vejtidsskrift danskasp.vejtid.dk/artikler/1988/05/6905.pdf · 2014. 2. 19. · udgiver af dansk...

DanskVejtidsskrift

Maj 1988

Farøbroerne

5/88årgang 65

102 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 5 • 1988

DanskVejtidsskriftISSN 0011-6548

Udgiver afDansk Vejtidsskrift ApS,reg. nr. 10279.

Medlemsblad forDansk Amtsvejingeniorforening

Meddelelsesblad forAmtskommunernes vejvæsenerVejdirektoratet,TraflkministerietDansk Vejhistorisk Selskab

Redaktion:Civ.ing. (i. Asger-Olsen (ansv.)Heglingevej 13, 4180 Sorø03 63 25 33

Sats og reproduktion:Design Sats ApSlløjhrogade 9, 4800 Nykøbing F.Tlf. 03 85 74 22

Tryk:Nysted Bogtrykkeri ApS

Abonnementspris:Kr. 220,- + moms,om âret for 12 numre.

Løssalg:Kr. 22,- + moms

Medlem af:

Oplag:1.230 eksemplarer iflg.Dansk Oplagskontrol tbr perioden1. juli 1986- 30. juni 1987.

Med stor hjælp fra fhv, amtsvejinspektør C.J. Ørum, Sorø, er personerne på billedetblevet identificeret.

Med undtagelse af ensvensk gæst udgør de 11 personer den danske NVF-afdelingsstyrelse, som den var iperioden 1. januar — 28. maj1942-1944

Billedet må altså være tageti denne periode - under dentyske besættelse af Danmarkog Norge — hvor NVF-arbejdet stort set lå stille.

Personer er fra venstre:A. E. Nielsen, amtsvejassistent i Frederiksborg amt,formand for dansk Amtsvejassistentforening, som hanrepræsenterede i NVF-styrelsen fra 5/2-1936 til 29/4-1969.Søren Jensen Ellert, amtsvejinspektør i Holbæk amt. Repræsenterede vejkomiteen iNVF-styrelsen fra 5/2-1936til 27/10-1947.Andreas Kjærgaard, amtsvejinspektør i Frederiksborgamt. Repræsenterede amtsvejinspektørforeningen iNVF-styrelsen fra 5/2-1936til 30/6-1950. Han var styrelsens næstformand i hele perioden.N. Bolinder, generaldirektör iKungl. väg och vattenbyggnadstyrelsen i Stockholm.

Formand for den svenske afdelingsstyrelse fra 17/12 -

1935 til 31/12 - 1949.Axel Riis, civilingeniør. 1_eder afDansk Vej laboratoriumfra dets oprettelse i 1928 tilsin død i 1948. Han var styrelsens sekretær fra 5/2-1936til 11/6 - 1948.Thomas Johan Helsted, overvejinspektør i overvejinspektoratet. Formand for styrelsenfra 5/2-1936 til 31/12-1949.V Børsholt, civilingeniør. Repræsenterede Tjære- ogEmulsionsfabrikkernes Sammenslutning i NVF-styrelsenfra 1/1 -1938 til 28/5 - 1944.VA. Westergaard, stadsingeniør i Gentofte. Repræsenterede Stads- og Havneingeniørforeningen i styrelsen fra5/2-1936 til 13/11-1947.jens Johansen, civilingeniør.Repræsenterede Dansk Ingeniørforening i styrelsen fra5/2-1936 til 11/5-1953.Viggo Sthyr, civilingeniør.Repræsenterede Ingeniørerunder de samvirkende Cementfabrikker fra 5/2-1936 til31/12-1961.A. R. Christensen, professori vejbygning ved Den polytekniske læreanstalt, som hanrepræsenterede i styrelsen fra5/2-1936 til 19/12-1949.

NVF’s danske styrelse 1942-1944

Civ.ing. A. 0. HaugaardSøndervangen 104, 3460 Birkerød02 87 85 77 og 02 8114 38 (aften)

Redaktionelle medarbejdere:Civ.ing. 0. ChristiansenVejdirektoratet,Statens VejlahoratoriumCiv.ing. H. C. Nørgaard,Vej direktoratetI’rofessor, civ.ing. H. H. Ravn

Annoncer, salg ogadministration:I..F. Design/Marketing ApSJernbanegade 27, 4800 Nykøbing F.Tlf. 03 85 90 90

Udgiverkonsulenterne:Kalvebod Brygge 4,1560 København VTll 0115 91 53

Ejner Thorsen, civilingeniør.Repræsenterede Entreprenørforeningen fra 1/1-1942 til31/12-1953. Han var formandfor den danske afdelingsstyrelse fra 24/4-1950 til27/4-1953.

G. Asger-Olsen

INDHOLDNVF’s danske styrelse 102Anvendelse af CAI) i Frederiks

borg amtskommunes tekniskeforvaltning 104

H1ndterminaler 109Problemet motortrafikveje 111NVF 88— Program 113Information om veje og trafik .117Vej projektering og edb 118Nyt fra Vejdirektoratet 121Nyt fra Vejsektorens

leverandører 122Om forsidebilledet i februar . . 127

Lyng0gI0fde/ing S/IIQfld

Telf 02’ Roskilde KongeJyllo,

relf 06 8


Anvendelse al CAD iFrederiksborg amtskommunestekniske forvaltningAt teknisk assistent Ellen Andersen ogcivilingeniør Thomas K. Stokholm

1. IndledningI foråret 1987 anskaffede Teknisk forvaltning et GAD-anlæg til projekterings- oganlægsafdelingen med henblik på anvendelse ved vej- ogstiprojektering samt en rækkeandre relaterede opgaver.

I det følgende skal i korthed skitseres, hvilken overvejelser der lå til grund forkravspecificering og valg afanlæg, samt hvorledes manløste de praktiske opgavermed anlæggets indkøring oguddannelsen af medarbejdere. Endelig gøres kort rede forsituationen idag.

2. Foranalyse ogkravspecifikationEfter at man i Anlægsafdelingen havde konstateret en voksende opgavemængde for ægnefunktionen, nedsattes enarbejdsgruppe på 4 medarbejdere, heriblandt artiklensforfattere. Udgangspunktetfor arbejdet var en konkretisering afde opgaver, et GAD-anlæg skulle løse nu og ifremtiden og af de nødvendige egenskaber, det som enkonsekvens heraf måtte besidde.

Gruppen pegede på følgende afgørende egenskaber.— evne til at imødekomme

teknisk forvaitnings kravmht. tegnefaciliteter, tegnenormer og brugervenlighed

— systemets evne til at kommunikere med andre systemer, da der i væsentliggrad satsedes på overførsler af kortmateriale fra andre leverandører som luft-

fotofirmaer, landinspektører, vej datalaboratoriet etc.Systemet skulle endvidereunderstøtte overførsel afgrafiske planer i de relevante koordinatsystemer.

— Maskinellets datakraftmed henblik på konstantkorte svartider også eftersystemudvidelser

— maskinellets modularitet(åben arkitektur) medhenblik på udvidelser afsåvel programmel som maskinel.Ved den efterfølgende gen

nemgang af markedet måttedet konstateres, at der ikkefandtes rimeligt ydedygtigesystemer til en for os realistisk prisramme, som var specielt rettet mod teknisk forvaltnings opgaver og behov.Dette gjalt såvel med hensyntil krav om overholdelse aftegnenormer som med hensyn til dataoverførsel i de korrekte formater.

3. Valg af systemMed støtte i erfaringer gjorthos landinspektørfirmaetPercival Nielsen i Hillerødfandtes den korrekte løsningat være et åbent, modulærtsystem (HP9000 medMEl 0-programmel) opbygget i et PC-lignende lokalnetværk med selvstændig processor i hver arbejdsstation.Dette systems generelleGAD-programmel tilladertilføjelse af skræddersyedeprogrammoduler i såvel Pascal som i et højere makrosprog, der medfølger som enintegreret del af ME1O-pro-grammellet.

Ved tilføjelse af en rækkespecielt udviklede programmer (fra privat softwarehus)har det været muligt at opbygge et system, der nøjeimødekommer forvaltningens krav med hensyn til tegnefaciliter, brugervenlighedsamt datakommunikation,således som forudsat i det oprindelige oplæg.

4. Systemets anvendelseGAD-systemet bidrager i dagmed tilvejebringelse af følgende materialer:a) Projektmateriale til vej

projekter — herunder farvelagte planer til ekspropriationsprojekter.

b) Projektmateriale til kryds-reguleringer og stiprojekter.

c) Tegningsmateriale tilbrug for vandløbsregulativarbejde m.v.

d) Administrationsplaner forhoved- og landeveje.

e) Temakort på baggrund afborddigitaliseret amtskort.

f) Bygningstegninger.

Forudsætninger: For at løse deunder pkt. a, b, c og d nævnteopgaver må der overføres data til GAD-anlægget dels fraandre GAD-anlæg og dels fraen totalmålestation. Denneoverførsel forudsætter et fælles udvekslingsformat.

Data fra totalstation, Geodimeter 440, kan direkte ind-læses og behandles iALT-landmålingsprogrammerne, der er et »satellitprogrammel» hæftet på detmedfølgende GAD-programmel ME1O.

Topografiske- og matrikulære data leveres i DSFLformat (Dansk Selskab forFotogrametri og Landmåling), og oversættes til MelOformat.

Projektdata leveres fra Vejdatalaboratoriet (VD) i VDformat, og oversættes til Me10-format.

