MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · OKTOBER 2008 NR. 10

Tema: Nybygninger, ombygninger & reparation

EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet - Kameraforsøg på fiskekuttere

Polaris ElectronicsPolaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dkS.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISICKelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

• Global dækning• Data op til 128 kbps• 3 x Telefonlinier• Ingen bevægelige dele

Klar til salg ultimo 2008

Open Port Hvorfor kravle op i masten om vinteren, når Lopolight er godkendt til alle erhvervsskibe?

fi sken nøje – lige fra den fanges til den bliver

leveret hos kunden. I produktionen

anvender vi fi skearter, som det

Internationale Havforskningsråd, ICES,

anser for bæredygtige. Hertil kommer,

at en del af vores produktion fi nder

sted på basis af afskær fra

konsumfi skeindustrien.

Vil du være med til at udnytte

ressourcerne i havene på

bedste måde, og dermed

sikre et bæredygtigt miljø,

så er FF Skagen det rette

sted at lande din fangst.

Vi har brug for dine proteinfisk

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

FF Skagen fremstiller fi skemel og fi skeolie af

fi skearter, der hurtigt gendanner bestanden.

Vi modtager fi sk fra de danske farvande og

de nordligste fi skepladser i Atlanterhavet.

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

FF Skagen er ISO 14001 certifi ceret for

miljøet og DS 2403 certifi ceret for energi.

Det stiller krav til os selv – og til vores

leverandører af industrifi sk.

Vi går meget op i sporbarhed

og bæredygtighed. FF Skagen følger

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 82

INDHOLDFISKERBLADET 10.2008

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155

Karen Sloth JournalistEdmund Jacobsen JournalistJesper Heldbo (Biologi)jh@erhvervsmagasinerne.dk

Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

Annoncer Heidi SørensenTlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CG-AdsTryk: Rosendahls Bogtrykkeri

Næste nummer: Udkommer i novemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen FiskerBladet.dk

Efter at motoren havde kørt 140.000 timer kom den 118 meter fabrikstrawle-ren Centurion Del Atlantico fra Argen-tina til hovedreparation i Frederikshavn

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · OKTOBER 2008 NR. 10

Nybygninger, ombygninger & reparation

EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet - Kameraforsøg på fiskekuttere

FOTO

: MA

N A

LPHA

DIESEL

4 Nybygninger fra Vestværftet i Hvide Sande

5 Bygger ny kutter til kystfiskeri

6 Første nybygning hos Kynde & Toft

7 Nu får de luksus til søs

8 Erfaren kæmpe vender atter sydpå

11 Bygger seks skibe til Grønland

12 Granly lever af knowhow

13 Kvannøy fik nyt anlæg til sjapis

14 Timco Electronic ApS præsenterer

nu 4. generation autopilot, AP120

15 LSM-Pumper i Vrå bygger ny fabrik

16 Der er penge i skidtet

17 Stafetten - Den ny fiskeri-regulering

18 Nyt om nybygninger og nye tiltag i ’vandbruget’

20 Giv fiskerne ejerskab

22 EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet

22 Fødevareministeren sætter gang i kameraforsøg på fiskekuttere

23 Kommissær Borg: Vagt i gevær!

23 Børn spiser for lidt fisk

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTETGravide fravælger fisk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 3

Har indtil videre leveret

tre nybygninger og en del

skrog i år.

I begyndelsen af juli aflevere-de Vestværftet i Hvide Sande ”Athena” R-16-K af Kopervik, og nu er man i gang med at bygge søsterskibet ”Nesejenta” VA-82-LS – dog ikke til de sam-me ejere.- ”Athena” har vi bygget til part-rederiet Einar & Sønner DA ved Brødrene Arne og Jarle Bårdsen, Vedavågen, Karmøy i Norge. Det er et kombifartøj udrigget til tre fiskemetoder: garn, trawl og flyshooting, oplyser Ernst Kri-stensen fra Vestværftet.Skibet er ikke kun bygget, men også tegnet af værftet, og skro-get kommer fra Riga Shipyard i Letland.

Er i gang”Athena” er for længst i gang med fiskeriet af dybhavsrejer vest for Karmøy. De landes dels rå dels som kogte rejer fra de to rejekogere om bord. To af skibets tre trawlspil er i øvrigt konstru-eret som tovspil, så de også kan bruges til flyshooting. - Det er meningen, at skibet i vin-tertiden skal på garnfiskeri i det nordlige Norge nær Lofoten. Her er fangsten torsk og sej, oplyser Ernst Kristensen.Trawlfiskeriet kræver i øvrigt en besætning på tre-fire mand, mens bemandingen er på seks mand ved garnfiskeriet.Søsterskibet ”Nesejenta” skal leveres til Lindenæs – Norges sydligste punkt. Det skal udeluk-kende udrustes til garnfiskeri.

Bygget til hesterejerVestværftets første nybygning i år stod til søs i februar. Det var nybygningen ”Kirsten Marie” – Hvide Sande RI 323, der ejes af Carsten Jensen og Hans Bollerup Andersen. Den anden nybygning var ”Rebecca Steen” – Thyborøn L 433 bygget til fiskeskipper Jens Erhardt Steen og afleveret i juni.- Begge skibe er bygget til bom-trawlfiskeri efter hesterejer, der traditionelt fanges i den sydlige del af Nordsøen og i området fra Thyborøn til Rømø. De har topmoderne, automatiske koge-sektioner, så rejerne kan koges direkte efter fangsten. Rejerne landes i dansk havn og sendes så

til en hollandsk opkøber. Besæt-ningen består i øvrigt af to mand, forklarer Ernst Kristensen.”Kirsten Marie” er udstyret med en moderne volvo-motor, mens ”Rebecca Steen” er udstyret med seks cylindre John Deere 12,5 liters fuldelektronisk die-selmotor, som er koblet på et ZF gear og en Hundested pro-pel leveret af West Diesel A/S i Esbjerg. Den udmærker sig bl.a. ved et lavt brændstoffor-brug og et omdrejningstal, hvis største moment ligger ved 1500 omdrejninger. West Diesel har desuden leveret en seks cylindre John Deere motor på 6,8 liter til hydraulik og strøm til skibet. Jens Erhard Steen har i øvrigt

tidligere fisket med kutteren ”Marie Steen”, som tages ud af fiskeriet.

Flere skibe på vejUdover nybygningerne har Vest-værftet også leveret skrog til Thorsminde, Thyborøn, Glyng-øre samt til et hollandsk værft. Man har også fået et skib søsat i Letland. Det skal leveres til Bornholm, ligesom flere andre skibe er på vej. Derudover har værftet travlt med de øvrige opgaver såsom kølhalinger, repa-rationer, vedligehold osv.

Af Karen Sloth

Nybygninger fra Vest-værftet i Hvide Sande

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

”Athena”, der er afsat til garn- og trawlfiskeri i Norge, er den seneste nybygning fra Vestværftet.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 84

Bygger ny kutter til kystfiskeri

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Nybygninger sætter præg

på Thorsminde Havn.

Fiskeskipper John Chri-

stensens er en af dem.

Skroget er stadig under opfø-relse på værftet i Stettin i Polen, men den nye konsumtrawler hol-der midt i november sit indtog i Thorsminde Havn, hvor den skal færdiggøres, så skibet kan blive sejl- og fangstklart til midten af marts 2009.Den nye trawler er på 50 BRT, 15,10 meter i længden og fem meter bred. Når den kommer frem til færdiggørelsen i Dan-mark i midten af november, står ejeren, fiskeskipper John Chri-stensen, selv for klargøringen.

Designet til formålet- Skibet er dermed designet til præcist det formål, vi havde i tankerne – kystfiskeri – så det ikke er nødvendigt at være væk hjemme fra familien i så lange perioder af gangen, siger han.Han har i forvejen kutteren ”Pia Glanz”, som han har ejet siden marts 2003. Den er ok, men

ønsket om mere familieliv tæller også. Og da ”Pia Glanz” som regel må lægge til kaj i Thyborøn på grund af størrelsen, så meldte sig ønsket sig om en lidt mindre kutter, der kunne gå ind til Thors-minde og stadig kunne opfylde kravet om en næringsvej inden for kystfiskeriet.- Så ”Pia” er lidt for stor. Skal man holde sig til fiskeriet langs vestkysten, skal fartøjet være lidt mindre, så hun er solgt til Hanstholm, forklarer John Chri-stensen.

Garn & trawl- Det er Vestværftet ApS. i Hvide Sande, der står bag tegningerne og opbygningerne af skroget. Skibet opbygges som en hæk-trawler med styrehus i forenden og med den nyeste teknologi om bord – både inden for ismaskiner, køleanlæg m.v. og selvfølgelig indfrielse af miljøkrav. Det ind-befatter bl.a. installation af en marinekran, der kan tage sig af de tungeste løft.Vi bliver jo alle ældre, siger John Christensen med et smil over nyanskaffelsen.

