sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse › app › uploads › 2018 › 06 › ... · 1...

jacob nielsen arendt

arbejdspapir 54 juni 2018

Rockwool Fondens ForskningsenhedSølvgade 10, 2.1307 København KISSN 0909-9824

Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Arbejdspapir nr. 54

Jacob Nielsen Arendt

København 2018



Arbejdspapir 54

Udgivet af:© ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Adresse: ROCKWOOL Fondens ForskningsenhedSølvgade 10, 2.tv.1307 København K

Telefon 33 34 48 00e-post: [email protected]

Juni 2018

2

Forord Formålet med denne publikation er at belyse de langsigtede sammenhænge mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. Baggrunden for undersøgelsen er den længe verserende debat om indvandreres uddannelsesniveau og brugen heraf på det danske arbejdsmarked. Det foranledigede, at ROCKWOOL Fonden Finansierede en indsamling af oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse i 2016. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udgav på baggrund af det nye materiale en analyse af indvandrernes uddannelse i 2017. Udgivelsen fra sidste år følges op i år ved at sætte fokus på anvendelsen af uddannelse både fra hjemlandet og fra Danmark på lang sigt. Der anvendes derfor oplysninger om ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret til Danmark i 1997-2006, som kan følges helt til 2016. To yderligere analyser der anvender oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der er ankommet senere, er planlagt til at udkomme i 2019.

Jacob Arendt Nielsen ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Juni 2018

1

2

ForordFormålet med denne publikation er at belyse de langsigtede sammenhænge mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet for ikke‐vestlige flygtninge og familiesammenførte. Baggrunden for undersøgelsen er den længe verserende debat om indvandreres uddannelsesniveau og brugen heraf på det danske arbejdsmarked. Det foranledigede, at ROCKWOOL Fonden Finansierede en indsamling af oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse i 2016. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udgav på baggrund af det nye materiale en analyse af indvandrernes uddannelse i 2017. Udgivelsen fra sidste år følges op i år ved at sætte fokus på anvendelsen af uddannelse både fra hjemlandet og fra Danmark på lang sigt. Der anvendes derfor oplysninger om ikke‐vestlige flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret til Danmark i 1997‐2006, som kan følges helt til 2016. To yderligere analyser der anvender oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der er ankommet senere, er planlagt til at udkomme i 2019.

Jacob Nielsen Arendt ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Juni 2018

Indhold Forord .......................................................................................................................................................... 1

Resumé .......................................................................................................................................................... 5

1. Introduktion .................................................................................................................................................. 10

2. Litteratur ...................................................................................................................................................... 11

2.1 Afkastet af uddannelse for indvandrere ................................................................................................ 11

2.2 Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier ........................................................ 12

2.2.1 Datakilder om medbragt uddannelse .......................................................................................... 12

2.2.2 Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse ........................... 14

2.3 Opsummering: Hvad bidrager analysen med? ...................................................................................... 17

3. Data .......................................................................................................................................................... 17

3.1 Beskrivelse af populationen .................................................................................................................. 19

4. Hvor mange har og hvor mange tager uddannelse? ................................................................................... 21

4.1 Medbragt uddannelse ........................................................................................................................... 21

4.2 Uddannelse fra Danmark ...................................................................................................................... 22

5. Beskæftigelse og løn ................................................................................................................................. 24

5.1 Måling af beskæftigelse og løn ............................................................................................................. 24

5.2 Beskæftigelse og løn for indvandrere opdelt på medbragt uddannelse .............................................. 24

6. Afkast af uddannelse ................................................................................................................................ 27

6.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse ..................................................................................... 28

6.1.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse fordelt over opholdstid ..................................... 29

6.1.2 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse opdelt på hjemlandsregion ............................... 30

6.2 Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark ................................................................................ 32

6.2.1 Beskæftigelsesafkast af færdiggjort uddannelse fra Danmark .................................................... 32

6.2.2 Komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet .......................................... 35

6.2.3 Beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse .......................................................................... 36

6.3 Lønafkast af medbragt uddannelse ....................................................................................................... 38

6.4 Lønafkast af uddannelse fra Danmark .................................................................................................. 39

7. Diskussion .................................................................................................................................................. 42

Litteratur .......................................................................................................................................................... 44

BILAG 1. Supplerende resultater ..................................................................................................................... 48

BILAG 2: Statistisk Metode .............................................................................................................................. 58

3

Indhold Forord .......................................................................................................................................................... 1

Resumé .......................................................................................................................................................... 5

1. Introduktion .................................................................................................................................................. 10

2. Litteratur ...................................................................................................................................................... 11

2.1 Afkastet af uddannelse for indvandrere ................................................................................................ 11

2.2 Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier ........................................................ 12

2.2.1 Datakilder om medbragt uddannelse .......................................................................................... 12

2.2.2 Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse ........................... 14

2.3 Opsummering: Hvad bidrager analysen med? ...................................................................................... 17

3. Data .......................................................................................................................................................... 17

3.1 Beskrivelse af populationen .................................................................................................................. 19

4. Hvor mange har og hvor mange tager uddannelse? ................................................................................... 21

4.1 Medbragt uddannelse ........................................................................................................................... 21

4.2 Uddannelse fra Danmark ...................................................................................................................... 22

5. Beskæftigelse og løn ................................................................................................................................. 24

5.1 Måling af beskæftigelse og løn ............................................................................................................. 24

5.2 Beskæftigelse og løn for indvandrere opdelt på medbragt uddannelse .............................................. 24

6. Afkast af uddannelse ................................................................................................................................ 27

6.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse ..................................................................................... 28

6.1.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse fordelt over opholdstid ..................................... 29

6.1.2 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse opdelt på hjemlandsregion ............................... 30

6.2 Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark ................................................................................ 32

6.2.1 Beskæftigelsesafkast af færdiggjort uddannelse fra Danmark .................................................... 32

6.2.2 Komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet .......................................... 35

6.2.3 Beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse .......................................................................... 36

6.3 Lønafkast af medbragt uddannelse ....................................................................................................... 38

6.4 Lønafkast af uddannelse fra Danmark .................................................................................................. 39

7. Diskussion .................................................................................................................................................. 42

Litteratur .......................................................................................................................................................... 44

BILAG 1. Supplerende resultater ..................................................................................................................... 48

BILAG 2: Statistisk Metode .............................................................................................................................. 58

4

Resumé Denne undersøgelse belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark som voksne fra ikke-vestlige lande. Selvom det er velbelyst at uddannelse er en af de væsentligste forklaringsfaktorer for tilknytning til arbejdsmarkedet, er det ikke velbelyst, om det også gælder for indvandrere.

Mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesgrad selv efter flere år i Danmark. Manglende uddannelse eller manglende udnyttelse af uddannelse kan være en medvirkende forklaring af dette forhold. Undersøgelsen inddrager også familiesammenførte til andre end flygtninge, herunder familiesammenførte til danskere. Ved at inddrage disse grupper, der ofte har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, opnås et bredere billede af, hvilken rolle uddannelse spiller for forskellige indvandrergrupper, der bliver i Danmark på længere sigt.

Undersøgelsen bidrager især med ny viden om flygtninge og familiesammenførtes uddannelse på følgende punkter:

1) Undersøgelsen er blandt de første, der belyser fordelingen af uddannelse fra hjemlandet uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark. Tidligere analyser har enten fokuseret på den højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet eller fra Danmark, eller er udført i små stikprøver for indvandrere fra specifikke lande.

2) Undersøgelsen belyser afkastet af påbegyndt uddannelse. Der er tradition for at belyse afkastet af færdiggjort uddannelse. Sidstnævnte tager ikke højde for, at det tager tid at tage en uddannelse, og at der er et frafald undervejs.

3) Undersøgelsen er blandt de første til at belyse den selvstændige betydning, som medbragt uddannelse henholdsvis uddannelse taget i Danmark har for flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

4) Undersøgelsen belyser afkastet af uddannelse fra hjemlandet og i Danmark på lang sigt.

I hele analysen fokuserer vi på erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, som for nemheds skyld kort omtales som uddannelse. For at belyse de langsigtede forskelle på arbejdsmarkedet mellem personer med og uden uddannelse indeholder analysen oplysninger om indvandrerne fra deres ankomst i Danmark i perioden 1997-2006 til og med 2016. For at opnå grupper med mere ensartet arbejdsmarkedsadfærd udføres alle analyser separat for fire grupper, opdelt på køn og opholdsgrundlag. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i én gruppe, mens andre familiesammenførte behandles i en anden.

Analysen korrigerer for en række forskelle mellem dem med og uden uddannelse, fx oprindelsesland, antal år i Danmark, alder ved ankomst til Danmark og antal børn i familien, og vi refererer til den korrigerede forskel i tilknytning til arbejdsmarkedet mellem dem med og uden uddannelse som afkastet af uddannelse. Da der kan være årsager til at uddanne sig, som vi ikke har kontrolleret for, kan vi ikke tolke afkastet som kausale effekter af uddannelse.

5

4

Resumé Denne undersøgelse belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark som voksne fra ikke-vestlige lande. Selvom det er velbelyst at uddannelse er en af de væsentligste forklaringsfaktorer for tilknytning til arbejdsmarkedet, er det ikke velbelyst, om det også gælder for indvandrere.

Mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesgrad selv efter flere år i Danmark. Manglende uddannelse eller manglende udnyttelse af uddannelse kan være en medvirkende forklaring af dette forhold. Undersøgelsen inddrager også familiesammenførte til andre end flygtninge, herunder familiesammenførte til danskere. Ved at inddrage disse grupper, der ofte har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, opnås et bredere billede af, hvilken rolle uddannelse spiller for forskellige indvandrergrupper, der bliver i Danmark på længere sigt.

Undersøgelsen bidrager især med ny viden om flygtninge og familiesammenførtes uddannelse på følgende punkter:

1) Undersøgelsen er blandt de første, der belyser fordelingen af uddannelse fra hjemlandet uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark. Tidligere analyser har enten fokuseret på den højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet eller fra Danmark, eller er udført i små stikprøver for indvandrere fra specifikke lande.

2) Undersøgelsen belyser afkastet af påbegyndt uddannelse. Der er tradition for at belyse afkastet af færdiggjort uddannelse. Sidstnævnte tager ikke højde for, at det tager tid at tage en uddannelse, og at der er et frafald undervejs.

3) Undersøgelsen er blandt de første til at belyse den selvstændige betydning, som medbragt uddannelse henholdsvis uddannelse taget i Danmark har for flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

4) Undersøgelsen belyser afkastet af uddannelse fra hjemlandet og i Danmark på lang sigt.

I hele analysen fokuserer vi på erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, som for nemheds skyld kort omtales som uddannelse. For at belyse de langsigtede forskelle på arbejdsmarkedet mellem personer med og uden uddannelse indeholder analysen oplysninger om indvandrerne fra deres ankomst i Danmark i perioden 1997-2006 til og med 2016. For at opnå grupper med mere ensartet arbejdsmarkedsadfærd udføres alle analyser separat for fire grupper, opdelt på køn og opholdsgrundlag. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i én gruppe, mens andre familiesammenførte behandles i en anden.

Analysen korrigerer for en række forskelle mellem dem med og uden uddannelse, fx oprindelsesland, antal år i Danmark, alder ved ankomst til Danmark og antal børn i familien, og vi refererer til den korrigerede forskel i tilknytning til arbejdsmarkedet mellem dem med og uden uddannelse som afkastet af uddannelse. Da der kan være årsager til at uddanne sig, som vi ikke har kontrolleret for, kan vi ikke tolke afkastet som kausale effekter af uddannelse.

65

Uddannelse fra hjemlandet

Mens vi har gode tal for, hvor mange der uddanner sig i Danmark, er tallene vedrørende uddannelse fra hjemlandet mere sparsomme og usikre, dels fordi de indhentes via spørgeskemaer, og dels fordi disse spørgeskemaundersøgelser ikke udføres regelmæssigt. Undersøgelsen tager dog udgangspunkt i en periode med regelmæssige undersøgelser, og her viser usikkerheden sig ved, at uddannelse fra hjemlandet er ukendt for 36% af populationen af flygtningene og familiesammenførte, der ankommer til Danmark som voksne.

I hele populationen (inkl. de med ukendt uddannelse) er der 25%, der har rapporteret, at de har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig fra hjemlandet. Omtrent halvdelen af dem med uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen, der har en uddannelse fra hjemlandet, kan være højere, hvis dem med uoplyst uddannelse fra hjemlandet rent faktisk har en uddannelse. Det tyder det dog ikke på, da gruppen med uoplyst uddannelse har lavere beskæftigelse, dansk uddannelse og løn end dem, som vi ved ikke har en uddannelse fra hjemlandet.

Andelen med en uddannelse fra hjemlandet er lidt højere blandt mandlige flygtninge end blandt kvindelige flygtninge, mens kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er bedre uddannede i deres hjemland end mænd, der er familiesammenført, til andre end flygtninge. Det kan bl.a. bero på, at mænd og kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er vidt forskellige grupper, herunder at flere kvinder end mænd er familiesammenført til danskere.

Uddannelse i Danmark

Over den op til 20-årige periode vi følger grupperne, tager 15% af flygtningene og 19% af de familiesammenførte til andre end flygtninge en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark. Både blandt flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge er der en højere andel kvinder end mænd, der uddanner sig i Danmark. Andelen, der uddanner sig i Danmark, er mere end 50% højere blandt dem, der i forvejen har en uddannelse med sig fra hjemlandet. Og over halvdelen af dem, der uddanner sig i Danmark, tager en erhvervsfaglig uddannelse.

Beskæftigelsesafkastet af uddannelse fra hjemlandet

Analysen viser, at flygtninge og familiesammenførte med en medbragt uddannelse har en beskæftigelsesgrad, der ligger mellem 2 og 10 procentpoint højere end dem uden medbragt uddannelse.

Der er to undtagelser til dette resultat: 1) familiesammenførte mænd med medbragte korte og mellemlange videregående uddannelser opnår ikke højere beskæftigelse, samt 2) flygtninge med en lang videregående uddannelse fra hjemlandet opnår endnu højere beskæftigelsesgrad. De to undtagelser skyldes i høj grad forskellige udgangspunkter i sammenligningsgrupperne: Mænd uden medbragt uddannelse, der er familiesammenført til andre end flygtninge, har en relativt høj beskæftigelsesgrad, mens det omvendte er tilfældet for flygtninge uden medbragt uddannelse.

Beskæftigelsesafkastet af medbragt uddannelse indfinder sig for nogle grupper næsten øjeblikkeligt, mens det især for kvinder, og for dem med lang videregående uddannelse, gælder, at afkastet stiger med opholdstiden i Danmark. Der er derfor tegn på, at disse grupper opnår en gradvis bedre udnyttelse af deres

6

medbragte kompetencer med tiden i Danmark. Igen skal gevinsterne ses i lyset af udgangspunktet, hvor kvinder starter på et lavt niveau.

Analysen viser også, at afkastet af medbragt uddannelse varierer med hensyn til, hvor i verden, indvandrerne kommer fra. Der er en tendens til, at afkastet af medbragt uddannelse er højere for flygtninge og familiesammenførte fra to forskellige grupper af lande: Fra enten Mellemøsten, Nordafrika Afghanistan og Pakistan (MENAP-lande) eller fra det Rusland og det tidligere Jugoslavien. Her gælder det også, at den første gruppe kommer fra et langt lavere udgangspunkt. Den resterende gruppe flygtninge og familiesammenførte, hvor afkastet af medbragt uddannelse er lavt, kommer primært fra andre afrikanske og asiatiske lande. Dermed kan vi ikke bekræfte en hypotese om, at afkastet generelt er mindre for indvandrere fra lande, der geografisk og kulturelt er længere fra Danmark.

Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet

Beskæftigelsesanalysen tager ikke højde for variationer i antal arbejdstimer eller timelønnen for de beskæftigede. Denne variation inddrages ved at belyse afkastet af uddannelse på den årlige lønindkomst.

Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet er – med én undtagelse – begrænset: Afkastet er på 13.000-46.000 kr. årligt før skat (2017-lønniveau). Undtagelsen er dem med lange videregående uddannelser, hvor afkastet er 79.000-154.000 kr. om året. De nævnte variationer dækker over resultater opdelt på køn og opholdsgrundlag, men der er ikke noget entydigt mønster i hvilken gruppe, der opnår højere afkast.

Beskæftigelsesafkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark

Beskæftigelsesafkastet af en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er taget i Danmark, er i de fleste tilfælde højere end det tilsvarende afkast af medbragt uddannelse: Flygtninge og familiesammenførte, der har gennemført en uddannelse i Danmark, har en beskæftigelsesgrad der er 11-39 procentpoint højere end dem uden en uddannelse fra Danmark. Afkastet er størst for dem med erhvervsfaglige uddannelser, hvilket er væsentligt, da det er det uddannelsesniveau, som flygtninge og familiesammenførte hyppigst opnår i Danmark.

En undtagelse er igen mænd, der er familiesammenført til andre end flygtninge, med korte eller mellemlange videregående danske uddannelser. De opnår ikke højere beskæftigelse end mænd med samme opholdsgrundlag uden en dansk uddannelse. Gruppen har en relativt høj beskæftigelse, men opnår altså ikke yderligere fordele af hverken medbragt eller dansk kort og mellemlang videregående uddannelse.

Komplementaritet mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark

Indvandrere kan have behov for at opgradere eller tilpasse deres uddannelser til det danske arbejdsmarked. Det er derfor undersøgt, om der er uddannelseskomplementaritet mellem dansk og medbragt uddannelse. Uddannelseskomplementaritet betyder, at det er fordelagtigt at supplere medbragt uddannelse med uddannelse fra Danmark.

Resultaterne viser, at det ikke er tilfældet: Selvom de fleste flygtninge og familiesammenførte i gennemsnit opnår et beskæftigelsesafkast af at tage en uddannelse i Danmark, er det dem uden en medbragt uddannelse, der oftest får mest ud af det (kontrolleret for alder ved ankomst mv.). Det skal understreges,

75

Uddannelse fra hjemlandet

Mens vi har gode tal for, hvor mange der uddanner sig i Danmark, er tallene vedrørende uddannelse fra hjemlandet mere sparsomme og usikre, dels fordi de indhentes via spørgeskemaer, og dels fordi disse spørgeskemaundersøgelser ikke udføres regelmæssigt. Undersøgelsen tager dog udgangspunkt i en periode med regelmæssige undersøgelser, og her viser usikkerheden sig ved, at uddannelse fra hjemlandet er ukendt for 36% af populationen af flygtningene og familiesammenførte, der ankommer til Danmark som voksne.

I hele populationen (inkl. de med ukendt uddannelse) er der 25%, der har rapporteret, at de har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig fra hjemlandet. Omtrent halvdelen af dem med uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen, der har en uddannelse fra hjemlandet, kan være højere, hvis dem med uoplyst uddannelse fra hjemlandet rent faktisk har en uddannelse. Det tyder det dog ikke på, da gruppen med uoplyst uddannelse har lavere beskæftigelse, dansk uddannelse og løn end dem, som vi ved ikke har en uddannelse fra hjemlandet.

Andelen med en uddannelse fra hjemlandet er lidt højere blandt mandlige flygtninge end blandt kvindelige flygtninge, mens kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er bedre uddannede i deres hjemland end mænd, der er familiesammenført, til andre end flygtninge. Det kan bl.a. bero på, at mænd og kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er vidt forskellige grupper, herunder at flere kvinder end mænd er familiesammenført til danskere.

Uddannelse i Danmark

Over den op til 20-årige periode vi følger grupperne, tager 15% af flygtningene og 19% af de familiesammenførte til andre end flygtninge en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark. Både blandt flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge er der en højere andel kvinder end mænd, der uddanner sig i Danmark. Andelen, der uddanner sig i Danmark, er mere end 50% højere blandt dem, der i forvejen har en uddannelse med sig fra hjemlandet. Og over halvdelen af dem, der uddanner sig i Danmark, tager en erhvervsfaglig uddannelse.

Beskæftigelsesafkastet af uddannelse fra hjemlandet

Analysen viser, at flygtninge og familiesammenførte med en medbragt uddannelse har en beskæftigelsesgrad, der ligger mellem 2 og 10 procentpoint højere end dem uden medbragt uddannelse.

Der er to undtagelser til dette resultat: 1) familiesammenførte mænd med medbragte korte og mellemlange videregående uddannelser opnår ikke højere beskæftigelse, samt 2) flygtninge med en lang videregående uddannelse fra hjemlandet opnår endnu højere beskæftigelsesgrad. De to undtagelser skyldes i høj grad forskellige udgangspunkter i sammenligningsgrupperne: Mænd uden medbragt uddannelse, der er familiesammenført til andre end flygtninge, har en relativt høj beskæftigelsesgrad, mens det omvendte er tilfældet for flygtninge uden medbragt uddannelse.

Beskæftigelsesafkastet af medbragt uddannelse indfinder sig for nogle grupper næsten øjeblikkeligt, mens det især for kvinder, og for dem med lang videregående uddannelse, gælder, at afkastet stiger med opholdstiden i Danmark. Der er derfor tegn på, at disse grupper opnår en gradvis bedre udnyttelse af deres

6

medbragte kompetencer med tiden i Danmark. Igen skal gevinsterne ses i lyset af udgangspunktet, hvor kvinder starter på et lavt niveau.

Analysen viser også, at afkastet af medbragt uddannelse varierer med hensyn til, hvor i verden, indvandrerne kommer fra. Der er en tendens til, at afkastet af medbragt uddannelse er højere for flygtninge og familiesammenførte fra to forskellige grupper af lande: Fra enten Mellemøsten, Nordafrika Afghanistan og Pakistan (MENAP-lande) eller fra det Rusland og det tidligere Jugoslavien. Her gælder det også, at den første gruppe kommer fra et langt lavere udgangspunkt. Den resterende gruppe flygtninge og familiesammenførte, hvor afkastet af medbragt uddannelse er lavt, kommer primært fra andre afrikanske og asiatiske lande. Dermed kan vi ikke bekræfte en hypotese om, at afkastet generelt er mindre for indvandrere fra lande, der geografisk og kulturelt er længere fra Danmark.

Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet

Beskæftigelsesanalysen tager ikke højde for variationer i antal arbejdstimer eller timelønnen for de beskæftigede. Denne variation inddrages ved at belyse afkastet af uddannelse på den årlige lønindkomst.

Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet er – med én undtagelse – begrænset: Afkastet er på 13.000-46.000 kr. årligt før skat (2017-lønniveau). Undtagelsen er dem med lange videregående uddannelser, hvor afkastet er 79.000-154.000 kr. om året. De nævnte variationer dækker over resultater opdelt på køn og opholdsgrundlag, men der er ikke noget entydigt mønster i hvilken gruppe, der opnår højere afkast.

Beskæftigelsesafkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark

Beskæftigelsesafkastet af en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er taget i Danmark, er i de fleste tilfælde højere end det tilsvarende afkast af medbragt uddannelse: Flygtninge og familiesammenførte, der har gennemført en uddannelse i Danmark, har en beskæftigelsesgrad der er 11-39 procentpoint højere end dem uden en uddannelse fra Danmark. Afkastet er størst for dem med erhvervsfaglige uddannelser, hvilket er væsentligt, da det er det uddannelsesniveau, som flygtninge og familiesammenførte hyppigst opnår i Danmark.

En undtagelse er igen mænd, der er familiesammenført til andre end flygtninge, med korte eller mellemlange videregående danske uddannelser. De opnår ikke højere beskæftigelse end mænd med samme opholdsgrundlag uden en dansk uddannelse. Gruppen har en relativt høj beskæftigelse, men opnår altså ikke yderligere fordele af hverken medbragt eller dansk kort og mellemlang videregående uddannelse.

Komplementaritet mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark

Indvandrere kan have behov for at opgradere eller tilpasse deres uddannelser til det danske arbejdsmarked. Det er derfor undersøgt, om der er uddannelseskomplementaritet mellem dansk og medbragt uddannelse. Uddannelseskomplementaritet betyder, at det er fordelagtigt at supplere medbragt uddannelse med uddannelse fra Danmark.

Resultaterne viser, at det ikke er tilfældet: Selvom de fleste flygtninge og familiesammenførte i gennemsnit opnår et beskæftigelsesafkast af at tage en uddannelse i Danmark, er det dem uden en medbragt uddannelse, der oftest får mest ud af det (kontrolleret for alder ved ankomst mv.). Det skal understreges,

87

at der er anvendt brede generelle uddannelsesgrupperinger, og det dermed ikke kan afvises, at specifikke kurser, der fx er målrettet på at tilpasse specifikke medbragte uddannelser, kan give en mergevinst.

Beskæftigelses- og lønafkastet af påbegyndt dansk uddannelse

Undersøgelsen viser, at der - udover de direkte udgifter til uddannelsen og uddannelsesstøtte - er en stor ekstra omkostning forbundet med, at flygtninge og familiesammenførte uddanner sig i Danmark i form af tabt beskæftigelse, mens uddannelsen varer. Dette er for så vidt forventet og ikke ulig, hvad der er tilfældet for danskere, der uddanner sig. Det varer 2-8 år før dem, der har påbegyndt en uddannelse i Danmark, i gennemsnit opnår en beskæftigelsesfordel, sammenholdt med dem, der ikke uddanner sig. Derefter er der et positivt beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark i resten af de 15 år efter påbegyndt uddannelse, som vi måler. Det positive afkast opvejer – over de målte 15 år – kun beskæftigelsestabet under uddannelse for kvindelige flygtninge og andre grupper, der tager en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark.

Tabet under uddannelse er dog mindre, når det måles på den enkeltes lønindkomst i stedet for alene på beskæftigelsen. Årsagen er, at mange flygtninge og familiesammenførte har en lønindkomst under studierne. Lønafkastet når et niveau omkring 50-100.000 kr. om året for erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, og stiger op til omkring 150-200.000 kr. for dem med lange videregående uddannelser. Resultaterne betyder, at selv når tabt arbejdsfortjeneste og frafald under studierne medregnes, har alle de fire hovedgrupper opdelt på køn og opholdsgrundlag tjent mere end dem, der ikke påbegynder en dansk uddannelse, efter højest 8 år.

Konklusion

Denne undersøgelse har vist, at flygtninge og familiesammenførte både opnår positive afkast på arbejdsmarkedet af uddannelse fra deres hjemland og af at uddanne sig i Danmark.

Afkastet af medbragt uddannelse varierer på tværs af oprindelseslande, uden en umiddelbar systematik, idet afkastet er størst for indvandrere fra to vidt forskellige grupper fra MENAP-lande1 henholdsvis det tidligere Jugoslavien og Rusland.

Undersøgelsen viser, at særligt dem, der uddanner sig i Danmark opnår en høj beskæftigelse og lønindkomst, og at det gælder uanset om de har en uddannelse med sig fra hjemlandet eller ej. Der er dog ikke et tegn på, at uddannelse i Danmark løfter afkastet af medbragt uddannelse, tværtimod.

Endelig viser undersøgelsen, at der er et beskæftigelsestab under uddannelsen, som ikke indhentes for alle i de første 15 år efter påbegyndt uddannelse. På trods af dette beskæftigelsestab, så går der højest 8 år efter påbegyndt uddannelse, før flygtninge og familiesammenførte samlet set har tjent mere, end dem, der ikke uddanner sig.

1 MENAP er en forkortelse for Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan.

8

Metode

Undersøgelsen er et registerstudie af flygtninge og familiesammenførte, der er ankommet til Danmark som 16-39-årige i årene 1997-2006. Population følges fra de er 18 år efter deres ankomst og frem til og med 2016.

I studiet anvendes oplysninger om medbragt uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik i perioden 1999-2006. Ved at følge de årgange, der ankommer i årene, hvor spørgeskemaundersøgelsen udføres, opnår vi viden om medbragt uddannelse uafhængigt af om flygtningene senere uddanner sig i Danmark.

Afkastet af uddannelse måles som korrigerede forskelle i beskæftigelse og lønindkomst før skat mellem grupperne med og uden uddannelse. Der korrigeres for køn, opholdsgrundlag, opholdstid og oprindelsesland, samt alder, børn i husstanden og bopælskommune i året for ankomst. I analysen af uddannelse fra Danmark anvendes en supplerende metode til bestemmelse af afkastet (fixed effekt). Den sammenligner alene beskæftigelses- og lønvæksten før og efter uddannelse, for dem, der tager uddannelse. Dermed påvirker forskellen mellem dem, der uddanner sig og ikke uddanner sig, ikke disse estimater. I analysen af medbragt uddannelse undersøges det, hvor meget det betyder, at medbragt uddannelse er uoplyst for cirka en tredjedel af populationen. Resultaterne er robuste i forhold til de forskellige anvendte metoder.

Der tages forbehold for, at det estimerede afkast af uddannelse kan skyldes andre forhold end uddannelsen, og at afkastet derfor ikke kan tolkes kausalt. Da der også er andre mulige gevinster af uddannelse, der ikke er belyst, og da de direkte udgifter til uddannelse heller ikke er belyst, kan denne analyse ikke entydigt fastslå, hvorvidt det er en god ide for det offentlige eller samfundet som helhed, at indvandrere uddanner sig i Danmark.

97

at der er anvendt brede generelle uddannelsesgrupperinger, og det dermed ikke kan afvises, at specifikke kurser, der fx er målrettet på at tilpasse specifikke medbragte uddannelser, kan give en mergevinst.

Beskæftigelses- og lønafkastet af påbegyndt dansk uddannelse

Undersøgelsen viser, at der - udover de direkte udgifter til uddannelsen og uddannelsesstøtte - er en stor ekstra omkostning forbundet med, at flygtninge og familiesammenførte uddanner sig i Danmark i form af tabt beskæftigelse, mens uddannelsen varer. Dette er for så vidt forventet og ikke ulig, hvad der er tilfældet for danskere, der uddanner sig. Det varer 2-8 år før dem, der har påbegyndt en uddannelse i Danmark, i gennemsnit opnår en beskæftigelsesfordel, sammenholdt med dem, der ikke uddanner sig. Derefter er der et positivt beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark i resten af de 15 år efter påbegyndt uddannelse, som vi måler. Det positive afkast opvejer – over de målte 15 år – kun beskæftigelsestabet under uddannelse for kvindelige flygtninge og andre grupper, der tager en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark.

Tabet under uddannelse er dog mindre, når det måles på den enkeltes lønindkomst i stedet for alene på beskæftigelsen. Årsagen er, at mange flygtninge og familiesammenførte har en lønindkomst under studierne. Lønafkastet når et niveau omkring 50-100.000 kr. om året for erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, og stiger op til omkring 150-200.000 kr. for dem med lange videregående uddannelser. Resultaterne betyder, at selv når tabt arbejdsfortjeneste og frafald under studierne medregnes, har alle de fire hovedgrupper opdelt på køn og opholdsgrundlag tjent mere end dem, der ikke påbegynder en dansk uddannelse, efter højest 8 år.

Konklusion

Denne undersøgelse har vist, at flygtninge og familiesammenførte både opnår positive afkast på arbejdsmarkedet af uddannelse fra deres hjemland og af at uddanne sig i Danmark.

Afkastet af medbragt uddannelse varierer på tværs af oprindelseslande, uden en umiddelbar systematik, idet afkastet er størst for indvandrere fra to vidt forskellige grupper fra MENAP-lande1 henholdsvis det tidligere Jugoslavien og Rusland.

Undersøgelsen viser, at særligt dem, der uddanner sig i Danmark opnår en høj beskæftigelse og lønindkomst, og at det gælder uanset om de har en uddannelse med sig fra hjemlandet eller ej. Der er dog ikke et tegn på, at uddannelse i Danmark løfter afkastet af medbragt uddannelse, tværtimod.

Endelig viser undersøgelsen, at der er et beskæftigelsestab under uddannelsen, som ikke indhentes for alle i de første 15 år efter påbegyndt uddannelse. På trods af dette beskæftigelsestab, så går der højest 8 år efter påbegyndt uddannelse, før flygtninge og familiesammenførte samlet set har tjent mere, end dem, der ikke uddanner sig.

1 MENAP er en forkortelse for Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan.

8

Metode

Undersøgelsen er et registerstudie af flygtninge og familiesammenførte, der er ankommet til Danmark som 16-39-årige i årene 1997-2006. Population følges fra de er 18 år efter deres ankomst og frem til og med 2016.

