dansk knæalloplastikregister - sundhed.dk · 2012-10-30 · resume af resultaterne af de analyser,...

Dansk Knæalloplastikregister

Årsrapport2010

www.dkar.dk

Dansk Knæalloplastikregister – Årsrapport 2010© 2010, Den Ortopædkirurgiske Fællesdatabase, Århus

Udarbejdet med OpenOffice (www.openoffice.org)

Printed in DenmarkISBN 9788799336418

Den Ortopædkirurgiske FællesdatabaseKompetencecenter NordKlinisk Epidemiologisk AfdelingAarhus UniversitetshospitalScience Center SkejbyOlof Palmes Alle 43458200 Aarhus N

www.dkar.dk

Indholdsfortegnelse

Forord 1

Resume 2

Konklusioner og anbefalinger 4

Indledning 6

Baggrund 6Organisation og drift 8Datagrundlag og kvalitet 9

Indberetninger og komplethed 10

Indberetninger 10Komplethedsgrader 12Revisionsbyrde 16Kommentarer 18

Kvalitetsindikatorer 19

1: Peroperative komplikationer 202: Indberettet klinisk kontrol efter primæroperation 223: Patienttilfredshed 244: Forbedring af knæfunktionen efter primæroperation 265: Implantatoverlevelse 286: Mortalitet efter 90 dage 34Kommentarer 38

Primæroperationer 40

Indberetninger 40Implantattyper 55Kommentarer 59

Revisioner 61

Indberetninger 61Kommentarer 68

Implantatoverlevelse 69

Kommentarer 79

Appendices 81

Revisionspåtegning 81Indberetningsskemaer 82

Forord

et er med glæde, at styregruppen for Dansk Knæalloplastikregister (DKR) kan præsentere den foreliggende rapport. Rapporten er resultatet af utalli

ge personers indsats, der spænder fra kirurgers indberetninger af operationer over sekretærers gennemgang af mangellister til Danske Regioners bevilling til registret. Alle, der har været indvolveret i registrets arbejde og i tilvejebringelsen af denne rapport, takkes for deres indsats.

D

Det er specielt glædeligt i år at kunne meddele, at komplethedsgraden for indberetning af alle operationer for første gang i registrets historie er over 90%. Det er en milepæl, og registret lever nu op til regionernes målsætning for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

Rapporten har som altid ændret indhold på det detaljerede niveau, mens den overordnede struktur og designet er uændret i forhold til sidste års rapport.

næalloplastikregistret har som et af sine væsentlige mål at identificere prædiktorer for resultaterne af operationer med indsættelse af knæprotese og

derved at forbedre patientbehandlingen og mindske antallet af komplikationer og revisioner. Idealet er, at registret ved indsamling af oplysninger om patienter, behandlere, teknikker og implantater kan identificere god praksis og tidligt erkende mulige problemer i den anvendte praksis, og at rapportering af disse forhold kan medføre forbedringer.

K

Dansk Knæalloplastikregister bruger som andre registre videnskablige metoder i analysen af indsamlede data, men de indsamlede date er ikke resultatet af et videnskabeligt eksperiment. Der er ikke foretaget randomisering af behandlingerne, observationerne er antageligt confoundede, der er med stor sikkerhed betydelig bias, den eksterne validitet af resultaterne er usikker, og omstændighederne for behandlingerne er ikke kontrollerede som i et videnskabeligt eksperiment. Disse forhold skal erindres, når f.eks. forskelle mellem protesefabrikater vurderes. De observationer, som registret præsenterer, vil på trods af de metodologiske problemer være hypotesegenererende og kan udpege potentielt problematiske områder i den anvendte praksis.

Indsamlingen af epidemiologiske data vedrørende patienterne, protesevalg, kirurgiske teknikker og sygehusenes aktivitet kan næppe tilvejebringes på anden vis end med et landsdækkende register. Denne information vil være relevant for alle de parter, der er involverede i behandlinger med indsættelse af knæalloplastik. Den enkelte ortopædkirurg er i et kvalitetsmæssigt perspektiv det vigtigste element, og han vil umiddelbart i rapporten kunne sammenligne sin egen afdelings praksis og resultater med andre afdelingers.

Målene med DKR adskiller sig ikke fra alloplastikregistre i andre lande, der indsamler tilsvarende data og udfører tilsvarende analyser. Epidemiologiske data for Danmark kan naturligvis kun opnås ved registrering i Danmark, men også resultater vedrørende tekniske forhold kræver dansk registrering for at kunne tolkes på valid måde i Danmark. Der er en række forhold, der varierer mellem lande, og resultaterne fra et lands register kan ikke uden videre antages at gælde i et andet land. Ved gennemgang af forskellige nationale registres resultater kan man f.eks. finde, at en protesetype, der i et land giver fremragende resultater, i et andet land kan give dårlige resultater. Det er derfor vigtigt, at analyser fra registret vurderes i et nationalt perspektiv.

esultaterne af behandling med knæprotese lader sig ikke entydigt måle. De kvalitetsindikatorer, der redegøres for i denne rapport, er sikkert i mange

henseende utilstrækkelige. RTraditionelt har man i nationale alloplastikregistre fokuseret på proteseoverlevelse som den væsentligste resultatparameter. Proteseoverlevelse synes imidlertid at være upålidelig, når det drejes sig om sammenligning af forskellige protesetyper, da kirurgens tilbøjelighed til at foreslå en revision vil være stærkt påvirket af faktorer, der ikke alene er bestemt af knæfunktionen. Tal fra det New Zealandske knæregister har således vist, at sandsynligheden for revision for en given dårlig knæfunktion efter operation er op til seks gange større, hvis der er indsat en delprotese i forhold til en helprotese.

Holdningen i DKR og Den fællesortopædiske Database er, at patienternes egenvurdering af resultatet efter knæalloplastik i højere grad skal inddrages. I nogle lande (New Zealand og England/Wales) indsamles denne type af information allerede. Styregruppen håber at kunne iværksætte forsøg med indsamling af denne form for data i løbet af det kommende år.

DKR er lægefagligt funderet, og udviklingen i DKR skal nødvendigvis ske i et tæt samarbejde med ortopædkirurger og ortopædkirurgiske afdelinger. For at fremme samarbejdet mellem DKR og afdelingerne er der nu etableret et netværk af lokalkontakter, og vi ser i styregruppen frem til et tættere samarbejde med afdelingerne.

Århus, september 2010

Anders OdgaardFormand for styregruppen

Dansk Knæalloplastikregister – Årsrapport 2010 1

Resumé

plysningerne på denne og næste side er et kort resume af resultaterne af de analyser, der er udført på baggrund af indrapporterede operationer.

Resuméet er opdelt i 10 hovedområder. OHenvisning til disse data bør ikke foretages uden at studere de tilgrundliggende tabeller. Styregruppen står til rådighed for nærmere diskussion af resultaterne.

1

Den foreliggende 2010rapport fra Dansk Knæalloplastikregister (DKR) redegør for praksis og resultater af operationer med indsættelse af kunstigt knæ (knæprotese eller alloplastik) i Danmark. Rapporten omhandler specielt indberetninger af operationer foretaget i perioden 1. januar til 31. december 2009. Disse indberetninger bliver i en serie analyser føjet til alle tidligere indberetninger fra registrets start i 1997. Siden registrets start er der indrapporteret godt 60 000 operationer.

Rapporten henvender sig hovedsagligt til en sundhedspolitisk og lægevidenskabelig læserkreds, og sproget i rapporten afspejler dette.

2

Baseret på indberetninger til Landspatientregistret og DKR blev der i 2009 på danske sygehuse udført• 8 653 primæroperationer (første indsættelse af knæ

protese i et knæ)• 1 092 revisioner (operation med udskiftning, fjernelse

eller tilføjelse af protesekomponent i et knæ, hvor der allerede tidligere har været indsat en knæprotese)

Antallet af primæroperationer har være liniært stigende siden 2000, hvor der blev udført ca. 2,500 operationer. Antallet af revisioner har været liniært stigende siden 2001, hvor der blev udført knapt 350 operationer.

3

Komplethedsgraden for indberetninger udtrykker den andel af knæalloplastikoperationer, der indberettes til DKR. Målet er, at alle operationer skal indberettes. Den samlede komplethedsgrad for indberetning af operationer udført i 2009 er 92%, og det er første gang, at komplethedsgraden er over 90%.

De specifikke kompletheder af indberetninger i 2009 er• primæroperationer: 92%• revisioner: 89%Komplethedsgraden i 2008 var henholdsvis 86% og 85%.

Der er betydelig variation i den samlede komplethedsgrad mellem regionerne:• Region Sjælland 99% (steget fra 94%)• Region Syddanmark 98% (steget fra 90%)• Region Nordjylland 98% (steget fra 95%)• Region Midtjylland 96% (steget fra 95%)• Region Hovedstaden 85% (steget fra 75%)

Der er ingen forskel mellem private og offentlige sygehuses samlede komplethedsgrad:• offentlige sygehuse 92%• private sygehuse 92%

4

Operationerne blev i 2009 ifølge Landspatientregistret udført på i alt 61 sygehuse, hvoraf 36 var offentlige sygehuse, og 25 var private. DKR modtog lovpligtige indberetninger fra 58 af de 61 sygehuse, der foretager operationer med knæproteser.

Af alle indberetninger til DKR kom 83% fra offentlige sygehuse, og 17% fra private sygehuse. I 2007 og 2008 stod private sygehuse for henholdsvis 11% og 28% af indberetningerne.

5

Primæroperationerne:• Der blev i 2009 indrapporteret 163 knæalloplastikker pr.

100 000 indbyggere mod 41 i 1998 og mod 142 i 2008.• Patienternes gennemsnitsalder i 2009 var 67,6 år. Gen

nemsnitsalderen har været faldende fra 68,9 år i 1998.• I 2009 var 22% af patienterne under 60 år, hvilket er

stort set uændret i forhold til 20% i 1998.• Forholdet mellem kvinder og mænd var 60:40 i 2009.

Andelen af kvinder er faldet fra forholdet 66:34 i 1998.• Primær artrose var indikationen for operation hos 87% i

2009. Andelen af patienter med artrose er stigende.• 90% af alle alloplastikker i 2009 var totalalloplastikker

mod 97% i perioden 19972000.• 81% af alle alloplastikker i 2009 blev fikseret med knog

lecement mod 74% i perioden 19972000.• Sværhedsgraden af sygdom i knæet før operation med

alloplastik har været svagt faldende fra 1998 til 2005 men synes at have været uændret fra 2005 til 2009.

• Offentlige sygehuse har de sidste 10 år opereret patienter med højere knæscore (mindre smerte, bedre bevægelse og stabilitet) end private sygehuse. I 2009 er denne forskel udlignet. Det skal dog erindres, at en entydig vurdering af en knælidelses sværhedsgrad er tvivlsom, men der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at private sygehuse har opereret lettere tilfælde. Tilstedeværelse af andre betydende lidelser kan ikke uden videre vurderes.

2 Dansk Knæalloplastikregister – Årsrapport 2010

Resumé

6Revisionerne:• 11% af alle knæalloplastikoperationer i 2009 var revi

sioner, hvilket er uændret siden 2001. For offentlige sygehuse er andelen 13% mod 5% på private sygehuse.

• 23% af revisionspatienterne i 2009 var under 60 år.• Forholdet mellem kvinder og mænd var 55:45 i 2009.

Mændenes andel af revisioner er større end for primæroperationer. Som for primæroperationer ses en stigende andel af mænd.

• De hyppigste indikationer for revision i 2009 var dyb infektion, aseptisk løsning, instabilitet og smerter uden løsning. Hyppigheden af infektionsindikationen har de sidste 2 år været ca. 30% (32% i 2008 og 29% i 2009).

• Stor variation i brugen af komponentsupplement mellem sygehusene antyder, at der er stor variation i casemix.

7Protesetyperne i 2009:• Der blev indberettet 31 forskellige TKRfemurkompo

nentmodeller og 39 forskellige TKRtibiakomponentmodeller fra 10 forskellige producenter. De 5 hyppigst anvendte TKRmodeller (fra 3 forskellige producenter) udgjorde ca. 70% af det samlede antal indrapporterede TKR.

• Der blev indberettet 5 forskellige typer mediale/laterale UKRproteser. Den hyppigst anvendte type udgjorde ca. 98% af det samlede antal.

• Der blev indberettet 3 forskellige typer patellofemorale UKR. Den hyppigst anvendte udgjorde ca. 85% af alle patellofemorale UKR.

8Implantatoverlevelsen udtrykker den andel af knæ, der efter en given periode ikke har fået foretaget fjernelse, udskiftning eller supplerende indsættelse af implantatkomponenter.

Analyser viser, at implantatoverlevelsen er• bedre hos patienter, der opereres for rheumatoid arthrit,

end hos patienter, der opereres for primær artrose• bedre hos patienter, der på operationstidspunktet er

fyldt 66 år, end hos patienter, der endnu ikke er fyldt 66 år

• bedre hos kvinder end hos mænd• bedre efter kort operationstid sammenlignet med lang

operationstid• bedre for totalalloplastik end for medial unicompartmen

tel alloplastik• bedre for cementerede proteser end for ucementerede

proteser• bedre for PCLbevarende proteser end for PCLerstat

tende proteser

Implantatoverlevelsen for proteser indsat i perioden 20012003 er bedre end for proteser indsat i perioden 19972000. Noget tilsvarende har ikke kunnet vises for proteser indsat i perioden 20042006.

9

DKR anvender kvalitetsindikatorer, og rapporten indeholder afdelings og regionsspecifikke tal for hver af disse indikatorer. For nogle indikatorer er der væsentlige forskelle mellem sygehuse og regioner.

For landsgennemsnittet gælder følgende forhold baseret på analyser af indikatorerne:• Risikoen for at en patient påføres en komplikation un

der en primæroperation er 0,7%. Risikoen har været gradvist faldende over de sidste 10 år.

• Opererede patienter får udfyldt postoperativt kontrolskema i 40% af tilfældene. Hos 30% bliver skemaet udfyldt mellem 6 og 18 måneder efter operationen. Andelen af patienter, der får indberettet postoperative oplysninger, har været faldende de sidste 4 år.

• På landsplan angiver 90% af patienterne tilfredshed med resultatet et år efter primæroperation. Dette har været uden væsentlige ændringer over de sidste 11 år.

• På landsplan har 86% af patienterne en betydelig bedring af knæfunktionen ved kontrol 618 måneder efter operationen set i forhold til funktionen før operationen. Dette har været uden væsentlige ændringer over de sidste 11 år.

• Forskellige komplikationer medfører reoperation hos en del patienter. På landsplan foretages der inden for 2, 5 og 10 år reoperation hos henholdsvis 3,2%, 5,0% og 7,8% af patienterne.

• Risikoen for at dø inden for 3 måneder efter en knæproteseoperation ligger på landsplan på 0,5%. Dette har været uden væsentlige ændringer over de sidste 11 år.

10

Rapporten indeholder opgørelser over forskelle mellem de enkelte sygehuse og regioner. De påpegede forskelle i resultaterne af kvalitetsindikatorerne bør i de enkelte afdelinger medføre overvejelser om den anvendte praksis, således at de enkelte afdelinger hele tiden tilstræber den bedste praksis. På længere sigt skulle dette gerne medføre bedring i indikatorerne og den generelle kvalitet af behandlingen dels for de enkelte afdelinger og dels for landet som helhed.

Rapporten indeholde ranglister over afdelingerne. Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5. pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egen praksis og resultater og antageligt også at implementere forbedringer.


Konklusioner og anbefalinger

apportens enkelte afsnit præsenterer mange observationer og resultater baseret på de foretagne indberetninger. I slutningen af hvert afsnit kom

menteres hovedtræk i observationerne. Herunder fremdrages 10 konklusioner, der for nogles vedkommende går på tværs af afsnittene. Hver konklusion bliver fulgt af en anbefaling.

R

1Dansk Knæalloplastikregister (DKR) har eksisteret siden 1997 og har aktuelt status som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase med godkendelse af Sundhedsstyrelsen og financiering fra Danske Regioner. Der er udviklet en effektiv styrelse, der er lægevidenskabeligt forankret, og registret er tilknyttet Kompetencecenter Nord.

Anbefaling: DKR bør fortsætte som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase.

2Der er til registret ialt indrapporteret 60 049 operationer med knæalloplastik. Heraf er 54 097 primæroperationer, 5 697 er revisioner, og der er yderligere en lille del, hvor operationens type ikke er angivet.

De operationer, der indberettes til DKR, er kun en del af alle operationer med indsættelse af knæalloplastik. I 2009 blev der i Danmark udført 8 653 primæroperationer og 1 092 revisioner, og af disse blev der indberettet henholdsvis 7 965 og 972 operationer. Dette betyder, at 92% af alle knæalloplastikoperationer i 2009 blev indrapporteret til DKR.

Komplethedsgraden er ikke jævnt fordelt mellem sygehusene. Langt de fleste sygehuse indberetter på helt tilfredsstillende vis. Der findes imidlertid nogle få sygehuse, der stort set ikke indberetter til registret, og der er enkelte sygehuse (med ganske få operationer), der i 2009 slet ikke har indberettet alloplastikoperationer, der ellers optræder i Landspatientregistret.

Validiteten af registret og dermed registrets mulighed for at leve op til sin rolle som klinisk kvalitetsdatabase er afhængig af en ensartet høj indberetning. Det er med bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen i 2006 lovpligtigt at indberette til registret. Set i dette lys er det særdeles positivt, at der for første gang i registrets historie er indberettet over 90% af et års produktion til registret.

Anbefaling:Regions, sygehus og afdelingsledelser skal fortsat sikre og motivere til indberetning til DKR og andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt tilvejebringe ressourcer for, at dette kan ske.

3I 2009 blev målet på 90% indberetning nået, som det er udstukket af Danske Regioner. Imidlertid er der problemer med indberetningen af postoperative kontroller, hvor der kun indberettes 40% af kontroller nogensinde og 30% af kontroller efter 1 år.

Den ringe indberetning af kontroller har antageligt to hovedårsager. Dels er der manglende opmærksomhed på kravet om indberetning af kontroller, og dels foretages kontroller ikke nødvendigvist et år postoperativt, som anbefalet af registret.

Anbefaling:Opmærksomheden skal henledes på kravet om indberetning af postoperative kontroller, og afdelingsledelser bør inddrages i dette. Der pågår aktuelt et arbejde med udvikling af metoder til indrapportering af patienternes egne vurderinger af behandlingsresultater, hvilket muligvis kan erstatte indberetning af kliniske kontroller.

4Kvalitetsindikatorerne varierer mellem afdelinger og regioner. Forskellene skal tolkes med stor varsomhed, men det må antages, at de afspejler forskelle i kvalitet.

Antallet af indberettede peroperative komplikationer ved primæralloplastik er faldende, hvilket måske kan tilskrives en højere grad af specialisering. De øvrige kvalitetsindikatorer har ikke udvist overbevisende ændringer i registrets levetid.

Indikatorerreferencen for peroperative komplikationer opfyldes af alle afdelinger, mens indikatorerreferencen for klinisk kontrol efter primæroperation kun opfyldes af enkelte afdelinger.

Anbefaling:Afdelinger og regioner skal vurdere egen position i rangordenen for hver indikator, og denne kvalitetsmonitorering skal evt. medføre overvejelser om ændringer i organisation eller praksis. DKR's styregruppe fremlægger forslag til et nyt sæt indikator..

5Antallet af primæroperationer har været stigende gennem registrets levetid, og incidensen udtrykt som antal indberettede operationer pr. 100 000 indbyggere er steget kraftigt fra 30 i 1997 til 163 i 2009. Dette er ikke noget isoleret dansk fænomen. Der er prognoser, der forudsiger en stadig stigning i antallet af alloplastikoperationer, og udbuddet vil ifølge nogle prognoser have vanskeligt ved at opfylde efterspørgslen.

Den præoperative knæstatus har bedømt ved American Knee Society's knæscore ændret sig signifikant fra en middelværdi på 31 i 1997 til 36 i 2009. Der kan opstilles en serie mulige forklaringer på denne ændring. Dels har operationernes generelt gode resultater medført større efterspørgsel, dels har de gode resultater medført en mindre


Konklusioner og anbefalinger

tærskel hos de praktiserende læger for henvisning og hos ortopædkirurger for operation, dels er forventningerne til aktivitetsniveauet i de ældre årgange antageligt steget, og dels er udbuddet af operationer steget som følge af strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet. Det har været hævdet, at der sker et skadeligt indikationsskred, men den relative betydning af de nævnte faktorer kan næppe entydigt afgøres.

Anbefaling:Knækirurger skal vedvarende vurdere indikationerne for alloplastik, selv om der ikke er holdepunkter for, at der er sket et uønsket eller skadeligt indikationsskred. Regionerne skal være opmærksomme på den stadige stigning i antallet af operationer, der forudsiges af nogle prognoser.

6Forholdet mellem offentlige og private sygehuse er fortsat emnet for megen debat.

Andelen af indberetninger fra private sygehuse var i 2008 rekordstort med 28% af alle indberetninger, men andelen er i 2009 faldet til 17%. Der er tale om en stor stigning fra 4% i 2006 og 11% i 2007. Arbejdskonflikten i foråret 2008 forklarer antageligt den høje andel i det år.

Komplethedsgraden af indberetninger fra private sygehuse var i 2009 med 92,2% lige så stor som de offentlige sygehuses komplethedsgrad. De private sygehuses komplethedsgrad har været kraftigt stigende indenfor de sidste 3 år.

Revisionsbyrden er i denne rapport defineret som revisionernes andel af det samlede antal operationer. I 2009 var revisionsbyrden for de private sygehuse på 5% mod 13% i det offentlige, hvilket er uændret i forhold til 2008.

Den præoperative knæstatus har igennem nogle år været dårligere for patienter opereret på private sygehuse end for patienter opereret på offentlige sygehuse. For indrapporteringer i 2009 er denne forskel udlignet.

Der er ikke regnet på eventuelle forskelle mellem private og offentlige sygehuse for kvalitetsindikatorerne.

Anbefaling:De hastige ændringer i sundhedsvæsenets struktur nødvendiggør vedvarende monitorering af kvaliteten i de forskellige sektorer.

7Revisionsbyrden har uændret ligget på omkring 10% siden 2001. Imidlertid synes der at være ændringer i indikationsmønstret for revision, idet der de sidste 3 år er set en stigning i infektionsindikationen fra 18% i 2006 over 32% i 2008 til 29% i 2009. Det er imidlertid usikkert, om denne stigning i indikationen er udtryk for en reel stigning i det relative antal af infektioner.

Anbefaling:Registrets data antyder, at antallet af infektioner er stigen

de. Der synes at være behov for undersøgelser, der yderligere kan belyse forholdet.

8Der indberettes fortsat adskillige implantatnavne, der ikke længere er tilgængelige på det danske marked. Dette beror antageligt på vanehandlinger ved udfyldelse af det peroperative skema. Det afspejler imidlertid et generelt problem vedrørende validiteten af implantatindberetningen. Flere steder i udlandet aflæser man de stregkoder, der findes i implantatpakningerne.

Anbefaling:DKR's styregruppe skal overveje mulige mekanismer til forbedring af validitet af implantatindberetningerne. Som et første skridt har man gennemgået de implantater, der aktuelt findes på der danske marked.

9Analyser af implantatoverlevelse viser signifikante forskelle mellem forskellige typer og fabrikater af implantater. Der kan imidlertid i den enkelte kliniske situation være gode grunde til at vælge et implantat, der umiddelbart måtte have dårligere implantatoverlevelse.

Anbefaling:De fremlagte forskelle i implantatoverlevelser må naturligvis mane til revurdering af egen praksis i de afdelinger, der i vid udstrækning anvender implantater med dårlig overlevelse.

10Der introduceres løbende nye implantatfabrikater og typer. I 2008 og 2009 er der observeret en numerisk beskeden med relativt kraftig stigning i anvendelsen af lateral unicompartmentel alloplastik, og UniCap miniimplantatet er for første gang blevet indrapporteret i 2008.

Anbefaling:Introduktion af nye implantattyper og fabrikater bør medføre øget opmærksomhed på eventuelle problemer. Såfremt det videnskabelige grundlag eller det kliniske erfaringsgrundlag for anvendelsen af nye implantater er beskeden, bør introduktion kun ske i protokollerede studier.


Indledning

Baggrund

Dansk KnæalloplastikregisterDansk Knæalloplastikregister (DKR) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der er financieret af Danske Regioner, og DKR skal efterleve de almene bestemmelser for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som ”et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb” 1. Kvalitetsdatabasen skal ses som et instrument til kvalitetsudvikling, der kan monitorere, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten.

DKR er udsprunget af Dansk Ortopædisk Selskab og Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi. Der er vedvarende tætte relationer mellem disse selskaber og registret.

DKR's styregruppe mener, at DKR har til opgave • at følge den epidemiologiske udvikling i anvendelsen af

alloplastik i behandlingen af knælidelser• at overvåge kvaliteten af behandling med knæalloplastik• at rapportere resultaterne af ovennævnte monitoreringer

til ortopædkirurger, de faglige organisationer, proteseindustrien, Danske Regioner og offentligheden i bredere forstand

• at opfylde basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser som de er formulerede af regionerne

Ovennævnte opgaver skal ses i en dansk sammenhæng. Ud over disse primært nationale opgaver, har DKR yderligere til opgave at bidrage til den internationale registerforskning.

Årsrapport 2010Den foreliggende årsrapport indeholder oplysninger om:

• Indberetninger af operationer foretaget i 2009• Korttidsresultaterne for operationer foretaget i 2008• Overlevelsesrater for operationer foretaget i hele regis

trets levetid

Deadline for indrapportering af data til denne rapport var fastsat til 1. april 2010. Imidlertid medførte nye computersystemer i Landspatientregistret problemer med udsendelse af mangellister til afdelingerne, og deadline blev udskudt til 1. juni. De beregninger, der ligger bag denne rapport, blev udført i starten af august, og alle indberetninger før dette tidspunkt, er medtaget i rapporten. Der er siden indberettet yderligere operationer fra 2009, men disse har ikke kunnet indgå i tabellerne.

Rapportens indhold er delt i følgende hovedafsnit:• Indberetninger og komplethed• Kvalitetsindikatorer• Primæroperationer• Revisioner• Implantatoverlevelse

1 Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I: Kvalitets-udvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, 2001

De enkelte tabeller vil løbende blive kommenteret, mens sammenfattende kommentarer vil blive givet som afslutningen på hvert afsnit. Konklusioner og anbefalinger vil blive givet umiddelbart efter det indledende resume.

Styregruppen har under udarbejdelse af rapporten omhyggeligt kontrolleret data i tabellerne, og konklusionerne skulle være valide. Der tages dog forbehold for trykfejl samt generelle forhold vedrørende komplethedsgrad og validitet.

I flere tabeller er perioden fra 1997 til 2006 samlet i to underperioder på 4 (19972000) og 6 år (20012006). Det var intentionen, at de to underperioder skulle have haft den samme længde på 5 år (19972001 og 20022006). Ved en fejl er dette ikke sket, og styregruppen beklager dette. Den ulogiske tidsopdeling skulle dog ikke i væsentlig grad forstyrre det samlede billede, som tabellerne giver.

Årsrapporten 2009 vil blive offentliggjort på dansk på www .sundhed.dk samt på registrets hjemmeside www.dkar.dk. Der er udenlandsk interesse for registrets arbejde, men det er i skrivende stund ikke klart, om der vil blive udarbejdet en engelsk oversættelse. Der vil på hjemmesiderne for Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi (www. dshk.org) og Dansk Ortopædisk Selskab (www.ortopaedi. dk) være links til registrets hjemmeside.

Rapporten sendes i trykt form til de indrapporterende afdelinger, sygehusenes ledelser, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Folketingets sundhedsudvalg, Sundhedsministeren, udvalgte patientforeninger, diverse medicinalfirmaer og tilsvarende registre i udvalgte lande.

Et resume af rapportens indhold fremlægges ved årsmødet i Dansk Ortopædisk Selskab i regi af Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi, hvor der vil være mulighed for diskussion af DKRs aktiviteter. Medlemmer af DSHK vil kunne få et trykt eksemplar ved fremlæggelsen på årsmødet.

DefinitionerVed plastik forstås kirurgisk tildannelse eller udformning. Præfixet allo betegner fremmedmateriale. Alloplastik betegner således kirurgisk tildannelse eller udformning med anvendelse af fremmedmateriale. Såfremt alloplastikken udføres i et led, f.eks. knæet eller hoften, taler man om ledalloplastik.2 I dagligdags sprogbrug anvendes termen alloplastik ikke alene om selve den kirurgiske tildannelse men også om det indsatte materiale (protesen).

Ved knæalloplastikoperation forstås operation med indsættelse af fremmedmateriale (f.eks. metal) som erstatning for ledoverflade i knæet. Ved primær operation forstås den første operation med indsættelse af alloplastik (knæprotese). Ved revision forstås enhver senere operation, hvor den indsatte alloplastik (knæprotesen) suppleres, modificeres eller udskiftes.

2 På engelsk anvendes termen arthroplasty synonymt med alloplastik, hvor præfix arthro- refererer til et led (græsk arthron = led) og postfix -plasty refererer til plastik. Der er altså på engelsk ikke eksplicit tale om operation med ind-sættelse af fremmedmateriale. På dansk kan udtrykket ar-troplastik bruges om enhver plastik på et led, uanset om der anvendes fremmedmateriale. Brugen af artroplastik bør på dansk begrænses til plastik uden brug af fremmed-materiale.


Indledning

Ved søgninger i Landspatientregistret anvendes operationskoder omhandlende primær og sekundær indsættelse af knæalloplastik.3

Indberetning til DKRI bekendtgørelse fra juni 2006 har Sundhedsstyrelsen pålagt både offentlige og private sygehuse og klinikker at foretage indberetning af oplysninger til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser. Bekendtgørelsen har endvidere givet hjemmel for, at denne indberetning kan foretages uden samtykke fra patienten.

Alle indberetninger foretages til KMS, som er den Ortopædiske Fællesdatabases ITplatform. En tilslutning til Sundhedsdatanettet er en forudsætning for indberetningen. Vejledning for privathospitalers tilslutning kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Foretagne indberetninger til DKR sammenlignes en gang i kvartalet med indberetninger til Landspatientregistret (LPR). Baseret på forskelle mellem indberetninger til DKR og LPR udsendes mangellister til de enkelte afdelinger, og forskellene anvendes også til beregning af de komplethedsgrader, der rapporteres af DKR.

KvalitetsindikatorerDKRs styregruppe har tidligere udarbejdet et sæt kvalitetsindikatorer. Disse har fokus på• indberetning• kontrol• lægefaglig kvalitet

Indikatorerne kan anvendes af afdelinger og sygehuse som et hjælpemiddel til forbedring af kvaliteten i egen afdeling samt sammenligning med andre afdelinger.

Årsrapporten indeholder afdelingsspecifikke opgørelser af indikatorerne, og man vil også finde rangordning af afdelingerne baseret på indikatorerne. Dette sker som efterlevelse af basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser.

Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5. pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egne resultater og antageligt også at iværksætte forbedringer.

OverlevelsesstatistikSiden påbegyndelsen af behandling med alloplastik har man naturligt interesseret sig for holdbarheden af behand

3 Følgende operationskoder anses for at repræsentere pri-mæroperation: NGB0y, NGB1y, NGB20, NGB30, NGB40, NGB59, NGB99. Følgende koder anses for at repræsentere revisioner: NGC0y, NGC1y, NGC20, NGC21, NGC22, NGC23, NGC24, NGC29, NGC30, NGC31, NGC32, NGC33, NGC34, NGC39, NGC40, NGC41, NGC42, NGC43, NGC44, NGC49, NGC59, NGC99, NGU10, NGU11, NGU12, NGU13, NGU14, NGU19.

lingen. Det er umuligt at angive gennemsnitlig holdbarhed af en protese, da mange patienter vil dø af naturlige årsager med en velfungerende knæprotese. Af denne grund anvendes overlevelsesstatistik til vurdering af knæprotesers holdbarhed.

Overlevelsesstatistikken giver oplysninger om, hvor mange knæproteser har ”overlevet” en givet tidsperiode. F.eks. angiver 10års overlevelsen den procentdel af indsatte knæproteser, der stadig fungerer efter 10 år; dvs. ikke er blevet opereret igen.

Man skal være opmærksom på, at overlevelsesstatistikken ikke siger noget om hvor godt en knæprotese fungerer. Man kan således godt tænke sig, at en protese med en relativt lav overlevelse (f.eks. 90% efter 10 år) giver en væsentligt bedre funktion end en protese med en relativt høj overlevelse (f.eks. 95% efter 10 år). Som udgangspunkt er det dog naturligvis målet, at knæproteser skal have en høj overlevelse.

Et andet problem med overlevelsesstatistikken er, at reoperation kun vil ske efter anbefaling fra kirurgen. Forskelle mellem proteseoverlevelse i f.eks. to lande kan naturligvis afspejle forskelle i kvaliteten af den kirurgiske behandling, men de kan også afspejle forskellige niveauer af kirurgisk ambition og dermed tærsklen for at tilbyde revision til en patient med en dårligt fungerende protese.

Ved sammenligning af resultaterne af anvendelse af forskellige protesetyper skal der også udvises stor varsomhed i tolkningen af overlevelsesdata. Det er f.eks. i det New Zealandske register vist, at nogle protesetyper revideres ved en nedsættelse af knæfunktionen, der ikke ville have medført revision for andre protesetyper.

I den foreliggende rapport er der gjort overlevelsesanalyser, der beskriver overlevelsesstatistik for forskellige protesetyper, grundlidelser og demografiske variabler.

KnæfunktionDer findes forskellige metoder til at udtrykke knæfunktion. I DKR har man tidligt valgt at anvende det scoresystem, der anbefales af American Knee Society4. Systemet tillader at give to forskellige scores. Den ene score (knæscore) relaterer sig alene til knæet, mens den anden score (funktionsscore) udtrykker patientens mobilitet.

I beregningen af knæscore indgår smerte, stabilitet, knæakse og bevægeudslag. Et smertefrit knæ med normal knæakse (alignment), normal stabilitet og normalt bevægeudslag vil få 100 point i knæscore. Det skal dog bemærkes, at et bevægeudslag på 125° betragtes som et fuldt bevægeudslag, skønt det normale knæs bevægeudslag er på op til 155°.

