatlantiskdybvand

Atlanterhavet

Arktiskbundvand

Skotland-Grønland

ryggen

Norske-havet

Færø-ShetlandKanalen

Grønlands-havet

Polar-havet

Fram-

strædet

Dybvands-udskiftning

Atlantisk indstrømning

Vertikal-konvektion

Fig. 9. Havstrømme i Nordatlanten og Polarhavet meget forenklet. Det varme vand fra Golfstrømmen køles afog synker ned. Det blandes med koldt bundvand fra Polarhavet og danner det Nordatlantiske bundvand der strøm-mer sydpå dels gennem Færø-Shetland Kanalen dels skvulper over Skotland-Grønland Ryggen f.eks i Danmarks-strædet. Koldt overflade vand løber ned langs Østgrønlands kyst bl.a. med de isbjerge, der kradser i sokkelen.Haloklin er grænsen mellem ferskere overfladevand og svagt saltere bundvand. Ændret efter A. Keck og F. Strand

83

strædet og strømme ned påsydsiden som et veritabelt sub-marint vandfald (fig. 8).

Man kunne tro, at så snart dettunge bundvand var sluppetover tværryggen, ville det løbened ad bakke direkte ned modde dybe dele af Atlanten; mennej! I lighed med vindene om-kring et lavtryk afbøjes strøm-mene mod højre som følge afjordens rotation, så de i stedetmå løbe afsted langs skråninger-ne næsten i samme dybdeniveaudvs. langs en dybdekurve ad enganske kompliceret rute (fig. 9).

Disse strømme kaldes “kon-turstrømme”. De kan være me-get kraftige, og i det mindstesyd for Island-Færø Ryggentransporteres sand selv på 1000 m dybde.

Materiale, som strømmenefører med sig, aflejres i drivelig-nende ophobninger,“drifts”, for-trinsvis nederst på skrænterne.De har form af store langstrak-te puder aflejret parallelt meddybdekurverne. De kan blive10-100 km lange,10-tals kmbrede og op til 2 km tykke.Nordatlanten byder på et rig-

holdigt sortiment af disse“konturit drifts”, bl.a “EirikDrift” langs Grønlands sydligekontinentalskrænt og “FeniDrift” langs Rockall Plateauetssydøstkant.

På nogle af disse drifts kan manse, at bunden er kastet op i sto-re sedimentbølger, der er op til50 m høje og med en bølge-længde på halve og hele kilome-tre (fig.11). Sådanne “bølgefor-mer” flytter sig efterhåndensom der aflejres nyt materiale,og lejlighedsvis sker der erosi-on. Der opstår meget komplice-

Fig. 10. Sidescan billedet afstorskala strømribber af sand, dervidner om kraftig strøm på bun-den af Færø- Shetland (Færø Ban-ke) Kanalen på ca. 1150m vand.

Fig. 11. Ekkolodprofil med 50 meter høje sedimentbølger på den nedre del af kontinen-talskråningen syd for Danmarksstrædet udformet af de kraftige konturstrømme af det kolde vand,der strømmer over og langs Skotland-Grønland Ryggen. Nede i bunden ses spor efter gamle sedi-mentoverflader, der vidner om at sedimentbølgeformen flyttes efterhånden som mere sedimentlægges på.

100m

10

0m

2km

84

rede men også informative lejringsforhold. På Sydøstgrøn-lands kontinentalskrænt kanman se hvorledes, perioder med“konturit-aflejring” er afløst aferosionsperioder, svarende til atperioder med svagere og krafti-gere bundstrømme har vekslet.Materiale i borekærner fra“konturit-aflejringer”, indsamletbl.a. under det senere omtalteENAM projekt, kan ofte vise enmarkant forskel mellem istids-og ikke istids aflejringer.

Også nord for Island-Færø Ryg-gen findes konturstrømme og“konturitter”. Her bør isærnævnes tre endnu unavngivne“konturit-aflejringer”, som GEUS har været involveret i un-dersøgelsen af: På den øvre delaf kontinentalskrænten nord forFærøerne er et “konturit sheet”blevet kortlagt i perioden 1993-97.

Langs den nederste del afskrænten og i bunden af Færø-Shetland Kanalen er der for ny-ligt observeret en kanal-kontu-rit, hvis udbredelse og størrelseendnu ikke er fuldt kendt. Ende-lig blev der i sommeren 97 op-daget endnu en konturit ved ud-løbet af Færø Banke Kanalensydvest for Færøerne.

KontinentalskrænterneskriderDe mest spektakulære hav-bundsformer i dybhavet opstår,når sedimenterne på shelfen ogkontinentalskrænterne af for-skellige årsager bliver ustabileog begynder at bevæge sig nedad skråningerne. Omfanget kanvariere fra sedimentkorn, dertumler ned ad skråningen oversmåudskridninger til totale sam-menbrud af flere hundrede kilo-meter af kontinentalsoklens yd-re del. Interessen for den slagsskredbevægelser er stor bådefra videnskabens og industriensside.

Det allerførste skred udløserofte en række successive skred iskrænten ovenfor og ud til si-derne fra skredet. Der frem-kommer derved en karakteri-stisk skredgrube, med stejl bag-væg og med bagud tippedeoversider af skredblokkene,som derved danner et uroligtrelief i havbunden. Det forhold,at lagdelingen i skråningens se-dimenter ofte praktisk talt erparallel med havbunden, kanmedvirke til, at 50-100 m tykkeskiver af skråningen skrider udog ned, således at blokke, fraganske små til flere kvadratkilo-meter store, kan rutsche afstedog nærmest “aquaplane” som en

bil på en våd vej. (fig.12).Nogle gange er blokkenenæsten intakte, men andre gan-ge bliver materialet så forstyr-ret, at det flyder afsted som enplastisk masse som våd beton.Under visse omstændighederkan bevægelsen blive så kraftig,at der hvirvles vand ind i mas-sen og den flyder videre som enopslemning. Nu fortsætter denned ad skråningen som en tung,snavset væske, hvor det er denvoldsomme turbulens, der hol-der sedimentet opslæmmet.En sådan “turbiditstrøm” kanbevæge sig mange hundrede ki-lometer langs bunden, selv nården er næsten horisontal, indtilstrømmen stopper og aflejrersin last, som regel på de megetflade dybhavssletter, der er ka-rakteristiske for havets dybestedele. I Nordatlanten kan turbi-ditstrømme tilsyneladende ogsåaktiveres i forbindelse med kraf-tige Jökelløb, som det skete påIsland i 1996, da vulkanenGrimsvötn under gletcherenVatnajökel smeltede storemængder is og smeltevandet ba-nede sig vej under isen ud til kysten som et Jökelløb.

