sKouruilDA1{DETSKASSE

1916 r 1991

75AAN

INDHOLD

Forord .. side 4

SkovlundAndelskasselgl6-lggf """. side 5

Udviklingen i Skovlund Andelskasse " " side 15

,Det kom ligesorn af sig selvu ' ' side 16

side 20

side 28Af de danske andelskassers historie

Andeiskasserne i fremtiden

JUBILÆUMSSKRIFT

Udgiver: Skovlund Andelskasse

Manuskript, tilrettelæggelse, tekst- og billedredaktlon: Holger christenscn

Sats og montage: AMH Fotosats/Montage, Ansager

SKOVLT]NDANDELSKASStr

1916 1991

FbrordBestyrelsen for skovlund Andelskasse har besluttet at markere 75 års jubilæet

for eiableringen med udgivelse af dette jubilæumsskrift'

Lærer Holger christensen påtog sig opgaven, og resultatet foreligger her, en

indgåendeskildringafvorandelskasseshistorieogudviklinggennemårene,belystgennemartiklerogsamtaler,DetsidsteafsnitlAndelskasserneifremti_aen- siyiaes dog Cai Hoe, Sammenslutningen Danske Andelskasser'

Det har været en stor opgave, som har krævet meget arbejde, og bestyrelsen

ønsker hermed at takke uårugyaur.,e for deres indsats. samtidig håber vi, at

manviltagegodtimodjubilæumsskriftetogfindedetsåinteressant,atdetmåblive Iæst af rigtig mange'

Bestyrelsen

Skovlund Andelskasse1916 1991

rMegen nytte er sådan en lille andelskasse til- også meget, sdm man ikke tænker påo.

(Niels Henrik Jessen. Outrup)

,Fredag den 25. Februar 1916 afholdt 31 tegnede Medlemmer af Andelskasseni Skovlund konstituerende Generalforsamling, hvor det vedtoges at opretteAndelskassen i Skovlund under Den danske Andelsbank. Vedtægterne vedto-ges i vedlagte Form.

Højeste Kredit udgør en Sjettedel for 1916 af Omsætningen i samtlige An-delsforeninger, som vedkommende er Medlem af. Omsætningen er fra Regn-skabsaaret 1915.

Det vedtoges at holde Kontortid Kl. I til 11 hver Mandag Formiddag. SomKontorlokale er lejet Stuen i Forsamlingshuset, der ligger mellem Salen og Bu-tikken. Lejen er 5 Kr. maanedlig indtil videren.

Således fortæller den gulnede første forhandlingsprotokol, forevist Tinglys-ningskontoret for Varde Retskreds, om starten på Skovlund Andelskasse.

Nu skulle så den første bestyrelse i gang med et uvant arbejde: at tumle medde enormt store bøger: journal, hovedbog og saldobog. Men bestyrelsen fik og-

så løn for det: formanden 100 kr. om året, de to øvrige hver 50 kr. årligt.

Bærtel StrebøL.

Formand fra 1916 - 1924

" - oS mod gyldig Kaution....nFormanden var Bærtel StrebøI, Bondebo. Han havde arbejdet ivrigt for at fåmodellen fra Outrup, Danmarks første andelskasse fra 1915r afprøvet i Skov-

Iund.

iAnde]skassenskontoriBtugsen.Detero]avNie]sen(t.v.)ogJensMølby.

Ideen med en andelskasse skulle være den samme som med andelsbevægel-

sens mange foreninger: på andelsbasis at formidle omsætning - her af penge

- så billigl og praktisk som muligt.

De to øvrige medlemmer af den første bestyrelse var Niels P. Nielsen, Alling'

og Beftel MølbY, Skovlund.I en lang årrække skulle nu flere )stoute bøndern med alvorsfulde ansigts-

træk - stående ved de karakteristiske høje pulte - fremover komme til at præ-

ge en væsentlig side af lokalsamfundets liv og trivsel'

og virksomheden udvidedes hurtigt. Allerede et år efter starten, den 26' ja-

nuar 1917, tilf'øjes vedtægterne: DFor at opnaa Kredit skal hvert enkelt Med-

lems Indtægter fra Mejeri, Slagteri og Kreatureksport indgaa i Andelskassenu.

Medlemmernevarovervejendelandmænd.Ilglgkanoptagesuenhverfuld-myndigPerson.somboriSkovlundMejerikredsel]ernærmesteomegtn.

Lur,JUrrrg", var sognets væsentligste indtægfskilde, og mændene ved pulte-

nekunnenøjefø|geudviklingen.Reservefondellerandengarantikendtesendnu ikke, men folk havde tiuid til, at der blev 'talt rig$ig$ sammen(, når kon-

tordagen var omme.

Det var en stor fbrenkling for landmanden, at alle afregninger kunne indgå

i Andelskassen. ,Pengevandringenu standsede' Der kunne nu opnås renter' og

der kunne ycles kreditter mod 'gyldig Kaution og Sikkerhed*'

Der blev snart brug for til tider hurtig ekspedition, og i 1919 vedtages 'at oP-

hængeetReserveapparatafKnudNielsensTblefon.Apparatetskalophængespaa Gangen inden for Lokaletu.

6

Jens MøIby.

Formand fra 1924 - 1950.

Jubilæum i en trang tidDet var Andelskassens hovedformål at hjælpe medlemmerne med kortfriste-de lån til hjælp i bedriften. Men man havde også øje for de mange unge på går-

dene.I 1920 oprettes en ,,'Skole- og Tlendespareafdeling,, - den senere ungdoms-

konto. Her kunne indskyderne tå y2 % over den højeste indlånsrente. Kontoenfik stor søgning, og mange unge fik hjælp i Andelskassen, når de skulle etable-re sig. I 1991 bor der spredt over hele landet unge mennesker, som er kommeti gang med hjælp fra Skovlund Andelskasse.

I 1924 skiftedes formand. Bærtel Strebøl afgik, og som ny formand valgtesJens Mølby, Mølbygård. Han havde været medlem af bestyrelsen siden 1920.

Landbrugskrisen i 3Oerne ramte Andelskassen hårdt. Omsætningen faldt tilnæsten det halve, men også den tid kom Andelskassen over. Man stod sam-

men, og man havde tillid til bestyrelsen.I 1926 blev Olav Nielsen valgt ind i bestyrelsen. Med Jens Mølby som for-

mand, Olav Nielsen og Anker Jakobsen som medhjælpere fik Andelskassen enrolig periode, og omsætningert var jævnt stigende for hvert år.

I krigsåret 1941 fejrede man Andelskassens 25 års jubilæum. Man ville ind-byde til fest på Skovlund Afholdshotel med ,suppe, dessert og kaffeu - og enfi1m, uder saa vidt muligt skal gaa to Gange, sidste Gang for de unge omkringved Klokken 9n. Protokollen fortæller ikke noAet om festens forløb - eller omden blev holdt!

For 1966 oplyser protokollen, at man vil fejre 50 åm jubilæum med ,fæIles

kaffebord og foredrag med lysbilleder fra Norgeu. Denne gang nævnes ikkespecielt noget om de unge. Endvidere påtænker man etjubilæumsskrift, uhvis

der kan samles sammen * og det ikke bliver for dyrtu.

- med sort eller rødt blæk....Jens Mølby var formand i 26 år.I 1950 ønskede han at træde tilbage. Uden

Bærtel Strebøls indsats i sin tid var Skovlund Andelskasse måske ikke bleveten realitet, og uden Jens Mølbys dygtige og samvittighedsfulde arbejde havde

Andelskassen måske ikke overlevet de svære år i 3Oerne og heller ikke fåetden jævne og rolige fremgang med næsten en firedobling af omsætningen -fra ca.8 millioner i 1924 til ca. 30 millioner i 1950.

