fiskerbladet - maj 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · MAJ 2010 NR. 5

God start på tobis-sæsonenNyt brændstof ligner en succes

Thyborøn Havne Nyt

Tema: Elektronik

I næste nummer af FiskerBladet sætter vi fokus på:Nor-Fishing messe i Norge · Færøerne

Vil du benytte denne enestående chance for at markedsføre dit firma i FiskerBladet, så kontakt

Heidi Benn Laurberg Rosendahls Mediaservice · hbl@rosendahls. dk · 76 10 11 64

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder ServiceStoregade 26 • 6700 Esbjerg

Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder ServiceAbsalonsvej 7 • 8800 Viborg

Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90www.msc-itop.dk

Esbj Cylinderservice 04/02/05 14:29 Side 1

Hedelundvej 19 • 6705 Esbjerg Ø

FiskerBladet / 5 ·20102

Indholdfiskerbladet 5.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i majEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · MAJ 2010 NR.

God start på tobis-sæsonenNyt brændstof ligner en succes

Tema: Elektronik 4 Leder

5 Ny bog fra Fiskeri- og Søfartsmuseet 6 Nyheder 8 Penge til til Nordsøen Oceanarium 9 Tobisfiskere godt fra start i Skagen 10 Samarbejde gav succes med “Andrea Klitbo” 12 Maritim kommunikation – hvor står vi? 15 Havne Nyt 23 Nyt eLog program til fiskefartøjer 24 Nyt Simrad PI50 fangstkontrol system 25 Ny Sirius-3 Navtex 26 Ny software til ekkolod fra Simrad 27 Risikobaseret kontrol virker 28 Nyt brændstof testes med succes 30 Nye fiskerskibe på vej til Vestværftet 32 35 millioner til nye initiativer i dansk fiskeri 33 Bæredygtige fisk til kattefoder 34 Støtte til sporbarhed i fiskeriet 35 Tobis på menukortet

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Bare det er ventiler - så er det os!










FiskerBladet / 5 ·2010 3

Kære læserDe fleste, der har med fiskeri at gøre, tænker vel i samme baner som udtalelsen herover: Tobis er en råvare til produktion af dyrefoder – ikke menneskeføde.

Men måske er det på tide, at vi ændrer denne opfattelse af denne lille fisk, som fanges i store mængder i farvandene om-kring Danmark. Undertegnede havde for-nøjelsen af at prøvespise tobis – tilberedt på fortrinlig vis – på Danfish i Ålborg i oktober sidste år. Den lille, gennemstegte fisk var velsmagende – meget endda.

Mange har vist det længe; at tobis faktisk smager ganske udmærket. Og ny-tænkende personer i fiskeriet har forlængst funderet over, hvordan tobisen ændres fra en simpel råvare, hvor det primært handler om at omsætte enorme mængder, til en spisefisk, hvor god kvalitet og nøjsom til-beredning er i højsædet.

Kan det overhovedet lade sig gøre? Er to-bis andet og mere end en simpel skidtfisk?

Svaret må være et rungende ja. Og her taler undertegned både ud fra erfaringer med egne smagsløg, samt ud fra de erfa-ringer, som de førnævnte nytænkere har opnået.

Inde i bladet kan du læse en interessant artikel “Tobis på menukortet”, der for alvor slår skidtfiske-myterne ihjel. Tobis smager nemlig lige så godt, og er lige så sund som alle mulige andre fisk – blot den tilberedes rigtigt, lyder det fra Arne Johan-nessen, ARJ Consult i Ribe. Som projekt-leder for de forsøg, som Danmarks Fiske-

Får vi nok ud af tobisen?En ganske almindelig industrifisk, og en god råvare til mel og olie.

ikke kun om gammeldags mentalitet, men også om de fartøjer, der fanger tobis.

“Skal denne art, med den nedsæt-tende betegnelse “skidtfisk” over-hovedet kunne avancere opad i den mentale og gastronomiske fødekæde, så er det nødvendigt med fartøjer, der er udrustet til at fange fisk til menneskeføde.”

Skal denne art, med den nedsættende betegnelse “skidtfisk” overhovedet kunne avancere opad i den mentale og gastrono-miske fødekæde, så er det nødvendigt med fartøjer, der er udrustet til at fange fisk til menneskeføde. Sådan er det ikke nu, hvor hele flåden er gearet til at hente enorme mængder råvare til fiskeindustrifabrikker-nes mel- og olieproduktion.

Vi bør på ingen måde negligere den vig-tige rolle, som industrifisken spiller. Pro-dukterne er afgørende fundament under blandt andet akvakulturen og dyreopdræt mange steder i verden. På denne måde er det muligt at benytte en råvare, der hidtil ikke har haft megen værdi, til forædling af produkter, generere et ikke helt ubetyde-ligt afkast.

Men det er tankevækkende at forestille sig, at omstændighederne kan ændre sig med tiden. At tobis rent faktisk får den plads på tallerkenen som den vitterligt fortjener.

Bestemt ikke en umulig tanke i det lange løb.

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 24, sætter vi fokus på Nor-Fishing messe Norge · Færøerne Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 21. maj.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

riforening gennemfører med tobis som spisefisk, har han gode erfaringer med at tilberede de fisk, som er fanget med en til formålet chartret hollandsk kutter.

Desværre må vi nok vente rum tid, in-den tobisen for alvor har sneget sig ind i danskernes bevidsthed som fisk på højde med silden eller makrellen. Og det handler


LEDER

Ny bog fra Fiskeri- og SøfartsmuseetTorsdag 29. april 2010 udkom bogen “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet. Chr. Heering 1843-1905” af Bodil Selmer

Den dynamiske fyrmester Heering på Hanstholm Fyr er den centrale skikkelse i denne antropologiske beskrivelse af livet ved havet i sidste halvdel af 1800-tallet. Fyrmesteren var en ivrig fortaler for ud-vikling af kystsamfundene, men hvordan håndterede han selv den moderne tids krav? Hvordan finder den store historie genklang hos den enkelte?

Vi følger den unge sømand som menig på fregatten “Jylland” i krigsåret 1864 og gennem årene som kaptajn i Vestindiens-farten på onklen Peter F. Heerings fartøjer. Vi er med, når han og hans unge kone

rykker ind på det nyopførte Bovbjerg Fyr, og når familien efter nogle år rejser videre til Hanstholm længst nordvest i landet. Her knejser det store fyretablissement, dengang verdens mest avancerede, over et fattigt fiskerleje.

Undervejs får vi indblik i fiskernes og søfolkenes vilkår, arbejdet ved fyret, dra-matiske strandinger, bevægende rednings-aktioner og konflikter over de indbringen-de bjergninger. Vi ser, hvordan det barske liv på Hanstholm tærer på ægteskab og familieliv.

Hanstholm Fyr under den store ombyg-ning i 1889. Efter ombygningen var Fyretablissementet verdens mest moderne og avancerede, bl.a. med eget elektrici-tetsværk (Museet for Thy og Vester Han-herred).


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Flere penge til modernisering

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk

Der er tilført 8 mio. kr. til ordningerne vedrørende moder-nisering af fiskerfartøjer og yngre fiskere i 2010. Den sam-lede pulje for moderniseringsordningens første runde, som havde ansøgningsfrist 1. marts 2010, forhøjes nu til i alt 6 mio. kr., hvilket betyder, at flere ansøgere kan få tilskud til modernisering af deres fartøjer. De resterende midler reser-veres til yngre fiskere og modernisering af fiskerfartøjer.

FødevareErhverv åbner derfor for en anden ansøgningsrunde i 2010 med frist 1. august 2010 og mulighed for at endnu flere moderniseringsprojekter kan blive iværksat til gavn for de danske fiskerfartøjer.Yderligere oplysninger: Mette Blauenfeldt Hansen Udvik-lingsstøttekontoret Tlf.: 33 95 82 20 [email protected]

Fødevareministeriet

Vil takke fiskere fra GillelejeHvem var de modige fiskere fra Gilleleje, der en kold okto-bernat i 1943 sejlede os over Øresund? Det spørger to ameri-kanske jøder om 67 år efter, at de af en fiskekutter blev sejlet i sikkerhed i Sverige og dermed undgik at blive sendt til en koncentrationslejr i det nazistiske Tyskland. De nåede aldrig i de hektiske timer, at få fiskerens navn, og den nu 75-årige pensionist fra Maryland i USA, Gustav Goldberger, har startet på eftersøgningen af sin redningsmand. Dengang var han ni år gammel og kravlede sammen med sine forældre og tre brødre ombord på en lille kutter, og efter tre timers sejlads nåede de i sikkerhed i Sverige, skriver B.T. Kender du noget til familien Goldberger og historien – eller ved, hvem fiskerne er, så vil Nordkysten.nu eller BT meget gerne høre fra dig. Nordkysten.nu

Havbrug på vej i HundestedEn projektgruppe bestående af Hundested Havn I/S, Hunde-sted Fiskeriforening samt firmaerne Frederiksværk Åleexport, Nopalax ApS og O.V.Jørgensen A/S, er gået sammen i en for-ening for at fremme udvikling af landbrug og fiskeri i kommu-nen, bl.a. for at skaffe et stort havbrug af ørred til Hundested. Hvis forundersøgelsen falder heldigt ud, og havbruget skal realiseres, bliver der dog brug for midler, som rækker langt ud over aktionsgruppens formåen, formentlig omkring 80 millio-ner kroner. Nordkysten.nu

Ny HG 350 Luna er taget på havetDe to Hirtshals-skippere og brødre, Jesper og Lars Nielsen, har investeret i større og moderne fiskefartøj. For at opfylde behovet for kvoter og havdage har de lagt fem fartøjer sammen til et fartøj, og lagt disse fartøjers samlede kvoter og havdage over i nye HG 350 “Luna”. Gamle HG 350 “Luna” er samtidig sendt til ophugning. Skipper Jesper Nielsen siger om det nye fartøj: – En af fordelene ved det nye fartøj er en bedre effekti-vitet i behandlingen af fisken. Det nye fartøj giver mandskabet mulighed for at søpakke fisken, det vil sige at den sorteres og pakkes færdig ombord, så den kan gå direkte på auktion, når fartøjet lægger til kaj. Udover at give bedre forhold til selve fi-skeriet, så giver den nye fartøj også mandskabet bedre forhold.Hirtshals Havn

Forskning i fiskeolie belønnesSeniorforsker Charlotte Jacobsen fra DTU-Fødevareinstituttet har som den første dansker modtaget den prestigefyldte fransk pris La Médaille Chevreul for sin forskning i at bruge omega-3 fiskeolie i fødevarer. La Médaille Chevreul bliver hvert år ud-delt af den franske organisation for lipider og fedtstoffer, As-sociation Francaise pour l’étude des Corps Gras.Information