85

Fig. 12. Skredformer observeret på kontinentalskrænten nordøst for Færøerne “ The North Faeroes Slide Complex”.Billedet er som et luftbillede set mod nord ned ad skråningen med belysning fra lavtsiddende lyskilder, der lyser ned ad skråningen. Lyset er i virkelighe-den lydstråler. Loberne nederst på billedet er overfladiske skred. Den sorte zig zag linie øverst på billedet er skyggen af en op til 300 m høj skredskræntpå ca. 1500 m vand dybde. Billedet er sammensat af langdistance sidescan profiler (TOBI) der forårsager striberne på tværs.

0 3 km

86

De forskellige typer af skred-processer forekommer mest ikombinationer. Der er som of-test tale om et dynamisk udvik-lingsforløb fra bevægelsen be-gynder til sedimentet er faldettil ro og aflejres igen. Forløbetstarter med udskridninger ogblokskred og ender som en tur-biditstrøm.

Der opdages til stadighed nyeeksempler på spor efter ustabili-tet af kontinentalskrænterne iNordatlanten. Her har olieindu-striens stigende interesse inten-siveret eftersøgningen, men ogsåen del større, internationaleforskningsprojekter har vendtsig mod emnet, bl.a. ENAMprojektet. Via dette projet har GEUS været involveret i opda-gelsen og udforskningen af et gigantisk skredkompleks på kontinentalskrænten nord forFærøerne (fig. 12). Dette skred-kompleks, indtil videre kaldet“The North Faeroes Slide Com-plex”, har kun været kendt siden1991; men de foreløbige resulta-ter antyder, at det er et klassiskeksempel på de sammensatteprocesser, der indgår i sediment-massernes udskridning. Der erutvivlsomt også sket skred ud

for Østgrønlands kontinental-sokkel, men dem ved vi megetlidt om endnu.

Nogle af skredene i Nordatlan-ten har været gigantiske. For30.000-50.000 år siden skred300 km af den ydre del af Nor-ges kontinentalsokkel ud i om-rådet ud for Ålesund-Trond-heim: “Storegga Skredet”.Aflej-ringerne herfra er op til 450 mtykke og er spredt indtil 800 kmvæk og dækker et område påstørrelse med Skotland helt udtil 3.5 km dybde.Ved en “lille”efternøler for ca. 8000 år sidenrutschede yderligere to klodserpå 10 og 30 km ned overskrænten og 200 km væk ogsatte en kæmpemæssig tsunami-flodbølge i gang, hvis virkningkan spores langt omkring.

Virkningerne af sådanne skredkan strække sig fra nogle knæk-kede dybhavskabler til mulig-heden for total ødelæggelse afoffshore installationer i storeområder, for ikke at tale om deulykker en ledsagende tsunami-bølge kan forårsage i kystområ-der. Der er stadig meget af kon-tinentalskrænterne, der endnuikke er skredet, så der ligger en

vigtig opgave i at tilvejebringe vi-den, der kan forklare, hvad derkan udløse sådanne store skred.

DybhavsbundenSom nævnt ovenfor så rummerdybhavsbassinernes sedimentervidnesbyrd om skredkatastrofer,turbiditter, men i det “daglige”er sedimenterne mere præget afaflejringen af de fine skaller afhavvandets planktonorganismerog lidt fint ler ført ud fra land.Under istiderne kan sedimenter,inklusive grus og sten fra smel-tende isbjerge, bidrage væsent-ligt til sedimentforsyningen. Se-dimentationen er dog gennem-gående ganske langsom. Derforvil de borekærner på 6 meter,der bliver taget på GEUS’ togterikke sjældent give oplysningerom flere istider og mellemisti-der. Men det er en helt anden historie.

87

Dybhavskoraller På steder med kraftig strømkan man selv i Nordatlantenskolde vand finde koraller. Deter dog først i det seneste årti,efter at olieindustrien er søgtud på større og større vanddyb-der, at opsporingen af dybhavs-korallerne for alvor er begyndt.Man troede indtil for nyligt, atdisse koraller var meget sjæld-ne, men de seneste års under-søgelser har vist, at de er mereudbredt i Nordatlanten endhidtil antaget.

Udforskningen og kortlægnin-gen af korallerne gøres i storudstrækning ved brug af degeologiske værktøjer. I 1997deltog GEUS i et internationalttogt med deltagelse af både bio-

loger, geologer og geofysikere,der bl.a. havde til formål at for-ske i dybhavskoraller vest forFærøerne (se fig. 13). Dybhavs-koraller er observeret på man-ge forskellige vanddybder heltned til 1200 m - og de ses bådepå kontinentalshelfen, kontinen-talskrænterne og på enkelt-stående banker og rygge. De fo-rekommer i flere forskelligeformer; som flade spredte klat-ter, som langstrakte rev og somop til hundrede meter højebanker. Trods flere års intensforskning er der stadig ringeforståelse af processerne, derbetinger udbredelsen af dyb-havskorallerne. Der arbejdesmed flere forskellige teorier,hvor udsivende gasser, udsiven-de saltvand, havstrømmenes

forløb eller intern turbulens idisse er blandt de mest udbred-te forklaringer. Det er dog noksandsynligt at dannelsen og ud-bredelsen af dybhavskorallernemå tilskrives et samspil af for-skellige processer.

Interessen for at forstå dyb-havskorallernes forekomst ermangesidig. Dels er det vigtigtat forstå korallernes levevilkårså de ikke ødelægges af menne-skelige aktiviteter. Dels syneskorallerne på visse steder at fo-rekomme i så stort tal, at de ertil besvær i forbindelse medkonstruktioner og installationerpå havbunden som led i bl.a.kulbrinteindvinding.

Fig. 13. Dybhavskoral-len “ Lophelia pertusa”hentet på 800m vanddyb-de i farvandet vest forFærøerne samt en tændstikformet søpind- svinepig, der måler 6 cm.

89

Behovet for naturDe hurtige ændringer som fortiden finder sted i vore biologi-ske og fysiske omgivelser væk-ker bekymring i vide kredse isamfundet. Hovedparten af æn-dringerne anses for at værekonsekvenser af den teknologi-ske kultur og industrialiserin-gen, og de opfattes derfor som“unaturlige”. Denne artikels for-fattere vil som udgangspunktdefinere “natur” som plante- ogdyreverdenens og de fysiskeomgivelsers uberørte tilstand,før mennesket begyndte at ud-folde sine aktiviteter. Men for-fatterne vil også forsøge at ana-lysere, hvilke uhåndterlige be-greber en sådan naturopfattelsevil medføre i et land som Dan-mark, og hvordan vi bedre vilkunne håndtere begrebet “na-tur” i et årtusinder gammeltkulturlandskab.

