indledningpure.au.dk/portal/files/83306754/roskilde_festival_og... · web viewydermere har jeg...

Signe Jost Pedersen Roskilde Festival og CSRBachelor Eng. EU Aarhus Universitet, BSS

Roskilde Festival og CSR

- en historisk gennemgang af Roskilde Festivals CSR-udvikling og samfundsudviklingen –

hænger det sammen?

Forfatter: Signe Jost Pedersen, 995518Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

BA: Engelsk og Europæiske StudierVejleder: Lars Hovbakke Sørensen

Dato: 1.12.14Antal tegn ekskl. blanktegn: 54.563

Page 0 of 32


OBLIGATORISK FORSIDEPrescribed front page

HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVARHome Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence

INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATIONDepartment of Business Communication

STUDIENUMMERStudent No.

Sp93624

EKSAMENSNR. (6 cifret nummer på studiekortet kaldet Kortnr. eller eksamensnr.)Student Exam No.:(6 digit No at your Student ID-card called either Kortnr. or Eksamensnr.)

995518

HOLD NR.:Class No.Ex.: U02

FAGETS NAVN:Course/Exam Title Bachelorprojekt

Engelsk og Europæiske Studier

VEJLEDER:Name of Supervisor Lars Hovbakke Sørensen

ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE(ekskl. blanktegn):Number of Characters in your Assignment(exclusive of blanks):

54.563

Page 1 of 32


Abstract

The purpose of this paper is to examine if the development of Roskilde Festival’s Corporate Social

Responsibility (CSR) compares to the development of the society as described by Ulrich Beck.

CSR evolves around areas such as the environment, sustainability and CO2 emissions. These

consitute the social and ethical concerns a company has with regards to the surrounding society.

CSR as a term is heavily discussed among many scholars but the importance of it cannot be

disputed.

Roskilde Festival is a company, that since its beginning has been attentive to their social

responsibilities. However, Roskilde Festival’s CSR has changed throughout the years and this

development is the focal point of this paper.

The analysis has been divided into two periods with regards to Roskilde Festivals CSR

development. The first period began in 1994, when Roskilde Festival first formulated an actual

environmental policy, and ended in 2008. The second period ranges from 2009 until today. In 1994

and in 2009 Roskilde Festival’s CSR policy was developed significantly, which is why the two

periods have been demarcated in this way.

Ulrich Beck offers a theory on the risksociety and the second modernity which functions as the

theoretical framework of this paper. Beck’s theory is used to explain whether or not Roskilde

Festival’s CSR development follows that of the society.

The purpose is therefore to confirm og deny the hypothesis that has been made, which states that

Roskilde Festival’s CSR development follows that of the society as decribed by Ulrich Beck.

This is done by examining the different developments in Roskilde Festival’s CSR and then applying

the theory provided by Beck. It is concluded that Roskilde Festival’s CSR development in fact

follows that of the society, and the hypothethis is therefore, in the end, confirmed.

Characters with no space: 1552

Page 2 of 32


Indholdsfortegnelse

1. Indledning.................................................................................................................................................4

1.1 Problemformulering...............................................................................................................................5

1.2 Afgrænsning......................................................................................................................................5

1.3 Opgavens opbygning........................................................................................................................5

2. Metode.....................................................................................................................................................6

2.1 Videnskabsteoretiske ståsted.................................................................................................................6

2.2 Valg af empiri..........................................................................................................................................6

2.3 Teorivalg og teorikritik............................................................................................................................7

3. Forskningsoversigt....................................................................................................................................7

4. Teori.........................................................................................................................................................8

4.1 Risikosamfundet og det andet moderne................................................................................................9

4.2 Becks 4 forandringsprocesser.................................................................................................................9

4.2.1 Globalisering.............................................................................................................................9

4.2.2 Individualisering......................................................................................................................10

4.2.3 Den tredje industrielle revolution...........................................................................................11

4.2.4 Den globale miljøkrise.............................................................................................................12

5. Analyse...................................................................................................................................................13

5.1 Roskilde Festival og CSR........................................................................................................................14

5.2 Roskilde Festival fra 1994-2008............................................................................................................14

5.2.1 Globalisering og Roskilde Festivals CSR...................................................................................15

5.2.2 Indidvidualisering og Roskilde Festivals CSR...........................................................................16

5.2.3 Den tredje industrielle revolution og Roskilde Festivals CSR..................................................17

5.2.4 Den globale miljøkrise og Roskilde Festivals CSR....................................................................18

5.2.5 Delkonklusion.........................................................................................................................19

5.3 Roskilde Festival fra 2009- i dag......................................................................................................20

5.3.1 Globalisering og Roskilde Festivals CSR.........................................................................................20

5.3.2 Individualisering og Roskilde Festivals CSR....................................................................................22

5.3.3 Den tredje industrielle revolution og Roskilde Festivals CSR.........................................................23

5.3.4 Den globale miljøkrise og Roskilde Festivals CSR...........................................................................25

5.3.5 Delkonklusion................................................................................................................................26

6. Beck og Roskilde Festival........................................................................................................................27

7. Konklusion..............................................................................................................................................27

Page 3 of 32


Litteraturliste..................................................................................................................................................30

1. Indledning

Corporate Social Responsibility, eller CSR, som det refereres til igennem resten af opgaven, får

stadig større betydning både i virksomheder og blandt offentligheden. CSR omhandler en

virksomheds virke udover det økonomiske område. Områder såsom miljø, klima, CO2-udledning

og meget mere spiller nu ind. Tidligere blev disse aspekter ikke nødvendigvis anset for at være

virksomhedsanliggender men i takt med samfundsudviklingen stilles virksomheder nu til ansvar,

ikke kun økonomisk, men i særdeleshed også socialt (Roepstorff, 2010). Dette kommer blandt andet

til udtryk gennem overgangen fra industrisamfund til risikosamfund (Beck, 2006, s. 21), som senere

i opgaven vil blive beskrevet.

Som begreb er CSR blevet defineret og diskuteret af adskillige forskere og disse har forskellige

udlægninger af, hvad CSR er. Nogle forskere mener, at CSR bunder i frivillighed, mens andre

hæfter sig ved, at love bør eksistere for at sikre, at virksomheder tager et socialt ansvar (Roepstorff,

2010, s. 41). Archie Carroll giver en af de mest nævnte og citerede definitioner af CSR, og denne

fungerer som udgangspunktet for CSR-begrebet i denne opgave.

Det, de fleste forskere er enige om, er, at CSR i dag er blevet så populært, hvorfor virksomheder

ikke kan undgå at forholde sig til CSR, hvis disse ønsker succes (Roepstorff, 2010, s. 136).

Roskilde Festival er én af de virksomheder, der har taget CSR til sig. Roskilde Festival har siden sin

begyndelse i 1971 været optaget af sit sociale ansvar og har siden starten doneret overskuddet af

Festivalen til udvalgte humanitære formål (Rung, 1995, s. 30). Siden 1994 har Festivalen haft en

miljøpolitik1, og arbejdet med CSR har siden da vokset betydeligt (Festival). Og siden 2009 har

Festivalens CSR-indsats ændret sig markant og kommer i dag særligt til udtryk gennem en

klimaindsats (Nielsen, Klima hele vejen rundt, 2009).

1 - Ressourceforbruget skal reduceres mest muligt- Der skal anvendes miljøvenlige produkter, hvor det er teknisk og sundhedsmæssigt muligt, og hvor det er økonomisk realistisk- Affald skal sorteres, så det i videst muligt omfang kan genanvendes- Der skal tages størst muligt hensyn til publikums og frivilliges sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår Hentet fra: http://roskilde-festival.dk/dk/om_roskilde/miljoe/#UxDeIm83lG5vvtCi.99

Page 4 of 32

http://roskilde-festival.dk/dk/om_roskilde/miljoe/#UxDeIm83lG5vvtCi.99


Det faktum, at Roskilde Festivals miljøpolitik bliver formuleret i 1994 og, at der sker et skift i CSR

politikken i 2009, kan have baggrund i den samfundsudvikling, Ulrich Beck (Beck, 2006) beskriver.

Dette er netop, hvad jeg ønsker at undersøge.

1.1 Problemformulering

Med ovenstående in mente kommer min problemformulering til at lyde således:

Hvordan har Roskilde Festivals CSR udviklet sig siden 1994 og hænger denne udvikling sammen

med samfundets udvikling som beskrevet ved Ulrich Beck?

Ydermere har jeg opstillet en tese, jeg ønsker at be- eller afkræfte gennem denne opgave. Min tese

lyder: Roskilde Festivals CSR-udvikling følger samfundsudviklingen beskrevet af Ulrich Beck.

Formålet med denne opgave er at anvende teorien om risikosamfundet og det andet moderne

beskrevet af Ulrich Beck og undersøge om Roskilde Festivals CSR følger samfundsudviklingen og

hvilke årsager, Beck mener, der kan ligge til grund for dette. Teorien skal fungere som grundlag for

opgaven og som det, der skal forklare Festivalens udvikling i forbindelse med CSR.

1.2 Afgrænsning

Denne opgave vil tage udgangspunkt i Roskilde Festival i årene 1994-i dag. Grundet omfanget af

opgaven kan denne ikke afdække alle områder, hvorfor det har været nødvendigt at trække en

grænse. Ligeledes sættes denne grænse også fordi Roskilde Festivals CSR-politik først for alvor

begynder i 1994. 1994 fungerer derfor som det bedste udgangspunkt for min ogave.

Efterfølgende har jeg valgt at inddele Roskilde Festivals CSR-udvikling i to perioder: den første fra

1994-2008 og den sidste fra 2009-i dag. Jeg har valgt disse to perioder, da det er i henholdsvis 1994

og 2009, der sker et markant skift i Festivalens CSR. Derfor vil jeg kunne analysere grundlaget for

disse skift med udgangspunkt i Becks teorier.