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Danmarks Fiskeriforening er uenig med regeringen om, hvordan Danmark skal løse deres problem med at få lang tid nok på havet til at fiske deres kvoter op. EU regulerer længden af deres fisketure med såkaldte kilowatthavdage. Og dem har fiskerne fået for få af fremover til at fange alle de

fisk, de har lov til, siger fi-skeriforeningen. Sådan som ordningen er skruet sam-men nu, vil det betyde ruin for fiskere og økonomisk tilbageslag i havnene, for de erhverv, der er afhængige af dem, siger fiskeriforeningen.(besked: Foto af fødevare-ministeren – det har du i arkivet) Børsen

Fiskerne er på nakken af ministerenOnd cirkel med iltsvind i LimfjordenDele af Limfjorden risikerer at komme ind i en ond cirkel, hvor forårets omfattende iltsvind kan gå hen og forårsage et nyt iltsvind. Muslingefiskere har allerede konstateret, at i flere områder er der store mængder døde muslinger: – I Lovns Bredning er der steder, hvor mere end 50 procent af muslin-gerne er gået til, forklarer formanden for Centralforeningen af Limfjordsfiskere, Benny R. Andersen, Nykøbing Mors. Hans bekymring er, at temperaturen i vandet nu stiger, således at forrådnelsen af det døde muslingekød bliver fremmet. Det kan give et nyt iltsvind. Biolog Ditte Tørring, Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors, bekræfter, at risikoen for et nyt iltsvind er reel: Nordjyske

Sponsorkroner til Hirtshals FiskefestivalFiskeriLAG NORD har sponsoreret et beløb svarende til 65.000 kr. til Hirtshals Fiskefestival. Midlerne er blevet givet som støtte til udstyr og til fiskefestivalens nye hjemmeside, www.hirtshalsfiskefestival.dk. I stil med at fiskefestivalen nu

har fået sin egen hjemmeside, så er nye aktiviteter også under-vejs til dette års festival. Formanden for Hirtshals Fiskefesti-val, Jens K. Jensen, siger: – FiskeriLAG NORDs tilskud skal hjælpe til at udvikle og forny festivalen, og midlerne går der-for til nye initiativer, der understøtter konceptet om oplevelse, læring, fisk og fiskeri. Den økonomiske støtte giver Hirtshals Fiskefestival mulighed for at gøre festivalen en endnu stærkere begivenhed, der hjælper med at sætte Hirtshals og fiskeriet her på Danmarkskortet. Hirtshals Havn

Gaslager forurener Limfjords-muslingerOp til to kilo kviksølv og 256 kilo bly kan ende i den lille, naturbeskyttede Lovns Bredning, en del af Limfjorden, når statens elog gastransmissionsselskab Energinet.dk går i gang med at skylle kæmpestore huler ud af en salthorst 1,5 kilome-ter nede i undergrunden for at udvide sit naturgaslager. Det viser beregninger foretaget af Danmarks Fiskeriforening på baggrund af VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Rambøll for Energinet.dk med Miljøministeriets center i Århus som an-svarlig myndighed. Ingeniøren

FiskerBladet /5·2010 7

Penge til til Nordsøen OceanariumPå Nordsøen Oceanarium er man i fuld gang med at modernisere attraktionen med nye oplevelser under arbejdstitlen Alle Tiders Nordsø

Det samlede budget er på 54,2 millioner kroner og med de 3,4 mio kr. fra Vækst-forum er hele finansieringen i hus. Bevil-lingen fra Vækstforum er dedikeret til udstillings- og formidlingsaktiviteter med anvendelse af ny teknologi.

Det er første gang at et projekt til et to-cifret millionbeløb er fuldt finansieret

gennem eksterne støttemidler, og det er der stor glæde over hos Nordsøen Oceana-riums direktør, Jens Otto Størup:

– Alle Tiders Nordsø er det 2. største projekt i vores 25 årige historie. Vi har mærket en stor interesse fra fonde som støtter institutioner som vores og det er glædeligt i denne tid, hvor det kan være svært at skaffe midler til større investerin-ger. Realiseringen af et projekt som Alle Tiders Nordsø er afgørende for at vi også om 5 år har ét attraktionsmæssigt fyrtårn i Hirtshals, siger Jens Otto Størup.

I sin begrundelse for støtten, skriver

Vækstforum, at bevillingen er tildelt fordi projektet til fulde lever op til den Nordyske Udviklingsstrategi, hvor føde-varer, teknologi og turisme er udvalgt som vækstdrivere. Projektet Alle Tiders Nordsø indeholder alle tre. Målene med projektet er nemlig at tiltrække turister, formidle viden om Nordsøens fisk og fisk som mad på en nytænkende måde, hvor interaktiv digital formidling og sanseoplevelser er nøgleordene. Alle Tiders Nordsø står klar til åbning den 5. juni 2010.

Læs mere om projektet på http://www.nordsoenoceanarium.dk/

Realiseringen af et projekt som Alle Tiders Nordsø er afgørende for at vi også om 5 år har ét attraktionsmæssigt fyrtårn i Hirtshals Jens Otto Størup


2009 blev et forrygende godt år for Fi-skernes Fiskeindustri A.m.b.A. i Skagen. Sådan lød meldingen på generalforsam-lingen i marts, og alle tegn i sol og måne tyder indtil nu på, at industrifiskerne også i år får et fornuftigt fiskeri ud af tobis-sæsonen.

– De første meldinger er i hvert fald po-sitive, og indtil videre har vi fået landet de mængder fisk, vi har budgetteret med, så det ser lovende ud, siger Morten Broberg. Han er adm. direktør i andelsselskabet på Havnevagtvej i Skagen. Som regel landes der pæne mængder tobis ind i løbet af sæ-sonen, der går fra 1. april til 31. juli.

Flot overskudRegnskabet for 2009 blev det bedste i det jubilerende selskabs 50-årige levetid.

– Vi kom ud med et overskud på 52 mio. kr. før skat og 41,5 mio. kr. efter skat ud af en samlet omsætning på 1,2 mia. kr. Dermed har vi øget egenkapitalen med 140 procent igennem de seneste to år. Det er godt for både selskabet og fiskeribran-chen som helhed, siger han.

De første meldinger er i hvert fald positive, og indtil videre har vi fået landet de mængder fisk, vi har budgetteret med, så det ser lovende ud Morten Broberg

Fiskernes Fiskeindustri ejes af fiskere og fiskeindustrier fra fem nationer. Tre kuttere er hjemmehørende i Skagen, men derudover lander kuttere fra Hirtshals, Sverige, Tyskland, Litauen og Finland

Tobisfiskere godt fra start i Skagen– Markedsforholdene er fornuftige rundt omkring i verden, siger adm. direktør Morten Broberg

deres fangster her. I alt er der omkring 35 andelsleverandører.

– Dertil kommer, at vi også modtager sildeafskær fra sildeindustrien. Det, den ikke kan bruge til konsum, indgår dermed i vores produktion af fiskemel og -olie, siger Morten Broberg.

Fornuftige priserHan glæder sig på andelshavernes vegne over et godt marked for begge produkter.

– Priserne på verdensmarkedet er for-nuftige, og det er godt for os, da vi med undtagelse af Sydamerika er aktive på alle kontinenter. Sydamerikanerne producerer selv, forklarer han.

Sidste år modtog fabrikken ligesom i 2008 375.000 tons råvarer, men samtidig steg salgspriserne i 2009, og den gode markedssituation skabte det forrygende overskud.

Man kan altså roligt sige, at fabrikken befinder sig i en god stime, som gør, at man kan se med fortrøstning på fremtiden.

Fabrikkens produkter afsættes til tre hovedmarkeder med akvakulturen som det bærende fulgt af landbrug og petfood.

Der er 115 ansatte og 35 aktive andels-havere. Af Karen Sloth

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

VIRKSOMHEDSPROFIL

Det betaler sig at arbejde sammen. Det kan man skrive under på hos Hanstholm Ny Flydedok A/S, som i marts kunne le-vere en færdigombygget “FN 226 Andrea Klitbo” tilbage til ejeren.

– Vi tror fuldt og fast på, at samarbejde giver de bedste resultater. Alle arbejder i Hanstholm Ny Flydedok A/S bliver ud-ført af samarbejdspartere – det være sig virksomheder, som allerede er aktionærer i virksomheden, eller andre virksomheder, som har kompetencerne til at levere kva-

litet til tiden. På den måde er det lykkedes for os at øge omsætningen i virksomhe-den, og avle mange tilfredse kunder, siger direktør i Hanstholm Ny Flydedok A/S, Thomas Christensen.

Omfattende ombygning“FN 226 Andrea Klitbo” blev ombyg-get i flydedokken for til sammen syv millioner kroner. En af de væsentligste forbedringer i forbindelse med ombyg-ningen var udskiftning af motor til en

mindre af slagsen. Men kombinationen af en bedre propel med større diameter samt en langsommere gearing har faktisk gjort, at trækkraften er den samme – og brændstofforbruget mindre. Besparelsen er rundt regnet 20 til 30 liter i timen – svarende til cirka 25 procent.

– Jeg tror vi vil se flere sådanne æn-dringer af motorinstallationer i forbindelse med brændstofpakken. Da der ydes tilskud til sådanne ombygninger, vurderer Thomas Christensen.

Samarbejdspartnere ved ombygning af “FN 226 Andrea Klitbo”

Hanstholm Skibssmedie ApSTlf. 9796 1611 · www.skibssmedie.dkKontaktpersoner: Mogens Pedersen og Jesper PedersenHar leveret og installeret motor, propeller, rordyse og styremaskine

Hanstholm Elektronik A/STlf. 9796 1888 · www.he-as.dkKontaktperson: Ole Østergård.Har leveret el og elektronik installation

Hanstholm Smede & Maskinfabrik A/S Tlf. 9796 1566 Kontaktperson: Poul Zohnesen.Har udført stålarbejder i forbindelse med ændringer af last


Samarbejde gav succes med “Andrea Klitbo”Det handler altid om samarbejde mellem en række kompetente aktører, når skibe ombygges eller repareres i Hanstholm Ny Flydedok A/S. Dette var også tilfældet med “FN 226 Andrea Klitbo” som blev leveret tilbage til ejeren i marts

“FN 226 Andrea Klitbo” gennemgik en omfattende ombygning på Hanstholm Ny Flydedok A/S, og er nu vendt tilbage til aktivit fiskeri.

En anden af flydedokkens succes udviklinger er rustfrie sortere og søpaknings syste-mer, som efterhånden er installeret på mange fiskeskibe.