Bekymringerne kommer til ud-tryk på forskellig vis. Man følersig truet af hurtige og muligvisunaturlige klimatiske ændringerog har engageret sig i en politiskproces, der sigter mod at be-grænse udslippet af drivhusgas-ser. Man er alarmeret over denhastige forsvinden af naturlige

levesteder for planter og dyr ide tropiske regnskove og hariværksat initiativer, som har tilformål at begrænse yderligereindskrænkninger i den biologi-ske mangfoldighed. Man er cho-keret over de fattige økosyste-mer, der er indført i europæiskland- og skovbrug på bekostningaf tidligere tiders mere variere-de natur.

Man er foruroliget over at findesyntetiske kemiske stoffer i jom-frueligt grundvand og luftforure-ning i højarktiske egne. Man harerobret og omdannet naturen,til at begynde med i en kampfor at overleve, men kampen ernu blevet så ulige, at vi må be-græde tabet af vor modspiller.

OM BEGREBET NATUR

Richard Bradshaw, Jens Morten Hansen & Peter Friis Møller

Den levende naturs sidste skanse i kulturlandskabet?Hedeland, Roskilde

Broncealderbøndernesog nutidens spor i landskabet.Ved Højby i Nordvestsjælland

90

Jorden over foreligger derfor nuet væld af planer og projekter,som handler om at bevare ellergenetablere naturlige miljøer ogden biologiske mangfoldighed.I Europa er der afsat midler ilandbrugs- og skovbrugspro-grammerne med henblik på atudvikle bæredygtige og merenaturnære systemer, og en ny“grøn agenda” er opstillet. Hvadbør målsætningerne være forsådanne programmer?

Denne artikel beskæftiger sigmed spørgsmålene:

Hvad er “naturligt” i nutidensdanske lanskab?

Hvor meget “natur” har vibrug for eller ønsker vi os?

Besvarelsen af disse spørgsmålbør inddrage naturvidenskabs-folk med indsigt i fagområdernebiologi og geologi. Mange aktu-elle miljøproblemer går påtværs af de traditionelle fag-grænser. Udarbejdelsen af prak-tisk anvendelige løsningsforslagappellerer til nye kombinationeraf forskere med forskellig fagligbaggund. GEUS’ afdeling for Mil-jøhistorie og Klima er et ek-sempel på en sådan tværfagligforskningsgruppe.

Mennesket som del af naturenFør der kan gøres rede for, hvadet “naturligt” dansk landskab vilsige, må der tages stilling til ihvilken udstrækning, vi er parattil at acceptere mennesket somen del af naturen. Forskelligesamfund har omformet deresbiologiske og fysiske omgivelserpå forskellig måde og i varieren-de omfang. Europæernes bosæt-telse på de amerikanske og au-stralasiatiske kontinenter med-førte så markante ændringer, atvidenskabsfolk ofte bruger til-standene før bosættelsen somsammenligningsgrundlag i be-skrivelser af det moderne sam-funds dramatiske indgreb i natu-ren. Eksempler på miljøer, derer forholdvis upåvirkede af deneuropæiske samfundsform, fore-kommer stadigvæk og kan an-vendes som referencegrundlagved sammenligninger med ste-der, hvor menneskets aktiviteterhar ført til forringelser i de bio-logiske og fysiske omgivelser.

I bestræbelserne på at definerenaturtilstande kan en sådanfremgangsmåde synes tillokken-de, men den er vanskelig at bru-ge i en europæisk sammenhæng.I lande som f.eks. Danmark ogIrland stammer mange typiskelandskabstræk så langt tilbage i

tiden som fra broncealderen, ogder findes næppe landskabsele-menter, som er fuldkommenupåvirkede af menneskets akti-viteter. Blandt de mindst påvir-kede steder i Danmark må næv-nes højmoserne, visse natursko-ve (bl.a. et område med småbla-det lind i Draved Skov i Sønder-jylland), kysternes brændingszo-ne og andre helt nye landskabersom f.eks. nyopståede øer ogkyststrækninger.

Selv de amerikanske og austral-ske landskaber, som de tog sigud i tiden før europæernes an-komst, befandt sig sandsynligvisingenlunde i en tilstand af ube-rørthed. Forskerne beretter tilstadighed om nye tegn på deoprindelige folks indvirkning pålandskabet. Indianerne øgedehyppigheden af skovbrande ogændrede på brandenes forløb,og mange store pattedyrs ogfugles uddøen i perioden efteristiden lader sig bedst forklaresom et resultat af menneskenesindgreb i naturen. De mest op-lagte eksempler kommer frafjernt beliggende øer, hvor man-ge arter er forsvundet hurtigtefter en kolonisation, uanset omindvandrerne var europæere,polynesiere eller af anden op-rindelse.

91

Fra Tyskland rapporteredes fornyligt om menneskenes organi-serede påvirkning af den naturli-ge bestand af dyr og planter for380.000-400.000 år siden, d.v.s.ca. 100.000 år efter de tidligste

veldokumenterede arkæologi-ske fund og den formodedeældste bosættelse.Tre lange ogfuldstændigt bevarede spyd, dermed omhu er fremstillet afgrantræ, er fundet sammen med

stenredskaber, tusinder af hesteknogler og et muligt koge-sted. Mange af knoglerne visertegn på, at hestene har væretudsat for nedslagtning. Dettebemærkelsesværdige fund harført til en revurdering af tids-punktet for introduktion afstorvildtjagt, og for hvornårmenneskene begyndte at gøremærkbare indgreb i naturen.

Pollenanalyser er et slagkraftigtværktøj til at påvise, hvornårskov afløses af det åbne landsplantesamfund. Et stenredskabsamt trækulspartikler og ele-fanttænder optræder samtidigmed skovrydning for ca.250.000 år siden omkring en søi Østengland. Rydningen stod pågennem nogle få hundrede år.Der var formentlig tale om enorganiseret indsats for at holdeskoven i ave ved hjælp af af-brænding, og hensigten var anta-gelig at forbedre jagtbetingelser-ne ved søen. Dette er endnu eteksempel på et tidligt kultur-samfunds påvirkning af omgivel-serne. I de to sidstnævnte ek-sempler er det dog sandsynligt,at de “naturlige” tilstande blevgenoprettet, da indgrebene hør-te op.

I de længe urørtenaturskove med ufor-styrret grundvands-stand og uhindret dy-namik kan man få etindtryk af nogle af destrukturer, der prægedefortidens urskove. Mender er også meget atlære for nutidens skov-brugere, til gavn for etnaturnært og bæredyg-tigt skovbrug.Draved Skov i Sønder-jylland.

92

Lige fra istidens ophør - ellerrettere den nuværende mel-lemistids begyndelse - for ca.10.000 år siden er landskabetblevet påvirket noget kraftigereaf menneskene. I det sydligeSkandinavien er der vidt ud-bredte tegn på, at menneskenehar udfoldet deres aktiviteterhelt tilbage fra det tidspunkt,hvor isen forsvandt. Almindelig-vis forbindes det første direktetegn på menneskeindgreb i dennaturlige vegetation med dyrk-ningen af kornsorter, som harefterladt vidnesbyrd i form afpollen, sædkerner og endda af-tryk heraf i lertøj.