1.3 Opgavens opbygning

Kapitel 2 i opgaven omhandler valg af metode. Dette afsnit vil beskrive, hvordan analysen er udført

og give et indblik i hvilke overvejelser, der har ligget forud for opgaven. Kapitel 3 vil beskrive

CSR-begrebet generelt. Kapitel 4 i opgaven er teoriafsnittet, der fungerer som grundlag for selve

analysen. I dette afsnit vil relevante teorier beskrives. Det er dette afsnit, der bliver anvendt i kapitel

5, der er selve analysen. I dette afsnit analyseres det, om Roskilde Festivals udvikling indenfor CSR

følger samfundsudviklingen. Dette gøres i henhold til de to nævnte historiske perioder og med

Page 5 of 32


udgangspunkt i teorien, der præsenteres i kapitel 4. Kapitel 6 giver et kritisk syn på den valgte teori

og analyseafsnittet. Kapitel 7 vil konkludere på hele opgaven samt be- eller afkræfte tesen

præsenteret i indledningen.

2. Metode

Jeg vil i dette afsnit redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted. Derudover vil jeg beskrive den

måde, hvorpå denne opgave er grebet an både i henhold til valg og søgning af teori og empiri.

2.1 Videnskabsteoretiske ståsted

Mit videnskabsteoretiske ståsted bunder i positivismen. Positivismen bygger på den klassiske

empirisme, hvor det siges, at al viden opnås gennem sanseerfaring (Holm, 2012, s. 28).

Positivismen mener, at videnskaben er kendetegnet ved den induktive metode (Holm, 2012, s. 30),

hvor observationer kommer først og derefter følges af en teori, når observationsmængden er stor

nok. I forbindelse med min opgave kommer dette til udtryk ved, at jeg har gjort mig en række

observationer forud for mit teorivalg. Min problemformulering og min hypotese indikerer, at

Roskilde Festivals CSR-udvikling følger samfundsudviklingen, hvorfor jeg igennem opgaven

prøver at bevise dette. Dette hænger sammen med positivismens verifikationsprincip. Positivismen

anser nemlig den deduktive metode for at være et redskab, hvormed videnskabsmanden kan

indkredse det, han/hun skal lede efter og igennem dette forsøge at bevise teorien (Holm, 2012, s.

31).

Derfor tager denne opgave udgangspunkt i positivismen. Jeg har først gjort mig en række

observationer i forbindelse med empirien, jeg har dernæst sammenfattet en problemformulering og

opstillet en hypotese på baggrund af det indsamlede materiale, og til sidst har jeg forsøgt at

verificere teorien.

2.2 Valg af empiri

Jeg har i denne opgave særligt fundet min empiri ved at søge i databasen infomedia. Infomedia er

en database, der råder over en stor mængde data, der er centreret omkring danske medier, hvorfor

denne database har vist sig særdeles relevant ift. netop mit emne. Min søgning har taget

udgangspunkt i de to perioder, som min analyse er bygget op omkring. Begge mine søgninger har

taget udgangspunkt i nøgleord såsom bæredygtighed, CSR, Roskilde Festival og miljø. Igennem

Page 6 of 32


denne søgning har jeg kunne sortere irrelevant empiri fra og fokusere på de artikler, der har synes

mest relevant ift. mine nøgleord og dermed mit emne. Det meste af min empiri er derfor fundet på

infomedia. Ved enkelte artikler, der udgør noget af min empiri, har det ikke være muligt at finde

henholdsvis forfatter og sidetal. I stedet gøres der nu opmærksom på, at visse kilder mangler disse

ting på trods af en omfattende søgning for netop at skaffe forfatter og sidetal. Jeg har dog vurderet

at validiteten ikke er faldet grundet manglen på forfatter og sidetal.

2.3 Teorivalg og teorikritik

Min teori er valgt ud fra min empiri, og udgangspunktet for teorien er fundet i bogen

Risikosamfundet og det andet moderne af Ulrich Beck (Beck, 2006). Denne bog beskriver

Risikosamfundet og 5 forandringsprocesser, der har ført os fra det første til det andet moderne. Dog

bruger denne opgave kun 4 af de 5 forandringsprocesser. Dette fordi den forandringsproces, Beck

kalder for kønsrollerevolutionen, ikke kan spores i min analyse af Roskilde Festival, hvorfor denne

forandringsproces derfor bliver overflødig og irrelevant. Derfor tager analysen udgangspunkt i 4

forandringsprocesser. I afsnittet inden ’Beck og Roskilde Festival’ vil jeg igen komme ind på

manglerne ved Becks teori i forbindelse med min opgave.

3. Forskningsoversigt

Jeg vil i dette afsnit beskrive de væsentligste forskellige teorier og tilgange, der findes i forskningen

inden for feltet CSR. Dette afsnit vil derfor give læseren en oversigt over CSR som et generelt

begreb.

Som nævnt i indledningen har CSR vundet større indpas både blandt virksomheder og

offentligheden. CSR omhandler ansvarsområder såsom miljøbeskyttelse, fattigdomsudryddelse,

CO2-udledning og meget mere. Disse områder er af social og samfundsmæssig karakter og adskiller

sig derfor fra de andre ansvarsområder såsom den økonomiske bundlinje. CSR er dog et begreb, der

har været, og stadig er, genstand for stor debat. Der hersker stor uenighed om, hvad CSR som

udgangspunkt er, og hvor bredt det bør defineres.

CSR som begreb dukkede op i 1960erne, hvor Keith Davis for første gang satte spørgsmålstegn ved

virksomheders sociale engagement, og om virksomheder i realiteten har råd til at ignorere dette

ansvar (Carroll, 2003, s. 503). Ved at stille disse spørgsmål åbnede Davis op for den kontinuerlige

debat, der har fulgt CSR begrebet siden.

Page 7 of 32


CSR kan, som udgangspunkt, sættes i forbindelse med én af to forestillinger. Den første er, hvor

CSR kun defineres som noget, der udelukkende ligger indenfor lovens rammer og regler, og den

anden, hvor CSR beskrives mere bredt (Carroll, 2003). Èn af de mest kendte og citerede definitioner

af CSR er Carrolls: “The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical,

and discretionary expectations that society has of organizations at a given time (Andrew Crane,

2007).

Som det nævnes oven for, er der to forestillinger, CSR ofte sættes i forbindelse med. Indenfor disse

forestillinger, eksisterer der et hav af forskere, der alle hæfter sig ved noget forskelligt. Dirk Matten

og Jeremy Moon mener f.eks., at CSR overlapper de forskellige andre områder, en virksomhed

beskæftiger sig med, og CSR er derfor en blanding af den økonomiske, politiske og sociale sfære

(Andrew Crane, 2007, s. 5). En anden forsker, Verner C. Petersen, mener, at CSR aldrig bør

formuleres igennem lovkrav, da dette går direkte imod det moralsk rigtige. CSR bør komme indefra

og ikke pålægges igennem love (Roepstorff, 2010, s. 160). Og Michael E. Porter er af den modsatte

holdning og mener, at CSR bør formuleres på et strategisk grundlag. Porter mener dermed ikke at

den filantropiske og frivillige tilgang til CSR er nok (Roepstorff, 2010, s. 154).

Petersen og Porter er modpoler til hinanden og repræsenterer de to forskellige hovedopfattelser, der

eksisterer omkring CSR som begreb. Men selvom der findes mange forskellige definitioner af CSR,

eksisterer der alligevel en konsensus omkring det faktum, at CSR ikke har nogle direkte negative

konsekvenser, hvorfor virksomheder ikke kan undgå CSR i deres virke (Roepstorff, 2010, s. 136).

Carrolls definition af CSR der danner baggrund for det begrebslige ståsted i denne opgave. Dette

fordi definitionen giver et bredt indblik i CSR som begreb, og forklarer, hvordan samfundet også er

med til at påvirke CSR-politikkens retning (Andrew Crane, 2007), hvorfor definitionen læner sig op

ad analyseobjektet i denne opgave.

Jeg vil nu beskrive teorien, der anvendes gennem analysen.

4. Teori

Min opgave vil, som tidligere nævnt, tage udgangspunkt i Ulrich Becks teori om risikosamfundet og

det andet moderne. Beck beskriver 5 forandringsprocesser, hvoraf kun 4 vil blive beskrevet i de

følgende afsnit. Disse forandringsprocesser og teorien om risikosamfundet vil nu blive præsenteret

og efterfølgende blive anvendt i min analyse.

Page 8 of 32


4.1 Risikosamfundet og det andet moderne

Beck beskriver, hvordan vi er gået fra industrisamfundet over til risikosamfundet. Han ser dog ikke

overgangen som et direkte brud men i stedet som en kontinuerlig udvikling (Beck, 2006, s. 48).

Risikosamfundet er derfor en videreudvikling af industrisamfundet. Beck ser industrisamfundet som

det første moderne og risikosamfundet kaldes derfor det andet moderne (Beck, 2006, s. 20).

Industrisamfundet koncentrerede sig om at skabe størst mulig sikkerhed igennem velstandssikring

o.l. hvilket paradoksalt nok har skabt stor usikkerhed i risikosamfundet (Beck, 2006, s. 24). Beck

siger, at den industrielle og teknologiske udvikling giver en række uintenderede følgevirkninger

såsom forurening, huller i ozonlaget osv. Disse uintenderede følgevirkninger danner grundlaget for

risikosamfundet. Når disse følgevirkninger tildeles opmærksomhed, kan man netop tale om

risikosamfundet i sin endegyldighed. Beck siger derfor: ”Risikosamfundet opstår først i det øjeblik,

man gør denne forurening til et problem. (Beck, 2006, s. 21)”

Beck taler ydermere om nye risici og farer. Disse er menneskeskabte og er en følgevirkning af

industrisamfundets teknologiske udvikling. Risici er noget, man kan kontrollere, hvorimod farer er

noget ukontrollerbart, som hverken er begrænset af tid eller rum. En fare kan derfor være

forurening, hvorimod risici kan være rygning eller bilkørsel (Beck, 2006, s. 24-26). Disse nye risici

og farer spiller en afgørende rolle hos Beck (Beck, 2006, s. 24).

Jeg vil nu beskrive de 4 forandringsprocesser, Beck mener ligger til grund for

samfundsudviklingen.

