hvad er det bibelen virkelig lærer?...at du er g ˚ aet i gang med at læse denne bog, viser at du...

HVAD ER DETBIBELEN

virkelig LÆRER?H

VA

DLÆ

RER

BIB

ELE

N?

bh

-D

HVAD ER DETBIBELEN

virkelig LÆRER?

Fotos: ˛ Side 7: Med tilladelse af American Bible Society ˛ Side 19: Jordkloden:NASA-foto ˛ Side 24-25: WHO-foto af Edouard Boubat ˛ Side 88-89: Eksplosion:

Efter et USAF-foto; barn: Efter et WHO-foto af W. Cutting

� 2005Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania

What Does the Bible Really Teach?� 2005

Wachtturm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e. V.Selters/Taunus

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?Udgivet af Jehovas Vidner

Trykt i december 2013Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet

i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejdesom finansieres af frivillige bidrag.

Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fraNy Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter

— Studieudgave med noter og henvisninger.What Does the Bible Really Teach?

Danish (bh-D)Made in GermanyTrykt i Tyskland

Druck und Verlag: Wachtturm-Gesellschaft, Selters/Taunus

DENNE BOG TILHØRER

KAPITEL SIDE

Er det hvad Gud havde i tanke? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3

1. Hvad er sandheden om Gud? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8

2. Bibelen — en bog fra Gud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18

3. Hvad er Guds hensigt med jorden? � � � � � � � � � � � � � � � � � 27

4. Hvem er Jesus Kristus? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 37

5. Genløsningen — Guds største gave � � � � � � � � � � � � � � � � � � 47

6. Hvor er de døde? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 57

7. Et palideligt hab for dem vi har mistet i døden � � � � � � � � 66

8. Hvad er Guds rige? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 76

9. Vi lever i „de sidste dage“ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 86

10. Hvordan andeskabninger kan pavirke os � � � � � � � � � � � � � 96

11. Hvorfor tillader Gud lidelser? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 106

12. En livsform Gud synes om � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 115

13. Guds syn pa livet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 125

14. Hvordan man kan fa et lykkeligt familieliv � � � � � � � � � � � 134

15. Den form for tilbedelse Gud godkender � � � � � � � � � � � � � 144

16. Tag standpunkt for den sande tilbedelse � � � � � � � � � � � � � 154

17. Hold dig nær til Gud i bøn � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 164

18. Daben og dit forhold til Gud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 174

19. Forbliv i Guds kærlighed � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 184

Tillæg � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 194

INDHOLD

TAG en hvilken som helst avis. Se tv, el-ler hør radio. Medierne er fyldt mednyheder om terrorisme, krig og kri-minalitet. Tænk pa din egen situation,dine egne problemer. Maske har du detsvært pa grund af sygdom eller fordi duhar mistet en af dine kære. Det kan væredu føler det pa samme made som Gudstjener Job, der sagde at han var „mættetmed elendighed“. — Job 10:15, den dan-ske autoriserede oversættelse.

Spørg dig selv:ˇ Kan det være det Gud havde i tanke

for mig og resten af menneskehe-den?

ˇ Hvor kan jeg hente hjælp sa jeg kanfa løst mine problemer?

ˇ Er der hab om at der nogen sindevil blive fred her pa jorden?Bibelen giver nogle positive og for-

nuftige svar pa disse spørgsmal.

Er det hvad Gud havde i tanke?

BIBELEN SIGER AT GUD VILGENNEMFØRE DISSE FORANDRINGER

P˚

A JORDEN.

„Han vil tørre hver t˚

are af deres øjne, ogdøden skal ikke være mere, heller ikke sorg

eller skrig eller smerte skal være mere.“—

˚Abenbaringen 21:4

„Da springer denhalte som hjorten.“

— Esajas 35:6

„Da˚

abnes deblindes øjne.“— Esajas 35:5

4

„Alle de der er i mindegraveneskal . . . komme ud.“— Johannes 5:28, 29

„Ingen indbyggersiger: ’Jeg er syg.’“

— Esajas 33:24

„Der vil være en overflodaf korn p

˚a jorden.“

— Salme 72:16

F˚

A GAVN AF DET BIBELEN LÆRER

Afvis ikke det du har læst p˚a de fo-

reg˚aende sider, som ren og skær øn-

sketænkning. Gud har lovet at skabes

˚adanne forhold, og Bibelen forklarer

hvordan han vil gøre det.

Men Bibelen indeholder me-get mere. Den er nøglen til etlykkeligt og tilfredsstillendeliv allerede nu. Tænk etøjeblik p

˚a dine egne van-

skeligheder og bekymrin-ger. M

˚aske hardu proble-

mer med økonomien,familien eller helbredet.M

˚aske har du mistet en

af dine kære. Bibelen kanhjælpe dig til at klare hver-dagens problemer, og den kangive dig ro i sindet fordi den besva-rer spørgsm

˚al som:

ˇ Hvorfor lider mennesker?

ˇ Hvordan kan man klare livets bekymringer?

ˇ Hvordan kan man f˚

a et lykkeligere familieliv?

ˇ Hvad sker der med os n˚

ar vi dør?

ˇ Vil vi f˚

a dem vi har mistet i døden, at se igen?

ˇ Hvordan kan vi være sikre p˚

a at Gud vil indfri destorsl

˚aede løfter han har givet os?

6 Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

At du er g˚aet i gang med at læse denne bog, viser at du

gerne vil finde ud af hvad Bibelen lærer. Og det kan bogenher hjælpe dig til. Læg mærke til at der nederst p

˚a hver side

er spørgsm˚al til de enkelte paragraffer. Millioner af men-

nesker har ved hjælp af spørgsm˚al og svar-metoden drøftet

Bibelen med Jehovas Vidner og fundet stor glæde ved det.Det h

˚aber vi ogs

˚a du vil gøre. Vi tror du vil synes at det er

b˚ade spændende og udbytterigt at finde ud af hvad Bibelen

virkelig lærer.

LÆR DIN BIBEL AT KENDE

BIBELEN best˚ar af 66 bøger. De er inddelt i kapitler og vers

som gør det lettere at finde rundt i dem. N˚ar der her i bo-

gen er henvist til skriftsteder, angiver tallene efter bibelbo-gens navn først kapitlet og dernæst verset. For eksempelst

˚ar henvisningen „2 Timoteus 3:16“ for det andet brev til

Timoteus, kapitel 3, vers 16.

Hvis du sl˚ar de anførte skriftsteder op, vil du hurtigt lære

at finde rundt i Bibelen. Det er ogs˚a en god id

´e at følge et

program for daglig bibellæsning. Hvis du læser 3-5 kapitlerom dagen, kan du læse hele Bibelen igennem p

˚a et

˚ar.

Er d´

et hvad Gud havde i tanke? 7

HAR du lagt mærke til hvordan sma børn stiller spørgs-mal? Mange begynder pa det sa snart de har lært at tale.De kigger op pa dig med store øjne og spørger: Hvorfor erhimmelen bla? Hvad er stjernerne lavet af? Hvem har lærtfuglene at synge? Du svarer sa godt du kan, men det er ikkealtid let. Selv det bedste svar fører ofte til et nyt: „Hvorfor?“

2 Men det er ikke kun sma børn der stiller spørgs-mal. Under opvæksten fortsætter vi med at stillespørgsmal, for eksempel for at kunne findevej, for at fa at vide hvilke farer vi skalvære opmærksomme pa, eller bare forat tilfredsstille vores nysgerrighed. Menmange holder abenbart op med at stillespørgsmal; især de vigtigste spørgsmal.De holder i hvert fald op med at søgeefter svarene.

3 Tænk engang over spørgsma-let pa forsiden af denne bog,spørgsmalene i forordet elleri begyndelsen af dette kapi-tel. Det er nogle af de vigtigste

1, 2. Hvorfor er det ofte godt at stille spørgs-mal?3. Hvorfor opgiver mange at fa besvaret de vig-tigste spørgsmal her i livet?

KAPITEL ET

Hvad er sandheden om Gud?

Er Gud interesseret i dig?

Hvordan er Gud? Har han et navn?

Er det muligt at nærme sig Gud?

spørgsmal man overhovedet kan stille. Alligevel har mangeopgivet at fa dem besvaret. Hvad er grunden? Findes sva-rene i Bibelen? Nogle mener at de svar Bibelen giver, ikkeer til at forsta. Andre er forlegne og føler at det er flovt atspørge om den slags. Andre igen mener at sadanne spørgs-mal bør overlades til religiøse ledere og lærere. Hvad me-ner du?

4 Du vil sandsynligvis gerne have svar pa livets storespørgsmal. Indimellem har du sikkert spurgt dig selv:’Hvad er meningen med livet? Er dette liv alt? Hvordan erGud egentlig?’ Det er fornuftigt at stille den slags spørgs-mal, og det er vigtigt at man ikke giver op før man harfundet nogle tilfredsstillende og troværdige svar. Jesus Kri-stus sagde: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer;bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at bankepa, og der vil blive lukket op for jer.“ — Mattæus 7:7.

5 Hvis du ’bliver ved med at søge’ efter svarene pa devigtige spørgsmal, vil du opdage at det er anstrengelserneværd. (Ordsprogene 2:1-5) Uanset hvad andre har fortaltdig, er der svar at hente pa disse spørgsmal, og du har mu-lighed for at finde dem — i Bibelen. Svarene er ikkesa komplicerede at de ikke er til at forsta. Og hvad derer endnu bedre: De giver hab og glæde. Desuden kan dehjælpe dig til at fa et lykkeligt og meningsfyldt liv alleredenu. Lad os begynde med et spørgsmal som mange har spe-kuleret over.

ER GUD UFØLSOM OG H˚

ARDHJERTET?6 Mange vil nok mene at svaret er ja. ’Hvis Gud var inter-

esseret i os, ville forholdene her pa jorden sa ikke være heltanderledes?’ spørger de. Verden omkring os er fyldt med

4, 5. Nævn nogle af livets vigtigste spørgsmal, og forklar hvorfor vibør prøve at finde svaret pa dem.6. Hvorfor mener mange at Gud er ufølsom over for menneskers li-delser?

Hvad er sandheden om Gud? 9

krig, had og elendighed. Og som enkeltpersoner ma vi levemed sygdom, lidelser og dødsfald blandt vores nærmeste.Af den grund spørger mange: ’Hvis Gud var interesse-ret i os og vores problemer, ville han sa ikke forhindre altdette?’

7 Endnu værre er det nar religiøse lærere far folk til at troat Gud er hardhjertet. Nar mennesker pludselig rammes afulykke, siger sadanne lærere at det var Guds vilje. I virkelig-heden siger de at Gud er skyld i de onde ting der sker. Giverdet et rigtigt billede af Gud? Hvad lærer Bibelen? Jakob1:13 svarer: „Lad ingen sige nar han prøves: ’Jeg prøves afGud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prø-ver han ingen med noget ondt.“ Gud star altsa aldrig bagde onde ting der sker i verden omkring os. (Job 34:10-12)Han tillader dem; det er korrekt. Men der er stor forskel paat tillade noget og at være

˚arsag til det.

8 Forestil dig en klog og kærlig familiefar der har envoksen søn som stadig bor hjemme. Da sønnen gør op-rør og beslutter at flytte hjemmefra, prøver hans far ikkeat standse ham. Sønnen begynder at føre et udsvævendeliv og kommer i vanskeligheder. Er hans far

˚arsag til hans

problemer? Selvfølgelig ikke. (Lukas 15:11-13) Gud stopperheller ikke mennesker som vælger at handle ondt, men detbetyder ikke at han er

˚arsag til de vanskeligheder de kom-

mer ud i. Det ville derfor være uretfærdigt at give Gudskylden for menneskehedens problemer.

9 Der er gode grunde til at Gud har tilladt og stadig tilla-der menneskeheden at følge en forkert kurs, og som denvise og magtfulde Skaber behøver han ikke sta os til regn-

7. (a) Hvordan har religiøse lærere faet folk til at tro at Gud er hard-hjertet? (b) Hvad siger Bibelen om de onde ting der rammer os?8, 9. (a) Hvordan kan man illustrere forskellen pa at tillade ondskabog være arsag til den? (b) Hvorfor vil det være forkert af os at kriti-sere Gud fordi han har tilladt menneskeheden at følge sine egne veje?


skab for disse grunde. Alligevel har han i sin kærlighedvalgt at oplyse os om dem. I kapitel 11 vil du fa mere atvide om disse grunde. Men du kan være helt sikker pa atdet ikke er Gud der er ansvarlig for vores problemer. Han erderimod den eneste der har givet os hab om en løsning padem. — Esajas 33:2.

10 Gud er fuldstændig ren og hellig. (Esajas 6:3) Der eringen ondskab at finde hos ham. Derfor kan vi have fuld-stændig tillid til ham. Det er mere end man kan sige ommennesker, som kan være tilbøjelige til at blive korrupte.Og selv de ærligste myndighedspersoner kan sjældent retteop pa de skader onde mennesker har forvoldt. Gud er der-imod almægtig. Han bade kan og vil rade bod pa alle deskadelige konsekvenser ondskaben har haft for menneske-heden. Nar Gud griber ind, vil han en gang for alle gøreende pa ondskab! — Salme 37:9-11.

HVORDAN SER GUD P˚

ADE URETFÆRDIGHEDER VI UDSÆTTES FOR?

11 Men hvordan ser Gud pa det der sker i verden og medos personligt indtil han griber ind? Bibelen siger at Gud„elsker ret“. (Salme 37:28) Han lægger derfor nøje mærketil det der foregar — bade det rette og det urette. Han haderal uretfærdighed. Da verden i fortiden blev fyldt med ond-skab, „følte [han] sig saret i sit hjerte“. (1 Mosebog 6:5, 6)Gud har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Han føler stærkafsky nar han betragter de lidelser som mennesker i heleverden bliver udsat for. Han hader at se folk lide ondt.„Han har omsorg for jer,“ siger Bibelen. — 1 Peter 5:7, dendanske autoriserede oversættelse.

10. Hvorfor kan vi være sikre pa at Gud vil rade bod pa alt det ond-skaben har forvoldt?11. (a) Hvordan ser Gud pa uretfærdighed? (b) Hvordan er hans synpa menneskers lidelser?


12 Hvordan kan vi være sikre pa at Gud hader at semennesker lide? Her kommer endnu et argument. Bibelenlærer at mennesket blev skabt i Guds billede. (1 Mosebog1:26) Nar vi har gode egenskaber, er det fordi Gud har godeegenskaber. Piner det dig at se uskyldige mennesker lide?Hvis det er tilfældet, kan du være sikker pa at det piner Gudendnu mere.

13 En af de mest positive egenskaber vi mennesker har, ervores evne til at vise kærlighed. Ogsa pa det omrade lignervi Gud. I Bibelen star der: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes

4:8) Vi har denne egenskab fordi Gudhar den. Ville din kærlighed fa digtil at gøre ende pa lidelserne og uret-færdighederne i verden hvis du havdemagt til det? Ja, selvfølgelig! Du kanvære lige sa sikker pa at Gud vil sætteen stopper for disse ting. Løfterne iforordet til denne bog er ikke blot øn-sketænkning eller falske forhabninger.Gud vil helt sikkert indfri sine løfter.Men for at fa tillid til det ma du havemere at vide om den Gud der har givetdisse løfter.

GUD ØNSKER DU SKALLÆRE HAM AT KENDE

14 Hvad gør man hvis man gernevil have at en anden skal lære en at

12, 13. (a) Hvorfor har vi gode egenskabersom for eksempel kærlighed, og hvordan pa-virker kærligheden vores syn pa det der skeri verden? (b) Hvorfor kan vi være sikre pa atGud vil gøre noget for at løse problemerne iverden?14. Hvad er Guds navn, og hvorfor bør vibruge det?

Hvis man gernevil have at enanden skal lære

´en

at kende, vil mans

˚a ikke fortælle

vedkommendehvad man hedder?Gud fortæller os sitnavn i Bibelen


kende? Vil man ikke allerførst fortælle hvad man hedder?Har Gud et navn? I mange religioner kalder man ham bare„Gud“ eller „Herren“, men det er ikke personnavne; deter titler, ligesom betegnelserne „konge“ eller „præsident“.Ifølge Bibelen har Gud mange titler, deriblandt „Gud“ og„Herren“, men Bibelen lærer ogsa at Gud har et personligtnavn: Jehova. I Salme 83:18 star der: „Du, hvis navn er Je-hova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Hvis dettenavn ikke star i den bibeloversættelse du bruger, er der enforklaring pa det i tillægget, pa side 195-97 i denne bog.I gamle bibelhandskrifter forekommer Guds navn tusinder

Bibelen lærer osat Jehova er universets

kærlige Skaber

af gange. Jehova ønsker at du skal lære hans navn at kendeog bruge det. Han præsenterer sig sa at sige for os gennemBibelen.

15 Gud har givet sig selv et meget betydningsfuldt navn.Hans navn, Jehova, betyder at han kan opfylde et hvilketsom helst løfte han giver, og gennemføre en hvilken somhelst hensigt han har.�Guds navn er unikt, noget helt ene-staende. Det tilhører kun ham. Jehova er unik pa mangeomrader. Hvordan skal det forstas?

16 Vi læste i Salme 83:18: „Du alene er den Højeste.“

� Pa side 195-97 i tillægget kan du finde flere oplysninger om hvadGuds navn betyder, og hvordan det udtales.

15. Hvad betyder navnet Jehova?16, 17. Hvad lærer følgende titler os om Jehova: (a) „den Almæg-tige“? (b) „evighedens Konge“? (c) „Skaberen“?

Den kærligheden god far har til

sine børn, afspejlerden endnu størrekærlighed vores

himmelske Farhar til os


Svarende til det er Jehova ogsa den eneste der i Bibelenomtales som „den Almægtige“. I

˚Abenbaringen 15:3 star

der: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud,du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evig-hedens Konge.“ Titlen „den Almægtige“ lærer os at Jehovaer det mægtigste væsen der findes. Hans kraft er uden side-stykke; den overgar alt andet. Titlen „evighedens Konge“minder os om at Jehova ogsa er unik i en anden forstand.Han er den eneste der altid har eksisteret. Salme 90:2 siger:„Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ Erdet ikke en tanke der fylder en med ærefrygt?

17 Jehova er ogsa unik fordi han er Skaberen af alting.I

˚Abenbaringen 4:11 siger Bibelen: „Du er værdig, Jehova,

ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten,for du har skabt alle ting, og pa grund af din vilje var de tilog blev de skabt.“ Alt hvad man overhovedet kan forestillesig — lige fra himmelens usynlige andeskabninger og nat-tens stjerner til frugten pa træerne og fiskene i havene ogfloderne — eksisterer kun fordi Jehova har skabt det; fordihan er Skaberen!

KAN MAN KOMME NÆR TIL JEHOVA?18 Nogle bliver lidt foruroligede over at læse om Jehovas

ærefrygtindgydende egenskaber. De er bange for at Gud ersa ophøjet i forhold til dem at de aldrig vil kunne nærmesig ham eller have nogen betydning i hans øjne. Men er detkorrekt? Bibelen siger faktisk lige det modsatte. Den sigerat „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostel-gerninger 17:27) Og i Jakob 4:8 far vi mennesker følgendeopfordring: „Kom nær til Gud, og han vil komme nærtil jer.“

18. Hvorfor føler nogle at de aldrig vil kunne nærme sig Jehova, menhvad siger Bibelen om det?


19 Hvordan kan du komme nær til Jehova? For det før-ste skal du fortsætte med at gøre det du er i gang med ligenu — du skal lære mere om Gud. Jesus sagde: „Dette be-tyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sandeGud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johan-nes 17:3) Bibelen siger altsa at det at lære Jehova og Jesus atkende kan føre til „evigt liv“. Som allerede nævnt siger denogsa at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:16) Men Jehovahar mange andre smukke og tiltalende egenskaber. Bibelensiger for eksempel at Jehova er „en barmhjertig og nadigGud, sen til vrede og rig pa loyal hengivenhed og sand-hed“. (2 Mosebog 34:6) Han er „god og rede til at tilgive“.(Salme 86:5) Han er talmodig. (2 Peter 3:9) Han er loyal.(

˚Abenbaringen 15:4) Efterhanden som du far læst mere i

Bibelen, vil du opdage hvordan Jehova har vist at han harbade disse og mange andre gode egenskaber.

20 Sandt nok kan vi ikke se Gud, for han er en usynligand. (Johannes 1:18; 4:24; 1 Timoteus 1:17) Men ved hjælpaf Bibelen kan vi lære ham at kende som person. Som enaf Bibelens salmister har sagt, kan vi „betragte Jehovas lif-lighed“. (Salme 27:4; Romerne 1:20) Jo mere du lærer omJehova, jo mere virkelig vil han blive for dig, og jo størregrund vil du fa til at elske ham og føle dig nært knyttettil ham.

21 Lidt efter lidt vil du komme til at forsta hvorfor Bi-belen lærer os at vi skal betragte Jehova som vores Far.(Mattæus 6:9) Ikke alene har vi faet livet af ham; han øn-sker os det bedst mulige liv — ligesom enhver anden kærligfar ville gøre. (Salme 36:9) Bibelen siger ogsa at vi menne-

19. (a) Hvordan kan man nærme sig Gud, og hvad kan man opnaved det? (b) Hvilke af Guds egenskaber tiltaler dig mest?20-22. (a) Er det at vi ikke kan se Gud, ensbetydende med at vi ikkekan komme nær til ham? Begrund dit svar. (b) Hvad vil nogle velme-nende mennesker maske opfordre dig til at gøre, og bør du lytte tilderes rad?


sker kan blive Jehovas venner. (Jakob 2:23) Tænk engang— du kan blive ven med universets Skaber!

22 Mens du er i færd med at lære mere om Bibelen,kan du komme ud for at velmenende mennesker indtræn-gende rader dig til at holde op. Maske er de bange for at duskal ændre tro eller livssyn. Men lad ingen hindre dig i atopna det bedste venskab du nogen sinde vil kunne fa.

23 Selvfølgelig vil der nok i begyndelsen være ting duikke forstar. Det kan kræve ydmyghed at bede om hjælp,men du ma endelig ikke holde dig tilbage. Jesus sagdeat det var godt at være ydmyg ligesom sma børn er det.(Mattæus 18:2-4) Og sma børn stiller spørgsmal. Mangespørgsmal. Gud ønsker at du skal finde svarene. Bibelenroser nogle som var ivrige efter at lære Gud at kende. Deundersøgte Skrifterne nøje for at sikre sig at det de lærte,var sandt. — Apostelgerninger 17:11.

24 Den bedste made at lære Jehova at kende pa er ved atundersøge Bibelen. Den er anderledes end alle andre bøger.Pa hvilken made? Det spørgsmal vil blive behandlet i detnæste kapitel.

23, 24. (a) Hvorfor bør du fortsat stille spørgsmal angaende det dulærer? (b) Hvad handler det næste kapitel om?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Gud har omsorg for dig personligt.— 1 Peter 5:7.

ˇ Guds personlige navn er Jehova.— Salme 83:18.

ˇ Jehova opfordrer dig til at komme nær tilham. — Jakob 4:8.

ˇ Jehova er kærlig, god og barmhjertig.— 2 Mosebog 34:6; 1 Johannes 4:8, 16.


HAR du nogen sinde faet en rigtig flot gave af en nær ven?Du blev sikkert ikke bare spændt, men ogsa begejstret ogvarm om hjertet. En gave fortæller noget om giveren — omat han eller hun værdsætter dit venskab. Du gav uden tvivludtryk for taknemmelighed over for din ven som sa be-tænksomt havde foræret dig denne gave.

2 Bibelen er en gave fra Gud; en gave vi kan være megettaknemmelige for. Denne enestaende bog giver os nogleoplysninger som vi ikke kan finde andre steder. Den for-tæller for eksempel om skabelsen af himmelens stjerner,jorden og den første mand og kvinde. Bibelen indeholderfornuftige principper som kan hjælpe os til at klare livetsproblemer og bekymringer. Den forklarer hvordan Gud vilgennemføre sin hensigt og skabe gode forhold her pa jor-den. Bibelen er bestemt en spændende gave.

3 Bibelen er ogsa en meget opmuntrende gave, for denfortæller os noget positivt om Giveren, Jehova Gud. Det at

1, 2. I hvilken forstand er Bibelen en spændende gave fra Gud?3. Hvad lærer vi om Jehova ved at han har givet os Bibelen, og hvor-for er det opmuntrende?

KAPITEL TO

Bibelen— en bog fra Gud

P˚a hvilke omr

˚ader adskiller Bibelen sig

fra alle andre bøger?

Hvordan kan Bibelen hjælpe dig meddine personlige problemer?

Hvorfor kan man stole p˚a

Bibelens profetier?

han har givet os denne bog, viser at han ønsker vi skal læreham godt at kende. Ja, Bibelen kan hjælpe dig til at kommenær til Gud.

4 Hvis du har en bibel, er du langtfra den eneste. Hele Bi-belen eller dele af den er blevet oversat til mere end 2300sprog, og den er derfor tilgængelig for over 90 procent afjordens befolkning. Den er blevet trykt i milliarder af ek-semplarer. I gennemsnit bliver der distribueret mere enden million bibler hver uge! Der findes ingen anden bogsom Bibelen.

5 Bibelen er desuden „inspireret af Gud“. (2 Timoteus3:16) Pa hvilken made? Bibelen svarer selv: „Menneskerudtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig and.“ (2 Pe-ter 1:21) Det kan belyses med et eksempel. Forestil dig aten forretningsmand lader sin sekretær skrive et brev. Bre-vet indeholder forretningsmandens tanker og budskab.Brevet er derfor fra ham, ikke fra sekretæren. Pa samme

4. Hvilket indtryk gør det pa dig nar du hører om hvor udbredt Bi-belen er?5. Pa hvilken made er Bibelen „inspireret af Gud“?

„Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter“kan f

˚as p

˚a mange sprog

19

made indeholder Bibelen Guds budskab, ikke menneskers,selvom det var mennesker der skrev det ned. Hele Bibelener derfor „Guds ord“. — 1 Thessaloniker 2:13.

HARMONISK OG PRÆCIS6 Bibelen blev skrevet af en række skribenter i løbet af

en periode pa 1600 ar. De kom fra mange forskellige sam-fundslag. Nogle var landmænd, fiskere eller farehyrder.Andre var profeter, dommere eller konger. Evangelisten Lu-kas var læge. Trods skribenternes vidt forskellige baggrunder der en indre harmoni i Bibelen fra først til sidst.�

7 Den første bog i Bibelen fortæller os hvordan men-neskehedens problemer opstod. Den sidste viser at helejorden en dag vil blive til et paradis, en smuk have. Bibe-lens indhold spænder over tusinder af ar i historien, og dethar alt sammen pa en eller anden made at gøre med gen-nemførelsen af Guds hensigt. Bibelens indre harmoni erimponerende, men det er kun hvad man ma forvente af enbog fra Gud.

8 Bibelens udtalelser er videnskabeligt korrekte. Den in-deholder endda oplysninger der er langt forud for dens tid.Tredje Mosebog indeholder for eksempel love angaendekarantæne og hygiejne, og israelitterne fik disse love pa ettidspunkt hvor de omkringboende nationer intet kendte tilden slags. I perioder hvor forkerte forestillinger om jordensform var udbredte, talte Bibelen om jordens kreds, ellersfære. (Esajas 40:22) Den siger ogsa helt korrekt at jorden’hænger pa intet’. (Job 26:7) Bibelen er ikke nogen viden-

� Nogle hævder at Bibelen visse steder modsiger sig selv, mendenne pastand er der intet bevis for. Se kapitel 7 i bogen Bibelen— Guds ord eller menneskers?, udgivet af Jehovas Vidner.

6, 7. Hvorfor er harmonien i Bibelen særlig bemærkelsesværdig?8. Giv eksempler pa at Bibelens oplysninger er videnskabeligt kor-rekte.


skabelig lærebog. Alligevel er den meget præcis nar denberører videnskabelige emner. Men det er ogsa kun hvadman ma forvente af en bog fra Gud.

9 Ogsa nar det gælder historiske oplysninger, er Bibelennøjagtig og palidelig, og dens beretninger er specifikke.Ofte angiver den ikke blot folks navne, men ogsa deresafstamning.� I modsætning til mange andre af fortidenshistorikere, som ofte undlod at omtale de nederlag dereshjemland havde lidt, var bibelskribenterne ærlige og om-talte bade deres egne og nationens fejltagelser. I FjerdeMosebog indrømmer Moses for eksempel sin egen alvor-lige fejl som han blev strengt irettesat for. (4 Mosebog20:2-12) En sa ærlig fremstilling er sjælden i andre histori-ske beretninger, men karakteristisk for Bibelen netop fordiden er en bog fra Gud.

EN BOG DER INDEHOLDER PRAKTISK VISDOM10 Eftersom Bibelen er inspireret af Gud, er den „gavnlig

til undervisning, til retledning, til reformering“. (2 Timo-teus 3:16) Ja, Bibelen er en praktisk anvendelig bog. Denafspejler et dybtgaende kendskab til den menneskeligenatur. Det er ikke sa mærkeligt nar man tænker pa at for-fatteren er Skaberen selv, Jehova Gud. Han forstar voresfølelser og den made vi tænker pa, bedre end vi selv gør.Han ved hvad der skal til for at gøre os lykkelige. Han vedogsa hvad vi bør undga.

11 Lad os se pa den sakaldte bjergprædiken, en af de

� Bemærk for eksempel Jesu detaljerede slægtslinje i Lukas 3:23-38.

9. (a) Hvoraf fremgar det at Bibelen rent historisk er nøjagtig og pa-lidelig? (b) Hvad fortæller skribenternes ærlighed dig om Bibelen?10. Hvorfor er det ikke overraskende at Bibelen er en praktisk anven-delig bog?11, 12. (a) Hvilke emner kom Jesus ind pa i sin bjergprædiken?(b) Hvilke andre praktiske spørgsmal behandles i Bibelen, og hvorforer dens rad altid gavnlige?

Bibelen — en bog fra Gud 21

taler Jesus holdt. Dette mesterlige eksempel pa god under-visning er gengivet i Mattæusevangeliet fra kapitel 5 til 7.Ved den lejlighed talte Jesus om hvordan man kan findesand lykke, hvordan man kan bilægge uoverensstemmel-ser, hvordan man beder, hvilket syn man bør have pamaterielle ting, og flere andre emner. Og Jesu ord er lige samagtfulde og praktisk anvendelige i dag som de var da hanudtalte dem.

BibelskribentenEsajas forudsagdeBabylons fald

12 Nogle af de bibelske principper har at gøre med fami-lielivet, ens arbejdsvaner og forholdet til andre. Bibelensprincipper er almengyldige; det er altid gavnligt at følgedens rad. Bibelens visdom opsummeres meget godt afGuds ord gennem profeten Esajas: „Jeg, Jehova, er din Gud,den som lærer dig hvad der gavner.“ — Esajas 48:17.

EN PROFETISK BOG13 Bibelen indeholder en mængde profetier, og mange

af dem er allerede g˚aet i opfyldelse. Vi kan tage et ek-

sempel. Gennem profeten Esajas, som levede i det 8.˚ar-

hundrede før vor tidsregning, forudsagde Jehova at byenBabylon ville blive ødelagt. (Esajas 13:19; 14:22, 23) Detblev ogs

˚a beskrevet udførligt hvordan det ville ske. In-

vaderende hære ville udtørre den flod der løb gennemBabylon, og marchere ind i byen uden kamp. Esajas’ pro-feti oplyste endda navnet p

˚a den konge der ville erobre

Babylon — nemlig Kyros. — Esajas 44:27–45:2.14 En nat cirka 200

˚ar senere — natten mellem den 5. og

6. oktober 539 før vor tidsregning — slog en hær lejr nærbyen Babylon. Hvem var hærføreren? En perserkonge vednavn Kyros. Alt var nu klar til at en forbløffende profetikunne f

˚a sin opfyldelse. Men ville Kyros’ hær invadere Ba-

bylon uden kamp, s˚adan som det var blevet forudsagt?

15 Babylonierne holdt fest denne nat og følte sig tryggebag byens tykke mure. Men Kyros havde behændigt om-dirigeret vandet i den flod der normalt løb gennem byen.Snart var vandstanden s

˚a lav at hans mænd kunne g

˚a ned

i flodlejet og nærme sig byens mure. Men hvordan skulle

13. Hvilke detaljer inspirerede Jehova profeten Esajas til at nedskriveangaende Babylon?

14, 15. Hvordan blev nogle af detaljerne i Esajas’ profeti om Baby-lon opfyldt?


Kyros’ hær komme inden for Babylons mure? Af en elleranden grund havde man den nat skødesløst ladet byensporte st

˚a

˚abne!

16 Esajas’ profeti indeholder ogs˚a denne forudsigelse om

Babylon: „Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller al-drig, generation efter generation, selv tage bolig. Og d

´er

vil araberen ikke sl˚a sit telt op, og ingen hyrder vil lade

deres hjorde lægge sig d´er.“ (Esajas 13:20) Denne forudsi-

gelse gjaldt ikke blot byens fald. Den viste at Babylon foraltid ville ligge øde hen. At disse ord er g

˚aet i opfyldelse,

er der klare beviser for. Det omr˚ade hvor det gamle Ba-

bylon l˚a — cirka 80 kilometer syd for Baghdad — er i dag

ubeboet. Jehovas forudsigelse gennem Esajas er g˚aet i op-

fyldelse: „Jeg skal feje det bort med tilintetgørelsens kost.“— Esajas 14:22, 23.�

� Yderligere oplysninger om Bibelens profetier findes pa side 27-29i brochuren En bog for alle mennesker, udgivet af Jehovas Vidner.

16. (a) Hvad forudsagde Esajas at der til sidst ville ske med Babylon?(b) Er Esajas’ profeti om Babylons ødelæggelse gaet i opfyldelse?


17 Er det ikke trosstyrkende at se at Bibelen er en bog derindeholder palidelige profetier? Hvis Jehova indtil nu haropfyldt alle sine løfter, har vi al mulig grund til at have til-lid til at han ogsa vil opfylde sit løfte om et paradis her pajorden. (4 Mosebog 23:19) Ja, vi kan have „hab om evigtliv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider si-den“. — Titus 1:2.�

„GUDS ORD ER LEVENDE“18 Det vi har gennemgaet i kapitlet her, viser tydeligt at

Bibelen er en enestaende bog. Men dens betydning rækker

� Babylons ødelæggelse er blot et eksempel pa en bibelprofeti somer gaet i opfyldelse. Blandt andre eksempler kan nævnes ødelæggel-sen af Tyrus og Nineve. (Ezekiel 26:1-5; Zefanias 2:13-15) Daniels pro-feti forudskildrede en række verdensriger som ville komme til mag-ten efter Babylon, deriblandt Medo-Persien og Grækenland. (Daniel8:5-7, 20-22) Mange af de messianske profetier som blev opfyldt paJesus Kristus, er nævnt pa side 199-201 i tillægget.

17. Pa hvilken made virker opfyldelsen af Bibelens profetier trosstyr-kende?18. Hvilken magtfuld udtalelse kom den kristne apostel Paulus medom „Guds ord“?

Ruiner af Babylon


langt ud over dens indre harmoni, dens videnskabelige oghistoriske palidelighed og dens troværdige profetier. Apo-stelen Paulus skrev: „Guds ord er levende og virkende ogskarpere end noget tveægget sværd og trænger sa langt indat det deler sjæl og and, og led og deres marv, og kan be-dømme hjertets tanker og hensigter.“ — Hebræerne 4:12.

19 At læse Guds „ord“, eller budskab, i Bibelen kan ændrevores liv. Det kan hjælpe os til at analysere os selv pa en nyog bedre made. Vi mener maske selv at vi elsker Gud, menden made vi reagerer pa nar vi lærer hvad hans inspireredeord, Bibelen, rent faktisk siger, vil afsløre hvad vores inder-ste tanker og motiver er.

20 Bibelen er virkelig en bog fra Gud. Det er en bog manskal læse, studere nøje og lære at holde af. Vis din taknem-melighed for denne gave fra Gud ved fortsat at fordybe digi den. Det vil give dig en langt bedre forstaelse af Gudshensigt med menneskene. Hvad den hensigt gar ud pa, oghvordan den vil blive gennemført, kan du læse om i detnæste kapitel.

19, 20. (a) Hvordan kan Bibelen hjælpe os til at analysere os selv?(b) Hvordan kan vi vise Gud vores taknemmelighed for den enesta-ende gave som Bibelen er?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Bibelen er inspireret af Gud, og derforer dens udtalelser præcise og p

˚alidelige.

— 2 Timoteus 3:16.

ˇ Oplysningerne i Guds ord er praktiskanvendelige i hverdagen. — Esajas 48:17.

ˇ Gud vil helt sikkert holde sine løfter.— 4 Mosebog 23:19.


GUDS hensigt med jorden er storsl˚aet og betagende. Det er

hans ønske at jorden skal fyldes med lykkelige og sunde ograske mennesker. Bibelen siger at ’Gud plantede en havei Eden’, og at han ’lod fremvokse hvert træ som er ind-bydende at se p

˚a og godt at spise af’. Da han havde skabt

de to første mennesker, Adam og Eva, anbragte han dem idisse smukke omgivelser og sagde til dem: „Bliv frugtbareog talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog1:28; 2:8, 9, 15) Det var alts

˚a Guds hensigt at menneskene

skulle sætte børn i verden, at de skulle udvide Paradisetindtil det dækkede hele jorden, og at de skulle tage sig afdyrene.

2 Tror du nogen sinde Jehova Guds hensigt med jordenog menneskene vil blive til virkelighed? „Jeg har sagt det,“siger Gud, „jeg vil ogs

˚a gennemføre det.“ (Esajas 46:9-11;

55:11) Hvis Gud har en hensigt, gennemfører han den!’Han skabte ikke jorden forgæves, men dannede den tilat bebos,’ st

˚ar der i Esajas 45:18. Hvilken slags mennesker

ønskede Gud at jorden skulle befolkes af, og hvor længe

1. Hvad er Guds hensigt med jorden?2. (a) Hvorfor kan vi være sikre pa at Guds hensigt med jorden vilblive gennemført? (b) Hvad siger Bibelen om menneskers mulighedfor at leve evigt?

KAPITEL TRE

Hvad er Guds hensigtmed jorden?

Hvad er Guds hensigt med menneskene?

Hvordan er Gud blevet udfordret?

Hvordan vil livet p˚a jorden blive i fremtiden?

skulle de leve? Bibelen svarer: „De retfærdige tager jorden ibesiddelse, og de skal bo for evigt p

˚a den.“ — Salme 37:29;˚

Abenbaringen 21:3, 4.3 Men s

˚adan er det ikke nu. Folk bliver stadig syge og

dør; de bekæmper hinanden og sl˚ar hinanden ihjel. Det er

tydeligt at et eller andet gik galt. Det var bestemt ikke Gudshensigt at jorden skulle komme til at se ud som den gør idag. Hvad skete der? Hvorfor er Guds hensigt ikke blevetgennemført? Ingen historiebog giver svar p

˚a de spørgs-

m˚al. Problemet begyndte nemlig i himmelen.

EN FJENDE DUKKER OP4 Ifølge den første bog i Bibelen dukkede der en mod-

stander af Gud op i Edens Have. Han bliver beskrevet som„slangen“, men der var ikke blot tale om et dyr. Bibelenssidste bog identificerer ham ved at kalde ham „Djævelenog Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Han bli-ver ogs

˚a kaldt „slangen fra fortiden“. (1 Mosebog 3:1;˚

Abenbaringen 12:9) Denne mægtige engel, en usynlig˚an-

deskabning, talte til Eva gennem en slange, omtrent p˚a

samme m˚ade som en bugtaler kan f

˚a det til at lyde som

om hans stemme kommer fra en dukke. Denne˚andeskab-

ning var uden tvivl vidne til at Gud i sin tid gjorde jordenklar til at blive beboet af mennesker. — Job 38:4, 7.

5 Men eftersom alt hvad Jehova har frembragt, blevskabt fuldkomment, hvem har s

˚a skabt denne „djævel“,

denne „Satan“? I virkeligheden gjorde denne mægtige˚

ande-søn sig selv til Djævelen. Men hvordan var det muligt? P

˚a

samme m˚ade som det er muligt at et menneske der førhen

3. Hvilke sørgelige tilstande findes pa jorden i dag, og hvilke spørgs-mal opstar i den forbindelse?4, 5. (a) Hvem var det i virkeligheden der talte til Eva gennemslangen? (b) Hvordan kan en der tidligere var anstændig og ærlig,udvikle sig til en tyv?


har levet et pænt og ærligt liv, pludselig begynder at stjæle.Hvordan kan det ske? M

˚aske lader den p

˚agældende et uret

ønske eller begær udvikle sig i hans hjerte. Hvis han bliverved med at tænke p

˚a det, kan et s

˚adant begær vokse sig me-

get stærkt. Hvis der s˚a viser sig en lejlighed til det, giver

han m˚aske efter for sit begær og handler forkert. — Jakob

1:13-15.6 Det var d

´et der skete i Satan Djævelens tilfælde. Han

hørte tilsyneladende Gud sige til Adam og Eva at de skullef˚a børn og fylde jorden med deres efterkommere. (1 Mo-

sebog 1:27, 28) Og s˚a opstod tanken

˚abenbart: ’Alle disse

mennesker kunne jo tilbede mig i stedet for Gud.’ Satanlod et uret ønske vokse i sit hjerte. Til sidst gav han efterfor dette ønske og førte Eva bag lyset ved at lyve om Gud.(1 Mosebog 3:1-5) P

˚a den m

˚ade blev han en „djævel“, for

ordet djævel betyder „bagvasker“. Samtidig gjorde han sigselv til „Satan“, som betyder „modstander“.

7 Ved hjælp af løgn og bedrag fik Satan Djævelen Adamog Eva til at være ulydige mod Gud. (1 Mosebog 2:17;3:6) Med tiden førte det til deres død, nøjagtig som Gudhavde sagt. (1 Mosebog 3:17-19) Da Adam syndede, blevhan ufuldkommen, og alle hans efterkommere arvedesynden og ufuldkommenheden fra ham. (Romerne 5:12)Man kan m

˚aske sammenligne det med d

´et der kan ske n

˚ar

man bager brød i en form. Hvis formen har en defekt,hvad vil der s

˚a ske med alle de brød som bages i denne

form? Hvert eneste brød vil f˚a den samme defekt, eller fejl.

P˚a tilsvarende m

˚ade har alle mennesker arvet en defekt,

nemlig ufuldkommenheden, fra Adam. Det er grunden tilat alle mennesker bliver gamle og dør. — Romerne 3:23.

6. Hvordan blev en af Guds mægtige andesønner til Satan Djævelen?7. (a) Hvorfor døde Adam og Eva? (b) Hvorfor bliver alle Adams ef-terkommere gamle og dør?

Hvad er Guds hensigt med jorden? 29

8 Da Satan fik Adam og Eva til at synde, gjorde han i vir-keligheden oprør mod Gud. Han kritiserede Guds m

˚ade

at udøve sit herredømme p˚a. Indirekte sagde han: ’Gud

er en d˚arlig hersker. Han lyver og nægter sine skabninger

8, 9. (a) Hvilken udfordring kom Satan i virkeligheden med?(b) Hvorfor udslettede Gud ikke oprørerne med det samme?

Hvordan skulle Satankunne tilbyde Jesus alle verdens riger

hvis ikke de tilhørte ham?


alt muligt godt. Mennesker har ikke behov for Guds her-redømme. De kan selv afgøre hvad der er godt, og hvadder er ondt. De vil være bedre tjent med mig som her-sker.’ Hvordan skulle Gud reagere p

˚a s

˚adan en udfordring?

Nogle mener at Gud simpelt hen burde have sl˚aet oprø-

rerne ihjel. Men ville det have modbevist Satans p˚astand?

Ville det have bevist at Gud udøvede sit herredømme p˚a

en god m˚ade?

9 Jehovas fuldkomne retfærdighedssans tillod ham ikkeat udrydde oprørerne med det samme. Hvis han skullebevise at Satan var en løgner, m

˚atte han tilbagevise hans

p˚astand p

˚a en tilfredsstillende m

˚ade, og det ville nødven-

digvis tage tid. Gud besluttede derfor at han i en periodeville overlade herredømmet over menneskene til dem selvmed Satan Djævelen som deres usynlige hersker. HvorforJehova traf det valg, og hvorfor han har tilladt at der erg

˚aet s

˚a lang tid med at f

˚a afklaret dette spørgsm

˚al, er for-

klaret i kapitel 11 i denne bog. Men allerede her er det engod id

´e at overveje følgende spørgsm

˚al: Traf Adam og Eva

det rigtige valg? Gjorde de ret i at stole p˚a Satan, som al-

drig havde gjort noget for dem? Var det rigtigt af dem attro at Jehova, som havde givet dem alt hvad de havde, varen løgner? Hvad ville du have gjort?

10 Det vil være godt at vi hver især grunder over dissespørgsm

˚al. Vi st

˚ar nemlig over for et tilsvarende valg i dag.

Vi har mulighed for at vælge Jehovas herredømme og der-med vise at vi ønsker ham som vores hersker. Gør vi det,stiller vi os p

˚a hans side i denne sag, og p

˚a den m

˚ade kan vi

være med til at bevise at Satan er en løgner. (Salme 73:28;Ordsprogene 27:11) Desværre er det kun f

˚a af jordens mil-

liarder af mennesker der har truffet det valg. Det rejser et

10. Hvordan kan vi vise at vi star pa Jehovas side i forbindelse medSatans udfordring?


vigtigt spørgsm˚al. Lærer Bibelen virkelig at Satan er denne

verdens hersker?

HVEM ER DENNE VERDENS HERSKER?11 Jesus betvivlede aldrig at Satan er denne verdens her-

sker. Ved en lejlighed viste Satan ham p˚a mirakuløs m

˚ade

„alle verdens riger og deres herlighed“. Derp˚a gav han Je-

sus løftet: „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig nedog udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ (Mattæus4:8, 9; Lukas 4:5, 6) Ville det tilbud have været en fristelsefor Jesus hvis Satan ikke var disse jordiske rigers hersker?Jesus benægtede ikke at de var underlagt Satan. Det villehan helt sikkert have gjort hvis Satan ikke havde myndig-hed over dem.

12 Naturligvis er Jehova den almægtige Gud, Skaberenaf det storsl

˚aede univers. (

˚Abenbaringen 4:11) Men hver-

ken Jehova Gud eller Jesus Kristus omtales i Bibelen som„denne verdens hersker“. Jesus brugte derimod netop denbetegnelse om Satan Djævelen. (Johannes 12:31; 14:30;16:11) Bibelen omtaler ham endda som „denne tingenesordnings gud“. (2 Korinther 4:3, 4) Ang

˚aende denne mod-

stander, eller Satan, skrev den kristne apostel Johannes:„Hele verden ligger i den ondes magt.“ — 1 Johannes 5:19.

HVORDAN VIL SATANS VERDENBLIVE FJERNET?

13 For hvert˚ar der g

˚ar, bliver verden farligere at leve i.

Den er fyldt med hære som bekriger hinanden, uærligepolitikere, hykleriske religiøse ledere og forhærdede for-brydere. Ja, verden som helhed er uforbederlig. Bibelenviser at tiden snart er inde til at Jehova vil fjerne denne

11, 12. (a) Hvordan viser en af de fristelser Jesus blev udsat for,at Satan er denne verdens hersker? (b) Hvilke andre beviser er derfor det?13. Hvorfor er der behov for en ny verden?


onde verden i sin krig ved Harmagedon. Det vil bane vejfor en retfærdig ny verden. —

˚Abenbaringen 16:14-16.

14 Jehova Gud har udvalgt Jesus Kristus til at herske somkonge i sit himmelske rige. Bibelen kom for længe sidenmed denne forudsigelse: „Et barn er født os, en søn er gi-vet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile p

˚a hans

skulder. Og hans navn skal være . . . Fredsfyrste. P˚a det fyr-

stelige herredømmes omfang og p˚a freden vil der ingen

ende være.“ (Esajas 9:6, 7) Ang˚aende dette herredømme

lærte Jesus sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Laddin vilje ske, som i himmelen, s

˚aledes ogs

˚a p

˚a jorden.“

(Mattæus 6:10) Som vi senere skal se, vil Guds rige snartfjerne alle denne verdens riger og selv overtage deres plads.(Daniel 2:44) Derefter vil Guds rige indføre et paradis p

˚a

jorden.

EN NY VERDEN ER NÆR15 Bibelen kommer med denne forsikring: „Efter [Guds]

løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighedskal bo.“ (2 Peter 3:13; Esajas 65:17) Nogle af de steder hvorBibelen taler om „jorden“, refereres der til menneskene p

˚a

jorden. (1 Mosebog 11:1) Den retfærdige „nye jord“ best˚ar

af de mennesker som f˚ar Guds godkendelse.

