vejledning til boliger - kubenman.dk · • højtaleranlæg til tale og musik • trivselsskærme....

Ældre– og Handicapforvaltningen

Vejledning til boliger

2

1.0 Forord

2.0 Overordnedekrav2.1 Bebyggelsen2.2 Velfærdsteknologi2.3 Miljøhensyn og energibesparelser

3.0 Arealer3.1 Plejeboliger og fælles boligarealer3.2 Fælleshusarealer3.3 Serviceareal3.4 Andre kommunale arealer3.5 Arealberegning

4.0 Udearealer4.1 Kørende adgangt4.2 Parkering og cykler4.3 Fodgængerarealer4.4 Adgang til bygningen4.5 Udendørs opholdsarealer4.6 Terrasse/altan ved hver bolig4.7 Skure m.v.4.8 Afskærmning af grunden

5.0 Adgangsforhold5.1 Adgang og vindfang5.2 Gangarealer5.3 Elevator5.4 Trapper

6.0 Plejeboligen6.1 Generelle krav6.2 Pladskrav6.3 Forstue – del af stue6.4 Opholdsstue6.5 Soverum6.6 Badeværelse6.7 Garderobe og opbevaringsplads6.8 Beboerdepot

7.0 Fællesboligarealer7.1 Fælles køkken med spiseplads7.2 Fælles opholdsstue7.3 Bryggers/depot7.4 Opbevaring og vicevært

8.0 Fælleshusarealer8.1 Fælles vaskeri8.2 Fællessal med birum8.3 Handicaptolet8.4 Wellnesrum

9.0 Servicearealer ogandrekommunalearealer9.1 Personalegarderobe/toiletter/bad9.2 Rengøringsrum / depot9.3 Spiseplads/ møderum9.4 Dokumentationsrum9.5 Lederkontor

10.0 Generelt10.1 Døre og vinduer10.2 Altaner10.3 Materialer10.4 Markering og skiltning10.5 Postkasse10.6 Affaldshåntering

11.0 Installationer11.1 Teknikrum og installationskerner11.2 Kaldeanlæg11.3 Personsikringsanlæg11.4 Brandmæssige forhold11.5 Røgalarmer11.6 Telefonanlæg og IT11.7 Antenneanlæg11.8 Ringeanlæg11.9 Forsyningsmålere11.10 Elinstallationer11.11 Varmeanlæg11.12 Brugsvandsanlæg11.13 Ventilation

12.0 Litteratur

13.0 Bilag

IndhOLd

3

Denne vejledning beskriver hvilke krav og anbe-falinger Ældre- og Handicapforvaltningen stil-ler til projekter med boliger for ældre og handi-cappede.

Vejledningen henvender sig især til de rådgive-re, teknikere og projekgrupper, der knyttes til byggerierne..

Udgangspunkt for vejledningen er krav til ple-jeboliger.

Definitionen af en plejebolig er, at der til boliger-ne er knyttet fælles boligarealer og serviceare-aler til personalet. Målgruppe, aldersgruppe, specielle indretnings-krav og væsentlige afvigelser fra vejledningen fastlægges i overordnet byggeprogram.

Som supplement til Vejledningen er udarbejdet checklister for de enkelte målgrupper:. demente, sindslidende eller andre grupper med handicap, således at der laves løsninger, der er specielt velegnet for brugergruppen.

Det forudsættes, at relevante publikationer og anden litteratur om byggeri for ældre og handi-cappede er kendt og at anvisninger og retnings-linjer i videst muligt omfang overholdes.

I litteraturlisten sidst i Vejledningen er nævnt de væsentligste krav og anvisninger.

Vedrørende tilgængelighed anbefales SBIs checklister vedr. tilgængelighed . Til vejledningen er også knyttet bilag, der be-skriver procedurer i byggesager for Ældre- og Handicapforvaltningen. Det er en gennemgang af hvem der skal sørge for hvad igennem hele byggesagen.

Relevante bilag udleveres i forbindelse med de enkelte byggesager.

November 2013

Aalborg KommuneÆldre- og HandicapforvaltningenBygningsgruppenDanmarksgade 179000 Aalborg.

1.0FORORd

Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Hjerneskade Ældre og demente

Lundbyesgade Astrupparken Attruphøj Socialpsykiatrien Særlige tilbud Autisme og ADHD

Ryesgade Løvdal (Engbo) Kastanjebo mede

Ældreogdemente

Lundbyesgade





Erhvervethjerneskade

Attruphøj





Særligetilbud

Løvdal (Engbo)





Udviklingshæmmede

Astrupparken





Socialpsykiatrien

Ryesgade





AutismeogAdhd

Kastanjebo

4

Aalborg Kommune tilstræber at tilbyde de for-skellige målgrupper en tilværelse, der opfylder ønsket om selvstændighed, og samtidig gen-nem en så vidtstrakt pleje og omsorg som mu-ligt kan tilgodese behovet for tryghed.Det søger vi først og fremmest at løse i den æl-dres/handicappedes bolig.

En “bolig egnet for ældre og handicappede” er ikke en særlig boligtype, men blot en god, prak-tisk og tilgængelig bolig med en hensigtsmæs-sig placering og indretning.

Det er værd at huske, at ældre/handicappede generelt er mere hjemme end erhvervsaktive. Samtidig har de ofte pga. helbredet en lille ak-tionsradius.

Sammenfattende kan vi stille fem overordnede krav til den ældres/handicappedes bolig:

• Der skal findes tilfredsstillende sociale kvali-teter i forbindelse med boligen.

Kontaktmuligheder til andre mennesker, bu-tikker, offentlige transportmidler, aktivitets-muligheder m.v.

• Borgeren skal kunne komme til og fra boli-gen.

Særlige krav til adgangsforhold, elevator og terrænforhold mv.

• Borgeren skal kunne bevæge sig rundt og fungere i boligen. Krav til rum-størrelse, dør-bredde, indretningsmuligheder, farvevalg etc.

• Der skal tages hensyn til personalets ar-bejdsmæssige funktioner ved udformningen af boligen.

• Der skal tages hensyn til miljøet og energifor-bruget ved valg af materialer, installationer mv.

• Ny teknologi, der letter hverdagen for bebo-ere og personale og fremmer hygiegne, selv-hjulpethed og værdighed skal indarbejdes i størst muligt omfang.

Bebyggelsen skal indpasses efter stedets omgi-velser og udformes sådan, at den fremstår som et samlet og harmonisk bygningsanlæg egnet for ældre og handicappede.

Boligen og andre opholdsarealer skal have gode dagslysforhold.

Det bør tilstræbes, at ingen boliger og opholds-rum er nordvendte.

Boligen skal have godt indeklima, fri for træk og overophedning.Den skal være isoleret mod både trafik- og na-bostøj.

2.0OVERORdnEdEKRAV

5

2.2Velfærdsteknologi

I hvert projekt overvejes behov og muligheder for forberedelse af eller installering af ny tek-nologi, der fremmer beboernes selvhjulpethed og / eller er arbejdsbesparende for personalet.Nogle tiltag er meget omkostningstunge og kan kun forventes installeret, hvis der kan skaffes midler fra fonde eller lignende.

Der kan f.eks. være tale om:• Multimedieanlæg til fællesområder• Internt TV.• Toiletter med hæve/sænke, vaske/tørre funktion• Intelligente gulve, faldsensorer.• Intelligente senge• Intelligent styring af lys• Intelligent styring af evt. andre installationer.• Fjernbetjening for handicappede f.eks. lys,

døre, vinduer, solafskærmning.• Automatiske døråbnere, f.eks. tale eller fin-

gertryk• Elektronisk låsesystem.• Opladestation til støvsugerrobotter.• Teleslyngeanlæg- tilkobles tæt ved TV.• Højtaleranlæg til tale og musik• Trivselsskærme. Interaktiv tablet PC med for-

skellige funktioner• Tovejs infotavler• Atmosfæredesign. Som styring af lys og lyde.• GPS på mennesker og personlige effekter• IABIS. Individualiseret adgang og bevægel-

sesstimulerende informationsservices• Stemmestyrings installation

Se mere om velfærdsteknologi på www.fremtidensplejehjem.dk

2.3Miljøhensynogenergibesparelser

Ældre- og Handicapforvaltningen tilstræber at alt byggeri udføres miljørigtigt og med et mini-malt energiforbrug, således at driftsomkostnin-ger til el-, vand og varme reduceres mest muligt.Plejeboligbyggeri er driftsmæssigt meget ener-gikrævende – men med omtanke kan det redu-ceres væsentlig ved gammelkendte løsninger og velfærdsteknologi.

Som eksempler på indsatsområder kan nævnes:Bygningens varmeisolering Dagslys i stedet elektrisk lysNaturlig ventilation i stedet for ventilationsanlægVarmegenvinding og optimal drift af ventilati-ons- og belysningsanlægVandbesparelse – opsamling og genbrug af regnvand til havevanding etc.

Som minimum skal byggerier for Aalborg Kom-mune overholde gældende krav stillet af Støttet Byggeri, Teknisk Forvaltning vedr. ressource- og energibesparelser, valg af materialer m.v.

Der henvises endvidere til krav i den gældende Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune.

Enghuset - et passivhus i Gistrup

www.fremtidensplejehjem.dk

6

3.0AREALER

Arealerne opdeles efter funktion som følger:

3.1Plejeboligerogfællesboligareal

Plejeboliger opføres som 1-2 rums boliger med eget bad og tekøkken, samt fælles boligarealer - fælles opholdsstue, spiserum, køkken, vaskeri og bryggers i én boenhed.

Boenhedernes størrelse fastlægges i overord-net byggeprogram for hvert projekt, og der skal ved valg af boligantal sikres, at der opføres en-heder med socialt varierede muligheder for be-boerne og driftsmæssigt rentable enheder.

Der kan evt. afftales ægtepar boliger, såfremt forvaltningen skønner, der er behov herfor

3.2Fælleshusarealer

I de enkelte byggesager vurderes om nogle are-aler kan høre under kategorien ”Fælleshusare-aler”, som er arealer der primært betjener be-boerne.

Et fælleshus kan f.eks. indrettes med fællessal med tilhørende køkken og toiletter, fælles va-skeri, værksteds- og aktivitetsrum, depotrum m.v.

3.3Servicearealer

Der opføres servicearealer til det personale, der betjener boligerne. Omfanget af servicearealer fastlægges i overordnet byggeprogram.

Servicearealer indeholder eksempelvis perso-nalefaciliteter som garderobe, toilet, kontor, mødelokale, rengøringsrum, depot mv.. Service-lokalernes størrelse og antal afhænger af antal-let af boliger og antal personale.

3.4Andrekommunalearealer

Andre kommunale arealer er arealer der både bruges af udefrakommende og beboere. Det kan være dagcenter, aktivitetslokaler, sund-hedslokaler, større sal der betjener andre end beboerne og lignende.

3.5Arealberegning

Arkitekt foretager en bruttoarealbergning af projektets arealer iht. gældende regler for be-regning af BBR arealer og opdelt efter arealtyper. Fælles adgangsarealer fordeles ift. arealtyper.

Beregningen bruges blandt andet til forde-ling af forbrugsmålere til el, varme og koldt og varmt vand..

Arealberegningen berigtiges af en Landinspek-tør.

7

Bebyggelsens udearealer skal indpasses efter stedets omgivelser og udformes sådan, at de fremstår som et samlet og harmonisk anlæg egnet for ældre og handicappede.

Alle grønne arealer og belægninger skal være nemme at vedligeholde.

Udearealer bør etableres med så enkel og logisk en planløsning som muligt. Orienteringselementer medtages i forhold til beboernes handicap. Der overvejes forhold vedr. skiltning, belysning, belægningsfarver- og skift, ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

4.1Kørendeadgang

Kørende adgang skal føre helt frem til overdæk-ket indgangsparti. Herved sikres optimal ad-gang for dårligt gående, kørestolsbrugere, am-bulancer, taxa, madbil, renovationskørsel etc.

Frihøjde på adgangsveje, afsætningspladser og handicapparkeringspladser skal være minimum 260 cm af hensyn til minibusser og kassebiler.

4.2Parkeringogcykler

Nærmest hovedindgangen skal der som mini-mum udføres 2 handicappladser, den ene udfø-res som handicap p-plads til minibus i en bredde på 450 cm og 800 cm lang, den anden udføres i en bredde af 350 x 500 cm.

Der skal sikres niveaufri adgang fra handicap-parkering til gangarealer og indgangsdøre, evt. via rampe. Handicapparkeringspladser skal af-mærkes og belægninger skal være faste, vand-rette og jævne egnede for kørestols- og stokke-brugere.Græsarmeringssten og brosten er ikke egnede til handicapparkeringspladser.Øvrige parkeringspladser skal være 250 cm bre-de og 500 cm lange. I øvrigt henvises der til Aalborg Kommunes par-keringsnorm.Der skal være cykelstativer med overdækning for personale. Til beboere fastlægges evt. behov for overdæk-ket parkering af cykler, elektriske knallerter og elektriske kørestole.

4.3Fodgængerarealer

Fortove, stier og fodgængerarealer mv. udføres med henblik på dårligt gående, synshandicap-pede og kørestolsbrugere. Dvs. med tilstræk-kelig bredde på 150 cm med jævn og fast be-lægning uden niveauspring - max. stigning på ramper 1:20 svarende til max. 5 cm pr. m.

Ramper og trapper skal så vidt muligt undgås.

Eventuelle terræntrapper skal udføres iht. gæl-dende tilgængelighedskrav med håndlister på 2 sider, markering af trinforkanter og belæg-ningsskift ovenfor trappe.

Der skal etableres vigepladser i 180 cm bredde med passende mellemrum. I forbindelse med vi-gepladser bør der være hvilemuligheder.

Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil (aflæseligt for blinde) adskillel-se til andre trafikformer. Der skal være natur-lige ledelinjer eller ledelinjer i belægningen og markering af trappeforkanter m.v af hensyn til synshandicappede. Belægninger skal være med let ru overflade og med velfungerende afvanding for at sikre mod skridfare.

4.0UdEAREALER

FOdGÆnGERAREAL

8

Belægninger med store ujævnheder, f. eks. bro-sten, græsarmeringssten og chaussesten, skal undgås i køre- og gangarealer. De kan evt. an-vendes som ledelinjer og opmærksomhedsfel-ter.

Arealerne skal være velbelyste. Terrænbelys-ning skal give god og retningsgivende lys på færdselsarealerne, hvor trapper, ramper og ho-vedindgang er belyst stærkest. Eventuelle stier kan være mindre belyst end primære gangarealer.

4.4Adgangtilbygningenillustration

Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde.Foran alle yderdøre (også flugtvejsdøre i stue-etage, samt have-, altan-, og terrassedøre) skal der være et frit vandret areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen. Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm. Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende be-lægning.

Hvor belægning eller terræn er i plan med sok-kel, skal den afsluttes på en måde der forhin-drer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udfø-res ”voldgrav”, skal der ud for hele belægningen

etableres skraberist hvor huller på den smal-leste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængselsside (30 eller 50 cm). Se endvidere under Bygninger – generelle krav.

