fiskerbladet 08-2011

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · AUGUST 2011 NR. 8

ERHVERVSMAGASINERNE

Revision eller revolution af den fælles fiskeripolitik?

Fødevareministeren har stafetten

Verdens første lakseproduktion på land i Hvide Sande

Makrelkrigen 2.0 – Island står fast

Undersøgelsen viser, at et flertal af EU-borgerne mener, at de ikke får tilstrækkelige oplysnin-ger om fisken de køber kommer fra velforvaltede og bæredygti-ge bestande. Ikke overraskende ønsker et stort flertal af under-søgelsens deltagere også, at den kommende reform af EU’s fæl-les fiskeripolitik vil føre til en større bæredygtighed af fiske-riet og dermed fiskeprodukter i fremtiden. 88 % af de adspurgte mener, at det er vigtigt, at fiske-produkter, der udbydes til salg i EU, ikke kommer fra overfi-skede bestande. Det er, mener WWF, et overbevisende ønske om en ambitiøs reform af den fælles fiskeripolitik og et klart budskab til EU-Kommissionen og det europæiske parlament. Resultaterne af meningsmålin-

gen blev overrakt lige før Kom-missionen fremlagde sit forslag til reform af CFP’en til Par-lamentet og medlemslandene til videre drøftelser og godken-delse.

Den fælles fiskeripolitik har to gange tidligere (i 1992 og 2002) været igennem en revision, men det er ikke lykkedes at skabe et forvaltningssystem der har stoppet overfiskning. WWF’s ansvarlige medarbejder for fiskeri og marine anliggender i Europa, Louize Hill, siger: ”Den aktuelle reform giver netop den-ne mulighed for medlemmerne af Europa-Parlamentet og EU’s regeringer. Vi kan ikke tillade os at fortsætte spildet af vores dyrebare marine ressourcer i en tid med økonomisk krise. I star-

ten af 2013 skal den reviderede fælles fiskeripolitik være opera-tionsklar og vi knytter håb til at den vil levere forandring”.

Overraskende var det i de syd-europæiske lande, at flest delta-gere i meningsmålingen mente, at det er yderst vigtigt af fisk og fiskeprodukter ikke kommer fra overfiskede bestande. Det portugisiske medlem af Euro-pa-parlamentet, Maria do Céu Patrão Neves, siger: Det er inte-ressant at se, at i lande, hvor fiskeriet er en vigtig sektor som Portugal, Frankrig eller Spani-en, er folk endnu mere overbe-vist om, at bæredygtigt fiskeri skal gives absolut prioritet i en politisk reform. Efter at Europa-Parlamentets har fået mere ind-flydelse på politikkerne, har vi

her en mulighed, og ansvar, for at få tingene til at fungere i en reformeret CFP.

Stephanie Mathey, der er chef for bæredygtig udvikling i den store supermarkedskæde, Carrefour, siger: Resultatet af meningsmålingen viser tydeligt, at forbrugerne er ivrige efter at vide, at deres forbrug af fisk ikke bidrager til overfiskeri. De skal have bedre information om bæredygtigheden af de produk-ter de køber. Dette kræver poli-tiske ændringer, men også hand-ling fra detailsektoren. Gennem vores indkøbspolitik forsøger Carrefour for at købe ansvarligt og bæredygtigt ind og holde forbrugerne informeret.

Af Jesper Heldbo

Forbrugerne vil have bæredygtige fisk

Disk med ferske fisk i et Carrefour supermarked. På skiltet i forgrunden står: Carrefour medvirker til at beskytte de marine ressourcer;Vi indgår årligt tæt ved 2000 kontrakter, hvori det tydeliggøres, at vi ikke ønsker at aftage ungfisk. Vi fremmer mere miljø-venlige fangstmetoder indenfor rammerne af Carrefours ”Kvaliteten forpligter”. Vi udvikler nye tilbud baseret på ikke truede arter.

Et overvældende flertal af EU-borgerne ønsker at den fisk de køber, skal komme fra bæredygtige og ikke

overfiskede bestande. Det fremgår af en uafhængig meningsmåling gennemført i 14 EU-lande og bestilt

og betalt af WWF.

Foto

: Jes

per

Hel

dbo

F I S K E R B L A D E T / 8 · 2 0 1 12 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FiskerBladet.netBliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

INDHOLDFISKERBLADET 8.2011

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · AUGUST 2011 NR. 8

ERHVERVSMAGASINERNE

Revision eller revolution af den fælles fiskeripolitik?

Fødevareministeren har stafetten

Verdens første lakseproduktion på land i Hvide Sande

Makrelkrigen 2.0 – Island står fast

2 Forbrugerne vil have bæredygtige fisk 4 CFP · Revision · Reform · Revolution? 5 CFP · Kommissionens forslag 8 CFP · En blandet modtagelse 15 Stafetten: Lad de økonomiske kræfter arbejde for bæredygtighed16 Verdens første lakseproduktion på land18 Egtvedsygen udryddet i danske dambrug18 Makrel-krigen 2.020 Island står fast i makrelkrigen21 Innovation driver Marel22 Hvide Sande Supply & Service Group24 Snart slut med Hirtshals nye vartegn

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23Niels Bach (Teknik & Maritim historik)[email protected]

AnnoncerRené Wittendorf [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorfJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Forsiden: Maersk Guardian

Boreriggen har igennem de seneste 3 måneder gennem-gået en levetidsforlængelse. Renoveringen er sket i Hirts-hals havn.

Foto: Jesoper Heldbo

Næste nummer udkommer i septemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Searchlight a/s

• FABRIKATION• PROJEKTERING• SKIBSBELYSNING• EL-VARME• BELYSNING• EX-BELYSNING• KONVERTERE

• PRODUCTION• SEARCHLIGHT• SHIP LIGHTING• EL-HEATING• LIGHTING• EX-LIGHTINGNG• CONVERTEERS

TELEFON 36 72 22 00TELEFAX 36 41 07 41

[email protected]

HØJNÆSVEJ 44DK-2610 RØDOVRE

Den europæiske fiskeripolitik er oprindeligt fra 1983, hvor 5 års forhandlinger førte frem til en fælles politik. Senere er den tilpasset flere gange bl.a. ved udvidelserne af EU. I midten af 90’erne stod det klart, af de tidligere tilpasninger ikke havde ført frem til en politik, der grundlæggende gav en for-nuftig og ansvarlig forvaltning af fiskeriet i EU. En bredere, og mere folkelig, interesse for den førte fiskeripolitik var vakt – ikke mindst via grønne organisationer og nye mærk-ningsordninger, der satte fokus på bæredygtigheden i den førte politik og forvaltning. De ikke fiskerirelaterede inte-ressegrupperinger blev meget klarere i deres kritik og til-kendegav, at der var brug for en mere gennemgribende revi-sion – ja en reform. Den sene-ste reviderede udgave trådte i kraft ved årsskiftet 2002/03. Allerede i 2008 udtalte davæ-rende Fiskerikommissær, Joe Borg, at den førte politik ikke gav de forventede resultater og burde revideres tidligere end planlagt.

En lang og tung proces med flere ledEn revisions- /reformproces i det europæiske fællesskab er en tung omgang – nødven-digvis. Der er mange der skal inddrages og høres, der skal

være tid til at komme med forslag, tid til at analysere og tid til at formulere og tid til at argumentere.

Apolitisk teknisk indsatsFørste del af processen er i princippet et apolitisk teknisk arbejde, initieret og ledet af Kommissionen, hvor første skridt er at samle kritikpunk-ter og tydeliggøre mangler i den eksisterende politik i en såkaldt ’grønbog’. I april 2009 fremlagde EU-Kommissionen grønbogen, hvori man kunne læse, at Kommissionen men-te at den førte politik besad/besidder 5 markante struk-turmangler:• et dybt forankret flådeover-

kapacitetsproblem • upræcise politiske mål, der

resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutnin-ger og gennemførelsen af sådanne

• et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løs-ninger

• et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskeri-erhvervet

• manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet overholdes, og dårlig over-holdelse af regelsættet fra fiskerierhvervets side.

Når grønbogen foreligger skal den danne grundlag for kon-

struktive indspil til en revi-sion/reform gennem at udløse og tilskynde til en offentlig debat og at få synspunkter frem om den fremtidige fælles fiskeripolitik. Grønbogen bør sammen med bidrag fra aktør-organisationer, forskerkredse, medlemsstaternes regerin-ger og civilsamfundet danne grundlag for en offentlig debat om den fælles fiskeripolitiks fremtid. Denne debat bør ind-drage en bred vifte af politiske beslutningstagere og borgere, lige fra dem, der er direkte involveret i fiskerisektoren til andre politikområder og EU-borgerne i bred forstand som forbrugere, borgere og skat-teydere. Debatten/høringen løb næsten frem til udgangen af 2010, hvorefter Kommissionen fore-tog en konsekvensanalyse af de indkomne forslag og kom-mentarer. Siden har Kommis-sionen draget konklusioner om, i hvilken retning reformen af den fælles fiskeripolitik bør gå og efter yderligere (man-ge) samråd med aktørerne har Kommissionen udarbejde et forslag til en ny grundforord-ning, som altså blev offentlig-gjort onsdag den 13. juli 2011 ved forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet (fiskeri/fødevareministrene). Sammen med forslaget følger en række andre dokumenter, bl.a. rets-

grundlagsforslag i forbindelse med den nye finansielle ram-me efter 2013.

Politikerne tager overHermed er den tekniske pro-ces gennemført - nu kommer derfor den politiske behand-ling og efter ændringer i EU’s beslutningsstruktur er det ikke suverænt Ministerrådet der forhandler og træffer beslut-ning. EU-parlamentet fået mere magt og reformforslaget skal derfor også fremlægges og bearbejdes i dette forum før vi endelig har en ny/reformeret fælles fiskeripolitik.

Der er sat ca 1½ år af til denne politiske proces – der altså skal være tilendebragt sene-ste med udgangen af 2012. Det bliver en stor opgave for Danmark der har formandska-bet for EU i sidste halvdel af 2012, men allerede nu har man i fødevareministeriets depar-tement klædt sig på og reser-veret ressourcer til opgaven. Kontorchef Ole Poulsen har således allerede i det seneste halve år været fokuseret på opgaven.

Af Jesper Heldbo

CFP · Revision · Reform · Revolution?Kommissionens netop fremlagte reformforslag vil af nogle blive opfattet som en revision, af andre snarere som

en revolution?

