køn, kald og kompetencer, uddrag

Download Køn, kald og kompetencer, uddrag

Post on 28-Mar-2016

230 views

Category:

Documents

7 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Side 250-259

TRANSCRIPT

  • 250

    Snyd hvor du kan, men snyd med forstand!

    Dagsbefaling til de nye rekrutter 1947Mel. Sur, sur, sur

    Skur, skur, skur, lille ny rekrut!Trapper, gange og gelnder,skur, s du fr rde hnder.Skur, skur, skur lille ny rekrut!

    Ls, ls, ls, lille ny rekrut!Lr, til hovedet slr buler,ssterkappen snart det skjuler.Ls, ls, ls lille ny rekrut!

    Smil, smil, smil, lille ny rekrut!Nr de rare legetanter,sliber dig for dine kanter.Smil, smil, smil lille ny rekrut!(Lejlighedssang ca. 1947 fra Elin Edforts scrapbog 169)

    Det var skelsttende, nr dr. Hauges brev dumpede ind af brevsprkken: Herved har jeg den Glde at meddele Dem, at De er antaget som Prvesster [Hjlpesster] paa forelbig Prve fra [dato]. Venlig hilsen med Guds Velsignelse over Deres Fremtid.170

    Straks var der hektisk aktivitet i de sm hjem, for med brevet fulgte en lang liste over hvad, der skulle medbringes og det var ikke lige nemt at skaffe det hele. Men det lyk-kedes som regel, og s kunne kommoden pakkes og sendes i forvejen. Det var (efter)krigstid, og pengene var sm. Og det strste problem var at skaffe stof til kjoler, hvide svel som bl, og forklder. Mnstre og anvisninger blev tilsendt, s det handlede om at skaffe stoffet. Det krvede fantasi, som hos sster Elin, der stod i k i Krystalgade for at f lagenlrred, som ogs kunne indfarves til bl kjoler. Sster Klara havde hel-digvis forsynet hende med forklder. S heldig var sster Edna ikke, for hendes mor mtte ofre pyntehndklderne til forklder, og konturerne af de optrvlede broderier mtte hun bare leve med. Enkelte stillede op i helt nye kjoler i celluld (viskose), men det hang og var noget sjask.

    26822-indhold.indd 250 22/04/13 07.54

  • 251

    Ved Indtrdelsen som Elev paa Diakonissestiftelsen skal medbringes: l Kommode (intet Skab).Bibel (nyeste Oversttelse).Salmebog. 1 Syske med Tilbehr.Kldebrste, Haarbrste, Neglebrste, Tandbrste, Svampe eller Vaskeklude,

    Kam og Sbe samt Neglesaks og Neglerenser. 1 Badekaabe og Badehtte.1 Pose til Vasketj. 1 mrkeblaa Gymnastikkittel og do. Benklder.1 Par Gymnastiksko. 2 Par sorte Ldersko (Officershl med Gummi).1 Par Galoscher. 1 Paraply. 1 mrk, ulden Kjole. 2 hvide Lrredskjoler og 2 Bomuldskjoler som Prverne.

    Kjolerne sys med lange Skjortermer, uden Brekrave, med lse Knapper foran og forsynet med Lomme. Kjolen maa vre lang naa ned til Anklerne. Da Tjet kryber meget iVask, tilraades det at vaske det ud, fr det sys. Gummi-krave til Kjolen faas her.

    8 hvide Forklder, der sys som medflgende Mnster (lse Knapper). 6 Undertrjer.6 Par Benklder. 4 enkle Natkjoler. 6 Par Strmper, sorte og graa.2 Underkjoler. 12 Lommetrklder.

    En mindre Sum Penge til Brug i det frste Aar er ndvendig, bl. a. til Anskaffelse af en Sygeplejebog (koster c. 30 Kr.).

    Deres Tnder maa vre efterset af en Tandlge fr Indtrdelsen, saa de er i god Stand.

    26822-indhold.indd 251 22/04/13 07.54

  • 252

    Det bemrkes, at Postadressen er: Diakonissestiftelsen, Kbenhavn F.