Ved udadgående døre skal man være påpasse-lig med at døre ikke skraber mod belægningen uden at slække på niveaufri adgangs krav.

Der kan være krav om at der skal etableres dør-stoppere eller automatik for døråbning i belæg-ningen fri af bygningen.

AdGAnGtILhUSEt

9

4.5Udendørsopholdsarealerillustration

På udendørs opholdspladser skal der være bænke, haveanlæg/ gårdhave, eventuelt med dyrkningslodder på arealet.

Haveanlægget skal indeholde forskellige plan-ter, således at der bliver variation i forhold til årstidernes skiften, dufte, farver, blomster, bær, frugt mm. – og der skal også tages hensyn til rimelige udgifter til vedligeholdelse og renhol-delse.

Enkelte bede skal være hævet ca. 75 cm over terræn af hensyn til kørestolsbrugere.

Plantekassens bredde skal max. Være 150 cm, og sokkelhøjden skal være 30 cm og være truk-ket mindst 30 cm tilbage.

Havearealet indretning af skal stimulere bebo-erne til fysisk og sanselig aktivitet/oplevelse.Ved byggeri for handicappede kan der være behov for opsætning af legeredskaber i fælles udearealer. Legeredskaber skal opfylde sikker-hedskrav ift. BR.

Ved fælles boligarealer etableres en solvendt terrasse i terrænniveau eller en altan, hvor der skal være niveaufri adgang fra opholdsrummet og/eller fælleskøkken.

Terrassens/altanens størrelse ved fælles bo-ligarealerne skal afpasses boenhedens størrel-se og antallet af kørestolsbrugere.Ved hovedingangen etableres en opholdsplads til modtagelse og afsked med pårørende.Opholdspladser vurderes i forhold til vind og sol.

4.6terrasse/altanvedhverbolig

I etplansbyggeri udføres en terrasse ved hver bolig på minimum 3,6 m (langs facaden) x 3 m, eller et fælles gårdhaveanlæg med niveaufri, plan og jævn belægning til hver dør.

Der skal være niveaufri adgang til terrassen, det vil sige maksimalt 15 mm højdeforskel på ude og inde. Det anbefales at anvende et forsænket bundstykke.

Boligterrasser skal være placeret med dørad-gang fra boligen ved enden af terrassen med åbning mod terrassearealet, således at pladsen udnyttes bedst muligt.

Så vidt muligt skal terrasserne laves som en gennemgående terrasse foran alle boligerne i hele facadelængden.

Terrasserne skal være nemme at holde rene og fri for ukrudt, f.eks. store skarpkantede fliser (uden slået kant).

UdEndøRSOPhOLd-hÆVEtBEd

10

Hvis der er adskillelse mellem terrasser skal det være blomster, buske, hække eller hegn, der er lette at vedligeholde og er med til at understre-ge den arkitektoniske helhed i bebyggelsen.Ingen beplantning under evt. udhæng.

Krav om terrasse ved hver bolig kan fraviges, hvis der er en større fælles terrasse/altan tæt på boligen.

Ved udformning af terrasser og altaner skal der tages hensyn til sol, læ og skyggemulighed.Efter behov etableres belysning af terasser

4.7Skureogandrebygningerpågrunden

Omfanget af skure og lignende på grunden fast-lægges ift. det konkrete projekt. Der kan være tale om beboerdepoter, depoter til fælles inventar, depot til vicevært.

Cykelskur til personale, skur til beboernes cyk-ler (f. eks. trehjulede), scootere, opladning og vask af elektriske kørestole mm., garage til han-dicapbus med vand og afløb.Skure til affald, skure til viceværts maskiner.

Skure og andre bygninger på grunden skal ligge rationelt ift. de faciliteter de betjener og tæt på indgange. Der skal være god belysning fra ind-gange til skure og i skure.Der skal være nødvendige øvrige installationer ift. brugen, f.eks. elstik og vand.

4.8Afskærmningafgrund

Det skal tilstræbes at byggeriet udformes og fysisk afskærmes, således at uhensigtsmæssig bortgang fra grunden forebygges. Byggeriet skal disponeres med så få udgange som muligt.

Den ideelle bebyggelsesform vil være en lukket bebyggelse med et indvendigt gårdrum, hvor der kun er sekundære udgange til gårdrummet (terrassedøre).

Så vidt muligt skal byggeriet udformes som én bygning.

Hvis en opdeling er nødvendig skal bygningens størrelse afpasses i forhold til personaleforbru-get - eller der skal være lukkede gange imellem bygningerne.

Hvis der ikke kan undgås sekundære døre ud til grunden, skal hele grunden, eksklusiv adgangs-vej, hovedindgang og p-plads, afskærmes fysisk med beplantning og/eller hegn, således at der bliver et helt lukket haverum.

Der etableres låger efter Brandmyndighedens evt. krav.

Afskærmning af byggeri til handicappede afta-les ift. beboernes behov i den enkelte byggesag.

11

5.0AdGAnGSFORhOLd

Arealet foran hovedøren skal være overdæk-ket(halvtag)

Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde

Foran alle yderdøre skal der være et frit vand-ret, fast og plant areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen - Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm.

Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende be-lægning.

Dørtelefon placeres 90 cm over terræn og min. 50 cm fra indvendige hjørner.

Dørtelefonanlæg tilsluttes kaldeanlæg og be-tjenes via personalets Dect- telelefoner.

Følgende særlige forhold skal iagttages:• Kister og bårer skal kunne transporteres

vandret ud og ind af boligerne.• Særligt plejekrævende personer skal kunne

transporteres til det fri i deres senge, så-fremt de ikke er i stand til at kunne redde sig ud ved egen hjælp.

5.1Adgangogvindfang

Hvor belægning eller terræn er i plan med sok-kel, skal den afsluttes på en måde der forhin-drer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udfø-res ”voldgrav”, skal der ud for hele belægningen etableres skraberist hvor huller på den smal-leste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængelsside på min. 50 cm.

Ved hoveddøre etableres vindfang.

• Skydedøre med automatisk døråbner med føler og min. 107 cm fri bredde (passage for seng), både ud- og indvendigt.

• Der skal normalt være en vendediameter på 200 cm i vindfanget (fri af døråbninger, hvis der vælges sidehængte døre.)

• Nedfældet måtte egnet for kørestolsbrugere og stokkebrugere i vindfang anbefales. Bløde måtter og kokosmåtter skal undgås -flade va-skerimåtter kan anvendes.

• Lige indenfor vindfang bør der være en ven-teplads.

5.2Gangarealer

Alle gangarealer skal udføres sådan, at bårer og kister kan transporteres til og fra den enkelte bolig til det fri. Bårer skal også kunne transpor-teres fra boliger til fælles opholdsrum.Senge skal kunne transporteres på højkant (kippet om på langsiden). Sengestørrelse 100 x 220 cm. Plads for vandret sengetransport, kun iht. eventuelle brandkrav.

Lange mørke gange bør undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der så vidt muligt etableres dagslys som sidelys eller ovenlys med passende inter-valler.Der skal tilstræbes etablering af opholdsnicher med oplevelses- og hvile-/hygge- muligheder Arealerne skal kunne godkendes til møblering af Brandmyndighederne.

Før fastlæggelse af gangbredder kontaktes brandmyndigheder for en forhåndsdialog om minimumskrav til det pågældende byggeri.

Fælles adgangsveje skal have en fri bredde på 180 cm for nem passage af to kørestolsbrugere, og for at en brandmand og en båre skal kunne passere hinanden i flugtveje.Hvis der er brandkrav om at 2 senge skal kunne passere hinanden i flugtveje skal fri gangbred-de være 240 cm.

12

Af hensyn til god plads for manøvrering for-an døre med bårer, kister og mobillift skal are-al foran boligdøre og fælles opholdsrum være min. 200 cm fri bredde og længde. Hvis senge skal kunne dreje ud af døre skal der være en fri bredde på 220 cm og længde på 240 cm ved fri døråbning på 107 cm.

Hvis beboerne er fysisk selvhjulpne (f. eks. Sind-slidende), og brandmyndigheder tillader det, kan der evt. aftales smallere gangbredde, men altid minimum 150 cm fri gangbredde og med vigepladser ved døre på 180 cm fri bredde. Ganges fri bredde er excl. evt. håndlister.Hvis brandmyndigheder eller der er krav i det konkrete projektet, skal alle gangarealer for-synes med håndlister som rundstokke med en diameter på 4 - 5 cm på begge sider og i 90 cm’s højde. Fastgørelsesbeslag o.l. må ikke genere. Hånden skal kunne glide uhindret.

Evt. altangange skal udføres, så to kørestole kan passere hinanden (180 cm). Altangangen kan udføres smallere, hvis der etableres vige-pladser i 180 cm bredde med passendemellemrum.

13

ELEVAtORStOL

5.3Elevator

Ved alle yderdøre skal der være niveaufri ad-gang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eleva-torer placeres centralt.Alle boliger over terrænniveau samt en evt. kæl-deretage, skal have adgang via elevator.

• Stolstørrelse skal være 150 cm bred x 225 cm lang, dog min. 125 cm bred ved gennem-gangselevator.

• Elevatoren skal udstyres med automatiske døre med fri åbning på min. 107 cm og være beregnet for båre-/kistetransport, personlift, samt evt. seng.

• Reposernes størrelse skal afpasses efter ele-vator- og dørtype og med manøvreplads for båre/kiste og kørestol, personlift, samt evt. seng

• Hvis der er nedadgående trapper foran ele-vatordøren bør afstanden til trappen være min. 200 cm.

• I særlige tilfælde kan en mindre elevator-størrelse godkendes, dog min. med plads for selvhjulpen kørestolsbruger - stolstørrelse 150/125 x 170 cm.

• Elevatorstol skal forsynes med håndlister 90 cm over gulv.

• Knappanelet skal sidde vandret min. 50 cm fra indvendig hjørne og max. 110 cm til over-kant. Udformning af knappanelet skal være egnet for synshandicappede – med hævet taktilskrift.

• Ved aktivering skal elevatoren markere eta-geangivelse med lys, lyd og tale.

• Tilkaldeknap skal have taktil skrift og lys.• Klapsæde monteres i elevator i huse med

mere end fire etager.• Elevator, der går til det fri, skal have god

udendørs vendeplads med god belysning og halvtag udenfor. I det fri ud for elevatordør

skal der være belægningsskift, som ved øvri-ge yderdøre.

5.4trapperiadgangsveje

Hovedtrappe placeres let tilgængelig fra hoved-indgang og ved siden af elevator.Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde efter brugen. Trapper skal have en fri bredde mellem håndlister på mi-nimum 100 cm.Hovedtrappe anbefales med en fri bredde mel-lem håndlister på 130 cm. Der skal være håndliste i begge sider hvis den fri bredde er over 110 cm. Håndlister udføres med cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40-50 mm i diameter.Trapper udføres med stødtrin og trinforkanter skal markeres. Det anbefales at der ovenfor trapper i fælles adgangsveje udføres et areal med belægnings-skift, der starter min. 90 cm foran trappens be-gyndelse.Trapper og værn udføres i øvrigt efter gælden-de regler i BR..Evt. behov for hvilepladser på trappereposer i fælles adgangsveje afklares ift. det enkelte pro-jekt

14

6.0PLEJEBOLIGER

Plejeboliger skal normalt indrettes med for-stue med tekøkken sammenhængende med opholdsstue, separat soverum, toilet med bad samt fælles boligareal med køkken, opholds-stue, bryggers og vaskeri for hver boenhed. Desuden skal der være beboerdepoter ud- eller indvendigt.

Gangarealer skal søges minimeret og gerne in-tegreres i det fælles boligareal – opmærksom-heden henledes på gældende brandbestem-melser, hvis gange og opholdspladser ikke er adskilte. Se afsnit vedr. brand.

Boligerne skal generelt søges indrettet, så der opnås størst muligt nettostueareal.

6.1Generellekravtilindretning

Boligers størrelse fastlægges i det overordnede byggeprogram ud fra den enkelte målgruppes konkrete behov.Boligerne indrettes normalt som 2-rums boliger med forstue med tekøkken og stue som 1 rum med adgang til soverum med direkte adgang til bad.

Vendediameter i alle rum skal være 200 cm

Boliger til én ikke bevægelseshæmmet person er ofte 72-78 m2 brutto inkl. fælles boligarealer- svarende til ca. 45 m2 netto pr. bolig.

Boliger til bevægelseshæmmede og ægtepar er typisk på 80 – 85 m2 brutto.

Det bemærkes, at der gives boligstøtte/boligy-delse til følgende arealer:65 m2 for én person men for hver yderligere person tillægges 20 m2 (ægtefælle/samlever). Hvis der i husstanden er en stærkt bevægelses-hæmmet person, forøges det tilskudsberetti-gede areal med 10 m2 til henholdsvis 75 m2 for enlige og 95 m2 for par. Boliger kan aftales større med forvaltningen, især ved ombygning og ved særlige boliger for yngre handicappede.

Rumdækkende loftslift monteres i forbindelse med sengen og i baderum –gerne integreret ”skjult” i loftet . Der skal være opladeplads for kørestole – hen-sigtsmæssigt og diskret placeret i forhold til møbleringsmuligheder.

PLAdSVEdIndVEndIGEdøRE

15

6.2Pladstilatfærdesiboligen

I hvert af boligens rum skal der være et frit gul-vareal med en vendediameter på 200 cm, sva-rende til nødvendig vendeplads for en kørestol og mobillift. I byggerier for mobile beboere, kan der i særlige tilfælde aftales en vendediameter på minimum 150 cm.

Boligerne skal indrettes således, at der med sædvanligt møblement er god plads til, at en kørestol kan manøvrere rundt i og mellem de enkelte rum - og med alternative møblerings-muligheder.

Døre bør være skydedøre med en fri åbning på min. 87 cm. Evt. dør mellem soverum og stue bør evt. være større for udsyn til stue fra seng.Hvis der skal tilgodeses evt. behov for bredere kørestole, bør fri dørbredde i hele boligen være 107 cm.Dør mellem bad og soveværelse skal være sky-dedør – gerne indbyget i væggen, så møble-ringsmuligherne optimeres.Skydedøre forsynes med bøjlegreb eller lignen-de (ikke fingerskåle). Indvendige døre udføres uden dørtrin, evt. skin-ner under dør skal være i plan med gulv uden kanter.

Plads for kørestolsbrugere ved siden af døre i håndtagssiden, 50 cm ved indadgående dør og 30 cm ved udadgående dør.

VIndUER PLAdSVEddøRE

16

6.3Forstue

indrettes med• Tekøkken med minimum 80 cm gerne 120 cm

bordplade med underskabe/skuffer og lille køkkenvask – kan evt. placeres på tværs-, kø-leskab samt overskabe.

• Der medtages lille køleskab med frostboks placeret i højskab og hævet 40 cm over gulv. Således at kørestolsbrugere kan nå håndtag og hylder.