I studiet anvendes oplysninger om medbragt uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik i perioden 1999-2006. Ved at følge de årgange, der ankommer i årene, hvor spørgeskemaundersøgelsen udføres, opnår vi viden om medbragt uddannelse uafhængigt af om flygtningene senere uddanner sig i Danmark.

Afkastet af uddannelse måles som korrigerede forskelle i beskæftigelse og lønindkomst før skat mellem grupperne med og uden uddannelse. Der korrigeres for køn, opholdsgrundlag, opholdstid og oprindelsesland, samt alder, børn i husstanden og bopælskommune i året for ankomst. I analysen af uddannelse fra Danmark anvendes en supplerende metode til bestemmelse af afkastet (fixed effekt). Den sammenligner alene beskæftigelses- og lønvæksten før og efter uddannelse, for dem, der tager uddannelse. Dermed påvirker forskellen mellem dem, der uddanner sig og ikke uddanner sig, ikke disse estimater. I analysen af medbragt uddannelse undersøges det, hvor meget det betyder, at medbragt uddannelse er uoplyst for cirka en tredjedel af populationen. Resultaterne er robuste i forhold til de forskellige anvendte metoder.

Der tages forbehold for, at det estimerede afkast af uddannelse kan skyldes andre forhold end uddannelsen, og at afkastet derfor ikke kan tolkes kausalt. Da der også er andre mulige gevinster af uddannelse, der ikke er belyst, og da de direkte udgifter til uddannelse heller ikke er belyst, kan denne analyse ikke entydigt fastslå, hvorvidt det er en god ide for det offentlige eller samfundet som helhed, at indvandrere uddanner sig i Danmark.

109

1. Introduktion Flygtninge og også en del personer, der er familiesammenført til herboende, har historisk haft en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. En vigtig årsag er formentlig, at størsteparten af gruppen kommer til Danmark uden en uddannelse udover grundskolen.

Formålet med denne analyse er at undersøge, hvad flygtninge og familiesammenførte, der rent faktisk har en medbragt uddannelse, eller som tager en uddannelse i Danmark, får ud af disse på det danske arbejdsmarked. Analyserne belyser, hvordan beskæftigelses- og lønforskelle for dem med og uden uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark over en langsigtet periode. Det er væsentligt, fordi uddannelse er en både dyr, langsigtet og risikofyldt investering, og risikoen kan være større for indvandrere, der kommer med dårligere forudsætninger.

Flygtninge og familiesammenførte opholder sig typisk længere tid i det land, de har fået ophold i end andre migranter, og det er derfor særligt relevant at diskutere, om denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet kan forbedres med tiltag, der fokuserer på enten udnyttelse af medbragt uddannelse, eller som øger andelen, der tager en supplerende uddannelse i deres nye værtsland. Analysen aktualiseres af, at der i de senere år i stigende grad i Danmark er lagt vægt på, at flygtninge skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de bevare en kontinuerlig beskæftigelse for at opnå permanent ophold. Ikke desto mindre har vi begrænset viden om, hvorvidt en hurtig vej ud i job er den rette vej i forhold til at sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.

Rapporten er inddelt i 7 kapitler. Næste kapitel gennemgår tidligere litteratur og empiri om indvandreres arbejdsmarkedsgevinster af uddannelse. Kapitel 3 beskriver populationen og datagrundlaget for analysen. Kapitel 4 beskriver, hvor mange blandt flygtningene og de familiesammenførte, der er uddannet ved ankomst til Danmark, og hvor mange der sidenhen uddanner sig i Danmark. Kapitel 5 viser beskæftigelses- og lønniveauet for populationen i Danmark, opdelt på medbragt uddannelsesniveau, og kapitel 6 præsenterer estimaterne for afkastet af medbragt og uddannelse fra Danmark. Kapitel 7 opsummerer og diskuterer analysen.

10

2. Litteratur

2.1 Afkastet af uddannelse for indvandrere Uddannelse hører uden tvivl til blandt de væsentligste og bedst beskrevne forklaringsfaktorer for forskelle i arbejdsmarkedsudfald som beskæftigelse og løn. En grundhypotese for sammenhængen er, at uddannelse bidrager med human kapital, der er produktivitetsforøgende og dermed øger efterspørgslen efter og aflønningen af den givne arbejdskraft. Der er dog også andre forklaringer, såsom at uddannelse har en signalværdi til arbejdsgiverne om arbejdstagernes produktivitet og kompetencer, som derved kan sortere blandt nye ansøgere på baggrund af uddannelse. Sammenhængen kan også være drevet af selektion med hensyn til, hvem der uddanner sig (fx Carneiro et al. 2011). Disse forklaringer er dog ikke gensidigt udelukkende, og der er overvejende enighed om, at sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedsudfald er delvis kausal, dvs. delvist skyldes uddannelse og ikke alene forhold ved dem, der tager en uddannelse (Card 1999; Oreopoulos and Petronijevic, 2013; Doyle & Skinner 2016).

Det er dog langt fra lige så velbelyst, om indvandrere også opnår en gevinst af uddannelse, og de studier, der findes, tager stort set aldrig højde for selektionsproblemet. Et banebrydende studie af Barry Chiswick fra 1978 var blandt de første til at vise, hvordan lønninger varierede med niveauet af medbragt uddannelse for indvandrere i USA. Chiswick (1978) finder ikke, at der er forskel på det årlige lønafkast af uddannelse taget i hjemlandet og i USA2. Studiet er primært metodisk interessant, fordi det udvikler den empiriske model, der stadig anvendes i litteraturen. Friedberg (2000) er blandt de første, der undersøger spørgsmålet udenfor USA. Modsat Chiswick (1978) forkaster hun hypotesen om, at afkastet af uddannelse i hjem- og værtsland er ens på det israelske arbejdsmarked. Chiswick (1978) finder derimod, at afkastet til erhvervserfaring i det nye værtsland er større for indvandrere, og at de derfor indhenter den initiale lønforskel nogle år efter deres ankomst. Det er et centralt fund i og med, det kan siges at kendetegne en succesfuld integration på arbejdsmarkedet. Begge studier betragter dog alene mænd i beskæftigelse, typisk indvandrere med en arbejdstilladelse. En række analyser har dokumenteret, at tilsvarende succesfuld integration på arbejdsmarkedet sjældent observeres for andre typer af migranter.

Hartog & Zorlu (2007) er blandt de første til at estimere afkastet af medbragt uddannelse med faktiske oplysninger om den medbragte uddannelse. De er også blandt de første, der ser på betydningen af uddannelse specifikt for flygtninge, og ikke for indvandrere generelt. De finder en omvendt U-sammenhæng mellem niveauet for medbragt uddannelse og afkastet på beskæftigelse og lønninger, hvor afkastet er højest ved lave uddannelsesniveauer. Kanas & van Tubergen (2009) ser ligeledes på indvandrere fra ikke-vestlige lande i Holland, og finder et lavere afkast af medbragt uddannelse end uddannelse taget i Holland.

To undersøgelser, der er tættere på danske forhold, er NOU (2017) samt Bratsberg et al. (2017), der begge har belyst betydningen af medbragt og norsk uddannelse blandt ikke-vestlige indvandrere i Norge. De når hver især til konklusionen, at uddannelse taget i Norge kan være en stor gevinst for flygtninge i Norge. Mens NOU (2017) alene ser på de faktiske beskæftigelsesgrader for flygtninge, med og uden uddannelse

2 Chiswick observerer ikke om uddannelsen er taget i USA eller ej, men antager at uddannelse er taget i hjemlandet, hvis vedkommende er immigreret i en alder, der overstiger 5 plus antal års uddannelse. Resten antages at været taget i USA.

119

1. Introduktion Flygtninge og også en del personer, der er familiesammenført til herboende, har historisk haft en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. En vigtig årsag er formentlig, at størsteparten af gruppen kommer til Danmark uden en uddannelse udover grundskolen.

Formålet med denne analyse er at undersøge, hvad flygtninge og familiesammenførte, der rent faktisk har en medbragt uddannelse, eller som tager en uddannelse i Danmark, får ud af disse på det danske arbejdsmarked. Analyserne belyser, hvordan beskæftigelses- og lønforskelle for dem med og uden uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark over en langsigtet periode. Det er væsentligt, fordi uddannelse er en både dyr, langsigtet og risikofyldt investering, og risikoen kan være større for indvandrere, der kommer med dårligere forudsætninger.

Flygtninge og familiesammenførte opholder sig typisk længere tid i det land, de har fået ophold i end andre migranter, og det er derfor særligt relevant at diskutere, om denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet kan forbedres med tiltag, der fokuserer på enten udnyttelse af medbragt uddannelse, eller som øger andelen, der tager en supplerende uddannelse i deres nye værtsland. Analysen aktualiseres af, at der i de senere år i stigende grad i Danmark er lagt vægt på, at flygtninge skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de bevare en kontinuerlig beskæftigelse for at opnå permanent ophold. Ikke desto mindre har vi begrænset viden om, hvorvidt en hurtig vej ud i job er den rette vej i forhold til at sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.

Rapporten er inddelt i 7 kapitler. Næste kapitel gennemgår tidligere litteratur og empiri om indvandreres arbejdsmarkedsgevinster af uddannelse. Kapitel 3 beskriver populationen og datagrundlaget for analysen. Kapitel 4 beskriver, hvor mange blandt flygtningene og de familiesammenførte, der er uddannet ved ankomst til Danmark, og hvor mange der sidenhen uddanner sig i Danmark. Kapitel 5 viser beskæftigelses- og lønniveauet for populationen i Danmark, opdelt på medbragt uddannelsesniveau, og kapitel 6 præsenterer estimaterne for afkastet af medbragt og uddannelse fra Danmark. Kapitel 7 opsummerer og diskuterer analysen.

10

2. Litteratur

2.1 Afkastet af uddannelse for indvandrere Uddannelse hører uden tvivl til blandt de væsentligste og bedst beskrevne forklaringsfaktorer for forskelle i arbejdsmarkedsudfald som beskæftigelse og løn. En grundhypotese for sammenhængen er, at uddannelse bidrager med human kapital, der er produktivitetsforøgende og dermed øger efterspørgslen efter og aflønningen af den givne arbejdskraft. Der er dog også andre forklaringer, såsom at uddannelse har en signalværdi til arbejdsgiverne om arbejdstagernes produktivitet og kompetencer, som derved kan sortere blandt nye ansøgere på baggrund af uddannelse. Sammenhængen kan også være drevet af selektion med hensyn til, hvem der uddanner sig (fx Carneiro et al. 2011). Disse forklaringer er dog ikke gensidigt udelukkende, og der er overvejende enighed om, at sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedsudfald er delvis kausal, dvs. delvist skyldes uddannelse og ikke alene forhold ved dem, der tager en uddannelse (Card 1999; Oreopoulos and Petronijevic, 2013; Doyle & Skinner 2016).

Det er dog langt fra lige så velbelyst, om indvandrere også opnår en gevinst af uddannelse, og de studier, der findes, tager stort set aldrig højde for selektionsproblemet. Et banebrydende studie af Barry Chiswick fra 1978 var blandt de første til at vise, hvordan lønninger varierede med niveauet af medbragt uddannelse for indvandrere i USA. Chiswick (1978) finder ikke, at der er forskel på det årlige lønafkast af uddannelse taget i hjemlandet og i USA2. Studiet er primært metodisk interessant, fordi det udvikler den empiriske model, der stadig anvendes i litteraturen. Friedberg (2000) er blandt de første, der undersøger spørgsmålet udenfor USA. Modsat Chiswick (1978) forkaster hun hypotesen om, at afkastet af uddannelse i hjem- og værtsland er ens på det israelske arbejdsmarked. Chiswick (1978) finder derimod, at afkastet til erhvervserfaring i det nye værtsland er større for indvandrere, og at de derfor indhenter den initiale lønforskel nogle år efter deres ankomst. Det er et centralt fund i og med, det kan siges at kendetegne en succesfuld integration på arbejdsmarkedet. Begge studier betragter dog alene mænd i beskæftigelse, typisk indvandrere med en arbejdstilladelse. En række analyser har dokumenteret, at tilsvarende succesfuld integration på arbejdsmarkedet sjældent observeres for andre typer af migranter.

Hartog & Zorlu (2007) er blandt de første til at estimere afkastet af medbragt uddannelse med faktiske oplysninger om den medbragte uddannelse. De er også blandt de første, der ser på betydningen af uddannelse specifikt for flygtninge, og ikke for indvandrere generelt. De finder en omvendt U-sammenhæng mellem niveauet for medbragt uddannelse og afkastet på beskæftigelse og lønninger, hvor afkastet er højest ved lave uddannelsesniveauer. Kanas & van Tubergen (2009) ser ligeledes på indvandrere fra ikke-vestlige lande i Holland, og finder et lavere afkast af medbragt uddannelse end uddannelse taget i Holland.

To undersøgelser, der er tættere på danske forhold, er NOU (2017) samt Bratsberg et al. (2017), der begge har belyst betydningen af medbragt og norsk uddannelse blandt ikke-vestlige indvandrere i Norge. De når hver især til konklusionen, at uddannelse taget i Norge kan være en stor gevinst for flygtninge i Norge. Mens NOU (2017) alene ser på de faktiske beskæftigelsesgrader for flygtninge, med og uden uddannelse

2 Chiswick observerer ikke om uddannelsen er taget i USA eller ej, men antager at uddannelse er taget i hjemlandet, hvis vedkommende er immigreret i en alder, der overstiger 5 plus antal års uddannelse. Resten antages at været taget i USA.

1211

taget i Norge, korrigerer Bratsberg et al. (2017) for forskelle i baggrund og estimerer afkastet af uddannelse i en model af Chiswick-typen. De anvender data for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Norge i perioden 1990-2014 som voksne, og finder, at afkastet til medbragt videregående uddannelse er lavt: 2-4 procentpoint beskæftigelse for mænd og 3-9 procentpoint for kvinder. Afkastet er langt højere for uddannelse, der er taget i Norge: For videregående uddannelser er det 10-23 procentpoint for mænd og 26 procentpoint for kvinder.

Der er en række mulige forklaringer på, at indvandrere opnår et lavere afkast af deres medbragte uddannelse end det generelle afkast af uddannelse i værtslandet. Det tolkes ofte som udtryk for en begrænset overførbarhed (engelsk: transferability) af udenlandsk uddannelse til værtslandet (Chiswick & Miller 2009). De kvantitative studier giver sjældent viden om den bagvedliggende årsag til en manglende overførbarhed. Det kan afspejle at indvandrernes kompetencer ikke udnyttes optimalt. Det kan være fordi arbejdsgiverne diskriminerer, eller fordi de mangler viden om indvandrernes uddannelsesniveau. Det kan også være fordi indvandrerne mangler viden om jobstrukturerne og søgestrategier i det nye land, eller fordi de har ringere netværk. Et lavere afkast behøver dog ikke afspejle en inoptimal udnyttelse af uddannelse, fordi der kan være grunde til, at indvandrere med medbragt uddannelse ikke er lige så produktive som indfødte med tilsvarende uddannelsesniveau. For migranter, der emigrerer fra ikke-vestlige lande er det sandsynligt, at deres uddannelse ikke nødvendigvis modsvarer behovet på det nye arbejdsmarked, samt at deres uddannelse fra hjemlandet er af en lavere kvalitet. Det kan også være, at indvandrernes kompetencer er forældede enten på grund af tid brugt på flugt og i asylsystemer, eller på anden vis forringet på grund af påvirkning af konflikt og krig.

Endelig kan det tænkes, at indvandrerne mangler andre kompetencer, der er nødvendige for at bringe uddannelseskompetencerne i spil. Det gælder ikke mindst det nye sprog, men også sociale og personlige kompetencer, som kan være væsentlige på det nye arbejdsmarked.

En række studier har eksplicit testet en hypotese om, at afkastet af medbragt uddannelse øges i takt med at indvandrerne opbygger kompetencer, der er relevante i værtslandet; herunder arbejdsmarkedserfaring, sproglige færdigheder og andre kompetencer. Hypotesen omtales også som komplementaritetshypotesen, dvs. at medbragt uddannelse og andre færdigheder er komplementære. Resultater fra udenlandske studier underbygger denne hypotese om ”komplementaritet” mellem medbragte og nyerhvervede kompetencer, både i form af undersøgelser af komplementaritet mellem medbragt uddannelse og nyerhvervede kompetencer som sprog (Chiswick and Miller 1994; 2003; Friedberg 2000) samt ved indirekte belysning af den førnævnte beskæftigelses- og lønvækst over tid (Green & Worswick 2004).

2.2 Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier Dette afsnit gennemgår hovedresultater i tidligere studier af sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for indvandrere i Danmark. Vi har særligt fokus på, hvilke datakilder, der er anvendt for medbragt uddannelse og på forskellen mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark.

2.2.1 Datakilder om medbragt uddannelse Tabel 1 opsummerer primære datakilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark. En væsentlig konklusion af gennemgangen af disse kilder er, at det ikke er ligetil at belyse den selvstændige betydning af medbragt uddannelse med de forhåndenværende datakilder. Dels spørger de store landsdækkende survey ikke til medbragt uddannelse til personer, der har uddannet sig i Danmark. Og dels

12

er der et stort datamæssigt hul for indvandrere, der er ankommet til Danmark i perioden 2007-2015 og som ikke er i Danmark i 2016. De enkelte surveys gennemgås kort i det følgende.

Danmark Statistik gennemførte i 1999 to dataindsamlinger om indvandreres medbragte uddannelse. Den første var finansieret af ROCKWOOL Fonden og indeholdt oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse for 8 store indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande: Iran, eks-Jugoslavien, Libanon, Polen, Tyrkiet, Pakistan, Somalia og Vietnam. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt igen i 2001. Stikprøverne er forholdsvis små på omtrent 3.600 i den danske del. Resultaterne rapporteres i Mogensen & Matthiessen (2000; 2002), men de belyser alene den danske uddannelse eller den højeste af dansk og medbragt uddannelse.

Tabel 1. Kilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark.

Survey Kilde Population Stikprøvestørrelse Oplysninger om medbragt uddannelse uafhængigt af uddannelse fra Danmark?

Danmarks Statistik (a)

Mogensen & Matthiessen (2000)

Indvandrere fra 8 ikke-vestlige lande

ca. 3.600 Ja

Danmarks Statistik (b)

Mørkeberg (2000); Danmarks Statistik (2017; 2018)

Alle indvandrere i Danmark i 1999-2006 uden dansk uddannelse*

ca. 132.300 Nej

SFI 2006 Deding et al. (2008)

Indvandrere fra Iran, Pakistan og Tyrkiet

ca. 3.000 Ja

Danmarks Statistik (c)

Schultz-Nielsen & Skaksen (2017)

Alle indvandrere i Danmark i 2016, indvandret efter 2003 uden dansk uddannelse

ca. 65.300 Nej

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Beskrives nærmere i næste afsnit.

Danmark Statistik gennemførte i efteråret 1999, efter den første afgrænsede indsamling i samme år, en større spørgeskemaundersøgelse om alle indvandreres medbragte uddannelse. Undersøgelsen blev fulgt op i efterfølgende år for nyindvandrede. Ifølge Danmarks Statistik (2017) er der indhentet oplysninger for personer, der er indvandret til og med 2006. Mørkeberg (2000) gennemgår dataindsamlingen i den første undersøgelse, og et i skrivende stund upubliceret notat fra Danmarks Statistik beskriver kort de opfølgende dataindsamlinger (Danmarks Statistik, 2018). Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget som en postomdelt undersøgelse og blev udsendt til indvandrere, der pr. 1.1.1999 var 18-59 år, der var mindst 16 år ved indvandring, og som ikke senest i efteråret 1997 havde taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse (Mørkeberg 2000). Det fremgår, at det første skema blev udsendt til 152.081 personer i landet uden uddannelse fra Danmark og med gyldig CPR-nummer og adresse. Svarprocenten i den første spørgeskemaundersøgelse var 49,7%. Svarprocenten er højere for ældre respondenter, og lavere for

1311

taget i Norge, korrigerer Bratsberg et al. (2017) for forskelle i baggrund og estimerer afkastet af uddannelse i en model af Chiswick-typen. De anvender data for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Norge i perioden 1990-2014 som voksne, og finder, at afkastet til medbragt videregående uddannelse er lavt: 2-4 procentpoint beskæftigelse for mænd og 3-9 procentpoint for kvinder. Afkastet er langt højere for uddannelse, der er taget i Norge: For videregående uddannelser er det 10-23 procentpoint for mænd og 26 procentpoint for kvinder.

Der er en række mulige forklaringer på, at indvandrere opnår et lavere afkast af deres medbragte uddannelse end det generelle afkast af uddannelse i værtslandet. Det tolkes ofte som udtryk for en begrænset overførbarhed (engelsk: transferability) af udenlandsk uddannelse til værtslandet (Chiswick & Miller 2009). De kvantitative studier giver sjældent viden om den bagvedliggende årsag til en manglende overførbarhed. Det kan afspejle at indvandrernes kompetencer ikke udnyttes optimalt. Det kan være fordi arbejdsgiverne diskriminerer, eller fordi de mangler viden om indvandrernes uddannelsesniveau. Det kan også være fordi indvandrerne mangler viden om jobstrukturerne og søgestrategier i det nye land, eller fordi de har ringere netværk. Et lavere afkast behøver dog ikke afspejle en inoptimal udnyttelse af uddannelse, fordi der kan være grunde til, at indvandrere med medbragt uddannelse ikke er lige så produktive som indfødte med tilsvarende uddannelsesniveau. For migranter, der emigrerer fra ikke-vestlige lande er det sandsynligt, at deres uddannelse ikke nødvendigvis modsvarer behovet på det nye arbejdsmarked, samt at deres uddannelse fra hjemlandet er af en lavere kvalitet. Det kan også være, at indvandrernes kompetencer er forældede enten på grund af tid brugt på flugt og i asylsystemer, eller på anden vis forringet på grund af påvirkning af konflikt og krig.

Endelig kan det tænkes, at indvandrerne mangler andre kompetencer, der er nødvendige for at bringe uddannelseskompetencerne i spil. Det gælder ikke mindst det nye sprog, men også sociale og personlige kompetencer, som kan være væsentlige på det nye arbejdsmarked.

En række studier har eksplicit testet en hypotese om, at afkastet af medbragt uddannelse øges i takt med at indvandrerne opbygger kompetencer, der er relevante i værtslandet; herunder arbejdsmarkedserfaring, sproglige færdigheder og andre kompetencer. Hypotesen omtales også som komplementaritetshypotesen, dvs. at medbragt uddannelse og andre færdigheder er komplementære. Resultater fra udenlandske studier underbygger denne hypotese om ”komplementaritet” mellem medbragte og nyerhvervede kompetencer, både i form af undersøgelser af komplementaritet mellem medbragt uddannelse og nyerhvervede kompetencer som sprog (Chiswick and Miller 1994; 2003; Friedberg 2000) samt ved indirekte belysning af den førnævnte beskæftigelses- og lønvækst over tid (Green & Worswick 2004).

2.2 Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier Dette afsnit gennemgår hovedresultater i tidligere studier af sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for indvandrere i Danmark. Vi har særligt fokus på, hvilke datakilder, der er anvendt for medbragt uddannelse og på forskellen mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark.

2.2.1 Datakilder om medbragt uddannelse Tabel 1 opsummerer primære datakilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark. En væsentlig konklusion af gennemgangen af disse kilder er, at det ikke er ligetil at belyse den selvstændige betydning af medbragt uddannelse med de forhåndenværende datakilder. Dels spørger de store landsdækkende survey ikke til medbragt uddannelse til personer, der har uddannet sig i Danmark. Og dels

12

er der et stort datamæssigt hul for indvandrere, der er ankommet til Danmark i perioden 2007-2015 og som ikke er i Danmark i 2016. De enkelte surveys gennemgås kort i det følgende.

Danmark Statistik gennemførte i 1999 to dataindsamlinger om indvandreres medbragte uddannelse. Den første var finansieret af ROCKWOOL Fonden og indeholdt oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse for 8 store indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande: Iran, eks-Jugoslavien, Libanon, Polen, Tyrkiet, Pakistan, Somalia og Vietnam. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt igen i 2001. Stikprøverne er forholdsvis små på omtrent 3.600 i den danske del. Resultaterne rapporteres i Mogensen & Matthiessen (2000; 2002), men de belyser alene den danske uddannelse eller den højeste af dansk og medbragt uddannelse.

Tabel 1. Kilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark.

Survey Kilde Population Stikprøvestørrelse Oplysninger om medbragt uddannelse uafhængigt af uddannelse fra Danmark?


Mogensen & Matthiessen (2000)

Indvandrere fra 8 ikke-vestlige lande

ca. 3.600 Ja


Mørkeberg (2000); Danmarks Statistik (2017; 2018)

Alle indvandrere i Danmark i 1999-2006 uden dansk uddannelse*

ca. 132.300 Nej

SFI 2006 Deding et al. (2008)

Indvandrere fra Iran, Pakistan og Tyrkiet

ca. 3.000 Ja


Schultz-Nielsen & Skaksen (2017)

Alle indvandrere i Danmark i 2016, indvandret efter 2003 uden dansk uddannelse

ca. 65.300 Nej

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Beskrives nærmere i næste afsnit.

Danmark Statistik gennemførte i efteråret 1999, efter den første afgrænsede indsamling i samme år, en større spørgeskemaundersøgelse om alle indvandreres medbragte uddannelse. Undersøgelsen blev fulgt op i efterfølgende år for nyindvandrede. Ifølge Danmarks Statistik (2017) er der indhentet oplysninger for personer, der er indvandret til og med 2006. Mørkeberg (2000) gennemgår dataindsamlingen i den første undersøgelse, og et i skrivende stund upubliceret notat fra Danmarks Statistik beskriver kort de opfølgende dataindsamlinger (Danmarks Statistik, 2018). Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget som en postomdelt undersøgelse og blev udsendt til indvandrere, der pr. 1.1.1999 var 18-59 år, der var mindst 16 år ved indvandring, og som ikke senest i efteråret 1997 havde taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse (Mørkeberg 2000). Det fremgår, at det første skema blev udsendt til 152.081 personer i landet uden uddannelse fra Danmark og med gyldig CPR-nummer og adresse. Svarprocenten i den første spørgeskemaundersøgelse var 49,7%. Svarprocenten er højere for ældre respondenter, og lavere for

1413

personer fra Afrika og enkelte lande, der har genereret mange flygtninge og familiesammenførte, som Tyrkiet, Somalia, Libanon og Pakistan. Svarprocenten er dog høj for personer fra fx Irak, Iran, og Jugoslavien. Generelt er svarprocenten højere for nyligt ankomne, end for dem, der har været længere tid i Danmark. Efter 2000 udsendes spørgeskemaet til indvandrere, der er mindst 18 år, og som har været i Danmark i mindst et kalenderår. Det udsendes først til sprogskoler og derefter per post til dem, der ikke har besvaret, og som ikke er i gang med, eller har en uddannelse, fra Danmark (Danmarks Statistik 2009). På grund af problemer med sprogcentrenes indberetningssystemer i 2001-2003 blev der ikke indsamlet oplysninger herfra i disse år. Det medførte en lav svarprocent i de år på 37%, mens svarprocenten i 2000 var 85%, og i 2004 samt 2005-2006 55% henholdsvis 81% (Danmarks Statistik 2018). Da det er disse datakilder der ligger til grund for indeværende studie, gennemgås de nærmere i næste afsnit. I 2016 er indsamlet oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der kom til Danmark efter 2004, og som er i Danmark i 2016 (Schultz-Nielsen & Skaksen 2017).

En sidste kilde til indvandreres medbragte uddannelse er et spørgeskema indsamlet af SFI i 2006. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført for 18-45-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, med ca. 1.000 personer fra hvert land. I dette spørgeskema spørges der til medbragt uddannelse, uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark.

2.2.2 Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse Tabel 2 opsummerer undersøgelser af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark. I det følgende beskrives undersøgelsernes resultater og eventuelle begrænsninger mere indgående.

Constant & Larsen (2004) anvender det første survey fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, a) til at belyse betydningen af indvandrernes medbragte uddannelse for, om indvandrerne tager en uddannelse i henholdsvis Danmark og Tyskland. Da studiet er en komparativ analyse mellem Danmark og Tyskland, er 5 almindeligt forekommende af de 8 lande udvalgt. Indvandrerne fra disse 5 lande udgør dog 2/3 af alle ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Studiet viser, at en væsentlig mindre andel af indvandrere i Danmark har færdiggjort grundskolen eller en gymnasial uddannelse i hjemlandet end indvandrere fra samme land i Tyskland. Andelen med højere uddannelse fra hjemlandet er nogenlunde ens i de to lande. Resultater fra regressionsanalyser viser, at indvandrere fra de udvalgte lande med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse fra hjemlandet er mere tilbøjelige til også at uddanne sig i Danmark, mens det ikke er tilfældet for dem med en medbragt universitetsuddannelse.

Constant & Schultz-Nielsen (2004) anvender de samme data og belyser sammenhængen mellem medbragt uddannelse og beskæftigelse. De finder at indvandrere med en dansk universitetsuddannelse deltager hyppigere i arbejdsstyrken end andre indvandrere, at medbragt uddannelse ikke umiddelbart giver en beskæftigelsesmæssig fordel i Danmark, og at det kun er tilfældet for erhvervsfaglige uddannelser taget i Danmark.

14

Tabel 2. Undersøgelser af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark.

Kilde Kilde om medbragt uddannelse

Population Outcome Sammenhæng med medbragt uddannelse

Sammenhæng med uddannelse fra Danmark

Constant & Larsen (2004)


5 ikke-vestlige lande Dansk uddannelse

+ Ej belyst

Constant & Schultz-Nielsen (2004)


5 ikke-vestlige lande Beskæftigelse 0 + erhvervsfaglig

Jensen (2004)*


20-57-årige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam

Beskæftigelse + +

Schultz-Nielsen (2008)*


30-55-årige ikke-vestlige indvandrere

Timeløn Lille + +

Arendt et al. (2016)

SFI 2006 18-30-årige flygtninge og familiesammenførte fra Iran, Pakistan og Tyrkiet ankommet som voksne

Beskæftigelse Lille + +

Schultz-Nielsen & Skaksen* (2017)


Indvandrere Beskæftigelse + +

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Undersøgelserne af medbragt uddannelse er kun for de, der ikke har uddannet sig i Danmark.

Jensen (2004) anvender registerdata koblet med spørgeskemadata fra Danmarks Statistik om indvandrernes medbragte uddannelse fra 1999. Analysen udføres for årene 1984-1999, blandt 20-57-årige ikke-uddannelsessøgende mandlige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam, der opholder sig i Danmark fra deres ankomst og til og med 1999. Studiet har derfor kun oplysninger om medbragt uddannelse for de, der stadig er i Danmark i 1999. Resultaterne viser, at både medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark har et signifikant positivt afkast på både beskæftigelse og løn, men at afkastet primært afspejles i beskæftigelse, snarere end løn (betinget på beskæftigelse). Afkastet varierer på tværs af landegrupper: Indvandrere fra Iran, Irak og Vietnam har mindre afkast af medbragt uddannelse end af uddannelse fra Danmark, mens det omvendte er tilfældet for indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan. Forfatterne tolker forskellen i afkast mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark af samme længde som udtryk for graden af overførbarhed af medbragt uddannelse. Resultaterne støtter derfor ifølge forfatterne hypotesen om begrænset overførbarhed for nogle indvandrere, men ikke for andre. Resultaterne kan dog også tolkes som ensartet overførbarhed på tværs af lande, og større afkast af uddannelse fra Danmark for iranere, irakere og vietnamesere.