Der er i forbindelse medanskaffelsen af GAD-anlægget udviklet et oversættelsesprogram fra VD-format tilbåde ME1O og Alt-format.

Arbejdsmetoder ogteknilçker:a) Udførelse af projektmate

riale til større vejprojektersker på baggrund af projektdata fra Vejdatalaboratoriet, topografiske datafra et luftopmålingsfirmaog matrikulære data fra enpraktiserende landinspektør. Disse tre sæt data konverteres og indlæses iGAD-anlægget.På baggrund af det resulterede grafiske billede laves projektrettelser, sideveje, helleanlæg, afvandingsprojekter og arealerhvervelsesprojekt. Udtegning af L- og T-profilersker i ALT-landmålingsprogrammerne på baggrund af Vejdatalaboratoriets projektdata.

b) Udførelse af projektmateriale til krydsreguleringerog stiprojekter sker pågrundlag af matrikulæredata fra praktiserendelandinspektør, evt. indlæste data fra eksisterendelandevej splaner samt op-

HVAD ER ÅRSAGEN TIL

_______________________

at WIRTGEN kan tilbyde det største program indenfor såvel koidtræsemaskiner som recyclingsmaskiner?Det skyldes, at vi er på forkant med udviklingen.Vil De også følge med i denne udvikling, har De interesse i dele at vort produktprogram, som De ser på denne side,er De velkommen til at kontakte os

Hovedadministration for Skandinavien

w Wirtgen ASTaulov Kirkevej 31-33• DK-7000 Fredericia

I

.

—

1000 C

I‘VIrtQefl

____

r

Telefon:Telex:Telefax:

0556332251180 rewir dk05564633

uc

—

Hii

—H

011

>0 -

I— H-H

7Ç

ni

0n

i ni

>-H

L/)

0 m

mc

0

0>

ni

-H

c u(D H

u ni

(_J_)

ni

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 5 • 1988 107

målingsdata overført fratotalmålestation.

c) Tegningsmateriale tilbrug for vandløbsregulativer udføres på grundlagaf indlæste topografiskedata.

d) Administrationsplaner frahoved- og landeveje fremstilles ved overførsel afopmålingsdata fra en totalmålestation kombineretmed evt. projektdata i detilfælde, hvor et nyt vej- eller stiprojekt er årsag tiludarbejdelse af nye administrationspianer. Denmatrikulære situation indlægges ved data fra praktiserende landinspektør.

e) Temakort fremstilles pågrundlag af borddigitaliseret amtskort. Det harp.t. ikke været muligt at radigitale data til fremstilling afamtskort fra andenside.

f) Bygningstegninger fremstilles ved borddigitalisering af ældre tegninger eller ved nykonstruktioner.En scanning af eksisterende bygningstegninger harværet undersøgt, menindtil videre afVenter viyderliger udvikling afscanningsystemet og dentilhørende software.

5. Uddannelse afmedarbejdereUddannelse og omstiling aftegnestuens personale til atarbejde digitalt, er en proces,der begyndte ved systemetsanskaffelse og som vil fort-sættet i lang tid fremover.

Seks personer har deltaget iet 2 dages kursus hos leverandøren og to af disse har suppleret kurset med yderliger idag.

I landmålingsprogrammethar der været holdt i dagskursus.Problemer med systemet ogprogrammellet opstået i denforløbne periode har kunnetløses pr. telefon.

I forvaltningen er foreløbig3 personer fortrolige med systemet. Dette tal vil blive udvidet efter anskaffelsen afyderligere en arbejdsstation.

HP-systemet må betragtessom veldokumenteret idetder dog skal tages højde for, atmanualerne er på engelsk.

Indkøringsfasen varede imåned, hvorefter vi påbegyndte et konkret pilotprojekt og sideløbende hermedandre mindre opgaver. Bedømt ud fra de faktisk opnåede resultater må systemet siges at have indfriet vores forventninger i fuldt omfang.

6. økonomiStartomkostningerne somomfatter i arbejdsstation, itotalstation, i AO-plottersamt ME1O og ALT-programmer plus diverse kurser

andrager ca. i mill. kr. ex.moms.

At vi har fundet investeringen rentabel kan bedst ses af,at vi netop har anskaffet arbejdsstation nr 2.

AREALERHVERVELSESPLAN, udarbejdet på grundlag at leverede digitale data.

LANGELANDSKEMISKE FABRIKERvi interesserer os for færdseissikkerhed— det har vi gjort i 25 år

De kan få:Striber til gaderStriber til vejeStriber til broerStriber til fodgængereStriber til P-pladserStriber til knallertbanerStriber til flyvepladserStriber til boidbanerStriber til advarselStriber til anvisningStriber til svømmebassiner

Malede striberTermoplast striberNedfræsede striberHvide striberSorte striberFarvede striber

yvyvLongelse09501016

Phønix profileredekantlinier øgertrafiksikkerhedenEn profilopbyggettrafikmarkeringgiver større sikkerhed for trafikanterne i form af:

• Gode lystekniske egenskaber• Uhindret passage for regnvand• Akustisk støj ved overkørsel

Phønix profilerede kantlinier kanbåde ses, høres og mærkes, og nårregnvandet tillige løber væk fravelen, får trafikanterne de bedstemulighederfor problemfri færdsel.

r

Cl?? Oti lid!

PHØNIXA/S Phønix Contractors

6600 VejenTlf.053611 11

z

Phønix profilerede kantlinier kan anvendes på alle asfaltbelægninger—også som genmarkering.


Håndterminaler?

I løbet af 70’erne begyndteman at interessere sig forelektronisk registrering af depapir- og blyantsdata, der varhyppige mellemstadier fortrafik- og vejregistrering.Registreringerne var en kildetil stor sorg i edb-tider, hvordet voldte en del besvær atomsætte disse data til nogetsom de nye hellige køer, edb-maskinerne, kunne fordøje.

Resultaterne heraf har været en strøm af lomme- ogmapperegnerlignende apparater, der tillader en mere eller mindre programstyretinddatering af observationer.De er allesammen udstyretmed tastatur, display og de allerfleste kan kobles til andetudstyr.

Anvendelsesområderne ermange og forskellige. Der kannævnes nummerskrivninger,manuelle trafiktællinger,O/D-analyser, parkeringsundersøgelser, bustrafikregistreringer, passagertællinger,tilstandsregistrering af veje,beholdningskontrol og megetandet. Man har sågar set registrering af parkeringssynderemed automatisk udskrivningafbødeforlæg ved hjælp afenlille printer, som kunne kobles på terminalen.

Inddateringen sker vedindtastning, ved lyspen (seunder tilbehør for en nærmere forklaring) og stregkoder,ved elektriske signaler fra fl

styremaskiner til trafikreguleringer eller ved kombinationer. Udlægningen sker gennem indbyggede kommunikationsmuligheder til enprinter, en pc eller til et edb-anlæg.

Fordele eller ulemperDer er en lang række tiltalende træk ved håndterminaler.Man skal ikke bruge tid på atrenskrive sine notater og manundgår at lave fejl underrenskriften eller under inddatering. De fleste terminalerhar indbygget ur, så et klokkeslet fr man »gratis<. Enobservatør kan f?t hjælp viaforskellige ledetekster i displayet og ved de bedste apparater kan man indprogrammere såvel datatype (tal ellerbogstaver) som øvre og nedregrænser for de sandsynligedata. Det giver sikkerhed forat forkerte data ikke accepteres. Endeligt kan man ogsålave en hjælpeffinktion, der iklar, men kortfattet tekst kanbesvare enkle spørgsmål frabetjeneren.

Selvfølgelig findes ogsåulemper. Den væsentligste erat det er mere besværligt at gåtilbage og kontrollere sineinddateringer under målinger end ved blyant+papir.Desuden er apparaterne lidtmere sårbare end blyant+papir og der skal lidt mere om-

Apparattyper ogkarakteristikaApparterne kan opdeles efterforskellige kriterier, menførst og fremmest i egentligedataloggere og i regnemaskiner. Regnemaskinerne kanopdeles i lommeregner ogmapperegnere, altså eftér fysisk størrelse, men også efterom de kan programmeres direkte eller ej.

Opdelingen i egentligt dataloggere, der kun kan en tingog i regnemaskiner, der kanflere ting, er klar nok. Opdelingen i direkte programmerbar eller ej er derimod knaptså indlysende, men det er defærreste terminaler som ejeren selv kan programmereuden videre. I reglen kanman købe terminalen med et

par programmer fast indbygget. Hvis man derudover skalhave andre programmer eller— hvad værre er — selv vilskrive og indlægge sine programmer, så bliver det sværtog i enkelte tilfælde umuligt.Under alle omstændighederkan det blive dyrt.

Apparaterne har hukommelser på op til 512 kb og enkelte fabrikater anvender løsehukommelsesmoduler tilindstikning. Dermed kanmodulerne med indhold ogsåsendes til udskrivning og beregning, medens apparatetfortsat bruges.

