Fra Husum til SkovlundIndu andrerslægten Kruse

4/EJNAR KRUSE

Vi beskæftiger os tit historisk med danske udvandrere og deres skæbne. Grundene til at de

forlod hjem, familie og fædreland, og hvordan de rykkede rødderne op og slog rod igen. -Men kun sjældent kikker vi på indvandrerforhold i ældre tid.

Vi hører ofte om indvandrerforhold i nutiden, men hvordan så man på det for 125 irsiden, og hvordan gik det for dem, der kom hertil?

Forholdene i Sydslesvig, efter de ulykkelige krige i midten af fonige århundrede - med

grænserykningen op til Kongeåen, giorde udvandrerforholdene aktuelle, og situationen

,rdl"rt..n,t"rre indvandring til det gamle land affolk, der følte tilknytningen så stor, at de

måtte rejse.

Ejnar Kruse, Skovlund, fortæller her om den udbredte Kruse-slægt, som i 1860erne rejste

fra Husum i Sydslesvig op til en række vestjyske sogne.

Ejnar Kruse er født i 1906. Han har kendt de første indvandrere. Hans bedsteforældre var

blandt dem. De kom til gården rSønderlund< i Skovlund i 1869.

Denne gren af Kruse-slægten rummer i dag mere end 400 efterkommere.

Hvorfor og hvordan rejste Kruse-slæg-

ten fra Sydslesvig til Danmark?Der er flere årsager til beslutningen

om at flytte, både nationale grunde,hvor Bismarcks preussiske >trit-og-tæft-retning( politik bekom dem dår-ligt, og praktiske grunde, hvor de øn-skede at forlade den uhensigtsmæssigejordopdeling, som rådede i marskegne-ne. Alle gårde lå her i små byer med en

toft på ce.2 tår. land til hver gård, ogresten af jorden, i form af udmark, varfordelt på op til 70-72 forskellige ste-

der.Min oldeår, Georg Simon Kruse,

havde en gård i Gross-Ahrenshoft inærheden af Husum. De havde 8 børn,og fire af dem rejste her til egnen om-kring Varde. Tre af børnene havde iforvejen haft gård i Sydslesvig, men

dem solgte de og rejste herop med hele

familien og al jordisk gods.

De førsteDen første familie , som kom her til eg-nen, var Eline og Nickels HeinrichKruse. De var først flyttet til Åbenrå,men i 7862købte de gård midt i Vardeby ved torvet. Deres stuehus lå der,hvor urmager Conrad Jensen har sin

butik, og stalden er nu blevet til be-

værtningen >Hestestalden<.

Eline og Nickels havde to piger,Margrethe og Ingeborg. De fik begge

realeksamen og den ene tillige lærer-

eksamen. De var begge blevet forlove-de, og det så lovende ud, men forlovel-serne gik i srykker for dem. Efterdenne skuffelse rejste de begge til

73

Gro ss-Ahr enshiift ued Hus u m,

huorfra slægten uduandrede tilDanmark.

Amerika - Margrethe som guvernantehos den danske ambassadør i Washing-ton og Ingeborg til en stilling somlærerinde i Brooklyn, New York.

Drøm og uirkelighed

Margrethe drømte en nat, at søsteren iBrooklyn var ved at dø af sult. Hun fikdenne drøm to gange, og så talte hunmed ambassadøren, som syntes, hunskulle tage til Brooklyn og se til søste-

74

ren. Det viste sig, at drømmen havdeværet rigtig. Ingeborg var blevet sinds-syg. De rejste derpå hjem sammen.Undervejs sprang Ingeborg ud fra ski-bet, da hun ffoede hun kunne gå påvandet. Hun blev dog reddet, og da dekom hjem, tog min far hende til Ris-skov, hvor hun levede i over 50 år.

Hun lavede fine broderier og kniplin-ger og malede billeder.

Margrethe kom hvert år i voreshjem på sommerferie i 8-10 dage. Hun

var spændende at høre på, men der varmeget temperament i hende, og Mar-grethe og min far tog nogle drabeligedyster med hinanden - især om afstem-ningen i Sønderjylland i 7920. Mar-grethe var født i Abenrå i zone I og fikderfor lejlighed til at stemme, mensmin far ver født i zone III, hvor der in-gen afstemning blev. Margrethe varmeget fortørnet over, at Flensborgikke var kommet med i zone I. menmin år syntes, at zonerne var trukketrigtigt.

Margrethe kom ofte ind til min brorKristian og mig på vores kammer, nårvi var kommet i seng. Hun skulle se,

om vi havde fået vasket fødderne or-dentligt, og enten fik vi skældud, ellerogså fik vi et kys - det sidste syntes vinæsten var Yærre end det første!

Nickels Kruse solgte gården til Var-de by og fik en aftægtsejendom i Bil-lum, hvor åmilien ligger begravet.

Skoulund

Den næste af søskendeflokken, somkom til Danmark, var Sicka Kruse,som Yar enke og havde 6 børn. Hunkøbte gården >Sønderlund<< 4ai Lund i1866 af Peder Bertelsen. Sicka havdekun gården i 3 år, så solgte hun den vi-dere til sin bror, Hans Heinrich Kruse,og rejste til Australien.

