DØVBLINDE DENGANG

En historisk udstillingom døvblindes hverdag gennem tiderne

og FDDBs milepæle 1987–2012

25 års jubilæum 1987–2012

Døvblindeshverdag... dengang

Før i tiden levede døvblinde i næsten total isolation.De var overladt til familie, naboer og venners frivillige hjælp.Mange blev sat i bås med udviklingshæmmede og fik ikkeundervisning i hverken dansk eller tegnsprog, men blevregnet for tungnemme og dumme.

Først i 1960’erne begyndte en lang og snørklet vej modet mere værdigt og selvstændigt liv for døvblinde og andrehandicappede.

Her er nogle beretninger om, hvordan døvblinde levededengang. Det er næsten ikke til at forestille sig, og hellerikke ønskværdigt set med moderne briller på.

Selvom døvblinde endnu ikke har fuld inklusion i samfundetanno 2012, og på mange områder ikke kan deltage på helt ligefod med andre, så er vi nået et godt stykke på vejen derhen.

De første 4–5 Dage gik med at besøgeHovedstadens dygtigste Øjenlæger, somundersøgte mine Øjne, men der var intetat gøre. Jeg var og blev blind.

1. Sept. s. A. blev jeg anbragt paa de Keller-ske Anstalter i Slotsgade. Her besøgte jegen Skole i Baldersgade, men ingen forstodat tale med mig. Paa Skolebordene mærke-de jeg store Bøger med mærkelige Tegn,samt Tavler med Blikplader over medHuller i, men jeg anede ikke, hvad detbetød.

Nogle Maaneder efter fik jeg en dygtig ogstreng Lærerinde i Slotsgade. Hun under-viste nogle faa blinde og døve Drenge ogPiger.

Lærerinden viste mig nogle store Træbog-staver (heldigvis havde jeg lært Alfabeteti Aalborg, inden jeg blev blind), saa at jegtydeligt kunde mærke dem.Saa gjorde Lærerinden nogle mærkeligeBevægelser med Haanden, og samtidigpegede hun paa Træbogstaverne.

Jeg forstod slet ikke, hvad det skulde betyde.Jeg maatte gentage de samme Bevægelserhver Dag.

Jeg husker tydeligt, at en Dag sad jeg i dybeTanker. Lærerinden stavede Bogstavet A iHaanden og viste mig samtidig TræbogstavetA. Pludselig udbrød jeg: »Er det BogstavetA?« Saa kom Bogstavet B, og nu forstod jegdet hele. Jeg spurgte: »Er det Bogstaverne?«

Effata 1905

Effata 1905Effata 1896»The Deaf-Mute« skriver: Endelig er der en Mulighed for at derkan gøres noget for de blinde og de døve. Videnskaben har i fortidenkun kunnet gøre lidt for disse stakkels Mennesker.Ved de nylig, af Professor Røntgen opdagede X-stråler, kan mankomme til at forstaa meget, som før var uklart og uoplyst. Ved et vistLys er man nu i stand til at gennemtrænge levende Væsenersforskellige Legemsdele (baade Kroppen, Lemmerne, Hovedet o.s.v.).

Ved Hjælp af Fotografien kan man frembringe et Billede af de indreDele af Legemet, der ellers ligge skjulte for os. X-strålerne haveallerede fotograferet det indre Øre, men et klart og nøjagtigt Billedeer imidlertid endnu ikke fremstillet. Med tiden vil man dog udenTvivl naa til at fremstille et saadant Billede. Den bekendteamerikanske Opfinder Eddison har foretaget forskellige Prøver medX-straalerne, og han har gjort den Opdagelse, der sikkert vil frem-kalde store Omvæltninger i Kirurgien (en Del af Lægevidenskaben).

