1

IndholdResumé ........................................................................................................................................................3

1. Indledning ...........................................................................................................................................4

2. Overblik over beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune.....................................................5

Kommunens samlede udgifter til beskyttet beskæftigelse.............................................................5

Aktiviteten i Ringsted Kommune.........................................................................................................5

Aktiviteten i forhold til resten af Danmark.........................................................................................6

Sammenhæng med andre dagtilbud .................................................................................................6

Begrebsbrug om personer i beskyttet beskæftigelse ......................................................................6

3. Kommunens § 103-tilbud – udgangspunkt og udviklingsbehov ..............................................8

Café Ingeborg .........................................................................................................................................8

Café Ingeborgs styrker og særkender ................................................................................................9

Café Ingeborgs udfordringer og udviklingsbehov ...........................................................................9

Café Ingeborg: Hvad siger borgerne om at være der .....................................................................9

Værkstedet Regnbuen.........................................................................................................................10

Værkstedet Regnbuens styrker og særkender................................................................................10

Værkstedet Regnbuens udfordringer og udviklingsbehov...........................................................11

Værkstedet Regnbuen: Hvad siger borgerne om at være der.....................................................11

Rikova .....................................................................................................................................................11

Rikovas styrker og særkender ............................................................................................................12

Rikovas udfordringer og udviklingsbehov .......................................................................................12

Rikova: Hvad siger borgerne om at være der .................................................................................13

Opsamling: Udviklingsbehov i kommunens tre tilbud..................................................................13

4. Balance mellem egne og eksterne tilbud – udgangspunkt og udviklingsmuligheder........16

Nuværende balance ............................................................................................................................16

Økonomisk rationale for større selvforsyning ................................................................................17

Målgruppen i eksterne tilbud .............................................................................................................17

Hvorfor vælges de eksterne tilbud i dag? ........................................................................................18

Kan egne tilbud matche målgruppebehov? ....................................................................................18

5. Forslag ................................................................................................................................................20

Forslag 1: Ét nyt § 103-tilbud med flere aktiviteter og borgere....................................................20

Forslag 2: Socialøkonomisk-lignende virksomhed i Rikova .........................................................23

6. Øvrige indsatser og fremtidsperspektiver i tilknytning til beskyttet beskæftigelse..............25

2

BILAG ...............................................................................................................................................................27

Bilag 1: Data om beskyttet beskæftigelse – personer, tilbud og takster ........................................28

Antal personer i beskyttet beskæftigelse .........................................................................................28

Fakta om persongruppen: Alder........................................................................................................28

Fakta om persongruppen: Typer af funktionsnedsættelser .........................................................29

Fakta om persongruppen: Funktionsevnevurdering .....................................................................30

Hvilke § 103-tilbud benyttes – fordelt efter ejerforhold ................................................................32

Hvilke § 103-tilbud benyttes – komplet liste ...................................................................................33

Sammenfald mellem § 103 og botilbud ...........................................................................................33

Takster og sammenhæng med alder ...............................................................................................34

Takster og sammenhæng med målgruppe ....................................................................................35

Takster og sammenhæng med funktionsevne ..............................................................................35

Bevilget kørsel til og fra beskyttet beskæftigelse............................................................................36

Opgørelsesmetoder og definitioner i bilag 1 ..................................................................................36

Bilag 2: Beskrivelse af kommunens § 103-tilbud ................................................................................38

Café Ingeborg .......................................................................................................................................38

Værkstedet Regnbuen.........................................................................................................................40

Rikova .....................................................................................................................................................43

Bilag 3: Kommissorium ...........................................................................................................................46

Bilag 4: Styregruppe og projektgruppe for analysen .........................................................................49

Bilag 5: Inddragelse af borgere, medarbejdere og andre aktører ...................................................50

3

Resumé

Ringsted Kommune har i alt 68 borgere i beskyttet beskæftigelse og anvender årligt ca. 9,5 mio. kr. på området. Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til socialt udsatte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Beskyttet beskæftigelse har hjemmel i servicelovens § 103.

Analysen kortlægger udfordringer og udviklingsbehov i kommunens nuværende tilbud om beskyttet beskæftigelse: Café Ingeborg, Værkstedet Regnbuen og Rikova. Analysen kortlægger desuden kommunens anvendelse af eksterne tilbud om beskyttet beskæftigelse og mulighederne for at ændre balancen mellem egne og eksterne tilbud. Analysens hovedkonklusioner er:

At kommunens tre § 103 tilbud har tomme pladser. At hverken Regnbuen og Rikova får visiteret nye borgere til tilbuddet, der derfor har

udsigter til en (fortsat) nedgang i §103-aktiviteten. At kommunen kun i begrænset omfang anvender ressourcer direkte til de tomme

pladser, men der er behov for afklaring på, hvor mange pladser tilbuddene skal have. At en høj andel af kommunens borgere, primært de unge, er i eksterne tilbud, især

private tilbud, som har højere gennemsnitlige udgifter end kommunens egne tilbud. At de unge er i eksterne tilbud, fordi de efterspørger et ungdomsmiljø og typer af

aktiviteter, kommunens egne tilbud ikke kan imødekomme i dag. At både Café Ingeborgs og Regnbuens særlige medarbejdere har ønsker og idéer til flere

nye arbejdsopgaver, blandt andet gartner- og skovarbejde, men at tilbuddene mangler volumen – og Café Ingeborg også fysisk plads – til at udvide aktiviteterne.

På baggrund af analysen stilles to forslag, der lægges op til politisk drøftelse:

Forslag 1: Et nyt § 103-tilbud med flere aktiviteter og borgere. Det foreslås at slå Café Ingeborg og Værkstedet Regnbuen sammen til ét fælles, nyt tilbud. Forslaget indebærer at bevare de nuværende borgere, lokaler og aktiviteter – men også udvide med flere aktiviteter og etablere pladser til nye borgere i tilbuddet. Et samlet tilbud med større volumen vil gøre det muligt at udvide med nye aktiviteter og at skabe et ungemiljø, der gør tilbuddet attraktivt for de nye unge, der skal have et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Forslaget vil kunne indebære forbedret driftsøkonomi ved at anvende kommunens eget tilbud i stedet for de eksterne tilbud med højere takster.

Forslag 2: Socialøkonomisk-lignende virksomhed i Rikova. For Rikova foreslås det at gradvist udfase den beskyttede beskæftigelse og omdanne Rikova til en virksomhed, der på flere parametre skal fungere som en socialøkonomisk virksomhed. Det vil sige at være en producerende arbejdsplads i kommunen, hvor den primære arbejdskraft består af personer ansat på særlige vilkår, fx fleksjob, småjob og ansættelse med løntilskud for førtidspensionister, og af borgere i foranstaltninger efter lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, fx udviklingsforløb og ressourceforløb. At have en socialøkonomisk-lignende virksomhed vil skabe beskæftigelsesmuligheder for udsatte borgere.

4

1. Indledning

I kommunens Strategi for voksne med særlige behov fra april 2016 blev det besluttet at gennemføre en analyse af den beskyttede beskæftigelse (tilbud efter servicelovens § 103) i Ringsted Kommune. Analysen er nu gennemført og resultaterne forelægges i denne rapport.

Det overordnede formål med analysen er at give et videns- og beslutningsgrundlag for at sikre, at Ringsted Kommune har den rette faglighed og specialiseringsvifte i sine tilbud om beskyttet beskæftigelse, og at kommunen anvender sine ressourcer på området så optimalt som muligt.

Der er flere grunde til at udarbejde en analyse af den beskyttede beskæftigelse: Det specialiserede voksenområde er generelt under et udgiftspres på grund af vækst i målgrupperne. Det afføder et behov for at identificere muligheder for at effektivisere og skabe nye velfærdsløsninger. Dertil kommer det lokale forhold, at Ringsted Kommune har tre tilbud om beskyttet beskæftigelse, og der er behov for at vurdere om denne organisering og opdeling er hensigtsmæssig.

Analysen er udført af en projektgruppe med repræsentanter for ledelse og tværgående administrative medarbejdere, og analysen dækker hele det specialiserede voksenområde, dvs. på tværs af visiterende og udførende enheder i hhv. Arbejdsmarkedscentret og Social- og Sundhedscentret. Analysen er gennemført i tre faser:

Fase 1: Indsamling og analyse af data om borgere, foranstaltninger, tilbud og taksterFase 2: Inddragelse og høring af borgere og andre interessenterFase 3: Udarbejde samlet analyse med forslag.

Rapporten er bygget således op:

- Kapitel 2 giver et overblik over den samlede aktivitet og økonomi for beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune.

- Kapitel 3-4 giver en beskrivelse af, hvordan beskyttet beskæftigelse ydes i kommunen i dag og afdækker udviklingsbehov og muligheder for at ændre i kommunens egne tilbud og i kommunens anvendelse af eksterne tilbud.

- I kapitel 5 stilles to forslag om ændringer i kommunens beskyttede beskæftigelse- Kapitel 6 beskriver kort nogle af de øvrige problemstillinger og perspektiver for den

beskyttede beskæftigelse, der har vist sig i forbindelse med analysen.- Sidste del af rapporten er bilag med datamateriale, beskrivelse af projektorganisering

samt andre former for baggrundsinformation.

5

2. Overblik over beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til socialt udsatte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Beskyttet beskæftigelse har hjemmel i servicelovens § 103. I modsætning til de andre tilbud på socialområdet er beskyttet beskæftigelse primært bygget op omkring et jobindhold1.

Kommunens samlede udgifter til beskyttet beskæftigelseBeskyttet beskæftigelse er som udgangspunkt takstfinansieret. Det betyder, at man som myndighedskommune køber en plads i et § 103-tilbud ved at betale en takst hver måned. En kommune kan som visiterende myndighed både købe pladser i kommunens egne tilbud eller i eksterne tilbud, hvor fx private fonde eller andre kommuner er driftsherrer.

Tabel 1 viser kommunens samlede udgifter til beskyttet beskæftigelse.

Tabel 1:Udgifter til beskyttet beskæftigelse 2015-2017, mio. kr., 2016-priser

2015Regnskab

2016Regnskab

2017Korrigeret budget

Takstbetalinger for 18-24-årige 2,4 2,0 1,7Takstbetalinger for +25-årige 5,9 6,3 6,5Rikova 0,9 0,9 1,3Beskyttet beskæftigelse i alt 9,2 9,1 9,4Kilde: Kommunens økonomisystem.

Noter: Pga. afrunding stemmer delsummerne ikke alle steder til totalen. Eventuel refusion for særligt dyre enkeltsager er ikke

modregnet. Da der ikke er intern takstafregning for borgere i det af kommunens § 103-tibud, der hedder Rikova, er rammebudgettet

til Rikova indsat for sig selv.

Tabellen viser, at kommunen anvender årligt omkring 9 – 9,5 mio. kr. til beskyttet beskæftigelse.

Aktiviteten i Ringsted KommuneAnalysen bygger på data opgjort i december 2016, hvor 68 borgere fra Ringsted Kommune var i beskyttet beskæftigelse. Tabel 2 giver et overblik over, hvor de 68 borgere fra Ringsted Kommune er i beskyttet beskæftigelse henne.

Tabel 2: Antal personer i beskyttet beskæftigelse

Type af § 103-tilbud Antal personerRingsted Kommunes egne tre tilbud 37Tilbud i andre kommuner 7Regionale tilbud 0Private / selvejende tilbud 24I alt 68Kilde: Kommunens økonomisystem.

1 Kilde: ”Borgere i beskyttet beskæftigelse”, Social- og Indenrigsministeriet oktober 2016

6

Tabellen viser, at 37 borgere er i beskyttet beskæftigelse i kommunens egne tilbud, mens 31 er i eksterne tilbud. Det kan tilføjes til oplysningerne i tabellen, at de 68 borgere fordeler sig på i alt 14 forskellige tilbud. I forhold til geografisk beliggenhed er 57 borgere i tilbud beliggende i Ringsted Kommune, mens 11 er i tilbud uden for kommunen.

Kommunens egne tilbud om beskyttet beskæftigelse omfatter:

Café Ingeborg Værkstedet Regnbuen Rikova

Café Ingeborg og Værkstedet Regnbuen hører organisatorisk under Social- og Sundhedscentret og er tilbud, som borgerne er visiteret til af kommunen, mens Rikova hører under Arbejdsmarkedscentret og er et uvisiteret tilbud. De tre tilbud har både borgere fra Ringsted Kommune og fra andre kommuner i beskyttet beskæftigelse, ligesom en række borgere fra Ringsted er i beskyttet beskæftigelse i andre kommuner eller hos private tilbud.

