Vi taler til jer!

Biblioteksudstillinger – fra mavefornemmelser til konkret viden

Demokrati og debat i børnebiblioteket

Fang Fortællingen – fortællingen får liv i det fleksible rum

Reportage fra Maker Faire i Rom

Egedal Bibliotekernes kampagne: ”En bogs rejse ”

Et kig ind i Johns værksted

Inspirationsbørsen

Nyt fra Centralbiblioteket

Faglig profil: Karen Siercke Marts 2015

Bib forumFOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)Tine Brings Brock, bibliotekschef, Høje-Taastrup Kommunes BibliotekerCaroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården BibliotekKirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal BibliotekerneAnette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes BibliotekerSanne Caft, vicechef, Københavns HovedbibliotekEsben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe BibliotekerneStig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer juni 2015

Layout: boldings.dkISSN 1603-7200

Leder ............................................................................................................................ 4

Vi taler til jer! .............................................................................................................. 5

Biblioteksudstillinger – fra mavefornemmelser til konkret viden ........................... 8

Demokrati og debat i børnebiblioteket ..................................................................... 10

Fang Fortællingen – fortællingen får liv i det fleksible rum .................................... 12

Reportage fra Maker Faire i Rom ............................................................................... 14

Egedal Bibliotekernes kampagne: ”En bogs rejse ” ................................................... 18

Et kig ind i Johns værksted......................................................................................... 20

Inspirationsbørsen ..................................................................................................... 22

Nyt fra Centralbiblioteket ......................................................................................... 24

Faglig profil: Karen Siercke ........................................................................................ 26

Indhold

LederAf udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek

Terroranslagene i først Paris og senere København her i 2015 har sat to vigtige problematikker på dagsordenen, som begge har tæt berøring med bibliote-kernes kerneopgave. På den ene side er det med disse begivenheder blevet tydeligt markeret, at vi ikke uden videre kan tage ytringsfriheden for givet i Danmark i 2015. Der er brug for at vi til stadighed forsvarer ytrings-friheden som en helt fundamental forudsætning for, at vi kan kalde vores samfund demokratisk. Den frie dialog og uhindrede meningsudveksling er en hjørnesten i demokratiet, og ytringsfri-heden kan derfor aldrig underlægges kulturelle tabuer eller religi-øse dogmer. Men denne ret til frit at kunne udtrykke sig indebærer samtidig et ansvar for, hvordan vi forvalter denne frihed. Og det peger videre på den anden proble-matik, der er blevet aktuali-seret af terrorangrebene:

En ligeså central forud-sætning for at vi kan kalde vores samfund demokratisk er, at borgerne i samfundet føler sig inkluderede og del-agtige i den demokratiske offentlighed. Terrorangre-bene kan ses som et symptom på en grundlæggende splittelse i vores sam-fund. Et tegn på at der findes grup-per, som ikke forstår sig selv som en del af fællesskabet men ser sig selv i opposition til resten af samfundet. Det er naturligvis ikke mennesker, der er for det store flertals vedkommende er på vej til at gå i terroristerne fodspor, men det er ikke desto mindre et alvor-ligt demokratisk problem, hvis dele af samfundet lever i den overbevisning, at de ikke har noget at gøre med resten.

Sagt på en anden måde er det afgø-rende at ordet er frit, hvis den demokra-tiske samtale skal være levende, men det er ligeså vigtigt, at der er nogen til at tale sammen, hvis samtalen skal give mening. Balancegangen består på den ene side i, at praktisere ytringsfriheden på en måde, så den ikke degenererer til ren skyttegravskrig, hvor alle har travlt med at opruste i stedet for at lytte til hinanden. På den anden side er det lige så vigtigt, at vi ikke i bestræbelserne på at skabe samhørighed tager misforstå-ede hensyn og bliver berøringsangste i forhold til alle de ”farlige” diskussioner.

I forhold til begge de ovenstående

problematikker bør biblioteket kunne spille en afgørende rolle. Det ligger i selve bibliotekets grundtanke, at det skal bidrage til at viden og oplysning flyder frit i samfundet – ad de kana-ler som til enhver tid er de aktuelle og relevante for borgerne. Kanalerne har forandret sig radikalt igennem tiden, men opgaven er ikke blevet mindre vigtig af den grund. Den oplyste og kvalificerede demokratiske debat har ikke nødvendigvis fået bedre kår, blot fordi IT-infrastrukturen har forandret

sig og Google blevet hver mands alli-erede i informationssøgningen. Her skal biblioteket kunne gøre en forskel!

I forhold til den anden problema-tik – at understøtte samhørighed og sammenhængskraft i samfundet – bør biblioteket kunne være en mindst lige så central aktør. Det er efter hånden velunderbygget, at noget af det, der har størst betydning for opbygning af såkaldt brobyggende social kapital i et samfund er institutioner, hvor befolk-ningen mødes og interagere på kryds og tværs af samfundslagene. I den for-bindelse er der få institutioner, der har så bred en kontaktflade med borgerne

på tværs af samfundslag som biblioteket. Hvor de fleste kulturinstitutioner hen-vender sig til udvalgte seg-menter, der i forvejen har et interessefællesskab, er bib-liotekerne langt mere bredt profileret. Vi tager måske munden for fuld, hvis vi hævder at vi er for alle, men vi har berøring med rigtig mange – også blandt dem, der ikke ellers har deres gang på kulturinstitutioner. Den berøringsflade er det vig-tigt at dyrke og bruge aktivt

med henblik på at skabe fælles fora og opdyrke den sociale kapital i lokalsam-fundene.

Bibliotekerne kommer ikke til at løse den akutte terrorproblematik, og vi skal hverken lave PET eller SSP-arbejde, men i forhold til det grund-læggende, langsigtede benarbejde med at skabe forudsætningerne for en kva-lificeret, inddragende offentlig debat skal bibliotekerne kunne byde ind, hvis vi vil leve op til det, man med rette kan forvente af os.

4

5

Vi taler til jer! Af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågården Bibliotek

Udstillinger er klassisk biblioteksfor-midling, men sært nok er det aldrig selve litteraturen der bliver vist frem. Bøger om 1. verdenskrig, bøger af Murakami eller bøger med blå forsider skilles ud og præsenteres på særligt appetitvækkende vis. Og det virker – alt der skiller sig ud fra rækkerne af generte bogrygge, har meget bedre chancer for at blive udlånt. Lidt pole-misk kan man kalde denne praksis for markedsføring snarere end formidling, for det handler om at øge udlånet, ikke om at formidle bogens indhold, altså bogstaverne, ordene, selve teksten.

På Albertslund Bibliotekerne er der kommet andre boller på suppen. Man er begyndt at sætte litteraturen på spil i biblioteksrummet som litte-ratur. Gennem det sidste halvandet år har man arbejdet målrettet med litte-ratur-udstillinger kurateret af bibliote-kets personale. Det største tiltag hidtil er udstillingen VI TALER TIL JER!

(18/10-28/11-14), som var en drama-tisk anderledes biblioteksudstilling, der udmærkede sig som nyskabende på flere fronter.

Udstillingen præsenterede de tre samtidsdigtere Lars Skinnebach, Asta Olivia Nordenhof og Olga Ravn for de besøgende på Albertslund Biblio-tek. Tekster fra de tre forfattere, nogle skrevet specielt til lejligheden, blev i et samarbejde mellem digterne selv og personale fra biblioteket udvalgt og udstillet i stort format på vægge, søjler og gavle.

Bibliotekets centrale multirum var udstillingens epicenter. På rummets store udstillingsvæg præsenteredes forskellige tekster af Nordenhof og nær ved stod en installation med Ravns youtube-digte, collager og animerede GIF-filer. Herfra forgrenede udstillin-gen sig ud i hele biblioteket, blandt andet til et af publikumstoiletterne, der til lejligheden var bygget om til kulisse

for Skinnebachs stemme, som lød fra en højtaler. På reolgavlene kunne man læse om udstillingens fire temaer, det politiske, det private, det sårbare og det vrede, og midt i det hele var der mulig-hed for at drikke en kop kaffe ved borde med digt-påtrykte duge.

BibForum har talt med Søren Mørk Petersen, udviklingschef på Alberts-lund Bibliotekerne, om at formidle selve litteraturens materie i biblioteks-rummet.

