TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

de sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek?

SMS i formidlingens tjeneste

MySpace – et sted for biblioteket

biblioteksbrugere og digital kontakt

det der internet – er det ikke mest til porno?

info island dk – dansk bibliotek i Second life

informationskompetencer og fødeår

Statistik – det er da bare at trykke på en knap

Aktive lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte får

nye faglige prof iler

3Xo juni 2oo8

Bib forum f o r b i b l i o T E k E r n E i r E g i o n H o v E d S T A d E n

Leder ........................................................................................................ 4

TEMA: Sociale teknologier i biblioteksarbejdet

De sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek? ...... 6

SMS i formidlingens tjeneste ................................................................... 8

MySpace – et sted for biblioteket ............................................................. 10

Biblioteksbrugere og digital kontakt ........................................................ 12

Det der internet – er det ikke mest til porno? ........................................... 14

Info Island DK – dansk bibliotek i Second Life ......................................... 16

Informationskompetencer og fødeår ........................................................ 18

Statistik – det er da bare at trykke på en knap .............................................. 20

Aktive Lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte får ..................................... 22

Nye faglige profiler ..................................................................................... 24

3X0 ............................................................................................................ 26

indhold

4 5

stadigvæk lidt er noget, de andre bruger, så kan

det anbefales at starte med den første artikel,

der giver et kort rids af, hvad ideen med dem er,

inden vi kaster os over de mere konkrete artikler.

Gladsaxe Bibliotek har anvendt MySpace i for-

midlingsøjemed og fortæller om erfaringer herfra.

I Fredensborg har de forsøgt sig med online

spørgeskemaer og internetfora for at få borgerne i

tale omkring biblioteket og dets tilbud, noget der

kræver fornuftige overvejelser både af teknisk og

indholdsmæssig art.

Vi bevæger os også lidt udenfor regionen,

nærmere bestemt til Silkeborg, hvor de har ekspe-

rimenteret med anderledes SMS-tjenester.

Der er praktiske erfaringer med YouTube og

internetfora i udlånet fra Hvidovre, og

Second Life-erfaringer fra Gladsaxe,

der var et af de biblioteker,

der sprang ud i en af de

meget endog meget

omtalte nye

muligheder

på Nettet.

På den ene side – og på den anden

Man kan let blive

revet med af alt det

nye og spændende –

og man kan lige så let

indtage en kølig tilbage-

lænet holdning, for kan

man nu være sikker på, at

det kan bruges til noget?

Det, der er brug for, er nok

snarere en nysgerrig, men kri-

tisk middelvej. Hvor meget vi så

Statsministeren har rigtig mange venner. På Face-

book. Det ved de fleste, for det er blevet nævnt en

del både i de trykte medier og i TV.

Facebook er en af de såkaldte sociale tjenester

på Nettet, og det er dem, der er hovedtema for

denne udgave af Bib·forum. Eller rettere, det er os

og dem, der er temaet.

For der bliver talt meget om dem, de nye

muligheder på internettet. Der er Facebook og

MySpace og blogs og Twitter og YouTube og så

videre, og masser af eksperter har meninger om,

hvad de siger om den generelle samfundsudvik-

ling og globaliseringen og nutidens børn.

En del biblioteker, både her i regionen og

i resten af landet, har snuset til den fagre nye

verden gennem 23 Ting og andre undervisnings-

forløb. Der er blevet lavet kurser og artikler og

indhentet kommentarer fra nogle af de førnævnte

eksperter.

Nu er tiden så kommet til, at vi ser på, hvad vi

rent konkret kan bruge disse systemer og tjenester

til? Er det bare tant og fjas det hele eller kan det

gøre en forskel i dagligdagen?

Når det drejer sig om indhold og arbejdsruti-

ner, lånerbetjening og ide-udvikling, kan vi så

se, at det rykker på noget? Gør det ting nemmere

eller mere relevante for dem, vi i sidste ende skal

betjene?

Konstant forandring

Præmisserne ændrer sig – og det gælder ikke kun

for os. Det gælder også for alle de andre brancher

og organisationer, der arbejder med viden og

information.

I de følgende artikler vender vi blikket indad,

men holder fokuset på dem, det i sidste ende skal

gavne, nemlig brugerne.

Hvis det med sociale tjenester og den slags

lederAf afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

skal have fingrene ned i den digitale muld for at

kunne tage stilling, er en af de ting, vi skal finde

ud af efterhånden.

Verden i dag er anderledes end verden i går,

og de forventninger, som

vores brugere har til

os og vores viden

ændres i

takt med forandringerne i omverdenen. Sådan er

det, og sådan bliver det nok ved med at være. Det

gør det endnu mere vigtigt, at vi kritisk og aktivt

forholder os til de muligheder, der dukker op,

og lærer af hinandens erfaringer.

Det håber vi, at artiklerne

i indeværende nummer

kan inspirere til.

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

6 7

rundt om i landet. Men det er ikke kun i opbyg-

ningen af den digitale platform, altså i teknologi-

erne og skabelonerne (fx den der købte … købte

også …), at disse hjemmesider er interessante, når

vi taler om udviklingen af formidlingen i fremti-

dens bibliotek.

De sociale sider som informationsressource

De fleste kan se meningen med at overføre nogle

af disse features (tags er et andet godt eksempel)

til biblioteksvirksomheden, for at gøre netbrugen

nemmere, sjovere og mere informativ for publi-

kum. Hvis man derimod ikke selv er bruger af

sociale websider og features (hvilket mange bib-

liotekarer ikke er), kan det godt være svært at se

meningen med det sociale liv på nettet.

Når der skrives om fænomenet får det ofte

karakter af at være ren hype om brugertal. Og ja,

nogle sociale netsider mister pusten, mens nye

kommer til med bedre og sjovere features, og

sådan vil den del af netbrugen nok fortsætte med

at udvikle sig.

Det der ikke skrives så meget om er, at der

opbygges masser af sociale relationer, samarbejde,

netværk, forskellige former for kommunikation og

en mere nuanceret brug af teknologierne – noget

der giver mening både for brugerne og for sam-

fundet.

Den opbygning af vidensamfundet, som bib-

lioteksvirksomheden har stået for og værnet om

igennem hele sit virke, sker nu med lynets hast

på internettet. Den er et resultat af informations-

og kommunikationsteknologiernes udvikling og

en hidtil uset brugerinddragelse og mulighed for

deltagelse.

På baggrund af det står vi med de sociale web-

sider over for en enorm brugerskabt informa tions

– og vidensresource, som selvfølgelig rummer

Bibliotekerne har i de seneste år beskæftiget sig

rigtig meget med det, der også i folkemunde

kaldes Web 2,0. Først var det kommunikations-

kanalerne som fx chat og blogs, der var i fokus og

snart kom introduktionen til forskellige eksplosivt

voksende hjemmesider på konferencer, temadage

og kurser. Endelig har de ansatte fået mulighed for

at stifte nærmere bekendtskab med udvalgte sider

i det mere praktiske hands-on tiltag 23ting.

Tilbage står desværre stadig mange tvivlende

og skeptiske bibliotekarer, der har svært ved at se,

hvordan disse sociale teknologier og hjemmesider

skulle kunne bruges som konstruktivt redskab

i det daglige formidlingsarbejde. For at komme

et svar nærmere, er det nødvendigt at gå bagom

hype og fordomme, kigge på indholdet, acceptere

udviklingens gang og anerkende brugernes adfærd

og behov.

Teknologier som formidlingsredskab

Hvis vi starter med at kigge på det, der ligger til

grund for udviklingen, nemlig teknologierne, kan

de lidt forenklet beskrives som de bagvedliggende

mekanismer, der gør det muligt at give hjemme-

siderne en række af forskellige funktioner. Groft

sagt er det funktionerne, der giver brugerne mulig-

hed for at kommunikere med hinanden, uploade,

downloade og dele indholdet, som på den bag-

grund bliver socialt.

