1

DU ER DIN EGEN LÆRER

Personlig udvikling ifølge Buddha

Allan Chemnitz

2

Indholdsfortegnelse

En ny begyndelse ................................................................................................................................. 5

Menneskets udfordringer .................................................................................................................... 6

Visdommens døre ................................................................................................................................ 8

Opbygning og kultivering af alle slags mennesker .............................................................................. 9

Positiv energi ................................................................................................................................... 11

Fordeling af din tid ............................................................................................................................ 12

Videnskab og Buddhisme ............................................................................................................... 14

Det medicinske mirakel .................................................................................................................. 15

Den indre transformation .............................................................................................................. 16

At ryste problemerne af sig ............................................................................................................ 18

Kender du dit problem – kan du finde løsningen .............................................................................. 19

Taknemmelighed ............................................................................................................................ 21

Et lykkeligt liv .................................................................................................................................... 23

Kærlighed i hjerte og sind .................................................................................................................. 24

Nu og i fremtiden ........................................................................................................................... 25

Design dit liv ...................................................................................................................................... 27

Hvordan har meditation hjulpet dig? ............................................................................................ 29

Taknemmelighed overfor forældre ................................................................................................ 29

Fangerens datter ............................................................................................................................ 30

Den Buddhistiske familie ................................................................................................................... 32

Lad børn forblive børn ....................................................................................................................... 34

Kontinuerlig lykke .......................................................................................................................... 37

Del ud af din lykke .......................................................................................................................... 38

Alle har brug for tilgivelse .................................................................................................................. 40

Accepter skuffelser og læg dem bag dig ......................................................................................... 42

Stresshåndtering ................................................................................................................................ 44

Paradigmeskift ............................................................................................................................... 47

Din indre visdom ............................................................................................................................ 48

Indgangen til forståelse .................................................................................................................. 49

Gode gerninger, giver gode resultater ............................................................................................ 50

Arbejd for at opnå lykke ................................................................................................................. 51

Hvis du føler skyld – tilgiv dig selv ................................................................................................ 53

3

Frihed ............................................................................................................................................. 54

Ydmyghed ....................................................................................................................................... 57

Positiv trods sygdom .......................................................................................................................... 58

Selvmord, vores fælles smerte ........................................................................................................ 61

Skolens vigtige opgave i tilfælde af dødsfald .............................................................................. 62

Overvind misbrug .............................................................................................................................. 64

Alkohol sløver hjernen. ............................................................................................................... 65

Er en smule indtagelse af alkohol i orden? ................................................................................. 68

Grundlæggende meditation ............................................................................................................... 69

Mantra ............................................................................................................................................... 74

Vejledning for buddhister .................................................................................................................. 76

Hensigten, målet, handlingen og udfaldet ..................................................................................... 78

Højtider og traditioner .................................................................................................................. 80

Vigtigt for dit liv er - fortjeneste .................................................................................................... 82

At oplagre fortjenesterne i ens sind ............................................................................................ 83

Fortjeneste (Boon) som følge af generøsitet ............................................................................... 83

De 5 forskrifter ................................................................................................................................... 83

Et kort sammendrag af Buddhas lære ............................................................................................... 85

De fire ædle sandheder ................................................................................................................... 85

Koncentration (samadhi) ............................................................................................................... 85

"Stræben efter lykke" ...................................................................................................................... 85

Hvem var Buddha? ......................................................................................................................... 86

Åndelig søgen ................................................................................................................................. 87

Oplysning .......................................................................................................................................88

Buddhistiske lærere ........................................................................................................................ 93

Mestre, lærere og andre mennesker med visdom .............................................................................. 98

Kilder .................................................................................................................................................. 99

Ordliste og forklaringer.................................................................................................................... 100

4

Håndbog i livets udfordringer.

Der er ingen genveje til visdommen

Man kan læse indholdet af en bog og forstå det intellektuelt

Men visdomsord uden handling, er blot viden

Hvordan visdommen bliver en del af dit liv afhænger af dig selv

Svaret finder du inde i dig selv

”Du er din egen lærer”

5

En ny begyndelse

Fra fødslen bliver vi formet af vores omgivelser, vores tanker og hensigter. Vi bærer også på

nogle egenskaber og anlæg som er med til at gøre os til den vi er. For det meste er livet er

skønt, vidunderligt og dejligt. Men vi kan ikke komme udenom at det også kan være fyldt med

udfordringer. Alle har mindre eller større problemer i dagligdagen. Hvor meget de fylder i din

dagligdag kan afhænge af hvordan du selv forholder dig til dem. Livet kan også ændre sig fra

den ene dag til den anden, og du finder dig selv i en krise som du ikke havde forudset. Selvom

du ikke har nogen indflydelse på det der er hændt for dig, bliver du underlagt nogle hændelser

som gør at du må gøre op med dit liv eller livsform. Det kan være man bliver opsagt fra sit

job, skilsmisse, dødsfald eller noget andet som kræver ekstra ressourcer du skal finde inde i

dig selv. Tilmed er der et ordsprog som siger; at en ulykke kommer sjælendt alene. Måske

føler du at tæppet bliver trukket væk under dig og du bliver viklet ind i en følelsesmæssig

storm du ikke kan se dig ud af.

Det er hvad Buddha omtalte som livets udfordringer. Nogle skribenter har kaldt det lidelse. Din

mave gør knuder, dit hoved gør ondt og dit hjerte føles som et anker i et oprørt hav af sorg og

smerte. Minutterne og timerne føles som en evighed, og for hvert’tik-tok’ uret giver føles

evigheden blot længere. Vil det nogensinde få en ende?

Det er vigtigt at du ikke tillader dine følelser at overtage de gemte følelser af fornægtelse.

I den situation kan man have tendens til at tænke, at man er den eneste i verden der har det

sådan. Hvis du skal videre må du kigge ind i dig selv. Mærk efter hvad du har brug for at

slippe og gør dig klar til din videre rejse. Spørgsmålet er nu, hvordan man kommer videre?

Accepter at du har lagt noget bag dig, at det er en ny begyndelse.

Du vil opdage værdien af at have noget at se frem til, og forventningens følelse vil stille og

roligt forplante sig i dit indre. Før du ved af det er du klar til et nyt liv. Meditation blødgører

sindet. Skab et roligt miljø for dig selv. Find tid tidligt på morgenen, sæt dig ned, luk øjnene

og tøm sindet. Tænk på intet. I begyndelsen vil dine tanker vandre omkring, der kan opstå

billeder og ting du skal huske og ting som er sket. Føl nuet, og betragt blot tankerne og de vil

stille og roligt forsvinde. Find din indre fred, stille i dit indre, og du vil finde ro.

Sommetider kan det være hårdt at lade folk se ens sårbarhed og indre smerte.

Hvad vi end retter vores opmærksomhed på, er det vores virkelighed. Nogle mennesker lægge

alle deres bestræbelser på et bestemt emne for at løse verdens problemer. Men i sidste ende

bliver verdens problemer ikke løst ét problem ad gangen. Problemerne vil blive løst ved at

skabe en ny og anderledes kollektiv virkelighed. Men vi skal begynde med os selv.

Når du kommer ud på den anden side, vil du opleve at du stadigvæk rummer masser af

kærlighed at give til din omverden. Men ligegyldigt hvad man gennemgår, er du den der kan

ændre dit liv, fordi du er din egen lærer.

Du kan give dig selv en ny begyndelse.

6

Menneskets udfordringer Mange mennesker forbinder buddhisme med østen

med god grund. Men det vigtigste, er imidlertid ikke

et fysisk sted på jorden, men hvad din viden kan gøre

for dig som person. Det der gør forskellen er

transformationen inde i dig selv. Buddhisme har

potentiale til at berøre det enkelte menneske, forme

de indre tanker, følelser, oplevelser og handlinger

uafhængig af tid, tradition og land. Selv sagde

Buddha – ”Den der ser mig, ser min undervisning, og

den der ser min undervisning ser mig”.

Den ærværdige person vi kalder Buddha den oplyste,

hed fra sin fødsel ’Siddhartha’. Allerede før hans

fødsel var der mange tegn på at han var noget

særligt. Han var prins i et rige der eksisterede for

2500 år siden i det nordlige Indien og det sydlige

Nepal. Gennem sin opvækst blev han beskyttet af sin

far hvor han blev holdt i beskyttelse bag slottets

vægge. Som var barn han nysgerrig, tankefuld og

betragtede naturen. En dag listede han sig udenfor

kongeslottets beskyttende mure med sin tjener, han

ser nogle tilstande som forandrer hans liv for altid.

Han ser en gammel mand – Han begynder at forstå at vi alle bliver gamle. Han ser en syg

mand – Han forstår at alle bliver syge i løbet af livet. Han ser en død mand – Og derved forstår

at forgængelighed og forfald er uundgåeligt. Alle vil dø før eller siden. Sidst ser han en asket

som søger svar på livets spørgsmål gennem indre forståelse.

For Siddhartha er der imidlertid et spørgsmål der nager harm.

”Hvordan kan vi undgå lidelse og død?”

Som forældre opdrager vi vores børn efter bedste evne og forsøger at beskytte vores børn fra

lidelse. Vi gør selv, hvad vi kan på alle måder, at undgå lidelse. Alle ønsker vi opnåelse af

lykke på forskellige måder gennem livet. Alligevel bliver vi indhentet af alderdom. Vi bliver

syge og vi dør. Men spørgsmålet er, findes der en udfrielse?

Allerede på hans tid var der personer der dyrkede yoga og meditation i deres søgen efter en

højere visdom. Buddha fulgte i deres spor og søgte visdom hos asketerne. Resultatet var at

yogiernes visdom førte ham til midlertidige løsninger. Det førte ikke til svaret på hans

spørgsmål om, hvorfor der findes lidelse og hvordan man finder udfrielse af denne tilstand.

Asketer har frasagt sig alt. Alle døgnets timer benyttes i meditation i deres søgen efter svar.

Disse åndelige mennesker sultede sig i den forståelse at kroppen var årsagen til lidelse.

Buddha sultede sig selv i 6 år for at fjerne og forstå årsagerne til lidelse gennem - egen lidelse.

Han spiste et stykke ris i døgnet, drak kun regnvand, stod på et ben og gjorde alle mulige og

umulige ting for at finde løsningen. Men det gav ham ikke løsningen. Han kom i tanke om de

ting han havde iagttaget i naturen og forstod at alt er forbundet i en cyklus, og at vi selv er en

del af denne cyklus. Derved forstod han at løsningen ikke ligger i at sulte sig selv. For at forstå

7

og glæde sig over denne cyklus bliver jeg nødt til at spise og leve i overensstemmelse med

naturen.

Da han var kommet til kræfter, var tilbage i et mere ordinært liv, havde han stadig ikke fået

svar på sine spørgsmål. Livet var stadig lidelse, der var stadig en konstant forandring og

mennesker bliver gamle, syge og dør. Hans venner og disciple var skuffede over ham. De

beskyldte ham for at være ekstravagant og forlod ham.

Han satte sig under et træ i meditation og erklærede ”Jeg flytter mig ikke fra dette sted før jeg

opnår oplysning”. Mens han sad der i meditation under træet blev han angrebet af Mara1 –

som er ondskab. Mara sendte pile for at skade Buddha. Men før de nåede Buddha, blev de

forvandlet til blomster. Buddha så sin egne svagheder, men han blev siddende uden at røre

sig. Mara sendte sine døtre for at lokke ham og han sendte sine dæmoner for at knække ham.

Men Buddha rørte jorden med hånden og sagde: ”Jorden er mit vidne”. Han huskede da alle

sine tidligere liv. Alle de tidligere eksistenser han havde haft, fødsel og død.

I dette øjeblik blev hele universet vakt. Han forstod at vi alle har kapacitet til at forstå nuet

gennem vores opmærksomhed. Som 35 årig dedikerede han sit liv til at undervise andre.

Han mødte en asket som spurgte ham om hvem hans guru2 var? Jeg har belært mig selv,

svarede Buddha. Det kan godt tænkes, kommenterede asketen. Buddha var blot et almindeligt

menneske og i sit første forsøg på at undervise en anden person fejlede han. Han mødte de

asketer der havde forladt ham og fortalte om sine erfaringer, om middelvejen som han havde

opdaget værdien af. Han opdagede at man på samme måde som man stemmer citaren, også

stemmer livet. Er citaren for stram springer strengen og musikken dør. Er strengen for slap

frembringes ingen lyd. Stien til oplysning ligger i middelvejen, fortalte Buddha sine venner.

Wat Pah Nanachat i Ubon Ratachani - Thailand

1 Mara repræsenterer sort kraft, forhindringer, negativ energi, indre og ydre dæmoner. 2 En guru (sanskrit: ) er én, der anses for at have stor viden, visdom og autoritet i et bestemt område, og er

en der vejleder andre som lærer.

8

Visdommens døre Min ven, hvad er du? Er du et himmelsk væsen eller en gud? Ingen af delene svarede Buddha.

Er du en slags magiker eller troldmand? Igen svarede Buddha ingen af delene. Er du et

menneske? Nej. Nå, min ven, hvad er du så? Buddha svarede; Jeg er vågen.. Visdommen bag

disse svar er ikke så åbenlyse med mindre man spørger sig selv om man er vågen.

Der findes mange forskellige lærere indenfor buddhismen. Jeg har søgt i visdommens

vidunderlige ”hemmeligheder”, som en guldgraver leder efter guld i jorden uden at skele til om

det ”guld” jeg fandt, førte mig til ’højre eller til venstre’? Jeg har blot glædet mig over det når

jeg fandt ’guld’. At finde visdommens guld er, at finde nøglen til skabet med alverdens

hemmeligheder, som ligger gemt i os selv.

Jeg lægger derfor ikke vægt på forskellene mellem de forskellige former for buddhisme. De har

deres udspring i Buddhas undervisning. Når man som nysgerrig lægmand er et ”uskrevet

blankt stykke papir” kan det være vanskeligt at tage stilling til, hvad man skal følge eller ikke

følge. Særligt når man ikke ved så meget om Buddhisme? Selv har jeg altid følt mig tiltrukket

af buddhismens grundlæggende idéer. Men jeg manglede forståelse for hvilken retning jeg

skulle vælge? Det er som at stå foran 1000 døre. Og der står buddhisme på dem alle sammen.

De fører tilsyneladende ind til den samme verden, men på hver sin måde? Først finder man ud

af at de 1000 døre kan kategoriseres til 4-5 store grupper og mange undergrupper. Men i

sidste ende er det ikke visdommen selv der gør en forskel, men hvordan du bruger visdommen

i dit liv. Man finder ud af at der er mange lærere, og mange metoder. Der er argumenter for

og imod den ene metode og organisation i

forhold til den anden.

At jeg hovedsagligt koncentrerer mig om

Theravada skyldes ene og alene, at jeg har

tættere relationer til Theravada gennem mine

naturlige bånd til Thailand. Verden er dog

fyldt med visdom, og hvorfor skal man gå

forbi en ”perle”, blot fordi den har en anden

kulør”? Selv indenfor Theravada traditionen

diskuteres retninger, lærepunkter, ligheder

og forskelle. Munken Ajahn Brahm som i dag

bor i Australien sammenligner buddhismen

med en kage. Han siger at uanset hvilke

smagsstoffer og farver vi tilføjer kagen og

glasuren, vil det altid være en kage. Det er

på samme måde med buddhismen. Alt hvad

jeg har skrevet stammer fra lærernes

undervisning i Dhamma3, og rummer først og

fremmest kærlighed til mennesket,

visdommen og Buddha.

3 Dhamma (Pali: ) eller Dharma (sanskrit: ) har i buddhismen tre betydninger:

Den universelle naturlov. Buddhas undervisning som fører til større forståelse af menneskelivet.

Visdomsord

er universelle

…passer til alle folkeslag uanset

religion, baggrund eller hvor i

verden man befinder sig.

Det afgørende er, hvordan vi

bruger visdommen til at

navigere på vejen gennem livet.

9

Opbygning og kultivering af alle slags mennesker

Sammenligner man Buddhismen med andre religioner der stammer fra Mellemøsten, er den

store forskel at de er baseret på tro og dogmer, som er nedfældet i deres hellige bøger.

Buddhisme er ikke baseret på tro, men er et uddannelsessystem med den grundlæggende idé

at mennesket er i stand til at frigøre sig komplet fra livets udfordringer, gennem en klar

indlært forståelse, hvor man lærer at se 'hvordan ting er'.

Derfor er den største forhindring mod sand lykke i livet uvidenhed.

Formålet med Buddhas lære er derfor at uddanne os til at transcendere denne uvidenhed. Ud

fra dette, kan du se og forstå, at det er et spørgsmål om uddannelse der bygger på principper.

En forståelse af de sociale dimensioner, som gør os klar til livet som voksne.4

Fra tidernes morgen har mennesket stræbt efter lykke i livet, fra vugge til grav. Man arbejder

og kæmper hårdt for at opnå lykke, ofte uden at vide præcis, hvad lykke betyder. Selv om alle

religioner giver råd og retningslinjer for deres tilhængere, for hvordan de kan opnå lykke i

livet, bliver disse råd og retningslinjer ofte ignoreret på grund af menneskets begær, had og

illusion. Det er denne tilstand vi vil forsøge at hæve os over i dette hæfte.

Sandsynligheden er at du er født og opvokset i vesten. Du har vestlige værdier. Men det gør

ikke buddhisme irrelevant for dig. Måske tværtimod. Uanset, hvilken baggrund man har,

uanset hvilket land man lever i og uanset hvordan man er opdraget rammes vi af de samme

ting som Buddha stille spørgsmålstegn ved.

Dhamma tale af4 Ajahn Jayasaro - Buddhist Education

10

Samspillet mellem lægfolk5 og munke er at de er afhængige af hinanden. Nuet er hvad vi har,

og kan vi opøve os til at give det bedste vi har i nuet, vil vi finde ind til en kilde af glæde. Det

er hvad visdommen rummer. Det er et samarbejde til opdyrkning af indre værdier. F.eks. laver

lægfolk mad til munke én gang dagligt, som frivilligt arbejde. Hensigten for lægfolk er at finde

glæde ved at give. Kommer der ingen lægfolk får munkene intet at spise. For munkene

handler det om at opøve uafhængigheden af materielle ting. På den måde mindes man om

forgængeligheden, og udfrielsen gennem Buddha, Dhamma og Sangha. Det var hvad Buddha

lærte sine disciple for 2500 år siden.

Denne gensidige afhængighed kan man lære noget af.

Glæden ved at give, åbner for en mængde gode egenskaber i det enkelte menneske

som understreger en gensidig afhængighed mellem mennesker.

Man mediterer for at lære sig selv at kende, for at lære at leve efter visdom. Det er ikke noget

man kan læse sig til, man bliver nødt til at opøve sig selv. Buddhisme er derfor en livslang

uddannelse. Man mediterer, lærer, fejler og mediterer, fejler og lærer. Ved at meditere og

arbejde med sig selv dagligt, kan man udvikle sin personlighed. Stille og rolig kravler op af

trappetrinene, lidt ned og videre op.

Gennem opøvelse af gode vaner opnås en større tilfredshed i hjerte og sind.

Man kultiverer sit sind og danner derved en platform til at imødegå de daglige udfordringer.

Gennem undersøgelse af sindet gennem meditation, men det stopper ikke der. For at

meditation skal have effekt i dit daglige liv er det en fordel at kende de øvrige værktøjer som

Buddhisme består af. De 5 forudsætninger er ikke regler for at have regler, men for at hjælpe

lægfolk til at omsætte kultivering af sindet til handling. Derved opøves de gode vaner i hjerte

og sind. Buddha illustrerer det som når venstre hånd vasker den højre hånd og højre hånd

vasker den venstre hånd. Derfor er din meditation også påvirket af hvilke gøremål, handlinger

og tanker du har haft i løbet af dagen. For at opnå klarhed og tilstedeværelse skal man derfor

både kultivere sindet under meditation, men også gennem handling i ens daglige liv kultivere

ens handlinger. Derved åbner man for den indre fred. Man opnår en større klarhed og

forståelse i nuet og bliver bedre til at træffe beslutninger i livet.

Vi har forskellige grader af lykke og forskellige former for lidelse.

Materielle genstande giver anledning til fysisk lykke, mens den spirituelle

udvikling giver anledning til mental lykke.

Eftersom vi oplever både fysiske glæder og psykisk lykke,

har vi brug for både materielle og åndelige elementer i livet.

Derfor, for vores eget bedste, og for samfundet har vi brug for at skabe

balance mellem materielle fremskridt med den interne udvikling.

Dalai Lama

5 Almindelige mennesker, ikke munke

11

Positiv energi

Hvis en fuld mave og et sted at sove var nok til at gøre mennesker glade, ville vi ikke have

nogen grund til at ulejlige os med at studere etik eller spiritualitet. Men for alle mennesker, er

der noget dybere i os, som gør at vi søger efter svar på spørgsmål på et dybere niveau. Noget

der fører os til 'formålet og meningen' med det liv vi lever og verden omkring os. Vi kan bruge

et helt liv på at samle os værdier i den tro at det gør os lykkelige. Hvis det var formålet med

livet ville millionærer være de lykkeligste på jorden. Men desværre kan rigdom kun give os den

form for lykke som fysisk komfort giver. Med penge kan man ikke købe midler til at pleje eller

fodre sindet.

Hvad vi end foretager os som mennesker i dagligdagen

er det investeringer i nuet og i fremtiden.

Alle kan have gavn af at meditere, men de fleste mennesker ikke klar over det. Undervisere

der finder at deres elever ikke lytter til dem kunne løse problemet, hvis deres elever lærte at

meditere. Endvidere kan eleverne forbedre deres indlæringsevne eller se værdien af det

læreren underviser, hvis de mediterer. Personer der mediterer, er ganske enkelt bedre i stand

til at modtage indlæring og koncentrere sig om hvad de læser, og forstå og fastholde viden.

Sportsfolk også kan nyde godt af meditation - hvad enten det er til golf, skydning,

vægtløftning eller kampsports. Et sind stille sind kan klare sig bedre. Kvaliteten af ens arbejde

forbedres af meditation, og øget selvkontrol er en af sidegevinsterne.

Sindet kan sammenlignes med en form for energi som lys, som har sin egen aura. Hvis fokus

samles på ét sted, på et enkelt punkt, er sindet meget mere kraftfuld. Meditation tjener til at

bringe sindet sammen i et enkelt punkt gør det muligt at arbejde med større effektivitet.

Det kan sammenlignes med en person i en hurtig bevægelse bil ikke se kan ting klart - det er

kun ved at standse op, at man kan få et klart overblik.

Hvis vores sind vandrer hele tiden, og hele tiden

springer fra et begreb til et andet. Men når sindet

sættes i stå, bliver vores syn klar. Dette er

endnu mere tilfældet, hvis den sindets energi

kan fokusere gennem meditation, på

samme måde som strålerne fra solen kan

fokuseres gennem en lup. Sådan

forstærkes tankerne hvilket gør det

muligt for os at tænke, tale og gøre

umulige ting - mulige. Den øgede

moralske tilstand man opnår, tillader en

at fortsætte på trods af alle

forhindringer. Derfor har personer der

mediterer ofte bedre resultater end dem,

der ikke gør. Derfor har det stor betydning

om en person mediterer dagligt eller ikke

mediterer. Så snart vi kan opretholde et

meditativt sind hele dagen, vil vores sind nå

nye højder af kapacitet og effektivitet.

12

Fordeling af din tid Der kræves effektivitet af nutidsmennesket. Hvad enten det er på arbejdspladsen eller i

hjemmet, gøres mange ting i et tempo som aldrig før er set i historien. Mange af

udfordringerne kan dog løses ved hjælp af simple ændringer i ens prioriteter.

Familie, fritid og arbejde er vigtige for at få et godt hverdagsliv. På arbejdspladsen er der krav

om effektivitet. Der fokuseres ganske naturligt ofte på den økonomiske bundlinje og der stilles

yderligere krav om at man er i front når det gælder viden, leverance til tiden, større udnyttelse

af ressourcer, højere kvalitet osv. Det interessante er at det mennesker har brug for er lykke.

Det sætter mennesker under pres. De fleste voksne arbejdende mennesker gør de hvad vi kan

for at forsørge familien. Det har mennesket gjort i hundrede tusinder af år. I oldtiden var det

indsamling til vinterens forråd. Man gik på jagt og samlede ind for at klare dagligdagen på en

nemmere måde.

