aftenskole på recept? - odense

Aftenskole på recept? Et casestudie om AOF’s hjerteholds betydning for

hjertepatienters subjektive livskvalitet

Forfatter: Anja Fløjborg

Vejleder: Karsten Elmose-Østerlund

Anslag: 71.831

Afleveringsdato: 01-06-2016

Semester: 6.

Bachelorprojekt, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik

Anja Fløjborg SDU April/Maj 2016

1

Resumé Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilken betydning deltagelsen på AOF’s hjertehold i

Odense har for hjertepatienternes subjektive livskvalitet. Dette gøres ud fra et videnskabsteoretisk

ståsted, der bygger på socialkonstruktivismen og den filosofiske hermeneutik. Projektet er bygget

op som et casestudie, hvor metoderne observation og semistruktureret interview er benyttet til at

indsamle empiri. Det teoretiske ståsted tager udgangspunkt i Siri Næss’ og Madis Kajandis’

livskvalitetsbegreber. Teorierne har inspireret til dannelse af egen analysemodel. Modellen og

analysen sætter fokus på fire dele af livskvalitetsbegrebet; Aktivitet, Social værdi, Selvbillede og

Grundstemning. Ydermere analyseres kursisternes eget syn på livskvalitet og deres vurdering af

hjerteholdets betydning for deres livskvalitet. Diskussionen er bygget op i tre afsnit, bestående af

en metodediskussion, en teoridiskussion og diskussion omkring den opnåede viden i projektet. Det

konkluderes at fællesskabet på AOF’s hjertehold har stor betydning, og flere aspekter peger på at

hjerteholdet har en positiv indvirkning på kursisternes subjektive livskvalitet. Afslutningsvis

perspektiveres til AOF’s projekt om aftenskole på recept og perspektiver til videre forskning

fremlægges.

Abstract The purpose of this project is to investigate what effect it has for the heart-patients subjective life

quality to participate on AOF’s heart-team in Odense. This is seen from a scientific point of view,

which is based on social constructivism and the philosophical hermeneutics. The project is build up

as a case study, where the methods of observation and the semi-structured interview has been

used to gather empiricism. The theoretical point of view is based on Siri Næss’ and Madis Kajandis’

concepts of life quality. The theories have inspired for the formation of own model of analysis. The

model and the analysis focuses on four parts of the concept of life quality; Activity, Social value,

Own-image and groundmood. Furthermore the participants own point of view on life quality and

assessment of the heart-team’s meaning for their quality of life are been analyzed. The discussion

is built in three parts, which consists of a discussion of method, theory and about the appropriated

knowledge from the project. It is concluded that the unity of AOF’s heart-team has significant

meaning and several aspects point to the positive influence, which the heart-team has on the

participant’s subjective life quality. Finely AOF’s project about evening school on receipt is

discussed and perspectives for further research are presented.


2

Nøgle begreber Livskvalitet, fællesskab, hjertepatienter, aftenskole

Indholdsfortegnelse

RESUMÉ .......................................................................................................................................................................... 1

ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 1

NØGLE BEGREBER ...................................................................................................................................................... 2

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 4

PROBLEMFORMULERING.................................................................................................................................................. 5

AFGRÆNSNING .................................................................................................................................................................. 5

LÆSEVEJLEDNING ............................................................................................................................................................. 5

VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ........................................................................................................ 5

FORSKERENS ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI ................................................................................................................... 5

FORFORSTÅELSE ............................................................................................................................................................... 7

METODE ......................................................................................................................................................................... 8

DEN KVALITATIVE METODE ............................................................................................................................................. 8

CASESTUDIET .................................................................................................................................................................... 9

Observation ............................................................................................................................................... 9

Interview .................................................................................................................................................. 10

UDVÆLGELSESKRITERIER .............................................................................................................................................. 11

KVALITETSKRITERIER ................................................................................................................................................... 12

ANALYSE METODE .......................................................................................................................................................... 12

TEORI ............................................................................................................................................................................ 13

LIVSKVALITET SET FRA SIRI NÆSS ................................................................................................................................ 13

LIVSKVALITET SET FRA MADIS KAJANDI ...................................................................................................................... 16

MIN ANALYSEMODEL ...................................................................................................................................................... 17

PRÆSENTATION AF DELTAGERNE ..................................................................................................................... 19

ANALYSE ....................................................................................................................................................................... 19

LIVSKVALITET HOS INTERVIEWDELTAGERNE .............................................................................................................. 20


3

AKTIVITET ...................................................................................................................................................................... 21

SOCIAL VÆRDI ................................................................................................................................................................ 24

SELVBILLEDE .................................................................................................................................................................. 25

GRUNDSTEMNING ........................................................................................................................................................... 27

DISKUSSION ................................................................................................................................................................ 28

METODE DISKUSSION ..................................................................................................................................................... 29

TEORI DISKUSSION ......................................................................................................................................................... 30

HVAD KAN DEN OPNÅEDE VIDEN BRUGES TIL? ............................................................................................................ 31

KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 33

PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................................... 34

BIBLIOGRAFI .............................................................................................................................................................. 36

BILAGSOVERSIGT ...................................................................................................................................................... 38

BILAG 1: INTERVIEWGUIDE ........................................................................................................................................... 39

BILAG 2: INTERVIEW 1 .................................................................................................................................................. 42

BILAG 3: INTERVIEW 2 .................................................................................................................................................. 52

BILAG 4: INTERVIEW 3 .................................................................................................................................................. 63

BILAG 5: OBSERVATIONSNOTER ................................................................................................................................... 73

BILAG 6: FORFORSTÅELSESLOG .................................................................................................................................... 82

BILAG 7: ETISKE RETNINGSLINJER OG OVERVEJELSER ................................................................................................ 84

BILAG 8: MADIS KAJANDIS’ SKEMAER:......................................................................................................................... 85

BILAG 9: EMAIL FRA GITTE OVERGAARD ..................................................................................................................... 86


4

Indledning Hvordan skabes det gode liv, når man bliver ramt af sygdom og må gå sygemeldt i en længere

periode? Dette er ikke et let spørgsmål at besvare. Mennesket har gennem lang tid været optaget

af at definere ”det gode liv” (Hilling et al, 2008, s. 4). Der er mange teorier og syn på, hvordan livet

bør leves, og om det er muligt at have en høj livskvalitet og være sygdomsramt på samme tid. I dag

lever mere end 442.000 danskere med en hjerte-kar sygdom, og tallet er steget med 27.500 fra

2000-2009 (Hjerteforeningen, 2016, s. web). Det er derfor et højt aktuelt område at sætte fokus

på, hvordan disse patienter kan opretholde en god livskvalitet.

Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) er i opstartsfasen til projekt ”Aftenskole på recept”.

Grundlæggende handler projektet om at skabe grobund for at sundhedssektoren herunder

praktiserende læger, sundhedshuse og fysioterapeuter får øje på de helbredende og

livskvalitetsopløftende tilbud, som AOF’s mange tilbud kan give. Målet er at lægerne mm. skal

kunne udskrive et aftenskoletilbud til sygemeldte patienter, og derigennem øge deres livskvalitet

og hjælpe dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Selv ligger AOF i Odense stor vægt på det

frugtbare fællesskab, og på at fællesskabet på et aftenskolekursus er ”lise” for sjæl og legeme

(Nielsen, 2016, s. 2).

AOF i Odense har på nuværende tidspunkt et udvalg af aktiviteter, som de betegner, som

hensyntagende træning og bevægelse. Aktiviteterne er henvendt til personer med eks. problemer

i bevægeapparatet, kræftramte og hjerteopererede. Dette projekt tager udgangspunkt i AOF’s

hjertehold, som er specielt tilrettelagt for hjertepatienter, der har afsluttet et

genoptræningsforløb på sygehuset. Målet med projektet er at udforske, hvilken betydning AOF’s

hjertehold i Odense har for hjertepatienternes subjektive livskvalitet. Dette er med henblik på at

få en dybere forståelse af, hvilke kvaliteter kursisterne fremhæver aftenskoleholdet indeholder,

samt få en forståelse af hvorvidt det kan være gavnligt at benytte aftenskolens tilbud til at øge

livskvaliteten for andre hjertepatienter/sygemeldte borgere. Projektet kan ses som en

forundersøgelse af, om grundtankerne bag aftenskole på recept kan være et værdifuldt redskab til

at øge livskvaliteten for denne type borgere.


5

Problemformulering

På baggrund af de indledende beskrivelser er der udarbejdet følgende problemstilling:

Hvilken betydning har deltagelsen på AOF’s hjertehold i Odense for hjertepatienternes subjektive

livskvalitet?

Afgrænsning

Når ordet subjektiv livskvalitet benyttes, skyldes det, at livskvalitet er et mangfoldigt begreb, som

rummer en lang række aspekter. Der er forskellige definitioner på begrebet livskvalitet, hvormed

en afgrænsning er nødvendig. Den kendte norske psykolog Siri Næss tager i hendes forskning af

livskvalitet udgangspunkt i en definition af livskvalitet ud fra det enkelte individ. For Næss tager

livskvalitet afsæt i enkelt personers psykiske velvære, hvilket vil sige følelsen af at have det godt og

have en grundstemning af glæde (Næss, 2011, s. 18). For den videre læsning er det afgørende at

være bevidst om, at livskvalitet i dette projekt således opfattes, som et subjektivt begreb der tager

udgangspunkt i det enkelte individs egen oplevelse og fortolkning af livet.

Læsevejledning

Opgaven er inddelt i 8 afsnit. I første afsnit præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser. I

andet afsnit forelægges de anvendte metoder i projektet. Det teoretiske ståsted fremlægges i

tredje afsnit. I fjerde afsnit præsenteres de medvirkende interviewdeltagere, hvorefter den

fremkomne empiri analyseres på baggrund af teorien i femte afsnit. I sjette afsnit diskuteres

metoden, teorien og den fremkomne viden. Konklusionen fremlægges i syvende afsnit. Afsnit otte

består af en perspektivering til AOF’s projekt aftenskole på recept.

Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit gøres der rede for opgavens videnskabsteoretiske ståsted, samt forforståelsens

indflydelse.

Forskerens ontologi og epistemologi

Forskningsprojektets ontologiske og epistemologiske ståsted hviler på den filosofiske hermeneutik

og socialkonstruktivismen. Ontologi handler om, hvordan man mener verdenen er, mens

epistemologi handler om hvordan viden til verdenen opnås. Epistemologi kan også betegnes som

erkendelsesteori, der dækker over, hvad erkendelse er baseret på og stammer fra (Høyer, 2012, s.

19).


6

Ordet hermeneutik betyder fortolkningens kunst, hvilket netop er det, som udgør kernen i

hermenutikken (Juul, 2012, s. 107). Ifølge grundlæggeren af den filosofiske hermeneutik Hans-

Georg Gadamer er subjektets forforståelse (fordomme) afgørende for forståelsen af et fænomen,

og det udforskede subjekt kan ikke adskilles fra det udforskede objekt. Et ontologisk grundprincip i

den filosofiske hermeneutik udgøres af den hemeneutiske cirkel, hvor hver enkelt del skal forstås

ud fra sin helhed. Subjekt og objekt er begge indlejret i cirkelen og kan derved ikke adskilles.

Forforståelsen er afgørende, for uden en forforståelse vil forskeren ikke vide, hvilke spørgsmål

som skal stilles om det undersøgte fænomen (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 157+161). Ligeledes

opererer socialkonstruktivismen også ud fra at forsforståelsen af feltet, har afgørende betydning

for, hvad vi ser, og hvad vi antager som værende sandt (Pedersen, 2012, s. 188). Som forsker vil

min forforståelse af AOF’s hjertehold derved altid præge den forståelse, som bliver skabt.

Forforståelse og forståelse er derved gensidige afhængige, og målet i disse forksningstraditioner er

ikke at nå objektivitet, tværtimod er objektivitet ikke en mulighed (Dahlanger og Fredslund, 2012,

s. 161 + Pedersen, 2012, s. 190). Forskeren vil altid fortolke hændelser i forhold til sig selv. Derved

vil jeg, som forsker, aldrig kunne skrive mig ud af forskningen og derfor betegnes forskeren som

”jeg” gennem de resterende dele af opgaven. Ifølge Gadamer må forskeren også have sin egen

horisont. Horisonten er som forforståelsen uomgængelig, men en forudsætning og et aktivt

element i al forståelse. For at opnå forståelse må forskeren sætte sig ind i den udforskedes

horisont, således der kan opstå horisontsammensmeltning. Meningen er ikke at forskeren skal

underlægge sig den andens horisont og derved undertrykke sin egen forforståelse for at opnå

objektivitet. Gadamer hævder derimod, at der opstår noget tredje, som er mellem forskeren og

den anden (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 163-164). Begge videnskabsteorier skriver sig ind i den

flydende ontologi, hvor man mener, at verden er foranderlig. Aktørerne forandres af den

sammenhæng de indgår i, og omverdenen forandrer sig efter aktørens tolkning (Høyer, 2012, s.

18-19). Forskningsprojektet er underlagt en accept af, at min horisont og forforståelse har

betydning for resultaterne, og en anden forsker vil muligvis nå til en anden erkendelse. Samtidig er

konteksten, deltagerne er en del af, afgørende, og dermed kan forståelsen være anderledes på

andre hjertehold. Det er for Gadamer heller ikke muligt at opnå en endelig forståelse af det

undersøgte, fordi den sande mening er en uendelig proces (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 164).


7

Projektets epistemologiske ståsted tager udgangspunkt i at viden om verden, set fra en

socialkonstruktivistisk tankegang, er afhængig af erkendelse og sproglighed. For

socialkonstruktivisterne er begreber nøglen til erkendelse. Begreberne findes i sproget, og

erkendelse opstår, ved at det kan formuleres sprogligt. Det er dermed afgørende, at der er et

objekt, som erkendes og et subjekt, som erkender. Det er således sproget mellem objektet og

subjektet, som skaber vores adgang til virkeligheden (Rasborg, 2013, s. 404). Dermed er det ikke

tilstrækkeligt kun at observere på hjerteholdet. Det er nødvendigt at tale med deltagerne. Det er

via samtalen med deltagerne, at erkendelse om hjerteholdets betydning for deres livskvalitet vil

opstå. Den erkendelse, som opstår, skal betragtes ud fra den sociale og historiske kontekst, som

hjerteholdet er en del af.

Forforståelse

Da forforståelsen ikke kan undgå at spille en aktiv rolle, finder jeg det nærliggende at beskrive,

hvilken forforståelse, jeg som fortolker, bringer med i forskningsprocessen. Nedskrivningen af

forforståelsen har til formål at klarlægge hvordan min forforståelse præger den data, som er

indsamlet. At bevidstgøre sin egen forforståelse og anderkende at det er en del af

forskningsprocessen, udgør et af de metodiske grundprincipper i Gadamers filosofiske

hermeneutik (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 167). På baggrund af AOF’s holdbeskrivelse var jeg

bevidst om, at træningen var for tidligere hjertepatienter, som har afsluttet et træningsforløb på

sygehuset. Forventningen var, at der ville være deltagere i alle aldre dog med en stor overvægt af

ældre mennesker. Den grundlæggende forforståelse var, at de fleste går på holdet i en kort

periode, indtil de føler, at de er kommet sig helt over deres hjertesygdom. Det forventes, set på

baggrund af AOF’s værdier, at fællesskabet og sociale aspekter fylder en stor del. Grundlæggende

fylder tanken om at blive syg igen meget hos deltagerne, og derved er deltagerne motiveret for at

træne. Motivationen skabes af det sundhedsmæssige og det sociale, men svinger fra deltager til

deltager.

Bevidst forsøgte jeg at have et begrænset kendskab til holdet forinden. En stor viden på forhånd

kan skabe en række blinde pletter, fordi man tilegner sig et bestemt syn på feltet, som kan være

svært at sætte sig ud over (Thing & Wagner, 2011, s. 190). Omvendt kan et begrænset kendskab til

feltet medføre at nogle af de ting, som registreres, bliver tolket ud fra en forkert kontekst. For at

mindske risikoen for evt. fejlfortolkninger arbejdede jeg aktivt med min forforståelse gennem hele


8

forskningsprojektet, og jeg er derved opmærksom på, at forforståelsen ændres undervejs i

forskningsprocessen. Forforståelsen betragtes dermed som et dynamisk begreb, der hele tiden er

under forandring. Min forforståelse er efter hver observation og interview blevet nedskrevet i en

logbog1, således den ekspliciteres yderligere. Forforståelsen kan ubevidst have påvirket hvilke ting,

som der er blevet observeret på. Bevidsthed om den totale forforståelse er svær at opnå, og det er

ikke muligt at lave en komplet udlægning af hele forforståelsen. Dette skyldes, at forskeren ikke

kan være bevidst om alle de aspekter, som præger indgangen til forskningen (Dahlager &

Fredslund, 2012, s. 167).

Metode I dette afsnit beskrives den anvendte metode i forskningsprojektet. Først beskrives den kvalitative

metode, hvorefter casestudiet som metode bliver belyst. Ydermere redegøres for valget af

interview og observation som metode under casestudiedesignet. Til sidst beskrives hvilke

udvælgelseskriterier, som er anvendt, og hvilke kvalitetskriterier som projektet er underlagt.

Den kvalitative metode

Det er afgørende for en god undersøgelse, at formålet er gjort klart, da dette har indflydelse på

hvilket forskningsdesign, som bør anvendes (Andersen, 2014, s. 19). Dette projekt har et

forstående formål, da der sættes fokus på at forstå, hvilken betydning deltagelsen på hjerteholdet

har for deltagernes subjektive livskvalitet. Forstående formål er netop anvendelige, når der

arbejdes med individer eller særlige grupper i deres egen kontekst, og når problemstillingen

knytter an til at forstå essensen af noget (Ibid, s. 21). Metodologisk kan forstående

forskningsprojekter realiseres gennem kvalitative undersøgelses former (Karpatschof, 2015, s.

452). Der er således, på baggrund af projektets flydende ontologiske anskuelse og den forstående

forskningstype, benyttet kvalitative metoder til at indsamle data. Kvalitative metoder er netop

udviklet til at forstå menneskelige erfaringer, erfaringsprocesser og det sociale liv (Brinkmann &

Tanggard, 2015, s. 14), hvormed det knytter an til det præsenterede videnskabsteoretiske ståsted.

I det følgende afsnit vil det specifikke forskningsdesign blive beskrevet.

1 Forforståelsens ændring undervejs fremgår af forforståelseslogbogen i bilag 6


9

Casestudiet

Et casestudie kan beskrives som;” En empirisk baseret undersøgelse, der udforsker et samtidigt

fænomen i en tidsmæssig sammenhæng.” (Yin 1928: 23 i Neergaard, 2010, s. 17). Ydermere er

casestudiet, som metode, særligt anvendeligt til at forstå komplekse problemstillinger og er

forankret i individets erfaringer og praksis (Neergaard, 2010, s. 18). Problemstillingen i dette

projekt kan med fordel undersøges ved brug af casestudiemetoden, i og med forståelsen af

hjerteholdets betydning for deltagernes livskvalitet er et komplekst fænomen, hvor mange

omkringliggende faktorer kan spille ind. Målet ved brug af casestudiet er at afdække

kompleksiteten og give et dybdegående og nuanceret svar på problemstillingen. Der er på

baggrund af projektets tidshorisont benyttet et enkelt casestudium, da det vurderes at et

multipelt casestudium ville mindske muligheden for at nå i dybden med de enkelte cases. Et enkelt

casestudie tager udgangspunkt i en enkelt case, mens et multipelt casestudium tager

udgangspunkt i flere cases, som ligner hinanden (Ibid, s. 21).

Det centrale ved et casestudie er at det benytter metodetriangulering. Metodetriangulering er

anvendelsen af flere forskellige metoder til afdækning af en problemstilling (Andersen, 2014, s.

149). I dette projekt anvendes interviews og observation som dataindsamlingsmetoder. Dette

uddybes yderligere i de næste afsnit.

Observation

Der findes forskellige typer af observationer. I dette projekt blev der benyttet deltagerobservation,

da det blev anslået som lettest tilgængelige form i forhold til besvarelsen af

problemformuleringen. Kristiansen og Krogstrup (1999) beskriver deltagerobservationer, som

observationer, der foretages blandt mennesker i deres egne omgivelser med en mere eller mindre

intens social interaktion mellem forskeren og det undersøgte miljø (Szulevics, 2015, s. 83). Ved at

observere hjertepatienterne i deres vante omgivelser åbnes muligheden for at studere deres

interaktion med hinanden, få et indblik i deres tilgang til træningen, og se deres reaktioner på

træningen. Inden observationen blev der udarbejdet et observationsskema, som skulle sikre at der

blev holdt fokus på relevante emner i forhold til belysningen af deltagernes subjektive livskvalitet.

Emnerne blev opsat på baggrund af det teoretiske udgangspunkt, som beskrives i teoriafsnittet.

Ydermere havde observationen til formål at spore mig ind på hvilke spørgsmål, som ville være

relevante at få belyst under de efterfølgende interviews. Spradley (1980) beskriver flere typer af


10

feltroller, som omhandler graden af involvering fra forskeren (Ottesen, 2015, s. 122). I

observationen var graden af involvering forsøgt holdt til et minimum for ikke at påvirke

kursisterne og dermed force dem til at ændre adfærd. Jeg indgik ikke træningen, men befandt mig

i rummet, hvor jeg undervejs noterede. Alle kursisterne var informeret om min tilstedeværelse og

formålet hermed. Denne tilgang blev valgt for at gøre kursisterne trygge ved min tilstedeværelse

og med henblik på at få enkelte kursister til at medvirke i et interview. Der blev foretaget én

observation, da det pga. sæson afslutning ikke var muligt at foretage flere.

Interview

Interview er en af de mest anvendte metoder til at opnå viden om menneskers livsituation, deres

meninger, holdninger og oplevelser herpå. Når interviewforskningen udføres kompetent, er den

en af de vigtigste og mest effektive måder vi kan forstå vores medmennesker på (Tanggaard &

Brinkmann, 2015, s. 29-30). Da projektet netop forsøger at opnå indsigt i og viden om

hjertepatienternes livskvalitet og hjerteholdets rolle i forhold hertil, ser jeg det som en anvendelig

metode i forhold til at nå til en dybere forståelse heraf. Holstein og Gubrium påpeger at

interviewet må ses som en aktiv interaktion mellem to eller flere personer, og som leder til socialt

forhandlede, kontekstuelt baserede svar fra informanten. Hermed menes at forskellige spørgsmål

kan medkonstruere bestemte svar. Dermed kan interviewet misbruges, hvis formålet sløres for

deltagerne (Ibid, s. 30). På baggrund heraf gjorde jeg det klart for interviewdeltagerne inden

interviewets begyndelse, hvad interviewet omhandlede, formålet hermed samt præciserede hvilke

emner jeg særligt ville spørge ind til. Tanggaard og Brinkmann skriver at: ” Et forskningsinterview

kan befinde sig på et kontinuum fra det relativt ustrukturerede interview med få planlagte

spørgsmål til det helt stramme interview med mange styrende spørgsmål” (Ibid, s. 34). I dette

projekt blev der benyttet en semistruktureret tilgang. Hensigten med et semistruktureret

interview er at interviewpersoner frit fortæller med egne ord, og spørgsmålene formuleres på

baggrund heraf. Det er interviewerens opgave, at sikre alle de ønskede emner bliver belyst

(Christensen et al, 2012, s. 62). Baggrunden for valget af det semistrukturerede interview bygger

på, at der ønskes at skabe plads til at interviewpersonerne kan tale åbent, således der gives plads

til at åbne op for mulige oversete perspektiver. Samtidig ønskes det at fokusset bliver holdt

gennem hele interviewet, således svarene kan benyttes til at belyse problemstillingen. For at sikre

alle emner blev belyst, blev der udarbejdet en interviewguide. Interviewguiden tog udgangspunkt i


11

fem opstillede kategorier, der blev opsat ud fra den valgte teoretiske vinkel samt

problemformuleringen. Inden for hver kategori blev der opstillet en række kernespørgsmål, som

hjælp til at holde fokusset i interviewet.