16 Jesus lovede at de der f˚ar Guds godkendelse i den

kommende nye verden, vil modtage det evige liv som engave. (Markus 10:30) I Johannes 3:16 og 17:3 kan du sehvad han sagde vi m

˚a gøre for at f

˚a det evige liv. De der

viser sig værdige til at modtage denne storsl˚aede gave, vil

opn˚a store velsignelser i det kommende paradis p

˚a jorden.

Lad os se hvad Bibelen fortæller om disse velsignelser.

14. Hvem har Gud udvalgt til at herske i sit himmelske rige, og hvor-dan var det blevet forudsagt?15. Hvad er den „nye jord“?16. Hvilken uvurderlig gave giver Gud dem han godkender, og hvadma vi gøre for at modtage denne gave?


17 Ingen ondskab, krig, kriminalitet eller vold. „Den ugu-delige [er] ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden ibesiddelse.“ (Salme 37:10, 11) Der vil være fred fordi ’Gudvil standse krige indtil jordens ende’. (Salme 46:9; Esajas2:4) Til den tid „blomstrer den retfærdige, og fred i over-flod, indtil m

˚anen ikke er mere“ — det vil sige for evigt!

— Salme 72:7.18 Jehovas tilbedere vil leve et trygt og sikkert liv. S

˚a længe

fortidens israelitter adlød Gud, boede de trygt. (3 Mose-bog 25:18, 19) Det bliver skønt at kunne glæde sig over enlignende tryghed og sikkerhed i Paradiset. — Esajas 32:18;Mika 4:4.

19 Ingen fødevaremangel. „Der vil være en overflod afkorn p

˚a jorden,“ skrev salmisten. „P

˚a bjergenes top vil det

bugne.“ (Salme 72:16) Jehova vil velsigne de retfærdige, og„jorden skal give sin afgrøde“. — Salme 67:6.

20 Hele jorden vil blive til et paradis. I landomr˚ader som

tidligere er blevet ødelagt af mennesker, vil smukke nyeboliger og haver dukke op. (Esajas 65:21-24;

˚Abenbarin-

gen 11:18) Med tiden vil de opdyrkede omr˚ader p

˚a jorden

brede sig indtil hele kloden er lige s˚a smuk og frugt-

bar som Edens Have var. Og Gud vil til evig tid ’˚abne sin

h˚and og mætte alt levende med hvad det ønsker’. — Salme

145:16.21 Der vil være fred mellem mennesker og dyr. Husdyr og

vilde dyr vil græsse sammen. Selv sm˚a børn vil ikke have

noget at frygte fra de dyr som vi i dag regner for farlige.— Esajas 11:6-9; 65:25.

17, 18. Hvordan kan vi være sikre pa at der i Paradiset vil være fredog sikkerhed overalt?19. Hvorfra ved vi at der vil være rigeligt med fødevarer i Guds nyeverden?20. Hvorfor kan vi være sikre pa at hele jorden vil blive til et paradis?21. Hvad viser at der vil være fred mellem mennesker og dyr?


22 Al sygdom vil forsvinde. Som hersker i Guds himmel-ske rige vil Jesus udføre mirakuløse helbredelser i langtstørre m

˚alestok end da han var p

˚a jorden. (Mattæus 9:35;

Markus 1:40-42; Johannes 5:5-9) Til den tid vil ’ingen ind-bygger sige: „Jeg er syg.“’ — Esajas 33:24; 35:5, 6.

23 Døde vil blive oprejst og f˚

a mulighed for at leve evigt.Alle de der sover i døden og er i Guds erindring, vil f

˚a en

opstandelse. Ja, „der vil finde en opstandelse sted af b˚ade

retfærdige og uretfærdige“. — Apostelgerninger 24:15; Jo-hannes 5:28, 29.

24 De der lærer vores store Skaber, Jehova Gud, at kendeog vælger at tjene ham, kan se en vidunderlig fremtid imøde i det kommende paradis p

˚a jorden. Jesus henviste til

dette paradis da han gav forbryderen der hang ved siden afham, dette løfte: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lu-kas 23:43) Men det er ogs

˚a vigtigt for os at lære mere om

Jesus Kristus, da han er den der gør det muligt for os at f˚a

del i alle disse velsignelser.

22. Hvad vil der ske med al sygdom?23. Hvad vil der ske med de døde som er i Guds erindring?24. Hvad synes du om muligheden for at komme til at leve i et jor-disk paradis?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Gud vil gennemføre sin hensigt og gørejorden til et paradis. — Esajas 45:18; 55:11.

ˇ Satan er denne verdens hersker. — Johannes12:31; 1 Johannes 5:19.

ˇ Gud vil udøse mange velsignelser overmenneskeheden i den kommende nyeverden. — Salme 37:10, 11, 29.


DER findes mange berømte mennesker i verden. Nogle erkendt i det lokalsamfund, den by eller det land de bor i.Andre er verdenskendte. Men det at kende en berømtpersons navn betyder ikke at man virkelig kender den pa-gældende. Det betyder ikke at man kender vedkommendesbaggrund i detaljer og ved hvordan han eller hun er sommenneske.

2 Overalt i verden har folk hørt om Jesus Kristus selvomdet er cirka 2000 ar siden han levede her pa jorden. Menhvem var han egentlig? Det hersker der stor forvirring om.Nogle siger at han blot var en profet. Andre hævder at hanbare var et godt menneske. Andre igen mener at Jesus erGud, og at han derfor bør tilbedes.

3 Det har stor betydning for dig at du ved hvem Jesus vir-kelig er. Hvorfor? Fordi Bibelen siger: „Dette betyder evigtliv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og densom du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Nøj-agtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus kan altsaføre til evigt liv i et paradis pa jorden. (Johannes 14:6) Jesus

1, 2. (a) Hvorfor er det at man har kendskab til en berømt person,ikke ensbetydende med at man virkelig kender den pagældende?(b) Hvilken forvirring hersker der om Jesus?

3. Hvorfor har det stor betydning for dig at vide hvem Jesus virke-lig er?

KAPITEL FIRE

Hvem er Jesus Kristus?

Hvilken særlig betydning har Jesus Kristus?

Hvor kom han fra?

Hvordan var han som menneske?

er desuden det bedste eksempel vikan følge nar det gælder vores livsførelse

og den made vi behandler andre pa. (Johannes13:34, 35) Det første kapitel i denne bog handlede om

hvem Gud er. Nu skal vi se hvad Bibelen lærer om JesusKristus.

DEN LOVEDE MESSIAS4 Længe før Jesus blev født, var det i Bibelen blevet

forudsagt at Gud ville sende en der ville fremsta som Mes-sias, eller Kristus. Titlerne „Messias“ (der kommerfra hebraisk) og „Kristus“ (der kommer fra græsk)

4. Hvad betyder titlerne „Messias“ og „Kristus“?

Da Jesus blev døbt, blev hanMessias, eller Kristus

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

betyder begge „den salvede“. Denne person ville blive sal-vet, det vil sige udnævnt af Gud, til at varetage en særligopgave. Den store betydning Messias har i forbindelse medopfyldelsen af Guds løfter, og de mader han kan gavne ospa allerede nu, vil vi se pa i nogle senere kapitler i bogen.Før Jesus blev født, var der uden tvivl mange som spekule-rede over hvem der ville vise sig at være Messias.

5 I det første arhundrede var Jesu disciple fuldstændigoverbeviste om at Jesus var den forudsagte Messias. (Jo-hannes 1:41) En af dem, Simon Peter, sagde ligeud til ham:„Du er Messias.“ (Mattæus 16:16) Men hvordan kunne di-sciplene — og hvordan kan vi — være sikre pa at Jesusvirkelig var den lovede Messias?

6 Før Jesu tid havde Guds profeter forudsagt mange de-taljer vedrørende Messias; enkeltheder som kunne hjælpeandre til at identificere ham nar han kom. Man kan illu-strere det pa følgende made. Forestil dig at du skulle henteen person du aldrig før havde set, pa en travl banegard el-ler i en stor lufthavn. Ville det ikke være en stor hjælp hvisen eller anden gav dig nogle fa oplysninger om vedkom-mende i forvejen? Gennem Bibelens profeter gav Jehovaen temmelig detaljeret beskrivelse af hvad Messias ville ud-rette, og hvad han ville komme ud for i sit liv. Opfyldelsenaf disse mange profetier ville gøre det let for Guds trofastetjenere at identificere Messias.

7 Lad os tage et par eksempler. Mere end 700 ar før denlovede Messias blev født, forudsagde profeten Mika at detville ske i Betlehem, en lille by i Judas land. (Mika 5:2)Og hvor blev Jesus født? I Betlehem! (Mattæus 2:1, 3-9)

5. Hvad var Jesu disciple helt overbeviste om i forbindelse med Je-sus?6. Forklar hvordan Jehova havde gjort det muligt for sine trofaste tje-nere at identificere Messias nar han kom.7. Nævn to af de profetier der gik i opfyldelse pa Jesus.

Hvem er Jesus Kristus? 39

Et andet eksempel drejer sig om profetien i Daniel 9:25,en profeti som mange hundrede ar i forvejen forudsagdenøjagtig hvornar Messias ville fremsta — nemlig i ar 29.�Opfyldelsen af disse og mange andre profetier viser at Jesusvar den lovede Messias.

8 Endnu et bevis for at Jesus var Messias, blev givet i slut-ningen af ar 29. Det var det ar Jesus gik ned til JohannesDøber for at blive døbt i Jordanfloden. Jehova havde lovetat give Johannes et tegn sa han kunne vide hvem der varMessias. Dette tegn fik han da Jesus blev døbt. Bibelens be-retning lyder: „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straksop af vandet; og se, himlene abnedes, og han sa Guds anddale ned som en due og komme over ham. Se! Der var ogsaen stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, denelskede, som jeg har godkendt.’“ (Mattæus 3:16, 17) Ef-ter at have set og hørt hvad der skete, var Johannes ikkelængere i tvivl om at Jesus var udsendt af Gud. (Johannes1:32-34) I det øjeblik Guds and, eller virksomme kraft, blevudgydt over Jesus, blev han Messias, eller Kristus, den derer udnævnt til at være leder og konge. — Esajas 55:4.

9 Opfyldelsen af de bibelske profetier og Jehova Gudseget udsagn viser tydeligt at Jesus var den lovede Messias.Bibelen giver ogsa svar pa to andre vigtige spørgsmal anga-ende Jesus: Hvor kom han fra? Og hvordan var han sommenneske?

HVOR KOM JESUS FRA?10 Bibelen siger at Jesus havde levet i himmelen før han

kom til jorden. I Mikas profeti stod der at Messias ville blive

� En nærmere forklaring pa hvordan Daniels profeti blev opfyldt iforbindelse med Jesus, findes pa side 197-99 i tillægget.

8, 9. Hvilket bevis for at Jesus var Messias, blev givet ved hans dab?10. Hvad star der i Bibelen om Jesu liv før han kom til jorden?


født i Betlehem, og at hans udspring var „fra en fjern for-tids dage“. (Mika 5:2) Ved flere lejligheder gav Jesus ogsaselv udtryk for at han havde levet i himmelen før han blevfødt som menneske pa jorden. (Johannes 3:13; 6:38, 62;17:4, 5) Som andeskabning i himmelen havde Jesus et sær-ligt forhold til Jehova.

11 Jesus er af gode grunde Jehovas dyrebareste søn. Fordet første bliver han kaldt „al skabnings førstefødte“, efter-som han var det første Gud skabte.� (Kolossenserne 1:15)For det andet er denne søn af Gud noget særligt fordi haner den „enestefødte søn“. (Johannes 3:16) Det betyder atJesus er den eneste der er skabt direkte af Gud selv. For dettredje er han den eneste som Gud gjorde brug af i forbin-delse med skabelsen af alt andet. (Kolossenserne 1:16) Ogfor det fjerde omtales Jesus som „Ordet“. (Johannes 1:14)Det fortæller os at han talte pa Guds vegne, uden tvivl vedat viderebringe oplysninger og anvisninger til Guds andreskabninger, bade engle og mennesker.

12 Er Guds førstefødte søn lig Gud, sadan som nogle me-ner? Det stemmer ikke med det Bibelen lærer. Som nævnti den foregaende paragraf blev Sønnen skabt. Han havdealtsa en begyndelse, hvorimod Jehova Gud er uden be-gyndelse og uden ende. (Salme 90:2) Den enestefødte sønhar aldrig sa meget som overvejet at prøve at blive ligsin Far. I Bibelen star der tydeligt at Faderen er større endSønnen. (Johannes 14:28; 1 Korinther 11:3) Kun Jehova

� Jehova omtales som vores Far fordi han er Skaberen. (Esajas 64:8)Jesus bliver kaldt Guds søn fordi han blev skabt af Gud. Nar andreandeskabninger og selv det første menneske, Adam, bliver kaldt søn-ner af Gud, er det af samme grund. — Job 1:6; Lukas 3:38.

11. Hvordan fremgar det af Bibelen at Jesus er den dyrebareste sønJehova har?

12. Hvorfra ved vi at den førstefødte søn ikke er lig Gud?


er „Gud den Almægtige“. (1 Mosebog 17:1) Han har ingenligemand.�

13 Jehova og hans førstefødte søn har kunnet glædesig over et nært og kærligt forhold til hinanden i milliar-der af ar — længe før himmelens stjerner og jorden blevskabt. (Johannes 3:35; 14:31) Sønnen var som sin Far.Det er derfor Bibelen kalder ham „den usynlige Guds bil-lede“. (Kolossenserne 1:15) Ligesom en søn af et menneskekan ligne sin far meget pa forskellige omrader, genspejlededenne himmelske søn sin Fars egenskaber og personlig-hed.

14 Jehovas enestefødte søn var villig til at forlade himme-len og komme ned til jorden for at leve her som menneske.Men hvordan var det muligt for en andeskabning at blivefødt som menneske, tænker du maske. Det var det ogsakun fordi Jehova udførte et mirakel. Han overførte sin før-stefødte søns liv fra himmelen til den jødiske jomfruMarias moderliv. Ingen jordisk far var involveret. Derforkunne Maria føde en fuldkommen søn, og hun gav hamnavnet Jesus. — Lukas 1:30-35.

HVORDAN VAR JESUS SOM MENNESKE?15 Det Jesus sagde og gjorde mens han var pa jorden, kan

hjælpe os til at lære ham godt at kende. Og ikke nok meddet. Ved at lære Jesus at kende kan vi ogsa lære Jehovabedre at kende. Hvordan kan det være? Fordi Jesus var enfuldkommen genspejling af sin Far. Jesus sagde til en af

� Flere beviser for at Guds førstefødte søn ikke er Guds ligemand,findes pa side 201-204 i tillægget.

13. Hvad betyder det nar Bibelen kalder Sønnen for „den usynligeGuds billede“?14. Hvordan gik det til at Jehovas enestefødte søn blev født sommenneske?15. Hvorfor kan vi sige at vi kan lære Jehova bedre at kende gennemJesus?


sine disciple: „Den der har set mig, har ogsa set Faderen.“(Johannes 14:9) De fire af Bibelens bøger som kaldes evan-gelierne — skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes— giver os mange oplysninger om Jesus Kristus, bade omhans gerninger, hans egenskaber og hans liv i øvrigt.

16 Jesus var kendt som „Lærer“. (Johannes 1:38; 13:13)Hvad underviste han i? Først og fremmest fortalte han an-dre „den gode nyhed om riget“ — det vil sige Guds rige, detherredømme som Gud gennem Kristus vil udøve over helejorden, og som vil betyde evige velsignelser for de men-nesker der adlyder ham. (Mattæus 4:23) Hvor kom dettebudskab fra? Det forklarede Jesus selv: „Den lære jeg fø-rer er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes7:16) Jesus vidste at det var hans Fars ønske at menneskerskulle høre den gode nyhed om Riget. I kapitel 8 kan du famere at vide om Guds rige og hvad det vil udrette.

17 Hvor underviste Jesus? Overalt hvor der var menne-sker — pa landet, i byer, i landsbyer, pa markedspladser ogi folks hjem. Jesus forventede ikke at folk skulle komme tilham. Nej, han opsøgte dem. (Markus 6:56; Lukas 19:5, 6)Jesus gjorde sig store anstrengelser for at forkynde Gudsrige og undervise folk og brugte en stor del af sin tid padette arbejde. Hvorfor? Fordi det var Guds vilje. Jesusgjorde altid sin Fars vilje. (Johannes 8:28, 29) Men hangjorde det ogsa af en anden grund. Han havde inderligtondt af de folkeskarer som kom til ham. (Mattæus 9:35, 36)De var blevet forsømt af deres religiøse ledere som burdehave fortalt dem sandheden om Gud og hans hensigter.Jesus vidste hvor stort behov folk havde for at høre budska-bet om Riget.

16. Hvad var Jesu vigtigste budskab, og hvor stammede hanslære fra?17. Hvor underviste Jesus, og hvorfor gjorde han sig store anstren-gelser for at undervise folk?


18 Jesus var et varmt og kærligt menneske med dybe fø-lelser. Han var imødekommende og venlig. Selv børn føltesig godt tilpas i hans selskab. (Markus 10:13-16) Jesus varupartisk. Han hadede korruption og uretfærdighed. (Mat-tæus 21:12, 13) Pa en tid hvor kvinder kun havde farettigheder, behandlede Jesus dem bade med værdighedog respekt. (Johannes 4:9, 27) Jesus viste ægte ydmyghed.Ved en lejlighed vaskede han apostlenes fødder; et arbejdesom normalt blev udført af trælle.

19 Jesus var opmærksom pa andres behov. Det kom isærtil udtryk nar han ved Guds ands kraft helbredte folk el-ler udførte andre mirakler. (Mattæus 14:14) Da en spedalskmand henvendte sig til Jesus med ordene: „Hvis blot duvil, kan du gøre mig ren,“ fik Jesus inderlig medfølelsemed ham. Det var som om han selv kunne mærke densmerte og de lidelser den spedalske matte udholde. Dybt

18. Hvilke af Jesu egenskaber tiltaler dig mest?19. Hvilket eksempel viser at Jesus var opmærksom pa andres behov?

Jesus forkyndte overalt hvor der var mennesker

bevæget rakte Jesus sin hand ud og rørte ved ham. „Jegvil. Bliv ren,“ sagde han, og den syge blev helbredt! (Mar-kus 1:40-42) Kan du forestille dig hvordan denne mand mahave følt det?

TROFAST LIGE TIL DET SIDSTE20 Nar det gælder loyalitet og lydighed mod Gud, har

ingen været et bedre eksempel end Jesus. Han forblev tro-fast mod sin himmelske Far under alle forhold og trodsenhver form for modstand og ondskab han blev udsat for.Han stod urokkeligt fast og gav ikke efter for Satans fri-stelser. (Mattæus 4:1-11) Pa et tidspunkt hvor nogle af Jesuslægtninge ikke troede pa ham, sagde de: „Han er gaetfra forstanden.“ (Markus 3:21) Men det lod Jesus sig ikkega pa af. Han fortsatte sit arbejde med at gøre Guds vilje.Selvom han blev hanet og skældt ud, bevarede han sin

20, 21. Hvordan var Jesus et godt eksempel nar det gælder loyalitetog lydighed mod Gud?

45

selvbeherskelse og prøvede aldrig at skade sine modstan-dere. — 1 Peter 2:21-23.

21 Jesus forblev trofast til sin død — en grusom og smer-tefuld død for sine fjenders hand. (Filipperne 2:8) Tænkengang pa hvad han matte igennem det sidste døgn hanlevede som menneske her pa jorden. Han blev arresteret,anklaget af falske vidner, dømt af korrupte dommere, spot-tet af folkeskaren og torteret af soldaterne. Naglet til en pæludandede han idet han rabte: „Det er tilendebragt!“ (Jo-hannes 19:30) Men pa tredjedagen efter Jesu død oprejsteJehova ham til et andeligt liv. (1 Peter 3:18) Nogle fa ugersenere vendte han tilbage til himmelen. Der ’tog han sædeved Guds højre hand’ og ventede pa at modtage konge-magt. — Hebræerne 10:12, 13.

22 Hvad udrettede Jesus ved at forblive trofast til døden?I virkeligheden har Jesu død abnet mulighed for at vi kanfa evigt liv i et paradis pa jorden, i harmoni med Jehovasoprindelige hensigt. Hvordan Jesu død gør det muligt, vilblive behandlet i det næste kapitel.

22. Hvad udrettede Jesus ved at forblive trofast til døden?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ De opfyldte profetier og Guds egetvidnesbyrd viser at Jesus er Messias, ellerKristus. — Mattæus 16:16.

ˇ Jesus havde levet som˚andeskabning i

himmelen i lang tid før han kom til jorden.— Johannes 3:13.

ˇ Jesus var lærer, et varmt og kærligtmenneske og et eksempel p

˚a

´en der viste

fuldkommen lydighed mod Gud.— Mattæus 9:35, 36.


HVAD er den bedste gave du nogen sinde har f˚aet? En god

gave behøver ikke at være dyr. En gaves virkelige værdikan ikke altid gøres op i penge. Om en gave har stor værdifor dig personligt, afhænger snarere af om du bliver gladfor den, og om den opfylder et stort og vigtigt behovhos dig.

2 Blandt alle de mange gaver du nogen sinde kunneh

˚abe p

˚a at f

˚a, er der

´en som har større betydning end alle

andre. Det er en gave som Gud har givet menneskeheden.Han har givet os mange gaver, men den største af dem erdet genløsningsoffer som hans søn, Jesus Kristus, bragte.(Mattæus 20:28) Som det vil fremg

˚a af dette kapitel, er

genløsningen den mest værdifulde gave du overhovedetvil kunne f

˚a. Den kan give dig stor og varig lykke og

opfylde dine allervigtigste behov. Genløsningen er detstørste udtryk for Jehovas kærlighed til dig.

1, 2. (a) Hvornar har en gave stor betydning for dig personligt?(b) Hvorfor kan man sige at genløsningen er den mest værdifuldegave du overhovedet vil kunne fa?

KAPITEL FEM

Genløsningen— Guds største gave

Hvad er genløsningen?

Hvordan blev den tilvejebragt?

Hvilken betydning kan den f˚a for dig?

Hvordan kan du vise din taknemmelighedfor denne gave?

HVAD ER GENLØSNINGEN?3 Enkelt udtrykt er genløsningen det middel hvormed Je-

hova udfrier, eller frelser, menneskeheden fra synd og død.(Efeserne 1:7) For at forsta betydningen af dette bibelskelærepunkt ma vi tænke tilbage pa det der skete i EdensHave. Kun hvis vi gør os klart hvad det var Adam mistededa han syndede, vil vi kunne forsta hvorfor genløsningenhar sa stor værdi for os.

4 Da Jehova skabte Adam, gav han ham noget meget dy-rebart — et fuldkomment menneskeliv. Hvilken betydninghavde det for Adam? At han var skabt med et fuldkommentlegeme og sind, betød at han aldrig ville blive syg og gam-mel eller dø. Som et fuldkomment menneske havde handesuden et særligt forhold til Jehova. Bibelen siger at Adamvar „søn af Gud“. (Lukas 3:38) Adam kunne altsa glæde sigover at have et lige sa nært forhold til Jehova som en sønhar til en kærlig far. Jehova kommunikerede med sin jordi-ske søn, gav ham nogle tilfredsstillende arbejdsopgaver oglod ham vide hvad han forventede af ham. — 1 Mosebog1:28-30; 2:16, 17.

5 Adam blev skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27)Det betød ikke at Adam lignede Gud af udseende. Som vilærte i kapitel 1 her i bogen, er Jehova en usynlig and.(Johannes 4:24) Jehova har altsa ikke et legeme af kød ogblod. At Adam blev skabt i Guds billede, betød at han blevskabt med egenskaber der lignede Guds, deriblandt kær-lighed, visdom, retfærdighed og magt. Adam lignede ogsasin Far pa et andet vigtigt omrade. Han havde en fri vilje.Adam var ikke som en maskine der kun kan gøre det den er

3. Hvad er genløsningen, og hvad ma vi forsta for at kunne værd-sætte denne gave fuldt ud?4. Hvad betød det for Adam at han var et fuldkomment menneske?5. Hvad menes der nar Bibelen siger at Adam blev skabt „i Guds bil-lede“?


konstrueret eller programmeret til. Han kunne træffe sineegne afgørelser og vælge om han ville handle rigtigt el-ler forkert. Hvis han valgte at adlyde Gud, ville han kunneleve evigt i et jordisk paradis.

6 Da Adam var ulydig mod Gud og blev dømt til døden,betalte han derfor en meget høj pris. Overtrædelsen ko-stede ham hans dyrebare fuldkomne menneskeliv og allede velsignelser et sadant liv gav ham mulighed for at fadel i. (1 Mosebog 3:17-19) Sørgeligt nok var det ikke kunAdam selv der mistede det fuldkomne liv — det gjorde allehans efterkommere ogsa. Guds ord siger: „Synden kom indi verden gennem et menneske, og døden gennem synden,og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordide alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Alle mennesker haraltsa arvet synden fra Adam. Bibelen siger at Adam ’solgte’sig selv og sine efterkommere til trældom under synd ogdød. (Romerne 7:14) For Adam og Eva var der intet hab. Dehavde bevidst valgt at være ulydige mod Gud. Men hvadmed deres efterkommere, deriblandt os?

7 Jehova kom menneskeheden til undsætning ved atsørge for en løsesum. Hvad er en løsesum? I bibelsk sam-menhæng indeholder ordet to betydninger. For det førsteer det den pris der betales for at udfri nogen eller købe no-get tilbage. Man kan sammenligne det med den sum pengeder betales for at fa en krigsfange frigivet. For det andetma den sum der betales, være fuldstændig dækkende. Detkunne man sammenligne med en skadeserstatning. Hvisen person er skyld i en ulykke, ma vedkommende betale etbeløb som svarer til værdien af det der er gaet tabt eller erblevet ødelagt ved ulykken.

6. Hvad mistede Adam ved at være ulydig mod Gud, og hvad betøddet for hans efterkommere?7, 8. Hvilke to betydninger indeholder ordet løsesum i bibelsk sam-menhæng?

Genløsningen — Guds største gave 49

8 Hvordan kunne det lade sig gøre at dække det storetab Adam paførte alle sine efterkommere, og løskøbe osfra trældom under synd og død? Lad os se pa den løsesumJehova tilvejebragte, og pa hvilken betydning den kan fafor dig.

HVORDAN HAR JEHOVATILVEJEBRAGT LØSESUMMEN?

9 Det var et fuldkomment menneskeliv der gik tabt.Derfor ville det aldrig kunne købes tilbage med et ufuld-komment menneskeliv. (Salme 49:7, 8) Der var behov foren løsesum der havde samme værdi som det mistede. Gudsord indeholder følgende princip for fuldkommen retfær-dighed: „Det er sjæl for sjæl.“ (5 Mosebog 19:21) Hvadsvarede til værdien af den fuldkomne menneskesjæl — detfuldkomne liv — som Adam mistede? Hvis det skulle være„en tilsvarende løsesum“, var der behov for et andet fuld-komment menneskeliv. — 1 Timoteus 2:6.

10 Hvordan tilvejebragte Jehova denne løsesum? Ved atsende en af sine fuldkomne andesønner til jorden. Mendet var ikke en hvilken som helst andeskabning Jehovasendte herned. Han sendte den der stod ham allernær-mest, sin enestefødte søn. (1 Johannes 4:9, 10) Denneandesøn forlod villigt sin bolig i himmelen. (Filipperne2:7) Som det fremgik af det foregaende kapitel, overførteJehova ved et mirakel sin førstefødte søns liv til den jø-diske jomfru Marias moderliv. Ved Guds hellige ands kraftblev Jesus derefter født som et fuldkomment menneskeder ikke var underlagt synden og dens straf. — Lukas 1:35.

11 Hvordan kunne et menneske være løsesum for mange,ja, for millioner af mennesker? Svaret pa det spørgsmal

9. Hvilken slags løsesum var der behov for?10. Hvordan tilvejebragte Jehova løsesummen?11. Hvordan kunne et menneske være løsesum for millioner af men-nesker?


hænger sammen med forklaringen pa hvordan synden isin tid bredte sig til hele menneskeheden. Da Adam syn-dede, mistede han noget meget værdifuldt, nemlig sitfuldkomne menneskeliv. Af den grund kunne han ikkegive fuldkomment liv videre til sine børn. Alt hvad hankunne give videre til sine efterkommere, var synd og død.Jesus, som i Bibelen kaldes „den sidste Adam“, havdeet fuldkomment menneskeliv, og han begik aldrig no-gen synd. (1 Korinther 15:45) Jesus kunne derfor træde iAdams sted og løskøbe, eller frelse, os. Han betalte prisenfor Adams synd ved at ofre — eller give afkald pa — det fuld-komne liv han levede i ubetinget lydighed mod Gud. Paden made gav han Adams efterkommere hab. — Romerne5:19; 1 Korinther 15:21, 22.

12 Bibelen beskriver i detaljer de pinsler Jesus matte igen-nem før sin død. Han blev brutalt pisket og naglet til enmarterpæl, hvor han led en langsom og smertefuld død.(Johannes 19:1, 16-18, 30; side 204-206 i tillægget) Hvor-for var det nødvendigt at Jesus skulle lide sa meget? FordiSatan — som det fremgar af et senere kapitel i denne bog— havde sat spørgsmalstegn ved om noget menneske villeforblive trofast mod Gud hvis det blev udsat for svære prø-velser. Ved trofast at holde ud trods store lidelser besvaredeJesus dette spørgsmal pa den bedst mulige made. Jesus be-viste at et fuldkomment menneske med en fri vilje kanbevare sin integritet, eller uangribelighed, over for Gud tilfuldkommenhed, uanset hvad Djævelen udsætter det for.Det ma have været til stor glæde for Jehova at være vidnetil sin elskede søns trofasthed. — Ordsprogene 27:11.

13 Hvordan blev løsesummen betalt? Gud tillod at hansfuldkomne og syndfri søn blev henrettet. Det skete iar 33, nærmere betegnet den 14. nisan ifølge den jødiske

12. Hvad beviste Jesus ved at udholde lidelserne?13. Hvordan blev løsesummen betalt?


Jehova gavsin enestefødte søn

som en løsesum for os

kalender. Jesus ofrede pa den made sit fuldkomne menne-skeliv „en gang for alle“. (Hebræerne 10:10) Pa tredjedagenefter Jesu død gav Jehova ham livet som en and tilbage.I himmelen frembar Jesus værdien af sit fuldkomne men-neskeliv som en løsesum i bytte for Adams efterkommere.(Hebræerne 9:24) Jehova godkendte værdien af Jesu offersom en løsesum der kunne udfri menneskeheden fra træl-dom under synd og død. — Romerne 3:23, 24.

HVAD GENLØSNINGEN KAN BETYDE FOR DIG14 Genløsningen gør det muligt for os at blive rigt velsig-

net til trods for vores syndige tilstand. Lad os se pa nogle afde goder som denne storslaede gave fra Gud kan give os deli nu og i fremtiden.

15 Tilgivelse af synder. Pa grund af vores nedarvede ufuld-kommenhed ma vi kæmpe en hard kamp for at gøre detder er rigtigt. Vi synder alle sammen bade i ord og hand-ling. Men ved hjælp af Jesu genløsningsoffer kan vi fa’tilgivelse for vore synder’. (Kolossenserne 1:13, 14) For atfa denne tilgivelse ma vi imidlertid angre oprigtigt og æn-dre sind. Vi ma ogsa ydmygt bede Jehova om tilgivelsepa grundlag af vores tro pa det genløsningsoffer hans sønbragte. — 1 Johannes 1:8, 9.

16 En ren samvittighed over for Gud. En skyldbetyngetsamvittighed kan let gøre os modløse og fa os til at føle atvi ikke duer til noget. Men gennem den tilgivelse vi kanopna ved hjælp af genløsningen, gør Jehova det muligtfor os at tilbede ham med en ren samvittighed, selvom vier ufuldkomne. (Hebræerne 9:13, 14) En ren samvittighedgør at vi kan have „frimodighed i tale“ over for Jehova.Vi kan frit henvende os til ham i bøn. (Hebræerne 4:14-16)

14, 15. Hvad ma vi gøre for at fa tilgivelse for vores synder?16. Hvad gør det muligt for os at tilbede Jehova med en ren samvit-tighed, og hvor stor betydning har en sadan samvittighed?


At bevare en ren samvittighed giver fred i sindet, fremmerselvrespekten og øger glæden.

17 H˚

abet om evigt liv i et paradis p˚

a jorden. „Den løn syn-den betaler er døden,“ star der i Romerbrevet 6:23, men detsamme vers tilføjer at „den gave Gud giver er evigt liv vedKristus Jesus, vor Herre“. I kapitel 3 i denne bog omtaltevi de velsignelser som det kommende jordiske paradis vilmedføre. (

˚Abenbaringen 21:3, 4) Alle disse fremtidige go-

der, som omfatter evigt liv med et fuldkomment helbred,har vi faet mulighed for at opna fordi Jesus døde for os.Men for at fa del i dem er det nødvendigt at vi viser værd-sættelse af den gave som genløsningen er.

HVORDAN KAN DU VISE DIN VÆRDSÆTTELSE?18 Hvorfor bør vi være Jehova dybt taknemmelige for

genløsningen? En gave betragtes som særlig værdifuld narden har kostet giveren dyrt, enten i form af tid, anstren-gelser eller penge. Vi bliver rørt nar vi kan mærke at engave er udtryk for giverens ægte kærlighed til os. Eftersom

17. Hvilke velsignelser har vi mulighed for at fa del i fordi Jesus dødefor os?18. Hvorfor er genløsningen noget vi bør være Jehova taknemme-lige for?

Ved at læreJehova bedre

at kende kan vi viseat vi værdsætter

genløsningen— hans største gave

Gud bragte det største offer nogen sinde for at tilvejebringeløsesummen, er genløsningen en gave som er mere værdi-fuld end alle andre gaver. „Gud elskede verden sa meget athan gav sin enestefødte søn,“ star der i Johannes 3:16. Gen-løsningen er det tydeligste bevis pa Jehovas kærlighed tilos. Den er ogsa et bevis pa Jesu kærlighed, for han gav vil-ligt sit liv for vores skyld. (Johannes 15:13) Genløsningener en gave der bør overbevise os om at Jehova og hans sønelsker os som enkeltpersoner. — Galaterne 2:20.

19 Men hvordan kan du vise at du værdsætter genløsnin-gen, denne enestaende gave fra Gud? Allerførst ved at læreden store Giver, Jehova, bedre at kende. (Johannes 17:3) Enundersøgelse af Bibelen ved hjælp af bogen her kan hjælpedig til det. Efterhanden som du far større kundskab om Je-hova, vil din kærlighed til ham vokse. Og din kærlighed tilham vil medføre at du ønsker at gøre hans vilje. — 1 Johan-nes 5:3.

20 Vis at du tror pa Jesu genløsningsoffer. Om Jesus si-ges der: „Den der tror pa Sønnen har evigt liv.“ (Johannes3:36) Hvordan kan vi vise at vi tror pa Jesus? Ikke blot vedat give udtryk for det i ord. Nej, en sadan tro ma man visei gerning. I Jakob 2:26 siges der at „troen [er] død uden ger-ninger“. Vi kan vise vores tro pa Jesus ved at gøre alt hvadvi kan, for at efterligne ham, ikke bare i tale, men ogsa ihandling. — Johannes 13:15.

21 Overvær den arlige højtid til minde om Jesu død. Omaftenen den 14. nisan ar 33 indstiftede Jesus en særlighøjtid som Bibelen kalder „Herrens aftensmaltid“. (1 Ko-rinther 11:20; Mattæus 26:26-28) Den kaldes ogsa højtidentil minde om Jesu Kristi død. Jesus indstiftede denne højtidfor at hjælpe sine apostle og alle sande kristne efter dem til

19, 20. Pa hvilke mader kan du vise at du værdsætter genløsningen?21, 22. (a) Hvorfor bør vi overvære den arlige højtid til minde omJesu død? (b) Hvad vil kapitel 6 og 7 give os en forklaring pa?


at huske pa at han ved sin død som et fuldkomment men-neske gav sin sjæl, eller sit liv, som et genløsningsoffer.Angaende denne mindehøjtid gav Jesus følgende befaling:„Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas22:19) Nar vi er til stede ved højtiden, bliver vi mindet omden store kærlighed som bade Jehova og Jesus har vist os iforbindelse med genløsningen. Vi kan vise vores værdsæt-telse af denne gave ved at overvære den arlige højtid tilminde om Jesu død.�

22 Genløsningen er en uvurderlig gave som Jehova hargivet os mennesker. (2 Korinther 9:14, 15) Denne kosteligegave kan endda blive til gavn for de døde. Hvordan det skalforstas, forklares i kapitel 6 og 7.

� Yderligere oplysninger om betydningen af Herrens aftensmaltidfindes pa side 206-208 i tillægget.

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Genløsningen er det middel hvormedJehova udfrier menneskeheden fra synd ogdød. — Efeserne 1:7.

ˇ Jehova tilvejebragte genløsningen ved atsende sin enestefødte søn til jorden og ladeham dø for os. — 1 Johannes 4:9, 10.

ˇ Ved hjælp af genløsningen kan vif

˚a tilgivelse for vores synder, en ren

samvittighed og h˚ab om evigt liv.

— 1 Johannes 1:8, 9.

ˇ Vi kan vise vores værdsættelse afgenløsningen ved at lære Jehova bedre atkende, ved at tro p

˚a Jesu genløsningsoffer og

ved at overvære den˚arlige højtid til minde

om Jesu død. — Johannes 3:16.


SPØRGSM˚

AL om døden har optaget folk i tusinder af˚ar. De

berører os alle uanset hvem vi er, og hvor vi bor, og det ervigtigt at kende svarene p

˚a dem.

2 I det foreg˚aende kapitel blev der gjort rede for hvordan

Jesu Kristi genløsningsoffer har banet vejen for evigt liv. Vilærte ogs

˚a at Bibelen har forudsagt at der vil komme en tid

hvor ’døden ikke skal være mere’. (˚

Abenbaringen 21:4) Mensom det er nu, dør vi alle. Det er stadig som den vise kongSalomon sagde: „De levende ved nemlig at de skal dø.“(Prædikeren 9:5) Vi gør hvad vi kan for at leve s

˚a længe som

muligt, men spekulerer ogs˚a p

˚a hvad der vil ske med os n

˚ar

vi dør.3 N

˚ar vi mister nogle af dem vi holder af, sørger vi. M

˚aske

spørger vi os selv: ’Hvor er de nu? Lider de? Følger de med ihvordan vi har det? Kan vi hjælpe dem? Vil vi nogen sindef

˚a dem at se igen?’ Religionerne i verden har meget for-

skellige svar p˚a disse spørgsm

˚al. Nogle af dem lærer at man

kommer i himmelen hvis man har været et godt menne-ske, men til et pinested med ild hvis man har været et ondtmenneske. Andre religioner siger at n

˚ar man dør, kommer

man i en˚andeverden hvor man vil være sammen med sine

1-3. Hvilke spørgsmal stiller folk angaende døden, og hvordan bli-ver de besvaret af forskellige religioner?

KAPITEL SEKS

Hvor er de døde?

Hvad sker der med os n˚ar vi dør?

Hvorfor dør vi?

Er det en trøst at kende sandhedenom døden?

forfædre. Andre igen lærer at de døde kommer ned i en un-derverden for at blive dømt, hvorefter de reinkarneres, ellergenfødes, i et andet legeme.

4 Disse religiøse læresætninger er alle baseret p˚a den

samme grundlæggende opfattelse — nemlig at noget i os le-ver videre efter det fysiske legemes død. Ifølge næsten allereligioner, b

˚ade gamle og nye, lever vi p

˚a en eller anden

m˚ade videre i al evighed med evnen til at se, høre og tænke

i behold. Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? B˚ade

vores sanser og vores tanker er nært knyttet til hjernensfunktion. Og n

˚ar vi dør, holder hjernen op med at fungere.

Vores hukommelse, følelser og sanser kan ikke p˚a en eller

anden mystisk m˚ade fungere videre uafhængigt af hjernen.

HVAD SKER DER I VIRKELIGHEDEN N˚

AR MAN DØR?5 For Jehova, Skaberen af menneskets hjerne, er d

´et der

sker n˚ar vi dør, ikke noget mysterium. Han kender sand-

heden, og i sit ord forklarer han hvilken tilstand de dødebefinder sig i. Bibelens klare lære lyder: N

˚ar et menneske dør,

holder det op med at eksistere. Død er det modsatte af liv. Dedøde kan hverken se, høre eller tænke. N

˚ar vores legeme

dør, er der ikke noget i os der lever videre. Vi har ikke enudødelig sjæl eller

˚and.�

6 Da Salomon i sin tid kom med udtalelsen om at ’de le-vende ved at de skal dø’, fortsatte han: „Men de døde vedslet ingenting.“ Derefter uddybede han denne grundsand-hed ved at fortælle at de døde hverken kan føle kærlighedeller had, og at der ’hverken er virksomhed eller planlæg-ning eller kundskab eller visdom’ i graven. (Prædikeren 9:5,

� Yderligere oplysninger om begreberne „sjæl“ og „and“ findes paside 208-211 i tillægget.

4. Hvilken grundlæggende opfattelse angaende døden er mange re-ligioner enige om?5, 6. Hvad lærer Bibelen os om de dødes tilstand?


6, 10) Salme 146:4 siger tilsvarende at n˚ar

en mand dør, „g˚ar hans tanker til grunde“.

Vi er dødelige, og intet af os lever videren

˚ar vores legeme dør. Vores liv er som

flammen fra et stearinlys. N˚ar lyset pustes

ud, forsvinder flammen ikke et eller andetsted hen. Den eksisterer bare ikke mere.

HVAD JESUS SAGDE OM DØDEN7 Jesus Kristus udtalte sig om de dødes

tilstand. Efter at Lazarus, en af hans nærevenner, var død, sagde han til sine disciple:„Lazarus, vor ven, er g

˚aet til hvile.“ Disci-

plene troede at det Jesus mente, var atLazarus l

˚a og sov for at komme sig af sin

sygdom. Men de tog fejl. Jesus forklarede:„Lazarus er død.“ (Johannes 11:11-14) Lægmærke til at Jesus sammenlignede dødenmed hvile og søvn. Lazarus var hverken ihimmelen eller i et brændende helvede. Han mødte hver-ken engle eller nogle af sine forfædre. Han blev ikkegenfødt som et andet menneske. Han hvilede i døden somi en dyb søvn uden drømme. Ogs

˚a andre steder i Bibelen

bliver døden sammenlignet med en søvn, for eksempel iforbindelse med disciplen Stefanus. Han blev stenet tildøde, og Bibelen siger at han ’sov ind i døden’. (Apostelger-ninger 7:60) Og apostelen Paulus skrev om nogle som dødei hans levetid, at de var „sovet ind i døden“. — 1 Korin-ther 15:6.

8 Oprindelig var det ikke Guds mening at vi menneskerskulle dø. Jehova skabte menneskene i den hensigt at deskulle leve evigt her p

˚a jorden. Som vi har lært tidligere i

7. Hvordan forklarede Jesus hvad døden er?8. Hvordan kan vi vide at det ikke var Guds hensigt at vi menneskerskulle dø?

Hvor forsvandtflammen hen?

Hvor er de døde?

denne bog, anbragte Gud det første menneskepar i et dej-ligt paradis. Han skabte dem med et fuldkomment helbredog ønskede kun at det skulle g

˚a dem godt. Ingen kærlige

forældre ønsker at deres børn skal opleve den smerte og delidelser som er forbundet med alderdom og død. Jehova el-skede sine jordiske børn og ønskede at de for evigt skulleleve lykkeligt her p

˚a jorden. Bibelen siger ang

˚aende menne-

sker: „Tidens uendelighed har [Jehova] givet en plads i dereshjerte.“ (Prædikeren 3:11) Ja, Gud skabte os med ønsket om

Jehova skabte menneskenei den hensigt at de skulle

leve evigt her p˚

a jorden


at leve evigt. Og han har˚abnet mulighed for at vi kan f

˚a

dette ønske opfyldt.

HVORFOR DØR VI?9 Hvorfor dør vi s

˚a overhovedet? For at f

˚a besvaret det

spørgsm˚al m

˚a vi vende tilbage til det der skete dengang

Adam og Eva var de eneste mennesker p˚a jorden. Bibelen

forklarer: „Jehova Gud [lod] af agerjorden fremvokse hverttræ som er indbydende at se p

˚a og godt at spise af.“

(1 Mosebog 2:9) Men de første mennesker blev p˚alagt

´en

begrænsning. Jehova sagde til Adam: „Af alle træer i ha-ven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt ogondt m

˚a du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal

du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Den befaling var ikkesvær at adlyde. Der var s

˚a mange andre træer Adam og Eva

kunne spise af. Men dette p˚abud gav dem mulighed for at

vise deres taknemmelighed over for ham som havde givetdem alt, ogs

˚a et fuldkomment liv. Ved at adlyde ville de des-

uden vise respekt for deres himmelske Fars myndighed ogsamtidig give udtryk for at de ønskede hans kærlige vejled-ning.

10 Sørgeligt nok valgte de to første mennesker at over-træde Guds bud da de blev fristet af Satan. Gennem enslange stillede han Eva spørgsm

˚alet: „Er det virkelig rigtigt

at Gud har sagt I ikke m˚a spise af hvert eneste træ i haven?“

Eva svarede: „Af frugten p˚a havens træer har vi lov at spise.

Men med hensyn til at spise af frugten p˚a det træ der er

midt i haven har Gud sagt: ’I m˚a ikke spise af den, nej, I m

˚a

ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.’“ — 1 Mosebog 3:1-3.11 „I skal visselig ikke dø,“ sagde Satan. „Gud v

´ed at den

9. Hvilken begrænsning palagde Jehova Adam, og hvorfor var detikke svært at overholde den?10, 11. (a) Hvordan gik det til at de to første mennesker valgte atvære ulydige mod Gud? (b) Hvorfor var Adams og Evas overtrædelsemeget alvorlig?

Hvor er de døde? 61

dag I spiser af den, vil jeres øjne blive˚abnet, og I vil blive

som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 3:4, 5) Sa-tan ønskede at Eva skulle tro det ville gavne hende at spiseaf frugten fra kundskabens træ. Han hævdede at hun selvkunne afgøre hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert;hun havde ret til at gøre lige hvad hun ville. Satan ankla-gede ogs

˚a Jehova for at have løjet om hvad der ville ske hvis

de spiste af frugten. Eva troede p˚a Satan. Hun tog af frug-

ten og gav sig til at spise den. Senere gav hun noget til sinmand, og han spiste ogs

˚a af den. De handlede ikke i uviden-

hed. De vidste at de gjorde netop det Gud havde sagt de ikkem

˚atte gøre. Ved at spise af frugten overtr

˚adte de en enkel og

rimelig befaling, og de gjorde det bevidst. De viste foragt for

Adam blev dannet af jordens støv,og han vendte tilbage til støvet


deres himmelske Far og hans myndighed. En s˚adan mangel

p˚a respekt for deres kærlige Skaber kunne ikke tilgives.

12 Hvordan ville du føle det hvis din søn eller datter somdu havde opdraget og taget dig kærligt af, var ulydig imoddig p

˚a en m

˚ade der viste at han eller hun hverken elskede

dig eller havde respekt for dig? Det ville uden tvivl volde digstor sorg. Forestil dig s

˚a hvordan Jehova m

˚a have følt det da

b˚ade Adam og Eva vendte ham ryggen.

13 Adams og Evas ulydighed gjorde at Jehova ikke havdenoget gyldigt grundlag for at lade dem leve evigt. De døde,nøjagtig som han havde sagt de ville. Det betød ikke at deblev overført til en

˚andeverden. Nej, Adam og Eva ophørte

simpelt hen med at eksistere. Det fremg˚ar tydeligt af det Je-

hova sagde til Adam efter at have krævet ham til regnskabfor hans ulydighed. Gud sagde: „Du [vil vende] tilbage tiljorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støvvil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Gud havde dannetAdam af jordens støv. (1 Mosebog 2:7) Før det skete, eksiste-rede Adam ikke. Da Jehova sagde at han ville vende tilbagetil støvet, betød det derfor at han ville vende tilbage til entilstand af ikkeeksistens. Han ville være lige s

˚a livløs som det

støv han var blevet dannet af.14 Adam og Eva kunne have været i live den dag i dag.

Men de døde fordi de valgte at være ulydige mod Gud; devalgte at synde.