I dag er det nødvendigt med planlægning som en naturlig del af en virksomheds strategi.

Strategien udmønter sig i handlingsplaner og projekter som føres ud i livet. Formålet er

indtjening, optimering og styrkelse af virksomheden evne til at konkurrere.

Medarbejderne får arbejdspladser til rådighed, og umiddelbart burde dette give større frihed til

familieliv og fritidsliv. Ofte er resultatet dog at arbejdsliv, familieliv og fritidsliv smelter mere

sammen. For nogle er det en god idé, men for andre betyder det bare at arbejdspladsen er

flyttet ind i hjemmet. Vi bliver dog nødt til at spørge os selv, hvad der er vigtigt? Men hvordan

kan man forblive positiv når man ikke kan overkomme det hele?

Videnskabelige undersøgelser har vist at personer, der lever et åndeligt oplyst liv har bedre

forudsætninger for leve lykkeligt med kærlighed og selvrespekt. Ifølge Maslow består vores liv

af helt grundlæggende fysiologiske behov, som er luft, mad, drikke, husly, varme, sex og

søvn. I vores vestlige forbrugssamfund er disse mere end opfyldt. Mange munke og asketer

lever et bevidst valgt afsondret liv, overlever på så lidt næring som muligt, kun lige nok til at

Tid

Familie

Arbejde Fritid

13

overleve. De lever et ret simpelt liv. På mange måder er deres liv en diametral modsætning til

de vestlige værdier hvor vi har i forbrugersamfundet. De går i Buddhas fodspor med det mål at

opnå større lykke og forståelse af visdommen gennem et simpelt liv uden for mange ejendele.

Det er dog vigtigt at forstå at målet ikke er ekstremisme, men at leve et balanceret og

ukompliceret liv i overensstemmelse med middelvejen.

Efter at have mediteret og udfordret sig selv gennem sult i en periode kom Buddha til den

konklusion, at man uden ordentlig næring, og uden at man får opfyldt de grundlæggende

behov som kroppen har brug for, ikke kan opnå befrielse. Det er ganske enkelt ikke muligt at

opnå oplysning gennem smerte og udsultning, fordi man bliver træt og udmattet uden at få

dækket livets basale behov. Til gengæld bør man undgå overdreven nydelse af mad. Buddha

kommer frem til at en moderat diæt altid anbefales for at holde kroppen let og sindet aktivt.

Buddha foreslår at man følger

middelvejen i alle livets forhold

og at man bør holde sig i fysisk

god form. Sikkerhedsbehov er

behovet for fysisk og

psykologisk sikkerhed eller

tryghed.

Har man fået opfyldt behovet

for basale fornødenheder,

ønsker man at sikre, at disse

fornødenheder fortsat kan

forblive opfyldt. Hvis man har

følelsen af, at ens job vil

fortsætte med at eksistere i

fremtiden vil man føle en vis

sikkerhed giver det sikkerhed. Selv om ingen virksomhed kan garantere, hvad fremtiden

bringer, vil behovet for sikkerhed sandsynligvis være opfyldt. Når en medarbejder føler sig

sikker, vil man arbejde på at blive et bidragende medlem af arbejdspladsen.

En vigtig del af Buddhismen er det tilhørsforhold man har til hinanden. Alle har behovet for

give og modtage kærlighed. Sangha voksede sig større og større med stormskridt, og dermed

Buddha var i stand til at dele sin præstation med alle, og den viden lever videre frem til i dag.

Ved at minimere de fysiologiske og sikkerhedsmæssige behov, og gennem maksimering af

tilhørsforhold og selvværd, kan man opnå selv aktualisering ved at følge den enkle vej som er

givet af Buddha

"Det menneskelige liv kan aldrig forstås med mindre dets

højeste aspirationer tages i betragtning. Vækst,

selvaktualisering, stræben efter sundhed, stræben efter

identitet og autonomi, længslen efter udmærkelse (og

andre måder at omtale den stræben, der vil "opad") må

allerede nu accepteres uden forbehold som en vidt

udbredt og måske universel, menneskelig tendens."

- Abraham Maslow

14

Videnskab og Buddhisme

Har Buddhisme en plads i vores moderne verden? Når man ser på Buddhas søgen efter svar

kan der drages nogle interessante paralleller til videnskaben. Buddha betragtede naturen og

lærte af de mekanismer han så udfolde sig. Når videnskaben har en teori afprøves den på

forskellige måder. Kan teorien holde stand? Er det noget vi kan godtage og måske arbejde

videre med? Sådan forholder det sig også i buddhismen. I stedet for at være et studie af de

ydre eksistenser som i naturvidenskab, er buddhisme et studie af ens indre verden og

reaktionsmønstre. Derfor har buddhismen også mange paralleller til psykologiens verden.

Buddha opfordrede sine disciple til

ikke at stille sig tilfredse med blot at

tro på noget, blot for at tro. Selv hvis

det er rationelt og logisk, skal du

stille spørgsmål. Kalama Sutta er

Buddhas opfordring til at følge ens

egen følelse, af hvad der er rigtigt og

forkert. Han sagde at traditioner ikke

skal følges blot fordi de er traditioner

eller beretninger, hvad enten de er

historiske eller nyheder, skal ikke

følges blindt blot fordi kilden

tilsyneladende er pålidelig. Selv det

forekommer logisk eller stemmer

overens med ens følelser. I stedet

skal alle holdninger eller det man tror, er korrekt testes af de resultater det giver, og afprøves

i praksis. Derved kan man sikre sig mod muligheden for en eventuel tilbøjelighed eller

begrænsning i ens forståelse af disse resultater - de skal endvidere sammenholdes med

hvilken oplevelse andre kloge mennesker har af det samme. Det er evnen til at stille spørgsmål

og afprøve ens egen tro på en hensigtsmæssig måde. Det kaldes passende opmærksomhed.

Evnen til at genkende og udvælge kloge mennesker som mentorer kaldes, at have

beundringsværdige venner.

Mange religioner er baseret på tro og traditioner. Det bevirker naturligvis at menneskeri bliver

sat på et fast spor, og måske ligefrem hænger fast i traditionerne. De lægger stor vægt på det,

blot fordi det er traditioner. Buddhas undervisning ansporer alle til at undersøge baggrunden

for traditionen med et frit sind og uden frygt. Der er talrige eksempler på at personer har

været forgangsmænd og kvinder, hvor de er gået mod strømmen og opnået store resultater til

gavn for sine medmennesker. En gang var det acceptabelt at have slaver. Det er det heldigvis

ikke længere. Buddha gik imod det omgivende samfund som var præget af klasseskel. Som

prins gik han imod sin fars vilje, forlod sin kone. Man kan undre sig over hvorfor han gjorde

det? Årsagen var kærlighed til sine medmennesker i sin søgen efter oplysning. Nogle omtaler

ham derfor som en oprører, men målet var udfrielse fra de byrder vi mennesker bærer rundt

på. For at det kunne lade sig gøre måtte han gøre op med traditionerne i det omgivende

samfund.

15

Det medicinske mirakel

Allerede som ganske ung havde Robert Mawson et

ønske om at flytte fra Newcastle fordi han ikke ønskede

at arbejde i kulminerne. Derfor valgte han en

militærkarriere i 1958 som varede frem til 1970. Under

den kolde krig arbejdede han blandt andet som

specialist i atomvåben og som instruktør i det britiske

militær. Dog forlod han dog sin militær karriere på

grund af hjerteproblemer. Over en periode blev

sygdommen forværret. På det tidspunkt var han allerede

begyndt at meditere. Efter at have fået indopereret et

mekanisk hjerte gav lægerne ham 5 år mere at leve i.

Gennem en periode på 30 år har han sidenhen haft yderligere 6 hjertestop, som han har

overlevet.

”Meditation har givet mig styrke til at klare

alle de udfordringer jeg har gennemgået.”

Robert Mawsons helbred var så dårligt, at han ville

dø med mindre han fik et nyt hjerte. Når man skal

have et donorhjerte er det en god nyhed for

modtageren. Men for den der donerer hjertet

betyder det at man dør. Selve operationen blev

dokumenteret og filmet af Discovery Channel. En

23 årig kvinde som var død donerede sit hjerte, for

at Robert Mawson kunne leve videre. Efter 21 dage

på hospitalet blev han udskrevet.

På trods af sundhedsmæssige problemer, har

Mawson ført et bemærkelsesværdigt liv. Han føler

at han har fået ny chance i livet og bruger derfor

sin erfaring til at undervise andre mennesker som

er i en lignende situation.

Meditation kurerer ikke sygdommen, men det

hjælper mig til at blive hurtigere rask og jeg bliver bedre til at håndtere smerten. Når man har

et roligt sind, ser man klart og tydeligere end en person der ikke mediterer. Med et roligt og

klart sind kan jeg se livets forhindringer, og se løsninger på problemerne. Da jeg fik at vide at

jeg kun havde 5 år at leve i, blev jeg vred og skuffet. Mange mennesker ville blive kede af det

hvis jeg døde allerede nu. Jeg ønskede ikke at dø og ville bruge alle muligheder og al i min

magt til at leve. Jeg ønsker, når jeg engang dør, at folk skal sige om mig, at jeg elskede livet

og levede til fulde. Hvert øjeblik i livet er dyrbart.

16

Den indre transformation

Når man stiller spørgsmål til noget, sker

der en udvikling som øger forståelsen af

indre og ydre ting, som forandrer

personen. Det er grundlaget for

udvikling set fra et videnskabeligt,

psykologisk og personligt perspektiv.

Transformationen der sker med en

person sker langsomt når man

mediterer. Det får mange til at opgive.

Men for den som stille og roligt arbejder

videre med sig selv vil opdage en

forandring efter noget tid. Forestil dig et isfjeld. Når du ser det ligner det umiddelbart en

uforanderlig masse. Fra den brækker af isbræen og påbegynder sin rejse begynder også en

afsmeltning som i sidste ende vil forene den med havet. Dråbe for dråbe sker der en

transformation over tid. Det fascinerende ved meditation er at vi skal lære os selv bedre at

kende ved at gøre ingenting. Gevinsten man opnår, er indre lykke. Kan man give sig selv den

nødvendige tid kan det blive en livslang glæde.

Dog er lykke er ikke et mål man skal ”hen” til, men en flydende tilstand som følger nuet. Ved

at meditere kan du finde den indre lykke i nuet, men nuet er hele tiden i forandring. Det er

ligesom vand der løber stille og roligt. Det løber hele tiden i en flydende strøm på samme

måde som et blad der flyder på vandoverfladen bevæger sig stille og roligt ned med

strømmen.

Vi sætter os ned lukker øjnene og trækker vejret stille og roligt og gør ingenting. Det smukke

og fascinerede er at der sker en nærmest umærkelig forandring af sindet. Når man mediterer

bruger man sanserne. Tanker kommer og tanker går? Vi gennemgår faser af indre oplevelser

der i sidste ende forandrer os. På samme måde som isfjeldet bliver forenet med havet bliver vi

mennesker forenet med noget der er større end os selv i universet.

For vestlige mennesker er det nærmest tabu at elske sig selv. De misfortolker det som

egoisme. Nogle religioner lægger meget stor vægt på selvfornægtelse. Men der er rent faktisk

tale om nogle ganske forskellige ting. Det er en forudsætning at man lærer at elske sig selv for

at være i stand til at elske andre. Dertil skal du acceptere at du er den du er. Du behøver ikke

at være nogen anden. Du behøver heller ikke at sammenligne dig selv med andre, men lær at

elske dig selv som du er.

Senere i bogen kommer vi ind på et vigtigt udtryk i Buddhismen, nemlig Metta som er et

udtryk for kærlig opmærksomhed. Når man udfører Metta som meditation begynder man med

at berolige kroppen og sindet. Man lukker øjnene og slapper helt af, hvorefter man retter

opmærksomheden på kroppen og får alle dele af kroppen til at slappe af. Til sidst påbegynder

man arbejdet med sindet ved at tænke: Jeg elsker mig selv. Må jeg være fri for vrede. Må jeg

være fri for sorg. Må jeg være fri for smerter. Må jeg være fri for problemer. Må jeg være fri

for alle lidelser. Må jeg være sund. Min krop er sund og stærk. Må jeg være fyldt med kærlige

venlighed. Må jeg være lykkelig. Må jeg være rigtig glad. Jeg er i fred, jeg har fred, jeg er fred.

Jeg spreder denne kærlige venlighed ud.

17

Accepter dig selv, elsk dig selv. Der har aldrig været nogen anden som dig, der

vil aldrig igen være nogen anden som du. Din unikke kilde af tanker og

følelser, styrker og svagheder, giver dig en unik visdom og forståelse, end der

nogensinde har været.

Du er speciel og har et særligt bidrag til resten af denne verden, som ingen

andre kan gøre. Du har betydning. Du er vigtig. Du er værdifuld på alle måder.

Du besidder den skønhed, du altid har drømt om.

Thich Hue Chuyen

Zen Buddhist munk

18

At ryste problemerne af sig

Der var en gang en bonde som havde en

meget gammel ged som gik og passede

sig selv. Geden var i virkeligheden uden

værdi for bonden, og han lod den passe

sig selv for den generede jo sådan set

ikke nogen. Dagene og månederne gik,

og bonden tænkte ikke meget på geden.

Men en dag opdagede han at den var

faldet ned i en gammel udtørret brønd

han havde på sin gård. Nede på bunden

af brønden var den værdiløse ged. Og

eftersom brønden også var værdiløs

besluttede han sig for at skille sig af med

de to værdiløse ting ved at overdænge

brønden og dermed også geden med

jord. Bondemanden hentede hjælp fra

landsbyen, og de begyndte at grave jord

for at overdænge brønden, derved ville

han slippe for to problemer. Da geden

opdagede hvad der var ved at ske blev

den stædig. For hver skovlfuld der blev

kastet på ryggen af den, rystede den

jorden af sig. Og for hver skovlfuld jord

blev brønden mindre og mindre, og

geden nærmede sig langsomt friheden.

Da de efter lang tid blev færdige med at

dække brønen til nåede geden op til

toppen og den kunne hoppe op til

overfladen, og dermed til friheden.

Vi kommer alle ud for problemer og udfordringer i livet. Vi kan lade os selv blive begravet,

overdænget af negativitet. Vi bliver alle ramt af udfordringer og smerte. Men vi kan også

vælge at gøre som geden og ryste dem af os. Når vi bliver ved med det kan vi tage et skridt

op og overvinde de ting som vi var ved at blive overdænget af. Vi kan opnå udfrielse og frihed

af de ting der overdænger os, vrede, jalousi, tvivl, ensomhed er ting der kan overdænge os.

Bliver du ramt af en skovlfuld, så ryst det af dig.

Opmuntringen ved den historie, er at man selv sørger for at ryste problemerne af sig. Hvis vi

er i smerte, må vi spørge os selv? Hvor kommer smerten fra? Når vi rammes af en ”skovlfuld

problemer”, kigger altid vi som regel udenfor os selv, ved at pege på andre for at finde

årsagen til problemet. Men sandheden er at smerten ofte er i os selv. Så derfor må vi spørge

os selv, hvor kommer det fra? Buddhisme er ikke at kigge på tingene som vi ønsker det skal

være, men på hvordan tingene i virkeligheden er! Idealet er i vores tanker. Ønsker og de ting

vi begærer, men sandheden er ofte langt fra idealet. Hvad vi kan gøre er at tage ansvaret for

vores eget liv og vores eget sind. Det er bedre at tænde et lys, end at beklage sig over

mørket, ved at tænde et lys i os selv, tager vi ansvar. Hvad vi kan ændre er vores eget sind.

Thanissaro Bhikkhu

19

Kender du dit problem – kan du finde løsningen Ingen mennesker lever fuldstændig problemfrit i komplet lykke. Livet er problematisk og ingen

er fejlfri. Mellem fødsel og død bliver vi konstant udfordret på alle fronter. Problemer er

forskelligartede og skyldes mange årsager. Derfor findes der heller ikke én måde at løse dem,

men der er mange løsninger.

Mange mennesker tror at man løser problemer ved at flygte fra problemerne, blot for at

opdage at problemerne er flyttet med. En anden måde er at tage antidepressive piller også

kaldet ”lykkepiller” andre tager rusmidler eller drikker alkohol, blot for at opdage at

problemerne ikke er forsvundet når de er blevet ædru. Ifølge Buddhismen kan ikke flygte fra

sig selv. Derfor skal man opdyrke et godt forhold til sig selv. I andre tilfælde skyldes

problemerne relationer til andre mennesker.

1. Problemer som forudsætter rationelle eller materielle løsninger.

a. Her kan meditation hjælpe os fra at reagere følelsesmæssigt i forhold til

problemerne.

Som mennesker er vi stand til at handle rationelt og logisk, fordi man ud fra fornuftbetonede

ræsonnementer er i stand til at finde svaret på et givent problem. Derfor er løsningen ikke et

resultat af tilfældige observationer, men af nogle overvejelser som bygger på logisk tænkning.

2. Materielle og lineare problemstillinger.

a. Den type problemer kan ikke umiddelbart løses ved hjælp af meditation, men

kan hjælpe os til tålmodighed, opmuntring til at løse problemerne, samt bevare

den indre ro i processen.

Alle kender ordsproget at Tiden læger alle sår, men der kan være forhold som man bliver nødt

til at acceptere. Man kan være fanget i en tilstand, f.eks. en kronisk sygdom. Hvis man er ramt

af en kronisk psykisk lidelse, vil man være nødt til at acceptere dette og leve med det. Accept

af vil hjælpe en til at finde indre ro og tålmodighed.

3. Problemer hvor du selv er en del af problemet.

a. Her vil meditation hjælpe os til at se os selv på afstand og se os selv i en anden

kontekst.

Det kan være svært at acceptere det, hvis man selv er en del problemet. Det kræver at man

evner at se sig selv udefra. Det kunne f.eks. være et parforhold som er ude af balance. Forestil

dig en ludoman og bruger alle familiens penge på spil. Ægtefællen kan i det tilfælde nå til et

punkt, hvor det bliver for meget. I det tilfælde bliver vedkommende nødt til at se sin rolle ud

fra et realistisk perspektiv og tage ansvar for sin families økonomiske trængsler på grund af

spil.

4. Onde cirkler

a. Meditation giver os visdom til at finde roden til problemet og løsningen. At finde

løsningen på den type problemer kræver selvforståelse som kan opnås ved

hjælp af meditation.

5. Problemer med holdninger

20

a. Meditation kan hjælpe til at antage en mere positiv holdning til problemer som

endnu ikke er opstået.

6. Bedre beskyttelse mod problemer

a. Ved at meditere bevarer gode personer deres gode vaner.

7. Hvis man har problemer som man ikke kan takle på egen hånd.

a. Noge gange er man nødt til at arbejde ved hjælp af regler eller aftaler for derved

at styrke personlige forpligtelser.

21

Taknemmelighed

Lykke er noget man må arbejde, ligesom når man arbejder med sin fysiske form. Man kan

finpudse sig selv til at opnå positive følelser, lidt efter lidt, optimere sindet, selv i de mørkeste

tider.

At være lykkelig er noget man bevidst skal fokusere på, fordi det ikke kommer af sig selv.

Man er nødt til at gøre en indsats. Et meget afgørende punkt som bestemmer hvorvidt man

opnår indre lykke, er de forventninger man har til sit liv og sine omgivelser. Man er nødt til at

finde hvad der virker for en selv. Men lykke afhænger også af en række forhold i livet som

påvirker hinanden i positiv eller negativ retning.

For de flestes vedkommende vil det betyde at man bør tage sin livsstil op til overvejelse.

Og før du begynder at tænke på det at være lykkelig, og føre en sund livsstil, er der nogle

grundlæggende ting du skal love dig selv. Et af dem er at du ikke vil tillade dig selv at bære

rundt med følelsen af skyld af den ene eller anden årsag.

Indre

udvikling

tager

tid

22

Derfor er lykke projektet, dit eget projekt og ansvar. Vejen til et positivt livssyn begynder med

meget lette og små skridt. Det er vigtigt at forbedre din livskvalitet. De ting jeg har opnået er

ikke noget der har krævet en stor indsats. Store projekter har det med at mislykkes. Derfor er

det vigtigere at opøve gode vaner. Det er eksempelvis at det at jeg har besluttet mig at føle

mig mere taknemmelig for de ting, jeg har fået; ændre min reaktion på situationer og

mennesker. Det handler om at ændre mindre vaner, og minder mere om lappeløsninger

omkring kanterne i stedet for en gennemgang af hele livet.

Vejen til et positivt livssyn

begynder med meget lette og små skridt

23

Et lykkeligt liv

Vær taknemmelig for de mennesker der er

omkring dig i dit liv.

Brug din styrke til at hjælpe andre gennem

frivillighed

Lyt til dine tanker, hvordan de påvirker dine

følelser.

Stop alle negative tanker, før de tager over.

24

Kærlighed i hjerte og sind Kærlighed er vidunderlig. Kærlighed nemt. Kærlighed er svær.

Kærlighed er forfærdelig. Det findes forskellige former og

afskygninger. De er på forskellig vis udtrykt som moderlig

kærlighed, broderlig kærlighed, sensuel kærlighed, følelsesmæssig

kærlighed, seksuel kærlighed, egoistiske kærlighed, uselvisk

kærlighed, og universel kærlighed.

Mange mennesker ønsker at få papirer på et parforhold. Ofte

forrettes det af en præstii eller en munk. Derved får man en

gensidig forpligtelse på forholdet. Dette forhold bliver grundlaget

for samlivet og eventuelle børn. Som tiden går og man kommer

ind i en dagligdag vil romantikken blive afløst af en mindre

farverig og nærmest grå hverdag. Fejl, misforståelser

opstår undervejs. Uanset hvad er gennemsigtighed

mellem parrene indbyrdes vigtig.

Ægte kærlighed bør være betingelsesløs begge veje. Det

interessante er at vi har meget svært ved at give udtryk

for det i dagligdagen. Udover til bryllupper åbnes der op for betingelsesløs kærlighed til

begravelser, hvilket er tankevækkende. Hvorfor kan vi ikke sige de gode ting til hinanden i

dagligdagen? Til gengæld er vi ret gode til at finde fejl hos hinanden, hvilket er en skam.

Problemet er at vores samfund lægger meget vægt på og ophøjer vores ego. Modsætningen er

opofrelse for hinanden. Det er hvad vi siger JA til i brylluppet. Det man bekræfter, er ikke for

egoets skyld, ikke for hende eller ham, men for os. Fra dette øjeblik er det en fælles rejse man

kommer ud på. Det er derfor det kaldes et forhold. Tanken er smuk og er værd at bruge noget

tid på. Endnu en væsentlig misforståelse er at mange får den opfattelse at man ejer hinanden.

Sådan forholder det sig ikke i Buddhismen. Vi ejer i virkeligheden ikke noget alligevel. Selv de

børn man får har man kun en tidsbegrænset periode indtil de bliver frie og giver slip på

forældrene, hvorefter de skaber deres eget liv. Hvis folk kun udviklede deres kødelige og

selvisk kærlighed, ville kærligheden ikke holde

længe. I et ægte kærlighedsforhold, bør man ikke

spørge, hvor meget man kan få, men hvor meget

man kan give. En dag når skønhed, ynde og

ungdom begynder at svinde bort, kan en mand,

der kun værdsætter de fysiske aspekter af

kærlighed overveje at finde en yngre partner. Hvis

en mand virkelig udvikler kærlighed som et udtryk

for menneskelig bekymring for et andet menneske,

vil han ikke kun lægge vægt på den ydre skønhed

og fysiske tiltrækning af hans partner. Skønhed og

tiltrækningskraft for hans partner skal være i hans

hjerte og sind, ikke kun hvad han ser. Ligeledes vil

den kone, der følger buddhistiske belæringer aldrig

forsømme sin mand, selvom han er blevet gammel,

fattig eller syg. Det er betingelsesløs kærlighed.

Kærlighed er den fundamentale

ting der holder os sammen som

menneskehed. Uden kærlighed er

der intet. Kærligheden er nøglen

til lykken, kærligheden gør at vi

formerer os som mennesker,

kærligheden til vores børn og

familie er uudtømmelig og

uendelig, kærligheden gør at vi

tilgiver. Og svigter kærligheden,

kan vi finde den igen i en ny form.