1513

personer fra Afrika og enkelte lande, der har genereret mange flygtninge og familiesammenførte, som Tyrkiet, Somalia, Libanon og Pakistan. Svarprocenten er dog høj for personer fra fx Irak, Iran, og Jugoslavien. Generelt er svarprocenten højere for nyligt ankomne, end for dem, der har været længere tid i Danmark. Efter 2000 udsendes spørgeskemaet til indvandrere, der er mindst 18 år, og som har været i Danmark i mindst et kalenderår. Det udsendes først til sprogskoler og derefter per post til dem, der ikke har besvaret, og som ikke er i gang med, eller har en uddannelse, fra Danmark (Danmarks Statistik 2009). På grund af problemer med sprogcentrenes indberetningssystemer i 2001-2003 blev der ikke indsamlet oplysninger herfra i disse år. Det medførte en lav svarprocent i de år på 37%, mens svarprocenten i 2000 var 85%, og i 2004 samt 2005-2006 55% henholdsvis 81% (Danmarks Statistik 2018). Da det er disse datakilder der ligger til grund for indeværende studie, gennemgås de nærmere i næste afsnit. I 2016 er indsamlet oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der kom til Danmark efter 2004, og som er i Danmark i 2016 (Schultz-Nielsen & Skaksen 2017).

En sidste kilde til indvandreres medbragte uddannelse er et spørgeskema indsamlet af SFI i 2006. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført for 18-45-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, med ca. 1.000 personer fra hvert land. I dette spørgeskema spørges der til medbragt uddannelse, uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark.

2.2.2 Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse Tabel 2 opsummerer undersøgelser af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark. I det følgende beskrives undersøgelsernes resultater og eventuelle begrænsninger mere indgående.

Constant & Larsen (2004) anvender det første survey fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, a) til at belyse betydningen af indvandrernes medbragte uddannelse for, om indvandrerne tager en uddannelse i henholdsvis Danmark og Tyskland. Da studiet er en komparativ analyse mellem Danmark og Tyskland, er 5 almindeligt forekommende af de 8 lande udvalgt. Indvandrerne fra disse 5 lande udgør dog 2/3 af alle ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Studiet viser, at en væsentlig mindre andel af indvandrere i Danmark har færdiggjort grundskolen eller en gymnasial uddannelse i hjemlandet end indvandrere fra samme land i Tyskland. Andelen med højere uddannelse fra hjemlandet er nogenlunde ens i de to lande. Resultater fra regressionsanalyser viser, at indvandrere fra de udvalgte lande med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse fra hjemlandet er mere tilbøjelige til også at uddanne sig i Danmark, mens det ikke er tilfældet for dem med en medbragt universitetsuddannelse.

Constant & Schultz-Nielsen (2004) anvender de samme data og belyser sammenhængen mellem medbragt uddannelse og beskæftigelse. De finder at indvandrere med en dansk universitetsuddannelse deltager hyppigere i arbejdsstyrken end andre indvandrere, at medbragt uddannelse ikke umiddelbart giver en beskæftigelsesmæssig fordel i Danmark, og at det kun er tilfældet for erhvervsfaglige uddannelser taget i Danmark.

14

Tabel 2. Undersøgelser af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark.

Kilde Kilde om medbragt uddannelse

Population Outcome Sammenhæng med medbragt uddannelse

Sammenhæng med uddannelse fra Danmark

Constant & Larsen (2004)


5 ikke-vestlige lande Dansk uddannelse

+ Ej belyst

Constant & Schultz-Nielsen (2004)


5 ikke-vestlige lande Beskæftigelse 0 + erhvervsfaglig

Jensen (2004)*


20-57-årige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam

Beskæftigelse + +

Schultz-Nielsen (2008)*


30-55-årige ikke-vestlige indvandrere

Timeløn Lille + +

Arendt et al. (2016)

SFI 2006 18-30-årige flygtninge og familiesammenførte fra Iran, Pakistan og Tyrkiet ankommet som voksne

Beskæftigelse Lille + +

Schultz-Nielsen & Skaksen* (2017)


Indvandrere Beskæftigelse + +

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Undersøgelserne af medbragt uddannelse er kun for de, der ikke har uddannet sig i Danmark.

Jensen (2004) anvender registerdata koblet med spørgeskemadata fra Danmarks Statistik om indvandrernes medbragte uddannelse fra 1999. Analysen udføres for årene 1984-1999, blandt 20-57-årige ikke-uddannelsessøgende mandlige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam, der opholder sig i Danmark fra deres ankomst og til og med 1999. Studiet har derfor kun oplysninger om medbragt uddannelse for de, der stadig er i Danmark i 1999. Resultaterne viser, at både medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark har et signifikant positivt afkast på både beskæftigelse og løn, men at afkastet primært afspejles i beskæftigelse, snarere end løn (betinget på beskæftigelse). Afkastet varierer på tværs af landegrupper: Indvandrere fra Iran, Irak og Vietnam har mindre afkast af medbragt uddannelse end af uddannelse fra Danmark, mens det omvendte er tilfældet for indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan. Forfatterne tolker forskellen i afkast mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark af samme længde som udtryk for graden af overførbarhed af medbragt uddannelse. Resultaterne støtter derfor ifølge forfatterne hypotesen om begrænset overførbarhed for nogle indvandrere, men ikke for andre. Resultaterne kan dog også tolkes som ensartet overførbarhed på tværs af lande, og større afkast af uddannelse fra Danmark for iranere, irakere og vietnamesere.

1615

Når der ses på udviklingen i afkastet af medbragt uddannelse med tid i Danmark nærmer lønafkastet for indvandrere i beskæftigelse sig danskernes, mens beskæftigelsesafkastet forbliver langt under danskernes. Beskæftigelsen topper efter 11 år i Danmark og mindskes derefter. Resultaterne synes robuste, givet den lange tidsperiode og det faktum, at der også kontrolleres for årlig national ledighed. Den aftagende beskæftigelse efter 11 år i landet finder i mindre grad sted for dem med længere medbragt uddannelse, hvilket især ses i lønafkastet. Analysen bekræfter derfor en hypotese om, at medbragt uddannelse er med til at sikre en bedre tilknytning til det danske arbejdsmarked på langt sigt, særligt når foden først er kommet inden for, men samtidig er det netop en barriere at komme i arbejde, hvor niveauet langt fra er på niveau med danskernes3.

Schultz-Nielsen (2008) analyserer timelønsafkastet af uddannelse for ikke-vestlige indvandrere. Analysen er baseret på registerdata for alle ikke-vestlige indvandrere i alderen 30-55 år, og inkluderer Danmarks Statistiks spørgeskemadata for medbragt uddannelse. Studiet viser, at omtrent hver femte af de ikke-vestlige indvandrere har færdiggjort en uddannelse i Danmark: 22% har en erhvervsfaglig uddannelse og 18% har en videregående uddannelse, mod danskernes niveau på henholdsvis 40% og 31%. Resultaterne viser, at der er et positivt timelønsafkast af uddannelse fra Danmark. Der er også et afkast til uddannelse fra hjemlandet for de, der ikke har uddannet sig i Danmark, men det er betydeligt mindre end afkastet af dansk uddannelse, og kun for dem med videregående uddannelse, ikke for dem med erhvervsfaglige uddannelser. Afkastet af uddannelse fra Danmark er kun marginalt mindre for ikke-vestlige indvandrere end for danskere.

Schultz-Nielsen & Skaksen (2017) anvender de seneste indsamlede data om indvandrernes medbragte uddannelse, foretaget i 2016. Analysen dokumenterer, at der eksisterer store uddannelsesrelaterede forskelle i beskæftigelse, løn og ift. jobtype for vestlige og ikke-vestlige indvandrere med ophold i Danmark i 2015. For mænd fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen 42% for dem, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse fra hjemlandet, mens den er 68% for dem, der har en lang videregående uddannelse fra hjemlandet. For kvinder er de tilsvarende tal 33% hhv. 49%. Ses der på uddannelse taget i Danmark er beskæftigelsesniveauet højere, men de uddannelsesrelaterede forskelle lige så store (absolut set): mænd fra ikke-vestlige lande med grundskole har en beskæftigelsesfrekvens på 53%, mens beskæftigelsesfrekvensen er 79% for mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er forskellen endnu mere markant: 38% for dem med dansk grundskole hhv. 75% for dem med en lang videregående uddannelse. Disse tal inkluderer både indvandrere, der er kommet hertil som børn og som voksne, og der er ikke korrigeret for dette eller andre forhold.

Arendt et al. (2016) anvender disse data og fokuserer på indvandrere, der indvandrede som voksne i 1980’erne og 90’erne og fik ophold som flygtning eller familiesammenført. Analysen ser på, om gruppen er i beskæftigelse eller ej i 2006, og belyser derfor langsigtede beskæftigelsesresultater, men uden at kunne skelne kohorte-, tids- og alderseffekter. Resultaterne viser, at medbragt uddannelse kun har en indirekte

3 En række andre analyser, der har undersøgt udviklingen i beskæftigelse i forhold til danskere finder også at forskellen mindskes inden for de første 10 år efter ankomst til Danmark (Husted et al. 2001; Rotger 2007; Schultz-Nielsen 2017). Både Husted et al. (2001) og Schultz-Nielsen (2017) finder som i Jensen (2004) tegn på, at processen taber luft og vender efter 10-15 år i Danmark; dvs. at beskæftigelsesforskellen øges igen herefter. Det er interessant al den stund, at førstnævnte er baseret på ikke-vestlige indvandrere med ankomst i årene 1984-1995, mens Schultz-Nielsen (2017) er baseret på data om flygtninge og familiesammenførte i årene 1997-2011.

16

betydning for sandsynligheden for at være i beskæftigelse, ved at medbragt uddannelse øger sandsynligheden for at tage en uddannelse i Danmark, men at uddannelse fra Danmark samtidig har et markant beskæftigelsesafkast. Studiet tester også hypotesen om komplementaritet, belyst ved komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og medbragt uddannelse, men finder ikke støtte for hypotesen. Resultatet skal dog tages med forbehold grundet en lille stikprøve på kun 756 indvandrere.

2.3 Opsummering: Hvad bidrager analysen med? Der er relativt solid dokumentation for, at indvandrere med uddannelse opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end indvandrere uden uddannelse.

Med to undtagelser er de eksisterende danske undersøgelser kendetegnet ved kun at indeholde oplysninger om medbragt uddannelse for de, der ikke har taget uddannelse i Danmark. De to undtagelser er foretaget på små stikprøver for indvandrere fra udvalgte lande (Constant & Schultz-Nielsen 2004; Arendt et al. 2016). Derfor findes ingen analyser på mere repræsentative data af den generelle sammenhæng mellem medbragt uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Af samme grund er det kun et enkelt studie (Arendt et al. 2016), der har belyst samspillet mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark, dvs. spørgsmålet om supplerende uddannelse fra Danmark kan løfte afkastet af medbragt uddannelse.

Kun to studier har belyst afkastet af uddannelse, opdelt på opholdsgrundlag (Schultz-Nielsen 2017; Schultz-Nielsen& Skaksen 2017). Det er væsentligt, da fx flygtninge har en markant lavere beskæftigelse end mange andre ikke-vestlige indvandrere, hvorfor uddannelse kan spille en anden rolle. Endelig er der ingen af undersøgelserne, der belyser, hvordan afkastet af uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark. Alle studier undersøger betydningen af færdiggjort uddannelse, og ikke påbegyndt uddannelse. Det er væsentligt, fordi påbegyndelse af uddannelse er det, som beslutningstagere umiddelbart kan påvirke, og fordi vi ved at belyse påbegyndelse også belyser en alternativomkostning under uddannelsen i form af eventuel tabt beskæftigelse og løn.

Studiet her bidrager med ny viden om disse forhold: Den uafhængige betydning af medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark for indvandrere med specifikt opholdsgrundlag, samspillet mellem de to typer uddannelse og hvordan afkastet udvikler sig over tid, både efter påbegyndt og færdiggjort uddannelse.

3. Data Undersøgelsen er en registerundersøgelse baseret på registre fra Danmarks Statistik. Populationen i undersøgelsen er flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret som 16-39-årige fra 1997 til 2006. Populationen starter fra 1997, da oplysninger om opholdsgrundlag haves fra 1997. Den afsluttes med kohorten fra 2006, da oplysninger om medbragt uddannelse, som nævnt i forrige afsnit, er indsamlet til og med denne indvandringskohorte4. Vi ser alene på arbejdsmarkedsudfald fra årene, hvor indvandrerne er fyldt 18 år.

4 Opholdsgrundlag er ukendt for 1,8 procent, og disse er slettet. Det bemærkes også, at en analyse af alle indvandreres medbragte uddannelse (dvs. inkl. indvandrere med andre opholdsgrundlag) er mere usikker, fordi flere har uoplyst medbragt uddannelse (se også Danmark Statistik 2009, som dog anvender imputerede uddannelseskoder, for en stor andel af dem, hvor oplysningen mangler).

1715

Når der ses på udviklingen i afkastet af medbragt uddannelse med tid i Danmark nærmer lønafkastet for indvandrere i beskæftigelse sig danskernes, mens beskæftigelsesafkastet forbliver langt under danskernes. Beskæftigelsen topper efter 11 år i Danmark og mindskes derefter. Resultaterne synes robuste, givet den lange tidsperiode og det faktum, at der også kontrolleres for årlig national ledighed. Den aftagende beskæftigelse efter 11 år i landet finder i mindre grad sted for dem med længere medbragt uddannelse, hvilket især ses i lønafkastet. Analysen bekræfter derfor en hypotese om, at medbragt uddannelse er med til at sikre en bedre tilknytning til det danske arbejdsmarked på langt sigt, særligt når foden først er kommet inden for, men samtidig er det netop en barriere at komme i arbejde, hvor niveauet langt fra er på niveau med danskernes3.

Schultz-Nielsen (2008) analyserer timelønsafkastet af uddannelse for ikke-vestlige indvandrere. Analysen er baseret på registerdata for alle ikke-vestlige indvandrere i alderen 30-55 år, og inkluderer Danmarks Statistiks spørgeskemadata for medbragt uddannelse. Studiet viser, at omtrent hver femte af de ikke-vestlige indvandrere har færdiggjort en uddannelse i Danmark: 22% har en erhvervsfaglig uddannelse og 18% har en videregående uddannelse, mod danskernes niveau på henholdsvis 40% og 31%. Resultaterne viser, at der er et positivt timelønsafkast af uddannelse fra Danmark. Der er også et afkast til uddannelse fra hjemlandet for de, der ikke har uddannet sig i Danmark, men det er betydeligt mindre end afkastet af dansk uddannelse, og kun for dem med videregående uddannelse, ikke for dem med erhvervsfaglige uddannelser. Afkastet af uddannelse fra Danmark er kun marginalt mindre for ikke-vestlige indvandrere end for danskere.

Schultz-Nielsen & Skaksen (2017) anvender de seneste indsamlede data om indvandrernes medbragte uddannelse, foretaget i 2016. Analysen dokumenterer, at der eksisterer store uddannelsesrelaterede forskelle i beskæftigelse, løn og ift. jobtype for vestlige og ikke-vestlige indvandrere med ophold i Danmark i 2015. For mænd fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen 42% for dem, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse fra hjemlandet, mens den er 68% for dem, der har en lang videregående uddannelse fra hjemlandet. For kvinder er de tilsvarende tal 33% hhv. 49%. Ses der på uddannelse taget i Danmark er beskæftigelsesniveauet højere, men de uddannelsesrelaterede forskelle lige så store (absolut set): mænd fra ikke-vestlige lande med grundskole har en beskæftigelsesfrekvens på 53%, mens beskæftigelsesfrekvensen er 79% for mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er forskellen endnu mere markant: 38% for dem med dansk grundskole hhv. 75% for dem med en lang videregående uddannelse. Disse tal inkluderer både indvandrere, der er kommet hertil som børn og som voksne, og der er ikke korrigeret for dette eller andre forhold.

Arendt et al. (2016) anvender disse data og fokuserer på indvandrere, der indvandrede som voksne i 1980’erne og 90’erne og fik ophold som flygtning eller familiesammenført. Analysen ser på, om gruppen er i beskæftigelse eller ej i 2006, og belyser derfor langsigtede beskæftigelsesresultater, men uden at kunne skelne kohorte-, tids- og alderseffekter. Resultaterne viser, at medbragt uddannelse kun har en indirekte

3 En række andre analyser, der har undersøgt udviklingen i beskæftigelse i forhold til danskere finder også at forskellen mindskes inden for de første 10 år efter ankomst til Danmark (Husted et al. 2001; Rotger 2007; Schultz-Nielsen 2017). Både Husted et al. (2001) og Schultz-Nielsen (2017) finder som i Jensen (2004) tegn på, at processen taber luft og vender efter 10-15 år i Danmark; dvs. at beskæftigelsesforskellen øges igen herefter. Det er interessant al den stund, at førstnævnte er baseret på ikke-vestlige indvandrere med ankomst i årene 1984-1995, mens Schultz-Nielsen (2017) er baseret på data om flygtninge og familiesammenførte i årene 1997-2011.

16

betydning for sandsynligheden for at være i beskæftigelse, ved at medbragt uddannelse øger sandsynligheden for at tage en uddannelse i Danmark, men at uddannelse fra Danmark samtidig har et markant beskæftigelsesafkast. Studiet tester også hypotesen om komplementaritet, belyst ved komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og medbragt uddannelse, men finder ikke støtte for hypotesen. Resultatet skal dog tages med forbehold grundet en lille stikprøve på kun 756 indvandrere.

2.3 Opsummering: Hvad bidrager analysen med? Der er relativt solid dokumentation for, at indvandrere med uddannelse opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end indvandrere uden uddannelse.

Med to undtagelser er de eksisterende danske undersøgelser kendetegnet ved kun at indeholde oplysninger om medbragt uddannelse for de, der ikke har taget uddannelse i Danmark. De to undtagelser er foretaget på små stikprøver for indvandrere fra udvalgte lande (Constant & Schultz-Nielsen 2004; Arendt et al. 2016). Derfor findes ingen analyser på mere repræsentative data af den generelle sammenhæng mellem medbragt uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Af samme grund er det kun et enkelt studie (Arendt et al. 2016), der har belyst samspillet mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark, dvs. spørgsmålet om supplerende uddannelse fra Danmark kan løfte afkastet af medbragt uddannelse.

Kun to studier har belyst afkastet af uddannelse, opdelt på opholdsgrundlag (Schultz-Nielsen 2017; Schultz-Nielsen& Skaksen 2017). Det er væsentligt, da fx flygtninge har en markant lavere beskæftigelse end mange andre ikke-vestlige indvandrere, hvorfor uddannelse kan spille en anden rolle. Endelig er der ingen af undersøgelserne, der belyser, hvordan afkastet af uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark. Alle studier undersøger betydningen af færdiggjort uddannelse, og ikke påbegyndt uddannelse. Det er væsentligt, fordi påbegyndelse af uddannelse er det, som beslutningstagere umiddelbart kan påvirke, og fordi vi ved at belyse påbegyndelse også belyser en alternativomkostning under uddannelsen i form af eventuel tabt beskæftigelse og løn.

Studiet her bidrager med ny viden om disse forhold: Den uafhængige betydning af medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark for indvandrere med specifikt opholdsgrundlag, samspillet mellem de to typer uddannelse og hvordan afkastet udvikler sig over tid, både efter påbegyndt og færdiggjort uddannelse.

3. Data Undersøgelsen er en registerundersøgelse baseret på registre fra Danmarks Statistik. Populationen i undersøgelsen er flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret som 16-39-årige fra 1997 til 2006. Populationen starter fra 1997, da oplysninger om opholdsgrundlag haves fra 1997. Den afsluttes med kohorten fra 2006, da oplysninger om medbragt uddannelse, som nævnt i forrige afsnit, er indsamlet til og med denne indvandringskohorte4. Vi ser alene på arbejdsmarkedsudfald fra årene, hvor indvandrerne er fyldt 18 år.

4 Opholdsgrundlag er ukendt for 1,8 procent, og disse er slettet. Det bemærkes også, at en analyse af alle indvandreres medbragte uddannelse (dvs. inkl. indvandrere med andre opholdsgrundlag) er mere usikker, fordi flere har uoplyst medbragt uddannelse (se også Danmark Statistik 2009, som dog anvender imputerede uddannelseskoder, for en stor andel af dem, hvor oplysningen mangler).

1817

Flygtninge og familiesammenførte er afgrænset som indvandrere fra ikke-vestlige lande med asyl eller familiesammenføring som deres første opholdsgrundlag5. Afgrænsningen til ikke-vestlige indvandrere foretages for at øge sammenligneligheden mellem familiesammenførte til andre end flygtninge og resten af populationen6. Ankomstår er afgrænset enten på baggrund af oplysninger fra register om opholdsgrundlag, eller året før de første gang optræder i CPR-registret. Afgrænsningen på alder ved indvandring er foretaget med henblik på, at de 16-39-årige – til en vis grad – har haft mulighed for at uddanne sig i hjemlandet og samtidig har et incitament til at uddanne sig i Danmark.

Udover spørgeskemaerne findes en række andre kilder om medbragt uddannelse, som er tilgængelige i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Det gælder Ingeniørforeningens medlemsregister, Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, der er taget i brug af Danmarks Statistik i 2004 og Uddannelsesstyrelsens Anerkendelseskontor, som vurderer og niveauplacerer udenlandske uddannelser (i dag under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering7), og er taget i brug fra 2007 (Danmarks Statistik 2017).

Vi dokumenterer svarprocenten for den specifikke population i det følgende. For at sammenstykke oplysninger om medbragt uddannelse for flest mulige indvandrere, følger vi indvandrerne fra deres ankomst. En person kan godt have tilknyttet uddannelsesinformationer fra forskellige kilder i forskellige år. Fx kan det være, at vedkommende ikke har svaret på spørgeskemaet, men senere får anerkendt sin medbragte uddannelse. Tilsvarende er der ingen indvandrere, der er ankommet i 2005 henholdsvis 2006, der har oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen i de første tre henholdsvis to år i Danmark, men de indgår fra året efter fordi Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse for disse årgange først blev udført i 2009-2010 (Danmarks Statistik 2018). Vi anvender det højeste niveau for medbragt uddannelse, som vi kan observere over alle de år, hvor indvandreren observeres, og antager at dette uddannelsesniveau var gældende fra ankomsten til Danmark.

Tabel 3 viser andelen af populationen, hvorfra vi har en besvarelse fra enten spørgeskemaet eller andre kilder, opdelt på indvandringsår. Her er ikke medtaget Danmarks Statistiks imputeringer af uddannelsesniveau. Tabellen viser, at andelen med oplysninger fra spørgeskemaet generelt er højt, men at der er udfald i enkelte år som 1997-98 samt 2002-2003. Som beskrevet i forrige afsnit er årsagen formentlig den, at der indhentes oplysninger om uddannelse via sprogcentrene, men at der var problemer med netop sprogcentrenes indberetningssystem for 2002-03 årgangene (Danmarks Statistik 2018). De andre kilder har kun marginal betydning, men giver dog oplysning om medbragt uddannelse for næsten 500 ekstra indvandrere. Samlet set varierer andelen med manglende oplysninger om medbragt uddannelse fra 10% til

5 Familiesammenføring til flygtninge er defineret ved, at dette er første opholdsgrundlag, og der er identificeret en partner eller forælder, som enten selv har opholdsgrundlag som flygtning, eller er dansk, eller ingen af delene. 6 Danmarks Statistik klassificerer vestlige lande som EU-lande, Island, Norge, Schweiz, Nordamerika, Australien, New Zealand, San Marino, Andorra og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande er andre lande. Vi inkluderer alle lande, der er medlem af EU i 2017 som vestlige. Afgrænsningen til ikke-vestlige lande har primært betydning for familiesammenførte til andre. 7 https://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-anerkendelse/hvor/historie

18

68% på tværs af indvandringsår8. For hele stikprøven har vi dermed oplysninger om medbragt uddannelse for 64,2%.

Tabel 3. Andel med oplysninger om medbragt uddannelse (%), opdelt på indvandringsår

Kilde 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Total Spørgeskema 47 51 77 89 71 30 34 72 81 83 63 Andre kilder (eksl. imputering) 1 1 1 1 1 2 3 2 2 2 1

Uoplyst 52 48 22 10 28 68 63 26 17 15 36 Antal 5.309 5.456 5.295 5.909 6.234 4.856 2.431 1.839 1.841 1.914 40.904

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af HF_KILDE i uddannelsesregistret. Note: Afrundinger kan medføre at søjlesum ikke er 100.

3.1 Beskrivelse af populationen Med de foretagne afgrænsninger udgør populationen omkring 40.000 flygtninge og familiesammenførte. Analyserne opdeles efter køn og opholdsgrundlag, fordi arbejdsmarkedstilknytning og adfærd erfaringsmæssigt varierer med disse forhold. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i en gruppe, mens familiesammenførte til danskere og andre indvandrere behandles i en anden gruppe. Der refereres her til det første opholdsgrundlag. For at lette rapporteringen refererer vi kort til gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som flygtninge.

Tabel 4 viser, hvordan populationen fordeler sig over indvandringsår og opholdsgrundlag, samt en række andre karakteristika (køn, børn v. indvandring, alder v. indvandring, udvandring, oprindelsesland).

Tabellen viser, at gruppen af flygtninge hhv. familiesammenførte til andre end flygtninge er stort set lige store. Der er flere kvinder end mænd i begge populationer, hvilket især gælder de familiesammenførte.

Men derudover er der store forskelle mellem de 2 grupper. Dels er de store flygtningelande Irak, Afghanistan, Jugoslavien og Somalia kun i begrænset omfang repræsenteret blandt familiesammenførte til andre end flygtninge. Dels er landefordelingen inden for gruppen af familiesammenførte til andre end flygtninge meget forskellig for mænd og kvinder: Næsten 2 ud af 5 af de familiesammenførte kvinder er fra ”Øvrige asiatiske lande”, hvoraf en tredjedel er fra Thailand. Omvendt er over halvdelen af mændene, der er familiesammenførte til andre end flygtninge fra Tyrkiet eller ”Øvrige MENAP-lande”9.

8 Spørgeskemaet blev ikke udsendt til indvandrere, der enten havde eller var i gang med dansk uddannelse. Supplerende analyser viser, at det er under 1% blandt dem, hvor medbragt uddannelse er uoplyst, der enten har en dansk uddannelse eller er i gang med en inden for de første 2 år i landet. Det er derfor ikke årsag til en særligt stor del af de manglende besvarelser. 9 MENAP inkluderer Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan. Da Iran, Irak, Somalia og Afghanistan er nævnt eksplicit er øvrige MENAP-lande: Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauritius, Marokko, Oman, Palæstina (inkl. statsløse), Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Arabiske Emirater og Yemen. Alle lande er repræsenteret i den undersøgte population med undtagelse af Oman.

1917

Flygtninge og familiesammenførte er afgrænset som indvandrere fra ikke-vestlige lande med asyl eller familiesammenføring som deres første opholdsgrundlag5. Afgrænsningen til ikke-vestlige indvandrere foretages for at øge sammenligneligheden mellem familiesammenførte til andre end flygtninge og resten af populationen6. Ankomstår er afgrænset enten på baggrund af oplysninger fra register om opholdsgrundlag, eller året før de første gang optræder i CPR-registret. Afgrænsningen på alder ved indvandring er foretaget med henblik på, at de 16-39-årige – til en vis grad – har haft mulighed for at uddanne sig i hjemlandet og samtidig har et incitament til at uddanne sig i Danmark.

Udover spørgeskemaerne findes en række andre kilder om medbragt uddannelse, som er tilgængelige i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Det gælder Ingeniørforeningens medlemsregister, Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, der er taget i brug af Danmarks Statistik i 2004 og Uddannelsesstyrelsens Anerkendelseskontor, som vurderer og niveauplacerer udenlandske uddannelser (i dag under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering7), og er taget i brug fra 2007 (Danmarks Statistik 2017).

Vi dokumenterer svarprocenten for den specifikke population i det følgende. For at sammenstykke oplysninger om medbragt uddannelse for flest mulige indvandrere, følger vi indvandrerne fra deres ankomst. En person kan godt have tilknyttet uddannelsesinformationer fra forskellige kilder i forskellige år. Fx kan det være, at vedkommende ikke har svaret på spørgeskemaet, men senere får anerkendt sin medbragte uddannelse. Tilsvarende er der ingen indvandrere, der er ankommet i 2005 henholdsvis 2006, der har oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen i de første tre henholdsvis to år i Danmark, men de indgår fra året efter fordi Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse for disse årgange først blev udført i 2009-2010 (Danmarks Statistik 2018). Vi anvender det højeste niveau for medbragt uddannelse, som vi kan observere over alle de år, hvor indvandreren observeres, og antager at dette uddannelsesniveau var gældende fra ankomsten til Danmark.

Tabel 3 viser andelen af populationen, hvorfra vi har en besvarelse fra enten spørgeskemaet eller andre kilder, opdelt på indvandringsår. Her er ikke medtaget Danmarks Statistiks imputeringer af uddannelsesniveau. Tabellen viser, at andelen med oplysninger fra spørgeskemaet generelt er højt, men at der er udfald i enkelte år som 1997-98 samt 2002-2003. Som beskrevet i forrige afsnit er årsagen formentlig den, at der indhentes oplysninger om uddannelse via sprogcentrene, men at der var problemer med netop sprogcentrenes indberetningssystem for 2002-03 årgangene (Danmarks Statistik 2018). De andre kilder har kun marginal betydning, men giver dog oplysning om medbragt uddannelse for næsten 500 ekstra indvandrere. Samlet set varierer andelen med manglende oplysninger om medbragt uddannelse fra 10% til

5 Familiesammenføring til flygtninge er defineret ved, at dette er første opholdsgrundlag, og der er identificeret en partner eller forælder, som enten selv har opholdsgrundlag som flygtning, eller er dansk, eller ingen af delene. 6 Danmarks Statistik klassificerer vestlige lande som EU-lande, Island, Norge, Schweiz, Nordamerika, Australien, New Zealand, San Marino, Andorra og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande er andre lande. Vi inkluderer alle lande, der er medlem af EU i 2017 som vestlige. Afgrænsningen til ikke-vestlige lande har primært betydning for familiesammenførte til andre. 7 https://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-anerkendelse/hvor/historie

18

68% på tværs af indvandringsår8. For hele stikprøven har vi dermed oplysninger om medbragt uddannelse for 64,2%.

Tabel 3. Andel med oplysninger om medbragt uddannelse (%), opdelt på indvandringsår

Kilde 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Total Spørgeskema 47 51 77 89 71 30 34 72 81 83 63 Andre kilder (eksl. imputering) 1 1 1 1 1 2 3 2 2 2 1

Uoplyst 52 48 22 10 28 68 63 26 17 15 36 Antal 5.309 5.456 5.295 5.909 6.234 4.856 2.431 1.839 1.841 1.914 40.904

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af HF_KILDE i uddannelsesregistret. Note: Afrundinger kan medføre at søjlesum ikke er 100.

3.1 Beskrivelse af populationen Med de foretagne afgrænsninger udgør populationen omkring 40.000 flygtninge og familiesammenførte. Analyserne opdeles efter køn og opholdsgrundlag, fordi arbejdsmarkedstilknytning og adfærd erfaringsmæssigt varierer med disse forhold. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i en gruppe, mens familiesammenførte til danskere og andre indvandrere behandles i en anden gruppe. Der refereres her til det første opholdsgrundlag. For at lette rapporteringen refererer vi kort til gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som flygtninge.

Tabel 4 viser, hvordan populationen fordeler sig over indvandringsår og opholdsgrundlag, samt en række andre karakteristika (køn, børn v. indvandring, alder v. indvandring, udvandring, oprindelsesland).

Tabellen viser, at gruppen af flygtninge hhv. familiesammenførte til andre end flygtninge er stort set lige store. Der er flere kvinder end mænd i begge populationer, hvilket især gælder de familiesammenførte.

Men derudover er der store forskelle mellem de 2 grupper. Dels er de store flygtningelande Irak, Afghanistan, Jugoslavien og Somalia kun i begrænset omfang repræsenteret blandt familiesammenførte til andre end flygtninge. Dels er landefordelingen inden for gruppen af familiesammenførte til andre end flygtninge meget forskellig for mænd og kvinder: Næsten 2 ud af 5 af de familiesammenførte kvinder er fra ”Øvrige asiatiske lande”, hvoraf en tredjedel er fra Thailand. Omvendt er over halvdelen af mændene, der er familiesammenførte til andre end flygtninge fra Tyrkiet eller ”Øvrige MENAP-lande”9.