˚Arsagen til at vi mennesker dør, er at Adam

gav sin syndige tilstand og dermed døden videre til sineefterkommere. (Romerne 5:12) Synden kan sammenlignesmed en dødbringende arvelig sygdom som ingen af os kanundg

˚a. Og syndens konsekvens, døden, er en forbandelse,

en fjende, ikke en ven. (1 Korinther 15:26) Vi m˚a være dybt

12. Hvad kan hjælpe os til at forsta Jehovas følelser da Adam og Evavendte sig imod ham?13. Hvad ville der ifølge Jehovas ord ske med Adam nar han døde,og hvad betyder det?14. Hvorfor dør vi?


taknemmelige for at Jehova tilvejebragte en løsesum somkunne redde os ud af denne frygtelige fjendes h

˚and.

DET ER GAVNLIGT FOR OSAT KENDE SANDHEDEN OM DØDEN

15 Bibelens lære om de dødes tilstand kan b˚ade trøste

og berolige os. Som vi allerede har set, føler de døde in-gen smerte eller sorg. Eftersom de ikke kan skade os, er deringen grund til at være bange for dem. De døde har ikke be-hov for vores hjælp, og de kan heller ikke hjælpe os. De kanikke tale til os, og vi kan heller ikke tale til dem. Mange reli-giøse ledere hævder fejlagtigt at de kan hjælpe de døde, ogfolk der har tillid til denne p

˚astand, betaler dem for at gøre

det. Kendskab til sandheden om døden beskytter os imod atblive bedraget af dem der fremholder s

˚adanne løgne.

16 De fleste trossamfunds lære er ikke i harmoni med detBibelen siger om de døde. Hvorfor ikke? Fordi Satans tankerhar haft indflydelse p

˚a deres læresætninger. Han gør brug

af falsk religion for at f˚a folk til at tro at de efter deres fy-

siske død vil leve videre i˚andeverdenen. Ved at kombinere

denne løgn med flere andre forsøger Satan at vende folkvæk fra Jehova Gud. Hvordan det?

17 Som tidligere nævnt siger nogle trossamfund at ondemennesker efter deres død vil komme til et sted hvor de forevigt vil blive pint i ild. En s

˚adan lære vanærer Gud. Jehova

er en kærlig Gud som aldrig ville lade mennesker lide p˚a

den m˚ade. (1 Johannes 4:8) Hvordan ville man betragte en

mand som straffede et ulydigt barn ved at holde dets h˚and

ind i ilden? Ville man respektere ham? Ville man i det heletaget være interesseret i at lære ham at kende? Bestemtikke! Man ville opfatte ham som meget grusom. Ikke de-

15. Hvorfor er det en trøst at kende sandheden om døden?16. Hvem har haft indflydelse pa de fleste trossamfunds lære, og pahvilken made?17. Hvorfor vanærer læren om evig pine Jehova?


sto mindre vil Satan gerne have os til at tro at Jehova pinermennesker i evig ild — i milliarder og atter milliarder af

˚ar.

18 Gennem visse trosretninger udbreder Satan ogs˚a læ-

ren om at mennesker, n˚ar de dør, bliver til

˚ander som de

levende m˚a ære og vise respekt. Ifølge denne lære kan de

dødes˚ander blive ens magtfulde venner eller frygtelige fjen-

der. Mange mennesker tror p˚a denne løgn. De frygter de

døde og tilbeder og ærer dem. Som en stærk kontrast til detsiger Bibelen at de døde sover, og at vi kun skal tilbede densande Gud, vor Skaber og Forsørger. —

˚Abenbaringen 4:11.

19 At kende sandheden om de døde beskytter os s˚a vi ikke

bliver vildledt af religiøse løgne. Det hjælper os ogs˚a til at

forst˚a andre bibelske lærepunkter. For eksempel f

˚ar løftet

om et evigt liv p˚a en paradisisk jord virkelig betydning for

en n˚ar man bliver klar over at man ikke kommer i en

˚ande-

verden n˚ar man dør.

20 For længe siden stillede den retfærdige Job følgendespørgsm

˚al: „Hvis en v

˚abenfør mand dør, kan han s

˚a leve

igen?“ (Job 14:14) Kan et livløst menneske som sover i dø-den, kaldes til live igen? Som det følgende kapitel vil vise, erBibelens lære p

˚a det omr

˚ade til stor trøst.

18. Hvilken religiøs løgn er tilbedelsen af de døde baseret pa?19. Hvilken anden bibelsk lære har vi lettere ved at forsta nar vi ken-der sandheden om døden?20. Hvilket spørgsmal vil blive behandlet i det næste kapitel?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ De døde kan hverken se, høre eller tænke.— Prædikeren 9:5.

ˇ De døde hviler blot; de lider ikke.— Johannes 11:11.

ˇ Vi dør fordi vi har arvet synden fra Adam.— Romerne 5:12.


FORESTIL dig at du er p˚a flugt fra en ondskabsfuld fjende.

Han er meget stærkere og hurtigere end dig. Du v´ed at han

ikke sk˚aner nogen, for du har set ham sl

˚a nogle af dine ven-

ner ihjel. Selvom du gør alt hvad du kan, for at løbe fraham, haler han hele tiden ind p

˚a dig. Tilsyneladende er alt

h˚ab ude. Men pludselig dukker der en redningsmand op

ved din side. Han er langt stærkere end din fjende og loverat hjælpe dig. Du føler en helt ubeskrivelig lettelse.

2 P˚a en m

˚ade bliver du forfulgt af s

˚adan en fjende. Det

gælder os alle. Som vi lærte i det foreg˚aende kapitel, omta-

ler Bibelen døden som en fjende. Ingen af os kan løbefra den eller ryste den af os. De fleste af os har set dennefjende dræbe nogle af dem der st

˚ar os nær. Men Jehova er

langt stærkere end døden. Han har allerede vist at hankan besejre den, og han vil i sin kærlighed til os redde osud af denne fjendes h

˚and. Han har lovet at han til sin tid

vil fjerne døden´en gang for alle. Bibelen siger: „Den sidste

fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:26) Erdet ikke en god nyhed?

1-3. Hvilken fjende forfølger os alle, og hvorfor kan en gennemgangaf det Bibelen siger, trøste os?

KAPITEL SYV

Et p˚alideligt h

˚ab for dem

vi har mistet i døden

Hvordan kan vi vide at der vil skeen opstandelse?

Hvilke følelser har Jehova i forbindelse medopstandelsen af de døde?

Hvem vil f˚a en opstandelse?

3 Lad os kort se p˚a hvordan døden p

˚avirker os n

˚ar den

rammer en vi kender. Det vil øge vores forst˚aelse og værd-

sættelse af noget andet meget glædeligt. Jehova har nemliglovet at de døde vil komme til at leve igen. (Esajas 26:19) Devil blive bragt tilbage til livet. Det er d

´et h

˚abet om opstan-

delsen g˚ar ud p

˚a.

N˚

AR MAN MISTER EN MAN HOLDER AF4 Har du mistet en du holdt af? Smerten, sorgen og følel-

sen af hjælpeløshed kan synes uudholdelig. N˚ar den slags

sker, har man behov for at hente trøst i Guds ord. (2 Korin-ther 1:3, 4) Bibelen hjælper os til at forst

˚a hvordan Jehova

og Jesus betragter døden. Jesus, som til fuldkommenhedgenspejlede sin Far, vidste hvor smertefuldt det er at misteen man holder af. (Johannes 14:9) N

˚ar Jesus var i Jerusalem,

plejede han at besøge Lazarus og hans søstre, Marta og Ma-ria, som boede i den nærliggende by Betania. De blev nærevenner. Bibelen fortæller: „Jesus elskede Marta og hendessøster og Lazarus.“ (Johannes 11:5) Men som vi lærte i detforeg

˚aende kapitel, døde Lazarus.

5 Hvordan reagerede Jesus da han mistede sin ven? Beret-ningen viser at han tog til Betania for at vise de p

˚arørende

og vennerne sin deltagelse. Da Jesus s˚a dem, blev han dybt

rørt. Ifølge Bibelen „stønnede han i˚anden og oprørtes . . .

Jesus gav t˚arerne frit løb“. (Johannes 11:33, 35) Betød Jesu

sorg at han ikke mente der var noget h˚ab for Lazarus? Be-

stemt ikke. Jesus vidste at der kort efter ville ske noget heltfantastisk. (Johannes 11:3, 4) Alligevel mærkede han densmerte og sorg som døden forvolder.

6 P˚a en m

˚ade er det en trøst for os at Jesus sørgede ved den

lejlighed. Det fortæller os at han og hans Far hader døden.

4. (a) Hvorfor kan Jesu reaktion pa en nær vens død lære os nogetom Jehovas følelser? (b) Hvilket nært venskab knyttede Jesus?5, 6. (a) Hvordan reagerede Jesus da han sa Lazarus’ familie og ven-ner sørge? (b) Hvorfor er det en trøst for os at Jesus sørgede?

Et p˚

alideligt h˚

ab for dem vi har mistet i døden 67

Jehova er imidlertid i stand til at bekæmpe og overvindedenne fjende. Lad os se hvad han gav Jesus kraft til at gøre.

„LAZARUS, KOM UD!“7 Lazarus var blevet begravet i en hule, og Jesus bad om

at f˚a fjernet den sten der var rullet hen for indgangen til

hulen. Marta kom med indvendinger fordi Lazarus havdeværet død i fire dage. Det betød at hans legeme m

˚atte være

ved at g˚a i forr

˚adnelse. (Johannes 11:39) Set fra et menne-

skeligt synspunkt var der intet h˚ab.

8 Stenen blev rullet væk, og Jesus r˚abte med høj røst: „La-

zarus, kom ud!“ Og hvad skete der s˚a? „Manden som havde

været død kom ud.“ (Johannes 11:43, 44) Kan du forestilledig den glæde de tilstedeværende m

˚a have følt? Uanset om

Lazarus var deres bror, slægtning, ven eller nabo, vidste deat han var død. Og alligevel stod han d

´er — den samme

mand som de holdt s˚a meget af — lyslevende foran dem

igen. Det var næsten for godt til at være sandt. Mange afdem omfavnede ham uden tvivl af glæde. En storsl

˚aet sejr

over døden!9 Jesus p

˚astod ikke at han havde udført dette store mira-

kel i egen kraft. I den bøn han bad lige før han kaldte p˚a

Lazarus, gjorde han det klart at det var Jehova der stod bagdenne opstandelse. (Johannes 11:41, 42) Og det var ikkeden eneste gang Jehova brugte sin magt p

˚a den m

˚ade. Laza-

rus’ opstandelse er blot en af de ni mirakuløse opstandelserder omtales i Guds ord.� Det er meget opmuntrende at læse

� De andre beretninger findes i Første Kongebog 17:17-24; AndenKongebog 4:32-37; 13:20, 21; Mattæus 28:5-7; Lukas 7:11-17; 8:40-56;Apostelgerninger 9:36-42 og 20:7-12.

7, 8. Hvorfor kunne Lazarus’ situation se habløs ud fra et menne-skeligt synspunkt, men hvad gjorde Jesus?9, 10. (a) Hvordan viste Jesus hvem der gav ham kraft til at oprejseLazarus? (b) Hvilken gavn kan man have af at læse Bibelens opstan-delsesberetninger?


Elias oprejste en enkes søn.— 1 Kongebog 17:17-24

Apostelen Peter oprejsteden kristne kvinde Dorkas.

— Apostelgerninger 9:36-42

Lazarus’ opstandelsegav anledning til stor glæde.

— Johannes 11:38-44

og analysere disse beretninger. De lærer os at Gud ikke erpartisk. Blandt de opstandne var der b

˚ade unge og gamle,

mænd og kvinder, israelitter og ikkeisraelitter. Den glædeder beskrives i disse passager, gør et dybt indtryk. Da Jesusoprejste en ung pige, blev hendes forældre „ude af sig selvaf stor henrykkelse“. (Markus 5:42) Jehova havde givet demen grund til glæde som de aldrig ville glemme.

10 De mennesker Jesus havde oprejst, døde naturligvisigen senere. Men det betyder ikke at det var meningsløst atoprejse dem. Nej, disse beretninger bekræfter nogle vigtigebibelske sandheder og giver os h

˚ab.

HVAD KAN VI LÆRE AFOPSTANDELSESBERETNINGERNE?

11 „De døde ved slet ingenting,“ siger Bibelen. De er ikkei live og har ikke nogen bevidst eksistens noget sted. Be-retningen om Lazarus bekræfter dette. Da Lazarus fik livetigen, kom han ikke med en spændende beskrivelse af him-melen. Han skræmte heller ikke folk med rædselsvækkendehistorier om et brændende helvede. Bibelen indeholder in-gen af den slags udtalelser fra Lazarus. I de fire dage hanvar død, ’vidste han slet ingenting’. (Prædikeren 9:5) Laza-rus havde ganske enkelt sovet i døden. — Johannes 11:11.

12 Beretningen om Lazarus lærer os ogs˚a at opstandelsen

er en realitet, ikke blot en myte. Jesus oprejste Lazarus forøjnene af en hel skare af vidner. Selv de religiøse lederesom hadede Jesus, benægtede ikke dette mirakel. De sagdei stedet: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske [Jesus] gørmange tegn?“ (Johannes 11:47) Mange strømmede til for atse den mand der var blevet oprejst. Resultatet var at endnu

11. Hvordan bekræfter beretningen om Lazarus’ opstandelse det derstar i Prædikeren 9:5?12. Hvorfor kan vi være sikre pa at Lazarus’ opstandelse virkeligfandt sted?


flere fik tro p˚a Jesus. De s

˚a i Lazarus et levende bevis p

˚a at

Jesus var sendt af Gud. Beviset var s˚a magtfuldt at nogle af

de h˚ardhjertede religiøse ledere blandt jøderne planlagde at

sl˚a b

˚ade Jesus og Lazarus ihjel. — Johannes 11:53; 12:9-11.

13 Er det urealistisk at opfatte opstandelsen som enkendsgerning? Slet ikke. Jesus sagde at „alle de der er i min-degravene“, en dag vil f

˚a en opstandelse. (Johannes 5:28)

Jehova har skabt alt liv. Er det vanskeligt at tro at han ogs˚a

kan genskabe liv? Meget afhænger naturligvis af Jehovashukommelse. Kan han huske dem vi har mistet i døden?Tænk engang p

˚a de billioner og atter billioner af stjerner

som findes i universet. Gud har givet dem alle et navn!(Esajas 40:26) Med s

˚adan en hukommelse vil han ikke have

svært ved at huske selv den mindste detalje ved dem vi harmistet, og han kan give dem livet igen.

14 Hvilke følelser er opstandelsen af de døde forbundetmed hos Jehova? Bibelen siger at han er ivrig efter at oprejsedem. Den trofaste Job stillede spørgsm

˚alet: „Hvis en v

˚aben-

før mand dør, kan han s˚a leve igen?“ Job talte her om at

vente i graven indtil Guds tid var inde til at „huske“ ham.Han sagde til Jehova: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig; duvil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:13-15.

15 Tænk engang! Jehova ligefrem længes efter at give dedøde livet igen. Er det ikke opmuntrende at vide at Jehovaser s

˚adan p

˚a det? Men hvem vil f

˚a en opstandelse, og hvor

vil det ske?

„ALLE DE DER ER I MINDEGRAVENE“16 Bibelens opstandelsesberetninger fortæller os meget

om den kommende opstandelse. Folk som blev oprejst til

13. Hvilket grundlag har vi for at tro at Jehova kan oprejse de døde?14, 15. Hvad viser Jobs ord os om de følelser Jehova har i forbindelsemed at give de døde livet igen?16. Hvordan vil forholdene pa jorden være nar de døde bliver oprejst?

Et p˚

alideligt h˚


liv her p˚a jorden, blev genforenet med deres kære. Den

fremtidige opstandelse vil p˚a mange m

˚ader ligne disse for-

tidige opstandelser — men den vil være endnu bedre. Somvi lærte i kapitel 3, er det Guds hensigt at hele jorden skalgøres til et paradis. De døde vil alts

˚a ikke blive oprejst til liv

i en verden fyldt med krig, kriminalitet og sygdom. De vil f˚a

mulighed for at leve evigt her p˚a jorden under fredelige og

gode forhold.17 Hvem vil f

˚a en opstandelse? Jesus sagde at „alle de der

er i mindegravene skal høre hans [Jesu] røst og komme ud“.(Johannes 5:28, 29) I

˚Abenbaringen 20:13 st

˚ar der noget

lignende: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og dø-den og Hades gav de døde der var i dem, tilbage.“ „Hades“henviser til menneskehedens fælles grav. (Se side 212-13 itillægget). Denne kollektive grav vil blive tømt. De milliar-der af mennesker som hviler der, vil f

˚a livet igen. Apostelen

Paulus sagde: „Der vil finde en opstandelse sted af b˚ade

retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Hvadbetyder det?

18 De „retfærdige“ omfatter mange af dem vi læser omi Bibelen; mennesker som levede før Jesus kom til jorden.Det gælder Noa, Abraham, Sara, Moses, Rut, Ester og mangeandre. Nogle af disse troens mænd og kvinder er omtalti Hebræerbrevet, kapitel 11. Men de „retfærdige“ omfatterogs

˚a dem af Jehovas tjenere som dør i vor tid. Takket være

opstandelsesh˚abet kan vi blive befriet for enhver frygt for

døden. — Hebræerne 2:15.19 Hvad med de mange som ikke tjente og adlød Jehova

mens de levede, fordi de aldrig havde lært ham at kende?Disse milliarder af „uretfærdige“ vil ikke blive glemt. De

17. Hvor omfattende vil opstandelsen blive?18. Hvem hører til de „retfærdige“ som vil fa en opstandelse, oghvordan kan dette hab berøre dig personligt?19. Hvem er de „uretfærdige“, og hvilken mulighed giver Jehovadem?


vil ogs˚a blive oprejst og f

˚a tid til at lære den sande Gud at

kende og tjene ham. I løbet af en periode p˚a tusind

˚ar vil

de døde blive oprejst og f˚a mulighed for at slutte sig til de

trofaste som tjener Jehova her p˚a jorden. Det bliver en vid-

underlig tid. Det er denne periode der i Bibelen bliver kaldtdommens dag.�

20 Vil det sige at alle mennesker som er døde i historiensløb, vil f

˚a en opstandelse? Nej. Bibelen siger at nogle af dem

er i „Gehenna“. (Lukas 12:5) Betegnelsen Gehenna stam-mer fra navnet p

˚a en losseplads lige uden for Jerusalem. Her

brændte man foruden affald ogs˚a ligene af dem der af jø-

derne blev betragtet som uværdige til at blive begravet og tilat f

˚a en opstandelse. „Gehenna“ er derfor et passende sym-

bol p˚a evig tilintetgørelse. Selvom Jesus har f

˚aet til opgave at

dømme levende og døde, er det Jehova der afsiger den en-delige dom. (Apostelgerninger 10:42) Han vil aldrig oprejsedem som ifølge hans dom er uforbederligt onde.

DEN HIMMELSKE OPSTANDELSE21 Bibelen omtaler ogs

˚a en anden form for opstandelse,

nemlig en opstandelse til liv som en˚andeskabning i him-

melen. Bibelen beretter kun om´et eksempel p

˚a en s

˚adan

opstandelse, nemlig Jesu Kristi opstandelse.22 Efter Jesu død lod Jehova ikke sin trofaste søn forblive i

graven. (Salme 16:10; Apostelgerninger 13:34, 35) Gud op-rejste Jesus, men ikke som et menneske. Apostelen Petersiger at Kristus „blev overgivet til døden i kødet, men blevgjort levende i

˚anden“. (1 Peter 3:18) Et storsl

˚aet mirakel!

� Flere oplysninger om dommens dag og grundlaget for dommenfindes pa side 213-15 i tillægget.

20. Hvad er Gehenna, og hvem vil ende der?21, 22. (a) Hvilken anden form for opstandelse omtales i Bibelen?(b) Hvem var den første der fik en opstandelse til liv pa et ande-ligt plan?

Et p˚

alideligt h˚


Jesus var bragt til live igen som en mægtig˚andeskabning!

(1 Korinther 15:3-6) Jesus var den første der fik denne sær-lige form for opstandelse. (Johannes 3:13) Men han villeikke blive den sidste.

23 I den sidste del af sit liv var Jesus klar over at han snartskulle vende tilbage til himmelen, og han sagde til sine di-sciple at han ville ’berede dem en plads’ d

ér. (Johannes

14:2) Jesus kaldte dem der ville komme i himmelen, forsin „lille hjord“. (Lukas 12:32) Hvor mange skal høre medtil denne relativt lille gruppe trofaste kristne? Ifølge

˚Aben-

baringen 14:1 siger apostelen Johannes: „Jeg s˚a, og se!

Lammet stod p˚a Zions Bjerg, og sammen med det et hund-

rede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og detsFaders navn skrevet p

˚a deres pander.“

24 Disse 144.000 kristne, inklusive Jesu trofaste apostle,oprejses til liv i himmelen. Hvorn

˚ar vil deres opstandelse

finde sted? Apostelen Paulus skrev at det ville ske underKristi nærværelse. (1 Korinther 15:23) Som det fremg

˚ar af

kapitel 9 her i bogen, er det netop den tidsperiode vi befin-der os i nu. N

˚ar en af de f

˚a der er tilbage af de 144.000, dør

her i vor tid, bliver vedkommende derfor øjeblikkelig op-rejst til liv i himmelen. (1 Korinther 15:51-55) Men langt defleste mennesker f

˚ar først en opstandelse i fremtiden; en op-

standelse til liv i Paradiset her p˚a jorden.

25 Ja, Jehova vil sejre over døden, og dermed vil dennefjende af mennesket være fjernet

én gang for alle. (Esajas

25:8) ’Men hvad skal de der f˚ar en opstandelse til himme-

len, foretage sig dér?’ tænker du m

˚aske. De vil f

˚a del i et

enest˚aende herredømme der vil blive udøvet fra himmelen.

Det følgende kapitel indeholder flere oplysninger om detteherredømme.

23, 24. Hvem hører til Jesu „lille hjord“, og hvor mange drejer detsig om?25. Hvad handler det næste kapitel om?


HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Bibelens opstandelsesberetninger giver os etpalideligt hab. — Johannes 11:39-44.

ˇ Jehova længes efter at give de døde livet igen.— Job 14:13-15.

ˇ Alle som befinder sig i menneskehedens fællesgrav, vil fa en opstandelse. — Johannes 5:28, 29.

I Paradiset vil de døde blive oprejstog genforenet med deres kære

Et p˚

alideligt h˚


MILLIONER af mennesker over hele jorden kender denbøn som mange kalder fadervor. Udtrykket bruges omden berømte bøn Jesus brugte som et mønster for hvor-dan man kan bede til Gud. Det er en bemærkelsesværdigbøn, og en analyse af de tre første anmodninger i den kanøge din forst

˚aelse af hvad Bibelen virkelig lærer.

2 Som indledning til denne mønsterbøn sagde Jesus tilsine tilhørere: „I skal derfor bede s

˚aledes: ’Vor Fader i him-

lene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Laddin vilje ske, som i himmelen, s

˚aledes ogs

˚a p

˚a jorden.’“

(Mattæus 6:9-13) Hvad betyder disse tre anmodninger?3 Vi har allerede lært en hel del om Guds navn, Jehova.

Vi har ogs˚a været lidt inde p

˚a hvad Guds vilje er — hvad

han allerede har gjort og i fremtiden vil gøre for os men-nesker. Men hvad var det Jesus mente da han sagde at viskulle bede: „Lad dit rige komme“? Hvad er Guds rige?Hvordan vil dette riges komme medføre at Guds navn bli-ver helliget? Og hvordan er Rigets komme forbundet medat Guds vilje sker?

1. Hvilken berømt bøn vil vi nu se nærmere pa?2. Nævn tre af de ting Jesus lærte sine disciple at bede om.3. Hvad har vi behov for at vide om Guds rige?

KAPITEL OTTE

Hvad er Guds rige?

Hvad fortæller Bibelen osom Guds rige?

Hvad vil Guds rige udrette?

Hvorn˚ar vil Riget sørge for at Guds vilje

sker p˚a jorden?

HVAD GUDS RIGE ER4 Guds rige er et herredømme som Jehova Gud st

˚ar bag,

og som ledes af en konge udvalgt af ham. Hvem er kon-gen i Guds rige? Det er Jesus Kristus. Han er større endalle jordiske herskere og bliver kaldt „Kongen over demder hersker som konger, og Herren over dem der herskersom herrer“. (1 Timoteus 6:15) Han har magt til at ud-rette langt mere godt end selv den bedste jordiske hersker.

5 Hvor vil Guds rige udøve sit herredømme fra? Ja, hvorbefinder Jesus sig nu? Som bekendt blev han henrettet p

˚a

en marterpæl og senere oprejst fra de døde. Men kort ef-ter steg han op til himmelen. (Apostelgerninger 2:33) Ogdet er d

´er Guds rige er. Det er grunden til at Bibelen kal-

der det et ’himmelsk rige’. (2 Timoteus 4:18) Men selvomGuds rige befinder sig i himmelen, er det jorden det skalherske over. —


6 Hvad er det der gør Jesus til en enest˚aende konge?

For det første vil han aldrig dø. Bibelen siger at Jesus isammenligning med jordiske konger er „den eneste derhar udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys“. (1 Ti-moteus 6:16) Det betyder at alle de positive ting Jesusgennemfører, vil være varige goder, og han vil gøre storeog vidunderlige ting.

7 Det fremg˚ar for eksempel af følgende profeti om Jesus:

„Over ham skal Jehovas˚and hvile, visdoms og forstands

˚and, r

˚ads og styrkes

˚and, kundskabs og Jehovas frygts

˚and; og han har sin glæde i frygten for Jehova. Og handømmer ikke blot efter hvad hans øjne ser, og retlederikke blot efter hvad hans ører hører. Men med retfærdig-hed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder

4. Hvad er Guds rige, og hvem er dets konge?5. Hvorfra udøver Guds rige sit herredømme, og hvad hersker detover?6, 7. Hvad gør Jesus til en enestaende konge?

Hvad er Guds rige? 77

han til gavn for de sagtmodige p˚a jorden.“ (Esajas 11:2-4)

Disse ord viser at Jesus vil blive en retfærdig og medfø-lende konge over jordens beboere. Kunne du tænke digat være underlagt s

˚adan en hersker?

8 Men Jesus vil ikke være den eneste hersker i Gudsrige. Han vil have nogle medregenter. Apostelen Paulussagde for eksempel til Timoteus: „Hvis vi holder ud, skalvi ogs

˚a herske som konger sammen med ham.“ (2 Timo-

teus 2:12) Ja, Paulus, Timoteus og andre trofaste kristneer af Gud blevet udvalgt til at herske sammen med Jesusi det himmelske rige. Hvor mange vil f

˚a del i dette ene-

st˚aende privilegium?9 Som nævnt i kapitel 7 i denne bog fik apostelen Jo-

hannes et syn. Om dette syn skriver han blandt andet:„Og jeg s

˚a, og se! Lammet [Jesus Kristus] stod p

˚a Zi-

ons Bjerg [hans kongelige regeringssæde i himmelen],og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind,som havde dets navn og dets Faders navn skrevet p

˚a

deres pander.“ Hvem er disse 144.000? Johannes besva-rer selv spørgsm

˚alet: „Det er dem der bliver ved med at

følge Lammet hvor det end g˚ar hen. Disse er blevet købt

fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og forLammet.“ (

˚Abenbaringen 14:1, 4) Det drejer sig alts

˚a om

trofaste disciple af Jesus Kristus som er særligt udvalgt tilat herske i himmelen sammen med ham. Efter at de erblevet oprejst til liv i himmelen, „skal [de] herske somkonger over jorden“ sammen med Jesus. (

˚Abenbaringen

5:10) Lige siden apostlenes dage har Gud udvalgt trofastekristne for at n

˚a op p

˚a det fulde antal, 144.000.

10 Det er kærligt af Gud at lade Jesus og de 144.000

8. Hvem skal herske sammen med Jesus?9. Hvor mange skal herske sammen med Jesus, og hvornar begyndteGud at udvælge dem?10. Hvorfor er det kærligt at lade Jesus og de 144.000 herske overmenneskeheden?


være dem der skal herske over menneskeheden. Jesus harselv prøvet at være menneske og v

´ed hvad det vil sige at

lide ondt. Jesus er ikke „en ypperstepræst som ikke kanføle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet ialle henseender ligesom vi, men uden synd“. S

˚adan skrev

apostelen Paulus. (Hebræerne 4:15; 5:8) Jesu medregenterhar ogs

˚a udholdt lidelser her p

˚a jorden. Derudover har de

m˚attet kæmpe med deres ufuldkommenhed og udholde

alle mulige former for sygdom. De vil uden tvivl have storforst

˚aelse for de problemer vi mennesker bliver konfron-

teret med.

HVAD VIL GUDS RIGE UDRETTE?11 Da Jesus sagde at hans disciple skulle bede om at

Guds rige m˚atte komme, sagde han ogs

˚a at de skulle bede

om at Guds vilje m˚atte ske „som i himmelen, s

˚aledes ogs

˚a

p˚a jorden“. I himmelen hvor Gud befinder sig, har de tro-

faste engle altid gjort hans vilje. Men i kapitel 3 lærte viat en ond engel holdt op med at gøre Guds vilje og fikAdam og Eva til at synde. I kapitel 10 kommer vi mereind p

˚a hvad Bibelen siger om denne engel, som kaldes Sa-

tan Djævelen, og de engle der valgte at følge ham. Satanog hans engle — dæmonerne — fik lov til at blive i him-melen et stykke tid. I den periode var det alts

˚a ikke alle

i himmelen som gjorde Guds vilje. Men det skulle æn-dre sig n

˚ar Guds rige begyndte at herske. Den nyindsatte

konge, Jesus Kristus, ville føre krig mod Satan. —˚

Abenba-ringen 12:7-9.

12 Følgende profetiske ord beskriver hvad der ville ske:„Jeg hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen

11. Hvorfor sagde Jesus at hans disciple skulle bede om at Guds viljematte ske i himmelen?12. Hvilke to vigtige begivenheder bliver beskrevet i

˚Abenbarin-

gen 12:10?


og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndighe-den som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; forvore brødres anklager [Satan], som anklager dem dag ognat for vor Gud, er kastet ned!’“ (

˚Abenbaringen 12:10)

Lagde du mærke til de to vigtige begivenheder der blev be-skrevet i dette bibelvers? Den første var at Guds rige medJesus Kristus som konge ville begynde at herske. Den an-den var at Satan ville blive kastet ud af himmelen og nedtil jorden.

13 Hvad har disse to begivenheder medført? Om det derskete i himmelen, læser vi: „Derfor, glæd jer, I himle og Isom bor i dem!“ (

˚Abenbaringen 12:12) De trofaste engle

i himmelen glæder sig over at Satan og dæmonerne erfjernet, og at alle i himmelen nu er trofaste over for Je-hova Gud. Der er fuldkommen fred og harmoni. Nu skerGuds vilje i himmelen.

14 Men hvad med jorden? Bibelen siger: „Ve jorden oghavet, for Djævelen er kommet ned til jer og har storharme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“(

˚Abenbaringen 12:12) Satan er vred fordi han er blevet

kastet ud af himmelen, og fordi han kun har en korttidsperiode. Hans vrede f

˚ar ham til at volde skade, eller

for˚arsage ’veer’, p

˚a jorden. Det vil vi se nærmere p

˚a i det

følgende kapitel. Men hvordan kan Riget s˚a sørge for at

Guds vilje kommer til at ske p˚a jorden?

15 Hvad er Guds vilje med jorden? Det blev forklaret ikapitel 3. I Edens Have viste Gud at det var hans vilje atjorden skulle blive et paradis fyldt med retfærdige men-nesker som aldrig ville dø. Satan fik Adam og Eva til atsynde mod Gud, og det fik indflydelse p

˚a opfyldelsen af

13. Hvad har det medført at Satan er blevet kastet ud af himmelen?14. Hvad er der sket pa jorden som følge af at Satan er blevet kastetned til den?15. Hvad er Guds vilje med jorden?


Guds hensigt med jorden. Men det ændrede ikke p˚a den.

Det er stadig Guds hensigt at ’de retfærdige skal tage jor-den i besiddelse og bo for evigt p

˚a den’. (Salme 37:29) Og

Guds rige vil sørge for at denne hensigt bliver gennem-ført. Hvordan?

16 Lad os se p˚a profetien i Daniel 2:44. Vi læser: „I de

kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som al-drig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget tilnoget andet folk. Det vil knuse og gøre ende p

˚a alle disse

riger, men selv best˚a evindelig.“ Hvad fortæller dette vers

os om Guds rige?17 For det første f

˚ar vi at vide at Guds rige skulle opret-

tes „i de kongers dage“, det vil sige mens der stadig fandtesandre riger p

˚a jorden. For det andet lærer vi at Riget vil

best˚a for evigt. Det vil ikke blive besejret eller erstattet af

noget andet herredømme. For det tredje viser profetien atder vil blive krig mellem Guds rige og denne verdens ri-ger. Og Guds rige vil sejre. Til sidst vil det være det enesteder er tilbage. Til den tid vil menneskene kunne glædesig over et herredømme der er bedre end alle dem de hid-til har kendt.

18 Bibelen fortæller meget om denne endelige krig mel-lem Guds rige og denne verdens riger. Den fortæller foreksempel at onde

˚ander, efterh

˚anden som denne krig

nærmer sig, vil udbrede løgne for at bedrage „kongernep

˚a hele den beboede jord“. Med hvilket form

˚al? „For at

samle dem [kongerne] til krigen p˚a Guds, den Almægti-

ges, store dag.“ Jordens konger vil blive samlet „p˚a det

sted der p˚a hebraisk kaldes Har-Magedon“. (

˚Abenbarin-

gen 16:14, 16) P˚a grund af det der siges i disse to vers,

16, 17. Hvad fortæller Daniel 2:44 os om Guds rige?18. Hvad kaldes den endelige krig mellem Guds rige og denne ver-dens riger?


bliver den endelige kamp mellem de jordiske regeringerog Guds rige kaldt slaget ved Harmagedon.

19 Hvad vil Guds rige udrette ved at sejre i slaget vedHarmagedon? Tænk igen p

˚a hvad der var Guds vilje med

jorden. Det var hans hensigt at jorden skulle blive et pa-radis fyldt med retfærdige, fuldkomne mennesker somtjente ham. Hvorfor kan det m

˚al ikke n

˚as p

˚a nuværende

tidspunkt? For det første fordi vi er syndige. Vi bliver sygeog dør. Men i kapitel 5 lærte vi at vi har mulighed for atkomme til at leve evigt fordi Jesus døde for os. I Johan-nesevangeliet st

˚ar der: „Gud elskede verden s

˚a meget at

han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror p˚a

ham, ikke skal g˚a til grunde men have evigt liv.“ — Jo-

hannes 3:16.20 En anden hindring best

˚ar i at mange mennesker gør

det der er ondt. De lyver, snyder og bedrager og leverumoralsk. De ønsker ikke at gøre Guds vilje. De onde vilimidlertid blive udslettet i Guds krig ved Harmagedon.(Salme 37:10) Endnu en grund til at Guds vilje ikke skerher p

˚a jorden, er at de jordiske regeringer ikke opfordrer

folk til at gøre Guds vilje. Mange regeringer har væretsvage, grusomme eller korrupte. Bibelen siger ligeud: „Detene menneske har udøvet myndighed over det andet tilskade for det.“ — Prædikeren 8:9.

21 Efter slaget ved Harmagedon vil menneskeheden kunvære underlagt

´et herredømme, Guds rige. Dette rige vil

gennemføre Guds vilje og˚abne storsl

˚aede fremtidsper-

spektiver for jordens beboere. Det vil fjerne Satan og hansdæmoner. (

˚Abenbaringen 20:1-3) Den kraft der ligger i

19, 20. Hvad forhindrer at Guds vilje kan ske pa jorden pa nuvæ-rende tidspunkt?

21. Hvordan vil Riget sørge for at Guds vilje sker pa jorden?


Da Satan og dæmonerne blevkastet ud af himmelen, medførte

det veer p˚

a jorden. Disse trængslervil snart f

˚a en ende

Jesu offer, vil blive brugt til gavn for alle de trofaste sa deikke længere vil blive syge og dø. Under Guds riges her-redømme vil de kunne leve evigt. (

˚Abenbaringen 22:1-3)

Jorden vil blive omdannet til et paradis. Pa den made vilRiget sørge for at Guds vilje sker pa jorden, og at hansnavn bliver helliget. Til sidst vil alle som lever under Gudsriges herredømme, ære Jehovas navn.

HVORN˚

AR GRIBER GUDS RIGE IND?22 Det siger sig selv at Guds rige endnu ikke var kommet

da Jesus lærte sine disciple at bede „lad dit rige komme“.Kom det da Jesus steg op til himmelen? Det kan hellerikke være tilfældet. Bade Peter og Paulus sagde nemlig atfølgende profeti i Salme 110:1 blev opfyldt pa Jesus efterhans opstandelse: „Jehovas udsagn til min Herre lyder:’Sæt dig ved min højre hand indtil jeg lægger dine fjen-der som en skammel for dine fødder.’“ (Apostelgerninger2:32-34; Hebræerne 10:12, 13) Jesus matte altsa vente etstykke tid.

23 Men hvor lang tid skulle der ga? I løbet af det 19. og20. arhundrede fik nogle seriøse bibelstudenter gradvisen forstaelse af at denne periode ville udløbe i aret 1914.

22. Hvorfor kan vi være sikre pa at Guds rige ikke kom mens Jesusvar pa jorden, eller lige efter hans opstandelse?23. (a) Hvornar begyndte Guds rige at herske? (b) Hvad handler detnæste kapitel om?

Under Guds riges herredømme vil Guds viljeske pa jorden som den sker i himmelen


(Se side 215-18 i tillægget). De verdensbegivenheder somfandt sted i 1914 og tiden derefter, bekræfter at disse bibel-studenters forstaelse var korrekt. Opfyldelsen af Bibelensprofetier viser at Kristus begyndte at herske som konge i1914, da Guds himmelske rige blev oprettet. Det betyder atvi lever i den ’korte tidsperiode’ Satan har tilbage. (

˚Aben-

baringen 12:12; Salme 110:2) Det betyder ogsa at vi medsikkerhed kan sige at Riget snart vil gribe ind og sørge forat Guds vilje sker her pa jorden. Synes du ikke det er engod nyhed? Tror du det vil ga sadan? Det næste kapitelvil hjælpe dig til at forsta at det netop er hvad Bibelenlærer.

HVAD BIBELEN LÆRERˇ Guds rige er et himmelsk herredømme der

udøves af kongen Jesus Kristus og 144.000medregenter udvalgt blandt menneskene.—

˚Abenbaringen 14:1, 4.

ˇ Guds rige begyndte at herske i 1914. Derefterblev Satan kastet ud af himmelen og ned tiljorden. —


ˇ Guds rige vil om kort tid fjerne allemenneskeskabte regeringer og gøre jordentil et paradis. —

˚Abenbaringen 16:14, 16.


N˚

AR du har set nyhederne p˚a tv, har du da somme tider

spurgt dig selv hvad der skal blive af den verden vi lever i?Tragiske begivenheder indtræffer s

˚a pludseligt og uventet

at ingen mennesker kan forudse hvad der vil ske i mor-gen. (Jakob 4:14) Men Jehova ved hvad der vil ske i fremti-den. (Esajas 46:10) I sit ord, Bibelen, har han for længe si-den ikke bare forudsagt de forfærdelige ting der sker i dag,men ogs

˚a de vidunderlige ting der vil ske i den nærmeste

fremtid.2 Jesus Kristus fortalte om Guds rige, som vil gøre

ende p˚a al ondskab og omdanne jorden til et paradis. (Lu-

kas 4:43) Folk ville naturligvis gerne vide hvorn˚

ar detterige ville komme. Jesu disciple stillede ham spørgsm

˚alet:

„Hvad vil være tegnet p˚a din nærværelse og afslutnin-

gen p˚a tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Jesus svarede at

det kun var Jehova Gud der vidste præcis hvorn˚ar afslut-

ningen p˚a denne tingenes ordning ville komme. (Mattæus

1. Hvor kan vi fa noget at vide om fremtiden?2, 3. Hvilket spørgsmal stillede disciplene Jesus, og hvordan lødhans svar?

KAPITEL NI

Vi lever i„de sidste dage“

Hvilke begivenheder og verdensforhold i vor tider forudsagt i Bibelen?

Hvordan ville folk ifølge Guds ord være i„de sidste dage“?

Hvilke positive forandringer har Bibelenforudsagt ville kendetegne „de sidste dage“?

24:36) Men Jesus forudsagde forskellige verdensforhold ogbegivenheder som ville kendetegne tiden umiddelbart førGuds rige ville skabe fred og sikkerhed p

˚a jorden. Og de be-

givenheder finder sted i dag!3 Inden vi analyserer tegnet p

˚a at vi lever i den periode

der kaldes „afslutningen p˚a tingenes ordning“, vil vi kort

beskæftige os med en krig som intet menneske har haftmulighed for at være vidne til. Den fandt sted i den usyn-lige

˚andeverden, men dens udfald berører os.

EN KRIG I HIMMELEN4 I

˚aret 1914 blev Jesus Kristus indsat som konge i him-

melen, som forklaret i det foreg˚aende kapitel. (Daniel

7:13, 14) Kort efter skred han til handling. „Der udbrødkrig i himmelen,“ siger Bibelen. „Mikael [et andet navn forJesus] og hans engle kæmpede mod dragen [Satan Djæve-len], og dragen og dens engle kæmpede.“� Satan og hansonde engle, dæmonerne, tabte krigen og blev kastet ud afhimmelen og ned til jorden. Guds trofaste engle glædedesig over at Satan og hans dæmoner nu var borte. Menfor menneskene var det noget andet. Bibelens forudsigelselød: „Ve jorden . . . for Djævelen er kommet ned til jer oghar stor harme, da han ved at han kun har en kort tidspe-riode.“ —

˚Abenbaringen 12:7, 9, 12.

5 Læg mærke til de følger krigen i himmelen ville f˚a. Sa-

tan ville i raseri bringe veer, eller trængsler, over jordensbeboere. Som det vil fremg

˚a af det følgende, lever vi netop

nu i denne tid med ’veer’. Men der ville kun være tale om„en kort tidsperiode“ — alts

˚a et relativt kort tidsrum. Det

� Oplysninger som viser at Mikael er et andet navn for Jesus Kri-stus, findes pa side 218-19 i tillægget.

4, 5. (a) Hvad skete der i himmelen kort tid efter at Jesus blev ind-sat som konge? (b) Hvilke følger ville krigen i himmelen fa ifølge˚Abenbaringen 12:12?

Vi lever i „de sidste dage“ 87

er Satan ogs˚a klar over. Bibelen kalder

denne periode for „de sidste dage“.(2 Timoteus 3:1) Vi kan være glade forat Gud snart vil sætte en stopper forDjævelens indflydelse p

˚a jorden. Lad

os se p˚a nogle af de ting Bibelen har

forudsagt; begivenheder som er ind-truffet i vor tid og fortsat sker for øj-nene af os. De beviser at vi lever i desidste dage, og at Guds rige snart vilsørge for evige velsignelser til dem derelsker Jehova. Først vil vi se p

˚a fire

dele af det tegn Jesus sagde ville mar-kere afslutningen p

˚a denne tingenes

ordning.

FORHOLDENE I VERDENI DE SIDSTE DAGE

6 „Nation skal rejse sig mod nationog rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Krigehar i løbet af de sidste 100

˚ar kostet

millioner af mennesker livet. En bri-tisk historiker har skrevet: „Det 20.

˚ar-

hundrede var det blodigste i histo-risk tid. . . . Det var et

˚arhundrede

med krig, kun afbrudt af f˚a, korte pe-

rioder uden organiseret, væbnet kon-flikt et eller andet sted p

˚a jorden.“ I en

rapport fra Worldwatch Institute si-ges der: „Der var tre gange s

˚a mange

krigsofre i [det 20.]˚arhundrede som

i samtlige krige fra det første˚arhund-

6, 7. Hvordan opfyldes Jesu ord om krig ogfødevaremangel i vor tid?

88

rede til 1899.“ Siden 1914 har mereend 100 millioner mistet livet somfølge af krig. Millioner af menneskerhar derfor erfaret den sorg og smertedet fører med sig at miste en af sinenærmeste i krig.

7 „Der skal være tilfælde af hungers-nød.“ (Mattæus 24:7) Forskere siger atder er sket en stor stigning i fødevare-produktionen i løbet af de sidste 30 ar.Ikke desto mindre sulter mange stadigfordi de ikke har penge nok til mad el-ler til jord hvor de kan dyrke afgrøder.I mindre udviklede lande ma mereend en milliard mennesker klare sigfor en indtægt pa en dollar eller min-dre om dagen. Hovedparten af demlider af kronisk sult. Verdenssund-hedsorganisationen anslar at underer-næring og fejlernæring er en af ho-vedarsagerne til at mere end femmillioner børn dør hvert ar.

8 „Der skal være store jordskælv.“(Lukas 21:11) Ifølge USA’s geologiskeinstitut forventes det at der i gennem-snit vil indtræffe 19 større jordskælvom aret. De vil være sa kraftige at devil beskadige bygninger og fa jordentil at sla revner. Jordskælv kraftige noktil at jævne bygninger med jorden er

8, 9. Hvad viser at Jesu profeti om jordskælvog pestlignende sygdomme er gaet i opfyl-delse?

89

forekommet gennemsnitlig en gangom aret. Tilgængelige optegnelser vi-ser at siden 1900 har jordskælv ko-stet over to millioner menneskeliv.En kilde siger: „De teknologiske frem-skridt har kun ført til en beskeden re-duktion i antallet af dødsofre.“

9 „Der skal være . . . tilfælde af pest.“(Lukas 21:11) Trods lægevidenskabe-lige fremskridt plages menneskehe-den af bade nye og gamle sygdomme.Det fremgar af en rapport at 20 vel-kendte sygdomme — deriblandt tu-berkulose, malaria og kolera — erblevet mere almindelige i de sidste ar-tier, og at visse sygdomme bliver sta-dig sværere at helbrede ved hjælpaf lægemidler. Desuden er der dukketmindst 30 nye infektionssygdommeop. Nogle af dem er dødelige, og mankender ingen behandling.

HVORDAN VILLE FOLK VÆREI DE SIDSTE DAGE?

10 Ud over at give en beskrivelseaf visse forandringer i verdensforhol-dene har Bibelen ogsa forudsagt atde sidste dage ville være kendetegnetaf en holdningsændring i menneske-samfundet. Apostelen Paulus beskrev

10. Hvilke egenskaber som Paulus forud-sagde i Andet Timoteusbrev 3:1-5, har du lagtmærke til hos folk i dag?

90

hvordan folk i almindelighed villevære. I Andet Timoteusbrev 3:1-5 læ-ser vi: „I de sidste dage vil kritiske ti-der som er vanskelige at klare, væreher.“ Paulus sagde blandt andet atfolk ville være

ˇ egenkærlige

ˇ pengekære

ˇ ulydige mod forældre

ˇ illoyale

ˇ uden naturlig hengivenhed

ˇ uden selvbeherskelse

ˇ vilde

ˇ venner af sanselige nydelsersnarere end venner af Gud

ˇ præget af en ydre form forgudhengivenhed, men væreen benægtelse af dens kraft

11 Er folk ogs˚a blevet s

˚adan der hvor

du bor? Folk med d˚arlige karakter-

egenskaber findes overalt, og det vi-ser at Gud snart vil gribe ind i forhol-dene. Bibelen siger nemlig: „N

˚ar de

ugudelige skyder op som planter ogalle der øver ondt sætter blomst, erdet for at de kan blive tilintetgjort forevigt.“ — Salme 92:7.

11. Hvordan beskriver Salme 92:7 hvad dervil ske med de onde?

91

POSITIVE FORANDRINGER!12 Vor tid er kendetegnet af veer, nøjagtig som Bibelen

har forudsagt. Men midt i denne problemfyldte verdensker der positive forandringer blandt Jehovas tilbedere.