25

Nu og i fremtiden

Vores verden består af 6 ting – vores sanser, syn, lyd, lugt,

smag, fysisk perception og mental perception, som består af

tanker, intuitioner og følelser, hvor vi bruger sindet som en

sjette sans organ. Disse seks sanser er vores verden. Med

de seks sanser navigerer vi i vores liv. Med de seks sanser

er der seks former bevidstheder. Vi betragter sanserne. Er

det gode tanker accepterer vi de gode tanker. Er det dårlige

tanker accepterer vi de dårlige tanker. Og er det neutrale

tanker accepterer vi de neutrale tanker. Du indgår fred

med dig selv og med dine forventninger.

Du flyder med energien der driver dig frem i tiden, nuet.

For at være lykkelig, succesfuld og sikker, må vi først lære

at se os selv og verden, som de virkelig er. Vores daglige

aktiviteter afstemmes i overensstemmelse med dette

synspunkt. Fundamentet for et frugtbart liv er en forståelse

af karma. Vi er nødt til at erkende, at sunde og usunde

gerninger giver tilsvarende resultater.

Ikke alene giver vores gerninger behagelige og smertefulde

resultater, men de er også bestemmende for vores den

personlighed vi udvikler. De gerninger, vi udfører nu, former

vores fremtidige liv.

Jeg havde alt

Det troede jeg vitterligt. Så

mistede jeg det.

Efterfølgende havde jeg

smerte, fordi jeg troede at

jeg havde mistet det jeg

troede jeg havde.

Det hele foregik i mine

tanker.

I virkeligheden er det

eneste jeg virkelig har og

har haft - nuet.

En dag vågnede op og

forstod det. At tanker er en

illusion. Tanker er årsag til

alle de smerter vi oplever.

Og hvis tanker og

forventninger er årsag til

smerten, må det være

muligt at fylde tankerne

med de positive ting i livet.

Livet er en konstant

forandring, fyldt med

oplevelser.

Fortid og fremtid er tanker i

sindet. Livet er nuet, nuet

er livet som du oplever det i

tankerne.

Friheden er i sindet.

26

En søjle i Wat Phra Dhammakaya i Pathum Thani nord for Bangkok i Thailand

27

Design dit liv

Det er ikke ligegyldigt hvordan du lever dit liv. De valg

du træffer kan have kortere eller længere-

varende effekt på, hvordan dit liv udformer sig.

En gammel indianer fortalte sine børnebørn:

"I ethvert menneskes liv er der en frygtelig

kamp. En kamp mellem to ulve.

Den ene: frygt, vrede, misundelse,

grådighed, arrogance, selvmedlidenhed,

nag og bedrag.

Den anden: Glæde, kærlighed, ydmyghed,

tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse."

Et af børnene spurgte: "Bedstefar, hvilken

ulv vinder?" Den gamle så ham i øjnene og

svarede: "Den, du fodrer". Derfor er det vigtigt

at overveje, ’hvilken ulv man fodrer’.

Meditationsmesteren Ajahn Chah anbefaler at se ind i ens

eget hjerte, for derved at se hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt. Hvad der er i

balance og hvad der ikke er i balance. Derinde finder du svaret på de spørgsmål der stilles i

livet, store eller små? Svaret ligger der allerede.

Lykke er et mål for de fleste mennesker. Lykke betyder ro i kroppen og sindet. Det kan give en

følelse af tilfredshed og glæde. Men lykke som begreb er misforstået i vores tid. Hvis jeg

spurgte dig hvor lykkelig du er, ville dit svar højst sandsynligt afhænge af nogle ydre faktorer.

Det skyldes at lykke ofte bindes sammen med ting og hændelser. Hvis den forventning ikke

indfries udebliver lykken. Allerede da jeg som ganske ung gik forbi et villakvarter drømte jeg

om at eje et hus, bil, have en familie og måske en hund. Det er ganske normale ønsker. Men

jeg forbandt det med lykke. Jeg havde helt glemt, at alskens ulykke kan gemme sig bag

facadens idylliske verden. Velstand og velfærd er værdier som sættes meget højt i den vestlige

verden. Det paradoksale er, at mennesker generelt ikke føler sig lykkeligere efter den

voldsomme vækst i velstanden de seneste fire årtier.

Selv hvis man bliver ramt af sygdom og modgang kan

man stadig finde kilde til stor lykke. Det kunne være

gavnligt at spørge sig selv, hvad målet er med hvad du

foretager dig? Sygdom kan gøre en modløs.

Hvis målet er afslapning, bør vejen til afslapningen være afslapning. Den stressede vej fører

ikke til afslapning. Smertens og pinens vej vil ikke lede os til lykkens vej. Hvis målet er lykke,

så bør vejen vi følger også være lykke. Derfor, hvis målet er afstresning, bør vejen også være

afstresning. Så hvis den metode du forsøger at opnå fred er hård ved dig, er det en forkert sti.

Det kan være svært at se de positive sider ved finanskrisen. Mange mennesker bliver påvirket

i bogstavelig forstand. Nogle bliver opsagt fra jobbet, mister hus og ind i mellem kan alle de

negative ting tage over. Det kan føre til skilsmisse, depression, vrede og selvmedlidenhed.

Lykken er i os alle

28

Når de dystre meldinger nærmest står i kø er det næsten umuligt at finde noget positivt i den

igangværende krise, og ikke mange går ram forbi. Selv hvis man kun bliver følelsesmæssigt

involveret, kan påvirke ens indre balance og give spekulationer. Sommetider ville man ønske

at man kunne slukke for tankerne eller dirigere dem til nogle andre emner, så man ikke

behøvede at tænke. Svaret er at roen kommer af sig selv når man mediterer dagligt. Man får

nye kræfter at stå i mod med, og livets genvordigheder bliver mindre. Buddha sagde; Du kan

ikke virkelig ændre verden, men du kan ændre din holdning til den. Du kan ikke ændre de

ulykker du er blevet ramt af, man kan ikke ændre de ting der er blevet påført dig, men du kan

ændre dig selv. Derved får du udfrielse, og lykke. At disse ord har værdi for nutidsmennesket

underbygges af følgende to eksempler på holdninger som understøtter det.

En af årsagerne til vores bekymringer er at vi sidestiller materiel velstand med lykke, mener

den norske professor Knut Johannessen. Han skriver endvidere at, "Et af de grundlæggende

problemer er, at vi klamrer os til kortvarig

succes på bekostning af langsigtede

konsekvenser. Det paradoksale er,

at mennesker generelt ikke føler

sig lykkeligere efter den

voldsomme vækst i velstanden

de seneste fire årtier. Om

meditation siger munken

Luang Phaw Dhammajayo at

det er en universal

handling som alle i verden

kan udføre. Alle kan

gøre det uanset

nationalitet, religion

eller etnisk

baggrund. Alt hvad

mennesket behøver,

er kroppen. På samme

måde som luften er

universel i denne verden, for at vi alle kan trække

vejret. Lige meget hvor vi bevæger os hen på vores

planet kan vi finde luft. Meditation er som luften -

universel og grundlæggende.

Blot luk øjnene, betragt sindet forsigtigt uden at gøre andet. Det er hvad der skal til, og alle

kan man fortsætte med sin religion. Ikke at tænke er noget alle religioner kan gøre, uagtet om

man er buddhist, kristen, muslim, hindu eller noget helt andet? Ikke at gøre noget, er der ikke

mod nogen lov mod, det er ikke amoralsk, og går ikke imod nogen gammel tradition. Blot luk

øjnene og gør ingenting. Med andre ord meditér. Det er den øvelse der kan bibringe vores liv

lykke og fuldstændighed, som vi bør gøre vores yderste for at forfine til gavn for sig selv.

Vær opmærksom

på dine:

TANKER for de bliver dine ord

ORD for de bliver dine handlinger

HANDLINGER for de bliver dine vaner

VANER for de forsegler din skæbne

Taoistisk ordsprog

29

Hvordan har meditation hjulpet dig?

Heidi Lund Hansen, chefsekretær.

Jeg er blevet meget mere glad og tænker over tingene på anden måde end tidligere. At have

Phra Nicholas Thanissaro på besøg var en dejlig varm oplevelse. Jeg tror at mange kunne have

glæde af det. De oplevelser jeg har haft med meditation har hjulpet mig Mit råd til alle er prøv

at meditere, man får dejlig fred i sindet og man ser lyst på tingene.

’Du er din egen lærer. Det at du leder efter en lærer gør dig ikke fri af din tvivl.

Undersøg dig selv for at finde frem til sandheden – indefra, ikke udefra.

Det at kende dig selv er det vigtigste.’

Ajahn Chah

Taknemmelighed overfor forældre

Der er to mennesker, der er ikke let at tilbagebetale for alt det de har gjort for dig. Hvilke to

tænker du måske? Selvfølgelig din mor og far. Selv hvis du skulle bære din mor på den ene

skulder og din far på den anden skulder i 100 år, og blev at sørge for dem ved at smøre dem

ind i salve, massere, bade, og gnide deres lemmer, ville du ikke på den måde kunne

tilbagebetale dine forældre. Forældre går gennem ild og vand for deres børn, om nødvendigt

ofrer de deres liv for at deres børn kan leve videre. De drager omsorg for dem, de nærer dem,

og gør dem klar til denne verden.

Et smukt aspekt i alle kulturer, er at man tager sig af de gamle i samfundet. Det gælder først

og fremmest ens egne forældre. Den kærlighed en datter eller en søn udviser overfor sine

30

forældre er kendetegnet af gavmildhed, hjælpsomhed og taknemmelighed. Ifølge Buddha bør

vi som en naturlig ting elske os selv først. Elsker vi ikke os selv, kan vi ikke elske andre. Det

aspekt skal ses som en alment gældende naturlov. Det der kan overraske mange, især i

vesten er at man efterfølgende skal elske sine forældre. Forældre kommer altså før ens

ægtefælle og ens børn. Dernæst kommer munke og asketer. Mange buddhister nærer en dyb

og naturlig respekt for gamle lærere. Det kunne være Buddha selv og andre oplyste lærere.

Den respekt vi har for de lærere og deres visdom omtales, som ’værdige til gaver’, på samme

niveau skal vi ophøje vores forældre fordi de er ’værdige til gaver’. Årsagen er at de har givet

os alt gennem vores fødsel til opvækst indtil de giver slip på os.

Fangerens datter

Jeg har boet i Nuuk 26 år. Meditation har fået meget stor betydning for mit liv. Jeg har

opdaget at kærligheden og lykken findes inde i mig selv. Den ro jeg har i mig er blevet

forstærket. Det vellykkede liv jeg gerne ville have er i gang. Der er sket meget i mit liv og jeg

er blevet bedre til at lytte til mine indre signaler ved hjælp af meditation. Helt grundlæggende

er alle ens, alle er vi lysvæsener. Jeg er blevet en lykkeligere person ved hjælp af meditation.

Alle mennesker vil gerne opnå indre fred. Der er så meget uro og ufred i verden. Meditation

giver en smule fred i en selv. Jeg sender lys og kærlighed til hele verden og ønsker fred i

denne verden.

Jeg blev født hjemme i Ilulissat 1955 - af en mor jeg ikke nåede at lære at kende og som

døde, da jeg var 3 år. Eftersigende var min far en storfanger. Min far opfostrede os - en

søskendeflok på 5 og jeg er den yngste. Med udsigt ud over havet til Grønlands største isbræ

31

og meget altid betagende og foranderlige vejr, kan vi følge min far fra huset, når han tager på

fangst med sin qajaq og venter på ham til han kommer i land.

For det aller fleste gange går det godt. Jeg husker tydeligt en dag, en stormfuldt dag, og havet

vidt skummende og far padlede på vej hjemad og fulgte med ham fra huset. Mine 2 brødre gik

ned for at tage imod ham. Min søster og jeg græd og troede at det var sidste gang vi havde

set vores far, angsten og tiden var lang og heldigvis kom han hjem i god behold. Vi boede i et

hus uden el og varme og vand - der var kakkelovn, vi hentede vand og kul. Der var lys i

petroleums lampen. Senere kom så elektricitet, samt alle de andre faciliteter med tiden.

De fleste gange havde han fangst med hjem, og jeg bliver som den yngste sendt afsted til

nogle nabolag, som ikke havde mulighed for at fange dyr. Jeg elskede at bære disse gaver og

gå hen til flere af de ældre for min far, enten det er havfugle, hvalkød, mattak eller fisk. Min

far mistede jo sin kone tidligt og havde behov for at få hjælp og giver ud af sin fangst som tak

til de kvinder som hjalp ham med at sy hans skintøj.

Jeg husker tydeligt da 6 kvinder var sammen om at sy fars qajaq med sælskin, hjemme hos os

og deres livlige glæde smittende humør gør hele huset fyldt med lys og jeg tror de hygger sig

gevaldigt og vi andre også med. Der var fortællinger, stemning, mad og kaffe. Når min far

kommer hjem med fangsten, bliver jeg så igen sendt afsted til at give noget af hans fangst.

Han kunne ikke give kvinderne penge, men i form af hans fangst. Om vinteren er der masser

af hellefisk, der blev hevet hjem med hundeslæde fra isen.

Da han fik motorbåd sammen med mine 2 brødre og tog på fangst første gang, kom de hjem

med en hvidhval, var der stor glæde og jeg var stolt af dem og af at blive sendt afsted med

noget frisk kød til de mennesker i nabolaget. Når vi tager på ammassat fangst og ligger på telt

om sommeren, kommer der også gode mennesker og gav os rugbrød, te eller noget andet.

Denne form for taknemlighed nærmest uden ord, er meget værdigfuldt. Forståelsen for at

modtage med glæde og ydmydhed er stor. Denne tradition er noget særligt.

Denne glæde har jeg åbenbart overtaget, til at give videre i form af at have stor lyst til at

hjælpe andre mennesker og nå ind til dem. Lytte, rådgive, inspirere, glæde, motivere og

hjælpe til at komme videre med livet, det fandt jeg gennem coaching uddannelsen og nlp-

uddannelsen. Mit kaldenavn fra min far - Qujja-qujja - som betyder tak-tak, kalder min bror

mig efter far idag, er jeg så glad for. Jeg - en fangerdatter opvokset med taknemlighed.

32

Den Buddhistiske familie

Medfølelse er et særdeles vigtigt element af den Buddhistiske familie, og forældrene bør aldrig

glemme at undervise deres børn i de dyder. Børn har brug for deres forældres vejledning og

rettesnor. Buddha underviste Dhamma ud af medfølelse for verden. De bør fremhæve "De fire

sindstilstande" overfor børnene.

De er:

1. Metta - kærlig venlighed eller god vilje

2. Karuna - medfølelse

3. Mudita - sympatisk glæde

4. Upekkha - sindsro

Disse fire stadier, såvel øvede vil hjælpe forældre i den vanskelige proces i kunsten at opdrage

børn. Det er de grundlæggende elementer til at fremme et harmonisk samfund og giver børn

nogle gode rammer i forberedelsen til et ansvarligt voksenliv i fremtiden.

Buddha har sagt, at den største udfordring, en mand står overfor, er at tæmme sindet. Fra et

barn bliver født, fra barndom gennem ungdomsårene til modenhed, er en forælder

hovedansvarlig for udviklingen af et barns sind. Om en person bliver en nyttig borger eller ej,

afhænger hovedsagelig af, i hvilket omfang sindet er blevet udviklet og formet. I buddhismen,

kan en god forælders gode eksempel i de fire store dyder, hjælpe til at overvinde store

frustrationer, der er så tæt forbundet med forældrerollen.

Mens barnet er lille, er det ude af stand til at udtrykke sine behov. Det er tilbøjelig til at

udtrykke sig i form af raserianfald og gråd. En forælder, der praktiserer (Metta) kærlig

venlighed kan opretholde freden i sig selv og fortsat elske barnet, selv hvis det bliver svært.

Derved vil barnet vokse op med harmoniske omgivelser i lykke gennem barndommen.

Efterhånden som barnet bliver mere moden som en teenager, bør forældre praktisere (Karuna)

eller medfølelse over for barnet. Ungdomsårene er en meget vanskelig tid for

børn.

Med en fod i barndommen og med udsigten til voksenlivet, har de tendens til oprørskhed. En

stor del af deres vrede og frustrationer bliver rettet mod deres forældre. Gennem (Karuna)

Medfølelse, vil forældrene forstå, at dette oprør er en naturlig del af det at vokse op, og at

børn ikke har til hensigt at såre deres forældre forsætligt. Et barn, der har fået (Metta) Kærlig

33

venlighed og (Karuna) medfølelse vil selv blive et bedre menneske. Den unge voksne vil derfor

udstråle kærlighed og medfølelse over for andre.

Lige før han bliver voksen, vil et den unge begynde have større nysgerrighed på andre

aktiviteter uden for hjemmet. Frihed bliver en vigtig del af den unge og forældre får brug for at

lidt efter lidt at opøve sig selv i at slippe deres børn. Dog er tiden ikke inde endnu, hvorfor det

kræver stor tålmodighed, visdom og omtanke for forældre. Dette er tiden for forældre til at

praktisere - sympatiske glæde. Ved at øve sympatisk glæde, vil forældre glæde sig over at det

er ved at lykkes dem at opbringe barnet til et selvstændigt individ. Han er glad for simpelthen

fordi hans barn er glad! Det er en tid der kræver indsigt og balance for begge parter. Et barn,

der har oplevet deres forældres gode eksempel i den sympatiske glæde, vil selv blive en

person, der er et godt eksempel for andre. Den unge vil have så meget plads i hjertet, at der

ikke er plads til egoisme, grådighed og had.

Når et barn har nået voksenalderen og har en karriere og sin egen familie, skal forældrene

udføre det sidste store skridt i opdragelsen af deres barn i kraft af sindsro (upekkha). Dette er

en af de sværeste ting for forældrene. Det er svært for dem at lade deres børn blive

fuldstændigt uafhængige af forældrene. Når forældre udøver sindsro, vil de ikke blande sig i

deres børns anliggender og ikke være egoistiske ved at kræve mere tid og opmærksomhed

end børnene kan give. Unge voksne i det moderne samfund har mange udfordringer.

Forstående forældre til et ungt par, bør ikke pålægge ekstra byrder ved at stille unødvendige

krav til dem. Vigtigst er det, at forældre ikke forsøger at få deres gifte børn føle sig skyldige

ved at få dem til at føler, at de har forsømt deres forpligtelser. Hvis forældrene praktiserer

sindsro de vil forblive rolige i deres alderdom, og dermed fortjent til respekt af den yngre

generation.

Når forældre praksis disse fire dyder, vil børnene reagere positivt og en behagelig atmosfære

vil præge hjemmet. Et hjem, hvor der er kærlig venlighed, medfølelse, sympatisk glæde og

sindsro vil være et lykkeligt hjem. Børn, der vokser op under et sådant miljø vil vokse op til at

være forstående, medfølende, villige arbejdere og hensynsfulde arbejdsgivere. Dette er den

største arv enhver forælder kan give til sit barn.

34

Lad børn forblive børn Mennesket er anderledes end andre skabninger på mange måder. De fleste dyrebørn, kan

mere eller mindre klare sig i løbet af forholdsvis få dage, i nogle tilfælde kan de klare sig efter

få minutter på egen hånd. Menneskebarnet er derimod hjælpeløst og forsvarsløst gennem lang

tid. Årsagen til dette er at mennesket, bliver nødt til at lære mange af de ting, som for dyrenes

vedkommende er instinktive. Mennesket er fuldstændigt afhængigt af forældrenes og andres

omsorg. Vi har derfor fra fødslen en række ulemper med hensyn til instinktive forhold. Til

gengæld er vi lærende skabninger gennem hele livet.

Ideelt set er uddannelse det vigtigste redskab for menneskelig vækst, der er afgørende for at

udvikle det ulærde barn til en moden og ansvarlig voksen. Både i den udviklede del af verden

og udviklingslandene, kan vi dog se at formel uddannelse har alvorlige udfordringer. Selv de

dygtigste og mest pligtopfyldende studerende kan let blive rastløse, og for mange er den

eneste attraktive flugtvej narkotika, seksuelle eksperimenter, og meningsløs vold. Lærere

befinder sig i et dilemma, hvor de i virkeligheden er utilfredse med det system, som de tjener,

men er ude af stand til at se et meningsfuldt alternativ til det6.

6 Ajahn Jayasaro - Buddhist Education

35

"Et roligt, glad barn er det første skridt i retning af en fredelig verden."

En væsentlig grund til denne triste situation er at man har mistet blikket for målene på

uddannelsesområdet. Ordet "uddannelse" der bogstaveligt betyder "at frembringe", hvilket

indikerer, at den sande opgave er at man ved hjælp af sindet ser sit medfødte potentiale for

forståelse. Trangen til at lære, at kende og forstå, er et grundlæggende menneskeligt træk,

som er uløseligt forbundet med vores sind på linje med sult og tørst er det for vores krop. I

dagens turbulente verden, dog er denne sult efter at lære ofte overtaget af indholdsløs

underholdning. Lige som vores appetit på sunde fødevarer udnyttes af fastfood-industrien med

velsmagende snacks uden næringsværdi. På en lignende måde er de unge ofte afskåret fra den

nærende viden, de har brug for. Uddannelse er nødvendige for at sikre samfundets stabilitet

og fortsatte udvikling.

Frem for alt må en uddannelsespolitik styret af sunde principper indgyde værdier i retning af at

udvikle sociale og boglige færdigheder, samt at udvikle selvstændighed.

36

Skuespilleren Goldie Hawn der er grundlæggeren af Hawn Foundation og skole programmet

Mind-Up underviser allerede børn i buddhistiske teknikker på skoler over hele USA. Formålet er

at opbygge en social og følelsesmæssig stabilitet - og dæmme op for vold i klasseværelset og

legepladsen. Hawn siger: "Vi er nødt til at genoverveje hele vores tilgang til uddannelse,

integration af neurovidenskab med den seneste sociale og emotionelle lærings teknikker.

Vi bør handle nu for at hjælpe den yngre generation til at blive følelsesmæssigt og fagligt

rustet til at møde livets udfordringer, ved at give dem redskaber til at lykkes og trives. Børn

udgør en fjerdedel af verdens befolkning, de er 100% af vores fremtid.

For nogle er det en god idé med

hjemmearbejdspladser, men for andre betyder det bare

at arbejdspladsen er flyttet ind i hjemmet.

37

Kontinuerlig lykke

Der er ingen gratis gaver i livet. Uanset hvad, får vi hvad vi har investeret i fortiden.

Planter man gode frø, får planten et godt resultat. Sår man dårlige ting, får man et dårligt

resultat. Vi virkelig brug for at vide, hvad vi planter lige nu.

Bag enhver handling ligger en række overvejelser og erfaringer som er bestemmende for

hvordan et menneske handler. Nogle tanker lader vi være, hvor andre tillægges vigtighed.

Sammenlign det med et frø. Ikke alle frø bærer frugt, men hvis de får den rette

opmærksomhed og omgivelser er der en større chance for at de kan udvikle sig og blomstre.

Tanker har også brug for næring for at vokse. Det kan man gøre ved at forholde sig til dem,

tale om det og udtrykke det på forskellig vis. Hvis tankerne er negative og vi vander usunde

hensigter, kan disse udvikle sig til sygdomme. Ikke nødvendigvis som fysiske sygdomme, men

som usunde sindstilstande. Fortsætter man med at dvæle ved dem, kan de blive en del af

vores personlighed og indgå i vores personligheds reaktions mønstre.

Det modsatte er, hvis vi nærer sunde og positive tanker. Giver vi de frø opmærksomhed og får

dem til at vokse, giver dette sig til udtryk som mental sundhed og en positiv personlighed.

Man bliver derved disponeret til at handle positivt, og får sunde handlinger, når man kommer

udfor forskellige oplevelser i dagligdagen. Det at arbejde med sin mentale sundhed er

imidlertid ikke noget der kommer af sig selv.

38

Del ud af din lykke

Vi har alle brug for værktøjer til at kunne klare dagliglivets udfordringer. Men helt

grundlæggende skal respekten for livet ligge i ryggraden af hver enkelte person. Dernæst, er

det vigtigt at udvikle en social forståelse hos hver enkelt. Derved har man overskud til at

rumme fejl og tilgivelse. Fokuser på de indre værdier og i mindre grad på fysiske ting. Man

hjælper hinanden, og husk at intet problem er for lille eller for stort til at spørge om hjælp.