Fersvakndsanlæg – en spændende nicheFerskvand ombord på skibe kan være en udfordring. Derfor har forhandling af anlæg, der laver saltvand om til fersvand, været en naturlig forlængelse af aktivite-terne hos Hanstholm Ny Flydedok A/S, som nu repræsenterer anlæg af mærket Enwa. Anlæg til fiskefartøjer er små, og kan nemt gemmes af vejen. Selv om Hanstholm Ny Flydedok A/S oprindelig begyndte at forhandle ferskvandsanlæg for at kunne levere til fiskeflåden, så har aktiviteterne spredt sig til flere andre felter. Blandt andet har virksomheden leveret en del anlæg til Grønland, hvor de udgør en vigtig brik i drikkevandsforsy-ningen til bygder. Og for tiden forhandler Hanstholm Ny Flydedok A/S om at le-vere to anlæg til Bangladesh: – Det er en spændende niche som vi forventer os me-get af, og som vi har valgt at satse mere på i fremtiden, siger Thomas Christensen.

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 227730 HanstholmTlf. 9796 2747Kontaktperson: Thomas Christensenpost@hanstholm-dock.dkwww.hanstholm-dock.dkHovedentreprise og kontrakt samt tømmerarbejder i last og aptering

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Mogens Pedersen foran Andrea Klitbo’s nye propeller og rordyse.0


Samarbejde gav succes med “Andrea Klitbo”Det handler altid om samarbejde mellem en række kompetente aktører, når skibe ombygges eller repareres i Hanstholm Ny Flydedok A/S. Dette var også tilfældet med “FN 226 Andrea Klitbo” som blev leveret tilbage til ejeren i marts

“FN 226 Andrea Klitbo” gennemgik en omfattende ombygning på Hanstholm Ny Flydedok A/S, og er nu vendt tilbage til aktivit fiskeri.


Med introduktion af telegrafen blev det efterhånden muligt at sende telegram-mer til og fra skibet, men kun hvis det lå i havn. I starten af forrige århundrede gjorde radiotelegrafien, og senere radio-telefoni og telex, det muligt, at kommuni-kere, når skibet var i søen.

Satellitterne overtagerOpsendelsen af satellitter har medført en revolution på det maritime område. Det begyndte med, at skibenes meldinger om nødsituationer f.eks. lækage, motorstop, brand ell. lign. nu kunne nå frem til de myndigheder, som kunne yde assistance.

Denne form for kommunikation i nød-situationer forudsatte naturligvis, at skibet havde udstyr til satellitkommunikation og det blev efterhånden også gjort obligato-risk for alle skibe, over en vis størrelse.

Det var naturligvis nærliggende, at ud-styret også kunne anvendes til andet, end det rent sikkerhedsmæssige. Først blev satel litbaseret datakommunikation mellem skib og land introduceret, og senere også telefoni.

Satellittjenesterne har teknisk og kom-mercielt gennemgået en rivende udvikling, der bl.a. har medført at markedet kan virke ret uoverskueligt. Denne artikel er et for-søg på at give et indblik i mulighederne.

Hvad er der behov for?En skibsejer, som ønsker at tage de nye muligheder i brug, bør nøje overveje, hvilke behov han egentlig har og hvilke, som han vil imødekomme.

Behovene kunne være• Integration af skibene i skibsejerens ad-

ministrative systemer; indkøb, beman-ding og økonomi

• Teknisk overvågning af skibets maski-neri og f.eks. køleanlæg

• Crew welfare; internettjenester bl.a. e-mail

• Økonomi, kapacitets- og driftsomkost-ninger

Det er sikkert indlysende, at der vil være store fordele i at integrere skibet i firma-ets administrative systemer. Hvis skibets maskineri og andre tekniske anlæg for-synes med sensorer, der automatisk via satellitforbindelsen, kan sende status for de forskellige komponenter, vil firmaet i en fejlsituation have alle relevante in-formationer til at kunne assistere skibets maskinpersonale med at løse problemet hurtigt og effektivt.

Et område som “crew welfare” bliver mere og mere nødvendigt, især efterhån-den som det er blevet sværere at tiltrække og fastholde kvalificerede besætningsmed-lemmer. Besætningens muligheder for – i fritiden – at kunne være på Internettet eller at kunne tale med venner og familie, har vist sig at være et vigtigt element i at kunne tiltrække og fastholde besætningen.

Mange ønsker at kunne bruge deres mo-biltelefon til søs, også når skibet er udenfor det landbaserede dækningsområde, og det er muligt via en GSM sender/modtager. Trafikken fra mobiltelefonerne på skibets routes via satellitforbindelsen til en mobil-operatør på land, hvorfra samtalerne kan routes videre til modtageren. En kendt for-retningsmodel går ud på, at operatøren op-stiller en GSM enhed på skibet uden udgift for skibets ejer. Når denne investering er afskrevet, deler mobiloperatøren og skibs-ejeren indtægterne fra trafikken. Det skal dog nævnes, at det typisk er en løsning, der installeres på større skibe f.eks. færger.

De fleste har hjemme en bredbåndsfor-bindelse til emails, surfing på Internettet osv. Mange ønsker at have de samme muligheder på længere sejladser og mu-ligheden er allerede tilstede hos flere skibsejere.

Hvilken satellitteknologi skal anvendes?Det hurtige svar er, at den båndbredde dvs. data-hastighed, der stilles til rådig-hed, skal svare til de behov, der er.

Dagens behov kan normalt imødekom-mes med en båndbredde på 64 kbps på et fragtskib og op til 1-2 Mbps på et større skib. Det er dog sandsynligt, at udviklin-gen i behovene til søs vil være den samme som på land, nemlig at behovet for bånd-bredde vil vokse over tid.

Dedikeret eller delt kapacitet?Der findes i princippet 2 muligheder for at få båndbredde: dedikeret eller delt. En dedikeret båndbredde betyder, at bånd-bredden fra skib til land og omvendt står til fuld rådighed for det pågældende skib, om der er trafik eller ej. Parallellen til dette i land er en fast dataforbindelse fra A til B.

Ved en delt forbindelse forstås normalt, at der fra en satellitoperatør købes adgang til en udgående carrier (båndbredde) med en vis kapacitet og med en maksimal re-turkapacitet (indgående carrier). Den fak-tiske båndbredde der kan opnås, afhænger af hvor mange brugere (skibe), der på det pågældende tidspunkt anvender den kapa-citet, der samlet er til rådighed.

Er der mange brugere, falder den bånd-bredde som den enkelte har til rådighed. Er der færre brugere, stiger båndbredden op imod det maksimale. Parallellen til det-te i land kunne være ADSL, hvor hastighe-

Maritim kommunikation – hvor står vi?I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem skibsejeren og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte skibets ejer vente på efterretninger fra sit skib, hvis dette passerede et andet skib, der var på vej retur. Skibsejerens kommunikation til skibet var på den måde underlagt tilfældigheder

ELEKTRONIK


den vil variere over døgnet, alt efter hvor mange brugere der anvender kapaciteten.

Dedikeret kapacitet vil derfor altid være dyrere end delt kapacitet. Afgørelsen af, om der skal vælges det ene eller det andet, afhænger af, hvor vigtigt det er, altid at have en bestemt båndbredde til rådighed.

KommunikationsmulighederDe væsentligste kommunikationsmulig-heder – for især datakommunikation – er Inmarsat og VSAT (Very Small Aperture Terminal), som ikke er lille i ordets bog-staveligste forstand.

VSATDenne teknologi er baseret på, at en sta-biliseret antenne på skibet altid peger på en satellit og dermed opnår en “always-on” forbindelse. Signalet fra skibet via satellitten, hentes ned på en jordstation, hvorfra det sendes videre til skibets ejer/hovedkontoret. På den måde kan skibet blive en del af firmaets WAN eller med andre ord kan opfattes, som en lokation på linje med et filialkontor.

Om VSAT antenner skal bemærkes, at de – i modsætning til Inmarsat tjenesterne – skal have en større parabol, mellem 1,2 og 2,4 m. i diameter, uden radome (kup-pel).

Mht. båndbredde tilbydes i praksis mellem 64 kbps og 4-5 mbps. Satellitka-paciteten leveres af en eller flere satellito-peratører.

VSAT kapacitet til maritimt brug leveres på flere måder:• Kapacitet i et regionalt område f.eks.

Vestlige Østersø, Nordsøen og vestlige del af Atlanterhavet

• Kapacitet indenfor en 3-del af jordklo-den

• Globale løsninger med flydende over-gang mellem flere satellitter og dæk-ningsområder

Hvis et skib sejler i et afgrænset område f.eks. det som er nævnt ovenfor, kan man klare sig med en 1,2 m. parabol og prisen på tjenesten (Ku-bånd), er betydeligt bil-ligere end den bredere dækning (C-bånd).

Hvis skibet skal kunne sejle overalt på kloden, med undtagelse af polarområ-derne, er det nødvendigt at det har en 2,4 m. antenne, der med en radome har en diameter på ca. 3,5 m. og vejer lidt mere end 1 ton.

Med VSAT kan skibets ejer købe en aftalt kapacitet til en fast, aftalt pris. Kapaciteten kan valgfrit anvendes til alle de behov, der afvikles over IP bl.a. Voice over IP. Prisen pr. måned for dette påvirkes ikke af volumen dvs. hvor meget der sendes eller af, hvor mange minutter, der bruges på telefoni.

VSAT kan også leveres med delt kapa-citet, hvilket naturligvis er billigere end dedikeret båndbredde. Delt båndbredde medfører, at alle skibe i en flåde ikke kan anvende kapaciteten på samme tid. Fak-tisk findes det samme princip på land. Et firma med 200 lokalnumre, har måske kun 30 by-linier. Hvis alle kalder op på samme tid, vil de 170 lokalnumre møde en opta-get-tone. Dette sker imidlertid så sjældent, at det ikke betyder noget i praksis.

En VSAT løsning med delt kapacitet vil typisk blive konfigureret med en mini-mums- og en maksimumsbåndbredde. Det vil være sjældent, at kun minimumskapa-citeten er til rådighed, hvis leverandøren ikke overbooker kapaciteten for meget.

I forbindelse med VSAT er det også nødvendigt at nævne, at udstyret typisk ligger i den “tunge” ende, rent økonomisk og installationsmæssigt.

InmarsatDen mest anvendte Inmarsat teknologi til mere omfattende maritimt brug er fortsat Inmarsat Fleet. Denne service tilbyder normalt 64 kbps data og telefoni, men kan udvides til 128 kbps data. Betalingen for brug af tjenesten opkræves fortrinsvis pr. minut for både datatransmission og telefoni.