Af Karen Sloth

”Rebecca Steen” er specielt udstyret til fiskeri efter hesterejer.

Dansk forhandler af:- Palfinger marinekraner- Petrel marinekraner- Petrel fiskepumper- Petrel dæksudstyr

www.palfingersystems.com www.oilpower.com www.petrel.co.za

A/S Oilpower Hydraulics Boven 2 6700 Esbjerg Denmark Tlf. 75 12 55 55 Fax. 75 12 57 09 oilpower@oilpower.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 5

Thyborøn-virksomheden

står for hele montagear-

bejdet på ny bomtrawler

til rejefiskeri.

Hos Kynde & Toft Maskinværk-sted på Sydhalevej 4-6 i Thy-borøn har de prøvet det hele før, men det er første gang, at virksomheden står som totalle-verandør på udrustningen af en nybygning.Det er tilfældet på rejetrawleren ”E-line”, der siden 15. august her ligget i havnen i Thyborøn, og hvor der arbejdes på fuld kraft på at gøre den færdig til aflevering i november.- Skroget er bygget på et værft i Polen og kom hertil via Vest-værftet ApS. i Hvide Sande. Det var omkring en måned forsinket fra Polen, så derfor har vi ekstra travlt, og vi regner da også med at kunne indhente en del af tiden, siger Jens Kristian Eriksen, der er indehaver af Kynde & Toft Maskinværksted.

Takkede ja til opgavenSå Kynde & Toft slog omgå-ende til, da henvendelsen kom

fra den lokale fiskeskipper Hen-ning Schmidt i Harboøre om at stå for montagearbejdet på den nye bomtrawler, der skal udru-stes til at fiske sandrejer – bl.a. ved Rømø.Trawleren er 17,19 meter lang, 5,80 meter bred og på 55 BRT.- Det er en spændende opgave, og bortset fra forsinkelsen går det hele planmæssigt. Vi har jo prøvet alle opgaverne før, men det er første gang, det er os, der skal sørge for at få tingene til at klappe og entrere med tømrer, maler, el-folk osv. Men det er også en opgave, der har givet os mod på flere af samme slags i fremtiden, understreger han.

Rejekogeanlæg om bordKynde & Toft Maskinværksted har stor erfaring med repara-tioner, motorer, hydraulik, spil m.v., og skal da også producere og montere alle spillene på den nye trawler. Der skal desuden monteres et rejekogeanlæg, der kommer i færdig stand fra en hollandsk leverandør. Det er i øvrigt også første gang, firmaet skal montere et sådant anlæg.

Af Karen Sloth

Første nybygning hos Kynde & Toft

Der arbejdes på fuld kraft på havnen i Thyborøn, hvor folk fra Kynde & Toft Maskinværksted står for udrustningen af en ny bomtrawler til rejefi-skeri.

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

• Bedst i glasfiber • Bedste kvalitet • Bredt sortiment

Emil Aarestrupsgade 3-5 - DK-4990 SakskøbingTlf.: +45 54 70 60 88 - Fax: +45 54 70 60 12 - www.bredgaard.nu - E-mail: info@bredgaard.nu

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

Lemvig Bedding ApSHavnen 34 · 7620 Lemvig

Tlf. 21 70 90 02/97 82 21 65

Alt inden for:• Malerarbejde• Tømmerarbejde• Glasfiber

• Nybygninger• Ophaling op til 115 tons• Sandblæsning

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 86

FISH PUMPLSM-PUMPER – DENMARK

WATCH THE MOVIEWWW.LSM.DK

TECHNOFLEX - INDUSTRIVEJ 218653 THEM (SILKEBORG)

TEL. +45 87244545 - FAX. +45 87244549WWW.TECHNOFLEX.DK

Hydrauliske installationer

Sensorteknologi

Kontrol og overvågnings udstyr til diesel/gas

motor

Kraftover-førselsteknik

Nu får de luksus til søsNYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Fiskeskipper Johnny Peder-

sens nybygning i gang

med at blive klargjort i

Thorsminde Havn.

For 14 måneder siden blev skro-get bestilt på et lettisk værft i Riga via Vestværftet ApS. i Hvi-de Sande.Nu ligger nybygning tL 347 ved kaj i Thorsminde Havn, hvor Johnny Pedersen i samarbejde med Thorsminde Maskinværk-sted og lokale håndværkere fra byerne langs vestkysten er i gang med at klargøre det, så det kan komme ud at sejle midt i oktober. Selve klargøringen har så varet to-tre måneder, men så har både skipper og besætning også noget at glæde sig til.- Vi får mere tonnage og bedre

indkvarteringsforhold for folke-ne. Desuden bliver skibet langt mere støjsvagt end min hidti-dige trækutter, fortæller Johnny Pedersen.

Strengere kravDen gamle trækutter er fra 1977, og dengang var kravene ikke så strenge som i dag på bl.a. miljø-området.Heller ikke besætningen stillede krav på nutidens niveau – f.eks. har der aldrig været toilet om bord. På den nye kutter bliver der imidlertid både bad og toilet, så det bliver ren luksus.- I 2008 kan man altså heller ikke byde folk at fiske i tre uger på Nordsøen uden ordentlige toi-letforhold, mener Johnny Peder-sen.Den nye fiskekutter er på 104 BRT., er 17,5 meter lang og 6,80

meter i bredden, hvor hans hidti-dige kutter kun var på 44,7 BRT.Den er bygget til rent garnfiskeri, for her skal Johnny Pedersen kun bruge omkring 20 % af den die-selolie af, hvad en trawler sluger. Det er noget, der kan mærkes i en tid med høje oliepriser.Johnny Pedersen har da også altid drevet garnfiskeri, og i dag, hvor fiskerne har deres egne kvo-ter og ikke tildeles månedskvo-ter, er det den måde, hvor han kan fange fiskene billigst muligt, og samtidig i en så god kvalitet, at de kan afsættes så dyrt som muligt.

Skal sælgesDen gamle trækutter vil han for-søge at sælge – måske til udlan-det, men han erkender, at det er svært i øjeblikket.- Men fisken følger jo tonna-

gen over i den nye kutter, mens vi kan handle med kilowattene, påpeger han.Af samme grund har han tidli-gere opkøbt to andre skibe for at flytte fisk og tonnage over.Sammen med syv andre er han desuden med i et ApS. i Thors-minde, der gennem længere tid har købt skibe op – knapt en halv snes stykker – hvorefter de deler i forhold til hver enkelts indskud.

Af Karen Sloth

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 7

Centurion Del Atlantico er

tilbage i fiskeriet på den

sydlige halvkugle efter en

omfattende PrimeServ

renovering

MAN Diesel PrimeServ Frede-rikshavn har med succes afslut-tet en stor hovedmotorreparation samt eftersyn ombord på den

argentinske fabrikstrawler Cen-turion Del Atlantico. Det 21 år gamle skib ankom til Ørskov Yard, Danmark for en komplet, hovedmotorrenovering og en omfattende modernisering og fornyelse af apteringen såvel som dens fiske-forarbejdningsanlæg

Fra Japan til Argentina På grund af det meget speciali-serede arbejde som skulle udfø-

res ombord, besluttede skibets norske ejer, Aker BioMarin, at bringe skibet hele vejen til den nordlige halvkugle .

Centurion Del Atlantico blev oprindeligt bygget i Japan i 1986 og blev navngivet Akebono Maru. På dette tidspunkt var det verdens største fiskefartøj. Det er en 118 m fabrikstrawler med en besætning på 100, når den er

fuldt operationel. I dag opererer skibet i trekanten mellem Argen-tina, Falklandsøerne og Antark-tis, hvor det typisk fanger og for-arbejder fangster som blåhvilling og hoki fortrinsvis til fremstilling af surimi (fiskepuré).

Skibet er udstyret med en MAN Diesel hovedmotor type 6L58/64. Firetakt, medium-speed moto-ren bygget af MHI (Mitsubishi

Erfaren kæmpe vender NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 88

atter sydpå Heavy Industries) havde sej-let omkring 140.000 timer før ankomsten til Danmark.

Japansk documentationDan Larsen, Group Manager for PrimeServ Frederikshavn, sagde: ”Det har været en kræ-vende og udfordrende proces - ikke bare endnu et rutinemæs-sigt reparationsjob. Jörg Opper-mann, fra PrimeServ Hamburg, har været en stor og uundvær-lig hjælp i udførelsen af dette projekt. Andreas Schmager fra PrimeServ Hamburg håndterede logistikken af komponenterne, som var en temmelig vanske-lig opgave, da styklistenumrene var gældende for en gammel, japansk licensmotor oprindeligt bygget til en japansk kunde.

Derfor var det meste af motor-dokumentationen om bord selv-følgelig kun på japansk.”

