SI<OVLUND SI<OLE

100 år

Fftersl<rift 1 I B4-2009

SKOVLUND SI<OLE

100 år

/ Efterskrift 1984-2009 /

SKOVLUND SI<OLt100 år/ Eftersl<rift 1984-2009 I

Skriftet er udgivet af Skovlund Skolei anledning af skolens 100 års jubilæum 2009.

ld€ og redalction: Kai Knudsen.

Forsidetegning: Arne Juul Madsen.

Fotos udlånt privac eller fra skolens arlciv.

Udgivet med støtte fra bl.a. Skovlund Sogns Borgerforening.

Tryl<: AMH CRAFISK aps, Ansager.

lndhold

Forordaf Else Marie Fog, skolebestyrelsesformand

Skolehuset i 100 åraf Kai Knudsen, Skovlund

Skovlund Skole 1 984-2009af Ervin Hansen, skoleleder

Biblioteket gennem 25 åraf skolebibliotekar Ole Nielsen

Lærere ved Skovlund Skole 1984-2009

Jens Lade(ærtil mindeaf Kai Knudsen, Skovlund

Skovlund Skole - fØr, nu og i morgenaf Erik Buhl, Skovlund. Byrådsmedlem og tidl. borgmescer

Jeg - en elev fra 9Oerneaf Heidi Culdager

Elevens verden efter 2000af Karen Vestergaard Pedersen

Vi "indfødte< og forældre i 9Oerne

af Hanne og Peter Breum Nielsen, Skovlund

Vi "tilflyttere" og forældre i 2000 talletDoris og Ole Søgaard, Skovlund

Lærer i 8OerneafKirscen Lorentzen, lærer ved Skovlund Skole 1962-2002

Lærerrollen i 9Oerne og nu

af Lene Pagh og Elin Nedbo, lærere ved Skovlund Skole

Pensionistens tilbageblikaf Holger Christensen, lærer ved Skovlund Skole 1 958-1988

10

17

21

22

23

26

2B

31

35

36

38

41

Fo rord

ELsE MARIE FOC, SKOLEBESTYRESESFORMAN D

<<Vi værner om vor skole og hylder den i dag.Vi ønsker den til lykke;det er en afgjort sag.

I Skovlund er en skole,hvor børn har trygge kår;men skal den stadig crives

og vokse år for år,så kræves der af alleet troåst sammenhold;et værn om Skovlund Skolesom med et ridderskjold<.

sådan skrev Aage Ladefoged i Prologen i skovlund skoles 75 års jubi-læumsskrift - og vi kan vel nok sige, at derre vers scadig er yderst akru-elt!

Skovlund Skole $'lder nu 100 år. Dette er en meget sror dag, ogvi glæderos over, at dette sker for vores landsbyskole.

skolen i skovlund er et uundværligt sted for vorebØrn - her har deigennem mange år samlet gode minder, haft tryggekår, lærr om livet ogverden og skabt mange relationer.

Skovlund skole er et sted under konstanr udvikling - og sådan har deralcid været.

6

Vi startede med tornyster - nu har eleverne bærbare Pc - er og mobil-

teleloner.Degnen brugte hvinende kridt - nu har lærerne smartboard med in-

ternetopkobling.Vi terpede tabeller og alfabet - nu undervises eleverne i sundhed, glo-

bale forhold og historien arbejdes ind via selvskrevne teaterstykker.

Degnen benyttede spanskrør - nu er elever og lærere i dialog, og der

bliver uddannet AKT- Personer. (Adfærd - Kontakt - Trivsel)

Man må næsren spØrge sig selv - kan der ske flere fremskridr?Ja, hvem

ved?

Måske går vi fra klasseundervisning til satellitundervisning?

Måske går vi fra papirbøser ril plastbøger med chips, der opdateres

efter behov?

Det er svært at vide, hvad fremtiden vil bringe for vores lokale skole,

men et er sikkert - uanset hvad der sker, vil vi være med!

Lokalbefolkningen i Skovlund vil ligeledes være med - når der festes,

køres med trilleb Ør ogsvinges med malerpensel, men også når der i pe-

rioder udkæmpes skolestrukturkampe med byrådspolitikerne, som vilnoget andet end det vi vil.

Vi kæmper for udviklingen af skolen og kæmper mod afuiklingen afvores lille del af samFundet.

Med disse ord vil Skolebestyrelsen ved Skovlund Skole ønske et stort

TIL LYKKE med 100 - års jubilæet. Vi vil også gerne takke alle de men-

nesker - store som små - som gør etstort stykke arbejde for, at Skovlund

Skole er et godt sted for vores børn at være samt et samlingspunkt for

vores lokale samfund. Vi vil endvidere gerne takke de personer, som har

givet deres bidrag så dette jubilæumsskrift blev en realitet.

Sluttelig ønsker vi skolen held og lykke i fremtiden.

Eke Marie Fog sholeb estyeke sformand'

Awgust 2009

Sognets skole\-/ 1909 - 1984

Skovlund

Forside af festskrift ved skolens 75 års jubilæu m 1984

Sl<olehuset i 100 år

AF KAI I<NUDSEN, SI<OVLUND. KONFIRMERET 1943

Skolehuset i Skovlund er nok en fejring værd, - for det er huset, som det

ligger der på Svinget 5, der har fødselsdag. Skulle vi markere et egentligt

skolejubilæum i sognet, så skal det nævnes, at der i flor (2008) var 165

år siden, at sognets første rigtige skolehus blev rejst påMølbygårds mark

500 m vest for det trafikale kryds/rundkørsel - ved den tidligere MøIby

Kro.Dette fØrste skolehus blev i 1872 flytet til korsvejen (Hovedgaden -

Lundvej/Svinget) i den senere opståede Skovlund by. Endnu engang - i1909 - fik skolen ny adresse på Svinget 5, og her begynder så historien

om de 100 år.

I 1984, - ved husers 75 års jubilæum - blev der udgiver ec historisk

rids: Sognets skole 1909 - 1984. Det gav en nok så $'ldestgørende, historisk

forklaring om skolelivet i sognet) idet den da nedlagte Lund Skole (1885

- 1951) også fik sin omtale. Skriftet genoptrykkes ikke, og der findes ik-

ke ret mange ledige eksemplarer) men enkelte fas endnu og bibliotekerne

har det til udlån. En betydelig det af skriftets artikler, har iløbet af det

sidste års tid fundet vej til det lokale ugeblads spalter, og lokalbefolk-

ningen har her kunnec genoplriske nogle indryk af deføtsre 75 års sko-

leliv og dets udvikling på jubilæumsadressen.

På denne baggrund er det formålet med nærværende efterskrift, at be-

skrive de senest forløbne 25 ir, for således at fuldende 100 års historie,

om skolens virke i det iubilerende hus.

Det har her i efterskriftet - som det var tilfældet omkring 7 5 års forløbet

- værethensigten, at lade de dagligt involverede - skolens personale, ele-

ver, forældre - fortælle skolens nyeste historie, som de har oplevet den.

Her bringes således en tak til de medvirkende for bidrag og medleven

ved skriftets tilblivelse.

Sl<ovl und Sl<ole 1984-2009

ERVIN HANSFN, SKOLELIDtR

BYCNINCERNEEfter en hektisk tid op til jubilæet i 1984 fulgte en periode, hvor verdengik sin vante gang i de næste par Lr. Men i slutningen af firserne fik manaf ØIgodKommune stillet 300.000 kr. i udsigt til renovering af SkovlundSkole. Hvad skulle pengene så bruges ril, var det store spørgsmåI. Menefcer en runde med forskellige tanker, faldr valger på en renovering afhjemkundskabslokalet, som dels skulle fungere som hjemkundskabs-lokale, musiklokale men ikke mindsr som et aktivites f møderurnfor by-ens foreninger. 300.000 kr. var dog for lille et be\øb til ønskerne) menmed en stor indsats af frivillige kræfter fik man enderne til at nå sammenog stort ser alle ønsker indfriet. Gennem de sidste 20 århar lokalet værerflittigt brugt til mange formål, så der må siges ar have værer er godr ogrigtigt valg.

I 1998 fik skolen i forbindelse med, atJens Ladekjær købre hus på Fre-densall6, overdraget Svinget 7 (den gamle inspektørbolig). Penge til ernyt gulv blev bevilliget, men ellers måtte vi selv sØrge for resren. Depoterblev bygget og rummene maler, således håndarbejde og billedkunsr kun-ne rykke ind efter sommerferien i 1998. Der gamle håndarbejdslokaleblev herved frigjort og indretter til EDB-lokale, hvilket det er den dag idag. Derimod fik håndarbejde og billedkunsr kun en begrænset periodei Svinget 7.I2002 var der udsigr til en meger sror bØrnehaveklasse pi25elever, og børnehaveklasseværelser var derfor for lille ril de mang ebØrn.Altså flyttede børnehaveklassen over i Svinget 7 og håndarbejde og bil-ledkunst ornvendt ind i børnehaveklasseværelser.

10

Et tilbagevend.ende problem på Skovlund Skole havde været omklæd-

ningsfaciliteterne. Ikke fordi de var dårlige, men fordi der kun var et om-

klædningsrum. Dette afskar nemlig muligheden for at have piger og

drenge sammen i de større klasser. Hvis en klasse uden skelen til køn

kunne have idræt samtidig, kunne en rhultime<< om morgenen undgås,

og vi kunn e fibørnene, når de var friske. Udgifterne skønnede vi til90.000 kr., når vi selv hjalp lidt ril. 80.000 kr. var selvfølgelig Penge, men

besparelse på busdriFten kunne rløbet af få,hr hente dette beløb, så kom-

munen b evilgede Pengene, o g p roj ekc et ttdført.