På it-området har bibliotekerne for længst

set, at nogle af de funktioner, som fx findes på

amazon.com og librarything.com (og på rigtig

mange andre sider), med stor fordel kan tilpasses

og overføres til de danske bibliotekers netsider.

Selvom det har taget noget tid, er disse features

(som funktionerne også kaldes) nu ved at vinde

indpas på fx bibliotek.dk, ligesom der arbejdes

med dem i flere af bibliotekernes it-afdelinger

de sociale teknologier - hvad kan de bruges til i fremtidens bibliotek? Af udviklingskonsulent Heidi Jørgensen, Gladsaxe Bibliotekerne, bkbhej@gladsaxe.dk

både godt og skidt (som alle andre medier). Og

det er altså først og fremmest indholdet, der skal

fokuseres på, for det er her at sidernes ressourcer

for alvor ligger, men det er også deri, at siderne

adskiller sig fra hinanden.

Fokus på indholdet tak!

Flere af sidernes indhold centrerer sig ved nær-

mere eftersyn omkring forskellige medier. Fx

består YouTube.com primært af hjemmevideo- og

tvklip, SecondLife.com giver mulighed for at udfor-

ske det tredimensionelle internet, mens MySpace.

com er kendt for at være stedet, hvor nye unge

kunstnere lægger deres musik ud til offentlig afbe-

nyttelse. Lige som siderne giver direkte adgang til

forskellige materialer i form af fx musikvideoer,

filmtrailere, koncertoptagelser, sekvenser fra

computerspil osv. (flere steder behøver man ikke

at tilmelde sig, for at få adgang til dele af indhol-

det), giver de også bibliotekarerne mulighed for at

indgå i forskellige formidlingssituationer.

Dels kan man formidle biblioteksrelevant stof

ud til et større publikum gennem oprettelsen af en

profil, som flere biblioteker allerede gør. Dels kan

man formidle brugbar information om og viden

fra biblioteket på andres profiler og tilmed deltage

i interessegrupper, der diskuterer bøger og forfat-

tere eller andre spændende emner.

I dette blad giver artiklen om MySpace.com fak-

tisk et rigtig godt bud på, hvordan siden kan indgå

i det daglige og praktiske biblioteksarbejde både i

formidlingen og i mødet med brugeren.

Fokus på brugerne tak!

Vaner, forestillinger og myter dækker desværre for

udsyn til nye tanker og alternative løsninger. Vi

er ikke ude i en diskussion om, hvorvidt bibliote-

kerne skal være for eller imod en demokratisering

af kulturen på nettet, hvor amatørerne (brugerne)

får mulighed for at udtrykke sig – for det gør de

nu engang, og derfor er det det, som vi skal for-

holde os til, indtil de igen ændrer adfærd!

Det bibliotekerne skal være med til er at guide

og validere, selvom det også nogen gange betyder,

at man må henvise til noget, som brugeren i virke-

ligheden selv er nødt til at tage stilling til.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen har sat

autoriteter under pres, og heller ikke biblioteka-

rerne kan længere være bedre end brugerne til

alt. Det lykkelige er, at mange af brugerne i langt

højere grad søger medspillere, hjælpere eller vej-

visere end eksperter, for brugerne har i dag ofte

selv klare meninger om tingene. Bibliotekarerne

er nødt til at afgiver lidt suverænitet og tillade,

at man også i fællesskab kan finde frem til den

bedste løsning – en løsning som i fremtiden tager

de sociale sider i betragtning som videns- og infor-

mationsressource.

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

8 9

I Jørgen Bech Pedersens optik adskiller dette

tredje rum sig fra det fysiske og fra internettet ved

altid at være tilgængeligt, også når man færdes i

byrummet, på stranden eller nede i parken. Man

taler om begrebet ”pervasive library” eller ”biblio-

tek i alting” som et nøgleord i bibliotekets frem-

tidige virke, og i den sammenhæng er mobilen

særdeles aktuel.

Målrettet SMS-information i Silkeborg

Indtil videre har man i Silkeborg realiseret en

håndfuld forskellige tjenester, der udnytter mediet

på hver deres måde. For det første er der en række

services der tjener til at informere brugerne f.eks.

om nye aktiviteter på biblioteket, kommende

gæsteeksperter i Spørg Olivia eller om bogbussens

aktuelle ankomsttider til de forskellige holdeplad-

ser. Fordelen er her først og fremmest, at man kan

”pushe” de relevante informationer til de rigtige

personer, i stedet for at lade det være op til folk

selv at holde sig opdateret, under et mere eller

mindre tilgængeligt menupunkt på en hjemme-

side.

Dernæst bruges SMS også som en ny måde at

formidle bibliotekets materialer på. På børnebib-

lioteket har man f.eks. i en afgrænset periode lavet

en ”skattejagt”, der har haft til hensigt at åbne

brugernes øjne for de bøger der står med ryggen

mod publikum og ikke har en chance for at sælge

sig selv. Konkret foregik det ved at der rundt om i

bibliotekets samling var placeret små ”skattekort”

hvorpå der stod: Du har fundet en skat! Bogen her

er en del af skatten... Vil du se hvad der ellers er

i kisten? Sms SILBIB SKATTEN til tlf.: 1231. Den

efterfølgende svarbesked var: Biblioteket har en

skat af gode bøger. Her er nogle forslag, som bare

er guld værd – forhåbentlig også for DIG... (fulgt af

nogle konkrete læseforslag).

Sociale tjenester

På idéplanet har man også leget med tanken om

at skabe sociale tjenester, hvor brugere kan dele

deres læseoplevelser med hinanden via mobilen,

f.eks. ved at lægge boganbefalinger op på en SMS-

nyhedsliste. Den type tjenester vil, i det ganske

små, kunne bryde med det entydige mønster hvor

informationerne alene strømmer i en retning, fra

bibliotek til bruger. Brugerne kunne så at sige

komme til at med-skabe deres eget bibliotek.

Mobile learning

På lidt længere sigt er det også en mulighed at

biblioteket, ved hjælp af mobilen koblet med

GPS-teknologi, for alvor kunne indtage byrum-

met som sin legeplads. F.eks. ved i samarbejde

med det lokalhistoriske arkiv, at lave on location

historieformidling. Eller ved at udnytte den ”lille

tid” – ventetiden eller transporttiden – til virtuelle

biblioteksbesøg eller såkaldt ”mobile learning”.

Erfaringerne med SMS i biblioteksarbejdet

De hidtidige erfaringer med at anvende SMS i bib-

lioteksarbejdet i Silkeborg viser en tydelig tendens.

De klart største succeser har været de rene oplys-

ningstjenester, hvor man udnytter muligheden for

at målrette informationerne til brugernes speci-

fikke behov. Det er simple tjenester der er lette at

gå til og hvor fordelene er til at få øje på for begge

parter – brugerens informationssøgning lettes og

biblioteket får knyttet brugeren tættere til sig.

Til gengæld har det vist sig at være betydeligt

sværere at få de formidlingsrettede tjenester op at

køre. Som de er designet nu, er det ikke klart nok

for brugerne hvad de får ud af tjenesterne. Kon-

cepterne skal med andre ord udvikles så indholdet

bliver mere interessant – det er ikke tilstrækkeligt

blot at udsende umotiverede litteraturhenvisninger

i en ny indpakning. Det samme vil formentlig gøre

sig gældende mht. til at anvende SMS som social

teknologi på bibliotekerne – gammel vin på nye

flasker er et velafprøvet, men ikke desto mindre

uholdbart designprincip.

