Det moderne bibliotek er uundværligt!

To minutters elevatortale om bibliotekerne

Tilbage på sporet. Gør den menneskelige google synlig!

Hvordan ruster vi os til at arbejde i fremtidens bibliotek?

Hvor går man hen, når google ikke er nok?

Ville det ikke være fantastisk…

Vi vil-skal længere frem

Internationale tilflyttere får nu lettere vej at blive aktive i København

We’ll meet at the library

Forfatterspirerne – byens bedste skriveklub

Gentofte og DBC fortsætter frugtbart samarbejde om kurser

Vestegnens Fortællerkreds – en historie om medborgerskab

Marts 2014

Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj BibliotekSøren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund BibliotekSanne Caft, vicechef, Københavns HovedbibliotekAnette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes BibliotekerSuzan Erdogan Borglind, webredaktør, Københavns BibliotekerStig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer juni 2014

Forside: Foto fra fortællerkredsen på Albertslund BibliotekBagside: Foto fra udvikling af formidlingsværktøjet ’Formidlingsbyen’ på Herlev BibliotekLayout: boldings.dkTryk: ClausenGrafiskISSN 1603-7200

Leder ............................................................................................................................ 4

Det moderne bibliotek er uundværligt! .................................................................... 6

To minutters elevatortale om bibliotekerne ............................................................. 7

Tilbage på sporet. Gør den menneskelige google synlig! ......................................... 8

Hvordan ruster vi os til at arbejde i fremtidens bibliotek? ...................................... 9

Hvor går man hen, når google ikke er nok? .............................................................. 10

Ville det ikke være fantastisk… ................................................................................. 11

Vi vil-skal længere frem.............................................................................................. 12

Internationale tilflyttere får nu lettere vej at blive aktive i København ................. 13

We’ll meet at the library ............................................................................................. 14

Forfatterspirerne – byens bedste skriveklub ............................................................. 16

Gentofte og DBC fortsætter frugtbart samarbejde om kurser ................................. 18

Vestegnens Fortællerkreds – en historie om medborgerskab .................................. 20

Ny faglig profil: Frank Nørregaard............................................................................. 22

Indhold

mationerne flyder nu ad kanaler, der gør, at bibliotekerne har mistet deres gatekeeper funktion, og vi må tænke i nye baner for fortsat at være relevante. Det har også betydet at det er nødven-digt for bibliotekerne at melde sig ind i kampen om at legitimere sig selv som institution og gøre det tydeligt, at vi yder et vigtigt og værdifuldt bidrag til velfærdssamfundet. De gode fortæl-linger om bibliotekerne fortæller ikke (længere) sig selv, og der er hård kamp om opmærksomheden og ressourcerne i den moderne velfærdsstat.

Lige præcis den udfordring tog vi på Gentofte Centralbibliotek op i efter-

Vi lever i en tid, hvor det for langt de fleste professioner og institutioner er blevet et vilkår, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at man bare løser den opgave, man er sat i verden for at udøve. Det er naturligvis stadig helt nødven-digt at man mestrer den praksis, der hører et fag til, men det er blevet ligeså vigtigt at kunne begrunde det man gør og legitimere hvorfor man overhovedet er berettiget til en plads i verden. Og det vel at mærke ikke på fagets egne præmisser men på en måde, så det giver mening for beslutningstagere, borgere og en bred offentlighed. Det er et forhold der slået igennem i et omfang, hvor det nu også gennem syrer mange uddannelser, hvor akademikere og fagansvarlige af den gamle skole begræder, at fagligheden lider under at undervisningen nu går op i refleksivt selvsving. Det hævdes at de studerende har så travlt med at forklare verden, hvad det er de gør, når de udøver deres faglighed, at de aldrig bliver rigtig gode til faktisk at gøre det.

Bibliotekerne førte i mange år en til-værelse, hvor man var undtaget dette vilkår. Mens bøgerne var det altdomi-nerende medie til distribution og for-midling af viden og information, var bibliotekerne en så indlysende god idé, at det for de fleste gav umiddelbart mening, at de blev prioriteret højt på de offentlige budgetter. Det er ikke helt så selvindlysende længere. Der er sket en række fundamentale forskydninger på ”markedet” for information og viden, der gør at bibliotekerne ikke længere alene kan slå sig op på at være borger-nes garant for fri og lige adgang. Infor-

året 2013. På opfordring fra en kreds af biblioteksledere i hovedstadsregionen, sammensatte vi et forløb med over-skriften ’Hvad er et moderne biblio-tek?’. Idéen var at tage alvorligt, at det er nødvendigt at kunne fortælle gode kraftfulde fortællinger om biblioteket, der har rod i bibliotekets identitet og appel til den brede befolkning. Uden dem, de kraftfulde fortællinger, risike-rer biblioteket med tiden at ende som en perifer og overset kulturinstitution.

Samtlige biblioteksledermøder i efteråret var suspenderet til fordel for

LederAf udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek

5

arbejdet med at undersøge ovenstå-ende spørgsmål. Forløbet bestod af tre møder med hver deres tematik og et afsluttende møde, hvor biblioteksle-derne præsenterede deres arbejde for hinanden. På det første møde var fokus på dels at afdække nogle af de centrale fortællinger, der allerede er i omløb om biblioteket, og dels på at gå i dybden med bibliotekets egen identitet. Forud for mødet havde bibliotekslederne selv været i felten og lave interviews med

vigtige aktører og biblioteksinteres-senter for at samle input til arbejdet på mødet. Denne model var gennemgå-ende for hele forløbet: frem for straks at sætte sig til rette i elfenbenstårnet og kloge sig på verdenen, tog arbejdet på alle møderne afsæt i forudgående samtaler med f.eks. borgere, politikere, forvaltningschefer eller medarbejdere. Der var med andre ord godt gammel-

dags hjemmearbejde mellem møderne. Det var naturligvis ufordrende at få plads til den slags i tætpakkede biblio-tekslederkalendere, men det medvir-kede i høj grad til at kvalificere drøf-telserne og gøre den virkelighed vi skal gøre en forskel i mere nærværende undervejs.

På det andet møde var fokus på bib-liotekernes kerneopgave. Ambitionen var at blive skarpere på, hvor det er at bibliotekerne er unikke, og hvor det særligt er vi skaber værdi for borgerne.

På det tredje møde var omdrej-ningspunktet bibliotekernes effekt og legitimitet, og lederne arbejdede med, hvordan erkendelserne fra efterårets møder kunne omsættes og integreres i fortællingen om ”det nye bibliotek”.

Efterårets arbejde kulminerede som nævnt med at bibliotekslederne præsenterede for hinanden i form af små skarpe ”elevatortaler” eller pitches – ganske korte præsentationer, der fun-gerede som bud på besvarelser af for-løbets overordnede spørgsmål: Hvad er et moderne bibliotek? Resultaterne var meget forskelligartede og afspej-lede på mange måder bibliotekernes forskelighed og lokale forankring. På de følgende sider er en række af biblio-teksledernes pitches optrykt. Det skal understreges, at en mundtlig præsen-tation og et skriftligt oplæg er to meget forskellige genre, hvilket teksterne i det følgende naturligvis bærer præg af, men forhåbentlig kan de alligevel give et indtryk af udbyttet af efterårets biblioteksledermøder.