I 2007 blev den nye maritime bred-båndstjeneste fra Inmarsat lanceret, Fleet-Broadband (FB). Denne tjeneste tilbyder datatransmission – på 2 forskellige måder – og telefoni. Som noget nyt i Inmarsat-re-gi kan datatransmission og telefoni foregå samtidig.

Datatransmission – IP standard eller IP streaming?IP standard – også kaldet background – giver adgang til en “always on” funktion og er baseret på delt båndbredde dvs.

at skibene deler den kapacitet, der er til rådighed i området. Dette vil for Fleet-Broadband’s vedkommende betyde, at hvis skibet befinder sig på havet og der ikke er andre skibe i området, der samti-dig benytter tjenesten, vil der formentlig kunne opnås en båndbredde tæt på det maksimale, og samtidig kunne føres 1 telefonsamtale.

Hvis skibet derimod befinder sig i et område, som f.eks. indsejlingen eller udsejlingen af Suezkanalen, hvor der vil være mange andre skibe, vil båndbredden formentlig falde betydeligt. Inmarsat har dog tilkendegivet, at hvis man kommer i en situation, hvor båndbredde falder til under 50 kbps, vil man flytte kapacitet fra et andet område over til det belastede område.

Båndbredden på IP standard via delt kanal tilbyder op til 432 kbps, men vil formentlig i praksis ikke overstige ca. 300 kbps, men typisk ligge på ca. 200 kbps, afhængig af udstyret.

IP streaming tilbyder fast båndbredde eller dedikeret båndbredde på 32, 64, 128 eller 256 kbps, afhængig af udstyret. Dette betyder, at der kan etableres en fast forbindelse på op til 256 kbps – igen afhængig af udstyret – til overførsel af tidskritiske datamængder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at etableringen af en IP streaming forbindelse fås ved at forsøge at etablere den ønskede forbindelse og den naturligvis tildeles, hvis forholdene tillader det. Forbindelsen tildeles, hvis der

er tilstrækkelig kapacitet til det og hvis det ikke er muligt, kan der i stedet etableres en IP streaming transmission med en la-vere båndbredde.

Mht. trafikpriser afregnes IP streaming i minutter, for den tid forbindelsen er etableret, og IP standard afregnes i ste-det i Mbyte for overført data. Dertil kan nævnes, at minutpriserne for telefoni er markant lavere for FleetBroadband end andre Inmarsat tjenester, og at udbuddet af abonnementstyper er stigende, så der er et abonnement til ethvert behov.

UdstyrMaritim satellitkommunikation forudsæt-ter, at skibet er udstyret med en stabili-seret antenne, der kan holde retningen til satellitten, selvom skibet ruller i søen. Undtagelsen fra dette er visse Inmarsat tjenester og Iridium, der dog bedst egner sig til telefoni og/eller begrænset data-kommunikation bl.a. e-mails.

Nyeste skud på stammen indenfor Inmarsat er naturligvis FleetBroadband udstyr, hvoraf i særdeleshed de mindste og billigste terminaler FB150 fint kan dække behovet for telefoni og datakommunika-tion bl.a. e-mails og Internet adgang, uden omkostningerne til udstyr bliver for vold-som. UltiSat


FISKERBLADET MAJ 2010

Auktionen i Thyborøn tiltræk-ker et meget stort antal opkø-bere hver eneste dag. Vore lokale opkøbere i Thyborøn er meget vigtige, men herudover er der et stort antal andre opkø-bere med på auktionen. Det ses ikke på antallet af opkøbere i auktionslokalet, men står klart, når det højeste bud registreres på auktionsuret.

Hver morgen følges auktio-nen af 100-120 opkøbere, som ikke er fysisk tilstede på auk-tionen, men som køber direkte over Internettet. Disse opkø-bere kaldes “remote buyers”,

og sidder hjemme på deres egne kontorer – rundt om på dan-ske virksomheder, men også i eksempelvis Holland og Sve-rige.

Ingen tvivl om at det var en meget visionær beslutning, der blev truffet for næsten 10 år siden, hvor fiskeriforening, opkøbere og auktionsmester opnåede enighed om, at Inter-netauktion var fremtiden for Thyborøn Fiskeauktion.

Forventningen var naturligvis også, at der skulle opnås højere priser på auktionen i fremtiden. Internetauktionsformen sikrer

“markedsprisen” for fisk, men i øjeblikket er der ingen, som finder “markedsprisen” for fisk er høj.

Med den kvalitet der leveres, og den store efterspørgsel der er efter fisk, synes det næsten uforståeligt, at markedsprisen tilsyneladende forbliver på et “finanskrise-niveau”.

Kvaliteten er klart forbedret gennem de seneste 10 år. Der er gjort en massiv indsats fra auktionen, og også projekt kon-sumfisk.dk har ydet sit bidrag. I den tid Michael Lodahl har været auktionens ejer, er der

gjort en ihærdig indsats, og andelen af “remote buyers” er steget fra ca. 5 % til nu ca. 35 %, og der arbejdes fortsat med flere nye tiltag til forbedringer og sikring af priserne på auk-tionen.

Derfor ved vi også med sik-kerhed, at vi får “markedspri-sen” på auktionen. Vi ved kva - li teten anerkendes – både i Dan - mark og i udlandet – men vi mener fortsat, der bør kunne opnås en højere betaling for den ypperste kvalitet i frisk fersk fisk.

Internet-auktion sikrer mange opkøbere– men frisk fersk fisk betales stadig ikke efter fortjeneste


Så fik vi fjernet sandpuden og straks – næsten som et fin-gerknips – fik vi igen mere ro og gode forhold i havnebas-sinerne.

På Dronningens fødsels-dag blæste en frisk vind fra

Tydelig effekt afsandpudens fjernelse

nordvest – vejrforhold som vi efterhånden var blevet vant til gav uro i havnebassinerne og sprængte trosser på de fortøjede skibe. Det skete ikke denne dag – der løb ikke søer langs molernes indersider, og fortøj-

ningerne hang slapt og uskadte mellem skib og kaj. Det var noget, fiskere og andre på hav-nen lagde mærke til, og der kom i den anledning mange positive bemærkninger i dagens løb til Havnens folk.

Kystdirektoratet har udlagt bølgemålere i Kanalen, og det bliver nu spændende at følge,

hvilke ændringer der er sket med bølgernes retning og styr-ke.

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: [email protected]

Skaarup og Salskov-q 22/08/05Thyboron VVS og blik-q 28/10/0


HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168

Gode vanddybder i Thyborøn Kanal

Besejlingsforholdene i Thybo-røn Kanal er gode, og vand-dybderne er formentlig de bed-ste, vi nogensinde har haft.Det siges, at det er muligt – for stedkendte – at besejle Thyborøn Havn med 10 meter vanddybde hele vejen ind i til Havneindsejlingen.

Følger man fyrlinjerne, garan - terer staten en vanddybde på 8 meter. Men også her viser op- målingerne, at der i øjeblikket er en god overdybde.

For at tydeliggøre de gode forhold har vi – med hjælp

fra Kystdirektoratet – fået lavet det kendte kort over Thybo-røn Kanal i en farveskala, som tydeligt viser, hvor der er målt mere end 9 meters vanddybde (mørk blå farve). Kortet ligger i både Word format og PDF under fanen ‘kort’ på Havnens hjemmeside www.thyboron-port.dk

Vi håber naturligvis, det vil kunne være en hjælp for de ski-be, der anløber havnen – ikke mindst de, der ikke allerede er godt kendt med forholdene.

Ingen tvivl om at de seneste års vanskeligheder har slidt på Thyborøn Havns gode image – men nu er det fortid!

Vanskelighederne er nu ryd-det af vejen, og vi håber, at de gode besejlingsforhold og den beskyttelse en østvendt havn giver nu igen vil nyde anerken-delse.

Harboøre

Vinderne får direkte besked. Ansatte hos XL-BYG samt deres husstand kan ikke deltage i konkurrencen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter

nyhedsbrevet inden 31. marts og deltag i lodtrækningen om enWeber grill. Tilmeld dig på www.xl-byg.dk/vind

192 par

Industrivej 87673 HarboøreTlf.: 97 83 45 88www.xl-byg.dk

Alle

pri

ser

er n

etto

/afh

ente

t og

eks

kl. m

oms

og a

fgif

ter.

Tilb

udde

ne g

æld

er f

ra d

. 6. a

pril

til d

. 7. m

aj 2

010,

elle

r så

læng

e la

ger

have

s. D

er t

ages

for

beho

ld f

or t

rykf

ejl o

g ud

solg

te v

arer

. Pro

duce

ret

af B

rand

hous

e/O

utho

use

VIND ET 22" HD TV MED DVD

ER

.

Byggecenter A/S

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Seaside Hotel & Ferielejligheder ligger ved havnen og ikke langt fra havet, som den pragtfulde udsigt fra værelser og

lejligheder også vidner om.

www.seasidehotel.dk · Tlf. 9783 1244


Så enkelt som

Du har maskinerne - vi har smøremidlerne

www.unox.dk

Smøreolie: Thyborøn Marineservice 4027 5301Gasolie: 7010 1234

Thyborøn Havn har altid været kendt for sine dygtige og flek-sible håndværkere – men der har næppe nogensinde tidli-gere været gang i så mange store reparationsarbejder, som det er tilfældet netop nu.

Det gælder nybygninger, store ombygningsprojekter af både danske og udenlandske fiskefartøjer og andre opgaver.

Ombygningen af Vina til dykkerskib for JD-Contractor A/S v. Gert Norman viser tyde-ligt, hvad disse projekter bety-

Travlhed på bedding og hos smedene– med flere store projekter

der for beskæftigelsen. Nord-søkaj har siden februar været præget af den og andre lidt mindre reparationsarbejder og blot ved at se det antal varebiler fra nær og fjern, som holder parkeret på kajen, får man et indtryk af opgavens omfang og beskæftigelseseffekt.

Det kan kun hilses med stor tilfredshed, at det lykkes for vore dygtige håndværksvirk-somheder, at tiltrække så man-ge og så store projekter fra nær og fjern.

Det gavner beskæftigelsen i et udkantsområde, og det gav-ner den danske valutabalance. Dejligt at se i en periode hvor der ellers tales meget om krise og arbejdsløshed.


TSR ELECTRONIC Til lands, t i l vands og .. .

M A R I T I M E L & E L E K T R O N I K

TSR ELECTRONICVi har i mere end 40 år serviceret det maritime Danmark og udland. Vi leverer og servicerer alt inden for El, Elektronik og kommunikation.

Mobil udrykning… inden og udlands…Vi er klar til at rykke ud, når der er brug for almindelig servicering eller reparation efter uheld, skader mv. Hos TSR har vi stor erfaring i brand og vandskader, som ofte løses i samarbejde med forsikringsselskaber.