Udviklingschef Søren Mørk Petersen

6

Hvad var formålet med VI TALER TIL JER!Generelt er vores mål, at alle, der kommer ind af døren, skal i kontakt med litteraturen. Det arbejder vi selv-følgelig med på mange forskellige måder, men udstillingen har et særligt potentiale for at fortælle sammenhæn-gende, litteraturformidlende historier. Det er faktisk meget sjældent, at vi fortæller en historie i biblioteksrum-met. En traditionel biblioteksudstilling samler nogle materialer, og hvis man læser dem fortæller de en historie. Du kan også få en rigtig god historie, hvis du går hen til en ansat og beder om at få anbefalet en god bog. Den ansigt-til-ansigt formidling er vi super gode til, men ikke alle henvender sig til bib-liotekaren. Vi synes biblioteket skal åbne bøgerne for folk, selv om de ikke interagerer med en ansat. Så vi havde to formål med udstillingen: At alle på biblioteket skal møde litteraturen, og at formidle på en måde, hvor det er en bonus at generere flere udlån, men hvor hovedformålet faktisk er at gøre vores brugere klogere på litteraturen.

Hvorfor er det så vigtigt for jer at fortælle en sammenhæn-gende historie?Vi så en tendens i samtidspoesien til at tiltale læseren på en ny måde, og det ville vi gerne formidle. Det mest iøj-nefaldende eksempel på tendensen er Yahya Hassan. Vi spurgte os selv: Hvor-dan skal vi som litteraturhus behandle Yahya Hassan? Og svaret var I vores øjne, at vi var nødt til at kigge på den generelle strømning. Der var faktisk noget før ham, en masse andre var også begyndt at henvende sig til læseren på en ny måde. Og formen er måske i vir-keligheden det mest specielle ved Yahya Hassan. Ikke det han skriver om, som ellers har fået meget opmærksomhed, men den måde han skriver på. Det var den historie vi gerne ville fortælle, og vi valgte så at bruge det fuldstændig klas-siske udstillingsformat fra billedkun-stens verden, fordi det er så velegnet til at fortælle noget sammenhængende. Det hele var meget stramt kurateret, som på et museum. Det var en bestemt historie om samfundspoesi, vi ville for-tælle, og vi valgte ud, hvem vi ville have med. Vi valgte også at udgive et udstil-

lingskatalog, med installationsfotos og forskningsbaserede katalogtekster, fordi det er det format, man kender fra kunstmuseerne.

Vi er i en udviklingsfase og vi har masser af ideer, der kan løbe alle mulige steder hen, men vi har været ret stramme med at sige: I denne her udstilling prøver vi det her greb af, fordi vi skal lære hvad der virker.

Så udstillingens målgruppe var alle bibliotekets besøgende?Ja, vores mål var at ramme alle de 800 mennesker, der hver dag besøger bib-lioteket.Hvordan gør man det?Vores mantra er, at man både skal kunne bruge to minutter og en halv time i udstillingen. Og det er selvføl-gelig fordi vi på sigt gerne vil være et sted, hvor man tager hen bare for at få udstillingsoplevelsen. Derfor skal vi op i en skala, hvor man kan bruge i hvert fald en halv time. Men det skal også være sådan, at hvis du kommer for at hente en bog eller et pas, så får du lige et stort citat i ansigtet og et digt udleveret sammen med dit pas.

7

VI TALER TIL JER!Udstillingen blev designet, produceret og kurateret af Søren Mørk Petersen (udviklingschef), Sigrid Radisch Bredkjær (litteraturmedarbejder) og Rikke Møller (bibliotekar og udviklingsmedarbejder).

Næsten hele biblioteket var involveret i opsætningen af udstillingen.

Udstillingens tema blev udbredt til mange dele af biblioteksarbejdet: Der var f.eks. rundvisninger for uddannelsesinstitutioner og læseklubber.

Hvis du vil vide mere om Albertslunds arbejde med litteraturudstillinger er du velkommen til at kontakte holdet bag VI TALER TIL JER!

Hvordan var VI TALER TIL JER! anderledes end gængse biblioteksudstillinger?

Selve teksten blev udstillet

Udstilingen fortalte en sammenhængende historie

Forfatterne havde produceret tekster specielt til udstillingen

Et nutidigt litterært fænomen blev sat ind i bredere historisk kontekst

Teksternes formmæssige, stilistiske kvaliteter var i centrum for formidlingen

Udstillingen var rummelig og bredt ud i hele biblioteket

Vi har prøvet forskellige greb af i de halvandet år vi har arbejdet med at lave litteraturudstillinger. Vi har haft nogle ret forskellige udstillinger, alt fra en om dansk/norsk litteraturhistorie og kul-turhistorie i anledning af 200-året for Norges selvstændighed til en scenogra-feret børnelitteratur-udstilling, hvor vi havde bygget Peddersen og Findus’ hjem op. Vi har angrebet det på forskel-lige måder, og den vigtigste erfaring, vi har gjort os, er at man skal op i stor rummelighed, hvis man skal fortælle en sammenhængende historie i biblio-teksrummet. Der er i forvejen 200.000 bogrygge, 2000 bogforsider og 50 pla-kater der kommunikerer, så hvis man vil fortælle en struktureret litteratur-historie, er man simpelthen nødt til at gå op i skala. I VI TALER TIL JER! var det gennemgående materiale pap,

men vi har også brugt andre virkemid-ler. Det vigtigste er, at der er noget der signalerer at nu er du i en udstilling... uden at det bliver et rum i rummet. Vi vil ikke have en hvid kube ligesom i en kunsthal, for vi skal ud i biblioteksrum-met, så alle møder udstillingen.

Hvordan var interessen så – var jeres brugere interesserede i at møde litteraturen?Ja, men de skulle hjælpes. Der var selv-følgelig nogle, der selv fandt frem, eller gik ind på toilettet som de plejede og så opdagede, at det var lavet om til en papkasse med en stemme, der råbte af dem. Men der var rigtig mange, der lige skulle have en folder og en opfordring til at bruge fem minutter. Vores ekspe-ditionspersonale fungerede som litte-raturværter, der lavede happenings og

var til stede i udstillingen. Litteratur-værterne engagerede folk, delte digte ud og serverede kaffe ved bordene med citater på dugene.

Vi havde også et arrangement med digterne. Der kom 100 mennesker og det er jo ret pænt til et fire timer langt digtarrangement. Fremmødet bestod af fifty/fifty litteraturinteresserede og almindelige Albertslund-borgere. Skinnebach lavede en meget avantgar-distisk performance med TS Høeg, hvor Høeg lavede lyde, mens Skinnebach gik rundt på strømpefødder og skrev med forskellige fjerpenne i 35 min. Der tænkte jeg godt nok, Oh boy, har vi skudt helt ved siden af?, men så var der et ældre lokalt ægtepar, der sagde at det var den bedste kulturoplevelse, de nogensinde havde haft i Albertslund. Det handler jo også om at vores brugere lige skal have tid til at lære, at vi også er sådan et sted. Vi har givet os selv en 3-4 år til at prøve at køre den her af.

Vil I fortsætte med at lave udstillinger?Ja vi har fået 1 million af udviklingspul-jen til projektet Det Litterære Udstil-lingshus. Vi kunne se, at vi brugte for mange ressourcer på udstillingerne, i forhold til at de kun blev vist et sted, og i forhold til at vi gerne vil have mange store udstillinger i løbet af et år. Det kunne vi ikke løfte. Derfor søgte vi sammen med Frederiksberg og Hel-singør udviklingspenge til at arbejde med, hvordan man kan skalere rumlige litteraturudstillinger, så de kan vandre fra bibliotek til bibliotek.

Hvad med forfatterne – ople-vede I at de anså folkebiblio-teket, som en relevant samar-bejdspartner? Ser de os over-hovedet som spillere på den skønlitterære bane?Det gør de nu. Og det var også en del af vores strategi at få den rolle. At være med til at udvikle skriften.

8

Biblioteksudstillinger – fra mavefornemmelser til konkret videnAf kulturformidler og projektleder Morten Maegaard Astrup, Biblioteksudvikling, Københavns Biblioteker og rum- og formidlingsdesigner Birte Dalsgård, Polymorf

Udlåner bøger bedst, hvis de står eller ligger, er forsider den mest optimale måde at præsentere en bog på, og hvor i biblioteket udlåner en udstilling bedst? Disse og flere spørgsmål er blevet behandlet i projektet ’Biblioteksformid­ling - fra ORD til DATA til HANDLING’, som er lavet af Allerød Biblioteker, Solrød Bibliotek og Hovedbiblioteket i København. Projektet er desuden støt-tet af Kulturstyrelsens udviklingspulje.

Det er ingen hemmelighed, at det fysiske udlån i øjeblikket falder. Man kan forsøge at bremse det fald ved at lave bedre udstillinger. Projektet har arbejdet med dette og konklusionen er klar: Biblioteksudstillinger kan blive markant bedre, hvis man bliver bedre til at måle og analysere på udlånet af udstillingerne og derudfra arbejder mere systematisk med udstillingsfor-men.

Projektet ’Biblioteksformidling - fra ORD til DATA til HANDLING’ har udført 9 forsøg, og herunder 99 udstil-linger, som efterprøver og måler på forskellige mavefornemmelser, der er blandt bibliotekspersonale angående udstillinger.