Ønsker har skolen altid haft nogle gange stØrfe end økonomien og

behovet har kunnet retfærdiggøfe, rnen i 2005 bevilgede Ølgod Kom-

mune 1.500.000 kr. ril renovering af skovlund Skole. Ønsket - behov -økonomi alt skulle gå oP i en højere enhed. Resulcatetvar, at $zsiklokaletskulle flyttes, 1.-3. klasse skulle have mere plads, specialundervisnings-

lokalet skulle flyttes, en gang skulle føresbagom læretwærelset, tre gruP-

perum skulle etableres, alle reposer foran tavlerne skulle fiernes og alle

tl"rr"rr*r.lser skulle males, have nye gardiner og gulve. Igen måtte fri-

villige træde til, for at få enderne til at nå sammen. Men med hjælp ril

ned,brydning af fysiklokaler, flytning aFpavillon, opbygning af det nye

fysiklokale i pavillonen, maling af pavillonen samt mange andre ting

udførtaf mange forældre og bedsteforældre blev målet nået. Og skolen

blev ændret, til det I ser i dag.

IT I SKOLEN1993 var på et område ret ePokegørende for Skovlund Skole. Ølgod

Kommune havde nemlig besluttet, at man ville indføre EDB på skolerne

i Kommunen. For Skovlund Skole betøddet 8 maskiner i undervisnin-

gen og en på konrorer. Maskinerne havde 1mb ram og40 mb harddisk,

hvilket helt kunne indfri tidens krav og række langt ind i fremtiden.,

troede vi. I dag har vi 40 maskiner, som er koblet oP til en fælles server

og 77 bærbare comPutere, hvoraf lærerne har hver sin.

De første maskiner kunne bruges til tekstbehandling samt nogle en-

kelte undervisningsprogrammer.I dag er det office-pakken, internettet og adskillige undervisningspro-

grammer som er standard. Elektroniske tavler er netoP ved at blive in-

11

stalleret, hvilket giver helt nye muligheder i undervisningen, og synreri-ske taleprogrammer forbedrer muligheden for børn med læsevanskelig-heder at tilegne sig tekster på en helt ny måde, som de kan gøre brug afresten af deres skoletid ogvoksenliv. Verden har fået mange muligheder,og lærerne må til tider lære sammen med børnene eller ligefrem af bør-nene på disse områder. Netop vedtaget er også, ar mobiltelefonerne måbruges i undervisningen, når lærerne giver rilladelse til det. Ellers skalde være slukket. Gad vide hvordan regler og muligheder ser ud om 10

år.

UNDERVISNINCENFolkeskoleloven er gennem de sidste 25 hr ogsåtblever ændrer flere gan-ge. Faget Natur/teknik, som er en sammenblanding afbiologi, geografiog fysik, er blevet indført | 1.-5. klasse. Engelsk er nu rndført fra tredjeklasse, men ellers er der på dette område ikke sket dec helt srore.

Derimod er intentionerne i loven ændret markant, således at under-visningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Decre har selvføl-gelig bevirket, at undervisningens tilrettelæggelse har ændret sig og be-grebet undervisningsdifferentiering er indført. Et begreb, som mangeældre kan nikke genkendende til, da man havde flere årgange i sammeklasse. I dag er begrebet mere målretter det enkeke barn. Som et sidste

Fællesspisning i Store Team.

L2

tiltag for at fremme denne tankegang er indførtde meget omdiskutere-

de elevplaner) som netop beskriver de enkelte tiltag for den enkelte elev.

Redskabet bruges specielt i forbindelse med skole/hjemsamtaler.

NATIONALE TEST

For at synliggørefolkeskolens faglige standpunkt blev det i2007 tndført

nationale test. Børnene fik via internettet adgang til en række spørgsmåI,

som retcede sig ind efter elevernes formåen. Problemet var bare, at tek-

nologien og tidsplanen centralt ikke fulgce med intentionerne, hvorfor

resrene på Skovlund Skole er gennemført en gang i macematik. Hvad

fremtiden byder på dette område er meget uvist. Men skulle de blive ca-

get helt afbordet, overlever vi nok også det.

MADORDNINCENPå et kursus på Vingsted Centeret i efteråret 2003 hørre skolebesryrelsen

foredragsholder Frede Bråuner, som fortalte om kostens betydning for

undervisningen. På en lille skole er kommandovejen kort, så i pausen

besluttede vi, at der skulle arbejdes videre med en madordning på Skov-

lund Skole. Regler blev undersøgt, Frede Bråuner frernførte sit foredrag

for forældre og store børn ogen forespørgsel vedr. interessen for en ord-

ning blev forecaget. Det endte med, at vi den 1. januar kunne slå dørene

op ril en madordning ca. 90 tilmeldte, hvilket svarede trlTSYo af mulige

kunder.Ansat blev en madmor, som stadig er hos os. Prisen, som indeholder

et stykke udskåret frugt og mad, som børnene henter ved et tag selv

bord, er i dag 17,50 kr. Hvis man også vil have mælk, koster det 19,00

kr. i alt.

KOMM U N ESAM M EN L,ÆCN I NCEN

Det var med en vis spænding vi trådte ind i det nye fællesskab i Varde

Kommune. Hvad ville denne nye store organisation betyde for skolen.

ville kommandovejen blive længere? Hvad med økonomien? osv. om-kring økonomien måvi konstatere, at vi hvad vi har sat til på gyngerne,

har vi tjent ind på karrusellerne. Sagt med andre ord har vi på dette om-

råde ikke mærket den store ændring. Dog skal lige tilføjes, at der netoP

L3

forligger et forslag, hvor indvendige vedligeholdelseskroner placeres cen-tralt og ikke som nu hos den enkelce virksomhed. Dette forslag findervi uhensigtsmæssigt, da administrationen af en sådan ordning vil kostemere og derved minimere pengene til egentligt vedligehold.

Aftalesryring er dec bærende firndament i Varde Kommune. Virksom-hederne far efter en nøgle på forskellige områder fastsar sin økonomi.Samtidig opstilles nogle pædagogiske målsætninger, som skolen så skalstyre efter. Derudover er frihedsgraden meget sror og der er mange mu-ligheder for at præge skolen i lokalt øjerned.

Ved en kommunesammenlægningviskes tavlen på mange måder ren.Derfor er der mange nye politikker, som bliver vedtaget og skal indar-bejdes på de enkelte virksomheder. Her kan nævnes sundhedspolitik,rygepolitik osv. Dette giver anledning til meger sved på panden, da dekommer i en lind strØm. Der går nogle åtr før alt er indarbejder til atværeen del af dagligdagen.

SKOLENS FREMTIDOmkring skolens fremtid skriverJohannes Nielsen i jubilæumsskriftetfraI9B4, at det er wivlsomt, om skolen overlever de næsce 25 ir,da hanforudser at Ølgod Kommune kun har to skoler på nuværende rids-punkt. Vi kan nu konstatere)atforudsigelserne ikke har holdt stik. Mendet har ikke været uden sværdslag. Et par år før ØIgodKommunes ned-læggelse blev 7. klasses placering taget op til debat. Skulle den blive påfødeskolerne eller flyttes til overbygningsskolerne. En følelsesladetkamp, som kostede mange kræfter. Resultatet blev, at vi forrsat skullehave 7. klasse på Skovlund Skole. Men ak. Knap var vi nået ind i VardeKommune fØr ernnet igen kom på banen. Netop nu er forældrene i gangmed at samle underskrifter i alle de små samfund i Varde Kommune.Der er selvfølgelig mange gode argumenter for at bevare 7. klasse pLfø-deskolerne rent pædagogisk. Men også spørgsmåler om skolens fremtiddukker op i en sådan debat. Er det første skridt på vejen? Tendenser tilcentralisering ses overalt i vores samfund, og en flytning af 7. klasse kannem tolkes som et yderligere skridt i denne retning. Men som en lokal-politiker i >Gamle Ølgod Kommune,, sagde: >>Dec er nu ikke meget vedmed et stort lokomotiv, hvis man ingen vogne har ar rrække<. Mangfol-

I4

Sådan bygges der l<lasselol<aler i der nye årtusinde. Her l<ommer et naturfagslol<alei 2007.

15

En - næsten tilFreds - Marl<us-pedel ser til, at huset er olandet" og sl<al males (svensl< rod)

digl'reder-r i sarnfundet fatriggøres selvsagr ved en udsulrning og dervednedlæggelse afde små samfund. Men kampen kæn-rpes indædr n-red I'rele

den lokale belolknings opbakning, så mon ikke Skovlund på en eller an-den n-råde finder en løsning på derte problem. Hvis der viser sig er pro-blem. Jeg er sikl<er på, at der også on-r 25 år er en skole i Skovlund. Derfortillykke med de 100 år. Jeg glæder n-rig som pensionist ril de 125 år.

E:iøa; :s5-1010

wq

16

Bibliotel<et gennem 25 år

AF SKOLEBIBLIOTEKAR OLE NIEL5EN

Skolebiblioteket har gennemgået en kolossal udvikling inden for de sid-

ste 25 år - specielt inden for de sidste 12-15 ir'Jeg overtog arbejdet på skolebiblioteket i 1988 efter Holger christen-

,"r. j"g kan huske, hvad Holger Christensen skrev til mig, da jeg skulle

overtage arbejd,et som skolebibliotekar. "skolebiblioteket er sådan et

dejligt fristed for eleverne og lærerne, hvor der er tid til at gå rundt og

fundere over de mange dejlige bøger, der er opstillet"'

De første Lr var der ingen EDB på biblioteket. Der var nogle kataloger,

som vi kunne slå op i og finde debøger,eleverne og lærerne skulle bruge.