God læselyst!

6

Det moderne bibliotek er uundværligt!Af bibliotekschef Tine Brings Brock, Høje Taastrup

En to minutters tale, der kan hentes frem under det korte møde på gan-gene, i elevatorerne eller op til et møde.

Modtager(e): Høje-Taastrup Kom-munes administration og politi-kere.

Det er det, fordi det moderne biblio-tek støtter det enkelte menneske i at udvikle sig, og fordi det skaber fælles-skaber blandt borgerne.

Biblioteket tilbyder en vifte af tilbud og aktiviteter, som spænder vidt: I Taastrup kan borgerne sammen med biblioteket fx bygge sjove kreative sæbekassebiler og køre sæbekasse-ræs på hovedgaden, de kan diskutere film i dokumentarfilmklubben, og alle nybagte familier får besøg i hjemmet og en boggave, ligesom både børn og voksne kan få lektiehjælp og meget meget mere. Vi lægger vægt på at vise, at biblioteket er til gavn og glæde for borgene.

Det moderne bibliotek giver ikke kun adgang til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet i den klassiske biblioteksforstand. Biblioteket facili-terer workshops & debatter, læring & oplevelser. Det er aktiviteter, der fører til refleksion, der beriger den enkelte aktivitet og giver brugeren et større udbytte, end hvis man f.eks. kun læser en bog.

Det moderne bibliotek er rettet mod borgernes behov. Vi interesserer os for borgerne, indgår i dialog med

dem og samarbejder med dem om akti-viteter på bibliotekerne. Det moderne bibliotek samarbejder også med f.eks. skoler, erhvervslivet, foreninger, bolig-selskaber og andre, der kan berige vores arbejde. På den måde opnår vi resulta-ter der ligger ud over det, vi hver især kan præstere alene.

Det moderne bibliotek er det kul-turtilbud, der på landsplan benyttes af flest borgere. Det sker, fordi vi hele tiden udvikler måden vi arbejder på, og måden vi tilbyder services på.

Endelig er det moderne bibliotek et af de sidste mødesteder, hvor forskel-lige mennesker mødes og opholder sig i samme rum, uden det er forbundet med pligter og særlige interesser. Dette

frirum er vigtigt for det sociale fælles-skab og for borgernes muligheder for at se sig selv som en del af et stort kom-munalt fællesskab på tværs af menne-skelige forskelligheder.

Så… det moderne bibliotek er en god investering for kommunen, fordi det skaber ressourcestærke borgere og levende lokalområdet med sam-menhold omkring kulturens mange tilbud….. Det moderne bibliotek ER simpelthen uundværligt!

7

To minutters elevatortale om bibliotekerneAf bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte

Modtager(e): Gentofte Kommunes nye kommunaldirektør.

I Gentofte kommune arbejder vi, som du sikkert allerede ved, med Interna-tionals, og med at få dem til at blive lidt længere.

Og hvis du kommer ned på biblio-teket en torsdag eftermiddag, så vil du blive mødt af et par store borde midt i udlånet, med en masse mennesker rundt omkring, og du vil høre en masse engelsk og en masse gebrokkent dansk.

Det er bibliotekets dansk-cafe, der mødes her. Og her er danske borgere, der mødes med internationals og taler

om danske traditioner, klipper jule-hjerter, hvis det er december, udveksler meninger, hygger sig og drikker kaffe.

Vi synes, at det er med til at brande kommunen som en international kom-mune, hvor vi tager os af tilflyttere og nye borgere, og hvor vi skaber et fælles-skab og nogle mødesteder, hvor inter-nationals både kan møde hinanden og møde danskere. Vi håber, at det kan få dem til sig hjemme og måske blive lidt længere.

Dansk-cafe’en er et af mange tilbud til denne målgruppe, og ideen til cafeen er opstået blandt internationals, for som de siger: Det, vi allerhelst vil er at

møde nogle danskere. Så den ide greb biblioteket.

Selvom der stadig er mange bøger i biblioteket, og der stadig er et stort udlån af bøgerne, så er de på mange måder en kulisse for de mange ting, der sker på biblioteket.

For hvis du kommer igen dagen efter, vil du se, at biblioteket har skif-tet ham. Der, hvor Internationals sad, sidder der nu en læseklub og længere henne, ved et andet bord, er en gruppe børn i gang med et skriveværksted.

Der er også nogle, der får hjælp i Informationsø’en og andre der mødes i cafeen, mens de venter på, at fore draget om klimaets betydning for klodens vejrforhold skal begynde.

Kort sagt, så er biblioteket for alle, og som en af bibliotekets gæster sagde: ”Biblioteket er et helle. Jeg kan være her, uden at der forlanges noget af mig.”

8

Tilbage på sporet. Gør den menneskelige google synlig!Af bibliotekschef Ravinder Kaur-Pedersen, Ballerup

Modtagere: Bibliotekets personale

Uddannelsen som bibliotekar hand-ler om videndeling mellem menne-sker, dvs. informationsformidling og hvordan man finder, bruger og skaber adgang til information på tværs af medier.

Ifølge uddannelsesguiden dækker jobmulighederne “alle erhvervsområ-der, hvor der arbejdes med research, videndeling og informationshåndte-ring.”

For mig handler bibliotekarfaget på et moderne bibliotek i dag særligt om at lære brugerne om hvordan de selv finder information og bruger den på tværs af medier. At skabe kritiske og selvhjulpne forbrugere af information.

Der er stor efterspørgsel efter infor-mation og viden i samfundet. Søgema-skiner og medier spiller en stadig større rolle. Flere fag lægger vægt på at for-midle information, viden og holdnin-ger. Bibliotekarernes “fordel” er, at de har som mål at gøre folk til selvhjulpne og kompetente forbrugere af informa-tion og viden.

Der er ikke mange konkurrenter på jobmarkedet, der lige præcis har det som sit centrale faglige indhold og formål. Vi må italesætte denne afgø-rende kompetence og koble den til efterspørgslen efter information og viden i samfundet. Et samfund, hvor netop den massive informationsstrøm i dag har tendens til at gøre os mere forvirrede end klarsynede.

Vi skal slå på det menneskelige google. En bibliotekar er mere kompe-tent end en maskine, netop når men-neskers vidt forskellige og individuelle behov skal opfyldes. Den menneske-lige konfrontation – det direkte møde på biblioteket – kan bedre guide folk i en verden af informations-overload og kompleksitet. Den menneskelige interaktion fremmer viden og liv på biblioteket. Vi kan oven i købet få vores brugeres hjælp både i form af praktiske hænder og special-viden.

Det moderne bibliotek må forsat inspirere til udvikling og styrkelse af borgernes kompetencer ved en synlig formidling af viden, lærings- og kul-turtilbud på de virtuelle og fysiske plat-forme.