13 „Kundskaben vil blive stor,“ har Bibelen forudsagt.Hvorn

˚ar ville det ske? I „endens tid“. (Daniel 12:4) Især si-

den 1914 har Jehova hjulpet dem som virkelig ønsker attjene ham, til at f

˚a større forst

˚aelse af Bibelen. Deres forst

˚a-

else af de dyrebare sandheder om Guds navn og hensigt,Jesu Kristi genløsningsoffer, de dødes tilstand og opstan-delsen er vokset. Desuden har Jehovas tilbedere lært hvor-dan de kan leve deres liv p

˚a en m

˚ade som gavner dem selv

og er til pris for Gud. De har ogs˚a f

˚aet en klarere forst

˚aelse

af hvad Guds rige vil udrette, og hvordan det vil bringe or-den i forholdene p

˚a jorden. Hvad gør de med denne kund-

skab? Det spørgsm˚al bringer os ind p

˚a en anden profeti

som er ved at g˚a i opfyldelse i disse sidste dage.

14 „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt p˚

a heleden beboede jord,“ sagde Jesus i sin profeti om „afslutnin-gen p

˚a tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 14) Overalt p

˚a

jorden bliver den gode nyhed om Riget forkyndt. Hvad Ri-get er, hvad det vil udrette, og hvordan vi kan f

˚a del i dets

velsignelser, bliver forkyndt i mere end 230 lande og p˚a

mere end 400 sprog. Millioner af Jehovas Vidner forkyn-der nidkært den gode nyhed om Riget. De kommer fra„alle nationer og stammer og folk og tungem

˚al“. (

˚Abenba-

ringen 7:9) De leder gratis bibelstudier med millioner afmennesker som gerne vil vide hvad Bibelen virkelig lærer.Profetien er blevet opfyldt i et imponerende omfang, ikkemindst i betragtning af at sande kristne, som Jesus forud-sagde, er blevet „genstand for alles had“. — Lukas 21:17.

12, 13. Hvordan er „kundskaben“ blevet „stor“ i denne „endens tid“?14. Hvor udbredt er forkyndelsen af den gode nyhed om Riget i dag,og hvem er det der forkynder dette budskab?


„Denne gode nyhed omriget vil blive forkyndt p

˚a

hele den beboede jord.“— Mattæus 24:14

HVAD VIL DU GØRE?15 Hvordan p

˚avirker det dig n

˚ar du kan se at alle disse

bibelprofetier er blevet opfyldt i vor tid? F˚ar det ikke ogs

˚a

dig til at mene at vi lever i de sidste dage? N˚ar den gode

nyhed er blevet forkyndt i den udstrækning Jehova ønskerdet, vil „enden“ helt sikkert komme. (Mattæus 24:14) „En-den“ er det tidspunkt hvor Jehova vil fjerne al ondskab p

˚a

jorden. Ved hjælp af Jesus og mægtige engle vil han ud-slette alle som selvr

˚adigt og med overlæg modst

˚ar ham.

(2 Thessaloniker 1:6-9) Satan og hans dæmoner vil ikkelængere vildlede nationerne. Derefter vil Guds rige udøsestore velsignelser over alle som underlægger sig dets ret-færdige herredømme. —

˚Abenbaringen 20:1-3; 21:3-5.

16 Eftersom Satans ordning nærmer sig sin afslutning,m

˚a vi hver især spørge os selv: ’Hvad bør jeg gøre?’ Det

er klogt at fortsætte med at lære mere om Jehova og dekrav han stiller til os. (Johannes 17:3) Stud

´er Bibelen flit-

tigt. Gør det til en vane regelmæssigt at komme sammenmed andre som bestræber sig for at gøre Jehovas vilje. (He-bræerne 10:24, 25) Tilegn dig den kundskab som Jehovas

˚a rigeligt har gjort tilgængelig for mennesker overalt p

˚a

jorden, og gør de forandringer i dit liv som er nødvendigefor at opn

˚a hans godkendelse. — Jakob 4:8.

17 Jesus forudsagde at de fleste mennesker ville ignoreretegnene p

˚a at vi lever i de sidste dage. Udslettelsen af de

onde vil komme pludseligt og uventet. For de fleste vildet ske lige s

˚a uventet som n

˚ar en tyv bryder ind om nat-

ten. (1 Thessaloniker 5:2) Jesus sagde advarende: „Ligesom

15. (a) Tror du vi lever i de sidste dage, og i sa fald hvorfor? (b) Hvil-ken betydning vil „enden“ fa for dem der modstar Jehova, og for demsom underlægger sig Guds riges herredømme?16. Hvad vil det være klogt af dig at gøre?17. Hvorfor vil udslettelsen af de onde komme som en overraskelsefor de fleste?


Noas dage var, s˚adan vil Menneskesønnens nærværelse

være. For som de var i de dage før vandfloden: de spisteog drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtilden dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vand-floden kom og rev dem alle bort, s

˚adan vil Menneskesøn-

nens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37-39.18 Af den grund sagde Jesus følgende til sine tilhørere:

„Vær opmærksomme p˚a jer selv, s

˚a jeres hjerter aldrig bli-

ver tynget af fr˚adseri og drikkeri og det daglige livs bekym-

ringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som ensnare. For den vil komme over alle dem der bor p

˚a hele jor-

dens flade. V˚ag da, idet I hele tiden beder, s

˚a I m

˚a være i

stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til atbest

˚a over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:34-36) Det er

klogt at tage Jesu ord alvorligt. Hvorfor? Fordi de der op-n

˚ar Jehova Guds og ’Menneskesønnens’, Jesu Kristi, god-

kendelse, kan se frem til at overleve afslutningen p˚a Satans

tingenes ordning og leve evigt i den storsl˚aede nye verden

som nu er nær. — Johannes 3:16; 2 Peter 3:13.

18. Hvilken advarsel som Jesus kom med, bør vi tage alvorligt?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ De sidste dage vil være kendetegnet af krige,fødevaremangel, jordskælv og pestlignendesygdomme. — Mattæus 24:7; Lukas 21:11.

ˇ I de sidste dage vil mange elske sig selv,penge og fornøjelser, men ikke Gud.— 2 Timoteus 3:1-5.

ˇ I løbet af de sidste dage vil den gode nyhedom Riget blive forkyndt overalt p

˚a jorden.

— Mattæus 24:14.

Vi lever i „de sidste dage“ 95

FOR at lære et andet menneske at kende m˚a man som

regel ogs˚a lære noget om hans eller hendes familie. For

at lære Jehova at kende m˚a vi ogs

˚a lære hans familie af

engle bedre at kende. I Bibelen kaldes englene ’gudssøn-ner’. (Job 38:7) Hvad er deres plads i Guds hensigt? Har despillet en rolle i menneskehedens historie? Bliver vores livp

˚avirket af engle? Og i s

˚a fald hvordan?

2 Bibelen omtaler engle hundredvis af gange. Lad os forat lære mere om englene se p

˚a nogle f

˚a af de passager

der fortæller om dem. Hvor kom englene fra? I Kolossen-serbrevet 1:16 st

˚ar der: „Ved hjælp af ham [Jesus Kristus]

er alt andet blevet skabt i himlene og p˚a jorden.“ Alle

˚an-

deskabningerne, eller englene, blev alts˚a skabt enkeltvis

af Jehova gennem hans førstefødte søn. Hvor mange fin-des der i alt? Bibelen viser at Gud har skabt millioner afengle, og at de alle sammen er „vældige i kraft“. — Salme103:20.�

� Om de retfærdige engle siges der i˚

Abenbaringen 5:11: „Tallet padem var ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind,“ eller „my-riader af myriader“. (Se fodnoten). Bibelen viser altsa at der blev skabtmillioner af engle.

1. Hvorfor bør vi lære noget om englene?2. Hvor er englene kommet fra, og hvor mange er der?

KAPITEL TI

Hvordan˚andeskabninger

kan p˚avirke os

Hjælper engle mennesker?

Hvordan har onde˚ander p

˚avirket mennesker?

Skal vi være bange for onde˚ander?

3 Guds ord, Bibelen, fortæller at „alle gudssønnernebrød ud i hyldestrab“ dengang jorden blev grundlagt. (Job38:4-7) Englene eksisterede altsa længe før menneskeneblev skabt, ja endda før jorden blev skabt. Disse bibel-vers viser ogsa at engle har følelser. I vers 7 siges der nem-lig at de „sammen rabte af glæde“. Læg mærke til at „allegudssønnerne“ glædede sig sammen. Pa det tidspunkt varalle englene altsa en del af en forenet familie som tjente Je-hova Gud.

ENGLENE HJÆLPER OG BESKYTTER OS4 Lige siden de trofaste andeskabninger var vidne til ska-

belsen af de første mennesker, har de vist stor interessefor det voksende menneskesamfund og gennemførelsen afGuds hensigt. (Ordsprogene 8:30, 31; 1 Peter 1:11, 12) Mensom tiden gik, lagde englene mærke til at de fleste menne-sker valgte ikke at tjene deres kærlige Skaber. Det har udentvivl virket nedslaende pa de trofaste engle. Omvendt erder „glæde blandt Guds engle“ hver gang blot et menneskevender tilbage til Jehova. (Lukas 15:10) Eftersom englene ersa interesserede i at det skal ga Jehovas tjenere godt, er detfuldt forstaeligt at Jehova gentagne gange har benyttet demtil at styrke og beskytte sine trofaste tjenere pa jorden. (He-bræerne 1:7, 14) Lad os se pa nogle eksempler.

5 To engle hjalp den retfærdige Lot og hans døtre sade overlevede ødelæggelsen af de ugudelige byer Sodomaog Gomorra. Englene førte dem ud af det truede omrade.(1 Mosebog 19:15, 16)

˚Arhundreder senere blev profeten

Daniel kastet i en løvekule, men han slap uskadt. „Min Gudhar sendt sin engel og lukket løvernes gab,“ sagde Daniel.

3. Hvad fortæller Job 38:4-7 os om englene?4. Hvordan fremgar det af Bibelen at trofaste engle er interesseredei menneskene?5. Nævn nogle bibelske eksempler pa at engle har hjulpet og støttetmennesker.

Hvordan˚

andeskabninger kan p˚

avirke os 97

(Daniel 6:22) I det første arhundrede udfriede en engel apo-stelen Peter fra et fængsel. (Apostelgerninger 12:6-11) I be-gyndelsen af sin jordiske tjeneste blev Jesus opmuntret ogstyrket af engle. (Markus 1:13) Og kort før Jesu død viste enengel sig for ham og „styrkede ham“. (Lukas 22:43) Dennehjælp ma have været til stor trøst og opmuntring for Jesuspa disse vigtige tidspunkter i hans liv.

6 I dag viser engle sig ikke længere synligt for Guds tje-nere pa jorden. Men selvom de er usynlige for det menne-skelige øje, beskytter de Guds folk, især mod alt hvad derkunne skade dem andeligt. Bibelen siger: „Jehovas engellejrer sig rundt om dem der frygter ham, og han redderdem.“ (Salme 34:7) Det er en stor trøst at vide. Hvorfor?Fordi der findes farlige onde andeskabninger som ønskerat udslette os! Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvordanprøver de at skade os? For at fa svar pa de spørgsmal kanvi kort se pa noget der skete i begyndelsen af menneskehe-dens historie.

FJENDTLIGE˚

ANDESKABNINGER7 Som vi lærte i kapitel 3, udviklede en af englene et

ønske om at herske over andre. Derved vendte denne an-deskabning sig imod Gud, og han blev senere kendt un-der navnet Satan Djævelen. (

˚Abenbaringen 12:9) I de første

1600 ar efter at Satan havde bedraget Eva, lykkedes det hamat fa næsten alle mennesker til at vende Gud ryggen. Kunnogle fa, som for eksempel Abel, Enok og Noa, forblev tro-faste. — Hebræerne 11:4, 5, 7.

8 Pa Noas tid var der andre engle som gjorde oprør modJehova. De forlod deres plads i Guds himmelske familie

6. (a) Hvordan beskytter engle Guds folk i dag? (b) Hvilke spørgs-mal vil vi nu se nærmere pa?7. I hvor stor udstrækning lykkedes det Satan at fa menneskene tilat vende sig bort fra Gud?8. (a) Hvordan blev nogle engle til dæmoner? (b) Hvad matte dæ-monerne gøre for at overleve vandfloden pa Noas tid?


og kom ned til jorden, hvor de iførte sig kødelige legemer.Hvorfor? Svaret star i Første Mosebog 6:2: „Gudssønnerne[lagde] mærke til menneskedøtrene, hvor godt de sa ud; ogde tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Men Je-hova tillod ikke at disse engles aktiviteter og det fordærvsom de var arsag til blandt menneskene, fik lov at fortsætte.Han udslettede alle de onde mennesker i den verdens-omspændende vandflod han lod komme over jorden. KunGuds trofaste tjenere blev bevaret. (1 Mosebog 7:17, 23) Deoprørske engle, eller dæmoner, blev tvunget til at give af-kald pa deres kødelige legemer og vende tilbage til himme-len som andeskabninger. De havde stillet sig pa Djævelens

„Min Gud har sendt sin engelog lukket løvernes gab.“

— Daniel 6:22

Hvordan˚


avirke os 99

side, og han blev pa den made „dæmonernes hersker“.— Mattæus 9:34.

9 Da de ulydige engle vendte tilbage til himmelen, blevde behandlet som udstødte ligesom deres hersker, Satan.(2 Peter 2:4) De kan ikke længere iklæde sig menneskeskik-kelse, men de øver stadig en meget darlig indflydelse pamennesker. Ved hjælp af disse dæmoner „vildleder [Satan]hele den beboede jord“. (

˚Abenbaringen 12:9; 1 Johannes

5:19) Hvordan foregar det? Hovedsagelig ved hjælp af me-toder som direkte er udtænkt med det formal at vildledefolk. (2 Korinther 2:11) Lad os se pa nogle af de metoderdæmonerne benytter.

HVORDAN DÆMONERNE VILDLEDER FOLK10 Dæmonerne vildleder folk ved hjælp af spiritisme og

andre former for okkultisme. Nar man udøver spiritisme,kommer man i forbindelse med dæmonerne, enten direkteeller gennem en der optræder som et andemedium. Bibe-len fordømmer spiritisme og advarer os imod alt hvad derhar med den slags at gøre. (Galaterne 5:19-21) Okkultismeog spiritisme er for dæmonerne hvad madding er for lystfi-skere. Ligesom en fisker gør brug af forskellige former formadding alt efter hvilke fisk han ønsker at fange, sadanbenytter de onde ander sig af forskellige former for okkul-tisme for at fa magt over mennesker af alle slags.

11 Spadomskunst er en af de former for madding som dæ-monerne gør brug af. Hvad er spadomskunst? Det er et for-søg pa at fa kendskab til det ukendte eller pa at finde udaf hvad fremtiden vil bringe. Astrologi, drømmetydning, atspa ved at læse i handen, bruge tarokkort eller en krystal-

9. (a) Hvad skete der med dæmonerne da de vendte tilbage til him-melen? (b) Hvad vil vi nu se pa?10. Hvad er spiritisme?11. Hvad er spadomskunst, og hvorfor bør vi undga at have noget atgøre med den slags?


kugle er alt sammen spadomskunst. Mange mener at det erharmløst at beskæftige sig med spadomskunst, men Bibe-lenviser at spamænd og spakvinder samarbejder med ondeander. I Apostelgerninger 16:16-18 omtales for eksempel„en spadomsand“ som satte en pige i stand til at øve „spa-domskunst“. Hendes evne til at forudsige fremtiden for-svandt da dæmonen blev drevet ud af hende.

12 En anden made dæmonerne prøver at vildlede folkpa, er ved at opfordre dem til at henvende sig til de døde.Folk som sørger over at have mistet en af deres kære, ladersig nemt bedrage af forkerte opfattelser angaende de døde.Et andemedium kan maske give en nogle særlige oplysnin-ger eller tale med en stemme der lyder som den afdødes.Af den grund føler mange sig overbeviste om at de døde ivirkeligheden er i live et eller andet sted, og at de efter-ladte ved at kontakte dem kan fa hjælp til at udholde deressorg. Men enhver ’trøst’ af den art er bedragerisk og farlig.

12. Hvorfor er det farligt at prøve at kommunikere med de døde?

Dæmonerne bedrager folk p˚

a flere forskellige m˚

ader

HVORDAN MANMODST

˚AR DE

ONDE˚

ANDER

ˇ Skaf dig af med althvad der har at gøremed okkultisme

ˇ Stud´er Bibelen

ˇ Bed til Gud

Dæmonerne er i stand til at efterligne den dødes stemmeog give et andemedium oplysninger om vedkommende.(1 Samuel 28:3-19) Desuden eksisterer de døde slet ikkemere, som vi lærte i kapitel 6. (Salme 115:17) Enhver „somhenvender sig til de døde“, er altsa blevet vildledt af ondeander og handler imod Guds vilje. (5 Mosebog 18:10, 11;Esajas 8:19) Vi ma derfor være pa vagt og afvise denne far-lige lokkemad fra dæmonerne.

13 Onde ander nøjes ikke med at vildlede folk. De prø-ver ogsa at skræmme dem. Satan og dæmonerne ved at dekun har „en kort tidsperiode“ tilbage før de bliver sat udaf spillet, og de er nu mere ondskabsfulde end nogen sinde.(

˚Abenbaringen 12:12, 17) Ikke desto mindre er det lykkedes

for tusinder som har levet i daglig frygt for sadanne ondeander, at slippe af med frygten. Hvordan har de baret sigad? Hvad kan man gøre hvis man allerede er involveret iokkultisme?

HVORDAN MAN MODST˚

AR DE ONDE˚

ANDER14 Bibelen fortæller bade hvordan man kan modsta de

onde ander, og hvordan man kan gøre sig fri af dem. Lados se pa eksemplet med de kristne i byen Efesus i det før-ste arhundrede. Nogle af dem øvede spiritisme før de blevkristne. Hvad gjorde de da de besluttede at gøre sig fri af spi-ritisme? Bibelen siger: „En hel del af dem der havde øvetmagi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for al-les øjne.“ (Apostelgerninger 19:19) Ved at tilintetgøre deresbøger om magi viste disse nyomvendte kristne hvad manma gøre hvis man gerne vil modsta de onde ander i dag. Deder ønsker at tjene Jehova, ma skaffe sig af med alt hvad derhar med okkultisme at gøre. Det gælder bøger, blade, film,plakater og musik der opfordrer folk til at beskæftige sig

13. Hvad er lykkedes for mange som tidligere frygtede dæmonerne?14. Hvordan kan vi, ligesom de kristne i byen Efesus i det første ar-hundrede, gøre os fri af de onde ander?

Hvordan˚


avirke os 103

med okkultisme og fremstiller det som noget tiltalende ogspændende. Det gælder ogsa amuletter og andre genstandeder bæres som værn mod det onde. — 1 Korinther 10:21.

15 Nogle ar efter at de kristne i Efesus havde tilintet-gjort deres bøger om magi, skrev apostelen Paulus til dem:„For os er kampen nemlig . . . imod ondskabens andemag-ter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Dæmonerne havdealtsa ikke givet op. De prøvede stadig at fa overtaget. Hvadskulle disse kristne da yderligere gøre? „Frem for alt,“ sagdePaulus, „grib til troens store skjold, hvormed I kan slukkealle den ondes [Satans] brændende pile.“ (Efeserne 6:16) Jostærkere troens skjold er hos os hver især, jo større mod-standskraft vil vi have over for ondskabens andemagter.— Mattæus 17:20.

16 Men hvordan kan vi styrke vores tro? Ved at studere Bi-belen. En murs styrke afhænger i meget høj grad af funda-mentets styrke. Styrken af vores tro afhænger pa tilsvarendemade af hvor stærkt et fundament den bygger pa. Og fun-damentet er nøjagtig kundskab fra Guds ord, Bibelen. Hvisvi daglig læser og studerer Bibelen, vil vores tro blive stærk.En sadan tro vil som en stærk mur kunne beskytte os modat blive pavirket af onde ander. — 1 Johannes 5:5.

17 Hvad mere var de kristne i Efesus nødt til at gøre? Dehavde behov for yderligere beskyttelse fordi de boede i enby der var fyldt med dæmonisme. Paulus sagde derfor tildem: ’Bed fortsat i and med enhver form for bøn og anra-belse ved enhver lejlighed.’ (Efeserne 6:18) Vi lever ogsa ien verden som er fuld af dæmonisme. Inderlig bøn til Je-hova om hans beskyttelse er derfor lige sa nødvendig foros hvis vi skal kunne modsta de onde ander. Og det er vig-

15. Hvad ma vi gøre for at kunne modsta ondskabens andemagter?16. Hvordan kan vi styrke vores tro?17. Hvad mere er det nødvendigt at gøre for at kunne modsta deonde ander?


tigt at vi bruger Jehovas navn i disse bønner. (Ordsprogene18:10) Vi ma altsa fortsat bede Jehova om at „befri os fraden onde“, Satan Djævelen. (Mattæus 6:13) Sadanne bøn-ner vil Jehova besvare. — Salme 145:19.

18 Onde ander er farlige, men vi behøver ikke at frygtedem hvis vi star Djævelen imod og nærmer os Gud ved atgøre hans vilje. (Jakob 4:7, 8) Deres magt er begrænset. Deblev straffet pa Noas tid, og de vil i fremtiden fa deres ende-lige dom. (Judas 6) Husk ogsa at vi bliver beskyttet af Jeho-vas mægtige engle. (2 Kongebog 6:15-17) De er dybt inter-esserede i at det skal lykkes os at modsta de onde ander. Deter som om de kommer med opmuntrende tilrab til os. Lados derfor holde os nær til Jehova og hans familie af trofa-ste andeskabninger. Lad os samtidig undga enhver form forokkultisme og altid følge vejledningen i Guds ord. (1 Peter5:6, 7; 2 Peter 2:9) Sa kan vi være sikre pa at vinde sejr i vo-res kamp mod de onde andeskabninger.

19 Men hvorfor har Gud tolereret onde ander og tilladtden ondskab der har voldt sa mange lidelser? Det spørgs-mal bliver besvaret i næste kapitel.

18, 19. (a) Hvorfor kan vi være sikre pa at vinde sejr i vores kampmod de onde andeskabninger? (b) Hvilket spørgsmal bliver besvareti det næste kapitel?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Trofaste engle vil hjælpe dem der tjenerJehova. — Hebræerne 1:7, 14.

ˇ Satan og hans dæmoner vildledermennesker og f

˚ar dem til at vende sig

bort fra Gud. —˚

Abenbaringen 12:9.

ˇ Hvis du gør Guds vilje og st˚ar Djævelen

imod, vil han flygte fra dig. — Jakob 4:7, 8.

Hvordan˚


avirke os 105

EFTER et blodigt slag i et krigshærget land blev de tusinderaf kvinder og børn som var blevet sl

˚aet ihjel, begravet i en

massegrav omkranset af sm˚a kors. P

˚a hvert eneste kors stod

ordet: „Hvorfor?“ Ja, nogle gange ligger den største smertei dette spørgsm

˚al. Folk stiller det n

˚ar krig, katastrofer, syg-

dom eller kriminalitet uforskyldt koster deres kære livet,ødelægger deres hjem eller p

˚afører dem andre svære lidel-

ser. De vil vide hvorfor de er blevet ramt af s˚adanne trage-

dier.2 Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvorfor er verden s

˚a fyldt

med had og uretfærdighed hvis Jehova Gud er almægtig,kærlig, v

´ıs og retfærdig? Har du nogen sinde selv spekuleret

over de spørgsm˚al?

3 Er det forkert at stille den slags spørgsm˚al? Nogle er

bange for at de ved at spørge s˚adan viser mangel p

˚a tro eller

manglende respekt over for Gud. Men læser man i Bibelen,vil man opdage at trofaste, gudfrygtige mennesker dengangstillede lignende spørgsm

˚al. Profeten Habakkuk spurgte for

eksempel Jehova: „Hvorfor lader du mig se p˚a fortræd, og

hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der

1, 2. Hvilke lidelser bliver folk udsat for i dag, og hvilke spørgsmalfar det mange til at stille?3, 4. (a) Hvad viser os at det ikke er forkert at spørge hvorfor Gudtillader lidelser? (b) Hvordan ser Jehova pa ondskab og lidelser?

KAPITEL ELLEVE

Hvorfor tillader Gud lidelser?

Er Gud skyld i lidelserne i verden?

Hvilket stridsspørgsm˚al blev rejst i Edens Have?

Hvordan vil Gud r˚ade bod p

˚a

menneskenes lidelser?

hærgen og vold foran mig, og hvorfor bliver der strid, oghvorfor opst

˚ar der kiv?“ — Habakkuk 1:3.

4 Blev profeten Habakkuk irettesat af Jehova fordi hanstillede den slags spørgsm

˚al? Nej. Gud sørgede tværtimod

for at Habakkuks ord kom til at st˚a i Bibelen. Han hjalp ham

ogs˚a til at f

˚a en klarere forst

˚aelse af tingene og til at f

˚a mere

tro. Jehova ønsker at gøre det samme for dig. Husk at Bi-belen lærer at ’han tager sig af os’. (1 Peter 5:7) Gud haderondskab og de lidelser ondskaben er

˚arsag til, langt mere

end noget menneske gør. (Esajas 55:8, 9) Men hvordan kandet s

˚a være at utallige mennesker i hele verden lider?

HVORFOR S˚

A MANGE LIDELSER?5 Verden over har mennesker opsøgt deres religiøse ledere

og lærere for at f˚a en forklaring p

˚a hvorfor der er s

˚a mange

lidelser. Ofte lyder svaret at det er Guds vilje, og at han forlænge siden har forudbestemt alt hvad der senere ville ske,ogs

˚a tragiske begivenheder. Mange har blot f

˚aet den besked

at Guds veje er uransagelige. Andre har f˚aet at vide at n

˚ar

Gud lader folk dø — b˚ade voksne og børn — er det for at de

5. Hvilke grunde bliver somme tider anført som forklaring pa men-neskenes lidelser, men hvad siger Bibelen?

Jehova vil gøre ende p˚

a al sorg og lidelse

107

kan komme op til ham i himmelen. Men som vi har lært, erJehova aldrig

˚arsag til noget ondt. Bibelen siger: „Det være

fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almæg-tige at handle uret!“ — Job 34:10.

6 Hvorfor beg˚ar folk den fejl at de giver Gud skylden for

de mange lidelser i verden? Ofte er det fordi de mener atdet er den almægtige Gud der er denne verdens hersker.De har ikke kendskab til Bibelens enkle, men meget vigtigelære om dette spørgsm

˚al, nemlig at denne verdens hersker

er Satan Djævelen. Denne bibelske sandhed blev nærmerebehandlet i kapitel 3 her i bogen.

7 Bibelen siger ligeud: „Hele verden ligger i den ondesmagt.“ (1 Johannes 5:19) Lyder det ikke som en fornuftigforklaring p

˚a lidelserne? Denne verden afspejler personlig-

heden hos den usynlige˚andeskabning som „vildleder hele

den beboede jord“. (˚

Abenbaringen 12:9) Satan selv er ond-skabsfuld, bedragerisk og grusom. Derfor er den verden hanbehersker, ogs

˚a fyldt med ondskab, bedrag og grusomhed.

Det er´en af grundene til de mange lidelser.

8 En anden grund, som vi ogs˚a var inde p

˚a i kapitel 3, er

at alle mennesker lige siden oprøret i Edens Have har væ-ret ufuldkomne og derfor tilbøjelige til at beg

˚a synd. Ufuld-

komne mennesker har en tendens til at kæmpe om magten,og det fører til krig, undertrykkelse og lidelser. (Prædike-ren 4:1; 8:9) En tredje grund til de mange lidelser er „tid ogtilfælde“. (Prædikeren 9:11) I en verden uden Jehova sombeskyttende hersker kan mennesker blive udsat for lidelserblot fordi de opholder sig det forkerte sted p

˚a det forkerte

tidspunkt.9 Det er en trøst for os at vide at det ikke er Gud der er

6. Hvorfor giver mange fejlagtigt Gud skylden for de mange lidelser?7, 8. (a) Hvordan afspejler denne verden sin herskers personlighed?(b) Hvordan fører menneskets ufuldkommenhed samt „tid og til-fælde“ til lidelser?9. Hvorfor kan vi være sikre pa at Jehova har en god grund til at til-lade at lidelserne fortsætter?


skyld i lidelserne. Han er ikke ansvarlig for krig, krimina-litet og undertrykkelse og heller ikke for de naturkatastro-fer som er arsag til lidelser. Men vi mangler stadig en forkla-ring pa hvorfor Jehova tillader de mange lidelser. Hvis haner den Almægtige, har han magt til at sætte en stopper fordem. Hvad er det der holder ham tilbage? Som den kærligeGud han er, ma han have en særdeles god grund. — 1 Jo-hannes 4:8.

ET VIGTIGT STRIDSSPØRGSM˚

AL ER BLEVET REJST10 For at fa forklaringen pa hvorfor Gud tillader lidelser,

ma vi ga tilbage til det tidspunkt hvor menneskehedens li-delser begyndte. Da Satan fik Adam og Eva til at være uly-dige mod Jehova, blev et vigtigt stridsspørgsmal rejst. Satanbetvivlede ikke Jehovas magt. Han ved udmærket at Jehovasmagt er ubegrænset. Nej, han satte spørgsmalstegn ved Je-hovas ret til at herske. Ved at sige at Gud er en løgnersom forholder sine skabninger noget godt, pastod han atJehova er en darlig hersker. (1 Mosebog 3:2-5) Satan sagdei realiteten at menneskeheden ville være bedre stillet udenGuds herredømme. Det var et angreb pa Jehovas suveræni-tet, hans ret til at herske.

11 Adam og Eva gjorde oprør mod Jehova. De sagde egent-lig: ’Vi har ikke behov for Jehova som hersker. Vi kan selvafgøre hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.’ Hvor-dan kunne Jehova afklare dette stridsspørgsmal? Hvordankunne han vise alle fornuftbegavede skabninger at oprø-rerne tog fejl, og at hans made at gøre tingene pa er denbedste? Nogle vil maske sige at Gud simpelt hen burdehave udryddet oprørerne og være begyndt pa en frisk.Men Jehova havde erklæret at det var hans hensigt at jor-den skulle opfyldes med Adam og Evas efterkommere, og atde skulle bo i et jordisk paradis. (1 Mosebog 1:28) Jehova

10. Hvad satte Satan spørgsmalstegn ved, og pa hvilken made?11. Hvorfor udslettede Jehova ikke blot oprørerne i Edens Have?

Hvorfor tillader Gud lidelser? 109

gennemfører altid sin hensigt. (Esajas 55:10, 11) Desudenville det spørgsm

˚al som var blevet rejst ang

˚aende Guds ret

til at herske, ikke blive besvaret bare ved at oprørerne iEdens Have blev fjernet.

12 Det kan belyses ved hjælp af en illustration. Forestil digat en lærer er i færd med at forklare sine elever hvordan deskal løse en vanskelig matematikopgave. En dygtig, men op-rørsk elev hævder at lærerens m

˚ade at gribe det an p

˚a er helt

forkert. Han p˚ast

˚ar at han kender en meget bedre m

˚ade at

løse problemet p˚a, og antyder dermed at læreren er uduelig.

Nogle af de andre elever tror p˚a det han siger, og slutter sig

til ’oprøreren’. Hvad skal læreren gøre i den situation? Hvil-ken virkning vil det f

˚a p

˚a de øvrige elever hvis han bare smi-

der de genstridige elever ud af klassen? Vil de ikke være til-bøjelige til at tro at deres klassekammerat og de der holdermed ham, har ret? Læreren risikerer i virkeligheden at mistealle de andre elevers respekt. De vil tro han er bange for atdet skal vise sig at han har uret. Men hvad nu hvis læreren

12, 13. Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor Gud har tilladtSatan at blive denne verdens hersker, og hvorfor han har tilladt men-neskene at styre selv.

Har eleven bedre kvalifikationer end læreren?

i stedet vælger at lade den oprørske elev f˚a lov til at vise klas-

sen hvordan han ville løse opgaven?13 Det var s

˚adan Jehova valgte at gribe sagen an over for

oprørerne i Edens Have. De var jo ikke de eneste der var in-volveret i dette spørgsm

˚al. Millioner af engle var vidne til

hvad der foregik. (Job 38:7; Daniel 7:10) Jehovas reaktionp

˚a oprøret imod ham ville have stor betydning for englene

og i sidste ende for alle fornuftbegavede skabninger. Derforvalgte han at give Satan lov til at vise hvordan han ville re-gere over menneskeheden. Gud overlod herredømmet overmenneskene til dem selv med Satan Djævelen som deresusynlige hersker.

14 Læreren i illustrationen v´ed at den oprørske elev og

hans tilhængere tager fejl. Men læreren ved ogs˚a at det vil

være til gavn for hele klassen hvis han giver dem lov til atprøve at bevise deres p

˚astand. N

˚ar det mislykkes for dem, vil

alle de andre elever nemlig indse at læreren er den enesteder er kvalificeret til at lede klassen. De vil ogs

˚a kunne for-

st˚a hvorfor læreren herefter fjerner oprørske elever fra klas-

sen. P˚a tilsvarende m

˚ade ved Jehova at det vil gavne alle

engle og retsindige mennesker at se at Satan og de der harfulgt ham, tog fejl. Menneskene er ikke i stand til at styreselv. Ligesom fortidens Jeremias vil de komme til at erkendefølgende sandhed: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikkest

˚ar til ham selv. Det st

˚ar ikke til en mand der vandrer, at

styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

HVORFOR S˚

A LÆNGE?15 Men hvorfor har Jehova tilladt lidelserne i s

˚a lang tid?

Og hvorfor forhindrer han ikke alt det onde der sker? Tænk

14. Hvorfor er det til gavn for os at Jehova har overladt herredøm-met over menneskene til dem selv?15, 16. (a) Hvorfor har Jehova tilladt lidelserne i sa lang tid?(b) Hvorfor har Jehova ikke forhindret sadan noget som alvorlige for-brydelser?


igen p˚a læreren i illustrationen. Der er to ting han ikke vil

gøre. For det første vil han ikke afbryde den oprørske elev ihans forsøg p

˚a at bevise sin p

˚astand. For det andet vil han

ikke p˚a nogen m

˚ade hjælpe ham. Tilsvarende er der to ting

Jehova har valgt ikke at gøre. Han har ikke afbrudt Satanog dem der st

˚ar p

˚a hans side, i deres forsøg p

˚a at bevise at

de har ret. Det har været nødvendigt at lade nogen tid g˚a.

I menneskehedens˚artusindlange historie har der været lej-

lighed til at afprøve alle mulige menneskeskabte styrefor-mer. Alligevel er forholdene blevet forværret n

˚ar det gæl-

der uretfærdighed, fattigdom, kriminalitet og krig, og det tiltrods for menneskehedens fremskridt inden for videnskabog p

˚a andre omr

˚ader. P

˚a nuværende tidspunkt er det bevist

at de menneskeskabte styreformer ikke duer.16 Jehova har heller ikke hjulpet Satan i hans forsøg p

˚a at

styre denne verden. Hvis Gud for eksempel havde forhin-dret alvorlige forbrydelser, ville han s

˚a ikke i virkeligheden

have støttet oprørernes sag? Ville Gud s˚a ikke have været

med til at give folk det indtryk at mennesker kan udøveet herredømme som fungerer tilfredsstillende? Hvis Jehovahandlede p

˚a den m

˚ade, ville han være med til at f

˚a folk til

at tro p˚a en løgn. Og Bibelen siger: „Det er umuligt for Gud

at lyve.“ — Hebræerne 6:18.17 Men hvad med al den skade der er sket i den lange pe-

riode oprøret mod Gud har varet? Da Gud er b˚ade almægtig

og kærlig, kan vi være sikre p˚a at han kan og vil r

˚ade bod p

˚a

de skader ondskaben har forvoldt. Som vi allerede har væ-ret inde p

˚a, vil der blive rettet op p

˚a de skader som ødelæg-

gelsen af jorden har medført. Jorden vil blive til et paradis.N

˚ar mennesker viser tro p

˚a Jesu genløsningsoffer, vil følge-

virkningerne af deres synd efterh˚anden blive fjernet, og al

den skade døden har forvoldt, vil blive gjort god igen n˚ar de

døde oprejses. Ved hjælp af Jesus vil Gud p˚a denne m

˚ade

17, 18. Hvad vil Jehova gøre for at rade bod pa al den skade sommenneskers styre har forvoldt under Satans ledelse?


„nedbryde Djævelens gerninger“. (1 Johannes 3:8) Alt dettevil Jehova gennemføre p

˚a det helt rigtige tidspunkt. Vi kan

være glade for at han ikke har grebet ind tidligere. Hans t˚al-

modighed har givet os mulighed for at lære sandheden atkende og tjene ham. (2 Peter 3:9, 10) Nu, før han griber ind,søger han aktivt efter loyale tilbedere, og han hjælper demtil at udholde enhver lidelse som de bliver udsat for i denneproblemfyldte verden. — Johannes 4:23; 1 Korinther 10:13.

18 Nogle vil m˚aske spørge: „Jamen, kunne alle disse lidel-

ser ikke have været undg˚aet hvis Gud havde skabt Adam og

Eva p˚a en s

˚adan m

˚ade at de ikke kunne gøre oprør? Hvis vi

skal besvare det spørgsm˚al korrekt, m

˚a vi huske at Jehova

har skænket os mennesker en meget værdifuld gave.

HVORDAN VIL DU BRUGE GUDS GAVE?19 Som vi fik at vide i kapitel 5, blev mennesket skabt med

en fri vilje. Har du gjort dig klart hvor værdifuld en gave denfrie vilje er? De utallige dyreformer Jehova har skabt, bliveri stor udstrækning styret af instinkter. (Ordsprogene 30:24)Og mennesket har fremstillet robotter som kan programme-res til at følge de instrukser de f

˚ar. Men ville vi mennesker

kunne være lykkelige hvis Gud havde skabt os p˚a lignende

m˚ade? Nej, vi er glade for at vi hver især frit

kan vælge hvordan vi gerne vil være som per-son, hvilken livsvej vi vil følge, hvilke venska-ber vi vil knytte, og s

˚a videre. Vi sætter stor

pris p˚a at have et vist m

˚al af frihed, og Gud

ønsker at det skal være s˚adan.

19. Hvilken dyrebar gave har Jehova givet os, oghvorfor bør vi værdsætte dennegave?

Gud vil hjælpe dig tilat udholde sorg og lidelser


20 Jehova ønsker ikke at vi skal tjene ham af tvang. (2 Ko-rinther 9:7) Her kan forholdet mellem forældre og børnbruges som illustration. Hvad glæder en far eller mor mest?Et barn som siger „jeg elsker dig“ fordi det har f

˚aet besked

p˚a at sige det, eller et barn som siger det spontant, af hjer-

tet? Hvordan vil du bruge den frie vilje Jehova har givet dig?Det er vigtigt at vi hver især overvejer det spørgsm

˚al. Satan,

Adam og Eva valgte at bruge den p˚a den værst tænkelige

m˚ade. De vendte Jehova Gud ryggen. Hvad vælger du?21 Du har mulighed for at bruge denne storsl

˚aede gave

— den frie vilje — p˚a den bedst tænkelige m

˚ade. Du

kan slutte dig til de millioner af mennesker som har valgtat stille sig p

˚a Jehovas side. De glæder Jehova ved aktivt at

være med til at bevise at Satan er en løgner og en uduelighersker. (Ordsprogene 27:11) Det kan du ogs

˚a gøre hvis du

vælger den rette livsform. I det følgende kapitel kan du læsehvordan.

20, 21. Hvad er den allerbedste made at bruge den frie vilje pa, oghvorfor bør det være vores ønske at gøre det?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Gud er ikke skyld i de d˚arlige forhold i

verden. — Job 34:10.

ˇ Ved at kalde Gud en løgner og hævde athan forholder sine skabninger noget godt,satte Satan spørgsm

˚alstegn ved Guds ret til

at herske. — 1 Mosebog 3:2-5.

ˇ Ved hjælp af sin søn, kongen i detmessianske rige, vil Jehova sætte en stopperfor menneskehedens lidelser og r

˚ade bod

p˚a alle ondskabens konsekvenser.

— 1 Johannes 3:8.


HVEM vil du gerne have som venner? Du foretrækker noknogle der deler dine synspunkter og interesser og har desamme værdinormer som dig. Du føler dig sikkert tiltruk-ket af mennesker med gode egenskaber som for eksempelærlighed og venlighed.

2 I historiens løb har Jehova valgt en række menneskersom sine nære venner. Han kaldte for eksempel Abrahamsin ven. (Esajas 41:8; Jakob 2:23) Han holdt ogsa meget afkong David og omtalte ham som ’en mand efter sit hjerte’.(Apostelgerninger 13:22) Og profeten Daniel blev af Jehovabetragtet som „højt skattet“. — Daniel 9:23.

3 Hvorfor betragtede Jehova mænd som Abraham, Davidog Daniel som sine nære venner? Til Abraham sagde han:„Du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:18) Jehovanærmer sig altsa dem der lytter til ham og ydmygt gør hvadhan beder dem om. Til israelitterne sagde han: „Adlyd minrøst, sa vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk.“(Jeremias 7:23) Hvis du adlyder Jehova, kan du ogsa blivehans ven!

1, 2. Nævn nogle eksempler pa mennesker som Jehova betragtedesom sine nære venner.3. Hvilken slags mennesker vælger Jehova som sine venner?

KAPITEL TOLV

En livsform Gud synes om

Hvordan kan du blive Guds ven?

Hvordan er du berørt af Satans oprør?

Hvilken adfærd mishager Gud?

Hvordan kan du leve p˚a en m

˚ade

som Gud synes om?

JEHOVA STYRKER SINE VENNER4 Tænk over hvad det indebærer at være Guds ven. Bi-

belen siger at Jehova spejder efter muligheder ’for at visesig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham’.(2 Krønikebog 16:9) Hvordan kan Jehova vise sig stærksammen med dig? En af maderne er omtalt i Salme 32:8:„Jeg [Jehova] giver dig indsigt og lærer dig den vej du skalga. Jeg vil rade dig, med mit øje hvilende pa dig.“

5 Er det ikke et kærligt udtryk for Jehovas omsorg? Hanvil give dig den vejledning du har behov for, og vage overdig nar du gør brug af den. Gud ønsker at hjælpe dig igen-nem de trængsler og prøvelser du møder. (Salme 55:22)Hvis du tjener Jehova helhjertet, kan du have den sammetillid til ham som salmisten der skrev: „Jeg har bestandigholdt mig Jehova for øje. Fordi han er ved min højre, bliverjeg ikke bragt til at vakle.“ (Salme 16:8; 63:8) Ja, Jehova kanhjælpe dig til at leve pa en made som behager ham. Mensom du ved, har Jehova en fjende som prøver at hindre digi det.

SATANS OPRØR6 I kapitel 11 blev det forklaret hvordan Satan Djævelen

har gjort oprør mod Gud ved at sætte spørgsmalstegn vedGuds ret til at herske. Satan beskyldte Jehova for at lyve ogsagde i virkeligheden at det var uretfærdigt af ham at hanikke lod Adam og Eva selv afgøre hvad der var rigtigt, oghvad der var forkert. Efter at Adam og Eva havde syndet, ogefterhanden som jorden begyndte at blive fyldt med deresefterkommere, rejste Satan endnu et stridsspørgsmal. Hanrejste tvivl om menneskenes motiv til at tjene Gud. „De gørdet ikke fordi de elsker ham,“ hævdede Satan. „Hvis jeg farlov, kan jeg fa alle til at vende Gud ryggen.“ Bibelens beret-

4, 5. Hvordan viser Jehova sig stærk sammen med sit folk?6. Hvordan lød Satans anklage vedrørende menneskene?


ning om en mand der hed Job, viser at Satan troede at detforholdt sig sadan. Hvem var Job, og hvordan blev han be-rørt af Satans oprør?

7 Job levede for cirka 3600 ar siden, og han var et godtmenneske. Jehova sagde: „Der er ingen som han pa jorden:en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og vi-ger fra det onde.“ (Job 1:8) Job behagede Gud.

8 Satan satte spørgsmalstegn ved Jobs motiv til at tjeneGud. Han sagde til Jehova: „Har du ikke sat hegn rundt omham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værkhar du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men tilen forandring: ræk engang din hand ud og rør ved alt hvadhan ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit an-sigt.“ — Job 1:10, 11.

9 Satan hævdede altsa at Job udelukkende tjente Gudfordi han fik noget til gengæld. Han pastod ogsa at Job villevende sig mod Gud hvis han blev udsat for prøvelser. Hvor-dan reagerede Jehova pa denne anklage fra Satans side? Ef-tersom spørgsmalet drejede sig om Jobs motiv, gav JehovaSatan lov til at sætte Job pa prøve. Pa den made ville Jobskærlighed til Gud — eller mangel pa samme — komme ty-deligt til udtryk.

JOB BLIVER PRØVET10 Kort efter udsatte Satan Job for en række prøvelser.

Han blev næsten ruineret da hans dyr blev enten stjalet el-ler slaet ihjel. De fleste af hans tjenere blev dræbt. Deref-ter mistede han pa tragisk vis sine ti børn i en storm. Trodsdisse forfærdelige begivenheder „syndede Job ikke og til-lagde ikke Gud noget utilbørligt“. — Job 1:22.

7, 8. (a) Hvad bemærkelsesværdigt var der ved Job i forhold til hanssamtidige? (b) Hvordan satte Satan spørgsmalstegn ved Jobs motiv?9. Hvordan reagerede Jehova pa Satans anklage, og hvorfor?10. Hvilke prøvelser ramte Job, og hvordan reagerede han pa dem?

En livsform Gud synes om 117

Job blev belønnet forsin trofasthed

11 Satan gav dog ikke op. Selvom Job holdt ud efter athave mistet sine ejendele, tjenere og børn, p

˚astod Satan at

han i hvert fald ville vende Gud ryggen hvis han blev syg.Jehova tillod at Satan p

˚aførte Job en modbydelig, smerte-

fuld sygdom. Men selv dette fik ham ikke til at miste tillidentil Gud. Job sagde i stedet: „Til jeg ud

˚ander lader jeg ikke

min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.12 Job var ikke klar over at det var Satan der var skyld i

hans problemer. Da han ikke kendte detaljerne vedrø-rende Satans oprør mod Jehovas suverænitet, frygtede hanat det var Gud der var ophav til hans problemer. (Job 6:4;16:11-14) Men alligevel bevarede Job sin uangribelighed, el-ler integritet, over for Jehova. Eftersom han forblev trofastover for Gud, blev Satans p

˚astand om at Job kun tjente Gud

af selviske grunde, modbevist.13 Jobs trofasthed gav Jehova et magtfuldt svar p

˚a Satans

krænkende anklage. Job var Jehovas ven, og Gud beløn-nede ham for hans trofasthed. — Job 42:12-17.

HVORDAN BERØRER DET DIG?14 Det spørgsm

˚al Satan havde rejst om menneskers inte-

gritet over for Gud, var ikke kun møntet p˚a Job. Du er ogs

˚a

berørt af det. At det forholder sig s˚adan, fremg

˚ar tydeligt af

Guds ord: „Vær v´ıs, min søn, og lad mit hjerte fryde sig,

s˚a jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11)

Disse ord, som blev skrevet flere hundrede˚ar efter Jobs død,

viser at Satan fortsat h˚aner Gud og anklager hans tjenere.

Hvis vi lever et liv der behager Gud, kan vi i virkeligheden

11. (a) Hvilken anden pastand kom Satan nu med angaende Job, oghvordan reagerede Jehova? (b) Hvordan reagerede Job pa sin smerte-fulde sygdom?12. Hvad viste Jobs adfærd om Satans anklage?13. Hvad medførte Jobs trofasthed over for Gud?14, 15. Hvorfor kan man sige at Satans anklage mod Job i virkelig-heden berører alle mennesker?


være med til at tilbagevise Satans falske anklager, og p˚a den

m˚ade kan vi ’fryde Guds hjerte’. Tænk engang! Du kan

være med til at modbevise Satans løgnagtige p˚astande. Er

det ikke fantastisk at vi mennesker kan være med til det,selvom det kræver at vi foretager visse forandringer i vo-res liv?

15 Læg mærke til Satans udtalelse: „Et menneske giver althvad han har, for sin sjæl.“ (Job 2:4) Ved at sige „et menne-ske“ gjorde Satan det klart at hans anklage ikke kun var ret-tet mod Job, men mod alle mennesker. Det er værd at hæftesig ved. Satan har alts

˚a ogs

˚a sat spørgsm

˚alstegn ved din in-

tegritet over for Gud. Det er Satans ønske at du, n˚ar du f

˚ar

problemer, vil være ulydig mod Gud og holde op med atgøre det rette. P

˚a hvilke m

˚ader kunne Satan forsøge at n

˚a

det m˚al?

