Odense ByrådÅben

Dagsorden

Onsdag den 04-12-2013 kl. 17:00

Byrådssalen

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

1. Ny organisering i Børn- og Ungeforvaltningen (Åbent)2. Kvalitetsrapport 2013 (Åbent)3. Fleksibel anvendelse af lockoutmidler på skolerne (Åbent)4. Etablering af eksternt lejemål til aktivering af ledige borgere over 30 år - Kongensgade 74-76 (Åbent)5. Tillæg til beskæftigelsesplan 2014 (Åbent)6. Administrationsgebyrer for affald 2014 (Åbent)7. Forslag til revision af Kommuneplan 2013. Indsigelser. Endelig vedtagelse (Åbent)8. Forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplanforslag nr. 11-727 Slettensvej/Anderupvej. Indsigelser. Endelig vedtagelse. (Åbent)9. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44, lokalplanforslag nr. 0-748 Musik- og Teaterhus og sammenfattende redegørelse. Indsigelser. Endelig vedtagelse (Åbent)10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 og lokalplanforslag nr. 8-737 Vibelundvej, Højstrup. Boliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse (Åbent)11. Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-714, Byens Ø. Ungdomsboliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse (Åbent)12. Tilsagn til almene boliger i 2014 (Åbent)13. Kvarterplan 5240/Vollsmose - fra boligområde til bydel (Åbent)14. Sundhedshus - Nordøst/Vollsmose (Åbent)15. Økonomiaftale for 2014 - 300 mio. kr. til sundhedsområdet (udmøntningssag) (Åbent)1

16. Aftale om økonomien for folkeskolen i skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune (Åbent)17. Vækst sammen (Åbent)18. Omlægning af den visiterede borgerbefordring (Åbent)19. Boldklubben Marienlyst - kommunal garanti (Åbent)20. Vederlæggelse af formand og næstformand for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) (Åbent)21. Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt - 1. behandling (Åbent)22. Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber (Åbent)23. Omdannelse af Udvikling Fyn fra aktieselskab til partnerselskab (Åbent)24. Finansieringsmodel for Phønix (Åbent)25. VandCenter Syd A/S - takster for 2014 (Åbent)26. Fjernvarme Fyn A/S - takster for 2014 (Åbent)27. Tarup Davinde - vedtægtsændringer (Åbent)28. Flytning af vinterferien (Åbent)29. Ligestillingsredegørelse 2013 (Åbent)30. Østerbro - ekspropriation af areal til krydsombygning (Lukket)31. Odense Havns køb af Lindø Industripark A/S (Fortroligt)

1. Ny organisering i Børn- og Ungeforvaltningen

Åbent - 2013/100744

SAGSRESUMÉ

De politiske ambitioner og faglige mål i Ny virkelighed - Ny velfærd, Børne- og Ungepolitikken Sammen på Spring og bevægelsen Det sammenhængende Børne- og Ungeliv kalder på en transformation af Børn- og Ungeforvaltningens organisering. Vi skal i højere grad arbejde som én samlet forvaltning med et helhedssyn på børn og unges liv. Og vi skal i stigende grad åbne os mod omverdenen.

2

Derfor foreslår Børn- og Ungeforvaltningen, at den fremtidige organisering bygges op om tre børne- og ungeregioner og 15 lokalområder samt to nye tværgående afdelinger for henholdsvis Familie og velfærd samt Strategi og sammenhæng.

Den nye organisering skal styrke et sammenhængende børne- og ungeliv med mere læring, sundhed og deltagelse i stærke fællesskaber. Organiseringen hviler på tre grundprincipper om, at børn og unges liv er forskellige, byens geografi er mangfoldig, og at ny velfærd kræver ny ledelse.

Med de tre børne- og ungeregioner er det blandt andet ambitionen at sikre et større helhedssyn på børn og unges liv, samle tværgående faglige kræfter tættere på børn og unges hverdag og skabe tættere samspil mellem strategi og drift. Med regioner tager vi afsæt i byens forskelligheder, hvor hver børne- og ungeregion kan specialisere sig, udvikle sig og samskabe i kraft af byens mangfoldighed.

I forbindelse med Budget 2014 er det besluttet, at Børn- og Ungeforvaltningen fra 2014 skal spare 11,1 mio. kr. på ledelse og administration, og den nye organisering skal medvirke til at opnå de ønskede økonomiske reduktioner.

Den overordnede struktur har været i høring i Børn- og Ungeforvaltningens MED-system. I alt er der indkommet 86 høringssvar, som blandt andet retter opmærksomheden mod faglighed og ledelse i den nye organisationsstruktur.

Vedtagelsen af hovedstrukturen i den nye organisering af Børn- og Ungeforvaltningen medfører, at

3

en række tidligere beslutninger om organisation, struktur og opgaveplaceringer ændres.

Børn- og Ungeforvaltningen foreslår, at den nye hovedstruktur behandles i byrådet, da den indebærer omfattende forandringer og konsekvenser både internt i Børn- og Ungeforvaltningen og for samspillet med kommunen som helhed.

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender hovedstrukturen i den nye organisering af Børn- og Ungeforvaltningen, herunder princippet om opdeling i lokalområder og tre børne- og ungeregioner i Nord, Syd og Centrum.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler følgende ændring af indstillingen:

Det anbefales at byrådet godkender hovedstrukturen i den nye organisering af Børn- og Ungeforvaltningen, herunder princippet om opdeling i lokalområder og tre børne- og ungeregioner i en lagkagemodel.

Der tages forbehold for konsekvenser af eventuelle beslutninger i forbindelse med sagen om ”Fremtidens Vollsmose - Genstart” på Økonomiudvalgsmødet den 27/11 2013.

I forbindelse med organiseringen af opgaver i børne- og ungeregioner ønskes en særlig opmærksomhed på sårbarheden i de mindre faglige miljøer.

4

Vedtagelsen af hovedstrukturen indebærer ikke yderligere bindende politiske konsekvensbeslutninger.

Der ønskes en nærmere beskrivelse af fordele og ulemper ved en organisering af folkeoplysning og Idrætsparken i henholdsvis Børn- og Ungeforvaltningen eller By- og Kulturforvaltningen. Beskrivelsen fremlægges for Børn- og Ungeudvalget.

Udvalgsmedlem Tim Vermund deltog ikke i mødet.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget udsætter sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Økonomiudvalgets anbefaling vil foreligge på byrådsmødet.

SAGSFREMSTILLING

Fremtidens Børn- og Ungeforvaltning - kort fortalt

De politiske visioner for børn og unge i Odense er klare. Børn, unge og deres familier skal opleve et sammenhængende børne- og ungeliv. Børn og unge skal udfordres og lære mere, de skal være

5

sundere, og de skal være betydningsfulde deltagere i stærke fællesskaber.

En transformation af Børn- og Ungeforvaltningens organisering skal gøre forvaltningen endnu bedre til at nå målene. Børn- og Ungeforvaltningen foreslår derfor, at fremtidens forvaltning bygges op om tre børne- og ungeregioner og 15 lokalområder. Til sammen skal de være omdrejningspunkt for et større helhedssyn på børn og unges liv. Hertil kommer to nye tværgående afdelinger; en Familie- og Velfærdsafdeling samt en Strategi- og Sammenhængsafdeling.

Nedenstående beskriver kort strukturen, som den ser ud efter dialog med og høring i Børn- og Ungeforvaltningens MED-system. Folderen Fremtidens Børn- og Ungeforvaltning er revideret i overensstemmelse hermed (vedlagt som bilag).

De 15 lokalområder rummer de store almene fritids- og læringstilbud til børn: dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO og klubber. I lokalområderne lægges fundamentet til et liv med læring, sundhed og deltagelse. Lokalområderne får en særlig forpligtigelse i forhold til børn i alderen 0 til 12 år. Her skal børn møde motiverende læringsmiljøer, være betydningsfulde deltagere i fællesskaber og lære at lære.

Lokalområderne samles i tre børne- og ungeregioner: Centrum, Nord og Syd. Hver region vil bestå af 4-6 lokalområder og ledes af en børne- og ungechef.

Børne- og ungeregionerne skal danne rammen om stærke miljøer til unge i alderen 12-17 år med ungepædagogik, involvering og tæt samspil med ungdomsuddannelser og

6

andre tilbud til unge. Derfor forankres ungdomsskolerne her.

Regionerne spiller desuden en særlig rolle i forhold til ambitionen om at fremme sundhed, forebyggelse og fortsætte den inkluderende bevægelse for både børn og unge. Derfor skal faggrupper som sundhedsplejersker, tale/hørekonsulenter, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og familierådgivere fremover være en del af børne- og ungeregionerne. De mest specialiserede dag- og læringstilbud forankres samlet i én region.

Både børne- og ungeregioner og lokalområderne skal åbne sig mod omverdenen og være aktive arenaer for det lokale liv. Regioner og lokalområder skal aktivt invitere forældre, foreninger, erhvervsliv og andre til at være medudviklere og skabere af nye læringsrum og rammer for Det Sammenhængende Børne- og Ungeliv.

Med børne- og ungeregionerne Centrum, Nord og Syd tager vi udgangspunkt i byens forskelligheder, så regionerne hver især kan specialisere sig, udvikle sig og samskabe i kraft af byens mangfoldighed. Den geografiske inddeling baserer sig på befolknings- og børnetal, de eksisterende ledelseskollegier, naturlige geografiske skel samt byens forventede udvikling.

Nogle opgaver har en sådan karakter, at vi løser dem bedst i specialiserede faglige miljøer for hele byen. Derfor etableres en Familie- og Velfærdsafdeling, som får ansvar for de mest specialiserede sociale og pædagogisk/psykologiske opgaver samt særlige bydækkende funktioner. Afdelingen skal have et tæt samarbejde med børne- og ungeregionerne, så vi får mest mulig samspil og synergi.

7

Desuden skal en helt ny Strategi- og Sammenhængsafdeling koordinere og styrke det strategiske og helhedsorienterede arbejde internt i børne- og ungeregionerne, på tværs af forvaltningen og i forhold til omverdenen.

Afdelingen vil i tæt samarbejde med børne- og ungeregionerne, lokalområderne og Familie- og Velfærdsafdelingen drive den tværgående strategiske, organisatoriske og faglige udvikling. Afdelingen har desuden ansvaret for den politiske betjening af rådmand og udvalg samt det overordnede ansvar for styring og koordinering af forvaltningens samlede økonomi, kommunikation, arbejdsmiljø, data-, analyse- og kvalitetsarbejde samt Folkeoplysningen og Idrætsparken.

Ledelsen i den nye Børn- og Ungeforvaltning

Den øverste ledelse (niveau 1 og 2) vil fremover bestå af direktør og fem chefer; tre børne- og ungechefer, en familie- og velfærdschef samt en strategi- og sammenhængschef.

Som noget nyt etableres også strategiske ledergrupper for børn i lokalområderne og for unge i børne- og ungeregionerne. Disse børne- og ungeledergrupper får ansvaret for at understøtte sammenhæng og synergi mellem de forskellige tilbud til børn og unge. Børne- og ungeledergrupperne 8

sammensættes efter lokale og regionale behov med lederrepræsentanter fra de forskellige faglige områder og Børne- og Ungechefen udpeger én leder af gruppen på niveau tre.

Hvis den nye overordnede struktur besluttes politisk, vil organiseringen med børne- og ungeregioner, Familie- og Velfærdsafdeling og Strategi- og Sammenhængsafdeling træde i kraft den 1/4 2014. Herefter venter et omfattende implementeringsarbejde flere år frem.

Den nye hovedstruktur i Børn- og Ungeforvaltningen medfører, at en række tidligere politiske beslutninger om organisation, struktur og opgaveplaceringer ændres.

Det drejer sig blandt andet om beslutningerne om ungdomsskolestrukturen, organiseringen efter overtagelse af opgaver fra amtet og dagplejestrukturen. Den nye organisering ændrer også Økonomiudvalgets beslutning den 30/3 2005 om, at alle forvaltninger skal have en Økonomifunktion og et Ledelsessekretariat.

Hvorfor en ny organisering?

Gennem de seneste tyve år har arbejdet med børn og unge i Odense været i bevægelse. Vi er gået fra den traditionelle tilgang med vægt på stærke og selvstændige faglige identiteter på skole-, dagtilbuds-, fritids- og specialområdet til en gradvis bevægelse mod et større helhedssyn på børn og unge.

Vi driver og har drevet vores forvaltning på et høj fagligt niveau, men alligevel står vi over for en ny virkelighed med nye rammer for, hvor vi gerne vil hen med vores område, og nye krav til, hvordan vi

9

som velfærdsforvaltning bidrager til morgendagens udfordringer.

Ny Virkelighed – Ny Velfærd, vores Børn- og Ungepolitik Sammen på Spring og bevægelsen om Det Sammenhængende Børne- og Ungeliv kræver helt nødvendige organisatoriske forandringer for at lykkes. Vi skal i langt højere grad bevæge os væk fra søjle- og afdelingsperspektivet. Vi skal arbejde som én samlet forvaltning med et helhedssyn på børn og unges liv. Vi skal skabe tættere samspil mellem strategi og drift. Og vi skal i stigende grad åbne os mod omverdenen.

Fundamentet for den nye organisering

Børne- og ungeområdet er et komplekst felt, som kan organiseres på mange måder. I Børn- og Ungeforvaltningen valgte vi derfor en åben og involverende proces for at få input og bud på fremtidens struktur fra både unge, forældre, medarbejdere, ledere, eksterne samarbejdspartnere og faglige organisationer, øvrige forvaltninger m.fl.

I løbet af august 2013 gennemførte forvaltningen derfor en række ide- og innovationsaktiviteter, hvor i alt ca. 250 forskellige personer har bidraget med deres ideer og tanker.

Disse input udgør sammen med de politiske visioner og drøftelser i forvaltningens chefgruppe fundamentet for den nye organisering. Fundamentet består blandt andet af nogle organisatoriske grundprincipper for den nye organisation:

Børn og unge er forskellige. Vores faglige arbejde blandt børn og unge er ikke ens. Det skal vi tage højde for, så

10

organiseringen skaber de bedst mulige rammer for både børnelivet og ungelivet.

Mangfoldig geografi. Vi er en stor kommune med mange forskellige regioner, bydele og lokalområder med hver deres beboersammensætning, sociale kendetegn og tilbud til børn, unge og deres familier. Den nye Børn- og Un-geforvaltning fremmer mangfoldighed og giver et større regionalt og lokalt handle- og indflydelsesrum, hvor løsningerne kan gro sammen med omverdenen.

Ny velfærd – ny ledelse. Den nye kommunale virkelighed stiller nye krav til vores måder at lede på. Ledere skal i langt højere grad vende blikket mod nye tværfaglige helheder og samarbejde på tværs af institutioner, fag, eksterne netværk og velfærdsaktører.

Høring

Forslaget om den nye organisering har været i høring i Børn- og Ungeforvaltningens MED-system fra den 29/10 2013 til den 7/11 2013.

Høringen blev sat i gang med stormøder, hvor ledere og medarbejdere kunne få indsigt i tankerne bag og indholdet i den nye organisering. Desuden har der løbende været information om høringsoplægget på Medarbejderportalen og på personalemøder i alle dele af forvaltningen.

Der er i alt afgivet 86 høringssvar. Høringssvarene afspejler generelt en positivt holdning til formålet og visionen med den nye struktur. Samtidig rettes der kritik af den korte høringsfrist, og der er et ønske om fremadrettet involvering og åbenhed i processen. Høringssvarene rummer stor opmærksomhed på de faglige konsekvenser af den nye organisation, herunder hvordan man vil

11

opretholde den høje faglige ekspertise på tværs af byen, når kerneområder opdeles i tre.

På baggrund af dialogen med og høringen i MED-systemet justeres og præciseres den overordnede struktur på følgende punkter:

·         Ergoterapeuter og fysioterapeuter i den almenrettede del af børneterapien forankres i børne- og ungeregionerne.

·         Nørrebjergskolen, Enghaveskolen, Bækholmskolen og Platanhaven forankres samlet i én børne- og ungeregion, som tilsvarende arbejder strategisk med det sammenhængende børne- og ungeliv i en strategisk ledergruppe.

·         Åben familierådgivning fra Center for Indsatser placeres i Børne- og Ungeregionerne. Ungekontakten forankres i region Centrum.

·         Børne- og ungeledergrupperne sammensættes efter lokale og regionale behov med lederrepræsentanter fra de forskellige faglige områder indenfor en ramme, hvor Børne- og Ungechefen udpeger én leder på niveau tre af gruppen.

·         Det præciseres, at det konkrete antal daginstitutioner og institutionsledere vil bero på en nærmere analyse, hvor det endelige antal kan være højere end 15.

·         Der præciseres, at der fremadrettet er fokus på hvordan vi bedst muligt opretholder den høje faglighed på tværs af byen indenfor de enkelte kerneområder, herunder aktuelt fokus på at understøtte implementeringen af folkeskolereformen.

Høringssvarene og en kort opsamling af tematikker i høringssvarene er vedlagt i bilag: Opsamling på 12

høringssvar.

Det samlede høringsmateriale vil indgå aktivt i det fremadrettede arbejde med reorganiseringen.

Den videre proces

Idet beslutningen om en ny organisering af Børn- og Ungeforvaltningen har omfattende og vidtrækkende konsekvenser både internt i forvaltningen og også for samspillet med kommunen som helhed, fremsendes sagen videre til behandling i Økonomiudvalget den 27/11 og til endelig behandling i byrådet den 4/12 2013.

Hvis den nye organisering besluttes politisk, sætter Børn- og Ungeforvaltningen en række udviklings- og implementeringsspor i søen. Først og fremmest skal organiseringen planlægges og beskrives i detaljer, så alle opgaver kan placeres og organisationen kan bemandes. Men der skal også justeres kontoplaner og budgetter, findes nye lokaler til de nye afdelinger, møde-, arbejdsmiljø- og MED-strukturen skal justeres og meget andet.

Implementering af en så stor transformation kan ikke ske på én gang. Implementeringen vil ske trinvis, så der både tages hensyn til fremdrift og sikker drift af kerneopgaverne.

Børn- og Ungeforvaltningen etablerer et programsekretariat med en programchef, som i tæt

13

samspil med den kommende chefgruppe skal planlægge, koordinere og skabe fremdrift i implementeringen af den nye organisation.

Børn- og Ungeforvaltningen vil i det videre arbejde med fremtidens forvaltning lægge vægt på et højt informationsniveau, involvering og tæt dialog med de ledere og medarbejdere, der skal skabe sammenhænge og velfærd sammen med børn, unge og familier på nye måder. Det betyder blandt andet, at der vil være løbende information på Medarbejderportalen, dialog i MED-systemet og med andre interessenter samt bred involvering i de udviklings- og implementeringsspor, der skal virkeliggøre intentionerne med den nye organisering.

Børn- og Ungeforvaltningen vil også løbende orientere og være i dialog med Børn- og Ungeudvalget om det videre arbejde med implementering og yderligere organisering i de tre børn- og ungeregioner, Familie- og Velfærdsafdelingen og Strategi- og Sammenhængsafdelingen.ØKONOMI

I forbindelse med budgettet for 2014 er det besluttet, at Børn- og Ungeforvaltningen fra 2014 skal spare 11,1 mio. kr. på ledelse og administration. Af Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag fremgår, at:

Reorganiseringen skal frigøre et provenu på 11,1 mio. kr./år fra 2014. Central og decentral omorganisering og tilpasninger, der understøtter Ny-Ny og det sammenhængende børne- og ungeliv gennemføres. Herunder samling af funktioner, fx

·         Ledelse

·         Faglig support

14

·         Økonomiopgaver

·         Løn- og personaleadministrative opgaver, it-driftsopgaver.

Af budgetforliget fremgår desuden, at der i 2014 skal pågå et arbejde i hele kommunen med at nytænke administrationen, så den effektiviseres og derigennem kan bidrage til finansiering af velfærdsydelserne.

Konkret betyder omlægningerne og den nye organisering blandt andet, at der vil være færre institutions- og ungdomsskoleledere. Det konkrete antal vil bero på en nærmere analyse af områderne. Derudover vil der på skolerne og i de to nye tværgående afdelinger ske omlægninger og reduktioner af ledelse og administration.

Omlægningerne af ledelse og administration skal konkretiseres yderligere i den kommende tid. Det betyder, at det ikke er muligt at opnå den fulde økonomiske effekt fra starten af 2014. Der vil derfor blive nødvendigt med midlertidige finansieringer som eksempelvis at undlade at besætte ledige stillinger eller sætte udviklingstiltag i bero.

Omfanget af afskedigelser er således endnu ikke afklaret, men Børn- og Ungeforvaltningen har et stærkt fokus på at minimere antallet mest muligt gennem naturlig afgang mv.BILAG

2. Opsamling på høringssvar (Opsamling på høringssvar.pdf)3. Høringssvar del 1 (Høringssvar del 1.pdf)4. Høringssvar del 2 (Høringssvar del 2.pdf)5. Høringssvar del 3 (Høringssvar del 3.pdf)15

1. Folder - Fremtidens Børn- og Ungeforvaltning (Revideret folder om fremtidens Børn- og Ungeforvaltning20112013.pdf)

 

2. Kvalitetsrapport 2013

Åbent - 2012/053407

SAGSRESUMÉ

I henhold til folkeskoleloven af 2/3 2006 og ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” skal kommunalbestyrelsen hvert år behandle en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

Odense Kommune har udviklet et kvalitetssystem – Kvalitet I Skolen (KIS) – der genererer en række kvalitative og kvantitative data, som danner grundlag for kommunens samlede kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Med dette kvalitetssystem skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne. I kvalitetsrapporten, som er genereret ud fra kvalitetssystemet, fokuseres der især på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten er derfor et væsentligt redskab i den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Odense Kommune.

I kvalitetsrapporten gøres der status over skoleåret 2012/13, og i sagsfremstillingen nedenfor beskrives nogle væsentlige forhold, der hver især og sammen støtter op om intentionerne bag 16

”Sammen på spring”, og udfoldes inden for rammerne af ”Ny virkelighed – Ny velfærd”.

Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 29/10 2013 at udsætte sagen til udvalgsmødet den 12/11 2013.

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender kvalitetsrapport 2013 for folkeskoleområdet.

BØRN- OG UNGEUDVALGET anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Inden for skoleområdet sætter Den Sammenhængende Skoledag og børne- og Ungemiljøerne de overordnede rammer for arbejdet med kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapport 2013 retter fokus på det forgangne skoleår, og nedenfor oplistes de væsentligste

17

elementer fra skoleåret 2012/13, som de er kommet til udtryk via kvalitetsarbejdet på skolerne (de gennemførte KIS-forløb):

1.    Arbejdet med at implementere Den Sammenhængende Skoledag

2.    Arbejdet med at videreudvikle børne- og ungemiljøerne

3.    De væsentligste udfordringer på skoleområdet

4.    Kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis

1. Den Sammenhængende Skoledag

Den 30/10 2012 vedtog Børn- og Ungeudvalget sigtelinjerne for en overordnet omstillingsproces på børn- og ungeområdet kaldet ”Et Sammenhængende Børne- og Ungeliv”.  Samtidig blev det vedtaget at arbejde videre med Den Sammenhængende Skoledag som ét af flere innovationsspor, der de kommende år skal skabe bevægelsen hen mod et sammenhængende børne- og ungeliv i Odense Kommune.

Den Sammenhængende Skoledag bygger på nyere pædagogisk forskning samt erfaringer fra en række skoler i kommunen, som gennem de sidste år har gjort sig erfaringer med en anderledes skoledag. Det gælder blandt andet heldagsskolerne og de skoler, der har arbejdet med ”Det brede læringsbånd”.

Den Sammenhængende Skoledag består af tre hovedelementer – en længere skoledag, mere 18

sammenhæng og et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger. De overordnede mål for Den Sammenhængende Skoledag er:

Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til videre uddannelse Flere børn og unge skal trives og have en sund opvækst Flere børn og unge skal være en del af det nære fællesskab

Den Sammenhængende Skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og ramme og af et stort lokalt råderum, hvor medarbejdere, skolebestyrelse, forældre og elever sammen kan fylde rammerne ud, så løsningerne passer til den enkelte skole.

Den Sammenhængende Skoledag er allerede i gang med at blive implementeret på alle skoler fra 0.-3. klasse, og på nogle skoler også fra 4.-6. klasse. Dermed er et delelement af det ambitiøse arbejde i retning af Det Sammenhængende Børne- og Ungeliv godt i gang.

2) Børne- og Ungemiljøerne

Børne- og Ungemiljøerne udvikler sig og træder tydeligere og tydeligere frem i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med børn og unge. Børn- og Ungemiljøerne er det samlede bud på, hvad der skal karakterisere Odense Kommunes udviklings- og læringsmiljøer for børn og unge. Arbejdet med at udfolde børne- og ungemiljøerne fortsættes inden for rammerne af Den Sammenhængende Skoledag. Skolernes struktur er funderet i børne- og ungemiljøer, og de fysiske indretninger er meget rettet mod den aldersgruppe, der bruger de konkrete rammer. Der arbejdes såvel med udviklingen af miljøer internt på skolerne og i tværfaglige samarbejder på tværs af organisatoriske skel.

19

3) De væsentligste udfordringer på skoleområdet

I kvalitetsrapporten belyses de væsentligste udfordringer på skoleområdet:

•        Undervisningsdifferentiering

•        Mål og evaluering

•        It i undervisningen

De seneste års kvalitetsrapporter har vist, at undervisningsdifferentiering er en stor udfordring på skolerne. For at hjælpe skolerne har Skoleafdelingen i år etableret et projekt med fokus på undervisningsdifferentiering, så undervisningsdifferentiering kommer tættere på lovens tekst om, at undervisningsdifferentiering er et bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Der ses en positiv udvikling på skolerne i forhold til at nytænke den strukturelle ramme om undervisningen. Medarbejderne oplever, at det kan være en udfordring at understøtte arbejdet med flere hold. Ligeledes kræver holddeling på tværs af årgangen, at timerne er parallellagte.

Skoleafdelingen vurderer, at anvendelsen af it i undervisningen samt Den Sammenhængende Skoledag vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, lærerne føler, de står med i forhold til at lykkes med undervisningsdifferentiering.

20

En af forudsætningerne for, at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning og skabe sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, er, at de løbende evaluerer elevernes udbytte af undervisningen og samarbejder med eleverne om at opstille individuelle mål på vej mod de bindende nationale trin- og slutmål. Det er Skoleafdelingens vurdering, at der i de senere år har været et stigende fokus på mål og evaluering. Opsætning af mål for undervisningen og børnenes læreprocesser og efterfølgende evaluering er blevet en mere integreret del af mange læreres arbejde. For mange lærere er det dog stadig en udfordring at få formuleret læringsmål for elevernes læring i samarbejde med eleverne.

Skoleafdelingen vurderer, at der stadig påhviler skoleledelserne en opgave i forhold til at arbejde med sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, og at der stilles klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer, således at kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis kan styrkes yderligere. For at understøtte skolelederen i dette arbejde vil Skoleafdelingen i skoleåret 2013/2014 igangsætte et udviklingsprojekt, hvor fokus vil være på arbejdet med målfastsættelse, evaluering og ledelsesbevågenhed. Projektet gennemføres i samarbejde med Århus Universitet – Institut for skoleforskning ved Frans Ørsted, der via forskningsprojekter i Norge har gode erfaringer og resultater med at arbejde med ovenstående kerneområder. Dette arbejde harmonerer med intentionerne i Folkeskolereformen.

En tredje udfordring relaterer sig til inddragelse af it i undervisningen og den pædagogiske praksis. Inddragelse af it i undervisningen og den pædagogiske praksis er blevet en helt naturlig del af mange lærere og pædagogers arbejde, når undervisningen og den pædagogiske praksis tilrettelægges, gennemføres og evalueres. It er ikke længere omdrejningspunktet og målet, når der tilrettelægges et forløb, men it inddrages som ét af flere redskaber i forhold til at arbejde med fagets faglige indhold.

Implementeringen af Odense Kommunes digitaliseringsstrategi for børne- og ungemiljøer er godt i gang på mange af skolerne. Den hjælpes på vej ved, at alle lærere igen har fået stillet en computer

21

eller iPad til rådighed samtidig med, at en øget byrådsbevilling betyder, at skolernes netværksforbindelser og trådløse netværk forbedres.

Skoleafdelingen vurderer, at medarbejdernes udfordringer i forhold til det tekniske forbedres, men der er stadig behov for, at der politisk prioriteres de nødvendige ressourcer til området, så skolernes it-udstyr hele tiden vedligeholdes og forbedres i takt med den digitale udvikling, og medarbejderes it-didaktiske kompetencer løbende kvalificeres og udvikles. Desuden er det et stort ønske, at også pædagogerne får computere eller iPads til deres rådighed, så arbejdet med it også kan udvikles og inddrages i de pædagogiske aktiviteter i skole og SFO.

På skolerne og i Skoleafdelingen arbejdes der på forskellig vis med at imødekomme udfordringerne, og der er i skoleåret 2012/13 høstet værdifulde erfaringer, som kan bruges i det videre arbejde. Der er dog samtidig plads til forbedring, og Skoleafdelingen forventer, at implementeringen af Den Sammenhængende Skoledag bliver et vigtigt element i at imødekomme udfordringerne.

4) Kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis

På skolerne i Odense planlægges og gennemføres der generelt undervisning og pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet.

I Odense Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Sammen på spring” er der fokus på at skabe sammenhæng i børns og unges hverdag. På skolerne arbejdes der både internt i organisationen og eksternt med øvrige samarbejdspartnere på at styrke dette arbejde. For at styrke sammenhængen og kvaliteten i undervisningen og de pædagogiske aktiviteter i løbet af skoledagen arbejder skolens personale tæt sammen omkring tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen og

22

de pædagogiske aktiviteter.

I år er skolernes beskrivelser kendetegnet af, at de fleste skoler tænker undervisning og pædagogiske aktiviteter sammen i skolens yngste klasser. Skolerne har således ikke beskrevet et selvstændigt forløb i SFO, men tænkt den pædagogiske praksis sammen med undervisningsforløb, der er blevet tilrettelagt for en klasse eller årgang. Dette ses som et udtryk for, at der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger i skolen samtidig med, at der arbejdes på at skabe en sammenhæng mellem undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om fælles forløb og emner skaber en større sammenhæng i børnenes hverdag og giver mulighed for at arbejde mere praksisorienteret og eksperimenterende med fag og emner. Fag og emner, der er arbejdet med i skolen, kan følges op og udvikles i SFO om eftermiddagen. Når der samtidig samarbejdes om at opstille tydelige mål for undervisningen og de pædagogiske aktiviteter samt lærings- og udviklingsmål for hver enkelt elev, så skaber det en fælles retning at arbejde ud fra for både medarbejdere, elever og forældre til gavn for børnenes udviklings- og læreprocesser. Det vurderes, at sammenhængen mellem undervisning og pædagogiske aktiviteter er et af de elementer, der skal styrkes i arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag.

Skoleafdelingen vil følge det tværprofessionelle samarbejde tæt og følge op med kompetenceudvikling og udviklingsprojekter, der styrker teamsamarbejdet og det udvidede tværprofessionelle samarbejde i øvrigt. Dette sker blandt andet i de kommende læringsuger og i inklusionsvejlederuddannelsen, der er en del af kompetenceudviklingen i Den Sammenhængende Skoledag.

Flere skoler har i år arbejdet med fællesbånd, projektdage, kulturfag eller fordybelsesbånd på hele

23

skolen. På trods af, at der har været forskellige pædagogiske og økonomiske incitamenter til at gå i gang, så har dette givet nogle vigtige erfaringer, som skolerne kan arbejde videre med i implementeringen af Den Sammenhængende Skoledag og stærke ungemiljøer.

Skoleafdelingen vurderer, at der er mange potentialer i at arbejde med projektdage, fordybelsesbånd, fællesbånd og lignende og støtter op om skolernes videre arbejde med disse arbejdsformer. Derudover er det fremadrettet nødvendigt med et øget fokus på at opstille tydelige undervisningsmål og læringsmål for eleverne, så elevernes læringsprocesser på projektdage, fordybelsesdage og fordybelsesbånd tydeliggøres for elever og forældre.

Inklusion er et tema, som flere skoler i år har været optaget af i deres KIS-forløb. At skabe inkluderende læringsmiljøer, der kan inkludere flere elever, opleves som en stor udfordring for mange medarbejdere. Skoleafdelingen anerkender medarbejdernes udfordringer og vil i det kommende år støtte op om skolernes indsatser i form af kompetenceudvikling til medarbejderne og uddannelse af 1-2 inklusionsvejledere til alle skoler. Ligeledes vil Odense Kommunes kommende inklusionsstrategi være med til at sætte retning og skabe fælles sprog om inklusion samtidig med, at implementeringen af strategien vil støtte op og hjælpe skolerne på vej i det arbejde, der ligger foran.

Sundhedsprofilerne er et vigtigt redskab, dels som måleredskab i forhold til de politiske målsætninger og dels som videngrundlag i forbindelse med implementering af ”Sammen på Spring” og Odense Kommunes sundhedspolitik ”Sund Sammen”. Skolesundhedsprofilen er med til at sikre, at børnene og de unges stemme på sundhedsområdet bliver hørt. Flere skoler giver udtryk for, at de efter indførelse af skolesundhedsprofilerne arbejder mere systematisk med sundhed. Samtidig er skolesundhedsprofilerne blevet en fælles platform for samarbejdet mellem skolen, sundhedstjenesten og øvrige relevante aktører på sundhedsområdet og bruges også som redskab til at skabe dialog mellem skole og forældre. Eksempelvis præsenteres resultaterne på forældremøder, hvor forældre og medarbejdere sammen drøfter handlinger i forhold til klassens profil. Forskellene i resultaterne for

24

skolesundhedsprofilen fra 2011 og 2012 er relativt små.

Effektmål

Der er opstillet effektmål for børn og unges udvikling og læring, sundhedsområdet samt deltagelse i samfundsliv og fællesskaber. Af rapporten fremgår det, at langt de fleste af effektmålene er opnået.

Folkeskolereformen

I forbindelse med Folkeskolereformen og en ny kvalitetsmodel for Børn- og Ungeforvaltningen vil kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet fremadrettet blive ændret.

På nuværende tidspunkt er det stadig ukendt, hvordan rammerne for kvalitetsarbejdet skal udfyldes – både på nationalt og kommunalt niveau.

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Kvalitetsrapport 2013 (bilag Kvalitetsrapport 2013.pdf)

25

 

3. Fleksibel anvendelse af lockoutmidler på skolerne

Åbent - 2013/166877

SAGSRESUMÉ

Udvalgsmedlem Lars Havelund anmoder om at få følgende sat på dagsorden til beslutning:

”Fleksibel anvendelse af lockoutmidler på skolerneMange skoler er ekstra pressede på økonomien og har svært ved at gennemføre undervisningen som planlagt. Der mangler fx penge til vikar og derfor kan det være en mulighed, at lade skolerne få endnu større fleksibilitet, så lockoutmidlerne kan anvendes til flere formål.