Antallet af interview personer er valgt på baggrund af den tidsmæssige ramme. Tanggaard og

Brinkmann hævder, at det er bedre at gennemføre få interviews og gennemarbejde analysen af

disse fremfor at drukne i for stor en datamængde (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 32). Der blev

foretaget interview med tre frivillige kursister. Interviewene blev optaget på bånd for at mindske

risikoen for at vigtige informationer gik tabt. Derudover øgede det min mulighed for at være til

stede i interviewsituationen frem for at fokusere på notation. Efterfølgende transskriberede jeg

alle interviews. Transskriberes interviewet af forskeren selv er det lettere at have kontrol over

oversættelsen fra den mundtlige til den skriftlige form. Derudover er det en god ide at

transskribere relativt kort tid efter, så man har interviewet i frisk erindring (ibid, s. 43). Alle

interviews er transskriberet samme dag.

Udvælgelseskriterier

Der er i udvælgelsen taget udgangspunkt i to af AOF’s hjertehold. Disse to hjertehold træner i

samme lokale og tidsrum, og kan derved betragtes som et hjertehold. AOF har i alt 6 hjertehold i

Odense, men pga. den tidsmæssige ramme fokuseres der udelukkende på de to udvalgte hold.

Kontaktoplysninger til holdet er sendt fra AOF. Der er således først rettet kontakt til skolelederen

af AOF i Odense og derefter rettet kontakt til holdenes instruktører via mail. Udvælgelsen af

informanter er foregået på baggrund af en rundspørge i forbindelse med observationen. Her gav

frivillige deres kontaktoplysninger, hvorefter de telefonisk er blevet kontaktet for at fastlægge

tidspunkt for interviewene. Der er opstillet følgende kriterier for deltagelse:

Har haft en hjertesygdom

Har gået på et af de to udvalgte AOF hold i Odense.

Fordelen ved denne tilgang er, at det er en enkelt måde at få en række personer til at deltage. Ved

at de deltager frivilligt er håbet, at de medvirkende er motiverede til at åbne op og fortælle om

deres oplevelser på hjerteholdet. Ulempen ved denne tilgang er, at der er risiko for at, det er en

bestemt type personer, som vælger at stille op, og derved bliver empirien ikke fyldestgørende i

forhold til hele gruppen og mulige perspektiver forbliver usagte.


12

Kvalitetskriterier

Kvalitative studier er ofte underlagt kvalitetskriterier fra den kvantitative verden. Her mødes

forskningen med krav om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Kritikkere mener, at hvis den

kvalitative forskning overtager disse ord, har vi allerede undertrygt kvaliteten ved de kvalitative

studier (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 522). I stedet har jeg i min forskning taget udgangspunkt

i Thagaards kvalitetskriterier. Thagaard taler om transparens i stedet for reliabilitet, om gyldighed i

stedet for validitet og om genkendelighed i stedet for generaliserbarhed (ibid, s. 522).

Transparensen er forsøgt efterlevet ved grundigt at beskrive hvilke metoder, som er anvendt, og

hvordan materialet er fortolket. Der er fokuseret på at tydeliggøre grundantagelser og

fremgangsmåder, således der opnås større gennemsigtelighed. Gennemsigteligheden skal gøre det

tydeligt for læseren at gennemskue, hvilke valg forskeren har truffet undervejs, og hvilke metoder

som er anvendt (Olsen, s. 9). At snakke reliabiliteten vil ikke give nogen mening inden for en

filosofisk-hermeneutisk tilgang, da en anden forsker ikke kan gentage undersøgelsen og nå til

identiske forklaringer pga. forskellige forforståelser (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 178).

Gyldigheden dækker over, om det ønskede mål rent faktisk er afdækket. I en kvalitativ tilgang

gøres det ved at redegøre og argumentere for hvert skridt i forskningsprocessen for at den viden,

som opnås, kan accepteres og vurderes af feltet, samt tydeliggøre, hvordan den fremkomne viden

passer ind i feltet (Ibid, s. 179). Dette er bl.a. forsøgt efterlevet i form af nedskrivningen af

forforståelsen og den tydelige argumentation for til- og fravalg gennem hele forskningsprocessen.

Derudover er det forsøgt at belyse, hvilken kontekst den fremkomne viden skal ses i lyset af.

Genkendeligheden dækker i den filosofiske-hermeneutik over at forskeren diskuterer

fortolkningernes omsættelighed til andre situationer (Ibid, s. 179). Dette gøres til slut i opgaven,

hvor fortolkningerne holdes op i mod AOF’s projekt om aftenskole på recept.

Analyse metode

Der er mange tilgange til, hvordan en analyse af datamaterialet kan fortages. På baggrund af

opgavens socialkonstruktivistiske ståsted er der langt særligt fokus på at forstå, hvordan bestemte

emner/fænomener italesættes af interviewdeltageren. Derudover er der benyttet en filosofisk-

hermeneutisk analyse tilgang, som består af en dekontekstualisering og en rekontekstualisering.

Dekontekstualiseringen består i at rive materialet ud af sin helhed for nærmere betragtning, og i

rekontekstualiseringen sættes materialet sammen igen på en ny måde. Processen kan opdeles i


13

fire trin, hvoraf det første er helhedsindtrykket. Her læses/lyttes hele interviewet igennem

(Dahlager & Fredslund, 2012, s. 175-176). Da alle interviews er transskriberet bestod første del af

dekontekstualiseringen i at gennemlæse alle interviews. Andet trin består i at organisere

materialet i meningsbærende enheder (Ibid, s. 176). Her tog jeg udgangspunkt i de opstillede

kategorier i interviewguiden. Hver kategori blev markeret med hver sin farve. Ting som ikke kunne

placeres, lod jeg forblive umarkeret eller tildelte dem en ny kategori. Tredje trin består af en

operationalisering, hvor kategorierne nøje gennemgås (ibid, s. 176). Her opsatte jeg en række

kriterier for, hvad hver kategori skulle indeholde, og organiserede kategorierne mere nøje ved at

slå nogle sammen og ved at lave underkategorier. Derudover vurderede jeg, hvad der fortsat

skulle arbejdes med at fortolke, da det ikke var muligt at behandle alle emner. Udvælgelsen blev til

dels foretaget på baggrund af problemformuleringen og på baggrund af min opstillede

analysemodel, som beskrives under teori. Fjerde trin består i rekontekstualiseringen, hvor

analysen forsøges at forstås som et svar på problemstillingen (Ibid, s. 177). Her forsøgte jeg at

samle de enkelte analysedele og stille dem op i mod problemstillingen, samt holde dem op i mod

den udvalgte teori og min analysemodel. På den måde opstår der nye fortolkningsmuligheder

inden for hver kategori. En konsekvens ved denne metode er at mulige fortællinger risikere at gå

tabt i og med, empirien fastlåses i bestemte kategorier. De faste kategorier kan låse forskeren i at

se vigtige sammenhænge kategorierne imellem og måske udelukke andre betydningsfulde

kategorier.

Teori I dette afsnit præsenteres den teoretiske ramme for projektet. Først fremstilles Siri Næss’ teori og

definition af livskvalitet, og derefter indføres Mads Kajandis’ teori om livskvalitet.

Livskvalitet set fra Siri Næss

Siri Næss er en de psykologer i norden, som har forsket mest inden for livskvalitet. Som tidligere

beskrevet ser Næss livskvalitet som et subjektivt og psykologisk fænomen, men erkender samtidig

at der er nogle gældende objektive parametre, som er afgørende for at mennesker kan opnå

livskvalitet (Hilling et al, 2008, s. 27). Næss har i sit arbejde med livskvalitetsforskning lagt stor

vægt på at definerer begrebet, således uklarheden i begrebet ikke kan føre til misbrug. I Novas

rapport fra 2002 definerer Næss begrebet således:


14

”En persons livskvalitet er høy i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er

positive og lav i den grad personens bevisst kognitive og affektive oplevelser er negative”

Kognitiv henleder til tanker, opfattelser eller vurderinger knyttet til tilfredsheden i livet, mens

affektiv henleder til følelser af f.eks. glæde eller fortvivlelse ved livet (Næss, 2001, s. 10). I

definitionen bliver det således tydeligt at der ligges vægt på individets egne oplevelser af

tilstedeværelsen. Ydermere opstiller Næss i rapporten hendes syn på begrebet overfor andre

definitioner.

I Figur 2 fremstilles livskvalitet som et vidtrækkende begreb, hvor mange faktorer spiller ind. I

Figur 1 bliver livskvaliteten fremstillet som en bestanddel til velfærd. Næss tydeliggører således

brugen af livskvalitetetsbegrebet som en subjektiv oplevelse af glæde, kærlighed, selvrespekt mm.

Samtidig fastslår Næss, at hun i sin model kunne tænke sig flere pile imellem de enkelte

elementer, da der er et overlap, og de enkelte elementer påvirker hinanden (Næss, 2001, s. 16-

17). Dvs. en dårlig bolig kan godt have indflydelse på livskvaliteteten, men det afgørende er

individets opfattelse af tilfredsfreden med boligen og evnen til at tænke positivt om

tilstedeværelsen. Den samme type bolig kan således have forskelig betydning for livskvaliteten fra


15

individ til individ. Næss er stærk modstander af at bestemte behov styrer livskvaliteten, eftersom

menneskers behov, ønsker og forventninger konstant udvikler og forandre sig (Hilling et al, 2008,

s.27).

I forhold til forskningsprojektet kan Næss’ definition hjælpe med at afgrænse livskvalitetsbegrebet

og danne et fundament for forskningen. Teorien tager netop udgangspunkt i individet, hvormed

den kan anvendes til at fortolke de enkelte interviews. Teorien giver nogle konkrete faktorer, man

kan arbejde med og bearbejde interviewsne ud fra. Disse faktorer vil jeg komme nærmere ind på

her. Næss operere med fire kategorier, som grundlæggende kan bruges til at undersøge

menneskers livskvalitet (Ibid, s. 27-28):

Aktivitet Dækker over at personen har livslyst og engagere sig i for noget ud over sig selv. Personen skal

have energi og overskud til at udføre planer ved egen indsats, samt være selvrealiserende.

Selvrealiserende dækker over, at personen udvikler, samt bruger egne evner og muligheder.

Nøgleord; Engagement, indsats og egen kraft, selvaktualisering og frihed.

Forholdet til medmennesker Omhandler hvorvidt personen oplever samhørighedsfølelse, fællesskab, venskab og loyalitet i

tilknytningen til venner eller naboer.

Nøgleord; Nære relationer, venskab og samhørighed.

Selvopfattelse Omhandler i hvor høj grad personen føler sig veltilpas som menneske og har en positiv tro på egne

evner. Ydermere må personen acceptere sig selv og være tilfreds med egen indsats.

Nøgleord; Selvsikkerhed og selvaccept.

Grundstemning af glæde

Dækker over om personen er åben og modtagelig ift. omverdenen. Derudover må personen ikke

opleve generel nedtrykthed og ubehag, men skal derimod opfatte livet som rigt og givende.

Nøgleord: Oplevelse, tryghed og glæde.


16

Næss fastslår at kategorierne ikke gør det mere håndgribeligt at måle på livskvaliteten. I stedet bør

livskvalitetsforskningen baseres på interviews med den enkelte undersøgelsesperson med fokus

på de opstillede nøgleord (Hilling et al, 2008, s. 28).

Nøgleordene er i særlig grad blevet benyttet i interviewene, hvor de har fungeret som en

vejledning og en skjult måde at spørge ind til deltagernes oplevelse af hjerteholdet. Ordene er

blevet overført som en indikator til at se om, deltagerne oplever nogle af disse aspekter ved at gå

på hjerteholdet. De er således ikke direkte benyttet til at fastlægge den enkelte interviewdeltagers

livskvalitet, men forsøgt benyttet til at forstå AOF’s hjerteholds betydning i forhold til deltagernes

subjektive livskvalitet.

Livskvalitet set fra Madis Kajandi

Den svenske psykolog Madis Kajandi arbejder ud fra en bredere forståelse af livskvalitetsbegrebet

end Næss. Der er i projektet valgt en subjektiv tilgang til livskvalitetsbegrebet, men jeg finder det

relevant at se på, hvilke aspekter som Kajandi fremføre og hvordan disse aspekter knytter sig til

Næss’ tilgang.

Kajandi arbejder med tre hovedområder: Ydre livsvilkår, Interpersonelle relationer og Den indre

psykologiske tilstand. Dette fremkommer af figuren nedenfor2.

2 Grafen er indsat fra: (Henriksen R. B., 2002) - http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm


17

Ydre levekår knytter sig til omkringliggende faktorer såsom bolig, økonomi og arbejde. Kajandi

hævder, at livskvalitet kræver forskellige ressourcer/midler. Det er ikke uden betydning for

mennesket, at det har en fast base, hvor f.eks. familielivet kan indrammes. En stærk økonomi kan

medvirke til at skabe selvfølelse. En god økonomi er dermed ikke i sig selv et tegn på god

livskvalitet. De interpersonelle relationer knytter sig til forholdet til andre mennesker. For langt de

fleste mennesker er samvær og fællesskab, pga. menneskets grundlæggende relationelle væsen,

en vigtig faktor for at få et godt liv. I sin bog beskriver Bjarne Henriksen det således: ” Forholdet til

andre mennesker er afgørende vigtigt for menneskers opfattelse af sig selv. Intet menneske er en

ø” (Henriksen B. L., 2007, s. 24-25). Dette knytter sig tæt til Næss’ kategori om forholdet til andre

mennesker. De indre psykologiske tilstande handler om menneskets egen oplevelse af livet. Det

kan ses som den subjektive del af Kajandis livskvalitets begreb og er stærkt inspireret af netop

Næss’ tanker om det gode liv. For Kajandi udmønter den psykologiske dimension sig i menneskets

engagement, energi, selvtillid og følelsesoplevelser generelt. Følelsesoplevelser er et psykologisk

behov for mennesket, som skal være med til at gøre livet meningsfuldt (Ibid, s.26). Kajandis

livskvalitetsbegreb bidrager til projektet i form af en større forståelsesramme til at analysere

interviewene med. Teorien bearbejder nogle elementer, som Næss’ teori ikke berører, men bygger

samtidig på mange af de samme grundsten. Kajandi har opstillet skemaer for, hvordan de enkelte

elementer kan påvirke livskvaliteten positivt eller negativt. Disse skemaer har inspireret til at

danne min egen analysemodel, som præsenteres i næste afsnit3.

Min analysemodel

Et kendetegn ved Næss’ metode til at undersøge livskvalitet knytter sig til, at hun tager nogle

personlige valg, når hun definere og måler på livskvalitet (Henriksen B. L., 2007, s. 27). Ligeledes vil

jeg i dette afsnit beskrive hvilke aspekter, som jeg finder vigtigt i forhold til at forstå hjerteholdets

betydning for hjertepatienternes livskvalitet. Min analysemetode bygger på både Næss’ og

Kajandis’ forståelse af livskvalitet. Der er henledt særlig opmærksomhed på at det springene punkt

i begge teorier er, at livskvaliteten defineres af det enkelte individ og er influeret af en række

positive/negative tanker og følelser. Hele rammen med de ydre levekår fra Kajandis teori er

udeladt, da fokusset er lagt på at forstå den subjektive livskvalitet. Derudover er andre elementer

ud fra de to teorier udeladt, da det ikke vurderes, som faktorer som gør sig gældende i forståelsen

3 Kajandis skemaer for interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold kan ses i bilag 8


18

af, hvad hjerteholdet kan bidrage med i forhold til hjertepatienternes subjektive livskvalitet.

Eksempelvis giver hjerteholdet ikke anledning til at arbejde med familieforhold, da det er andre

aspekter som knyttes til deltagelsen på hjerteholdet. Her er det også vigtigt at have i mente, at det

ikke er de enkelte personers livskvalitet som måles, men kvaliteterne ved hjerteholdet set i forhold

til subjektiv livskvalitet som forsøges belyst. Dette er velvidende, der kan være oversete faktorer,

såsom familieforhold, som muligvis går tabt ved denne opdeling.


19

Præsentation af deltagerne I dette afsnit præsentereres interviewdeltagernes baggrund. For at bevare anonymiteten betegnes

de henholdsvis, P1, P2 og P3.

P1: Personen er 76 år og har gået på hjerteholdet i 23 år. P1 blev ramt af en blodprop tilbage i 1993 og

blev efterfølgende bypass opereret. P1 havde sit første hjertetilfælde som 44 årig. Efter et kort

gennemoptræningsforløb på sygehuset startede P1 hos AOF. Til dagligt bor P1 i et hus med have

sammen med sin samlever. Udover deltagelsen på AOF’s hold dyrker P1 svømning, har et

sommerhus og bruger meget tid med familien.

P2:

P2 er 86 år og startede på AOF’s hold tilbage i 1993 sammen med sin mand efter en blodprop i

hjertet. Efter nogle år holdt P2 en pause fra holdet, men valgte at starte op igen efter mandens

død. P2 har gået på holdet de sidste 8-9 år. Til dagligt bor P2 alene i en lejlighed og har stor glæde

af sin familie. P2 har tidligere haft kræft og har brækket dele af kroppen flere gange.

P3:

P3 er 68 år og startede på AOF’s hold i 2001 efter en blodprop. P3 startede på opfordring af

sygeplejersken på OUH’s genoptræningsforløb, som mente hun havde kompetencerne til at

fortsætte efter forløbet på OUH. Siden P3 startede har personen holdt tre års pause, fordi

personen ville prøve fitness stedet. Til dagligt bor P3 i en lejlighed med sin samlever og bruger

meget tid på familien.

Analyse Gennem dette afsnit vil analysen af den indsamlede empiri på baggrund af interviewene og

observationen blive præsenteret. Først analyseres deltagernes udtalelser om egen livskvalitet og

deres perspektiv på, hvordan livskvalitet skal forstås. Dette er med henblik på at udvide

forståelsen af, om de udvalgte personer har et fælles syn på, hvad livskvalitet er og forstå om

dette kan have en betydning for den måde, de opfatter betydningen af deltagelsen på holdet på.

Der tages efterfølgende udgangspunkt i min beskrevne analysemodel for at tydeliggøre, hvilke


20

aspekter, som taler for, at hjerteholdet virker opløftende for livskvaliteten. Efter

rekonstruktialiseringen fandt jeg det givende at kategorisere emnerne efter analysemodellen

fremfor de opstillede emner i interviewguiden. Afsnittet er derfor delt op i aktivitet, social værdi,

selvbillede og grundstemning.

Livskvalitet hos interviewdeltagerne

For at forstå hvilken betydning hjerteholdet har for kursisternes livskvalitet, fandt jeg det

afgørende at klarlægge, hvordan de til dels opfatter deres egen livskvalitet, definere livskvalitet og

om, hvorvidt de oplever at deltagelsen på hjerteholdet har en betydning i forhold hertil.

I forhold til at definere god livskvalitet svarer de således:

P1:”Jamen det er selvfølgelig at være i harmoni med sine omgivelser og også selv føle

at man har styrken til at have lidt overskud.. At have overskud til at være noget for

ens familie og venner.” (Interview 1:L.171-173)

P2:”Jamen det er jo det at man er taknemmelig hver dag. Siger nå nu har du

minsandten en dag foran dig igen.” (Interview 2: L. 199-200)

P3:”Jamen det er jo først og fremmest det sociale ikk da. God omgang med familie,

børn og rigtig gode venner. Det er meget meget vigtigt.” (Interview 2: L. 156-157)

P1 og P3 ligger i deres definition stor vægt på det sociale og værdien i at have et nært forhold til

familien. Dette knytter an til Kajandis’ interpersonelle relationer, hvor nære forhold, venner og

familie netop spiller en afgørende faktor for at skabe høj livskvalitet (Henriksen R. B., 2002, s.

Web). P2 fokusere derimod mere på taknemmeligheden ved tilværelsen og påpeger efterfølgende

at det er et irritationsmoment, at det ikke længere er muligt at passe haven selv. Dette knytter an

til Næss’ perspektiv om aktivitet og grundstemning af glæde. Ordet taknemmelighed kan ses som

et udtryk for at være tilfreds og positiv i forhold til livet. Aktivitetsperspektivet kommer til udtryk i

forhold til at have frihed til at kunne kontrollere egen krop, og har for P2 stor betydning.

Udtalelserne giver en indikator af, at livskvalitet er et mangfoldigt begreb, som netop tillægges

forskellig betydning afhængig af det enkelte individ. For at forstå betydningen af hjerteholdets

betydning for kursisterne fandt jeg det afgørende at forstå, hvordan de opfatter deres egen

livskvalitet:


21

P2:” Jamen det har jeg. Ved du hvad ellers skulle jeg skamme mig, hvis jeg siger

andet. Det er altså bare fint. ”(Interview 2: L. 218)

Det fremgår her at P2 vurderer sin livskvalitet som værende høj. Det samme gør sig gældende for

både P1 og P3. Det er her interessant at se, om de selv vurdere hjerteholdet har nogen indflydelse.

P1:” Jamen det gør det da. Vi har jo haft hinanden og nogle personer med godt

humør, som man kan grine sammen med en gang imellem”(Interview 1: L. 181-182)

P3:” Jamen det er jo det hele. Men altså det har ikke ændret noget på.. Nej.. Det er

bare dejligt at have fået nogle flere venner der jo, ikk da” (Interview 3: L. 171-172)

For P1 og P2 udtrykker de at hjerteholdet har haft en betydning for deres livskvalitet. For P3 har

deltagelsen på holdet ikke haft nogen betydning for livskvaliteten, men understreger at det er

dejligt at have fået flere venner. Ses på P3’s baggrund har personen et stort socialt netværk

udover og bor med sin samlever. Ydermere ligger P3 i sin definition stor vægt på at netop gode

venner og socialt samvær er vigtigt for livskvaliteten. Det i forvejen store netværk kan dermed

være en medvirkende forklaring på, at hjerteholdet ikke opfattes som værende en ændrende

faktor. Personen giver dog omvendt også udtryk for at det på en eller anden måde spiller ind via

udtalelsen: Det er jo det hele. Empirien peger således i retning af at hjerteholdet, af deltagerne

selv, betragtes som værende opløftende for livskvaliteten, men hvordan kan det forstås i forhold

til den opstillede analysemodel? I de efterfølgende analyseafsnit udpensles dette yderligere.

Aktivitet

I dette afsnit analyseres deltagernes engagement og motivation i forhold til deltagelsen på

hjerteholdet. Det er tydeligt, at der er mange forskellige motivationsfaktorer på spil:

P1:” Den der er både socialt og stimulerende med hensyn til, hvordan man står rent

fysisk... Jeg svømmer gerne en sådan 30 baner og det tager en halv time. Det kan

godt være ensomt. Der skal man tage sig selv i nakken. Derude er man fælles om det.

Jeg kan bedst lide at være på hold. (Interview 1: L. 112-116)

Her påpeger P1 at det sociale aspekt ved holdet er vigtigt. P1 finder det ensomt at svømme alene

og foretrækker at træne på et hold. P1 påpeger efterfølgende at fællesskabet er en stor

motivationsfaktor, men at det sociale ikke kan gøre det alene. Det er afgørende for P1’ets


22

deltagelse på holdet at der også er et sundhedsmæssigt udbytte af træningen. P2 påpeger også

vigtigheden i at få brugt kroppen.