16 Som vi var inde p˚a i kapitel 10, gør Satan brug af for-

skellige metoder n˚ar han forsøger at f

˚a folk til at vende Gud

ryggen. Nogle gange angriber han „som en brølende løve[der] søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Det kan kommetil udtryk ved at han, gennem modstand fra dine venner,slægtninge eller andre, prøver at f

˚a dig til at holde op med

at studere Bibelen og leve efter det du lærer.� (Johannes15:19, 20) Andre gange „giver [Satan] sig ud for at være enlysets engel“. (2 Korinther 11:14) Djævelen kan gøre brug afunderfundige metoder for at vildlede dig og lokke dig vækfra en livsform der behager Gud. Han prøver m

˚aske ogs

˚a at

gøre dig modløs, for eksempel ved at f˚a dig til at føle at du

� Det betyder ikke at de mennesker du møder modstand fra, per-sonligt bliver styret af Satan. Men Satan er denne tingenes ordningsgud, og „hele verden ligger i [hans] magt“. (2 Korinther 4:4; 1 Johan-nes 5:19) Derfor ma vi forvente at blive upopulære og møde mod-stand hvis vi gør Guds vilje.

16. (a) Hvilke metoder benytter Satan nar han prøver at fa folk til atvende Gud ryggen? (b) Hvordan kunne han gøre brug af dem i dittilfælde?


ikke kan leve op til de krav der stilles for at glæde Gud. (Ord-sprogene 24:10) Uanset om Satan viser sig som en „brø-lende løve“ eller som en „lysets engel“, er hans anklage densamme. Han p

˚ast

˚ar at du vil holde op med at tjene Gud n

˚ar

du bliver udsat for prøvelser eller fristelser. Hvordan kan duimødeg

˚a hans p

˚astand og bevise din integritet over for Gud,

ligesom Job gjorde?

ADLYD JEHOVAS BUD17 Du kan tilbagevise Satans p

˚astand ved at leve dit liv p

˚a

en m˚ade som Gud synes om. Hvad indebærer det? Bibelen

svarer: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte oghele din sjæl og hele din virkekraft.“ (5 Mosebog 6:5) Ef-terh

˚anden som din kærlighed til Jehova vokser, vil du f

˚a et

stærkt ønske om at gøre det han kræver af dig. Apostelen Jo-hannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige,at vi holder hans bud.“ Og hvis du elsker Jehova af hele dithjerte, vil du opdage at ’hans bud ikke er byrdefulde’.— 1 Johannes 5:3.

18 Hvad g˚ar Jehovas bud ud p

˚a? Nogle drejer sig om for-

skellige former for adfærd som vi m˚a undg

˚a. Bemærk for ek-

sempel rammen p˚a side 122 med titlen: „Undg

˚a det Jehova

hader.“ Det er en liste over forskellige ting som Bibelen klartfordømmer. I første omgang er der m

˚aske nogle af punk-

terne du ikke synes er s˚a alvorlige. Men n

˚ar du har tænkt

nærmere over de anførte skriftsteder, vil du sikkert kunnese visdommen i Jehovas bud. Det at du skal ændre adfærd,kan vise sig at være den største udfordring du nogen sindehar st

˚aet over for. Men en livsform som behager Gud, giver

glæde og stor tilfredshed. (Esajas 48:17, 18) Og det kan ladesig gøre at ændre livsform. Hvordan kan vi være s

˚a sikre

p˚a det?

17. Hvad er den vigtigste grund til at adlyde Jehovas bud?18, 19. (a) Nævn nogle af Jehovas bud. (Se rammen pa side 122).(b) Hvordan ved vi at Jehova ikke forventer for meget af os?


19 Jehova forventer aldrig mere af os end vi kan klare.(5 Mosebog 30:11-14) Han kender vores stærke og svage si-der bedre end vi selv gør. (Salme 103:14) Desuden kan Je-hova give os styrke til at adlyde ham. Apostelen Paulusskrev: „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet udover hvad I kan t

˚ale, men sammen med fristelsen vil han

ogs˚a skabe en udvej, s

˚a I kan modst

˚a den.“ (1 Korinther

10:13) Gud kan endda give os en „kraft som er ud over detnormale“. (2 Korinther 4:7) Efter at have udholdt mangetrængsler sagde Paulus: „Alt har jeg styrke til ved ham somgiver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.

UNDG˚

A DET JEHOVA HADER

Manddrab. — 2 Mosebog

20:13; 21:22, 23.

Kønslig umoralitet.— 3 Mosebog 20:10, 13, 15, 16;

Romerne 1:24, 26, 27, 32;

1 Korinther 6:9, 10.

Okkultisme. — 5 Mosebog

18:9-13; 1 Korinther 10:21, 22;

Galaterne 5:20, 21.

Afgudsdyrkelse.— 1 Korinther 10:14.

Drukkenskab.— 1 Korinther 5:11.

Tyveri. — 3 Mosebog 6:2, 4;

Efeserne 4:28.

Løgn. — Ordsprogene 6:16, 19;

Kolossenserne 3:9;˚

Abenbaringen

22:15.

Begær, havesyge.— 1 Korinther 5:11.

Vold. — Salme 11:5;

Ordsprogene 22:24, 25;

Malakias 2:16; Galaterne 5:20, 21.

D˚arligt sprog.

— 3 Mosebog 19:16; Efeserne 5:4;

Kolossenserne 3:8.

Misbrug af blod.— 1 Mosebog 9:4;

Apostelgerninger 15:20, 28, 29.

Grov forsømmelse af sinfamilies materielle behov.— 1 Timoteus 5:8.

Deltagelse i denne verdenskrige eller politiskestridigheder. — Esajas 2:4;

Johannes 6:15; 17:16.

Brug af tobak og andrerusmidler. — Markus 15:23;

2 Korinther 7:1.


OPDYRK EGENSKABER SOM GUD SYNES OM20 Hvis man gerne vil behage Jehova, ma man afsky det

han hader. Men det er ikke nok. Man ma ogsa elske det hanelsker. (Romerne 12:9) Føler du dig ikke tiltrukket af men-nesker der har de samme synspunkter, interesser og værdi-normer som dig? Sadan har Jehova det ogsa. Vi ma derforlære at holde af alt det Jehova synes godt om. Noget af det erbeskrevet i Salme 15:1-5, der handler om dem Jehova betrag-ter som sine venner. Jehovas venner har de egenskaber som

20. Hvilke egenskaber ma du opdyrke for at behage Gud, og hvorforer disse egenskaber vigtige?


Bibelen under et kalder „andens frugt“. Det er egenskaberne„kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed,tro, mildhed [og] selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.

21 Du kan opdyrke egenskaber som Gud synes om, ved atlæse i og studere Bibelen regelmæssigt. At lære hvad Gudkræveraf dig, kan hjælpe dig til at bringe din tankegang i har-moni med Guds. (Esajas 30:20, 21) Jo større kærlighed du fartil Jehova, jo mere vil du ønske at leve dit liv pa en made hansynes om.

22 Det kræver en indsats at følge Guds bud og pa den madeleve et liv som han synes om. Bibelen sammenligner detat ændre livsform med det at skifte tøj; vi ma afføre os dengamle personlighed og iføre os en ny. (Kolossenserne 3:9,10)Til gengæld skrev salmisten om Jehovas bud: „Ved at holdedem lønnes man stort.“ (Salme 19:11) Ogsa du vil opdage atman bliver rigt belønnet hvis man lever sit liv pa en madesomGudsynes om.Vedat gøre deterdu medtil at tilbageviseSatans pastand, og det vil glæde Jehovas hjerte!

21. Hvad kan hjælpe dig til at opdyrke egenskaber som Gud sy-nes om?22. Hvad kan du opna ved at leve dit liv pa en made som Gudsynes om?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Du kan blive Guds ven hvis du adlyder ham.— Jakob 2:23.

ˇ Satan har skabt tvivl om alle menneskersintegritet. — Job 1:8, 10, 11; 2:4;Ordsprogene 27:11.

ˇ Vi m˚a undg

˚a det der mishager Gud.

— 1 Korinther 6:9, 10.

ˇ Vi kan glæde Jehova ved at hade det han hader,og elske det han elsker. — Romerne 12:9.


„JEHOVA er Gud i sandhed,“ sagde profeten Jeremias. „Haner en levende Gud.“ (Jeremias 10:10) Desuden er Jehovaden derhar skabt alt liv. Himmelske skabningerhylder hammed ordene: „Du har skabt alle ting, og pa grund af dinvilje var de til og blev de skabt.“ (

˚Abenbaringen 4:11) Og i

en sang til Guds pris sagde kong David: „Hos dig er livetskilde.“ (Salme 36:9) Livet er altsa en gave fra Gud.

2 Jehova er ogsa den der opretholder vores liv. (Apo-stelgerninger 17:28) Han har tilvejebragt maden vi spiser,vandet vi drikker, luften vi indander, og jorden vi bor pa.(Apostelgerninger 14:15-17) Og han har gjort det pa enmade der gør livet behageligt for os. Men for at fa fuldglæde af livet ma vi lære Jehovas love at kende og følgedem. — Esajas 48:17, 18.

HVORDAN VI VISER RESPEKT FOR LIVET3 Gud ønsker at vi skal vise respekt for livet — bade vo-

res eget og andres. Pa et tidspunkt blev Adam og Evas sønKain vred pa sin yngre bror Abel. Jehova advarede Kain omat hans vrede kunne føre til en alvorlig synd. Men Kain ig-norerede advarselen. Han „overfaldt sin broder Abel og

1. Hvem har skabt alt liv?2. Hvad har Gud gjort for at opretholde vores liv?3. Hvordan betragtede Gud mordet pa Abel?

KAPITEL TRETTEN

Guds syn p˚a livet

Hvordan er Guds syn p˚a livet?

Hvordan ser Gud p˚a abort?

Hvordan viser vi respekt for livet?

VI VISER RESPEKT FOR LIVET

ˇ ved ikke at tage

et ufødt barns liv

ˇ ved at rykkeethvert hadtil voresmedmenneskerop med rode

ˇ ved at aflæggeurene vaner

dræbte ham“. (1 Mosebog 4:3-8) Jehova straffede Kain formordet pa hans bror. — 1 Mosebog 4:9-11.

4 Mange hundrede ar senere gav Jehova Israels folk noglelove som skulle hjælpe dem til at tjene ham pa en accep-tabel made. Eftersom folket fik disse love gennem profetenMoses, omtales de ogsa under et som Moseloven. Et af bud-dene i Moseloven lød: „Du ma ikke myrde.“ (5 Mosebog5:17) Det viste israelitterne at Gud betragter menneskelivsom noget meget dyrebart, og at de matte gøre det samme.

5 Hvad med et ufødt barns liv? Ifølge Moseloven kunnedet give dødsstraf hvis man var skyld i et ufødt barns død.Selv et fosters liv er altsa dyrebart i Jehovas øjne. (2 Mose-bog 21:22, 23; Salme 127:3) Det betyder at det er forkert atfa foretaget abort.

6 Respekt for livet indebærer at man har det rette syn pasine medmennesker. Bibelen siger: „Enhver der hader sinbroder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber harevigt liv blivende i sig.“ (1 Johannes 3:15) Hvis vi gerne vilopna evigt liv, ma alt had til vores medmennesker rykkesop med rode. Had er den dybereliggende arsag til det mesteaf den vold der forekommer. (1 Johannes 3:11, 12) Det erlivsvigtigt for os at vi lærer at elske hinanden.

7 Hvad med respekten for vores eget liv? Normalt er deringen af os der ønsker at dø, men nogle sætter livet pa spilfor fornøjelsens skyld. Mange ryger for eksempel hash ellertobak. Andre bruger endnu stærkere rusmidler i forbindelsemed adspredelser eller afslapning. Sadanne stoffer er ska-delige og fører ofte til dødsfald. En der vanemæssigt gørbrug af den slags midler, betragter ikke livet som helligt, ogen sadan adfærd er uren i Guds øjne. (Romerne 6:19; 12:1;

4. Hvordan understregede Gud i Moseloven hvad der er det rette synpa livet?5. Hvordan bør vi betragte abort?6. Hvorfor ma vi ikke hade vores medmennesker?7. Nævn nogle vaner som viser at man mangler respekt for livet.

Guds syn p˚

a livet 127

2 Korinther 7:1) Hvis vi vil tjene Gud pa en acceptabelmade, ma vi aflægge den slags vaner. Det kan være svært,men Jehova kan give os den hjælp vi har behov for. Og hanværdsætter de anstrengelser vi gør os for at behandle voresliv som en dyrebar gave fra ham.

8 Hvis vi har respekt for livet, vil vi hele tiden være op-mærksomme pa spørgsmalet om sikkerhed. Vi vil ikke væreskødesløse eller tage chancer bare for fornøjelsens ellerspændingens skyld. Vi vil undga hasarderet kørsel og volds-prægede eller farlige sportsgrene. (Salme 11:5) I den lovGud gav fortidens Israel, stod der: „Hvis du bygger et nythus [med et fladt tag] skal du lave et rækværk til taget, sa duikke bringer blodskyld over huset fordi nogen falder ned fradet.“ (5 Mosebog 22:8) I overensstemmelse med princippeti denne lov ma man sørge for at trapper og lignende i enshjem er i god stand, sa de ikke er arsag til at folk snublerog falder og maske kommer alvorligt til skade. Hvis du harbil, ma du sørge for at den er forsvarlig at køre i. Man masikre sig at ens hjem og ens bil ikke er til fare for en selv ellerandre.

9 Hvad sa med dyrenes liv? Det er ogsa helligt i Ska-berens øjne. Gud tillader at man slar dyr ihjel for at skaffemad og tøj og for at beskytte sig mod fare. (1 Mosebog 3:21;9:3; 2 Mosebog 21:28) Men det er forkert at mishandle dyreller at dræbe dem blot for sportens skyld. Gør man det, vi-ser man i høj grad mangel pa respekt for livets hellighed.— Ordsprogene 12:10.

HVORDAN VI VISER RESPEKT FOR BLODET10 Da Kain havde slaet sin bror Abel ihjel, sagde Jehova

til Kain: „Din broders blod raber til mig fra agerjorden.“

8. Hvorfor bør vi altid være opmærksomme pa sikkerheden?9. Hvordan vil vi behandle dyr hvis vi har respekt for livet?10. Hvordan har Gud vist at livet og blodet er nært forbundet medhinanden?


(1 Mosebog 4:10) Nar Gud her nævnte Abels blod, var deti virkeligheden Abels liv han talte om. Kain havde dræbtAbel, og nu matte han tage sin straf. Det var som om Abelsblod, eller liv, rabte pa retfærdighed fra Jehova. At der eren sadan forbindelse mellem liv og blod, blev understregetigen efter vandfloden pa Noas tid. Før Vandfloden spistemenneskene kun frugt, grøntsager, korn og nødder. Menefter Vandfloden sagde Jehova til Noa og hans sønner: „Althvad der bevæger sig og lever ma tjene jer til føde. Lige-som jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed detalt sammen.“ Gud palagde dem imidlertid denne begræns-ning: „Kun kød med dets sjæl [eller liv] — dets blod — ma Iikke spise.“ (1 Mosebog 1:29; 9:3, 4) Her gav Jehova tydeligtudtryk for den nære forbindelse mellem liv og blod hos le-vende skabninger.

11 Man viser respekt for blodet ved at lade være med atspise det. I sin lov til israelitterne gav Jehova dem følgendebefaling: „En hvilken som helst mand . . . som nedlæg-ger et stykke vildt eller et stykke fjerkræ der kan spises, hanskal lade dets blod løbe ud og dække det til med støv. . . .Jeg [siger] til Israels sønner: ’I ma ikke spise blodet af nogensom helst slags kød.’“ (3 Mosebog 17:13, 14) Guds befalingom ikke at spise dyreblod, en befaling som blev givet tilNoa cirka 800 ar tidligere, stod altsa stadig ved magt. Jeho-vas synpa sagenvar der ingen tvivl om. Hans tjenere kunnespise dyrekød, men ikke blodet. Det skulle de hælde ud pajorden — derved gav de i virkeligheden dyrets liv tilbagetil Gud.

12 En lignende befaling blev givet til kristne. Apostleneog andre mænd som førte an blandt Jesu disciple i det

11. Hvilket forbud angaende blod udstedte Jehova allerede pa Noastid?12. Hvilken befaling om blod — som gælder den dag i dag — blev gi-vet under den hellige ands ledelse i det første arhundrede?

Guds syn p˚

a livet 129

første arhundrede, mødtes for at afgøre hvilke bud alle iden kristne menighed skulle overholde. De kom til føl-gende konklusion: „Den hellige and og vi har nemligbesluttet ikke at lægge nogenyderligere byrde pa jer ud overdette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til af-guder og fra blod og fra kvalte dyr [som blodet ikke er løbetaf pa rette made] og fra utugt.“ (Apostelgerninger 15:28, 29;21:25) Vi ma altsa ’afholde os fra blod’. I Guds øjne er detlige sa vigtigt som at afholde sig fra afgudsdyrkelse og køns-lig umoralitet.

13 Er blodtransfusion omfattet af dette pabud? Ja. Forestildig at din læge siger til dig at du skal afholde dig fra alkohol.Det betyder selvfølgelig at du skal lade være med at drikkealkohol, men ville det være i orden at fa alkohol tilført in-travenøst, det vil sige direkte gennem en vene? Selvfølgeligikke! At afholde sig fra blod betyder tilsvarende at man ikkepa nogen made indtager det i sit legeme. Hvis man vil ad-lyde befalingen om at afholde sig fra blod, ma man altsakonsekvent sige nej til blodtransfusion.

14 Men hvad nu hvis man som kristen bliver hardt kvæ-stet eller har behov for et større kirurgisk indgreb? Lad osantage at nogle læger siger at man vil dø medmindre manfar en blodtransfusion. Kristne ønsker selvfølgelig ikke atmiste livet. For at bevare denne dyrebare gave fra Gud ac-cepterer de andre behandlingsmetoder som ikke indebærermisbrug af blod. Der findes lægevidenskabelige alternati-ver til blodtransfusion, og de vil søge at blive behandlet vedhjælp af dem hvis det er muligt.

15 Vil en kristen overtræde Guds lov for at opna en kort-varig forlængelse af sit liv i denne tingenes ordning? Jesus

13. Forklar hvorfor blodtransfusion er omfattet af befalingen om atafholde sig fra blod.14, 15. Hvordan vil en kristen reagere hvis lægerne siger at det ernødvendigt at give ham blodtransfusion, og hvorfor?


sagde: „Enhver som ønsker at reddesin sjæl vil miste den; men enhversom mister sin sjæl for min skyldvil finde den.“ (Mattæus 16:25) Somkristne ønsker vi ikke at dø. Men hvisvi forsøger at redde vores nuværendeliv ved at overtræde Guds lov, er derfare for at vi mister det evige liv. Vigør derfor klogt i at have tillid til Gudslov og følge den, i fuld forvisning omat hvis vi skulle dø af en eller andengrund, vil vores Livgiver huske os i op-standelsen og give os livets kostbaregave tilbage. — Johannes 5:28, 29; He-bræerne 11:6.

16 Guds trofaste tjenere i dag hartruffet en fast beslutning om at følgeGuds lov angaende blod. De vil ikkespise eller indtage det i nogen form.De siger ogsa nej til at modtage blod iforbindelse med lægebehandling.� Deer sikre pa at den der har skabt blodet,ved hvad der tjener dem bedst. Menerdu ogsa det?

DET ENESTE FORM˚

AL BLODET M˚

A BRUGES TIL17 Moseloven fremhævede at blod kun matte benyttes til

et formal. I forbindelse med den tilbedelse Jehova krævedeaf fortidens israelitter, havde han befalet: „Kødets sjæl [eller

� Yderligere oplysninger om lægevidenskabelige alternativer tilblodtransfusion findes pa side 13-17 i brochuren Hvordan kan blodredde dit liv?, udgivet af Jehovas Vidner.

16. Hvilken fast beslutning har Guds tjenere truffet angaende blod?17. Hvilken brug af blod var den eneste Jehova Gud godkendte i detgamle Israel?

Hvis din læge sagdeat du skulle afholdedig fra alkohol, villedu s

˚a synes det var i

orden at f˚

a det tilførtgennem en vene?

Guds syn p˚

a livet

liv] er i blodet, og jeg har selv givet jer det pa alteret til atskaffe soning for jeres sjæle, for det er blodet der skaffer so-ning.“ (3 Mosebog 17:11) Nar israelitterne syndede, kunnede opna tilgivelse ved at ofre et dyr og fa noget af dyretsblod strøget pa alteret i tabernaklet eller — senere i historien— pa alteret i Guds tempel. Den eneste anvendelse af blodsom Gud godkendte, var at det blev brugt i forbindelse medsadanne ofre.

18 Kristne er ikke underlagt Moseloven og dens forskrifterom at bringe dyreofre og stryge dyreblod pa et alter. (He-bræerne 10:1) Men brugen af blod pa alteret i det gamleIsrael pegede frem til det dyrebare offer som Guds søn, Je-sus Kristus, bragte. Som vi lærte i kapitel 5, ofrede Jesussit liv som menneske ved at tillade at hans blod blev ud-

18. Hvilke goder og velsignelser kan vi opna i kraft af Jesu ud-gydte blod?

Hvordan kan du vise respekt for livet og blodet?


gydt til gavn for os. Derefter steg han op til himmelen foren gang for alle at frembære værdien af sit udgydte blodfor Gud. (Hebræerne 9:11,12) Dermed var der skabt grund-lag for tilgivelse af vores synder og abnet mulighed for at vikan opna evigt liv. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Denneanvendelse af blod har vist sig at være af uvurderlig betyd-ning. (1 Peter 1:18, 19) Vi kan kun opna frelse ved at tro paværdien af Jesu udgydte blod.

19 Vi kan være Jehova meget taknemmelige for at han isin kærlighed har givet os livet. Bør det ikke motivere os tilat fortælle andre at de gennem tro pa Jesu Kristi offer harmulighed for at opna evigt liv? Ægte omsorg for vores med-menneskers liv vil animere os til ivrigt og flittigt at tagedel i det arbejde. (Ezekiel 3:17-21) Hvis vi nidkært pata-ger os dette ansvar, vil vi ligesom apostelen Paulus kunnesige: „Jeg er ren for alles blod, for jeg har ikke holdt migtilbage fra at meddele jer hele Guds beslutning.“ (Apostel-gerninger 20:26, 27) Ved at fortælle andre om Gud og hanshensigt viser man den største respekt for livet og blodet.

19. Hvad ma vi hver især gøre for at være ’rene for alles blod’?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Livet er en gave fra Gud. — Salme 36:9;˚Abenbaringen 4:11.

ˇ Eftersom det ufødte barns liv er dyrebart iJehovas øjne, er det forkert at f

˚a foretaget

abort. — 2 Mosebog 21:22, 23; Salme 127:3.

ˇ Vi viser respekt for livet ved at undg˚a at

udsætte os for farer og ved at afholde os frablod. — 5 Mosebog 5:17; Apostelgerninger15:28, 29.

Guds syn p˚

a livet 133

JEHOVA GUD ønsker at vi skal have et lykkeligt familieliv.I sit ord, Bibelen, har han givet de enkelte familiemedlemmernogle retningslinjer som viser hvad han forventer af dem.Hvis en families medlemmer lever op til denne vejledning fraGud, vil de f

˚a et godt familieliv. Jesus sagde: „Lykkelige er de

som hører Guds ord og holder det!“ — Lukas 11:28.2 En families lykke afhænger først og fremmest af om de

enkelte medlemmer anerkender at familieordningen er ind-stiftet af Jehova, ham som Jesus kalder „vor Fader“. (Mattæus6:9) Alle familier skylder Jehova deres eksistens — og han vedalt om hvordan man opn

˚ar et lykkeligt familieliv. (Efeserne

3:14, 15) Lad os se hvad Bibelen siger om de forskellige fami-liemedlemmers rolle.

FAMILIEORDNINGEN ER INDSTIFTET AF GUD3 Jehova skabte de første mennesker, Adam og Eva, og førte

dem sammen som mand og hustru. Han gav dem et smukt

1. Hvad er nøglen til et lykkeligt familieliv?2. Hvad afhænger en families lykke først og fremmest af?3. Hvordan beskriver Bibelen familieordningens oprindelse, oghvorfor kan vi være sikre pa at den taler sandt?

KAPITEL FJORTEN

Hvordan man kan f˚a

et lykkeligt familieliv

Hvad skal der til for at blive en god ægtemand?

Hvordan bliver man en god og værdsat hustru?

Hvad skal der til for at blive en god far eller mor?

Hvordan kan børn bidrage tilet lykkeligt familieliv?

paradisisk hjem her p˚a jorden — Edens Have — og sagde til

dem at de skulle sætte børn i verden. „Bliv frugtbare og tal-rige og fyld jorden,“ sagde Gud. (1 Mosebog 1:26-28; 2:18,21-24) Denne beretning er ikke blot en myte eller ren og skærfiktion. Jesus bekræftede at det der st

˚ar i Første Mosebog om

familieordningens oprindelse, er sandt. (Mattæus 19:4, 5)Selvom vi mennesker bliver konfronteret med mange proble-mer og livet p

˚a nuværende tidspunkt ikke former sig s

˚adan

som det oprindelig var Guds hensigt, er det muligt at opn˚a et

lykkeligt familieliv. Lad os se hvordan.4 Alle i familien kan bidrage til et lykkeligt familieliv ved

hver især at efterligne Guds m˚ade at vise kærlighed p

˚a. (Efe-

serne 5:1, 2) Men hvordan kan vi efterligne Gud n˚ar vi ikke

kan se ham? Ved at følge Guds førstefødte søns eksempel.(Johannes 1:14, 18) Mens denne søn, Jesus Kristus, befandtsig p

˚a jorden, efterlignede han nemlig sin himmelske Far i

s˚a høj grad at det at være sammen med ham og lytte til ham

svarede til at være sammen med Jehova og lytte til ham. (Jo-hannes 14:9) Vi kan hver især gøre en indsats for at forbedrevores familieliv ved at lære noget om hvordan Jesus viste an-dre kærlighed, og ved at følge hans eksempel.

ET EKSEMPEL FOR ÆGTEMÆND5 Bibelen siger at ægtemænd bør behandle deres hustruer

p˚a samme m

˚ade som Jesus behandlede sine disciple. Lyt en-

gang til denne bibelske vejledning: „I mænd, elsk fortsat jereshustruer, ligesom Messias ogs

˚a elskede menigheden og gav sig

selv hen for den . . . S˚aledes bør mændene elske deres hustruer

som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sigselv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han

4. (a) Hvordan kan den enkelte i en familie bidrage til et lykkeligtfamilieliv? (b) Hvorfor er det sa vigtigt for familielivet at alle i fami-lien far kendskab til Jesu liv?5, 6. (a) Hvordan er den made Jesus behandler menigheden pa, eteksempel for ægtemænd? (b) Hvad ma man gøre for at fa tilgivelsefor sine synder?

Hvordan man kan f˚

a et lykkeligt familieliv 135

giver det føde og plejer det, ligesom ogs˚

a Messias plejer menig-heden.“ — Efeserne 5:23, 25-29.

6 Jesu kærlighed til menigheden af disciple er et fuld-komment eksempel for ægtemænd. Jesus ’elskede disciplenelige til det sidste’ og ofrede sit liv for dem selvom devar ufuldkomne. (Johannes 13:1; 15:13) Svarende til det f

˚ar

ægtemænd denne tilskyndelse: „Bliv ved med at elske jereshustruer og vær ikke bitre imod dem.“ (Kolossenserne 3:19)Hvad kan hjælpe en ægtemand til at følge dette r

˚ad, især hvis

hans kone har handlet uklogt? Han bør huske p˚a at han ogs

˚a

selv beg˚ar fejl, og at han m

˚a opfylde visse krav for at opn

˚a

Guds tilgivelse. Et af dem best˚ar i at han m

˚a tilgive dem der

synder imod ham, og det omfatter ogs˚a hans kone. Hun bør

naturligvis gøre det samme. (Mattæus 6:12, 14, 15) Det sigesikke uden grund at et godt ægteskab best

˚ar af to der er villige

til at tilgive.7 Ægtemænd gør ogs

˚a vel i at huske p

˚a at Jesus altid tog

hensyn til sine disciple. Han var opmærksom p˚a deres be-

grænsninger og fysiske behov. P˚a et tidspunkt hvor de var

trætte, sagde han for eksempel til dem: „Kom I nu selv medtil et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt.“(Markus 6:30-32) Hustruer fortjener ogs

˚a at der bliver taget

passende hensyn til dem. Bibelen beskriver dem som ’et sva-gere kar’ og giver deres mænd befaling til at ’vise dem ære’.Hvorfor? Fordi b

˚ade ægtemænd og hustruer har del i „den

ufortjente gave som livet er“. (1 Peter 3:7) Ægtemænd børhuske at det der gør et menneske dyrebart i Jehovas øjne, ertrofasthed mod ham, og ikke om man er mand eller kvinde.— Salme 101:6.

8 Bibelen siger at en ægtemand „der elsker sin hustru, el-sker sig selv“. Forklaringen p

˚a det er at de „ikke længere [er]

7. Hvad var Jesus opmærksom pa, og hvordan kan ægtemænd følgehans eksempel?8. (a) Hvordan skal det forstas at en ægtemand „der elsker sin hu-stru, elsker sig selv“? (b) Hvad indebærer det for et ægtepar at de er„et kød“?


to, men´et kød,“ som Jesus sagde. (Mattæus 19:6) Af den

grund m˚a to der er gift, begrænse deres seksuelle interesse

til kun at omfatte deres ægtefælle. (Ordsprogene 5:15-21; He-bræerne 13:4) Det kan lade sig gøre hvis de uselvisk gør hvadde kan for at opfylde hinandens behov. (1 Korinther 7:3-5)Bibelen siger: „Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød,men han giver det føde og plejer det.“ Ægtemænd m

˚a elske

deres hustruer som sig selv og huske at de skal st˚a deres eget

overhoved, Jesus Kristus, til ansvar. — Efeserne 5:28, 29; 1 Ko-rinther 11:3.

9 Apostelen Paulus talte om ’den inderlige hengivenhedsom Kristus Jesus har’. (Filipperne 1:8) Ja, Jesus var mildog omsorgsfuld. Det virkede tiltalende p

˚a kvinderne blandt

hans disciple. (Johannes 20:1, 11-13, 16) Og hustruer harbehov for at deres mænd viser dem omsorg og ’inderlig hen-givenhed’.

ET EKSEMPEL FOR HUSTRUER10 En familie er en lille organisation, og hvis en organisa-

tion skal fungere godt, m˚a den have en leder, et overhoved.

Selv Jesus har etoverhoved. „Messias’ hoved er Gud“, ligesom„en kvindes hoved er manden“. (1 Korinther 11:3) Den m

˚ade

Jesus underordner sig Guds ledelse p˚a, er et godt eksempel for

os, da vi alle er underlagt et overhoved.11 Ufuldkomne mænd beg

˚ar fejl og kommer ofte til kort

n˚ar det gælder om at være eksemplariske familieoverhoveder.

Hvad skal en hustru s˚a gøre? Hun bør ikke nedvurdere sin

mand eller prøve at overtage ledelsen. En hustru gør klogt iat huske p

˚a at en stille og mild

˚and er af stor værdi i Guds

øjne. (1 Peter 3:4) Hvis hun har en s˚adan ’

˚and’, eller indstil-

ling, vil hun, ogs˚a i vanskelige situationer, have lettere ved at

9. Hvilken af Jesu egenskaber bliver omtalt i Filipperbrevet 1:8, oghvorfor bør ægtemænd vise denne egenskab over for deres hustruer?10. Pa hvilken made er Jesus et eksempel for hustruer?11. Hvilken holdning bør en kvinde have til sin mand, og hvad kanen sadan holdning føre til?

Hvordan man kan f˚


underordne sig sin mand. Bibelen siger desuden: „Hustruenskal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:33) Menhvad nu hvis han ikke anerkender Kristus som sit overhoved?Bibelen giver gifte kvinder denne tilskyndelse: „I hustruer[skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem somikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hu-struers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres reneadfærd og dybe respekt.“ — 1 Peter 3:1, 2.

12 Men uanset om manden er en trosfælle eller ej, vil detikke være respektløst hvis en hustru taktfuldt giver udtrykfor en mening der adskiller sig fra hans. Hendes synspunkter m

˚aske det rigtige, og s

˚a kunne hele familien have gavn

af at manden lyttede til hende. Da Sara p˚a et tidspunkt kom

med et praktisk forslag til løsning af et familieproblem, varAbraham ikke enig med hende, men Gud sagde til ham: „Hørefter hendes røst.“ (1 Mosebog 21:9-12) I de tilfælde hvor æg-temandens endelige beslutning ikke er i strid med Guds lov,vil hans hustru naturligvis støtte hans afgørelse og dervedvise at hun underordner sig sin mand. — Apostelgerninger5:29; Efeserne 5:24.

13 N˚ar en hustru lever op til sit ansvar, er der meget hun

kan gøre for sin familie. Bibelen viser for eksempel at giftekvinder skal ’elske deres mænd, elske deres børn, være sundei sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deresmænd’. (Titus 2:4, 5) En hustru og mor som lever op til dekrav, vil f

˚a sin families kærlighed og respekt. (Ordsprogene

31:10, 28) Ægteskabet er imidlertid en forening af to ufuld-komne personer. Derfor kan der opst

˚a situationer som er s

˚a

alvorlige at de kan føre til separation eller skilsmisse. Bibelen˚abner mulighed for separation under visse omstændigheder,men det er ikke noget man m

˚a tage let p

˚a. Bibelen siger „at en

12. Hvorfor er det helt i orden at en hustru respektfuldt giver udtrykfor sine synspunkter?13. (a) Hvilken tilskyndelse far gifte kvinder i Titus 2:4, 5? (b) Hvadsiger Bibelen om separation og skilsmisse?


hustru ikke m˚a skille sig fra sin mand; . . . ogen mand m

˚a ikke

forlade sin hustru“. (1 Korinther 7:10, 11) Ifølge Bibelen erden eneste gyldige grund til skilsmisse at en af ægtefællernehar beg

˚aet utugt. — Mattæus 19:9.

ET FULDKOMMENT EKSEMPEL FOR FORÆLDRE14 Den m

˚ade Jesus behandlede børn p

˚a, var et fuldkom-

ment eksempel for forældre. Da andre prøvede at hindrenogle sm

˚a børn i at nærme sig Jesus, sagde han: „Lad de sm

˚a

børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ Og Bi-belen fortæller at han derefter „tog børnene i sine arme ogvelsignede dem idet han lagde hænderne p

˚a dem“. (Markus

10:13-16) N˚ar Jesus tog sig tid til at være sammen med sm

˚a

børn, bør vi s˚a ikke tage os tid til vores egne sønner og døtre?

De har ikke kun behov for os i sm˚a korte tidsrum. De har be-

hov for at vi bruger masser af tid sammen med dem. Vi m˚a

tage os tid til at undervise dem. I virkeligheden er det nogetJehova har befalet forældre at gøre. — 5 Mosebog 6:4-9.

15 Efterh˚anden som verden bliver mere og mere ond, øges

14. Hvordan behandlede Jesus børn, og hvad har børn behov for fraderes forældre?15. Hvad kan forældre gøre for at beskytte deres børn?

Hvordan var Sara et godt eksempel for hustruer?

behovet for at forældre beskytter deres børn mod folk dervil gøre dem fortræd, eksempelvis børnemisbrugere. Tænkp

˚a hvordan Jesus beskyttede sine disciple, som han kærligt

kaldte „børnlille“. Da Jesus blev arresteret og vidste at hankort efter ville blive henrettet, sørgede han for at disciplenefik mulighed for at slippe væk. (Johannes 13:33; 18:7-9) Hvisdu har børn, m

˚a du være p

˚a vagt over for Djævelens forsøg p

˚a

at gøre dem fortræd. Du m˚a advare dem p

˚a forh

˚and.� (1 Peter

5:8) Truslen mod børns fysiske,˚andelige og moralske sikker-

hed har aldrig været større end den er i dag.

� Du kan fa hjælp til at beskytte dine børn mod disse farer ved atgøre brug af det der star i kapitel 32 i bogen Lyt til den store Lærer,udgivet af Jehovas Vidner.

Hvad kan forældre lære af den m˚

adeJesus behandlede børn p

˚a?


16 Aftenen før Jesus blev henrettet, skændtes hans disci-ple om hvem af dem der var den største. I stedet for at blivevred p

˚a dem fortsatte Jesus kærligt med at appellere til dem i

ord og handling. (Lukas 22:24-27; Johannes 13:3-8) Hvis duhar børn, har du mulighed for at følge Jesu eksempel i denm

˚ade du oplærer dem p

˚a. Børn har brug for at man irette-

sætter dem, men man bør gøre det „i passende omfang“ ogaldrig i vrede. Du vil selvfølgelig ikke tale tankeløst til dem„som med sværdhug“. (Jeremias 30:11; Ordsprogene 12:18)Man bør opdrage sine børn p

˚a en s

˚adan m

˚ade at de senere

kan se at det var en god opdragelse de fik. — Efeserne 6:4; He-bræerne 12:9-11.

ET EKSEMPEL FOR BØRN17 Kan børn lære noget af Jesus? Ja, i høj grad! Jesus viste

ved sit eksempel at børn skal adlyde deres forældre. „Jeg si-ger disse ting s

˚adan som Faderen har undervist mig,“ sagde

han. Og han tilføjede: „Jeg gør altid det han synes om.“ (Jo-hannes 8:28, 29) Jesus adlød sin himmelske Far, og Bibelensiger at børn skal adlyde deres forældre. (Efeserne 6:1-3) Je-sus var endda et fuldkomment barn, men alligevel adlød hansine ufuldkomne forældre, Josef og Maria. Det har helt sik-kert været til gavn for alle i Jesu familie. — Lukas 2:4, 5, 51, 52.

18 Er der noget børn kan gøre for at efterligne Jesus endnumere og derved glæde deres forældre? Det er Guds ønske atbørn og unge skal adlyde deres forældre selvom de en gangimellem synes det er svært. (Ordsprogene 1:8; 6:20) Jesus ad-lød altid sin himmelske Far, ogs

˚a under vanskelige forhold.

Da det p˚a et tidspunkt var Guds vilje at Jesus skulle udføre

en meget vanskelig og krævende opgave, sagde Jesus: „Tagdette bæger [denne opgave] bort fra mig.“ Alligevel gjorde

16. Hvad kan forældre lære af Jesu reaktion pa disciplenes ufuldkom-menheder?17. Pa hvilken made var Jesus et fuldkomment eksempel for børn?18. Hvorfor adlød Jesus altid sin himmelske Far, og hvem glæder signar børn adlyder deres forældre i dag?

Hvordan man kan f˚


Jesus det Gud havde bedt ham om. Han erkendte at hansFar var den der vidste bedst. (Lukas 22:42) N

˚ar børn lærer at

adlyde, glæder det b˚ade deres forældre og deres himmelske

Far.�— Ordsprogene 23:22-25.19 Djævelen fristede Jesus, og vi kan være sikre p

˚a at han

ogs˚a vil friste børn og unge til at gøre noget forkert. (Mattæus

4:1-10) Satan Djævelen gør brug af gruppepres, og det kanvære svært at modst

˚a. Derfor er det meget vigtigt at børn kun

kommer sammen med nogle der respekterer Guds lov. (1 Ko-rinther 15:33) Jakobs datter Dina kom sammen med nogleder ikke tilbad Jehova, og det gav en masse problemer. (1 Mo-sebog 34:1, 2) Det kan være til stor sorg for en familie hviset af dens medlemmer bliver involveret i kønslig umoralitet.— Ordsprogene 17:21, 25.

NØGLEN TIL ET LYKKELIGT FAMILIELIV20 Det er lettere at f

˚a løst familieproblemer hvis man gør

� Kun hvis en far eller mor gav sit barn besked pa at gøre noget derstrider imod Guds lov, ville det være rigtigt af barnet ikke at adlyde.

— Apostelgerninger 5:29.

19. (a) Hvordan bærer Satansig ad med at friste børn?(b) Hvad kan det betyde forforældrene hvis deres børnbliver indblandet i noget umo-ralsk?20. Hvad ma den enkelte i fa-milien gøre for at bidrage til etlykkeligt familieliv?

Hvad bør børn ogunge tænke p

˚a n

˚ar

de bliver udsatfor fristelser?


brug af Bibelens r˚ad og vejledning. I virkeligheden er det nøg-

len til et lykkeligt familieliv. Tilskyndelsen til ægtemandenlyder: Elsk din hustru, og behandl hende p

˚a samme m

˚ade

som Jesus behandler menigheden. Opfordringen til hu-struen lyder: Du skal underordne dig din mands ledelse ogprøve at leve op til Bibelens beskrivelse af en dygtig hustru iOrdsprogene 31:10-31. Tilskyndelsen til forældre g

˚ar ud p

˚a at

de skal oplære deres børn. (Ordsprogene 22:6) Fædre blivertilskyndet til at ’præsidere i deres egen husstand p

˚a en god

m˚ade’. (1 Timoteus 3:4, 5; 5:8) Og børn bliver opfordret til at

adlyde deres forældre. (Kolossenserne 3:20) Ingen i familiener fuldkommen. Alle beg

˚ar fejl. Vær derfor ydmyge, og bed

hinanden om tilgivelse.21 Bibelen indeholder et væld af værdifulde r

˚ad og anvis-

ninger ang˚aende familielivet. Desuden fortæller den os om

Guds nye verden — om et jordisk paradis fyldt med glademennesker som tilbeder Jehova. (

˚Abenbaringen 21:3, 4)

Sikke fremtidsperspektiver! Og hvis vi følger vejledningen iBibelen, Guds ord, kan vi allerede nu glæde os over et lykke-ligt familieliv.

21. Hvilke storslaede fremtidsudsigter ligger abne for os, og hvordankan vi opna et lykkeligt familieliv nu?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Ægtemænd skal elske deres hustruer somderes egne legemer. — Efeserne 5:25-29.

ˇ Hustruer skal elske deres familier ogrespektere deres mænd. — Titus 2:4, 5.

ˇ Forældre skal elske, oplære og beskytte deresbørn. — 5 Mosebog 6:4-9.

ˇ Børn skal adlyde deres forældre. — Efeserne6:1-3.

Hvordan man kan f˚


JEHOVA GUD har stor omsorg for os mennesker og ønskerat vi skal f

˚a gavn af hans kærlige vejledning. Hvis vi tilbe-

der ham p˚a den rigtige m

˚ade, vil vi f

˚a et lykkeligt liv og blive

forsk˚anet for mange problemer. Vi vil ogs

˚a opn

˚a Guds velsig-

nelse og f˚a hans hjælp. (Esajas 48:17) Der findes imidlertid

i hundredvis af religioner og trossamfund som alle hævderat deres lære om Gud er den sande. Ikke desto mindre er derstor forskel p

˚a deres lære om hvem Gud er, og hvilke forvent-

ninger han har til os.2 Hvordan kan man afgøre hvilken form for tilbedelse af

Gud der er den rigtige? Det er ikke nødvendigt at undersøgeog sammenligne alle de mange religioners lærepunkter. I rea-liteten er det tilstrækkeligt at lære hvad Bibelen siger om sandtilbedelse. Man kan illustrere det p

˚a følgende m

˚ade: I mange

lande er falske penge et problem. Hvis du nu fik til op-gave at identificere og indsamle falske pengesedler, hvordanville du s

˚a bære dig ad? Ville du sætte dig grundigt ind i alle

de forskellige m˚ader man kan forfalske penge p

˚a? Forment-

lig ikke. Det er langt hurtigere og mere sikkert at bruge tidenp

˚a at undersøge hvordan de ægte pengesedler ser ud. N

˚ar du

1. Hvordan vil vi fa gavn af at tilbede Gud pa den rigtige made?2. Hvordan kan vi finde ud af hvilken form for tilbedelse der er denrigtige, og hvilken illustration kan hjælpe os til at forsta at det er denbedste made at gøre det pa?

KAPITEL FEMTEN

Den form for tilbedelseGud godkender

Ser Gud med velvilje p˚a al religion?

Hvordan finder man frem til den sande tro?

Hvem er Guds sande tilbedere i vor tid?

har fundet ud af det, vil du have let ved at kende de falske.N

˚ar man har lært hvad der kendetegner den sande religion,

vil man p˚a samme m

˚ade kunne afsløre de falske religioner.

3 Det er vigtigt at vi tilbeder Jehova p˚a den m

˚ade han god-

kender. Mange tror at Gud ser med velvilje p˚a al religion, men

det stemmer ikke med hvad Bibelen siger. Det er ikke nok atp

˚ast

˚a at man er kristen. Jesus sagde: „Ikke enhver som siger til

mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kunden der gør min himmelske Faders vilje.“ For at opn

˚a Guds

godkendelse m˚a vi alts

˚a lære hvad Gud kræver af os, og s

˚a

handle efter det. Jesus sagde at de der ikke gør Guds vilje,„øver lovløshed“. (Mattæus 7:21-23) Falsk religion er lige s

˚a

værdiløs som falske penge. Ja, i virkeligheden er en s˚adan re-

ligion direkte skadelig.4 Jehova giver alle mennesker mulighed for at f

˚a evigt liv.

Men for at opn˚a det evige liv i Paradiset m

˚a vi tilbede Gud

p˚a den rigtige m

˚ade og leve et liv som er acceptabelt i hans

øjne. Det er der sørgeligt nok mange der ikke vil. Jesus sagde:„G

˚a ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den

vej der fører til undergangen, og det er mange der g˚ar ind

ad den; men snæver er den port og trang den vej som førertil livet, og det er f

˚a der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Den

sande tro fører til evigt liv. Falsk religion fører til undergang.Jehova ønsker ikke at et eneste menneske skal g

˚a til grunde.

Derfor giver han folk overalt p˚a jorden mulighed for at lære

ham at kende. (2 Peter 3:9) Den m˚ade vi tilbeder Gud p

˚a, be-

tyder alts˚a enten liv eller død for os.

HVORDAN FINDER MAN FREM TILDEN SANDE TRO?

5 Hvordan kan man finde „den vej som fører til livet“? Je-sus sagde at man kunne finde frem til den sande tro ved

3. Hvad ma vi ifølge Jesus gøre for at fa Guds godkendelse?4. Hvad betyder Jesu ord om de to veje, og hvor fører vejene hen?5. Hvordan kan man kende dem der praktiserer den sande tro?

Den form for tilbedelse Gud godkender 145

at betragte dens tilhængeres livsførelse. „I kan kende demp

˚a deres frugter,“ sagde han. „Ethvert godt træ [frembrin-

ger] gode frugter.“ (Mattæus 7:16, 17) De der praktiserer densande tro, vil med andre ord kunne kendes p

˚a deres lære og

deres adfærd. Selvom de er ufuldkomne og beg˚ar fejl, søger

de som gruppe betragtet at gøre Guds vilje. Lad os se p˚a seks

kendetegn for dem der praktiserer den sande tro.6 Guds sande tjenere baserer deres lære p

˚a Bibelen. Bibe-

len siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig tilundervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse iretfærdighed, s

˚a Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt,

fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17)Apostelen Paulus skrev til sine kristne trosfæller: „Da I mod-tog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det sommenneskers ord, men, s

˚adan som det i sandhed er, som Guds

ord.“ (1 Thessaloniker 2:13) Helt i overensstemmelse meddette er den lære og den gudsdyrkelse der knytter sig til densande tro, ikke baseret p

˚a menneskers synspunkter og tradi-

tioner, men p˚a Bibelen, Guds inspirerede ord.

7 Jesus Kristus viste det rette eksempel ved at basere sinlære p

˚a Guds ord. I en bøn til sin himmelske Far sagde han:

„Dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) Jesus stolede p˚a Guds

ord, og alt hvad han lærte andre, var i harmoni med De Hel-lige Skrifter. „Der st

˚ar skrevet,“ sagde han ofte. (Mattæus 4:4,

7, 10) Og derefter citerede han et skriftsted. Det Guds folk idag lærer andre, stammer heller ikke fra dem selv. De tror atBibelen er Guds ord, og deres undervisning er solidt funderetp

˚a hvad den siger.

8 De der praktiserer den sande tro, tilbeder udelukkende Je-hova, og de gør hans navn kendt. Jesus sagde: „Det er Jehovadin Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal ydehellig tjeneste.“ (Mattæus 4:10) Guds tjenere tilbeder alts

˚a

6, 7. Hvilket syn har Guds folk pa Bibelen, og hvordan var Jesus etgodt eksempel i den henseende?8. Hvad indbefatter tilbedelsen af Jehova?