I beregningen af funktionsscore indgår gangdistance, evnen til at gå på trapper og behov for ganghjælpemidler. En person, der uden brug af stok/krykker kan gå normalt på trapper, og som har ubegrænset gangdistance, vil få 100 point i funktionsscore. Funktionsscore vil til dels være bestemt af knæets tilstand, men også andre muskuloskeletale og medicinske problemer vil have indflydelse.

4 Insall JN, Dorr LD, Scott RD, Scott WN: Rationale of the Knee Society clinical rating system. Clin Orthop Relat Res 248: 13-4, 1989


Indledning

Organisation og driftDansk Knæalloplastikregister ledes af en styregruppe, hvis sammensætning følger de retningslinier, der er udstukket af Danske Regioner. Styregruppen har repræsentanter fra hver af de fem regioner, Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi (DSHK), Kompetencecenter Nord samt den registeransvarlige myndighed.

Styregruppen har aktuelt følgende sammensætning:

• Overlæge, dr. med. Anders OdgaardFormand for styregruppenÅrhus SygehusRepræsentant for DSHK

• Overlæge Claus EmmeluthOdense UniversitetshospitalRepræsentant for Region Syd

• Overlæge Jesper FabrinKøge SygehusRepræsentant for Region Sjælland

• Overlæge Lars Peter JornRegionshospitalet ViborgRepræsentant for Region Midt

• Overlæge Andreas KappelOrtopædkirurgien Region NordjyllandRepræsentant for Region Nordjylland

• Overlæge Henrik Schrøder RigshospitaletRepræsentant for Region Hovedstaden

• Afdelingslæge, ph.d. Alma B. PedersenKompetencecenter Nord

• Cheflæge Paul BartelsRegion MidtRepræsentant for den registeransvarlige myndighed

Der er i 2010 etableret et netværk af lokalkontakter, som formidler oplysninger og ønsker mellem styregruppen og de enkelte afdelinger. Der er udpeget en lokalkontakt på hvert af de indberettende sygehus. Ved henvendelse til sekretariatet kan man få oplyst information om lokalkontakterne.

Dansk Knæalloplastikregister er som de øvrige registre under den Ortopædiske Fællesdatabase tilknyttet Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet (www.kea.au.dk). Statistiske analyser og udtræk fra databaser er udført af statistiker Frank Mehnert.

Den Ortopædiske Fællesdatabase er en sammenslutning af følgende landsdækkende ortopædkirurgiske kvalitetsdatabaser:

● Dansk Knæalloplastikregister● Dansk Hoftealloplastikregister● Dansk Skulderalloplastikregister● Dansk Korsbåndsregister

Driften af den Ortopædiske Fællesdatabase (herunder Dansk Knæalloplastikregister) er finansieret af en bevilling fra Danske Regioner efter ansøgning.

Knæregistret har ikke modtaget støtte fra medicinalindustri eller proteseproducenter.

Henvendelse til Dansk Knæalloplastikregister og den Ortopædiske fællesdatabase bedes rettet til

Sekretær Anne HjelmKompetencecenter NordKlinisk Epidemiologisk AfdelingAarhus UniversitetshospitalScience Center SkejbyOlof Palmes Alle 43458200 Aarhus N

Telefon: 8942 4809Email: [email protected]

Registrets hjemmeside har addressen www.dkar.dk.


Indledning

Datagrundlag og datakvalitetUnder gennemlæsning af rapporten og tolkning af resultaterne er det af afgørende betydning at have et indtryk af validiteten, dvs. kompletheden og kvaliteten, af de indsamlede data.

KomplethedDKR's komplethed defineres som

antal operationer i DKR antal operationer i DKR og/eller LPR

Med operationer menes både primæroperationer og revisioner. Kompletheden for primæroperationer og revisioner defineres på tilsvarende vis.

Målet for DKR er, at alle primæroperationer og revisioner inkluderes for at sikre, at databasen giver et retvisende billede af epidemiologien og kvaliteten af behandlingen i Danmark.

Det tilstræbes yderligere, at alle patienter ses til klinisk kontrol efter operation med knæalloplastik, og at disse kontroller resulterer i udfyldelse af postoperativt skema. Det postoperative skema danner basis for vurdering af patienttilfredshed og bedring af knæfunktionen, som begge er medtaget som kvalitetsindikatorer. Som procesindikator er andelen af patienter, der ses til postoperativ kontrol, medtaget.

Kvaliteten af registrerede dataI praksis er det kun muligt at få et indtryk af kvaliteten af de registrerede data, dvs. i hvilket omfang de registrerede data afspejler virkeligheden, ved at gennemføre validering på stikprøver af de registrerede operationer.

Der er endnu ikke foretaget en decentral kontrol af kvaliteten af de registrerede data. DKR håber at kunne fremskaffe nødvendige økonomiske midler til gennemførelse af et PhDstudie, der vil kunne validere data.

LandspatientregistretData fra Landspatientregistret (LPR) under Sundhedsstyrelsen anvendes til opgørelse af registreringskompletheden. LPR omfatter principielt samtlige patientkontakter på offentlige og private sygehuse og indeholder værdifulde data, som ikke er tilgængelige fra andre kilder.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på LPRs begrænsninger i forbindelse med tolkningen af komplethedsgrader. Det er velkendt, at LPR ikke er en perfekt reference, idet kodning af diagnoser og kirurgiske procedurer i den kliniske dagligdag er forbundet med variation i lokal praksis samt deciderede fejl. Omfanget af fejlklassifikationen varierer antageligt fra diagnose til diagnose og fra operationskode til operationskode. Anvendelse af LPRdata forudsætter derfor ideelt set en regelret videnskabelig undersøgelse af validiteten. Sådanne undersøgelser er ressourcekrævende og er endnu ikke gennemført for knæalloplastikområdet. Tolkningen af data baseret på LPR

data må som alle andre registerdata tages med forbehold for fejlregistreringer.

IndberetningsskemaerneAlle indberetninger til DKR sker vha. skemaer, der udfyldes af sundhedspersonale. Indberetningen fra sygehusene til DKR foregår i elektronisk form. Patienterne deltager ikke direkte i udfyldelsen af disse skemaer. Der er tale om 3 skemaer, som kort skal omtales.

Det præoperative skema sikrer registrering af patientens vægt, tilgrundliggende lidelse, evt. tidligere operationer samt den præoperative knæstatus, som den udtrykkes af American Knee Societyscore (knæscore).

Det peroperative skema sikrer registrering af forhold omkring operationen. Man registrerer teknikker, forskellige farmakologiske behandlinger, protesetyper, operationstid og peroperative komplikationer. I tilfælde af revision udfyldes yderligere et afsnit om knæets præ og postoperative status.

Det postoperative skema sikrer registrering af eventuelle postoperative komplikationer, tilfredsheden med behandlingsresultatet samt den postoperative knæstatus.

Det præ og postoperative skema er det samme for alle sygehuse, mens det peroperative skema vil afspejle sygehusets valg af implantater. Det præ og postoperative skema samt eksempel på det peroperative skema kan ses i appendix.


Indberetninger og komplethed

Sygehusenes indberetninger af operationer 19972009

Tabel 1

Region Sygehus1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Ialt

N % N % N % N % N % N %

Reg

ion

Hov

edst

aden

Amager Hospital 116 1,4 473 1,7 104 1,3 71 0,9 111 1,2 875 1,5

Bispebjerg Hospital 183 2,2 565 2,1 176 2,3 140 1,8 186 2,1 1250 2,1

Bornholms Hospital 90 1,1 119 0,4 21 0,3 32 0,4 262 0,4

Erichsens Privathospital 143 1,7 208 0,8 81 1,0 197 2,5 45 0,5 674 1,1

Frederiksberg Hospital 610 7,4 2163 7,9 459 5,9 129 1,7 257 2,9 3618 6,0

Frederikssund Hospital 1 0,0 1 0,0 2 0,0

Furesø Privathospital 1 0,0 59 0,8 201 2,2 261 0,4

Gentofte Hospital 249 3,0 788 2,9 182 2,4 284 3,6 494 5,5 1997 3,3

Gildhøj Privathospital 22 0,3 52 0,7 32 0,4 106 0,2

Glostrup Hospital 298 3,6 736 2,7 200 2,6 147 1,9 189 2,1 1570 2,6

Helsingør Hospital 173 2,1 182 0,7 82 1,1 161 2,1 152 1,7 750 1,2

Herlev Hospital 51 0,6 732 2,7 209 2,7 60 0,8 41 0,5 1093 1,8

Hillerød Hospital 117 1,4 1 0,0 118 0,2

Hvidovre Hospital 201 2,4 1068 3,9 276 3,6 264 3,4 412 4,6 2221 3,7

Hørsholm Hospital 166 2,0 1929 7,1 400 5,2 305 3,9 406 4,5 3206 5,3

Kysthospitalet Skodsborg 37 0,1 124 1,6 244 3,1 197 2,2 602 1,0

Parkens Privathospital 26 0,3 34 0,4 19 0,2 79 0,1

Privathospitalet Danmark 27 0,3 28 0,4 12 0,1 67 0,1

Privathospitalet Hamlet 269 3,2 403 1,5 173 2,2 405 5,2 485 5,4 1735 2,9

Rigshospitalet 215 2,6 431 1,6 73 0,9 63 0,8 104 1,2 886 1,5

Region Hovedstaden ialt 2882 34,7 9835 36,0 2635 34,1 2644 33,9 3376 37,7 21372 35,6

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Aleris Privathospitaler, Herning 18 0,2 7 0,1 25 0,0

Eira Privathospitalet Skejby 12 0,2 78 1 ,0 46 0,5 136 0,2

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 26 0,3 67 0,9 1 0,0 94 0,2

Regionshospitalet Herning 134 1,6 328 1,2 76 1,0 11 0,1 549 0,9

Regionshospitalet Holstebro 213 2,6 744 2,7 287 3,7 292 3,7 399 4,5 1935 3,2

Regionshospitalet Horsens 298 3,6 702 2,6 212 2,7 144 1,8 198 2,2 1554 2,6

Regionshospitalet Randers 163 2,0 656 2,4 133 1,7 95 1,2 140 1,6 1187 2,0

Regionshospitalet Silkeborg 399 4,8 1254 4,6 377 4,9 305 3,9 343 3,8 2678 4,5

Regionshospitalet Viborg 234 2,8 715 2,6 165 2,1 129 1,7 168 1,9 1411 2,3

Skive Sygehus 22 0,3 85 0,3 107 0,2

Specialhospitalet Akselholm 7 0,1 7 0,0

Viborg Privathospital 12 0,2 8 0,1 20 0,0

Århus Sygehus NBG 1 0,0 1 0,0

Århus Sygehus THG 337 4,1 1161 4,3 276 3,6 278 3,6 354 4,0 2406 4,0

Region Midtjylland ialt 1800 21,7 5645 20,7 1564 20,3 1429 18,3 1672 18,7 12110 20,2


Tabel 1 viser de enkelte sygehuses indberetninger til DKR siden registrets start i 1997. De anførte indberetninger udgør summen af indberettede primæroperationer og revisioner, og der er yderligere få indberetninger uden angivelse af, om der er tale om primæroperation eller revision. Operationerne er opført under operationsåret, som ikke nødvendigvis er indberetningsåret.

Ved sammenligning med tidligere års rapporter, kan der være afvigelser for operationsår før 2009, hvilket skyldes sene indberetninger eller korrektioner. Operationerne er opført under det indberettende sygehus, hvilket ikke altid er det samme sygehus, som har registreret operationen i

LPR. Dette giver små uoverensstemmelser med tallene i tabel 2.

Tabellen er sorteret efter region og sygehusets navn. De første ti år er delt i to perioder på fire (19972000) og seks (20012006) år. Procenterne angiver sygehusets andel af periodens totale antal indberetninger. Tomme felter angiver, at der ikke er foretaget indberetning i perioden.

Der er siden 1997 foretaget fusioner, en del sygehuse er kommet til og enkelte er nedlagt. De aktuelle sygehusnavne anvendes så vidt vides i alle tilfælde, og det skulle være muligt at identificere alle indberettende sygehuse.

19972000

20012005

2006 2007 2008 2009

0

10

20

30

40

50

60

39 4033 34 34 36

2 46

1520

22

Private

Offentlige

Ant

al in

dber

ette

nde

syge

huse


Region Sygehus1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Ialt

N % N % N % N % N % N %

Reg

ion

Nor

djyl

land

Aleris Privathospitaler, Aalborg 14 0,2 1 0,0 15 0,0

ARTROS - Aalborg Privathospital 49 0,6 148 1,9 150 1,7 347 0,6

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 176 2,1 148 0,5 16 0,2 13 0,2 18 0,2 371 0,6

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 122 1,5 977 3,6 411 5,3 351 4,5 410 4,6 2271 3,8

Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 123 1,5 750 2,7 225 2,9 241 3,1 304 3,4 1643 2,7

Skørping Privathospital 6 0,0 110 1,4 208 2,7 40 0,4 364 0,6

Sygehus Thy-Mors Thisted 55 0,7 179 0,7 55 0,7 58 0,7 65 0,7 412 0,7

Sygehus Vendsyssel Hjørring 161 1,9 103 0,4 264 0,4

Region Nordjylland ialt 637 7,7 2163 7,9 866 11,2 1033 13,3 988 11,0 5687 9,5

Reg

ion

Sjæ

lland

Holbæk Sygehus 178 2,1 17 0,1 195 0,3

Køge Sygehus 312 3,8 1263 4,6 274 3,6 203 2,6 225 2,5 2277 3,8

Nykøbing F Sygehus 242 2,9 707 2,6 166 2,2 158 2,0 233 2,6 1506 2,5

Næstved Sygehus 127 1,5 373 1,4 75 1,0 48 0,6 72 0,8 695 1,2

Privathospitalet Valdemar 27 0,1 153 2,0 313 4,0 129 1,4 622 1,0

Ringsted Sygehus 20 0,2 20 0,0

Slagelse Sygehus 115 1,4 1179 4,3 299 3,9 256 3,3 237 2,6 2086 3,5

Region Sjælland ialt 974 11,7 3566 13,1 967 12,5 978 12,6 916 10,2 7401 12,3

Reg

ion

Syd

danm

ark

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 4 0,1 19 0,2 3 0,0 26 0,0

Aleris Privathospitaler, Odense 14 0,2 14 0,0

Damp Sundhedscenter Tønder 62 0,2 3 0,0 159 2,0 59 0,7 283 0,5

Kolding Sygehus 424 5,1 1184 4,3 304 3,9 219 2,8 250 2,8 2381 4,0

Middelfart Sygehus 238 2,9 551 2,0 177 2,3 163 2,1 221 2,5 1350 2,2

OUH Odense Universitetshospital 268 3,2 443 1,6 42 0,5 34 0,4 40 0,4 827 1,4

OUH Svendborg Sygehus 459 1,7 219 2,8 196 2,5 267 3,0 1141 1,9

Ortopædkirurgisk Center Varde 12 0,2 37 0,5 3 0,0 52 0,1

Privathospitalet Kollund 16 0,2 36 0,5 23 0,3 75 0,1

Privathospitalet Mølholm, Vejle 1 0,0 36 0,5 47 0,6 60 0,7 144 0,2

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 128 1,5 56 0,2 5 0,1 8 0,1 7 0,1 204 0,3

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 255 3,1 1158 4,2 328 4,3 257 3,3 321 3,6 2319 3,9

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 154 1,9 185 0,7 339 0,6

Sygehus Sønderjylland Haderslev 174 2,1 300 1,1 474 0,8

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 161 1,9 602 2,2 250 3,2 227 2,9 291 3,2 1531 2,5

Vejle Sygehus 200 2,4 1083 4,0 289 3,7 303 3,9 444 5,0 2319 3,9

Region Syddanmark ialt 2002 24,1 6084 22,2 1685 21,8 1705 21,9 2003 22,4 13479 22,4

Hele landet 8295 100,0 27293 100,0 7717 100,0 7789 100,0 8955 100,0 60049 100,0

Antal indberettende afdelinger


Antallet af indberettende sygehuse har ændret sig siden 1997, hvilket hovedsagligt forklares ved en stigning i antallet af private sygehuse (figur 1). Ikke alle opererende sygehuse har indberettet til registret.

I 2009 er der i sammenligning med 2008 påbegyndt indberetning fra 3 offentlige sygehuse (Bornholms Hospital, Ringsted Sygehus og Århus Sygehus NBG), og et offentligt sygehus er ophørt med indberetning (Regionshospitalet Herning). Desuden har registret modtaget registreringer af operationer udført i 2008 og 2009 fra et offentligt hospital (Frederikssund Hospital), som ikke var anført i 2009rapporten.

Der er påbegyndt indberetning fra to privathospitaler (Aleris Odense, Specialhospitalet Akselholm), og et privathospital

har indberettet for 2008 og 2009 uden at være anført i 2009rapporten (Damp Sundhedscenter Tønder).

Figur 1


Komplethedsgrader for 2009

Tabel 2

SygehusPrimæroperationer Revisioner

Alle(prim., rev. og ikke

oplyst)

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

Regionshospitalet Holstebro 372 372 100,0 27 27 100,0 399 399 100,0

Kolding Sygehus 222 222 100,0 28 28 100,0 250 250 100,0

Slagelse Sygehus 157 157 100,0 80 81 98,8 237 237 100,0

Nykøbing F Sygehus 219 219 100,0 14 14 100,0 233 233 100,0

Køge Sygehus 182 183 99,5 43 43 100,0 225 225 100,0

ARTROS - Aalborg Privathospital 147 147 100,0 3 3 100,0 150 150 100,0

Privathospitalet Danmark 12 12 100,0 12 12 100,0

Aleris Privathospitaler, Herning 7 7 100,0 7 7 100,0

Specialhospitalet Akselholm 7 7 100,0 7 7 100,0

Ortopædkirurgisk Center Varde 1 1 100,0 2 2 100,0 3 3 100,0

Hørsholm Hospital 355 358 99,2 51 51 100,0 406 407 99,8

Ortopædkir. RN Kl. Frederikshavn 286 287 99,7 18 18 100,0 304 305 99,7

Vejle Sygehus 400 403 99,3 44 44 100,0 444 446 99,6

Bispebjerg Hospital 141 141 100,0 44 45 97,8 186 187 99,5

Regionshospitalet Viborg 148 150 98,7 20 20 100,0 168 169 99,4

Hvidovre Hospital 376 378 99,5 36 37 97,3 412 415 99,3

OUH Svendborg Sygehus 241 244 98,8 26 26 100,0 267 269 99,3

Århus Sygehus THG 304 307 99,0 50 51 98,0 354 357 99,2

OUH Odense Uni.hosp. (inkl. Middelfart) 227 229 99,1 34 36 94,4 261 264 98,9

Regionshospitalet Randers 139 141 98,6 1 1 100,0 140 142 98,6

Næstved Sygehus 68 69 98,6 4 4 100,0 72 73 98,6

Kysthospitalet Skodsborg 177 181 97,8 20 20 100,0 197 200 98,5

Sygehus Thy-Mors Thisted 63 64 98,4 2 3 66,7 65 66 98,5

Regionshospitalet Silkeborg 312 317 98,4 31 33 93,9 343 349 98,3

Privathospitalet Valdemar 114 116 98,3 15 16 93,8 129 132 97,7


Komplethedsgraden udtrykker den procentdel af indberetningspligtige operationer, der indberettes til DKR. Den beregnes som antallet af operationer indberettet til DKR divideret med antallet indberettet til enten DKR eller Landspatientregistret (LPR). Det bedste estimat for det totale antal operationer er summen af indberetninger til DKR og LPR.

En høj og ensartet komplethedsgrad er afgørende for at kunne drage valide konklusioner af analyser af de registrerede data. Derfor kan en høj komplethedsgrad betragtes som den vigtigste kvalitetsindikator for det enkelte sygehus.

Tabellen herunder viser komplethedsgrader for de enkelte sygehuses indberetninger i 2009. Der er angivet komplethedsgrad for primæroperationer og for revisioner. Tabellen er sorteret efter den totale komplethedsgrad og antallet af operationer. For kompletheder over landsgennemsnittet er der sorteret efter faldende antal operationer, mens der for kompletheder under landsgennemsnittet er sorteret efter stigende antal operationer. Der er således tale om en rangordning af sygehusenes indberetninger.

Antallet af alle operationer kan afvige fra summen af primæroperationer og revisioner, da enkelte indrapporteringer er foretaget uden angivelse af opertionstype.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem DKR og LPRindberetningerne mht. det hospital, der har udført operationen, så betragtes LPRindberetningen som den mest valide. Dette giver enkelte uoverensstemmelser mellem det anførte antal DKRindberetninger i denne tabel og i tabel 1.

Gennemgang af tallene vil yderligere afsløre, at antallet af alle operationer i LPR+DKR er mindre end summen af primæroperationer og revisioner i LPR+DKR. Dette forklares af, at nogle operationer er indberettet til LPR med både primær og revisionskode, hvilket demonstrerer et valideringsproblem i LPR.

Signaturforklaring: De sidste tre år har kompletheden været mindst 98%. I forhold til sidste år er kompletheden steget med mindst 10 pro-

centpoint. I forhold til sidste år er kompletheden faldet med mindst 10 procent-

point.


SygehusPrimæroperationer Revisioner

Alle(prim., rev. og ikke

oplyst)

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

DKR LPR + DKR

Komplet-hed i %

Furesø Privathospital 193 198 97,5 8 9 88,9 201 206 97,6

Ortopædkir. RN Klinik Farsø 351 359 97,8 59 68 86,8 410 421 97,4

Gildhøj Privathospital 32 33 97,0 32 33 97,0

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 278 288 96,5 43 44 97,7 321 332 96,7

Sgh. Sønderjylland Sønderborg 267 276 96,7 24 25 96,0 291 301 96,7

Rigshospitalet 41 43 95,3 63 65 96,9 104 108 96,3

Gentofte Hospital 401 420 95,5 92 101 91,1 494 514 96,1

eira Privathospitalet Skejby 46 47 97,9 0 1 0,0 46 48 95,8

Amager Hospital 110 116 94,8 111 117 94,9

Ortopædkir. RN Klinik Aalborg 13 13 100,0 5 6 83,3 18 19 94,7

Erichsens Privathospital 37 41 90,2 5 5 100,0 45 48 93,8

Regionshospitalet Horsens 181 191 94,8 16 25 64,0 198 212 93,4

Herlev Hospital 40 43 93,0 1 1 100,0 41 44 93,2

Privathospitalet Hamlet 484 508 95,3 1 15 6,7 485 523 92,7

Landsresultat 7965 8653 92,0 972 1092 89,0 8955 9713 92,2

Damp Sundhedscenter Tønder 59 64 92,2 59 64 92,2

Privathospitalet Kollund 22 24 91,7 1 1 100,0 23 25 92,0

Glostrup Hospital 164 182 90,1 24 25 96,0 189 206 91,7

Ringsted Sygehus 20 22 90,9 20 22 90,9

Viborg Privathospital 8 9 88,9 8 9 88,9

Skørping Privathospital 40 45 88,9 40 45 88,9

Privathospitalet Mølholm, Vejle 60 67 89,6 0 1 0,0 60 68 88,2

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 2 2 100,0 5 6 83,3 7 8 87,5

Aleris Privathospitaler, Odense 14 17 82,4 14 17 82,4

Helsingør Hospital 121 153 79,1 27 43 62,8 152 194 78,4

Bornholms Hospital 32 43 74,4 32 43 74,4

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 3 5 60,0 3 5 60,0

Parkens Privathospital 19 32 59,4 19 32 59,4

Frederikssund Hospital 1 2 50,0 1 2 50,0

Frederiksberg Hospital 246 657 37,4 5 34 14,7 257 688 37,4

Aleris Privathospitaler, Aalborg 1 6 16,7 1 6 16,7

Århus Sygehus NBG 1 6 16,7 0 6 0,0 1 12 8,3

OPA Ortopæd. Privathosp. Aarhus 1 25 4,0 0 3 0,0 1 28 3,6

Solbjerg Klinik Frederiksberg 0 1 0,0 0 1 0,0

Quattro clinic 0 1 0,0 0 1 0,0

Arresødal Privathospital 0 2 0,0 0 2 0,0

Region Sjælland 760 766 99,2 156 158 98,7 916 922 99,3

Region Syddanmark 1796 1842 97,5 207 214 96,7 2003 2053 97,6

Region Nordjylland 901 921 97,8 87 98 88,8 988 1012 97,6

Region Midtjylland 1526 1580 96,6 145 167 86,8 1672 1740 96,1

Landsresultat 7965 8653 92,0 972 1092 89,0 8955 9713 92,2

Region Hovedstaden 2982 3544 84,1 377 455 82,9 3376 3986 84,7


010 1020 2030 3040 4050 5060 6070 7080 8090 90100

0

10

20

30

40

50

1 1 1 2 1

29

41 2

4

14

PrivateOffentlige

Komplethedsgrad

Ant

al s

ygeh

use


Fordelingen af komplethedsgrader

Figur 2

Private vs. offentlige indberetninger og komplethedsgrader

Tabel 3

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Ialt

N % N % N % N % N % N %

Offentlige sygehuse 7882 95,0 26549 97,3 6843 88,7 5614 72,1 7413 82,8 54301 90,4

Private sygehuse 413 5,0 744 2,7 874 11,3 2175 27,9 1542 17,2 5748 9,6

I alt 8295 100,0 27293 100,0 7717 100,0 7789 100,0 8955 100,0 60049 100,0


Figur 3 Figur 4

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

OffentligPrivat

År

Kom

plet

heds

grad

prim

æro

pera

tione

r (%

)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

OffentligPrivat

År

Kom

plet

heds

grad

rev

isio

ner

(%)

De følgende figurer viser udviklingen i komplethedsgrader for offentlige og private sygehuse for primæroperationer (fig. 3) og revisioner (fig. 4).

På de offentlige sygehuse var kompletheden i 2009 på 91,8% og 90,3% for henholdsvis primæroperationer og

revisioner. For de private sygehuse var kompletheden henholdsvis 93,0% og 72,4%. Komplethedsgraden for alle operationer (summen af primæroperationer og revisioner) var i 2009 på 92,2% for både offentlige og private sygehuse.

Tabellen herunder angiver summen af primæroperationer og revisioner indberettet fra offentlige og private sygehuse.

Siden registrets start har andelen af indberetninger fra

private sygehuse være stigende. I 2008 udgjorde de private indberetninger 28% af alle indberetninger, men i 2009 er denne andel faldet til 17%. Den høje andel fra private sygehuse i 2008 hænger antageligt sammen med sygeplejekonflikten i foråret 2008.

Komplethedsgraden varierer ikke jævnt mellem sygehusene, som det fremgår af nedenstående figur. Næsten tre fjerdedele (72%) af sygehusene har en kompletheds

grad over 90%, mens 10% har en komplethedsgrad under 20%. I komplethedsintervallet fra 2080% ligger kun 6 sygehuse.

Figur 9 Figur 10

Figur 7 Figur 8


Udviklingen i antal operationer og komplethedsgrad

Antal operationer på de enkelte sygehuse


1100 101200

201300

301400

401500

501600

0

5

10

15

20

25

30

35

8 8 7 62

18

4

1

Primæroperationer

Private

Offentlige

Antal operationer

Ant

al s

ygeh

use

0 110 1130 3150 5170 7190 >90

0

5

10

15

20

25

2

79

74

1 1

12

8 3

Revisioner

Private

Offentlige

Antal operationer

Ant

al s

ygeh

use

I de følgende figurer er det totale antal indberetninger til LPR og DKR i 2009 opdelt i intervaller af 100 for primæralloplastikker og intervaller af 10 og 20 for revisioner.

Figurerne viser, hvor mange sygehuse, der findes i hvert af disse intervaller.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

År

Kom

plet

heds

grad

rev

isio

ner

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

År

Kom

plet

heds

grad

prim

æro

pera

tione

r (%

)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000Primæroperationer

DKR+LPR

DKR

År

Ant

al

Figur 5 Figur 6

I de følgende figurer vises udviklingen for primæroperationer (til venstre) og revisioner (til højre). De øverste figurer viser antallet af udførte (LPR+DKR) operationer, og

den grønne del af hver søjle angiver den del, der er indberettet til DKR. De nederste figurer viser udviklingen i komplethedsgrad for operationerne.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0100200300400500600700800900

10001100

Revisioner

DKR+LPR

DKR

År

Ant

al


Revisionsbyrde for afdelingerne i 2009

Tabel 4

Region SygehusRevisioner LPR+DKR

Primærop. LPR+DKR

Revisionsbyrde (%)

Hovedstaden

Amager Hospital 0 116 0,0

Privathospitalet Hamlet 15 508 2,9

Furesø Privathospital 9 198 4,3

Frederiksberg Hospital 34 657 4,9

Hvidovre Hospital 37 378 8,9

Kysthospitalet Skodsborg 20 181 10,0

Glostrup Hospital 25 182 12,1

Hørsholm Hospital 51 358 12,5

Gentofte Hospital 101 420 19,4

Helsingør Hospital 43 153 21,9

Bispebjerg Hospital 45 141 24,2

Rigshospitalet 65 43 60,2

Midtjylland

Regionshospitalet Randers 1 141 0,7

Regionshospitalet Holstebro 27 372 6,8

Regionshospitalet Silkeborg 33 317 9,4

Regionshospitalet Horsens 25 191 11,6

Regionshospitalet Viborg 20 150 11,8

Århus Sygehus THG 51 307 14,2

Nordjylland

ARTROS - Aalborg Privathospital 3 147 2,0

Sygehus Thy-Mors Thisted 3 64 4,5

Ortopædkir. RN Kl. Frederikshavn 18 287 5,9

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 68 359 15,9

Sjælland

Næstved Sygehus 4 69 5,5

Nykøbing F Sygehus 14 219 6,0

Privathospitalet Valdemar 16 116 12,1

Køge Sygehus 43 183 19,0

Slagelse Sygehus 81 157 34,0

Syddanmark

Damp Sundhedscenter Tønder 0 64 0,0

Privathospitalet Mølholm, Vejle 1 67 1,5

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 25 276 8,3

OUH Svendborg Sygehus 26 244 9,6

Vejle Sygehus 44 403 9,8

Kolding Sygehus 28 222 11,2

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 44 288 13,3

OUH Odense Uni.hosp. (inkl.Middelfart) 36 229 13,6


Revisionsbyrden er her defineret som den procentvise andel, som revisioner udgør af det samlede antal operationer. Kun afdelinger, der har udført over 50 operationer (primæroperationer + revisioner), er medtaget i den følgende tabel. Tabellen er sorteret efter region og revisionsbyrde.

Det skal understreges, at revisioner tæller med uanset,

hvor primæroperationen er foretaget. Revisionsbyrden er altså et udtryk for den operative aktivitet, som sygehuset har, og den er ikke et udtryk for revisionsfrekvensen af egne primæroperationer.

En stigende eller faldende revisionsbyrde på mindst 5 procentpoint sammenlignet med 2008 er angivet med pil.


Revisionsbyrde for offentlige vs. private sygehuse

Tabel 5

SygehusRevisioner LPR+DKR

Primærop. LPR+DKR Revisionsbyrde

Offentlig 1016 7057 12,6

Privat 76 1596 4,5

Udviklingen i revisionsbyrde

Figur 11


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

5

10

15

20

1513,7 13,9

12,6

9,9 9,4

11 10,810,1

11,2

9,210,5

11,2

År

Rev

isio

nsby

rde

(%)

Den gennemsnitlige revionsbyrde har de seneste 7 år ligget stabilt omkring 10,6%.

Revisionsbyrden på offentlige og private sygehuse fremgår af nedenstående tabel.


Kommentarer til indberetninger og komplethed


1. Antallet af indberettende sygehuse er steget fra 54 til 58. En nærmere redegørelse for denne stigning kan findes på side 11.

Der er fortsat et stort antal sygehuse (både offentlige og private), der laver et beskedent antal primæroperationer og revisioner (tabel 2 og figurerne 9 og 10).

Specialevejledningen for ortopædisk kirurgi (der i skrivende stund er åben for indsigelse i Sundhedsstyrelsen) anbefaler at samle ekspertiser på færre og større enheder. Unicompartmentelle knæalloplastikker er placeret på regionsniveau, og kompleks primær knæalloplastik og revisionsknæalloplastik med stort knogletab eller huddefekt er højt specialiserede funktioner. Det er ikke oplagt, at dette vil få nogen væsentlig betydning for fordelingen af operationsantallet på de enkelte sygehuse.

For nogle typer af operationer er der god dokumentation for, at resultatet afhænger direkte af ekspertisen. Der er imidlertid ingen simpel måde at sammenholde antallet af operationer på de enkelte sygehuse med det antal operationer, som den enkelte knækirurg udfører, eller med den enkelte kirurgs ekspertise. Det er således heller ikke i registrets nuværende form muligt at udtale sig om antallet af knækirurger, og om dette antal stiger i takt med det stigende antal sygehuse, eller om det er de samme kirurger, der arbejder på flere sygehuse.

2. Antallet af primæroperationer har været stigende i hele registrets levetid (figur 5), og det totale antal indberetninger er nu over 60 000. I de seneste 10 år synes der at have været en liniær stigning fra omkring 2 500 primæroperationer i 2000 til ca. 8 500 i 2009.

Der har været fremført forskellige forklaringer på det stigende antal operationer, der kan observeres både i Danmark og i udlandet. Fra USA foreligger der prognoser, der siger, at antallet vil stige i endnu nogle år, og at antallet og det dertil knyttede ressourceforbrug vil komme til at udgøre et væsentligt problem for sundhedsvæsenet1.

Den øgede hyppighed af disse operationer må nødvendigvis medføre øget omkostningsbevidsthed og øget brug af evidensbaserede teknikker og metoder. Kritisk evidensvurdering må inddrages i alle dele af behandlingen: når patienten først henvender sig til egen læge, når indikationen for operation skal stilles, når genoptræningsbehovet skal vurderes og når indikationen for revision evt. skal overvejes.

3. Den samlede komplethedsgrad er for første gang i registrets historie nået over 90%. Revisioner på private sygehuse har dog stadigt en utilfredsstillende komplethed på kun 72,4%.

