dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

8
Dyrevelfærd i din Yankiebar: Toms dropper buræg Side 8 Alene sidste år havde Dyrenes Beskyttelse mere end 500 sager om dyr, folk havde smidt ud. I langt de fleste tilfælde er det katte, der dumpes Tema side 10-16 Dyr bliver smidt ud Danske grise får klart bedre forhold Side 4 AUGUST 2013 4 UDDRAG BLIV MEDLEM OG FÅ HELE BLADET Mere end 25.000 er nu ægtivister. Hvad med dig?

Upload: dyrenes-beskyttelse

Post on 10-Mar-2016

220 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Dyrenes Beskyttelses medlemsblad i uddrag

TRANSCRIPT

Page 1: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Dyrevelfærd i din Yankiebar: Toms dropper burægSide 8

Alene sidste år havde Dyrenes Beskyttelse mere end 500 sager om dyr, folk havde smidt ud. I langt de fl este tilfælde er det katte, der dumpes

Tema side 10-16

Dyr bliversmidt ud

Danske grise får klart bedre forholdSide 4

AU

GU

ST

20

13

4

UDDRAG – BLIV MeDLeM oG FÅ HeLe BLaDeT

Mere end

25.000er nu ægtivister.

Hvad med dig?

Page 2: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Yankiebar bliver nu uden burægEfter henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse har chokoladeproducenten Toms nu droppet at bruge buræg i sine produkter. Dyrenes Beskyttelse arbejder på at få flere til at følge det gode eksempel

Ifølge Toms direktør Jesper Møller var det en nem beslutning at droppe buræggene.

8

Page 3: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

I december 2012 henvendte Dyrenes Beskyttelse sig til chokoladeprodu-centen Toms for at få koncernen til at overveje brugen af æggehvider fra buræg i deres produkter. Henvendel-sen var en del af optakten til Dyrenes Beskyttelses store ægtivistkampagne mod salg af buræg, og reaktionen fra Toms var positiv: Koncernen ville med det samme undersøge sagen.

– På det tidspunkt var jeg faktisk helt uvidende om, at vi brugte buræg, siger Jesper Møller, koncerndirektør i Toms.

Toms arbejder i forvejen målrettet med de etiske forhold bag deres in-gredienser, ikke mindst i kakaobøn-neproduktionen i Ghana. Derfor var koncernen allerede gearet til at tage etiske beslutninger, og efter et møde med Dyrenes Beskyttelse og en kon-statering af, at det ville være relativt ukompliceret at skifte buræggehvi-derne ud med bedre dyrevelfærd, kom svaret: Toms vil fremover fremstille

Te

KsT

: La

rs

Ma

Dse

n. F

oT

o: C

ar

sTe

n s

neJ

BJe

rG Yankiebar, Yankiebar lakrids, Hollybar

og Guldbarre med æggehvider fra frit-gående høns.

Simpelthen det rigtige– Det var ikke svært at tage beslutnin-gen, fortæller koncerndirektør Jesper Møller.

– Moralsk er det helt oplagt – jeg køber for eksempel også kun selv æg fra fritgående eller økologiske høns. og enhver virksomhed har da ansvar for at forbedre tingene, hvor de kan, hvis det passer til deres drift.

– Vi synes simpelthen, det er det rig-tige at gøre.

Toms vil overgå til at bruge æggehvi-der fra fritgående høns i fjerde kvartal af 2013. Koncernens årlige forbrug af æggehvidepulver er på cirka 4 tons. Det svarer til hviderne fra omtrent 900.000 æg.

Vi spiser skjulte burægHavde du heller ikke lige tænkt på, at du spiser buræg, når du får en Yankiebar? op mod halvdelen af de æg, vi danskere spiser, indgår i færdigvarer, og langt de fleste er buræg. Det drejer sig eksempelvis om æg i varer som mayonnaise, på-lægssalater, koldskål og flødeboller.

Dyrenes Beskyttelse arbejder lige nu på at få flere producenter til at erstatte buræggene med æg fra høns, der ikke lever hele livet i små bure uden sollys og uden rimelig mulighed for at udfolde deres na-turlige adfærd.

Vil du helt undgå buræg, skal du købe økologisk eller gå efter pro-dukter, hvor det tydeligt fremgår, at æggene ikke kommer fra burhøns.

Halvfærdige Yankiebarer venter på chokoladeovertræk. Det er i skummet i midten, der indgår æggehvider.

9

Page 4: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

TEMA | DUMPEDE DYR

Hundreder af dyr smides udIsær katte bliver dumpet, ofte i drægtig tilstand eller med små killinger. Dyrenes Beskyttelse efterlyser mere ansvarsbevidsthed fra danske dyreejere – især er det vigtigt, at alle tager aktivt stilling til, om deres kat bør neutraliseres

En typisk sag: Fem killinger fundet efterladt i en papkasse foran et hus i Billund.

