gyldendal business

Karsten engmann Jensen

sådan får du

til at spille sammen

øKonomi & fritid

et liv med

oversKud

5

indhold

indlEdning 9De første erfaringer med økonomi 12Ihærdige Ivan og Fornuftige Finn 14Ingen entydige svar 15Svaret 16

KAPITEL 1:dE finurligE pEngE 17Penges kraft 18Kuponer i stedet for penge 21Penge og lykke 21Materiel lykke 24Held og lykke 26Pointer fra kapitel 1 28

KAPITEL 2:hvor kommEr pEngEnE fra 31Pengene værd? 33De første indtægter 34Den første store formue 37Kompetencer øger løn og frihed 38Uddannelse er mere end kolde kontanter 40Arbejde og lykke 42Uddannelse pynter på samfundskagen 43Lotto og andre hurtige penge 44Arv og lykke 45

6

Spillet om mere løn 46Desværre eksisterer gamle dage ikke længere 48Lægen, læreren, laboranten og lagerarbejderen 49Skat og lykke 50Pointer fra kapitel 2 52

KAPITEL 3:hvor BlivEr pEngEnE af? 55Forskel på etablering og etableret 60Spøgelser i pengepungen 62Få råd 64Huskeregler vedrørende indkøb: 67Overskud betaler sig 67Kort om kreditkort 70Gæld 72Pointer fra kapitel 3 74

KAPITEL 4:forstå din indrE økonomi 77Vi overvurderer os selv 79Kemikalier med glæde og bekymring 80Vi reagerer på frygt og håb 82Vi påvirkes af omgivelserne 83Vi skyder beslutninger ud i fremtiden 85Vi fristes over evne 88Vi undgår helst skuffelser 89Spar penge ved at erkende, hvor dum du er! 91Livets store øvelse 93Pointer fra kapitel 4 95

KAPITEL 5:pEngE, vEnnEr og fjEndEr 97Små ydelser – små besparelser 99Store køb – store omkostninger 101Råd til lån 107Forbaskede forsikringer 108

7

Den sindige og den letsindige 111Råd til forsikring 112Pointer fra kapitel 5 114

KAPITEL 6:nEdsparing, opsparing og invEstEring 117Opsparing 120Når lån er en investering 122Vores tankeløshed giver bankerne milliardbonus 123Tre tommelfingerregler 125Pointer fra kapitel 6 128

KAPITEL 7:invEstEring i uddannElsE 129SU og sur-søde tider 133Sådan holder du udgifterne nede 136Flash din købekraft – eller mangel på samme 141Ejer, lejer eller forældres bolig 142Godt gennem uddannelsen 143Alternativet til uddannelsen – selvstændig 144Pointer fra kapitel 7 148

KAPITEL 8:invEstEring i ægtEskaBEt 151Vi snyder os til øget forbrug 153Penge og børn 156Investering i bilen 157Kære Skat 158Overskud til skilsmisse 159Pointer fra kapitel 8 161

KAPITEL 9:rig og rEalkrEdit 163Tre eksempler på timing af sit huskøb 165Lunefulde huspriser 166

8

Livets største økonomiske beslutning er meget mere end penge 169Så meget kan du købe hus for 171Når huset skal finansieres 174Eje eller leje 177Dyrt at bygge – dyrt at flytte 180Dumt at spekulere i huslån 182Far finansierer studenterbulen 185Pointer fra kapitel 9 186

KAPITEL 10:BilEr, BrystEr og pEnsion 189Ulogisk opsparing 191Arbejdskraft er den bedste opsparing 194Planlægning af pensionen 197Pension som forsikring 199Ratepension kontra livrentepension 201Overskud til pension 202Aktier er vigtige 204Grådighed er dyrt 206Råd til skat 209Pointer fra kapitel 10 212

KAPITEL 11:lidt økonomisk livsfilosofi 215Livsglæde målt i kroner 217Indhold i jobbet – og livet 221Forbrug og livsglæde 223Penge og fritid 224Ambitioner og værdier 225Indsatsen i dag, som belønnes i morgen 227Tag beslutningen 228Glæden ved den nye bil 230

Tak til 233Litteraturfortegnelse 235

77

Da Ihærdige Ivan købte sin første knallert, kom det som et lyn fra en klar himmel. Han blev begejstret, da han så knal-lerten stråle fra et butiksvindue. Han blev ekstra opildnet ved tanken om en gratis hjelm, hvis han købte knallerten samme dag. Og så kunne han ikke stå for, at han faktisk kunne køre hjem på knallerten med det samme, til trods for at han ikke havde en krone på lommen. Det virkede som en gave, han bare ikke kunne sige nej til. Så han slog til. Ren impuls.