• Der udføres ikke fast kogeinstallation, men der medtages 2 elstik for elkedel og/eller kaf-femaskine eller løse kogeplader.

• Der skal være fast belysning ved tekøkken.• Overflader som i stuen. Der skal være afva-

skeligt felt på væg over køkkenbordplade.• Der skal opsættes værdiboks med beboer-

nøgle. Det kan være en aflåselig skuffe i te-køkken.

I byggerier for handicappede vil der være behov for et større køkken, hvor beboeren selv kan lave mad. Her indrettes køkkenet specifikt til målgruppen.

6.4Opholdsstue

På minimum ca. 20 m2 netto inkl. forstue/ entre og thekøkken. Så meget plads som muligt af-sættes til møblerbart stueareal. • Opholdsrummet indrettes med plads for op-

holdsmøbelgruppe, tv, reol, og lille plads for spisebord og en kørestol.

• Dør til terrasse eller altan placeres bedst mu-ligt ift. møbleringsmuligheder.

• Hvis der ikke er altan i etagebyggeri, bør ovevejes en karnap for bedre udsyn fra boli-gen.

• Radiatorplacering gennemtænkes ift. møb-leringsmuligheder og plads til at kørestols-bruger kan betjene greb til terassedør og evt. oplukkeligt vindue. Se i øvrigt generelt punkt vedr. vinduer.

Overflader• Normalt lægges parketgulv - i specielle tilfæl-

de kan det være nødvendigt med anden gulv-belægning.

• Vægge malet på, glasvæv/filt eller puds/vandskuring.

• Gerne vandfast vinduesplade til blomster.• Normalt opsættes plane gipslofter. Der bør

overvejes opsætning af akustikloft – især hvis der er risiko for beboere der larmer.

6.5Soverum

Normalt indrettes soverum til en plejekræven-de person.I overordnet byggeprogram fastlægges om en-kelte boliger skal indrettes til ægteparboliger

Der opfordres til kreative løsninger vedr. den visuelle og fysiske forbindelse mellem soverum og stue og manøvreplads ved plejeseng med svært plejekrævende person. Her tænkes udnyttelse af plads i døråbninger og muligheder for flytning af skabe, loftslifte og velfærds-teknologi, der frigør plads til andre formål.Der kan godkendes andre planløsninger end ne-dennævnte, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større fysiske ændringer.

Krav i henhold til Boligministeriets vejledning om indretning af ældreboliger og AT-cirkulære nr. 3, 1997, skal kunne overholdes. Se endvidere

FÆLLESOPhOLdSStUE

17

AT instruks nr. 21, hvor der er beskrevet forskel-lige pladskrav ved forflytninger.

Soverum skal disponeres således, at forskellige sengeopstillinger er mulige jf. illustration. • Der regnes med en sengestørrelse på 100 x

220 cm.• Plads mellem seng og væg/fast møbel ud

mod bad min. 200 cm (vendediameter 200 cm) giver plads for to kørestole ved siden af hinanden eller lift eller badestol med to hjæl-pere.

• Plads mellem fritstående seng og vin-duesvæg 75 cm excl. evt. radiator.

• Plads for passage ved sengens fodende - 90 cm hvis kørestol skal passere.

• Passage for hjælper 50 cm.skal overholdes hvis der er fast væg mellem stue og sovevæ-relse. Pladsen kan aftales mindre hvis væg kan nedtages, når beboeren bliver meget ple-jekrævende.

• Der opsættes skinner til loftlift fra seng til badeværelse. Hvis der er nedhængt loft ind-bygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan mon-teres.

• Af hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med svært plejekrævende opsættes fast arbejds-belysningsarmatur i loftet med separat tæn-ding. Vær opmærksom på at armatur ikke kol-liderer med loftlift skinne.

Overflader som i stue.

PLAdSBEhOVISOVERUM-ÉnPLEJEKRÆVEndEPERSOn

18

6.6BadeværelseIlustration

Badeværelse skal disponeres, så der er mulig-hed for plads til kørestolsbruger og plejekræ-vende beboer og to hjælpere. Afstandskrav jf. illustration skal overholdes af hensyn til prsonalets arbejdsmiljø - kan evt. lempes som følge af ny velfærdstenologi, lofts-lifte m.v.

Der opfordres til kreative løsninger så der fri-gøres plads til opholdsareal. F.eks. udnyttelse af døråbning ved særlig bred dør, evt. svingbar vask eller håndvask der kan flyttes sidelæns på skinne, flytbare skabe, eller velfærdsteknologi-ske løsninger.Rummet skal have et hjemligt præg og inventar skal være af god kvalitet

Indkig til badeværelse fra gangsti, vej m.v. skal undgås.

Genereltvedr.bad

Velfærdsteknologiske løsninger omkring toilet, håndvask og brus bør overvejes nøje i de en-kelte sager i forhold til den aktuelle målgrup-pes selvhjulpethed, krav til hygiejne og værdig behandling i meget intime situationer og sidst men ikke mindst personalets arbejdsmiljø og tidsforbrug.

Efterfølgende krav er baseret på traditionelle løsninger – der i mange tilfælde vil kunne redu-ceres ved anvendelse af nye teknologiske løs-ninger og loftslifte.• Rummet bør indrettes så beboernes selv-

hjulpethed fremmes. Der bør f.eks. opsættes støttehåndtag, så gangbesværede beboere kan komme rundt i hele rummet uden hjælp.

• Adgang til toilet/bad skal ske fra soverum. • Dør skal være skydedør – gerne indbygget i

væg med dørlås og min. 87 cm fri åbning. Hvis der opsættes skinner til loftlift i soveværelse og bad skal der kunne etableres koblingsskin-ne over døren. Løsning udføres iht. liftprodu-cents anvisninger. Det bemærkes at dørhul skal være højere end normalt og at skydedør skal have skæv ophængning.

• Dørlåse skal kunne åbnes udefra med spe-cialnøgle/skruetrækker.

• På toilet/baderum skal der være et frit gulva-real med en diameter på 200 cm, primært af hensyn til manøvrering af badestol.

• Sædvanligt sanitets udstyr som kroge, spejl, spejlholder, hylde, samt personalets udstyr -sæbedispenser, spritdispenser, papirholder, affaldskurv og plads til handsker - monteres i hvid eller rustfri udførelse. Det er vigtigt, at alle dele indtænkes i designet, og at de kom-mende brugere tages med på råd i forhold til antal og placering.

• Der monteres elstik til shaver og hårtørrer, så de kan anvendes ved spejl.

BAdEVÆRELSEIPLEJEBOLIG

19

• Der skal være dæmpbar belysning, bl. a. nat-belysning. Der skal være lampe ved spejl og lampe i loft. De skal kunne tændes uafhæn-gigt af hinanden. Det er ønskeligt med belys-ning af toilet om natten, så beboeren selv kan finde toilettet, dette medfører også at det prioriteres højt at toilet kan ses fra sengen. Lampe i loft skal kunne gå fri af loftskinne. Der monteres belysning over spejl og i loft.

• Der skal være gulvvarme. • Der skal sikres god opbevaringsplads til bl.a.

personalets hygiejneartikler og aflåseligt medicinskab.

• Beboerne skal have et smalt vægskab ved va-sken og en hylde eventuelt bag vasken. Place-ring m.v. drøftes i projektgruppen. - Skabene kan evt. kombineres som 2 separate enheder placeret under loft, og trækkes ned efter be-hov.

• Der skal forberedes for installationer til va-skemaskine og tørretumbler helst i niche, så tilslutning kan ske uden bygningsændringer. El skal være ført frem til blænddæksel. Pla-ceringen må ikke gå ud over pladskrav. I hver enkelt sag vurderes om der skal medtages vaskemaskine og tørretumbler i projektet. Vaskesøjle opsættes så vidt muligt på fast sokkel af hensyn til rengøring.

• Der skal desuden indtænkes løsning for pla-cering af vasketøj. Evt. som gennemræk-ningsskab fra soveværelse.

• Der kan godkendes andre planløsninger, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større

fysiske ændringer. • Der opsættes normalt skinner til loftlift i ba-

deværelse. Hvis der er nedhængt loft ind-bygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan mon-teres.

toilet

• Toilet placeres helst modsat dør.• Der skal være 80 cm fra bagvæg til forkant af

toilet.• Fri plads på den ene side af toilet væk fra

håndvask, min. 90 cm til selvhjulpen køre-stolsbruger. Fri plads på den anden side af toilet mod håndvask minimum 75 cm til hjæl-per. Minimum 50 cm fri plads mellem toilet og håndvask til passage for hjælper, helst 60 cm.

• Toilet udstyres minimum med almindeligt gulvstående kloset med anatomisk korrekt udført sæde med låg af god kvalitet. Ved valg af toilet skal det sikres at toiletkummen er min. 36 cm. i indvendigt længdemål. Des-uden skal toilettypen være egnet for evt. se-nere montering af vaskesæde. Der anbefales en toilethøjde på 42 cm inkl. låg af hensyn til badestol og bækkenstol.

• I hvert projekt overvejes alternative toiletty-per ift. beboernes behov og projektets øko-nomi. Der overvejes at etablere væghængt toilet på cisternekasse, der skal være fritstå-ende for at opfylde kravet om 80 cm fra væg til forkant toilet. Cisternekasse skal være

med mulighed for manuel højdejustering af toilet ift. den enkelte beboer.

• I særlige tilfælde overvejes elektrisk hæ-ve-sænkbar cisternekasse, med eller uden toiletkip.

• Der skal altid forberedes for evt. installering af vaskesæde. Der skal overvejes forberedel-se af vasketoilet og evt. hæve/sænkemulig-hed af toilet. Der skal være to stik ved siden af toilet modsat brusepladsen, et til vasksæ-de/-toilet og et til hæve/sænke mulighed. Der skal forberedes for varmt vand til vaskesæ-de/-vasketoilet.

• Placering af toiletfaldstamme er forskellig ved gulvstående og væghængt toilet. Derfor skal valg af toilettype og forberedelse for evt. senere ændringer nøje overvejes.

• Vægbeslag for armstøtter monteres (arm-støtter med mere end tre indstillingshøjder) med 60 cm mellem armstøtterne. Højde over gulv er 80 cm. I nogle boliger kan der være krav om at medtage toiletstøtter.

NB. Det bemærkes, at ikke alle typer toiletkum-mer til vaskesæde og vasketoiletter overholder forvaltningens krav til robusthed og størrelse. Bygningsgruppen og evt. hjælpemiddeldepo-tet skal tages med på råd om valg af fabrikat og type.

20

Bruseplads

• Bruseplads med gulvafløb indrettes med bru-ser med lang slange (200 cm) på robust gli-destang, så bruseren kan nå til toilettet. Det anbefales normalt at der opsættes lodret støttegreb med holder for bruser, for at støt-te beboerens selvhjulpethed.

• Termostat blandingsbatteri med skoldnings-sikring (max. 40 - 50° C) med holder for par-kering af brusehoved, placeres mellem toilet-tet og brusepladsen i 90 cm højde. Åbning og regulering af temperatur skal være handica-pegnet.

• Regulering af bruser bør kunne foretages siddende på brusesæde/brusebænk.

• Brusepladsen udføres med plads for en kip-bar badestol (ca. 65x162 cm (175 cm i kippet position)

og en hjælper på hver side og foran (75 cm til en hjælper ved siden af badestol og foran).

• Gulvafløb placeres normalt ved siden af toi-let.

• Der opsættes et langsgående gribehåndtag på minimum 40 cm til at beboeren kan støt-te sig op af/holde i. Det placeres 110 cm over gulv. Det anbefales, at der opsættes et stør-re robust støttegreb, gerne vinkelgreb eller T-greb, som samtidig kan fungere som bruse-holder, da det kan støtte beboerens selvhjul-pethed.

• Der skal monteres kurv eller hylde med kant på/ved brusestang til sæbe mm.

• Blandingsbatteri og bruser sidder normalt på væg ved siden af toilet når der ikke bruses og bruser trækkes over på anden væg når der bruses. Stang med bruseholder placeres på væg ved brusested.

• Det bemærkes at placering af stang med bru-ser skal overholde sikkerhedsafstand fra el i og ved toilet – der skal minimum være 120 cm i vandret mål til brusehoved fra elstik/elin-stallationer i evt. vaskesæde/vasketoilet.

• Hvis der skal være bruseleje skal bruseplad-sen være større. Plads vurderes i hvert enkelt tilfælde.

• Der bør monteres tørremuligheder til finvask. Vandret del af støttestang vil evt. være nok.

Alternativt skal monteres træk-ud tørresnor på tværs af rummet i bruseniche. En enkelt snor er nok.

håndvask

• Håndvask af porcelæn skal være udformet handicapegnet, normalt med lige forkant. Det aftales ift. beboernes behov om der skal være en handicapvask med indadbuet kant.

• Spejl monteres over håndvasken (90 x 60 cm, på højkant), højde over gulv 90 cm.

• Beslaget for håndvasken sættes op, så hånd-vasken kan indstilles i højden efter brugeren

• Håndvasken ophænges så stabilt, at den kan benyttes som støtte.

• Håndvasken placeres 60cm ud fra væg og 80 cm over gulvet. På begge sider af vasken skal der være fri plads til hjælper på 75 cm.

• Rørføringer under håndvasken skal monte-res tilbagetrukket tæt til væggen og uden vandlås af hensyn til siddende brugere.

• Blandingsbatteriet skal være betjeningsven-ligt for svage hænder. Grebet monteres med/forberedes til montering af handicapvenlige greb efter områdets ønske.

• I hvert projekt overvejes evt. alternative håndvasketyper ift. beboernes behov, plads-hensyn og projektets økonomi. Der overve-jes behov for sideværts flytning af håndvask, elektrisk hæve-sænkemulighed, og evt. sær-

21

lig støtte. Der findes forskellige løsninger der understøtter forskellige behov. F.eks.sving-bar vask med dockin station der sparer plads og støtter selvhjulpethed, og vask der er ud-formet med henblik på støtte og størst mulig selvhjulpethed.

• Se ovenfor under generelt vedr. udstyr/in-ventar ved håndvask.

Overfladeribad

• Hele gulvet udføres med fald mod gulvaflø-bet, så vandansamlinger ikke kan forekom-me.

• Der må ikke være spring i gulvbelægningen. • Skridhæmmende gulvbelægning – vinyl eller

klinker – svarende til R10. Belægningen skal være rengøringsvenlig.

• Der skal være gulvvarme.• Fliser på alle vægge i bad min. til dørhøjde –

dog kan fliser undlades på væg mod sovevæ-relse.

• Der skal anvendes vådrumsmaling, hvor der ikke er fliser.

• Der skal være farveforskel på sanitet og væg- og gulvfarve.

6.7Garderobe/opbevaringsplads

Der skal være minimum 2 stk. 60 cm garderobe-skabe (1 skab med udtræksskuffer, 1 med bøjle-stang) og 1 stk. 40 cm. hyldeskab. – alternativt 2 stk. 80 cm garderobeskabe (1 skab med ud-træksskuffer og 1 med bøjlestang).