Når brugerne ser biblioteket for sig skal de se en hjerne og en agora. Et vidensmekka med kompetent perso-nale. Et sted, hvor læring og videns-deling finder sted på mange kreative måder lige fra kulturevents til under-

visningstilbud. Et mødested, hvor der findes nye trends og skabes nye behov.

Viden og information spiller en stadig større rolle globalt og er en for-udsætning for den demokratiske og samfundsbevidste borger. Det moderne folkebibliotek har derfor sin plads i det globale samfund.

Vi skal fortsat udvikle vores tilbud med udgangspunkt i brugernes behov. Lige som musik skal ikke mere lånes på en cd, men skal downloades, skal læring- og kulturtilbud finde nye veje for at nå slutbrugerne. Det kræver dif-ferentieret betjening. Den traditionelle biblioteksbetjening og formidling skal på nye platforme. Det kræver nye for-midlingskompetencer hos os som per-sonale for, at vi bedre kan sætte vores kompetencer i spil og gøre dem synlige over for borgerne, lige der, hvor de er.

Målet i biblioteksloven opfyldes, men midlerne trænger til at udvikles. De hardcore biblioteksfaglige kompe-tencer skal sættes meget mere i spil i hverdagen på biblioteket. Gennem vores faglige kompetencer må vi vække nysgerrighed og interesse hos brugerne for at få udvidet deres horisont. Hvis vi yderligere formår at få vores brugeres kompetencer i spil, får vi også forhøjet vores egne kompetencer.

9

Hvordan ruster vi os til at arbejde i fremtidens bibliotek?Af bibliotekschef Linda Klingenberg, Herlev

Prolog

• Relationer fremfor transaktioner!• Mennesker fremfor materialer!• Formidling af indhold fremfor ved-

ligeholdelse af samlinger!

Det er hvad et moderne bibliotek handler om. Det er vi enige om, alle os chefer, der nu i over 10 år har talt med indlysende selvfølgelighed ud fra anbe-falingerne i rapporten, Bibliotekerne i videnssamfundet.

Hvorfor er det så, at den brede offentlighed og politikere har så meget mere fokus på ubetjente åbne biblio-teker?

Vi skal blive meget bedre til at kom-munikere vores visioner, formål og mis-sion, også i helt konkrete handlinger.

For at overbevise omverdenen om, at bibliotekets hovedopgave med at formidle indhold fortsat vil eksistere, når størstedelen af de tidligere fysiske materialer er digitaliserede, så skal vi være meget, meget dygtigere til at for-midle professionelt.

Enten skal vi ansætte nyt personale, som har de formidlingskompetencer, som mangler eller også skal vi udvikle de nye kompetencer og redskaber, som ruster os til det nødvendige løft. Der er brug for en metodisk tilgang til formid-ling lige netop på vores felt, og der er brug for et redskab, som umiddelbart kan bruges af alle biblioteksansatte på tværs af faggrænser.

Pitch

Hvad skal vi bruge bibliotekerne til når stort set alle materialer er digitale og borgerne, den nye generation af digitale indfødte kan hente den viden, de skal bruge via nettet?

Det er et af de spørgsmål Herlev Bibliotek i samarbejde med 4 andre biblioteker i regionen har arbejdet på at besvare i projektet ”Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis”. Et 2- årige projekt gennemført med støtte fra Kulturstyrelsen.

Det særlige ved projektet var, at vi ville udvikle en prototype, et konkret formidlingsredskab, som umiddelbart kan implementeres i et hvert bibliotek. – Det har vi så gjort!

Prototypen er et redskab til at arbejde metodisk med formidling af emner i forhold til veldefinerede mål- og interessegrupper. Man tager afsæt i det enkelte biblioteks mission og bygger på erfaringer og viden fra andre kulturelle domæner, som teater, museer mv. Og man kommer til at arbejde innovativt med såvel borger-inddragelse som samarbejds- og part-nerskabs-relationer.

Redskabet er bygget op som et spil, der gør det sjovt at tilegne sig nye teo-rier og metoder, så man leger sig til de nye kompetencer i Formidlingsbyen, som den hedder.

Hvis I missede konferencen den 5. marts kan I henvende jer til Sandra Paldrup, sap@herlevbibliotek.dk og få mere at vide om de bagvedliggende metoder og tanker eller komme på i Herlev og få lejlighed til at gå på opda-gelse i modellens forskellige rum.

Epilog

Inden udgangen af 2020 skal det være synligt for alle politikere og beslut-ningstagere og langt de fleste bor-gere, at den formidling af indhold på alle forskellige videns-platforme, som bibliotekerne varetager er helt essen-tiel for ikke blot det enkelte menne-skes læring, dannelse og selvudvikling, men også for byernes videre udvikling til kreative innovative fællesskaber.

Konferencen Hvordan ruster vi os til at arbejde i fremtidens bibliotek blev afholdt den 5. marts 2014

1010

Hvor går man hen, når google ikke er nok?Af stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød

Modtager(e): Det nye kulturudvalg, som er på kort rundtur til de for-skellige kulturinstitutioner i kom-munen

Et moderne bibliotek er med til at defi-nere en by. Den gang vi flyttede ind her, var der flere lånere, der sagde, at nu var Hillerød endelig en ordentlig by.

Biblioteket er med til at skabe aktive borgere.

Uden et bibliotek vil vi miste hele fundamentet for at være oplyste bor-gere, miste en kvalificeret, formidling af litteratur og kunst, og vi ville miste et rummeligt mødested, der er tilgæn-geligt for alle borgere.

Biblioteket er meget mere end bøger. Man kan låne cd’er og film og bruge alle de digitale tilbud fx e-bøger, netlydbog, filmstriben og adgang til informationsdatabaser. Download af

e-bøger og film fylder mere og mere i statistikkerne.

Vi formidler viden og litteratur og giver vejledning, så borgerne får de rette materialer til et emne og ikke kun det første på google.

Vi præsenterer kulturen med kon-certer, forfattermøder og workshops og teater for børnene.

Biblioteket spiller en stor rolle i at undervise borgerne i IT så de kan klare sig i en digital verden og sikre at kom-munens selvbetjening bliver brugt.

Vi inddrager frivillige i IT café, arrangementer og lektiecafé.

Sidste år vi over 220.000 besøgende, så biblioteket er et værested for rigtig mange – også ensomme mennesker

Biblioteket er med til at skabe aktive samfundsborgere, der møder hinanden og gør noget for hinanden i læsekredse og i de mange frivillig projekter.

Samtidig sikrer biblioteket at bor-gerne kan få hjælp til livslang uddan-nelse og at de kan følge med digitali-seringen.

Kan folk ikke bare hente bøger ned fra nettet eller købe bøgerne? Det er der selvfølgelig nogen der gør, men hvis man vil have vejledning til at finde den rigtige litteratur eller adgang til kultur-arven, så er bibliotekerne de eneste, der kan levere det.

Kan man ikke se kunstudstillinger andre steder? Jo men på biblioteket for-midler vi kunsten til alle også de, der ikke ville gå på et galleri eller museum.

Biblioteket er det eneste offentlige sted, der kan benyttes uden at man skal registrere sig.

