-1 -

AfgrødeNyt nr. 1715. august 2012

Aktuelt i marken

Det gode vejr har sat gang i høsten. Vi hører om gode udbytter de fleste steder i kornafgrøderne, men marker, der er sået i dårligt såbed eller har fået vinterskader, skuffer. De udbytter vi hører i vinterrapsen svinger meget, men ligger generelt under et ’normalt’ år.

Såning af vinterraps er i fuld gang. I de tidligst såede marker er rapsen snart på vej op. Vi venter generelt et lavt niveau af rapsjordlopper i år, men husk at det er vigtigt at holde øje med rapsjordlopperne allerede fra fremspiring af vinterrapsen. Specielt vigtigt er det, hvis der anvendes ubejdset udsæd. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 % bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4 løvblade er udviklet.

Fristen for at etablere korsblomstrede efterafgrøder nærmer sig. De skal være etableret senest den 20. august.

Vær opmærksom på, at de ikke må anlægges i randzonerne – der kommer jo ikke en vårsået afgrøde efter. Og selvom at det er en travl tid i marken, så husk at ændringer i forhold til efterafgrøder og deres alternativer skal indberettes – fristen er lige forlænget til 31. august.

Og endnu en frist, der er værd at bemærke, er den 30. september, hvor alle rettelser til kompensationskortet skal være indberettet. Hvis de randzoner, du skal udlægge, ikke er på kompensationskortet, kan du ikke søge om kompensation til dem, så det er vigtigt at sikre sig!

Indhold• Aktuelt i marken• SortInfo – vinterraps• SortInfo – vinterbyg• Hold øje med sneglene• Er dit vandløb omfattet af

randzoneloven ?• Vigtige datoer• Aktuelle løsninger

-2 -

SortInfo – vinterrapsAlle forsøg er endnu ikke kommet ind. Derfor er det de foreløbige tal nedenstående tabel viser.

Sort Landsforsøg 2012 (4 forsøg) Supplerende forsøg (6 forsøg)

Forholdstal for ud-bytte 2012

Forholdstal gns. for udbytter 2009-2011

% olie i tørstof 2012 Forholdstal for ud-bytte 2012

DK Explicit* 107 113** 52,1 -DK Extrovert* 102 109** 51,2 -Troubadour* 102 101** 50,2 86Alabaster* 100 - 50,5 -Vision 99 99 50,7 100Sesame 99 101** 50,8 97DK Expower* 98 104 51,2 101PR46W21* 98 99 51,9 105Ecco* 97 - 51,4 -Noblesse 96 100 50,7 -Excalibur* 96 103 51,0 100NK Technic* 93 98 49,5 96Primus* 93 104** 50,8 96Visby* 89 96 49,1 99

* hybrid

** kun 2 års udbytteforsøg

SortInfo – vinterbygI vinterbyg er alle forsøg kommet ind – se nedenstående tabel.

Sort Landsforsøg 2012 (9 forsøg) Supplerende forsøg (11 forsøg)

Forholdstal for udbytte 2012

Forholdstal gns. for ud-bytter 2-5 år (uden 2012)

Forholdstal for udbytte 2012

KWS Meridian, 6rd 103 102 104California 99 103 99Matros 99 107 101Apropos 98 105 99Souleyka, 6rd 98 99 100Sandra 97 101 96Anisette 96 102 100Tasmanien 95 103 -Zephyr 92 104 92

Som vi har set fra tidligere år svinger rapsudbytterne meget også mellem landsforsøg og supplerende forsøg. Vi vil altid anbefale at se på forholdstal for ud-byttet over flere år, hvormed variationen imellem de enkelte forsøg og år minimeres og stabiliteten ses. De nye hybridsorter giver det højeste udbytte. For

enkelte sorter er der stor variation i udbyttet. Trou-badour ligger på fht. 102 i landsforsøg og bare 86 i supplerende forsøg. Det omvendte forhold gælder for PR46W21.

Sortsblandinger i vinterbyg har klaret sig rigtig godt i år. Derfor er forholdstal for udbyttet i de fleste sorter under 100. Den 6-radede Meridian har dog klaret sig

godt i både landsforsøg og supplerende forsøg.

-3 -

Hold øje med sneglene - der er mange i år Den fugtige sommer har skabt usædvanligt gode betingelser for angreb af snegle. Snegle optræder især på lerjord, og især ved grubbesåning skal man være opmærksom på evt. angreb. Undersøg derfor nu markerne for snegle, hvor der er eller skal sås vinterraps eller rajgræs til frø i renbestand.

Vær også opmærksom på evt. snegleforekomster i marker, hvor der senere skal sås vintersæd eller an-dre afgrøder, så forebyggende foranstaltninger som stubharvning evt. kan iværksættes før såning.

Vi kan ikke anbefale specielle fældetyper til at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken, så udlæg en sæk, en halmballe eller lignende og kig efter sneglene dagen efter. Efter høst kan man også grave i stubben og trække gamle planterødder op for at se efter evt. snegle og snegleæg.Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med stærkere nat-tefrost går aktiviteten i stå.

Rettidig bekæmpelse er altafgørendeBekæmpelse med sneglemidler skal iværksættes tidligt for at være effektiv. Erfaringer viser, at der opnås en utilstrækkelig effekt ved for sen bekæm-pelse - selv med store mængder sneglemiddel ud-spredt i flere omgange. Sneglemidlerne indeholder ikke længere lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulater-ne. Virkningen indtræder derfor langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene tidligt.

Det kan være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist mere svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen her-til angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden.

Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalede doser

Middel Indhold af aktivt stof, pct.

Godkendt normaldosis, landbrug kg pr. ha

Anbefalet dosis kg pr. ha

Granulater pr. m2 ved anbefalet dosis

Pris ved anbefalet dosis, kr. pr. ha inkl. afgift ekskl. moms

Ferramol 1,0 25 8-10 60-80 352-440 SmartBayt 1,6 50 8-10 30-40 352-440 Sluxx/Ferrox 3,0 7 4 30 232

Den ”tilstrækkelige” dosis afhænger af angrebs-styrken. Der kan ved kraftigere angreb være behov for at gentage behandlingen. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. Man kan even-tuelt nøjes med rand- eller pletbehandling. Sneglene dør ikke straks efter indtagelse af ferrifos-fat, men stopper fødeoptagelsen og skjuler sig i jor-den, hvor de dør. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 6 uger efter behandlingen.

Blåsten og melkalk er ikke godkendt til bekæmpelse af agersnegle.

Sort jord i længst mulig tidHvor tiden tillader det, anbefaler vi at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harv ikke så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindret i at spire. Harvningen har størst ef-fekt under relativt tørre betingelser, da sneglene her udtørres i større omfang. Nedharvning af rapsspild-

planter hæmmer også opformering af kålbrok.

PløjningDe hidtidige praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre hulrum), når pløjning undlades. På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Flere snegle ved grubbesåningDer er set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene let-tere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grub-besåning.

-4 -

Jorden skal pakkesDet er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dår-lige bevægelsesmuligheder.

SådybdeOverfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Endvidere er det en forudsætning,

at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 procent ved at øge sådyb-den fra 2 cm til 4 cm. Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først efter fremspiring.

Er dit vandløb omfattet af randzoneloven? Inden 1. oktober er det vigtigt, at du tager stilling til om alle dine vandløb og søer, hvor der skal være randzoner, er indtegnet på det såkaldte kompensa-tionskort. Hvis du er i tvivl om der skal være randzo-ne ved et vandløb eller en sø, så er det kommunen, du skal rette henvendelse til.

Sådan får du kommunens afklaring på vandløbDu kan bruge skabelonen til at indsende til kom-munen. Som angivet i den, skal ønsket om en afkla-ring begrundes. Det kan f.eks. være, at der kun i en del af året er vand i vandløbet eller at eventuel vand er stillestående i en del af året.

Randzoneloven gælder kun for vandløb, hvis til-stedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Derfor omfatter loven ikke ”enkelt-mandsvandløb”, dvs. vandløb, der med eventuelle tilhørende søer fra udspring til udløb i havet udeluk-

kende løber på én ejendom. Hvis det er tilfældet, vil der ikke være tale om et vandløb, men for eventuelle søer vil der være krav om randzoner.

Vær opmærksom på situationen, indtil svaret kommerDet er vigtigt, at du forholder dig til situationen, ind-til kommunens afklaring foreligger. I relation til en eventuel ansøgning efter 5 % reglen – altså hvor dine randzoner udgør mere end 5 % af bedriftens areal - kan der søges om en fristforlængelse. Vi ved først mere om dette, når der foreligger en bekendt-gørelse.

I forhold til den faktiske udlægning af randzoner kan landmanden, hvor der er tvivl i henhold til fjumre-årsreglen, undlade at udlægge randzone. Det vil være sikrest, hvis der foreligger en anmodning til kommunen for den pågældende strækning.

-5 -

Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, om kommunens svar har status som en afgørelse, der

kan påklages.

-6 -

Vigtige datoer

• 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden

• 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning.

• 20. august: frist for at så korsblomstrede efterafgrøder

• 31. august: frist for at indberette ændringer til efterafgrøder

• 1. september. Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning 2011/2012

• 1. september: frist for at udlægge 10 m randzoner

• 30. september: sidste frist for at rette kompensationskortet. Kun randzoner, der er indtegnet på kompensationskortet, er berettiget til kompensation

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 22. august 2012.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret

-7 -

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Henrik Skovgaard LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 123Mobil nr. 40 332 774Email hsl@centrovice.dk

Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193Emal hka@centrovice.dk

Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 621 682Mobil nr. 23 213 369Email hap@centrovice.dk

Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 622 511Mobil nr. 23 213 192Email ajn@centrovice.dk

Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 121Mobil nr. 40 285 805Email hbe@centrovice.dk

Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 63 621 602Mobil nr. 29 615 002Email leh@centrovice.dk

Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 605Mobil nr. 29 615 005Email kil@centrovice.dk

Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 122Mobil nr. 40 206 332Email mm@centrovice.dk

Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 120Mobil nr. 40 402 398Email mwl@centrovice.dk

Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 124Mobil Nr. 20 228 097Email ove@centrovice.dk

Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 63 621 608Mobil nr. 24 817 518Email mih@centrovice.dk

Karen Linddal PedersenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 607Mobil nr. 30 561 094Email klp@centrovice.dk

Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 125Mobil nr. 24 232 541Email pej@centrovice.dk

Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 127Mobil nr. 40 402 428Email thw@centrovice.dk

Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 128Mobil nr. 20 291 097Email tbj@centrovice.dk

Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 622 585Mobil nr. 23 213 195Email abc@centrovice.dk

Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 621 604Mobil nr. 29 615 008Email hel@centrovice.dk

Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 63 621 609Mobil nr. 30 588 819Email dbp@centrovice.dk

-8 -

Aktuelle løsninger uge 33 - 2012Indhold:

• Ukrudtsbekæmpelse• Skadedyr