Hvis det skal lykkes at udnytte mobilteknologi-

ens potentiale, er det nødvendigt også at nytænke

indholdet og gøre sig klart hvad det er man i bund

og grund vil brugerne. Som så ofte før må man

sande: teknologien gør ikke arbejdet mindre – den

omdefinerer blot opgaverne og indsatsområderne.

Læs mere på bloggen http://mobil-biblioteket.

blogspot.com/ eller Silkeborg Biblioteks hjemme-

side http://www.silkeborg-bibliotek.dk/nyheder/

sms-nyheder-bibl.html

Mobiltelefonen – et centralt kommunika-tionsredskab

Vilkårene for massekommunikation på nettet

bliver stadig mere kompliceret og overvældende.

Mængden af information der flyver os om ørene

og antallet af udbyder der skriger på vores

opmærksomhed er eksplosivt stigende. I denne

vildtvoksende informationsjungle, møder den

klassiske envejskommunikerende hjemmeside

sin klare begrænsning.

Når man forsøger at ramme bredt og få alle i

tale med generelle informationer, kan det alt for

nemt ende med at man i stedet rammer ved siden

af langt de fleste. Det har skabt grobund for nye

kommunikationsformer, der i højere grad retter sig

mod den enkelte, med individuelt tilpasset kom-

munikation. I den sammenhæng har mobiltelefo-

nen vundet udbredelse som andet og mere end et

redskab til at sende små personlige hilsner. Den

er blevet en stadig mere integreret del af mange

menneskers liv og kommunikationsstrømmene er

i høj grad flyttet ud i hånden på brugeren – hvor

er biblioteket i den udvikling?

”Bibliotek i alting”

Det er i hvert fald hvad man har arbejdet på at

gøre på Silkeborg Bibliotek. Som medlem af pro-

jektgruppen Jørgen Bech Pedersen udtrykker det,

så betragter man mobiltelefonen som bibliotekets

tredje rum.

I det første rum, det fysiske, er biblioteket alle-

rede markant tilstede og har været det igennem

generationer. I det andet rum, internettet medieret

gennem pc’ere, er bibliotekerne mange steder for-

holdsvis godt med. Hjemmesider og webbaserede

kataloger er for længst indarbejdet som en del

af praksis på bibliotekerne. Men i det tredje rum

glimrer bibliotekerne nærmest fuldstændig ved

deres fravær.

SMS i formidlingens tjenesteAf udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

11

En åbenbaring

D. 23. marts 2006 blev en skelsættende dag i mit

liv. Der oprettede jeg en profil på MySpace. Det

var som om porten til Aladdins Hule strøg til side.

Kærlighed ved første klik & kig! Den første fasci-

nation handlede selvfølgelig om at gøre min egen

profilside lækker, få en masse venner (mine idoler

og IRL-venner), men ret hurtigt trådte essensen

frem. Indholdet! For her var en verden fyldt med

musik, forfattere, kunstnere & spændende menne-

sker – og ordet ”browse” fik virkelig fylde.

Gladsaxe Bibliotek på MySpace

En uges tid efter startede jeg på nyt job, som

børne- og ungebibliotekar i Gladsaxe. Jeg foreslog

at vi skulle oprette os på MySpace. Jeg var ret

hurtigt faldet over nogle amerikanske biblioteker

derinde og så det oplagte i at formidle et sted,

som rummer alt det vi beskæftiger os med: musik,

film, litteratur og kultur. Dernæst havde jeg opda-

get, at meget af den spændende musik, jeg var

faldet over på MySpace, faktisk slet ikke var til at

opdrive på bibliotekerne. Åbenlys var også mulig-

heden for at gøre formidlingen mere spændende

via lyd og film, den personlige dialog og netværk,

muligheden for at komme hurtigt ud til rigtig

mange mennesker og få en direkte respons.

Dialog med brugerne

I april 2007 så Gladsaxe Biblioteks to MySpace

profiler dagens lys: Gladis og Axel. Ikke alene gad

de unge faktisk godt være venner med os. De inte-

resserede sig også for, hvad vi formidlede. En pige

syntes vi skulle være venner med ”Fredericia Hard

Core Festival”, som var forestående. Jeg besluttede

straks at lave et tema på vores MySpace om festi-

valen, og hvilke navne jeg skulle fremhæve (jeg

ved intet om hardcore metal og punk) spurgte jeg

MySpace – et sted for biblioteketAf børne- og ungebibliotekar Felicia Lensborn, Gladsaxe Bibliotekerne, bkbfle@gladsaxe.dk

hende om. Ikke alene fik jeg formidlet en brugers

ønske, jeg fandt også ud af at ”All that Remains”

og ”The Casualties” faktisk er fede bands, selvom

de ligger lidt uden for min musiksmag.

Et andet eksempel er, at vi i Gladsaxe har en

årlig ungekoncert, og på vores hjemmeside kan de

unge, via mail, komme med forslag til navne – det

er der bare aldrig rigtig nogen der har gjort. Da

jeg sendte samme besked ud til vores venner på

MySpace kom der straks et forslag.

Findes det ikke på biblioteket findes det måske på MySpace

I efteråret startede jeg til italiensk. Her bruger jeg

MySpace til at finde italiensk musik med adgang

til et noget større udvalg end selv de bedste

musikbiblioteker herhjemme kan præstere. En af

mine kollegaer har også fortalt at teenagedatterens

franskundervisning gled noget lettere ned, da de

blev bedt om at se en musikvideo med den fran-

ske sangerinde Nadiya på YouTube – på nær et par

ældre albums på Netmusik.dk er hun heller ikke

til udlån.

Hvorfor er der ikke flere biblioteker på MySpace?

MySpace er fyldt med musik og musik fylder en

stor del af børn og unges liv, men i dag er kun en

håndfuld danske biblioteker på MySpace. Måske

kommer de hen af vejen? Måske ved mange ikke

helt, hvordan de skal angribe at formidle bib-

liotekets tilbud på MySpace eller formidle dets

indhold. Derudover har mange det med at slå de

sociale teknologier over én kam ud fra fordom-

mene: det er pjat, spild af tid og er det ikke kun

for folk, der kan lide at udstille sig selv? Holdnin-

ger, der desværre vidner alt for godt om, at folk

ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind

i, hvad de forskellige tjenester faktisk udbyder og

indeholder hver især. Sidstnævnte observation

gjorde jeg i forbindelse med 23ting og MySpace,

som jeg stod for i den sammenhæng.

Personligt synes jeg det er en lidt skræmmende

holdning, der bliver lagt for dagen – det er i hvert

fald ikke til gavn for vores brugere, at så mange

tilsyneladende lader fordomme og personlige

præferencer styre, hvad de gider sætte sig ind i og

bruge. Er der noget fagligt indhold at komme efter

(og det mener jeg i høj grad der er på MySpace),

så mener jeg også, man har en professionel pligt

til at sætte sig ind i det!

Biblioteket og den digitale fremtid

Snakken om ”bogløse biblioteker” synes jeg er lidt

sjov, for jeg er ret sikker på at vi ikke skal langt ud

i fremtiden, før bogen er det eneste fysiske mate-

riale, der er tilbage på biblioteket, mens musik,

film og spil bliver digitalt! Og mon ikke det så vil

være en god ide at række vores udsyn lidt udover

de bibliotekariske baser? Tv og computer er også

smeltet sammen – senest blev ”Danish Music

Awards 2008” kun vist på MySpace, ligesom net-

dok-serien ”Doxwise” om fire unge blev en stor

succes på MySpace. Flere og flere musikere har

ikke længere en egen hjemmeside, men henviser

til deres MySpace.

Vil man som børne-, unge- og musikbibliotekar

følge med i det nyeste, er MySpace altså et rigtig

godt sted at være! Vi kan få en større viden til

gavn for vores brugere (og i vores materialevalg).