Dette er sandsynligvis at sættetingene på spidsen: Kultursam-fundets påvirkning af faunaen,især de store planteædere, harformentlig haft større indflydel-se på naturtilstanden, end deførste bønder havde. Antallet aftræarter og af store pattedyrar-ter i skovene aftager støt i løbetaf kvartærtiden, men de storepattedyrs kraftigste tilbagegangfandt sted under den sidste nedisning, og mennesket er denhelt uberettiget hovedmistænk-te. Flodhest, elefant, næsehornog kæmpehjort, som strejfederundt i Nordvesteuropa undersidste mellemistid, vendte aldrig

tilbage efter istiden. I selve efteristiden er forarmelsen affaunaen fortsat med tab af bl. a.urokse og bison. Disse storedyr satte med deres forkærlig-hed for bestemte typer af foderpræg på artssammensætning ogstruktur i de skove, de levede i.Og uden disse dyr befinder vios i et mindre “naturligt” miljø.Men det er først i perioden ef-ter istiden, at de første indisku-table tegn på større ændring afnaturen som følge af menne-skets aktiviteter kan obser-veres.

Det er let at tegne et negativtbillede af menneskets indvirk-ning på landjordens økosyste-mer, men et sådant billede villevære misvisende.Vi har en storog værdifuld kulturarv bevaret iomgivelserne. 30% af de svenskekarplanter, som er opført på enliste over truede arter, blev op-rindelig indført af mennesker,ofte utilsigtet som “ukrudt” ilandbrugsafgrøder, og noget til-svarende er hændt i de flestevesteuropæiske lande. Arter,som var gårsdagens uønskedefremmedelementer, er morgen-dagens truede arter. Nylige ind-vandrere, som f.eks. skvalderkål,bjørneklo og tyrkerdue betrag-tes sædvanligvis som uønskedeog tildeles lav status i frednings-

Årtusinders samspilmellem menneske og na-tur i form af husdyr-græsning var med til atudforme nogle af voresprægtigste landskaber.Ydby Skjold i Thy

93

sammenhæng i modsætning tilmere tidlige indvandrere, somf.eks. hedelyng, agerhøne og ur-fugl. Men man kan hævde, at viligefrem har en pligt til at stimu-lere en vis indvandring, eftersommenneskene har afmonteretmange af de naturlige mekanis-mer, som kunne forventes atbringe nye arter til Danmark.Den fremherskende holdning tilfremmedelementer får inkonse-kvensen i sider af fredningspoli-tikken til at træde stærkt frem,når forholdene anskues i etlangtidsperspektiv.

I virkeligheden blev mange afvore mest skattede plantesam-fund skabt gennem historiske,men nu uøkonomiske formerfor arealanvendelse. De fleste afdet åbne lands plantesamfunder således fremkommet på

grund af menneskeaktiviteter.Nogle af disse plantesamfundhar en landøkonomisk oprindel-se, der går tusinder af år tilbage.

I andre tilfælde har menneske-aktiviteter og naturlige proces-ser påvirket vegetationen i sam-me retning. Fremkomsten aflynghede i de vestlige egne afDanmark, Britannien og Irlander et fænomen, som også er re-gistreret fra tidligere mellemisti-der, men lyngheder har haftlangt den største udbredelse iperioden efter istiden. Afbræn-ding, græsning og et fugtigt klimamed blæst er faktorer, som allebidrager til fremkomst og op-retholdelse af lynghede, og udenmenneskets medvirken ville derformentlig kun findes hede i detvestjyske klitområde.

Det må konkluderes, at det iDanmark kan være vanskeligt atafgøre, hvornår ændringer ilandskabet er menneskeskabte,og hvornår “menneskefrie” pro-cesser ligger til grund for æn-dringerne. Dansk natur udenmennesker er et rent teoretiskbegreb, som ikke giver praktiskmening. Alligevel er det fortsatet problem, at mange menne-sker føler utilfredshed med detlandskab, vi har skabt, og at defremkaldte økosystemer erustabile, alene fordi landøkono-mien er ustabil. Det er ønske-ligt, at balancepunktet rykkeslidt tilbage i retning mod “natu-ren”, men det forudsætter, at viforsøger at definere, hvad en“naturlig tilstand” indebærer ihistorisk lys. I næste afsnit anty-des eksempler på rekonstrukti-on af fortiden og identifikationaf naturlige processer. Det sker ibevidstheden om, at menneske-aktiviteterne i et vist omfang måbetragtes som en del af natu-rens orden. Det gælder i detmindste de aktiviteter, som fo-regik indtil industrialiseringenbegyndte.

Kendetegn for naturligedanske økosystemerHvad er “naturligt” i det stærktkulturprægede danske landskab?Vi kan acceptere, at terrænele-

01 2 3 4 5 6 7

10

20

30

40

50

Anta

lTræslægter

Pattedyrarter

Mellemistider

Udviklingen i antallet af træslægter og store pattedyrarter gennem kvartærtidensmellemistider: 1. Reuver, 2.Tegelen, 3.Waal, 4. Cromer, 5. Holsten, 6. Eem, 7. Holocæn(Efteristiden).

94

menterne i vid udstrækning ernaturlige. Det samme er tilfæl-det med de plante- og dyrear-ter, der var til stede i den sidstemellemistid (Eem-tiden), ogsandsynligvis også de arter, somindvandrede tidligt efter istiden.Adskillige naturlige processerkan identificeres, bl.a.1) plante/klima-samspil, somfører til afog indvandring oguddøen,2) plante/jordog klima/jord-sam-spil, der fører til udvikling af be-stemte jordbundstyper, og 3) plante/dyr- og plante/plante-samspil, der medfører svingnin-ger i individantal og artsudskift-ninger.

Mange af disse samspil giver an-ledning til stærke påvirkningeraf økosystemerne, ofte med de-struktion af biomasse til følge.Storme, oversvømmelser, skov-brande, sygdom og dyrs føde-indtag er altsammen naturligeprocesser, som medfører afbræki stabilitet. Der er betydeligeforskningsinteresser knyttet tilstudier af naturlige påvirknings-mekanismer, eftersom kultur-samfundets udnyttelse af øko-systemerne også er baseret påpåvirkninger, men påvirkningersom fremkalder ændringer adkunstig vej, f.eks. ved skovhugst,pløjning, kornhøst, høslæt,

ukrudtsbekæmpelse og græs-sende husdyr, for blot at nævnenogle få.Vi kunne komme nær-mere på naturen, hvis de æn-dringer, vi selv forårsager, i høje-re grad kopierede de naturbe-tingede påvirkninger.