Men det var jo ikke sikkert, ar nerop den bog man ønskede, stod på eget

bibliotek, da det vat et landsdækkende katalog'

Vi havd.e selvfølgelig amtscentralen i Esbjerg, hvor vi kunne bestille

klassesæt og andre materialer hjem til eleverne og lærerne, når de skulle

arbejde med et emne eller læse en bog fælles. Ingen bøger eller materiale

,rar regisrrerer. Al udlån til børn og lærere foregik v.hj.a. små pap kort,

hvor vi skrev lånenummer, så vi kunne se, hvem der havde lånt bogen'

INDFØRINC AF EDB

Den store udvikling inden for EDB startede med at skolebiblioteket/fol-

kebiblioteket fik en ret stor sum Penge. Der blev bygget en efterskole i

Skovlund. i Lg96. Kort tid efter søgte man landsbymidlernes fond og fik

250.000,- til indkøb af fag- og skønlitteratur til brug for især de unge

på efterskolen. I de Penge var der også afsat midler til indkøb af EDB'

Så gik vi i gang med at registrere allebøger og materialer på EDB. Det

var et kæmpe arbejde, der sammen med folkebibliotekets personale tog

flere uger.

I årene helt frem trl2005 var biblioteket i Skovlund et såkaldt "fæl-lesbibliotek,., hvor folkebiblioteket og skolebiblioteket var slået sam-

men.

17

Det virkede på den måde, at man havde fælles indkøb af bøger og ma-

terialer til biblioteket. Fællesbiblioteket var også et fælles run-r på skolen,lrvor man udlånte bøger og materialer uden at skele til, om det var fol-kebiblioteket eller skolebiblioteket der havde indkøbt bøgerne. Det var

en rigtig god løsning, da der så var langt flere bøger elever og forældrenekunne vælge imellem.

Det f,oregik på den måde, at folkebiblioteket l-ravde åbent 3 dage omugen (det var inden de store sparetider), hvor lorældre og elever kunnelåne bøger til fritidslæsning. Skolebiblioteket l-ravde åbent så mange ti-mer o1rr ugen, at det var muligt for hver klasse at komme på biblioteket1/z tirne i hver uge. Her var så skolebibliotekaren samt klasselæreren deri lællesskab fandt de bøger, der skulle fremme læselysten samt bøger tilhjælp i r-rndervisningen. Det sarnarbejde vi havde med folkebiblioteketvar rigtig godt. Det udmyntede sig også på den måde, at davi skulle ind-føre EDB til r-rdlån og søgning af materialer, var der selvfølgelig nogle

indkøringsvanskeligheder.Her var ledende folkebibliorekar Erik Jørgensen, Ølgod samt hans

Det nye skolebibliotel<, der fortsat bestyres af Ole Nielsen.

18

personale en fantastisk støtte. Ligegyldig hvor lille et problem vi havde,

lom ErikJørgensen og hjalp os videre med det. Det skal ErikJørgensen

have en STOR tak for.

De tiltag, vi havde gjort med efterskolen med indførelse af EDB samt

indkøb af meget ,rrrgJo-, lirrerarur, var nok en af årsagerne til, at vi fik

lov til at bevare folkebiblioteket i Skovlund nogle år endnu' Der havde

værer forslag om ar nedlægge der, men det blev reddec i sidste øjeblik'

JØRCEN BANKE-PRIS

Der var åbenbart også andre, der havde bemærket den indsats, vi gjor-

de.

I 1998 blev Skovlund fællesbibliotek indstillet af fube Amts Biblio-

teksforening til at modtage J ørgen Banke'prisen'

JørgenBanke, d,er døde i 1953, var skolebibliotekskonsulent og for-

frtt... Eft.r hans død blev der stiftet en fond med det formål at uddele

en pris til biblioteker, der havde gjort en særlig indsats'

P.ir"n, der blev uddelt af tidligere amtsborgmester Poul Erling Chris-

rensen lød,pL 15.000,- samt en masse Pæne ord om bibliotekets udvik-

ling. pengene blev omgående brugt til en ny skranke ved udlåns-

rfæt.rg".t samt lidt møbler på biblioteket. I øvrigt sidder der en lille

plade på biblioteket med påtskriftenJørgen Banke-prisen 1998.

I årene derefter indtil 2006,har vi stille og roligt brugt de muligheder,

der var for at udvide service på skolebiblioteket'

I dag hedder det heller ikke et skolebibliotek, men et pædagogisk ser-

vicecenter.som undervisere ved, vi, ar der er er stort spring fra blyancen og kridtet

ril EDB maskinen, og at brug af informationsteknologi medføret rrye

o g ændrede undervisningsformer.Her gæld,er det også om, ar skolebibliotekaren skal følge med og være

behjælpelig med søgning af materialer i de forskellige baser. Det store

protl.- her, er som så mange andre gange at kunne hjælpe eleverne

med at strukturere deres søgning.

I}OOG blev Skovlund" folkebibliotek nedlagt og erstattet med en 'bog-bus,,, der besøger Skovlund en gang om ugen'

t9

Det betød, at det pædagogiske servicecenter/skolebibliotek fik helebiblioteksområdet til eget brug. I dag er der bygget to dejlige grupperumtil eleverne, og desuden er der blever god plads ttrbøger og klassesær.

Der er stor akrivirer på biblioteket i løbet af ugen. Foruden gruppear-bejde er der >r1æse-venner,,, hvor 5. klasses elever læser hisro rrer for bør-nehaveklassen - til stor glæde for begge parrer. Det sker også, ar skole-bibliotekaren har oplæsning for de små klasser. De store elever kan selvsøge materialer og udlåne bøger til sig selv.

Det er et dejligt arbejde atvære skolebibliorekar - ikke mindst når detlykkes at finde lige netop de materialer lærerne og eleverne mangler.

Dermed ikke sagt, ar der ikke kan være meget at lave på et skolebib-liotek. Der kan være forrygende rravlt i spidsperioder, og man når slerikke at læse den litterarur, der er nødvendigr for at sætce sig ind i alr detnye, vi bliver bombarderet med ude fra.

Lad mig slutte med et citar skrever i en pjece udgivet af formanden forDansklærerforeningen, Skoleinspekrør Jens Raahauge:

>>Jeger slgrned at læse. Når jeger alene med, en godbog opleuer jegmigtit merei gangrned. liuet, end. når jeger sarnrnen nced uenner ogfamilie<. såd.an lød suaret

fra en teenagepunkerpige, da hun bleu spurgl orn det ikke rømmede en risiko forisolation frø d,et pulserende liu at uære læsebest.

Kunne man som skolebibliotekar komme såvidr, at det kunne lykkesat fa flere af de især srore elever tlI at føle sådan som denne punkerpige,når de læser en bog ville meger være opnåer.

20

Læ rere vedSl<ovl und Sl<ole 1984-2009

SKOLELEDERE:

Jens LadekjærErvin Hansen

1960 - 1993

1993 -

L,ÆRERE:

Holger Christensen 1958 - 1988

Anna Christensen 1958 - 1992

Viggo Nielsen Timmermann 1962 - I99lKirsten Lorentzen 1955 - 2002

Peter Frederiksen l97O - 1997

Hanne BøjeJørgensen 1970 - 1993

Ole Nielsen 1979 -

Inge Ladekjær Nielsen L985 -2009

Annelene Lund 1987 -

Kirstine Kristensen 1988 - 1996

Lene Pagh 1991 -Carsten Thyrsting 1992 - 1993

Elin Sommerfeldt Nedbo 1993 -

Peter Karlsen 1993 -BirgitJepsen 1993 - 2005

Lene Vestergaard 1995 - 2006

Vivian MøbergPedersen 1996 - 2007

Maleen Lund Nissen 1997 - 2007

Marianna Måløee-Jørsensen 2003'Pia Holmgaard Bak 2006 - 2007

Randi Moth Hansen 2OO7 -

Laila Bredroft 2OO7 -

Johnny Nielsen 20OB - 2008

Anette Feddersen 2OOB -2009

2l

Jens Ladel.J ær.l . Itrl mrnde

AF KAI KNUDSEN

Jens Ladekj ær var førsrelærer, og fik senere citel af skoleinspektør vedskovlund Skole. Hele embedsperioden varede fra 1960 rll1993. Han varfødt i Dejbjerg ved Skjern de 15. april 1931. Jens Ladekjær dimirteredesfra Nr. Nissum seminariurn t 7954 og efrer at have virker som lærer ihhv. Himmerland og Vildbjerg blev han - i 1960 - kaldet ril førstelærer-embedet ved Skovlund Skole.

Han var tillige - i en årrække - alene om ar varetage embedet som kir-kesangerved skovlund Kirke, men deke senere - indtil 199s - detre meden eller to læge kirkesangere. Ladekjær - som han kaldres i daglig tale -var i en årrække formand for menighedsrådec og var tillige medlem afprovstiudvalget.

omkring hans tiltræden ved Skovlund skole blev den ændret til enårgangsdelt skole. Man vinkede dermed farvel til den såkaldte vesrjyskeskoleordning. Det varslede nye rider og det hidridige degne- eller skole-mesterbegreb blev nu afløsr af en mere nucidig lederrype.Jens Ladekjærvar vel rustet til opgaven og magtede den på god og kyndig vis. Han blevsåledes en skattet skoleleder, hvor kolleger, forældre ogbørn trivedesgodt i det lokale skolefællesskab.