Konservative foreslår derfor, at skolebestyrelserne får adgang til at bruge lockoutmidlerne til vikardækning eller andre formål, der kan afhjælpe den pressede økonomiske situation.”

Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at byrådet på mødet den 26/6 2013 besluttede, at nettobesparelsen anvendes inden for følgende temaer:

•         Samarbejdstid, der kan sikre kvaliteten i udviklingen af DSS

26

•         Erstatningstimer til 3.-8. klassetrin og kompenserende undervisning til afgangsklasser

•         Uddannelse og kompetenceudvikling

•         Forstærkning af de fysiske rammer i børnemiljøer, personalearbejdspladser.

I forhold til samarbejdstid bør der være et særligt fokus på initiativer til styrkelse af inklusion. I forhold til forstærkning af de fysiske rammer gælder det ud over børnemiljøer også ungemiljøer.

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget tager stilling til sagen.

BØRN- UNGEUDVALGET anbefaler, at byrådet ændrer deres beslutning af 26/6 2013, således at nettobesparelsen i forbindelse med lockout på lærerområdet ud over erstatningstimer også kan anvendes til undervisning generelt.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

27

Der henvises til sagsresuméet.

ØKONOMI

BILAG

Ingen bilag.

 

4. Etablering af eksternt lejemål til aktivering af ledige borgere over 30 år - Kongensgade 74-76

Åbent - 2013/145629

SAGSRESUMÉ

Arbejdsmarkedscentret gennemfører dagligt en række aktiviteter, samtaler og aktivering af ledige borgere over 30 år. Aktiviteterne gennemføres såvel individuelt som i holdforløb. Aktiviteterne har til huse i lokaler i Vindegade.

I januar 2013 blev der givet et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende lokalerne i Vindegade, som ikke længere matchede borgerflow og den undervisning, der skulle finde sted.

28

Situationen påkrævede nye lokaler, og nye mulige lejemål blev afklaret.

På den baggrund er der indgået en treårig tidsbegrænset ekstern lejeaftale om lejemål i Kongensgade 74.

Lejeaftalen er indgået med virkning fra den 1/9 2013 og ophører uden yderligere varsel den 1/9 2016.

Lejeaftalen er indgået med forbehold for byrådets godkendelse.

INDSTILLING

Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender indgåelse af tidsbegrænset lejekontrakt for eksternt lejemål i Kongensgade 74, 5000 Odense C.

UNDER BEHANDLINGEN AF PUNKTET, BEMÆRKER FORVALTNINGEN, AT DER DEN 8/11 2013 ER MODTAGET positiv tilbagemelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på ansøgningen om deponeringsfritagelse.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

29

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

By-og Kulturforvaltningen har screenet for egnede lokaler til aktivering af ledige borgere over 30 år i den kommunale ejendomsportefølje med særligt fokus på skoler og større undervisningslokaliteter.

Da lokalerne skal bruges til undervisning, stilles der skærpede krav til indretning og ventilationsanlæg.

Det har ikke været muligt at finde lokaliteter i den kommunale ejendomsmasse, som kunne tages i brug uden betydelige anlægsinvesteringer.

Der er endvidere foretaget en screening i forhold til mulige eksterne lejemål.

Blandt de eksterne lejemål blev lejemålet i Kongensgade 74 valgt som bedst egnet, ud fra en samlet vurdering med særligt fokus på, at lejemålet kunne tages i brug med en mindre ændring af

30

rumindretningen. Derudover er lejemålet velegnet, idet det har en central beliggenhed og gode adgangsforhold. Lejemålet ligger samtidig i tilknytning til lignende og supplerende tilbud til målgruppen.

ØKONOMI

Den årlige eksterne lejeudgift er 315.250,00 kr. Dertil kommer driftsudgifter på  34.750,00 kr. Lejeudgiften afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Indgåelse af det eksterne lejemål forventes ikke at medføre deponering, da der er praksis for, at Økonomi-og Indenrigsministeriet meddeler deponeringsfritagelse, når der er tale om kortvarig og tidsbegrænset lejeaftale (op til 3 år), lokalebehovet er midlertidigt, og lejeaftalen ikke vil/skal permanentgøres.

Ministeriets praksis er via aftale om kommunernes økonomi udmøntet i, at kommunerne fremadrettet vil få generel adgang til deponeringsfritagelse ved kortvarige tidsbegrænsede aftaler om lejemål i op til 3 år.

Der er afsendt ansøgning om deponeringsfritagelse.

BILAG

1. Midlertidig lejekontrakt (Lejekontrakt kongensgade.pdf)

31

 

5. Tillæg til beskæftigelsesplan 2014

Åbent - 2013/103439

SAGSRESUMÉ

Odense Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 er godkendt af Odense Byråd. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de udfordringer, Odense står over for på beskæftigelsesområdet og de mål for beskæftigelsesindsatsen, beskæftigelsesministeren har fastsat for 2014.

Som supplement til Beskæftigelsesplanen har Odense Kommune valgt at udarbejde et tillæg til Beskæftigelsesplanen, der i højere grad konkretiserer indsatserne og specificerer resultatmålene. Tillæg til beskæftigelsesplan 2014 har været drøftet i LBR Odense, hvis bemærkninger er søgt indarbejdet.

På den baggrund forelægges Tillæg til Beskæftigelsesplan 2014, der indeholder en konkretisering af alle fire ministermål for indsatserne i 2014 og en beskrivelse af indsatsområder og konkrete redskaber, som bringes i anvendelse for at nå målene.

INDSTILLING32

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Tillæg til Beskæftigelsesplan 2014.

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Tillæg til Beskæftigelsesplan 2014 v SAU (Tillæg til Beskæftigelsesplan 2014 v SAU.pdf)

33

 

6. Administrationsgebyrer for affald 2014

Åbent - 2013/151776

SAGSRESUMÉ

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med affald, herunder udgifter til:

·         udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer

·         indsamling, registrering og kvalitetskontrol af affaldsdata

·         konkrete anvisninger om affald

·         vejledning og information om affald

·         gebyr til Miljøstyrelsens nationale affaldsdatabaser

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for erhvervsaffald 2014 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed (ekskl. moms). Gebyret var ligeledes 523 kr. pr. virksomhed i 2012 og 2013.

34

Kommunen opkræver dog ikke gebyret hos virksomheder, som fritages efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om fritagelse for affaldsgebyr.

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2014 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Det er samme procentsats som i 2012 og i 2013.

Administrationsgebyret for en husstand med en 190 liters affaldsspand bliver dermed 30 kr. i 2014 (inkl. moms).

Odense Renovation A/S opkræver gebyrerne på vegne af Odense Kommune.

Administrationsgebyret for husholdningsaffald opkræves som en del af husholdningens almindelige renovationstakst.

Administrationsgebyret for erhvervsaffald opkræves på særskilt regning.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om administrationsgebyr for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald for 2014.

35

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

ØKONOMI

Forslaget til gebyr medfører, at Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver dækket af gebyrer, hvilket er et lovkrav.

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

BILAG

36

Ingen bilag.

 

7. Forslag til revision af Kommuneplan 2013. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2012/293927

Sagsresumé

Byrådet har besluttet, at der skal foretages en revision af den gældende kommuneplan i 2013 for følgende temaer: Erhverv, detailhandel, trafik, landbrug og grøn energi. Temaer er besluttet i forbindelse med vedtagelse af planstrategi 2011 og stillet som krav via staten.

Formålet med revisionen er helt overordnet at sikre, at Odense Kommunes visioner, strategier og politikker omsættes i rammer for den fysiske virkelighed, det vil sige at styrke de allerede fastlagte rammer og strukturer for den bæredygtige storby.

By- og Kulturudvalget vedtog, samtidig med vedtagelsen til offentliggørelse af forslaget til revision af kommuneplanen, at der skulle udarbejdes en analyse af, hvad det betyder for detailhandlen, at Vestergade Vest indgår i det primære strøg. I forlængelse heraf ønskede udvalget, at der udarbejdes forslag for den fremtidige administrationspraksis i relation til opfølgende planlægning af bymidtens stueetager.

37

I offentlighedsperioden har der været afholdt to borgermøder med fokus på temaerne erhverv og detailhandel. Der deltog ca. 20 til mødet om erhverv og ca. 25 til mødet om detailhandel. I forlængelse af mødet om detailhandel blev der afholdt en workshop, hvor mødedeltagerne bidrog med input til fremtidige rammer og struktur for detailhandlen i bymidten.

I offentlighedsperioden er der indkommet 39 indsigelser/bemærkninger.

Naturstyrelsen har nedlagt veto mod det fremlagte forslag på tre punkter.

1.    Udlæg af nyt erhvervsområde 11.EA1 - Hedagervej 90.

2.    Mindre udvidelse af erhvervsområde 8.EB10 - Villestofte - udvidelse af eksisterende genbrugsstation.

3.    Udpegning af område til placering af store husdyrbrug syd for Fangel.

Naturstyrelsen og forvaltningen har desuden haft drøftelse af en række mindre emner. Drøftelsen har ført til mindre rettelser af kommuneplanens redegørelse og generelle rammebestemmelser. Naturstyrelsen har i sin indsigelse lagt til grund, at disse mindre rettelser bliver gennemført. Aftalegrundlaget med Naturstyrelsen kan ses i bilag 2.

38

Efter aftale med Naturstyrelsen kan vetoet betragtes som frafaldet, hvis:

1.    Udlægget af erhvervsområde 11.EA1 tages ud af kommuneplanen.

2.    Udvidelsen af erhvervsområde 8.EB10 følges op med en redegørelse af grundvandsforholdene i Villestofte og en begrundelse for, hvorfor genbrugsstationen ikke kan ligge andre steder.

3.    Udpegningen af område til placering af store husdyrbrug tages ud af kommuneplanen.

Kerteminde Kommune har nedlagt veto mod det fremlagte forslag. Baggrunden for vetoet var, at Kerteminde Kommune fandt, at den foreslåede støjkonsekvenszone omkring et eventuelt motorsportsanlæg ved Kærby Mose ville have væsentlig betydning for udviklingen i Kerteminde Kommune.

Efter aftale med Kerteminde Kommune kan vetoet betragtes som frafaldet, hvis den del af støjkonsekvenszonen, der berører Kerteminde Kommune, tages ud af kommuneplanen.

En del af de indkomne bemærkninger/indsigelser retter sig mod kommuneplanens detailhandelsbestemmelser vedrørende:

Udvidelse af det primære handelsstrøg for butikker op til 2.000 m2 i bymidten. Udvidelse af det primære handelsstrøg i bymidten for aktive funktioner i stueetagen. Ønske om ændring af rammeområde for særligt pladskrævende varegrupper ved Rosengårdcentret. Udvidelse af Tarup Center. Udvidelse af Tarup bydelscenter med ejendommen Nordisk Tekstil. Opgradering af Korup lokalcenter til bydelscenter.

39

Udvidelse af lokalcenter Østerbro/Grønlandsgade. Ønske om ændring af rammeområde for særligt pladskrævende varegrupper ved Hestehaven/motorvejen. Ønske om nyt lokalcenter ved Kansas City. Ønske om udvidelse af lokalcenter ved Nyborgvej. Ønske om flytning af lokalcenter i Næsbyhoved-Broby.

Andre indsigelser er genfremsættelse af ønsker om arealudlæg til erhvervs- og boligformål, som byrådet behandlede i forbindelse med vedtagelse af tematillæg om byudvikling i juni 2012. Forvaltningen indstiller, at byrådets beslutning fra 2012 om placering af ny boligudbygning fastholdes.

De foreslåede ændringer fremgår af hvidbogen. De ændringer, der er foreslået, har en karakter, der gør, at der ikke skal foretages en ny offentlig høring. Den reviderede Kommuneplan 2013-2025 er vedlagt som bilag 3.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. Forslag til revision af Kommuneplan 2013-2025 vedtages endeligt med de nævnte ændringer.

b. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået i hvidbogen.

c. Sammenfattende redegørelse i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer godkendes.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

40

Udvalget anbefaler, at det analyseres nærmere, hvorvidt ”Boligbyggeri ved Sanderum/Eventyr Golf” kan gennemføres. Sagen forelægges særskilt til efterfølgende politisk behandling.

Udvalget gør opmærksom på, at i forbindelse med ”Udvidelse af Tarup Centret” vil behovet for en udvidelse og påvirkningen af bymidten blive analyseret nærmere. Sagen forelægges særskilt til efterfølgende politisk behandling.

Vedrørende ”Ny placering af lokalcenter i Næsbyhoved-Broby” bemærker udvalget, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan vurderes på den præcise afgrænsning for lokalcentret.

Udvalgsmedlem Jesper Kinch-Jensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Forslag til Kommuneplan 2013 fortsætter den kurs, som byrådet lagde for den fremtidige udvikling i Kommuneplan 2009 og de 4 tematillæg for byudvikling, det åbne land, kulturarv og

41

ferie/fritid/friluftsliv fra 2012. Den fremtidige byudvikling i Odense skal være bæredygtig med større vægt på byomdannelse end på byvækst på bar mark. Odense skal være en bæredygtig storby. Letbanen og andre store byudviklingsprojekter skal være med til at nå dette mål. Universitetsområdet med en ny stor forskerpark, et udvidet universitet og nyt supersygehus med letbane til bymidten og direkte tilslutning til motorvejen skal sætte skub i omstilling til flere vidensarbejdspladser.

Forslaget til Kommuneplan 2013 supplerer sidste års tematillæg med nyt indhold - ny planlægning for følgende temaer:

·         Erhverv

·         Detailhandel

·         Trafik

·         Energi

·         Landbrugsplanlægning - det åbne land

·         Mindre opdateringer af planlægningen for tekniske anlæg og miljø.

Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 1/7 til den 15/9 2013.

I offentlighedsperioden er der indkommet 39 indsigelser/bemærkninger.

42

Nedenfor gennemgås først Naturstyrelsens og Kerteminde Kommunes veto mod forslaget til Kommuneplan 2013-2025, og dernæst gennemgås de øvrige indkomne bemærkninger/indsigelser og forvaltningens forslag til svar. Der er lagt særlig vægt på de bemærkninger/indsigelser, der giver anledning til ændringer af kommuneplanen i forhold til de 5 temaer (erhverv/detailhandel/trafik/energi/landbrug) i det fremlagte forslag.

Samtlige bemærkninger og forslag til svar kan ses i den vedhæftede hvidbog.

Endvidere er samtlige bemærkninger/indsigelser vedhæftet med deres fulde ordlyd.

Naturstyrelsens veto

Naturstyrelsen nedlagde veto mod det fremlagte forslag på tre punkter.

1.    Udlæg af nyt erhvervsområde 11.EA1 - Hedagervej 90

Udlæg af nyt erhvervsområde i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse er i strid med planlovens § 11a (kommuneplankataloget) - udlæg af byzone. I bemærkningerne til loven står der, at al byvækst bør placeres i byzone i eksisterende byer eller i tilknytning hertil.

Odense Kommune har ingen bestående byzone ved Hedagervej 90. For at få vetoet ophævet må det

43

nye erhvervsområde derfor tages ud af kommuneplanforslaget. Det nye erhvervsområde er tiltænkt den bestående virksomhed på adressen, der blandt andet vil nedbryde byggematerialer, men ikke kan få permanent zonetilladelse.

Forvaltningen indstiller, at erhvervsområde 11.EA1 udtages af Kommuneplan 2013.

2.    Udvidelse af erhvervsområde 8.EB10 - Villestofte - udvidelse af eksisterende genbrugsstation

Udvidelsen af genbrugsstationen ligger i et særligt drikkevandsområde, som også er nitratfølsomt. Udvidelsen kan kun ske, hvis der kan redegøres for, at det udpegede område ikke medfører en øget risiko for forurening af grundvandet, og hvis der kan argumenteres for, at genbrugsstationen ikke kan ligge andre steder.

Odense Kommune har udarbejdet en supplerede redegørelse for grundvandsinteresserne. Naturstyrelsen har på den baggrund frafaldet vetoet mod udvidelsen af genbrugsstationen.

Forvaltningen indstiller, at den supplerende redegørelse indskrives i Kommuneplan 2013.

3.    Udpegning af område til placering af store husdyrbrug syd for Fangel

Det område, der er udpeget til store husdyrbrug ved Fangel, ligger indenfor et særligt drikkevandsområde og nitratfølsomt område. Dette har været kendt fra starten, og udpegningen skulle ses som en udpegning, hvor der var færrest konflikter i forhold til andre arealinteresser.

44

Naturstyrelsen mener ikke, at der kan udpeges områder, hvis ikke det er godtgjort, at grundvandsinteresserne er tilstrækkeligt beskyttet.

Staten har endnu ikke afsluttet den mere detaljerede kortlægning af grundvandsforholdene i området omkring Fangel. Når kortlægningen foreligger, og der er udarbejdet en indsatsplan, vil der kunne laves en mere detaljeret redegørelse for grundvandsforholdene, og der vil kunne tages stilling til en udpegning af området ved Fangel.

Hvis der ikke på nuværende tidspunkt kan redegøres tilstrækkeligt for grundvandsbeskyttelsen, vil Naturstyrelsen alene ophæve vetoet for dette punkt, hvis udpegningen af området ved Fangel tages ud af Kommuneplan 2013-2025.

Forvaltningen indstiller, at udpegningen af område til placering af store husdyrbrug ved Fangel tages ud af kommuneplanen og angives alene som et perspektivområde, der afventer kortlægning og indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen.

Kerteminde Kommunes veto

Kerteminde Kommune har nedlagt veto mod det fremlagte forslag. Baggrunden for vetoet er, at Kerteminde Kommune finder, at den foreslåede støjkonsekvenszone omkring et eventuelt motorsportsanlæg ved Kærby Mose ville have væsentlig betydning for udviklingen i Kerteminde Kommune.

45

Vetoet var uddybet med følgende begrundelser:

Udlæg af arealer til støjende rekreative formål udløser ikke automatisk specifikke støjkonsekvensområder. Odense Kommune kan ikke udlægge støjkonsekvensområder i Kerteminde Kommune. Odense Kommune kan ikke udlægge støjkonsekvensområder uden egentlig miljøvurdering. Kerteminde Kommune har ikke haft mulighed for at kommentere på det udlagte støjkonsekvensområde.

Efter forhandling med Kerteminde Kommune er der opnået enighed om, at Odense Kommune fjerner den del af støjkonsekvenszonen, der rækker ind over Kerteminde Kommune. På den baggrund vil forvaltningen i Kerteminde Kommune indstille til byrådet, at vetoet ophæves. Sagen behandles af Kerteminde Kommunes Miljø- og Teknikudvalg den 5/11 2013 og af byrådet den 28/11 2013.

Forvaltningen indstiller, at den del af støjkonsekvenszonen, der rækker ind over Kerteminde Kommune, fjernes.

Erhverv

Nyt boligområde i et industriområde ved Næsby

Eksisterende erhvervsområde ved Thorslundsvej ønskes ændret til boligområde.

Området, der ønskes ændret til boligformål, er en del af industriområdet 8.EA32, hvor der ligger eksisterende industrivirksomheder. Disse industrivirksomheder har en forventning om at kunne støje

46

i overensstemmelse med deres miljøgodkendelse og kommuneplanens bestemmelser for støj.

Det er ikke ønskværdigt at placere nye boligbebyggelser i eksisterende industriområder, før området er forladt af de eksisterende virksomheder.

Forvaltningen indstiller, at det fremsatte ønske ikke imødekommes på nuværende tidspunkt.

Sukkerkogeriet

Kontor- og serviceområdet ved det gamle sukkerkogeri ønskes ændret til et nyt bykvarter med blandede boliger, serviceerhverv og butikker.

Sukkerkogeriet ligger som et knudepunkt op af den kommende letbanelinje. Der er igangsat en proces for en helhedsplan for området i samarbejde med investorer i området. Helhedsplanen kan eventuelt danne grundlag for en senere ændring af kommuneplanen. Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at der ikke på nuværende tidspunkt ændres i kommuneplanen, da dette bør ske på baggrund af helhedsplan, som skal koordineres med etablering af letbanen.

Udvidelse af erhvervsområde ved Kratholmvej

Ejeren af en eksisterende virksomhed ønsker erhvervsområde 5.EB40 udvidet med 10.000 m². I 2011 udtalte Naturstyrelsen, at man ikke kunne anbefale udvidelsen af erhvervsområdet i Kratholm, fordi området efter den nuværende kortlægning er udpeget som nitratfølsomt område. Efter en fornyet

47

forespørgsel fra Odense Kommune i oktober 2013 fastholder Naturstyrelsen deres afslag fra 2011. Naturstyrelsen har endnu ikke afsluttet den nye kortlægning af grundvandsforholdene omkring Kratholm.

Forvaltningen indstiller, at det fremsatte ønske ikke imødekommes på nuværende tidspunkt. Hvis den nye kortlægning viser, at arealet alligevel ikke ligger i et nitratfølsomt område, vil der være grundlag for at genfremsætte ønsket.

Detailhandel

Bymidten

By- og Kulturudvalget vedtog samtidig med vedtagelsen til offentliggørelse af forslaget til revision af kommuneplanen, at der skulle udarbejdes en analyse af, hvad det betyder for detailhandlen, at Vestergade Vest indgår i det primære strøg. I forlængelse heraf ønskede udvalget, at der udarbejdes forslag for den fremtidige administrationspraksis i relation til opfølgende planlægning af bymidtens stueetager.

I offentlighedsperioden har der været afholdt et borgermøde om detailhandel med

ca. 25 deltagende. I forlængelse af mødet afholdt forvaltningen en workshop, hvor mødedeltagerne bidrog med input til fremtidige rammer og struktur for detailhandlen i bymidten. Forvaltningen har foretaget en registrering af, hvor der er kapacitet til etablering af butikker i størrelsen 500 m2 - 2000 m2 samt foretaget en registrering af de vigtigste passager i bymidten. Sammenholdt med den positive

48

udvikling i detailhandlen, restaurationsbranchen og kulturudbuddet i og omkring Vestergade

Vest, der har været, siden gaden blev lukket for busser, kan strækningen med god mening indgå som en del af de primære handelsstrøg i bymidten.

Forvaltningen vil efterfølgende formulere et forslag til den fremtidige administration for anvendelsen af bymidtens stueetager. Forslaget vil blive forelagt By- og

Kulturudvalget.

Primært handelsstrøg for butikker på op til 2000 m2 i bymidten

Odense Cityforening, Foreningen Latinerkvarteret, Fynsk Erhverv og to aktører i området ved Vestergade vest har ønsket, at det udpegede primære handelsstrøg i bymidten udlagt i ”L’et” langs Kongensgade og Vestergade udvides til at omfatte især Vestergade Vest, hvor der er og bør fastholdes et levende butiksliv.

Forvaltningen indstiller, at det primære handelsstrøg udvides til og med Vestergade Vest, jf. forvaltningens analyse nævnt ovenfor. Udstrækningen ses på vedlagte bilag 4.

Primære strøg for aktivitetsrettede facader i stueetagen

Odense Cityforening, Foreningen Latinerkvarteret, Fynsk Erhverv og to aktører i

området ved Vestergade vest har ønsket, at det udpegede strøg for aktivitetsrettede facader i 49

stueetagerne i bymidten bliver udvidet til et større område end ”L’et” ved Kongensgade/Vestergade.

Forvaltningen indstiller på baggrund af bemærkninger og indsigelser, at udpegningen af strøg forbeholdt aktive funktioner i stueetagen suppleres med en række delstrækninger, eksempelvis Mageløs, Jernbanegade mv. Den samlede udstrækning ses af vedlagte bilag 4.

Aflastningscenter SØ:

Særligt pladskrævende varegrupper ved Gørtlervej

Kommuneplanforslagets indskrænkning af området ved Gørtlervej til særligt pladskrævende butikker ønskes frafaldet af Fynsk Erhverv og en grundejer i området, således at muligheden for særligt pladskrævende butikker opretholdes.

Forvaltningen indstiller, at den foreslåede indsnævring ved Gørtlervej til særligt pladskrævende butikker udtages af planforslaget. Indsnævringen blev foreslået, da Odense Kommune ikke så et reelt behov for at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper i hele området. Området er dog med sin beliggenhed robust til at kunne rumme mange forskellige funktioner, hvorfor det i kommuneplanen fortsat kan rumme brede anvendelsesbestemmelser.

Tarup Center:

Udvidelse af Tarup Center

Ejeren af Tarup Center samt Fynsk Erhverv har fremsendt ønsker om udvidelse af Tarup Center. Den 50

udarbejdede detailhandelsanalyse 2012 påviser et stort behov for at styrke bymidten, der lider under omsætningsnedgang og butikslukninger som følge af, at aflastningscenter og de stærke bydelscentre tager store andele af den samlede detailhandelsomsætning i Odense.

Detailhandelsanalysen er dog ikke så præcis, at den beskriver, om en eventuelt mindre udvidelse af Tarup Center vil udgøre en reel trussel mod bymidten. Der vil skulle udarbejdes en analyse af Tarup Centrets og bymidtens oplande for at kunne vurdere, hvilken indflydelse på bymidten en eventuel udvidelse af Tarup Center vil have på bymidten.

Forvaltningen indstiller således, at behovet for en udvidelse og påvirkningen af en eventuel udvidelse på bymidten analyseres nærmere.

En eventuel udvidelse vil blive forelagt By- og Kulturudvalget i form af et forslag til kommuneplantillæg.

Udvidelse af Tarup bydelscenter - Nordisk Tekstil

Der er fremsat ønske om at udvide Tarup bydelscenter ned til Nordisk Tekstil med henblik på at åbne mulighed for at etablere butikker på Nordisk Tekstil. Ønsket har været vurderet og kan ikke umiddelbart imødekommes med de drøftede løsningsforslag, da det ikke er sandsynliggjort, at der kan etableres trafiksikker vejadgang til området i det trafikerede sving på Rugårdsvej.

Forvaltningen indstiller således, at ønsket ikke imødekommes.

51

Roulund:

Ændring af rammeområde for særligt pladskrævende varegrupper ved Hestehaven/motorvejen

Der er fremkommet ønsker om, at udpegningen af området til særligt pladskrævende varegrupper ved Roulund opretholdes med henvisning til indgåelse af konkrete købsaftaler for området.

Forvaltningen indstiller, at den eksisterende udpegning ved Roulund til særligt pladskrævende varegrupper fastholdes. Området vil med ny tilkørsel til motorvejen og med adgang til Campusområdet med tiden blive porten til Odense syd fra. For at sikre, at området vil fremstå som en smuk og indbydende adgang til Odense, er der igangsat en helhedsplanlægning for området mellem Hestehaven og motorvejen. Helhedsplanen skal konkretisere, hvor der kan etableres forskellige anvendelser. Anvendelsesbestemmelserne kan dermed bedst kvalificeres ud fra en overordnet planlægning af hele området.

Lokalcentre:

Østerbro/Grønlandsgade

To investorer/projektudviklere har ønsket, at udpegningen af lokalcentret ved Grønlandsgade/Palnatokesvej flyttes til/alternativt suppleres med et nyt lokalcenter beliggende Østerbro 2-4. Den ene indsigelse er efter høringsperiodens udløb trukket tilbage.

Forvaltningen indstiller, at lokalcentret ved Grønlandsgade/Palnatokesvej fastholdes, da det er centralt placeret i området og har et naturligt kundeopland, men arealrammen udvides til 2000 m2

52

bruttoetageareal, så der gives mulighed for en omdannelse og udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik samt mulighed for etablering af yderligere en butik. En placering af lokalcenter på Østerbro 2-4 er perifer i området, og forvaltningen har vurderet, at denne mulighed ikke vil være trafikal forsvarlig.

Opgradering af Korup lokalcenter til bydelscenter

Flere har ønsket, at detailhandelsudbuddet i Korup suppleres.

Forvaltningen indstiller, at behovet for udvidelsen og påvirkningen af en eventuel udvidelse på bymidten analyseres nærmere.

En eventuel udvidelse vil blive forelagt By- og Kulturudvalget i form af et forslag til kommuneplantillæg.

Ny placering af lokalcenter i Næsbyhoved-Broby

En grundejer har foreslået, at det i kommuneplanforslaget udpegede nye lokalcenter ved Bogensevej i Næsbyhoved-Broby flyttes til Beldringevej 5.

Forvaltningen indstiller, at lokalcentret fastholdes ved Bogensevej, da denne centrale placering er fordelt på 4 ejendomme, hvor det forventes, at der er større sandsynlighed for, at flere butikker vil etablere sig.

53

Nyt lokalcenter ved Kansas City

Grundejeren ønsker, at der udpeges et nyt lokalcenter på 3000 m2 ved Kansas City

på Munkebjergvej.

Forvaltningen indstiller, at ønsket ikke imødekommes, da ejendommen ligger i et erhvervsområde. Odense Kommune giver ikke tilladelse til etablering af dagligvarebutikker i erhvervsområder. Desuden er de omkringliggende boligområder ved Munkebjergvej en del af oplandet til aflastningscentre og bydelscenter SØ samt to lokalcentre, hvor der er mulighed for butiksudvidelser. Syd for Niels Bohrs Allé er der med lokalplan givet mulighed for etablering af en butik. Området er således fuldt forsynet med dagligvarer.

Udvidelse af lokalcenter ved NyborgvejLokalcenter ved Lidl ved Nyborgvej ønskes udvidet med henvisning til, at restrummeligheden i den gældende lokalplan ikke kan udnyttes.

Forvaltningen indstiller, at indsigeren benytter sig af "udfordringsretten", jf. retningslinje 5.2.5.a for eksisterende lokalplaner med ”ikke udnyttet rummelighed”. Det betyder, at såfremt adgangsforhold mv. er acceptable, kan restrummeligheden udnyttes ved, at der udarbejdes ny lokalplan for området. Dermed er en udvidelse af lokalcentret overflødig.

Mobilitet og trafik

54

Vejreservation for omlægning af Åsumvej

Vejreservationen til Åsumvej nord om Åsum med tilslutning til Ring 3 øst ønskes fastholdt, indtil den præcise udvikling af infrastrukturen er fastlagt i ”Kvarterplan for Odense NØ”.

Åsumvej afvikler en meget beskeden trafik. Det vil være hensigtsmæssigt at vente med at afklare en eventuel tilslutning af Åsumvej til Ring 3 øst, indtil trafikforholdene for Vollsmose er afklaret i ”Kvarterplan for Odense NØ”. Tilslutningen af Åsumvej til Ring 3 øst fastholdes derfor indtil videre i kommuneplanen.

Forvaltningen indstiller, at vejreservationen for Åsumvejs tilslutning til Ring 3 øst fastholdes i Kommuneplan 2013.

Det åbne land

Skovrejsning langs motorvejen – Elmelund

Kommuneplanens udpegning af skovrejsningsområder ved Elmelundområdet ønskes ændret, så der kan ske tilplantning så tæt på motorvejen som muligt. Der har hidtil været udlagt en reservationszone for motorvejsudvidelsen, der har forhindret skovrejsning. Vejdirektoratet har indskrænket denne zone til alene at omfatte det konkrete arealbehov ved udvidelsen.

55

Forvaltningen indstiller, at udpegningen af skovrejsningsområderne ændres som konsekvens af, at arealbehovet for udvidelsen af motorvejen er indskrænket.

Skovrejsning ved Højstrup

Kommuneplanens udpegning af skovrejsningsområde ved Højstrup ønskes ændret, så det åbne landskab og udsigterne kan bevares.

Forvaltningen indstiller, at udpegningen fastholdes, da den følger aftalen om rejsning af bynær skov til grundvandssikring, der er indgået mellem staten, VandCenter Syd og Odense Kommune.

Skovrejsning mellem Odense Å, Holmehave Bæk, Borreby Møllebæk og Assensvej

Der er ønske om, at området udpeges som skovrejsningsområde for at skabe et større sammenhængende naturområde, og for at beskytte grundvandet.

Forvaltningen indstiller, at ønsket ikke imødekommes, da området i kommuneplanen er udpeget som et geologisk interesseområde, og da skovrejsning vil sløre områdets geologiske udtryk.

Energi

56

Nye store vindmøller

Region Syddanmark ønsker, at Odense Kommune i kommuneplanen giver mulighed for, at der kan opstilles nye store vindmøller i nærheden af det nye sygehus i Odense Kommune.

Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan opstilles husstandsmøller også i byzone i særlige områder, hvor forholdene vil kunne tillade det - blandt andet i Campusområdet.

Forvaltningen indstiller, at kommuneplanforslaget vedrørende placering af store vindmøller fastholdes. I forbindelse med forarbejder til planforslaget blev der udarbejdet en analyse, der viser, at det er tvivlsomt, om det vil være økonomisk rentabelt at opstille nye høje vindmøller på 125 m i Odense Kommune. Forvaltningen anbefaler, at der ses positivt på en eventuel konkret ansøgning om at opstille høje vindmøller i landzonen, hvis ansøgning dokumenterer, at vindmøllerne faktisk kan indpasses i forhold til nabobebyggelse og andre vindmøller, fx gennem opkøb samt anden gældende planlægning.

Odense Kommune indgår i samarbejdet med de øvrige fynske kommuner om at udarbejde en ny strategisk energiplan. Denne plan skal blandt andet vise, hvor der kan placeres store vindmøller på Fyn.

Ønsker om nye byvækstarealer

57

Boligbyggeri ved Sanderum/Eventyr Golf

En grundejer har i forbindelse med denne revisionsrunde af kommuneplanen, som ikke indeholder forslag til ændringer af byvækstområder, genfremsat ønske om byvækst på bar mark. Det drejer sig om ønsker om etablering af boligbyggeri ved Sanderum/Eventyr Golf.

I juni 2012 vedtog byrådet fire tematillæg til Kommuneplanen. Det største tema var fremtidig bæredygtig byudvikling i Odense, som betyder, at der planlægges for en tættere by, som vokser indad, i stedet for at udvide sig i det åbne land.

Udenfor Odense by blev der, som konsekvens heraf, kun udlagt fire begrænsede byvækstområder i tilknytning til de selvstændige forstæder: Seden, Korup, Bellinge og Fraugde. Ca. 40 forslag fra grundejere om byvækst i det åbne land blev samtidig afvist.

Forvaltningen indstiller, at ønsket ikke imødekommes, da der ikke er fremkommet nyt i sagen siden vedtagelsen af kommuneplantillægget for godt et år siden.

Boligbyggeri ved Åsum/Utzon Park

Grundejer Wilhjelm Finans A/S har genfremsat ønske om, at dele af deres ejendom ikke tilbageføres til landzone som vedtaget i tidligere kommuneplaner – senest i 2012. Der er på baggrund af udvalgets drøftelse af sagen på mødet den 24/9 2013 indledt en særskilt proces omkring dette ønske.

58

Focus Advokater har på vegne af Vilhjelm Finans A/S den 24/10 2013 trukket indsigelsen tilbage.

