Affald i naturen rammer dyreneSide 22

Hjælp os med at få supermarke-derne til at stoppe salget af buræg. Din underskrift kan være med til at sikre, at hønsene kommer ud af burene

Tema side 10-17

Stor kampagne mod buræg

Lokalsamfund hjalp katteSide 6

JUN

I 2

01

33

VI ERÆGTIVISTER

GUIDEtil hønsi haven

STORUNDERSKRIFTS-INDSAMLING

sIG STOP FOR

SALG AF BURÆGNU

UDDRAG – BLIV MEDLEM OG FÅ HELE BLADET

3 myter om æg, og hvordan du skyder dem ned

Myte: Økoæg handler kun om, at hønsene får økologisk foder.Sandhed: Det er forkert. Økoæg kommer fra høns, der er garanteret mere plads end de andre æglæggere. Hønsene skal have adgang til det fri og må som de eneste ikke næbtrimmes.

Myte: Frilandsæg har den bedste dyrevelfærd, for hønsene kan altid komme ud.Sandhed: Ja, men det kan økologiske høns også, og de økologiske er garanteret mere plads indendørs, plus at de går i mindre flokke og ikke må næbkuperes.

Myte: Økohøns kan også være burhøns.Sandhed: Nej, det kan de ikke. Økologiske høns skal have adgang til det fri og holdes aldrig i bure.

Derfor er din underskrift vigtig

”Når vi drøfter et stop for salg af buræg med detailhandlen, er det afgørende, at vores ord har stor vægt. Hver eneste underskrift, der bliver indsamlet, er med til at gøre en forskel. Jeg håber, du vil hjælpe os med at hjælpe burhønsene.”

Klip ud, udfyld og send

Bliv ægtivist og støt vores kamp med din underskriftDet er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange trådbure uden frisk luft og sollys. Derfor vil vi have butikkerne til at stoppe med at sælge buræg. Men vi har brug for din hjælp!

Navn Telefonnummer E-mail

Jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse

Sendes til: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, mrk: Ægtivist senest den 1. juli 2013

Du kan også skrive under på

www.ægtivist.dk og på

www.dyrenes-beskyttelse.dk

Britta RiisDirektør i Dyrenes Beskyttelse

5 ting, du kan gøre som ægtivist

Meld dig som ægtivist – og fortæl familie og venner om kampagnen

Download underskriftindsamlingsblanketter og pla-kater på ægtivist.dk. Udfyldte underskriftindsamlings-blanketter sendes ind til Dyrenes Beskyttelse senest 1. juli 2013

Er du på Facebook, så gå ind og synes godt om siden ægtivist.dk – og husk at dele den med dine venner. Vælg også et nyt ægtivist-coverbillede eller -profilbillede. Du kan vælge mellem syv forskellige profilbilleder

Sig ja til, at vi må bruge dit Facebook-profilbillede på vores kæmpebanner på Folkemødet på Bornholm midt i juni. På den måde signalerer vi over for omver-denen, at mange bakker op om et nej til buræg. Se mere på ægtivist.dk

Upload billeder af dig selv som ægtivist på Instagram. For eksempel når du er ude at indsamle underskrifter. Eller lav din egen ægtivist og upload et billede af den.

1

2

3

4

5

1

2

3

SKyTS TIL ÆGTIVISTER:

TEMA | BURÆG

12

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man køber enten økologiske eller frilandsæg og undgår skrabe- og buræg

Kommer hønsene udenfor ?

Buræg NejSkrabeæg Nej Frilandsæg JaØkologiske æg Ja

Får hønsene dagslys ?

Buræg NejSkrabeæg Nej Frilandsæg JaØkologiske æg Ja

Får kyllingerne trimmet næbbet ?

Buræg JaSkrabeæg Ja Frilandsæg JaØkologiske æg Nej

Samlet vurdering

Buræg Skrabeæg Frilandsæg Økologiske æg

Æggeviden

Hvor mange høns pr. m2 ?