10

Page 5: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Sidste år blev over 800 dyr i Danmark smidt ud i papkasser, cykel-kurve, affaldscontainere, transportkas-ser og plastikposer. Langt de fleste var katte – alle var ofre for afmagt og uan-svarlighed fra deres ejeres side.

Herudover blev over 200 dyr – igen flest katte – bevidst efterladt ved flytninger. alt i alt er der tale om et rekordstort antal dumpede dyr, og udviklingen vækker harme hos dyre-værnschef Jens svenningsen fra Dyre-nes Beskyttelse.

– Det er en total mangel på respekt for levende væsener, at folk kan finde på at sætte dem fra sig og overlade dem til en fuldstændig uvis skæbne, som de ingen indflydelse har på, siger han.

– Man påtager sig et ansvar, når man anskaffer sig et dyr. Man kan ikke bare smide det væk, hvis situationen bliver besværlig.

2013 svær at spå omallerede sidste sommer stod det klart, at 2012 ville blive et år, hvor voldsomt

mange katte blev smidt ud. Massevis af tydeligt tamme katte blev fundet på rastepladser, i skove og sågar smidt ud af biler i fart. Flere internater meldte om endnu værre overbelægning end sædvanlig – eksempelvis havde ros-kilde Internat sidst i juli fire-fem gange så mange katte, som det egentlig har plads til, og internatet ledte desperat efter nye hjem til 20-30 katte.

om situationen bliver lige så grel i år, kunne internatleder og dyrlæge rikke Christensen-Lee fra roskilde Internat

Sæk i skoven bevægede sig

“et ungt par, som havde været ude at gå tur i en skov ved auning, fandt et godt stykke nede ad skovvejen en sæk, som

de kunne se, der var noget levende i. De havde ikke lyst til at åbne den, for tænk, hvis det var en slange eller lignende. Jeg sagde, at jeg ville komme med det samme. Da jeg åbnede sæk-ken, lå der to killinger i den. De havde det sådan set rime-

ligt, men kunne jeg finde vedkommende, der havde gjort det, ville jeg melde det. Det er jo tilfældigt, at

sækken overhovedet blev fundet.”

Områdeformand Poul Sønderskov Sørensen, Aarhus

Te

KsT

: La

rs

Ma

Dse

n. F

oT

o: P

rIV

aT

840DYR BLEV I 2012

DUMPET

Kurs mod affaldskværnen

“Det var i nærheden af Gentofte. Der var nogen, der var ved at flytte og havde smidt en masse ting ud til storskrald. Da de dagen efter skulle smide mere ud, kunne de se, at no-gen havde rodet rundt i skraldet, og det syntes de var mær-keligt. De rykkede lidt rundt på tingene og opdagede en pap-kasse med en kat indeni. Kassen var sat i spænd under nogle brædder, så katten ikke kunne slippe ud. Det betyder jo, at det var hensigten, at den kat skulle ende i en affaldskværn! Det var en rigtig sød, voksen hankat – helt sikkert vant til mennesker og rigtig kælen. Den kunne lige så godt ikke være blevet fundet! Det er så grusom en tanke.”

Kredsformand Babette Holme Andersen, Gentofte

219DYR BLEV FORLADT,DA DERES EJERE FLYTTEDE

11

Page 6: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Forsøgsdyrene i Danmark skal have bedre forhold, og der skal bruges færre af dem. Dette har længe været et ud-trykt mål for Dyrenes Beskyttelse, og med den kommende oprettelse af et nationalt center for alternativer til dyreforsøg er målet nu mere realistisk end nogensinde.

I forbindelse med et seminar om fisk

Da den tidligere regering i foråret 2011 forpligtede sig til at lave en national strategi for forsøgsdyr, skete det efter direkte pres fra Dyrenes Beskyttelse og Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) og blandt andet for at fremme alterna-tiver til forsøgsdyr. Godt to år senere er dette nu mundet ud i, at Danmark får et 3r-center og kan blive et af de førende lande i verden inden for alter-nativer til dyreforsøg.

Men forud for dette ligger adskillige års utraditionelt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Lif, som stræk-ker sig tilbage til mindst 2007, hvor parterne diskuterede revisionen af

eU’s Dyreforsøgsdirektiv. et samar-bejde, som ifølge Dyrenes Beskyttelses projektleder for forsøgsdyr, dyrlæge søren Kent Pedersen, giver mening, fordi brugen af forsøgsdyr aldrig har været et mål i sig selv for lægemiddel-producenterne.

– Dyreforsøg er dyre og omstændelige. Kan de erstattes med cellebaserede tests og kemiske analyser, er det nemmere og billigere for industrien, forklarer han.

eksempelvis har novo nordisk, som også har sin egen dyreetikkomité, brugt 10 år på at udvikle cellebaserede testsystemer, så koncernen kan und-

Nyt center skal nedbringe antallet af forsøgsdyrFødevareministeriet opretter nu et center, der skal fremme arbejdet med alternativer til dyreforsøg – Dyrenes Beskyttelse er begejstret

Te

KsT

: La

rs

Ma

Dse

n. F

oT

o: I

sTo

CK

PH

oT

o

som forsøgsdyr offentliggjorde føde-vareminister Mette Gjerskov (s) såle-des i juni, at Danmark får et såkaldt 3r-center. Forud for offentliggørelsen havde Dyrenes Beskyttelse deltaget i en række drøftelser om centrets ud-formning, og Dyrenes Beskyttelse har også indvilget i at bidrage til centrets finansiering.