Det opfundne Instrument kaldes Fluoroscope, og det bæres ligesom etPar Briller. Ved at bruge dette Instrument kan man se indre dele afLegemet, som om det Væv af Kød og Hud, der bedækker Skelettet,ikke fandtes. Videnskaben har nu givet os en Magt, som manfør troede kun overjordiske Væsener havde. Hvor langt Videnskabenkan komme frem ved Hjælp af X-stråler, kan man umuligt vide, menhvad der før syntes umuligt kan om kort Tid være let. For Fremtidener det ikke usandsynligt, at man kan finde Midler til nøjagtigt atforvisse sig om Aarsagerne til Døvhed, og at Hørelsen kan blivegengivet mange, der ikke lide af medfødt Døvhed.

Billedbladet 1944

1934

I bogen om Lilly findes be-retningen om en dansk døv-blind pige ved navn LillyJensen. Hendes liv somdøvblind er et af de bedstbeskrevne i danskdøvblinde-historie.

Lilly Jensen mistede bådesyn og hørelse som 2-årig.Hun blev anbragt på enåndssvageanstalt i Brejning,men blev siden opdaget afforstanderen på Fredericiadøveskole og fik undervis-ning i både dansk, regningog andre fag. Lilly var kvikog blev dygtig til både atudtrykke sine ønsker ogskrive breve.

»Ukuelige menneske«Beretningen om Lilly – en døvblind pige

1916–1985

Lilly kommunikerede vedhjælp af et særligt følealfabet,som var konstrueret specielttil hende.

Hun lærte også det alminde-lige håndalfabet, men fore-trak sit eget. Hun skrev ogsåmange breve til sine omgivel-ser med blokbogstaver på arkaf papir, der var foldet, så derdannedes følbare linjer, hunkunne følge med fingeren.

Mange betragtede Lilly somforkælet af sin tidligere lærer-inde, Vita Heiberg, siden huntillod sig at stille krav til sintilværelse. Man kunne ogsåvælge at være imponeretover, at en døvblind pige varså godt opdraget og oplært,at hun turde sige sin meningog ikke accepterede etarbejde, der ikke gav hendemening og indhold ihverdagen.

Som voksen flyttede Lilly tilKøbenhavn for at arbejdepå Arbejdshjemmet fordøvstumme piger, der lå iLøngangsstræde.

Lilly arbejdede ved vævenhver mandag, onsdag ogtorsdag eftermiddag, menhun brød sig ikke om detarbejde og skrev breve tilforstanderen på bådekvindehjemmet og sittidligere hjem på Fredericia-skolen og fortalte, at hunhellere ville spadsere ture.

Lilly kan man godt tilladesig at kalde ’DanmarksHelen Keller’. Helen Kellervar den første amerikanskedøvblinde, der fik en ud-dannelse, og var med til atåbne verdens øjne for, atdøvblinde kan det sammesom alle andre ved hjælpaf de rette hjælpemidlerog en kontaktperson.

Helen Keller besøgte Dan-mark i 1957 som good willambassadør for døvblinde.

Lilly med sin lærerinde, Frk. Vita Heiberg.

Paa alle Omraader maatte man begynde forfra. Det skete ikke udenModstand. Lilly kunne ligefrem stampe i Gulvet af Arrigskab.

Frk. Heiberg maatte tage det hele grundigt og metodisk fraBunden af.

Nu er Lilly en sød Pige paa 17 Aar, god af Sind og Aand. Hunkan bruge sin Stemme og baade tale og forstaa. Uforglemmeligt vardet, da hun i Fjord blev konfirmeret i Trinitatis Kirke. Lærerindenhavde placeret sig bag hende og stavede i Lillys Haand, hvadPræsten sagde i sin Tale. Da hun rejse sig, saa hun med tommeØjne ud over Menigheden; men da Præsten hjenvendte sig tilhende, gled det et smukt Smil over hendes Ansigt.

Hvorledes Dagen gaar for Lilly.

Lilly staar op Kl. 6 om Morgenen og gør sig selv i Stand, placerersig ved Morgenmaaltidet ved de Voksnes bord (hvad hun er megetstolt over) og drikker sort Kaffe — en Følge af, at hun er ved atblive tyk, hvad hun er meget ked af. Fra 8—9 arbejder hun iKøkkenet, fra 9—12 gør hun Gymnastik og arbejder ved vævning.Om Eftermiddagen faar hun bl.a. Taleundervisning. Hun kan sysine egne Kjoler og væve mange Mønstre.