P2: ”Jammen det gør det jo det, at der får man brugt hele kroppen ikke” (Interview 2:

L. 173-174)

Det er dog ikke kun motionen der motivere P2 til at komme. For P2 betyder det også meget at de

har det sjovt sammen på holdet. Lignende udtalelser ses hos P3:

P3: ”Det er nok det sociale. Ja. Det er det.. Og også vi har jo godt af at blive rørt”

(Interview 3: L.105)

For P3 bliver den væsentligste faktor for deltagelse det sociale aspekt, men hun fremhæver også

at det at bevæge sig spiller en vigtig rolle. I tillæg til at forstå kursisternes engagement i forhold til

træningen, gav alle kursisterne udtryk for, at de glæder sig til at komme til træning:

P1: ”Helt sikkert! Jeg vil ikke undvære det.” (Interview 1: L. 122)

P3: ” Altså jeg kan godt side om eftermiddagen og tænke, ej hvor jeg ikke gider, men..

jeg gider simpelthen ikke i dag. Jeg kører jo alligevel og så når jeg kommer hjem

sidder jeg jo og siger hvor er det dejligt.” (Interview 3: L. 67-69)

Både P1 og P2 ligger ikke skjul på, at de finder glæde ved at komme på hjerteholdet. P3

understreger, at hun godt kan have en følelse af demotivation, når hun skal til og afsted, men der

er alligevel en drivkraft, som gør at hun tager afsted. Når hun har været afsted, synes hun at var

dejligt, at hun gjorde det. P3 beskriver selv drivkraften som værende det sociale og vigtigheden i at

holde sig i gang. Set i forhold til de opstillede kriterier for negativ/positiv indflydelse under

aktivitet i analysemodellen peger udtalelserne i retning af at alle tre kursister påpeger positive

elementer i forhold til deres motivation og engagement knyttet til træningen. Der tegner sig dog

lidt et andet billede af motivationen og engagementet ud fra observationsnoterne.

Det virker svært at motivere dem. Instruktøren forklare det er svært at presse

deltagerne. Det er klart det sociale de kommer her for, så er træningen for dem

mindre vigtig (Bilag 5, noter).


23

Dame ”Jeg kan ligeså godt opgive det”. Hun trækker ud til siden (Bilag 5, 16.41).

Her tegner der sig et billede af at der godt kan opstå manglende engagement under træningen for

nogle af kursisterne, men at engagementet i forhold til at komme for det sociale aspekt er stort.

Her opstår en tvetydighed, da damen der trækker sig ud til siden, er en af interviewdeltagerne,

som påpeger at det at få rørt kroppen er et vigtigt element. Dette kan skyldes at personen enten

vil tegne et positivt billede af holdet under interviewet eller at jeg i observationen ikke havde

kendskab til årsagen for at hun trækker sig ud, og derved får beskrivelsen i observationen et mere

negativt billede i forhold til, hvordan personen selv opfatter udmeldelsen fra træningen. Det

fremgår dog gentagende gange af observationsnoterne, at der kommer frustrerede udbrud.

Dame udbryder ”Jeg har ikke kræfter til det” (Bilag 5, 16.57)

Der kommer ingen kommentarer på, når deltagere trækker sig ud af træningen, hvilket kan være

et udtryk for, at der prøves at skabes rum for at kursisterne kan styre deres egne handlinger i

forhold til hvad de mener, de er i stand til. P3 udtaler i forlængelse heraf:

P3”.. der er ingen der behøver at føle, selvom der måske er en der ikke kan en

bestemt øvelse, jamen så er der ikke nogle, der skal prøve at opfodre til det”

(Interview 1: L. 192-193)

Her fastslår P3 at der ikke er nogen, som bliver presset til at lave øvelser. Der bliver ikke set skævt

til hvis en går ud, fordi en øvelse virker uoverskuelig. For Næss er det netop afgørende at, individet

oplever frihed til at kontrollere egne handlinger (Hilling et al, 2008, s. 27). Der er dog ikke nok

konkret evidens i observationsnoterne og interviewene til at fastslå, hvor givende kursisterne

oplever denne frihed til at fravælge bestemte øvelser, og i hvor høj en grad de ser det som

værende en frihed. Alle tre kursister fremhæver vigtigheden af at, der både er et fysisk og et

socialt element. For både P1 og P3 gør det sig gældende at hvis hjerteholdet ikke kan fortsætte, vil

de forsætte med at være fysisk aktive på anden vis. Vigtigheden af træningselementet må således

ikke undervurderes i forhold til at forstå drivkraften. Dette kan forstås på baggrund af den gængse

fællesskabsopfattelse, hvor der skal være et element, som knytter deltagerne sammen (Juhl, 2010,

s. web). I dette tilfælde knyttes deltagerne sammen af motionen og for ingen af deltagerne er det

sociale aspekt drivfaktor nok i sig selv. Det er kombinationen af det sociale og motionen, som


24

skaber motivationen. I forhold til de opstillede kriterier i analysemodellen er der fremlagt negative

indvirkninger i form af demotivering inden afgang og manglende engagement under træningen.

Overordnet fremhæver deltagerne selv, at de positive indvirkninger fylder mest, i form af de

glæder sig til at komme til træning, og at det er muligt at deltage på eget niveau uden blive set ned

til.

Social værdi

I denne del af analysen forsøges det at klarlægge fællesskabet og det sociale aspekts betydning for

kursisternes udbytte af holdet. For at forstå hvorvidt der er sociale aspekter på spil, som kan være

afgørende for kursisternes livskvalitet, blev interviewpersonerne spurgt ind til fællesskabet:

P1: ”Man kommer også fordi det fællesskab er der. Der er et godt socialt fællesskab.

Vi har lige holdt afslutningsfest sammen med en god stemning.” (Interview 1: L.77-

78)

P2: ” Der er ikke nogen der bliver mobbet eller noget. Overhovedet ikke. Vi har det

alle godt. Nogle gange siger vi noget skidt til hinanden og det kan vi alle også forstå.”

(Interview 2: L. 102-103)

Her giver både P1 og P2 udtryk for at, de opfatter fællesskabet og omgangen med de resterende

deltagere som værende god. P2 afviser her at holdet er præget af mobning og afskriver, set i

forhold til analysemodellen, negative aspekter såsom mange konflikter. I forlængelse heraf udtaler

kursisterne i forbindelse med, hvordan de opfatter deres egen plads og trivsel på holdet:

P1: ”Min er nok sådan jeg er en af de gamle på holdet. En af dem, som ligesom er

fastforankret i holdet. Sådan føler jeg det selv.” (Interview 1: L. 92-93)

P3: ”God. Det vil jeg.” (Interview 3: L. 85)

Især P3 giver her udtryk for en følelse af veltilpashed på holdet. P1 føler sig som en fast del af

holdet, og giver udtryk for at, han har fundet sin plads i fællesskabet. Fællesskabets betydning

kommer også til udtryk i kursisternes svar på, hvad det unikke ved hjerteholdet er:

P1: ”Jamen selvfølgelig først og fremmest er det unikke at vi er fælles om at have den

her hjertesygdom.” (interview 1: L.97)


25

P2: ” Vi holder sammen jo.. Jamen jeg synes det er netop det med at der ikke er

nogen, som skal føle at de er bedre en andre eller sådan noget der” (Interview 2: L.

136 +138-139)

P3: ”Jamen jeg vil sige det er et rigtig godt hold, og jeg vil nok fremhæve at vi har det

rigtig godt sammen… Alle er ens. Alle snakker med alle”(Interview 3: L. 94-95)

Her giver P3 tydeligt udtryk for at alle er en del af holdet. Ifølge hendes overbevisning er der ingen

på holdet, som ikke har lyst til at tage del i det sociale aspekt. Fælles for alle tre er, at de udtaler

sig meget positivt om fællesskabet, og at det gode sammenhold har en positiv indvirkning på deres

opfattelse af holdet, og det er netop det aspekt, som de ser værende det unikke ved hjerteholdet.

Kursisternes lyst til at omgås andre fremgår også af observationsnoterne:

Alle hilser hinanden velkommen

En fortæller, at det sociale er 75 % af at komme der

Mændenes snak går livligt (Bilag 5, 16.00)

Der danner sig dermed et billede af, at hjerteholdet er givende for deltagerne set i forhold til at

skabe sociale relationer. Den store lyst til at omgås de andre på holdet er ifølge den opstillede

analysemodel en positiv og afgørende faktor for at øge livskvaliteten. Det skal dog her påpeges at

P2 og P3 fastslår, at de ikke ser de andre fra holdet privat. De nyder den sociale omgang med de

andre, når de er der, men udover har begge mange andre relationer, som de knytter sig til. De

bruger begge meget tid sammen med deres familier, og har måske derved ikke tid og behov for at

ses udover. P1 giver også udtryk for at have et stort socialt netværk, men fastslår samtidigt at

netværket via hjerteholdet har meget stor betydning. På baggrund af empirien fremhæver

kursisterne således mange positive aspekter knyttet til det sociale aspekt på holdet, og afskriver

mange af de negative elementer, som fremgår af analysemodellen.

Selvbillede

I denne del af analysen forsøges det at klarlægge, hvordan interviewdeltagerne opfatter

hjerteholdet har haft indvirkning på deres selvbillede. For P1 var selvbilledet tydeligt nedbrudt

efter operationen:


26

P1:”Lige når man er blevet udskrevet… Så er man der, hvor man tænker, hvad kan du

egentlig. Psykisk er man også meget præget af det. Der hjalp det utrolig meget at

man kom ud at sige, ved du hvad, som vores to instruktører sagde der, i kan en

masse. I kan meget mere end i tror. De skånede os ikke.” (Interview 1: L. 205-207)

Der gives udtryk for usikkerhed og manglende tro på egne evner i udtalelsen; hvad kan du

egentlig. For Kajandi har en usikkerhed over egen formåen en negativ indflydelse på livskvaliteten

(Henriksen R. B., 2002, s. web). P1 gør det efterfølgende klart at træningen i høj grad var med til at

løfte livskvaliteten. Gennem deltagelsen på hjerteholdet oplever P1 at troen på egne evner øges

og dermed vendes den negative indflydelse til en positiv indflydelse på livskvaliteten. P3 giver også

udtryk for at have problemer med selvbilledet efter sin blodprop:

P3: ”Jeg ved efter min blodprop der skulle jeg starte inde på sygehuset. Det var

forfærdeligt for mig, fordi jeg tudbrølede … hvad mon de andre tænker… Jeg var

rigtig nervøs, men så nej hvor er jeg glad for det.. sygeplejersken hun fik mig så med

på holdet derude. Der havde jeg samme tanke, hvordan kommer jeg nu lige ind i det,

men blev simpelthen så godt modtaget.” (Interview 3: L. 223-228)

P3 er nervøs for at skulle møde nye mennesker og frygter for, hvad de andre tænker om hende.

Dette er en indikator af P3 er usikker på sig selv og sin egen formåen i forhold til andre. P3 oplever

glæde ved både at gå til genoptræning på sygehuset og efterfølgende starte på AOF’s hjertehold.

Udtalelserne beskriver ikke, hvorvidt personen oplever det som et løft i livskvaliteten, men

understreger at modtagelsen på AOF’s hjertehold var god. For Næss er det en afgørende faktor for

livskvaliteten at føle sig veltilpas som menneske (Hilling et al, 2008, s.28). Den gode modtagelse

kan muligvis have medvirket til at troen på egne evner og følelsen af veltilpashed øges. Dette kan

dog ikke siges med sikkerhed ud fra empirien. I forhold til analysemodellen er der her nogle

tydelige negative aspekter hos P1 og P3 som kommer til udtryk i form af manglende selvtillid og

troen på egne evner. For P1 har hjerteholdet været med til at vende disse aspekter til noget

positivt, og dermed har hjerteholdet bidraget til en bedre livskvalitet. P3 giver ligeledes udtryk for

at, hun trods nervøsitet ikke længere føler sig usikker ved at komme på holdet, hvilket bl.a. kan ses

som et resultat af den gode modtagelse. Dermed er den negative indvirkning i form af

usikkerheden vendt til en mere positiv indflydelse på livskvaliteten.


27

Grundstemning

Grundstemningen har som tidligere beskrevet både for Næss og Kajandi indflydelse på et individs

livskvalitet. Dette analyseafsnit belyser, hvordan interviewdeltagerne oplever stemningen på

holdet, og om denne stemning bidrager positivt eller negativt i forhold til at forbedre

livskvaliteten.

P2:”Ja altså stemningen. Den er fin jo. Der er ikke nogen der bliver moppet eller

noget. Overhovedet ikke.” (Interview 2: L.102)

P1: ”Den synes jeg er fantastisk. Altså der er jo ikke nogle der beklager sig. Alle er

optimistiske.” (Interview 1: L. 70)

Hos alle tre deltagere fremhæver de stemningen som værende god. Der er intet i deres udtalelser,

som indikerer en retning af noget negativt. Den positive stemning fremgår også af

observationsnoterne i form af, at der gentagende gange er noteret, der kommer smil på

deltagernes ansigter og der grines. I forhold til livskvaliteten er det nærliggende at se på, hvordan

den positive stemning påvirker kursisterne i og med det er den enkeltes vurdering/opfattelse af

stemningen og deltagelsen, som har indflydelse på livskvaliteten.

P1: ”Vi er meget forskellige, men den påvirker mig meget positivt” (Interview 1: L. 75)

P2: ”Jeg er i hvert fald ikke født pessimist. Altså jeg synes og som jeg siger vi fik det

grineflip der”(Interview 2:L.113)

P3:”Jamen det er jo bare så dejligt. Ja. Det er det ” (Interview 3: L. 65)

Her giver P1 udtryk for at stemningen har en positiv indflydelse. P2 fremhæver et grineflip

kursisterne fik til en fødselsdag kort forinden interviewet, og understreger i de efterfølgende

udtalelser, at det vil være et stort savn ikke at gå på holdet mere pga. de mange sjove stunder. P3

giver ligeledes udryk for at stemningen har en positiv indvirkning i form af ordet: dejligt. For Næss

og Kajandi indebære begrebet grundstemning at individet skal have en generel følelse af glæde i

livet (Næss 2001, s.74 + Henriksen, R. B., 2002, web). En god stemning og positiv indvirkning i kort

tid kan dermed ikke ligestilles med deres forståelse af begrebet. Forståelsen af stemningen på

holdet giver en indikator af, om kursisterne bliver glade af at deltage, eller om de overvejende


28

forbinder stemningen med noget negativt, men fortæller ikke, hvorvidt det bidrager til en generel

glædesfølelse med omverdenen. Næss påpeger dog at oplevelser, som virker berigende for

individet, kan skabe øget livskvalitet (Næss, 2001, s. 72). Den positive stemning kursisterne oplever

via deltagelse på hjerteholdet, kan derved godt påvirke deres livskvalitet i en positiv retning, hvis

kursisterne opfatter det som berigende og givende for deres liv. Stemningen skal således ses i

forhold til, om det bidrager positivt til individets syn på, om livet er godt og meningsfyldt. Der er

ingen udtalelser som indikerer en direkte sammenhæng mellem stemningen og stemningens

bidrag til at berige livet. Omvendt ligger interviewdeltagerne ikke skjul på, at de vil opleve savn

ved ikke at gå på holdet. Dette indikerer, at deltagelsen på holdet har en form for givende mening

i deres liv, og derved kan være givende for deres livskvalitet. Det berigende ved at gå på holdet

kommer også til udtryk i observationsnoterne:

Jeg kæmper med min krop – Jeg kan ikke undvære instruktørerne og de andre (bilag

5, diverse noter)

Her siger en deltager direkte, at menneskerne på hjerteholdet ikke kan undværes i personens liv.

Det kan være et udtryk for at, hjerteholdet er medvirkende årsag til, personen finder en glæde i

livet via deltagelse på holdet. Kroppen har sat nogle begrænsninger i forhold til deltagelsen i

træningen, men det overskygges af de andre faktorer, som personen tager med sig fra

deltagelsen. Hvad personen præcis tager med sig derfra, kan der på baggrund af

observationsnoterne ikke siges noget om. Det kunne her være nærliggende at undersøge

yderligere, om det er den positive stemning, som gør at personen fortsat deltager, trods meget

begrænset deltagelse i selve træningen. Samtidig tyder det på, på baggrund af interview

udtalelserne, at alle tre kursister oplever glæde og tryghed forbundet med hjerteholdet. På

baggrund af de opsatte kriterier i min analysemodel, vurderes det, at den tid de bruger på

hjerteholdet derved medvirker til en positiv indflydelse på grundstemningen.

Diskussion Diskussionen er opdelt i tre underafsnit. Indledningsvis diskuteres valget og betydningen af

metoderne. Dernæst diskuteres den teorietiske vinkel på opgaven og betydningen heraf for

resultaterne. Afslutningsvis diskuteres det, hvad den fremkomne viden fra empirien og analysen

kan bruges til.


29

Metode diskussion

Igennem dette afsnit diskuteres mulige problematikker og fejlmarkener forbundet med brugen af

casemetoden - herunder interviews og observation. Ifølge Launsø et al. er der en række

problematikker forbundet med brugen af casestudier. Casestudier er til dels tidskrævende, da det

kræver brug af metodetriangulering. Ydermere kræver det, at forskeren er erfaren. En anden

svaghed er at undersøgelsen koncentreres om et lille udsnit og derved mister metoden den

bredde, som der til gengæld vindes i dybden (2011, s. 99). I dette studie anvendes som tidligere

beskrevet et singlecasedesign, hvorved bredden er meget snæver. Ingen af de resterende af AOF’s

hjertehold er blevet belyst, og derved kan der være helt andre forhold, som gør sig gældende på

disse hold. Et multicasestudie kunne have åbnet bredden og derigennem skabt flere vinkler og

mere dybde til forskningen. Ydermere opstod der en betydningsfuld faktor under observationen.

Deltagerne var tydeligt bevidst om min tilstedeværelse, hvilket kan have påvirket den måde som

de aggerede på under træningen. Dette kan være i form af at holde færre pauser end normalt.

Ydermere skete der meget under træningen, hvilket gjorde det vanskeligt at registrere alle dele af

træningen. Flere observationer kunne med fordel have været benyttet for at sikre flest mulige

vinkler og tendenser under træningen opfanges. Observation er fordelagtigt til at opbygge en

relation til de observerede aktører og til at give forskeren indblik i normative og kulturelle koder

(Szulevics, 2015, s. 86). Dette var en af de ønskede hensigter ved brug af observation i dette

projekt. Det kan dog diskuteres hvorvidt, der kan opnås indsigt i kulturelle koder på baggrund af

en enkelt observation. Der kan således være en risiko for at dele af observationen fejlfortolkes,

fordi jeg ikke har indblik i holdets koder, og jævnfør Gadamers begreb ikke har opnået en

horisontsammensmeltning, som netop er afgørende for en forståelse.

Interviewguiden byggede på en anden opdeling af emner end min analysemodel. Dette medførte

en række ubesvarede huller i empiren, som muligvis kunne have været undgået i større grad ved

at anvende analysemodellen mere i opbygningen af interviewguiden. Der var ydermere stor

forskel på de tre de interviews. P1 var meget bevidst om interview som metode, og jeg havde en

følelse af, at personen var bevidst om hvilke svar, som jeg søgte. Personen forsøgte af sig selv at

besvare spørgsmålene fyldestgørende. For P2 var fokusset i interviewet vanskeligt at holde. Det

var her svært som interviewer at få svar på uddybende spørgsmål, da personen hurtigt drejede

temaet i en anden retning. P3 var mere reserveret, og her var det nødvendigt i højere grad selv at


30

grave svarene frem. Dog var de alle åbne for at snakke med mig, og jeg har ikke følelsen af at de

prøvede at skjule noget for mig, hvormed jeg betragter den fremfundne empiri værende

anvendelig til besvarelse af problemstillingen.

Teori diskussion

Det teoretiske ståsted i undersøgelsen spiller en stor rolle for, hvad der fokuseres og tolkes på i

analysen. Det er derfor nærliggende at diskutere, om andre teoretiske perspektiver ville have givet

en anden udlægning og fortolkning af empirien. Næss og Kajandi udgør blot to teorier om

livskvalitet. Mange andre forskere har andre måder til at forstå og fortolke livskvalitet på,

heriblandt Anton Aggernæss. Aggernæs skelner mellem objektiv og subjekt livskvalitet. Subjektiv

livskvalitet dækker over, hvor tilfreds personen er med sine menneskelige behov og hvor vigtig

personen selv finder områder i sit liv, hvorimod objektiv livskvalitet måles på en objektiv

iagttagelse ud fra en gældende behovsnorm. De menneskelige behov knytter sig til behov som alle

mennesker har, og er karakteriseret ved at man lider, hvis de ikke tilfredsstilles. Aggernæs

definerer livskvalitet som graden af tilfredsstillelse af de behov, som alle mennesker har i alle

kulturer. Der er meget stor forskel på, hvordan menneskers individuelle behov tilfredsstilles

(Aggernæs, 1992, s. 27-30). I forhold til anvendelsen af Aggernæs på empirien vil fokusset i langt

højere grad bero på om deltagernes behov er dækket, og hvilke behov som deltagerne giver

udtryk for at have. P1’s udtalelse om at det hjalp meget at komme ud til de to instruktører på

hjerteholdet efter udskrivelsen (Interview 1: L. 205-207), kan med Aggernæs’ teori, ses i lyset af at

personen havde behov for, at nogen hjalp med at give personen troen tilbage til livet. For

Aggernæs udvikler alle individer forskellige behov under deres opvækst. Nogle har således brug for

mange tætte kontakter, mens andre har brug for meget få kontakter (Aggernæs, 1992, s. 27).

Besvarelsen af problemstillingen ud fra Aggernæs’ teori vil dermed have belyst nogle andre

aspekter af hjerteholdet og givet en andet svar på, hvordan hjerteholdet influere på deltagernes

subjektive livskvalitet. Teorien tager stadig udgangspunkt i den enkelte subjektive opfattelse og

behov i tilværelsen. For Aggernæs er det dog problematisk kun at forholde sig til den subjektive

livskvalitet til visse formål, da en subjektiv pæn livskvalitet kan bero på livsløgne eller

fortrængninger (Ibid, s. 27).

Næss’ livskvalitetsbegreb tager ikke højde for en lang række udenoms faktorer, såsom økonomi,

familie og miljø, hvormed hendes tilgang kan kritiseres for at være for smal og ensporet. Det må


31

således diskuteres, om der er nogle væsentligt oversete faktorer, som går tabt ved at benytte den

subjektive tilgang til livskvalitetsbegrebet. Undersøgelsen påpeger ikke disse aspekter, men det var

heller ikke hensigten fra begyndelsen. Hensigten var netop at fremføre nogle parametre for,

hvordan hjertepatienternes deltagelse på hjerteholdet har indflydelse på deres subjektive

livskvalitet. Hertil er det blevet analyseret på baggrund af nogle opsatte parametre, som er

inspireret af Næss og Kajandi. Et bredere livskvalitetsbegreb ville muligvis have fremhævet andre

aspekter, men jeg fandt det afgørende for kvaliteten af opgaven at holde begrebet snævert og

skabe et snævert fokus. Andersen påpeger, at netop en afgrænset problemformulering er

nødvendig, for at tydeliggøre hvad der ikke er med i projektet (2014, s. 53). Fokusset mod den

subjektive livskvalitet skal således ses som en afgrænsning og et bevidst valg, velvidende at det

kan forstås ud fra andre faktorer også. At medholde flere faktorer vil gøre forskningsprocessen

mere omfattende, og dermed skal resultatet af denne undersøgelse ses som et bidrag til de i

forvejen eksisterende undersøgelser på området og inspirere til videre forskning. Det er netop

nærliggende at undersøge hjerteholdene i AOF uden for Odense også, for at se om der er forskelle

på landsplan. Et andet kritisk punkt ved Næss’ teori er hendes normative tilgang. Hun måler

livskvaliteten på baggrund af egne opsatte kategorier udarbejdet på baggrund af

normalbefolkningen (Hilling et al, 2008, s. 28). Da der ikke findes en naturlov for den subjektive

livskvalitet, kan det ikke sikres at alle passer ind i disse kategorier. I og med min analysemodel er

inspireret af Næss er en del af den normative tilgang overført. Omvendt fandt jeg det afgørende at

opsætte nogle kategorier og kriterier for overhovedet at kunne vurdere livskvaliteten.

Hvad kan den opnåede viden bruges til?