Biblioteket er åbent, der er lige adgang for alle, og det er gratis.

11

Ville det ikke være fantastisk… Af bibliotekschef Jeppe Bjørn, Lyngby

Modtager(e): Den engagerede kul-turforbruger

Ville det ikke være fantastisk med et sted hvor du helt frit kan få adgang til alle bøger – både det nye og det gamle – uden at du skal betale en krone for det? I inspirerende rammer – og med en café uden købetvang.

Der er brug for et sted hvor alt lit-teratur – både den nyeste og den gamle er tilgængelig.

Hvor man kan tage chancer, ekspe-rimentere og gå på opdagelse uden at det koster noget.

Et sted, hvor du frit kan lade dig inspirere af et kompetent personale, som kun ønsker at give en gode ople-velse eller hjælpe dig til at få svar på dine spørgsmål.

Et sted, hvor vejledningen ikke gives ud fra et ønske om et kommercielt mer-salg – ingen manipulation – ingen pro-paganda.

Vi laver en bred samling af mate-rialer, som vi kalder for et ” Bibliotek”.

På biblioteket skal man have adgang til alle bøger. Enten i fysisk eller digital form.

Der skal være et kompetent per-sonale, som kan levere anbefalinger baseret på en høj faglighed og et solidt brugerkendskab

Anbefalingerne skal ikke være base-ret på rabatter eller kampagner. Og de skal heller ikke være baseret på hvad der kan betale sig at have på lager.

Fordelen ved denne løsning er at den vitterligt tager udgangspunkt i brugerens behov her og nu.

Approachen dækker ikke en ukendt digital fremtid... Til gengæld er der masser af kunder til den her og nu og til næste år.

Måske kommer Amazons Kindle til DK hurtigere end vi tror.

Måske vil folk hellere abonnere på Mofibo.

Måske skal vi lade Politikens Boghal lave læseklubber og forfatteraftener i stedet for selv at gøre det.

Vi kan vælge at droppe bøgerne, og tilbyde aktiviteter som allerede bliver løst tilfredsstillende af andre kommu-nale institutioner.

12

Vi vil-skal længere fremAf bibliotekschef Frank Nørregaard, Glostrup

VIL

Kerneopgaven for Glostrup bibliotek er at understøtte og fremme de lokale borgeres selvforståelse, omverdens-forståelse og personlige dømmekraft. Biblioteket er lokal dynamo for kulturel dannelse og civilt medborgerskab.

Frivillighed, brugerinddragelse og partnerskaber er opmærksomheds-punkter i en ny institutionsforståelse. Det er en forskydning fra det transakti-onelle bibliotek der stiller ressourcer og tilbud til rådighed mod det relationelle bibliotek, hvor involvering, samskaben og interessefællesskaber danner nye bånd mellem de professionelle og bor-gerne i lokalsamfundet. Der er ikke tale om et fra og til, men et Både-Og. Vi arbejder på samme tid med flere per-spektiver og mulige udviklingsretnin-ger.

KAN

Kompetencerne vil skifte karakter. Der vil være en højere efterspørgsel efter f lerfaglighed og opsøgende, udad-vendte og handlekraftige medarbejdere der kan danne og indgå i nye netværk. De kan facilitere, vejlede og undervise. Vi har konsekvent rekrutteret med-arbejdere der kan supplere og uddybe vores fagprofessionelle kompetencer og som udover de specifikke spidskom-petencer har de fornødne personlige kompetencer som er nødvendige i det relationelle bibliotek.

Vi skal være mobile og bevæge os ud mod de indbyggere der ikke kommer til os og skabe den ’face value’ som betyder, at de oplever værdi og at bib-lioteket og vores kompetencer gør en forskel.

SKAL

Kerneydelserne skal være andet og mere end et tilbud oppefra. Det skal afspejle de lokale brugere og ikke-bru-geres behov. Vi kan ikke designe folks behov oppefra og udefra. Derfor skal vi i langt højere grad låne andres øjne og perspektiv til at se behovene indefra og nedefra og designe kerneydelserne i feltet mellem kerneopgaven og det folk har brug for.

Biblioteket skal udvikle multiple kerneydelser der modsvarer multiple brugersegmenter og ikke-brugerseg-menter. Vi skal fra vores institutio-nelle mellemfra skabe kerneydelser der opsamler samfundets oppefra og udefra med individets nedefra og indefra i det moderne bibliotek.

13

Internationale tilflyttere får nu lettere vej at blive aktive i København Af International Consultant Lise Kingo Hansen, International House, København

International Borgerservice letter papirarbejdet

København oplever i disse år, at mange internationale vidensarbejdere, stude-rende, deres ægtefæller og børn flyt-ter til byen i en kortere eller længere periode. Derfor har kommunen i 2013 etableret International House, som er byens internationale borgerservice – det såkaldte One-point-stop – for alle internationale tilflyttere. Her får de nye borgere ordnet al nødvendigt papirarbejde lige fra registrering af cpr. nummer til opskrivning af børn i en dagsinstitution. Huset er på knap et år blevet så populært, at der i dag har været omkring 25.000 borgere igen-nem. Til sammenligning var dette tal i 2012 omkring 6000.

Vi vil så gerne ha´, at I bliver lidt længere

”Populært sagt, kan man sige, at vi arbejder under overskriften: Vi vil så gerne have, I bliver lidt længere,” for-tæller Lise Kingo, specialkonsulent i International House. ”På kultur- og fritidsområdet, som jeg arbejder med, skal vi styrke arbejdet med at synlig-gøre kommunens mange kultur- og fri-tidstilbud, så de nye borgere kan blive aktive i deres fritid. Fx som medlem af en idrætsforening, som frivillig i et kul-turhus eller noget helt tredje. Mange er i en livssituation, hvor de har for-ladt familie og venner i hjemlandet. De skal opbygge et nyt socialt netværk – og her spiller kultur- og fritidslivet jo en helt afgørende rolle. Her kan de møde

danskerne under uformelle rammer og opbygge nye venskaber. En af de store barrierer er dog, at stort set al kommu-nikation foregår på dansk, og vi er slet ikke vant til at tænke internationalt. Derfor bliver en af de første opgaver også at tage fat på oversættelse, hvor det giver mening. Det kan være små og banale ting, som skilte på engelsk, fx på bibliotekerne. Men også information på hjemmesider og engelske arrange-menter for både københavnere og de mange internationale tilflyttere” for-tæller Lise Kingo.

Biblioteket som netværksfacilitator

Vi ved, at mange af de internationale tilflyttere er aktive brugere af biblio-

tekerne. Dels fordi de kan låne uden-landsk litteratur, men også fordi de kan deltage i arrangementer og foredrag. På Østerbro Bibliotek er man gået et skridt videre og etableret det frivillige net-værk Copenhagen Culturel Network. Her mødes en gruppe frivillige jævnligt til forskellige kulturelle arrangementer, som de selv planlægger. Denne model kan nemt kopieres til andre bibliote-ker, hvor der er mange internationale besøgende.