De 39 indsigelser/bemærkninger foreslås besvaret, som det fremgår af vedlagte hvidbog.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

4. Bilag 4 - Illustration (Bilag4_Illustration.pdf)1. Bilag 1 - Hvidbog til KP 2013 (Bilag1_Hvidbog til KP 2013.pdf)2. Bilag 2 - Indsigelserne til KP 2013 (Bilag2_Indsigelserne til KP 2013.pdf)3. Bilag 3 - Kommuneplan 2013-2025 (Bilag3_Kommuneplan 2013-2025.pdf)

 

8. Forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplanforslag nr. 11-727 Slettensvej/Anderupvej. Indsigelser. Endelig vedtagelse.

Åbent - 2011/035403

SAGSRESUMÉ

59

By- og Kulturforvaltningen fremlagde den 24/9 2013 forslag om godkendelse af kommuneplantillæg og lokalplan for By- og Kulturudvalget med henblik på endelig vedtagelse ved byrådet, herunder at lokalplanens område B4 med 7 eksisterende ejendomme ville blive overført fra landzone til byzone.

By- og Kulturudvalget ønskede mulighederne for privat hobbydyrehold yderligere belyst, hvorfor sagen blev udsat til 29/10 2013.

Som udgangspunkt er der kun mulighed for privat hobbydyrehold i landzone. På denne baggrund besluttede udvalget, at område B4 skulle fastholdes i landzone. Samtidig blev det besluttet at sende ændringen i en fornyet høring i 2 uger af berørte parter og myndigheder, alene om dette forhold, jf. Planlovens § 27, stk. 2.

Efter denne høringsperiode er der ikke indkommet høringssvar.

Lokalplanforslaget giver mulighed for tæt/lav boliger, etageboliger, dagligvarebutik, omfordeling af by- og landzonearealer, udstykningsmuligheder for eksisterende boliger, nedrivningsforbud for 3 bevaringsværdige bygninger mv.

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet for at ændre anvendelsen i en del af området fra serviceområde til boligområde, fra landzone til boligområde og til bolig/serviceområde og endelig give mulighed for at tilbageføre et areal til landzone.

60

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger og i fornyet høring i 2 uger. Der er indkommet 10 høringssvar.

Der er indsigelser mod muligheden for at placere en dagligvarebutik i området. Indsigelserne omhandler manglende lovgrundlag for at planlægge for butik det pågældende sted med henvisning til Planlovens regler for redegørelse for opland, påvirkning af bymiljøet og eksisterende rummelighed til butikker i den gældende kommuneplan. Der er også indsigelser mod placeringen tæt op af en bevaringsværdig bygning, frygt for værdiforringelse af privat ejendom og endelig bekymring om støj– og trafikale gener på ejendomme og Anderupvej og Slettensvej.

Der er indsigelser om, at boliger, der i dag ligger i landzone, ikke ønskes overført til byzone. Endelig er der 2 indsigelser af teknisk karakter.

Planforslagene foreslås ændret på baggrund af indsigelserne, så område B4 ikke overføres til byzone, men forbliver i landzone. Samtidig fjernes bestemmelserne for udstykning samt for bevaringsværdige bygninger og byggelinje i dette område. Forslag til besvarelse af indsigelser, nævnt som pkt. 4-9a, ændres dermed i forhold til tidligere fremsendt dagsorden.

På baggrund af indsigelserne forslås også ændringer af planforslagene i form af mindre tilføjelser af teknisk karakter.

INDSTILLING

61

By-og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. Forslag til kommuneplantillæg nr. 30 vedtages endeligt.

b. Lokalplanforslag nr. 11-727 Slettensvej/Anderupvej vedtages endeligt.

c. Indsigelser besvares som foreslået.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

I de 2 offentlighedsperioder er der indkommet 10 indsigelser/bemærkninger fra:

1)      Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer

2)      VandCenter Syd A/S

62

3)      Reitan Ejendomsudvikling A/S

4)      Beboere i området (Grundejerforeningen Anderuplunden med 84 husstande, beboere fra Anderupvænget og samtlige (19) beboere på Anderupvej vest for Otterupvej v/Jørgen Nielsen

5)      Fritze og Claus Werenberg Marcher, Anderupvej 32 (også med i nr. 4)

6)      Niels Christian Banke og Rikke Johansen, Anderupvej 30 (også med i nr. 4)

7)      Brian Frederiksen og Laila Lunde, Anderupvej 28 (også med i nr. 4)

8)      Familien Traberg-Larsen, Anderupvej 16 (også med i nr. 4)

9)      Mia og Kent Rosendal, Anderupvej 22 (også med i nr. 4)

10)   Torben og Marianne Bennekov, Slettensvej 188

1) Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer nævner, at en arkæologisk forundersøgelse vil minimere risikoen for, at anlægsarbejder må standses og udskydes. Foreslår, at bygherre kontakter museet på et tidligt tidspunkt i projekteringen.

ad 1Det foreslås, at bemærkningen indarbejdes i lokalplanens redegørelse.

2) VandCenter Syd bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, hvorvidt vandcentret skal håndtere både kloakvand og regnvand. Vandcentret ønsker endvidere, at der på kortbilagene tilføjes en eksisterende boring, og at signaturen for et fremtidigt regnvandsbassin øges. Høringssvaret indeholder desuden en 63

række spørgsmål, som forvaltningen har afklaret med VandCenter Syd. Disse giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

ad 2Det foreslås, at bemærkningerne indarbejdes i lokalplanens redegørelse og kortbilag, for så vidt angår ovennævnte.

3) Reitan Ejendomsudvikling A/S finder ikke, at der er noget sagligt planlægningsmæssigt og detailhandelsmæssigt grundlag for etablering af butik på det pågældende sted, jf. Planlovens detailhandelsbestemmelser for enkeltstående butikker, og at der er et manglende lovgrundlag for etablering af butik. Begrundelsen er placeringen på kanten af byen og ud til det åbne land, og at der i kommuneplanen allerede er butiksforsyning med restrummelighed i området. Indsigelsen omhandler også redegørelseskravet i forhold til opland samt påvirkning af bymiljøet ved etablering af butik i området.

ad 3Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Butikken er placeret under 500 m fra en eksisterende butiksmulighed. Det er umiddelbart i modstrid med Planlovens vejledende retningslinjer om enkeltstående fritliggende butikker. Kommunen har under den forudgående høring og høring af planforslagene ikke modtaget indsigelse fra Naturstyrelsen. Den pågældende butik ligger i forbindelse med et autoværksted, og der sælges biltilbehør og enkelte kioskvarer. Ejendommen har ikke umiddelbart areal til at rumme en egentlig dagligvarebutik af den størrelse, som detailhandelsbranchen ønsker i dag (minimum 1000 m2 og parkering). Med planforslagene udlægges areal til ny byzone og mulighed for 80-90 nye boliger

64

mellem butikken og det åbne land.

4-9) Beboere i området (Grundejerforeningen Anderuplunden med 84 husstande, beboere fra Anderupvænget og samtlige (19) beboere på Anderupvej vest for Otterupvej v/Jørgen Nielsen, Fritze og Claus Werenberg Marcher, Anderupvej 32, Niels Christian Banke og Rikke Johansen, Anderupvej 30, Brian Frederiksen og Laila Lunde, Anderupvej 28, Familien Traberg- Larsen, Anderupvej 16, Mia og Kent Rosendal, Anderupvej 22.

Høringssvarene kredser på forskellig vis om primært 4 emner:

a)    Ønsker ikke eksisterende boliger overført fra landzone til byzone.

b)    Ønsker ikke muligheden for dagligvarebutik.

c)    Frygter påvirkningen af øget trafik på Anderupvej og Slettensvej.

d)    Ønsker ikke mulighed for nyt boligområde.

Alle 6 høringssvar indeholder disse 4 emner. Yderligere individuelle emner er oplistet under de enkelte høringssvar.

4-9 a)Grundejerne frygter, at overførsel til byzone vil få økonomiske konsekvenser og vil give begrænsninger. Der er bekymring for, at man ikke fremtidigt kan få lov til privat hestehold. Man vil gerne fastholde landskabelige kvaliteter i området. Det nuværende byzoneområde, hvor Roserskolen 65

ligger (den tidligere Gartnerskole), ønskes også tilbageført til landzone.

Ad 4-9 a

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist. Område B4 og ejendomme beliggende her udtages af planforslagene og forbliver dermed i landzone. Dermed vil der ikke blive udstykningsmulighed for ejendommene. Lokalplanen ændres også, så bevarende bestemmelser for to bevaringsværdige bygninger fjernes samt byggelinje langs Anderupvej. Området for Roserskolen, område S, forbliver med planens endelige vedtagelse i byzone.

4-9 b)Borgerne ønsker ikke butiksmuligheden, da man frygter værdiforringelser af egne ejendomme, en øget trafik på Anderupvej og støjgener fra varelevering og kundetrafik. Indsigerne finder, at en ny butik vil ligge for tæt på den bevaringsværdige ejendom, og endelig, at en butik her simpelthen er overflødig.

Ad 4-9 b Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Der er ikke grundlag for at konkludere, at en butik i nabolaget giver værdiforringelser på boliger. Butikkens varegård er placeret med butikken mellem varegården og eksisterende boliger. Der vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen blive stillet krav om tilstrækkelig støjværn mellem butikken og boliger. Forvaltningen har vurderet, at Anderupvej og Slettensvej har tilstrækkelig kapacitet til at klare den øgede trafik. I byggetilladelsen vil blive stillet krav om venstresvingsbane og helleanlæg ud for butikken af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Disse krav er stillet i samarbejde med politiet.

66

Butikken er placeret meget tæt på den bevaringsværdige ejendom som eneste mulighed, hvis det samlede gårdanlæg skulle kunne bevares. Butikken ligger tilbagetrukket med parkeringsplads foran.

4-9 c)

Borgerne frygter, at et nyt boligområde og butikken trafikalt vil belaste Slettensvej og Anderupvej for meget. Det fremføres, at Anderupvej er skolevej og ikke har cykelsti. Der er bekymring for, at de landskabelige kvaliteter, der er på Anderupvej i dag, forsvinder.

Ad 4-9 c Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Forvaltningen har vurderet, at Anderupvej og Slettensvej har tilstrækkelig kapacitet til at klare den øgede trafik. De landskabelige kvaliteter på Anderupvej knytter sig til de store grønne forhaver og altså ikke selve vejbanen og trafikken der.

4-9 d)Borgerne ønsker ikke det nye boligområde. Det frygtes, at der ikke er tilstrækkelig interesse for boligområdet, så området vil stå halvtomt. Flere ønsker området tilbageført til landzone, så man i stedet kan støtte PKM gartneriets muligheder for udvidelse. Kommunen burde have redegjort for en særlig planmæssig begrundelse for at udvide byzonen i kystnært område, og det fremføres, at lokalplanen er i strid med Kommuneplan 2009-21, der fastlægger, at byudvikling primært skal ske ved omdannelse og fortætning.

67

Ad 4-9 d Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Planlægningen er sket i dialog med Gartneriet PKM, så der er taget hensyn til gartneriets ønsker. En meget lille del af området ligger inden for kystnærhedszonen, og der er redegjort for, at bebyggelse i området ikke vil have indvirkning på det visuelle miljø fra Odense Fjord. Området for Gartnerskolen er i Kommuneplan 2009-21 udpeget som perspektivområde, der skal undersøges nærmere med henblik på omdannelse.

4) Beboere i området (Grundejerforeningen Anderuplunden med 84 husstande, /beboere fra Anderupvænget og samtlige (19) beboere på Anderupvej vest for Otterupvej v/Jørgen Nielsen.

Beboerne skriver, at det tidligere lokalplanforslag blev underkendt af miljømyndighederne, og at kommunen derfor må være inhabil med hensyn til udarbejdelse af miljøvurdering.

ad 4Bemærkningen tages til efterretning.

Det tidligere lokalplanforslag blev mødt af et veto fra Fødevareministeriet. Det nuværende lokalplanforslag er udarbejdet i dialog med Fødevareministeriet. Kommunen er myndighed på miljøvurdering.

68

5) Fritze og Claus Werenberg Marcher, Anderupvej 32 savner redegørelse for, hvordan brugsret til fællesvej og tilslutning til eksisterende kloaksystem inddrages i ny bebyggelse.

ad 5

Bemærkningen tages til efterretning.

Lokalplanen tilsidesætter ikke eksisterende lovlig anvendelse og tinglyste brugsretter.

6) Niels Chr. Banke og Rikke Johansen, Anderupvej 30 er kritiske overfor, at man fra politisk side tilsidesætter egne principper/strategier for at hjælpe en virksomhed, der i forvejen får offentlig støtte til yderligere økonomisk gevinst.

ad 6Bemærkningen tages til efterretning.

10) Torben og Marianne Bennekov, Slettensvej 188 mener, at der ikke har været åbenhed nok fra kommunens side i processen med udarbejdelse af planforslagene og inddragelse er sket alt for sent. De er bekymrede over, at der kommer øget trafik på Slettensvej.

69

ad 10

Bemærkningen tages til efterretning.

Der har været forudgående høring på kommuneplantillægget. Ejere af ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, har været inviteret til møde med kommunen i høringsfasen. Planforslagene har været i 8 ugers offentlige høring. Forvaltningen har vurderet, at Anderupvej og Slettensvej har tilstrækkelig kapacitet til at klare den øgede trafik.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 30, Slettensvej (Kommuneplantillæg nr. 30 Slettensvej - endelig.pdf)2. Lokalplanforslag nr. 11-727 Slettensvej/Anderupvej (Lokalplanforslag nr. 11-727 Slettensvej - end. ved.pdf)

 

9. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44, lokalplanforslag nr. 0-748 Musik- og Teaterhus og sammenfattende redegørelse.

70

Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2013/055584

SAGSRESUMÉ

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at opføre Odense Musik- og Teaterhus på ”koncerthusgrunden”, som er centralt beliggende i Odense centrum i H.C. Andersen-kvarteret grænsende op til Thomas B. Thriges Gade.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en bygning, som ud over koncertsale, foyer, café, restaurant mv., møde- og konferencefaciliteter, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og Odense Teater, også vil rumme 42 ungdomsboliger, en dagligvarebutik samt P-kælder til minimum 220 parkeringspladser.

Kommuneplantillægget skal give mulighed for udvidelse af parkeringskælderen mod Carl Nielsens Plads og ændring af den maksimale butiksstørrelse på butikker.

I den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen konkluderes der på, hvordan bemærkningerne på miljøområdet er behandlet.

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 5 høringssvar.

71

Høringssvarene omhandler hovedsageligt adgangsforhold og parkering, byggeriets størrelse og placering samt konsekvenserne for eksisterende bygninger i området som følge af byggeriet.

Planforslag og redegørelse indstilles til endelig godkendelse med mindre justeringer af lokalplanforslaget.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 vedtages endeligt.

b. Lokalplanforslag nr. 0-748 for Musik- og Teaterhus vedtages endeligt.

c. Sammenfattende redegørelse i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer vedtages endeligt.

d. Indsigelser/bemærkninger besvares som foreslået.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt stemmer imod.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

72

Rådmand Jane Jegind stemmer imod.

SAGSFREMSTILLING

I offentlighedsperioden er der indkommet 5 høringssvar fra:

1. Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre2. Helle Bjørnsholm, Rosengade 11, Odense C3. Poul Mandø, Sortebrødre Torv 6, Odense C4. Marianne Andersen, Rosengade 13, og Søren Friis, Rosengade 8, Odense C5. H.C. Andersenkvarterets Grundejerforening v/Ole Pilgaard

Endvidere har beboerne i Rosengade 1, 4, 5, 6, 8-10, 11, 12 og 13 rettidigt påklaget Odense Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde VVM-redegørelse. Odense Kommune har videresendt klagen, jf. planlovens bestemmelser, til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Som udgangspunkt har klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ingen opsættende virkning.

Det er Odense Kommunes vurdering, at de generelle miljøregler vil være tilstrækkelige til at sikre miljøet i forbindelse med etableringen af Musik- og Teaterhuset. Byggeriet er vurderet i forhold til miljøfølsomheden for området, områdets naturbeskyttelsesværdier samt den aktuelle og planlagte arealanvendelse. Herudover har kommunen i forbindelse med planlægningen udarbejdet en miljørapport og i den forbindelse sat yderligere tiltag i værk vedrørende grundvandssænkning samt vibrationer og støj i forbindelse med den konkrete etablering af Musik- og Teaterhuset.

73

1. Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale VenstrePartiet fastholder tidligere indsendt høringssvar om, at det er af betydning, at kravet om, at byggeriet kan klassificeres som lavenergibygning klasse 2015 efter bygningsreglementets kapitel 7.2.4.2., stk. 1, fremgår udtrykkeligt af lokalplanen. Dette for at sikre, at kravet inden for planlovens rammer bliver bindende for kommunen og byrådet og ikke fraviges ved aftale mellem Odense Kommune og bygherre.

I øvrigt er partiet positivt over for etableringen af Musik- og Teaterhuset.

Ad 1Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

Vi kan desværre ikke indskrive kravet om lavenergi i lokalplaner. Det skyldes en uheldig lovproblemstilling, som betyder, at hvis Odense Kommune i lokalplaner stiller krav om, at byggeriet skal klassificeres som lavenergibyggeri, kan vi ikke sikre os, at byggeriet kan forsynes med fjernvarme. Fjernvarme er den samfundsøkonomisk samt energimæssige bedste energiforsyning i Odense, og Odense Kommune ønsker at fremme de mest energieffektive løsninger uafhængig af det nuværende bygningsreglements klassificeringer. By- og Kulturudvalget er på mødet den 6/12 2011 orienteret herom.

By- og Kulturforvaltningen har ved aftale sikret, at byggeriet udføres som lavenergiklasse 2015.

74

2. Helle Bjørnsholm, Rosengade 11, Odense CEfterlyser oplysning om, hvordan kørselsforholdene bliver til HCA-kvarteret for privatbiler. En del ældre i kvarteret er afhængige af at kunne få bilen helt ind til boligen. Ligeledes spørges der om, hvordan udrykningskøretøjer kommer frem, og hvordan der kompenseres for nedlæggelse af private P-pladser.

3. Poul Mandø, Sortebrødre Torv 6, Odense Gør indsigelse mod, at af- og pålæsning af gæster til Musik- og Teaterhuset fra busser skal ske på Sortebrødre Stræde, idet det ved vedtagelsen af lokalplan for Møntergården over for de nærmeste beboere blev indikeret, at der på Sortebrødre Stræde vil blive etableret skråparkering, blandt andet som kompensation for de nedlagte licensparkeringspladser i Hans Mules Gade.

4. Marianne Andersen, Rosengade 13 og Søren Friis, Rosengade 8, Odense

Det anføres indledningsvis, at det planlagte byggeri er meget omfattende, og at man som beboere i Rosengade og dermed nærmeste naboer til byggeriet er meget interesseret i, hvilke konsekvenser byggeriet kan få for de meget gamle huse i Rosengade/HCA-kvarteret både på kort og på lang sigt.

Der fremsættes bemærkninger og ændringsforslag vedrørende grundvandssænkning, vibrationer, parkering i byggefasen og permanent, byggeriets berettigelse, størrelse samt placering i bymidten.

Grundvandssænkning

Der gøres opmærksom på, at bebyggelsen i Rosengade er afhængig af, at jordlagene ikke ændres, da der i så fald er stor risiko for sætningsskader. Derfor er det vigtigt, at konsekvenserne af en

75

permanent grundvandssænkning undersøges grundigt.

Vibrationer

Parkeringskælderen kommer til at ligge meget tæt på Rosengade, hvorfor det er meget vigtigt at sikre, at etableringen foregår, uden at der fremkommer store vibrationer.

Parkering

Der gøres opmærksom på, at parkeringsmulighederne i området bliver væsentligt forringede under opførelsen af byggeriet, og at det vil skabe problemer, hvis der ikke etableres erstatningsparkeringspladser. For beboerne i området med parkeringslicens er der i forvejen sket en stor forringelse de seneste år, idet P-pladserne foran politigården i Hans Mules Gade er blevet inddraget i forbindelse med byggeriet af Møntergården, og der ikke er kommet erstatningspladser.

Det foreslås at lade borgere med parkeringslicens benytte nogle af de parkeringspladser i Overgade, der er reserveret til taxa, og som står ubrugte om aftenen og natten.

Endvidere foreslås det at give beboere i HCA-kvarteret mulighed for at købe en P-plads i den nye parkeringskælder til en rimelig pris.

Byggeriet størrelse, placering i bymidten, alternativ placering samt byggeriets berettigelse

76

Det betvivles, om behovet for en sådan bygning, som det planlagte musik- og teaterhus, er til stede. Der foreslås i stedet en udvidelse af det eksisterende koncerthus, alternativt at opføre et helt nyt musik- og teaterhus på havnen. En sådan placering vil byde på langt flere muligheder i nogle enestående rammer.

Det bemærkes, at husene i Rosengade og HCA-kvarteret må siges at være meget lave i forhold til et planlagt musik- og teaterhus. Et byggeri af den størrelse er efter indsigers mening overdimensioneret i forhold til den plads, der er til rådighed og i forhold til et historisk kvarter som HCA-kvarteret med dets lave bebyggelse.

Det anføres endvidere, at byggeriet i høj grad vil blive udført med glasfacader, og at det ikke fremgår af VVM-screeningen, om det er undersøgt, om det fra musik- og teaterhuset vil være muligt at kigge ind i baggårdene i Rosengade. Det bemærkes, at det er uacceptabelt for beboerne, hvis det er tilfældet.

5. H. C. Andersenkvarterets Grundejerforening v/Ole Pilgaard

Grundejerforeningen gør indsigelse mod lokalplanens afsnit om ”vej, sti og parkeringsforhold” og ”bebyggelsens omfang og placering”.

Kørende adgang til boligerne i området

Der gøres opmærksom på, at de nordlige adgangsveje til Rosengade og hovedparten af Ramsherred og Hans Jensen Stræde bortfalder ved opførelsen af Musik- og Teaterhuset. Der ønskes sikret kørende adgang for kvarterets beboere samt renovationsvogne mv. over et område mellem det nye Musik- og Teaterhus og Koncerthuset, således at adgang for alle kvarterets 63 ejendomme ikke kun

77

skal kunne foregå gennem Overstræde, som slet ikke er dimensioneret til en øget trafik.

Parkeringsforhold

Det ønskes bekræftet, at kommunens tidligere tilsagn om, at de private parkeringspladser, som nedlægges, vil blive erstattet med et tilsvarende antal pladser i parkeringshus eller som kælderparkering.

Endvidere gøres der opmærksom på, at lokalplanforslagets bestemmelse om, at af- og pålæsning fra busser skal ske på Sortebrødre Stræde, ikke må forhindre etablering af skråparkering, som beboere i området fik stillet i udsigt som kompensation for inddragelse af licensparkeringspladser ved opførelsen af Møntergårdens ny bygning.

Byggeriets højde

Der gøres indsigelse mod, at den maksimale højde i bygningsafsnittet mod Rosengade er forøget fra 10 m til 11 m i forhold til den gældende lokalplan nr. 0-687.

Parkeringskælder

Det ønskes indføjet, at der maksimalt må bygges med én kælderetage, da en etablering af en kælder i det nedre grundvandsmagasin frygtes at ville give store sætningsskader for kvarterets ejendomme.

78

Grundejerforeningen påpeger, at det er vigtigt, at byggeriet planlægges og gennemføres, så der ikke opstår bygnings- eller sætningsskader på ejendommene i kvarteret. Ligeledes er det vigtigt, at adgangsvejene til kvarteret sikres i byggeperioden, samt at byggeriet udføres med mindst mulige støjgener for kvarterets beboere.

Ad 2–5

Det foreslås, at bemærkningerne/indsigelserne delvis imødekommes, jf. kommentarerne nedenfor.

Adgangsforhold og parkering

Det foreslås, at bemærkningerne delvis imødekommes.

Den væsentligste del af de nødvendige reguleringer, der skal foretages vedrørende både de midlertidige og permanente adgangs- og parkeringsforhold, drejer sig om arealer, som ligger udenfor lokalplanområdet, hvorfor det ikke kan reguleres med lokalplanens bestemmelser. Det er således Odense Kommune, der som vejmyndighed skal sikre dette.

Alle de ovenfor nævnte forhold vedrørende trafik og parkering vil blive behandlet konkret i et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Politi i forbindelse med kommunens myndighedsbehandling af byggeprojektet. Kvarterets beboere vil blive informeret og hørt i forbindelse med disse overvejelser, både hvad angår midlertidige foranstaltninger i forbindelse med byggeri i lokalplanområdet og områdets permanente trafik- og parkeringsløsninger. Odense Kommune ser frem til et konstruktivt samarbejde herom.

79

Lokalplanens kortbilag 2 præciseres vedrørende vejadgang, således at det tydeligt fremgår, hvor der er adgang for kørende og gående til og fra lokalplanområdet.

Hvad angår spørgsmålet om erstatningspladser for de private parkeringspladser, som nedlægges som følge af byggeriet, ligger dette anliggende uden for forhold, der reguleres ved lokalplanens vedtagelse. By- og Kulturforvaltningen vil undersøge forholdet nærmere og herefter optage dialog med de berørte parter, ligesom forvaltningen arbejder intenst på at sikre erstatningspladser.

Byggeriets størrelse og placering

Det foreslås, at bemærkningerne/indsigelserne ikke imødekommes.

Lokalplanens bestemmelser er udformet således, at der er sikret en byggelinje på 12 m fra bagskel af Rosengadeejendommen, jf. lokalplanens pkt. 6.7 og kortbilag 2. Bebyggelsens højde skal tillige trappes ned mod syd mod ejendommen ved Rosengade. Det betyder, at bebyggelsens højde mod Rosengadeejendommen maksimalt må udgøre 11 m, jf. lokalplanens pkt. 6.1. og kortbilag 2. Dette er 1 m højere end gældende lokalplan nr. 0-687. Lokalplanens bygningshøjde for dette bygningsafsnit er justeret efter en granskning af projektet. Den faktiske bygningshøjde efter detailprojektering af byggeriet vil formentlig ligge et sted mellem 10 og 11 m.

Til sikring af eventuelle indbliksgener til Rosengadeejendommen fastsætter lokalplanen blandt andet ovennævnte byggelinje.

80

Herudover skal en eventuel terrasse på taget på det sydlige bygningsafsnit, jf. lokalplanens pkt. 7.4, udføres med et ikke transparent værn, placeret 2 m fra facaden med en brystningshøjde på minimum 1 m, netop for at undgå indblik til Rosengadeejendommene.

Det er korrekt, at Musik- og Teaterhusets sydfacade kan udføres helt eller delvis som en glasfacade, jf. lokalplanens pkt. 7. Hvorvidt det vil betyde indblik til Rosengadeejendommene fra Musik- og Teaterhusets 1. sal, hvor gulvniveauet ligger ca. 4,5-5 m over terræn, kan i udgangspunktet ikke helt afvises. Med lokalplanens pkt. 9.5 og kortbilag 2 fastsættes der imidlertid en bestemmelse, som sikrer, at eksisterende træer langs bagskel af Rosengadeejendommene skal bevares, alternativt genplantes der i tilsvarende størrelse. Disse vil skærme, ikke mindst i sommerhalvåret, mellem Musik- og Teaterhuset og Rosengadeejendommene.

Byggeriets eventuelle konsekvenser for eksisterende bebyggelse

Det foreslås, at bemærkningerne/indsigelserne imødekommes.

Odense Kommune er meget opmærksom på grundvandsforholdene i området. Grundvandssænkning var det emne, der udløste en miljøvurdering for Musik- og Teaterhus, jf. miljørapporten. Bygherren har til brug for miljøvurderingen beskrevet projektet og foranstaltninger, der kan sikre, at der ikke sker skader på omliggende bebyggelser, ligesom Odense Kommune som grundvandsmyndighed vil fastsætte krav om og sikre kontrol med, at en eventuel påvirkning af grundvandsspejlet ikke giver anledning til skader på bygninger og andre anlæg uden for projektområdet.

81

Angående vibrationer og støj er den normale praksis i Odense Kommune, at der almindeligvis ikke på forhånd fastsættes grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

På grund af kommende store projekter i Odense, som foruden omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade også omfatter letbane, har Odense Kommune foreslået støj- og vibrationsgrænser, der skal søges overholdt i bygge- og anlægsfasen for disse projekter. Tilsvarende støj- og vibrationsgrænseværdier kan forventes at blive anvendt i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet for Musik- og Teaterhuset, hvorved det sikres, at der gribes ind, såfremt der konstateres uacceptable støj- og vibrationsniveauer ved naboerne, herunder i Rosengade.

Bygherren er derudover forpligtet til efter byggelovens § 12 at undgå skader på eksisterende bebyggelse som følge af byggearbejdet.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 Område ved Thomas. B. Thriges Gade (Forslag til kommuneplantillæg nr 44 Område ved Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade - endelig.pdf)2. Lokalplanforslag nr. 0-748 Musik- og Teaterhus (Lokalplanforslag 0-748 Musik- og Teaterhus - endelig.pdf)3. Sammenfattende redegørelse til lokalplan 0-748 Musik- og Teaterhus og kommuneplantillæg nr. 44 (Sammenfattende redegørelse til lokalplan 0-748 Musik- og Teaterhus_ oktober 2013.pdf)

82

 

10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 og lokalplanforslag nr. 8-737 Vibelundvej, Højstrup. Boliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2012/162376

SAGSRESUMÉ

Planområdet er beliggende i Højstrup ved Rismarksvej og Vibelundvej. Området har tidligere været brugt af Forsvaret og rummer administrationsbygninger, værksteder og depot.

Området er i dag i kommuneplanen udlagt til byomdannelsesområde. Lokalplanområdet ligger i tilknytning til det udlagte letbanetracé. Derfor er det et meget attraktivt byudviklingsområde med god infrastruktur, tæthed på byen og lige ud til det store Højstrups Øvelsesterræn, som i dag bliver brugt af mange odenseanere som rekreativt område.

Størstedelen af planområdet er ejet af det private selskab Højstrup Have, og en lille del ejes fortsat af Forsvaret.

Området udvikles primært til videresalg. Det vil derfor være forskellige bygherrer, som skal realisere bygningerne på grunden.

83

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og vil blive overført til byzone ved lokalplanens vedtagelse.

Lokalplanen vil give mulighed for ca. 250 boliger, heraf ca. 80 rækkehuse samt nedrivning af Forsvarets eksisterende lager- og depotbygninger.

Kommuneplantillægget har til formål at øge etagehøjden fra maks. 4 etager til maks. 5 etager, heraf de 4 til beboelse og den 5. etage som tagterrasse/taghave.

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 4 høringssvar.

Indsigelser omhandler hovedsageligt trafik i forhold til afspærring og gennemkørsel til Højstrup Øvelsesterræn, om projektet giver støjgener og restriktioner for naboer og Forsvaret, ønske om mere afstand og mere beplantning mod naboerne mod syd, om byggeriet kommer til at påvirke det eksisterende dyreliv og endelig, om boligblokke vil medføre sociale problemer.

Planforslagene foreslås ændret på baggrund af indsigelserne, således at der sikres lidt større afstand til naboer i form af etablering eller bevaring af beplantning mod naboerne i syd.

84

Der er yderligere foretaget enkelte tekniske rettelser i lokalplanen.

Der har været afholdt borgermøde i offentlighedsperioden på anmodning fra naboer til området. Der var 16 deltagere og hovedemnerne på mødet var de indsigelser, som borgerne har sendt frem.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 vedtages endeligt.

b. Lokalplanforslag nr. 8-737 Vibelundsvej, Højstrup, vedtages endeligt.

c. Indsigelser besvares som foreslået.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

85

I offentlighedsperioden er der indkommet 4 høringssvar fra:

1.    Naturstyrelsen

2.    Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Regionscenter Vest

3.    Fyns Politi

4.    75 beboere på Ivarsvej, Rolf Krakes Vej, Bjarkevej, Holstedvej

1. Naturstyrelsen

Odense Kommune har søgt om ophævelse af skovbyggelinjen.

Ad 1

Naturstyrelsen oplyser, at de er positivt indstillet over for at ophæve skovbyggelinjen.

2. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

a. Regionscenter Vest gør indsigelse mod ændringen fra landzone til byzone med boliger. Dette vil formodentlig medføre skærpede støjrestriktioner, hvilket kan betyde yderligere begrænsninger af terrænets anvendelse.

b. Regionscentret frygter klager over støj fra kommende beboere i ny bebyggelse, da lyden forplantes opad, og bebyggelsen optrappes fra 3 etager mod vest og 5 etager mod øst.

c. Regionscentret frygter, at Vibelundvej vil komme til at virke som omfartsvej for beboere i Tarup og Stegsted, når Vibelundvej åbnes via Rismarksvej og føres gennem området og videre ud i øvelsesterrænet. Totalforsvarsregionen har netop på opfordring fra Odense Kommune afspærret den sydøstlige indkørsel til terrænet med en fast bom. Dette har reduceret civil trafik og hastigheden gennem området væsentligt. Der vil

86

fortsat være behov for at afspærre området med ny bom, hvor jernlågen står i dag, så området stadig kan afspærres i forbindelse med militære aktiviteter. Den grusvej, som løber rundt om området mod nord, forventes bibeholdt til militærtrafik.

d. Endelig har Regionscentret rettidigt påklaget Odense Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering. Regionscentret mener, at støjforholdene bør vurderes. Klagen er videresendt til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

Ad 2

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

ad a)

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af de kendte oplysninger fra militæret om støjkonsekvenszone. Ændring fra landzone til byzone medfører ikke yderligere støjrestriktioner, da det er forudsat, at militæret overholder gældende støjkonsekvenszone.

ad b)

Planforslaget respekterer den udlagte støjkonsekvenszone, som kun berører det nordvestligste hjørne af lokalplanens område. I dette område kan der ikke udlægges bebyggelse, så længe støjkonsekvenszonen opretholdes.

ad c)

87

I lokalplanen har man sikret trafikale adgangsforhold til en fremtidig byudviklingsetape vest for lokalplanområdet. Sidste del af vejen skal først åbnes og benyttes, når/hvis byudviklingsområdet bliver aktuelt. Derfor kan militæret opretholde sin nuværende afspærring af øvelsesterrænet, så der ikke er mulighed for gennemkørende trafik. Grusvejens funktion til militærtrafik kan opretholdes. Hvis militærets brug af vejen ophører, træder lokalplanes bestemmelser i kraft.

ad d)

Odense Kommune har videresendt klagen, jf. planlovens bestemmelser, til Natur- og Miljøklagenævnet. Som udgangspunkt har klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ingen opsættende virkning. Odense Kommune har vurderet, at det ikke udløser miljøvurdering, da man har taget højde for støjkonsekvenszonen fra de militære aktiviteter.

3. Fyns Politi

Politiet forventer, at der udarbejdes en overordnet plan for adgangsforholdene/trafikafviklingen for hele Højstrupområdet, især med hensyn til adgangsvejene til det øvrige Højstrup Øvelsesterræn, blandt andet området nord for lokalplanområdet.

