sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde 2014 …side 7 udvalget for sundhedsinnovation og...

Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundheds- innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl.

27-02-2015

Sagsnr. 15/138

Bodil Egelund Christensen

Tel.: 3529 8181

E-mail: [email protected]

Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) fredag den 6. marts 2015 kl. 12.30

Deltagere: Jens Stenbæk Ursula D. Petersen Per Seerup Flemming Knudsen Annemarie Knigge Jørn Lehmann Petersen Anne Møller Ronex Lasse Krull Sonny Berthold Lene Madsen Milner Erik Vinther Kristoffer Hjort Storm

Afbud: Ida Damborg Henrik Thorup

Mødested: Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø.

Indholdsfortegnelse 1. Meddelelser, sagsnr. 15/137 1 2. Godkendelse af referat af USE mødet 6. februar 2015,

sagsnr. 15/137 3 3. Oplæg ved branchedirektør, Mette Rose Skaksen, DI, sagsnr.

15/137 5 4. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med

lægemidler, sagsnr. 15/285 7 5. Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 med fokus på

persondatabeskyttelse, sagsnr. 15/237 11 6. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr.

13/1462 15 7. Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet i.f.t. medicoområdet,

sagsnr. 14/2082 19 8. Status vedr. USE's studietur til Skotland 8-10 April, 2015,

sagsnr. 14/3467 23 9. Eventuelt, sagsnr. 15/137 27 10. Næste møde, sagsnr. 15/137 29

Side 1

Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervs-samarbejde 2014-2018 (USE)s møde

den 06-03-2015

Resumé

Indstilling

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

0B1. Meddelelser, sagsnr. 15/137

Bodil Egelund Christen-sen

Side 2


den 06-03-2015

Side 3


den 06-03-2015

Resumé

Indstilling Sekretariatet indstiller, at referatet af udvalgsmødet den 6. februar 2015 godkendes.

Sagsfremstilling

Bilag USE referat af møde 6. februar 2015.pdf (1215425).

1B2. Godkendelse af referat af USE mødet 6. februar 2015, sagsnr. 15/137


Side 4


den 06-03-2015

Side 5


den 06-03-2015

Resumé Det er aftalt, at branchedirektør hos DI, Mette Rose Skaksen, deltager som op-lægsholder i forbindelse med USE-mødet fredag den 6. marts (fra 12.45 til 13.30. I DI har Mette Rose Skaksen ansvaret for områderne service, sundhed og offentlig-privat samspil. DI har oprindeligt selv foreslået dialogen med USE. Efterfølgende har sekreta-riatet lagt op til at et oplæg bl.a. kan fokusere på DI’s syn på offentlig-privat samarbejde med regionerne – f.eks. i relation til indkøb, OPI, OPP, de nye sy-gehusbyggerier, samarbejde om sundhedsforskning m.m. Hvad fungerer godt i DI’s optik? Hvad ser DI gerne forbedret? Og; er der udfordringer, som kan løf-tes i fællesskab? På USE-mødet den 6. februar var der også et ønske om at høre DI’s syn på nye udbudsmodeller, herunder fokus på fordele og ulemper for særligt de små og mellemstore virksomheder ved større regionale udbud. Dette ønske er formidlet videre til DI.

Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

2B3. Oplæg ved branchedirektør, Mette Rose Skaksen, DI, sagsnr. 15/137


Side 6


den 06-03-2015

Side 7


den 06-03-2015

Resumé Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog i foråret 2014 en ny forordning om kliniske forsøg med lægemidler. Formålet med forordningen er bl.a. at til-trække flere kliniske forsøg med lægemidler til Europa. Forordningen forven-tes at træde i kraft fra maj 2016. Forordningen stiller nye krav til proceduren for vurdering af lægemiddelforsøg, herunder bl.a. snævrere tidsfrister og tættere koordinering mellem Sundheds-styrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de berørte EU-lande. I dag ansøges ved internationale forsøg særskilt i hvert land. Med henblik på at kunne levere bedst muligt på de nye krav i forordningen har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslået, at den videnskabsetiske vurdering af lægemiddelforsøg tages ud af de regionale videnskabsetiske komi-teer og samles i særskilt(e) videnskabsetiske komité(er), som sekretariatsbetje-nes af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK’s) sekretariat. Mini-steriet har desuden foreslået, at disse komitéer – modsat de nuværende regiona-le komitéer – har mindretal af lægmænd overfor fagpersoner. I forlængelse af forslaget om ekstra komitéer foreslår Danske Regioner, at ud-valget drøfter en model, hvor de regionale videnskabsetiske komitéer igen skal behandle ansøgninger om registerforskning. Det kunne være en del af den eti-ske løsning i forhold til fremtidig forskning i sundhedsdata.

Indstilling Det indstilles, at der nedsættes 1-3 ekstra videnskabsetiske komitéer, som sekretariatsbetjenes af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK’s) sekretariat at de nye komitéer sammensættes med lige mange lægmænd og fagpersoner at udvalget – ved siden af ministeriets forslag til nyt videnskabsetisk komitesy-stem – godkender, at Danske Regioner arbejder videre med en fremtidig model, hvor de regionale videnskabsetiske komitéer igen skal behandle ansøgninger om registerforskning

Sagsfremstilling Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog i foråret 2014 EU-forordning nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler, dvs. lægemid-

3B4. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/285

Ann Vilhelmsen

Side 8


den 06-03-2015 ler til mennesker. Forordningen, indeholder nye krav til den videnskabsetiske vurdering af ansøgninger om gennemførelse af lægemiddelforsøg. Ikrafttrædel-sen fra maj 2016 er afhængig af, at EU-portalen og EU-databasen har opnået fuld funktionsdygtighed. Forordningen vil bl.a. medføre en ny fælles EU-procedure for vurdering af læ-gemiddelforsøg, herunder snævrere tidrammer og tættere koordinering mellem Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de be-rørte EU-lande. I dag skal forskere søge i alle lande ved internationale forsøg. Med den nye forordning skal ansøgninger om lægemiddelforsøg koordineres af én medlemsstat, den såkaldte rapporterende medlemsstat, som også har kontak-ten til sponsoren af lægemiddelforsøget. Danske Regioner og regeringen vurderer, at rapporterende medlemsstater i hø-jere grad end berørte medlemsstater vil kunne tiltrække nye lægemiddelforsøg. I den sammenhæng har Danmark en stærk interesse i at være rapporterende medlemsstat, jf. regeringens vækststrategi og Danske Regioners Sund Vækst-udspil, hvorfor vi gerne skal leve op til de nye krav ved forordningens ikraft-trædelse. Forslag til nye ekstra videnskabsetiske komitéer Grundet sprogkrav og strammere tidsfrister, samt et større behov for koordine-ring med Sundhedsstyrelsen og andre EU-lande, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslået, at der etableres én eller flere særskilte lægemiddelko-miteer parallelt til Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK) I dag be-står det danske komitésystem af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK) og 12 regionale komitéer. Systemet er lovreguleret. De regionale ko-mitéer behandler i dag blandt andet lægemiddelforsøgene. Sekretariatsbetjeningen af de ekstra komittéer foreslås varetaget af DNVK’s sekretariat. Ministeriets argument herfor er, at en fortsættelse af det eksisteren-de komitésystem vil indebære, at samarbejdet om vurderingerne af lægemiddel-forsøg skal ske mellem Sundhedsstyrelsen og 12 komiteer, der hver især kan have svært ved at opbygge den nødvendige ekspertise og kendskabet til EU-processen. Et samlet sekretariat kan bidrage til en hurtigere og mere strømlinet proces, som vil være vigtigt for et effektivt samarbejde mellem komitésyste-met, Sundhedsstyrelsen og de andre berørte medlemsstater. Det kan i den sammenhæng nævnes, at der i 2013 blev anmeldt 284 lægemid-delforsøg til komitesystemet, hvilket svarer ca. 20 procent af de i alt 1.413 nye anmeldelser, som komitesystemet behandlede. Hertil hører, at antallet af øvrige

Side 9


den 06-03-2015 forsøg, som komitesystemet har behandlet, har været stigende i forhold til an-tallet af lægemiddelforsøg, som har været forholdsvist stabilt siden 2007. Tabel 1: Udvikling i antal anmeldte lægemiddelforsøg og øvrige forsøg til ko-mitesystemet 2007-2013

Der kan være god fornuft i ministeriets forslag, dels fordi forordningen stiller store krav til sekretariatsbetjeningen, dels fordi Danmark er nødt til at levere eksemplarisk på disse krav for at kunne tiltrække lægemiddelforsøg. Det har vi både en patientmæssig og vækstmæssig interesse i. De regionale videnskabseti-ske komiteer skal fortsat behandle den del af de sundhedsvidenskabelige for-søg, som ikke er lægemiddelforsøg, og som er stigende (828 anmeldte forsøg i 2007 mod 1129 i 2013). Ydermere forudser Danske Regioner, at de regionale videnskabsetiske komitéer på sigt skal behandle flere kliniske forsøg med me-dico tekniske løsninger på grund af stigende myndighedskrav på dette område. Det tyder således på, at de regionale videnskabsetiske komiteer også for frem-tiden vil have en stigende mængde forsøg, selv om lægemiddelforsøgene træk-kes ud af de regionale komitéer Komitéernes sammensætning Danmark har i dag, som det eneste land i verden, et overtal af lægmænd i de regionale videnskabsetiske komitéer. Lægmænd er ofte regionalpolitikere, der særligt har øje for de kliniske forsøgs deltagerinformation, og om forsøgene er etisk forsvarlige at gennemføre. Det videnskabelige overlades til eksperterne. Det danske system anses for at være velfungerende. Ministeriet har foreslået, at de nye komiteer med fokus på lægemiddelforsøg skal sammensættes med et flertal af fagpersoner. Selve forordningen stiller som

Side 10


den 06-03-2015 sådan ikke krav til forholdet mellem de to parter i komitéerne, men anbefaler, at komitéerne inddrager lægmænd, navnlig patienter eller patientorganisationer, samt sikre den nødvendige ekspertise. På den baggrund kan de nye videnskabsetiske komitéer, som skal bedømme lægemidler, enten sammensættes med et flertal af fagpersoner, et flertal af lægmænd eller paratetisk med lige mange fagpersoner og lægmænd. Da komitéerne kommer til at skulle behandle ansøgninger af høj faglig karak-ter, og inden for de nye og mere snævre tidsramme, indstiller Danske Regioner en paratetisk sammensætning af komitéerne. Vurdering af registerforskningsprojekter I dag skal registerforskning kun anmeldes til Datatilsynet. På baggrund af øget behov for etiske overvejelser i forbindelse med denne forskning i sundhedsdata kan det være en del af løsningen, at behandlingen af registerforskningsprojekter igen også skal behandles i de regionale videnskabsetiske komiteer. Dette forslag vedrørende behandling af registerforskningsprojekter er ikke en del af implementeringen af forordningen. I forlængelse af ministeriets forslag til nye komitéer er det dog relevant at drøfte muligheden.

Sekretariatets bemærkninger Sagen planlægges behandlet i Danske Regioners bestyrelse den 19. marts 2015.

Bilag Ingen.

Side 11


den 06-03-2015

Resumé Danske Regioners EU-interessevaretagelse er målrettet de 21 indsatsområder, som bestyrelsen har udpeget i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram 2014-2018. Danske Regioner bruger sin interessevaretagelse i EU-systemet på de områder, hvor beslutninger i EU-systemet kan påvirke bestyrelsens indsatsom-råder i en positiv retning eksempelvis vedrørende udvikling af det regionale demokrati, men også på sager, hvor EU-lovgivning risikerer at lægge hindrin-ger i vejen for nogle af Danske Regioner indsatsområder, f.eks. datadrevet kva-litetsudvikling. I bl.a. EU’s Regionsudvalg er danske regionale politikere med til at behandle størstedelen af de EU-sager, Danske Regioner har interesser i. Det sker på de 35-40 møder årligt, hvor danske medlemmer af Regionsudvalget deltager.