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk


Hvorfor er der brug for en ny politik? Behovet for en reform af Euro-pas fiskeripolitik er særdeles påtrængende. Der fanges flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel, og det betyder, at de enkelte fiske-bestande bliver udtømt, og at havets økosystem bliver tru-et. I dag overfiskes tre ud af fire bestande, nemlig 82 % af bestandene i Middelhavet og 63 % af bestandene i Atlanter-havet. Med faldende fangster står fiskerisektoren over for en usikker fremtid. På den baggrund foreslår Kom-missionen en ambitiøs reform af politikken. Reformen handler om at skabe de rette betingelser for en bedre fremtid for både fisk og fiskeri og for det havmil-jø, der er deres grundlag. Refor-men er i overensstemmelse med

Europa 2020-strategien, og poli-tikken bliver udformet som en del af den marine økonomi i bredere forstand, hvorved der skabes større indbyrdes sam-menhæng mellem politikkerne for EU’s have og kystområder. Der skal arbejdes hen mod en økonomisk velfungerende sek-tor, inklusiv vækst og større samhørighed i kystregionerne.Bæredygtighed er kernen i den foreslåede reform. Ved bære-dygtigt fiskeri forstås fiskeri på et niveau, der ikke bringer bestandens reproduktion i fare og giver et højt udbytte på lang sigt. Det forudsætter, at den mængde fisk, der fjernes fra havet ved fiskning, bliver sty-ret. Kommissionen foreslår, at udnyttelsen af bestandene i 2015 skal ligge på det bæredygtige niveau, hvilket defineres som den største fangstmængde, der

uden risiko kan tages år efter år, og hvor fiskepopulationen har den størrelse, der giver maksi-mal produktivitet. Dette udbytte betegnes også ”maksimalt bære-dygtigt udbytte”. Dette mål er beskrevet i FN’s havretskon-vention og blev på verdenstop-mødet om bæredygtig udvikling i 2002 vedtaget som et mål, som hele verden skulle nå i 2015.Det skønnes, at hvis bestandene udnyttes på denne måde, vil de vokse i størrelse med ca. 70 %. De samlede fangster vil stige med ca. 17 %, fortjene-sten blive tredoblet og inve-steringernes afkast seksdob-let, og bruttoværditilvæksten i fangstsektoren vil stige med næsten 90 %, svarende til 2,7 mia. EUR over de næste ti år.Et bæredygtigt fiskeri vil også frigøre fangstsektoren fra afhængigheden af offentlig støt-

te. Det vil således blive lettere at opnå stabile priser på gennem-sigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne. En stærk, effektiv og økonomisk rentabel sektor, der fungerer på markeds-vilkår, skulle få en vigtigere og aktiv rolle i forvaltningen af bestandene.

Hovedelementerne i det nye forslag:Flerårig økosystembaseret for-valtningHvis der skal genopbygges en livskraftig fiskeriøkonomi i Europa, må havmiljøet beskyt-tes mere effektivt. Fra nu af skal EU’s fiskerier forvaltes ved hjælp af flerårige planer og styres af en økosystemtilgang og forsigtighedsprincippet, så man er sikker på, at fiskeri-ets virkninger for det marine økosystem bliver begrænset.

CFP · Kommissionens forslagKommissionens forslag til en moderne og enklere fælles fiskeripolitik har som overordnet mål at gøre fiskeriet

bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Den nye politik skal bringe fiskebestandene tilbage til

en bæredygtig størrelse ved, at overfiskning bringes til ophør, og fiskerimulighederne fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning. Den skal skaffe EU’s borgere stabile, sikre og sunde fødevareforsyninger på lang sigt

og har som mål at skabe ny velstand i fiskerisektoren, få bugt med afhængighed af støtte og skabe nye

beskæftigelses- og vækstmuligheder i kystområder.

Foto: Jesper Heldbo

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

BRUGTE SØKRANERTico 10 tm og Hiab 1165 12 tmmed dobbelt drejningRing til SAWO A/S for en god pris!

Kontakt Per Nielsen, mobil 21 71 68 79

F I S K E R B L A D E T / 8 · 2 0 1 1 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Fiskerisektoren vil få et bedre og mere stabilt grundlag for langsigtet planlægning og inve-stering. På den måde bliver res-sourcerne beskyttet og udbyt-terne maksimeret på lang sigt. De flerårige forvaltningsplaner bør ændres fra de nuværende enkeltbestandsplaner til fiskeri-baserede planer, således at flere fiskebestande bliver omfattet af færre planer, med bæredygtig-hed i 2015 som mål. Bestande, der ikke er omfattet af nogen planer, skal forvaltes ved, at Rådet fastsætter fiskerimulig-heder, og ved hjælp af andre bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger blandt det udvalg af instrumenter, der bliver foreslået.

Forbud mod udsmidUdsmid, dvs. at uønskede fisk smides over bord, skønnes at udgøre 23 % af de samlede fangster (men langt mere i nogle fiskerier!). Denne uacceptable praksis skal udfases efter en bestemt implementeringstids-plan og i kombination med led-sageforanstaltninger. Fiskerne får pligt til at lande alle de kommercielle arter, de fanger. Undermålsfisk må ikke sæl-ges til konsum. Medlemssta-terne skal sørge for, at deres fiskerfartøjer har sådant udstyr, at der sikres fuld dokumenta-tion for alt fiskeri og al for-arbejdning, så det kan over-våges, om pligten til at lande alle fangster bliver overholdt.Denne tilgang vil give mere pålidelige data om fiskebe-standene, understøtte en bedre forvaltning og effektivisere res-sourceudnyttelsen. Den giver også fiskerne et incitament til at undgå uønskede fangster ved hjælp af tekniske løsninger, fx mere selektive fiskeredskaber.

Fiskeri bliver rentabeltDer indføres fra 2014 et system med omsættelige kvoteandele for fartøjer med en længde på over 12 meter og for alle fartø-jer med trukne redskaber. Med udgangspunkt i principper, der er vedtaget på EU-plan, bliver kvoteandelene fordelt til med-

lemsstaterne på gennemsigtig måde, og ejerne får dermed ret til en andel af de nationale fiskerimuligheder hvert år. Virk-somhederne vil få mulighed for at leje eller handle med deres andele inden for den enkelte medlemsstat, men ikke mellem medlemsstaterne. Kvoteande-lene skal være gyldige i mindst 15 år, men kan tilbagekaldes inden udløbet, hvis indehaveren gør sig skyldig i en alvorlig overtrædelse. Medlemsstaterne kan oprette en reserve og ind-føre en afgift for kvoteandele.Dette nye system vil tilføre fiskerierhvervet et langsigtet perspektiv, større fleksibilitet og større ansvarlighed og samtidig reducere overkapaciteten. Nogle virksomheder vil føle sig til-skyndet til at øge deres kvotean-dele, mens andre måske beslut-ter at trække sig ud af erhvervet. Det ventes, at indkomsterne med det nye system vil stige med over 20 % og besætninger-nes hyre med mellem 50 % og over 100 % frem til 2022.

Støtte til ikke-industrielt fiskeriI EU udgør den ikke-industrielle flåde 77 % af den samlede EU-flåde regnet i antal fartøjer, men kun 8 % regnet i tonnage (stør-relse) og 32 % regnet i maskin-kraft. Ikke-industrielt kystfiske-ri indtager ofte en vigtig plads i det sociale netværk og den kulturelle identitet i mange af Europas kystregioner. Det har derfor brug for særlig støtte. Den reformerede fælles fiskeri-politik forlænger medlemssta-ternes ret til at begrænse fiskeri i et område ud til 12 sømil fra kystlinjen frem til 2022. Ikke-industrielt fiskeri vil muligvis også blive undtaget fra ordnin-gen med omsættelige kvotean-dele. Der vil i det fremtidige finansielle instrument for fiske-riet også indgå foranstaltninger til fordel for ikke-industrielt fiskeri, således at de lokale øko-nomier får hjælp til at tilpasse sig til ændringerne.

Udvikling af bæredygtig akva-kulturBedre rammer for akvakultur

vil føre til større produktion og udbud af fiskevarer i EU, mind-ske afhængigheden af importe-ret fisk og stimulere væksten i kystområder og landdistrikter. Inden 2014 skal medlemssta-terne have udarbejdet nationale strategiske planer for fjernelse af administrative hindringer og indførelse af miljømæssige, sociale og økonomiske standar-der for akvakulturerhvervet. Der skal oprettes et nyt rådgivende udvalg for akvakultur, som skal rådgive i erhvervsrelaterede spørgsmål. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EU-dimension, idet strategiske valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på udbygningen i nabomedlemsstaterne.

Større videnskabelig videnPålidelig og ajourført informa-tion om de marine ressourcers tilstand er særdeles vigtig som grundlag for fornuftige forvalt-ningsbeslutninger og effektiv implementering af den reforme-rede fælles fiskeripolitik. For-slaget indeholder nogle grund-læggende regler og forpligtel-ser, som medlemsstaterne skal iagttage ved dataindsamling, forvaltning af data, tilrådigheds-stillelse af data og adgang for Kommissionen til data. Med-lemsstaterne får pålagt at ind-samle, vedligeholde og delag-tiggøre andre i videnskabelige data om fiskebestande og fiske-riets virkninger på havområde-plan. Der skal opstilles natio-nale forskningsprogrammer til koordinering af denne aktivitet.

Decentraliseret forvaltningKommissionens forslag tydelig-gør de enkelte aktørers roller og forpligtelser og vil lægge beslutningerne tættere ud på fiskebankerne. Det betyder afslutningen på mikroforvalt-ning fra Bruxelles, idet EU’s lovgivende magt kun skal fast-lægge overordnede rammer, grundprincipper, overordnede mål, resultatindikatorer og tids-plan. Medlemsstaterne skal dernæst træffe de faktiske gen-nemførelsesforanstaltninger og samarbejde på regionalt niveau.

Der er i forslaget bestemmelser, der skal sikre, at de pågældende medlemsstater vedtager foran-staltninger, der er indbyrdes for-enelige og virkningsfulde. Der er en mekanisme, som Kommis-sionen kan falde tilbage på, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed, eller hvis målene ikke bliver nået.