Hun er et lykkeligt Menneske, der aldrig keder sig. Det fremgaarbl.a. af hendes Dagbog.

Hver aften beder hun sin Aftenbøn. Hvis hun i Dagens Løb harværet vred eller uartig, beder hun Gud om forladelse.

Hun er et godt Menneske med et glad og lykkeligt Sind. — Deter en tynd Lykke, vkil man maaske sige, men Lilly er lykkelig ogglad ved at være paa Instituttet, og det er mit Haab, at hun altidmaa faa lov at forblibe her. Ønskeligt var det ogsaa, om hun til sinTid maatte faa en lille Kapital at støtte sig til.

Forstanderen har skrevet en Bog om Lillys Liv. Den koster 4 kr.,og Overskudet tilfalder hende.

Lilly er ikke nogen Helen Keller, men et praktisk Menneske, ogman gør en god Gerning ved at støtte hende, så hun kan forbliveunder de nuværende Forhold, som hun er kendt med og som hunholder af.

Brev til forstanderenfra Lillys bedsteforældre

1944 Portræt i Billedbladet 1955 Artikel i Familie-journalen

1963–641944Artikel i FynsStiftstidende:»De hørermed fingrene«

Hjemmet forDøvblinde iNærum 1949–74

2007

2000 Politiken – 14.maj

»Jeg kunne ikke forstå, at jeg fik bolden i hovedet, når vi spillede fodbold,og jeg stødte ind i mine klassekammerater, når vi løb. Og jeg kunne ikke setavlen, når lyset skinnede ind på den. Det betød, at jeg var lidt dum i skolen.Det var virkelig hårdt«, husker han.

Det var dengang, der ikke blev taget hensyn. Heller ikke når Ole Mejndorgang på gang faldt i gymnastik, fordi han ikke kunne se redskaberneordentligt.

»Det gælder om at skabe oplysning om de muligheder,døvblinde har. Ikke bare om hjælpemidler og kontakt-personer, men også om de mange arrangementer,vi laver i foreningen.

Det sociale samvær med andre i samme bås er uhyre vigtigt.For hvis der er noget, mennesker ikke har lyst til atacceptere, så er det at være døvblind.

B.T. – 1.maj

Artikel i B.T.1. maj om Ole

Mejndors livog opvækst

som døvblind.

Artikel iPolitiken14. majom CarstenHustedshverdag somdøvblind.

FDDBs politiskemilepæle

– og tiden op til stiftelsen

1943Socialministeriet giver afslag påat bygge et hjem til døvblindemænd, men hvis nogen vilbygge hjemmet selv, vil statentræde til og overtage driften.

Der fandtes allerede et hjem fordøvblinde kvinder i Københavnmed navnet ‘Arbejdshjemmetfor døvstumme piger’.

1944På opfordring fra organist Kjellerup nedsættes’Komitéen af 1944’ for at organisere arbejdettil gavn for døvblinde.

Formand for komiteén bliver pastor Th. Behrendt.

1947Den første undersøgelse af behovet foret hjem til døvblinde mænd laves afoverlærer og døvekonsulent Sofus Kjær.Han får 78 mænd i tale, og heraf ønsker15 at bo på et evt. kommende hjem.

Dansk Blindesamfund køber en fløjpå Wesselsminde i Nærum, og efterombygning kan 12 primært blindedøvblinde mænd flytte ind i eneværelser.

Svend Aage Sundgaard, leder af Wessels-minde fra 1963 skriver i sin beretning, atgodt nok er værelserne små og med skrå-vægge, men der gøres meget for at skabehygge for de døvblinde beboere.

Der er fælles køkken og tre fælles bade-værelser, som også lederen og dennesfamilie bruger.

I 1962 bliver hjemmet købt af Center forDøve, og derefter er det primært døvedøvblinde, der bor på Wesselsminde.