Indstilling Det indstilles, at udvalget tager Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 til efterretning, herunder specielt EU-forordningen om beskyttelse af persondata.

Sagsfremstilling EU-lovgivning har stor indflydelse på regionernes opgavevaretagelse. Danske Regioner har netop færdiggjort en analyse, som viser, at ca. 40 procent af punk-terne på regionsrådenes dagsordener i 2014 var direkte eller indirekte påvirket af EU-lovgivning og EU-initiativer. Det handler f.eks. om indkøb og dermed EU-udbud af nyt udstyr til et sygehus eller om anvendelsen af EU-støtte til re-gional udvikling. Fokus for Danske Regioners EU-interessevaretagelse ligger på de EU-initiativer og lovgivningsområder, hvor en interessevaretagelse i EU-systemet understøtter og forbedrer resultatet på de 21 indsatsområder, som bestyrelsen har udpeget i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram 2014-2018. Interessevaretagelse i EU-systemet skal bruges på de områder, hvor beslutnin-ger i EU-systemet kan påvirke Danske Regioners indsatsområder i en positiv retning eksempelvis. vedr. udvikling af det regionale demokrati, men også på sager, hvor EU-lovgivning risikerer at lægge hindringer i vejen for nogle af Danske Regioner indsatsområder. Som eksempel på det sidste, arbejder Danske Regioner på, at den kommende EU-forordning om databeskyttelse ikke får ne-

4B5. Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 med fokus på persondatabe-skyttelse, sagsnr. 15/237

Asger Andreasen

Side 12


den 06-03-2015 gativ virkning på anvendelsen af data til sammenhængende patientbehandling og datadrevet kvalitetsudvikling. I EU’s Regionsudvalg er danske regionale politikere med til at behandle stør-stedelen af de EU-sager, Danske Regioner har interesser i. Det sker på de 35-40 møder årligt, hvor danske medlemmer af Regionsudvalget deltager. Derudover er Danske Regioner også politisk repræsenteret i CEMR (Council of European Municipalities and Regions), hvor Danske Regioner sammen med søsterorganisationer fra andre europæiske lande varetager decentrale myndig-heders interesser på tværs af Europa. Den nye EU-Kommission, med Jean-Claude Junker i spidsen, offentliggjorde den 16. december 2014 sit arbejdsprogram for 2015. Arbejdsprogrammet hed-der ”En ny begyndelse” og indeholder 23 nye initiativer, som Juncker-Kommissionen foreslår gennemført. Det skal understreges, at flere af de 23 nye initiativer, som EU-Kommissionen har offentliggjort for 2015, er beskrevet som ”pakker” – det vil sige en samling af nye lovgivningsinitiativer. Sekretariatet forventer derfor, at EU-indsatsen lø-bende kan specificeres i takt med, at EU-Kommissionen meddeler, hvilke kon-krete initiativer, den forventer at lancere inden for de enkelte lovgivningspak-ker. Hovedoverskrifterne i lovgivningsprogrammet er: investeringsplanen til en værdi af 315 milliarder euro, et ambitiøst digitalt indre marked i EU, en kapi-talmarkedsunion, de første skridt imod en europæisk energiunion, kamp mod skatteunddragelse og skattesvig, mere fælles fodslag om indvandringspolitik og et styrket samarbejde om euroen. Det er langt fra alle elementer i Kommissionens arbejdsprogram, som Danske Regioner skal interessere sig for. Derfor har Danske Regioners EU-team opstil-let en oversigt, som viser hvilke af de indsatsområder for 2014-2018, som ind-går i bestyrelsens strategi og arbejdsprogram, der kan påvirkes gennem interes-sevaretagelse i EU, samt hvilke konkrete initiativer EU-Kommissionen forelø-big har lanceret for 2015 på disse områder (oversigten er vedlagt som bilag). De seks vigtigste områder for EU-indsatsen i 2015 er:

1. Borgernes sundhedsvæsen – Opfølgning på Danske Regioners ordfører-skab i EU’s Regionsudvalg om effektive sundhedssystemer.

Side 13


den 06-03-2015 2. Sundheds-it og sundhedsdata – EU-Kommissionens lovforslag til æn-dring af EU’s persondatalovgivning forventes vedtaget i 2015. Den nye EU lovgivning kan får stor indflydelse på den måde Danske Regioner og regioner-ne håndterer persondata på, såvel i den datadrevne kvalitetsudvikling i patient-behandlingen, men også i den kliniske sundhedsforskning. 3. Fælles indkøb – Den nye EU-lovgivning for offentlige indkøb skal senest være indarbejdet i national lovgivning i februar 2016. Danske Regioner har væ-ret aktive i hele EU-beslutningsproces-sen, såvel forud for vedtagelsen af den nye lovgivning og er også med i arbejdsgruppen for den nye danske udbudslov. 4. Arbejdsgiverpolitik - Nogle af de områder, som regionerne har fokus på som arbejdsgivere er bl.a.; arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø mv. EU har for nylig vedtaget en rammestrategi for sundhed og sikkerhed på ar-bejdspladsen 2014-2020. 5. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi – Den nye EU-Kommission har fremlagt sin store "jobs, vækst og investeringspakke", som skal samle 315 milliarder euro over de kommende tre år. Danske Regioner vil følge udmønt-ningen af Kommissionens investeringstiltag med henblik på mulighederne for danske regionale aktører. 6. Miljø – Det væsentligste for Danske Regioner er EU-Kommissionens eva-luering af EU’s drikkevandsdirektiv. Danske Regioner vil deltage i høringerne og bidrage til en sikring af drikkevandsressourcer. Ad. 2. Specifikt vedrørende EU-forordningen om beskyttelse af personda-ta. EU-Kommissionens forslag om en EU-forordning om beskyttelse af persondata sigter hovedsageligt på store internationale firmaer, såsom Google, Facebook m.fl. der anvender personlige data til kommercielle formål. Forslaget til for-ordning kommer dog også til at påvirke offentlige myndigheders indsamling og anvendelse af data. Forslaget har været behandlet i Europa-Parlamentet og er nu i proces i EU’s ministerråd. Parterne er langt fra enige og der er ofte langt mellem møderne. Derfor varer det sandsynligvis ét år inden parterne er enige og yderligere 2 år, inden forordningen skal anvendes i Danmark. En EU-forordning er en lovtekst, som gælder direkte i alle medlemslande. Der vil ikke være mulighed for at Danmark kan fortolke og implementere forord-

Side 14


den 06-03-2015 ningen på sin egen måde. EU-forordningen om beskyttelse af persondata kan give udfordringer for bl.a. sundhedsforskningen, kvalitetsudviklingen og helt ned til den nødvendige dataudveksling i et sammenhængende patientforløb. Derfor fortsætter Danske Regioner lobbyarbejdet i EU’s beslutningsproces, bå-de i Bruxelles og i Danmark, for at sikre høj datasikkerhed, og at sundhedsdata også fremover kan anvendes smidigt i kvalitetsudvikling og klinisk sundheds-forskning. I den nuværende fase handler det om at gentage og stå fast på de synspunkter Danske Regioner tidligere har meldt ud og som kort sagt handler om, at en kommende forordning ikke må hindre regionerne i at anvende data til udvikling af et stærkt og moderne sundhedsvæsen samtidig med at regionerne sikrer den nødvendige beskyttelse af borgernes privatliv.

Sekretariatets bemærkninger Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 har været drøftet i Udvalget for regi-onal udvikling og EU og fremlægges til bestyrelsens godkendelse den 19. marts.

Bilag Oversigtsskema EU-prioriteter 2015 (1207439).

Side 15


den 06-03-2015

Resumé Erhvervs- og Vækstministeren afholdt den 17. februar 2015 et opfølgningsmø-de vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Det forventes, at alle vækstplanens 27 hovedinitiativer gennemføres i løbet af 2015. De væsentligste emner på dialogmødet omhandlede mere innovativ offentlig efterspørgsel, herunder brugen af totaløkonomiske modeller, hurtigere udbre-delse af nye løsninger samt ”koncepteksport”. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indhente input fra interessenterne, herunder via dialogmøder i 2015 til brug for en ny vækstplan inden for området. Vækst-planen skal udarbejdes i 2016.

Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling Erhvervs- og Vækstministeren afholdt den 17. februar 2015 et opfølgningsmø-de vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Jens Stenbæk og Gitte Bengtsson deltog fra Danske Regioner. Vækstplanen for sundheds- og velfærdsløsninger blev offentliggjort den 4. juni 2013. Vækstplanen indeholdt 27 initiativer inden for 4 indsatsområder: - Bedre rammer for forskning og udvikling - Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning - Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked - Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale Ministerierne har opgjort, at 9 af vækstplanens 27 hovedinitiativer er gennem-ført. Samt at de øvrige hovedinitiativer er i god gænge og forventes gennemført i løbet af 2015. Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) har endvidere udvalgt fem indikatorer, som de fremadrettet vil følge. De fem indikatorer er: Ekspor-ten, antallet af patentansøgninger, udenlandske investeringer inden for området, antallet af vækstvirksomheder og andelen af konkurrenceudsatte opgaver (bru-gen af private aktører).

5B6. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/1462

Kenneth Hirsch Søren-sen

Side 16


den 06-03-2015 Regionerne er direkte involveret i en række af vækstplanens initiativer. Det drejer sig blandt andet om: Der er udarbejdet en ”Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning”. Danske Regioner deltog i dette arbejde og de fleste af de konkrete initiativer i planen skal løftes af regionerne. Staten vil etablere en effektiv indgang til nationale sundhedsdata. Aktuelt er der ved at blive udarbejdet en national strategi for adgang til nationale sundhedsda-ta. Danske Regioner deltager i arbejdet. Der gennemføres en styrket markedsføring af danske sundhedsløsninger via Healthcare Denmark, hvor Danske Regioner også deltager. Innovationsfonden har finansieret et samfundspartnerskab om ”Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin.” Alle regioner ind-går i dette partnerskab. Innovationsfonden vil endvidere i 2015 udbyde et sam-fundspartnerskab om Big Data. Der var på mødet enighed om, at det er vigtigt fortsat at holde fokus, der hvor vi allerede har succes. Det drejer sig f.eks. om ”én indgang, tidlig klinisk af-prøvning samt lægemiddelforskning, herunder sikre de fornødne midler til en styrket forskningsindsats. Ud over status havde Erhvervs- og Vækstministeren sat to nye initiativer til de-bat på mødet: - Vækst via nye sundhedsprodukter og -services i den patientrettede forebyg-gelsesindsats. - Modeludvikling for eksport af danske ældreplejekoncepter, herunder rammer, regler og de eksportmæssige potentialer ved at indgå i offentlig-privat samar-bejde om eksport af samlede ældreplejekoncepter – kaldet ’koncepteksport’ af ældrepleje. Der var bl.a. fokus på følgende emner i den efterfølgende drøftelse:

- Hurtigere skalering og udbredelse af nye løsninger - Hvordan kan totaløkonomiske modeller i højere grad finde anvendelse i

den offentlige efterspørgsel. - Øget brug af innovativ efterspørgsel, hvor der efterspørges nye løsnin-

ger. - ”Koncepteksport” i et samarbejde mellem offentlige myndigheder og

virksomheder.

Side 17


den 06-03-2015 Erhvervs- og Vækstministeren fremlagde også en plan for det videre arbejde, hvor EVM vil gennemføre dialogmøder med interessenterne i løbet af 2015. EVM vil også foretage et tjek af større tværgående udviklingstendenser, fx stigningen i antallet af ældre samt den højere levestandard i tredjeverdenslande, der forventes at påvirke sundheds- og velfærdsområdet, med henblik på, at om-rådet også om 10 år er en styrkeposition. Interessenterne blev opfordret til at komme med input, så de fastlagte mål realiseres. Endelig er det målet at udar-bejde en ny vækstplan i 2016.

Bilag Referat fra opfølgningsmøde (1214538). Bilag 1- Statusskema for implementering af initiativer i vækstplanen.pdf (1214336).