Den slags impulskøb skyldes simpelt forklaret en række kemiske processer, som foregår oppe i vores hjerne. Vi øn-sker at være fornuftige, men sådan er det slet ikke. Faktisk er vores beslutninger meget mere påvirket af vores følelser, end vi tror. Vi er desuden mere påvirket af vores opdragelse og ikke mindst vores temperament og personlighed, end vi regner med. Selv når vi konfronteres med disse fakta, har vi det med at fornægte det.

Vores beslutninger er typisk præget af flere faktorer, nem-lig vores opdragelse, temperament, personlighed og ikke mindst livsindstilling. Ivan har tidligt lært, at hvis han skal have penge til en ny flyver eller lidt slik, kan han ikke regne

forstå din indrE økonomi

kapitel 4:

78

med hjælp fra sin far. Derfor må han selv skaffe pengene ved at samle flasker, arbejde i boden på stadion, eller hvad han nu finder på. Som konsekvens af sin opvækst kunne Ivan blive en modsætning til sin far og søge stabilitet i stedet for de store ture op og ned i forbrugsgyngen. Ihærdige Ivan har imidlertid selv en livslyst, som gør, at han i perioder, hvor det går godt, giver den gas, mens han i perioder, hvor det går skidt, må suge på labben.

Fornuftige Finn er stort set opdraget i den modsatte ret-ning. Hans familie har altid haft stabile indkomster, et hus med bil i carporten og en far med faste arbejdstider. Det er med andre ord stabilitet og forudsigelighed, der præger For-nuftige Finn, og det passer ham fint. Det passer Fornuftige Finn bedre at lave lektier end at rende rundt nede på stadi-on. Han får desuden faste lommepenge og nyder at spare op.

Begges forbrug er præget af meget mere end deres fami-liære og opdragelsesmæssige baggrund. Deres forbrug er nemlig som tidligere nævnt også bestemt ud fra en række kemiske processer, der foregår inde i hjernen. I modgang vil man typisk være lidt passiv i sine beslutninger. Omvendt risikerer man at blive overmodig i situationer, hvor humøret er højt. Som da Ivan så sin første knallert i et butiksvindue.

Blandt de kemiske stoffer, der bestemmer vores beslutnin-ger, kan nævnes serotonin og dopamin. Ihærdige Ivan er må-ske lidt mere påvirkelig af disse stoffer end Fornuftige Finn, men det er ikke noget, der er nemt at vurdere, hverken hos en selv eller hos andre. Både Fornuftige Finn og Ihærdige Ivan har svært ved at gennemskue, hvordan de selv fungerer. Det har vi alle, uanset om vi vil indrømme det eller ej.

Ihærdige Ivan er det, man kalder en humørspiller. Han føler sig som en verdensmand på de gode dage, og må så ned

79

og bide i græsset de dage, hvor det bliver klart, at han har slået større brød op, end han kan bage. Hvis den rette stem-ning rammer ham, kan intet stoppe ham. Så skal impulsen føres ud i livet med det samme.

Fornuftige Finn er meget mere forsigtig. Han har også et mere stabilt humør, hvor han godt kan kigge langt efter butiksvinduet, når han ser en flot knallert eller en fristende rejse, men han formår at styre sine lyster. Set i forhold til Ihærdige Ivan er Fornuftige Finn ret kedelig. Hans stabile humør betyder, at han givet undgår mange ærgrelser, men samtidig risikerer han også at gå glip af nogle store oplevelser.

Man kan altså ikke på forhånd sige, hvem der kommer lykkeligst gennem livet. Ham, der svinger meget mellem højt og lavt humør, eller ham, der har et stabilt middelmå-digt humør. Derimod er der ingen tvivl om, at deres liv vil ud-vikle sig meget forskelligt – også på det økonomiske område.

vi ovErvurdErEr os sElv

Vi lider næsten alle af den svaghed, at vi tror, vi er bedre, end vi i virkeligheden er. Det har den fordel, at vi ikke går rundt og bliver deprimerede over vores manglende evner. Ulempen er imidlertid, at vi ofte drager konklusioner på et forkert grundlag. Ganske enkelt fordi vi ubevidst forsimpler vores beslutninger for ikke at gå ned med stress.