TeamworkDet omfattende hovedmotor-projekt blev udført af MAN Diesel PrimeServ i Frede-rikshavn under opsyn af supervisor Jörg Oppermann, MAN Diesel’s L58/64-eks-pert fra PrimeServ Hamburg. Superintendent / Technical Manager, Aage Linningsvoll, og ledende konsulent, John Mortensen, koordinerede ski-bets maskinbesætning, ejeren’s repræsentant samt teamet fra henholdsvis MAN Diesel og Orskov værft. Især var teamet fra Orskov værft involveret i den effektive kranhåndtering af

store hovedmotorkomponenter som motorstativ og krumtap-aksel.

Splash oil system Skibets eksisterende olie-tåge detektor skulle udskiftes og derfor blev motoren forsynet med et nyt Splash Oil System. Dette blev bestilt fra PrimeServ Hamburg og monteret på bare to dage. Opstart, kajprøver og den efterfølgende prøvetur blev bestået med kun mindre ting at rapportere - en af disse var en brændstofpumpe, som skulle udskiftes.

Tilbage på jobbet Centurion Del Atlantico er nu atter tilbage i fiskeriet i de bar-ske, argentinske farvande og har

fungeret pålideligt uden proble-mer siden den omfattende reno-vering.

Beskrivelse af reparationer og renovering: - Et komplet sæt nye topstykke stagboltmøtrikker blev monte-ret, da to af dem var ødelagt ved ankomsten.- Syv cylinderforinger blev fin-pudset i PrimeServ Frederiks-havn’s værksted, inklusive den reserve-foring som opbevares om bord. - Alle stempler blev fremsendt til PrimeServ Hamburg for eftersyn. - Plejlstænger blev kontrolmålt om bord og de øvre dele blev sendt til Hamburg for eftersyn. - På grund af lokal korrosion

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 9

blev kølekappen’s ”backing rings” fremsendt til PrimeServ Hamburg til metallisering og bearbejdning. - Vibrationsdæmperne på krum-tapakslen og på knastakslen blev revideret på stedet. - To indsprøjtningspumpekamme blev udskiftet på grund af slid. Alle knastaksellejer blev udskif-tet. - Under poleringen af krum-tapakslen blev der observeret nogle slagmærker. Disse skyldes at krumtapakslen havde været oprettet ombord otte år tidligere efter et lejehavari. En yderligere undersøgelse viste store områder på krumtapakslen med for stor overflade hårdhed og små revner. - Under en “true running ‘test, blev et stor udbøjning afsløret. For at spare tid var ejeren parat til at installere en ny krumtapak-sel. På grund af leveringstiden, blev det dog besluttet i stedet at sende den eksisterende krum-tapaksel til PrimeServ Hamburg for demontering og bearbejdning af alle lejesøler. Krumtapakslen

blev efterfølgende samlet og monteret i motorstativet med overmålslejer. - Alle brændstofindsprøjtnings-pumper blev videresendt til Hamburg for komplet eftersyn. Alle rullestyr blev renoveret på PrimeServ Frederikshavn. - Alle cylinderhoved beskyttel-seskapper med vippearme blev demonteret og kontrolmålt hos PrimeServ Frederikshavn. Regulatoren blev sendt til Wood-ward i Holland til en komplet renovering. Under motoropstart og kajprøver blev der observeret for meget afstand ved lejeforingerne ved regulatorakslen for brændstof-indsprøjtningspumperne. Nye foringer blev monteret. Den MHI-fremstillede turbola-der blev demonteret og renoveret af en ekstern Mitsubishi turbola-der specialist. En ny filterindsats blev fremstillet i Frederikshavn. Opretning og montering af motoren på skibets fundament blev foretaget af PrimeServ Fre-derikshavn.

HOVEDDATASkibsnavn : Centurion Del AtlanticoTidligere navn(e) : Akebono Maru (1986 - 1992)Klasse : DNV Class - 1A1 Stern Trawler DNV ID : 17945. IMO No: 8610021Havn : Ushuaia, Argentina Byggeår : 1986 Loa : 118.5 m Lbp : 107 m Bredde : 18 m Dybde : 7.546 m GT (ITC 69) : 5,943 DWT : 4,797 Besætning : 100 personerVærft : Mitsubishi Heavy Ind. Ltd.

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

.. til professionelle

Fra professionelle ..

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

• Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner• Kølelast • Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

Pon PowerØresundsvej 9 · DK-6715 Esbjerg NTlf. +45 76 14 64 00 · Fax +45 76 14 64 01www.pon-cat.com

24 TIMERS SERVICEPon Power forhandler og servicerer Cat- og Mak-motorer og generatoranlægi hele Skandinavien og Baltikum.

• Blokke - skiver - bolte• Karabinhager - P-led• Kovser - kroge - ringe• Kæde - samleled - sjækler• Wire - taifun - wirelåse og tilbehør• Rundsling - båndstropper• Surringer

• Floats - baskets• Tov og tråd• Net• Trawlskovle• Slidstål• Elektroder• Diverse jernvarer

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

LIFTING SERVICE TEST

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 08447000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN:

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 810

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Grønlandske fiskere får

nye skibe fra Petersen &

Sørensen Motorværksted i

Svendborg.

De to første skibe sejler allerede rundt i grønlandske farvande, tre er under bygning i værftshallen i Svendborg, og det sjette og sidste kommer til senere.Sådan er status for de seks fiske-fartøjer, som Petersen & Sørensen Motorværksted A/S på Nordre Kaj på Nordre Havnevej i Svend-borg i øjeblikket bygger til lokale fiskeskippere i Grønland.- Skibene er 48 fod og 19,9 GT, som skal bruges til linefiskeri af helleflynder og torsk, oplyser Visti Abramsson, der er driftsle-der hos Petersen & Sørensen.

Foreløbig er der er skrevet kon-trakt på de seks skibe, der alle udstyres med en Volvo Penta hovedmotor på 250 hk – et af Petersen & Sørensens stærke spe-cialer – og dertil kommer en lille generator. Skibene har aptering til fire personer samt et lastrum på 41 m³.- Stålet til skrogene samt alumi-nium kommer færdigskåret og svejses derpå sammen i Svend-borg. Byggetiden ligger på tre-fire måneder, og de bygges natur-ligvis i henhold til kravene fra Søfartsstyrelsen, siger han.Thomas Valling fra Valling Ship Survey ApS. står for det praktiske Søfartsstyrelsen arbejde omkring certifikater og endelig syn.

Af Karen Sloth

Wär

tsilä

® is

a re

gist

ered

trad

emar

k.

WARTSILA.COM

THE ENGINE OF INDUSTRY

Bygger seks skibe til Grønland

De tre igangværende nybygninger fylder godt i de store værftshaller hos Petersen og Sørensen i Svendborg.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 11

Virksomheden kan klare

alle reparationsopgaver

og har desuden leveret to

nybygninger til vindmøl-

leindustrien.

Det kan godt være, at en stor del af fiskeriet har forladt Esbjerg, men det forhindrer ikke, at Gran-ly Gruppen har fuld damp på maskinerne i Danmarks femte-største by.25 års knowhow er ikke til at kimse af, når skibsmotorer skal repareres, skibene have en over-haling, og hvad der ellers byder sig af service og vedligeholdel-sesopgaver inden for fiskeriet og den maritime industri. Og det ved søens folk godt.- Populært sagt kan man sige, at vi i Granly Gruppen satser på vand. Vi har tre ben at stå på: Granly Diesel, der har alle

reparationsopgaverne, Granly Marine, hvor skibssmedene er i sving, og senest også Esbjerg Shipyard, der blev købt i februar, siger direktør Keld Vogt.

Stolte af håndværketGranly Diesel er bl.a. importør af Cummins dieselmotorer fra USA, som man også servicerer og i øvrigt sælger i hele landet.Desuden har skibsmontørerne travlt med alle mulige former for forskelligt reparations- og ser-vicearbejde lige fra reparation og montering af propeller, ventiler, rør, pumper samt bundsyn m.v.- Kort sagt kan vi reparere alt, og vi er stolte af vores gode håndværk. Og selv om en del af kutterflåden er væk fra byen, så anløber der stadig mange skibe til havnen. Vi har jo ikke kun fiskere i kundekredsen. Vi løser også opgaver for handelsflåden og ikke mindst vindmølleindu-strien, der jo i den grad har vind

i sejlene i dette område, påpeger Keld Vogt.To nybygninger – servicefartø-jer til netop vindmølleindustrien – har den alsidige virksomhed også produceret og leveret. De bruges til taxasejlads ud til hav-mølleparkerne.

Et stærkt kort- I alt har vi ca. et halvt hundrede medarbejdere, der arbejder med den maritime industri. Købet af Esbjerg Shipyard har vist sig at være et stærkt kort, vi har fået på hånden. Med flydedokken som partner kan vi selv tage skibene op, montere, reparere og ser-vicere, så vi stort set dækker alle de behov, der kan vise sig for fiskeriets skibe, siger han.Men også de seneste års opkøb af Iras Marine, Alkap og Vagt-borg Vvs og Smede har vist sig som en værdifuld investering.- Det har virkeligt givet os en knowhow og ekspertise, der

spænder bredt, og det er bag-grunden for, at vi i dag kan løfte alle opgaver – også hoveden-trepriser – der involverer både motor- og malearbejde, smøring, smedearbejde osv. og gøre det hurtigt og effektivt. Det er vig-tigt i en stresset tid, hvor en fiskeskipper vil til søs igen så hurtigt som muligt. Det er jo der, han skal tjene sine penge, mener Keld Vogt.