I bilag 1 findes flere data om beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune, herunder informationer om persongruppen og om de anvendte tilbud og takster. Kommunens egne tilbud beskrives nærmere i kapitel 3 og i bilag 2.

Aktiviteten i forhold til resten af DanmarkSocial- og Indenrigsministeriet har i oktober 2016 opgjort, at der i 2014 på landsplan var ca. 8.800 personer i beskyttet beskæftigelse. I forhold til Ringsted Kommunes andel af befolkningen mellem 18 og 65 år, svarer det til at Ringsted Kommune skulle have 53 personer i beskyttet beskæftigelse.

Umiddelbart indikerer disse tal, at Ringsted Kommune giver tilbud om beskyttet beskæftigelse oftere end gennemsnittet. Denne konklusion skal dog tages med forbehold, dels fordi der knytter sig nogle metodiske usikkerheder til opgørelsen af antallet af modtagere på landsplan, dels fordi der er tale om en sammenligning mellem to forskellige år (2014 på landsplan og 2016 i Ringsted Kommune).

Sammenhæng med andre dagtilbudBeskyttet beskæftigelse ydes ofte under samme tag som aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104. Aktivitets- og samværstilbud er også et dagtilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men er ikke på samme måde bygget op om et jobindhold. I praksis kan grænsen mellem, hvad der er et tilbud efter servicelovens § 103 og efter servicelovens § 104, være flydende.

Begrebsbrug om personer i beskyttet beskæftigelseI de fleste tilbud bliver de personer, som er i beskyttet beskæftigelse, omtalt som ”medarbejdere” eller ”særlige medarbejdere”. Det er jo netop det, man er, når man er i beskyttet beskæftigelse. I myndighedssammenhæng bruges betegnelsen ”borgere” om de samme personer, da det er som borger i kommunen, at man henvender sig for tilbud og støtte, og det

7

er som borger, man har en sag og en sagsbehandler. Endelig bruger man oftest betegnelsen ”personer” i statistisk sammenhæng.

I denne rapport bruges betegnelserne ”borgere” og ”personer” for tydeligt at kunne sondre fra det pædagogiske og faglige personale, kommunen har ansat i tilbuddene.

8

3. Kommunens § 103-tilbud – udgangspunkt og udviklingsbehov

Ringsted Kommune er driftsherre for tre tilbud med beskyttet beskæftigelse:

Café Ingeborg Værkstedet Regnbuen Rikova

Dette kapitel giver en beskrivelse af disse tilbud, hvor der især er fokus på målgruppeefterspørgsel, kapacitet og nuværende / fremtidige udfordringer.

Kilderne til de oplysninger, der fremgår af dette kapitel er dels faktuelle oplysninger hentet fra hjemmeside, Tilbudsportalen, Acadre mv, dels informationer og vurderinger fra medarbejdere og ledelse i de tre tilbud. Projektgruppen har været på virksomhedsbesøg på alle tre tilbud i forbindelse med analysen, og der har været afholdt inputmøder med medarbejdere og borgere i alle tre tilbud.

En mere udførlig beskrivelse af de tre tilbud findes i bilag 2.

Café Ingeborg Café Ingeborg blev etableret i 2011 med det formål at skabe et gladere ældreliv for byens ældre borgere, løfte kvaliteten af maden til kommunens pensionister og skabe samtidig skabe et meningsfyldt arbejdsliv for mennesker med særlige behov. Café Ingeborg hører organisatorisk under Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune.

Café Ingeborg ligger på Knud Lavard Centret (KLC); et af byens tre plejecentre. Café Ingeborg har også aktiviteter og enkelte lokaler på Plejecenter Ortved.

Café Ingeborg er godkendt til 32 § 103-pladser. Ved opgørelsestidspunktet var 6 af pladserne tomme og 9 af pladserne blev benyttet af borgere fra andre kommuner.

9

Café Ingeborgs primære arbejdsopgaver er at producere ældremad og mad til møder, drive café og gartneri-virksomhed. Café Ingeborgs primære kunde er Ringsted Kommune selv.

Café Ingeborgs særligt ansatte i § 103 er mennesker med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, autismeforstyrrelser eller psykisk sårbarhed. En mindre del af persongruppen bor i botilbud. Hovedparten er vurderet til ”C” på den funktionsevne-skala på A-E, der benyttes i Voksenudredningsmetoden. Café Ingeborgs borgere er aldersmæssigt spredt i alderen 20-65 år. Ca. en tredjedel af borgerne er under 30 år.

Café Ingeborgs styrker og særkenderCafé Ingeborg er et tilbud om beskyttet beskæftigelse, der samtidig løser en anden af kommunens væsentligste velfærdsopgaver – kvalitet og sundhed i ældrelivet. En væsentlig del Café Ingeborgs aktiviteter er at drive café på Knud Lavard Centret og dermed er tilbuddet med til at sikre liv og skabe et socialt samlingspunkt på et af kommunens plejecentre.

Café Ingeborg er en rummelig arbejdsplads, der tilbyder mange former for ansættelse på særlige vilkår – virksomhedspraktik, fleksjob og skånejob – og som dermed også løser en væsentlig arbejdsmarkedsrettet opgave.

Café Ingeborgs udfordringer og udviklingsbehovCafé Ingeborg har tomme pladser og en belægningsprocent på kun ca. 85. En væsentlig årsag er, at andre kommuner i mindre omfang visiterer til tilbuddet end tidligere. Det er en konsekvens af tendensen med, at flere og flere kommuner har fokus på at have borgere i egne tilbud.

Café Ingeborg har desuden udfordringer med at få de fysiske rammer til at slå til. Der mangler især plads i vinterhalvåret til aktiviteter for de borgere, der i sommerhalvåret arbejder med udendørs aktiviteter (gartneri mv.). De fysiske rammer er med til at sætte grænser for at igangsætte nye aktiviteter i tilbuddet.

For Café Ingeborg er der derfor behov for en afklaring på, om tilbuddet skal have færre pladser eller om tilbuddet skal arbejde på at få flere visiteret til tilbuddet, herunder udvikle nye aktiviteter og eventuelt også udvide i forhold til de nuværende fysiske rammer.

Café Ingeborg: Hvad siger borgerne om at være derDer har som led i analysen været afholdt en mini-workshop med de særlige medarbejdere i Café Ingeborg for at høre deres oplevelser af at være i Café Ingeborg og for at høre deres idéer til eventuelle ændringer i deres beskyttede beskæftigelse. Der var desværre ingen af de særlige medarbejdere fra gartneri-afdelingen med på workshoppen, så det er køkkenmedarbejdernes udsagn, der kommer til udtryk i det følgende.

De særlige medarbejdere på Café Ingeborg fortæller helt tydeligt, at de er glade for at lave mad. De fortæller også at det giver glæde at føle sig nyttigt. Det er dejligt at lave mad til de ældre og at de møder deres kunder i caféen. ”Glade kunder er ligesom at få løn”, fortæller en.

10

De særlige medarbejdere fortæller tydeligt, at struktur og forudsigelighed er vigtigt for deres arbejdsglæde. Flere fortæller, at de tit synes der er for meget larm og for lidt plads.

De særlige medarbejdere på Café Ingeborg har mange idéer til nye aktiviteter og arbejdsopgaver, hvis der skulle ske en udvidelse af aktiviteterne, bl.a. et rullende supermarked på plejecentrene, sy-værksted, reparation af cykler og andre ting (”up-cycling”) og passe dyr.

Værkstedet Regnbuen Regnbuen åbnede i 1988. Regnbuen ligger på Frejasvej og hører organisatorisk under Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune.

Regnbuen er et kombineret § 103 og § 104-tilbud. På nuværende tidspunkt er tilbuddet godkendt til 25 § 103-pladser og 43 § 104-pladser, men der er løbende sket en omdannelse af pladserne fra § 103 til § 104. Det beskyttede beskæftigelsestilbud (§ 103) er derfor ikke særligt stort, med 12-13 borgere i alt, heraf 5 fra andre kommuner.

Regnbuens § 103-tilbud arbejder med at sælge brænde, vaske biler og har samle- og montageopgaver.

Målgruppen i Regnbuens § 103-tilbud har omfattende funktionsnedsættelser. De bor alle i botilbud eller har bostøtte. Alle borgere har psykiske funktionsnedsættelser, og flere af borgerne har også fysiske handicaps. De fleste borgere er udviklingshæmmede.

Aldersmæssigt er persongruppen i Regnbuens § 103-del nogenlunde spredt, dog med få unge. Kun tre personer er under 30 år.

Værkstedet Regnbuens styrker og særkenderRegnbuen er et tilbud til målgruppen af borgere med omfattende funktionsnedsættelser og fysiske funktionsnedsættelser og et tilbud som kan rumme borgere med stort behov for fast struktur i hverdagen.

11

§ 103-tilbuddet Regnbuen drives sammen med et støtte- og aktivitetstilbud, og der er samlet set tale om et relativt stort tilbud. Det er også et særkende for Regnbuen, at der er en tæt sammenhæng med kommunens største botilbud på voksenhandicapområdet (Bengerds Huse) – der er fælles ledelse og et stort antal borgere i Regnbuen, der bor i Bengerds Huse.

Værkstedet Regnbuens udfordringer og udviklingsbehovVærkstedet Regnbuen har flere ledige pladser og oplever, at der går langt imellem, at der visiteres nye borgere til tilbuddet. Og over tid er § 103-tilbuddet blevet ”udhulet” ved at pladserne er blevet omdannet til § 104-pladser.

Hvis § 103-tilbuddet i Værkstedet Regnbuen skal bevares på længere sigt, er der behov for et større volumen (flere borgere) for at kunne fastholde og udvikle den faglige kvalitet i tilbuddet.

Værkstedet Regnbuen: Hvad siger borgerne om at være derDer har som led i analysen været afholdt et temamøde med de særlige medarbejdere i Regnbuen for at høre deres oplevelser af at være i Regnbuen og for at høre deres idéer til eventuelle ændringer i deres beskyttede beskæftigelse.

Borgerne i Værkstedet Regnbuen fortæller, at de godt kan lide deres arbejdsopgaver: Montagearbejde, at lave mad i Regnbuens køkken og flyttejobs. Flere fortæller, at de godt kan lide at lave noget, hvor de kommer ud og møder andre mennesker.

I forhold til eventuelt nye opgaver giver 4-5 personer udtryk for, at de gerne vil arbejde med træ, fx slibe møbler. De har tidligere haft en tømrer ansat, og de savner det. 3-4 personer fortæller at de gerne vil ud og laver gartner- og skovarbejde og andre vil gerne slå græs. 3-4 personer vil gerne ud og hjælpe til i børnehaver, fx løse opgaver på legepladsen. Det har de gjort tidligere. Dem, der laver mad i Regnbuens køkken, vil ikke ud i Café Ingeborg, det er for stressende. Borgerne fortæller at de gerne vil have mere personale og have arbejdstøj.

RikovaRikova blev etableret i 1969 og hører i dag organisatorisk under Arbejdsmarkedscentret. Rikova ligger på Rønnedevej.

12

Rikova løser arbejdsmarkedsrettede opgaver og er af den grund forankret i Arbejdsmarkedscenter. I forbindelse med kommunalreformen overtog Rikova opgaven med at afklaringsforløb fra BOMI. I dag er Rikova godkendt til 18 § 103-pladser og har derudover 6 pladser til udviklingsforløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. I praksis bliver pladserne anvendt fleksibelt mellem de to typer.

Rikova har produktionsvirksomhed og løser bl.a. pakke- og montageopgaver for en række private firmaer.

Rikova fungerer som et uvisiteret tilbud, dvs. borgerne behøver ikke at være visiteret til tilbuddet af en myndighedsenhed. Borgerne i Rikovas § 103-tilbud er førtidspensionister, hvor hovedparten har psykiske lidelser og / eller sociale problemer. Målgruppen har, i forhold til målgrupper i andre § 103-tilbud, en relativ lav grad af funktionsevnenedsættelse. Borgerne bor som hovedregel i eget hjem, dvs. er ikke i botilbud. Ganske få modtager socialpædagogisk støtte af kommunens socialvejlederkorps. Rikovas brugere har et højt aldersgennemsnit for et § 103-tilbud på 50 år.

Rikovas styrker og særkenderRikova har veletablerede kontakter med det private erhvervsliv, og har etableret et tilbud, der i meget høj grad fungerer som en almindelig arbejdsplads.

