N ltililN(D\Y ]Iilil- ruu N lililD

AN N ]fiilD ltililt ]iltil.N Nllilil ltllilE ]lllll llililE lllilP lilllil

1883 1933

i;'l+ \b{;'g .n I,i{:,il.1;a 6;",}f",#Htr;1;.$l.l:,i'*:

"'

aifi -ili :ii i':l "*-if

SKOVLUNDANDELSME]ERI

1883-1933

Kontoret

EN MØRK EFTERAARSDAG i Aaret 1882 stilede

L Mændene fra Ansager nordre Sogn deres Gangmod Skovlund Skole.

Skolen laa den Gang i stille Ensomhed - dervar ingen By den Gang, der omkredsede Skolen. Kunganske laa Aar tør var Skolens Legeplads overgroetLyng.

Noget Nyt havde fanget Interessen . . . det hedsig, at nu kunde Bondesmør koste lige saa megetsom Herregaardssmør naar man bragte Mælkensammen og lod den behandle i Fællesskab. Hidtilhavde det bedste Bondesmør ligget en Trediedel ellermere under Herregaardssmørret. Selv om der var mangeTvivlere med Hensyn til Muligheden for et saadant

Samarbejde, har det alle Dage ligget saaledes lor depraktiske Vestjyder, at naar der var Udsigt til at "hole"noget, skulde de nok være med.

Hjedding Mejeri i Ølgod havde til Trods ior alleBegyndelsesvanskeligheder i sit første halve Aar be-

vist, at Tanken om lælles Drift var gennemførlig.

- Der boede ved den Tid paa Skovlund Mark

en Husmand ved Navn O/e Kristensen, der var Bro'

der til Formanden lor Hjedding Meieri, Gaardeier Niels

Kristensen, Pedersborg. De to Brødre drøltede nok

Mejeri, hver Gang de var sammen. Al denne Mejeri-

snak endte med, at Ole Kristensen henvendte siq tilden mest lormaaende Mand, vi havde i Nord-Sognet,

den unge Lærer Jens Kristensen, som en 3 Aar for-

inden var blevet Lærer ved Skolen.

De to Mænd blev enige om at sammenkalde Be-

boerne til et Møde og der drølte Meieri-Spørgsmaa-

let. De lik Formanden lor Hjedding Meieri, Niels

Kristensen, Pedersborg, og Bestyreren, Stilling-Ander-

sen, til at møde og give de fornødne Oplysninger

om Organisationen og om hvorledes Sagen skulde

gribes bedst an. Som 16-aarig deltog ieg i Mødet

paa min Moders Vegne, og det er mit Indtryk, at de

to Fremmede ikke greb Forsamlingen i Kralt af de-

res Veltalenhed, men ved den jævne, lorsigtige og

ligelremme Maade, de fremstillede Sagen paa - som

noget Nyt og tildels uprøvet. Det gjorde et godt

Indtryk og een Realitet kunde de fremholde, nemlig

at de havde opnaaet en Smørpris, der iuldt ud stod

paa Højde med Herregaardssmørrets.

Mødet resulterede i, at der skulde lorsøges en'fegning al Interessenter, og dersom der kunde naas

en Tegning al 400 Køer, skulde der indkaldes til den

stittende Generalforsamling.

Den 3. Jandar 1883 holdtes

torsamling. Der var tegnet 75

4

stiitende General-

Andelshavere med

Søren P. Jensen Ole Kristensen

Jens Kristensen

I Hctns RnudsenMejeriets første Bestyrelse.

Jens Mølby

godt 500 Køer. Love vedtoges og som Mejeriets

lørste Bestyrelse valgtes: Lærer Jens Kristensen, Hus-

mand OIe Kristensen, begge Skovlund, Gaardeierne

Jens Bertelsen, Mølbygaard, Huns Knudsen, Lærke-

holt,ogSøren P. Jensen, Aalling. Den iørstnævnte blev

Formand og Kasserer og var Indehaver af Besli lin-

gen til 1908.