Jens Ladekjær og hans husrru Anna Marie fik kun få år i deres fællesotium, idet han allerede i 1998, efrer kort tids sygdom, pludselig afgikved døden, - kun 67 år garnmel.

I dyb respekt forJens Ladekjærs liv og virke ved Skovlund skole skaldenne minderune ridses med et:

,Eret uæreJens Lad.ekjærs minde.

aaLL

Sl<ovl und Sl<ole

- fØr, nu og i morgen

ERII< BUHL, SKOVLUND. KONFIRMERET 1970

evRÅosv rorrN4, Tt DL. BORCM ESTER

Skolen har i al sin levetid, været en central del af Skovlund. Rammerne

for undervisningen og et vigtigt mødested for foreningslivet.

Læser man >>Sognets skolen udgivet ved skolens 75 års jubilæum, er

det jo historiefortælling, der unders treger, at skolen er centrum for un-

d,ervisning og opfosrring af næsre generation, og et vigtigt omdrejnings-

punkt i lokalsamfundet. Derfor er det helt naturligt, at skolen altid har

haft en central placering i det lokalpolitiske liv.

Samfund,sud,viklingen, siden skolens oPstart i 1909 frem til i dag, har

berydet, at de politiske beslutningstagere altid har haft fokus på, at sko-

lens indhold og rammer var tidssvarende. Jeg husker tydeligt min første

skoledag i sommeren 1953, da der var taler, flaghejsning og is til alle.

Anledningen var indvielse af et omfattende nybyggeri og renovering på

Skovlund Skole. Med den erfaring, jeg sidder med i dag, kan jeg nemt

forstille mig, de spænd,ende politiske drøftelser, der er gået forud for så

gennemgribende investeringer i skolen.

Drøftelser om behov, lokal udvikling, visioner for fremtiden, mulig-

heder og begrænsninger i forhold til økonomi, politisk bevågenhed osv'

Langt hen ad vejen, det samme som vi drøfter her i 2009'

SKOLEN HER OG NU

Den helt aktuelle vinkel her i foråret 2009, er en skoleudviklingsplan,

der er til debar i Varde Kommune. Hovedindholdet indebærer bl.a. et

z3

Luftfoto fra Sl<ovlund 1988. Til venstre iforgrunden l<roen, til højre missionshuset og Øversr rilvenstre l<irl<en. I midten den jubilerende sl<ole. Den l<lassisl<e firl<ant består i er stadigt grødefuldrfællessl<ab for sognets kirl<e-, sl<ole-, selsl<abs- og kulturliv.

forslag om flytnin g af 7 . klasse ril overbygningsskolerne. Er forslag, derflere gange gennem årene, har værer til debat, senesr for fe'r år siden,hvor et klart flerral i Ølgod kommune, beslurtede at fasrholde 7. klassepå fødeskolerne. Mens derte skrives er forslager sendr i høring, med erklart politisk flerral, der ønsker at flytte 7. klasse.

Altså et forslag, der vil beryde en væsenrlig ændring på vores skole, oguanset alle argumenter) vil opFattes sofir en klar forringelse.

Gennem skolens 1OO-årige historie, har der mange gange værer spæn-dende skoledebatrer, nerop fordi det er så nærværende for de enkelte å-milier, og fordi skolen er så væsentlig et omdrejningspunkt for lokal-samfundet. For 25 år siden visre alle prognoser ar der ville være heltusandsynligt at der var skole i skovlund i2009. Heldigvis har det visrsig, at de dystre spådomrne er gjorr til skarnme, så vi kan fejre 100 årsfødselsdagen. Bl.a. fordi den politiske dagsorden, indril nu, har ser vig-tigheden af at basale ring, som børnepasning og skole, er velfungerendei lokalsamfundet.

z4

FORTSAT POLITISI< BEVÅC EN H EDEr drøftelserne omkring skolesrrukrur en førge af udviklingen i kom-munestrukturen? Er små skoler mindre vigcige i en sror kommune- ellerkan kravene til undervisningen ikke opfytdes på en lille skole? Hvis deter det sidste, der er sandheden, hvorfor er de allernærmesre, forældrene,så på barrikaderne for at forsvare skolen.

Jeg tror ikke, der er enrydige svar på spørgsmålene. Vi danner voresmening og holdning, ud fra det vi er en del af. Og vores erfaring er, arder er kvalitet og fornufr i den skolesrruktur vi har i dag.

SKoVLUND S|<OLES 12s ÅRSJUB|LTEUM: EN UDFORDRTNC!For skovlund skole, kan vi se tilbage og glæde os over en positiv politiskopbakning, så vi ved 100-års jubilæet, har en velfungerende skole. Denaktuelle debat om7. klassernes placering, giver anledning til bekymredeminer. sammenholder man det med fødselstallene i skovlund de senesreår, er der ingen wivl om at det er urrolig vigtigt, ar Skovlund sogn ogskovlund Skole har en fælles inreresse i ac riltrække borgere og stå sam-men om at udvikle hele lokalområdec.

Kigger man lidr fremad, vil den politiske dagsorden, forrsat være me-get rectec mod effektivisering, kvaliret og udvikling) en meger stram øko-nomisk ramme, og med fokus på, at den enkelte elev får de oprimale be-tingelser for en god skolegang. En dagsorden, vi alle kan være enige i,men det betyder også, at betingelserne for en sikker fremtid For skov-lund skole er ar elevantallet ikke må falde ret meget.Jeg håber at de po-litikere, der beslucrer skolernes fremtid, fortsat vil have respekr for lokalindsats og opbakning til en kvalitetsskole i Skovlund.

For 25 år siden, var der rvivl om fremtiden for Skovlund Skole. I dager der også prognoser, der peger på et faldende elevcal i fremriden. Menet er prognoser) er andet er virkeligheden.

Med det engagemenc, der i dag præsreres på Skovlund Skole, af ledel-se, medarbejdere, skolebestyrelse og forældrekredsen, tror jeg på at der,på trods af de dystre prognoser, er en spændende fremrid for skovlundskole. En fremtid, hvor en engageret lokal indsats, får den nødvendigepolitiske opbakning til fælles gavn for hele kommunen.

Ttlljt kke m e d j ub il æ et.

25

)eg - en elev fra gOerne

AF HEIDI CULDACER. KONFIRMERET 1995

>Var der så kun 6n klasse på hvert klassetrin?< Sådan lød et forbavset

spørgsmål forleden. og jr, det kan godr være, at skovlund skole er en

>lille skole., set med samfundsbrillerne på her i2009, men i mine bør-

neøjneer det stort, da jeg gik ind addørenfor første gang midt i firserne.

Vi var knap 20 i klassen ogopførte os helt sikkert som en sæk lopper

fra første dag, hvor et strålende smil ftabøtnehaveklasselærer, Hanne

Bøje,bødos velkommen - til den sidste dag, hvor lærerne skulle bankes

i rundbold på boldbanen.For mig var skolen et ftygt sted, hvor gode venner gjorde dagene sjo-

vere. Lærdommen røgindi de rette mængder, selvom jeg tror, at lærerne

tit måtte kæmpe en del med at holde os i ro. Det var vist mest drengene,

der fik lov til atkøIe af ude på gangen ind i mellem.Jeg tror kun, at det

blev til en enkelt gang for mig selv - forseelsen var, så vidt jeg husker, at

jeg ikke kunne stoPPe med at grine...

Det meste af tiden blev brugt) som de på de fleste andre skoler med

timernes indlæring og frikvarterernes smash-bold, fodbold og elastik-

hop.Men jeg husker også, at vi var på telttur i klasselærerens baghave,byt-

tede skole en uge med Grønbjerg Skole og holdt idrætsscævner med Går-

de, Lindbjerg og Skolen Ved Skoven.

Generelr husker jeg der som om, der var meger plads, selvom skolen

var lille. For eksempel var der plads til at lave et skoleblad. Vi var en lille

flok, der udover vores fritid, nok fik brugt, hvad der svarede til ec årsfor-

brug af papir og roner til kopimaskinen...Jeg tror ikke, at det blev tilsærlig mange eksemplarer) men i vores øjnevar det en succes at få lov.

Skovlund Skole var med til at dann e tfygge rammer for mit liv fra

midt g0,erne og i begyndelsen af 90'erne. og når diskussionen i dag går

på, om små skoler skal lukkes, rænker jeg, hvor ville der være synd. For

en lille vågen skole er god for byen - og for børnene.

26

- og sådan har mange Skovlundbørnfra7.ll4. været på Bornholm...