    Kommoden skal sendes som Fragtgods med Adressen:

    Diakonissestiftelsen, Frederiksberg Station

    og mindst 8 Dage fr Afrejsen. Fragten betales forud.

    SCHLEIN Diakonissestiftelsens Boghandel

    Liste fra 1942 over, hvad der skulle medbringes ved indtrdelse (Diakonissestiftelsens arkiv)

    Dagen oprandt, hvor alle var tilsagt til ankomst senest kl. 18.30. Det var en tur p cyk-len eller med sporvogn for de, der boede i lokalomrdet. Men kom man langvejs fra, var det en opslidende rejse. Sster Edna blev en mrk januarmorgen i 1944 sat p toget i Randers og ankom til Kbenhavn sidst p eftermiddagen. En forfrdelig rejse, hvor hun ustandselig skulle ud og ind af toget og gennem kontrol og visitation ved Storeblt. Ved aftentide var det nye hold endelig samlet. Ifrt de nye kjoler og opstillet p rad og rkke bd sster Mathilde og sster Anita det nye hold velkommen. Sster Anita inspicerede kommoderne og lngden p kjolerne. De, der havde talent for at sy, fik en anerkendende bemrkning, som sster Elin. S var der aftensmad i spisesalen og derefter andagt i Em-mauskirken. En lang og spndingsfyldt dag var ovre. Men der var nppe ro p sovesalen kl. 22.30 som foreskrevet. Nu var tiden kommet til at lre hinanden at kende.

    Nste morgen begyndte hverdagen, og intet var ndret siden1863. De yngste sstre gik en hrd skoling i husligt arbejde og disciplin i mde. Dagen begyndte med mor-gentoilette i koldt vand ved servanten. Den bl kjole skulle p, sengetpperne rystes p altanen og sengen redes. Kl. 6.45 var der havregrd i spisestuen efterfulgt af en kort andagt, som de skiftedes til at holde. S begyndte formiddagens greml, som bestod af grundig rengring af moderhuset fra klder til loft. En fastlagt turnus sikrede, at alle kom gennem husets rengringsdiscipliner, igen og igen: Gulvene blev vasket hver dag og bonet en gang om ugen. En gang om ugen blev stolebenene p 300 spisestuestole renset og skrabet for bonevoks.171 Dag ud og dag ind blev der skrubbet gulve, vasket drfyldninger og poleret vinduer. Det var svrt at finde det skidt, man skulle fjerne og en velanbragt overlevelsesstrategi gik i arv fra det ene hold til det andet: Snyd hvor du kan, men gr det med forstand.172

    26822-indhold.indd 252 22/04/13 07.54

  • 253

    Det var ikke nemt at snyde sster Anna Petra Hansen, som havde ledet spisestuen siden 1927.173 Hun holdt streng justits med sovesalsholdet, som altid var placeret tt p anretningskkkenet i spisesalen. Nr der var turnus hos hende, var det prcisions-arbejde som at glatte saltkar og sortere porceln efter farvenuancer. I det daglige skul-le de efter hendes instrukser servere maden og tage ud af bordet for de ldre sstre. Problemet for de evigt sultne sovesalssstre var, at nr de endelig fik sat sig ned, blev der sagt: Er alle frdige? Og det var de slet ikke. Men de fandt ud af at forsyne sig med rester i anrettervrelset og madelevatoren, hvor isr dr. Kochs og sster Kristines bldkogte g var i hj kurs. Men det var ikke godt at blive opdaget!

    Sster Mathilde og sster Anita holdt nje je med alle. Man risikerede nemt en uvarslet kaldstime med besked om, at indsatsen med bonevoksen skulle forbedres: De har ikke blanket ordentligt, saa kan De ikke blive sygeplejerske. Sledes var for-middagen helliget Martha-rollen apropos billedet i spisestuen, som fra sin position har vret vidne til mange trer opfanget af gulvspande og ulovlige godbidder, der fandt vej til sultne maver og elegante overlevelsesstrategier.

