bib*forum nr. 1, 2004
DESCRIPTION
Tidsskrift for bibliotekerne i Region HovedstadenTRANSCRIPT
Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
”De 5 på nye eventyr” – kompetenceudvikling i praksis
Netværksmøder - gammel vin på nye flasker, eller?
Centralbibliotekets nye hjemmeside
Om at ændre en organisation
Præsentation af Jens Lauridsen
Fredensborg-Humlebæk Biblioteker
What’s up doc? - CB udviklingsprojekter
Kørselsordningen
CB servicedeklaration for interurban-udlån
Formidling og bibliotekarisk faglighed
Benchbib-projekter i 2OO4
BIB•LAB kompetenceudvikling Marts 2OO4
2 3
Bibforum hedder dette nye blad, som vil inde-
holde artikler om bibliotekerne i København og
Frederiksborg Amt. Bladet produceres af et redak-
tionsudvalg, og her i begyndelsen af den nye
kontraktperiode har vi valgt – ligesom i alle andre
fora – en ligelig repræsentation fra bibliotekerne i
de to amter.
Redaktionsudvalget har besluttet at forsætte
traditionen fra ”På kryds og tværs i Københavns
Amt” med at lade nye ledere give en præsentation
af sig selv, og også i hvert nummer at give spalte-
plads til at et bibliotek præsenterer sig selv. Men
ellers er der ikke så mange redaktionelle princip-
per, så hvis du har noget på hjerte, som kan have
interesse for dine kolleger i andre biblioteker, så
hører vi meget gerne fra dig.
Centralbibliotekskontrakten
Nu er den 4-årige centralbibliotekskontrakt god-
kendt alle steder, og vi er allerede godt i gang med
at opfylde diverse resultatmål og -krav. I artikler
længere fremme i bladet præsenterer vicebib-
liotekschef Pia Hansen servicedeklarationen og
kørselsordningen, og udviklingschef John Nørskov
Hansen beskriver nogle af de udviklingsprojekter,
som centralbibliotekskontrakten indeholder. Også
de første netværksmøder omtales i en artikel, og
herfra forlyder det – ligesom fra biblioteksleder-
mødet – at der i den indledende fase arbejdes
med indhold og især formen, da møderne jo har
mellem 35 og 40 deltagere. Indtil nu har vi kun
fået positive tilbagemeldinger på møderne, men
er naturligvis fortsat opmærksom på, at de endnu
ikke har fundet deres endelige form.
Den landsdækkende kørsel er et helt kapi-
tel for sig, da den jo er det fysiske udtryk for
bibliotek.dk’s succes. At kørselsordningen er
en succes, viser tilkendegivelser fra hele landet,
samtidig har sortering og pakning i knudepunk-
terne vist sig at være et langt større arbejde end
forudset. I den forbindelse oplyser Bibliotekssty-
relsen, at interurbanudlån er en kerneydelse, og
at centralbibliotekerne må omprioritere inden for
kontraktens økonomiske ramme, hvis antallet af
udlån er markant større end forudsat i kontrakten.
I Gentofte oplever vi også en markant stigning,
men vil lige afvente udviklingen det første halve
år, inden vi evt. skal overveje at drøfte en ændring
af kontrakten med cb-området.
Evaluering af biblioteksloven
I skrivende stund er evalueringen af biblioteks-
loven endnu ikke offentliggjort, men i flere fora
har det været omtalt, at evalueringen generelt vil
være meget positiv og indeholde en stor ros til
bibliotekerne. Loven er fuldt ud implementeret
på trods af manglende overførsel af bloktilskud til
bibliotekerne, men ved hjælp af rationaliseringer,
nedlæggelse af filialer og effektivisering i materi-
alevalget. Evalueringen vil endvidere indeholde
den kendsgerning, at der er sket et markant fald i
bogindkøbet og et tilsvarende fald i udlånet, hvil-
ket jo harmonerer med, at det øgede bloktilskud
blev givet som kompensation for lovens krav om
indkøb af andre materialer end bøger.
I forbindelse med evalueringen af loven har
Kulturministeren besluttet ikke at indføre en
håndteringsafgift, som flere store biblioteker har
BIBforumAf kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
2 3
anmodet om. I stedet har Kulturministeriet fortol-
ket loven således, at bibliotekernes fremfinding
af materialer i egen samling er at betragte som en
ekstra service, og dermed er det muligt at opkræve
betaling ifølge lovens § 20. For bibliotekssektoren
er dette en udmærket løsning, idet en stor del af
bibliotekerne opfatter denne service som en vigtig
succes, vi skal fastholde, og samtidig finder især
de store biblioteker, at fremfindingen har taget et
uholdbart stort omfang. Der er med denne fortolk-
ning skabt mulighed for at løse problemet lokalt.
Når evalueringen af loven er offentliggjort vil ind-
førslen af håndteringsafgiften være et emne, vi bør
drøfte på biblioteksledermødet.
Karenstid
At der indføres karenstid på musikcd’er ser nu ud
til at være et faktum. Tilbage resterer hvor lang
tid karensperioden skal være, og hvordan den skal
håndteres. For bibliotekerne vil det være en fordel
om producenterne selv skal udmelde, hvornår
karensperioden er slut, og om der overhovedet er
en sådan på deres materialer. Dermed bliver det
leverandørens problem at undersøge og afgøre,
hvornår materialerne lovligt kan udlånes.
Karensperioden på musik i fastform bliver
sandsynligvis på 3 måneder, medens musikken
online vil være uden karenstid.
Phonofile
Alt tyder på at en kontrakt mellem Musikbiblio-
tekskonsortiet og Phonofile er underskrevet
omkring 1. april, og i løbet af maj og begyndelsen
af juni vil der blive afholdt orienterende møder,
introduktioner og undervisning i brugen af musik-
filerne. Den foreløbige plan er, at bibliotekerne
køber musikfilerne til at gå i luften den 1. sep-
tember, således at alle har haft tid til at installere
en player på deres hjemmeside og er fortrolige
med ”hvordan musikken spiller”. Endvidere vil en
bestemt dato give bedre muligheder for at medi-
erne vil interessere sig for begivenheden.
Gentofte har på vegne af Musikbibliotekskon-
sortiet ansøgt Udviklingspuljen om støtte til sup-
port samt reduktion i de mindre bibliotekers beta-
ling. Ansøgningen er imødekommet og det første
år vil alle biblioteker med mindre end 20.000
indbyggere få tilbudt Phonofile til halv pris.
Strukturkommissionen
At kommunerne om ganske få år er større synes
evident, men også at der vil pågå et stort arbejde
i de enkelte biblioteker med sammenlægningen
både i forhold til service, økonomi, organisations-
kultur m.m.
Selve det praktiske arbejde med hensyn til at
ændre strukturen, tilrette reglementerne og sikre
samarbejdet i den nye organisation er jeg sikker
på, at bibliotekerne og bibliotekslederne vil klare
fint. Min bekymring er i langt højere grad, at bib-
liotekerne ikke tilstrækkeligt tidligt i processen
får udarbejdet en vision og en strategi for gen-
nemførslen, og her kan jeg frygte, at vi vil tabe
økonomi til anden kommunal service som f.eks.
skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
Også Centralbibliotekernes funktion bør drøf-
tes, når vi kender kommunernes størrelse og belig-
genhed. Her forstår et analyse arbejde af hvad der
vil være det relevante indhold for en statslig over-
bygning på kommunerne samt fordele og ulemper
ved at placere denne overbygning i statsligt eller
kommunalt regi.
4 5
• bedre udnyttelse af de fælles ressourcer
• udvikling af bibliotekerne omfattende alle res-
sourcer, både personale, kompetencer, materialer
• evt. fælles drift på udvalgte områder
Arbejdsgrupperne
Konkret resulterede målene i nedsættelse af 3
arbejdsgrupper med deltagelse af ledere og med-
arbejdere, der skulle arbejde med:
1. Indkøb og klargøring af musik
2. Udvikling af fælles hjemmesideskabelon
3. Kompetenceudvikling
Resultatet af gruppernes arbejde
Musikarbejdsgruppen har udviklet en fælles ind-
købs- og cirkulationsordning, og i samarbejde med
Helsingør Bibliotek udarbejdet et fælles grundlag
for musikindkøb.
Cirkulationsordningen betyder flere materialer
og et bredere musikudbud på hylderne.
Samarbejdet med Helsingør muliggør et kvali-
ficeret materialevalg, som giver en god udnyttelse
af de sparsomme ressourcer til musikindkøb.
Samarbejdet om fælles hjemmesideskabelon
har været projektets mest tidskrævende, og kon-
klusionen er, at en opgave af den karakter ikke
egner sig særlig godt til at blive løst i større grup-
per. Arbejdet med en ekstern konsulent har også
været vanskeligere og mere tidskrævende end
forudset, men projektet har været kompetence-
udviklende i sig selv, og har da også resulteret i
flotte løsninger, som er i færd med at blive imple-
menteret. 4 af bibliotekerne har efterfølgende
indgået aftale om driftsafvikling af hjemmesider
med Gentofte Centralbibliotek. Det er tanken at vi
på den måde kan udnytte serverfællesskabet til at
lave fælles temaer på hjemmesiderne.