Man giver og deler ud af ens overskud hvad enten det er fysiske ting eller følelsesmæssige

eller for den sags skyld kærligheds overskud.

Vigtigst er at man er noget værd som menneske og at man forstår sig selv som en del af

netværket og samfundet. DU skal starte med dig selv.

Det smukke symbol for Metta er en mor der vugger sit barn i søvn. Når barnet vugges, vil blive

resultatet være at det falder til ro. Jeg kan stadig huske, at det var en god følelse, da jeg var

lille når min mor vuggede mig i søvn. Sådan er kærlig venlighed og dets resultater. Der er

også en masse glæde, når man udviser uselvisk omsorg for en ven.

I teksterne, er Metta beskrevet som det at fremme aspekt af velfærd. God vilje, venlighed og

kærlig venlighed er nogle af de ord, der bruges at beskrive den psykiske tilstand. Der er ingen

bedre måde at lære det, end at studere det, som det sker i ens eget sind og andre. Det er en

helt uselvisk og ren sindstilstand, der giver overskud til sig selv og andre, nu og i fremtiden.

Dyrkningen af denne sindstilstand kaldes bhavana (meditation). Når vi dyrker det, bliver det

stærkt, kraftfuldt og nyttigt.

Det bringer os rigeligt, dybde og intensitet fred og lykke. Koncentrationen af Metta giver

personlig styrke og gør sindet kraftfuld. Men Metta skal også vedligeholdes, hvis man skal

kunne dele ud af sit overskud. Et veludviklet og trænet sind er fleksibel, alsidig, universel og

39

grænseløs. Veludviklet, kan man gøre brug af det til gøre mange skønne gerninger og derved

mange medmenneskers liv bedre.

At gøre dette effektivt kræver dygtighed, kundskab og tålmodighed. Metta i buddhismen er en

sindstilstand. Dens formål er at fremme det det elskelige væsen, som er en iboende i os alle.

Det er den tilstand, der ønsker at fremme velfærden for det elskelige væsen. At gøre dette

effektivt kræver dygtighed, kundskab og tålmodighed.

I dag har mange for travlt til at tænke på 'kærlig omsorg'. Kærlighed handler primært om at

give og sprede opmærksomheden til andre end en selv. Man retter sin fokus væk fra sig selv

og finder glæden ved at give. I Buddhismen er det ubetinget kærlighed overfor alle, hvilket

osse omfatter dem man har noget imod. Den del er der mange der finder vanskelig at

gennemføre. 'Kærlig omsorg' i denne sammenhæng er det samme som man på Pali kalder

Metta.

Sprede kærlig omsorg ved at messe

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige. Må de blive fri for al fjendskab.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige. Må de være fri for at skade andre.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige. Må de blive fri for ondt i krop og sind.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige. Må de være i stand til at slippe alle lidelser og

farer.

For de af jer, i lidelse, må du være lykkelig. For de af jer, som er lykkelige, måtte

lykken fortsat vokse.

Alle levende, der er født fra livmoderen, født fra ægget, født fra væske eller som

spontant opstår, må I få andel i vores fordelene ved denne lejlighed.

Jeg har vist Jer metoderne, der fører til befrielse.

Men I skal vide, at befrielse afhænger af Jer selv.

- Buddha

40

Alle har brug for tilgivelse

Når Buddha siger at 'Livet er en lidelse', mener han vi gang på gang bliver udfordret i

dagligdagen. Livet er en udfordring, er en anden måde at sige det.

Selv om man på alle områder af livet forsøger at gøre tingene på den bedst mulige måde kan

man uden at vide det, uforvarende træde nogen over tæerne. Bliver man ramt af noget stort

eller småt, et stort problem eller mindre, afhænger tyngden af problemet i høj grad af din

egen reaktion og holdning. Reagerer man negativt kan et lille problem vokse sig stort og

problemet eskalere.

41

Tilgivelse er et af de fundamentale ting ved at være menneske. Mange

tror at tilgivelse er for dem, der er værdige til det, at man skal gøre sig

særligt fortjent til det. Men i virkeligheden er det langt større at tilgive

den, som ikke fortjener tilgivelsen. Kærlighed og ægte medfølelse

viser sig i fuld flora, når man tilgiver den der ikke fortjener at modtage

det.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt en person er værdig eller ej.

Spørgsmålet er, om dit hjerte er klar eller ej.

OSHO

42

Accepter skuffelser og læg dem bag dig

Jeg fik en mail af en der havde hørt mig i radioen, som kæmpede med at overvinde skuffelsen

over at blive forladt af sin partner. Nedenstående var mit svar.

Det glæder mig at du har fået noget positivt ud af radio udsendelsen. Du skal først roses for

din ærlighed omkring dine problemer. Det er helt klart det første skridt. Du omtaler din

skilsmisse som en væsentlig hændelse i livet. Det er helt klart noget der kan udfordre en på

alle planer af følelsesregisteret, og det kan føre til depression og depressions lignende

reaktioner. Når man tænker på kærlighed og hvad det står for, betyder også at du udsætter

dig selv for risikoen for at blive såret, dybt såret af en person du har tillid til. Det er også sorg

over tabet af drømmen om at leve lykkeligt resten af livet. Det der efterlades giver vrede og

mange bliver ude af stand til at stole på andre. Det giver en ubehagelig fornemmelse og

negative følelser. Mange forsøger at få dem til at forsvinde. Problemet er bare at disse

ubehagelige følelser ikke går væk, medmindre de kommer til overfladen og anerkendes. Det er

vigtigt at du også ved at du ikke er alene med dine problemer. Det at du var i stand til at

spejle dig i nogle af de ting vi kom ind på i radio udsendelsen er et udtryk for dette. Jeg

fornemmer mellem linjerne at du i virkeligheden dybest set stadig elsker din ekskone, for du

bærer tilsyneladende stadig rundt på smerten i kroppen. Alle disse tanker og følelser er noget

du har gemt i din hukommelse, hvilket er årsagen til at du stadig føler vrede. Forestil dig at

denne negative følelse var en sten. Det er 10 år siden I blev skilt fra hinanden, men du bærer

stadigvæk rundt på smertestenen - og den tynger dig. Hvis den indre smerte skal væk, må du

kaste stenen væk, og aldrig

mere samle den op igen.

Der er en lille historie om to

munke, som på nogle områder

har paralleller til din situation.

Munke må ikke have fysisk

berøring med kvinder. Det siger

næsten sig selv. Der var

engang to munke der stod ved

en flod som de skulle krydse.

Mens de stod der kom der en

ung smuk kvinde og stillede sig

ved siden af dem. Hun skulle

også over på den anden side.

Den ene munk tilbød at han

kunne bære hende over på den

anden side. Munkene kom over på den anden side af floden. Det gjorde kvinden også, oven i

købet fuldstændig tør, for munken havde jo båret hende over floden. Munkene vandrede

videre og da de havde gået i nogle timer spurgte den ene munk den anden. Hvorfor bar du

hende over floden? Du ved da godt at vi ikke må have kontakt med kvinder! Munken som

havde båret kvinden over stoppede op, tænkte sig lidt om og svarede; Hvorfor bærer du stadig

rundt på hende i dine tanker?

Sådan er der også når man er blevet skilt. Den vrede man har, de sårede følelser man bærer

rundt på bliver man nødt til at slippe. Du skal derfor tilgive din eks. kone for alt, men også

være hende taknemmelig for de gode tider I har haft sammen. Sig til dig selv hver dag, at

43

denne dag er en ny dag med nye oplevelser. Din eks. kone har givet dit en gave, som er

muligheden for at få et nyt liv. Måske burde du takke hende for det. Det er en ny chance i

livet.

Buddhas formål var at undersøge og forstå årsagerne til lidelserne i livet. Depression kan have

mange ansigter, men kan betegnes som en del af udfordringerne ved livet, og er derfor årsag

svære tider for dem der rammes af depression. Depression er tilsyneladende et moderne

fænomen. Der er en tendens til at lede efter fejl hos andre og sig selv. Endnu en årsag er at

man hele tiden ønsker sig mere end man har, eller sammenligner sig med andre, som måske

har mere end en selv materielt og socialt. Livet i sig selv har sine udfordringer, hvilket kan

gøre en modløs. Depression er årsag til mange andre handlinger som ikke hjælper den der

lider af depressionen. Man tænker uklart, træffer dårlige beslutninger, sover dårligt og

undersøgelser viser at unge mennesker dyrker risikofyldt sex fordi de forveksler sex med

tryghed og kærlighed. Derfor er depression i sig selv ikke en enkeltstående problemstilling,

men er en grundlæggende misforståelse af en selv som person. Nogle bliver deprimerede fordi

de er blevet skuffede.

Nogle mennesker holder fast ved de ting som er sket i fortiden at de på grund af det udvikler

depression. Den thailandske munk, Ajahn Chahs fortalte en af sine berømte historier om to

kyllingefarmere. Den ene var dum og den anden var klog. Den ene kyllingefarmer tog sin kurv,

gik ud til kyllingerne og indsamlede al afføringen af kyllingerne i sin kurv og tog den med ind i

huset. Den anden, som øjensynlig var den klog tog sin kurv, gik ud til kyllingerne, samlede

æggene og tog dem ind i huset. Så kan vi spørge os selv, hvilken af kyllingefarmerne vi selv

illustrerer, hvis vi lader vores liv tynge af ting som er sket i fortiden? Derfor er det filosofiske

spørgsmål vi må stille os selv, hvorvidt vi samler på afføring eller æg? Selv om vi gerne i vores

eget billede helst vil være æggesamlere, så er virkeligheden den, at vi for det meste samler på

fortidens afføring. Ind i mellem skal man lade fortiden ligge der hvor den hører hjemme og

ikke bringe den med sig. Hvad der er gået galt i livet skal man lade ligge, hvor det hører

hjemme.

Bærer man vedvarende rundt på den ”kurv” med kyllingelort, kan det ind i mellem være

nødvendigt med en god ven, som har mulighed for at sige ting til en som det virkelig er, og

give en et forsigtigt skub i den rigtige retning. Helbredelse sker når man begynder at arbejde

med at se ting anderledes – i et andet lys. Sidst men ikke mindst skal man også acceptere at

ting ikke altid går som vi forventer. Accepter at der vil være skuffelser, men forstå at det også

er den del af livet.

Når man holder op med at bekæmpe sin depression opstår og slipper, vil svarene komme af

sig selv. Derved opnår man fred i sit indre.

44

Stresshåndtering Det vigtigste er at forebygge. En af årsagerne til at forretningsverdenen i stadig højere grad

henvender sig til buddhisme og meditation skyldes at mange medarbejdere bliver stressede.

Som følge af stress kommer forringet arbejdsindsats og livskvalitet. Der stilles fortsat større

krav til både ledelse og medarbejdere. Symptomerne er irritation, manglende

koncentrationsevne, dårligt humør, nervøsitet, rastløshed, bekymringer, kvalme, hjertebanken

og mange andre negativt ladede symptomer. Eftertænksomhed gennem meditation er

nøglen til at få det bedre. I sidste ende kan det betyde at en person

bliver udbrændt.

Videnskaben har fundet ud af at vi har 60000

forskellige tanker på en dag, og vores hjerne

holder meget sjældent fri. Især personer som

føler sig pressede har tendens til at "arbejde"

videre selv når de sover. Måden at vige

udenom dette og passivisere denne tilstand er

ved at øve sindet til at slappe af. Man sætter sig ned

på en stol, eller i halv skrædderstilling og lukker ned

for hjernen.

Når man hører ordet stress får de fleste pr.

automatik negative associationer. Men stress er ikke

altid negativt. Det er en nødvendighed for at kunne

håndtere særligt krævende udfordringer. Lad os slå

fast med det samme, at 'Stress ER en del af livet'.

Det kan blandt andet bruges til at sætte mål og

fuldføre disse mål. Der hvor det kan blive et

problem, er når man mister overblikket pga. stress

og paralyserer os. Undersøgelser viser at det kan

forbindes til 11 ud af 50 mulige dødsfald. Derfor er

det at kunne håndtere stress en vigtig del af det at

have en sund livsstil. Der er to reaktionsformer hvor

negativ stress kommer til udtryk.

Den mentale

Den fysiske

I begge tilfælde handler det om at man ikke kan

finde de indre ressourcer til at kunne håndtere sine udfordringer effektivt.

Det helt afgørende i alle forhold er ens forventninger til ovenstående. Hvis du mangler

ressourcer til at kunne leve op til dine egne eller andres forventninger skaber det stress i dit

liv. Årsagerne til stress kan være mangeartede og bunder i sidste ende i personlig holdning,

evner, ressourcer og ikke mindst ens egen holdning til det.

45

Både tanker og ord er uhåndterlige. Vi kan bruge ord som gør andre glade og vi kan sige ting

som gør vores kære kede af det. Før ord, kommer tanken. Man kan ikke legemliggøre en tanke

på samme måde som man kan med et ord. Derfor skal vi bruge ord med omtanke.

Lyt til de ord der giver ”ekko” fra dine inderste tanker. Hvis du bliver ved med at gentage de

udtryk for dig selv, er der en overvejende sandsynlighed for, at det er hvad du bliver. Du så at

sige definerer dig selv i den bevidsthed, at det er hvad du er. Hvis du får en selvopfattelse af

at være bagude og stresset med alt, bliver du stresset. Det er derfor vigtigt at du ind i mellem

stopper og lytter til dit indre ”jeg”.

Skal man forebygge stress må man sætte det i rette perspektiv. Det er kun dig der kan sætte

det i rette perspektiv. Døgnet har kun 24 timer eller 84600 sekunder. Vi har alle den samme

mængde tid til rådighed. Den eneste der kan tage ansvar for dit liv er dig selv. Vi har alle den

samme mængde tid i løbet af døgnet. Hvor meget du presser ind i døgnet afhænger af dig

selv. Læg mærke til de signaler din krop sender dig. Den bedste måde at gøre dette er at

sætte sig ned i meditation med lukkede øjne. 3-5 minutter kan være nok. Du behøver ikke at

forvente noget, blot være til stede med dit åndedræt. Træk vejret ind, og pust sagte ud. Læg

specielt mærke til de svage signaler der måtte være. I den tilstand, hvor man ikke er stresset

falder sindet til ro i dens naturlige tilstand af ro, ligesom når vand i en kop falder til ro.

Såfremt man er stresset vil man kunne mærke de samme signaler som når kroppen signalerer

at man bliver nervøs eller bliver forskrækket.

46

Hvordan ændrer man sin selvopfattelse?

Man sætter sig ned og nedfælder alle de ord man kan komme i tanke om

som er positivt ladede opfattelser om dig selv.

Vend dem mod dig selv, brug dem og gør dem til dine.

Herefter skal du bruge dem som når du bruger mantra ved meditation.

Alle de positive ting du ønsker at blive kan du blive.

Ved at gøre det, designer du dit liv ved at ændre din selvopfattelse.

Gentag dem så ofte du kan,

placér dem i dit inderste,

så de bliver dit "Ekko fra dine inderste tanker".

47

Paradigmeskift

Det vigtigste er at forebygge. For at gøre det effektivt skal man lære at forstå sig selv. Mange

bruger unødvendig meget energi på ting som rent faktisk er ligegyldige. Det er oftest negative

holdninger som man bærer rundt på, som vokser sig større og større inde i ens eget lille

univers. Hvis man gør det har man brug for et paradigmeskift.

Så hvis dit mål er afslapning, skal du vælge en metode der får dig til at slappe af lige nu.

Hvis du går og har det dårligt, så spørg dig selv om du har behov for at tænke i andre baner?

Forstå hvori dit problem består. Find ind til kernen af problemet og forhold dig realistisk til

det7.

Det er vigtigt at forstå at danne sig sine egne meninger gennem iagttagelse, ved sine sanser

og evne til at tænke selvstændigt. Selv om vi ikke opnår oplysning er det de samme

mekanismer der sker i os på vejen til større selvforståelse. Det er dog op til mig at samle

guldkornene op på vejen. Og selv om man tager visdomsordene til sig ved at læse dem og

forstå dem intellektuelt har det ingen virkning, hvis man ikke gør det til en del af sit liv.

Du skal være tro mod dig selv. Du trækker selv stregen i sandet. For mit vedkommende var

meditation nemt at acceptere. Jeg fandt meget hurtigt ud af at det var et værktøj som jeg

kunne bruge i mit liv. Forholdsvis tidligt blev jeg også klar over at det var noget jeg måtte

gøre resten af livet.

7 Læs eventuelt afsnittet ”Kender du dit problem – kan du finde løsningen”

Selv om man måtte besejre

tusind mænd tusind gange,

er den største sejr af dem alle

den der overvinder sig selv

Citat: Dhammapada 10.103

48

Din indre visdom

Da jeg blev oprindeligt introduceret for buddhisme, var en af de ting jeg fandt mest

tiltrækkende, at vi alle fuldt ud ansvarlig for hele vores liv.

Alt hvad vi foretager os har en virkning, som vi må stå inde for.

Så hvad betyder det egentlig sige at tage det fulde ansvar for dit liv? Det betyder efter min

mening at tage det fulde ansvar for din lykke. Det betyder at man erkender, at hvordan

tingene ser på fra starten ikke nødvendigvis bestemmer hvordan tingene vil ende.

Selv om vi ikke kan styre alt hvad vi ønsker, har vi alle har ofte enorm evne til at påvirke, hvor

meget lykke eller lidelse begivenhederne i vores liv bringer os.

Vores fokus, bør være at styrke vores indre sjælsstyrke, for at udvikle en ånd, der nægter at

blive besejret. Det ånden bringer med sig er en enorm magt, magt, der kan hjælpe os med at

leve op til idéen om, at vi er ansvarlige for vores liv og alt i det.

Hvis vi kan leve op til denne idé, at nægte at blive muret inde i bebrejdelse af andre, vil vi

befinde os i den bedst mulige position til at vinde over det negative. Og selv hvis vi i sidste

ende kan acceptere nederlag, har vi i det

mindste været i stand til at kæmpe med en

fuld følelse af ejerskab af vores egen skæbne.

En følelse af ejerskab, hvor vi selv i lyset af

nederlaget kan finde tilfredshed.

Dråbevis fyldes baljen med vand.

Ligeledes, indsamler den kloge

person lidt efter lidt

ved at fylde sig selv med godt

Dhammapada 9. 122

49

Indgangen til forståelse

Hvad man end begynder på skal man først forstå målet.

Man kunne måske spørge sig selv, hvorfor man gør hvad man gør. Hvis vi forstår dette korrekt

fra begyndelsen, vil vi også gøre et ihærdigt forsøg på at gennemføre opgaven korrekt.

Der er to vigtige veje til korrekt forståelse. Den første er almindelig forståelse for hvordan vi

lever vores liv:

1. At fordøje hvad vi lærer gennem undervisning

2. Lære hvordan vi kan gøre vores arbejde nemmere

3. Hvordan vi kan leve et lykkeligere liv

Den anden forståelse er en højere form for forståelse, hvor vi lærer hvordan vi lærer at leve

dette liv, og det næste liv.

Man må lære at aflæse sig selv og forstå, hvad gode tanker, ord eller tale, og gerninger er.

Nogle eksempler er, hvordan vores forældre er vigtige for vores liv, hvordan vi skal vise vores

taknemmelighed og reagere på vores forældres opdragelse, hvorfor vi er nødt til at respektere

vores lærere.

Den anden forståelse tager tid at udvikle. Det tager tid og mange mennesker, særligt i vesten

tror ikke på genfødsel, dvs. livet efter livet. Hvis man tror at forseelser eller godhed ved Karma

(effekt) vil ske, ikke blot i dette liv, men også i det næste liv, vil denne person ikke gøre

dårlige ting. Dette skyldes, at god karma og dårlig karma vil have en effekt over tid. Hvis en

person har ret forståelse, hvilket fører til rette tanker, ord eller tale, og handlinger, vil man

stræbe efter gode ting. Derfor bør vi forsøge at gøre det der vil få os til at forbedre os selv

eller til at forfølge perfektion. Buddha underviste i de ’fire ædle sandheder’ for over 2500 år

siden. ’Den ædle sandhed’ fører til ophør af lidelser for både sjæl og legeme.

50

Var det tilfældigheder der gjorde at jeg for år tilbage blev ved med krydse vej med

buddhistiske munke? Jeg ved det ikke? Men det forekommer mig tankevækkende set i

bakspejlet. Måske havde bare en dybereliggende interesse i buddhisme, som gjorde at jeg var

modtagelig? Eller er det resultatet af en tidligere livs karmisk handling? Men hvor om alt er, så

var det på et tidspunkt af mit liv, hvor jeg følte mig ulykkelig, utilstrækkelig og var på vildspor

i alle livets forhold. Buddhismen viste sig at være det der fungerede for mig.

Gode gerninger, giver gode resultater

Hvor meget ved vi i virkeligheden om livets mekanismer? Nogle vil kalde det skæbne, andre vil

kalde det tilfældighedernes spil? I følge det man i buddhisme kalder en naturlov, som kaldes

Karma, giver gode handlinger gode resultater, og dårlige handlinger giver dårlige resultater.

Det er et begreb, som vinder stadig større indpas i det moderne samfund. Good input - Good

output, Bad input - Bad output siger man. Det er så enkelt. Mange af dem der har taget

tanken til sig er personer indenfor new age bevægelsen, der som bekendt har så mange ting

fra buddhismen, at de ville have fået problemer, hvis der havde været copyright på

buddhisme? Et af de ting som de ikke har medtaget er en følgevirkning af karma, nemlig det

der kaldes Boon, hvilket er en form for energi. Det kan næsten kaldes et lykke barometer, som

vokser når man gør gode gerninger, og som mindskes og kan helt forsvinde når man gør

dårlige gerninger.

Prøv at tænke på hvilken effekt det har på dig selv når du f.eks. giver en gave, eller har været

på sygebesøg eller gjort frivilligt arbejde uden at få betaling for det? Du bliver glad ikke sandt?

Du giver en del af dig selv uden at få noget igen. Men i virkeligheden får du en masse indre

glæde ved at gøre en god gerning. Det er hvad Boon gør for dig. Du lader dit lykkebarometer

op. Nogle mennesker har så meget Boon at de har overmål, lykken så at sige klæber sig til

dem, hvor andre har meget lidt. Uanset om man har meget eller lidt, kan man selv gøre

gerninger som gør at ens lykkebarometer stiger ved at gøre gode gerninger. Man ved som

regel selv, hvad der skal til for at gøre en glad. Det er en uselvisk handling, og i buddhistiske

samfund vil det f.eks. være at give mad til en munk, eller gøre gode gerninger for ens

forældre. Interessant nok har meditation også en gavnlig effekt på ens lykkebarometer, selv

om det er en god gerning man gør mod sig selv. Ifølge meditationsmesteren Ajahn

Chah er du din egen lærer. Det at du leder efter en lærer gør dig ikke fri af

din tvivl. Undersøg dig selv for at finde frem til sandheden –

indefra, ikke udefra. Det at kende dig selv er det vigtigste.

Gode gerninger bevirker at man mindsker ens ego og man

kultiverer sindet til at få større ro og indre balance. Derfor

er det vigtigt at vedligeholde ens lykkebarometer. Hvis du

føler dig ulykkelig, kan det være fordi du har brug for at

fylde dit lykkebarometer op ved at gøre gode gerninger.

Det kræver en aktiv handling fra din side. Vent og se,

denne gode gerning, vil med garanti gøre dig lykkeligere.

51

Arbejd for at opnå lykke

Lykke betyder velvære af kroppen og sindet, følelse af tilfredshed. Organet skal udholde

smerte, sygdom, følelsesløshed, og træthed. Det er ren lidelse. Ligeledes sindet kan også blive

deprimeret, trist, forvirret, og skrøbeligt. Alle går igennem smerte uanset om man er rig eller

fattig. Således kan materiel rigdom ikke føre til velvære af kroppen eller sindet.

De materielt rige har deres bekymringer. De kan være bekymrede for at miste velstand, bange

for at blive bestjålet, bange for at deres rigdom er mindre end andres. De rige personer bliver

bekymrede over, at han er i stand til at opretholde sin status. At være rig betyder således

heller ikke, at hans familie vil blive lykkelig og perfekt. Dette samme gælder også for andre

mindre velslåede. Alle mennesker, uanset nationalitet, sprog, køn, alder, religion og tro,

erfaringer har deres kamp i krop og sind. Lidelser kan reduceres gennem tid og rum, men det

forsvinder aldrig.