En del fabrikater kan leveres enten med almindelige eller genopladelige batterier.Det viser sig bare at almindelige batterier er at foretrækkei langt de fleste tilfælde. Besparelsen er til at overse, isærsammenlignet med de øvrige

Af civilingeniør N. E. Dollerup,Vejdirektoratet, økonomisk statistisk afdeling

På baggrund at et seminar i Leeds, England, redegør forfatteren for de forskellige typer håndterminaler, der findes, hvad de kan bruges til og hvilke ulemper hhv, fordele, der kan forventes. Desuden redegøres for de krav brugeren kan og skalstille til dem. Endeligt drages enkelte sammenligninger med det udstyr, som hidtil har været benyttet og de eventuelle økonomiske fordele, somdisse håndterminaler kan medføre.

hu til, så man ikke løber tørfor strøm osv.


omkostninger ved at indsamle data. Derimod er der etstort administrativt besværmed at holde styr på ladetilstand osv. Visse fabrikater eriøvrigt så energikrævende atlevetiden af et sæt batterier,ved tilkoblet ekstraudstyr kangå så langt ned som 3 timer.

TilbehørSom nævnt kan data indgiveshåndterminalen via tastaturet, men andre muligheder erat bruge stregkoder og en lys-pen. En lyspen er i dennesammenhæng en lille stav,som indeholder en lyskildeog en fotocelle, som man lader glide over stregkoderne.Fotocellen kan opfatte ændringerne i den reflekteredelysmængde og omsætte demtil elektriske signaler, somhåndterminalen kan opfatte.Her kan de enkelte stregkoder tildeles betydning, som etefterfølgende edb-programkan oversætte. Ved fk interwievs af buspassagerer kanpå- og afstigningsstedet re

præsenteres af hver sin streg-kode, ligesom passagerenskøn/alder og type rejsehjemmel. Interwieveren kan danøjes med at lade lyspennenglide hen over et kodeark,hvor de fornødne stregkodermed tilhørende tekst er aftrykt. Samtidig vil håndterminalen, om ønsket, tilføjedato og klokkeslet. Apparatetkan endda programmeres tilat give akutisk alarm, hvis enaflæsning ikke har fungeretacceptabelt eller hvis interwieveren glemmer et spørgsmål. I fig. i er vist et eksempel på et kodeark til manuelletrafiktællinger.

Aflæsning med en lyspenangives til i 50—90% aftilfældene at virke første gang.Sagt på anden måde: Engangimellem må man prøve fleregange og så er en alarm engod ting.

InddateringshastighederUmiddelbart kan man forestille sig at det kræver lidtøvelse at kunne inddatere pr.

tastatur uden de store fejl ogdet er da også rigtigt. For atvurdere hastighed og fej 1-mængde iværksatte instituttet for transportstudier påuniversitetet i L.eeds en undersøgelse. Her lod man førsten del observatører øve sig ibrugen af en håndterminalog så satte man dem til at lavenummerskrivning ved enrække trafikmængder af varierende størrelser. Siden sammenlignede man det med papir+blyant+stopur og medbåndoptager+ stopur. Hovedresultatet var en overlegensejr for båndoptager+stopur.Resultaterne er vist i tabel 1.

Her er vist træfferprocenten. Det vil sige at man harsammenlignet det registrerede udseende af nummerpladerne med det korrekte. Førsthar man givet trafikmængde,nemlig 360 køretøjer pr. timeog her er papir+blyant samtbåndoptager rimeligt nemmeat gå til. Efter lidt øvelse opnås bedre resultater på de toforskellige håndterminaler.Når trafikmængden sættes ivejret falder registreringerneskvalitet. Tallene i parantesved de to første metoder angiver træfferprocenten, nårman tilføjer det krav at tids-registreringen skal være korrekt indenfor +/+ 3 sek. Dette krav er ikke relevant ved deto håndterminaler, der harindbygget ur. Det ses atbåndoptageren er de øvrigetre metoder klart overlegennår trafikmængden overstiger Ca. 600 køretøjer pr. time.

økonomiEn af de væsentlige fordeleved håndterminalerne er,som ovenfor nævnt, at manikke skal bruge tid på at

renskrive sine notater og inddatere dem i en pc. Det erderfor interessant at måle denbesparelse aftid og se om dener af en sådan størrelsesordenat den kan forrente og afskrive en håndterminal på enrimelig tid.

Det første instituttet gjordevar at prøve at tælle i et vejkryds. Man sammenlignedeher papir+blyant, håndtæller og fire forskelllige typerhåndterminaler. Den besparelse man kunne opnå pr. time registrering + efterbehandling i forhold til papir+blyant blev omsat til afskrivning. Resultatet var at enhåndtæller kunne afskrivespå 150 timer. Den ene hånd-terminal på 333 timer, en anden 2333 timer og de to øvrige ville aldrig kunne blive afskrevet.

Ved nummerskrivningenvar forholdene dog gunstigere. Her sammenlignede manpapir+blyant, billig båndoptager, dyr (og god) båndoptager og to forskellige håndterminaler. Resultatet var at endyr båndoptager kunne afskrives på 30 timer, den enehåndterminal på 55 timer ogden anden på 700 timer.

Danske erfaringerIndenfor trafikregistreringanvender kun Hovedstadenstrafikselskab håndterminaleri større udstrækning, såvidtvides. Man har gennemførten lang række undersøgelserved hjælp af disse terminaler.

DSB anvender håndterminaler til registrering af godsvogne idet man har et landsdækkende datanet, som tillader at sende data fra terminalerne til en central registrering i København.

Uden Medøvelse øvelse

Trafikmængde (biler pr. time)360 360 450 770 990

Papir + blyant 80 (75) 80 (75) 80 (70) 40 (53) 33 (25)Bândoptager 80 (60) 80 (60) 93 (65) 75 (50) 70 (45)Terminal i 75 85 74 40 33Terminal 2 60 80 70 40 33

Tabel 1. Sammenligning at tiere metoder til nummerskrivning.

Vnstresvngende Hojresvingende

-

II I II I1i I II II I II I! II II III 1 I II lI i ils? - .5

j lIIIII1IUI’1Ii I1IHIIIHIIhi1II 111 I lI1hIILiI liiv:w

II II II II II I Ilil Ill l I I IIi I II Ii II

: ii ‘ii iii Ei i i iiit i ii iii ii i

1 i1 i i ii i i[ i 1I IIi I I III1i I-iI i I i 111i I l l Ii I Il 1111 I II l1i I IIi iI i IIi

Fig. 1. Kodeark til manuelle trafiktæiiinger.


Vej direktoratet har afprøvettre fabrikater. De er forsøgtanvendt til køretidsmålingerfra kørende bil, til nummerskrivning og til trafiktælung. Erfaringerne ved nummerskrivning har været ned-slående, hvorimod resultaterne fra trafiktællinger og frakøretidsmålinger har væretrigtigt gode.

Valg af håndterminalInden man vælger håndterminal er der en del ting, sombør være afklaret. Først tilhvilke opgaver den skal bruges. Dernæst hvilken software, der skal bruges og hvemder skal levere den. Det ersjældent at terminalleverandørerne har et f4digt sortiment, men hvis det findes, erdet klart en fordel at brugestandardvaren og finde sig i atprogrammet måske ikke kungiver de ting, som man selvlægger vægt på. Hvis manselv vil skrive sin software ogdet kan lade sig gøre, skal detopklares hvordan programmet bygges ind i terminalenog hvilke omkostninger, derer forbundet hermed. Det erset at man kan købe terminaler til nogle få tusinde kroner,men må betale 20.00 kronerfor hjælpeprogrammer, somskal til for at indbygge programmet. Dernæst skal detvære afklaret hvordan manfår data (og for den sags skyldogså programmet) ud af terminalen. Selvom terminalenpåstås at kunne kommunikere efter en kendt standardsom fx RS-232 har noglebrændt sig på ikke at få sælgeren til at demonstrere det. Såhavde man måske opdaget atder »lige skulle anskaffes lidtmere softwaree. Endelig skalman analysere og eventueltrationalisere sine målerutifler. Der kan spildes uanederessourcer gennem dårlig rutiner, endda væsentligt mereend den økonomiske gevinstman bør have ud af at anskaffe håndterminaler.

På forsiden af Dansk Vejtidsskrifts aprilnummer ervist en tegning med to gribbe, der sidder i et vejtræ op aden motortrafikvej, hvor dersker en masse frygtelige ting.Den ene grib sir’ i taleboblen: »Som jeg sagde — det erlige stedet for oe.

Det kan man man da kalde»sort humore.

Der har været ført en hidsig polemik i dagspressen iden senere tid om motortrafikvejens trafiksikkerhed, eller, efter manges mening,mangel på sammen.

Der har været rejst kritik afmotortrafikvej ene, en megethård og negativ kritik. Menkritikken har, til en vis grad,forfejlet sit mål, som gerneskulle være at blotlægge årsagerne til, at nogle trafikanter

Af civilingeniør H.C. Nørgaard

føler sig usikre på motortrafikvej ene, og derfor reagereruhensigtsmæssigt.

Lad os begynde med at de-finere, hvad en motortrafikvej er, og hvorledes den adskiller sig fra motorveje ogandre hovedlandeveje. Denmest markante forskel er, atmotorveje har mindst 4 sporadskilt i midten af en rabat,medens en motortrafikvej har2 spor uden fysisk adskillelse.

På motorveje er alle veje påtværs ført enten over eller under motorvejen. På ca. 60 kmafmotortrafikvejene er der ligeledes niveaufrie vej strækninger.

På begge vejtyper må kunfærdes motorkøretøjer. Cyklister, fodgængere, landbrugsmaskiner og lignende må ikke benytte disse veje. De tilla

delige hastigheder er ogsåforskellige. På motorveje måman maksimalt køre 100km/t, og på motortrafikveje80 eller 90 km/t.

For andre hovedlandevejegælder normalt, at de er 2-sporede uden fysisk adskillelse. Alle vej skæringer er i niveau, eventuelt tilkoblet somvejtilslutninger. Den maksimale hastighed er 80 km/t ogvejene er åbne for alle typertrafikanter.