Kompetencegruppen arbejdede med at afdække
bibliotekernes kompetencer, blandt andet ved
Med en ny bibliotekslov i rygsækken, krav om nye
samarbejdsformer og netværksdannelse, startede
de fem biblioteker, Jægerspris, Skævinge, Slange-
rup, Skibby, og Hundested, i forsommeren 2002
samarbejdet om projektet, ”De fem på nye even-
tyr”.
Bibliotekerne havde tidligere arbejdet sammen
om etablering af grundsamlinger til musikudlån,
og de positive erfaringer herfra gav mod på at
videreføre samarbejdet.
Projektets formål
Formålet med projektet var:
• gennem samarbejdsaftaler med ligeværdige bib-
lioteker at sikre borgerne i de fem kommuner en
forbedret service og et bredere tilbud
”De 5 på nye eventyr” – kompetenceudvikling i praksis Af biblioteks- og kulturchef Lene Jakobsen, Hundested Bibliotek, [email protected]
4 5
hjælp af jobprofilskemaer, og som et led i kompe-
tenceudviklingen var det et mål, at mindst 2 per-
soner fra hvert bibliotek skulle i jobrotation af ca.
14 dages varighed. I jobrotationsperioden skulle
medarbejderne have fokus på specielt udvalgte
områder, og iagttagelserne blev ført i en logbog og
en sammenfattende evaluering. Mange erfaringer
og iagttagelser har givet anledning til eftertanke
både hos gæstebiblioteker og værtsbiblioteker.
Jobrotationen blev gennemført af 13 personer i alt.
Ressourceforbrug
Projektsamarbejdet har krævet store ressourcer af
de involverede biblioteker, og selv om samarbejdet
må betegnes som en succes, står det også klart, at
projekter der sigter på at involvere samtlige med-
arbejdere er vel ambitiøst. At det overhovedet har
kunnet lade sig gøre, skyldes engagerede og aktive
medarbejdere.
At medarbejderne har været inddraget fra
starten, og selv har været med til at formulere mål
og indsatsområder har givet været med til at sikre
projektets forankring i bibliotekerne.
Andre resultater af samarbejdet
Samarbejdet i projektets kompetenceudviklings-
gruppe afdækkede områder, hvor medarbejderne
havde brug for uddannelse. Det har betydet, at vi
har rekvireret kurser i fællesskab, som bibliote-
kerne under normale omstændigheder ikke kunne
finansiere alene. Samarbejdet har på den måde
givet mulighed for hurtigt at opgradere medar-
bejdernes kompetencer, og konceptet med fælles
kurser vil bestemt blive gentaget fremover.
Der har desuden været afholdt en række fælles
temadage for medarbejderne, som dels har tjent
som en del af den fælles kompetenceudvikling,
dels har sikret at grupperne har haft fælles fiks-
punkter i samarbejdet.
Det faldt også naturligt at samarbejde om det
nye Forbrugerinfopunkt, hvor medarbejderne fra
de 5 biblioteket deltog i Forbrugerstyrelsens kurser
i fællesskab. Det betyder, at bibliotekerne har en
række personer, der kan samarbejde om forbruger-
information.
Undervejs i forløbet opstod der naturligt et
ønske om at lave en fælles lederuddannelse for de
5 biblioteksledere, som kunne være en fælles plat-
form for det videre samarbejde. Det resulterede i
deltagelse i konferencen ”Bibliotekaren” og et 2-
dages internatkursus med et skræddersyet under-
visningsforløb for de 5 biblioteksledere. Biblioteks-
lederne har således i projektets Styregruppe fået
både faglige og ledelsesmæssige sparringspartnere.
De fem følger et spor
”De fem” - projektet er officielt afsluttet med
udgangen af 2003 og ekstern evaluering af projek-
tet, men samarbejdet fortsætter ufortrødent frem-
over på udvalgte områder.
I marts måned lyder startskuddet til et fælles
formidlingsprojekt, med en fælles teamdag, hvor
personalet i fællesskab skal definere projektets
indhold. Overskriften er: ”Formidling af skønlit-
teratur”. - Netværkssamarbejdet har vist sig bære-
dygtigt, og medvirker til at sikre biblioteks- og
kompetenceudvikling for de mindre biblioteker.
På omgangshøjde med Strukturkommissionen
Endelig har netværkssamarbejdet og projektar-
bejdsformen givet værdifulde erfaringer og kom-
petencer til det kommende arbejde i forbindelse
med eventuelle strukturændringer. Det har også
gjort deltagerne i ”De fem” - projektet bevidste
om, at et nødvendigt udgangspunkt for et succes-
fyldt samarbejde er, at samarbejdet foregår på lige-
værdige vilkår uansat størrelse, og at forskellighed
betragtes som en styrke, der kan danne grundlag
for fælles udvikling.
Rapporten, udarbejdet af Niels Holstein-
Rathlau, rummer mange flere elementer og kon-
klusioner end det er muligt at gengive her. Den
kan ses på: http://www.skibby-kommune.dk/
info.asp?infoId=1382629
De fem biblioteker har modtaget 250.000 kr. i
støtte til ovennævnte projekt fra Biblioteksstyrel-
sens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.
Bibliotekernes egenfinansiering udgør 40%.
5
6 7
lidt mere ”usikkerhed over for de fremmede”. Men
efterhånden som mødet skred frem, var der en
levende diskussion ved alle bordene.
Herefter blev formål, rammer og roller for
Det faglige Netværk, herunder Netværksgrup-
perne præsenteret, og derefter en kort demon-
stration af Centralbibliotekshjemmesiden
www.gentofte.bibnet.dk/centralbiblioteket.html, så
alle fremover ved hvor informationer, dagsordener,
kurser og temadag osv. er at finde.
Ved det efterfølgende gruppearbejde skulle
deltagernes forventninger til
Netværket klarlægges nærmere,
og det blev med livlig diskussion
i alle grupper, med inddragelse
af erfaringer fra tidligere fagud-
valg og netværk. Idéer og for-
slag til kommende netværks- og
temamøder, til kurser, studieture
m.v. blev skrevet på store plan-
cher, og alle grupper præsente-
rede til sidst i plenum en top-tre
liste fra hver planche.
Alle de mange gode idéer og
forslag er nu skrevet sammen
til idékataloger, som kan ses på
Centralbiblioteks hjemmeside.
Og hvad er planerne frem-over?
Ud fra de erfaringer, som vi
har fået og henvendelser vi har
modtaget, tror vi på at det kan
blive en succes. Alle skal vænne
sig til at vi er mange på møderne,
dvs. at formen skal udtænkes og tilpasses til ca.
40 personer, og at vi sammen på møderne skal
finde en form, der passer det enkelte forum – om
det så er Netværket for udlån, børn eller voksne.
Et nyt amt er kommet til, og centralbiblioteks-
området omfatter nu både Københavns Amt
og Frederiksborg Amt. Med udvidelsen er også
kommet en ny faglig struktur. Netværksmodellen
”Det faglige Netværk”, som vi ser den i dag, med
biblioteksledermøde, netværksgrupper, erfagrup-
per og ad-hocgrupper blev vedtaget på et bib-
lioteksledermøde i september 2003. ”Det faglige
Netværk” skal ses som en samlet model, der
udover møderne giver afkast til bl.a. metodeud-
vikling, kurser og temadage, hvor aktuelle temaer,
nye emner samt tværgående temaer i høj grad skal
drøftes og behandles.
De tre første Netværksmøder har nu været
afholdt, ”Netværksgruppen for Voksenbiblioteks-
området”, ”Netværksgruppen for Børne/unge-
biblioteksområdet” og ”Netværksgruppen for
Udlånsekspeditionsområdet”.
Og hvordan er det så gået?
De første møder har været præget af store for-
ventninger, men også en vis usikkerhed i forhold
til det nye koncept. Hvordan får vi helt konkret
glæde af hinanden, er gruppen ikke for stor, og
hvad er den enkeltes rolle i netværket? På hvilken
måde er det anderledes end det vi plejer?
Alle møderne startede med en præsentations-
runde, hvor alle fik mulighed for at præsentere sig
selv og kort fortælle hvilket hovedarbejdsområde
de havde og hvad der stod øverst på dagsorden
på deres bibliotek. Det virkede godt og gav et fint
billede af, hvad der sker, og er størst fokus på i de
enkelte biblioteker lige nu.
Deltagerne var blevet blandet, så man ved bor-
dene ”sad hver anden”, og det viste en åbenbar
forskel på netværksgruppen for børn og voksne.
Hos ”børnene” var det tydeligt at de fleste kendte
hinanden i forvejen, fra andre fora, fx Børnetea-
terfestival, kurser osv. Hos de ”voksne” var der
Netværksmøder - gammel vin på nye flasker, eller?Af Lotte Lykke Simonsen, Elin Bjerregård og Hanne Faaborg, Gentofte Bibliotekerne,
[email protected], [email protected] og [email protected]
6
6 7
Vi skal have det bedste med fra de gamle udvalg,
og samtidig finde på nye initiativer, som inspirerer
og videndeler. Så vi sammen, både på og uden for
møderne, får opbygget nye og interessante kompe-
tencer.