Det er et tilbud, som er tæt på at være en almindelig virksomhed eller en socialøkonomisk virksomhed med almindelige dagligdags funktioner. Rikova er kendt blandt erhvervslivet lokalt og regionalt som en god leverandør og samarbejdspartner.

Det er et særkende for Rikova, at borgerne (førtidspensionister) selv kan henvende sig, dvs. at det er et selvvisiterende tilbud.

Det er også et særkende for Rikova, at § 103-pladserne er på samme arbejdsplads som udviklingsforløb for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Der er flere gode synergieffekter ved dette. Målgrupperne samarbejder om de samme produktionsopgaver og der er et vist sammenfald i forhold til målgruppernes sammensatte fysiske, psykiske og / eller sociale problemstillinger. De borgere, der er ansat i beskyttet beskæftigelse på Rikova, kan skabe stabile rammer og tage imod de borgere, der kommer i udviklingsforløb.

Rikovas udfordringer og udviklingsbehovI forbindelse med tilsyn er der givet nogle anbefalinger til at styrke den pædagogiske kvalitet i tilbuddet, herunder i forhold til dokumentation og handleplaner.

I forhold til kapacitet / udbud og efterspørgsel af pladser har Rikova i dag udfordringer med at anvende alle de § 103-pladser, som tilbuddet godkendt til. Der bliver ikke visiteret nye borgere til tilbuddet og det er der stort set ikke blevet de seneste fem år.

Udfordringen med faldende aktivitet i § 103 må af følgende grunde forventes at fortsætte i de kommende år, såfremt der ikke sker ændringer i det nuværende tilbud:

13

- Rikova er målrettet førtidspensionister med relativt mange ressourcer – en målgruppe, der vil blive mindre med tiden som følge af de seneste års stramninger i betingelserne for at få førtidspension.

- Samtidig er aldersgennemsnittet blandt Rikovas brugere relativt højt, og i løbet af de kommende år skal mange af de nuværende brugere på pension fra den beskyttede beskæftigelse.

Rikova er i forvejen et relativt lille tilbud med kun 18 pladser og to årsværk ansat i § 103-delen, så tilbuddet er sårbart og vil vanskeligt kunne oppebære en sikker drift eller være økonomisk bæredygtigt med et lavere antal pladser.

Hvis Rikova skal bevares som et § 103-tilbud, er der derfor inden for den nærmeste årrække behov for at tilpasse indhold og arbejdsopgaver i Rikova til nye brugere af tilbuddet – brugere, som må forventes at have større grader af funktionsevnenedsættelse end de nuværende brugere.

Alternativt kan en fremtidssikring af Rikova være at indrette tilbuddet til andre foranstaltninger i arbejdsmarkedsregi end beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103. Udfordringen med lav belægningsprocent i Rikova håndteres i dag ved at anvende de tomme pladser til udviklingsforløb eller ressourceforløb for sygemeldte eller personer, der er ved at få afklaret om de kan få fleksjob eller førtidspension. Rikova er dermed allerede ved at udvikle sig til noget andet og/eller mere end et beskyttet beskæftigelsestilbud, men godkendelsesgrundlaget er stadig § 103 i serviceloven.

Rikova: Hvad siger borgerne om at være derDer har som led i analysen været afholdt et temamøde med de særlige medarbejdere i Rikova for at høre deres oplevelser af at være der og for at høre deres idéer til eventuelle ændringer i deres beskyttede beskæftigelse.

De ansatte i beskyttet beskæftigelse fortæller, at de er glade for opgaverne i Rikova. En fortæller, at opgaverne giver ham ro i hovedet. Flere er glade for, at de har mulighed for at skifte mellem forskellige opgaver. De kan ikke rigtig komme på idéer til eventuelt nye opgaver.

Det sociale sammenhold er vigtigt for de særligt ansatte. Selvom de nogle gange bliver uvenner, føler de sig trygge sammen, og de fælles arrangementer, fx julefrokosten, bliver fremhævet. De særlige medarbejdere udtrykker generelt en skepsis og utryghed over for idéen om at blive slået sammen med Regnbuen. Det har der været planer om før. ”Det er nogle helt andre slags mennesker, der er dér”, siger én.

3-4 personer føler sig parate til at prøve noget nyt, måske et skånejob.

Opsamling: Udviklingsbehov i kommunens tre tilbudDer ses en tværgående problemstilling med kapacitet og belægning i kommunens § 103-tilbud.

14

Tabel 3: Antal pladser og belægning i kommunes § 103-tilbud

Antal pladser godkendt til

Antal pladser anvendt

Café Ingeborg 32 26Regnbuen 25 12Rikova 18 12I alt 75 50Kilde: Kommunens takstafregning.

Tabellen viser, at kommunens tilbud har i alt 75 godkendte pladser, mens kun ca. 50 af pladserne anvendes. Det skal understreges, at hovedparten af driftsbudgetterne til Café Ingeborg og Regnbuen løbende tilpasses til det faktiske antal borgere, og at de tomme pladser i Rikova anvendes til andre formål (udviklingsforløb). Kommunen anvender derfor kun i begrænset omfang ressourcer ved at have tomme pladser.

De tomme pladser medfører imidlertid et behov for at få afklaret, hvor mange pladser, kommunens tilbud fremadrettet skal dimensioneres til. Det forstærkes af, at med de nuværende tendenser i forhold til visitation og tilbudsvalg, er det realistisk, at belægningen på de tre tilbud vil fortsætte med at falde. Som næste kapitel beskriver, visiteres mange af Ringsted Kommunes borgere, især de unge, til private § 103-tilbud og samtidig bliver der også sjældnere og sjældnere visiteret borgere til kommunens tilbud fra andre kommuner.

Når der skal træffes beslutninger om eventuelt at ændre på antallet af tilbud, antallet af pladser eller indholdet i de nuværende tre tilbud, er det relevant at tage højde for, hvilke styrker og svagheder hvert af de tre tilbud har som de ser ud i dag.

Denne analyse har ikke foretaget en tilbundsgående undersøgelse af borgertilfredshed, medarbejderkompetencer osv., men ud fra de parametre, der indgår i denne rapport, kan man helt groft resumere de tre tilbuds særkender, styrker og svagheder som i nedenstående tabel:

15

Tabel 4: Særkender, styrker og udfordringer i kommunens § 103-tilbud

Tilbud Styrker og særkender UdfordringerRikova Stabilt kundegrundlag og gode

kontakter til erhvervsliv

Et uvisiteret tilbud

Har arbejdsmarkedsrettede udviklingsforløb sammen med § 103

Tomme pladser

Der visiteres ingen nye borgere

En målgruppe, der bliver mindre / forsvinder

Sårbarhed i fht. stabil drift pga. lille størrelse

Skal i hht. tilsynets vurdering ”mindre tilfredsstillende” have præciseret daglig omgangstone og tilgang til borgerne

Café Ingeborg Løfter kvalitet i ældremad og i kommunens ældretilbud generelt

Veletableret produktion og stabilt kundegrundlag

En inkluderende arbejdsplads også for personer i fleksjob mv.

Tomme pladser

Fysisk pladsmangel

Værkstedet Regnbuen (§ 103)

Tilpasset behov hos en ”tungere” målgruppe

Løfter kvaliteten i § 104-tilbuddet

Organisatorisk og ledelses-mæssigt forankret i større driftsenhed (Voksenhandicap)

Tomme pladser

Der visiteres ingen nye borgere

Er over tid blevet ”udhulet” – pladserne omdannes til § 104

Det er væsentligt at tilføje, at samtidig med at alle tre tilbud har tomme pladser, har alle tre tilbud også særlige medarbejdere (borgere i § 103), som er glade for at være der og som er knyttet til stedet.

16

4. Balance mellem egne og eksterne tilbud – udgangspunkt og udviklingsmuligheder

Et af de primære undersøgelsesspørgsmål i analysen har været, om kommunen har den rette balance mellem egne tilbud og køb af eksterne tilbud, eller er der et økonomisk og fagligt rationale for en større grad af selvforsyning?

Dette kapitel afdækker muligheder for en større grad af selvforsyning på området. En større grad af selvforsyning kan både ske via hjemtagning fra eksterne § 103-tilbud og ved en ændret visitationspraksis fremadrettet, hvor det prioriteres i højere grad at anvende kommunens egne tilbud i nye sager.

Helt grundlæggende kan Ringsted Kommune vælge mellem tre spor, når det handler om balancen mellem egne og eksterne tilbud:

1) Status quo - fastholde den nuværende fordeling mellem egne og eksterne tilbud.

2) Større grad af selvforsyning via kommunens egne tilbud, som de ser ud i dag.

3) Større grad af selvforsyning via egne tilbud, som er ændret i indhold og målgruppefokus i forhold til i dag.

Hvis Ringsted Kommune skal arbejde for en højere grad af selvforsyning på området, skal der både være et fagligt og økonomisk rationale for det.

Nuværende balanceSamtidig med, at kommunen er driftsherre for tre forskellige tilbud, der alle har ubenyttet kapacitet, er en høj andel af kommunens borgere i beskyttet beskæftigelse i eksterne tilbud – dvs. tilbud, hvor fx en anden kommune eller en privat fond er driftsherre for tilbuddet.

Tabel 5 viser aktivitet og udgifter til beskyttet beskæftigelse, fordelt på ejerformen af tilbuddet.

Tabel 5: Aktivitet og udgifter i egne og eksterne § 103-tilbud

Type af § 103-tilbud Antal personer

Andel af personer

Gennemsnits-takst

Andel af samlede udgifter

Ringsted Kommunes egne tre tilbud

37 54 % 8.685 46 %

Tilbud i andre kommuner 7 10 % 8.791 9 %Regionale tilbud 0 0 0 %Private / selvejende tilbud 24 35 % 12.941 45 %I alt 68 100 % 10.198 100 %Kilde: Data fra kommunens økonomisystem.

Note: Antallet af personer er opgjort pr. december 2016 . Pga. afrunding stemmer delsummerne ikke alle steder til totalen.

Tabellen viser, at ud af de i alt 68 personer fra Ringsted Kommune er knap halvdelen i beskyttet beskæftigelse i eksterne tilbud, heraf hovedparten (24) i tilbud som er privatejet.

17

I det næste afsnit afdækkes det umiddelbare økonomiske rationale for en større grad af selvforsyning.

Økonomisk rationale for større selvforsyning Som det ses i ovenstående tabel, er ca. hver tredje borger fra Ringsted Kommune i beskyttet beskæftigelse i et privat tilbud. Samtidig udgør takstafregningen for disse borgeres tilbud næsten halvdelen (45 pct.) af udgifterne. Det viser, at der umiddelbart er et økonomisk rationale for en større grad af selvforsyning på området. Det understøttes af en række andre data indsamlet i analysen:

De private tilbud har i gennemsnit markant højere takster end Ringsted Kommunes egne tilbud. I gennemsnit ses en takstforskel på knap 50 pct.

Der ses ingen sammenhæng mellem borgerens funktionsevne og takstniveauet i den beskyttede beskæftigelse. De høje takster i de private tilbud er dermed ikke – som en gennemsnitsbetragtning – udtryk for, at der er tale om mere specialiserede tilbud eller tilbud, hvor det er nødvendigt med en højere personalenormering som følge af borgerens funktionsevnenedsættelse.

Et forsimplet regnestykke, hvor man antager at 10 personer flyttes fra private tilbud til kommunens egne tilbud, vil give en årlig besparelse på 0,5 mio. kr.

De næste afsnit beskriver persongruppen i de eksterne tilbud og bevæggrundene for at vælge de eksterne tilbud. Formålet er at få belyst, om det er realistisk at arbejde for en højere grad af selvforsyning: Er der overhovedet et målgruppegrundlag for at hjemtage til egne tilbud? Hvis ja, hvad vil det så kræve i forhold til fx indholdet i kommunens tilbud for at kunne matche målgruppernes behov?

Målgruppen i eksterne tilbudI dette afsnit gives en kort karakteristik af persongruppen, som i dag er i beskyttet beskæftigelse i de eksterne tilbud. Her ses de private tilbud og andre kommuners tilbud under ét. Der er i alt 31 personer i beskyttet beskæftigelse i eksterne tilbud. Heraf har én person en anden handlekommune og er i øvrigt bosat i Jylland.

Et af de væsentligste kendetegn ved gruppen er, at aldersgennemsnittet er relativt lavt. Dermed kan beskrivelsen af persongruppen også bruges som et fingerpeg om, hvad der kendetegner de unge, der kan forventes i tilgang til beskyttet beskæftigelse. Tabel 6 viser aldersgennemsnittet i hhv. kommunens egne, andre kommuners tilbud og private tilbud.