En ny markedspolitik – ansvar-liggørelseforslag af sektoren og mere oplysning til forbrugerneI den foreslåede pakke indgår der et forslag til en ny mar-kedspolitik, hvorved den fælles markedsordning for fiskevarer kommer til at bidrage til målene for den nye fælles fiskeripo-litik. Den skal styrke konkur-renceevnen i EU-erhvervet, gøre markederne mere gennem-sigtige og sikre lige vilkår for alle varer på markedet i EU. Der indgår også en moderni-sering af interventionsordnin-gen, da den nuværende brug af offentlige midler til at destruere fisk ikke længere kan forsvares. Den bliver erstattet af en forenk-let oplagringsmekanisme, som giver producentorganisationer mulighed for at opkøbe fiske-varer, når priserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tids-punkt. Et sådant system vil give større stabilitet på markedet.Producentorganisa t ioner-ne kommer også til at spille en større rolle i den kollek-tive forvaltning, overvågning og kontrol. Bedre afsætning af EU-fiskevarer og akvakultur-produkter vil være med til at mindske spild og give feedback fra markedet til producenterne. Nye handelsnormer med mærk-ning, kvalitet og sporbarhed vil give forbrugerne tydeligere information og hjælpe dem med at støtte bæredygtigt fiskeri. Visse mærkningsinformationer bliver obligatoriske, fx diffe-rentiering mellem fiskevarer og akvakulturprodukter, mens andre angivelser bliver frivil-lige.

Et moderne og velegnet finan-sielt instrument


Der vil blive ydet finansiel bistand fra EU til at støtte den nye fælles fiskeripolitiks bære-dygtighedsmål. Overholdelse af reglerne bliver en forudsæt-ning for finansiel bistand, og det princip skal gælde både for medlemsstaterne og virksom-hederne. For medlemsstaterne kan manglende overholdelse med-føre, at den finansielle bistand fra EU bliver afbrudt, sus-penderet eller korrigeret. For virksomhederne kan alvorlig overtrædelse medføre, at de udelukkes fra adgang til finan-siel bistand, eller at bistanden skæres ned. Desuden pålægges det i forslaget medlemsstaterne at tage hensyn til virksomhe-dernes tidligere adfærd (især at der ikke har forekommet alvor-lige overtrædelser), når de yder finansiel bistand til dem.

Der vil senere i 2011 blive fremlagt et forslag til et nyt finansielt instrument, Den Europæiske Hav og Fiskerifond

(EMFF), som dækker perioden 2014-2020. I forbindelse med den flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået et budget for EMFF på 6,7 mia. EUR.

Internationalt medansvarIfølge FAO skulle næsten 85 % af de af verdens fiskebestan-de, man har oplysninger om, være fuldt udnyttet eller over-udnyttet. EU, der er verdens største importør af fiskeva-rer udtrykt i værdi, må derfor handle udadtil såvel som ind-adtil. Fiskeripolitikken udad-til må være en integrerende del af den fælles fiskeripolitik. I internationale og regionale organisationer vil EU derfor være fortaler for princippet om bæredygtighed og bevarelse af fiskebestandene og havets biodiversitet. EU vil indgå alliancer med vigtige partnere og iværksætte foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt fiskeri og mindske overkapaciteten. I bilaterale fiskeriaftaler med

ikke-EU-lande vil EU fremme bæredygtighed, god forvalt-ningsskik og principperne om demokrati, menneskerettighe-der og retsstaten. Aftaler om bæredygtigt fiskeri (Sustaina-ble Fisheries Agreements, SFA) skal afløse de nuværende fiske-ripartnerskabsaftaler. De skal sikre, at udnyttelsen af fiske-ressourcerne bygger på sund videnskabelig rådgivning, og at der kun tages af de overskyden-de ressourcer, som partnerlan-det ikke selv kan eller ønsker at udnytte. SFA’erne indebærer, at partnerlandene får kompensa-tion for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de får finansiel bistand til at føre en bæredygtig fiskeripolitik.

Kommer der nye regler for kon-trol og håndhævelse?Forslaget er afstemt efter EU’s nye kontrolordning fra 2010 og rummer grundelementerne i ordningen for kontrol og hånd-hævelse af overholdelse af reg-lerne i den fælles fiskeripolitik.

På baggrund af, at der er indført pligt til landing for at undgå udsmid, fremsætter Kommis-sionen forslag om overvåg-nings- og kontrolforpligtelser, især af fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan bidrage til et bæredyg-tigt fiskeri. Hvornår træder reformen i kraft?De nye regler træder i kraft, når Rådet og Europa-Parlamentet har haft afstemning om forsla-gene. Implementeringen skal ske gradvis, fordi sektoren har brug for at tilpasse sig og skabe resultater. Men der er klare fri-ster i reformen. Der sigtes efter, at den nye lovgivning skal være vedtaget og trådt i kraft den 1.1.2013.

Turbo Denor ASTurbo Denor ASu bo e o Su bo e o S


CFP · En blandet modtagelseFra lande og organisationer er det strømmet ind med kommentarer til EU-Kommissionens

forslag til en reformeret fælles fiskeripolitik

NorgeDen norske Fiskeri- og Kystmi-nister, Lisbeth Berg-Hansen, ser Kommissionens forslag som et vigtigt og positivt forslag, der signalerer en helt ny retning for EU. ”Jeg støtter fuldt ud fiske-rikommissær Maria Damanakis indsats for at sikre en bære-dygtig fiskeriforvaltning. Jeg er specielt glad for forslaget om, at indføre forbud mod udsmid af fisk”. Udsmid af fisk er den mest akutte udfordring i vores forvaltning af fælles ressourcer. Jeg er overbevidst om, at det vil være til det bedste for både økosystemerne og for fiskerne i EU og Norge”.

SkotlandSkotske ledere i fiskererhver-vet, hævder at Europa-Kom-missionens forslag til reform af den fælles fiskeripolitik, vil føre til store nedskærin-ger i fiskerflåden og store tab

af beskæftigelse i de berørte områder. EU ønsker at stoppe al overfiskeri og al dumpning af fisk på havet, samtidig skal alle skipperne forpligte sig til at lande alle fisk de fanger. SFF administrerende direktør Bertie Armstrong udtalte at mere end 1.000 arbejdsplad-ser kunne gå tabt, og som en anden konsekvens blive tale om en reduktion på omkring 400 fartøjer i den skotske flåde.Den Skotske Fiskerisekretær Richard Lochhead advarer om den enorme trussel mod Skot-land, som der ligger i disse forslag og, at det er alarmeren-de at Europa-Kommissionen er fortaler for en udvidelse af den internationale handel med fiskekvoter. Vores fiskeriret-tigheder ville ende hos over-søiske kvote baroner, i stedet for i hænderne på fremtidige generationer af skotske fiskere. (Kommissionens forslag rum-

mer dog ikke mulighed for transnationale overførsler af kvoter, red.).

BornholmDe små både er mere eller mindre forsvundet fra fiske-riet, efter det nye system med individuelle omsættelige kvo-ter, IOK, er indført. ”Det var jo præcis det, vi advarede om ville ske, da det blev muligt at handle med kvoterne”, fortæl-ler formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskerifor-ening, Thomas Thomsen, til P4 Bornholm. ”Enkelte større både i Hirtshals har købt så mange kvoter, at værdien per fartøj nærmer sig en milliard kroner. Det duer jo ikke, hvis fire far-tøjer kan eje hele den danske kvote. På den anden side har IOK-systemet sikret, at flåden er tilpasset kvoterne, og det er positivt”, påpeger fiskernes formand. ”Fiskeriet havde brug

for en nødvendig udvikling i stil med landbruget, hvor de små husmandssteder måtte luk-ke”, siger Thomas Thomsen.

Danmarks FiskeriforeningDanmarks Fiskeriforening roser reformudspillet fra EU-Kommissionen om en helt ny regulering af erhvervet. Men de danske fiskere har også for-behold. De danske fiskere er med på at gøre det forbudt at smide fisk under mindstemålet i havet igen, hvilket miljøor-ganisationer har efterlyst i åre-vis. ”Danmarks Fiskeriforening ser positivt på et forbud mod udsmidning af spisefisk. Men det forudsætter generelt større kvoter, fordi vi så skal bringe alt i land.” ”Desuden må det nuværende regelsæt forenkles væsentligt eller helt bortfalde,” siger foreningens formand Svend-Erik Andersen til TV2.


Mens miljøorganisationer og også EU-Kommissionen selv slår på, at fiskeriet skal skåne hele havmiljøet, så siger fiske-riforeningen, at politikerne skal ”undgå at lade sig drive af følelser”. ”Det er helt grund-læggende for forståelsen af fiskeriet, at det på lige fod med al anden fødevareproduktion forstyrrer miljøet. Hvis ikke man fra politisk hold vil accep-tere det, kan vi ikke drive et rentabelt og effektivt fiskeri,” siger Svend-Erik Andersen. Efter fiskeriforeningens mening vil kommissionens udspil gøre fiskeriet mere effektivt og rentabelt til fordel for danske fiskere. ”Dansk fiskeri er øko-nomisk sundt og bliver drevet forsvarligt, og de fleste bestan-de er i klar bedring. Så det danske fiskeri er allerede gearet til de omstillinger, som EU-Kommissionen lægger op til,” siger Svend-Erik Andersen.”Vi bryder os ikke om at smide fisk ud, vi vil helst bringe fiske-ne i land og sælge dem. Men vi forventer til gengæld, at kvo-terne bliver tilskrevet det, der ellers blev smidt ud, så fiskerne kan fange mere, siger Svend-

Erik Andersen til Danmarks Radio. ”Et andet krav er, at alle mærkværdige, tekniske regler, for eksempel om fiskeredska-ber og hvordan der skal fiskes, slettes. Det samme gælder reg-lerne om, hvor mange dage fiskerne må være på havet, siger han. Hvis de regler ændres kan fiskerne godt imødekomme de nye regler. Men der skal ikke være tale om en ekstra kontrol oven på et i forvejen meget omfattende kontrolsystem.De nye EU-regler vil, hvis de bliver vedtaget, også betyde, at mindsteprisordningen forsvin-der til fordel for et markedssy-stem, som findes i Sydeuropa. ”Det betyder at vores velfun-gerende fiskeauktionssystem forsvinder, og det vil gå ud over mindre fiskere, der ikke kan få en leveringsaftale med større firmaer, siger Svend Erik Andersen.

Oceana “Europa-Kommissionen har i løbet af de sidste par måne-der givet klart udtryk for deres vilje til at styrke havmiljøet og genoprette Europas for-svindende fiskebestand. Set i

det lys mangler forslaget de stærkt tiltrængte løsninger for havene,” lyder kritikken fra Xavier Pastor, direktør i Oce-ana, Europa i en pressemedde-lelse. ”I Danmark indførte man for otte år siden de såkaldte omsættelige fiskekvoter, der gjorde det muligt for fiskerne at sælge kvoter imellem sig. En ordning, der har udraderet de danske småfiskere, hvis kvoter er blevet overtaget af såkaldte kvotebaroner, som sidder tungt på det danske fiskeri”. I Dan-mark har denne privatisering allerede resulteret i spekulation og opkøb af mindre fiskeskibe, som ofte er mere miljøvenlige

- en eksklusiv gruppe på otte fiskebåde har sat sig på en fjer-dedel af hele den danske fiske-landing. Ud over at være en økologisk bekymring, så er der jo også en sociologisk bekym-ring, da en privatisering alt andet lige vil gøre livet svært for småfiskeriet, lyder vurde-ringen fra organisationen, der nu appellerer til parlamentet og til EU’s medlemsstater, som nu må sørge for, at reformen får Europa tilbage på sporet mod et bæredygtigt fiskeri.