HVOR og HVORDAN man bedst muligt udstillerProjektet har skævet til dagligvarebran-chen, hvor der konstant måles og arbej-des professionelt for at generere mer-salg. Supermarkederne er ikke drevet af mavefornemmelser men af strategiske valg baseret på statistik og data. Denne tilgang har projektet også forsøgt at til-lægge sig ved at se på formen og måden,

9

hvorpå man udstiller. Idéen er, at hvis man har tal på, HVOR og HVORDAN man bedst muligt udstiller, så kan bib-lioteksmedarbejderne selv bestemme, HVAD de udstiller.

Projektet kom frem til ni fingerpeg om, hvordan man skaber mere udlån gennem udstillinger, og gruppen bag opfordrer generelt til at andre bibliote-ker selv måler. Forsøgene har ikke affødt endegyldige regler, men de indsamlede data har derimod givet nogle fingerpeg om, hvilken udstillingsform, der giver bedst udlån i de respektive biblioteks-rum – fingerpeg som forhåbentlig kan bruges som inspiration for andre.

Fingerpeg Projektgruppen valgte at måle på place-ring og rekvisitter, og blandt forsøgene var der både bekræftelse og afkræftelse af mavefornemmelserne.

Hvor udlåner udstillingen bedst?Hvad angår placering, så viste det sig, at den har en klar betydning for ud lånet, hvilket gruppen da også forventede. A-placeringen udlåner bedre end B-placeringen, og B-placeringen bedre end C-placeringen. Derfor er det vigtigt at teste og kende sin A, B og C-place-ring og deres anvendelsesmuligheder, så man kan stille de relevante bøger frem på de forskellige placeringer.

Der blev også testet på placeringer, der på de fleste biblioteker ikke anven-des til udstilling af bøger, men hvor der samtidig kommer mange lånere. Eksempelvis ved selvbetjeningsmaski-nerne og reservationshylderne kunne det konkluderes, at lånerne generelt ikke var åbne for udstillingerne, fordi de er fokuseret på bestemte ærinder. ’Ved udgangen’ blev også testet, og det viste sig på nogle biblioteker at være velegnet som udstillingssted.

Giver rekvisitter højere udlån?Hvad angår forsøg med rekvisitter blev gruppen klar over, at rekvisitter i sig selv ikke giver et bedre udlån. Brugen af rekvisitter kræver en gennemtænkt idé. Der skal afsættes tid og ressourcer til at arbejde med udstillinger – særligt hvis man vil gøre brug af de mere avan-cerede greb.

Kan bogens placering pirre lånernes nysgerrighed?Andre forsøg viser, at liggende bøger udlåner betydeligt bedre end stående, ligesom forsider ikke udlåner entydigt bedre end bagsider. Begge steder hand-ler det om, at nogle placeringer af bøger indbyder mere til at blive taget op, samt at det pirrer lånerens nysgerrighed, at en bog vender ’forkert’. Det viser at brud med den vante opstillingsform er godt, fordi det bliver et blikfang, og derfor er det effektivt at have variation i udstillingerne. Dette ses også i konklu-sionen om, at rodede udstillinger kan give et godt udlån, når det fungerer som kontrast til det øvrige rum. Desuden viste det sig, at når lånerne rører ved bøgerne, giver det et større udlån.

Udstillinger kontra hylderneProjektet har påvist, at udstillinger kan give større udlån af bøger end hyl-derne kan. Det viser, at udstillinger er

Projektet var et samarbejde mellem Solrød bibliotek, Allerød Biblioteker og Københavns Hovedbibliotek. Projektgruppen bestod af i alt 10 medarbejdere. Tre bibliotekarer fra hvert af de tre biblioteker samt en projektleder fra afdelingen ‘Biblioteksudvikling’ fra Københavns Biblioteker. Der er blevet gennemført og konkluderet på 9 forsøg bestående af 99 udstillinger i perioden fra maj til oktober 2014. Samtlige forsøg er lavet på alle tre deltagende biblioteker for at få så dækkende et datagrundlag som muligt.Projektet er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje. Vil du vide mere: kontakt projektleder Morten Maegaard Astrup, Køben-havns Hovedbibliotek, 3366 6760 / BP4E@kff.kk.dk

meget effektfulde formidlingsgreb, og derfor er det værd at satse på at for-bedre udstillingspraksissen omkring de fysis ke bøger.

Fra ORD til DATA til HANDLINGDet er ikke nok blot at måle på udstil-linger én gang, hvis man vil skabe mere udlån. Det kræver måling, evaluering og handling, som hele tiden skal genta-ges. Denne iterative proces er illustreret i metode-illustrationen på foregående side.

Idéen er, at måling af udstillinger skal være en fast del af det at udstille på biblioteker, og derfor indeholder pro-jektet en værktøjskasse med konkrete redskaber, som alle biblioteker kan tage i brug. Her findes inspiration til, hvordan du nemt måler på egne udstil-linger, samt til hvilke aspekter du skal overveje, når I udstiller.

Det kræver måling, evaluering og handling at arbejde strategisk med udstillinger.

Resultaterne af forsøgene kan læses i rapporten, som også indeholder værk-tøjskassen med værktøjer til selv at komme i gang med at arbejde syste-matisk og databaseret. Find rapporten her: http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/sites/default/files/documents/biblioteksformidling-ORD_DATA_HANDLING.pdf

10

Demokrati og debat i børnebiblioteketAf projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne

Undersøgelser viser at 40 % af børn der har set en Ultra Nyt udsendelse, er nysgerrige efter at vide mere. Som bibliotekar er dette citat lige til højre-benet – selvfølgelig skal de nysgerrige børn fortsætte til biblioteket, hvor de kan opsøge mere viden om alt mellem himmel og jord. Men virkeligheden ser lidt anderledes ud.

For mange børn er biblioteket ikke det logiske valg. Det er en interessant problemstilling som vi i Gentofte Bib-liotekerne har valgt at gå aktivt ind i.

Hvad er Ultra Nyt?Siden marts 2013 har DR produceret nyheder til børn. I bl.a. Tyskland, Sve-rige og Norge har man sendt nyheder til børn i tv i mange år. Medieforliget, som blev vedtaget i efteråret 2012, ligger til grund for udvidelsen fra 1 til 2 DR-kanaler for børn. Således er der nu DR Ramasjang for de 0-6 årige og DR Ultra for de 7-12 årige. Og en del af DR Ultras programflade er nyhedsudsendelser til børn. Navnet er Ultra Nyt.

Ultra Nyt er i høj grad grundlagt på FN’s konvention om barnets rettig-heder, også kendt som Børnekonventio-nen. Ifølge den har børn ret til informa-tion, for at kunne være med og bidrage til samfundet, altså klar og aktuel viden om verden, og denne ret imødekommes nu yderligere med Ultra Nyt.

Børnerådet varetager Børnekonven-tionen og ønsket om et inddragende nyhedstilbud til børn fra deres side, var en genfortolkning af nyhedskriterierne til børn stadig med fokus på, hvad der er relevant; på sagens kerne.

InddragelseFor børnebibliotekerne såvel som Børnerådet og Ultra Nyt er målet, at børn bliver inddraget, og får sat ord på den verden de er en del af. Der skal ikke være tabuer, for alle historier skal kunne fortælles. Selvfølgelig med et særligt hensyn til barnet som seer og lytter.

Børn hører alt og ser alt, derfor skyl-der vi dem som voksne også at fortælle alt. Alt andet vil være misforstået hen-syntagen, misforstået omsorg. Udeluk-kelse modsat inddragelse.

Jeg tror, at de fleste i deres barndom har oplevet følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Ikke at blive regnet for lige-værdig. Ikke hørt. Ikke set. Men faktisk kan det i lige så høj grad handle om at man er blevet set for meget, taget for alvorligt. Forfatter Louis Jensen kalder det ramt af omsorg.

I samme grad som for Børnerådet, må det også for børnebibliotekerne handle særligt om samfundstanken; udgangspunktet var og er at nyheds-udsendelser til børn skal supplere al den information som børn udsættes for i hverdagen; nyheder der ellers henven-der sig til et voksent publikum.

Newsgerrige børn?For omtrent et år siden indledte Gen-tofte Bibliotekerne projekt Newsgerrige børn. Projektet er et samarbejde med Ultra Nyt, hvor målet er at skabe rum for en demokratisk nyheds- og kultur-dialog som stimulerer børns nysgerrig-hed og læselyst.

Og som noget af det første invite-rede vi en gruppe 11-årige børn med

som idéudviklere, for netop at tage udgangspunkt i børnene selv.