8 Spørgeskemaet blev ikke udsendt til indvandrere, der enten havde eller var i gang med dansk uddannelse. Supplerende analyser viser, at det er under 1% blandt dem, hvor medbragt uddannelse er uoplyst, der enten har en dansk uddannelse eller er i gang med en inden for de første 2 år i landet. Det er derfor ikke årsag til en særligt stor del af de manglende besvarelser. 9 MENAP inkluderer Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan. Da Iran, Irak, Somalia og Afghanistan er nævnt eksplicit er øvrige MENAP-lande: Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauritius, Marokko, Oman, Palæstina (inkl. statsløse), Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Arabiske Emirater og Yemen. Alle lande er repræsenteret i den undersøgte population med undtagelse af Oman.

2019

Tabel 4. Baggrundsoplysninger om populationen

Flygtninge Familiesammenførte til andre end

flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Opholdsgrundlag:

Konvention/beskyttelse 16% 6% De facto 39% 17% Kvote 10% 5% Andre flygtninge 20% 13% Familiesammenført til flygtning 15% 58% Familiesammenført til dansker

39% 49%

Familiesammenført til andre

61% 51% Oprindelsesland:

Afghanistan 14% 14% 0,3% 0,2% Irak 32% 29% 1% 1% Iran 5% 5% 2% 3% Jugoslavien 13% 13% 4% 3% Rusland 3% 4% 6% 12% Somalia 14% 17% 2% 1,9% Tyrkiet 0,4% 0,4% 34% 13% MENAP, øvrige 7% 7% 25% 14% Afrika, øvrige 6% 5% 9% 8% Asien, øvrige 7% 7% 18% 44% Indvandringsår

1997 14% 13% 13% 12% 1998 14% 13% 15% 12% 1999 10% 12% 16% 14% 2000 15% 15% 15% 13% 2001 19% 16% 14% 13% 2002 10% 12% 12% 11% 2003 6% 7% 4% 6% 2004 4% 4% 3% 6% 2005 4% 3% 4% 6% 2006 4% 3% 4% 7%

Emigrerer 17% 12% 22% 17% Antal år i Danmark 14,22 14,50 13,54 13,48 Antal børn v. indvandring 0,66 1,42 0,40 0,41 Indvandringsalder (gns.) 28,69 27,62 26,31 26,95

Total 9.572 10.339 7.172 13.821 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

20

For alle grupperne gælder, at antallet af indvandrede begrænses markant efter 2002. Det sker samtidig med et stort fald i antallet af asylansøgere i hele EU (The European Commission 2015), men danske stramninger i asylpolitikken kan også have medvirket til faldet. Fx afskaffes de facto-flygtninge begrebet10, og der stilles strengere krav til familiesammenføring i 2002.

Nederst i tabellen ses, at kvinder i flygtningegruppen har flest børn med sig ved indvandring, og at familiesammenførte til andre end flygtninge er en anelse yngre end flygtninge ved indvandring, men at de i højere grad udvandrer fra Danmark igen.

Vi ved fra andre studier, at populationen af flygtninge og familiesammenførte ændrer sig over tid og at den population vi betragter i dette studie, derfor ikke nødvendigvis ligner de grupper, der kommer til Danmark i dag. Schultz-Nielsen (2016) viser, at beskæftigelsesudviklingen for gruppen, der kom til Danmark efter 2002, i højere grad ligner dem, der kommer til landet i dag, mens dem, der kom til landet før 2002, i højere grad har en beskæftigelsesudvikling, der ligner dem, der kom hertil i perioden 2007-2011.

4. Hvor mange har og hvor mange tager uddannelse?

4.1 Medbragt uddannelse Vi fokuserer på erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige og videregående uddannelser, og omtaler for læsbarhedens skyld blot dette som uddannelse (velvidende at grundskole også kan beskrives som en uddannelse). Det er også værd at bemærke, at grundskoleniveauet formentlig varierer på tværs af lande, og kan dække over, at nogle stort set ikke har gået i skole, mens andre har gået 9-10 år i skole, men at vi ikke har oplysninger derom.

Tabel 5 viser fordelingen af medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse for populationen. Som i tabel 1 er der ingen oplysninger om medbragt uddannelse for mellem 33-40% af indvandrerne, mens vi ved at 37-45% ikke har en medbragt uddannelse, og vi ved, at mindst 18-29% har en medbragt uddannelse.

Andelen med medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse kan derfor højest være 50-60%, hvis dem med uoplyst uddannelse har en uddannelse. Omvendt kan andelen uden medbragt uddannelse være helt op til 72-82%, hvis dem med uoplyst uddannelse faktisk ikke har en medbragt uddannelse. Det er dokumenteret i tidligere analyser (fx Schultz-Nielsen & Skaksen 2017), og bekræftes nedenfor, at beskæftigelses- og lønniveauet for dem med uoplyst uddannelse ligner dem uden uddannelse. Det taler for, at det er sidstnævnte scenarie, der er tættest på virkeligheden.

Andelen med en kendt uddannelse er nogenlunde på samme niveau i tre af de fire populationer (23-28%), men lavere for kvindelige flygtninge, hvor kun 18% har en (kendt) uddannelse. Blandt flygtninge er der lidt flere af mændene, som har en uddannelse. For alle grupper er der særligt mange med en erhvervsfaglig uddannelse. Derimod er andelen med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de familiesammenførte til andre end flygtninge lidt højere for kvinderne end for mændene, fordi en større

10 Dvs. flygtninge, som ikke kan få ophold på grundlag af FN’s internationale konventioner, men hvor hjemsendelse ikke er sikker. I stedet indføres beskyttelsesstatus, med det strammere krav, at den enkelte risikerer tortur eller dødsstraf ved hjemsendelse.

2119

Tabel 4. Baggrundsoplysninger om populationen


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Opholdsgrundlag:

Konvention/beskyttelse 16% 6% De facto 39% 17% Kvote 10% 5% Andre flygtninge 20% 13% Familiesammenført til flygtning 15% 58% Familiesammenført til dansker

39% 49%

Familiesammenført til andre

61% 51% Oprindelsesland:

Afghanistan 14% 14% 0,3% 0,2% Irak 32% 29% 1% 1% Iran 5% 5% 2% 3% Jugoslavien 13% 13% 4% 3% Rusland 3% 4% 6% 12% Somalia 14% 17% 2% 1,9% Tyrkiet 0,4% 0,4% 34% 13% MENAP, øvrige 7% 7% 25% 14% Afrika, øvrige 6% 5% 9% 8% Asien, øvrige 7% 7% 18% 44% Indvandringsår

1997 14% 13% 13% 12% 1998 14% 13% 15% 12% 1999 10% 12% 16% 14% 2000 15% 15% 15% 13% 2001 19% 16% 14% 13% 2002 10% 12% 12% 11% 2003 6% 7% 4% 6% 2004 4% 4% 3% 6% 2005 4% 3% 4% 6% 2006 4% 3% 4% 7%

Emigrerer 17% 12% 22% 17% Antal år i Danmark 14,22 14,50 13,54 13,48 Antal børn v. indvandring 0,66 1,42 0,40 0,41 Indvandringsalder (gns.) 28,69 27,62 26,31 26,95

Total 9.572 10.339 7.172 13.821 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

20

For alle grupperne gælder, at antallet af indvandrede begrænses markant efter 2002. Det sker samtidig med et stort fald i antallet af asylansøgere i hele EU (The European Commission 2015), men danske stramninger i asylpolitikken kan også have medvirket til faldet. Fx afskaffes de facto-flygtninge begrebet10, og der stilles strengere krav til familiesammenføring i 2002.

Nederst i tabellen ses, at kvinder i flygtningegruppen har flest børn med sig ved indvandring, og at familiesammenførte til andre end flygtninge er en anelse yngre end flygtninge ved indvandring, men at de i højere grad udvandrer fra Danmark igen.

Vi ved fra andre studier, at populationen af flygtninge og familiesammenførte ændrer sig over tid og at den population vi betragter i dette studie, derfor ikke nødvendigvis ligner de grupper, der kommer til Danmark i dag. Schultz-Nielsen (2016) viser, at beskæftigelsesudviklingen for gruppen, der kom til Danmark efter 2002, i højere grad ligner dem, der kommer til landet i dag, mens dem, der kom til landet før 2002, i højere grad har en beskæftigelsesudvikling, der ligner dem, der kom hertil i perioden 2007-2011.

4. Hvor mange har og hvor mange tager uddannelse?

4.1 Medbragt uddannelse Vi fokuserer på erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige og videregående uddannelser, og omtaler for læsbarhedens skyld blot dette som uddannelse (velvidende at grundskole også kan beskrives som en uddannelse). Det er også værd at bemærke, at grundskoleniveauet formentlig varierer på tværs af lande, og kan dække over, at nogle stort set ikke har gået i skole, mens andre har gået 9-10 år i skole, men at vi ikke har oplysninger derom.

Tabel 5 viser fordelingen af medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse for populationen. Som i tabel 1 er der ingen oplysninger om medbragt uddannelse for mellem 33-40% af indvandrerne, mens vi ved at 37-45% ikke har en medbragt uddannelse, og vi ved, at mindst 18-29% har en medbragt uddannelse.

Andelen med medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse kan derfor højest være 50-60%, hvis dem med uoplyst uddannelse har en uddannelse. Omvendt kan andelen uden medbragt uddannelse være helt op til 72-82%, hvis dem med uoplyst uddannelse faktisk ikke har en medbragt uddannelse. Det er dokumenteret i tidligere analyser (fx Schultz-Nielsen & Skaksen 2017), og bekræftes nedenfor, at beskæftigelses- og lønniveauet for dem med uoplyst uddannelse ligner dem uden uddannelse. Det taler for, at det er sidstnævnte scenarie, der er tættest på virkeligheden.

Andelen med en kendt uddannelse er nogenlunde på samme niveau i tre af de fire populationer (23-28%), men lavere for kvindelige flygtninge, hvor kun 18% har en (kendt) uddannelse. Blandt flygtninge er der lidt flere af mændene, som har en uddannelse. For alle grupper er der særligt mange med en erhvervsfaglig uddannelse. Derimod er andelen med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de familiesammenførte til andre end flygtninge lidt højere for kvinderne end for mændene, fordi en større

10 Dvs. flygtninge, som ikke kan få ophold på grundlag af FN’s internationale konventioner, men hvor hjemsendelse ikke er sikker. I stedet indføres beskyttelsesstatus, med det strammere krav, at den enkelte risikerer tortur eller dødsstraf ved hjemsendelse.

2221

andel har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Udover de viste niveauer ved vi ikke, hvilken type uddannelse de har, da der ikke er spurgt ind til det i Danmarks Statistiks spørgeskema om medbragt uddannelse.

Samlet set er der omkring 10.000 personer blandt de ca. 40.000 flygtninge og familiesammenførte, der kom til Danmark i årene 1997-2006 som 16-39-årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig fra hjemlandet.

Tabel 5. Højeste fuldførte medbragte erhvervskompetencegivende uddannelse (%)


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 13 9 14 13 Kort videregående 4 2 3 3 Mellemlang videregående 5 5 5 8 Lang videregående 5 2 3 5 Samlet, medbragt uddannelse 27 18 23 28 Ingen 41 45 37 37 Uoplyst 33 37 40 35

Observationer

9.572

10.339

7.172

13.821 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Medbragt uddannelse er det højeste registrerede niveau over hele perioden 1997-2016. Gruppen ”Flygtninge” indeholder familiesammenførte til flygtninge.

4.2 Uddannelse fra Danmark Oplysningerne om færdiggjort uddannelse i Danmark stammer fra uddannelsesregistret, og er derfor meget pålidelige. Tabel 6 viser, at der er 12-26% i de udvalgte populationer, der i perioden efter deres ankomst og frem til og med 2016 færdiggør en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Angivet i antal, har næsten 7.300 af de ca. 40.000 i populationen, der er kommet til Danmark som mindst 16-årige taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Når der ses på fordelingen af, hvem der tager en uddannelse i Danmark, og hvilken uddannelse, der tages, er der en række ligheder med tilsvarende fordeling for medbragt uddannelse: Der er en større andel af de familiesammenførte kvinder end i de øvrige tre populationer, der tager en uddannelse i Danmark, og for alle fire populationer er det andelen med erhvervsfaglige uddannelser, der trækker den samlede andel op. Der er en større andel af de kvindelige end de mandlige flygtninge, der tager en uddannelse i Danmark, hvilket er modsat forholdet for deres medbragte uddannelse.

2321

andel har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Udover de viste niveauer ved vi ikke, hvilken type uddannelse de har, da der ikke er spurgt ind til det i Danmarks Statistiks spørgeskema om medbragt uddannelse.

Samlet set er der omkring 10.000 personer blandt de ca. 40.000 flygtninge og familiesammenførte, der kom til Danmark i årene 1997-2006 som 16-39-årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig fra hjemlandet.

Tabel 5. Højeste fuldførte medbragte erhvervskompetencegivende uddannelse (%)


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 13 9 14 13 Kort videregående 4 2 3 3 Mellemlang videregående 5 5 5 8 Lang videregående 5 2 3 5 Samlet, medbragt uddannelse 27 18 23 28 Ingen 41 45 37 37 Uoplyst 33 37 40 35

Observationer

9.572

10.339

7.172

13.821 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Medbragt uddannelse er det højeste registrerede niveau over hele perioden 1997-2016. Gruppen ”Flygtninge” indeholder familiesammenførte til flygtninge.

4.2 Uddannelse fra Danmark Oplysningerne om færdiggjort uddannelse i Danmark stammer fra uddannelsesregistret, og er derfor meget pålidelige. Tabel 6 viser, at der er 12-26% i de udvalgte populationer, der i perioden efter deres ankomst og frem til og med 2016 færdiggør en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Angivet i antal, har næsten 7.300 af de ca. 40.000 i populationen, der er kommet til Danmark som mindst 16-årige taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Når der ses på fordelingen af, hvem der tager en uddannelse i Danmark, og hvilken uddannelse, der tages, er der en række ligheder med tilsvarende fordeling for medbragt uddannelse: Der er en større andel af de familiesammenførte kvinder end i de øvrige tre populationer, der tager en uddannelse i Danmark, og for alle fire populationer er det andelen med erhvervsfaglige uddannelser, der trækker den samlede andel op. Der er en større andel af de kvindelige end de mandlige flygtninge, der tager en uddannelse i Danmark, hvilket er modsat forholdet for deres medbragte uddannelse.

22

Tabel 6. Højeste fuldførte danske erhvervskompetencegivende uddannelse (%)

Flygtninge Familiesammenførte til

andre end flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 7 12 6 18 Kort videregående 2 1 1 2 Mellemlang videregående 2 3 2 4 Lang videregående 1 1 2 2 Samlet, uddannelse fra Danmark 12 18 12 26

Ingen 87 81 88 73 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Uddannelse fra Danmark er registreret i perioden 1997-2016.

I tabel 7 er kilderne om medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark kombineret, og tabellen viser andelen af indvandrere med erhvervskompetencegivende uddannelse fra Danmark, opdelt på medbragte uddannelse.

Tabel 7. Andel med dansk erhvervskompetencegivende uddannelse (%), opdelt på medbragt uddannelsesniveau.

Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge

Medbragt uddannelse: Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ingen 11 16 11 24 Erhvervsfaglig 14 28 16 39 Kort videregående 15 38 23 41 Mellemlang videregående 19 34 27 39 Lang videregående 15 22 15 26 Uoplyst 10 13 8 19

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Danske erhvervskompetencegivende uddannelse er erhvervsfaglige, samt kort, mellemlang og lange videregående uddannelser.

I tabel 7 ses, at andelen der tager en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark er lidt større for dem med en medbragt uddannelse for alle fire grupper, og at andelen er lavest blandt dem med uoplyst medbragt uddannelse. Det gælder i særlig grad for kvinder, at dem med en medbragt uddannelse også uddanner sig i Danmark, hvor det gælder omkring hver tredje, mens det er under hver femte for mandlige flygtninge og familiesammenførte. Blandt kvinder med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse er der således 39% af de familiesammenførte og 28% af flygtningene, der også færdiggør en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ved at kombinere de forskellige kilder kan vi også beregne andelen, som enten ikke har medbragt uddannelse, eller hvor den er uoplyst, og som ikke har en uddannelse fra Danmark. Denne andel varierer fra 56% for familiesammenførte kvinder til 66% for mandlige flygtninge og 70% for familiesammenførte

2423

mænd og kvindelige flygtninge. Med andre ord har 30-44% en uddannelse, og det er denne ikke uvæsentlige andel af populationen vi måler afkastet af uddannelse for.

5. Beskæftigelse og løn Dette afsnit beskriver flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelsesgrad og lønindkomst i årene efter deres ankomst opdelt på medbragt uddannelsesniveau. Det viser de faktiske forskelle som udgangspunkt for videre analyser. Forskellene kan både afspejle betydningen af uddannelse, men fx også at personer fra forskellige lande, i forskellige år, og som ankommer til Danmark i forskellige aldre, har forskellig uddannelse med sig fra hjemlandet. I kapitel 6 korrigerer vi for en række af disse andre årsager til de uddannelsesrelaterede forskelle i tilknytning til arbejdsmarkedet.

5.1 Måling af beskæftigelse og løn Vi anvender den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) til at opgøre beskæftigelsen, fordi den er det tætteste, vi kommer på et beskæftigelsesmål, der er konsistent over tid. Statistikken opdeler personer ud fra deres tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af internationale retningslinjer fra ILO (International Labour Organization). Beskæftigede er registreret som alle personer, der har haft mindst én arbejdstime fra ordinær eller støttet beskæftigelse, eller som er registreret som havende en fortjeneste fra arbejde som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i sidste uge af november i det pågældende år (Danmarks Statistik 2015). Da det også inkluderer løn under uddannelse, vil påbegyndelse af uddannelse øge beskæftigelsen mekanisk, hvis der er praktikperioder med løn under uddannelsen. For at undgå dette sættes beskæftigelsen til nul for personer, der er registreret til at være under uddannelse i uddannelsesregistreret i oktober måned samme år.

Lønnen måles som den samlede årlige skattepligtige lønindkomst inkl. løn under sygdom og barsel, men ekskl. arbejdsgiverbetalt pension og ATP. Lønindkomst inkluderer derfor også løn fra støttet beskæftigelse og under uddannelse. Modsat tilfældet for beskæftigelse kan vi ikke fraregne lønnen under støttet beskæftigelse og under uddannelse. Vi har også analyseret erhvervsindkomsten, der udover løn fra beskæftigelse som lønmodtager også inkluderer nettooverskud af selvstændig virksomhed. Det gør ingen forskel, hvilken der bruges, så vi rapporterer alene resultaterne for lønindkomst.

5.2 Beskæftigelse og løn for indvandrere opdelt på medbragt uddannelse Nedestående figurer (1.a-1.d) viser beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte i årene efter deres ankomst opdelt på deres medbragte uddannelsesniveau. Figurerne viser som forventet, at beskæftigelsesgraden stiger med opholdstiden i Danmark, men at den aldrig når over 65% for mandlige flygtninge og 60% for kvindelige flygtninge, og for flertallet er langt under. For familiesammenførte mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse når beskæftigelsesgraden henholdsvis et niveau på 80% og 75%. Til sammenligning er beskæftigelsesgraden for 30-34-årige danske mænd og kvinder henholdsvis 84% og 79% i 201511.

11 Tabel RAS200 i www.statistikbanken.dk

24

Figur 1.a-1.d. Beskæftigelsesgrad opdelt på år efter ankomst og højeste medbragte uddannelsesniveau 1.a. Flygtninge, mænd 1.b. Flygtninge, kvinder

1.c. Familiesammenførte til andre end flygtninge, mænd

1.d. Familiesammenførte til andre end flygtninge, kvinder

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelsesniveauet der betegnes ”Grund” inkluderer personer med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. KVU, MVU og LVU står for kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU-gruppen.

Figuren viser, at beskæftigelsesgraderne afhænger af medbragt uddannelsesniveau, men også at de uddannelsesrelaterede forskelle viser sig efter forskellig opholdstid i Danmark. Både for flygtninge og familiesammenførte er forskellene langt tydeligere for kvinder, end de er for mænd. Med undtagelse af familiesammenførte mænd har indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig, kort eller mellemlang

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

1 3 5 7 9 11 13 15 17 190

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

1 3 5 7 9 11 13 15 17

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1 3 5 7 9 11 13 15 17 190,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1 3 5 7 9 11 13 15 17

2523

mænd og kvindelige flygtninge. Med andre ord har 30-44% en uddannelse, og det er denne ikke uvæsentlige andel af populationen vi måler afkastet af uddannelse for.

5. Beskæftigelse og løn Dette afsnit beskriver flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelsesgrad og lønindkomst i årene efter deres ankomst opdelt på medbragt uddannelsesniveau. Det viser de faktiske forskelle som udgangspunkt for videre analyser. Forskellene kan både afspejle betydningen af uddannelse, men fx også at personer fra forskellige lande, i forskellige år, og som ankommer til Danmark i forskellige aldre, har forskellig uddannelse med sig fra hjemlandet. I kapitel 6 korrigerer vi for en række af disse andre årsager til de uddannelsesrelaterede forskelle i tilknytning til arbejdsmarkedet.

5.1 Måling af beskæftigelse og løn Vi anvender den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) til at opgøre beskæftigelsen, fordi den er det tætteste, vi kommer på et beskæftigelsesmål, der er konsistent over tid. Statistikken opdeler personer ud fra deres tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af internationale retningslinjer fra ILO (International Labour Organization). Beskæftigede er registreret som alle personer, der har haft mindst én arbejdstime fra ordinær eller støttet beskæftigelse, eller som er registreret som havende en fortjeneste fra arbejde som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i sidste uge af november i det pågældende år (Danmarks Statistik 2015). Da det også inkluderer løn under uddannelse, vil påbegyndelse af uddannelse øge beskæftigelsen mekanisk, hvis der er praktikperioder med løn under uddannelsen. For at undgå dette sættes beskæftigelsen til nul for personer, der er registreret til at være under uddannelse i uddannelsesregistreret i oktober måned samme år.

Lønnen måles som den samlede årlige skattepligtige lønindkomst inkl. løn under sygdom og barsel, men ekskl. arbejdsgiverbetalt pension og ATP. Lønindkomst inkluderer derfor også løn fra støttet beskæftigelse og under uddannelse. Modsat tilfældet for beskæftigelse kan vi ikke fraregne lønnen under støttet beskæftigelse og under uddannelse. Vi har også analyseret erhvervsindkomsten, der udover løn fra beskæftigelse som lønmodtager også inkluderer nettooverskud af selvstændig virksomhed. Det gør ingen forskel, hvilken der bruges, så vi rapporterer alene resultaterne for lønindkomst.

5.2 Beskæftigelse og løn for indvandrere opdelt på medbragt uddannelse Nedestående figurer (1.a-1.d) viser beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte i årene efter deres ankomst opdelt på deres medbragte uddannelsesniveau. Figurerne viser som forventet, at beskæftigelsesgraden stiger med opholdstiden i Danmark, men at den aldrig når over 65% for mandlige flygtninge og 60% for kvindelige flygtninge, og for flertallet er langt under. For familiesammenførte mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse når beskæftigelsesgraden henholdsvis et niveau på 80% og 75%. Til sammenligning er beskæftigelsesgraden for 30-34-årige danske mænd og kvinder henholdsvis 84% og 79% i 201511.

11 Tabel RAS200 i www.statistikbanken.dk

24

Figur 1.a-1.d. Beskæftigelsesgrad opdelt på år efter ankomst og højeste medbragte uddannelsesniveau 1.a. Flygtninge, mænd 1.b. Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelsesniveauet der betegnes ”Grund” inkluderer personer med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. KVU, MVU og LVU står for kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU-gruppen.

Figuren viser, at beskæftigelsesgraderne afhænger af medbragt uddannelsesniveau, men også at de uddannelsesrelaterede forskelle viser sig efter forskellig opholdstid i Danmark. Både for flygtninge og familiesammenførte er forskellene langt tydeligere for kvinder, end de er for mænd. Med undtagelse af familiesammenførte mænd har indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig, kort eller mellemlang

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

1 3 5 7 9 11 13 15 17 190

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

1 3 5 7 9 11 13 15 17

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1 3 5 7 9 11 13 15 17 190,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1 3 5 7 9 11 13 15 17

2625

videregående uddannelse en højere beskæftigelse end dem uden medbragt uddannelse, mens dem med lang videregående uddannelse som nævnt har højere beskæftigelse end andre. Figuren viser også, at gruppen med uoplyst medbragt uddannelse har et beskæftigelsesniveau på niveau eller under gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er værd at huske på fra tabel 2, at de to grupper tilsammen næsten udgør 70-80% af populationen.

Profilerne over tid kan være specifikke for de kohorter og årstal vi anvender: Dels er det naturligt den del af gruppen, der er kommet tidligt, vi kan observere i længst tid, og dels gælder det for hele populationen, at når opholdstiden overstiger 12 år i Danmark, befinder alle kohorter sig i perioden efter krisen i 2008. Det kan muligvis forklare en del af den aftagende beskæftigelsesudvikling for mænd efter 10 år i landet. Både det forhold, at det ikke ses for kvinder og at den aftagende profil er fundet i tidligere studier for andre kohorter og andre perioder, jf. afsnit 2, tyder på, at konjunktursituationen ikke er hele forklaringen.

Figur 2 viser, hvordan uddannelsesforskellene udvikler sig med opholdstid i Danmark, når der ses på den årlige lønindkomst. Figurerne er konstrueret for hele populationen, dvs. at forskellene både afspejler forskelle i løn mellem dem, der er i beskæftigelse og dem, der ikke er i beskæftigelse. Figur 2.a-2.d viser, at forskellen mellem dem med en lang videregående uddannelse og dem uden er endnu tydeligere, når der ses på lønnen, end det var tilfældet for forskellene i beskæftigelse. Herudover, er forskellene mellem de andre uddannelsesniveauer mindst for mandlige flygtninge. Igen mindes dog om, at gruppen med en lang videregående uddannelse fra hjemlandet kun udgør få procent i alle populationer.

26

Figur 2.a-2.d. Løn opdelt på år efter ankomst og højeste medbragte uddannelsesniveau 2.a. Flygtninge, mænd 2.b. Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelsesniveauet der betegnes ”Grund”-niveau inkluderer personer med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. KVU, MVU og LVU står for kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU-gruppen. Opgjort i 2017 lønniveau.

6. Afkast af uddannelse Forrige afsnit viste, at beskæftigelses- og lønniveauet varierer med medbragt uddannelse. Men samtidig er der mange andre forhold, der påvirker beskæftigelsen, som det er væsentligt at tage højde for. I dette afsnit præsenteres de uddannelsesrelaterede forskelle i beskæftigelse og løn, når der er taget højde for en række baggrundsforhold. De indeholder derfor et bedre bud end figurerne fra afsnit 5 på den beskæftigelsesgevinst, som indvandrerne har af deres eventuelle medbragte uddannelse. Der kan være mange andre årsager til, at dem, der uddanner sig, er forskellige fra dem, der ikke uddanner sig, såsom større motivation, bedre helbred eller en anden social baggrund, som vi ikke kontrollerer for. Derfor skal man være varsom med at tolke forskellene som kausale. Ikke desto mindre beskriver vi for korthedens skyld forskellene som afkastet af uddannelse. De anvendte statistiske modeller er beskrevet i bilag 2.

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 170

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 17

050000

100000150000200000250000300000350000400000450000

1 3 5 7 9 11 13 15 170

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 17

2725

videregående uddannelse en højere beskæftigelse end dem uden medbragt uddannelse, mens dem med lang videregående uddannelse som nævnt har højere beskæftigelse end andre. Figuren viser også, at gruppen med uoplyst medbragt uddannelse har et beskæftigelsesniveau på niveau eller under gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er værd at huske på fra tabel 2, at de to grupper tilsammen næsten udgør 70-80% af populationen.

Profilerne over tid kan være specifikke for de kohorter og årstal vi anvender: Dels er det naturligt den del af gruppen, der er kommet tidligt, vi kan observere i længst tid, og dels gælder det for hele populationen, at når opholdstiden overstiger 12 år i Danmark, befinder alle kohorter sig i perioden efter krisen i 2008. Det kan muligvis forklare en del af den aftagende beskæftigelsesudvikling for mænd efter 10 år i landet. Både det forhold, at det ikke ses for kvinder og at den aftagende profil er fundet i tidligere studier for andre kohorter og andre perioder, jf. afsnit 2, tyder på, at konjunktursituationen ikke er hele forklaringen.

Figur 2 viser, hvordan uddannelsesforskellene udvikler sig med opholdstid i Danmark, når der ses på den årlige lønindkomst. Figurerne er konstrueret for hele populationen, dvs. at forskellene både afspejler forskelle i løn mellem dem, der er i beskæftigelse og dem, der ikke er i beskæftigelse. Figur 2.a-2.d viser, at forskellen mellem dem med en lang videregående uddannelse og dem uden er endnu tydeligere, når der ses på lønnen, end det var tilfældet for forskellene i beskæftigelse. Herudover, er forskellene mellem de andre uddannelsesniveauer mindst for mandlige flygtninge. Igen mindes dog om, at gruppen med en lang videregående uddannelse fra hjemlandet kun udgør få procent i alle populationer.

26

Figur 2.a-2.d. Løn opdelt på år efter ankomst og højeste medbragte uddannelsesniveau 2.a. Flygtninge, mænd 2.b. Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelsesniveauet der betegnes ”Grund”-niveau inkluderer personer med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. KVU, MVU og LVU står for kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU-gruppen. Opgjort i 2017 lønniveau.

6. Afkast af uddannelse Forrige afsnit viste, at beskæftigelses- og lønniveauet varierer med medbragt uddannelse. Men samtidig er der mange andre forhold, der påvirker beskæftigelsen, som det er væsentligt at tage højde for. I dette afsnit præsenteres de uddannelsesrelaterede forskelle i beskæftigelse og løn, når der er taget højde for en række baggrundsforhold. De indeholder derfor et bedre bud end figurerne fra afsnit 5 på den beskæftigelsesgevinst, som indvandrerne har af deres eventuelle medbragte uddannelse. Der kan være mange andre årsager til, at dem, der uddanner sig, er forskellige fra dem, der ikke uddanner sig, såsom større motivation, bedre helbred eller en anden social baggrund, som vi ikke kontrollerer for. Derfor skal man være varsom med at tolke forskellene som kausale. Ikke desto mindre beskriver vi for korthedens skyld forskellene som afkastet af uddannelse. De anvendte statistiske modeller er beskrevet i bilag 2.

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 170

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 17

050000

100000150000200000250000300000350000400000450000

1 3 5 7 9 11 13 15 170

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

1 3 5 7 9 11 13 15 17

28

27

6.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse Tabel 8 viser afkastet af medbragt uddannelse, der er renset for en række observerede forskelle. Referencegruppen for måling af afkastet af medbragt uddannelse er gruppen af indvandrere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. med grundskole eller ungdomsuddannelse som højeste uddannelse, mens indvandrere med uoplyst uddannelse er behandlet som en gruppe for sig.

Tabellen viser, at der i alle fire populationer er statistisk signifikante og store beskæftigelsesgevinster af at have en medbragt uddannelse. Det gælder særligt flygtninge, hvilket formentlig forklares ved at udgangspunktet for flygtninge er meget lavere end for familiesammenførte. Det højeste afkast ses for kvindelige flygtninge med en lang videregående uddannelse, hvis beskæftigelse er 21 procentpoint højere end den for kvindelige flygtninge uden medbragt uddannelse, mens andre med lang videregående uddannelse har et beskæftigelsesafkast på 7-16 procentpoint.

Den dominerende gruppe blandt personer med en uddannelse fra hjemlandet er dog personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Her er afkastet noget mindre: Flygtninge med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse har 6 procentpoint højere beskæftigelse end flygtninge uden en medbragt uddannelse, mens der kun er en merbeskæftigelse på 2-4 procentpoint for familiesammenførte til andre end flygtninge med en erhvervsfaglig uddannelse. Afkastet af korte og mellemlange uddannelser ligger på nogenlunde samme niveau, med kvindelige flygtninge som undtagelse, hvor det er på 9-10 procentpoint. Forskellene mellem de enkelte uddannelsesniveauer er i de fleste tilfælde signifikante, med undtagelse af korte og mellemlange uddannelser.