Internationale borgere giver vækst

Det internationale arbejde er en del af Københavns Kommunes overordnede fokus på at tiltrække, modtage og fast-holde internationale vidensarbejdere og studerende og dermed udnytte vækstpotentialet. Undersøgelser har nemlig vist, at København ligger i den dårligste gruppe af europæiske vækst-byer med hensyn til tilstrømningen af udenlandske vidensarbejdere. Og beregninger har vist, at hvis de højtud-dannede udlændinge bliver i byen bare seks måneder længere, så tilfører det en vækst på 6,4 mia. kr.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Lise Kingo på liking@kff.kk.dk eller tlf. 2053 8234.

Link til International House:http://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/internationalhousecopenha-gen/subsitefrontpage.aspx

I 2013 blev Lise Kingo fra ansat som international kon-sulent på Kultur- og Fritidsområdet. Hun skal arbejde for at internationale borgere bliver aktive i det køben-havnske kultur- og fritidsliv.

14

We’ll meet at the library Af Lillian Nørgaard Holm og Christina Madsen, Gentofte Bibliotekerne

Gennem 2013 har Gentofte Bibliote-kerne arbejdet målrettet for at møde den store gruppe af internationale bor-gere, der bor i Gentofte.

Gentoftes internationale borgere kommer fra hele verden – og ofte har de deres familier med. Gennem hele 2013 har Gentofte Bibliotekerne afprø-vet forskellige måder at mødes på. Alle formater har dog et fælles sigte: Nemlig muligheden for at netværke og blive klogere på dansk sprog og kultur.

Hver torsdag mødes danskere og ikke-danskere på Gentofte Hovedbib-liotek. For nogle er det første gang, at de ser disse nye ansigter, hører deres stemmer og selv snakker med dem. For andre er det for længst blevet til gode bekendte.

Anledningen er Dansk Café. Et tilbud, hvor tilflyttere fra resten af verden, kan komme forbi biblioteket for at øve deres danske. Der er både novicer ud i den ”kartoffel i munden”-mumlen, som vi kalder det danske sprog, og expats, der har boet her i årevis, men som aldrig får chancen for at vedligeholde det, de har lært, ”for danskere slår gerne over i engelsk med det samme, når de opdager, at man er udlænding.”

Mange af vores internationale gæster denne aften er fra de britiske øer – det ses tydeligt, da kanderne med te tømmes hurtigere end kanderne med kaffe. Men vi har også jævnt besøg af folk fra Sydamerika, Mellemøsten, Afrika, Asien og resten af Europa. Og danskere, selvfølgelig. Dem kan vi slet ikke klare os uden, vores Dansk Ambas-sadører.

Hver uge møder de troligt op og kaster sig ud i det danske sprogs små mærkeligheder. Om end man glemmer til tider, at det er på grund af sproget, at man er kommet. For pludselig handler det om at lære hinanden at kende. At hjælpe folk med at forklare på dansk om sig selv, deres liv, deres oplevelser, deres tanker. Og forklare sig selv til dem også. Aftenen handler nu om at komme hinanden nærmere… på dansk.

Derimod taler man på engelsk den sidste onsdag i måneden, hvor Gen-tofte Hovedbibliotek byder på Wed-nesday Night Lounging. Det er her, man kan være sig selv, ikke tænke over grammatikken, men bare tale om, hvad der godt, og hvad der er mindre godt. Der bliver snakket lidt om det danske samfund, men mest om, hvad vi kan gøre på bibliotekerne for vores inter-nationale borgere. Det var blandt andet her, at ideen til Dansk Café opstod. Op til påske blev der malet påskeæg, og en anden gang havde en af de dyg-tige expats taget hjemmebagt kage med. Mums! Se det er dansk hygge på engelsk!

Vores engelske læsekredsklub, World Literature, giver også folk en mulighed for at tale på engelsk. Her mødes danskere og expats en gang om måneden og kaster sig verbalt over den bog, som de sidst har fået udleveret af biblioteket. Og hvis bogen var dårlig, gør det ikke så meget. For de er hinan-dens gode selskab.

Endelig har der på hovedbibliote-ket også været to store rendez-vous’er. Expat Brunch i foråret og Expat Dinner (Trolloween) i efteråret. Konceptet er

enkelt. Medbring en hjemmelavet ret hjemmefra, sæt den på et stort buffet-bord og smag på mad fra hele verden, mens man lærer nye mennesker at kende.

Det er måske ikke ved disse ”pot-luck buffets” med mellem 30 og 100 deltagere, at man ordentlig lærer hin-anden at kende – men det er her, at folk opdager de mange tilbud biblioteket har.

Også i Charlottenlund/Ordrup området, er der flere tilbud målrettet bydelens internationals. Der bor en del internationale familier, der er her i Danmark i en kortere eller længere periode. I medierne hører man meget om, at det kan være svært for disse familier at falde til i Danmark, og at det er grunden til, at de rejser videre igen.

Vi har i området også en del danske familier, der tidligere har været udsta-tioneret i udlandet, hvor børnene har gået på internationale skoler. For dem er udfordringen at holde det engel-ske ved lige i en dansk dagligdag med danske forældre og kammerater

På Ordrup bibliotek havde vi en idé om at vi kunne bringe de to grupper sammen og bruge biblioteket som et mødested for aktiviteter med et inter-nationalt touch.

Idéen om en International Kids Club for skolebørn og deres familier var født, og i løbet af foråret og sommeren 2013 brugte vi en masse kræfter på at holde møder for potentielle frivillige og gøre reklame for vores nye idé, alle de steder vi kunne komme i tanke om; fra internationale skoler til Novo Nordisk.

Med hjælp fra et par frivillige foræl-dre kunne vi gennemføre vores første event i november. Det var fint besøgt, og det var arrangementerne i decem-ber og januar også. Dog kunne vi se at formen med at biblioteket annoncerer via ”Oplev”- folderen, der har en lang produktionstid, er svær at forene med en frivillige-indsats, der skal organise-res fra gang til gang.

Undervejs i arbejdet med Inter-national kids Club hørte én af vores internationale mums om projektet og spurgte: ” hvad så med de små; skal der ikke også være en international klub for dem?”

Hun var flittig bruger af både kir-kernes legestuer og Ordrup bibliotek og mødte begge steder internationale mødre, der gik hjemme med de små.

På biblioteket mødte vi dem også dryp-vis; én kom f.eks. tirsdag formiddag én anden fredag eftermiddag, men de mødte sjældent hinanden.

Det lå derfor lige til højrebenet at lave en International Mini Club for de små børn og deres hjemmegående for-ældre. Selvfølgelig skulle vi det!

Som en appelsin i turbanen meldte der sig 2 frivillige, der rigtig gerne ville stå for klubben. Så der var ikke så meget at betænke sig på; vi gik bare i gang få uger efter.

Siden maj 2013 har en gruppe for-ældre (især mødre, men der dukker også en far op i ny og næ) mødtes om fredagen mellem 10 og 11 her på Ordrup bibliotek.