Ad 3

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Lokalplanen kan kun regulere trafikforhold indenfor planens afgrænsning. Det er ikke muligt at ankomme med bil fra øvelsesarealet til lokalplanområdet, da det ikke er muligt at komme ind med

88

bil, da det er militærets private område, og militæret selv regulerer, hvor meget offentlig adgang de vil tillade.

Lokalplanen giver mulighed for en fremtidig vejadgang, når man udbygger byudviklingsområdet vest for lokalplanområdet. Der er ikke planlagt mulighed for gennemkørende trafik på Vibelundvej. Lokalplanen sikrer, at der er mulighed for gang- og cykelforbindelser ud til Højstrup Øvelsesterræn.

4. 75 beboere på Ivarsvej, Rolf Krakes Vej, Bjarkevej, Holstedvej

Beboerne har sendt høringssvar om:

a. Dyreliv og eksisterende beplantning langs østsidenDer er et rigt dyreliv. Derfor bør området bevares i videst muligt omfang. Ønsker, at det eksisterende levende hegn/beplantning ind til haverne på Ivarsvej, Rolf Krakes Vej, Bjarkevej, Brørupvænget og Holstedvej bevares i hele sin længde ud til Rismarksvej. Ønsker, at der stilles krav om genplantning af træer, hvis de fældes. Anbefaler endvidere, at plantebælte F2 samt plantebælte mod B3b udvides til 26 m.

b. EtagehøjdeAnbefaler af hensyn til naboerne en maks. højde på 2 etager i hele B1b og B3b svarende til husene på Ivarsvej.

c. Eksisterende beplantning i F2, støjafskærme mod IvarsvejØnsker bevaring af beplantningen i område F2, da det i dag fungerer som støjskærm mod vejstøj fra Rismarksvej.

d. EnergihuseMener, at der bør stilles krav om, at der opføres 0-energihuse i området for at fremtidssikre byggeriet og tiltrække flere ressourcestærke familier til området.

e. Eksisterede værkstedsbygningSåfremt eksisterende værkstedsbygning mod Ivarsvej bevares, ønskes hegn mod Ivarsvej bevaret/erstattet i tilsvarende form. Såfremt bygningen nedrives og erstattes af kædehuse, må disse ikke overstige den eksisterende bygnings totalhøjde. Nye bygninger skal trækkes væk fra skel til Ivarsvej i minimum samme afstand, som F2-

89

arealet giver til husene fra Rismarksvej samt Ivarsvej (ønsket 26 m).f. Eksisterende trådhegn i østlig side

Hvis eksisterende trådhegn på 3 m’s højde mod Ivarsvej, Rolf Krakes Vej, Bjarkevej, Brørupvænget og Holstedvej ændres, forventes omkostninger hertil dækket af ny ejer dog efter dialog med berørte naboer om valg af nyt hegn.

g. Utilstrækkelig lokalplanFinder, at lokalplanen ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, fx hegnspligt, undersøgelse af eksisterende beplantning i lokalplanens østlige afgrænsning samt manglende vurdering af miljøpåvirkning, hvilket gør det svært at tage stilling til lokalplanen.

h. Klage over manglende miljøvurderingAnmoder om ny 4 ugers klagefrist til Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, idet klagefristen udløb i sommerferien. Beboerne finder, at der bør udarbejdes miljøvurdering, idet det eksisterende nærmiljø ændres betydeligt af 250 nye boliger, ligesom Co2 udledningen bliver øget væsentligt.

i. Socialt boligbyggeri contra ejerboligerForeslår almindelige parcelhuse frem for boligblokke for at tiltrække ressourcestærke familier i et område, der i forvejen er præget af meget socialt boligbyggeri, og opfordrer kommunen til at danne sig erfaringer fra andre etagebyggerier, fx Odense Havn, Dianavænget.

Ønsker krav i lokalplanen om ejerboliger.

Ad 6

Det foreslås, at indsigelsen delvis imødekommes.

ad a)

Der er udarbejdet en screening ud fra habitatbekendtgørelsens bilag 4, og det er vurderet, at det dyreliv, der er i området, ikke bliver påvirket negativt. Lokalplanen ændres, så en del af eksisterende beplantning bevares eller nyetableres i en bredde af 10 m på strækningen fra værkstedsbygningen og frem til Rismarksvej.

90

Lokalplanen ændres således, at beplantningsbæltet i F2 fastsættes til 26 m. Der sikres en afstand på 10 m til bevaringsværdige hegn i byggefelt B3b.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der ved fjernelse eller beskadigelse af træer genetableres træer med samme volumen og karakter som de oprindelige ud fra de angivne krav om antal af træer i de enkelte delområder.

ad b)

På bagrund af ændringerne af hegn samt afstand til hegn, vurderer forvaltningen, at der er opnået tilstrækkelig afstand og afskærmning i forhold til naboerne. Derfor fastholdes muligheden for etagehøjder på op til 3 etager i delområde B1b og B3b.

ad c)

Forvaltningen har på foranledning af indsigelsen endnu en gang besigtiget området for at revurdere den nuværende beplantning samt foretaget en støjberegning, der skulle vise, om beplantningen har en støjreduktion i forhold til boligerne langs Ivarsvej.

Beplantningen har en minimal støjreducerende effekt. Når lokalplanen udbygges, viser støjberegninger, at de bygninger, som udlægges i lokalplanen ud mod Rismarksvej, reducerer støjen for beboerne langs Ivarsvej.

91

ad d)

Odense Kommune vil fremme de mest energieffektive løsninger uafhængigt af det nuværende bygningsreglements klassificeringer. Derfor stiller kommunen ikke krav om lavenergibyggeri i lokalplaner. To identiske bygninger med samme energibehov, der forsynes med henholdsvis fjernvarme og egen vedvarende energiproduktion, får forskellig bygningsklasse. Det skyldes, at man kan fratrække den energi, som er produceret på matriklen i bygningens energiramme, og det er energirammen, der definerer bygningsklassen.

Bygningsklasserne tager i dag ikke højde for, hvordan man opnår det lavest mulige energiforbrug og den samfundsøkonomiske samt energimæssige bedste energiforsyning. Det ser ud, som om man i Bygningsreglement 2020 tager højde for det og peger på fjernvarme som en billig, effektiv og grøn forsyningsform.

ad e)

Lokalplanen ændres således, at der skal etableres en klippet hæk eller levende hegn 30 cm inde på grunden mellem den eksisterende værkstedsbygning og naboerne på Ivarsvej og Bjarkevej.

I lokalplanen stilles der krav om, at delområde B4 ikke må opføres i mere end 2 etager og en bygningshøjde på maks. 8 m. Dette svarer cirka til den højde, som den eksisterende værkstedsbygning har i dag.

Der stilles ikke krav om yderligere afstand, da det drejer sig om en 2 etages bygning med en

92

bygningshøjde på maks. 8 m, og dette svarer cirka til højden på en almindelig villa.

ad f)

Lokalplanen ændres således, at der indskrives nye bestemmelser for hegn mod naboerne mod syd, se svar a og e. Lokalplanen kan ikke fastsætte bestemmelser om, hvem der skal betale nyt hegn, dette reguleres af hegnsloven.

ad g)

Bestemmelserne vedrørende hegn i lokalplanen er ændret, se svar a og e. Der er udarbejdet miljøscreening i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen. På dette grundlag har forvaltningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Samtidig er det vurderet, at planforslagene ikke har en større væsentlig miljøpåvirkning på omgivelserne. Relevante mindre miljøpåvirkninger er behandlet i forbindelse med planens udarbejdelse.

Lokalplanen fastsætter rammerne for byggeriets omfang, placering og udtryk og skaber det planmæssige grundlag for behandling af konkret byggeprojekt.

Lokalplanen giver muligheden for at se, hvor tæt på byggeriet kan komme, og hvor højt det kan blive, samt hvilke materialer og farver der kan anvendes.

ad h)

Forvaltningen har overholdt den 8 ugers høringsperiode (fra 10/7 til 5/9 2013) for planforslagene i 93

henhold til planloven. I forhold til klage over manglende miljøvurdering er høringsperioden 4 uger (fra 10/7 til 7/8 2013). Klagen om miljøpåvirkning og øget CO2 udledning er ikke indkommet rettidigt. Samtidig er det vurderet, at planforslagene ikke har en større væsentlig miljøpåvirkning på omgivelserne. Relevante mindre miljøpåvirkninger er behandlet i forbindelse med planens udarbejdelse.

ad i)

Forvaltningen vurderer, at ny bebyggelse, som ligger tæt ved byen og et meget stort rekreativt grønt område, vil være med til at højne attraktiviteten og få ressourcestærke tilflyttere/familier til området. Planloven giver ikke hjemmel til at stille krav om ejerforhold i en lokalplan.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 Vibelundvej (Kommuneplantillæg nr. 45 - Vibelundvej - endeligt.pdf)2. Lokalplanforslag nr. 8-737 Vibelundvej - Højstrup. Boliger (Lokalplanforslag nr. 8-737 Vibelundvej-Højstrup, boliger -end. ved.pdf)

 

94

11. Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-714, Byens Ø. Ungdomsboliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2013/067786

SAGSRESUMÉ

Lokalplanområdet er beliggende på Odense Havn, Byens Ø, på Finlandkaj og ejes af Odense Havn.

Tillægget til lokalplanen for Byens Ø er udarbejdet for at give mulighed for at opføre ungdomsboliger indenfor sokkelafgrænsningen af pakhuset Finlandkaj 12. En mindre del af pakhuset vil blive bevaret.

Forslaget til tillæg til lokalplanen har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 4 høringssvar.

Høringssvarene omhandler bevaringsforhold, trafik- og parkeringsforhold, støjforhold samt byggeriets konsekvenser for de midlertidige sports- og fritidsaktiviteter i området.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1-714 Byens Ø, ungdomsboliger vedtages endeligt.

b. Indsigelser besvares som foreslået.

95

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

I offentlighedsperioden er der indkommet 4 høringssvar fra:

1.    Odense Havn v/Steen Wøldike Gade

2.    Aalborg Portland A/S, Preben Andreasen

3.    Kresten Mehl, Promenadebyen 8, 4. th., 5000 Odense C

4.    Odense Beachvolley Klub v/formand Bent Juhler

1. Odense Havn v/Steen Wøldike Gade  Odense Havn har følgende hovedbemærkninger til lokalplantillægget:

-      Bestemmelser om, at en mindre del af pakhuset skal bevares, bør udgå, da det kan være et økonomisk belastende krav for bygherre.

-      Det maksimale antal af ungdomsboliger bør ændres fra 84 til 88. Alternativt skal der ikke angives maksimalt antal overhovedet.

-      Lokalplanens mulighed for parkering på terræn, indtil en endelig lokalplan er vedtaget, bør

96

udvides.

-      Vasagade bør nedgraderes til en smal brandvej, da sigtelinjen bliver den primære vej på tværs af Øen.

Ad 1

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist.

Bestemmelsen om, at en mindre del af pakhusets bevares, fastholdes. Der er tale om en ret lille del, som ikke vil belaste byggeomkostningerne nævneværdigt. Samtidig er det vigtigt at bevare enkelte autentiske dele af havnens historie.

Lokalplanens punkt 5.2 om antallet af ungdomsboliger udgår. Bygningens højde og omfang er sikret i lokalplanen. Derfor er forvaltningen enig i, at det ikke er nødvendigt at sætte en maksimal grænse for, hvordan bygningen udnyttes indvendigt.

Havnens ønske om at ændre teksten i punkt 4.1, så der gives mulighed for mere midlertidig parkering, imødekommes. Bestemmelsen udgår, idet den vedrører et forhold uden for tillæggets område. (Parkeringen er reguleret i lokalplanen for Byens Ø).

Forslaget om, at Vasagade nedgraderes, imødekommes ikke. Dette punkt bør der tages stilling til i en

97

samlet planlægning i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende lokalplan for Byens Ø.

2. Aalborg Portland A/S, Preben Andreasen

Gør indsigelse mod planforslaget, idet det medfører skærpede krav til støjreduktion i forbindelse med Aalborg Portlands siloanlæg på Kielgade 1.

Aalborg Portland kan ikke godtage, at der ligger en principiel beslutning om, at virksomhedens lejekontrakt ikke kan forlænges ud over 2017, idet man ønsker at fortsætte driften efter den nuværende lejekontrakts ophør.

Aalborg Portland har stor fokus på at vedligeholde siloanlægget, der er tidligere investeret i støjdæmpning, og man er indstillet på om muligt at støjdæmpe yderligere.

Ad 2

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Lokalplantillægget er en del af virkeliggørelsen af Byomdannelsesplanen for Odense Havn og er i overensstemmelse med Kommuneplanen for Odense Kommune.

98

Det er korrekt, at en eventuel klage fra ungdomsboligerne over støj fra Aalborg Portland kan resultere i skærpede krav til støjdæmpning. Der er dog tale om en ret kort tidsperiode fra, at ungdomsboligerne står færdige, til Aalborg Portlands lejekontrakt udløber.

Byrådet har på mødet den 22/9 2004 truffet principbeslutning om, at lejemål indenfor byomdannelsesområdet ikke må forlænges. Dette er aftalt med Odense Havn som ejer. Aalborg Portland er tidligere blevet informeret om dette.

Virksomheder inden for byomdannelsesområdet, hvis aktiviteter ikke er forenelige med byomdannelsesplanen, er fortsat velkomne i Odense Kommune, men ønskes placeret i områder, der i Kommuneplanen er udlagt til industri.

3. Kresten Mehl, Promenadebyen 8, 4. th., Odense CForeslår, at man dropper skråvejen i sigtelinjens retning og opretholder den stringente geometri, der er omkring Øens haller. Skråvejen (det nye vejudlæg) vil ødelægge hele pladsen med al den mulighed for fysisk aktivitet, der netop er færdiggjort mellem hal 1 og den omhandlende hal til ungdomsboliger.

Ad 3Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Vejreservationen er en del af den allerede vedtagne rammelokalplan nr. 1-714 og er ikke omfattet af tillægget.

99

Det kan dog oplyses, at der ikke er taget stilling til den konkrete udformning. Formålet er blandt andet at sikre brandslukningskøretøjers mulighed for komme hurtigere frem, når området er færdigbygget. Man kan derfor godt forestille sig, at ”vejreservationen” bliver en integreret del af en kommende plads. Dette skal der tages stilling til, når der skal udarbejdes en ny detaljeret lokalplan for Byens Ø.

De nuværende aktiviteter på pladsen er midlertidige.

4. Odense Beachvolley Klub v/formand Bent JuhlerKlubben henstiller til, at man i forbindelse med etablering af byggeplads og skurvognsby tager hensyn til de midlertidige faciliteter. De midlertidige faciliteter bruges flittigt. Der afvikles stævner på beachvolleybaner og planlægges internationalt stævne i forbindelse med havnekulturfestivallen, hvilket er af betydning for klubbens eksistens.

Ad 4Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist.

På grund af byggeaktiviteten vil det ikke være muligt at bibeholde beachvolley baner op til bygningen i byggeperioden. Odense Kommune vil sammen med bygherre være i dialog med de nuværende brugere af volleyballbanerne for at begrænse ulemperne så meget, som det er muligt.

ØKONOMI

100

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-714 Byens Ø. Ungdomsboliger (Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 1-714 Byens Ø - Ungdomsboliger. Endelig.pdf)

 

12. Tilsagn til almene boliger i 2014

Åbent - 2013/162837

SAGSRESUMÉ

På baggrund af udvalgets tidligere tilkendegivelser har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til alment byggeri med byggestart i 2014:

-      88 ungdomsboliger på Byens Ø med Boligforeningen Kristiansdal som bygherre.

-      95 Ungdomsboliger i Cortex Park med Kollegieboligselskabet som bygherre.

101

Begge projekter gennemføres på baggrund af eksisterende projektforslag.

Disse projekter kan ikke gennemføres inden for det afsatte budget i 2014. Der foreslås derfor overført budgetmidler fra 2015 og 2016 til finansiering af kommunens grundkapitalindskud.

Herudover ønskes der stillingtagen til gennemførelse af konkurrence i overensstemmelse med strategien for nyt alment byggeri. Der ønskes gennemført konkurrence for ca. 35 ungdomsboliger på Vindegade 75 i overensstemmelse med strategiens model for den private bygherre, der søger medfinansiering.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a. På balanceforskydninger under budgetområde 2.2, Plan og Byg, overføres hele bevillingen i budget 2015 svarende til 15.562.000 kr. til budget 2014. Yderligere overføres der 1.100.000 fra 2016 til 2014.

b. Kommunal garanti for den nødvendige realkreditfinansiering.

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

c. Der gives tilsagn til Boligforeningen Kristiansdal om offentlig støtte til opførelsen af 88 almene ungdomsboliger på Byens Ø i overensstemmelse med tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1-714. Den samlede anskaffelsessum vil udgøre ca. 103.752.000 kr. Tilsagnet gives under forudsætning af byrådets godkendelse af punkt a og b samt

102

endelig vedtagelse af lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1-714.

d. Forvaltningen bemyndiges til at give tilsagn til Kollegieboligselskabet om offentlig støtte til opførelsen af 95 almene ungdomsboliger i Cortex Park. Den samlede anskaffelsessum vil udgøre ca. 112.005.000 kr. Betingelsen for tilsagnet er, at der sker en yderligere konkretisering af det fremsendte projektforslag, samt at der findes en privat investor til byggeriets erhvervsdel. Indstillingspunktet er betinget af byrådets godkendelse af punkt a og b.

e. Forvaltningen bemyndiges til i overensstemmelse med strategien for nyt alment byggeri at gennemføre konkurrence om opførelse af 35 almene ungdomsboliger på Vindegade 75. Konkurrencen gennemføres, efter at lokalplanen for byggeriet er endeligt vedtaget.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingens pkt. a og b.

By- og Kulturudvalget godkender indstillingens pkt. c, d og e.

I forbindelse med indstillingspunkt e bemærker udvalget, at det er en betingelse, at der er en privat investor til familieboliger i forhuset.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

103

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Byens Ø

Boligforeningen Kristiansdal ønsker i samarbejde med KPC at opføre 88 ungdomsboliger på Byens Ø i et af de tidligere pakhuse. På By- og Kulturudvalgets møde den 25/6 2013 blev der orienteret om iværksættelse af lokalplanarbejde for et projekt med 74 almene ungdomsboliger. Lokalplanarbejdet er nu afsluttet, og endelig vedtagelse kører parallelt med denne sag. I løbet af processen har bygherre ønsket projektet udvidet fra 74 til 88 boliger.

Det samlede boligareal vil udgøre ca. 4.400 m², og projektets forventede anskaffelsessum udgør ca. 103.752.000 kr. Det forventede grundkapitalindskud udgør dermed ca. 10.375.000 kr.

Cortex Park

Kollegieboligselskabet ønsker en fortsættelse af deres eksisterende afdeling i Cortex Park. Formålet er at afslutte udbygning af byggefelt A4 i lokalplanen. Det oprindeligt fremsatte projekt omfattede 144 boliger. I samarbejde med kollegieboligselskabet er det dog vurderet, at projektet kan skaleres ned til 95 boliger. Lokalplanen for Cortex Park indeholder krav om, at stueetagen fortrinsvis skal anvendes til publikumsorienterede udadvendte formål og ikke må anvendes til kontorformål, erhverv og lignende lukkede funktioner. Inden der meddeles tilsagn til projektet, skal der derfor udarbejdes et nyt projektforslag indeholdende 95 boliger, og der skal findes en privat investor til byggeriets

104

erhvervsdel.

Det samlede boligareal vil udgøre ca. 4.750 m², og projektets forventede anskaffelsessum udgør ca. 112.005.000 kr. Det forventede grundkapitalindskud udgør dermed ca. 11.201.000 kr.

Vindegade

Forvaltningen forventer snarest at påbegynde udarbejdelsen af lokalplan for Vindegade 75. Som en del af projektet ønsker bygherre at indgå samarbejde med en almen boligorganisation om etablering af 35 ungdomsboliger. Herudover vil projektet indeholde familieboliger og erhverv, der finansieres privat.

Jf. strategien for nyt alment byggeri vil der skulle gennemføres konkurrence mellem byens almene boligorganisationer. Konkurrencen gennemføres i partnerskab mellem Odense Kommune og den private bygherre i overensstemmelse med konkurrencemodellen for den private bygherre, der søger medfinansiering.

Konkurrencen vil blive afholdt efter lokalplanens endelige vedtagelse. By- og Kulturudvalget vil få forelagt sag om endeligt tilsagn til projektet efter afholdelse af konkurrencen.

Det samlede boligareal vil udgøre ca. 1.750 m², og projektets forventede anskaffelsessum udgør ca. 41.265.000 kr. Det forventede grundkapitalindskud udgør dermed ca. 4.127.000 kr.

105

Til orientering er der desuden vedlagt en oversigt over alment ungdomsboligbyggeri 2012 -2016.

ØKONOMI

Den kommunale støtte til alment nybyggeri omfatter følgende: Grundkapitalindskud, garanti for lån og ungdomsboligbidrag.

Grundkapitalindskud

Kommunen støtter med et direkte indskud på 10 % af den samlede anskaffelsessum.

Kommunal garanti

Kommunen stiller garanti for den nødvendige realkreditfinansiering. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien påvirker ikke lånerammen, men kommunen påtager sig en økonomisk risiko. Størrelsen af denne er vanskelig at vurdere, men vil skønsmæssigt ligge på mellem 115–130 mio. kr. for projekterne på Byens Ø og Cortex Park.

Ungdomsboligbidrag

Ungdomsboliger får et årligt driftstilskud pr. m², der svarer til ca. 1.800 kr. pr. bolig. Udgiften finansieres inden for By- og Kulturforvaltningens eksisterende ramme for driftsstøtte til almene

106

boliger.

Overførsel af budget

Sagen medfører følgende budgetforskydning på budgetområde 2.2, Plan og Byg.

Fra 2015 til 2014 overføres der 5.500.000 kr. - budget 2014 udgør herefter 10.402.000 kr.

Budget 2015 udgør herefter 0 kr., og budget 2016 udgør ca. 14.451.000 kr.

Oversigt over budgetforskydning:

20142015 2016

16.662.000 -15.562.000 -1.100.000

Sagen vil medføre et midlertidigt kassetræk på 16.662.000 kr. i 2014 og 1.100.000 i 2015, som finansieres ved fremrykning af budget fra 2015 og 2016.

Sagen påvirker ikke det indførte anlægsloft og udvalgets serviceramme.

107

BILAG

1. Alment ungdomsboligbyggeri 2012 - 2016 (Alment ungdomsboligbyggeri 2012 - 2016.pdf)

 

13. Kvarterplan 5240/Vollsmose - fra boligområde til bydel

Åbent - 2013/149974

SAGSRESUMÉ

På byrådsmødet den 12/12 2012 blev udredningsarbejdet ”Fremtidens Vollsmose”, som byrådet havde bestilt i sensommeren 2012, fremlagt. Særligt udredningsrapporten ”Spor 1” behandlede de udfordringer, Vollsmose har omkring tryghed, monofunktionalitet, isolation og manglende sammenhænge med det øvrige Odense.

Rapporten anerkendte, at der igennem de seneste 12 år er sket omfattende renoveringer og forbedringer af de enkelte boliger. Forbedringer, der er kommet mange lejere til gode, men som ikke har ændret grundlæggende på boligområdets idé, plan, struktur og disponering.

Byrådet besluttede på den baggrund, at kommunen vil:

108

·         Understøtte boligorganisationernes arbejde for at få del i Landsbyggefondens midler.

·         Arbejde på og fremskynde etableringen af en letbanestrækning fra midtbyen til Vollsmose.

·         Arbejde for at gøre Vollsmose til en mere multifunktionel bydel med detailhandel, uddannelse og erhverv.

·         Indtænke, at park- og naturområderne i og udenfor Vollsmose skal sammenlægges for at ”åbne Vollsmose op”.

·         Understøtte, at Vollsmose indgår i kommunens investorstrategi.

For at skabe et samlet grundlag for dette blev det aftalt mellem parterne, Boligorganisationerne i Vollsmose og Borgmesterforvaltningen samt By- og Kulturforvaltningen, at der er behov for et planredskab – udarbejdelse af en kvarterplan - som forudsætning for en målrettet og langsigtet fysisk planlægning.

Med kvarterplanen bliver byrådets beslutning fra den 12/12 2012 konkretiseret og giver et billede af udviklingsmulighederne i området. Det er byrådets udspil til en dialog om Vollsmoses fremtid med områdets borgere og alle aktører med interesse for Vollsmoses udvikling.

Kvarterplanen sætter konkret retningen for, hvordan det skal lykkes at nå i mål. Planen anviser en realisering af visionerne i ”Bryd kanten – Åbn Vollsmose”. Den beskriver en metode og en række planprincipper, der kan benyttes i den langsigtede transformation af Vollsmose.

109

Det forventes, at en fysisk udvikling, som åbner bydelen op mod den omkringliggende by og landskabet, vil skabe et grundlag for nye beboelsesstrukturer, nye anvendelsesformer af bygninger, flerfunktionel udnyttelse af områdets friarealer og grønne områder, skabe platforme for, at virksomheder og øvrige institutioner etablerer sig i Vollsmose, øger trygheden for beboere samt bidrager til børns og unges fysiske aktivitet. På denne måde kan man udvikle området til et bedre sted at være for de nuværende og kommende beboere.

Kvarterplanen er udarbejdet i partnerskabet ”Vollsmose 2020” ved nedsættelse af en tværgående projektgruppe med bestyrelsen for Vollsmose 2020 som styregruppe.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen og Vollsmose 2020 bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

a. Kvarterplan 5240/Vollsmose.

b. Odense Kommune understøtter aktivt udarbejdelsen af helhedsplaner, detailplanlægning og lokalplaner i forbindelse med realiseringen af Kvarterplan 5240/Vollsmose.

BY- OG KULTURUDVALGET anbefaler indstillingen med den bemærkning, at Kvarterplanen ændrer navn til ”Kvarterplan Odense Nordøst/Vollsmose”.

110

Udvalget for Boligområder og Tryg By har skriftligt forholdt sig til sagen.

Udvalget anbefaler indstillingen med følgende bemærkninger til det videre arbejde med Vollsmoses fysiske udfordringer:

·         Udvalget anbefaler, at beboerne inddrages i planlægningen med hensyn til at skabe aktive beboere.

·         I forbindelse med realiseringen skal der være fokus på tiltrækning af nye beboergrupper, så der på sigt sker en ændring i beboersammensætningen. I den sammenhæng bør også indgå muligheder for nye ejerformer i Vollsmose.

·         Det er væsentligt, at der i arbejdet med de fysiske rammer indarbejdes målsætninger for tryghedsskabende og kriminalpræventive mål, samt at målene integreres direkte i planlægningen.

·         Udviklingen af Vollsmose skal være med til at bryde Vollsmoses isolation, herunder udvikling af erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter. I den sammenhæng er det vigtigt for udvalget, at etablering af et sundhedshus understøttes.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

111

I sensommeren 2012 igangsatte Odense Byråd et udredningsarbejde om den kommunale indsats i Vollsmose.

Udredningsarbejdet resulterede i to rapporter ”Fremtidens Vollsmose” spor 1 og spor 2. Rapporterne gennemgik og satte fokus på Odense Kommunes hidtidige håndtering af indsatser i Vollsmose.

Spor 1. rapporten behandlede den fysiske udvikling under overskriften ”De Fysiske Rammer - Vollsmoses kant skal brydes”. Spor 2. rapporten var mere specifik i forhold til målgruppen af unge i eller på kanten af kriminalitet under overskriften ”Fysiske indsatser”.

”De Fysiske Rammer - Vollsmoses kant skal brydes” tog udgangspunkt i de seneste 12 års undersøgelser og analyser af Vollsmose specifikt og mere generelt af udfordringerne i udsatte boligområder. Grundlæggende peger alt analysearbejde igennem de sidste 12 år på de samme udfordringer og mulige løsninger.

Det betyder ikke i denne sammenhæng, at de sidste 12 års mange investeringer i bygningsforbedringer, omdannelse af boliger til erhverv og tilføjelser af nybyggeri ikke har været vigtige for den enkelte beboer og for de institutioner, der har etableret sig i Vollsmose. Men de hidtidige investeringer har ikke grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan, struktur og disponering. Det har heller ikke ændret grundlæggende på de mål, der gennem de sidste 12 år har været formuleret for den overordnede udvikling af Vollsmose.

112

Udgangspunkt

Byrådet besluttede på mødet den 12/12 2012 de samlede mål for ”Fremtidens Vollsmose”. Mål, der både sætter fokus på en social og fysisk indsats i Vollsmose. Forventningen er, at indsatserne på begge områder skal supplere hinanden og samlet føre Vollsmose i en ny retning mod en integreret bydel i Odense.

Målene er følgende:

·         Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense

·         Et styrket civilsamfund

·         Et højere uddannelsesniveau

·         Flere i arbejde

·         Et højere indtægtsniveau

·         Mindre kriminalitet

·         Større tryghed

·         En mere blandet beboersammensætning

Kvarterplanen vil være med til at understøtte disse mål.

113

Byrådet anbefalede på baggrund af de sidste 12 år udvikling og på baggrund af de opsatte mål en række forhold, som Odense Kommune ville understøtte for at skabe forandringer i Vollsmose.

·         Odense Kommune vil arbejde for at understøtte boligorganisationernes arbejde for at få del i Landsbyggefondens midler med henblik på de langsigtede mål om ændring af ejerstrukturen i Vollsmose, herunder eventuelt nedrivning eller ombygning af udvalgte boligblokke.

·         Odense Kommune vil arbejde på og fremskynde etableringen af en letbanestrækning fra midtbyen til Vollsmose. Odense Kommune vil i samarbejde med boligorganisationerne arbejde hen mod at gøre Vollsmose til en mere multifunktionel bydel med detailhandel, uddannelse og erhverv.

·         Odense Kommune vil indtænke, at park- og naturområderne i og udenfor Vollsmose skal sammenlægges for at ”åbne Vollsmose op”.

·         Vollsmose tænkes med i kommunens investorstrategi på linje med øvrige strategiske byudviklingsprojekter med henblik på at øge eksterne parters interesse for en udvikling af bydelen Vollsmose.

Grundlaget for Kvarterplanen

Kvarterplanen er baseret på konklusioner og anbefalinger fra udviklingsarbejdet under overskriften ”Multifunktionel Bydel”, der blev gennemført under den sidste boligsociale helhedsplan og resulterede i publikationen ”Bryd kanten – åbn Vollsmose” fra 2012. Publikationen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Odense Kommune og boligforeningerne Højstrup, OAB og FAB, beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden.

Kvarterplanen bygger endvidere på udredningen og beslutninger under overskriften ”Fremtidens 114

Vollsmose”, som byrådet godkendte den 12/12 2012, samt forudsætningerne fra ansøgningen til infrastrukturmidler fra Landsbyggefonden i efteråret 2013. Infrastrukturmidlerne er en del af de midler, der blev afsat i statens boligpakke fra 2010.

I bogen ”Arkitektur, der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde” opstilles ni statements om fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De ni statements opsummerer meget præcist de udfordringer, som også er kendetegnende for Vollsmose.

·         Området lukker sig om sig selv

·         Boligområdet har intet centrum og intet hierarki

·         Arkitekturen er uden entydig identitet

·         Boligområdet har et dårligt image

·         Der er dårlig sammenhæng mellem ude og inde

·         Boligerne ligner hinanden og kan ikke tilpasses den enkelte beboer

·         Bygningerne mangler arkitektonisk bearbejdning

·         Der mangler funktioner og destinationer

·         Dyre renoveringer sker på forkert grundlag

Tilblivelse

I januar 2013 blev der etableret et implementeringssekretariat med det formål at sikre en tværgående 115

implementering af alle byrådets beslutninger fra den 12/12 2012. På byrådets kvartalsmøde i april blev byrådet orienteret om implementeringsplan for program ”Fremtidens Vollsmose”. Som et led heri blev det besluttet, at der som en forudsætning for en målrettet og langsigtet fysisk planlægning er behov for et planredskab – udarbejdelse af en kvarterplan.

I forlængelse af beslutningen om udarbejdelse af en kvarterplan blev der indgået en aftale mellem Vollsmosesekretariatet ”Vollsmose 2020”, By-og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen om nedsættelse af en fælles projektgruppe med Vollsmose 2020 bestyrelsen som styregruppe med henblik på udarbejdelse af en kvarterplan.

De centrale parter - beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune har løbende drøftet kvarterplanens indhold gennem Vollsmose 2020 bestyrelsen og endeligt godkendt den på mødet den 4/11 2013.

Kvarterplan – et nyt redskab

En Kvarterplan er først og fremmest en fysisk plan, der anviser principper for, hvordan man via fysiske forandringer og tiltag kan udvikle et område - og dermed transformere Vollsmose fra et boligområde til en bydel i Odense.

Kvarterplan 5240/Vollsmose tager som beskrevet udgangspunkt i byrådets beslutning og Spor 1. Rapportens anbefaling om, at analyserne af Vollsmose i publikationen ”Bryd Kanten – Åbn Vollsmose” skal danne grundlag for den fremtidige planlægning.

116

Publikationen beskriver ønsket om forandring på følgende måde:

”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af firesporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service”.

Kvarterplan 5240/Vollsmose er i udgangspunktet et udspil til en dialog om Vollsmoses fremtid i samspil med, og med inddragelse af borgerne, boligorganisationer, eksisterende og potentielle nye aktører og ejere i området mfl.

Kvarterplanen er fysisk afgrænset af jernbanen mod syd, kommunegrænsen mod øst og Odense Fjord mod nord, og mod vest afgrænses planen af kvarteret omkring Risingsvej. Eftersom kvarterplanen tager stærkest afsæt i Vollsmose og er tiltænkt som dialogoplæg til en fysisk helhedsplan, er kvarterplanen primært koncentreret

omkring Vollsmose.

Kvarterplanens indhold

Kvarterplanen har et tredelt formål, som er beskrevet i planen på følgende måde:

117

·         Den er en dialogplan, der skal finde og skabe viljen til at bryde kanten til Vollsmose.

·         Den skal udpege områder og anvise principper for, hvor og hvordan man kan udvikle Vollsmose fra lukket beboelsesområde til åben bydel.

·         Den er baggrund for den dialog, de beslutninger og de handlinger, der skal iværksættes i forbindelse med en kommende fysisk helhedsplan for Vollsmose.

Kvarterplanens hovedgreb er et oplæg til en ny struktur ved etablering af en promenade, pladser og en letbane igennem Vollsmose, der sammen med en ny bygade forbinder Ejbygade og Vollsmose Allé ved en forlængelse af Risingsvej. Hovedgrebet (infra)struktur er et af fire temaer. De øvrige tre temaer skal forstås som de områder, hvor der er størst potentiale for at understøtte kvarterplanens formål. Temaerne er:

”Park/landskab” ”Bolig/bebyggelse” ”Centrum/funktioner”

Temaerne er de grundelementer, som området består af og således de fysiske ”byggeklodser”, man har til at udvikle området med, og som er rammen om for det levede liv.