Den israelske psykolog Dan Arieli forklarer i bogen Pre-dictably Irrational, hvordan eleverne på amerikanske high schools ret konsekvent mener, at de klarer sig bedre end gen-nemsnittet på en række områder. De bliver typisk spurgt, hvorvidt de mener, de er flittigere, klogere og smukkere end gennemsnittet af deres skolekammerater. Størst er de-

80

res selvtillid, når det kommer til deres udseende, hvor hele 85 procent af eleverne typisk mener, at de er smukkere end gennemsnittet på skolen. De er mere beskedne i deres vur-dering af, hvorvidt de er klogere end gennemsnittet af elever på skolen. Og endelig svarer kun godt hver anden elev som hovedregel, at de arbejder mere flittigt med deres lektier end gennemsnittet på skolen.

Det gode spørgsmål er naturligvis, hvorfor de så klart overvurderer deres udseende, mens de er lidt mindre naive med hensyn til deres intellekt og nærmest realistiske med hensyn til deres arbejdsindsats.

Forklaringen kan være, at der på en high school findes ob-jektive kriterier for både arbejdsindsats og elevernes faglige forståelse. Det måles på det antal timer, eleverne rent faktisk bruger på lektier, og på, hvor godt de er forberedte til ti-merne. Udseendet er der derimod ikke rigtig nogen facitliste for. Måske overvurderer vi os selv mest på områder, hvor der ikke er objektive kriterier. Måske skyldes det, at der er mere prestige i at være smuk og klog end i at være flittig.

Hvorom alting er, har vi – sammen med gaveeksemplet i kapitel 1 – de første eksempler på, hvordan folk svarer for-skelligt på en række problemstillinger og ikke mindst vur-derer deres egne evner forkert. Om det er, fordi de lyver over for sig selv, kan man ikke altid gennemskue. Pointen er da også, at der ikke findes en præcis sammenhæng mellem, hvordan vi ser verden, og hvordan verden faktisk ser ud.

kEmikaliEr mEd glædE og BEkymring

Vi tager alle forkerte beslutninger som følge af hjernens pro-duktion af hormonet dopamin. Dopamin får os til at føle os

81

glade og tilfredse – til tider lidt for glade og lidt for tilfredse. Når vi er alt for glade og tilfredse, tror vi, at vi er meget bed-re, end vi rent faktisk er. Vi bliver nærmest over-optimistiske som de amerikanske high school-elever. Vi kan ikke være både overmodige og rationelle på samme tid.

Hjerneforskeren Jon Wegener forklarer, at netop dopa-min og serotonin er en vigtig årsag til, at vi ikke alle sam-men går rundt med en depression. Serotonin er den primære neurotransmitter, der er knyttet til depression, mens dopa-min mere er knyttet til optimisme, risikovillighed og mo-tivation. Wegener mener simpelthen, at livet generelt er så udfordrende, at vi ikke kan udholde tilværelsen, medmindre vi producerer glædesstofferne dopamin og serotonin. Flere hjerneeksperter mener ligefrem, at mennesker med tendens til depression er mere realistiske i deres syn på verden end andre. Kort sagt er de hæmmet af, at de genererer mindre serotonin og dopamin.

Man kan altså konkludere, at det er godt, at vi snyder os selv, om end medaljen også har en bagside. Vi snyder nemlig os selv, fordi vi til tider er for optimistiske, når vi tager be-slutninger. Det kan blive meget dyrt, når vi eksempelvis skal planlægge, hvad vi har råd til.

Omvendt har vi en tendens til at blive passive, når vi føler modgang eller står over for komplicerede problemstillinger. Både den lidt for ivrige beslutning og den for passive hold-ning til en beslutning kan koste os penge i længden. Mindre end hver femte dansker bekymrer sig om, hvad der kommer til at ske nogle år ud i fremtiden. Vi ved godt, at vi på et tidspunkt ikke længere har en arbejdsindkomst, men hvor meget skal vi spare op til alderdommen? Alt for få har gjort sig den tanke. Vi stikker hellere hovedet i busken.

82

vi rEagErEr på frygt og håB

Ligesom vi er ret dårlige til at vurdere, hvor godt vi fungerer i forhold til vores omgivelser, er vi også ret dårlige til at vur-dere, hvad der er farligt for os, og hvad der bare er en frygt, som er skabt af medierne, men som reelt ikke er noget, der kommer os ved.

Ser vi en svane ved søbredden, tænker vi på, hvordan den kan brække vores arm med sine kraftige vinger, hvis den be-slutter sig for at angribe os. Det er en historie, vi har hørt engang, og som har prentet sig fast i vores bevidsthed. Er det så sikkert, at svaner er ondskabsfulde væsener, der med stor præcision angriber vores arme, så snart de har muligheden? Er truslen konkret, eller er det bare en grundløs frygt, der gør, at vi holder os på afstand?