4.2 Becks 4 forandringsprocesser

Indenfor Becks teori om det andet moderne, taler han om 4 forandringsprocesser. Disse er

globalisering, individualisering,’den tredje industrielle revolution’ og den globale miljøkrise, og

disse vil nu blive beskrevet og anvendt (Beck, 2006, s. 56).

4.2.1 Globalisering

Globalisering er den første af de 4 forandringsprocesser. Globalisering er først og fremmest et

flerdimensionelt begreb ifølge Beck (Beck, 2006, s. 147) og kan ikke beskrives entydigt i

forbindelse med økonomi. Globalisering hænger også i høj grad sammen med Becks tanker om

risikosamfundet, der blev beskrevet ovenfor, hvor elementer som forurening spiller en afgørende

rolle (Beck, 2006, s. 24). Beck mener, at risikosamfundet bør forstås som et verdensrisikosamfund,

hvor de nye risici og farer kan ramme alle på et hvilket som helst tidspunkt. Dette skyldes

globaliseringen, der har udvisket alle grænser og gør, at risici og farer ikke længere er bundet til

Page 9 of 32


nationalstaten. Disse nye risici, der er opstået i kølvandet på industrisamfundet, er blandt andet den

atomare trussel og global opvarmning (Beck, 2006, s. 150).

Beck siger også, at nationalstaterne ikke længere er bundet til et fast område eller består af et

bestemt folkefærd. I stedet lever vi i dag i det føromtalte verdenssamfund. Dette kalder Beck for

globalitet (Beck, 2006, s. 149). Globalitet er, når det anerkendes, at vi lever i et verdenssamfund og

derfor er det altafgørende, at forskere netop accepterer dette (Beck, 2006, s. 162). Beck mener, vi i

den forstand lever i en kosmopolitisk virkelighed (Beck, 2006, s. 153).

I forlængelse heraf ønsker Beck at transnationalisere nationalstaterne til kosmopolitiske stater

(Beck, 2006, s. 163). Dette fordi nationalstaternes indflydelse er begrænset. Beck anser derfor

kosmopolitisme som værende løsningen på globaliseringsprocessen (Beck, 2006, s. 162). I

forbindelse med denne kosmopolitisme tillægger Beck EU stor betydning, da EU netop er

transnationalisering i reel form (Beck, 2006, s. 167).

Globalisering er dog ikke udelukkende negativ. Beck mener, at vi igennem transnationalt arbejde

kan afhjælpe de nye risici og farer, der er dukket op og samtidig udnytte de positive muligheder,

globaliseringen også medfører (Beck, 2006, s. 162).

Jeg vil nu beskrive Becks anden forandringsproces, individualisering.

4.2.2 Individualisering

Individualisering omhandler den udvikling, samfundet har gennemgået fra industrisamfundet, hvor

traditionen og naturen styrede ens handlinger, til risikosamfundet og det andet moderne, hvor ”I

dag er alt tilsyneladende til diskussion. Intet synes længere fastlagt på forhånd. (Beck, 2006, s.

67)” Dette er kernen i individualiseringsprocessen.

Individualisering anses for at være en af de mest betydningsfulde samfundskræfter og sættes ofte i

sammenhæng med globalisering (Beck, 2006, s. 68). Beck skelner mellem to

individualiseringsprocesser; den første foregår i industrisamfundet, den anden i risikosamfundet,

hvor det nu er op til den enkelte fuldstændigt at genfinde sig selv (Beck, 2006, s. 69).

Beck mener, at den individualiseringsproces, individet har gennemgået, er et resultat af de

ændringer, samfundet også har gennemgået og kalder denne for den radikaliserede individualisering

(Beck, 2006, s. 69). Beck mener, at denne er et udtryk for de nye krav, der følger

samfundsudviklingen, hvor konstante valg og fleksibilitet er det essentielle (Beck, 2006, s. 70).

Page 10 of 32


For Beck er det aktive tilvalg det vigtigste at hæfte sig ved i denne forandringsproces (Beck, 2006,

s. 74-75). Beck siger at den radikaliserede individualiseringsproces også er en institutionaliseret

individualiseringsproces. Institutionerne tager nu udgangspunkt i individet og ikke i familien som

tidligere (Beck, 2006, s. 70) For Beck er individualisering uundgåeligt da denne proces har

baggrund i samfundsudviklingen og derfor fungerer som et samfundsforhold (Beck, 2006, s. 75).

Men individualiseringsprocessen fører ikke nødvendigvis kun til større frihed. Beck taler om en

ambivalent proces, hvor individet får mere frihed men samtidig også bliver mere bundet til

institutionerne i samfundet. Derfor opstår der en usikkerhed, hvor individet stilles til ansvar overfor

alt, der sker i samfundet, også der, hvor individet ikke har nogen indflydelse (Beck, 2006, s. 79).

For at imødegå denne usikkerhed taler Beck om, at samfundet skal skabe et rum, hvor individets

selvansvarlighed og kreativitet igen kan blomstre op (Beck, 2006, s. 79-80). Beck siger derfor, at

det andet moderne også er ”præget af en samarbejdende eller altruistisk individualisme, der skaber

mulighed for det individualiserede individs genindlejring i nye fællesskabs- og socialformer. (Beck,

2006, s. 80)” Hermed er individet ikke udelukkende fordømt til at leve for sig selv men søger

henimod fællesskaber, der kan sikre imod usikkerheden (Beck, 2006, s. 80).

Til slut er det vigtigste for Beck det faktum, at intet længere er fastlagt. Men usikkerheden har også

gjort, at individet søger mod nye fællesskaber, der er dannet på baggrund af et ønske om at tage

ansvar for eget liv og det omkringliggende samfund.

Jeg vil nu forklare den tredje forandringsproces: den tredje industrielle revolution.

4.2.3 Den tredje industrielle revolution

Den tredje industrielle revolution rodfæstes igennem en række revolutioner, der overflødiggør det

traditionelle håndarbejde (Beck, 2006, s. 114). Disse revolutioner er f.eks. IT-revolutionen,

informations- og kommunikationsteknologisk rationaliseringsrevolutionen o.a.. Disse revolutioner

hænger alle sammen med den udvikling, samfundet gennemgår og har gennemgået og forstås af

Beck som uintenderede følgevirkninger af en global kapitalismes ’rationaliseringsdrift’ (Beck,

2006, s. 114-115).

Beck mener, at det erhvervssamfund, der eksisterede i industrisamfundet, hvor fuldtidsarbejde var

en selvfølge, og hvor dette var fastgjort af tid og rum, er under opløsning i det andet moderne. Beck

mener, at det arbejdssamfund, vi i dag lever i, er karakteriseret ved fleksibilitet, usikre

Page 11 of 32


beskæftigelsesformer og deltids- og tidsbegrænset -arbejde (Beck, 2006, s. 117-118). I stedet for

fuldtidsarbejde er der tale om underbeskæftigelse (Beck, 2006, s. 126).

Den tredje industrielle revolution hænger sammen med både den radikaliserede

individualiseringsproces og globaliseringsprocessen. Ift. individualisering siger Beck, at

erhvervsarbejdet i det andet moderne skaber en ny individualisering af arbejdet, hvor fleksibilitet er

kernen (Beck, 2006, s. 121). Fleksibiliteten kommer derfor også til udtryk i denne

forandringsproces. Ift. globalisering er den tredje industrielle revolution yderligere med til at

udviske landegrænser mm. Dette sker i forbindelse med den nye og forbedrede teknologi, der ikke

længere er bundet til ét bestemt område. Beck taler om en globalisering af arbejdsmarkedet (Beck,

2006, s. 125).

Beck mener derfor, at den tredje industrielle revolution ændrer samfundet fra at være et

fuldtidsbeskæftigelsessamfund til nu at være præget af fleksibilitet. Ligeledes mener han også, at

tilblivelsen af ny teknologi revolutionerer samfundet således, at rammerne for hvem, der kan gøre

brug af teknologien og hvor den oprinder, ikke er bestemt af hverken tid eller rum.

I forlængelse af dette ønsker jeg nu at beskrive den 4. og sidste forandringsproces, nemlig den

globale miljøkrise.

4.2.4 Den globale miljøkrise

Den globale miljøkrise skal forstås i forlængelse af både globaliseringen og risikosamfundet. Beck

siger netop, at risikosamfundet hæfter sig ved de fremtidige farer og nye risici,

samfundsudviklingen og globaliseringen har medført. Disse farer er blandt andet den globale

miljøkrise. Og det faktum, at det er vores egen levevis, der har medført de globale miljøproblemer,

har blandt andet gjort, at fremskridtstroen er særdeles pessimistisk ift. tidligere (Beck, 2006, s. 36).

Teknologien og den udvikling, der følger i kølvandet på globaliseringen gør, at de nye risici og farer

rykker nærmere. Dette er kernen i risikosamfundet og en stor del af den globale miljøkrise. Beck

siger, som også er beskrevet i afsnittet om globalisering, at vi alle er i fare for at blive ramt af disse

nye farer. Global opvarmning er et eksempel på en sådan fare, der ikke er stedbestemt. Beck siger

ligeledes, at den eneste løsning på de nye risici og farer er transnationalt arbejde. Vi er alle i samme

båd, hvilket også gør, at vi sammen kan løse disse nye storfarer (Beck, 2006, s. 38).

Den globale miljøkrise umuliggør også det natursyn, der eksisterede i industrisamfundet, hvor

naturen ansås for at være neutral (Beck, 2006, s. 21). I dag er naturen forbundet med samfundet, da

Page 12 of 32


det er dette og teknologien, der sammen producerer de nye storfarer, Beck bekymrer sig om (Beck,

2006, s. 58). Naturen og samfundet hænger derfor sammen, hvilket også kommer til udtryk i Becks

tanker om den politisk-administrative sfære og den teknisk-økonomiske sfære.

Den politisk-administrative sfære var i det første moderne den sfære, der udgjorde politikken. I det

andet moderne er dette dog ikke længere tilfældet. Den teknisk-økonomiske sfære har fået større

betydning, og ifølge Beck er denne sfære i dag blevet politisk (Beck, 2006, s. 97). Beck siger, at en

række fænomener, der opstår som følge af de nye teknologiske muligheder har vendt

styrkeforholdet mellem disse to sfærer, således at den politisk-administrative sfære må indordne sig

under den teknisk-økonomiske sfæres præmisser (Beck, 2006, s. 95).