Side 18


den 06-03-2015

Side 19


den 06-03-2015

Resumé ”Én Indgang for industrien til kliniske forsøg” har siden 2012 dannet ramme om et velfungerende samarbejde om at tiltrække kliniske lægemiddelforsøg til Danmark. ”Én Indgang” har derimod ikke haft megen fokus på det medicotekniske områ-de. Danske Regioner og Sundhedsministeriets ”Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning” lægger derfor op til, at der frem mod foråret 2015 skal ses på mulighederne for at udvide ”Én Indgang” til også at omfatte medicoindustrien. Derfor har Danske Regioner og MedicoIndustrien indledt en dialog om hvordan ”Én Indgang” kan udvides. På baggrund af dialogen tegner der sig et første og indledende billede af hvilke syv initiativer, som fremadrettet kan være med til at sikre den efterspurgte ud-videlse af ”Én Indgang”-samarbejdet. Det er planen at disse initiativer forelig-ger primo maj 2015.

Indstilling Det indstilles, at udvalget tilslutter sig, at Danske Regioner arbejder videre med de syv skitse-rede initiativer i forbindelse med udvidelsen af ”Én Indgang” i forhold til me-dico-området

Sagsfremstilling Samarbejdet om ”En Indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark” blev igangsat af regionerne i 2012. Den brændende platform var her, at Danmark i en lang periode havde oplevet markant fald et i antallet af kliniske forsøg. Herefter etablerede regionerne en række services, der har haft til formål at gøre det lettere for lægemiddelvirksomheder at identificere mulighederne for at re-kruttere relevante patienter (med den rette sygdomsprofil), indgå aftaler med relevante afdelinger herom samt host’e og afvikle kliniske forsøg her i landet. Et primært formål med ”Én Indgang” har således været, at tiltrække flere klini-ske forsøg til Danmark. Udfordringen er, at der i regi af ”Én Indgang” hidtil ikke har været tilstrække-ligt fokus på medicoindustrien, herunder særligt de problemstillinger vedr.

6B7. Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet i.f.t. medicoområdet, sagsnr. 14/2082

Ole Ravnholt Sørensen

Side 20


den 06-03-2015 samarbejdet mellem offentlige aktører og medicoindustrien i forhold til klinisk forskning. Fremadrettet skal medicoindustrien også være en del af ”Én Ind-gang”. ”Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om kli-nisk forskning” (maj 2014) lægger op til en drøftelse af hvordan en fremtidig proces for inddragelse af medicoområdet i løbet af de næste par år kan indgå som en integreret del af ”Én indgang”. Det er hensigten, at der primo maj 2015 foreligger et oplæg til (Danske Regio-ners bestyrelse) til hvordan det nuværende samarbejde om ”Én Indgang” kan opgraderes. Ønsket er, at oplægget rummer et antal konkrete initiativer, der sik-rer, at medicoområdet også bliver en del af ”Én Indgang”. MedicoIndustrien har tilkendegivet at de gerne vil være med-afsender på op-lægget. Derudover kan DI være en mulighed. På baggrund af dialogen med MedicoIndustrien tegner der sig foreløbigt 7 mulige initiativer. De handler om: Initiativ 1: Udvidelse af ”Én Indgang-samarbejdet” Initiativ 2: Enkle kontraktskabeloner Initiativ 3: Standardaftaler – Clinical investigation agreement Initiativ 4: Regionale testfaciliteter - bedre synlighed Initiativ 5: Hjemmeside / ”Clinical Trials Office Denmark” Initiativ 6: Rådgivning til medicovirksomheder om OPI-samarbejde Initiativ 7: Nordisk samarbejde om MTV / TCO Bilag 1 giver et indledende bud på udformningen af disse konkrete initiativer. Baggrund om medicobranchen Produktmæssigt dækker medico-branchen ganske bredt (lige fra prævention og kørestole til hjerteklapper og scanningsudstyr). Branchens virksomheder byg-ger på mange forskellige typer teknologier, herunder plast, elektronik, optik, mekanik, software. De mange mindre iværksættere i branchen har således en teknisk baggrund samt et kun meget begrænset eller ingen kendskab til sund-hedsvæsenet og kliniske arbejdsgange. Udvikling af medicinsk udstyr er såle-des funderet i ingeniørtunge fagdiscipliner uden tilknytning til de medicinske specialer. Modsat lægemiddel-branchen rummer medico-området masser af forholdsvis små virksomheder. De små opstartsvirksomheder med ganske få ansatte udgør hovedparten af branchen. Derudover er der en lille kerne af store velkonsolide-

Side 21


den 06-03-2015 rede danske og internationale virksomheder (fx Ambu A/S, Coloplast, Radio-meter, MedTronic, Siemens osv.) MedicoIndustrien finder bl.a., at det er svært for virksomhederne - navnligt de mindre iværksætter- og opstartsvirksomheder - udefra at identificere de rette klinikere og komme i betragtning som samarbejdspartnere, med mindre virk-somheden i forvejen har et stærk personligt netværk til det kliniske miljø. Derfor har MedicoIndustrien foreslået ”at der – ligesom på lægemiddelområdet – ansættes en kontakt/broker-funktion på hospitalet, som er specialist i medi-cinsk udstyr. Denne specialist bør have klinisk og forretningsmæssig erfaring, så personen hurtigt kan se samarbejdspotentialet fra både den offentlige og private part. En sådan person vil via sit kliniske netværk hurtigt kunne identifi-cere de rette partnere, som vil være egnet til udviklingssamarbejde inden for medico”. Samarbejdet mellem medico-virksomheder og hospitaler – 5 udfordrin-ger Rapporten ”Medicovirksomheders adgang til klinisk viden, samarbejde og udstyr i sundhedsæsenet” peger på fem centrale udfordringer for samarbejdet mellem virksomheder og hospitalerne: 1) Hospitalernes kultur og vilkår for virksomhedssamarbejde: hospitals-ledelser prioriterer ikke virksomhedssamarbejder tilstrækkelig; det gælder særligt produktafprøvninger UDEN forskningsmæssig nyhedsværdi 2) Indgang til hospitalerne: Netværk er afgørende for at starte en dialog. Virksomhederne oplever dog, at hospitalerne ofte foretrækker at samarbejde med virksomheder, som de enten kender personligt eller af omdømme. Og ikke alle opstartsvirksomheder har fra starten dette veludbyggede netværk. 3) Finansiering af kliniske test: Kliniske test er dyre at gennemføre og øger udviklingsomkostninger. Behov for risikovillig kapital, der gør det muligt for især mindre virksomheder et komme fra ”ide til handling”( dvs. tiden fra produkafprøvning af løsning til markedsintroduktion) 4) Forhandling om IP-rettigheder i hospitalssamarbejde: Besværlige for-handlinger om intellektuelle rettigheder (IP) er en barriere for at virksomhe-der i højere grad bruger hospitalerne som en aktiv sparringspartner

Side 22


den 06-03-2015 5) Tid: For lange svartider eller manglende svar fra hospitalet fra virksom-hedshenvendelser. Forsinkelse af udviklingsprocessen (bag et produkt) ved for lange godkendelsesprocedurer (60 dage i regionernes videnskabsetiske komiteer). Rapporten rummer også en fyldig beskrivelse af de mange områder som til-sammen gør, at hhv. pharma-virksomheder og medico-virksomheder er væ-sensforskellige. Både hvad angår de faglige/forskningsmæssige afsæt for ud-vikling af nye produkter, F&U-aktiviteter, adgang til viden, virksomhedsstø-relse, branchestruktur/-karakteriska, adgang til risikovillig kapital osv.

Ønsket fra MedicoIndustrien er således ikke kun hjælp til at identificere rele-vante kliniske partnere i forbindelse med klinisk afprøvning af færdigt-udviklede produkter. MedicoIndustriens ønske går i lige så høj grad på, at få en transparent og relativ nem adgang ind i sygehussektoren for medico-tekniske virksomheder, der øn-sker samarbejde omkring sparring og udvikling af nye medico-produkter. Hvil-ket igen hænger sammen med, at det for mange af branchens mindre virksom-heder har stor værdi – relativt let – at kunne få adgang til kvalificeret sparring fra klinisk personale.

Bilag ”Én Indgang” på medicoområdet - 7 foreløbige bud på initiativer (1215388).

Side 23


den 06-03-2015

Resumé På mødet den 18. september 2014 besluttede udvalget, at Skotland skal være destinationen for udvalgets kommende studietur. Studieturen er berammet til at finde sted fra onsdag den 8. april til fredag den 10. april, 2015. Efterfølgende har sekretariatet været i dialog med National Health Service (NHS) Scotland, der aktuelt hjælper med at sammensætte og tilrettelægge et program for studieturen med besøg i både Edinburgh og Glasgow. Det endelige program foreligger først medio marts. Hovedelementerne i programmet tegner sig dog allerede nu, jf sagsfremstillingen nedenfor. I alt 12 ud af udvalgets 14 medlemmer har tilmeldt sig studieturen. Dertil kommer deltagere fra sekretariatet fra Danske Regioner. Der er bestilt flytrans-port tr/r til Edinburgh (fra henholdsvis København, Billund og Aalborg).

Indstilling Det indstilles, - at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling Det endelige program for studieturen – samt relevant baggrundsmateriale til brug for studieturen – foreligger medio marts. I planlægningen af studieturen til Skotland indgår aktuelt følgende elementer: Onsdag den 8. april (udrejse / Edinburgh) (morgen/formiddag)

• Transport til Edinburgh (afgang fra København (11.30), Billund (08.30) og Aalborg (08.35)

• Indkvartering på Hotel Apex International, Grass Market (eftermiddag)

• Besøg hos Scottish Centre for Telehealth and Telecare NHS24, der står i spidsen for en lang række succesfulde telemedicinske initiativer. Vært/oplægsholder: Mr. George Crooks, der er lægefaglig direktør for NHS24 (samt HealthcareDenmark-ambassadør).

• Besøg til Det Skotske Parlament. Her skal vi møde politiske repræsen-tanter for sundhedsudvalget i det skotske parlament. Vært/oplægsholder: Mr. Duncan McNeil, der er formand/convenor for sundhedsudvalget i det skotske parlament (Labour).

• Tba: oplæg fra NHS om sundhedspolitik offentligt privat samarbejde

7B8. Status vedr. USE's studietur til Skotland 8-10 April, 2015, sagsnr. 14/3467


Side 24


den 06-03-2015 (aften)

• Middag (evt. med inviterede gæster) Torsdag den 9. april (Edinburg > Glasgow > Edinburgh)

• Transport til Glasgow (i bus) • Besøg på det nybyggede ”New South Glasgow University Hospital”.

Vært/oplægsholder: Mr. Robert Calderwood, øverste direktør / chief executive for NHS Greater Glasgow & Clyde-regionen

• Rundvisning på det nye New South Glasgow University Hospital • Besøg og møde med Stratified Medicine Scotland (Glasgow) der gen-

nem en årrække har arbejdet indenfor Personlig Medicin. Vært/oplægsholder: Dr Mark Beggs, chief executive for Stratified Med-icine Scotland

• Besøg og møde med Golden Jubilee Hospital (NHS National waiting Times Center), Glasgow. Vært / oplægsholder: Mrs. Jill Young, hospi-talsdirektør

• Retur til Edinburgh (i bus) (aften)

• Middag (evt. med inviterede gæster)

Fredag den 10. april (Edinburgh / hjemrejse) (formiddag)

· Besøg og møde med Digital Health Institute (DHI) i Edinburg. DHI er etableret

af NHS24 og har til opgave at udvikle nye digitale sundhedsløsninger til den skotske sundhedssektor i samarbejde med private virksomheder. Vært/oplægsholder: Mrs. Justene Ewing, chief executive officer.