I byggerier for handicappede kan der være be-hov for yderligere opbevaringsplads.Der skal desuden være opbevaringsplads i ba-deværelse – se under bad.I evt. ægteparboliger skal der være et ekstra skab på min. 60 cm.

Placering af skabe i forstue og eller soverum af-tales i det enkelte projekt.Det aftales om nogle af skabene skal være flyt-bare. Flytbare skabe skal væltesikres.

Der skal være en diskret plads til parkering og elstik for opladning af kørestol. F. eks.i niche, eller i beboerdepot, hvis der er adgang fra bo-ligen.

6.8Beboerdepot

Der skal være et beboerdepot på 2 - 3 m2 pr. bo-lig normalt med placering i kælder eller på ter-ræn.• Depoterne skal være vind- og vandtætte,

men opføres uopvarmede og uisolerede. • Der monteres lys i depotrum og elstik for evt.

opladning af elkørestole. • Aflåsningen skal ske med en hængelås lagt i

system.• Der skal være adgang for kørestolsbruger

(niveaufri, udadgående dør med 87 cm fri bredde).

Depoterne kan evt. etableres i tilknytning til den enkelte bolig med adgang fra boligen og med plads til opladning af kørestole - eller som et fællesdepot pr. boenhed..

22

7.0FÆLLESBOLIGAREALER

Er de arealer, der ligger udenfor den enkelte bo-lig og som beboerne har brugsretten til, og der-for i forbindelse med almene boliger skal betale husleje af.Der sondres i det efterfølgende mellem:

Fælles boligarealer i og ved boenheder er fælles arealer for de enkelte boenheder, typisk omfat-tende fælles køkken, fælles opholdsstue, bryg-gers/depot og del af gangarealer.

Fælleshusarealer er fælles arealer for hele be-byggelsen, typisk omfattende vaskeri, evt. fest-sal med tilhørende køkken, garderobe og toi-letter, evt. wellnesrum, sanserum etc., hvis de primært bruges af beboerne.

Omfanget af fællesarealer for beboerne og fordeling mellem fælles boligarealer og fælles-husarealer aftales ved hvert projekt i det over-ordnede program.

Fællesboligareal

Fælles boligarealer placeres centralt i boen-heden, for at så mange boliger som muligt har direkte adgang til fællesarealet. Boenheden ud-formes, så der så vidt muligt er tæt kontakt fra boligen til fælles opholdsarealer. Gangarealer skal søges minimeret.

Lukkede, overdækkede, opvarmede gange mel-lem de enkelte boenheder skal minimeres.

Der skal udarbejdes møbleringsplan for køkken og spiseområde med forskellige bordopstillin-ger og for opholdsrummene med flere møble-ringsmuligheder inkl. placering af TV.

Ved indretning af fælles boligarealer skal det forudsættes at samtlige beboere kan være kø-restolsbrugere. En kørestol er p.t. omkring 64-67 cm. bred (udvendig mål). Projektgruppen be-slutter hvad der skal dimensioneres efter i det konkrete projekt.

7.1Fælleskøkkenmedspiseplads

Størrelsen afhænger af antal beboere i boenhe-den. Flere personer skal kunne arbejde samtidigt.

Generelt

Alle fælleskøkkener i boenheder skal godken-des af fødevaremyndighederne. • Køkkenet kan indrettes sammenhængende

med den fælles opholdsstue. • Køkkenet placeres centralt i boenheden. • Udover køkkenets arbejdspladser skal der

være et frit gulvareal, med vendediameter på 150 cm.- evt. 200 cm hvis beboerne hjælper til.

• Fri adgang til et oplukkeligt vindue med stormkrog (ingen fast inventar foran).

• Af hensyn til støj, bør der etableres et sepe-rat rum til opvaskeaktivitet.

Spisepladsen indrettes som del af eller tæt ved køkkenet. Der skal være siddepladser for alle boenhedens beboere + 1 personale.

I byggerier for handicappede kan der i særlige tilfælde være krav om fuld madproduktion og/eller at beboerne hjælper med til tilberedning. Her kan der være større krav til arbejdspladsen og hvidevarer end nedenstående.

SPISEPLAdS

23

Arbejdsplads

• Arbejdsplads mellem bordkomfur og vask skal minimum være 80-100 cm.

• Normalt skal en del af køkkenets arbejds-plads være med hæve-sænkebordplade, hvor beboere i kørestole kan hjælpe med tilbered-ning. Omfang aftales ift. den konkrete brug.

• Der afsættes plads til affaldsstativ (sæk på vogn med låg) på et let tilgængeligt sted med en diskret placering i forhold til indblik og fø-devareproduktion, gerne under bordplade.

• Desuden overvejes plads til glas, plastik og pap/papiraffald – evt. i bryggers/depot.

Vask

• Der skal være mindst to vaske, hvoraf den ene er en porcelænsvask i umiddelbar nær-hed af tilberedningsområdet, og den anden er en opvaskevask i forbindelse med opva-skemaskinen.

• Køkkenvasken skal normalt være en dobbelt-vask og anvendes til opvaskevask og vask af fødevarer. Enkeltvask, dobbeltvask eller evt. to enkelte vaske aftales ift. boenhedens stør-relse og køkkenets brug.

• Ved porcelænsvasken til håndvask skal der være handskestativ, sæbedispenser, sprit-dispenser, papirhåndklæder og affaldsstativ.

• I eksisterende køkkener kan en dobbeltkøk-kenvask måske godkendes som alle vaske ef-ter en konkret vurdering.

• Der skal varmeisoleres under vask hvis der er åbent under vask.

• Vandarmaturer monteres med handicapven-lige greb.

Opvaskemaskine

• Der installeres en lille industriopvaskemaski-ne uanset antallet af beboere. Maskinen pla-ceres ved køkkenvask og skal hæves 40 cm over gulvniveau og være udstyret med tem-peraturindikator.

• Slutskylletemperatur skal være min. 80 gra-der.

• Opvaskemaskine skal være med varm- og koldtvandstilslutning.

• Skabe, bordplader og andre bygningsdele skal sikres mod damp fra opvaskemaskine.

Komfurogovn

• Kogeplads med min. fire induktionskogeplader.• Der skal være en fastliggende varmefast pla-

de ved kogepladen og ved siden af ovn, ned-fældet i bordet.

• Over kogepladsen monteres en let betjenelig emhætte med mekanisk udsugning.

• Ovn/ovne skal om muligt være med side-hængt låge. Hvis ovnen har sidehængt låge skal der være frasætningsplads i form af ud-træksplade under ovnen.

Har ovnen ikke sidehængt låge skal der være afsætningsplads ved siden af ovnen. Den var-

mefaste plade må ikke ligge løst.• Ovn/ovne indbygges i skab med underside i

en højde, svarende til normal højde på bord-pladen.

• Under forudsætning af at kartofler og sovs tilberedes på komfur, er én ovn tilstrækkelig til at dække behovet for opvarmning til 12 personer. Ovnen skal være rummelig med dybe plader med mål på ca. 42x43 cm.

• Der laves plads og elstik til mikrobølgeovn i skab.

Skabe

• Der skal være skuffer eller skab med udtræk i stedet for hylder i underskabe.

• Under overskabe monteres belysning som er afskærmet for siddende.

• Låger og skuffer skal være monteret med rummelige bøjlegreb og en ikke for stram luk-kemekanisme.

Køle-ogfryseskabe

• Køle- og fryseskabe skal være som industri-model på hjul placeret på gulvet og med væl-tesikring.

De to forreste hjul skal være med lås – evt. med løs sokkel som afskærmning.

• Alle køleskabe og frysere skal på fronten være forsynet med synlig temperaturindikator.

• Til opbevaring af beboernes kølemad skal der være et køleskab der konstant kan holdes på

24

5 grader C. Køleskabe til kølemad skal kun have hylder.

• I et andet køleskab skal der være plads til dagligvarer. Dette køleskab skal kun indehol-de ting der kan tåle at køleskabet bliver åbnet og lukket jævnligt.

• Til en boenhed på 12 personer anbefales to køleskabe i fuld højde samt et fryseskab. Det kan i de enkelte sager vurderes, om det ene køleskab skal være et kombineret køle-svale-skab.

• Ved andre boenheds størrelser, skal der af-sættes ca. 25 l. pr. person til kølemaden – i det køleskab der skal holdes konstant på 5 grader.

• Egenkontrol. Ved ovn, køl, frys og opvaske-maskine overvejes elektronisk måling af tem-peratur indbygget i hvidevarerne, eller mon-tering af trådløse sensorer.

Alternativt indkøbes trådløs håndkontrol til kontrol af varer ved modtagelse og manuel op-varmningOm muligt med data-overførel til PCér.

Overflader

• Gulvbelægningen skal være vaskbar og ren-gøringsvenlig. Trægulve kan ikke godkendes da de ikke er fugtbestandige.

• Der skal være fliser eller tilsvarende rengø-ringsvenlige fugttålende overflader på væg bag ved komfur, vaske og lignende (opvaske-

maskine). Det kan også være stål eller lami-nat. Glasvæv er ikke holdbart nok.

• Lofter over tilberedningsområde skal udfø-res som hygiejnelofter i vaskbart materiale.

7.2Fællesopholdsstue

• Størrelsen af opholdsstuen fastlægges ift. boenhedens størrelse.

• Opholdsrummet indrettes med plads for mø-belgruppe for antallet af beboere i boenhe-den, tv og reoler m.v. Ved større boenheder overvejes mulighed for to opholdsgrupper.

• Opholdsrummet skal have adgang til terras-se/altan gennem sidehængte aflåselige døre med fri bredde på min. 87 cm. Der monteres udvendige greb, og døren skal kunne være åben i fastlåst stilling. Se generelt punkt vedr. terrassedøre.

• Der skal desuden være et oplukkeligt vindue med stormkrog.

• Vægge males på glasvæv, filt, vandskuring og puds.

• Rengøringsvenlig, slidstærk og hjemlig gulv-belægning.

• Vinduesplade til blomster.• Der skal være akustiklofter og evt. yderligere

akustikdæmpning på vægge• Ved store glaspartier skal der sikres mod

overophedning iht. generelt punkt vedr. vin-duer.

7.3Bryggers/depot

Normalt indrettes der et bryggers/depot tæt på fælleskøkkenet. Bryggers/depot skal være aflåseligt

Her kan nogle af køle/fryseskabene stå. Endvi-dere skal der være plads til opbevaring. Omfang af opbevaringsplads aftales ift. det en-kelte projekt. Der skal være et passende antal skabe og/eller åbne reoler. Efter behov kan der aftales bordplads med vask. Rummet skal god-kendes af fødevaremyndighederne samtidig med godkendelse af fælleskøkken.

Efter behov skal rummet kunne have en lavere temperatur end køkkenet. Der må kun placeres evt. installationer efter af-tale med projektgruppen, og evt. installationer må ikke gå ud over den aftalte opbevarings-plads.

7.4Opbevaringogvicevært

Der etableres i hver boenhed plads til placering og opladning af min. en el-kørestol eller efter aftale. I større bebyggelser kan der være krav om et viceværtkontor med særskilte velfærdsforan-staltninger.Behov afklares med bygherrer i den enkelte byggesag.

Der skal altid være et rum til redskaber – se un-der udearealer.

25

8.0FÆLLEShUSAREALER

Evt. fælleshus og omfanget heraf aftales i de enkelte projekter. Fællehuset er i almennyttige byggerier beboer-nes arealer og de betaler husleje for brugsret-ten.Det skal derfor nøje overvejes, om eksempelvis et mødelokale skal være fælleshusareal eller serviceareal – sidstnævnte kan benyttes til mø-der for personale og udefra kommende, det kan fælleshusarealer som udgangspunkt ikke.

8.1Fællesvaskeri

Vaskeriet bør så vidt muligt være fælleshusare-al (det må ikke være sammen med bryggers).Der kan indrettes fælles vaskeri for hele bebyg-gelsen, alternativt i den enkelte boenhed eller et for hver to boenheder.Projektgruppen kan også vælge at hver bolig skal have vaskemaskine/tørretumbler, kombi-neret med et mindre fælles vaskeri. Hvis der vælges vaskemulighed i boliger- se krav under bad i boliger- skal der desuden være centralt vaskeri med større professionelle ma-skiner, hvor vask af dyner og lign større emner og vask fra servicearealer kan foregå. Det anbe-fales at der indrettes et mindre fællesvaskeri på hver etage med en VM og en TT i hver. Det skal placeres centralt ved boenheder/på etagen for at spare transport, gerne tæt på elevator.Vaskeritype fastlægges i det overordnede pro-gram.Der må ikke placeres køl og frys i vaskeriet.

Maskiner må ikke placeres op mod beboelses-rum pga. støjgener.Ventilation skal udføres så der ikke kommer evt. varme- og lugt problemer i tilstødende brugslo-kaler

Antal maskiner og omfang af bordplade og op-bevaringsplads bestemmes ud fra hvor mange boliger vaskeriet skal betjene.

Fælles vaskeri for en boenhed forsynes normalt med en vaskemaskine og en tørretumbler (in-dustrimodeller) på 40 cm høj fast sokkel. Minimum en vaskemaskine i byggeriet skal kun-ne vaske dyner.Der skal være 60 cm fri plads bag sokkel til syn-lige installationer. Der skal være et frit gulvareal på minimum 150 cm i diameter foran maskiner og bordplade. Rummet udstyres med bordplade med køkken-vask, opsat på knægte, hvis der ikke er angivet andet i programmet. Længde min. 120 cm. In-gen underskabe. Der skal være plads for vaske-kurve på hjul under bord.Over bordplade opsættes minimum 2 hylder i bordpladens længde.Der kan være krav om yderligere opbevarings-plads.Der kan være krav om udslagsvask.Køkkenvask kan anvendes som håndvask til personalet. Der opsættes normalt hygiejneud-styr til personalet.

Gulvbelægning: Skridhæmmende vinyl eller fli-ser.Vægge: Fliser eller malet glasvæv, som skal være afvaskelig.Der skal være oplukkeligt vindue til det fri med stormkrog.

8.2Fællessalmedbirum

Hvis der etableres fællessal skal den indrettes iht. gældende BR inkl. tilgængelighedsregler. I tilknytning til fællessal skal etableres et anret-terkøkken og garderobe og toiletter ift. antal personer der kan benytte salen. Et af toiletterne skal indrettes som offentlig til-gængeligt handicaptoilet..

Krav til fællessal:• God akustik• Generel belysning og evt. pendler.• Mulighed for styring af lys.• Teleslyngeanlæg• Evt. installationer til AV udstyr, multimedie-

udstyr, PC udstyr, tavle mm. Selve udstyret finansieres normalt af budget til inventar.

• Evt. automatik for mørklægning, åbning af vinduer, solafskærmning.

Der kan være andre krav afhængigt af det kon-krete projekt. F. eks krav til særlig gulvbelæg-ning.