El-styringer.Fremstilling af styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan levere netop den løsning I har brug for…

IT løsninger … Til vands… og ikke mindst til lands…Fra netværksopkobling på skibe til netværksløsninger i større virksomheder.. Vi dækker hele området med IP løsninger, som eg. Internet opkoblinger, IP telefoni og VPN løsninger.

Fangstsensorer…Vi tilbyder service og reparation af fangst-sensorer.

BatteriskiftOmkodningStøbning, hvor der er slitage eller brudTæring i prop og fl angeVand i sensor

Få lavet et check af dine sensorer før det går galt.

Kontakt os...

TSR Electronic A/SNordsøkaj 36DK-7680 Thyborøn

Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454

Web. www.tsr-as.dkMail. [email protected]










Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454



Drejøvej 1 . Thyborøn . Tlf. 9783 1980Fax 9783 2680 . [email protected]

THYBORØN PROVIANT

SPAR – der hvor du kan få dagligvarer til faste lave priser!

Vi klarer det umulige på et øjeblik- mirakler tager lidt længere tid!

- vi er de største i byen på discountsiden og servicen er i top!

Uden havneanlæg – kajer, moler, havnebassiner og area-ler – kommer der intet gods over kajen. Derfor må der investeres i nye anlæg som en forudsætning for at få omsæt-ning over havnen.

Sydhavnsvej – fra Thybo-rønvej til Limfjordskaj står på investeringsplanen i 2010, og vejen udføres med en stærk og robust asfaltbelægning.

Der stilles store krav til vej-nettets styrke og holdbarhed,

Fortsat store investeringer – ny arealer, vejanlæg og flere mindre projekter

da hovedparten af trafikken foregår med store maskiner – nogle af de største gummige-der i Danmark – og med last-vognstog tungt læssede til det maksimale med grus og sten. En livlig trafik en tør som-merdag giver også anledning til at meget støv hvirvles op til gene for omgivelserne. Derfor er det et stort ønske, at få vejen asfalteret.

Opfyldning og etablering af nye arealer og bygning af kaj-

anlæg i Sydhavnen har stået på siden 2006, og der er hidtil investeret ca.70 mio. kr. i områ-det. Opfyldningen af nye area-ler vil fortsætte nogen tid end-nu. Den igangværende etape 2a ventes at blive gjort færdig i løbet af 2010, så at grus- og stenvirksomhederne kan flytte ind på deres endelige og bli-vende placeringer.

I øjeblikket mangler ca. 90.000 m! af opfyldningen.

Heraf ventes leveret 20.000 m! fra den igangværende oprens-ning af sejlløbet Thyborøn-Agger og 30.000 m! fra oprens-ning/uddybning i sommeren 2010 i forbindelse med genåb-ning af Haarum Havn. De reste-rende 40.000 m! er der endnu ikke sat leverandør på.

Derudover er der afsat et beløb til at fortsætte Sydhavns udvidelse i 2010 med etape 2b. I første omgang en forlængelse af


vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00

Thyborøn SejlmageriThyborøn Sejlmageri har mere end 45 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

Det ser nu ud til, at et stort ønske hos mange om et fryse-hus på Thyborøn Havn bliver opfyldt.

En gruppe af lokale erhvervs-drivende har dannet selskabet Thyborøn Invest a/s, som nu er meget tæt på at tage før-ste spadestik på arealet bag Langholmkaj til en hal på ca. 2.200 m" – fordelt ca. fifty/fifty på frostlager og lagerhal. Der arbejdes på de sidste tekniske detaljer, og byggeriet forventes

En vision bliver nu realiseret – Frostlager på Langholm Kaj

dæmningen og stenkastningen med op til 300 m, og en kom-mende investering til opfyld-ning af det bagved liggende areal. Dette arbejde påregnes sat i gang, når udflytningen af virksomhederne til etape 2a er gennemført, og det resterende arealbehov er gjort op.

Som en konsekvens af en forventet færdiggørelse af Syd-havns udvidelse etape 2a og udflytning af Kroghs A/S fra Værftshavnen i 2010 er der afsat et beløb til opstart af nye investeringer i Værftshavnen i 2010. Disse initiativer er endnu ikke fastlagt.

I den øvrige del af havnen er der søgt om EFF tilskud til 2 projekter. Det ene projekt omfatter en hovedistandsættel-se af træbroerne i den nordlige del af havnen. Det drejer sig om Midterpier, Vinkelpier og 3 mindre betonbroer ved Den Hvide Hal. Det andet projekt omfatter opførelse af en hal til udleje til mindre og mellem-store fiskere, som har udtrykt et behov for opbevaring af garn og fiskeredskaber. Igangsætningen af begge projekter afventer til-sagn fra Fødevare Erhverv om de søgte tilskud.

påbegyndt i løbet af kort tid. Frostlagerets placering er vist med grøn farve på billedet.

Frostlageret ventes udnyt-tet til forekommende og nyt frysegods over kaj i Thyborøn Havn. Lagerhallen kan ombyg-ges til yderligere frostlager, når et behov opstår. Derudover kan der ved Langholmkaj bygges yderligere ca. 2.000 m" pakhus.

Langholmkaj – beregnet til 9 m vanddybde – er det bedste sted på Havnen, hvor lagerbyg-

ningen kan placeres, når den skal betjene skibe med størst mulig dybgang.

Thyborøn Havn glæder sig over det gode initiativ og ser frem til øget godsaktivitet til de ny faciliteter.


Mandag-torsdag kl. 08.00-16.00 fredag kl. 08.00-15.30 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Helge Lyng Pedersen privat 97831 298 mobil 21 279 998 Tilmelding via Lyngby Radioeller fax 96 900 434

Tag nogle interesserede virk-somheder og organisationer, der gerne vil udvikle. Tilsæt et langt sejt træk. Lad det bulder-koge. Sådan lyder opskriften, som parterne i Konsumfisk følger. Her vil vi gerne give nogle smagsprøver på, hvad et holdsamarbejde kan med-føre…

Hvad har vi nået… og hvor skal vi hen?

Konsumfisk er sat i verden for at sikre en markant udvik-ling af de tre vestkyst havne Thyborøn, Thorsminde og Hvi-de Sandes omsætning af kon-sumfisk. Vejen hertil er især at øge værditilvæksten af de landede fisk i de tre havne, som følge af højere kvalitet, bedre levering/logistik, forret-ningsudvikling og mere synlig markedsføring i både ind- og udland.

I den tid projektet har kørt, er der knyttet bånd imellem de forskellige aktører i de tre havne og holdsamarbejdet har udmøntet sig i en række kon-krete tiltag.

Ét kerneområde i projekt Konsumfisk er, at fiskens vej skal optimeres. Et samarbej-de mellem parterne har helt konkret mundet ud i etablering af transport ruter, der tilbyder hurtigere forbindelse fra Vest-kystens Havne ud til såvel de europæiske fiske markeder som det danske.

Et andet vigtigt område er opdyrkning af internationale markeder for konsumfisk. Vi har her været ude og foretage den første overordnede scree-

Projekt Konsumfisk– et holdsamarbejde?

ning af markederne i Europa med det formål at øge salget til disse markeder. I Danmark er der etableret en god dialog med fiskehandlere rundt i hele landet.

Forretningsudvikling for alle de deltagende parter har høj fokus. Der er spottet flere nye muligheder for forretningsud-vikling og de første streger til specifikke udviklingsprojekter er tegnet.

For at kunne opretholde de mange købere på auktionen, og dermed sikre fiskerne de bedste priser, er det nødvendigt med en stabil leverance af kva-litetsfisk til auktionen. Derfor

vægter vi Kvalitetsudvikling og uddannelse rigtig højt. Parterne har i samarbejde taget initiativ til en uddannelse i kvalitets-håndtering til fiskere, skippere og medarbejdere på auktionen. I den fremtidige “værktøjskas-se”, vil et af redskaberne til at hæve det generelle kvali-tetsniveau, på fisk landet i de 3 havne, være udarbejdelse af kvalitetskoncept eller kvalitets-håndbog med procedurer for håndtering af fisk under fangst, opbevaring om bord, landing, sortering samt for den videre transport.

Endelig ligger der i Konsum-fisk en kommunikationsopgave

i form af branding og synlig-hed. Konsumfisk skal være den samlende enhed, når det gælder fælles profilering. Her har fæl-les front allerede vist sig at være vejen frem, idet parterne i fællesskab har deltaget på for-skellige nationale og internatio-nale messer og arrangementer.

Med ovenstående fokus områder og tiltag i baghovedet, er parterne i Konsumfisk moti-veret for at fortsætte det gode samarbejde om Friskere fisk fra Vestkystens Havne.

OrganiseringHvor der tidligere var ansat én person til varetagelse af mange områder, ser vi det i dag som en fordel at lægge opgaverne ud på flere hænder. Konsumfisk er i øjeblikket i gang med at sætte det stærkeste hold, såle-des at kerneområder beskrevet ovenfor bliver bedst muligt til-godeset. I dag er Heidi Ebey Grønkjær og Bolette van Ingen Bro tilknyttet projektet, og der forventes én person mere i pro-jektet inden årets udgang. Til varetagelse af det hollandske, belgiske og franske marked er Ruud van der Zwan tilknyttet Konsumfisk.


FF Skagen vil være en af verdens førende producenter af fiske-mel og fiskeolie.

Forudfyldte oplysninger og tidligere log-bøger bliver ikke umiddelbart flyttet med over i den nye version. Hvis I vil undgå at skulle taste de faste oplysninger igen, skal I benytte det oprydningsprogram i mappen copysettings, som medfølger sammen med eLog hovedprogrammet.

Oprydningsprogrammet flytter alle jeres forudfyldte oplysninger undtagen opkø-beroplysninger over i den nye version og afinstallerer den gamle eLog version.

ProcedurenHvis man vælger at køre oprydningspro-

Nyt eLog program til fiskefartøjer

Nu er det nye eLog program frigivet. Den nye eLog programversion 4.7.6 kan downloades fra Fiskeridirektoratets hjemmeside

grammet, køres programmerne i følgende rækkefølge:

Kør installation af det nye eLog programKør oprydningsprogrammet copyset-

tings_vista.bat eller copysettings_xp.bat som ligger i mappen Copysettings Kør installationsprogrammet for det nye eLog program igen I den nye version er de kendte fejl om-kring afsendelse af logbogsoplysninger og modtagelse af kvitteringer blevet rettet. Derudover er det muligt at• Registrere forsøgsfiskeri

• Registrere forlægningssejladsDer er ændret i opkøberregistreringen, hvilket indebærer, at I skal taste jeres op-køberoplysninger på ny.

