UDDANNET TIL I GÅR: HVORFOR JOURNALISTER SKAL SPECIALISERE SIG 1

Uddannet til i går: hvorfor journalister skal specialisere sig

“…mediebranchens medarbejdere må på en gang være både generalister og specialister og kunne kombinere deres fag med viden fra en lang række andre (…) For mange, hvis ikke alle, inkluderer det at arbejde i mediebranchen også at distribuere, markedsføre og sælge medier”. 1

Mediebranchen kræver langt mere specialiserede kompetencer af sine medarbejdere i dag, og vi skal kunne både de klassiske journalistiske dyder og mestre den udvidede digitale værktøjskasse2. Skal danske journalistuddannelser fortsætte med at uddanne generalister eller lægge kursen om og specialisere sine studerende?

Efter at have arbejdet med efteruddannelse af journalister og kommunikatører igennem en årrække ønsker jeg med rapporten her at skabe debat og udvikling i de danske journalistuddannelser specifikt og i branchen generelt.

De danske journalister er nogle af de mindst teknologibekymrede, og vi føler os ikke truet af fx robotjournalistik3. Dog er der med god grund en stor bekymring hos de fleste journalister omkring jobsikkerhed efter snart to årtier med nedskæringer inden for faget.

Da jeg i juni sidste år begyndte at undersøge fremtidens journalistiske værktøjskasse, fandt jeg hurtigt ud af, at der ikke kun kunne være én af slagsen. Ud fra kompetenceafdækning og kravspecifikationer fra arbejdsgiverne står det klart, at den perfekte journalist skal kunne alting hele tiden, alene og sammen med andre, teknologisk, etisk forsvarligt, dog knivskarpt sælgende tilpasset en snæver målgruppe.

NY RAPPORT

OM PROJEKTETProjektet er støttet af Aarhus Stiftstidendes Fond, Pressens Uddannelsesfond og Familien Hede Nielsens Fond.

Vi står over for en række valg som fag: Vi kan fortsætte ad generalistvejen, hvor vi alle deler samme uddannelsesbaggrund – en slags allround nyhedsjournalist - eller vi kan begynde at specialisere os. Vi ved, at blot hver tredje journalist-medlem af DJ arbejder fuldtid med journalistik i et mediehus4.

At skabe en ny type journalist med forretningsforståelse synes at være det altomfattende ønske fra redaktører i mediebranchen, og det giver mening i denne tid, hvor nichemedierne blomstrer samtidig med, at omnibusaviserne og lokalbladene sygner hen.

Jeg interviewede fire redaktører og tre journalistiske studieledere5 for at undersøge deres holdning til fremtidens vigtigste kompetencer for journalister. Et stykke hen af vejen var de enige, blandt andet omkring nødvendigheden af god historiefortælling, (storytelling), at have næse for nyheder og kunne sine nyhedskriterier (news judgement) og ikke mindst at have etikken i orden.

Studielederne ønskede de studerende udstyret med kreativitet, digital forståelse og en lang række andre fag, men med blot to et halvt års undervisning udover praktiktiden kæmper uddannelserne for at nå at dække branchens voksende kompetencekrav. Fokus er derfor at skabe generalister indenfor nyhedsdækning. Nogle studerende finder sig en niche, og som en studieleder forklarer: “De studerende, som selv skaber en niche under studiet, klarer sig som regel godt bagefter.”

Derfor anbefaler jeg at specialisere journalistuddannelserne i langt højere grad. Det kan man blandt andet gøre ved at skabe journalist-typer ud fra kompetencekrav i fx USA, der ofte er 5-10 år foran Europa. De fem typer, jeg udviklede på baggrund af mange forskellige undersøgelser og kilder, er:

1 Entreprenørjournalisten: Viden om forretningsmodeller og designtænkning, samarbejde, målgruppeudvikling, fundraising og finansiering, betalingsformer, ledelse.

2 Kampagnejournalisten: International journalistik, samfundsjournalistik, konstruktiv journalistik, teamwork, internationalt netværk, dybdeborende journalistik.

3 Datajournalisten: Dataindsamling, dataformidling, dataanalyse, kodning, cms og brugeroplevelse, visualisering af data, grafiske færdigheder, statistikhåndtering.

4 Organisationsjournalisten: Kommunikationsteori og praksis, interessentanalyse, projektledelse, organisatorisk teori, branding og marketing, copywriting.

5 Nichejournalisten: En forudgående uddannelse (bachelor eller lignende) fx inden for områder som sundhed, videnskab eller sport, akademiske forskningsmetoder, statistik, etik, kildekritik.