økonomiNår man i visse tilfælde vælger at bygge motortrafikveje istedet for motorveje, er detdels affiængig aftrafikgrundlag og dels af økonomiskegrunde.

At anlægge en 4-sporet motorvej i åbent land koster ca.

Problemetmotortrafikveje

Advarselstavle pà Kirkeåsvejen (motortrafikvej) — vejkryds i niveau forude.


14 mio. kr. pr. km. Prisen foren motortrafikvej under samme forhold er Ca. 10 mio. kr.pr. km. En almindelig nyanlagt hovedlandevej i åbnetland koster gennemsnitlig 6mio. kr.

TrafiksikkerhedNår man skal sammenlignetrafiksikkerheden på forskellige vejtyper benytter mangerne et begreb »uheldsfrekvens defineret som antal

uheld med personskade pr.mio. vognkm. For de forskellige vejtyper er uheldsfrekvensen som følger:

Motorveje 0,06Motortrafikvejeuden kryds 0,07Motortrafikvejegenerelt 0,09Andre hovedlandevej 0,33Landeveje 0,40Kommuneveje 0,53Der har på enkelte motor

trafikveje været en noget høj-

ere uheldsfrekvens. Ved Sakskøbing blev i årene 1980—86konstateret en uheldsfrekvenspå 0,15. Men ellers må deterkendes, at forskellen på sikkerheden på motorveje ogmotortrafikveje er minimal.

Ofte anlægges en motortrafikvej i tilslutning til en eksisterende motorvej, og det ervel nok den primære grundtil kritikken.

Trafikanten kommer kørende ad motorvejen med

100 km/t (ofte mere) og befinder sig pludselig på en vejmed modgående trafik. Detvirker forvirrende, og der gåren vis tid, inden trafikantenopfatter de nye trafikforhold,især den forøgede risiko vedoverhaling. Man skulle trodet samme var tilfældet, nåren bilist forlader motorvejenog kører ind på en almindelighovedlandevej, men det erfaktisk ikke tilfældet.Hvad gør man?

Man kan ikke benægte, atden fremførte kritik rejser etproblem. De økonomiskestramme rammer udelukkerat bygge motortrafikvejeneom til motorveje.

Tilbage bliver spørgsmålet: Hvordan kan man orientere trafikanterne om, hvaden motortrafikvej er, og hvordan den skal bruges?

Vejdirektoratet har grebetsagen an på den måde, atman i samarbejde med Rådetfor Større Færdselssikkerhedhar startet en informationskampagne. Bl.a. vil manskærpe trafikanternes agtpågivenhed ved at sætte advarselsskilte op.

Det skal slås fast — der erintet i vejen med motortrafikveje. Det skal bare bruges rigtigt.

Advarselstavle pâ Kirkeåsvejen - modgående trafik.

ftjiaCon

Vi står RØR for Demog viser vejen - UNDER VEJEN .

__j

:

ViaCon’s produktprogram øvrige produkterStåltunnelrørstyperMulti-plate StålautoværnMP 200 spænd/dia 1.5 - 16,0 m Brodæk i stålMP 100 spænd/dia 0,6- 3,6 m GeotekstilerMP 68 spænd/dia 0,3 - 2,0 m Geomembran

Hel-CoSpiralfalsede dia 0.15 -3,6 mVtacoatKunststofbelægning til stdltunnelror

)‘1ViaConøstergade 30. DK 7430 Ikast

Telefon 07 25 03 00Telefax 07 25 09 40


IVNordisk Vejteknisk Forbund afholder sin 15. kongres i København i dagene 13.—16. juni 1988. Hovedtemaet for kongressen er Veje til fremtiden.NVF vil her forsøge at se ud i fremtiden — en fremtid, hvorteknologien er udviklet langt ud over; hvad der kendes idag.NVF vil komme med nogle bud på, hvordan vejene og vej-transporten vil udvikle sig i fremtidens samfund, hvordanvejbyggeriet og vejenes drift og vedligeholdelse skal foregå, og hvordan administrationen af vejsektoren skal værei fremtiden.Kongressen foregår som 3 parallelt forløbende høringer;hvor paneler fra vejsektorens interessenter og specialistervil drøfte og tage stilling til de fremlagte synspunkter.

PROGRAMMandag 13. juni10.00-12.00 Åbning at kongressen i Tivolis Koncertsal:

Velkomst ved NVF’s formand vejdirektør Per Milner,Danmark.Åbning ved trafikminister Frode Nør Christensen,Danmark.Hilsen fra de øvrige nordiske lande.Norden og Europa - i vejhistorisk sammenhængForedrag af ingeniørdocent Morten Ludvigsen,Danmark.

12.00—14.00 Lunch i Tivoli

14.00—15.15 Præsentation at oplæg til høringer:Fremtidens vejeved teknisk direktør A.J. Grotterød, Norge.Fremtidens vejbygning og vejvedligeholdelseved vägchef Sven Cederberg, FinlandFremtidens vejvæsenved vägdirektÖr Bjbrn Gellstedt, Sverige.

15.45-16.30 Fremtidens køretøjerForedrag af direktör Tage Karlsson, Volvo, Sverige.

18.30 Modtagelse på Københavns Rådhus.

Tirsdag 14. juni8.30 Åbning at udstilling på Hotel Scandinavia ved

NVF’s formand, veidirektør Per Milner, Danmark.

9.00—12.00 Høringer i 3 sessioner på Hotel Scandinavia:Fremtidens vejeSessionsleder: Vegdirektør Eskild Jensen, Norge.Frem tidens vejbygning og vejvedligeholdelseSessionsleder: Overdirektör Våind Suonio, Finland.Frem tidens vejvæsenSessionsleder: Stabschef Bengt Holmsträm, Sverige.

12.00-13.30 Lunch på Hotel Scandinavia.

13.30—16.30 Fortsatte høringeri 3 sessioner på Hotel Scandinavia.

Hele dagen udflugter for ledsagere på Sjælland.

Veje til fremtiden

Onsdag 15. juni9.00—12.00 Paneldebat i 3 sessioner på Hotel Scandinavia.

12.00-13.30 Lunch på Hotel Scandinavia.

Formiddag Udflugter for ledsagere i København.

13.30-15.30 Afslutning på Hotel Scandinavia.Byen - bilen - vejen i fremtidenForedrag af overingeniør Egil Lundebrekke, Norge,Opsummering af høringerne:Fremtidens vejeved vegdirektør Eskild Jensen, Norge.Fremtidens vejbygning og vejvedligeholdelseved överdirektbr Våinö Suoino, Finland.Frem tidens vejvæsenved stabschef Bengt Holmström, Sverige,Afslutningved NVF’s formand, vejdirektør Per Milner, Dan-mark.

19.00 Festbanket på Hotel Scandinavia.

Torsdag 16. juni9.00—12.00 »Work.shops i mindre grupper på Københavns13.00—16.00 Universitet, Amager,

Hele dagen Tekniske ekskursioner på Sjælland og i Nordjylland.

Fredag 17. juniHele dagen Teknisk ekskursion i Nordjylland.

Kongres- Deltagere: 3.500 kr.gebyr: Ledsagere: 1.000 kr.

UDSTILLINGERI forbindelse med kongressen arrangeres indendørs udstillinger påog ved Hotel Scandinavia. Udstillingerne omfatter følgende:

Tirsdag 14. juni — Onsdag 15. juniHele dagen Præsentation af de nordiske landes vejvæsener og

- laboratorier samt de vejhistoriske selskaber.Præsentation af NVF’s 14 udvalg og det arbejde, deudfører.

En række virksomheder præsenterer produkter, materialer, udstyr, hjælpemidler, værktøjer, metoder. systemer, m.v., som skal anvendes inden for vej. og transportsektoren i fremtiden.

Information og tilsendelse at materiale:NVF’s danske afdeling. Carl Johan Hansen.de Vejdirektoratet, Postbox 2169, 1016 København K.Tlf. 01 93 33 38.Aften På Dyrehavsbakken.

Sæt kulørpå dagligdagen

‘‘I—

•—‘—4

(—‘-I

.1.’

Nu introducerer Shell et nyt transparent bindemiddel - Mexphalte C- lii robuste belægrunger med klareog stærke farver.

Besøg vor stand på Nordisk Vej-kongres 13.-16. juni 1988 og hr nærmere om den nye Mexphalte C.

Mexphalte C - en holdbarløsning der sætter kulør på

dagligdagen.

Asfalt Service

Vi mødes på NVF-kongressenKom og se:

i i

Fleksibelt ogfremtidssikretCOWI VEJ FORVALTNING kan medsin fleksible struktur med lige storfordel anvendes af såvel små somstore kommuner og amter.Systemet kan til stadighed udbyggesmed nye moduler. Man kan f.eks.begynde med vej belægning og senereinkludere fortove, cyklestier, skilte,afstribning, belysning, autoværn etc.

PC-baseretCOWI VEJFORVALTNING kan anvendes på alle IBM-kompatible PC-ere.EDB-programmet er nemt at anvende,menu-styret med udførlige hjælpetekster. Det kræver ikke særligt EDB-kendskab hos brugeren.COWI rådgiver gerne ved valg af EDB-udstyr - og pätager sig instruktion ogtræning af Deres medarbejdere.