26

8.3handicaptoilet

Handicaptoilet indrettes iht. SBI checkliste. Alle krav i checklisten SKAL overholdes – både vedr. pladskrav og udstyr.

8.4Fællesbaderum/Wellness

I plejehjemsbyggeri og byggeri til handicappe-de, skal der etableres et fælles baderum Rummet skal fungere og indrettes som Well-ness rum for beboerne, med varm atmosfære. Spa stemning ved valg af materialer, farver og indretning er vigtig.Der bør være udsigt til det fri fra badekar. Ved placering i stueetage overvejes glastype i vin-duer for afskærmning.

Handicapkrav ift. plejekrævende beboere med 2 hjælpere skal overholdes. Der skal være 200x200 cm frit arbejdsområde ved bade- og to-iletfaciliteter. Der skal være 75 cm arbejdsplads for hjælpere ved kar, massagebriks, brus og evt. badekabine. Der skal være 90 cm passageplads for kørestole nødvendige steder. Plads ved toilet, håndvask og bruser skal mini-mum overholde krav til badeværelse i boliger.Der skal være plads til parkering af kipbadestol og kørestol.Der skal være rumdækkende loftlift.

Rummet opdeles i flere områder:Hvis der opdeles med flybare skærme eller gar-diner kan der spares plads ift.deling af arbejds-områder.Opdelingen kan afhænge af hvor mange funkti-oner der skal være og arealbegrænsninger.

Toilet skal være adskilt fra baderummet. I det konkrete projekt aftales om der skal være fast vægafskærmning, afskærmning med flytbar skærme eller med gardiner. Toilet kan være et selvstændigt rum med adgang både fra gang og fra wellness, så toilettet også kan anvendes som generelt handicaptoilet for beboerne. Det kan være nødvendigt at anvende svingbar eller sideværts flytbar vask for at krav til begge typer toiletter opfyldes.

Toilet skal indrettes med toilet, håndvask med spejl og bruseplads og normalt sanitetsudstyr som i boliger.

Badeområde

Der skal være et handicapegnet hævesænke boblebad med dyser der dækker hele karret, med tilhørende liggebadeindsats og låg. Type badekar aftales i det enkelte projekt- der er forskellige størrelser. Bygningsgruppen og evt. Hjælpemiddeldepotet kontaktes for anbefalede produkter.

Der skal være 200 cm vendediameter på den ene side af kar og 75 cm fri plads på den anden side af kar. For enden af kar skal der være 90 cm fri plads.

I særlige tilfælde afsættes desuden plads til og forberedes for vaskerobot / vaskekabineDet bemærkes at der her skal være minimum 200 cm vendediameter for enden af maskinen og minimum 75 cm fri plads på den ene side og 90 cm fri plads på den anden side.Hvis toilettet er i et selvstændigt rum, skal der i baderummet opsættes en porcelænsvask til personalet med normalt sanitetsudstyr. Gerne vask i møbel med underskab.

Massageområde

Der skal være plads til mobil massagebriks ca. 100x210 cm. Elektrisk højdeindstillelig. 75 cm plads til hjælper på begge sider.

Omklædningsområde

Der skal minimum være en mindre bænk til at lægge tøj på/fralægningsplads. Det anbefales desuden at der er plads til to stole og et cafe-bord.

27

9.0SERVICEAREALER

Omfanget af servicearealer og evt. andre kom-munale arealer skal aftales med forvaltningen for hvert projekt.

Servicearealer er rum for personale der pri-mært betjener boligerne i henhold til Lov om Almene Boliger. Andre kommunale arealer er arealer som dag-center, aktivitetslokaler, personalerum for ude-gruppe og lignende, der primært anvendes af udefrakommende brugere og/eller personale.

Servicearealer og andre kommunale arealer placeres med adgang fra fælles adgangsveje og så vidt muligt tæt ved fælles hovedindgang.Ved plejeboliger skal servicearealet indeholde:• Personalefaciliteter iht. Arbejdstilsynets an-

visninger. Toiletter, bad og omklædningsrum, spiserum samt evt. andre faciliteter afhæn-gig af arbejdets art. Minimum et toilet, bad og omklædningsrum skal indrettes for handi-cappede.

• Evt. et offentligt tilgængeligt handicaptoilet• Rengøringsrum/depot til materialer/for-

brugsting. • Et mindre rum til ad hoc opgaver, dokumenta-

tion m.v., der placeres tæt ved fælles boliga-realer i boenheder. Det skal opfylde krav til arbejdsrum.

• Lederkontor med plads til mødefaciliteter.• Evt. andre kontorrum iht. overordnet pro-

gram.• Et kopirum/depot ved kontorer.

• Evt. særskilte mødefaciliteter iht. overordnet program

• Der kan være andre rum, der aftales i det en-kelte projekt mellem forvaltningen og områ-det.

Alle arbejdsrum skal opfylde Arbejdstilsynets anvisninger for faste arbejdssteder.

9.1Personalegarderobeogtoiletterm.v.

Antallet af personaletoiletter afhænger af byg-ningens omfang og organisering.Følgende personalefaciliteter skal indrettes:• Toiletter, bad og omklædning med gardero-

beskabe. Der indrettes adskilte omklædningsrum for mænd og kvinder, eller de kan benytte samme aflåselige rum hver for sig. Der skal medtages aflåselige garderobeskabe svarende til det antal personer der maksimalt er på arbejde ad gangen. De indvendige mål i gar-derobeskabene skal være min. 30x50x170 cm.Der skal normalt afsættes plads til opbevaring af minimum to rene arbejdsdragter pr. ansat, samt plads til håndtering af brugte arbejds-dragter. Medarbejdere uden fri tjenestedragt skal mi-nimum have et aflåseligt taskeskab (minimum 25x30x50 cm) og 20 cm stanggarderobeplads. I byggesagen aftales antallet af skabe med om-rådechefen. • Der skal være mødefaciliteter til personalet,

evt. sammen med kontor.

• Der skal være spiseplads til personalet. Nor-malt indrettet i særskilt rum (over 3 ansatte på samme tid, eller at der ikke foretages om-klædning før spisning ved arbejde der er tils-mudsende). Spiseplads kan indrettes i egne-de arbejdsrum som mødelokale, kontor eller lignende. Placering vurderes ift. byggeriets størrelse og indretning

• Der skal være tekøkken med vask, mulighed for at varme mad, lave kaffe og køl til mad-pakker tæt ved spiseplads. Der skal være en håndvask i nærheden af spiseafdelingen.

• I projekter for handicappede kan der være krav om soveplads til nattevagt. Soveplads kan indrettes i et passende rum der kan aflå-ses. I passende nærhed skal der være toilet med håndvask.

Omfanget aftales for hvert enkelt projekt iht. Arbejdstilsynets anvisninger.

håndvaskeiarbejdsrum

I alle rum hvor der kan forekomme tilsmudsen-de arbejde skal der være mulighed for at perso-nalet kan vaske hænder. Eks. fælles baderum for beboerne, aktivitetsrum, fælles køkkener, beboerbadeværelser, vaskeri.Der kan være en køkkenvask i rummet der kan benyttes (f. eks. vaskeri). I beboerbadeværelser må håndvasken benyttes. Hvis der ikke er en vask der kan benyttes iht. Arbejdstilsynets reg-ler skal der opsættes porcelænsvask.

28

I alle rumme skal der opsættes normalt sani-tetsudstyr til personalet som sæbedispenser, spritdispenser, holder til handsker, papirhånd-klædeholder og affaldsstativ. Sæbedispensere skal være egnede til uparfu-meret sæbe.

I hver boenhed indrettes normalt et personale-toilet:• Rummet udstyres med kloset med anatomisk

korrekt udført sæde med låg af god kvalitet.(normalt 42 cm højt inkl. sæde, når det ikke er handicaptoilet. I handicaptoiletter er der krav om 48 cm højt toilet inkl. sæde)

• Håndvask. Vandarmatur med et greb der kan betjenes med lukket hånd.

• Sædvanligt sanitetsudstyr- sæbedispenser, dispenser til sprit, holder til papirhåndklæder, affaldsstativ, toiletrulleholder, evt. madame-holder.

• Dispensere skal være af type til uparfumeret sæbe.

• Gulvbelægning, skridhæmmende vinyl eller fliser.

• Fliser eller malet glasvæv på vægge.

9.2Rengøringsrum/depot

Antal rengøringsrum/depoter aftales for hvert projekt.I hver boenhed indrettes et rengøringsrum/depot. Normalt er der også behov for et rengø-ringsrum/depot i forbindelse med servicearea-

ler og andre kommunale arealer.

Rummet udstyres med:• Plads for rengøringsvogn.• Udslagsvask med egnet vandarmatur. • Hylder/reol for rengøringsartikler og diverse

materialer/forbrugsting. • Sæbe-, spritdispenser, holder til papirhånd-

klæder, affaldsstativ og handskebeholder på væg ved udslagsvask (personalehygiejne ud-styr som i badeværelser i boliger)

• Plads for dockin station for robotstøvsuger til fællesrum/gange (stik)

• Plads til opsamling af fælles vasketøj der skal til fællesvaskeri. (viskestykker, karklude mm, evt. beboerdyner) plads svarende til affalds-stativ med sæk og låg.

• Plads til affaldsstativ med sæk og låg eller lignende til opsamling af pap og papir (meget emballage/papkasser fra hjælpemidler i boli-ger). Der kan også være brug for opsamling af beboeraffald i lukket beholder.

• Malet glasvæv / fliser på vægge. • Gulvbelægning, skridhæmmende vinyl eller

fliser. • Gulvafløb afpasset større vandmængderMi-

nimum et rengøringsrum i bebyggelsen skal desuden have plads til en gulvvaskemaskine. Der skal være et ekstra stort gulvafløb og vandarmatur der er egnet til påfyldning af gulvvaskemaskine (vandslange).

Ved etagebyggeri skal der på alle etager være en plads til en gulvvaskemaskine.

Der overvejes forberedelse for sæbedoserings-anlæg til gulvvaskemaskine.

Da der kan være midlertidig opbevaring af af-fald og beskidt tøj, skal rummet ventileres i for-hold til brugen.

9.3Spise/møderum

Dimentioneres efter antallet af samtidigtgt fremmødte og udstyres med thekøkken med køleskab og Mikrobølgeovn. Evt. særskilt møderum udstyres med:• God akustik• Mulighed for styring af lys.• Evt. teleslynge• Evt. installationer til AV udstyr, multimedie-

udstyr, PC udstyr, tavle mm. Selve udstyret finansieres normalt af budget til inventar.

• Evt. automatik for mørklægning, åbning af vinduer, solafskærmning.

29

10.0GEnERELt

10.1døre

• Ud- og indvendige døre, hvor der er brand-krav om vandret sengetransport, skal have en fri åbning på min. 107 cm eller dør med fri åbning på min. 87 cm med sideparti.

• Ud- og indvendige døre, hvor der er krav om adgang for kørestole skal alle have en fri åb-ning på min. 87 cm.

• Hvis der skal tilgodeses behov for bredere kørestole bør alle døråbninger i boligen og til fællesrum være med fribredde på 107 cm.

• Det skal sikres, at døre er let oplukkelige og evt. døråbnere lette at betjene. Det nødven-dige tryk på døre som skal betjenes af beboe-re må højest være 2,5 kg, og døren skal mon-teres med 1-punkts lås, så døren kan åbnes med én hånd.

• Døre skal forsynes med handicapvenlige greb og låse max 110 cm over gulv.

• Hvor der bygges til kørestolsbrugere, skal dø-rene være forsynet med rustfri sparkeplader og karme med hjørnebeskyttere.

• Døre eller dørkarme skal være i afvigende farve ift. vægfarve og gulvfarve.

• Ved byggerier for fysisk handicappede eller plejeboliger kan der være krav om ekstra bre-de døre og automatiske døråbnere fra hoved-indgang til bolig og fællesarealer.

• Døre til servicearealer, hvor der ikke er ad-gang for beboere, kan efter aftale eventuelt udføres med en fri bredde på 77 cm.

• Ved alle døre skal der ved siden af dørhånd-

tag i åbningssiden være 50 cm fri plads ved indadgående side og 30 cm fri plads ved ud-adgående side. OBS ift. radiatorers placering.

• Anvendes dørautomatik med kontakt, skal kontakter anbringes min. 1 m fri af døropsla-get. Berøringsfri føler anbefales.

Der henvises endvidere til SBI tilgængeligheds-checklister.

Adgangsdørtilboligerogfællesarealer

• Fri bredde min. 107 cm - gerne dør med fri åbning på min. 87 cm med sideparti (passage for seng)

• Dørenn til boliger skal være velbelyst og være let at åbne og lukke. Det nødvendige tryk på

hoveddør må højest være 2,5 kg, og døren skal monteres med 1-punkts lås, så døren kan åb-nes med én hånd.

• Indvendige døre til fællesarealer skal normalt være som dørene til boligerne med fri bredde på 107 cm. Dog kan aftales fri bredde ned til 87 cm.

• Døre i gange og evt. døre til opholdsrum mon-teres med magnetholdere eller automatiske døråbnere.

• Dørtrin indvendigt bør helt undgås – der an-befales i stedet en 4 cm bred, let buet metal-skinne eller nedfældet plan skinne – alt efter brandkrav.

• Hvor dørtrin ikke kan undgås, må trinnet maks. være 15 mm høje.

30

terrasse-ogaltandøre

• Terrassedøre bør være udadgående, og skal forsynes med beslag for fastholdelse i ven-tilationsstilling. (Sikkerhedskolver). Der skal desuden monteres stormkrog. Det skal afta-les om der også skal monteres udvendig dør-stop.

• Terrassedøre fra boliger bør kun placeres ud for lukkede gårdrum eller på anden måde luk-kede rum.

• Terrassedøre fra fælles opholdsrum skal være sidehængte og aflåselige. Der mon-teres udvendige greb, og døren skal kunne være åben i fastlåst stilling.

• Fri bredde min. 87 cm af hensyn til elektriske kørestole. Hvis der er krav om sengetrans-port (flugtvej) skal dørens fri åbningsbredde være 107 cm eller dør med sideparti, så en seng kan komme igennem.

• Hæve- sænkedøre kan ikke anvendes. • Dørtrin max. 15 mm og handicapvenligt dør-

håndtag max. 110 cm over gulv.

Vinduer

Ved placering og udformning af vinduer skal overophedning undgås overalt i bygningen.Større vinduespartier mod syd skal så vidt mu-ligt undgås.

Boliger skal helst orienteres mod øst eller vest. Ved risiko for overophedning skal der etableres

fysisk afskærmning -udhæng, særligt glas, ud-vendig solafskærmning el. lign.

I alle stuer i boliger og soveværelser i boliger og fælles opholdsrum og gange skal der være mi-nimum 1 oplukkeligt vindue placeret således, at der kan foretages kortvarig gennemtræk for udluftning.