UDDANNET TIL I GÅR: HVORFOR JOURNALISTER SKAL SPECIALISERE SIG 2

Både redaktører og studieledere anså de fem forskellige typer for at være sandsynlige journalistroller indenfor de kommende 5-10 år. Typerne blev anset som overbygning til en basisviden, der inkluderer nyhedsjournalistik, etik, kildekritik etc.. Der var dog udbredt modstand mod organisationsjournalisten, som tre redaktører og en studieleder opfattede som kommunikation snarere end journalistik.

Bør vi dermed bortkaste de eksisterende journalistuddannelsers opbygning? Både ja og nej. I øjeblikket arbejder alle tre danske journalistuddannelser med at udvikle sig.

Hos RUC er der allerede en indbygget specialisering i og med, at de studerende både har to års basisuddannelse og også har et andet fag så som historie eller dansk. Pt. er det nye Center for Undersøgende Journalistik under opbygning6, og det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt det influerer på selve uddannelsen.

Hos DJMX har et nyt ledelseshold netop sat sig i stolen – rektor Trine Nielsen kommer fra videre- efteruddannelsen og prorektor Jens Grund er ny – og her afventer en afklaringen omkring akkrediteringen af uddannelsen. Det kan betyde en stor pind i hjulet for at videreudvikle uddannelserne7.

Endelig har SDU taget hold på deres eget projekt Fremtidens Uddannelse, hvor Institut for Journalistik er et af områderne, der skal gentænke universitetsuddannelsen under dogmerne “anyone, anytime, anywhere”8. Et nyt mediecenter, Mediernes Forsknings-og Innovationscenter, skal under ledelse af Ralf Andersson indsamle viden og erfaringer fra medier rundt omkring i verden, og institutleder Peter Bro varsler mindre fokus på nyheder i selve grunduddannelsen9.

1 Mark Deuze and Mirjam Prenger (2018): Making Media: Production, Practices, and Professions, p. 19. Amsterdam

University Press. Egen oversættelse.2 Deb Halpern Wenger, Lynn C. Owens, Jason Cain (2018): Help Wanted: Realigning Journalism Education to Meet

the Needs of Top U.S. News Companies. Journalism & Mass Communication Educator, February 19, 2018.3 Fx https://medium.com/global-editors-network/three-reasons-why-you-shouldnt-feel-threatened-by-

robot-journalism-4cc29ca16886 og undersøgelse ”Journalism Trends 2016 - A look into the world of journalism

& the implications for communicators” http://medienorge.uib.no/files/Eksterne_pub/Final_Journalism_

Trends_2016.pdf af Janne Aagaard.4 DJ angiver, at der medio 2018 var 8.500 journalistiske medlemmer af forbundet. En rapport fra

Kulturarvsstyrelsen i 2014 opgjorde antallet af journalister i tv, radio, print mm. til 3.700. Med nedskæringer lige

siden, bl.a. omtalte Jyllands-Posten at 553 nyhedsjournalister forsvandt i 2017 og 400 journalistjob i DR er røget

alene i 2018, er vi godt under 3.000 journalister, der arbejder med nyheder og formidling i danske mediehuse. 5 De interviewede studieledere var fra SDU, DJMX og RUC, redaktører var fra Ingeniøren, Vores Brabrand, Altinget

og JyskFynske Medier.6 https://rucpaper.dk/2018/08/30/nyt-center-undersogende-journalistik/ 7 https://journalisten.dk/dmjx-kan-miste-retten-til-aabne-nye-uddannelser-i-fire-aar 8 https://www.sdu.dk/da/fu/omfremtidensuddannelse og https://danskemedier.dk/journalistik-og-redaktion/

sdu-journalistuddannelse-prototype-paa-fremtidens-universitetsuddannelse/ 9 https://journalisten.dk/sdu-skruer-ned-nyhedsfokus-paa-journaliststudie

OM FORFATTEREN

Janne Aagaard Jensen (f. 1972) er uddannet

journalist fra DJMX i 1998 suppleret med en Master

of Journalism fra University of Queensland i 2004.

Hun har bl.a. været redaktør hos Forbrugerrådet

og Rigspolitiet, hvor hun modtog Anders Bording-

prisen for magasinet Politi. I 2012 startede hun sit

eget firma, Mediekursus.dk, der specialiserer sig i

digital efteruddannelse. Igennem en årrække har

Janne Aagaard undervist på IT-universitet, DJMX’

efteruddannelse og IBA.

Hele rapporten “Educated for Yesterday: Why Journalists Must Specialise” er tilgængelig fra ultimo marts 2019 via projektets hjemmeside futureofjournalism.dk 3