Kvalitet og garantiCOWI VEJFORVALTNING er baseretpå over 20 års erfaringer med systematisk vedligehold at vejanlæg, broerog lufthavne. Systemet er i dag markedets mest fleksible. Det bliverløbende vedligeholdt o udbygget.Er De i tvivl, sà få det pa prøve i enperiode - vederlagsfrit.

COW[coiisiiltRÅDGIVENDE INGENIØRER AS

Rekvirer materiale om COWI VEJFORVALTNING:Hovedkontor: Virum: 02857311 • Esbjerg: 05180777 • Fredericia: 05 933011

Næstved: 03730460 • Odense: 09140511 • svendborg: 09 21 4311Vejle: 05826400 • Aalborg: 08136300 • Arhus: 06160755

Oslo (COWI plan) Tlf.: 02 55 82 70

I.

COWIPC-baseretVEJFORVALTNI

i i •1

- holder styr påvejnettetlangt ud ifremtiden!

Med COWI VEJFORVALTNING opnår De bLa.:• Altid sikkert overbhk over vejnettets tilstand og udstyr.• Bedre beslutningsgrundlag for vedligehold.• Optimal anvendelse af midlerne.• Konsekvensvurderinger ved nedskæringer i budgettet.• Besparelse i arbejdet ved bedre planlægning af vedligehold.• Væsentlig lettere daglig administration.

Å_å A -

I I

hÅFR.l.

6 trumfer til vejens folk13VVAPAC

Jord• og as1&tkopriifl’V

TRRL TEXTUR METER-WDM Ltd’s nyudviklede TRRL TEXTUR METERer et énhåndsbetjent måleapparat for måling af asfaltens overflade textur. Måleværdierne bliver udskrevet øjeblikkeligt.

SIM AsfaltanlægMobile og stationære anlæg med kapacitettil 400 T/H, også med genbrugsudbygningat eksisterende anlæg til varmt genbrug.Meget miljøvenlig maskine med efterbrænding af røggas samt posefilter.

BREINING til vejbygningBreining fremstiller enhver form for spredere til bitumen, emulsion og fugemasse. Programmet omfatter også mobil blander ogudlægger at slurry seal.

DYNAPAC Jord- ogasfaltkomprimeringEt verdenskendt, svensk kvalitetsprodukt.DYNAPAC kan opfylde ethvert behov til jord-og asfaltkomprimering samt asfaltudlægning. Service omfatter også rådgivning vedløsning af vanskelige opgaver.

STRABAG BAU. Asfalt gen brugGranulator, som i én arbejdsgang, findelergenbrugsasfalt fra blokke på 1200 mm til 30mm. Kapacitet: 50 T/H. En miljøvenlig maskine.

Barm ABC. BrovedligeholdEn genial konstruktion, der gør det muligt atforetage inspektion og reparation på søjlero kørebanens underside uden kostbarestilladser.Udstyret er i arbejdsstilling på 8-10 min. Kanbetjene op til 22 m brede og 30 m høje broer.

Se dem på stand C 7 Hotel Scandinavia 13.-16.6. 1988

H.Y. KONDRUP - CONSULTING AND TRADING APS

Svansbjergvej 2 - DK-4681 HERFØLGE - Danmark

Tlf. 036761 00 Fax 03676333 Tix 37893

\ s

-

‘.


Information om veje og trafikAf institutchef Ivar Schacke ogbibliotekar Lilian Olling

Under OECD beskæftiger man sig bl.a. med forskning og videnformidling vedrørende vej- og trafik-forhold. Nærværende artikel omtaler et af OECD arrangeret seminar i København om vej- og traf ikteknisk videnformidling.

OECD’s vejforskningskomité affiolder i dagene 18.—20. oktober 1988 et seminar iEigtveds Pakhus i København.

Formålet med seminaret erat øge kendskabet tilOECD’s informationssystemIRRD (International RoadResearch Documentation) ogdermed vej sektorens reellemulighed for at anvendeIRRD.

IRRD er et internationaltinformationssystem, hvorider findes oplysninger omforskningsrapporter, artikleri fagblade m.v. fra alleOECD-lande, d.v.s. Vesteuropa, USA, Canada, Japanog Australien.

Fagligt dækker IRRD om

råderne: økonomi, administration, udformning af vejemed tilhørende anlæg, materialer, underbund, konstruktioner — tilsyn, vedligehold,trafik, transport, ulykker ogkøretøjer.

Oplysningerne indberettesvia de deltagende landes vej-laboratorier til IRRD-databasen. IRRD-basen er et moderne let tilgængeligt edb-baseret informationssystem.Basen indeholder oplysninger om (referencer) i alt ca.200.000 rapporter og artiklerm.v. Der lægges ca. 10.000nye referencer ind i systemetpr. år. Der kan søges på bibliografiske data, resumé ognøgleord.

Vejbestyrelser og udviklingsfolk inden for vej- og trafikområdet kan selvsagt havestor interesse for gennemIRRD at undersøge hvilken

2. Paneldiskussion om genfinding og registrering.

IRRD i fremtidsperspektiv.Diskussion.Opsummering af seminaret.

Statens Vej laboratorium ernationalt centre for IRRD iDanmark. Interesserede kanved henvendelse til biblioteket (tlf. 02 35 75 88) dels fayderligere oplysninger om seminaret, dels støtte til denpraktiske anvendelse afIRRD.

Seminaret, der med forskelligt program afvikleshvert 3. år, er som sagt i 1988henlagt til Danmark. Derforventes deltagere fra ca. 30lande. Seminaret er dennegang henlagt til København,for at især de nordiske landefar mulighed for at sende deltagere.

konkret viden, der findes omet givet emne eller problem,man måtte have.

Seminaret i Københavnhenvender sig dels til potentielle nye brugere af IRRD,dels til de personer, der allerede anvender og de personerder rent praktisk driverIRRD-systemet. Mens denførste målgruppe vil fa enindføring i, hvad IRRD omfatter, og hvordan det i praksis anvendes, vil de to sidstemålgrupper også beskæftigesig med den videre udviklingaf IRRD.

Seminarets hovedemnervil være:

1. dag:Generel information om systemet.Introduktion til søgning iIRRD-databasen.1. Demonstration afIRRD i

sproggrupper:engelsk, tysk og fransk.

2. Special-session for medarbejdere fra IRRD-informationscentre.

2. dag:Søgning af information omveje og vejtransport.Præsentation og demonstration af andre informationstjenester afbetydning for vej- ogtrafiksektoren.Special-session: Metoder tilinput til IRRD.

3. dag:Den globale adgang tilIRRD-databasen.Parallelt i mindre sessioner:1. Hvordan kan IRRD hjæl

pe udviklingslande?

INTER(ATIONAL ROAD RESEARCH DOCUMENTATOt4 (RRD)

UNflEU STÅTES OF AMERCA(T.

AJSTFALM

RELANo ?4 FOftfS

FNLAO vrfl —‘

SPAIN{cDx \, \OENMAR SVL \ \

\ \JAN PW>

CANAflA-. \ ./

SWTZERLAD .L,

AUSTTA——_..$.FV

FEDERAL._._

REPUBLtCOF GERMDNY(AT, FG$)

NETHERI..ANDS swo,I __REECE (EW)

I .— _-SWEOENI / [‘ .UNrTEJ»aNGDOM

(F4

SMTZERLANDPR. JPt}

-CANADA jTAC)

—— SPAN/ /‘/ //,/ // J _/,,

r%;/ ,fr/’

_--ELGUM-- (CRf ÆSR

II.CPcT,CEETP.

cEOA EEWA)

Opratotia Cornrni1ee* Comptxtr SubctteTsw Su-Coiiimttee


Edbsystemer til vejprojektering er karateriseret ved enforholdsvis simpel matematisk bearbejdning af en oftemeget stor mængde data.Dette gælder ikke mindst vedgrafisk præsentation af et vej-anlæg.

Den store datamængdekræver et edbanlæg med enhøj kapacitet. Dette har betydet, at en opbygning og driftaf et integreret vejprojekteringssystem kun har væretmulig på større regneanlæghos store styrelser og virksomheder.

UdvlldingstrækDen tekniske udvikling indenfor edb-udstyr er imidlertid nået så langt, at situationen i dag er en anden.

Stadigt billigere minicomputere og kraftigere pc’eremarkedsføres, og for teknikeren har især fremkomsten afintegrerede arbejdsstationertil et par hundredetusindekroner eller mindre betydet,at interaktiv grafisk konstruiclion er et opnåeligt værktøjfor selv små brugere.

Både pc’ere og arbejdsstationer kan sammenkobles i

net, og dette betyder at institutionens udvikling i edb-kapacitet kan vokse proportionalt med virksomhedens tilgang af nye opgaver.

Kraftigere pc’ere, supermicroer og arbejdsstationerhar medført, at eksisterendeprogrammel omlægges og atnyt programmel udvikles tildisse typer af maskiner.

Når brugeren skal vælgeedbværktøj i projekteringsarbejdet er der derfor flere alternativer, og det giver anledning til nogle principielleovervejelser.

ProblembeskrivelseVærktøjet skal tilgodese projekteringens mål, hvor detvæsentligste mål i vejprojekteringsprocessen er at designe en vej så optimalt ud fraressourcetildelingen, at dentilgodeser såvel tekniske somæstetiske og miljømøssigekrav.

Projtekttiden for et vejprojekt kan deles i den tid, dermedgår til at sikre vejens kvalitet for såvel brugeren somfor dens omgivelser, og i dentid der anvendes til tekniskeberegninger og udarbejdelseaf andet projektmateriale.