Kunne man måske forestille sig at vi brugte vores

bibliotekariske kompetencer et sted som MySpace

ved at lave en art ”BNG” bare på MySpace? Hvor

bibliotekarer indekserede og vurderede musik-

ken – både det musik, som vi allerede har i det

fysiske bibliotek, men især al det, som vi ikke har?

Til gavn og inspiration for lånerne. Og os selv!

Allerede nu kommer godt og vel en tredjedel af

alle musikregistreringer hos DBC med et link til

kunstnerens MySpace. Toget kører allerede. Skal vi

med?

Gladsaxe bibliotek på MySpace: www.myspace.

com/infogladis - www.myspace.com/infoaxel

Læs mere om MySpace her: www.musikbibliotek.

dk/10259 - www.myspace.com/23ting

1o

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

12 13

inddeles i: Åbningstider og betjening, - biblioteks-

tilbud og nærhed, - tre ens eller tre forskellige,

- café og værested, - bøger og andre medier, - it

på bibliotekerne, - samarbejde med biblioteket, -

andre emner

Hvert emne blev indledt med en tråd, hvor vi i en

lidt provokerende tekst forsøgte at belyse, hvad

emnet kunne dreje sig om. Tre ens eller tre for-

skellige blev f.eks. indledt med:

”Tre ens eller tre forskellige. Det er ikke fordi vi

skal rafle om det, men kunne man forestille sig at

de tre biblioteker ikke tilbyder det samme til dig?

Skal det ene bibliotek f.eks. specialisere sig i

musik? Et andet eksperter i lydbøger?

Med de nye muligheder for at bestille hjemme fra

lænestolen og den daglige kørsel mellem biblio-

tekerne behøver man jo ikke vente længe på et

materiale.”

Vi havde i de 14 dage debatforummet var aktivt

15 brugere, som både svarede på vores indlæg,

men som også oprettede egne tråde.

Politisering?

En tråd om søndagsåbent var ved at munde ud i

et generelt ønske om søndagsåbent, så vi mente

det var på sin plads at minde om, at søndagsåbent

koster ekstra til personalet. Vi spurgte så, om der

var forslag til hvad man kunne reducere for at få

ressourcer til søndagsåbent.

Dette indlæg blev af en enkelt bruger opfattet

som et forsøg på at politisere og afledte både et

vredt svar men også læserbrev og en henvendelse

til politikerne. Denne episode var selvfølgelig ikke

ønsket, men den belyste dog et centralt emne

ved et debatforum, nemlig om det er i orden eller

uønsket at tilføre debatten ekstra oplysninger, om

det så er for at hindre afsporing eller for at belyse

et punkt yderligere. Vi havde jo ingen hensigt om

I forbindelse med en omfattende biblioteksana-

lyse i Fredensborg Kommune besluttedes det, at

forsøge at engagere borgerne på forskellig vis.

Der blev inviteret til et stort debatmøde med

et vel kvalificeret panel, men det var klart, at vi

ønskede at høre fra andre end de 150 borgere, der

var plads til i mødesalen. Vi besluttede os for at

benytte os af de elektroniske medier med et online

spørgeskema og et debatforum. Begge dele blev

der reklameret for i de enkelte afdelinger samt på

vores hjemmeside.

Spørgeskema – online

Spørgeskemaet var der i første omgang et link til

i en tekst på hjemmesidens indgangsside. Det gav

en stille strøm af besvarelser, men ikke så meget,

som vi havde håbet. En uge inde i projektet satte

vi så spørgeskemaet i gang med en popup, direkte

på hjemmesiden. Dette gav et overvældende resul-

tat. Sammen med en opfordring over kommunens

netværk gav det mere end 500 besvarelser. For de

it-usikre havde vi trykt et antal spørgeskemaer,

som gav 51 besvarelser.

Inden man designer spørgeskemaet skal man

selvfølgelig have gjort sig klart, hvad man ønsker

af oplysninger – ikke mindst hvilke krydstabule-

ringer man ønsker.

Vi har tre afdelinger og hvis vi f.eks. ønsker

at vide, hvilket bibliotek borgerne i Kokkedal

primært benytter, får vi ikke noget brugbart svar,

hvis vi har givet mulighed for flere svar i spørgs-

målet ”Hvilket bibliotek bruger du?”. Det kan kun

dækkes ved et prioriteret spørgsmål: ”Hvilket bib-

liotek benytter du – i prioriteret rækkefølge?”

Debatforum

Vores forsøg med et debatforum blev åbnet med et

forum med et antal emner, som kunne dække de

hovedgrupper, vi forestillede os debatten kunne

biblioteksbrugere og digital kontakt Af fuldmægtig Jørgen Holst-Rasmussen, Fredensborg Bibliotekerne, jhr@fredensborg.dk

at politisere, men sådan blev det opfattet, muligvis

fordi vi ikke tilstrækkelig tydeligt havde beskrevet

formålet med forummet, som jo netop var, hvor-

dan vi kunne tilbyde en ændret/bedre service for

de samme penge.

Tilgængelighed

Et andet erfaringspunkt handler om tilgængelig-

hed. På et typisk debatforum på internettet skal

man altid registrere sig, før man kan skrive svar

eller oprette indlæg. Det mente vi var for restrik-

tivt, idet det netop skulle være nemt og hurtigt at

deltage i debatten. Den beslutning kom vi til at

betale for.

På internettet huserer nemlig noget kaldet

Spambots. De udforsker internettet i håb om at

finde et forum som vores, hvor de kan oprette

emner med tvivlsomt indhold. Vi fik besøg i to

omgange og måtte efterfølgende slette masser

af emner med pornolinks, forsøg på phishing og

links til salg af medicinske stoffer mm.: Næste

gang skal man registrere sig til vores forum!

Digital borgerkontakt i en kommunal institution

Vi fik også gjort os den erfaring, at et forum ikke

er mere levende end de sidste indlæg. Hvis delta-

gerne ikke føler, at der er respons eller opfølgning

på deres indlæg, så holder de op med at skrive

indlæg og det hele bliver mere et enkelt indlæg i

en række af indlæg snarere end en debat.

Vi skal både give brugerne en oplevelse af at

være i en debat samtidig med at vi skal ”holde

styr på tropperne”. Vi skal være villige til at

bremse en løbsk debat, men også være villige til

at skubbe lidt på.

I en kommunal institution skal man nok på

forhånd sikre sig politisk accept af, at udvalgte

redaktører på forummet kan skrive indlæg eller

lede debatten.

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

14 15

Selv om man på ingen måde skal være blind for,

at pornoindustrien har været fremme i skoene i

forhold til at få sat et præg på det virtuelle land-

skab derude i cyberspace, så er der masser af

andre ting at komme efter.

Det vi kender – og det nye

Ud over de oplagte kilder – de databaser, vi har

licens på, forskellige universiteters hjemmesider,

officielle hjemmesider for offentlige instanser og

så videre – så er der efterhånden en masse andre

informationskanaler, der også kan bruges. Sociale

tjenester og netværk af forskellig art. Vi hører

mere og mere om dem. Facebook, MySpace, You-

Tube, Twitter og så videre.

Politikere på Facebook

Mange af de tjenester og services, der dukker op

på nettet er ikke langtidsholdbare, men en del af

dem har dog rent faktisk noget at byde på, også

i formidlingsmæssigt øjemed. Når den politiske

debat rykker på Facebook og YouTube, så skal vi

da følge efter. Kendskab til de muligheder, der

gives, og de arenaer, hvor tingene foregår, er en

stor del af vores eksistensberettigelse. Det vigtigste

er måske heller ikke længere, om en given side

eller kilde vil være der også om 25 år. Spørgsmå-

let er snarere, om det har noget at byde på nu og

her. Hvis der er steder, hvor informationer samles

– informationer som vores brugere kan have brug

for – så bør vi have styr på dem.