GreenpeaceGreenpeace ser overordnet positivt på målene i planen,

Fra Hanstholm til Allinge var der transporteret eksempler på det der ofte ryger overbord igen. Kokken Boris Buono fra Krogs fiskerestaurant i Køben-havn assisteret af Rasmus og Nicolai fra restaurant Kadeau i Pedersker tryllede med trold-krabber, rokker, blæksprutter og andet godt fra havet.

Mød Marel på

12. - 14. oktober 2011

Find os på stand #A136

DanFishInternational

www.marel.dk

Foto: Jesper Heldbo


men er meget skeptiske over-for, hvordan de ambitiøse mål i Kommissionens plan skal nås. Planen er i sin nuværen-de form stort set blottet for konkrete tiltag til at få ned-bragt antallet af fiskerifartøjer, så det stemmer overens med nedgangen i fiskebestanden.Kommissionens plan sigter mod at opnå bæredygtigt fiske-ri i 2015, dvs. at de europæi-ske fiskere kun fanger så store mængder fisk, at de naturligt kan nå at blive udskiftet. Og for at gøre kål på overfiske-riet foreslår kommissionen en ordning, der tillader større fiskerbåde at handle med fiske-kvoter. Men planen mangler at sætte loft over kvoterne (i tråd med de videnskabelige anbe-falinger) og mål for at lette presset på fiskebestandene ved at reducere den kunstigt oppu-stede fiskeflåde. I 2008 aner-kendte Kommissionen, at den europæiske fiskeflåde i dag er så stor, at den kan fiske to eller tre gange mere, end de svinden-de fiskebestande naturligt kan holde til, hvis de skal overleve. “At sikre sig, at fiskebestan-dene overlever, før de bliver udslettet af overfiskeri, giver rigtig god mening. Det må være klart for enhver, at flere fisk og et sundere hav betyder mere

og bedre business for fiskerne. Men som det ser ud lige nu, så er det svært at se, hvordan EU vil nå derhen. At handle med fiskekvoter bremser bestemt ikke overfiskeriet. Og da slet ikke, når der ikke er lavet en klar model for, hvordan antal-let af skibe skal bringes ned, så det balancerer med antallet af fisk i havet”, siger Han-ne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, der også forventer at store fiskeri-nationer som Spanien, der modtager halvde-len af EU´s milliardstore fiske-støtteordning, vil modsætte sig enhver plan, der vil begrænse fiskeri på kort sigt for at for-bedre fangsterne og forholdene for fiskere i fremtiden. ”Bereg-ninger fra Verdensbanken i 2009 viste, at overfiskeri på verdensplan koster 32 milliar-der euro i tabte indtægter hvert år”.

Danmarks FiskehandlereDanmarks Fiskehandlere ser mange gode takter i kommissi-onens udspil, og håber det kom-mende år vil trække tingene i en yderligere positiv retning. ”Som interesseorganisation for fagfolk i fiskebranchen er vi forpligtet til at bidrage med vores bud på, hvordan vi sikrer

en fremtidig bæredygtig fiskeri-politik og forvaltning, så vores generation kan efterlade havets ressourcer i bedre tilstand, end vi modtog dem i. Det må kom-mende fiskere også have stor interesse i. Vi skal værne om og beskytte vores maritime res-sourcer, og vi skal høste af ressourcerne med respekt. Det ansvar påhviler ikke kun vores fødevareminister og fiskerne, men os alle sammen”, siger David Koch Mouritzen, sekre-tær i brancheforeningen, som fortsætter: ”Vi er glade for udspillet og vi er glade for at den danske regering og mini-steren bakker op om forslaget. Vi er særligt glade for, at det fremover skal være forbudt at smide fangst tilbage i havet. Netop derfor skal alt som kom-mer på dæk med i land. Der-med opnår man jo automatisk fuld dokumentation, hvormed vi også er ude over udsmids-problematikken for altid. De fisk, bløddyr og skaldyr som umiddelbart ikke kan omsættes til konsum vil kunne anven-des til dyrefoder f.eks. i fiske-mels og fiskeoliefabrikkernes varetægt, således disse arter på denne måde vil finde vej ind i vores fødekæde og gøre nytte mange steder i verden”. Vi deltog for nylig på ’Fol-

kemødet i Allinge’, hvor vi fremlagde vores plan om ’Alt i Land.’ Vi mener nemlig ikke at det er nødvendigt og muligt, at sætte kameraovervågning på alle fiskeskibe. Er man tilhæn-ger af et overvågningssamfund, og den mistillidserklæring der heri ligger, så kan kameraer på alle fiskefartøjer måske lade sig gøre i Danmark, men på europæisk plan virker det uoverkommeligt – og meget ressourcekrævende. Bringes alt med i land, kan anvendelse af kameraer begrænses til en refe-renceflåde.Det er vigtigt at få nævnt, at med ”Alt i Land” planen, så siger man samtidig definitivt farvel til havdage, kilowatt-dage og langt de fleste andre tekniske regler, som vi i dag oplever, skaber stor frustration for både fiskere og forvaltning. Fremtiden er nødt til at blive mere enkel. På vores hjem-meside finder du ’Alt i Land’ planen og vi vil meget gerne opfordre de af jer, der har fået lyst til at give jeres mening tilkende, til at gå ind på www.fiskehandlerne.dk og lader os vide hvad I tænker om frem-tidens CFP og fiskehandlernes udspil.

Af Jesper Heldbo

Politiske fødevareordførere, ministeren og organisationsfolk mødtes til debat om fiskeripolitik under ’Folkemødet i Allinge’.

Foto

: Jes

per

Hel

dbo


Bare det er ventiler - så er det os!

Snedkervej 176710 Esbjerg VTlf. 75 12 62 74

Fax. 75 12 42 74E-mail: [email protected]

DANMARKS BEDSTE

SPADEVENTIL

EU Kommissionen præsente-rede 13. juli sit forslag til en ny fælles fiskeripolitik. Forslaget skal nu drøftes af EU parlamen-tet og ministerrådet indtil det forventeligt vedtages i slutnin-gen af 2012. En væsentlig del af drøftelserne sker med dansk formand for ministerrådet i 1. halvår af 2012.

Vi har fået en god start. Kom-missionens forslag indeholder en række principper som Dan-mark støtter: En økosystemba-seret tilgang, der tager hensyn til fiskeriets påvirkning af det omgivende miljø, langsigtede forvaltningsplaner baseret på MSY (Maximum Sustainable Yield) og princippet om, at alle fangne fisk tæller på kvoten, og i øvrigt skal landes. Balan-cen mellem medlemslandenes adgang til fiskerierne foreslås opretholdt (Relativ Stabilitet og adgang til kystzoner). Kom-missionen har inspireret af den danske forvaltning med omsæt-telige kvoter foreslået, at andre lande skal indføre lignende nati-onale ordninger, og der foreslås en mere decentral forvaltning – noget Danmark også kan støtte, hvis det sker på en økonomisk og administrativt effektiv måde.

”Bæredygtighed” er overskrif-ten på reformen, men kravet om bæredygtighed skal ikke kun ses som et reguleringshensyn; for mig er det er langt mere. Bæredygtighed skaber værdi. De store detailhandelskæder og

forbrugerne forlanger ”bære-dygtige” produkter, og de er i stigende grad villige til at betale for dem. Kravet til bæredyg-tighed skal ikke ses som en begrænsning, men som et for-retningsgrundlag i udvikling, og Danmark er klædt godt på til denne udvikling. Vi har for-mentlig den mest effektive nati-onale forvaltning i EU, vores flådestruktur er løbende tilpas-set, havneinvesteringer, kølekæ-desystemer og sporbarhedsord-ningerne er kørt i stilling takket være fremsynede investeringer og en effektiv støtteadministra-tion i Fødevareministeriet. Og så er Danmarks Fiskeriforening med sin indsats for at MSC certificere alt dansk fiskeri langt fremme, når det drejer sig om at udnytte det nye forretnings-grundlag.

Den naturlige videreudvikling er en fiskeriforvaltning, der bin-der erhvervets økonomiske inte-resse og bæredygtighedshensy-net sammen. Kommissionen har nu overtaget det danske forslag om, at forvaltningen skal bygge på fangstkvoter - med pligt til at lande alle fangster, og fuld dokumentation i stedet for lan-dingskvoter og udsmid af fisk. Jeg synes, at fordelene er til at få øje på. Når alle fangster tæller på kvoten, vil det ikke længere være nødvendigt for EU at redu-cere medlemslandenes kvoter for at tage højde for udsmid. Det vil give et kvoteløft og et inci-tament til, at fartøjer med stort

udsmid, får det fjernet. Når fuld dokumentation med kamerasy-stemet og sporbarheden kom-mer på plads er der grundlag for en gennemgribende forenkling af de regelsæt og kontrolme-kanismer, der er opbygget gen-nem årene - bl.a. for at reducere udsmid. EU kommissionen har desværre ikke indbygget denne mulighed i sit forslag. I de kom-mende forhandlinger bliver det en mærkesag for regeringen at forenkle reglerne.

Der er tale om en radikal ændring af forvaltningstanke-gangen i EU. Jeg lægger vægt på, at ordningen med fangst-kvoter og landingspåbud rul-les gradvist ud, og at der tages hensyn til de individuelle for-hold, der kan være i de enkelte fiskerier. Udrulningen bør syn-kroniseres med en forenkling af øvrige regler og således, at der tages højde for fiskeriets tilpas-ningsevne. Det betyder ikke, at der er god tid, men at der skal arbejdes hårdt de kommende år for at få forvaltningen på plads.

Vi er godt rustet til at løse de udfordringer, som en grund-læggende forvaltningsreform kræver. Der er en bred poli-tisk opbakning til forhandlings-linjen, vi har et unikt samar-bejde mellem myndigheder og erhverv og et marint forsk-ningsmiljø, der kombinerer høj videnskabelig standard med en løsningsorienteret tilgang til problemerne. Når politikken

efterhånden gennemføres har vi en erhvervsstruktur og en tilpas-ningsevne få andre fiskerinatio-ner kan matche.