Et menneske kan aldrig føle sig virkelig lykkelig, hvis hans sind og krop aldrig udvider sig og

aldrig bliver lettet. Med sand lykke i sindet bliver det så let som bomuld eller en fjer i luften.

Det sker ved mødet af et smil. Gå, stå, sid, og sov med smil. Uden sindsro kan lykken ikke

findes. Sand lykke kommer med stilheden i sindet.

Meditation er den praksis der kan dulme sindet. Hvis sindet er rolig, der vil man se en lysende

kugle inden i. Hvis finder det, skal du ikke opgive det. Derfor, hvis man finder den sande lykke

gennem meditation skal man ikke opgive det. Vedligehold det, udvikle det. Det er sådan man

bevarer lykken.

Lykke er noget man må arbejde, ligesom når man

arbejder med sin fysiske form. Man kan finpudse

sig selv til at opnå positive følelser, lidt efter lidt,

optimere sindet, selv i de mørkeste tider.

At være lykkelig er noget man bevidst skal

fokusere på, fordi det ikke kommer af sig

selv. Man er nødt til at gøre en indsats,

selv om man når til det punkt hvor man

siger, "ja, jeg er glad", er man stadig

nødt til at holde fokus på det og arbejde

på de ting, der gør en glad.

Et meget afgørende punkt som bestemmer

hvorvidt man opnår indre lykke, er de forventninger

man har til sit liv og sine omgivelser. Man er nødt til at

finde hvad der virker for en selv.

52

"Sid så, som var du et bjerg, i al dets uforstyrrede ophøjede majestæt.

Bjerget er fuldkommen afslappet og i pagt med sig selv, uanset hvor

stærke vinde der måtte piske imod det, uanset hvor mange tunge,

sorte skyer der måtte hvirvle omkring dets top"

Sogyal Rinpoche

53

Hvis du føler skyld – tilgiv dig selv

Men lykke afhænger også af en række forhold i livet som påvirker hinanden i positiv eller

negativ retning. For de flestes vedkommende vil det betyde at man bør tage sin livsstil op til

overvejelse. Og før du begynder at tænke på det at være lykkelig, og føre en sund livsstil, er

der nogle grundlæggende ting du skal love dig selv. Et af dem er at du ikke vil tillade dig selv

at bære rundt med følelsen af skyld af den ene eller anden årsag. Accepter at ting tager tid.

Derfor er lykke projektet, dit eget projekt og ansvar. Vejen til et positivt livssyn begynder med

meget lette og små skridt.

De ting jeg har opnået er ikke noget der har krævet en stor indsats. Jeg har besluttet mig at

være lykkelig og føle taknemmelighed for de ting jeg har fået. Det har bl.a. betydet at jeg har

måttet ændre min reaktion på nogle situationer og mennesker. Det handler om at ændre

mindre vaner, og minder mere om lappeløsninger omkring kanterne i stedet for en

gennemgang af hele livet.

3 tips til et lykkeligere liv.

Fokusér på at være taknemmelig for de mennesker omkring dig, og de ting i dit liv.

Brug din styrke til at hjælpe andre gennem frivillighed - al forskning viser, at det er

afgørende for at opnå en følelse af tilfredsstillelse.

Lyt til dine tanker, hvordan de påvirker dine følelser. Stop alle negative tanker, før de

tager over.

Hvis du ønsker at leve et mere fuldkomment liv, bør du først kende dit eget potentiale. Hvem

du virkelig er. Meditation er vejen til at finde svaret på spørgsmålet. Det er bevidsthedens

videnskab. Skønheden i den indre videnskab er, at den gør det muligt for at udforske og

eksperimentere alene. Det eliminerer afhængighed af en ydre afhængigheder, og det er ikke

nødvendigt at være en del af nogen organisation og man er ikke forpligtet til at acceptere en

ideologi. Når du forstår de trin, kan du gå i gang på din egen, individuelle måde.

Ind i mellem er det godt at stoppe op, og spørge sig selv om man er på rette spor. Lyt til hvad

kroppens indre signaler fortæller dig? Hvis du går og har det dårligt er der en grund til det. Det

kunne være gavnligt at spørge sig selv, hvad målet er med hvad du foretager dig? Hvis målet

er afslapning, bør vejen til afslapningen være afslapning. Den stressede vej fører ikke til

afslapning. Smertens og pinens vej vil ikke lede os til lykkens vej. Hvis målet er lykke, så bør

vejen vi følger også være lykke. Derfor, hvis målet er afstresning, bør vejen også være

afstresning. Så hvis den metode du forsøger at opnå fred er hård ved dig, er det en forkert sti.

Mange erkender det først sent. I nogle tilfælde er det ydre forhold der gør at man bliver

stoppet på. Det kan være stress, måske bliver man opsagt fra sit arbejde, bliver skilt eller på

anden vis bliver tvunget ud af en ufrivillig ændring af livets forhold. Hvis dit mål er afslapning,

skal du vælge en metode der får dig til at slappe af lige nu. Hvis du går og har det dårligt, så

spørg dig selv om du har behov for at tænke i andre baner? Måske kunne et paradigmeskift

være en god idé?

Der er ingen vej til lykken, lykken i sig selv er vejen. Et liv som kun indeholder glæde,

kærlighed, ydmyghed og de øvrige positive værdier lyder som en drøm.

54

Frihed

Frihed er en vigtig faktor for det moderne menneske? Frihed til at handle som man selv

ønsker, frihed fra undertrykkelse, seksuel frihed, unge ønsker frihed fra forældre og selv

voksne gør oprør med bestemte forhold i samfundet. Tidligere mente nogle videnskabsmænd

at vi mennesker var ligesom dyr. At alle mennesker reagerer ud fra et bestemt

reaktionsmønster. Men den store forskel for mennesket i forhold til dyr er at vi har vores frie

vilje til at reagere. Sindets kraft og dermed vores indre ressourcer er en vigtig del af

frihedsbegrebet. Viktor Frankl som allerede var en kendt videnskabsmand før den Anden

Verdenskrig mente at mennesker handler ud fra bestemte mønstre, på samme måde som man

ser det hos forsøgsdyr i laboratorierne. Mens han var i gang med sit arbejde udbrød krigen, og

fordi hans familie var jødisk blev han og hans familie taget til fange og bragt i

koncentrationslejr. I koncentrationslejren blev han frataget al sin frihed. Mange af hans

familiemedlemmer mistede deres liv i koncentrationslejren. For sit eget vedkommende blev

Viktor Frankl udsat for umenneskelige prøvelser, og vidste ikke hvordan han skulle overleve fra

dag til dag. Han vidste ikke om han ville få mad at spise og om han kunne få tøj på. Under

normale omstændigheder ville han være blevet meget deprimeret. Alt blev taget fra ham, men

undervejs blev det klart for ham at der var en ting som man ikke kunne tage fra ham. Det var

det faktum, at det var op til ham selv, hvordan han at reagere på omstændighederne omkring

ham. Alle mennesker kunne påføre ham lidelse og give ham valg i livet, men det var

stadigvæk op til ham selv, hvordan han reagerede på omstændighederne. Viktor Frankl så, at

det var dem, der ikke havde noget at leve for, der døde hurtigst i koncentrationslejren. Lidt

efter lidt skabte Victor Frankl en større og større afstand mellem ham selv og den ydre verden.

Han gav sit sind mere og mere frihed. Som om hans sind blev en bunker i ham selv, hvor han

var bevidst om omstændighederne, men ikke reagerede på en negativ måde længere. På den

måde fandt han større og større opmuntring ved situationen. Selv om han ikke havde fysisk

frihed fandt hans sind frihed fra situationen omkring ham. Ved at meditere fandt han frihed fra

den elendighed han var omringet af. Det mærkværdige var at Viktor Frank udviklede et

moralsk overskud som gjorde at han blev en opmuntring ikke blot for sig selv, men også for de

mennesker han var omringet af. Da krigen var forbi var han i stand til at give sig selv

opmuntring og styrke, og det ham der opmuntrede sine medfanger, og selv hans tidligere

fangevogtere gav han opmuntringer.

55

Efter afslutningen på den Anden Verdenskrig begyndte han at skrive komplet anderledes bøger

end han havde gjort tidligere, angående hvor stor en kraft der ligger i menneskets frie vilje,

hvis man er i stand til at skabe afstand mellem de ydre omstændigheder og sindet i os selv.

Når man mediterer det præcis den samme øvelse man kultiverer ved ikke at lade de ydre

omstændigheder påvirke vores indre

lykke. Meget afhænger af vores holdninger til

de ting der sker omkring os.

Selv om vi i dag ved meget om mange ting,

ved vi uendeligt lidt om sindet og dets

potentiale. Gennem større forståelse af os

selv er dette en nøgle til større lykke. Selv om

du planlægger fremtiden, kan det være

at ydre faktorer gør at dine planer ikke bliver

realiseret. Så målet er at være ’til stede’ i dette

øjeblik. Med andre ord er det ’at være’ i nuet.

Ved at finde balancen mellem hvor kroppen er

til stede og der hvor sindet er finder man den

indre lykke, glæde eller ro. Vi synkroniserer

kroppen og sindet. Det er ikke muligt at læse

en bog i løbet af nogle dage, måneder eller år,

lukke den når man er færdig, gå op til en

eksamen og sige. Ja – nu er jeg Buddhist. At

være Buddhist er noget der foregår inde i dig

selv. Det man ønsker at opnå er at reflektere sit

indre jeg. På samme måde som vand

reflekteres når det står stille, ligeledes kan man gennem meditation opnå en refleksion af en

selv. Selv ved en kortvarig meditation hvor man fokuserer på åndedrættet kan man opnå det

stadie, hvor sindet falder til ro og bliver klarere, mere stille. Det er sindets naturlige stadie,

stille, roligt og reflekterende, en perfekt synkronisitet mellem krop og sind. Det er sindets

naturlige stadie. Det er årsagen til at det er god idé at starte og slutte dagen ved at meditere.

For ind i mellem de to meditationer er der utallige tanker, udfordringer og beslutninger der

skal tages stilling til i løbet af en dag, hvilket gør at sindet bliver uroligt, som et oprørt hav.

Sindet har tendens til at vende tilbage til den urolige overflade. Det er derfor vi mediterer.

Gradvist gennem øget forståelse og meditation kan sindet begynde at udvikle sig positivt mod

56

større balance. Hvorfor er det så vigtigt at bruge hvert eneste øjeblik positivt, og ikke at lade

et eneste øjeblik gå som forspildt tid? Fordi ingen af os ved hvornår vi dør? Når man taler om

døden i Buddhismen om handler dette forgængelighed. At alt er forgængeligt og forsvinder og

indgår i naturens cyklus. Det gælder også os selv. Det eneste vi virkelig ejer i livet er vores

åndedræt, selv det må vi opgive når vi dør. Og når vi dør er det vores bevidsthed vi bærer

over til næste eksistens. Men det er også en årsag til at vi ikke skal frygte døden, men nyde

øjeblikket, hvert sekund, hvert skridt og åndedræt skal vi udvikle potentialet af sindet i nuet.

Så hvis du vil vide hvordan dit næste liv bliver, skal du forstå stadiet af sindet nu. Der af skal

forstås at kultivering af dit sind i dette liv, er noget du tager med dig til det næste liv. I den

vestlige verden gemmer vi de gamle bort i alderdomshjemmene, så vi og vores børn får et

unaturligt forhold til forgængelighed og døden. Derved mister vi et væsentligt aspekt i den

respekt tidligere tiders unge havde for de ældre. De ældre repræsenterede visdom og livs

kundskab. Bagsiden er tosidet, fordi vi derved også afskærer de gamle fra at skinne som en

sol i alderdommen. I Buddhismen er dødsøjeblikket meget vigtigt, hvad du tænker det øjeblik

du dør, er det du tager med til det næste liv. Og da ingen af os ved præcis hvornår vi kommer

til at dø, vil det hjælpe os til vedblivende gennem hele livet at kultivere sindet positivt. Daglig

bevidsthed hjælper til at slippe alt hvad vi har opbygget gennem livet. Alle ved at de ønsker

sig et lykkeligt liv, men hvad gør man for at få en lykkelig død? Det kan man kun gøre ved at

være lykkelig. Men hvor går man hen når man dør? Det er et godt spørgsmål. Er der så noget

håb? Når man ved at døden er uundgåelig, hvad kan man så gøre? Først og fremmest sørg for

at hvert eneste øjeblik er dyrebart, og sørg for at det giver mening NU! Ikke når døden banker

på døren, men NU! Hvis du i dette øjeblik ser døden i øjnene, så sørg for at huske de gode ting

i dit liv.

57

Ydmyghed

Man kan lære meget ved at iagttage lærerne. Der er nogle fælles træk hos de fleste som er

værd at bemærke.

Khun Yay var en ydmyg nonne, kunne hverken læse eller skrive og var alligevel en meditations

mester. Jeg oversatte nedenstående fornyligt, og er efterfølgende kommet til at tænke på

dybden af hendes ord.

Hun går dybere endnu ved at give en instruktion i hvad man

skal gøre i dagligdagen.

Overskrifterne er: Vær opmærksom, reflekter, undersøg,

overvej, observer, juster

Start med at undersøge dine handlinger i løbet af

dagen

Overvej, hvad du har gjort fra morgen indtil

natten - fra du vågner op om morgenen,

hvad du har spist, hvad du har gjort mens gik til

fods, hvad du har tænkt mens du mediterede,

og observerede sila.

Undersøg hvilke meritter (Gerninger) du har lavet og

hvilken form for handling, du har udført.

Var det godt eller skidt? Stop dit sind og reflekter.

Hvis du opdager at du har gjort dårlige gerninger, sørg da

for ikke at gentage dem. Lad det ikke klæbe sig til dig, ikke

engang for en enkelt nat.

Ved at gennemgå dine handlinger give dig selv mulighed

for at erkende dem kan du slippe dine dårlige vaner og

mindske de dårlige gerninger hver dag

Også overvej, hvordan der kan forbedre dig selv. Foretag

justeringer for at blive endnu bedre.

Slet alle onde gerninger fra din personlighed, og tænk altid

kun på at gøre gode gerninger. Gør dette liv til dit sidste og

gør kun godt.

58

Positiv trods sygdom

Det er kun naturligt at ønske sig et sundt liv uden sygdom. Er man alvorligt syg vil man gøre

næsten hvad som helst for at undgå og overvinde sygdommen. Det er en naturlig iboende

overlevelses mekanisme i os alle.

I min søgen efter større forståelse af mennesket stødte jeg på en stærk, men smuk beretning

om Randy Pausch. Han, som så mange andre mennesker fik diagnosen kræft. Det er et af den

slags nyheder man helst vil være foruden. Hans tale tager udgangspunkt i noget der kaldes

"Den sidste lektion" set fra et hypotetisk synspunkt, bortset fra at det ikke var tilfældet hos

ham. Det var hans sidste lektion. Han stiller spørgsmålet indledningsvis, hvis du vidste at du

skulle dø, hvad ville du så sige? Randy Pausch er virkelig et godt eksempel på hvad vores egen

holdning til sygdom betyder.

Selv kom jeg til at tænke på hvad Buddha sagde til sin ven som lå meget syg; selv om din

krop er syg, skal du ikke tillade dit sind at blive syg. Det er præcis hvad Randy Pausch gør.

Det er helt sikkert et ubehageligt emne. Men hvis der er én ting, der er sikkert i livet er det, at

vi alle skal dø, før eller senere.

Der var engang en trosbekendelse, som erklærede: "Millioner Nu nulevende vil aldrig dø", og

det havde stor appel. Men alle dem, der hørte det proklameret, er nu døde. Hvad enten vi kan

lide det eller ej vil vi alle i sidste ende dø. For nogle er det en ret kontant udmelding. Men

kender vi nogen som har undgået det?

Men når man er faktisk ved at dø det er lidt sent at begynde at tænke alvorligt over døden. For

buddhister er døden faktisk ikke den absolutte afslutning - men det betyder, at vi bryder alle

59

bånd, der binder os til vores nuværende eksistens.

Derfor, jo mere vi frigøres fra denne verden, og dens

fristelser, jo mere klar vil vi være til dødens at

indtræffer.

Vi er alle bange for døden, men faktisk bør vi også

frygte den genfødsel, der følger. I praksis er dette

ikke altid sker. Frygt for genfødsel er mindre stærk

end døden. Dette er en del af vores sædvanlige

kortsigtede udsyn. Derfor udskydes tanken og

genfødsel til senere. Det føles ganske enkelt ikke som

værende relevant. Da Buddha levede kom en af hans

disciple hen til ham og fortalte ham at han vil forlade

ham som hans lære fordi Buddha ikke havde fortalt

ham hvorvidt der er et liv efter døden eller om der er

en anden verden. Buddha spurgte ham. Har jeg

nogensinde lovet dig svar på disse spørgsmål? Jeg

har aldrig givet dig svaret på disse spørgsmål, fordi

det ikke er svar på det du har brug for at kende

svaret på lige nu.

I buddhisme er døden en del af livet, ikke det modsatte af liv. Det er en konsekvens af livet,

som ligger i forlængelse af hinanden. Når man lever vil man på et tidspunkt dø. Som buddhist

skal man ikke være bange for døden, men have respekt for livet.

Døden set fra et buddhistisk perspektiv er ikke en afslutning, men en del af en naturlig proces.

Accept af at døden er uundgåelig er derfor ikke fremmed, og man kan sige at meditation er en

forberedelse til døden. Hvordan det? Når et menneske er døende sker der en række processer

som har relation til nogle af de ting man oplever når man mediterer. Phra Nicholas Thanissaro

gik så langt som at sige at meditation er en øvelse og forberedelse til døden.

Tillad dig selv at drømme Randy Pausch

60

Gennem livet er vi forpligtede i at arbejde

med os selv gennem vores gerninger. Gør

hvad du kan for at være et godt eksempel.

Et godt menneske kultiveres gennem flere

liv. Lav en aftale med dig selv om at gøre

godt. Udvis kærlig omsorg overfor andre.

Livet er meget kort, og kan ende hvornår

det skal være. Man skal derfor ikke vente

med de gode gerninger til senere, men

gøre dem nu. Derfor, find tiden til at gøre

gode gerninger. Mange mennesker bruger

meget tid på at samle sig ting de ikke kan

tage med til næste liv. Når man dør er der

meget få ting du kan tage med dig.

Har man mulighed for at gøre sit liv

enklere og mindre kompliceret er det en

god idé at gøre det.

Da munken Ajahn Chah engang blev spurgt

om han kunne holde et foredrag om emnet

Vipassana meditation, bad han i forvejen

alle om at medbringe en blomst hver. Det

viste sig at han havde til hensigt at benytte

det som en illustration om forgængelighed.

'Selv en så smuk ting som en blomst

skærer vi af roden, sætter den i et glas

vand for at se den dø’, illustrerede Ajahn

Chah i sin undervisning. ’Alligevel er det en smuk oplevelse vi får ud af det’. ’Det positive ved

døden er at det kan være en udfrielse. Derfor skal vi se på alt i rette perspektiv'. Selv fik Ajahn

Chah en sygdom som gjorde at hans hjerne fungerede dårligere og dårligere. Mens han stadig

kunne tale kunne han på en forholdsvis humoristisk måde sige, ’at min hjerne tænker ét, men

min mund siger noget andet’.

Uanset hvad man tror på er det os der lever, der har brug for trøst i dødens stund. Et af de

citater Ajahn Chah blev meget berømt for, var: 'Hvis man ikke forstår døden, kan livet være

meget forvirrende'. Derved tror jeg at han mener at døden kan være en udfrielse og at man

ved at acceptere døden som en integreret del af livet, bliver mindre forvirret i livet. Livet er en

gave, hvor vi skal værne om hver eneste dag, som var det den sidste.

Det er nemt nok at være lykkelig når man har medvind i livet.

Men den der fortsat kan smile når alt går galt, har fundet

nøglen til den vedvarende lykke.

Citat: Ukendt

Randy Pausch og familie

61

Selvmord, vores fælles smerte

Selvmord er den handling, for bevidst at tage

sig af dage. Folk begår selvmord af

fortvivlelse, for at undslippe lidelse, for at

undgå skam, ydmygelse eller nogle gange

som en politisk erklæring. I Tipitaka8 omtales

en sag om en ung mand og kvinde som begår

selvmord, fordi kvindens forældre var fast

besluttet på at bryde deres ægteskab (M. II,

110) Buddha nævnte, at folk nogle gange ville

stikke sig selv, tage gift, springe ud fra klipper

eller hænge sig på grund af selvstyret vrede

og raseri (A. IV,97-8). Religiøse selvmord bliv

nogle gange praktiseret i oldtidens Indien. Jain

munkene udøvede endvidere det der kaldes

sallekhanā som involverede faste til døden.

Ifølge buddhistisk etik, er selvmord en negativ

handling på linje med mord. Følgerne af mord

er destruktive følelser og stærkt negative

intentioner rettet mod en anden. På samme

måde indebærer selvmord samme eller

tilsvarende negativ stadier rettet mod sig selv.

Selvmord er næsten ukendt i Bhutan, mens

Sri Lanka har en af de højeste selvmordsrater

i verden.

Det er så definitivt når der er en af ens venner

der vælger at afslutte livet på egen hånd. Man

kan blive så nedtrykt over sådan en handling fordi det forekommer så uvirkeligt og

uforståeligt, og man føler sig efterladt med hovedet fyldt med spørgsmål og en indre tomhed

og dyb sorg. Nogle kommer sig aldrig over det. Alle må leve med det, resten af livet på den

ene eller den anden måde. Konsekvenserne er voldsomme for dem der lever videre.

Det din egen indre bearbejdelse der bestemmer hvordan du kommer videre.

I alle lande mister vi hvert år mange gode, og især unge spirende frø, som skulle have været

med til at opbygge det samfund vi ønsker. Vi gør noget forkert, når det der skulle blomstre dør

for os. For familie og venner kan det være svært at komme videre med livet. Det er imidlertid

det eneste valg vi har, vi skal leve videre. Buddha siger at livet er lidelse. En dyb sorg kan

være som at ryge ned i et dybt hul, hvorfra det kan være svært at komme op.

Det gøres ved at skabe en bevidsthed om det ansvar man har mod sig selv og andre.

Vær bevidst om:

1. Respekt for livet

2. Ansvar for ens eget liv og for egne handlinger

3. Ansvar for egen lykke

8 Tripitaka (Pali) er den tidligste samling af buddhistiske belæringer og den eneste tekst, der anerkendes som kanonisk af Theravada buddhister. Tripitaka betyder ”tre kurve”.

62

4. Løsning af egne problemer

5. Tilgivelse af sig selv og andre

6. Gi' af et villigt hjerte til alle omkring dig

7. Accept af at alt ikke altid går som vi selv ønsker det

8. Slip unødvendige negative

tanker

9. Kultivér hele tiden en positiv

indre glæde

10. Vis medfølelse og vis

kærlighed

Jeg var i radioen for nogle måneder

siden, hvor jeg fortalte om hvad jeg har lært gennem meditation. Umiddelbart efter

udsendelsen ringede min mobiltelefon. Det var en kvinde, som havde fundet et spinkelt håb i

det der var blevet sagt i udsendelsen. Vi aftalte at mødes lørdag eftermiddag. I løbet telefon

samtalen, fik jeg forståelsen at deres søn havde taget sit eget liv.

Den forfærdelige hændelse var sket for flere år siden og hele familien var stadigvæk i sorg.

Deres fælles smerte var tung. Jeg besluttede mig for ikke at tale direkte om det, men om hvad

man kan gøre for at komme over en fælles smerte.

Derfor omtale jeg emnet selvmord og død i vage vendinger, men fokuserede på, hvordan de

har det som individer, mennesker og ikke mindst som familie. De fortalte at de havde været

mange steder for at hente hjælp, uden at få nævneværdigt meget ud af det. Med mit

kendskab til de der har valgt at afslutte livet på egen hånd har der i alle tilfælde været alkohol

involveret. Mange mennesker gør dumme ting i fuldskab. Det kan være fatalt og der skal

meget lidt til at tage et forkert og skæbnesvangert skridt. Under påvirkning af alkohol

forstærkes mange negative følelser, så en smule modstand i livet kan se gigantisk ud.