Derfor har globaliseringen medført, at politikken ikke længere skabes og udstikkes af den politisk-

administrative sfære. Den teknisk-økonomiske sfære har fået langt større indflydelse og fungerer

derfor, i høj grad, som en politiserende faktor. Det faktum, at den teknisk-økonomiske sfære nu har

politisk karakter, gør også, at der kommer et stigende legitimationskrav fra offentlighedens side.

Beck siger: ”Den økonomiske aktivitet antager en ny politisk og moralsk karakter, som synes at

være fremmed for den. Denne moraliserings af den industrielle produktion (…) – kan meget vel vise

sig at være en af de mest interessante udviklingstendenser i de kommende år. (Beck, 2006, s. 97)”

Dette citat viser, hvordan Beck forudser, at det, vi i dag kender som CSR, får større betydning. Jeg

ønsker nu at undersøge Roskilde Festivals CSR-udvikling fra 1994 frem til i dag og analysere om

denne udvikling hænger sammen med samfundsudviklingen. Dette gøres med udgangspunkt i

ovenstående teori. Men inden analysen vil jeg kort redegøre for Roskilde Festival som virksomhed.

5. Analyse

Analysen er som tidligere nævnt kronologisk og tematisk inddelt. Først præsenteres den enkelte

tidsperiode og bagefter analyseres de forskellige tematikker, Beck beskriver. Den CSR-udvikling,

som Roskilde Festival har gennemgået, vil derfor blive forklaret ved hjælp af Becks teorier om det

andet moderne, risikosamfundet og de 4 forandringsprocesser, der tidligere er forklaret. Den

udvikling, der er sket i forbindelse med CSR, vil derfor blive sammenlignet og have baggrund i

Becks teorier. Før jeg dog starter på den respektive analyse, ønsker jeg kort at forklare, hvad

Roskilde Festival er, og hvordan det startede.

Page 13 of 32


5.1 Roskilde Festival og CSR Roskilde Festival har eksisteret siden 1971, hvor to unge gymnasieelever ønskede at skabe en

festival, der skulle minde om Woodstock. Det primære formål var, at festivalen skulle være for alle

og, at et evt. overskud skulle gå til at forbedre næste års festival (Rung, 1995, s. 30). Året efter

overtog Tony Busch2 og Roskilde Fonden planlægningen af Festivalen, og i 1973 var Foreningen

Roskildefonden enearrangør (Rung, 1995, s. 30). Siden da er alt overskud gået til humanitære og

sociale formål. Roskilde Festival har dermed siden sin spæde start været optaget af de sociale,

miljømæssige og humanitære problemer, der rører sig i samfundet. Roskilde Festival har derfor

altid bekymret sig om CSR, om end en direkte CSR-strategi først har udviklet sig senere hen.

Hvordan Festivalens CSR har udviklet sig, ønsker jeg nu at analysere med udgangspunkt i det andet

moderne og risikosamfundet. Jeg starter min analyse i 1994, hvor Roskilde Festival først

formulerede en miljøpolitik (Tidende, 2010). Den første periode er derfor fra 1994-2008, den anden

og sidste fra 2009-i dag.

Jeg anvender Becks teorier om risikosamfundet og hans 4 forandringsprocesser til at forklare og

undersøge, hvorfor Roskilde Festivals CSR har udviklet sig, som den har. De to perioder er derfor

udvalgt efter, hvornår der sker et markant skift i Festivalens CSR-politik, hvorfor teorien muligvis

kan forklare dette skift.

Nu analyseres den første periode.

5.2 Roskilde Festival fra 1994-2008

Som nævnt formulerede Roskilde Festival sin miljøpolitik i 1994. Dette gjorde, at Festivalens

efterfølgende CSR-arbejde blev mere målrettet.

Selve perioden fra 1994-2008 starter derfor med en øget opmærksomhed på CSR som begreb fra

Festivalens side. Miljøpolitikken på Roskilde Festival kommer fra 1994 og frem til 2008 særligt til

udtryk gennem områder som affald og genanvendelse, hvorfor dette også bliver temaet for denne

periode. Jeg vil nu analysere Festivalens CSR i denne periode med udgangspunkt i Becks 4

forandringsprocesser.

2 Amerikansk folkesanger. Fra: Vi mødes i Roskilde – Roskilde Festival i 25 år, 1995.

Page 14 of 32


5.2.1 Globalisering og Roskilde Festivals CSR

Globalisering forklarer som nævnt, hvordan økonomi, sygdomme, teknologi og lignende, ikke

længere er bundet til et fast område. Landegrænserne er udvisket, hvilket betyder, at de

uintenderede følgevirkninger, den teknologiske revolution har medført, kan ramme alle. Storfarer

såsom forurening og global opvarmning truer hele verdenssamfundet og ikke blot nationalstaten.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling har derfor haft en række konsekvenser. Dette har

resulteret i et behov for at reagere på disse nye farer, der er opstået i det andet moderne og som

konsekvens af det første moderne. CSR kan ses som et resultat af dette behov.

CSR er et redskab, der kan bruges for at afhjælpe de nye farer, der eksisterer i risikosamfundet.

Risikosamfundet og dermed også globaliseringen, har banet vejen for CSR som en fremtrædende

politik. Globaliseringen gør nemlig, at CSR bliver nødvendigt.

Globaliseringen kan derfor forklare, hvorfor Roskilde Festival i højere grad begynder at øge

opmærksomheden omkring deres CSR. Dette sker, som nævnt, med Festivalens miljøpolitik fra

1994. Indtil da har Roskilde Festivals arbejde med socialt ansvar også eksisteret (Funder, 2014),

men det er først med miljøpolitikken i 1994, at en fælles retningslinje for CSR-arbejdet bliver

indført (Tidende, 2010).

Men selvom Roskilde Festivals CSR-arbejde for alvor træder i karakter i netop denne periode, er

der også brug for statslig indgriben. Festival-leder, Leif Skov siger således, at det ikke kan passe, at

det skal være dyrere at agere miljørigtigt end ikke at gøre det (Bureau, Den gamle garde på plads

med Dylan i front, 1998).

Dette ønske imødekommes senere på året af Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der opfordrer EU

til at oprette en række fælles retningslinjer som både de danske og europæiske virksomheder og

borgere kan forholde sig til (Rasmussen, 1998). Hermed lægges der op til en fælles indsats på tværs

af landegrænser. Dette transnationale arbejde fungerer som en hjørnesten i Becks tanker vedrørende

globalisering. Han mener netop, at løsningen på de problemer, globaliseringen medfører, skal findes

igennem det transnationale arbejde. Han tillægger ydermere EU markant betydning i fremtiden

(Beck, 2006, s. 166).

Hermed kommer globaliseringsprocessen også til udtryk på Roskilde Festival igennem ønsket om at

finde en løsning sammen. Beck anser det transnationale arbejde for at være løsningen, hvor

Page 15 of 32


Roskilde Festival i første omgang blot ser mod nationalstaten. Dette ændres dog i den sidste

periode, hvor globaliseringen og globale løsninger får større betydning i Roskilde Festivals arbejde.

Globaliseringsprocessen kommer altså særligt til udtryk ved det faktum, at CSR fungerer som en

decideret politik fra Festivalens side. Roskilde Festival intensiverer deres sociale indsats og frem

mod 2008 er det genanvendelse og affald, der fungerer som det helt klare tema i Festivalens CSR

politik. Dette tema kan forklares med blandt andet Becks anden forandringsproces, som vil blive

analyseret nu.

5.2.2 Indidvidualisering og Roskilde Festivals CSR

Den radikaliserede individualiseringsproces er ifølge Beck et udtryk for, at alt i dag er til diskussion

og, at alt skal vælges – intet er længere fastlagt, og det er individet, der er i centrum (Beck, 2006, s.

66).

Individualiseringsprocessen kommer hos Roskilde Festival til udtryk gennem en øget aktivering af

festivalgæsterne. Festivalen er blevet opmærksom på, at gæsterne lever efter en ”køb-og-smid-

væk”-kultur og ønsker at komme denne til livs (Faurholdt, Genbrugsrock i Roskilde, 1995). Denne

kultur læner sig op ad det, som Beck kalder ”indtil-videre”kulturen, der finder sted i

individualiseringsprocesen (Beck, 2006, s. 70). For at imødekomme den nyopståede kultur blandt

gæsterne har Festivalen startet en række tiltag, heriblandt ’Pant’ på skrald, hvor gæsterne kan

indkassere penge, når de indleverer skrald (Faurholdt, Genbrugsrock i Roskilde, 1995). På denne

måde engagerer Festivalen publikum og forsøger samtidig at undgå den ”indtil-videre”-kultur,

gæsterne lever efter.

Roskilde Festival har ligeledes forsøgt at gøre det så nemt som muligt for gæsten at komme af med

affaldet (Faurholdt, Ren Roskilde, 1995). I alt er 1.800 affaldsbeholdere på Roskilde Festival 1995

opsat; en grøn til biologisk og nedbrydeligt affald og en rød til brændbart (Munbjerg, 1995).

Roskilde Festival 1995 er nemlig særligt fokuseret på affald og ønsker dette år at nedbringe

affaldsbjergene (Munbjerg, 1995). Dette gøres vha. en intensiveret indsats fra Festivalens side om

at få aktiveret publikum. Ligeledes indføres der pant på ølglas for at sikre, at disse bliver indleveret

igen (Munbjerg, 1995). Derudover kan festivalgæsterne også indlevere tomme øldåser og

indkassere penge i retur (Munbjerg, 1995).