Vores frygt for at falde ned med et fly, blive ramt af en atomulykke eller dræbt i terrorkatastrofe fylder meget i vores bevidsthed. Alle tre dødsårsager hører imidlertid til blandt de mest sjældne dødsårsager i verden. Mærkeligt nok er kun de færreste af os bange for at dø af aldersbetingede sygdom-me, og det til trods for at det er de mest hyppige dødsårsager.

Man kan spørge sig selv, hvorfor vores frygt for diverse ulykker slet ikke harmonerer med virkeligheden – den reelle trussel. En af mange forklaringer kan være, at det ikke er særlig interessant at bringe nyheder om de mange menne-sker, der hver dag overlever flyveturen eller dør en naturlig død. Når folk dør i en flyulykke – oven i købet hvis der er terror involveret – er situationen imidlertid helt anderledes. Så er historien på avisernes forsider. Endelig kan vi langt bedre forestille os at sidde i et fly, der drøner mod jorden, end at ligge i en hospitalsseng og sove stille ind.

83

Det er statistisk bevist, at det er langt mere risikabelt at køre i bil end at flyve, hvis vi skal transporteres over læn-gere strækninger. Perioden efter terrorangrebet den 11. sep-tember 2001 giver et interessant billede af, hvordan folk er parate til at udsætte sig for fare, fordi de frygter det usand-synlige. Chokket over de stærke billeder af kaprede fly, der blev smadret mod Twin Towers, gjorde de fleste amerikanere skrækslagne ved tanken om at sætte sig ind i et fly. En di-rekte konsekvens af den fornyede og forstærkede frygt var, at antallet af flypassagerer faldt drastisk. Amerikanerne valgte simpelthen at køre i bil tværs gennem USA i stedet for at flyve. Mange flere blev dræbt i trafikken, fordi mange flere døde i bilulykker, end hvis de i stedet havde taget flyet, som de ville have gjort før den 11. september.

vi påvirkEs af omgivElsErnE

I bogen Nedtur beskriver Vincent F. Hendricks og Jan L. Henriksen, hvordan vi generelt er meget dårlige til at tage beslutninger uden at lade os påvirke af vores omgivelser.

De amerikanske økonomer Amos Tversky og Daniel Kahneman har desuden gennemført forsøg med personer, som blev bedt om en simpel vurdering af, hvilken streg på tavlen der var længst – A eller B. Streg A var tydeligvis læn-gere end streg B. Forsøgspersonerne blev placeret i et lo-kale sammen med en gruppe mennesker, som konsekvent påstod, at streg B var den længste. Omgivelsernes massive påstand smittede så kraftigt af på forsøgspersonerne, at de selv kom til at hælde til det forkerte svar, til trods for at de med egne øjne kunne se, at streg A var den længste. Vi løber altså en klar risiko for at påtage os andres valg, til trods for at

84

vi har klare og objektive kriterier, som kan bekræfte, at vores egen beslutning er den rigtige.

Heller ikke sandsynligheder er vi særlig gode til. Forestil dig, at du skal vælge mellem to terninger. Terning A har to øjne på alle sider. Terning B har et øje på hver af terningens fem sider, men på den sjette side har den tretten øjne. Ty-pisk vælger folk terning A, da de føler en sikkerhed ved at få mindst to point, hver gang terningerne kastes. At vælge terning A er imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis terningerne skal kastes mange gange. Terning A har seks sider med hver to øjne, hvilket tilsammen giver 12 øjne. Terning B har 18 øjne, nemlig 13+1+1+1+1+1. Terning B har altså halvanden gang så mange øjne som terning A!

Har du selv valgt terning B, er det typisk sket med den tanke, at du er lidt af en gambler. Jo flere gange terningerne skal kastes, jo tættere kommer terning B på det gennemsnit-lige antal øjne pr. kast, nemlig tre, mens terning A altid har et gennemsnit på to øjne pr. kast.

Endelig har vi en tendens til at gøre som andre. Hvis en person falder midt på Rådhuspladsen, har vi en tendens til at se efter, om andre går forbi, og så gør vi selv det samme. Vi tolker andres reaktion sådan, at der sikkert ikke er sket noget, siden folk går videre. Chancen for at få hjælp er såle-des noget større, hvis man falder på en mindre villavej. For her kommer der kun én person forbi ad gangen, og denne person vil vurdere situationen selv i stedet for at kigge efter, hvordan andre reagerer.