I 1866 rejste også den yngste afsøskendeflokken, Georg Kruse, herop.Han købte gården rØstergård< i Fris-vad. Nikoline og Georg Kruse fik 4børn, og de er alle født pL >Østergård<.Den ældste. Laurids Kruse. kom til

Outrup og fik >Gadegård<, hvor hanfik en del efterkommere. Den næste,

Anne Margrethe, blev gift med JensSkjerning Leth i Mejls. Og den tredie,Ane Methea Kruse, blev gift med Tho-mas P. Lorentsen og overtog fødegLr-den i Frisvad. (Thomas Lorentsen erbedstefar til Søren Lorentsen, Skov-lund). Mens den ferde og sidste afbørnene, Peter Kruse, blev uddannetmurer og rejste til Amerika, hvor hanblev entreprenør i Chicago og vist noknåede at blive millionær - i dollars!

De sidste

Den sidste, som kom herop, var så

mine bedsteforældre, Anne Kathrineog Hans Heinrich Kruse, som i 1869købte >Sønderlund< af sin søster. Dehavde haft fødegLrden i Ahrenshoft i18 år og tog deres 4børn og farmode-ren Margrethe med herop. Der blevsåledes to (hold) aftægtsfolk, idet derved siden af farmoderen Margretheogså skulle være plads til Peder Bertel-sen, som Sicka havde købt gården aftreår tidligere. Man måtte tillige holdehest og vogn til Peder Bertelsen, derhvert år kørte til Nordtyskland, hvorhan solgte jydepotter og kom tilbagemed forskelligt, som blev afhændether. Peder Bertelsen var god til at taleplarysk, hvilket var en hjælp for fami-lien, da det kneb med sproget i denførste tid.

Mine bedsteforældre, Anne Kathri-ne og Hans Heinrich Kruse, havde firebørn. Den ældste, Georg, var 77 år,Bahne 14, Margrethe 10 og min far,

75

Slæg*gården i Cross-Ahrenshaft. Stuehuset er opført i 1859. Foto: 1984, priuat eje.

Peter, 6 Lr, åa de flyttede herop. Detkneb med sproget i den første tid, ogden første jul havde de regnet en dag

forkert; et afbørnene ver oppe på hu-set for at feje skorstenen, da han så folkgå til kirke, og så blev de klar over, atdet var juledag i stedet for juleaftens-d"g.

Min år fortæller, at min bedstemorlæste mange bøger. Når hun havde læst

en bog, fortalte hun den for mandenog børnene, og hun var en dygtig gen-fortæller. Men når hun var færdig, sag-

de min bedstefar altid tak for fortæl-lingen, >men det er nu nok løgn detmeste(.

Til gården i >Sønderlund< var der

76

meget eng. Min bedstefar tog fat på atforbedre engen, og han kørte sand udpå det laveste, lavede et stemmeværk iåen, så en del afengen kunne overris-les, og fik planeret en vej langs eng-kanten. Han var god til at banke en hø-le ud, så den var knivskarp, og det gørjo arbejdet med at slå engene noget let-tere, - han var tillige dygtig til atflække sten til dørtrin og vandrender.

Bosatte sig alle i Skoulund

- Georg Heinrich blev gift med Niel-sine Carlsen og oYertog slægtsgår-den >Sønderlund<.

- Bahne Mathias blev gift med Niel-sine Ebbesen og fik hendes fødeglrdi Skovlund, >Stensgård<.

- Margrethe blev gift med broderentil Nielsine Ebbesen, Niels Ebbesen,

og fik en udflyttergLrd fra >Stens-

gård< i Skovlund.

- Peter Heinrich (min far) blev giftmed Kristine Olesen, og de overtoghendes fødegilrd >Dalgård< i Lærke-holt.

Hans Heinrichs gren af slægten er nublevet stor og talrig, og jeg vil tro, derer omkring 400 efterkommere i dag.

Den første slægtsfest blev holdt igården >Sønderlund( i 1919 på 50-års-dagen. Så gik der 30 år, og 80-året blevmarkeret med slægtsfest på >Lind-agergård< i Galtho hos Karl Kruse.Karl Kruse gik ved denne lejlighed igang med at skrive en slægtsbog sam-

men med Peter Kruse fra Liibeck, ogdet lykkedes dem at føre slægtens hi-storie tilbage trl 7737. Jens Skjerning

Leth fra Mejls var med til 8O-årsjubi-læet som repræsentant for Frisvad-grenen af slægten. Han skrev en beret-ning til avisen om festens forløb ogkunne oplyse, at Frisvad-slægten talte88 personer og Skovlund-slægten 277

personer (og det vart7949t). Karl Kru-se supplerede i avisen med at beretteom arbejdet med slægtsforskningen ogmed minder fra bedsteforældreneshjem i Lund. Og min far fortalte omovergangen fra rysk til dansk og slutte-de sit indlæg med en tak til Gud forhans førelse, både kirkeligt og mate-rielt af slægten.

Siden slægtsfesten i 7949 har viholdt sådanne sammenkomster hvertfemte år. I 7984 var vi på tur til Syd-slesvig med to busser for at se, hvorslægten er kommet fra. Stuehuset iGrosse Ahrenshoft er stadig det sam-

me, som da slægten rejste til Danmarki 1860erne. Disse slægtssammenkom-ster har stor tilslutning og er med til at

knytte os sammen.

77