På terrassedøre og større vinduer skal der monteres en stormkrog for udluftning, uanset at der er bremse indbygget i vinduet. Der skal minimum være et vindue med stormkrog i hver bolig.

Vinduer konstrueres og anbringes så et godt udsyn sikres, både for kørestolsbrugere og gå-ende. Max. brystningshøjde 60 cm i opholdsrum og soverum og fællesrum.

I fælleskøkken skal brystning være så lav at en siddende person kan se ud.

I boliger og hvor beboerne færdes skal vinduer kunne åbnes af kørestolsbrugere – greb place-res 90 cm over gulv. OBS på placering af radia-torer.

Vinduerne skal være tyverisikret. (ikke børne-sikringsbeslag og lign., idet redningsåbninger let og uhindret skal kunne åbnes)

Der monteres friskluftventil i alle vinduer..

Sikkerhedsmarkering af vinduespartier ogglasdøre

Glaspartier i vægge f.eks. gangarealer, glas-døre og glaspartier ved døre skal afmærkes af hensyn til personer med synshandicap iht. byg-ningsreglementets krav.Glasdøre i glasfacade skal af hensyn til svagt-seende markeres, så døren tydeligt adskiller sig fra glasfacaden i øvrigt. Ud over ovenstående markering, kan døren f.eks. være med ramme.

10.2Altaner

I etagebyggeri udføres en altan ved hver bolig.Altanens udformning skal give adgang for køre-stolsbrugere og med niveaufri adgang. Min. dybde skal være 170 cm x 300cm fri af åbentstående døre for at kunne rumme bord, et par stole og en kørestol. Kørestolen skal have et frit vendeareal på mindst 1,5 x 1,5 m.

Krav om altan/terrasse ved hver bolig kan fravi-ges, hvis der er en større fælles terrasse/altan tæt på boligen.- se punkt under udearealer.

Værn med lodrette balustre, glas eller perfore-rede plader anbefales. Vandrette balustre anvendes ikke på grund af utilstrækkelig sikkerhed og tryghed.

10.3Materialerogakustik

31

Af hensyn til indeklimaet opføres bygninger i gode sunde allergivenlige traditionelle materia-ler, som samtidig er så vedligeholdelsesfrie som muligt. I øvrigt iht. gældende BR krav og krav til almene boliger fra Støttet Byggeri, Teknisk For-valtning.

Materialer må ikke ved afsmitning, afdrysning eller afgasning tilføre indeklimaet giftige, al-lergener eller på anden måde skadelige stoffer som f.eks. fenol, formaldehyd, mineraluldsstøv mv. Så vidt muligt bør der anvendes produkter, der er mærket i henhold til Dansk Indeklima Mærkning.Ved bygningernes planlægning bør der tages vidtgående hensyn til disse forhold.I forbindelse med godkendelse af hovedpro-jektet skal entreprenøren fremkomme med en samlet oversigt over materialer/produkter. Indvendige vægge skal have en sådan styrke, at bogreoler, mindre installationsgenstande, beslag for armstøtter og andet sædvanligt in-ventar og bohave frit kan ophænges uden de-formation af væggene og uden ekstraordinære foranstaltninger.Ved valg af materialer skal der tages hensyn til akustiske forhold.

Akustik

Generelt skal minimum Bygningsreglementets lydkrav overholdes. Der skal være gode akusti-ske forhold vurderet ift. beboernes handicap

I fælles opholdsrum, møderum, wellness, evt. aktivitetslokaler og lign. skal efterklangstiden være max. 0,6 sekunder og gerne under 0,5. Der bør overvejes akustisk regulering i boligers stue og soverum (akustiklofter).

Især for demente, sindslidende og andre han-dicapgrupper skal der være gode lyd- og aku-stiske forhold. Dette forhold tages op under de enkelte projekter.

10.3Markeringogskiltning

Fælles adgangsveje skal markeres ved forskel-le i materialer, farver eller belysning, således at personer med synshandicap og orienterings-vanskeligheder nemmere kan orientere sig.Gulve skal være i farvekontrast til vægge.Døre, elkontakter, betjeningspaneler og skilte skal være i farvekontrast til vægge. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter.

Belysning skal være retningsorienteret og sær-ligt kraftigt i overordnede adgangsveje samt ved elevatorer, trapper og retningsændringer.

Sikkerhedsmarkering af glaspartier og glasdøre i fælles adgangsveje udføres iht. gældende reg-ler.Ledelinjer i større åbne rum bør overvejes.

Skiltning

Omfang af skiltning aftales i det konkrete pro-jekt. Normalt skal der være et større skilt ved adgangsvejen, orienteringsskilt ved hoved-indgang, skilte ved døre til udvalgte rum som wcrum og handicaptoiletter og servicerum. Der skal være skilte ved døre til boliger.

Skilte udformes med god kontrast mellem skilt og baggrund, samt tekst og baggrundsfarve. God belysning på skilte og anden information. Relativt store skrifttyper og brug af genkende-lige symboler. Skilte og information placeres i passende højde for siddende og gående. Der kan være krav om følbar tekst på udvalgte skilte og håndlister.

I det enkelte projekt kan der være krav om elek-tronisk orientering i form af f. eks. interaktive skærme.

32

Kontakteroggreb

Af hensyn til svagtseende skal kontakter og greb være med anden farve end baggrunden.Alle kontakter udføres som tangentafbrydere.

Der er følgende krav til greb og kontakter i boli-ger og i fælles boligarealer, samt øvrige arealer hvor beboerne færdes:Greb og kontakter, såsom vinduesgreb, varme-regulator og telefonstik udformes og anbringes i bekvem højde for kørestolsbruger. Kontakter og telefonstik mm. må ikke anbringes højere end 120 cm og ikke lavere end 40 cm over gul-vet. Kontakter anbringes 50 cm fra indadgåen-de hjørner.Kontakter ved seng anbringes i en højde på 120 cm over gulvet - fri af sengegavl

10.4Postkasser

I projektgruppen fastlægges ønsker til placerin-gen af postkasserne. Hovedreglen er at postkasserne placeres sam-let ved hovedindgangen så de kan betjenes af kørestolsbrugere. De skal være overdækkede, hvis de placeres udenfor.Ønskes postkasserne placeret ude ved den en-kelte boenhed eller ved den enkelte bolig, søger teknikerne dispensation via Post Danmark. Der henvises til Post Danmarks reglement.

10.5Affaldshåndtering

I hver byggesag vurderes hvordan affaldshånd-teringen løses på bedste vis for beboerne, per-sonalet og ejendomsfunktionæren. På pleje-hjem kan affaldsmængden være stor og tung bl.a. på grund af bleer.Opbevaring og transport af affald bør gennem-tænkes og gøres effektiv for at spare ressour-cer til transport, bedre arbejdsmiljøet og sikre lugtfri opbevaring. Det bør være et opmærksomhedspunkt under projekteringen. Især transport og opbevaring indenfor boenheden og transport fra boenhed til opsamlingssted.

Opsamlingssted. Nedgravning af Molokker let tilgængelig i forhold til ud- og indgange er en ofte anvendt metode.Molokker skal i de fleste tilfælde kunne anven-des af kørestolsbrugere.I ganske særlige tilfælde kan affaldssug være en løsning.Ved etagebyggeri skal der overvejes centralt placerede affaldsskakte med rimelig afstand til fælleskøkkener.

Hvis det i det konkrete projekt vurderes at der er for lang afstand til udvendige affaldsløsninger, skal der for en rationel bortskaffelse af affald etableres aflukket plads til midlertidig opbeva-ring af affald tæt ved boenheder, enten opbeva-ret i affaldsstativ på hjul med låg eller mindre

affaldscontainer med låg. Dette gælder især affald fra boliger. Normalt vil der kunne accep-teres midlertidig opbevaring i rengøringsrum eller anden form for depot, hvis der etableres tilstrækkelig ventilation. Rum hvor der opbeva-res madvarer kan ikke anvendes.

Affald fra boenhedskøkkener bør opbevares i køkkenet indtil afhentning, i lukket beholder for at undgå lugtgener.

Der er en hygiejneudfordring ift. containere el-ler lignende der kører både inde og ude, der bør findes løsning hvor affald opsamles inde og her-fra kan hentes udefra.

Det skal i hvert projekt drøftes hvordan øvrigt affald som glas, plastik og pap/papir opbevares indtil det kan komme i molok/container. Evt. i køkken eller bryggers/depot.

33

11.0InStALLAtIOnERM.M.

Afsnit 11 beskriver primært ingeniørarbejder, men det er ikke udtømmende og det anbefales, at de projekterende orienterer sig i øvrige af-snit.

Specielt henvises til andre afsnit vedr., kon-struktioner/materialer, akustik, belysning, vand og sanitetsudstyr mm.

Vedrørende ingeniørarbejder skal minimum gældende tilgængelighedskrav i bygningsregle-mentet overholdes. Kvalitetsniveau A-C vælges ud fra beboernes handicap.Der henvises til SBI tilgængeligheds checklister. Ud over krav til fysisk handicappede, skal krav til syns- og hørehandicap overholdes.I denne vejledning er kun nævnt de væsentlig-ste krav.

11.1teknikrumoginstallationskerner

Placering og størrelse på teknikrum og installa-tionskerner skal koordineres med arkitekt tid-ligt i projekteringsprocessen. Det accepteres ikke at placering af tekniske in-stallationer går ud over møbleringsmuligheder og handicapkrav..

11.2Kaldeanlæg

Der udføres tomrørsinstallation for kaldeanlæg i alle plejehjemsboliger.

Det aftales for hvert enkelt projekt, om kaldean-læg udføres som fast eller trådløs installation.Det skal aftales for hvert enkelt projekt, om der skal etableres trådløse kald, intelligente gulve m.v..

Faste installationer i plejehjemsboliger kan ud-føres som følger: • Dåse i bad placeres på væg under loft ved to-

ilet – trækkontakt (afbryderdåse). • Dåse placeres ca. 160 cm over gulv i stue (ved

indgangsdør evt. central placering pga. bedre talemulighed – talemodul (stikkontaktdåse).

• Dåse placeres i stue under loftet – røgdetek-tor (loftdåse). (udføres ikke i bygninger med ABA-anlæg)

• Dåse placeres i fælles opholdstue/fælles køk-ken ca. 160 cm over gulv – talemodul (stik-kontaktdåse)

• Dåse placeret ved hovedindgang ca. 120 cm over terræn – vandtæt tale- og kameramodul med opkald til personalet og skærm placeret efter aftale.

• Evt. dåser i servicearealer aftales nærmere.

Kaldeanlæg SKAL installeres over byggesagen ved plejeboligbyggeri.Kaldeanlæg skal kobles sammen med ABA-an-læg og i tilfælde af brand skal alarmer fra ABA-anlæg vises i alle aktive DECT telefoner med særlig advarselstone og vibration.Alarm skal vises med tekst, der angiver hvor og hvilken detektor/tryk, der er udløst som ”lejlig-

hed 12 soveværelse røgdetektor”

Kaldeanlægget skal være afprøvet inden ind-flytning.

Bygningsgruppen fastlægger generelle krav, og Ældreområdet eller Handicapområdet fastlæg-ger specifikke krav til det enkelte anlæg. Kalde-anlæg udbydes blandt leverandører udvalgt af forvaltningen.

11.3Personsikringsanlæg

Plejehjemsbyggerier skal forberedes for instal-lering af alarm- og pejlesystemer, og det skal aftales for hvert enkelt projekt, om det skal in-stalleres.Ved andre byggerier skal behovet vurderes og fremsendes til godkendelse sammen med dis-positionsforslag.I byggerier til særlige handicapgrupper skal af-tales om der er behov for sikring/beskyttelse af personalet.

Alle døre med adgang til det fri skal være dæk-ket af personsikringsanlægget. Dækning af døre kan udføres med antenner ved døre eller ved nedgravning af ledningssløjfer i terræn, uden for døre. Ved boliger med terrasser place-res sløjfer uden for terrasser.Personsikringsanlægget skal tilsluttes kaldean-lægget.

34

Installation skal udføres af ældreområdet så snart der opstår et behov.

Hvis der er godkendt andre ikke fysisk sikrede døre jf. punktet om afskærmning af grund, skal disse døre sikres af Ældreområdet med alarm eller pejlesystem så snart der opstår et behov.

11.4Brandmæssigeforhold

Generelt skal Bygningsreglementet vedr. brand-forhold overholdes. Byggerier for ældre og han-dicappede skal normalt opfylde krav i kategori 6.

Ved opstart af nye projekter skal der afholdes indledende møde med Beredskabscenter Aal-borg hvor indretning, adgangsforhold og om-fang af brandtekniske installationer afklares.

Udformning af lukning af branddøre i gange og branddøre til fællesrum aftales nærmere med projektgruppen ift. om de normalt skal stå åbne eller være lukkede.

ABA-læg skal være digitalt og fuldt adresser-bart, hver detektor har egen adresse i anlæg-get. Alle detektorer skal være interaktiv, intelli-gent, med mønster genkendelse.Ved valg af detektorer og anlægstype skal der gøres særligt opmærksomt på, at det er et krav, at anlægges SKAL fungere uden at give proble-mer med blinde alarmer.

(Ved blinde alarmer, forstås alarmer forsaget af fx tobaksrygning, os fra madlavning, damp fra madlavning og badning, os fra stearinlys mm.)Alle beboerværelser, gange, kontorer, tek-nikrum og fællesområder sikres med røgdetek-torer med variabel følsomhed.Alle badeværelser og lignende rum sikres med termodifferentialdetektorer.

Anlægget udføres med klasse 1 sløjfeinstalla-tion, så anlægget kan alarmere i fuldt omfang ved såvel kabelbrud som ved kortslutning på kabelsløjfen og ved eventuelt manglende de-tektorer.

ABA-anlæg skal ved brand afgive alarm til kalde-anlæg, og alarm skal vises med tekst, der angi-ver hvor og hvilken detektor/tryk, der er udløst som ”lejlighed 12 soveværelse røgdetektor”

ABA-og AVS-anlæg skal være afprøvet og god-kendt inden indflytningen.

Der skal huskes krav til slangevindere, nød- og panikbelysning, etageplaner og nøglebokse.

11.5Røgalarmer

I byggerier uden ABA-anlæg skal der installeres røgalarmer i alle rum.Røgalarmer skal afgive alarm ved lyd og lys.Røgalarmer skal tilsluttes kaldeanlæg til internt eller eksternt personale.

11.6telefonanlægogIt

Boliger

Der skal etableres telefondåse med tilhørende stik i boligerne, så direkte tilslutning vil være mulig i opholdsstue og soverum og fælles bo-ligarealer. Ved etageboliger udføres installatio-nen som stikledningstilslutning. Der skal skabes mulighed for at komme på internettet fra såvel fælles boligarealerne samt den enkelte bolig via trådløst netværk.