For nogle er den største udfor-dring måske at give slip på mod-standen mod at ændre et system man kender og begive sig ud i noget nyt. Hertil er blot at sige, at EU’s fiskeripolitik vil blive ændret. Regeringen har efter et betydeligt forarbejde medvirket til et EU forslag som kan indfri kravene til bæredygtighed og som samtidig kan placere dansk fiskeri i en gunstig konkur-renceposition, hvis vi udnytter mulighederne i de kommende 1½ års forhandlinger om fiske-ripolitikken.

Juli stafetten er et indlæg af Fødevareminister Henrik Høegh

Bæredygtighed er et krav til EU’s fremtidige fiskeripolitik. Vi bør med den kommende reform

sikre, at dette krav går hånd i hånd med vækst og en stærk økonomi i fiskerierhvervet.

Revisionen af den fælles fiskeripolitik: Lad de økonomiske kræfter arbejde for bæredygtighed

STAFETTEN


Bæredygtigheden i recirkule-rede anlæg er det ikke nødven-digt at eftervise - den er mar-kant bedre end i traditionelle åbne anlæg, hvor der slet ikke foretages nogen form for rens-ning af vandet. Så om cirka 20 måneder, når laksen har opnået en vægt på 4,5 - 5,5 kg stykket, kan man slagte verdens mest miljørigtige laks hos Langs-and Laks ved Hvide Sande.Det recirkulerede anlæg skal ikke bruge ret meget vand. Det gør det også nemmere at holde laksen ved den optima-le temperatur, så den vokser hurtigere. I det hele taget vil alle vandkvalitetsparametre af betydning for fiskens velfærd og vækst blive overvåget og tilpasset. Et stort problem ved traditionelt lakseopdræt er lak-selus, der bekæmpes på for-skellig vis, men ofte med brug af medicin og hjælpestoffer.Da vandindtaget hos Langsand Laks er minimalt og ikke tages direkte fra havet, kommer para-sitter og andre naturlige vand-bårne sygdomme ikke ind på

anlægget, hvorfor brug af medi-cin og hjælpestoffer forventes at ligge på et absolut minimum.

Islandske laksFiskerBladet har været en smut forbi og fået en snak med Pre-ben Kristensen, der oprinde-ligt producerede ål og ørred, her på Langsand. De æg der ankom den 20. juli kom med fly fra Island, hvorfor det?. Det er hovedsageligt fordi de har haft sygdomsproblemer i Chile og det mener de kom fra Norge, hvor sygdommen (ILA) også har floreret. Æg skal scree-nes for sygdommen, men for at være på den sikre side har vi valgt islandske æg – for i Island har de ikke haft sygdommen.Langsand Laks regner med at producere en million kilo laks om året. 100.000 lakse-æg – er det nok til en års-produktion på 1000 tons? Nej, vi skal have 60.000 æg i hver batch, men for at være på den sikre side valgte vi at tage 100.000 her ved den før-ste sending. Det var måske en

god disposition for dagen inden æggene ankom til Hvide Sande havde en kølemaskine fået pro-blemer og det var nødvendigt med en ’smuttur’ til København for at hente en ny printplade til styringen. Fiskene bliver trans-porteret ved 3-4o C og vi skulle gerne kunne holde en tempera-tur på 5o C her i klækkehuset. Vi skal kunne styre tempera-turen temmelig nøjagtig, så vi kan have æg liggende i dvale til senere klækning og samtidig have andre i fuld udvikling ved højere temperatur. Vi skal have æg igen til oktober – det er for at forskyde produktionen så der er plads gennem produktions-anlægget.

Hvem står bag projektet?Det er Billund Akvakultur Service, AquaPri, Langsand ved Preben Kristensen, Polar Salmon og Atlantic Sapphire. Sidstnævnte norske firma, Atlantic Sapphire, satser på at landbaseret lakseproduktion vil vokse markant i USA, hvor egenproduktionen i dag er på

kun 20.000 tons, mens man importerer 200.000 tons. Der er desuden stor polemik om bære-dygtigheden af det havbaserede opdræt de har, så der er knyttet forventninger til at anlæg som vores sandsynligvis vil være fremtidens anlæg i USA. Set i det lys er Langsand Laks også et demonstrationsanlæg for fremtidig salg.Selvom der er givet offentlig støtte til etableringen er det er svært at få finansieret sådan et anlæg – til trods for at sekto-ren i mange år er udråbt som en vækstsektor. Selvom vi har fået støttetilsagn fra Fødeva-reministeriet og den Europæi-ske Fiskeri Fond har det været helt centralt, at samle en større skare investorer for at overbe-vise banken om i sidste ende at gå ind med restfinansiering - i vores tilfælde blev det Jyske Bank.Foruden de eksisterende byg-ninger. Der tidligere har været brugt til åleproduktion, råder Langsand også over en række damme, hvor der har været

Verdens første lakseproduktion på landDen 20. juli 2011blev de første lakseæg lagt i klækkebakker på Langsand Laks i Hvide Sande. En række private

investorer er gået sammen om dette projekt, hvor målet er at vise, at man teknologisk er i stand til at produ-

cere laks i recirkulerede anlæg på land - og at denne produktionsform også er økonomisk konkurrencedygtig.

Der er også opnået investeringsstøtte fra Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskeri Fond.

Disse to lange ’kanaler’ rummede tidligere ørredproduktionen, men fyldes nu op for at give plads til byggeri af foreløbigt en ny hal til lakseproduktionen. De eksisterende bygninger, hvor der tidligere var åleproduktion, rummer klækkeri og smoltproduktion.

Foto

: Jes

per

Hel

dbo


ørredproduktion. Disse anlæg skal nu sløjfes for at skabe byg-geareal til en stor hal, der skal indeholde ’grow-out’ faciliteter for laksen – altså en række bassiner hvor laksen vokser fra smolt til slagtestørrelse på mel-lem 4,5 og 5,5 kilo stykket. Hver hal bliver 30 x 140 meter eller circa 4000 kvadratmeter. Bassinerne i hallerne vil hver indeholde over 1000 m3 og være 17 meter i diameter. Til slut i produktionscyklus vil der i hvert kar være cirka 100.000 kg fisk.

Anket til miljøklagenævnetSportsfiskerforeningen har jo anket – hvordan gå det med den sag? Den har ikke opsættende virkning, men vi ved reelt ikke hvordan der går. Anken ligger jo ovre ved miljøklagenævnet og de har en gennemsnitlig behandlingstid på 586 dage, ifølge deres hjemmeside. For 3.000 kroner kan en anke i prin-cippet stoppe et projekt, hvilket jo slet ikke står i forhold til de tab man kan imødese med den behandlingstid. I disse tider vil investorerne et andet sted hen, hvis de skal vente på afgørelse af en ankesag – det er under al kritik at det skal tage så lang tid, der burde være en deadline på 3 måneder eller noget i den retning. Vi synes også det er lidt mærkeligt, at vores projekt bliver indbragt for miljøanke-

nævnet – det er jo netop denne slags anlæg de selv – i akvakul-turudvalget – har været med til at anbefale.

Ål og ørreder skiftes ud med laksHvor får i vandet fra?Æg og yngel skal naturligvis have ferskvand indtil fiskene når smoltificering – her bruger vi ’kommunevand’. Derudover har vi lavet en boring med salt-vand. Saltholdigheden er 20-25 promille og det er fint til lakse-produktionen.

Hvad var årsagen til at du skif-tede fra ål til laks?Det var egentlig Greenpeace og WWF der via deres kampagner fik de hollandske supermarke-der til at tage ål af hylderne. Og, da vi solgte 95 % af vores pro-duktion til røgning i Holland, ja så faldt markedet sammen og vi besluttede at stoppe. Det viste sig imidlertid at Aldi ikke ville stoppe salg af ål og de holland-ske kunder listede om i Aldi for at købe ål. Så set i bakspejlet skulle vi måske have holdt fast i åleproduktionen, men så var vi jo ikke kommet i gang med laksen.

Du havde jo også en ørredpro-duktion – hvorfor er du stoppet med den?Vi var underlagt kravene om braklægning i to år i henhold

til VHS-planen, så vi har ikke haft produktion de seneste år. Vi havde dog en halvgardering, idet vi havde bestilt sættefisk til en årsproduktion til udsæt-ning den 16. maj – bare for at sikre os, hvis dette projekt ikke kunne realiseres. Da det tegnede til at vi kom i gang med lakseprojektet afbestilte vi sættefiskene – og da situationen er, at der er mangel på sættefisk var det ikke noget problem at afbestille. Og om 14 dage skal vi have fyldt ørredbassinerne op så vi kan komme i gang med at bygge de nye haller.

Forskningsprojekt versus kom-mercielt projektI Langsand Laks kaster i jer lige ud i en kommerciel produktion. Samtidig er der er jo flere af dine kompagnoner, der også er involveret i projektet i Hirts-hals, hvor man, på forsøgsplan, vil lave ørred og senere laks i en ’gylletank’. Er det ikke en slags dobbelt-konfekt? – skal i høste erfaringer fra dette pro-jekt eller bliver det omvendt?Ja, det er da klart at vi skal udveksle erfaringer, men de siger allerede nu, at de gerne ville have haft tag over anlæg-get i Hirtshals – det giver jo

netop den fordel at det er nem-mere at styre temperaturen – så selvom mange synes at som-meren er kølig, så er det absolut en fordel at kunne styre vand-temperaturen – og her er det altså en fordel med et indendørs anlæg.Rent teknologisk er der ikke den store udfordring, det er bygget masser af anlæg af den-ne type og i Chile har man flere gange succesfuldt lavet store laks i smoltanlæg. Man kan jo altid bekymre sig om prisen på fisken når den skal sælges – det er altid det, der kan ødelægge regnskabet. De medinvestorer der tidligere har været involveret i kommerciel lakseproduktion siger, at det ikke er en bekymring vi skal have – det bærer sig hjem set over en årrække – så selvom lakseprisen nu er faldet markant i forhold til rekordpriserne sid-ste år, er der stadig udsigt til en sund økonomi.Hvis du vil købe aktier i norske opdrætsfirmaer – ja så er en investering i sådan et anlæg her en bedre og billigere investe-ring pr. kilo produceret fisk.