På trods af denne indsats fra Festivalens side, er affald stadig et stigende problem i den sidste del af

perioden. I 2008 bliver der nemlig igen lanceret en række tiltag, der skal imødegå den stigende

Page 16 of 32


mængde af affald, der hvert år bliver efterladt. Denne gang sker det under kampagnenavnet: ”Less

Trash – More Music” (Ritzau, Festival vil af med affaldet, 2008). Under denne kampagne etableres

der en agora, der har fokus på miljøet, og det gøres endnu nemmere for gæsterne at komme af med

affaldet. Ligeledes bliver der arrangeret happenings og vist reklamer på storskærme (Ritzau,

Festival vil af med affaldet, 2008). Roskilde Festival forsøger derfor ivrigt at komme affaldet til livs

og på den måde ændre den køb-og-smid-væk-kultur, der eksisterer

Den radikaliserede individualisering spiller altså en rolle hos Roskilde Festival og kommer til

udtryk igennem den mentalitet, der hersker blandt gæsterne. Mentaliteten, hvor indtil-videre og

køb-og-smid-væk er i centrum.

Men Roskilde Festival ønsker at ændre denne mentalitet og forsøger at gøre dette igennem

fællesskab, engagement og frivillighed, hvilket også ses i Roskilde Festivals miljøpolitik (Festival).

Roskilde Festival forsøger at skabe et fællesskab, hvor gæsterne tager medansvar og løfter i samlet

flok (Faurholdt, Ren Roskilde, 1995).

Dette hænger sammen med den fællesskabsfølelse, individet søger, som en konsekvens af den

usikkerhed individualiseringsprocessen også har medført. Derfor er Roskilde Festivals mange tiltag,

der forsøger at engagere gæsten, en måde hvorpå festivalgæsten kan indgå i et nyt fællesskab, der

forstres af det sociale medansvar. Om end de mange tiltag ikke altid er lige succesfulde og

mentalitetsændrende, gør Roskilde Festival altså en ihærdig indsats for at skabe et fællesskab

gennem en lang række initiativer, hvor gæsterne aktiveres (Faurholdt, Ren Roskilde, 1995).

Jeg vil nu analyse den fjerde forandringsproces i forbindelse med Roskilde Festival.

5.2.3 Den tredje industrielle revolution og Roskilde Festivals CSR

Denne fjerde forandringsproces hænger, som nævnt, både sammen med individualiseringsprocessen

og globaliseringen. Den tredje industrielle revolution er sammen med globaliseringen med til netop

at udbrede de uintenderede følgevirkninger, overgangen fra industrisamfundet til risikosamfundet,

har medført (Beck, 2006). Den nye teknologi gør ydermere, at håndarbejdet bliver overflødiggjort

og globaliseringen medfører, at teknologien ikke længere er bundet til ét land og ét sted.

Den tredje industrielle revolution hænger uløseligt sammen med globaliseringen og

individualiseringen og resultatet af denne forandringsproces i forbindelse med Roskilde Festival, er

derfor den samme; netop at den udvikling, som samfundet har gennemgået lægger pres på

Page 17 of 32


samfundet og virksomheder, heriblandt Roskilde Festival, for at få dem til at opføre sig socialt

ansvarligt, hvorfor CSR bliver særligt populært i denne periode.

Denne forandringsproces kommer blandt andet til udtryk på Roskilde Festival igennem de mange

nye tiltag vedrørende miljø, der er opstået i perioden 1994-2008. Den tredje industrielle revolution

ses tydeligst vedrørende den nye teknologi, der er fremkommet og hvordan denne ikke er bundet

fast til et bestemt sted. Roskilde Festival fokuserer nemlig på genanvendelse i forbindelse med

særligt bestik og tallerkner. Dette har resulteret i, at Festivalen har søgt til andre lande for at få de

bedste varer, der samtidig lever op til miljøkravene. Blandt andet stammer de kompostérbare

tallerkner fra Finland, mens bestikket er fra Norge (Munbjerg, 1995). Danmark har i denne periode

ikke nogle producenter, der kan producere de varer, Roskilde Festival ønsker, og derfor er

Festivalen nødsaget til at søge udenfor landets grænser.

Finland og Norge er derfor med til at dele deres teknologi med Roskilde Festival, hvilket kun er

muliggjort af både den tredje industrielle revolution men i særdeleshed også af globaliseringen.

Derfor er den nye teknologi med til at gøre Roskilde Festivals CSR-tiltag mulige. Roskilde

Festivals CSR i denne periode kan forklares med den tredje industrielle revolution, der muliggør og

fremhæver nødvendigheden for en konkret CSR-politik, da de uintenderede følgevirkninger, der

følger i kølvandet på industrisamfundet, rykker nærmere.

Den femte og sidste forandringsproces vil nu blive analyseret i forbindelse med Roskilde Festival.

5.2.4 Den globale miljøkrise og Roskilde Festivals CSR

Den globale miljøkrise anses i denne opgave for, sammen med globalisering, at have størst

indflydelse på Roskilde Festivals CSR-udvilkling. Den globale miljøkrise har nemlig medført et

legimitationskrav fra offentligheden, hvor virksomheder i højere grad regnes for at være skyldnere i

denne globale miljøkrise (Beck, 2006, s. 96). Derfor kræves det, at virksomheder, og derfor også

Roskilde Festival, skal tage stilling til deres påvirkning på miljøet. Dette resulterer i, at CSR bliver

et redskab, virksomheder bruger til at legitimere sig selv. Den globale miljøkrise er derfor med til at

sætte CSR på dagsordenen, hvilket kan spores i Roskilde Festivals CSR-udvikling. Miljøpolitikken

bliver netop en måde, hvorpå Roskilde Festival kan legitimere sig på overfor offentligheden.

En anden vigtig ting, den globale miljøkrise har resulteret i, er, at det nu er den teknisk-økonomiske

sfære, der politiserer. Det betyder, at det er virksomhederne, og de, der opfinder, udvikler osv. der

sætter dagsordenen og skaber politikken. Dette er netop, hvad Roskilde Festival altid har gjort og til

Page 18 of 32


stadighed gør. Roskilde Festival har siden begyndelsen sat fokus på humanitært arbejde og har

ønsket at være foregangsmænd indenfor netop miljøpolitikken (Faurholdt, Ren Roskilde, 1995).

Roskilde Festival har ligeledes ønsket en række fælles retningslinjer på miljøområdet og har flere

gange opfordret staten til at træde i karakter (Faurholdt, Ren Roskilde, 1995). Roskilde Festival har

på denne måde været med til at påvirke samfundsudviklingen og afkrævet handling fra det

offentliges side. Dette er alt sammen et udtryk for, at den teknisk-økonomiske sfæres indflydelse er

markant.

Roskilde Festival har også blandt andet efterspurgt mere miljøvenlige ølbægre, end de nuværende

plastflasker. I 1995 tog Festivalen fat i de store producenter for at undersøge, hvorvidt de kunne

producere mere miljøvenlige emballager (Munbjerg, 1995). Dette var ikke muligt, men det faktum,

at Roskilde Festival efterspørger og opsøger mere miljøvenlige materialer hos de helt store på

markedet viser, hvordan Festivalen påvirker og dermed politiserer samfundet. Dette kommer også

til udtryk ved det tidligere nævnte eksempel med Leif Skov, der eftersøger en dialog og fælles

retningslinjer angående miljø, fra miljø- og skatteministeriet (Bureau, Den gamle garde på plads

med Dylan i front, 1998). Begge eksempler er et udtryk for, at det er den teknisk-økonomiske sfære,

der sætter dagsordenen.

Til sidst, etablerer Roskilde Festival også i 1996 sin egen togstation, hvilket også er et udtryk for

Festivalens miljørigtige indsats.

Den globale miljøkrise, ifølge Beck, kan derfor fungere som forklaring på, hvorfor Roskilde

Festivals CSR udvikler sig som den gør. Globaliseringen har gjort, at de uintenderede

følgevirkninger såsom forurening, global opvarmning mm. kommer på dagsordenen, hvilket

tvinger virksomheder, som Roskilde Festival til at reagere og legitimere sig selv, hvilket kommer til

udtryk igennem CSR. Ligeledes er Festivalen også med til at sætte dagsordenen nationalt set,

hvilket også er et udtryk gennem den globale miljøkrises indvirkning på Festivalens CSR. Derfor

kan den globale miljøkrise være med til at forklare Roskilde Festivals CSR-politik.

Roskilde Festivals CSR-politik bliver netop en reaktion på denne samfundsudvikling, og denne

samfundsudvikling nødvendiggør handling.

5.2.5 Delkonklusion

Med ovenstående analyse af Roskilde Festival CSR, kan det forklares, at Festivalen i høj grad

følger den samfundsudvikling, som Beck beskriver. Becks 4 forandringsprocesser kan derfor

fungere som forklaring på den udvikling, Roskilde Festivals CSR har gennemgået.

Page 19 of 32


Dog kan det argumenteres, at Roskilde Festival siden starten har været optaget af sit sociale ansvar,

hvorfor Becks forandringsprocesser blot fungerer som en forklaring på et allerede eksisterende

fænomen. Dog kan Becks tanker om den teknisk-økonomiske sfæres udvikling forklare, hvorfor

Roskilde Festival er trendsættere og politiserer samfundet.

Globalisering, individualisering og den globale miljøkrise anses for at være de tre

forandringsprocesser, der har størst hjemmel i forbindelse med Roskilde Festivals CSR-udvikling.

Grundlæggende har Becks forandringsprocesser forklaret, hvorfor CSR som udgangspunkt er blevet

et relevant begreb. Hos Roskilde Festival er CSR-politikken derfor et udtryk for, at globaliseringens

og den globale miljøkrises uintenderede følgevirkninger bør tages alvorligt. Roskilde Festivals CSR

politik kan derfor ses som en reaktion på samfundsudviklingen.

Ydermere kan køb-og-smid-væk-kulturen, eller indtil-videre-kulturen, forklare hvorfor affald er det

overordnede tema for netop denne periode. I den anden periode bliver temaet klima, hvilket også vil

blive forsøgt forklaret med Becks tanker om risikosamfundet og det andet moderne.

Den anden og sidste periode vil nu blive analyseret.

5.3 Roskilde Festival fra 2009- i dag

2009 er året, hvor Roskilde Festivals CSR-politik forandrer sig markant, og Festivalen øger deres

indsats på samtlige områder indenfor CSR. Temaer fra de tidligere år er stadig at spore og får i den

sidste del af perioden særlig stor betydning igen (Rønning-Andersson, 2013). Men 2009 viser sig at

være et særligt vigtigt og banebrydende år, det er nemlig i 2009, at kampagnen Green Footsteps

lanceres (Madsen, 2009), hvilket kommer til at få stor indflydelse på de følgende års CSR-arbejde.