Bør installeres hurtigtDen nye eLog version bør installeres hur-tigst muligt og installationen skal være gennemført senest den 20. april 2010.

Når I tager den nye eLog version i brug, skal I kontakte Døgnvagten, som vil registrere, at I nu kører på den nye eLog version 4.7.6.

eLog serviceFiskeridirektoratets eLog service er lukket frem til og med den 6. april 2010. Hvis I inden da har tekniske problemer med installationen, har I mulig-hed for at ringe til Døgnvagten på telefon +45 72 18 56 08. Døgnvagten har i perio-den fra mandag den 29. marts til og med den 31. marts i særlige tilfælde mulighed for at kontakte en teknisk eLog vagt.

Adressen til downloadsiden er www.fd.fvm.dk/elog. Fiskeridirektoratet

NYHED

ES70EKKOLOD

ALLE ES60 EKKOLOD KAN OPGRADERES TIL ES70!

www.simrad.

FISKEPLOT3D VERTIKALSNIT

FISKESTØRRELSE HISTORIEVISNING

ZOOM VINDUEBILLEDE LAGRING

BIOMASSEBUNDHÅRDHED


ELEKTRONIK

ELEKTRONIK

PI50 er en videre udvikling af det kendte PI fangst kontrol system. PI32/44/54 er en stor succes verden over og ikke mindst i Danmark, hvor systemet er solgt til over 40 både indtil videre. PI50 er en ny udviklet black-box modtager, som kobles til de nu-værende PI hydrofoner samt en PC, hvorpå den nye PI50 software installeres. Denne software har samme opbygning som det nye ES70 ekkolod og filosofien er, at alle Sim-rad instrumenter i fremtiden har ensartet be-tjenings struktur. Kan du betjene ét Simrad instrument, kan du betjene dem alle.

Mere stabil modtagelsePI50 kan modtage data fra alle eksisteren-de og kommende PI sensorer. Til forskel fra PI32/44/54 har PI 50 modtageren nyt udviklet filter system og signal booster, hvilket giver en endnu mere stabil mod-tagelse af data fra alle sensorer også på grundt vand og under andre vanskelige forhold.

Den nye PI50 software er Windows ba-seret med mulighed for, at brugeren selv vælger hvillke data, der vises på skærmen efter netop hans behov. PI50 viser med let-

Nyt Simrad PI50 fangstkontrol system

Ny PI50 Black-box modtager med tilkobling af valgfri skærm og grafisk visning at sensorer. Forbedret filtrering af uønsket støj i modtager


Den nye PI50 software er Windows baseret med mulighed for, at brugeren selv vælger hvillke data, der vises på skærmen efter netop hans behov.

forståelig grafik data fra sensorer og giver lang historik visning på alle sensorer.

De nye geometri sensorer vises med let forstålig grafik om dit trawl fisker opti-malt. Ideen bag softwaren er “hold det simpelt”, så betjeningen bliver så nem som muligt.

Simrad PI50 med ny black-box mod-tager og mere brugervenlig og grafisk visning af data fra sensorerne. PI50 giver endnu bedre kontrol over dine redskaber og øget fangst.

Den kan tilsluttes enten 12 eller 24 V om bord, og hvis den forbindes til fartøjets GPS kan den også printe positionen ud.

Antennen er kun 34 cm lang, så den er meget let at montere, og risikoen for, at

Ny Sirius-3 NavtexSirius-3 fra Polaris Electronics er en ny GMDSS-godkendt 3-frekvens Navtex, der leveres med eller uden printer fra forhandlerne i fiskerihavnene.

Sirius-3 Navtex er så let at betjene, at den medfølgende manual næppe vil blive brugt.

Let at betjeneI udviklingsfasen har Sirius-3 været ude hos flere skippere, så deres ønsker kunne inkorporeres i designet, og det har bl.a. resulteret i, at den kan betjenes af enhver uden at læse manualen. En af de almin-deligste fejl ved maritim elektronik er, at apparaterne ikke kan dimmes tilstræk-keligt ned om natten, så de ødelægger nattesynet. Sirius-3 kan derfor både skifte til natfarve med rødligt lys og dimmes så langt ned, som skipper selv måtte øn-ske. Omvendt kan den i dagtimerne vise teksterne så tydeligt og klart, at selv det kraftigste solskin ikke hindrer aflæsning.

Betjeningen foregår let via et touch screen, og der er ingen knapper, der kan gå i stykker. Sirius-3 er vandtæt, så når den er nedbygges i pulten, tåler den både en spildt kaffetår og rengøring med sæbe-vand.

antennen beskadiges er selvsagt meget lille, når den ikke er større. Har man en antenne i forvejen, vil den i de fleste til-fælde kunne genbruges.


Den første version af ES70 softwaren er nu frigivet fra Simrad fabrikken i Norge. Mange Danske fiskere har allerede bestilt denne software for opgradering af deres ombordværende ES60 ekkolod. ES70 softwaren er ikke bare en opdatering af den gamle software, men en helt ny

Ny software til ekkolod fra SimradDet nye ES70 ekkolod kan nu leveres fra Simrad. Har du allerede ES60 ombord så kan du nøjes med en opgradering og få et helt nyt ekkolod

ES70 viser samtidig størrelse af fisken i normal ekkolods billede øverst, bundforstørrer billede neders og zoom vinduet. I zoom vinduet vises torsk på 52 cm.Biomassen vises også for alle 3 billeder. Bundhårdhed kan vises grafisk med varierende farver oven på selve bundekkoet. Bund-hårdhed funktionen er en option.

Nye funktionerES70 indeholder mange nye spændende funktioner, bl.a. 3D visning af fiske ek-koer i ekkolods strålen, biomasse visning, optage funktion, historik af de sidste 24 timers ekkolods billede på den ene skærm halvdel og normalt ekkolodsbillede på den anden skærm halv del samtigt, hu-kommelse af hele skærmbilledet, hvilket gør at alle justeringer af f.eks. gain vil påvirke alle ekkoer på skærmen. Der er også indført “Bruger opsætning” hvilket betyder at skipperen kan gemme sin fa-vorit indstilling på forskellige typer af fi-skeri under sit eget navn i hukommelsen.

De funktioner, skipperen ønsker at få vist på skærmen kan til- eller fravælges, da de fleste har deres eget lille vindue som skipperen kan placere på skærmen hvor han ønsker det.

Individuel område for hver frekvens og glidende områder samt valg af hvilke farve ekkoer, der skal vises er også indført i ES70 softwaren.

ELEKTRONIK

platform for fremtidens ekkolod. Skip-peren vil opleve det som at få et helt nyt ekkolod ombord med meget nemmere betjening og suveræn detaljering og dyna-mik i ekkolodsbilledet. Hvis man er ejer af et ES60 ekkolod med splitbeam teknik og størrelses visning på fisken, så vil man opleve en utrolig forbedring i hvordan man nemt indstiller ekkoloddet til korrekt visning af størrelsen på fisken. Nyt zoom vidue kan placeres vilkårligt i ekkolods-billedet og fiskestørrelsen udlæses kun på de fisk der er inden i zoom vinduet. Det er også nyt at størrelsen kontinueligt vises for fisk i ekkolodsbilledet, bundforstørrer billedet samt zoom vinduet.



Tal fra Fiskeridirektoratets nye rapport “Fiskerikontrol 2009” viser, at der i 2009 blev gennemført kontrol af 4.554 fangst-rejser, hvilket er 253 færre end i 2008, svarende til en generel nedgang på 5,3 procent. Antallet af kontroller af torske-fiskeri og det pelagiske fiskeri (sild og makrel) faldt en smule, mens antallet af kontroller i industrifiskeriet steg en del.

Visse arter vigtige3.754 kontroller er sket ved landing i havn, mens der er foretaget 800 kontroller til søs. Endvidere er der foretaget 1.263 observationer af fartøjer til søs, hvor der ikke er foretaget bording. Ca. 5 procent af alle fangstrejser kontrolleres, men med en klar hovedvægt på de fangstrejser, der vedrører torsk, sild, makrel og industri-fisk.

Der blev i 2009 registreret 358 overtræ-delser, svarende til en stigning på 7 pro-cent i forhold til 2008. Heraf er 158 sager konstateret i forbindelse med fiskeri efter torsk, hvilket er et fald på 13 procent i for-hold til 2008. Det er fortsat overtrædelser af rapporteringsregler som fx forudanmel-delse af ankomst til havn og forudanmel-delse af farvandsskift, der tegner sig for den største del, nemlig godt 60 procent.

- Vi kan ikke være alle steder på én gang, og derfor er det vigtigt, at vi kon-trollerer , hvor der er størst risiko for overtrædelser og, hvor overtrædelserne vurderes at have stor konsekvens, så vi og-så fremadrettet kan øge effekten og effek-tiviteten af kontrollen, siger Anders Munk Jensen, direktør i Fiskeridirektoratet.

Risikobaseret kontrol virkerFiskeridirektoratet gennemfører årligt godt 4.500 fartøjskontroller og i 2009 var der 93.800 landinger i Danmark. For Fiskeridirektoratet er risikobaseret kontrol derfor et mærkbart og nødvendigt redskab i jagten på fiske-snyderne

Rekreativt fiskeriI forbindelse med kontrol af det rekrea-tive fiskeri blev der registreret 840 over-trædelsessager, svarende til en stigning på 55 procent i forhold til 2008. I forbin-delse med overtrædelsessagerne blev der taget 2.447 redskaber i bevaring, svarende til en stigning på godt 30 procent.

Denne udvikling skal ses i lyset af, at Fiskeridirektoratet i 2009 øgede kontrol-len med det rekreative fiskeri med hele 40 procent i forhold til 2008., 15 procent af direktoratets udgående kontrol sker nu af det rekreative fiskeri, og det er den højeste aktivitet i mange år.

Risikobaseret kontrol Al kontrol er gennemført efter en risiko-baseret kontrolstrategi, der bl.a. indbefat-ter kontrolplaner overfor særlige fiskerier samt fokuserede indsatsområder og kam-pagner.

Kontrol af erhvervsmæssige fiskeri foregår især som kontrol af fartøjer til søs under fiskeri, kontrol i havn ved landing samt kontrol af partier af fisk hos opkøbe-re. I forbindelse med kontrolforretningen udfærdiger kontrollørerne en besøgsrap-port med oplysninger om de enkelte kon-trolelementer.