Virkeligheden bliver forvrænget og sindet bliver uklart og forført af tågede tanker.

En person der tager sig liv behøver ikke nødvendigvis har haft et ønske om at dø.

Vi der sidder tilbage kan kun gætte, for der er ingen til at svare på spørgsmålet.

Derfor må vi finde svaret inde i os selv for at

komme videre med livet. Og det er vigtigt at

komme videre.

Derved arver resten af familien og vennerne

problemerne og smerten, vores fælles smerte. Vi

lærer at håndtere vores problemer og vores

fælles smerte. Det er en fælles opgave vi alle har

i samfundet.

Skolens vigtige opgave i tilfælde af dødsfald

Det er en utaknemmelig opgave for en lærer at

skulle vejlede en klasse når en elev har taget sit

eget liv. Gør man intet fra skolens side svigtes

børnene igen. Selv om lærere ofte er gode til at

håndtere den slags situationer, famler mange sig

frem når de oplever en krise-tilstand, når en elev

dør ved selvmord.

63

En brugt model i USA er at man laver et netværk til forebyggelse af selvmord. Det skal

indeholde nogle ressourcer til at vejlede skoler, hvordan man kan støtte eleverne i de

forskellige faser og processer der sker efter et selvmord. Dette kunne omfatte:

En værktøjskasse for skoler

’what-to-do’ tjeklister

Vejledninger og erfaringsgrundlag om, hvordan man bedst kan hjælp elever og forældre

Specifikke ord man kan bruge når vi taler om selvmord

Erfaringer viser, at der er en balance mellem at vise en

elevs dødsfald ved selvmord for meget opmærksomhed og

erkende tabet af en elev.

Det anbefales at man på en med medfølelse og forståelse

erkender tabet." Ved ikke at forherlige eller romantisere den

afdøde eller selvmord kan man forebygge at andre kunne få

samme idé.

At teenagere bruger sociale medier til at hjælpe hinanden med

at håndtere tabet af en ven er kendt. Derfor kan skolerne

bruge sociale medier til at videreformidle vigtige

informationer, samt give støtte og adgang til ressourcer,

hvor man understreger vigtigheden af forebyggelse af

selvmord.

Det vigtigt med en plan, for at kunne håndtere krisen efter

et selvmord på den bedst mulige måde. I krise, er der en

stærk fristelse til at fokusere på her-og-nu. Der skal være

plads til det, især for at hjælpe de efterladte til helbredelse

og komme videre med livet. Men forebyggelsen bør være

understreget at der er håb. Håb for de studerende, der er

tilbage i kølvandet på tabet af en ven, håb for lærere og

personale, der står over for en alt for tidlig død af en

ung person. På den måde kan en uddannelsesinstitution

udfylde en rolle i at fremme de studerendes

velbefindende og fremtid.

64

Overvind misbrug Et af de dejlige ting ved at meditere er at man arbejder med sindet. Man tager ansvar for sig

selv, og sine egne handlinger. Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg har selv været afhængig af

alkohol, og har kæmpet med fornægtelse, sårede følelser og stolthed.

I min verden havde jeg ikke noget problem, trods det at jeg havde en særdeles veludviklet

interesse for rødvin og dens mange kvaliteter. En sund interesse ville jeg nok have sagt

dengang. Man var vel sofistikeret? Men for at komme videre må der sluges nogle kameler, og

man må i symbolsk forstand vandre over et højt bjerg. For nogle er det en lang og hård kamp

at komme over på den anden side. Sådan var det for mit vedkommende.

Jeg kunne simpelthen ikke komme i gang, og havde derfor nogle fornægtende faser. Det

interessante er at man først senere, når man er kommet over på den anden side, forstår hvor

godt tag alkohol kan have i en, og ens vaner. Min påstand er at man fra tid til anden uanset

om man mener man er afhængig eller ej, har godt af at tage en måneds pause. Det er en god

måde at teste sig selv.

Set ud fra et buddhistisk synspunkt, er det 5. bud "afholdelse fra afhængighedsdannende

stoffer". I buddhisme ophøjer man visdommen, og indtagelse af vanedannende giftstoffer så

som stoffer, alkohol, rygning m.v. skader ens helbred. Umiddelbart kan man have den

opfattelse at man ikke skader andre, men indtager man disse svækkes ens dømmekraft, og

man falder nemt i en situation hvor man krydser en grænse og kan uforvarende skade andre,

og i værste fald komme til at bryde nogle af de andre buddhistiske bud.

Det 5. bud er derfor defineret udfra en respekt for ens mentale helbred. Det er en vagt mod

det at miste kontrollen over sig selv. Det er især vigtigt for personer som mediterer, i det et

65

sind svækket af alkohol eller stoffer har svært ved at finde fodfæste til at kultivere sin indre

bevidsthed, opmærksomhed og at holde sindet klart.

Alkohol sløver hjernen.

For at starte med en helings proces skal man tilgive sig selv, og acceptere at man har fejlet,

derefter åbne sit hjerte og indgå fred med sig selv med alle sine dårligdomme. I buddhisme

kaldes det Metta, (Kærlig omsorg). Metta kan godt omfatte en selv, men omfatter som regel

andre. Da jeg først havde fået åbnet øjnene for de

gavnlige forhold omkring meditation, og jeg kom hjem

blev jeg nysgerrig. Der var mange ting ved buddhisme

som virkede uforståelige for mig og det virkede som

en anden måde at tænke. Det der holdte mig igang

var den indre flamme meditationen havde givet mig,

og jeg havde en brændende lyst til at forstå! Jeg gik

igang med at oversætte forskellige ting på nettet fra

engelsk til dansk.

Nedenstående slog hovedet på sømmet. Det var klar

tale, for jeg havde selv været igennem det. Dér blev

jeg klar over at jeg måtte meditere dagligt for at

kunne afholde mig fra alkohol.

Jeg prøver ikke på at overtale nogen til at holde op

med at drikke. Blot beskriver jeg mine egne erfaringer fordi det har gavnet mig. Ej heller kan

man som buddhist dømme andre, men blot vejlede ud fra den visdom Buddha kom med. Det

er op til den enkelte at tage ansvar for sig selv og sit eget liv.

Et kinesisk ordsprog

siger "elsk tigeren, men på

afstand".

Skal man absolut have et forhold

til alkohol, så gør det med

behørig afstand, så den ikke

pludselig angriber dig, og

opsluger dig.

66

Meditatons mesteren Luang Pho Wat Paknam Basicharoen

Uddrag af Dhamma foredrag af

Luang Phaw Wat Paknam Basicharoen

angående misbrug af alkohol

1. Tab af penge/ ejendom

Alkoholiske drikke er ikke gratis. Enhver der vil drikke må betale for dem. Nogle alkoholiske

drikke koster mange penge. Mange mennesker ser det som en måde at vise omverdenen deres

velstand, selv om de måske i virkeligheden ikke er velhavende. I stedet for at at bruge deres

penge på at støtte deres familie, forældre, eller give det til dem som er mindre bemidlede. Når

en far er afhængig af alkohol, bruger han pengene til at købe alkohol, hvilket efterlader

hustruen og børnene til at sulte. Nogle alkoholikere drikker ikke alene. De drikker med deres

venner. Når deres venner besøger dem, bliver de nødt til at købe alkohol, selv om de ikke har

penge til det.

67

2. Tab af venskaber

Alkohol får mennesker til at miste kontrollen af deres liv. Mange diskussioner er opstår i

forbindelse med indtagelse af alkohol. Når mennesker er fulde, kan alt ske mellem venner. En

fuld person kan skade eller ligefrem slå hans/hendes ven ihjel over mindre

uoverensstemmelser.

3. Tab af helbred

Alkohol er årsag til adskillige alvorlige sygdomme så som leversygdomme, hjerte sygdomme,

hjerteanfald og nervesygdomme. En der drikker meget kan miste hans/hendes liv på grund af

en af disse sygdomme eller en ulykke forårsaget af fuldskab.

4. Tab af et godt rygte

En der drikker meget kan blive kritiseret for sine ydmygende handlinger mens han er fuld, så

som det at råbe om natten, at gå nøgen på gaden, eller skrigende på offentlige steder.

Samfundet vil se ned på sådan en person. Ingen vil give ansvar til sådan en person på en

arbejdsplads på grund af frygt for udfaldet af sådanne handlinger. Tabene er direkte resultater

af druk.

5. Tab af stolthed

Alkohol forårsager at mennesker mister deres sunde fornuft. Det mindsker ens evne til at

skelne rigtigt fra forkert. Det forårsager en til at handle upassende, så som at sove på gaden,

efterligner en hunds levevis, og tage tøjet af offentligt. En person kan ikke ærligt sige at

han/hun er stolt over sådan en opførsel.

6. Tab af fornuft

Når en person er fuld forvrænges tankerne, tale og evnen til at handle. Selv om en person

måske er intelligent, kan han/hun ikke fuldt ud styre sin fornuft på grund af alkoholens

virkning. For en kronisk alkoholiker vil han/hun bliver glemsom og uforkuseret og handler som

en mentalt syg person. Jo mere han/hun drikker desto alvorligere bliver hjernen påvirket.

Alkohol tillader ikke en at opføre sig som en normal person.

Eftersom alkohol udgør en trussel på mindst seks skadelige områder som beskrevet, kan et

lands store antal af afhængige drankere være ødelæggende med hensyn til økonomi, fred og

lykke. Et land fyldt med drankere kan virkelig ikke udvikle sig. For en dranker, er der intet

mere vigtigt end alkohol. En almindelig vane i blandt alkoholikere er dovenskab.

På grund af dette kan han/hun ikke udrette noget virkeligt i hans/hendes liv.

På grund af ovenstående årsager omtaler Luang Pu Wat Paknam faren ved alkohol og forbyder

strengt én at indtage alkohol med det formål at drikke sig fuld. At drikke er en måde at

ødelægge og slå dig selv i hjel, hvilket bevirker at en normal person bliver en syg person.

Faren ved alkohol er ubeskrivelig.

68

Er en smule indtagelse af alkohol i orden?

Spørgsmål, besvaret af den ærværdige Luang Phaw

Dattajeevo.

Er det i orden for Buddhister at indtage mindre mængder

alkohol, f.eks. i forbindelse sociale arrangementer?

Blandt de elementer der gør os til 'hele mennesker' er det

første vores bevidsthed. Alt der forstyrer vores bevidsthed

ødelægger vores årvågenhed, og dermed også vores

dømmekraft og handlinger. Selv uden alkohol kan vi miste

årvågenheden og træffe forkerte beslutninger. Anden kvalitet

der gør os til 'hele mennesker' er evnen til at bestemme og

vurdere hvad der er rigtigt og forkert, samt hvad der er godt og dårligt.

Personer som siger at de bliver nødt til at drikke for at være sociale skal passe på, eller være

varsomme. En smule alkohol kan være starten til en vane.

Jo flere mennesker man er sammen med, desto større varsomhed er der påkrævet af den

enkelte. Er du alene behøver du kun at bekymre dig om dine egne tanker. Er du sammen med

en ven skal du bekymre dig om din tale. Men er du til et større selskab og du ikke er

opmærksom på hvad du siger, kan det skade ikke blot dig selv, men også din familie,

forretning og landet.

Det ødelægger således intet i dag, men gentagne gange kan det udvikle sig til en vane. En dag

drikker man ukontrollabelt pga. stress. Den dag det sker udsætter du dit liv for seriøs fare. Vi

skal holde vores sind og krop væk fra den fare, så langt som vi kan. Hold derfor dit sind i fokus

og hold den klar, og du vil være i sikkerhed.

Mange undervurderer faren ved indtagelse af alkohol. Et ordsprog på thai siger at ild er ild, lige

meget hvor lille flammen er, kan den ødelægge en hel by, og en lille smule gift kan også slå

ihjel.

Vi hører ofte at vin er godt for helbredet. Det kan meget vel være godt af medicinske årsager,

og det er fint nok. Men hvis man psykologisk set har bare den mindste smule svaghed, bør

man afholde sig fra det og undgå det. I starten tænker man at det er det værd, men selv små

mængder kan gøre det til en vane. Der er mange skjulte farer ved alkohol.

Dernæst ville vi være dårlige rollemodeller for den yngre generation. Børn der ser deres

forældre drikke følger deres forældres dårlige vaner, og vores dårlige vaner bliver deres.

Gradvist ødelægges dyden. Rust fortærer ethvert metal, og selv de klareste hjerner kan

ødelægges gennem indtagelse af alkohol.

69

Grundlæggende meditation

Meditation er en universal handling som alle i verden kan udføre.

Alle kan gøre det uanset nationalitet, religion eller etnisk baggrund.

Alt hvad mennesket behøver, er kroppen. På samme måde som

luften er universel i denne verden, for at vi alle kan trække vejret.

Lige meget hvor vi bevæger os hen på vores planet kan vi finde

luft. Meditation er som luften - universel og grundlæggende.

Blot luk øjnene, betragt sindet forsigtigt uden at gøre andet. Det er

hvad der skal til, og alle kan man fortsætte med sin religion. Ikke

at tænke er noget alle religioner kan gøre, uagtet om man er

buddhist, kristen, muslim, hindu eller noget helt andet? Ikke at

gøre noget, er ikke mod nogen lov, det er ikke amoralsk, og går

ikke imod nogen gammel tradition. Blot luk øjnene og gør

ingenting. Med andre ord meditér. Det er den øvelse der kan

bibringe vores liv lykke og fuldstændighed, som vi bør gøre vores

yderste for at forfine til vores egen gavn.

Luang Phaw Dhammajayo

70

Meditation for begyndere

Sid med krydsede ben med dit højre ben forrest på det venstre ben og din højre hånd på den

venstre hånd. Hvis du synes det er anstrengende at sidde sådan, kan du sætte dig på en pude,

eller på en stol. Dernæst skal din højre pegefinger røre ved din venstre tommelfinger. Luk dine

øjne forsigtigt, som om du skal til at sove. Tøm sindet for alle slags tanker. Træk vejret dybt

og pust forsigtigt ud et par gange. Lad hver eneste muskel på kroppen slappe helt af.

Forestil dig at din krop er helt tom, og at du ikke har nogen indre organer. Dit sind hviler lige i

midten af kroppen, som er placeret inde i dig i to fingres højde lige over din navle.

Hvis du synes det er svært for dig at fokusere på centeret af kroppen, kan du placere dit sind,

hvor du selv synes det føles mest behageligt. Prøv at observere om der viser sig indre billeder

– hvad enten det er mørke, lys eller hvad som helst, blot accepter det uden en tanke.

Når du har fundet hvile i centeret af din krop eller hvilket som helst andet sted inde i din krop,

skal du sikre dig at du ikke spænder øjnene. I meditation ser vi med sindet, ikke med de

fysiske øjne; det er derfor vi lukker dem.

Hvis dit sind strejfer omkring kan du visualisere for at holde sindet i ro. For at gøre dette,

forestil dig en krystal kugle der svæver i midten af din mave. Du kan bruge andre neutrale ting

du er kendt med, så som en appelsin, en fodbold eller månen. Du kan også gentage mantra

'Samma Arahang' som betyder 'den rene sti', væk fra urenheder i dit sind.

71

Vestlig munk i Wat Phra Dhammakaya

72

Hvordan du kan gøre din meditation bedre

Sid behageligt med ryggen ret, uden at læne frem eller tilbage, til venstre eller højre. Luk

øjnene og tænk positive tanker. Tænk på dig selv, hvis man ikke kan tænke godt om sig selv

og for dig selv er det vanskeligt at have et oprigtigt ønske om sin egen lykke - derfor vil det

også være vanskeligt at have et dybt og oprigtigt ønske om andres lykke. Så bare fortæl dig

selv, "Må jeg finde sand lykke." Mind dig selv om, at sand lykke er noget, der kommer indefra.

Dette er ikke et egoistisk ønske godt for sig selv. Rent faktisk er det nødvendigt at du finder

ind til dit inderste ”jeg” for at kultivere de indre ressourcer som producerer din indre lykke i

dig selv. Det vil gøre dig i stand til at udstråle lykke til andre mennesker. Det er en lykke, som

ikke afhænger af at tage noget der kommer fra nogen anden. Det er en evne alle mennesker

kan opnå. Brug lidt tid for dig selv og mærk efter denne indre glæde. Du må gerne smile lidt.

Nu vil jeg bede dig udbrede lykke og god vilje til andre mennesker. Først folk der er tæt på dit

hjerte - din familie, dine forældre, din meget nære venner: Må de finde sand lykke. Så sprede

disse tanker ud i stadig større cirkler: folk, du kender godt, folk du ikke kender så godt, folk du

kan lide, folk du kender og er neutrale omkring, og selv folk, du ikke kan lide. Du må ikke

begrænse din gode vilje. Begrænsninger vil påvirke dit sind og blokere for den gode vilje og

lykke. Da du nu har udbredt dine tanker om god vilje og lykke til folk du ikke en gang kender,

kan du udvide det til at omfatte, alle levende væsener af alle slags i alle retninger: øst, vest,

nord, syd, over og under, uendeligt.

Må de finde sand lykke.

Bring så dine tanker tilbage til

nuet. Hvis du vil have sand

lykke, er du nødt til at finde det i

nutiden, for fortiden er væk, og

fremtiden er usikker. Så du er

nødt til at finde nuet. Hvad har

du lige nu? Du har i kroppen, du

sidder her og trækker vejret. Og

du har sindet, du tænker og er

bevidst. Så tag alle disse ting

sammen. Tænk på din

vejrtrækning og vær

opmærksom på din

vejrtrækning, som går ind og går

ud. Holde dine tanker rettet på

åndedrættet: Det er eftertænksomhed. At være bevidst om vejrtrækningen som går ind og ud:

det er årvågenhed. Hold disse to aspekter af sindet sammen. Hvis du ønsker det, kan du bruge

en mantra til at styrke din meditation, så den bliver dybere. Prøv "Buddho," som betyder

"vågen." Tænk "bud-"når du trækker vejret ind og "dho" når du puster ud.

Prøv at trække vejret så behageligt som muligt. På den måde lærer man at opbygge og

vedligeholde sin egen lykke, ved i umiddelbart at være til stede - og på samme tid, styrke din

opmærksomhed. Samtidig lærer du at trække vejret på en måde, der er behagelig.

Eksperimenter for at se, hvad slags vejrtrækning der føles bedst for kroppen lige nu. Det kan

være lang vejrtrækning, kort vejrtrækning. Tungt eller let, hurtig eller langsom, overfladisk

eller dyb. Når du finder en rytme, der føles behageligt så fortsæt med det i et stykke tid.

Phra Nicholas Thanissaro underviser vestlige munke

73

Lær at nyde fornemmelsen af at trække vejret. Tænk på din vejrtrækning, ikke blot som den

luft det er, der kommer ind og ud af lungerne, men som den strøm af energi, går gennem

kroppen ved hver ind-og-ud ånding. Vær opmærksom på energien der går gennem kroppen og

beroliger sindet. Du kan opleve, at kroppen ændrer sig efter et stykke tid. Efter et stykke tid

vil du føle dig mere tryg. Lær at lytte og reagere på, hvad kroppen fortæller dig lige nu.

Hvilken slags energi åndedrættet giver dig? Hvis du føler dig træt, så prøv at trække vejret på

en måde, der giver kroppen ny energi. Hvis du føler dig anspændt, så prøv at trække vejret på

en måde, der er afslappende.

Hvis dit sind vandrer

væk, da blidt bring det

tilbage. Hvis det vandrer

ud ti gange, hundrede

gange, da bring den

tilbage ti gange og

hundrede gange. Giv ikke

op. Så snart du indser, at

sindet er gledet væk må

du bringe den tilbage. Du

behøver ikke bruge tiden

planløst på at snuse på

blomster, kigge på himlen

eller lytter til fuglene. Du

skal blot arbejde på at

lære at trække vejret

komfortabelt og hvordan

du får sindet til at falde til ro, her i nuet.

Når din vejrtrækning begynder at føles godt, kan du begynde at udforske de andre områder af

kroppen. Hvis du blot er komfortabelt med dit åndedræt vil du have en tendens til at døse ind.

Så bevidst udvid din bevidsthed. Et godt sted at fokusere første er lige rundt om navlen. Find

det sted af kroppen hvor din bevidsthed er, hvor er det lige nu? Læg mærke: Hvordan føles

det at ånd ind? Hvordan føles det, når du ånder ud? Hvis du ønsker det, kan du tænke på

åndedrættets energi, der kommer ind i kroppen lige der ved navlen.

Efter et stykke tid gå op til bunden af halsen ... og derefter til midten af hovedet. Vær meget

forsigtig med åndedrættets energi i hovedet. Tænk på det meget blidt kommer ind, ikke kun

gennem næsen, men også gennem øjnene, ørerne, ned fra toppen af hovedet, ind fra bagsiden

af halsen, meget forsigtigt at arbejde igennem og løsne op for spændinger du kan føle omkring

dine kæber, bagsiden af din nakke, omkring dine øjne, eller omkring dit ansigt.

Derfra kan du flytte din opmærksomhed gradvist ned ad ryggen, ud langs benene til spidsen af

tæerne, mellemrummene mellem tæerne.

Så lad din opmærksomhed tilbage til det sted i kroppen, hvor det føles mest naturligt for dig.

Du skal blot lade din opmærksomhed hvile dér, og vær ét med åndedrættet.

Når tiden er inde til at slutte din meditation, kan minde dig selv om, du ikke behøver at

springe lige ud.

74

En meditationslærer, Ajaan Fuang, sagde engang, at når de fleste mennesker meditere, er det

som om de er klatre en stige op til anden etage på en bygning: trin-for-trin-for-trin, trin-for-

trin, langsomt op ad stigen. Men så snart de komme til den anden etage, de springer ud af

vinduet. Tænk på hvor meget arbejde der for at få dig selv centreret.

Det første skridt til at afslutte din meditation, er at udbrede tanker om god vilje en gang mere

til alle de mennesker omkring dig. Så før du åbner dine øjne, minde dig selv om at du vil have

din opmærksomhed at forblive centreret i kroppen, på åndedrættet du selv om du har øjnene

åbne. Prøv at fastholde fokus på centret af kroppen så længe du kan, når du står op, går

rundt, mens du taler, lytter, uanset hvad du laver.

Med andre ord ligger evnen til at forlade meditationen i at lære hvordan man ikke skal forlade

det, uanset hvad du ellers laver. Hvis du kan holde sindet centreret på denne måde, vil du

blive i stand få indsigt i hvad der bevæger dig i sindet.

At starte og slutte dagen med chanting renser sindet og giver indre ro

Mantra

Meditation er mange ting. For nogle er det dét at brænde røgelse og sige en monoton og

ensformig tone, lukke øjnene og komme i en form for koncentration eller trance, hvor man

siger et mantra. Men det er langt mere end det. Endvidere findes der mange metoder, tekniker

og traditioner, og man kan ikke sige at det ene er mere rigtigt end det andet.

Meditation er et værktøj for mennesket. For mange ville daglig meditation være en fantastisk

gevinst, og i sidste ende ville det betyde færre udgifter for sundhedsvæsenet.

Ved meditation arbejder man med sindet. Det er at fjerne forhindringer i sindet, nogle lærere

sammenligner det med at skrælle lag af et løg. Man skræller det stykke for stykke og nærmer

75

sig trin for trin i løbet af sin meditation ind til centeret. Det er en måde at afvæbne sine egne

negative holdninger, og finde ind til én selv, for derved at blive bevidst. Man kultiverer sit indre

som en mark. På den måde bliver sindet mere positivt og roligt. En mere nutidig illustration,

som mange IT-folk vil forstå er at man defragmenterer en harddisk. Flytter rundt med

informationerne, så de bliver ordnede. Det er også det, blot dét at være, at finde ind til vores

indre "jeg". Et af nutidsmenneskets største udfordringer er at vi konstant bliver bombarderet

med informationer konstant, og hele tiden. Når man først begynder at meditere vil man

opdage at ens tanker hele tiden "vil gå på langfart". Det vil sige at tanker kommer "flyvende".

Ting man skulle have gjort, ting man skal huske at gøre; projekter, gøremål, pligter,

tidpunkter, deadlines, aftaler, regninger, gøremål osv. Der er masser af ting der ordnes ved

hjælp af hjernen. Det er derfor INFORMATION er så vigtigt nutidsmennesket. Alle de

informationer og gøremål er selvfølgelig vigtige for den enkelte, og man skal derfor ikke

gemme dem væk eller fjerne, men blot sætte dem på Stand-by, til senere.