Green Footstep er en omfattende kampagne, der skal højne opmærksomheden omkring

klimaforandringers konsekvenser verden over samtidig med, at Festivalen ønsker yderligere at

engagere og involvere de mange festivalgæster (Madsen, 2009).

Jeg ønsker nu at bruge Becks 4 forandringsprocesser som forklaring på denne udvikling.

5.3.1 Globalisering og Roskilde Festivals CSR

2009 er som sagt året, hvor Roskilde Festival lancerer den omfattende miljøkampagne Green

Footsteps. I forhold til overgangen fra temaet affald i den første periode og det nye tema i denne

periode siges det: ”Tilbage i 1994 hed det miljøindsats og dengang handlede det om at mindske

affaldsmængden. I slutningen af halvfemserne begyndte festivalen at bruge økologiske varer (…) I

Page 20 of 32


år kulminerede de mange tiltag med en festival med fokus på klima og klimaforandringer under

navnet Green Footsteps. (Nielsen, Klima hele vejen rundt, 2009)”

Med denne kampagne sætter Roskilde Festival fokus på de konsekvenser, klimaforandringerne har

på verdenssamfundet. Med Green Footsteps lancerer Roskilde Festival en række nye klimatiltag,

der skal oplyse gæsterne om de mange ændringer, verdenssamfundet i dag gennemgår. Kampagnen

søger at gøre Festivalen mere CO2-venlig, og i 2009 er det derfor muligt for gæsterne at købe

klimaneutrale tomater og frugter fra Sydafrika, der på trods af den lange transport stadig er CO2-

neutrale (Brandt, 2009). Dette nye tiltag viser, hvordan teknologi og viden rejser på tværs af

landegrænser, og hvordan Roskilde Festival ikke lader sig begrænse af de nationale territoriale

grænser. Dette er i særdeleshed et udtryk for globaliseringsprocessen, foruden den var det ikke

muligt. På denne måde følger Roskilde Festival den globaliseringsproces, der ifølge Beck foregår i

det andet moderne.

Derudover er Climate Community også en del af Green Footsteps; et område, hvor gæsterne kan

sikre sig en plads forud for Festivalen ved at agere klimavenligt. Gæsterne kan eksempelvis tage

cyklen i stedet for bilen til Festivalen, holde grønne og økologiske middagsselskaber eller lignende

for at få en plads i det klimavenlige område (Sayers, 2009). Med disse tiltag opfordrer Roskilde

Festival med kampagnen Green Footsteps til, at gæsterne mindsker deres klimapåvirkning ved at

tage minimum tre Green Footsteps forud for Festivalen (Sayers, 2009). På denne måde sætter

Roskilde Festival stor fokus på de klimaforandringer, samfundet oplever og søger at mindske deres

og gæsternes klimapåvirkning gennem kampagnen Green Footsteps. Dette er et udtryk for den

øgede globalisering, samfundet er præget af, hvor global opvarmning og lignende spiller en

afgørende rolle.

Globaliseringen gør, at risikosamfundets nye storfarer, heriblandt forurening og klimaforandringer,

påvirker alle, hvorfor Roskilde Festivals omfattende Green Footsteps kampagne kan ses som et

resultat af globaliseringens og risikosamfundet uintenderede følgevirkninger. Roskilde Festival har

altid ageret miljøvenligt, men kampagnen Green Footsteps markerer tydeligt overgangen til nu at

fokusere særligt på klimaforandringerne. De klimavenlige tiltag er mange, hvilket særligt kommer

til udtryk gennem Green Footsteps (Madsen, 2009).

Dette markante skift i Roskilde Festivals CSR-politik kan ses som et resultat af den

globaliseringsproces, der ifølge Beck foregår i det andet moderne. Hvor globaliseringen i den første

periode af Roskilde Festivals CSR, satte CSR på dagsordenen, fremhæver globaliseringen i den

Page 21 of 32


anden periode de nye risici og storfarer, risikosamfundet har medført, hvilket vises i den ændring

Roskilde Festivals CSR har gennemgået. Derfor er skiftet i Festivalens CSR et resultat af

globaliseringens mange muligheder og udfordringer. Hvor det tidligere var et spørgsmål om at tage

et ansvar, er det nu et spørgsmål om at udbrede den klimaprofil, Festivalen repræsenterer (Nielsen,

Klima hele vejen rundt, 2009).

Green Footsteps kampagnen involverer også en lang række andre tiltag, hvortil nogle kommer til

udtryk i individualiseringsprocessen, som Beck beskriver.

5.3.2 Individualisering og Roskilde Festivals CSR

Som nævnt ovenfor indeholder Green Footsteps kampagnen flere tiltag, end dem, der allerede er

nævnt. Roskilde Festival ønsker nemlig også at engagere gæsterne i klimakampen. Blandt andet kan

gæsterne oplade deres telefoner eller pumpe deres luftmadras op gratis ved først at cykle på en

speciel cykel og derigennem generere strøm (Sayers, 2009). På denne måde involverer Roskilde

Festival gæsterne til at tage et medansvar på en sjov måde. Dette er kernen i hvad Roskilde Festival

ønsker; nemlig at engagere gæsterne men uden en løftet pegefinger (Prudholm, 2010). Roskilde

Festival anser det for meget vigtigt at involvere gæsterne, da det er dem, der kan gøre den største

forskel (Nielsen, Klima hele vejen rundt, 2009).

Roskilde Festival lancerer særligt i denne periode en række tiltag, hvor festivalgæsten er i centrum.

Heriblandt lanceres Clean Out Loud i 2011, hvor Vallekilde Højskole og Roskilde Festival indgår i

et samarbejde om at involvere festivalgæsterne i klimakampen (Burø, 2014). Clean Out Loud var et

forsøg på at engagere gæsterne til at rydde mere op uden at ødelægge festen. I alt tog 4.100 gæster

udfordringen op (Burø, 2014). Clean Out Loud er blot ét af mange tiltag, Roskilde Festival i

perioden har lanceret, der involverer gæsterne. Roskilde Festival ser det således som deres opgave

at sætte rammerne og gæstens ansvar at imødegå disse (Burø, 2014).

Green Footsteps kampagnen, Climate Community og Clean Out Loud tiltagene er alle udtryk for at

Roskilde Festival ønsker at skabe et fælleskab blandt gæsterne. Og dette fællesskab ses også i Becks

individualiseringsproces, hvor individet søger mod disse fællesskaber for at undgå den usikkerhed,

individualiseringsprocessen har medført. Disse nye fællesskaber er af social og ofte ansvarlig

karakter.

Roskilde Festival har også udenom selve Festivalperioden oprettet det projekt, der hedder Orange

Innovation, der året ud laver workshops og lignende med bæredygtige og lærerige formål

Page 22 of 32


(Innovation, 2014). Mottoet hos Orange Innovation er co-creation. Altså at kreere noget sammen

(Innovation, 2014).

Roskilde Festivals tiltag på selve Festivalen og Orange Innovation, der er leveringsdygtige året

rundt, viser, at Festivalen involverer og skaber et fællesskab, hvor alle skal tage ansvar. Dette kan

derfor fungere som en måde, hvorpå individet, og dermed festivalgæsten, kan genfinde sine sociale

relationer og tage et socialt medansvar.

Derfor kommer individualiseringsprocessen hos Roskilde Festivals CSR, til udtryk igennem de

fællesskaber Roskilde Festival kreerer med de mange tiltag, der lanceres. Det er særligt i perioden

2009- i dag, at festivalgæstens engagement og medansvar sætte i centrum. Dette ses blandt andet

ved de tiltag, som tidligere er nævnt, heriblandt samarbejdet mellem Roskilde og Festival og

Vallekilde Højskole, Climate Community og Clean Out Loud. Den øgede opmærksomhed på

engagement og fællesskab i disse år kan forklares med Becks tanker om

individualiseringsprocessen. Om end Festivalen altid har haft festivalsgæsten i centrum sker der i

denne periode et markant skift og en øget opmærksomhed på netop dette, hvilket hænger sammen

med individualiseringsprocessen. Heri lægges det nemlig op til, at individet ønsker at skabe disse

fællesskaber, for igen at blive en del af et meningsfuldt fællesskab (Beck, 2006, s. 66)

Igennem de mange initiativer, der lanceres i denne periode, er Roskilde Festival derfor med til at

indlejre festivalsgæsten i et nyt socialt fællesskab, hvor medansvar og engagement er i højsæde,

hvordan dette kan forklares med Becks individualiseringsproces.

Roskilde Festivals CSR-udvikling sættes nu i forbindelse med den tredje industrielle revolution.

5.3.3 Den tredje industrielle revolution og Roskilde Festivals CSR

Den tredje industrielle revolution kommer på Roskilde Festival til udtryk igennem de mange nye

tiltag, hvor alternativ energi og ny teknologi, er kernen. Roskilde Festivalen lancerer, som tidligere

nævnt, nemlig en række nye tiltag, der alle har fokus på klimaforandringer og hvordan vi igennem

disse tiltag kan imødekomme disse forandringer. Blandt de nye tiltag er cykelopladning og

luftmadrasoppustning, hvor gæsterne kan oplade deres mobiltelefon eller pumpe deres luftmadras

op, ved først at generere grøn strøm på en speciel cykel (Sayers, 2009). Et andet tiltag, der også

demonstrerer den tredje industrielle revolutions påvirkning på Roskilde Festival, er et pariserhjul,

hvor gæsterne igen skal generere grøn strøm for at få en tur (Sayers, 2009). Begge tiltag er fra 2009,

hvor Festivalen sætter særligt fokus på klima med Green Footsteps kampagnen.