En del af de familiesammenførte til andre end flygtninge er familiesammenført til danskere. Vi har også set på, hvordan resultaterne påvirkes, hvis de udelades. Det påvirker ikke resultaterne for mænd, mens det øger afkastet af medbragt uddannelse for kvinder med et par procentpoint.

Endelig kan resultaterne være påvirket af, at medbragt uddannelse er uoplyst for næsten 40% af populationen, samt at omkring 20% forlader landet igen. Vi har derfor testet robustheden af resultaterne ved at se, om resultaterne ændrer sig, når vi ændrer på følgende forhold: 1) udeladelse af personer med uoplyst medbragt uddannelse, 2) udeladelse af personer der udvandrer i perioden, 3) der skelnes ikke mellem uoplyst og ingen uddannelse, samt 4) ekskluderer personer, indvandret i 2002-2003, hvor andelen med uoplyst medbragt uddannelse er høj. De supplerende resultater er vist i bilag 1, og viser, at resultaterne ikke ændres, og derfor er robuste.

2928

Tabel 8. Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse for flygtninge og familiesammenførte (procentpoint)


andre end flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Erhvervsfaglig 0,064*** 0,065*** 0,042*** 0,016*** (15,35) (17,49) (8,87) (4,46)

Kort Videregående

0,039*** 0,090*** 0,000 0,027*** (5,86) (11,23) (0,03) (3,91)

Mellemlang videregående

0,051*** 0,103*** 0,011 0,031*** (8,63) (20,87) (1,44) (6,71)

Lang videregående

0,156*** 0,211*** 0,068*** 0,073*** (25,53) (31,43) (6,75) (12,66)

Uoplyst -0,024*** -0,031*** -0,011** -0,040*** (-7,06) (-12,33) (-2,81) (-13,72)

Observationer 132.655 147.135 95.396 181.271 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Noter: OLS regressioner for beskæftigelse i november i året. t-statistik i parentes. Referencegrupperne er ingen medbragt uddannelse. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Der er kontrolleret for opholdsgrundlag (familiesammenført til dansker eller indvandrer, samt De facto, Kvote, Konventions- eller anden flygtning), oprindelsesland, år for ankomst (1997-2006), måned for ankomst (1-12), alder ved ankomst (16-39), antal år i Danmark (1-19), indvandringskommune og kalenderår (1998-2016). Modellen er identificeret ved antagelsen om, at afkastet af 19 års ophold i Danmark er lig afkastet af 18 års ophold. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001

Afkastet af medbragt uddannelse kan variere med en lang række andre faktorer, og i de følgende to afsnit belyses variationen i afkastet med opholdstid i landet, og med oprindelsesregion.

6.1.1 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse fordelt over opholdstid Vi har undersøgt om afkastet af medbragt uddannelse varierer med opholdstiden i Danmark. Med denne analyse undersøger vi en konsekvens af standard migrant human kapital teori. Ifølge varianter af denne teori er uddannelse fra hjemlandet ikke altid direkte overførbart til det nye værtsland, men vil afhænge af en række andre typer af human kapital, fx sprog og viden om det specifikke arbejdsmarked (Duleep & Regets 1999; Chiswick & Miller 2009). Da tilegnelse af disse kompetencer tager tid, vil afkastet af medbragt uddannelse forventes at blive øget i takt med opholdstiden.

Figur 3.a-3.d viser hvordan afkastet af medbragt uddannelse varierer over tid. For alle populationerne vokser afkastet af lang videregående uddannelse med opholdstiden. For kvinder gælder det også for andre erhvervskompetencegivende uddannelser, mens afkastet af andre uddannelser er mere konstant for både mandlige flygtninge og familiesammenførte. Det betyder, at mens afkastet af medbragt uddannelse er lavere for kvinder i de første 5-10 år i landet, ligger særligt afkastet af korte og mellemlange uddannelser signifikant over mændenes efter 10 år i Danmark. Det tyder på, at enten er kvinderne bedre til at foretage supplerende investeringer, eller at de med tiden søger mod andre typer af job, hvor de i højere grad finder anvendelse af deres uddannelse på det danske arbejdsmarked.

3029

Figur 3.a-3.d. Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse, opdelt på opholdstid i Danmark (år). 3.a Flygtninge, mænd 3.b Flygtninge, kvinder

3.c Familiesammenførte til andre end flygtninge, mænd

3.d Familiesammenførte til andre end flygtninge, kvinder

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Fra regressionsmodeller som rapporteret i tabel 3, hvor afkastet er tilladt at variere med antal år i landet.

6.1.2 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse opdelt på hjemlandsregion Tidligere studier har fx vist, at afkastet af medbragt uddannelse kan variere med kvaliteten af uddannelsen i hjemlandet (fx Bratsberg & Ragan 2002; Li & Sweetman 2014; Fortin et al. 2014). Der er for få observationer til, at det giver mening at opdele analyserne på enkelte lande, så vi belyser i stedet, hvordan afkastet varierer med oprindelsesregion. Det understreges derfor, at de anvendte regioner udgør en grov inddeling, der også kan afspejle andre forhold end kvalitet i uddannelsessystemet.

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0,4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

-0,1

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

30

Vi har valgt at fokusere på to hovedregioner, der i udgangspunktet har væsentlig forskellige kultur og i de fleste tilfælde også væsentligt forskellige uddannelsessystemer: En gruppe bestående af MENAP-lande, samt en gruppe med flygtninge og familiesammenførte fra det tidligere Jugoslavien og Rusland. De øvrige lande er opdelt i to yderligere grupper med lande fra det øvrige Afrika og Asien (hvortil også Tyrkiet er henlagt).

Estimaterne er vist i bilagstabel B.2. Da den kan være svær at få overblik over, viser Figur 4 vægtede gennemsnit af de regionsspecifikke afkast grafisk. Hver søjle er et gennemsnit af afkastene på tværs af de fire populationer givet ved køn og opholdsgrundlag, vægtet med antallet af observationer.

Figuren viser, flygtninge og familiesammenførte fra MENAP-lande og Rusland og det tidligere Jugoslavien generelt har et større afkast af medbragt uddannelse end grupper fra andre lande. Afkastet er særligt højt for indvandrere med lange videregående uddannelser fra MENAP-landende. Grupperingen på oprindelsesregion er dog grovkornet, hvorfor der også er undtagelser fra disse overordnede resultater, når der ses på de specifikke fire populationer. Tabel B.2 viser fx at flygtninge fra andre lande i Afrika end dem i MENAP-gruppen og familiesammenførte til andre end flygtninge ofte har et lavere, og sommetider negativt, afkast af medbragt uddannelse.

Det høje afkast af medbragt uddannelse for gruppen af indvandrere fra MENAP-landene forkaster at medbragt uddannelse primært gavner dem, der kommer fra lande tættere på Danmark, og ikke grupper, der generelt har en lav tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det høje afkast af medbragt uddannelse for gruppen af indvandrere fra MENAP-lande afspejler i høj grad et meget lavt beskæftigelsesniveau for gruppen uden uddannelse, hvorfor selv flygtninge fra MENAP-lande med uddannelser fra hjemlandet har et lavt beskæftigelsesniveau.

Figur 4. Afkast af medbragt uddannelse for flygtninge og familiesammenførte, opdelt på oprindelsesregion

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Vægtede gennemsnit af resultater fra regressionsmodeller opdelt på køn og opholdsgrundlag svarende til den rapporteret i tabel 8.

-0,10

-0,05

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

Asien, rest MENAP Rusland og tidl.Jugoslavien

Afrika, rest

Erhvervsfaglig Kort Videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst

3129

Figur 3.a-3.d. Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse, opdelt på opholdstid i Danmark (år). 3.a Flygtninge, mænd 3.b Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Fra regressionsmodeller som rapporteret i tabel 3, hvor afkastet er tilladt at variere med antal år i landet.

6.1.2 Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse opdelt på hjemlandsregion Tidligere studier har fx vist, at afkastet af medbragt uddannelse kan variere med kvaliteten af uddannelsen i hjemlandet (fx Bratsberg & Ragan 2002; Li & Sweetman 2014; Fortin et al. 2014). Der er for få observationer til, at det giver mening at opdele analyserne på enkelte lande, så vi belyser i stedet, hvordan afkastet varierer med oprindelsesregion. Det understreges derfor, at de anvendte regioner udgør en grov inddeling, der også kan afspejle andre forhold end kvalitet i uddannelsessystemet.

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0,4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

-0,1

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

-0,05

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

30

Vi har valgt at fokusere på to hovedregioner, der i udgangspunktet har væsentlig forskellige kultur og i de fleste tilfælde også væsentligt forskellige uddannelsessystemer: En gruppe bestående af MENAP-lande, samt en gruppe med flygtninge og familiesammenførte fra det tidligere Jugoslavien og Rusland. De øvrige lande er opdelt i to yderligere grupper med lande fra det øvrige Afrika og Asien (hvortil også Tyrkiet er henlagt).

Estimaterne er vist i bilagstabel B.2. Da den kan være svær at få overblik over, viser Figur 4 vægtede gennemsnit af de regionsspecifikke afkast grafisk. Hver søjle er et gennemsnit af afkastene på tværs af de fire populationer givet ved køn og opholdsgrundlag, vægtet med antallet af observationer.

Figuren viser, flygtninge og familiesammenførte fra MENAP-lande og Rusland og det tidligere Jugoslavien generelt har et større afkast af medbragt uddannelse end grupper fra andre lande. Afkastet er særligt højt for indvandrere med lange videregående uddannelser fra MENAP-landende. Grupperingen på oprindelsesregion er dog grovkornet, hvorfor der også er undtagelser fra disse overordnede resultater, når der ses på de specifikke fire populationer. Tabel B.2 viser fx at flygtninge fra andre lande i Afrika end dem i MENAP-gruppen og familiesammenførte til andre end flygtninge ofte har et lavere, og sommetider negativt, afkast af medbragt uddannelse.

Det høje afkast af medbragt uddannelse for gruppen af indvandrere fra MENAP-landene forkaster at medbragt uddannelse primært gavner dem, der kommer fra lande tættere på Danmark, og ikke grupper, der generelt har en lav tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det høje afkast af medbragt uddannelse for gruppen af indvandrere fra MENAP-lande afspejler i høj grad et meget lavt beskæftigelsesniveau for gruppen uden uddannelse, hvorfor selv flygtninge fra MENAP-lande med uddannelser fra hjemlandet har et lavt beskæftigelsesniveau.

Figur 4. Afkast af medbragt uddannelse for flygtninge og familiesammenførte, opdelt på oprindelsesregion

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Vægtede gennemsnit af resultater fra regressionsmodeller opdelt på køn og opholdsgrundlag svarende til den rapporteret i tabel 8.

-0,10

-0,05

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

Asien, rest MENAP Rusland og tidl.Jugoslavien

Afrika, rest

Erhvervsfaglig Kort Videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst

3231

6.2 Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark Vi bevæger os nu væk fra at se på den medbragte uddannelse, til at se på afkastet af uddannelse, der er taget i Danmark. Vi foretager tre separate analyser, der belyser:

1) Afkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark. 2) Komplementaritet mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark. 3) Afkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark over tid efter påbegyndelse.

Analysen af færdiggjort uddannelse er gængs i litteraturen, og giver dermed resultater, der kan sammenlignes hermed. Analysen af komplementaritet kan fx belyse om supplerende uddannelse fra Danmark løfter potentialet af medbragt uddannelse. Endelig giver analysen af påbegyndt uddannelse over tid mulighed for at vurdere, om der er en alternativomkostning af uddannelse under uddannelsen.

6.2.1 Beskæftigelsesafkast af færdiggjort uddannelse fra Danmark Vi starter med at se på det gennemsnitlige afkast af færdiggjort uddannelse, som er gængs i litteraturen om afkast af uddannelse. Resultaterne er vist i tabel 9.

Tabel 9. Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark for flygtninge og familiesammenførte (procentpoint)


andre end flygtninge

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Grundniveau -0,027 0,045*** -0,132*** -0,041 (-1,87) (3,41) (-4,92) (-1,71)

Gymnasial -0,291*** -0,094*** -0,344*** -0,261*** (-17,97) (-8,54) (-15,36) (-20,76)

Erhvervsfaglig 0,246*** 0,392*** 0,114*** 0,192*** (32,60) (85,94) (12,69) (45,20)

Kort Videregående

0,088*** 0,261*** 0,005 0,096*** (6,72) (19,52) (0,30) (9,46)


0,026 0,365*** -0,016 0,139*** (1,88) (41,42) (-1,03) (16,77)

Lang videregående

0,089*** 0,324*** 0,095*** 0,156*** (5,19) (16,19) (5,14) (13,07)

Observationer 132.655 147.135 95.396 181.271

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Noter: OLS resultater fra model med kontrol for medbragt uddannelse samt kontrolvariable som i tabel 8. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. t-statistik i parentes. Referencegrupperne er ingen uddannelse fra Danmark. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001

32

Alle modeller med uddannelse fra Danmark kontrollerer også for eventuelt medbragt uddannelse, og svarer derfor til modeller præsenteret i tabel 8, men hvor uddannelse fra Danmark er inkluderet. Vi så tidligere, at dem, der har en medbragt uddannelse, oftere påbegynder en dansk uddannelse end dem uden medbragt uddannelse. Kontrollen for medbragt uddannelse medvirker dermed til at udligne noget af forskellen mellem dem, der påbegynder en dansk uddannelse og dem, der ikke gør.

Tabel 9 viser, at afkastet af en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er betydeligt for flygtninge og familiesammenførte. Afkastet af danske erhvervsfaglige uddannelser er højest med næsten 40 procentpoints merbeskæftigelse for fx kvindelige flygtninge. Det er væsentligt, fordi denne gruppe er den klart største blandt dem med uddannelse fra Danmark (se tabel 6).

For alle erhvervskompetencegivende uddannelser og begge typer opholdsgrundlag er afkastet af uddannelse fra Danmark højere for kvinder end for mænd. Samtidig er afkastet for flygtninge højere eller på niveau med afkastet for familiesammenførte. Det er altså særligt de grupper, der i udgangspunktet har lavere beskæftigelse, der opnår en gevinst af uddannelse fra Danmark.

En undtagelse fra ovenstående er mandlige familiesammenførte, der ikke opnår en beskæftigelsesgevinst af at tage en kort eller mellemlang videregående uddannelse i Danmark12. Samme gruppe havde heller ikke et afkast af medbragt uddannelse (jf. Tabel 8). Disse mænd er ofte fra Tyrkiet og Nordafrikanske lande, og oftere familiesammenført til andre indvandrere, og har lidt højere tendens til at udvandre igen end de kvindelige familiesammenførte til andre end flygtninge (jf. Tabel 2). Beskæftigelsesprofilerne i afsnit 5 tyder på, at en relativt stor andel hurtigt får beskæftigelse, men at der ikke sker en udvikling derefter.

Uddannelser på grundskole- eller gymnasialt niveau har et negativt afkast, dvs. dem med disse uddannelser har lavere beskæftigelse end dem, der ikke gennemfører nogen uddannelse i Danmark. Det kan muligvis forklares ved at dem, der har gennemført uddannelse på ikke-erhvervskompetencegivende niveauer i højere grad videreuddanner sig, og at vi derfor ikke har observeret afslutningen på disse forløb.

Fortolkningen af afkastet af uddannelse fra Danmark Det høje afkast af uddannelse fra Danmark kan skyldes mindst tre forskellige forhold: 1) at uddannelse giver kompetencer, der er efterspurgt og dermed øger beskæftigelsen kausalt, 2) at dem, der uddanner sig i Danmark også opnår andre fordele hurtigere og i højere grad, end dem der ikke uddanner sig, såsom bedre sprog, netværk eller sociale kompetencer. Dette kan siges at være en indirekte kausal effekt. Men det kan også afspejle, 3) at det ikke er tilfældigt, hvem der uddanner sig, og dermed, at de også ville have opnået en del af disse fordele uden en uddannelse fra Danmark.

Da vi ikke har oplysninger om sprogkundskaber, netværk og sociale kompetencer, kan vi ikke skelne 1) fra 2). Hvis 3) er sand skulle dem, der uddanner sig opnå en højere beskæftigelse over tid, også inden de uddanner sig. Vi kan undersøge dette ved at se på væksten i beskæftigelsesrater over tid for dem, der uddanner sig. Dermed fjerner vi også den forskel, der skyldes, at dem der uddanner sig, ville opnå højere beskæftigelse end dem, der ikke uddanner sig, uagtet at de tager en dansk uddannelse. Teknisk er dette,

12 Det er undersøgt, om det skyldes, at mænd i højere grad påbegynder bacheloruddannelser og aldrig færdiggør kandidatdelen. Det er ikke tilfældet.

3331

6.2 Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark Vi bevæger os nu væk fra at se på den medbragte uddannelse, til at se på afkastet af uddannelse, der er taget i Danmark. Vi foretager tre separate analyser, der belyser:

1) Afkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark. 2) Komplementaritet mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark. 3) Afkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark over tid efter påbegyndelse.

Analysen af færdiggjort uddannelse er gængs i litteraturen, og giver dermed resultater, der kan sammenlignes hermed. Analysen af komplementaritet kan fx belyse om supplerende uddannelse fra Danmark løfter potentialet af medbragt uddannelse. Endelig giver analysen af påbegyndt uddannelse over tid mulighed for at vurdere, om der er en alternativomkostning af uddannelse under uddannelsen.

6.2.1 Beskæftigelsesafkast af færdiggjort uddannelse fra Danmark Vi starter med at se på det gennemsnitlige afkast af færdiggjort uddannelse, som er gængs i litteraturen om afkast af uddannelse. Resultaterne er vist i tabel 9.

Tabel 9. Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark for flygtninge og familiesammenførte (procentpoint)




Grundniveau -0,027 0,045*** -0,132*** -0,041 (-1,87) (3,41) (-4,92) (-1,71)

Gymnasial -0,291*** -0,094*** -0,344*** -0,261*** (-17,97) (-8,54) (-15,36) (-20,76)

Erhvervsfaglig 0,246*** 0,392*** 0,114*** 0,192*** (32,60) (85,94) (12,69) (45,20)

Kort Videregående

0,088*** 0,261*** 0,005 0,096*** (6,72) (19,52) (0,30) (9,46)


0,026 0,365*** -0,016 0,139*** (1,88) (41,42) (-1,03) (16,77)

Lang videregående

0,089*** 0,324*** 0,095*** 0,156*** (5,19) (16,19) (5,14) (13,07)

Observationer 132.655 147.135 95.396 181.271

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Noter: OLS resultater fra model med kontrol for medbragt uddannelse samt kontrolvariable som i tabel 8. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. t-statistik i parentes. Referencegrupperne er ingen uddannelse fra Danmark. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001

32

Alle modeller med uddannelse fra Danmark kontrollerer også for eventuelt medbragt uddannelse, og svarer derfor til modeller præsenteret i tabel 8, men hvor uddannelse fra Danmark er inkluderet. Vi så tidligere, at dem, der har en medbragt uddannelse, oftere påbegynder en dansk uddannelse end dem uden medbragt uddannelse. Kontrollen for medbragt uddannelse medvirker dermed til at udligne noget af forskellen mellem dem, der påbegynder en dansk uddannelse og dem, der ikke gør.

Tabel 9 viser, at afkastet af en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er betydeligt for flygtninge og familiesammenførte. Afkastet af danske erhvervsfaglige uddannelser er højest med næsten 40 procentpoints merbeskæftigelse for fx kvindelige flygtninge. Det er væsentligt, fordi denne gruppe er den klart største blandt dem med uddannelse fra Danmark (se tabel 6).

For alle erhvervskompetencegivende uddannelser og begge typer opholdsgrundlag er afkastet af uddannelse fra Danmark højere for kvinder end for mænd. Samtidig er afkastet for flygtninge højere eller på niveau med afkastet for familiesammenførte. Det er altså særligt de grupper, der i udgangspunktet har lavere beskæftigelse, der opnår en gevinst af uddannelse fra Danmark.

En undtagelse fra ovenstående er mandlige familiesammenførte, der ikke opnår en beskæftigelsesgevinst af at tage en kort eller mellemlang videregående uddannelse i Danmark12. Samme gruppe havde heller ikke et afkast af medbragt uddannelse (jf. Tabel 8). Disse mænd er ofte fra Tyrkiet og Nordafrikanske lande, og oftere familiesammenført til andre indvandrere, og har lidt højere tendens til at udvandre igen end de kvindelige familiesammenførte til andre end flygtninge (jf. Tabel 2). Beskæftigelsesprofilerne i afsnit 5 tyder på, at en relativt stor andel hurtigt får beskæftigelse, men at der ikke sker en udvikling derefter.

Uddannelser på grundskole- eller gymnasialt niveau har et negativt afkast, dvs. dem med disse uddannelser har lavere beskæftigelse end dem, der ikke gennemfører nogen uddannelse i Danmark. Det kan muligvis forklares ved at dem, der har gennemført uddannelse på ikke-erhvervskompetencegivende niveauer i højere grad videreuddanner sig, og at vi derfor ikke har observeret afslutningen på disse forløb.

Fortolkningen af afkastet af uddannelse fra Danmark Det høje afkast af uddannelse fra Danmark kan skyldes mindst tre forskellige forhold: 1) at uddannelse giver kompetencer, der er efterspurgt og dermed øger beskæftigelsen kausalt, 2) at dem, der uddanner sig i Danmark også opnår andre fordele hurtigere og i højere grad, end dem der ikke uddanner sig, såsom bedre sprog, netværk eller sociale kompetencer. Dette kan siges at være en indirekte kausal effekt. Men det kan også afspejle, 3) at det ikke er tilfældigt, hvem der uddanner sig, og dermed, at de også ville have opnået en del af disse fordele uden en uddannelse fra Danmark.

Da vi ikke har oplysninger om sprogkundskaber, netværk og sociale kompetencer, kan vi ikke skelne 1) fra 2). Hvis 3) er sand skulle dem, der uddanner sig opnå en højere beskæftigelse over tid, også inden de uddanner sig. Vi kan undersøge dette ved at se på væksten i beskæftigelsesrater over tid for dem, der uddanner sig. Dermed fjerner vi også den forskel, der skyldes, at dem der uddanner sig, ville opnå højere beskæftigelse end dem, der ikke uddanner sig, uagtet at de tager en dansk uddannelse. Teknisk er dette,

12 Det er undersøgt, om det skyldes, at mænd i højere grad påbegynder bacheloruddannelser og aldrig færdiggør kandidatdelen. Det er ikke tilfældet.

3433

hvad en fixed effekt model gør, hvilket er den model, der anvendes. Resultaterne fra en sådan model er vist i bilagstabel B.3.

Resultaterne fra fixed effekt modellen viser, at afkastet af uddannelse fra Danmark er højere, når beskæftigelsesvæksten sammenlignes før og efter færdiggjort uddannelse fra Danmark, for de personer, der tager en sådan. Dette resultat peger altså i retning af, at afkastet ikke er drevet af selektion ind i uddannelse. Men det understreges, at det ikke kan udelukkes, at dette estimat også er skævt, se bilag 2.

Afkast af medbragt uddannelse i forhold til uddannelse fra Danmark Medbragt uddannelse kan give adgang til job i sig selv, men det kan også give anledning til indirekte effekter, hvis dem med medbragt uddannelse investerer i andre færdigheder, end dem uden medbragt uddannelse. En oplagt ekstra færdighed opnås ved at uddanne sig i Danmark. Bilagstabel B.4 viser afkastet af medbragt uddannelse, fra samme model der indeholdt estimater af afkastet af uddannelse fra Danmark. Den viser, at afkastet af medbragt uddannelse er stort set uændret, når uddannelse fra Danmark er inkluderet i modellen. Det tyder på, at afkastet af medbragt uddannelse er et direkte afkast, og ikke går gennem investeringer i uddannelse fra Danmark. Det undersøges yderligere i næste delafsnit.

Som allerede vist er det ikke ligegyldigt, om uddannelsen er taget i Danmark eller udlandet. Figur 5 viser forskellen i afkastet af uddannelse fra Danmark i forhold til tilsvarende type af medbragt uddannelse for de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Figur 5. Forskellen i beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark og hjemlandet (procentpoint)

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Resultater fra regressionsmodel rapporteret i tabel 9. Søjlerne viser forskellen i afkastet af den samme type uddannelse, når den er medbragt og når den er taget i Danmark. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

35

40



Erhvervsfaglig Kort Videregående Mellemlang Videregående Lang Videregående

3533

hvad en fixed effekt model gør, hvilket er den model, der anvendes. Resultaterne fra en sådan model er vist i bilagstabel B.3.

Resultaterne fra fixed effekt modellen viser, at afkastet af uddannelse fra Danmark er højere, når beskæftigelsesvæksten sammenlignes før og efter færdiggjort uddannelse fra Danmark, for de personer, der tager en sådan. Dette resultat peger altså i retning af, at afkastet ikke er drevet af selektion ind i uddannelse. Men det understreges, at det ikke kan udelukkes, at dette estimat også er skævt, se bilag 2.

Afkast af medbragt uddannelse i forhold til uddannelse fra Danmark Medbragt uddannelse kan give adgang til job i sig selv, men det kan også give anledning til indirekte effekter, hvis dem med medbragt uddannelse investerer i andre færdigheder, end dem uden medbragt uddannelse. En oplagt ekstra færdighed opnås ved at uddanne sig i Danmark. Bilagstabel B.4 viser afkastet af medbragt uddannelse, fra samme model der indeholdt estimater af afkastet af uddannelse fra Danmark. Den viser, at afkastet af medbragt uddannelse er stort set uændret, når uddannelse fra Danmark er inkluderet i modellen. Det tyder på, at afkastet af medbragt uddannelse er et direkte afkast, og ikke går gennem investeringer i uddannelse fra Danmark. Det undersøges yderligere i næste delafsnit.

Som allerede vist er det ikke ligegyldigt, om uddannelsen er taget i Danmark eller udlandet. Figur 5 viser forskellen i afkastet af uddannelse fra Danmark i forhold til tilsvarende type af medbragt uddannelse for de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Figur 5. Forskellen i beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark og hjemlandet (procentpoint)

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Resultater fra regressionsmodel rapporteret i tabel 9. Søjlerne viser forskellen i afkastet af den samme type uddannelse, når den er medbragt og når den er taget i Danmark. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

35

40



Erhvervsfaglig Kort Videregående Mellemlang Videregående Lang Videregående

34

Figur 5 illustrerer, at kvinder generelt har et højere afkast af dansk end tilsvarende type af udenlandsk uddannelse, mens det kun er tilfældet for mænd med en erhvervsfaglig uddannelse.

Det kunne umiddelbart tyde på, at enten er kvinders uddannelse fra hjemlandet mindre brugbar i Danmark, eller også opnår mænd ikke et tilstrækkeligt udbytte af deres danske uddannelse. Forskellen mellem mænd og kvinder, som i alt fald for flygtninge i høj grad kommer fra samme lande, tyder dog på at denne fortolkning ikke er den eneste forklaring.

En forklaring kan dog være, at mænd og kvinder fra samme land vælger vidt forskelligt uddannelser rettet mod forskellige brancher og sektorer, og at afkastene derfor ikke er direkte sammenlignelige.

En anden forklaring kunne være, at uddannelse i Danmark i langt højere grad selekterer de kvinder, der har besluttet sig for at arbejde i Danmark, end det er tilfældet både for mænd og for uddannelse fra hjemlandet.

6.2.2 Komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet Ovenstående modeller belyste det gennemsnitlige afkast af dansk og medbragt uddannelse i hele populationen. Vi har også belyst, om afkastet af uddannelse fra Danmark afhænger af niveauet for medbragt uddannelse13. Hvis dem med højere medbragt uddannelse får mere ud af uddannelsen, hvis de tager en uddannelse i Danmark, taler vi om komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet.

Det skal understreges, at komplementariteten kan gå begge veje: Afkastet af uddannelse fra Danmark kan være højere, når indvandrerne har en uddannelse med sig, fx fordi dem med medbragt uddannelse har et forhåndskendskab til uddannelse og lærer hurtigere. Eller, en uddannelse fra Danmark kan øge afkastet af medbragt uddannelse, fordi de medbragte kompetencer opdateres, eller fordi den danske uddannelse giver et netværk og et forbedret dansk sprog. Der kan ikke skelnes mellem disse forskellige underliggende mekanismer i analysen.

Resultaterne er vist i tabel B.5 i bilag 1. De viser, at hypotesen om komplementaritet ikke kan bekræftes: Generelt er der få signifikante forskelle i afkastet af uddannelse fra Danmark på tværs af grupper med forskelligt medbragt uddannelsesniveau, og langt de fleste signifikante interaktionseffekter er negative. Det vil sige, at om noget er det indvandrere uden medbragt uddannelse, der har det største afkast af uddannelse fra Danmark. Det bemærkes, at der er kontrolleret for alder ved indvandring.

Fordi gruppen med en erhvervsfaglig uddannelse fra Danmark er den største, ses på denne som eksempel. Afkastet af en erhvervsfaglig uddannelse fra Danmark er 42 procentpoint for kvindelige flygtninge uden medbragt uddannelse, men er henholdsvis 4, 7 og hele 33 procentpoint lavere for dem med en medbragt erhvervsfaglig, kort videregående uddannelse og lang videregående uddannelse.

Fire mulige forklaringer på, at afkastet af uddannelse fra Danmark mindskes med niveauet af medbragt uddannelse, kan være: 1) at dem der har en uddannelse venter længere på at tage en uddannelse i Danmark, og gevinsten derfor enten ikke har vist sit fulde potentiale endnu, eller 2) gevinsten nedsættes af

13 Resultaterne er opnået i samme model som ovenfor, men hvor alle niveauer af dansk og medbragt uddannelse er krydset med hinanden.

3635

den længere tid i landet, eller 3) at dem med en medbragt uddannelse har større forventninger til arbejde i Danmark og derfor stiller større krav til job end dem uden medbragt uddannelse, samt 4) at der er aftagende afkast af uddannelse. Vi kan indirekte belyse den tredje forklaring ved at se på, om de samme resultater viser sig, når vi betragter lønafkastet. Dette gøres i afsnit 6.4.

6.2.3 Beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse Det gennemsnitlige afkast for dem, der færdiggør en uddannelse i Danmark kan dække over betydelige forskelle over tid. Det gælder ikke mindst, når vi ser på afkastet af at påbegynde en uddannelse i Danmark, fremfor afsluttet uddannelse. En uddannelse tager tid (og er dyr), og samtidig falder en del fra undervejs. Det betyder, at der er en potentiel stor alternativomkostning ved at uddanne indvandrere i Danmark i form af tabt beskæftigelse under uddannelse, som ikke medtages i analyser af færdiggjort uddannelse. Det er samtidig primært påbegyndelse af uddannelse, der kan påvirkes af beslutningstagere.

Figur 6.a-6.d viser beskæftigelsesafkastet i årene efter påbegyndt uddannelse. Resultaterne stammer fra modeller svarende til dem, der blev anvendt i forrige afsnit, men hvor afkastet måles af påbegyndt uddannelse, og afhænger af år siden påbegyndelse. Figuren viser en lavere beskæftigelse i årene efter påbegyndt uddannelse: For mandlige flygtninge er andelen i beskæftigelse 30-50 procentpoint lavere for dem, der påbegynder en uddannelse i Danmark. Det svarer nogenlunde til den beskæftigelsesgrad de havde haft, hvis de ikke havde påbegyndt uddannelse. For mænd er det initiale tab størst for dem, der påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, mens det er størst for kvinder, der påbegynder en lang videregående uddannelse. Det kan afspejle, at de mellemlange uddannelser inkluderer bacheloruddannelser og flere mænd, der påbegynder en sådan, fortsætter i en lang videregående uddannelse. Resultaterne bekræfter, at der er en alternativomkostning ved at uddanne sig i form af tabt beskæftigelse.

Det tager mellem to og otte år, før afkastet bliver positivt, og for de fleste uddannelser forbliver afkastet positivt i årene derefter. Afkastet af en lang videregående uddannelse varierer mere over tid, hvilket afspejler en større statistisk usikkerhed på grund af de få observationer.