I begyndelsen gjorde vi en del ud af, at man skulle mødes om noget, så vi annoncerede med oplæsning og sang-lege på engelsk, men hurtigt fandt vi ud af, at det sociale var det vigtigste, så nu er formuleringen ændret til, at det er en uformel klub for de små og deres familier.

Siden starten har vi haft indiske, kinesiske, polske, græske, amerikan-ske, danske, filipinske, litauiske, liba-nesiske og tyske forældre og børn på besøg. Flere er blevet gode venner af huset, og kommer her ofte, og vigtigst af alt har især mødrene fået et møde-sted, hvor man hurtigt kan komme i snak med andre, der også er landet i det mærkelige kolde nord med sin familie.

Så kan det jo være at man bliver her lidt længere..

16

Forfatterspirerne – byens bedste skriveklubAf Pernille Borgstrøm Hartfelt, Valby Bibliotek og Morten Halskov Jensen, Kulturstationen Vanløse

Forfatterspirernes Skriveklub startede som et behov hos børn, der havde lyst til at skrive mere end en enkelt uge i sommerferien. Nu er Forfatterspirer-nes Skriveklub et etableret tilbud i Københavns Biblioteker, og har netop indledt et samarbejde med SAXO.com.Det hele begyndte da børnebiblioteket på Kulturstationen Vanløse indledte et samarbejdet med Gabriel Jensens Ferieudflugter om at afholde forfatter-værksted for børn med skrivning en hel uge i sommerferien. Det blev en stor succes, men en uges skrivning var ikke nok. ”Skal vi vente et helt år før vi kan skrive videre?”, lød det fra flere af de deltagende børn. Dette behov førte til etableringen af Forfatterspirernes Skri-veklub, der med base på Kulturstatio-nen Vanløse, siden har bredt sig med afdelinger på flere af de Københavnske biblioteker. Sidste år rundede klubben 30 medlemmer.

For børnene koster det 250 kr. pr. sæson at være medlem. I hver sæson er der møder tirsdag og torsdag, hvor der skrives fra kl. 16.00-18.00. Med-lemmerne har mulighed for at deltage i skrivemøderne på deres lokale biblio-tek, men de kan også rejse rundt til de andre biblioteker og være med der. Og det er noget flere benytter sig af. Der er en festlig afslutning på hver sæson, hvor medlemmernes forældre, venner og familie er inviteret til at høre bør-nene læse højt fra egne tekster.

Konceptet for Forfatterspirenes Skriveklub er enkelt, men kunsten er

at være vedholdende. De deltagende biblioteker stiller lokale til rådighed og betaler skriveundervisernes hono-rar, mens udgifter til PR, hjemmeside, forplejning, m.m. afholdes af indtæg-terne fra brugerbetalingen.

Til trods for fælles PR, så sker rekrut-teringen ofte gennem anbefalinger fra de faste medlemmer. De fortæller om Forfatterspirerne til deres kammerater, og det sker ikke sjældent at de tager en interesseret ven med til et møde. Skriveklubben er ikke kun nørdet skri-veteknik på højt niveau, men er også socialt forankret med mange eksem-pler på stærke venskaber. Der er også stor opbakning fra forældre, som fx har etableret en gruppe på facebook.

Uden et godt samarbejde med skriveunderviserne ville det ikke være muligt at stable et initiativ som Forfat-terspirernes Skriveklub på benene. I København har vi været utrolig heldige med at finde nogle dedikerede skrive-undervisere: Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes har været med til at starte klubben fra begyndelsen, og Sandra Schwartz kom til med klub-ben i Valby.

Forfatterspirernes Skriveklub på Valby Bibliotek er et godt eksempel på en skriveklub, der blev startet op fra bunden med lokalforankring, men i Forfatterspirernes allerede etablerede regi.

I Valby var to faktorer udløsende for beslutningen om at blive en del af Forfatterspirernes Skriveklub. For det

første var der god kontakt til en fast skare af børn og unge, som var flittige læsere. Der var en formodning om at nogle af disse unge havde interesse for at skrive selv. Vi ønskede at give bør-nene et sted at gå hen, hvor de kunne få afløb for den inspiration og skrivekløe, der kan opstå i mødet med litteraturen på bibliotekets hylder. Det er vigtigt, at børn har mulighed for at producere egne tekster og dyrke interessen for skrivning på lige fod med andre fri-tidsinteresser.

For det andet havde biblioteket god kontakt til en lokal forfatter, Sandra Schwartz, der ligesom Bjarke og Nicole, var i gang med at etablere sig som bør-nebogsforfatter og brændte for at for-midle glæden ved skrivning til børn og unge.

Vi forventede ikke at have stor til-slutning fra starten. Første sæson bød på kun 3 faste deltagere, men sæsonen efter var deltagerantallet fordoblet. Og i løbet af tredje sæson nåede vi op på 12 medlemmer, hvilket er et passende leje. Det har givet anledning til vores påstand om at der for hvert bibliotek er mindst 12 skriveglade børn i lokalom-rådet, der ville benytte et skrivetilbud, hvis det eksisterede.

En håndfuld af forfatterspirerne er blevet optaget på Fanø og Brønderslev Forfatterskole. Flere har vundet skrive-konkurrencer eller udgivet tekster, og en sidder i bestyrelsen for foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF). Forfatterspirerne har også været knyt-

17

tet op til andre af bibliotekernes arran-gementer. De har fx været anmeldere på en børnekulturfestival, og deltager i København Læser.

Lige nu forhandler vi med SAXO.com om et samarbejde, hvor en af visionerne er at brede konceptet med Forfatterspirernes Skriveklub ud til biblioteker i resten af landet. Det er

et spændende partnerskab, der uden tvivl kan være med til at fremme børns interesser for at skrive.

Forfatterspirernes Skriveklub hand-ler om at lade børnebiblioteket blive et væksthus, hvor unge forfatterspirer får rum og kvalificeret sparring, således at deres forfatterdrømme kan gro. Bedre ambassadører får bibliotekerne ikke.

Vi håber derfor en dag at høre føl-gende ord fra indledningen til en tale holdt af en prisbelønnet ung forfatter: ”Det hele begyndte i Forfatterspirernes Skriveklub i Københavns biblioteker…”

Læs mere på www.forfatterspirerne.dk

18

Gentofte og DBC fortsætter frugtbart samarbejde om kurser Af Bente Schade Poulsen, produktchef DBC og Amalie Ørum Hansen, udviklingskonsulent Gentofte Centralbibliotek

Vi må kunne bruge hinandens kom-petencer i forskellige sammenhænge!

Så hvis vi bringer vores spidskompe-tencer sammen, kan vi sikkert udvikle nogle gode relevante kurser – Den tanke resulterede allerede i efteråret i nye kursustilbud, der var blevet til i samarbejde mellem Gentofte og DBC, og som du kan se i forårets kursuspro-gram (http://issuu.com/gentoftebiblio-tekerne/docs/bib__lab_2014-1_enkelt-sider_final), har vi valgt at fortsætte samarbejdet – i denne sæson med et kursus og to temadage.