DE DER TILBEDER DEN SANDE GUD

ˇ baserer deres lære p˚a Bibelen

ˇ tilbeder udelukkende Jehova og gør hansnavn kendt

ˇ viser hinanden ægte kærlighed

ˇ anerkender Jesus som Guds frelsesmiddel

ˇ er ikke en del af verden

ˇ forkynder Guds rige som menneskehedenseneste h

˚ab

ingen andre end Jehova. Denne tilbedelse indbefatter ogs˚a

at de fortæller andre hvad Guds navn er, og hvordan han ersom person. I Salme 83:18 st

˚ar der: „Du, hvis navn er Jehova,

du alene er den Højeste over hele jorden.“ Jesus har givet os etforbillede n

˚ar det gælder om at hjælpe andre til at lære Gud

at kende. Han sagde i en bøn: „Jeg har gjort dit navn kendtfor de mennesker du gav mig ud af verden.“ (Johannes 17:6)P

˚a lignende m

˚ade underviser nutidens sande tilbedere andre

s˚a de lærer Guds navn, hans hensigter og hans egenskaber

at kende.9 De der tilhører Guds folk, viser hinanden ægte, uselvisk

kærlighed. Jesus sagde: „P˚a dette skal alle kende at I er mine

disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35)De første kristne nærede en s

˚adan kærlighed til hinanden

— en broderkærlighed der overvinder racemæssige, etniske,nationale og sociale barrierer og knytter folk sammen i etægte, ubrydeligt fællesskab. (Kolossenserne 3:14) Inden forfalsk religion findes der ikke noget trossamfund med en s

˚a-

dan broderkærlighed. Hvordan kan vi p˚ast

˚a det? Fordi man

sl˚ar hinanden ihjel p

˚a grund af nationale eller etniske for-

skelle. Sande kristne griber ikke til v˚aben for at dræbe deres

trosfæller eller nogen som helst andre. Bibelen siger: „Gudsbørn og Djævelens børn kendes p

˚a dette: Enhver som ikke

øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke el-sker sin broder heller ikke. . . . Vi skal elske hinanden, og ikkevære som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“— 1 Johannes 3:10-12; 4:20, 21.

10 Ægte kærlighed til andre indebærer selvfølgelig mereend at man lader være med at sl

˚a dem ihjel. Sande kristne

bruger uselvisk deres tid, kræfter og midler til at hjælpe ogopmuntre hinanden. (Hebræerne 10:24, 25) De yder hinan-den hjælp i vanskelige tider, og de er ærlige over for andre.

9, 10. Pa hvilke mader viser sande kristne deres kærlighed til hinan-den?


I hele deres liv følger de det bibelske r˚ad om at „gøre det der

er godt mod alle“. — Galaterne 6:10.11 Sande kristne anerkender Jesus Kristus som det middel

hvorigennem Gud vil give os frelse. Bibelen siger: „Der er ikkefrelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givetmennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apo-stelgerninger 4:12) Som det fremgik af kapitel 5, gav Jesus sitliv som en løsesum for mennesker der er villige til at adlydeGud. (Mattæus 20:28) Desuden er Jesus den som Gud har ud-nævnt til at være konge i det himmelske rige der skal regereover hele jorden. For at opn

˚a evigt liv m

˚a vi adlyde Jesus og

følge hans lære. Bibelen siger: „Den der tror p˚a Sønnen har

evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, menGuds vrede forbliver over ham.“ — Johannes 3:36.

12 Guds sande tilbedere er ikke en del af verden. Da Jesus blevforhørt af den romerske landshøvding Pilatus, sagde han:„Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36)Uanset hvilket land Jesu sande disciple bor i, er de under-s

˚atter i hans himmelske rige. De forholder sig derfor strengt

neutrale i denne verdens politiske anliggender og deltagerikke i dens konflikter. De blander sig dog ikke i hvad andrevælger at gøre — om de vil stemme ved et valg, melde sig indi et politisk parti eller stille op som politiske kandidater. Sam-tidig med at Guds sande tilbedere er politisk neutrale, er delovlydige borgere. Guds ord befaler dem nemlig at „under-ordne sig de højere myndigheder“, det vil sige regeringernei de enkelte lande. (Romerne 13:1) I tilfælde hvor de poli-tiske myndigheder stiller krav som er i modstrid med detGud kræver, følger de sande tilbedere apostlenes eksempel.De sagde ved en s

˚adan lejlighed: „Vi bør adlyde Gud som vor

hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29; Mar-kus 12:17.

11. Hvorfor er det vigtigt at anerkende Jesus Kristus som Guds frel-sesmiddel?12. Hvad vil det sige ikke at være en del af verden?


13 Jesu sande disciple forkynder at Guds rige er menneskehe-dens eneste h

˚ab. Jesus kom med denne forudsigelse: „Denne

gode nyhed om riget vil blive forkyndt p˚a hele den bebo-

ede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og s˚a vil enden

komme.“ (Mattæus 24:14) I stedet for at tilskynde folk til atsætte deres lid til at jordiske herskere kan løse problemerne,

13. Hvordan betragter Jesu sande disciple Guds rige, og hvad er dederfor travlt optaget af?

Ved at tjene Jehova sammen med hans folk vil du f˚

alangt mere end du nogen sinde vil kunne miste


forkynder Jesu Kristi sande disciple at Guds himmelske rige ermenneskehedens eneste h

˚ab. (Salme 146:3) Jesus lærte os at

bede om at dette fuldkomne styre skulle overtage magten dahan sagde: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i him-melen, s

˚aledes ogs

˚a p

˚a jorden.“ (Mattæus 6:10) Guds ord har

forudsagt at dette himmelske rige „vil knuse og gøre ende p˚a

alle disse [nuværende] riger, men selv best˚a evindelig“. — Da-

niel 2:44.14 Hvad ville du svare hvis du p

˚a baggrund af det vi her

har gennemg˚aet, blev stillet følgende spørgsm

˚al: ’Hvil-

ken trosretning baserer alle sine lærepunkter p˚a Bibelen og

gør Jehovas navn kendt? Om hvilket trossamfund kan mansige at dets medlemmer i gerning viser at de tror p

˚a Jesus

Kristus, at de viser hinanden ægte kærlighed, at de ikke er endel af verden, og at de forkynder Guds rige som menneske-hedens eneste virkelige h

˚ab? Hvilket af alle de religiøse

samfund der findes i verden, lever op til hvert eneste af dissekrav?’ Kendsgerningerne peger tydeligt p

˚a Jehovas Vidner.

— Esajas 43:10-12.

HVAD VIL DU GØRE?15 At tro pa Gud er altsa ikke nok til at fa hans godken-

delse. Selv dæmonerne tror ifølge Bibelen pa Guds eksistens.(Jakob 2:19) Men det siger sig selv at de ikke gør Guds viljeog ikke har hans godkendelse. Hvis vi vil opna den, ma viikke blot tro at Gud er til, men ogsa gøre hans vilje. Desudenma vi gøre os fri af falsk religion og deltage helhjertet i densande tilbedelse.

16 Apostelen Paulus gjorde det klart at vi ikke ma tage del ifalsk tilbedelse. Han skrev: „’Ga ud fra dem, og skil jer ud,’siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’“; „’og jeg

14. Hvilket religiøst samfund mener du lever op til de krav der stil-les til den sande tro og tilbedelse?15. Hvad kræver Gud af os ud over at vi tror pa hans eksistens?16. Hvilken holdning ma vi have til falsk religion?


vil tage imod jer.’“ (2 Korinther 6:17; Esajas 52:11) Sandekristne undgar derfor alt hvad der har forbindelse med falskreligion.

17 Bibelen viser at de mange forskellige falske religioner eren del af „Babylon den Store“.� (

˚Abenbaringen 17:5) Dette

navn minder os om oldtidsbyen Babylon, hvor falsk religionopstod efter vandfloden pa Noas tid. Mange lærepunkter,traditioner og skikke som er almindelige i nutidens fal-ske religioner, stammer fra oldtidens Babylon. Babyloniernetilbad for eksempel treheder, eller triader, af guder. I dager treenighedslæren det centrale lærepunkt i kristenhedenstrossamfund. Men Bibelen siger klart at der kun er en sandGud, Jehova, og at Jesus Kristus er hans søn. (Johannes 17:3)Babylonierne troede ogsa at mennesket har en udødelig sjælsom lever videre nar legemet dør, og som kan føle smerte i etpinested. Læren om en udødelig sjæl eller and der kan straf-fes i helvedes ild, findes i de fleste trossamfund i dag.

18 Eftersom falsk religion fra oldtidens Babylon har bredtsig til hele jorden, kan nutidens Babylon den Store — i Bi-belen omtalt som en skøge — passende kaldes den falskereligions verdensimperium. Og Gud har forudsagt at detteverdensimperium vil fa en brat afslutning. (

˚Abenbaringen

18:8) Forstar du hvorfor du ma holde dig adskilt fra alt hvadder har med Babylon den Store at gøre, og at det er livsvigtigtfor dig at gøre det? Jehova Gud ønsker at du skal „ga ud frahende“ hurtigst muligt, mens der endnu er tid. —

˚Abenba-

ringen 18:4.19 Det er muligt at din beslutning om at forlade falsk reli-

� Yderligere oplysninger om hvorfor „Babylon den Store“ ma væreet symbol pa den falske religions verdensimperium, findes pa side219-20 i tillægget.

17, 18. Hvad er „Babylon den Store“, og hvorfor er det vigtigt at „gaud fra hende“?19. Hvad vil du opna ved at tjene Jehova?


gion vil medføre at nogle i din familie eller nogle af dinevenner ikke længere ønsker at komme sammen med dig.Ved at tjene Jehova i fællesskab med hans folk vil du imid-lertid fa langt mere end du nogen sinde vil kunne miste.Ligesom Jesu første disciple der forlod alt for at følge ham,vil du efterhanden fa mange andelige brødre og søstre. Duvil blive en del af en stor, verdensomspændende familie be-staende af millioner af sande kristne som vil vise dig ægtekærlighed. Og du vil fa del i det vidunderlige hab om evigtliv i „den kommende tingenes ordning“. (Markus 10:28-30)Med tiden vil nogle af dem der afskar forbindelsen med digpa grund af din tro, maske undersøge hvad Bibelen lærer, ogselv begynde at tilbede Jehova.

20 Bibelen lærer at Gud snart vil sætte en stopper fordenne onde tingenes ordning og erstatte den med en ret-færdig ny verden under Guds riges herredømme. (2 Peter3:9, 13) Det vil blive en vidunderlig verden at leve i! Og idenne retfærdige nye tingenes ordning vil der kun findes enreligion, en sand tilbedelsesform. Det vil være klogt af dig al-lerede nu at tage de skridt der er nødvendige for at du kanslutte dig til de sande tilbedere.

20. Hvilken fremtid venter der dem der praktiserer den sande tro?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Der findes kun´en sand tro. — Mattæus

7:13, 14.

ˇ Den sande tro kan kendes p˚a dens lære

og dens tilhængeres adfærd. — Mattæus7:16, 17.

ˇ Jehovas Vidner holder sig til den tilbedelseGud godkender. — Esajas 43:10.


FORESTIL dig at du opdager at det omr˚ade du bor i, er blevet

kraftigt forurenet. En eller anden har i al hemmelighed ned-gravet giftigt affald, og nu er situationen livstruende. Hvadvil du gøre? Du vil uden tvivl sørge for at komme væk.Men bagefter vil du bekymret spørge dig selv: ’Er jeg blevetforgiftet?’

2 Man kan befinde sig i en lignende situation i forbindelsemed falsk religion. Ifølge Bibelen er den ’forurenet’ af urenelærepunkter og skikke. (2 Korinther 6:17) Derfor er det s

˚a

vigtigt for dig at du forlader „Babylon den Store“, den falskereligions verdensimperium. (

˚Abenbaringen 18:2, 4) Har du

gjort det? Hvis det er tilfældet, har du handlet klogt. Men deter ikke tilstrækkeligt at du melder dig ud af dit trossamfundeller p

˚a anden m

˚ade skiller dig ud fra falsk religion. Bagefter

m˚a du spørge dig selv: ’Er der stadig spor af falsk tilbedelse til-

bage i det jeg gør?’ Lad os se p˚a nogle eksempler.

1, 2. Hvilket spørgsmal er det nødvendigt at stille sig selv nar manhar forladt falsk religion, og hvorfor mener du det er vigtigt atgøre det?

KAPITEL SEKSTEN

Tag standpunkt forden sande tilbedelse

Hvad siger Bibelen om brugen af billederi tilbedelsen af Gud?

Hvordan ser kristne p˚a fejring af

religiøse højtider?

Hvordan kan du forklare andre dinesynspunkter p

˚a en taktfuld m

˚ade?

BILLEDDYRKELSE OG FORFÆDREDYRKELSE3 Nogle har i mange ar haft helgenbilleder, altre eller ’hel-

lige’ genstande i deres hjem. Hvis det gælder dig, føler dudet maske mærkeligt eller direkte forkert at bede til Gud udenet sadant synligt hjælpemiddel. Du føler dig maske enddaknyttet til nogle af disse genstande. Men Gud har selv fortalthvordan han ønsker at blive tilbedt, og Bibelen siger at hanikke ønsker at vi bruger billeder eller andre genstande i denforbindelse. (2 Mosebog 20:4, 5; Salme 115:4-8; Esajas 42:8;1 Johannes 5:21) Du kan altsa vise at du tager standpunkt forden sande tilbedelse ved at tilintetgøre alt hvad du ejer somhar forbindelse med falsk tilbedelse. Det er meget vigtigt atdu far det samme synpa disse ting som Jehova har, og han be-tragter dem som „en vederstyggelighed“. — 5 Mosebog 27:15.

4 Forfædredyrkelse er ogs˚a almindeligt udbredt i mange

3. (a) Hvad siger Guds ord om det at bruge billeder og andregenstande i tilbedelsen, og hvorfor har nogle maske svært ved at ac-ceptere Guds syn pa det? (b) Hvad bør du gøre hvis du ejer noget somhar forbindelse med falsk tilbedelse?4. (a) Hvorfra ved vi at forfædredyrkelse er nytteløs? (b) Hvorfor for-bød Jehova sit folk at deltage i okkultisme af enhver art?

155

falske religioner. Nogle har, før de lærte hvad Bibelen siger,troet at de døde er ved bevidsthed i en usynlig verden, og atde kan hjælpe eller skade de levende. M

˚aske har du førhen

gjort meget for at formilde dine døde forfædre. Men somdet blev forklaret i kapitel 6, har de døde ikke en bevidst til-værelse et eller andet sted. Derfor er det nytteløst at prøve atkomme i kontakt med dem. Ethvert budskab der kunne seud som om det kom fra en afdød ven eller slægtning, stam-mer i virkeligheden fra dæmonerne. Det var af den grundJehova forbød israelitterne at prøve at tale med de døde el-ler deltage i nogen anden form for okkultisme. — 5 Mosebog18:10-12.

5 Hvad kan du gøre hvis billeddyrkelse eller forfædredyr-kelse førhen har været en del af din tilbedelse? Du kan læseog grunde over bibelske passager som viser dig hvordan Gudser p

˚a disse ting. Bed til Jehova hver dag. Fortæl ham at du

ønsker at tage standpunkt for den sande tilbedelse, og bedham hjælpe dig til at f

˚a hans syn p

˚a tingene. — Esajas 55:9.

DE FØRSTE KRISTNE FEJREDE IKKE JUL6 Et menneskes tilbedelse af Gud kan være ’forurenet’ af

falsk religion i forbindelse med populære højtider. Lad osfor eksempel se p

˚a julen. Man siger jo at julen er en fest

til minde om Kristi fødsel, og næsten alle trosretninger somhævder at være kristne, fejrer jul. Men intet tyder p

˚a at Jesu

disciple i det første˚arhundrede fejrede s

˚adan en højtid. Bo-

gen Sacred Origins of Profound Things siger: „I de første tohundrede

˚ar efter Jesu fødsel var der ingen som vidste, og

kun f˚a der bekymrede sig om, hvorn

˚ar han helt nøjagtig

blev født.“

5. Hvad kan du gøre hvis billeddyrkelse eller forfædredyrkelse før-hen har været en del af din tilbedelse?6, 7. (a) Hvad er efter sigende grunden til at man fejrer jul, og fej-rede Jesu disciple i det første arhundrede denne højtid? (b) Hvad blevfejring af fødselsdage forbundet med pa de første kristnes tid?


7 Og selvom Jesu disciple havde vidst nøjagtig hvor-n

˚ar han blev født, ville de ikke have fejret hans fødselsdag.

Hvorfor ikke? Den Store Danske Encyklopædi siger: „Oldkir-ken ans

˚a skikken [at fejre fødselsdag] forhedensk.“ De eneste

fødselsdage Bibelen omtaler, blev fejret af to herskere somikke tilbad Jehova. (1 Mosebog 40:20; Markus 6:21) Manholdt ogs

˚a fødselsdagsfester til ære for hedenske guder. Ro-

merne fejrede for eksempel den 24. maj som gudindenDianas fødselsdag. Den følgende dag fejrede man solgudenApollons fødselsdag. Fejring af fødselsdage havde alts

˚a for-

bindelse med hedenskab, ikke med kristendom.8 Der er endnu en grund til at de kristne i det første

˚arhundrede ikke ville have fejret Jesu fødselsdag. Sandsyn-ligvis vidste de at fejring af fødselsdage blev forbundet medovertro. Mange grækere og romere i oldtiden troede for ek-sempel at hvert enkelt menneskes fødsel blevoverværet af en˚and som beskyttede den p

˚agældende hele livet. „Denne

˚and

havde en mystisk forbindelse med den gud der havde fød-selsdag samme dag som den nyfødte,“ siger bogen The Loreof Birthdays. Jehova ville bestemt ikke finde behag i at manfejrede noget der kunne forbinde Jesus med overtro. (Esajas65:11, 12) Men hvad er s

˚a grunden til at s

˚a mange fejrer jul?

JULENS OPRINDELSE9 Først flere hundrede

˚ar efter at Jesus havde levet p

˚a

jorden, begyndte man at fejre hans fødselsdag den 25. de-cember.�Men Jesus blev ikke født den dato.� Hvorfor valgteman s

˚a den 25. december? Sandsynligvis fordi nogle som

� Efter tysk og nordisk skik begynder festen aftenen før, den24. december.� Se side 221-22 i tillægget.

8. Forklar hvilken forbindelse der er mellem overtro og fejring af fød-selsdage.9. Hvorfor har man valgt at fejre Jesu fødsel den 25. december?

Tag standpunkt for den sande tilbedelse 157

senere hævdede at de var kristne, „ønskede at dagen skullefalde sammen med datoen for fejringen af ’den uover-vindelige sols fødselsdag’, en hedensk romersk fest“. (TheNew Encyclopædia Britannica) Om vinteren, hvor solen syn-tes svagest, afholdt hedenske folkeslag ceremonier for at f

˚a

denne kilde til lys og varme til at vende tilbage fra sine rejser idet fjerne. Man mente at den 25. december varden dag solenbegyndte at vende tilbage. I bestræbelserne for at omvendehedninger overtog de religiøse ledere denne fest og prøvedeat f

˚a den til at se „kristen“ ud.�

10 At julen er af hedensk oprindelse, har man længe væ-ret klar over. I det 17.

˚arhundrede var det p

˚a grund af

julens ubibelske baggrund forbudt at fejre jul i Englandog i nogle af de amerikanske kolonier. Enhver som blotblev hjemme fra arbejde juledag, fik en bøde. Men degamle skikke vendte hurtigt tilbage,og nye blev føjet til. Julen blev igen enpopulær højtid, og det er den stadig imange lande. Men p

˚a grund af julens

forbindelse med falsk religion vil deder ønsker at behage Gud, afholde sigfra at fejre b

˚ade den og enhver anden

højtid som har sine rødder i hedenskgudsdyrkelse.�

� Saturnalierne spillede ogsa en rolle iforbindelse med valget af den 25. december.Denne fest til ære for den romerske gud forudsæd og høst fandt sted fra 17. til 24. de-cember. Højtiden var præget af festivitas oglystighed, og man gav hinanden gaver.

� En behandling af hvordan sande kristnebetragter andre populære højtider, findes paside 222-23 i tillægget.

10. Hvorfor har nogle tidligere i historien af-holdt sig fra at fejre jul?

Ville du spisenoget slik der var

samlet op frarendestenen?


ER EN HØJTIDS OPRINDELSE VIRKELIG S˚

A AFGØRENDE?11 Nogle indrømmer at højtider som julen har en hedensk

oprindelse, men mener alligevel ikke at det er forkert at fejredem. De fleste tænker jo ikke p

˚a falsk tilbedelse n

˚ar de fejrer

s˚adanne højtider. Og helligdagene giver familierne lejlighed

til at være sammen. Er det ogs˚a s

˚adan du tænker? Hvis det er

tilfældet, er det sikkert kærlighed til din familie, ikke til falskreligion, der kan gøre det vanskeligt for dig at tage stand-punkt for den sande tilbedelse. Men du kan være sikker p

˚a at

Jehova, som indstiftede familieordningen, ønsker at du skalhave et godt forhold til din familie. (Efeserne 3:14, 15) Og dukan styrke familieb

˚andene p

˚a andre m

˚ader som Gud ikke har

noget imod. Apostelen Paulus skrev om d´et der bør være det

vigtigste for os: „Bliv ved med at forvisse jer om hvad der ervelbehageligt for Herren.“ — Efeserne 5:10.

12 M˚aske synes du ikke at højtidernes oprindelse har me-

get at gøre med den m˚ade man fejrer dem p

˚a i dag. Betyder

deres oprindelse virkelig s˚a meget? Ja! Lad os bruge en illu-

stration. Forestil dig at du s˚a noget slik ligge i rendestenen.

Kunne du finde p˚a at samle det op og spise det? Selvfølgelig

ikke. Det er jo ulækkert! P˚a samme m

˚ade kan højtider umid-

delbart virke indbydende, men de stammer fra noget urent.For at tage standpunkt for den sande tilbedelse m

˚a vi have

det samme syn p˚a disse ting som profeten Esajas, der sagde

følgende til de sande tilbedere: „Rør ikke noget urent.“ — Esa-jas 52:11.

UDVIS DØMMEKRAFT I DIT FORHOLD TIL ANDRE13 N

˚ar du vælger at lade være med at deltage i fejringen af

forskellige højtider, kan det godt give nogle problemer.

11. Hvad er ofte grunden til at folk fejrer højtider, men hvad børvære det vigtigste for os?12. Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor vi bør undga skikkeog højtider som stammer fra noget urent.13. Hvilke problemer kan opsta fordi du ikke vil deltage i fejringenaf forskellige højtider?


For eksempel vil nogle af dine kolleger m˚aske undre sig over

at du ikke i forbindelse med højtiderne vil være med i for-skellige aktiviteter p

˚a dit arbejde. Og hvad vil du gøre hvis

en eller anden vil forære dig en julegave? Vil det være forkertat tage imod den? Hvad gør du hvis din ægtefælle ikke harsamme tro eller livssyn som dig? Hvordan kan du sikre dig atdine børn ikke føler at de g

˚ar glip af noget fordi I ikke fejrer de

forskellige højtider?14 God dømmekraft er nødvendig for at kunne afgøre

hvordan hver enkelt situation skal gribes an. Hvis man f˚ar

en tilfældig julehilsen (eller en hilsen i forbindelse med enanden højtid), kan man blot sige tak. Men lad os sige at denkommer fra en du arbejder sammen med eller tit møder. I s

˚a-

dan et tilfælde vil du m˚aske vælge at sige noget mere. Under

alle omstændigheder skal du være taktfuld. Bibelen giver osr

˚adet: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt,

s˚a I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kolossenserne

4:6) Vær ikke taktløs eller respektløs over for andre. Forklarvenligt din holdning. Gør det klart at du ikke har noget imodselskabelige sammenkomster eller d

´et at f

˚a og give gaver. Du

foretrækker bare at det sker p˚a andre tidspunkter.

15 Hvad skal du gøre hvis en eller anden vil forære digen gave? Det afhænger af omstændighederne. M

˚aske siger

giveren: „Jeg ved godt at du ikke fejrer jul, men jeg vil alli-gevel gerne give dig den her gave.“ M

˚aske vælger du at tage

imod gaven fordi du under de omstændigheder ikke føler atdet vil være ensbetydende med at du deltager i fejringen afhøjtiden. Hvis giveren ikke kender noget til din tro, kan dunaturligvis fortælle at du ikke fejrer jul. Det vil hjælpe ved-kommende til at forst

˚a hvorfor du tager imod en gave uden

selv at komme med en ved samme lejlighed. P˚a den anden

side vil det være klogt at sige nej tak hvis gaven bliver givetmed det klare form

˚al at vise at du ikke holder fast ved din tro,

14, 15. Hvad kan du gøre hvis en eller anden kommer med en jule-hilsen eller vil forære dig en gave i anledning af en højtid?


eller at du er villig til at g˚a p

˚a kompromis blot for materiel

vindings skyld.

HVAD MED DIN FAMILIE?16 Hvad nu hvis din familie ikke deler din tro? Ogs

˚a her

m˚a du være taktfuld. Der er ingen grund til at gøre et stort

nummer ud af hver eneste skik din familie gerne vil følge,eller hver eneste højtid de vælger at fejre. Vis i stedet at du re-spekterer deres ret til at have en mening, ligesom du ønskerat de skal respektere din ret til at have dit synspunkt. (Mat-tæus 7:12) Undg

˚a alt hvad der har at gøre med fejringen af de

forskellige højtider. Men vær samtidig rimelig n˚ar det drejer

sig om ting der ikke har noget med selve fejringen at gøre.Selvfølgelig skal du altid handle p

˚a en s

˚adan m

˚ade at du be-

varer en god samvittighed. — 1 Timoteus 1:18, 19.17 Hvordan kan du sikre dig at dine børn ikke føler at de

g˚ar glip af noget fordi I ikke fejrer de ubibelske højtider? Om

børnene vil føle det s˚adan, afhænger meget af hvad I foreta-

ger jer p˚a andre tidspunkter af

˚aret. Nogle forældre sørger for

forskellige arrangementer i løbet af˚aret hvor de giver deres

børn gaver. En af de bedste gaver du kan give dine børn, erdin tid, din kærlighed og din opmærksomhed.

DELTAG AKTIVT I DEN SANDE TILBEDELSE18 For at behage Gud m

˚a du afvise falsk tilbedelse og tage

standpunkt for den sande tilbedelse. Hvad indebærer det? Bi-belen siger: „Lad os give agt p

˚a hinanden for at anspore til

kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at kommesammen, som nogle har for skik, men opmuntre hin-anden, og det s

˚a meget mere som I ser dagen nærme sig.“

16. Hvordan kan du være taktfuld nar det drejer sig om fejringen afhøjtider?17. Hvordan kan du hjælpe dine børn sa de ikke føler at de gar glipaf noget nar de ser andre fejre de forskellige højtider?18. Hvordan kan overværelse af de kristne møder hjælpe dig i dinbeslutning om at tage standpunkt for den sande tilbedelse?


(Hebræerne 10:24, 25) De kristne møder er glædelige be-givenheder hvor du kan tilbede Gud p

˚a den m

˚ade han

ønsker. (Salme 22:22; 122:1) Ved s˚adanne møder har tro-

faste kristne lejlighed til at „opmuntres ved hinandens tro“.— Romerne 1:12.

19 Du kan ogs˚a vise at du tager standpunkt for den sande

tilbedelse ved at tale med andre om de ting du har lært mensdu har studeret Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Derer mange der „sukker og stønner“ over alt det onde der fin-der sted i den verden vi lever i. (Ezekiel 9:4) M

˚aske kender du

nogle der har det p˚a den m

˚ade. Hvorfor ikke fortælle dem

om det h˚ab Bibelen har givet dig om en lykkelig fremtid?

Det vil styrke din tro at komme sammen med sande kristneog at fortælle andre om de vidunderlige sandheder du harlært at kende fra Bibelen. Du vil opdage at ethvert ønske derm

˚atte være tilbage i dit hjerte om at følge de skikke som knyt-

ter sig til falsk tilbedelse, efterh˚anden vil forsvinde. Hvis du

tager standpunkt for den sande tilbedelse, kan du være sik-ker p

˚a at f

˚a et lykkeligt liv og modtage mange velsignelser.

— Malakias 3:10.

19. Hvorfor er det vigtigt at du taler med andre om de ting du harlært ved at undersøge Bibelen?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Hverken billeddyrkelse eller forfædredyrkelsehar nogen plads i den sande tilbedelse.— 2 Mosebog 20:4, 5; 5 Mosebog 18:10-12.

ˇ Det er forkert at deltage i fejringen afhøjtider som har en hedensk oprindelse.— Efeserne 5:10.

ˇ Sande kristne m˚a være taktfulde n

˚ar

de forklarer andre deres synspunkter.— Kolossenserne 4:6.


Der er stor glæde ved atdeltage i den sande tilbedelse

SAMMENLIGNET med det kolossale univers er jorden me-get lille. For Jehova, der „frembragte himmel og jord“, ernationerne som en lille dr

˚abe vand fra en spand. (Salme

115:15; Esajas 40:15) Ikke desto mindre siger Bibelen: „Je-hova er nær hos alle der kalder p

˚a ham, hos alle som

kalder p˚a ham i sandhed. Han gør hvad de der frygter

ham ønsker, og han hører deres r˚ab om hjælp.“ (Salme

145:18, 19) Tænk engang over hvad det betyder! Den al-mægtige Skaber er nær hos os og vil lytte til os hvis vi„kalder p

˚a ham i sandhed“. Det er et stort privilegium og

en stor ære at vi kan nærme os Gud i bøn.2 Hvis vi ønsker at Jehova skal lytte til vores bønner, m

˚a

vi imidlertid bede til ham p˚a den m

˚ade han har foreskre-

vet. Men hvordan kan vi gøre det hvis vi ikke ved hvadBibelen lærer om bøn? Det er livsvigtigt for os at forst

˚a

hvad Guds ord siger om dette emne, for bøn kan hjælpe ostil at komme nærmere til Jehova.

HVORFOR BEDE TIL JEHOVA?3 En vigtig grund til at bede til Jehova er at han opfor-

drer os til at gøre det. Bibelen giver os denne tilskyndelse:

1, 2. Hvorfor bør vi betragte bønnen som et stort privilegium, oghvorfor er det nødvendigt for os at vide hvad Bibelen siger om bøn?3. Nævn en vigtig grund til at bede til Jehova.

KAPITEL SYTTEN

Hold dig nær til Gud i bøn

Hvorfor skal vi bede til Gud?

Hvad m˚a vi gøre for at blive hørt af Gud?

Hvordan besvarer Gud vores bønner?

„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmod-ninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anr

˚abelse

sammen med taksigelse; og Guds fred, som overg˚ar al for-

stand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeressind.“ (Filipperne 4:6, 7) Selvfølgelig vil vi ikke ignorereen s

˚a kærlig opfordring fra universets øverste Hersker.

4 En anden grund til at bede er at regelmæssig bøn tilJehova kan styrke vores forhold til ham. Sande venner nø-jes ikke med at kommunikere n

˚ar de har behov for hjælp

fra hinanden. Nej, de er interesserede i hinanden, og deresvenskab bliver stærkere efterh

˚anden som de frit fortæl-

ler hinanden om deres tanker, følelser og bekymringer. P˚a

nogle omr˚ader gælder det samme i vores forhold til Je-

hova. Ved hjælp af denne bog har du lært meget om hvadBibelen siger om Jehova, hans personlighed og hans hen-sigt. Du har lært ham at kende som en virkelig person.Bønnen giver dig mulighed for at fortælle din himmelskeFar hvad du tænker og føler inderst inde. N

˚ar du gør det,

kommer du nærmere til Jehova. — Jakob 4:8.

4. Hvordan kan regelmæssig bøn styrke vores forhold til Jehova?

„Jehova, som frembragtehimmel og jord“, er villigtil at høre vores bønner

165

HVILKE KRAV M˚

A VI OPFYLDEFOR AT BLIVE HØRT AF GUD?

5 Lytter Jehova til alle bønner? Læg mærke til hvad hansagde til de oprørske israelitter p

˚a profeten Esajas’ tid: „Selv

om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hæn-der er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Visse handlingerkan alts

˚a medføre at Gud ikke hører vores bønner. Hvis vi

ønsker at Gud skal lytte n˚ar vi beder, er der nogle grund-

læggende krav vi m˚a opfylde.

6 Det er nødvendigt at vi har tro. (Markus 11:24) Aposte-len Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have [Guds]velbehag, for den der nærmer sig Gud m

˚a nødvendigvis

tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søgerham.“ (Hebræerne 11:6) At have ægte tro vil ikke blot sigeat man erkender at Gud er til, og at han lytter til og besva-rer bønner. Troen m

˚a komme til udtryk i handling. Hver

eneste dag m˚a den m

˚ade vi lever vores liv p

˚a, være et klart

vidnesbyrd om at vi har tro. — Jakob 2:26.7 Jehova kræver ogs

˚a at de der henvender sig til ham

i bøn, gør det i ydmyghed og oprigtighed. Har vi ikkegrund til at være ydmyge n

˚ar vi taler til Jehova? N

˚ar folk

f˚ar mulighed for at tale med en konge eller en præsident,

gør de det som regel respektfuldt, i erkendelse af at regen-ten har en høj stilling. Hvor meget mere skulle vi s

˚a ikke

vise respekt n˚ar vi nærmer os Jehova i bøn. (Salme 138:6)

Han er jo „Gud den Almægtige“. (1 Mosebog 17:1) N˚ar vi

beder til Gud, bør den m˚ade vi henvender os til ham p

˚a,

vise at vi ydmygt erkender den stilling vi indtager i forhold

5. Hvad viser at Jehova ikke lytter til alle bønner?6. Hvad er en af de vigtigste forudsætninger for at Gud vil lytte tilvores bønner, og hvordan kan vi opfylde den?7. (a) Hvorfor bør vi vise respekt nar vi henvender os til Jehova ibøn? (b) Hvordan kan vi vise ydmyghed og oprigtighed nar vi bedertil Gud?


til ham. En s˚adan ydmyghed vil ogs

˚a f

˚a os til at bede op-

rigtigt af hjertet og undg˚a rutineprægede bønner hvor vi

siger det samme igen og igen. — Mattæus 6:7, 8.8 Et andet krav som m

˚a opfyldes for at Gud vil høre

os, er at vi handler i overensstemmelse med det vi bederom. Jehova forventer at vi selv gør alt hvad der st

˚ar i vores

magt, for at vores bøn kan blive opfyldt. Hvis vi for eksem-pel bederham om at „give os vort brød fordenne dag“, m

˚a

vi være villige til at arbejde for det, selvom vi m˚aske kun

har mulighed for at f˚a et mindre attraktivt job. (Mattæus

6:11; 2 Thessaloniker 3:10) Hvis vi beder om hjælp tilat overvinde en kødelig svaghed, m

˚a vi omhyggeligt

undg˚a at udsætte os selv for omstændigheder og situatio-

ner der kunne friste os til at give efter for denne svaghed.(Kolossenserne 3:5) Ud over disse grundlæggende kravhar vi behov for at kende svaret p

˚a visse spørgsm

˚al ang

˚a-

ende bøn.

SVAR P˚

A NOGLE SPØRGSM˚

AL ANG˚

AENDE BØN9 Hvem skal vi bede til? Jesus lærte sine disciple at bede til

„vor Fader i himlene“. (Mattæus 6:9) Vi skal alts˚a udeluk-

kende bede til Jehova Gud. Jehova kræver imidlertid ogs˚a

at vi anerkender den stilling hans enestefødte søn, JesusKristus, indtager. Som forklaret i kapitel 5 blev Jesus sendtned til jorden for at give sit liv som en løsesum der kunneløskøbe os fra synd og død. (Johannes 3:16; Romerne5:12) Han er den udnævnte ypperstepræst og dommer.(Johannes 5:22; Hebræerne 6:20) Derfor giver Bibelen osp

˚abud om at bede til Gud gennem ham. „Jeg er vejen og

sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gen-nem mig,“ sagde Jesus. (Johannes 14:6) Vi skal alts

˚a bede

8. Hvordan kan vi handle i harmoni med det vi beder om?9. Hvem skal vi bede til, og gennem hvem?

Hold dig nær til Gud i bøn 167

til Jehova, gennem hans søn; det er en betingelse for at vo-res bønner bliver hørt.

10 Skal man indtage en bestemt stilling n˚

ar man beder?Nej. Jehova stiller ikke nogen specifikke krav til os i denforbindelse, hverken n

˚ar det gælder hænderne eller krop-

pen som helhed. Ifølge Bibelen kan man indtage mangeforskellige stillinger under bøn. Man kan for eksempelsidde ned, bøje sig, knæle eller st

˚a oprejst. (1 Krønikebog

17:16; Nehemias 8:6; Daniel 6:10; Markus 11:25) Det vig-tigste er ikke at man indtager en bestemt stilling som kanbemærkes af andre, men at man har den rigtige hjerte-tilstand. Vi kan endda bede til Gud i stilhed under voresdaglige gørem

˚al eller hvis vi befinder os i en nødsituation.

Jehova hører s˚adanne bønner selvom de omkringst

˚aende

intet bemærker. — Nehemias 2:1-6.11 Hvad kan vi bede om? Bibelen siger: „Uanset hvad vi

beder om i overensstemmelse med hans vilje, s˚a hører han

os.“ (1 Johannes 5:14) Vi kan alts˚a bede om alt hvad der er

i harmoni med Guds vilje. Er det Guds vilje at vi beder tilham vedrørende personlige anliggender og bekymringer?I høj grad! Bøn til Jehova kan p

˚a mange m

˚ader sammen-

lignes med det at tale med en god ven. Vi kan tale˚abent

og ’udøse vores hjerte for ham’. (Salme 62:8) Det vil væregodt at bede om hellig

˚and, for den kan hjælpe os til at

handle ret. (Lukas 11:13) Vi kan ogs˚a bede Gud om at

give os styrke til at udholde prøvelser og lede os s˚a vi træf-

fer kloge beslutninger. (Jakob 1:5) N˚ar vi har syndet, bør

vi bede om tilgivelse p˚a grundlag af Kristi offer. (Efeserne

1:3, 7) Men selvfølgelig skal de bønner vi beder, ikke kunhandle om os selv. De skal ogs

˚a omfatte andre — som for

10. Hvorfor er det ikke nødvendigt at indtage en bestemt stilling narman beder?11. Hvilke personlige anliggender og bekymringer kan vi passendetage med i vores bønner?


eksempel vores trosfæller og vores familie. — Apostelger-ninger 12:5; Kolossenserne 4:12.

12 Det der har med Jehova Guds interesser at gøre, børkomme i første række n

˚ar vi beder. Vi har i høj grad grund

til at lovprise og takke ham for al hans godhed. (1 Krø-nikebog 29:10-13) I bønnen fadervor, som vi kan læsei Mattæus 6:9-13, gav Jesus os et mønster for hvordan vikan bede. I denne bøn lærte han os som det første at bedeom at Guds navn m

˚a blive helliget, det vil sige behand-

let som helligt. Det næste Jesus bad om, var at Guds rigem

˚atte komme, og at hans vilje m

˚atte ske „som i himme-

len, s˚aledes ogs

˚a p

˚a jorden“. Først efter disse meget vigtige

anmodninger vedrørende Jehova rettede Jesus opmærk-somheden mod de personlige anliggender. Hvis vi p

˚a

samme m˚ade giver Gud førstepladsen i vores bønner, viser

vi at vi ikke kun tænker p˚a os selv.

13 Hvor lange skal vores bønner være? Bibelen sætter ikkenogen grænse for hvor lange private bønner eller bønnerder bedes i en forsamling, m

˚a være. Det kan variere fra en

kort bøn før et m˚altid til en lang personlig bøn hvor vi

udøser vores hjerte for Jehova. (1 Samuel 1:12, 15) MenJesus fordømte selvretfærdige mennesker som p

˚a en iøjne-

faldende m˚ade bad lange bønner for at blive bemærket af

folk. (Lukas 20:46, 47) S˚adanne bønner gør ikke indtryk

p˚a Jehova. Det vigtigste er at bønnen kommer fra hjertet.

Længden af vores bønner til Jehova kan alts˚a variere efter

behovet og omstændighederne.14 Hvor tit skal vi bede? Bibelen opfordrer os til at ’bede

fortsat’, ’være vedholdende i bønnen’og ’bede uophørligt’.

12. Hvordan kan vi give det der har med vores himmelske Fars in-teresser at gøre, førstepladsen i vores bønner?13. Hvad siger Bibelen om længden af vores bønner?14. Hvad betyder det nar Bibelen tilskynder os til at ’bede fortsat’,og hvorfor er det en trøst at vide det?


(Mattæus 26:41; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17)Det betyder naturligvis ikke at vi skal bede til Jehovauafbrudt. Nej, det betyder snarere at Bibelen tilskynder ostil at bede regelmæssigt. Vi m

˚a hele tiden takke Jehova for

hans godhed mod os og vende os til ham for at f˚a vejled-

ning, trøst og styrke. Det er en stor trøst at vide at Jehovaikke har sat nogen grænse for hvor tit og hvor længe vikan bede til ham. Hvis vi værdsætter det privilegium bøn-nen er, vil vi ofte føle os tilskyndet til at bede til vores him-melske Far.

15 Hvorfor bør vi sige „amen“ ved slutningen af en bøn?Ordet „amen“ betyder „sikker“, „visselig“, „lad det væres

˚adan“. Flere eksempler fra Bibelen viser at det er passende

at sige „amen“ ved slutningen af en personlig bøn eller enbøn der bedes i en forsamling. (1 Krønikebog 16:36; Salme41:13) Ved at afslutte en personlig bøn med ordet „amen“bekræfter man at alt hvad man har sagt i bønnen, er op-rigtigt ment. N

˚ar vi siger „amen“ — enten i tankerne eller

hørligt — ved afslutningen af en bøn som en anden bederi en forsamling, viser vi at vi tilslutter os det der blev sagt.— 1 Korinther 14:16.

HVORDAN GUD BESVARER VORES BØNNER16 Besvarer Jehova virkelig bønner? Ja, det gør han! Vi

kan have fuld tillid til at han der „hører bøn“, besvarermillioner af menneskers oprigtige bønner. (Salme 65:2)Jehovas svar p

˚a vores bønner kan komme p

˚a flere forskel-

lige m˚ader.

17 Jehova gør brug af sine engle og sine jordiske tje-

15. Hvorfor bør vi sige „amen“ ved slutningen af vores personligebønner og bønner som bliver bedt i en forsamling?16. Hvad kan vi have fuld tillid til i forbindelse med bøn?17. Hvilke argumenter har vi for at Gud bruger sine engle og sinejordiske tjenere nar han besvarer vores bønner?


nere n˚ar han besvarer bønner. (Hebræerne 1:13,14) Der er

mange eksempler p˚a at mennesker som har bedt til Gud

for at f˚a hjælp til at forst

˚a Bibelen, kort efter er blevet be-

søgt af en af Jehovas tjenere. Den slags erfaringer vidnerom at arbejdet med at forkynde Guds rige bliver ledet afengle. (

˚Abenbaringen 14:6) De bønner vi beder i en van-

skelig situation, kan Jehova besvare ved at f˚a en anden

kristen til at komme os til hjælp. — Ordsprogene 12:25; Ja-kob 2:16.

Din bøn vil altid kunnehøres af Gud


18 Jehova Gud gør ogs˚a

brug af sit ord, Bibelen,og sin hellige

˚and n

˚ar

han besvarer sine tjene-res bønner. Bønner omhjælp til at udholde prø-velser kan han besvareved at give os vejledningog styrke gennem sinhellige

˚and. (2 Korinther

4:7) Beder vi om Gudsvejledning, kommer sva-ret ofte fra Bibelen. Igennem den giver Jehova os hjælp tilat træffe kloge beslutninger. Muligvis finder vi under vo-res personlige studium af Bibelen eller læsning af de kristnepublikationer nogle skriftsteder som kan hjælpe os. Detkunne for eksempel være i denne bog. M

˚aske bliver vi

under et kristent møde, eller som følge af nogle bemærk-ninger fra en omsorgsfuld ældste i menigheden, gjortopmærksom p

˚a nogle bibelske tanker som vi bør tage med

i vores overvejelser. — Galaterne 6:1.19 Hvis Jehova tilsyneladende tøver med at besvare vores

bønner, er det aldrig fordi han ikke er i stand til at opfyldedem. Vi m

˚a huske at Jehova altid besvarer bønner p

˚a en

m˚ade som er i overensstemmelse med hans vilje, og først

n˚ar hans tid er inde til det. Han kender vores behov og

ved langt bedre end vi selv hvordan han skal dække dem.

18. Hvordan gør Jehova brug af sit ord og sin hellige and nar han be-svarer sine tjeneres bønner?19. Hvad bør vi huske hvis det somme tider ikke ser ud til at voresbønner bliver besvaret?

Jehova kan besvare vores bønnerved at f

˚a en anden kristen til at

komme os til hjælp

Ofte lader han os ’blive ved med at bede,søge og banke p

˚a’. (Lukas 11:5-10) Ved vo-

res udholdenhed viser vi Jehova at vorestro er ægte, og at det vi beder om, liggeros dybt p

˚a sinde. Desuden er det muligt

at han besvarer vores bønner p˚a en m

˚ade

som ikke er tydelig for os. N˚ar vi beder en

bøn ang˚aende en bestemt prøvelse vi bli-

ver udsat for, vælger han m˚aske at besvare

bønnen ved at give os styrke til at udholdeprøvelsen, ikke ved at fjerne den. — Filip-perne 4:13.

20 Vi kan være taknemmelige for atuniversets Skaber er nær hos alle som p

˚a-

kalder ham i bøn p˚a rette m

˚ade. (Salme

145:18) Lad os drage fuld nytte af det store privilegium deter at kunne bede til Jehova. Gør vi det, vil vi kunne se fremtil stadig at komme nærmere til ham som „hører bøn“.

20. Hvorfor bør vi drage fuld nytte af bønnens dyrebare privilegium?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Regelmæssig bøn til Jehova hjælper os til atkomme nær til ham. — Jakob 4:8.

ˇ Hvis vi ønsker at Gud skal høre vores bønner,ma vi være ydmyge og oprigtige og bede i tro.— Markus 11:24.

ˇ Vi ma udelukkende bede til Jehova og altidgøre det gennem hans søn. — Mattæus 6:9;Johannes 14:6.

ˇ Jehova, han som „hører bøn“, besvarer men-neskers bønner ved at gøre brug af sine engle,sine jordiske tjenere, sin hellige and og sit ord.— Salme 65:2.

173

„SE! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Detspørgsm

˚al stillede en ætiopisk hofmand i det første

˚ar-

hundrede. En kristen forkynder ved navn Filip havde ligeoverbevist ham om at Jesus var den lovede Messias. Stærktberørt af det han havde lært fra Skriften, ønskede han nu atblive døbt. — Apostelgerninger 8:26-36.

2 Hvis du omhyggeligt har studeret de foreg˚aende kapit-

1. Hvorfor ville den ætiopiske hof-mand gerne døbes?2. Hvorfor bør du alvorligt overvejeat lade dig døbe?

KAPITEL ATTEN

D˚aben og dit forhold til Gud

Hvordan foreg˚ar den kristne d

˚ab?

Hvilke skridt m˚a du tage for at kunne blive døbt?

Hvordan indvier man sig til Gud?

Hvad er grunden til at man skal lade sig døbe?

ler i denne bog sammen med et af Jehovas Vidner, fø-ler du m

˚aske ogs

˚a at du er klar til at stille spørgsm

˚alet:

’Hvad hindrer mig i at blive døbt?’ Du har nu kendskab tilBibelens løfte om evigt liv i Paradiset. (Lukas 23:43;

˚Aben-

baringen 21:3, 4) Du har lært hvad Bibelen siger om dedødes tilstand og opstandelsen. (Prædikeren 9:5; Johannes5:28, 29) Du har sikkert ogs

˚a overværet nogle af de møder

Jehovas Vidnerholder i deres menighed, og med egne øjneset hvordan de praktiserer den sande tro. (Johannes 13:35)Og hvad der er allervigtigst: Du er sandsynligvis i færd medat opbygge et personligt forhold til Jehova Gud.

3 Hvordan kan du vise at du ønsker at tjene Gud? Lægmærke til hvad Jesus sagde til sine disciple: „G

˚a . . . ud og

gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“(Mattæus 28:19) Jesus viste os vejen ved selv at lade sigdøbe i vand. Han blev ikke døbt blot ved at f

˚a lidt vand

stænket p˚a sig eller hældt over sit hoved. (Mattæus 3:16)

Ordet „døbe“ er oversat fra et græsk udtryk der betyder„at dyppe“, „at neddyppe“. Den kristne d

˚ab best

˚ar derfor i

at man bliver fuldstændig neddyppet, eller nedsænket,i vand.