Af Jesper Heldbo


Uvidenhed er den skyldigeViral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) også kendt som ”Egt-ved-syge” er en virusbetinget sygdom der inficerer både

ferskvands- og marine fisk. I Danmark inficerer VHS-virus især opdrætsørreder. Som nav-net angiver, var det på dam-brug i omegnen af Egtved, at

man først registrerede sygdom-men, som man i øvrigt troede, var betinget af mangler ved foderet, som dengang primært bestod af hakket industrifisk (bl.a. brisling og sild). Det var først senere, at man fandt ud af, at der var tale om en virus og at denne faktisk kom netop med vådfoderet, idet nyere under-søgelser har vist at mellem 2 og 5 % af brisling og sild i vore indre farvande kan være bærere sygdommen. Virus blev altså kunstigt bragt ind i fersk-vand til en fiskeart der aldrig havde været i forbindelse med saltvand og de naturligt fore-kommende sygdomsagens, der findes der.

Overvåget i 40 årMan fodrede jo med industri-fisk, dog opblandet med forskel-lige bindstoffer helt til slutnin-gen af 1960’erne begyndelsen af 1970’erne, hvor miljømyndighe-derne satte en stopper for dette, men da først sygdommen var introduceret var det ikke nok at udelade rå industrifisk fra foderet. Der er sandsynligvis også sket mutation af virus efter overførs-len til ferskvand, for ferskvands-formen er meget mere potent end saltvandsformen. Dødelig-heden er størst i det tidlige forår, men aftager når vandtempera-turen når op omkring 13-15oC. Siden 1970 har man haft et program for overvågning og bekæmpelse af VHS. Man har tørlagt og desinficeret dam-brug med udbrud eller risiko for sygdomsudbrud. Man har også ydet indsats for at få fan-get og fjernet undslupne dam-brugsfisk, som kunne være raske smittebærere. Man har indført et system med sundhedskate-gorier og lovlige handelsveje for akvatiske organismer i de forskellige sundhedskategorier.

Egtvedsygen udryddet i danske dambrugAlle danske ørreddambrug har gennem de sidste to år været fri for Egtvedsyge forårsaget af VHS-virusen,

derfor erklærer Fødevarestyrelsen nu Danmark som VHS fri. Danmark er dermed det første land, som i praksis

har udryddet virussygdommen, der kan føre til store økonomiske tab for dambrugene.

Kategori Status Tilførsel af fi sk fra Overføre fi sk til

I Sygdomsfri Kun kategori I AlleII Overvågningsprogram Kun kategori I Kategori III og VIII Udefi neret Kategori I, II og III Kategori III og VIV Bekæmpelsesprogram Kun kategori I Kategori VV Smittet Alle Kategori V

Makrel-krigen 2.0EU har, efter pres fra Norge og fiskeriorganisationer i blandt andet Skotland, indført importforbud for makrel

og makrelprodukter fra islandske og færøske både eller fabrikker.

Trods furore i Skotland og resten af Europa er spørgsmålet om en sådan boykot vil have nogen effekt? Næsten hele den islandske pelagiske flåde er i disse uger optaget af fiskeri efter makrel - og det holder de ikke hemmeligt! Der meldes om en god kvalitet af fisken, men fisken er ikke så stor og talrig. Selv om EU har forbudt makrel og makrel produkter fra Island og Færøerne, fin-

der islændinge og færinger helt sikkert markeder i andre dele af verden. Ifølge statistik fra Norge, tyder faldende salg på nogle traditionelt norske mar-keder på, at islændingene og/eller færingerne allerede har været der og tilbudt makrel.

Varmt vand og makrel i nordSom det fremgik af artikel i aprilnummeret af FiskerBla-det, er det højst sandsynligt

ændringer i havtemperaturen og havstrømmene der er bag-grunden for at makrellen nu kan fiskes langt nordligere end tidligere. Forskere mener også, at de ændrede forhold I havet kan føre til at bestanden vok-ser. Under alle omstændigheder kommer makrellens ændrede opholdssteder også norske fiskere til gavn. Aldrig før er der fisket så meget makrel udfor Lofoten og Vesterå-

len i det nordlige Norge – og makrellen er af ypperste kva-litet. Fiskeriet er exceptionelt, og på norsk TV udtaler Johan Meløysund, skipper på ”Einar Erlend” fra Meløy; “Jeg har fisket makrel i 20 år og har aldrig set magen, i sommer er det eksploderet og det er stor fin fisk. Tidligere sejlede vi sydpå til Nordsøen, men nu er makrellen lige udenfor vores dør. Der er så meget fisk, at


De samlede indsats i program-met har gjort det muligt at udryd-de sygdommen i hovedparten af de danske ferskvandsdambrug, - og siden 1992 har alle dambrug i Nordjylland været kategoriseret som VHS-fri zone. Siden 2004 er antallet af VHS-udbrud faldet støt og det seneste fandt sted i det tidlige forår 2009, kort før dette projekt blev igangsat. Den endelige udryddelseI maj 2009 startede Fødevaresty-relsen sammen med Veterinær-instituttet og Dansk Akvakultur projektet om den endelige udryd-delse af Egtvedssyge. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og af EU gennem Den Europæiske Fiskeri Fond (EFF). Udryddelsesplanen løber i 5 år (2009-2013) og inde-holder følgende elementer:Inden d. 1. april 2009 fjernede erhvervet selv alle fisk fra VHS-inficerede anlæg. Herefter opgra-deres VHS på lige fod med Mund og Klovesyge o.lign. Dvs. at alle eventuelle nyudbrud bliver underlagt følgende:• Akvakulturbruget sættes under

offentligt tilsyn• Når en positiv diagnose fore-

ligger, overgår alle fisk til Fødevarestyrelsen

• Fødevarestyrelsen fjerner alle fisk fra dambruget (slagt eller destruktion)

• Akvakulturbrugeren får kom-pensation svarende til den værdi fiskene havde dagen før udbruddet blev konstateret

I projektets første 2 år:• 7 dambrug på Holmsland Klit

er tørlagt i 2 år. Godtgørelse udbetales.

• Der er i 2009 + 2010 udpeget en række ”risiko” dambrug, som er tørlagt i mindst 6 uger fra 1. april og fremefter. Godt-gørelse udbetales.

• Der el-fiskes i ”risiko”-åer i 2009 + 2010.

2 års indsats med hjælp fra skar-venDet er i området omkring Ring-købing Fjord og i de store åsy-stemer i det centrale Jylland at indsatsen har været koncen-treret. Her to år efter projek-tets start, viser resultater fra en intensiv overvågning, at der ikke er forekommet Egtvedsyge siden et enkelt udbrud kort før projektstart. Det første år blev 18 dambrug tørlagt og i 2. pro-jektår drejede det sig om 13 dambrug. Under de kolde vintre, vi har haft siden projektet startede, frøs Ringkøbing fjord til og det betød at skarverne fra området fløj ind i land og fiskede i åsy-stemerne – dermed var de med til at fjerne undslupne regnbue-ørreder, som jo potentielt kunne være smittebære. Ved efterføl-

gende elektrofiskeri har man fundet meget få ’vilde’ regnbue-ørreder – og de har alle været sygdoms- og smittefrie.

Det er altså på baggrund af pro-jektets meget positive 2 første år, at Danmark nu udråbes som VHS-frit. Såfremt der kommer nye udbrud, er der stadig krav om obligatorisk destruktion af alle anlæggets fisk og efterføl-gende tørlægning. Fødevare-styrelsen vurderer, at risikoen for, at sygdommen genindføres er meget lille. Risikoen for at opgangsfisk som laks og havør-red bringer ny virus med ind i de ferske vande er dog minimal da disse fisk har naturlig immu-nitet mod virussen. Derimod må opdrætsfisk fra saltvandsbrug (havbrug) ikke føres ind i fersk-vand igen. Der vil dog fortsat være intensiveret overvågning ved projektområdet omkring Ringkøbing Fjord til og med 2013.

Mindre udgifter end frygtetDen oprindelige budgetramme var totalt 48,8 mio., hvoraf 22 mio. blev afsat til erstatning ved genudbrudDa der ikke har været udbrud har der ikke været brug for pen-ge fra puljen til erstatning. Disse penge er derfor gået tilbage til Fiskerifonden, hvor pengene anvendes til andre aktiviteter.

Ministeren er meget tilfreds”Det er meget positivt, at vi med en målrettet indsats har fået bugt med én af de mest tabsgi-vende sygdomme for dambru-gere i Danmark. Det vil få en stor betydning for Danmarks interna-tionale position som producent af sygdomsfri regnbueørreder og fiskeæg, samtidig med at fiskene får det bedre”, siger fødevaremi-nister Henrik Høegh.

Stor betydning for dansk akva-kulturerhvervDansk Akvakultur regner med, at udryddelsen af Egtvedsyge på sigt vil give en stor sam-fundsøkonomisk gevinst. Dan-mark er det første land, der ved systematisk bekæmpelsesarbejde har udryddet Egtvedsyge, og chancerne for at holde Danmark smittefri i fremtiden er store. ”Det er stort for os. I et lidt større perspektiv understreger det, at dansk fødevareproduktion har et meget stærkt fødevarebered-skab, der nu har været med til at udrydde en af vores værste sygdomme, som vi har kæmpet med i mange år,” siger Karl Iver Dahl-Madsen, der er formand for bestyrelsen i Dansk Akvakultur. Det enkelte dambrug kommer til at mærke effekten i form af en større og mere stabil produktion af ørreder og i form af større til-lid til danske dambrugsprodukter.

Af Jesper Heldbo

du ser den i havet, det er et lille eventyr”. Det norske hav-forskningsinstitut har lejet den kombinerede trawler og not-båd ’Libas’ til et ekstraordinært makrel-togt. Herfra rapporte-rer togt-leder Leif Nøttestad: ”Makrellen fortsætter med at dominere i trawlfangsterne og på de akustiske registreringer ved kysten og i åbne havom-råder. Fangsten har generelt været mindre vestover, med højere fangstrater østover mod kontinentalskråningen, soklen og kysten. Makrellen som vi får i trawlet er overraskende mindre jo længere vest i Nor-skehavet vi kommer nå.