Kontrol af det rekreative fiskeri foregår især som kontrol af fiskeredskaber i fersk-vand og kystnære områder samt kontrol af personer, der udøver lyst- og fritidsfi-skeri. Kontrol af fiskepassager foregår i ferskvand ved opstemninger, dambrug og lignende, hvor bl.a. fisketrapper, ålepas og afgitring kontrolleres. Fiskeridirekoratet

Nyt brændstof testes med succesMed NanOil kan fiskeriet spare både penge og CO2-udledning


Vejen fra idé til handling har ikke væ-ret lang for Jørgen Fossheim og sønnen Magnus, og resultatet af anstrengelserne begynder nu at tegne sig klart i firmaet i Hirtshals.

Her har de udviklet et helt nyt brændstof – NanOil – der ventes at kunne spare fi-skeriet for mange udgifter og samtidig bi-drage til mindre CO2-udslip i atmosfæren.

- Vi er nu nået så langt, at vi har testet produktet i et par måneder på trawleren “Assumiut” fra Polar Seafood. De forsøg slutter inden længe, og så er næste skridt, at vi får Teknologisk Institut ind i billedet og får dem til at teste det på en common-rail dieselmotor i bilstørrelse og fortage målinger af partikler, emission, common-rail osv., så vi får nogle uvildige målinger som basis for, hvad der videre skal ske, siger Magnus Fossheim.

Disse test ventes kun at tage en uges tid, så i maj kender man resultatet.

Testes om bord– Tredje skridt bliver så, at med den do-kumentation i hånden skal vi ud at finde nogle personer, der kunne tænke sig at prøve det på maskinen om bord. Det skal helst ske i løbet af i år, siger han.

Magnus Fossheim er dog ikke i tvivl om, at potentialet for det nye brændstof er stort, men al begyndelse tager som be-kendt tid.

– Men med alt det, der foregår i disse år med bl.a. Green Ship of the Future, er der stor interesse for at finde mere mil-jøvenlige løsninger. Man kan også bare vende blikket mod NOx-afgiften. Kan

man få mindsket CO2-udslippet og dertil udledningen af NOx med 50-70 procent, så er der altså penge at spare, og miljøet får også en gevinst, påpeger Magnus Fos-sheim.

– Så vi skal altså ud og finde nogle folk, der kan se potentialet. De vil så opleve, at soden næsten forsvinder, så man dårligt kan se den. Det bliver i øvrigt også nemt

Billedet her er fra motortesten på “Assumiut” af diesel kontra 35 procent, vandemulgeret diesel.

at deltage i forsøget, for brugen af NanOil kræver ikke ombygninger på skibet, sådan som mange andre krav i fiskeriet gør, siger han.

Fandt det i KoreaDet var Magnus Fossheims far, Jørgen Fossheim, der faldt over det nye produkt under et besøg på et værft i Korea.

Selve produktet ligner mælk, men er en blanding af diesel og vand. Magnettekno-logien til fremstillingen har man skaffet i Korea, hvor motorer, der bruger blandin-

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk


Magnus (.t.v.) og Jørgen Fossheim har fundet produktet i Korea og ses

her med deres koreanske partner Dr. C.W. Choi (t.h.).

gen, allerede er i drift, og den bevirker, at den ellers ustabile blanding omdannes til små bitte vanddråber, og så holder et til-sætningsstof sammen på blandingen.

– Så den energi, man får, er både ren og giver en effektiv forbrænding – også sammenlignet med normalt brændstof, forklarer han.

– Derfor egner produktet sig godt til f.eks. fiskefartøjer, der udleder mange for-brændingsgasser, men vi vil da heller ikke udelukke, at andre brancher kan få gavn af NanOil, siger Magnus Fossheim.

Indtil videre er hele projektet finansieret af NanOil selv.

– Det tager alt for lang tid, hvis man f.eks. skal søge om EU-midler til innova-tion, så vi valgte selv at stå for den del af projektet, mener Magnus Fossheim.

Af Karen Sloth

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

Erik Bonde

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1


Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

Der bygges på livet løs på Vestværftet i Hvide Sande. I ordrebogen figurerer nybygning nr. 285 og nr. 286, der begge er ved at blive udrustet, og skroget til nybygning nr. 287 er på vej til værftet fra Riga Skibsværft i Letland, hvor det er blevet bygget. Det skal også udrustes i Hvide Sande.

Så finanskrise eller ej, så er der 25 mand i arbejde på værftet.

– Men vi har da også mærket krisen. Efterspørgslen er ikke helt, som den ple-jede, og man skal arbejde hårdere for at få ordrerne i hus. Men det går bedre end for et halvt år siden. Det er som om, det ikke er så vanskeligt at få skibene finansieret som tidligere, siger Brian Sangill, der er medejer af det vestjyske værft.

Alle tre nybygninger er projekter ud-arbejdet af Vestværftet. Skrogene bygges på skrogværfter i Polen eller Letland og slæbes så hertil, hvor værftet udfører apte-ring, udruster skibet, installerer hydraulik, motorer osv.

– Desuden samarbejder vi med forskel-lige underleverandører. Det er ofte sådan, at en skipper gerne vil have en lokal mand med ved udrustningen, så han er sikker på at have en mand, der kender skibet fra køl til styrehus. Det er også sjældent, at to ski-be er ens. Det sker faktisk aldrig. Der er jo forskellige krav og ønsker til udrustningen om bord, siger han.

Nye fiskerskibe på vej til Vestværftet Hvide Sande-værftet har gang i tre nybygninger, og til efteråret følger endnu et par stykker

Godt at investere nuDe tre nybygninger får navnene “Anders Nees”, “Jette Mona” og “Lisbeth Frich” og skal være færdige i maj, juni og juli.

Desuden venter endnu et par ordrer se-nere på året. Det er en 17 meters trawler til Hanstholm, der skal afleveres i efter-året/vinteren samt en 17 meters garnbåd til Thorsminde, der skal afleveres i begyndel-sen af 2011.

Tro på branchenOg hvad får så fiskerne til at investere, mens alle andre snakker finanskrise? Det har ejermanden til en af nybygningerne, Tonny Nees fra partrederiet Anders Nees, et godt bud på.

– Det skal man gøre, hvis man tror på branchen og har lyst til at fortsætte. Man skal ikke kun se på fiskeriets problemer omkring kilowattdage, kvoter osv. I stedet skal man have øje for nye muligheder, siger han.

Tonny Nees har hidtil fisket med en trawler/flyshooter, men det nye skib bliver kun en flyshooter.

– Jeg håber og tror, det er vejen frem for os. Vi får en god kvalitet og skal bruge mindre brændstof for at fange vores kvote, og økonomien er jo vigtig, nu hvor brænd-stofpriserne så småt kravler opad igen. Udgifterne til en trawler er for store, og vi slipper for skovle, sensorer osv. om bord

NYBYGNING 285 Navn: Anders Nees Hjemhavn: Thyborøn Type fartøj: Flyshooter Bygget og designet af: Vestværftet Ejer: Partrederiet Anders Nees Længde oa: 23,10 meter Bredde: 7,00 meter Tonnage: ~182 BT

NYBYGNING 286 Navn: Jette Mona Hjemhavn: Hvide Sande Type fartøj: Rejetrawler/bomtrawler Bygget og designet af: Vestværftet Ejer: Verner Møller HansenLængde oa: 19,99 meter Bredde: 6,00 meter Tonnage: ~80 BT

NYBYGNING 287 Navn: Lisbeth Frich Hjemhavn: Hvide Sande Type fartøj: Trawler Bygget og designet af: Vestværftet Ejer: Jens Frich Længde oa: 19,80 meter Bredde: 6,50 meter Tonnage: ~137 BT


og får i tilgift lavere driftsomkostninger, siger han.

Fin indkvartering– Nye skibe er også mere effektive, og så byder de ikke mindst på bedre forhold for besætningen, og det er også noget, der tæller i dag. Indkvarteringen skal være i orden, tilføjer han.

Tonny Nees fisker torsk, kuller, rød-spætter og kulmule, og efter planen skal det nye skib være klar til at stikke til søs den 10. maj.

– Prøvesejladsen er godt overstået, og alt er gået efter planen hidtil, siger Tonny Nees, der glæder sig til at komme i styre-huset. Af Karen Sloth

Nybygning 285, der ligger bagest, har allerede været på prøvesejlads og skal snart afleveres, derefter følger nybygning 286. Billederne er taget vej kajen ved Vestværftet.


Der bliver nu lagt i alt 35 millioner oveni det beløb, der oprindeligt var afsat til fire tilskudspuljer under den Europæiske Fi-skerifond, og det betyder, at Fødevaremi-nisteriet kan imødekomme flere af årets ansøgninger.

Tilskudsmidlerne øges inden for områderne:• Modernisering af fiskerfartøjer og yngre

fiskeres førstegangsetablering• Fælles Initiativer (fremme af bæredyg-

tighed og værditilvækst i erhvervet gen-nem fx miljø-mærkning af fisk, spor-barhed og selektive redskaber)

• Kompetenceudvikling inden for fiskeri og akvakultur (fx udvikling af virksom-hedsnære uddannelser eller faciliteter på uddannelsessteder)

• Fiskerihavne (fx investeringer i facilite-ter, der giver forbedret og mere effektiv betjening af fiskeriet og behandling af fangsterne)

Fødevareminister Henrik Høegh er godt tilfreds med muligheden for at give penge til flere projekter end oprindeligt planlagt.

“Fiskerierhvervet er ude i hårdt vejr og derfor er det lige nu vigtigt, at de penge, vi har til rådighed i fiskeriudviklingspro-grammet, også kommer ud i erhvervet og skaber aktivitet og vækst i vore udkants-områder”, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Den justerede bevillingsfordeling for 2010 er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Den finansielle ramme er øget med 26 mio. kr. i EU-midler og ca. 9 mio. kr. i nationale midler.

Nogle af pengene er uforbrugte midler fra sidste års fiskeriudviklingsprogram. Fødevareministeriet

35 millioner til nye initiativer i dansk fiskeriRegeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at øge den finansielle ramme for Den Europæiske Fiskerifonds indsats i 2010 med i alt 35 millioner kroner


Bæredygtige fisk til kattefoderMars, verdens største producent af foder til kæledyr, har meddelt, at de i 2020 udelukkende vil bruge MSC-certificeret fisk i deres kattefoder

Det er Mars den første producent i føde-vareindustrien, der lover. Allerede i år vil forbrugerne i Europa kunne vælge miljø-venlige udgaver af kattefoderet Whiskas og Sheba. Produkterne er udviklet i tæt samarbejde med WWF og MSC i Europa.

For første gang nogensinde vil katteejere i hele verden kunne vælge kattefoder med den såkaldte MSC-certificering – det mest vidtgående miljømærke for vildtfangede fisk på markedet som betyder, at produk-terne opfylder strenge krav til et bæredyg-tigt fiskeri, minimal miljøbelastning og muligheden for at spore råvarernes oprin-delse. Det viser en undersøgelse foretaget af WWF i januar i år.