Problemet med tanker, især når man bliver stresset, belastet eller ked af det, er at man ikke

bare lige kan slukke for dem. Det er derfor at mange finder trøst i weekendens eskapader, går

i byen drikker sig fulde eller tager andre stimulerende stoffer. For at blive fri for tankerne.

Meditation kan gøre det man i virkeligheden ønsker at opnå uden at tage stoffer. Man sætter

sig ned og "defragmenterer" sine informationer ved at meditere. Alle kan lære at meditere, og

få gavn af de positive sider af meditation uden sideeffekter. Indenfor Dhammakaya meditation

benyttes mantra Samma Arahang, hvilket kan oversættes som "Rense sindet", samtidig med

man visualiserer en lys, klar, lysende kugle i midten af kroppen. Ved hjælp af disse

hjælpemidler, skal vi trække sindet indad til midten af kroppen. En sådan koncentration giver

sindet komponenter af vision, hukommelse, tænkning og bevidsthed til at komme sammen i

enhed eller ekaggataramana.

Ordet mantra siges at stamme fra en rod, der betyder "den, der beskytter sindet. "I

buddhistisk meditation, kan mange ting blive brugt som objekter for koncentration - som "sind

beskyttere." Åndedrættet bruges i anapanasati, eller mindfulness af vejrtrækning meditation.

Følelserne anvendes som et fokus i Metta Bhavana (udvikling af Miskundhed). Og visuelle

billeder bruges i visualisering, så som krystal kuglen i midten af maven. Mantraer er lyde - ord

eller sætninger - som bruges som et objekt af koncentration.

Lydene kan siges messede højt, eller kan høres internt. Mantraer kan være forbundet med

særlig historisk eller arketypiske figurer, eller kan uden forbindelse til noget. For eksempel er

der mantraer i forbindelse med historiske Buddha (Om muni muni maha muni Shakyamuni

svaha), og mytiske figur Avalokiteshvara (Om mani Padme hum).

Mantraer er temmelig mystisk. De siges at være "sunde symboler" - lyde, der i en eller anden

forstand svarer til at fremkalde de åndelige kræfter, der kan være repræsenteret i visuel form.

Vi kan nemt se, hvordan et billede af en bestemt figur kan have symbolsk værdi, men helt

hvordan en lyd gør dette, er det ikke muligt at forklare rationelt.

Mantra er også et "instrument til at tænke", tale, en hellig tekst eller tale, en bøn eller

lovsang, en hellig formel rettet til en individuel guddom, en mystisk vers eller magiske formel

(undertiden personificeret), besværgelse, charme, stave Måske er det bedst at tænke på

mantraer som en mellemting mellem poesi og magiske besværgelser. Mange mantraer ikke

gør nogen reel, rationel, fornuft, selv i sanskrit, og så de kan ikke rigtig blive oversat på

samme måde som en normal sætning kan.Mantraer indeholder ofte stavelser ligesom Om, Ah,

76

og Hum (ca. udtales hoong), som ikke har bogstavelig betydning overhovedet. Mantraer kan

hjælpe os med at udvikle mindfulness. Lyden af mantra er en mental genstand, og lyden af

mantraet kan være en form for meditation, ligesom det at man er opmærksom på

fornemmelserne af åndedrættet er en meditation. Mantra hjælper os til at bringe sindet tilbage

igen og igen. Vi bliver mere opmærksomme og til stede. Hvis vi er opmærksomme på den

korrekte udtale af mantraet (og jeg opfordrer dig til at gøre det) så der bliver en anden måde

at være opmærksom - at sikre, at læber, mund, tunge, stemmebånd osv. alle arbejder

sammen i en meget præcis måde. At være bevidst om ens kropsholdning og vejrtrækning.

Vejledning for buddhister

Et væsentligt mål for buddhister er at blive mere selvstændige og mere disciplinerede

individer. Det betyder, at uanset hvilken form for buddhist du er, forsøger du at følge et sæt

regler for uddannelse 'eller' forudsætninger 'som en måde at få herredømme over dit sind.

Idéen om 'forudsætninger' er, at man ved at undgå skadelige måder at opføre sig eller tale,

kan begynde at reducere skadevirkningerne af intentionerne i sindet, der genererer disse

handlinger og ord. For lægbuddhister (dvs. dem, der ikke munke eller nonner) er der et af

regler med fem forudsætninger, som er:

1. At afholde sig fra at tage livet af levende væsener

2. At afholde sig fra at tage, hvad der er ikke givet (dvs. ikke stjæle)

3. At afholde sig fra seksuelle relationer uden for ægteskab

4. At afholde sig fra at fortælle løgne

5. At afholde sig fra at drikke alkohol eller andre rusmidler såsom tobak

77

Disse forudsætninger er ikke befalinger, hvor du bliver evigt forbandet hvis du overtræder

dem, men er en ideal adfærd for buddhister i målet på at uddanne sig med henblik på at

forbedre vores vaner og udvikle en fuldstændig følelse af ansvar for den menneskelige

værdighed for os selv eller andre. Læg buddhister vil holde de Fem forudsætninger 24 timer i

døgnet, syv dage om ugen - ikke blot på en bestemt dag i ugen.

78

Hensigten, målet, handlingen og udfaldet

Karma betyder 'handling'. Tanken indbefatter tanken om cirkelen om 'årsag og virkning'. Det

er summen af alt hvad et individ har gjort, gør og vil gøre. Individer går gennem bestemte

processer med erfaringer gennem det liv de har valgt, baseret på resultaterne af det de selv

har skabt. Karma har intet at gøre med gengældelse, hævn, straf eller belønning. Loven om

Karma er ganske enkelt resultatet af årsagerne af alle gerninger aktivt skabt i fortiden og i

nutiden; og påvirker alle nuværende og fremtidige oplevelser; men gør en ansvarlig for ens

eget liv, og de smerter og glæder pålagt en og andre. Alle levende væsener er ansvarlige for

deres karma og frigørelse fra samsara.

Karma er kendetegnet af vipaka (resultat). Det er et af elementerne i kæden ved årsag og

virkning. Det skal forstås således at enhver handling er skabt som et frø i sindet som vil spire

til en passende vipaka når det kommer i de rette omstændigheder. Nogle særlige Karmaer

med gode eller dårlige resultater holder én i hjulet af samsara, hvor andre frigør en til nirvana.

Karma er virkelig – det er ikke nogen illusion. Du er virkelig ansvarlig for dine handlinger. Der

er ingen kraft udenfor eller nogle onde guder som handler gennem dig. Ved hjælp af din

bevidsthed er du selv den der beslutter hvad du gør. Dine handlinger vil have sine virkninger

(resultater).

I virkeligheden er karma en slags universel grundlov, som både fungerede før Buddhas tid, og

altid ar gjort det. Ved at forstå karma kan man forstå hvad årsagerne er til de ting vi oplever,

gode som dårlige. Ved at forstå dette bliver man i stand til selv at bestemme sit liv.

79

Ifølge buddhismen er der fire faktorer, som afgør hvor kraftigt indtryk en handling gør i vores

sind:

Viden. Man kender situationen.

Motivation. Man ønsker at gøre noget.

Handling. Man gør det eller får det gjort.

Vurdering. Man er tilfreds med resultatet.

Hvis alle fire faktorer er tilstede, opnås det fulde indtryk i sindet.

80

Højtider og traditioner

Buddhister har flere traditioner og ceremonier. Kathina ceremonien er en fejring der afholdes

ved afslutningen af den buddhistiske faste periode. De 3 måneder i den asiatiske monsun

begynder fra fuldmåne dagen i august, den tid hvor Theravada Buddhist munke begynder

deres faste tilflugtssted --- en tid hvor man intensiverer meditationen hvor munkene mindsker

deres rejseaktiviteter for at bruge tid på at fokusere indad. Lægfolk I det buddhistiske samfund

tror på at munke som har gennemgået fasten giver en særlig grad af fortjeneste og fejrer

afslutningen af fasten ved at støtte det buddhistiske samfund – med aktiviteter for at markere

den sidste dag af retræten ved at donere klæder.

Buddhister organiserer den slags ceremonier som en måde at opnå spirituel energi også kendt

som ”Fortjeneste” i deres sind.

Fortjeneste er en form for positiv energi som opstår i sindet hver gang vi tænker, taler eller

handler på en sund måde, navnlig baseret på følgende intentioner:

At afholde sig fra usunde tanker, tale og handlinger

At have sunde tanker, tale og handlinger

At rense sindet til stråleglans

81

Når fortjeneste opstår i sindet har det kraften til at transformere sindet på følgende måder:

At gøre det strålende, rent og fri for usunde tanker

Fylde det med inspiration til at gøre sunde gerninger

Disponere en til succes og opfyldelse af færdigheder

Opfyldelse af lykke og fremgang

Ideen med afholdelsen af ceremonien i den buddhistiske tradition er at oplagre fortjenesterne i

sindet som man har mistet gennem i løbet af livet.

Kathina ceremonien er en fejring der afholdes ved afslutningen af den buddhistiske faste

periode. De 3 måneder i den asiatiske monsun begynder fra fuldmåne dagen i august, den tid

hvor Theravada Buddhist munke begynder deres faste tilflugtssted --- en tid hvor man

intensiverer meditationen hvor munkene mindsker deres rejseaktiviteter for at bruge tid på at

fokusere indad. Lægfolk I det buddhistiske samfund tror på at munke som har gennemgået

fasten giver en særlig grad af fortjeneste og fejrer afslutningen af fasten ved at støtte det

buddhistiske samfund – med aktiviteter for at markere den sidste dag af retræten ved at

donere klæder.

82

Vigtigt for dit liv er - fortjeneste

Buddhister organiserer den slags ceremonier som en måde at opnå spirituel energi også kendt

som ”Fortjeneste” i deres sind.

Fortjeneste er en form for positiv energi som opstår i sindet hver gang vi tænker, taler eller

handler på en sund måde, navnlig baseret på følgende intentioner:

1. At afholde sig fra usunde tanker, tale og handlinger

2. At have sunde tanker, tale og handlinger

3. At rense sindet til stråleglans

Når fortjeneste opstår i sindet har det kraften til at transformere sindet på følgende måder:

1. At gøre det strålende, rent og fri for usunde tanker

2. Fylde det med inspiration til at gøre sunde gerninger

3. Disponere en til succes og opfyldelse af færdigheder

4. Opfyldelse af lykke og fremgang

Ideen med afholdelsen af ceremonien i den buddhistiske tradition er at oplagre fortjenesterne i

sindet som man har mistet gennem i løbet af livet.

At oplagre fortjenesterne i ens sind

Det øjeblik vi tænker, taler eller handler på en sund måde, oprinder fortjenesten i vores sind.

Der er mange måder hvorpå denne fortjeneste kan opnås, og dem som er relevante i denne

ceremoni er som følger: gavmildhed ved at holde forskrifterne og meditation.

83

At oplagre fortjenesterne i ens sind

Det øjeblik vi tænker, taler eller handler på en sund

måde, oprinder fortjenesten i vores sind. Der er mange

måder hvorpå denne fortjeneste kan opnås, og dem som

er relevante i denne ceremoni er som følger: gavmildhed

ved at holde forskrifterne og meditation.

Fortjeneste (Boon) som følge af generøsitet

Fortjeneste kan være opsamlet som følge af

praktiserende generøsitet, fordi det indebærer "at slippe"

og overvinde ens egoisme. Det betyder, at man føler

glæde ved at bringe lykke til andre, at være motiveret til

at give - fordi det er sagt, at den, der giver tjener andre.

Dem, der er generøse vil være tilgængelig for alle og

populær. De vil blive rost af de kloge. Således er der

mange slags generøsitet i en buddhistisk ceremoni.

Specielt ved give almisse eller orange klædninger for

munkene

De 5 forskrifter At give en Kathina dragt ses som en særlig form af fortjeneste fra generøsitet. Munkenes ed til

fattigdom giver dem mulighed for at besidde de grundlæggende forudsætninger for liv - og

disse skal anvendes som en del af munke uddannelsen – Det gør det muligt for munke til at

undervise og være et eksempel for andre i samfundet. Dragterne give til munkene af lægfolk

af respekt dem, som lærere af etiske regler for andre i samfundet.

At holde forskrifterne tjener formålet at hjælpe verden til at være mere harmonisk, og gennem

afkald egoisme – ved dette afstår man fra at udnytte de svagheder andre har. At holde

forskrifter betyder, at afholde sig fra at tænke på, tale om eller behandle andre mennesker og

dyr på følgende fem måder:

Beskytte andre menneskers liv ved ikke at dræbe

Beskytte andres besiddelser ved ikke at stjæle

Beskyttelse ægtefæller, børn og familiers integritet og andre ved ikke at have seksuelle

relationer uden for ægteskab

Beskytte sandheden ved aldrig at fortælle løgne

Beskytte ens samvittighed til andre andre ved aldrig at indtage alkohol eller andre

euforiserende stoffer

Meditation er også en måde at få fortjeneste. Ved at meditere, messe og udbrede kærlig

omsorg kan man opnå stor fortjeneste. Ifølge de lærte, vil det at følge levereglerne være vejen

til al godhed. At holde disse regler, vil hjælpe os fra at falde for de onde fristelser, bringe

glæde til vores sind, og få os på rette vej mod Nirvana.

En vis person viser altid sin generøsitet. Det vises ved at tilbyde munkene den bedste mad og

drikke. Ved at give munkene mad, siges det at du giver 5 former for liv; et langt liv, godt

helbred, styrke, pæn hud og visdom. Den som giver dette, vil i sit videre liv få disse igen.

84

Det er op til hver enkelt at tage ansvar for sit eget liv. Vores handlinger har konsekvenser

uanset hvad vi foretager os. Ved at påtage dig det ansvar kan du sikre dig at du bliver en

ressource i det samfund hvor du lever.

Jeg er helt overbevist om at du genkender den kamp der er i alle mennesker. Vi fejler,

kæmper for at gøre det rette. Vi fejler igen. Endnu engang kæmper vi, og igen skuffer vi vores

kære. Men man skal ikke give op.

Fyld dit liv med glæde, kærlighed, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse.

Trin for trin og dag for dag, time for time, minut for minut, sekund for sekund kan du træne

dig selv ved at kultivere sindet til at holde fast ved nuets lykke.

Hvis du opdager at ydre påvirkninger gør dig nedtrykt eller ked af det, så hold fast på den

indre lykke. Den er der ingen der kan tage fra dig.

85

Et kort sammendrag af Buddhas lære

De fire ædle sandheder

Kort efter sin oplysning, leverede Buddha sin første

undervisning, hvor han fremlagde de væsentlige

rammer, som alle hans senere lærepunkter var

baseret på.

På grund af vores manglende kendskab (avijja), er

mennesket fortsat bundet til samsara, som består af

en cyklus gennem fødsel, ældning, sygdom, død og

genfødsel. Den universelle lov om årsag og virkning

Karma.

Den ottefoldige vej kan bedst forstås som en samling

af personlige kvaliteter, der skal udvikles. De faktorer

bliver identificeret med visdom og dømmekraft som

fremmer udviklingen af ret tale, handling og levevis.

De faktorer bliver identificeret som dyd. Efterhånden

som man udvikler sig bliver de identificeret med

koncentration. På samme måde, som koncentration modnes, udvikles ens dømmekraft sig til et

endnu dybere niveau. Dette fører til åndelig modenhed, som til sidst kulminerer i opvågnen.

Koncentration (samadhi)

Meditation og udvikling af samadhi, eller koncentration er vigtige elementer for alle buddhister.

Derved lærer man at fordybe sindet gradvist til dybere tilstande af psykisk og fysisk ro.

Af disse øvelser, er mindfulness af kroppen (især mindfulness af vejrtrækning), særlig effektiv

til at bringe i balance de to kvaliteter af henholdsvis ro som kaldes samatha og indsigt som

kaldes Vipassana. Gennem vedvarende praksis, bliver den mediterende bedre til at bringe den

sindet og kroppen til fuldstændig ro.

"Stræben efter lykke"

Buddhismen er til tider naivt kritiseret som en "negativ" eller "pessimistisk" religion og filosofi.

Buddha baserede sin lære på en ærlig vurdering af vores situation som mennesker: Det der er

utilfredsstillende og lidelse i verden. Dukkha (Utilfredshed) lurer bag selv de højeste former for

verdslig nydelse og glæde. Før eller senere, så sikkert som nat følger dag, vil denne lykke få

en ende. Var Buddhas lære at stoppet der, kunne vi faktisk betragte den som pessimistisk og

livet som værende aldeles håbløs. Men som en læge, der ordinerer et middel til en sygdom,

tilbyder Buddha både et håb (det tredje Noble Sandhed) og en kur (den fjerde). Buddhas

belæringer giver dermed anledning til uovertruffen optimisme og glæde. De lærdomme

tilbyder en belønning som åbner op for den ædleste, sandeste form for lykke, og giver dyb

værdi og mening til en ellers barsk tilværelse.

Et moderne lærer opsummerede det ganske godt ved at sige:

"Buddhismen er en alvorlig stræben efter lykke."

86

Hvem var Buddha?

Buddhisme opstod for omkring 2600 år siden det

centrale område af floden Ganges, lidt syd for

Himalaya, som i sin sneklædte storhed stod som

majestætiske symboler for menneskehedens åndelige

søgen. Gennem århundreder er Buddhisme blevet

udbredt til mange andre land, hvor det i processen har

optaget mange lokale traditioner og undergået

spændende nye faser, men det indiske præg har altid

været en central og fundamental del.

Den etablerede fremherskende religion i Indien for 2600 år siden var Brahmisme. Den

privilegerede kaste af præster holdte et fast greb mellem almindelige mennesker og guderne

som et medium ved gennem specialiserede religiøse ritualer. Denne tradition var i store træk

tilvejebragt af et arisk folk som invaderede Indien i det første årtusinde før Kristi fødsel,

hvorigennem man også optog elementer fra det oprindelige folk. På den anden side opstod

Buddhisme fra alternative og ganske anderledes religiøse strømninger, hvis ophav er fra tiden

før de ariske invasioner.

Det er en gammel yogisk tradition fra oldtiden, oprindeligt uden et professionelt præsteskab

eller formel organisering, som lagde vægten på den personlige opnåelse viden omkring livets

mysterier.For helt at forstå Buddhisme er det gavnligt at have en klar idé om dets kosmologi,

hvorfra læren er opstået. De tidlige Buddhister accepterede synet på universet som var

fremherskende i Indien på daværende tidspunkt, om end de modificerede det en smule. Helt

fundamentalt er det idéen om at tiden ikke er lineær, men cirkulær. Universet er derfor ikke

skabt ud af ingenting på et givent tidspunkt, ej heller vil det blive ødelagt på et senere

tidspunkt, det har altid eksisteret og vil altid eksistere. Alt i mens vil det gennemgå uendelige

cirkler af skabelser og ødelæggelser, skabelser og ødelæggelser – igen og igen.

Et hvert væsen der bliver født ind i denne cykliske univers er et resultat af ting der er sket før;

eller, ifølge Buddhistisk forståelse, han, hun eller det er en frugt af (Vipaka) en tidligere

handling (Kamma). Det er læren om skabelsen af årsager. Til gengæld, når et væsen dør,

skaber han eller hun årsagerne for fødslen for et nyt væsen. Vi lever derfor ikke separate

individuelle liv, men er forbundne med hinanden i en evig cirkulær eller spiralkæde uden

begyndelse, fortid og frem til en uendelig fremtid. Buddhisme er en rummelig religion.

Essensen er frigørelse fra lidelse. Det er ikke en religion der baserer sig på blind tro, overtro,

skyld eller frygt, men bygger på erfaringer alle ting som er naturlige og åndelige. Det opfordrer

til selvbevidsthed og selvfrigørelse gennem opøvelsen af gode gerninger. Selv om Buddhisme

er et af verdens største religioner, er dens lære stadigvæk tidssvarende og praktisk i alle

situationer. Buddhisme er en fredens religion, harmoni og kærlig omsorg.

Buddha blev født i 623 før Kristi fødsel som Prins Siddhattha Gotama, søn af Kong Suddhodana

og Dronning Maha Maya Dewi i kongeriget af Sakyanerne, en gruppe ariere som levede i det

nordlige Indien. Da han blev født blev det forudsagt at Prinsen enten ville blive verdens leder

(Universel monark) eller en Buddha (En oplyst en). Kong Suddhodana ønskede at hans søn

skulle blive en stor hersker frem for at han skulle være en åndelig leder. Han ræsonnerede at

det ville være på grund af et hårdt livs erfaringer der ville få den unge Siddhattha’s rettet mod

religion, skabte Kong Suddhodana et miljø med glæde og luksus for sin søn for at holde ham

væk fra livets ubehagelige sider.

87

I en alder af seksten år giftede

Siddharttha sig med Yashodhara, en

jævnaldrende smuk prinsesse fra en

nabostat. Omkring det tidspunkt hvor

hans eneste søn blev født begyndte

hans nysgerrighed om livet udenfor de

beskyttede mure at udvikle sig. Kong

Suddhodana svarede ved at arrangere

at Siddhattha kunne blive kørt til den

lokale landsby, men først beordrede

han at alle med nogen form for

misdannelser skulle holdes udenfor

synsvidde for ikke at oprøre prinsens

følsomme natur.

Kongens hensigt mislykkedes

imidlertid, i det Siddhattha på de tre

første besøg i landsbyerne så ting som

fik dyb traumatisk påvirkning på hans

overbeskyttede bevidsthed. Han blev

påvirket af den virkelighed der lå bag

lidelse i dens mest udprægede form:

alderdom, sygdom og død. I den fjerde

landsby stødte Siddhattha på en asket

som havde frasagt sig al jordiske

ejendele. Hans renhed og nobilitet

gennem denne asketiske livsform

overbevidste Siddhattha om at han var

kommet overens med livet opnået

frihed fra verdens påvirkning. I en

alder af 29 år frasagde Prinsen

verdsligt liv og forlod paladset for at

finde svaret på årsagen til lidelse og stien til frigørelse fra den smertelige cirkel af eksistens.

Åndelig søgen

Prins Siddhattha tilbragte de følgende seks år i en intens åndelig søgen i junglen. Han

studerede med de bedste yogiske lærere på den tid og lærte alt hvad de vidste, men snart

erkendte han at deres viden ikke kunne lede ham til komplet frigørelse. Derfor forlod han dem

og besluttede sig for at for at finde sin egen vej. Til sidst begyndte han at eksperimentere med

asketiske metoder hvor han søgte grænserne for selvpineri: levede på gravpladser, sov på

senge af torne, i middagens stegende hede og i nattens kulde. Han sultede og straffede sin

krop i håbet om at han kunne finde roden ud af al begærlighed. Han bragte sig til livets

grænse og erkendte at han muligvis ville dø og stadig uden at have fundet hvad han søgte.

Endelig opgav han sit forehavende og ophørte sit selvpineri og rettede sine eksperimenter på

ren meditations praksis.

88

Oplysning

Han satte sig under et figentræ og var besluttet på at sidde urørlig på stedet indtil han havde

fundet et svar på sit problem… eller dø i forsøget. I dyb koncentration blev hans sind så roligt

og klart som et spejl, så han fik indblik de grundlæggende mekanismer der skaber og

opretholder Samsara, cirklen af fødsel og genfødsel. Genlevede sine utallige tidligere liv i

gennem talrige tider i forskellige tidsaldre af verden. Da han derefter rettede sit syn på andre

så han at også de cirkulerede i en cyklus af fødsel og genfødsel, og at måden de kunne komme

videre var bestemt af deres moral og handlinger. (Kamma)

Dernæst spekulerede han på hvordan ’urenhederne’ (sensuel begær, grådighed, vrede,

uvidenhed) som årsag til lidelse kunne blive fjernet, og i det han så det var opnåeligt, blev han

selv udfriet.

Sidst undersøgte han processen fra fødsel om uden nogen som helst tvivl i sidste ende ville

føre til alderdom, sygdom og død, hvilket er forløberen til endnu en fødsel – og en der vil dreje

livets hjul gennem endnu en gentagelse med mindre processen blev stoppet. Efter sin søgen

blev Siddharttha i en alder af 35 år den oplyste, Buddha.