27

.a

Elevens verden efter 2000

Jegføler mig ikke gammel. overhovedet. Men når jeg tænker rilbage på

-ine år på Skovlund Skole, så føles det nu trods alt ikke som om, at det

kun er lige omkri ng 4 ir siden, jeg sradig var elev på skolen. For mig er

tid,en på Skovlund Skole "den lykkelige barndom<. Bare udtrykket gør,

at jeg føIer miggammel, men der er snarr det eneste, der beskriver mit

billede af mine år som en af Skovlund Skoles elever'

Faktisk er det, jeg husker bedst de mange fællesarrangementer) som

var iløbetaf skoletiden. Fra da man var helt lille, og mandagens mor-

gensang løb af staben for fØrste gang, var det med fornemmelsen af at

være med i et større fællesskab. Dertil kom arrangementer som rbyen i

byen,, - det helt store hit, der stadig bliver ralt om blandt nogen -) em-

neuger, hvor alle var fælles om at renovere udendørsarealerne og sidst

men ikke mindst den sidste skoledag. En dag hvor alle elever, store som

små, var enige om, ar der var en dag, hvor alle var glade. Ikke engang

regnvejr har ødelagc den fællesskabsfølelse.

iarurligvis husker jeg også på ligegyldige ting, som det at spurte ned

efrer klassens mælketaske, når man var klassens duks, så man lynhurtigt

kunne lå frikvarter alligevel. Eller det at skrive en lille bestillingsseddel

- skulle man vælge rød, guI eller grøn i dag? - til ens frokost, så man var

sikker på, at man kunne få et lille srykke af den guddommelige Flen-

sred-pizza. Det var skønt, når man lige fik Penge med til at handle i sko-

leboåen. Heldigvis blev jeg en af dem, der nåede at opleve madordnin-

gen. Dermed ikke sagr, ar skoleboden ikke var dejlig, wærtimod. Men

madordningen var noger nær dagens højdepunkt, da den kom. Det var

28

en ændring) en stor ændring, som gjorde utrolig mange ring nemmere.Desuden blev følelsen af fællesskab jo heller ikke mindre, når fællesspis-ning var en del af dagens program. Den dag i dag drømmer jeg stadigom, at en sådan madordning kunne komme på plads der, hvor jeg er nu.

Egentlig er det også lidr skægc at tænke på, atikke kun jeg, men srorrset alle, benytter sig af compurere og inrerner, selvom det i begyndelsenaf mine skoleår ville have vætet en helt forkert ranke. I dag er stØrstede-len af Danmarks befolkning fortrolig med compurere, men det var førsriløbet af min skoletid, at der for alvor vandt frem. Dengang hed detEDB og tekstbehandling. For arvære ærhg,aner jegikke, hvad man skalkalde det i dag, men i hvert fald er der da gåer op for mig, at jeg er vokserop midt i en rivende udvikling på det punkr. Det har jeg aldrig tænkcpåfør.

På nogen punkrer var det måske netop det Skovlund Skole kunne el-ler kan. Skabe de der så små, hyggelige rammer) så man kan vokse opuden at skulle forholde sig til så meget andet. Man får chancen for bareatvære barn, indtil man ikke gider længere. Men hvornirvar det så lige,

Den nye legeplads. (2007)

29

ar man ikke gad være barn mere?Jo, dec kom vel med 7. klasse og det at

være de største) hvilket ogsåvar helt naturligt. Med den raditionelle tur

til Bornholm i begynd elsen af 7 . klasse følte rnan sig for alvor som en af

de scørste, og den fungerede som en fantastisk ryste-sammen-tur for os

i hvert fald. Den tur er også spækket af minder) som nok hører cil i fæl-

lesskab med klassekammerater.

Nu og da blev frikvarterernes rutiner såsom smashbold, fodbold og

bold-op-ad-væg-legen afbrudt af "dillerne". Tydeligst husker jeg vores

indædre kampe med de såkaldre >drago-hits<. små figurer, som man

kunne samle i alt 100 af.Jeggad nok vide, hvor mange Penge Skovlunds

forældre har lagt i de små plastic-tingester. Hvis ikke jeg tager meget fejl,

så har mange forældre i den periode haft noget at lokke med. Derudover

var der yo-yo-perioden, men den var jeg ikke selv så aktiv en del af men

ril gengæld en aktiv iagttager. Der har helt sikkert været andre ligeså

skøre diller siden da. Den sidste dille jeg husker, men som blev en rec

væsentlig dille for mange, var efcerskoledillen. Måske det havde været

aktuelt før, rnenpludselig blev efterskole et must for alle, der havde ly-

sten. Hvor ville man hen? Ville man synge, lave gymnastik eller alt mulig

andet? Jo, jeg gætter på, at mange blev ramt af efterskoledillen'

Til slur må jeg ikke glemme de mange venskaber, der igennem folke-

skoletiden blev skabt, brudt og skabt igen. I dag har jeg bevaret disse

venskaber, og jeg tror) at hvis ikke vi havde haft Skovlund Skoles gode,

solide venskabs-grobund, daville de venskaber ikke have eksisteret i dag.

Det er sjovt, som man glemmer alle de negative ting, men måske det

ikke er så dårligt igen. Det er netoP vigtigt at tænke på alle de gode, sjove

episod,er skolen har lagt kulisse til, samt alle de venskaber) der rIøbet af

skolens første 100 år er blevet skabt. Jeg ved seivfølgelig godt, at når jeg

referer til Skovlund Skole, så er det Skovlund Skole med alle dens elever,

lærere mm.. Jeg krydser bare personligr fingre for, ar netop den slags

Skovlund Skole fortsat vil skabe rammerne om endnu flere små eller

store venskaber i fremtiden.

JU

Vi >>in dfødte,, og forældrei gOerne

AF HANNE OC PETER BREUM NIELSEN, SKOVLUND. KONFIRMERET HHV. 1 969 OC 1972

Hanne og j"g rnødte visr hinanden førsre gang på Skovlund Skole. Detvar der nu ikke nogen af os der bemærkede. For Hanne var jo stor og giki 4. klasse, og jeg startede som første klasses-rocre. Hun havde uden wivltravlt med pige-ting, så som poesibøger, små kæresrebreve, hulahop rin-ge, sjippetov, hønse ringe, påklædningsdukker, rrille marmorkugler, væ-re betaget af drengene 2 klasser over, og jeg kunne blive ved. Alt sammenting som ikke interesserede en rigtig dreng. Og j"g, nerop srarrer i 1. klas-se, havde travlt med, at indkassere karrierens første rigtige lussing. Ogdet lykkedes. Det skal dog være sagt med der samme) rrder var uretfær-dig<. Vi havde såmænd kun holdr døren,så læreren ikke kunne kommeind. Alle deltog; men lige så scille, (i takt med at larmen fra læreren udenfor tog til), sivede kammerarerne ned på deres pladser, så vi ril sidst kunvar 2 der holdt stand. Jeg nåede lige akkurat at slippe ned, inden over-magten kom brasende ind. Det var der en der ikke gjorde, og han fikprompte afstraffelse. Han var en rigtig kammerat, så der fløj wd af ham.>Peter var også med til det,,, og så faldr afstraffelsen af mig i samme hur-tige tempo. Hervil jeg selvfølgelig ikke nævne navne; men mon ikke ogsådu husker det, Klaus? Men det var også den ENESTE gang i min skoleridjeg fik en lussing. Nå, jah- dervar jo også - lad mig sige det på den måde,så vidt jeg husker!

Så kan j"g j" passende synge, som Dirck Passer >>Førsr gik jeg i 1. - sågikjeg i 2. - såtgik jeg i 3. - ja,og så - øh glk jeghjem". Og der er faktisknoget om snakken. For da jeg gik i Skovlund Skole, mårte vi som boedei byen, nemlig gå hjem for ar spise i der store frikvarter. Hvor lang tid viegentlig havde, husker jeg ikke; men jeg husker der var rid til ud over arspise sin mad, også at hente er srorr stykke leverpostej for 2kr.,hos slag-ter Hansen. Og nu vi er ved det, kan vi ligeså godt fa den uundgåelige

31

historie om vejret daJEG var dreng. For det var nemlig sommer (det vil

sige - korte bukser) frarrraj til oktober. Og om vinteren var der sne. Vir-

kelig sne. Det lå helt op til vindueskarmen, og vi boede vel at mærke på

fØrste sal over købmandsgården. Så det!!. Joh, det var tider!!

Der var også forældresamtaler dengang. Men det var en sag kun mel-

lem forældre og lærere. Så kunne man sidde spændt hjemme og vente

på dommen. I alle slv år jeg gik i skovlund Skole, kan jeg huske mine

forældre komme hjem med bekymret mine, og berette det samme i

samtlige syv år. Lærerne havde sagt: )>Peter er en rar dreng; men han kun-

ne godt ud"vise lidt mere flid<, og det gjorde jeg så, den næste uges tid. I

frikvartererne spillede vi bold eller andre ting i skolegården og På sPorts-

pladsen. Her var der helt klare uskrevne regler, for hvem der havde lov

til at være hvor. Det var de store klasser der bestemte. Skulle der opstå

slagsmål, var det dog hele skolen som samledes, omkring kamphanerne)

oghøjlydttilkendegav hvem man holdt med. Det cog desværre som regel

ikke ret lang tid før enemsig gårdvagt var På stedet, og fik al morskaben

ød,elagt.I skolegården var et drikketrug, som ud over at give frisk drik-

kevand, var fortrinlig til ac smide, pigerne og os andre knap så stærke

personer op på.Jo, det var skam til stor fornøjelse for de fleste. Pedellen,

som det hed dengang)var meget glad for sin skole. Han holdt et skarpt

øjernedvandalerne, og det blev straks påtalt, hvis man gjorde noget for-

kert ved skolens ejendom. Men han var såmænd god nok, hvis man bare

gjorde som han sagde. Sådan er det forhåbentlig også i dag'