Idéer var der nok af, men særligt en har vi valgt at gå videre med. Midt i en snak om flystyrt, sorte bokse og meget mere, sagde en dreng hvor kunne det være fedt, hvis man kunne mødes et sted, og tale med nogen der vidste alt om det!

Børnebibliotekerne er det helt oplagte sted at arbejde videre med denne idé, som vi indtil videre kalder ”Newsgerrig debat”. Et debatrum, hvor et givent emne er på dagsordenen, hvor lokale eksperter inviteres ind sammen med børnene.

I 2014 har vi afprøvet formatet på Gentofte Hovedbibliotek 3 gange, hver gang med flere justeringer. Det væsent-lige har været at finde frem til et solidt og ultra skarpt koncept, som vil kunne skaleres på landets biblioteker uanset ressourcer og prioriteringer – som dog stadig udspringer af børnenes nysger-righed efter at vide mere.

Fordi selve nyhedsformidlingen udspringer af en demokratisk grund-tanke, har temaerne for vores debatter kredset om ytringsfrihed, rettigheder og demokrati med udgangspunkt i aktuelle begivenheder, bl.a. Folkemøde på Bornholm og Børnekonventionens 25-års dag. Meget store emner, men ikke mindre interessante af den grund.

Projektet er netop blevet forlænget ind i 2015, og i foråret vil en endnu skarpere debatform blive testet på 5 biblioteker, bl.a. Hørsholm og Aarhus, for at vi til august endeligt kan lancere et koncept; et redskab til landets bør-nebiblioteker i aktuel formidling af nyheder.

11

Til det er der udarbejdet en dreje-bog som bl.a. lægger op til et samar-bejde mellem bibliotek og skole.

Skolevalg 2015Netop fordi vi nu flere gange har afprø-vet debatformen i børnebiblioteket for de 7- til 12-årige, var det fuldstændig oplagt at vi gik aktivt ind i Skolevalg 2015.

Skolevalg er en autentisk gennem-ført valghandling for 8. og 9. klasser i hele landet med både valgkort, stem-mesedler, stemmebokse og valgurner. Valget blev afholdt torsdag den 29. januar 2015. Ideen om at afholde Sko-levalg kommer oprindeligt fra Valg-retskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kom-munalvalget i 2009.

I Gentofte Kommune er deltagelse i Skolevalget obligatorisk for alle fol-keskoler.

Vi nedsatte lynhurtigt en arbejds-gruppe på tværs af bibliotek og skole,

og kunne derfor tilbyde skolerne at foretage selve valghandlingen på Hovedbiblioteket.

Dagen forinden samledes 150 elever til debat om partiernes mærkesager og derefter racismeparagraffen med fokus på ytringsfrihed med 5 forskel-lige politiske ungdomsorganisationer. Selve valgdagen forløb virkelig godt. Op mod 500 elever fra 6 forskellige skoler gik til valg på Gentofte Hovedbiblio-tek. Som valgtilforordnede var 5 elev-rådsrepræsentanter fra en lokal skole. Kombinationen af samarbejde på tværs af skoler og bibliotek med de ældste elever krydret med hjælp fra yngre elever gav i alt en helstøbt oplevelse med stof til eftertanke. En oplevelse der netop viser, hvor god mening det giver at samarbejde på tværs i kommunen når afsættet er det samme.

Alle debatter vi har afholdt på Gen-tofte Hovedbibliotek har været afholdt i det åbne biblioteksrum, ikke pga. pladsmangel men pga. sammenhæng

og synlighed. For mig er det en vigtig pointe at der skabes en sammenhæng mellem huset, og det der foregår. Og at lukke aktiviteter inde i et rum eller en sal, skaber distance. Jeg mener at vi langt højere grad skal integrere vores aktiviteter i og med det åbne rum.

Første gang vi afprøvede debat-formatet var en to timer lang debat om demokrati. Omkring 120 børn fra 3. til 8. klasse var samlet omkring et ekspertpanel midt i det åbne bibliotek. Undervejs stoppede mange borgere op, og lyttede interesseret med på debat-ten.

Projekt Newsgerrige børn er støttet med tilskud fra Kulturstyrelsens Læse-lystpulje.

For mere information kontakt pro - jektleder Maria Bruun marb@gentofte. dk eller http://centralbibliotek.dk/gruppe/newsgerrige-b%C3%B8rn

12

Fang Fortællingen – fortællingen får liv i det fleksible rumAf børnebibliotekskonsulent Kirsten Havelund, Rudersdal Bibliotekerne

I foråret 2014 ansøgte Gentofte, Glad-saxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal om støtte hos Kulturstyrelsen til projektet ”Fortællingen får liv i det fleksible rum”. I november 2014 realiseredes projektet under overskriften ”Fang Fortællingen”.

Formålet var at skabe læselyst og læseglæde ved brug af nye formid-lingsformer og arbejdsmetoder, og flere tusinde børn deltog i de mange aktiviteter.

Formidlingsindsatser og mål-grupper Den primære målgruppe var børn i alderen 4-12 år og deres voksne.

Vi ønskede en anderledes og levende litteraturformidling og at skabe dynamik ved at udfolde fortællingerne interaktivt gennem film, musik, rolle-spil, højtlæsning, billedkunst og krea-tive workshops. Vi ønskede at inddrage børnene og få aktive spillere på banen.

Børn og deres voksne var i den grad med på idéen og indtog aktive roller i levendegørelse af børnelitteraturen.

Børnene fangede musiske fortællin-ger, da de oplevede ”Stadsmusikanterne fra Bremen” i kontrabassens dramatur-giske udlægning, da de med stemme, krop og instrumenter genskabte ”1001 nats eventyr”. Fysisk udfoldede de sig ved at bygge Vitellos monsterfælder og kunstnerisk ved at kreere tableauer i kikkasser, som andre børn skulle gætte. Mødet med Antboys instruktør bevidstgjorde børnene om transforma-tionen fra bog til film. Og en speciel oplevelse var det at læse højt for en levende ”læsehund”, som beroligende lyttede og forstod. Børn oplevede også

at være forfattere på egne troldebøger og kom tæt på skabelsesprocessen, da parret bag bøgerne ”Troldeliv” levende-gjorde troldene i tegning og fortælling. Alle sanser blev inddraget. Animation og lyd i historiefortælling, fotografe-ring, rumlig udfordring ved at bygge Kaptajn Bimses flyver og det kunstne-riske udtryk afprøvet, da børn og sce-nograf sammen skabte festivalens logo på krydsfiner.

Metode De fire bibliotekers samarbejde inspi-rerede og motiverede til nye formid-lingstiltag.

Vi udviklede en fælles PR-strategi på Facebook, Instagram, hjemmeside, plakater, postkort – alle med fælles logo som fælles brand suppleret med lokale programmer, plakater og flyers.

Vi inddrog musikskoler, forretnin-ger, daginstitutioner, skoler, SFO’er, kunstinstitutioner, museer, gymnasier, scenograf og et fængsel. Inspirerende var også kontakten til forlag, hvor der blev sat fokus på udvalgte titler via udstillinger og aktiviteter i de fire kom-muner.

Afgørende for projektets succes har været en direkte og opsøgende kontakt til målgruppen og til samar-bejdspartnere. Samskabelse har været nøgleord i en fornyende proces hos alle involverede. Børnene og deres voksne har været aktive på mange måder, og børnenes medskabende deltagelse har skabt ”Fang Fortællingen”s egentlige indhold.

”Fang Fortællingen” har løbende forsøgt at belyse børns observationer gennem ord, fotos og tegninger. Det narrative perspektiv kan bruges til at

– mega sjovt– vildt fedt– godt, godt, godt – bliv ved med det

Et pluk i de mange smileys under ”Fang Fortællingen” fortæller deres egen historie.

13

komme tættere på børnenes oplevelser af vores virksomhed og er rettesnore for fremtidige festivaler.

Nyskabende formidlingsarbejdeBørnebibliotekerne har mange typer arrangementer. I ”Fang Fortællingen” har alle tiltag haft et fælles omdrej-ningspunkt i form og metode med det mål at få fortællingen ud i rummet.

Børnene har oplevet formidlere, der har sat sig selv i spil. Formidlerne har skabt komplekse iscenesættelser af litteraturen, der har talt til børnenes sanser og skabt en intuitiv forståelse af det fælles fortællerum.

Skalerbar formidlingDen konstruktive interaktion mellem mange udbydere og medier har skabt grobund for videreudvikling af et tvær-fagligt koncept, som kan skaleres.

Gennem forskelligheden har vi

udviklet et koncept, som kan bruges af alle bibliotekstyper.

Den fælles ramme: Det overord-nede tema, samarbejde med forlag, idéudvikling og markedsføring har dannet grundlag for, at bibliotekerne lokalt har kunnet fokusere på aktivite-

ter og arrangementer af meget forskel-lig karakter og størrelse, uden at der gås på kompromis med konceptet.