Kvarterplanen definerer ud over hovedgrebet tre fokusområder, hvor der vurderes at være det største potentiale for at understøtte kvarterplanens formål. Overskrifterne for de tre fokusområder er ”Velkommen”, ”Vollsmose C+” og ”Parkgennembrud”.

118

For hvert fokusområde angiver kvarterplanen planprincipper og forslag til handlinger, som er illustreret. Der er for alle områder vist eksempler på, hvordan en ny infrastruktur kan etableres, hvordan park og landskab udnyttes, hvilke funktioner området kan rumme samt eksempler på ændring af bebyggelsen.

Proces og tidsplan

Kvarterplanens udpegninger, principper og forslag til handlinger er den platform, som kan danne grundlag for dialogen om ”det muliges kunst” og den gradvise tranformation af Odense NØ/Vollsmose.

Den præcise placering/realisering fastlægges i den kommende fysiske helhedsplan sammen med analysen af livet, rummet og bygningerne. Kvarterplanen er ikke forpligtende i forhold til, hvor hovedgrebet præcist skal etableres.

Første skridt bliver udarbejdelsen af en fysisk helhedsplan, som er et krav fra Landsbyggefonden i forbindelse med ansøgningen om infrastrukturmidler. I forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen vil der blive udarbejdet mere konkrete scenarier, som beskriver, hvordan Vollsmose kan komme til at se ud. Sideløbende vil der være et informations- og kommunikationsforløb over for borgerene og øvrige interessenter. Senere følger detailplanlægning og lokalplaner i den udstrækning, det er nødvendigt for de konkrete forandringer.

Partnerskabet Vollsmose 2020 vil være omdrejningspunktet for den videre proces med bestyrelsen som den centrale aktør.

119

ØKONOMI

Vedtagelsen af Kvarterplanen vil ikke have nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af konkrete helhedsplaner for infrastruktur og øvrige tiltag, der skal understøtte realiseringen af Kvarterplanen, vil behovet for kommunal medfinansiering blive rejst.

BILAG

1. Kvarterplan for Vollsmose - oplæg til dialog (Kvarterplan for Vollsmose - oplæg til dialog.pdf)

 

14. Sundhedshus - Nordøst/Vollsmose

Åbent - 2012/160708

SAGSRESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 21/12 2011 at sælge ejendommen Vollsmose Allé 12, ”Østerhøj”, til Dan Mark Ejendomme A/S. Som et led i at forenkle skel og matrikler overtog Odense Kommune en del af centergangen og forpligtede sig samtidig til at afsøge og udvikle mulighederne for at etablere sundhedsfunktioner/sundheds-hus i de nederste etager af Østerhøj. Etableringen skulle ses i forhold til ønsket om en platform for erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter.

120

Udviklingsopgaven blev lagt i partnerskab mellem Region Syddanmark, University College Lillebælt (UCL) og Odense Kommune. Direktørgruppen nedsatte en styregruppe med repræsentanter for de deltagende parter, og der blev tilknyttet en projektleder fra UCL til at understøtte udviklingsarbejdet. Arbejdet har haft fokus på to forhold, en sundhedsfaglig og en bygningsmæssig.

I juni 2013 forelå et notat, der opstiller en række forretningsmodeller for tilgangen til et sundhedshus. Oprindeligt havde udviklingsarbejdet fokuseret på liberale sundhedserhvervs ønske om, at et lægehus kunne være omdrejningspunktet. Dette ønske måtte opgives under udviklingsprocessen af flere årsager. Styregruppen aftalte i august 2013, at der målrettet skulle arbejdes med et sundhedshus med eksisterende sundhedstilbud som omdrejningspunktet. Dette udviklingsarbejde er nu afsluttet, og der foreligger et forslag om samling af fem kommunale sundhedstilbud på samme adresse.

Forslaget bygger på en sundhedsfaglig tilgang, hvor en samling og udbygning af kommunale tilbud i et fælles sundhedshus vurderes til at ville medvirke til at understøtte målsætningerne i både Sundhedspolitikken og Ny Virkelighed – Ny Velfærd, og give en række konkrete sundhedsfaglige fordele, blandt andet:

Reduktion af ulighed i sundhed Stærkere faglige miljøer Synergi mellem eksisterende tilbud Bedre rekruttering af de rette borgere til rette tilbud Styrkelse af civilsamfundet gennem øget inddragelse af frivillige

Forslaget bygger ligeledes på en bygningsmæssig tilgang, som understøtter ønsket om i større udstrækning at udnytte brugen af kommunale bygninger. Med den baggrund, er idéeen om at placere 121

et sundhedshus i Østerhøj heller ikke længere en del af løsningen:

Dan Mark har succes med at udleje Østerhøj til ungdomsboliger Bygningen er ikke særlig velegnet til ombygning Odense Kommune har ved overtagelsen af centergangen og andre kommunale bygninger i området mulighed for

at optimere brugen af kommunale bygninger

Styregruppen for udviklingsarbejdet anbefaler, at der etableres et sundhedshus som en del af erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter. By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen sideløbende arbejdet på forslag til, hvordan de kommunale arealer i området kunne udnyttes. Sundhedshuset skal ses i relation til dette arbejde og eksisterende aktører i området, herunder kulturhus, bibliotek, svømmehal og Vollsmose 2020, skal indgå i det konkrete udviklingsarbejde. De to udviklingsopgaver vil med denne beslutning smelte sammen til en samlet indsats. Desuden vil der i forlængelse af byrådets beslutning ske en konkret forhandling med Regionen, UCL og Dan Mark Ejendomme om hver deres bidrag til udvikling af området.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. De kommunalt ejede bygninger Vollsmose Allé 14, 16 og 18 ombygges og optimeres, så der i sammenhæng med eksisterende institutioner skabes plads for et sundhedshus som beskrevet.

b. Udviklingsarbejde forankres i By-og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen.

c. Organiseringen af Sundhedshuset skal ses i sammenhæng med sagen om en samlet organisering i sagen ”Fremtidens Vollsmose – Genstart”.

d. Stillingerne i organisationen vil blive besat i overensstemmelse med ansættelsesretlige/juridiske rammer for overflytning af medarbejdere. Der kan blive behov for opslag af yderligere stillinger.

e. Der afsættes en ny anlægsbevilling til sundhedshuset på 9.750.000 kr. i 2014 og 250.000 kr. i 2015. Bevillingen frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget

f. Anlægsbevillingen til sundhedshuset finansieres jf. tabel.

122

Kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Anlægsbevilling til sundhedshus                0 9.750.000 250.000 0 0 0

FinansieringDrift MOAfledt drift sundhedshuset (BKU) 115.000 115.000 115.000 115.000 115.000

Driftsbesparelse BUU (husleje + forbrug)   0 0 -399.000 -399.000 -399.000 -399.000

Driftsbesparelse ÆHU (husleje + forbrug)   0 -161.000 -370.000 -370.000 -370.000 -370.000

Fraflytningssyn BKU   0 150.000 700.000 0 0 0Omprioritering sundhedsmidler ØKU  -2.100.000 0 0 0 0 0

Omprioritering boligstrategiske midler ØKU

 -500.000 0 0 0 0 0

AnlægStrategisk udviklingspulje ØKU -3.500.000 -600.000 -600.000 0 0 0

Ombygning Dalumvej BKU   0 -1.000.000 0 0 0 0

Kassepåvirkning  6.100.000 -8.254.000 304.000 654.000 654.000 654.000'-' = udgift/underskud, '+' = indtægt/overskud

Udvalget for Boligområder og Tryg By har haft sagen i høring og anfører følgende:

Siden starten af Udvalget for Boligområder og Tryg By’s arbejde har et af udvalgets interesseområder været Vollsmose og udviklingen af området. I den forbindelse har spørgsmålet om

123

et samlet sundhedshus været dagsordensat, både i forhold til Odense Kommunes engagement, men også i forhold til Regionens ansvar for sundhedstilbud tæt på borgerne i Vollsmose. Udvalget anbefaler derfor helt naturligt indstillingen med følgende bemærkninger til det videre arbejde:

·         Udvalget anbefaler, at der i udformningen af et sundhedshus og sundhedstiltag er fokus på, at området huser mange borgere med en ringe sundhedstilstand.

·         Regionens sundhedstilbud bør indgå i videst muligt omfang, herunder Indvandrermedicinsk klinik, som vil kunne bidrage positivt til udviklingen på sundhedsområdet i Vollsmose.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling med den tilføjelse, at Sundhedssekretariatet inddrages i processen omkring etablering af det nye fælles sundhedshus.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

På byrådsmødet den 21/12 2011 blev det besluttet at frasælge ejendommen Vollsmose Allé 12, ”Østerhøj”, til Dan Mark Ejendomme A/S. Som en del af salgskontrakten var der indlagt en forpligtelse til at afsøge og udvikle et koncept for den fremtidige anvendelse af Østerhøj med henblik på at realisere Østerhøj som platform for erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter. Herunder lå en specifik beskrivelse af mulig indretning af ejendommens 1. etage til sundhedshverv, samt 2. og 3. etage til midlertidig beboelse/ophold for brugere af husets sundhedsfaciliteter.

Udviklingsopgaven omkring etablering af et sundhedshus i Vollsmose blev lagt i partnerskab mellem Region Syddanmark, University College Lillebælt (UCL), Vollsmose 2020 og Odense Kommune.

124

Odense Kommunes direktørgruppe udpegede de kommunale repræsentanter til en styregruppe under ledelse af Borgmesterforvaltningen og med deltagelse af de øvrige parter. Partnerskabet ansatte en projektleder fra UCL til at forestå udviklingsarbejdet.

Udgangspunktet for de indledende drøftelser i styregruppen var et ønske om, at en involvering af de liberale sundhedserhverv i form af et egentligt lægehus skulle udgøre omdrejningspunktet for sundhedshuset. I notatet af juni 2013 er der opstillet en række forretningsmodeller for denne tilgang.

I udviklingsarbejdet har det dog vist sig meget vanskeligt dels at tiltrække privatpraktiserende læger og dels at tildele ydernumre på særlige vilkår. Styregruppen vurderede derfor i august 2013, at der skulle ændres på den lagte strategi og i stedet ses på mulighederne for at samle kommunale sundhedserhverv som omdrejningspunkt.

Borgmesterforvaltningen har i samarbejde med styregruppen defineret de konkreter indsatser og institutioner på sundhedsområdet, der i dag er lokaliseret i Vollsmose, og som har borgere i og omkring Vollsmose som deres primære brugere. Gennemgang og vurdering er gennemført ved bilaterale møder med styregruppens medlemmer, relevant fagpersonale fra forvaltningerne udpeget af styregruppen samt øvrige parter i Odense Kommune med indsigt i sundhedsområdet.

Der er udarbejdet et notat, der afdækker, hvilke indsatser der i dag har aktiviteter på sundhedsområdet i Vollsmose, samt hvilke indsatser der konkret vil kunne indgå i et kommende sundhedshus. Region Syddanmarks og UCL’s engagement og bidrag er også beskrevet i notatet. Notatet skitserer samlet udgangspunktet for dimensioneringen af sundhedshuset. Dertil kommer, at der i det videre udviklingsarbejde vil blive arbejdet på involveringen af frivillige organisationer som en vigtig del af den fremtidige opgaveløsning på sundhedsområdet. Liberale sundhedserhverv er

125

stadig et vigtigt element i en platform for erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter og vil blive udviklet i samarbejde med Regionen og Dan Mark Ejendomme med flere.

Sundhedsstrategiske overvejelser omkring fælles sundhedshus

Et fælles sundhedshus i Nordøst vil være med til at opfylde en række sundhedsfaglige og strategiske målsætninger. Herunder vil et sundhedshus eksempelvis bidrage til at understøtte målsætningerne i Sundhedspolitikken om at skabe rammer for, at borgerne kan være med til at tage hånd om deres egen sundhed, øge hjælpen til borgere med kronisk sygdom og styrke samarbejdet med civilsamfundet.

Derudover vil et fælles sundhedshus også understøtte principperne i Ny Virkelighed – Ny Velfærd om at mindske de barrierer, der er for samarbejde på tværs af forvaltningerne, samt at man skal forebygge frem for at lave brandslukning. Et stærkt kommunalt sundhedstilbud i Nordøst vil sætte fokus på social lighed i sundhed og medvirke til at øge den; blandt andet gennem øget tilgængelighed og fokus på målgruppens særlige karakteristika.

Samarbejdet med praktiserende læger

Erfaringer fra andre kommuner sammenholdt med den nuværende organisering af almen praksis viser, at det ikke er hverken realistisk eller nødvendigt at få praktiserende læger til at flytte ind i et kommunalt sundhedshus i første omgang. De kommuner, hvor det er lykkedes at få praktiserende læger med i kommunale sundhedshuse er typisk kendetegnet ved, at de ikke har et sygehus, og de praktiserende læger og vagtlægeordningen spiller derfor en større rolle i sundhedsarbejdet end i de byer, hvor der er et sygehus. Det anbefales i stedet, at der fokuseres på at få gode samarbejdsaftaler med de praktiserende læger, og at det sikres, at det kommunale sundhedshus bliver en attraktiv samarbejdspartner, som lægerne også selv vil opsøge. Behovet for fysisk at få lægerne inden for

126

døren, vil senere kunne revurderes.

Styrke faglige miljøer

En sundhedsfaglig fordel ved at samle flere forskellige tilbud i et fælles sundhedshus er, at det vil forbedre de faglige miljøer samt samarbejdet imellem faggrupper. Derudover vil det forbedre samarbejdet på tværs af forvaltninger og eksisterende ydelser i form af mere faglig sparring og samarbejde. Denne viden er en af de erfaringer, man har fra andre kommuner, hvor man har valgt at samle de borgerrettede tilbud. Der foregår allerede i dag samarbejde mellem en række af de kommunale tilbud i området, og det samarbejde vil blive yderligere styrket ved en samling og give en mere helhedsorienteret tilgang med udgangspunkt i borgerens behov.

En samling af kommunale tilbud vil også medvirke til, at der kan opbygges flere specialkompetencer omkring den borgergruppe, som bor i lokalområdet, og derved gøre det nemmere at bringe disse kompetencer i spil i samarbejdet med andre aktører.

Samarbejde med frivillige om sundhedsopgaven

I Sundhedspolitikken er samarbejdet med frivillige og civilsamfund beskrevet som et af de midler, der skal bruges i forbindelse med implementeringen. Der findes gode erfaringer – både nationalt og internationalt – med at inddrage frivillige i løsningen af sundhedsopgaven i lokalsamfund. Der findes blandt andet viden om, at man ved at lave robuste lokalsamfund kan være med til at reducere uligheden i sundhed. Endvidere findes der en række evidensbaserede metoder fra blandt andet England, som vil kunne integreres i et sundhedshus i Vollsmose, eksempelvis ”Community Health Champions”. Resultaterne viser sig også på andre områder end sundhed, eksempelvis i reduktion af kriminalitet og øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

127

Rekruttering af borgere til kommunale tilbud

Erfaringer fra både Odense og andre kommuner viser, at det ofte er svært at rekruttere de rette borgere til de rette tilbud. Det er således ikke altid de borgere, der har størst behov for hjælp, der selv henvender sig, men derimod de borgere, der i forvejen er meget optaget af deres egen sundhed. Ved at lægge flere ydelser fra flere forskellige aktører i samme hus, vil man øge muligheden for at rekruttere de rette borgere – ikke mindst, hvis sundhedstilbuddene bliver tænkt sammen andre kommunale og frivillige tilbud, der i højere grad er målrettet disse borgere.

Ny tilgang til mødet med borgeren giver adfærdsændringer

Et nyt fælles sundhedshus i Nordøst giver en række muligheder for at eksperimentere med, hvordan Odense Kommune gennem tilrettelæggelsen af ydelser og tilbud kan sikre en reel adfærdsændring hos borgeren. Det skal ske gennem vidensbaserede metoder, eksempelvis i form af nudging, som er en af de metoder, der fremhæves i sundhedspolitikken for Odense Kommune.

Proces for etablering

Sundhedssekretariatet i Odense Kommune er med til at stå for processen omkring etableringen af det nye fælles sundhedshus; blandt andet for at sikre, at der sker en kobling til andre igangværende initiativer på sundhedsområdet i og på tværs af forvaltningerne. Det vil ske gennem inddragelse af både interne og eksterne aktører inden for sundhed, velfærdsteknologi og udvikling osv.

Processen omkring et fælles sundhedshus giver mulighed for, at der i Odense Kommune opnås mere tydelighed – og enighed om – hvordan borgeren mødes ved første kontakt. Det er en god mulighed

128

for at arbejde med tidlig opsporing og tidlig indsats, og der kan være mulighed for at tænke på tværs af traditionelle forvaltningsskel. Det er en proces, der allerede er i gang, og hvor processen om et sundhedshus i Nordøst kan være spydspids for den mere generelle proces for sundhedshuse i Odense Kommune.

Elementerne i sundhedshuset

Odense Kommune bidrager til sundhedshuset med følgende sundhedsfremmende indsatser placeret i henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen:

Sygeplejeklink, en klinik, der retter sig mod borgere, der har brug for ydelser fra hjemmesygeplejesker (Ældre- og Handicapforvaltningen)

Mimers Brønd, et værested og støttefunktion for ældre, der samtidig varetager rådgivning og sundhedsfremmende indsats (Ældre- og Handicapforvaltningen)

Krathuset, der fungerer som værested og støttefunktion for sindslidende og udsatte grupper og ligeledes har til opgave at understøtte lighed i sundhed for målgruppen (Ældre- og Handicapforvaltningen)

Sundhedscenter Vollsmose, der tilbyder rådgivning og vejledning om forebyggelse og sundhedsfremme for socialt udsatte (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)

Sundhedsplejen, der retter sig mod børn og nye forældre (Børn- og Ungeforvaltningen)

Afdækningsarbejdet har også involveret institutioner fra Odense Kommune, hvor det ud fra en faglig begrundelse er vurderet, at det ikke vil være relevant at indgå som direkte part i et sundhedshus. Dette gælder for Tandplejen (Børn- og Ungeforvaltningen) og for Hjemmesygeplejen (Ældre- og Handicapforvaltningen).

Region Syddanmark ønsker at bidrage med sparring, rådgivning og udvikling, blandt andet gennem en praksiskonsulent forankret i Indvandrermedicinsk Klinik og Regionen. Praksiskonsulentstillingen

129

er med forbehold for politisk godkendelse i regionen. Regionen vil også yde bidrag i forhold til at facilitere nedsættelse af ydernumre i sundhedshuset. Samtidig vil der i forlængelse af byrådets beslutning blive indledt forhandlinger om, at Jordemodercenteret, der på nuværende tidspunkt ligger i tilknytning til Sundhedsplejen, flytter med over i et kommende sundhedshus.

UCL vil i forbindelse med et kommende sundhedshus tilbyde kompetenceudvikling for både professionelle og brugere samt bidrage med vidensopbygning, kvalitetsudvikling og evaluering, inddragelse af studerende i indsatser og på sigt etablering af klinisk undervisning.

For Regionen og UCL gælder det, at der træffes beslutning om de konkrete bidrag, når sundhedshusets profil er yderligere defineret.

Beliggenhed – rammebeskrivelse

I udviklingsforløbet har flere placeringer af sundhedshuset været drøftet. Udgangspunktet var byrådets beslutning om salg af Østerhøj og ønsket om at se på mulighederne i de nederste etager af denne bygning. Desuden har der været set på mulighederne for at etablere sundhedshuset som en del af selve centeret ”Vollsmose Torv”. Sidst har der været set på mulighederne for at optimere bruge af eksisterende kommunale bygninger i området, særligt omkring den nyerhvervede centergang og den bygning, der tidligere har huset Vollsmose Sekretariatet.

By- og Kulturforvaltningen – Ejendom har udarbejdet en business case på mulighederne og undersøgt de reelle muligheder for, om de kommunale arealer både vil kunne huse de eksisterende institutioners funktioner, særligt bibliotek og kulturhus, samtidig med, at der skabes plads til et sundhedshus i området. Ejendom vurderer, at det er muligt inden for rammerne af de eksisterende

130

bygninger gennem nytænkning, optimering af lokalebrug og synergier mellem samtlige institutioner at skabe den fornødne plads.

By- og Kulturforvaltningen – Kultur har sideløbende med udviklingen af et sundhedshus arbejdet på udviklingen af netop de kommunale arealer. Der har været nedsat en arbejdsgruppe på tværs af By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen og Vollsmose 2020. Udgangspunktet for dette arbejde har været en helhedsorienteret anvendelse af de arealer, der udgør den kommunale del af centergangen (det tidligere "restaurant Mosen") og områderne og lokalerne i tilknytning hertil som bibliotek, kulturhus m.m. Arbejdsgruppen skulle desuden se på mulighederne for at binde arealerne sammen med CampU (den tidligere Humlehaveskole) og de bygninger, kommunen ejer, og som tidligere har været anvendt til det tidligere Vollsmose Sekretariat.

Arbejdsgruppen har arbejdet med udgangspunkt i Initiativaftalen (aftale med staten fra 2011), hvor der er lagt vægt på at fremme erhvervs-, uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter og konklusioner og anbefalinger fra udviklingsarbejdet under overskriften ”Multifunktionel Bydel”, der blev gennemført under den sidste boligsociale helhedsplan og resulterede i publikationen ”Bryd kanten – åbn Vollsmose” fra 2012. I ”Bryd kanten” lægges der vægt på en styrkelse af Centerområdet som bydelens centrum. Arbejdsgruppen har ikke færdiggjort dette arbejde, men de foreløbige konklusioner og ønsker om etablering af et sundhedshus i de kommunale arealer understøtter samlet intentionerne. I forbindelse med byrådets beslutning om etablering af et sundhedshus og frigivelse af midler hertil anbefales det, at de to udviklingsopgaver sammensmeltes.

Dan Mark Ejendomme A/S vil arbejde videre på at indrette den underste etage og første sal af Østerhøj til liberale sundhedserhverv i tilknytning til sundhedshuset. Dan Mark ser gerne, at der skabes en fælles foyer/reception ved at sammenbygge Østerhøj og centeret. Dan Mark arbejder desuden med, at den øvrige del af bygningen bliver permanente ungdomsboliger.

131

Organisering

På byrådsmødet, hvor denne sag behandles, behandles samtidig sagen om ”Fremtidens Vollsmose - Genstart”. I denne sag fremsættes der forslag til en ny organisering af de samlede kommunale indsatser i Vollsmose. Den fremtidige organisering af sundhedshuset vil indgå i den nye organisering.

Effekt og monitorering

På byrådsmødet, hvor denne sag behandles, behandles samtidig sagen om ”Fremtidens Vollsmose - Genstart”. I denne sag fremsættes der forslag til en effektstyringsmodel, hvor alle indsatser fremover skal arbejde med effektstyring i relation til de otte målsætninger for Vollsmose. Sundhedshuset vil blive en del af denne proces.

ØKONOMI

Sundhedshuset etableres i eksisterende kommunale bygninger. Der afsættes 10 mio. kr. til ombygning og indretning. Forbrugsafgifterne flyttes fra de eksterne lejemål til sundhedshuset. Der er endnu ikke foretaget en opgørelse af rengøringsudgifterne på henholdsvis de gamle lejemål og sundhedshuset. Dette foretages i forbindelse med budgetopfølgningen 1/10 2014.

Flytningen fra de eksterne lejemål til sundhedshuset bidrager med 2,4 mio. kr. Desuden allokeres der 0,5 mio. kr. fra den boligstrategiske pulje 2013, 4,7 mio. kr. fra den strategiske byudviklingspulje, 1,0 mio. kr. fra overskud på ombygning Dalumvej samt 2,1 mio. kr. fra sundhedsmidlerne. Samlet set giver dette over perioden 2013-2018 en kasseforbedring på 0,3 mio. kr.BILAG

132

Ingen bilag.

 

15. Økonomiaftale for 2014 - 300 mio. kr. til sundhedsområdet (udmøntningssag)

Åbent - 2013/149463

SAGSRESUMÉ

Regeringen præsenterede i maj 2013 sundhedsudspillet: ”Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen”. Udspillet var udgangspunkt for prioriteringen af det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen i aftalen om kommunernes økonomi for 2014. På denne baggrund har kommunerne med økonomiaftalen for 2014 fået et permanent løft på 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Midlerne fordeles til kommunerne over bloktilskuddet og skal understøtte de kommunale indsatsområder i sundhedsaftalerne og fokusere på den patientrettede forebyggelse og de borgere, der har forløb på tværs af sektorer. Dermed skal midlerne understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren.

Ifølge økonomiaftalen skal anvendelsen af midlerne aftales i regi af sundhedsaftalerne, hvor der ligeledes følges op på resultater og erfaringer. I den forbindelse er der blandt de 22 Syddanske kommuner en fælles forståelse af, at midlerne skal understøtte initiativer under sundhedsaftalerne, men også at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte kommuner er i forhold til at indfri de politiske mål på sundhedsområdet.

133

Odense Kommunes andel udgør årligt 10,52 mio. kr. Det foreslås, at Økonomiudvalget træffer beslutning om de overordnede rammer for udmøntningen af midlerne på sundhedsområdet, og at Strategisk Sundhedsgruppe herefter udpeger konkrete projekter og/eller driftsopgaver i forvaltningerne inden for disse rammer. Konkret foreslås midlerne afsat til initiativer med fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, patientrettet forebyggelse samt indsatser og udviklingsprojekter under de kommende Sundhedsaftaler.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at puljen til en styrket forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundhedsområdet på 10.521.000 kr. i 2014 og overslagsårene på områder med overførselsadgang udmøntes som følger:

a. 2.000.000 kr. til projekter med fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.

b. 3.500.000 kr. til patientrettet og borgerrettet forebyggelse – herunder afklaring/afprøvning af ny model for sundhedshus i Odense Kommune.

c. 3.749.000 kr. afsættes til indsatser under de kommende Sundhedsaftaler.

d. 1.272.000 kr. svarende til 2 stillinger inkl. pension og overhead overføres til Odense Kommunes Sundhedssekretariat placeret under Ældre- og Handicapudvalget.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

134

SAGSFREMSTILLING

Regeringen præsenterede i maj 2013 sundhedsudspillet: ”Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen”. Udspillet var udgangspunkt for prioriteringen af det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen i aftalen om kommunernes økonomi for 2014. På denne baggrund har kommunerne med økonomiaftalen for 2014 fået et permanent løft på 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Midlerne skal understøtte de kommunale indsatsområder i sundhedsaftalerne og fokusere på den patientrettede forebyggelse og de borgere, der har forløb på tværs af sektorer. Dermed skal midlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Midlerne fordeles over bloktilskuddet.

Af både regionernes og kommunernes økonomiaftaler fremgår det, at den patientrettede forebyggelsesindsats for kommuner og regioner omfatter fire mål:

•      Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser

•      Færre forebyggelige indlæggelser

•      Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser

135

•      Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene

Disse nationale mål svarer til den første af de syddanske fælles politiske målsætninger for Det nære sundhedsvæsen: Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelse. De nationale mål gælder både for kommuner og regioner, der som led i sundhedsaftalerne skal opstille målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats.

Kommunens udmøntning af midlerne skal derfor ses i sammenhæng med ovenstående målsætninger og bidrage til udvikling af indsatser på tværs af sektorer og eventuelt også på tværs af kommuner. I den forbindelse er der blandt de 22 Syddanske kommuner en fælles forståelse af, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte kommuner er i forhold til at indfri de politiske mål på sundhedsområdet. Det betyder også, at der er forskel på, hvordan man anvender midlerne blandt de syddanske kommuner. For Odense Kommunes vedkommende har vi allerede nu en række eksisterende initiativer, der understøtter den aftalte målsætning om at fokusere på den patientrettede forebyggelse og de borgere, der har forløb på tværs af sektorer.

Det er aftalt, at erfaringerne med anvendelse af midlerne drøftes med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i foråret 2015. KL vil derfor, som en del af opfølgningsprocessen, indsamle dokumentation i KKR-regi for anvendelse af midlerne og de konkrete indsatser, som kommunen iværksætter.

Med dette in mente foreslås Odense Kommunes andel, som årligt udgør 10,35 mio. kr., udmøntet inden for 3 overordnede rammer på sundhedsområdet. Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. til initiativer med fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer – herunder integrated

136

eller shared care løsninger.

Der afsættes herudover en ramme på 3,5 mio. kr. til styrkelse af den patientrettede og borgerrettede forebyggelse. Med henvisning til de nævnte 4 fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats i aftaleteksten mellem regeringen og KL vurderes det, at der kan opstå behov for at øge Odense Kommunes sygeplejefaglige kompetencer for at leve op til aftalen, men det beror på en konkret vurdering, når målene i sundhedsaftalen for Region Syddanmark kendes. Som led i styrkelse af den borgerrettede forebyggelse afsættes der midler til etablering af sundhedshus(e) i Odense Kommune. Til understøttelse af den patientrettede og borgerrettede forebyggelse vurderes der behov for en styrkelse af analyse- og dokumentationsressourcerne i Odense Kommunes Sundhedssekretariat svarende til 1 stilling.

Endelig afsættes der 3,749 mio. kr. til arbejdet med de kommende sundhedsaftaler – herunder deltagelse i fælles udviklingsprojekter. Det vurderes, at der er behov for at styrke arbejdet med sundhedsaftalerne og den efterfølgende opfølgning samt deltagelse i udviklingsprojekter, og derfor afsættes der budget til løn til 1 stilling i Sundhedssekretariatet. De nævnte stillinger medfører, at Sundhedssekretariatet skal tilføres 1,2 mio. kr. inkl. pension og overhead.

ØKONOMI

Sagen påvirker ikke kassen.

2014 og frem

Pulje til forebyggelse på sundhedsområdet (+) 10.350.000 kr.Sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer (-) 2.000.000 kr.137

Patientrettet og borgerrettet forebyggelse (-) 3.500.000 kr.Sundhedsaftalerne (-) 3.578.000 kr.2 stillinger i Odense Kommunes Sundhedssekretariat (overføres til ÆHU)

(-) 1.272.000 kr.

I alt 0 kr.BILAG

Ingen bilag.

 

16. Aftale om økonomien for folkeskolen i skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune

Åbent - 2013/172055

SAGSRESUMÉ

Den 30/10 2013 indgik partierne bag Budget 2014 en aftale om økonomien for folkeskolen gældende for skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune.

Aftalen betyder, at besparelsen på folkeskoleområdet for skoleåret 2014/2015 på 42 mio. kr., som byrådet vedtog den 9/10 2013, bliver fjernet. Dertil kommer, at der er et ønske om en ansvarlig vikardækning på skolerne, hvorfor vikarpuljen tilføres 10 mio. kr. i 2014.

Til finansiering i 2014 skal der ske en yderligere afdækning af besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen. Såfremt der ikke findes tilstrækkelig finansiering på Børn- og

138

Ungeudvalgsområdet, vil et manglende restbeløb blive finansieret via kassen.

For en mere varig løsning på folkeskoleområdet for 2015 og frem igangsættes der en budgetanalyse, hvor der tages afsæt i innovationspotentialet på folkeskoleområdet. Analysen skal indgå i udarbejdelse af Budget 2015.

Endelig er der behov for en tæt opfølgning på implementering af folkeskolereformen og den samlede økonomi på børne- og ungeområdet. Der skal derfor ske månedsvise afrapporteringer til Økonomiudvalget.

Aftalen af 30/10 2013 mellem forligspartierne er vedlagt som bilag.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. Tillægsbevilling på 17.300.000 kr. i 2014 og 24.700.000 kr. i 2015 på området med overførselsadgang under Børn- og Ungeudvalget til fjernelse af besparelse på folkeskoleområdet. Tillægsbevillingen finansieres i 2014 i det omfang, det er muligt, af Børn- og Ungeudvalget (jf. indstillingspunkt c.). Et eventuelt manglende restbeløb finansieres af kassen. I 2015 skal budgetanalysens resultater (jf. indstillingspunkt d.) indgå i finansieringen af tillægsbevillingen.

b. Tillægsbevilling på 10.000.000 kr. i 2014 på områder med overførselsadgang under Børn- og Ungeudvalget til styrkelse af vikarpuljen. Tillægsbevillingen finansieres i det omfang, det er muligt, af Børn- og Ungeudvalget (jf. indstillingspunkt c.). Et eventuelt manglende restbeløb finansieres af kassen.

c. Til finansiering af fjernelse af besparelse på folkeskoleområdet og styrkelse af vikarpulje i 2014 skal Børn- og Ungeudvalget udarbejde et forslag, som afdækker yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og

139

Ungeforvaltningen i 2013 og frem. Forslaget besluttes af Børn- og Ungeudvalget på mødet den 3/12 2013 og forelægges Økonomiudvalget på mødet den 18/12 2013.

d. Der igangsættes en budgetanalyse vedrørende en varig løsning på folkeskoleområdet. Resultatet af budgetanalysen skal indgå i udarbejdelse af Budget 2015.

e. Der skal forelægges månedsvise opfølgninger på implementering af folkeskolereformen og den samlede økonomi på børne- og ungeområdet til Økonomiudvalget. Første opfølgning gives i december 2013.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Sikring af folkeskoleområdet

Forligspartierne bag Budget 2014 (Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) er enige om, at der skal ske en fornyet igangsættelse af skoleåret 2014/2015. Derfor fjernes besparelserne på 42 mio. kr. på folkeskoleområdet for skoleåret 2014/2015. Det betyder, at der fjernes en besparelse på 17,3 mio. kr. i 2014 og 24,7 mio. kr. i 2015 på skoleområdet.

Derudover er forligspartierne enige om at sikre en ansvarlig vikardækning på skolerne i 2014, hvilket medfører, at der tilføres 10 mio. kr. til området i 2014.

Finansiering i 2014, herunder afdækning af yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og

140

Ungeforvaltningen

Finansieringen i 2014 af fjernelse af besparelse på folkeskoleområdet og vikarpuljen skal ske ved at afdække yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen med udgangspunkt i mindreforbrugene i den seneste budgetopfølgning, herunder efterspørgselssituationen på pasningsområdet, mindreforbruget på madordningerne og heldagsskolerne i Vollsmose.

Børn- og Ungeudvalget skal udarbejde et forslag, der forelægges Økonomiudvalget og forligskredsen den 18/12 2013.

Såfremt der ikke kan afdækkes tilstrækkelig finansiering på Børn- og Ungeudvalgets område, er forligspartierne enige om at finansiere restbeløbet i 2014 via kassen med baggrund i den seneste forbedrede udvikling i ledigheden, som tegner til et bedre regnskabsresultat på beskæftigelsesområdet end tidligere forventet.

Budgetanalyse – varig løsning i 2015 og frem

På baggrund af de afdækkede besparelsesmuligheder i 2014 igangsættes der en budgetanalyse vedrørende en varig løsning på folkeskoleområdet, som skal finde finansiering i 2015 og frem. Her skal der blandt andet tages afsæt i innovationspotentialet på skoleområdet.

Analysen skal blandt andet se på anvendelsen af dagplejere kontra vuggestuer, fælles morgenåbning i SFO og børnehaver samt mulige besparelser på anbringelsesområdet.