85

vi skydEr BEslutningEr ud i frEmtidEn

Endelig har folk en tendens til at udskyde beslutninger, som de ikke føler sig sikre på, eller som er forbundet med en ubehagelig omkostning.

Jeg husker selv det store antal gange, jeg har cyklet med næsten flade batterier på mine cykellygter, vel vidende, at det dybest set var livsfarligt, og ikke mindst vel vidende, hvor hurtig jeg er til at slynge en halvtredser over bardisken til en hurtig fadøl frem for at bruge pengene på et nyt sæt batterier til den halve pris. Når jeg desuden tænker tilbage på de mange rudekuverter, der hobede sig op i hjørnet af soveværelset, var det vel den samme mekanisme, der gjorde sig gældende dengang. Hvor det første eksempel var livs-farligt, gav det andet eksempel en række ærgrelser i form af dyre rykkergebyrer og kunne ligefrem have bragt mig i RKI-registret som dårlig betaler, hvis jeg havde været lidt uheldig.

Problemet rammer ikke bare os, der ikke formår at feje foran egen dør i tide. Det rammer også mennesker, som skal tage vigtige beslutninger, der rækker ud i fremtiden. Tænk bare på konfirmanden og de fine gaver. Vi ved jo godt, at konfirmationen ikke bare er en gavebod. Det er den dag, hvor vi bekræfter vores tro på Gud, og vores medlemskab af den danske folkekirke. Selvom det er muligt at melde sig ud af folkekirken dagen efter konfirmationen, sker det kun yderst sjældent.

Hvorfor nu det? En del af forklaringen er, at rigtig mange mennesker ønsker at være medlem af folkekirken. Der er imidlertid også mange, der slet ikke tager stilling til deres frie valgmulighed her og nu. Vi ved jo godt, at man som medlem af folkekirken betaler kirkeskat, men det er jo ikke

86

noget stort beløb – bare mellem 0,5 procent og 0,9 procent af vores indkomst. Det svarer til mellem 500 kr. og 1.000 kr., for hver 100.000 kr. man tjener om året. Uskyldigt ly-der det, men over tid bliver beløbet imidlertid stort. Hvis vi forestiller os, at vi arbejder i 40 år og hvert år betaler om-kring 3.000 kr. til folkekirken, beløber indbetalingerne sig til 120.000 kr. Reelt er beløbet dog langt større, da pengene alternativt kunne være sparet op til et godt afkast. Opspa-ring med et godt afkast kan over så mange år nemt vokse til en kvart million kroner.

Det er her værd at vende tilbage til eksemplet med folks vurdering af en gaves værdi. Vi har tidligere set, hvordan folk har en tendens til at kræve mere for en gave, de ikke har øn-sket sig, end de selv ville betale for at få den. På samme måde er det ikke ligegyldigt, hvordan folk bliver spurgt, når de skal tage stilling til, om de vil være medlem af folkekirken.

Her er fire spørgsmål, som givet vil føre til fire forskellige svar.• Ønsker du at forblive medlem af folkekirken, som hvert

år koster dig en ekstra skat på under 3.000 kr.?• Ønsker du at forblive medlem af folkekirken, hvilket

i løbet af dit arbejdsliv vil koste dig i alt 120.000 kr. i ekstra skat?

• Ønsker du at melde dig ind i folkekirken, hvilket vil ko-ste dig 120.000 kr., som du kan betale med det samme eller via en afbetalingsordning over de næste 40 år?

• Den fjerde mulighed er sådan, som systemet fungerer i dag. I kraft af at vi automatisk er medlem af folkekirken, behøver vi slet ikke at tage stilling. Vi er fuldgyldige medlemmer og modtager automatisk en regning pakket godt ind i en skatteopgørelse.

87

Skulle vi stille spørgsmålet til os selv, vil det oftest være som i det første spørgsmål ovenfor. Og hvis systemet var bygget op som i spørgsmål 3, vil jeg tro, at langt færre i dag var medlem af folkekirken.

Det er altså bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du fremstil-ler et problem over for dig selv. Og det er slet ikke ligegyl-digt, når det nu påvirker din privatøkonomi så meget, som det gør. Ihærdige Ivan fokuserede på, hvad det kostede om måneden at købe sin første knallert. Dermed overså han, hvor meget den samlede pris bliver for hans utålmodighed.