Forretningsudvalgene er i skrivende stund i
gang med at forberede de næste møder. Hos Net-
værket for børn og unge er det formidling, der på
det næste møde kommer til at være i fokus. Der er
på nuværende tidspunkt lavet en aftale med lede-
ren af Øregaard Museum, Jane Sandberg, om at
Netværket kommer på besøg og oplever i praksis,
hvordan formidling til børn kan gøres.
På voksenområdet har der været stort sam-
menfald i de emner, man ønskede behandlet på
netværksmøderne. Materialevalgsprocedurer og
organisation har ligget højest på ønskeseddelen.
Effektivisering af materialepleje og kassation har
ligeledes haft en høj score, og begge områder vil
blive behandlet i forskellige fora i løbet af året.
Andre ønsker har været: Indretning af det fysi-
ske bibliotek, så det matcher brugernes ændrede
adfærd. Betjening af forskellige brugerkategorier,
lige fra weblåneren, man ikke kan se, til den indi-
viduelle betjening, hvor der bestilles tid hos en
bibliotekar, som hjælper med informationssøgning
til specifikke opgaver. Alt sammen højaktuelle
emner, som vil være interessante at tage op. Der
er nok at tage fat på. En plan for de kommende
møder vil foreligge medio marts.
Hos udlånsområdet er det især automatisering/
selvbetjening der er i fokus, og hvad dette betyder
for medarbejdernes jobindhold og arbejdsmetoder.
Der arbejdes på at afholde en temadag om auto-
matisering i biblioteket.
Hvad er forventningerne til informationen fra møderne?
Det er vores tanke, at der ikke
som i de gamle netværk og fagud-
valg, skal komme et ”almindeligt”
referat fra hvert møde. Der skal
derimod gerne komme spæn-
dende indslag, artikler, opsam-
linger, idekataloger, som kan
være med at sætte mere fokus på
biblioteksudviklingen og bibliote-
kerne generelt.
De gamle fagudvalg og net-
værk, kunne, set med øjne udefra,
virke som et lidt lukket forum.
Det skal vi væk fra, - i de nye
netværk skal der gerne udvikles
en følelse af en fælles forpligtelse
til at dele viden og gode idéer
med hinanden – at man frivilligt
”stiller op” på såvel netværksmø-
der som til temamøder og øser af
sin faglige viden til gavn og glæde
for kolleger i begge amter. Vi skal
udvikle 2 amter fagligt. Vi skal
ikke konkurrere, men derimod
inspirere og videndele!
Så hvis det er gammel vin på nye flasker, så
vil vi i hvert fald prøve at servere den i nogle nye
spændende glas!
Hanne Faaborg på udlånsekspeditionernes første netværksgruppemøde.
8 9
Med ændring af centralbiblioteksstrukturen blev
det også nødvendigt med en opdatering af cen-
tralbibliotekets hjemmeside. Siden henvender sig
primært til ansatte på bibliotekerne i centralbiblio-
teksområdet, men da den ikke er passwordbeskyt-
tet kan den naturligvis ses af alle.
Vi har forsøgt, at gøre den enkel, med nyheder
og de mest brugte indgange på forsiden og med en
fast frame i venstre side, hvor man let kan finde
rundt på undersiderne.
Kontakt CB indeholder en emneopdelt liste
over de medarbejdere, der er ansvarlig for de
forskellige arbejdsområder, som centralbiblioteket
varetager. Det er også muligt, at se hele personale-
fortegnelsen og søge efter et navn eller en afde-
ling.
Det faglige net-
værk er navnet på
det formaliserede
samarbejde, som
erstatter de tidligere
fagudvalg i Køben-
havns Amt og net-
værksgrupperne i
Frederiksborg Amt.
Der er nedsat
netværksgrupper,
erfagrupper og snart
også ad-hocgrupper,
som skal dække de
forskellige områder
på bibliotekerne.
Det er muligt at
finde fakta oplysninger
om netværkssamar-
bejdet og efterhånden
som grupperne har
holdt deres første
møder, vil der naturlig-
Centralbibliotekets nye hjemmesideAf overassistent Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
vis også være referater eller anden information fra
møderne.
Biblioteksudvikling er en side med kort beskri-
velse af flere af de opgaver, som er indeholdt i den
kontrakt som hele centralbiblioteksvirksomheden
bygger på.
CB kontrakt indeholder serviceinformation
omkring kontrakter, årsberetninger, tilfredsheds-
undersøgelser og lignende som centralbiblioteket
arbejder efter.
Vi håber at bibliotekerne vil bruge den nye
centralbiblioteksside aktivt, og være med til at
forme den ved at komme med kritik og forslag til
ændringer.
8 9
Om at ændre en organisationAf bibliotekschef Charlotte Plenge, Gladsaxe Bibliotekerne, [email protected]
Hvad er grunden til, at man begiver sig ud i noget
så vanskeligt, som vækker så meget modstand og
skaber så udtalt utryghed blandt personalet som at
ændre en organisation?
Hvad er det der gør det så vanskeligt, at ændre
organisationen på arbejdspladser som vores? Det
første spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i det
efterfølgende. Det andet – tjaaa?
Som så mange andre steder baserer Gladsaxe
Bibliotekernes struktur sig på et afdelingssystem,
der blev opbygget i 60’erne. Strukturen svarede
til tidligere tiders opgaveløsning, hvor formidlin-
gen skete på baggrund af en forholdsvis homogen
materialesamling og hvor langt de fleste spørgs-
mål kunne besvares via denne samling.
Siden midten af 1990’ernes har dette billede
– som alle ved – ændret sig radikalt.
Verden er blevet mere kompleks, opgaverne
mere komplekse, spørgsmål og svar løses ikke
længere primært i egen samling, flere og flere svar
findes på nettet, borgerne opfører sig ikke længere
ud fra enkle tilhørsforhold og aldre: unge lader
sig ikke nøjes med egen afdeling, de bevæger sig
på kryds og tværs af afdelinger og opstillinger, de
ældre er ”unge” meget længere end tidligere etc.
etc. etc. Ja – jeg har sågar oplevet, at ældre bor-
gere foretrækker at sidde i et område indrettet til
unge, fordi der var plads og ro!
Vi kunne konstatere, at afdelingsstrukturen i
Gladsaxe ikke var fleksibel nok til at ændre sig
i forhold til denne udvikling, til at tilpasse sig i
forhold til de nye opgaver og til at tage dem ind
hurtigt og uproblematisk.
Det var alt for vanskeligt – ja næsten umuligt
– at prioritere og flytte ressourcer på tværs af
afdelinger.
Strukturen understøttede naturligt nok den
mere traditionelle borgerbetjening og formidling,
hvor fokus var rettet mod vedligeholdelse og for-
finelse af eksisterende ydelser og ikke mod udvik-
ling af nye.
Vores første spæde forsøg på at tage fat om de
problemer, vi kunne se i vores organisation star-
tede faktisk for 4 år siden, hvor der blev nedsat et
organisationsudvalg, der skulle drøfte evt. ændrin-
ger.
Vi blev hurtigt enige om, at organisationen kun
er et redskab til at opnå, det vi gør og det vi vil.
Hver gang vi forsøgte at blive lidt mere konkrete
strandede vi ved spøgsmålet: Hvad er det for et
bibliotek og hvad er det for en udvikling organisa-
tionen skal matche?
For at indkredse dette satte vi i 2001 et kort-
lægnings- og udviklingsarbejde i gang. Projektet
blev døbt B2005 og resulterede i 8 rapporter, der
beskrev afgrænsede områder af bibliotekets virk-
somhed, herunder forslag til udvikling.
Et par af rapporterne pegede på ændringer i
organisation, hvor det mest påtrængende var en
styrkelse af IT-organisationen, såvel den tekni-
ske som den faglige. Det var endvidere klart for
mig, at en styrkelse af ledelsen på det strategiske
og udførende niveau var helt nødvendig for at
komme videre og sikre en udvikling af biblioteket.
Udover B2005-rapporterne drøftede afdelings-
lederne på et 2-dages seminar i december 2002 de
udfordringer, vi kunne se fra det omkringliggende
samfund, hvad ville de betyde for udviklingen af
biblioteket og den måde, vi løser opgaverne, og
hvilke krav ville de stille til ledelsen af biblioteket.
Den korte konklusion på hele vores analysear-
bejde var, at den nuværende struktur ikke kan
løfte disse opgaver. Det gælder både afdelings-
strukturen og ledelsesstrukturen.
– så svaret på spørgsmål ét er for mit vedkom-
mende: Det gjorde jeg fordi vores nuværende
organisation fungerede utilstrækkeligt på en lang
række områder. Hertil kom, at jeg ikke kunne
10 11
blive ved med lappeløsninger og knopskydninger,
hvor opgaverne ikke kunne passes ind i en afde-
ling. Det bliver uoverskueligt og uigennemskueligt
og alt for meget kommer til at stritte i hver sin
retning.
Der var ingen nemme løsninger og ingen vej
uden om en ændring af organisationen.