Bestyrelsen gik straks i Gang med at forberede

Byggearbejdet. Der rejstes en Kassekredit i Varde

Bank paa 10.000 Kr. Andelshaverne kørte i Omgang

Byggematerialer paa Plads. Tiden tørte med sig, at

der skulde spares paa kontante Udlæg.

Mejeriet stod færdigt den 12. Juni og havde da

kostet 15,532 Kr.

Det første Aar var Peter Raun ira Hejls Besty-

rer og hans Løn var 400 Kr. * Kost f Merpris lor

det, Smørret kostede over Grosserersocietetets Top'

notering. Som Udtryk tor, hvor beskedne Lønnin'

gerne var den Gartg, skal her anføres, at lørste Un-

dermejerist lønnedes med 20 Kr. maanedlig, anden

Undermejerist med 5 Kr. maanedlig og Eleven med

25 Kr. lor et Aar. Husbestyrerinden lik 60 Kr' lor

et Aar. Alle havde tillige Kost og Logis.

Det lørste Aarsregnskab, der omlattede 10 Maa-

neder og 18 Dage, viser, at der da behandledes ialt

1,287,168 Pund Mælk og Omsætningen var 52.219 Kr.

Til Sammenligning anløres:

1888 -Bg Mælkem. 2,188,015, Omsætn. 81.000 Kr.lB94- 95 2,808,740, 86,672 -1899--00 3,174,057, 116.824 -

6

fJOOoo

a'

Rs. ,lensen Aalling Peter-Kruse, LærkeholtBestyrelsesnredlemmcr i 25 Aar.

Bondebo (desuden Revisor i 30 Aar), PouI A. Mølbg,

Lærkeholt, Rasmus Rasmttssen, Skovlund (tra 1907,

Formand og Kasserer 1908 til 1933), Jørgen Haahr,

Galtho, Jens Kristensen, Krongaard, N. H. Guldager,

Lund, Niels Jensen, Aalling, Marius Guldager, Lund,og Kr. P. H. Kristiansen, Lund.

Den nuværende Bestyrelse bestaar al: Gaardejer

N. P. Nielsen, AallingBestyrer og i Bestyrelsen,

Peter - Kruse. Lærkeholt

Pede,r Helth Hansen, Lund (Formand), GaardeierneJørgen Thomsen, Aalling, John Uhd, Uddegaard, Ifto_nms Thomsen, Tyndkjiær, og Niels Madsen Nielsen.Lærkeholt.

Der har saaledes ikke ofte i de halvtreds Aarværet Personskifte indenfor Mejeriets Ledelse, og deter sikkert ret enestaaende i dansk Mejerihistorie, atet Mejeri gennem 50 Aar kun har halt to Formænd.Dette viser en enestaaencle Trofasthed og et eksem,plarisk Sammenhold mellem Leverandørerne.

- I kortere Tid har følgende været Bestyrerepaa Mejeriet: p. Iuersen, Lindbjerggaard, Kr. Bjerg,Trelde, Landbrugskandidat p. Nielsen, Skovlund, ,4.Møller, Spørring, og encletig nuværende Bestyrer O.Olsen, der har forestaaet Mejeriets Drift siden 1. Mai1906.

Rs. RasmussenFormand i 2b Aar.

Den 7. November lB97 Kl.brændte Mejeriet til Grunden.

l0

Niels Ebbesen, SkovlundLeverandør i 50 Aar.

4 om Morgenen ned-Iivorledes Ilden op-

N

oo

Ltsr{

II

I

stod, blev aldrig opklaret. Politimesteren undersøgte

selv Brandtomten og kom til det Resultat, at Ilden

var opstaaet lra en Revne i Skorstenen, men da han

kom hen i Skolen og dikterede dette til Protokollen,

protesterede Lærer Kristensen mod denne Hypotese'

Og ved en ny og mere grundig Undersøgelse viste

det sig ogsaa, at Revnen kun forelandtes i Pudsla-

get. Politimesteren dikterede deretter videre til Pro-

tokollen: ,men som dog ved en mere indgaaende

Undersøgelse viste sig ingen Revne at være"'

,Elter en Del Forhandlinger om at llytte Mejeriet

til en anden Plads, vedtoges det at rydde Grunden

og optøre Meleriet paa samme Plads. Det optørtes

luldt tærdigmonteret tor 20800 Kr., men desværre med

alt for lidt Plads allevegne, hvad der senere maatte

bødes tor.