Året før (1949) var Niels Jensen blevet valgf ind i bestyrelsen, og han og P.

Helt Hansen, som var nyvalgt, overtog nu arbejdet med Olav Nielsen som for-

mand.

Olav Nielsen-Fonnand fra 1950 - 1962

omsætningen var stadig stigende, administrationen billig, næsten gratis.

Men der blev dog med tiden lidt mere i løn til de ansatte. Og man brugte,håndkraftu til arbejdet: talte kolonnerne sammen ,i hovedetn og derefter ind-

føring i bog - om det nu var med sort eller rødt blæk....Teknik og maskinkraftvar det småt med, om end det ser ud til, at der fand-

tes en regnemaskine. I hvert fald omtales i 1953, at der bevilges en ny regne-

maskine. Denne maskine holder åbenbart helt til 1959 - for øvrigt det år, hvor

repræsentantskabet første gang drØfter, om det er nødvendigt med lejet ar-

bejdskraft - en kontoruddannet mand eller kvinde.Emnet omtales dog ikke senere, og det er fØ6t, da Andelskassen flytter i

eget hus i 1961, at der tages maskiner i brug til bogholderiet.I 60erne er arbejdsbyrden stigende, og repræsentantskabet udvider besty-

relsen til 5 mand, ,talkyndige,r p€rson€{ ,andelsbønder(' men uden nogen

egentlig uddannelse. De skulle få nok at se til i årene frem. Mange nye arbejds-

opgaver i form af f.eks. de skattebegunstigede opsparinger ventede dem.

Niels Jensen døde i 1958. Han havde i mange år været i Andelskassens ledel-

se, fØrst i repræsentantskabet og senere som medlem af bestyrelsen.

Ved hans død indtrådte Jørgen Thomsen i bestyrelsen.

8

r 1962 døde olav Nielsen efter at have været formand i 12 år. olav Nielseninteresserede sig meget for arbejdet i Andelskassen og udførte et trofast arbej-de i de år.

Efter Olav Nielsen suppleredes bestyrelsen med Henry Hermansen og HansKjær Sørensen, og Andreas Sand Kristensen valgtes til formand.

Andre as Sand K ri st ense nFormand fra 1962 - 1982.

- og der er kaffe bagefter....Skovlund Andelskasses virke falder tidsmæssigt naturligt i fire afsnit.

Det første fra 1916 - 1936 er dens ,udlændig[redstid* i lejede lokaler med be-skeden åbningstid og med Skovlund mejerikreds som kundeområde.

Det andet afsnit er 1936 - 1962. I denne ca. 25-ånge periode fik man fastkontorsted i Brugsens søndre gavl. Der var nu længere åbningstid, da forret-ningerne øgedes i takt med den stigende mekanisering inden for landbruget.Også handel og håndværk samt en begyndende industri krævede mere tid ogarbejde af ,mændene ved pulteneu.

Mejerikredsen bliver til sognet, og dette bliver hovedsagelig Andelskassensarbejdsområde. Men den påtager sig også nu og da engagementer ud over sog-negrænsen, når den f.eks. betjener Ansager kommune.

Men lokalsamfundet er stadig ligesom ,hvilende i sig selvn. Der er tid til ensnak med kassens folk, før kolonnerne tælles op, og bøgerne gemmes væk. -Og medlemmerne møder op til generalforsamlingerne. De kommer næsten al-lesammen - for der er jo også kaffe bagefter....

rDet har været et tilfredsstiilende år for Andelskassen. Ukviditeten er god,og revisionen omtaler regnskabet rosende....u.

Anden-generation i eget husDet tredie afsnit er tiden 1962 - 1982.

Nu er Skovlund Andelskasse kommet i eget hus på Ansagervej 3. Det bety-

dernyindrettedelokaler,hvornuefterhåndenmaskinernerykkerind.Allige_vel skal de mange bøger afstemmes hver dag' og der er god mening i' at man

nu er 5 i bestyrelsen til at dele arbejdet'

Formanden, Andreas Sand Kristensen' er ofte af sted i perioden' Som Bær-

telstrebølerogsåhanengageretietlandsomfattendearbejdeforatbefæsteandelskasserne i Danmark'

Hanogbestyrelseniøvriglti]høreranden-generationenafandelskassefol-ket.Denhavdetidlig[påp"g"t,utskulleandelskasserneklaresigikonkurren-cenmeddeetableredepengeinstitutteqvardetnødvendigtatfådelideafstaten formulerede "y"tp'pt'ingsformer

eller at kunne få ret til at tage lån

hjem fra Dansk Landbrugs Realkreditfond'

Desudenønskedeanden-generationenetsikkerhedsnetforandelskasserne.ogAndreasSandKristensenkomtidliglmedirepræsentantskabetforLands-foreningenaflg2l,den,dersenereblevtilSammenslutningenDanskeAn-delskasser.ogfralg6svarhanmedibestyrelsenforIndskuds-ogLånefon-den,den,der5årefterskulleblivetilDanskeAndelskassersBankiHammers-}:,øi.

Denne bank var ukronen på værketu' Efter mange års forberedelser lykke-

desarbejdet.Bankenhavdetreofficiellestiftere.DetvarAlfredAndreasen,Frederiks, Niels Sørensen, Glesborg' og Andreas Sand Kristensen' Skovlund'

De udgjorde bankens første bestyrelse'

MeddennebankogSeneresammenslutningenDanskeAndelskasseleran-delskasserne i nanmirt< blevet anerkendte som nligeværdige partnere( og kan

føreallekendtebankforretninger-forsåvidtsomderesmidlertilladerdet.Men hvad mere er: Nu har andelskasserne et sikkerhedsnet' Kommer en

kasseivanskeligheder,træderdeandretilietso[dariskfællesskabIl980erneskulle det vise sig, at denne organisering i 'bank og kundemedlemskabu bestod

sin prøve - på det lokale plan og i europæisk sammenhæng'

Tid for 3. generationMeddettredieafsnit,periodenLg62-|gsz,opleverSkovlundAndelskasseenhastigudvikling,derstiilerstørreogstØrrekravtildensbestyrelse.Dettemed-førerdaogså,atderi1971ansættespersonaleudenforbestyrelsenskreds.Etforhold som første gang blev drøftet i 1959'

Udenfor Dvendes op og nedu på snart sagt alt' hvad folk hidtil havde kendt'

overaltogpånæstenaueområaererderopbrud'Gamletilvantetraditioneri kendte samfundsmønstre afløses af nye sammenhænge'

Andelskassenmåtilpassesigetsamfundmedandreforestillingeromleve-sæt og tilhørsforhold.

10

Lokalsamfundet ændrer udseende. Det er ikke længere uhvilende i sig selvu,men præges af påvirkninger udefra.

Andelskassen er stadig sognets pengeinstitut, men er samtidig også ,på vejover grænsenu og får føling med strømninger og bevægelser fra den nye storenabo mod syd: Det europæiske Fællesskab.

I periodens sidste del - fra 1977 - rystes andelskassefolket i Danmark: et di-rektiv fra Bruxelles truer med at løbe folket over ende. Det er uvist, om An-delskassen kan fortsætte. EFb ministerråd ønsker ensartede regler for penge-omsætning i alle medlemslandene, og hertil synes kravene at være så store, såden enkelte andelskasse ikke kan overleve. Hvad kan den stille op mod uden-landske en gros pengemastodonter?