Omfanget af interessentertil et vejprojekt er stigende,og dette medfører, at der procentvis anvendes mere tid tilat sikre projektkvalitet end tilde tekniske beregninger. Deter de tekniske beregningerder optimerer vejanlægget,

MOSS DATAHÅNDTERING

TERRÆNDATAMANUELT REGISTRERET

MOSS SYSTEMET

— BEREGNING— VISUALISE.RING— ANALYSERING— TEGNING

TERRÆNDATADIGITALE KORTREGISTRE

— DANGRAF OG TILSVARENDESYSTEMER )

DATAKONVERTERING

— SYSTEMAFHÆNGIGTSOFTWARE KONVERTERERTIL OG FRA MOES

PROJEKTDATA FRAFREMMEDE CAE SYSTEMER

— VEJOATALASORATIRIETSVSP DATA

— ANDRE DATA

w) KONVERTERING SKER VIA DSFL STANDARD:

DANSK SELSKAB FOR FOTOGRAMHETRI OG LANOM&L.ING: FORSLAG TIL STANDARD FOR

UDVEKSLING AF DIGITALE KORTINFORMATIONER

Vejprojektering og edbAt civilingeniør Eric thor Straten, Vejdatalaboratoriet ogakademiingeniør Jens Jaquet, Geoplan AIS

TERRÆNDATA, PÅELEKTRONISK MEDIUM

— FOTOGRAMMETRI— TOTALSTATIONER— DIGITALISERING AF

KORTOATA

— TRADITIONEL OP—MÅL I NO

TDATAKONVERTERING

—INSTRUMENTAFHÆNGIGTSOFT WARE

--

v

PROJEKTTEGNINGERVIDEREBEHANDLING

— BILLEDOATA KANKONVERTERES TIL ANDRE

EDB TEGNESYSTEMER.F .EKS .0005

r

PRO JEKTDATA

— GRAFISK SKÆRMBILLEDE— BEREGNINGSUDSKRIFTER— PLANER. SNIT OG— PE.RSPEKTIVTEGNINGER

PROJEKTDATADIGITAL REGISTRERING

— OVERFØRSEL AF PROJEKT—DATA TIL DANGPAF OGANDRE KORTREGISTRE

PROJEKTDATA TILFREMMEDE CAE SYSTEMER

E. EKS.:

— HYDRAULIK MOUSE. MIKE II)


og det angivne forhold vedrørende projekttid betyder, atder må ske en fortsat udvikling af metoder, systemer ogudstyr for også fremover atkunne præstere en rationelvejprojektering.

Valg af metode, system ogudstyr er betinget af 2 forhold.

1) Brugerens portefølje afvejprojekter.

2) Typen på det aktuellevejprojekt.

Størrelsen af projektporteføljen har betydning for brugerens økonomiske mulighedfor valg af værktøj til projekt-arbejdet.

Med faldende omfang iprojektporteføljen findes følgende muligheder for brug afedb-system.— Interaktiv grafisk kon

struktion— Aflikling af delopgaver på

decentrale pc’ere— Afvikling af opgaver over

terminal— Indsendelse af data til et

servicebureau.Regnekraften til edbsyste

met kan leveres af enten centrale mainfrarnes, supermicroer og arbejdsstationer ogfor delsystemer også pc’ere.

Typen på vejprojektet kanopdeles i:a) vej strækninger i åbent

landb) vejkryds og bygaderc) ombygninger og renove

ring af eksisterende vejeOpdelingen har sin be

grundelse i, at der anvendesforskellige metoder i projekteringen afhængig af typenpå den pågældende opgave.

En losningDet mest anvendte systemhidtil er vejprojekteringssystemet VSP der er udvikletog installeret på Vej datalaboratoriets regneanlæg i Herlev.

VSP er et godt værktøj tilveje i åbent land og har da også især været brugt til dissetyper af opgaver, siden systemets centrale dele blev sat idrift i første halvdel af halvfjerdserne.

VSP er opbygget af en række enkehprogrammer, somhver løser et projekteringsproblem eller opstiller data tilandre programmer. Data lagres i edbanlægget i et arkivsystem, som sikrer at de er letteat komme til.

En vej stræknings geometriopbygges udfra et normal-

tværsnit med ændringer somfunktion af stationeringen.Tværsnittet knyttes direkte tillængdeprofilet og indirektetil linieføringen, hvorvededbbeskrivelsen af et vejprojekt i VSP bliver et antal diskrete tværsnit med varierende stationsinterval.

Terræn indmåles som

tværprofiler i marken vednivellement eller med moderne landmålingsudstyr,hvor resultaterne automatisklagres på kassettebånd eller idatastak. Til store opgaveranvendes luftfotoopmåling.

Det er også muligt at ind-måle et terrænområde omkring den forventede vej linie

35

)0

—-------------------

/ ,,

-/ .,

,‘ .——.— —..—__, ,

/


og fremstille en digital højde-model. Derved kan konsekvenserne af forskellige placeringer af vejen afprøvesuden nye målinger.

Systemet kan også beregneog ved grafisk afbildningpræsentere konsekvenserneaf et vejanlæg. Eksempler ersigt- og støjberegning samtoptegning af planer, perspektiver og profiler.

Vej direktoratets og Geoplans projekteringsopgaverer af et sådant omfang, at enfornuftig udnyttelse af interaktiv grafisk konstruktion ertil stede.

I slutningen af 1986 besluttede således Vejdirektoratet og Geoplan A/S samtDSB, at anskaffe det engelskesystem MOSS.

Grundideen i MOSS er, atvejprojekt og terræn defineres ved langsgående linier itre dimensioner. Linierneknyttes sammen til en rumligprojektmodel, hvorfra derkan udtrækkes tværsnit, beregnes niveaukurver ellerforetages perspektivafbildfinger. Opbygningen gør detenklere at håndtere problemerne ved projektering afkryds og tilslutningsanlæg.

Udviklingen af MOSS begyndte i starten af halvfjerdserne med en afviklingsformsvarende til den i VSP. I firserne er systemet blevetsuppleret med interaktivegrafiske værktøjer, der smj-

diggør programafvikling ogsamtidig letter projekteringsarbejdet for brugeren.

Mulighederne for håndtering afkryds og de interaktivegrafiske faciliteter var udslagsgivende for valget afMOSS.

MOSS har siden idriftsættelsen i april 1987 været anvendt i det daglige projekteringsarbejde. Vejdirektoratetog DSB har først og fremmest anvendt systemet vedprojekteringen af landanlæggene til Storebæltsbroen,mens Geoplan har anvendtMOSS i projekteringen af et

landevejsprojekt i Sudan oget vejprojekt i Herning kommune.

MOSS har udgangspunkt iengelske standarder, hvorforden væsentligste udviklings-indsats har været tilpasningen til danske normer og metoder

Ved anskaffelsen afMOSSindgik i aftalen med den engelske leverandør at flere faciliteter skulle leveres i danskversion. En dansk facilitet ersåledes muligheden for at anvende System 34 koordinateri stedet for koordinater i ethøjreorienteret system, der er

den engelske standardDSB har udarbejdet en

dansk brugervej ledning i forbindelse med systemets implementering i DSB’s afdelinger, og samtidig er derind-bygget flere jernbanetekniskeforbedringer.

Hos Vejdirektoratet er deteksisterende VSP og MOSSat betragte som en totalløsning i projekteringssammenhæng.

Vejdatalaboratoriet har derfor udviklet moduler, der skalintegrere de to systemer. Således kan tværsnitsarkiver fraVSP overføres til MOSS, ogvej geometrien kan herefterudbygges videre ved hjælp afinteraktiv grafisk konstruktion.

Et moderne vejprojekteringssystem vil stå i tæt kontakt med digitale kortlægningsværktøjer ved udveksling af projekt- og terræninformation.

Geoplan A/S har i samarbejde med Kampsax Data,der er dansk agent forMOSS, udviklet en rækkeoversættere, herunder enDSFL-fortolker, der medfører at data fra digitale kortproducenter kan behandles ogautomatisk udtegnes i MOSSmed de signaturer, der anvendes i danske kortstandarder.

Hos Geoplan er fordanskningen af MOSS også introduceret på skærmbilleder og


resultatlister samt ved optegning afvejplaner, længdeprofler og vej afmærkningsplafler.

AfslutningNærværende artikel har isærbeskæftiget sig med projekteringsværktøjet, som det serud hos Vejdirektoratet, DSBog Geoplan. Vejdirektoratetanvender Apollo arbejdsstationer i et Domain net(MOSS) og central mainframe (VSP), Geoplan anvender

Apollo mens DSB brugerMOSS på en VAXI78O (mini) og en VAX!GPX (arbejdsstation).

Som nævnt tidligere findesder imidlertid andre alternativer end de her skitserede.

Den bedste løsning er ikkeens for alle institutioner ogvirksomheder, og det er derfor vigtigt, at en bruger nøjeanalyserer sine behov og muligheder inden valg afprojekteringsværktøj foretages.

Nyt fra Vejdirektoratet

Hæderspris tilVejdirektoratetDanske Arkitekters Landsforbund hartildelt Vej direktoratet og Ole Paustian sitæreskalejdoskop 1988 »for en god bygherrepræstation«.

Æreskalejdoskopet er en æresbevisning, der kan tildeles offentlige myndigheder og institutioner eller private virksomheder og enkeltpersoner, som på inspirerende måde har stillet og Paet løstarkitektopgaver inden for et eller flere afarkitektens arbejdsområder.