1963På Institutionen for Døve nedsættes etdøvblindeudvalg, der består af døvblinde,fagfolk og frivillige hjælpere.

1963Ansatte på Institutionen for Døve, hvorder også bor tegnsprogede døvblinde,tager initiativ til første sommerstævnefor døvblinde tegnsprogs-brugere.Det afholdes på Nyborgskolen.

„Jeg blev skubbet med i en erfagruppeaf en ven fra Blindesamfundet, og deter jeg rigtig glad for i dag.Tænk hvad jeg var gået glip af, hvisikke det var for ham!“

Citater fra deltagere i FDDBs erfagrupper:

1948

„Man er altid lidt anderledes,når man er både syns- oghørehæmmet. Det er befriendeat komme i en erfagruppe,hvor man faktisk er normal“.

„Det bedste er allede knus og klemman får, når folkgenkender én“.

1985Første erfagruppe for døvblindeoprettes i Århus. Siden kommer flereerfagrupper til, og i dag har FDDB 18erfagrupper over hele landet, hvor mereend 150 døvblinde mødes jævnligt.

1987Foreningen af DanskeDøvBlinde – FDDB –stiftes i forbindelsemed sommerstævnetpå Unge Hjems Høj-skole.

Som formand forbestyrelsen vælgesOve Bejsnap(formand 1987–2004).

Medlemstallet er fra begyndelsen 28 døvblinde, og indtægternekommer alene fra medlemskontingent samt tilskud fra DBS og LF.

Foreningens primære formål er at bryde døvblindes isolationog arbejde politisk for tolkning til døvblinde.

1992FDDBs formand, Ove Bejsnap,får ved hårde forhandlingergennemført, at døvblinde kanfå en teksttelefon på sammevilkår som andre abonnentersamt adgang til Formidlings-centralens service.

Teksttelefonen er et stort ogvigtigt fremskridt for at brydedøvblindes isolation.

1993Seks døvblinde laveraktion på FredericiaRådhus i protest modnedskæring i kontakt-persontimer.

De døvblinde går rundtpå rådhuset med skiltepå mave og ryg, menuden kontaktpersoner,så de ansatte har ingenmulighed for at kom-munikere med dem,hvilket skaber storforvirring!

1990Det vedtages i Folke-tinget, at døvblinde harret til kontaktperson.En sag, FDDB harkæmpet for igennem1980’erne i det døv-blindeudvalg, derdengang hørte underCenter for Døve.

1997Aktivitetsprojektetstarter under FDDB.Det kører stadigunder navnet Døv-Blinde-Teamet ogbeskæftiger ca. 35frivillige og lønnededøvblinde, der arbej-der som rådgivere,erfagruppeledereog informatører.

Projektet skaber hjælp til selvhjælp og giver meningi tilværelsen for mange døvblinde. De første, deruddannes i projektet er 10 aktivitetskonsulenter,der tilbyder hjemmebesøg hos døvblinde mederfaringsbaseret rådgivning.

Kun når man selv kender til kriserne i forbindelsemed døvblindheden, forstår man essensen af denanden persons tanker.

1999

1999Forældreudvalget oprettes afforældrene til 14 døvblindebørn og unge. De holder årligeweekendtræf med erfarings-udveksling.

1999Det Sociale Tolkeprojektpåbegyndes og giverdøvblinde mulighed forat få tolk med til socialearrangementer ogprivate begivenheder

– det åbner op for lige-værdig kommunikationfor døvblinde.

2000Det lykkes FDDB at fåændret en bekendtgørelse,der gjorde det praktisk taltumuligt at få kontaktpersonmed til udlandet. 2001

Verdensforbundet afDøvBlinde (WFDB)oprettes i New Zealand,og danskboende LexGrandia vælges seneresom præsident.

2002FDDB bidrager med test af til-gængeligheden på de nyemetro-stationer i København.

Margit kunne bl.a. fortælleØrestadsselskabet, at lede-trådene til at orientere sigved hjælp af den hvide stokkun ledte hen til de opkøren-de rulletrapper på metro-stationen. Når man kom nedaf rulletrapperne, var deringen ledetråde.