Fra brainstorm til konkrete kurser

Helt lavpraktisk har medarbejdere fra Gentofte og DBC sat sig sammen og brainstormet: Hvilke udfordringer står bibliotekerne over for i den nær-meste fremtid? Hvilke emner er der derfor interesse og behov for viden om på bibliotekerne? Hvilke faglige kom-petencer kan vi hver især bidrage med og dermed i fællesskab være med til, at de regionale tilbud om kompetenceud-vikling matcher dette?

Det har resulteret i en lang liste med ideer, som vi håber på at videreudvikle til konkrete kurser i løbet af de kom-mende sæsoner.

Flere indfaldsvinkler

I vores samarbejde er det fra gang til gang forskelligt, hvordan vi sammen tilrettelægger et kursus. På nogle kurser stiller DBC undervisere til rådighed på hele kurset. På andre kurser underviser

bibliotekerne og DBC i fællesskab, og endelig er der kurser, hvor DBC blot deltager med et oplæg på kurset eller temadagen.

Dette kursuskoncept giver del-tagerne f lere indfaldsvinkler til et emne på ét og samme kursus, fordi begge organisationer og underviserne bidrager med hver deres ekspertise og perspektiv.

Første del af samarbejdet kunne regionens kursister nyde godt af i efter-året 2013. Her lavede vi sammen kur-serne Webservices på biblioteket (som er blevet dubleret i Vejle og Roskilde) og Workshop om katalogisering af musik, som også bliver gentaget for Roskildes

område her i foråret. Kurserne i efter-året blev godt modtaget af deltagerne, og vi håber, at det samme er tilfældet med kurserne i forårssæsonen.

Samarbejdet har været frugtbart for både Gentofte og DBC. Der har været god stemning, masser af ideer og nye indspark på workshops og møder. Vi har lært hinanden bedre at kende og har fået viden om, hvad vi mere speci-fikt arbejder med hver især.

Alt i alt en god erfaring og et godt udgangspunkt for et fortsat samarbejde i samme ånd fremover – med fokus på en kobling af vore faglige kompetencer – til gavn for både kursusdeltagerne og samarbejdspartnerne.

18

19

BaggrundIdéen om et samarbejde mellem Gentoftes Biblab og DBC’s kursus-afdeling opstod, da DBC ønskede at forny og revitalisere sit kur-susområde, og syntes det ville være relevant at arbejde tættere sammen med bibliotekerne om udvikling og afvikling af kurser. Idéen blev vel modtaget i Gen-tofte. Der blev både holdt møder og en fælles workshop. Hvis du har ideer til nye kur-susemner, er du velkommen til at kontakte Gentoftes BibLab ved udviklingskonsulent Amalie Ørum Hansen, ahan@gentofte.dk eller DBC, systemkonsulent Nanna Agergaard, NLA@dbc.dk.

Kurser i samarbejde forår 2014I dette forår kan regionens biblio-teksansatte se aftrykket fra vores samarbejde i et kursus og to tema-dage. Det gælder: • Temadag om Palles Gavebod,

den 26. februar• Grundlæggende søgekursus i

DDE, Danbib og bibliotek.dk, den 18. marts

• Temadagen Fra Brønd til Bruger, den 21. maj

Både Temadagen Fra Brønd til bruger og søgekurset bliver dub-leret i Vejle. Hvis du vil vide mere kan du læse i BIB•LAB-kataloget foråret 2014 på centralbibliotek.dk, hvor du også finder sæsonens øvrige kurser og temadage.

19

20

Vestegnens Fortællerkreds – en historie om medborgerskab Af kultur- og kommunikationskonsulent Louise Kirstine Krarup, Glostrup Bibliotek

Med opstarten af Vestegnens For-tællerkreds har fire biblioteker på Vestegnen sat et nyt skib i fortæl-lingens store hav.

Man skal gribe en chance, når den kommer. Det gjorde vi på Glostrup Bib-liotek, da en af Danmarks bedste histo-riefortællere Carsten Islington tilbød at være med til at starte en fortæller-kreds på Vestegnen. Tilbuddet kom under Glostrup Kulturnat i oktober 2012, hvor Islington var hyret ind til at optræde. Bibliotekerne i Albertslund, Taastrup og Rødovre var med på ideen, og dette er historien om, hvordan en god idé hurtigt kan blive til et konkret projekt. Vestegnens Fortællerfestival blev afholdt som en fælles event i sep-tember 2013 og fortællerne er i dag medarrangører på arrangementer på bibliotekerne. Projektet er i tråd med bibliotekernes ønske om et øget med-borgerskab.

Når netværk og samarbejder er i orden

Rødovre, Albertslund og Glostrup har igennem de sidste 5-6 år haft et net-værkssamarbejde, et såkaldt RAG-samarbejde, hvor ledelsen erfarings-udveksler og samtænker projekter. Der var derfor hurtigt grønt lys fra ledelsen til at gå sammen om at opstarte en for-tællerkreds på Vestegnen.

Inden da havde vi fra Glostrup kon-taktet Nanna Rohweder, der netop var blevet ansat som publikumsudvikler på Taastrup Bibliotek, for at høre om

hun var interesseret i projektet. Nanna er uddannet journalist og teatermen-neske og var frisk på sammen med Carsten Islington at lave et undervis-ningsforløb på seks workshops henover foråret 2013. Workshop-forløbet skulle motivere og uddanne interesserede i at fortælle gode historier.

Nanna Rohweder fik ledelsen på Taastrup Bibliotek med på ideen, og i december 2012 blev der oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle fire biblioteker. Gruppen skulle få ideen om at opstarte en fortællerkreds gjort til virkelighed. Og der var meget kort fra idé til handling. Fra det første møde i december 2012 til der blev afholdt den første Vestegnens Fortæl-lerfestival i september 2013.

Workshops og motivation

I slutningen af januar 2013 afholdt vi et stort og gratis Suppe & Historie-arrangement med Carsten Islington på Glostrup Bibliotek, hvor der både blev fortalt fængende historier samt infor-meret om det planlagte workshopfor-løb i løbet af foråret. Arrangementet blev en overvældende succes med over 120 deltagere. Omkring 40 af dem meldte sig på aftenen som interesseret i workshopforløbet.

Hen over foråret 2013 afholdt vi sammen seks workshops fordelt på Rødovre, Taastrup og Albertslund Bibliotek, hvor Islington og Rohweder underviste på skift, og hvor deltagerne mødtes på tværs af kommunegrænser. Interessen var stor. Vores maksimum-

grænse på 45 deltagere var udfordret i starten, men efter et forventet frafald endte de med at være en god kerne på 20. Heraf stod 15 nyudklækkede for-tællere på scenen til Vestegnens Fortæl-lerfestival under Vestegnens Kulturuge i september. Vores succeskriterium var fra starten 12, så delmålet var nået.

Kastet ud i det

Under de seks workshops har delta-gerne lært særlige fortællerteknikker og kneb, som `det rette anslag´, hvor-dan man opbygger en fortælling med post-its, hvordan man bruger billed-sprog aktivt, arbejder med opture og nedture i sine fortællinger, og hvorfor man skal turde træde ind på scenen som sig selv.