Men den daglige drift skal passes, uanset om nedlæggelse truer. Arbejdet erblevet mere og mere kompliceret. Regnemaskinen erstattes af EDB-systemer,som skal læres og indøves. Der kommer nye former for opsparing, der skal er-hverves kendskab til: bunden opsparing, børneopsparing, kapitalbinding, in-vestering o.fl.a.

En væsentlig arbejdsbyrde blev Cpr.nr.registreringen i Lg7g, og for 1980 kaneksempelvis nævnes indførelse af et ny't checkopbevaringssystem, den så-kaldte check-clearing.

Mændene ved Dpultene(, som nu var erstattet af moderne arbejdsborde, ar-bejdede hver dag - og længe efter kontortid. Meget arbejde var stadig med,håndkraftn, og omsætningen var i perioden steget enormt.

P. Helt Hansen trak sig tilbage i 1972 efter 22 års virke. Han efterfulgtes afChr. Rotvig Jensen.

r 1973 afgik Jørgen Thomsen. Han havde siddet i bestyrelsen siden rgb8. Istedet for ham valgtes Laurids Nielsen. Henry Hermansen sluttede i lg7g.Han havde været i bestyrelsen i \7 år. Johannes Nielsen afløste ham.

Formanden, Andreas Sand Kristensen, havde meddelt, at han ønskede at

Chr RotvigJensen.Formand fra 1982 - 1986.

standse i nær fremtid. Repræsentantskabet ansatte derfor i 1980 Niels Jørgen

Nielsen som forretningsfører'I 1982 trak Andreas sand Kristensen sig tilbage. chr. Rotvig Jensen blev ny

formand, og Harry Hansen nYvalgtes'

HermedvartredieafsnitafSkovlundAndelskasseshistorietilende.Detfjerdekunnebegynde-ogsamtidigdermedtredie-generationenafandelskas-sefolket, nu ikke længere 'ved pultene(' men 'bag skærmenen'

Fremtiden sikretHavdedenforegåendeperiode(|962-1982)væretentidmedmangenyear_bejdsområder, men dog med en forholdsvis rolig! fremadskridende udvikling,

hvorengagementoglikviditetvaribalance,blevS0erneanderledes.For en uvildig betragter synes perioden at have haft et vist kaotisk præg

medusikkerhedogjævnligeskift,såvelhosbestyrelsesomhosledelse.EF-direktivet om harmonisering havde ført med sig en vis nervøsitet for An-

delskassens fbrtsatte eksistens, og man måtte nu prØve at finde veje, der kun-

ne sikre bevarelse af sognets pengeinstitut'

Foruden Chr. Rotvig Jensen, Johannes Nielsen og Harry Hansen var også

Sven GejI og JØrgen Meilhede, Ølgod, med i bestyrelsen'

I 1982 åbnede Andelskassen en filial i Ølgod i lejede lokaler. I 1983 købte

man bygningerne. Året efter udvidedes afdelingen, samtidig med, at man

kunne åbne et helt nyt kontor i Skovlund på hjørnet af Ansagervej og syren-

vej.Su*^"år(19s4)afgikHansKjærSørensenogLaulidsNielsen.Dehavdeda

arbejdet i Andelskassen i henholdsvis 22 og 10 år'

I lyset af EF-direktivets strenge krav til likviditet arbejdede rtredie-genera-

tionuudfraenfilosotiomenstørreselvstændigenhed-fremforenfusionmedandre pengeinstitutter eller tilslutning til sammenslutningen Danske Andels-

kasser.

Meningernevardelte.Kunneudvidelserogspredningtiletstørreområdegive garanti for større kapitalmasse til sikring af den nødvendige egenkapital?

Niels Jørgen Nielsen sluttede arbejdet i 1985 efter 5 år som forretningsfører'

I hans sted ansattes Ove Nielsen.

I 1986 forsøger Andelskassen sig med endnu en udvidelse ved at oprette en

filial i Tbrm.

Nybygninger, ejendomskøb og udvidelser stillede store krav til indtjening og

egenkapital,ogformanden,Chr.RotvigJensen,somhavdeværetmedibesty-relsen for Danske Andelskassers Bank siden 1979 og i bestyrelsen for sam-

menslutningen Danske Andelskasser siden 1981, kunne ikke gå ind for en ud-

t2

l--

vikling, som syntes meget usikker. Han så hellere, at Skovlund Andelskasse til-meldte sig Andelskassernes faellesskab - så meget mere som loven, der sikredeandelskasserne en fremtid i EF-regi, netop var vedtaget åretfør.

I konsekvens heraf stillede han sit mandat såvel i bankens og i sammenslut-ningens som i Andelskassens bestyrelse til rådighed.

Johannes Nielsen blev ny formand, og Jan K. Hansen, Ølgod, valgtes i besty-relsen i stedet for Jørgen Meilhede.

Johs. Nielsen.Formand fra 1986 - 1987

Der herskede fortsat usikkerhed om, hvorwidt filosofien om selvstændighedkunne bære - så meget mere som der i perioden opstod problemer for flerepengeinstitutter, idet den økonomiske udvikling strammede til, og der måttekonstateres tab på debitorer. Denne udvikling ramte også Skovlund Andels-kasse, og da de lovmæssige krav til et selvstændigt pengeinstitut ikke længerekunne opfyldes, blev resultatet, at Andelskassen enten måtte fusionere ellersØge tilslutning til Sammenslutningen Danske Andelskasser.

I 1987 skabtes klarhed. En ekstraordinær generalforsamling vedtog, atSkovlund Andelskasse blev tilsluttet Sammenslutningen.

Herved måtte Andelskassen ganske vist fraskrive sig en del af sin selvstæn-

Holger Bjørnskov.Formand fra 1987 -

IJ

dighedtilfordelforfællesskabet,mengevinstenvillevære,atAndelskassenkunnefåtti]førtnødvendigkapital.ogmanblevtiisluttetmedtilbagevirkendekraft frajanuar 1987.

Få denne ekstraordinære generalforsamling trak Johannes Nielsen sig tilba-

ge, og Holger Bjørnskov blev ny formand'

Herefter var den nye bestyrelse: Harry Hansen, Hans Vestager, Erik Elbæk

Sørensen,GertØ|gaardogHolgerBjørnskov.GertØlgaardafløstesi1989afJens Graven Nielsen, Ølgod'

Som daglig leder afløste Verner Jensen Ove Nielsen i juli 1989'

ManafvikledefilialeniTbrm,derblevtilsluttetennabo_andelskasse.

,Den danske andelskassebevægelse er historien om en lang række udfor-

dringer....uTfedie-generationen erfarede i 8Oerne' at udsagnet er sandt'

Bestyrelsen. Fra venstre Harry Hansen,

Bjørnskov og Jens Graven Nielsen.

t4

Erik E\bzek Sørensen, Hans Vestager Hansen, Holger

Det var enormt store spørgsmåI, der måtte afklares, om man ville bevare sinAndelskasse, der stadig,kunne være megen ny'tte til< i lokalsamfundet.

Lykkeligt da, at man på ægte demokratisk vis kan dele ansvaret med med-lemmerne og lade dem træffe valget. Og det blev så her til, at fremtiden sikresbedst i fællesskab på,det solidariske ansvars gyundr.

I71-året er situationen yderligere stabiliseret. Som sognets eget pengeinsti-tut er Skovlund Andelskasse nu i gang med at forberede nye tiltag, ikke blotrn;,ttige<, men også noget, )som man ikke tænker påu.

Herom kan der læses på side 20.