og så var der jo lærerne. De ændrede karakrer op gennem årene. Det

startede i de små klasser, hvor de faktisk var ganske fornuftige, ja man

kan sige, vi så lidt op ril dem. Så blev de er par år ældre, og det var som

om de blev mere krævende. Da vi så nåede cil syvende klasse, havde de

rravlt med at forbedre sig (tror jeg nok), for vi skulle jo ikke sendes ud i

d,en store verden, og cale dårligt om dem. Da jeg gik i 6. ellet 7. klasse,

skete der lidt af en revolution på skolen. Man anskaffede sig nemlig en

plad"espilier. Den stod i et stort skab i gangen oPPe ved 6. -7. klassevæ-

relser. Jeg husker der var sat højttalere oP i et af klasseværelserne' Det

var en stor erobring ind i en ny teknologisk verden. Det var efter Hanne

havde forladt skolen, for det hun næsten bedst husker fra sin skoletid,

var dengan glærer Bjerregård tog hele klassen med hjem for at høre den

JZ

nyeste plade med Beatles, >Sgr. Pepper< der var srorr. 7. klasse var erspændende år. Der skulle man jo konfirmeres. Så det var hver torsdagom i præstegården til pastor Bjerre, og sidde i dagligsruen og lytre cilhvad han mente vi burde lære, og forscå omkring konfirmationen. Dervar også i syvende den store lejrskole tur foregik. Den var lige siden vi-kingetiden gået til Bornholm, med en indlagt Tivoli rur. Men det blevændret netop det år jeg skulle af sted. Der var noger med at lærerne plud-selig mente sejlturen var for farlig, Det resulrerede i ar vi kom til Møn.Det var også helt fint; men vi blev snydt for Tivoli. Det har præger helemin opvækst.Jeg husker, at jegvar lidt bekymrer for ar srarre påAnsagerSkole. For det første var eleverne der nogle bøller, og lærerne, ja uha-da-da, de var rene monstre. Der var blever gjort os hek klart af dem somhavde prØvet det. Og det var jo så dejlig tryg i Skovlund Skole.

Hanne og mine veje skiltes (de havde nok egenrlig aldrig værer sam-let); men det blev de, davi mødtes igen i Skovlund, og historien fortsær-ter, da vi valgte at flyttetilbage ril byen med vore 2 små.drenge.

ALTVED DET CAMLE, - SELV LIERERNE!Det var helt sjovt, da drengene nåede skolealderen, ar skulle sende demtil den skole vi selv havde gået på. Ar træde ind på skolen igen, var næsrensom om man blot havde været hjemme og spise i der store frikvarter.Bygningerne, klasselokalerne, gymnasriksalen, ja selv roiletterne i gbr-den, var næsten som da vi forlod dem for godt 15 år siden. Man skulleikke tro, der havde været elever i mellemtiden, for det hele var lige somdengang, nydeligt og pænt, godt passer på. Om det var fordi elevernehavde været ligeså eksemplariske som os, dygtige medarbejdere, eller endygtig ledelse, ved jeg ikke; men jeg håber og rror der har værer en kom-bination.Ja og minsandten et par af lærerne var der endnu, og de var joegentlig gamle allerede da vi gik der, synes vi. En enkelc har haft denwivlsomme fornøjelse, at undervise os begge samt vore to drenge, Tho-mas og Morten. Men noget var forandret ved undervisningsformen, hvil-ket jeg kun mener, var ril det bedre; men det gjorde det ikke lertere foros som forældre, at hjælpe vorebØrn. Forældresamtaler havde nu ind-draget eleven; men beskeden var ca. den samme. Rare drenge; men lidrdovne. Det lavede de så om på, den næsre uges rid. Forældreindflydelsen

JJ

var helt klart blevet meget stØfre)og dermed også ansvaret' Det var blevet

mere krævende at være forældre. Men de to havde også en god ogtryg

skolegang på Skovlund Skole. Og tænk engang. Vi som forældre var med

til at bestemme, at den store lejrskoletur igen skulle gå til Bornholm' Så

de fik begge den Tivoli tur som jeg blev snydt for!

Der er her inden for de seneste 4-5 åtr sket en masse på skoien. Der er

byggetom og byggettil, samt lavet en masse forbedringer på udendørs

arealerne. Selv om vi ikke længere har vor daglige gang der, holder vi os

da orientered e, da vi også ved hvor vigtig en brik, en velfungerende skole

er for så lille et samfund som vores. For mig at se, står Skovlund Skole

her i jubilæumsåret rigttg godt rustet, og udbygget til at fungere som

skole i mange år endnu.Med det vil vi gerne ønske skoien, personalet, og alle andre med til-

knytning dertil, ja hele Skovlund, ALT GODT FOR FREMTIDEN!

Lad mig slutte med en linje fra en julesang,lidt omskrevet, og tilsat lidtengelsk: ,Rør blot ikke ved min gamle school<!

Skovlundbørn leger på Dannevirke i forbindelse med skolebytte med Tønning Skole i Sydslesvig

(200e)

J+

Vi >ti lflyctere( og forældrei 2000 tallet

DORIS OG OLE SØCAARD FORTÆLLER...

Doris og Ole Søgaarder "tilflyttere<<. De er forældre ril tre børn,som gårog har gået i Skovlund Skole. De begyndte som borgere i sogner på Vej-levej og har senest boet på Ansagervej i Skovlund. Deres egne skoleerfa-ringer har de både fra en rer stor skole i Silkeborg og fra Thorsrrup skolei Sig, - med >bareo syv klasser.

Deres forventninger til den skole deres kommende børneflok naturligrskulle gå i, var både lidt med bekymring om, hvorvidr lærerkræfternenu var kvalificerede nok, og om bØrnene kunne få udfordringer nok iden "lille< skole. Kan den "lilie" skole klare problemer med mobning,sociale forskelle osv.?

De ser nu - med stor tilfredshed - rilbage på er godr skoleforløb for deresbørn. Anders begyndce i skolen i 1999 og sluttede i 7. klasse 2006.Årenei skovlund skole betegner han og forældrene som hans bedste skoleår.- Betcina endte sin skolegangi200T og gik udaf 7. klasse 2008, og haraltid været glad for at gå på skolen. I 2008 starrede Casper så sin skole-gang, og han trives rigtig godt i skolens yngsre klasser.

Doris og ole søgaard lægger vægt på den mindre skoles evner til at køreemneuger på wærs af hele skolen, så bØrnene lærer hinanden at kende,uanset alder. De tror at er godr lærerceam - som der der findes på Skov-lund Skole - er med til at skabe motivacion og gode rammer forbØrneneog tryghed hos forældrene.

Deres gode forventninger er indfriet og de har tiltro ril den >lille< skole,og ønsker tillykke med de hundrede år.

35

Læ rer i BOerne

KIRSTEN LORENTZENtÆRER VED SKOVLUND SKOLE 1962.2002

Når man skal skrive om en periode af sin tid som lærer

er det absolut noget af det svære)

at huske hvornår, hvad er sket,

og det er jo lidt af en bet.

Jeg skal skrive om tiden 1900 og ottetifem dl nitifem,og håber jeg finder de rette ting frem.

Kirsten var heldigvis slået fast,

det kunne siges uden tungen brast.

Fru Lorentzen derimod var træls,

det fik især de små galt i deres hals.

Gruppearbejde vandt mere frem i de dage.

For nogle var det måske nok en Plage,men andre fik mere plads til egne tanker og ideer,

så det endte ikke kun i ak og veer.

Skovlund Skole har ofte været foran sin tid.Her vil jeg blot nævne en enkelt lille bid.

Der var kun engelsk i 6. og 7. klasse,

det mente vi ikke kunne Passe.5. klasse kunne begynde med dec engelske sProg.

Det forsøgte vi, selv om der ikke var nogen lærebog.

På landsplan må der have været et behov,

for et par år senere blev det vedtaget ved lov.

35

Alle fra 1. - 7. skulle deltage t2 emneuger om året,og det var så vi lærere beskåret,ved godt samarbejde at fa det hele dl atkøte.Det krævede en del rr'ødet bag lukkede døre.

Men det var også spændende at lære og erfarenye undervisningsvinkler fra den øvrige lærerskare.Skovlund Skole har været et godt sted at være,

rarebørn og meget hjælpsomme lærere.

Omkring år 90 blev jeg meget nervøs)

for da syntes jeg pokker var løs.De lærere, der havde været med til at opdrage mig,at de nu ville gå på en anden vej.

Hvordan skulle det gå uden dem, var ikke til at se,

men på mirakuløs vis kom den gode feog sørgede for unge, nye ho'der,der også havde sryr på undervisning og poder.

Jeg vil ønske Skovlund Skole må bestå,

selv om landsbyskoler efterhånden er af de f;å.

Den er velholdt og fungerer godt,så skam få den, der laver den til skrot.

Der undervises i bålhytten på den nye legeplads. (2008)

37

Lærerrol len i gOerne og nu

AF ELIN NEDBO OC LENE PACH

L,ÆRERE VED SKOVLUND SKOLE

I'86f'87 påbegyndte vi den 4 Lrige seminarie uddannelse på Esbjerg Se-

minarium. Seminariet var Danmarks nyeste) rammerne var i top med

de nyeste faciliteter inden for idræt og musik. Seminariet var oven i kø-

bet så progressivt, at vi fik et 20 timers saftevands kursus, også kaldt me-

diekundskab. Vi var helt fremme i skoene.

I begyndelsen af uddannelsen var ånden stadig meget præget af en

udpræget positiv holdning til uddannelsen og lærerfaget som helhed.

På samme tid sker der politisk en holdningsændring til faget. Der bliver

nu sat spørgsmålstegn ved lærerne og skolens faglighed. Fra at anse os

for atværeverdens bedste folkeskole, indløber der nu internationale Iæ-

seresultater, hvor Danmark ikke klarer sig så godt, som vi måske umid-

delbart havde forventet det. Der er ikke nogen wivl om at undervisnings-

minister Bertel Haarder dengang var medvirkende til den enorme nega-

tive debat der nuvar fremherskende i medierne omkring den danske fol-

keskoie, en negativ debat som harværet fremherskende lige siden. Denne

holdning lagde helt klart en dæmper på ens egne holdninger og forvent-

ninger til faget og fremtiden.