2003Den Europæiske Unionfor DøvBlinde (EDBU)stiftes.

Første generalforsam-ling holdes på Fugl-sangcentret i Fredericia.Danske Ove Bejsnapvælges som formand.

2004Ole Mejndor vælges somny formand for bestyrelsen(formand 2004–2011).

2004Første kontaktpersonkursusgennemføres på NUD sompilotprojekt betalt af Uddan-nelsesstyrelsen.

FDDB kæmper videre forat få etableret en rigtiguddannelse for kontakt-personer til døvblinde.

2005Der holdes stiftende general-forsamling i den ugandiskedøvblindeforening NADBU,som støttes af FDDB.

Ulandsprojektet i Uganda påbegyndes.Projektet skal opspore og samle døv-blinde. Det fører i 2005 til oprettelsenaf NADBU, en national døvblindeorga-nisation med inspiration i FDDBs fore-ningsmodel.

Danske Dorte Eriksen giver mange afsine erfaringer om kommunikationvidere til ugandiske døvblinde, og LexGrandia besøger som FDDBs inter-nationale konsulent ofte projektet oggiver råd om foreningens opbygning.

2006FN vedtager Handicap-konventionen, enaftale mellem 191lande om lige vilkårog lige muligheder forhandicappede.

2006

2009Folketinget ratificererFN’s handicapkonven-tion, men ikke tillægs-protokollen, som ellersgiver handicappedeklagemuligheder, hvisden ikke overholdes.

2010Lov om ‘Tolkning til personermed hørehandicap’ træder i kraft1. januar og permanentgørhermed Det Sociale Tolkeprojekt– dog med en del begrænsninger.

2011Kirsten Malmbakvælges som nyformand forbestyrelsen(formand 2011– )

2011Endelig bevilger socialministeriet 3 mio.kr. til en kontaktpersonuddannelse.Pengene kommer fra ubrugte midlerpå tolkeområdet. Der arbejdes fortsat påudformning og placering af uddannelsen.

2012FDDB flytter sidst på åretsammen med 18 af DHsandre medlemsorganisa-tioner til Høje Taastrup i etnyt stort domicil, der skalvære frontløber indenfortilgængelighed.

2012FDDB fejrer 25 års jubilæummed et medlemstal på ca. 430døvblinde.

Et kursus for kontaktpersoner gennemføres på AMU-uddannelsen i Odense med deltagelse af 18 kontaktpersoner.Der var ikke økonomisk- og deltagergrundlag til at fortsættei flere moduler, men kontaktpersonerne var begejstrede forindholdet i kurset.

FDDB – sammen med DDL – over-rækker protest-underskrifter modtimebanks-princippet, der begræn-ser døvblindes mulighed for at fåfri tolkning. FDDB arbejder fortsatpå at sikre ubegrænset tolkning tildøvblinde i alle livets situationer.

Konventionen refererermange steder direkte tildøvblinde og til såveltegnsprog som punkt-skrift takket være en afde mest markante med-forfattere til konventio-nen, danskboende LexGrandia, der er præsidentfor Verdensforbundet afDøvBlinde (WFDB).

Vi flyver i flokfor døvblindesagen

25 års jubilæum 1987–2012

Kommunikation

De første lette punktbøger trykkes til døv-blinde. Den første udgivelse er forstanderF. Bechs bog »Læsning for døvstumme«.Bogen er en række små fortællinger.

1943Det første månedsblad for døvblinde serdagens lys med uddrag fra »Småbladefor Døvstumme« (som senere kom til athedde Effata). Her kan man læse nyt fradøveskolerne og døvekirken.

1945Et ugentligtnyhedsbrevfor døvblindelanceres. Detredigeres afden døvblindeorganist JensAugust Hansen.

1950’erne

1943

1973Foto fra TV-optagelse påDanmarks Radio, hvor derdemonstreres hjælpemidlertil døvblinde.

