det meste er relativt
DESCRIPTION
Denne her lille bog handler om, hvorfor vi mennesker har svært at blive lykkelige. Om det dtore paradoks, der ligger i, at vi hele tiden søger lykken som det skjulte motiv i alt, hvad vi gør. Men at den kommer længere og længere væk, hver gang vi tror, at vi har fået fat i den. Det skyldes at vores udgangspunkt hele tiden rykker sig. Det rykker med, efterhånden som vi lever livet. Og det spændende og eksotiske rykker med. Så vi vågner ikke op som lykkeligere mennesker, selvom vi har alt, hvad hjertet kan begære. Pointen er, at sætte pris på det, du har.TRANSCRIPT
BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!
DET MESTE ER RELATIVT
N Y T Æ N K
DET MESTE ER RELATIVT
Her kommer fortællingen om, hvorfor vi mennesker ikke er lykkelige. Intet mindre. Eller måske snarere hvorfor det er så svært at forblive glad for alt det, vi har over tid. Sammenligner vi os med mennesker i andre lande - vi helst ikke vil sammenlignes med -
burde vi stå op hver morgen, åbne vinduet og juble til alle de forbipasserende. Men det har jeg indtil videre ikke oplevet. Hvorfor? Fordi det meste er relativt. Grunden til at jeg ikke skriver at alt er relativt, vil jeg komme ind på i en anden bog.
D o g m e r e g l e r n e fo r d e n n e b o g
1. Den skal skrives lige fra hjertet
2. Der skal ikke tænkes over, hvad der skrives. Intuition er konge
3. Der må kun rettes grammatiske fejl. Ikke i indholdet
4. Bogen skal kunne læses på højst et kvarter
2
BOGSERIEN: Sådan bliver du uperfekt – og gladere!
Det meste er relativt
Her er situationen: Du har fundet en eller
anden bil, du er helt vild med. Den er
fantastisk. Man sidder bare godt, den
trækker som en okse, den er stille på
motorvejen og den ser helt godt ud. Den
må du bare have. Så er du et lykkeligere
menneske. Og det er en fed oplevelse at
være ejer af den. De første tre måneder. Så
sker der et eller andet. Du får den ikke lige
vasket og støvsuget så ofte som før. Og nu
har du vænnet dig til motorydelsen og det
lave støjniveau. Så kommer den første
regning for ejerafgiften. Og den var ikke
helt lille. Og et par måneder efter synes du
faktisk, at bilen er okay, men så er den
heller ikke federe.
Det var et eksempel på. hvordan vi
mennesker tilpasser os til det, vi har. Det er
sikkert meget godt, at vi gør det. Men når
vi først har erkendt det, ved vi også noget
om, hvorfor vi ikke bliver lykkeligere af
mere.
Hvor er du nu?
Pointen er, at vi mennesker tager
udgangspunkt i det, vi allerede har og
kender. Hvis vi bliver lidt i bilverdenen, er
der en verden til forskel på, om man kun
kender til en Polo eller man kender til
Porscher. Er du Polo-mand, vil du helt
sikkert blive begejstret for at sidde i en
Porsche. Eller bare en Mondeo. Er du
derimod helt fortrolig med en Porsche,
bliver du ikke høj af at sætte dig ind i en
Porsche.
Hvad kan vi lære af det? Jo, det handler
om, hvor du starter fra. Det er hele
pointen. Hvis du ikke er forvænt med fede
ting og oplevelser, skal der ikke så meget til
at begejstre dig. Lever du i forvejen et
luksusliv og har prøvet mange ting, skal der
en del mere til, før nakkehårene rejser sig.
Nu behøver det ikke bare at handle om
biler. Det kunne også handle om
uddannelse. Danske studerende har det
udgangspunkt, at uddannelse er gratis. Og
du får tilmed penge fra staten, hvis du
vælger at studere. Sådan er vi vant til at det
er - og skal være. Og hvis en beskæring af
SU'en kommer på tale i Folketinget, starter
demonstrationerne. Det ville være
katastrofalt og helt utænkeligt. Men vi skal
ikke længere væk end til vores nabolande,
før det ser helt anderledes ud. Måske er der
gratis uddannelse, men du får ikke
samtidig penge fra staten. Det lever de fint
med. For de er ikke vent til andet. Og tager
vi lidt længere væk, skal du betale det hele
selv, inklusive uddannelsen. Og sådan er
det bare.
Forskellen er udgangspunktet. Hvis du er
vænnet til noget, bliver det dit
udgangspunkt.