Med undtagelse af dem, der påbegynder en lang videregående uddannelse i Danmark, er der altså et signifikant beskæftigelsesafkast på lang sigt af at påbegynde uddannelse i Danmark.

Spørgsmålet er dog ikke desto mindre, om de langsigtede beskæftigelsesgevinster opvejer beskæftigelsestabet på kort sigt. Det vises i nedestående tabel 10, der indeholder det summerede beskæftigelsesafkast i alle 15 år efter påbegyndt uddannelse.

36

Figur 6a-6d. Beskæftigelsesafkast opdelt på år efter påbegyndt uddannelse samt uddannelsesniveau. 6.a. Flygtninge, mænd 6.b. Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Fra regressionsmodeller som rapporteret i tabel 3, hvor afkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark er tilladt at variere med antal år efter påbegyndelse. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

-0,6

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se

År efter påbegyndelse -0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se

År efter påbegyndelse

-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1

00,10,20,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Mer

besk

æft

igel

se


-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se


3735

den længere tid i landet, eller 3) at dem med en medbragt uddannelse har større forventninger til arbejde i Danmark og derfor stiller større krav til job end dem uden medbragt uddannelse, samt 4) at der er aftagende afkast af uddannelse. Vi kan indirekte belyse den tredje forklaring ved at se på, om de samme resultater viser sig, når vi betragter lønafkastet. Dette gøres i afsnit 6.4.

6.2.3 Beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse Det gennemsnitlige afkast for dem, der færdiggør en uddannelse i Danmark kan dække over betydelige forskelle over tid. Det gælder ikke mindst, når vi ser på afkastet af at påbegynde en uddannelse i Danmark, fremfor afsluttet uddannelse. En uddannelse tager tid (og er dyr), og samtidig falder en del fra undervejs. Det betyder, at der er en potentiel stor alternativomkostning ved at uddanne indvandrere i Danmark i form af tabt beskæftigelse under uddannelse, som ikke medtages i analyser af færdiggjort uddannelse. Det er samtidig primært påbegyndelse af uddannelse, der kan påvirkes af beslutningstagere.

Figur 6.a-6.d viser beskæftigelsesafkastet i årene efter påbegyndt uddannelse. Resultaterne stammer fra modeller svarende til dem, der blev anvendt i forrige afsnit, men hvor afkastet måles af påbegyndt uddannelse, og afhænger af år siden påbegyndelse. Figuren viser en lavere beskæftigelse i årene efter påbegyndt uddannelse: For mandlige flygtninge er andelen i beskæftigelse 30-50 procentpoint lavere for dem, der påbegynder en uddannelse i Danmark. Det svarer nogenlunde til den beskæftigelsesgrad de havde haft, hvis de ikke havde påbegyndt uddannelse. For mænd er det initiale tab størst for dem, der påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, mens det er størst for kvinder, der påbegynder en lang videregående uddannelse. Det kan afspejle, at de mellemlange uddannelser inkluderer bacheloruddannelser og flere mænd, der påbegynder en sådan, fortsætter i en lang videregående uddannelse. Resultaterne bekræfter, at der er en alternativomkostning ved at uddanne sig i form af tabt beskæftigelse.

Det tager mellem to og otte år, før afkastet bliver positivt, og for de fleste uddannelser forbliver afkastet positivt i årene derefter. Afkastet af en lang videregående uddannelse varierer mere over tid, hvilket afspejler en større statistisk usikkerhed på grund af de få observationer.

Med undtagelse af dem, der påbegynder en lang videregående uddannelse i Danmark, er der altså et signifikant beskæftigelsesafkast på lang sigt af at påbegynde uddannelse i Danmark.

Spørgsmålet er dog ikke desto mindre, om de langsigtede beskæftigelsesgevinster opvejer beskæftigelsestabet på kort sigt. Det vises i nedestående tabel 10, der indeholder det summerede beskæftigelsesafkast i alle 15 år efter påbegyndt uddannelse.

36

Figur 6a-6d. Beskæftigelsesafkast opdelt på år efter påbegyndt uddannelse samt uddannelsesniveau. 6.a. Flygtninge, mænd 6.b. Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Fra regressionsmodeller som rapporteret i tabel 3, hvor afkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark er tilladt at variere med antal år efter påbegyndelse. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge.

-0,6

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se


-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se


-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1

00,10,20,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Mer

besk

æft

igel

se


-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415

Mer

besk

æft

igel

se


3837

Tabel 10. Summeret beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse i Danmark over 15 år efter påbegyndt uddannelse (ekstra år i beskæftigelse).


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 0,51 2,99 -1,16 0,43 Kort Videregående -0,01 1,49 -1,09 -0,16 Mellem Videregående -1,18 2,38 -1,67 -0,59 Lang Videregående -0,20 -0,36 -1,18 -1,17

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Resultater fra Figur 6, summeret over tid.

Tabel 10 viser, at det kumulerede beskæftigelsesafkast over 15 år er forholdsvis lille, og at det kun er positivt for kvindelige flygtninge, samt kvindelige familiesammenførte og mandlige flygtninge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse. For de mandlige flygtninge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse vindes fx en beskæftigelsesgrad på 0,5 over de 15 år. Eller med andre ord: Hvis 100 påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, vil halvdelen være i arbejde i ét ekstra år af de 15 år, i forhold til, hvis de ikke havde taget en uddannelse i Danmark.

For kvindelige flygtninge, der påbegynder en kort eller mellemlang videregående uddannelse, er den samlede effekt større, men det tager 8-9 år før den kumulerede beskæftigelsesgevinst er positiv, mens det kun tager 4 år for kvindelige flygtninge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse (beregnet pba. figur 6b).

Resultaterne kan afspejle selektion med hensyn til, hvem der uddanner sig. Derfor har vi som ovenfor også estimeret modellen, hvor vi alene anvender variationen over tid for dem, der påbegynder en uddannelse (fixed effekt modeller). Her er resultaterne lidt mere positive, men der ændres ikke ved, at det kumulerede afkast generelt er lavt, samt at det er størst for kvindelige flygtninge og for personer, der tager en erhvervsfaglig uddannelse.

6.3 Lønafkast af medbragt uddannelse Analyserne af beskæftigelse tager hverken højde for antallet af timer i beskæftigelse, eller den løn som opnås. Vi har derfor også foretaget analyser, der beskriver lønafkastet af uddannelse fra Danmark og hjemlandet14. Lønindkomst inkluderer løn fra støttet beskæftigelse og under uddannelse.

Tabel 11 viser, at alle med medbragt uddannelse har en signifikant højere årlig lønindkomst, end dem uden medbragt uddannelse. Forskellen varierer fra 13.000 til 46.000 kroner om året før skat for alle andre end dem med en lang videregående uddannelse. For de korte og mellemlange uddannelser er afkastet størst for mandlige familiesammenførte, efterfulgt af kvindelige flygtninge og lavest for kvindelige familiesammenførte. Afkastet er langt større for dem med en lang videregående uddannelse, hvor det er

14 Vi har valgt at se på årslønnen i niveauer, modsat traditionelle modeller for timelønnen, betinget på fuldtidsbeskæftigelse. Bevæggrundene for dette valg er uddybet i appendiks.

38

79.000 for kvindelige familiesammenførte og højest for mandlige flygtninge med 154.000 kr. årligt. Der er således ingen klar sammenhæng mellem størrelsesforholdene af afkastet mellem de fire populationer.

Det tyder derfor på, at dem med kort og mellemlang uddannelse først og fremmest opnår en fordel i form af at komme ind på arbejdsmarkedet, men i mindre grad, at de opnår en højere løn som følge af deres uddannelse.

Resultaterne bekræfter endnu en gang også, at dem med uoplyst uddannelse har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper, inklusiv dem, hvor det er oplyst, at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tabel 11. Lønafkast af medbragt uddannelse for flygtninge og familiesammenførte (2017 kr.)



Erhvervsfaglig 17378,6*** 20672,7*** 28734,4*** 13328,4*** (12,98) (20,78) (17,62) (13,46)

Kort Videregående 14796,1*** 34821,2*** 21799,2*** 19900,8*** (6,86) (16,07) (6,53) (10,51)


33159,7*** 39656,8*** 46077,4*** 26734,4*** (17,29) (29,78) (17,61) (21,64)

Lang videregående 154987,4*** 147108,0*** 108299,6*** 78888,3*** (78,71) (81,50) (31,06) (50,30)

Uoplyst -11955,9*** -6012,2*** -11964,3*** -11399,9*** (-10,65) (-8,81) (-8,66) (-14,45)

Observationer 132.655 147.135 95.396 181.271 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Noter: OLS resultater fra model med kontrol for medbragt uddannelse samt kontrolvariable som i tabel 8. t-statistik i parentes. Referencegrupperne er ingen medbragt uddannelse. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001

6.4 Lønafkast af uddannelse fra Danmark Vi har målt afkastet af uddannelse fra Danmark i de samme modeller, som vi målte beskæftigelsesafkast, dvs. for færdiggjort samt påbegyndt uddannelse. Resultaterne for færdiggjort uddannelse er vist i bilag 1.

Figur 7.a-7.d viser lønafkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark i årene efter påbegyndt uddannelse. Der er særligt to forhold, der falder i øjnene for disse resultater, som gør sig gældende for alle fire grupper på tværs af køn og opholdsgrundlag:

Den initiale negative effekt (fastlåsningseffekten) er mindre, end det var tilfældet for beskæftigelsesestimaterne, samt forskellene i afkast uddannelserne imellem er mere markante. Særligt dem med en mellemlang eller lang videregående uddannelse opnår et højere afkast end dem med kortere uddannelse.

3937

Tabel 10. Summeret beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse i Danmark over 15 år efter påbegyndt uddannelse (ekstra år i beskæftigelse).


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 0,51 2,99 -1,16 0,43 Kort Videregående -0,01 1,49 -1,09 -0,16 Mellem Videregående -1,18 2,38 -1,67 -0,59 Lang Videregående -0,20 -0,36 -1,18 -1,17

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Resultater fra Figur 6, summeret over tid.

Tabel 10 viser, at det kumulerede beskæftigelsesafkast over 15 år er forholdsvis lille, og at det kun er positivt for kvindelige flygtninge, samt kvindelige familiesammenførte og mandlige flygtninge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse. For de mandlige flygtninge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse vindes fx en beskæftigelsesgrad på 0,5 over de 15 år. Eller med andre ord: Hvis 100 påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, vil halvdelen være i arbejde i ét ekstra år af de 15 år, i forhold til, hvis de ikke havde taget en uddannelse i Danmark.

For kvindelige flygtninge, der påbegynder en kort eller mellemlang videregående uddannelse, er den samlede effekt større, men det tager 8-9 år før den kumulerede beskæftigelsesgevinst er positiv, mens det kun tager 4 år for kvindelige flygtninge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse (beregnet pba. figur 6b).

Resultaterne kan afspejle selektion med hensyn til, hvem der uddanner sig. Derfor har vi som ovenfor også estimeret modellen, hvor vi alene anvender variationen over tid for dem, der påbegynder en uddannelse (fixed effekt modeller). Her er resultaterne lidt mere positive, men der ændres ikke ved, at det kumulerede afkast generelt er lavt, samt at det er størst for kvindelige flygtninge og for personer, der tager en erhvervsfaglig uddannelse.

6.3 Lønafkast af medbragt uddannelse Analyserne af beskæftigelse tager hverken højde for antallet af timer i beskæftigelse, eller den løn som opnås. Vi har derfor også foretaget analyser, der beskriver lønafkastet af uddannelse fra Danmark og hjemlandet14. Lønindkomst inkluderer løn fra støttet beskæftigelse og under uddannelse.

Tabel 11 viser, at alle med medbragt uddannelse har en signifikant højere årlig lønindkomst, end dem uden medbragt uddannelse. Forskellen varierer fra 13.000 til 46.000 kroner om året før skat for alle andre end dem med en lang videregående uddannelse. For de korte og mellemlange uddannelser er afkastet størst for mandlige familiesammenførte, efterfulgt af kvindelige flygtninge og lavest for kvindelige familiesammenførte. Afkastet er langt større for dem med en lang videregående uddannelse, hvor det er

14 Vi har valgt at se på årslønnen i niveauer, modsat traditionelle modeller for timelønnen, betinget på fuldtidsbeskæftigelse. Bevæggrundene for dette valg er uddybet i appendiks.

38

79.000 for kvindelige familiesammenførte og højest for mandlige flygtninge med 154.000 kr. årligt. Der er således ingen klar sammenhæng mellem størrelsesforholdene af afkastet mellem de fire populationer.

Det tyder derfor på, at dem med kort og mellemlang uddannelse først og fremmest opnår en fordel i form af at komme ind på arbejdsmarkedet, men i mindre grad, at de opnår en højere løn som følge af deres uddannelse.

Resultaterne bekræfter endnu en gang også, at dem med uoplyst uddannelse har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper, inklusiv dem, hvor det er oplyst, at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tabel 11. Lønafkast af medbragt uddannelse for flygtninge og familiesammenførte (2017 kr.)



Erhvervsfaglig 17378,6*** 20672,7*** 28734,4*** 13328,4*** (12,98) (20,78) (17,62) (13,46)



33159,7*** 39656,8*** 46077,4*** 26734,4*** (17,29) (29,78) (17,61) (21,64)


Uoplyst -11955,9*** -6012,2*** -11964,3*** -11399,9*** (-10,65) (-8,81) (-8,66) (-14,45)

Observationer 132.655 147.135 95.396 181.271 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Noter: OLS resultater fra model med kontrol for medbragt uddannelse samt kontrolvariable som i tabel 8. t-statistik i parentes. Referencegrupperne er ingen medbragt uddannelse. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001

6.4 Lønafkast af uddannelse fra Danmark Vi har målt afkastet af uddannelse fra Danmark i de samme modeller, som vi målte beskæftigelsesafkast, dvs. for færdiggjort samt påbegyndt uddannelse. Resultaterne for færdiggjort uddannelse er vist i bilag 1.

Figur 7.a-7.d viser lønafkastet af påbegyndt uddannelse i Danmark i årene efter påbegyndt uddannelse. Der er særligt to forhold, der falder i øjnene for disse resultater, som gør sig gældende for alle fire grupper på tværs af køn og opholdsgrundlag:

Den initiale negative effekt (fastlåsningseffekten) er mindre, end det var tilfældet for beskæftigelsesestimaterne, samt forskellene i afkast uddannelserne imellem er mere markante. Særligt dem med en mellemlang eller lang videregående uddannelse opnår et højere afkast end dem med kortere uddannelse.

4039

Det første forhold – det mindre initiale negative afkast - afspejler primært at mange har en lønindkomst under studierne, og, som det ses, er det særligt tilfældet for dem under erhvervsuddannelse, hvor en del modtager løn under uddannelse, og lønnen er højere end for dem, der ikke påbegynder en uddannelse. Resultaterne viser, at alternativomkostningen ved uddannelse ikke nødvendigvis er høj, når den ses i forhold til de langsigtede afkast, som allerede efter 5 år lægger sig på et niveau mellem 50-100.000 kr. om året for erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, og op omkring 150-200.000 for dem med lange videregående uddannelser, mens afkastet svinger herimellem for de mellemlange videregående uddannelser.

Figur 7.a-7.d. Lønafkast (1000 kr.) opdelt på år efter påbegyndt uddannelse samt uddannelsesniveau. 7.a Flygtninge, mænd 7.b Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Samme kontrolvariable som i modellen i tabel 8.

-100

-50

0

50

100

150

200

250

300

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

År efter påbegyndelse -100

-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


-100

-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


40

Vi har også udført fixed effekt estimationer, dvs. hvor vi alene bruger variationen over tid, for de personer, der uddanner sig. Som det var tilfældet for beskæftigelsesafkastene giver det afkast, der er mindst af samme størrelse som de viste. Tabel 12 viser de kumulerede lønafkast over den 15-årige periode. Den viser, at påbegyndt uddannelse i Danmark giver et samlet lønafkast på mellem ½ og næsten 2 mio. danske kroner per person. Dette er en simpel sum af reale lønninger uden diskontering. Tidligere norske analyser har dog på et lignende simpelt grundlag forsøgt at illustrere gevinsten af uddannelse til indvandrere (NOU 2017; Bratsberg et al. 2017), hvor de tentativt konkluderer, at det kan betale sig. Vi foretager derfor en tilsvarende forsigtig vurdering på samme simple grundlag. Udgiften til uddannelse kan spænde over et par hundrede tusind kr. for fx en erhvervsuddannelse i handel og kontor til omkring en halv million for fx naturvidenskabelige lange videregående uddannelser (Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 2017; IDA Analyse 2017). Hertil kommer udgifter til uddannelsesstøtte, der også kan løbe op i 350.000 kr. på en lang videregående uddannelse. Dermed ser det umiddelbart ud til, at løngevinsten over den 15-årige periode overgår de direkte udgifter til de fleste uddannelser. Billedet er dog ikke lige så positivt som det NOU (2017) og Bratsberg et al. (2017) finder på norske forhold, og ses alene på den offentlige økonomi tyder resultaterne på, at det er usikkert om den øgede skatteindtægt kan finansiere udgifterne for alle grupperne15. Tabel 12. Summeret lønafkast for påbegyndt uddannelse i Danmark over 15 år efter påbegyndt uddannelse (1000 kr.).


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 920 1460 694 1007 Kort Videregående 517 1081 408 673 Mellem Videregående 811 1764 612 735 Lang Videregående 1685 1193 960 1341

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Sum af afkast over tid fra figur 7. Opgjort i løbende priser, ikke diskonteret. Det skal understreges, at vi ikke ud fra de givne tal kan vurdere, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at investere mere i uddannelse til flygtninge. Dels på grund af forbeholdene for kausal fortolkning, og dels fordi vi ikke har medtaget estimater for andre mulige gevinster af uddannelse end de private arbejdsmarkedseffekter. Som tidligere nævnt kan der være private sundhedsgevinster, andre privatøkonomiske effekter, og effekter på andre, fx indvandrernes børn og kolleger på arbejdspladsen.

15 Konsekvenserne for de offentlige nettoudgifter af den øgede lønindkomst er et kompliceret regnestykke, fordi der udover den direkte skatteindtægt er afledte effekter via afgifter og moms. Dertil kommer, at det ofte koster mere end 1 krone at inddrive 1 krone i skat på grund af de forvridende effekter skattens incitamenter har. Finansministeriet anvender fx en skatteforvridningseffekt på 10% (Finansministeriet 2017).

4139

Det første forhold – det mindre initiale negative afkast - afspejler primært at mange har en lønindkomst under studierne, og, som det ses, er det særligt tilfældet for dem under erhvervsuddannelse, hvor en del modtager løn under uddannelse, og lønnen er højere end for dem, der ikke påbegynder en uddannelse. Resultaterne viser, at alternativomkostningen ved uddannelse ikke nødvendigvis er høj, når den ses i forhold til de langsigtede afkast, som allerede efter 5 år lægger sig på et niveau mellem 50-100.000 kr. om året for erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, og op omkring 150-200.000 for dem med lange videregående uddannelser, mens afkastet svinger herimellem for de mellemlange videregående uddannelser.

Figur 7.a-7.d. Lønafkast (1000 kr.) opdelt på år efter påbegyndt uddannelse samt uddannelsesniveau. 7.a Flygtninge, mænd 7.b Flygtninge, kvinder



Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Samme kontrolvariable som i modellen i tabel 8.

-100

-50

0

50

100

150

200

250

300

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


-100

-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


-50

0

50

100

150

200

250

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


40

Vi har også udført fixed effekt estimationer, dvs. hvor vi alene bruger variationen over tid, for de personer, der uddanner sig. Som det var tilfældet for beskæftigelsesafkastene giver det afkast, der er mindst af samme størrelse som de viste. Tabel 12 viser de kumulerede lønafkast over den 15-årige periode. Den viser, at påbegyndt uddannelse i Danmark giver et samlet lønafkast på mellem ½ og næsten 2 mio. danske kroner per person. Dette er en simpel sum af reale lønninger uden diskontering. Tidligere norske analyser har dog på et lignende simpelt grundlag forsøgt at illustrere gevinsten af uddannelse til indvandrere (NOU 2017; Bratsberg et al. 2017), hvor de tentativt konkluderer, at det kan betale sig. Vi foretager derfor en tilsvarende forsigtig vurdering på samme simple grundlag. Udgiften til uddannelse kan spænde over et par hundrede tusind kr. for fx en erhvervsuddannelse i handel og kontor til omkring en halv million for fx naturvidenskabelige lange videregående uddannelser (Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 2017; IDA Analyse 2017). Hertil kommer udgifter til uddannelsesstøtte, der også kan løbe op i 350.000 kr. på en lang videregående uddannelse. Dermed ser det umiddelbart ud til, at løngevinsten over den 15-årige periode overgår de direkte udgifter til de fleste uddannelser. Billedet er dog ikke lige så positivt som det NOU (2017) og Bratsberg et al. (2017) finder på norske forhold, og ses alene på den offentlige økonomi tyder resultaterne på, at det er usikkert om den øgede skatteindtægt kan finansiere udgifterne for alle grupperne15. Tabel 12. Summeret lønafkast for påbegyndt uddannelse i Danmark over 15 år efter påbegyndt uddannelse (1000 kr.).


flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfaglig 920 1460 694 1007 Kort Videregående 517 1081 408 673 Mellem Videregående 811 1764 612 735 Lang Videregående 1685 1193 960 1341

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Sum af afkast over tid fra figur 7. Opgjort i løbende priser, ikke diskonteret. Det skal understreges, at vi ikke ud fra de givne tal kan vurdere, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at investere mere i uddannelse til flygtninge. Dels på grund af forbeholdene for kausal fortolkning, og dels fordi vi ikke har medtaget estimater for andre mulige gevinster af uddannelse end de private arbejdsmarkedseffekter. Som tidligere nævnt kan der være private sundhedsgevinster, andre privatøkonomiske effekter, og effekter på andre, fx indvandrernes børn og kolleger på arbejdspladsen.

15 Konsekvenserne for de offentlige nettoudgifter af den øgede lønindkomst er et kompliceret regnestykke, fordi der udover den direkte skatteindtægt er afledte effekter via afgifter og moms. Dertil kommer, at det ofte koster mere end 1 krone at inddrive 1 krone i skat på grund af de forvridende effekter skattens incitamenter har. Finansministeriet anvender fx en skatteforvridningseffekt på 10% (Finansministeriet 2017).

4241

7. Diskussion Denne rapport har belyst afkastet af uddannelse for flygtninge og familiesammenførte. Det er de første resultater specifikt for flygtninge, hvor afkastene af uddannelse måles på lang sigt, og hvor der skelnes mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet. Mere specifikt er det første gang, at afkastet af medbragt uddannelse belyses for en repræsentativ gruppe af indvandrere, uden at der tages hensyn til om de har taget en uddannelse i Danmark.

Resultaterne viser, at flygtninge og familiesammenførte med uddannelse har højere beskæftigelse og løn end flygtninge og familiesammenførte uden uddannelse. Afkastet af færdiggjort uddannelse i Danmark er en del større end afkastet af medbragt uddannelse for de fleste grupper, hvilket bekræfter en hypotese om begrænset overførbarhed af medbragt uddannelse. Det kan afspejle flere forskellige forhold, og analysen kan ikke give svar på, hvilke der har størst betydning. Det kan afspejle, at uddannelsen i mindre grad er brugbar på det danske arbejdsmarked, eller at kompetencerne er forældede eller forringede på grund af tid under flugt. Men det kan også afspejle en begrænset viden om udenlandske uddannelser hos arbejdsgiverne, manglende viden om det danske arbejdsmarked eller mangel på andre kompetencer hos indvandrerne.

Afkastet af medbragt uddannelse er dog i nogle tilfælde lige så stort som afkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark. Det gælder særligt korte og mellemlange uddannelser for mænd. Der er dog snarere tale om, at afkastet af den danske uddannelse er lavt for disse uddannelser, end at afkastet af den medbragte uddannelse er særligt højt.

Vi belyser også om uddannelse fra Danmark komplementerer medbragt uddannelse; dvs. om indvandrere med medbragt uddannelse får mere ud af denne, hvis de videreuddanner sig i Danmark. En anden begrundelse for at målrette uddannelse i Danmark til dem med medbragt uddannelse, kan være, at de har bevist, at de før har kunnet gennemføre en uddannelse. Det viser sig ikke at være tilfældet: Det er tværtimod flygtninge og familiesammenførte uden medbragt uddannelse, der har størst gavn af uddannelse fra Danmark. Da både uddannelse fra Danmark og hjemlandet er inddelt i forholdsvis brede kategorier, udelukker det ikke at målrettet opkvalificering af specifikke uddannelser kan virke.

Uddannelse er en dyr og usikker indsats. I forhold til typiske analyser af færdiggjort uddannelse tager en analyse af påbegyndt uddannelse bedre højde for, at det er forbundet med usikkerhed at tage en uddannelse.

Analyserne af påbegyndt uddannelse viser, at der en betydelig alternativomkostning ved at påbegynde en uddannelse i Danmark i form af store beskæftigelsestab under uddannelsen. Den tabte arbejdsfortjeneste er dog ikke så stor, og ikke-eksisterende for erhvervsuddannelser, fordi de studerende arbejder under studierne og på erhvervsuddannelser modtager løn under uddannelsen. Det ligger i uddannelsens natur at det har en alternativomkostning, men lønafkastet over en 15-årige periode efter påbegyndt uddannelse er positiv for alle grupper, om end det ikke er stort. Resultaterne er mindre positive end dem, der findes i studier i Norge, fx i Bratsberg et al. (2017) og NOU (2017). Årsagen er formentlig bl.a. den, at de norske analyser ikke tager højde for alternativomkostningen under uddannelse.

Det er væsentligt at understrege, at selv når der ses bort fra kausalitetsspørgsmålet, siger analysen ikke noget om, hvorvidt gevinster af uddannelse samlet set opvejer omkostningerne. Det kan vi ikke vurdere

42

uden viden om andre potentielle gevinster af uddannelse. Der findes en litteratur, der belyser om uddannelse fx giver lavere kriminalitet, bedre sundhed, påvirker pardannelsen, fertilitet samt børneopdragelse (se fx Berhman & Stacey 2000), men også andre arbejdsmarkedsgevinster såsom international konkurrenceevne og produktivitet på arbejdspladsen generelt (Andersen 2018; Bentsen et al 2018). Litteraturen er dog langt fra entydig, og fokuserer sjældent på indvandrere.

Der er en række begrænsninger i analysen, og her fremhæves tre. For det første anvender vi spørgeskema-data for at belyse fordelingen af indvandrernes medbragte uddannelse. Det har den ulempe, at der mangler svar fra ca. 35%, og at svarene kan være målt med støj. Vi har forsøgt at tage højde for de manglende svar ved at inkludere personer uden svar i analyserne som en separat gruppe og også belyse, om det har betydning for resultaterne, om de grupperes sammen med dem uden uddannelse eller helt udelades af analysen. Resultaterne for dem med oplyst uddannelse er robuste på tværs af de forskellige måder at behandle dem med uoplyst uddannelse.

For det andet kan resultaterne være påvirket af, at en del indvandrere udvandrer. Da der er cirka 20%, der forlader Danmark i perioden, vil resultaterne forandres, såfremt det er en selektiv gruppe. Der er flere studier, der har fundet tegn på negativ selektion: dvs. at de der ikke kommer i arbejde i højere grad udvandrer. Edin et al. (2000) finder tegn på negativ selektion i Sverige, men i langt større grad for indvandrere med arbejdstilladelser end andre migranter. Constant & Massey (2003) finder også tegn på negativ selektion i Tyskland, og Rotger (2007) finder tegn på selektiv udvandring fra Danmark, men at korrektion for udvandring kun ændrer marginalt på lønafkastet af – i det her tilfælde – en reform af integrationsprogrammet for familiesammenførte. Derimod finder Schultz-Nielsen (2016) tegn på positiv selektion specifikt for flygtninge og familiesammenførte i Danmark: Opdelt på beskæftigelse 5 år efter ankomst til Danmark er der en større andel, der er udvandret 10 år efter blandt dem, der ikke var i beskæftigelse. I vores analyse af medbragt uddannelse ændrer det ikke på afkastet af medbragt uddannelse, hvis de, der udvandrer udelades af analysen.

Endelig, for det tredje, kan resultaterne være påvirket af, at det ikke er tilfældigt, hvem der tager en uddannelse i Danmark. Analyserne kontrollerer for forskelle i oprindelsesland, køn, kommune, alder og børn ved indvandring samt antal år i landet og medbragt uddannelse. Vi viser endvidere, at resultaterne ikke ændres, hvis vi alene ser på ændringer over tid for dem, der uddanner sig (fixed effect modeller). Ikke desto mindre kan der være årsager, vi ikke har kontrolleret for, der påvirker resultaterne, og derfor skal de kausale fortolkninger tages med forbehold. Det er dog ikke ualmindeligt, at afkastet af uddannelse i modeller, der tager bedre højde for selektion end det er tilfældet her, mindst modsvarer størrelsen på estimater fra modeller, som dem der anvendes i denne rapport (OLS-estimater), se fx Card (1999), Harmon et al (2001) og Doyle & Skinner (2016). Det gælder også i Danmark (Christensen & Westergård-Nielsen 2001). En mulig forklaring herpå er, at de korrigerede estimater identificerer lokale effekter, som ikke er generaliserbare.

4341

7. Diskussion Denne rapport har belyst afkastet af uddannelse for flygtninge og familiesammenførte. Det er de første resultater specifikt for flygtninge, hvor afkastene af uddannelse måles på lang sigt, og hvor der skelnes mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet. Mere specifikt er det første gang, at afkastet af medbragt uddannelse belyses for en repræsentativ gruppe af indvandrere, uden at der tages hensyn til om de har taget en uddannelse i Danmark.

Resultaterne viser, at flygtninge og familiesammenførte med uddannelse har højere beskæftigelse og løn end flygtninge og familiesammenførte uden uddannelse. Afkastet af færdiggjort uddannelse i Danmark er en del større end afkastet af medbragt uddannelse for de fleste grupper, hvilket bekræfter en hypotese om begrænset overførbarhed af medbragt uddannelse. Det kan afspejle flere forskellige forhold, og analysen kan ikke give svar på, hvilke der har størst betydning. Det kan afspejle, at uddannelsen i mindre grad er brugbar på det danske arbejdsmarked, eller at kompetencerne er forældede eller forringede på grund af tid under flugt. Men det kan også afspejle en begrænset viden om udenlandske uddannelser hos arbejdsgiverne, manglende viden om det danske arbejdsmarked eller mangel på andre kompetencer hos indvandrerne.

Afkastet af medbragt uddannelse er dog i nogle tilfælde lige så stort som afkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark. Det gælder særligt korte og mellemlange uddannelser for mænd. Der er dog snarere tale om, at afkastet af den danske uddannelse er lavt for disse uddannelser, end at afkastet af den medbragte uddannelse er særligt højt.

Vi belyser også om uddannelse fra Danmark komplementerer medbragt uddannelse; dvs. om indvandrere med medbragt uddannelse får mere ud af denne, hvis de videreuddanner sig i Danmark. En anden begrundelse for at målrette uddannelse i Danmark til dem med medbragt uddannelse, kan være, at de har bevist, at de før har kunnet gennemføre en uddannelse. Det viser sig ikke at være tilfældet: Det er tværtimod flygtninge og familiesammenførte uden medbragt uddannelse, der har størst gavn af uddannelse fra Danmark. Da både uddannelse fra Danmark og hjemlandet er inddelt i forholdsvis brede kategorier, udelukker det ikke at målrettet opkvalificering af specifikke uddannelser kan virke.

Uddannelse er en dyr og usikker indsats. I forhold til typiske analyser af færdiggjort uddannelse tager en analyse af påbegyndt uddannelse bedre højde for, at det er forbundet med usikkerhed at tage en uddannelse.