Det fremgår af analysen at tendensen overvejende peger på de positive aspekter knyttet til alle 4

kategorier: Aktivitet, Social værdi, Selvbillede og Grundstemning. Alle tre interviewpersoner

fremhæver særligt fællesskabet og den gode stemning på holdet, men hvad kan vi bruge den viden

til? Et af AOF’s mål er at skabe mulighed for at mødes i sociale fællesskaber og dyrke vores

interesser, da de tror på det er med til at skabe mening og øge livskvaliteten for den enkelte

borger (Overgaard, 2016). Gennem denne undersøgelse peger tendensen i retning af at særligt P1

og P2 oplever denne værdi som værende udlevet, i form af at begge udtrykker det sociale

fællesskab og interessen for at holde kroppen i form efter hjerteoperationen, er vigtigt for deres

selvbillede. Tilmed påpeger de, at det har haft en betydning for deres livskvalitet. P3 fremhæver


32

også fællesskabet, men giver ikke i samme grad udtryk for at det har haft indflydelse på

livskvaliteten, men fremhæver vigtigheden af at have nogle at snakke med efter en

hjerteoperation. På baggrund af analysen peger det i retning af, at det evaluerede hjertehold lever

op til AOF’s mål. Det skal dog her påpeges at en sådan generalisering vanskeliggøres af

undersøgelsens design i og med, der netop er fokus på det enkelte individs oplevelse. Det kan

således ikke sikres at tre andre interviewpersoner fra samme hold, ville have givet den samme

tendens. Generaliseringen må på baggrund af den hermeneutiske tilgang ses i lyset af

fortolkningens omsættelighed til andre situationer og bliver dermed til en analytisk generalisering

(Dahlager & Fredslund, 2012, s. 179). Undersøgelsen må dog stadig siges at give et billede af,

hvorvidt en række udvalgte deltagere oplever holdet og disses overensstemmelse med AOF’s

værdier og mål. Skal denne viden omsættes til en anden kontekst, er det afgørende at de to

situationer/kontekster holdes op i mod hinanden og forskelle/ligheder belyses (Ibid, s. 179).

Analytisk set vil jeg hævde at alle deltagere på holdet vil fremhæve positive aspekter hjerteholdet.

Deltagernes baggrund og livssituation er forskellig, men jævnfør observationen tegnede der sig et

billede af at langt de fleste grinede og smilede gennem store dele af træningen. Ydermere har de

alle en fælles indgangsvinkel i form af deres hjertesygdom, og de adspurgte deltagere fortæller at,

frafaldet til træningerne er lavt, og der er ydermere stor opbakning til de sociale arrangementer

uden for træningen. Omsætteligheden til andre hjertehold bliver vanskeligere, da der her kommer

flere forskelle ind i konteksten. Her bliver tidspunktet og trænerstaben bl.a. anderledes, og der

kan være helt andre koder, som gør sig gældende for disse hold. En generalisering holdene

imellem vil således bygge på et spinkelt grundlag, og kan føre til et fejlbrug af den fremkomne

viden.

Den fremkomne viden åbner op for, hvilke aspekter som livskvaliteten på hjerteholdet kan måles

ud fra, samt bidrager til at forstå, hvad der gør sig gældende for de tre interviewpersoners

livshistorie. Herigennem er jeg i forhold til min hermeneutiske proces nået dybere ind cirklen.

Hermed menes, at min forståelse af de enkelte aspekters betydning for det samlede billede af den

subjektive livskvalitet og hjerteholdets betydning i forhold hertil er øget. Med andre ord har

projektet bidraget til en forståelse af, hvilke kvaliteter som deltagerne fremhæver som særligt

specielle for hjerteholdet og disses betydning for deltagernes subjektive livskvalitet. Denne viden


33

kan benyttes til at forstå, hvilke tiltag som kan være gavnlige i forhold til at forbedre lignende

patienters livskvalitet.

Konklusion I dette afsnit besvares problemstillingen: Hvilken betydning har deltagelsen på AOF’s hjertehold i

Odense for hjertepatienternes subjektive livskvalitet? på baggrund af projektets resultater.

I henhold til empirien og analysen peger tendensen i retning af, at hjerteholdet har betydning for

hjertepatienternes subjektive livskvalitet. Analysen er foretaget på baggrund af min egen model

inspireret af Siri Næss og Madis Kajandi. Den betydning, som interviewdeltagerne fremhæver, som

særligt betydningsfuldt ved deltagelse på holdet er fællesskabet og den sociale omgang med de

andre. Dog fastholder alle tre at gymnastikken og værdien i at holde kroppen i gang efter en

hjerteoperation også spiller en afgørende rolle for, hvorfor de er på holdet. I forhold til den

opstillede analysemodel er det springende punkt i aktivitetskategorien, at ingen af de tre

interviewdeltagere ønsker at undvære gymnastikken, og de vil opleve et savn ved ikke at gå på

holdet. To ud tre interviewdeltagerne udtaler at hjerteholdet har en positiv betydning for deres

livskvalitet, mens den tredje udtaler at det spiller ind, men ikke har ændret livskvaliteten markant.

Alle tre beskriver deres livskvalitet som værende god, men påpeger forskellige værdier i deres

definition af livskvalitet. Af observationen fremgår det at mange griner under træningen, hvilket

ifølge den teoretiske vinkel kan anskues som værende en positiv faktor i forhold til at skabe

livskvalitet. Der tegnes et billede af at nogle deltagere på holdet holder mange pauser under

træningen, men det bliver ikke betragtes som værende negativt. Ydermere beskrives stemningen

på holdet som værende god. En god stemning kan skabe en positiv indflydelse på livskvaliteten,

hvis den af deltagerne opfattes som værende berigende og givende for livet. I forhold til

deltagernes selvbillede fremhæver to af deltagerne, at de havde det svært efter deres

hjerteoperation, og det er vigtigt at have nogle at snakke med. For en af deltagerne hjalp

instruktørerne på hjerteholdet personen med at finde troen på sig selv og lysten til livet igen. Flere

af kursisterne har gået på holdet gennem mange år, og glæder sig til at komme, hvilket indikerer

at de tillægger deltagelsen på holdet som værende betydningsfuldt for deres liv.


34

Perspektivering Da der i indledningen beskrives, at projektet kan ses som en forundersøgelse til AOF’s projekt om

aftenskole på recept, finder jeg det nødvendigt at knytte et par perspektiverende kommentarer

hertil. Ideen bag at kalde det en forundersøgelse er, at se om nogle af de kvaliteter, som AOF

hævder deres aftenskolehold har og bygger deres koncept op omkring er, at finde i denne

undersøgelse. Resultatet af mit projekt peger på at fællesskabet og det sociale spiller en central

rolle for deltagerne på hjerteholdet. Netop fællesskabet er det som AOF påpeger som værende

med til at øge sygemeldtes livskvalitet og hjælpe sygemeldte hurtigere tilbage på

arbejdsmarkedet. Flere af deltagerne påpeger også, at hjerteholdet har haft en positiv indvirkning

på deres livskvalitet, hvormed AOF’s grundideer bag aftenskole på recept synes at blive bekræftet

på det undersøgte hjertehold. Hvorvidt det vil være gavnligt at henvise hjertepatienter til et

aftenskolehold er på baggrund af projektet svært at konkludere. Der kan ikke laves en direkte

kobling mellem det undersøgte hjertehold og et hjertehold bestående af henviste patienter. Det er

her vigtigt at påpege, at patienterne vil være på forskelligt stadie i deres sygdomsforløb, og der er

mange faktorer som kan spille ind, såsom motivation, overskud, accepten af at være blevet syg

mm. Ydermere påpeges det i forskningsprojektet at livskvaliteten afhænger af den enkeltes syn på,

hvad der giver mening i livet, hvormed det ikke kan sikres, at alle henviste hjertepatienter finder

det meningsfuldt at træne og indgå i en social gruppe kort tid efter et sygdomsforløb. Tilmed

fremhæves det i projektet at alle deltagerne er meget socialt anlagt, men vil aftenskolen også

være givende for patienter, som ikke er socialt anlagte? Og hvordan får man disse typer af

patienter til at starte på et aftenskolehold? Der foreligger ikke særlig meget evidens på området

omkring virkningen af aftenskolehold for henviste patienter, hvorved det kunne være interessant

at lave et lignende studie med henviste patienter. Et sådan studie vil kunne bidrage til yderligere

forståelse af netop kvaliteterne ved et aftenskolehold og sætte yderligere perspektiv på

aftenskolernes mulige bidrag til at få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan

også med fordel anlægges et bredere perspektiv i form af at inddrage flere perspektiver af

livskvalitetsbegrebet, såsom ydre forhold omhandlende økonomi, arbejdslivet betydning og miljø.

Ydermere er det også relevant i forhold til andre sygdomsgrupper end hjertepatienter. I

forlængelse heraf kunne det tilmed være interessant at undersøge hvilke typer af aftenskolehold,

som virker mest livskvalitetsløftende, og om lignende tilbud ligeså godt kunne finde sted i en

anden arena end aftenskolernes. Jeg finder det nærliggende at sætte fokus på at iværksætte


35

sådanne projekter, da det kan komme samfundet til gode at få sygemeldte borgere hurtigere

tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg ser et uudnyttet potentiale hos aftenskolerne, som netop er værd

at rette fokus mod i fremtiden.


36

Bibliografi Aggernæs, A. (1992). Livskvalitet . FADL.

Andersen, I. (2014). Den Skinbarlige virkelighed- vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (5. udg.).

Samfunds litteratur.

Brinkmann, S., & Tanggard, L. (2015). Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion. I S.

Brinkmann, & L. Tanggard, Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Christensen, U., Nielsen, A., & Schmidt, L. (2012). Det kvalitative forskningsinterview. I S. Vallgårda, & L.

Kock, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard.

Dahlager, L., & Fredslund, H. (2012). Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda, & L.

Kock, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard.

Henriksen, B. L. (2007). Livskvalitet - En udfordring. Gads Forlag.

Henriksen, R. B. (2002). Præsentation af Madis Kajandis livskvalitetsbegreb . Hentede 4. 28 2016 fra

http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm.

Hilling, S., Nør-Hansen, B., & Lizis-Younes, E. (2008). Livskvalitet - Hvad ved vi egentlig om "det gode liv"?

Munkholm Forlag.

Hjerteforeningen. (13. maj 2016). Fakta om hjerte-kar-sygdomme. Hentede 5. maj 2016 fra

https://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/fakta-om-hjertekarsygdomme/.

Høyer, K. (2012). Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode? I S. Vallgårda, & L. Kock,

Forskningsmetoder i folkesunshedsvidensskab . Munksgaard.

Juhl, P. (2010). Fællesskab . Hentede 28. 4 2016 fra http://www.leksikon.org/author.php?n=646.

Juul, S. (2012). Hermeneutik . I S. Juul, & B. K. Pedersen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En

indføring. Hans Reitzels Forlag.

Karpatschof, B. (2015). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter . I S. Brinkmann, & L.

Tanggaard, Kvalitative metoder . Hans Reitcels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L., & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold

Busck.

Neergaard, H. (2010). Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Forlaget Samfundslitteratur.

Nielsen, H. (2016). Velkommen til det nye forårsprogram hos AOF. Forårskataloget. AOF.

Næss, S. (2001). Livskvalitet som psykisk velvære . Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og

aldring - NOVA.

Næss, S. (2011). Språkbruk, definisjoner. I S. Næss, T. Moum, & J. Eriksen, Livskvalitet - Forskning om det

gode liv. Fagbokforlaget.


37

Olsen, H. (u.d.). Kvalitative analysestrategier og kvalitetssikring. Hentede 27. 4 2016 fra

http://psy.au.dk/fileadmin/Psykologi/Forskning/Kvalitativ_metodeudvikling/NB31/ARTIKEL.NYHED

SBRV.pdf.

Ottesen, L. S. (2015). Observationsstudier i idrætsfeltet. I L. F. Thing, & L. S. Ottesen, Metoder i idræts-og

fysioterapiforskning. Munksgaard.

Overgaard, G. (3. maj 2016). Frugtbare fællesskaber - AOF. Email. Odense.

Pedersen, B. K. (2012). Socialkonstruktivisme . I S. Juul, & B. K. Pedersen, Samfundsvidenskabernes

videnskabsteori - En indføring. Hans Reitzels Forlag.

Rasborg, K. (2013). Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi . I L. Fuglsang, & P. B. Olsen,

Videnskabteori i samfundsvidenskaberne . På tværs ad fagkulturer paradigmer, samgfundslitteratur,

Frederiksberg.

Szulevics, T. (2015). Deltagerobservation . I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder. En

grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I L. Tanggaard, & S.

Brinkmann, Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2015). Kvalitet i kvalitative studier . I L. Tanggaard, & S. Brinkmann,

Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag .

Thing, L. F., & Wagner, U. (2011). Grundbog i idrætssociologi (1. udg.). København, Danmark: Munksgaard.


38

Bilagsoversigt

Bilag 1: Interviewguide……………………………………………………………………………………….……………… s. 39

Bilag 2: Interview 1……………………………………………………………………………………………………………… s. 42



Bilag 5: Observationsnoter…………………………………….……………………………………………………………. s. 73

Bilag 6: Forforståelseslogbog………………………………………………………………………………………………. s. 82

Bilag 7: Etiske overvejelser…………………………………………………………………………………………………. s. 84

Bilag 8: Madis Kajandis’ skemaer………………………………………………………………………………………… s. 85

Bilag 9: Email fra Gitte Overgaard………………………………………………………………………………………. s. 86


39

Bilag 1: Interviewguide

Introduktion: Interviewet omhandler dine oplevelser på hjerteholdet og din oplevede livskvalitet Anonymitet: Dit navn vil blive anonymiseret, hvis det ønskes Båndoptagelse: Interviewet vil blive optaget på bånd og transskriberet, hvis det tillades. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptionen til dig til gennemlæsning. Tid: Interviewet tager max 1 time.

Forskerspørgsmål Interviewspørgsmål

Indledende spørgsmål/Baggrundsinformation

Hvor længe har du gået på holdet? Hvor lang tid siden er det du har været syg? Har du fulgt et gennemoptræningsforløb på syghuset? Hvor meget fylder din hjertesituation i din hverdag?

- Hvor ofte tænker du over det? Kæmper du med andre sundhedsmæssige skavanker?

Deltagerens oplevelse af holdet Hvordan vil du beskrive en typisk træningsaften? - Flyver tiden afsted eller kigger du ofte på uret?

Vil du prøve at beskrive stemningen på holdet?

- Hvordan påvirker stemningen dig? - Hvilken stemning prøver du selv at bidrage til? - Oplever du at alle er positivt indstillet?

Hvor ofte kommer der nye på holdet?

- Hvordan bliver de nye integreret? - Er det svært for nye deltagere at blive integreret

på holdet? Hvordan vil du beskrive din egen trivsel på holdet?

- Føler du dig tryg ved holdet? - Føler du at du har et ansvar overfor resten?

Hvad synes du er det unikke ved hjerteholdet? Føler du at holdet har været med til at udvide dit sociale netværk?

- Hvor vigtigt er det sociale netværk for dig?

Deltagerens motivation for deltagelse Hvilke årsager er der til at du startede på hjerteholdet? Hvad motiverer dig til fortsat at gå på holdet?


40

- Hvad vil du beskrive, som den vigtigste årsag til din deltagelse?

- Hvor stor betydning har din hjertesygdom for din motivation?

- Glæder du dig til at komme? - Hvad får du personligt ud af at deltage?

Hvordan vil du beskrive dit engagement ift. træningen?

- Har du nogen særlige mål? - Hvordan er dit engagement i forhold til sociale

arrangementer Hvordan oplever du at træningen passer til dine forudsætninger?

- Er det vigtigt for dig at du oplever en udvikling? Oplever du sommetider at blive frustreret i forbindelse med en træningsaften? – Hvilke situationer? Kan du fremhæve en særlig episode i forbindelse med holdet, som havde stor indflydelse på dit humør? (Både positiv og negativ) Oplever du at dit humør ændrer sig i forbindelse med træningen?

- Har du overvejende positive eller negative følelser under træningen?

- Hvad påvirker dit humør på træningsaftenerne?

Deltagerens selvopfattede livskvalitet Hvad er god livskvalitet for dig? – Hvordan vil du definere det? Hvordan vil du beskrive din generelle livskvalitet? Har deltagelsen på hjerteholdet nogen indflydelse på din livskvalitet?

- Oplever du en særlig glæde ved at mødes med de andre deltagere?

- Hvor stor værdi tillægger du deltagelsen set i forhold til din livskvalitet?

- Har hjerteholdet nogen særlige kvaliteter, som du vil fremhæve i forhold til din opfattelse af god livskvalitet?

Hvilken betydning vil det have for dig at stoppe på


41

holdet?

Fællesskabets betydning Hvordan vil du beskrive fællesskabet på holdet? - Hvor tætte er du med de andre deltagere? - Hvor stor en rolle spiller fællesskabet for din

deltagelse? - Hvad betyder sammenholdet for dig? - Deltager du i mange sociale aktiviteter uden

for træningen? - Dukker alle op hver gang? - Påvirker det dig hvis nogen ikke kommer?

Oplever du fællesskabet som en afgørende faktor til at opnå god livskvalitet? Oplever du at et stort socialt netværk er en afgørende faktor for at opnå god livskvalitet?

Aftenskole på recept AOF arbejder for tiden med projektet; Aftenskole på recept. Tanken med projektet er at læger, sygeplejerske mm. Skal have mulighed for at henvise patienter til et hold på aftenskole. Tanken er at deltagelse på et aftenskolehold gennem fællesskab kan hjælpe deltagerne hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og øge deres livskvalitet.

- Hvilke fordele/ulemper ser du i, hvis læger mm. kan henvise hjertepatienter til AOF’s hjertehold?

Mener du at det vil have en positiv effekt for de henviste patienter set i forhold til deres livskvalitet

Afrunding: Har du noget at tilføje i forhold til de temaer vi har været inde på? Mange tak for din deltagelse


42

Bilag 2: Interview 1

Skribent: Anja Fløjborg

Dato: 18-04-2016

Sted: Privat hos den interviewede

Koder: I= Intervieweren, P1= Interviewperson 1, deltager på hold 5

Information: Der er transskriberet stort set ordret på nær små fyldord (eks. Øh, ej ). Disse vurderes

som irrelevant for forståelsen og er derfor for nemheds skyld udeladt. Rød skrift beskriver, hvad

der sker uden om eller beskriver, hvad der sker i passager, som er udeladt af transskriptionen,

fordi de er vurderet som irrelevante for problemstillingen. Af hensyn til anonymitet er navne

dækket til med sort. Interviewerens del er markeret med kursiv. 10

Introduktion til interviewet.

I: Jeg vil starte med at spørge om, hvor længe du har gået på hjerteholdet?

P1: Jamen det har jeg gjort siden 1993, så det jo snart.. ja.. det jo snart.. Ja hvor langt tid er det

I: 23?

P1: Ja 15

I: Startede du i forbindelse med at du har været syg?

P1: Ja jeg startede, da jeg fik en blodprop, og blev efterfølgende bypass opereret.

I: Var du til genoptræning på sygehuset først?

P1: Ja det var jeg. Jeg fik to perioder, fordi jeg var så heldig, at jegblev udskrevet i maj. Der kom jeg

så på det første hold, der i sommerferien, nærmest. Så viste det sig så, at der var plads på et hold 20

derefter, så jeg fik faktisk tre gange.. to gange tre uger med tre gange om ugen; mandag, onsdag,

fredag. Så det var fantastisk.

I: Så var det gennem det du hørte om AOF?

P1: Nej nej. Det havde ikke noget med det at gøre, det var sygehuset. Det var sygeplejersken, der

en dag kom ind og spurgte mig, om det var noget for mig. Og jeg sagde selvfølgelig ja med det 25

samme. Jeg havde jo ikke været hjemme i ret lang tid for at jeg startede på den, at sygehuset

arrangerede genoptræning.

I: Hvordan fandt du så ud af, hvordan AOF havde et hjertehold?


43

P1: Det kom så efter at jeg havde gennemgået de to, de to omgange af sygehusets. Så var vi jo

noget hen til august ikk. Så blev vi så tilbudt at komme ind på et AOF hold. Jeg ved ikke om det 30

havde eksisteret før at vi kom ind eller at vi var det første hold. Jeg tror at ikke at det var nyt, men

der fik vi så tilbud om at gå ind i AOF holdet. Og det var vi jo, jaa, vi var jo en 14-16 stykker på

holdet med to instruktører.

I: Hvor meget fylder din hjertesituation nu i din hverdag? Er det noget du tænker over?

P1: Nej, selvom jeg nu er 76, så tænker jeg faktisk ikke på det hver dag. Men jeg vil sige, at jeg går 35

stadigvæk med en nitroglycerin på mig, for det ved jeg. Det har jeg faktisk gjort siden, selvom jeg

ikke har haft brug for den. Jeg har faktisk ikke haft brug for dem. Det har jeg ikke. I starten her der

kunne jeg godt have nogle smerter, som vedrørte mere muskulaturen. Det der sår, som man får

ved opskæringen af brystbenet, ikk. Det kan give nogle smerter, som vare lidt ud over det

sædvanlige. Og så også det med, at når man nu har fået skilt det hele ad her, så syet sammen igen, 40

så kan det ikke undgås at der kommer nogle spændinger i muskulaturen. Det jeg oplevet, og det

har jeg døjet en del med. Men der har jeg så fundet ud at, at en af de gode ting er og afhjælpe det

er ved faktisk at gå i svømmehallen. Og så tage herude i Højme, der har de jo vamtvandsbassinet

med de kraftige dysser, der er derude. Hvis jeg kan nu kan gå og krampe lidt, så går jeg derud og så

får jeg en gang massage, hvor jeg faktisk lader dyssen gå hårdt ind på skulderbladet, fordi især 45

omme bag ved skulderbladet her og her, at der kan opstå nogle muskelsmerter. I starten der blev

jeg lidt nervøs, fordi jeg mente, at det kunne stamme fra hjertet. Der var også en gang, der fik jeg

så stærke smerter, at jeg ringede 112 og var ved at besvime her. Jeg sad på gulvet her, og der tog

jeg faktisk en nitro-pille, men da lægeambulanchen kom der og tog et kardiogram med det

samme. Der sagde de jamen vi er næsten sikre på, at det ikke er en blodprop. Jeg lå til observation 50

i to dage derude. Der sagde de, jamen det her det er muskulært. Det har ikke noget med hjertet at

gøre.

I: Så frygten er der stadig?

P1: Den kan godt. Den ligger jo latent. Så når man har haft det en gang, så kan man godt. Men nu

reagere jeg anderledes på de smerter, for nu ved jeg at det ikke er hjertet. 55

I: Hvordan vil du beskrive en typisk træningsaften i AOF?

P1: Jamen den er jo ret effektiv, fordi vores instruktør, altså ham der har været der længst, Lars,

han siger selv, hvis vi skal have noget ud af det her, så skal der arbejdes. Det er ikke sådan at vi skal

hygge os, der skal arbejdes. Som du også selv så derude, så selvom vi ikke køre i det tempo, som vi

gjorde da vi var yngre, så er det alligevel, at der skal ske noget derude. Det synes jeg, det fungerer 60

godt. Vi starter jo gerne med noget opvarmning ved at gå rundt i salen, og lave nogle

opvarmningsøvelser. Så lidt løb på stedet. Da vi havde det ude på sygehuset. Der startede vi jo. I

mange mange år, der har vi jo haft sygehusets gymnastiksal. Den har vi haft i mange år. Der kunne

vi jo løbe rundt i salen. Det kan vi ikke derovre hvor vi er nu. Der løber vi så på stedet, og får


44

pulsen op. Det er det næste. Så har vi så styrketræning og cykel. Der skiftes vi så til at halvdelen af 65

holdet går på cyklerne og den anden halvdel går til styrketræning nede i salen.

I: Oplever du at tiden går hurtigt sådan en træningsaften?

P1: Nej. Jeg synes faktisk at lige pludselig så er det overstået. Vi har faktisk to lektioner. Altså det

er jo ikke sådan at vi kun har den time. En time består jo så af tre kvarter ikke eller 50 minutter.