Tabel 6: Aldersgennemsnit i egne og eksterne tilbud

Type af § 103-tilbud Antal personer GennemsnitsalderRingsted Kommunes egne tre tilbud 37 45 årTilbud i andre kommuner 7 37 årRegionale tilbud 0 -Private / selvejende tilbud 24 30 årI alt 68 39 årKilde: Data fra kommunens økonomisystem

18

Aldersgennemsnittet er lavere for borgere i andre kommuners tilbud end i Ringsteds egne tilbud. Det laveste aldersgennemsnit er blandt de 24 personer i private tilbud.

Derudover har de 30 personer i eksterne tilbud følgende karakteristika:

- Type af funktionsnedsættelse: De største grupper er 17 personer med udviklingshæmning og 9 personer med autismeforstyrrelser.

- Tilbud: 16 personer er i beskyttet beskæftigelse på Østagergaard, 4 i TV Glad i Ringsted, 3 i Vasac Slagelse, de sidste 7 er i tilbud enkeltvis.

En stor del af gruppen ligner således hinanden på flere karakteristika: De er unge med udviklingshæmning eller autismeforstyrrelser og de er et stort sammenfald på tilbudsvalg og dermed på det konkrete beskæftigelsesindhold.

Dette giver et mere realistisk afsæt for at arbejde for en højere grad af selvforsyning i kommunens egne tilbud. Det ville ikke i samme grad have gjort sig gældende, hvis der var tale om en større spredning i persongruppen.

Hvorfor vælges de eksterne tilbud i dag?Konkret er Østagergård, et fondsejet tilbud i Jystrup, det mest anvendte eksterne § 103-tilbud, som især anvendes til ungegruppen. Analysearbejdet har – via virksomhedsbesøg på Østagergård og interview med sagsbehandlerne i Ungeenheden - afdækket årsagerne til at unge ofte visiteres til dette tilbud:

- Østagergård har en stor ungegruppe med de muligheder det giver for netværks-dannelse, sociale relationer og tilhørsforhold i et ungemiljø.

- Østagergård kan tilbyde mange fysiske udendørsaktiviteter og muligheden for at arbejde med dyr.

- Østagergårds tilbud om beskyttet beskæftigelse er ofte en fortsættelse af foregående STU-forløb samme sted, og flere får beskyttet beskæftigelse samtidig med at være i botilbud samme sted.

Af disse grunde er der mange unge (og deres forældre), der selv ønsker at få beskæftigelse på Østagergård. Derudover medfører ovenstående forhold, at Østagergård også ofte af sagsbehandleren, ud fra socialfaglige hensyn, vurderes at være det mest egnede tilbud, bl.a. fordi tilbuddet kan bygge videre på den unges egen motivation og interesser.

Det eksterne tilbud, der anvendes næstmest, er TV Glad i Ringsted. Her gør flere af de samme begrundelser for at visitere til tilbuddet sig gældende: At det kan tilbyde et ungemiljø og at indholdet i tilbuddet matcher de unges interesser.

Kan egne tilbud matche målgruppebehov?Analyseresultaterne taler ikke for, at det er et fagligt rationale for at øge selvforsyningen i større skala, såfremt der er tale om hjemtagning til kommunens § 103-tilbud i deres nuværende form. Den nuværende visitationspraksis afspejler, at de unge efterspørger tilbud, der er anderledes end de tilbud, Ringsted Kommune har i dag.

19

Det skal dog i den sammenhæng pointeres, at Café Ingeborg i sin nuværende form har etableret et velfungerende unge-miljø, og at mange unge fra Ringsted kommer i beskyttet beskæftigelse her. Det ændrer dog ikke på det forhold, at Café Ingeborg har tomme pladser, samtidig med at unge visiteres til eksterne tilbud, primært Østagergård.

Hvis der skal arbejdes med hjemtagning til egne tilbud, vil det ud fra faglige kvalitetshensyn forudsætte, at kommunens egne tilbud kan udvikles til at rumme nogle af de samme kvaliteter som eksempelvis Østagergård: Et stærkt ungemiljø og fysiske udendørs aktiviteter.

20

5. Forslag

I det følgende fremsættes forslag til ændringer i kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse. Forslagene tager afsæt i, at ændringerne skal løse nogle af de udfordringer, der er beskrevet i kapitel 3 og 4:

- At kommunens tre § 103 tilbud har tomme pladser og der er behov for afklaring på, hvor mange pladser tilbuddene skal dimensioneres efter.

- At hverken Regnbuen og Rikova får visiteret nye borgere til tilbuddet, der derfor har udsigter til en (fortsat) nedgang i §103-aktiviteten.

- At en høj andel af kommunens borgere, primært de unge, er i eksterne tilbud, især private tilbud, som har højere gennemsnitlige udgifter end kommunens egne tilbud.

- At de unge er i eksterne tilbud, fordi de efterspørger et ungdomsmiljø og typer af aktiviteter, kommunens egne tilbud ikke kan imødekomme i dag.

- At både Café Ingeborgs og Regnbuens særlige medarbejdere har ønsker og idéer til flere nye arbejdsopgaver, blandt andet gartner- og skovarbejde, men at tilbuddene mangler volumen – og Café Ingeborg også fysisk plads – til at udvide aktiviteterne.

Udover at det er muligt at arbejde med disse udfordringer via de forslag, der beskrives i det følgende, vil der også blive arbejdet med nogle af udfordringerne via de andre indsatser, der er igangsat for at styre udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. Det omfatter et tjek af bevillinger og bevillingsniveau via sagsaudit og styrket fokus på kontraktstyring. Som led i det sidste vil der også kunne arbejdes med at forsøge at forhandle taksterne med de private tilbud.

Forslag 1: Ét nyt § 103-tilbud med flere aktiviteter og borgereDet foreslås at slå Café Ingeborg og Værkstedet Regnbuen sammen til ét fælles, nyt tilbud. Forslaget indebærer at bevare de nuværende borgere, lokaler og aktiviteter – men også udvide med flere aktiviteter og etablere pladser til nye borgere i tilbuddet.

I et nyt, samlet tilbud skal der fortsat produceres ældremad og drives café på KLC, og der vil fortsat blive udført værkstedsarbejde og lignende i Regnbuen. Men de to nuværende tilbud bliver til grupper eller afdelinger i et samlet tilbud, der får fælles ledelse, med organisatorisk forankring i Social- og Sundhedscentret.

Aktiviteter og opgaverI et samlet tilbud kan der være en større grad af samarbejde om de nuværende aktiviteter i de to tilbud. Her er en række eksempler på aktiviteter, der vil kunne løses i samarbejde, og eventuelt med overlap i de nuværende borgergrupper:

- Bilvask. En aktivitet, der i dag både er i Café Ingeborg og Regnbuen.- Madlavning. Der laves i dag både mad på Café Ingeborg og i Regnbuen. Dele af

madproduktionen vil kunne løses sammen i mere ”beskyttede” delproduktioner, og der vil også kunne samarbejdes om opskrifter, fælles kurser om ernæring og hygiejne mv.

- Flytteopgaver. Regnbuens brugere har i dag enkelte flytteopgaver, og denne aktivitet vil kan eventuelt udvides til flyttehjælp til beboerne på KLC og de øvrige plejecentre.

21

- Gartneri-arbejde. I dag er nogle af borgerne i Café Ingeborg i gartneri på Plejecenter Ortved. Disse aktiviteter kunne udvides, jf. nedenfor.

Tilbuddet vil endvidere kunne udvides med nye aktiviteter. Eksempler herpå kan være:

- Arbejde med træ – samle, pudse, lakere, simpelt snedkeri. På Regnbuen har der tidligere været udført træarbejde og været ansat en tømrer, men tilbuddet havde ikke volumen til at fastholde denne del. I et samlet tilbud vil der være volumen til at etablere træværksted for både nogle af borgerne fra Regnbuen og fra Café Ingeborgs gartnergruppe i vinterhalvåret. Café Ingeborgs gartnergruppe arbejder i dag i vinterhalvåret med at lave fuglekasser, dette arbejde vil kunne udføres i samme værksted.

- Skov- og gartneriarbejde. I dag har Café Ingeborg gartneri på Plejecenter Ortved, men borgerne i både Café Ingeborg og Regnbuen vil gerne løse flere skov- og gartnerjobs, fx beskæring – opgaver, de tidligere har løst, men som er skåret ned på grund af mandskabs- og pladsmangel.

- Flere udadvendte aktiviteter i byen.

Det foreslås at et nyt samlet tilbud får det som en del af sit værdigrundlag at arbejde ud fra et grundlæggende fokus på borgernes kompetenceudvikling og udvikling af nye færdigheder.

VisitationForslaget indebærer, at borgere fremadrettet bliver visiteret til beskyttet beskæftigelse i det samlede tilbud, men den enkelte borger vil få ansættelse i beskyttet beskæftigelse i den gruppe eller afdeling, der har aktiviteter, som matcher deres interesser og kompetencer.

De nuværende borgere vil ikke som udgangspunkt skulle re-visiteres til det nye tilbud, og de vil ikke opleve et grundlæggende skift i personale eller arbejdsopgaver.

Det er dog en forudsætning for forslaget, at der sker en re-visitation af borgerne på Regnbuen. Flere af borgerne er visiteret til beskyttet beskæftigelse for år tilbage, og lederen af Regnbuen / Voksenhandicap vurderer, at ud af de 12 nuværende brugere er hovedparten reelt i målgruppen for et støtte- og aktivitetstilbud efter servicelovens § 104. En del af de nuværende § 103-pladser bør derfor omlægges til § 104. Det vil ikke indebære en konkret forandring for de borgere, der er i tilbuddet i dag, da aktiviteterne i praksis er tilpasset til borgernes funktionsevne og kompetencer. Det indgår derfor også som en del af forslaget at opjustere antallet af § 104-pladser i Regnbuen. Det præcise antal pladser beror på afklaring, men foreløbigt vurderes at være grundlag for at udvide fra 43 til 50 § 104-pladser.

At visitationsgrundlaget er aktuelt og retvisende for alle borgere betyder, at et nyt tilbud kan etableres med afsæt i en klar, velafgrænset målgruppe til beskyttet beskæftigelse.

Det betyder dog ikke, at der ikke fortsat skal være et samarbejde og fælles aktiviteter med flere af Regnbuens borgere, der er visiteret til tilbuddet efter § 104.

Antal pladser Med ovenstående forudsætninger vedrørende visitation in mente foreslås det, at et nyt tilbud etableres med i alt ca. 40 pladser. Projektgruppen vurderer, at det er tilstrækkeligt til at rumme både alle de nuværende borgere i § 103 (som vel at mærke er i målgruppen for § 103 efter en

22

visitation) fra de to eksisterende tilbud og samtidig er pladser nok til, at der kan visiteres til tilbuddet i nye sager.

Tabel 7: Antal pladser uden og med forslaget om et nyt samlet § 103-tilbud

Antal godkendte pladser i dag

Antal benyttede pladser i dag

Skønnet behov for fuldtidspladser efter re-visitation og ændring af tilbud

§ 103Café Ingeborg 32 26 26-28 (nye på vej)Værkstedet Regnbuen 25 12 5Udvidelse (nye sager) 0 0 4 – 12§ 103 i alt 57 38 Ca. 40§ 104Regnbuen 45 45 50-52§ 103 og § 104 i alt 102 83 Ca. 90

Antallet af pladser vil kunne udvides, i takt med efterspørgsel og behov i nye sager, fx unge, der afslutter deres STU-forløb.

Fordele og økonomiske gevinster ved forslaget:

Vil skabe synergi og samarbejde om aktiviteterne. Vil løse Café Ingeborgs pladsproblemer og give bedre lokaleanvendelse generelt: Flere af

Café Ingeborgs aktiviteter - fuglekasse-produktion og base for gartneri og bilvask - vil kunne flyttes og løses sammen med Regnbuens nuværende § 103-tilbud.

Mulighed for at skabe nyt liv i de eksisterende aktiviteter og igangsætte helt nye aktiviteter. Både Regnbuen og Café Ingeborg oplever at de har idéer og kunder, men ikke er store nok (og Café Ingeborg har ikke lokaler nok) til at udvikle nye aktiviteter.

Mulighed for - med nye aktiviteter og nye visitationer til fx gartner- og skovarbejde - at skabe et ungemiljø og sikre en højere grad af selvforsyning i kommunen.

Tilpasning af antallet af godkendte pladser til et retvisende niveau, der gør det realistisk at sikre fuld belægning.