Målene for den nye organisation var, at den skulle
- sikre, at opgaverne kan løses på en fleksibel og
fremadrettet måde i forhold til udviklingen i sam-
fundet og brugernes behov og forventninger
- fremme den faglige udvikling af biblioteket
- afspejle de faglige mål
- sikre at udviklingen af biblioteket sker ud fra en
helhedsbetragtning
- sikre en hurtig og enkel beslutningsstruktur
- sikre en forenkling af administrative arbejds-
gange
- sikre en styrkelse af den løbende kompetence-
udvikling
- sikre klare ansvars- og kompetenceforhold
Endvidere ønskede jeg, at ændre ledelsesstruktu-
ren med det mål at styrke den på det strategiske
og udførende niveau.
Målet var og er således en organisation, der hur-
tigt kan ændre sig, hvor ressourcer kan flyttes
til prioriterede opgaver uden de store sværdslag,
hvor der bliver en balance mellem drift og faglig
udvikling, så fokus bliver delt mellem formidlin-
gen af eksisterende tilbud og udvikling af disse og
nye tilbud, og hvor videndeling og kompetenceud-
vikling bliver en selvfølgelig del af kulturen.
Der er altså ikke alene tale om en ændring af
den måde, vi organiserer os på/løser opgaverne
på, men også et ønske om at ændre organisatio-
nen eller måske rettere kulturen til at være mere
udviklingsorienteret.
Nu ændrer man jo ikke en kultur, der er blevet
indarbejdet gennem et par menneskealdre, blot
ved at ændre organisationen, men den måde vi
organiserer os på kan være med til at skubbe i den
ønskede retning.
Vi har valgt en teambaseret organisation som
den, vi mener bedst kan opfylde vores mål.
Ansvarsområderne i teamene er bestemt af det
faglige indhold uanset hvilket medie, indholdet
findes på. Der er rykket rundt på ansvarsområ-
derne, så beslægtede områder samles i ét team.
På hovedbiblioteket er der 5 publikumsteam og
4 interne. De 4 filialer udgør hver et team. Team-
ledernes primære opgave bliver faglig udvikling,
herunder udvikling af teamet.
Vi har derfor centraliseret nogle af de admi-
nistrative opgaver, der har ligget hos afdelingsle-
derne og lagt
visse perso-
naleledelses-
opgaver op i
systemet.
Som oven-
for omtalt var
det andet store
mål for organi-
sationsændrin-
gen at styrke
ledelsen på
det strategiske
og udførende
niveau. Det
er sket ved
at etablere
en strategisk
ledelse, som vi
nu blot kalder
ledelsen, der
foruden bibliotekschefen består af 3 områdechefer.
De 3 områdechefer har det overordnede fag-
lige ansvar for børn og unge, for voksne og for IT
og uddannelse. Under børn og unge ligger også
ansvaret for udlånsekspeditionsområdet, over-
ordnet PR samt udstillinger og arrangementer for
børn, unge og voksne.
Under IT og uddannelse ligger den IT-faglige
udvikling, elektronisk formidling, bl.a. hjemmesi-
den, den interne kompetenceudvikling og bruge-
rundervisning.
Desuden har områdecheferne et overordnet
personaleansvar for teamene inden for deres fag-
1O
10 11
lige områder på hovedbiblioteket. Det overordnede
personaleansvar for filialerne ligger hos biblioteks-
chefen.
Vi har med denne konstruktion ønsket en
ledelsesmæssig styring af organisationen for at
sikre, vi når vores mål. Vi har ønsket en ledel-
sesmæssig forankring fra den strategiske ledelse
nedad i systemet, og vi har ønsket en ledelse, der
repræsentere hele spektret af biblioteket og som
sådan kan sikre at beslutninger, prioriteringer og
udvikling sker ud fra et helhedssyn.
Vi
ønsker at
uddelegere
så meget
ansvar og
kompetence
som muligt
til relevante
niveauer,
så beslut-
ningsvejene
bliver korte
og afstan-
den mellem
tanke og
handling
ikke forta-
ber sig i et
mødesy-
stem.
Der vil
med den nye organisation ske en centralisering af
overordnede beslutninger og prioriteringer og en
øget decentralisering af kompetence til at handle
inden for udstukne rammer.
Hvor er vi så nu?
De 2 af områdechefstillingerne er besat internt
og vi er i gang med et uddannelsesforløb. Den 3.
stilling forventes besat pr. 1. juni 2004. Teamle-
derstillingerne er besat og de enkelte team dannet.
Teamlederne skal igennem en uddannelse og de
enkelte team have temadage om teamudvikling.
Dette sker i løbet af foråret, hvorefter teamorgani-
sationen er klar til at blive søsat.
Ledelsen har formuleret 10 ledelsesprincip-
per, som nu drøftes med teamlederne, så der er
en fælles forståelse af, hvad det er vi skal arbejde
efter som samlet ledelse, og hvorledes dette
udmøntes på strategisk ledelsesniveau og på team-
lederniveau.
Jeg vil slutte dette indlæg med at nævne disse
principper:
Ledelsen skaber og angiver rammer og retning for
organisationens udvikling
Ledelsen skaber balance mellem drift og udvikling
Ledelsen skaber forudsætning for, at organisa-
tionen udvikler sig fagligt på det kulturelle, det
vidensformidlende og det læringsmæssige område
Ledelsen giver organisationen frihed til at tage
ansvar og skaber forudsætninger for at beslutnin-
ger kan træffes på relevante niveauer i organisatio-
nen
Ledelsen sikrer, at organisationen arbejder og
udvikler sig med udgangspunkt i et helhedssyn
Ledelsen anerkender mangfoldighed og anvender
den komplementært
Ledelsen synliggør de værdier organisationens
arbejde hviler på
Ledelsen ønsker
- at organisationen udvikler og udveksler bedre
måder at løse opgaverne på
- at der er bevidsthed om hvordan ressourcerne
anvendes (tid, penge, kompetencer)
Ledelsen fremmer og understøtter det faglige
og det personlige engagement i organisationens
arbejde bl.a. gennem feedback
Ledelsen fokuserer på professionalisme i egen
indsats, kommunikation og samarbejde
- og så var der lige det andet spørgsmål
Jeg tror, at én af forklaringerne skal findes i, at en
organisationsændring også handler om ændring
af en indarbejdet kultur og om holdningen til
den måde, vi løser opgaverne på – og dét er ikke
noget, der sker over en nat.
12 13
der indebærer at der installeres fire Codeco udlån/
afleverings-maskiner og skranken demonteres.
– Vi benytter os intensivt af de mange erfaringer
som ikke mindst lokalbiblioteker i KKB meget
velvilligt stiller til rådighed for os.
Hjemmesiden skal opprioriteres kraftigt. Biblio-
tekets repromedarbejder bliver ansvarlig for den
tekniske/grafiske udvikling af siden. Med hensyn
til den indholdsmæssige opdatering er det stra-
tegien at sprede opgavevaretagelsen så meget ud
som muligt, med henblik på at sikre forståelse for
og opbakning til projektet.
En opdatering af den fysiske biblioteksindret-
ning trænger sig også på. Først og fremmest skal
vi have markeret det digitale bibliotekstilbud.
Værestedsfunktionen skal også have et løft. Gene-
relt skal vi på samme tid have skabt større varia-
tion og mere præcision i biblioteksudtrykket.
På indholdssiden vil jeg til sidst nævne Bør-
nepolitikken og Kulturpolitikken i Glostrup Kom-
mune. Biblioteket er involveret i begge processer.
Arbejdet med Børnepolitikken er en enestående
mulighed for Glostrup Bibliotek, for at bidrage til
et vigtigt område, men også et godt afsæt for en
videre udvikling af børnebiblioteket som andet og
mere end en ramme om en materialesamling.
Generelt er det målsætningen, at Glostrup
Bibliotek skal udvikles til en innovativ virksom-
hed, der på udvalgte områder er med til at skabe
og præge udviklingen på biblioteks- og kulturom-
rådet i Danmark. Det er en ambitiøs målsætning,
men jeg kan stå inde for den – ikke mindst efter
at have arbejdet i kommunen et par måneder og
bl.a. har konstateret et kolossalt potentiale hos
bibliotekspersonalet.
Strukturkommissionen
Strukturkommissionens rapport optager naturligt
mange sind i disse tider. Først og fremmest er
Den 15. december tiltrådte jeg som bibliotekschef
i Glostrup. Efter de sidste fire år at have været
vicestadsbibliotekar i Aalborg.
Jeg fik i efteråret 2003 et behov for at der skulle
ske noget nyt i mit arbejdsliv. I den sammenhæng
kom stillingen i Glostrup belejligt. Her er åbenlyst
store udfordringer ledelsesmæssigt, organisatorisk
og biblioteksfagligt, og kommunen ligger i den
grad på sporet i forhold til diverse faglige netværk
i hovedstadsområdet – og Fyn/Jylland.