· Besøg til Royal Infirmary of Edinburgh vedr. OPP-løsninger (tbc) (frokost)

• Afgang til lufthavn • Hjemrejse fra Edinburgh til Danmark

(afgang – alle deltagere – til København (15.20)

De tre, der flyver ud fra Billund, skal fra København videre mod Jylland med tog. For den, der starter turen fra Aalborg, er der bestilt indenrigs-flybillet til-bage til Aalborg).

Deltagere Følgende har tilmeldt sig i studieturen: Fra USE:

1. Jens Stenbæk 2. Ursula Beate Dietrich-Pedersen

Side 25


den 06-03-2015 3. Flemming Knudsen 4. Per Seerup Knudsen 5. Annemarie Knigge 6. Anne Birgitte Møller Ronex 7. Lene Madsen Milner 8. Ida Rosendal Damborg 9. Erik Vinther 10. Jørn Lehmann Petersen 11. Peter Sonny Berthold 12. Kristoffer Hjort Storm

Overnatning (to nætter) Der er bestilt enkeltværelser på: Hotel Apex International, Grass Market – Edinburgh Baggrund Skotland er først og fremmest er meget langt fremme når det gælder udvikling, ibrugtagning og anvendelse af sundheds-IT. Mange faglige iagttagere peger på, at Skotland rent faktisk er længere fremme end Danmark (og vores placering er i forvejen ganske fornem) når det handler om at integrere og gøre brug af sund-heds-IT. Også når det gælder udbredelsen af telemedicinske løsninger ud-peges Skotland hyppigt som et af de førende lande. Skotlands flotte placering på IT-området tilskrives ofte det oplæg den skotske regering præsenterede i 2005; ”Delivering for Health”. Oplægget ses at have lagt et stærkt fundment for succesfuld udbredelse af IT i alle dele af det skotske sundhedsvæsen. Også når det gælder nye sygehuse tegner Skotland sig som en interessant de-stination. Primo 2015 står det nye ”South Glasgow University Hospital” klar til indvielse og ibrugtagning. Det 14-etager store hospital kommer til at huse over 1.100 senge, afdelinger med både enestuer og flersengsstuer. Det bliver et af Storbritanniens største hospitaler med akut-funktioner samt base for større spe-cialeområder som nyre-medicin, transplantation, karkirurgi etc. (Glasgow lig-ger ca. 80 km fra Edinburgh). Den skotske del af det britiske NHS (National Health Service) – der ligesom det danske system er 100 pct. offentligt finansieret – har over de senere år også engageret sig aktivt i sundhedsinnovation og nye former for offentlig-privat samarbejde. En studietur til Skotland vil således også åbne muligheder for at

Side 26


den 06-03-2015 høre mere om de erfaringer Skotland har gjort sig indenfor sundhedsinnovati-on, OPS, OPI, OPP.

Bilag Ingen.

Side 27


den 06-03-2015

Resumé

Indstilling

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

8B9. Eventuelt, sagsnr. 15/137


Side 28


den 06-03-2015

Side 29


den 06-03-2015

Resumé Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afhol-des i Regionernes Hus torsdag den 21. maj 2015 kl. 14.00-17.00

Indstilling

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

9B10. Næste møde, sagsnr. 15/137


Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundheds- innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl.

24-02-2015

Sagsnr. 15/239

Bodil Egelund Christensen

Tel.: 3529 8181


Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundheds-innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) fredag den 6. februar 2015 kl. 13.00

Deltagere: Jens Stenbæk Ursula D Petersen Flemming Knudsen Annemarie Knigge Anne Møller Ronex Erik Vinther Lene Madsen Milner

Afbud: Henrik Thorup Kristoffer H. Storm Per Serup Knudsen Sonny Berthold Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull

Gæster: Freddy Lykke, formand IT-Brancen (pkt. 3) Hans Erik Henriksen, direktør, Healthcare Denmark (pkt.4)

Deltagere fra sekretariatet:

Gitte Bengtsson Tommy Kjelsgaard Ole Ravnholt Sørensen Katrine Stokholm

Side 3

Fusion med KL Danske Regioners bestyrelse besluttede på mødet den 5. december 2014 at indstille til generalforsamlingen i april, at mulighederne for en fusion af KL og Danske Regioner undersøges. Tilsvarende indstilles til KL’s delegeretmø-de i marts. Der lægges således op til en proces, hvor mulighederne afdækkes og drøftes med henblik på at kunne tage endelig stilling på en efterfølgende generalforsamling/delegeretmøde. Konference om ”personlig medicin” Den 10. december, 2014 var Danske Regioner vært for en meget vellykket konference om ”Personlig Medicin”. Kort fortalt handler personlig medicin om at bruge genetisk information til at skræddersy behandlingen af patienter. Dét kan hjælpe os med at dæmme op for udfordringerne med virkningsløs medicin. Personlig medicin rummer derfor også store erhvervsperspektiver. På konferencen fik Danske Regioner en opfordring til at sætte sig for borden-den og sørge for, at vi i Danmark arbejder i samme retning og efter samme mål inden for dette felt. Advisory Board Formanden orienterede om, at Personlig Medicin også var et af temaerne på det første møde i det nye ”Advisory Board” onsdag den 4. februar 2015. Ad-visory Board’et er et forum for erhvervsorganisationer som Danske Regioner har etableret med henblik på en overordnet dialog om erhvervssamarbejdet på sundhedsområdet. Deltagere er bl.a. DI, LIF, Dansk Erhverv, MedicoIndustri-en, IT-Branchen mv. På mødet var der generelt ros fra erhvervsorganisationerne for at etablere ad-visory board. Der var også mange konstruktive bidrag til det videre arbejde med ”Personlig Medicin” samt ”Sund digital vækst”, der var mødets andet tema. Sund digital vækst anses også som et område med gode muligheder for erhvervsmæssig vækst. Her var der en bredere diskussion om OPI, herunder finansiering og virksomhedernes muligheder for at gå ind i OPI-projekter på områder med stort markedspotentiale. Næste møde i advisory board’et er til efteråret 2015. Her forventes sygehus-byggerierne at blive et af temaerne på dagsordenen.

1. Meddelelser, sagsnr. 15/239

Side 4

Indkøbsstrategi ”Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020” blev godkendt af bestyrel-sen den 22. januar, 2015. Udvalget har tidligere drøftet den nye indkøbsstrate-gi, der lægger op til, at regionerne i perioden 2015-2020 henter 1 mia. kr. i be-sparelser ved bedre indkøb. Allerede i perioden 2010-15 er der opnået mere end én milliard kroner i besparelser. En printet version af strategien blev ud-delt. Resumé -

USE godkendte referatet af udvalgsmødet den 21. november 2014. Resumé -

Formanden bød velkommen til Freddy Lykke, der er formand for IT-Branchen samt stifter af og direktør for virksomheden Cetrea A/S der leverer it-løsninger til sundhedssektoren (Cetrea A/S blev i august 2014 solgt til den svenske koncern Getinge). Freddy Lykke beskrev hvordan hjemmemarkedsreferencer er afgørende som afsæt for danske sundhedsvirksomheders vej til eksport. Og det er netop ud-sigten til hjemmemarkedsreferencer, der får mange mindre virksomheder til at gå med i de offentlige-private innovationssamarbejder som alle danske regio-ner i dag står bag; ikke mindst indenfor sundheds-it Men kun meget få OPI-samarbejder udmønter sig - ifølge Freddy Lykke - til et salg. Derfor heller ikke til hjemmemarkedsreferencer som virksomhederne kan bruge som afsæt for eksport. For få OPI-projekter fører til aktiviteter i storskala. Samtidig mangler der incitamenter, som i højere grad kan motivere driftsorganisationer til at købe nye nyudviklede løsninger.

2. Godkendelse af referat af USE møde 21. november 2014, sagsnr. 15/239

3. Debat om perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet, sagsnr. 14/1900

Side 5

IT-Branchen ønsker derfor, at indkøbskraften flyttes ud decentralt, hvor fokus i forvejen er på at forbedre driften. Det skridt kan – ifølge Freddy Lykke – blandt andet ske ved, at regionerne lukker de regionale vækstfora. Ifølge hans vurdering har de færreste virksomheder i dag brug for vækstforaenes midler. Vækstforaenes midler bør i stedet give til sygehusenes driftsenheder. Det vil give dem en købekraft de ikke har i dag og som kan bruges til at udbyde kon-krete løsninger, som efterfølgende udmønter sig i køb. Herigennem vil man i langt højere grad kunne understøtte erhvervsudvikling; bl.a. for mange mindre virksomheder inden for sundheds-it. Freddy Lykke ligeledes på behovet for, at det i fremtiden bliver langt mere meriterende for klinisk personale at engagere sig i udviklingssamarbejder mel-lem virksomheder og sygehus/region. En kongstanke er bl.a. at læger bør kun-ne opnå fx en 100-timers kvote til meriterede innovations-aktiviteter (i samar-bejder med relevante virksomheder). Ursula D. Petersen svarede hertil, at mange klinikere er fyldt fagligt op. Man-ge har derfor ikke ledig tid til også at skulle engagere sig i OPI-projekter – derfor er det kun ildsjælene som engagerer sig. Derfor er der brug for at se på alternative meriterings-systemer, der i fremtiden i højere grad sikrer incita-menter til at deltage i innovationssamarbejder. Jens Stenbæk var enig i behovet for at se nærmere på hvordan sygehusene kan bidrage til sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde ved at prioritere klini-ske medarbejdere i relevante situationer. Annemarie Knigge var enig i, at det kan være relevant at man i fagsystemerne i højere grad ser på hvordan der kan etableres time-puljer og ad den vej skabe bedre incitamenter for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Freddy Lykke roste ”Regionernes Sundheds-IT (RSI) og samarbejdet om at efterspørge og udbyde it-løsninger, som alle regioner har en forpligtelse til at følge (samt forklare sig, hvis man ønsker at gå solo). Navnligt indenfor tele-medicin har RSI spillet en stor rolle, senest med fastlæggelsen af tekniske standarder for udrulningen af telemedicin. Freddy Lykke opfordrede til, at re-gionerne i regi af RSI opstiller flere konkrete målsætninger indenfor sund-heds-it idet dette vil bidrage til øget transparens og understøtte innovation.

Side 6

Effekter af vækstforaenes investeringer I diskussionen om brugen af vækstforaenes midler stillede Freddy Lykke spørgsmålstegn ved hvor mange store virksomheder, der er skabt på basis af midler fra de regionale vækstfora. Hertil bemærkede Jens Stenbæk, at der er knyttet en række bindinger til hvad vækstforaenes midler kan bruges til. Disse bindinger, der både skyldes EU-krav og nationale danske krav til anvendelsen af midlerne, sætter en række klare begrænsninger for at konvertere midlerne så de kan brugs i forbindelse med drift og indkøb på hospitalerne. Annemarie Knigge bemærkede, at vækstforaenes midler fortsat er meget ef-terspurgte af virksomhederne over en bred kam. Det vil sige indenfor mange andre brancher end sundheds-it. Gitte Bengtsson oplyste, at de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen har fået udarbejdet en ”faktabaseret monitorering og effekt-vurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013”. Det vil sige en måling på effekten af vækstforaenes midler. Effektvurderingen viser, at der i årene 2010-2013 er der skabt 8.300 ekstra fuldtidsjob i det private danske erhvervsliv, hvor virksomhederne samtidig har øget den samlede omsætning med 16 milli-arder kroner. Resumé Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i efteråret 2014 arbejdet med at udforme et debatoplæg med titelen ”Tidens velfærdsudfor-dringer, fremtidens vækstmuligheder?”. Debatoplægget sætter fokus på per-spektiverne i at bruge offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Danske Regioners bestyrelse har i december 2014 godkendt debatoplægget, som er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, der vil blive udarbejdet i 1. halvår 2015. Regionsrådene er blevet anmodet om at drøfte debatoplægget med henblik på at give en tilbagemelding på den overordnede retning for det politiske oplæg. For at understøtte debatten yderligere har sekretariatet inviteret Freddy Løkke, som er formand for IT-Branchens (ITB) udvalg for sundheds-it, til at komme og fortælle om, hvordan ITB ser på de emner og spørgsmål, der rejses i debat-oplægget.