Det er målet for DKR som de øvrige landsdækkende

kliniske kvalitetsdatabaser at opnå en ensartet høj komplethed over 90%, men indsatsen bør ikke stoppe ved dette mål. Indberetning af operationer bør være en fast og indarbejdet del af det daglige kliniske arbejde, der sikrer, at alle operationer indberettes. Registrene er kun berettigede, hvis denne indberetning forbliver meningsfuld for klinikeren.

4. De private sygehuse havde i 2008 en rekordstor andel på 28% af de samlede indberetninger. I 2009 er andelen reduceret til 17%. Den store andel i 2008 kan antageligt tilskrives sygeplejekonflikten. Fra 2007 til 2009 er de private sygehuses andel steget fra 11% til 17%.

5. Komplethedsgraden for offentlige og private sygehuse er for operationer i 2009 på 92%. De offentlige sygehuse har for primæroperationer og revisioner en komplethed på henholdsvis 92% og 90%. De tilsvarende tal for de private sygehuse er 93% og 72%.

I de første år efter registrets start havde de private sygehuse en høj komplethedssgrad, men omkring 2000 faldt deres komplethedsgrad dramatisk. Fra 2005/2006 er der sket en betydelig stigning i de private sygehuses komplethedsgrad, så den nu for primæroperationerne er marginalt bedre end de offentlige sygehuses. Tallene bekræfter, at der tidligere har været problemer med de private sygehuses indberetninger, hvilket har været fremført i sundhedsdebatten.

6. Revisionsbyrden har på landsplan i flere år ligger på ca. 10%, men der er stor variation mellem sygehusene. De private sygehuse har generelt en lavere revisionsbyrde end de offentlige sygehuse (5% mod 13%), hvilket er uændret fra sidste år.

Rigshospitalet har fortsat den højeste revisionsbyrde med 60%. Dette kan afspejle en koncentration af revisioner i Region Hovedstaden, mens der i de øvrige regioner ses mindre forskelle mellem sygehusenes revisionsbyrder.

I Sundhedsstyrelsens første udkast til specialeplan for ortopædkirurgi var revisioner placeret på regionsniveau men er siden flyttet til hovedfunktionsniveau. Det er derfor tvivlsomt, om fordelingen af revisionsbyrder vil ændres væsentligt. Revisionsalloplastik med med stort knogletab eller huddefekt skal foretages på højt specialiseret niveau.

Revisionsbyrden vil afhænge af stigningstakten i primæroperationer, idet der er en faseforskydning på nogle år mellem primæroperation og revision. Såfremt primæroperationernes stigningstakt falder vil revisionsbyrden stige.

1. Kurtz et al.: Projections of primary and revision hip and knee arthroplasty in the United States from 2005 to 2030. J Bone Joint Surg 89A:780785, 2007.

Kvalitetsindikatorer



Kvaliteten af behandlingen med indsættelse af knæalloplastik kan ikke entydigt bestemmes, da der indgår flere aspekter i kvalitetsvurderingen. For den enkelte patient skulle behandlingen gerne være med minimal risiko, knæet skulle gerne blive smertefrit, stabilt og tillade normal aktivitet, og resultatet af behandlingen skulle gerne være langtidsholdbar. I et bredere perspektiv skulle behandlingen gerne være omkostningseffektiv. Hvert af disse mål kan anskues fra forskellige vinkler, og man kan forestille sig adskillige indikatorer for behandlingens kvalitet.

DKR's styregruppe har opstillet nedenstående indikatorer for kvalitet. Indikatorerne er resultatet af et kompromis mellem det ønskelige og det praktisk målbare. Indikatorerne har været til høring forud for vedtagelse.

Der er angivet en standardreference for hver indikator. Referencen er dels udtryk for en vurdering af acceptabel standard i behandlingen og dels udtryk for en ambition om den fremtidige behandling. I figurerne med rangordning af sygehusene er standardreferencen angivet med en stiplet, rød linie.

Det vil være naturligt stadigt at udskifte indikatorer og at ændre på deres standardreferencer. Imidlertid skal der udvises en vis konservatisme i indikatorvalget for at kunne følge ændringer i behandlingskvaliteten over tid. Der er ikke ændret på indikatorsættet eller referencerne siden sidste årsrapport.

1. Peroperative komplikationer (side 20)

Denne indikator udtrykker den andel af primæroperationer, hvor der optræder komplikationer under operationen. Kirurgen kan enten angive, at der ikke opstod en komplikation, eller han kan afkrydse en eller flere specificerede komplikationer. Der er også mulighed for at angive en komplikation i fri tekst.

En lav komplikationsrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 10%.

2. Klinisk kontrol efter primæroperation (side 22)

Det er en forudsætning for vurderingen af resultatet af alloplastikoperation, at patienten bliver indkaldt til klinisk kontrol efter operationen. Denne indikator udtrykker andelen af primæroperationer, der ved efterfølgende klinisk kontrol, får udfyldt det postoperative skema. Det kliniske resultat efter knæalloplastik kan først med sikkerhed bedømmes omkring et år (618 måneder) efter operationen. I erkendelse af varierende praksis vedrørende postoperativ kontrol accepteres indberetninger af kontroller udenfor 618måneders intervallet. Indikatoren opdeles derved i 2 dele:

A) Indberettet klinisk kontrol efter 1 år (618 mdr.)B) Indberettet klinisk kontrol nogensinde

En høj kontrolrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 90%.

3. Patienttilfredshed (side 24)

Patienten gives ved postoperativ kontrol valget mellem fire mulige vurderinger af resultatet af operation

en: ”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”ikke helt tilfreds” og ”utilfreds”. Denne indikator angiver den andel af patienter, der har angivet sig ”meget tilfreds” eller ”tilfreds” med resultatet af operationen.

Indikatoren anvendes både på primæroperationer og revisioner samt afhængigt af kontroltidspunktet (se indikator 2), og der opnås herved 4 subindikatorer for tilfredshed:

A) Primæroperation ved 1års kontrolB) Primæroperation ved kontrol nogensindeC) Revision ved 1års kontrolD) Revision ved kontrol nogensinde

En høj patienttilfredshed indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 90%.

4. Forbedring af knæstatus (side 26)

Knæstatus vurderes med anvendelse af det pointsystem, der er defineret af American Knee Society (se side 7). Præoperativt og ved den postoperative kontrol vurderes knæets status, og aspekter af denne status danner basis for en knæscore. Knæstatus udtrykkes som en score mellem 0 (dårligt) og 100 (godt).

I DKR defineres en forbedret knæfunktion som en forbedring af American Knee Socitey knæscore (AKSS) med mindst 25 point fra præ til postoperativt.

Indikatoren anvendes på primæroperationer afhængigt af kontroltidspunktet:

A) Primæroperation ved 1års kontrolB) Primæroperation ved kontrol nogensinde

En høj rate af forbedring indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 90%.

5. Implantatoverlevelse efter primæroperation (side 28)

Indikatoren udtrykker den andel af primæroperationer, der ikke er resulteret i revision efter 10 år. Revision er enhver operation med indsættelse, fjernelse eller udskiftning af protesekomponent. Der tages ved denne indikator ikke hensyn til årsagen til revision.

Indikatoren beregnes ved anvendelse af overlevelsesstatistik. I beregningen justeres for køn og alder.

Indikatoren anvendes afhængigt af grundlidelsen:

A) Uanset grundlidelseB) Med primær artrose som grundlidelse

En høj implantatoverlevelse indikerer høj kvalitet. Referencen er landsgennemsnittet efter 10 år.

6. 90dages mortalitet efter operation (side 34).

Indikatoren udtrykker den andel af patienter, der dør indenfor de første 90 dage efter operation med knæalloplastik.

Indikatoren anvendes afhængigt af operationstypen:

A) Efter primæroperationB) Efter revision

En lav mortalitetsrate indikerer høj kvalitet.

Indikator 1 Komplikationer

Indikator 1: Peroperative komplikationer

Tabel 6

Region SygehusPrimæroperationer med

peroperative komplikationer

Antal primæroperationer

Andel med peroperative komplikationer (%)

Reg

ion

Hov

edst

aden

Furesø Privathospital 0 193 0,0 ( 0,0 - 1,9)

Kysthospitalet Skodsborg 0 177 0,0 ( 0,0 - 2,1)

Bispebjerg Hospital 0 141 0,0 ( 0,0 - 2,6)

Rigshospitalet 0 41 0,0 ( 0,0 - 8,6)

Herlev Hospital 0 40 0,0 ( 0,0 - 8,8)

Erichsens Privathospital 0 37 0,0 ( 0,0 - 9,5)

Parkens Privathospital 0 19 0,0 ( 0,0 - 17,6)

Privathospitalet Danmark 0 12 0,0 ( 0,0 - 26,5)

Frederikssund Hospital 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Privathospitalet Hamlet 1 484 0,2 ( 0,0 - 1,1)

Hvidovre Hospital 1 376 0,3 ( 0,0 - 1,5)

Frederiksberg Hospital 2 246 0,8 ( 0,1 - 2,9)

Amager Hospital 1 110 0,9 ( 0,0 - 5,0)

Hørsholm Hospital 4 355 1,1 ( 0,3 - 2,9)

Gentofte Hospital 5 401 1,2 ( 0,4 - 2,9)

Helsingør Hospital 2 117 1,7 ( 0,2 - 6,0)

Glostrup Hospital 3 164 1,8 ( 0,4 - 5,3)

Bornholms Hospital 1 32 3,1 ( 0,1 - 16,2)

Gildhøj Privathospital 1 32 3,1 ( 0,1 - 16,2)

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Regionshospitalet Randers 0 139 0,0 ( 0,0 - 2,6)

eira Privathospitalet Skejby 0 46 0,0 ( 0,0 - 7,7)

Viborg Privathospital 0 8 0,0 ( 0,0 - 36,9)

Aleris Privathospitaler, Herning 0 7 0,0 ( 0,0 - 41,0)

Specialhospitalet Akselholm 0 7 0,0 ( 0,0 - 41,0)

Århus Sygehus NBG 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Regionshospitalet Holstebro 1 372 0,3 ( 0,0 - 1,5)

Regionshospitalet Viborg 1 148 0,7 ( 0,0 - 3,7)

Århus Sygehus THG 3 304 1,0 ( 0,2 - 2,9)

Regionshospitalet Horsens 2 181 1,1 ( 0,1 - 3,9)

Regionshospitalet Silkeborg 5 311 1,6 ( 0,5 - 3,7)

Reg

ion

Nor

djyl

land

Ortopædkirurgien RN Kl. Frederikshavn 0 286 0,0 ( 0,0 - 1,3)

ARTROS - Aalborg Privathospital 0 147 0,0 ( 0,0 - 2,5)

Skørping Privathospital 0 40 0,0 ( 0,0 - 8,8)

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 0 13 0,0 ( 0,0 - 24,7)

Aleris Privathospitaler, Aalborg 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 3 350 0,9 ( 0,2 - 2,5)

Sygehus Thy-Mors Thisted 4 63 6,3 ( 1,8 - 15,5)


Peroperative komplikationer angives som den andel (%) af primæroperationer, hvor der optræder komplikationer peroperativt. Konfidensintervallet (95%) er angivet i parentes i tabellen herunder. Tabellen er sorteret efter region, komplikationer samt antallet af operationer.

Der er tale om ganske få peroperative komplikationer, og den statistiske usikkerhed ved bedømmelsen af risikoen for at pådrage sig en peroperativ komplikation på det enkelte sygehus er ganske stor. Lokale forskelle i definitionen af en komplikation kan ikke udelukkes.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

0,5

1

1,5

2 1,9

1,3

1,7

1,1 1,1 1,11

1,2

0,80,9 0,9

0,60,7

År

Per

oper

ativ

e ko

mpl

ikat

ione

r (%

)

Indikator 1 Komplikationer

Region SygehusPrimæroperationer med

peroperative komplikationer

Antal primæroperationer

Andel med peroperative komplikationer (%)

Reg

ion

Sjæ

lland

Nykøbing F Sygehus 0 219 0,0 ( 0,0 - 1,7)

Slagelse Sygehus 0 157 0,0 ( 0,0 - 2,3)

Privathospitalet Valdemar 0 114 0,0 ( 0,0 - 3,2)

Næstved Sygehus 0 68 0,0 ( 0,0 - 5,3)

Ringsted Sygehus 0 20 0,0 ( 0,0 - 16,8)

Køge Sygehus 3 182 1,6 ( 0,3 - 4,7)

Reg

ion

Syd

danm

ark

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 0 267 0,0 ( 0,0 - 1,4)

Kolding Sygehus 0 222 0,0 ( 0,0 - 1,6)

Privathospitalet Mølholm, Vejle 0 60 0,0 ( 0,0 - 6,0)

Privathospitalet Kollund 0 22 0,0 ( 0,0 - 15,4)

OUH Odense Universitetshospital 0 20 0,0 ( 0,0 - 16,8)

Aleris Privathospitaler, Odense 0 14 0,0 ( 0,0 - 23,2)

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 0 3 0,0 ( 0,0 - 70,8)

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 0 2 0,0 ( 0,0 - 84,2)

Ortopædkirurgisk Center Varde 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Middelfart Sygehus 1 207 0,5 ( 0,0 - 2,7)

Vejle Sygehus 2 400 0,5 ( 0,1 - 1,8)

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 3 276 1,1 ( 0,2 - 3,1)

OUH Svendborg Sygehus 3 241 1,2 ( 0,3 - 3,6)

Damp Sundhedscenter Tønder 1 59 1,7 ( 0,0 - 9,1)

Region Sjælland 3 760 0,4 ( 0,1 - 1,1)

Region Syddanmark 10 1794 0,6 ( 0,3 - 1,0)

Hele landet 53 7957 0,7 ( 0,5 - 0,9)

Region Hovedstaden 21 2978 0,7 ( 0,4 - 1,1)

Region Nordjylland 7 900 0,8 ( 0,3 - 1,6)

Region Midtjylland 12 1525 0,8 ( 0,4 - 1,4)

Typer af peroperative komplikationer og udviklingen

Tabel 7

Komplikation N %

Ingen 7904 99,2

Patellafraktur 10 0,1

Tibiafraktur 4 0,1

Femurfraktur 3 0,0

Ruptur af patellasene 6 0,1

Andet 30 0,4

Ikke oplyst 8 0,1

I alt 7965 100,0

Figur 12


Såfremt der opstod en komplikation under operationen, angives komplikationens type af kirurgen på det peroperative skema. Der er mulighed for at sætte kryds ved en række forud specificerede komplikationer, eller kirurgen kan sætte kryds ved ”andet” og specificere komplikationen i fri tekst. Indberetningerne for 2009 har resulteret i den fordeling, der er angivet i tabellen herunder.

De komplikationer som er specificeret under punktet ”andet” har ved gennemgang vist sig at være en meget

sammensat blanding af komplikationer, peroperative vanskeligheder og supplerende indgreb. En del af disse hører til under de allerede specificerede muligheder på skemaet.

Såfremt komplikationsfeltet ikke er udfyldt, figurerer det som ”ikke oplyst”. Ved tidligere gennemgang har operationer med "ikke oplyst" vist sig at være uden væsentlige komplikationer.

Indikator 2 Indberettet klinisk kontrol

Indikator 2: Indberettet klinisk kontrol efter primæroperation

Tabel 8

Sygehus

Indberettedeprimær-

operationer i 2008

Indberettet 1-års klinisk

kontrol

Indberettet1-års klinisk kontrol (%)

Indberettet kontrol

nogensinde

Indberettetkontrol

nogensinde (%)

Reg

ion

Hov

edst

aden

Frederikssund Hospital 1 1 100,0 (2,5 - 100,0) 1 100,0 (2,5 - 100,0)

Frederiksberg Hospital 119 74 62,2 (52,8 - 70,9) 99 83,2 (75,2 - 89,4)

Glostrup Hospital 120 40 33,3 (25,0 - 42,5) 72 60,0 (50,7 - 68,8)

Rigshospitalet 13 4 30,8 (9,1 - 61,4) 5 38,5 (13,9 - 68,4)

Furesø Privathospital 57 7 12,3 (5,1 - 23,7) 47 82,5 (70,1 - 91,3)

Bispebjerg Hospital 113 10 8,8 (4,3 - 15,7) 21 18,6 (11,9 - 27,0)

Amager Hospital 66 3 4,5 (0,9 - 12,7) 8 12,1 (5,4 - 22,5)

Erichsens Privathospital 169 1 0,6 (0,0 - 3,3) 1 0,6 (0,0 - 3,3)

Privathospitalet Hamlet 390 2 0,5 (0,1 - 1,8) 3 0,8 (0,2 - 2,2)

Kysthospitalet Skodsborg 197 1 0,5 (0,0 - 2,8) 3 1,5 (0,3 - 4,4)

Hvidovre Hospital 229 0 0,0 (0,0 - 1,6) 0 0,0 (0,0 - 1,6)

Gentofte Hospital 229 0 0,0 (0,0 - 1,6) 1 0,4 (0,0 - 2,4)

Herlev Hospital 43 0 0,0 (0,0 - 8,2) 0 0,0 (0,0 - 8,2)

Hørsholm Hospital 262 0 0,0 (0,0 - 1,4) 0 0,0 (0,0 - 1,4)

Parkens Privathospital 34 0 0,0 (0,0 - 10,3) 1 2,9 (0,1 - 15,3)

Gildhøj Privathospital 51 0 0,0 (0,0 - 7,0) 0 0,0 (0,0 - 7,0)

Privathospitalet Danmark 28 0 0,0 (0,0 - 12,3) 0 0,0 (0,0 - 12,3)

Helsingør Hospital 117 0 0,0 (0,0 - 3,1) 0 0,0 (0,0 - 3,1)

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Regionshospitalet Horsens 134 88 65,7 (57,0 - 73,7) 96 71,6 (63,2 - 79,1)

Århus Sygehus THG 247 117 47,4 (41,0 - 53,8) 216 87,4 (82,7 - 91,3)

eira Privathospitalet Skejby 71 10 14,1 (7,0 - 24,4) 40 56,3 (44,0 - 68,1)

Regionshospitalet Holstebro 270 30 11,1 (7,6 - 15,5) 70 25,9 (20,8 - 31,6)

Aleris Privathospitaler, Herning 17 1 5,9 (0,1 - 28,7) 1 5,9 (0,1 - 28,7)

Regionshospitalet Randers 90 3 3,3 (0,7 - 9,4) 82 91,1 (83,2 - 96,1)

OPA Ortop. Privathosp. Aarhus 63 1 1,6 (0,0 - 8,5) 1 1,6 (0,0 - 8,5)

Regionshospitalet Herning 9 0 0,0 (0,0 - 33,6) 9 100,0 (66,4-100,0)

Regionshospitalet Silkeborg 280 0 0,0 (0,0 - 1,3) 0 0,0 (0,0 - 1,3)

Regionshospitalet Viborg 92 0 0,0 (0,0 - 3,9) 1 1,1 (0,0 - 5,9)

Viborg Privathospital 12 0 0,0 (0,0 - 26,5) 0 0,0 (0,0 - 26,5)


Tabellen herunder viser den andel af patienter, der har fået udfyldt postoperativt skema efter primæroperation i 2008. Ideelt set skal dette gøres mellem 6 og 18 måneder efter primæroperation. Tabellen er sorteret efter region, 1års kontrollen og antal primære operationer.

I henhold til referenceprogrammet1 ”Knænær osteotomi og primær Knæalloplastik” fra 2004 kan knæfunktionen bedres indtil et år postoperativt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en generel vurdering af det postoperative resultat på dette tidspunkt. I registret betragtes kontroller mellem 6 og 18 måneder postoperativt for at være 1års kontroller.

Kliniske kontroller, der ligger udenfor den 6 til 18måne

ders postoperative periode, er ikke indberetningspligtige til DKR. Der er varierende praksis på sygehusene vedr. postoperativ kontrol, og derfor er ”kontrol nogensinde” medtaget som kvalitetsindikator.

Antallet af primæroperationer i kolonne 3 er ikke nødvendigvis det samme som de tal, der er anført i tabel 16. I tabellen herunder er antallet af patienter, der døde indenfor de første 18 måneder, subtraheret.

Signaturforklaring: Andelen af indberettet 1-års kontrol har været stigende de sidste 2 år. Andelen af indberettet 1-års kontrol har været faldende de sidste 2 år.

1: Referenceprogrammet kan findes på www.dshk.org.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 09

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

39,235,5

44,8

36,440,4 39 39,4

35,6 34,3 33,3 31,2 29,8

60,5

52,7

60,4

50,155,6

51,4 51,7 54,3 51,8 49,4 47,3

39,7

1år

Nogensinde

Operationsår

Klin

isk

kont

rol (

%)

Indikator 2 Indberettet klinisk kontrol

Sygehus

Indberettedeprimær-

operationer i 2008

Indberettet 1-års klinisk

kontrol

Indberettet1-års klinisk kontrol (%)

Indberettet kontrol

nogensinde

Indberettetkontrol

nogensinde (%)

Reg

ion

Nor

djyl

land

Ortopædkir. RN Klinik Aalborg 2 2 100,0 (15,8-100,0) 2 100,0 (15,8-100,0)

Ortopædkir. RN Kl Frederikshavn 225 182 80,9 (75,1 - 85,8) 198 88,0 (83,0 - 91,9)

Ortopædkir. RN Klinik Farsø 285 219 76,8 (71,5 - 81,6) 222 77,9 (72,6 - 82,6)

Sygehus Thy-Mors Thisted 51 35 68,6 (54,1 - 80,9) 38 74,5 (60,4 - 85,7)

Skørping Privathospital 202 1 0,5 (0,0 - 2,7) 3 1,5 (0,3 - 4,3)

ARTROS - Aalborg Privathospital 147 0 0,0 (0,0 - 2,5) 1 0,7 (0,0 - 3,7)

Aleris Privathospitaler, Aalborg 13 0 0,0 (0,0 - 24,7) 0 0,0 (0,0 - 24,7)

Reg

ion

Sjæ

lland

Næstved Sygehus 42 29 69,0 (52,9 - 82,4) 37 88,1 (74,4 - 96,0)

Nykøbing F Sygehus 149 102 68,5 (60,3 - 75,8) 107 71,8 (63,9 - 78,9)

Slagelse Sygehus 195 101 51,8 (44,5 - 59,0) 113 57,9 (50,7 - 65,0)

Køge Sygehus 173 72 41,6 (34,2 - 49,3) 74 42,8 (35,3 - 50,5)

Privathospitalet Valdemar 295 9 3,1 (1,4 - 5,7) 13 4,4 (2,4 - 7,4)

Reg

ion

Syd

danm

ark

Kolding Sygehus 185 168 90,8 (85,7 - 94,6) 168 90,8 (85,7 - 94,6)

Vejle Sygehus 281 249 88,6 (84,3 - 92,1) 252 89,7 (85,5 - 93,0)

Privathospitalet Kollund 36 30 83,3 (67,2 - 93,6) 30 83,3 (67,2 - 93,6)

OUH Svendborg Sygehus 181 142 78,5 (71,7 - 84,2) 147 81,2 (74,8 - 86,6)

OUH Odense Universitetshospital 18 14 77,8 (52,4 - 93,6) 14 77,8 (52,4 - 93,6)

Sgh. Sønderjylland Sønderborg 204 150 73,5 (66,9 - 79,4) 152 74,5 (68,0 - 80,3)

Middelfart Sygehus 151 104 68,9 (60,8 - 76,2) 109 72,2 (64,3 - 79,2)

Privathospitalet Mølholm, Vejle 42 16 38,1 (23,6 - 54,4) 18 42,9 (27,7 - 59,0)

Ortopædkirurgisk Center Varde 33 5 15,2 (5,1 - 31,9) 29 87,9 (71,8 - 96,6)

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 220 8 3,6 (1,6 - 7,0) 201 91,4 (86,8 - 94,7)

Damp Sundhedscenter Tønder 147 5 3,4 (1,1 - 7,8) 5 3,4 (1,1 - 7,8)

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 4 0 0,0 (0,0 - 60,2) 0 0,0 (0,0 - 60,2)

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 19 0 0,0 (0,0 - 17,6) 0 0,0 (0,0 - 17,6)

Region Syddanmark 1521 891 58,6 (56,1 - 61,1) 1125 74,0 (71,7 - 76,2)

Region Nordjylland 925 439 47,5 (44,2 - 50,7) 464 50,2 (46,9 - 53,4)

Region Sjælland 854 313 36,7 (33,4 - 40,0) 344 40,3 (37,0 - 43,7)

Region Midtjylland 1285 250 19,5 (17,3 - 21,7) 516 40,2 (37,5 - 42,9)

Hele landet 6823 2036 29,8 (28,8 - 30,9) 2711 39,7 (38,6 - 40,9)

Region Hovedstaden 2238 143 6,4 (5,4 - 7,5) 262 11,7 (10,4 - 13,1)

Udviklingen i indberettet klinisk kontrol

Figur 13


Indikator 3 Patienttilfredshed

Indikator 3: Patienttilfredshed efter alloplastikoperationTilfredshed efter primæroperation

Tabel 9

Region Sygehus1-års

kontrolTilfredshed ved

1-års kontrolKontrol

nogensindeTilfredshed ved

kontrol nogensinde

Reg

ion

Hov

edst

aden

Furesø Privathospital 7 / 7 100,0 ( 59,0-100,0) 46 / 48 95,8 ( 85,7 - 99,5)

Rigshospitalet 4 / 4 100,0 ( 39,8-100,0) 5 / 5 100,0 ( 47,8-100,0)

Privathospitalet Hamlet 2 / 2 100,0 ( 15,8-100,0) 3 / 3 100,0 ( 29,2-100,0)

Kysthospitalet Skodsborg 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 3 / 3 100,0 ( 29,2-100,0)

Frederikssund Hospital 1 / 1 100,0 (2,5 - 100,0) 1 / 1 100,0 (2,5 - 100,0)

Glostrup Hospital 36 / 40 90,0 ( 76,3 - 97,2) 65 / 72 90,3 ( 81,0 - 96,0)

Frederiksberg Hospital 66 / 74 89,2 ( 79,8 - 95,2) 88 / 98 89,8 ( 82,0 - 95,0)

Bispebjerg Hospital 8 / 10 80,0 ( 44,4 - 97,5) 19 / 21 90,5 ( 69,6 - 98,8)

Amager Hospital 2 / 3 66,7 ( 9,4 - 99,2) 5 / 8 62,5 ( 24,5 - 91,5)

Erichsens Privathospital 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5) 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Gentofte Hospital 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Parkens Privathospital 0 / 0 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Regionshospitalet Randers 3 / 3 100,0 ( 29,2-100,0) 80 / 85 94,1 ( 86,8 - 98,1)

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Aleris Privathospitaler, Herning 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Århus Sygehus THG 107 / 117 91,5 ( 84,8 - 95,8) 200 / 218 91,7 ( 87,3 - 95,0)

eira Privathospitalet Skejby 9 / 10 90,0 ( 55,5 - 99,7) 39 / 40 97,5 ( 86,8 - 99,9)

Regionshospitalet Horsens 75 / 88 85,2 ( 76,1 - 91,9) 83 / 96 86,5 ( 78,0 - 92,6)

Regionshospitalet Holstebro 22 / 30 73,3 ( 54,1 - 87,7) 56 / 70 80,0 ( 68,7 - 88,6)

Regionshospitalet Herning 0 / 0 7 / 9 77,8 ( 40,0 - 97,2)

Regionshospitalet Viborg 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Reg

ion

Nor

djyl

land

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 2 / 2 100,0 ( 15,8-100,0) 2 / 2 100,0 ( 15,8-100,0)

Sygehus Thy-Mors Thisted 33 / 35 94,3 ( 80,8 - 99,3) 35 / 38 92,1 ( 78,6 - 98,3)

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 196 / 219 89,5 ( 84,7 - 93,2) 198 / 222 89,2 ( 84,3 - 92,9)

Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 160 / 181 88,4 ( 82,8 - 92,7) 174 / 197 88,3 ( 83,0 - 92,5)

Skørping Privathospital 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5) 2 / 3 66,7 ( 9,4 - 99,2)

ARTROS - Aalborg Privathospital 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Reg

ion

Sjæ

lland

Nykøbing F Sygehus 96 / 102 94,1 (87,6 - 97,8) 101 / 107 94,4 (88,2 - 97,9)

Køge Sygehus 66 / 71 93,0 (84,3 - 97,7) 67 / 73 91,8 (83,0 - 96,9)

Slagelse Sygehus 92 / 101 91,1 (83,8 - 95,8) 100 / 113 88,5 (81,1 - 93,7)

Privathospitalet Valdemar 8 / 9 88,9 (51,8 - 99,7) 12 / 13 92,3 (64,0 - 99,8)

Næstved Sygehus 25 / 29 86,2 (68,3 - 96,1) 34 / 38 89,5 (75,2 - 97,1)

Reg

ion

Syd

danm

ark

OUH Odense Universitetshospital 14 / 14 100,0 (76,8-100,0) 14 / 14 100,0 (76,8-100,0)

Damp Sundhedscenter Tønder 5 / 5 100,0 (47,8-100,0) 5 / 5 100,0 (47,8-100,0)

Ortopædkirurgisk Center Varde 5 / 5 100,0 (47,8-100,0) 25 / 29 86,2 (68,3 - 96,1)

Privathospitalet Kollund 29 / 30 96,7 ( 82,8 - 99,9) 29 / 30 96,7 ( 82,8 - 99,9)

Vejle Sygehus 235 / 248 94,8 ( 91,2 - 97,2) 238 / 251 94,8 ( 91,3 - 97,2)

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 136 / 149 91,3 ( 85,5 - 95,3) 136 / 150 90,7 ( 84,8 - 94,8)

OUH Svendborg Sygehus 128 / 141 90,8 ( 84,7 - 95,0) 133 / 146 91,1 ( 85,3 - 95,2)

Middelfart Sygehus 89 / 101 88,1 ( 80,2 - 93,7) 93 / 105 88,6 ( 80,9 - 94,0)

Privathospitalet Mølholm, Vejle 14 / 16 87,5 ( 61,7 - 98,4) 15 / 17 88,2 ( 63,6 - 98,5)

Kolding Sygehus 139 / 167 83,2 ( 76,7 - 88,6) 139 / 167 83,2 ( 76,7 - 88,6)

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 5 / 8 62,5 ( 24,5 - 91,5) 155 / 195 79,5 ( 73,1 - 84,9)


Tabellen herunder opgør patienttilfredsheden efter primæroperationer foretaget i 2008. Der er angivet 95% konfidensintervaller i parentes. Tabellen er sorteret efter tilfredshed ved 1års kontrol og antal indberettede kontroller.

Signaturforklaring: De sidste tre år har patienttilfredsheden ved indberettet 1-års kontrol

været over 90%, og der er indberettet mere end 50% 1-års kontroller.

Tilfredsheden ved 1-års kontrol har været stigende (faldende) og er steget (faldet) mindst 5 procentpoint de sidste 2 år, og der er indberettet mere end 50% 1-års kontroller.

Indikator 3 Patienttilfredshed

Region Sygehus1-års

kontrolTilfredshed ved

1-års kontrolKontrol

nogensindeTilfredshed ved

kontrol nogensinde

Region Sjælland 287 / 312 92,0 (88,4 - 94,7) 314 / 344 91,3 (87,8 - 94,0)

Region Syddanmark 799 / 884 90,4 ( 88,2 - 92,2) 982 / 1109 88,5 ( 86,5 - 90,4)

Landsresultat 1822 / 2027 89,9 ( 88,5 - 91,2) 2412 / 2699 89,4 ( 88,1 - 90,5)

Region Nordjylland 391 / 438 89,3 ( 86,0 - 92,0) 412 / 463 89,0 ( 85,8 - 91,7)

Region Hovedstaden 127 / 143 88,8 ( 82,5 - 93,5) 236 / 262 90,1 ( 85,8 - 93,4)

Region Midtjylland 218 / 250 87,2 ( 82,4 - 91,1) 468 / 521 89,8 ( 86,9 - 92,3)

Tilfredshed efter revision

Tabel 10Tilfredshed Tilfredshed (%)

1-års kontrol 138 / 178 77,5 ( 70,7 - 83,4)

Kontrol nogensinde 178 / 237 75,1 ( 69,1 - 80,5)


Tabellen herunder viser patienttilfredsheden efter revisionsalloplastik udført i 2008. Der er stor statistisk usik

kerhed ved opgørelse af tilfredshed efter revision på afdelingsniveau. Derfor er kun landsgennemsnittet vist.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

83 8691 91 91 92 89 89 89 89 89 90

1års kontrol

Operationsår

Tilf

reds

hed

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

85 87 90 91 91 91 90 89 90 89 89 89

Kontrol nogensinde

Operationsår

Tilf

reds

hed

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

67

78 76 7580

7680

77 74 75 7478

1års kontrol

Operationsår

Tilf

reds

hed

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

72 7377 74

81 79 79 77 75 7672

75

Kontrol nogensinde

Operationsår

Tilf

reds

hed

(%)

Figur 14 Figur 15

Figur 16 Figur 17

Indikator 4 Knæfunktionen

Indikator 4: Forbedring af knæfunktionen efter primæroperation

Tabel 11

Region Sygehus

Forbedret funktion ved1-års kontrol

%

Forbedret funktion vedkontrol nogensinde

%

Reg

ion

Hov

edst

aden

Furesø¸ Privathospital 7 / 7 100,0 ( 59,0 - 100,0) 45 / 46 97,8 ( 88,5 - 99,9)

Rigshospitalet 3 / 3 100,0 ( 29,2 - 100,0) 3 / 4 75,0 ( 19,4 - 99,4)

Privathospitalet Hamlet 2 / 2 100,0 ( 15,8 - 100,0) 2 / 3 66,7 ( 9,4 - 99,2)

Kysthospitalet Skodsborg 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 3 / 3 100,0 ( 29,2 - 100,0)

Frederiksberg Hospital 67 / 70 95,7 ( 88,0 - 99,1) 83 / 91 91,2 ( 83,4 - 96,1)

Glostrup Hospital 31 / 37 83,8 ( 68,0 - 93,8) 47 / 66 71,2 ( 58,7 - 81,7)

Bispebjerg Hospital 8 / 10 80,0 ( 44,4 - 97,5) 18 / 21 85,7 ( 63,7 - 97,0)

Amager Hospital 2 / 3 66,7 ( 9,4 - 99,2) 7 / 8 87,5 ( 47,3 - 99,7)

Erichsens Privathospital 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5) 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Gentofte Hospital 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Frederikssund Hospital 0 / 0 0 / 0

Parkens Privathospital 0 / 0 0 / 0

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Regionshospitalet Randers 3 / 3 100,0 ( 29,2 - 100,0) 78 / 84 92,9 ( 85,1 - 97,3)

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Aleris Privathospitaler, Herning 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0) 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Århus Sygehus THG 103 / 113 91,2 ( 84,3 - 95,7) 193 / 210 91,9 ( 87,4 - 95,2)

eira Privathospitalet Skejby 8 / 9 88,9 ( 51,8 - 99,7) 38 / 39 97,4 ( 86,5 - 99,9)

Regionshospitalet Horsens 72 / 84 85,7 ( 76,4 - 92,4) 80 / 92 87,0 ( 78,3 - 93,1)

Regionshospitalet Holstebro 21 / 25 84,0 ( 63,9 - 95,5) 50 / 58 86,2 ( 74,6 - 93,9)

Regionshospitalet Herning 0 / 0 6 / 9 66,7 ( 29,9 - 92,5)

Regionshospitalet Viborg 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Reg

ion

Nor

djyl

land

Sygehus Thy-Mors Thisted 29 / 30 96,7 ( 82,8 - 99,9) 32 / 33 97,0 ( 84,2 - 99,9)

Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 141 / 174 81,0 ( 74,4 - 86,6) 153 / 190 80,5 ( 74,2 - 85,9)

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 171 / 217 78,8 ( 72,8 - 84,0) 173 / 220 78,6 ( 72,6 - 83,9)

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5) 0 / 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

ARTROS - Aalborg Privathospital 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)

Skørping Privathospital 0 / 0 1 / 1 100,0 ( 2,5 - 100,0)


Indikatoren udtrykker andelen af primæroperationer udført i 2008, der resulterede i en forbedring af AKSS på mindst 25 point (se side 19 for nærmere omtale af indikatoren). Der er angivet tal for både 1års kontrol og for kontrol nogensinde.