Organisationsudvikling
Blandt andet med udgangspunkt i en personale-
reduktion på to årsværk pr. 1. januar 04 har min
første opgave været at etablere rammen om en
ny forenklet organisation. Nu ser organisationen
således ud:
• Publikum:
Børneafdelingen, Voksenafdelingen og Lokalhisto-
risk Arkiv
• Informationen:
Ekspeditionen og Katalogafdelingen
• Administrationen:
Stabsfunktion bestående af administrationen, bib-
lioteksbetjentene og rengøring
• Kultur & kommunikation:
Stabsfunktion bestående af Repromedarbejderen
og Kulturmedarbejderen
• Ledelsesgruppen på Glostrup Bibliotek:
Lederen af Publikum, lederen af Informationen og
bibliotekschefen
Arbejdet med uviklingen af organisationen er
en kontinuerlig proces, som der i sagens natur er
kraftigt fokus på i 2004.
Indholdsmæssigt
På indholdssiden skal der ske en række tiltag i
løbet af 04. Det første vi går i gang med er selv-
betjening. I første omgang arbejdes på et projekt,
Præsentation af Jens LauridsenAf bibliotekschef Jens Lauridsen, Glostrup Bibliotek, [email protected]
12 13
emnet politisk, men det er oplagt at emnet også
har interesse på kommunekontorer, biblioteker.
– I forhold til bibliotekssektoren generelt er jeg
optimist og det uanset udfaldet af reformen. Vi
har historisk en tradition for samarbejde. Denne
tradition er de senere år blevet aktualiseret og
accelereret, blandt andet på grund af IT-udviklin-
gen og den nye bibliotekslov. Jeg tror at denne
evne til at etablere helhedsløsninger vil bære os
godt igennem såvel den ultimative ”maksimal-
reform” som en mere behersket revision af den
amtslige- og kommunale struktur i Danmark.
Glostrup Kommune er en god, velorganiseret og
robust enhed. Kommunen ligger ekstremt centralt
med et hav af trafikforbindelser. Min borgmester,
Søren Enemark, er af den opfattelse at kommunen
godt kan klare sig selv. Samtidig mener Enemark
at borgerne i Glostrup skal have mulighed for at
give deres mening til kende i forhold til eventuelle
alternative muligheder ved en vejledende folke-
afstemning.
Set fra et biblioteksegoistisk synspunkt kan jeg
ikke være uenig med Søren Enemark. Men som
nævnt vil vi under alle omstændigheder skulle
opbygge en række samarbejdsrelationer i forhold
til andre biblioteker i den kommende tid: IT-sam-
arbejde, materialevalgs- og indkøbssamarbejde,
intensivere samarbejdet om kompetenceudvikling
m.v. Om dette samarbejde finder sted inden for
den ene eller den anden overordnede organisatori-
ske struktur, det tror jeg ikke betyder alverden.
Men igen ud fra et bibliotekssynspunkt: Jeg
ville ikke have indvendinger mod en sammen-
lægning med hverken f.eks. Albertslund eller
Brøndby.
Netværk
Kommission eller ej, så befinder vi os i et sam-
fund, der i stadig højere grad er præget af en
lang række netværk. Centralbiblioteket i Gentofte
og bibliotekerne i Frederiksborg og Københavns
Amter er nu en del af mit faglige netværk. Der
sker meget rundt omkring i vores region, så det er
enormt spændende, og jeg satser på at Glostrup
Bibliotek både skal tage og give i sammenhæn-
gen. Nu har jeg jo selv arbejdet på et centralbib-
liotek, et meget godt eet af slagsen synes jeg. Vel
ankommet til Glostrup vil jeg gerne udtrykke min
tilfredshed med at være koblet på Gentofte, der
er et af de absolut mest innovative biblioteker i
Danmark. Selvsagt er det også spændende at være
i en region med Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Biblioteksskole, Bibliotekarforbundet og
mange andre potentielle biblioteksfaglige samar-
bejdsrelationer.
Kulturchok?
• Fra NJL til Glostrup!
• fra Jylland til Københavnsområdet!
• Fra Frijsenborgskoven til stenbroen!
Mange af mine kolleger og venner var både
overraskede og bekymrede for mig da det blev
bekendt at jeg skulle til København. Der er nu
ikke grund til den store bekymring. Jeg vidste
stort set, hvad jeg gik ind til. Og jeg befinder mig
udmærket. Godt nok følte jeg mig lidt underlig,
halv ekshibitionistisk, da jeg første gang skulle
ud at løbe på gaden (!). Men det gik, for der var
mange artsfæller omkring Sct. Jørgens Sø og
Sortedamssøerne.
Og det er vel sådan det er, her er faktisk mange
artsfæller.
Hvad fremtiden bringer, ja det må tiden vise!
14 15
I maj 1924 indviedes det første folkebibliotek i
Fredensborg, inspireret af den nye bibliotekslov
fra 1920. Det skete på privat initiativ, og der blev
dannet en biblioteksforening, som med tilskud fra
staten stod for driften. Der blev desuden i løbet
af 20’erne og 30’erne åbnet små læsestuer andre
steder i kommunen bl.a. i Sletten, en del af det
nuværende Humlebæk. Bibliotekets status som
deltidsbibliotek fortsatte indtil 1967, hvor den
første faguddannede bibliotekar blev ansat.
Siden er det gået hastigt fremad og i dag findes
der to, i forhold til publikum, lige store biblioteks-
afdelinger i henholdsvis Fredensborg og Humle-
bæk. Begge biblioteker er placeret i velindrettede
og forholdsvis nyrenoverede lokaler og selvom vi,
specielt i Humlebæk, kunne ønske os mere plads,
fremstår begge biblioteker tidssvarende og ind-
bydende.
Fredensborg-Humlebæk Kommune er kendeteg-
net ved at have to lige store bysamfund med hver
ca. 10.000 indbyggere. Afstanden mellem dem er
ca. 12 km, og de offentlige transportmuligheder er
ikke optimale. Derfor har det længe været et prin-
cip, at der skulle være samme tilbud til borgerne i
begge byer – man skulle altså have mindst ”to af
hver” – skoler, rådhuse, plejehjem, idrætsanlæg,
biblioteker, osv. Af samme grund har man ikke
kunnet beslutte sig for, hvor man kunne placere
f.eks. et egentligt kulturhus eller en svømmehal,
og resultatet er, at vi ikke har nogen af delene.
Det bliver derfor spændende at se, hvad en evt.
ændret kommunestruktur fører med sig - noget
der allerede diskuteres flittigt i en kommune med
20.000 indbyggere.
Begge kommunens biblioteker er placeret cen-
tralt i forbindelse med indkøbscentre – Fredens-
borg Bibliotek på 1.600 m² og Humlebæk på 1.200
m². I begge biblioteker er der tilknyttet velfunge-
rende mødelokaler af forskellig størrelse – tre i
Fredensborg-Humlebæk BibliotekerAf bibliotekschef Lise Kann og afdelingsbibliotekar Annette Engelstoft, [email protected] og [email protected]
Fredensborg og to i Humlebæk. Disse lokaler er
i brug stort set hele tiden til voksenundervisning,
foreningsarrangementer, udstillinger, foredrag,
biblioteksarrangementer og diverse andre former
for mødevirksomhed, hvilket er med til at gøre
bibliotekerne til levende centre for kulturlivet i de
to byer.
Ud over den almindelige biblioteksfunktion,
har vi forskellige andre funktioner integreret i
bibliotekstilbuddet. Humlebæk Bibliotek har en
Borgerservice, som tilbyder forskellige kommunale
services. Borgerservice følger bibliotekets åbnings-
tider – bortset fra lørdag – og løser opgaver inden
for mange områder bl.a. skat, pension, sygesik-
ring, folkeregister, boligstøtte, samt diverse infor-
mations- og vejledningsopgaver inden for området
offentlig information. Siden åbningen i 2001 er
efterspørgslen steget gevaldigt på denne service,
og de to medarbejdere er nu en del af bibliote-
kets normering og indgår som en naturlig del af
bibliotekets personale. Vi arbejder med yderligere
at integrere arbejdsopgaver mellem bibliotek og
Borgerservice, f.eks. er ansvaret for Humlebæk
Biblioteks ForbrugerINFO placeret i Borgerservice.
På Fredensborg Bibliotek findes hovedafde-
lingen af kommunens Lokalhistoriske arkiv, som
indsamler og registrerer alt materiale, som kan
give indblik i kommunens historie. Åbningstiden
følger bibliotekets, og arkivet er betjent af særligt
arkivpersonale en stor del af åbningstiden. Resten
af åbningstiden betjenes det af de vagthavende
bibliotekarer. I Humlebæk Bibliotek haves lokal-
historisk materiale specielt om Humlebæk Sogn.
På Fredensborg Bibliotek findes også et For-
eningsværksted, som igennem mange år har været
benyttet til trykning af forskelligt foreningsma-
teriale. Dette tilbud bliver desværre lukket fra
sommeren 2004 på grund af besparelser. Der har
gennem det seneste par år været en nedgang i
14
14 15
efterspørgslen, efterhånden som foreningerne gør
brug af ny teknologi.