Sidste mellemistid er bedrekendt i Danmark end mange an-dre steder i verden, ikke mindstpå grund af forskning, som erudført i GEUS’ afdeling for Mil-jøhistorie og Klima. Det erpåvist, at størstedelen af Dan-mark var dækket af tæt skov idet meste af mellemistiden. Derer ikke mange tegn på, at detåbne lands plantesamfund havdenogen større udbredelse, og detpå trods af at skovelefant og etbetydeligt antal dådyr indgik ifaunaen.

Skovsammensætningen variere-de i rum og tid. Artsrig løvskovdomineret af lind fandtes i detsydlige Jylland, mens blandings-skov af gran og avnbøg forekomi Midtjylland. Gran plantes i dag idette område som fremmedele-ment. De pågældende konklusi-oner, der stort set er baseretpå fossile pollenkorn, understøt-ter ikke den vidt udbredte teoriom, at de naturlige danske sko-ve har omfattet store arealer,der blev holdt åbne af store løv-

og kvistædende pattedyr såsomelefanter. Enkelte træer blevsandsynligvis meget gamle ogopnåede enorme størrelser. Nårde døde, fremkom der derforstørre lysninger, end det ses imange af nutidens intensivt dyr-kede bevoksninger.

Begyndelsen af efteristiden udvi-ste ligheder med begyndelsen afsidste mellemistid, omend hvermellemistid har sine egne særli-ge kendetegn. Ligesom i sidstemellemistid er skov den naturli-ge tilstand i efteristiden, og detanslås, at 80-90% af Danmark idag ville være dækket med skov,og at vådområder ville spille enbetragtelig rolle, såfremt men-nesket havde undladt at gribeind. Som led i et EU-projekt,RENFORS, har vi ved hjælp af etnetværk af regionale pollendata,som er sammenstillet ved GEUS, kortlagt den skiftendesammensætning af vegetationeni de danske skove gennem deseneste 3000 år.

Kortene over de skiftende, po-tentielle skovtyper er udarbej-det på baggrund af ekstrapolati-on fra de fragmenter af skov,som er konstateret i hvert af debenyttede tidsudsnit. Disse kortviser en udvikling fra artsrigløvblandskov til fattigere skovty-

GranGran - Skovfyr - Birk

Gran - SkovfyrEl - HasselLindEl - SkovfyrSkovfyr - Birk

Bøg - EgBøg

Gran - Eg

HasselEg

Skovfyr

Nutid

500 før nu

1000 før nu

1500 før nu2000 før nu

2500 før nu

3000 før nu

95

Skovens udbredelse i Danmark (bortset fra Bornholm, ingen oplysninger) til forskellige tider. Rekonstruktioner bygget på pollenanalyser.Udarbejdet af Björn H. Holmqvist

96

per, der går i retning af at blivedomineret af en enkelt art somf.eks. bøg eller de vidt udbredtenåletræsplantager. De prægtigebøgeskove, som for mange re-præsenterer typisk dansk natur,er muligvis akkurat lige så me-get et kulturprodukt som engranplantage, men fra en tidlige-re periode. Lindetræet villevære et bedre symbol på dansknaturskov, eftersom dette en-gang så vidt udbredte træ allesteder er fortrængt af menne-sker og husdyr.

Der pågår for tiden en debatom skovfyrrens rolle i det dan-ske landskab. Palæoøkologiskedata viser, at skovfyr ligesomlind, el, hassel, elm og ask var ettræ, som havde en større ud-bredelse i fortiden. De yngstefossile fund er skovfyrrenåle fraet lille kær i Suserup Skov i Vestsjælland. Nålene er daterettil at stamme fra omkring år900. Kun på Læsø overlevedeskovfyren til nutiden. Skovfyr-rens forsvinden og den stærkereduktion i udbredelse og tæt-hed for mange andre skov-træers vedkommende er pri-mært et resultat af menne-skeaktiviteter, idet klimatiskeændringer dog også spiller ind.Nyere forskning tyder på, at detbarske klima i “Den lille Istid”

forstærkede det pres, som skyl-des skovens udnyttelse, og der-ved satte yderligere skub i deseneste 1000 års hurtige æn-dringer i skovbestanden, såledessom det er beskrevet fra Dra-ved skov i Sønderjylland. Hvis viønsker mere naturlige skove iDanmark, er budskabet klart:Man skal plante en artsrig løvblandskov med indslag afskovfyr.

Hvad kan vi lære af naturenog hvor meget natur har vibrug for?Hvis danske økosystemer skalbringes i bedre pagt med natu-ren, er der mange holdepunkterat hente gennem undersøgelseaf fortidens økosystemer. Vi kanforsøge at efterligne de naturli-ge påvirkninger, som har formetmange af de naturlige økosyste-mer, især i vore skove. Hugst afsmå trægrupper for at efterlignestormfald og regulering af dyre-bestanden for at dæmpe vildt-trykket på opvæksten byder påen anden vigtig kontrolmulig-hed. Brug af flere træarter erendnu et middel, som vil gavneden biologiske mangfoldighedog jordbunden. En større arts-rigdom i skovene vil også gøredem mindre sårbare i forhold tileventuelt kommende, bratteklimatiske ændringer.

Lige så vigtig er accept af vorkulturelle arv. I det åbne landhar vi skabt mange levesteder,som har deres egen økonomi-ske og biologiske værdi. Selv omdisse levesteder strengt taget erunaturlige, ville det være uigen-nemførligt og uøkonomisk ikkeat tage hensyn til dem i natur-planlægningen. De ledende prin-cipper ved de åbne arealers for-valtning bør være de sammesom ved forvaltning af skovom-råderne. Det betyder en for-valtning, som sigter dels modmangfoldighed i arter og struk-turer, dels mod tilstrækkeligfleksibilitet til at give plads forde både lang- og kortfristedesvingninger og dynamiske pro-cesser, som kendetegner natur-lige systemer. Drivkræfterne bagnaturbetingede klimaændringerog andre stærke påvirkninger vilpå konstruktiv vis kunne supple-res med indgreb, med skyldigrespekt for kulturarven. Etsådant syn på naturen vil kunnebringe nyt perspektiv i fremtidiglandskabsforvaltning.

Kystområderne og uforstyrret,hævet havbund er eksempler på nu-tidig “menneskefri” natur.Rønnerne på Læsø

Tabellen viser oversigtligt GEUS’ produktion udtrykt som antal “formidlingsenheder” inden for de nævnte“resultatindikatorer” fordelt på programområder. Bortset fra GEUS-notater findes en fuldstændig publikationsliste i “Publikationskatalog`97 og Projektkatalog`98”.

GEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED

57

13

42

1

9

214

130

41

40

62

12

24

49

694

22

4

11

-

5

60

14

1

3

3

-

-

-

123

14

8

-

1

3

42

16

4

8

18

-

-

-

114

18

1

10

-

-

62

57

36

15

18

-

-

-

217

3

-

17

-

1

36

16

-

14

21

-

-

-

108

-

-

4

-

-

14

27

-

-

2

12

24

49

132

Langsigtet videnopbyg-ning Antal artikler i internationalevidenskabelige tidsskrifter/publikationer (m. referee) Antal videnskabelige artikleri egne serier (m. referee) Antal videnskabelige publi-kationer i øvrigt (u. referee) Antal publicerede geologi-ske kort Antal tematiske kort Antal konferencebidrag Løbende faglig opgave-løsning, rådgivningog formidling Antal offentligt tilgængeligerapporter Antal fortrolige rapporter Antal erhvervsrelateredeartikler Antal notater, udtalelser,redegørelser m.v.(GEUS notater) Generel formidling

Antal institutionsrapporter(årsberetning, arbejdsprogram, projektkatalog, strategiplan)

Antal populærviden-skabelige artikler Antal avisartikler, foredrag,udstillinger m.v. Samlet formidling

Databankerog for-midling

Vand-ressourcer

Energi-råstoffer

Mineralskeråstoffer

Natur og miljø

1997

ProgramområderResultatindikatorer

Saltholm.Strandenge og fladvan-dede områder ud modØresund.

98

100

ADMINISTRATION OG SERVICE:

DIREKTION

Ole Winther Christensen,Administrerende Direktør.Jens Morten Hansen,Viceadministrerende Direktør.Martin Ghisler,Direktør.Kirsten Svarrer Nielsen,Kontorfuldmægtig.Maj-Britt Liljensøe,Overassistent.Helle Dybdal,Overassistent.

ADMINISTRATIVT SEKRETARIAT

Kontorchef Ole Bjørn HansenArbejdsområder:Sekretariat varetager fælles administrative opgaver for insti-tuttet, herunder sekretariat for institutionens direktion, udar-bejdelse af finanslovsbidrag, styring af interne budgetter, per-sonalesager, regnskabs- og kassetjeneste og kontrakter m.v.Under sekretariatet sorterer sikkerhedsorganisationen,betjent- og receptionsfunktionen, journal og kantine, samtadministration i forbindelse med elever og jobtilbudsordnin-ger, kurser m.m.

FAGLIGT DIREKTIONSSEKRETARIAT

Chefgeolog Arne DinesenArbejdsområder:Sekretariat for institutionens direktion i faglige anliggender,herunder bistand og redaktionelt arbejde ved udarbejdelseaf arbejdsprogram, årsberetning, projektkatalog og informa-tionsblad. Koordinering af den generelle informationsvirksom-hed og markedsføring. Varetagelse af internationale aktivite-ter. Koordineringen af kvalitetsstyringen af GEUS’ produkter.

EDB

EDB-chef Sten TroelstrupArbejdsområder:Afdelingens opgave er opbygning, vedligeholdelse, videreud-vikling og drift af det samlede EDB-system på GEUS.Afdelingen er både planlæggende og udførende m.h.t. detcentrale anlæg, lokalnettet og andre fælles servicefunktionerog fastlægger standarder for og forestår de faglige afdelin-gers anskaffelse af decentralt udstyr.Derved sikres den højest mulige grad af sammenhæng iEDB-systemet, der danner underlag for GEUS’ databaser,analyse- og tolkningsarbejde og administrative EDB-anven-delser. Afdelingen varetager GEUS’ interesser i udformningenog realiseringen af Miljø- og Energiministeriets fælles EDB-strategi og forestår interne kurser i forskellige aspekter vedanvendelsen af institutionens EDB-ressourcer.

GEUS’ AFDELINGER

I dette afsnit bringes en kort karakteristik af GEUS’ organisatoriske enheder. Gennemgangen er delt i toafsnit. Først omtales administration og serviceenheder. Dernæst gennemgås forskningsafdelingerne.Organisationsdiagrammet findes side 26.

101

FOTO OG GRAFISK ENHED

Tegnestueleder Henrik Klinge PedersenArbejdsområder:Grafisk tjeneste, herunder tegnestuefunktioner med DTP, video, multimedie og fotolaboratorium.

GEOLOGISK INFORMATIONS og DATA-CENTER

Databankchef Finn Nyhuus KristoffersenArbejdsområder:Afdelingen er ansvarlig for institutionens databankvirksom-hed for så vidt angår basisdata. De centrale arkiver ogprøvemagasiner rummer alle gængse datatyper fra olie/gasaktiviteter i den danske og grønlandske undergrund, marin-geologiske data, og som resultat af fusionen og den nyestruktur, data indsamlet i Grønland samt oplysninger ind-sendt i henhold til råstof- og vandforsyningsloven. Endviderevaretages udstillingsvirksomhed og bibliotekstjeneste (søg-ning, udlån, udsendelse). Afdelingen formidler information ogdata til såvel interne brugere som olieselskaber, universiteter,amter m.v. . Derfor har afdelingen specialiseret sig i repro-duktion af data, senest i effektiv overførsel af digitale dataimellem forskellige medier.

FORSKNINGSAFDELINGER

GEOFYSIK

Statsgeolog Kai SørensenArbejdsområder:Afdelingen er primært engageret i løsning af geologiske op-gaver indenfor programområdet energiråstoffer.Arbejdet omfatter deltagelse i forskningsprojekter (nationalesom internationale), kortlægning og udredning til brug forstatslige styrelser samt kontraktopgaver især for olieselska-

ber. De fleste projekter, hvor afdelingens professionelle stabindgår, er multidisciplinære i angrebsvinkel.Til brug for tolk-ning af 2D & 3-D reflektionsseismik råder afdelingen overseks Landmark arbejdsstationer. En række avancerede mo-dellering- og kortlægningsprogrammeller anvendes i forbin-delse med efterforskningsopgaver (f.eks. bassinmodellering),kortlægning af olieog gasfelter m.v.

GEOKEMI

Statsgeolog Erik ThomsenArbejdsområder:Afdelingens arbejdsområde omfatter undersøgelse af materi-aler og kemiske processer mellem jordog vandfase i denumættede zone og i grundvandszonen, såvel naturlige pro-cesser som processer forårsaget af menneskelig aktivitet(forurening m.v.). Organokemiske undersøgelser af olie, gasog moderbjergarter herunder lette gasser. Endvidere under-søgelser af kul og koks (kulpetrografi). De forskellige under-søgelser udføres dels med forskningsformål dels som an-vendte undersøgelser af miljø-, energi- og råstofforhold foroffentlige myndigheder og private. Afdelingen forestår drif-ten af avancerede laborarorier i forbindelse med pesticidun-dersøgelser (grundvandsdatering, mikrobiologi, miljøkemi).Endvidere administrerer afdelingen hydrokemiske og geoke-miske databaser, og der rådgives om geokemiske forhold.