Tabellen er sorteret efter andelen af forbedrede knæ ved 1års kontrollen og antallet af indberettede kontroller.

Man vil ved sammenligning med tabellen for indikator 2 finde, at antallet af kontroller nogensinde for nogle sygehuse ikke stemmer overens med antallet i tabellen nedenfor. Dette skyldes, at ikke alle kontrolskemaer har fået udfyldt tilfredshedsfeltet.

Signaturforklaring: De sidste tre år er der set forbedret knæfunktion hos over 90% ved 1-

års kontrol, og der er indberettet mere end 50% 1-års kontroller. Forbedring af knæfunktionen ved 1-års kontrol har været stigende og

er steget mindst 5 procentpoint de sidste 2 år, og der er indberettet mere end 50% 1-års kontroller.

Forbedring af knæfunktionen ved 1-års kontrol har været faldende og er faldet mindst 5 procentpoint de sidste 2 år, og der er indberettet mere end 50% 1-års kontroller.

Indikator 4 Knæfunktionen

Region Sygehus

Forbedret funktion ved1-års kontrol

%

Forbedret funktion vedkontrol nogensinde

%

Reg

ion

Sjæ

lland

Privathospitalet Valdemar 8 / 8 100,0 ( 63,1 - 100,0) 11 / 11 100,0 ( 71,5 - 100,0)

Nykøbing F Sygehus 96 / 99 97,0 ( 91,4 - 99,4) 101 / 104 97,1 ( 91,8 - 99,4)

Slagelse Sygehus 78 / 93 83,9 ( 74,8 - 90,7) 85 / 103 82,5 ( 73,8 - 89,3)

Køge Sygehus 55 / 70 78,6 ( 67,1 - 87,5) 56 / 72 77,8 ( 66,4 - 86,7)

Næstved Sygehus 22 / 28 78,6 ( 59,0 - 91,7) 28 / 37 75,7 ( 58,8 - 88,2)

Reg

ion

Syd

danm

ark

Privathospitalet Møholm, Vejle 12 / 12 100,0 ( 73,5 - 100,0) 13 / 13 100,0 ( 75,3 - 100,0)

Damp Sundhedscenter Tønder 4 / 4 100,0 ( 39,8 - 100,0) 4 / 4 100,0 ( 39,8 - 100,0)

Privathospitalet Kollund 29 / 30 96,7 ( 82,8 - 99,9) 29 / 30 96,7 ( 82,8 - 99,9)

Kolding Sygehus 153 / 164 93,3 ( 88,3 - 96,6) 153 / 164 93,3 ( 88,3 - 96,6)

OUH Odense Universitetshospital 12 / 13 92,3 ( 64,0 - 99,8) 12 / 13 92,3 ( 64,0 - 99,8)

Vejle Sygehus 212 / 231 91,8 ( 87,5 - 95,0) 214 / 233 91,8 ( 87,6 - 95,0)

OUH Svendborg Sygehus 55 / 65 84,6 ( 73,5 - 92,4) 57 / 67 85,1 ( 74,3 - 92,6)

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 117 / 140 83,6 ( 76,4 - 89,3) 117 / 141 83,0 ( 75,7 - 88,8)

Middelfart Sygehus 64 / 91 70,3 ( 59,8 - 79,5) 69 / 96 71,9 ( 61,8 - 80,6)

Ortopædkirurgisk Center Varde 3 / 5 60,0 ( 14,7 - 94,7) 16 / 29 55,2 ( 35,7 - 73,6)

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 2 / 7 28,6 ( 3,7 - 71,0) 96 / 181 53,0 ( 45,5 - 60,5)

Region Hovedstaden 121 / 134 90,3 ( 84,0 - 94,7) 209 / 244 85,7 ( 80,6 - 89,8)

Region Midtjylland 209 / 236 88,6 ( 83,8 - 92,3) 448 / 495 90,5 ( 87,6 - 92,9)

Region Syddanmark 663 / 762 87,0 ( 84,4 - 89,3) 780 / 971 80,3 ( 77,7 - 82,8)

Region Sjælland 259 / 298 86,9 ( 82,5 - 90,5) 281 / 327 85,9 ( 81,7 - 89,5)

Landsresultat 1593 / 1852 86,0 ( 84,4 - 87,6) 2078 / 2483 83,7 ( 82,2 - 85,1)

Region Nordjylland 341 / 422 80,8 ( 76,7 - 84,5) 360 / 446 80,7 ( 76,7 - 84,3)

Udviklingen i andel patienter med forbedret knæfunktionen efter primæroperation


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

82 8589

8589 88 86 87 87 85 86 86

1års kontrol

Operationsår

And

el m

ed fo

rbed

ring

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

81 8387

8487 87 85 84 84 83 82 84

Kontrol nogensinde

Operationsår

And

el m

ed fo

rbed

ring

(%)

Figur 18 Figur 19

Indikator 5 Implantatoverlevelse

Indikator 5: Implantatoverlevelse efter primæroperation

Uanset grundlidelse

Tabel 12

Afdeling Periode Antal2 år

95% CI

5 år

95% CI

10 år

95%CI

Region Hovedstaden

Amager Hospital 1997-2009 830 96,8 95,5 - 98,1 95,5 93,8 - 97,2 95,1 93,3 - 97,0

Frederiksberg Hospital 1997-2009 3436 98,2 97,8 - 98,7 96,7 96,0 - 97,4 94,9 93,8 - 96,1

Hvidovre Hospital 1997-2009 2047 97,4 96,7 - 98,2 96,0 94,9 - 97,0 94,1 92,0 - 96,2

Privathospitalet Hamlet 1998-2009 1653 96,2 95,1 - 97,4 94,7 93,2 - 96,2 93,5 91,7 - 95,4

Bornholms Hospital 1997-2009 258 96,3 93,9 - 98,8 94,9 91,9 - 98,0 92,8 87,7 - 98,2

Herlev Hospital 1999-2009 985 96,0 94,8 - 97,3 94,3 92,6 - 96,0 92,5 89,2 - 95,8

Erichsens Privathospital 1997-2009 602 96,3 94,7 - 97,9 94,3 92,0 - 96,6 91,8 88,5 - 95,2

Glostrup Hospital 1997-2009 1312 96,3 95,2 - 97,4 94,7 93,2 - 96,1 91,6 89,1 - 94,1

Hørsholm Hospital 1999-2009 2912 96,3 95,6 - 97,1 93,7 92,7 - 94,8 91,3 89,6 - 93,1

Hillerød Hospital 1997-2004 67 96,2 91,9 - 100 94,9 89,7 - 100 90,9 83,2 - 99,3

Rigshospitalet 1997-2009 382 97,7 96,1 - 99,3 93,1 90,2 - 96,2 89,7 85,5 - 94,1

Helsingør Hospital 1997-2009 608 93,5 91,3 - 95,7 91,6 88,9 - 94,5 88,3 84,2 - 92,7

Bispebjerg Hospital 1997-2009 1100 92,8 91,1 - 94,5 90,4 88,3 - 92,5 86,3 82,7 - 90,0

Gentofte Hospital 1997-2009 1631 93,5 92,1 - 94,9 88,7 86,7 - 90,8 84,5 81,4 - 87,7

Furesø Privathospital 2000-2009 250 88,3 81,1 - 96,2 88,3 81,1 - 96,2

Gildhøj Privathospital 2007-2009 101 100,0

Parkens Privathospital 2007-2009 77 92,5 85,5 - 100

Privathospitalet Danmark 2007-2009 67 90,6 82,6 - 99,4

Kysthospitalet Skodsborg 2006-2009 517 89,9 86,5 - 93,3

Region Midtjylland

Regionshospitalet Randers 1997-2009 1162 99,3 98,7 - 99,8 98,1 97,2 – 99,0 97,0 95,5 - 98,5

Regionshospitalet Horsens 1997-2009 1465 98,6 98,0 - 99,3 97,6 96,7 - 98,6 96,1 94,4 - 97,8

Regionshospitalet Herning 1997-2008 534 98,7 97,8 - 99,7 97,5 96,1 - 99,0 95,8 92,9 - 98,7

Regionshospitalet Silkeborg 1997-2009 2494 97,8 97,2 - 98,4 96,8 95,9 - 97,6 94,8 92,9 - 96,7

Århus Sygehus THG 1997-2009 2154 98,0 97,3 - 98,6 96,6 95,7 - 97,5 94,5 92,8 - 96,2

Regionshospitalet Holstebro 1997-2009 1757 97,5 96,7 - 98,3 96,3 95,2 - 97,5 93,3 90,8 – 96,0

Regionshospitalet Viborg 1997-2009 1222 96,4 95,3 - 97,5 93,6 92,0 - 95,3 89,5 86,6 - 92,5

Skive Sygehus 2000-2003 104 100,0 100,0

eira Privathospitalet Skejby 2007-2009 128 100,0 99,1 - 100

OPA Ortopædisk Privathosp. Aarhus 2007-2009 90 96,9 93,2 - 100


Andelen af primære alloplastikker, der ikke er revideret. Alle primæroperationer er medtaget uanset grundlidel

sen. Tabellen er sorteret efter region, 10års overlevelse, 5års overlevelse, 2års overlevelse og antal operationer.

Ved beregning af implantatoverlevelse bliver primæroperationer relateret til revisioner, uanset hvor revisionen foretages. Forudsætningen er dog, at både primæroperation og revision bliver indberettet. De følgende tabeller medtager kun sygehuse, der som minimum har tal på 2års overlevelse.

Det skal bemærkes, at 2års implantatoverlevelsen er

beregnet på hele produktionen siden registrets start, og at den således ikke kun er udtryk for overlevelsen for primæroperationer udført siden 2007. Tilsvarende forhold gør sig gældende for 5 og 10års overlevelsen.

Signaturforklaring: De sidste tre år har 10-års implantatoverlevelsen været over

landsgennemsnit.



95% CI

5 år

95% CI

10 år

95%CI

Region Nordjylland

Sygehus Vendsyssel Hjørring 1998-2003 262 98,0 96,4 - 99,7 95,6 93,0 - 98,2 94,3 91,2 - 97,5

Sygehus Thy-Mors Thisted 1997-2009 394 98,0 96,5 - 99,6 98,0 96,5 - 99,6 94,0 89,3 - 98,9

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 1999-2009 1968 96,6 95,8 - 97,5 95,0 93,7 - 96,2 93,3 91,3 - 95,3

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 1997-2009 1576 97,2 96,2 - 98,1 95,3 94,0 - 96,7 89,6 84,8 - 94,7

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 1997-2009 140 93,7 89,5 - 98,0 90,6 85,4 - 96,0 84,8 77,5 - 92,8

Skørping Privathospital 2004-2009 354 97,9 96,0 - 99,8 97,9 96,0 - 99,8

ARTROS - Aalborg Privathospital 2007-2009 340 93,7 90,4 - 97,2

Region Sjælland

Nykøbing F Sygehus 1997-2009 1440 98,8 98,2 - 99,4 98,3 97,4 - 99,1 96,5 94,7 - 98,4

Køge Sygehus 1998-2009 2039 97,9 97,3 - 98,6 97,1 96,3 - 98,0 95,5 93,9 - 97,2

Næstved Sygehus 1997-2009 662 98,4 97,4 - 99,5 96,9 95,4 - 98,4 94,8 91,9 - 97,8

Slagelse Sygehus 1997-2009 1705 95,9 94,9 - 96,9 93,3 91,8 - 94,8 92,1 90,2 - 93,9

Holbæk Sygehus 1997-2001 191 98,6 97,0 - 100 95,5 92,6 - 98,6 90,2 85,3 - 95,4

Privathospitalet Valdemar 2006-2009 584 95,5 93,5 - 97,6

Region Syddanmark

Sygehus Sønderjylland Haderslev 1997-2004 421 97,1 95,5 - 98,7 95,8 93,8 - 97,8 93,8 90,8 – 97,0

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1997-2009 183 98,6 97,1 - 100 96,7 94,0 - 99,4 93,7 89,5 - 98,2

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 1997-2003 308 97,5 95,8 - 99,3 95,7 93,3 - 98,2 93,1 89,3 - 97,0

OUH Odense Universitetshospital 1997-2009 659 96,9 95,6 - 98,3 95,7 94,0 - 97,4 92,5 89,5 - 95,6

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 1997-2009 1403 97,6 96,7 - 98,5 96,9 95,7 - 98,0 92,2 88,7 - 96,0

Vejle Sygehus 1997-2009 2105 96,9 96,1 - 97,7 94,4 93,2 - 95,7 91,3 88,6 - 94,1

Middelfart Sygehus 1997-2009 1241 97,3 96,3 - 98,3 96,0 94,7 - 97,3 89,6 86,0 - 93,3

Kolding Sygehus 1997-2009 2141 96,2 95,3 – 97,0 94,0 92,9 - 95,2 89,5 87,1 - 91,8

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 1997-2009 1996 94,2 93,1 - 95,3 91,4 89,9 - 92,9 89,1 86,8 - 91,5

OUH Svendborg Sygehus 2003-2009 1055 99,0 98,3 - 99,7 97,9 96,7 - 99,2

Privathospitalet Mølholm, Vejle 2005-2009 128 100,0

Privathospitalet Kollund 2007-2009 70 100,0 99,9 – 100 . .

Aleris Privathospitaler, Esbjerg . . 2007-2009 26 100,0 99,4 - 100

Damp Sundhedscenter Tønder . . 2005-2009 267 98,3 96,0 - 100

Ortopædkirurgisk Center Varde 2007-2009 45 93,9 86,6 - 100

Region Midtjylland 1997-2009 11162 97,9 97,6 - 98,2 96,6 96,2 - 97,0 94,3 93,5 - 95,1

Region Sjælland 1997-2009 6641 97,4 97,0 - 97,8 96,0 95,4 - 96,5 93,8 92,7 - 94,9

Hele landet 1997-2009 53749 96,8 96,6 – 97,0 95,0 94,8 - 95,2 92,2 91,8 - 92,6

Region Nordjylland 1997-2009 5047 96,7 96,2 - 97,2 94,9 94,1 - 95,7 91,9 90,4 - 93,5

Region Hovedstaden 1997-2009 18837 96,1 95,8 - 96,4 93,9 93,5 - 94,3 91,3 90,6 - 92,1

Region Syddanmark 1997-2009 12062 96,6 96,3 – 97,0 94,7 94,2 - 95,2 90,9 89,9 - 91,9



Rangordning af sygehusene baseret på 10års implantatoverlevel ved alle grundlidelser

Figur 20



Primær artrose som grundlidelse

Tabel 13


95% CI

5 år

95% CI

10 år

95%CI

Region Hovedstaden

Hillerød Hospital 1997-2004 33 98,6 95,3 - 100 98,6 95,3 - 100 96,7 89,7 - 100

Amager Hospital 1997-2009 721 97,3 96,0 - 98,6 96,0 94,3 - 97,8 95,6 93,6 - 97,5

Frederiksberg Hospital 1997-2009 3033 98,3 97,8 - 98,8 96,7 96,0 - 97,5 95,5 94,4 - 96,5

Privathospitalet Hamlet 1998-2009 1527 96,6 95,5 - 97,8 95,2 93,7 - 96,8 94,2 92,2 - 96,1

Hvidovre Hospital 1997-2009 1875 97,4 96,6 - 98,2 95,9 94,8 - 97,1 94,1 92,0 - 96,3

Herlev Hospital 1999-2009 826 96,0 94,6 - 97,4 94,1 92,2 – 96,0 93,6 91,5 - 95,8

Bornholms Hospital 1997-2009 234 97,2 95,0 - 99,5 95,6 92,7 - 98,6 92,8 86,9 - 99,2

Glostrup Hospital 1997-2009 1066 96,6 95,4 - 97,8 95,4 93,9 - 96,9 92,0 89,1 – 95,0

Erichsens Privathospital 1997-2009 524 96,2 94,5 – 98,0 94,3 91,8 - 96,8 91,4 87,6 - 95,2

Rigshospitalet 1997-2009 205 98,6 97,0 - 100 92,8 88,6 - 97,1 90,1 84,5 - 96,1

Helsingør Hospital 1997-2009 454 94,5 92,2 - 96,8 92,1 89,0 - 95,3 89,1 84,6 - 93,8

Bispebjerg Hospital 1997-2009 862 92,9 91,0 - 94,9 90,7 88,4 - 93,1 85,7 81,4 - 90,3

Gentofte Hospital 1997-2009 1372 93,8 92,3 - 95,3 89,1 86,9 - 91,4 83,9 80,1 - 87,9

Hørsholm Hospital 2000-2009 2511 96,4 95,6 - 97,2 93,8 92,7 – 95,0

Gildhøj Privathospital 2007-2009 99 100,0

Privathospitalet Danmark 2007-2009 65 90,3 82,2 - 99,2

Kysthospitalet Skodsborg 2006-2009 480 90,2 86,9 - 93,7

Parkens Privathospital 2007-2009 66 90,2 81,9 - 99,3

Region Midtjylland

Regionshospitalet Horsens 1997-2009 1213 98,7 98,1 - 99,4 97,9 96,9 - 98,9 97,6 96,5 - 98,8

Regionshospitalet Randers 1997-2009 1037 99,5 99,0 - 99,9 98,2 97,3 - 99,2 97,3 95,8 - 98,8

Århus Sygehus THG 1997-2009 1574 98,1 97,4 - 98,9 96,7 95,7 - 97,8 95,2 93,6 – 97,0

Regionshospitalet Herning 1997-2008 438 99,0 98,1 - 99,9 97,5 95,9 - 99,2 95,1 91,3 - 99,1

Regionshospitalet Silkeborg 1997-2009 2158 98,1 97,5 - 98,7 97,0 96,1 - 97,9 94,7 92,3 - 97,1

Regionshospitalet Holstebro 1997-2009 1441 97,8 97,0 - 98,7 96,5 95,3 - 97,8 93,8 91,0 - 96,6

Regionshospitalet Viborg 1997-2009 914 97,0 95,9 - 98,2 94,6 92,8 - 96,5 90,0 86,3 - 93,8

Skive Sygehus 2000-2003 89 100,0 100,0

eira Privathospitalet Skejby 2007-2009 94 100,0 99,8 - 100

OPA Ortopædisk Privathosp. Aarhus 2007-2009 70 97,5 93,6 - 100

Region Nordjylland

Sygehus Thy-Mors Thisted 1997-2009 332 98,8 97,4 - 100 98,8 97,4 - 100 97,6 95,0 - 100

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 1999-2009 1624 97,6 96,8 - 98,4 96,2 95,0 - 97,4 95,5 93,9 - 97,1

Sygehus Vendsyssel Hjørring 1998-2003 190 98,7 97,3 - 100 96,1 93,2 - 99,1 94,9 91,3 - 98,6

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 1997-2009 1346 97,5 96,5 - 98,4 95,4 93,9 – 97,0 88,8 82,9 - 95,1

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 1997-2009 84 95,5 91,1 - 100 93,0 87,2 - 99,2 87,3 78,1 - 97,6

Skørping Privathospital 2004-2009 321 98,2 96,5 - 100 98,2 96,5 - 100

ARTROS - Aalborg Privathospital 2007-2009 330 93,8 90,6 - 97,2


Tabel 13 viser andelen af primære alloplastikker, der ikke er revideret. Alle primæroperationer med grundlidelse primær artrose er medtaget. Tabellen er sorteret efter

region, 10års overlevelse, 5års overlevelse, 2års overlevelse og antal operationer. Kun sygehuse, der har tal for 2års implantatoverlevelse er medtaget.



95% CI

5 år

95% CI

10 år

95%CI

Region Sjælland

Nykøbing F Sygehus 1997-2009 1098 99,0 98,3 - 99,6 98,8 98,1 - 99,6 97,0 94,8 - 99,3

Køge Sygehus 1998-2009 1737 98,0 97,2 - 98,7 97,3 96,4 - 98,2 95,8 94,2 - 97,4

Næstved Sygehus 1997-2009 530 98,4 97,3 - 99,6 96,4 94,5 - 98,3 93,4 89,4 - 97,6

Slagelse Sygehus 1997-2009 1328 96,1 95,0 - 97,2 93,6 92,0 - 95,2 93,1 91,2 - 95,0

Holbæk Sygehus 1997-2001 158 98,4 96,6 - 100 96,2 93,1 - 99,3 92,2 87,1 - 97,5

Privathospitalet Valdemar 2006-2009 498 96,0 93,9 - 98,2

Region Syddanmark

Sygehus Sønderjylland Haderslev 1997-2004 337 97,9 96,3 - 99,4 97,1 95,3 – 99,0 94,5 90,9 - 98,3

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 1997-2003 267 97,6 95,7 - 99,4 95,8 93,3 - 98,5 94,2 90,8 - 97,7

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1997-2009 140 97,6 95,1 - 100 95,6 91,9 - 99,3 94,1 89,8 - 98,7

OUH Odense Universitetshospital 1997-2009 480 97,4 95,9 - 98,9 96,2 94,3 - 98,2 93,4 90,0 - 96,9

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 1997-2009 1185 97,9 97,1 - 98,8 97,3 96,2 - 98,4 92,6 88,4 - 97,0

Vejle Sygehus 1997-2009 1614 97,5 96,7 - 98,4 94,8 93,4 - 96,2 91,6 88,3 - 94,9

Kolding Sygehus 1997-2009 1691 96,4 95,4 - 97,4 94,4 93,1 - 95,8 90,9 88,6 - 93,3

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 1997-2009 1575 95,0 93,8 - 96,2 92,2 90,5 - 93,9 89,7 87,1 - 92,4

Middelfart Sygehus 1997-2009 1062 96,9 95,8 - 98,1 95,9 94,5 - 97,3 89,3 85,3 - 93,6

OUH Svendborg Sygehus 2003-2009 922 99,2 98,6 - 99,8 98,4 97,2 - 99,6

Privathospitalet Mølholm, Vejle 2005-2009 77 100,0

Privathospitalet Kollund 2007-2009 63 100,0 99,9 - 100

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 2007-2009 19 100,0

Damp Sundhedscenter Tønder 2005-2009 222 98,4 95,8 - 100

Ortopædkirurgisk Center Varde 2007-2009 41 93,1 85,1 - 100

Region Midtjylland 1997-2009 9071 98,2 97,9 - 98,5 96,9 96,4 - 97,3 94,8 93,9 - 95,7

Region Sjælland 1997-2009 5367 97,5 97,0 – 98,0 96,2 95,6 - 96,8 94,0 92,7 - 95,3

Hele landet 1997-2009 44551 97,1 96,9 - 97,2 95,3 95,0 - 95,5 92,6 92,2 - 93,1

Region Nordjylland 1997-2009 4240 97,3 96,8 - 97,9 95,6 94,7 - 96,4 92,5 90,5 - 94,5

Region Hovedstaden 1997-2009 16165 96,3 96,0 - 96,6 94,2 93,7 - 94,6 91,7 90,9 - 92,4

Region Syddanmark 1997-2009 9708 96,9 96,6 - 97,3 95,1 94,5 - 95,6 91,6 90,5 - 92,7



Rangordning af sygehusene baseret på 10års implantatoverlevel ved primær artrose

Figur 21


Indikator 6 Mortalitet

Indikator 6: Mortalitet efter 90 dagePrimæroperationer

Tabel 14

Region Sygehus PatientforløbAntal

primæroperationer 1997-2009

90-dages mortalitet (%)

Reg

ion

Hov

edst

aden




Privathospitalet Danmark 0 67 0,0 ( 0,0 - 5,4)

Frederikssund Hospital 0 2 0,0 ( 0,0 - 84,2)








Amager Hospital 5 835 0,6 ( 0,2 - 1,4)




Herlev Hospital 11 987 1,1 ( 0,6 - 2,0)


Hillerød Hospital 1 67 1,5 ( 0,0 - 8,0)

Rigshospitalet 7 382 1,8 ( 0,7 - 3,7)

Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Skive Sygehus 0 104 0,0 ( 0,0 - 3,5)

Aleris Privathospitaler, Herning 0 25 0,0 ( 0,0 - 13,7)

Viborg Privathospital 0 20 0,0 ( 0,0 - 16,8)

Specialhospitalet Akselholm 0 7 0,0 ( 0,0 - 41,0)

Århus Sygehus NBG 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)









Regionshospitalet Herning 6 534 1,1 ( 0,4 - 2,4)

Reg

ion

Nor

djyl

land


Aleris Privathospitaler, Aalborg 0 14 0,0 ( 0,0 - 23,2)


Sygehus Vendsyssel Hjørring 1 263 0,4 ( 0,0 - 2,1)

Ortopædkir. Region Nordjylland Kl. Frederikshavn 9 1581 0,6 ( 0,3 - 1,1)

Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø 12 1980 0,6 ( 0,3 - 1,1)


Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg 3 145 2,1 ( 0,4 - 5,9)


På grund af lave mortalitetsrater er den summerede mortalitet siden registrets start angivet. Tallene er baseret på

oplysninger fra CPRregistret, og der kan være enkelte personer, der ikke har ønsket videregivelse af deres data.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

0,5

1

1,5

2

0,50,50,6

0,4

0,60,7

0,3 0,30,4

0,6

0,4 0,4 0,4

Operationsår

90d

ages

mor

talit

et (%

)


Region Sygehus PatientforløbAntal

primæroperationer 1997-2009

90-dages mortalitet (%)

Reg

ion

Sjæ

lland

Holbæk Sygehus 0 191 0,0 ( 0,0 - 1,9)

Ringsted Sygehus 0 20 0,0 ( 0,0 - 16,8)


Køge Sygehus 12 2055 0,6 ( 0,3 - 1,0)

Næstved Sygehus 4 668 0,6 ( 0,2 - 1,5)



Reg

ion

Syd

danm

ark

Sygehus Sønderjylland Haderslev 0 425 0,0 ( 0,0 - 0,9)

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 0 310 0,0 ( 0,0 - 1,2)





Aleris Privathospitaler, Esbjerg 0 26 0,0 ( 0,0 - 13,2)

Aleris Privathospitaler, Odense 0 14 0,0 ( 0,0 - 23,2)

Vejle Sygehus 2 2105 0,1 ( 0,0 - 0,3)



Kolding Sygehus 6 2141 0,3 ( 0,1 - 0,6)







Hele landet 248 54070 0,5 ( 0,4 - 0,5)



Region Sjælland 40 6683 0,6 ( 0,4 - 0,8)

Udvikling i 90dages mortalitet efter primæroperation

Figur 22



Revisioner

Tabel 15

Region Sygehus PatientforløbAntal revisioner

1997-200990-dages mortalitet

(%)

Reg

ion

Hov

edst

aden



Herlev Hospital 0 83 0,0 ( 0,0 - 4,3)



Hillerød Hospital 0 51 0,0 ( 0,0 - 7,0)







Rigshospitalet 6 480 1,3 ( 0,5 - 2,7)



Amager Hospital 1 39 2,6 ( 0,1 - 13,5)



Reg

ion

Mid

tjylla

nd




Regionshospitalet Herning 0 15 0,0 ( 0,0 - 21,8)


Skive Sygehus 0 3 0,0 ( 0,0 - 70,8)





Reg

ion

Nor

djyl

land

Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 0 61 0,0 ( 0,0 - 5,9)




Sygehus Vendsyssel Hjørring 0 1 0,0 ( 0,0 - 97,5)

Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø 1 271 0,4 ( 0,0 - 2,0)

Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg 2 226 0,9 ( 0,1 - 3,2)


På grund af lave mortalitetsrater er den summerede mortalitet siden registrets start angivet. Tallene er baseret på

oplysninger fra CPRregistret, og der kan være enkelte personer, der ikke har ønsket videregivelse af deres data.


Region Sygehus PatientforløbAntal revisioner

1997-200990-dages mortalitet

(%)R

egio

n S

jælla

nd


Næstved Sygehus 0 26 0,0 ( 0,0 - 13,2)

Holbæk Sygehus 0 4 0,0 ( 0,0 - 60,2)


Køge Sygehus 2 207 1,0 ( 0,1 - 3,4)


Reg

ion

Syd

danm

ark

Kolding Sygehus 0 240 0,0 ( 0,0 - 1,5)

Vejle Sygehus 0 213 0,0 ( 0,0 - 1,7)


Sygehus Sønderjylland Aabenraa 0 29 0,0 ( 0,0 - 11,9)










Sygehus Sønderjylland Haderslev 1 49 2,0 ( 0,1 - 10,9)



Region Sjælland 5 697 0,7 ( 0,2 - 1,7)


Landsresultat 46 5677 0,8 ( 0,6 - 1,1)


Udvikling i 90dages mortalitet efter revision

Figur 23


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

0,5

1

1,5

2

0

1,6

0 0

0,9

0

0,5

0,3

1,3

11,1

1 1

Operationsår

90d

ages

mor

talit

et (%

)


1. Der indberettes meget få peroperative komplikationer, og på landsplan blev der i 2009 kun indberettet 53 komplikationer ved 7 957 operationer. Dette giver en risiko på ca. 0,7% for at pådrage sig en komplikation. De observerede forskelle imellem afdelingerne kan være påvirket af forskelle i patientunderlag og forskelle i definition af indikatoren. Det må imidlertid formodes, at de indberettede komplikationer kun udgør en del af de komplikationer, der reelt forekommer, idet ikke alle komplikationer erkendes peroperativt. Ved information af patienten om risikoen ved operation vil man derfor give et underestimat ved at citere disse tal. Der kan desuden optræde perioperative komplikationer, som også kan være af stor betydning for behandlingsresultatet

Der har været en aftagende hyppighed af peroperative komplikationer siden registrets start (figur 12). Dette kan med forsigtighed tolkes som resultatet af forbedrede operative teknikker og højere grad af specialisering.

Det er glædeligt, at alle sygehuse så mageligt overholder referencen for peroperative komplikationer. Dette fører til overvejelser vedrørende justering af referencen, og styregruppen agter at fremkomme med forslag om ændring.

2. Der er store problemer med overholdelsen af indikatoren vedrørende 1års klinisk kontrol efter primæroperation. Kun 3 sygehus overholder referencen på 90% opfølgning ved 1års kontrol. I alt 6 sygehuse har en indberetningsrate for 1års kontrol over 80%. Landsgennemsnittet for indberetning af 1års kontrol ligger på kun 29,8% og har yderligere haft en faldende tendens de sidste år (figur 13).

For indberetning af kontrol nogensinde er situationen bedre. 15 sygehuse har en indberetningsrate over 80% og 6 sygehuse overholder referencen på 90%. Landsgennemsnittet er på 39,7,%, og også her har der været tale om en faldende tendens de senere år (figur 13).

Der er signifikant variation mellem regionerne, hvor yderpunkterne i indrapportering af kontrol nogensinde er Hovedstaden med 12% og Syddanmark med 74%. De tre andre regioner ligger nogenlunde midt i dette interval.

Den generelt ringe indberetningsgrad af postoperative kontroller udgør et væsentligt problem, da indikatorerne vedrørende patienttilfredshed og forbedring af knæstatus er baseret på disse indberetninger.

Det må med beklagelse konstateres at udviklingen i indberetninger af klinisk kontrol er faldende. DKR's styregruppe vil fortsat forsøge at motivere til forøgelse af indberetningsraten, men desuden giver den ringe indberetningsgrad anledning til overvejelse om andre metoder til vurdering af patienttilfredsheden og forbedring af knæstatus. I denne forbindelse forekommer patienters egenvurdering (PROM, PatientReported Outcome Measures) at være et interessant alternativ, og der er iværksat initiativer, der forhåbenligt kan resultere i forsøg med PROMindberetning i 2011.

3. Patienttilfredsheden efter alloplastikoperation er generelt høj. I gennemsnit angiver 90% af patienterne ved indberettede kontroller efter primæroperation at være ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Referencen for patienttilfredshed opfyldes af 23 sygehuse ved 1års kontrol og af 26 sygehuse ved kontrol nogensinde, hvilket er en stigning i forhold til sidste år. Efter revisionsalloplastik er tilfredsheden mindre, idet 77,5% udtrykker tilfredshed ved kontrol efter 1 år.

Siden registrets start har der kun været ganske små udsving i tilfredsheden, og specielt i de seneste år har tilfredsheden efter primæropertion ligget stabilt.