Arkitekternes formand Jens Rosen-kjær havde i sin tale mange lovord tilVejdirektoratet. I sin begrundelse for attildele Vej direktoratet prisen fremhæve-

de han miljøprioriteret gennemfart, vejregelarbejde til bysanering og beplantning langs vejene, som både har sikkerhed og æstetik til formål. I alle tilfældehar Vejdirektoratet som bygherre medstor dygtighed gjort brug af arkitekter-nes kunnen. Vejdirektoratet er kendt forsit gode design.

Prins Henrik indvierGuidborgsundtunnelenVejdirektoratet har fra kongehuset fåetden glædelige meddelelse, at Hans Kongelige Højhed Prin Henrik har givet tilsagn om at deltage i indvielsen af Guldborgsundtunnelen tirsdag den 7. juni1988. Datoen er sammenfaldende med

Prins Joachims fødselsdag, så i Vejdirektoratet er vi ekstra taknemmelige for, atPrins Henrik finder tid i den kongeligefamiliefest til at deltage i de trafikale festligheder ved Guldborgsund.Guldborgsundtunnelen bliver sammenmed Farøbroerne de to store bygnings-værker på motorvej E4 fra Helsingør tilRødbyhavn. Ved indvielsen af Farøbroerne i juni 1985 var det Hendes IVlajestæt Dronning Margrethe, der deltog ifestlighederne.Festprogrammet for Guldborgsundtunnelen omfatter blandt meget andet, atDansk Røde Kors i weekenden den 4.-5.juni arrangerer tunnelmarch, hvor publikum for første og sidste gang rar lej lighed til at passere tunnelen til fods.

Dansk Auto-Værnfor større færdselsikkerhed

DAV har i årtier arbejdetfor større sikkerhed i trafikken

Vi udvikler løbendebedre autoværn i samarbejde

med myndighederne

Emulsions-spredebjælkerr -

i£AGAARD

FAfflK FOR VEJMKINERHELSINGFORSGADE 6 AARHUS N TLF (06) 16 2444


Nyt fra vejsektorens leverandører

OC GRAF - et geografiskinformations- og CAD- system tilvejbygningAt akademiingeniør Torben Delewan Mortensen,OC Rådgivende Ingeniører AIS, Birkerød.

Interaktive informations- ogGAD-systemer på edb bliverstadig mere aktuelle for at reducere anlægs- og driftsomkostninger.OG GRAF er et nyt dansksystem til PG, beregnet på atdække ovennævnte behov.Det er udviklet af OG Rådgivende Ingeniører AIS, Birkerød.

Systemet består af firegrundlæggende enheder:

— et grundmodul til kort-håndtering, der giver mulighed for at modtage, producere og bearbejde kort-data af enhver art,

— et modul til ledningsregistrering, der giver mulighed for at registrere egneledninger, modtage andresledningsdata og bearbejdedem,

— et modul til areal- og emneregistrering, der er endatabase til registrering ogbearbejdning af alle informationer (tal, tekst, tegninger) med tilknytning tilgeografi,

— det generelle CAD-program AutoCAD, der kananvendes alene til almindelige GAD-opgaver ogsammen med OG GRAFtil konstmktions- og tegne-opgaver, der har relationtil kort.Herudover består systemet

i sin fulde udbygning af enrække specialmoduler til registrering og behandling af

data inden for en række specifikke fagområder, som veje,planlægning, miljø m.m.

Der findes endvidere etlandmålermodul med faciliteter til alle normalt forekommende landmåler- og landinspektøropgaver.

Systemet er modulært, således at en bruger kan anskaffe gmndmodulet alene elleryderligere et enkelt eller fleremoduler efter behov. En vej-

ingeniør vil typisk have brugfor modulerne til korthåndtering, landmåling samt emne-og arealregistrering.

Systemet er overordentligtfleksibelt, idet det er opbygget omkring standardprogrammerne Informix, der eren relationsdatabase, og AutoGAD der er et GAD-program til PG. Begge programmer er indeholdt igrundmodulet.

Modulet til kortlægningOG GRAF er opbygget omkring et grundmodul, derhåndterer geografi (kort) ogsammenhængen mellem geografi og data i de øvrige moduler.

Data kan modtages iDSFL-format fra kortleverandører eller via målingermed digitalt måleudstyr.

Endvidere kan brugerenselv producere grundkort el-


ler opdatere grundkortdatabaser ved digitalisering efterkort eller fotos (f.eks. af land-områder) eliler ved konstruktion ud fra kendte koordinater.

Brugeren kan hente kortudtræk af grundkortdatabasen med selvvalgt indhold(temaer) og arealstorrelse.

Brugeren kan selv bestemme tegningsformat eller anvende indlagte standardformater (DIN- og Matrikeldirektoratets kortbladsinddeung er indlagt til automatiskbrug) og måleforhold.

Modulet tilledningsregistreringModulet til ledningsregistrering kan anvendes til registrering og redigering af alle typer ledningsanlæg. I registreringen indgår geografiske data og primære egenskabsdata,dvs, materialer, dimensioner,

komponenter, type, tilstandosv, i henhold til DIF’s nye»Norm for ledningsregistrering<.

Ud fra grundmodulet ogmodul for ledningsregistrering kan OG GRAF udtegnegrundkort med et eller flereindlagte ledningstemaer, herunder ledningsoplysningermodtaget digitalt fra andreledningsejere.

For et ledningsnet, hvordata for beliggenhed, knude-punkter, dimensioner og materialer er registreret, kan derudtrækkes netværksoplysfinger til analyse og optimeringsberegninger i andreprogrammer.

Modul til areal- ogemneregistreringModulet for areal- og emne-registrering kan benyttes inden for alle områder, hvor oplysning er knyttet til et punkt

Vej Afløb

(emne) eller arealer, feks.kommuneplanlægning og bkalplaner, arealanvendelserog arealpleje, vej- og stiadministration m.m.

Det ønskede areal eller emne afmærkes på skærmen eller digitaliseres efter et analogt kort. Der kan herefterknyttes tekst og numeriske

PLAN OVER VEJE,BYGGEUNIER M.V.

XXX KOMMUNETEKNINK FORVALTNING

Gas Vand El Fjern- Televarme

Ledningsregistrering

Grundmodul

Areal- og emneregistrering i

Komm. Byplan- Bygn.- Grønneejen- læg- Brand- inspek- om-

domme ning insp. torat råder Miljø

Fig. 2. DC GRAF er modulopbygget med 3 grundmoduler og specialmoduler i standardudgaver eller udarbejdet efter brugerens krav.

KortbI1g 2

Orrådfgrnsning LOKALPLAN NR. 46

Fredn:nqsIInI&

—. —. —. — VpyggJ

MÅL 1:2000 DATO 17.9.1986

Fig. 3. Udsnit i en loka/plan udarbejdet på et udtræk fra grundkortdatabasen. Lokaiplanens tekst kan vises og redigeres samtidig med tegningen.


oplysninger til arealet.Ved informationssøgning

udpeges det ønskede på skærmen, eller der indtastes en reference, hvorefter informationerne fremkommer på a/nskærmen.

Modulet er i princippet enåben database, som brugerenselv kan definere og udfyldeinden for vise grænser. Deninkluderede standarddatabase giver brugeren mulighedfor at bearbejde de lagredeoplysninger på forskelligform, herunder at foretageenkehudtræk eller udtrækkeog bearbejde oplysningersamlet for større områder.

Modulet vil derfor værevelegnet til registrering afbyggeliniebestemmelser,oversigtsservitutter, adgangsfortegnelser, fortegnelserover naboretsforhold m.m.,dvs, oplysninger om ejendomme (evt, ejere) og retsvirkninger med tilknytningtil en afgrænset lokalitet.

Oplysningerne kan præsenteres på skærmen, på plotog diagrammer eller i form afrapporter.

Specielle opgave løses måske mest hensigtsmæssigt i etsærligt udarbejdet modul, sespecialmoduler nedenfor.

CAD (Computer AidedDesign)Et udtræk fra grundkorrdatabasen kan bearbejdes i Auto-GAD, dvs, det generelleGAD-program til det ønskede formål, f.eks. til vej planer,udstykningspianer, ekspropriationsplaner, fikspunktskitser osv., dvs, til alle opgaver, hvor der anvendes kort.

Det er muligt at arbejdemed tekst på den alfanumeri

ske skærm, mens den grafisketegning stadig er på den grafiske skærm. Denne facilitet ervelegnet til udarbejdelse afprojektbeskrivelser, servitutbestemmelser, tinglysningsdokumenter m.m., hvor mantypisk vil rette en standard-tekst til efter det aktuelle behov.

Både tegninger og tekst kanlægges på harddisken og kaldes tilbage til samtidigt brug

i tilfælde af revision eller informationssøgning. Arbejdsformen er hensigtsmæssigved enhver form for samspilmellem tekst og grafik.

Der findes kommandoer tilarealberegninger, afstandsmåling på skærmen, samlingaffiere tegninger, udarbejdelse af blokke (afgrænsede tegninger, der indgår i andre tegninger), kopiering og flytning af elementer, parallel-

LandmålermodulEt landmålermodul til udførelse af alle gængse landmålingsberegninger er underudarbejdelse.

Digitale mledata indføresi systemet og kan redigeresfør en viderebearbejdning.Observationer fra terrænopmåling, typisk polære måle-data kan umiddelbart kontrolleres for rimelighed og redigeres på den grafiskeskærm.