- Som verdens største dyrefoderprodu-cent kan Mars gøre en stor forskel for det globale fiskeri- og marinemiljø, siger Atle Farmen, administrerende direktør for Mars i Skandinavien, og peger på, at lancerin-gen af de MSC-certificerede produkter in-den udgangen af 2010 er en vigtig milepæl i bestræbelserne på udelukkende at benytte certificerede fisk i 2020.

Kun bæredygtige fiskMars har i samarbejde med WWF ud-viklet en plan for, hvordan Mars i 2020 udelukkende skal benytte fisk fra bære-dygtige kilder i alle deres dyrefoderpro-dukter: - Mars vil udelukkende anvende fisk fra 100 pct. bæredygtigt vildtfiskeri og fiskeopdræt

- Mars vil erstatte alle vildtfangede hele fisk og fiskefiletter med biprodukter fra bæredygtigt fiskeri og fiskeopdræt - Mars vil erstatte alle fiskeingredienser med bæredygtige alternativer. MSC-certificeringen, som er udviklet af Marine Stewardship Council, blev valgt som det bedste miljømærke for indfanget fisk af WWF i januar i år. MSC lever op til 95 pct. af de fastsatte krav, mens certifice-ringerne Natural Land, Friends of the Sea og Krav kun lever op til 26-65 pct. af kra-vene. MSC-certificeringen af kattefoder betyder, at Mars sikrer, at leverandøren af fisk er certificeret gennem en omfat-tende syvtrinsproces. Det betyder også, at Mars sikrer, at MSC-certificeret fisk ikke blandes med fisk fra ikke-certificerede le-verandører. - Der er ikke noget enkelt svar på spørgsmålet om miljømærkede produk-ter, men når indflydelsesrige virksomheder som Mars indtager en førerposition, er det godt for verdenshavene. Alle typer virk-somheder burde give oprindelse for deres råvarer et eftersyn og forstå vigtigheden af at handle nu. Jeg håber, at flere produ-center følger Mars’ eksempel, siger Jason Clay, WWF i USA.

OM WWFVerdensnaturfonden WWF, (World Wide Fund for Nature), er en parti-politisk uafhængig naturbevarelses-organisation, som blev grundlagt i 1961. Formålet med organisationen er at bedrive naturbevarende arbejde, hvor øjeblikkelige eller langsigtede indsatser er nødvendige for at bevare udrydningstruede plante- og dyre-arter eller hele naturområder. WWF arbejder i dag i næsten 100 lande. Organisationen finansieres primært af offentlige donationer. Med sine næsten fem mio. støttemedlemmer i hele verden er WWF verdens største naturbevarelsesorganisation.

OM MARS Dyrefoderdivisionen i Mars, Mars Petcare, er verdens førende dyrefo-derproducent med 89 fabrikker i 21 lande. Mars Petcare har hovedkontor i Bruxelles og står bag brands som PEDIGREE®, WHISKAS®, SHEBA®, CESAR® og ROYAL CANIN®. Mars Petcare er en division i Mars, Incor-porated, et privat, familieejet selskab, der blev stiftet i 1911 og beskæftiger 70.000 ansatte i 67 lande over hele verden. Mars, Incorporated, med hovedkontor i McLean, Virginia, USA, er en af verdens største fødevare-virksomheder med en global årlig omsætning på over USD 30 mia. og med aktiviteter inden for seks segmenter, som producerer nogle af verdens førende brands. Ud over de nævnte brands inden for kæle-dyrspleje tilhører følgende populære brands også Mars, Incorporated: Chokolade – M&M’S®, SNICKERS®, DOVE®, GALAXY®, MARS®, MILKY WAY® og TWIX®; Wrigley – ORBIT®, EXTRA®, STARBURST®, DOUBLEMINT® og SKITTLES®; fødevarer – UNCLE BEN’S®, DOLMIO®, EBLY®, MASTERFOODS® og SEEDS OF CHANGE®; drikkevarer – KLIX® og FLAVIA®; Symbioscience – WISDOM PANELTM MX, SERAMIS® og COCOAPROTM.


Støtte til sporbarhed i fiskerietDet skal være muligt at se, hvor fisken hos fiskehandleren er fanget. Derfor afsætter Fødevareministeriet nu godt 30 millioner kroner til en målrettet udviklingsindsats inden for fiskeri- og akvakultur i 2010

Arbejdet med at sporbarhed for de danske fisk bliver nu yderligere styrket med den nye pulje. Der kan nu søges midler til aktiviteter, der har til formål at øge doku-mentationen og sporbarhed.

– Det er vigtigt, at vi i år fortsætter og bygger videre på det udviklingsarbejde, ministeriet allerede har igangsat sammen med erhvervet om fuld dokumentation og sporbarhed. Det er også naturligt, at mini-steriet understøtter branchens arbejde med at certificere danske fiskerier, siger Føde-vareminister Henrik Høegh.

Tilskud muligtMed de nye indsatsområder for tilskud til fælles initiativer inden for fiskeri og

akvakultur bliver der nu mulighed for at søge tilskud til aktiviteter om: • Bæredygtige fiskerimetoder og bære-

dygtig fiskeriforvaltning• Certificering, sporbarhed og dokumen-

tation • Rådgivning • Akvakultur • Branchekoordineret afsætningsfremme

Det er også naturligt, at ministeri-et understøtter branchens arbejde med at certificere danske fiskerier

Henrik Høegh

Den nye bekendtgørelse om tilskud til fælles initiativer inden for fiskeri- og

akvakultur trådte i kraft den 27. marts 2010 og første ansøgningsperiode er fra 15. april til 1. juni 2010.Mere information om tilskudsordningen på www. fiskeriudvikling.dk

Tilskudsordningen er en del af det dan-ske fiskeriudviklingsprogram, som medfi-nansieres af den Europæiske Fiskerifond. Det overordnede mål for fiskeriudviklings-programmet er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyntagen til bæredygtighed og regional udvikling.

Fødevareministeriet

Der kan nu søges midler til aktiviteter, der har til formål at øge dokumentationen og sporbarhed.

Tobis på menukortetDanmarks Fiskeriforening forsøger sig med nye anvendelsesmuligheder for industrifisken

Tobisen fortjener slet ikke sit ekstra navn som skidtfisk. Den smager ligeså godt og er ligeså sund som alle mulige andre fisk, blot den tilberedes rigtigt.

Det kan Arne Johannessen fra ARJ Con-sult i Ribe snakke med om. Han har nem-lig været projektleder på de forsøg, Dan-marks Fiskeriforening har arbejdet med for at ”forfremme” tobisen fra fiskemel og -olie til en ret på restauranternes menukort og hjemmenes spiseborde.

Nogle af resultaterne blev serveret på sidste års Dan Fish-messe i Aalborg, og der faldt faktisk mange rosende ord af i farten.

Andre fartøjer– Men sidste år var ikke så godt, for vi var presset på prisen. Skal fisken fan-ges og bruges til spisefisk, kræver det desuden andre fartøjer end dem, vi på nuværende tidspunkt disponerer over i Danmark. Fisken skal nemlig fryses til søs, siger Arne Johannessen.

Til forsøget havde man derfor chartret en hollandsk båd og fangede 1400 ton, der

dels skulle bruges til forsøg, dels til salg.Størrelsen er et andet punkt, for skal

tobisen bruges til konsum, kræver det ensartede størrelser på fisken. Så de skal sorteres på båden, inden de fryses og helst også være mere ens i størrelse.

Interessen er der– Men under alle omstændigheder, så er markedsinteressen der. Det så vi på mes-sen, hvor der blev præsenteret forskellige varianter.

Noget helt andet er, at danskerne ikke er vant til at spise dåsefisk i gelé. Til gen-gæld skal man ikke langt syd for grænsen, før det er helt almindeligt.

– Så vi må jo prøve os frem. Vi har også tidligere prøvet at servere dem stegt. Det blev også et tilløbsstykke. Og vi taler fak-tisk ikke kun om tobis. Man kan sagtens tage både brisling og andre fisk med i for-søget, siger Arne Johannessen.

Kan eksporteresEksportmarkeder er der nok af – ikke mindst i Asien og Afrika. Faktisk var der

en japaner, som efterspurgte fisken i helt lille størrelse og som tørret fisk. De bru-ges nemlig som snacks i Japan. Så små fisk må dog ikke landes i Danmark.

Skal fisken fanges og bruges til spisefisk, kræver det desuden andre fartøjer end dem, vi på nuværende tidspunkt disponerer over i Danmark. Fisken skal nem-lig fryses til søs Arne Johannessen

I tobisforsøget deltog ikke kun Danmarks Fiskeriforening, men også DTU, Højmark Laboratoriet og Krogh Consult, og selv om forsøget stoppede sidste sommer og mundede ud i en rapport, så arbejdes der stadig på sagen. Bl.a. har man nedfros-set et par hundrede kg, der så senere skal tøs op, så man kan se, hvor godt og hvor længe fisken holder sig i frossen tilstand. Af Karen Sloth


Tobis kan blive forfremmet fra industrifisk til spisefisk viser forsøg fra sidste år. Det kræver dog, at fisken fryses og sorteres efter størrelse til søs.

Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

NYHED FRA KODENMDC-2500 Black-Box radar til virkelig attraktiv pris!

Baadehavnsvej 1 · 4220 Korsoer · Tel. +45 5837 4711 · www.seatech.dk

Pris inkluderer følgende:• Komplet BB radar med løst tastatur og joystick • C-MAP MAX/NT+ søkortmodul• 50 targets ARPA indbygget• Visning af op til 100 targets AIS som ekstraudstyr (ekstra DKK 1.990)• Mulighed for tilslutning af 2 VGA skærme som standard.• 4kW åben radar antenne med 4’ antennepropel og 15 meter antennekabel (Kan selvfølgelig leveres med 6 og 12kW antenne mod en merpris).• Nødvendige datastik er inkluderet

Samlet pris DKK 44.900,- ex. moms (VGA skærm ikke inkluderet)

En virkelig stærk radar med rigtig god sødæmpning. Denne radar har en hel unik præsentation af radarbilledet, der viser og fastholder ekkoer og søkort selvom man drejer hårdt. Den stærke indbyggederadarprocessor sammenligner 5 hele antenneomdrejninger og eliminerer herved søstøj og fastholder ekkoer selv i rigtig dårligt vejr. Vi kan levere fra juni måned!

Læs mere om denne spændende radar på vor hjemmeside www.seatech.dk

ww

w.m

aker

s.dk

0)

fiskerbladet - maj 2010

Documents