Der udvikles en kontaktmaskine, somminder om en skrivemaskine, hvorden seende og hørende kan skrive pået tastatur, mens den døvblinde kanaflæse punkt på den modsatte side.Svend Aage Sundgaard, leder afWesselsminde i mange år, er en afpionérerne i udviklingen af kontakt-maskinen.

1998Teksttelefonen opdateres,hvilket betyder at allebrugerne skal besøges oginstrueres i det nye program.

1999En undersøgelse af døv-blindes muligheder forat bruge internet og stan-dardprogrammer tilkommunikation skal føretil afløseren af Deksy ogudfasning af den efter-hånden gammeldagsteksttelefon.

FDDBs krav er, at døvblin-de ikke skal nøjes medspecielt udviklede tekst-browsere, men skal op ogkøre på den samme infor-mationsmotorvej som alleandre – internettet.

Døvblinde får teksttelefon påsamme vilkår som andre abonnentersamt adgang til Formidlingscentra-lens service. Teksttelefonen er etstort og vigtigt fremskridt i forsøgetpå at bryde døvblindes isolation.

For mange betyder det en helt nydaglig livslinje til omverdenen.

1990Danmarks Radio lancerer bedrenyhedsservice for døvblinde.Her er en tekniker ved atoverføre data fra tekst-tv tilDansk Blindebibliotek tiludgivelse på punkt.

Teksttelefonen kan bruges medforstørret skrift på skærm ellermed punkt-display.

Ønsket om en telefonfor døvblinde tegn-sprogsbrugere førertil oprettelsen afTeksttelefonprojekteti samarbejde medbl.a. Jysk Telefon.

Projektet uddanneren gruppe døvblindetelefon-instruktører,som underviser med-lemmerne i at brugedet, der dengangkaldtes døvblinde-telefonen, til at skrivesammen, deltage idebatter og læsenyheder i et fællesforum kaldet Deksy.

1993

1991

2007LORM-let hæfte + handske udgives.

Bogstaveringssystemet kan brugestil at kommunikere ved hjælp afprikker og streger i håndfladen,men desværre er det kun fådøvblinde, der tager det til sig.

2000Føl’med – FDDBsorienteringsblad –udgives førstegang med støttefra SygekassernesHelsefond.

Bladet blev i 2010sat i bero og ud-kommer nu kunved særlige lejlig-heder, fx 25-årsjubilæet i 2012.

2000Endelig kommer det nye kommunikations-forum I-deksyi gang, og videnskabsminister Helge Sander indvierprogrammet i forbindelse med et besøg hos FDDB.

Alle døvblinde brugere får udskiftet den gamle tekst-telefon med nye pc’er, der kører på Windows styresystemmed mulighed for at skrive emails, deltage i debatter,nyhedsgrupper, chatte m.m.

2000FDDB udgiver videoen ’Taktilesignaler’ med signaler, derkan tegnes på den døvblindesryg, skulder eller arm uden atafbryde samtalen.

Kommunikationsformentaktile signaler åbner mulig-hed for at få beskrevetansigter, rum-indretning ogomgivelser undervejs i ensamtale uden at afbrydeeller forstyrre.

2006FDDB udgiverdvd’en ’Taktilesignaler vedcomputerarbejde’på både danskog engelsk.

2012... bliver årethvor døvblindeovergår frateksttelefonentil PCTekst, somgiver endnubedre mulig-heder for direktekommunikationfor døvblinde.

2009Informatør Bente Mejndor fortællerom døvblindhedens konsekvenser ogom FDDB i en tv-udsendelse på DK4.

2010

2011FDDB er med i et video-fjerntolk-ningsprojekt, som Den NationaleTolkemyndighed har iværksat forat afprøve, i hvilke situationerfjerntolkning kan anvendes.

Det gælder både fjerntolkningmed tegnsprog og skrivetolkning.

2008FDDB lancerer en nytilgængelig hjemmesidemed støtte fra Europa-rådets projekt: »LigeMuligheder for Alle«.

FDDB udgiver »103 Haptiske Signaler«– en opslagsbord over de mest anvendte haptiskesignaler i Danmark.