Et simpelt tilfredshedsspørgsmål er generelt vanskeligt at håndtere for patienten, og der er yderligere det problem, at patienten på mange sygehuse angiver graden af tilfredshed til den kirurg, der har udført operationen.

Den generelt utilfredsstillende opfyldelse af indikator 2 vedr. klinisk kontrol og muligheden for selektion, af hvilke patienter der ses til kontrol på de specifikke sygehuse, gør at sammenligning af tilfredshed mellem sygehuse og regioner ud fra denne indikator bør foretages med væsentlige forbehold. Hermed understreges vigtigheden af at indberette alle forløb.

Med disse forbehold er det glædeligt, at mange sygehuse er i stand til at overholde referencen for patienttilfredshed.

4. Af de indberettede 1års kliniske kontroller har gennemsnitligt 86% opnået en betydelig bedring i knæstatus. Ved kontrol nogensinde blev der set forbedring hos 84% af de indberettede kontroller. Referencen på 90% overholdes af 18 sygehuse ved 1års kontrol og af 20 sygehuse ved kontrol nogensinde. Der er desværre betydelig statistisk usikkerhed på disse tal på grund af den lave indberetningsrate for kliniske kontroller.

Forbedringen i knæstatus ved 1års kontrol har været med ganske små udsving siden registrets start.

Det anvendte scoresystem til vurdering af knæstatus er ikke valideret i den benyttede danske oversættelse, og selv originaludgaven af systemet er ikke af samme kvalitet som nyere systemer. I den anvendte udgave er det kirurgen eller anden sundhedsperson, som udfylder skemaet ved den kliniske kontrol.

Ved sammenligning mellem regioner og sygehuse bør der tages forbehold for forskellle i indberetningspraksis, hvilket understreget vigtigheden af at indberette alle forløb.

Med disse forbehold og med forbehold for det lave antal indberetninger af kliniske kontroller er det glædeligt, at mange sygehuse er i stand til at overholde referencen for forbedret knæstatus.

5. Implantatoverlevelse for sygehusene er beregnet på hele produktionen fra registerets start. Den gennemsnitlige 10års implantatoverlevelse er på 92% uanset grundlidelse og på 93% for primær artrose. Uanset grundlidelse varierer indikatoren fra 85% for afdelingerne med dårligst implantatoverlevelse til 97% for af


Kommentarer til kvalitetsindikatorer


delingen med bedst implantatoverlevelse. For primær artrose varierer indikatoren mellem 84% og 98%.

Der er relativt store forskelle i 5 og 2års overlevelse. Toårs overlevelse for patienter med primær artrose som grundlidelse varierer fra 90% til 100% (landsresultat 97%). Sygehuse som ligger væsentligt under landsgennemsnittet bør grundigt analysere årsagerne til denne ringere implantatoverlevelse.

Der er en mindre men signifikant forskel på regionerne, hvor Midtjylland med 94% og Syddanmark med 91% udgør yderpunkterne for 10års implantatoverlevelse for alle grundlidelser. Der er ligeledes signifikante forskelle mellem regionerne for implantatoverlevelsen ved primær artrose.

En knæalloplastik, der ikke er revideret, behøver ikke at være en velfungerende alloplastik. Såfremt en patient har en dårligt fungerende alloplastik er der en række forhold, der skal være opfyldte, for at patienten får tilbudt og udført en revision. Kirurgens tærskel for at tilbyde revision får f.eks. betydning for revisionsfrekvensen og dermed for implantatoverlevelsen.

Såfremt et sygehus på et tidspunkt har haft en praksis, der har medført en ringe implantatoverlevelse, for senere at skifte til en bedre praksis, så vil det vare adskillige år før der er mulighed for bedring af implantatoverlevelsen.

Med disse forbehold skal det naturligvis føre til overvejelser om egen praksis, såfremt et sygehus eller en region har en implantatoverlevelse under landsgennemsnittet.

6. Halvfemsdages mortaliteten efter primæroperation er på ca. 0,5%, hvilket har været tilfældet siden registrets start. Halvfemsdages mortaliteten efter revision var i 2009 på 0,8%, men har siden registrets start svinget mellem 0% og 1,6%.

På grund af det lille antal dødsfald i den umiddelbart postoperative periode er der betydelig statistisk usikkerhed på mortalitetstallene, og sammenligning af de forskellige sygehuse giver ikke grund til at antage, at der er betydende forskelle.

Med dette forbehold bør ethvert per eller umiddelbart postoperativt dødsfald medføre lokal audit.


FOKUSBOKS: Om knæfunktion og registre

DKR indeholder (til forskel fra de øvrige nationale registre, som styregruppen er bekendt med) systematiske data for knæfunktionen både præ og postoperativt. Desværre er kvaliteten af disse data ikke optimal, se venligst kommentarer nr. 4.

I New Zealand har man valgt at monitorere postoperativ knæfunktion ved udsendelse af spørgeskema (PROM). Af økonomiske hensyn udsendes kun spørgeskema til en tilfældigt udvalgt undergruppe af patienter, således at der kommer besvarelse fra 20% af de opererede patienter.

Ved anvendelse af Oxford Knee Score (OKS) 6 måneder postoperativt er der påvist signifikant sammenhæng mellem OKS og risiko for revision indenfor 2 år. Af de udførte revisonsindgreb indenfor 2 år blev 79% foretaget hos de 25% som havde rapporteret den ringeste OKS.

Ref.: The New Zealand Joint Registry: Ten year report, January 1999 to December 2008. (Link til registret kan findes på www.dkar.dk).

Primæroperationer

Indberetninger af primæroperationer 19972009

Tabel 16

Region Sygehus1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

N % N % N % N % N % N %

Reg

ion

Hov

edst

aden

Amager Hospital 112 1,5 444 1,8 99 1,4 70 1,0 110 1,4 835 1,5


Bornholms Hospital 87 1,2 118 0,5 21 0,3 32 0,4 258 0,5



Frederikssund Hospital 1 0,0 1 0,0 2 0,0

Furesø Privathospital 1 0,0 58 0,8 193 2,4 252 0,5


Gildhøj Privathospital 22 0,3 51 0,7 32 0,4 105 0,2



Herlev Hospital 51 0,7 660 2,7 191 2,7 45 0,6 40 0,5 987 1,8

Hillerød Hospital 66 0,9 1 0,0 67 0,1



Kysthospitalet Skodsborg 37 0,1 113 1,6 200 2,9 177 2,2 527 1,0

Parkens Privathospital 25 0,4 34 0,5 19 0,2 78 0,1

Privathospitalet Danmark 27 0,4 28 0,4 12 0,2 67 0,1


Rigshospitalet 115 1,6 192 0,8 24 0,3 15 0,2 41 0,5 387 0,7


Reg

ion

Mid

tjylla

nd

Aleris Privathospitaler, Herning 18 0,3 7 0,1 25 0,0

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 26 0,4 64 0,9 1 0,0 91 0,2

Regionshospitalet Herning 131 1,8 318 1,3 76 1,1 9 0,1 534 1,0






Skive Sygehus 19 0,3 85 0,3 104 0,2

Specialhospitalet Akselholm 7 0,1 7 0,0

Viborg Privathospital 12 0,2 8 0,1 20 0,0

eira Privathospitalet Skejby 12 0,2 72 1,0 46 0,6 130 0,2


Århus Sygehus NBG 1 0,0 1 0,0


Reg

ion

Nor

djyl

land

ARTROS - Aalborg Privathospital 49 0,7 148 2,1 147 1,8 344 0,6

Aleris Privathospitaler, Aalborg 13 0,2 1 0,0 14 0,0



Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 123 1,7 722 2,9 216 3,1 234 3,4 286 3,6 1581 2,9

Skørping Privathospital 6 0,0 109 1,5 204 2,9 40 0,5 359 0,7

Sygehus Thy-Mors Thisted 53 0,7 176 0,7 55 0,8 53 0,8 63 0,8 400 0,7

Sygehus Vendsyssel Hjørring 160 2,2 103 0,4 263 0,5



På de følgende sider redegøres for praksis vedrørende indsættelsen af primæralloplastik. Tabellerne summerer

de indberetninger, der er foretaget siden registrets start i 1997.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

MændKvinder

Operationsår

Køn

sfor

delin

g (%

)

Primæroperationer


N % N % N % N % N % N %

Reg

ion

Sjæ

lland

Holbæk Sygehus 176 2,4 15 0,1 191 0,4

Køge Sygehus 256 3,5 1179 4,8 257 3,7 181 2,6 182 2,3 2055 3,8


Næstved Sygehus 122 1,7 360 1,5 75 1,1 43 0,6 68 0,9 668 1,2


Ringsted Sygehus 20 0,3 20 0,0



Reg

ion

Syd

danm

ark

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 4 0,1 19 0,3 3 0,0 26 0,0

Aleris Privathospitaler, Odense 14 0,2 14 0,0

Damp Sundhedscenter Tønder 61 0,2 3 0,0 150 2,2 59 0,7 273 0,5

Kolding Sygehus 378 5,1 1071 4,3 282 4,0 188 2,7 222 2,8 2141 4,0





Privathospitalet Kollund 16 0,2 36 0,5 22 0,3 74 0,1

Privathospitalet Mølholm, Vejle 1 0,0 27 0,4 44 0,6 60 0,8 132 0,2

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 120 1,6 56 0,2 1 0,0 4 0,1 2 0,0 183 0,3





Vejle Sygehus 157 2,1 1000 4,0 266 3,8 282 4,1 400 5,0 2105 3,9


Hele landet 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

KønsfordelingTabel 17

Køn1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Kvinder 4920 66,8 15595 62,9 4353 61,9 4211 60,6 4771 59,9 33850 62,6

Mænd 2445 33,2 9187 37,1 2682 38,1 2739 39,4 3194 40,1 20247 37,4

Figur 24


Primæroperationer

AldersfordelingTabel 18

Alder1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

00-19 0 0 2 0,0 0 0 0 0 0 0 2 0,0

20-29 16 0,2 26 0,1 6 0,1 1 0,0 7 0,1 56 0,1

30-39 69 0,9 186 0,8 34 0,5 53 0,8 39 0,5 381 0,7

40-49 271 3,7 929 3,7 302 4,3 319 4,6 368 4,6 2189 4,0

50-59 1162 15,8 4251 17,2 1069 15,2 1125 16,2 1304 16,4 8911 16,5

60-69 2094 28,4 8235 33,2 2614 37,2 2553 36,7 2879 36,1 18375 34,0

70-79 2789 37,9 8003 32,3 2157 30,7 2129 30,6 2473 31,0 17551 32,4

80-89 954 13,0 3085 12,4 824 11,7 737 10,6 872 10,9 6472 12,0

90+ 10 0,1 65 0,3 29 0,4 33 0,5 23 0,3 160 0,3

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Antal indberettede primæroperationer pr. 100,000 indbyggere


Figur 27 Figur 28

039 4049 5059 6069 7079 8089 90+

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

261

235

552

832

568

80

146

173

431

646

435

89

Kvinder

Mænd

Aldersgruppe

Ant

al

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

4053 51

6269

92102 105

121

137

174 169

192

2028 26 31

4053

5965

7589

109115

133

3041 39

4655

7381 85

97

114

142 142

163

Kvinder

MændAlle

Operationsår

Ant

al

Figur 25 Figur 26

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

>=80

70796069

5059

<50

Operationsår

Ald

ersf

orde

ling

(%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

67

68

69

70

6968,9

68,6 68,668,4

68,5

68,2

67,9 67,967,8

67,9

67,567,6

Operationsår

Gen

nem

snits

alde

r (år

)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

Primær OASekundær OA

ArthritAndet

Operationsår

Gru

ndlid

else

(%)

Primæroperationer

Grundlidelse

Grundlidelse1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Primær (idiopatisk) artrose 5688 77,3 20214 81,7 6015 86,2 6069 87,9 6870 86,7 44856 83,2

Sek. artrose (f.eks. meniskektomi) 740 10,1 2767 11,2 638 9,1 604 8,7 754 9,5 5503 10,2

Reumatoid artrit 564 7,7 1017 4,1 155 2,2 156 2,3 161 2,0 2053 3,8

Følger efter tibiakondylfraktur 201 2,7 493 2,0 95 1,4 83 1,2 86 1,1 958 1,8

Andet 160 2,2 379 1,5 94 1,3 82 1,2 97 1,2 812 1,5

Følger efter anden artrit 67 0,9 173 0,7 55 0,8 39 0,6 53 0,7 387 0,7

Følger efter femurkondylfraktur 54 0,7 130 0,5 31 0,4 18 0,3 31 0,4 264 0,5

Følger efter patellafraktur 20 0,3 80 0,3 20 0,3 14 0,2 23 0,3 157 0,3

Hæmofili 9 0,1 10 0,0 3 0,0 3 0,0 1 0,0 26 0,0

Total 7360 100,0 24745 100,0 6976 100,0 6907 100,0 7924 100,0 53912 100,0

Tabel 19

Figur 29

Præoperativ funktionsgruppe

Gruppe1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

I: Kun aktuelle knæled afficeret 2905 39,4 9735 39,3 2918 41,5 3030 43,6 3313 41,6 21901 40,5

II: Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ 2551 34,6 8893 35,9 2335 33,2 2237 32,2 2598 32,6 18614 34,4

III: Velfungerende protese i modsatte knæ 1221 16,6 4562 18,4 1308 18,6 1249 18,0 1651 20,7 9991 18,5

IV: Anden funktionshæmmende lidelse 684 9,3 1493 6,0 428 6,1 402 5,8 383 4,8 3390 6,3

Ikke oplyst 4 0,1 99 0,4 46 0,7 32 0,5 20 0,3 201 0,4

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Tabel 20

Figur 30


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

IVIII

III

Operationsår

Funk

tions

grup

pe (%

)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

Andet

UniverselRegional

Operationsår

Anæ

stes

iform

(%

)

Primæroperationer

Tidligere operationer i samme knæ

Tabel 21

Tidligere operation1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Partiel eller total meniskektomi 900 48,7 3684 55,1 1102 61,4 1168 64,4 1390 68,7 8244 58,2

Andet 675 36,5 2264 33,8 556 31,0 502 27,7 480 23,7 4477 31,6

Proksimal tibiaosteotomi 224 12,1 535 8,0 104 5,8 89 4,9 101 5,0 1053 7,4

Osteosyntese af kondylfraktur 144 7,8 399 6,0 80 4,5 73 4,0 81 4,0 777 5,5

Korsbåndsrekonstruktion 40 2,2 146 2,2 66 3,7 56 3,1 68 3,4 376 2,7

Patellektomi 16 0,9 56 0,8 9 0,5 13 0,7 4 0,2 98 0,7

Total 1849 100,0 6689 100,0 1795 100,0 1815 100,0 2022 100,0 14170 100,0

AnæstesiformTabel 22

Anæstesiform1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Regional (spinal / epidural) 5471 74,3 18765 75,7 5577 79,3 5470 78,7 6040 75,8 41323 76,4

Universel 1678 22,8 5022 20,3 1296 18,4 1327 19,1 1632 20,5 10955 20,3

Kombineret 177 2,4 763 3,1 78 1,1 76 1,1 146 1,8 1240 2,3

Andet 38 0,5 150 0,6 79 1,1 61 0,9 138 1,7 466 0,9

Ikke oplyst 1 0,0 82 0,3 5 0,1 16 0,2 9 0,1 113 0,2

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Figur 31


Tabellen herunder viser de tidligere operationer, der er indberettet. Det skal bemærkes, at procenttallene relaterer sig til de primæroperationer, hvor der er angivet tidli

gere operation, og ikke til det totale antal primæroperationer i hver periode. For 2009 er nævneren således 2022 og ikke 7965 (som er det totale antal indberetninger).

Primæroperationer

NavigationTabel 23

Navigation2007 2008 2009 I alt

N % N % N % N %

Nej 6782 96,4 6712 96,6 7740 97,2 21234 96,7

Ja 67 1,0 76 1,1 70 0,9 213 1,0

Ikke oplyst 186 2,6 162 2,3 155 1,9 503 2,3

Ialt 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 21950 100,0

BlodtomhedTabel 24

Blodtomhed1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 151 2,1 415 1,7 221 3,1 246 3,5 270 3,4 1303 2,4

Ja 7213 97,9 24289 98,0 6803 96,7 6684 96,2 7681 96,4 52670 97,4

Ikke oplyst 1 0,0 78 0,3 11 0,2 20 0,3 14 0,2 124 0,2

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Dræn

Tabel 25

Dræn1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 76 1,0 3666 14,8 2955 42,0 3546 51,0 4297 53,9 14540 26,9

Ja 7279 98,8 21015 84,8 4069 57,8 3381 48,6 3652 45,9 39396 72,8

Ikke oplyst 10 0,1 101 0,4 11 0,2 23 0,3 16 0,2 161 0,3

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Knogletransplantation

Tabel 26

Tibia1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 7045 95,7 23921 96,5 6823 97,0 6721 96,7 7687 96,5 52197 96,5

Mindre transplantation (lidt knoglesmuld) 193 2,6 489 2,0 97 1,4 102 1,5 133 1,7 1014 1,9

Massiv transplantation 63 0,9 162 0,7 23 0,3 21 0,3 23 0,3 292 0,5

Strukturel graft 32 0,4 29 0,1 4 0,1 3 0,0 2 0,0 70 0,1

Andet 0 0 6 0,0 2 0,0 3 0,0 1 0,0 12 0,0

Ikke oplyst 32 0,4 175 0,7 86 1,2 100 1,4 119 1,5 512 0,9

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Femur1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 7056 95,8 23911 96,5 6934 98,6 6675 96,0 7669 96,3 52245 96,6




Andet 5 0,1 7 0,0 1 0,0 2 0,0 2 0,0 17 0,0

Ikke oplyst 4 0,1 54 0,2 8 0,1 17 0,2 8 0,1 91 0,2

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0


Primæroperationer

Fixationsform

Tabel 27

Sygehus

Cementeret(%)

Ucementeret(%)

Hybrid(%)

Ikke oplyst(%)

I alt

1997 - 2009

20091997 -2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

2009 %Antal 1997 - 2009

Antal 2009

Region Hovedstaden

Bornholms Hospital 0,0 0,0 99,6 100,0 0,4 0,0 0,0 0,0 100,0 258 32

Frederikssund Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 100,0 100,0 2 1

Gildhøj Privathospital 2,9 3,1 0,0 0,0 97,1 96,9 0,0 0,0 100,0 105 32

Helsingør Hospital 5,0 8,3 83,2 47,1 9,5 38,8 2,4 5,8 100,0 624 121

Hørsholm Hospital 5,5 7,0 83,1 31,0 10,9 61,4 0,5 0,6 100,0 2934 355

Rigshospitalet 7,0 9,8 87,9 82,9 4,4 7,3 0,8 0,0 100,0 387 41

Hillerød Hospital 13,4 86,6 0,0 0,0 100,0 67

Glostrup Hospital 14,9 5,5 0,5 1,2 84,2 93,3 0,5 0,0 100,0 1314 164

Furesø Privathospital 69,4 64,8 30,6 35,2 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 252 193

Herlev Hospital 83,6 97,5 0,0 0,0 16,1 0,0 0,3 2,5 100,0 987 40

Parkens Privathospital 91,0 78,9 5,1 21,1 0,0 0,0 3,8 0,0 100,0 78 19

Gentofte Hospital 91,6 97,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,4 3,0 100,0 1652 401

Amager Hospital 92,1 49,1 0,6 0,0 7,2 50,9 0,1 0,0 100,0 835 110

Hvidovre Hospital 95,2 86,4 4,2 12,8 0,1 0,5 0,5 0,3 100,0 2071 376

Privathospitalet Hamlet 97,2 91,1 2,5 8,7 0,1 0,0 0,2 0,2 100,0 1682 484

Erichsens Privathospital 97,6 97,3 0,3 2,7 0,0 0,0 2,1 0,0 100,0 614 37

Kysthospitalet Skodsborg 98,3 97,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 2,3 100,0 527 177

Privathospitalet Danmark 98,5 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 100,0 67 12

Frederiksberg Hospital 99,2 95,5 0,0 0,0 0,1 0,4 0,7 4,1 100,0 3447 246

Bispebjerg Hospital 99,5 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 100,0 1107 141

Region Midtjylland

Regionshospitalet Viborg 14,5 19,6 5,8 0,0 79,4 80,4 0,3 0,0 100,0 1231 148

Regionshospitalet Holstebro 51,9 70,4 0,0 0,0 47,6 29,3 0,5 0,3 100,0 1763 372

Viborg Privathospital 65,0 100,0 0,0 0,0 35,0 0,0 0,0 0,0 100,0 20 8

Skive Sygehus 85,6 0,0 14,4 0,0 100,0 104

Aleris Privathospitaler, Herning 88,0 71,4 0,0 0,0 0,0 0,0 12,0 28,6 100,0 25 7

Regionshospitalet Horsens 90,8 96,1 0,2 0,6 4,3 2,8 4,7 0,6 100,0 1481 181

Århus Sygehus THG 95,0 95,1 0,1 0,7 3,1 1,6 1,8 2,6 100,0 2158 304

Regionshospitalet Herning 95,1 0,0 4,7 0,2 100,0 534

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 95,6 100,0 0,0 0,0 3,3 0,0 1,1 0,0 100,0 91 1

eira Privathospitalet Skejby 96,9 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 0,0 100,0 130 46

Regionshospitalet Silkeborg 98,9 99,0 0,0 0,0 0,1 0,0 1,0 1,0 100,0 2506 312

Århus Sygehus NBG 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 1

Specialhospitalet Akselholm 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 7 7

Regionshospitalet Randers 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1163 139

Region Nordjylland

Sygehus Thy-Mors Thisted 14,3 4,8 1,0 4,8 84,5 90,5 0,3 0,0 100,0 400 63

Sygehus Vendsyssel Hjørring 14,4 0,4 85,2 0,0 100,0 263

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 41,4 92,3 31,7 0,0 22,8 0,0 4,1 7,7 100,0 145 13

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 83,8 97,4 3,5 0,6 9,7 0,3 3,0 1,7 100,0 1980 351

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 87,9 100,0 1,3 0,0 10,0 0,0 0,9 0,0 100,0 1581 286

Skørping Privathospital 98,3 95,0 0,0 0,0 0,3 2,5 1,4 2,5 100,0 359 40

ARTROS - Aalborg Privathospital 99,4 99,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,7 100,0 344 147

Aleris Privathospitaler, Aalborg 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 14 1


Den følgende tabel viser de fixationsformer, der har været anvendt på de enkelte sygehuse. Der er oplysninger for hele perioden fra 1997 til 2009 samt specielt for 2009.

Såfremt der er sket en stigning eller fald fra hele perioden til 2009 på mindst 5% er dette angivet med pil.

Tabellen er sorteret efter cementanvendelse.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

HybridUcementeret

Cementeret

Operationsår

Primæroperationer

Sygehus

Cementeret(%)

Ucementeret(%)

Hybrid(%)

Ikke oplyst(%)

I alt

1997 - 2009

20091997 -2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

2009 %Antal 1997 - 2009

Antal 2009

Region Sjælland

Holbæk Sygehus 0,5 96,3 0,5 2,6 100,0 191

Køge Sygehus 13,2 24,7 0,6 0,0 86,2 75,3 0,0 0,0 100,0 2055 182

Privathospitalet Valdemar 96,1 95,6 3,0 3,5 0,7 0,9 0,2 0,0 100,0 591 114

Slagelse Sygehus 99,1 98,1 0,0 0,0 0,4 0,0 0,6 1,9 100,0 1714 157

Nykøbing F Sygehus 99,4 99,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,6 0,9 100,0 1445 219

Ringsted Sygehus 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 20 20

Næstved Sygehus 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 668 68

Region Syddanmark

OUH Svendborg Sygehus 86,1 100,0 0,0 0,0 10,7 0,0 3,2 0,0 100,0 1059 241

Privathospitalet Kollund 86,5 72,7 0,0 0,0 0,0 0,0 13,5 27,3 100,0 74 22

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 94,8 84,6 0,0 0,0 0,1 0,0 5,1 15,4 100,0 1408 267

Vejle Sygehus 94,8 97,5 3,9 0,0 0,2 0,3 1,1 2,3 100,0 2105 400

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 96,2 66,7 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 33,3 100,0 26 3

Sygehus Sønderjylland Haderslev 96,7 3,1 0,0 0,2 100,0 425

Damp Sundhedscenter Tønder 98,5 98,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 1,7 100,0 273 59

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 98,9 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 100,0 183 2

Privathospitalet Mølholm, Vejle 99,2 98,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 1,7 100,0 132 60

OUH Odense Universitetshospital 99,5 100,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,3 0,0 100,0 660 20

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 99,5 99,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,4 100,0 2005 278

Middelfart Sygehus 99,8 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 100,0 1243 207

Kolding Sygehus 99,9 100,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 100,0 2141 222

Aleris Privathospitaler, Odense 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 14 14

Ortopædkirurgisk Center Varde 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 45 1

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 310

Region Hovedstaden 68,9 20,2 9,6 1,3 100,0 19010

Region Sjælland 69,7 3,2 26,7 0,4 100,0 6684

Region Nordjylland 76,9 2,8 18,6 1,7 100,0 5086

Hele landet 78,3 81,4 8,1 5,1 12,3 11,9 1,3 1,6 100,0 54097 7965

Region Midtjylland 80,1 0,7 17,8 1,4 100,0 11214

Region Syddanmark 96,9 0,8 1,0 1,4 100,0 12103

Følgende tabel og figur viser udviklingen i fixationsform i hele landet.

Tabel 28 Figur 32

Fixations-form

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Cementeret 5435 73,8 18870 76,1 5740 81,6 5849 84,2 6480 81,4 42374 78,3

Ucementeret 916 12,4 2210 8,9 432 6,1 393 5,7 410 5,1 4361 8,1

Hybrid 962 13,1 3434 13,9 741 10,5 595 8,6 947 11,9 6679 12,3

Ikke oplyst 52 0,7 268 1,1 122 1,7 113 1,6 128 1,6 683 1,3

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0


Primæroperationer

Alloplastiktype

Tabel 29

Sygehus

Totalalloplastik(%)

Med./lat. unicomp. allopl.

(%)

Patellofem. alloplastik

(%)

Andet / ikke oplyst

(%)I alt

1997 - 2009

20091997 -2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

2009 %Antal 1997 - 2009

2009

Region Hovedstaden

Frederikssund Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 100,0 100,0 2 1

Parkens Privathospital 69,2 68,4 26,9 31,6 3,8 0,0 0,0 0,0 100,0 78 19

Erichsens Privathospital 75,9 86,5 21,7 10,8 2,1 0,0 0,3 2,7 100,0 614 37

Furesø Privathospital 78,2 79,3 21,8 20,7 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 252 193

Gentofte Hospital 81,6 76,8 10,7 20,4 7,2 2,5 0,5 0,2 100,0 1652 401

Privathospitalet Danmark 82,1 83,3 13,4 16,7 1,5 0,0 3,0 0,0 100,0 67 12

Frederiksberg Hospital 83,0 81,7 16,4 16,3 0,4 1,6 0,2 0,4 100,0 3447 246

Hillerød Hospital 88,1 9,0 0,0 3,0 100,0 67

Bispebjerg Hospital 88,7 87,9 10,8 12,1 0,1 0,0 0,4 0,0 100,0 1107 141

Amager Hospital 89,9 100,0 9,9 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 100,0 835 110

Kysthospitalet Skodsborg 92,6 84,7 5,5 13,0 1,9 2,3 0,0 0,0 100,0 527 177

Rigshospitalet 95,9 92,7 1,8 0,0 0,0 0,0 2,3 7,3 100,0 387 41

Herlev Hospital 96,0 100,0 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 987 * 36

Hørsholm Hospital 96,2 99,1 3,3 0,6 0,0 0,0 0,5 0,3 100,0 2934 * 352

Privathospitalet Hamlet 96,3 95,0 3,6 5,0 0,1 0,0 0,0 0,0 100,0 1682 * 399

Helsingør Hospital 97,1 95,9 1,1 0,0 0,0 0,0 1,8 4,1 100,0 624 121

Glostrup Hospital 97,6 98,8 1,1 0,0 0,0 0,0 1,4 1,2 100,0 1314 164

Hvidovre Hospital 99,4 100,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 2071 376

Gildhøj Privathospital 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 105 32

Bornholms Hospital 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 258 * 3

Region Midtjylland

Specialhospitalet Akselholm 42,9 42,9 42,9 42,9 0,0 0,0 14,3 14,3 100,0 7 7

eira Privathospitalet Skejby 66,2 69,6 30,0 30,4 0,8 0,0 3,1 0,0 100,0 130 46

Viborg Privathospital 70,0 75,0 30,0 25,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 20 8

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 78,0 100,0 20,9 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 100,0 91 1

Regionshospitalet Holstebro 86,6 84,4 12,8 15,3 0,3 0,3 0,4 0,0 100,0 1763 372

Århus Sygehus THG 87,8 77,2 10,7 20,1 1,3 2,3 0,2 0,3 100,0 2158 * 303

Aleris Privathospitaler, Herning 88,0 71,4 8,0 28,6 4,0 0,0 0,0 0,0 100,0 25 7

Regionshospitalet Horsens 88,8 80,7 10,5 19,3 0,1 0,0 0,6 0,0 100,0 1481 181

Regionshospitalet Viborg 89,7 85,8 10,0 14,2 0,0 0,0 0,3 0,0 100,0 1231 148

Regionshospitalet Randers 92,1 99,3 7,8 0,0 0,0 0,0 0,1 0,7 100,0 1163 139

Regionshospitalet Herning 97,2 2,4 0,0 0,4 100,0 534

Regionshospitalet Silkeborg 97,7 98,4 1,4 0,3 0,2 0,0 0,8 1,3 100,0 2506 312

Skive Sygehus 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 104

Århus Sygehus NBG 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 1

Region Nordjylland

ARTROS - Aalborg Privathospital 82,8 86,4 16,9 12,9 0,3 0,7 0,0 0,0 100,0 344 147

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 91,7 100,0 5,5 0,0 0,0 0,0 2,8 0,0 100,0 145 13

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 93,4 93,7 4,2 4,8 1,9 0,9 0,5 0,6 100,0 1980 351

Skørping Privathospital 96,1 100,0 3,6 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 100,0 359 40

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 96,8 98,2 2,5 1,8 0,1 0,0 0,6 0,0 100,0 1581 * 279


Den følgende tabel viser de alloplastiktyper, der har været anvendt på de enkelte sygehuse. Der er oplysninger om perioden fra registrets start samt for 2009. Såfremt der er sket en stigning eller fald fra hele perioden til 2009 på mindst 5 procentpoint er dette angivet med pil.

Beregningen af fordelingen for 2009 er gjort tidligere end øvrige beregninger i denne årsrapport. Der er derfor afvigelser for de produktionstal for 2009, der er markeret med stjerne, og det samlede antal primæralloplastikker for 2009 afviger således fra tallene i tabel 16.

Primæroperationer

Sygehus

Totalalloplastik(%)

Med./lat. unicomp. allopl.