Mulighed for udgiftsreduktioner ved en højere grad af selvforsyning. Det forventes, at taksterne i det nye tilbud vil være på ca. 10.000 kr. i gennemsnit mod ca. 13.000 i de eksterne tilbud pr. måned. For hver borger, der tilbydes beskyttet beskæftigelse i det nye tilbud i stedet for i et eksternt tilbud (i nye sager), spares der årligt i gennemsnit ca. 36.000 kr. Størrelsen på den samlede økonomiske gevinst beror på antallet af nye pladser, der benyttes i stedet for eksterne tilbud. En udvidelse med 7 pladser giver en estimeret udgiftsreduktion på 250.000 kr. årligt, når pladserne er taget i anvendelse.

23

Ulemper og omkostninger ved forslaget:

Forslaget indebærer, at borgere og personale skal igennem en omstillingsproces. Behov for anlægsudgifter på ca. 150.000 kr. til at indrette Regnbuens lokaler til flere

brugere og aktiviteter.

Alternativet til forslag 1Alternativet til forslag 1 er at bevare den nuværende opdeling i to tilbud, og få tilpasset antallet af godkendte pladser i hvert af tilbuddene til den faktiske belægning og efterspørgsel. En del af denne tilpasning vil være at sikre et opdateret og retvisende visitationsgrundlag (§ 103 eller § 104) for borgerne i Regnbuen. Dette alternativ vil ikke give den samme faglige synergi og mulighed for at ændre på balancen mellem egne og eksterne tilbud og indfri den driftsøkonomiske gevinst ved det. Alternativet vil dog give en tilpasning af antallet af godkendte pladser til et retvisende niveau, der gør det realistisk at sikre fuld belægning.

Forslag 2: Socialøkonomisk-lignende virksomhed i RikovaFor Rikova foreslås det at gradvis udfase den beskyttede beskæftigelse og omdanne Rikova til en socialøkonomisk-lignende virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder har det til fælles, at de skaber beskæftigelsesmuligheder og job til udsatte borgere, der ikke umiddelbart kan honorere kravene i ordinære virksomheder, samtidig med at de sælger produkter og ydelser på almindelige markedsvilkår. Rikova vil ikke kunne leve op til definitionen for en socialøkonomisk virksomhed, da definitionen indebærer at virksomheden er privatejet. Men Rikova vil være en producerende arbejdsplads i kommunen, hvor en del af arbejdskraften består af personer ansat på særlige vilkår, fx fleksjob, småjob og ansættelse med løntilskud for førtidspensionister, og af borgere i foranstaltninger efter lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, fx udviklingsforløb og ressourceforløb.

Rikova vil fortsætte sin produktion og sit gode samarbejde med erhvervslivet.

Den beskyttede beskæftigelse efter servicelovens § 103 vil gradvist blive udfaset. De nuværende borgere i beskyttet beskæftigelse vil have mulighed for at blive i beskyttet beskæftigelse, hvis ingen af de andre ansættelsesformer er relevante for dem, men der vil ikke ske nye ansættelser i beskyttet beskæftigelse.

Rikova vil i dette forslag fortsat organisatorisk høre til i Arbejdsmarkedscentret.

Fordele og økonomiske gevinster ved forslaget:Ved at tænke innovativt kan socialøkonomiske virksomheder tilbyde anderledes arbejdspladser. De ser socialt udsatte som ressourcer, der kan bidrage aktivt til samfundet. Socialøkonomiske virksomheder skaber også velfærd og udvikler svar på de udfordringer, vores samfund står over for, og modvirker social eksklusion af udsatte borgere.

De fordele, kommunerne og de socialøkonomiske virksomheder selv ser i at anvende socialøkonomiske virksomheder sammenlignet med ordinære virksomheder, er primært, at de er rummelige, samtidig med de er i stand til at skabe vækst og værdi for virksomhederne og borgerne. De kan med deres faglige ekspertise tage hensyn ved at tilrettelægge arbejdsopgaver

24

og produktion således, som det ikke altid er muligt i det ordinære arbejdsmarked, og de formår derigennem at skabe nye job og træning til særligt udsatte borgere. Desuden har nogle socialøkonomiske virksomheder særlig viden og ekspertise i forhold til at opkvalificere borgere med bestemte handicap og/eller problemstillinger.

For de udsatte borgeres hverdag kan der være en række yderligere gevinster. Livskvaliteten kan blive forbedret af at indgå i andre fællesskaber i og uden for virksomheden, som de ikke tidligere har været i stand til. Sundheden kan blive forbedret og sundhedsudgifterne til borgerne kan falde, fordi noget andet end borgerens handicap/lidelse/sygdom træder i stedet for.

Hvor meget det kan betyde i kroner og øre er ikke opgjort. Men mange der arbejder inden for området, mener at der er en tydelig positiv tendens blandt borgerne, der er ansat eller er i beskæftigelsestilbud/indsatser på socialøkonomiske virksomheder. Eller som via en socialøkonomisk virksomhed i en periode gennemgår et forløb, der bringer dem i en position til en almindelig ordinær ansættelse på en virksomhed.

Ulemper og omkostninger ved forslaget:Forslaget er forbundet med noget afklaringsarbejde, herunder at undersøge, hvilken finansiering og selskabsform, der er den bedste for Ringsted Kommune.

At drive en socialøkonomisk virksomhed kræver en skarp forretningsplan for selve virksomheden. Hvilke områder vil den arbejde på? En sådan skal udfærdiges.

Alternativet til forslag 2Et alternativ til forslag 2 kan være at lade Rikova blive en del af det samlede § 103-tilbud beskrevet under forslag 1. Rikova vil kunne være en afdeling af dette tilbud, bevare de nuværende bygninger og produktion, men i højere grad at samarbejde om aktiviteterne, fx pakke- og montageopgaver, med de nuværende borgere i Værkstedet Regnbuen. Organisatorisk ville Rikova flyttes til at høre under Social- og Sundhedscentret. Det vil være en forudsætning, at Rikova fortsat vil skulle have mindst 6 pladser til udviklingsforløb.

25

6. Øvrige indsatser og fremtidsperspektiver i tilknytning til beskyttet beskæftigelse

I forbindelse med analysen har der vist sig nogle problemstillinger og perspektiver, der er relevante i forhold til kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse. Disse nævnes kort her.

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) på Regnbuen

Det blev i forbindelse med budget 2015 besluttet, at personer med multiple funktionsnedsættelser fremover skulle have tilbud om STU i Regnbuen. Tidligere blev STU afholdt på Åmarkens Skole. På baggrund af budgetbeslutningen blev STU-tilbuddet til denne målgruppe nedlagt på Åmarkens Skole i 2015, mens STU-tilbuddet endnu ikke er taget i brug på Regnbuen, da der ikke har været borgere i målgruppen.

I februar 2017 er der imidlertid kommet to afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning, der potentielt udvider målgruppen af unge med svære funktionsnedsættelser, som skal tilbydes et STU-forløb. Afgørelserne fastlægger, at de unge ikke kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb, og at STU-forløb ikke kan afbrydes på grund af manglende deltagelse, når den unge har højt fravær som følge af sin funktionsnedsættelse.

Administrationen skal på den baggrund have undersøgt, om der fremadrettet må forventes at være unge med svære funktionsnedsættelser, der skal have et STU-tilbud, og om der i givet fald er et målgruppegrundlag for at drive STU-tilbud på Regnbuen. Denne afklaring kan have betydning for Regnbuens fremadrettede drift i forhold til tilbuddets ydelsesvifte, personalenormering og lokaleanvendelse. Der skal tages højde for disse forhold, hvis der skal gennemføres ændringer i Regnbuens § 103-tilbud.

Egenbetaling for kørsel En af de mindre problemstillinger, som er kommet frem via analysearbejdet er, at Ringsted Kommune har en kvalitetsstandard for betalt kørsel, der er højere end det niveau, som lovgivningen fastsætter. Af Ringsted Kommunes kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse fremgår det, at borgeren som hovedregel selv skal transportere sig til og fra sin arbejdsplads, men at kommunen dækker udgifter til transport for de borgere, der ikke kan transportere sig selv. I henhold til lovgivningen er det dog muligt at opkræve egenbetaling for denne kørsel. Kommunen anvender årligt omkring 0,5 mio. kr. til kørsel af 7 borgere til og fra beskyttet beskæftigelse. Ved at indføre egenbetaling estimeres at kunne reducere en mindre andel af denne udgift. Administrationen arbejdere videre med denne mulighed for en kommunal besparelse i en tværgående analyse af hele kørselsområdet.

Bedre bro til det ordinære arbejdsmarked I forbindelse med analysen er der indhentet inspiration og idéer til, om der kan skabes en tættere kobling til det ordinære arbejdsmarked for persongruppen i beskyttet beskæftigelse.

En borger på førtidspension, som er under 65 år og som ønsker et mindre job ved siden af sin pension, har muligheden for at blive ansat i et mindre job med løntilskud uden at miste sin

26

pension. I forbindelse med analysearbejdet har der været indikationer på, at denne ansættelsesform kan være relevant for en mindre del af persongruppen i beskyttet beskæftigelse, som er bevilget førtidspension efter de tidligere regler, og som har arbejdsevne og ressourcer til at varetage et mindre job på en ordinær arbejdsplads.

Det er som udgangspunkt borgeren selv, der skal finde en arbejdsgiver til denne form for ansættelse, men netop personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har langt fra altid de personlige ressourcer eller det netværk, der gør det overkommeligt selv at ”banke døren ind” til en arbejdsplads for at blive ansat på særlige vilkår. Hvis det er muligt for kommunen at understøtte borgere i at rykke sig fra beskyttet beskæftigelse til ansættelse med løntilskud - fx ved at gennemføre opsøgende arbejde overfor erhvervslivet – er der et potentiale for at løfte den enkeltes livskvalitet og reducere kommunens udgifter til beskyttet beskæftigelse. En sådan indsats vurderes dog kun at være relevant for en mindre del af persongruppen i beskyttet beskæftigelse, skønsmæssigt 5-6 personer, og på nuværende tidspunkt vurderes en sådan indsats at være vanskelig at gennemføre, fordi der er et stort behov for at etablere ansættelser på særlige vilkår og småjobs til andre grupper, herunder udsatte ledige. Desuden sigter en sådan virksomhedsrettet indsats bredere end beskyttet beskæftigelse og går ud over kommissoriet for denne analyse. Her skal idéen blot nævnes som et muligt fremtidsperspektiv for den arbejdsmarkedsrettede indsats for personer med nedsat funktionsevne.

27

BILAG

28

Bilag 1: Data om beskyttet beskæftigelse – personer, tilbud og takster

Dette bilag har data om beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune fra et økonomisk perspektiv og et myndighedsperspektiv. Dvs. det handler om de borgere, som Ringsted Kommune er betalingskommune for.

Dermed er de borgere fra andre kommuner, som er i beskyttet beskæftigelse i et af Ringsted Kommunes tilbud, ikke med i den følgende beskrivelse og tabeller.

Antal personer i beskyttet beskæftigelseOpgjort for december 2016 er der 68 personer i beskyttet beskæftigelse.

Tabel 1: Antal personer i beskyttet beskæftigelse, som kommunen har udgifter tilAntal personer

I visiteret tilbud med takstafregning 57I uvisiteret tilbud (Rikova) 11I alt 68

De 68 personer fordeler sig på 57 personer, som er visiteret til beskyttet beskæftigelse af Ringsted Kommune og 11 personer, som anvender kommunens uvisiterede tilbud Rikova.

Blandt de 57 er der én person, som Ringsted Kommune har afgivet handlekommuneforpligtelsen for. At være handlekommune indebærer at være ansvarlig for sagsbehandling og visitation. Handleforpligtelsen kan være afgivet til andre kommuner – typisk i få, udvalgte sager, hvor borgeren er i længerevarende botilbud med stor geografisk afstand til Ringsted. Der er omvendt ingen borgere i § 103-tilbud, som Ringsted Kommune er handlekommune for uden at være betalingskommune.

Fakta om persongruppen: AlderBeskyttet beskæftigelse kan gives til personer mellem 18 og 65 år. Den gennemsnitlige alder for de 68 personer, som Ringsted Kommune giver tilbud om beskyttet beskæftigelse, er 39 år. Figur 1 viser aldersspredningen i gruppen.

29

Figur 1: Antal personer i beskyttet beskæftigelse fordelt efter alder

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-640

2

4

6

8

10

12

14

Figur 1 viser, at persongruppen fordeler sig nogenlunde jævnt i alders-spændet fra 20 til 44 år, og der ikke er så mange over 55 år. Der er ingen under 20 år.