Udvidet boykot?Både Norge og EU har rea-geret stærkt på at Færøerne og Island har fastsat meget høje kvoter for fangst i egne farvande. ”Makrellen vandrer over store havområde, og forvaltningen må være baseret på reelt sam-arbejde. Dagens situation, med fangster langt over de viden-skabelige råd, er uholdbar, og det er åbenbart at makrel-bestanden bliver sat under stærkt pres. Jeg er indstillet på at arbejde for en løsning, men det forudsætter at alle parter handler ansvarligt og med realistiske forventninger

til en overenskomst. Færøer-nes forhandlingstaktik base-ret på at fiske så meget som muligt, herunder også at ind-drage udenlandske fartøjer og bekvemmelighedsflag, er både uacceptabel og udenfor alle principper for moderne og

ansvarlig fiskeriforvaltning”, sagde Lisbeth Berg-Hansen forud for et møde med Fiskeri-kommissær Maria Damanaki. På grund af tragedien i Oslo, der også lagde fiskeriministe-riet i ruiner, måtte den norske minister Lisbeth Berg-Hansen

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


Talen er klar, når den island-ske fiskeriminister, Jon Bjarna-son, skal forsvare det islandske standpunkt i den makrelkrig, der raser mellem henholdsvis Island og Færøerne på den side, og Norge og EU på den anden side.- Det er afgørende for Island, at vi bestemmer over vore egne farvande, for fiskeriet har helt afgørende betydning for landet. Vi er en nation af fiskere, og erhvervet har stor social betyd-ning. Fisk er vores største eks-portvare og i forhold til andre lande, er den meget mere afgø-rende for os. Traditionelt har det været vores måde at føde folket på, og selvom vi ikke spi-ser fisk i samme omfang mere, så er det stadig vores største naturressource. Økonomien og samfundsstrukturen beror på fiskeriet, og det forstår mellem-europæiske lande uden havad-gang eksempelvis ikke fastslår Jon Bjarnason, der på trods af den markante udmelding, alli-gevel forudser enighed på slag-

marken, selvom det kan tage noget tid.- Vi har været igennem den sam-me proces med andre fiskearter, og vi er nødt til at komme til enighed. Det handler om, at par-terne må anerkende hver nations rettigheder indenfor nationens økonomiske zone, og derefter finde frem til et bæredygtigt kompromis. Det er vort ønske, at vi finder en løsning, men det er ikke længe siden, at vi blev budt med ved bordet. Det er vel bare et halvt år siden, at det blev anerkendt, at makrellen var vandret ind i den islandske zone, lyder det fra fiskerimini-steren, som naturligvis ikke ser de islandske krav som ublu.

120.000 tons sidste årDer er med andre ord ikke lagt op til, at islændingene vil skrue ned for fangsten, selvom der fra vulkanøens side er fokus på at undgå overfiskeri.- Grundlæggende vil vi frem-sætte de krav, som vi mener, vi har ret til – det gør de andre stater også - og sidste år fangede vi omkring 120.000 tons sidste år. Det tal vil sikkert vokse, men vi skal først forsøge at anslå, hvor bestanden er, og hvor stor den er i vores zone. På helt almindelig vis vil vi revurdere vores kvote hvert år, og alle nationer har derefter et ansvar for, at fiskeriet er bæredygtigt, og vi vil retfærdiggøre vores fangst ud fra dette. Vi har alle et ansvar for at bevare ressour-

cerne, forklarer Jon Bjarnason, som også fremhæver bæredyg-tigheden som et vigtigt element, når Island holder kvote-kortene tæt på kroppen.- Vi vil gøre det her på en ansvarlig måde, netop fordi erhvervet har så stor betydning for Island. Derfor vil vi hel-ler ikke bare overgive ansvaret til EU, for det er bedre, at vi selv styrer det. Makrellen er en

dynamisk ressource, som også skaber ændringer i vores økosy-stem, og det skal vi tage højde for. Den er kommet her på grund af temperaturforandringer, og det som makrellen spiser, det kan eksempelvis torsken jo ikke spise. Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder vores ret til selv at bestemme vores fangst.

Af Lars Dyhr Hansen

deltage per telefon i mødet med Kommissæren og repræ-sentanter for den norske og skotske industri mandag den 26. juli. Resultatet fra mødet var en fælles udtalelse, som, trods et lidt skarp ordvalg, kun harmonerer med første punkt på industrien ’ønske’ liste, og opfordre Island og Færøerne til at sætte sig til forhandlings-

bordet og konstruktivt med-virke til en fælles kvotering for makrel for 2012.

Det ønsker den norske industri:• En fælles udtalelse fra

Kommissæren og den nor-ske minister, som giver udtryk for handlekraft og advarer Island og Færøerne om ’straks-tiltag’.

• Organisering af øjeblikkeli-ge inspektioner på Island og Færøerne i regi av NEAFC.

• Gennemføre eksisterende NEAFC- reguleringer, støt-tet af EU og Norge, vedrø-rende IUU-fiskeri

• Hvis Island og Færøer-ne ikke umiddelbart retter sig efter advarslerne skal der straks gennemføres et

fuldstændigt importforbud omfattende al fisk og fiske-produkter fra de to lande

• EU må standse optagelses-forhandlingerne med Island

Island står fast i makrelkrigenDen islandske fiskeriminister, Jon Bjarnason, fastholder sagaøens kurs i Makrelkrigen, men mener også, at det

er op til de involverede parter at finde en fælles løsning.

Den islandske fiskeriminister, Jon Bjarnason, står fast i Makrelkrigen.


Marel er en regulær gigant indenfor fødevareindustri-en, hvor virksomheden i dag beskæftiger sig indenfor fire grene: Fjerkræ, kød, yderligere bearbejdning og ikke mindst fisk, som er virksomhedens oprindelige kerneområde. En tilfældig snak til en kon-firmation udmøntede sig i et universitetsprojekt omhand-lende specialiserede vægte til fiskeindustrien, og dermed var grundstenene lagt til en virk-somhed, der i dag tæller mere end 3500 medarbejdere i 30 lande. Selvom Marel i dag er en international virksomhed, hvor fiskeindustrien ikke længere er den største kundegruppe, så er der visse ting, som ikke har ændret sig.- Vores forbindelse til univer-sitetet her i Reykjavik skinner igennem i hele virksomheden, og vores største styrke er stadig vores evne til at være innova-tive. Vi bruger hvert år mellem 5 og 7 % af vores omsæt-ning på udvikling, og derfor er vi markedsførende på mange områder. Inspektionssystemet Sensor X er et godt eksempel, for det er stadig den bedst til-gængelige maskine til at finde ben eller andre uønskede ting i en filet, og derfor er den også meget efterspurgt, fortæl-ler PR-Manager hos Marel, Jon Ingi Herbertsson, der siden den islandske virksomheds opkøb af hollandske Stork Food Systems i 2008 har arbejdet for en af verdens største virksomheder indenfor fødevarebearbejdning.

Fokus på fiskSammensmeltningen af de to store virksomheder fordoblede med et slag omsætningen, men selvom fjerkræindustrien nu står for mere end halvdelen

af omsætningen og fiskeindu-strien står for 15-17 %, så prio-riteres fiskeindustrien stadig meget højt.- Vi er stadig nummer et i ver-den, når det kommer til udstyr til bearbejdning af fisk, og det er et attraktivt marked, hvor vi investerer voldsomt i udvikling, fastslår Jon Ingi Herbertsson, der hurtigt får opbakning fra Operation Manager i Industry Center Fish, Rúnar Birgirsson.- Det handler jo dybest set om, at være så effektiv som mulig, og om, hvordan du får flest kilo ud af hver mandetime. Der-for fokuserer vi naturligvis på, hvordan vi skaber den bedste løsning, som kan hæve indtje-ningen for kunden. Vi fokuserer i høj grad på råvarerne, for det er der, værdien er, og vi hjæl-per kunden med at opnå fuld kontrol med hele produktionen, konstaterer Rúnar Birgirsson, som har oplevet en række for-dele ved den størrelse, Marel efterhånden har opnået.- Marel og Stork komplimente-rer hinanden på fantastisk vis, og det er på mange måder som hånd i handske, for det giver os nogle helt andre muligheder indenfor produktudvikling. Vi har mulighed for at integrere hinandens systemer i produk-tionen, og nu er der samspil mellem de forskellige systemer, og det betyder meget. I udvik-lingen af maskiner til fiske-industrien kan vi lære meget fra både udviklingen til kød og fjerkræ, og vi får generelt mange ideer fra de andre indu-strier, som vi kan bruge, når vi skal skabe en totalløsning til en producent, lyder det fra Rúnar Birgirsson, som kan se, at behovet løbende ændrer sig i takt med udefrakommende faktorer.

Nye tankerDen innovative tilgang hos Marel har da også betydet, at virksomheden hurtigt har været i stand til at tilpasse sig den efterspørgsel, som følger eksempelvis en lovændring eller lignende.- Indførelsen af kvotesyste-met her på Island bevirkede, at tankegangen blev ændret hos mange producenter. Nu var man nødt til at tage mere hensyn til råvarerne, og vores systemer til overvågning af produktio-nen, hvor du kan se, hvad hver enkelt medarbejder producerer, blev meget populære. Selvom nogle mener, at det kun er godt for chefen, så ved jeg, at mange medarbejdere også påskønner det, for det giver en høj løn, når du leverer en god indsats, siger Rúnar Birgirsson med et grin og giver et eksempel af nyere dato.- Supermarkederne i Europa efterspørger fisk, der er så frisk som muligt, og det er den mest værdifulde eksportvare for Island. Med vores system til at lynfryse fisken til én grad i kernen og to grader udenpå, er den nemmere at bearbejde, og vi kan tilbyde en vare af meget højere kvalitet, ligesom vi har mulighed for at fragte den med skib, hvilket er noget billigere, end hvis vi skulle flyve den ud. Det betyder meget for produ-centerne.

Opkøb i DanmarkDet er ikke kun i produktionen, der løbende er sket ændringer hos Marel, der har hovedsæde i Gardabær, lidt udenfor den islandske hovedstad Reykja-vik, for opkøbet af Stork var langtfra den første tilføjelse. Gennem tiden har Marel blandt andet opkøbt Scanvægt og Car-nitech i Danmark, og det er med til at sikre den fornyelse, der er essentiel for virksomhe-den, og opkøbs-strategien sup-plerer på glimrende vis den ånd, der hersker i Marel.- Hvert år udsender vi dusinvis af nye produkter, for ikke at tale om de mange forbedrin-ger, vi laver på eksisterende produkter. Vi har derfor også mere end 200 patenter, og selv under finanskrisen blev der ikke rørt ved budgettet til udvikling. Der blev skåret på mange andre områder, men hvis vi stadig skal være føre-nde, så er det vigtigt, at vi stadig satser på udvikling. Den elektroniske vægt gjorde fir-maet stort i første omgang, og selvom der efterfølgende har været en sneboldseffekt af den opfindelse, så er teknologien stadig en vigtig base for hele virksomheden, slutter Jon Ingi Herbertsson fra den innovative, islandske gigant

Af Lars Dyhr Hansen

Innovation driver MarelHistorien om den islandske leverandør af procesudstyr, Marel, er en

fortælling om en virksomhed, der udspringer af et universitetsprojekt.

Derfor er virksomhedskulturen gennemsyret af viden og jagten på

tekniske landvindinger.