Fleksible medarbejdere- Ombygninger klarer virksom-heden også – senest en ombyg-ning af ”Jens Sørensen”, som er statens bøjeskib.Men det kan selvfølgelig også kun lade sig gøre, fordi vi har nogle dygtige og ikke mindst fleksible medarbejdere, der også stiller sig til rådighed i de mørke timer, hvis en presserende opga-ve skal løses, understreger han.

Af Karen Sloth

Granly lever af knowhowNYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Det bliver overhovedetikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne,designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring medsatellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egen-skaber i dette design.

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Nu med 3 års garanti

Havnegade 1 • HirtshalsTelefon: 96 56 03 23

Vesterhavsgade 133 • 6700 EsbjergTelefon: 75 120444 / 4033 4411www.sea-master.dk

Volvo Penta’s hovedforhandler Petersen & Sørensen A/S tilbyder nøglefærdige løsninger for komplette fremdriftsmotorer, generatoranlæg,

samt nødstrøms anlæg. Vores store erfaring betyder, at vi kan håndtere praktisk taget alt nødvendigt ved installationen, og vi leverer en pålidelig

og driftsikker udrustning baseret på høj kvalitet.

PETERSEN & SØRENSENMOTORVÆRKSTED A/SSKIBSMOTOR- & MASKINVÆRKSTED

Nordre Kaj · 5700 Svendborg Tlf. 6221 2109 · Fax 6222 4586

www.p-s.dk · p-s@p-s.dk

Marstal Værft A/SDok 3750 tons bedding 600 tonsTlf. 6253 1728 · Fax 6253 1786

Annonce_90x110.indd 1 23/01/07 15:25:23

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 812

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Daconet er nu klar med et nyt 2008-2009 katalog med “Alt godt til Havet”!

I kataloget finder du et bredt udvalg indenfor kvalitetsprodukter til primært garn- og ruse-fiskere.

Ring og få tilsendt et gratis katalog.

Marius Jensensvej 11, 7800 Skive Tlf: 97 52 06 33 Fax: 97 51 06 00daconet@daconet.dk www.daconet.dk

ALT GODT TIL HAVET

Anlægget blev hentet til

BUUS-virksomhederne i

Frøslev på Mors fra værft

i Polen, hvor skibet var

under ombygning.

Tiden skal udnyttes bedst muligt, når skibe ligger i havn, og det var præcis, hvad den blev, da N-B400 Kvannøy var på værft i Polen for at få lagt nogle meter til sin længde.Mens skibet lå på værftet, blev ismaskinen om bord fjernet og bragt til Frøslev ved Nykøbing Mors, hvor BUUS Køletek-nik A/S & BUUS Ice A/S gik i gang med en større ombyg-ning af maskinen i samarbejde med Johnson Controls Denmark ApS.

- Ismaskinen bruger CO2 som kølemiddel og havde to tromler om bord til produktion af fersk-vandsskælis. Kun den ene tromle blev brugt, og det er selvsagt spild af både pladsen om bord samt af produktionsmuligheder og kapacitet, siger maskintekni-ker Peter Mortensen fra BUUS.I Frøslev blev maskinen derfor afmonteret og bygget om. Der blev foretaget ændringer på sta-tivet, som desuden blev sendt til varmegalvanisering. Imens blev der fremstillet en mixer og et styringssystem til sjapis-anlæg-get. Efterfølgende blev disse ting testet, inden anlægget igen blev monteret.

Blander is og saltvandI dag fremstiller maskinen salt-vandsis – sjapis – på den ene tromle. Isen blandes med salt-

vand ved hjælp af mixeren. Der-efter pumpes den ud i stævnen, hvor den anvendes til makreller i butterfly-udskæring.- Sjapisen er meget bedre til dette formål netop på grund af salt-vandsindholdet. Det køler fan-tastisk, fordi det giver en større kontaktflade, når det rammer fisken. Man får dermed et meget bedre produkt i den sidste ende, forklarer Peter Mortensen.Man kan fremstille sjapis på mange måder, men Peter Mor-tensen mener, at man i dette tilfælde har valgt den optimale løsning.

Robust maskineri- Der findes mange specialise-rede modeller til fremstilling af isen, men i dette tilfælde har vi baseret produktionen på et simpelt maskineri, som man har

40-50 års erfaring med. Det bor-ger for en god robusthed, mener han.Da ismaskinen var samlet og monteret igen, blev den sendt tilbage til værftet i Polen, hvor Johnson Controls Denmark tog sig af installationen.

Af Karen Sloth

Kvannøy fik nyt anlæg til sjapis

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 13

Autopiloten, AP120 er

udviklet og produceret

hos Timco Electronic ApS i

Holm, udenfor Nordborg.

Her har man mere end 40

års erfaring med Autopi-

loter.

Der er sket en stor udvikling fra den første Autopilot, til den nye-ste. Fra kun at have 2 lysdioder

til at indikere styring til Styrbord og Bagbord, har den nyeste et 5,7” fuldgrafisk display.

Displayet viser rorudslag, ønsket kurs, aktuel kurs, auto/manuel mode, trim mode, regulerings settings, filter settings og diag-nostisering. Betjeningen foregår via et vandtæt folie, og er meget ligetil. AP120 kommer med en standard indstilling som passer til de fleste skibe, og ofte vil det ikke være nødvendig at lave om på disse indstillinger. Har man

ønsket om at trimme sejladsen, kan man forsøge sig med dette. Via betjeningen kan man komme tilbage til standard indstillingen.

Nye funktioner / features kan indlægges af brugeren, blot ved at fremsende en USB memory stik, og følge den vedlagte instal-lations procedure. Opdateringen sker på blot 5 min.

AP120 er designet således at den er 100% kompatibel med forgængeren AP110, og ønsker

man at opgradere fra de to ældste Autopiloter AP102 eller AP105 kan man også her genbruge nog-le komponenter.

- Selv om den nye Autopilot er steget lidt i pris, er både Auto-pilot og et komplet sæt stadig meget konkurrencedygtig i for-hold til andre mærker, udtaler Michael Andersen.

Timco Electronic ApS præsenterer nu 4. generation autopilot, AP120

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 814

Fabrikken udvider LSM–Pumper, mærker en øget efterspørgsel efter sine produkter, og er derfor i gang med at opføre en ny produktions og administra-tionsbygning på Sigenvej i Vrå. Samtidig med at firmaet får et nyt ansigt udadtil, får medar-bejderne også forbedret deres arbejdsmiljø, de kommer til at arbejde under helt andre forhold end de er vant til, da der er tænkt på mange detaljer til at forbedre deres velfærd, bare det at produktionsarealet fordobles, og at der etableres en selvstæn-dig montage afdeling vil skabe et helt andet klima. Bygningen opføres som en miljøvenlig lavenergibygning. Belysningen styres af sensorer og opvarmningen kommer fra et jordvarmeanlæg og så er der gulvvarme i hele byggeriet.Efter planen skal den nye byg-ning stå færdig i slutningen af oktober.

Verdens størsteLSM-Pumper har gennem de seneste år udviklet de to største modeller indenfor slangepumper i verden. De store slangepumper

kan bruges mange steder, men de anvendes mest til at losse fisk på kuttere og trawlere, hvor de vir-ker som en slags støvsugere. LSM-Pumper er således også de eneste der med succes anvender slangepumper til losning af fisk.

Plastpumpen LSM-Pumper er også indehaver af en slangepumpe med et pum-pehus i plast. Plasthuset giver en række fordele i forhold til kemiske påvirknin-ger.

Pumper fra 10 mm til 200 mmLSM har et produktsortiment der strækker sig fra 10 - 200 mm, (30 l /tim – 300.000 l / tim) hvilket gør at LSM kan løse opgaver, fra dosering af små mængder, som eksempelvis tomat i makreldåser, lim til limtræsproduktion eller kemikalier på et rensningsanlæg, til større transportopgaver inden-for industri- og fiskeribranchen. Efterspørgslen stiger ikke bare i Danmark, men også i udlandet. LSM-Pumper eksporterer nu over halvdelen af sin produktion til store dele af verden.

LSM-Pumper i Vrå bygger ny fabrik

LSM PUMPERÅrsagen til at slangepumper er meget populære er, at pumperne bl.a. har følgende egenskaber:Pumperne er selvansugende de tåler tørløbskånsom pumpningder kan passerer større partiklerservice- og rengøringsvenligemulighed for nøjagtig dosering lavt energiforbrug

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk 0

2373

Når du vælger Texaco’ssmøremidler til fiskeriet,kan du altid være sikker på at få det absolut bedste på markedet.