Udlån66.000

266.000358.000

2.100.0002.500.0003.800.0006.200.000

12.700.00023.600.00098.400.00066.200.000

Indlån102.000279.000343.000

2.200.0002.500.0004.600.0006.300.000

13.300.00026.600.000

123.500.00076.200.000

15

Udviklingen iSkovlund Andelskasse

gennem 75 årBalance157.000282.OOO

367.0002.200.0002.800.0005.300.0007.400.000

17.700.00034.800.000

r56.000.00087.600.000

For Sammenslutningen Danske Andelskasser slutter året 1990 med en sam-let balance pilkr. 2.746 mia., udlån kr. 1.506 mia. og indlån kr. 2.234 mia.

Egenkapitalen andrager i alt kr. 278 mio. svarende tI Il,5% af gælds- og ga-

rantiforpligtelser.

1916

r9261936

t9461956

1966

r97lr9761981

1986

1990

DDet kom ligesomaf sig selv....(

Andreas Sand Kfistensen,som nu arbejder for Skovlund sognearkiv og Mødestedet Vesterled

har levet en stor del af sit Liv med Skovlund Andelskasse-

- Har det været et godt liu, Andreas Sand?

- Ja, absolut. Jeg kom i kontakt med mange mennesker, og det er jo altid in-

teressant. Jeg havde gode medarbejdere. Alt i alt var vi ikke så mange, så vikendte hinanden godt. Jeg har altid ment, at der skal helst være et vist tillids-forhold mellem parterne. Det har været ret afgørende for andelskasserne hele

tiden.- Skovlund Andelskasse voksede hurtigt i sin tid....

- Ja, det var sådan set helt naturligt. Man skal nemlig lægge mærke til, at al-

le andelskasser er begyndt i landsbyerne, og det hænger sammen med, at der

dengang kun var pengeinstitutter i byerne.

Da Skovlund Andelskasse begyndte, var der ca. 125 ejendomme her, og hvergangbønderne havde pengesager at ordne,ja, så måtte de til Ølgod eller Varde

sparekasse med det. Men her skal vi huske pil, at Andelskassen kom i gang

midt under 1. verdenskrig. I de år var der knaphed på mange ting. Landmæn-

dene stod og manglede foderstoffer og kunstgødning, og der var ikke mange

varer i butikkerne.- Det vil sige, at folk ikke rigtig kunne få pengene omsat?

- Ja, for der varjo ikke noget at bruge dem til. Men vi må naturligvis huske

på, at vores målestok ikke rigtig dur. Det varjo dengang, da en forkarl fik 1600

kr. om året og en daglejer 1 kr. om dagen.

16

Nå, men hvis en bonde i Skovlund f.eks. havde solgt en hest - heste var me-get dyre under krigen. En ,fuldtandetn, dvs. en 5 år gammel hoppe kunne kos_te en 3-4000 kr. Hestene blev solgt til rlskland, der kunne bruge dem til attrække kanonerne - nå, men så kom bonden ind i Ølgod sparekasse med pen-gene.

Ja, sagde man, vi kan godt opbevare dine penge, men vi bliver nødt til at ha-ve lidt i rente for det, for vi kan ikke låne dem ud igen!

En uge efter kunne måske en anden bonde komme til Ølgod sparekasse forat bede om et lån på maske 200 kr. til f.eks. en ko. Ja, sagde man, du kan godtlåne pengene, men vi skal have B-4% i rentel

Bonden skulle altså betale for at få lov til at sætte penge ind, og han skullebetale for atfå dem ud igen!

og det er nok baggrunden for andelskassen her i sognet: Det er bedre, atpengene bliver her!

Praktisk forretningsbegavelse. ...- Er der ikke en historie med en pengeboks?

- Jo, det er noget af det første, ieg kan huske, dajeg begyndte i 50erne. Denstod i krogen ved skorstenen, og der var en lille dør for. Den eksisterer endnuog står i dag henne i kirkens fyrrum.

Men inde i boksen lå der en stor stabel obligationer. Jo, forklarede Jens Møl-by mig, bestyrelsen begyndte hurtigt atkøbe obligationer fra vest- og sønder-jydske Kreditforeningtll}t/z%. obligationerne havde sikkert kostet pari, mendet giorde ingenting, for det var altid bedre at fågy2% i stedet for at glve, somman var vant til!

og så kunne bestyrelsen sige til bønderne i skovlund: Kom I her med jerespenge. vi kan nok givejer 2% irente. vi har alligevel ly2% ifor[ienestel

Det var vel ryraktisk forretningsbegavelsen!ogde lvz% var sikret, for der var praktisk talt ingen udgifter til administra-

tion. Det varede mange år, før bestyrelsen fik en lille løn for arbejdet.- Der var god interesse for sagen....- Ja ja, en ,banku i landsbyen, det varjo noget helt nyt, og vi kan se i kassebo-

gen, at der den allerførste åbningsdag - den 2T . marts - blev indsat 5000 kr.og det var mange penge i 1916. Der var 7 kunde4 og de havde ingen som helstgaranti for deres penge. Men de kendte bestyrelsen, og det var nok. - sammedag blev der også udlånt 1bb kr.!

En enkelt Dnæse( blev det også til....- I kom til at arbejde med store summer efterhånden...:

- Ja, det kom ligesom af sig selv, og især efter, at vi havde fået banken i Ham-

17

memhØj. Den har vi altid haft et udmærket samarbejde med, og i kraft af den

ftarvi kunnet klare store engagementer, måske forstore, men bankens besty-

relse gik med hver gang.

Jeg mener godt, at en andelskasse kan klare det, men selvfølgelig ikke på

den måde, at de andre skal mangle.Hvis der var tale om et projekt, der kunne fås statslån til, så var vort princip:

,Ingen spade i jordeln, fØr bevillingen var der. Men så gik det også altid godt.

Jeg har forelagt flere store engagementer for bestyrelsen i HammershØi - og

har fået dem godkendt.

Vi havde trækningsret i banken, og den kunne vi bruge og ltjælpe bygherer-ne med, inden statslånet kom hjem.

Jeg kan huske, atjeg engang sØgte om et stort beløb, somjeg fik lov til attrække, hvis det blev nødvendigt.

Et par år efter blev jeg ringet op af banken: Du har stadigvæk en træknings-ret stående her. Hvordan går det med den?

Uha, måtte jeg sige, vi ftarskam fået statslånet hjem for længe siden!

Det er i orden, sagde banken, så sletter vi bare denl

- I fik ikke brug for banken denne gang....

- Nej, men det var vigtigt, at vi havde den i ryggen. Det gav sikkerhed og

tryghed, og vi behøvede ikke at sige til folk: I kan ikke låne til en traktor ellerandre ting. Vi havdejo banken at bruge af. Og så kørte det bare....

Jaja, det erda sket, atjeg har fået en )næse( fra revisionen, hvis et engage-

ment løb op i den højere millionklasse, men - nåh ja, det gik jo alligevel.

Nationalbanken kendte os godt....

- I flere år havde vi trækningsret hos Nationalbanken i Odense. Denne retgialdt for et kvartal ad gangen. Og det blev til nogle hurtige og billige lån, som

var udregnet efter rentenumre.Hvis man kun trak i den sidste måned, kunne man trække tre gange så me-

get. Vi kunne i reglen trække en 3-4 millioner ad gangen. Der var forskelligerentesatser. At låne til diskontoen, som altid var laH var fint. At låne til 7% og

igen låne ud til 10 - det kunne nok gå an!

Da Odense godt kendte Skovlund, skulle der ofte kun en telefonopringningtil, hvorefter beløbet blev overført til Hammershøj.