Side 7

Formanden bød velkommen til Hans Erik Henriksen, direktør for Healthcare Denmark. Herefter fulgte en introduktion til konsortiet Healthcare Denmarks kerneopgaver med at eksponere danske sundheds- og velfærdsløsninger på re-levante udenlandske markeder for derigennem at understøtte dansk eksport. Dén opgave sker først og fremmest ved at tiltrække udenlandske beslutnings-tagere, indkøbere, medier og ”thought leaders” til Danmark; senest via det ”ambassadør-topmøde” som HealthcareDenmark var værter for i slutningen af oktober 2014. Ligeledes leverede Hans Erik Henriksen et overblik over konsortiets resultater siden etableringen og frem til i dag, herunder delegationsbesøg til Danmark, deltagelse i officielle danske handelsfremstød, medie-eksponering, indhold på ny hjemmeside mv. Flere fra udvalget spurgte til perspektiverne for at eksportere den måde Dan-mark har valgt at organisere sig på på sundhedsområdet; har vores organise-ring en selvstændig værdi m.h.p eksport. Hertil svarede Hans Erik Henriksen at navnlig USA ser med stor interesse på mange af de organisatoriske aspeker af det danske sundhedsvæsen. Også når det gælder telemedicin har vi meget at tilbyde i.f.t. USA løs svaret. Tilsvarende vækker portalen Sundhed.dk markant interesse i USA og på andre prioriterede markeder. Sundhed.dk undersøger i øjeblikket muligheden for at overgå til en fondskonstruktion. Dette skal bl.a. gøre det nemmere at eksporte-re konceptet bag Sundhed.dk til andre dele af verden. Jens Stenbæk konstaterede, at Danmark på mange felter har meget at bidrage med når det gælder eksport af løsninger inden for sundheds- og velfærdsinno-vation. Endvidere blev der spurgt til hvor Danmark har de største barrierer når det gælder eksporten af disse produkter og ydelser. Her pegede Hans Erik Henriksen på behovet for en indsats, der i større grad bidrager til at gøre dansk sundhedsinnovation eksportérbar. Hvilket igen for-udsætter at der gøres en indsats for at hjælpe nye produkter og services inden-for sundhedsinnovation stordrift. Her pegede han på EU’s nye udbudsdirektiv, der på flere punkter rummer lempede reglerne når det gælder innovative ind-køb. Resumé

4. HealthcareDenmark - besøg af konsortiets direktør, sagsnr. 11/1081

Side 8

HealthcareDenmark har siden 2012 haft til opgave at øge kendskabet til og markedsføre Danmarks styrker og kompetencer indenfor sundheds- og vel-færdsløsninger på relevante – og prioriterede – udenlandske markeder. Direktøren for HealthcareDenmark, Hans Erik Henriksen, er inviteret til at holde et oplæg på udvalgsmødet den 6. februar. Her vil han fortælle om HealthareDenmarks aktiviteter, resultater samt fremtidige strategi. Den nuværende finansieringsperiode for HealthcareDenmark udløber i sen-sommeren 2015. Der arbejdes i øjeblikket på at finde en hurtig afklaring på fi-nansieringen af konsortiet efter 1. september 2015. Danske Regioners besty-relse har i januar, 2015 stillet sig positiv til at bidrage økonomisk i perioden 2015-2018. Det forudsætter dog medfinansiering fra staten (Erhvervs- og Vækstministeriet).

Formanden bemærkede, at Sund Vækst blev lanceret i 2013 og at størstedelen af initiativerne nu er gennemført. Den såkaldte porteføljestatus har løbende dog været et nyttigt redskab til at kunne implementeringen af Sund-Vækst ini-tiativerne. Den vidner om, at der i kølvandet på Sund Vækst er sat meget i gang. Indstillingen blev taget til efterretning. Resumé Danske Regioner lancerede i april 2013 det politiske udspil ”Sund vækst”, som indeholder 34 initiativer for, hvordan regionerne vil samarbejde med er-hvervslivet om at skabe nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i sit kommissorium fået en opgave i at sikre opfølgning på Sund Vækst. I denne sag præsenteres udvalget for den anden porteføljestatus for ”Sund vækst”. Oversigten giver overordnet et billede af, at der er en god fremdrift i regionernes arbejde med de 34 initiativer. 15 initiativer er gennemført, 12 ini-tiativer har grøn status, 5 initiativer har gul status, ingen initiativer har rød sta-tus, mens 2 initiativer anbefales stoppet.

Tommy Kjelsgaard gennemgik baggrund for oplægget og sammenhængen til bl.a. regionernes nye indkøbsstrategi. Han nævnte samtidig, at digitalisering allerede i dag er en af de væsentligste kilder til innovation indenfor sundheds-

5. Porteføljestatus Sund vækst - december 2014, sagsnr. 13/1662

6. Offentligt-privat samarbejde, sagsnr. 14/2591

Side 9

væsenet, eksempelvis den nye digitale Sundhedsplatform som Region Sjæl-land og Region Hovedstaden står bag. Der var opbakning til de foreslåede initiativer i oplægget. Under indsatsområ-de C ”Totalomkostningsvurdering og resultatbaseret afregning” var der et øn-ske om, at kommende forsøg med pay-per-performance modeller skal priorite-res meget højt i det samlede oplæg. Ligeledes var der et ønske om at totaløko-nomiske vurderinger af omkostninger i fremtiden kommer til at fylde mere i regionernes samlede drift. Resumé Offentligt privat samarbejde indgår i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram. Og der er lagt op til en offensiv dagsorden inden for området. Det foreslås at udvælge 3 særligt prioriterede indsatsområder for at fokusere arbejdet. Det er ambitionen at denne satsning kan bidrage til at opfylde regionernes målsæt-ning om at sikre et effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet for alle. Og mere konkret skal samarbejdet accelerere udvikling og ibrugtagning af nye innovative løsninger. Forslag til indsatsområder: A) Fornyelse og renovering via OPP og længerevarende driftskontrakter B) Større værdi af offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) C) Totalomkostningsvurdering og resultatbaseret afregning

Der var opbakning til at ”Personlig Medicin” bliver emnet for USE’s session i forbindelse med halvdags-konferencen den 22. april 2015 umiddelbart inden Danske Regioners generalforsamling. Vedr. sessionen om ”Personlig Medicin” bemærkede Lene Madsen Milner, at eksemplerne på de foreslåede spørgsmål til sessionen med fordel kan genovervejes af sekretariatet. Resumé Danske Regioner holder en ½-dags konference den 22. april, kl. 13-17, dagen før generalforsamlingen. Formålet med konferencen er at drøfte væsentlige emner på den regionalpolitiske dagsorden på tværs af regionerne. Danske Re-

7. Udvalgsemne til konference før Danske Regioners generalforsamling, sagsnr. 15/263

Side 10

gioners fem politiske udvalg får mulighed for at udbrede kendskabet til udval-gets arbejde og få en politisk debat om de udvalgte emner. Endvidere vil der være en debat om forslaget om at undersøge mulighederne for en fusion af Danske Regioner og KL.

Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé Regeringen udgav i december sin Vækstplan for digitalisering af Danmark. Planen lægger bl.a. op til, at danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnytte it, Big Data og e-handel til at skabe vækst, og at der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd. Nedenfor gennemgås nogle centrale elementer i vækstplanen med relevans for regionerne.

Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé Deponeringsfritagelsespuljen for 2015 er udmøntet, og der er nu i alt igangsat 11 regionale OPP-projekter med hel eller delvis deponeringsfritagelse siden den første pulje blev udmøntet i 2012. De regionale OPP-projekter vedrører primært nybyggeri.

Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé -

Næste udvalgsmøde er fredag den 6. marts, 2015 fra 12.30 til 15.00. Det er af-talt, at branchedirektør hos DI, Mette Rose Skaksen, deltager som gæst på mødet.

8. Orientering om regeringens vækstplan for digitalisering af Danmark, sagsnr. 13/728

9. OPP-projekter med deponeringsfritagelse, sagsnr. 14/1142

10. Eventuelt, sagsnr. 15/239

11. Næste møde, sagsnr. 15/239

Side 11

Resumé Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde af-holdes den 6. marts 2015 kl. 12-15 i Danske Regioner.

Danske Regioners EU-indsats 2015

Bestyrelsens 21 prioriteter

EU-indsatser og politikker relateret til prioriteterne Indsats i 2015 og foreløbige nye tiltag fra EU-Kommissionen

1. Borgernes sundhedsvæsen

EU-Kommissionens meddelelse om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer fra 2014 indeholder en række forslag til organiseringen af sundhedsydelser i EU. Karsten Uno Petersen, Danske Regioner, var ordfører på Regionsudvalgets udtalelse til meddelelsen. EU-direktivet om patientrettigheder på tværs af grænser.

Følge op på ordførerskabet og i EU-arbejdet understrege, at borgernes sundhed er et mål i sig selv og at den regionale organisering og styring af sundhedsvæsenet er hensigtsmæssig. Følge Kommissionens opgørelser om implementeringen af direktivet for patientrettigheder på tværs af grænser, herunder udviklingen vedr. åbningsskrivelsen mod Danmark.

2. Psykiatri EU-Kommissionen fremsatte i 2005 en offentlig høring om Mental Sundhed i EU i form af en grønbog (høringsdokument). Kommissionen lancerede i 2008 en Europæisk Pagt om Mental Sundhed og Trivsel, som en slags hensigtserklæring. Endvidere har en række EU-formandskaber haft Mental Sundhed på som et særligt fokusområde. Senest har det italienske formandskab i december 2014 haft fokus på unge mentale sundhed i form af en stor europæisk konference. Der er ikke fælles EU lovgivning på området.

Holde øje med evt. mere politiske tiltag fra EU-Kommissionen om mental sundhed.

3. Kvalitet og patientsikkerhed

I 2009 vedtog EU-landenes sundhedsministre 13 fælles anbefalinger for patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsnet. Blandt anbefalingerne er oprettelse og udarbejdelse af nationale politikker og programmer, støtte oprettelse eller udbygning af sanktionsfrie indberetnings- og læringssystemer i forbindelse med utilsigtede hændelser og dele viden, erfaring og bedste praksis ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen samt med relevante europæiske og internationale fora. I juni 2014 fremsatte EU-Kommissionen en patientsikkerhedspakke, der bl.a. gjorde status på, hvordan medlemslandene havde levet op til de fælles anbefalinger baseret på bidrag fra medlemslandene selv. Danmark ligger helt i top.

Det vurderes, at der ikke pt. er brug for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området.

4. Målrettet forebyggelse

EU-Kommissionen har fokus på, at medlemsstaterne ikke er lige gode til at identificere, prioritere og målrette indsatser mod befolkningsgrupper i risiko. Der er derfor i EU-regi iværksat konkrete projekter om forebyggelse mod sygdom.

Det vurderes, at der ikke pt. er brug for at påvirke europapolitiske initiativer på området.

5. Almen praksis Det almene praksisområde er et nationalt anliggende, som ikke behandles i EU-regi. Området behandles ikke i EU-regi.

6. Personlig medicin

Der er også i europæisk politik fokus på "personlig medicin", herunder skræddersyede behandlingsforløb i sundhedssystemerne under EU’s forsknings- og innovationspolitik, Horizon2020.

Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området.

7. Social- og specialundervisning

Social- og specialundervisningsområdet er et nationalt anliggende. EU har ikke kompetence til at påvirke de nationale politikker inden for området.

EU har ingen retslig kompetence på området

8. Incitamenter på sundhedsområdet

Der er i europæisk politik taget initiativer for at sikre bedre standarder inden for telemedicin og i en bredere kontekst mSundhed (sundhedstjenester på mobile enheder). Nogle af de nationale initiativer inden for telemedicin-området støttes økonomisk af EU gennem Horizon2020 og strukturfondsprogrammerne. Danske Regioner afventer Kommissionens opfølgning på grønbogen om mSundhed.