4 Vandd˚aben er en betingelse for at f

˚a et godt forhold til

Jehova. Ved at lade sig døbe viser man offentligt at manønsker at tjene Gud. Man viser at man har lyst til at gøre Je-hovas vilje. (Salme 40:7, 8) Men for at kvalificere sig til atblive døbt er der visse skridt man m

˚a tage.

KUNDSKAB OG TRO NØDVENDIG5 Det første skridt er du allerede i færd med at tage.

3. (a) Hvilken befaling gav Jesus sine disciple? (b) Hvordan foregarvanddaben?4. Hvad viser man ved at lade sig døbe?5. (a) Hvad er det første skridt man ma tage for at kvalificere sig tilat blive døbt? (b) Hvorfor er det vigtigt at overvære møderne i me-nigheden?

D˚

aben og dit forhold til Gud 175

Hvordan? Du er ved at tilegne dig kundskab om Jehova Gudog Jesus Kristus, m

˚aske ved hjælp af et systematisk studium

af Bibelen. (Johannes 17:3) Men der er meget at lære. Ogkristne ønsker at blive „fyldt med den nøjagtige kundskabom [Guds] vilje“. (Kolossenserne 1:9) For at n

˚a det m

˚al vil

det være en stor hjælp for dig at overvære møderne i Je-hovas Vidners menighed. Det er vigtigt at komme til dissemøder. (Hebræerne 10:24, 25) Fast mødedeltagelse vilhjælpe dig til at øge din kundskab om Gud.

6 Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at du ved alt hvadder st

˚ar i Bibelen, for at kunne blive døbt. Den ætio-

piske hofmand havde nogen kundskab, men visse dele afSkriften kunne han ikke forst

˚a uden at f

˚a hjælp. (Apo-

stelgerninger 8:30, 31) Du har ogs˚a meget at lære endnu.

I virkeligheden vil vi altid kunne lære mere om Gud. (Præ-dikeren 3:11) Men før du kan blive døbt, er det nødvendigtat du forst

˚ar og anerkender Bibelens grundlæggende lære-

punkter. (Hebræerne 5:12) Det gælder for eksempel lærenom de dødes tilstand og om den store betydning som Gudsnavn og Guds rige har.

7 Men kundskab alene er ikke nok, for „uden tro er detumuligt at have [Guds] velbehag“. (Hebræerne 11:6) Bibe-len fortæller at nogle af indbyggerne i oldtidens Korinth„begyndte at tro og at blive døbt“ efter at have hørt detkristne budskab. (Apostelgerninger 18:8) P

˚a samme m

˚ade

skulle dit studium af Bibelen give dig en stærk tro p˚a at den

er Guds inspirerede ord. Bibelstudium vil kunne hjælpedig til at f

˚a tro p

˚a Guds løfter og p

˚a Jesu offers frelsende

kraft. — Josua 23:14; Apostelgerninger 4:12; 2 Timoteus3:16, 17.

6. Hvor stor en bibelkundskab skal man have for at kunne blivedøbt?7. Hvilken virkning skulle studiet af Bibelen have pa dig?


FORTÆL ANDRE OM BIBELENS BUDSKAB8 Efterh

˚anden som din tro vokser, vil du have svært ved

at holde det du har lært, for dig selv. (Jeremias 20:9) Duvil helt naturligt føle dig motiveret til at fortælle andre omGud og hans hensigter. — 2 Korinther 4:13.

9 Til at begynde med kunne du taktfuldt fortælle dinfamilie, dine venner, dine naboer og dine arbejdskam-merater om Bibelens budskab. Med tiden vil du f

˚a lyst

til at deltage i Jehovas Vidners organiserede forkyndelses-arbejde. N

˚ar det bliver aktuelt, vil det være en god id

´e at

drøfte det med den der studerer Bibelen med dig. Hvis detviser sig at du er kvalificeret til at være med i den offentligeforkyndelse, vil det blive arrangeret at du og den der stude-rer med dig, kan mødes med to af menighedens ældste.

10 P˚a den m

˚ade vil du lære nogle af de kristne ældste som

erhyrder for Guds hjord, bedre at kende. (Apostelgerninger20:28; 1 Peter 5:2, 3) Hvis disse ældste kan mærke at du for-st

˚ar og anerkender Bibelens grundlæggende lærepunkter,

at du lever dit liv i overensstemmelse med Bibelens prin-cipper, og at du oprigtigt ønsker at blive et af JehovasVidner, vil de give dig besked om at du kan deltage i denoffentlige forkyndelse som udøbt forkynder af den godenyhed.

11 Men det kan ogs˚a være at du, for at kvalificere dig til

at være med i den offentlige forkyndelse, har behov for atændre din livsstil og nogle af dine vaner. Det kan betyde atdu m

˚a holde op med at gøre visse ting som du før har gjort,

m˚aske i det skjulte. Før du anmoder om at blive udøbt

8. Hvad vil fa dig til at fortælle andre om det du har lært?9, 10. (a) Hvem kunne du i begyndelsen fortælle om Bibelens bud-skab? (b) Hvad skal du gøre hvis du gerne vil være med i JehovasVidners organiserede forkyndelsesarbejde?11. Hvilke forandringer kan nogle maske være nødt til at gøre for atkvalificere sig til at være med i den offentlige forkyndelse?

D˚


forkynder, m˚a du være holdt op med at beg

˚a alvorlige over-

trædelser. Det kunne dreje sig om kønslig umoralitet elleralkohol- og stofmisbrug. — 1 Korinther 6:9, 10; Galaterne5:19-21.

SINDSÆNDRING OG OMVENDELSE12 Der er ogs

˚a nogle andre skridt du m

˚a tage før du kan

blive døbt. Apostelen Peter sagde: „I skal . . . ændre sind ogvende om for at f

˚a jeres synder slettet ud.“ (Apostelgernin-

ger 3:19) At ændre sind vil sige at føle oprigtig anger overnoget man har gjort. Det er klart at sindsændring er p

˚a sin

plads hvis man har levet et umoralsk liv, men den er ogs˚a

nødvendig for en som rent moralsk har levet et forholds-vis pænt liv. Hvorfor? Fordi alle mennesker er syndere somhar behov for Guds tilgivelse. (Romerne 3:23; 5:12) Førdu begyndte at studere Bibelen, vidste du ikke hvad Gudsvilje var. Af den grund kan du selvfølgelig ikke have levet etliv som p

˚a alle omr

˚ader har været helt i overensstemmelse

med Bibelens principper. Derfor er det nødvendigt at æn-dre sind.

13 N˚ar man har ændret sind, m

˚a man omvende sig, eller

’vende om’, det vil sige ændre handlem˚ade. Det er ikke nok

at man angrer, eller fortryder, de forkerte ting man før hargjort. Man m

˚a vende sin tidligere levevis ryggen og være

fast besluttet p˚a fra nu af at gøre det der er rigtigt. Sindsæn-

dring og omvendelse er nødvendige betingelser for atkunne blive døbt.

PERSONLIG INDVIELSE14 Det er nødvendigt at tage endnu et vigtigt skridt før

man bliver døbt. Man m˚a indvi sig til Jehova Gud.

12. Hvorfor er sindsændring nødvendig?13. Hvad er omvendelse?14. Hvilket vigtigt skridt ma man tage før man bliver døbt?


15 N˚ar du indvier dig til Jehova Gud i en oprigtig bøn, gi-

ver du ham et løfte om at du til evig tid vil vise ham udelthengivenhed. (5 Mosebog 6:15) Men hvorfor skulle manf˚a lyst til at give Gud et s

˚adant løfte? Det kan belyses ved

hjælp af en illustration. Forestil dig en ung mand som erbegyndt at komme sammen med en ung kvinde. Jo bedrehan lærer hende at kende og bliver opmærksom p

˚a hendes

gode egenskaber, jo mere føler han sig tiltrukket af hende.Efter et stykke tid vil det være helt naturligt at han frier tilhende. Et ægteskab vil ganske vist indebære at han p

˚atager

sig nye forpligtelser, men kærligheden vil f˚a ham til at tage

dette vigtige skridt.16 N

˚ar du lærer Jehova at kende og f

˚ar kærlighed til ham,

vil du f˚a lyst til at tjene ham uden forbehold, uden at

sætte grænser for din tilbedelse af ham. Enhver som gernevil følge Guds søn, Jesus Kristus, m

˚a „sige nej til sig selv“.

(Markus 8:34) Vi siger nej til os selv hvis vi sørger for atpersonlige ønsker og m

˚al ikke lægger hindringer i vejen for

vores ubetingede lydighed mod Gud. Endnu en betingelsefor at blive døbt er alts

˚a at du betragter d

´et at gøre Guds

vilje som det vigtigste i dit liv. — 1 Peter 4:2.

OVERVIND FRYGTEN FOR AT KOMME TIL KORT17 Nogle holder sig tilbage fra at indvi sig til Jehova fordi

de er bange for at tage et s˚a alvorligt skridt. M

˚aske er de

bange for at skulle st˚a ham til regnskab efter at have indviet

sig til ham. Frygten for at komme til kort og skuffe Jehovaafholder dem fra at indvi sig.

18 Efterh˚anden som din kærlighed til Jehova vokser, vil

du føle dig tilskyndet til at indvi dig til ham og gøre

15, 16. Hvad indebærer det at indvi sig til Gud, og hvad far et men-neske til at gøre det?17. Hvad kan være grunden til at nogle tøver med at indvi sig til Je-hova?18. Hvad kan motivere dig til at indvi dig til Gud?

D˚


dit bedste for at leve op tildin indvielse. (Prædikeren5:4) N

˚ar du har indviet dig til Gud, vil du helt sikkert øn-

ske at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“.(Kolossenserne 1:10) P

˚a grund af din kærlighed til Gud vil

du ikke føle det uoverkommeligt at gøre hans vilje. Du viluden tvivl være enig med apostelen Johannes, som skrev:„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holderhans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johan-nes 5:3.

19 Det er ikke nødvendigt at være fuldkommen for atindvi sig til Gud. Jehova kender vores begrænsninger og

19. Hvorfor behøver du ikke være bange for at indvi dig til Gud?

At tilegne sig nøjagtigkundskab fra Guds ord eret vigtigt skridt p

˚a vejen

n˚

ar man vil kvalificere sigtil at blive døbt

Troen bør f˚

a dig til atfortælle andre om det duer blevet overbevist om

forventer aldrig mere af os end vi kan klare. (Salme 103:14)Han ønsker det skal g

˚a dig godt, og vil støtte og hjælpe dig.

(Esajas 41:10) Hvis du stoler p˚a Jehova af hele dit hjerte,

kan du være sikker p˚a at han ’vil jævne dine stier’. — Ord-

sprogene 3:5, 6.

SYMBOLISER DIN INDVIELSEVED AT LADE DIG DØBE

20 En grundig overvejelse af de ting vi her har væretinde p

˚a, kan m

˚aske hjælpe dig til at foretage en personlig

20. Hvorfor kan ens indvielse til Jehova ikke bare være en privatsag?

Har du foretaget enpersonlig indvielse

til Gud i bøn?D

˚aben betyder at man døri forhold til sin tidligere

levevis og kommer til livefor at gøre Guds vilje

D˚


indvielse til Jehova i bøn. Enhver som virkelig elsker Gud,m

˚a ogs

˚a ’med munden bekende offentligt til frelse’. (Ro-

merne 10:10) Hvordan gør man det?21 Fortæl koordinatoren for ældster

˚adet i din menighed

at du gerne vil døbes. Han vil sørge for at nogle æld-ste sammen med dig gennemg

˚ar en række spørgsm

˚al som

omfatter Bibelens grundlæggende lærepunkter. Hvis disseældste er enige om at du er kvalificeret til d

˚ab, vil de

fortælle dig at du kan blive døbt ved førstkommende lejlig-hed.� I forbindelse med d

˚aben bliver der som regel holdt

et foredrag om d˚abens betydning. Derefter beder taleren

dem der skal døbes, om at besvare to enkle spørgsm˚al. Det

giver d˚abskandidaterne mulighed for at komme med en

mundtlig ’offentlig bekendelse’ af deres tro.22 Det er ved selve d

˚aben du offentligt giver til kende

at du har indviet dig til Gud og nu er et af Jehovas Vid-ner. D

˚abskandidaterne bliver alts

˚a fuldstændig nedsænket

i vand for offentligt at vise at de har indviet sig til Jehova.

BETYDNINGEN AF DIN D˚

AB23 Jesus sagde at hans disciple skulle døbes „i Faderens

og Sønnens og den hellige˚ands navn“. (Mattæus 28:19)

Det betyder at en d˚abskandidat anerkender den myndig-

hed som Jehova Gud og Jesus Kristus har. (Salme 83:18;Mattæus 28:18) Han anerkender ogs

˚a den hellige

˚ands, det

vil sige Guds virksomme krafts, funktion og virke. — Gala-terne 5:22, 23; 2 Peter 1:21.

� Dab er en fast del af programmet ved Jehovas Vidners arlige stæv-ner og stævnedage.

21, 22. Hvordan kan du bekende din tro offentligt?23. Hvad vil det sige at blive døbt „i Faderens og Sønnens og denhellige ands navn“?


24 D˚aben er ikke et bad, men et symbol — et symbol

p˚a noget meget vigtigt. Den fuldstændige nedsænkning i

vand symboliserer at du dør i forhold til din tidligere leve-vis. At du løftes op af vandet, skildrer at du kommer til livefor at gøre Guds vilje. Husk ogs

˚a at du har indviet dig til

Jehova Gud selv, ikke til et arbejde, en sag, andre menne-sker eller en organisation. Din indvielse og din d

˚ab er

begyndelsen p˚a et meget nært venskab med Gud — ja, et

fortroligt forhold til ham. — Salme 25:14.25 D

˚aben er ikke en garanti for frelse. Apostelen Pau-

lus skrev: ’Bliv ved med at arbejde p˚a jeres egen frelse med

frygt og bæven.’ (Filipperne 2:12) D˚aben er alts

˚a kun en be-

gyndelse. Spørgsm˚alet er: Hvordan kan vi forblive i Guds

kærlighed?Det spørgsm˚albliverbesvaret idet sidstekapitel.

24, 25. (a) Hvad symboliserer daben? (b) Hvilket spørgsmal mang-ler vi at fa svar pa?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Den kristne d˚ab best

˚ar i en fuldstændig ned-

sænkning i vand, ikke i at man blot f˚ar lidt

vand stænket p˚a sig. — Mattæus 3:16.

ˇ Før man bliver døbt, m˚a man tilegne sig

kundskab, vise sin tro, ændre sind, vendeom og indvi sig til Jehova. — Johannes 17:3;Apostelgerninger 3:19; 18:8.

ˇ For at indvi sig til Jehova m˚a man sige nej

til sig selv, p˚a samme m

˚ade som nogle

sagde nej til sig selv for at følge Jesus.— Markus 8:34.

ˇ D˚aben er et symbol p

˚a at man dør i forhold

til sin tidligere levevis og kommer til live forat gøre Guds vilje. — 1 Peter 4:2.

D˚


FORESTIL dig at du en stormfuld dag kom-mer gaende hen ad vejen. Himmelen blivermørkere og mørkere. Det begynder at lyne ogtordne, og sa kommer regnen, et voldsomtregnskyl. Du sætter tempoet op og ser dig de-sperat omkring for at finde et sted hvor du kansøge ly. Der, i vejsiden, far du øje pa et solidtlæskur. Der kan du komme i tørvejr. Hvor vardet godt du fandt det sted!

2 Vi lever i stormfulde tider. Verdensforhol-dene bliver værre og værre. Men der findes etsikkert sted hvor vi kan søge ly. Et tilflugtsstedder kan beskytte os mod at lide varig skade.Hvad er det for et sted? Bibelens svar fremgaraf følgende citat: „Jeg siger til Jehova: ’Du ermin tilflugt og min borg, min Gud, som jegstoler pa.’“ — Salme 91:2.

3 Tænk engang! Jehova, universets Skaberog suveræne Hersker, kan være vores beskyt-tende tilflugtssted. Hos ham er vi i sikkerhed,for han er langt stærkere end nogen som helsteller noget som helst der kunne true os. Og

1, 2. Hvor kan vi finde et sikkert tilflugtssted idag?3. Hvordan kan vi gøre Jehova til vores tilflugt?

KAPITEL NITTEN

Forbliv i Guds kærlighed

Hvad vil det sige at elske Gud?

Hvordan kan vi forblive i Guds kærlighed?

Hvordan vil Jehova belønne dem somforbliver i hans kærlighed?

Vil du gøreJehova til dintilflugt i disse

stormfuldetider?

selvom vi skulle lide skade, kan Jehova rette fuldstændig op padet der er sket. Hvordan kan vi gøre Jehova til vores tilflugt?Vi ma stole pa ham. Derudover giver Bibelen os denne tilskyn-delse: „I [skal] bevare jer selv i Guds kærlighed.“ (Judas 21) Ja,vi ma forblive i Guds kærlighed og bevare et nært og kærligtforhold til vores himmelske Far. Gør vi det, kanvi være sikre paat han vil være vores tilflugt. Men hvordan kan vi fa et sadantnært forhold til ham?

VÆR OPMÆRKSOM P˚

A GUDS KÆRLIGHED,OG REAGER POSITIVT P

˚A DEN

4 For at forblive i Guds kærlighed m˚a vi være opmærk-

somme p˚a hvordan Gud har vist at han elsker os. Tænk p

˚a

nogle af de bibelske lærepunkter du har f˚aet kendskab til ved

hjælp af denne bog. Som Skaberen af alt har Jehova givet osjorden som et dejligt hjem. Ud over at have sørget for rigeligtmed mad, vand og naturlige ressourcer har han sørget for etfascinerende dyreliv og smukke, betagende landskaber. SomBibelens forfatter har han

˚abenbaret sit navn og sine egenska-

ber for os. Desuden fortæller hans ord at han sendte sin egensøn, Jesus Kristus, ned til jorden og tillod at han blev udsat forlidelser og døde for vores skyld. (Johannes 3:16) Hvad betyderdenne storsl

˚aede gave for os? Den giver os h

˚ab om en vidun-

derlig fremtid.5 Vores h

˚ab for fremtiden er ogs

˚a afhængigt af noget andet

Gud har gjort. Han har oprettet det messianske rige i him-melen. Det vil snart sætte en stopper for alle lidelser og gørejorden til et paradis. D

´er vil vi kunne leve i fred og lykke for

evigt! (Salme 37:29) Og Gud har givet os vejledning om hvor-dan vi indtil da kan leve vores liv p

˚a den bedste m

˚ade. Han

har ogs˚a givet os bønnen, en værdifuld gave der gør at vi altid

kan kommunikere med ham. Og alt dette er blot nogle f˚a af de

mange m˚ader Jehova har vist sin kærlighed p

˚a, b

˚ade til men-

neskeheden i almindelighed og til dig som enkeltperson.

4, 5. Nævn nogle af de mader Jehova har vist os sin kærlighed pa.

Forbliv i Guds kærlighed 185

6 P˚a den baggrund er der et

vigtigt spørgsm˚al du m

˚a over-

veje. Du m˚a spørge dig selv:

„Hvordanvil jeg reagere p˚a Jeho-

vas kærlighed?“ Mange vil noksige: „Jamen jeg m

˚a selvfølge-

lig gengælde hans kærlighed.“ Erdet ogs

˚a s

˚adan du føler det? Jesus

sagde at det vigtigste af alle bud var dette: „Du skal elske Je-hova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele ditsind.“ (Mattæus 22:37) Og vi har bestemt mange grunde til atelske Jehova Gud. Men er det tilstrækkeligt blot at føle en s

˚a-

dan kærlighed? Er det nok til at man kan sige at man elskerJehova af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind?

7 S˚adan som Bibelen beskriver det, omfatter kærlighed til

Gud langt mere end følelser. Følelsen af at man elsker Jehova,er naturligvis vigtig, men den er faktisk kun begyndelsentil den virkelige kærlighed til ham. En æblekerne er en nød-vendig betingelse for at der kan udvikle sig et frugtbærendeæbletræ. Men hvis du gerne vil have et æble, vil du s

˚a være

tilfreds med blot at f˚a en æblekerne? Selvfølgelig ikke! Tilsva-

rende er følelsen af at man elsker Jehova, kun en begyndelse.Bibelen siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at viholder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johan-nes 5:3) Hvis kærligheden til Gud er ægte, vil det kunne ses p

˚a

de gode frugter den bærer. Kærligheden m˚a komme til udtryk

i handling. — Mattæus 7:16-20.8 Vi viser vores kærlighed til Gud ved at holde hans bud og

følge hans principper. Og det er ikke uoverkommeligt. Jeho-vas bud er ikke byrdefulde. Tværtimod. Han har givet os demfor at hjælpe os til at leve et godt, lykkeligt og tilfredsstillende

6. Hvordan vil du reagere pa den kærlighed Gud har vist dig?7. Omfatter kærlighed til Gud mere end følelsen af at man elskerham? Forklar.8, 9. Hvordan kan vores kærlighed til Gud og vores værdsættelse afalt det han har gjort for os, komme til udtryk i det vi gør?

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

liv. (Esajas 48:17, 18) Ved at leve et liv der er i overens-stemmelse med Jehovas vejledning, viser vi at vi i høj gradværdsætter alt hvad han har gjort for os. Sørgeligt nok er deri den verden vi lever i, alt for f

˚a der viser en s

˚adan værd-

sættelse. Vi vil ikke være utaknemmelige s˚adan som nogle var

det mens Jesus levede p˚a jorden. Jesus helbredte ti spedalske,

men kun en af dem vendte tilbage for at takke ham. (Lukas17:12-17) Vi vil selvfølgelig gerne være som ham der viste sintaknemmelighed, ikke som de ni andre.

9 Men hvilke bud fra Jehova er det s˚a vi skal holde? En

række af dem har været behandlet i denne bog, men lad osrepetere nogle af dem. At holde Guds bud vil hjælpe os til atforblive i Guds kærlighed.

KOM STADIG NÆRMERE TIL JEHOVA10 At tilegne sig større kundskab om Jehova er et vigtigt

skridt n˚ar man ønsker at komme nærmere til ham. Det er en

proces som aldrig bør standse. Hvis du befandt

10. Forklar hvorfor det er vigtigt at blive vedmed at tilegne sig kundskab om Jehova Gud.

Ilden skal holdes ved lige— det samme skal din kærlighed til Jehova


dig udendørs en meget kold aften og holdt varmen ved hjælpaf et b

˚al, ville du s

˚a bare lade flammerne blive mindre og

lade ilden dø ud? Selvfølgelig ikke. Du ville blive ved med atlægge brænde p

˚a b

˚alet for at holde ilden og dermed varmen

ved lige. Det kunne jo være et spørgsm˚al om liv eller død! Li-

gesom brænde kan holde et b˚al ved lige, kan „kundskab om

Gud“ ’vedligeholde’ vores stærke kærlighed til Jehova. — Ord-sprogene 2:1-5.

11 Jesus ønskede at hans disciple skulle holde deres kær-lighed til Jehova og hans dyrebare sandhedsord levende ogvarm. Efter sin opstandelse lærte Jesus to af sine disciple nogetom de profetier i De Hebraiske Skrifter som var g

˚aet i opfyl-

delse p˚a ham. Hvilken virkning havde det p

˚a dem? De sagde

senere: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os p˚a vejen,

mens han˚abnede Skrifterne helt for os?“ — Lukas 24:32.

12 Fik du, da du begyndte at lære hvad Bibelen virkelig siger,en varm følelse af glæde og kærlighed til Gud i dit hjerte? Enkærlighed som gav dig lyst til nidkært at tjene ham? Det fikdu sikkert. Og s

˚adan er der mange der har følt det. Udfordrin-

gen best˚ar nu i at holde denne stærke kærlighed levende og f

˚a

den til at vokse. Vi ønsker ikke at følge den almindelige ten-dens i den verden vi lever i. Jesus forudsagde: „Kærligheden[vil] blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Hvordan kandu hindre at din kærlighed til Jehova og Bibelens sandhederkølnes?

13 Bliv ved med at tilegne dig kundskab om Jehova Gud ogJesus Kristus. (Johannes 17:3) Grund over og fordyb dig i detdu lærer fra Guds ord, ved at spørge dig selv: ’Hvad viser dether mig om Jehova? Giver det mig endnu en grund til at el-ske ham af hele mit hjerte, hele min sjæl og hele mit sind?’(1 Timoteus 4:15) En s

˚adan eftertanke vil give din kærlighed

til Jehova næring s˚a den bliver ved med at brænde.

11. Hvilken virkning havde Jesu undervisning pa hans disciple?12, 13. (a) Hvad er der sket med kærligheden til Gud og hans ordfor de fleste menneskers vedkommende? (b) Hvordan kan vi hindreat vores kærlighed kølnes?


14 Man kan ogs˚a bevare sin kærlighed til Jehova levende

og varm ved at bede til ham regelmæssigt. (1 Thessaloniker5:17) I kapitel 17 lærte vi at bønnen er en dyrebar gave fraGud. Ligesom det indbyrdes forhold imellem mennesker tri-ves n

˚ar de har en regelmæssig og

˚aben kommunikation, vil

vores forhold til Jehova blive ved med at være varmt og le-vende hvis vi regelmæssigt beder til ham. Det er livsvigtigtfor os at vi aldrig lader vores bønner blive mekaniske og ru-tineprægede — bare en remse vi gentager, uden at føle nogetog uden at tænke over indholdet. Vi m

˚a tale til Jehova som

et barn ville tale til en kærlig far. Selvfølgelig skal vi være re-spektfulde, men vi m

˚a være

˚abne, ærlige og tale fra hjertet.

(Salme 62:8) Ja, et personligt bibelstudium og oprigtige bøn-ner er vigtige sider af vores tilbedelse som vil hjælpe os til atforblive i Guds kærlighed.

FIND GLÆDE I DIN TILBEDELSE15 Personligt bibelstudium og oprigtig bøn er tilbedelses-

handlinger som vi kan udføre n˚ar vi er alene. Men nu vil vi

se p˚a et aspekt af tilbedelsen som udføres offentligt, nemlig

det at tale med andre om vores tro. Har du allerede fortalt an-dre om det du har lært ud fra Bibelen? Hvis det er tilfældet, erdet et vidunderligt privilegium du har f

˚aet del i. (Lukas 1:74)

N˚ar vi fortæller andre hvad vi har lært om Jehova Gud, ud-

fører vi et meget vigtigt arbejde som er p˚alagt alle sande

kristne — arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Gudsrige. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

16 Apostelen Paulus betragtede sin opgave som forkyndersom noget dyrebart. Han kaldte den en „kostbarhed“. (2 Ko-rinther 4:7) Det at fortælle andre om Jehova Gud og hanshensigt er det bedste arbejde du kan p

˚atage dig. Du f

˚ar den

14. Hvordan kan bøn hjælpe os til at holde vores kærlighed til Je-hova levende?15, 16. Hvorfor kan vi med rette betragte arbejdet med at forkyndeGuds rige som et privilegium og en kostbarhed?


bedste arbejdsgiver og det størst mulige udbytte. Ved at enga-gere dig i dette arbejde hjælper du oprigtige mennesker til atkomme nær til vores himmelske Far og komme ind p

˚a den vej

der fører til evigt liv. Kan man forestille sig et mere tilfredsstil-lende arbejde? At vidne om Jehova og hans ord vil desuden

Jehova ønsker at du skal opn˚

a „detvirkelige liv“. Er det ogs

˚a dit ønske?


styrke din egen tro og din kærlighed til Gud. Og han værd-sætter i høj grad de bestræbelser du gør dig. (Hebræerne 6:10)Hvis du fortsat deltager flittigt i dette arbejde, vil det hjælpedig til at forblive i Guds kærlighed. — 1 Korinther 15:58.

17 Det er vigtigt at huske at arbejdet med at forkynde Gudsrige haster. Bibelen siger: „Forkynd ordet, vær p

˚a færde n

˚ar ti-

den er gunstig og n˚ar tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2)

Hvorfor haster dette arbejde s˚a meget nu? Guds ord forklarer:

„Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer me-get hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Ja, tiden er snart inde til at Jehovavil gøre ende p

˚a hele denne tingenes ordning. Det er nødven-

digt at folk bliver advaret! De skal have at vide at det er nu dem

˚a vælge Jehova som deres suveræne Hersker. Hans indgri-

ben „vil ikke være forsinket“. — Habakkuk 2:3.18 Jehova ønsker at vi skal tilbede ham sammen med sande

kristne. Det fremg˚ar af følgende udtalelse i Bibelen: „Lad os

give agt p˚a hinanden for at anspore til kærlighed og gode ger-

ninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle harfor skik, men opmuntre hinanden, og det s

˚a meget mere som

I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) N˚ar vi samles

med trosfæller ved de kristne møder, har vi rig lejlighed til atprise og tilbede vores kærlige Gud. Desuden opbygger og op-muntrer vi hinanden.

19 N˚ar vi kommer sammen med andre der tilbeder Jehova,

styrker vi venskabsb˚andene og den indbyrdes kærlighed i me-

nigheden. Det er vigtigt at vi fokuserer p˚a hinandens gode

egenskaber, ligesom Jehova gør det i forholdet til os. Vi m˚a

ikke forvente at vores trosfæller er fuldkomne. Husk at vi be-finder os p

˚a forskellige stadier n

˚ar det gælder

˚andelig vækst,

og at vi alle sammen beg˚ar fejl. (Kolossenserne 3:13) Prøv

at f˚a et nært venskab med dem der virkelig elsker Jehova. Det

17. Hvorfor haster det kristne forkyndelsesarbejde nu?18. Hvorfor bør vi tilbede Jehova sammen med sande kristne?19. Hvordan kan vi styrke den indbyrdes kærlighed i den kristne me-nighed?


vil bevirke at du selv vokser˚andeligt. Ja, det at tilbede Jehova

sammen med dine˚andelige brødre og søstre vil hjælpe dig til

at forblive i Guds kærlighed. Hvordan belønner Jehova demder trofast tilbeder ham og p

˚a den m

˚ade forbliver i hans kær-

lighed?

RÆK UD EFTER „DET VIRKELIGE LIV“20 Jehova belønner sine trofaste tjenere med liv, men hvil-

ken form for liv er der tale om? Kan man sige at vi er i live ligenu? De fleste af os vil nok mene at svaret p

˚a det spørgsm

˚al er

indlysende. Vi trækker jo vejret og kan spise og drikke, s˚a selv-

følgelig er vi i live. N˚ar vi har det rigtig godt, siger vi m

˚aske

endda: „Det er livet, det her.“ Men Bibelen gøropmærksomp˚a

at n˚ar det gælder et meget vigtigt aspekt af livet, er intet nule-

vende menneske virkelig i live.21 Guds ord opfordrer os til at lægge „en god grundvold for

den kommende tid“ s˚a vi kan „f

˚a et fast greb om det virkelige

liv“. (1 Timoteus 6:19) De ord viser at „det virkelige liv“ er no-get vi kan h

˚abe at f

˚a i fremtiden. Ja, n

˚ar vi bliver fuldkomne,

vil vi være i live i ordets fuldeste betydning, s˚adan som det

oprindelig var Guds hensigt. N˚ar vi kommer til at leve p

˚a en

paradisisk jord hvor der er fred, og hvor vi blandt andet kanglæde os over et fuldkomment helbred, vil vi endelig opn

˚a

„det virkelige liv“ — „det evige liv“. (1 Timoteus 6:12) Er detikke et vidunderligt h

˚ab for fremtiden?

22 Hvordan kan vi „f˚a et fast greb om det virkelige liv“? Da

Paulus kom med denne tilskyndelse, opfordrede han i sammeforbindelse kristne til „at øve godt“ og „at være rige p

˚a gode

gerninger“. (1 Timoteus 6:18) Det viser tydeligt at meget af-hænger af hvordan vi gør brug af de bibelske sandheder vihar lært. Men mente Paulus at vi kan gøre os fortjent til „detvirkelige liv“ ved at gøre gode gerninger? Nej. Disse storsl

˚aede

20, 21. Hvad er „det virkelige liv“, og hvorfor er habet om det sastorslaet?22. Hvordan kan du „fa et fast greb om det virkelige liv“?


fremtidsudsigter afhænger nemlig af om Gud viser os ufor-tjent godhed. (Romerne 5:15) Men Jehova glæder sig over atbelønne dem der trofast tjener ham. Han ønsker at se dig leve„det virkelige liv“. Et s

˚adant lykkeligt, fredfyldt, evigt liv ven-

ter dem der forbliver i Guds kærlighed.23 Vi gør alle sammen klogt i at spørge os selv: ’Tilbeder jeg

Gud p˚a den m

˚ade han har foreskrevet i Bibelen?’ Hvis vi dag

efter dag sikrer os at vi kan svare ja p˚a det spørgsm

˚al, s

˚a er vi

p˚a rette vej. S

˚a kan vi have tillid til at Jehova er vores tilflugt.

Han vil føre sit trofaste folk trygt igennem de sidste vanske-lige dage for denne gamle tingenes ordning. Han vil ogs

˚a føre

os sikkert ind i den herlige nye tingenes ordning, som nu ernær. Hvor vil det blive spændende at opleve det! Og hvor vilvi kunne glæde os over at vi traf de rigtige valg i disse sidstedage! Hvis du træffer s

˚adanne valg nu, vil du opn

˚a „det virke-

lige liv“, liv til evig tid, s˚adan som det oprindelig var Jehova

Guds hensigt.

23. Hvorfor er det sa vigtigt at forblive i Guds kærlighed?

HVAD BIBELEN LÆRER

ˇ Vi viser ægte kærlighed til Gud ved atholde hans bud og følge hans principper.— 1 Johannes 5:3.

ˇ Vi vil kunne forblive i Guds kærlighed hvisvi studerer hans ord, beder oprigtigt til ham,fortæller andre om ham og tilbeder hamved de kristne møder. — Mattæus 24:14;28:19, 20; Johannes 17:3; 1 Thessaloniker5:17; Hebræerne 10:24, 25.

ˇ De der forbliver i Guds kærlighed, har h˚ab

om at opn˚a „det virkelige liv“. — 1 Timoteus

6:12, 19; Judas 21.


EMNE SIDE

Brugen og betydningen af Guds navn � � � � � � � � � � � � � � � � � � 195

Hvordan Daniels profeti forudsagde Messias’ komme � � � � � � 197

Jesus Kristus — den lovede Messias � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 199

Sandheden om Faderen, Sønnen og den hellige and � � � � � � 201

Bør sande kristne bruge korset i deres tilbedelse? � � � � � � � � � 204

Herrens aftensmaltid — en højtid der ærer Gud � � � � � � � � � � 206

Den virkelige betydning af udtrykkene „sjæl“ og „and“ � � � � 208

Hvad er Sheol og Hades? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 212

Hvad er dommens dag? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 213

1914 — et betydningsfuldt ar i bibelprofetien � � � � � � � � � � � � 215

Hvem er ærkeengelen Mikael? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 218

„Babylon den Store“ identificeres � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 219

Blev Jesus født i december? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 221

Hvordan skal kristne betragte højtider? � � � � � � � � � � � � � � � � 222

TILLÆG

SALME 83:18 gengives pa følgende made i Ny Verden-Oversæt-telsen af De Hellige Skrifter: „Sa man kan vide at du, hvis navner Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ En delbibeloversættelser har en lignende gengivelse, deriblandt dendanske autoriserede og Kalkars (bemærk at der i nogle over-sættelser er tale om vers 19). Men mange oversættelser ude-lader navnet Jehova og erstatter det med titler som „Herren“eller „Den Evige“. Hvordan gengives verset i din bibel? Hvadbør der sta i dette vers? En titel eller navnet Jehova?

Verset taler om et navn. Pa hebraisk, som det meste afBibelen oprindelig blev skrevet pa, star der her et unikt per-sonnavn. Det skrives ˘˙˘˝ (JHWH).Pa dansk gengives navnet almindeligvis„Jehova“ (eller Jahve). Star dette navnkun i et enkelt bibelvers? Nej, i DeHebraiske Skrifters grundtekst forekom-mer det næsten 7000 gange!

Hvor stor betydning har Guds navn?Lad os se pa den bøn Jesus gav os somet mønster for hvordan man kan bede til Gud. Den begyndermed ordene: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helli-get.“ (Mattæus 6:9) Pa et senere tidspunkt sagde Jesus i en bøntil Gud: „Fader, herliggør dit navn.“ Sa lød Guds røst fra him-melen: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ (Jo-hannes 12:28) Det er tydeligt at Guds navn er af allerstørstebetydning. Men hvorfor har nogle oversættere sa udeladt detaf deres bibeloversættelse og erstattet det med titler?

Det er der tilsyneladende to hovedarsager til. For det før-ste hævder mange at navnet ikke bør bruges fordi man ikkeved hvordan det oprindelig blev udtalt. Oldhebraisk blev skre-vet uden vokaler. Derfor kan ingen i dag med sikkerhed videhvordan man pa Bibelens tid udtalte JHWH. Men skulle detafholde os fra at bruge Guds navn? Pa Bibelens tid blev nav-net Jesus maske udtalt Jesjua eller muligvis Jehosjua — in-gen kan vide det med sikkerhed. Men i dag bruger folk i hele

Brugen og betydningen af Guds navn

˘˙˘˝Guds navn skrevet

med hebraiskebogstaver

195

verden alligevel forskellige former af navnet Jesus og udtalerdet pa den made som er almindelig pa deres sprog. De tøverikke med at bruge navnet bare fordi de ikke ved hvordan detblev udtalt i det første arhundrede. Hvis du rejser til udlandet,vil du opdage at ogsa dit navn lyder meget anderledes pa etandet sprog. Usikkerhed med hensyn til hvordan Guds navnblev udtalt i oldtiden, er derfor ikke en fornuftig grund til atundlade at bruge det.

En anden begrundelse der ofte gives for at udelade Gudsnavn af Bibelen, har at gøre med en gammel jødisk tra-dition. Mange jøder mener at man slet ikke ma udtale Gudsnavn. Denne opfattelse skyldes tydeligvis en fejlagtig anven-delse af det bibelske bud: „Du ma ikke bruge Jehova din Gudsnavn til noget som er uden værdi, for Jehova vil ikke lade denustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.“— 2 Mosebog 20:7.

Dette bud forbyder misbrug af Guds navn. Men forbyderdet at man bruger Guds navn pa en respektfuld made? Nej,slet ikke. De der nedskrev De Hebraiske Skrifter („Det GamleTestamente“), var alle trofaste mænd som fulgte den lov Gudhavde givet fortidens israelitter, og de gjorde hyppigt brug afGuds navn. For eksempel brugte de det i mange af de salmersom blev sunget højt af store skarer af tilbedere. Jehova Gudbefalede endda sine tjenere at pakalde hans navn, og de tro-faste adlød. (Joel 2:32; Apostelgerninger 2:21) Af den grundhar kristne i dag ingen betænkeligheder ved at bruge Gudsnavn pa en respektfuld made, ligesom Jesus ikke havde det.— Johannes 17:26.

Ved at erstatte Guds navn med titler begar bibeloversæt-tere en alvorlig fejl. De far Gud til at virke fjern og uper-sonlig, mens Bibelen opfordrer os til at søge at opna Jehovasfortrolighed. (Salme 25:14) Tænk engang pa en af dine me-get gode venner. Ville I nogen sinde være blevet nære ven-ner hvis du aldrig havde lært vedkommendes navn at kende?Noget lignende gælder hvis folk bliver holdt i uvidenhed omGuds navn, Jehova. Hvordan kan de sa komme nær til ham?


Nar folk ikke bruger Guds navn, kommer de heller ikke til atkende dets storslaede betydning. Hvad betyder dette navn?

Gud forklarede sin trofaste tjener Moses hvad hans navnbetyder. Da Moses spurgte Gud om hans navn, svarede han:„Jeg vil være det som Jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Rother-hams oversættelse gengiver ordene med: „Jeg Vil Blive hvadsom helst det behager mig.“ Jehova kan altsa blive hvad somhelst der skal til for at gennemføre sine hensigter.

Forestil dig at du kunne blive hvad som helst du gerne ville!Hvad ville du sa gøre for dine venner? Hvis en af dem blev al-vorligt syg, kunne du blive en dygtig læge og behandle ham.Hvis en anden led økonomisk tab, kunne du blive en rig vel-gører og komme ham til hjælp. Men i virkeligheden er det jobegrænset hvad du kan blive. Sadan er det for os alle. Efter-handen som du lærer Bibelen bedre at kende, vil du blive for-bløffet over at se hvordan Jehova kan blive hvad som helst derskal til for at indfri sine løfter. Og det glæder ham at bruge sinmagt til gavn for dem som elsker ham. (2 Krønikebog 16:9) Deder ikke kender Jehovas navn, gar glip af disse smukke facet-ter af hans personlighed.

Det er tydeligt at navnet Jehova hører hjemme i Bibelen.At kende dets betydning og bruge det i vores tilbedelse hjæl-per os til at blive nærmere knyttet til vores himmelske Far,Jehova.�

� Flere oplysninger om Guds navn og dets betydning og om hvorforman bør bruge det i sin tilbedelse, findes i brochuren Guds navn der vilbest

˚a for evigt, udgivet af Jehovas Vidner.

Tillæg 197

PROFETEN Daniel levede mere end 500 ar før Jesus blev født.Ikke desto mindre abenbarede Jehova nogle oplysninger forDaniel som ville gøre det muligt at finde ud af hvornar Jesusville blive salvet med hellig and og pa den made blive udpeget

Hvordan Daniels profeti forudsagdeMessias’ komme

som Messias, eller Kristus. Der blev sagt til Daniel: „Du skalvide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og gen-opbygge Jerusalem udgar, indtil Messias, Føreren, vil der væresyv uger og toogtres uger.“ — Daniel 9:25.

For at kunne fastsla tidspunktet for Messias’ komme maman allerførst finde ud af hvornar den periode som førte fremtil Messias, begyndte. Ifølge profetien var det da ’ordet om atgenrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Hvornar skete det?Bibelskribenten Nehemias oplyser at ordet om at genopbyggemurene omkring Jerusalem udgik „i kong Artaxerxes’ tyvende


„HALVFJERDS UGER“

490˚ar

7 uger(49

˚ar)

62 uger(434

˚ar)

1 uge(7

˚ar)

455 406 & f.v.t. e.v.t. ) 29 33 36

„Ordet omat genrejse

. . . Jerusalem“

Jerusalemgenopbygget

Messiaskommer

Messias bliver„ryddet bort“

De „halv-fjerds uger“

udløber

ar“. (Nehemias 2:1, 5-8) Historikere bekræfter at Artaxerxesbegyndte at regere i 475 f.v.t. Hans tyvende regeringsar varaltsa ar 455 f.v.t. Dermed har vi udgangspunktet for Danielsmessiasprofeti, nemlig 455 f.v.t.

Daniel angiver hvor lang tid der skulle ga inden „Messias,Føreren,“ ville komme. Profetien nævner „syv uger og toog-tres uger“ — i alt 69 uger. I adskillige bibeloversættelser er detanført at der ikke er tale om uger pa hver syv dage, men der-imod om ’aruger’. Det vil sige at hver uge svarer til syv ar. Be-grebet aruger, eller tidsenheder bestaende af syv ar, var ikkefremmed for fortidens jøder. For eksempel var hvert syvendear et sabbatsar. (2 Mosebog 23:10, 11) De profetiske 69 ugerbestar derfor af 69 tidsenheder af syv ars varighed hver, eller ialt 483 ar.

Nu kan vi gøre regnestykket færdigt. Hvis vi begynder medar 455 f.v.t. og lægger 483 ar til, kommer vi til ar 29 e.v.t. Detvar netop det ar Jesus blev døbt og salvet som Messias!� (Lu-kas 3:1, 2, 21, 22) Er det ikke en bemærkelsesværdig opfyldelseaf en bibelprofeti?

� Fra 455 f.v.t. til 1 f.v.t. er der 454 ar. Fra 1 f.v.t. til 1 e.v.t. er der et ar(der er ikke noget ar 0). Og fra 1 e.v.t. til 29 e.v.t. er der 28 ar. Nar manlægger disse tre tal sammen (454�1�28), bliver resultatet 483 ar. Jesusblev „ryddet bort“, eller dræbt, i ar 33 e.v.t., i den 70. aruge. (Daniel9:24, 26) Flere detaljer om denne profeti findes i bogen Giv agt p

˚a Da-

niels profeti!, kapitel 11, og i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1, side819-21. Begge udgivet af Jehovas Vidner.

FOR at hjælpe os til at identificere Messias inspirerede Je-hova Gud mange af Bibelens profeter til at forudsige detal-jer om denne lovede befriers fødsel, tjeneste og død. Alledisse bibelprofetier blev opfyldt p

˚a Jesus Kristus. De er for-

bavsende nøjagtige og detaljerede. Lad os se p˚a nogle profe-

tier om Messias’ fødsel og barndom.

Jesus Kristus— den lovede Messias

Tillæg 199

Profeten Esajas forudsagde at Messias ville være en efter-kommer af kong David. (Esajas 9:7) Og Jesus blev netop fødti Davids slægtslinje. — Mattæus 1:1, 6-17.

Mika, en anden af Guds profeter, forudsagde at dette barnville blive født i „Betlehem Efrata“, og at han senere villeblive hersker. (Mika 5:2) P

˚a det tidspunkt hvor Jesus blev

PROFETIER OM MESSIAS

BEGIVENHED PROFETI OPFYLDELSE

Født i Judas stamme 1 Mos. 49:10 Lukas 3:23-33

Født af en jomfru Esajas 7:14 Mattæus 1:18-25

Efterkommer af kong David Esajas 9:7 Mattæus 1:1, 6-17

Anerkendt af Gud som hans søn Salme 2:7 Mattæus 3:17

Blev ikke troet Esajas 53:1 Johannes 12:37, 38

Red ind i Jerusalem p˚a et æsel Zakarias 9:9 Mattæus 21:1-9

Forr˚adt af en nær ven Salme 41:9 Johannes 13:18, 21-30

Forr˚adt for 30 sølvstykker Zakarias 11:12 Mattæus 26:14-16

Tavs over for sine anklagere Esajas 53:7 Mattæus 27:11-14

Kastet lod om hans klæder Salme 22:18 Mattæus 27:35

Spottet p˚a pælen Salme 22:7, 8 Mattæus 27:39-43

Hans knogler ikke brækket Salme 34:20 Johannes 19:33, 36

Begravet hos de rige Esajas 53:9 Mattæus 27:57-60

Oprejst før legemet gik i forr˚adnelse Salme 16:10 Apostelgerninger 2:24, 27

Ophøjet til Guds højre h˚and Salme 110:1 Apostelgerninger 7:56


født, var der to byer i Israel som hed Betlehem. Den ene l˚a i

nærheden af Nazaret i den nordlige del af landet, og den an-den i nærheden af Jerusalem i Juda. Betlehem nær Jerusalemblev tidligere kaldt Efrata. Jesus blev født i denne by, nøjag-tig som profetien havde forudsagt! — Mattæus 2:1.

En anden bibelprofeti forudsagde at Gud ville kalde sinsøn „fra Ægypten“. Jesus blev som barn taget med til Ægyp-ten. Da Herodes var død, blev Jesus taget med tilbage til Is-rael, og dermed gik profetien i opfyldelse. — Hoseas 11:1;Mattæus 2:15.

De skriftsteder der er opført under „Profeti“ i oversigten p˚a

side 200, indeholder detaljerede forudsigelser om Messias.Prøv at sammenligne disse med skriftstederne under „Opfyl-delse“. Det vil styrke din tro p

˚a at Guds ord er sandt.

N˚ar du undersøger disse skriftsteder, skal du huske at pro-

fetierne blev skrevet ned flere hundrede˚ar før Jesu fødsel.

Jesus erklærede: „Alt det der st˚ar skrevet om mig i Moselo-

ven og i Profeterne og Salmerne [m˚a] nødvendigvis . . . opfyl-

des.“ (Lukas 24:44) Og som du kan f˚a bekræftet i din egen bi-

bel, gik profetierne virkelig i opfyldelse — til mindste detalje!

TILHÆNGERE af treenighedslæren siger at Gud best˚ar af tre

personer — Faderen, Sønnen og Hellig˚anden. Hver af disse tre

personer siges at være lige med de andre — lige almægtige oglige evige. Ifølge treenighedslæren er Faderen Gud, Sønnen erGud, og Hellig

˚anden er Gud, og dog er der kun

´en Gud.

Mange der tror p˚a treenighedslæren, indrømmer at de ikke

er i stand til at forklare den. Alligevel p˚ast

˚ar de m

˚aske at det er

en bibelsk lære. Det er værd at bemærke at ordet „treenighed“overhovedet ikke findes i Bibelen. Men er tanken om en tre-enighed udtrykt i Bibelen? Lad os for at finde svaret p

˚a det

Sandheden om Faderen, Sønnenog den hellige

˚and

Tillæg 201


spørgsm˚al se p

˚a et skriftsted der ofte henvises til som støtte

for treenighedslæren.