På DanFish i Aalborg, 12-14. oktober, kan du møde Marel i hal A stand 136

FAKTA – MARELS HISTORIE:1977 To ingenører på Island Universitet i Reykjavik begynder arbejdet med at udvikle vægte til fiskeindustrien.1983 Virksomheden - som den kendes i dag - dannes.2006 Scanvægt og Carnitech opkøbes2008 Stork opkøbesMarel har mere end 3500 ansatte fordelt på produktionsste-der på 17 lokaliteter, og desuden er firmaet repræsenteret ved salgs- og servicekontorer, hvorfor Marel er til stede i 30 lande.


Fra venstre er det Michael Vejlgaard, Anders Madsen og Kristen Krogh

Virksomhederne Hvide Sande Skibssmedie A/S, Scan A/S og Hvide Sande Skibs og Baade-byggeri A/S, er gået sammen om at danne virksomheden. Det sker i lyset af, at der i øjeblik-ket er fuld fart på udviklingen og fremtidssikringen af Hvide Sande Havn. I foråret blev de store entreprenørmaskiner kørt i stilling, og de første store fragtskibe, med materialet til etablering af projekt Søvejen mod Vest anløb havnen. Arbej-det med at gøre Hvide Sande Havn til en attraktiv gods- og trafikhavn skrider således plan-mæssigt frem. I kølvandet på det store anlægsarbejde ser nu

også den første nye virksomhed med relation til Søvejs Projektet dagens lys.

ServicefunktionerDannelsen af foreningen kom-mer i kølvandet på, at netop de samme virksomheder for kort tid siden startede virksomhe-den Hvide Sande Supply ApS. En agentvirksomhed, som skal tage sig af alle de funktioner, som ligger i at servicere de mange skibe, som forventes at vil anløbe Hvide Sande Havn i forlængelse af den forvandling havnen i øjeblikket undergår, fra at være en decideret fiskerihavn, til fremover også at være en

attraktiv gods- og trafikhavn.- Vi ved fra andre havne, at det er vigtigt, at de skibe som anlø-ber havnen, har ét sted hvor de kan henvende sig, når de skal have hjælp til losning, lasting, klarering og fortoldning. Men også det at finde en smed eller en elektriker og sørge for, at besætningen kan finde hotelmu-ligheder, er noget vi kan tage os af i Hvide Sande Supply, forkla-rer Michael Vejlgaard fra Scan A/S, som sammen med Anders Madsen fra Hvide Sande Skibs og Baadebyggerie A/S er ansat som direktører i det nye firma, som foreløbig har til huse hos Scan A/S på Nordhavnen.

De første opgaver er løstFolkene bag det nye selskab har da også allerede været i arbejdstøjet. - Vi fik et opkald fra havnen, at et fragtskib med granitsten fra Norge var anløbet havnen, og at de havde brug for hjælp til indkvartering af besæt-ningen, og desuden manglede de at finde både en skibsmontør og et sted hvor de kunne købe proviant. Vi fik fundet frem til den hjælp, som de havde behov for, så nu har vi haft vores debut, og det gik helt efter konceptet med professionel og hurtig assistance. Det beviser egentlig bare, at Hvide Sande Supply har sin berettigelse, og

Hvide Sande Supply & Service GroupEn ny virksomhed ’Hvide Sande Supply ApS’ vil, sammen med en nydannet forening ’Hvide Sande Service

Group’ skabe kontakt mellem skibene som anløber havnen, og de lokale firmaer og virksomheder


at der er et behov for en sådan allround mæglervirksomhed på havnen, siger Anders Madsen, som videre fortæller, at man vil udvide paletten af serviceydel-ser i takt med de efterspørgsler, der måtte komme fra de udefra kommende aktører.

Ny arbejdspladser på vej- Med de nye typer af fartøjer, som helt naturligt vil anløbe havnen, vil der opstå behov for at disse nye kunder kan komme i kontakt til alle de lokale virksomheder. Her skal vi fra Hvide Sande Supply i bogstaveligste forstand stå klar på kajen, og være klar til at hjælpe disse såvel danske som udenlandske aktører med at finde den hjælp, de har behov for. Det kan være specifikke løsninger, eller deciderede pak-keløsninger vi kan tilbyde. Det skal være nemt at anløbe og få den nødvendige assistance i Hvide Sande. Det vil gøre det attraktivt for skibene at benytte Hvide Sande som anløbshavn, fastslår Michael Vejlgaard, som ikke lægger skjul på at, med etableringen af Hvide Sande Supply håber man at kunne bibeholde arbejdet hos de loka-le servicevirksomheder i byen, og gerne på sigt også sikre og medvirke til, at der kommer nye arbejdspladser på havnen. Foreningen skal samle alle de kompetencer, vi har i Hvide Sande til, at kunne klare den opgave der ligger i at servicere specialfartøjer og fragtskibe, som fremover vil anløbe hav-nen. Ved at stå sammen og samle kræfterne i en forening, kan vi sikre, at vi beholder arbejdet her i byen, og at vi derved kan bevare arbejdsplad-ser og gerne på sigt øge antallet af ansatte i byens firmaer og virksomheder, siger Michael Vejlgaard

Fremtidssikring af Hvide SandeAllerede for tre år siden da de første spæde røster var fremme om Søvejsprojektet, så de tre virksomheder et stort potentiale i at gøre fiskerihaven mindre sårbar ved at tilføre nye aktivi-teter i form af at øge mængden af gods, som kunne transporte-res til og fra Hvide Sande. - Vi så ret hurtigt muligheder for at sikre Hvide Sande som havneby også i fremtiden, ved at gå ind i projektet. Vi gik ind og støttede arbejdet med Søvejen, som inde-bærer bedre besejlingsforhold og øget vanddybde og det bærer nu frugt. Med øgede aktiviteter på havnen, kan vi opretholde serviceniveauet over for alle de kunder, vi har i dag. Og på sigt vil der da også helt sikkert dukke nye virksomheder op på havnen, som vil få positiv indflydelse på hele byens udvikling, siger direktør Kristen Krogh fra Hvi-de Sande Skibssmedie, som er formand i det nystiftede selskab.

Projektleder i spidsen for for-eningenDet vil være foreningen Hvi-de Sande Service Group, som skal tilse at QHSE reglerne om kvalitet samt sikkerhed og miljø overholdes af medlems-virksomhederne. Det vil også være foreningen, som skal sørge for, at prisniveauet der tilbydes til skibene, er i overensstem-melse med markedsprisen, såle-des at Hvide Sande virksom-hederne fremstår som konkur-rencedygtige på alle områder.Kontingentet som indbetales til foreningen skal dels anven-des til markedsføring, men også til kompetenceudvikling af de implicerede virksom-heder ved blandt andet afhol-delse af seminarer og kurser. Efter planen skal der ansættes en projektleder til at tage sig af de mange bolde der, i forbin-

delse med etableringen af for-eningen, vil blive kastet i luften.

Stiftende generalforsamlingGennem flere uger har man været i gang med at udarbejde et udkast til vedtægter i den nye for-ening. Den 20. september vil alt være klar til, at der kan indkaldes til stiftende generalforsamling i foreningen Hvide Sande Service Group. Alle som har lyst at høre om, og blive medlem af for-eningen er velkomne til mødet.- Vi oplever allerede nu stor interesse for såvel Hvide San-de Supply som for Foreningen Hvide Sande Service Group. Det tager vi som udtryk for, at virksomhederne kan se perspek-tiver i, at udnytte de muligheder der ligger i Søvejen mod Vest, lyder det fra Anders Madsen og Michael Vejlgaard, som ikke lægger skjul på, at det hele drejer sig om at fremtidssikre Hvide Sande som en attraktiv gods- og trafikhavn.

Søvejen mod vestProjekt Søvejen mod Vest bety-der overordnet, at den eksiste-rende nordmole forlænges med 70 meter, at der bygges en ny sydmole på 700 meter og at vanddybden går fra i dag 4,5 meter til at blive på 7 meter, når projektet er fuldt udbygget. Der udbygges med kajanlæg, hvor fragtskibe kan lægge til, og Hvide Sande går dermed fra at være hovedsagelig fiskerihavn til også at være gods- og trafik-havn.I alt investeres der godt 200 mio. kroner i havnebyens frem-tid. Forlængelse af molerne skal gøre Hvide Sande nemmere og mere sikker at anløbe, samt være med til at bibeholde den øgede vanddybde intakt. Med den øgede vanddybde vil større fragtskibe og fiskefartøjer kunne benytte havnen. Arbejdet med Søvejsprojektet som er startet op i foråret 2011, forventes afsluttet i slutningen af 2012.

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS

Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com [email protected]

Suppliers & Manufactures of generators worldwide

Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva

Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

With Great Knowledge Comes Great Power

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk


Erh

verv

sMag

asin

erne

ApS

, Jæ

gerg

aard

sgad

e 15

2, B

ygn.

03

I, 80

00 Å

rhus

C.

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

4287

0

Med en daglig omkostning, alene på grund af tabt indtjening, på 275.000 US$ er men fra Mærsks side, naturligt nok, stærkt optaget af at få bugseringen af boreriggen igangsat så snart vejret er til det.

Maersk Guardian har en tonnage på 36.000 tons og ’benene’ stikker 150 meter i vej-ret – og sammenholdt med de lidt snævre forhold i Hirtshals østhavn – kræver det stille vejr.Fra rederiets side kan man godt forestille sig at det igen kan blive aktuelt at bruge Hirtshals havn til reparationsarbejder, men det kommer nu an på hvem der vinder et kommende udbud. I tilfældet med Mærsk Guardian var det Fayard (tidligere Frederi-cia Skibsværft), der vandt udbudsrunden og i tilbuddet havde valgt Hirtshals som stedet for renoveringen og mange af omegnens

underleverandører til at modernisere bore-riggen, som blev bygget i 1986. Rederiet er dog yderst tilfreds med den behandling man har fået i Hirtshals og føler sig godt modtaget af både myndigheder, havnen og servicevirksomhederne.For Hirtshals har boreriggen naturligt bety-det en øget omsætning – alene 4000 hotel-overnatninger, diverse måltider til mand-skab der har arbejdet i to-holds drift, for slet ikke at tale om de 260.000 mandeti-mer som virksomhederne der har renoveret boreriggen har brugt.

Det forventes at den 300 millioner kroner dyre renovering har givet boreriggen en levetidsforlængelse på 10 år.

Af Jesper Heldbo

Snart slut med Hirtshals nye vartegnHvis vejret tillader vil boreriggen Maersk Guardian forlader Hirtshals havn

torsdag den 28. juli efter 3 måneders ophold.

Foto

: Jes

per

Hel

dbo

fiskerbladet 08-2011

Documents