Det ses også, at der er relativt mange i aldersgruppen 50-54 år. Det betyder, at der om 10 år begynder at være personer hvert år, der skal på pension fra deres beskyttede beskæftigelse og måske får behov for andre tilbud.

Fakta om persongruppen: Typer af funktionsnedsættelser I denne analyse opereres med syv forskellige målgrupper:

Målgrupper:1. Autisme2. Hjerneskade3. Udviklingshæmmede og andre psykiske funktions-nedsættelser (minus 1-2)4. Sindslidende5. Fysisk funktionsnedsættelse6. Socialt problem

Denne målgruppeinddeling understøttes af den målgruppeklassifikation, der anvendes i voksenudredningsmetode (VUM). Samme person kan godt tilhøre flere af målgrupperne.

Der er kun tilgængelige oplysninger om målgruppe for de 56 personer, som er visiteret til § 103-tilbud og som Ringsted Kommune er handlekommune for – fordi det er disse borgere, Ringsted Kommune har foretaget en udredning og sagsbehandling om / for. De 56 personer fordeler sig således på målgrupper:

30

Tabel 2: Personer i beskyttet beskæftigelse Målgruppe Antal

personerProcentfordeling

Autisme 5 9 %Autisme kombineret med andre 5 9 %Hjerneskade, heraf flere kombineret med fysisk funktionsnedsættelse

6 11 %

Udviklingshæmmede mv. 28 50 %Udviklingshæmmede kombineret med sindslidelser eller andre

7 13 %

Sindslidende 3 5 %Fysisk funktionsnedsættelse 2 4 %Socialt problem 0 0 %I alt 56 100 %

Tabellen viser, at personer med udviklingshæmning er den langt største målgruppe blandt de personer, der er i beskyttet beskæftigelse. Så kommer personer med autismeforstyrrelser efterfulgt af personer med hjerneskade. Beskyttet beskæftigelse er ikke særlig anvendt til personer med sindslidelser. Der er også ganske få med nedsat fysisk funktionsnedsættelse, men det er formentlig fordi denne målgruppe generelt er relativt lille.

Det kan tilføjes til oplysningerne i tabellen, at der ikke ses en væsentlig anderledes målgruppefordeling blandt de unge 20-24-årige end for resten af persongruppen.

Fakta om persongruppen: FunktionsevnevurderingMed voksenudredningsmetoden (VUM) skal man i forbindelse med udredning og sagsbehandling give en samlet vurdering af borgerens funktionsevnenedsættelse. Vurderingen gives efter følgende skala:

A= Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

B= Let problem (en smule, lidt)

C= Moderat problem (middel, noget)

D= Svært problem (omfattende, meget)

E= Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

Vurderingen af, hvor borgeren placerer sig på skalaen fra A – E er udtryk for sagsbehandlerens samlede faglige vurdering med udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og begrænsninger.

Tabel 3 viser, hvordan personerne i beskyttet beskæftigelse er vurderet i forhold til deres funktionsevnenedsættelse. Vi har kun oplysninger om funktionsevne for de 56 personer, som er visiteret til § 103-tilbud og som Ringsted Kommune er handlekommune for.

31

Tabel 3: Funktionsevnevurdering for personer i beskyttet beskæftigelse Funktionsevnevurdering Antal personer med denne

vurderingA 0B 7C 27D 21E 1I alt 56

Tabellen viser, at de fleste personer i beskyttet beskæftigelse enten er vurderet til at have et moderat eller svært problem (C eller D). Dette er ikke så overraskende, for personer, der er vurderet til have intet eller kun et let problem, vil sjældent have behov for beskyttet beskæftigelse, men vil i stedet være på det ordinære arbejdsmarked eller ansat i fx fleksjob. Og personer, der er vurderet til at have et fuldstændigt problem, vil ofte være visiteret til samværs- og aktivitetstilbud, hvis de overhovedet har ressourcer til og glæde af et dagtilbud.

Figur 2 viser den samme fordeling, blot vist som en procentfordeling. Figur 3 viser også procentfordelingen mellem de forskellige grader af funktionsevnenedsættelser, men isoleret til de 20-24-årige. Formålet er at illustrere, om unge-gruppen har en anden ”tyngde” i forhold til funktionsevnenedsættelser end de øvrige aldersgrupper.

Figur 2: Fordeling på funktionsevne for de 20-24-årige

B, 0%

C, 11%

D, 78%

E, 11%

32

Figur 3: Fordeling på funktionsevne for de +25-årige

B, 15%

C, 55%

D, 30%

E, 0%

Det ses, at gruppen af 20-24-årige generelt er vurderet til at have større funktionsevnenedsættelser end de øvrige aldersgrupper, idet flere er vurderet til ”D” og ”E” og færre er vurderet til ”B” og ”C”. Det skal bemærkes, at de 20-24-årige kun drejer sig om 9 personer.

Hvilke § 103-tilbud benyttes – fordelt efter ejerforholdTabel 4 viser, hvor de 68 borgere er i beskyttet beskæftigelse, alt efter om det er Ringsteds egne tilbud eller har en anden offentlige eller privat driftsherre.

Tabel 4: Personer i beskyttet beskæftigelse, fordelt efter type af tilbud

Type af § 103-tilbud Antal personer

Gennemsnitsalder Gennemsnits-takst pr. md.

Ringsted Kommunes egne tre tilbud

37 45 år 8.685

Tilbud i andre kommuner 7 37 år 8.791Regionale tilbud 0 -Private / selvejende tilbud 24 30 år 12.941I alt 68 39 år 10.198

Det ses, at over halvdelen af de 68 borgere er i Ringsted Kommunes egne tilbud og at ca. 1/3 er i private tilbud. Gennemsnitsalderen i kommunens egne tilbud er højere end blandt de borgere, der er visiteret til eksterne tilbud.

Det ses også at de private tilbud i gennemsnit har markant højere takster end kommunens egne tilbud eller tilbud i andre kommuner.

Udover de oplysninger, der fremgår af tabellen, kan det tilføjes, at der blandt de unge 20-24-årige er en højere andel i private tilbud, nemlig 6 ud af 10.

33

Hvilke § 103-tilbud benyttes – komplet listeTabel 5 viser, hvilke tilbud de 68 personer er i.

Tabel 5: Personer i beskyttet beskæftigelse, fordelt på tilbud

§ 103-tilbud Antal borgere

Beliggenheds-kommune

Månedstakst (gns.)

Café Ingeborg 18 Ringsted 10.788 Østagergaard 16 Ringsted 13.170Rikova 11 Ringsted 6.205Regnbuen 8 Ringsted 7.363TV Glad 4 Ringsted 11.257 Vasac Slagelse 3 Slagelse 9.021Blindes arbejde 1 Slagelse 16.678Dagcenter Lille Veum

1 Vejen 7.998

Krummebækgård 1 Vordingborg 12.817Krydderen 1 Sorø 11.594 Bernards Hus 1 Assens 13.192 SAC Holbæk 1 Holbæk 7.440 Skaesboeshusevej 1 Nyborg 18.104 Skejlhøjhus 1 Kalundborg 7.440 I alt / gennemsnit 68 10.198

Det ses, at Ringsted Kommune anvender 14 forskellige § 103-tilbud. I 8 af tilbuddene benytter Ringsted Kommune kun én plads.

Østagergård er det eksterne tilbud, der benyttes klart mest. Det har samtidig en relativt høj takst.

I forhold til den geografiske spredning er hovedparten, 57 ud af 68 personer, i beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommune. Otte er i beskyttet beskæftigelse i andre kommuner i region Sjælland, to personer er i beskyttet beskæftigelse på Fyn og en i Jylland. Ingen er i tilbud i region Hovedstaden.

Sammenfald mellem § 103 og botilbudDet er interessant at vide, hvor mange af personerne i § 103-tilbud, der også er i botilbud, fordi det siger noget om støttebehovet hos den persongruppe, der er i beskyttet beskæftigelse. Jo flere der samtidig er i botilbud, jo mere omfattende er støttebehovet i persongruppen.

Det er også relevant at vide hvor mange der er i beskyttet beskæftigelse i tilknytning til et botilbud, når man skal undersøge mulighederne for at give andre tilbud, fx ved at arbejde med hjemtagning til tilbud i Ringsted Kommune.

Af de 68 personer i beskyttet beskæftigelse er 27 i botilbud.

Tabel 6 viser, hvor de 27 personer er i botilbud henne. Tabellen viser også aldersgennemsnittet for de personer, der er i § 103-tilbud i kombination med et botilbud.

34

Tabel 6: Personer i § 103-tilbud, som også er i botilbud, fordelt på botilbud

Botilbud Antal personer

Gennemsnitsalder

Vibevej (Ringsted) 9 40 år

Østagergaard (eksternt) 6 32 år

Bengerds Huse (Ringsted) 2 24 år

Kilden (Ringsted) 1 50 år

Bofællesskabet Inge- og Sofie Marie (eksternt)

2 23 år

Andre tilbud (eksterne) 7 33 år

I alt 27 34 år

Aldersgennemsnittet for disse personer, som både modtager beskyttet beskæftigelse og er i botilbud, er 34 år. Dermed har de et lavere aldersgennemsnit end § 103-persongruppen generelt.

De 6 personer, der er botilbud på Østagergaard, er også i beskyttet beskæftigelse på Østagergaard. Det gælder for i alt ca. 10 personer ud af de 27, at der er en tæt tilknytning mellem deres botilbud og deres § 103-tilbud.

Takster og sammenhæng med alder Figur 4 viser de gennemsnitlige månedstakster for § 103-tilbud, fordelt på forskellige aldersgrupper.

Figur 4: Gennemsnitstakster, aldersfordelt for 68 personer

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

Figuren viser, at de gennemsnitlige takster generelt falder for de højere aldersgrupper. I aldersspændet fra 20-49 år ligger takstgennemsnittet på 10-11.000 kr. pr. måned, med en svagt faldende tendens, jo ældre gruppe der er tale om. De gennemsnitlige takster er markant lavere for de +50-årige; på omkring 8.500 kr. pr. måned. Det hænger sammen med, at en del af de

35

+50-årige er i tilbud i Rikova, som er et relativt billigt tilbud. Hvis man tager Rikova ud, er gennemsnitstaksten for de +50-årige 10.000 kr. pr. måned.

Takster og sammenhæng med målgruppe Nedenstående tabel 7 viser gennemsnitstakster for hver målgruppe. Det er kun opgjort for de 56 personer, som er visiteret til § 103-tilbud og som Ringsted Kommune er handlekommune for. Derfor er gennemsnitstaksten højere end i tabel 4, hvor også borgerne fra Rikova er med.

Tabel 7: Gennemsnitstakster, fordelt på målgrupper for 56 personerMålgruppe Antal personer Gennemsnitlig takst

Autisme, evt. kombineret med andre

10 12.132

Hjerneskade, heraf flere kombineret med fysisk funktionsnedsættelse

6 11.263

Udviklingshæmmede mv. 28 10.278 Udviklingshæmmede kombineret med sindslidelser eller andre

7 11.347

Sindslidende 3 11.057 Fysisk funktionsnedsættelse 2 13.733 I alt / gennemsnit 56 11.013

Der ses ikke en meget markant forskel på gennemsnitstaksterne mellem målgrupperne. Taksterne er noget højere i gennemsnit for personer med autismeforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser end for de øvrige. Der skal tages forbehold for, at det er nogle små talstørrelser, og at enkeltsager kan påvirke gennemsnittet for hele målgruppen. For alle målgrupper gælder, at der kan være stor intern variation i funktionsevne og støttebehov.

Takster og sammenhæng med funktionsevneFigur 5 viser gennemsnitstaksterne for de forskellige funktionsevne-vurderinger.

Figur 5: Gennemsnitstakster, fordelt efter funktionsevne for 56 personer

B C D Ekr. 0

kr. 2.000

kr. 4.000

kr. 6.000

kr. 8.000

kr. 10.000

kr. 12.000

kr. 14.000

36

Der ses ingen sammenhæng mellem funktionsevne og gennemsnitstakster for beskyttet beskæftigelse. Det kunne forventes, at taksterne var højere for dem, der er vurderet til at have mest nedsat funktionsevne, fordi deres støttebehov er størst.

Der skal tages forbehold for, at der er tale om små talstørrelser og at der kun er én person i gruppen vurderet til E.