Analyserne af påbegyndt uddannelse viser, at der en betydelig alternativomkostning ved at påbegynde en uddannelse i Danmark i form af store beskæftigelsestab under uddannelsen. Den tabte arbejdsfortjeneste er dog ikke så stor, og ikke-eksisterende for erhvervsuddannelser, fordi de studerende arbejder under studierne og på erhvervsuddannelser modtager løn under uddannelsen. Det ligger i uddannelsens natur at det har en alternativomkostning, men lønafkastet over en 15-årige periode efter påbegyndt uddannelse er positiv for alle grupper, om end det ikke er stort. Resultaterne er mindre positive end dem, der findes i studier i Norge, fx i Bratsberg et al. (2017) og NOU (2017). Årsagen er formentlig bl.a. den, at de norske analyser ikke tager højde for alternativomkostningen under uddannelse.

Det er væsentligt at understrege, at selv når der ses bort fra kausalitetsspørgsmålet, siger analysen ikke noget om, hvorvidt gevinster af uddannelse samlet set opvejer omkostningerne. Det kan vi ikke vurdere

42

uden viden om andre potentielle gevinster af uddannelse. Der findes en litteratur, der belyser om uddannelse fx giver lavere kriminalitet, bedre sundhed, påvirker pardannelsen, fertilitet samt børneopdragelse (se fx Berhman & Stacey 2000), men også andre arbejdsmarkedsgevinster såsom international konkurrenceevne og produktivitet på arbejdspladsen generelt (Andersen 2018; Bentsen et al 2018). Litteraturen er dog langt fra entydig, og fokuserer sjældent på indvandrere.

Der er en række begrænsninger i analysen, og her fremhæves tre. For det første anvender vi spørgeskema-data for at belyse fordelingen af indvandrernes medbragte uddannelse. Det har den ulempe, at der mangler svar fra ca. 35%, og at svarene kan være målt med støj. Vi har forsøgt at tage højde for de manglende svar ved at inkludere personer uden svar i analyserne som en separat gruppe og også belyse, om det har betydning for resultaterne, om de grupperes sammen med dem uden uddannelse eller helt udelades af analysen. Resultaterne for dem med oplyst uddannelse er robuste på tværs af de forskellige måder at behandle dem med uoplyst uddannelse.

For det andet kan resultaterne være påvirket af, at en del indvandrere udvandrer. Da der er cirka 20%, der forlader Danmark i perioden, vil resultaterne forandres, såfremt det er en selektiv gruppe. Der er flere studier, der har fundet tegn på negativ selektion: dvs. at de der ikke kommer i arbejde i højere grad udvandrer. Edin et al. (2000) finder tegn på negativ selektion i Sverige, men i langt større grad for indvandrere med arbejdstilladelser end andre migranter. Constant & Massey (2003) finder også tegn på negativ selektion i Tyskland, og Rotger (2007) finder tegn på selektiv udvandring fra Danmark, men at korrektion for udvandring kun ændrer marginalt på lønafkastet af – i det her tilfælde – en reform af integrationsprogrammet for familiesammenførte. Derimod finder Schultz-Nielsen (2016) tegn på positiv selektion specifikt for flygtninge og familiesammenførte i Danmark: Opdelt på beskæftigelse 5 år efter ankomst til Danmark er der en større andel, der er udvandret 10 år efter blandt dem, der ikke var i beskæftigelse. I vores analyse af medbragt uddannelse ændrer det ikke på afkastet af medbragt uddannelse, hvis de, der udvandrer udelades af analysen.

Endelig, for det tredje, kan resultaterne være påvirket af, at det ikke er tilfældigt, hvem der tager en uddannelse i Danmark. Analyserne kontrollerer for forskelle i oprindelsesland, køn, kommune, alder og børn ved indvandring samt antal år i landet og medbragt uddannelse. Vi viser endvidere, at resultaterne ikke ændres, hvis vi alene ser på ændringer over tid for dem, der uddanner sig (fixed effect modeller). Ikke desto mindre kan der være årsager, vi ikke har kontrolleret for, der påvirker resultaterne, og derfor skal de kausale fortolkninger tages med forbehold. Det er dog ikke ualmindeligt, at afkastet af uddannelse i modeller, der tager bedre højde for selektion end det er tilfældet her, mindst modsvarer størrelsen på estimater fra modeller, som dem der anvendes i denne rapport (OLS-estimater), se fx Card (1999), Harmon et al (2001) og Doyle & Skinner (2016). Det gælder også i Danmark (Christensen & Westergård-Nielsen 2001). En mulig forklaring herpå er, at de korrigerede estimater identificerer lokale effekter, som ikke er generaliserbare.

4443

Litteratur Andersen, T. M. (2018). Samfundsøkonomiske effekter af uddannelse – principielle aspekter. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 53.

Arendt, J. N., Nielsen, C. P. & V. Jakobsen (2016). The importance of origin and destination country specific skills for labour market attachment of immigrants from Pakistan, Iran and Turkey. Nordic Journal of Migration Research 6(2): 72-80.

Banerjee, R. & A. Verma (2012). Post-migration Education Among Recent Adult Immigrants to Canada. Journal of International Migration and Integration 13(1): 59–82.

Berhman, J. R. & N. Stacey (2000). The Social Benefits of Education. The Economics of Education. The University of Michigan Press.

Bentsen, K. H., Munch, J. R. & G. Schaur (2018). Educational spillovers within the workplace. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Study Paper nr. 122.

Blume, K. (2003). Integration of immigrants in the Danish labour market : are home-country qualifications transferable and does self-employment lead to integration? Phd afhandling, Det Erhvervsøkonomiske Fakultet, Handelshøjskolen i Aarhus, 2003:15.

Bratsberg, B. & J. F. Ragan (2002). The Impact of Host-Country Schooling on Earnings: A Study of Male Immigrants in the United States. The Journal of Human Resources 37(1): 63-105.

Bratsberg, B., Raaum, O. & K. Røed (2017). Immigrant labor market integration across admission classes. Nordic Economic Policy Review. Temanord 2017: 520, pp. 15-44.

Carneiro, P., J. J. Heckman & E. J. Vytlacil (2011). Estimating Marginal Returns to Education. The American Economic Review 101(6): 2754-2781.

Card, D. (1999). The causal effect of education on earnings. In Ashenfelter, O. & D. Card (Eds.): Handbook of Labor Economics 3, Part A: 1801–1863.

Constant, A. & D. S. Massey (2003). Self-selection, earnings, and out-migration: a longitudinal study of immigrants to Germany, Journal of Population Economics 16(4): 631–653.

Constant, A. & C. Larsen (2004). The Educational Background and Human Capital Attainment of Immigrants, i T. Tranæs & K. Zimmermann (eds.): Migrants, Work and the Welfare State. Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Constant, A. & M. L. Schultz-Nielsen (2004). Labor Force Participation and Unemployment: Incentives and Preferences, i T. Tranæs & K. Zimmermann (eds.): Migrants, Work and the Welfare State. Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Chiswick, B.R. (1978). The effect of Americanization on the earnings of foreign-born men. Journal of Political Economy 86(5): 897-921.

4543

Litteratur Andersen, T. M. (2018). Samfundsøkonomiske effekter af uddannelse – principielle aspekter. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 53.

Arendt, J. N., Nielsen, C. P. & V. Jakobsen (2016). The importance of origin and destination country specific skills for labour market attachment of immigrants from Pakistan, Iran and Turkey. Nordic Journal of Migration Research 6(2): 72-80.

Banerjee, R. & A. Verma (2012). Post-migration Education Among Recent Adult Immigrants to Canada. Journal of International Migration and Integration 13(1): 59–82.

Berhman, J. R. & N. Stacey (2000). The Social Benefits of Education. The Economics of Education. The University of Michigan Press.

Bentsen, K. H., Munch, J. R. & G. Schaur (2018). Educational spillovers within the workplace. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Study Paper nr. 122.

Blume, K. (2003). Integration of immigrants in the Danish labour market : are home-country qualifications transferable and does self-employment lead to integration? Phd afhandling, Det Erhvervsøkonomiske Fakultet, Handelshøjskolen i Aarhus, 2003:15.

Bratsberg, B. & J. F. Ragan (2002). The Impact of Host-Country Schooling on Earnings: A Study of Male Immigrants in the United States. The Journal of Human Resources 37(1): 63-105.

Bratsberg, B., Raaum, O. & K. Røed (2017). Immigrant labor market integration across admission classes. Nordic Economic Policy Review. Temanord 2017: 520, pp. 15-44.

Carneiro, P., J. J. Heckman & E. J. Vytlacil (2011). Estimating Marginal Returns to Education. The American Economic Review 101(6): 2754-2781.

Card, D. (1999). The causal effect of education on earnings. In Ashenfelter, O. & D. Card (Eds.): Handbook of Labor Economics 3, Part A: 1801–1863.

Constant, A. & D. S. Massey (2003). Self-selection, earnings, and out-migration: a longitudinal study of immigrants to Germany, Journal of Population Economics 16(4): 631–653.

Constant, A. & C. Larsen (2004). The Educational Background and Human Capital Attainment of Immigrants, i T. Tranæs & K. Zimmermann (eds.): Migrants, Work and the Welfare State. Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Constant, A. & M. L. Schultz-Nielsen (2004). Labor Force Participation and Unemployment: Incentives and Preferences, i T. Tranæs & K. Zimmermann (eds.): Migrants, Work and the Welfare State. Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Chiswick, B.R. (1978). The effect of Americanization on the earnings of foreign-born men. Journal of Political Economy 86(5): 897-921.

44

Chiswick, B.R. & P.W. Miller (1994): The determinants of post-immigration investments in education. Economics of Education Review, 13(82):163-77.

Chiswick, BR & Miller, PW 2003, ‘The Complementarity of Language and other Human Capital: Immigrant Earnings in Canada’. Economics of Education Review, vol. 22 nr. 5, pp. 469-480.

Chiswick, BR & Miller, PW 2009, ‘The International Transferability of Immigrants’ Human Capital’. Economics of Education Review, vol. 28 nr. 2, pp.162-169.

Christensen, J. J. & N. Westergaard-Nielsen (2001). Denmark, in Harmon, C., Walker, I. & Westergaard-Nielsen (Eds.): Education and earnings in Europe. A cross-country analysis of the returns to education. Edwar Elgar Publishing.

Cobb-Clark, D.; M.D. Connolly & C. Worswick (2005): Post-migration investments in education and job search: A family perspective. Journal of Population Economics, 18(4):663-690.

Danmarks Statistik (2009). Kapitel 5: Uddannelse, i: Indvandrere i Danmark 2009.

Danmarks Statistik (2015). Statistikdokumentation for Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2015.

Danmarks Statistik (2017). Uddannelsesstatistikkens manual. Opdateret 17/5/2017.

Danmarks Statistik (2018). Indvandrernes medbragte uddannelse. Upubliceret notat.

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (2017). Erhvervsskolerne i tal. Oversigt over udvalgte taxametre.

Deding, M., Fridberg, T. & V. Jakobsen (2008). Non-response in a survey among immigrants in Denmark. Survey Research Methods 2(3): 173-192.

Doyle, W. & B. J. Skinner (2016). Estimating the Education-Earnings Equation Using Geographic Variation. Economics of Education Review 53: 254-267.

Duleep, H. O., & Regets, M. C. (1999). Immigrants and human capital investment. American Economic Review 89: 186–191.

Edin, P.-A., LaLonde, R. & O. Åslund (2000). Emigration of immigrants andmeasures of immigrant assimilation: evidence from Sweden, Swedish Economic Policy Review 7: 163–204.

Finansministeriet (2017). Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Fortin, N., Lemeiux, T. & J. Torres (2014). Foreign Human Capital and The Earnings Gap Between Immigrants and Canadian-born Workers, Working Paper.

Friedberg, R.M. (2000). You Can’t Take It with You? Immigrant Assimilation & the Portability of Human Capital, Journal of Labour Economics 18 (2): 221-25.

Green, D. A. & C. Worswick (2004). Immigrant earnings profiles in the presence of human capital investment: Measuring cohort and macro effects. IFS WP 04/13.

4645

Harmon, C., Walker, I. & Westergaard-Nielsen (2001). Education and earnings in Europe. A cross-country analysis of the returns to education. Edwar Elgar Publishing.

Hartog, J. & A. Zorlu (2007). How important are homeland education for refugees economic position in the Netherlands. Journal of Population Economics 22: 219-246.

Hummelgaard, H., Husted, L., Holm, A., Baadsgaard M., and Olrik, B. (1995). Etniske minoriteter, integration og mobilitet. (Ethnical minorities, integration and mobility). København: AKF.

Husted, L., Nielsen, H. S., Rosholm, M. & N. Smith (2001). Employment and Wage Assimilation of Male First Generation Immigrants in Denmark. International Journal of Manpower 22 (1/2): 39-71.

IDA Analyse (2017). Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser.

Jensen, K.B. (2003): Are Immigrants' Qualifications from their Home-Country Transferable? Kapitel 2 i: Integration of Immigrants in the Danish Labour Market – are homecountry qualifications transferable and does self-employment lead to integration? Ph.d.-afhandling, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Kanas, A. & F. van Tubergen (2009). The Impact of Origin and Host Country Schooling on the Economic Performance of Immigrants. Social Forces 88(2): 893-915.

Li Q & A. Sweetman (2014). The quality of immigrant source country educational outcomes: do they matter in the receiving country? Labour Economics 26(C):81–93.

NOU (2017). Integrasjon och tillit. Langsigtige konsekvenser av høy inndvandring. Norges Offentlige Utredninger 2017:2.

Oreopoulos, P. & U. Petronijevic (2013). Making College Worth It: A Review of the Returns to Higher Education. Future of Children, 23(1):41–65.

Rotger, G. P. (2007). Wage Assimilation of 1984-1993 First Generation Male Immigrants in Denmark. København: AKF.

Schultz-Nielsen, M. L. (2008). Økonomisk afkast af uddannelse, kap. 8 i Tranæs, T. (Ed.), Indvandrerne og et danske uddannelsessystem. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. København: Gyldendal.

Schultz-Nielsen, M. L. (2016). Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.

Schultz-Nielsen, M. L. (2017). Labour market integration of refugees in Denmark. Nordic Economic Policy Review. Temanord 2017: 520, 45-72.

Schultz-Nielsen, M. L. & J. R. Skaksen (2017). Indvandreres uddannelse. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 48.

46

The European Commission (2015). Asylum in the EU. https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/e-library/docs/infographics/asylum/infographic_asylum_en.pdf viewed February 28th 2018.

Tubergen, F. van & H. van de Werfhorst (2007): Postimmigration investments in education: A study of immigrants in the Netherlands. Demography 44(4):883-898.

Wooldridge, J. M. (2012). Introductory Econometrics: A Modern Approach. 5th Ed. Cengage Learning, Inc.

4745

Harmon, C., Walker, I. & Westergaard-Nielsen (2001). Education and earnings in Europe. A cross-country analysis of the returns to education. Edwar Elgar Publishing.

Hartog, J. & A. Zorlu (2007). How important are homeland education for refugees economic position in the Netherlands. Journal of Population Economics 22: 219-246.

Hummelgaard, H., Husted, L., Holm, A., Baadsgaard M., and Olrik, B. (1995). Etniske minoriteter, integration og mobilitet. (Ethnical minorities, integration and mobility). København: AKF.

Husted, L., Nielsen, H. S., Rosholm, M. & N. Smith (2001). Employment and Wage Assimilation of Male First Generation Immigrants in Denmark. International Journal of Manpower 22 (1/2): 39-71.

IDA Analyse (2017). Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser.

Jensen, K.B. (2003): Are Immigrants' Qualifications from their Home-Country Transferable? Kapitel 2 i: Integration of Immigrants in the Danish Labour Market – are homecountry qualifications transferable and does self-employment lead to integration? Ph.d.-afhandling, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Kanas, A. & F. van Tubergen (2009). The Impact of Origin and Host Country Schooling on the Economic Performance of Immigrants. Social Forces 88(2): 893-915.

Li Q & A. Sweetman (2014). The quality of immigrant source country educational outcomes: do they matter in the receiving country? Labour Economics 26(C):81–93.

NOU (2017). Integrasjon och tillit. Langsigtige konsekvenser av høy inndvandring. Norges Offentlige Utredninger 2017:2.

Oreopoulos, P. & U. Petronijevic (2013). Making College Worth It: A Review of the Returns to Higher Education. Future of Children, 23(1):41–65.

Rotger, G. P. (2007). Wage Assimilation of 1984-1993 First Generation Male Immigrants in Denmark. København: AKF.

Schultz-Nielsen, M. L. (2008). Økonomisk afkast af uddannelse, kap. 8 i Tranæs, T. (Ed.), Indvandrerne og et danske uddannelsessystem. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. København: Gyldendal.

Schultz-Nielsen, M. L. (2016). Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.

Schultz-Nielsen, M. L. (2017). Labour market integration of refugees in Denmark. Nordic Economic Policy Review. Temanord 2017: 520, 45-72.

Schultz-Nielsen, M. L. & J. R. Skaksen (2017). Indvandreres uddannelse. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 48.

46

The European Commission (2015). Asylum in the EU. https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/e-library/docs/infographics/asylum/infographic_asylum_en.pdf viewed February 28th 2018.

Tubergen, F. van & H. van de Werfhorst (2007): Postimmigration investments in education: A study of immigrants in the Netherlands. Demography 44(4):883-898.

Wooldridge, J. M. (2012). Introductory Econometrics: A Modern Approach. 5th Ed. Cengage Learning, Inc.

48

47

BILA

G 1.

Sup

pler

ende

res

ulta

ter

Tabe

l B.1

. Bes

kæft

igel

sesa

fkas

t af m

edbr

agt u

ddan

nels

e, fø

lsom

heds

anal

yse

ift. u

oply

st u

ddan

nels

e og

em

igra

tion

(fort

sætt

es n

æst

e si

de)

Fl

ygtn

inge

, mæ

nd

Flyg

tnin

ge, k

vind

er

Al

le

Ude

n em

igre

rede

U

den

uopl

yst

Uop

lyst

=

Inge

n

Alle

U

den

emig

rere

de

Ude

n uo

plys

t U

oply

st =

In

gen

Erhv

ervs

fagl

ig

0,06

36**

* 0,

0658

***

0,06

56**

* 0,

0636

***

0,06

46**

* 0,

0654

***

0,06

59**

* 0,

0646

***

(15,

35)

(15,

15)

(15,

36)

(15,

35)

(17,

49)

(17,

07)

(16,

83)

(17,

49)

Kort

Vi

dere

gåen

de

0,03

91**

* 0,

0376

***

0,04

21**

* 0,

0391

***

0,08

99**

* 0,

0905

***

0,09

43**

* 0,

0899

***

(5,8

6)

(5,3

9)

(6,2

0)

(5,8

6)

(11,

23)

(10,

66)

(11,

25)

(11,

23)

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

0,05

11**

* 0,

0479

***

0,04

97**

* 0,

0511

***

0,10

3***

0,10

5***

0,10

7***

0,10

3***

(8,6

3)

(7,6

9)

(8,2

1)

(8,6

3)

(20,

87)

(20,

44)

(20,

48)

(20,

87)

Lang

vi

dere

gåen

de

0,15

6***

0,15

3***

0,16

0***

0,15

6***

0,21

1***

0,20

8***

0,21

4***

0,21

1***

(25,

53)

(23,

85)

(25,

57)

(25,

53)

(31,

43)

(29,

78)

(30,

32)

(31,

43)

Uop

lyst

-0

,024

4***

-0,0

254**

*

-0,0

244**

* -0

,031

2***

-0,0

323**

*

-0,0

312**

*

(-7,0

6)

(-6,9

5)

(-7,0

6)

(-12,

33)

(-12,

15)

(-12,

33)

Obs

erva

tione

r 13

2655

12

1196

91

977

1326

55

1471

35

1384

62

9548

3 14

7135

48

Tabe

l B.1

– fo

rtsa

t.

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, m

ænd

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, kv

inde

r

Al

le

Ude

n em

igre

rede

U

den

uopl

yst

Uop

lyst

=

Inge

n

Alle

U

den

emig

rere

de

Ude

n uo

plys

t U

oply

st =

In

gen

Erhv

ervs

fagl

ig

0,04

18**

* 0,

0382

***

0,04

25**

* 0,

0418

***

0,01

64**

* 0,

0148

***

0,01

45**

* 0,

0164

***

(8,8

7)

(7,8

6)

(8,8

8)

(8,8

7)

(4,4

6)

(3,9

1)

(3,8

3)

(4,4

6)

Kort

Vi

dere

gåen

de

0,00

0325

-0

,000

483

0,00

0237

0,

0003

25

0,02

73**

* 0,

0287

***

0,02

06**

0,

0273

***

(0,0

3)

(-0,0

5)

(0,0

2)

(0,0

3)

(3,9

1)

(3,9

3)

(2,8

9)

(3,9

1)

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

0,01

09

0,01

72*

0,00

909

0,01

09

0,03

07**

* 0,

0306

***

0,02

60**

* 0,

0307

***

(1,4

4)

(2,1

8)

(1,1

8)

(1,4

4)

(6,7

1)

(6,4

5)

(5,4

9)

(6,7

1)

Lang

vi

dere

gåen

de

0,06

79**

* 0,

0698

***

0,06

02**

* 0,

0679

***

0,07

34**

* 0,

0742

***

0,06

87**

* 0,

0734

***

(6,7

5)

(6,5

9)

(5,8

9)

(6,7

5)

(12,

66)

(12,

33)

(11,

39)

(12,

66)

Uop

lyst

-0

,011

2**

-0,0

0284

-0,0

112**

-0

,040

0***

-0,0

357**

*

-0,0

400**

*

(-2,8

1)

(-0,6

8)

(-2

,81)

(-1

3,72

) (-1

1,70

)

(-13,

72)

Obs

erva

tione

r 95

396

8689

5 60

698

9539

6 18

1271

16

8516

12

0950

18

1271

Kild

e: R

OCK

WO

OL

Fond

ens F

orsk

ning

senh

ed p

å ba

ggru

nd a

f reg

ister

data

. N

ote:

Se

note

r til

tabe

l 8.

49

47

BILA

G 1.

Sup

pler

ende

res

ulta

ter

Tabe

l B.1

. Bes

kæft

igel

sesa

fkas

t af m

edbr

agt u

ddan

nels

e, fø

lsom

heds

anal

yse

ift. u

oply

st u

ddan

nels

e og

em

igra

tion

(fort

sætt

es n

æst

e si

de)

Fl

ygtn

inge

, mæ

nd

Flyg

tnin

ge, k

vind

er

Al

le

Ude

n em

igre

rede

U

den

uopl

yst

Uop

lyst

=

Inge

n

Alle

U

den

emig

rere

de

Ude

n uo

plys

t U

oply

st =

In

gen

Erhv

ervs

fagl

ig

0,06

36**

* 0,

0658

***

0,06

56**

* 0,

0636

***

0,06

46**

* 0,

0654

***

0,06

59**

* 0,

0646

***

(15,

35)

(15,

15)

(15,

36)

(15,

35)

(17,

49)

(17,

07)

(16,

83)

(17,

49)

Kort

Vi

dere

gåen

de

0,03

91**

* 0,

0376

***

0,04

21**

* 0,

0391

***

0,08

99**

* 0,

0905

***

0,09

43**

* 0,

0899

***

(5,8

6)

(5,3

9)

(6,2

0)

(5,8

6)

(11,

23)

(10,

66)

(11,

25)

(11,

23)

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

0,05

11**

* 0,

0479

***

0,04

97**

* 0,

0511

***

0,10

3***

0,10

5***

0,10

7***

0,10

3***

(8,6

3)

(7,6

9)

(8,2

1)

(8,6

3)

(20,

87)

(20,

44)

(20,

48)

(20,

87)

Lang

vi

dere

gåen

de

0,15

6***

0,15

3***

0,16

0***

0,15

6***

0,21

1***

0,20

8***

0,21

4***

0,21

1***

(25,

53)

(23,

85)

(25,

57)

(25,

53)

(31,

43)

(29,

78)

(30,

32)

(31,

43)

Uop

lyst

-0

,024

4***

-0,0

254**

*

-0,0

244**

* -0

,031

2***

-0,0

323**

*

-0,0

312**

*

(-7,0

6)

(-6,9

5)

(-7,0

6)

(-12,

33)

(-12,

15)

(-12,

33)

Obs

erva

tione

r 13

2655

12

1196

91

977

1326

55

1471

35

1384

62

9548

3 14

7135

48

Tabe

l B.1

– fo

rtsa

t.

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, m

ænd

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, kv

inde

r

Al

le

Ude

n em

igre

rede

U

den

uopl

yst

Uop

lyst

=

Inge

n

Alle

U

den

emig

rere

de

Ude

n uo

plys

t U

oply

st =

In

gen

Erhv

ervs

fagl

ig

0,04

18**

* 0,

0382

***

0,04

25**

* 0,

0418

***

0,01

64**

* 0,

0148

***

0,01

45**

* 0,

0164

***

(8,8

7)

(7,8

6)

(8,8

8)

(8,8

7)

(4,4

6)

(3,9

1)

(3,8

3)

(4,4

6)

Kort

Vi

dere

gåen

de

0,00

0325

-0

,000

483

0,00

0237

0,

0003

25

0,02

73**

* 0,

0287

***

0,02

06**

0,

0273

***

(0,0

3)

(-0,0

5)

(0,0

2)

(0,0

3)

(3,9

1)

(3,9

3)

(2,8

9)

(3,9

1)

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

0,01

09

0,01

72*

0,00

909

0,01

09

0,03

07**

* 0,

0306

***

0,02

60**

* 0,

0307

***

(1,4

4)

(2,1

8)

(1,1

8)

(1,4

4)

(6,7

1)

(6,4

5)

(5,4

9)

(6,7

1)

Lang

vi

dere

gåen

de

0,06

79**

* 0,

0698

***

0,06

02**

* 0,

0679

***

0,07

34**

* 0,

0742

***

0,06

87**

* 0,

0734

***

(6,7

5)

(6,5

9)

(5,8

9)

(6,7

5)

(12,

66)

(12,

33)

(11,

39)

(12,

66)

Uop

lyst

-0

,011

2**

-0,0

0284

-0,0

112**

-0

,040

0***

-0,0

357**

*

-0,0

400**

*

(-2,8

1)

(-0,6

8)

(-2

,81)

(-1

3,72

) (-1

1,70

)

(-13,

72)

Obs

erva

tione

r 95

396

8689

5 60

698

9539

6 18

1271

16

8516

12

0950

18

1271

Kild

e: R

OCK

WO

OL

Fond

ens F

orsk

ning

senh

ed p

å ba

ggru

nd a

f reg

ister

data

. N

ote:

Se

note

r til

tabe

l 8.

50

49

Tabe

l B.2

. Bes

kæft

igel

sesa

fkas

t af m

edbr

agt u

ddan

nels

e, o

pdel

t på

oprin

dels

esre

gion

(for

tsæ

ttes

næ

ste

side

)

Fl

ygtn

inge

, mæ

nd

Flyg

tnin

ge, k

vind

er

As

ien,

rest

M

ENAP

Ru

sland

og

Jugo

slavi

en

Afrik

a, re

st

Asie

n, re

st

MEN

AP

Rusla

nd o

g Ju

gosla

vien

Af

rika,

rest

Erhv

ervs

fagl

ig

0,04

12

0,06

63**

* 0,

0964

***

-0,0

163

-0,0

249

0,05

98**

* 0,

0729

***

0,02

77

(1,8

4)

(12,

95)

(9,5

7)

(-0,5

8)

(-1,3

0)

(13,

06)

(8,3

5)

(1,3

3)

Kor

t V

ider

egåe

nde

0,00

0405

0,

0405

***

0,16

3***

-0,0

393

-0,0

319

0,11

3***

0,09

20**

* -0

,014

9 (0

,01)

(5

,30)

(7

,38)

(-0

,76)

(-0

,84)

(1

2,36

) (3

,96)

(-0

,39)

M

elle

mla

ng

vide

regå

ende

-0

,060

7* 0,

0559

***

0,13

2***

-0,1

97**

* 0,

134**

* 0,

108**

* 0,

0959

***

-0,0

0159

(-2

,07)

(8

,42)

(5

,65)

(-4

,57)

(4

,08)

(2

0,39

) (5

,93)

(-0

,05)

La

ng

vide

regå

ende

0,

0440

0,

176**

* 0,

0337

0,

193

-0,2

82**

* 0,

253**

* 0,

155**

* 0,

0251

(1

,46)

(2

6,24

) (1

,27)

(1

,49)

(-5

,39)

(3

4,68

) (8

,09)

(0

,49)

Uop

lyst

0,

0007

51

-0,0

392**

* 0,

0157

-0

,036

5 0,

0082

6 -0

,028

5***

-0,0

590**

* 0,

0096

6 (0

,04)

(-9

,39)

(1

,57)

(-1

,80)

(0

,51)

(-1

0,32

) (-7

,28)

(0

,71)

O

bser

vatio

ner

6724

91

561

1968

6 68

79

6877

98

689

2324

4 94

05

51

49

Tabe

l B.2

. Bes

kæft

igel

sesa

fkas

t af m

edbr

agt u

ddan

nels

e, o

pdel

t på

oprin

dels

esre

gion

(for

tsæ

ttes

næ

ste

side

)

Fl

ygtn

inge

, mæ

nd

Flyg

tnin

ge, k

vind

er

As

ien,

rest

M

ENAP

Ru

sland

og

Jugo

slavi

en

Afrik

a, re

st

Asie

n, re

st

MEN

AP

Rusla

nd o

g Ju

gosla

vien

Af

rika,

rest

Erhv

ervs

fagl

ig

0,04

12

0,06

63**

* 0,

0964

***

-0,0

163

-0,0

249

0,05

98**

* 0,

0729

***

0,02

77

(1,8

4)

(12,

95)

(9,5

7)

(-0,5

8)

(-1,3

0)

(13,

06)

(8,3

5)

(1,3

3)

Kor

t V

ider

egåe

nde

0,00

0405

0,

0405

***

0,16

3***

-0,0

393

-0,0

319

0,11

3***

0,09

20**

* -0

,014

9 (0

,01)

(5

,30)

(7

,38)

(-0

,76)

(-0

,84)

(1

2,36

) (3

,96)

(-0

,39)

M

elle

mla

ng

vide

regå

ende

-0

,060

7* 0,

0559

***

0,13

2***

-0,1

97**

* 0,

134**

* 0,

108**

* 0,

0959

***

-0,0

0159

(-2

,07)

(8

,42)

(5

,65)

(-4

,57)

(4

,08)

(2

0,39

) (5

,93)

(-0

,05)

La

ng

vide

regå

ende

0,

0440

0,

176**

* 0,

0337

0,

193

-0,2

82**

* 0,

253**

* 0,

155**

* 0,

0251

(1

,46)

(2

6,24

) (1

,27)

(1

,49)

(-5

,39)

(3

4,68

) (8

,09)

(0

,49)

Uop

lyst

0,

0007

51

-0,0

392**

* 0,

0157

-0

,036

5 0,

0082

6 -0

,028

5***

-0,0

590**

* 0,

0096

6 (0

,04)

(-9

,39)

(1

,57)

(-1

,80)

(0

,51)

(-1

0,32

) (-7

,28)

(0

,71)

O

bser

vatio

ner

6724

91

561

1968

6 68

79

6877

98

689

2324

4 94

05

50

Tabe

l B.2

- fo

rtsa

t.

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, m

ænd

Fa

mili

esam

men

ført

e til

and

re e

nd fl

ygtn

inge

, kv

inde

r

As

ien,

rest

M

ENAP

Ru

sland

og

Jugo

slavi

en

Afrik

a, re

st

Asie

n, re

st

MEN

AP

Rusla

nd o

g Ju

gosla

vien

Af

rika,

rest

Erhv

ervs

fagl

ig

0,03

66**

* 0,

0393

***

0,04

71**

0,

0325

**

0,02

32*

0,03

31**

* 0,

0348

**

-0,0

156**

(4

,92)

(4

,01)

(3

,03)

(2

,67)

(2

,39)

(3

,85)

(3

,23)

(-2

,85)

K

ort

Vid

ereg

åend

e 0,

0054

1 -0

,027

3 -0

,016

1 -0

,038

2 0,

0343

0,

0813

***

0,04

76**

-0

,051

9***

(0,3

5)

(-1,4

4)

(-0,3

5)

(-1,7

7)

(1,5

0)

(5,3

5)

(2,8

7)

(-4,7

3)

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

-0,0

359*

0,04

58**

0,

0150

0,

0091

6 -0

,007

44

0,10

1***

0,02

96*

-0,0

247**

* (-2

,57)

(3

,23)

(0

,48)

(0

,58)

(-0

,45)

(1

0,56

) (2

,45)

(-3

,62)

La

ng

vide

regå

ende

0,

0482

* 0,

106**

* 0,

0477

-0

,029

8 0,

0442

0,

170**

* 0,

0858

***

-0,0

444**

* (2

,02)

(6

,35)

(1

,33)

(-1

,49)

(1

,44)

(1

2,61

) (7

,33)

(-4

,55)

Uop

lyst

-0

,020

7***

-0,0

167*

0,01

72

-0,0

0912

-0

,056

2*** -

0,02

76**

* -0

,035

2***

-0,0

501**

* (-3

,38)

(-1

,97)

(1

,22)

(-0

,88)

(-8

,77)

(-4

,69)

(-3

,50)

(-1

0,41

) O

bser

vatio

ner

4043

8 24

993

8612

15

728

3730

5 34

372

2483

9 73

568

Kild

e: R

OCK

WO

OL

Fond

ens F

orsk

ning

senh

ed p

å ba

ggru

nd a

f reg

ister

data

. N

ote:

Se

note

r til

tabe

l 8.