Systemet var nu det, at de penge, vi havde lånt i Odense, og som vi selvfølge-lig skulle give f.eks. 6% i rente for, nu kunne udlånes til andre andelskasser.

Der var altid nogle, der manglede. Selv kunne vi måske få19% i rente for voresindestående i Hammershøj. Det var 3 % fortjenest e, og3% af måske 3 millioneri en måned, det er også en slags penge! Banken i Hammershøj skulle naturlig-

18

vis også have Lidt provision, men i virkeligheden ,tjenteu alle lidt på det. An-delskasserne fik nogle billige lån, og det var just meningen med systemet.

- Den klle andelskasse og den store NationaLbank....

- Ja, men det havde jo nok noget at gøre med, at vi kendte banken i Ham-merchøj temmelig godt, og den igen kendte Nationalbanken, og så - ja, så kør-te det bare....

Qm børshandel og udland....- I mine senere år i Andelskassen kom der flere og flere byggesager. Skovlunderjo vokset enormt meget i tiden. Og det betød flere og flere kreditforenings-obligationer, og de skulle omsættes. Men vi havde ikke tid eller kendskab noktil, at vi selv kunne få dem afsat på børsen i København. Det var nok, at viskulle lave alle nødvendige papirer.

Men igen fik vi stor $ælp af banken. De havde deres eksperter i børshandel.Jeg ringede og bad dem undersøge mulighederne for salg af de og de obligatio-ner. Banken ringede så til børshandleren i København, og hurtigt fik vi beskedtilbage. Jo, det er klogt at sælge lige nu. Lav en pakke og send den over. Detgjorde vi måske samme dag, og et par dage efter havde vi afregningerne her.

- Så nemt var det. - Det var bedre, at 1 ekspert fremfor måske 44 forretnings-førere arbejdede med det. Det togjo alt for lang tid, og de færreste kendte noktil det.

- Det skulle stadig være nemt og praktisk....- Ja, og telefonen kunne bruges til det meste. Det sparede også tid.- I fik vel ntere og mere at gøre med udlandet?- Ja, efterhånden som her kom industriforetagender kunne det ikke und-

gås, og så kom vi jo ud for, at vi i vor generation ikke havde lært noget frem-medsprog. Men det blev nu ikke noget stort problem, for igen var det banken,der måtte holde for. De havde naturligvis også folk, der kunne klare både en-gelsk og tysk, så igennem telefonen fik vi også de ting huttigt på plads.

Vi har en bank, der passer....

- En ,,jubilarr bliver ofte spurgt, om han har oplevet noget særligt motsomt....Ja, men det harjeg også! Menjeg vil nøjes med at nævne, at vi engang havde

ca. 1 million kroner cirkulerende her i sognet, uden at det kostede 1 kr. i om-kostninger. Lad os sige, at der var tre foretagender A, B og C. A søger om et lån,hvorved han sparer mange penge. Lånet bevilges for 3 måneder, da B til dentid gerne vil overtage det for at opnå stor kontantrabat. Lånet bevilges til B,

og derved opnår C store økonomiske fordele! Ja,ja - det var vist ikke efter reg-lerne, men - nåh ja, det gik jo alligevel!

- Har de danske anderskasser en fremtid i europæisk sammenhæng?- Ja, absolut. om nogle århar vi nok en b-6 banker og rige så mange spare-

kasser i Danmark, men der vil være mellem 40 og b0 andelskasser! Det er heltnaturligt, for de store er alt for tunge at arbejcle med. I en andelskasse derimodkan bestyrelsen vedtage og beslutte. Andelskassen er en bank, der passer. veler den i dag meget anderledes, men der er stadigvæk tid til en lille snak medkassens folk, før der slukkes for skærmene..--

oDet kom sådan ligesomud af alt det andet....(,

således skal Niels Henrik Jessen, outrup, engang have sagt, da han blev spurgtom, hvordan det egentlig gik til, at hans sogn fik Danmarks førcte andelskasse.

Her skal kort nævnes nogle hovedtræk af de danske andelskassers historie.Begrebet Andelskasse er en tysk ide, som antyder slægtskab med andelsbe_

vægelse. Ideen skyldes Friedrich wilhelm Raiffeisen (1g18 - lggg), som tik hæ_dersnavnet: Den tyske landbrugs-andelsbevægelses far. Han uforbandt begej_string og hengivelse for de højeste idealer med praktisk forretningsbegavelseog dybt kendskab til menneskenaturen og dens svaghederu.

,I området syd for Bonn og Koblenz levede store dele af landbefolkningen un-der kummerlige vilkå4 og i 1846 - 47, som var et misvækståq gik Raiffeisen igang med at etablere forskellige foreninge4 der havde både velgørende og fi_lantropiske formål - som f.eks. at varetage brødforsyning eller at støtte land-bruget ved at fremskaffe læggekartofler - men endelig også med det formål atkunne yde kreditter til de mindre landmænd i Nordtyskland.

Hans kendskab til rden menneskelige naturs svaghedern kom til udtryk der-ved, at rvil man nyde, må man ydeu. Skulle folk have hjælp, måtte der også stil-les krav om, at de selv $alp til. Der skulle være tale om sokdarisk andelsmæs-sig selvhjælp.

I 1864 fik han oprettet den første ,Raiffeisen-kasseu. Her kunne der ydes låntil betrængte, mod at disse blev medlemmer af kassen og solidarisk deltog ihæftelse for kassens forpligtelser.

Men endvidere var det en væsentlig ting, at en Raiffeisen-kasse ruden atskade sin levedygtighedn skulle have det mindst mulige område for sin virk_somhed, som regel et kirkesogn eller en kommune. Kirkesognet var bedst, såat ralle medlemmer i en forening kunne høre den samme kirkeklokke rinqeu.

20

En andelskasse skal hvile på gensidig tillid....Denne grundid6 for en andelskasse: solidarisk medansvar i et sogn - et lokal-samfund - kurme stort set uændret bruges også her i landet, og selv om mani slutningen af det nittende århundrede endnu ikke kendte de moderne mid-ler for kommunikation, var der slet ikke så langt til de efterhånden mange tys-ke andelskasser i Sønderjylland syd for Kongeåen. ved genforeningen medDanmark i7920 blev 26 ,Raiffeisen-kassern omdannet til traditionelle danskeandelskasser.

Her i landet blev årene ca. 1880 - rgz},andelsbondens guldaldern. Det bleven periode, hvor ideerne vældede frem. Andelsbevægelsen skulle gå sin sejrs-gang over landet med oprettelse af mejerie4 slagterie4 brugsforeninge4foderstof- og gødningsforeninger.

Fra at være en arrn og kuet faester under en godsejer havde andelsbondenudviklet sig til at blive en fuldmyndig samfundsborger, der lagde sin økonomiom efter helt nye linjer og ønskede at blive hørt på tinge.

Landbruget var ved at gå fra naturalhusholdning til pengeomsætning. Er-hvervslivet var på vej til nye former for økonomi, produktion og omsætning.Begyndende stordrift og industrialisering krævede mange penge, men deetablerede banker og sparekasser i byerne var ikke alle lige villige til at stillekapital til en fornuftig rente til rådiglred.

Så begyndte en række vestjyske mænd at arbejde med tanken om en formfor pengeomsætning på andelsbasis i lighed med omsætning af andre produk-ter.

Der eksisterede en omfattende ,pengevandringu, når andelsbonden skulleafregne sit køb og salg idet han var medlem af flere foreninger.