141

Der udarbejdes et kommissorium for analysen med ramme og måltal, der forelægges forligspartierne den 18/12 2013.

Resultaterne af den endelige budgetanalyse skal indgå i Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag til Budget 2015. Den skal være med til at sikre en varig finansiering af skoleområdet. Er der elementer, som kan iværksættes allerede i 2014, skal disse bidrage til finansieringen af løsningen i 2014.

Månedsvise opfølgninger på skolereform og den samlede økonomi på børn- og ungeområdet

Forligspartierne er enige om, at der er behov for en tæt opfølgning på implementeringen af folkeskolereformen og den samlede økonomi på børn- og ungeområdet.

Der skal derfor ske månedsvise afrapporteringer til Økonomiudvalget. Den første status gives i december 2013.

Proces og leverancer

I nedenstående tabel er processen og de enkelte leverancer beskrevet:

DatoBeskrivelse

142

27/11 2013 Økonomiudvalget

Udvalget behandler aftale om økonomien for folkeskolen i skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune.

3/12 2013 Børn- og Ungeudvalget

Besparelsesmuligheder i 2014Udvalget behandler besparelsesforslag til Økonomiudvalget vedrørende yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen i 2014.

Månedsvise opfølgningerUdvalget behandler første månedlige opfølgninger til Økonomiudvalget på implementering af folkeskolereform og Børn- og Ungeudvalgets samlede økonomi.

Budgetanalyse - varig løsningUdvalget drøfter forslag til kommissorium for den fremadrettede analyse til Budget 2015 vedrørende en varig løsning på folkeskoleområdet med ramme og måltal for analysen. Resultaterne skal indgå i Børn- og Ungeudvalget budgetbidrag til Budget 2015.

18/12 2013

Kl. 15:30

Økonomiudvalget udvidet med Dansk Folkeparti, som udgør forligspartierne ved Budget 2014

Besparelsesmuligheder i 2014Udvalget behandler oversendte besparelsesforslag fra Børn- og Ungeudvalget vedrørende yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen i 2014 (negativ tillægsbevilling). Sagen behandles i byrådet den 15/1 2015.(Dansk Folkeparti inviteres til at overvære behandlingen.)

Månedsvise opfølgningerUdvalget præsenteres for Børn- og Ungeudvalgets første månedlige opfølgninger på implementering af folkeskolereform og Børn- og Ungeudvalgets samlede økonomi.(Dansk Folkeparti inviteres til at overvære behandlingen.)

Budgetanalyse - varig løsningUdvalget drøfter forslag til kommissorium for den fremadrettede analyse til Budget

143

2015 vedrørende en varig løsning på folkeskoleområdet med ramme og måltal for analysen. Resultaterne skal indgå i Børn- og Ungeudvalget budgetbidrag til Budget 2015.(Dansk Folkeparti inviteres til at overvære behandlingen.)

4/12 2013 Byrådet

Byrådet behandler forligspartiernes aftale om økonomien for folkeskolen i skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune.

15/1 2015 Byrådet

Byrådet behandler oversendte besparelsesforslag fra Økonomiudvalget/Børn- og Ungeudvalget vedrørende yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen i 2014 (negativ tillægsbevilling).

ØKONOMI

Den endelige påvirkning af såvel serviceramme i 2014 i Børn- og Ungeudvalget, som kommunens samlede kassebeholdning vil fremgå af sagen vedrørende Forslag til yderligere besparelsesmuligheder, som behandles i Børn- og Ungeforvaltningen den 3/12 2013, Økonomiudvalget den 18/12 2013 og byrådet den 15/1 2014.

BILAG

1. Aftale om økonomien for skoleåret 2014/2015 i Odense Kommune (Tillæg til budgetforlig 2014 (underskrevet).pdf)

 

144

17. Vækst sammen

Åbent - 2013/155046

SAGSRESUMÉ

Odense er hårdt ramt af krisen. Byen har mistet virksomheder, arbejdspladser og dermed skatteindtægter, der kunne have været brugt til god velfærd. Den negative spiral skal vendes, væksten skal tilbage, og den positive spiral skal begynde.

Derfor skal en vækstpolitik frem mod 2020 sætte en ny retning for Odense. En retning, der inkluderer alle parter, der vil Odense. Erhvervsliv, borgere, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Derfor er der tale om en vækstpolitik, fordi politikken retter sig mod alle, der vil vækst i Odense.

Vækstpolitikken bygger dels på det politiske arbejde i foråret 2013 med at revidere erhvervs- og vækstpolitikken og dels anbefalingerne fra Odense Business Task Force, som forligspartierne bag budgetforliget for 2014 fandt finansiering til. En investering på 100 mio. kr. årligt.

Dermed får den nye vækstpolitik et markant økonomisk og politisk afsæt, der er den mest ambitiøse vækstinvestering i Odenses historie. Det gælder både vision, strategiske mål og de ressourcer, som planlægges afsat til at forvandle Odense til en storby med høj vækst og god velfærd.

INDSTILLING

145

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. Vækstpolitikken ”Vækst sammen”, jf. bilag.

b. Partnerskabet Odense & Co. Etableres, og der oprettes et mindre sekretariat, der finansieres af Erhvervs- og Vækstpuljen med 4 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.

c. Sekretariatet skal blandt andet varetage opgaverne under sporet Samarbejde, afsøge erhvervsfremmende initiativer og afklare snitflader, herunder opgaver, der hjemtages til Odense Kommune. Finansieringen herfra bidrager til Erhvervs- og Vækstpuljen.

d. Der afsættes årligt 15.000.000 kr. fra 2014 og frem til arbejdet med viden, finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.

e. Der afsættes årligt 20.000.000 kr. fra 2014 og frem til arbejdet med event, finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.

f. Der afsættes årligt 3.000.000 kr. fra 2014 og frem til arbejdet med byudvikling, finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.

g. Der afsættes årligt 22.000.000 kr. fra 2014 og frem til arbejdet med tiltrækning, finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.

h. Der afsættes årligt 5.000.000 kr. fra 2014 og frem til arbejdet med H.C. Andersen som odenseansk kulturikon, finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling med den tilføjelse, at der skal formuleres delmål på de overordnede målsætninger med løbende opfølgning, og at nedsættelse af dækningsafgiften og afskaffelse af byggesagsgebyr indarbejdes i bilaget vedrørende anbefalinger.

Borgmesterforvaltningen bemærker, at formulering vedrørende nedsættelse af dækningsbidrag og

146

afskaffelse af byggesagsgebyr nu er indarbejdet i bilaget vedrørende anbefalinger.

SAGSFREMSTILLING

Odenses første erhvervs- og vækstpolitik blev vedtaget i januar 2007 på toppen af en højkonjunktur. På det tidspunkt var der høj beskæftigelse. Det har formentlig været en vigtig årsag til, at der ikke blev taget fat i de helt grundlæggende strukturelle problemer med mange virksomheder i lavproduktive brancher.

Situationen er ikke blevet bedre af, at virksomhederne tilmed er lavproduktive i forhold til deres branchegennemsnit. Resultatet har været, at Odense er sakket bagud og er blevet ramt hårdere af krisen end tilsvarende byer i Danmark og udlandet. Derfor skal Odense have vendt udviklingen, og det skal ske med afsæt i den nye vækstpolitik, som er blevet til henover det seneste år.

Den første fase i udarbejdelsen af vækstpolitikken blev varetaget af en politisk følgegruppe, som inviterede omkring 100 deltagere fra byens erhvervsliv, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at pege på relevante fokusområder for politikken. Efter en offentlig høring i februar 2013 blev den udarbejdede politik godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 3/4 2013, og et strategiarbejde blev igangsat med henblik på en senere samlet godkendelse i byrådet.

I maj måned nedsatte Økonomiudvalget Odense Business Task Force (OBTF), som i slutningen af august måned præsenterede deres anbefalinger til, hvordan Odense kan skabe vækst. Budgetforliget indgået den 19/9 2013 medfører, at alle anbefalinger fra OBTF skal implementeres, og at der er afsat

147

100 mio. kr. om året til realiseringen.

På den baggrund er anbefalingerne fra OBTF blevet en meget væsentlig del af vækstpolitikken.

Vækstpolitik med ambitioner

Vækstspiralen, som er illustreret i vækstpolitikken, afspejler visionen om, at Odense i 2020 er en storby med høj vækst og god velfærd.

Derfor skal en vækstpolitik frem mod 2020 sætte en ny retning for Odense. En retning, der inkluderer alle parter, der vil vækst i Odense: Byens erhvervsliv, borgere, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Derfor vil den strategiske satsning ske i et stærkt partnerskab med byens virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner samt med strategiske samarbejdspartnere som Region Syddanmark. Byens stærke partnerskab kommer til at hedde Odense & Co.

Som pejlemærke for, om vi bevæger os i den rigtige retning for at opfylde visionen for Odense i 2020, er der opstillet 6 strategiske mål.

4 kvantitative mål: Øget produktivitet, øget indkomst, øget beskæftigelse og flere private arbejdspladser.

148

2 kvalitative mål: Øget stolthed over byen og øget positiv synlighed i omverdenen.

Udviklingen i disse mål vil blive fulgt i en benchmark med sammenlignelige danske og udenlandske byer, men derudover er der opstillet 3 konkrete mål, som skal være opfyldt i 2020:

-      2 % årlig vækst i realindkomsten

-      2 % årlig vækst i produktiviteten

-      10.000 flere private arbejdspladser

Realindkomsten kan måles på forskellig vis, men uanset målemetode er en realvækst i indkomsten på 2 % ambitiøst. Det samme gælder for produktivitetsmålet, idet der på Fyn over en 9-årig periode har været nulvækst i den gennemsnitlige timeproduktivitet, og for industrien har den endda været negativ. I Danmark har der i gennemsnit været en årlig vækst på 0,5 % i produktiviteten. I Odense har vi en ambition om at lægge os på OECD-niveauet på 2 %.

Målet om at få 10.000 flere private arbejdspladser er også ambitiøst. Oxford research har estimeret, at de store byudviklingsprojekter vil give i alt 10.000 permanente arbejdspladser fra 2020. For at opfylde målet skal vi samtidig sikre, at tabte arbejdspladser inden for industrier, som lukker eller flytter ud, erstattes af nye videnjobs eller højproduktive produktionsjobs.

149

Vækst med 5 spor

Indsatserne, der skal skabe markant vækst i Odense, hører under 5 spor, som integrerer anbefalingerne fra Odense Business Task Force med de 3 spor, som blev fastlagt i første fase af processen:

-      Samarbejde: Odense Kommune går forrest og viser vejen til øget vækst ved at rydde op, prioritere og sikre, at kommunen leverer optimale vilkår for samarbejdet med erhvervslivet. Der skal blandt andet arbejdes for at styrke den erhvervsrettede servicekultur.

-      Viden: Viden og dygtige medarbejdere skal bringes i spil til gavn for virksomhederne, så produktiviteten øges, der tiltrækkes nye virksomheder og skabes flere arbejdspladser. Konkret etableres der forpligtende partnerskaber mellem kommune, virksomheder og uddannelses- og videninstitutioner.

-      Oplevelser: Odense skal udnytte sit potentiale og blive kendt som en dynamisk by, hvor der sker noget. Det skal blandt andet ske gennem en række markante events.

-      Byudvikling: Odense skal bruge den markante byudvikling som afsæt for at skabe en moderne storby, som kan tiltrække og fastholde borgere og virksomheder. Der etableres et Center for Byggeri & Innovation.

-      Tiltrækning: Der skal tiltrækkes nye virksomheder og investeringer, som kan styrke erhvervslivet generelt ved tilførsel af viden, teknologi, kapital og kvalificeret arbejdskraft. Der etableres et Invest in Odense.

Via en prioriteret og vedholdende kommunikationsindsats skal vejen for initiativerne i vækstpolitikken banes. Formålet med indsatsen er, at virksomheder i og uden for Odense skal have en mere positiv opfattelse af Odense som by at drive virksomhed i. Forventningen er, at en mere 150

positiv opfattelse blandt virksomheder i og uden for Odense vil bidrage positivt til, at flere virksomheder vil flytte til Odense og færre vil flytte fra byen.

”Vi gør kun det, der virker”

Ovenstående indsatser igangsættes, fordi vi har en klar formodning om, at det er de indsatser, som vil give mest vækst for pengene. Vi skal derfor hele tiden sikre os, at vi er på rette kurs, og at vi gør det bedst mulige for at skabe vækst. Derfor vil aktiviteter, som ikke har nogen dokumentérbar effekt, blive lukket, mens vi vil gøre mere af det, som har en stor og sikker effekt på vores resultatmål.

Der vil derfor også blive foretaget justeringer i eksisterende indsatser. Nogle indsatser vil blive nedjusteret eller lukket, andre indsatser vil blive fortsat og eventuelt opgraderet.

De overordnede beslutninger om større justeringer som omprioritering af rammebeløb til de enkelte spor vil blive foretaget af Økonomiudvalget, mens de løbende justeringer på projektniveau vil blive foretaget i Odense & Co.

Grundlaget for justeringer vil være en kvalificeret og løbende monitorering, som følger op på de opstillede mål. Dette indebærer måling og evaluering af de konkrete indsatsers bidrag til målopfyldelsen. Denne monitorering foretages af en enhed med den fornødne ekspertise, som er uvildig og uafhængig af de udførende aktører - i lighed med monitoreringen af Økonomiudvalgets strategiske portefølje.

151

Økonomiudvalget forelægges monitoreringsresultater og evaluering to gange om året.

Organisering - Odense & Co.

Realiseringen af vækstpolitikkens målsætninger bliver gennemført i et ”Partnerskab for Vækst” med Økonomiudvalget, centrale og strategisk vigtige aktører fra det private erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner på bestyrelsesformand- og rektorniveau.

Samtidig oprettes der et Advisory Board til alle spor. Boardet vil få særligt kyndige personer fra partnerskabskredsen og eventuelt udefra tilknyttet med henblik på at give faglig rådgivning, prioritering og udvikling i tæt dialog med sekretariatet. Partnerskabet mødes minimum to gange årligt og behandler handleplaner og budget, mens advisory boards mødes efter behov.

Odense & Co. tilknyttes desuden et mindre sekretariat med en overordnet ledelse af de nye indsatser, tværgående funktioner og en bestillerfunktion for erhvervsfremmeaktiviteter. Sekretariatet har til opgave at igangsætte, koordinere og evaluere udmøntningen af vækstpolitikkens handlingskatalog samt sikre synergi mellem de forskellige indsatser og den langsigtede strategi.

De fem indsatsområder forankres under sekretariatet for Odense & Co. Opgaveløsningen vil ske gennem netværksbaseret samarbejde med partnerne. Et bærende princip er, at organisationens midler til aktiviteter er markedsbaserede.

Partnerskabets opgaveportefølje og personale vil være forankret under Økonomiudvalget i Odense

152

Kommune og vil referere administrativt til stadsdirektøren. Vækstpolitikken er således en naturlig del af Økonomiudvalgets strategiske portefølje og vil dermed være sikret den bedst mulige politiske og administrative prioritering og monitorering i lighed med den øvrige del af porteføljen.

Odense & Co. igangsætter strategiske satsninger med primært afsæt i Odense, mens Odenses køb af indsatser hos Udvikling Fyn fokuserer indsatsen på drift, eksempelvis erhvervsservice og turistservice. Det bærende princip er klare snitflader og ingen overlap.

Det samme gælder i forhold til klyngeindsatsen, Invest in Denmark, Væksthuset og indsatser i GTS-institutter og vidensinstitutioner. Odense & Co. kan ses som en facilitator af indsatsen, som foregår i et koordineret samarbejde, der skal sikre, at partnerne supplerer hinanden og eliminerer overlappende aktiviteter og køb af samme aktivitet to gange.

Med etableringen af Odense & Co vil Odense Kommunes erhvervsfremmeaktiviteter ikke kun være placeret i Udvikling Fyn. I vedtægterne for Udvikling Fyn fremgår det imidlertid, at ejerkommunerne forpligter sig til at placere de væsentligste af deres erhvervsfremmeaktiviteter i Udvikling Fyn. Vedtægterne for Udvikling Fyn tager således ikke højde for den ekstrasatsning, Odense Kommune ønsker at foretage på erhvervsområdet. Borgmesterforvaltningen vil derfor tage kontakt til de øvrige ejerkommuner, associerede kommuner og Udvikling Fyn med henblik på at få håndteret denne situation, således at det gode samarbejde om udviklingen af det fynske erhvervsliv og -turisme kan fortsætte i både Udvikling Fyn og Odense & Co.

Den fremadrettede proces

Forudsat byrådets godkendelse vil næste skridt i arbejdet med vækstpolitikkens realisering være at

153

etablere Odense & Co. og dermed indkalde parterne til et etablerende møde, primo 2014. Til det etablerende møde forberedes dels en opgaveportefølje og tidsplan for partnerskabet samt en grundlæggende profil for sekretariatet, der skal betjene partnerskabet, herunder ansættelser, midler og kompetencer.

Det er således hensigten, at partnerskabet og sekretariatet er i drift primo første kvartal 2014 og påbegynder arbejdet med styrkepositioner og udvikling af partnerskabets indhold og synlighed.

ØKONOMI

Vækstpolitikkens indsatser finansieres fra Erhvervs- og vækstpuljen, der samtidig vil blive suppleret med midler fra eksisterende aktiviteter, der enten lukkes eller overføres til aktiviteter under ”Partnerskab med Vækst” i regi af Odense & Co. Nedenstående tabel viser de årlige bevillinger til de enkelte områder for 2014-2017.

Mio. kr.

2014-priser

2014 2015 2016 2017

Pulje 100,0 100,0 100,0 100,0Afskaffelse af byggesagsgebyr

-7,0 -7,0 -7,0 -7,0

Sænkning af dækningsafgift

-18,7 -18,8 -19,7 -19,5

Monitorering -1,5 -1,5 -1,5 -1,5Stab – Odense & Co. -4,0 -4,0 -4,0 -4,0Viden -15,0 -15,0 -15,0 -15,0Event -20,0 -20,0 -20,0 -20,0Byudvikling -3,0 -3,0 -3,0 -3,0

154

Tiltrækning -22,0 -22,0 -22,0 -22,0H.C. Andersen -5,0 -5,0 -5,0 -5,0Restbeløb, pulje 3,8 3,7 2,8 3,0BILAG

1. Vækst sammen (VækstSammen.pdf)2. Anbefalinger (Anbefalinger.pdf)

 

18. Omlægning af den visiterede borgerbefordring

Åbent - 2013/127001

SAGSRESUMÉ

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24/4 2013 at omlægge Odense Kommunes visiterede borgerbefordring. Det betyder, at der oprettes en enhed i By- og Kulturforvaltningen, som får ansvaret for den visiterede borgerbefordring, og som indfører nye visiteringsprincipper, der indfører ”Ny Virkelighed – Ny Velfærd” på kørselsområdet. Derudover indgås der et teknisk samarbejde med FynBus, som fremover vil stå for udbud og den tekniske håndtering af kørslen.

De nye visiteringsprincipper er samlet i et visiteringsgrundlag, der har været i høring hos relevante råd og bestyrelser. Ud af 42 høringsberettigede har 11 indgivet høringssvar.

155

I denne sag præsenteres visiteringsgrundlaget, en ny samarbejdsaftale med FynBus og de budgetmæssige ændringer som følge af omlægningen.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a.    Det nye visiteringsgrundlag for den visiterede borgerbefordring.

b.    Den nye samarbejdsaftale mellem By- og Kulturforvaltningen og FynBus vedrørende den visiterede borgerbefordring.

c.    Budgetneutral tillægsbevilling, hvor befordringsbudgettet samles under By- og Kulturudvalget med følgende beløb:

Kr. i 2014 niveau2014 2015 og frem

Børn- og Ungeudvalget -38.911.000 -39.226.000Ældre- og Handicapudvalget -29.090.000 -29.230.000Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -5.771.000 -5.816.000By- og Kulturudvalget 73.772.000 74.272.000SUM 0 0

d.    Budgetneutral tillægsbevilling ved udmøntning af besparelse på befordringsområdet, som indhentes fra det samlede befordringsbudget under By- og Kulturudvalget og tilgår den budgetterede besparelse under Økonomiudvalgets driftsbudget med følgende beløb:

156

Kr. i 2014 niveau2014 2015 2016 og frem

By- og Kulturudvalget -10.177.000 -13.923.000 -14.000.000Økonomiudvalget 10.177.000 13.923.000 14.000.000SUM 0 0 0

e.    Der afsættes 4.228.000 kr. i 2013 og 440.000 kr. i 2014 til etableringsomkostninger som driftsbevilling, som finansieres af en ekstra besparelse under By- og Kulturudvalget på befordringsområdet på 1.289.000 kr. i 2016 og 1.889.000 kr. i 2017 og frem.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling, dog således, at FynBus i forbindelse med udbud skal overholde de arbejdsklausuler, Odense Byråd har vedtaget, og at FynBus skal sikre aktiv håndhævelse af arbejdsklausulerne og lovgivningen.

SAGSFREMSTILLING

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24/4 2013 at lægge Odense Kommunes visiterede borgerbefordring om fra den 1/1 2014. Omlægningen af befordringen er en del af besparelsespuljen under Økonomiudvalget til strategiske indkøb.

Der er tre overordnede elementer i omlægningen af den visiterede borgerbefordring:

157

·         Odense Kommune og borgere med befordringsbehov skal arbejde sammen om at finde det rigtige befordringstilbud frem for, at kommunen, som det er i dag, primært tildeler passiv kørsel. I praksis betyder det, at viften af mulige befordringstilbud udvides. Odense Kommune skal udfordre, udforske og anvende de befordringsmuligheder, der ligger i spændet mellem taxakørsel og afslag på kørsel. Befordringsmulighederne vil tage udgangspunkt i borgerens fysiske og kognitive muligheder. Der er udarbejdet et samlet visiteringsgrundlag for samtlige kørselsordninger på tværs af kommunen, som beskriver kommunens befordringstilbud og visiteringspraksis. Visiteringsgrundlaget er vedlagt som bilag 1.

·         Håndtering, ruteplanlægning og visitering af befordring samles i By- og Kulturforvaltningen i en ny enhed: ”Mobil i Odense”. På den måde bliver befordring en kerneydelse for enheden frem for en ydelse, som leveres ved siden af kerneydelsen i afdelingerne. Samtidig sikres en strømlinet praksis og et ensartet visiteringsprincip. Der vil fortsat være behov for et tæt samarbejde med de enkelte afdelinger i forvaltningerne for at sikre borgeren det rigtige befordringstilbud. De overordnede modeller for samarbejde i de enkelte befordringsordninger fremgår af visiteringsgrundlaget.

·         Der indledes et tæt teknisk samarbejde med FynBus om den praktiske afvikling af kørslen i de enkelte befordringsordninger. FynBus får ansvaret for at udbyde kørslen til vognmænd, håndtering af vognmænd, trafikovervågning og fakturering af kørslen. Ved at FynBus udbyder og håndterer kommunens kørsel, bliver det muligt at tænke kørselsopgaverne på tværs af kørselsordninger og kommunegrænser. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med FynBus, som er vedlagt denne sag som bilag 2.

Visiteringsgrundlag

For at sikre en ensartet og strømlinet visitering er der som nævnt udarbejdet et visiteringsgrundlag. Grundlaget beskriver:

·         Den vifte af befordringstilbud, som ”Mobil i Odense” arbejder med fremover.

·         Den snitflade, der vil være mellem ”Mobil i Odense” og afdelingerne i forvaltningerne.

·         Retningslinjerne for visiteringen.

158

Visiteringsgrundlaget er udarbejdet i samarbejde med de afdelinger, der i dag håndterer borgerbefordring.

For at gøre det tydeligt, hvordan borgere kan opleve den nye tilgang til befordringsområdet, er der udarbejdet fire korte praksisfortællinger, som beskriver nuværende og fremtidig praksis i fire tænkte eksempler på borgere, der har brug for hjælp til befordring. Praksisfortællingerne er vedlagt denne sag som bilag 4.

Visiteringsgrundlaget og praksisfortællingerne har været 4 uger i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte samt relevante forældreråd og forældrebestyrelser i Børn- og Ungeforvaltningen. Der er indkommet 11 høringssvar, herunder 3 fra folkeskolebestyrelser. Høringssvarene er samlet i bilag 3.

Høringssvarene indeholder følgende tværgående emner:

Fokus på faglighed og den individuelle vurdering i visiteringen

Indsigelse: På tværs af høringssvarene er der et ønske om en faglig vurdering ved visiteringen.

Svar: Der er i visiteringsgrundlaget lagt op til tæt samarbejde med det faglige personale i forvaltningerne i de kørselsordninger, hvor det er nødvendigt for at give borgeren det rette befordringstilbud.

159

Bekymring over personligt fremmøde ved første lægekørsel

Indsigelse: Ældrerådet og Handicaprådet finder det urimeligt, at pensionister skal møde op til personlig visitering første gang, de bestiller lægekørsel, såfremt de er syge med eksempelvis influenza.

Svar: Dette kan imødekommes ved, at borgeren selv lægger ud for kørsel til det første lægebesøg. Viser den efterfølgende visitering, at borgeren har ret til befordring, vil beløbet blive godtgjort. Det personlige møde med borgeren ses som et vigtigt værktøj til at sikre det rette befordringstilbud. Samtidig har mødet den værdi, at eventuelle træningsbehov kan afdækkes. Det vil afstedkomme en besked til Virksom Træning med henblik på et rehabiliteringsforløb for borgeren. Der er gode erfaringer fra Odsherred Kommune og Varde Kommune med visitering ved personligt fremmøde. I Varde Kommune har den personlige visitering betydet, at 40% af ansøgerne har vist sig ikke at være berettiget til lægekørsel. I Odense Kommune afvises ca. 2 % af ansøgerne til lægekørsel ved den telefoniske visitering.

Ønske om udvidelse af SBH ordningen

Indsigelse: SBH kørsel er et tilbud til særligt bevægelseshæmmede borgere, som har adgang til 104 ture årligt, delvist finansieret af en indbygget egenbetaling. I Odense Kommune kan man kun få bevilget SBH kørsel til fritidstilbud. Ældrerådet og Handicaprådet ønsker at få udvidet ordningen til at omfatte alle rejsemål.

Svar: En udvidelse af ordningen kan betyde en øget udgift som følge af øget efterspørgsel, hvilket der ikke er afsat budget til. ”Mobil i Odense” vil i 2014 undersøge mulighederne for at udvide SBH

160

ordningen inden for budgetrammen.

Bekymring om kørsel af specialskolebørn

Indsigelse: Platanhavens og Enghaveskolens bestyrelser er bekymrede for deres børns fremtidige kørsel. De er blandt andet bekymret for skiftende chauffører, chaufførers manglende uddannelse og samkørsel med andre kørselsordninger.

Svar: De steder, hvor der i dag stilles krav om fast chauffør på faste ruter, vil der også i fremtiden blive stillet samme krav. Det samme gælder krav om uddannelse af chauffører. Dette er en del af udbudsmaterialet, som FynBus laver for Odense Kommune. Borgere på faste ruter med faste chauffører vil ikke opleve at blive kørt sammen med borgere fra andre kørselsordninger.

Bekymring over kontraktlængder

Indsigelse: Nørrebjergskolens bestyrelse er bekymrede over kontraktlængderne på den udbudte kørsel. Korte kontraktlængder medfører flere chaufførskift for børnene, såfremt kørslen vindes af en ny vognmand.

Svar: Den første kontraktperiode løber fra 1/1 2014 til skoleårets afslutning den 14/8 2014. Fremover vil kontraktperioderne som udgangspunkt løbe i ét år. ”Mobil i Odense” vil indgå i en dialog med FynBus om muligheder og vanskeligheder ved at forlænge kontraktperioderne for visse kørsler, hvor skiftende leverandører medfører vanskeligheder for borgerne.

161

Udvidelse af sansehandicappedes muligheder for adgang til befordring

Indsigelse: Handicaprådet foreslår, at befordringsordningerne åbnes op for sansehandicappede.

Svar: Visiteringen vil basere sig på en helhedsvurdering af borgerens samlede kapacitet og vil kunne inkludere både fysiske, kognitive og sansemæssige handicaps. Dette er præciseret i visiteringsgrundlaget som følge af høringssvaret.

Øvrige emner i høringssvarene

Herudover indeholder høringssvarene en anerkendelse af behovet for nytænkning på befordringsområdet samt konkrete forslag til trafikanlæg og muligheder for fremtidigt samarbejde, hvilket ”Mobil i Odense” vil tage med i det fremtidige arbejde.

Der er efter høringen opdaget en fejl i illustration 8 i visiteringsgrundlaget. Her var det angivet, at der vil blive stillet krav om fast chauffør til alle kørsler til specialundervisning. Dette gælder dog kun Enghaveskolen og Nørrebjergskolen samt Sprogets Hus. Ved kørsel til øvrige specialundervisningstilbud vil der ikke blive sat krav om fast chauffør. Dette svarer til de krav, som har været stillet i det nuværende udbud fra 2009 på specialundervisningsområdet.

Som forlængelse af visiteringsgrundlaget vil der frem mod 1/1 2014 blive udarbejdet konkrete arbejdsgange og samarbejdsflader mellem ”Mobil i Odense” og afdelingerne i forvaltningerne.

162

Samarbejdsaftale med FynBus

By- og Kulturforvaltningen har i dag en samarbejdsaftale med FynBus om den kollektive trafik. På samme måde er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem By- og Kulturforvaltningen og FynBus på den visiterede kørsel (bilag 2). Samarbejdsaftalen lægger vægt på godt samarbejde og gensidig forpligtelse, ligesom den konkrete arbejdsdeling mellem Odense Kommune og FynBus er ridset op.

Arbejdsdelingen mellem FynBus og Odense Kommune har ændret sig siden Økonomiudvalgets beslutning den 24/4 2013. Det er vurderet mest hensigtsmæssigt, at Odense Kommune selv lægger ruterne for kørslen for at koble ruteplanlægningen tættere sammen med visiteringen. Det skyldes, at ruteplanlægningen kræver tæt samarbejde med afdelingerne for at danne så optimale ruter for borgeren og dennes hverdag. Den ændrede arbejdsdeling får ikke konsekvenser for økonomien i projektet, men afstedkommer en omfordeling af administrative udgifter mellem Odense Kommune og FynBus. En opdateret businesscase for projektet kan ses i bilag 5.

ØKONOMI

Da befordringsopgaven flyttes fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget, er det nødvendigt at flytte budgetterne til befordring. Budgetterne bygger på forbruget i 2012 og overflyttes i sagen som direkte omkostninger til kørselsordningerne og som indirekte omkostninger til administration af kørselsordningerne. Opgørelser over omkostningerne kan ses i bilag 6.

I nedenstående tabel vises de samlede budgetter, der flyttes mellem udvalgene. Negative beløb svarer til budgetreduktion for den pågældende forvaltning.

163

Kr.

20132013 niv.

20142014 niv.

20152014 niv.

20162014 niv.

20172017 niv.

Børn- og Ungeudvalget 0 -38.911.000 -39.226.000 -39.226.000 -39.226.000Ældre- og Handicapudvalget 0 -29.090.000 -29.230.000 -29.230.000 -29.230.000Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

0 -5.771.000 -5.816.000 -5.816.000 -5.816.000

Økonomiudvalget - strategisk indkøb

0 10.177.000 13.923.000 14.000.000 14.000.000

Kassetræk -4.228.000 -440.000 0 1.289.000 1.889.000By- og Kulturudvalget 4.228.000 64.035.000 60.349.000 58.983.000 58.383.000SUM 0 0 0 0 0

Som det fremgår, er der en budgetreduktion under Økonomiudvalget i 2013 og 2014, der skal finansiere etableringsomkostningerne i By- og Kulturforvaltningen hen mod driftsstart den 1/1 2014. Etableringsomkostningerne omfatter etablering af ny afdeling i By- og Kulturforvaltningen, etablering af nyt IT system og etableringsomkostninger i FynBus. Sagen medfører derfor et midlertidigt kassetræk på ca. 4,2 mio. kr. i 2013 og ca. 0,4 mio. kr. i 2014, som dækkes ind ved at indhente en ekstra besparelse på ca. 1,3 mio. kr. i 2016 og ca. 1,9 mio. kr. fra 2017 og frem. Dermed er investeringen tilbagebetalt i 2018.

Udvalgenes servicerammer ændres, jf. ovenstående tabel.

Administrative omkostninger hos FynBus

164

Indtil 1/1 2014 håndterer FynBus kun den individuelle handicapkørsel (SBH-kørsel) for Odense Kommune. SBH kørsel er et tilbud til særligt bevægelseshæmmede borgere, som har adgang til 104 ture årligt. De administrative omkostninger til dette har været uforholdsmæssig høje på grund af en uhensigtsmæssig fordelingsnøgle hos FynBus til fordeling af de administrative omkostninger på ejerkommunerne.

Dette ændres i 2014, så omkostningerne til den individuelle handicapkørsel falder med ca. 70 %. Det betyder, at Odense Kommune vil betale omtrent det samme til administration i FynBus i 2013 og 2014 på trods af, at FynBus i 2014 ligeledes vil administrere kommunens øvrige kørsler. Dette skyldes også, at Odense Kommune øger FynBus’ samlede antal visiterede kørsler med ca. 40 %, hvilket vil betyde stordriftsfordele, som kommer kommunerne til gavn gennem lavere administrative omkostninger pr. bestilt tur.

BILAG

1. Bilag 1 - Visiteringsgrundlag (Bilag 1 Visiteringsgrundlag.pdf)3. Bilag 3 - Praksisfortællinger (Bilag 3 Praksisfortællinger.pdf)4. Bilag 4 - Høringssvar (Bilag 4 Høringssvar.pdf)6. Bilag 6 - Omkostninger (Bilag 6 Omkostninger.pdf)5. Bilag 5 - Businesscase (Bilag 5 Businesscase.pdf)2. Bilag 2 - Samarbejdsaftale (Bilag 2 Samarbejdsaftale.pdf)

 

19. Boldklubben Marienlyst - kommunal garanti

Åbent - 2013/177690

165

SAGSRESUMÉ

Odense Byråd har i 2008 som en del af forliget om provenuet fra salg af Odense Energi bevilget 37,5 mio. kr. til opførelse af et tenniscenter i forbindelse med det eksisterende Marienlystcenter.

Licitationen på tenniscenteret har vist, at det ikke kan lade sig gøre at opføre et tenniscenter inden for den afsatte anlægsbevilling på 37,5 mio. kr. med den nødvendige synergi til det eksisterende idrætscenter. Derfor har Boldklubben Marienlyst tilbudt at forøge anlægsrammen med 3 mio. kr. for at sikre den fornødne synergi, så tenniscenteret kan løfte såvel behovet for tennisfaciliteter i Odense Kommune og bibeholde/forbedre faciliteter for de mange idrætsbrugere i det lokale idrætscenter i Skibhuskvarteret.