Hvad enten det drejer sig om fuldsyntetiske, semi-syntetiske eller rent mineralske smøremidler, vil du fange fordelene af Texaco’s storeteknologiske viden.

Ring og hør nærmerehos vores Marine afdeling 70 11 12 34

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 15

Færøske Atlantic Bio-

technology vil forvandle

restprodukter fra fiskein-

dustrien til højt forædlede

tilsætningsprodukter til

blandt andet landbruget

Hos den færøske virksomhed Atlantic Biotechnology har man en drøm: At udnytte de dele af fisken, der i dag bliver smidt væk.Siden 2007 har virksomheden sammen med en række nor-diske partnere gennemført en undersøgelse, der blandt andet har til formål at undersøge og prøveproducere fiskeproteiner - også kaldet peptoner eller peptider - som specialingre-diens i foder til blandt andet grise og laks. Direktøren for Atlantic Bio-technology, Gestur Hovgaard, er overbevist om, at der ligger et stort potentiale i restråvaren fra fiskeindustrien, som i dag går til spilde: - Vi kan få værdifulde produk-ter ud af fiskeproteinerne. Vi har i øjeblikket fokus på tilsæt-ning til foder, men der er store potentialer i produktudvikling til både fødevarer og medicin. Dette kræver dog meget forsk-

ning og udviklingsarbejde, siger Gestur Hovgaard. - Den situation, at vi på Færø-erne smider næsten alle ind-voldene i havet, burde være unødvendig. I virkeligheden er der tale om værdifulde res-sourcer, hvor vi i vores for-retningskoncept har fokus på de vandopløselige proteiner. Jeg tror, at det er mulighed få meget mere ud af råvaren, end det er tilfældet i dag, siger han videre. Produktion i 2009Udviklingsarbejdet hos Atlan-tic Biotechnology er foregået i samarbejde med et bredt net-værk af eksperter fra primært de nordiske lande. Og forar-bejdet er nu så lagt fremme, at man kan skimte starten på en egentlig produktion.- Jeg tror, at vi kan indlede produktionen i 2009, siger Gestur Hovgaard, som dog tager visse forbehold, idet der er tale om helt nye produkter og ganske uprøvede markeder. Men det er dog et faktum, at peptonerne har gode egenska-ber i dyrefoder, blandt andet til svineproduktion, hvor dyrene bliver mere modstandsdygtige mod stress og forskellige syg-domme.Selv om der allerede findes en

række forskellige proteinpro-dukter til at blande i foder, så har fiskeprotein unikke egen-skaber:- Naturligvis vil vi få konkur-rence fra de produkter, der allerede er på markedet. Men vi tror på, at vi vil få et godt produkt, som vil blive efter-spurgt på markedet. Og så skal vi ikke negligere den posi-tive sidegevinst, som er, at vi på Færøerne får et meget stærkt incitament til et endnu mere bæredygtigt fiskeri på Færøerne, hvor størstedelen af fisken bliver udnyttet. Råvare kommer vi i hvert fald ikke til at mangle, fastslår Gestur Hovgaard.

Brug for samarbejdeGestur Hovgaard glæder sig også over, at interessen for et nordisk samarbejde på dette område er stor - både inden for industrien og i forsknings-verdenen. - Jeg mener ikke at vi skal isolere kompetencerne og ny viden på området på Færøerne, selv om selve produktionen kommer til at ligge her. Vores erfaringer med et bredt nor-disk samarbejde mer meget positive. Jeg er ovebevist om, at denne nye og potentielt ind-bringende industri skal bygges

op omkring et stærkt nordisk samarbejde, siger Gestur Hov-gaard.NORA, der er en organisation under Nordisk Råd, har for nylig bevilget 200.000 kroner til videreførelsen af aktivite-terne.

Af Edmuind Jacobsen

Der er penge i skidtet

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 816

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

STAFETTEN

Den ny fiskeri-reguleringFørst en tak til Karsten Brovn for overdragelse af stafetten. Med den ny fiskeriregulering med fartøjskvoteandele (FKA) har vi fået et værktøj, som sætter os i stand til at tilret-telægge vores fiskeri i en grad, vi aldrig før har haft mulighed for, hvis vi bruger mulighe-derne rigtigt. Men det stiller samtidig nogle helt andre krav til planlægning, som vi skal tage højde for.Som Leif Hansen i Grenaa var jeg også meget forbehol-den over for FKA, men noget måtte der ske, og FKA’en er et skridt på vejen mod et dansk fiskeri, der også kan klare sig i fremtiden. Offentliggørelsen af alle fiskefartøjers FKA på Fiskeridirektoratets hjemme-side viser dog med al tyde-lighed, at nogen stadig har for små mængder af nogle arter til at drive et rentabelt fiskeri. Og det er et klart tegn på, at vi i Danmark endnu ikke er færdige med at lægge fartøjer sammen. Det er en forudsætning for et økonomisk bæredyg-tigt fiskeri, at fartøjerne har nogle kvoter at fiske på, men de seneste år har den totale fangstmængde (TAC) været sat stadigt lavere for de fleste arter. Jeg mener godt, TAC’en kan sættes højere end i dag, også for en problematisk art som torsk. Det er min vurde-ring, at bestandene godt kan tåle det, især med den reduk-tion, vi har set i fiskerflåden i Danmark. Den tilbageværende danske flåde kan ikke udgøre nogen trussel for fiskebestan-dene, uanset hvad biologerne rådgiver om. Deres rådgivning er i de fleste tilfælde uden hold i virkeligheden og i bedste fald forældet.Vi kan ikke i lokalsamfundet tåle en yderligere reduktion i antallet af fiskefartøjer, hvis vi

skal holde det serviceniveau, vi har i dag. I fiskeriet netop nu gør de høje brændstofpri-ser (de er pt. heldigvis på vej ned), ondt på alle, især den mere brændstofkrævende del af fiskeriet. Der er det umu-ligt at få sammenhæng i tin-gene, og et direkte økonomisk brændstoftilskud til fiskeriet kunne være nødvendigt i en periode.Højere priser for vores pro-dukter en anden mulighed, men desværre har vi i år set det modsatte. Og som fiskere har vi ikke mulighed for at lægge de øgede omkostninger på pri-sen, inden fisken sælges på auktion. En overgang til min-dre brændstofkrævende fiskeri vil tage lang tid, men det vil for mig at se være nødvendigt, hvis vi skal regne med en fort-sat høj brændstofpris.Dansk fiskeri bygger på lange traditioner, og jeg har desværre ikke løsningen på, hvordan en ændring til andre fiskemetoder kan foregå, men jeg har nogle enkelte ideer. Måske skal vi til at udvikle helt nye fiskemeto-der, eller måske skal vi kigge tilbage på gamle metoder for at se, om vi kan bruge noget derfra. Jeg ved, at hvor der er en vilje, er der også en vej, og vi fiskere har viljen. Den vilje har også vist sig i diskussionerne om MSC-mærkning af fiskeprodukter. Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse har besluttet sig for at gå ind i arbejdet og finde frem til den bedst mulige mærkeløsning for dansk fiske-ri. Jeg synes, vi skal høre, hvad den biologiske sagkundskab har at sige i den anledning, så jeg giver stafetten videre til statsbiolog Jan Beyer, DTU Aqua.

Morten SørensenHirtshals Fiskeriforening

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 17

Danmark har, i forhold til

andre producent nationer,

gennem de seneste 15-20

år haft en stram miljøpoli-

tik på opdrætsområdet.

Den danske sektor har tilpasset sig den førte politik, og har, efter branchens mening, gennemgået en udvikling, som har medvir-ket til, at den danske opdræts-sektor i dag er en miljøeffektiv fødevareproducent, ikke mindst i sammenligning med opdræts konkurrenter. Nu er sektoren så småt på vej ind i en ekspansiv fase. Dette står godt mål med regeringens handlingsplan, hvori der står, at man vil støtte en ekspansion fra den nuværende produktion på ca. 40.000 tons årligt til en produk-tion på 115.000 tons, vel at mær-ke med en samtidig yderligere miljøeffektivisering af sektoren - nemlig en 40 procents reduk-tion af miljøbelastningen pr. kg. produceret fisk. Det betyder, at den samlede kvælstofudledning fra den danske opdrætssektors produktion af 115.000 tons fisk højst må nå op på 2.400 tons. En af konsekvenserne ved en sådan ambition er ibrugtagning af nye teknologier og produk-tionsformer. Under det gamle FIUF-program støttede man ’Modeldambrugsprojektet’, som påviste, at den danske opdræts-sektor forholdsvis nemt kan

omstilles til en mere miljøeffek-tiv produktion ved brug af recir-kuleringsteknologi. Det er blandt andet disse resultater, der nu skal føres ud i livet og bidrage til den kommende produktionsvækst i sektoren.