I Fredensborg er al intern service (indkøbs- og
katalogafdeling, administration, it, teknisk service)
placeret. Dog er selve driften af bibliotekssystemet
outsourcet til CSC, hvilket har givet besparelser,
men også luft til at gå i gang med hjemmeside,
netarbejde, pc-vedligeholdelse m.m., og det er
ikke tanken, at vi igen skal have egen server.
De to biblioteker har hver åbent 30 timer om
ugen fordelt på ugens første 6 dage med såvel
formiddags- som aftenåbningstider. Vi er i alt 31
ansatte (23 årsværk), heraf 11 bibliotekarer, heraf
en i Borgerservice og en i Lokalhistorisk Arkiv.
Begge biblioteker er ét-rumsbiblioteker med
adgang til avislæsesal fra om morgenen uanset
bibliotekets øvrige åbningstider – et tilbud, der
benyttes flittigt og helt uden problemer på trods
af, at aviserne er fremlagt uden opsyn.
Bibliotekerne har arbejdet ihærdigt på at
opfylde lovens krav om ligeværdighed mellem
materialer og har siden 1996 indkøbt ”nye
medier”. Kultur- og Erhvervsudvalget, som har
bibliotekerne som sit største resortområde, har
hele vejen støttet denne udvikling, og vi har fra
2000 fået det fulde bloktilskud og dermed fået
mulighed for at understøtte denne udvikling. Da
vi samtidig har været ude for besparelsesrunder
hvert år, har det dog ikke givet meget større købe-
kraft. Vi har i samme periode med udgangspunkt
i de ”øgede midler” startet en begrænset arrange-
mentsvirksomhed og etableret it-kurser for bru-
gerne, et tilbud, som har vist sig at være en stor
succes.
Vi har endvidere etableret egen hjemmeside, et
tiltag, som har fået stor bevågenhed og interesse.
Vi har netop i februar 2004 taget anden generation
af hjemmesiden www.fredhumbib.dk i brug. Den
vil forhåbentlig imødekomme de ønsker om for-
bedringer, vi gennem de seneste år har registreret.
Vi har som mange andre biblioteker tilbud om
en Hjemmelåner-ordning for ældre og handicap-
pede, hvor der bringes materialer ud én gang om
måneden til ca. 70 brugere. Efter samme model
har vi etableret en Dagpleje-ordning, hvor bogpo-
ser bringes ud til kommunens ca. 60 dagplejere
3 gange årligt. De nyeste skud på stammen af
udadvendt virksomhed er etablering af to Børne-
havebiblioteker i februar 2004 og etablering af en
lydavis fra marts 2004 med forventet 60 brugere.
Endelig har vi et intensivt samarbejde med sko-
lebibliotekerne. Bibliotekets katalogafdeling står
for indkøb og registrering af de fleste materialer
til kommunens 6 skolebiblioteker, incl. kontering
og betaling, og biblioteket kører én gang ugentligt
mellem skolerne. Desuden har kommunens sko-
lebibliotekskonsulent kontortid på Fredensborg
Bibliotek et par dage om ugen. Der foreligger
i modsætning til i mange andre kommuner en
byrådsvedtaget samarbejdsaftale mellem folke-
og skolebibliotekerne, som er en stor styrke i sam-
arbejdet.
Ud over de almindelige løbende opgaver står
vi i 2004 over for en større biblioteksanalyse, der
skal undersøge, om der kan ske en udvidelse af
skolesamarbejdet, og om selvbetjening kan øge
borgerservicen med f.eks. udvidede åbningstider.
Analysen skal være færdig til sommer, så den kan
indgå i de budgetmæssige overvejelser for budget
2005.
Voksenudlån Humlebæk Bibliotek
15
16 17
Udviklingsstrategien kan inddeles i seks fokusom-
råder:
Netbibliotekerne
Driften af Musikbibliotek.dk og Spørg Olivia er
sikret gennem centralbibliotekskontrakten. Begge
netbiblioteker løftes i et netværk med mange bib-
lioteker og andre samarbejdsparter involveret. Der
er således sikret en økonomi til at frikøbe resurser
til redaktionsgruppearbejde og til at holde fælles
kompetenceudviklingsmøder for alle leverandø-
rer i netværket. I 2004 deltager f.eks. Allerød,
Gladsaxe og Herlev i redaktionen af mindst et af
de to netbiblioteker på disse vilkår. Læs mere om
planerne for de to netbiblioteker i kontrakten på
centralbibliotekets hjemmeside.
Musikbibliotek.dk har yderlige modtaget et
tilskud fra Udviklingspuljen til nydesign af hjem-
mesiden. Mere om dette i et kommende nummer
af Bib*Forum.
Centralbiblioteket deltager desuden i redaktio-
nen af Litteratursiden og FNG, samt som almin-
delige leverandør til bl.a. Biblioteksvagten og
DOTBOT.
Efter 4-5 intense udviklingsår er billedet af
Netbiblioteker ved at være komplet: Informati-
onstjenesten (Biblioteksvagten og Spørg Olivia),
Musikområdet (Musikbibliotek.dk), Litteraturom-
rådet (Litteratursiden), Referenceområdet (FNG
og DOTBOT), Uddannelsesområdet (SkrivOp-
gave), Børnebiblioteksområdet (DOTBOT og Spørg
Olivia) og det Lokalhistoriske område (F.eks.
Danske Billeder og Noks). For ikke at nævne
bibliotek.dk og de lokale bibliotekshjemmesider.
Netbibliotekerne udgør således tilsammen en
palet, der emnemæssigt ligger tæt op ad indholdet
i det fysiske bibliotek.
De nærmeste år vil derfor først og fremmest gå
med at videreudvikle og kvalitetssikre de nuvæ-
What’s up doc? - CB udviklingsprojekterAf udviklingschef John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
rende netbiblioteker herunder at få dem til tekno-
logisk og indholdsmæssigt at spille sammen, så
produktionen af indhold bliver mindre resursekræ-
vende og borgerne får et mere sammenhængende
Netbibliotek.
Nye medieformer
Elektroniske Tekstlicenser og ikke mindst anven-
delsen af dem er fortsat i fokus, og nye mediefor-
mer som musik- og filmfiler vil snart blive aktuelle
i bibliotekerne. Centralbiblioteket forventer i 2004,
at kunne tilbyde on-line musik fra Phonofile,
ligesom film og musikvideoer vil blive aktuelle
on-line i bibliotekerne i løbet af få år. De nye
medieformer udfordrer i høj grad den traditionelle
biblioteksbenyttelse, især da man kan forvente, at
borgerne i stigende grad vil få adgang til materia-
let hjemmefra. For hvad er bibliotekets opgaver
og funktioner, når materialet ikke længere er en
fysisk enhed og borgerne ikke nødvendigvis skal
komme på biblioteket for at låne det?
Informationskompetence og Borgerlæring
Nøglebegreber i alle biblioteker og biblioteksty-
per. Den informationskompetente borger er et af
indsatsområder i den nationale kompetenceudvik-
ling. I netværksområde 1 vil der blive gennemført
workshops og kurser inden for området. Desuden
er Gentofte projektleder på to større projekter
med Informationskompetence som tema. Det ene
”Læring og Viden” er et fælles projekt mellem bib-
lioteker og skoler i Gentofte Kommune, hvor børns
informationskompetence er omdrejningspunkt for
en kobling mellem det virtuelle og fysiske lærings-
(skole), videns- (bibliotek) og kommunikations-
miljø (Børn, lærere, bibliotek, skole, omverdenen).
Det andet er en analyse og kortlægning af Infor-
mationskompetence i Nordisk regi som grundlag
for en konference om fælles standarder i Norden
16 17
på dette område. I den forbindelse har vi kortlagt,
hvilke initiativer der allerede er i gang i central-
biblioteksområdet – og det er mange. Denne del
af kortlægningen får Erfa-gruppen for Informati-
ons-kompetence som grundlag for deres videre
arbejde.
Derudover er Centralbiblioteket i samarbejde
med Danmarks Biblioteksskole i gang med at
projektmodne et projekt henvendt mod fagfolk
og andre interesserede med fokus på det virtuelle
informationshåndbog under arbejdstitlen Informa-
tionsatlas.
Kompetence- og metodeudvikling
Et af centralbibliotekets væsentlige udviklingsom-
råder er udvikling af metoder til f.eks. at analy-
sere arbejdsgange, nye formidlingsmetoder samt
metoder der f.eks. kan understøtte bibliotekernes
interne videndeling og faglige opkvalificering. Det
gælder Benchbib projekterne og de nye aktivite-
ter, der er beskrevet i centralbibliotekskontrakten
f.eks. metode til Intern Træner og ”hvordan bliver
man en god formidler”. Metoderne skal udvikles
og tilpasses så alle biblioteker kan anvende dem,
og skal naturligvis suppleres med ”rekvirerede
metoder” som f.eks. mindre resursekrævende
arbejdsgangsanalyser og lignende.
Børne- og Unge området
Udvikling af børnebiblioteksområdet er indskre-
vet som resultatkrav i centralbibliotekskontrakten
på baggrund af drøftelser med bibliotekerne og
bibliotekslederne i Københavns og Frederiksborg
Amter. Aktuelle emner i udviklingen er: Nye
formidlingsformer, Børnebiblioteket som kulturelt
rum og mødested, Børnebiblioteket som informa-
tions- og videncenter, Det offensive, opsøgende og
samarbejdende børnebibliotek samt nye roller og
kompetencer i børnebiblioteket.