Servicearealerogandrekommunalearealer

Der udføres PDS installationer for IT og telefoni til kontorer og andre servicearealer efter nær-mere aftale med Ældre og Handicapforvaltnin-gens IT-afsnit.Ved 2 eller flere IT installationer etableres et krydsfelt i separat aflukket rum med førings-veje herfra til installationerne. Det undersøges om der skal etableres en AAK fiber eller ADSL forbindelse.Omfang aftales fra sag til sag. Installationerne udbydes af Aalborg Kommune.I plejebyggerier skal der installeres kablet net-værk for tele- og datainstallationer. Installati-oner afsluttes med stik ved arbejdspladser og lignende samt i krydsfelt.Omfang af stik til arbejdspladser og lignende skal aftales for det enkelte projekt.Telefon og datanetværk skal tilsluttes Aalborg

35

Kommunes netværk med lyslederforbindelse. Foreslået tekst fra ing.

11.7Antenneanlæg

Der udføres fællesantenneanlæg med tilslut-ningsmulighed til alle kanaler.Stik placeres i soverum, opholdsstue og fælles opholdsstue.Antennestik til den enkelte bolig, fælles ophold m. v. skal etableres som stjerne forbindelse, så det er muligt at vælge forskellige kanalpakker.

11.8Ringeanlæg

Ringeanlæg etableres for hver bolig og tilslut-tes lysnettet. Der udføres porttelefonanlæg med automatisk åbning af hoveddøren fra hver enkelt lejlighed i etageboliger, plejehjemsbo-liger og servicearealer efter nærmere aftale. I plejehjemsboliger skal porttelefonanlæg nor-malt tilsluttes kaldeanlæg.

11.9Forsyningsmålere

Hver bolig forsynes i henhold til gældende myn-dighedskrav med måler til afregning af el og var-me samt varmt og koldt vand. Service- og fæl-lesarealer skal forsynes med særskilte målere.Præcis fordeling af målere aftales for hver en-kelt projekt, da fællesarealers måling evt. skal deles forskelligt afhængigt af rummenes brug.Det aftales hvordan målere for tekniske instal-

lationer skal afregnes. F.eks. solceller.Målere skal markeres iht. gældende regler.

11.10Elinstallationer

El-installationer skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommu-nale bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder.

Der skal fremføres el til loftlifte i boligers bad, soverum og stue, samt forberedes for el til VM og TT i boliger. Der skal paceres el til opladesta-tioner til støvsugerrobotter i rengøringsrum og evt. andre rum. Der skal forberedes el for vaske-toiletter i bad i boliger og evt. andre toiletter.

Stikkontakter placeres så de kan betjenes fra kørestol. Stikkontakt ved elevationsseng pla-ceres således, at den ikke kolliderer med hæve/sænkefunktionen.

Til hvert enkelt projekt skal det vurderes, om der skal forberedes for eller etableres trådløs fjernbetjening af eks. lys, vinduesoplukke, gar-diner m.v.

Desuden skal der vurderes behov for tomrør-sinstallationer til velfærdsteknologi, som intel-ligente gulve. Se afsnit om ny teknologi.Se endvidere krav til elinstallationer og belys-ning under øvrige punkter.

11.11Varmeanlæg

Varmeanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle-, kommunale- og forsyningsselskabers bekendtgørelser og regu-lativer, normer og standarder.

Varmeanlæg skal afleveres indreguleret.

Opvarmningsanlæg skal projekteres og udføres således, at der ved en udetemperatur på -12 °C kan opretholdes en rumtemperatur på mindst 25 °C i alle bygningens opvarmede rum.

Differenstrykket i varmeanlægget skal regu-leres af en eller flere differenstrykregulatorer, således at der kan opnås en korrekt indregule-ring og styring af varmeanlægget og de enkelte varmeafgivere.

Varmeanlægget skal dimensioneres og udføres således, at der opnås bedst mulig driftsøkono-mi, samt at der ikke forekommer nævneværdig støj herfra, maksimalt 30 dB(A).

Forslag til placering af radiatorer i boliger skal fremlægges for projektgruppen ved skitsepro-jekt..

Ved fjernevarmeanlæg med afregning efter vandmængde (m3 afregning) skal det ved di-mensionering af varmeanlægget tilstræbes, at

36

afkøling af fjervarmevandet bliver så stor som mulig.

Alle radiatorer forsynes med en afspærrings-anordning i frem og returledning. En af dis-se skal samtidig fungere som justerbar flow-mængdebegrænser og bruges til indregulering af varmeanlægget, medmindre flowmængde-begrænserfunktionen er integreret i de enkelte termostatventiler. Radiatorer skal bestykkes med termostatven-tiler til regulering af rumtemperaturen, udluft-ninger og aftapninger. I boliger skal radiator-ventiler normalt placeres så de kan betjenes af kørestolsbrugere.

Af rengøringsmæssige årsager skal radiatorer/konvektorer fortrinsvis tilsluttes via rørforbin-delser i vægge frem for i gulve.

Afregningsmålere for varmeforbrug placeres efter aftale.

Rumtermostater til regulering af rumtempera-turen i de enkelte rum, skal kunne holde rum-temperaturen konstant på den indstillede tem-peratur +/- 2 °C.

Ventilationsvarmeflader skal ved udendørstem-peratur på -12 °C kunne opvarme indblæsnings-luften i de pågældende ventilationsanlæg til 25 °C, +/- 2 °C. De enkelte ventilationsvarmeflader skal forsynes med et blandeanlæg, der kan re-

gulere fremløbstemperaturen efter ventilati-onsanlæggets automatiksystem.

Ved anvendelse af cirkulationspumper skal der anvendes frekvensregulerede lavenergipum-per.

Alle vandbårne rør og komponenter i varmean-lægget skal kunne klare et tryk på 10 bar ved en fremløbstemperatur på 95 °C.

Varmeanlægget skal udformes således, at dette kan udluftes i hele sin udstrækning.

I forbindelse med anvendelse af Pex - rør i rør sy-stem skal den laveste ende af tomrøret forefin-des ved fordelerrøret, således at evt. udsivende vand i tomrøret kan lokaliseres ved fordelerrø-ret. Pex-rør skal endvidere være forsynet med iltbarriere.

For simpel overvågning af varmeanlægget skal der som minimum monteres letlæselige skive-termometre på fjernvarmestik, på primær og sekundær side af blandeanlæg for ventilations-varmeflader og gulvvarmeanlæg, samt på frem- og returløb ved montering af afregningsmålere og på frem- og returløb for varmtvandsproduk-tion.

Afspærringshaner skal placeres således, at der kan pågå reparationsarbejde på dele af varmei-nstallationen, uden at dette medfører nævne-

værdige gener for beboerne i form af manglen-de varme.Der skal som minimum monteres afspærrings-haner på forsyninger til de enkelte boliger, service- og fællesarealer samt på forsyning til varmtvandsproduktion og ventilationsvarme-flader.

For at nyttiggøre varmetabet fra varmerør skal disse, når disse fremføres i terrændæk, gene-relt fremføres på den varme side af isoleringen.

Isoleringsafslutning på synlige varmeinstallati-oner er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper.

11.12Brugsvandsanlæg

Brugsvandsanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle-, kommu-nale- og forsyningsselskabers bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder.

Brugsvandsanlæg skal afleveres indreguleret.

Varmtvandsanlæg skal dimensioneres for en varmtvandstemperatur på 55 °C, en fremløb-stemperatur på maks. 60° C samt for størst mu-lig vandafkøling på varmesiden. Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udfø-res således, at der opnås bedst mulig driftsøko-nomi, samt at der ikke forekommer nævnevær-dig støj herfra, maksimalt 30 dB(A).

37

Afregningsmålere for vandforbrug placeres ef-ter aftale.

Ved anvendelse af cirkulationspumper skal der anvendes frekvensregulerede lavenergipum-per.

Alle vandbårne komponenter i vandinstallati-onen skal kunne klare et tryk på 10 bar ved en fremløbstemperatur på 70 °C.

Vandinstallationen skal udformes således, at der ikke forekommer luftansamlinger heri.

I forbindelse med anvendelse af Pex - rør i rør system skal den laveste ende af tomrøret fore-findes ved fordelerrøret, således at evt. udsi-vende vand i tomrøret kan lokaliseres ved for-delerrøret.

For simpel overvågning af varmtvandsinstalla-tionen skal der som minimum monteres letlæ-selige skivetermometre på varmtvandsafgan-gen fra det/de varmtvandsproducerende anlæg samt på returledning for evt. cirkulationssyste-mer af det varme brugsvand.

Afspærringshaner skal placeres således, at der kan pågå reparationsarbejde på dele af van-dinstallationen, uden at dette medfører næv-neværdige gener for beboerne i form af mang-lende vand. Der skal som minimum monteres afspærringshaner på forsyninger til de enkelte

boliger, service- og fællesarealer samt på koldt-vandsforsyning til det/de varmtvandsproduce-rende anlæg og på varmtvandsafgange fra det/de varmtvandsproducerende anlæg.

For at nyttiggøre varmetab fra varmtvandsrør og evt. cirkulationsrør for varmt brugsvand skal disse generelt fremføres på den varme side af isoleringen.

For at sikre så koldt brugsvand, som muligt, skal koldtvandsrør fortrinsvist, når disse fremføres i terrændæk, fremføres på den kolde side af ter-rændæk, dog i frostfrit område. Ved fremføring af koldtvandsrør i bygning skal disse fremføres og isoleres, således at disse ikke opvarmes unø-digt.

Vandinstallationer skal udføres af materialer, der sikrer lang levetid.

Ved anvendelse af varmtvands- /bufferbehol-dere skal disse være rustfrie eller emaljerede.

Isoleringsafslutning på synlige vandinstallati-oner er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper.

11.13VandinstallationerTappesteder skal forsynes med vandbesparen-de armatur. Foran hvert tappested monteres der en afspærringsventil.

Der skal placeres et antal tapsteder i udearealer efter vurdering af behov.

Se endvidere øvrige punkter vedr. vandinstalla-tioner og sanitet.

11.14Ventilation

Ventilationsanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommu-nale bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder.

Som udgangspunkt må beboerne kun kunne ryge i deres egen bolig. I meget specielle situati-oner kan der søges dispensation til rygeregler-ne. I sådanne tilfælde skal adskillelse eller øget ventilation indarbejdes i projektet.

Ventilationen skal tilpasses brugergruppen og rummenes brug.

Ventilationsanlæg skal afleveres i indreguleret stand.

Ventilationsanlæg må kun opstilles i egnede rum, hvor det er muligt, at servicere anlægge-ne på forsvarlig vis. Der skal være friholdt plads foran anlæggene, således at låger kan åbnes helt, ligesom adgangsforholdene skal være i or-den. Der skal tilstræbes, at servicering af anlæg kan ske i oprejst stilling. Adgangsvejen til venti-

38

lationsanlæg må ikke være spærret af rørsyste-mer af nogen art. Der skal etableres gangbro til ventilationsteknikrum, der er placeret i tagrum. Hvor evt. ventilationskanaler passerer henover gangbroer, skal der etableres trappe/platform, således at ventilationskanalerne kan passeres uden at ødelægge evt. isolering på ventilations-kanalerne.

Hvor indreguleringsspjæld eller spjældmoto-rer monteres på ventilationskanaler i tagrums-isolering, skal der etableres gangbro til disse, ligesom de enkelte indreguleringsspjæld og spjældmotorers placeringer, fysisk skal marke-res i tagrummet.

I teknikrum for ventilationsanlæg skal der fore-findes trædefast gulv.

Ventilationsanlæg skal dimensioneres således, der opnås bedst mulig driftsøkonomi, samt at der ikke forekommer nævneværdig støj herfra, maksimalt 30 dB(A).

Nedennævnte retningslinjer følges:• I kopi-, rengørings- , teknikrum og bryggers

skal der etableres udsugning. I rengørings-rum skal der tages højde for midlertidig op-bevaring af beskidt tøj og affald i lukket be-holder og være i stand til at fjerne lugtgener. Varmeafgivelse fra teknikrum må ikke påvir-ke tilstødende brugsrum.

• Toiletter og bad. På alle beboertoiletter, per-

sonaletoiletter og baderum skal der etable-res udsugning. Udsugning skal kunne fjerne overskydende varme og fugt i forbindelse med bad og ellers være i stand til at fjerne lugtgener samt forhindre, at disse spredes til de øvrige lokaler. Der skal, via ventilationsan-læg med høj varmegenvinding, etableres er-statningsluft for udsugningssteder.

• Fælleslokaler, wellnessrum, mødelokaler, kontorer og vaskeri. Der skal, via ventilations-anlæg med høj varmegenvinding, etableres mekanisk ventilation af disse rum med både indblæsning og udsugning.

• I forbindelse med etablering af ventilations-anlæg med høj varmegenvinding, skal disse forsynes med vandbåren eftervarmeflade til sikring af, at der ved udetemperatur på -12 °C kan indblæses 25 °C frisk luft.

• Ventilationsanlæg skal etableres således, at disse ikke medfører unødige træk- eller lyd-gener.

• I forbindelse med at der projekteres med ven-tilering via ventilationsanlæg, skal det tillige sikres, at der kan skabes naturlig ventilation af boliger samt i øvrige opholdsrum.

• Luftskiftet i bygningen skal afklares med bygningsmyndigheden, inden projektmateri-alet udbydes.

• I alle køkkener og tekøkkener med fast koge-installation skal etableres emhætte med til-strækkelig udsugningskapacitet.

• I tekøkken uden fast kogeinstallation skal der ikke etableres udsugning.

Ventilationskanaler skal generelt fremføres på den varme side af isoleringen.

Isoleringsafslutning på synlige ventilationska-naler er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper.

For simpel overvågning af ventilationsanlæg skal der som minimum monteres letlæselige skivetermometre på frisklufttilførsels- og af-kastkanaler fra ventilationsanlæg samt på ind-blæsnings- og udsugningskanaler fra bygning.

39

12.0LIttERAtUR

Som nævnt i indledning forudsættes gældende love, cirkulærer, reglementer, normer og andre bestemmelser overholdt. Her nævnes alene publikationer om ældre- og handicapegnet byg-geri som skal være kendt. Krav skal overholdes. Anvisninger og retningslinjer heri skal i videst muligt omfang overholdes.

• Gældende bygningsreglement.• Gældende SBI anvisning om bygningsregle-

ment • Gældende SBI tilgængeligheds checklister til

bygningsreglementet. www.sbi.dk/tilgænge-lighed

• Boligministeriet m.fl. vejledning af 1997: “Indretning af ældreboliger for fysisk pleje-krævende m.fl.”

• AT cirkulæreskrivelse nr. 3/1997: “Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk ple-jekrævende”. Findes på internetadressen: www.arbejdstilsynet.dk

• DS 3028. Tilgængelighed for alle.• DS-håndbog 105:2012. Udearealer for alle.• Vejdirektoratets ”Færdselsarealer for alle”• Køkkenindretning. Vejledning om indretning

m.v. af køkkener i leve- og bo-miljøer. Fødeva-restyrelsen 1. august 2005.

• SBI anvisning 222. Tilgængelige boliger.