(%)

Patellofem. alloplastik

(%)

Andet / ikke oplyst

(%)I alt

1997 - 2009

20091997 -2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

2009 %Antal 1997 - 2009

2009

Aleris Privathospitaler, Aalborg 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 14 1

Sygehus Vendsyssel Hjørring 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 263

Sygehus Thy-Mors Thisted 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 400 63

Region Sjælland

Privathospitalet Valdemar 95,1 96,5 4,6 3,5 0,0 0,0 0,3 0,0 100,0 591 114

Slagelse Sygehus 95,6 97,2 3,9 1,1 0,0 0,0 0,5 1,7 100,0 1714 ** 177

Nykøbing F Sygehus 99,4 99,1 0,3 0,0 0,3 0,9 0,0 0,0 100,0 1445 219

Holbæk Sygehus 99,5 0,0 0,0 0,5 100,0 191

Køge Sygehus 99,8 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 100,0 2055 * 175

Næstved Sygehus 99,9 100,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 668 68

Ringsted Sygehus 100,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 20 20

Region Syddanmark

Privathospitalet Mølholm, Vejle 67,4 58,3 32,6 41,7 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 132 60

Vejle Sygehus 75,4 70,3 23,4 27,5 1,1 2,3 0,0 0,0 100,0 2105 400

Aleris Privathospitaler, Odense 78,6 78,6 21,4 21,4 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 14 14

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 85,1 92,4 14,5 6,8 0,0 0,0 0,3 0,7 100,0 2005 278

Privathospitalet Kollund 86,5 72,7 0,0 0,0 0,0 0,0 13,5 27,3 100,0 74 22

Ortopædkirurgisk Center Varde 86,7 100,0 13,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 45 1

OUH Svendborg Sygehus 88,0 85,1 10,6 14,9 0,1 0,0 1,3 0,0 100,0 1059 241

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 89,7 10,3 0,0 0,0 100,0 310

OUH Odense Universitetshospital 92,3 100,0 6,7 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 100,0 660 20

Damp Sundhedscenter Tønder 94,5 88,1 5,1 11,9 0,0 0,0 0,4 0,0 100,0 273 59

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 94,7 85,0 0,6 0,4 0,3 0,4 4,4 14,2 100,0 1408 267

Kolding Sygehus 95,7 98,2 4,3 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 2141 222

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 96,2 66,7 3,8 33,3 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 26 3

Middelfart Sygehus 96,7 99,0 3,1 1,0 0,1 0,0 0,2 0,0 100,0 1243 207

Sygehus Sønderjylland Haderslev 97,4 2,4 0,2 0,0 100,0 425

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 99,5 100,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 183 2

Region Hovedstaden 91,2 90,6 7,5 8,2 0,9 0,6 0,4 0,5 100,0 19010 * 2861

Region Midtjylland 90,8 86,2 8,4 12,9 0,4 0,5 0,5 0,5 100,0 11214 * 1524

Region Nordjylland 94,8 94,7 4,0 4,6 0,8 0,4 0,5 0,2 100,0 5086 * 894

Region Sjælland 98,2 98,5 1,5 0,8 0,1 0,3 0,2 0,4 100,0 6684 * 753

Region Syddanmark 89,1 85,3 9,8 11,6 0,3 0,6 0,9 2,6 100,0 12103 1796

Tabel 30

Alloplastiktype1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Totalalloplastik 7131 96,8 22758 91,8 6410 91,1 6217 89,5 7155 89,8 49671 91,8

Medial unikompartmentel 176 2,4 1813 7,3 532 7,6 623 9,0 676 8,5 3820 7,1

Lateral unikompartmentel 6 0,1 4 0,0 2 0,0 12 0,2 19 0,2 43 0,1

Patellofemoral alloplastik 26 0,4 113 0,5 60 0,9 42 0,6 42 0,5 283 0,5

Total hængselalloplastik 11 0,1 17 0,1 0 0 0 0 0 0 28 0,1

Resektionsprotese 4 0,1 1 0,0 0 0 0 0 0 0 5 0,0

Roterende hængselalloplastik 0 0 4 0,0 3 0,0 4 0,1 9 0,1 20 0,0

Andet 9 0,1 33 0,1 17 0,2 35 0,5 53 0,7 147 0,3

Ikke oplyst 2 0,0 39 0,2 11 0,2 17 0,2 11 0,1 80 0,1

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

80

85

90

95

100 Totalalloplastik

Operationsår

And

el (%

)

Primæroperationer

Alloplastiktype (fortsat)

Fig. 33 Fig. 34 Fig. 35

AdgangTabel 31

Operativ adgang1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Medial parapatellar, gennem quadricepssenen 2030 27,6 5372 21,7 2114 30,0 2094 30,1 2294 28,8 13904 25,7

Medial parapatellar, vastus medialis split 122 1,7 635 2,6 336 4,8 576 8,3 638 8,0 2307 4,3

Midtlinie, gennem quadricepssenen 4586 62,3 16267 65,6 4032 57,3 3786 54,5 4487 56,3 33158 61,3

Midtlinie, vastus medialis split 428 5,8 834 3,4 0 0,0 0 0,0 0 0,0 1262 2,3

Lateral adgang 11 0,1 14 0,1 0 0,0 0 0,0 0 0,0 25 0,0

Minimal invasive surgery 1 0,0 429 1,7 336 4,8 399 5,7 463 5,8 1628 3,0

Andet 186 2,5 1178 4,8 210 3,0 78 1,1 75 0,9 1727 3,2

Ikke oplyst 1 0,0 53 0,2 7 0,1 17 0,2 8 0,1 86 0,2

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Operationstid

Tabel 32

Operationstid1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

0-60 min 1297 17,6 7399 29,9 2506 35,6 2739 39,4 3098 38,9 17039 31,5

61-120 min 5680 77,1 16431 66,3 4358 61,9 3961 57,0 4698 59,0 35128 64,9

121-180 min 344 4,7 806 3,3 131 1,9 141 2,0 134 1,7 1556 2,9

180 + min 33 0,4 67 0,3 17 0,2 12 0,2 11 0,1 140 0,3

Ikke oplyst 11 0,1 79 0,3 23 0,3 97 1,4 24 0,3 234 0,4

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Fig. 36


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

10091

85 85 83 82 79 80 78 76 75 73 71 71

Operationsår

Gen

nem

snitl

ige

op.t

id (m

in)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1 Patellofemoral alloplastik

Operationsår97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

2

4

6

8

10Med./lat. unicompartmentel alloplastik

Operationsår

De følgende figurer viser udviklingen i den procentvise andel af totalalloplastik, med./lat. unicompartmental alloplastik samt patellofemoral alloplastik siden registrets

start. Bemærk at yaksens skala er forskellig for de tre figurer.

Primæroperationer

Komponentsupplement

Tabel 33

Komponentsupplement1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 6974 94,7 23665 95,5 6893 98,0 6818 98,1 7849 98,5 52199 96,5

Ja 208 2,8 535 2,2 91 1,3 91 1,3 71 0,9 996 1,8

Ikke oplyst 183 2,5 582 2,3 51 0,7 41 0,6 45 0,6 902 1,7

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Tabel 34

Komponentsupplement1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Tibia stem 130 1,8 275 1,1 56 0,8 62 0,9 52 0,7 575 1,1

Stabilizing insert 52 0,7 180 0,7 0 0,0 0 0,0 0 0,0 232 0,4

Tibia wedge 39 0,5 113 0,5 0 0,0 0 0,0 0 0,0 152 0,3

Femur stem 31 0,4 120 0,5 35 0,5 44 0,6 39 0,5 269 0,5

Andet 7 0,1 66 0,3 22 0,3 22 0,3 22 0,3 139 0,3

Femur spacer 5 0,1 24 0,1 14 0,2 8 0,1 9 0,1 60 0,1

Tibia spacer 0 0,0 17 0,1 14 0,2 17 0,2 11 0,1 59 0,1

Tabel 35

Region Sygehus

Ja ( % ) Nej ( % ) Ikke oplyst ( % )Antal

operationer

1997 - 2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

20091997

- 2009

2009

Hovedst.

Herlev Hospital 0,1 0,0 86,9 100,0 13,0 0,0 987 40

Privathospitalet Hamlet 0,1 0,0 99,9 100,0 0,0 0,0 1682 484

Hvidovre Hospital 0,2 0,0 99,8 100,0 0,0 0,0 2071 376

Erichsens Privathospital 0,3 0,0 99,3 97,3 0,3 2,7 614 37

Amager Hospital 0,4 0,0 98,4 100,0 1,2 0,0 835 110

Bispebjerg Hospital 0,5 0,7 99,3 98,6 0,3 0,7 1107 141

Helsingør Hospital 0,5 2,5 95,7 81,8 3,8 15,7 624 121

Frederiksberg Hospital 1,3 1,2 97,7 93,9 1,0 4,9 3447 246

Gentofte Hospital 1,4 0,5 97,4 99,0 1,2 0,5 1652 401

Hørsholm Hospital 3,2 0,6 96,0 99,2 0,7 0,3 2934 355

Glostrup Hospital 5,9 1,2 93,8 98,8 0,3 0,0 1314 164

Rigshospitalet 17,6 14,6 82,4 85,4 0,0 0,0 387 41


Den følgende tabel viser brugen af komponentsupplement ved primæroperation på de enkelte sygehuse fra 1997 til 2009 samt i 2009. Kun sygehuse, der på et tidspunkt har indberettet brug af komponentsupplement ved

primæralloplastik er medtaget. Såfremt andelen af operationer med anvendelse af supplement er steget eller faldet med mindst 2 procentpoint er dette angivet med en pil.

De følgende tabeller omhandler brugen af komponentsupplement ved primæroperationer. Tabel 33 viser, hvor mange primæroperationer, der er indberettet med ja, nej

eller ubesvaret ved spørgsmålet, om der er anvendt supplement, mens tabel 34 viser, hvilke former for supplement, der er anvendt.

Primæroperationer

Region Sygehus

Ja ( % ) Nej ( % ) Ikke oplyst ( % )Antal

operationer

1997 - 2009

20091997 - 2009

20091997 - 2009

20091997

- 2009

2009

Midt

Regionshospitalet Holstebro 0,3 0,5 90,6 99,5 9,0 0,0 1763 372

Regionshospitalet Randers 0,5 1,4 99,4 98,6 0,1 0,0 1163 139

eira Privathospitalet Skejby 0,8 0,0 96,2 100,0 3,1 0,0 130 46

Skive Sygehus 1,0 0,0 99,0 0,0 0,0 0,0 104 .

Regionshospitalet Horsens 1,1 0,6 91,6 99,4 7,2 0,0 1481 181

Regionshospitalet Viborg 1,2 1,4 98,6 98,6 0,2 0,0 1231 148

Regionshospitalet Silkeborg 3,8 5,1 96,0 94,6 0,1 0,3 2506 312

Århus Sygehus THG 6,5 2,3 93,5 97,7 0,0 0,0 2158 304

Nord

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 0,8 0,7 98,0 99,0 1,2 0,3 1581 286

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 1,6 0,6 97,7 99,1 0,7 0,3 1980 351

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 2,8 0,0 95,9 92,3 1,4 7,7 145 13

Aleris Privathospitaler, Aalborg 7,1 0,0 71,4 100,0 21,4 0,0 14 1

Sjælland

Nykøbing F Sygehus 0,5 0,0 99,5 100,0 0,0 0,0 1445 219

Næstved Sygehus 0,9 0,0 99,0 100,0 0,1 0,0 668 68

Privathospitalet Valdemar 1,4 0,0 98,5 100,0 0,2 0,0 591 114

Holbæk Sygehus 1,6 0,0 98,4 0,0 0,0 0,0 191 .

Slagelse Sygehus 2,7 0,6 96,8 99,4 0,5 0,0 1714 157

Køge Sygehus 3,1 0,0 96,8 100,0 0,1 0,0 2055 182

Ringsted Sygehus 5,0 5,0 95,0 95,0 0,0 0,0 20 20

Syd

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 0,3 0,0 99,7 0,0 0,0 0,0 310 .

Damp Sundhedscenter Tønder 0,4 0,0 98,5 98,3 1,1 1,7 273 59

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 0,5 0,0 65,6 100,0 33,9 0,0 183 2

OUH Svendborg Sygehus 0,7 0,4 88,1 99,6 11,2 0,0 1059 241

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 1,0 2,2 98,9 97,8 0,1 0,0 1408 267

Middelfart Sygehus 1,2 0,5 98,7 99,5 0,1 0,0 1243 207

Kolding Sygehus 1,2 0,9 98,8 99,1 0,0 0,0 2141 222

Sygehus Sønderjylland Haderslev 1,4 0,0 98,6 0,0 0,0 0,0 425 .

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 1,4 1,1 92,3 98,6 6,3 0,4 2005 278

OUH Odense Universitetshospital 3,8 0,0 95,9 100,0 0,3 0,0 660 20

Vejle Sygehus 3,8 0,8 96,2 99,3 0,0 0,0 2105 400

Region Nordjylland 0,9 98,1 0,9 5086

Region Hovedstaden 1,7 97,0 1,3 19010

Region Syddanmark 1,7 95,7 2,6 12103

Region Sjælland 2,0 97,8 0,2 6684

Region Midtjylland 2,5 95,0 2,5 11214


Primæroperationer

Patellakomponenter

Tabel 36

Patellakomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Ingen 2510 34,1 7108 28,7 1888 26,8 1884 27,1 2201 27,6 15591 28,8

Polyetylen 4612 62,6 17260 69,6 5080 72,2 5039 72,5 5714 71,7 37705 69,7

Metal-backing 233 3,2 328 1,3 56 0,8 6 0,1 32 0,4 655 1,2

Andet 8 0,1 14 0,1 3 0,0 2 0,0 3 0,0 30 0,1

Ikke oplyst 2 0,0 72 0,3 8 0,1 19 0,3 15 0,2 116 0,2

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Figur 37

Peroperative komplikationer

Tabel 37

Peroperativ komplikation1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 7257 98,5 24488 98,8 6967 99,0 6892 99,2 7904 99,2 53508 98,9

Patellafraktur 12 0,2 41 0,2 16 0,2 10 0,1 10 0,1 89 0,2

Tibiafraktur 27 0,4 74 0,3 11 0,2 3 0,0 4 0,1 119 0,2

Femurfraktur 4 0,1 18 0,1 2 0,0 3 0,0 3 0,0 30 0,1

Ruptur af patellasene 7 0,1 20 0,1 4 0,1 2 0,0 6 0,1 39 0,1

Andet 57 0,8 95 0,4 30 0,4 25 0,4 30 0,4 237 0,4

Ikke oplyst 1 0,0 46 0,2 5 0,1 15 0,2 8 0,1 75 0,1

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

20

40

60

80

100

AndetIngen

PE

Operationsår

Pat

ella

kom

pone

nter

(%

)

Tabellen tillader ikke direkte at aflæse praksis for patella resurfacing, da ”ingen” patellakomponent vil blive angivet ved medial og lateral UKR. Hvis man imidlertid anvender tallene for totalalloplastik fra tabel 30 i nævneren, og lader tælleren bestå af summen af ”polyetylen” og ”metal

backing” i tabellen herunder, kan man få et forsigtigt skøn over brugen af patella resurfacing. Med disse tal er patella resurfacing steget fra 68% i 19972000 til 80% i 2009.

Primæroperationer

Postoperative komplikationerTabel 38

Postoperativ komplikation1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Dyb infektion 36 0,5 100 0,4 23 0,3 25 0,4 20 0,3 204 0,4

Operationskrævende hudnekrose 36 0,5 13 0,1 4 0,1 2 0,0 2 0,0 57 0,1

Operationskrævende adhærencer 34 0,5 79 0,3 10 0,1 15 0,2 10 0,1 148 0,3

AK-behandlingskrævende tromboflebit 27 0,4 74 0,3 14 0,2 6 0,1 6 0,1 127 0,2

Patella sub-/luksation 22 0,3 33 0,1 5 0,1 4 0,1 0 0,0 64 0,1

Suprakondylær femurfraktur 10 0,1 9 0,0 1 0,0 0 0,0 1 0,0 21 0,0

Permanent peroneuspareses 10 0,1 14 0,1 3 0,0 0 0,0 0 0,0 27 0,0

Lungeemboli 8 0,1 17 0,1 7 0,1 4 0,1 5 0,1 41 0,1

Patellafraktur 5 0,1 10 0,0 1 0,0 2 0,0 0 0,0 18 0,0

Andet 209 2,8 553 2,2 204 2,9 152 2,2 130 1,6 1248 2,3

Præoperativ knæfunktion

Tabel 39

n Mean Std

1997-2000 7199 30,0 17,9

2001-2006 24316 34,1 17,5

2007 6687 35,6 16,9

2008 6593 36,4 16,3

2009 7756 36,4 16,8


Figur 38 Figur 39

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

3130 30

31 3133 33

3436 36 36

373636

19

2423

21 21

2726

3132

3435

36

Offent

Privat

Operationsår

Præ

oper

ativ

knæ

scor

e

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

31 30 29 30 31 3233 34

36 36 36 36 36

Operationsår

Præ

oper

ativ

knæ

scor

e

Tabellen og figurerne herunder viser udviklingen i præoperativ AKSS som udtryk for den præoperative knæfunktion.

Figur 38 viser den gennemsnitlige præoperative knæscore for alle indberetninger. Figur 39 viser udviklingen i AKSS for private og offentlige sygehuse.

Primæroperationer

Implantattyper

FemurkomponenterTabel 40

Femurkomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Totalalloplastik

Search 2LC (Aesculap) 1 0,0 1 0,0 2 0,0 2 0,0 6 0,0

AGC V2 Anatomic (Biomet) 164 2,2 753 3,0 24 0,3 35 0,5 5 0,1 981 1,8

AGC V2 Universal (Biomet) 2828 38,4 5224 21,1 972 13,8 759 10,9 830 10,4 10613 19,6

AGC HP Posterior Stabilizer (Biomet) 12 0,2 6 0,0 4 0,1 1 0,0 23 0,0

Maxim Primary (Biomet) 165 2,2 921 3,7 168 2,4 2 0,0 1256 2,3

Maxim Posterior Stabilized (Biomet) 46 0,6 126 0,5 15 0,2 1 0,0 188 0,3

Maxim Constrained (Biomet) 3 0,0 19 0,1 7 0,1 1 0,0 30 0,1

Vanguard CR (Biomet) 162 0,7 477 6,8 677 9,7 779 9,8 2095 3,9

Vanguard CR Flex (Biomet) 1 0,0 1 0,0

Vanguard PS (Biomet) 10 0,0 31 0,4 33 0,5 13 0,2 87 0,2

Vanguard ROCC - Interlok Femur (Biomet) 88 1,1 88 0,2

Vanguard Revision/Constrained (Biomet) 2 0,0 4 0,1 2 0,0 8 0,0

Vanguard SSK (Biomet) 1 0,0 4 0,1 5 0,0

LCS (DePuy) 55 0,7 1 0,0 3 0,0 59 0,1

PFC Cruciate-Substituting (DePuy) 174 2,4 552 2,2 225 3,2 92 1,3 35 0,4 1078 2,0

PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) 1028 14,0 6269 25,3 1750 24,9 1681 24,2 2346 29,5 13074 24,2

PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) 296 4,0 1730 7,0 824 11,7 853 12,3 759 9,5 4462 8,2

PFC Sigma TC3 (DePuy) 7 0,1 32 0,1 8 0,1 20 0,3 24 0,3 91 0,2

7000 Standard (Osteonics) 1 0,0 1 0,0

Genesis Cruciate-Ret. (Smith & Nephew) 61 0,8 60 0,2 1 0,0 1 0,0 1 0,0 124 0,2

Profix (Smith & Nephew) 4 0,0 1 0,0 5 0,0

Profix Cruciate Retain. (Smith & Nephew) 15 0,1 1 0,0 16 0,0

Profix Post. Stabilized (Smith & Nephew) 1 0,0 1 0,0

Duracon Standard (Stryker) 255 3,5 295 1,2 50 0,7 5 0,1 33 0,4 638 1,2

Duracon Modular (Stryker) 1 0,0 9 0,0 1 0,0 11 0,0

Scorpio CR (Stryker) 3 0,0 3 0,0

Triathlon CR (Stryker) 44 0,6 44 0,1

Triathlon PS (Stryker) 1 0,0 1 0,0

Triathlon TS (Stryker) 1 0,0 1 0,0

Advance (Wright) 44 0,6 1176 4,7 227 3,2 139 2,0 56 0,7 1642 3,0

Advance Revision (Wright) 1 0,0 1 0,0 1 0,0 3 0,0

Advance Medial Pivot (Wright) 215 2,7 215 0,4

Advance Stemmet (Wright) 1 0,0 1 0,0

Miller Galante (Zimmer) 12 0,2 56 0,2 1 0,0 1 0,0 70 0,1

NexGen CR (Zimmer) 170 2,3 2323 9,4 1100 15,6 1258 18,1 999 12,5 5850 10,8

NexGen CR Flex Gender (Zimmer) 12 0,2 73 0,9 85 0,2

NexGen CR Flex (Zimmer) 1 0,0 3 0,0 47 0,7 384 4,8 435 0,8

NexGen LPS (Zimmer) 15 0,2 264 1,1 69 1,0 188 2,7 105 1,3 641 1,2

NexGen LPS-Flex (Zimmer) 54 0,2 24 0,3 26 0,4 38 0,5 142 0,3

NexGen LCCK (Zimmer) 22 0,1 7 0,1 13 0,2 7 0,1 49 0,1


I de følgende fire tabeller vises de femur og tibiakomponenter, der er indberettet til registret. Kun komponenter, der har været anvendt de sidste 3 år er specificerede med navn, mens øvrige komponenter er samlet under ”andet”.

Tabellerne er sorterede efter implantattype og producent. I de tilfælde, hvor producenter er fusionerede, angives producentnavnet som det aktuelle navn (f.eks. er implan

tater, der i tidligere udgaver af DKRrapporten blev anført som Howmedicaimplantater, nu anført som Strykerimplantater).

Der er enkelte implantater, hvis klassifikation er usikker. LCSfemurkomponenten fra DePuy er antageligt anvendt i 2008 som del af den patellofemorale LCSprotese, mens den i perioden 19972000 blev anvendt som del af LCStotalalloplastikken.

Primæroperationer

Femurkomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Medial / lateral unicompartmentel alloplastik

Oxford Phase II Uni (Biomet) 2 0,0 14 0,1 10 0,1 5 0,1 31 0,1

Oxford Phase III Uni (Biomet) 15 0,2 1194 4,8 406 5,8 325 4,7 56 0,7 1996 3,7

Oxford Phase III alpha (Biomet) 24 0,1 82 1,2 249 3,6 549 6,9 904 1,7

Oxford domed lateral PKR (Biomet) 1 0,0 1 0,0 3 0,0 8 0,1 13 0,0

Repicci II (Biomet) 18 0,2 16 0,1 1 0,0 35 0,1

Vanguard Unicompartmental (Biomet) 5 0,1 5 0,0

PFC Sigma Uni (DePuy) 5 0,0 1 0,0 6 0,0

St. Georg (LINK) 1 0,0 1 0,0 2 0,0 4 0,0

Genesis Uni (Smith & Nephew) 2 0,0 1 0,0 3 0,0

Patellofemoral alloplastik

Vanguard PFR (Biomet) 3 0,0 3 0,0

Avon (Stryker) 7 0,0 15 0,2 9 0,1 17 0,2 48 0,1

Lubinus Patella-Femoral (LINK) 3 0,0 3 0,0

Patella Mod III Cartier (Smith & Nephew) 3 0,0 17 0,1 9 0,1 4 0,1 2 0,0 35 0,1

Competitor PFJ (Smith & Nephew) 1 0,0 1 0,0

Journey PFJ (Smith & Nephew) 1 0,0 1 0,0

Roterende hængselalloplastik

RHK Rotating Hinge Knee (Biomet) 1 0,0 1 0,0

S-ROM Noiles (Protesekomp.) 1 0,0 1 0,0

Endo-Model Rotational (LINK) 15 0,2 22 0,1 2 0,0 6 0,1 4 0,1 49 0,1

Endo-Model Total Hinge (LINK) 12 0,0 1 0,0 13 0,0

NexGen RHK (Zimmer) 2 0,0 1 0,0 3 0,0 7 0,1 13 0,0

Focal resurfacing (miniimplantat)

HemiCAP (Ortotech) 4 0,1 4 0,0

Andet

Andet 959 13,0 2648 10,7 500 7,1 454 6,5 447 5,6 5008 9,3

Ikke oplyst 12 0,2 189 0,8 9 0,1 18 0,3 12 0,2 240 0,4

Ingen 1 0,0 7 0,1 2 0,0 10 0,0

Fjernelse af femurkomponent 1 0,0 1 0,0

Komponent ikke anvendt de sidste 3 år 1002 13,6 544 2,2 1546 2,9

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Tabel 415 hyppigst anvendte TKR-femur-komponenter


NexGen CR (Zimmer) 170 2,3 2323 9,4 1100 15,6 1258 18,1 999 12,5 5850 10,8

AGC V2 Universal (Biomet) 2828 38,4 5224 21,1 972 13,8 759 10,9 830 10,4 10613 19,6


PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) 296 4,0 1730 7,0 824 11,7 853 12,3 759 9,5 4462 8,2

Hyppigst anvendte med/lat UKR-femur-komponent


Hyppigst anvendte patellofemorale femur-komponent

Avon (Stryker) 7 0,0 15 0,2 9 0,1 17 0,2 48 0,1

Hyppigst anvendte roterende hængselalloplastik

NexGen RHK (Zimmer) 2 0,0 1 0,0 3 0,0 7 0,1 13 0,0


Primæroperationer

Tibiakomponenter

Tabel 42

Tibiakomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Totalalloplastik

AGC V2 (Biomet) 2626 35,7 5705 23,0 988 14,0 796 11,5 830 10,4 10945 20,2

AGC Modular (Biomet) 191 2,6 90 0,4 3 0,0 6 0,1 1 0,0 291 0,5

AGC Dual Articular (Biomet) 12 0,2 126 0,5 1 0,0 139 0,3

Maxim (Biomet) 385 5,2 1053 4,2 145 2,1 20 0,3 4 0,1 1607 3,0

Maxim PS (Biomet) 11 0,0 13 0,2 24 0,0

Maxim Stemmed (Biomet) 24 0,3 211 0,9 58 0,8 293 0,5

Maxim Constrained (Biomet) 3 0,0 3 0,0 6 0,0


Vanguard PS (Biomet) 12 0,0 28 0,4 35 0,5 14 0,2 89 0,2

Vanguard Revision (Biomet) 1 0,0 3 0,0 3 0,0 7 0,0

Vanguard ROCC - Interlok Tibia (Biomet) 88 1,1 88 0,2

Tibia Offset Tray (Biomet) 3 0,0 2 0,0 4 0,1 9 0,0

Rotaglide (Corin) 3 0,0 1 0,0 4 0,1 8 0,0

PFC Modular (DePuy) 1351 18,3 5704 23,0 1673 23,8 1191 17,1 923 11,6 10842 20,0

PFC All-Poly (DePuy) 2 0,0 5 0,0 4 0,1 11 0,0

PFC Sigma Standard (DePuy) 25 0,1 17 0,2 103 1,5 64 0,8 209 0,4

PFC Sigma All-Poly (DePuy) 44 0,6 912 3,7 101 1,4 86 1,2 205 2,6 1348 2,5


PFC Cruciate-Substituting (DePuy) 1 0,0 197 0,8 105 1,5 50 0,7 52 0,7 405 0,7

PFC Sigma PS (DePuy) 19 0,1 11 0,2 28 0,4 144 1,8 202 0,4

PFC Sigma Revision and TC3 (DePuy) 14 0,1 5 0,1 25 0,4 25 0,3 69 0,1

PFC Sigma Rotating Platform (DePuy) 7 0,1 719 2,9 476 6,8 694 10,0 876 11,0 2772 5,1

PFC Sigma RP Stabilized (DePuy) 41 0,2 55 0,8 143 2,1 101 1,3 340 0,6

CKS Modular (Implex) 1 0,0 1 0,0

Profix (Smith & Nephew) 19 0,1 1 0,0 20 0,0

Profix All-Poly (Smith & Nephew) 1 0,0 1 0,0

Duracon Cruciform (Stryker) 208 2,8 284 1,1 49 0,7 3 0,0 32 0,4 576 1,1

Duracon All-Plastic (Stryker) 43 0,6 1 0,0 2 0,0 2 0,0 1 0,0 49 0,1

Triathlon (Stryker) 4 0,1 4 0,0

Triathlon Universal (Stryker) 33 0,4 33 0,1

Triathlon All Poly (Stryker) 4 0,1 4 0,0

Scorpio (Stryker) 2 0,0 2 0,0

Scorpio All Poly (Stryker) 1 0,0 1 0,0

Scorpio + Mobile bearing (Stryker) 1 0,0 1 0,0

Scorpio TS (Stryker) 1 0,0 1 0,0

Advance Medial Pivot (Wright) 35 0,5 1078 4,3 228 3,2 140 2,0 272 3,4 1753 3,2

Miller Galante (Zimmer) 41 0,2 1 0,0 42 0,1

NexGen CR (Zimmer) 122 1,7 1800 7,3 929 13,2 1119 16,1 1110 13,9 5080 9,4

NexGen CR Cementeret (Zimmer) 61 0,2 185 2,6 159 2,3 26 0,3 431 0,8

NexGen CR med 4 pegs (Zimmer) 25 0,1 2 0,0 27 0,0

NexGen CR med 2 pegs (Zimmer) 1 0,0 2 0,0 10 0,1 6 0,1 19 0,0

NexGen CR TMT (Zimmer) 25 0,1 2 0,0 5 0,1 48 0,6 80 0,1

NexGen CR Flex (Zimmer) 62 0,8 473 1,9 119 1,7 159 2,3 316 4,0 1129 2,1

NexGen All Poly (Zimmer) 1 0,0 1 0,0

NexGen Stemmed (Zimmer) 2 0,0 15 0,1 9 0,1 25 0,4 2 0,0 53 0,1

NexGen LPS (Zimmer) 208 0,8 66 0,9 187 2,7 104 1,3 565 1,0

NexGen LPS-Flex (Zimmer) 51 0,2 20 0,3 25 0,4 36 0,5 132 0,2

NexGen LCCK (Zimmer) 22 0,1 10 0,1 11 0,2 5 0,1 48 0,1


Primæroperationer

Tibiakomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Medial / lateral unicompartmentel alloplastik

Search Uni (Aesculap) 2 0,0 3 0,0 5 0,0

Oxford Phase II Uni (Biomet) 2 0,0 18 0,1 3 0,0 1 0,0 24 0,0

Oxford Phase III Uni (Biomet) 15 0,2 1186 4,8 410 5,8 327 4,7 59 0,7 1997 3,7


Oxford domed lateral PKR (Biomet) 1 0,0 1 0,0 1 0,0 10 0,1 13 0,0

Repicci II (Biomet) 2 0,0 2 0,0

Vanguard Unicompartmental (Biomet) 2 0,0 5 0,1 7 0,0

PFC Uni (DePuy) 112 1,5 24 0,1 1 0,0 2 0,0 139 0,3

PFC Sigma Uni (DePuy) 8 0,0 1 0,0 1 0,0 10 0,0

St. Georg (LINK) 1 0,0 1 0,0 2 0,0 4 0,0

Genesis Uni (Smith & Nephew) 1 0,0 1 0,0

Triathlon PKR (Stryker) 4 0,1 4 0,0

Roterende hængselalloplastik

RHK Rotating Hinge Knee (Biomet) 1 0,0 1 0,0

Endo-Model Rotational (LINK) 16 0,2 23 0,1 2 0,0 5 0,1 4 0,1 50 0,1

Endo-Model Total Hinge (LINK) 12 0,0 1 0,0 1 0,0 14 0,0

NexGen RHK (Zimmer) 2 0,0 1 0,0 7 0,1 10 0,0

Andet

Andet 1018 13,8 2701 10,9 433 6,2 260 3,7 411 5,2 4823 8,9

Ingen 32 0,4 115 0,5 78 1,1 82 1,2 103 1,3 410 0,8

Ikke oplyst 9 0,1 172 0,7 8 0,1 17 0,2 13 0,2 219 0,4

Fjernelse af tibiakomponent 1 0,0 1 0,0

Komponent ikke anvendt de sidste 3 år 964 13,1 540 2,2 1504 2,8

I alt 7365 100,0 24782 100,0 7035 100,0 6950 100,0 7965 100,0 54097 100,0

Tabel 43

5 hyppigste anvendte TKR-tibia-komponenter

NexGen CR (Zimmer) 122 1,7 1800 7,3 929 13,2 1119 16,1 1110 13,9 5080 9,4

PFC Modular (DePuy) 1351 18,3 5704 23,0 1673 23,8 1191 17,1 923 11,6 10842

20,0

PFC Sigma Rotating Platform (DePuy) 7 0,1 719 2,9 476 6,8 694 10,0 876 11,0 2772 5,1

AGC V2 (Biomet) 2626 35,7 5705 23,0 988 14,0 796 11,5 830 10,4 10945

20,2


Hyppigst anvendte med/lat UKR-tibia-komponent


Hyppigst anvendte roterende hængselalloplastik

NexGen RHK (Zimmer) 2 0,0 1 0,0 7 0,1 10 0,0


Primæroperationer

1. Alle følgende kommentarer er alene baseret på de 54 097 indberetninger med oplysninger om primæroperationer, som DKR har modtaget, og som de er fremlagt på de foregående sider.

Udsagn om f.eks. kønsfordelingen for alloplastikopererede er således implicit for indberettede operationer. Såfremt det antages, at der ikke er kønsrelateret bias i indberetningen, har komplethedsgraden ikke væsentlig indflydese på denne parameter.

Anderledes problematisk forholder det sig med f.eks. udsagn om incidenser (f.eks. figur 27), idet komplethedsgraden naturligt har indflydelse på tallene.

2. Kønsfordelingen for primæroperationer har ændret sig over de sidste 10 år, så der nu opereres relativt flere mænd end tidligere (tabel 17 og figur 24). I 2009 var forholdet mellem mænd og kvinder 40:60 mod 33:67 i 1997, og udjævningen mellem kønnene synes at fortsætte.

3. Aldersfordelingen for primæroperationer har ændret sig over de sidste 10 år (tabel 18 og figur 2526). Gennemsnitsalderen er faldet fra 69,0 år i 1997 til 67,6 i 2009. Dette synes primært at være betinget af en større andel af de 6069årige på bekostning af de 7079årige. Andelen af patienter over 80 år og under 60 år er stort set uændret, og der ses ikke væsentlige ændringer fra 2008 til 2009.

4. Incidensen af indberettede operationer pr. 100,000 indbyggere har med to undtagelser være monotont stigende siden registrets start (figur 27). Der har i 2009 atter været en tydelig stigning i incidensen hos både mænd og kvinder.

Der var et mindre fald fra 1998 til 1999, og senest har der været et fald fra 2007 til 2008. Dette sidste fald hænger sandsynligvis sammen med arbejdskonflikten i foråret 2008, og der er ikke tegn på at behovet for alloplastik er mættet.

I 1997 blev der indrapporteret 30 primæroperationer pr. 100,000 indbyggere, og det seneste tal fra 2009 er 163 (mænd 133 og kvinder 192).

Den aldersspecifikke incidens udviser store forskelle mellem grupperne (figur 28). De 7079årige har den største incidens på 832 indrapporterede operationer pr. 100,000 kvinder og 646 pr. 100,000 mænd.

5. Grundlidelsen har ændret sig (figur 29). I det lange perspektiv er specielt andelen af indrapporterede patienter med rheumatoid artrit (RA) reduceret fra 7,7% i 19972000 til 2,0% i 2009. I det korte perspektiv er der set en mindre stigning i andelen af patienter med sekundær artrose.

I betragtning af, at der i snart mange år har været udført meniskbevarende kirurgi, kunne man forvente et vist, kontinuerligt fald i antallet af patienter med sekundær artrose. Der er dog sikkert betydelig usikkerhed i de enkelte operatørers vurdering af grundlidelsen.

6. Fixationsformen udviser store forskelle mellem sygehusene (tabel 27). Samlet har fuldt cementeret alloplastik dog været det mest anvendte siden registrets start og er fortsat dominerende. Der er sket en stigning i antallet af hybridalloplastikker fra 2008 til 2009, mens der er et mindre fald i de ucementerede.

Der er fortsat stor variation mellem de enkelte sygehuse og mellem de enkelte regioner. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste afdelinger overvejende anvender én fiksationsform, hvad enten det er cementeret, hybrid eller ucementeret alloplastik. Det leder tanken hen på, at valget af fiksationsform er en overordnet beslutning, snarere end en individuel vurdering af patienterne.

7. Alloplastiktypen er domineret af totalalloplastik (tabel 29). Der er dog store forskelle mellem sygehusene. På nogle sygehuse har man stor erfaring med tibio og patellofemorale unicompartmentelle alloplastikker (UKR), mens andre sygehuse på trods af stor totalproduktion næsten ikke har udført UKR. I Region Sjælland har man haft den mindste brug af UKR.

I 2009 var 90% af alle primæroperationer med indsættelse af totalalloplastik, medial UKR udgjorde 9% og patellofemoral UKR udgjorde 1%.

Den laterale unicompartmentelle alloplastik synes fortsat at stige i brug, omend antallet er lille. Miniimplantater (kun repræsenteret af HemiCap) figurerer antageligt under ”andet”, og er for første gang blevet indrapporteret i 2008.