Observationerne kan bearbejdes til punktberegningereller polygon- og netberegninger.

Punkter, der skal anvendestil afsætningsberegninger eller andet, kan udpeges påskærmen, enkeltvis eller medet vindue, og derefter hentesfrem til aktiv anvendelse.

Fig. 4. Skitseprojekt til en ny vej udarbejdet på et udtræk fra OC GRAF

og færdiggjort på en standard PC med AutoCAD.


forskydning aflinieelementero.m.a., dvs, en lang rækkestandardfunktioner til GAD-brug.

CAD - anvendelserGrundkortudtræk kan anvendes til planlægnings- ogprojekteringsopgaver ved afløb og vej anlæg. Indmålte linier eller punkter til definition afvejens beliggenhed føres ind i systemet direkte framåledatamaten eller ved indtastning. De indlagte punkterog elementer anvendes somudgangspunkt for interaktivprojektering og konstruktionaf vejanlægget på skærmen.Alternative muligheder kanhurtigt undersøges.

Projektet kan foreligge iform af separate digitale tegninger eller indføres i databasen.

Oplagte anvendelsesmuligheder er landevej s-og gade-planer, vej afmærkningsplaner med skilte og afstribning,planer med uheldssituationer m.m. Her vil man få storglæde af anvendelse af sammensatte symboler og blokke(tegnings- eller tekstudsnit),der kan hentes fra et bibliotekog anvendes i den aktuelletegning.

Skilte vil kunne designespå CAD-systemet, og tegningerne sendes direkte til leverandøren. Skiltet vil endvidere kunne indsættes i en andentegning f.eks. en afmærkningsplan.

Design af større skilte vilvære særlig velegnet til CAD,idet alle faste symboler ogvejhenvisninger m.m. vilkunne lægges i symbol-biblioteket og hentes ind i tegningen.

SpecialmodulerSpecialmodulerne vil typiskindeholde udvidede databaser for tekniske og administrative oplysninger i tilknytning til de geografiske registrerede emner.

De kan udarbejdes af brugeren selv, rekvireres hos OCefter egen specifikation eller

købes, efterhånden som deudvikles af OG til standard-brug.

Åbent systemOC GRAF er et åbent system, som den erfarne brugerselv kan bearbejde og korrigere til sit eget specielle brug.

Det er muligt for brugerenselv— at udarbejde makroer eller

sekvenser af standardkommandoer med eller udendataindberetning og i samlede eller afbrudte forløb.

— at udarbejde makroer tilredigeringsformål,

— at konstruere kortsymboler eller ændre eksisterende symboler,

— at udføre standard lay-outaf tegninger,

— at udføre supplerendeprogrammering i AutoLISP for at vise specielleoplysninger på kort,

— at udføre supplerendeprogrammering i AutoLISP til generellekonstniktions- eller beregningsopgaver, og

— at udarbejde egne rapporter med udtræk fra database.

Udvekskling af digitaleoplysningerBrugere vil kunne udvekslekort i DSFL med kortproducenter, kommuner m.m.

Man vil endvidere kunnemodtage digitale tegninger ogoplysninger fra landinspektører og ingeniørfirmaer.

Tilsvarende vil man være istand til at udlevere et digitaltkort eller et tidligere udførtprojekt på digitale tegninger.

Visse af vore klienter ønsker allerede nu projekttegninger udleveret på digitalform, således at de senere vilkunne ajourføres digitalt.

Oplysninger fra centraleregistreDet vil endvidere være muligt at indføre data fra BBR,ESR og CPR-registre og udnytte disse til planlægningsformål m.m. Det er enkelt at

sammenstille og bearbejdeoplysningerne herfra og andre oplysninger fra den lokaledatabase ved hjælp af værktøjer i databasen Informix ogpræsentere dem grafisk påkort m.m.

Data fra disse registre vilkunne indføres samlet forstørre områder eller enkeltvisved at udpege for eksempelen ejendom. Systemet foretager derefter et opslag i registrene og viser de ønskede oplysninger på a/n skærmen.

Udnyttelse af alleforvaltningers PC’erOC GRAF kan anvendes påen arbejdsstation beståendeaf en standard IBM-kompatibel PC (med 2 hurtige processorer) med standardskærm, grafikskærm, digitizer (tablet) og harddisk. Ud-tegning af kort m.v. kan foretages på plotter eller printer.

Den Fuldt udbyggede arbejdsstation med kraftigeprocessorer og hurtige harddiske giver de bedste arbejdsbetingelser og er nødvendigtil større opgaver og ledningsregistraring.

Det er imidlertid muligt atudlægge opgaver på mindrePC’ere overalt i en forvaltning.

Grundkortopgaver, hvor

der skal være adgang til databasen, kan udføres på en PCmed en almindelig grafiskskærm, såfremt OC GRAF’sgrundmodul er placeret påPC’en. Alle tegninger, baseret på grundkort fra databasen, kan produceres på en almindelig PC, såfremt AutoCAD er installeret.

Dette giver en meget storfleksibilitet, idet OC GRAFog AutoCAD kan udlæggespå harddisken i alle forvaltningers PC’er (eller hentesover et PC-net) og bruges dértil det konkrete formål. Risikoen for flaskehalse er derforvæsentligt reduceret, og enbred udnyttelse af systemetvil derfor være optimal. Dette giver en stor forrentning afinvesteringen.

Ydre enhederAnvendelsen af AutoCADsikrer, at et bredt spektrum afydre enheder (plotter, digitizere og skærme) umiddelbartkan anvendes.

Grundfigurationen beståraf en PC med ydre enheder.Ved et voksende behov forflere PC’ere køre i net medfælles database eller sammenmed en mini-computer.Harddiske til PC’ere vil kunne udbygges op til ca. 1.000MB.

PC—NET

Fig. 5. OC GRAF kan køre i net. PC’erne kan bestykkes variabelt efter behov med eller uden stor, grafisk skærm. Korttegninger kan bearbejdes påenhver PC med AutoCAD.


Festlige farver i gadebiledetVejbelægninger i røde, gule,grønne, blå og andre klare irver er ikke alene et festlig indslag i gadebilleder. Farvede vejbelægninger kan absolut medvirke til at øge trafiksikkerheden, og slidstyrken er helt påhøjde med de gode traditionelle asffiltbelægninger. De nyebelægninger er ikke dyrere, endde fa hidtil kendte rvede belægninger.Shell præsenterer nyheden påNordisk Vejteknisk Forbunds15. kongres, der finder sted påHotel Scandinavia i dagene 13.til 16. juniiår.Farverne bindes i aslten vedhjælp afMrpha1re C, et trans-patent bindemiddel som er udviklet af Shell.Farvet belægninger kan foreksempel bruges til at vise parkeringsfeker samt på cykelstier,fodgængemvergange og andre

steder hvor en klar markeringsrve kan advare bilister om, atde skal være påpasselige.

De nye belægninger kan natur- forlystelsesparl<er og rekreativeligvis også bruges til mere de- områder, til gågader, torve ogkozative formål på gangstier i som belægning på tennisbaner.

SPRAYPLASTIC

Renovering af overfladebehandlede kantstriber med:

Gamle grå kantstriber kanblive bedre end nye med tyndSPRAYPLASTIChvid og reflekterende ogstrukturen bevares

KA K- et led i KAK’s

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS

_____________

SCAN DIAGADE 14 - 2450 KØBENHAVN SV - TLF. (01) *21 4111


Om forsidebiledet i februar

Billedet af de mange, andægtigt lyttende herrer må ansesat være tids- og stedfæstet —

gennem et nordisk samarbejde.Næppe var februar-nummeret udkommet, før civilingeniør Ole Ahlström fra Malmö ringede og fortalte, at stedet var svenska Teknologföreningens lokaler på Brunkebergs Torg i Stockholm.Bygningen blev nedrevet i60’erne.Den gamle redaktør menermed sikkerhed at have gen-

kendt følgende af mødedeltagerne:

AmtsvejinspektørA. Kjærgaard,Frederiksborg Amt

VejdirektørA. Baalsrud, Norge

AmtsvejinspektørS. Ellen, Holbæk Amt

n-lO ProfessorA. R. Christensen,Polyteknisk Læreanstalt

m-l 1,5 CivilingeniørAxel Riis,Dansk Vejlaboratorium

b-19 ÖverdirektörN. Bolinder, Sverige

— og muligvis følgende:

n-8 AmtsvejinspektørJ. P. Jensen - Løvstrand,Præstø Amt

k-25 AmtsvejinspektørJohannes Parbo,Roskilde Amt

Kommentarer og supplerende oplysninger er særdelesvelkomne.Ved læsning af»NVF’s historie indtil 1975< og med en vi-

den om, at Axel Riis døde i1948 kommer redaktøren tildet resultat, at billedet er taget ved NVF’s stiftelse i juni1935.Det fremgår afNVF’s historie, at de herrer, som menesgenkendt, var tilstede vedstiftelsen. Det fremgår også,at Bolinder holdt foredrag, ogpå billedet ser det ud til, athan er ved at gøre sig klar tildet.Bolinder blev iøvrigt ved denlejlighed valgt som NVF’sførste formand.

I I I I I I I I I i I I i I I I I I I I1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29

n-3

k-4

1-8

G. Asger-Olsen

DanskVejtidsskrift

Maj 1988

i.«

5/88årgang 65

vejtidsskrift danskasp.vejtid.dk/artikler/1988/05/6905.pdf · 2014. 2. 19. · udgiver af dansk...

Documents