Det er jo en time og så har vi to lektioner. Vi har jo faktisk to lektioner på den torsdag vi er der. Der 70

synes jeg, lige pludselig der er tiden gået. På den måde vi opdeler det. Lige pludselig der er vi jo

færdige med opvarmningen, så er vi færdige med styrketræningen. Så det går faktisk ret hurtigt.

I: Hvordan vil du beskrive stemningen på holdet?

P1: Den synes jeg er fantastisk. Altså der er jo ikke nogle, der beklager sig. Alle er optimistiske. Vi

havde jo en 90-årig på holdet. Hun er så gået af nu, fordi hun fik en lårbensskade. Selv hun deltog 75

jo faktisk på lige fod med os andre, men hun var så tidligere ikke orienteringsløber, men

maratonløber. Så hun havde det i sig.

I: Hvordan påvirker den stemning dig?

P1: Den påvirker mig. Vi er meget forskellige, men den påvirker mig meget positiv, fordi det er

ligesom om man deltager har en høj deltagerfrekvens. Man kan jo ikke rigtig holde sig hjemme. 80

Man dovner ikke og siger ej jeg gider ikke rigtig i dag. Man kommer også fordi det fællesskab er

der. Der er et godt socialt fællesskab. Vi har lige holdt afslutningsfest sammen og med en god

stemning. Sådan har det været i alle årene. Vi er stadig en 4-5 stykker helt tilbage fra 93. Dem der

nu har forladt holdet. Der et par stykker fra holdet der nu er gået bort, men ellers så er der nogle

der har forladt holdet, fordi de ville noget andet. Nogle de ville motionere på en anden måde i 85

fitness eller.. nogle er flyttet. Men ellers så har der været et meget lille frafald pga. dødsfald.

I: Kommer der ofte nye på holdet?

P1: Vi kunne godt til det nye år bruge et par stykker mere. Men der kommer nye til.

I: Hvordan oplever du at de bliver integreret. Har de let ved det?

P1: Ja de fleste. Der er et par stykker, som måske ikke faldt til. Det havde forskellige årsager. En var 90

nok for ung og en anden en..ej men socialt, der synes jeg ikke det var derfor de forlod holdet. En

skulle ligepludselig i sangkor, som var på samme dag. Det kunne han ikke sige nej til, men ellers så

vil jeg sige, at de er faldet godt til de nye, som er kommet til hen over årene. Der er jo mange af

dem der stadig er der, altså de nye som er kommet til. Jeg synes ikke at vi er en klikke, hvor man

ikke kan komme ind. Det synes jeg ikke vi er. 95

I: Hvordan vil du beskrive din egen plads på holdet?


45

P1: Min er nok sådan at jeg er en af de gamle på holdet. En af dem, som ligesom er fastforankret i

holdet. Sådan føler jeg det selv.

I: Så du føler dig også tryg ved holdet?

P1: Ja bestemt. 100

I: Hvad synes du det unikke ved hjerteholdet er?

P1: Jamen selvfølgelig først og fremmest er det unikke at vi er fælles om at have den her

hjertesygdom. Nogle er opereret andre er ikke. Nogen har fået anstendt og andre er bare med,

men er ikke opereret. Jeg tror, der et par stykker eller 3, som ikke er opereret og som bare følger

med, fordi det er godt at dyrke motion selvom man har en hjertesygdom. 105

I: Så det er vigtigt man har haft en hjertesygdom for at være en del af holdet?

P1: ja men det er ikke fordi vi snakker sygdom. Det gør vi faktisk meget meget sjældent. Altså

selvfølgelig kommer der en ny på holdet, så vil vi da godt lige vide, hvad han eller hun har fejlet

ikk. Og hvad han eller hun har været igennem. Men det er ikke sådan at vi går og snakker om

sygdom til dagligt. Det gør vi faktisk ikke. Selvom vi godt at vi er fælles om det at have haft en 110

hjertesygdom.

I: Føler du at holdet har været med til at udvikle dit sociale netværk.

P1: Ja det kan man sige. Altså jeg synes selv jeg er god til at have et netværk i forvejen, men kan jo

godt have flere netværk. Nu har jeg selv dyrket kalligrafi, altså skrifttegninger. Der har jeg jo også

et netværk. Jeg har gamle skolekammerater fra 1951, som jeg stadigvæk holder sammen på. Det 115

er også et netværk. Så har vi selvfølgelig et familienetværk også. Så vi har flere netværk, men det

her det betyder altså meget. Også fordi det er betydende for at man stadigvæk kan have det godt.

Der er jo forskellige netværkstyper. Den der er både socialt og stimulerende med hensyn til,

hvordan man står rent fysisk. Meget endda. Og det er anderledes at gå til gymnastik derude, nu

svømmer jeg også, men det er jo lidt ensomt ikke at ligge der og plaske rundt. Jeg svømmer gerne 120

sådan en 30 baner og det tager en halv time. Det kan godt være lidt ensomt. Der skal man tage sig

selv lidt i nakken. Derude der er man fælles om det. Jeg kan bedst lide at være på et hold. Nogle

kan jo godt lide den individuelle træning. Jeg kan godt lide at vi ligesom er der fælles til at kunne

holde hinanden oppe. Men jeg tvinger mig da til at svømme også.

I: Så det er det her fællesskab som stadig motivere dig til at komme? 125

P1: Helt sikkert.

I: Hvor stor betydning har din hjertesygdom for at du går der nu?


46

P1: Ej men den har jo stadigvæk. Det er jo nærmest. Det har den. Meget stor betydning. Fordi det

sociale alene kan jo ikke gøre det. Så var det jo en hyggeklub. Det er den ansporing til at have et

godt helbred. Altså det er det der driver det og samtidig at have et godt fællesskab gør jo at man 130

har lyst til at komme hver gang. Men det er det at holde sin fysik oppe.

I: Så glæder du dig til at komme?

P1: Helt sikkert! Jeg vil aldrig undvære det. Hvis det er sådan, nu ved jeg ikke om du hørte det. Vi

har lidt lokaleproblemer. Jeg håber vi får et lokale, men får vi det ikke og er nødt til at lukke

holdet, så vil jeg søge et andet. Jeg ved ikke hvad det skal være, om det skal være inden for 135

hjerteforeningen eller hvad det skal være, men jeg vil ikke holde op med at dyrke gymnastikken.

I: Så dit engagement i forhold til at træne er stadigvæk stort?

P1: Helt sikkert. Jeg oplevede jo faktisk at være hjertepatient som 44-årig. Jeg blev indlagt med det

første hjertetilfælde i 1984. Da vil jeg nok sige. Der blev jeg ikke opereret, men havde jeg bare

noget… Og gik der indtil 1990 med et ret dårligt helbred. Jeg havde for højt kolesterol og fik noget 140

diætprogram ovs og tabletter, men det kunne jo ikke gøre det. Til sidst fik jeg en blodprop i 1993

og blev indlagt og blev bypassoperet. Der kunne jeg faktisk ikke gå 100 meter inden jeg at jeg

måtte stoppe. Det gik jeg med i nogle år der, så det var faktisk ikke så godt. Men der i 84, der var

man jo ikke så langt fremme med de der bypassoperationer, som man senere kom. Så i 93 da jeg

blev opereret var det som at få et nyt liv. Det var det faktisk. Det var ikke noget der kom akut det 145

der. Det havde været der faktisk i ni år. Så går man der med et meget begrænset fysisk udfoldelse

og ikke tåler at spille fodbold eller noget som helst. Heller ikke på motionsplan.

I: Det påvirker vel også humøret?

P1: Fuldstændig. Man bliver jo bange og tænker kan der ikke gøres et eller andet. Så gik det så galt

der i 93. Efter den der bypassoperation, der oplevede jeg jo pludselig at jeg kunne det hele. Jeg vil 150

da næsten sige at fra nu af, hvor jeg fik operationen og til i dag, føler jeg ikke at jeg fysisk set er

blevet svagere. Det gør jeg ikke. Det har selvfølgelig også noget at gøre med at man har

gymnastikken. At man har fysikken til at kunne passe huset her og haven. Vi har et sommerhus

også og det klare vi selv. Så det har betydet utrolig meget.

I: Har du nogen mål i forhold til din træning? 155

P1: Jamen selvfølgelig. Jeg vil ikke sige jeg har mål med hensyn til at udvide min træning. Hvis jeg

kan passe min svømning og holde det program, som bliver lagt i vores på vores hjertehold, så er

jeg godt tilfreds med det. For det kan godt holde mig i form.

I: Så det er ikke udviklingen der er vigtig?

P1: Det er det. Det må jeg nok sige. Jeg synes ikke at vi kan selvfølgelig vil jeg da sige at Lars når 160

han har været på kursus kan jo godt tage nye øvelser ind. Måske ændre nogle øvelser, som vi


47

havde fra starten, som vi ikke har mere. Der er kommet nye øvelser til og der er også nogle som vi

har kvittet.

I: Hvordan har du det med nye øvelser?

P1: Det er fint. Det er alletiders. De fleste af øvelserne dem kan jeg klare. Jeg har dog et lille 165

problem med dem, hvor vi skal ned at ligge på maven, fordi mit brystben. Jeg hat stadig de der

stålwire siddende, så der har jeg lidt svært ved at ligge på gulvet. Det har jeg lidt svært. Så klare jeg

det. Så laver jeg øvelsen lidt anderledes.

I: Så du tilpasser selv øvelsen til hvad du kan.

P1: Ja 170

I: Oplever du at dit humør ændre sig i forbindelse med træningen?

P1: Ja helt sikkert.

I: Så det bliver bedre efter træningen?

P1: Ja

I: Så har du overvejende positive følelser under træningen? 175

P1: Helt sikkert ja. For det er ligesom når man har været til den træning der, så føler man at.. Man

oplever en god samvittighed på en eller anden måde når man har været og gennemført sin øvelse.

Den tilfredshed ved at man gør et eller andet for at holde sig i form. Det synes jeg betyder meget.

I: Hvordan vil du beskrive god livskvalitet for dig?

P1: Jamen det er selvfølgelig at være i harmoni med sine omgivelser og også selv føle at man har 180

styrken til at have lidt overskud også selvom man er nået op i en høj alder. At have et overskud til

at være noget for ens familie og ens venner. Det føler jeg. Det er vigtigt.

I: Hvordan vil du beskrive din generelle livskvalitet?

P1: Den synes jeg er god. Det synes jeg den er. Jeg har en sød kone ikke og vi har det godt. Vi har

en sød datter som bor i USA. Vi skyper sammen lige i øjeblikket hver dag for at høre hvordan 185

dagen den er gået. Jeg har en god livskvalitet. Det vil jeg synes at jeg må sige. Jeg går ikke sådan og

tænker dybe tanker. Selvfølgelig vil jeg sige, at jeg har altid haft det der med at sidst på vinteren,

der kan jeg godt have lidt, det der man kalder vintermelankoli. Ellers synes jeg ikke.

I: Hvilken rolle har hjerteholdet i forhold til din livskvalitet? Spiller det ind?

P1: Jamen det gør det da. Vi har jo haft hinanden og nogle personer med godt humør, som man 190

kan grine sammen med en gang imellem. Og vores afslutning her, du ved Lars. Jeg kørte ham hjem


48

i bilen. Lars sagde jeg har faktisk aldrig grint, ja det er er mange år sigen jeg har grint så meget,

som jeg har gjort i aften. Der er mange af hans kollegaer eller hvad man sige, der måske siger,

hvordan kan du trives med alle de gamle mennesker. Det synes han tilsyneladende er givende for

ham også, fordi vi kan grine sammen også. 195

I: Hvad er den vigtigste kvalitet på hjerteholdet? Er det at i kan grine sammen.

P1: Ja. Der er jo forskellige aldersgrupper. Der er jo nogle der er oppe i 80’erne og så er der nogle

der er i 70’erne, så der er alligevel et svælg. Der er nogle som er lige knap så fysiske aktive. Men

der er det jo vigtigt at de ikke står af pga. de måske ikke er så fysisk aktive, som andre på holdet er.

Det er jo den fare man altid løber ind i. Nu kan jeg ikke følge med mere og jeg er også en pistilæns 200

til holdet og alt det der. Men det har vi ikke noget med. Det vi absolut ikke. Det er et meget

homogent hold på den måde der, at der er ingen der behøver at føle, selvom der måske er en der

ikke kan en bestemt øvelse, jamen så er der ikke nogle, der skal prøve at opfordre til det.

I: Så der er ikke nogen konkurrence om at være den bedste.

P1: Nej! Det er der ikke. Selvfølgelig er der nogle der er bedre og det skal de også have lov til. Der 205

er jo en der siger, at han cykler nærmest 30 km inden han skal til gymnastik og så giver han den

hele armen der også. Det er da hans valg ikke. Det gør vi andre ikke, men vi følger godt med

alligevel.

I: Du har været lidt inde på det, men hvis du skal forklare det igen, hvilken betydning vil det have

for dig at stoppe på holdet? 210

P1: Det vil være meget trist. Det vil det.

I: Så vil du miste en stor del?

P1: Ja det synes jeg. Ja det vil jeg for det netværk der, det knytter sig til vores fælles hjertesygdom.

Og den måde vi skal se at komme videre, selvom vi har haft en alvorlig hjertesygdom. Der må jeg

jo sige, at der er det fantastiske resultater, man har ved at kunne motionere. Lige når man bliver 215

udskrevet med sådan en bypass og er blevet opereret, så er man der, hvor man tænker, hvad kan

du egentlig. Psykisk der er man også meget præget af det. Der hjalp det utroligt at man kom ud at

sige, ved du hvad, som vores to instruktører sagde der, i kan en masse. I kan meget mere end i

tror. De skånede os ikke. Jeg var meget forbavset over hvor meget fysioterapeuterne satte os til

lige efter at vi var blevet opereret. Det var jeg meget forbavset over. 220

I: Vil du sige at det var med til at løfte din livskvalitet?

P1: Helt sikkert. Det at man sagde i kan det der. I skal ikke holde jer tilbage, fordi i kan.

I: Fik du en øget tro på dig selv?


49

P1: Helt sikkert! Meget. Ja fordi alle lægerne, med alt respekt for læger. Kirurgen sluttede jo af

med at sige til mig der farvel og hav det nu godt indtil vi ses igen. 225

I: Gjorde han?

P1: Ja for han havde jo været inde og kigge og havde også sagt, der har nok været små

blodpropper rundt omkring her. Der har været en stor risiko, men han sagde det. Og selvom han

havde lavet en god operation sagde han alligevel til mig at vi ses igen. Det var jo ikke lige den

bedste melding at få. De er ikke ligefrem psykologer. Altså det var sygeplejerskerne som mest 230

hjalp os igennem. Så var der så en god hjertelæge, som nu er gået af derude, som var mediciner.

Han sagde til mig at den gang jeg skulle opereres; Ved du hvad nu skal du opereres og så kan du

starte med at arbejde til august. Selvom jeg ikke kunne, så var det da en god melding at få. Fordi

lad os så sige at det trak ud og jeg måske ikke kunne, så havde han alligevel sagt noget positivt. En

anden hjertelæge, som stod for et stort projekt. Han sagde, efter at han havde undersøgt mig, at 235

ved du hvad, jeg synes du skal gå hjem og drikke et glas rødvin og lave noget god mad til din kone.

Det var ligesom at fortælle mig at du kan gå hjem og slappe af og lade være med at arbejde. Jeg

arbejde da og jeg blev ved med at arbejde indtil jeg var 65. Med nogle ret ansvarsfulde job. Der

godt kunne være lidt stressende, men jeg arbejdede indtil jeg var 65.

I: Det var vigtigt for dig at kunne arbejde? 240

P1: Ja det synes jeg at det var. Altså at komme i gang. Du kommer i gang der til september og der

var også nogle der ventede på mig derude. Det var der. Så det var fint at komme i arbejde igen. Jeg

tror ikke at jeg var blevet så gammel som jeg er nu, hvis jeg bare skulle gå hjem.

I: Så ville du mangle et eller andet?

P1: Helt sikkert 245

I: At stå op til

P1: Ja, så nu har jeg så været pensionist i 11 år og det er fint nok.

I: I forhold til det sociale på holdet har i så mange sociale arrangementer uden for træningen?

P1: Det har vi ikke. Vi holder gerne, ja det er forkert at sige, for vi har jo det med at når nogle

fylder rundt, at vi samles hos dem og køber noget smørrebrød sammen og spiser det, men vi har 250

det ikke sådan at vi samles til nogle kulturelle arrangementer ude i byen.

I: Dukker alle op til de her arrangementer?

P1: mener du dem der ligger uden for gymnastikken?

I: Ja


50

P1: Ja det gør de 255

I: også til træning? Dukker de fleste op?

P1: Ja det synes jeg. Ja det synes jeg faktisk. Der kan være nogle dage, hvor vi er nede på 8 ud af de

12, men det er sjældent. Som regel har der været et eller to frafald pr. gang.

I: Påvirker det dig, hvis der er nogle som ikke kommer?

P1: Hvis der er nogle der ikke kommer flere gange, så gør det da. Fordi så siger man at der må 260

være et eller andet galt. Men det har ikke noget at gøre med at man føler sig mobbet eller noget.

I: Det er mere en bekymring for om der er sket et eller andet?

P1: Ja det det?

I: Oplever du fællesskab som en vigtig faktor for at opnå god livskvalitet?

P1: Helt sikkert. I flere forhold. Når man er sammen med sine gamle skolekammerater. Selvom vi 265

ikke har kalligraferet i snart 7-8 år, så mødes vi alligevel en gang om året til en lille sammenkomst.

Det betyder noget.

I: Har du hørt om det her projekt AOF er i gang med om ”aftenskole på recept”?

P1: Ja jeg hørt lidt om det

I: Tanken med det er at læger og fysioterapeuter mm. de skal kunne henvise folk til der er syge 270

eller går sygemeldt til et hjertehold med henblik på at øge deres livskvalitet. Ikke nødvendigvis et

hjertehold det kan også være dansk eller matematik eller andet. Kan du se nogle fordele i, hvis man

kan blive henvist?

P1: Jamen det kan jeg da, men jeg ved ikke hvilke kriterier man skal opfylde.

I: Det skal være at man går sygemeldt. Tanken er at man skal øge patienternes livskvalitet og 275

hjælpe dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet ved at de deltager på et aftenskolehold.

P1: Det synes jeg da er en fantastisk ide. Det synes jeg. For jeg vil da nok sige at de måneder hvor

man var regonesent efter den hjertesygdom, der hjalp det da meget at, nu var det lidt andet, man

kan jo godt kalde det på recept for vi fik jo det tilbud at deltage i den motion efter vi var opereret.

Det betød da utrolig meget for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. For hvis man bare gik hjem 280

og det her jeg da hørt om hjertepatienter, der er gået hjem uden at blive tilbudt det. De har jo

meget meget længere sygdomsperiode end os andre. Det var ikke alle der kom, nogle sagde

måske nej, andre blev ikke tilbudt det. Jeg har da talt med patienter, der ikke blev tilbudt den der

efterbehandling.

I: Og det har de været kede af? 285


51

P1: Det ved jeg ikke. Altså nogle har måske fravalgt det. Men jeg vil sige, det betød da i hvert fald

for mig, at jeg kom hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og jeg fik hurtigere velbefindende. Hvis vi

skal sidestille det med den der fysioterapeut på recept synes jeg da er fantastisk.

I: Så du tror på at det kan øge nogens livskvalitet?

P1: Utrolig meget. Helt sikkert. Det har man jo også læst at motion kan hæmme demens, så det 290

tror jeg bestemt.

I: De ligger meget vægt på det sociale i det.

P1: Ja det kan jeg også godt forstå, fordi hvis man fungere godt socialt sammen, så får man også

mere ud af gymnastikken og omvendt har man det godt med gymnastikken så kan det også

medføre at man får det bedre socialt i forhold til tingene. Helt sikkert. 295

I: Det var egentlig alt jeg ville spørge om, har du noget som du gerne vil tilføje?

P1: Hmm. Nej.

Interviewet afsluttes.


52

Bilag 3: Interview 2

Skribent: Anja Fløjborg

Dato: 22-04-2016



Information: Der er transskriberet stort set ordret på nær små fyldord (eks. Øh, ej ). Disse vurderes

som irrelevant for forståelsen og er derfor for nemheds skyld udeladt. Rød skrift beskriver, hvad

der sker uden om eller beskriver, hvad der sker i passager, som er udeladt af transskriptionen,

fordi de er vurderet som irrelevante for problemstillingen. Af hensyn til anonymitet er navne

dækket til med sort. Interviewerens del er markeret med kursiv. 10

Indledning til interviewet

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe har du gået på hjerteholdet?

P2: Jeg har gået, men med pauser. Jeg var med da det startede. Det første efter, det var jo nok en

blodprop et eller andet ukendt sted i hjertet. Der var jeg ude ved Hagefelt, hvis du ved, der var en

professor Hagefeldt. Derfra så fik jo først nogle timer med sådan almindelog for at komme i gang. 15

Så det der hjertehold, det blev så startet i 1993 har det nok været. Det var nok til september. Det

er jo så kommet til at køre under AOF. Så det har jo sådan set ikke rigtig noget med sygehuset at

gøre. Der var jeg så med i en del år. Nu min kære mand, der er afbildet derovre, han fik 5 år

fornyet. Og så var han med et stykke tid også. Så var der et år, hvor vi skulle begynde til

september, så var vi forhindret de første par gange og så sagde vi, så kan vi også holde en pause. 20

Og det gjorde vi så. Nå så efter at min døde for ti år siden, så møder jeg Ib Lyng og hans kone over i

Rosengårdcenteret og så siger Ib til mig. Han har altid været en meget sjov herre. Så siger han;

kunne du nu ikke lige tænke dig, at begynde igen. Årh jo det kan jeg da godt. Så begyndte jeg så til

januar efter at han var død. Så har jeg vel været med en 8-9 år efter. Hvor mange år det sådan kan

blive sammenlagt, det har jeg sådan ikke lige styr på, men det kan jo regne ud. Vi har jo de der 25

fødselsdagslister at Ib har lavet og der kan man jo se, og så står der så men med pauser en

imellem. Men jeg synes det er en god ting, og vi er jo alle sammen. Vi ikke sådan nogle, jeg ved

ikke om du kender ordet, sanddrøvelige. Nej det gør du nok ikke. Men du ved den her gamle, der

er så mange sjove ord til. Men vi er ikke sådan nogle, der er sure, tvære og bedrøvelige ovs. Så alt i

alt, så sidder vi jo ikke og snakker om hvor dårligt, vi evt. har det. Vi tager det lige derfra. Jamen vi 30

har det godt i dag og så gør vi gymnastik, så længe vi kan. Jeg mener de er de hjertepiller jeg har

spist alle de år, som har sat sig i benene, og det er derfor, så må jeg ligesom standse op og så må

jeg lige spørge dem om de vil være så venlige at bevæge sig igen. Så har jeg også sagt, jeg går til

købmanden hver dag frem og tilbage. Det er jo ikke en grusom masse motion. Jeg blev lidt vred på

min læge en dag. Hun sagde, Margit, det er ikke pillerne, der har ødelagt musklerne i benene, det 35


53

er mangel på motion. Jeg sad lige derovre og jeg var lige ved at ryge op i loftet. Så sagde jeg; tror

du jeg sidder i sofahjørnet hver dag, for det gør jeg altså ikke. Siden der har hun været meget flink

og så kan det godt være at hun tror på mig. Og jeg har cyklet lige indtil jeg var 82-83 år. Nu er jeg

så 86. Hvorfor jeg holdt op? Det var fordi. Det var ikke sådan en letvægtsmodel. Det var sådan en

man forholdsvis let kunne komme op på. Hvis nu jeg siger jeg kørte henad mod Hjallesevej og der 40

så var rødt lys, så når ja, så måtte jeg jo stå af og så kunne man jo lige høre alle dem bagved, hvis

jeg ikke kom hurtigt op og fik den cykel i gang og så efterhånden tænkte jeg, nå nu holder du op.