Resultatet af samarbejdet mellem de fire kommuner er en brugbar værk-tøjskasse. I den værktøjskasse ligger både erfaringer og vejledninger i net-værksarbejde, markedsføringsstrate-gier, idéudvikling, realiseringsplaner mm.

”Fang Fortællingen” videreudvikles i Nordisk Biblioteksuge 2015. Her håber vi, at flere kommuner vil deltage i et inspirerende samarbejde. En BIBLAB-temadag afholdes 13. marts på Central-biblioteket i Gentofte. Her præsente-res en værktøjskasse baseret på vores erfaringer.

Og værktøjerne er klar til at blive taget i brug. I Rudersdal inddrager vi allerede erfaringerne fra det vellyk-kede projekt i en videreudvikling af det tværfaglige samarbejde.

BrobygningPå Hovedbiblioteket i Birkerød står i dag tilbage en ”Bukke Bruse Bro”.

Symbolsk på brobygningen mellem fire kommuner og symbolsk på indgan-gen til børnelitteraturen.

I festivalperioden fiskede man her ”Fang Fortællingens” logo-frøer. I dag har vi sat små haletudser ud.

Jovist, brobygning fungerer.

14

Reportage fra Maker Faire i RomAf bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågården Bibliotek

Making, makers, maker spaces, makerkultur, makey makey. Mobilepay blev årets ord i 2014, men i biblioteksverdenen var MAKING vist årets buzz-word.

Der gik pinligt lang tid fra jeg indså, at making var ”det nye hotte”, til jeg nogenlunde forstod, hvad det gik ud på. En løs idé om 3D-printere og hackere var mit udgangspunkt, da jeg i oktober 2014 rejste til det gigantiske MAKER FAIRE 2014 i Rom, sammen med 16 andre medarbejdere fra Kultur og Fri-tidsforvaltningen i København – heri-blandt de erfarne maker-bibliotekarer fra FabLab i Valby, som var inviteret til at holde en talk.

MAKER FAIRE bestod af mere end 600 stande med opfindelser fra 33 lande, fordelt på 70.000 kvadratmeter og besøgt af over 90.000 mennesker!

Messen var et fantastisk udstillingsvin-due for fremtidens teknologiske vidun-dere: Her var robot-orkestre, 3D-prin-tet pizza og programmerbart tøj. For mig var det lige så overvældende, som det må have været for den almindelige englænder at se dampmaskiner, elek-tricitet og fotografier på Den Store Ver-densudstilling i London i 1851.

I en tilstand af vild begejstring maste jeg mig frem i vrimlen af opfin-dere, studerende, journalister, cyborgs, astronauter, kunstnere og almindelige romere. Jeg styrede en bil med mine hjernebølger og lærte at bruge en lod-dekolbe. Jeg smagte 3D-printet cho-kolade og tog en selfie med en ægte cyborg.

Men making er meget mere end blinkende dioder, Georg Gearløs-opfindelser og wow-effekt. Lige så snart man skaber noget er man i gang

med at make – strikning, metalsløjd og programmering er making. Men i sin ideelle form er making noget mere. Det handler om hvordan man skaber og hvorfor. Making er når ideer, drømme og lidenskaber realiseres i et globalt forbundet netværk af individuelle skabere, der tror på, at de kan ændre verden ved at skabe ting som vi mang-ler, i stedet for ting der er profitable.

Det kommer nemt til at lyde både langhåret, naivt og floromvundet, så lad mig komme med nogle konkrete eksempler på projekter, der slog benene væk under mig i Rom. For eksempel Faso Soap.

Faso SoapFaso Soap er udviklet af Moctar Dem-bélé og Gérard Niyondiko – to afri-kanske studerende med en genial idé. Malaria er skyld i uhyggeligt mange

90.000 mennesker (og enkelte cyborgs) lagde vejen forbi det store Maker Faire. Foto: Jannik Knudsen

15

dødsfald i Afrika, blandt andet fordi mange ikke har råd til at købe myg-gemidler og dyr medicin. Men selv de fattigste køber sæbe. Derfor satte Dem-bélé og Niyondiko sig for at udvikle en sæbe, der kan afskrække myg og sam-tidig forhindre udklækning af larver i spildevandet. Sæben måtte ikke koste mere end almindelig sæbe og den skulle kunne produceres lokalt af almindeligt tilgængelige ingredienser.

Det er meget svært at forestille sig et multinationalt medicinalfirma tage interesse i sådan et produkt, der er nemt at kopiere, har en salgspris på under en dollar og potentielt set kommer til at medføre et fald i salget af den dyre malariamedicin. Så de to studerende lavede sæben selv. I dag har Faso Soap vundet adskillige innovati-ons-priser. Den kan produceres lokalt af almindeligt udbredte planter, og har derved også et jobskabende potentiale.

Dét er MAKING. To idealistiske opfinderes mulighed for at skabe et produkt, som alene har til formål at gøre verden til et bedre sted. Et lig-nende eksempel fra Rom er Foldscope – et minimikroskop, der kan printes og foldes af en A4-side. Selvom det koster under en dollar at fremstille et foldscope, er det effektivt nok, til at menigmand kan screene drikkevand for parasitter med det.

Cyborg i pinkEt mere syret, men mindst lige så inspi-rerende eksempel, er Neil Harbisson, som talte til åbningskonferencen på Maker Faire.

Harbisson er født med det sjældne handicap Akromatopsi. Det vil sige, at han er totalt farveblind og udeluk-kende ser verden i gråtoner. Det er en stor forhindring i hverdagen: Tryk på den røde knap, følg den blå pil, tag den grønne metro-linje – dagligdagen er fuld af farvekoder.

Akromatopsi er et meget sjæl-dent handicap, så der er ikke penge

i at udvikle hjælpemidler til den lille gruppe ramte. Derfor udviklede Har-bisson selv en antenne, der nu er implanteret direkte i hans hjerne og giver ham mulighed for at sanse farver auditivt. Han er verdens første officielt anerkendte cyborg og slås i dag for cyborgers civile rettigheder. Han var i øvrigt iført et meget heftigt pinkt outfit, som ifølge ham selv ”lød” rigtig godt.

Dét er MAKING. Muligheden for at udvikle og specialfremstille produkter, der opfylder et minoritetsbehov. Vi hørte også om et værksted, hvor børn, som mangler en hånd, selv kan designe og fremstille funktionelle håndprote-ser og vi så en håndfri ”opretstående” kørestol, udviklet af en maker, der var træt af at alle i bogstaveligste forstand ser ned på kørestolsbrugere.

Disse eksempler og mange andre fik mig overbevist om at makerkulturen er yderst relevant for vores arbejde med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Biblioteket som Maker SpaceFolkebiblioteket har altid været et sted hvor borgeren, som har en god idé, kan erhverve sig viden til at kva-

lificere den. Men det har også altid været svært at ændre verden med bare en idé. Som Chris Anderson skriver i bogen MAKERS: ”Man kan godt opfinde en bedre musefælde, men hvis du ikke kan fremstille millioner af den, bliver du ikke bestormet af interesserede kunder fra hele verden. Som Marx observerede, tilhører magten dem, som sidder på pro­duktionsmidlerne … Hvis [opfinderen] ville markedsføre sin opfindelse, måtte han gøre en producent interesseret i at købe en licens til den. Og det er ikke alene svært, men kræver også, at opfin­deren afgiver kontrollen over sin opfin­delse. Det er ejerne af produktionsmid­lerne, der får lov til at bestemme, hvad der bliver produceret.” (Makers: den nye industrielle revolution af Chris Ander-son, Lindhardt og Ringhoff, 2012)

Men i dag har billedet ændret sig. Relativt billige produktionsværktøjer som 3D-printere og laserskærere har demokratiseret produktionsprocessen og gjort vejen fra idé til iværksætteri langt kortere. Ved at stille maker-faci-liteter til rådighed kan bibliotekerne gøre det muligt for borgeren at gå hele vejen med en idé. En maker går ikke tiggergang hos de etablerede produ-

Neil Harbisson, verdens første cyborg, fortalte til åbningskonference på Maker Faire, hvordan han med sin indope-rerede antenne kan høre, at hver by har sin egen lyd, der er et produkt af de farver, som dominerer gadebilledet. Foto: Jannik Knudsen

16

center med sin idé. Han fremstiller en prototype i sit lokale FabLab. Han deler sine fremskridt på nettet, for at få input fra andre makers. Og når tiden er moden, får han måske produceret nogle eksemplarer at sit produkt ved at sende digitale designfiler til et firma, der kan fremstille det han ønsker on demand.