Boldklubben Marienlyst har afsøgt mulighederne for at rejse restfinansieringen på lånemarkedet. Man har imidlertid måttet konstatere, at foreningers muligheder for at låne penge er meget begrænsede, medmindre der ydes lånegaranti fra kommuner.  Boldklubben Marienlyst har på den baggrund fremsendt anmodning til Odense Kommune om kommunal garanti på op til 3 mio. kr. til optagelse af lån til restfinansieringen af projektet. Der er i det eksisterende projekt afsat midler til uforudsete udgifter og projektjusteringer, der eventuelt på sigt kan frigives og dermed medvirke til, at lånegarantien ikke vil blive udnyttet eller kun udnyttes i begrænset omfang.

For at skabe sikkerhed omkring opførelsen af tenniscentret anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, at foreningens ønske om kommunal garanti imødekommes.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen til

166

Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. Odense Kommune yder kommunal garanti i 2014 på op til 3.000.000 kr. til Boldklubben Marienlyst til optagelse af lån til sikring af opførelsen af tenniscenter.

b. Garantistillelsen medfører deponering fra kassen på 3.000.000 kr. i 2014, idet Odense Kommune ikke budgetterer med ledig låneramme i 2014.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Odense Byråd har som en del af forligsaftalen af 18/9 2008 om udmøntningen af provenuet fra salget af Odense Energi bevilget 37,5 mio. kr. til opførelse af et tenniscenter i forbindelse med det eksisterende Marienlystcenter. Tenniscentret skal opføres med den synergi det vil være at lægge tenniscentret i relation til et eksisterende og veldrevet idrætscenter.

Tenniscenteret skal opføres uden yderligere driftstilskud fra Odense Kommune, og driften skal alene baseres på udlejning af tennisfaciliteter til odenseanske tennisklubber og tennisspillere i øvrigt fra Fyn og Syddanmark. Boldklubben Marienlyst garanterer driften baseret på den samlede drift i Boldklubben Marienlyst som Marienlystcenteret.

167

Boldklubben Marienlyst, Tennis Club Odense og Fyns Tennis Union har udarbejdet driftsbudget for et tenniscenter, der kan drives uden kommunale driftstilskud. Driftsbudgettet er beregnet på ERFA-tal fra eksisterende tenniscentre i DK og udarbejdet på baggrund af et forventet aktivitetsniveau udelukkende baseret på foreningstennis. Boldklubben Marienlyst, TCO og FTU forventer, at dette kan forbedres ved en bredere udlejning til private, som pt. ikke er indregnet i budgettet. Der er derfor den fornødne luft i driftsbudgettet til at betale ydelsen på et lån til anlæg.

Licitationen på tenniscenteret har vist, at det ikke kan lade sig gøre at opføre et tenniscenter inden for den afsatte anlægsbevilling med den nødvendige synergi til det eksisterende idrætscenter. Derfor har Boldklubben Marienlyst tilbudt at forøge anlægsrammen med 3 mio. for at sikre den fornødne synergi, så tenniscentret kan løfte behovet for tennisfaciliteter i Odense Kommune og bibeholde/forbedre faciliteter for de mange idrætsbrugere i det lokale idrætscenter i Skibhuskvarteret.

Foreningers muligheder for at låne penge på lånemarkedet er meget begrænsede, medmindre der ydes lånegarantier fra kommuner. Dette er også gældende i dette tilfælde. Lånemarkedet har været grundigt afsøgt af Boldklubben Marienlyst og med bistand fra Odense Kommune i forhold til at ”garantere” kommunale tilskud fremadrettet til folkeoplysende aktiviteter i området efter de til enhver tid gældende tilskudsregler på området.

Boldklubben Marienlyst søger derfor om en kommunal lånegaranti på op til 3 mio. kr. til et kreditforeningslån med løbetid på op til 20 år til sikring af, at det besluttede tenniscenter kan opføres til glæde for Odense Kommunes tennisklubber og med den nødvendige synergi til det lokale idrætscenter. Lånoptagelsen sikres af den almindelige drift i det eksisterende Marienlystcenter.

168

Der er imidlertid en stor mulighed for, at lånegarantien ikke udnyttes eller kun udnyttes i begrænset omfang, da der i det eksisterende anlægsbudget er afsat midler til uforudsete udgifter og projektjusteringer efter kommunale standarder, der pt. ikke kan kapitaliseres, men eventuelt kan frigives i takt med, at anlægsprojektet skrider frem. Samtidig er der elementer af anlægsprojektet, som Boldklubben Marienlyst har en forventning om at få helt eller delvist dækket af fonde/puljer såsom retablering af opvisningsbane samt modernisering af adgangsforhold til eksisterende center.

ØKONOMI

Da der ikke er tale om, at lånet optages til formål, som Odense Kommune selv automatisk kan låne til efter lånebekendtgørelsen, vil garantistillelsen reducere Odense Kommunes låneramme med et beløb svarende til garantien. Da Odense Kommune som udgangspunkt ikke budgetterer med ledig låneramme i 2014, vil Odense Kommune som udgangspunkt skulle deponere et beløb svarende til garantien. Som følge heraf indarbejdes der i budget 2014 deponering fra kassen på 3.000.000 kr.

Beløbet vil blive helt eller delvist frigivet til kassen igen, såfremt det efterfølgende viser sig, at garantien alligevel ikke bliver aktuel som følge af de beskrevne projektreserver, eller såfremt Odense Kommune i 2014 eller senere har ledig låneramme. Deponerede beløb kan, jf. lånebekendtgørelsen, frigives med en femogtyvendedel i 25 år eller ved lånets indfrielse.

Odense Kommune påtager sig en økonomisk risiko ved at påtage sig garantien, og det vil være en forudsætning for den kommunale garanti, at Boldklubben Marienlyst betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår. Når det efterfølgende konstateres, hvorvidt den kommunale garanti bliver nødvendig, vil der blive foretaget en vurdering af størrelsen af garantiprovisionen i det konkrete tilfælde samt de nærmere vilkår for garantien, herunder løbende kommunal indsigt i foreningens økonomi. Det kan oplyses, at garantiprovision på markedsvilkår en lignende sag har været fastsat

169

som en årlig provision på 1 % af restgælden på lånet.

BILAG

Ingen bilag.

 

20. Vederlæggelse af formand og næstformand for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget)

Åbent - 2013/069455

SAGSRESUMÉ

Som følge af et stigende antal sager og dermed et stigende antal møder i tvangsfjernelsesudvalget i Odense Kommune sammenholdt med sagernes karakter og de særlige krav om tilgængelighed, foreslår Borgmesterforvaltningen, at vederlaget til udvalgets formand og næstformand forhøjes.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

a. Vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget forhøjes til 15 % af borgmesterens vederlag, svarende til 123.891 kr. årligt, gældende fra den kommende valgperiode.

b. Vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget forhøjes til 6 % af borgmesterens vederlag, svarende til 49.556 kr. årligt, gældende fra den kommende valgperiode.

170

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Som følge af et stigende antal sager og dermed et stigende antal møder i Odense Kommunes tvangsfjernelsesudvalg har den nuværende formand for udvalget samt udvalgets næstformand rejst spørgsmål om ændring af vederlæggelsen af de to udvalgsposter.

Spørgsmålet har været forelagt for gruppeformændene, der anerkender, at der for dette udvalg er tale om en væsentlig arbejdsindsats med tilknyttede særlige vilkår omkring tilgængelighed i forhold til hurtigt at kunne træffe afgørelser.

Tvangsfjernelsesudvalget består af følgende medlemmer:

2 medlemmer, der udpeges af byrådet blandt dets medlemmer En byretsdommer 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige

Udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af byrådet.

Formanden og næstformanden er, ud over deltagelse i udvalgets møder, tillagt en særlig kompetence til at træffe afgørelse i akutte sager, der ikke kan afvente udvalgets behandling. De har således en

171

særlig forpligtelse til at stå til rådighed uden for udvalgets møder.

Ifølge styrelsesvedtægten for Odense Kommune udgør vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget i Odense Kommune på nuværende tidspunkt 10 % af borgmesterens vederlag svarende til 82.594 kr. årligt.

Vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget udgør aktuelt 18.000 kr. årligt.

Det er ifølge reglerne om vederlag til byrådsmedlemmer muligt for byrådet at beslutte, at vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget kan udgøre op til 20 % af borgmesterens vederlag.

Det er endvidere muligt for byrådet at beslutte, at næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget kan få et vederlag for sit udvalgsarbejde.

Til sammenligning kan det oplyses, at formanden for tvangsfjernelsesudvalget i København og Aalborg Kommuner årligt oppebærer et vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag, medens formanden for tvangsfjernelsesudvalget i Aarhus Kommune oppebærer 10 % af borgmesterens vederlag.

Næstformanden for tvangsfjernelsesudvalgene i henholdsvis København og Aarhus Kommuner oppebærer et årligt vederlag på 6 % af borgmesterens vederlag, medens næstformanden for

172

tvangsfjernelsesudvalget i Aalborg Kommune oppebærer et årligt vederlag på 20.442 kr.

Det bemærkes, at i modsætning til vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget skal vederlaget til næstformanden holdes inden for rammen af den samlede pulje til udvalgsvederlag.

I Odense Kommune må de samlede udvalgsvederlag ikke overstige 185 % af borgmestervederlaget. Rammen på 185 % af borgmesterens vederlag er aktuelt udnyttet fuldt ud.

I den kommende valgperiode frigøres der imidlertid et årligt udvalgsvederlag på 18.000 kr., som har været udbetalt til formanden for udvalget for Boligområder og Tryg By. Efter det oplyste videreføres dette udvalg ikke i den kommende valgperiode.

På baggrund af det stigende antal sager og dermed et stigende antal møder i tvangsfjernelsesudvalget sammenholdt med sagernes karakter og de særlige krav om tilgængelighed, forslår Borgmesterforvaltningen, at byrådet godkender:

at vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget forhøjes til 15 % af borgmesterens vederlag svarende til 123.891 kr. årligt, gældende fra den kommende valgperiode, og

at vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget forhøjes til 6 % af borgmesterens vederlag svarende til 49.556 kr. årligt, gældende for den kommende valgperiode.

Med den foreslåede stigning vil niveauet for vederlæggelsen i Odense Kommune stort set blive bragt 173

på niveau med den vederlæggelse, der sker i København, Aarhus og Aalborg Kommuner.

Såfremt vederlaget til næstformanden forhøjes til 6 % af borgmesterens vederlag, vil det medføre en årlig reducering af de øvrige udvalgsvederlag med 565 kr. pr. byrådsmedlem svarende til 47 kr. om måneden, således at rammen på 185 % af borgmesterens vederlag overholdes.

Såfremt vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget forhøjes som foreslået, skal styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af styrelsesvedtægten vil blive forelagt byrådet i en særskilt sag.

ØKONOMI

Såfremt indstillingen vedrørende forhøjelse af vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget godkendes, vil det i alt medføre en ekstra udgift på ca. 41.297 kr. årligt til formanden for tvangsfjernelsesudvalget. Denne merudgift afholdes inden for Borgmesterforvaltningens samlede ramme.

Såfremt indstillingen vedrørende forhøjelse af vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget godkendes, vil det medføre en årlig reducering af de øvrige udvalgsvederlag svarende til 565 kr. pr. byrådsmedlem.

BILAG

Ingen bilag.

174

 

21. Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt - 1. behandling

Åbent - 2013/180510

SAGSRESUMÉ

Som følge af anden sag på dagsordenen vedrørende vederlæggelse af formand og næstformand for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) skal styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres.

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at styrelsesvedtægtens § 21, stk. 1, ændres således, at det fremgår, at formanden for Børn- og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) årligt oppebærer et vederlag på 15 % af borgmesterens vederlag.

Styrelsesvedtægtens § 21, stk. 1, får herefter følgende ordlyd:

”Formanden for Børn og unge-udvalget, der nedsættes i henhold til lovgivningen på det sociale område, oppebærer et årligt vederlag, som udgør 15 % af borgmesterens vederlag.”

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at styrelsesvedtægtens § 21, stk. 1, ændres som beskrevet i sagsresuméet.

175

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

ØKONOMI

Der henvises til anden sag på dagsordenen vedrørende vederlæggelse af formand og næstformand for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

BILAG

Ingen bilag.

 

22. Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber

Åbent - 2013/071480

SAGSRESUMÉ

I lighed med anbefalingerne for god selskabsledelse fra Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler Borgmesterforvaltningen, at bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S, VandCenter Syd Holding A/S og Odense Havn i samarbejde med Borgmesterforvaltningen definerer,

176

hvilke kompetencer der er behov for i selskabernes bestyrelser, og at bestyrelserne løbende vurderer, om bestyrelsesmedlemmernes kompetencer afspejler de krav, som de respektive selskabers situation og forhold stiller.

Da de nævnte selskabers opgaver og ydelser er af stor betydning for Odense Kommune og kommunens borgere, er det dog fortsat gavnligt med en vis politisk forankring i bestyrelserne.

For at afbalancere hensynet til den politiske forankring og hensynet til at have fokus på kompetencebehovet i bestyrelserne anbefaler Borgmesterforvaltningen, at bestyrelsernes størrelse fastholdes, men at der arbejdes med kompetenceprofiler for bestyrelserne, og at der i hvert af selskaberne udpeges to eksterne bestyrelsesmedlemmer af Økonomiudvalget. De eksterne bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af deres kompetencer. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges fortsat af byrådet i forbindelse med konstitueringen. Som noget nyt vil byrådet inden konstitueringen dog være bekendt med, hvilke kompetencer der efterspørges til bestyrelserne.

Som noget nyt vil det også være muligt i løbet af byrådsperioden at udskifte de eksterne bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne, såfremt kompetencebehovet i bestyrelsen skulle ændre sig.

For at kunne rekruttere eksterne bestyrelsesmedlemmer anbefaler Borgmesterforvaltningen endvidere, at honoraret til bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne forhøjes, og at der som noget nyt udbetales honorar til Havnebestyrelsen. På grund af havnelovgivningen er det ikke muligt at yde samme vederlag til havnebestyrelsen som foreslået til de øvrige bestyrelser.

177

Lovgivningen stiller krav om, at visse større selskaber skal opstille mål for antallet af kvinder eller mænd i bestyrelserne, såfremt der ikke er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne.

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Odense Kommune har et mål om, at der blandt de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og eksterne bestyrelsesmedlemmer minimum er to kvinder i hver af de omhandlede selskabers bestyrelser.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. Odense Kommune udpeger i samarbejde med selskaberne to eksterne bestyrelsesmedlemmer på den i sagsfremstillingen beskrevne måde til bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S, VandCenter Syd Holding A/S og Odense Havn.

b. De eksterne bestyrelsesmedlemmer i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S kan udskiftes i byrådsperioden på den i sagsfremstillingen beskrevne måde, såfremt der måtte være behov herfor.

c. Formanden for bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S honoreres årligt med 125.000 kr. og de øvrige bestyrelsesmedlemmer honoreres med 75.000 kr. årligt.

178

d. Formanden i bestyrelsen for Odense Havn honoreres årligt med 75.000 kr., og de øvrige bestyrelsesmedlemmer honoreres med 45.000 kr. årligt.

e. For den kommende byrådsperiode (2014-2017) er det Odense Kommunes mål, at minimum to ud af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de omhandlede selskaber skal være kvinder.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Eksterne bestyrelsesmedlemmer

Som ejer udpeger Odense Kommune bestyrelsesmedlemmer til blandt andet Odense Renovation A/S, Fjernvarme Fyn A/S, VandCenter Syd Holding A/S og Odense Havn. De bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges af Odense Kommune, er traditionelt blevet udpeget af byrådet i forbindelse med konstitueringen efter et kommunalbestyrelsesvalg.

Der er ikke noget lovkrav om, at bestyrelsesmedlemmerne i selskaberne skal være byrådsmedlemmer eller have tilknytning til partier, der er repræsenteret i byrådet, men der har været tradition for, at de personer, der udpeges til bestyrelserne, har en sådan tilknytning.

179

Der skal med virkning fra 1/1 2014 udpeges følgende antal bestyrelsesmedlemmer:

Valgt af Odense Kommune

Valgt af Nordfyns Kommune

Valgt af medarbejderne I alt

Fjernvarme Fyn A/S 5 1 3 9Odense Renovation A/S 6 0 3 9VandCenter Syd A/S 5 1 4 + 1 valg af

forbrugerne11

Odense Havn 5 0 0 5

Af ”anbefalinger for god selskabsledelse”, som Komitéen for god Selskabsledelse udgav i maj 2013, fremgår blandt andet følgende om bestyrelsens opgaver og ansvar:

”Det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærernes interesser med omhu og under behørig hensyntagen til de øvrige interessenter.

Det er bestyrelsens opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet med henblik på at sikre værdiskabelsen i selskabet. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål og sikre, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finansielle som kompetencemæssige ressourcer, samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.”

Om bestyrelsens sammensætning og organisering fremgår blandt andet følgende af ”anbefalinger for god selskabsledelse”:

180

”Bestyrelsen bør sammensættes således, at den er i stand til at varetage sine opgaver af såvel strategisk, ledelsesmæssig som kontrolmæssig art.”

”Bestyrelsen definerer, hvilke kompetencer selskabet har behov for, og vurderer løbende, om dens sammensætning og medlemmernes kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de krav, selskabets situation og forhold stiller.”

Anbefalingerne for god selskabsledelse er målrettet børsnoterede selskaber, men både statslige og kommunale selskaber har i stigende grad adopteret en række af anbefalingerne. Selskaber er forskellige, og derfor lægger Komitéen for god Selskabsledelse også op til, at arbejdet med god selskabsledelse naturligvis tilrettelæges og tilpasses i forhold til de konkrete selskaber.

Det er Borgmesterforvaltningens anbefaling, at der udarbejdes kompetenceprofiler for bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Havn, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S, således at der for hver af bestyrelserne er klarhed over, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver. Kompetenceprofilerne evalueres forud for hvert kommunalvalg af Borgmesterforvaltningen i samarbejde med selskaberne.

Da selskabernes opgaver og ydelser er af stor betydning for Odense Kommune og kommunens borgere, er det endvidere Borgmesterforvaltningens anbefaling, at der fortsat er en vis politisk forankring i bestyrelserne.

For at afbalancere hensynet til den politiske forankring og hensynet til at have fokus på kompetencebehovet i bestyrelserne anbefaler Borgmesterforvaltningen, at bestyrelsernes størrelse fastholdes, og at der i hvert af selskaberne udpeges to eksterne bestyrelsesmedlemmer af 181

Økonomiudvalget.

Borgmesterforvaltningen anbefaler derfor, at valg af bestyrelsesmedlemmer i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Havn, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S tilrettelægges på følgende måde, og første gang således, at de nyvalgte bestyrelser kan virke fra 1/1 2014:

1)    Med udgangspunkt i selskabernes respektive mål og strategipaner udarbejder hvert selskab i samarbejde med Borgmesterforvaltningen en prioriteret oversigt over ønskede kompetencer i selskabernes bestyrelser. Borgmesterforvaltningen har i samarbejde med selskaberne udarbejdet oversigt over, hvilke kompetencer der forventes at være behov for i de enkelte selskaber i den kommende byrådsperiode, jf. vedhæftede bilag.

2)    I forbindelse med det konstituerende møde efter kommunalbestyrelsesvalget udpeger byrådet fire personer samt stedfortrædere til bestyrelsen i Odense Renovation A/S og tre personer samt stedfortrædere til bestyrelserne i henholdsvis Fjernvarme Fyn A/S, VandCenter Syd Holding A/S og Odense Havn.

3)    Herefter iværksætter Borgmesterforvaltningen i samarbejde med selskaberne og en af Borgmesterforvaltningen valgt ekstern konsulent en søge-, interview- og testproces med henblik på udvælgelse af to eksterne kandidater til hver bestyrelse.

4)    Ved anbefaling og udvælgelse af eksterne kandidater til bestyrelserne vil der primært blive taget udgangspunkt i kandidaternes kompetencer. Herefter tages der så vidt muligt også hensyn til behovet for mangfoldighed i bestyrelserne i relation til blandt andet alder, erfaring og køn.

5)    Indstilling vedrørende valg af eksterne kandidater til Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation

182

A/S og VandCenter Syd Holding A/S forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.

6)    Anbefaling vedrørende valg af eksterne kandidater til Havnebestyrelsen forelægges byrådet efter indstilling fra havnebestyrelsen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen.

7)    For at overholde selskabernes vedtægtsmæssige krav til antal bestyrelsesmedlemmer udpeges stadsdirektøren og økonomidirektøren i Borgmesterforvaltningen som midlertidige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i selskaberne, indtil eksterne bestyrelsesmedlemmer er udpeget, jf. punkt 3) - 6). Stadsdirektøren og økonomidirektøren frasiger sig i denne forbindelse honorar fra selskaberne.

For at sikre, at bestyrelsernes kompetencer til stadighed afspejler selskabernes behov, anbefaler Borgmesterforvaltningen endvidere følgende:

8)    Bestyrelserne i de omhandlede selskaber evaluerer minimum én gang årligt, hvilke kompetencer bestyrelsen bør råde over, og overvejer, om de ønskede kompetencer er til stede. I samme forbindelse evaluerer bestyrelsen også selskabets direktion.

9)    Selskaberne orienterer Borgmesterforvaltningen om evalueringen, og såfremt der måtte være behov for at ændre bestyrelsessammensætningen, kan de eksterne bestyrelsesmedlemmer i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S udskiftes efter den i punkt 3) – 5) nævnte procedure. På grund af havnelovens regler er det tvivlsomt, om det er muligt at udskifte bestyrelsesmedlemmerne i Havnebestyrelsen i byrådsperioden, men skulle der vise sig behov herfor, vil dette blive undersøgt nærmere.

183

Af vedtægterne for Odense Havn fremgår det, at havnebestyrelsen består af fem medlemmer, der vælges af byrådet blandt dettes medlemmer. Der er som nævnt ovenfor intet lovgivningsmæssigt krav herom. Såfremt byrådet godkender indstillingerne, vil Odense Havns vedtægter derfor skulle ændres, så der ikke er krav om, at medlemmer af havnebestyrelsen skal vælges blandt byrådets medlemmer.

Honorar til bestyrelsesmedlemmerne

Bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S honoreres p.t. årligt på følgende måde: Formand 75.000 kr., næstformand 50.000 kr. og øvrige bestyrelsesmedlemmer 25.000 kr. I Odense Havn udbetales der p.t. ikke honorar, men i overensstemmelse med de af transportministeren fastsatte regler ydes der i dag diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til Havnebestyrelsens medlemmer, bortset fra formanden.

For at kunne tiltrække eksterne bestyrelsesmedlemmer er det Borgmesterforvaltningens anbefaling, at der årligt ydes følgende honorar til bestyrelserne i Fjernvarme Fyn A/S, Odense Renovation A/S og VandCenter Syd Holding A/S: Formand 125.000 kr. og øvrige bestyrelsesmedlemmer 75.000 kr. (lovgivningen sætter ikke rammer for honorarets størrelse, men det er ikke lovligt at differentiere honorarstørrelserne med baggrund i, om et bestyrelsesmedlem er eksternt).

Det er ifølge havneloven muligt for byrådet at beslutte at yde vederlag til havnebestyrelsen, dog sætter havnelovgivningen rammer for honoreringens størrelse i kommunale selvstyrehavne. For Odense Havn betyder lovgivningen og havnens godsomsætning, at der årligt kan ydes op til følgende

184

vederlag: Formand 206.484 kr. og øvrige bestyrelsesmedlemmer 46.471 kr.

For at kunne tiltrække eksterne bestyrelsesmedlemmer til Odense Havn er det Bormesterforvaltningens anbefaling, at der årligt ydes følgende vederlag til bestyrelsen: Formand 75.000 kr. og øvrige bestyrelsesmedlemmer 45.000 kr.

Kønsmæssig sammensætning af bestyrelserne

Nyere bestemmelser i selskabsloven og årsregnskabsloven betyder, at visse større selskaber skal udarbejde måltal for den kønsmæssige sammensætning i selskabernes bestyrelser, såfremt der ikke er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne.

Formålet med denne lovgivning er at fremme en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelse, og der tages i lovgivningen udgangspunkt i, at en ligelig fordeling af mænd og kvinder er 40/60 %. Herved forstås enten 40 % kvinder eller 40 % mænd.

Måltallet skal ifølge lovgivningen alene omfatte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, det vil sige de medlemmer, der er udpeget af Odense Kommune og eventuelt Nordfyns Kommune. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er derfor ikke omfattet.

Det er kun VandCenter Syd Holding A/S og Fjernvarme Fyn A/S, der er direkte omfattet af de

185

nævnte regler. For at ensrette de ejermæssige tilkendegivelser over for selskaberne anbefaler Borgmesterforvaltningen imidlertid, at der også fastsættes måltal for den kønsmæssige sammensætning af bestyrelserne i Odense Renovation A/S og Odense Havn.

Reglerne er ikke udtryk for en kvote, og det er således op til selskaberne og Odense Kommune som ejer selv at fastsætte et måltal for den kønsmæssige sammensætning af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ingen sanktioner for manglende målopfyldelse, men status for opfyldelsen af måltallet samt redegørelse for eventuelt manglende opfyldelse skal fremgå af selskabets årsrapport.

Odense Kommune og Nordfyns Kommune ønsker at udøve et aktivt ejerskab i de omhandlede selskaber, og kommunerne ønsker fortsat at udpege politisk valgte bestyrelsesmedlemmer. Udpegningen af de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer foretages af kommunalbestyrelserne i forbindelse med konstitueringen, og selvom de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer ikke behøver at være medlemmer af byrådet/kommunalbestyrelsen, afhænger udvælgelsen af disse bestyrelsesmedlemmer dog blandt andet af, hvem der stiller op til kommunalvalget, og hvem der bliver valgt.

Lovgivningen vedrørende fastsættelse af måltal for den kønsmæssige sammensætning af bestyrelser tager ikke højde for disse særlige kommunale forhold, og ved fastsættelsen og vurderingen af ambitionsniveauet af måltallet må dette forhold derfor tages i betragtning.

Sammensætningen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er p.t. følgende: Fjernvarme Fyn A/S: 1 kvinde og 5 mænd, Odense Havn: 1 kvinde og 4 mænd, Odense Renovation

186

A/S: 2 kvinder og 4 mænd, VandCenter Syd Holding A/S: 1 kvinde og 7 mænd.

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at det er Odense Kommunes ambition, at andelen af de generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal øges i de omhandlede selskaber. Borgmesterforvaltningen anbefaler derfor, at det for den kommende byrådsperiode (2014-2017) er Odense Kommunes mål, at minimum to ud af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de omhandlede selskaber skal være kvinder.

ØKONOMI

Udgifterne til den eksterne konsulent, der bistår Borgmesterforvaltningen og selskaberne med udarbejdelse af kompetenceprofiler og søgning efter eksterne bestyrelsesmedlemmer, afholdes af Borgmesterforvaltningen inden for forvaltningens budgetramme.

Udgifter til honorering af selskabernes bestyrelser afholdes af selskaberne og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Oversigt over kompetenceønsker til selskabernes bestyrelser (Kompetenceønsker - alle 4 selskaber.pdf)

 

187

23. Omdannelse af Udvikling Fyn fra aktieselskab til partnerselskab

Åbent - 2013/169208

SAGSRESUMÉ

I den periode, Udvikling Fyn A/S har været i drift, har det vist sig, at aktieselskabsformen ikke er hensigtsmæssig i forhold til den økonomiske fleksibilitet, en organisation som Udvikling Fyn har behov for.

Som konstruktionen er i dag, kan Udvikling Fyn ikke hensætte midler til anvendelse i konkrete projekter henover en årrække uden at blive beskattet af disse midler. Dette betyder, at dele af de midler, som Udvikling Fyn modtager fra ejerkommunerne og EU, går til skattebetaling i stedet for vækst- og erhvervsudviklingsprojekter på Fyn.

Det anbefales derfor, at Udvikling Fyn omdannes fra et aktieselskab til et partnerselskab (Udvikling Fyn P/S). Ved denne selskabsform sker beskatningen hos ejerne af selskabet – det vil sige hos ejerkommunerne. Eftersom kommuner generelt er skattefritaget, vil der ikke ske en beskatning.

Ud over den skattemæssige forskel mellem et aktieselskab og et partnerselskab vil der i praksis ikke være væsentlige forskelle for Udvikling Fyn og ejerkommunerne i forhold til den konstruktion, der er i dag. Det vil fortsat ikke være intentionen, at Udvikling Fyn skal tjene penge og oparbejde overskud. Det skal blot rent teknisk være muligt for Udvikling Fyn at varetage projekter, der løber over flere år, uden at dette har negative økonomiske konsekvenser.

188

Det anbefales endvidere, at bestyrelsessammensætningen i Udvikling Fyn ændres, således at den fremtidige bestyrelse består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges af generalforsamlingen med udgangspunkt i professionelle kompetencer, således at den samlede bestyrelse understøtter Udvikling Fyns formål og behov.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a. Udvikling Fyn omdannes fra et aktieselskab til et partnerselskab.

b. De oprindelige fem ejerkommuner stifter i fællesskab komplementarselskabet Udvikling Fyn Komplementar ApS.

c. I 2013 indbetaler hver ejerkommune 16.000 kr. i kontantindskud i komplementarselskabet Udvikling Fyn Komplementar ApS til etablering af minimumkapital i selskabet.

d. Den fremtidige bestyrelse består af 5-7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen med udgangspunkt i professionelle kompetencer, således at den samlede bestyrelse understøtter Udvikling Fyns formål og behov.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

189

Rådmand Jane Jegind tager forbehold.

SAGSFREMSTILLING

Udvikling Fyn blev den 6/1 2012 stiftet som et fælles aktieselskab med det primære formål at varetage erhvervs- og turistfremmende aktiviteter for de kommuner, som ønsker at deltage.

Det har i den periode, Udvikling Fyn har været i drift, vist sig, at aktieselskabsformen ikke er hensigtsmæssig i forhold til den økonomiske fleksibilitet, en organisation som Udvikling Fyn har behov for.

Udvikling Fyn leverer udelukkende ydelser til ejerkommunerne samt de associerede kommuner, og det er ikke selskabets formål at tjene penge og oparbejde overskud. For Udvikling Fyn er det imidlertid ikke altid muligt at undgå at oparbejde et overskud, idet der kan være behov for at overføre projektmidler til kommende regnskabsår. Som konstruktionen er i dag, kan Udvikling Fyn ikke hensætte midler til anvendelse i konkrete projekter henover en årrække uden at blive beskattet af disse midler. Dette betyder, at dele af de midler, som Udvikling Fyn modtager fra ejerkommunerne og EU, går til skattebetaling i stedet for vækst- og erhvervsudviklingsprojekter på Fyn.

Den manglende økonomiske fleksibilitet ved den nuværende konstruktion er drøftet i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S. Bestyrelsen har opfordret ejerkredsen til at finde den bedst egnede løsning.

190

Med henblik på, at Udvikling Fyn opnår en større grad af fleksibilitet i forhold til at overføre midler til projekter i kommende regnskabsår, anbefales det, at Udvikling Fyn omdannes fra et aktieselskab til et partnerselskab (Udvikling Fyn P/S). Ved denne selskabsform sker beskatningen hos ejerne af selskabet – det vil sige hos ejerkommunerne. Eftersom kommuner generelt er skattefritaget, vil der ikke ske en beskatning af de projektmidler, som Udvikling Fyn har behov for at hensætte til kommende regnskabsår, og Udvikling Fyn vil på den måde få den nødvendige økonomiske fleksibilitet.

Ud over den skattemæssige forskel mellem et aktieselskab og et partnerselskab vil der i praksis ikke være væsentlige forskelle for Udvikling Fyn og ejerkommunerne i forhold til den konstruktion, der er i dag. Det vil fortsat ikke være intentionen, at Udvikling Fyn skal tjene penge og oparbejde overskud. Det skal blot rent teknisk være muligt for Udvikling Fyn at varetage projekter, der løber over flere år, uden at dette har negative økonomiske konsekvenser.

Rent formelt er der en forskel på hæftelsen for selskabets gæld. Et partnerselskab har til forskel fra aktieselskabet to typer af selskabsdeltagere: aktionærerne, der hæfter begrænset med deres indskud (som i et aktieselskab) og en komplementar, der hæfter ubegrænset for partnerselskabets forpligtelser. For at sikre en fortsat begrænset hæftelse for ejerkommunerne kræver den nye struktur, at ejerkommunerne stifter et nyt separat selskab, der skal varetage rollen som komplementar for partnerselskabet.

Det anbefales, at komplementarselskabet stiftes som et anpartsselskab (Udvikling Fyn Komplementar ApS) med en minimumskapital på kr. 80.000. Det foreslås, at selskabet stiftes kontant ved indbetaling af 16.000 kr. pr. ejerkommune. Deltagerne i anpartsselskaber (her:

191

ejerkommunerne) hæfter alene med deres indskud.

Komplementarselskabet skal ikke have nogen selvstændig aktivitet ud over at være komplementar til Udvikling Fyn P/S, og dermed hæfte ubegrænset for Udvikling Fyn P/S’ forpligtelser.

Fremtidig bestyrelsessammensætning

Første valgperiode for Udvikling Fyns bestyrelse udløber ved den første generalforsamling i 2014. Bestyrelsen består i dag af 20 medlemmer, herunder blandet andet borgmestrene for de fem ejerkommuner.

Med henblik på sammensætning af den ny bestyrelse er der i efteråret 2013 gennemført en bestyrelsesevaluering. To af hovedkonklusionerne i evalueringen er, at bestyrelsen ikke fungerer som et team, og at mange af bestyrelsesmedlemmerne er af den opfattelse, at de ikke pålægges et væsentligt ansvar som bestyrelsesmedlemmer. Årsagen til disse konklusioner skal hovedsageligt findes i bestyrelsens størrelse, som i dag tæller 20 medlemmer. Det anbefales derfor, at udløbet af den nuværende valgperiode bruges til at ændre bestyrelsens sammensætning.

Det anbefales, at den fremtidige bestyrelse består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges af generalforsamlingen med udgangspunkt i professionelle kompetencer, således at den samlede bestyrelse understøtter Udvikling Fyns formål og behov.

Bestyrelsen mødes minimum fire gange årligt til ordinære bestyrelsesmøder, herudover mødes

192

bestyrelsen efter aftale og efter behov ved tema- eller strategimøder.

Borgmestrene vil pr. 1/1 2014 udgå som medlemmer af bestyrelsen, men vil kunne gøre deres indflydelse gældende på den ordinære generalforsamling.

Herudover indføres der to-fire årlige ejermøder, hvoraf det ene møde ligger i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Ejermøderne har til formål at sikre en løbende dialog og afrapportering til ejerkommunernes politiske ansvarlige. På ejermøderne deltager borgmestrene for ejerkommunerne, bestyrelsesformand, næstformand og direktør. Hertil kommer, at der er mindst en årlig dialog, hvor Udvikling Fyn præsenterer status og planer for de/det relevante politiske udvalg i ejerkommunerne. I Odense Kommune vil dette være Økonomiudvalget.