Buræg 13Skrabeæg 9 Frilandsæg 9Økologiske æg 6

Klip

13

“Selv om de ikke lagde æg, ville vi nok have dem alligevel”

Med høns i haven er du sikker på, at dine æg kommer fra ordentlige forhold. Plus at de giver mange andre glæder. Det har blandt andet en familie i Køben-havn erfaret

14

15

“Selv om de ikke lagde æg, ville vi nok have dem alligevel”

15

Affald kan blive dødsfælderHvert år ser Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer eksempler på, at dyr kommer til skade og i nogle tilfælde mister livet i forbindelse med efterladt affald i naturen og menneskelig skødesløshed

En svane har fået en fiskekrog i næbbet. Det blev opdaget i tide, og efter en tur på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation kunne den genudsættes.

22

En rævehvalp er tæt på at omkomme, da den finder en udhulet kokosnød, der har fungeret som fuglefoderauto-mat. En stormmåge får en fiskekrog i næbbet og mister livet. En sule får vik-let næbbet ind i fiskenet, så den ikke kan tage føde til sig, men er heldig at blive fundet i tide.

Hvert år kommer adskillige dyr i store problemer, fordi vi mennesker efterla-der affald i naturen, og de kommende måneder er de farligste for dyrene.

– Det affald, vi desværre i høj grad strør om os med i den danske natur, er ofte rene fælder for dyrene. Problemet er især stort med alle de udendørsak-tiviteter, der foregår over hele landet i en varm sommer, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Fiskeliner er værstMichael Carlsen forklarer, at meget af-fald indeholder noget spiseligt og der-for virker som en magnet på dyrene.

Mus bliver fanget nede i flasker, dåser og glas, og større dyr kan sidde fast med hovedet, som det var tilfældet med ræ-

vehvalpen og kokosnødden. En anden fælde er lystfiskernes efterladenskaber: fugle kan blive viklet ind i fiskeliner eller stumper af snor og net, og de kan komme til skade med fiskekroge.

Bliver dyrene ikke fundet i tide, venter der dem ofte en langsom død.

– Jeg oplever klart det største problem som fiskeline, fordi mange fugle kom-mer ind med det rundt om sig på en eller anden måde, eller de har slugt noget af den, beretter vildtplejer Ingrid Heintz fra Dyrenes Beskyttelses vand-fugleplejestation i Allerød nord for København.

– For eksempel hev jeg på et tidspunkt

en hel meter fiskeline op af maven på en svane. Jeg har også en megastor fiskekrog liggende, som sad i foden på en anden svane. Vi fik krogen ud og behandlede svanen, men den klarede ikke at komme sig.

Ulykker kan forebyggesEn anden type dyrefælder er mere per-manente indretninger som skorstene, lyskasser og fodboldmål, hvis net især pindsvin har det med at vikle sig ind i.

Med en smule omtanke kan mange af disse fælder gøres mindre farlige: Vil man gerne undgå at finde døde fla-germus, gråspurve og ugler i sin skor-sten, kan man få sin skorstensfejer til at sætte volierenet på mundingen.

TE

KST

: LA

RS

MA

DSE

N. F

OT

O: A

NET

TE

CH

RIS

TE

NSE

N, K

RIS

TIA

N M

OSG

AA

RD

,

GIT

TE

HE

NN

ING

SEN

, TO

MM

y H

AN

SEN

OG

AR

KIV

En ræveunge kom i klemme i en kokosnød til fuglefoder. Den slap med et vægttab og et sår i nakken, fordi den kom i pleje på en af Dyrenes Beskyttelses Vildtplejestationer.

Med næbbet viklet ind i fiskenet kunne denne sule i en periode ikke tage føde til sig.

En måge fik en wobler i næbbet og omkom af sult.

23

Nu kan du læse Dyrevennen på iPad og andre tablets. Du kan også læse den på din compu-ter. Vælger du at få Dyrevennen elektro-nisk i stedet for med posten, skåner du miljøet og er med til at spare Dyrenes Beskyttelse for udgifter til tryk og porto.

Læs Dyrevennen på din iPad

Tilmeld dig den elektroniske udgave af Dyrevennen på

www.dyrenesbeskyttelse.dk/dinprofil

Du skal bruge dit medlemsnummer for at logge ind. Det er det fem-

eller sekscifrede nummer, du finder på det løsark, der fulgte

med Dyrevennen.

25