Biblioteket som maker space kan understøtte realiseringen af borgernes egne ideer og dermed være med til at demokratisere udviklingen. Et non-profit rum for fællesskab, vidensdeling og uformelle læringssituationer – sådan kan man både beskrive et maker space og et bibliotek. Jeg er blevet overbevist om, at vi skal gøre plads til maskiner, værktøj, opfindere og designere, så vi udover viden også kan tilbyde vores brugere muligheden for at skabe noget. Noget der giver mening.

MAKING I DANSKE BIBLIOTEKERCopenhagen FablabCopenhagen Fablab er Danmarks eneste FabLab og drives af Kultur Valby i et samarbejde mellem bibliotek og

kulturhus. FabLab er et værksted, der stiller moderne faciliteter inden for 3D-fabrikation til rådighed for den almindelige borger. Copenhagen Fablab er en del af det globale fablab-netværk, der udspringer fra MIT (Massachusetts Institute of Technology, Boston, USA), og i dag er udbredt til over 40 lande. For at være et rigtigt FabLab skal man overholde de principper der er opstillet i det såkaldte fablab-charter. Charte-ret stiller blandt andet krav til hvilke

maskiner, der stilles til rådighed, og til offentlig adgang samt deling af fablab-produkter i fablab-netværket.

Copenhagen FabLab tilbyder også undervisningsforløb til skoleklasser (FabSchool) og kursusforløb for unge (FabCreation).

Copenhagen Music Maker SpaceBlågårdens Bibliotek, der er Køben-havns profilbibliotek for unge, og Kul-turhuset Støberiet søsatte i december projektet Copenhagen Music Maker Space. Målgruppen er unge der inte-resserer sig for musik, lyd og elektro-nik. Foreløbig består tilbuddet af et lille værksted, workshops hver tors-dag, værktøjskasser med f.eks. lodde-kolber og mikrocomputere til udlån samt Kommunal Dubplate Service og Kommunal Kredsløbs Service, der til-byder hjælp til skæring af dubplates og fremstilling af elektroniske instrumen-ter. Mange frivillige musik- og elektro-nikentusiaster er med til at drive og udvikle tilbuddet. BLÅGÅRDEN håber at åbne et større permanent værksted i fremtiden.

En robotprototype fra Italian Institute of Technology, hvor man arbejder på at udvikle kunstigt intelligente hjælperobotter, såkaldte Robot Companions, der f.eks. skal indgå i ældreplejen. Foto: Jannik Knudsen

Artiklens forfatter med selv-maket blinkende sherif-stjerne. Foto: Jannik Knudsen

Foto

: Lei

f Bol

ding

17Foto

: Lei

f Bol

ding

18

Egedal Bibliotekernes kampagne: ”En bogs rejse ”Af Line Winther Graversen og Pia Jepsen, Egedal Bibliotekerne

En bog rejse fra bestilling til afhentningI starten af marts 2014 lagde vi en video på YouTube, som demonstrerede en bogs rejse fra bestilling på bibliotek.dk og til låneren står med bogen på Egedal Bibliotekerne

Vi ønskede at gøre noget ved det sti-gende antal uafhentede materialer, som lånerne bestiller interurbant. Egedal Bibliotekerne vægtede den positive tilgang fremfor den løftede pegefin-ger. Vores målgruppe var lånere, som bestiller alt for mange materialer hjem, som de ikke afhenter.

Det primære formål var at få vores brugere til at fatte sympati for den triste og skuffede lille bog, der står uafhentet tilbage i mørket og derved blive bedre til at afhente deres bestillinger frem-over

Det var ligeledes vigtigt for os at gøre opmærksom på antallet af perso-ner, som er involveret i at skaffe bogen hjem til låneren. Vi ønsker, at vores lånere tænker sig om en ekstra gang, inden de bestiller en hel hyldemeter hjem, som de ikke afhenter.

FilmenI samarbejde med en animator fik vi derfor produceret en film, som tager udgangspunkt i at ”personliggøre” en lille bog, som derved kan vække sym-pati for dens situation. Den lille bog bliver så glad og spændt over den fore-stående rejse. Den finder sig i at blive pakket om og om igen på landets cen-tralbiblioteker, indtil den til sidst ender på afhentningshylden på Ølstykke Bib-liotek. Her venter den tålmodigt på at

blive afhentet. Men ak – lyset slukkes og den lille bog kigger trist og skuffet frem fra reolen, mens teksten ”Dine bøger venter på biblioteket – husk at hente dem” toner frem.

KampagnenI det sidste halve år har filmen ligget på vores hjemmeside. Vi har desuden haft plakater og bogmærker med en QR-kode til filmen i omløb. Filmen har cirkuleret på Facebook, og den er blevet afspillet på bibliotekernes storskærme. Da vi lagde filmen ud i marts, havde vi ikke de store forventninger til en øje-blikkelig effekt. Vi var klar over, at mål-gruppen jo ikke kom forbi det fysiske bibliotek. Vi håbede derimod på, at de nåede en tur forbi bibliotekets hjem-meside eller fulgte med på Facebook.

EffektenI maj blev effekten yderligere forringet af, at der var tekniske problemer med fjernlånene (bestillingerne blev ikke downloadet til bibliotekssystemet) Vi satsede derfor på langtidseffekten med kampagnen. Det er usandsynligt, at de samme lånere gentagende gange vil bestille læssevis af materialer uden

19

at afhente dem. På et eller andet tids-punkt vil de se filmen – enten på bib-lioteket eller på hjemmesiden.

Egedal Bibliotekerne håber at kam-pagnen på sigt vil give en ændret hold-ning hos lånerne, så vi fremover undgår at sende for mange fjernlån retur uden udlån. For eksempel måtte vi i marts 2013 sende 16,34 % af alle modtagne fjernlån retur uden at de havde været udlånt.

Fra maj 2014 og fremad er antallet af de uafhentede fjernlån faldet stødt. Da procentdelen af uafhentede fjern-

lån var på sit højeste i maj 2014 lå den på 14,3 procent og den sidste måling i oktober 2014 viser, at vi nu er nede på 7,3 procent.

Fremtidig effekt?Filmen har fået overvældende opmærk-somhed fra andre biblioteker, som flit-tigt har enten delt den på deres Face-book-sider eller henvendt sig til Egedal Bibliotekerne for at kopiere ideen. Vi tænker derfor, at andre biblioteker har tilsvarende udfordringer. Effekten vil givetvis kunne øges, hvis lånerne

møder filmen allerede i bestillingsøje-blikket på bibliotek.dk.

Hvorvidt den lille bog på eventyr får en langtidseffekt er uvis, men vi synes indtil videre, at vi har fået meget ud af filmen. Adskillige af vores lånere har ladet os vide, at de er overraskede over det store arbejde der er i at få en bestilt bog hjem.

Der er i skrivende stund 2032, der har set filmen på YouTube, og antal-let stiger stadigt. Du kan se den her: http://youtu.be/jsgjWrSn_J4

20

Et kig ind i Johns værkstedAf bibliotekschef Tine Brings Brock, Høje-Taastrup Kommune

I sidste nummer kiggede jeg indenfor i værkstedet hos John Larsen, som er bibliotekschef for Odsherreds Biblio-tek og Kulturhuse og hørte om deres arbejde med lokalforankring af bib-liotekerne og brug af frivillige. Denne gang retter jeg blikket mod de ændrin-ger, der er sket i biblioteksrummet i Nykøbing Sjælland.

Rummet som adfærdsdesignPå Nykøbing bibliotek er der ingen skranker. De er fjernet. I stedet er der midt i biblioteket en cafe med små caféborde og en servicedisk, hvor bib-lioteksmedarbejderne er kulturmedar-bejdere, der hjælper med anbefalinger af litteratur, materialer der kan imøde-komme borgerens informationsbehov og generel vejledning og service, der inviterer til personlig udvikling. De sælger også kaffe og kage og vasker kopper og tallerkener op!

Receptionsområdet ved indgangen (hvor borgerne tidligere kunne få hjælp til transaktioner, dvs bøder, aflevering og vejvisning) er nedlagt. Der er i stedet bygget en væg, som skjuler assisten-ternes arbejdsområde for borgerne, så der ikke inviteres til henvendelser. Det førte med det samme til at spørgs-mål fra borgerne stoppede. Materialer og funktioner har bredt sig helt ud i krogene. Loungeområdet er dermed udbredt til hele biblioteket, så rum-mene udnyttes fuldt ud.

Medarbejderne har ikke ”vagter” men ”brugerbetjening” – i 8 timer ad gangen. De er ikke bibliotekarer men kulturformidlere, der bruger den bib-liotekariske faglighed som værktøj.

Biblioteket har med andre ord gen-nemført store forandringer gennem de sidste 3 år. Hvorfor nu det?