Mit ene barnebarn frøken Dorthe, jamen farmor, hvis den bare står nede i kælderen, så. Min cykel

er ikke ret gammel, men det er som om jeg køre i modvind eller op ad bakke hele tiden, sagde

hun. Så sagde jeg ved du hvad, tag cyklen og hun har været så glad for den. Så sådan er det. 45

I: Lavede du andet motion der da du holdt pause fra hjerteholdet?

P2: Nej ikke andet end, det man som lige sagde man bevæger sig og røre sig sådan.

I: Hvor gammel var du, da du fik hjertesygdommen?

P2: Jeg har nok været 62. Det tror jeg.

I: Er det noget du tænker over, at du har haft nu? 50

P2: Altså lige til at begynde med, hvis man sagde man gik ud at handle lidt, så havde man den

dumme tanke; Hvornår kommer det næste, ikk. For man hører jo nogle gange at der kommer et

næste, men der kom jo ikke noget næste. Det er jo. Det køre jo sådan rimeligt godt. Så en gang

mellem kan jeg få, jeg bliver ikke forpustet af at gå, men så er der så stadigvæk det med benene,

og så har jeg en gang imellem så kan jeg få nogle underlige jag. F.eks. her, det sidder ikke lige flugt 55

her. For selvom man siger at hjertet sidder i venstreside, så sidder det mere her. For man kan jo

også se at min mand han var snittet op herfra og ned. Men, jah.

I: Hvordan vil du beskrive en typisk træningsaften i AOF?

P2: Jamen den er god nok. Når vi sådan lige får samlet sammen og går derned. Så starter vi med at

gå rundt og rundt og rundt. Så holder jeg evt. en pause der. Så laver vi så alle de der fritstående 60

øvelser. Og det gør vi også så godt vi kan. Så har jeg engang brækket skulderen her. Så derfor har

jeg sådan, jeg kan godt kører den rundt sådan, men når jeg nu siger at jeg står her, og så gør jeg

sådan, så kommer den ikke længere end her til. Det kan du godt se. Hvis jeg så skal have den

rundt. Så er det så sådan. (Hun rejser sig og viser mig problemet ved at dreje armene rundt). Men

den anden her, den har det jo sådan, så det er simpelthen pga. det brud, så det er jo lidt en dum 65

ting. Ja jeg kan dårligt huske. Jeg har jo været ude for sådan lidt af hvert. Det er ikke fordi, jeg

nogensinde har fået at vide at jeg har skøre knogler, men jeg kan være uheldig at brække ting

rundt omkring. Jeg kan huske engang jeg skulle have besøg. Min mor var svensker, og min ældste

bror han tog til Sverige og var der faktisk fra han var en 20 år og indtil han døde i 92. Så skulle de

komme hjem derovre fra og så havde jeg, jamen jeg tror det var ude i Bilka jeg faldt over et eller 70


54

andet indkøbsvogn, hvor jeg fik brud her og her. Nå så var det så sjovt, fordi så da de kom, mine

gæster. De holder derovre. Så var der en dame der siger til mig; Hvordan går det med armen fru

Knudsen? Og så tænkte jeg kunne du dog ikke lade være med at sige det, for jeg havde jo ikke sagt

et ord til dem der skulle komme for så havde de jo synes at det var synd, og jeg ville jo gerne have

besøg af dem. Så måtte jeg jo sige, jamen det gik udmærket. Men det var lige sådan det var. Det 75

var jo bare af venlighed hun spurgte, hvordan det gik med armen, men.. Hvad har du dog gjort,

jamen jeg har altså. Jeg havde vidst vendt mig lidt raskt og så kom der vidst noget i vejen derude

ved Bilka. Det er så dumt ikke. Men altså i det store hele, det jeg også gør for at holde mig i gang

er jo mine kryds og tværser. Jeg elsker jo kryds og tværs. Ved du hvad man bliver jo klogere og

klogere. Det er jo sådan en sport, hvis man kan komme igennem en hel kryds og tværs uden at 80

bruge de der 7 bøger jeg har faktisk med alt muligt. Hvis man så lære et nyt ord der, så kan du

måske huske det til næste gang. Så har jeg jo en søn og en svigerdatter, og de har to dejlige børn.

Så har jeg jo fire oldebørn og alt det der er jo også meget morsomt. Bl.a. Altså nu mit gamle hus,

som vi fik bygget ude på HP Simonsens alle. Nå men vi boede i nr. 5 og vi fik det bygget i 1959, tror

jeg det var og så efterhånden fik min mand ret dårligt ryg. Så sagde han; nu synes jeg altså ikke at 85

jeg kan klare haven mere. Jeg kunne godt lide at gå i haven. Det er jo ikke mere end 600 kvm^2

sådan hus og grund med det hele. Nå men så endte det med at, at min søn og svigerdatter var

begyndt at kigge efter hus. Så snakket min mand og jeg om det. Så siger vi at nu har vi tænkt os at

sælge huset, og hvis de er interesseret, så får de første chance. Så snakkede de ikke ret længe om

det og så sagde de, at de gerne ville købe det hus. Så min søn har næsten boet der hele livet. Så 90

kommer jeg jævnligt der ud og ser hvordan det går og børnene de bor jo tæt på.

Hun snakker om familien, hvor de bor og hvad de arbejder med…

Så har jeg så min kirke jeg kommer i. Der passer fredag, der passer jeg Cafe. Vi har en cafe nede i

kælderen. Der kommer en del, det er så pudsigt, for der kommer faktisk nogle irakere også. Nede i

den kælder der, der er sådan en masse runde borde, og nede i hjørnet, der er der et sofahjørne. 95

Når de kommer så sidder de altid og hygger deromme. Jeg ved ikke de har noget kage med selv.

Det må de selv. De køber gerne nogle kander kaffe. Nogle af dem de har ligefrem sands for humor

og det kan jeg jo ikke stå for. Vi siger jo ikke, som Glistrup sagde; VI skal jo ikke være

Mohammeddanere. De kommer og de føler sig godt tilpas. Det synes vi er sjovt. Så er det sådan

ret rimelige priser. 100

I: Jeg vil springe til næste spørgsmål. Synes du at tiden går hurtigt, når du er over i AOF?

P2: Nej altså for det første, så snakker vi jo altid lige lidt inden af vi går i gang, og så har vi jo lige

den pause der, hvor vi får noget vand at drikke. Nej der er ikke noget med at vi tænker; ej kan

klokken dog ikke snart blive 20 min over 5. Det er der slet ikke noget med.

I: Du føler at det går hurtigt? 105

P2: Ja. Det eneste der er vores problem er jo hvis vi ikke kan finde et sted at være til september.


55

I: Det må vi håbe i kan. Vil du prøve at beskrive stemningen på holdet?

P2: Ja altså stemningen. Den er fin jo. Der er ikke nogen der bliver moppet eller noget.

Overhovedet ikke. Vi har det alle godt. Nogen gange siger vi så noget skidt til hinanden og det kan

vi alle også forstå. Så ham der Mogens. Han er for øvrigt bedemand så. Ej kan du tåle at høre en 110

lidt grotesk vittighed. Så siger han vi har været nede i Tyskland og hente en dansker hjem. Da han

så kommer hjem, så siger han så til sin kone; jeg har for resten taget en logerende med hjem. Nå

sagde hun så, hvor er han så. Han står ude i garagen. Så havde han sat kisten ude i garagen. Han

kunne ikke nå køre ud på kappellet med ham. Det er ligesådan da vi sagde farvel til hinanden

derude nu, så sagde han kan du nu opføre dig ordentligt. Jamen kan du også sagde jeg. Hvad synes 115

du skal jeg have det sjovt eller opfører mig ordentligt? Så sagde jeg jamen du skal da opføre dig

ordentligt og sådan i den dur der. Så vi har det, der er ikke nogen der ser skævt til andre, vi har det

bare fint.

I: Hvordan påvirker den stemning dig? Gør det dig i bedre humør?

P2: Nu er det. Jeg er i hvert fald ikke født pessimist. Altså jeg synes og som jeg siger vi fik det 120

grineflip der. Når Lars så fortæller om da han var på session. Han ville vidst godt have været inde

ved millitæret. Nå men han siger. De der læger der sidder og skal snakke med ham, altså om synet.

Så siger han jamen jeg bruger altså kontaktlinser og han siger jo at han har et dårligt syn. Kan du

bevise det? Så tog han en ud lagde den på fingeren. Den ene af dem sagde så, så må du gerne

sætte dem ind igen. Jamen det kan jeg ikke, for jeg har altså ikke noget saltvand. Sådan i den dur 125

der. Så det var vidst noget af en oplevelse for ham at være på session. Men så sagde han, altså han

var så kasseret, hvilken gren kunne du så have tænkt dig? Jamen jeg er kasseret sagde han så Lars.

Så kunne han ikke forstå hvorfor de skulle spørge om han ville være ved søværnet, ovs. Så det var

jo overflødigt at spørge ham det, når nu han var kasseret. Så da vi efterhånden kom til at grine

sådan, så sagde jeg; Jamen nu fik du da efterhånden saltvand nok til dine linser. Så ham der, det 130

der ægtepar, det var der vi var ude, fordi han fylder 80 år her til juni. Så Jytte hun er 90. Hun havde

jo brækket sit lårben, men hun kom derud. Hun ser vanvittig godt ud af sådan en dame på 90. Hun

bruger ikke engang briller. Nå men så skulle de ringe til datteren for at sige noget med

hjemkørslen og så tager Christian og får han fat i det nærmeste og det var så fjernbetjeningen til

fjernsynet og holder for øret, som om det var mobiltelefonen (Fnisen). Så i det store hele, jeg vil 135

savne det meget, hvis vi ikke kommer i gang igen. Det vil jeg godt nok, og vi er kun 4 damer, og så

er der jo en 10-12 mænd. Der er et par af dem, der ikke rigtig er kommet igen. Nu her. Jeg ved ikke

rigtig hvad det har været. En af de sidste de kom, det ham der hedder Finn, som er en stor kraftig

herre. Han er også kommet sådan godt ind i det.. Hvad skal man sige. Kan forstå at vi er sådan

nogle sjove nogle. Så er der en til der hedder Finn. Han har været med lige så længe som mig. 140

I: Det var ham jeg snakkede med i går

P2: Ja. Det er ham han bor derude.. Mit lægehus. Det er så dem der ligger derude. Sådan er det.


56


P2: Jamen det jo... Vi holder jo sammen jo. Og hvad kan vi sige mere?

I: Så du synes det er sammenholdet, som er specielt? 145

P2: Jamen jeg synes det er netop det der med at der er ikke nogen, som skal føle at de er bedre

end andre eller sådan noget der.. Vi føler os sådan lige, og så er det lige meget hvad den ene har

været i det civile liv eller ej. Det spiller ingen rolle. Vi spekulere ikke særlig meget over har du nu

været det og det. Finn har for øvrigt være i Søndergårds bogtrykkeri, fortalte han dig det?

I: Nej 150

P2: Nå men det var ham.

I: Okay

P2: Vi fik en gang en bog af ham, som at de havde trygt.

I: Ja. Har hjerteholdet været med til at udvide dit sociale netværk?

P2: Nej altså nu. I kirken der. Vi har jo en hel masse gode venner der og det jo ikke fordi. Vi hænger 155

jo ikke. Ligesådan hvis vi nu tager sådan en opgang her. Der er jo seks lejligheder. Der er jo ikke

noget med, sådan kaffeslapperas eller sådan. Sådan noget har jeg aldrig brudt mig om. Hvis der

har været nogen.. Altså dem der bor lige herovre de havde engang en bagerforretning lige

herovre. På butikstorvet. Hans kone hun har så været, hun er egentlig uddannet

smørrebrødsjomfru, og ja jeg ved han er.. Der er noget med at hans første kone døde. Hun var 160

vidst ikke mere end 37 år eller sådan noget. Han har så to sønner. Hun har så ikke nogen børn,

men de har så boet her i en menneskealder også. Så vi er dem der har boet der længst nu. Så lige

deroppe over mig, så lige der oppe over mig, der bor en ung læge. Hun er anistæti-specialist havde

jeg nær sagt (Grinen). Hun har været forskellige steder. Hun har nattevagter også, men der er ikke

nogen der forstyrre hinanden og tramper rundt med træsko på. Dem der ovenfor. Vi har det godt. 165

Og de nye der er kommet til oppe på første sal. 2. sal tv. Der boede en dame, hun nåede at blive

97.

I: Hold da op

P2: Der var jeg gerne sådan oppe. Hun ville gerne have nogle blade om mandagen. Så købte jeg

dem for hende. Hun kunne godt gå med sin rollator derhen, men, jeg købte dem så for hende. Så 170

fik vi os en god snak deroppe. Hun var vældig sød. Hun endte så med at få noget lungebetændelse.

Ja hun havde været i velgøre hele tiden faktisk. Såå, ooh hun fejlede heller ikke noget oppe i

hovedet. Det var så det jeg gjorde deroppe ikke også.

I: Ja


57

P2: Så har der så været udskiftning et par gange deroppe. Så er det så. Derovre der bor en dame 175

på 90 på første sal og så er der så lægen overfor hende. Men stadigvæk der er ikke noget med at

man sådan, hvad skal man sige loer af hinanden; Hvis man kan sige sådan et udtryk. Det er der

ikke. Men vi snakker alle når vi sådan kommer ud ovs. Så var jeg, så havde de haft noget

fødselsdag derovre og vi var så derovre og få noget frokost derovre. Da jeg så blev 80 for mange år

siden, der var de ovre og få en kop kaffe og sådan. Så det er sådan lige i særlige anledninger ellers 180

har vi ikke det der. Det befinder jeg mig også godt med, så er der ikke en masse sludder og sladder

om.. Så sådan er det.

I: Men hvad motiverer dig til fortsat at gå henne på hjerteholdet?

P2: Jamen det gør det jo det, at der får man jo sådan set brugt hele kroppen ikke. Og.. og så at

man gør hvad man kan. Så har jeg så også fået lov til at bruge den der briks, hvis det er. For jeg kan 185

godt have lidt svært ved at komme op. Jamen når jeg skal vende mig inde i sengen. Det er jo også

en hel fornøjelse altså. Men det er jo så den gamle slidte krop.

I: Men er det motionen der gør at du kommer?

P2: Både det, men også det der med at vi har det sjovt. Så.. sådan er det.

I: Glæder du dig til at komme om torsdagen? 190

P2: Jeg ved ikke, der var en eller anden gang. Der havde jeg. Jeg ved ikke om jeg ikke havde fundet

ud af at det var torsdag. Så tænkte jeg, ej det var da brændærgeligt altså. Ellers man vil nødig

sende afbud. Men nu en gang her i.. ja det har nok været i eftersommeren sidste år, der skulle jeg

så ud til nogle gode venner. Der ringede jeg så og sagde at jeg bliver altså her. Fordi ellers så skulle

jeg have gået næsten inden jeg var kommet derud til. Ja så ellers.. ja man vil nødig sende afbud. 195

I: Påvirker det dig, hvis andre ikke kommer?

P2: Det ved jeg ikke, hvad det gør.. Så tænker man at de må have en gyldig grund. For jeg tror ikke

at det bare er pjæk. Det tror jeg ikke. Og nu os fire.. og Jytte nu sagde hun at nu kommer hun nok

ikke mere og hun har jo heller ikke kørekort mere.( Fnisen) ej ved du hvad. Der var en der hed

Poul-Erik, han var tillidsmand ved Lindø og så var så desværre. Hvordan han endte sine dage det 200

kan jeg så lige begynde med. Det var på cyklen og han havde harmonikaen med og han var med i

sådan noget spillemands et eller andet og så pludselig falder manden om, og så var hjertet slut.

Der var ikke noget at gøre.. men der var vi ellers ude engang også og så kørte vi.. Lars og jeg vi

kørte med Jytte hjem. Jeg kan huske det var måneskin og vi sagde bagefter til hinanden Lars og

jeg, det gør vi aldrig mere. (Grin). Ej det var frygteligt. Ja hun kunne altså, det var ufatteligt at hun 205

ikke har været indblandet i nogle færdselsuheld. At hun har kunne nå at begå sig. Hun kørte lige

indtil nu her. Men nu har hun givet bilen til datteren.

I: Det var nok meget godt.


58

P2: Nå jamen sådan er det.

I: Hvad er god livskvalitet for dig? 210

P2: Jamen det er jo det at man er taknemmelig hver dag. Siger nå nu har du minsandten en dag

foran dig igen. Det eneste der sådan lige kan irriterer mig i øjeblikket, det er at jeg ikke kan ordne

min lille forhave, og det har jeg ellers kunne som ingenting. Nu har jeg haft en grusom masse

erantis. Så den der grønne top ikke. Der har jeg jo som ingenting kunne gå rundt og så bare tage

en håndfuld og så rive dem op, men løgene skal jo ikke være. De skal jo bare op så løgene ligger 215

nede. Jeg prøvede lige henne i hjørnet og tage et par stykker. Jeg var klar over det kan jeg altså

ikke. Så kan jeg godt tage en af de der små firkanter op.. Men det var sidste gang jeg ordnede det.

Jeg har også kunne.. altså.. selvskabet de klipper jo hækken på toppen udvendigt og så har jeg

også selv klippet hækken indvendigt, som ingenting og det er lidt ærgeligt.. Trods alt så er det bare

det at man kan komme op. Hvis det passer mig så kan jeg bare se fjernsyn, så jeg ved ikke om du 220

hvad der er inden i sådan en som den her?

I: Nej det ved jeg ikke

Hun hiver skabet op og viser mig hende og hendes afdøde mands cd-samling.

P2: Det var navnlig også min mands hobby.

I: Hold da op, der er da cd’er var. 225

P2: Her har der stået en unik pladespiller en af dem, hvor man selv skulle løfte.

I: Sådan en grammafon?

P2: Ja. Her er der de små 45, 53, 75 er. Hele samlingen der opad.

Fortæller om barnebarnet har lånt nogle af pladerne.. Viser mig billeder af alle børnebørnene

I: Så vil du sige at du har en god livskvalitet? 230

P2: Jamen det har jeg. Ved du hvad ellers skulle jeg skamme mig, hvis jeg siger andet. Det er altså

bare fint.

I: Har hjerteholdet nogen indflydelse på din livskvalitet?

P2: Jamen.. vi.. vi spiller jo op til hinanden. Jeg ville da være meget ked af hvis holdet ikke kan

fortsætte. 235

I: Så det betyder meget?

P2: Det betyder rigtig meget. Det gør det


59

I: Hvilken betydning vil det have at stoppe? At du savner personerne?

P2: Det er både og. Den ene er jo værre end den anden havde jeg nær sagt. Så det er virkeligt.. Ib

han er altså også meget sjov. Ham og Arne de har et eller andet. Det er nok noget med 240

forsvarsrødder og alt det der. Nu ved jeg hvor meget avis du holder?

I: Ikke så meget.

P2: Nej, men der var jo tale om for sidste gang noget med standerhejsning ude på kasernen d. 9.

april. Der var jo en af mine gamle kollegaer med og han er 96 nu. Han har været med hvert år

derude, den 9. april. Det er så også den sidste der er tilbage af dem. De var jo nede ved grænsen i 245

40, da tyskerne kom. De var så heldige at de var kommet ud på den anden vej end der hvor

hovedstrømmen af tyskerne kom op. Så de kom aldrig direkte i krig med tyskerne der, ved

invasionen. Men han var med dernede. Men han er også sjov. Du ved nogle mennesker de kan

have det sådan at øjnene ikke lige korrespondere. Så var der, så siger han. I de unge dage hed jeg

Vendel-Hansen. Jeg var i banken der. Der var han i kassekreditten. Så var der en gang, hvor han 250

havde fået gennemgået det der, og fået det rettet. Det er jo ligesom dronning Magrethe der er

blevet opereret utrolig mange gange. Nå men så, så siger han så; jo det var jo gået godt med den

operation, men det er jo også bare forfængelighed sagde han så. (Grinen). Han ville gerne kunne

kigge rigtig på folk. Det var bare forfængelighed.

I: Har i mange sociale arrangementer uden for træningen på holdet? 255

P2: Øh, nej det kan vi jo ikke sådan sige vi har. Nej du synes jeg ikke vi kan sige.

I: Mødes du med nogle af de andre, når i ikke træner?

P2: Sådan privat?

I: Ja

P2: Nej for det jo bare hvis man siger man har haft.. jeg gjorde jo det, da jeg blev, jamen det var 260

vel da jeg blev 85 sidste år, der havde vi så hele holdet kom. Henne på Lykkesholm derhenne. Der

fik vi så smørrebrød. Jeg drikker ikke vin eller alkohol eller noget. Så sagde Ib det skal jeg nok købe.

Det er bare fint sagde jeg så. Så fik han selvfølgelig penge fra det. Så fik vi leveret smørrebrødet,

jeg er lige ved at tro det var henne fra Meny herhenne. Det hentede Finn og en til. Så fik vi så kaffe

og småkager bagefter. Der fik vi lov til at hygge os derhenne bagefter. Det var den 85 års 265

fødselsdag. Så fik jeg så.. den ene gang.. Ellers kommer de jo gerne med en flaske et eller andet,

men da Ib jo kender mig ret godt, så kom de med en stor flot rød glasskål med planter i. Sådan en

sammenplantning der. Det tog han jo hensyn til at jeg er ikke interesseret i sådan en eller anden

vanvittig flaske nu. Derfor så nu, når vi siger, noget derhenne, så ved de også godt at jeg drikker

høj sodavand og ellers kan jeg klare mig med vand. Og det ved de godt alle sammen, og sådan er 270

det. Så det er så bare mig. Der er også mange der siger, jamen det er da også åndsvagt. Så siger jeg


60

jamen det passer mig bare ikke at gøre det. Og så ryger jeg heller ikke. Og det har jeg aldrig gjort….

Nej men det var i sin tid, min mor kom jo så fra Sverige i Skåne. Hvis de nu var dernede og gerne

ville til en større by, så tog de ikke til Stockholm for der er jo langt. Så tog de til København, og så

kommer hun derover. Min far var født i Albanigade i 37. Nå men han var så soldat derovre i Kbh og 275

på en eller anden måde, mor var på et pensionat, da hun kom hertil og de traf så hinanden. Det

endte så med at de bosatte sig herovre på Fyn. Far var egentlig anlægsgartner og jo om vinteren,

så var der noget med at de beskar træer og hver gang fik han både bronkittis og skidt og møg. Så

sagde mor, hun var altså godt nok en resolut dame. Jeg har desværre ikke arvet så meget af det,

men alligevel. Så siger hun, det går altså ikke, vi må finde på noget andet, så købte de så et 280

husmandssted og lavede det om til et gartneri.

Fortsætter med at fortælle om gartneriet og hvor det lå henne.

P2: Jeg var 14 år da han døde min far. Han var 52. Dengang havde de ikke opfundet bypass. Havde

de det kunne han måske have levet længere. Ja han havde to brødre de blev meget gamle begge

to. Så er der så historien med at min mor er baptist, som jeg så også er ovre fra Sverige og så var 285

det sommetider at hun læste et stykke i bibelen højt om aftenen. Far han røg vidst som en

skorsten. Så siger han lige pludselig ej det passer mig ikke hvis jeg sidder og ryger, mens du læser i

bibelen. Ej men det var da så bare i orden, men så holdt han da op. Men så så han nogle andre der

røg, og så sagde han det kunne han da også. Det var så hans store fejltagelse. Han fik nikotin

forgiftning. Det var inden jeg blev født. Jeg tror det var i 29 og jeg er født i 30. 290

Fortsætter med at fortælle om faderen da han døde og at hun ikke ville gå i skole mere, men

moderen pressede på. Hun var meget dygtig i skolen. Fortæller om karakterskalaen.

P2: så har jeg så været i banken. Det kom jeg i 46. Den der diskontokasse den pralede jeg jo med.

Det var Danmarks ældste private bank. Den månedsløn jeg fik var 112,5 kr. Det var mange penge

den gang. 295

Snakken om banken fortsætter

P2: Jeg havde en teori engang. Erland han blev 77, Min bror Jørgen blev 76, nå men så er jeg jo

den yngste, så bliver jeg 75, og nu er jeg 86. Er der noget at klage over?