Rosenbuske på YouTube

Hvis jeg får en forespørgsel om rosenbeskæring,

så er det oplagt at lede efter videoer som supple-

ment til bøgerne. Især fordi ikke alle kan læse sig

til alt. Nogle har brug for billeder, og der falder

også amatørvideoer på et virkelig tørt sted.

Vi har bøger, der beskæftiger sig med roser og

det der internet – er det ikke mest til porno?Af afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

deres pasning og vi har bøger, der beskæftiger

sig med beskæring i al almindelighed. Men vi

har også entusiastiske mennesker, der laver små

videofilm af deres egne haveanstrengelser og

lægger dem op på videodelingssiden YouTube.

Hvis man her søger efter ’pruning roses’, så får

man faktisk en del udmærkede hits.

Der er selvfølgelig en mulig sprogbarriere, men

man kan ofte få noget ud af at se en teknik

demonstreret, selv om man ikke forstår alle nuan-

cerne i den mundtlige beskrivelse.

Wisdom of the Crowd

Wisdom of the Crowd – at spørge en gruppe af

ikke-eksperter – er en omdiskuteret idé. Nogle vil

mene, at det er meningsløst at spørge bredt ud i

verden, når man vil have god information retur,

men i nogle tilfælde er det faktisk ganske brug-

bart. Det kan oven i købet være tidsbesparende.

Et selvoplevet eksempel: En låner vil meget gerne

have et bestemt finsk strikkemagasin skaffet hjem.

Låneren er ikke sikker på stavemåden, men meget

sikker på at det findes, at det er på finsk, og at

det handler om strik. Jeg får sagen overdraget af

en kollega og logger på Ravelry, der er et online

forum for folk, der strikker og hækler (lidt som

Facebook, men med mere garn og færre quizzer),

og spørger efter finske strikkeblade i den sektion,

der er rettet mod skandinaviske strikkere. I løbet

af 10 minutter er der to finner, der har svaret. Den

ene kan fortælle mig, at bladet findes, men at det

primært handler om syning. Den anden giver mig

et link til et gratis online magasin på finsk om

strik.

Kildekritik

Selvfølgelig er kilder med indhold lavet af ”alle”

noget andet end et trykt værk skrevet af eksperter.

Det skal man huske at formidle til låneren – men

det har vi jo altid gjort. Med de trykte opslagsvær-

ker skulle man være opmærksom på udgiveres

politiske ståsted og andre ting, der kunne have

haft en indflydelse på den redaktionelle proces, og

det klarede vi også.

De nye kilder gør udvalget større og derfor

mere broget og mindre overskueligt, men netop

mangfoldigheden og dens medfølgende komplek-

sitet er vel en af grundende til, at der stadigvæk

er brug for folk, man kan spørge om hjælp. Såsom

os.

Privat eller personligt

En vigtig del af de nye tjenester er deltagelses-

aspektet. Mange stejler lidt ved tanken om at

skulle blotte sig selv på internettet, for det er

ofte den private brug af de sociale teknologier,

der bringes frem i medierne. Men de har også en

anden side. Som formidlere giver de os en mulig-

hed for at være personlige. Når vi formidler til en

person, der står foran os, er vi ikke private – vi er

personlige. Vi bruger os selv og vores egne erfa-

ringer til at kommunikere og relatere til personen,

vi taler med, og denne relation er med til at gøre

deres oplevelse af os og den service, vi tilbyder,

positiv.

Sociale netværksteknologier kan give os lidt

af det samme i det digitale rum. Ikke helt det

samme, naturligvis. Medieret kommunikation

gennem en computer vil aldrig blive det samme

som direkte kommunikation, men der er ikke

tale om en enten-eller situation her. Vi har fået

en mulighed for potentielt at nå flere mennesker.

Andre mennesker. I nogle tilfælde får vi oven i

købet mulighed for at være med til at facilitere

samtaler mellem mennesker, noget der måske kan

være med til at styrke vores position i samfundet,

da det kan åbne for nye områder, hvor biblioteket

kan spille en rolle.

Det er vel ikke helt skidt?

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

16 17

info island dk – dansk bibliotek i Second life Af uddannelseskonsulent Birgit Hald, Gladsaxe Bibliotekerne, bkbbkh@gladsaxe.dk

Hvordan gik det så – og hvad fik vi ud af det?

Gladsaxe Bibliotek deltog i 2007 sammen med

bibliotekerne i København, Køge, Randers, Viborg

og Århus, der stod for projektsyringen, samt DBC

i opbygningen og driften af et bibliotek – Info

Island DK – i den tredimensionelle verden Second

Life.

I Gladsaxe valgte vi at deltage i projektet for

at kunne eksperimentere med en anderledes type

bibliotek med mere brugerindflydelse end vi

normalt har i vores fysiske biblioteker. Vi ønskede

derudover at afprøve en ny bibliotekarrolle og

udforske nye samarbejdsformer som f.eks. at

holde virtuelle møder.

Biblioteksøen ligner et øje når man kommer flyvende til den.

Aktiviteter i Info Island DK

Info Island DK åbnede d. 2. maj 2007 med offi-

cielle taler og et rødt bånd der blev klippet over.

(Vi tog rigtig meget fra Real Life med over i

Second Life!)

I starten brugte vi mange kræfter på vagtdæk-

ning på bestemte tider, men der kom ikke ret

mange besøgende i dagtimerne – og slet ikke om

formiddagen. Så forsøgte vi os med nogle aftener,

men i efteråret besluttede vi primært at bruge

vores sparsomme ressourcer på udstillinger, arran-

gementer og forskellige events. Det var den del af

virksomheden vi havde haft størst succes med.

Arrangementerne på Info Island har fx været

kurser i at gebærde sig og bygge i SL, guidede ture

til litterære steder i SL, foredrag og møder med

aktuelle forfattere.

Billedet her er fra forfatterarrangementet med Kim Leine hvor der var livlig debat om hans dokumentarroman ”Kalak”.

Det blev også til en enkelt koncert i efteråret. Det

var med den eksperimenterende folkrockgruppe

Transylvanien og foregik med streamet musik og

flot lysshow. Bagefter var der socialt samvær i

undervandsbaren.

Nordisk samarbejde

De svenske biblioteksavatarer begyndte hurtigt

at bruge vores faciliteter, og efterhånden blev

kredsen af samarbejdspartnere udvidet til Littera-

tursiden.dk, Det Kongelige Universitetsbibliotek,

IT-universitetet i København, og d. 19. november

2007 åbnede fire norske folkebiblioteker med

bistand fra vores projekt i fællesskab deres eget

hus for bibliotekstjenester og aktiviteter på Info

Island DK’s residens, Info Tainment-øen.

Evaluering

Projektet er i april 2008 blevet evalueret af Stine

Gotved, der er cybersociolog og konsulent i vir-

tuel organisation. Hun konkluderer at projektet

i bemærkelsesværdig grad har opfyldt projektbe-

skrivelsens formål. Info Island DK har været en

attraktiv ramme for præsentation og formidling,

og mulighederne for at tilbyde brugerne nye og

alternative måder at agere med biblioteket på er

blevet udforsket intensivt. Arrangementerne har

været relevante og udbytterige, og Stine Gotved

afslutter sin konklusion således: ”Det er under alle

omstændigheder et meget interessant udbytte af

projektet, at det opleves som et relevant forum for

både bibliotekarer og brugere, og for biblioteka-

rerne på en måde, så de tager læringen med sig ud

af mediet og ind på de fysiske biblioteker.”