8. Operationstiden synes i gennemsnit at være faldende (tabel 32), og 98% af operationerne udføres på under 2 timer. Dette kan tages som udtryk for forbedringer af instrumentariet men også for en stigende subspecialisering, således at knæalloplastisk kirurgi udføres af færre kirurger på de enkelte afdelinger.

9. Ca. 75% af operationerne er foretaget i regional analgesi, Hvilket har været konstant gennem årene.

10. Komponentsupplement blev anvendt ved gennemsnitligt 0,9% af primæroperationerne i 2009 (tabel 30). Tibia og femurstem er i 2009 anvendt i henholdsvis 0,7 % og 0,5% af alloplastikkerne, formentlig i kombination med tibia og femurspacere Tibiawedge er gledet helt ud til fordel for nye, bedre alternativer.

Der har ikke siden 2006 været inberettet anvendelse af stabilizing inserts – hvilket formentlig skyldes, at de er indberettet andet sted i tabellen.

11. Implantattyper: PFCsigma er fortsat det mest anvendte totalknæ, mens Oxford phase III alpha er det mest anvendte uniknæ. Der er ikke indrapporteret anvendelse af HemiCap i 2009.

Det er fortsat vanskeligt at danne sig et overblik over anvendelse af de enkelte implantattyper. Dels figurerer der fortsat implantatmodeller, der er udgået for år tilbage, dels kan anvendelsen af samme komponent i


Kommentarer til primæroperationer

Primæroperationer

flere tilfælde indberettes på mere end 1 måde. Eksempelvis figurerer PFC cruciate substituting sammen med PFCSigma cruciate substituting og Triathlon Universal figurerer sammen med Triathlon. Ligeledes er det vanskeligt at sammenligne anvendelse af femur og tibiakomponenterne; f.eks er der indrapporteret 1/3 flere PFC femurkomponenter end PFC tibiakomponenter.

Styregruppen er i færd med at optimere indberetningsskemaerne.

9. Patellakomponenter: Der har fra 19972007 været en konstant stigning i anvendelse af patella resurfacing. De sidste 3 år har tallet dog været stagnerende. I mere end 2/3 af alloplastikkerne anvendes patellakompont, som i alle tilfælde er af polyethylen idet metalbacking øjensynlig helt er forladt.

10. Per og postoperative komplikationer: Antallet af peroperativ komplikationer er forsvindende lille og omfatter væsentligst skade på stækapparatet.

De indrapporterede postoperative komplikationer er ligeledes forsvindende. Ifølge tabellen udgør antallet af dybe infektioner 0,2% i 2009. Sammenligner man med tallene i revisionsafsnittet, må man formode at komplikationsfrekvensen er højre og dermed at inektionsraten er højere end 0,2%.

11. Den præoperative knæscore i 2009 er uændret sammenlignet med 2008 og for første gang er knæscoren hos patienter opereret på privatklinik lavere end på de offentlige sygehuse. Der har som tidligere anført været en gradvis stigning i den præoperative knæscore, hvilket givetvis skal ses som udtryk for manglende accept af reduktion i den fysiske aktivitet.

Resultaterne af knæalloplastisk kirurgi bedres ikke nødvendigvis som følge af en højere præoperativ score. Tallene bliver først rigtig interessante når de kan sammenholdes med den postoperative score, men den ringe indberetning af postoperative data gør sådanne analyser usikre.

12. Den hyppigst anvendte adgang, er gennem quadricepssenen, enten via midtlinieincision eller medial parapatellar adgang. Lateral adgang har ikke været anvendt siden 2006.

I knapt 4% af operationerne er anvendt vastus medialis split i kombination med medial parapatellar adgang. Det kan ikke udelukkes at der i tallene gemmer sig indrapporteringsfejl, idet vastus medialis split i kombination med midtlinieincision, ikke har været anvendt siden 2006. Det kan også være resultatet af usikkerhed vedr. indberetning af adgangen ved medial UKR.

13. Navigation har i Danmark været anvendt siden 2004. Siden 2007 har antallet af operationer udført med navigation ligget nogenlunde konstant på ca. 1%.


FOKUSBOKS: Patellakomponent

Anvendelsen af patellaknap varierer fra land til land. I Danmark anvendes knap i 2/3 af TKR tilfældene, mens man i Australien anvender knap i 45% af operationerne.

I Norge og Sverige derimod, foretages patella resurfacing kun i henholdsvis 4% og 5% af tilfældene afhængigt af implantattype. Det er bemærkelsesværdigt, at det Norske Knæalloplastikregister beretter, at i 33% af reoperationerne af TKR uden patellaknap er årsagen til revisionen indsættelse af knap, mens kun i 3% af reoperationerne af TKR med patellaknap er årsagen udskiftning af knappen.

Det svenske knæregister anfører, at der er en 1,23 x større risiko for reoperation, hvis der ikke er indsat patellaknap.

Som det er anført flere steder i denne rapport, så er implantatoverlevelse ikke nødvendigvis den bedste metode til at vurdere om patellaknap bør anvendes eller ej.

Revisioner

Indberetninger af revisioner 19972009

Tabel 44


N % N % N % N % N % N %


Bornholms Hospital 1 0,0 1 0,0



Furesø Privathospital 1 0,1 8 0,8 9 0,2


Gildhøj Privathospital 1 0,1 1 0,0



Herlev Hospital 56 2,4 16 2,5 10 1,3 1 0,1 83 1,5

Hillerød Hospital 51 5,6 51 0,9



Kysthospitalet Skodsborg 11 1,7 44 5,5 20 2,1 75 1,3

Parkens Privathospital 1 0,2 1 0,0


Rigshospitalet 100 10,9 239 10,1 49 7,6 48 6,0 63 6,5 499 8,8


OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 2 0,3 2 0,0

Regionshospitalet Herning 3 0,3 10 0,4 2 0,3 15 0,3






Skive Sygehus 3 0,3 3 0,1

eira Privathospitalet Skejby 6 0,8 6 0,1



ARTROS - Aalborg Privathospital 3 0,3 3 0,1



Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 27 1,1 9 1,4 7 0,9 18 1,9 61 1,1

Skørping Privathospital 2 0,3 2 0,0

Sygehus Thy-Mors Thisted 2 0,2 5 0,6 2 0,2 9 0,2

Sygehus Vendsyssel Hjørring 1 0,1 1 0,0


Holbæk Sygehus 2 0,2 2 0,1 4 0,1

Køge Sygehus 56 6,1 76 3,2 11 1,7 21 2,6 43 4,4 207 3,6


Næstved Sygehus 5 0,5 12 0,5 5 0,6 4 0,4 26 0,5





På de følgende sider redegøres for praksis vedrørende revisionsknæalloplastik. Tabellen herunder summerer de

indberetninger, der er foretaget siden registrets start i 1997.

Revisioner


N % N % N % N % N % N %

Damp Sundhedscenter Tønder 1 0,0 4 0,5 5 0,1

Kolding Sygehus 46 5,0 113 4,8 22 3,4 31 3,9 28 2,9 240 4,2





Privathospitalet Kollund 1 0,1 1 0,0

Privathospitalet Mølholm, Vejle 1 0,1 1 0,0

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 5 0,5 4 0,6 4 0,5 5 0,5 18 0,3





Vejle Sygehus 43 4,7 83 3,5 23 3,6 21 2,6 44 4,5 214 3,8


Hele landet 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

KønsfordelingTabel 45

Køn1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Kvinder 592 64,5 1416 59,9 399 61,9 439 55,1 539 55,5 3385 59,4

Mænd 326 35,5 949 40,1 246 38,1 358 44,9 433 44,5 2312 40,6

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

AldersfordelingTabel 46

Alder1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

00-19 1 0,1 1 0,0

20-29 2 0,2 3 0,1 5 0,1

30-39 21 2,3 28 1,2 4 0,6 8 1,0 4 0,4 65 1,1

40-49 70 7,6 159 6,7 34 5,3 36 4,5 68 7,0 367 6,4

50-59 162 17,6 443 18,7 137 21,2 149 18,7 151 15,5 1042 18,3

60-69 251 27,3 779 32,9 207 32,1 291 36,5 354 36,4 1882 33,0

70-79 286 31,2 687 29,0 190 29,5 220 27,6 274 28,2 1657 29,1

80-89 124 13,5 256 10,8 70 10,9 84 10,5 115 11,8 649 11,4

≥90 1 0,1 10 0,4 3 0,5 9 1,1 6 0,6 29 0,5

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Revisionssygehus

Tabel 47

Revision påÅret for primær operation

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009I alt

n % n % n % n % n % n %

Andet sygehus 217 37,3 366 27,7 99 37,6 106 44,0 33 30,3 821 32,6

Samme sygehus 365 62,7 956 72,3 164 62,4 135 56,0 76 69,7 1696 67,4

I alt 582 100,0 1322 100,0 263 100,0 241 100,0 109 100,0 2517 100,0


Den følgende tabel viser, i hvor høj grad revisionerne er udført på de sygehuse, der udførte primæroperationerne.

Årstallene refererer til året for primæroperationen.

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

InfektionAsep. løsn.

Instabilitet

Smerter u. løsn.

Operationsår

And

el a

f rev

. med

indi

katio

n (%

)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

30 31 32 3129

32 32

36 36 3537

3436

År

Præ

oper

ativ

knæ

scor

e

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

10

20

30

40

Sek. indsættelse af patellaPE-svigt

Andet

År

And

el a

f rev

. med

indi

katio

n (%

)

Revisioner

Indikationer

Tabel 48

Indikation for revision1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Aseptisk løsning 307 33,4 802 33,9 185 28,7 193 24,2 268 27,6 1755 30,8

Smerter uden løsning 204 22,2 495 20,9 111 17,2 138 17,3 140 14,4 1088 19,1

Sekundær isættelse af patellakomponent 177 19,3 194 8,2 40 6,2 50 6,3 60 6,2 521 9,1

Dyb infektion 148 16,1 423 17,9 155 24,0 254 31,9 280 28,8 1260 22,1

Knæinstabilitet 145 15,8 442 18,7 114 17,7 139 17,4 171 17,6 1011 17,7

Polyetylen-svigt tibia 115 12,5 211 8,9 36 5,6 34 4,3 37 3,8 433 7,6

Polyetylen-svigt patella 83 9,0 154 6,5 17 2,6 24 3,0 20 2,1 298 5,2

Andet 88 9,6 280 11,8 74 11,5 88 11,0 143 14,7 673 11,8

Figur 40 Figur 41

Præoperativ knæfunktion

Tabel 49

n Mean Std

1997-2000 896 30,8 20,3

2001-2006 2197 34,0 19,8

2007 580 36,9 19,5

2008 703 34,3 18,9

2009 874 35,8 19,3

Figur 42


Tabellen og figurerne herunder viser udviklingen i præoperativ knæscore hos revisionspatienter som udtryk for

den præoperative knæfunktion.

De 4 store indikationer for revision angives sædvanligvis som infektion, aseptisk løsning, instabilitet og smerter uden løsning. Kirurgen kan på operationsskemaet afkrydse disse muligheder og kan yderligere vælge indikationerne sekundær patellaindsættelse og polyetylensvigt, og endeligt kan han angive en anden indikation i fri tekst. Disse indikationer findes i tabellen og figurerne herunder.

Det skal bemærkes, at den procentvise sum af indikation

erne er større end 100 for alle tidsperioder, og dette skyldes, at kirurgen kan angive flere indikationer for den samme operation.

I figur 40 vises udviklingen af de fire store indikationer siden registrets start i 1997, og i figur 41 vises udviklingen for sekundær patellaindsættelse, polyetylensvigt og andet.

Revisioner

OperationstidTabel 50

Operationstid(minutter)

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

≤60 226 24,6 474 20,0 146 22,6 170 21,3 216 22,2 1232 21,6

61-120 370 40,3 937 39,6 273 42,3 348 43,7 427 43,9 2355 41,3

121-180 214 23,3 623 26,3 162 25,1 191 24,0 261 26,9 1451 25,5

≥180 99 10,8 220 9,3 44 6,8 40 5,0 61 6,3 464 8,1

Ikke oplyst 9 1,0 111 4,7 20 3,1 48 6,0 7 0,7 195 3,4

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Figur 43

KnogletransplantationTabel 51

Tibia1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 421 45,9 1517 64,1 522 80,9 697 87,5 877 90,2 4034 70,8



Strukturel graft 14 1,5 40 1,7 3 0,5 0 0 1 0,1 58 1,0

Andet 1 0,1 3 0,1 0 0 5 0,6 6 0,6 15 0,3

Ikke oplyst 292 31,8 443 18,7 50 7,8 40 5,0 36 3,7 861 15,1

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Femur1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 364 39,7 1408 59,5 536 83,1 718 90,1 887 91,3 3913 68,7




Andet 9 1,0 10 0,4 5 0,8 7 0,9 6 0,6 37 0,6

Ikke oplyst 367 40,0 605 25,6 37 5,7 27 3,4 24 2,5 1060 18,6

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Blodtomhed og dræn

Tabel 52

Blodtomhed1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 33 3,6 100 4,2 36 5,6 60 7,5 103 10,6 332 5,8

Ja 884 96,3 2197 92,9 597 92,6 727 91,2 860 88,5 5265 92,4

Ikke udfyldt 1 0,1 68 2,9 12 1,9 10 1,3 9 0,9 100 1,8

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Tabel 53

Dræn1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 9 1,0 321 13,6 229 35,5 322 40,4 405 41,7 1286 22,6

Ja 905 98,6 1971 83,3 403 62,5 460 57,7 560 57,6 4299 75,5

Ikke udfyldt 4 0,4 73 3,1 13 2,0 15 1,9 7 0,7 112 2,0

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0


97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

0

60

120

180

Operationsår

Gen

nem

snitl

ig o

pera

tions

tid (

min

utte

r)

Revisioner

Komponentsupplement

Tabel 54

Komponentsupplement ved alle revisioner

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 626 68,2 1260 53,3 381 59,1 476 59,7 524 53,9 3267 57,3

Ja 259 28,2 936 39,6 240 37,2 297 37,3 432 44,4 2164 38,0

Ikke oplyst 33 3,6 169 7,1 24 3,7 24 3,0 16 1,6 266 4,7

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Tabel 55Komponentsupplement

ved revision med nyindsættelse af femur- og tibia-komponent

1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 275 54,1 633 40,3 182 44,3 232 44,5 216 37,4 1538 42,9

Ja 218 42,9 795 50,7 210 51,1 269 51,6 351 60,8 1843 51,4

Ikke oplyst 15 3,0 141 9,0 19 4,6 20 3,8 10 1,7 205 5,7

I alt 508 100,0 1569 100,0 411 100,0 521 100,0 577 100,0 3586 100,0

Tabel 56

Komponentsupplement1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Femur stem 190 20,7 650 27,5 166 25,7 225 28,2 300 30,9 1531 26,9

Tibia stem 177 19,3 655 27,7 183 28,4 238 29,9 328 33,7 1581 27,8

Stabilizing insert 122 13,3 332 14,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 454 8,0

Femur spacer 45 4,9 261 11,0 76 11,8 79 9,9 132 13,6 593 10,4

Tibia wedge 17 1,9 62 2,6 0 0,0 0 0,0 0 0,0 79 1,4

Andet 12 1,3 158 6,7 73 11,3 105 13,2 193 19,9 541 9,5

Tibia spacer 0 0,0 14 0,6 38 5,9 41 5,1 56 5,8 149 2,6

Tabel 57

Sygehus

Komponentsupplement ved revision

Ja ( % ) Nej ( % ) Ikke oplyst ( % )

Antalrevisioner

1997-2009 2009 1997-2009 2009 1997-2009 2009 1997-2009 2009

Region Hovedstaden

Bornholms Hospital 0,0 100,0 0,0 1

Gildhøj Privathospital 0,0 100,0 0,0 1

Furesø Privathospital 0,0 0 100,0 100,0 0,0 0,0 9 8

Kysthospitalet Skodsborg 1,3 5,0 98,7 95,0 0,0 0,0 75 20

Herlev Hospital 3,6 0 83,1 100,0 13,3 0,0 83 1

Bispebjerg Hospital 9,9 22,7 89,4 77,3 0,7 0,0 142 44

Hillerød Hospital 11,8 88,2 0,0 51

Erichsens Privathospital 14,8 0 85,2 100,0 0,0 0,0 27 5

Helsingør Hospital 14,8 51,9 78,7 44,4 6,5 3,7 108 27

Frederiksberg Hospital 20,6 20,0 68,1 80,0 11,3 0,0 160 5

Privathospitalet Hamlet 21,2 100,0 78,8 0 0,0 0,0 52 1

Amager Hospital 30,8 66,7 2,6 39

Hørsholm Hospital 32,0 54,9 57,2 45,1 10,8 0,0 250 51


Ved komponentsupplement forstås stems eller augments (wedges, steps, blokke etc.). Komponentsupplement har til formål at bedre stabiliteten af revisionsimplantatet. Generelt vil større og mere omfattende revisioner typisk fordre brug af komponentsupplement.

De følgende tabeller redegør for brugen af komponentsupplement. Tabel 54 viser udviklingen i brugen af kom

ponentsupplement for alle revisioner siden registrets start, mens tabel 55 viser udviklingen for revisioner med nyindsættelse af femur og tibiakomponent. Tabel 56 viser de typer af komponentsupplement, der anvendes. Tabel 57 viser brugen af komponentsupplement i forbindelse med revision på de enkelte sygehuse, og stigning eller fald på mindst 10 procentpoint fra hele perioden til 2009 er angivet med en pil

Revisioner

Sygehus

Komponentsupplement ved revision

Ja ( % ) Nej ( % ) Ikke oplyst ( % )

Antalrevisioner

1997-2009 2009 1997-2009 2009 1997-2009 2009 1997-2009 2009

Gentofte Hospital 33,5 40,2 60,1 58,7 6,3 1,1 316 92

Glostrup Hospital 39,0 41,7 61,0 58,3 0,0 0,0 251 24

Hvidovre Hospital 58,7 41,7 41,3 58,3 0,0 0,0 150 36

Rigshospitalet 62,9 71,4 37,1 28,6 0,0 0,0 499 63

Parkens Privathospital 100,0 0,0 0,0 1

Region Midtjylland

Skive Sygehus 0,0 100,0 0,0 3

Regionshospitalet Herning 0,0 93,3 6,7 15

Regionshospitalet Horsens 19,4 50,0 68,7 50,0 11,9 0,0 67 16

Regionshospitalet Holstebro 27,8 48,1 56,2 48,1 16,0 3,7 169 27

Regionshospitalet Viborg 33,9 35,0 64,4 65,0 1,7 0,0 180 20

Regionshospitalet Randers 38,1 0,0 57,1 100,0 4,8 0,0 21 1

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 50,0 50,0 0,0 2

Århus Sygehus THG 53,6 46,0 46,4 54,0 0,0 0,0 248 50

Regionshospitalet Silkeborg 58,1 77,4 31,4 22,6 10,5 0,0 172 31

eira Privathospitalet Skejby 66,7 16,7 16,7 6

Region Nordjylland

Sygehus Vendsyssel Hjørring 0,0 100,0 0,0 1

Skørping Privathospital 0,0 100,0 0,0 2

ARTROS - Aalborg Privathospital 0,0 0,0 100,0 100,0 0,0 0,0 3 3

Sygehus Thy-Mors Thisted 0,0 0,0 55,6 50,0 44,4 50,0 9 2

Ortopædkirurgien RN Klinik Frederikshavn 19,7 22,2 77,0 72,2 3,3 5,6 61 18

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 34,7 33,9 63,1 62,7 2,2 3,4 271 59

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 37,6 20,0 61,5 80,0 0,9 0,0 226 5

Region Sjælland

Holbæk Sygehus 0,0 100,0 0,0 4

Næstved Sygehus 11,5 0,0 88,5 100,0 0,0 0,0 26 4

Nykøbing F Sygehus 32,8 21,4 49,2 35,7 18,0 42,9 61 14

Køge Sygehus 38,2 51,2 61,4 48,8 0,5 0,0 207 43

Privathospitalet Valdemar 51,6 46,7 48,4 53,3 0,0 0,0 31 15

Slagelse Sygehus 54,6 45,0 37,8 53,8 7,6 1,3 368 80

Region Syddanmark

Privathospitalet Kollund 0,0 0,0 100,0 100,0 0,0 0,0 1 1

Damp Sundhedscenter Tønder 20,0 80,0 0,0 5

Sydvestjysk Sygehus Grindsted 25,5 44,2 62,3 53,5 12,3 2,3 310 43

Ortopædkirurgisk Center Varde 28,6 0,0 71,4 100,0 0,0 0,0 7 2

OUH Svendborg Sygehus 32,3 50,0 45,2 46,2 22,6 3,8 62 26

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 33,3 80,0 44,4 20,0 22,2 0,0 18 5

Sygehus Sønderjylland Sønderborg 34,1 25,0 65,0 75,0 0,8 0,0 123 24

Sygehus Sønderjylland Haderslev 36,7 63,3 0,0 49

Sygehus Sønderjylland Aabenraa 37,9 62,1 0,0 29

Vejle Sygehus 37,9 36,4 61,2 63,6 0,9 0,0 214 44

Kolding Sygehus 42,5 75,0 57,5 25,0 0,0 0,0 240 28

OUH Odense Universitetshospital 50,3 60,0 44,2 40,0 5,5 0,0 163 20

Middelfart Sygehus 51,4 78,6 48,6 21,4 0,0 0,0 107 14

Privathospitalet Mølholm, Vejle 100,0 0,0 0,0 1

Hele landet 38,0 44,4 57,3 53,9 4,7 1,6 5697 972


Revisioner

Per og postoperative komplikationer

Tabel 58

Peroperativ komplikation1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Nej 882 96,1 2245 94,9 625 96,9 771 96,7 945 97,2 5468 96,0

Patellafraktur 5 0,5 10 0,4 1 0,2 1 0,1 1 0,1 18 0,3

Tibiafraktur 8 0,9 12 0,5 1 0,2 3 0,4 4 0,4 28 0,5

Femurfraktur 6 0,7 7 0,3 2 0,3 1 0,1 3 0,3 19 0,3

Ruptur af patellasene 5 0,5 5 0,2 2 0,3 3 0,4 4 0,4 19 0,3

Andet 10 1,1 22 0,9 3 0,5 7 0,9 9 0,9 51 0,9

Ikke oplyst 2 0,2 64 2,7 11 1,7 11 1,4 6 0,6 94 1,6

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

Tabel 59

Postoperativ komplikation1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 Total

n % n % n % n % n % n %

Andet 28 3,1 59 2,5 26 4,0 19 2,4 18 1,9 150 2,6

Dyb infektion 19 2,1 30 1,3 8 1,2 13 1,6 14 1,4 84 1,5

Patella sub-/luksation 6 0,7 10 0,4 2 0,3 3 0,4 1 0,1 22 0,4

AK-behandlingskrævende tromboflebit 1 0,1 4 0,2 3 0,5 0 0,0 1 0,1 9 0,2

Operationskrævende hudnekrose 1 0,1 5 0,2 2 0,3 3 0,4 1 0,1 12 0,2

Operationskrævende adhærencer 1 0,1 12 0,5 1 0,2 3 0,4 0 0,0 17 0,3

Patellafraktur 1 0,1 1 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 2 0,0

Permanent peroneuspareses 1 0,1 4 0,2 2 0,3 1 0,1 0 0,0 8 0,1

Status efter revisionTabel 60

Status1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Cementeret totalalloplastik 516 56,2 1640 69,3 449 69,6 510 64,0 702 72,2 3817 67,0

Ucementeret totalalloplastik 139 15,1 116 4,9 24 3,7 24 3,0 23 2,4 326 5,7

Hybrid totalalloplastik 133 14,5 215 9,1 38 5,9 34 4,3 30 3,1 450 7,9

Hængselprotese 43 4,7 81 3,4 28 4,3 47 5,9 46 4,7 245 4,3

Cementspacer 44 4,8 137 5,8 54 8,4 98 12,3 98 10,1 431 7,6

Artrodese 5 0,5 19 0,8 11 1,7 9 1,1 10 1,0 54 0,9

Femur amputation 0 0 0 0 0 0 1 0,1 0 0 1 0,0

Andet 13 1,4 65 2,7 25 3,9 45 5,6 42 4,3 190 3,3

Ikke oplyst 25 2,7 92 3,9 16 2,5 29 3,6 21 2,2 183 3,2

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0

PatellakomponenterTabel 61

Patellakomponent1997-2000 2001-2006 2007 2008 2009 I alt

n % n % n % n % n % n %

Ingen 180 19,6 341 14,4 120 18,6 172 21,6 163 16,8 976 17,1

Polyetylen 461 50,2 1142 48,3 289 44,8 357 44,8 420 43,2 2669 46,8

Metal-backing 57 6,2 53 2,2 8 1,2 1 0,1 0 0 119 2,1

Fjernelse af patellakomponent 13 1,6 59 6,1 72 1,3

Ikke udskiftet (ved revision) 173 18,8 614 26,0 170 26,4 206 25,8 296 30,5 1459 25,6

Andet 42 4,6 113 4,8 36 5,6 24 3,0 17 1,7 232 4,1

Ikke oplyst 5 0,5 102 4,3 22 3,4 24 3,0 17 1,7 170 3,0

I alt 918 100,0 2365 100,0 645 100,0 797 100,0 972 100,0 5697 100,0


Revisioner

1. Alle følgende kommentarer er alene baseret på de indberetninger, som DKR har modtaget, og som de er fremlagt på de foregående sider.

2. Som det fremgår af figur 11 (side 17) har revisionsbyrden gennem flere år ligget på ca. 10%. Fra 2008 til 2009 er der sket en stigning fra 10,5% til 11,2%. Der er store forskelle i revisionsbyrde mellem de forskellige afdelinger (tabel 4), hvilket dels kan afspejle forskelle i planlagt specialiseringsgrad, dels mere lokale forhold. Revisionsbyrde på over 15% på en afdeling uden højt specialiseret funktion bør afføde kritisk gennemgang af indikationsstilling, protesevalg og teknik.

3. Som for primæroperationer har kønsfordelingen ændret sig med en stigende andel af mænd (tabel 45). Uændret fra 2008 udgjorde mænd 45% af revisionspatienterne i 2009. Mænd har en større del af revisionerne end primæroperationerne; se også kurven for implantatoverlevelse for mænd og kvinder (figur 45, side 70).

4. Aldersfordelingen i 2009 er generelt uændret fra 2008 med størst hyppighed (37%) hos de 6069årige. Der ses en mindre stigning hos de yngre, idet andelen af revisionspatienter under 50 år er steget fra 5,5% til 7,3%.

5. Indikationerne for revision synes kun at have ændret sig beskedent i forhold til 2008, men der er markante ændringer på lidt længere sigt.

Infektion er med 28% fortsat en hyppig indikation og må, selv om der ses et fald fra 32% i 2008, opfattes som et udtryk for flere infektioner end forventet. I hvor stort omfang dette er reelt eller udtryk for mere bekymrede kirurger kan diskuteres, og må afklares ved en påtænkt analyse, ligesom fremtidige ændringer af indberetningsskemaet vil gøre diskussionen nemmere. Som udgangspunkt er der dog et infektionsproblem.

Aseptisk løsning er let stigende mod det gennemsnitlige niveau, mens indikationen smerter uden løsning ses at have faldende hyppighed, hvilket er positivt, da denne indikation er kendt for at medføre ringe patienttilfredshed. Knæinstabilitet som indikation har haft uændret hyppighed de seneste år. Hyppigheden af polyetylensvigt (patella og tibia) fortsætter med at falde, ligesom sekundær patellaknap har haft lavere hyppighed de seneste 5 år. Sidstnævnte kan måske skyldes mere ”patellavenlige” implantater. Derimod er der en stigning til 15,1% i andet som indikation. Betydningen er uvis, men dette må analyseres sammen med infektion.

6. De seneste 5 år er den gennemsnitlige operationstid faldet med 7 minutter til 108 minutter. Tallet dækker over mange typer af revision. Styregruppen agter i næste års rapport at undersøge udviklingen inden for samme type operation, f.eks. sekundær patellaknap

og total revision pga. aseptisk læsning med indsættelse af stemmet femur og tibiakomponent.

7. Komponentsupplement anvendes ofte ved revision af femur og tibiakomponenterne, og som udgangspunkt altid ved bare moderat knogletab.

Det er opløftende, at anvendelsen er stigende til 45% i 2009. Stigningen ses inden for alle typer supplement, men tydeligst for stem. Det er påfaldende, at der kun anvendtes spacerblok på femur hos 13,6%, hvilket antyder potentiale for optimering af den tekniske udførelse af revisionsalloplastikkerne.

Tibiawedge er tilsyneladende ikke anvendt de seneste 3 år, mens spacerblok anvendes hos godt 5%. Dette er en forventelig og ønskelig fordeling. Det er ligeledes forventeligt, at der anvendes færre blokke på tibiasiden, hvor man kan regulere ledlinjeniveauet med plast med op til 2530 mm, mens man på femursiden kun har spacerblokkene.

Der er som tidligere stor variation i anvendelsen af supplement mellem afdelingerne, og det vil være interessant at analysere forskelle mellem revision med og uden supplement på samme indikation.

8. Status efter revision: Der ses en tydelig stigning af cementeret totalaloplastik til 72,5%, og tilsvarende fald for ucementeret og hybrid. Dette kan være udtryk for flere totalrevisioner og færre plastrevisioner. Endvidere er der, trods fald fra 2008, fortsat en højere end gennemsnitligt forekomst af cementspacer, hvilket understreger muligheden af et infektionsproblem som anført under bemærkningerne til indikationer.

Artrodese og specielt femuramputation registreres sjældent. Dette kan delvis være udtryk for, at disse indgreb foretages af kirurger, som ikke laver alloplastik, (og kan i givet fald kun findes ved en LPRsøgning på indgrebskode kombineret med DKRalloplastikstatus og evt. journalgennemgang) men er sikkert også et spørgsmål om opmærksomhed hos de indberettende kirurger.


Kommentarer til revisioner

Implantatoverlevelse

Figur 44


å de følgende sider præsenteres en række overlevelsesanalyser af alloplastikker. Nogle analyser er rent deskriptive, mens andre analyser har til for

mål at sammenligne forskellige klinisk relevante situationer.

PDe optegnede KaplanMaierkurver angiver tiden i år på xaksen og andelen af overlevende proteser på yaksen. Bemærk, at yaksen er trunkeret, og at dette kan medføre, at man visuelt overvurderer evt. forskelle i proteseoverlevelse.

For analyserne gælder det generelt, at der ikke nødvendigvis er en statistisk betydende forskel på to overlevelseskurver, blot fordi kurverne ikke er sammenfaldende.

Til vurdering af, om der er statistisk signifikant forskel på to kurver, anvendes ”hazard ratio”, der kan fortolkes som den relative risiko, og 95%sikkerhedsgrænserne på denne. I de følgende analyser anvendes hazard ratio justeret for alder og køn. Hvis sikkerhedsintervallet omkring en beregnet hazardratio inkluderer 1, så er der ikke statistisk signifikant forskel på de to grupper. Hvis 1 omvendt

ikke er inkluderet i sikkerhedsintervallet omkring den beregnede hazardratio, så er der statistisk signifikant forskel på de to overlevelseskurver. F.eks. kan man i analysen af proteseoverlevelsen for kvinder og mænd (side 70) se, at hazardratio går fra 1,03 til 1,23. Da dette inverval ikke inkluderer 1, er der statistisk signifikant forskel på de to grupper.

Følgende analyser er udført for primæroperationer:

1. alle primæroperationer (side 69)2. kvinder vs. mænd (side 70)3. alder (side 70)4. operationsår (side 71)5. grundlidelse (side 71)6. TKR vs. medial UKR (side 72)7. fixationsmetoder (side 73)8. CS vs. CR (side 73)9. operationstiden (side 74)10. TKRfabrikater (side 74)11. Toårs implantatoverlevelse sygehuse og implan

tattyper (side 75)12. Implantatkombinationer (side 77)


Figur 45

Figur 46



Figur 47

Figur 48


7


Figur 49


97 98 99 00 01 02 03 04

70

75

80

85

90

95

100

TKRMed. UKR

Operationsår

5-å

rs o

verl

evel

se (

%)

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

70

75

80

85

90

95

100

TKRMed. UKR

Operationsår

2-å

rs o

verl

evel

se (

%)

Figur 50 Figur 51


Figur 52

Figur 53



Figur 54

Figur 55

Tabel 62

ReferencePFC Sigma CR

(DePuy)AGC V2 Universal

(Biomet)NexGen CR

(Zimmer)PFC Sigma CS

(DePuy)Vanguard CR

(Biomet)PFC Sigma CR (DePuy) 1,14 (0,98-1,32) 0,91 (0,75-1,11) 1,74 (1,44-2,10) 1,26 (0,93-1,70)

AGC V2 Universal (Biomet) 0,88 (0,76-1,02) 0,80 (0,67-0,96) 1,53 (1,27-1,83) 1,10 (0,82-1,48)

NexGen CR (Zimmer) 1,10 (0,90-1,33) 1,25 (1,04-1,50) 1,91 (1,53-2,37) 1,38 (1,00-1,90)

PFC Sigma CS (DePuy) 0,58 (0,48-0,69) 0,66 (0,55-0,78) 0,52 (0,42-0,65) 0,72 (0,53-0,99)

Vanguard CR (Biomet) 0,80 (0,59-1,07) 0,91 (0,67-1,22) 0,73 (0,53-1,00) 1,38 (1,01-1,90)



Implantatoverlevelse: sygehuse og implantattype

Tabel 63

Region Sygehus

ΔTKR ΔUKR

Totalalloplastik Medial unikompart. alloplastik

2005 2006 2007 2005 2006 2007

n % n % n % n % n % n %

Hovedst.