Ifølge John er ændringerne ikke en spareøvelse men en nødvendig forandringsøvelse, som tog sin start i et projekt, hvor biblioteket registre-rede, hvad borgerne spurgte om, når de besøgte biblioteket. Projektet viste, at henvendelserne til bibliotekarerne var faldende, fordi borgerne havde vænnet sig til selvbetjeningstanken – samt Google. Derefter opstod ideen om på alle måder at udnytte denne selv-betjeningsbevidsthed hos borgerne (og biblioteket selv). John fortæller: ”...bru­gerne kommer ind, og betjener sig selv både med at aflevere, udlåne og med at søge materialerne – mange af dem søger dem hjemmefra og kommer bare for at hente dem. Derfor er det nødven­digt at have et udspil, der giver borgerne ny oplysning og kulturel aktivitet. Det er den nødvendige forandring. Ude i de selvbetjente biblioteker har vi givet bru­gerne udvidet adgang og mulighed for at betjene sig selv. Vi har givet dem et tilbud, der er bedre end det, de havde i forvejen – på nogle punkter, for der er ikke personale i alle de timer. Det ville vi flytte ind på de store biblioteker og sige, ”nu beder vi jer om at betjene jer selv til gengæld giver vi jer noget andet”. Derfor var vi nødt til at fjerne personalet fuld­stændig fra det, vi normalt kalder infor­mationsskranken, det vil sige det sted ved indgangen, hvor folk normalt går hen, hvis de skal betale en bøde, have hjælp til at aflevere, – det sted hvor der fortrinsvis er HK-personale. Vi byggede en væg, der hvor medarbejderne havde stået, og lavede et kontor bagved, hvor alle transaktioner udføres.” Ændrin-gerne handler altså om adfærdsdesign og om at indrette rum.

John fortsætter: ”Det var den ene del af forandringen, den anden del handler om, at mange af materialeforespørgs­lerne til bibliotekarerne forsvandt, fordi brugerne selv havde selvbetjenings­bevidstheden. Vi besluttede derfor, at vi skulle arbejde på at opsøge i stedet for at blive opsøgt. Vi vidste, at vi havde en masse viden og inspiration som vi gerne ville af med, og vi ville gerne være aktive i denne formidlingsproces. Derfor fjernede vi fuldstændig begrebet ”bibliotekarbord”, fordi det også var en skranke, hvor det vi laver foregår på en skærm, som er vendt bort fra brugerne. Det er ikke udtryk for selvbetjenings-bevidsthed og betjening i øjenhøjde eller for solidaritet med brugerne, efter mine begreber. Borgere der normalt beder om hjælp skal nok henvende sig fortsat, så vi ville fremadrettet gøre noget for dem, der bruger biblioteket som et oplys­ningssted, som et samværssted, som et udviklingssted. Dem ville vi sætte i cen­trum, så de er centreret omkring per­sonalet. Derfor fjernede vi betjenings­bordene og stillede en stor cafe disk midt i lokalet. Det er en bordplade med skuffer, der ikke har bordben men ligger på bøger, som symboliserer bibliotekets tradition for at være vidensfundament. I bordpladen har vi lagt to store, tryk­følsomme skærme. Ingen betjening kan foregå henover det bord. Det betyder, at de borgere der kommer og skal betale en bøde eller tale med os, de står ved siden af os og kigger med på den samme skærm. Vi har ingen hemmeligheder for den bruger, der har brug for os. Når vi søger et materiale, har vi en god grund til at stå og fortælle brugeren, hvad vi gør, og hvordan vi gør det. Det bliver også en læringssituation.”

21

Et kig ind i Johns værkstedAf bibliotekschef Tine Brings Brock, Høje-Taastrup Kommune

ler, hvad de hedder, hvad de kan, hvad man synes der er spændende lige nu. John: ”En af de ansatte er cand.mag. i tysk, operasanger og har sidst taget en cand.scient.bibl. Hun har skrevet om tysk litteratur og er interesseret i det. MEN lige nu er hun helt vildt interes­seret i dåsemad. Så hun har importeret dåsemad fra alle mulige steder og har skrevet op, hvad der findes af dåsemad, og har lavet en udstilling om det. Det er da sjovt ikke? Det hele handler om, hvad vi skal snakke med brugerne om? Hvor­dan får vi skabt en kontakt og en kul­turorientering Vi skal ikke formidle en krimi, men et samfund hvor krimier er et godt afspændingsmiddel. Tilsvarende er den politiske litteratur også vigtig for at forstå mennesket bag politikken”.

Igen træder Johns baggrund inden-for folkeoplysning frem. Biblioteket er en folkeoplysende institution, der skal skabe indsigt, refleksion, forståelse og styrke det enkelte menneske som samfundsborger. Det handler ikke om op levelser men om forståelse og ind-sigt, om at forstå kulturbegrebet, så man kan se hvorfor bøgerne på hyl-derne er til!

Kaffe og kage som arbejds­redskabTilbage til det med kaffen og kagen som en biblioteksopgave. Salget af kaffe og kage handler slet ikke om kaffen og kagen i sig selv, men derimod om at have en anledning til at komme i kontakt med brugeren, om at have en indgang til relationsopbygningen: ”En kop kaffe er ikke kaffen i sig selv, men tiden hvor den skal skænkes, fordi med­arbejderen kan udnytte de 15 sekunder til at spørge ”Har du set min udstilling som handler om konservesdåser og madkultur?”. Det handler om hvordan vi kan skabe det tredje sted, videns­institutionen, mødestedet, læringsste­det, der adskiller sig fra det selvbetjente bibliotek”.

Det er det de arbejder med i Ods-herred! Jeg tænker, at der bliver truffet modige valg, for John og hans medar-bejdere tager lige et ekstra skridt ud af udviklingsvejen. Det kan ikke have været let! Der må have været bekym-rede medarbejdere! Går skiftet fra bib-liotekar til kulturmedarbejder så let? Hvordan arbejdes der konkret med kompetenceudviklingen til kulturmed-arbejder? Hvad tilfører den nye udvi-dede faglighed biblioteket? Det vil jeg spørge ind til i min artikel i det næste nummer af Bib.forum!

Kulturmedarbejderen som for-andringsagentForandringsprocessen handler ikke kun om indretningen af det fysiske rum men i høj grad også om med-arbejderrollen og medarbejderiden-titeten. John fortæller ivrigt videre: ”Lige nu betyder selvbetjeningsbevidst­heden, at vi skal blive klare på, hvad det er, som vi skal snakke med brugeren om! Derfor tager vi nu begrebet kulturfor­midling alvorligt. Medarbejderen ople­ver sig selv som kulturformidler, det at være bibliotekar er nu et håndværk, der supplerer kulturformidlerrollen. Nogle af vores medarbejdere er kulturformid­lere som vi selv uddanner til bibliote­karer, omvendt uddanner vi også vores bibliotekarer til kulturformidlere. Vi har nu et miks af forskellige faggrupper som i udgangspunktet er skidegode til deres fag, vi lærer dem så bare også en anden faglighed”.

Ændringerne i rummet og kom-petencerne fører til, at rummene skal kunne fortælle en anden historie. En bogforside er ifølge John ikke en indholdsmæssig fortælling men en reklame for et eller andet. For at styrke formidlingen har hver medarbejder derfor fået et inspirationsområde, som er fysisk og digitalt. Hver medarbejder har lavet et slideshow, hvor de fortæl-

22

INSPIRATIONSB RSEN

RUDERSDALPå Rudersdal Bibliotekerne bliver der lavet sprog- og temarygsække med bøger, spil og legetøj, udarbejdet af sprogkonsulent, pædagog og SorgPilot, logopædfaglig leder, naturvejleder samt børnebibliotekarerne i Rudersdal Kommune.

BLÅGÅRDEN BIBLIOTEK

På de fleste vagter bliver man bedt om at anbefale en god bog. Det kan især på

mindre biblioteker udvikle sig til en stressende/pinlig situation, når alle bøger man

kommer i tanke om er udlånt. Det kan være en ide at starte udlånsvagten med at

tage et par minutter langs reolerne, hvor man spotter, hvad der er hjemme og evt.

rykker nogle af de mest anbefalelsesværdige bøger et par centimeter ud,

så de er nemme at få øje på, når man går langs

hylderne med låneren.

RUDERSDALTitelrækkefølgen på børnebogsserier klæbet på en tyk bogstøtte, så lånerne selv

kan finde nr. 1, fundet på af Erik Nørlem fra Helsingør.

23

BLÅGÅRDEN BIBLIOTEK

Det kan være svært for selv de mest velmenende og ordentlige lånere at holde styr

på brikkerne i store brætspil til udlån. Vi putter altid en håndfuld ”lynlåsposer” ned

i de nye spil. Så plejer lånerne faktisk at sortere

brikkerne pænt i poser inden aflevering.