Der findes også områder, hvor det er heldigt, at man ikke kan tænke længere ud i fremtiden. Eksempelvis var jeg ikke selv blevet cand.polit., hvis jeg var blevet stillet over for disse to klare valg som ung:

1. Ønsker du et småkedeligt arbejde, men til gengæld pen-ge nok til masser af rejser og skiture de næste seks år?

2. Eller ønsker du seks års hårdt studie, uden penge til de gode rejser og et forbrug baseret på de mest nødven-dige udgifter? Og hvor juleferierne går med at læse op til de mange eksamener i januar?

På den korte bane er den første løsning klart at foretrække.

Psykologien kan også spille os et puds på mange andre må-der. Unge ved, hvor fedt det kan være at lukke skolebøgerne fredag eftermiddag og konstatere, at der ikke skal tænkes lektier i hele weekenden, fordi de allerede er klaret. Hvorfor er det så, at så mange skal bruge den halve weekend på at bekymre sig over uløste opgaver og derefter bruge tv’s bedste sendetid en søndag aften på at få den kedelige sag bragt ud af

88

verden? Ganske simpelt fordi vi har denne kedelige tendens til at udskyde mindre sjove opgaver og beslutninger i så lang tid som muligt.

vi fristEs ovEr EvnE

Ironisk nok kan vi være lige så forivrede med at sætte os i nye omkostninger, som vi kan være langsomme til at lukke af for unødvendige udgifter.

Som ovenfor beskrevet giver glædesstoffet dopamin os den tro, at vi er bedre, end vi er, ligesom det får vores omgivelser til at virke mindre forfærdelige, end de i virkeligheden er.

Ihærdige Ivan kan være midt i en glædesrus, når han ek-sempelvis har ladet sig friste af en helt ny type fladskærm og oven i købet finder ud af, at fladskærmen kan komme med ham hjem med det samme, hvis han optager et såkaldt kviklån. Så glemmer han helt de månedlige afdrag på lånet i fremtiden. Selvom Fornuftige Finn ikke falder for den sam-me fristelse, er han bestemt ikke beskyttet mod livets luner.

Fornuftige Finn genererer nøjagtig det samme stof, når han skal købe bil. Fornuftige Finn starter måske med at kig-ge efter det fornuftige nødvendighedskøb, nemlig en bil til 50.000 kr. Bilforhandleren beslutter, at Finn skal se en bil til 125.000 kr., som både er lidt nyere og har en del dejlige detaljer.

Hvis Finn først har kigget lidt nærmere på den lidt finere bil, er det meget svært for ham at vende tilbage til nødven-dighedskøbet, altså bilen til 50.000 kr. Bilforhandleren er oven i købet så fræk, at han viser en bil mere frem, der har næsten alt, hvad man drømmer om, hvis man betaler bare 30.000 kr. ekstra i forhold til den foregående bil til 125.000

89

kr. Nu er prisen oppe på 155.000 kr., og prisforskellen på de to dyreste biler lyder ikke af meget. Men faktisk svarer de 30.000 kr. ekstra til hele 60 procent af det beløb, han som udgangspunkt var parat til at betale for et køretøj. Hvor svært er det lige at vende tilbage til det fornuftige køb?

Både radio- og bilforhandlere modtager kurser i, hvordan de skal køre kunderne rundt i manegen, blandt andet ved at tilbyde gratis dit og dat ved det hurtige køb. Så vær kun sikker på, at næste gang du går ind i en butik, befinder du dig på udebane.

Vi laver selv nogle mærkelige opgørelser i vores hoveder, som gør, at vi kan se meget forskelligt på to situationer, der i princippet har samme konsekvens. Tag eksempelvis vores køb af en dyr flaske vin til 250 kr. Vi betaler for vinen og går ud til cyklen, hvor vi taber flasken, der bliver smadret. Hvor meget koster vinen om aftenen, hvis vi går tilbage og køber en ny? Men hvad koster flasken så, hvis vi på vejen hen til vinhandlen mister de 250 kr., vi stak i baglommen, hvorefter vi betaler flasken med vores kreditkort? Jeg vover at påstå, at flasken i det første eksempel opgøres til 500 kr., som følge af de penge, vi har lagt i butikken. I det andet tilfælde har vi tabt præcis det samme, men her opgøres pri-sen for vinen til 250 kr., mens de 250 kr., vi tabte på vejen, noteres anderledes i vores indre regnskab.

vi undgår hElst skuffElsEr

Ihærdige Ivan er vant til livets op- og nedture. Han tager chancer, og næsten lige så ofte må han erkende, at det måske lige var modigt nok, det, han lige havde fundet på. Fornuf-tige Finn er derimod opdraget til, at tingene skal gå som

90

planlagt. Det værste, Fornuftige Finn kan tænke sig, er at skuffe sine forældre, sine omgivelser eller sågar sig selv.