Projektmøder på Info Island DK

Det tager sin tid at finde ud af at gebærde sig i SL,

og det giver nogle frustrationer når teknikken dril-

ler eller man pludselig ryger ud midt i et kursus

eller en spændende diskussion, men det har været

både interessant, lærerigt og sjovt at deltage i pro-

jektet, og samarbejdet med de andre biblioteker er

gået meget fint – også virtuelt. På det første offi-

cielle møde for de projektansvarlige på Info Island

DK, skulle vi diskutere hvad biblioteket skulle

indeholde og hvordan arbejdet skulle organiseres.

Det var en ret syret oplevelse i starten, men man

vender sig hurtigt til det, og bagefter havde jeg en

klar fornemmelse af et absolut vellykket, hyggeligt

og meget konstruktivt møde. Vi mødtes også et

par gange i Odense, men det blev hurtigt rutine at

holde møderne på Info Island.

En anderledes kommunikation

Nogle af de erfaringer vi har gjort er, at SL er et

meget socialt medie. Det handler først og frem-

mest om kommunikation med især andre avatarer,

men også med objekter af forskellig art. Det har

været tydeligt at kommunikationen mellem bru-

gerne og bibliotekarerne på Info Island DK har

været anderledes end den er på det fysiske bib-

liotek. Der er ikke så mange ”skranker”, man er

mere på lige fod og andre brugere blander sig.

Info Island DK med i forskningsprojekt

På foranledning af forskningslektor Sisse Siggaard

Jensen, Institut for Kommunikation, virksomhed

og Informationsteknologier, Roskilde Universitets-

center, er Info Island DK kommet med som case i

et 3-årigt forskningsprojekt om virtuelle verdener.

Projektet har titlen: ”Sense-making strategies and

the user-driven innovations of virtual worlds: a

critical analysis of virtual market dynamics, cultu-

ral and social innovation, and knowledge construc-

tions”. Formålet er at skabe et seriøst vidensgrund-

lag for debat, udvikling og aktivitet i virtuelle

verdener som f.eks. Second Life. Foreløbig virker

det som et ret spændende projekt at deltage i på

sidelinien, og jeg glæder mig til de næste work-

shops.

Link til den afsluttende rapport og bilag: www.

aakb.dk/publikationer

På www.infoisland.dk er der under ”Galleri” hen-

visning til masser af billeder på Flickr.

Film om Info Island DK kan ses på

BibStream: http://www.bibstream.dk/default.

aspx?aid=1068&lid=21

TEMA: SociAlE TEknologiEr i biblioTEkSArbEjdET

1818 19

informationskompetencer og fødeårAf afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

På en formiddagsvagt i voksenudlånet, kom en dame i begyndelsen af tresserne hen til

bibliotekarbordet og spurgte, om vi havde nogen instruktionsvideoer i linedancing.

Jeg havde udlånsvagt og slog fluks ’linedancing’ op. Vi havde faktisk et par stykker,

men de var alle sammen udlånt. Sådan er det jo nogen gange.

Hun blev skrevet op til dem, der lød mest interessante, og sagde så, henkastet, at hun

jo naturligvis allerede havde været på YouTube og se på lidt forskelligt der, men at det

jo også var rart med videoer, der var rigtig professionelt lavet.

Jeg gav hende helt ret, og vi snakkede lidt om, at det nu var smart, det der YouTube.

Vi har en tendens til at tro, at internetkompetencer er opdelt efter fødeår, men sådan

er det langt fra. Mange undersøgelser tyder på, at det snarere er personlig interesse,

uddannelsesmæssig baggrund og indkomstniveau, der er med til at præge, om man

benytter sig af digitale tilbud eller ej.

Det gør det om muligt endnu vigtigere, at vi på bibliotekerne er meget bevidste om de

forskellige informationskanaler, der findes. Vi er garanten for, at vores brugere får den

bedst mulige information, når de har brug for den. Det kan vi kun sikre os ved at være

opmærksomme; både på de muligheder der er, og på den enkelte brugers præferencer

og behov.

20 212o

Det kan da ikke være så svært. Kedeligt måske,

men ikke svært. Sådan tænkte de fleste af os mere

eller mindre, da vi i efteråret deltog i Benchbib-

projektet: Statistik i praksis.

Det skulle vise sig at blive lige omvendt. Tem-

melig svært, men samtidig spændende og med

flere inspirerende møder undervejs. Møder hvor vi

blev klar over, at vi alle kæmpede med de samme

udfordringer: Manglende tid og manglende viden

om, hvordan man laver statistik.

”Det kan da ikke være så svært! Alle data ligger jo i bibliotekssystemet, og så er det jo bare at hente dem dér og se, hvad tallene viser.”

Efter et halvt år med møder, diskussioner, udtænk-

ning af projekter samt udførelsen af dem, er vores

erfaring nu, at det er langt vanskeligere og mere

tidskrævende at arbejde med statistik, end vi først

antog.

Heldigvis viste det sig også at være sjovt, hvil-

ket vi egentlig ikke havde regnet med, da vi stort

set alle lå under for en nok meget udbredt opfat-

telse om statistik: Det er kedeligt!

Vi valgte bevidst at formulere, hvad vi syntes,

var små og overskuelige projekter. Det skulle

imidlertid vise sig, at selv små projekter tager tid,

og selv om projekterne umiddelbart virker simple

og overskuelige, kan de rumme en del uforudsete

vanskeligheder.

Med andre ord erfarede vi, at statistik ikke bare

er at trykke på en knap, og at vi havde en del at

lære.

Pas på data-døden

En af de vanskeligheder, som vi stødte på, var

mængden af data. Mens vi er forholdsvis træ-

nede i at fortolke data og træffe beslutninger på

baggrund heraf, har vi ikke den store erfaring i

Statistik – det er da bare at trykke på en knapAf Helene de Lorenzi, souschef i udlånsekspeditionen, Gentofte Bibliotekerne, hdl@gentofte.dk

at designe undersøgelser, generere og bearbejde

data. Den erfaring er nødvendig, hvis man skal

kunne ”styre sin data-grådighed” og ramme plet

mht. hvilke data, man har brug for, og hvordan

man nemmest muligt får dem bearbejdet. Dertil

kommer, at flere af os ej heller er fortrolige med

programmet Excel, som måske kunne have hjulpet

os med at holde styr på de mange data.

I et af projekterne påførte vi uforvarende os

selv et stort stykke indtastningsarbejde. I et andet

projekt lykkes det os at få bibliotekssystemet til

at generere metervis af tal, som vi var nødt til at

bearbejde manuelt, fordi vi ikke kunne få systemet

til at gøre noget så enkelt som at kende forskel på

punktum og komma.

En anden udfordring var at gøre sig klart fra

starten, præcist hvad man ville undersøge og, ikke

mindst, lægge sig fast på én ting. Ellers risikerer

man pludselig at sidde med en masse data, som

kan bruges til flere forskellige undersøgelser, og

det bliver svært at bevare overblikket.

Vores erfaring er derfor, at man både i design

og udførelse af undersøgelse skal gøre det så

enkelt som muligt. Undersøgelsen skal fra starten

tilrettelægges, således at det er så simpelt som

muligt at indsamle og bearbejde data. Men enkel-

hed er en kunst, som gerne kræver lidt øvelse.

Om at få de andre med

En anden vanskelighed bestod i, at vores projekter

på den ene eller anden måde involverede andre

end os selv. I to af projekterne skulle vores kol-

legaer registrere lånernes adfærd, i to andre skulle

vi gennemføre interviews og møder med kollegaer

og i det sidste projekt skulle resultaterne drøftes

med kollegaerne efterfølgende.

Det tager tid at få andre til at bidrage, og det er

ofte vanskeligt at få en aftale i stand i nærmeste

fremtid. God planlægning i god tid er derfor alfa

og omega. Når andre skal involveres, er det også

vigtigt at få dem informeret grundigt, således at

de forstår, hvad projektet handler om, og hvad de

selv skal bidrage med og ikke misforstår intentio-

nen med projektet.

