temadag - livsmod€¦ · temadag med fokus på hjernens betydning for barnets udvikling og trivsel...

Temadagmed fokus på

Hjernens betydning for barnets udvikling og trivsel

19. november 2019

Marianne VerdelCand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi

Center for Hjerneskade - Neurocenter for børn og unge

Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S

Telefon 35329006

www.cfh.ku.dk

Børn med særlige behov

• Børn med fx opmærksomhedsproblemer/ADHD, autisme, mental retardering, og cerebral parese, har væsentlige kognitive vanskeligheder, som risikerer at blive overset i den indlæringsmæssige – og pædagogiske praksis

• For at kunne give børn med disse vanskeligheder den optimale udvikling og trivsel er det vigtigt, at have en basal viden om hjernens udvikling og funktion, idet denne viden kan være en væsentlig faktor i den både den indlæringsmæssige – og pædagogiske indsat.

© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi

Udviklingspsykologi og neuropsykologi

• Viden – jo mere specifik viden man har om diagnoserne og de kognitive funktioner, - jo bedre kan man tilrettelægge optimale udviklings- og indlæringsbetingelser for det enkelte barn, som har særlige behov

• Barnets omsorgsmæssige, sociale og følelsesmæssige situation skal naturligvis også indgå i forståelsen af barnets udvikling og trivsel


Hjernes udvikling og funktion– som udgangspunkt for de kognitive funktioner

• Hjernens udvikling/modning fortsætter efter fødslen og er først fuldt udviklet ved 18- 20 års alderen.

• Dette medfører, at en pædagogisk praksis og indlæring nøje skal afstemmes efter barnets alder og hjernemæssige udvikling.

• Nedenstående illustration viser hjernens modning over tid i perioden fra 0 år -næsten voksen.


Hjernens udvikling fra 0 – ca. 20 år

• Overordnet set, så modnes hjernen indefra og ud og bagfra og frem.


Funktioner i BLOK I

Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab

• Blok I, er den eneste del af hjernen, der er færdigudviklet ved fødslen

• Sorterer impulser/stimuli og videresender

– Signaler og ubalance i kroppens fysiske tilstand

– Nye impulser/stimuli

• De sorterede impulser/stimuli sendes til Blok 2


Funktioner i Blok 2 Analyserer, behandler og opbevarer informationer

• Hukommelsesområdet -lagring

• Synsfunktionen

• Hørelsen

• Den kinestetiske sans –fornemmelsen af egen krop

• Smagssansen

• Lugtesansen

• Ligevægtssansen

• Motoriske grundfunktioner


Funktioner i BLOK 3Danner og styrer planer og programmer – såkaldte eksekutive funktioner

• Den forreste del af hjernen, som bestemmer, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår & har den overordnede kontrol over tankeprocesserne, handlinger, bevægelser og andre komplekse aktiviteter

• Gode eksekutive funktioner afgørende for selvforvaltning


Hjernens store lapper


10

Det kognitive hierarkiProblemløsning

Perception

Hukommelse

Sprog

Opmærksomhed

Vågenhed

Social

kognition


Vågenhed - Arousal

Generel aktivering

• Det basale grundlag for kognitive processer

• Omfatter vågenhed, mental energi og en parathed til at engagere sig i de sansepåvirkninger, som der præsenteres

• Sagt med andre ord, at personen er parat og modtagelig i forhold til at indgå i aktiviteter, kognitive og/eller sociale


Koncentration og opmærksomhed

Forskellige aspekter for opmærksomhed:

• Undersøgende - aktiv interesse for omgivelserne

• Selektiv/ fokuseret – at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt og ignorere alle andre stimuli

• Fleksibel - evnen til at skifte opmærksomhedsfokus

• Vedholdende - evnen til at fastholde et fokus


Koncentration og opmærksomhed

• Samtidig/delt- evnen til at forarbejde flere ting samtidig

• Impulsstyring - evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere


Impulshæmning

• Evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere

• Evnen til at opretholde koncentrationen trods distraktorer


Sprog – sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog

I takt med barnets udvikling og alder får sproget en stigende betydning for evnen til at tilegne sig viden

Også i forhold til planlægning og styring af både kognitive og praktiske aktiviteter bliver sproget med alderen en mere og mere central og nødvendig færdighed.