Men også foreningerne selv lånte hos hinanden. F?a outrup berettes f.eks.om, at mejeriet der på et tidspunkt havde et beløb tii gode i brugsforeningen.Det var penge, som brugsen havde finansieret varekøb for.

Niels HerLrik Jesseh, outrup, og Bærtel strebøI, skovlund, havde mangesamtaler om, hvordan man kunne gribe sagen an: Hvis pengene kunne ,holdesi rou en tid, kunne de for det første bære lidt rente ind, men dernæst kunne derogså ydes lån, når det kneb.

En andelskasse kunne måske også blive et værn for dg svage i det nære sam_fund, fordi den kunne formidle pengeomsætningen langt billigere end bankerog sparekasser var i stand til. Disse skulle have en stor administration, men enandelskasse behøvede stort set ingenting. Bønderne skulle selv stå for forret-ningerne.

Men der skulle være selvstyre og uafhængighed. Gensidig tillid mellem,banku og kunde skulle være fundamentet, og pengeforretningerne skulle

:'åX";::;:ktisk og bittigt som muligt - altsammen på det soridariske medan-

Der var grobund i id6en....En rf3np" i landsbyen. Det var nye tanker i begyndersen af lg,0_tallet, og deto mænd - og andre med dem - var klar over, at skulre planerne sættes i vei,måtte man have professionel hjælp. tt*.,au.," ,rurjo først og fremmest bønder.Niels Henrik Jessen, som i sit barndomshjem ogsa blev ,nE"J*, frr de høje_ste idealer: gudsfrygt, arbejde og nøjsomhedn, håvde ,rtiJåi-*srsomt øje forS-""il:tflff.?#l

ved fælles to*nå., r.r'ne tjene til økonomiske ogmenne-

Bærter Strebør havde højskole- og landbrugsskoleophold bag sig og havde al_

[f,,'T:ffit :ltåi;l* i and ersarbe]d ;; ;"^ rormand ror skoåund Lokarrore -

Men noget direkte kendskab til pengeforretninger kunne de naturligt nokikke have. De søgte derfor hjætp i nln ianst<e Andersbank. Den var andelsfor_"T:irllrTJ;rT:lrrru, ,r,".,.r,iilu godt yde størte tit ai"r",lvå tiltug.

etøjemedande,s[::il::T:T"ji,:TlåffJHi::'åi:?-#;l]il:kassernes regnskaber hvert år og kritisk revidere disse.Det var et skår i servstyret og uafhænggheden, men de vestjyske bøndervedtog alligevel på deres g"."ruror.u^ti.,gu. de foreragte betingelser.Der skulle dog snart srås endnu stØrre skår i selvbe.r"^^"r."rr"tten, menindtil videre var det vedtaget at åbne landets første u',a"nm*u i ,utrup, ogden begyndte sin virksomhed den 2. oktober 1g15. Nr. 2 blev skovrund An_delskasse, som oprettedes den 25. februar 1g16.

Begge steder havde andelskassen i virkerigheden eksisteret i ca. g år De tolandsbyers brugsforeninger havde allerede gode erfaringer med en indlåns_konto' I 1906 kunne medlemmerne i outrup brugs sætte penge ind på en kon-to, når de havde tedig kapital. Denne indlånskapitar kunne anvendes som fi_

,:ilå"ffi: i steder for at optage dvrere lån - og eventuelt som udlån t'med-

ved Skovlund brugsforenings generalforsamling den 11. marts l90g vedto_ges at starte en indlånsafdering i forbindelse med brugsen. Medremmernekunne opnå4Vz% irente.Begge steder var der altså tale om en form fbr bankvirksomhed.Men nu var andelskassen officiert i gu";, og id6en bredte sig hurtigt. Der

ål1.'o andelskasse r irøbetaf 191b rc1i.i å. ."r-,"." .,ra, tauei?0, flest i Jyl-

22

Andelskasserne organiserer sig....Med selvstyret skulle det dog gå knap så godt.

Den danske Andelsbank var ved at opkøbe en række små lokalbanker og og-så enkelte andelskasser for at lave filialer af dem. Det var ikke forudset i ved-tægterne, mente bønderne. Det var at tage sig for megen magt til. Men bankenhævdede, at det var andelskasserne, som var gået ud over sognegrænserrre,hvor nu ikke længere ,kirkeklokken kunne høresn.

I 1919 kom den første danske banklov. Den blev indirekte anledningen til, atbønderne besluttede at orAanisere andelskasserne i en landsomfattende fore-ning.

Bankloven, som skulle præcisere, hvad en bank er, og hvad den må tage sigtil, bestemte bl.a., at revision af regnskaber ikke er nogen bankvirksomhed.Først når der er tale om ind- og udlån, kan man tale om bankforretninger.

Det måtte betyde et andet forhold til Den danske Andelsbank, og BærtelStrebøI, Skovlund, indbød som formand for et tidliqere nedsat udvalg til mødei Fredericia i 1921 om sagen.

På mødet var det et klart ønske, at man dannede en landsforening, der,vedsamarbejde mellem de enkelte andelskasser skulle sikre sunde økonomiskevilkåru.

Det skulle vise sig at blive en gevinst for det lokale selvstyre.Daværende handelsministe4 senere statsminister Th. Stauning, ønskede al-

le andelskasser ind under loven og dermed underlagt banktilsynet.

Men da nu bønderne kunne fremvise en organiseret forening, som kun ar-bejdede for solidarisk ansvarlige medlemmer i et begrænset område, var poli-tikerne ikke længere så interesserede. Desuden beløb andelskassernes totaleomsætning sig kun til en brøkdel af de etablerede pengeinstitutters.

Andelskassernes Landsforening, som stiftedes den 7. maj 792I, sikrede uaf-hængighed af staten og øvrige myndigheder.

Den fik ansat folk som konsulenter og-revisore4 og dens årlige generalfor-samlinger kom efterhånden til at forme sig som årsmøder, hvor der også blevtid ttl at få ,talt ud om tingenen.

Hermed var et vigtigt kapitel afsluttet. Fire år senere kunne et nyt begynde,og der måtte igen drøftes og besluttes vigtige sager.

Den danske Andelsbank måtte af forskellige grunde standse virksomhedeni 1925. Da flere andelskasser havde brugt den i den daglige drift, skulle der alt-så skiftes. ,I en snæver vendingu tog Landsforeningen kontakt til KøbenhavnsHandelsbank, da det var vigtigt med en og samme bankforbindelse.

Det lykkedes ikke at få alle andelskasser med, da flere havde brugt andrebanker tidligere og ønskede at blive der.

For selvstyre og ligeværdighed....I de danske andelskassers historie frem til 1gz0 - altså 4b år _ er der især B gen_nemgående træk.

Det første er debatten om det formålstjenlige med et fælles pengeinstitut.Det lykkedes imidlertid ikke at skabe en rmoderbankn. Da Den danske An_delsbank var rukket, opstod Dansk Anders- og Forkebank, senere kaldet An_delsbanken' Der blev giort god reklame for denne bank, men i 1g5g var derkun 20 ud af 55 medlemme4 som alene brugte den. I 19b7 forhandlede Lands-foreningen igen med Andelsbanken, men rforhandringerne røb ud i sandetn.Det andet træk er andelskassernes ønske om at være selvstyrende - og i desenere år også om at blive ligeværdige partnere med de etablerede pengeinsti_tutter.