„ORDET VAR GUD“

I Johannes 1:1 siges der ifølge den danske autoriseredeoversættelse: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hosGud, og Ordet var Gud.“ Senere i det samme kapitel viserapostelen Johannes tydeligt at „Ordet“ er Jesus. (Johannes1:14) Men eftersom Ordet her bliver omtalt som Gud, slutternogle at Sønnen og Faderen hver især m

˚a være en del af den

samme Gud.

Johannesevangeliet hører til den del af Bibelen der op-rindelig blev skrevet p

˚a græsk. Senere blev den græske

tekst oversat til andre sprog. Men adskillige bibeloversætterebrugte ikke vendingen „Ordet var Gud“. Hvorfor ikke? Fordide p

˚a grundlag af deres kendskab til det græsk der bruges i

Bibelen, konkluderede at sætningen „Ordet var Gud“ skulleoversættes anderledes. Hvordan har de s

˚a oversat den? Her

er nogle f˚a eksempler: „Logos [Ordet] var guddommelig.“

(A New Translation of the Bible) „Ordet var en gud.“ (The NewTestament in an Improved Version) „Ordet var hos Gud og varaf samme natur som han.“ (The Translator’s New Testament)Ifølge disse oversættelser er Ordet ikke Gud selv.� Men p

˚a

grund af Ordets høje stilling blandt Jehovas skabninger om-tales han som „en gud“. Betegnelsen „gud“ betyder her „ender er mægtig“.

F˚

A FLERE OPLYSNINGER

Kun de færreste har kendskab til det græsk der benyttes iBibelen. Hvordan kan man s

˚a finde ud af hvad apostelen Jo-

hannes virkelig mente? Det kan belyses med et eksempel: Enskolelærer forklarer sine elever noget om et emne. Bagefter ereleverne uenige om hvordan forklaringen skal forst

˚as. Hvor-

dan kan de f˚a sagen afklaret? De kunne bede læreren om flere

� Yderligere oplysninger om Johannes 1:1 findes i Vagtt˚

arnet, 1. no-vember 2008, side 24-25, udgivet af Jehovas Vidner.

Tillæg 203

oplysninger. Der er ingen tvivl om at flere kendsgerningerville hjælpe dem til bedre at forst

˚a emnet. P

˚a samme m

˚ade

kan du for at f˚a den rigtige forst

˚aelse af Johannes 1:1 sl

˚a op i

Johannesevangeliet og finde yderligere oplysninger om Jesustilling. N

˚ar du f

˚ar flere kendsgerninger om emnet, vil det

hjælpe dig til at drage den rigtige konklusion.

Læg for eksempel mærke til hvad Johannes videre skriveri kapitel 1, vers 18: „Ingen har nogen sinde set [den almæg-tige] Gud.“ Men mennesker har set Jesus, Sønnen, for Johan-nes siger: „Ordet [Jesus] blev kød og tog bolig iblandt os,og vi s

˚a hans herlighed.“ (Johannes 1:14, den danske autori-

serede oversættelse) Hvordan kunne Sønnen s˚a være en del

af den almægtige Gud? Johannes siger ogs˚a at Ordet var „hos

Gud“. Men hvordan kan man være hos en person og samti-dig være den person? Jesus skelner desuden klart mellem sigselv og sin himmelske Far, som det fremg

˚ar af Johannes 17:3.

Han kalder sin Far „den eneste sande Gud“. Og hen imodslutningen af sit evangelium opsummerer Johannes det helemed ordene: „Dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesuser Messias, Guds søn.“ (Johannes 20:31) Læg mærke til at Je-sus ikke kaldes Gud, men Guds søn. Disse yderligere oplys-ninger i Johannesevangeliet viser hvordan Johannes 1:1 skalforst

˚as. Jesus, Ordet, er „en gud“ i den forstand at han har

en høj stilling, men han er ikke den samme som den almæg-tige Gud.

F˚

A KENDSGERNINGERNE BEKRÆFTET

For at bruge eksemplet med skolelæreren og eleverne igens

˚a forestil dig at nogle stadig er usikre p

˚a hvad læreren mener,

selv efter at have hørt hans uddybende forklaring. Hvad kande gøre? De kan henvende sig til en anden lærer og bede omat f

˚a flere oplysninger om emnet. Hvis denne lærer bekræf-

ter den forklaring som den første lærer har givet, vil de fle-ste elever nok føle at sagen er blevet afklaret. Du kunne gørenoget lignende hvis du ikke er sikker p

˚a hvad bibelskriben-

ten Johannes virkelig sagde om forholdet mellem Jesus ogden almægtige Gud, nemlig ved at søge flere oplysninger hos


en anden bibelskribent. Tænk for eksempel over hvad Mat-tæus har skrevet. I forbindelse med afslutningen p

˚a denne

tingenes ordning citerer han Jesus for at sige: „Om den dagog time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Søn-nen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:36) Hvordan bekræf-ter disse ord at Jesus ikke er den almægtige Gud?

Jesus siger at Faderen véd mere end Sønnen. Men hvis Je-

sus var en del af den almægtige Gud, ville han vide de sammeting som sin Far. Sønnen og Faderen kan alts

˚a ikke være lige.

Nogle vil imidlertid sige: ’Jesus havde to naturer. Her talerhan i sin egenskab af menneske.’ Men selv hvis d

ét var tilfæl-

det, hvad s˚a med den hellige

˚and? Hvis den er en del af den

samme Gud som Faderen er, hvorfor siger Jesus s˚a ikke at den

véd det som Faderen v

éd?

I dit videre studium af Bibelen vil du støde p˚a flere passa-

ger der har at gøre med dette emne. De bekræfter sandhedenom Faderen, Sønnen og den hellige

˚and. — Salme 90:2; Apo-

stelgerninger 7:55; Kolossenserne 1:15.

KORSET er elsket og respekteret af millioner af mennesker.Den Store Danske Encyklopædi oplyser at „korset blev kristen-dommens vigtigste symbol“. Men bør kristne bruge korset ideres tilbedelse?

Det er værd at bemærke at Jesus Kristus slet ikke dødep

˚a et kors. Det græske ord der almindeligvis oversættes med

„kors“, er stauros�. Det har grundbetydningen „opretst˚aende

pæl eller stolpe“. The Companion Bible gør opmærksom p˚a

følgende: „[Stauros�] betyder aldrig to stykker tømmer an-bragt p

˚a tværs af hinanden i en eller anden vinkel . . . Der

er intet i [Det Nye Testamentes] græske tekst som p˚a nogen

m˚ade antyder at der er tale om to stykker tømmer.“

Bør sande kristne brugekorset i deres tilbedelse?

Tillæg 205

I flere skriftsteder bruges der et andet ord for det henrettel-sesredskab Jesus blev hængt p

˚a. Det er det græske ord xy�lon.

(Apostelgerninger 5:30; 10:39; 13:29; Galaterne 3:13; 1 Peter2:24) Dette ord betyder ganske enkelt „et stykke tømmer“,„en stok, en stav eller et træ“.

Som forklaring p˚a hvorfor en simpel pæl ofte blev brugt til

henrettelser, siger bogen Das Kreuz und die Kreuzigung (Kor-set og korsfæstelsen) af Hermann Fulda: „Der var ikke træertil r

˚adighed alle de steder der blev valgt til offentlig hen-

rettelse. Derfor blev en simpel bjælke sat ned i jorden. For-bryderne blev bundet eller naglet til denne med hænderneøverst, og hyppigt blev ogs

˚a fødderne naglet eller bundet til

pælen.“

Det stærkeste bevis af alle findes imidlertid i Guds ord.Apostelen Paulus siger: „Kristus har løskøbt os fra lovens for-bandelse ved at blive en forbandelse i stedet for os, for derst

˚ar skrevet: ’Forbandet er enhver som er hængt p

˚a en pæl

[„et træ“, den danske autoriserede oversættelse].’“ (Galaterne3:13) Her citerer Paulus fra Femte Mosebog 21:22, 23, hvorder tales om en pæl, ikke et kors. N

˚ar en s

˚adan henrettelses-

metode gjorde at personen blev „en forbandelse“, ville det davære passende for kristne at udsmykke deres hjem med bille-der af den pælfæstede Kristus?

Fra de første 300˚ar efter Kristi død findes der ingen vid-

nesbyrd om at de der bekendte sig til kristendommen, brugtekorset i tilbedelsen. Men i det fjerde

˚arhundrede antog den

hedenske kejser Konstantin den frafaldne kristendom ogfremmede brugen af korset som dens symbol. Uanset hvadKonstantins motiver var, havde korset intet med Jesus Kri-stus at gøre. Korset er i virkeligheden af hedensk oprindelse.New Catholic Encyclopedia siger: „Korset er fundet i b

˚ade før-

kristne og ikkekristne kulturer.“ Forskellige andre p˚alidelige

kilder har forbundet korset med naturreligioner og hedenskesexritualer.

Men hvorfor lod man s˚a dette hedenske symbol vinde

indpas? Tilsyneladende for at det skulle blive nemmere for

hedningerne at tage imod den s˚akaldte kristendom. Ikke de-

sto mindre fordømmer Bibelen klart og tydeligt at man vi-ser hedenske symboler hengivenhed. (2 Korinther 6:14-18)Skrifterne forbyder alle former for afgudsdyrkelse. (2 Mose-bog 20:4, 5; 1 Korinther 10:14) Det er derfor med god grundat sande kristne ikke bruger korset i deres tilbedelse.�

� Flere oplysninger om korset findes pa side 209-13 i bogen Lad os ræ-sonnere ud fra Skrifterne, udgivet af Jehovas Vidner.


KRISTNE har f˚aet befaling til at holde en højtid til minde om

Jesu død. Denne mindehøjtid kaldes ogs˚a „Herrens aftens-

m˚altid“. (1 Korinther 11:20) Hvorfor er den s

˚a betydnings-

fuld? Hvorn˚ar og hvordan skal den holdes?

Jesus Kristus indstiftede højtiden den samme aften somden jødiske p

˚aske i

˚ar 33 blev fejret. P

˚asken var

en højtid der kun blev fejret´en gang om

˚aret, den

14. dag i den jødiske m˚aned nisan. For at regne

sig frem til den rigtige dato tog jøderne udgangs-punkt i for

˚arsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige

lange. Nisan m˚aned begyndte p

˚a det tidspunkt

hvor den nym˚ane der ligger nærmest for

˚arsjævn-

døgn, kunne iagttages. P˚asken faldt 14 dage se-

nere, efter solnedgang.

Jesus fejrede p˚asken med sine apostle, sendte Judas

Iskariot bort og indstiftede derefter Herrens aftensm˚al-

tid. Denne højtid erstattede denjødiske p

˚aske og skulle der-

for kun fejres´en gang om

˚aret.

Mattæus’ evangelium beretter:„Jesus [tog] et brød, og efter at have ud-

Herrens aftensm˚altid

— en højtid der ærer Gud

Tillæg 207

talt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gavdet til disciplene sagde han: ’Tag, spis. Dette betyder mit le-geme.’ Sa tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav handet til dem, idet han sagde: ’Drik alle af det, for dette betydermit blod, „pagtens blod“, der skal udgydes for mange til syn-ders tilgivelse.’“ — Mattæus 26:26-28.

Nogle tror at Jesus forvandlede brødet til sit bogstaveligekød og vinen til sit blod. Men Jesu kødelige legeme var sta-dig intakt da han tilbød sine apostle dette brød. Spiste apost-lene virkelig Jesu bogstavelige kød og drak hans blod? Nej,for det ville have været kannibalisme og en overtrædelse afGuds lov. (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:10) Ifølge Lukas22:20 sagde Jesus: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraftaf mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ Blev dette bæ-ger bogstavelig talt til „den nye pagt“? Eftersom pagten er enaftale og ikke en handgribelig genstand, kan det ikke være til-fældet.

Brødet og vinen er altsa kun symboler. Brødet symbolise-rer Kristi fuldkomne legeme. Jesus brugte et brød der var til-overs fra paskemaltidet, og som var blevet bagt uden surdejeller gær. (2 Mosebog 12:8) I Bibelen bruges surdej ofte somet symbol pa synd eller fordærv. Brødet repræsenterer der-for det fuldkomne legeme Jesus ofrede. Det var fri for synd.— Mattæus 16:11, 12; 1 Korinther 5:6, 7; 1 Peter 2:22; 1 Johan-nes 2:1, 2.

Den røde vin repræsenterer Jesu blod. Dette blod gør dennye pagt gyldig. Jesus sagde at hans blod blev udgydt til „syn-ders tilgivelse“. Mennesker kan saledes blive rene i Guds øjneog blive bragt ind i den nye pagt med Jehova. (Hebræerne9:14; 10:16, 17) Denne pagt, eller aftale, gør det muligt for144.000 trofaste kristne at komme i himmelen. Der skal detjene som konger og præster til velsignelse for hele menne-skeheden. — 1 Mosebog 22:18; Jeremias 31:31-33; 1 Peter 2:9;˚Abenbaringen 5:9, 10; 14:1-3.

Hvem skal nyde mindehøjtidens symboler, brødet og vi-nen? Logisk nok er det kun dem der er med i den nye pagt


— det vil sige dem der har h˚ab om at komme i himmelen. Det

er Guds hellige˚and der overbeviser dem om at de er udvalgt

til at være konger i himmelen. (Romerne 8:16) De er ogs˚a

med i pagten om et rige med Jesus. — Lukas 22:29.

Hvad med dem der har h˚ab om at leve evigt i et paradis

p˚a jorden? De adlyder Jesu befaling og overværer Herrens af-

tensm˚altid, ikke som deltagere, men som respektfulde iagtta-

gere. Jehovas Vidner holder denne mindehøjtid´en gang om

˚aret, efter solnedgang den 14. nisan. Selvom kun nogle f

˚a tu-

sind verden over har det himmelske h˚ab, er denne højtid af

stor betydning for alle kristne. Det er en lejlighed til at tænkeover Jehova Guds og Jesu Kristi enest

˚aende kærlighed. — Jo-

hannes 3:16.

HVAD kommer du til at tænke p˚a n

˚ar du hører udtrykkene

„sjæl“ og „˚and“? Mange mener at disse ord st

˚ar for noget

usynligt og udødeligt inden i os. De mener at denne usynligedel af et menneske forlader legemet n

˚ar døden indtræffer, og

lever videre p˚a en eller anden m

˚ade. Eftersom det er en ud-

bredt opfattelse, bliver mange overraskede n˚ar de opdager at

det slet ikke er det Bibelen lærer. Men hvad er sjælen og˚an-

den s˚a ifølge Guds ord?

BIBELENS BRUG AF UDTRYKKET „SJÆL“

Lad os først se p˚a hvad sjælen er. Som tidligere nævnt er

størsteparten af Bibelen oprindelig skrevet p˚a hebraisk og

græsk. N˚ar bibelskribenterne skrev om sjælen, brugte de det

hebraiske ord næ�fæsj eller det græske ord psych¯

e�. Disse toord forekommer over 800 gange i Bibelen, og Ny Verden-Oversættelsen gengiver dem konsekvent med „sjæl“. N

˚ar man

undersøger hvordan ordet „sjæl“ bruges i Bibelen, bliver det

Den virkelige betydningaf udtrykkene „sjæl“ og „

˚and“

Tillæg 209

klart for´en at grundordenes betydning er (1) mennesker,

(2) dyr, (3) det liv som et menneske eller et dyr har. Lad os sep

˚a nogle skriftsteder hvor ordet bliver brugt i disse tre forskel-

lige betydninger.

Mennesker. „I Noas dage . . . blev nogle f˚a, det vil sige

otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet.“ (1 Peter 3:20) Herst

˚ar ordet „sjæle“ tydeligvis for mennesker — Noa, hans kone,

hans tre sønner og deres koner. Anden Mosebog 16:16 inde-holder anvisninger som blev givet til israelitterne i forbin-delse med indsamlingen af manna. Der blev sagt til dem:„Saml noget af det op . . . efter antallet af de sjæle som hver afjer har i sit telt.“ Det var alts

˚a antallet af personer i de enkelte

familier der var afgørende for hvor meget manna der skulleindsamles. Nogle andre eksempler p

˚a at Bibelen bruger or-

dene „sjæl“ eller „sjæle“ om mennesker, findes i Første Mo-sebog 46:18, Josua 11:11, Apostelgerninger 27:37 og Romer-brevet 13:1.

Dyr. I Bibelens skabelsesberetning læser vi: „Gud sagde vi-dere: ’Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæleog lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over denudstrakte himmel.’ Og Gud sagde videre: ’Lad jorden f

˚a le-

vende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr ogmyldrende sm

˚adyr og jordens vilde dyr efter deres arter.’ Og

s˚aledes blev det.“ (1 Mosebog 1:20, 24) I denne passage bliver

fisk, husdyr og vilde dyr alle omtalt som „sjæle“. Fugle og an-dre dyr kaldes ogs

˚a sjæle i Første Mosebog 9:10, Tredje Mose-

bog 11:46 og Fjerde Mosebog 31:28.

Liv som menneske. Nogle gange betyder ordet „sjæl“ ensliv som menneske. Jehova sagde til Moses: „Alle de mændsom efterstræbte din sjæl, er døde.“ (2 Mosebog 4:19) Hvadvar det Moses’ fjender havde efterstræbt? Hans liv. Og da Ra-kel tidligere i historien fødte sin søn Benjamin, siges der at„hendes sjæl var ved at g

˚a ud — for hun døde“. (1 Mosebog

35:16-19) Rakel mistede alts˚a livet. Tænk ogs

˚a over Jesu ord:

„Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl tilfor f

˚arene.“ (Johannes 10:11) Jesus gav sin sjæl, eller sit liv,


til gavn for menneskeheden. I disse skriftsteder sigter ordet„sjæl“ tydeligvis til ens liv som menneske. Du kan finde flereeksempler p

˚a denne brug af ordet „sjæl“ i Første Kongebog

17:17-23, Mattæus 10:39, Johannes 15:13 og Apostelgernin-ger 20:10.

Et yderligere studium af Guds ord vil vise dig at udtrykkene„udødelig“ og „evig“ intet sted i Bibelen forbindes med ordet„sjæl“. Skriften siger derimod at sjælen er dødelig, at den kandø. (Ezekiel 18:4, 20) Derfor kalder Bibelen ganske enkelt ender er død, for en „død sjæl“. — 3 Mosebog 21:11.

HVAD BETYDER UDTRYKKET „˚

AND“?

Lad os nu se p˚a Bibelens brug af udtrykket „

˚and“. Nogle

tror at „˚and“ blot er et andet ord for „sjæl“. Men det er ikke

tilfældet. Bibelen gør det klart at „˚and“ og „sjæl“ betyder to

forskellige ting. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

Bibelskribenterne brugte det hebraiske ord ru�ach eller detgræske ord pneu�ma n

˚ar de skrev om begrebet „

˚and“. Skriften

viser selv hvad disse ord betyder. For eksempel siger Salme104:29: „Du [Jehova] tager deres

˚and [ru�ach] bort — de ud-

˚ander, og til det støv de kommer fra, vender de tilbage.“ OgJakob 2:26 siger at „legemet er dødt uden

˚and [pneu�ma]“.

I disse vers henviser „˚and“ alts

˚a til det der gør legemet le-

vende. Uden˚and er legemet dødt. I Bibelen oversættes ordet

ru�ach derfor ikke kun med „˚and“, men ogs

˚a med „kraft“, el-

ler livskraft. Om vandfloden i Noas dage sagde Gud for ek-sempel: „Jeg bringer vandfloden med dens vande over jor-den for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der harlivets kraft [ru�ach] i sig.“ (1 Mosebog 6:17; 7:15, 22) „

˚And“

henviser alts˚a til en usynlig kraft, livskraften, som giver liv til

alle levende skabninger.

Sjælen og˚anden er ikke det samme. Kroppen er afhængig

af˚anden for at kunne fungere — nogenlunde p

˚a samme m

˚ade

som en radio er afhængig af elektricitet. Det kan illustreresyderligere med en bærbar radio. N

˚ar man sætter batterier i ra-

dioen og tænder for den, vil den energi der er oplagret i batte-

Tillæg 211

rierne, gøre radioen ’levende’. Men uden batterier er radioendød. Det samme er tilfældet n

˚ar man trækker stikket til en ra-

dio der er tilsluttet lysnettet, ud af stikkontakten. Tilsvarendeer

˚anden den kraft som giver liv til vores krop. Og ligesom

elektricitet ikke har nogen følelser, har˚anden det heller ikke,

og den kan ikke tænke. Det er en upersonlig kraft. Men udendenne

˚and, eller livskraft, vil vi ’ud

˚ande og vende tilbage til

det støv vi kommer fra,’ som salmisten sagde.

Prædikeren 12:7 siger følgende om hvad der sker n˚ar et

menneske dør: „Støvet [som legemet best˚ar af] vender tilbage

til jorden, hvor det var før, og˚anden vender tilbage til den

sande Gud, som gav den.“ N˚ar

˚anden, eller livskraften, for-

lader legemet, dør legemet og vender tilbage til det sted detkom fra — til jorden. Tilsvarende vender livskraften tilbage tildet sted den kom fra — til Gud. (Job 34:14, 15; Salme 36:9)Det vil ikke sige at livskraften bogstavelig talt bevæger sig tilhimmelen. Nej, det betyder at den afdødes fremtidige liv heltafhænger af Jehova Gud. Vedkommendes liv er i Guds hæn-der, s

˚a at sige. Kun ved hjælp af Guds kraft kan

˚anden, eller

livskraften, gives tilbage s˚a en person kan f

˚a livet igen.

Det er en trøstende tanke at Gud vil give alle dem der hvi-ler i „mindegravene“, livskraften tilbage. (Johannes 5:28, 29)I opstandelsen vil Jehova skabe nye legemer til dem der soveri døden, og bringe dem til live ved at indgive dem

˚and, eller

livskraft. Hvor vil det blive en lykkelig tid!

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om hvordan Bibelenbruger ordene „sjæl“ og „

˚and“, kan du finde værdifulde op-

lysninger i brochuren Hvadsker der med os n

˚ar vi dør?

og i bogen Lad os ræsonnereud fra Skrifterne, side 340-44og 429-33. Begge udgivet afJehovas Vidner.

I BIBELENS grundtekst bruges det hebraiske ord sje’¯

ol� og dettilsvarende græske ord hai�d

¯es mere end 70 gange. Begge ord

bruges i forbindelse med døden. Nogle bibeloversættelser gen-giver dem med „graven“, „helvede“ eller „dødsriget“. Men p

˚a

de fleste sprog findes der ingen ord som helt præcist gengiverden betydning der ligger i det hebraiske, henholdsvis det græ-ske ord. Ny Verden-Oversættelsen bruger derfor ordene „Sheol“og „Hades“. Hvad betyder de egentlig? Lad os se hvordan debruges i forskellige skriftsteder.

Prædikeren 9:10 siger: „Der er hverken virksomhed ellerplanlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du g

˚ar

hen.“ Vil det sige at Sheol st˚ar for en bestemt grav eller et be-

stemt gravsted hvor man har begravet en af sine kære? Nej.N

˚ar Bibelen henviser til et specifikt gravsted, bruger den ikke

ordene sje’¯

ol� og hai�d¯

es, men andre hebraiske og græske ord.(1 Mosebog 23:7-9; Mattæus 28:1) Bibelen bruger heller ikkeordet „Sheol“ som betegnelse for et sted hvor flere personer erbegravet, s

˚asom et familiegravsted eller en massegrav. — 1 Mo-

sebog 49:30, 31.

Hvad er det s˚a ordet „Sheol“ refererer til? Guds ord viser at

„Sheol“, eller „Hades“, sigter til noget langt mere omfattendeend selv en stor massegrav. For eksempel nævner Esajas 5:14at Sheol har „gjort sin sjæl rummelig og spilet sit gab um

˚a-

deligt op“. Ja, selvom Sheol allerede har „slugt“ utallige dødemennesker, kan det tilsyneladende ikke f

˚a nok. (Ordsprogene

30:15, 16) I modsætning til et bogstaveligt gravsted, som kunhar plads til et begrænset antal døde, ’kan Sheol ikke mæt-tes’. (Ordsprogene 27:20) Det bliver aldrig fyldt. Det har ingengrænser. Alts

˚a er det ikke et bogstaveligt sted der er tale om.

Nej, Sheol og Hades er alle døde menneskers fælles grav, detsymbolske sted hvor størstedelen af menneskeheden sover idøden.

Bibelens lære om opstandelsen hjælper os til at f˚a større

forst˚aelse af hvad „Sheol“ og „Hades“ betyder. Guds ord

forbinder Sheol og Hades med den død der vil være en opstan-

Hvad er Sheol og Hades?

212

Tillæg 213

delse fra.� (Job 14:13; Apostelgerninger 2:31;˚

Abenbaringen20:13) Guds ord viser ogs

˚a at de der er i Sheol, eller Hades,

ikke kun omfatter dem der har tjent Jehova, men ogs˚a mange

som ikke har tjent ham. (1 Mosebog 37:35; Salme 55:15) Detharmonerer med at der vil „finde en opstandelse sted af b

˚ade

retfærdige og uretfærdige“. — Apostelgerninger 24:15.

� Som en kontrast hertil siges der om de døde der ikke vil blive op-rejst, at de er „i Gehenna“, ikke i Sheol, eller Hades. (Mattæus 5:30; 10:28;23:33) Gehenna er ikke et bogstaveligt sted, lige sa lidt som Sheol og Ha-des er det.

HVORDAN forestiller du dig dommens dag? Mange ser forsig at milliarder af sjæle en for en bliver bragt frem for Gudstrone, hvor dommen over den enkelte bliver afsagt. Noglevil blive belønnet med himmelsk lyksalighed og andre blivedømt til evig pine. Bibelen maler imidlertid et ganske andetbillede af denne tidsperiode. Guds ord skildrer det ikke somen skræmmende tid, men som en tid med h

˚ab og genopret-

telse.

I˚

Abenbaringen 20:11, 12 læser vi apostelen Johannes’ be-skrivelse af dommens dag: „Jeg s

˚a en stor, hvid trone og ham

som sad p˚a den. For hans ansigt flygtede jorden og himme-

len, og der fandtes ikke noget sted for dem. Og jeg s˚a de døde,

de store og de sm˚a, st

˚a foran tronen, og skriftruller blev

˚ab-

net. Og en anden skriftrulle blev˚abnet; det er livets skrift-

rulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet iskriftrullerne, efter deres gerninger.“ Hvem er den dommerder omtales her?

Det er Jehova Gud, menneskehedens øverste Dommer.Han overlader imidlertid selve domsarbejdet til en anden.Ifølge Apostelgerninger 17:31 sagde apostelen Paulus at Gudhar „fastsat en dag p

˚a hvilken han har i sinde at dømme

den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han

Hvad er dommens dag?


har udnævnt“. Denne udnævnte dommer er den opstandneJesus Kristus. (Johannes 5:22) Hvorn

˚ar begynder dommens

dag? Og hvor længe vil den vare?˚

Abenbaringens Bog viser at dommens dag begynder efterat Satans ordning p

˚a jorden er blevet ødelagt i krigen ved Har-

magedon.� (˚

Abenbaringen 16:14, 16; 19:19–20:3) Efter Har-magedon vil Satan og hans dæmoner blive holdt indespærreti en afgrund i tusind

˚ar. I denne tidsperiode vil 144.000 him-

melske medarvinger være dommere og herske „som kongersammen med Messias“. (

˚Abenbaringen 14:1-3; 20:1-4; Ro-

merne 8:17) Dommens dag er ikke en hurtigt overst˚aet begi-

venhed af 24 timers varighed. Nej, den strækker sig over tu-sind

˚ar.

I løbet af denne tusind˚arige periode vil Jesus Kristus

„dømme levende og døde“. (2 Timoteus 4:1) De „levende“sigter til ’den store skare’ som overlever Harmagedon. (

˚Aben-

baringen 7:9-17) Apostelen Johannes s˚a ogs

˚a de „døde . . .

st˚a foran [doms]tronen“. Som Jesus lovede, vil der finde en

opstandelse sted, hvor „de der er i mindegravene skal hørehans røst og komme ud“. (Johannes 5:28, 29; Apostelgernin-ger 24:15) Men p

˚a hvilket grundlag vil alle disse mennesker

blive dømt?

Ifølge apostelen Johannes’ syn ’blev skriftruller˚abnet’, og

„de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrul-lerne, efter deres gerninger“. Indeholder disse skriftruller enoptegnelse over folks tidligere gerninger? Nej, dommen vilikke blive afsagt p

˚a grundlag af hvad mennesker gjorde før de

døde. Hvordan ved vi det? Bibelen siger: „Den der er død erblevet frikendt fra sin synd.“ (Romerne 6:7) De der bliver op-rejst til liv, har derfor f

˚aet tavlen visket ren, s

˚a at sige. Skrift-

rullerne m˚a s

˚aledes st

˚a for de nye retningslinjer Gud giver.

B˚ade de der overlever Harmagedon, og de der bliver oprejst,

m˚a adlyde Guds bud for at f

˚a evigt liv, ogs

˚a de nye bud som

Jehova m˚aske

˚abenbarer i løbet af de tusind

˚ar. Enkeltperso-

� Flere oplysninger om Harmagedon findes i Indsigt i Den Hellige Skrift,bind 1, side 832-33 og 1081-82 samt i Tilbed den eneste sande Gud, kapi-tel 20, begge udgivet af Jehovas Vidner.

Tillæg 215

ner vil alts˚a blive dømt p

˚a grundlag af de gerninger de gør i

løbet af dommens dag.

P˚a dommens dag vil milliarder af mennesker for første

gang f˚a mulighed for at lære Guds vilje at kende og rette sig

efter den. Det betyder at der skal foreg˚a et storstilet under-

visningsarbejde. Ja, „den frugtbare jords indbyggere [vil] læreretfærdighed“. (Esajas 26:9) Men det er ikke alle der vil rettesig efter Guds vilje. Esajas 26:10 siger: „Selv om der vises denugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed. I ærlighedensland vil han handle uret og ikke se Jehovas højhed.“ Disseugudelige vil i løbet af dommens dag blive udslettet for be-standig. — Esajas 65:20.

N˚ar dommens dag er slut, er de der stadig lever, blevet fuld-

komne — og dermed „levende“ i ordets egentlige forstand.(

˚Abenbaringen 20:5) I løbet af dommens dag vil menneske-

heden s˚aledes blive ført tilbage til sit oprindelige, fuldkomne

stade. (1 Korinther 15:24-28) Derefter vil en endelig prøvefinde sted. Satan vil blive løsladt fra sit fængsel og f

˚a lov til

at prøve at vildlede menneskeheden en sidste gang. (˚

Abenba-ringen 20:3, 7-10) De der modst

˚ar ham, vil erfare den ende-

lige opfyldelse af Bibelens løfte: „De retfærdige tager jorden ibesiddelse, og de skal bo for evigt p

˚a den.“ (Salme 37:29) Ja,

dommens dag vil blive en velsignelse for alle der er trofasteover for Gud!

˚ARTIER før 1914 forkyndte bibelstudenterne at der villeindtræffe nogle markante begivenheder det

˚ar. Hvilke begi-

venheder var det, og hvilke vidnesbyrd peger p˚a at 1914 var s

˚a

vigtigt et˚ar?

Som det fremg˚ar af Lukas 21:24, sagde Jesus: „Jerusalem

skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider[„hedningernes tider“, den danske autoriserede oversættelse]

1914 — et betydningsfuldt˚ar

i bibelprofetien


er udløbet.“ Jerusalem havde været hovedstad for den jø-diske nation og regeringssæde for Davids kongeslægt. (Salme48:1, 2) Disse konger var imidlertid noget særligt i forhold tilandre folkeslags herskere fordi de sad p

˚a „Jehovas trone“ idet

de repræsenterede Gud. (1 Krønikebog 29:23) Jerusalem vars

˚aledes et symbol p

˚a Jehovas herredømme.

Hvordan og hvorn˚ar begyndte Guds herredømme s

˚a at

blive ’nedtr˚adt af nationerne’? Det skete i 607 f.v.t. da Je-

rusalem blev erobret af babylonierne. Rækken af konger derstammede fra David, blev afbrudt, og „Jehovas trone“ stod nutom. (2 Kongebog 25:1-26) Ville denne ’nedtrædning’fortsætte for altid? Nej, for Ezekiels profeti sagde følgende an-g

˚aende Jerusalems sidste konge, Zedekias: „Fjern turbanen,

løft kronen af. . . . Dette skal [ikke] blive nogens, før han kom-mer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“ (Ezekiel21:26, 27) Den der har „retten“ til Davids krone, er Kristus

„SYV TIDER“

2520˚ar

606 1/4˚ar

Oktober 607 f.v.t. til31. december 1 f.v.t.

1913 3/4˚ar

1. januar 1 e.v.t. tiloktober 1914

607 & f.v.t. e.v.t. ) 1914

„Jerusalem skalnedtrædes afnationerne“

’Han som har rettentil det, kommer’

Tillæg 217

Jesus. (Lukas 1:32, 33) ’Nedtrædningen’ ville alts˚a slutte n

˚ar

Jesus blev konge.

Hvorn˚ar ville denne store begivenhed indtræffe? Jesus

viste at nationerne ville herske i en fastsat tidsperiode. Be-retningen i Daniels Bog, kapitel 4, indeholder nøglen til atforst

˚a hvor lang denne periode ville være. Der fortælles om

en profetisk drøm som kong Nebukadnezar af Babylon fik.Han s

˚a et enormt træ der blev fældet. Dets stub kunne ikke

vokse fordi den var lagt i b˚and af jern og kobber. En en-

gel bekendtgjorde: „Lad syv tider g˚a hen over det.“ — Daniel

4:10-16.

I Bibelen bruges træer undertiden som symbol p˚a herre-

dømme. (Ezekiel 17:22-24; 31:2-5) At det symbolske træ blevfældet, er derfor et billede p

˚a at Guds herredømme, repræsen-

teret ved kongerne i Jerusalem, ville blive afbrudt. Men ifølgesynet skulle denne ’nedtrædning af Jerusalem’ kun væremidlertidig — en periode p

˚a „syv tider“. Hvor lang en periode

er det?˚

Abenbaringen 12:6, 14 viser at tre og en halv tid svarer til„et tusind to hundrede og tres dage“. „Syv tider“ m

˚a være

dobbelt s˚a lang tid, alts

˚a 2520 dage. Men de hedenske natio-

ner holdt ikke op med at ’nedtræde’ Guds herredømme blot2520 dage efter Jerusalems fald. Det er tydeligt at profetienm

˚a gælde en meget længere tidsperiode. I overensstemmelse

med Fjerde Mosebog 14:34 og Ezekiel 4:6, der taler om „endag for et

˚ar“, skulle de „syv tider“ strække sig over 2520

˚ar.

De 2520˚ar begyndte i oktober 607 f.v.t., da Jerusalem

faldt for babylonierne og kongen fra Davids slægtslinje blevfjernet fra tronen. Perioden sluttede i oktober 1914. P

˚a det

tidspunkt endte „nationernes fastsatte tider“, og Jesus Kri-stus blev indsat som Guds himmelske konge.� — Salme 2:1-6;Daniel 7:13, 14.

� Fra oktober 607 f.v.t. til oktober 1 f.v.t. er der 606 ar. Fra oktober1 f.v.t. til oktober 1914 e.v.t. er der 1914 ar, eftersom der ikke er nogetar 0. Nar vi lægger 606 ar og 1914 ar sammen, far vi 2520 ar. Oplysnin-ger om Jerusalems fald i 607 f.v.t. findes i artiklen „Kronologi“ i Indsigti Den Hellige Skrift, udgivet af Jehovas Vidner.


Præcis som Jesus forudsagde, har hans „nærværelse“ somkonge i himmelen været kendetegnet af en dramatisk ud-vikling i verdensforholdene — b

˚ade n

˚ar det gælder krig,

hungersnød, jordskælv og pest. (Mattæus 24:3-8; Lukas21:11) Denne udvikling er et stærkt vidnesbyrd om at 1914virkelig var det

˚ar da Guds himmelske rige blev oprettet og

„de sidste dage“ for den nuværende, onde verdensordningbegyndte. — 2 Timoteus 3:1-5.

DEN˚andeskabning der kaldes Mikael, nævnes ikke ret

mange gange i Bibelen. Men de gange han omtales, er han iaktion. I Daniels Bog kæmper han imod onde engle, i JudasBrev har han en uoverensstemmelse med Satan, og i

˚Aben-

baringens Bog fører han krig mod Djævelen og dæmonerne.Ved at forsvare Jehovas herredømme og bekæmpe hans fjen-der lever Mikael op til betydningen af sit navn — „hvem ersom Gud?“ Men hvem er Mikael?

Nogle gange er personer kendt under mere end´et navn.

For eksempel er patriarken Jakob ogs˚a kendt som Israel, og

apostelen Peter som Simon. (1 Mosebog 49:1, 2; Mattæus10:2) P

˚a samme m

˚ade er Mikael tydeligvis et andet navn for

Jesus Kristus, b˚ade før og efter hans liv p

˚a jorden. Lad os se

p˚a nogle bibelske grunde til at drage den slutning.

Ærkeengel. Guds ord omtaler Mikael som „ærkeengelen“,det vil sige „den øverste engel“, eller „overengelen“. (Ju-das 9) Læg mærke til at ordet ærkeengel st

˚ar i bestemt form.

Det tyder p˚a at der kun er

´en ærkeengel. I Bibelen forekom-

mer udtrykket „ærkeengel“ altid i ental, aldrig i flertal. Des-uden sættes Jesus i forbindelse med stillingen som ærkeen-gel. Om den opstandne Herre Jesus Kristus st

˚ar der i Første

Thessalonikerbrev 4:16: „Herren selv vil stige ned fra him-melen med et kommandor

˚ab, med en ærkeengels røst.“ Jesu

Hvem er ærkeengelen Mikael?

stemme beskrives som en ærkeengels røst. Skriftstedet visers

˚aledes at Jesus m

˚a være ærkeengelen Mikael.

Hærfører. Bibelen siger at „Mikael og hans engle kæm-pede mod dragen . . . og dens engle“. (

˚Abenbaringen 12:7)

Alts˚a er Mikael anfører for en hær af trofaste engle.

˚Abenba-

ringens Bog beskriver ogs˚a Jesus som anfører for en hær af

trofaste engle. (˚

Abenbaringen 19:14-16) Og apostelen Paulusnævner specifikt ’Herren Jesus’ og hans „mægtige engle“.(2 Thessaloniker 1:7) Bibelen taler s

˚aledes om b

˚ade Mikael

og hans engle og om Jesus og hans engle. (Mattæus 13:41;16:27; 24:31; 1 Peter 3:22) Eftersom Guds ord intet sted an-tyder at der skulle være to hære af trofaste engle i himme-len — en der ledes af Mikael, og en anden der ledes af Jesus— er det logisk at slutte at Mikael i virkeligheden er Jesus Kri-stus i sin himmelske stilling.�

� Flere oplysninger der viser at navnet Mikael sigter til Guds søn, fin-des i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 287-89. Udgivet af JehovasVidner.

˚ABENBARINGENS BOG indeholder mange ord og udtryk derikke skal forst

˚as bogstaveligt. (

˚Abenbaringen 1:1) For eksem-

pel nævner den en kvinde, en skøge, som har navnet „Ba-bylon den Store“ skrevet p

˚a sin pande. Der siges om denne

kvinde at hun sidder p˚a „skarer og nationer“. (

˚Abenbarin-

gen 17:1, 5, 15) Da en bogstavelig kvinde ikke kan gøre dette,m

˚a Babylon den Store være en symbolsk betegnelse. Hvad er

denne symbolske skøge s˚a et billede p

˚a?

I˚

Abenbaringen 17:18 omtales den samme symbolskekvinde som „den store by som har herredømme over jordenskonger“. Udtrykket „by“ antyder at der er tale om en organi-seret gruppe mennesker. Da denne „store by“ har myndighed

„Babylon den Store“identificeres

Tillæg 219


over „jordens konger“, m˚a den kvinde der kaldes Babylon

den Store, være en indflydelsesrig organisation af internatio-nalt format. Den kan med rette kaldes et verdensimperium.Men hvilken slags imperium er der tale om? Et religiøst im-perium. Læg mærke til hvordan andre passager i

˚Abenbarin-

gens Bog leder os frem til den konklusion.

Et imperium kan være politisk, kommercielt eller religi-øst. Kvinden der kaldes Babylon den Store, er ikke et poli-tisk imperium, for Guds ord siger at „jordens konger“, ellerdenne verdens politiske elementer, har „beg

˚aet utugt“ med

hende. Hendes utugt sigter til de alliancer hun har indg˚aet

med jordens herskere, og forklarer hvorfor hun kaldes „denstore skøge“. —

˚Abenbaringen 17:1, 2; Jakob 4:4.

Babylon den Store kan heller ikke være et kommercielt im-perium, for ’jordens købmænd’, som st

˚ar for de kommer-

cielle elementer, vil sørge over hende n˚ar hun tilintetgøres.

Faktisk siges der at b˚ade konger og købmænd vil ’st

˚a langt

borte’ og betragte Babylon den Store. (˚

Abenbaringen 18:3, 9,10, 15-17) Det er derfor rimeligt at konkludere at Babylonden Store ikke er et imperium af politisk eller kommerciel art,men et religiøst imperium.

Endnu et bevis p˚a at Babylon den Store er et religi-

øst imperium, er at hun vildleder alle nationerne ved hjælpaf sin „udøvelse af spiritisme“. (

˚Abenbaringen 18:23) Efter-

som alle former for spiritisme er religiøse og dæmoninspire-rede, er det ikke overraskende at Bibelen siger at Babylon denStore er „bolig for dæmoner“. (

˚Abenbaringen 18:2; 5 Mose-

bog 18:10-12) Der siges ogs˚a at dette imperium modst

˚ar sand

religion ved at forfølge „profeter“ og „hellige“. (˚

Abenbarin-gen 18:24) Ja, Babylon den Store nærer s

˚a dybt et had til sand

religion at hun udsætter ’Jesu vidner’ for voldelig forfølgelseog endda dræber dem. (

˚Abenbaringen 17:6) Denne kvinde

ved navn Babylon den Store er alts˚a tydeligvis et billede p

˚a

den falske religions verdensimperium, som omfatter alle dereligioner der er i opposition til Jehova Gud.

BIBELEN fortæller os ikke hvorn˚ar Jesus blev født. Men den

giver os god grund til at konkludere at det ikke var i de-cember.

Hvordan var vejrforholdene p˚a den tid af

˚aret i Jesu fødeby,

Betlehem? Den jødiske m˚aned kislev (som svarer til novem-

ber/december) var en m˚aned med koldt og regnfuldt vejr.

M˚aneden efter denne var tebet (december/januar),

˚arets kol-

deste m˚aned, hvor der af og til var sne i højlandet. Lad os se

hvad Bibelen fortæller os om klimaet i dette omr˚ade.

Bibelskribenten Ezra viser at kislev var kendt for at væreen m

˚aned med koldt og regnfuldt vejr. Efter at have nævnt

at en skare havde samlet sig i Jerusalem „i den niende m˚aned

[kislev] p˚a den tyvende dag i m

˚aneden“, beretter Ezra at folk

’skælvede p˚a grund af regnskyllene’. Den forsamlede skare

sagde om˚arstidens vejrforhold: „Det er

˚arstiden med regn-

skyl, s˚a det er ikke muligt at st

˚a udendørs.“ (Ezra 10:9, 13;

Blev Jesus født i december?

Da Jesus blev født,opholdt hyrderne og deres hjorde

sig p˚

a markerne om natten

221


Jeremias 36:22) Det er ikke s˚a underligt at hyrderne der bo-

ede i disse omr˚ader, sørgede for at de og deres hjorde befandt

sig indendørs om natten i december m˚aned!

Bibelen beretter imidlertid at hyrderne var p˚a markerne og

vogtede deres hjorde den nat Jesus blev født. Ja, faktisk for-tæller bibelskribenten Lukas at hyrderne p

˚a den tid af

˚aret

„levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“i nærheden af Betlehem. (Lukas 2:8-12) Læg mærke til athyrderne levede udendørs, de var ikke bare ude om dagen.De holdt vagt over deres hjorde p

˚a markerne om natten. Pas-

ser denne beskrivelse af hyrdernes udendørsliv til Betlehemskolde og regnfulde vejr i december? Nej. Omstændighedernei forbindelse med Jesu fødsel viser alts

˚a at han ikke blev født

i december.�

Guds ord fortæller os præcis hvorn˚ar Jesus døde, men in-

deholder kun f˚a fingerpeg om hvorn

˚ar han blev født. Det

minder os om kong Salomons ord: „Et navn er bedre endgod olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“(Prædikeren 7:1) Det er derfor ikke overraskende at Bibelenindeholder mange detaljer om Jesu tjeneste og død, men kunf

˚a om tidspunktet for hans fødsel.

� Flere oplysninger findes pa side 149-53 i bogen Lad os ræsonnere udfra Skrifterne, udgivet af Jehovas Vidner.

DE FLESTE af de populære religiøse og ikkereligiøse højtiderder fejres i mange dele af verden i dag, stammer ikke fra Bibe-len. Men hvor stammer de s

˚a fra? Hvis du g

˚ar p

˚a biblioteket,

vil det m˚aske være interessant for dig at se hvad forskellige

opslagsværker siger om populære højtider. Lad os se p˚a nogle

f˚a eksempler.

Hvordan skal kristnebetragte højtider?

P˚

aske. Hvad er oprindelsen til de p˚askeskikke der følges i

kristenheden? „Den kristne Paaskefest optog ikke helt faa afden gamle hedenske Vaarfests Skikke og har ført dem medned til vor egen Tid,“ oplyser bogen Danske Højtidsskikke.P

˚askeskikkene har alts

˚a rødder i hedensk gudsdyrkelse. Det

hævdes at man ved denne højtid fejrer Jesu opstandelse, mende skikke der knytter sig til p

˚asken, er ikke kristne. Om den

populære p˚askehare, eller kanin, fortæller The Catholic Ency-

clopedia for eksempel: „Kaninen er et hedensk symbol og haraltid været et tegn p

˚a frugtbarhed.“

Fejring af nyt˚

ar. Datoen s˚avel som skikkene der er forbun-

det med fejringen af nyt˚ar, varierer fra land til land. Om

oprindelsen til denne højtid fortæller The World Book En-cyclopedia: „Den romerske hersker Julius Cæsar gjorde den1. januar til nyt

˚arsdag i 46 f.v.t. Romerne viede denne dag til

Janus, portenes, dørenes og begyndelsernes gud. Januar m˚a-

ned blev opkaldt efter Janus, der havde to ansigter —´et der s

˚a

fremad, og´et der s

˚a bagud.“ Nyt

˚arsfejringen er alts

˚a grund-

lagt p˚a hedenske traditioner.

Halloween. The Encyclopedia Americana siger: „Elementeraf de skikke der knytter sig til halloween, kan spores tilbagetil en førkristen ceremoni hos druiderne [keltisk præsteskabi oldtiden]. Kelterne havde højtider for to hovedguder — ensolgud og en gud for de døde . . . , hvis højtid blev holdt den1. november, da det nye keltiske

˚ar begyndte. Højtiden for de

døde blev gradvis optaget blandt de kristne ritualer.“

Andre højtider. Det er umuligt at komme ind p˚a alle de høj-

tider der fejres rundt om i verden. Men højtider der forherli-ger mennesker eller menneskeskabte organisationer, er ikkenoget Jehova godkender. (Jeremias 17:5-7; Apostelgerninger10:25, 26) Vær ogs

˚a opmærksom p

˚a at religiøse højtiders op-

rindelse har betydning for om Gud godkender dem ellerej. (Esajas 52:11;

˚Abenbaringen 18:4) De bibelske princip-

per i kapitel 16 ang˚aende religiøse højtider kan ogs

˚a hjælpe

dig til at afgøre hvordan Gud ser p˚a fejringen af ikkereligiøse

højtider.

Tillæg 223

Vil du gerne vide mere?Kontakt Jehovas Vidner pa www.jw.org.

bh

-D1

31

21

1HVAD ER DET

BIBELENvirkelig LÆRER?

HVAD

LÆRER

BIBELEN?

bh-D

Fa et gratis bibelkursus.

s

http://www.jw.org/finder?wtlocale=D&srcid=pdf

hvad er det bibelen virkelig lærer?...at du er g ˚ aet i gang med at læse denne bog, viser at du...

Documents