I Slutningen al Februar 1898 var Meieriet atter

i Stand til at behandle Mælken - i den siden Bran-

den torløbne Tid havde Leverandørerne været hen-

vist til at levere Mælken til Nabomejerierne. 6 Le'

verandører lra Hoddeskov udtraadte at Skovlund og

gik til HODDE MEJERI den 1. Juni 1898.

Elterhaanden som Mælkemængden steg, blev For-

holdene i Mejerilokalerne alt lor smaa, og i 1911 fore-

toges der en betydelig Udvidelse. Grunden, Mejeriet

laa paa, var Lejelord. Grunden var da ogsaa efter-

haanden blevet alt lor lille, og samtidig med, at Bysn

voksede, steg Jordpriserne, hvortor det besluttedes

at købe Grunden og samtidig yderligere et Areal til

Brug ved Udvidelser.

t2

II

Thontsen, Tyndkjær ,lørgen Thomsen, Aalling

P. HeUIt Hansen, Formand

M. Nielsett, Lærkeholt ,1. Ultt.Mejeriets nuværende Bestvrelsc

,1. Uhd, Uddegaard

Mejeriet udvidedes nu ved at inddrage Bestyrer-

lejligheden til Mejerilokaler og bygge et nyt lritlig-gende Beboelseshus til Bestyreren. Mejeriet forsy-

nedes med nye tidssvarende Maskiner og Apparater,

en ny Dampmaskine, Kærneælter, Køleanlæg og elek'

trisk Lys.

I 1929 gik man atter til en Udvidelse. Mælke'

mængden var nu omtrent lordoblet siden 1911, saa

det hele var irtter blevet for smaat. Mejerilokalet

byggedes sammen med Beboelseshuset og det gav

Plads til Gerberrum, Syremælk, Butik, et større Køle-

rum, og Kærnelokalet blev saaledes udvidet, at der

blev anskaltet en Kærneæller mere. Over disse Lo-

kaler støbtes et stærkt Jernbeton'Lott, paa hvilketder blev Plads til 2 store Jernbeholdere, sorn

hver kan rumme 20,000 kg syrnet Mælk, og desuden

en Jernbeton-Vandbeholder, der rummer 15,000 kg.

Der opførtes samtidigt et Baghus, hvor der er Bade,

Vaske-, Material-, Brændsels- og Hønsehus samt Heste-

stald. Ovenpaa er der to Værelser til Undermejeri'

sterne. Centralvarme er indlagt baade i Meieribesty-

rer-Lejligheden og hos Undermejeristerne.

Mejeriet begyndte at skumme med to Centrifuger,

der hver skummede 300 Pund i Timen. Nu staar der

to Titan-Centriluger, der hver skummer 10.000 Pund

i Timen. Der er nu 131 Andelshavere mod 75, da

Mejeriet begyndte. Dette er Hovedpunkterne i Ud-

viklingen paa Mejeriet i de lorløbne 50 Aar.

Gaardeier Niels Ebbesen, Skovlund, har leveret

Mælk til Mejeriet gennem alle 50 Aar - vistnok et

enestaaende Tillælde.

14

*:

ffiå

ffi{

KcBrneruttnzet.

Skutnnrclokale.

qKOVLUND ANDELSMEJERI har været et meget,-J betydende Led i den mægtige Udvikling, der erforegaaet i det svundne Aaremaal indenfor Ansagernordre Sogn. Omkring Mejeriet er der nu samlet enBy med Kirke, Skole, Jernbanestation - en anseeligBy med mange Næringsdrivende. Fra tildels Hede-egn er Landet nu forvandlet til frugtbare Marker, derligger smukt og skærmet mod Vinden af plantningerved Gaarde cg Skel.

Juni 19J3.RASMUS RASMUSSEN.

t7

6afJq

'to

*--'I+:'C

i

II

NORDHIEMS

BOGTRYKKERI

. VARDE

aa