Beslutningsproces

Beslutning om omdannelse af Udvikling Fyn, herunder den nye bestyrelsessammensætning, skal behandles i ejerkommunernes kommunalbestyrelser og skal efterfølgende vedtages på den ekstraordinære generalforsamling den 7/1 2014.

Ejeraftale og vedtægt for Udvikling Fyn vil blive konsekvensrettet og godkendt på den ekstraordinære generalforsamling den 7/1 2014 sammen med vedtægt for det nye selskab, Udvikling Fyn Komplementar ApS.

ØKONOMI

193

De 16.000 kr. i kontantindskud til stiftelse af Udvikling Fyn Komplementar ApS finansieres af Borgmesterforvaltningens samlede ramme i 2013. Sagen har herudover ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

BILAG

Ingen bilag.

 

24. Finansieringsmodel for Phønix

Åbent - 2013/123065

SAGSRESUMÉ

Phønix etableres med det formål at give alle Odense Kommunes medarbejdere de kompetencer, som er nødvendige for at matche fremtidens krav og forventninger samt realisere målene for Ny virkelighed – Ny velfærd. Kompetenceudviklingen skal give medarbejderne det nødvendige mod og de færdigheder, der skal til for at arbejde med innovation. Gennem kursusforløb på Phønix skal medarbejderne i højere grad få indsigt i og bevidsthed om, at de er en del af en helhed og derigennem fremme synergiskabelsen på tværs af organisationen.

I denne sag skal der tages stilling til finansieringsmodellen for Phønix. Finansieringen sker dels gennem overskydende midler i barselsfonden, dels gennem omprioritering af udvalgenes eksisterende uddannelsesbudgetter.

INDSTILLING

194

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender en budgetneutral tillægsbevilling vedrørende etablering af Phønix i 2014 på 5.000.000 kr. og fra 2015 og frem på 11.036.000 kr. på områder med overførselsadgang til Økonomiudvalget fra:

2014 2015 2016 2017Økonomiudvalget 5.000.000 4.481.000 4.481.000 4.481.000By- og Kulturudvalget 0 620.000 620.000 620.000Børn- og Ungeudvalget 0 3.085.000 3.085.000 3.085.000Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 0 593.000 593.000 593.000Ældre- og Handicapudvalget 0 2.257.000 2.257.000 2.257.000I alt: 5.000.000 11.036.000 11.036.000 11.036.000

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Phønix etableres med det formål at give alle Odense Kommunes medarbejdere de kompetencer, som er nødvendige for at matche fremtidens krav og forventninger samt realisere målene for Ny virkelighed – Ny velfærd. Kompetenceudviklingen skal give medarbejderne det nødvendige mod og de færdigheder, der skal til for at arbejde med innovation. Gennem kursusforløb på Phønix skal medarbejderne i højere grad få indsigt i og bevidsthed om, at de er en del af en helhed og derigennem

195

fremme synergiskabelsen på tværs af organisationen.

Der vil blive opslået forskellige typer obligatoriske kurser, hvorfor indholdet og spektret dermed kan variere. Fælles for dem vil være de personlige kompetencer, der gennem tilgangen skabes grundlag for at udvikle. Det vil derigennem blive muligt for medarbejdere med forskellige behov at melde sig på det obligatoriske kursus, der bedst passer til deres arbejdssituation.

Der er pr. juli 2013 lidt over 15.000 ansatte i Odense Kommune, når alle typer ansættelsesforhold medregnes. Ud af disse er det forudsat, at lidt over 1.000 er ledere eller har ansvar og opgaver, der svarer hertil. For de obligatoriske kurser forudsættes det, at kursus-sløjfen er på tre år – dvs. at alle 15.000 medarbejdere skal igennem de obligatoriske kurser i løbet af denne tidsramme.

Medarbejdere uden ledelsesansvar skal igennem et enkelt kursusforløb á to dage inden for de tre år, mens de 1.000 ledere skal igennem et todages kursusforløb hvert år i løbet af de tre år i sløjfen. Efter 3 år, hvor alle medarbejdere har været igennem deres respektive kursusforløb, startes der forfra på kursussløjfen.

De obligatoriske kurser er tænkt som det kortest mulige forløb, der fagligt kan stås inde for, hvis der ønskes en solid indføring i de kompetencer, der skal til for at kunne foretage skiftet fra det nuværende paradigme til fx paradigmet bag Ny-Ny-tankegangen. Hvis yderligere undervisning ønskes, vil der være mulighed for dette gennem tilkøbs-kurser.

196

2014 2015 2016 2017Barselsfonden

(under Økonomiudvalget) 5.000.000 4.250.000 4.250.000 4.250.000Økonomiudvalget - 231.000 231.000 231.000By- og Kulturudvalget - 620.000 620.000 620.000Børn- og Ungeudvalget - 3.085.000 3.085.000 3.085.000Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - 593.000 593.000 593.000Ældre- og Handicapudvalget - 2.257.000 2.257.000 2.257.000I alt: 5.000.000 11.036.000 11.036.000 11.036.000

I finansieringsmodellen for Phønix ovenfor er det forudsat, at de obligatoriske kurser i 2014 finansieres af overskydende midler fra barselsfonden. Fra 2015 og frem finansieres kurserne dels af barselsfonden (4,3 mio. kr. årligt), dels af forvaltningernes eksisterende uddannelsesbudgetter (6,8 mio. kr. årligt).

De overskydende midler fra barselsfonden skyldes et lavere antal medarbejdere i Odense Kommune, da der de seneste år er gennemført en række effektiviseringer. Der er desuden konstateret en lavere fødselsrate end forventet, hvilket medfører, at der specifikt i 2014 er flere overskydende midler til rådighed end i 2015 og frem.

Forvaltningernes andel af finansieringen i 2015 og frem er baseret på antallet af medarbejdere i alle typer ansættelsesforhold inden for hver forvaltning. Der er derfor tale om en omprioritering af eksisterende uddannelsesmidler.

197

2014 2015 2016 2017

Antal

kursister

5.848 5.848 5.848 5.848

Finansiering pr. år

5.000.000 kr. 11.036.000 kr. 11.036.000 kr. 11.036.000 kr.

Finansiering pr. kursist

- kr. 717 kr. 717 kr. 717 kr.

Note: I finansieringen pr. kursist er fratrukket finansieringen fra barselsfonden. Det er således alene forvaltningernes egenfinansiering.

Uddannelsescentret har hidtil haft et årligt indtægtsbudget på 1,2 mio. kr. vedrørende indtægter fra leje af kursuslokaler mv. til eksterne parter. Grundet ombygningen er der allerede nu en udfordring i forhold til at indfri indtægtsforventningerne i 2013 og 2014, ligesom det fremadrettet er vanskeligt at vurdere, hvor stor efterspørgslen efter ekstern lokaleleje på Phønix vil være. Uddannelsescentrets indtægtsbudget videreføres derfor til Phønix og er indregnet i finansieringsmodellen i denne sag.

Med denne sag igangsættes processen med opstart og udvikling af Phønix, herunder ansættelse af den øverste leder og opstart på udvikling af kursernes faglige indhold.ØKONOMI

Med sagen flyttes der budget til Økonomiudvalget efter nedenstående skema:

198

2014 2015 2016 2017Økonomiudvalget -5.000.000 -4.481.000 -4.481.000 -4.481.000By- og Kulturudvalget 0 -620.000 -620.000 -620.000Børn- og Ungeudvalget 0 -3.085.000 -3.085.000 -3.085.000Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 0 -593.000 -593.000 -593.000Ældre- og Handicapudvalget 0 -2.257.000 -2.257.000 -2.257.000Økonomiudvalget 5.000.000 11.036.000 11.036.000 11.036.000I alt: 0 0 0 0Note: += Forøget budget; -= Formindsket budget

Sagen har ikke betydning for servicerammen eller kassebeholdningen.

BILAG

Ingen bilag.

 

25. VandCenter Syd A/S - takster for 2014

Åbent - 2013/132471

SAGSRESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag fra VandCenter Syd A/S om takster for vandforsyning

199

og spildevandsafledning i 2014.

Selskabet foreslår, at vandafgiften ændres fra 7,75 kr. pr. mᶟ til 8,25 kr. pr. mᶟ ekskl. statsafgift. Målerafgiften fastholdes uændret på 480 kr. årligt. De anførte priser er ekskl. moms.

Takstforslaget indeholder en stigning i vandafledningsbidraget på 2,00 kr. pr. mᶟ for kunder på taksttrin 1 (forbrug op til 500 mᶟ). Dette medfører, at den variable del af taksten stiger fra 25,90 kr. pr. mᶟ i 2013 til 27,90 kr. pr. mᶟ i 2014. Heraf udgør stigning som følge af indførelse af trappemodellen, jf. nedenfor, 0,25 kr. pr. mᶟ. Det faste bidrag pr. spildevandsstik reguleres med 25 kr. fra 500 kr. i 2013 til 525 kr. i 2014. De anførte priser er ekskl. moms.

For en husstand med et årligt forbrug på 120 mᶟ betyder takstforslaget samlet set en årlig stigning inkl. moms på 406,25 kr. eller ca. 5,6 %.

Folketinget har i juni 2013 besluttet, at spildevandstaksten fra og med 2014 skal beregnes efter en trappemodel, som tilgodeser virksomheder med et spildevandsforbrug over 500 mᶟ. VandCenter Syd A/S’ samlede indtægter på spildevandsområdet ændres ikke, men der vil være tale om en omfordeling mellem kundegrupper. Der sker en gradvis indfasning af trappemodellen i 2014–2017, og modellen vil være fuldt implementeret i 2018.

Takstforslaget for VandCenter Syd A/S er inden for det individuelle prisloft for 2014, som Forsyningssekretariatet har udmeldt for henholdsvis drikkevand og spildevand. Med de anførte prisstigninger følger VandCenter Syd A/S den hidtidige model, hvor taksterne over en årrække

200

forventes at bevæge sig op mod selskabets individuelle prisloft.

Priser for etablering af stikledninger til vand og spildevand samt afbrydelse af stikledning til vand er forhøjet med ca. 1,5 % i forhold til 2013, jf. prisindeks fra DANVA. Prisen for øvrige ydelser er i det væsentligste uændret i forhold til 2013.

Udkast til takstblad for 2014 er vedlagt sagen som bilag.

Investeringsbudgettet er i 2014 på 355.000.000 kr. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer vil der i 2014 være behov for ekstern lånefinansiering på op til 163.000.000 kr. For at sikre optimale lånevilkår for VandCenter Syd A/S anbefaler Borgmesterforvaltningen, at selskabets ønske om kommunal garanti for lånet svarende til Odense Kommunes ejerandel på 89 % imødekommes.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

a. Takstforslaget for 2014.

b. Garantistillelse for lån i 2014 på op til 145.070.000 kr. fra Odense Kommune.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

201

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af hovedaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S, at selskabets forslag til takster skal godkendes af Odense Byråd.

VandCenter Syd A/S har i overensstemmelse med hovedaftalen fremsendt forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning i 2014.

Takstforslaget fra VandCenter Syd A/S er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 11/11 2013.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

I forbindelse med ”Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” med ikrafttrædelse den 1/7 2009 skal det statslige Forsyningssekretariat i henhold til ”Bekendtgørelse og prisloftregulering mv. af vandsektoren” hvert år fastsætte et prisloft for vandforsyning og et prisloft for spildevandsforsyning.

Takstforslaget for henholdsvis vand og spildevand er lavere end det prisloft, Forsyningssekretariatet har udmeldt for VandCenter Syd A/S for 2014.

202

Takstforslag

Den solgte vandmængde forventes i 2014 at blive på ca. 8,5 mio. mᶟ, og spildevandsmængden forventes i 2014 at blive på ca. 10,7 mio. mᶟ, hvilket for begge områder er på niveau med skøn for 2013.

Selskabets takstforslag for 2014 fremgår af nedenstående tabel:

Afgift, kr. (ekskl. moms)

Takster

2013

Takstforslag 2014

Udvikling

Vandafgift pr. mᶟ

ekskl. statsafgift (6,13 kr./ mᶟ) 7,75 8,25 + 6,5 %

Fast afgift (målerafgift) 480,00 480,00 + 0,0 %Fast bidrag på vandafledning

pr. spildevandsstik 500,00 525,00  + 5,0 %Vandafledningsbidrag pr. mᶟ inkl. statsafgift

203

Trin 1 (0-500 mᶟ)

Trin 2 (500-20.000 mᶟ)

Trin 3 (20.001 -  mᶟ)

25,90

-

-

27,90

26,78

24,55

+ 7,7 %

+ 3,4 %

- 5,2 %

Folketinget har i juni 2013 besluttet, at spildevandstaksten fra og med 2014 skal beregnes efter en trappemodel, som tilgodeser virksomheder med et spildevandsforbrug over 500 mᶟ. Bestemmelserne om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1070 af 2/9 2013, der specifikt beskriver den model med 3 forskellige taksttrin, som spildevandsselskaberne har pligt til at anvende.

Taksterne skal fremadrettet fastsættes efter afledning for henholdsvis 0-500 mᶟ (trin 1), 501-20.000 mᶟ (trin 2) samt 20.001 mᶟ og derover (trin 3). Trin 2 og 3 beregnes med udgangspunkt i trin 1 og reduceres med de procentsatser, der er fastsat i bekendtgørelsen. I 2014 er trin 2 og 3 henholdsvis 4 % og 12 % lavere end trin 1. Ved modellens fulde implementering i 2018 vil trin 2 og 3 være henholdsvis 20 % og 60 % lavere end trin 1. Alle virksomheder, der udfører erhverv på markedsmæssige vilkår, vil have mulighed for at tilmelde sig trappemodellen og opnå besparelse på vandafledning over 500 mᶟ.

204

Da VandCenter Syd A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, ændres selskabets samlede indtægter på spildevandsområdet ikke, men der vil være tale om en omfordeling mellem kundegrupper.

VandCenter Syd A/S har i de seneste år opereret med en jævn årlig stigningstakt for selskabets takster på henholdsvis 0,50 kr. pr. mᶟ for vand og 1,75 kr. pr. mᶟ for spildevand. For vandafledningsbidrag taksttrin 1 kan de resterende 0,25 kr. pr. mᶟ af stigningen på samlet 2,00 kr. pr. mᶟ i forhold til 2013 henføres til indførelsen af trappemodellen. De anførte prisstigninger er i overensstemmelse med den model, selskabet tidligere år har signaleret om, at taksterne over en årrække forventes at bevæge sig op mod selskabets individuelle prisloft. Stigningerne i selskabets takster er begrundet i, at selskabet fortsat har et højt investeringsniveau. Stigningerne er dermed ikke afledt af selskabets driftsomkostninger, som styres stramt via prisloftet.

For en husstand med et årligt forbrug på 120 mᶟ betyder takstforslaget en årlig stigning inkl. moms på 406,25 kr. eller ca. 5,6 %. Eksemplet med et årligt forbrug på 120 mᶟ fremgår af nedenstående tabel:

Afgift, kr.

(inkl. moms)

Pris

2013

Takstforslag 2014 Udvikling

i kr.

Vandafgift inkl. statsafgift på 6,13 kr. pr. mᶟ

2.082,00 2.157,00 + 75,00

Fast afgift (målerafgift) 600,00 600,00  + 0,00205

Fast bidrag på vandafledning pr. spildevandsstik

625,00 656,25 + 31,25Vandafledningsbidrag inkl. statsafgift

3.885,00 4.185,00 + 300,00

I al 7.192,00 7.598,25 + 406,25

Indvirkningen af takstforslaget på den samlede årlige udgift for forskellige kundetyper er vist i tabellen nedenfor:

Kundetype

Årlig pris

2013

Kr.

Takst-

forslag

2014

Kr.

Udvikling

kr.

Udvikling

pct.

Private – beløb inkl. moms:

Villa, forbrug 120 mᶟ 7.192 7.598 + 406 + 5,6 %

206

Erhverv – beløb ex. moms:

Erhverv, forbrug 15.000 mᶟ 597.680 618.965 + 21.285 + 3,6 %

Erhverv, forbrug 50.000 mᶟ 1.989.980 1.992.665 + 2.685 + 0,1 %

Ud over ovennævnte er der foretaget sædvanlig regulering af priser for etablering af stikledninger til vand og spildevand samt afbrydelse af stikledning til vand, som i henhold til prisindeks fra DANVA er forhøjet med ca. 1,5 % i forhold til 2013. Priser for øvrige ydelser er i 2014 i det væsentligste fastholdt uændret i forhold til 2013. Udkast til takstblad for 2014 er vedlagt sagen som bilag.

Anlægsarbejder i 2014

Selskabets investeringsbudget forventes i 2014 at udgøre i alt ca. 355.000.000 kr. Investeringerne i 2014 fordeler sig således:

Beløb i kr.Forslag 2014

Vand (kun Odense) 36.600.000Spildevand 318.600.000Total 355.200.000

207

Finansiering

Bestyrelsen for VandCenter Syd A/S har besluttet, at selskabets investeringsudgifter delvis skal finansieres via lånoptagelse. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer i 2014 vurderer selskabet, at der vil være behov for ekstern lånefinansiering i 2014 på op til 163.000.000 kr. Den eksterne lånefinansiering påvirker ikke ejerkommunernes låneramme, idet lånebeløbet ikke overstiger den forventede anlægsudgift. Dette betyder, at Odense Kommune kan stille garanti uden påvirkning af lånerammen.

På baggrund af ovenstående ansøges ejerkommunerne om kommunal garanti for lån på op til 163.000.000 kr. i 2014 fordelt med garanti på 145.070.000 kr. fra Odense Kommune og 17.930.000 kr. fra Nordfyns Kommune.

Vejbidrag

I henhold til lovgivningen skal kommunerne betale et bidrag for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje. Bidraget udgør 8 % af de årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der er til etablering af opstuvningsbassiner samt til etablering af anlæg for rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker.

208

De årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene mv. forventes i 2014 at blive 247.000.000 kr. Heraf forventes 204.000.000 kr. at vedrøre investeringer i Odense Kommune, hvilket ved et vejbidrag på 8 % medfører et forventet bidrag fra Odense Kommune i 2014 på 16.320.000 kr.

ØKONOMI

Budgetrammerne er ikke i tidligere sager om takstnedsættelser eller -forhøjelser blevet reguleret særskilt, idet eventuelle kommunale merudgifter forudsættes afholdt inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. By- og Kulturforvaltningen har estimeret, at takstforslaget for 2014 isoleret set vil betyde en merudgift til vand og spildevand på ca. 470.000 kr.

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsvilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med låneoptagelse. Det er vurderingen, at en årlig garantiprovision på 0,30 % af restgælden i det konkrete tilfælde vil svare til markedsvilkår.

BILAG

1. Forslag til takster 2014 (Priser 2014-Udkast.pdf)

 

26. Fjernvarme Fyn A/S - takster for 2014

209

Åbent - 2013/132472

SAGSRESUMÉ

På byrådsmødet den 29/8 2007 godkendte byrådet overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2014.

Selskabets takstforslag medfører, at taksten for forbrugt energi fastsættes til 96,00 kr. pr. GJ i 2014, hvilket er en stigning på 6,00 kr. pr. GJ i forhold til 2013.

For et standard parcelhus på 130 m2 betyder ændringen en årlig stigning i 2014 på 488 kr. inkl. moms i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 4,3 %.

Takstforhøjelsen skyldes alene den forventede forsyningssikkerhedsafgift, jf. fremsat lovforslag med forventet godkendelse inden den 1/1 2014. Såfremt ændringerne i lovslaget ikke vedtages, vil det ikke være nødvendigt med takstforhøjelsen.

Energitilsynet har i 2011 truffet afgørelse om omkostningsfordelingen på Odense Kraftvarmeværk med deraf følgende tilbagebetaling af ca. 250 mio. kr. til Fjernvarme Fyn A/S. Afgørelsen er efterfølgende blevet anket til Energiklagenævnet, som har truffet afgørelse om, at Energitilsynets afgørelse er ugyldig. Sagen er derfor nu tilbagevist til fornyet behandling i Energitilsynet. Det vides pt. ikke, hvornår der vil foreligge ny afgørelse i sagen, og hvilken kompensation Fjernvarme Fyn A/S

210

i sidste ende vil modtage. Da byrådet skal godkende selskabets takster, vil beslutning om indregning af kompensationen i taksten blive forelagt byrådet til godkendelse.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Fjernvarme Fyns takstforslag for 2014.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Odense Byråd godkendte på mødet den 29/8 2007 overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2014.

Selskabets takstforslag indebærer en forhøjelse af taksten for forbrugt energi på

6,00 kr. pr. GJ. Øvrige takster fastholdes uændret.

Takstforhøjelsen skyldes alene den forventede forsyningssikkerhedsafgift, jf. fremsat lovforslag med forventet godkendelse inden den 1/1 2014. Såfremt ændringerne i lovslaget ikke vedtages, vil det

211

ikke være nødvendigt med takstforhøjelsen.

Takstforslaget forventes at blive godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 2/12 2013.

Forbrugsbidrag, arealbidrag og målerbidrag

Med virkning fra den 1/1 2013 er alle kunder konverteret til den nye energiafregning, hvor afregning af det variable forbrug sker i forhold til den forbrugte energimængde, som aflæses af de nye elektroniske målere. Herudover kommer et transportbidrag for mængden af fjernvarmevand, der løber igennem kundens bolig.

Energibidraget fastsættes i 2014 til 96,00 kr. pr. GJ, hvilket er en stigning på 6,00 kr. pr. GJ i forhold til 2013. De nævnte priser er ekskl. moms.

I nedenstående tabel er vist sammensætningen af den årlige udgift for et standard parcelhus på 130 m2.

Kr. inkl. momsPris 2013 Pris 2014 Ændring

Målerbidrag 325 325 0212

Effektbidrag 1.625 1.625 0Transportbidrag (m3) 2.104 2.104 0Forbrugt energi (GJ) 7.331 7.819 + 488I alt 11.385 11.873 + 488

Folketinget har i 2013 vedtaget lov nr. 70 af 30/1 2013, som udmønter den del af Energiaftale 2012, der vedrører forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændstoffer. Loven trådte i kraft den 1/2 2013 og bevirkede, at Fjernvarme Fyn A/S var nødt til at hæve taksten for forbrugt energi pr. 1/7 2013, jf. byrådssagen fra den 22/5 2013. Selskabet signalerede dengang, at det var selskabets forventning, at afgiften ville medføre en yderligere takststigning i 2014. Det lovforslag, som er sendt i høring i august 2013, udmønter sidste fase af forsyningssikkerhedsafgiften.

Årsagen til forhøjelsen af energibidraget med 6,00 kr. pr. GJ kan dermed alene henføres til den pålagte forsyningssikkerhedsafgift. Det betyder samtidig, at Fjernvarme Fyn A/S på trods af prisudvikling fra 2013 til 2014 kan holde sine interne omkostninger på samme niveau som 2013. Årsagen hertil er en stærk fokusering på omkostninger, dels gennem benchmarking mellem 6 store forsyninger, dels ved udmøntning af selskabets strategiplan for 2011–2014, hvori der indgår flere intelligente effektiviseringsprojekter. Strategiplanen er senest i oktober 2013 suppleret med yderligere initiativer, der ligeledes medvirker til direkte besparelser og/eller synlige kvalitetsforbedringer.

Energitilsynets afgørelse om ændret omkostningsfordeling

Fjernvarme Fyn A/S indbragte i september 2008 spørgsmålet om fordeling af fællesomkostninger på Odense Kraftvarmeværk til Energitilsynet. Energitilsynet traf i 2011 afgørelse om, at der skulle tilbageføres ca. 250 mio. kr. til Fjernvarme Fyn. Vattenfall ankede imidlertid Energitilsynets

213

afgørelse til Energiklagenævnet, som har truffet afgørelse om, at Energitilsynets afgørelse er ugyldig, fordi den er behæftet med en række fejl. Sagen er derfor nu tilbagevist til fornyet behandling i Energitilsynet, der skal inddrage disse forhold i en ny afgørelse. Det vides ikke, hvornår Energitilsynet på ny træffer afgørelse i sagen, og hvilken kompensation Fjernvarme Fyn A/S i sidste ende vil modtage. Da byrådet skal godkende selskabets takster, vil beslutning om indregning af kompensationen i taksten blive forelagt byrådet til godkendelse.

Anlægsinvesteringer i 2014

I Fjernvarme Fyn A/S’ budget for 2014 forventes der et samlet investeringsniveau på ca. 210 mio. kr. De budgetterede udgifter til renovering af ledningsnet er reduceret med ca. 40 mio. kr. i forhold til 2013. Årsagen hertil er dels, at mandskabsressourcer derved frigøres til de mange nye anlægsprojekter, og dels at vandtabet er væsentligt reduceret (del af udmøntningen af strategiplan), hvorfor det på kort sigt er forsvarligt at reducere omfanget af ledningsrenoveringer.

Nye anlægsprojekter i 2013 består bl.a. af de nye områder i Morud, Bredbjerg, Vejrup, Ubberud, Ravnebjerg, Søndersø, Nr. Lyndelse og Nr. Søby, og hvortil Fjernvarme Fyn forventes at etablere distributionsnet og dermed gør det muligt for 3.100 husejere at koble sig på Fjernvarme Fyns net.

Låneordning

Nye fjernvarmekunder inden for Fjernvarme Fyns forsyningsområde, som indgår aftale om køb af fjernvarme, kan tilbydes at benytte Fjernvarme Fyns låneordning. Låneordningen kan dække op til

214

95 % af udgifterne til etableringen af fjernvarmeinstallationen. Minimumsbeløbet er 25.000 kr., og maksimumbeløbet er 125.000 kr. Alle lån er annuitetslån med løbetider på mindst 4 og højst 12 år. Låneordningen er i overensstemmelse med energitilsynets praksis om, at varmeforsyningerne kan låne forbrugerne penge til konvertering/tilslutningsomkostninger.

Garantistillelse i 2014

Det forventes, at der i slutningen af 2014 vil være behov for at tilføre selskabet likviditet via låneoptagelse til finansiering af det forholdsvis store anlægsprogram, ligesom låneordningen for nye fjernvarmekunder vil påvirke selskabets likviditet. Konkret behov for låneoptagelse vil blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2014, ligesom der vil blive anmodet om garantistillelse på lånet hos ejerkommunerne.

ØKONOMI

Budgetrammerne er ikke i tidligere sager om takstnedsættelser eller -forhøjelser blevet reguleret særskilt, idet eventuelle kommunale merudgifter forudsættes afholdt inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. By- og Kulturforvaltningen har estimeret, at takstforslaget for 2014 isoleret set vil betyde en merudgift til fjernvarme på ca. 1.155.000 kr.

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og Fjernvarme Fyn A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsmæssige vilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse. Det er vurderingen, at en årlig garantiprovision på 0,30 % af restgælden i det konkrete tilfælde vil svare til markedsvilkår.

215

BILAG

Ingen bilag.

 

27. Tarup Davinde - vedtægtsændringer

Åbent - 2013/169913

SAGSRESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 26/6 2013 at ændre på byrådets udpegning af medlemmer til forskellige råd og nævn. Byrådet besluttede blandt andet, at der skulle ske ændringer af bestyrelsen i Tarup Davinde, således at byrådet fremover kun skulle udpege 2 medlemmer mod i dag 4 medlemmer.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender vedtægtsændringerne i vedtægten for Tarup Davinde I/S.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING216

Tarup Davinde er et kommunalt fællesskab med deltagelse af Odense Kommune og Faaborg Midtfyn Kommune med en bestyrelse på i alt 7 medlemmer.

Odense Byråds beslutning om at reducere antallet af udpegede medlemmer til 2 betød, at Odense Kommune ville komme i mindretal i bestyrelsen, medmindre Faaborg Midtfyn også reducerede sit antal af bestyrelsesmedlemmer. Sagen har været drøftet i de 2 kommuner og i Tarup Davindes bestyrelse, der nu fremsender forslag til vedtægtsændringer til de respektive kommunalbestyrelser til godkendelse.

Bestyrelsen reduceres til 4 medlemmer i alt. Odense Kommune udpeger som den største bidragsyder bestyrelsesformanden, der har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed. I øvrigt præciseres det i vedtægten, at det - i overensstemmelse med hidtidig praksis - tilstræbes, at beslutninger træffes i enighed.

Ud over disse ændringer er der foretaget mindre redaktionelle ændringer. Når begge kommunalbestyrelser har godkendt vedtægtsændringerne, skal vedtægten godkendes i Statsforvaltningen.

Skema over gældende vedtægt og forslaget til ny vedtægt er vedhæftet som bilag.

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

2. Vedtægter (Vedtægter.pdf)1. Forslag til vedtægtsændringer (Forslag til vedtægtsændringer.pdf)

217

 

28. Flytning af vinterferien

Åbent - 2013/096229

SAGSRESUMÉ

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 19/6 2013 muligheden for at flytte vinterferien i Odense Kommune fra uge 8 til uge 7. Baggrunden er, at der, især set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, ofte har været peget på det uhensigtsmæssige i, at vinterferien på Fyn afholdes i uge 8 og ikke i uge 7 som i det meste af landet.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at vinterferien i Odense Kommune med virkning fra skoleåret 2014-2015 flyttes fra uge 8 til uge 7.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

218

Forud for Økonomiudvalgets drøftelse den 19/6 2013 havde Borgmesterforvaltningen rettet henvendelse til de store uddannelses- og erhvervsorganisationer samt til alle skole- og institutionsbestyrelser i Odense og bedt om deres kommentarer til en eventuel flytning af vinterferien. Samtidig blev Odense Kommunes medarbejdere via medarbejderportalen spurgt om, hvad de synes om forslaget. Der blev også gennemført en samfundsøkonomisk analyse af Copenhagen Economics vedrørende flytning af ferien.

Sammenfattende viste tilbagemeldingerne, at der var opbakning til forslaget om at flytte vinterferien. Flere tilkendegav dog, at ændringen kun bør gennemføres under forudsætning af, at de fynske kommuner støtter initiativet (der henvises til sagsfremstillingen fra dagsordenen til Økonomiudvalgsmødet den 19/6 2013).

Spørgsmålet om de øvrige fynske kommuners tilslutning til forslaget blev senest drøftet på Borgmesterforums møde den 3/9 2013. Det aftaltes her, at alle kommuner skal have taget stilling til en eventuel flytning, sådan at der kan tages endelig stilling på Borgmesterforums møde den 11/12 2013.

8 kommuner (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Svendborg og Ærø) har dog allerede nu tilsluttet sig en flytning af vinterferien under forudsætning af enighed på hele Fyn og øerne. Langeland Kommune behandler spørgsmålet den 9/12 2013, og indstillingen er, at man tilslutter sig en flytning.

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

219

BILAG

Ingen bilag.

 

29. Ligestillingsredegørelse 2013

Åbent - 2013/136961

SAGSRESUMÉ

Hvert andet år skal alle kommuner ifølge ligestillingslovens § 5a gøre rede for ligestillingen mellem mænd og kvinder i kommunen. Dette sker ved at indsende en ligestillingsredegørelse, der er godkendt i byrådet.

Redegørelsen er lovpligtig. Den omfatter en toårig periode fra september 2011 til august 2013.

Der gøres opmærksom på, at ministeriets statistiske opgørelsesmetode ikke er direkte sammenlignelig med den opgørelsesmetode, der anvendes i Odense Kommunes årsberetning.

Drøftelsen omkring ligestillingsarbejdet i Odense Kommune finder sted i forbindelse med den årlige afrapportering af årsberetningen. Grundet fristerne for afrapportering af ligestillingsredegørelsen, er

220

det desværre ikke muligt at skabe en hensigtsmæssig samtidighed med årsberetningen.

Vedlagte fremsendes derfor udelukkende til byrådet med henblik på formel godkendelse.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Ligestillingsredegørelsen 2013.

ØKONOMIUDVALGET anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

SAGSFREMSTILLING

Efter ligestillingslovens § 5a skal hver kommune og region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Ligestillingsredegørelsen indberettes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke gennem udfyldelse af et elektronisk spørgeskema.

Nærværende redegørelse (bilag 1) er en sammenfatning af indholdet i dette spørgeskema.

Formål

Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give et indblik i ligestillingssituationen i kommunen og

221

indsamle god praksis på såvel personaleområdet som kerneydelserne på nationalt plan.

Målsætninger for arbejdet med ligestilling

I ligestillingsredegørelsen redegøres der udelukkende for ligestilling af kvinder og mænd i kommunen.

Arbejdet med ligestilling i Odense Kommune tager primært sit udgangspunkt i Mangfoldighedsstrategien. Der arbejdes bredt med mangfoldighed på alle arbejdspladser og på mange dimensioner, herunder ligestilling.

Mangfoldighedsstrategien beskriver følgende målsætninger for arbejdet med ligestilling på personaleområdet:

·         Målsætning om at fremme kønsblandede arbejdspladser

·         Målsætning om at fremme en lige rekruttering af mænd og kvinder ved ansættelser

·         Målsætning om at fremme lige adgang til kompetenceudvikling for mænd og kvinder

Tillige findes der i Lønpolitikken en målsætning om at sikre ligeløn for mænd og kvinder.

222

Måling af fremskridt og resultater af ligestillingsindsatsen

Odense Kommune udarbejder regelmæssigt løn- og personalestatistikker, som belyser udviklingen.

Ligestillingsvurdering

Ifølge ligestillingslovens § 4 skal offentlige myndigheder indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Indarbejdelse af køn og ligestilling i det daglige arbejde kaldes også for ligestillingsvurdering af kommunens aktiviteter.

Odense Kommunes mangfoldighedsstrategi gælder i al planlægning og forvaltning, herunder indstillinger til kommunalbestyrelser. Der er en forventning om, at der på alle niveauer arbejdes med mangfoldighed, herunder ligestillingsvurdering.

Odense Kommune har ikke igangsat initiativer, der retter sig mod opbygning af personalets faglige kompetencer til at ligestillingsvurdere. Det forventes af alle medarbejdere, at de inddrager mangfoldighedsstrategien i deres arbejde, og at kønsaspektet inddrages i aktiviteter, hvor det er relevant.

Odense Kommune har relevante kønsopdelte data til at arbejde med ligestillingsvurdering.

Kønssammensætning af råd, nævn og udvalg

Efter § 5a i ligestillingsloven er det for kommuner og regioner lovpligtigt i ligestillingsredegørelsen at indberette om kønssammensætningen af udvalg mv. (oprettet i perioden), som er omfattet af 223

ligestillingslovens § 10a.

I perioden september 2011 til august 2013 er der ikke oprettet nye råd, nævn eller udvalg omfattet af ovenstående.

Kravet om, at myndigheder eller organisationer skal foreslå både en mand og en kvinde er således ikke fraveget i perioden august 2011 til august 2013. Ligeledes er der ikke i perioden truffet beslutning om at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

BILAG

1. Ligestillingsredegørelse 2013 (Ligestillingsredegørelse 2013.pdf)

224