Hvad mon de to personer tænker om muligheden for at undgå skuffelser? Fornuftige Finn tænker sikkert, at så længe han undgår forandringer, undgår han også det uforudsete – og dermed de ukontrollerede situationer. Han hader des-uden skuffelser så meget, at han gerne betaler en lille ekstra pris for at undgå dem. Hvor Ivan køber fladskærmen, så snart han kan få kredit, venter Finn, til han kan betale kon-tant. Dertil kommer, at Finn køber en ret dyr forsikring, så han ikke skal ærgre sig, hvis en vase fyldt med vand skulle falde ned i mekanikken.

De fleste mennesker er så optagede af at undgå skuffelser, at de helst ikke kaster sig ud i noget, de ikke føler sig trygge ved. Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får.

For at beskytte os selv har vi ofte en selvforståelse, som gør, at vi vurderer vores beslutninger som rigtige, når de først er taget. Hvor tit hører vi måske en person sige: „Jeg fortryder virkelig, at jeg tog det job, for jeg kunne have brugt tiden meget bedre på et andet job“ eller „hvor ærgrer jeg mig dog over, at jeg tog til Italien på ferie i stedet for til Grækenland, hvor vejret var bedre.“ Hvor ofte hører vi forældre sige: „Hvor var det dumt, at vi flyttede vores barn til en anden skole“?

Sådan er det også med bilen, man køber for dyrt, eller knallerten, man køber på afbetaling. Man finder en god undskyldning for, hvorfor det var et godt køb, og lærer der-med ikke af sine fejl til næste gang, man skal foretage en større økonomisk beslutning.

Det siges om os danskere, at vi er utrolig forsigtige i for-hold til folk i andre lande. Måske er det sandt. Sandt er det

91

i hvert fald, at vi forsikrer os mod alle former for ulykker. Køber vi en computer til 5.000 kr., er vi tilbøjelige til også at købe en tillægsforsikring til 900 kr., som giver os mulig-heden for at få en ny computer, hvis den første går i stykker inden for tre år. Den slags forsikringer udbydes kun, fordi udbyder kan tjene penge på, at folk forsikrer sig mod skuf-felser.

Når vi er så vilde med at forsikre os mod tab, kan man spørge sig selv, hvorfor vi samtidig er så vilde med at „tabe“ penge, når vi hvert år spiller for mere end ti mia. kr. Forkla-ringen er som allerede beskrevet det såkaldte lotto-paradoks.

spar pEngE vEd at ErkEndE, hvor dum du Er!

Det værste, vi kan gøre, er at fornægte vores svagheder. Det bedste, man kan sige om de dumme ting, vi foretager os, er, at vi kan hjælpe os selv rigtig godt på vej ved at finde og er-kende vores svagheder. Så kan vi meget bedre gøre os umage i de situationer, hvor vi lader vores følelser påvirke vigtige beslutninger.

Problemstillingen om medlemskabet af folkekirken er na-turligvis bare et sjovt billede. Det kunne lige så godt være problemstillingen om en udgift, vi helst ikke vil tage stilling til, eller en forsikringsordning, vi ikke får undersøgt, fordi vi synes, det er ubehageligt.

Også de lidt for hurtige beslutninger kan blive dyre for os i længden. Derfor kunne en god regel være, at man aldrig køber samme dag, man fristes af en gadget eller andet i ek-sempelvis hi-fi-butikken. Vi beslutter i stedet, hvor mange dage der mindst skal gå, fra det tidspunkt et køb begynder at friste, til det tidspunkt købet kan realiseres. I tilfældet med

92

bilen er købet så stort, at man både bør sætte et kriterium for, hvor mange dage der mindst skal gå, før man kan købe, men også hvor meget man maksimalt vil betale for den på-gældende bil. I eksemplet ovenfor ender den ellers så stabile Fornuftige Finn med at betale tre gange så mange penge for sin brugte bil, som han oprindelig havde planlagt.

Det er godt at vide, om man har en tendens til at være im-pulsiv og reagere for voldsomt eller for pludseligt, som det er tilfældet med Ihærdige Ivan. Er man den, der planlægger alt, sparer op og i øvrigt er yderst forsigtig, som det er tilfældet med Fornuftige Finn? Er man typen, der bliver handlings-lammet? Eller lider man af begge svagheder?