52

51

Tabel B.3. Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse, med kontrol for uddannelse fra Danmark

Flygtninge

Familiesammenførte til andre end flygtninge

Medbragt uddannelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Gymnasial 0,0300*** 0,0209*** 0,0182*** -0,0238*** (6,62) (5,89) (3,50) (-5,72)

Erhvervsfaglig 0,0693*** 0,0541*** 0,0481*** 0,00348 (16,02) (14,66) (9,56) (0,91)

Kort Videregående 0,0497*** 0,0668*** 0,00602 0,0146* (7,34) (8,53) (0,62) (2,07)


0,0557*** 0,0859*** 0,0127 0,0209*** (9,18) (17,34) (1,63) (4,42)


Uoplyst -0,0118** -0,0221*** -0,00351 -0,0446*** (-3.19) (-8.52) (-0.81) (-14.41)

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Se noter til tabel 8.

53

51

Tabel B.3. Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse, med kontrol for uddannelse fra Danmark

Flygtninge



Gymnasial 0,0300*** 0,0209*** 0,0182*** -0,0238*** (6,62) (5,89) (3,50) (-5,72)

Erhvervsfaglig 0,0693*** 0,0541*** 0,0481*** 0,00348 (16,02) (14,66) (9,56) (0,91)

Kort Videregående 0,0497*** 0,0668*** 0,00602 0,0146* (7,34) (8,53) (0,62) (2,07)


0,0557*** 0,0859*** 0,0127 0,0209*** (9,18) (17,34) (1,63) (4,42)


Uoplyst -0,0118** -0,0221*** -0,00351 -0,0446*** (-3.19) (-8.52) (-0.81) (-14.41)


52

Tabel B.4. Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark, Fixed effekt model.




Grundniveau 0,0396 0,0565** 0,173*** -0,0343 (1,58) (2,61) (3,51) (-0,73)

Gymnasial -0,193*** -0,0529*** -0,217*** -0,187*** (-10,49) (-4,49) (-8,02) (-13,43)

Erhvervsfaglig 0,388*** 0,430*** 0,347*** 0,312*** (44,29) (83,40) (32,65) (63,81)

Kort Videregående

0,260*** 0,329*** 0,245*** 0,280*** (15,89) (20,97) (12,38) (22,23)


0,222*** 0,448*** 0,298*** 0,330*** (15,02) (46,36) (17,06) (36,15)

Lang videregående

0,343*** 0,489*** 0,482*** 0,428*** (17,50) (22,75) (21,27) (30,66)

Observationer 132961 147270 95450 181330


54

53

Tabel B.5. Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark for givent niveau af medbragt uddannelse, med interaktionseffekter (fortsættes næste side)

Førsteordenseffekter Flygtninge Familiesammenførte til

andre end flygtninge Medbragt uddannelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Gymnasial 0,0312*** 0,0237*** 0,0197*** -0,0227*** (6,85) (6,66) (3,74) (-5,36)

Erhvervsfaglig 0,0743*** 0,0590*** 0,0512*** 0,00482 (16,59) (15,07) (9,76) (1,15)

Kort Videregående 0,0435*** 0,0749*** -0,000114 0,0233** (6,20) (8,75) (-0,01) (2,94)

Mellem Videregående 0,0482*** 0,0874*** 0,0102 0,0247*** (7,56) (16,37) (1,23) (4,74)

Lang Videregående 0,178*** 0,255*** 0,0869*** 0,0873*** (27,46) (36,65) (8,22) (13,80)

Uoplyst -0,00966* -0,0204*** -0,00128 -0,0450*** (-2,53) (-7,56) (-0,28) (-13,73)

Uddannelse fra Danmark

Grundniveau 0,0122 0,00381 -0,139** -0,164**

(0,43) (0,14) (-3,01) (-2,74) Gymnasial -0,300*** -0,0715*** -0,290*** -0,266***

(-11,83) (-4,35) (-8,60) (-12,55) Erhvervsfaglig 0,248*** 0,419*** 0,116*** 0,202***

(21,31) (61,93) (8,69) (30,22) Kort Videregående 0,121*** 0,356*** -0,0137 0,0722**

(4,38) (15,20) (-0,41) (3,05) Mellem Videregående 0,0735** 0,378*** 0,0394 0,136***

(2,95) (26,93) (1,61) (8,09) Lang Videregående 0,214*** 0,454*** 0,161*** 0,253*** (5,13) (11,64) (3,60) (6,84)

54

Tabel B.5 - fortsat. (fortsættes næste side).

Interaktionseffekter Flygtninge



Medbragt erhvervsfaglig # dansk: Grundniveau -0,460 -0,123

(-1,75) (-1,49)

Gymnasial -0,109 -0,0269 -0,0987 -0,0330

(-1,72) (-0,76) (-1,71) (-0,92) Erhvervsfaglig -0,0294 -0,0412** -0,0437 -0,0198

(-1,45) (-3,29) (-1,83) (-1,78) Kort Videregående -0,205*** -0,225*** 0,108* 0,0552

(-4,82) (-5,34) (2,35) (1,73) Mellem Videregående -0,0229 0,0335 -0,131** 0,0494*

(-0,55) (1,28) (-2,98) (1,96) Lang Videregående -0,157* -0,278*** -0,0757 -0,107*

(-2,44) (-4,70) (-1,22) (-2,33) Medbragt kort videregående # dansk: Gymnasial 0,209** -0,178* -0,0199 0,389***

(2,67) (-2,28) (-0,21) (6,95) Erhvervsfaglig 0,0115 -0,0386 0,0686 -0,0630**

(0,31) (-1,36) (1,47) (-2,91) Kort Videregående 0,0264 -0,277*** -0,0843 -0,163***

(0,46) (-5,90) (-1,14) (-3,50) Mellem Videregående 0,180** 0,0589 0,0277 -0,00821

(3,26) (1,53) (0,46) (-0,24) Lang Videregående 0,0380 -0,201 0,0630 -0,169**

(0,46) (-1,94) (0,89) (-3,13) Medbragt Mellemlang videregående # dansk:

Grundniveau -0,521*** -0,0984

-0,132

(-4,56) (-0,37)

(-0,40) Gymnasial -0,351 -0,165*** 0,336** -0,0864*

(-1,52) (-3,59) (3,09) (-2,07) Erhvervsfaglig 0,0772* -0,0714*** -0,00371 -0,0576***

(2,50) (-4,05) (-0,10) (-3,90)

55

53

Tabel B.5. Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark for givent niveau af medbragt uddannelse, med interaktionseffekter (fortsættes næste side)

Førsteordenseffekter Flygtninge Familiesammenførte til

andre end flygtninge Medbragt uddannelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Gymnasial 0,0312*** 0,0237*** 0,0197*** -0,0227*** (6,85) (6,66) (3,74) (-5,36)

Erhvervsfaglig 0,0743*** 0,0590*** 0,0512*** 0,00482 (16,59) (15,07) (9,76) (1,15)

Kort Videregående 0,0435*** 0,0749*** -0,000114 0,0233** (6,20) (8,75) (-0,01) (2,94)

Mellem Videregående 0,0482*** 0,0874*** 0,0102 0,0247*** (7,56) (16,37) (1,23) (4,74)

Lang Videregående 0,178*** 0,255*** 0,0869*** 0,0873*** (27,46) (36,65) (8,22) (13,80)

Uoplyst -0,00966* -0,0204*** -0,00128 -0,0450*** (-2,53) (-7,56) (-0,28) (-13,73)

Uddannelse fra Danmark

Grundniveau 0,0122 0,00381 -0,139** -0,164**

(0,43) (0,14) (-3,01) (-2,74) Gymnasial -0,300*** -0,0715*** -0,290*** -0,266***

(-11,83) (-4,35) (-8,60) (-12,55) Erhvervsfaglig 0,248*** 0,419*** 0,116*** 0,202***

(21,31) (61,93) (8,69) (30,22) Kort Videregående 0,121*** 0,356*** -0,0137 0,0722**

(4,38) (15,20) (-0,41) (3,05) Mellem Videregående 0,0735** 0,378*** 0,0394 0,136***

(2,95) (26,93) (1,61) (8,09) Lang Videregående 0,214*** 0,454*** 0,161*** 0,253*** (5,13) (11,64) (3,60) (6,84)

54

Tabel B.5 - fortsat. (fortsættes næste side).

Interaktionseffekter Flygtninge



Medbragt erhvervsfaglig # dansk: Grundniveau -0,460 -0,123

(-1,75) (-1,49)

Gymnasial -0,109 -0,0269 -0,0987 -0,0330

(-1,72) (-0,76) (-1,71) (-0,92) Erhvervsfaglig -0,0294 -0,0412** -0,0437 -0,0198

(-1,45) (-3,29) (-1,83) (-1,78) Kort Videregående -0,205*** -0,225*** 0,108* 0,0552

(-4,82) (-5,34) (2,35) (1,73) Mellem Videregående -0,0229 0,0335 -0,131** 0,0494*

(-0,55) (1,28) (-2,98) (1,96) Lang Videregående -0,157* -0,278*** -0,0757 -0,107*

(-2,44) (-4,70) (-1,22) (-2,33) Medbragt kort videregående # dansk: Gymnasial 0,209** -0,178* -0,0199 0,389***

(2,67) (-2,28) (-0,21) (6,95) Erhvervsfaglig 0,0115 -0,0386 0,0686 -0,0630**

(0,31) (-1,36) (1,47) (-2,91) Kort Videregående 0,0264 -0,277*** -0,0843 -0,163***

(0,46) (-5,90) (-1,14) (-3,50) Mellem Videregående 0,180** 0,0589 0,0277 -0,00821

(3,26) (1,53) (0,46) (-0,24) Lang Videregående 0,0380 -0,201 0,0630 -0,169**

(0,46) (-1,94) (0,89) (-3,13) Medbragt Mellemlang videregående # dansk:

Grundniveau -0,521*** -0,0984

-0,132

(-4,56) (-0,37)

(-0,40) Gymnasial -0,351 -0,165*** 0,336** -0,0864*

(-1,52) (-3,59) (3,09) (-2,07) Erhvervsfaglig 0,0772* -0,0714*** -0,00371 -0,0576***

(2,50) (-4,05) (-0,10) (-3,90)

56

55

Tabel B.5 - fortsat.

Interaktionseffekter

Flygtninge


Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kort Videregående 0,0954* 0,0210 0,116* 0,102** (2,37) (0,51) (2,15) (2,88) Mellem Videregående 0,0140 0,0635* 0,0445 0,0457 (0,26) (2,39) (0,84) (1,87) Lang Videregående -0,0238 -0,0151 -0,128* -0,123** (-0,43) (-0,25) (-2,22) (-2,75) Medbragt Lang videregående # dansk: Grundniveau -0,394* -0,384*** 0,0688 (-2,41) (-3,71) (0,49) Gymnasial -0,260*** -0,310*** -0,230 -0,156* (-3,51) (-5,99) (-1,55) (-2,34) Erhvervsfaglig 0,0382 -0,328*** -0,130 -0,0669** (1,13) (-9,88) (-1,13) (-2,59) Kort Videregående 0,0157 -0,396*** 0,0569 -0,0408 (0,28) (-6,46) (0,74) (-1,16) Mellem Videregående -0,339*** -0,489*** -0,264*** -0,0868* (-6,38) (-13,34) (-3,76) (-2,45) Lang Videregående -0,421*** -0,286*** -0,223** -0,0603 (-6,77) (-3,71) (-2,66) (-1,26) Uoplyst medbragt # dansk: Grundniveau -0,0382 0,0671* 0,00562 0,152* (-1,19) (2,18) (0,10) (2,33) Gymnasial 0,0512 0,0325 -0,204*** 0,0201 (1,45) (1,28) (-3,39) (0,61) Erhvervsfaglig -0,0157 -0,0262* 0,0211 0,0171 (-0,83) (-2,51) (0,97) (1,69) Kort Videregående -0,0742* -0,0669 -0,0638 0,0519 (-2,01) (-1,84) (-1,49) (1,68) Mellem Videregående -0,104** -0,00487 -0,111** -0,0439 (-2,91) (-0,20) (-2,80) (-1,86) Lang Videregående -0,153** -0,168** -0,0545 -0,107* (-2,91) (-2,95) (-0,92) (-2,45) observationer 132655 147135 95396 181271


56

Tabel B.6. Lønafkast af uddannelse fra Danmark.



Gymnasial 6735,2*** 7628,1*** 12131,5*** -1963,1 (4,66) (8,24) (6,79) (-1,78)

Erhvervsfaglig 17050,1*** 17300,9*** 31759,0*** 9015,6*** (12,25) (17,77) (18,32) (8,82)



30468,8*** 32906,9*** 44938,5*** 22621,7*** (15,58) (25,20) (16,70) (17,90)


Uoplyst -8840,8*** -2766,0*** -6904,9*** -11641,2*** (-7,44) (-4,03) (-4,59) (-14,02)



Grundniveau -11413,7* 7827,3* -3300,4 -6905,1 (-2,52) (2,27) (-0,36) (-1,09)

Gymnasial -49652,1*** -5276,0 -31426,6*** -28445,2***

(-9,75) (-1,88) (-4,20) (-8,71)

Erhvervsfaglig 102413,6*** 127410,7*** 87707,3*** 74884,2***

(41,12) (102,61) (27,43) (63,78)



78514,9*** 139623,5*** 64147,1*** 75595,0*** (17,37) (57,90) (11,85) (32,89)

Lang videregående 115334,6*** 146009,2*** 96460,2*** 113978,4***

(21,84) (28,94) (15,81) (37,19) Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Se noter til tabel 8.

57

55

Tabel B.5 - fortsat.

Interaktionseffekter

Flygtninge


Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kort Videregående 0,0954* 0,0210 0,116* 0,102** (2,37) (0,51) (2,15) (2,88) Mellem Videregående 0,0140 0,0635* 0,0445 0,0457 (0,26) (2,39) (0,84) (1,87) Lang Videregående -0,0238 -0,0151 -0,128* -0,123** (-0,43) (-0,25) (-2,22) (-2,75) Medbragt Lang videregående # dansk: Grundniveau -0,394* -0,384*** 0,0688 (-2,41) (-3,71) (0,49) Gymnasial -0,260*** -0,310*** -0,230 -0,156* (-3,51) (-5,99) (-1,55) (-2,34) Erhvervsfaglig 0,0382 -0,328*** -0,130 -0,0669** (1,13) (-9,88) (-1,13) (-2,59) Kort Videregående 0,0157 -0,396*** 0,0569 -0,0408 (0,28) (-6,46) (0,74) (-1,16) Mellem Videregående -0,339*** -0,489*** -0,264*** -0,0868* (-6,38) (-13,34) (-3,76) (-2,45) Lang Videregående -0,421*** -0,286*** -0,223** -0,0603 (-6,77) (-3,71) (-2,66) (-1,26) Uoplyst medbragt # dansk: Grundniveau -0,0382 0,0671* 0,00562 0,152* (-1,19) (2,18) (0,10) (2,33) Gymnasial 0,0512 0,0325 -0,204*** 0,0201 (1,45) (1,28) (-3,39) (0,61) Erhvervsfaglig -0,0157 -0,0262* 0,0211 0,0171 (-0,83) (-2,51) (0,97) (1,69) Kort Videregående -0,0742* -0,0669 -0,0638 0,0519 (-2,01) (-1,84) (-1,49) (1,68) Mellem Videregående -0,104** -0,00487 -0,111** -0,0439 (-2,91) (-0,20) (-2,80) (-1,86) Lang Videregående -0,153** -0,168** -0,0545 -0,107* (-2,91) (-2,95) (-0,92) (-2,45) observationer 132655 147135 95396 181271


56

Tabel B.6. Lønafkast af uddannelse fra Danmark.



Gymnasial 6735,2*** 7628,1*** 12131,5*** -1963,1 (4,66) (8,24) (6,79) (-1,78)

Erhvervsfaglig 17050,1*** 17300,9*** 31759,0*** 9015,6*** (12,25) (17,77) (18,32) (8,82)



30468,8*** 32906,9*** 44938,5*** 22621,7*** (15,58) (25,20) (16,70) (17,90)


Uoplyst -8840,8*** -2766,0*** -6904,9*** -11641,2*** (-7,44) (-4,03) (-4,59) (-14,02)



Grundniveau -11413,7* 7827,3* -3300,4 -6905,1 (-2,52) (2,27) (-0,36) (-1,09)

Gymnasial -49652,1*** -5276,0 -31426,6*** -28445,2***

(-9,75) (-1,88) (-4,20) (-8,71)

Erhvervsfaglig 102413,6*** 127410,7*** 87707,3*** 74884,2***

(41,12) (102,61) (27,43) (63,78)



78514,9*** 139623,5*** 64147,1*** 75595,0*** (17,37) (57,90) (11,85) (32,89)

Lang videregående 115334,6*** 146009,2*** 96460,2*** 113978,4***

(21,84) (28,94) (15,81) (37,19) Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Se noter til tabel 8.

5857

BILAG 2: Statistisk Metode Uddannelse er ofte tæt relateret til anden human kapital og personlige karakteristika. Dette gælder i særdeleshed for indvandrere, som med længere tid i det nye land i forskellig grad vil tilegne sig landespecifik human kapital (sprog, erhvervserfaring mv.). For at kontrollere for forskelle mellem personer med forskelligt niveau af medbragt uddannelse anvender vi forskellige regressionsmodeller. Som vi forklarer nedenfor opdeler vi dog analysen i to: én analyse for betydningen af medbragt uddannelse og én analyse for betydningen af uddannelse fra Danmark. Vi anvender robuste standardafvigelser i alle analyser.

Model

Analysen af medbragt uddannelse er inspireret af den klassiske model specificeret i Chiswick (1978). Modellen udvides til at tage højde for alder ved ankomst (A) som i Friedberg (2000). Det opfanger bl.a. forskelle i hjemlandsspecifik erhvervserfaring. Det anvendte data er et panel (dvs. med observationer over flere år for samme person), og vi kan derfor til en vis grad tage højde for konjunktureffekter, og at året for ankomst (C) kan have særskilt betydning. Den statistiske model som vi anvender til at estimere betydningen af medbragt uddannelse er derved:

(1) 𝑌𝑌𝑖𝑖𝑖𝑖 = 𝛼𝛼 + 𝛿𝛿𝑆𝑆𝑖𝑖𝑚𝑚 + 𝛽𝛽1𝑌𝑌𝑆𝑆𝑀𝑀𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝛽𝛽2𝐴𝐴𝑖𝑖 + 𝛽𝛽3𝐶𝐶𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝜋𝜋𝑊𝑊𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝛾𝛾𝑖𝑖 + 𝜖𝜖𝑖𝑖𝑖𝑖

Hvor Y er beskæftigelse eller lønindkomst, Sm er dummier for niveauer af erhvervskompetencegivende medbragt uddannelse, YSM er dummier for opholdstid i Danmark (years since migration), W indeholder oplysninger om antal børn ved indvandring, opholdsgrundlag, oprindelsesland, måned for ankomst og

første bopælskommune, mens tγ er kalenderårs-dummier. Vi har valgt ikke at inkludere erhvervserfaring,

som det er kutyme i litteraturen om afkast af uddannelse, fordi erhvervserfaring er endogen, og delvist bestemt af uddannelse. De estimerede effekter er derfor de totale effekter, der kumuleres over tid, og som eventuelt går igennem forøget erhvervserfaring.

Identifikation

Modellen er ikke identificeret, fordi det givne år er lig år for ankomst plus opholdstid (t=C+YSM). Selvom disse alders- og tidsprofiler ikke er i fokus for studiet, har vi afprøvet forskellige identificerende antagelser, for at kontrollere, at resultaterne for uddannelse ikke afhænger af denne identifikationsantagelse. I de viste resultater har vi betinget på at afkastet over opholdstid er ens i det 17. og 18. år i landet.

Estimation

Ovenstående model (1) bruges til at belyse afkastet af medbragt uddannelse og færdiggjort uddannelse fra Danmark, samt en eventuel komplementaritet imellem de to, samt effekt-heterogenitet på tværs af oprindelsesregioner. Alle disse modeller estimeres med OLS.

Komplementariteten undersøges ved at interagere niveauerne for uddannelse fra Danmark og hjemlandet. Interaktionseffekterne viser, om effekten af medbragt uddannelse varierer mellem personer med og uden uddannelse fra Danmark, og omvendt.

Da vi observerer indvandrerne før og efter de eventuelt tager en uddannelse i Danmark, kan analysen af uddannelse i Danmark estimeres med og uden individspecifikke konstantled (fixed effekter). Fixed effekt

58

modellen anvender alene variationen i beskæftigelse og løn over tid for de personer, der uddanner sig. Dermed har forskellen mellem dem, der uddanner sig og dem, der ikke uddanner sig, ingen indflydelse på disse estimater.

Analysen af færdiggjort uddannelse i Danmark tager ikke højde for frafald under uddannelse i Danmark samt en eventuel udvikling i effekten over tid, herunder en fastholdelseseffekt (eller alternativomkostning) under uddannelse. Derudover medtager analysen af færdiggjort uddannelse personer under uddannelse i sammenligningsgruppen, og det kan derfor være et dårligt udtryk for beskæftigelsen i kontrafaktiske situation, at de ikke havde taget uddannelse.

En analyse af påbegyndt uddannelse tager højde for disse ulemper. For at belyse en eventuel fastholdelseseffekt, estimeres en model, hvor effekten afhænger af tid siden påbegyndelse. Denne model estimeres ligeledes med og uden fixed effekter.

Lønanalyse

I analysen af lønninger fokuserer vi på årslønnen. Vi anvender reale lønninger på 2017-niveau i alle analyser. Vi har valgt dette i stedet for fx at belyse timelønnen for de beskæftigede af tre årsager: 1) vi har ikke særligt gode oplysninger om timeløn, og 2) vi har ikke specifikt fokus på beskæftigede, men gruppen af flygtninge og familiesammenførte som helhed, samt 3) de betingede estimater vil være skæve, når uddannelse påvirker beskæftigelsessituationen.

I alle modeller inkluderer vi personer uden en lønindkomst. Gruppen uden lønindkomst påvirker lønfordelingen, hvilket kan have konsekvenser for estimaterne. Vi har derfor sammenlignet tre modeller, for at belyse robustheden af resultaterne: En model for lønniveauet, en model med logaritmen til lønnen, men hvor 0 bibeholdes, og en tobit model. Argumentet for at modellere lønnen på en logaritmisk skala er typisk, at det giver en pænere fordeling (symmetrisk og mindre heterogenitet i variation). Dette passer dog ikke, når vi inkluderer 0-observationerne. Tobit-modellen tager højde for, at sammenhængen mellem løn og forklarende variabler ikke er lineær, når personer uden en lønindkomst indgår. Tobit modellen forudsætter et normalfordelt fejlled, mens det ikke er tilfældet for OLS.

Alle tre modellers statistiske fit er sammenlignet ved korrelationen mellem de predikterede niveauer fra modellerne og observerede niveauer. I log-modellen opnås det prædikterede niveau som eksponential-funktionen til det prædikterede logaritmiske niveau, se Wooldridge (2012), p. 211. Det vises nedenfor for modellerne med medbragt uddannelse, og viser at niveau-modellen har det bedste fit. Tilsvarende resultater findes i modellerne med uddannelse fra Danmark.

Tabel B.7. Statistisk fit for forskellige specifikationer lønmodeller i analyse af medbragt uddannelse.

Flygtning Familiesammenført til andre Mænd Kvinder Mænd Kvinder OLS: Niveau 0,41 0,46 0,32 0,44 OLS: Log 0,10 0,12 0,16 0,24 Tobit 0,34 0,40 0,24 0,40 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata.

5957

BILAG 2: Statistisk Metode Uddannelse er ofte tæt relateret til anden human kapital og personlige karakteristika. Dette gælder i særdeleshed for indvandrere, som med længere tid i det nye land i forskellig grad vil tilegne sig landespecifik human kapital (sprog, erhvervserfaring mv.). For at kontrollere for forskelle mellem personer med forskelligt niveau af medbragt uddannelse anvender vi forskellige regressionsmodeller. Som vi forklarer nedenfor opdeler vi dog analysen i to: én analyse for betydningen af medbragt uddannelse og én analyse for betydningen af uddannelse fra Danmark. Vi anvender robuste standardafvigelser i alle analyser.

Model

Analysen af medbragt uddannelse er inspireret af den klassiske model specificeret i Chiswick (1978). Modellen udvides til at tage højde for alder ved ankomst (A) som i Friedberg (2000). Det opfanger bl.a. forskelle i hjemlandsspecifik erhvervserfaring. Det anvendte data er et panel (dvs. med observationer over flere år for samme person), og vi kan derfor til en vis grad tage højde for konjunktureffekter, og at året for ankomst (C) kan have særskilt betydning. Den statistiske model som vi anvender til at estimere betydningen af medbragt uddannelse er derved:

(1) 𝑌𝑌𝑖𝑖𝑖𝑖 = 𝛼𝛼 + 𝛿𝛿𝑆𝑆𝑖𝑖𝑚𝑚 + 𝛽𝛽1𝑌𝑌𝑆𝑆𝑀𝑀𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝛽𝛽2𝐴𝐴𝑖𝑖 + 𝛽𝛽3𝐶𝐶𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝜋𝜋𝑊𝑊𝑖𝑖𝑖𝑖 + 𝛾𝛾𝑖𝑖 + 𝜖𝜖𝑖𝑖𝑖𝑖

Hvor Y er beskæftigelse eller lønindkomst, Sm er dummier for niveauer af erhvervskompetencegivende medbragt uddannelse, YSM er dummier for opholdstid i Danmark (years since migration), W indeholder oplysninger om antal børn ved indvandring, opholdsgrundlag, oprindelsesland, måned for ankomst og

første bopælskommune, mens tγ er kalenderårs-dummier. Vi har valgt ikke at inkludere erhvervserfaring,

som det er kutyme i litteraturen om afkast af uddannelse, fordi erhvervserfaring er endogen, og delvist bestemt af uddannelse. De estimerede effekter er derfor de totale effekter, der kumuleres over tid, og som eventuelt går igennem forøget erhvervserfaring.

Identifikation

Modellen er ikke identificeret, fordi det givne år er lig år for ankomst plus opholdstid (t=C+YSM). Selvom disse alders- og tidsprofiler ikke er i fokus for studiet, har vi afprøvet forskellige identificerende antagelser, for at kontrollere, at resultaterne for uddannelse ikke afhænger af denne identifikationsantagelse. I de viste resultater har vi betinget på at afkastet over opholdstid er ens i det 17. og 18. år i landet.

Estimation

Ovenstående model (1) bruges til at belyse afkastet af medbragt uddannelse og færdiggjort uddannelse fra Danmark, samt en eventuel komplementaritet imellem de to, samt effekt-heterogenitet på tværs af oprindelsesregioner. Alle disse modeller estimeres med OLS.

Komplementariteten undersøges ved at interagere niveauerne for uddannelse fra Danmark og hjemlandet. Interaktionseffekterne viser, om effekten af medbragt uddannelse varierer mellem personer med og uden uddannelse fra Danmark, og omvendt.

Da vi observerer indvandrerne før og efter de eventuelt tager en uddannelse i Danmark, kan analysen af uddannelse i Danmark estimeres med og uden individspecifikke konstantled (fixed effekter). Fixed effekt

58

modellen anvender alene variationen i beskæftigelse og løn over tid for de personer, der uddanner sig. Dermed har forskellen mellem dem, der uddanner sig og dem, der ikke uddanner sig, ingen indflydelse på disse estimater.

Analysen af færdiggjort uddannelse i Danmark tager ikke højde for frafald under uddannelse i Danmark samt en eventuel udvikling i effekten over tid, herunder en fastholdelseseffekt (eller alternativomkostning) under uddannelse. Derudover medtager analysen af færdiggjort uddannelse personer under uddannelse i sammenligningsgruppen, og det kan derfor være et dårligt udtryk for beskæftigelsen i kontrafaktiske situation, at de ikke havde taget uddannelse.

En analyse af påbegyndt uddannelse tager højde for disse ulemper. For at belyse en eventuel fastholdelseseffekt, estimeres en model, hvor effekten afhænger af tid siden påbegyndelse. Denne model estimeres ligeledes med og uden fixed effekter.

Lønanalyse

I analysen af lønninger fokuserer vi på årslønnen. Vi anvender reale lønninger på 2017-niveau i alle analyser. Vi har valgt dette i stedet for fx at belyse timelønnen for de beskæftigede af tre årsager: 1) vi har ikke særligt gode oplysninger om timeløn, og 2) vi har ikke specifikt fokus på beskæftigede, men gruppen af flygtninge og familiesammenførte som helhed, samt 3) de betingede estimater vil være skæve, når uddannelse påvirker beskæftigelsessituationen.

I alle modeller inkluderer vi personer uden en lønindkomst. Gruppen uden lønindkomst påvirker lønfordelingen, hvilket kan have konsekvenser for estimaterne. Vi har derfor sammenlignet tre modeller, for at belyse robustheden af resultaterne: En model for lønniveauet, en model med logaritmen til lønnen, men hvor 0 bibeholdes, og en tobit model. Argumentet for at modellere lønnen på en logaritmisk skala er typisk, at det giver en pænere fordeling (symmetrisk og mindre heterogenitet i variation). Dette passer dog ikke, når vi inkluderer 0-observationerne. Tobit-modellen tager højde for, at sammenhængen mellem løn og forklarende variabler ikke er lineær, når personer uden en lønindkomst indgår. Tobit modellen forudsætter et normalfordelt fejlled, mens det ikke er tilfældet for OLS.

Alle tre modellers statistiske fit er sammenlignet ved korrelationen mellem de predikterede niveauer fra modellerne og observerede niveauer. I log-modellen opnås det prædikterede niveau som eksponential-funktionen til det prædikterede logaritmiske niveau, se Wooldridge (2012), p. 211. Det vises nedenfor for modellerne med medbragt uddannelse, og viser at niveau-modellen har det bedste fit. Tilsvarende resultater findes i modellerne med uddannelse fra Danmark.

Tabel B.7. Statistisk fit for forskellige specifikationer lønmodeller i analyse af medbragt uddannelse.

Flygtning Familiesammenført til andre Mænd Kvinder Mænd Kvinder OLS: Niveau 0,41 0,46 0,32 0,44 OLS: Log 0,10 0,12 0,16 0,24 Tobit 0,34 0,40 0,24 0,40 Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata.

59

Alle tre modeller giver kvalitativt ens resultater. Dvs. samme fortegn og rangorden af estimatet af afkastet af uddannelse. Afkastet er så stort at log-modellerne ikke kan tolkes som procentuelle afkast. Det procentuelle afkast er givet ved exp(b)-1, hvor b er regressionskoefficienten i en log-model, og giver i nogle tilfælde afkast på fx 900% højere løn for dem med lang videregående uddannelse. Årsagen til dette urimeligt høje afkast er formentlig inklusionen af 0-observationer. Da niveaumodellen giver mere plausible resultater, har bedre fit og er nemmere at fortolke, har vi valgt at præsentere resultater for niveaumodellen.

sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse › app › uploads › 2018 › 06 › ... · 1...

Documents