De sociale kompetencer i relation til interaktion med omgivelserne kræver ligeledes et veludviklet sprog for at styrke kommunikationen.


Sprog – sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog

Der skelnes mellem tre forskellige funktioner:

• Evnen til at kunne opfatte og forstå sproget (det impressive sprog)

• Evnen til at kunne udtrykke sig sprogligt / tale (det ekspressive sprog)

• Evnen til at mestre det pragmatiske sprog, som indebærer kompetencer i forhold til at kende gode samtale-”regler”, have situationsfornemmelse og kunne smalltalk med mere


Hukommelse og generelle kognitive funktioner

Hukommelsesfunktionen kræver grundlæggende kognitive forudsætninger, såsom:

• vågenhed

• opmærksomhed

• evnen til at organisere

• abstrahere,

• generalisere

• problemløse.

Betegnelsen hukommelse dækker således over mange forskellige mentale funktioner


Hukommelse


Arbejds-hukommelse

Langtids-hukommelse

Sensorisk-hukommelse Korttids-

hukommelse

opmærksomhed Mening / interesse/ gentagelse


Hukommelse

Korttids

hukommelse

Arbejds

hukommelse

Begrænset varighed

Spændvidde

6-7 elementer

Aktivt overvejer

og bearbejder

Tænker over

At kunne

fastholde

en given

mængde

information


Langtidshukommelse

Eksplicit-Hukommelse(bevidst)

Implicit-Hukommelse( ubevidst)

Episodisk-Hukommelse

jeg erindrer,da jeg første gang bandt et råbåndsknob

Semantisk-Hukommelse

jeg har læst, at råbåndsknob er særlig godt til at binde to stykker reb sammen med

Procedural-Hukommelse

Jeg kan binde et råbåndsknob

Perceptuel-Hukommelse

Jeg ved hvordan et råbåndsknob ser ud

Hukommelse

for emotionellereaktioner

Hukommelse og generelle kognitive funktioner

• At kunne ”hente” informationen frem igen

• Her skelnes der mellem genkaldelse og genkendelse.

• Konsolidering – betegner den proces, at erindringer og faktuel viden kontinuerligt konsolideres til dybere og dybere lagringsniveauer –over tid.


Forudsætninger for hukommelse

Vågenhed og opmærksomhed

Højere kognitive funktioner

• Evnen til at kunne abstrahere, generalisere og

problemløsning

Eksekutive funktioner

• Evnen til at kunne planlægge, vedligeholde og evaluere

adfærd på en måde, så det ønskede resultat opnås


Perception

Opfattelse via sanserne – udtryk for, hvordan de informationer, som opsamles af sanseapparatet og derefter bearbejdes af hjernen.

– Sanserne omfatter syn, hørelse smag, lugt og hudsanser.

– Samt den kinæstetiske sans, som er et samlende begreb for receptorer i alle muskler og led. Den kinæstetiske sans informerer os om, skeletale bevægelser.

– Vestibulærsansen, er ligevægtssansen, som er forbundet med receptorer i det indre øre.


Visuo-spatiale vanskeligheder

Perceptuelle funktioner

– Vanskeligheder i forhold til at få mening ud af det sanserne ”fortæller” i helheder og detaljer

Spatiale vanskeligheder

– Svært ved at orientere sig i rum og retning.

Sekventielle vanskeligheder

– Svært ved at bruge informationer, som har med rækkefølge at gøre. Kan f.eks. Give problemer med indlæring af talrækker, stave og læse og at forstå og forklare årsag-virkning


Perception

• I forbindelse med indlæring og i sociale situationer har syns -, høre, og hudsandser en primær betydning

• En dys-fungerende visuel perception kan skabe store problemer i

forbindelse med afkodning af visuelle input – fx indlæring af

bogstaver, og i ved løsning af opgaver, hvori der indgår geometriske

figurer.

• På samme måde spiller den auditive perception en væsentlig rolle i

forståelsen af det der formidles verbalt – kan barnet fx ikke skelne

mellem bil og pil kan det have betydning for indlæringen og generel

forståelse


Eksekutive funktioner

De eksekutive funktioner er et paraplybegreb, der omhandler evnen til at planlægge og organisere adfærd med henblik på opfyldelse af mål og intentioner.