Allerede godt i gang med omstillingen. En opgørelse fra august viser, at dambrug, der omstilles til ’modeldambrugs-drift’, nu har fået godkendt en foderkvote på 9.500 tons. Når man samtidig ved at, de danske foderproducenter laver et første-klasses foder, og at de danske dambrugere er omhyggelige med driften – ja, så svarer det mindst til en produktion på 9.500 tons fisk. Blandt de dambrug, der stiller om til den såkaldte ’model 3’, hvor der ikke anvendes å-vand, blev det ansøgte imødekommet 100 %, mens succesraten for ’model 1’ (bruger recirkuleret å-vand) var på 75 %. Der ligger stadig ansøgninger inde hos miljøsty-relsen svarende til en produktion på yderligere 3.500 tons – og der kommer hele tiden nye til.Selvom modeldambrugskoncep-tet således har givet dambrugerne øgede frihedsgrader til at investe-re i øget produktion og samtidig opnå miljøforbedringer, er der behov for udvikling og investe-ring i fuldt recirkulerede anlæg for at realisere målsætningen om en øget produktion og miljøef-fektivitet. Der er da også initia-tiver på denne front – det gæl-der blandt andet etablering af et

anlæg ved Kærhede med en årlig produktion på 3.000 tons. Videre er det vel kendt fra dagspressen, at der arbejdes med etablering af et recirkuleret anlæg på Læsø.

Øget grøn omsætningOmbygning og nyetablering har mulighed for at søge investe-ringsstøtte fra den Europæiske Fiskerifond. En aktuel opgørelse viser, at omkring halvdelen af den danske produktion - med en årlig produktionsværdi af mere end 250 millioner krone - er under omlægning til at indtage væsentligt mindre vand og udle-de væsentligt færre kg organisk stof og kvælstof. Omlægningen er opnået for en investering fra fiskerifonden på i runde tal 100 millioner, hvoraf det halve kom-mer fra EU. Det vil sige, at det danske samfund for hver krone har fået for 50 kroner i øget og grønnere omsætning. Det bliver svært at finde andre tiltag, der har skabt så gode samfundsøkonomi-ske resultater på en så overbevi-sende billig og hurtig måde.Ifølge formanden for branchefor-eningen ’Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen’ er man en kende skuffede over, at ”finans-drengene” nu er ude efter fiskeri-fonden, og vil spare omkring 40 % om året på fonden. Karl Iver siger: ”Vi arbejder sammen med vore kolleger i fiskeriet for at overbevise politikerne om, at det vil koste produktion og miljø at spare på fiskerifonden. Det vil jo være en næsten absurd situation,

hvis der er et ønske i erhvervet om en hurtig omlægning, og at man så på grund af pengemangel må sige nej til at støtte kvalifice-rede projekter. Bestyrelsen mød-tes med vores fødevareminister, Eva Kjer Hansen, den 8. sep-tember og drøftede med hende, i første omgang at fastholde fiske-rifondens midler, men i givet fald at kunne fremskynde samfundets investeringer i sektoren. Vi er jo ikke interesseret i at være på støt-ten i evig tid, men vil gerne lave en hurtig og effektiv omlægning, når muligheden er der. Vores politikere siger, at vi i Danmark skal leve af at producere grønt og udvikle og bruge viden. Så må de også belønne det erhverv, der følger opfordringen”.Der må kunne findes andre steder at spare på finansloven! Hver gang der spares en dansk krone til fiskerifonden taber vi i prin-cippet to kroner. EU-kassen spa-rer naturligvis penge på denne måde, men det er næppe troligt at det danske ’kontingent’ bliver sat ned!

Af Jesper Heldbo

Nyt om nybygninger og nye tiltag i ’vandbruget’

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 818

MODERNE DAMBRUG ER EN MEGET MILJØEFFEKTIV MÅDE AT PRODUCERE MAD PÅ. Ved en samlet dansk produktion (dambrug og havbrug) på 115.000 tons må der højst udledes 2.400 tons kvælstof. For den samme mængde kan der kun produceres knap 70.000 tons svinekød.Recirkuleret opdræt betyder blandt andet, at anlæggene kan bruge brøndvand i stedet for vand fra de danske åer. Van-det renses mekanisk og biologisk og genbruges/recirkuleres mange gange i de lukkede systemer. I de lukkede systemer kan man holde temperaturen mere konstant og producere fisken på kortere tid samtidig med, at det stabile miljø medvirker til at reducere behov for medicin og andre hjælpestoffer. Fisk undslipper ikke til naturen – da der er tale om lukkede anlæg – og samtidig kan angreb af sygdom og parasitter mindskes.

Den chilenske laks starter ofte sit liv i et dansk produceret anlæg – og det ER STORE FORHOLD – her et kar til lakseyngel - så stort at det må laves på stedet

Moderniseret dansk 'modeldambrug'

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 19

Nøglen til at holde fiskebe-

standene sunde er at give

fiskerne ejerskab til dem,

konkluderer forskere.

En stor global undersøgelse har netop konstateret at fiskerier der forvaltes med individuelle omsættelige kvoter (ITQ) kun har halv så stor sandsynlighed for at kollapse end fiskerier forvaltet efter andre systemer.Det viser sig, ikke uventet, at når fiskerne får en form for ejerskab – f.eks. en flerårig fiskerettighed – så bliver deres interesse i at ’pleje’ bestanden meget større.

Undersøgelsen offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Science’Man kan vel næppe forestille sig en bedre ’timing’ for offentliggø-relse af resultaterne – som fandt sted i ’Science’ – dagen efter at Fiskerikommissær Joe Borg gik i pressen med besked om at EU's fælles fiskeripolitik har fejlet og trænger til en ’ordentlig overhaling’!

Lederen af forskningsprojektet, Christopher Costello fra Univer-sity of California i Santa Barbara(UCSB), siger at et fiskeri der

er åbent for alle altid resulterer i kapløb, hvor alle deltagere for-søger at få så meget som muligt på eget dæk. Ultimativt fører et sådant fiskeri til et kollaps. Deri-mod vil en deling af kvoterne til individer/fartøjer fører til et større incitament for at bevare bestan-den. Princippet for individuelle omsættelige kvoter er ligetil. Der fastlægges et biologisk sikkert niveau for den maksimale fangst-mængde (MSY) for en given bestand eller bestands-gruppe (flerartsfiskeri) i et område, og fangstmængden fordeles derefter mellem både og eller flåder der indgår i fiskeriet. Den samlede tilladte fangstmængde kan stige eller falde fra år til år alt efter, hvad forskerne anser for at være bæredygtig.Men de enkelte andele, som far-tøjerne/fiskerne har, er garanteret for et bestemt antal år. De kan handles eller overdrages, men ingen nye andele er tilladt.

Tilbage fra afgrundenProfessor Costello's hold ana-lyserede data fra en database med informationer fra mere end 11.135 globale fiskerier. Kun 121 af disse fiskerier forvaltes efter ITC-princippet eller en afart af det. Analysesn hovedkonklusion er, at ved hjælp af individuelle

omsættelige kvoter reduceres risikoen for bestandenes sam-menbrud til det halve. Muligvis er effekten endnu bedre ved ITQ – mange af de indgåede data stammer nemlig fra fiskerier der allerede var kollapset eller på vej til kollaps før man indførte ITQ. Ligeledes fandt analysen frem til fiskerier, hvor bestandene var kommet i bedre stand efter ind-førsel af ITQ-forvaltning.

I områder med fiskeri, der ikke er underlagt ITQ, er der en klar tendens til at fiskerne søger at påvirke beslutningstagerne til at forhøje kvoterne. Det omvendte ses faktisk når der forvaltes efter ITQ – her ved fiskerne at en eventuel nedgang et år vil kunne føre til et forbedret fiskeri i de kommende år, hvor de altså sta-dig har fiskerirettighederne.

ITQ er ingen tryllestav”Blandt akademikere som stu-derer fiskeri har ITQ nærmest fået stjernestatus i de senere år. Imidlertid skal man se på ITQ som en elegant omgåelse af et alt-overskyggende problem: Over-kapacitet!” Det siger en førende ekspert i fiskeriøkonomi - Daniel Pauly fra University of British Columbia. Han fortsætter: ”Der er en indbygget uretfærdighed

i ITQ-systemet. Du er nødt af fordele fangsten – så på den måde vil større både få en større andel, mens mindre både måske helt udelukkes fra det fremtidige fiskeri”. "Så jeg tror, det er et af de værktø-jer, som kan indføres i specifikke fiskerier, men du bør ikke se på ITQ som det absolutte og ide-elle forvaltningsværktøj. Denne holdning – ja grænsende til fana-tisme – har været fremherskende i debatten i nogle lande. Husk på, at selv ITQ-forvaltede fiske-rier kan bryde sammen, hvis den samlede kvote sættes for højt i forhold til bestandenes reelle bæredygtighed.