Page 23 of 32


Under Green Footsteps kampagnen søsættes der også i 2013 et laboratorium under Green Footsteps,

kaldet Green Footsteps Lab (Wanscher, 2013), hvor formålet er, at få festivalgæsterne til at

interessere sig mere for bæredygtighed, både på Festivalen og efterfølgende. Dette gøres på en sjov

måde f.eks. ved, at cykel-opladningen vender tilbage og muligheden for at grille pølser på en

soldreven grill (Wanscher, 2013). Det vigtigste her er, ligesom med de tiltag i Green Footsteps

kampagnen, at det sker på en sjov og ikke fordømmende måde. Roskilde Festival vil sætte fokus på

klima- og miljøforandringerne ved at skabe en ny teknologi, der er sjov og ikke belærende

(Prudholm, 2010). Green Footsteps lab fokuserer, ligesom de andre klimatiltag, på en ny og

alternativ teknologi.

Den tredje industrielle revolution omhandler den nye teknologis indtræden og indflydelse, hvorfor

den særligt ses på Roskilde Festival i forbindelse med netop disse nye tiltag, hvor alternativ

teknologi er i højsæde.

I de senere år har Festivalen fortsat med en lang række nye tiltag, der også hænger sammen med

den industrielle revolution. I 2013 indgår Roskilde Festival, CBS og Dansk Industri et samarbejde

om at bruge Roskilde Festival som et laboratorium, hvor ny teknologi og nye ideer skal opstå.

Projektet går under navnet ’Fra Rio til Roskilde’ (Saietz, 2014). Et konkret resultat af dette

samarbejde er Rockwool-hytter, der blev lavet på forsøgsbasis på Roskilde Festival i 2013.

Meningen med disse er at finde et alternativ til telte¸et alternativ, der er bæredygtigt, billigt og

anvendeligt. Meningen er ligeledes, at hvis disse fungerer, kan de bruges på andre festivaler og i

flygtningelejre mm. (Saietz, 2014). Formålet med ’Fra Rio til Roskilde’ er at bruge Festivalen til at

udvikle nye ideer, der på sigt vil kunne anvendes rundt om i hele verden. Ligeledes beskrives det på

’Fra Rio til Roskilde’s hjemmeside, at formålet er: ”1) at skabe opmærksomhed om de sociale og

miljømæssige udfordringer og deres indbyrdes sammenhæng og 2) at skabe opmærksomhed om de

forretningsmuligheder, som et fokus på bæredygtighed kan afføde. (Roskilde, 2014)” Dette

samarbejde ønsker derfor at sætte fokus på de globale milljøproblemer og lægger på deres

hjemmeside op til et samarbejde på tværs af sektorer og lande (Roskilde, 2014). Fra Roskilde

Festivals side tilskyndes samarbejdet også; talskvinde, Christina Bilde siger således: ”Roskilde har

inviteret forskere til det laboratorium, som festivalen er. De skal give os forslag til, hvordan vi

bliver en mere bæredygtig festival, og sammen kan vi forhåbentlig føde idéer, som kan gøre en

forskel på globalt plan. (Ritzau, Roskilde Festival vil være mere bæredygtig, 2013)”

Page 24 of 32


Hermed vises det, hvordan Roskilde Festival i særdeleshed gør brug af ny teknologi, nye ideer og

ønsker at være med til at imødegå de globale klimaforandringer, verden går i møde. Den tredje

industrielle revolution er derfor afbilledet i de mange nye tiltag, Festivalen har lanceret siden 2009.

Fokusområdet er alternative løsninger, nye ideer og brugen af ny teknologi, der kan være med til at

imødegå nogle af de konsekvenser, klimaforandringerne har medført.

’Fra Rio til Roskilde’ er derfor et udtryk for den tredje industrielle revolutions indflydelse på

Roskilde Festivals CSR-politik.

Projektet ’Fra Rio til Roskilde’ leder mig hen til den 4. og sidste forandringsproces, den globale

miljøkrise.

5.3.4 Den globale miljøkrise og Roskilde Festivals CSR

Som nævnt er det i 2009, at Roskilde Festivals CSR-politik ændrer sig markant. Her begynder

Roskilde Festival at sætte klimaforandringerne på dagsordenen, hvilket kommer til udtryk gennem

de mange klimatiltag, Festivalen lancerer i denne periode.

Roskilde Festival sætter med kampagnen, Green Footsteps, fokus på de konsekvenser,

klimaforandringerne har på vores samfund. Kampagnen ønsker at gøre festivalgæsterne

opmærksomme på, hvilke konsekvenser for meget svineri har på omgivelserne (Prudholm, 2010).

Dette gøres igennem en lang række alternative klimatiltag, der søger at oplyse og influere de unge

festivalgæster til at tage et medansvar og engagere sig i kampen mod forurening, ressourcespild og

lignende. For netop ressourcespil er en markant udgiftspost på klimakontoen, hvilket kommer til

udtryk gennem Roskilde Festivals samarbejde ’Fra Rio til Roskilde’, hvor formålet med dette

samarbejde netop er at mindske ressourcespildet blandt andre ting (Roskilde, 2014). ’Fra Rio til

Roskilde’ er med til at involvere en række samarbejdspartnere, hvor formålet er at imødekomme en

række af de konsekvenser, klimaforandringerne har på vores tilværelse. ’Fra Rio til Roskilde’

ønsker at afføde en række nye ideer, der kan bruges på globalt plan, som det også siges i afsnittet

om ’den tredje industrielle revolution’ (Ritzau, Roskilde Festival vil være mere bæredygtig, 2013).

Både Green Footsteps kampagnen og ’Fra Rio til Roskilde’ projektet er med til at afhjælpe de

miljø- og klimamæssige udfordringer, som vores samfund i dag står overfor. Dette hænger sammen

med Becks 4. forandringsproces, nemlig den globale miljøkrise. Det er nemlig denne

forandringsproces, der sætter fokus på de nye risici og storfarer, der er en del af

verdensrisikosamfundet og som er en konsekvens af vores levemåde (Beck, 2006, s. 58). Roskilde

Page 25 of 32


Festivals skift i 2009, hvor klimaforandringer sættes på dagsordenen, kan derfor ses som et resultat

af den globale miljøkrise. Vores nye levemåde, hvor teknologien og industrien, producerer en række

uintenderede følgevirkninger, er netop med til at miljø- og klimaproblemer bliver et globalt

problem. Beck siger, at disse problemer skal imødegås gennem transnational arbejde (Beck, 2006, s.

38), hvilket bliver en realitet hos Roskilde Festival, idet Festivalen lægger op til, at ’Fra Rio til

Roskilde’ skal udvikle en række nye ideer og alternative teknologier, der kan benyttes på globalt

plan (Roskilde, 2014).

Den globale miljøkrise som Beck beskriver forklarer derfor, hvorfor Roskilde Festival i denne

periode sætter øget fokus på klimaforandringerne. Det er netop samfundets udvikling, der gør, at

disse nye risici og storfarer virkeliggøres, hvorfor den globale miljøkrise kan ramme alle og

nødvendiggør et samarbejde, der søger at finde alternative løsninger på de nuværende

klimaproblemer. Dette er, hvad Roskilde Festival blandt andet gør med Green Footsteps og

projektet ’Fra Rio til Roskilde’.

5.3.5 Delkonklusion

Roskilde Festival har i denne periode ændret deres CSR-politik markant. 2009 er året, hvor

kampagnen Green Footsteps lanceres og ændrer dermed CSR-politikken hos Roskilde Festival. I

denne periode er det klimaforandringerne, der spiller en afgørende rolle, hvilket ses i de talrige

klimatiltag, Roskilde Festival lancerer, med start i Green Footsteps kampagnen fra 2009.

Becks forandringsprocesser fungerer i denne periode som forklaring på, hvorfor Roskilde Festival

har ændret deres CSR-politik så markant. Både globalisering, den tredje industrielle revolution og

den globale miljøkrise danner baggrund for Roskilde Festivals CSR-ændring. Det er netop disse tre

forandringsprocesser, der fungerer som den vigtigste forklaring, og hvor ændringen er tydeligst.

Alle tre resulterer i, at forurening, global opvarmning, klimaforandringer mm. bliver virkelige

konsekvenser, der kan ramme os alle, hvorfor en indsats for at undgå disse udfordringer er

nødvendig. Roskilde Festivals CSR-udvikling hænger derfor sammen med den samfundsudvikling,

Beck redegør for; industrisamfundets unintenderede følgevirkninger sætter klima, forurening, etc.,

på dagsordenen, hvilket Roskilde Festival derfor også gør. Ligeledes er det også i denne periode, at

Roskilde Festival særligt begynder at tænke løsninger på et globalt plan, hvilket særligt kommer til

udtryk gennem projektet ’Fra Rio til Roskilde’.

Der sker dog også et markant skift ift. individualiseringsprocessen, som Beck beskriver. Roskilde

Festival sætter nemlig i denne periode også særligt fokus på aktiviteter, der skaber fællesskab blandt

Page 26 of 32


festivalgæsterne. Roskilde Festival opfordrer til, at gæsten skal aktiveres, hvilket gøres igennem en

lang række tiltag såsom Climate Community, Clean Out Loud, etc.. Dette hænger, som nævnt,

sammen med Becks individualiseringsproces, hvor individet, som et resultat af den øgede

usikkerhed, der tilhører det andet moderne, atter ønsker at blive del af et betydningsfuldt fællesskab.

Med ovenstående in mente kan Roskilde Festivals skift i deres CSR-politik forklares med Becks

forandringsprocesser. Den udvikling, som Roskilde Festival gennemgår, hænger sammen med den

udvikling, Beck beskriver.

6. Beck og Roskilde Festival

Jeg vil i dette afsnit kort stille mig kritisk overfor den valgte teori og dennes funktion i forbindelse

med analysen.

Som tidligere nævnt anvendes Ulrich Becks teorier om risikosamfundet og det andet moderne som

det teoretiske grundlag for denne opgave. Men det er kun 4 af hans 5 forandringsprocesser, der

bruges i analysen. Dette fordi den 5. forandringsproces, kønsrollerevolutionen, har vist sig ikke at

være relevant ift. min opstillede hypotese og min empiri. Derfor har jeg undladt denne

forandringsproces, og derfor kan det også påvises, at dele af Becks teori ikke passer til min opgave.

Dog er det vigtigt at pointere, at resten af Becks teori, både om risikosamfundet og de 4 andre

forandringsprocesser, giver et fyldestgørende billede og dermed er anvendelig ift. min analyse og

dermed min opgave.