Bevilget kørsel til og fra beskyttet beskæftigelse7 borgere er bevilget kørsel til og fra deres beskyttede beskæftigelse med taxa eller busselskaber. 6 af disse borgere er Ringsted Kommune handlekommune for, dvs. Ringsted Kommune har bevilget kørslen.

Tabel 8 viser den månedlige udgift til kørsel i disse sager. Den månedlige takst for selve tilbuddet om beskyttet beskæftigelse fremgår også til sammenligning.

Tabel 8: Udgifter til kørsel

Kørsel, kr. pr. måned Takst for § 103 tilbud for samme borgerkr. 155 kr. 7.440

kr. 2.500 kr. 11.800

kr. 3.650 kr. 7.998

kr. 3.700 kr. 10.965

kr. 6.975 kr. 13.805

kr. 11.800 kr. 9.021

kr. 13.000 kr. 9.021

I alt kr. 41.780 I alt kr. 70.050

Det ses, at kørsel til og fra beskyttet beskæftigelse i disse få sager beløber sig til knap 42.000 kr. om måneden, svarende til 0,5 mio. kr. om året. Det ses også, at kørslen i disse sager udgør en relativ stor andel, knap 40 procent, af den samlede udgift til beskyttet beskæftigelse til de samme personer, og at transporten i enkelte tilfælde er dyrere end selve tilbuddet.

Opgørelsesmetoder og definitioner i bilag 1Opgørelse af aktivitet: Hele den beskrevne aktivitet i denne rapport – antal personer i § 103-tilbud, hvor de er i tilbud henne, takster osv. – er opgjort for december måned 2016. Der er således ikke tale om helårspersoner, men et statusbillede, som det så ud i december 2016. Opgør man aktiviteten på et andet tidspunkt, vil de se lidt anderledes ud i fht. antal personer, takster osv., idet der løbende sker tilgang og afgang i § 103-tilbud.

At anvende et statusbillede for en given måned er valgt for at kunne være konkret i forhold til persongruppens karakteristika (alder osv.) og i forhold til, hvilke tilbud Ringsteds Kommunes borgere er i. Det vil ikke være muligt på samme vis, hvis rapporten i stedet byggede på opgørelser for helårsaktiviteter. Det er projektgruppens vurdering, at statusbilledet for december 2016 giver et repræsentativt billede af aktiviteter og økonomi på § 103-området, som

37

det ser ud på nuværende tidspunkt. Dette understøttes af, at hvis man omregner aktiviteten i december til et helårsbillede, afspejler det de samlede årlige udgifter på området.

Opgørelse af takster: Taksterne er opgjort for december måned, jf. ovenstående afsnit. Taksterne i de private tilbud er nedskrevet med 4,6 pct., da denne andel af udgiften løftes af i forbindelse med momsrefusion. Eventuel statsrefusion i særligt dyre enkeltsager er ikke modregnet.

Opgørelse af alder: Er beregnet ud fra borgerens cpr. nr. primo december 2016. Dvs. det afspejler den alder, som borgeren havde på en given dato i december.

Opgørelse af funktionsevnevurdering: For de borgere, der er foretaget en VUM-udredning for, er funktionsevnevurderingen herfra anvendt. I resten af sagerne har sagsbehandlerne i Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscentret i oktober-november 2016 foretaget en foreløbig funktionsevnevurdering baseret på de foreliggende sagsakter og deres sagsbehandlerkendskab til borgeren.

Opgørelse af målgruppe / type af funktionsnedsættelse: For de borgere, der er foretaget en VUM-udredning for, er målgruppeklassifikationen herfra anvendt. I resten af sagerne har sagsbehandlerne i Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscentret i oktober-november 2016 registreret målgruppeklassifikationer for hver enkelt borger, baseret på de foreliggende sagsakter og deres sagsbehandlerkendskab til borgeren.

38

Bilag 2: Beskrivelse af kommunens § 103-tilbud

Café IngeborgCafé Ingeborg blev etableret i 2011 med det formål at skabe et gladere ældreliv for byens ældre borgere, løfte kvaliteten af maden til kommunens pensionister og skabe samtidig skabe et meningsfyldt arbejdsliv for mennesker med særlige behov. Café Ingeborg hører organisatorisk under Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune.

Faktaboks Café IngeborgAdresse: Eksercerpladsen 1, 4100 Ringsted Antal § 103 pladser: 32 Antal ledige pladser pr. 1.12. 2016: 6Antal pladser benyttet af andre kommuner: 9Medarbejdernormering i § 103-pladserne: 6,5 timer pr. uge Antal ordinært ansatte: 12 ordinært ansatte, heraf en i en projektansættelse, der udløber ultimo 2017. 10 i fleks- eller skånejob og 7-10 personer i virksomhedspraktik. En andel af disse ansatte er ansat til andre formål end at drive § 103-tilbuddet.Åbningstid: Hverdage 7-15. Derudover åbent kl. 15-20 to gange ugentligt og ved særarrangementer Døgntakst: 354 kr. (2016)Andre aktiviteter og ydelser end § 103: Hjerneskadeprojekt og aktiviteter for ældre (Gladere Ældreliv) finansieret af puljer.

Målgrupperne i Café IngeborgCafé Ingeborgs særligt ansatte er mennesker med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, autismeforstyrrelser eller psykisk sårbarhed. Fælles for dem alle er, at de normalt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En mindre del af persongruppen bor i botilbud. Hovedparten er vurderet til ”C” på den funktionsevne-skala på A-E, der benyttes i Voksenudredningsmetoden.

Figur 1 viser aldersfordelingen for borgerne i Café Ingeborgs beskyttede beskæftigelse, fordelt efter om det er borgere visiteret til tilbuddet af Ringsted Kommune (”egne”) eller om det er borgere fra andre kommuner (eksterne).

39

Figur 1 Aldersfordeling i Café Ingeborg, fordelt på Ringsted-borgere og borgere fra andre

kommuner

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-640

1

2

3

4

5

6

7

EgneEksterne

Der er på opgørelsestidspunktet (december 2016) 9 borgere fra andre kommuner. De er alle på nær én under 30 år. Der er 17 borgere fra Ringsted Kommune, hvor der til gengæld er ganske få under 30 år.

MedarbejdernormeringMedarbejdernormeringen, som den opgøres på Tilbudsportalen, siger noget om, hvor mange borgerrettede timer tilbuddet yder i forhold til antallet af pladser.

Når man opgør medarbejdernormeringen pr. plads i Café Ingeborg med metoden på Tilbudsportalen, skal der tages højde for, at en del af medarbejderne i Café Ingeborg er finansieret af andre midler og er ansat til andre formål end at drive beskyttet beskæftigelse, fx til produktion af ældremad og personalemad. Isolerer man § 103-tilbuddet, udgør normeringstallet 6,5 timer pr. uge pr. plads.

Værdigrundlag, faglige målsætninger og pædagogisk retningCafé Ingeborgs værdigrundlag for § 103-tilbuddet er: "Alle har ret til et meningsfuldt arbejde". Det bærende pædagogiske princip er lighed (”equity”).

Café Ingeborg arbejdes med følgende pædagogiske metoder:

- Faglig kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring. - Social kompetenceudvikling gennem samarbejde om "rigtigt" arbejde og kundepleje- Jeg-støtte - (højnelse af lav egen-identitets forståelse)- Relationsopbygning - indbyrdes og med kunderne, dvs. plejecentrenes beboere og

kommunens øvrige pensionister (civilsamfundet).- Udviklingsstøttende relationsdannelse herunder social motorik- Socialisering – low arrousal- Autismespekter-indsatser, social story, visuelle støttesystemer

40

Visitation til Café IngeborgBorgerne (de særligt ansatte) visiteres til beskyttet beskæftigelse i Café Ingeborg af handlekommunen.

Produktion og kunderCafé Ingeborgs primære kunde er Ringsted Kommune.

Café Ingeborg driver Café og køkken i et af kommunens plejecentre, Knud Lavard Centret (KLC). Der bliver produceret mad til KLC’s beboere og til byens pensionister, der kan købe måltider i caféen. Køkkenet i Café Ingeborg producerer også mad til blandt andet den kommunale frokostordning og til Støtte- og aktivitetscenteret, misbrugscenterets dagbehandling samt til møder, kurser og arrangementer afholdt på KLC. Køkkenet producerer dagligt mellem 200-300 kuverter mad, ligesom der leveres hjemmebagt brød og frisk snittede grønsager til kommunens centralkøkken (Zahles Køkken).

Derudover driver Café Ingeborg et lille bageri på plejecenter Ortved, der også huser et mindre gartneri. Her produceres brød og kryddergrønt til kommunens centralkøkken og til køkkenet på Café Ingeborg.

Udover madproduktion, står Café Ingeborg for en række aktiviteter for byens ældre borgere, blandt andet eftermiddagsfester med underholdning og håndmassage til beboerne på KLC.

Fysiske rammerCafé Ingeborg ligger midt i plejecenter Knud Lavard Centret (KLC) og har til huse i KLC’s lokaler, hvor der er produktionskøkken, et stort, åbent caférum og to mindre kontorer. Café Ingeborg har desuden til huse på Ortved Plejecenter, her er det ligeledes plejecentrets lokaler, der benyttes.

Tilsynets vurdering af tilbuddetCafé Ingeborg har fået udført tilsyn af BDO i november-december 2016. Tilsynets samlede vurdering er, at tilbuddet er ”Særdeles tilfredsstillende”.

Værkstedet RegnbuenRegnbuen åbnede i 1988. Regnbuen hører organisatorisk under Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune.

41

Faktaboks

Adresse: Frejasvej 27-31, 4100 Ringsted

Antal § 103 pladser: 25

Ledige pladser pr. 18.10. 2016: 5 eller 9?

Antal pladser benyttet af andre kommuner: 6

Antal ordinært ansatte: 21 plus fælles administration med Bengerds Huse.

Åbningstid: 9-15?

Døgntakst: 217 kr. (lille støtte), 266 kr. (mellem støtte) Fra 2017 differentieres taksterne også efter antal hjemmedage.

Andre aktiviteter og ydelser end § 103: 43 pladser med aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

Regnbuens målgruppe§ 103-delen af Værkstedet Regnbuen er et tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Målgruppen i Regnbuens § 103-tilbud har omfattende funktionsnedsættelser. De bor alle i botilbud eller med bostøtte. Alle borgere har psykiske funktionsnedsættelser, og flere af borgerne har også fysiske handicaps. De fleste borgere er udviklingshæmmede.

Medarbejdernormering i gennemsnit ca. 3,5 timer pr. uge pr. plads. Figur 2 viser aldersfordelingen for borgerne i Regnbuens beskyttede beskæftigelse, fordelt efter om det er borgere visiteret til tilbuddet af Ringsted Kommune (”egne”) eller om det er borgere fra andre kommuner (eksterne).

42

Figur 2 Aldersfordeling i Regnbuen, fordelt på Ringsted-borgere og borgere fra andre

kommuner

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-640

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

EgneEksterne

I værkstedet Regnbuen er der 5 borgere fra andre kommuner. De er alle i 40’erne eller 50’erne. Der er 8 borgere fra Ringsted Kommune, der fordeler sig i aldersspændet fra 20 til 54 år.

Værdigrundlag, faglige målsætninger og pædagogisk retningI Værkstedet Regnbuen arbejdes med de pædagogiske metoder Tegn-til-tale og Mesterlæreprincippet.

Visitation til RegnbuenBorgerne visiteres til beskyttet beskæftigelse i Regnbuen af handlekommunen.

Produktion og kunderVærkstedet Regnbuen sælger brænde til privatpersoner og har pakke, samle- og monteringsopgaver for private virksomheder.

Værkstedet Regnbuen har desuden en bilvask, der vasker værkstedets egne køretøjer.

Fysiske rammerDe fysiske rammer beskrives samlet for § 103 og § 104-tilbuddet.

Værkstedet Regnbuen har til huse i et etplanshus på ca. 1.800 m2. Regnbuen har i øjeblikket 7 aktivitetsrum, som alle er indrettet til de aktiviteter, der foregår, samt et træværksted med tilhørende lagerhal, et produktionsværksted, et arbejdskøkken og et trænings-køkken, en stor og lys kantine og en sportshal. En del af faciliteterne er indrettet for fysisk handicappede.

I Regnbuens kantine kan købes frokost og varme/kolde drikke. Udenfor aktivitetsrummene er der små terrasser, bålplads og sansehave. Regnbuen har endvidere en personbil med plads til 7 personer, en varevogn samt en mandsskabsvogn.