Deltagerne har fået små hjem-meopgaver for fra gang til gang og er

21

blevet opfordret til at danne små ”tup-perware-grupper”, hvor de kan øve sig sammen. Der har været en vældig gejst og lyst til at lære og samtidig en tryg og solidarisk stemning under workshop-pene, hvor fortællerne blev kastet ud i at fortælle fra starten af.

En selvkørende fortællerkreds i proces

Udover at afholde en fortællerfestival var det også bibliotekernes mål, at for-tællerkredsen skulle blive selvkørende. I slutningen af august inviterede de fire biblioteker derfor til stiftende gene-ralforsamling for Vestegnens Fortæl-lerkreds. Foreningen blev stiftet med vedtægter og valg af bestyrelse.

Bibliotekerne har siden afholdt møde med fortællerkredsens besty-relse om, hvordan vi bedst muligt sam-arbejder fremover. Fra bibliotekernes side vil vi gerne lægge lokaler til og hjælpe med markedsføring samt være med til at afholde fælles workshops. Vi vil også gerne rådgive dem, når der er behov.

Gennem workshoppene har vi ønsket at motivere og uddanne del-tagerne i fortællingens kunst. De er stadig grønne, men det vigtigste er, at de har lysten til at fortsætte. Efter festi-valen har der henover efteråret været lidt afmatning. Som det er nu, er de en fast kerne på seks stykker, der kommer til møder og øveaftener. De, der var med til at optræde på fortællerfestiva-len kan stadig lokkes ind til at optræde til diverse arrangementer.

Vestegnes Fortællerkreds arrangementer

Indtil nu har Vestegnens Fortæller-kreds både været med til at lave fortæl-linger for børn på Albertslund og Glo-strup Bibliotek samt været med til at optræde på Kulturnatten på Glostrup Bibliotek i efteråret 2013.

I efteråret planlagde de selv at invi-tere fortælleren Anette Skov Friis forbi til en snak om, hvordan hun arbejder som fortæller og komme med gode ideer til arrangementer. Ligesom de har inviteret Roskilde Fortællerlaug til sparring i foråret 2014. Derudover planlægger fortællerkredsen at deltage på Verdensfortælledag på Rødovre Bib-liotek og Callisto Festivalen i Taastrup. Indimellem disse arrangementer hol-der de øveaftener i eget regi.

Både fortællerkredsen og vi bib-lioteker, der har været med til at starte den, vil meget gerne have de øvrige vestegnsbiblioteker med i samarbej-det. Både Ishøj og Hvidovre har vist interesse. Der arbejdes på om muligt at lave et lignende workshopsforløb i deres respektive kommuner i samar-bejde med Vestegnens Fortællerkreds – og på den led få inddraget deres bru-gere i fortællerkredsen.

Det øgede medborgerskab i et samarbejde

Opstarten af en fortællerkreds tilknyt-tet bibliotekerne er helt i tråd med bibliotekernes satsning på et øget medborgerskab. Et mål om at vores brugere deltager aktivt i bibliotekets arrangementsdel samt bruger bibliote-ket som kreativt sted. Vores mødeloka-ler er blevet brugt til små øvesessioner mellem workshoppene. Det er skønt og smittende at mærke det engagement. Og med flere biblioteker involveret har vi kunne skabe mere.

Som nævnt var planlægningsfor-løbet omkring opstarten meget kort. For at det kunne lade sig har særligt tre faktorer gjort sig gældende: RAG-samarbejdet på lederniveau, et person-ligt netværk samt lysten hos medarbej-derne til at kaste sig ud over kanten og tro på det.

Hvordan Vestegnens Fortæller-kreds selv klarer sig selv ud i det store fortællerhav, vil tiden vise. Bibliote-kerne, der har startet den op, er i hvert fald klar til at være lods der, hvor der er behov for det.

Vil du vide mere om Vestegnens For-tællerkreds, er du velkommen til at kontakte én af de fire kontaktpersoner på bibliotekerne:Heidi Grønbæk Hartvigsen, Taastrup HeidiHar@htk.dkSigne Foght Hansen, Rødovre cn21230@rk.dkJette Janstrup, Albertslund JEJ@albertslundbib.dkLouise Kirstine Krarup, Glostrup lk@glostrupbib.dk

Du kan finde Vestegnens Fortæl-lerkreds på Facebook eller kontakte deres formand Charlotte Løvenhardt på lovenhardt@hotmail.com

22

Navn: Frank NørregaardFunktion: Bibliotekschef

Bibliotek: Glostrup Bibliotek

Ny faglig profilHvad er din erhvervs- og uddan-nelsesmæssige baggrund?

Jeg har følgende baggrund: Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab, 2005, Bibliotekar D.B., 1989, Interna-tionale Udviklingsstudier, RUC, 1983 (uafsluttet) og Samfundsvidenskabelig basiseksamen, RUC, 1982.

Hvorfor har du valgt udfordrin-gen som bibliotekschef?

Jeg tror ligeså meget udfordringen valgte mig. Jeg har aldrig spekuleret i karriere, men i interessante opgaver. Folkebibliotekerne står i en historisk udfordring for at skabe legitimitet i en stærkt digitaliseret, fragmenteret og kommerciel tid. Man kan tale om en eksistentiel krise, hvor alt er kastet op i luften. Hvis jeg skal være munter så synes jeg, at vi befinder os ’midt i en kulturel istid. Jeg brænder for biblio-teker og deres fortsatte samfundsmæs-sige betydning – derfor!

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

Jeg havde været Souschef i Glostrup i seks år og alligevel blev jeg med øje-blikkelig virkning ramt på mine inkom-petencer fra jeg tiltrådte chefstolen. Enhver stilling rummer bestemte funk-tioner der skal læres. Jeg synes, at jeg er ved at finde mig til rette efter den første tids vaklen. Det var dybest set også det jeg ønskede ved skiftet. En ny udkigs-post, hvor jeg skulle op og stå på tæer igen for at fylde en ny funktion ud.

Hvordan kan/ vil du bruge din faglighed?

Jeg vil bruge min dybe erfaring i fol-kebibliotekernes vilkår sammen med

min grundlæggende interesse for samfundsanalytik til at redefinere og udvikle folkebibliotekerne til fortsat at spille en vigtig rolle for et oplyst og demokratisk samfund – til glæde for mine børn og børnebørn og alle andres børn og …

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Jeg kunne tænke mig, at skabe ’Det vilde bibliotek’. Et sted med passende forstyrrelser. Hvor folk møder det anderledes og dermed sig selv på nye

måder. Et unikt lokalt sted, hvor der dagligt er ’audiens’. Hvor vi lytter og inddrager folk og hvor de i høj grad selv er medskabende og samskabende - i fællesskab og for fællesskabet - men hvor alt ikke restløst går op i fællesskab, hvor man kan være i ’selskab’ med hin-anden eller blot sig selv. Et væksthus for tanker og kreativitet, hvor risikovilje giver farve til en ellers grå hverdag. Jeg synes det haster – så folkebibliotekerne ikke ender som ’dinosaurusens sene eftermiddag’.