Derfor kan Becks teorier, som det også påvises i analysen, bruges som forklaring på Roskilde

Festivals CSR-udvikling. Det er netop kun en enkelt forandringsproces, der viser sig at være

irrelevant, men den resterende teori er mere end fyldestgørende, hvorfor den også fungerer som det

teoretiske grundlag gennem hele opgaven.

Jeg vil nu konkludere på hele opgaven samt endeligt be- eller afkræfte min hypotese.

7. Konklusion

I min analyse har jeg undersøgt Roskilde Festivals CSR-politik i to forskellige perioder. Fra 1994-

2008 og fra 2009- i dag. Udgangspunktet for analysen var, at Roskilde Festivals CSR har ændret sig

Page 27 of 32


markant i henholdsvis 1994 og 2009. Jeg har søgt at undersøge, hvorvidt disse skift kan forklares

med Ulrich Becks tanker om risikosamfundet og det andet moderne.

I den første periode sættes CSR som politik på dagsordenen hos Roskilde Festival, hvilket kan

forklares med de 4 forandringsprocesser. Det er i 1994, hvor CSR for alvor bliver tydelig hos

Roskilde Festival, hvilket hænger sammen med samfundsudviklingen. Globaliseringen, den tredje

industrielle revolution og den globale miljøkrise har medført en række uintenderede

følgevirkninger, som virksomheder, såsom Roskilde Festival, er nødsaget til at reagere på, hvilket

kommer til udtryk igennem deres CSR-politik.

Den globale miljøkrise har ifølge Beck også ændret forholdene mellem den teknisk-økonomiske

sfære og den politisk-administrative sfære, hvilket også ses i Roskilde Festivals CSR-politik.

Roskilde Festival opfordrer nemlig producenter til at være mere bæredygtige og politiserer

producenterne igennem deres valg af leverandører (Munbjerg, 1995).

Den første periode er markeret ved affald og genanvendelse og dette påvirker dermed, hvordan

Roskilde Festivals CSR-politik udmønter sig. Affald og genanvendelse hænger sammen med den

indtil-videre kultur, som Beck beskriver i individualiseringsprocessen. Roskilde Festival søger

gennem meningsfulde fællesskaber at imødekomme denne mentalitet, der eksisterer blandt

gæsterne, hvilket igen kan forklares med Becks individualiseringsproces (Beck, 2006, s. 80-81).

Dermed kan det i den første periode tydeligt konkluderes, at Roskilde Festival følger den

samfundsudvikling, Beck beskriver.

I den anden periode fra 2009- i dag, sker der ligeledes et markant skift i Roskilde Festivals CSR,

hvilket også er forsøgt forklaret med Becks teorier. I denne periode er det gennemgående tema

klimaforandringerne.

Her følger Roskilde Festival også udviklingen. Klimaforandringerne kommer netop til at spille en

afgørende rolle på baggrund af særligt globaliseringen, den tredje industrielle revolution og den

globale miljøkrise. Alle tre forandringsprocesser fungerer i denne periode som forklaring på,

hvorfor Roskilde Festivals CSR-politik skifter fokus.

Globaliseringen og også risikosamfundet er med til skabe en række uintenderede følgevirkninger,

hvorfor Festivalen i denne periode sætter fokus på klimaforandringer netop for at imødegå denne

udvikling. Netop denne samfundsudvikling, hvor risici, farer, forurening, global opvarmning mm.

Page 28 of 32


bliver et uundgåeligt problem, resulterer i, at Festivalen også sætter fokus på netop disse problemer.

De mange klimatiltag Festivalen igangsætter i denne periode er med til at påvise, hvordan

Festivalen søger at imødegå disse samfundsmæssige problemer.

Roskilde Festival sætter i den anden periode også øget fokus på fælleskabende aktiviteter,

heriblandt Climate Community og Clean Out Loud, hvor formålet er at aktivere festivalgæsterne i

klimakampen. Dette hænger sammen med individualiseringsprocessen. Dermed følger Roskilde

Festival også i dette henseende samfundsudviklingen.

Forskellen fra den første periode til den anden periode er beskrevet i en række af de artikler, der

anvendes igennem opgaven. I klimamusikeren af Astrid Maria Nielsen siges det således: ”Vi

begyndte med en række praktiske behov i 1994, som blandt andet handlede om at komme af med

affaldet. I dag forsøger vi at tænke klima bredt ind i festivalen. Det handler ikke kun om at spare på

strømmen. (Nielsen, Klimamusikeren, 2009)” Hermed tydeliggøres den primære forskel mellem de

to perioder; nemlig at den første periode er præget af affald og genanvendelse, mens den anden

periode går bredere til værks og sætter fokus på klima.

Denne forskel forklares igennem opgaven med Becks teorier om risikosamfundet og det andet

moderne. Skiftet i Roskilde Festivals CSR sker på baggrund af samfundsudviklingen.

Som det nævnes i metodeafsnittet, og ’ Beck og Roskilde Festival’-afsnittet er det ikke hele Becks

teori om det andet moderne, der bruges i denne opgave. Hans forandringsproces,

kønsrollerevolutionen, har vist sig ikke at være relevant ift. min analyse, hvorfor den er undladt.

Til slut kan Becks teorier bekræfte min hypotese, om en lille del af hans teori ikke passer til

empirien og derfor ikke medregnes. Alligevel kan det konkluderes, at Roskilde Festivals CSR-

udvikling følger den samfundsudvikling, Beck beskriver, og dermed bekræftes min hypotese.

Litteraturliste

Page 29 of 32


Andrew Crane, D. M. (2007). Corporate Social Responsibility: in a global text. I D. M. Andrew Crane, Corporate Social Responsibility: Readings and Cases in a: Global Context (s. 3-20). London: Routlegde.

Beck, U. (2006). Risikosamfundet og det andet moderne. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Brandt, J. (2009). Økologien spiller med i Roskilde. Økologisk Jordbrug, 6.

Bureau, R. (1998). Den gamle garde på plads med Dylan i front. Ritzaus Bureau.

Bureau, R. (2000). Roskilde Festival klar. Ritzaus Bureau.

Burø, T. (14. Juli 2014). Sådan burde det se ud over det hele. Hentede 29. Oktober 2014 fra Politiken.dk/debat/kroniken: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2342268/saadan-burde-det-se-ud-over-det-hele/

Carroll, M. S. (2003). Corporate Social Responsibility: A Three Domain Approach. Business Ethics Quarterly, 503-530.

Faurholdt, C. (1995). Genbrugsrock i Roskilde. Ingeniøren, 21.

Faurholdt, C. (1995). Ren Roskilde. Ingeniøren, 1.

Festival, R. (u.d.). Miljøpolitik. Hentede 22. Oktober 2014 fra www.roskilde-festival.dk: http://roskilde-festival.dk/dk/om_roskilde/miljoe/

Funder, T. D. (September 2014). Festivalens organisation, værdier og profil. Hentede 23. Oktober 2014 fra Faktalink: http://www.faktalink.dk/titelliste/roskilde-festivalen/festivalens-organisation-vaerdier-og-profil

Holm, A. B. (2012). Videnskab i virkeligheden. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Innovation, O. (Oktober 2014). Orange Projects. Hentede 24. Oktober 2014 fra Orange Innovation: http://orangeinnovation.dk/orange/

Jensen, E. (1998). Festival på nyt græs. Politiken, 4.

Madsen, I. F. (2009). Roskilde Festival satser på miljøet. Roskilde Avis, 30.

Munbjerg, H. (1995). Roskilde Festival er blevet grøn. B.T, 40.

Nielsen, A. M. (2009). Klima hele vejen rundt. Musikeren, 8.

Nielsen, A. M. (2009). Klimamusikeren. Musikeren, 8-10.

Prudholm, M. (2010). Små grønne skridt og store visioner. Arbejderen, 6.

Rasmussen, P. N. (6. Oktober 1998). Statsministeriet Taler. Hentede 4. November 2014 fra Statsministeriet: http://www.stm.dk/_p_7610.html

Page 30 of 32


Ritzau. (26. Maj 2008). Festival vil af med affaldet. Hentede 23. Oktober 2014 fra Jydske Vestkysten INDLAND: http://www.jv.dk/artikel/417407:Indland--Festival-vil-af-med-affaldet

Ritzau. (1. Juli 2013). Roskilde Festival vil være mere bæredygtig. Roskilde, Sjælland, Danmark.

Roepstorff, A. K. (2010). CSR Virksomheders Sociale Ansvar som Begreb og Praksis. København K: Hans Reitzels Forlag.

Roskilde, F. R. (27. Oktober 2014). Baggrund. Hentede 27. Oktober 2014 fra Fra Rio til Roskilde: http://riotilroskilde.dk/?page_id=7

Rung, G. (1995). Vi mødes i Roskilde - Roskilde Festival i 25 år. Odense: Roskilde Museums Forlag.

Rønning-Andersson, A. (8. Juli 2013). Oprydningen efter dette års Roskilde Festival er særlig slem. Hentede 4. November 2014 fra Politiken Roskilde 2014: http://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/ECE2018251/oprydningen-efter-dette-aars-roskilde-festival-er-saerlig-slem/

Saietz, D. (25. Januar 2014). Rockfest skal vise nye grønne løsninger. Hentede 23. Oktober 2014 fra Politiken Økonomi: http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2191794/rockfest-skal-vise-nye-groenne-loesninger/

Sayers, S. (2009). Svedig kamp mod CO2. Metro Xpress, 9.

Skatteministeriet. (4. September 2014). Skattetal. Hentede 10. Oktober 2014 fra skm.dk: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetryk-for-groenne-afgifter-1970-2015/

Tidende, B. (29. Juni 2010). Nationalt. Hentede 2. Oktober 2014 fra Berlingske: http://www.b.dk/nationalt/her-er-41-aars-roskilde-festival-1971-74

Wanscher, H. (2013). Farverig festival: Orange med grønne fodspor. Roskilde Avis.

Page 31 of 32

indledningpure.au.dk/portal/files/83306754/roskilde_festival_og... · web viewydermere har jeg...

Documents