I: Nej, det er dejligt

P2: Ja det er det bare. Jeg synes altså at det. Det er udmærket og jeg har gode venner derinde 300

også. To gange om måneden har vi noget der hedder onsdagstraf.

Hun fortæller om de mange oplevelser hun har haft med onsdagstræf.

P2: Du kan godt se jeg har jo ikke tid til at kede mig. Så er der også dem der siger. Når folk bliver

pensionister, så har de så travlt som aldrig før.


61

Snakken fortsætter lidt. 305

I: Jeg vil lige springe til det sidste spørgsmål. Oplever du at fællesskabet er afgørende for god

livskvalitet?

P2: Fællesskabet?

I: Ja eller venner?

P2: Nej hørte du den der med, spis sammen er der noget der hedder nu. Men jeg skal ikke ud på 310

sådan et stort spis sammen. Men vi er jo nogle stykker der kan finde på at gå ned, når vi har været

i kirken søndag, at gå ned på plejehjemmet og købe frokost.

Hun fortæller fortsat om frokosten. Hvad menuen består af og de plejer at vende

verdenssituationen.

P2: Men nu var vi et par stykker der har sukkersyge. Jeg får altså hverken piller eller stik, men 315

holder mig nogenlunde for sukker. Men så sagde vi til os selv, nu skal vi altså have den rigtige

mokkafromage i dag, og så tog vi den altså.

Hun fortæller om prisen for maden på plejehjemmet.

P2: Hvorfor jeg snøvler nu. Jeg har jo haft hudkræft to steder. Den der næseflip der. Det var den

første. Der prøvede de med alt muligt. Så sagde de til sidst vi prøver med røntgen, og så forsvandt 320

det.

Hun fortsætter med at fortælle om hudkræften.

P2: Jeg har jo rent på, jeg ved ikke hvor mange afdelinger derude. Men så på hudambulatoriet, så

sagde hun også at hun synes det var blevet pænt og det var nok også væk nu. Så alt det der. Så er

der en eller anden Thor et eller andet der siger mærk verden. Så siger jeg det er jo det vi gør på 325

vores krop. Sådan er det.

Fortæller om skorper i næsen efter røntgen og hendes snøvlen.

I: Jeg har lige et sidste spørgsmål. Tror du at andre hjertepatienter kan øge deres livskvalitet ved at

begynde på hjerteholdet?

P1: Ja, hvis de bare kan finde en plads at være på. Vi er jo blevet forvist fra sygehuset. 330

Jeg tror vi ødelagde deres cykler eller et eller andet. Det var et eller andet det var et eller anden åndsvag begrundelse. Der skulle vi ikke være når vi var AOF ovs. Der blev vi kylet ud der. Der kunne vi jo alle sammen være på cyklerne på en gang. Det var fine træk op cykler. Vi har ikke ødelagt nogle cykler. Tværtimod har

Lars gjort noget ved nogen, så de kunne fungere igen. Så det er ikke os der har ødelagt nogle

cykler derude. Der er jo ikke så grusomt mange der i Lykkesholm. Så er det så det vi siger, det nye

sted skulle der jo gerne være cykler også. For nu når jeg ikke kan.. jeg stryger jo gerne op blandt


62

det første hold, når nu jeg ikke kan. Jeg vil meget gerne bevæge benene på den måde der, når jeg 335

nu ikke kan cykle på vejen mere.

I: Så det er vigtigt der er cykler

P2: ja. Det synes. Hold da op nu har du holdt mig ud en hel time.

Interviewet afsluttes.

340


63

Bilag 4: Interview 3 Skribent: Anja Fløjborg

Dato: 21-04-2016



Information: Der er transskriberet stort set ordret på nær små fyldord (eks. Øh, ej ). Disse vurderes som

irrelevant for forståelsen og er derfor for nemheds skyld udeladt. Rød skrift beskriver, hvad der sker uden

om eller beskriver, hvad der sker i passager, som er udeladt af transskriptionen, fordi de er vurderet som

irrelevante for problemstillingen. Af hensyn til anonymitet er navne dækket til med sort. Interviewerens del

er markeret med kursiv. 10

Introduktion til hvad interviewet omhandler

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har gået på hjerteholdet?

P3: Det har jeg gjort, Jeg startede i december 2001

I: Ja

P3: Men så har jeg haft, jeg tror det var 3 års pause. 15

I: Siden 2001?

P3: ja. Jeg tror jeg havde pause i 9-10-11 eller også var det 10-11-12.

I: Hvad var årsagen til den pause?

P3: Så ville jeg prøve at gå i fitness

I: Så prøve noget andet 20

P3: Ja. Ja. Og der kunne jeg få min mand med også nemlig. Så det gjorde vi der, men så ringede □ fra

holdet, om jeg ikke havde lyst til at komme tilbage igen, og det havde jeg.

I: Så du savnede det?

P3: Ja

I: Hvor lang tid siden er det, at du har haft din hjertesygdom? 25

P3: Det havde jeg i september 2001. Der fik jeg en blodprop.

I: Så hvordan fik du forbindelse til AOF?

P3: Det gjorde jeg faktisk fordi jeg gik til træning inden på sygehuset efter blodproppen der og der havde vi

24 gange på det tidspunkt og så sygeplejeren, der ledte det hold sagde jeg synes faktisk du er så god, at du


64

skal starte på et hold efter og vidste der var to hold, men jeg synes du skal på det der, for de har det så godt 30

socialt, og så var det på den måde der. Det var faktisk hende der ordnede det.

I: Var der andre fra det hold på sygehuset?

P3: Nej

I: Hvor meget tænker du over din hjertesituation i din hverdag?

P3: Jeg tænker faktisk ikke på det. Det gør jeg ikke. Hvos jeg kan få lidt ondt eller sådan, jamen, altså, jeg 35

tror selv det er nerver. Så kan jeg da godt tænke, ej det var ikke på den måde.

I: Synes du træningen har hjulpet?

P3: Det kan jeg ikke sige, men det gør det i hvert fald ikke ringere. Jeg tror såmænd ikke det har hjulpet, jeg

tror jeg havde haft det ligesådan, men det er jo dejligt at komme til træning.

I: Hvordan vil du beskrive en typisk træningsaften? 40

P3: Øhm tænker du med hensyn til □ og fysioterapeuterne?

I: Ja, altså hvad der foregår på sådan en time?

P3: Jeg synes vi får rørt lidt af hvert. Så også det sociale ikke da. Men jeg synes det er nogle gode øvelser vi

har, jeg synes de er blevet lidt lettere efterhånden vi er også kommet op i årene. Vi var jo ikke så gamle da

vi startede. Vi kan ikke løbe mere nogle af os. Nogle er gode til at hoppe og sådan, det er jeg ikke. Jeg kan 45

godt mærke at jeg er blevet ringere (Grin). Det kan jeg i hvert fald, men jeg gør det så godt, som jeg kan.

I: Så der er plads til alle?

P3: Ja. Det er der i hvert fald!

I: Synes du tiden går hurtigt sådan en træningsaften?

P3: (Promt svar). Ja det synes jeg! 50

I: Så du er hjemme før du næsten ved af det igen?

P3: Ja

I: Vil du prøve at beskrive stemningen, der er på holdet?

P3: Os imellem?

I: Ja 55

P3: Den er jo bare god. Der er slet ikke noget negativt at sige der. Intet! Det er der ikke.

I: Hvad er det der gør den god, synes du?

P3: Jamen det må jo være fysioterapeuterne der får os, der får et godt hold ud af det, ikk da.


65

I: Få rystet jer sammen?

P3: Ja. Ja. Så er der jo stadig nogle fra dengang det startede, der går på holdet. Og så det her med, det skal 60

vi jo også have med, når vi halvrunder og runder, så invitere vi til hinanden. Vi var til fødselsdag forrige

torsdag i □ ved ægteparret der, der er med. Jamen så har vi… Ude og spise og sådan og rigtig hygger os på

en anden måde ikk da. Der slår vi os mere løs og griner og det gør vi da også derude.

I: Hvordan påvirker den stemning dig?

P3: Jamen det er jo bare så dejligt. Ja. Det er det. 65

I: Du bliver glad efter sådan en træningsaften?

P3: ja det gør jeg. Altså jeg kan godt side her om eftermiddagen og tænke, ej hvor jeg ikke gider, men.. Jeg

gider simpelthen ikke i dag. Jeg køre jo alligevel og så når jeg kommer hjem sidder jeg jo og siger hvor er det

dejligt.

I: Så du kommer alligevel afsted, der er noget der trækker dig afsted? 70

P3: Jaja. Der skal altså en god grund til at jeg bliver væk.

I: Hvor ofte oplever du at der kommer nye på holdet?

P3: Det gør der ikke så ofte, det gør der ikke. Det…Øh.. Det er der ikke kommet mange nye.. Hmm.. jo.. det

er der. Nej det..

I: Tror du ikke de ved tilbuddet er der? 75

P3: Jeg ved det ikke.

I: Hvordan synes du så de nye der kommer, bliver integreret?

A: Rigtig godt. Der bliver taget godt imod dem. Der var lige en enkelt, men jeg tror han var for ung til os.

Der var faktisk også en ung, jeg tror ikke hun var mere end i 30’erne, men det er da nogle år siden. Hun var

med en sæson og så sluttede hun. Det.. Hun sagde rent ud, ja, at hun ville godt på et lidt yngre hold. Det er 80

reel snak jo.

I: Det er jo forståeligt nok

P3: Men hun blev taget godt imod og vi var søde ved hende.

I: Hvordan vil du beskrive din egen trivsel på holdet?

P3: God. Det vil jeg. 85

I: Føler du dig tryg ved at komme?

P3: Ja det gør jeg! Det gør jeg. Og det må være fysioterapeuterne der har.. Øh.. Der kan tage den ære af, at

vi føler os trygge på holdet, ikk.


66

I: De har også stor del i at i har det godt sammen?

P3: Ja det synes jeg. Det synes jeg. 90


P3: Øhm det ved jeg snart ikke. Tænker du på øvelserne eller sådan?

I: Hvis du skulle fremhæve noget om holdet eksempelvis overfor andre, hvad vil du så sige?

P3: Jamen jeg vil sige det er et rigtig godt hold, og jeg vil nok fremhæve at vi har det rigtig godt sammen.

Der er ingen, der.. Alle er ens. Alle snakker med alle. Og så har vi to gode fysioterapeuter, Lars, har jeg, jaa, 95

jeg tror han har været der lige fra starten. Og så har vi skiftet nr. 2 ud nogle gange, men.. Jeg har været

glade for dem alle sammen, og det tror jeg alle har.

I: Dejligt. Føler du at holdet, har været med til at udvide dit sociale netværk?

P3 Jeg havde et godt socialt netværk i forvejen, så.. Det har da udvidet det på.. Det har det jo med at der

også er et socialt netværk der, men vi har et godt socialt netværk både med venner og naboer og mine 100

børn ikk da, og mine børnebørn og oldebørn.

I: Så det var ikke den primære årsag til at du begyndte.

P3: Nej Nej. Og jeg gik på arbejde på det tidspunkt jeg startede.

I: Hvad motivere dig så fortsat til at gå på holdet?

P3: Det er nok det sociale. Ja. Det er det… Og også vi har jo godt af at blive rørt og fortsætter det ikke, vi har 105

jo ingen lokaler endnu, og fortsætter det ikk, jamen så skal vi begge to, både min mand og jeg i fitness, det

er helt sikkert. Vi skal holde os i gang.

I: Så det der med at holde sig i gang er også en drivfaktor?

P3: Ja det er det.

I: Er det pga. din hjertesygdom? 110

P3: Ja

I: Hvordan vil du beskrive dit engagement i forhold til træningen. Du sagde det her med at det kan være

hårdt nogle gange at komme afsted, men når du er der, hvordan er det så?

P3: Jamen det er jo rart indtil v skal på cyklerne. Jeg hader cyklerne. (Grin)

I: Ja man har jo hver sin ting, man bedst kan lide. Jeg hader også at cykle.. Har du nogle sådan særlige mål i 115

forhold til din træning?

P3: Nej ikke udover at jeg mener det skal være med til at holde min krop ved lige ikk da, og det er godt efter

en blodprop og holde sig i gang.


67

I: Trænede du før du fik en blodprop?

P3: Nej. Nej det gjorde jeg ikke. 120

I: Så det var efter?

P3: Ja

I: Hvordan er dit engagement i forhold til sociale arrangementer. Er det noget du glæder dig til at komme til,

hvis I holder noget ud over træningerne?

P3: Hvordan eh.. 125

I: Ja deltager du ofte?

P3: I forberedelserne eller?

I: ja eller bare sådan i arrangementet.

P3: Ja det gør jeg. Jeg synes det er rigtig vigtigt. Ja.

I: Så du deltager også i forberedelserne eller? 130

P3: Nej ikke i forberedelserne, nej. Du tænker på under når man er ude ved hinanden?

I: Ja

P3: Nej det står vi helt selv for. Jeg har haft folk 3 gange og det står vi helt selv for. Så får vi hjælp af børn og

gode venner og.

I: Så det er nogle gange enkelte, der invitere hjem til sig? 135

P3: Jaja. Det er altid en. Vi arrangere ikke noget i grupper.. det altid..

I: Hvor ofte har i arrangementer udover træning?

P3: Det har vi så, når vi runder og når vi halvrunder og så har vi også en julefrokost, der hjælper vi

hinanden. Hvis vi holder det på stedet. Ellers har vi også taget ud at spise.

I: Hvordan oplever du at træningen passer til dine forudsætninger, altså niveauet? 140

Hendes mand kommer ind i stuen

P3: Jamen det passer rigtig godt på hvad jeg kan og jeg synes det er nogle rigtig gode øvelser. Det får brugt

kroppen, synes jeg.

I: Så du synes du kan være med på øvelserne på dit eget niveau?

P3: På mit eget niveau. Ja 145

I: Oplever du somme tider at du bliver frustreret under en træning?


68

P3: Nej. Nej det gør jeg ikke. Nej. Jeg bliver træt. (Grin)

I: Oplever du at dit humør ændre sig i forbindelse med træningen?

P3: Nej det gør jeg ikke. Altså man bliver i hvert fald ikke dårlig humør af at være der, men går glad derfra

og glæder os til at komme, når først vi har fået bilen parkeret og så bliver glade når vi går derfra og hilser 150

hinanden af.

I: Så du har ikke nogle negative følelser under træningen?

P3: Nej det har jeg ikke! Det har jeg ikke.

I: Så springer vi lige til det her med livskvalitet. Hvordan vil du beskrive hvad god livskvalitet er for dig?

Hvordan vil du definere det? 155

A: Jamen det er jo først og fremmest det sociale ikk da. God omgang med familie, børn og rigtig gode

venner. Det er meget meget vigtigt. Men vi har et godt netværk både med børn og børnebørn. Det sker da

at de ringer og spørger giver i aftensmaden.

I: Ej, hvor hyggeligt.

A: Ja og søskende, vi er da også samlet. Nu Poul har kun to søskende tilbage og jeg har kun en bror, vi har 160

aldrig været mere end to. Så det jo ikke så mange. Men vi har knageme været mange. Poul han har mistet

to søskende og til fødselsdag der kommer de jo alle sammen. Får et styk smørrebrød og hygger os der.

Besøger hinanden os en imellem.

I: Så hvordan vil du beskrive din egen livskvalitet?

P3: Hvad tænker du? 165

I: Synes du at du god livskvalitet?

P3: Ja det synes jeg. Ja det synes bestemt at jeg har.

I: Oplever du at hjerteholdet har nogen indflydelse på din livskvalitet?

P3: Nej. Nej.

I: Så det er andre elementer der gør det? 170

P3: Jamen det er jo det hele. Men altså det har ikke ændret noget på.. Nej.. Det er bare dejligt at have fået

nogle flere venner der jo, ikk da. Ja.

I: Synes du hjerteholdet har nogle særlige kvaliteter? Jeg tænker på hvis der nu er nogen som ikke har en

god livskvalitet og de så kom på hjerteholdet, tror du så hjerteholdet..

P3: kunne hjælpe dem 175

I: Ja


69

P3: Jeg ved ikke.. øhm.. Jeg ved ikke hvordan.. Altså så skulle de selv give udtryk for det ikk da. Eller også er

det så slemt at vi kan se det og jeg tror vi vil tage imod dem ligesom alle andre og ikke gøre på nogen som

helst måde forskel. Der var, der er en ældre dame på, hun er så lige blevet 90. Hende synes jeg da vi har

taget rigtig godt imod og hjulpet hende. Ikke fordi hun skulle have så meget hjælp, men hun dårligt altså og 180

vi tog hensyn til hende. Ja.

I: Hvilken betydning vil det have for dig at stoppe på holdet?

P3: Jamen jeg vil da blive lidt ærgerlig og.. men altså sådan rent gymnastikmæssigt, der tror jeg ikke det vil

have nogen betydning for som sagt så ville vi fortsætte.

I: Tror du at du ville se nogle af de andre fra hjerteholdet? 185

P3: Nej. Måske ægteparret der, dem kommer vi lidt ud til og de kommer her.

I: Så det er meget træningen som binder jer sammen som hold?

P3: Ja det er det. Det er udelukkende træningen, der binder os sammen.

I: Oplever du at det er vigtigt det her med at i alle sammen har haft en hjertesygdom?

P3: Helt sikkert. Helt sikkert. 190

I: Er det noget i snakker om til træningen?

P3: Nej altså. Den sidst nyankomne fortalte hans oplevelser af det og det synes jeg er meget rart at vide ikk

da. For efter en blodprop, der trænger man virkelig for at snakke om det. Det er ikke noget, der skal ties

væk.

I: Det er med at få det ud. 195

P3: Ja. Man trænger så meget for at snakke om det.

I: Det er rart det her med at der er andre som har været i samme situation.

P3: Og lytter ikk da, og kan forstå det.

I: Oplever du at alle dukker op til træningen.

P3: Ja det gør jeg. Det gør jeg. 200

I: Så der er ikke problemer med nogle der er uengageret eller noget?

P3: Nej. Og kommer man ikke, så har vi jo en telefonlinje og jeg kommer ikke i dag. Jeg har da meldt afbud

nogle gange, fordi så har der været nogle børnebørn der har været syge og vi har skullet noget. Jeg sætter

ikke noget til side herhjemme for at komme til gymnastik. Det må jeg ærligt indrømme. Så er der et

barnebarn der er syg, jamen så kommer det i første række. Og er vi inviteret ud til noget familiemæssigt, så 205

kommer det også i første række.

I: Så det er ikke det vigtigste.


70

P3: Nej, det er det ikke.

I: Oplever du at fællesskab er vigtigt for at opnå god livskvalitet?

P3: Ja! 210

I: Det er en afgørende faktor for dig?

P3: Ja

I: har du hørt om det her projekt AOF laver? De kalder det aftenskole på recept.

P3: Nej

I: Det handler om at fysioterapeuter og læger mm. skal have mulighed for at henvise patienter til et 215

aftenskolehold. Det kan være hjertepatienter til et hjertehold, men det kan også være andre typer. Hvis du

går sygemeldt derhjemme kan det være gavnligt at læse matematik eller dansk eller hvad der nu interessere

dig.

P3: Ja

I: Tror du det kunne være gavnligt at henvise folk til et aftenskolehold og så hjælpe dem hurtigere tilbage på 220

arbejdsmarkedet?

P3: Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke.. Altså.. Nu jeg kan jo kun snakke for mig selv. Jeg ved efter min

blodprop der jeg skulle starte inde på sygehuset. Det var forfærdeligt for mig, fordi jeg tudbrølede, når jeg

så nogle ikk da. Hvad der er meget normalt efter en blodprop. Så er det jeg tænker, hvad mon de andre

tænker, hvordan kommer jeg ind på holdet der. Jeg var rigtig nervøs, men så nej hvor er jeg glad for det. 225

Det var så godt et hold der. Så var det Grethe hed sygeplejersken hun fik mig så med på holder derude. Der

havde jeg den samme tanke, hvordan kommer jeg nu lige ind i det, men jeg blev simpelthen så godt

modtaget. Men knyttede mig straks til nogle af jeg følte mig tryg ved, det kunne jeg gøre ved dem alle

sammen, men jeg knyttede mig især til det ægtepar der.

I: Tror du træningen har hjulpet sig hurtigere tilbage på arbejde? 230

P3: Træning og arbejde, nej, jeg var.. Jeg skulle være sygemeldt i seks uger, så da der var gået fem uger

kunne jeg ikke holde ud at gå derhjemme mere.

I: Så startede du?

P3: Ja det gjorde jeg. Også fordi jeg er så social ikk da, og Poul kørte jo bare på arbejde, og jeg sad her

alene. Det var jo ikke til at holde ud, jeg sad jo her og fik ondt af mig selv. 235

I: Så var det bedre at komme ud?

P3: Ja det var. Så startede jeg på halv tid i 14 dage. Men det var hårdt at starte op også fordi at, jeg

glemmer ikke den allerførste dag jeg har arbejdet på et plejecenter i dagstimerne og der var jeg alene

dernede med en del af dem der var kommet udefra der, og så begyndte jeg at få smerter, så jeg måtte ind

og tage nitroglycerin. Det gjorde mig lidt forskrækket, så der gjorde jeg dem klar derude, at det gør jeg ikke 240


71

mere så sygemelde jeg mig igen. Jeg vil ikke være alene. Det turde jeg ikke. Jeg har også fået en angst efter

blodproppen sådan. Nu har vi børnebørn på 12 år, tvillinger. Vi er teater sammen til jul og gør en del ting

sammen. Jeg er faktisk bange for at gøre det, for tænk hvis jeg dør, så jeg skal gerne have Poul med og så

griner han af mig, for han har haft en blodprop, men det var i hjernen han havde det. Poul har haft en

blodprop i hjernen. 245

I: Går du rundt med det der nitroglycerin på dig?

P3: Jeg har det altid på mig! Jeg tror ikke jeg har taget fem på alle de år der, men jeg har det godt med jeg

har det i min taske.

I: Så føler du dig mere sikker?

P3: Ja bare vi er ude at gå en tur. Vi går en om eftermiddagen. Poul får dem i lommen. 250

I: Det leder mig ind på om du dyrker anden motion?

P3: Nej det gør jeg ikke. Nej.

I: Da i gik i fitness, hvor ofte var i da dernede?

P3: Var det to eller tre gange om ugen Poul vi var derovre?

Manden fortæller tre gange. 255

P3: Tre gange om ugen ja. Vi stod dæleme op kl 5 for at være der kl 6. Det var frygteligt.

I: Hold da op. (Grinen). Så er man godt nok motiveret.

P3: Ja Poul var.

I: Oplever du at det er meget sociale mennesker alle der går på hjerteholdet?

P3: Meget sociale? 260

I: Mennesker. Oplever du at der er nogle som ikke er sociale?

P3: Der er nogle, der er mere end andre. Men ikke.. nej.. han er holdt.. nej.. jeg tror vi er alle sammen

sociale der.. der er ingen der tier stille.

I: Jeg kunne også høre i havde sådan en intern humor på holdet.

P3: Ja du har også kunnet gøre dig et indtryk den aften. 265

I: Helt sikkert. Man kunne jo se at folk blev glad af det.

P3: Ja. Ja

Fortæller om det andet hjertehold jeg var ude at observere.

I: De spiller volleyball.


72

P3: Det kunne også være sjovt. Jeg elsker en bold. 270

I: Nåede du at træne med ude på sygehuset? Det er noget af det de andre har snakket meget om.

P3: Ork ja. Der var jeg i mange år. Det var jeg. Jeg stoppede faktisk ude på sygehuset og så startet herinde

da jeg startede op igen.

I: Oplever du at træningen blev dårligere af det?

P3: Nej. Der er mindre cykler, men så bliver vi bare delt i to hold. 275

I: Så i tilpasser det

P3:Derude der cykler vi alle sammen på en gang.

I: Men du synes ikke det gør noget at i bliver opdelt?

P3: Nej slet ikke. Nej.