9. Sundheds-it 10. Sundhedsdata

Implementeringen af EU-direktivet om patientrettigheder på tværs af grænser indebærer, at patientdata skal overføres på tværs af grænser. EU-Kommissionen fremlagde i 2011 et lovforslag til ændring af EU’s persondatalovgivning. Den nye EU lovgivning kan får stor indflydelse på den måde Danske Regioner og regionerne håndterer persondata på, såvel i den datadrevne kvalitetsudvikling i patientbehandlingen, men også i den kliniske sundhedsforskning. Lovforslaget forventes at blive endeligt vedtaget i 2015.

Kan medvirke til at afsøge ensartede digitale muligheder hertil. Fortsætte lobbyarbejdet i EU’s beslutningsproces, både i Bruxelles og i Danmark, for at sikre høj datasikkerhede, og at sundhedsdata også fremover kan anvendes smidigt i kvalitetsudvikling og klinisk sundhedsforskning. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015:

Pakke om det digitale indre marked

Direktivet om databeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation (evaluering i forhold til persondataforordningen)

11. Sygehusbyggeri EU direktiverne om energieffektiviseringer gælder også for offentlige anlægsprojekter såsom sygehusbyggerier. Direktiverne er implementeret i dansk lovgivning i 2014.


12. Fælles indkøb Den nye EU lovgivning for offentlige indkøb skal senest være indarbejdet i national lovgivning i februar 2016. Danmark arbejder på en ny udbudslov, der forventes færdiggjort i 2015. Danske Regioner har været aktive i hele EU-beslutningsprocessen, såvel forud for vedtagelsen af den nye lovgivning og nu i arbejdsgruppen for den nye danske udbudslov. I forlængelse af revideret lovgivning for EU udbud er det nødvendigt at evaluere relateret lovgivning, for eksempel EU-reglerne for klageprocedurer i forbindelse med offentlige indkøb fra 2007 (direktiv 2007/66/EU).

Færdigøre arbejdet med dansk udbudslov. Nye foreløbige EU tiltag 2015:

Strategi for varer og tjenesteydelser i det indre marked (bl.a. kombineret udbud af varer og tjenester)

Evaluering af direktiv om klageprocedurer i forbindelse med offentlige indkøb

Evaluering af direktivet om forsinket betaling

13. Arbejdsgiverpolitik

Ca. halvdelen af den danske arbejdsmarkedslovgivning kommer fra EU. Nogle af de områder, som regionerne har fokus på som arbejdsgivere er bl.a.; arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø mm. EU har for nylig vedtaget en rammestrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 og det forberedende arbejde for nye EU’s arbejdstidsregler har længe været undervejs. Det formodes, at EU-Kommissionen fremsætter et nyt lovforslag i denne mandatperiode 2014-2019. En revision af det nuværende arbejdstidsdirektiv kan få konsekvenser for regionerne. Danske Regioner har derfor været aktiv i EU lobby/interessevaretagelsen i det forberedende arbejde i den Europæiske Sociale Dialog og vil fortsat være aktiv i hele EU beslutningsprocessen, når og hvis der kommer et nyt lovforslag. Danske Regioner har bidraget til en rapport, som EU-Kommissionen har bedt COWI udarbejde specifikt om udfordringer med arbejdstid/-tilrettelæggelse i sundhedssektoren. Endvidere griber EU’s kommende persondataforordning ind i den måde persondata håndteres på det ansættelsesretlige område.

Der er endnu uklart om og hvornår EU-Kommissionen fremsætter nyt på arbejdstidsreglerne. Danske Regioner bidrager løbende til det forberedende arbejde. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015:

Information og høring af arbejdstagere (konsolidering af 3 direktiver efter høring af arbejdsmarkedets parter)

Evaluering af direktiv om Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (inkl. 23 relaterede direktiver)

Evaluering af direktiverne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse

14. Modernisering Regelforenkling og afbureaukratisering er også en del af EU-Kommissionens målsætninger. Kommissionen har meldt ud i sit såkaldte Regulatory Fitness Programme (REFIT), at EU's politiske mål kan opnås med enklere og færre regler.

Danske Regioner vil i EU-arbejdet medvirke til at forenkle den EU-lovgivning, som påvirker regionerne.

15. Udvikling af det regionale demokrati

Danske Regioners aktive deltagelse i EU's Regionsudvalg, Europarådets Kommunalkongres og CEMR understøtter foreningens målsætning om at styrke det regionale demokrati og opbakningen til regionerne generelt. Gennem arbejdet i de tre europæiske organisationer er Danske Regioner med til at formulere EU-målsætninger og metoder for udvikling af det regionale demokrati. Det seneste tiltag i den retning er Regionsudvalgets deklaration om "Multilevel Governance" fra 2014.

Aktiv politisk deltagelse i de europæiske fora, der bl.a. arbejder med regionalt demokrati. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015:

Forslag til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

I forbindelse med EU’s åbenhedsregister vil Danske Regioner arbejde for, at lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative organisationer repræsenterer demokratiske og folkevalgte offentlige myndigheder og derfor ikke skal stå på samme liste som industriens lobbyorganisationer og dermed på linje med eks. våbenindustrien eller tobaksindustrien.

16. Sundheds-innovation og offentlig-privat samarbejde

EU har tilsvarende fokus på at styrke offentlig-privat samarbejde som bidrag til vækst og beskæftigelse, herunder også innovative velfærdsløsninger. I relation til offentlig-privat samarbede er der EU’s Indre Marked lovgivning, der skal tages højde for, såsom direktivet om offentlige udbud og direktivet om tildeling af koncessionskontrakter. Regionerne kan udnytte de muligheder, der er i EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon2020. Endvidere giver de nye EU udbudsregler mere fleksibilitet til innovative indkøb.


17. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Udover EU's strukturfondsmidler, som de regionale vækstfora forvalter, er det målsætningen, at danske virksomheder og vidensinstitutioner skal hjemtage 2,35 pct. af budgettet i Horizon2020. Her har regionerne en væsentlig rolle ifht. information og rådgivning. Den nye EU-Kommission har fremlagt sin store "jobs, vækst og investeringspakke", som skal samle 315 mia. euro over de kommende tre år. Pengene skal komme fra EU's eget budget, EU's Investeringsbank samt privat og offentlig medfinansiering.

Foreløbige nye EU-initiativer i 2015:

Investeringsplanen for Europa: opfølgning med lovgivning

Midtvejsevalueringen af EU2020 vækst- og beskæftigelsesstrategien

Danske Regioner vil følge udmøntningen af Kommissionens investeringstiltag med henblik på mulighederne for danske regionale aktører.

18. Arbejdsmarked EU deler holdningen, at bedre match mellem arbejdskraftens kompetencer og erhvervslivets behov er en vigtig forudsætning for vækst i Europa. Nogle af tiltagene har været rettet mod livslang læring og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer (formelle/uformelle) på tværs af EU’s lande. Hertil kommer fokus på at få fjernet de hindringer, der er på arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, såsom arbejdsmarkedspensioner, sociale sikringsordninger etc.


Mobilitetspakke: fremme af arbejdskraftens mobilitet, indsats mod misbrug, bedre koordinering af sociale sikringsordninger, revision af udstationeringsdirektivet

Europæisk dagsorden for migration (bl.a. ny tilgang til at tiltrække veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft)

19. Uddannelses-dækning

Der er ingen aktuelle EU-tiltag inden for uddannelsesdækning

20. Trafik EU har igangsat initiativer for at forbedre infrastrukturen mellem EU-landene. Det vurderes dog, at EU-initiativerne ikke får indflydelse på Danske Regioners indsatsområde, som har et nationalt fokus. Til gengæld kan der evt. ligge nogle alternative finansieringsmuligheder i EU-Kommissionens nye investeringspakke.

Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer indenfor området, men at Danske Regioner bør være opmærksom på evt. muligheder for regionale infrastrukturprojekter i relation til EU-Kommissionens nye investeringspakke.

21. Miljø Dansk miljølovgivning er i meget høj grad styret af implementering af EU-lovgivning. Danske Regioners EU-indsats fokuserer på de miljøinitiativer fra Kommissionens side, som har betydning for regionernes opgavevaretagelse vedr. jordforurening, drikkevand og råstoffer. Vedr. drikkevand er Danmark blandt de få EU-lande, som anvender grundvandet til drikkevand.


Evaluering af direktivet om miljømæssigt ansvar som fokuserer på forebyggelse og oprydning efter skader på miljøet.

Evaluering af EU’s drikkevandsdirektiv. Danske Regioner kan via aktiv deltagelse i høringerne bidrage til en forbedring af miljøansvar og sikring af drikkevandsressourcer

N O T A T

Referat fra opfølgningsmøde

I mødet deltog erhvervs- og vækstministeren, ministeren for sundhed og fo-

rebyggelse, uddannelses- og forskningsministeren samt socialministeren og

deres departementschefer. Herudover deltog medlemmerne af Vækstteamet

for sundheds- og velfærdsløsninger samt FTF, LO, KL og Danske Regioner

ved Jens Stenbæk og Gitte Bengtsson.

Pointer fra mødet:

Der var til mødet udsendt et notat og statusskema. Overordnet var det

indtrykket, at der er godt gang i at få de planlagte initiativer gennem-

ført.

Regeringen ønsker at bygge videre på arbejdet. Dels ved at følge en

række indikatorer. Dels ved at gennemføre en dialog med interessen-

terne i løbet af 2015, herunder inviteres parterne til at komme med nye

ideer og bidrag, så de fastlagte mål realiseres. Målet er at udarbejde en

ny vækstplan i 2016, jf. vedhæftede notat for proces.

Som eksempel på et område, der skulle ses nærmere på, nævnte Henrik

Sass Larsen ”IT og teknologi”. Jens Stenbæk replicerede ved at fortæl-

le, at Danske Regioner netop havde et oplæg om Sund Digital Vækst

ude til debat i regionerne med henblik på at komme med et politisk op-

læg på området.

Endvidere støttede Jens Stenbæk ønsket om at følge en række indikato-

rer og nævnte ”én indgang”, hvor antallet af lægemiddel- og medi-

coforsøg kan bruges som en indikator, der bør følges.

20-02-2015

Sag nr. 13/1462

Dokumentnr. 9898/15

Gitte Bengtsson

Tel. 35298167


Internt referat fra opfølgningsmøde den 17. fe-

bruar 2015 i Erhvervs- og Vækstministeriet ved-

rørende Vækstplan for sundheds- og velfærdsløs-

ninger

Side 2

Forslag fra vækstteamet:

På vegne af Vækstteamet anførte formanden, Allan Søgaard Larsen følgen-

de områder, der kunne arbejdes videre med:

1. Øget fokus på brug af teknologi i serviceydelser, hvor vi i Danmark har

gode forudsætninger for at forske, udvikle og teste. Men vi har en ud-

fordring med at få de nye tjenester og løsninger i brug og udbredt. Det

handler om skalering.

2. Hvordan kan totaløkonomiske modeller i højere grad finde anvendelse

i den offentlige efterspørgsel.

3. Hvordan kan den offentlige sektors kompetence øges til i højere grad at

efterspørge nye løsninger på problemer frem for givne løsninger. En

amerikansk model, hvor der på forhånd udmeldes et bestemt beløb for

at løse et problem, blev nævnt til inspiration. (sekretariatet undersøger

denne model nærmere).

4. Vigtigt at der sikres bedre muligheder for, at klinikere kan få fri til at

deltage i offentligt-privat samarbejde.

5. Der bør opstilles mål for kommuners og regioners kommercialisering.

Som formand for Welfare Tech, så Allan Søgaard gerne, at der blev

målt mere på, hvad der konkret kommer ud af samarbejderne ude i

virksomhederne

6. Det er en udfordring, at mange danske styrkepositioner er indlejret i

den offentlige sektor f.eks. i ældreplejen. De private virksomheder, der

skal stå for eksporten, findes ikke. Derfor må vi finde modeller for

”koncepteksport”.

