uddannelse, beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Download Uddannelse, beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Post on 23-Feb-2016

41 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Uddannelse, beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem. Carl-Johan Dalgaard Beskæftigelsesrådet 19.3.2013. 3 Spørgsmål: Hvori består det danske produktivitetsproblem? Hvorfor har Danmark tabt så mange industriarbejdspladser? - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

EYE DISEASE AND DEVELOPMENT

Uddannelse, beskftigelse og det danske produktivitetsproblemCarl-Johan Dalgaard

Beskftigelsesrdet19.3.2013

3 Sprgsml:

Hvori bestr det danske produktivitetsproblem?

Hvorfor har Danmark tabt s mange industriarbejdspladser?

Hvilken rolle kan uddannelse tnkeligt spille i forhold til at accelerere vksten (og fastholde arbejdspladser i industrien)?

3 Svar:

Vigende produktivitet i markedsservices i DK (og Europa) relativt til USA, siden midten af 1990erne

Lav produktivitetsvkst i markedsservices, relativt til industrien

Et fokusomrde: Bedre udnyttelse af den uddannede arbejdskraftHvori bestr det danske produktivitetsproblem?Timeproduktiviteten i forhold til USA og VesteuropaVkst spnd ca. 1 pct point per r siden midt 90erneTimeproduktiviteten i forhold til USA i markedsserviceBUNDLINJE 1

Problemet er at Danmark (sammen med Europa) er faldet tilbage, produktivitetsmssigt, i forhold til USA

Acceleration i US, der udebliver i Europa

Udspringer hovedsageligt af markedsservice

Nyttigt input til hndtagsdiskussion. Er faktor X vigtig? Er vi og Europa relativt ens i forhold til faktor X, men anderledes end USA? Hvorfor skulle faktor X vre blevet vigtig (srligt for service og) siden midten af 1990erne (hvor konvergensen jo hrer op)?

Hvorfor har Danmark tabt s mange industriarbejdspladser?

Kilde: Tnketanken Kraka, baseret p data fra Danmarks Statistik.Hvad driver denne langsigtede udvikling (og at den tager fart for nylig)?

Over lngere perioder flger lnudviklingen produktiviteten.

Simpel mekanisme: virksomhedens overlevelse og evne til at tiltrkke arbejdskraft

Forbigende kan mekanismen sttes ud af kraft forringet ln-konkurrenceevne (hvis ln>produktivitet)Men nr festen er forbi vil beskftigelsen (gradvist) tilpasse sig og genskabe linket mellem lnninger og produktivitet

Konsekvenser:

get produktivitet ger alts eftersprgslen efter arbejdskraft p lngere sigt. Hjere ln eller strre beskftigelse? Afhnger af udviklingen i arbejdsudbuddet.

Alts: nr sammenhng mellem udviklingen i arbejdsstyrken og samlet beskftigelsen, over lngere perioder. Beskftigelsen er bestemt af udbuddet.

Men hvad forklarer s fordelingen af beskftigelsen p tvrs af sektorerne?

Relativ produktivitetsudvikling mellem sektorerneTo modsatrettede effekter af get industriproduktivitet

Arbejdsmarked. get produktivitet i industrien (relativt til service) get eftersprgsel efter arbejdskraft i industrien get beskftigelse i industrien.

Varemarked. Den produktivitets skabte lnstigning get eftersprgsel efter services mere beskftigelse i services.

Hvad dominerer? Det viser sig, at hvis eftersprgslen efter service er relativt prisuflsom (elasticitet < 1), da dominerer 2.

Og det er i praksis hvad vi ser

BUNDLINJE 2

Den lave produktivitetsvkst i markedsservice (relativt til industrien) kan anses som en central forklaring p den langsigtede tendens til faldende beskftigelse i industrien

Komparativt langsommelige produktivitetsvkst i services siden midten af 1990erne har bidraget til et forstrket tab af industriarbejdspladser

Styrkelse af produktivitetsvksten i services vil bde kunne lfte den samlede vkst i samfundet, og bidrage til at bremse faldet i industriarbejdspladser i Danmark.Hvad rolle kan uddannelse spille?Uddannelse (af given kvalitet) pvirker vkstprocessen p et utal af mder

Grundliggende:

ger individets produktivitet, derigennem gennemsnittet. Direkte effektger overfrselstempoet af nye ideer fra omverdenen og styrker derigennem gennemsnitsproduktiviteten. Indirekte effekt.Teoretisk, og empirisk (makro): Betydningen af hjtuddannede forges jo tttere man befinder sig p best practise, internationalt set

Vigtigt at uddanne arbejdskraft, og at denne finder anvendelse i erhvervslivet

I lyset af diagnosen: Uddannelsesniveauet i markedsservice?

Forskellene muligvis overvurderet i tabellen. Men selv en betydelig mindre forskel vil kunne redegre for en god bid af produktivitetsforskellen DK-US vurderet alene p uddannelses direkte bidrag til produktivitet.Kandidat til vigtig faktor X:

EU/DK ens, forskellig fra US (mere uddannelsesintensiv)

Srlig vigtig i forhold til markedsservice

IT og WWW kan have get betydningen af uddannelse i sektoren siden midten af 1990erne

Men vil flere uddannede styrke produktiviteten i service virksomhederne?

Mange relativt uproduktive virksomheder (mlt p omstning / timebeskftigelse). Glder industri, men ogs service. Halen trkker gennemsnitsproduktiviteten ned. Men hvordan kan de overleve?

Kvalitet af input; lavproduktive virksomheder (i service, fx) anvender ikke uddannet arbejdskraft?

Empirisk kan forskellen mellem top og bund i dansk service reduceres med omkring 20% ved forbedret uddannelsesniveau i de lav produktive virksomheder (Fox og Smeets, 2011, IER). Dkker bl.a. hotel og restauration; reklamevirksomhed og computer aktiviteter (Revision er der benbart ikke meget at hente i)

get uddannelsesniveau i sektoren vil pvirke virksomhedsselektion og derigennem produktivitet p samfundsniveau

Bundlinje 3 og opsummering

Slj produktivitetsvkst i markedsservice slj samlet produktivitetsvkst i DK siden midten af 1990erne

Har ogs bidraget til tabet af industriarbejdspladser

Sektoren er karakteriseret ved (internationalt set; specielt i forhold til US) lav uddannelsesintensitet

Centrale sprgsml: Hvorfor er service sektoren ikke mere uddannelsesintensiv? Generelt: Hvordan fr vi mere uddannet arbejdskraft ud i den private sektor? Muligvis knyttet til spg om hvorfor danske virksomheder sjldent vokser sig store

Tak for jeres opmrksomhed!Bonus slides

Aggregeret konsekvens: 0,4* (3,3-0,9) = 0,96%

Relativ pris p servicesRelativ beskftigelse i servicesLigevgt p arbejdsmarkedetLigevgt p marked for servicesRelativ pris p servicesRelativ beskftigelse i servicesHvis eftersprgsel efter services er relativt pris uelastisk (

Recommended

View more >