Amager Hospital 95 95,7 66 98,4 83 100 28 85,7 21 90,5 14 92,3


Bornholms Hospital 28 100 1 100 21 100

Erichsens Privathospital 42 92,7 10 100 45 90,9 10 100 1 100 13 84,6

Frederiksberg Hospital 322 97,8 352 97,4 363 99,4 78 96,2 80 100 60 100

Gentofte Hospital 94 97,8 103 93,1 134 91,8 3 100 4 50,0 1 100

Gildhøj Privathospital 20 100


Helsingør Hospital 70 97,0 70 91,3 73 94,4 1 100

Herlev Hospital 108 94,3 167 95,1 190 97,9 21 71,4 4 100

Hvidovre Hospital 214 97,1 222 97,7 262 96,9 1 100

Hørsholm Hospital 318 93,3 316 96,8 343 96,8 13 61,5

Kysthospitalet Skodsborg 37 94,4 107 90,6

Parkens Privathospital 12 91,7 13 92,3

Privathospitalet Danmark 25 91,8

Privathospitalet Hamlet 15 100 92 95,7 163 95,7 3 100 3 100

Rigshospitalet 33 100 36 100 22 100

Midt

eira Privathospitalet Skejby 6 100 4 100

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 20 94,7 4 75,0

Regionshospitalet Herning 67 96,9 53 98,0 76 97,3 7 85,7

Regionshospitalet Holstebro 105 96,1 149 98,6 214 96,7 22 95,5 25 84,0 49 100

Regionshospitalet Horsens 143 99,3 140 98,5 171 99,4 4 100 16 100 29 100

Regionshospitalet Randers 101 99,0 115 96,5 124 100 22 100 6 100 8 100

Regionshospitalet Silkeborg 216 99,5 247 98,4 343 98,2 3 100 4 25,0 2 100

Regionshospitalet Viborg 96 98,9 120 94,1 103 93,2 1 100 16 100 30 100

Århus Sygehus THG 162 96,3 158 99,4 186 98,3 18 100 43 100 52 98,0


Den følgende tabel viser 2års implantatoverlevelsen for totalalloplastik og medial unicompartmentel alloplastik for de enkelte sygehuse for operationer foretaget i 2005, 2006 og 2007. Tabellen er sorteret efter region og hospitalets navn.

Signaturerne angiver, om der har været monoton stigning eller fald over de to tidsperioder. Det skal bemærkes, at dette på ingen måde er udtryk for statistisk signifikans. Et

væsentligt fald bør dog føre til overvejelse om egen praksis, især hvis 2års overlevelsen kommer væsentligt under landsniveau.

Signaturforklaring:

Både fra 2005 til 2006 og fra 2006 til 2007 har der været en stigning i 2-års overlevelsen.

Både fra 2005 til 2006 og fra 2006 til 2007 har der været et fald i 2-års overlevelsen.


Region Sygehus

ΔTKR ΔUKR

Totalalloplastik Medial unikompart. alloplastik

2005 2006 2007 2005 2006 2007

n % n % n % n % n % n %

Nord

ARTROS - Aalborg Privathospital 40 97,4 8 75,0

Ortopædkirurgien RN Klinik Aalborg 4 100 4 100 5 80,0

Ortopædkirurgien RN Klinik Farsø 246 95,5 280 96,8 332 96,7 7 100 12 91,7 16 80,0

Ortopædkir. RN Klinik Frederikshavn 143 95,0 177 98,9 206 97,5 1 100 14 84,6 9 88,9

Skørping Privathospital 2 100 3 66,7 102 98,0 5 100

Sygehus Thy-Mors Thisted 31 100 41 100 55 90,9

Sjælland

Køge Sygehus 170 97,6 333 96,3 252 97,6

Nykøbing F Sygehus 119 98,3 156 99,4 159 97,4 13 61,5

Næstved Sygehus 60 100 89 96,6 75 95,9

Privathospitalet Valdemar 23 95,2 145 95,1 2 100 6 100

Slagelse Sygehus 213 97,6 202 97,0 251 97,6 10 100 1 100 13 84,6

Syd

Aleris Privathospitaler, Esbjerg 4 75,0

Damp Sundhedscenter Tønder 15 100 45 97,8 3 100 1 100

Kolding Sygehus 188 93,4 187 96,8 268 97,3 14 71,4 12 83,3 14 100

Middelfart Sygehus 91 96,7 103 99,0 153 99,3 10 80,0 5 100 6 100

Ortopædkirurgisk Center Varde 11 100

OUH Odense Universitetshospital 40 100 45 93,1 25 95,8 9 77,8 10 90,0 2 100

OUH Svendborg Sygehus 49 100 82 98,8 174 98,8 6 100 8 100 28 100

Privathospitalet Kollund 14 92,9

Privathospitalet Mølholm, Vejle 1 100 19 100 8 100

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 100


Sygehus Sønderjylland Sønderborg 148 98,0 144 99,3 225 97,8 1 100 2 100

Vejle Sygehus 145 97,9 197 97,4 196 99,5 39 97,4 60 95,0 69 97,1

Landsresultat 4277 96,7 4967 96,8 6366 97,0 392 90,3 453 92,9 528 95,2



Implantatkombinationer

Tabel 64

Totalalloplastik – kombination (tibia - femur) Periode Antal5 år 10 år

( 95% CI ) ( 95% CI )

Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) C 1998-2009 88 100,0 100,0

Andet - PFC Sigma TC3 (DePuy) C 1999-2009 23 100,0 100,0

PFC Modular (DePuy) - Andet C 1998-2009 20 100,0 100,0

PFC Sigma Cruciate-Ret. - PFC Sigma Cruciate-Ret. (DePuy) H 1997-2009 403 99,1 97,8 - 100,0 99,1 97,8 - 100,0

NexGen CR Flex - NexGen CR (Zimmer) C 1999-2009 718 99,0 98,1 - 99,9 97,3 94,8 - 99,8

Advance Medial Pivot - Advance (Wright) C 1997-2009 749 97,8 96,5 - 99,0 96,9 95,2 - 98,7

AGC V2 - AGC V2 Universal (Biomet) H 1997-2009 694 96,5 95,1 - 98,0 95,5 93,8 - 97,3

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) H 1997-2009 2189 97,0 96,1 - 97,8 94,9 93,1 - 96,7

Maxim Stemmed - Maxim Primary (Biomet) C 1998-2007 221 94,7 91,7 - 97,9 94,7 91,7 - 97,9

Maxim - Maxim Posterior Stabilized (Biomet) C 1998-2008 118 94,7 90,5 - 99,0 94,7 90,5 - 99,0

AGC V2 - AGC V2 Universal (Biomet) C 1997-2009 9030 96,0 95,5 - 96,5 94,3 93,6 - 95,0

NexGen CR - NexGen CR (Zimmer) C 1997-2009 4105 96,5 95,8 - 97,3 94,2 91,9 - 96,5

PFC Sigma Rotating Plat. - PFC Sigma Cruciate-Subst. (DePuy) C 1998-2009 764 93,9 89,8 - 98,2 93,9 89,8 - 98,2

Andet - PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) C 1998-2009 204 98,1 96,0 - 100,0 93,9 85,2 - 100,0

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) C 1997-2009 4841 97,3 96,7 - 97,8 93,7 92,3 - 95,2

AGC V2 - AGC V2 Anatomic (Biomet) C 1997-2009 827 94,4 92,8 - 96,1 93,6 91,8 - 95,4

Maxim Stemmed - Maxim Posterior Stabilized (Biomet) C 1998-2007 31 97,3 91,6 - 100,0 92,4 76,9 - 100,0

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) C 1998-2009 2360 93,8 92,7 - 94,9 92,2 90,7 - 93,8

Advance Medial Pivot - Advance (Wright) H 1997-2009 772 93,5 91,5 - 95,5 91,2 88,7 - 93,9

Maxim - Maxim Primary (Biomet) C 1998-2007 999 94,0 92,4 - 95,6 90,4 86,9 - 94,1

PFC Modular - PFC Sigma TC3 (DePuy) C 1997-2008 20 90,4 75,4 - 100,0 90,4 75,4 - 100,0

AGC Modular - AGC V2 Universal (Biomet) C 1997-2009 209 94,3 91,2 - 97,6 89,4 84,5 - 94,6

PFC Modular - PFC Cruciate-Substituting (DePuy) C 1997-2009 261 89,9 86,2 - 93,7 77,9 71,6 - 84,8

PFC Cruciate-Substituting - PFC Cruciate-Substituting (DePuy) C 2000-2009 49 100,0 74,2 - 100,0 .

NexGen CR TMT - NexGen CR (Zimmer) H 2003-2009 33 100,0 .

PFC Sigma Standard - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) C 2002-2009 32 100,0 .

PFC Cruciate-Substit. - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) C 2002-2009 30 100,0 .

PFC Sigma Revision and TC3 - PFC Sigma TC3 (DePuy) C 2003-2009 29 100,0 100,0 - 100,0 .

NexGen CR - NexGen LPS (Zimmer) C 2003-2009 27 100,0 .

Maxim - AGC V2 Universal (Biomet) C 2000-2009 20 100,0 99,7 - 100,0 .

PFC Sigma Standard - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) H 2002-2009 51 99,6 97,9 - 100,0 .

PFC Sigma All-Poly - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) H 2000-2009 210 98,5 96,5 - 100,0 .

PFC Sigma All-Poly - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) C 2001-2009 356 98,1 96,4 - 99,9 .

NexGen LPS - NexGen LPS (Zimmer) C 2002-2009 498 97,2 95,4 - 99,0 .

PFC Sigma All-Poly - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) U 2000-2009 749 97,1 95,8 - 98,3 .

PFC Sigma Rotating Platf. - PFC Sigma Cruciate-Ret. (DePuy) C 2004-2009 318 97,1 94,7 - 99,5 .

PFC Sigma Cruciate-Ret. - PFC Sigma Cruciate-Ret. (DePuy) C 1999-2009 1623 97,0 95,9 - 98,2 .

PFC Sigma Rotating Platf. - PFC Sigma Cruciate-Ret. (DePuy) H 2003-2009 424 96,6 94,4 - 98,9 .

NexGen CR (Zimmer) - Andet C 2000-2009 373 95,6 93,0 - 98,3 .

NexGen CR - NexGen CR (Zimmer) H 2003-2009 387 94,9 90,3 - 99,8 .

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) H 2001-2009 97 94,5 88,9 - 100,0 .


De følgende tabeller viser implantatoverlevelsen for specifikke kombinationer af komponenter. Tabel 64 viser data for totalalloplastik, tabel 65 for medial/lateral unicompartmentel alloplastik, tabel 66 for roterende hængselalloplastik og tabel 67 for anden alloplastik.

Der er kun medtaget kombinationer, der siden 1997 er blevet indberettet mere end 20 gange, og som har været

indberettet indenfor de sidste tre år.

Efter kombinationens navn angives det, om der er tale om cementeret (C), hybrid (H) eller ucementeret (U) fiksation.

For hver kombination vises indberetningsperiode, antal indberetninger samt implantoverlevelsen for 5 og 10 år med 95% confidensinterval.


Totalalloplastik – kombination (tibia - femur) Periode Antal5 år 10 år

( 95% CI ) ( 95% CI )

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) U 2001-2009 777 94,0 92,1 - 95,9 .

PFC Sigma Rotating Platform - PFC Cruciate-Substit. (DePuy) C 2002-2009 743 93,7 91,7 - 95,7 .

NexGen LPS-Flex - NexGen LPS-Flex (Zimmer) C 2002-2009 124 93,5 87,6 - 99,7 .

PFC Cruciate-Substit. - PFC Sigma Cruciate-Substit. (DePuy) C 2002-2009 298 92,1 87,3 - 97,2 .

PFC Sigma RP Stab. - PFC Sigma Cruciate-Substit. (DePuy) C 2004-2009 260 90,8 85,4 - 96,4 .

NexGen LCCK - NexGen LCCK (Zimmer) C 2002-2009 41 89,2 77,7 - 100,0 .

Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) H 2003-2009 89 87,5 76,1 - 100,0 .

NexGen Stemmed - NexGen CR (Zimmer) C 2000-2009 41 83,4 61,2 - 100,0 .

Miller Galante - Miller Galante (Zimmer) C 2001-2007 42 69,8 56,9 - 85,6 .

Vanguard CR - Vanguard CR (Biomet) C 2005-2009 1976 . .

NexGen CR Cementeret - NexGen CR (Zimmer) C 2005-2009 336 . .

NexGen CR Flex - NexGen CR Flex (Zimmer) C 2007-2009 258 . .

PFC Sigma PS - PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) C 2004-2009 192 . .

PFC Sigma Rotating Platf. - PFC Sigma Cruciate-Ret. (DePuy) U 2005-2009 171 . .

Advance Medial Pivot - Advance Medial Pivot (Wright) C 2009-2009 133 . .

NexGen CR Cementeret - NexGen CR (Zimmer) H 2006-2009 89 . .

Vanguard ROCC Interlok - Vanguard ROCC Interlok (Biomet) C 2009-2009 86 . .

Advance Medial Pivot - Advance Medial Pivot (Wright) H 2009-2009 82 . .

PFC Sigma Standard - PFC Sigma Cruciate-Substit. (DePuy) C 2007-2009 79 . .

Vanguard PS - Vanguard PS (Biomet) C 2005-2009 76 . .

NexGen CR - NexGen CR Flex (Zimmer) C 2008-2009 67 . .

Maxim - Vanguard CR (Biomet) C 2006-2008 52 . .

PFC Modular - PFC Sigma Cruciate-Substituting (DePuy) U 2005-2009 45 . .

NexGen CR Flex - NexGen CR Flex (Zimmer) H 2007-2009 42 . .

NexGen LPS - NexGen LPS (Zimmer) H 2006-2009 40 . .

PFC Sigma Standard (DePuy) - Andet C 2007-2009 36 . .

PFC Sigma Rotating Platform (DePuy) - Andet C 2006-2009 34 . .

NexGen CR Flex - NexGen CR Flex Gender (Zimmer) C 2009-2009 32 . .

NexGen CR - NexGen CR Flex Gender (Zimmer) C 2008-2009 28 . .

NexGen CR - NexGen CR Flex (Zimmer) H 2005-2009 27 . .

Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (DePuy) U 2006-2009 24 . .

Maxim PS - Maxim Posterior Stabilized (Biomet) C 2005-2007 21 . .

Triathlon Universal (Stryker) - Triathlon CR (Stryker) C 2009-2009 20 . .

Tabel 65

Unicompartmentel alloplastik – kombination (tibia - femur) Periode Antal5 år 10 år

( 95% CI ) ( 95% CI )

PFC Uni - PFC Uni (DePuy) H 1997-1998 37 92,0 83,8 - 100,0 86,4 75,9 - 98,2

Oxford Phase III alpha - Oxford Phase III Uni (Biomet) C 2001-2009 28 100,0 88,3 - 100,0 .

Oxford Phase III Uni - Oxford Phase III Uni (Biomet) C 2000-2009 1925 90,0 88,4 - 91,7 .

Oxford Phase III alpha - Oxford Phase III alpha (Biomet) C 2005-2009 839 . .

Oxford Phase III Uni - Oxford Phase III alpha (Biomet) C 2005-2009 34 . .

Tabel 66

Roterende hængselalloplastik – kombination (tibia - femur) Periode Antal5 år 10 år

( 95% CI ) ( 95% CI )

Endo-Model Rotational - Endo-Model Rotational (LINK) C 1997-2009 47 100,0 99,5 - 100,0 100,0 99,5 - 100,0

Tabel 67

Anden alloplastik – kombination (tibia - femur) Periode Antal5 år 10 år

( 95% CI ) ( 95% CI )

Andet - Andet H 1997-2009 364 96,0 93,9 - 98,3 93,6 90,6 - 96,8

Andet - Andet C 1997-2009 3320 93,5 92,6 - 94,5 90,7 89,1 - 92,4



1. For alle overlevelsesanalyser skal det erindres, at proteseoverlevelser ikke er det samme som god funktion af protesen. Kun infektion kan betragtes som en tilnærmelsesvist absolut revisionsindikation, mens løsning, instabilitet, smerter uden løsning etc. er relative revisionsindikationer. Adskillige andre forhold (motivation, generelle helbred, alder etc.) vil bidrage til den samlede indikationsvurdering.

2. Analysen af kvinder vs. mænd (figur 45) viser for første gang statistisk signifikant forskel mellem de to kurver. Risikoen for revision er for mænd således 1,13 gange risikoen for revision for kvinder. Analysen i sidste årsrapport gav en hazard ratio på 1,08 (0,98 – 1,18).

3. Analysen af forskellige aldersgrupper (figur 46) viser, at implantatoverlevelsen for patienter, der endnu ikke er fyldt 66 år på operationstidspunktet, er væsentligt ringere end overlevelsen for patienter, der er fyldt 66 år. Patienter over 65 år har således kun halvt så stor risiko for at skulle have foretaget revision sammenlignet med den yngre gruppe. Disse forskelle er statistisk signifikante. De observerede forskelle kan skyldes bias i behandlingen af disse patienter. En 90årig med et dårligt fungerende alloplastikknæ vil næppe blive tilbudt revision på samme indikationer som en 60årig.

4. Analysen af operationsåret (figur 47) viser, at proteseoverlevelsen for operationer foretaget i perioden 2001–2003 er statistisk signifikant bedre end overlevelsen for operationer foretaget i perioden 1997–2000.

Proteseoverlevelsen for de tre senest opgjorte år, 20072009, er derimod signifikant ringere end for perioden 10 år tidligere. Det er et nyt fund, og det står i modsætning til tendensen til bedre proteseoverlevelse beskrevet ovenfor. Der er ikke foretaget analyser, der tillader nærmere tolkning af dette resultat. Se dog diskussionen i afsnittets fokusboks.

5. Analysen af grundlidelsen (figur 48) viser, at patienter med rheumatoid arthrit har en statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse end patienter med primær artrose. Disse har igen en statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse end patienter med sekundær artrose. Det skal bemærkes, at gruppen sekundær artrose er inhomogen med både lette og svære følger efter tidligere knæledskirurgi.

6. Analysen af TKR vs. medial UKR (figur 49) viser, at der er statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse for TKR. Risikoen for revision ved medial UKR er 2,25 gange risikoen for revision ved TKR.

Forskellen i implantatoverlevelse for de to protesetyper henleder opmærksomheden på de betydelige meningsforskelle vedr. medial UKR, der eksisterer blandt knækirurger. Som det fremgår af tabel 29 (side 48) anvendes medial UKR i stor udstrækning på nogle sygehuse, mens den praktisk taget ikke anvendes på andre sygehuse. Tilhængerne af medial UKR hævder at knæfunktionen er bedre efter UKR

hvilket begrunder anvendelsen. Yderligere hævdes det, at muligheden for, at uforklaret smerte stammer fra en ikkeopereret del af leddet, sænker tærsklen for revision, hvilket kan forklare den lavere implantatoverlevelse. Undersøgelser har vist, at implantatoverlevelse af den aktuelt mest anvendte mediale UKR (Oxfordprotesen) afhænger af kirurgens erfaring med protesen. Det er derfor problematisk at et stort antal sygehuse de senere år alligevel har anvendt UKR i meget små serier.

Registret kan ikke afklare kontroversen men kan alene konstatere den lavere implantatoverlevelse. Der er sandsynligvis introduceret betydelig bias ved at bruge proteseoverlevelse til at vurdere resultatet af operationen, hvilket er påvist i det New Zealandske register.

7. For første gang medregnes i år kun totalproteser i analysen af fixationsmetoder (figur 52). Således skaber den kendte dårligere proteseoverlevelse fra cementerede mediale UKR nu ikke bias. De nævnte analyser afviger sandsynligvis derfor markant fra årsrapport 2009.

Ucementerede totalproteser har statistisk signifikant ringere implantatoverlevelse end cementerede proteser. Risikoen for revision ved anvendelse af ucementeret protese er forøget 1,46 gange eller med næsten 50%. Der er ikke signifikant større risiko for revision ved anvendelse af cementeret protese i forhold til anvendelse af hybridprotese.

8. Analysen af forskelle mellem CS og CRtotalproteser (figur 60) viser, at risikoen for revision ved anvendelse af korsbåndsbevarende totalprotese er statistisk signifikant mindre (0,82 gange) end ved anvendelse af CSprotese.

9. Analysen af operationstid for cementerede totalproteser (Figur 61) viser, at risikoen for revision ved operationstid på 0–60 minutter er signifikant mindre end ved operationstid på 61–120 minutter. Tæt ved 1/3 af operationerne udføres på 0–60 minutter og næsten alle de øvrige på 61–120 minutter (tabel 32, side 50). Kort operationstid må formodes at afspejle høj operativ erfaring og en relativt simpel kirurgisk situation.

10. Figur 55 og tabel 62 viser implantatoverlevelsen for fem hyppigt anvendte protesemodeller. I forhold til sidste års rapport er analysen af PFC Sigma CR og PFC Sigma CS begrænset til operationer udført efter 2002. Årsagen til dette er, at der indtil 2003 blev indsat både PFC og PFC Sigmaproteser. Den foretagne analyse skulle således sikre, at kun PFC Sigmamodeller er vurderet.

Analysen viser, at implantatoverlevelsen for PFC Sigma CSprotesen er statistisk signifikant ringere end overlevelsen for de andre fire proteser (PFC Sigma CR, AGC V2 Universal, Nexgen CR og Vanguard CR). NexGen CR har statistisk bedre overlevelse end AGC V2 Universal. Overlevelsen af PFC Sigma CR, AGC V2 Universal og Vanguard CR adskiller sig ikke signifikant indbyrdes.


Kommentarer til implantatoverlevelse


11. Tabel 63, der viser de seneste 2års implantatoverlevelser for de enkelte sygehuse og implantattyper, giver et godt indtryk af den aktuelle status for disse indgreb, uden at tallene påvirkes af forudgående års resultater. Det overvejes at anbefale, at resultaterne indgår som en kvalitetsindikator.

Resultater for de enkelte sygehuse, der afviger væsentligt og negativt fra landsgennemsnittet, bør foranledige en lokal kritisk gennemgang af indikationsstilling, protesevalg og teknik.

12. Tabel 64 over implantatkombinationer indeholder trods ihærdig indsats fra styregruppen fortsat en del fejl og problemer, som relaterer sig til de generelle problemer vedr. korrekt indberetning af navne på implantaterne. Styregruppen vil undersøge mulighederne for at undgå disse fejlrapporteringer ved indførsel af stregkodeaflæsning af de enkelte komponenter.


FOKUSBOKS: Implantatoverlevelse og Norden

Implantatoverlevelse i Danmark, Norge og Sverige er sammenlignet i et aktuelt registerstudie (1). Der er tale om et pilotstudie hvor den nordiske forfattergruppe definerer et minimum af fælles variabler fra de enkelte nationale knæregistre. Der ses ret betydelige variationer landene imellem i forhold til organisation og protesevalg.

I de sidste 5 år af studieperioden fra 1997 – 2007 ses den største stigning i incidensen af primær knæalloplastik i Danmark, der nu har den højeste incidens blandt de tre lande.

Antallet af operationer per sygehus er ligeledes størst i Danmark, og Danmark har den højeste andel af patienter under 65 år.

Patellakomponent ved TKR blev hyppigt benyttet i perioden i Danmark (76%), men sjældent i Norge (11%) og Sverige (14%). Incidensen af UKR steg i den sidste halvdel af perioden i Danmark, men ikke til samme niveau som i Norge eller Sverige. Ucementeret fixation var hyppigere i Danmark (7,7 %), mod Norge (1,8 %) og Sverige (1,2 %).

Det konstateres at implantatoverlevelsen i Danmark og Norge frem mod år 2007 er sammenlignelig med tilsvarende tal fra Sverige i perioden 1990 – 1999. Da knæalloplastik blev udbredt i Sverige før Danmark diskuteres om en learning curve på området i nogen grad forklarer forskellene i implantatoverlevelse.

Det forhold, at vi her i Årsrapport 2010 redegør for en ringere proteseoverlevelse for de tre senest opgjorte år, fra 2007 2009, styrker dog ikke ovennævnte forklaring.

1: Knee arthroplasty in Denmark, Norway and Sweden. Acta Orthop. 2010 Feb; 81(1): 829

Appendix 1 : Revisionspåtegning

Kompetencecenter Nord har gennemgået overstående årsrapport med udgangspunkt i Basiskrav for lands-dækkende kliniske Kvalitetsdatabaser fra d. 11. maj 2007 opstillet af Danske Regioner.

Dansk Knæalloplastik-Register har eksisteret siden 1. januar 1997 og omfatter registrering af primære knæ-operationer og revisioner. Denne årsrapport er baseret på alle patienter opereret i perioden fra 1. januar 1997 indtil 31. december 2009 og indberettet indtil 10. august 2010. Databasen er tilknyttet Kompetencecenter Nord. Alle statistiske analyser i rapporten er foretaget af personale ved centeret.

Årsrapporten indeholder et særskilt afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer, inklusiv 2 proces- og 4 resultatindikatorer, beskrives. Alle kvalitetsindikatorer er offentliggjort på ikke-anonymiseret afdelings-specifikt niveau med angivelse af landsresultater til sammenligning. Desuden, opgørelse på regionsniveau er præsenteret i rapporten. Kvalitetsindikatorerne er præsenteret i både tabel- og grafisk form med henblik på at give læseren et bedre overblik. Kvalitetsindikatorerne er ledsaget med kommentarer og anbefalinger.

Rapporten indeholder et resume, samt et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger fra styregruppen, med konkrete forslag til hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres.

Rapportens datagrundlag og statistiske analyser kan bære rapportens angivne konklusioner og anbefalinger.

Rapporten indeholder et afsnit ”Datagrundlag og datakvalitet”, hvor der redegøres for datakvaliteten, kom-plethedsgrad og indberetningsform.

Sammenfattende er det vores vurdering, at Dansk Knæalloplastikregisters årsrapport 2010 i det væsentlige lever op til Basiskrav for landsækkende kliniske kvalitetsdatabaser specificeret af Danske Regioner og også opfylder Sundhedsstyrelsens krav vedr. afrapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser.

D. 20. september 2010

Klinisk epidemiolog, afdelingslæge, ph.d. Alma B. PedersenKlinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Kompetencecenter Nord


Appendix 2 : Indberetningsskemaer

Dansk Knæalloplastik Register (2010) Præoperative dataCPR-nummer_______________________-__________ Sygehuskode XXXX

Patientnavn____________________________________ Xxxxx Sygehus(evt. label)Pt.’s vægt kg Operationsdato


Side1 Højre2 Venstre

Revisionsalloplastik1 Nej2 Ja

Grundlidelse (evt. flere markeringer) Primær (idiopatisk artrose) Sek. artrose (f.eks. meniskektomi) Følger efter tibiakondylfraktur Følger efter femurkondylfraktur Følger efter patellafraktur Reumatoid artrit Følger efter anden artrit Hæmofili Anden grundlidelse______________________

Tidligere operationer i samme knæ(evt. flere markeringer)

Nej Partiel eller total meniskektomi Korsbåndsrekonstruktion Proksimal tibiaosteotomi Hemialloplastik Osteosyntese af kondylfraktur Patellektomi Totalalloplastik Artrodese Anden tidl. OP_______________________

Funktionsgruppe1 Kun aktuelle knæled afficeret2 Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ3 Velfungerende protese i modsatte knæ4 Anden funktionshæmmende lidelse

Knæscore

Smerter1 Ingen2 Lette i perioder3 Lette, kun ved trappegang4 Lette ved almindelig gang5 Moderate i perioder6 Moderate konstant7 Svære

Knæakse1 <0° (=varus)2 0°-4° valgus3 5°–10° (normal)4 11°–15° (valgus)5 >15° valgus

Skuffeinstabilitet1 < 5 mm2 5-10 mm3 > 10 mm

Sideinstabilitet1 < 5°2 5°– 9°3 10°–14°4 > 14°

Bevægelse Ekstensionsdefekt(°)______

Maksimal fleksion(°)______

Gangdistance1 Ubegrænset2 > 1 km3 ½-1 km4 < ½ km5 Går kun indendørs6 Kan ikke gå

Trappegang1 Normal2 Normal op, gelænder ned3 Anvender altid gelænder4 Yderst besværlig5 Kan ikke gå på trapper

Hjælpemidler1 Ingen2 1 stok3 2 stokke/1 krykkestok4 2 krykkestokke/gangstativ

Kommentar_________________________________________

_________________________________________


Dansk Knæalloplastik Register - Peroperative data - side 1


Operatør:__________ Assistent:__________

Operationsstue 1 Flowstue/Green House 2 Konventionel stue

Anæstesiform 1 Regional (spinal/epidural) 2 Universel 3 Kombineret99 Andet, anfør:_____________________

Antibiotikaprofylakse 1 Nej 2 Penicillin 3 Cefalosporin99 Anden antibiotika, anfør:_________________

Tromboseprofylakse 1 Nej 2 Ja

Blodtomhed 1 Nej 2 Ja

Operativ adgang (hud, strækkeapparat) 1 Medial parapatellar, gennem quadridepssenen 2 Medial parapatellar, vastus medialis split 3 Midtlinie, gennem quadricepssenen 6 Minimal invasive surgery99 Anden adgang, anfør:___________________

Navigation 1 Nej 2 Ja

Peroperative komplikationer 1 Nej 2 Patellafraktur 3 Tibiafraktur 4 Femurfraktur 5 Ruptur af patellasene99 Andet, anfør:_____________________

Dræn 1 Nej 2 Ja

Alloplastiktype 1 Totalalloplastik 2 Medial hemialloplastik 3 Lateral hemialloplastik 4 Femoropatellar alloplastik 5 Roterende hængselalloplastik 99 Andet, anfør:______________________

Femurkomponent361 [Fabrikat A]122 [Fabrikat B]362 [Fabrikat C]129 [Fabrikat D] 1 Ingen 97 Fjernelse af femurkomponent 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Anden komponent:____________________

Fiksation af femurkomponent 1 Cement u. antibiotika:__________________ 2 Cement m. antibiotika:__________________ 3 Ucementeret 4 Ucementeret med hydroxyapatit 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Andet, anfør:____________________

Knogletransplantation femur 1 Nej 2 Mindre transplantation (lidt knoglesmuld) 3 Massiv transplantation 4 Strukturel graft 99 Andet, anfør:____________________

Tibiakomponent341 [Fabrikat A]125 [Fabrikat B]121 [Fabrikat C]262 [Fabrikat D] 100 Polyethylen skift (ved revision) 1 Ingen 97 Fjernelse af tibiakomponent 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Anden komponent:____________________


Dansk Knæalloplastik Register - Peroperative data - side 2

Udfyldes ved revisionsalloplastik

Kommentar: Signatur:

_________________________________________ _________________________________________


Fiksation af tibiakomponent 1 Cement u. antibiotika_______________ 2 Cement m. antibiotika_______________ 3 Ucementeret med hydroxyapatit 4 Ucementeret 98 Ikke udskiftet (ved revision)99 Andet, anfør:___________________

Knogletransplantation tibia 1 Nej 2 Mindre transplantation (lidt knoglesmuld) 3 Massiv transplantation 4 Strukturel graft99 Andet, anfør:___________________

Patellakomponent 1 Ingen 2 Polyethylen 3 Metal-backing97 Fjernelse af patellakomponent98 Ikke udskiftet (ved revision)99 Anden komponent:___________________

Fiksation af patellakomponent 1 Cement u. antibiotika_______________ 2 Cement m. antibiotika_______________ 3 Ucementeret 98 Ikke udskiftet (ved revision)99 Andet, anfør:___________________

Operationstid

____________minutter

Komponent supplement 1 Nej 2 Femurstem 3 Femurspacer 4 Tibia stem 5 Tibia spacer99 Andet, anfør:___________________

Antal tidligere revisioner med udskifting af én eller flere komponenter___________ (0 = Ingen)

Indikation for revision (evt. flere markeringer) Aseptisk løsning Smerter uden løsning Knæinstabilitet Dyb infektion Sekundær isættelse af patellakomponent Polyethylen-svigt patella Polyethylen-svigt tibia Andet, anfør____________________

Status før aktuel revision 1 Cementeret totalalloplastik 2 Ucementeret totalalloplastik 3 Hybrid totalalloplastik 4 Hemialloplastik 5 Femoropatellaralloplastik 6 Hængselprotese 7 Cementspacer99 Anden status før, anfør:__________________

Status efter aktuel revision 1 Cementeret totalalloplastik 2 Ucementeret totalalloplastik 3 Hybrid totalalloplastik 6 Hængselprotese 7 Cementspacer 8 Artrodese98 Femuramputation99 Anden status efter, anfør:________________


Dansk Knæalloplastik Register - Postoperative data

Kontroldato Operationsdato

Knæscore


Side1 Højre2 Venstre

Follow-up status1 Kommer til planlagt kontrol2 Kommer til ikke planlagt kontrol

Funktionsgruppe1 Kun aktuelle knæled afficeret2 Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ3 Velfungerende protese i modsatte knæ4 Anden funktionshæmmende lidelse

Postoperative komplikationer (evt. flere markeringer)

Nej Dyb infektion AK-behandlingskrævende tromboflebit Lungeemboli Operationskrævende hudnekrose Operationskrævende adhærencer/brisement Patella sub-/luksation Patellafraktur Suprakondylær femurfraktur Permanent peroneusparese Anden postop. komplikation:________________

Pt.’s egen vurdering1 Meget tilfreds2 Tilfreds3 Ikke helt tilfreds4 Utilfreds

Smerter1 Ingen2 Lette i perioder3 Lette, kun ved trappegang4 Lette ved almindelig gang5 Moderate i perioder6 Moderate konstant7 Svære

Knæakse1 <0° (=varus)2 0°-4° valgus3 5°–10° (normal)4 11°–15° (valgus)5 >15° valgus

Skuffeinstabilitet1 < 5 mm2 5-10 mm3 > 10 mm

Sideinstabilitet1 < 5°2 5°– 9°3 10°–14°4 > 14°

Bevægelse Ekstensionsdefekt(°)______

Maksimal fleksion(°)______

Gangdistance1 Ubegrænset2 > 1 km3 ½-1 km4 < ½ km5 Går kun indendørs6 Kan ikke gå

Trappegang1 Normal2 Normal op, gelænder ned3 Anvender altid gelænder4 Yderst besværlig5 Kan ikke gå på trapper

Hjælpemidler1 Ingen2 1 stok3 2 stokke/1 krykkestok4 2 krykkestokke/gangstativ

Kommentar

________________________________________

____________________________________________

dansk knæalloplastikregister - sundhed.dk · 2012-10-30 · resume af resultaterne af de analyser,...

Documents