43

Tilsynets vurdering af Værkstedet RegnbuenVærkstedet Regnbuen har fået udført tilsyn af BDO i november-december 2016. Tilsynet er for det samlede § 103 og § 104-tilbud. Tilsynets samlede vurdering er, at tilbuddet er ”Særdeles tilfredsstillende”.

Tilsynet vurderer blandt andet, at tilbuddet rummer en række aktivitetstilbud, som understøtter borgernes trivsel og udvikling på en række områder og at de fysiske ramme imødekommer borgernes behov og understøtter deres trivsel og udvikling.

RikovaRikova blev grundlagt i juli 1969 som et arbejdslignende tilbud til førtidspensionister under Servicelovens § 103. Organisatorisk hører Rikova under Arbejdsmarkedscentret.

Faktaboks Rikova

Adresse: Rønnedevej 5, 4100 RingstedAntal § 103 pladser: 18 Antal ledige pladser pr. 1.12. 2016: 6Antal pladser benyttet af andre kommuner: 1Medarbejdernormering i § 103-pladserne: 3,3 timer pr. uge Antal ordinært ansatte: 2 årsværk, inklusiv daglig leder Åbningstid: 7.30-15.00, fredage 7.30-13.30Døgntakst: 204 kr. (2016)Andre aktiviteter og ydelser end § 103: Der er 6 pladser til udviklingsforløb efter arbejdsmarkedslovgivningen (LAB), ledige § 103-pladser benyttes også til ressource- og udviklingsforløb.

Rikovas målgruppe og medarbejdernormeringRikova er målrettet til personer med kognitive forstyrrelse, psykisk sårbare og personer med sociale problemer, fx misbrug. Inden for denne gruppe er Rikova målrettet til førtidspensionister mellem 18 og 65år, der føler at de har fået så meget overskud i deres hverdag, at de igen kan se sig selv deltage på arbejdsmarkedet – i et omfang og under nogle rammer, der passer til deres individuelle skånebehov. Målgruppen har, i forhold til målgrupper i andre § 103-tilbud, en relativ lav grad af funktionsevnenedsættelse. Borgerne bor som hovedregel i eget hjem, dvs. er ikke i botilbud. Ganske få modtager socialpædagogisk støtte af kommunens socialvejlederkorps.

Mange har været i beskyttet beskæftigelse i Rikova i en årrække, og halvdelen har været der i mere end 10 år. Figur 3 viser aldersfordelingen for Rikovas brugere. Her er borgere fra andre kommuner også med.

44

Figur 3: Aldersfordeling for Rikovas brugere

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-640

1

2

3

4

Figuren viser, at Rikova har mange borgere i de ældre aldersgrupper for beskyttet beskæftigelse. Gennemsnitsalderen er 50 år.

MedarbejdernormeringDer er ansat to årsværk i Rikova til § 103-pladserne og medarbejdernormeringen er 3,3 timer pr. uge pr. plads. Normeringstallet er her opgjort som på Tilbudsportalen og siger noget om, hvor mange borgerrettede timer, der er i tilbuddet i forhold til antallet af pladser.

Værdigrundlag, faglige målsætninger og pædagogisk retningRikovas primære pejlemærke er: ”At hverdagen ligner og ligger så tæt på en almindelig virksomhed i det private erhvervsliv”.

Det indebærer blandt andet, at man i tilbuddet taler om medarbejdere, og ikke om ”borgere” eller ”brugere”. Det indebærer også, at der er nedsat selvstændigt lokalt MED-udvalg (LMU). Medarbejderne i § 103 er ansat på vilkår, der ligner 3F’s overenskomst for special- og Industriarbejdere.

Visitation til RikovaBorgere kan selv henvende sig til Rikova, og der sker ingen visitation fra den kommunale myndighed.

Produktion og kunderRikova udfører opgaver for private virksomheder i Ringsted og rundt om på Sjælland, og nogle opgaver sendes ud i verden. På Rikova arbejdes med papir, pap, plast og metal, og nogle af opgaverne er: At montere lamper, at pakke sortimentsæsker, messegaver, julegaver, poser med skruer/søm og rawlplugs, at folde mapper, samle kalendere, sætte labels på pakker og kontrollere produkter

45

Nogle af de største kunder er HBN, Flash Light, HK og Røde Kors.

Da nogle opgaver er faste, bytter medarbejderne opgaver, så alle så vidt muligt prøver alle opgaver.

Fysiske rammerRikova ligger i et tidligere gasværk og er på ca. 300 m2 samt loft og lager. Rikova er indrettet med arbejdsstationer, maskiner og lagerplads. Der er et fælleskøkken og et lille personalerum.

Tilsynets vurdering af tilbuddetVed tilsynene i 2015 og 2016 er det den overordnede vurdering, at RIKOVA er et tilbud som er arbejdsmarkedsorienteret og vægter en høj grad af produktion. Gennem tilsynet fremkommer der mange gode eksempler på, hvorledes tilbuddets personale har givet borgerne som arbejder på stedet en arbejdsidentitet og en fælles korpsånd.

Samtidig kommer tilsynet med en række anbefalinger til at forbedre den pædagogiske praksis, kommunikation og dokumentation i Rikova. I 2016 gives den samlede vurdering af tilbuddet: ”Mindre tilfredsstillende”.

46

Bilag 3: Kommissorium

Projekt navn Udvikling af beskyttet beskæftigelse – analyser af målgrupper,

kvalitet og kapacitetForfatter Agnete MathiesenSagsnr. 16/16581Versions nr 2

Gode råd: Kommissoriet skal afgrænse projektet, men forventes ikke at indeholde en detaljeret plan for mål og leverancer mv..Der er i parentes indsat gode råd ud for de enkelte punkter

1. Baggrund og idé Det overordnede formål er at sikre, at Ringsted Kommune har den rette faglighed og specialiseringsvifte i sine tilbud om beskyttet beskæftigelse, og at kommunen anvendere sine ressourcer på området så optimalt som muligt.

Der er behov for en analyse af opgaveløsningen i forhold til beskyttet beskæftigelse af flere grunde: Ringsted Kommune har tre tilbud om beskyttet beskæftigelse (SEL § 103), og der er behov for at vurdere om denne opdeling er hensigtsmæssig. Samtidig sker der disse år en udvikling i målgrupperne, med blandt andet flere ældre udviklingshæmmede, flere med autismeforstyrrelser og flere med senhjerneskader. Endelig er det specialiserede voksenområde generelt under et udgiftspres på grund af vækst i målgrupperne, og der er derfor et behov for at identificere muligheder for at effektivisere, skabe nye velfærdsløsninger og sikre budgetoverholdelse gennem ensartet serviceniveau og kapacitetsudnyttelse på kommunens egne tilbud, evt. ved justering af tilbuddene.

Analysen om beskyttet beskæftigelse skal skabe et videns- og beslutningsgrundlag for at udvikle kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse, så de matcher målgruppens ønsker, kompetencer og behov - både nu og fremadrettet. Herunder skal analysen sammentænke kommunens nuværende tre § 103-tilbud. Analysen skal desuden afdække muligheder for optimering og effektiviseringer via ændret visitation og ændret tilbudsvifte i Ringsted Kommune og afdække, om kommunen har den rette balance mellem egne tilbud og køb af eksterne tilbud.

2. Hvilket forretningsmål er det vi vil imødekomme?

Politik for voksne med særlige behov (oktober 2013):

47

I politikken er det et af 5 pejlemærker at have den rette faglighed og specialisering for at imødekomme borgernes behov.

Strategi for voksne med særlige behov (april 2016):

I strategien er det politisk besluttet, at der skal gennemføres en analyse af Ringsted Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Der stilles forslag om, at der i budget 2017 er en hensigtserklæring om at afdække muligheder for forbedring og optimering af kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse.

3. Hvem er målgruppen?Andre væsentlige interessenter

Målgruppen for analysen er det politiske niveau: SAMU og Byrådet.

Målgruppen for de beslutninger, der måtte blive truffet på baggrund af analysen, er de borgere med nedsat funktionsevne, som Ringsted Kommune giver tilbud om beskyttet beskæftigelse til.

Andre væsentlige interessenter er pårørende, handicaporganisationer samt medarbejdere og ledelse i kommunens § 103-tilbud.

4. Hvilke nytteværdi får målgruppen ud af det?Eventuel udbytte for andre?

Det politiske niveau får mulighed for at træffe beslutninger om at forbedre og optimere kommunens velfærdsløsninger.

Den administrative ledelse får identificeret muligheder for at ændre kommunens visitationspraksis og tilbudsvifte med henblik på at matche målgruppebehov og imødegå udgiftsstigninger.

De berørte borgere får sandsynligvis – afhængigt af analysens resultater og efterfølgende beslutninger om ændring og udvikling – en beskyttet beskæftigelse, der i højere grad matcher deres ønsker, kompetencer og (støtte-)behov.

5. Leverancer Et vidensgrundlag og et idékatalog til at træffe politisk beslutning om udviklingen af Ringsted Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse.

(Se mere detaljeret i projektbeskrivelsen)

6. Mål, succeskriterier og evaluering.

At få større viden om målgruppens udvikling og deres behov, ønsker og kompetencer i forhold til beskyttet beskæftigelse

48

At udvikle indholdet i kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse til et bedre match med målgruppebehov

At sammentænke kommunens tre nuværende tilbud om beskyttet beskæftigelse for at sikre størst mulig synergi og kapacitetsudnyttelse

At afdække mulighederne for optimering og effektiviseringer via ændret visitation og ændret tilbudsvifte i Ringsted Kommune

7. Tidsplan August-september 2016: Godkendelse af projektgrundlag, nedsættelse af projektgruppe

September-oktober 2016: Indsamle og analysere data for de eksisterende bevillinger og tilbud

Oktober 2016-januar 2017: Indsamle kvalitative data og idéer via bl.a. borgerinddragelse og virksomhedsbesøg

Januar-april 2017: Udarbejde idékatalog og politisk forelæggelse

49

Bilag 4: Styregruppe og projektgruppe for analysen

Analysen om beskyttet beskæftigelse er organiseret som et projekt efter kommunens projektmodel.

Projektperioden løber fra september 2016 til april 2017.

Projektet har følgende deltagere:

Styregruppe: Centerchef for Social- og Sundhedscenter Dorthe Dahlstrup (projektejer)Leder af ungeenheden Erik VestergaardØkonomichef Regin S. PedersenStyregruppen er fælles med en parallel analyse på botilbudsområdet.

Projektgruppe:

Enhed Center Navn Deltager fordiVoksenhandicap Social- og

SundhedscenterBirthe Hansen Leder af Regnbuen (§ 103/104)

Viden om drift af tilbudViden om målgruppen

Café Ingeborg Social- og Sundhedscenter

Anne Mikkelsen

Leder af Café Ingeborg (§ 103)Viden om drift af tilbudViden om målgruppen

Rikova Arbejdsmarkedscenter

Michael Merle Leder / medarbejder i RIKOVA (§ 103)Viden om drift af tilbudViden om målgruppen

Myndigheds-enheden

Social- og Sundhedscenter

Sonja Kløcker Visiterer til § 103 tilbudViden om målgruppen

Økonomiteam Ressourcecenter Mette Lund Larsen

Adgang til dataViden om økonomi og budgetter for § 103TakstberegningerBevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen Social- og Sundhedscenter

Agnete Mathiesen

Projektleder

Ungeenheden under arbejdsmarkedscentret indgår ikke direkte i projektgruppen, men deltager via styregruppen. Ungeenheden er på lige fod med Myndighedsenheden en vigtig aktør i analysearbejdet, da de har viden om målgruppen og visiterer til beskyttet beskæftigelse, men har ikke medarbejderressourcer i projektperioden til at indgå i projektgruppen.

50

Bilag 5: Inddragelse af borgere, medarbejdere og andre aktører

Nedenfor er en oversigt over de aktiviteter, som projektgruppen eller projektleder har deltaget i for at sikre gensidig information og dialog med interessenter om analysen og om den beskyttede beskæftigelse i Ringsted Kommune.

6. januar 2017: Virksomhedsbesøg på Østagergaard

11. januar 2017: Interview af sagsbehandlere i Ungeenheden

20. januar 2017: Temamøde med personalet på Café Ingeborg

27. januar 2017: Temamøde med personalet i Værkstedet Regnbuen

3. februar 2017: Temamøde med de særlige medarbejdere (borgere) i Café Ingeborg

10. marts 2017: Temamøde med brugere (borgere) i Værkstedet Regnbuen

16. marts 2017: Temamøde med personale og særlige medarbejdere i Rikova

28. marts 2017: Temamøde med Handicaprådet