HELSINGØR

Alle voksne deltagere ved arrangementer udfylder et skema efter arrangementet,

hvor de skal oplyse, hvor de har hørt om arrangementet. Nederst kan de oplyse

deres mailadresse, hvis de ønsker

et af nyhedsbrevene.

HØJE-TAASTRUPHøje-Taastrup Kommunes Biblioteker har de sidste to år arbejdet med borgerin-volvering på en række forskellige måder. Blandt andet er der oprettet et bibliotek-sambassadørkorps på de tre biblioteker. Biblioteksambassadørerne er brugere og ikke-brugere i alle aldre, som hjælper med evaluering, ideudvikling og markedsfø-ring af biblioteket. F.eks. har ambassadørerne gået rundt i de fysiske rum og holdt et ”HOT” eller ”NOT” skilt op og taget et foto af steder, indretning og tilbud, som de synes er gode eller dårlige. Ambassadørerne har også udvalgt et arrangement og inviteret 5-6 venner, naboer, kolleger, klassekammerater mm. med til arrangementet.

24

Nyt fra Centralbiblioteket

Med skolereformens ønske om at invi-tere lokalsamfundet ind for at bidrage til at eleverne bliver så dygtige som de kan, åbner der sig nye muligheder for bibliotekerne i forhold til at indgå i nye typer af samarbejder med skolerne. Det er en mulighed rigtig mange bib-lioteker er opmærksomme på og for at understøtte udviklingsarbejdet i kom-munerne, er Skole- og bibliotekssam-arbejde et nationalt indsatsområde for centralbibliotekerne i 2015 og 2016.

I efteråret 2015 udbydes et kom-petenceudviklingsforløb for landets biblioteker via centralbibliotekerne. I løbet af tre kursusdage bliver biblio-tekerne rustet til at indgå i nye typer af skolesamarbejder gennem viden om skolereformens indhold og målsætnin-ger. Der vil blive arbejdet med hvilke bibliotekariske kompetencer, der kan bidrage til at understøtte reformens mål og på hvordan man kan initiere samarbejde med skolerne.

Ud over kompetenceudviklings-forløbet igangsætter centralbiblio-tekerne i 2015 et projekt, der inden for overskriften digital dannelse, udvikler et undervisningskoncept til folkeskolen. Konceptet skal under-støtte folkeskolens opgave omkring at styrke elevernes digitale dan-nelse og med folkebiblio tekerne som en drivende aktør. Det for-ventes at konceptet kan tages i brug i 2016.

Projektledelsen ligger hos Gen-tofte Centralbibliotek ved udviklings-konsulent, Karen Myhre Jensen (kmj@gentofte.dk), der kan kontaktes for yder–ligere information om projektet.

Skole- og Bibliotekssamarbejde – Nationalt indsatsområde de næste to årAf udviklingskonsulent Karen Myhre Jensen, Gentofte Centralbibliotek

25

Kvit eller dobbelt på DR UltraNyt DR samarbejde – nyt CB børne- og ungetovholdernetværk Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne

Bibliotekerne har på børne- og unge-området en række samarbejdspartnere og mediepartnere, der opererer på nationalt eller tværregionalt niveau,

f.eks. DR og TV2 Regionerne. Kulturstyrel-sen har sammen med centralbib-liotekerne drøf-tet behovet for en højere grad af for-malisering af disse typer af partnerska-ber.

Kulturstyrelsen har på den baggrund sammen med central-bibliotekerne i decem-ber 2014 nedsat et netværk for børne- og ungetovholdere, der varetager koordina-tions- og udviklings-funktioner på børne- og ungeområdet på bibliote-kerne.

Formål med netværket er overordnet at udnytte potentialet i samarbejdet med nationale partnere som f.eks. DR.

Og som et første skud på stammen har det nyop-rettede CB Børne- og unge-tovholdernetværk (se mere på centralbibliotek.dk) og DR indgået samarbejdsaftale om børneprogrammet Kvit eller dobbelt på DR Ultra.

Dette har længe været et spæn-dende mål for samarbejde, da snitfla-den er ganske stor; for hvem kender de super seje og kloge børn bedre end børnebibliotekerne?

Der har altså været en løbende dialog gennem længere tid, som nu gennem det nyoprettede netværk får ben at gå på.

I efteråret 2015 sender DR Ultra endnu en omgang af quizzen Kvit eller Dobbelt.

De 2 første sæsoner af Kvit eller Dobbelt på Ultra har været klassiske studieprogrammer. Nu vil DR gerne tage programmet ud af studiet, rulle ud i landet, ud til børnene, for at lede efter deltagere (7-12 år) til den nye sæson.

Til castingen hører DR hvad bør-nene kan – og efterfølgende vælger redaktionen de 20 børn de skal bruge. Børnene melder sig til casting på kvit­ellerdobbelt@dr.dk.

Programmet bliver optaget i Århus i maj og juni 2015. Det er en udsendelse meget lig de ældre udgaver af Kvit eller Dobbelt, som blandt andre Otto Leis-ner var vært på i 80’erne – men natur-ligvis serveret i børnehøjde! Børneud-gaven er tidligere blevet sendt på DR Ultra (2013).

Alt materiale er sendt til biblio-tekslederne, og kan også findes på CB Børne- og ungetovholdernetværks side på centralbibliotek.dk.

For yderligere oplysninger kontakt Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne marb@gentofte.dk.

26

Faglig profilHvad er din erhvervs- og uddan-nelsesmæssige baggrund?Jeg er uddannet cand.scient.bibl. fra det Informationsvidenskabelige Akademi med fokus på børne- og ungekultur. Inspireret af et ophold ved 826 Valen-cia i San Francisco – et kreativt skrive-værksted for børn og unge – vendte jeg tilbage til Danmark i 2009, hvor jeg stif-tede non-profit organisationen Hygge Factory, der udfordrer unge til at skabe professionelle kunstprodukter med udgangspunkt i deres personlige ople-velser. Det er der blandt andet kommet det prisvindende projekt Ordskælv! ud af, som er opstået i samarbejde med biblioteker og har resulteret i en række bogudgivelser skrevet af unge. En af dem er bogen ”Det ser sort ud – men det er det ikke!”, som er skrevet af 20 unge, der har mistet en mor eller far, og som biblioteker i hele Danmark og Norden har været med til at formidle via Ung-til-ung formidlingsmodellen. Udover min kandidatgrad har jeg en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og University of Iceland og praktisk erfaring som illustrator, hækler, is-producent, bogbinder og polaroidfotograf.

Hvorfor søgte du job på et bib-liotek? Som barn voksede jeg op tre steder: en bondegård, et bibliotek og en bodega. Alle steder gav mig fremragende læse-oplevelser. Jeg gemte mig med Snøvsen i højt korn under blå himle. Jeg gøs, grinte og græd med mummitroldene,

Pippi, Peter Pan og Brødrene Løve-hjerte i hyggekroge mellem bibliote-kets bogreoler. Og når jeg kravlede ind i hulrum¬met af benet under billiard-bordet med Anders And-blade, lom-melygte, cocio og flæskesvær, havde jeg det som blommen i et æg. Jeg kan godt lide både bondegårde og bode-

gaer, men jeg vil allerhelst arbejde på et bibliotek.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? Udfordringen og velsignelsen ved at arbejde i en større organisation har

Navn: Karen SierckeFunktion: BørnebibliotekarBibliotek: Ordrup Bibliotek

overrasket mig mest. Som selvstændig på fuldtid i Hygge Factory var jeg herre (og slave!) af min egen tid og vant til at arbejde i hurtige og målrettede sprint i en lille projektstyret organisation. Nu skal jeg vænne mig til et skema med faste arbejdstider, hvor jeg er en del af et større team, der i fællesskab får de store tandhjul til at snurre rundt. Og sikke de snurrer! Jeg synes, at det er vildt fascinerende at være en lillebitte del af et større fællesskab, der forbinder hele Danmark. Og jeg er ret vild med at have kollegaer (hurra for firmafester med flere og edb-afdelinger, der kan fikse ens blokeringer!)

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Jeg vil gerne bruge min faglighed til at gøre børn og unge til aktører i eget liv og give dem rum og plads til den slags fordybelse, der åbner op for ens sanser, kreativitet og skaberkraft på bibliote-ket.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?Bibliotekerne er en helt vidunderlig platform, hvor man kan mødes og være sig selv og udfolde sig kreativt. Det vil jeg gerne være med til at udvikle! Jeg tror på, at bibliotekerne kan rustes til at blive endnu mere attraktive platforme for børn og unge, så biblioteket fort-sat er et paradis for kulturbrugere og kulturformidlere, men også for kultur-skabere.

Foto: Klaus Vedfelt

Foto

: Lei

f Bol

ding

Foto

: Lei

f Bol

ding