De eksekutive funktioner kan beskrives i fire trin:

• Evnen til planlægning – at kunne se muligheder

– At få en ide

• Fleksibilitet – at kunne gå ud over kendt og tidligere afprøvet form for adfærd

– At planlægge idéens udførelse

• At kunne få nye idéer og udvikle ny adfærd – i teori og praksis

– At udføre planen i målrettede handlinger, med hensyntagen til egne behov og situationens krav

• Tage initiativ til at følge målet

– At vurdere udførelsen undervejs og til sidst og herunder foretage eventuelle justeringer


Analyse af de fire trin

• AT FÅ EN IDE:

• Kræver, at man kan danne forestillinger.

• Idéerne bygger dels på tidligere erfaringer (altså hukommelse), dels på den foreliggende situation


• AT PLANLÆGGE :

• Indebærer, at man kan fastholde sin ide og opløse den i dele, der skal udføres i rækkefølge.

• Der stilles krav til arbejdshukommelse, til analyse-syntese-tænkning


• AT UDFØRE PLANEN:

• Handler om at udføre de enkelte handlinger i den rigtige rækkefølge på vej mod målet.

• Imens skal forstyrrelser sorteres fra, og man skal være opmærksom på andres krav og forventninger, så man ikke overtræder grænser og moral.

• Det kræver avanceret opmærksomhedskontrol og informations-forarbejdning samt velfungerende hæmmemekanismer og målrettethed.


Analyse af de fire trin

• AT VURDERE OG JUSTERE:

• I hele udførelsen skal man vurdere, om handlingerne fører til målet, og om de lever op til ens egne og andres behov.

• Dette kræver evne til at vurdere noget i forhold til noget andet samt fleksibilitet og indlevelse.( monitorering)


Eksekutive problemer viser sig ved

• Manglende evne til at huske en plan

• Manglende automatisering af dagligdags rutiner

• Manglende fleksibilitet. Svært ved at forandre daglige rutiner.

• Reagerer med protest på forandringer

• Manglende indre struktur

• Svært ved at overføre indlærte færdigheder til andre lignende situationer


Social kognition

• Sociale kompetencer indebærer:

• At man evner de sociale spilleregler i forhold til at vide hvad må man gøre og sige til hvem – og hvornår er det passende – altså have situationsfornemmelse

• Det indebærer også at man har indlevelsesevne – forstår at situationer og oplevelser kan opleves forskelligt fra den måde, man selv oplever det på.

• Og at det ene ikke nødvendigvis er mere rigtigt end det andet

• At man har empati


Empati

• Hvad indebærer, betyder, begrebet empati ?

• Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser.

• Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted (ikke at

forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en

person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen)

• Man kan også tale om kognitiv perspektivtagning


Central coherence = central sammenhæng

•Evnen til at danne en central

sammenhæng bør også af-

dækkes før der planlægges en

ændring af adfærden

•Også kaldet: ”Top – down”

•Hvis barnet opfatter enkeltdele, og ikke haren central sammen-

hæng, kan det være svært for

barnet at forstå sin adfærd i en

større sammenhæng


AUTOMATISERING

• Automatisering – at ”kunne noget på rygraden” afhjælper

opmærksomhedsproblemer, da de er :

• Er hurtige

• Kræver ikke opmærksomhed

• Er uundgåelige –dvs. at de altid forekommer når den passende stimuli er tilstede

• Vi er ikke bevidste om de automatiserede handlinger

• Hos de fleste børn er 80-90% af deres aktivitet automatiseret,

men for f.eks. ADHD-børn er kun 20-25% af deres aktivitet

automatiseret !


Automatisering

Derfor er rutiner og struktur en god ting…..