GEOLOGISK KORTLÆGNING

Statsgeolog Niels HenriksenArbejdsområder:Afdelingen udfører geologisk kortlægning med tilhørende geovidenskabelige undersøgelser i Grønland. Der arbejdesmed 1) regionalgeologisk kortlægning i 1:500.000 til over-sigtsformål, 2) basal kortlægning i 1:100.000 over områder,der har særlig interesse for råstofefterforskning eller har spe-cifik forskningsmæssig relevans, og 3) geologiske specialun-dersøgelser, hvis kortlægningsmæssige resultater publiceres

102

som afhandlingskort i målestoksforhold fra 1:250 000 til de-tailkort i 1:20 000. Emnemæssigt spænder afdelingens ar-bejde vidt, idet der foretages undersøgelser i prækambriskegrundfjeldsområder, i proterozoiske til palæozoiske bassin-områder, i palæozoiske foldebælter og i mesozoiske til tert-iære sediment- og basaltområder. En væsentlig del af afdelin-gens arbejde er baseret på et videnskabeligt samarbejdemed en række eksterne samarbejdspartnere fra danske ogudenlandske geologiske institutioner, der deltager i feltarbej-det og oparbejder materiale indsamlet i forbindelse hermed.GEUS’ tyndslibslaboratorium samt laboratoriet for bjergart-skemiske analyser er placeret i afdelingen. Afdelingens flyfo-tolaboratorium foretager udtegning af geologiske og topogra-fiske kort efter flyfotos på fotogrammetrisk grundlag. Afde-lingen varetager den overordnede administrative koordine-ring af feltarbejdet på Grønland og forsyner ekspeditionernetil Grønland med feltudrustning.

HYDROLOGI OG GLACIOLOGI

Statsgeolog Bjarne MadsenArbejdsområder:Afdelingen beskæftiger sig med videnopbygning vedrørendevæsentlige dele af det hydrologiske kredsløb, herunder grund-vandet og dets samspil med overfladevandsystemerne samtisdækkede områder og deres betydning for klimaets udvik-ling. Et væsentligt arbejdsområde er beskyttelse og udnyttel-se af ferskvandsressourcerne, herunder undersøgelse og be-skrivelse af de mekanismer og processer, der er af betydningfor grundvandets strømningsforhold. Dette vedrører såvel fo-rekomst og mængde som transport og spredning af opløstestoffer. Mere specifikt beskæftiger afdelingen sig med opga-ver inden for områderne grundvandsindvinding og ressource-vurdering, grundvandsbeskyttelse og grundvandsrestaureringsamt overvågning, bl.a. i forbindelse med vandmiljøplanensovervågningsprogram. Dette omfatter bl.a. analyser af grund-vandsressourcens størrelse og kvalitet på regionalt niveaugennem systematiske målinger og modellering.

På det glaciologiske område udfører afdelingen forskning in-den for masse- og energibalance for gletschere, herunderstudier af kalvisproduktion, samt gletscherdynamik og hydro-logi. Arbejdet omfatter tillige palæoklimatiske undersøgelserog kortlægning af gletscherændringer med henblik på en be-dømmelse af ændringer af havspejlet under ændrede klima-tiske forhold.Afdelingen driver og udvikler en national database for ind-landsisen i Grønland. Databasen anvendes til udviklingen afregionale modelberegninger, blandt andet til brug i globaleatmosfæremodeller. En væsentlig side af de glaciologiske ak-tiviteter er knyttet til vandkraftplanlægning og -udnyttelse.Herudover yder afdelingen på grundlag af den opbyggede vi-den rådgivning til offentlige og private rekvirenter i både ind-og udland. Det gælder bl.a. danske og internationale bi-standsopgaver samt Grønlands Hjemmestyre i vandkraft-spørgsmål og den internationale olieog mineindustri ved-rørende havis og glaciologisk problematik.Opgaverne løses under anvendelse af en række værktøjer,der til stadighed udvikles og omfatter følgende: Geofysiskemålemetoder (borehulslogs), hydrauliske testmetoder, spor-stofmålinger og aldersbestemmelse samt modelleringstek-nikker, remote sensing teknikker og anvendelse af radar tilistykkelsesmåling.En væsentlig del af afdelingens aktiviteter er knyttet til forsk-nings- og udviklingsprojekter inden for de nævnte områder itæt samarbejde med danske og udenlandske forskningsinsti-tutioner og ved deltagelse i nationale og internationale kli-maforsknings- og miljøprogrammer.

KVARTÆR- OG MARINGEOLOGI

Statsgeolog Johnny FredericiaArbejdsområder:Afdelingen varetager videnskabelige undersøgelser indenforkvartærgeologi, herunder sedimentologi, kvartær stratigrafi ogjordbundsforhold. Afdelingen udfører geologisk og hydrogeo-logisk og råstofgeologisk kortlægning, herunder undersøgelser

103

af specielle råstoffer f.eks. moler, tungsand, kvartssand ogler, samt praktisk geologiske undersøgelser bl.a. for private.Arbejdet omfatter desuden ingeniørgeologiske undersøgelseri forbindelse med større anlægsarbejder, og geologisk rådgiv-ning overfor råstoferhvervet og offentlige myndigheder iråstof- og fredningsspørgsmål. Afdelingen driver Vandresour-cearkivet og Drikkevandsregisteret med bl.a. drikkevands-analyser.Afdelingens arkiver og registre indgår i Fagdatacenteret forBorings- og Grundvandsdata - et af de 8 fagdatacentre, sombl.a. står til rådighed for Miljøstyrelsens overordnede admini-stration af vandhusholdningen. Arkiver og registre udgørsamtidig Referencecentret for grundvand, der er en del afdet danske netværk under Det Europæiske Miljøagentur.Konsulenttjenesten, som er offentlighedens indgang til geolo-gisk rådgivning på GEUS, sorterer under afdelingen.Afdelingen varetager den overordnede koordinering af GEUS’ anvendelse af Geografisk Indformations Systemer(GIS) og rummer et "GIS laboratorium", der virker i samar-bejde med ministeriets øvrige styrelser.Afdelingen varetager det Nationale Reference Center forJord og deltager i det Europæiske Temacenter for Jord underDet Europæiske Miljøagentur samt i Dansk F&U Center forJordrensning, der er et samarbejde mellem 5 forskningsinsti-tutioner og 4 industrielle partnere.Indenfor maringeologi udføres, bl.a. som støtte for Skov- ogNaturstyrelsen (SNS), kortlægningsopgaver med henblik pålokalisering af sømaterialer til byggeindustrien og der samar-bejdes løbende om udbygning af en marin instrumentpulje.Endvidere deltager afdelingen i videnskabelige maringeologi-ske projekter i det danske område og i farvandene omkringFærøerne.