Koncepteksport

Spørgsmålet om ”koncepteksport” blev taget op som et tema på mødet. Fle-

re af ministrene pegede på behovet for, at der findes/udvikles løsninger, så

der kan komme gang i eksporten af offentlig indlejret viden, herunder gode

værktøjer til at kommercialisere gode offentlige løsninger. Jens Stenbæk

nævnte, at regionerne støttede dette og konkret var ved at se på, hvad der

kunne gøres ift. ”Sundhed.dk”.

Henrik Sass Larsen stillede også spørgsmål ved, hvorfor regioner og kom-

muner fortsat har begrænsninger på, hvad de må gøre ift. OPS.

Øvrige emner:

Allan Søgaard efterlyste et ordentligt offentligt kompetencecenter, der fra

toppen kan stå for at drive brug af totaløkonomi, funktionsudbud, koncept-

eksport mv. igennem alle steder i den offentlige forvaltning.

Side 3

Det blev i drøftelsen også nævnt, at det er vigtigt fortsat at holde stor fokus,

der hvor vi allerede har succes f.eks. ”én indgang, tidlig klinisk afprøvning

samt lægemiddelforskning, herunder sikre de fornødne midler til en styrket

forskningsindsats.

I forhold til ”Big data” blev vigtigheden af at håndtere sikkerheden omkring

adgangen til data nævnt. Dette er en væsentlig forudsætning for, at der i

fremtiden bliver mulighed for at bruge ”Big data” i behandling og forsk-

ning.

Der blev peget på mulighederne i EU’s Horizon 2020-forskningsprogram,

hvor danske virksomheder i højere grad skal bruge de muligheder, der lig-

ger, herunder deltage i samarbejder med udenlandske virksomheder og vi-

deninstitutioner. Sofie Carsten Nielsen lovede at se nærmere på, hvorledes

ministeriet kunne understøtte dette gennem f.eks. brobygning på tværs af

ministerierne.

Endeligt faldt der bemærkninger om, at det var vigtigt at inddrage medar-

bejdernes innovative kraft.

1

Statusskema – eksekvering af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Nr. Initiativ i vækstplan

Delinitiativer i initiativet Evt. bemærkninger Status

Bedre rammer for forskning og udvikling

1 Stærk sundhedsforsk-ning og forskning i velfærdsteknologi

Regeringen vil fortsat prioritere offentlige investeringer i sundhedsforskning og forskning i velfærdsteknologi højt og har som led i fordelingen af forskningsreserven i 2013 afsat 50 mio. kr. til strategisk forskning i sund-hed med afsæt i FORSK2020s vision om et samfund med sundhed og livskvalitet.

Med fordelingen af forskningsreserven for både 2013, 2014 og 2015 er der afsat midler til strategisk forskning indenfor sundhed og velfærd. I 2013 afsattes 50 mio. kr. til strategisk forskning i sundhed og velfærd. I 2014 afsattes samlet 60 mio. kr., heraf 24 mio. kr. til stam-celleforskning. Med aftalen om forskningsreserven for 2015 blev der afsat 65 mio. kr., heraf op til 30 mio. kr. til psykiatrisk forskning

Delinitiativet er gennemført

Regeringen vil opfordre universiteter, forskningsmiljø-er, samt medicinal- og medicoindustrien til at drøfte behovene for at etablere offentlig-privat samarbejde om udvikling af særlige forskningsmæssige indsatsom-råder, der kan tiltrække udenlandsk talent og investe-ringer på sundheds- og velfærdsområdet.


Regeringen vil styrke indsatsen for videnhjemtagning inden for sundhedsinnovation med fokus på lifescience og IT i sundhedsvæsenet via innovationscentrene.

Regeringen har indgået resultatkontrakter med innovationscentrene i Brasilien, Indien, Sydkorea, Californien, Shanghai og München som sikrer, at alle centrene i 2014 har iværksat en lang række initiativer, her-under seminarer, kortlægnings- og matchmakingaktiviteter, der har til formål at hjemtage viden til Danmark inden for Life Science og IT i sundhedsvæsenet


2 Styrkede rammer for offentlig-privat samar-bejde om klinisk forsk-ning

Regeringen vil udarbejde en handlingsplan for samar-bejde mellem private og offentlige aktører om klinisk forskning. Handlingsplanen skal udarbejdes af Ministe-riet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med private aktører, Nationalt Samarbejdsforum for Sund-hedsforskning, regionerne samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning lanceret i samarbejde mellem SUM, UFM og Danske Regioner i maj 2014


Regeringen vil drøfte rammerne for klinisk forskning i sundhedsvæsenet med Danske Regioner

ØA14 og 15 indeholder aftale om opfølgning. Løbende indsats

3

Styrket dansk deltagelse i det europæiske forsk-nings- og innovations-samarbejde

Regeringen vil som led i innovationsstrategien styrke samarbejdet om at understøtte den danske deltagelse i EU-programmerne og sikre større samarbejde, koordi-nation og synergi mellem de indsatser, som i dag yder support til virksomheders, videninstitutioners og andre myndigheders deltagelse i EU’s rammeprogrammer.

Aftalen om ”EU‐DK Support samarbejde” er underskrevet juni 2013. Delinitiativet er gennemført

2

Nr. Initiativ i vækstplan

Delinitiativer i initiativet Evt. bemærkninger Status

Regeringen vil udarbejde en strategi for dansk deltagel-se i partnerskaber og samfinansierede instrumenter i Horizon 2020 med henblik på at sikre overensstemmel-se med danske styrkepositioner, herunder på sundheds- og velfærdsområdet.

Strategien er udarbejdet og offentliggjort i oktober 2013. Delinitiativet er gennemført

Regeringen vil støtte op om dansk deltagelse i EU’s viden- og innovationsfællesskab for sund levevis og aktiv aldring via løbende forhandlinger i råds og Kom-missions regi.

Regeringen har arbejdet aktivt for dansk deltagelse i fællesskabet. I december 2014 blev vinderen udpeget af EITs bestyrelse (dansk delta-gelse af Københavns Universitet, Novo Nordisk A/S og LEO Pharma A/S).


4 Styrket samarbejde mellem universiteter og virksomheder om ph.d.-uddannelse

Regeringen vil som led i videreførelsen af ph.d.-satsningen og udmøntningen af innovationsstrategien sætte fokus på, at universiteterne indgår i samarbejder med erhvervslivet om ph.d.-uddannelse, blandt andet gennem afholdelse af møder med universiteterne samt ved afholdelse af en konference om emnet.

Konferencen er planlagt til afholdelse i april 2015.

I gang

Regeringen vil fremme brugen af de fleksible ph.d.-ordninger i relation til udviklingen af forskertalenter ved at understøtte videndeling på området og fortsat sikre, at ordningerne er attraktive

Der arbejdes med en guide vedr. de fleksible ph.d. forløb, som forven-tes offentliggjort i 2015.

I gang

Regeringen vil styrke kommunikationen om Erhvervs-PhD-ordningen for at øge søgningen til ordningen.

Der er afholdt otte informationsarrangementer i 2013 og indtil videre seks arrangementer i 2014. Det er planen at fortsætte fremover med jævnlige informationsarrangementer.


5 National strategi for adgang til danske sund-hedsdata og etablering af én effektiv indgang til nationale sundhedsdata

Regeringen vil udarbejde én national strategi for adgang til kliniske og administrative data i sundhedsvæsnet, herunder etablere én effektiv indgang til nationale sundhedsdata. Strategien udarbejdes i 2013 i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, herunder Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser, regio-nerne og industrien.

Der er afsat midler til etablering af én indgang via Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams på hhv. 9 og 8 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015. 2014-midlerne er bl.a. anvendt til bedre juridisk bistand i dataansøgningsprocessen og mere smidige ansøgningsprocedu-rer Den nationale strategi for adgang til danske sundhedsdata forventes offentliggjort primo 2015.

I gang

6 Samfundspartnerskaber på sundheds- og vel-færdsområdet

Regeringen vil med udgangspunkt i INNO+ vurdere, hvorvidt der skal prioriteres samfundspartnerskaber om løsningen af samfundsudfordringer inden for sund-heds- og velfærdsområdet, herunder koblingen mellem næringsrigtige fødevarer og sundhed.

I oktober 2014 har Innovationsfonden bevilget 50 mio. kr. over fem år til et samfundspartnerskab om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. Med Vækstpakke 2014 samt aftalen om forskningsreserven for 2015 er det aftalt, at Innovationsfonden i 2015 skal udbyde et samfundspartner-skab om Big Data.

Initiativet er gennemført

3

Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning

7 Skattekreditter for forsknings- og udvik-lingsaktiviteter

Regeringen vil hæve grænsen for skattekreditterne fra 5 til 25 mio. kr. Det betyder, at den enkelte virksomhed kan få en kontant kapitalindsprøjtning på op til 5,5 mio. kr. årligt.

Initiativet er implementeret via ’Lov nr. 791 om ændring af ligningslo-ven og kildeskatteloven’. Loven blev vedtaget den 28. juni 2013.

Initiativet er gennemført

8 Fortsat gode vilkår for erhvervsdrivende fonde, herunder mulighed for skattemæssig succession

Regeringen vil fremsætte forslag til en ny og moderni-seret lov om erhvervsdrivende fonde, som vil bidrage til klarhed og åbenhed, god fondsledelse samt et styrket tilsyn.

Lov om erhvervsdrivende fonde blev enstemmigt vedtaget i Folketinget den 3. juni 2014.


Regeringen vil forbedre forholdene for erhvervsdriven-de fonde ved overtagelse af virksomheder (skattemæs-sig succession).

Skatteministeren forventes at fremsætte et lovforslag Feb II 2015.

9 Færre og styrkede inno-vationsmiljøer samt fremme af flere vækst-iværksættere inden for sundheds- og velfærds-teknologi

Regeringen vil skabe færre, men stærke, innovations-miljøer med tættere relationer til private venturefonde og Vækstfonden.

Ultimo juni 2013 er seks innovationsmiljøer fusioneret til fire, som har fået kontrakt for perioden 2014-2017.


Regeringen vil medfinansiere oprettelsen af et nyt elite-træningscenter for velfærdsteknologi i Odense med 7,5 mio. kroner

Projektet støttes med i alt 8,4 mio. kr. fra EU’s Socialfond og Erhvervs-styrelsen.


10 Styrket regionalt samar-bejde omkring teknolo-gioverførselsenheder

Regeringen vil som led i innovationsstrategien tilstræbe mindst en fordobling i kommercialiseringen af forsk-ningsresultater frem til år 2020 målt på antallet af li-cens-, salgs- og optionsaftaler fra offentlige forsknings-institutioner.

På baggrund af nedenfor nævnte analyse og evaluering af universiteter-nes teknologioverførsels- og erhvervssamarbejde, der er i vækst, vil aktiviteterne blive opgjort bredere.

I gang

Regeringen vil foretage en analyse af organiseringen af teknologioverførselsområdet i samarbejde med univer-siteter, regioner og erhvervsliv, som skal understøtte bedre rammer for kommercialiseringsindsatsen.

Evalueringen er offentliggjort i oktober 2014.


Regeringen vil drøfte med universiteterne og regioner-ne, hvordan indsatsen for øget regionalt samarbejde om teknologioverførselsenhederne og kompetencerne inden for kommercialisering styrkes i og på tværs af regionerne.

Der har været afholdt drøftelser med universiteterne i efteråret 2013. Drøftelserne med regionerne er planlagt til primo 2015.

I gang

11 Ledelsesmæssigt fokus på kommercialisering af forskning på sygehusene og universiteterne.

Regeringen vil som led i opfølgningen på generelle mål om kommercialisering i udviklingskontrakterne for universiteterne for 2012-14, drøfte mulighederne for, at universiteterne aktivt påtager sig et ansvar for at styrke kommercialiseringen af forskning inden for sundheds-

Emnet er blevet behandlet på tilsynsmøderne i 2013/2014 og indgår ligeledes i de tilsynsrapporter der på baggrund af møderne er udarbejdet for hvert enkelt universitet. Den gennemførte analyse og evaluering af universiteternes teknologioverførsel viser, at der er et betydelig større ledelsesmæssigt fokus på området i dag.