Begrebet haptiske signaler anvendes i stedet for taktilesignaler efter inspiration fra de andre nordiske lande.

Døvblindes kultur

1967Første udlandsrejse for døvblinde arrangeres.Det er en bustur til Moselfloden, Rhinen og Harzen.Bemærk at man dengang rejste i nederdele og jakkesæt.

1967– 87Dansk Blindesamfunds ferie- og kursus-ejendom i Hobro holder ferier for døvblinde,der er primært blinde. Disse ferier bliversiden holdt på Fuglsangcentret i Fredericia.Også bondegårdsferier, skakturneringer,tandemferier og teaterstævner dukker idenne periode op for døvblinde.

Mange aktiviteter for døvblindegennemføres med hjælp fra frivilligekontaktpersoner – typisk døve venner.

1963–2012Det første af en lang række sommerstævner finder sted i Nyborg.Der deltager 20 døvblinde med ledsagere. Billedet er frasommerstævnet i 1972. Der var kommet lidt flere deltagere til.

1997En teatergruppe afdøvblinde fra FDDBopfører teaterstykketLouis Braille til ærefor 200-året foropfindelsen afpunktskrift.

1982En dansk døvblinde-teatergruppe vinder for bedsteteaterstykke med titlen ’Døvblindes udlandsrejse’ iforbindelse med Døves Kulturdage. Gruppen udtagestil Nordisk Døves Kulturfestival i Lillehammer, Norge.

1991To døvblinde er med i projekt POETRY IN MOTION(dansk: POESI I BEVÆGELSE) – forestillinger ogworkshops for og med skuespillere og danseremed et syns-, høre- eller fysisk handicap.Truppen turnerer i hele Norden.

1997FDDB er vært for detførste åbne europa-mesterskab i døvblinde-skak på Castberggardhøjskole. Der deltager20 døvblinde skak-spillere fra bl.a. Rusland,Tyskland, Finland, Norgeog Sverige.

1989

Døvblinde-skak kan i 2009 fejre20 års jubilæum, og vinderendette år bliver passende HenningAdriansen, der har deltaget i alle20 danmarksmesterskaber.

Døvblindeskak stiftesog holder første DM iskak for døvblindemed 10 deltagere.Danmarksmesterbliver Ove Bejsnap.

1999TeaterstykketGrundlovenopføresmange gangei forbindelsemed Grund-lovens 150 årsjubilæum.

1998

2000Døvblinde er på overlevelses-kursus på Castberggård.

2001På kurser i krops-sprog lærer døv-blinde at udtrykkefølelser med helekroppen.

FDDBs årlige busrejse går til Berlin, hvor deltagerne bl.a. mærkerpå Muren og dermed fornemmer en bid af verdenshistorien.

Der flyttes mange grænser,bl.a. oplever deltagerne atrappelle på mur med reb,yde førstehjælp, lave madpå bål, krydse en iskold åmed høj vandstand etc.

Deltagerne får brug foralle sanser for at klare sig,og mange er overraskedeover, hvad de kan klare.

BRUG PEDALERNE

- SAMMEN!

2012

2003

2007Ungdomsprojektet starter oglaver sportsaktiviteter, week-endture og kurser for ungemed syns- og høreproblemer.

2007FDDBs 20 års jubilæum fejres,blandt andet med udgivelsen afen flot Arnoldi-plakat til fordel forFDDB, kunstkonkurrence og festpå Christiansminde i Svendborg.

Store Mærkedag holdes iKongens Have i Odensemed informationstelte,boder og sanseoplevelserom døvblindhed.

Jesper Klein erkonferencier.

Projektet eksistererfrem til 2010 og erbl.a. vært for enungdomskonferencefor unge døvblindefra hele norden, dermødes på Bornholmtil fælles NordiskUngdomslejr.

Tandemthon – Danmarks første offentligetandemløb – finder sted 2. september forat fejre FDDBs 25 års Jubilæum, rejsepenge til FDDBS arbejde og skabeopmærksomhed om døvblindesagen.

FDDB fejrer 25 års jubilæum