MALMGEOLOGI

Statsgeolog Leif ThorningArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at varetage GEUS’ indsats ved-rørende mineralske råstoffer i Grønland. Denne indsats har ide senere år været præget af et klart politisk ønske om igenat gøre minedrift til et væsentligt fundament for samfunds-økonomien og velfærdsudviklingen i Grønland.Strategien for forskning og udvikling inden for mineralområ-det i Grønland er tostrenget, idet den dels skal fremme ind-samling og bearbejdning af geodata med henblik på at op-bygge viden af væsentlig betydning for vurderingen af et om-rådes mineralpotentiale, og dels skal muliggøre anvendelseaf denne viden til at afgrænse og karakterisere Grønlandsmineralprovinser.Det er målet at indsamle og sammenstille tidssvarende geo-logiske, geofysiske, geokemiske data samt flere andre typerobservationer over udvalgte områder med henblik på samti-digt at forbedre grundlaget for mineindustriens efterforsk-ning i disse områder.Sideløbende hermed gennemføres og målrettes udvikling afrelevante metoder vedrørende bearbejdning, forståelse ogudnyttelse af de forskellige typer data. Tidens generelle ud-viklingstendens mod stadigt mere IT-baserede metoder tilsammenstilling, analyse og præsentation af store komplicere-de datamængder har stor indflydelse på de ovennævnte ak-tiviteter.Afdelingen yder bistand til Råstofdirektoratet i Nuuk (indtil1.7.98 Råstofforvaltningen for Grønland) i forbindelse medefterforskning og udnyttelse af mineralforekomster, herunderbl.a. behandling af ansøgninger samt myndighedsbehandlingaf selskabernes aktiviteter. Afdelingen driver en række data-baser og arkiver af interesse for mineindustrien, herunder etborekernearkiv, en malmdatabase samt en database forLANDSAT billeder.

104

MILJØHISTORIE OG KLIMA

Statsgeolog Richard BradshawArbejdsområder:Afdelingens arbejdsområde er naturlige og menneskeskabtemiljøændringer i kvartærtiden med særlig hensyn til udviklin-gen i de sidste 15.000 år. Klimaændringers baggrund og ef-fekt på miljøet undersøges ved analyse af bløde sedimenterfra havbund, søer og moser i hele det nordatlantiske områ-de.Arbejdsområdet omfatter udvikling af natur- og kultur-landskaber, arealanvendelse, ændringer i vandmiljøet, natur-skoves langtidsdynamik og forureningspåvirkning i søer. Der-udover udføres rådgivning ved naturovervågning, skovdrift,anlægsarbejder og kriminaltekniske undersøgelser.

RESERVOIRGEOLOGI

Statsgeolog Niels Peter ChristensenArbejdsområder:Afdelingen varetager udredningsarbejder for det danske til-syn med olieog naturgasbevillinger. I den forbindelse ud-føres vurderinger af reservoirstørrelse, reservoiregenskaberog indvindelige olie/gasmængder. Desuden deltager afdelin-gen i vurderingen af dybtliggende energilagre i salthorste ogsandlag, samt af mulighederne for underjordisk affaldsdepo-nering. I afdelingen gennemføres en række forskningsprojek-ter inden for kalkbjergarternes geologi og reservoirsimule-ringsteknik sat i relation til struktur og sprækkeudvikling. Un-der afdelingen sorterer et Kerneanalyselaboratorium, somudfører konventionelle og specielle analyser for såvel institu-tionen som eksterne kunder.

STRATIGRAFI

Statsgeolog Flemming Getreuer ChristiansenArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at analysere og beskrive dengeologiske udvikling af sedimentbassiner i og omkring Dan-mark, Grønland og på Færøerne. Dette udføres ved hjælp afsedimentologiske, biostratigrafiske og strukturelle analyser afsedimenter, med den hensigt at beskrive deres fordeling irum og tid, samt deres aflejringsmiljø. Frem for alt udføresarbejdet for at klarlægge de geologiske forudsætninger forolie- og gasforekomster i Danmark, Grønland og på Færøer-ne, men afdelingen udfører også projekter i udlandet.I praksis udføres dette arbejde tværfagligt i samarbejde medandre afdelinger dækkende en bred vifte af metoder, især se-dimentologi, mikropalæontologi, palynologi, organisk geokemi,seismik og anden geofysik, som kombineres i større bassin-synteser.Afdelingen deltager i stort omfang i primær dataindsamling iGrønland i forbindelse med feltarbejde og boringer med hen-blik på at vurdere efterforskningsmulighederne for olie oggas.Afdelingen udfører rådgivning i forbindelse med efterforsk-ning til især Energistyrelsen, men også til de færøske og grøn-landske myndigheder.Rådgivningen til Råstofdirektoratet i Nuuk vedrører især stra-tegiovervejelser, tilladelsesvilkår, behandling af ansøgningerog myndighedsbehandling af selskabsaktiviteter. Endvideredeltager afdelingen i markedsføringen af olieefterforsknings-mulighederne i Grønland, f.eks. ved deltagelse i udstillingerog internationale møder, udsendelse af nyhedsbreve samtbesøg af og hos olieselskaber.

GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, er en forsknings- ogrådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet og med væsentlige opgaver påolie/gas området for Energistyrelsen.Institutionen har som hovedopgave at varetage kortlægning og dataindsamling samtforskning, rådgivning og formidling med sigte på at forbedre kendskabet til materia-ler, processer og sammenhænge, der har betydning for nyttiggørelse og beskyttelse af geologiske naturværdier.Blandt institutionens opgaver på miljøområdet kan nævnes forskning og rådgivningvedrørende miljøbeskyttelse, vandforsyning, råstofindvinding og naturbeskyttelse.Tilsvarende bistår institutionen myndighederne i administrationen af lovgivningen omudnyttelsen af forekomster i Danmarks, Grønlands og Færøernes undergrund, her-under dets varetagelse af statens tilsyn med efterforskningen og indvindingen af olieog naturgas m.m.Desuden udfører institutionen i vidt omfang opgaver for private firmaer på kontrakt-vilkår, og der er i de forløbne år publiceret en lang række afhandlinger om instituti-onens videnskabelige og praktiske virksomhed. GEUS blev oprettet i 1995 ved fusionaf Danmarks Geologiske Undersøgelse (oprettet i 1888) og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (oprettet 1946).

ISBN: 87-7871-046-4ISSN: 1396-3317

GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet

Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)Miljø- og Energiministeriet

Thoravej 82400 København NVDanmark

Telefon: 38 14 20 00Telefax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

Årsberetning 1997 - geus5 danmarks og grønlands geolo-giske undersøgelse (geus) ud-sender i 1998...

Documents