Udviklingen skal foregå i tæt dialog mellem
bibliotekerne i området, og projekterne skal have
en form og karakter, der gør at så mange som
muligt kan involvere sig. I forlængelse af dette er
der som en del af Det faglige Netværk etableret en
ad-hoc med fokus på biblioteksbetjening af Unge.
Netværk og produktionsfællesskaber
Der har i snart mange år været tradition i biblio-
tekerne for at arbejde i netværk – og det er er
yderligere aktualiseret i forbindelse med netbib-
liotekerne. Der er i løbet af de sidste år udviklet
en række virtuelle værktøjer rettet mod bibliot-
ekspersonalet – Musikbibliotekarernes Toolbox
er det første eksempel på dette. Netværket er her
nærmere et produktionsfællesskab, hvor data og
viden produceres ind i et fælles Intranet. Mange
andre områder arbejder også med toolboxtanken
f.eks. i Underviserens toolbox og Dotbot. Der
skal således produceres data til mange forskellige
toolboxe og bibliotekspersonalet skal orientere sig
lige så mange forskellige steder for at få den nød-
vendige viden. Det skal og kan gøres mere enkelt.
Der er to projekter undervejs, som skal medvirke
til dette.Det ene er ”Netbibliotekerne – min per-
sonlige netservice” der skal etablere en infrastruk-
tur, der gør det muligt at udnytte webservices på
kryds og tværs af de netmiljøer, de er produceret
i. Det andet er Centralbibliotek.dk der samler alle
toolboxaktiviteter i et produktionsfællesskab og
udnytter den infrastruktur, der udvikles i Netbib-
liotekerne til at systematisere dataindholdet i en
grafisk fremvisning tilpasset det enkelte biblioteks
behov.
Ovenstående er en kort gennemgang af cen-
tralbibliotekets udviklingsområder. Andre aktuelle
emner er f.eks. Læselystkampagne og struktur-
kommissionens forsalg. To helt forskellige mener,
der på hver sin måde vil spille en væsentlig rolle
for centralbibliotekets fokus det kommende år.
18 19
Fredag den 2. januar 2004 var første arbejdsdag i
det nye år, og det var samtidig startskuddet til den
nye kørselsordning.
Et stort arbejde med EU-udbud, orienterings-
møder og arbejdsgrupper, der på landsdækkende
niveau skulle blive enige om fælles standarder
og kriterier for kørselen, var gået forud for denne
dag, og dagen var imødeset med stor spænding:
Ville lastbilen fra Hovedruten virkelig komme til
Gentofte Hovedbibliotek midt om natten, hvor
mange materialer ville den have med, hvordan
ville det fungere med de regionale kørselsordnin-
ger, kunne tidsplanerne holde…
Lastbilen fra Hovedruten kom virkelig midt om
natten, og den er punktlig fortsat med at komme
midt om natten. Med sig har den i gennemsnit ti
”halv-palle kasser” fra nær og fjern til og fra folke-
og forskningsbibliotekerne i Københavns Amt og
Frederiksborg Amt samt København og Frederiks-
berg Kommuner.
De første uger bar præg af, at bibliotekerne
havde sparet materialer sammen til den nye
kørselsordning. Materialer, der tydeligvis skulle
have været returneret med posten i sidste halvdel
af december måned, og som gjorde sit til, at vi
mildest talt blev overvældet af materialer.
Medarbejdere, der mødte om morgenen på det
tidspunkt, hvor chaufførerne sorterede Hovedru-
ten ud på de regionale ruter måtte løbe spidsrod
mellem kasser, materialer, paller og løfte-værktøj.
Det samme gentog sig om eftermiddagen, når de
regionale ruter skulle fordeles ud på Hovedruten
og de øvrige regionale ruter.
Mængderne har ændret sig en smule, men
hver eftermiddag bliver der stadig tømt 100
kasser af fra de regionale ruter. Det er kasser fra
Københavns- og Gentofteruten, som skal sorteres
til Hovedruten og henholdsvis Københavns- og
Gentofteruten. Tidsforbruget med at sortere såvel
KørselsordningenAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
Hovedruten som de regionale ruter beløber sig til
14 timer hver dag.
Hovedruten skal sorteres så snart, at den er
ankommet om natten. For at nå sorteringen og få
materialerne med på de regionale ruter, der kører
fra Gentofte kl. 8.00, kræver det 2 mand til sorte-
ringen.
Mængden har stabiliseret sig i forhold til de
første uger, hvor området omkring Betjentafdelin-
gen var begravet i materialer. Det er stadig enorme
mængder, der transporteres rundt via kørselsord-
ningen, men for at skabe bedre plads og bedre
arbejdsbetingelser har vi væltet nogle vægge i
Betjentafdelingen.
Vi er endnu ikke færdige med at indrette loka-
lerne til sortering og opbevaring af kasser til alle
bibliotekerne. Det er en meget pladskrævende
arbejdsopgave, da der skal være minimum en
kasse til hvert af de ca. 60 biblioteker på de to
regionale ruter. Dertil kommer, at det er et fåtal,
af disse biblioteker, der kan nøjes med en kasse.
Langt de fleste har minimum 2 kasser, og mange
har 5 kasser.
I et andet område er der nu indrettet plads til
Hovedruten, som omfatter 10 halv-paller, hver
med et anseeligt antal kasser. Hovedruten er
anbragt tæt ved garageudgangen, så det tunge
arbejde med at manøvrere rundt med pallerne
bliver minimeret så meget som muligt.
Der har været en del indkøringsvanskelighe-
der, både fordi ordningen i starten katastrofalt
manglede kasser, og fordi der var problemer med
at få bibliotekerne til at bruge den samme form
for mærkning til angivelse af, hvilket bibliotek/
knudepunkt, der skulle have materialet.
Problemet med kasserne er løst nu, men indtil
kasserne var i hus, var Hvidovre Vognmands-
forretning meget kreativ med hensyn til at låne
kasser fra andre biblioteker.
18 19
Etiketterne er heller ikke noget problem mere.
Biblioteksstyrelsen har udarbejdet en skabelon
til fremstilling af etiketter, og i vores område har
Ølstykke været hurtig til at finde en løsning, som
mange andre biblioteker har kopieret.
Ifølge planen skulle Gentofteruten køres af en
enkelt bil, men eftersom materialemængden har
været så overvældende har det været umuligt for
vognmanden at gennemføre både kørslen og sorte-
ringen inden for den aftalte tid, så derfor køres der
med to biler på denne rute.
Det har givet bibliotekerne på Gentofteruten en
usikkerhed omkring bilens ankomsttidspunkt. I
løbet af de næste 14 dage, vil der være klarhed på
dette spørgsmål.
En ting er dog de problemer, som vi i Gentofte
har haft med at få organiseret håndteringen af
de meget store mængder af materialer, der hver
dag går ind og ud af Hovedbiblioteket, en anden
ting er hvordan kørselsordningen fungerer i de to
amter og i resten af landet.
På baggrund af de mange tilbagemeldinger,
som jeg har fået og fortsat modtager, mener jeg, at
det kan formuleres med ganske få ord: Det er en
ubetinget succes.
De 3 første uger var min telefon og min mail
rødglødende af spørgsmål til kørselsordningen og
til pakning af materialerne. De spørgsmål er ebbet
ud og erstattet af forespørgsler om, hvordan man
kommer med i kørselsordningen, og hvordan man
skal forholde sig, hvis man ønsker at distribuere
plakater eller andet ad denne vej. Denne ændring i
henvendelser taler også sit eget sprog.
20 21
– CB-fonen – tlf. nr. 3948 7590 mandag – fredag
kl. 9.00–19.00 – lørdag kl. 10.00 – 14.00
Viderebestilling• Centralbiblioteket foretager ikke viderebestilling
• Centralbiblioteket giver lånsøgende bibliotek
besked, hvis materialet er bortkommet
• Lånsøgende bibliotek bestiller selv i et andet
bibliotek
Rykkere • Rykkere gennemgås i lånsøgende bibliotek inden
de sendes til centralbiblioteket
Fornyelser og annulleringer • Foretages elektronisk i centralbibliotekets web-
katalog af lånsøgende bibliotek
Hjemkaldelser• Centralbiblioteket sender hjemkaldelser elektro-
nisk til bibliotekernes mailadresse
Tidsskriftartikler • Centralbiblioteket udlåner enkeltnumre af tids-
skrifter udkommet efter 1. januar 2000
• Centralbiblioteket kopierer artikler – op til 25
sider – fra tidsskrifter udkommet før 1. januar
2000 – hvis over 25 sider udlånes hele årgangen
Kvalitetsmåling af centralbibliotekets ydelser:
• Der iværksættes undersøgelse af centralbiblio-
tekets leveringer af bestillinger og reservationer
i juni og november måned 2004
Servicedeklarationerne, som skal ses i sammen-
hæng med de retningslinier for bestilling m.m.
som Biblioteksledermødet vedtog i december
2003, vil blive publiceret på centralbibliotekets
hjemmeside.