Der tales dog mindre og mindre om servbestemmelse, for nu er ligeværdig-heden blevet et vigtigere spørgsmåI.I 1956 kom loven om ,Sp1Igg indskud på præmieindskudskontin. Den måtteandelskasserne ikke arbejde med, men iandsforeningen forhandlede med fi_nansminister Viggo Kampmann. Han fik da også indføjet, at ,Anclelskasser

som er medlemmer af Anderskassernes Landsforening, kanmodtage indskud_denen' Det betød en vækst på knap 3 millioner kroner t' andelskasserne i1959.

senere kom flere af de ,skattebegunstigede opsparingsformern, og det varvæsentligt, at andelskasserne kunne være med her. skulle man stå udenfo4ville det betyde et slemt minus i forhold til de etabterede banker og sparekas_ser.

op til 1970 sker der nu en ændring af holdning og syn. Det hænger sammenmed, at anden generation af andelskassefolk er ved at være krar til at tageover. ved ethvert generationsskifte tages stining til nyt og gammelt. Noget ta_ges ud, andet kommer til. De yngre folk førte det livsvigtigt ror anoetskasserneat rkomme under lovenn for at blive anerkendte partnårJpa pengemarkedet.

Ejendommeligt nok har poritikerne også ændret holdning i de samme år. Førvar det dem, der ønskede andelskasserne med, men i b0eÅe og begyndersenaf 60erne var de ikke interesserede. poritikerne betragtede andelskassernesom >et hiørneu - et så rille område, så det ikke var væå at rovgrve for det.På et tidspunkt havde der været over 100 andelskasser i Du**t, men i densenere periode var tallet gået tilbage. Der var færre kasser r,rr, o! flere stedervar nogle blevet overtaget af banker eller sparekasser.

Andelskassefolket måtte erkende, at man ikke kunne opnå rigestilling med,de storen.

Nye aktiviteter i vej....Det tredie gennemgående træk er flere aktiviteter, som anden-generationensætter i vej i konkurrencen med ,de store< - og som forsøg på at sikre fremti-den.

I 1964 etableres Danske Andelskasserc Indskuds- og Lånefond. Andelskas-serne skulle forpligte sig til at indbetale r/z% af balancen for det foregående år.

Når en kasse havde behov for øget likviditet, kunne den søge lån hos fonden.På den måde kunne andelskassen deltage i lokalsamfundets udvikling. Ar-bejdsbyrden i andelskasserne var vokset betydeligt. Nu var det ikke alenelandbruget, man skulle støtte. Nu kunne det også være håndværk og industri.

Fonden blev meget populær, og dens formue voksede hurtigt. Efter kun etpar år så de fremsynede andelskassefolk mulighed for at omdanne fonden tilen bank - den gennem hele historien savnede fælles ,moderbanku.

Den skulle blive til virkelighed i 1970, men endnu en aktivitet skal nævnes:Danske Andelskassers Sikringsfond, som blev dannet i 1973. Den betød, athvis en andelskasse løb ind i store økonomiske tab, kunne fonden træde til.

Andelskasserne skulle indbetale to promille af balancen, en form for forsik-ringspræmie. Formuen skulle så anvendes til hjælp for de kasse4 der måtte fåvanskeligheder med at leve op til kravene om egenkapitalens størrelse.

Det var en nyskabelse, fordi der ikke er tradition for eller lovgivet om, atpengeinstitutter skal hjæIpe hinanden.

Fonden kom i brug i flere situationer og har reddet flere andelskasser fraIukning.

Endelig får man egen bank....Den danske andelskasse-bevægelse er historien om en lang række udfordrin-ger, som mange aktive og levende mennesker gang på gang har måttet tage op.

De seneste 20 år er ingen undtagelse, men andelskassefolket har vist, at,praktisk forretningsbegavelse udmøntet under jævn og folkelig formu er ve-jen frem.

I 1970 fik andelskasserne endelig deres egen bank. Danske AndelskassersBank blev stiftet i Arnbjerg-Hallen i Varde den 11. oktober 1969. AndreasSand Kristensen, Skovlund, var en af de tre stiftere og med i bankens bestyrel-se fra 1970 - 1977 . Chr. Rotvig Jensen, Skovlund, var medlem af bestyrelsenfra1979 - 1986.

Det var målet at tegne en andelskapital på 3 millioner kroner, men man nåe-de 4,7 millioner. Næsten 90% stemte for dannelse af banken, og der blev ikkeafgivet nejstemmer. Den tidligere Indskuds- og Lånefond fra 7964 var på enmåde forløberen for banken. Dens formue blev flvttet over i banken som endel af egenkapitalen.

25

Hovedsædet for såvel Danske Andelskasserc Bank A/S som Sammenslutningen Danske Andels

kasser i Hammerchqj.

Med en og samme bankforbindelse - egen bank - kunne andelskasserne nufå lov at tage Iån hjem fra Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvad man hidtilhavde været afskåret fra.

De kunne også lettere få del i de særlige opsparingsforrne! som kom i7Oerne. Og andelskasserne kunne nu tilbyde kundernes børn studielån med

statsgaranti. Det kunne være med til at holde på den næste generation.

Den 1. april 1970 åbnede banken i Hammershøj, og hermed var endnu et ka-

pitel afsluttet. Andelskassefolket var endelig ukommet hjemn og kunne nubedre være med i konkurrencen med ude store(.

Nye vilkår i 8F....Med oprettelse af egen bank og dermed ,ligeværdig[redn kunne andelskasser-

ne håbe på en stilfærdig periode, hvor de nye arbejdsgange stille og roiigt kun-

ne indøves.Men i 1972 havde Danmark meldt sig ind i EF.

Denne beslutning skulle vise sig at blive en alvorlig trussel mod andelskas-

serne.EFb ministerråd i Bruxelles ønskede ensartede regler - harmonisering - for

alle pengeinstitutters arbejde i medlemslandene. Kravene var så store, så de

fleste andelskasser ikke ville kunne klare sig.

Det begrænsede område for deres virke - sognet - talte ikke rigtig med i den

store sammenhæng, og derfor havde den enkelte andelskasse ingen chance

for at overleve.Det gav uro og frygt for fremtiden, og der måtte appelleres til andels-

kassefolkets om ikke ,begejstring og hengivelse( så dog til deres vilje til sam-

menhold og enighed, der så ofte før var kommet frem.

Kunne der etableres en ordning - måske for andelskasserne i fællesskab - så

sognet kunne bevare sit pengeinstitut?

26

Ja, det kunne der - og hjælpen kom fra Holland!Holland havde en længere andelskassetradition end Danmark, og landets

andelskasser var også begyndt som ,Raiffeisen-kasseru. Ret tidligt organisere-

de de sig med en stor centralbank, og denne bank fik det overordnede ansvar

for alle tilsluttede medlemmer. Men den enkelte andelskasse er stadig selv-

stændig og kan udføre egne opgaver.

De hollandske andelskassefolk havde fåetføjet ind i direktivet fra Bruxelles,

at,i fællesskab kan kasserne leve op til kravene, når de har en centralbank ilT$$enu.

Danske andelskasser havde for nylig fået deres egen bank, som kunne være,centralbankr med foreningen senere Sammenslutningen som )centralorganu.

Så manglede man,kunu at få spurgt medlemmerne.Først skulle der et koncentreret udvalgsarbejde til. Fra 1980 til 1984 mødtes

folk fra ministerier, tilsyn forbanker og sparekasser, Nationalbank ogbankfor-ening til i alt 13 møder. Herefter kunne man afgive betænkning. Den blev fore-lagt industriministeriet, som udarbejdede lovforslag i januar 1985. Efter enrnem og smertefriu behandling blev loven vedtaget.