Generalisering

• Evnen til at kunne overføre en tillært adfærd fra én situation/aktivitet til en anden lignende aktivitet/situation

• Børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser har store

vanskeligheder med at generalisere – de ”starter forfra” hver

gang , hvilket medfører at de kan opleves som kravafvisende,

urimeligt langsomme eller ”dumme”


Kognitive vanskeligheder / diagnoser

Fokus på kognitive vanskeligheder i forbindelse med diagnoserne:

• Autismespektrum - forstyrrelse,

• ADHD /opmærksomhedsforstyrrelse

• Mental retardering


Normal udvikling <> funktionsnedsættelser

Grundlaget for kognition er perception og neurokognitiv udvikling

Man kan tale opbyggelse af et kognitivt hierarki som forudsætning for

at kunne fungere adækvat og i samspil med andre individer

Barnet opbygger gennem sin mentale udvikling erfaringer og evner til

at kunne fungere bedst muligt under de givne omstændigheder.

For at kunne støtte denne udvikling kræves kendskab til de kognitive

processer, der danner grundlag for udvikling


Autismespektrumsforstyrrelse

Autisme spektrum forstyrrelser er en udviklingsforstyrrelse, der giver udfordringer i forhold til:

Evnen til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverdenen.

Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser.

I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser, både for det talte og det forståede sprog


Autismespektrumsforstyrrelse

Eventuelle adfærdsforstyrrelser i form af stereotype gentagne aktiviteter og meget begrænsede interesser

Risiko for en begrænset evne til at lære og følger ikke den almindelige udvikling, men forbliver på et ikke-alderssvarende udviklingsniveau.

Forstyrrelsen viser sig allerede i barndommen


ASF & komorbiditet


ASF er ofte forbundet med komorbiditet, hvor især følgende er fremherskende:

• Intellektuelle forringelser• Sproglige forringelser (impressive og ekspressive)

Andre psykiatriske forstyrrelser:• 70 % har én komorbiditet i form af en mental forstyrrelse• 40 % har 2 eller flere mentale forstyrrelser

Medicinske tilstande:• Epilepsi• Søvnproblemer• Forstoppelse• Undvigende/restriktiv fødeindtagelse (ekstreme og snævre

madpræferencer)(DSM-5)

AFS – kognitive vanskeligheder

Sproglige vanskeligheder

• Impressive

• Ekspressive

• Pragmatiske

Perceptuelle vanskeligheder

Socialkognitive vanskeligheder

• Vanskeligheder ved metallisering

• Mangelfuld empati

Eksekutive vanskeligheder


ADHD/ Hyperkinetisk forstyrrelse (F90)

3 hovedsymptomer:

• Opmærksomhedsforstyrrelser

• Overaktivitet

• Impulsivitet

Andre kriteria (afgørende betingelser):

• Udbredelse : vanskelighederne forekommer i flere sammenhænge

• Debut : sædvanligvis identificerede før det 5. leveår (min. før 7 års alder)

• Varighed : skal være tilstede i over 6 måneder

• Skyldes ikke andre diagnostiske tilstande (Affektive lidelser (F30-39), Angst (F40-41) eller ASF (F84-))

Hvordan viser ADHD sig:

Kernesymptomer – vanskeligheder med:

• Opmærksomhed

• Impulsivitet

• Hyperaktivitet

Øvrige symptomer:

• Eksekutive vanskeligheder

• Tidsbegreb/fornemmelse

• Reguleringsvanskeligheder

• Sociale sammenhænge

• Indlæringsvanskeligheder


ADHD - vanskeligheder

Børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder med:

At skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med

planlægning af aktiviteter

Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet, og for mange

gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse. Det gør det

svært at planlægge dagligdags aktiviteter

For børn betyder det ofte store indlæringsvanskeligheder og

sociale problemer

For unge og voksne betyder det problemer med fastholdelse i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.


Typiske tegn på ADHD

• Laver skødesløse fejl

• Kan ikke fastholde opmærksomheden over tid

• Hører ikke efter, hvad der bliver sagt

• Følger ikke instrukser

• Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter

• Undgår opgaver som kræver opmærksomhed

• Mister til stadighed ting

• Lader sig let distrahere af ydre stimuli

• Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter


Problemer med hyperaktivitet

• Konstant småuro i hænder/fødder

• Forlader sin plads

• Løber, klatrer omkring på utilpasset måde

• Har svært ved at være stille

• Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre


Problemer med impulsivitet

• Svarer før spørgsmålet er afsluttet

• Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur

• Afbryder eller trænger sig på

• Snakker for meget uden situationsfornemmelse


Barnets evne til at danne forestillinger, have indlevelse og evnen til at metallisere