Da centralbiblioteket i 2003 var på besøg på biblio-
tekerne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt
var der flere biblioteker, der efterlyste vejledninger
og ensartede retningslinier for interurbanudlån
m.h.t. bestillinger, rykkere, svar m.m.
De to amter havde hver især haft forskellig
praksis, og det var et ønske fra begge amter, at vi
sammen vedtog nye retningslinier og procedurer.
På Biblioteksledermødet den 9. maj 2003 blev
det derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe,
der skulle udstikke retningslinier for hvordan cen-
tralbiblioteket skulle håndtere interurbanlån fra d.
1. januar 2004. Arbejdsgruppens anbefalinger har
dannet baggrund for centralbibliotekets servicede-
klaration for interurbanudlån, som der senest er
orienteret om på mødet d. 26. februar i erfa-grup-
pen vedr. materiale- og dokumentlevering.
Hovedtrækkene i servicedeklarationen kan ses
nedenfor:
Bestillinger• Bestillinger til centralbiblioteket foretages i
centralbibliotekets webkatalog, hvis lånsøgende
bibliotek har samsøgningsmulighed – ellers bestil-
les i Netpunkt
• Det angives i bestillingen om materialet ønskes
reserveret
• Centralbiblioteket ekspederer bestillinger hver
dag (mandag – lørdag)
• Centralbiblioteket leverer ledigt materialet inden
for 48 timer – der gives ikke svar hvis materialet
leveres
• Centralbiblioteket giver elektronisk svar vedr.
reservationsnummer inden for 24 timer
• Udlånstiden til andre biblioteker er 6 uger
Hastebestillinger• Der skrives ”haster” i bemærkningsfeltet
• Hastebestillinger kan også bestilles via hotline
CB servicedeklaration for interurban-udlånAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
2O
20 21
På Gentofte Bibliotekerne afsluttede vi i december
et formidlingsprojekt, der blev omtalt i december-
nummeret af På Kryds og Tværs, og som havde
til formål at sikre, tydeliggøre og forankre den
bibliotekariske faglighed, bl.a. i forbindelse med,
at materialevalget var blevet centraliseret. Vi tog
udgangspunkt i, at bibliotekarerne skal være så
ajourførte som muligt inden for bibliotekets tilbud
og ressourcer, således at deres formidling i udlåns-
situationen kan blive af så høj faglig standard som
muligt.
Indeholdt i projektforløbet var en omfattende
evaluering, og tilbagemeldingerne har været posi-
tive fra både deltagere og mødeansvarlige. Der er
ingen tvivl om, at vi skal fortsætte med at viden-
dele på den måde, som projektet har været med til
at fastlægge.
Men idet vi bevæger os uden for projektets
trygge rammer og skal have form og fokus til
at fungere i en hektisk dagligdag, skal der ske
visse justeringer af formen. Det er betegnende, at
evalueringen har vist, at det primært er ganske
praktiske og konkrete ting, der skal rettes. Vi har
f.eks. besluttet, at møderne skal holdes hver 14.
dag frem for en gang ugentligt. At møderne skal
foregå på skiftende ugedage, så alle har mulighed
for at deltage. At rene undervisningssessioner skal
gentages, da kursuslokalets rammer begrænser
antallet af deltagere og det ved færdighedskur-
ser er vigtigt, at alle deltagerne har mulighed for
”hands-on” og selv at afprøve teorien ved egen pc.
For at få den videre planlægning på skinner, er der
blevet nedsat en 3- mandsgruppe, der har tilret-
telagt formidlingsmøderne for det næste halve
år. For at sikre fremtidig kontinuitet, kommer det
sidste møde i hvert halvår til at indeholde forslag
til møder i det kommende halvår, og der aftales en
overdragelsesforretning, når en ny gruppe træder
til, så de praktiske gøremål og huskelister overdra-
ges til den nye gruppe.
Projektformen er glimrende til at få konkretise-
ret formål, målgrupper, forløb og succeskriterier.
Har man fokus på projektophør og -overgang, kan
man sikre, at erfaringerne fra et projekt overfø-
res til drift så gnidningsløst som muligt. Så den
energi, der er opbygget i projektfasen ikke tabes,
når dagligdagen sætter ind.
Vi er blevet – og vil fortsat blive – klogere.
Videndeling er ikke en proces, der stopper, blot
fordi et projekt har fundet sin afslutning.
Entusiasmen er usvækket, og det har ikke
været svært at fi nde engagerede mødeledere, der
er parate til at dele ud af deres ekspertise. I det
næste halve år har vi alle mulighed for f.eks. at
blive klogere på børne- og ungdomsfi lm; blive
inspireret af to krimi-læsende og -elskende kol-
leger; få diskuteret, hvor langt vi går i ekspedition
af juridiske spørgsmål; blive bedre til at ekspedere
i statistik og komme ud i hjørnerne på bibliotekets
nye bibliotekssystem.
Som noget nyt tager vi på hvert møde fat i,
hvad der er kommet af vigtige titler i de sidste
fjorten dage. En slags mundtlig opslagstavle, hvor
gule ”post-it-sedler” gør os opmærksomme på
de fem til syv titler, vi med stor sandsynlighed
vil blive spurgt om på vagten. Hvad enten det er
titler, der er fyrtårne i det litterære landskab, eller
titler, der bliver masse-omtalt i medierne.
På Gentofte Bibliotekerne afsluttede vi i december
et formidlingsprojekt, der blev omtalt i december-
nummeret af På Kryds og Tværs, og som havde
Formidling og
bibliotekariskfaglighed
år. For at sikre fremtidig kontinuitet, kommer det
sidste møde i hvert halvår til at indeholde forslag
til møder i det kommende halvår, og der aftales en
Af projektleder Sanne Caft, [email protected]
22 23
Gentofte Centralbibliotek gennemfører i 2004 tre
benchbibprojekter for områdets biblioteker. Bench-
bibprojekterne blev drøftet og udvalgt på biblio-
teksledermødet d. 9. januar 2004.
Automatisering af kassationer - arbejdsgangs-analyse af kassationsprocessen og kassations-politiker. I projektet sættes fokus på kortlægning
og analyse af kassationsarbejdsgange, udvikling
af automatiske og rationelle kassationsprocesser
samt på at opstille kassationskriterier og formulere
kassationsprofiler. Projekt har deltagelse af Helsin-
gør og Gentofte og afvikles i foråret 2004.
Fremfindingsprocedurer for webbestillinger fra egne lånere og fjernlånere. I projektet kan der
sættes fokus på arbejdsgangene i fremfindingen,
tidsanvendelse samt procedurer for materialer, der
ikke kan findes. Projektet har deltagelse af Fre-
Benchbib-projekter i 2OO4Af Mads Gaml, [email protected], og Ole O. Jensen, [email protected]
densborg Humlebæk, Hillerød, Værløse og Gen-
tofte og afvikles i efteråret 2004.
Materialets vej fra valg til hylde. Projektet kan
sætte fokus på elektronisk materialevalg, nye
materialer, parallelle arbejdsgange, hurtigere klar-
gøring og elektronisk dokumenthåndtering. Pro-
jektet har deltagelse af Nivå og Allerød og afvikles
i efteråret 2004.
Projektet Materialets vej fra valg til hylde gen-
nemføres til efteråret selvom, det ”kun” har
deltagelse af to biblioteker. Hvis der er opstået
fornyet interesse, er det muligt at deltage i pro-
jektet. Bibliotekslederne modtager en mail herom
inden sommerferien. Men skulle der allerede nu
være interesse for deltagelse i dette projekt er I
selvfølgelig velkommen til at give besked herom
til ovennævnte.
22 23
BIB•LAB
I alt har 224 bibliotekskolleger fra centralbiblio-
teksområdet tilmeldt sig BIB•LAB-kurserne for
foråret 2004 heraf enkelte fra Københavns og
Frederiksberg kommuner. Alle kursusemner
gennemføres, enkelte suppleringskurser aflyses
dog.
Topscorer er de håndværksmæssige søgekurser
som f.eks. ”Bliv dus med den offentlige infor-
mation på nettet” og ”Licenser – at arbejde med
databaser i praksis” samt kombinationskurserne,
der omfatter både online og bogligt materiale
bl.a. ”Grundkursus i dansk lov og ret” og ”Dansk
statistik”.
Alle ansøgere har 1. marts fået besked vedrø-
rende deltagelse i de enkelte kurser. Første kursus
afholdes 16. marts og det sidste den 17. juni.
Planlægningen af efterårets BIB•LAB kurser og
temadage er i fuld gang. Det nye katalog udsendes
allerede i maj måned for at imødekomme et ønske
fra bibliotekerne om at få længere frist til at over-
veje og planlægge kursustilmeldingerne.
Velkommen til forårets kurser.
BIB•LABKompetenceudvikling for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalg: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne(ansvarshavende redaktør)
Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Bibliotek
Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek
Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek
Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne
Ole O. Jensen, Gentofte Bibliotekerne
Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne
Næste nummer udkommer juni 2004.
Layout: boldings.dk
ISSN 1603-7219