Resultatet skulle nu godkendes af andelskasserne - sammen med en række

ændringer af vedtægterne. Samtidig skulle den gamle Landsforening fra 1921

ændre karakter og skifte navn.På en ekstraordinær generalforsamling i 1985 blev andelskasserne bekendt

med de nye vilkår for deres fortsatte eksistens. Man måtte bl.a. være indstilletpå at afgive en del af sin selvstændighed til fordel for fællesskabet.

Ved afstemningen gik 47 kasser ind for Sammenslutningen Danske Andels-

kasse4 mens 7 ønskede at stå udenfor.I 1991 er 44 andelskasser tilsluttet.Sammenslutningen blev omdannet til rcn forplig$ende koncernstab med en

ansvarlig direktion i spidsenu.

I det foregående er anført" nogle hovedtræk i en udvikling af enorme dimen-sioner.

Fra mejerikreds over sogn til europæisk fællesmarked.Mon de vestjyske bønder dog havde forestillet sig det? Sikkert ikke. Alligevel

er der vel tale om en naturlig udvikling. Den er måske kommet - rsådan lige-som ud af alt det andetn.

Kilder:A. Axelsen Drejer: Andelskasserne gennem et halvt århundrede (1966)

Sammenslutningen Danske Andelskasser: 75-års jubilueum (1990)

ArkivmaterialeHistorikergruppen: Danmarks Historie

27

Andelskassernei fremtiden

Fremtiden bliver en udfordringDe store sammenslutninger på det danske finansielle marked giver en helt ny

situation for pengeinstitutterne ved indgangen til halvfemserne og med det

indre marked i EF lurende lige om hjørnet.For andelskasserne bliver der tale om en ny situation.De 44 andelskasser, der er medlem af Sammenslutningen Danske Andels-

kasser, vil befæste deres position som de lokale pengeinstitutter i de områder,

hvor de har rodfæste. Medlemsandelskassernes gode ry skal udbygges. Der er

ikke udsigt til, at der umiddelbart bliver flere andelskasser. Mulighederne forat danne nye andelskasser er begrænsede i forhold til de økonomiske mini-

mumskrav, der stilles til etablering af et nyt pengeinstitut.

Derimod kan der blive tale om, at en række mindre pengeinstitutter søger

om optagelse som medlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser.

Det finansielle supermarkedDe nye storbanker vil næppe være til fordel for de mindre erhvervsdrivende

og lønmodtagerne.De store megabanker vil først og fremmest blive de store erhvervskunders

bank, mens man om et par år formentlig vil se, at ralmindeligen kunder får det

sværere i disse pengeinstitutter. Det vil blive til gavn for de lokale pengeinsti-

tutter.De store finansielle supermarkeder, hvor pengeinstitutterne forsyner kun-

derne med alle mulige økonomiske tilbud, bliver andelskasserne næppe. Der-

imod er der gode muligheder for at etablere aktuelle samarbejdsaftale4 hvor

andelskasserne bliver i stand til at formidle forsikringer, rejser m'm. som da$i-ge tilbud til kunderne.

Det betyder ikke, at vi ikke vil tilbyde vore kunder nye produkter, hvis den

rigtige mulighed viser sig. Andelskasseme har netop gennemført en undersø-

gelse for at finde ud af, hvad der kan gøres for at få endnu bedre andelskasser.

KundedemokratiEn af grundpillerne i andelskassetanken er det lokale kundedemokrati' Det

ønsker andelskasserne at beholde og videreudvikle og at gØre så mange kun-

der som muligt til andelshavere.

28

Specielt er det vigtigt også at få fat i de unge bankkunder, der er andelskas-

sernes eksistensgrundlag på længere sigt. For at få flere medlemmer vil an-

delskasserne fortsat give andelshaverne specialtilbud.Dernæst skal andelskasserne give kunderne en god personlig rådgivning - i

det daglige arbejde i andelskasserne kaldet totalrådgivning. Kunderne tilby-des en bred produktpakke efter deres økonomiske muligheder. Det er andels-

kassernes mål at ligge over konkurrenternes niveau.

Personlig service er i højsædetKunderne skal opfattes som uhelen kunder, som andelskasserne vil gøre alt forat hjælpe i aIIe økonomiske spørgsmåI. Personlig service over for kunderne er

en vigtig ting i det daglige arbejde. Den prioriteres højt'I den forbindelse er det vigtigt, at de ansatte i andelskasserne er uddannet,

så de er i stand til at give kunderne den bedste rådgivning. Derfor har andels-

kasserne besluttet at bruge mange penge på at uddanne de ansatte, så de er

rustet til at klare opgaven.

På det årlige budget er afsat et beløb til uddannelse af personalet i andels-

kasserne. Beløbets størrelse afhænger af personalesituationen i den enkelte

andelskasse.Som kursusinstruktører bruger vi interne medarbejdere, men i større grad

eksterne folk. Vi sender også personalet på eksterne kurse4 og der lægges især

vægt på kredit- og salgssiden.

I forbindelse med besættelse af ledige jobs og udnævnelse af ledere har

Sammenslutningen lagt den strategi, at der skal ske en passende blanding afintern og ekstern rekruttering.

Det vil blive gjort for at få den rette blanding af nye impulser og ansatte med

stor erfaring fra andelskasserne. Det er en god blanding, når andelskasserne

skal følge med den hastige teknologiske og organisatoriske udvikling i penge-

verdenen.

Andelskassernes profilDer arbejdes meget på at indarbejde en korpsånd blandt de ansatte. Det er

vtgtigt, at andelskasserne har en samlet profil over for offentligheden, og det

ses gerne, at kunderne møder en ensartet stil i andelskasserne.

Det er vigtigt, at andelskasserne fremstår som attraktive og inspirerende ar-

bejdspladser. I den forbindelse prØver vi at uddelegere arbejdsopgaver og

kompetence for at opnå et stort engagement og motivation hos de ansatte.

En anden gfundfilosofi er, at vi skal sprede vore penge ud på flere små enga-

gementer fremfor at koncentrere os om få, men store engagementer. På den

anden side vil andelskasserne gerne have flere kunder fra industrien og være

finansiel samarbejdspartner i forbindelse med det offentligt støttede byggeri

og offentlige anlægsarbej der.

Vi ønsker ikke at være med til passive investeringer og spekulative trans-aktioner, men vil hellere være med i sunde produktive investeringer, der sæt-

ter noget i gang.

Sammenslutningen er et netværkSom nævnt tidligere skærper myndighederne kravene til at drive bankvirk-somhed. Egenkapitalen skal fremover være 40 mio. kroner i forbindelse med

etablering af et nyt pengeinstitut, ligesom kravene til pengeinstitutternes

egenkapital vil blive ændret.Derfor er det meget vigtigt, at vi bliver ved med at være paraplyorganisation

for andelskasserTre, som sikre4 at den enkelte andelskasse kan blive ved med

at leve op til de krav, som myndighederne stiller over for pengeinstitutverde-

nen. Det er til gavn for alle andelskasserne, at Sammenslutningen Danske An-delskasser sørger for, at de ting er i orden.

Det er moderne at tale om netværk. Man kan godt sige, at Sammenslutnin-gen er en slags netværk, der er spundet ud under de enkelte andelskasser, og

dette forhindre4 at nogen falder igennem.Det bliver svært at stå helt alene i de kommende år.

Shovtun$ sogneorhte

5823 Ansager

30

ffiPenonalet i Skcwluncl. Siddende Verner Jensen, fta venstrt: Helle Guldager, OIe G. UhtI og JctanJettsen

Perconalet i Ølgod. Siddende Hans J. Jørgertsen, fra venstre Lene O. Nielsen, Britta Sylvestercenoe Karin Kristensen.