Vores anbefalinger

0-lister, materialeplejelister, cirkulationstal og

andre statistikker, som vi på bibliotekerne er vant

til at trække, volder ikke nævneværdige vanskelig-

heder.

Vores erfaringer med statistik i praksis går

imidlertid skridtet videre. Hvis vores egne eller

andre biblioteker ønsker at arbejde med statistik,

som rækker ud over 0-lister m.m., vil det være

vores anbefaling at forfølge enten den ene eller

den anden af nedenstående strategier.

• At efteruddanne bibliotekspersonalet, således at

de bliver i stand til på kompetent vis at designe,

gennemføre, bearbejde og tolke statistiske

undersøgelse i et strategisk perspektiv. I for-

længelse heraf bør det til gengæld være et krav,

at biblio tekspersonalet systematisk anvender

statistik som informationsgrundlag i det daglige

arbejde på lige fod med andre typer af infor-

mation, således at kompetencerne bibeholdes

og videreudvikles. Hvis ikke dette krav stilles,

mister bibliotekspersonalet gradvist kompeten-

cen, og investeringen vil være tabt.

• At få professionelle til at tage sig af design, træk

og bearbejdning af data, således at biblioteksper-

sonalet kun skal koncentrere sig om at tolke sta-

tistikken til brug for det bibliotekariske arbejde.

Uanset hvilken strategi, man vælger, er det vig-

tigt at afsætte tid til det statistiske arbejde. Man

undervurderer tidsforbruget – måske særligt, når

man, som vi, ikke har haft tilstrækkelig overblik

over, hvad det statistiske arbejde indebærer.

Med andre ord kan vi konkludere: Statistik er

ikke for amatører.

22 23

Man kan se det for sig. For mange år siden

begyndte folkebibliotekerne at stille krav til deres

bibliotekssystemer. ”Vi vil kunne generere stati-

stikker, som vi kan styre vores drift efter”. Og tek-

nikerne har så forsøgt at efterleve kravene. Og en

sen nattetime har en tekniker fået den gode ide, at

systemet kan opsamle statistik over Aktive Lånere.

Og enhver biblioteksansat fra chefen til den nyeste

ansatte bogopsætter spurgte sig selv, hvad man

dog kunne bruge den statistik til. Svaret var enkelt

nok. Intet! Så den mulighed i statistikmodulet fik

lov til at hvile i fred.

Aktive Lånere dækker nemlig over hvor mange

lånerkort, der har været aktive i en given periode,

og det er svært at se, hvad man kan bruge den

oplysning til. På bibliotekerne er vi nemlig interes-

serede i, hvor mange lånere vi har til de materia-

ler, vi udlåner. Eller hvor mange besøgende vi har,

som benytter de ressourcer, vi stiller til rådighed.

Styrelsen syntes dog, at Aktive Lånere skulle med

og fred være med det. Indtil det år, hvor vi pludse-

ligt ser en sætning som denne i den officielle tekst

i Folkebiblioteksstatistikken:

”Det er også fælles for de to bibliotekstyper, at antallet

af aktive lånere er svagt nedadgående. Dette er for så vidt

naturligt, idet kategorien aktive lånere er knyttet til trans-

aktioner som afleveringer og lån i forhold til det fysiske

materiale. Det betyder, at antallet af aktive lånere bør ses

i forhold til brugen af de elektroniske ressourcer, herunder

download. På basis af en række af nyere undersøgelser af

studerendes brug af forskningsbibliotekerne er der ingen

grund til at tro, at studerende fravælger bibliotekerne som

meget væsentlige kilder til informationsforsyning.”

Aktive lånere på folkebibliotekerne

Her overfører man (om end implicit) undersøgel-

ser af studerendes brug af forskningsbiblioteker til

folkebiblioteker. Det kan man ikke. Det er natur-

Aktive lånere - folkebiblioteksstatistikkens sorte fårAf fuldmægtig Jørgen-Holst-Rasmussen, Fredensborg Bibliotekerne, jhr@fredensborg.dk

ligt at Aktive Lånere på et forskningsbibliotek

afspejler antallet af lånere modificeret med brug af

elektroniske ressourcer. For folkebiblioteker er det

mere kompliceret. Aktive Lånere ændrer sig hvis

gebyrsatserne ændres, så forældrene finder ud af,

at det er billigere at låne på børnenes kort. Aktive

Lånere ændrer sig, hvis man går i gang med et

initiativ som De flyvende Kufferter, hvor der lånes

bøger til hele familien på ét lånerkort. Aktive

Lånere ændrer sig, hvis mor eller far synes, at

det er nemmere at låne alle materialer på ét kort.

Aktive Lånere ændrer sig af mange årsager fra år

til år og ikke mindst fra bibliotek til bibliotek.

Fra 34,5% til 60% aktive lånere i Fredensborg

Men selv Styrelsens konklusioner kan vi vel

ignorere og fnise lidt af, hvis det ikke var fordi

Aktive Lånere pludseligt dukker op i ECO nøgle-

tallene. Og her bliver det pludseligt et problem.

ECO nøgletallene er dem, som politikerne styrer

økonomien efter. I Fredensborg Kommunes ECO

nøgletal står der, at vi har 34,5 aktive lånere pr.

100 indbyggere.

Som teksten står, så betyder det at 34,5 %

af Fredensborg Kommunes indbyggere benytter

bib lio teket (resten gør det altså ikke). Det er i

den grad en sandhed med modifikationer. Mange

modifikationer. Rigtig mange. Der er absolut ingen

tekst, der kan forklare vores politikere, at Aktive

Lånere blot reflekterer den mængde af vore bru-

gere, der kører lånerkortet igennem magnetkort-

læseren. Mor og tre børn, der står ved siden af,

tæller ikke med.

I det netop overståede benchbibprojekt Biblio-

teksstatistik i praksis under Gentofte Biblioteker-

nes paraply med deltagelse fra Gentofte, Fredens-

borg og Glostrup, besluttede jeg mig for, at det

var på tide, at Aktive Lånere blev kvalificeret med

solide argumenter baseret på solide data.

For mig var det interessant, hvor mange per-

soner, der udnytter materialerne frem for hvor

mange, der henter dem hjem.

Faktiske lånere

Jeg udviklede en applikation, som kunne opsamle

data, og jeg undersøgte, hvor mange personer en

tilfældig dags udlån rent faktisk blev lånt til. Vi

kan jo kalde dem for Faktiske Lånere.

Hver eneste låner blev spurgt om de også lånte

til andre og i givet fald til hvor mange.

Bruger vi mine indsamlede data som de er,

så kan jeg regne mig frem til at Faktiske Lånere

dækker over ca. 60 % af Fredensborg Kommunes

borgere – ikke 34,5 % som det antydes i ECO

nøgletallene.

Jeg er selvfølgelig klar over, at én dags udlån

ikke er repræsentativ, men jeg ved dog, at uanset

hvad, så vil tallet over Faktiske Lånere blive langt

højere end tallet for Aktive Lånere. Og i løbet af

maj måned vil jeg lave en undersøgelse over en

hel uge. Dette følges op med en lignende under-

søgelse i slutningen af september.

En statistik skal give mening

I disse tider, hvor bibliotekerne er meget andet

end udlån af bøger, så mener jeg, at det er afgø-

rende vigtigt, at vi kræver Aktive Lånere fjernet

fra Folkebiblioteksstatistikken og ECO nøgletal-

lene. I hvert fald som tallet præsenteres nu. Alle

andre statistikker er målfaste (dvs. man kan regne

med, at det er korrekt, at der er udlånt x antal

materialer). Aktive Lånere er et tal, der er grebet

ud af luften. Ikke fordi man ligefrem gætter, men

fordi den måde tallet genereres på er direkte ubru-

gelig.