Fremtiden var i forvejen usikker for os der var i gang med læreruddan-

nelsen på det ddspunkt. BørnetalLet faldt, der var stor arbejdsiøshed, og

samtidigvar der en udpræget holdning til, at der manglede mænd i fol-

keskolen. De fleste af os oplevede atansøge om stillinger, hvor den eneste

begrundelse for ikke at fa jobbet)var atman ikke var mand. Derfor blev

det også på det tidspunkt almindeligt at vi under uddannelsen også tog

38

voksenuddannelses kurser. Man måtte forberede sig på at det måske ik-ke alligevel var i folkeskolen ens kræfter skulle lægges.

F/€RDIC OC HVAD SÅ?

I 1990 og 91 afsluttede vi vores læreruddannelse og fik begge nogle små-vikariater inden vi fik vikariater på Skovlund Skole i henholdsvis199U92. Vi havde begge på forhånd den indstilling, at det skulle være

et kortvisit. Vi havde begge den tanke atvi skulle ind til stØrrebyer,stør-re skoler og arbejde i overbygningen. Men ny ledelse, nye strømningerog nye måder at anskue undervisningen på, kommer på samme tid somvores egen ansættelse. Der kommer en ånd af,atvisammen bygger nogetnyt op, er med til at forandre cingene .Vi tør hoppe ud på dybt vand, ogdrage vores egne eråringer. Vi tror på at vi kan forandre tingene, skabenoget nyt og bedre og nyder samtidig opbakning fra forældregruppen,kolleger imellem og ledelse.

En anderledes organisering af undervisning som vi kom ud med fraseminariet og praktiserede på skolen var bl. a. gruppearbejde, begrebersom story line, differentiering af undervisningen en begyndende bevæ-

gen sig væk fra tavleundervisning, et undervisningsredskab, som er eks-

ploderet i de ti år, er it-området. Et område det kan være svært at følgemed i, men som vi ikke kunne forestille os uden i dag, det har givet ua-nede muligheder. Undervisningsformer som set udefra godt kan virkemere kaotisk, men også giver mere engagement, både hos elever og læ-

rere. Eleverne er selvfølgelig mere deltagende i deres egne undervisning.Målet må altid være større faglighed og større ansvar for egen læring.

FRA BORCERTIL BRUCERLærerrollen har selvsagt også været under forandring i 9O'erne. Den haraltid været meget præstige fyldt og læreren har altid været en vigtig delaf samfundet. Men lærerrollen har undergået en kolossal forandring. Vier gået fra atvære borgere i et demokratisk samfund, til at være brugereaf offentlige serviceydelser. Læreren er ikke længere en autoriret, men er

blevet rin man klager over, på lige fod med alle andre offentlige autori-teter. Forældre generationen, som også er vores generation, er vokset opmed, at ikke kun kan vi klage, hvis vi er utilfreds med tingene, men det

39

er også nærmest vores pligt at klage! Og egentlig kan man sige, at det er

folkeskolens succes. Reformpædagogikken, som har opdraget os til at

blive kritiske brugere af samfundet.Vi har også kritiske forældre på Skovlund Skole, men det er i reglen

kritik på den gode og konstruktive måde.

POLITISI<E BREMSER

Det at skabe noget nyt på en skole, og anskue tingene på en anderledes

måde, kræver overskud og energi. Overskuddet og energien, må vi ind-

røfilfi:re) er nogen gange blevet bremsec af politiske dagsordner, hvor

kræfterne så nødvendigvis har skullet lægges andre steder. Fra politiskhold oplever vi ofte at skolens arbejdsopgaver bliver udvidet, specielt på

de sociale områder. Vi når ikke aldd arfølgenye indsats områder til dørs,

før nye bliver tllføjer. Elevplanerne som blev indførti2006, mødte ge-

nerel stor modstand i lærerkredse, men planerne har vist sig ar være et

vigtigt værktøj, bl. a i forhold til evaluering.

Nye tiltag som vi i nær fremtid skal arbejde med bliver holddannelser

og niveaudeling. Tiltag som vi synes bliver spændende at arbejde med

både i forhold trl en øget faglighed, men også i forhold til at bibeholde

folkeskoiens grundtanker omkring social forståeise og emPati i forholdtil kammeraters forskellighed.

ORDENTLI C H ED EFTERLYSES

I øjeblikket foregår der en skolesruktur debat i kommunen, hvor Skov-

lund Skoles fremtid ikke mere er så sikker som den har været. 7. klas-

sernes tilhørsforhold er igen til debat. Vi mener nok netop vores skole

er en kamp værd, og håber at indbyggerne i Skovlund synes det samme.

For os er Skovlund Skole ikke bare en arbejdsplads, hvor vi skaber gode

faglige resultater og livsdueligebørn, men et sted hvor vi har lagt vores

hjerteblod og hvor vi føIer stor tilhØrsforhold til kollegaer,børn og for-

ældre.

Som lille skole skal vi hele tiden bevise vores værd. Det har vi egentlig

heller ikke noget imod, hvis vi ellers ikke arbejder mod skjulte dagsord-

ner. Vi vil bare have ordentlighed.

40

Pension istens ti I bagebl i l<

HOLCER CHRISTENSENIÆRER VED SKOVLUND SKOLE 1958-1988

I Skovlund sogn levede den gamle bondekultur endnu i bedsre velgåen-de, da vi kom hertil i august 1958. Livet var centreret om bondens arbej-de. Typisk var også her mejeriet et midtpunkt. Skolen rertede sig efterlandbruget med kun lidt skolegang om sommeren - efter den vestjydskeskoleordning. Kirke og Missionshus $'ldtes regelmæssigt, og her var etomfattende fo reningsliv.

Skolen var et nødvendigt vedhæng, som stort set passede sig selv. For-ældremøder kendtes ikke, og de 3 enelærere (førsrelærer, andenlærer ogsmåbørnslærerinde) brugte ikke at tale sammen. Der fandtes således ik-ke noget fælles overordnet system for det daglige liv. Man besremte selv,

hvornår der var frikvarter. Det betød, ar der kunne være leqendebørnudenfor det meste af dagen.

En vigtig leg var fodbold, som blev spillet, hvor der nu er parkerings-plads. Mange vildfarne bolde var årsag til et tykt lag glasskår langs byg-ningen. Men dervar system i det. Den "skyldige< afregnede kontant medglarmesteren. Jeg tror 2 kr. pr. rude. Glarmesteren (Carl Marinus Niel-sen)havde gode dage. Man kunne altid høre,nfur han kom. Han fløjtededen samme melodi hver gang:Altid frejdig, når du går.

Den værsce tid på dagen var middagsfrikvarteret. Der varede 1 time.Nogle afbørnene smuttede hjem for at spise, men de kom snart igen forat være med i alskens tummel både ude og inde. Når dagen var forbi,kom Kirstine Pedersen (Stinne Lillely) med2 spande varmr vand og un-der armene kost os klude. De 2 spande vand skulle nu slå ril til 3 klas-

4T

seværelser, gymnastiksal, toiletter og gange. Om vinteren i hård frost var

det dog så som så med rengøring af toiletter. De frøs til is.

Ved siden af gymnastiksalen var oliefyret installeret. Det gav et lille

opvarmet rum, hvor også madrasser til gymnastik var anbragt. Der var

fri adgang til fyrrummer, og srinne Lillely beklagede sig til mig, når der

havde væretfest på hotellet. Hun fandt efterladte rester af unge ,elsken-

deso besøg.

På loftet over den østlige del af bygningen var der en sløjdsal. Her fy-

rede rran i komfur, dels for at lave varme) dels for atbløde limen oP, når

brædder skulle formes til sider eller bund i et skab. Husflidsforeningen

havde mange medlemmer, der fremstillede lysestager, lampetter eller

støvleknægte. Loftet var ganske svedent, men heldigvis var der aldrig

brand. I førstelærerens lejlighed var der et sognebibliotek, og et Par gan-

ge om ugen var der stort udlån.Vi kom hertil fra en lille friskole på Sydfyn. Herovre var børnene an-

derledes. De havde et ret udviklet ,frisprogo over for hinanden. Man

måtte være robust, hvis man ville klare sig. De var også kollektivt ind-

stillet, om der skulle cages lidt >gas<< på læreren.

Da jeg endnu var ung og havde mod på et arbejde som lærer, ovelve-

sl<ovlund skole fik svømmebassin allerede i 1968. Den blev nedlagr oml<ring 1988.

^)

jede jeg ofte at søge herfra. Jeg syntes, at skolelivet her var forældet udover alle grænser. På Fyn var forældrene med i mange sammenhænge,men her så man dem stort ser kun, når der var et eller andet at beklagesig over. Når jeg alligevel blev her, skyldres det den nye skolelov af 1958.Den lov var den indirekte årsag ril den nye skole her. Og med den varder udsigt til ganske andre arbejdsvilkår, hvor enelæreren var borte ogafløst af kolleger i et posirivr fællesskab. Nu ville læreren træde ind somen medhjælp for forældrene - og ikke kun som et nødvendigt vedhæng.Og i denne nye skole fik jeg 30 gode år. Min kone fortsacre endnu 4 årmere.