En måde at dissekere sine svagheder på er ved at tænke tilbage på de sidste vigtige køb, man har gjort. Hvordan reagerede man, og hvad var resultatet? Derefter skriver man situationen ned på papir, ligesom man skriver en strategi for, hvordan man skal håndtere det næste køb. Papiret kan gemmes og tages frem i svære situationer, men det kan også smides væk. Alene det, at du har gjort dig umagen med at nedfælde din adfærd på papir, er nok til, at du vil stå langt bedre i fremtidige situationer.

Du kan også forsøge at huske på, hvordan din mor og far har båret sig ad. Det er ret sikkert, at du vil have nogen-lunde den samme måde at reagere på. Det har både For-nuftige Finn og Ihærdige Ivan. Hvis ikke du reagerer som dine forældre, kan du regne med, at du i stedet reagerer stik modsat dine forældre. Men også her kan forældrene bruges som et spejlbillede, du selv kan blive klogere på. Endelig kan du snakke sammen med venner om, hvordan de tackler tin-gene. Det giver også en indsigt i, hvordan du selv reagerer.

Et liv i økonomisk frihed kræver, at du ved, hvad du vil

93

med dit liv, og ikke mindst hvad du selv er for en starut. Det nytter ikke at lave planer og budgetter, hvis du ikke ved, hvad du vil med dine beslutninger. Omvendt nytter det ikke at lave planer, hvis du ikke lægger en strategi, som skal få planerne til at gå i opfyldelse. Du skal tilrettelægge din økonomi, så den passer til den måde, du gerne vil leve på.

livEts storE øvElsE

Når du har erkendt, hvordan du reagerer ved køb af større ting, og når du har erkendt, hvordan du fungerer som for-bruger i forhold til dine forældre, er tiden kommet til at lægge en vision for dit liv. Ikke et budget, men en vision. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig i gang:

• Er du en festabe, der hellere vil nyde dagen i dag end dagen i morgen? Eller er du en forsigtigper, der tager sorgerne på forskud og glemmer at tænke på de ting, der kan gå godt i livet?

• Er du typen, der vil have mere fritid og dermed nø-jes med et lidt lavere forbrug? Eller er du typen, der vil købe fede ting og måske holde mindre fri?

• Har du det bedst med dyre ferier i udlandet, eller kan du hygge dig i det danske sommervejr?

• Er det vigtigt for dig at være bedre stillet end andre?

Giv dig selv den opgave at bruge et par timer på at drøm-me dig hen til det sted, du helst vil være med hensyn til både job, familieliv, forbrug, fritid og alt, hvad du ellers kan komme på. Fantasér om fremtiden uden på nogen måde at tænke på begrænsninger og realistiske muligheder. Giv den

94

gas til det yderste, og inddrag ture til Månen og svømmeture i sødmælk, hvis det er det, du drømmer om. Derefter kan du øve dig i at fokusere mere realistisk på dine muligheder, og hvordan du kan nå dine mål. Definer dine rammer, der sæt-ter begrænsningerne. Prioriter og undersøg, om du vil ofre dit ene ønske for at få dit andet ønske til at gå i opfyldelse. Den bedste investering, du kan gøre, er faktisk at bruge en hel dag på at besvare disse spørgsmål. Skriv svarene ned på papir, og gem dem lidt. Tag dem frem igen og se, om du har mere at tilføje, eller om du måske har ændret holdning. Bliv ved på denne måde, til du føler dig helt sikker på, hvad fritid, oplevelser, livsindhold og materielle goder betyder for din livskvalitet.

95

> Vi tror generelt, at vi klarer os langt bedre, end vi egentlig gør. Derfor kommer vi ofte til at tage for-kerte beslutninger – som vi desværre har en evne til at bilde os ind er gode.

> Ved at være opmærksom på vores svagheder kan vi meget bedre tage rationelle beslutninger som eksempelvis beregningen med tennisketsjeren i bogens begyndelse.

> Netop vores egen psykologi har desuden væsentlig betydning for, hvordan vi kommer til at leve vores liv, og ikke mindst hvordan vi indretter vores liv, så det stemmer overens med vores temperament og livsstil.

> Det kræver alt sammen, at vi tør erkende vores fejl og mangler og desuden er opmærksom på, at mange beslutninger er mere komplekse, end vi tror. Derfor kan vi lige så godt løse problemstil-lingen ud fra det, vi selv tror på, i stedet for det, andre anbefaler.

pointEr fra kapitEl 4