Hvis vi er tilstrækkelig mange biblioteker, der

finder Faktiske Lånere efter min metode, så kan

vi sammen skabe en konstant, som Styrelsen kan

multiplicere Aktive Lånere med. Måske er det en

opgave for et studieprojekt på Biblioteksskolen?

Får vi et autoriseret Faktiske Lånere, kan det

umiddelbart sammenstilles med Besøgende og

pludselig give mening.

Min applikation kan downloades på www.

fredensborgbibliotekerne.dk/site/fileadmin/down-

loads/aktivelaanere.exe

24 25

nye faglige profiler!

Hvad er din erhvervs- og uddannelsemæs-sige baggrund?

Jeg har læst filosofi og erhvervsøkonomi på Han-

delshøjskolen i København. En kombination der

måske umiddelbart kan virke mærkværdig men

egentlig synes jeg de to fag klæder hinanden rigtig

godt. Under den sidste del af mit studie havde

jeg desuden job som konsulent i et mindre inno-

vationsbureau, hvor jeg arbejdede med at sætte

nytænkning i system.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Det kom også bag på mig selv! Men jeg blev gjort

opmærksom på jobopslaget af en ven og jo mere

jeg gik og tyggede på det, jo mere interessant

synes jeg det blev. I et samfund hvor viden og

videndeling spiller en stadig større rolle bør bib-

lioteket være et vigtigt omdrejningspunkt. Men

det kræver at man tør formulere en offensiv dags-

orden – den dagsorden ville jeg gerne være med

til at sætte.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

Det forekommer mig at der mange steder, også

på det politiske niveau, hersker nogle ret ste-

reotype forestillinger om hvad et bibliotek er.

Som når man f.eks. vurderer bibliotekets grad af

succes alene på baggrund af udlåns- og besøgstal.

Omvendt er der en masse grøde internt på biblio-

tekerne – rigtig mange er villige til at tænke nyt og

tør lade deres egen faglighed udfordre. Det er med

til at skabe et interessant arbejdsmiljø, biblioteks-

bureaukratiet til trods.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg tror min faglige baggrund giver mig et godt

blik for det store billede og for den sammenhæng

som biblioteket indgår i. Desuden tror jeg på sin

vis det kan være en fordel, at jeg indtil for ganske

få måneder siden var fuldstændig ubekendt med,

hvad der foregik i biblioteksverdenen. Det er

meget ofte når forskellige fagligheder og perspek-

tiver der er fremmede for hinanden mødes, at der

sker noget spændende.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Jeg kunne for det første godt tænke mig at se et

bibliotek, hvor man er mere bevidst om sin egen

raison d’etre og hvor man har gjort sig klart hvad

det er man gerne vil sine brugere – biblioteket bør

tegne en skarpere profil i de sammenhænge vi er

en del af og melde klarere ud hvad det er vi står

for.

For det andet vil jeg gerne se et bibliotek, der

er mere sensitivt i forhold til omverdenen og bedre

til at gå i dialog med sine brugere. Jeg tror, vi først

bliver rigtig interessante som dialogpartnere og i

stand til at bruge input på en konstruktiv måde,

hvis vi formår at tydeliggøre, både for os selv og

andre, hvad det er vi som biblioteker vil og kan.

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs-sige baggrund?

Jeg er uddannet revisorassistent og har før jeg

kom til Gentofte Bibliotekerne arbejdet i et stort

revisionsfirma.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Det var nu ikke så meget fordi, det var et biblio-

tek, at jeg søgte stillingen som sekretær for cen-

tralbiblioteket, selvom jeg da syntes, at det ville

være spændende at arbejde på et bibliotek og se

hele det bagvedliggende arbejde. Men da jeg så

stillingsannoncen og de beskrevne arbejdsopgaver,

var jeg helt hooked og overbevist om, at det var

lige den stilling, jeg gerne ville have.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

Først og fremmest er jeg blevet meget overrasket

over hvor meget arbejde der egentlig er i at få

et bibliotek til at løbe rundt. Som publikum ser

man ikke det hav af mennesker, der sørger for at

bøgerne står på deres rette plads, eller logistikken

i at få bøgerne frem og tilbage mellem bibliote-

kerne, eller den tid og energi folk bruger på at få

diverse arrangementer op at stå.

Nu har jeg ikke været den mest aktive biblio-

teks bruger de sidste mange år. Jeg er især blevet

meget overrasket over at se hvor mange steder

biblioteket er at finde på nettet, her tænker jeg

bl.a. på Spørg Olivia og Musikbibliotek.dk. Da jeg

fandt ud af det, fik jeg ligesom en ”gud, laver vi

også det”-oplevelse.

Stemningen er noget andet, der også har over-

rasket mig. Jeg synes der er en positiv energi

rundt i huset. Det virker for mig, som om folk er

glade for, at det netop er et bibliotek de arbejder

på. Jeg synes, der er en slags ro over det hele, som

jeg ikke har været vant til fra min tid som revisor.

Selvfølgelig har vi travlt og farer rundt, men allige-

vel er der bare en helt bestemt atmosfære.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg tror, at det jeg mest tager med mig fra revisi-

onsverdenen er nogle rationelle arbejdsvaner, som

vil være brugbare til at holde orden på tingene og

håndtere de mange bolde jeg har flyvende i luften.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Jeg dumpede jo ned midt i en kursussæson, hvor

alle har hjulpet alle så godt som muligt, men det

er klart, at der kommer nogle småhuller her og

der, når så mange mennesker er inde over. Det

bliver, der jo forhåbentligt lavet om på nu, hvor

jeg er startet. Jeg arbejder på at få system i tin-

gene igen, så vi kan vende tilbage til tilstande som

i Annette Flügges tid J.

26 27

BiblioteksledermødeSupplement Line Sander har efter foredraget ”Den fordringsløse leder” tilsendt 3x0 nogle supplementiagttagelser:

Grænsen mellem bevidst og ubevidst inkompetence er givet meget flydende blandt bibliotekslederne.

På en omvendt skydeskive gælder det om IKKE at ramme plet. Her udviste bibliotekslederne en helt enestående evne.

Ikke at kunne ramme bolden er vidt udbredt blandt mandlige ledere – mens det slet ikke at vide, hvad en bold er – synes at være totalt udbredt blandt de kvindelige ledere.

Worst case scenario (Rettelse fra han- til hunkøn): Hele tiden at blive afbrudt af Klamme Carla, Asking Astrid og Schalburgtage-Sissel. Og til sidst – et godt råd: Som den kendte danske filosof Kaj Krematorium skrev: Livet leves på langs og opleves derfor bedst, når man ligger ned!

Netværksklebagelse ”Evalu… festi--- 100… dcxv… handlingspla…..” . På grund af utallige afbrydelser har det desværre ikke været muligt at give et referat af beret- ningen på biblio- teksledermødet ved-rørende Læser- nes litteraturfestival.

OfficiøstRikke Lene Larsen har udpeget to Ambassadører for ”De flydende kufferter”. Ole Olav og Bo er naturligvis på grund af deres udseender blevet valgt. John er – grundet manglende frontvolumen – henvist til skulder-/håndtaskeområdet.

AfdankningsnytHvad er der hændtvort liv blir mer end tristvi ska si farvel til vor konsulenthan blir nemlig pensionist

Når ”Kong Olav” forlader skudenaltså ikke Lonefordi han vil være mer for sin koneså er vi det helst foruden

Ikke mindst fordi han er så goDet gælder selv i 3XO!

NB! Det ene O fralægger sig ethvert ansvar for dele af ovenstående.

3XO 3XO

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk

Afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk

Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Afdelingsleder Jens Vincents, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker, jensvi@htk.dk

Konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.dk

Næste nummer udkommer september 2008.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219