Bygningsreglement og SBI anvisningen hertil indeholder minimum tilgængelighedskrav for alt byggeri for Ældre- og Handicapforvaltnin-gen.

40

13.0BILAG

Boligertilsærligemålgrupper: 1. Ældre, demente og geronto2. Udviklingshæmmede3. Erhvervet Hjerneskade4. Socialpsykiatrien5. Særlige tilbud6. Autisme og ADHD øvrigebilag

7. Administrative procedurer i byggesager for Ældre- og Handicapforvaltningen

8. Kaldeanlæg: Checkliste og udbudsmateriale. 9. Løst inventar i fælles boligarealer, servicea-

realer og andre kommunale arealer. En check-liste.

Illustrationer er fra Ældre- og Handicapforvalt-ningen og fra SBI-anvisning 195, Boligers til-gængelighed.

Fremtidens Plejehjem

41

demens-oggerontopsykiatriskeboligerMennesker med sygdommen demens har gene-relt behov for, at omgivelserne er overskuelige, lyse og trygge. Der skal være gode indrammede udendørsarealer tilknyttet den enkelte boen-hed. De hyppigste symptomer ved demens er svækket hukommelse, nedsat evne til at for-mulere sig, tab af tidligere indlærte komplekse handlinger, manglende genkendelse af sig selv og andre samt omgivelserne, manglende ru-moplevelse og initiativ.

Mennesker med en gerontopsykiatrisk sygdom er ofte præget af svær demenssygdom i udvik-ling, hvor adfærds og kognitionsforstyrrelser er udprægede – det at vurdere, tolke, forstå, erhverve eller anvende viden og erfaring samt hukommelse og problemløsning. Der er fem sygdomme der dominerer i gerontopsykiatrien: demens, delir, depression, tidligere misbrug og medicinbivirkninger.

Mobilitet: Langt ind i sygdomsforløbet hos men-nesker med demens er der høj fysisk aktivitet.

BoligenDemenspladser: Der bør max. være 10 boliger pr. boenhed. Gerontopsykiatriske pladser: der bør være 7-8 boliger pr. boenhed. Alle boliger bør være lydisolerede. Lejligheder til menne-sker med demens kan med fordel være et-rums. Ingen kogeplader i boligen. Skabe forsynes med låse. Der skal være rumdækkende loftlift i hele lejligheden.

Badeværelser: Skydedør til badeværelser bør skydes i hulrummet mellem væggene. Spej-le skal være lette at afmontere. Der skal være flugtveje fra badeværelset. Det vil være en for-del med fritstående toiletter, så der kan være hjælper rundt om toilettet.

Vinduer i boligen forsynes med mulighed for dæmpning i ruderne, alternativt udvendige per-sienner. Altandøre skal være forsynet med lås, som skal låses op med nøgle.

Lejlighederne skal gerne føre direkte ud til en fælles opholdstue. Der skal være opholdsstue til hver gruppe af boliger med direkte udgang til lukket gårdhavemiljø. Boenhedernes køk-kenarealer skal kunne lukkes og låses (1/2 døre).Gerne små ”nicher”, også i gangarealer, så bor-gerne uhindret kan passere hinanden. Der bør etableres snoozelrum til stimulering, aktivering og træning.

Tilstrækkelig fælles vaske- og tørremulighed i boenhederne.

Specielt for Gerontopsykiatriske pladser: Der bør etableres 2 boliger til beskyttet nærvær til borgere som evt. bliver delirøse og som i forve-jen har en fast bolig i gerontoenheden men som har brug for beskyttelse fra alle andre stimuli i en kortere periode. Dette ville evt. kunne forhin-dre indlæggelse på gerontopsykiatrisk sygehus. Udearealet skal være indhegnet og beplantet – også med store buske og træer. Stisystemer skal føre tilbage til udgangspunktet. Udearealet skal være så stort, at den enkelte ikke føler sig overvåget eller forfulgt.

Alle udgangsdøre bør være forsynede med for-sinkende døråbnere. Der skal være indbygget sendere til kald og alarmsystemer i hele huset samt det indrammede udendørsareal.

PersonaletPersonalerum til bl.a. dokumentation og faglig refleksion. Toiletter og taskeskabe i boenhe-den.

Personalet bærer uniform så der er behov for omklædning og badefaciliteter

BILAG1-Ældre,demente-oggerontopsykiatriske

42

BILAG2-Udviklingshæmmede,AK-dagtilbudogdøve

Fagcenter for Udviklingshæmmede, AK-Dagtil-bud og Døve

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handicap/

Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcen-

ter-for-udviklingshaemmede-ak-dagtilbud-og-doe-

ve/Sider/Fagcenter-udviklingshaemmede-ak-dagtil-

bud-doeve.aspx

MålgruppenMennesker med udviklingshæmning har gene-relt behov for et byggeri, som signalerer tryg-hed og genkendelighed. Byggeriet skal ligeledes have aktiviteter som fælles- og aktivitetsrum, placeret så tæt ved lejlighederne som muligt. Byggeriet skal invitere til socialt samvær, da mange borgere ikke af sig selv opsøger det so-ciale fællesskab, med mindre de er midt i det.

BoligenDet samlede antal boliger bør være 30-40 boli-ger opdelt i boenheder med 6-12 beboere i hver gruppe og gerne store sociale fællesrum i direk-te tilknytning til lejlighederne. Ved at placere lejlighederne i direkte tilknyt-ning til fællesarealerne, kan den enkelte borger i højere grad vælge til og fra i forhold til fælles-skabet og dermed øges selvbestemmelsen.

Lejlighederne skal udformes fleksibelt med flyt-bare vægge/skabe og med klargøring til loftlift. Der skal tages højde for, at det på sigt kan blive nødvendigt med eksempelvis badebåre, hvor-

for der skal være forberedt til afløb - ligeledes at der på sigt kan blive brug for en plejeseng, hvor der skal kunne ydes hjælp fra begge sider af sengen.

Boligen skal have gode adgangsforhold, dags-lysforhold og kunstig belysning uden reflekte-rende gener.

Generelt skal der undgås trange og begrænse-de arealer, hvor man skal tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer.

SelvhjulpethedBorgerne kan både være mobile men kan også være kørestolsbrugere.

Der bør være så få “faste installationer” som muligt, så der både er plads til kørestolsbruge-re, den blinde med stort hjælpebehov, den selv-hjulpne borger mv.

PersonaletBærer ikke uniform, så der er ikke behov for fæl-les omklædning og bad, men decentrale toilet-ter og garderober tæt på brugerne. Der er brug for et enkelt brusebad.

Taskeskabene skal have en sådan størrelse, at der reelt kan opbevares en taske i disse.

depotHvor meget depotplads der skal prioriteres vil bero på en vurdering af den målgruppe, som skal flytte ind. Er der mange hjælpemidler skal der tages højde for dette.

GenereltGenerelt skal byggeriet være funktionelt ind-rettet. Dokumentationsrummene bør placeres i tilknytning til den enkelte boenhed.Der skal være automatisk åben /luk på dørene.

Astrupparken, 30 boliger til udviklingshæmmede

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handicap/Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcenter-for-udviklingshaemmede-ak-dagtilbud-og-doeve/Sider/Fagcenter-udviklingshaemmede-ak-dagtilbud-doeve.aspx





43

BILAG3-ErhvervethjerneskadeogFysiskhandicap


Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcen-

ter-for-erhvervet-hjerneskade-og-fysisk-handicap/

Sider/Om-fagcentret.aspx

Målgruppe:Erhvervethjerneskade

Indenfor denne målgruppe er der stor spred-ning lige fra let til moderat hjerneskade til meget svær hjerneskade med enten vegetativ tilstand, moderat til svære fysiske funktions-nedsættelser eller udadreagerende adfærd.

BoligenPå grund af ovenstående er der også forskellige krav til boliger. Nogle børe have loftslifte og an-dre bør have flugtveje. Skal der bygges nyt bør det være i størrelsesforholdet 20 – 30 boliger og i mindre boenheder: 4 – 6. Der må gerne være store fællesrum.Boligen skal have gode dagslysforhold og kun-stig belysning uden reflekterende gener.

SelvhjulpethedNogle af beboerne er mobile, hvorimod andre har lettere eller sværere fysiske handicap. Vel-færdsteknologi vil være en stor hjælp til de bor-gere med fysiske handicap, hvorimod teknologi af kommunikativ art kan være svært at anven-de.

PersonaletBærer ikke uniform, så der er ikke behov for fæl-les omklædning og bad, men decentrale toilet-ter og garderober tæt på brugerne.

Målgruppe:Fysiskhandicap

Denne målgruppe omhandler mennesker, der enten har en medfødt hjerneskade eller en fød-selsskade. Gruppen der har behov for døgntil-bud er oftes svært fysisk skadet og har tillige ofte kommunikative vanskeligheder.

BoligenDenne gruppe borgere har brug for store boli-ger p.g.a. store el-kørestole, badestole, loftslif-te m.v.Velfærdsteknologi kan her i stort omfang tæn-kes ind. Det gælder også kommunikative hjæl-pemidler.Denne gruppe kan profittere af at bo, hvor ”al-mindelige” borgere bor. Derfor kunne man godt tænke sig et mindre parcelhuskvarter med bo-liger til både almindelige borgere og til borgere fra denne målgruppe

PersonaletBærer ikke uniform, så der er ikke behov for fæl-les omklædning og bad, men decentrale toilet-ter og garderober tæt på brugerne

Attrruphøj, 28 boliger til senhjerneskadede

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handicap/Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcenter-for-erhvervet-hjerneskade-og-fysisk-handicap/Sider/Om-fagcentret.aspx




44

BILAG4:Socialpsykriatien-FagcenterforSocialpsykiatri

Psykosocial rehabilitering udgør det faglige grundlag i Fagcenter for Socialpsykiatri. Derfor arbejdes der i samtlige tilbud målrettet med at fremme borgerens mulighed for at leve en selv-stændig tilværelse. Dette indebærer, at der ar-bejdes med at gøre den enkelte i stand til på sigt at klare sig med en mindre indgribende støtte-indsats. Der ses samtidig en tendens til at flere borgere fravælger botilbud og i stedet for bliver boende i egen bolig med en relativ høj bostøt-teindsats.

I løbet af de sidste to år, er der sket en væsentlig forbedring af de bygningsmæssige forhold i bo-tilbuddene i Fagcenter for Socialpsykiatri, hvor bl.a. Det Skæve Hus og Enghuset er flyttet i nye lokaler, og Botilbuddet Ryesgade er etableret i en nyopført bygning. I den kommende tid vil botilbuddene Sandtuen og Restrup Kærvej des-uden flytte sammen på Støberiet

På baggrund af udviklingstendenserne på om-rådet og de forbedrede bygningsmæssige for-hold vurderes behovet for opførelsen af nye botilbud i Fagcenter for Socialpsykiatri at være begrænset i den kommende periode.Ved opførelsen af nye bygninger bør der tages højde for de efterfølgende forhold.

MålgruppenMålgruppen borgere med sindslidelse har gene-relt behov for at omgivelserne er genkendelige og trygge.

BoligenDet samlede antal boliger i et botilbud bør være 20-30 boliger, eventuelt opdelt i mindre boen-heder. Boligen skal have gode daglysforhold og kunstig belysning uden reflekterende gener. Der skal være ekstra høj grad af lydisolering og akustisk regulering. Generelt skal der undgås trange og begrænse-de arealer, hvor man skal gå tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer, radiatorer og udsugning samt støj fra omgivelserne.Fællesarealer skal give mulighed for skærmede områder, hvor man kan sidde ugeneret.

SelvhjulpenhedBeboerne er mobile. Der er ikke nødvendigvis motoriske handicaps, der knytter sig direkte til sindslidelsen.

PersonaletEkstra udgang eller som minimum obs på at ”man” altid kan komme ud af et rum, uden at skule passere hinanden i en smal dør eller gang - at ”man” ikke kan blive glemt op i et hjørne.Der bør være rimelig nem adgang mellem eta-gerne, så vi ikke skal ud og igennem for mange døre - det gør det sværere at støtte hinanden i tilspidsede situationer og minimere konflikter.Personalet og andre ikke nødvendigvis skal igennem fælleslejligheden for at komme til ser-vicearealerne.Personalets ”soverum” - hvor der er sovende nattevagt opholder sig, ikke placeres ved eleva-toren.Medarbejderne bærer ikke uniform, og der er derfor ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på borgerne.

Enghuset, 36 boliger til sindslidende

45

FagcenterforAutismeogAdhd

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handi-

cap/Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fag-

center-for-autisme-og-adhd/Sider/Fagcenter%20

for%20Autisme%20og%20ADHD.aspx

MålgruppenMennesker med autisme har generelt behov for at omgivelserne er genkendelige og trygge.Autismeforstyrrelse viser sig bl.a. ved svære so-ciale udfordringer – angst for ukendte personer og aktiviteter samt kommunikative vanskelig-heder – tænker og opfatter uhyre konkret.

Med baggrund i angst, skal boligerne helst være så ”skærmede” som muligt – skærmet fra lyde, dufte, visuelle forstyrrelser o.s.v. Det er i boli-gen man ”0-stiller”.

BoligenDet samlede antal boliger bør være 20-30 bo-liger opdelt i mindre boender med 4 beboere i hver gruppe og uden de store sociale fællesrum.Boligen skal have gode dagslysforhold og kun-stig belysning uden reflekterende gener.

Der skal være ekstra høj grad af lydisolering og akustisk regulering.

Generelt skal der undgås trange og begrænse-de arealer, hvor man skal tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer, radiatorer og udsugninger samt støj fra omgivelserne.

SelvhjulpethedBeboerne er som oftest mobile. Der er ikke nød-vendigvis motoriske handicaps, der knytter sig direkte til autismen.

PersonaletBærer ikke uniform, så der er ikke behov for fæl-les omklædning og bad, men decentrale toilet-ter og garderober tæt på brugerne.

BILAG5-AutismeogAdhd

Kastanjebo i Hammer Bakker

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handicap/Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcenter-for-autisme-og-adhd/Sider/Fagcenter%20for%20Autisme%20og%20ADHD.aspx




46


Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/Fagcen-

ter-for-saerlige-tilbud/Sider/Fagcenter-for-saerli-

ge-tilbud.aspx

I Center for Særlige Tilbud er det ikke muligt at lave en generel beskrivelse af målgruppen, idet der i fagcentret er stor diversitet og udvikling i målgruppen.

Ved nybyggeri skal der hver gang laves en sær-lig målgruppebeskrivelse og formålsbeskrivelse med byggeriet. Der skal udarbejdes individuelle løsninger i.f.t. beboernes behov med hensyn til materialevalg og boligindretning.

BILAG6-CenterforSærligetilbud

Løvdal, Hammer Bakker

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Handicap/Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/Fagcenter-for-saerlige-tilbud/Sider/Fagcenter-for-saerlige-tilbud.aspx




vejledning til boliger - kubenman.dk · • højtaleranlæg til tale og musik • trivselsskærme....

Documents