En anden kritik af ITQ-princippet er, at det ikke er relevant for udviklingslandene, hvor fiske-riet normalt omfatter en masse små enheder og der ofte er en grad af samfund ejerskab. Chri-stopher Costello fremhæver, at der er måder at komme rundt om dette spørgsmål på. "Mange udviklingslande bruger territo-riale brugerrettigheder (TURFs), hvor kystsamfund har fået tildelt andele af kystlinjen, som igen skaber et incitament til at forvalte bestandene på en bæredygtig måde. Det er gjort i Chile og i dele af Afrika. Eller en metode

Giv fiskerne ejerskab

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

A/S

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 820

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF DANMARK

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnerei en sikker drivenhed.

Taatrupgaardsvej 8-10

2630 Taastrup

Tlf. 7022 6243

Fax 7022 2643

E-mail: zfdk@zf.com

www.zf-marine.com

Godt materielSikrer bedre fangst

hvor kystsamfund får ret til at høsten i en periode – eksempel-vis i 20 år, som det praktiseres i Mexico."

Eksempel til efterfølgelse”Et ganske godt eksempel på effekten af ITQ kan findes i hel-leflynder-fiskeriet ved Alaska. I 1995 var bestanden i så dårlig forfatning, at fiskesæsonen var sat til 3 dage”, siger Steve Gai-nes, som også er fra University of California. ”Nu, efter vedta-gelse af omsættelige kvoter, er fiskesæsonen på 8 måneder. Der fanges langt færre fisk (indivi-der), men det skyldes primært at fiskerne bestræber sig på kun at lande store fisk. Altså fisk, der har været med til at sikre artens fortsættelse. Fiskerne sikre en god fangstbehandling og opnår så fine priser for disse fisk at det kan betegnes som ’ekstrem rentabelt’!

ITQ: EU's fremtidige forvalt-ningsværktøj?Der er ingen tvivl om, at man-ge fiskerier hårdt brug for en ændring af forvaltningen. Data fra FAO viser, at næsten en tredjedel er udnyttet til det punkt, hvor udbyttet er mindre end 10% af bestandenes oprindelige niveau.New Zealand, Australien og

Island var blandt de første lande der brugte ITQ i forsøg på at standse bestandenes skred mod afgrunden. USA er midt i proces-sen. Spørgsmålet er nu, hvor der er givet melding om en ny revision af den fælles fiskeripolitik, om EU også vil gå denne vej?Under den nuværende politik er det medlemsstaterne der bestem-mer hvordan de vil fordele de nationale kvoter. Holland og Danmark er de to eneste med-lemslande, der allerede anvender individuelle omsættelige kvoter - i en form. De øvrige lande gør ikke.

"Mange medlemsstater drøfter spørgsmålet," udtaler Alberto Spagnolli, leder af den Økono-miske analyseenhed i DG-Mare (Direktorat for Maritime Anlig-gender og Fiskeri). "I 2007 ’brag-te vi bolden i spil’ og startede en debat i medlemsstaterne. Debat er bredere end blot et spørgsmål om ITQ, områder som adgang til rettigheder, havdage, kollektive kvoter og lignende forvaltnings-tiltag er også bragt i spil. Når dette er sagt, er det da ikke umu-ligt at ITQ vil blive en del af den fremtidige fiskeripolitik i EU”.

Af Jesper Heldbo

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 21

Seks danske fiskefartøjer

er netop gået i gang med

et forsøg med billeddo-

kumentation af fangster

ved hjælp af et kamera på

båden.

Fartøjerne har de seneste dage fået monteret kameraer, og de første fangster er nu landet og fotograferet. Fødevareminister Eva Kjer Hansen, der står bag forsøget, var i dag i Gilleleje for at besøge fartøjet Tiki, der er et af de seks fartøjer, der er med i forsøget. Forsøget er frivilligt og de fiskere, der vil

være med, kan tage ekstra fisk med i land uden, at det afskri-ves på kvoten. ”Billeddokumentationen giver os mulighed for at se, hvad fiskerne trækker op af havet og med fuld dokumentation af fangsterne, får vi mulig-hed for at sætte målrettet ind mod udsmid”, siger Eva Kjer Hansen.Forsøget har vakt international interesse fra fagfolk og journa-lister fra flere verdensdele og er en del af ministerens kom-mende bud på en reform af den fælles europæiske fiske-ripolitik.

”Det er åbenlyst, at fiskeripo-litikken i EU ikke har fungeret optimalt. Det her er en del af det danske bud på en ny model, der kan gavne både fiskere og fisk”, siger Eva Kjer

Hansen, der vil præsentere sine ministerkollegaer for hendes bud på en ny fiskeripolitik ved rådsmødet den 29.-30. septem-ber.

Af Edmund Jacobsen

FØLGENDE SEKS FARTØJER DELTAGER I FORSØGET.: H79 Tiki fra GillelejeHM 423 Fru Middelboe fra HanstholmND 399 Meonia fra KlinholmS 84 Frk. Nielsen fra SkagenS530 Yokotani fra SkagenHM 555 Kingfisher fra Hanstholm

Fødevareministeren sætter gang i kameraforsøg på fiskekuttere

Fødevareminister Eva

Kjer Hansen agter at gå i

offensiven for at stoppe

det omfattende udsmid af

fisk. Færre regler og mere

ansvar til fiskerne er blot

et par af instrumenterne.

Der er noget råddent med EU’s nuværende fiskeripolitik. Ja, den lugter fælt af de hundrede-tusindvis tons døde fisk, som fiskefartøjer fra EU landene hvert eneste år smider tilba-ge i havet. Alene i Nordsøen smides omkring en halv mil-lion tons tilbage i bølgen blå. Det skader bestandene, mil-jøet generelt og - ikke mindst - fiskernes økonomi.

Ny fiskeripolitik i EUFødevareminister Eva Kjer Hansen er fast besluttet på, at dette ressourcespild nu skal stoppes. I september deltog hun i de første drøftelser om

den revision af EU’s fiskeri-politik, som efter planen skal gennemføres i 2012. Mindre kontrol, bedre overvågning og langt mere ansvar til fiskerne er i korte træk det, som skal bane vejen for en langt bedre udnyttelse af fiskebestandene, er konklusionen fra den dan-ske fødevareminiester. Men hun erkender samtidig, at det bliver et langt og sejt træk at få EU til at gøre op med den stadig mere omfattende regu-lering af fiskeriet, som hidtil har glimret med manglende resultater. - Det er ganske enkelt et para-digmeskift, EU skal igennem, hvis vi skal have styr på fiske-ripolitikken, lyder det bastant fra Eva Kjer Hansen til Fisker-Bladet.- I årevis har man troet, at øget kontrol og stadig flere regler var det, der skulle sørge for, at færre fisk blev smidt over-bord. Men det vi kan se nu er, at det nytter ikke noget. Derfor vil vi fra dansk side presse på for at vende hele syste-

met på hovedet. Vi skal ikke have flere, men færre regler. Fiskerne skal kunne tage det med til land, som de fanger, og ikke tvinges til at smide gode fisk overbord, siger Eva Kjer Hansen.

Alt med til landFor hende skulle fremtiden gerne se nogenlunde sådan ud: EU skal fastlægge, hvor meget den enkelte fisker må fange, ikke hvor meget han må bringe i land. Bliver fiskeren bedømt på sine samlede fangster, vil han sørge for at fiske på de steder og tidspunkter, hvor han ved, at fangsten består af store og salgbare fisk, og han vil bringe fisken med i land. Sam-fundet vil få en bedre udnyt-telse af ressourcerne og biolo-gerne, som skal regne på, hvor mange fisk, der kan fanges hvert år, vil få de rigtige tal på bordet.Et af redskaberne, som nu afprøves i Danmark, er kame-raovervågning af fiskerne. Det-te for at klarlægge omfanget af

udsmidet. Forsøget, som bliver omtalt andetsteds i bladet, kan blive et af værktøjerne, som EU tager i brug for at komme det omfattende udsmid til livs. Samtidig skal udviklingen af mere selektive fiskeredskaber stimuleres i betydeligt større omfang end i dag.- Man skal huske på, at kame-raovervågning endnu er i forsøgsstadiet. Resultaterne foreligger først næste efterår. Derefter må vi se om metoden kan bruges i hele EU, siger Eva Kjer Hansen, som er opti-mistisk med hensyn til mulig-heden for at få gennemført en markant ændring af EU’s fiskeripolitik:- Jeg tror på det. Nu har vi muligheden for at lave en poli-tik, som er bedre for alle parter - heriblandt også fiskerne, som vil få færre regler under større ansvar. Fra dansk side vil vi køre en meget offensiv linje for at ændre reglerne, siger Eva Kjer Hansen.

Af Edmund Jacobsen

EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 822

EUs fiskeripolitik dur ikke.

EU's fiskerikommissær

råber 'vagt i gevær' og

foreslår (endnu) en total

revision af den fælles fiske-

ripolitik

Joe Borg siger at fiskeripraksis snarest muligt skal undergå dra-stiske ændringer, hvis de hastigt skrumpende fiskebestande skal reddes og kunne udgøre grundlag for fiskeri også i fremtiden.