– For Dyrenes Beskyttelse har det længe været et mål at få skabt bedre forhold for de mange forsøgsdyr, der hvert år bliver brugt i Danmark. Både så forsøgene er mindre belastende for dyrene, og i høj grad også for at udvikle alternativer til forsøgsdyr. Det er en stor glæde, at centret nu bliver en realitet, så der kan ske konkrete forbedringer for dyrene, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta riis.

Umage par bag lobbysuccesDyrenes Beskyttelse har i flere år arbejdet sammen med Lægemiddelindustriforeningen om at få regeringen til at fremme alternativer til forsøgsdyr

lade anvendelsen af levende dyr til kvalitetskontrol af produkter. I stedet bruger virksomheden i dag celletests, som myndighederne har godkendt til formålet.

Lobbyisme bar frugtDerfor har Dyrenes Beskyttelse og Lif den seneste håndfuld år afholdt ad-skillige møder om at fremme alternati-ver til forsøgsdyr. efter en række drøf-telser i 2011 fik det umage par fælles foretræde for Folketingets retsudvalg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af en revideret dyreforsøgslov og ef-terlyste ved den lejlighed en national strategi for dyreforsøg.

18

Page 7: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Her kommer pengene fra3r-centret koster 4,5 mio. kr. om året. Parterne bag centret har indtil videre aftalt tre års finansiering med følgende fordeling:

• Fødevareministeriet 3.000.000 kr.• novo nordisk 300.000 kr.• Lundbeck Pharma 300.000 kr.• Leo Pharma 300.000 kr.• Dyrenes Beskyttelse 300.000 kr.• alternativfondet/Forsøgsdyrenes Værn 300.000 kr.

Bag om 3R-centret3r-centrets navn dækker over de engelske udtryk Repla-cement, Reduction og Refinement. Centret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder, der bruger så få dyr som muligt (reduc-tion) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge (refinement). 3r-centret skal samarbejde med lignende centre i hele verden og udveksle viden og information. Det vil bestå af et sekretariat placeret i Fødevarestyrelsen og en besty-relse på syv anerkendte eksperter på området, som ud-peges af fødevareministeren.

en uge senere meddelte daværende ju-stitsminister Lars Barfoed (K) – tvunget af et flertal uden om regeringen – at han ville udarbejde en sådan strategi.

samarbejdet med Lif er siden fortsat for uformindsket kraft og resulterede i december 2012 i, at Dyrenes Beskyt-telse og Lif fremsendte en fælles skri-velse til Fødevareministeriet med øn-sker og tanker om, hvordan et nationalt 3r-center kunne fungere i praksis.

Dette er i høj grad blevet efterkommet, og Dyrenes Beskyttelse roser fødeva-reminister Mette Gjerskov (s) for be-slutningen om at etablere et 3r-center. Havde hun ikke haft en reel ambition om at støtte alternativer til forsøgsdyr, kunne hun være sluppet af sted med en langt mere skrabet løsning.

– etableringen af et nationalt 3r-center viser, at politisk lobbyisme fra vores side kan frembringe konkrete

resultater, siger søren Kent Pedersen.

– samtidig viser vores parløb med Lif, at mål, som vi hver for sig ville have meget vanskeligt ved at opnå, kan nås gennem et umiddelbart umage samar-bejde. og så synes jeg, at etableringen af 3r-centret er en cadeau til den pragmatiske forhandlingsform, som historisk har kendetegnet Dyrenes Be-skyttelse.

Det nye 3R-center vil betyde konkrete forbedringer for forsøgsdyrene.

19

Page 8: Dyrevennen nr. 4 2013 uddrag

Dyrenes Beskyttelse+ + + 11403 + + +0893 Sjælland USF B

Dyr

even

nen

nr.

4 –

2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab. Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

Navn:

Fødselsdato og -år: Tlf.

Adresse:

Postnr. + by:

Bliv medlem og få Dyrevennen

Alh

ambr

avej

15,

182

6 Fr

eder

iksb

erg

C

Skønne killinger og katte

søger nye hjemLige nu har vi masser af dejlige katte og søde killinger på vores internater, som gerne vil ud i en ny familie og skabe glæde

overvejer du at få kat, eller kender du nogen, der gør, så gå ind og se dem på www.dyrenesbeskyttelse.dk/find-dyr

alle kattene er dyrlægekontrollerede, mærkede og neutraliserede. Derfor er det praktisk taget billigere end gratis at købe kat hos Dyrenes Beskyttelse.

Tre dejlige killinger fra Brande Internat, som hvert år får mange hundrede nødstedte katte ind.