Sæt pris på det, du har
Jeg talte med en kammerat, der var faldet
af an 4-hjulet motorcykel. Og som var tæt
på at komme alvorligt til skade og få
kroniske problemer med blandt andet
ryggen. For ham var det tidligere en
selvfølge, bare at kunne bevæge sig og lave
al den fysiske aktivitet, han gad. Men efter
ulykken var han rigtig glad, hvis der var
udsigt til, at han ville kunne bevæge sig
normalt igen. Det er måske også svaret på,
hvorfor svært handicappede mennesker
kan udstråle glæde og lykke. Eller
sportsfolk, der har haft kræft. For det
sætter tingene i perspektiv. Måske kan man
ikke så meget længere. Men det man kan,
er man lykkelig for. Og det giver en
mulighed for at fokusere på alt det, der
3
giver mere mening end det, vi andre går og
bekymrer os om.
Det store paradoks
Det store paradoks består så i, at hvis vi
opnår en masse og køber en masse gode
ting, ja så bliver det før eller siden
standarden. Det nye nulpunkt. Som at
sætte triptælleren på nul. Det besynderlige
er, at så sætter vi ikke pris på det, vi
allerede har på samme måde som hvis vi
slet ikke havde det. Men starter vores
begejstring fra det nye udgangspunlt. Og
derfor dkal der mere og mere til at gøre os
lykkelige og glade. Det er måske derfor at
virkelig rige mennesker ikke bare svæver
rundt på lyserøde skyer. Men også går ned
med depressioner og stress som alle andre.
I virkeligheden har de, rent matematisk
set, mindre, der tiltrækker dem og gør
indtryk.
Og det er måske også svaret på, at nogle
fattige mennesker faktisk kan virke
lykkelige. Selvom de ikke ret meget i
forhold til os. Deres udgangspunkt er helt
afgjort et andet sted. Og der er helt sikkert
også en nedre grænse for, hvor lidt man
kan have, før det ikke er sjovt længere. Men
der begynder at tegne sig et billede af
paradokset nu. Vi ønsker os brændende
ting, vi mener vil gøre os lykkeligere. Når vi
så endelig får dem, finder vi ud af, at det
faktisk ikke gjorde os lykkeligere alligevel.
En god ven sendte mig igår netop et link til
sangen, der handler om netop det. Den
kommer her:
The The: True Happyness This Way Lies
Så hvad kan vi lære af det?
Vi kan lære en masse. Men vi gør det ikke.
Jeg kender det selv. Vi burde tage ved lære
og blive så kloge, at vi ikke igen og igen gør
de samme ting. "Hvis bare jeg fik…" eller
"Når jeg får…, så bliver alting bedre".
Sagen er oftest, at den største glæde er
forventningens glæde. Og den skal man
ikke undervurdere. Men det får mig til at
tænke: Alle de "proaktive" fortæller os, at vi
skal sætte os nogle mål. Og gå efter dem.
Og når du har nået dit første mål skal du
straks videre til det næste. For ellers er du
et menneske, der er gået i stå. Det er jeg
ikke sikker på, at man nødvendigvis skal.
Jeg er til gengæld sikker på, at det er vejen
hen imod noget - eller bare vejen, der er
den vigtige. For det er nemlig hverdagen.
Det er der, hvor du lever. Hvis du drømmer
om at kunne betale for dit drømmehus om
fem år, risikerer du meget nemt, at du river
fem år ud af dit liv for at kunne skrive
under på skødet. Så har du huset. Og det er
sikkert dejligt. Men glem ikke, hvilken pris
du reelt betalte for huset. Det var ikke kun
beløbet nederst på slutsedlen.
Nu kan det komme til at lyde som om jeg
opfordrer dig til ikke at ville noget i livet.
For det kan alligevel ikke betale sig. Du
bliver alligevel ikke gladere eller
lykkeligere. Det var ikke meningen. Min
pointe er, at du skal gøre alt det, DU
drømmer om at gøre. Men hold dig til or
det DU. Du skal ikke gøre, hvad ANDRE
drømmer om at gøre. Eller hvad ANDRE
drømmer om, at DU skal gøre. Når du
mener at noget er betydningsfuldt eller
spændende, så kan du sætte dig nogle mål,
hvis det er det, du vil. Men er det vigtigste
ikke, at livet er betydningsfuldt og
spændende fremfor en lang række af
milepæle med mål?
4
Du kan skrive til mig her.
Bedste hilsener
Simon T. P. Nielsen
Anmeldelse
Check Answer
Fortæl gerne, hvad du synes om bogen.
A. Virkelig god
B. Okay
C. Kedelig
D. Dødsyg
5