I: Det var egentlig alt hvad jeg havde, hvis der ikke er andet, som du synes du vil tilføje. 280

P3: Det ved jeg næsten ikke hvad skullet være. Jeg har kun positive ting at sige.


73

Bilag 5: Observationsnoter

Dato: Torsdag d. 8/4-16 – AOF Hjertehold

Tid Interaktion imellem deltagerne

Interaktion deltager/underviser

Adfærd Udtryk og stemning

Noter Begyndende fortolkning

16.00 De skåler med hinanden. Alle hilser hinanden velkommen, når de kommer op til lokalet. En deltager er kommet for at tage afsked for denne sæson. Han går ikke med ned til træningen. Han siger mange tak for en god sæson og vi ses igen efter sommer. En fortæller at det sociale er 75 % af at komme der.

Underviseren forklarer planen for i dag og præsentere observatøren. Der sniger sig en sjov bemærkning ind i ny og næ. Han er nødt til at sige til en deltager, han skal være stille for nu snakker han. Der kommer en kæk bemærkning fra deltageren og fokusset rettes mod instruktøren. Der bydes først velkommen når alle er kommet. Der spørges ind til om de kursisterne har hørt fra nogle om de ikke kommer.

De starter straks med at joke og komme med forskellige små korte bemærkninger. De laver mange armbevægelser, når de snakker. Nogle sidder helt tilbagelænet på stolen.

Der er smil og oplysende øjne hos næsten alle deltagere. De er meget nysgerrige ved besøg fra nye. Mændenes snak går livligt. Damerne virker en mere tilbageholdt.

Ankommer – Lokalerne er slidte og selve træningslokalet er fyldt med udstyr heriblandt bolde måtter og andre hjælpemidler. Gulvpladsen til selve træningen er lille uden får lokalet går en trappe op til fællesrummet. Der er 4 landborde i lokalet. 5 kursister sidder ved det ene. Tre damer sidder forenden af det andet bord. Instruktørerne og resten af deltagerne sidder mellem to borde. Den ene instruktør er ung. Den anden er midaldrende. Deltagernes alder svinger fra 60 til 90. Instruktøren fortæller nogle deltagere har gået på holdet i 22 år. Han har selv haft holdet i 22 år – De er ikke syge mere, deres risiko er på samme niveau, som en almen borger, men der er noget andet der trækker dem herhen – det er det sociale. Det er ikke ”idræt på recept længere” – Det er afgørende hvornår man tager deltagerne efter deres

Instruktøren er nede på kursisternes niveau Det ser ud til at deltagerne føler sig hjemme Det virker til at der er en bestemt humor på holdet. De fleste griner af de bemærkninger og jokes, som jævnligt kommer.


74

sygdomsforløb. Nogle starter på holdet ligeefter deres genoptræning er slut, men som sagt har mange gået her igennem rigtig mange år. De har først 6 ugers genoptræning på sygehuset. Dernæst 6 uger i kommunes regi.

16.16 Kursisterne lytter til instruktøren. Deltager siger noget til en anden deltager under rundgangen i cirklen. ”Jeg kommer efter dig” med en kæk tone ”Ja Ja” Lyder svaret og de begynder at småle

Instruktøren er en del af cirklen. Forklare og viser kursisterne hvad de skal gøre. Kursisterne prøver at følge bevægelser. Nogle øvelser er svære for nogle af deltagerne. Deres kroppe virker stive.

Kursisterne har koncentration i ansigtet. De holder sig inden i cirklen

Der kommer af og til en kæk bemærkning fra en deltager.

Timen begynder – Går rundt i en cirkel. Hele rummet er fyldt op der er 10 deltagere plus de to instruktører. De begynder at svinge med armene. De går på tæer og dernæst på hælene. De går sidelæns i cirklen. I Baggrunden køre musikken.

16.21 Flere kursister bemærker hun trækker til siden. Fortsætter med at forsøge på lunches selv.

”Vi går krydsgang” Kort efter: ” Vi går almindeligt igen” Instruktøren spørger damen der går til siden ”Er du med?” Svar: ”Jeg vil ikke mere lige nu”

Fortsat samme udtryk i de fleste ansigter. De kigger mod instruktøren og prøver at komme ned i lunch. En deltager trækker sig til siden. Hun hopper tilbage i cirklen igen efter lunch-øvelsen er slut. De går nu baglæns

Smil på mange ansigter

Laver høje knæløft. De er fortsat i cirklen. De sparker sig selv bagi. De går atter rundt i cirklen

Det virker svært at motivere dem. (Dette nævner instruktøren også det er).

16.25 Endnu en deltager kommer med en joke.

Instruktør: ”Jeg finder lige noget andet musik”

Laver øvelse, hvor de skal trække ned mod gulvet.

Der kommer stille musik på.

De står lænet fremover med armene hængene mod gulvet. Alle deltager i strækøvelserne. Den


75

En deltager siger noget til en anden.

Kursist: ”Noget med ramasjang i” Instruktøren griner kort og fortsætter med at forklare. Skift øvelse to gange mere.

Bemærkning fra kursist” Årh det gulv har de flyttet længere ned”

Smil på deltagernes ansigt. Du kan høre en le kort. Der høres svage pust fra kursisterne.

ene løfter kun en arm i vejret. Deltager trækker sig til siden – samme deltager som sidst. De laver fortsat strækøvelser.

16.28 Deltager fortæller en kort bemærkning til personen ved siden af. ”Trykker du ned eller hvad?” ”Kan du ikke se vi kan se gulvbræderne oppe ved siden af?”

Instruktøren viser øvelsen. Den anden instruktør er kommet ind i rummet.

I den anden side af rummet står to deltagere og småsnakker. De smiler, men de laver fortsat den viste øvelse.

Smil og snak blandt flere.

Underviser gør en strækplads ved væggen klar til 3 deltagere. En seng køres ned, så de kan svinge benene op på den. Smiler og joker imens.

”Nu skal vi have pulsen op” ”Jeg er så spændt” ”I’m so exited” ”Det er jo tilladt at danse” ”Så må du jo byde op Finn” I kan forøge effekten ved at bruge armene også

Fortsat småsnak under træningen. De arbejder på at få pulsen op.

Laver høje Knæløft. Stor forskel på højden. Smile på ansigterne. En Dame kigger ned i jorden holder mange pauser. Kigger meget på instruktøren. Anden dame kigger rundt om sig selv.

Nogle har svært ved at løfte benene mere en 5 cm fra gulvet. De står fortsat i en cirkel. Nummeret I’m so exited er kommet på.

Sangen er velkendt blandt deltagerne. De virker til at de ved præcis hvad der skal ske.


76

16.36 ”Vi tager den sang en gang mere” ”Baren er åben”

Instruktøren forklarer alternativ til høje knæløft

Der kommer vand ind i midten af rummet. De står rundt om rullebordet. Der er meget snak, mens alle nyder et glas vand.

Snakker om transport til næste torsdag. ”Der er sku for langt til at cykle” Snakker hen over bordet.

Sangen slutter.

”Så skal jeg ikke hente dig” ”Tåbeligt” ”Det er let at køre derhen”

Instruktøren siger de skal finde en balance pude. ”Hvis i kun har drukket en lille sjat, så har i et problem”

Der bliver lagt balance brætter frem, mens en anden gruppe fortsat snakker om vejen næste torsdag

En deltager forklarer vejen til næste torsdag ”Du kommer ikke, Arne+” Lydniveauet stiger snakken går fortsat.

Der er meget snak. Deltagerne står i små grupper.

Det store afslutningsarrangement, de har hjemme ved to af deltagerne næste torsdag har stor betydning. Fylder meget i snakken.

16.41 ”Hvad der kommer ind kommer ud” ”Det er mange ting på en gang”

Træner ”Er den for svær Herman?” ”Tæerne skal stå i kl. 12” ”Blinde kan sagtens holde balancen”

Der er fortsat snal mellem instruktør og deltager. De står i cirklen. Henvender sig til enkelte deltagere med ord. Han flytter sig ikke.

Dame ”Jeg kan ligeså godt opgive det”. Hun trækker ud til siden Manden ved siden af er ved at falde. Han mister balancen. Smiler og griner –prøver fortsat at lave øvelsen.

Lukkede øjne. Der er forskellige niveau af balance apparater.

Nogle giver hurtigt op, hvis øvelsen ikke føles ligetil.


77

”Det kommer næsten af sig selv” ”Den her øvelse var lettere i 70’erne”. Flere deltagere griner ”Ned og samle op” ”Skidevære med det, lad det dog ligge”. Grin blandt de andre

”Frem og tilbage”. ”I er altid maksimalt udfordret. Det ved jeg godt” Træner: ”Ingen sagde det skulle være nemt”. Joker omkring et emne

Der er meget snak mellem alle deltagere. De fleste prøver at følge instruktøren. Smil blandt næsten alle.

Bruger meget humoren til at komme igennem træningen.

16.49 Deltager snakker, mens han laver øvelsen.

Træneren er i midten. De skal lave 15 gentagelser af øvelsen

I skiftet tager en deltager vand fra rullebordet. De venter på gulvet med bolde. Der kommer musik på.

Dansk sang ”Champagnen er på køl” lyder det fra anlægget.

5 skal cykle. Resten skal på måtte. Der deles bolde ud. Der er nu mere plads på i rummet, fordi 5 er gået ind til cyklerne.

16.52 En deltager snakker med instruktøren og kommentere. De 4 resterende koncentrerer sig om styrkeøvelsen. ”Hvad siger du Arne?” lyder det bagfra. Der høres grin.

Kort ordveksling mellem deltager og instruktør

Kan høre cyklerne i baggrunden. Fuld koncentration blandt deltagerne. Alle formår at blive sidende på den lille lyserøde bold.

Øvelse: Side på bolden. Armene langs siden.


78

16.55 Ingen deltagere med bolden snakker. Fokusere på sig selv

Instruktøren tæller ”1-2-3 og slap af”

Deltagerne følger instruktørens instruktioner. Der er snak oppe fra cykelrummet. Alle cykler, mens de har en samtale.

Der er stille blandt deltagerne på måtten.

Bold mellem benene – klem hårdt sammen.

16.57 Dem på cykler snakker fortsat mens de cykler i et jævnt tempo.

”Jeg er ved at nå 12, hvad med jer?” – Instruktør ”Godt for ballerne til sommer, når man skal i badebukserne” – Instruktør ”Vi tager sku 16, vi går sku ikke den anden vej” – Instruktør ”Jeg orker det ikke” – Dame ”Det er gaver du giver til dig selv” – Instruktør

Nogle deltagere ligger med lukkede øjne. Under den korte pause ligger alle fladt på deres måtte. Efter kommentar fra instruktøren smiler damen og fortsætter med at lave øvelsen

Der kan fortsat høres snak fra cyklerne. Resten er stille

Laver benløft på måtten 4 ligger med hovedet ned i måtten. En kigger op.


79

”Er i ved at nå 16?” – Instruktør ”Hvor langt er i oppe på cyklerne?” – råber instruktøren ”Vi har kørt 13 min”

Deltager stopper lidt før instruktøren. 4 kigger mod instruktøren. En vender med hovedet mod ribberne og bagdelen mod instruktøren.

Smil fra en deltager. Koncentration + fortrængt udtryk hos resten

Ny styrkeøvelse løft op i ryggen.

”Der kan i nøjes med at tage 10”

Dame udbryder:” Jeg har ikke kræfter til det” ”Nej, men det er jo derfor vi træner” - Instruktøren

Ny øvelse: Armstrækninger på knæ.

17.06 Fra cyklerne udbryder en: ” Nå i drikker bare vand dernede”

”Klap jer selv på skulderen for at give jer selv en gave” –Instruktøren til deltagerne, som netop har afsluttet styrketræningen.

Deltagerne rejser sig op for at tage vand.

Pust og smil Deltagerne – især damerne ser udmattede ud. De starter med at strække ud.


80

17.10 ”Bliver i kun 3?” – Instruktøren

Der er en på løbebånd. Kan se to andre der cykler. Nogle minutter efter starter endnu en med at cykle.

Dem der styrketræner ser pressede ud. En stopper før han når de 16.

Der er skift mellem holdene. De andre skal nu op at cykle. Nogle er taget hjem imellem tiden

Der høres snak fra cyklerne.

En har meget svært ved at komme op på bolden. Dame kommer ind – står og kigger. Hun opgiver resten af træningen og stiller sig op af væggen.

Der er smil – en har svært ved at komme op på bolden, han kaster den gennem rummet. Han når aldrig op på bolden.

Det er ikke i vredesudbrud han kaster bolden. Mere et opmærksomheds udbrud

17.16 ”Har i nået 15 nu?” ”Nej 10” ”Årh det er godt, så tager vi 5 mere” Deltager til instuktøren: ”Jeg er ikke verdensmester i at ligge på maven” Instruktøren laver alle øvelserne: ” Er i ved at have nået de 16? -Så tager i lige en lille pause, mens

En stopper øvelsen kort tid efter. Deltager på cykel ser ud af vinduet – cykler fortsat Løbebånd han holder tempoet – er meget fokuseret Damen der er trådt til siden ser

De formår alle at få benene på bolden.

Placer foden på bolden. Der ses smerte i deres ansigter under styrkeøvelserne – der kommer dog små smil imellem


81

jeg tager de sidste”

stadig på.

17.22 ”Allah er stor” ”Det er ligesom at læse koranen”

Instruktør: ”lav armstrækninger i stedet for at bede”. Siger han som svar fra deltagers udbrud om Allah

De joker meget – prøver dog at lave armstrækninger. Ingen formår at lave dem særlig grundigt.

Armstrækningsøvelse

17.27 Der ryddes op. Deltagerne hjælper til. Nogle er hurtigt ude af døren. Få deltagere samles kort i fællesrummet for at pakke deres ting sammen.

Diverse noter:

Instruktør forklare: Det er svært at presse deltagerne. Det vigtige er at de bare laver noget. Det er klart det sociale de kommer her for, så er

træningen for dem mindre vigtig. Mange af dem er meget stive – Ingen af dem har trænet før de fik problemer med hjertet. Mange af deltagerne har

også andre skavanker. De har eks. fået ny hofte. 5 af deltagerne har gået på det her hold i 22 år. Nogle af de andre hold, har deltagere som har gået

der i længere tid. Der er en deltager på 90, men hende har vi ikke set nogle gange. Der er næsten altid nogle der ikke kommer. Når alle er der er vi 14

– men hvis vi er 12, så er vi mange. Lokalerne giver begrænsede muligheder, men det var hvad vi kunne få. Førhen havde vi meget bedre lokalet. Lige

nu er vi lokaleløse, fordi det her skal sælges. Det er jo ikke fordi de her lokaler ser indbydende ud udefra heller. Vi har været her i 3 år.

Dame der ikke deltog i store dele af træningen fortæller: Jeg kæmper med min krop – Jeg kan ikke undvære instruktørerne og de andre. Henning på

løbebåndet han går meget op i det. Han er bedst til alle øvelser.


82

Bilag 6: Forforståelseslog

Forforståelse inden observation:

På baggrund af AOF’s holdbeskrivelse var jeg bevidst om træningen var for tidligere

hjertepatienter, som har afsluttet et træningsforløb på sygehuset. Forventningen var at der ville

være deltagere i alle aldre dog med en stor overvægt af ældre mennesker. Forestillingen var at

mange er startet, fordi de savner noget hjælp til træningen efter afslutningen af deres

genoptræning. Den grundlæggende forforståelse var at de fleste går på holdet i en kort periode

indtil de føler, at de er kommet sig helt over deres hjertesygdom. Dog forventedes det også på

baggrund af AOF’s værdier, at fællesskabet og sociale aspekter fylder en stor del. Grundlæggende

fylder tanken om at blive syg igen meget hos deltagerne, og derved er deltagerne motiveret for at

træne, således de kan forebygge et tilbagefald. Motivationen er således både det

sundhedsmæssige og det sociale, men svinger fra deltager til deltager. Endvidere opfattedes

træningen, som værende målrettet mod et bedre helbred.

Forforståelse efter observationen:

Det sociale spiller en stor rolle for deltagerne på holdet. Min fornemmelse er at det sociale er

vigtigere end selve træningen. Nogle af kursisterne går ikke op i træningen og giver hurtigt op. På

holdet er der en intern humor, som man er nødt til at tillægge sig for at blive en del af

fællesskabet. Mit indtryk er at deltagerne kender hinanden godt og også ses uden for træningen.

Mange af deltagerne smiler under træningen og min forforståelse er at de hygger sig. Det er

fællesskabet som gør dem engagerede. Min forforståelse er i høj grad præget af AOF’s forestilling

om at det er fællesskabet, som er det centrale. Det påvirker de interaktioner, som jeg kigger efter

under min observation.

Forforståelse efter 1. Interview:

Deltageren oplever at hjerteholdet har haft indflydelse på livskvaliteten. Deltageren er en af dem

på holdet, som har været med i lang tid og føler sig fastforankret i holdet. I forhold til min


83

forforståelse om at de ses udover træningen blev den efter interviewet påvirket i en anden

retning. Igennem interviewet gives der udtryk for at de mødes til runde fødselsdage og lign., men

ellers ses de ikke udover træningen. Det er træningen som binder holdet sammen og er en

medvirkende faktor for kursisternes deltagelse. Sygdommen fylder stadig meget hos deltagerne og

der er en konstant angst for tilbagefald.

Forforståelse efter 2. interview:

Kursisterne oplever ikke at de har mange sociale arrangementer ud over træningen, men de ser

stadig træningen som værende værdifuld. Kursisterne mener at deltagelsen på hjerteholdet

påvirker deres livskvalitet. Deltagerne har forskelligt niveau og det accepteres at alle ikke kan være

med på samme niveau. Der ligges stor vægt på at ingen mobbes og der er plads til alle. På holdet

snakkes der ikke særlig meget om sygdom, men når en ny ankommer, vil alle gerne kende til

personens sygdomsforløb. Ingen bliver vurderet på deres sygdomsbaggrund eller der personlige

ophav. Der har været personer på holdet, som har haft svært ved at falde til. Det har overvejende

været fordi de har følt sig for unge. Ikke alle føler sig påvirket i dagligdagen af at have været syg.

Man lærer at leve med det.

Forforståelse efter 3. interview:

Ikke alle føler at hjerteholdet har en afgørende betydning for livskvaliteten. Nogle deltagere på

holdet har et stort socialt netværk uden for holdet, og lever generelt et meget aktivt liv. Smerter

og jag i brystet kan lige efter sygdomsforløbet føles som et tilbagefald. Senere lærer man at

registrere hvilken slags smerte der er og at det nødvendigvis ikke har noget med

hjertesygdommen at gøre. Der er fortsat en forståelse af at stemningen på hjerteholdet er god, og

at deltagerne er glade for at komme der. Nogle kan godt føle en demotivation inden afgang, men

træningen har en positiv indvirkning og efterfølgende fortrydes deltagelsen ikke. Ikke alle er vilde

med alle øvelserne. Nogle synes det er meget vigtigt, der er cykler til stede, mens andre hader at

cykle. Overvejende dyrker deltagerne motion, fordi de ved at det er godt når man er blevet

opereret i hjertet. Ingen af deltagerne dyrkede motion før de blev ramt at et hjertetilfælde.


84

Bilag 7: Etiske retningslinjer og overvejelser

Da der er med menneskelige relationer at gøre i forskningsprojektet, har jeg fundet det særligt

vigtigt at rette fokus mod at udforme studiet efter god etisk praksis. Der er taget udgangspunkt i

”Vejledende retningslinjer for forskningsetik i samfundsvidenskaberne” (2002) beskrevet i

Brinkmann, 2015, s. 466-467. Retningslinjerne er beskrevet ud for hvert nummer. Under hvert

punkt er det uddybet, hvordan den givende retningslinje har spillet ind i dette projekt.

1. Forskeren skal overveje, om forskningsprojektet lever op til god videnskabelig standard

- Den videnskabelige standard er kortlagt under metodeafsnittet

2. Forskeren skal tage hensyn til de personer og grupper, som berøres af forskningsarbejdet.

- Under observationen er placeringen valgt således træningen ikke blev forstyrret.

Interviewsne er fastsat efter deltagernes ønsker og er foretaget i deres ønskede

omgivelser. Det er ikke rettet unødvendig kontakt.

3. Forskeren har ansvar for at behandle personidentificerede oplysninger fortroligt.

- Oplysningerne er opbevaret fortroligt og lydoptagelserne er kun tilgængelige for

forskeren. Derudover er der sikret anonymitet til deltagerne og personidentificerende

oplysninger er derfor blevet markeret med en sort boks i transskriberingerne.

4. Forskeren skal indsamle samtykke fra dem, der inddrages i forskning, og skal oplyse de

pågældende om at deltagelse er frivillig.

- Der er rettet kontakt til AOF, træner og deltagere i interviewet inden ankomst. Det er

blevet respekteret, hvis nogle ikke ønsker at medvirke.

5. Forskeren skal gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden i

overensstemmelse med almindelige videnskabelige principper.

- Der er tilstræbt gennemsigtelighed i processen samt AOF er blevet tilbudt at få tilsendt

opgaven.


85

Bilag 8: Madis Kajandis’ skemaer: Skemaerne er indsat fra: (Henriksen R. B., 2002) http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm. Der er også

et skema for de ydre forhold, men da der fokuseret på den subjektive livskvalitet er den udeladt.

http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm


86

Bilag 9: Email fra Gitte Overgaard Modtaget d. 03-05-2016

Først en lille tekst jeg lige har lavet til et Nyhedsbrev: AOF betyder ganske simpelt Arbejdernes Oplysnings Forbund. Vi er en forening, der udspringer af LO's fagforbund og Socialdemokratiet. Som medlem af Socialdemokratiet er AOF er altså din forening. Vi har en bestyrelse, der en gang om året afholder Repræsentantskabsmøde, hvor medlemmer af de lokale fagforbund og medlemmer fra den lokale partiorganisation alle har ret til at deltage og være med til at vælge bestyrelsen. Det er AOF's formål at være med til at sikre, at alle borgere har de nødvendige kompetencer i forhold til at være aktive demokratiske samfundsborgere. Sagt på almindeligt dansk, så skal AOF være med til at gøre det muligt, at du og jeg mødes i sociale fællesskaber og dyrker vores interesser og udvikler vore evner. AOF er et oplysningsforbund, der blandt andet tilbyder aftenskoleundervisning, foredrag og debatarrangementer. Hos AOF på Østfyn tilbyder vi også danskundervisning og Ordblindeundervisning. Vi hjælper ledige med at lave gode jobansøgninger, så de hurtigere kommer tilbage i job. Og så er vi sekretariat for den lokale landdistriktsudvikling LAG. Det betyder bl.a. At vi rådgiver og vejleder dig, hvis du har en god ide til et lokalt initiativ, der kan være med til at udvikle netop dit lokalområde. Mange tror helt fejlagtigt at aftenskoleundervisning kun foregår om aftenen og primært er for ældre mennesker, men sådan forholder det sig slet ikke! Aftenskoleundervisning er for alle over 18 år, og det foregår lige godt om dagen som om aftenen. Faktisk så er vi der, når du har tid og behov. Vi har ikke noget fast program, men tilbyder de kurser og aktiviteter som vort bagland efterlyser. Har du en god ide til et kursus eller kunne du måske selv tænke dig at undervise i et fag, så er du meget velkommen til at kontakte os for en snak om muligheder. Vi bor i Aktivitetshuset, Sprotoften 1, Nyborg. Vi har kaffe på kanden - se ind til en snak! Dernæst: Folkeoplysningsloven:

Den folkeoplysende voksenundervisning

§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Dernæst:


87

Vi gør os umage for at samarbejde bredt og holde vore deltagergebyr så lav som muligt for at alle kan være med. Vi samarbejder med:

Fagforbund

Boligforeninger

Øvrige interesseorganisationer Vi inviterer deltagerne til at komme med bud på aktiviteter Jeg tænker mig lige om og kommer så måske med lidt mere…………….. God arbejdslyst Med venlig hilsen Gitte Overgaard

aftenskole på recept? - odense

Documents