Da Buddha levede i Indien havde han mange disciple. De undersøgte grundigt læren som de

fik af deres mestre. Mange blandt dem blev selv mestre. På denne måde spredtes den

buddhistiske lære hurtigt. Folk samles omkring mestrene for at studere og praksere og til at

leve deres liv efter de ting de havde lært. Denne gruppe mennesker blev kaldt Sangha. Når

folk lever sammen på et sted kan der opstå mange problemer. Dette er meget naturligt og alle

har oplevet dette. Sangha var ingen undtagelse fra denne regel. Det var en form for

fællesskab, og som i andre samfund, og der blev med tiden behov for regler. Buddha indså

dette, så han gav rådgivning til sine disciple om, hvordan man skal leve korrekt. Han lærte

dem mange ting for at hjælpe dem, dertil gav han dem forudsætninger som det ville være

gavnligt for dem at følge. Efterhånden som Sangha voksede i størrelse og spredning rundt om i

verden stødte man på forskelligartede og komplicerede situationer. Man bestræbte sig på at

konstruere regler for disse forskellige situationer, men hvis vi forsøger at have en regel for

enhver situation, vil vi snart have flere regler, end vi kan huske. Dette er tilsyneladende, hvad

der skete i årene efter Buddhas død. På et tidspunkt var der 250 regler for præster og 350

regler for nonner. I en sådan situation blev selve reglerne et problem.

Så omkring 400 år efter Buddha døde, var der derfor en patriark af den buddhistiske orden

som opsummere reglerne i seksten forudsætninger. De blev kendt som Bodhisattva forskrifter.

En bodhisattva er en person, der har erkendt sandheden af Buddhisme intuitivt og er på vej til

den endelige opnåelse af sandheden. Derfor, modtager en bodhisattva forskrifter undervejs til

et buddhistisk liv. De seksten forudsætninger er opdelt i tre grupper. Hengivenhed, tre

universelle forudsætninger, og ti grundlæggende forudsætninger. De tre hengivenheder er

hengivenhed til Buddha, hengivenhed til Dharma og hengivenhed til Sangha.

Når man siger Buddha tænker man først og fremmest på Buddha fremmest. Som buddhister

føler vi en enorm hengivenhed til den mand, der nåede frem til sandheden 2500 år siden. Den

mand, som etablerede sandheden som en religion. Karakteren af sandheden er blevet erkendt

af mange mennesker, siden hans tid. De blev alle buddhister og har alle fundet sandheden

gennem deres egne indsats. På grund af disse har buddhismens lære bestået gennem

århundreder til vor egen tid.

89

Kong Asoka

Hvis man skal fremhæve en enkelt person som har haft Asoka var en berømt indisk konge,

med et imperium i det nordlige Indien. Han var kendt som en brutal kriger som på ingen måde

udviste medfølelse og nåde overfor sine modstandere. Gennem sine egne handlinger så han

var de lidelser han havde påført andre som følge af kampene. Han opfordrede til udbredelse af

buddhismen i hele Indien. Han viste med et godt eksempel mange af de grundlæggende ting i

den buddhistiske lære. Han forbød at tage menneskers og dyrs liv. Han viste interesse for

velfærden for sit folk ved at etablere hospitaler, hostels, nye brønde og mange plantager. Han

lod bygge buddhist kunst afmærket på klipper og søjler i hele hans land, hvor vigtige

hændelser med Buddha. Endnu vigtigere er at han gjorde buddhisme langt mere attraktivt for

almindelige mennesker.

Under hans regeringstid samlede han buddhistiske munke og lærere fra hele det sydlige Asien

til at udarbejde tekster af buddhistisk tænkning og undervisning. En af disse munke var hans

egen søn. Det var på grund af Asoka at buddhisme begyndte at sprede sig meget hurtigt.

Asoka blev i sine teenageår en uhøflig og ulydig dreng. Han var en jæger, en kshatriya og fik

alle kongelige militære uddannelser, og anden Vedisk viden, samt det klassiske Viddyas. Ifølge

en legenden han var i stand til at dræbe en løve eller tiger blot med en træ-pind. Han var også

i stand til at slå en række våben bærende soldater med sine bare hænder. Ashoka blev kendt

for sine sværd-kampe. Ifølge en myte var ingen i stand til overvinde ham når han kæmpede

med sværd Han var meget eventyrlysten, og dette gjorde ham forfærdelig. Ifølge mange

historikere var Ashoka ikke den oplagte prins og var fysisk meget uhøflig og stærk. Ifølge en

historie, var han under en krig i stand til at dræbe en elefant med en kniv. Ashoka blev en

frygtindgydende kriger og en hjerteløse militære egenskaber, og på grund af denne egenskab

90

blev han sendt for nedlægge nogle optøjer i Avanti. Mange historikere hævder, at han muligvis

kan have dræbt sine egne brødre, der stod i vejen på hans vej til magten.

Mens den tidlige del af Ashoka's regeringstid tilsyneladende var ganske blodig, begyndte han

at følge Buddha's undervisning efter hans erobring af Kalinga (Indien), på østkysten af Indien,

som i dag er staten Orissa. Kalinga var en stat, som var et monarkistisk parlamentarisk

demokrati.

Påskudet for at starte krigen med Kalinga Krig (265 BC eller 263 f.Kr.) er usikker. En af

Susima brødrene var flygtet til Kalinga og havde fundet officiel tilflugt der. Denne handling

gjorde Ashoka vred og han blev rådgivet af hans ministre til at angribe Kalinga for denne

forræderiske handling. Ashoka spurgte Kalinga's kongelige inden han angreb dem, da de

trodsede dette diktat, sendte Ashoka en af sine generaler.

Kalinga gjorde hård modstand, men kunne ikke modstå Ashokas brutale styrke. Hele Kalinga

blev plyndret og ødelagt: Ashoka's senere skrifter siger, at omkring 100.000 mennesker blev

dræbt på Kalinga side og 10000 fra Ashoka hær; tusindvis af mænd og kvinder blev

deporteret.

En dag efter krigen var forbi, vovede Ashoka sig ud i byen og så alt, hvad han havde foretaget

var nedbrændte huse og spredte lig. Dette syn gjorde ham syg, og han sagde de berømte

monolog, "Hvad har jeg gjort?, Er det en sejr, hvad er et nederlag derefter.. Er dette en sejr

eller et nederlag! Er det retfærdighed eller uretfærdighed! Det tapperhed eller en forkert vej ?

... er det en tapperhed til at dræbe uskyldige børn og kvinder ... gør jeg det for udvide

imperiet eller for velstand .. eller at ødelægge det andet Kongerige eller pragt, ... det man har

mistet er mand, en far, børn, der får en medfødt spædbarn ... hvad er resterne af de afdøde ...

er disse af sejr eller nederlag? .. er disse gribbe, krager, ørne de budbringere af dødsfald eller

onde? ... Hvad har jeg gjort ! Hvad har jeg gjort! "

Den brutalitet af erobring førte ham til at vedtage buddhisme, og han brugte sin position til at

udbrede denne relativt nye filosofi til nye højder, så langt væk som det gamle Rom og

Egypten. Han gjorde Vibhajyavada buddhisme hans religion omkring 260 f.Kr.. Han

opformerede de Vibhajyavada skole buddhisme og prædikede den ind under sit domæne og i

hele verden fra omkring 250 f.Kr.

Fremtrædende i denne årsag var hans søn højærværdige Mahinda og datter Sanghamitta (hvis

navn betyder "ven af Sangha"), der er etableret buddhismen i Ceylon (nu Sri Lanka). Han har

bygget tusindvis af Stupaer og Viharas for buddhistiske tilhængere. I den resterende del af

Ashoka's regeringstid, havde han en officiel politik om ikke-vold, ahimsa. Selv unødvendig

91

slagtning eller lemlæstelse af dyr blev straks afskaffet. Naturen blev beskyttet ved kongens lov

og sport jagt blev forbudt. Begrænset jagt blev tilladt til eget forbrug, men Ashoka fremmede

osse vegetarisme. Ashoka viste nåde for de fængslede, der giver dem mulighed for orlov til at

komme ud en dag om året. Han forsøgte at hæve det faglige ambitionsniveau ved at bygge

universiteter og udviklede vanding systemer, og fremmede handel og landbrug. Han

behandlede sine undersåtter som ligeværdige uanset deres religion, politik og kaste. Han

opnåede respekt af nabokongerne og de blev hans allierede.

Han er anerkendt for at opbygge hospitaler for dyr og renovering af større veje i hele Indien.

Efter denne forandring blev Ashoka kendt som Dhammashoka (sanskrit), hvilket betyder,

Ashoka, den der følger Dharma. Ashoka har defineret hovedprincipperne i Dharma (dhamma)

som ikke-vold, tolerance af alle sekter og udtalelser, lydighed mod forældrene, respekt for

Brahmans og andre religiøse lærere og præster,frihed for venner, human behandling af

ansatte, og generøsitet over for alle. Disse principper var en generel etik for adfærd. Indre fred

– begynder med dig selv

Der findes mange forskellige måder at meditere. Nedenstående vejledning tager udgangspunkt

i Dhammakaya meditation som jeg selv kender indgående, har studeret og undervist i gennem

mange år.

På mange måder fred er en af søgte mest efter råvarer i verden, er det måske, fordi sand fred

er så sjældent fundet. Mennesker søger for fred i alle steder, bøger, musik, eksotiske rejsemål,

i venskab og endda bruger store mængder af penge i denne stræben, men den største mirakel

af et menneske er, at fred er altid inden for rækkevidde, i virkeligheden, det gør ikke ligge

længere end til hvor du befinder dig lige nu. Nøglen til fred ligger i sin enkelhed, at finde fred,

man behøver blot at lukke øjnene og blive stille.

Når sindet for hver person i denne verden kender ægte fred, vil verden vide fred. Når sindet er

fredeligt, vil begynde at se den sande årsag til fred, og samtidig den sande årsag til krig. Med

denne klarhed, kan vi endelig sætte en stopper konflikt, grådighed og vrede og indvarsle en

æra af fred. Når vi kender fred for os selv, vil det blive afspejlet i vores tanker, vores tale og

vores handlinger. Kærlighed og gode intentioner for menneskeheden vil opstå, og vi bliver

centrum for fred for folk rundt som solen skinner varmt lys til store og små stjerner, både nær

og fjern. - Luang Phaw Dhammajayo

Fred allerede eksisterer - i os. Det er der altid i alle, uanset hvem du er, hvor du bor, eller

hvad du mener. Vi behøver blot at være klar over det. Hvert menneske har potentialet se ind i,

at være stille, for at opleve fred. Vi kan se for os selv, at den vej, der vil føre til fred i verden

ligger inden for vores indre fred.

Og rejsen begynder lige nu ...

92

Ajahn Mahabua

93

Buddhistiske lærere

I buddhisme lærer man at slippe de ting man lægger bag sig. Man gør én ting ad gangen. Selv

om man arbejder hårdt gør man KUN én ting ad gangen. Man lærer at stoppe og slippe. Ajahn

Chah var en inspirerende taler, og han kunne omsætte de ting han talte om i praksis. Det er

visdom. Vi bliver ikke født med medfølelse, det er noget vi skal arbejde for at lære. Vi lærer at

være fredfyldte og have medfølelse.

Ajahn Mahabua, som også var en fantastisk lærer fik malaria. Han besluttede sig for at

bekæmpe det. Sindet var trods alt stærkere end kroppen, så han stod stædigt fast ved at

deltage i alle arrangementer trods sin sygdom. Ajahn Mun sagde til ham; Det er ikke hvad

buddhisme handler om. Man bekæmper ikke og kontrollerer kroppen, man forstår den.

Sommetider kan man ikke kontrollere sygdom

eller bekæmpe den, man må også acceptere

at man bliver ældre og man forfaldes. Sådan

er det. Når man forstår det og accepterer det

giver det frihed. Spørgsmålet er hvad skal der

til for at opnå lykke.

Mange mennesker stræber efter status, f.eks.

det at få en forfremmelse på jobbet. Men det

er stæben efter tomhed. Så kan man

argumentere, jamen jeg får mere i løn. Ja,

men det forventes også at du skal yde en

større indsats. Er det i virkeligheden ikke en

form for bestikkelse? Man skal være ærlig,

også overfor sig selv.

Specielt vesterlændinge har altid meget travlt

med at planlægge, hvor virkeligheden er at

man som oftest rammer fuldstændig forbi. Jo

mindre forventninger man har, desto

lykkeligere bliver man. Ens holdning har

meget stor betydning. Hvis man er positiv får

man også et positivt udfald. Ajahn Chahs mor

døde og som en del af hendes begravelse

satte han de personer til som skulle deltage i

begravelsen til at lave små papirskurve. Ajahn

Brahm som er fysiker af uddannelse var ikke

særlig god til at arbejde med sine hænder

lavede en ikke særlig pæn kurv. Men Ajahn Chah gik hen til ham og roste ham for kurven.

Ajahn Brahm vidste godt at hans kurv ikke var særlig pæn, men alene det at han fik ros af sin

lærer gjorde at hans næste kurv blev meget flottere. Det er essensen af Buddhisme.

Engang var de ude at gå en tur, hvor Ajahn Chah tog en pind som kunne bruges som stok, og

spurgte ham Ajahn Brahm, hvor tung er den stok? Hvorefter han smed den ind i buskene; ser

du den er kun tung hvis man er forbundet med den! Hvis man bliver for afhængig af ting, i for

lang tid opdyrker man en afhængighed som kan give ”smerte”. Så man kan spørge sig selv,

om man i det daglige er afhængig af noget man blot kan kaste af sig?

Ajahn Mun

94

At miste en man har kær kan være en måde at bære på en stok i symbolsk forstand, men hvis

man ikke kaster den afhængighed, sin symbolske stok væk vil man fortsat blive yderligere

tynget i unødvendig lang tid.

Ajahn Brahm fortæller om en

tidligere cambodiansk munk,

som var blevet tvunget til at

frasige sig sit munkeløfte af

Khmere Rouge regimet. Enten

skulle han frasige sig

munkeløftet, eller også ville de

slå ham ihjel. Historien havde

givet Ajahn Brahm mindelser om

sin læremesters måde at

undervise, hvad angår det at

slippe fortiden. Efterfølgende

giftede han sig med en kvinde,

men måtte flygte fra Cambodia

sammen med hende. Det

lykkedes dem at komme over

grænsen til friheden i Thailand,

men mens de vandrede gennem

junglen undervejs fik hun

malaria, blev meget syg og døde

i flygtningelejren. Så tæt på

friheden mistede hun livet. På

grund af situationen som

flygtning havde han ikke

mulighed for at tage ordentlig

afsked med hende og give en

ordentlig Buddhistisk

begravelse. Det lykkedes ham at

komme til Australien, hvor han

fik et mere stabilt liv. Efter nogle

år blev han gift igen. Ajahn

Brahm fortæller at han og andre

munke blev inviteret hjem til

ham for at foretage en

ceremoni. Under denne

ceremoni, mens munkene chantede, oplevede Ajahn Brahm denne mand tage et slidt og

krøllet foto op af lommen, helt uventet gik han hen til munkene. Det eneste minde han havde

tilbage af sin afdøde kone, med sin nuværende kone ved sin side som lod ham gøre dette, tog

han afsked med hende og gav hende en værdig og tårevældende afsked, og slap hende mens

munkene chantede. Han havde ikke haft mulighed for at tage afsked, det var dér han kastede

sin ”stok” væk, da han havde fået mulighed for det. En smuk måde at slippe, lindre og afslutte

den indre smerte han bar på.

Ajahn Brahm

95

Luang Phaw Dhammajayo

96

LYKKE

Hvis de tror på at lykken er ved havet, tager de til havet.

Hvis det tror på at det er i bjergene, tager de til bjergene.

Hvis de tror på at det er i indkøbscentrene, tager de til indkøbscenteret.

Hvis de tror på at det handler om at blive rig, vier de deres liv til at tjene penge.

Eller, hvis de tænker at det ligger i at blive berømt,

kæmper de med alle midler og mål på vejen til berømmelse.

Det er hvad alle disse mennesker har til fælles,

at alle havene, penge og berømmelse i verden

ikke kan hjælpe dem når de har hjertesorg,

er deprimerede eller er i smerte,

at selv et bjerg af velstand og ejendele

ikke kan udfylde tomheden i deres hjerter.

Rent faktisk, er disse kortvarige glæder og fører uundgåeligt til stress og udmattelse.

Lykkeligvis, er alle levende mennesker velsignede med evnen til at opbygge

vedvarende lykke den form for lykke,

som kun de selv kan skabe,

og som er fuldstændig uafhængig

af personlige omstændigheder og ydre faktorer.

Den form for lykke ligger inde i dem selv,

og kan opnås gennem meditation

Luang Phaw Dhammajayo

97

Indholdet af dette hæfte er sammensat af mange timers undervisning i Dhamma af munke.

Det omfatter i vid udstrækning læren som tilskrives Siddhartha Gautama, almindeligvis kendt som

Buddha (Pali / sanskrit "den oplyste") .

Buddha levede og underviste i den nordøstlige indiske subkontinent et tidspunkt mellem den 6. og

4. århundrede før vores tid. Han er anerkendt af buddhister som oplyst lærer, men

DU ER DIN EGEN LÆRER

98

Mestre, lærere og andre mennesker med visdom Indholdet af dette hæfte ville ikke være mulig uden disse enestående mennesker direkte eller

indirekte bidrag. Alle har på et tidspunkt påvirket mig på vejen til større forståelse af mig selv.

Tak til venner og familie

Min bedste ven, hustru, kampfælle og inspiration Pakamas

Mine kære børn Denni og Lili

Elskede børnebørn Aidan og Isabella

Henrik og Lampa for jeres uvurderlige venskab

Alle vennerne i Wat Phra Dhammakaya

Alle vennerne i Middleway Meditation Greenland

Alle vennerne i Wat Phra Dhammakaya i Thailand

Alle vennerne i Wat Pah Nanachat i Ubon Ratachani

Heidi Lund Hansen

Jon Kristian Lauenborg

Arnakitsoq Peary

Ane Rosing

Christian Scherffenberg

99

Kilder

A Manual of Peace -

Journey to Joy – Luang Phaw Dhammajayo

On meditation – Instructions from talks by Ajahn Chah

Access to Insight

Audio Dharma

Psychology Today

Dhammatube

The heart of Buddhism

Lærere og inspiratorer

Luang Pho Wat Paknam Dhammakaya (Thailand)

Luang Phaw Dhammajayo Dhammakaya (Thailand)

Ajahn Chah Wat Pah (Thailand)

Ajahn Sumedho Wat Pah (USA/-Thailand/-England)

Luang Phaw Dattajeevo Dhammakaya (Thailand)

Khun Yay Dhammakaya (Thailand)

Luang Phee Phrakongsak Dhammakaya (Thailand/-Danmark)

Phra Nicholas Thanissaro Dhammakaya (England)

Bhikkhu Samahita Wat Pah (Danmark/-Sri Lanka)

Luang Phi Somsak Piyaseelo Wat Pah (Thailand/-Sydafrika)

Luang Phi Samai Dhammakaya (Thailand/-Danmark)

Dhammagawesi Hantane Wat Pah (Sri Lanka)

Ajahn Jayaseero Wat Pah (England)

Ajahn Amaro Wat Pah (England)

Thich Nhat Hanh Mahayana Zen (Vietnam)

Thanissaro Bhikkhu Wat Pah (USA)

Ajahn Brahm Buddhist Society W.A. (Australien)

Ajahn Vayama Buddhist Society W.A. (Australien)

Anuchit Tikkaweero Dhammakaya (Thailand/-Danmark)

Jack Kornfield Lægmand m. (USA)

Gil Fronsdal Lægmand m. (USA)

Andrea Fella Lægmand k. (USA)

Robert Bogoda Theravada (Sri Lanka)

Robert Mawson Lægmand (England/-USA)

Knut Johannessen Professor (Norge)

100

Ordliste og forklaringer

Dhamma sandheden, Buddhas, loven i retfærdighedens

Sangha bekendtgørelse af munke, samfund af munke, broderskabet Buddhas disciple

Tripitaka buddhistiske bog om hans lære

Tripitaka betyder, De tre kurve. De består af kurven af Discipline

Sila moral, etik, moral beherske, forskrifter, regler for moralsk adfærd

Samadhi koncentration, mindfulness, bevidsthed

Panna visdom

Tre kendetegn af livet

1. Anicca forgængelighed, forbigående, usikkerhed, forbehold for ændringer

2. Dukkha lidelser, utilfredshed, ubehag, sorg

3. Anatta ikke-selv, uden selv, uselviskhed

(tingene er ikke, hvad de synes være)

Rupa form, fysiske selv, krop. Rupa består af jord, vand, luft, ild (varme)

Vedana følelse, er en af behagelig, ubehagelig, neutral

Samjna opfattelse, de seks slags sanselig perception

Sankhara opfattelse, begreb, tænkte, vilje, disponering

Metta Kærlig-venlighed

Karuna Medfølelse

Mudita Sympatisk glæde

Upekka sindsro, stabil og stabil sindstilstand, neutralitet

Dhamma (Dharma) sandheden, den naturlige tilstand af ting eller væsener, loven

af deres eksistens, det etiske kodeks for Retfærdighed, hele kroppen af religiøse

doktriner som et system

Kamma (karma) handling, handling, virkning, gengældelse, resultater af tidligere

handlinger gjort, og den skæbne som følge heraf (loven om aktion, loven om årsag

og Effekt)

101

Samsara cyklus af fødsler og genfødsler

Nibbana (Nirvana) tilstand ultimative lykke, en lykkelig tilstand

Middle Way ikke-ekstreme livsstil henviser også til Noble ottefoldige vej

Atta (Atman) selvet, ego

Anatta non-self

Dhammakaya det oplyste legeme, Buddha-kvaliteter

Bodhisatta (Bodhisattva) en, der er bestemt til at blive en Buddha, men har ikke

endnu ikke nået nirvana

Arahat (Arhant) de Noble One; ædle eller hellige væsen, en der er fri for urenheder

Savok discipel

Muni en vismand, en religiøs tænker

Sakyamuni vismanden af Sakyas, med henvisning til Buddha

Sakya navnet på en kongelig slægt i den nordlige grænser Magadha

Siddhattha egennavn af Buddha, Prins Siddhattha

Ariere gamle folk i Asien, der talte et indoeuropæisk sprog, og opfordrede

selv Ariyas ( "noble dem"). Engang mellem 2000 B.C. og 1000 B.C. den

Ariyas vandrede sydpå fra Centralasien i det indiske subkontinent og

vestpå gennem Balkan-halvøen. De indførte sanskrit sprog

i Indien.

Pali Det gamle sprog, der anvendes i Indien, nu ikke længere et aktivt sprog, de

originale buddhistiske skrifter blev skrevet på pali, pali-tekster, der bruges af

Hinayana skole

Sanskrit andet gammelt sprog, der anvendes i Indien; buddhistiske skrifter i

Sanskrit blev oversat fra Pali sprog sanskrit tekster, der bruges af

Mahayana skole

Samana en asket

Bikkhu munk

Bikkhuni nonne

102

Samanera nybegynder, novice monk

Upasok mandlig buddhist, mandlige tempel personale

Upasika kvindelige buddhistiske, kvindelige tempel personale

Vihara buddhistisk kloster, buddhistisk tempel, ophold af buddhistiske munke

Bhavana mentale dyrkning, meditation

Samadhi koncentration, mindfulness

Sati bevidsthed, årvågenhed

Kilesa besmittelse (grådighed, vrede, vrangforestillinger), mental urenheder

Tanha tørst, begær, klamrede sig med passion

Mangala, velsignelse, dyd, velstand,

Hiri skam over forseelser, moralsk skam, samvittighed

Ottappa frygt for resultaterne af forseelser, moralsk Angst, angst for det onde

Hinayana Theravada buddhismen praktiseres i Thailand, Sri Lanka, Myanmar, Laos,

Cambodja

Mahayana praktiseres i Tibet, Kina, Taiwan, Japan, Sydkorea

Theravada ældste form for buddhisme, styret af de ældste tekster skrevet på pali.

Der er mindre ritual end i de fleste andre skoler.

Deva himmelsk ånd, gud, guddommeligt væsen, en gud, indbygger i himlen, engel

Mara den Onde, sort kraft, forhindringer, negativ energi, dæmoner

i Det gælder også Buddhister ii Man benytter ikke præster i Buddhisme, men munke