NYE TIDER FOR SI<OVLUNDMed restaurering og udbygning af skolen, der var færdig i 1953,begynd-te et helt nyt kapitel for os. Alt var nyr og uprøvet. En ung skoleleder

fiens Ladekjær) fik ansvarer for at udmØnte loven, der srillede krav omoverblik og sans for samarbejdets kunst. Men der var også brug for godeevner for forhandling med kommunale og amtslige myndigheder. Titog ofte kunne det også være godt med lidt overbærenhed, humor og,sund fornufco.

Der kom nyelærere, der stort set alle - som jeg selv - var rundet afden gamle bondekultur. De kendte folks tanker og foresrillinger omdagligt liv i hjemmet, som var det fasre punkr. Ligesom der i hjemmetvar visse regler, måtte også skolen have normer for omgang med hinan-den, hvis fællesskabet skulle fungere.

Fra lørste færd blev der sarser på klare linier, orden og fornufrig di-sciplin. Børnene var ganske trygge ved den ordning. Det ses også af, atskolen i alle årene var i absolut finesre stand og ikke kendre dl overlasteller endda hærværk. Besøger jeg skolen i dag, kan jeg se, ar personale,lærere og elever har fulgt den tradirion på smukkeste vis.

Det var en flot skole med bl.a. den mesr moderne fysiksal i Ansagerkommune; en stor scene) hvor alle børnprøvede at optræde med tekster,sang og musik, om det nu var en forårskoncert eller en komedie ved fa-stelavn.

På loftet over midcerbygningen indretredes bibliotek, ogfra 1965 komyderligere skolebibliotek ril. Der var en genial idå at have begge biblio-

43

teker i samme lokale. De store børnlfunte af de voksnes bøger, og flere

ældre lånte af de nye ungdomsbøger. Håndens arbejde blev tilgodeset

med sløjdsal både til træ og metal, med skolekøkken og håndgernings-

lokale.Det var nye tider, som alle måtte vænne sig til - f.eks. også, at det nu

var slut med at smutte hjem og spise, da middagsfrikvarteret var redu-

ceret til 20 minutter. Nu var børnene i skole hver dag. Det betød, at de

ikke længere kunne tage med til Ho fåremarked den sidste lørdagi au-

gust, da også denne dag nu var blevet skoledag. Det gav nogle Protester.Enkelte landmænd forecrak at betale en lille bøde - en mulkt - for at be-

holde den store dreng hjemme en travl dag i høst. Således opstod små

aggressioner, men i det store og hele fik den nye skole god arbejdsro.

NYE UDFORDRINCER FOR L,ÆRERNE

I virkeligheden var Skovlund sogn selv ved at skifte udseende. Her som

overalt måtte den gamle bondekulCur t>vige<, for andre former. En for-

vandling, som nok kunne bekymre en og anden, men uundgåelig. Den

stigende mekanisering inden for landbrrget fØrte med sig, at de unge

sØgteherfra, og en begyndende industrialisering skabte nye kriterier forlandsbyliv.

Skolearbejdec blev mere og mere omfattende. Her som på andre skoler

var lærerne knap rustede til de nye udfordringer. Livet efter skoletid kom

megec til at hedde kurser. I det ene og det andet. I alle mine ir var vi afsted - omtrent uafladeligt, forekom det mig.Jeg husker 3 vintre i Esbjerg

i sang og musik. En vinter havde jeg sidste time kl. 2I.30.3 sommerferier var vi på Danmarks Lærerhøjskole i København (nu

Danmarks pædagogiske Universitet) til engelsk med tilhørende stilskriv-

ning i de mellemliggende vintre. Askov Sløjdskole havde kurser i andre

sommerferier, hvor vi også var med. Lærerinderne var af sted til f.eks.

"syteknik for 5. - 10. klasse< i Esbjerg. Senere var det "Omkring skole-

start(< i Herning.I Grindsted var der kursus i >Specialundervisningo.

Nu blev det også gammeldags med en lærers "forkølede< violin tllbøt-

nenes fællessang. Nu skulle de selv spille med, og vi tog "glade< af sted

til Egwed Musikhøjskole for arlære lidt om ogøve os på bIokfl'øjter,xy-lofoner, klokkespil - og hvad de ellers hedder i et OrfFinstrumentarium.

44

Trods alle disse nye instrumenrer) som også skolen købre nogle af,gik nu scadigvæk en sangrime allerbedsr, når børnene selv måtte vælgeaf sangbogen. Så blev der osangerkrig<<, og aldrig sang børnene af stØrrehjerte end en sådan dag. (Med ledsagelse af lærerens violin!). Der varhårdt arbejde i Egtved, og jeg rror, ar mange Iærere ønskede det helelangt væk.

Men livet uden for skoletid indeholdr også lærermøder,forældresam-taler eller f.eks. en orienteringsaften i maremarik. Decte fagvar lige så

ukendt for forældrene som for børnene.

OM SPRITDUPLIKATOR, ENGLE OC NISSERDet var ikke altid lige morsomt med alle de kurser, og jegrror, ar kolle-gerne følte det rarc næsre dag ar være ,thjemme< igen i skolesruen. Hergled arbejdet i en stille og rolig rytme. Endnu i vor tid begyndre vi medmorgensang og Fadervor i hver sin klasse. Derefter kunne første cimevære fortælling, bibelhistorie eller et srykke Danmarkshistorie. I de æld-ste klasser brugte jeg ofte ar læse større uddrag af god litreratur.

Senere på dagen kom de praktiske fag, regning, dansk, sprog - og overmiddag kreative fag som sløjd, håndgerning, gymnastik eller skolekøk-ken. Mange elever har siden fortalt, at de lærte ar lave mad i skolen ogaldrig siden blev fremmede for ar srå for maden derhjemme.

En dag stod der et nyr og ukendr apparar på lærerværelsec. Der var enspritduplikator. Den varslede andre nye rider. Før dens tid brugte vi deautoriserede lærebøger med tilhørende kladdehefter, suppleret medkridt på den sorte/grØnne tavle. Det var alt. Men med spritduplikatorendukkede )>agenter<< frafl,ere skoleforlag op med helt nye marerialer, derblot kunne duplikeres, og så kunne man lægge de mere eller mindre for-ældede skolebøger til side for en dd. Og igen - når læreren ikke var påkursus eller til lærermøde - srod han og duplikerede. Det rog sin rid, formaskinen skulle drejes med et håndsving, og man måtte også holde øjemed, om der nu var sprit nok i beholderen. Maskinen var ideel ved jule-tid. Hurcigt kunne fremstilles

"præfabrikerede<< engle eller nisser, hvor-ved både Gud og kejseren fik hver sir.

Som årene gik, hændte der mere og mere, ar den rolige skoledag blevforstyrret. Midt i en time bankede det på dØren, og ind kom en skylle-

45

dame fra tandlægerne. Vi skulle allesammen skylle munden i en flour-

blanding. Nu gjaldt det om ikke at se på hinanden imens. Man skulle

ikke risikere at komme til at grine. En anden dag kunne det være klinik-kens chauffør, der skulle hence en og anden til tandlægen.

også på lærerværelser dukkede flere og flere folk op - og akid i et fri-

kvarrer. Det kunne være en talepædago g, enhørePædagog, en psykolog

eller en bogagent med nye flotte materialer. Ofte skulle læreren både tale

med eksperten og forberede et og andet til næste time. Dec kunne godt

give grå hhr før tiden.

3 SODAVAND PR. MANDSom helhe dvarbørnene motiverede for arbejdet, og vi fik mange fornø-

jelige timer sammen til idrætsdage, På lejrskoler eller udflugter. Eller når

hovedpersonerne i >Kejserens nye klæder<< og legkørte til teatergarde-

roben i Bramdrupdam for at leje kostumer eller parykker.

Et i dag morsomr norar skrev vi til forældrene i 1957, da vi skulle på

lejrskole på Mors: >>Hver elev betaler 35 kr. Af de penge kan der muligvis

blive til 3 sodavand pr. mand. Prisen dækker fuld kost og logi, 2 dages

buskørsel samt entreer<<.

Det harværet morsomt for mig med dette lille tilbageblik. Vi mødte altid

mest venlige og forstående forældre, der var gode til at møde op, når vi

kaldte - akkurat som i dag.

Vi husker mange fesclige forældredage, der afløste den gamle >>eksa-

mensdago. Nu kunne man frit gå ind overalt og lytce til, hvad der foregik

i klasserne. Det var vist nær ved, at vi var medhjælpere i en slags ,frisko-

leo - i hvert fald var megen sang og fortælling en god del af dagens Pro-gram.

Den nye skolelov af 1958 var en kæmpe udfordring, men jeg synes' at

vi alle kom godt igennem med den.

Jeg skal lige nævne de legendariske lærerfester rundt i hjemmene. Der

findes naturligvis ingen ,rreferater,, - kun et Par interne "lyriske" temaer.

Så vi nøjes med - som der står i sangen - at plukke ,,mindets blomsto.

46

Ved $lcou lund/Lund $Icoles75 årS Jubilæutq

Lørdag den 6. oktober 1984

i Skovlund-Ansager Hallen

Program:

VELKOMSTFællessang

IntroduktionKonferencieren meddeler . . .

AnretningSom frø i bondens ager . . .

I dagens anledning . . .

Gymnasttk før og nu - her og nu

Skovlund-Valsen

Lun ret

Ordet fritFællessang

ME,D TAK F'OR VENLIG STØTTE

Dans, festligt samvær

Konferencier: Knud Knudsen

Musik: Niels Vejlgaard

- sådan blev der festet i 1 984...