    Omkring kl. 11 var der hektisk aktivitet i sovesalen, en febrilsk omkldningsscene i skiftet fra bl til hvide kjoler med genstridige kraveknapper og gummiflipper. En tran-sition til Maria-rollen. P slaget 11 sad alle nemlig omkldt i skolestuen, sovesalshol-det var nu i den lyttende rolle. Prvesstrene sad p frste rkke og pladserne i vrigt tildelt efter ansgningsdato. Der var undervisning mandag til lrdag med en halv fri-dag om torsdagen. Sammenlagt var der ca. 32 ugentlige lektioner, fortrinsvis i almene skolefag og kirkelige fag og ganske klogt med skemalagt lektielsning. Det var svrt stof for nogen, men sster Mathilde var en fantastisk underviser. Sster Ida gennemgik reglerne for god etikette (livsfrelse) i de skaldte kaldstimer. Dr. Koch og efter ham dr. Hauge samt husets prster var engagerede undervisere i det kirkelige stof.

    Kl. 13.30 til 14.30 var der middagshvile, sengene mtte ikke benyttes. Alle havde en sammenklappelig liggestol, og s l de der p stribe med hovedet udenfor forhngene. Der var pkrvet ro, men snakken gik lystigt, hver gang sster Anita vendte ryggen til. Efter middagshvilen var der fortsat undervisning til kl. 18.30, hvor aftensmaden blev serveret. Derefter var der mske samling med foredrag i dagligstuen. Ved sengetid faldt sovesalsholdet i samlet trop ddtrtte om.

    Hjlpesstre og prvesstre blev, som vi ved, uddannet p lige fod med hinanden. Men mens prvesstrene deltog i husets religise praksis, forventedes hjlpesstrene kun at deltage i sndagens gudstjeneste. Hver sndag gjorde sovesalsholdet samlet sin entre i kirken med sster Mathilde som fortrop. De sad p frste rkke, og sstrene bagved puffede diskret til dem, der var ved at falde i svn.

    26822-indhold.indd 253 22/04/13 07.54

  • 254

    En del sstre faldt fra i sovesalsperioden. De magtede ikke denne frste prve i kal-dets bredygtighed. De kunne ikke indstille sig p en livsform, hvor fllesskabets be-hov var vigtigere end deres egne.

    Duen som kvalitetsmrkeFor de tilbageblevne kunne sygeplejeuddannelsen tage sin start. Sovesalen blev over-ladt til et nyt hold, og det afgende flyttede. De havde med spnding ventet p besked om, hvor de skulle bo. I ssterfljen? over Buestuen? eller ...? En ting var sikkert, de skulle kun bo to og to sammen.

    Det begyndte med blt kursus, som det frste lsekursus (teoriblok) blev kaldt. Mske uniformens farve? Det tog tre mneder, og undervisningen foregik bde i de gamle skolestuer og nogle nye, som var indrettet i klderen under det kirurgiske hus i 1939. Dansk Sygeplejerds lrebger kom i brug, og der blev terpet anatomi og fysio-logi og vet sygeplejens hndgreb. De sociale love blev lrt og memoreret. Efter vel-overstet eksamen fik de alle ved en hjtidelig ceremoni kappe p hovedet hjlpes-sterkappe og prvessterkappe. Nu var de rigtige sygeplejelever, og uddannelsens praktik kunne begynde.

    Holdet blev fordelt p de kirurgiske og medicinske afdelinger. Hvor lang tid var lidt forskelligt, men i lbet af de nste tre r skiftede de jvnligt mellem de kirurgiske og

    sster Elins Edfords skoleskema til forberedelseskursus efterret 1947 (Diakonissestiftelsens arkiv)

    26822-indhold.indd 254 22/04/13 07.54

  • 255

    medicinske afdelinger, og dertil kom brneafdelingen samt barsels- og fdeafdelingen. Det var op- og nedture. Uretfrdigheder og solstrlehistorier. Dygtige og udygtige afdelingssygeplejersker. Indimellem var der et behage