Medlemsstaternes årlige kamp om at opnå den størst mulige kvote og fiskerirettigheder er udtryk for en "snæversynet og kortsigtet beslutningsproces, som kun øger forædlingsindustri-ens og de grønne organisationers frustrationer", siger Borg.

Som modvægt, til den kortsig-tede politik, foreslog Borg d. 17. september, en gennemgribende vurdering af hvordan et bære-dygtigt fiskeri i de europæiske farvande reelt kan gennemføres. Borgs forslag kan ikke stå alene, men skal have opbakning af med-lemslandenes regeringer.

EU har brug for at agere hurtigt - hvis man skulle have lyst til at få f.eks. torsk på middagsbordet, ja så er mulighederne skrumpet med 75% over de seneste 30 år. Mængden af Blåfinnet tun, engang Middelhavets stolte ken-detegn, er reduceret med 80% i samme tidsrum.

Og hvert år gentager historien sig: Fiskeriministrene vælger at overhøre alle de alvorlige advars-ler og anbefalinger om kraftig reduktion af fiskeritrykket for at

sikre fremtidens fiskeri. I stedet tillader de endnu dybere indhug i vitale fiskebestande. Oveni dette har EU spillet fallit med hensyn til at stille spilleregler op der kan forhindre illegalt fiskeri - en faktor der forværrer situationen yderligere.

"I sin nuværende form tilskynder den fælles fiskeripolitik ikke til en ansvarlig opførsel - hverken hos fiskerne eller deres politikere", siger Borg i sin redegørelse. "De styringsredskaber vi anvender tilskynder snæversynede kortsig-tede beslutninger".

"Årtiers tuskhandel mellem fiske-rinationer som Spanien, England og Frankrig har sikret at den nuværende 'tilpassede fiskerflåde' stadig er i stand til at fange tre gange mere end det bæredygtige niveau (maximum sustainable

yield). Det har ført til at adskil-lige værdifulde fiskebestande er tæt på at være kommercielt uin-teressante for fortsat fiskeri. Dette er baggrund for mit forslag om en gennemgribende vurdering af EU's fiskeripolitik", tilføjer Borg.

Joe Borgs forslag forelægges nu medlemsstaternes fiskeriministre til godkendelse - men der går nok op til et år før en endelig beslut-ning om revisionen foreligger.

Af Jesper Heldbo

Kommissær Borg: Vagt i gevær!

Mens forbruget af fisk

er steget med 10% i den

voksne befolkning fra

2002 til 2006 er

børn i alderen 4 –14 år

mindre tilbøjelige til at

spise fisk.

De spiser kun omkring 77 gram fisk om ugen mod 84 gram i 2002, og det er langt under Fødevarestyrelsens anbefalinger.

De voksnes forbrug er steget tilsvarende fra 133 gram om ugen i 2002 til 147 gram i 2006 viser ny opgørelse fra Fødevareinstituttet. Forbruget ligger stadig et godt stykke

under anbefalingerne på 200 til 300 gram om ugen.

- Tendensen mod et øget forbrug af fisk i den voksne befolkning er aftegnet i opgø-relsen fra Fødevareinstituttet, siger projektkoordinator Lone Marie Eriksen fra Fiskebran-chens Oplysningsudvalg – Budskabet om at spise fisk 2 gange om ugen blev først igangsat i 2006, og her i 2008 kan vi se, at flere og flere butikker har taget fisk med i sortimentet, og branchens egne tal viser også, at salget især af fersk fisk er steget både i supermarkederne og hos fiskehandlerne, siger Lone Marie Eriksen og tilføjer, at nu skal vi også have børnene med i den udvikling.

Børn spiser for lidt fisk

En god medspiller

LYD · VARME · KULDETEKNISK ISOLERING · APTERINGINGENIØRRÅDGIVNING · PROJEKTERING

Tlf. 96 32 48 10 · www.stenca.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 23

- Og går dermed glip af

vitaminer, mineraler og

fedtsyrer, som er vigtige

for fosterets udvikling.

En ny undersøgelse, som to studerende fra Suhrs Semina-rium har gennemført for Fiske-branchens Oplysningsudvalg, viser, at gravide og ammende i høj grad fravælger fisk og fiskeprodukter, og at de ikke lever op til Fødevarestyrel-sens anbefaling om at spise 200-300 gram fisk om ugen. Under-søgelsen er foretaget blandt gravide på Rigshospita-lets Jordemodercenter og APA, Afspændings-pædagogernes aftenskole.

Den hyppigste årsag til, at kvinderne fravælger fisk og skaldyr, er angsten for, at fisken kan være forurenet med tungmetaller.

Men det er langt fra alle fisk, der er i den kategori, og for-delene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærk-bart større end risikoen ved forurening.

Kvinder, der er gravide, ammende eller planlægger graviditet, kan uden problemer spise de fleste almindelige spi-sefisk som fx laks, rødspætte, torsk, sild og rejer mm. Det er især rovfisk, som fx sværdfisk, sildehaj, gedde, helleflynder og tun, som kan indeholde kviksølv og andre tungmetal-ler, og her anbefaler Føde-varestyrelsen, at gravide og ammende højest bør spise op til 100 gram om ugen.

Fiskens ernæringsmæssige betydning for fosteretUndersøgelsen viser også, at gravides kendskab til fiskens

ernæringsmæssige betydning for fosteret praktisk talt er ikke-eksisterende.

Både national og international forskning peger på fisk som lidt af et mirakelmiddel, når det gælder sundhed og fore-byggelse af sygdom. Fiskens vitaminer og mineraler er med til at styrke barnets immunfor-svar, og de essentielle fedtsy-rer - omega-3 fedtsyrer - som findes i største mængder i fede fisk, er essentielle for udvik-ling af barnets hjerne og ner-vesystem. Bedre social adfærdAmerikanske og engelske studier viser, at kvinder, som spiser de anbefalede mængder fisk og skaldyr, føder børn med højere IQ, bedre sociale færdigheder og en mere velud-viklet finmotorik. En undersø-gelse fra Linköping Universi-tetssygehus viser desuden, at risikoen for, at barnet udvikler astma og allergier i de første leveår, er mindre, hvis mode-ren spiser fisk i graviditeten og i den tid, hun ammer. Tid-ligere studier med fiskeolie til gravide har ydermere påvist positive effekter på barnets risiko for senere at udvikle type 2-diabetes, fedme, forhø-jet blodtryk og forstyrret fedt- og sukkerstofskifte.

- Vi er meget opmærksomme på, at der er et stort informa-tionsbehov over for gravide og ammende om betydningen af at spise fisk 2 gange om ugen. Som resultat af samar-bejdet med de to studerende fra Suhrs Seminarium starter vi nu med øget information til gravide og ammende blandt andet på fiskebranchens por-tal www.2gangeomugen.dk, siger Projektkoordinator Lone Marie Eriksen, Fiskebranchens Oplysningsudvalg, og tilføjer,

at stort fokus på forurening er forvirrende for de gravide med det resultat, at de fravælger fisken og dermed ikke lever op til anbefalingerne om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

Gravide fravælger fisk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 824

Polaris ElectronicsPolaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dkS.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISICKelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

• Global dækning• Data op til 128 kbps• 3 x Telefonlinier• Ingen bevægelige dele

Klar til salg ultimo 2008

Open Port Hvorfor kravle op i masten om vinteren, når Lopolight er godkendt til alle erhvervsskibe?

fi sken nøje – lige fra den fanges til den bliver

leveret hos kunden. I produktionen

anvender vi fi skearter, som det

Internationale Havforskningsråd, ICES,

anser for bæredygtige. Hertil kommer,

at en del af vores produktion fi nder

sted på basis af afskær fra

konsumfi skeindustrien.

Vil du være med til at udnytte

ressourcerne i havene på

bedste måde, og dermed

sikre et bæredygtigt miljø,

så er FF Skagen det rette

sted at lande din fangst.

Vi har brug for dine proteinfisk

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

FF Skagen fremstiller fi skemel og fi skeolie af

fi skearter, der hurtigt gendanner bestanden.

Vi modtager fi sk fra de danske farvande og

de nordligste fi skepladser i Atlanterhavet.

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

FF Skagen er ISO 14001 certifi ceret for

miljøet og DS 2403 certifi ceret for energi.

Det stiller krav til os selv – og til vores

leverandører af industrifi sk.

Vi går meget op i sporbarhed

og bæredygtighed. FF Skagen følger

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8 25

Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter. Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF.Søge efter interessante artikler.Gemme interessante artikler på din personlige boghylde.*

Finde nyheder om erhvervsfiskeri. Finde relevant information om de danske havne og hvilke service-udbydere, der findes.Finde links til brugbare hjemme-sider.og meget meget mere...

PÅ FISKERBLADET.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE:

* Patent Pending teknologi

FiskerBladet.dk

på ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Zoom ind

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladetVed at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjør-nerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer manTryk på ikonet for at forstørre si-den eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen. Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer manTryk på ikonet for at printe den valgte side.

Side 1