Hvis man skal have en meningsfuld og valid information fra et barn, så kræver det sprogforståelse og evnen til at bruge sproget – men det kræver også evnen til at kunne danne forestillinger, have indlevelse/empati og evnen til at kunne mentalisere

Hvis barnet ikke mestrer disse funktioner, så kan barnet oplevelse af en situation være meget anderledes end andre opfatter situationen


Pædagogisk indsats

• Uanset hvilken pædagogisk indsat man tager udgangspunkt i, så er det vigtigt at få en samlet forståelse/viden om barnets forudsætninger, for at kunne skabe en forandring – dette indebærer derfor:

– Viden om barnet fysiske forudsætninger

– Viden om barnets sociale og følelsesmæssige situation

– Viden om barnet kognitive funktionsniveau- intelligensniveau

– Viden om barnets eventuelle kognitive vanskeligheder


Pædagogik / neuropædagogik - Hvad er forskellen ?

”Almindelig pædagogik” handler ofte om at barnet skal kunne tale om problemet/udfordringen – og kunne reflektere over egen handlen set i forhold til blandt andet konsekvenser for andre – og for barnet selv

•Det forventes at barnet forstår intentionen i ”Hvorfor skal vi tale om det/ om problemet? ” –

•Det forventes desuden, at barnet er motiveret for, at ændre sin adfærd

Dette forudsætter at barnet har gode kognitive forudsætninger, inklusiv empati og en generel god social forståelse.


Pædagogik / neuropædagogik - Hvad er forskellen ?

Neuropædagogik tager sit udgangspunkt i en analyse af barnets kognitive funktioner, konteksten og støtte foranstaltninger.

Fokus på: Kan eller kan ikke !

•Pædagogikken tilrettelægges herefter med udgangspunkt i, hvad kanbarnet, hvad skal der eventuelt til for at barnet kan?

•Hvis barnet ikke har forudsætningerne for at kunne – hvilke kompenserende strategier, kan det så bruge


Pædagogik/neuropædagogik - Hvad er forskellen?

• Neuropædagogik

• Udgangspunkt i en grundig analyse af barnets kognitive funktioner, konteksten og støtte foranstaltninger.

• Adfærd

• Hvad er det vi gerne vil have barnet til ?

• Har barnet forudsætningerne for at leve op til det mål?

• Hvad skal der til for at barnet kan leve op til forventningerne/målet?

• Skal der planlægges kompenserende strategier

• Enten hos barnet selv eller i omgivelserne


Forståelse af barnet i forhold til problemstillingen

Hvor er barnets ressourcer og vanskeligheder i forhold til problemstillingen?

• Værktøjskassen

• Vågenhed, opmærksomhed, perception, sprog, hukommelse, motorik, social kognition…

• De eksekutive funktioner

• Målrettet planlægning, strategier og organisation

• Selvanalysen

• Opfattelsen af egne styrker og svagheder


Hvem kan gøre hvad ?

–


Fagpersoner

Pædagoger, lærere og psykologer

Forældre

Barnet selv Miljø /

kontekst

Psykisk og

socialt

miljø

Udfordring /

uhensigtsmæssig

adfærd

Ressourcer

barn, forældre

& fagpersoner

Intervention

Med udgangspunkt i en analyse og forståelse af barnet samlede situation – herunder viden om det kognitive funktionsniveau tilrettelægges indsatsen fx ved:

• Systematiske registrering af adfærden i skemaer, som konkret belyser den kontekst, hvor den uhensigtsmæssige adfærd forekommer – hvilket kan medvirke til at målrette interventionen

• Neuropædagogiske metoder – specifikt udvalgt i forhold til den analyse, som er foretaget

• Anvendelse af en trappemodel, hvad skal barnet kunne og i hvilken rækkefølge kan den ønske adfærd opbygges/udvikles


• Adfærdsmodifikation – i forhold til specifikke problemstillinger, - fx adfærd , der skader andre eller barnet selv

• Belønningssystemer – med henblik på at motivere barnet for en forandring

• Kognitive Tjek -lister


temadag - livsmod€¦ · temadag med fokus på hjernens betydning for barnets udvikling og trivsel...

Documents