4

og velfærdsområdet

Regeringen vil lægge ansvaret for proof of concept projekter ud til universiteterne og gennem løbende dialog og tilsyn sikre, at universiteterne prioriterer mid-ler til formålet.

Emnet er blevet behandlet på tilsynsmøderne i 2013/2014 og indgår ligeledes i de tilsynsrapporter, der på baggrund af møderne er udarbej-det for hvert enkelt universitet.


Regeringen vil i regi af økonomiaftalen med regionerne drøfte mulighederne for, at ledelserne på sygehusene aktivt påtager sig et ansvar for at styrke kommercialise-ringen af forskning inden for sundheds- og velfærds-området.

ØA14 indeholder aftale om opfølgning. Initiativet er under eksekvering. I gang

Et velfungerende og udviklingsorienteret marked

12 Mere enkel og fleksibel udbudslov

Regeringen vil som opfølgning på EU’s kommende nye udbudsdirektiver fremlægge en dansk udbudslov, der skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksom-heder og ordregivere, herunder i forhold til nye ud-budsformer. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe til det lovforberedende arbejde med deltagelse af blandt andet KL, Danske Regioner og eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet med udbud.

Regeringen har sendt et lovforslag om en dansk udbudslov i høring med henblik på fremsættelse i februar 2015.

I gang

13 Intelligent offentlig efterspørgsel

Regeringen vil fremlægge en strategi for intelligent offentlig indkøb. Strategien skal understøtte konkur-rence om offentlige opgaver med henblik på at sikre bedre og billigere indkøb samt bidrage til, at den of-fentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at fremme innovation og blandt andet understøtte anven-delse af velfærdsteknologi. Strategien offentliggøres i 2013.

Strategien blev offentliggjort 31. oktober 2013.


Regeringen vil drøfte med KL og Danske Regioner, hvordan der hensigtsmæssigt kan sikres et stærkt ledel-sesmæssigt fokus på brugen af indkøb til at fremme udvikling og ibrugtagning af nye, omkostnings-besparende tiltag på sundheds- og velfærdsområdet med henblik på at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne og øget kvalitet i opgaveløsningen. Det kan fx være gennem fokus på incitamentsmodeller, der anerkender afdelinger og medarbejdere, der gennem

Initiativet er i proces.

I gang

5

nytænkning bidrager til at sikre effektive løsninger

Regeringen vil modne en totaløkonomisk tilgang på sundheds- og velfærdsområdet gennem opstilling af relevante elementer med betydning for totalomkostnin-gerne for udvalgte produktgrupper i produkternes brugsperiode, udvikling af omkostningsstandarder mv.

Med Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams er der afsat 2 mio. kr. i både 2014 og 2015 til at udvikle regnemetoder for arbejdskraftbesparelser og totaløkonomi ved indkøb af nye løsnin-ger på sundheds- og velfærdsområdet. Konkret arbejdes der bl.a. med Amgros og Statens og Kommunernes Indkøbs Service, om at anvende totaløkonomiske principper ved indkøb af innovative lægemidler og medicoartikler.

I gang

14 Offentlig-privat samar-bejde om markedsud-vikling

Regeringen vil skabe rammerne for, at der iværksættes

forsøgsprojekter om markedsudvikling på udvalgte områder. Det skal ske ved, at:

1) Nedsætte en arbejdsgruppe, der får til opgave følge og foreslå forsøgsprojekter om markedsudvikling i tilknytning de nye sygehusbyggerier, herunder vurdere markedspotentiale, konkurrencesituationen mv. Som led i arbejdet inviteres virksomheder til at komme med bud på nye konkrete driftsløsninger, der kan anvendes på tværs af sygehusbyggerierne, jf. boks 2. Arbejds-gruppen drøftes i forbindelse med økonomiaftalerne for 2014 med regionerne.

Markedsmodningsfonden har i efteråret 2014 afholdt en ansøgnings-runde om Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejder på sygehuse og i den primære sundhedssektor. Ansøgningsrunden var målrettet projekter, hvor sygehuse og kommunale aktører i fællesskab udvikler og tester nye serviceydelser.


2) Regeringen vil indgå i dialog med relevante parter om potentialet for effektivisering, udvikling og ibrug-tagning af nye omkostningsbesparende tiltag, vækst- og eksportmuligheder samt tiltrækning af udenlandske virksomheder i forbindelse med sygehusinvesteringer.

Jf. ØA15 er regeringen og regionerne enige om, at der er betydelige gevinster ved mere systematisk it-understøttelse af servicelogistik og sporing af medicinsk udstyr og øvrige forbrugsartikler. Regionerne afrapporterer om effektiviseringstiltag i de nye byggerier samt om vi-dendeling.

I gang

3) Regeringen vil indgå i dialog med Københavns Kommune og Region Hovedstaden i arbejdet med at etablere et offentlig-privat samarbejde om markedsud-vikling og intelligent offentlig efterspørgsel på kroniker- og ældreområdet. Herunder skal det blandt andet vur-deres, om samarbejdet synliggør behov for tilpasninger af statslige rammevilkår, der kan fordre markedsudvik-ling og intelligent offentlig efterspørgsel på sundheds og velfærdsområdet generelt set.

Der afholdes løbende dialogmøder. Løbende indsats

6

4) Regeringen vil følge udviklingen i hjemmeplejen på baggrund af de nye regler, herunder inddragelsen af private leverandører. Ankestyrelsen vil i Folketingsåret 2014-2015 foretage en opfølgning på kommunernes implementering heraf, og de organisatoriske og kvali-tetsmæssige forhold på ældreområdet, som relaterer sig til regelsættet, herunder hvordan det påvirker leveran-dørdannelsen i ældreplejen.

De nye regler trådte i kraft den 1. april 2013, hvorfor opfølgning gen-nemføres i folketingsåret 2014-2015. Initiativet har fået tildelt midler via Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams (1 mio. kr. i 2014).

I gang

5) Regeringen vil følge op på det realiserede potentiale i kommunerne på baggrund af de nye muligheder som følge af regelforenkling af området for frit valg af leve-randører af hjemmehjælp. Regeringen vil derfor tage initiativ til et innovationspartnerskab med udvalgte kommuner, som ønsker at sætte politisk fokus på inno-vation og effektivisering som led i opgaveløsningen i ældreplejen og andre velfærdsområder.

Fokus med innovationspartnerskaberne er på udvikling af modeller for offentlig-privat samarbejde om rehabilitering. Initiativet har fået tildelt midler via Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækst-teams (1 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015).

I gang

6) Regeringen vil fremme markedsudvikling på sund-heds- og velfærdsområdet ved at afholde tematiserede ansøgningsrunder under Markedsmodningsfonden. Der vil kunne søges om medfinansiering til offentlig-private udviklingspartnerskaber, som bl.a. kan involvere udlån af offentlige medarbejdere til private virksomheder med henblik på erfarings- og vidensudveksling mv.

Markedsmodningsfondens bestyrelse gav på deres første møde (april 2013) tilsagn til 7 projekter i regi af Partnerskabet for sundhed og syge-husinnovation. Det involverede bl.a. medfinansiering til test og tilpas-ning af nye innovative sundhedsløsninger i et offentlig-privat samarbej-de og frikøb af offentlige medarbejdere.


15 Større værdi af udvik-lingsprojekter

Regeringen vil udarbejde principper for, hvordan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet, samtidig med at der fortsat er rum til at udvikle løsninger med et lokalt og regionalt udgangspunkt. KL og Danske Regioner ind-drages i processen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdet forventes færdigt inden som-meren 2015.

I gang

16 Klare politiske målsæt-ninger, konkrete initiati-ver og strategiske pejle-mærker i den kommen-de strategi for digital velfærd

Regeringen vil i forbindelse med økonomiforhandlin-gerne for 2014 om den kommende fællesoffentlige strategi for digital velfærd arbejde for at sætte konkrete mål for digitaliseringen af velfærdsområderne.

Strategien blev offentliggjort den 30. september 2013. Initiativet er gennemført

7

17 Danmark som afprøv-ningsland for telemedi-cin og mobile løsninger skal udbygges

Regeringen vil i regi af den kommende strategi for digital velfærd foreslå løsninger, når det gælder mobil teknologi, der skal sikre de fremadrettede rammer for udvikling af telemedicinske løsninger, og drøfte dette med KL og Danske Regioner i forbindelse med øko-nomiforhandlingerne for 2014. Det gælder fx mobil understøttelse af medarbejderarbejdspladser, som er en helt central forudsætning for at åbne markedet for digitale løsninger fx i hjemmeplejen.

I forbindelse ØA15 er der indgået aftale med regionerne om, at der inden udgangen af 2014 er fastsat en indikator for klinisk anvendelse af mobile enheder på sygehusene. Digitaliseringsstyrelsen har den 1. juli 2014 lanceret NemId til mobile enheder.

I gang

Regeringen vil forsætte etableringen af en national infrastruktur for telemedicin, som baseres på og bidra-ger til udviklingen af internationale standarder og refe-rencearkitektur for oplysninger indberettet af borgeren. Det sker i tæt dialog med den internationale virksom-hedssammenslutning Continua Health Alliance og varetages blandt andet i regi af GTS og National Sund-heds-IT (NSI).

Initiativet forventes gennemført i 2015

I gang

18 Brugen af internationale standarder fremmes

Regeringen vil udarbejde en ny standardiseringspolitisk strategi, der blandt andet bidrager til at øge kendskabet blandt virksomheder og offentlige indkøberes til inter-nationale standarders betydning for vækst.

Strategien forventes offentliggjort primo 2015. I gang

Regeringen vil arbejde for dansk varetagelse af interna-tionale sekretariater på områder, som de relevante parter har udpeget som særligt perspektivrige, og hvor der også stilles privat medfinansiering til rådighed.

Med Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams er der afsat 1 mio. kr. i både 2014 og 2015 til at varetage sekretariater i forbindelse med udviklingen af internationale standarder, der er særligt perspektivrige for dansk erhvervsliv på sundheds- og velfærdsområdet. Det drejer sig bl.a. om hospitalssenge til børn, sterilisering af instrumen-ter og tryksårsbekæmpende madrasser.

I gang

19 Øget fokus på standar-disering i krydsfeltet medicoudstyr og -apparater samt sund-heds-it

Regeringen vil undersøge i hvilket omfang og hvordan, fx bekendtgørelsen om standarder for sundheds-it, vil kunne udbygges eller suppleres hvor relevant. Det igangværende arbejde under forhandlingerne om for-slagene til nye EU-forordninger om medicinsk udstyr skal koordineres med dette.

Arbejdet pågår. I gang

Regeringen vil undersøge muligheden for, at NSI kan fastsætte krav og standarder til snitfladerne mellem medico-teknisk udstyr og it, med henblik på bedre systemintegration og nemmere implementering inden for områder, hvor virksomheder og offentlige myndig-heder vurderer, at der er et særligt potentiale.

Med ØA2015 er aftalt, at regionerne og regeringen er enige om at sætte nationale krav til standardisering med afsæt i GS1-standarder.

I gang

8

Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale

20 Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats

Regeringen vil styrke de sundhedsfaglige kompetencer i den nationale eksportfremmeindsats, herunder afdække muligheden for tiltag som flere lokale sundhedseksper-ter på vækstmarkederne og indstationering af medar-bejder fra Sundhedsministeriet i Eksportrådet.

Med Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams er der afsat hhv. 2 og 1,5 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015 til at styrke ek-sportfremmeindsatsen på sundheds- og velfærdsområdet. I den forbin-delse er der fx indstationeret en medarbejder fra Sundhedsministeriet i Eksportrådet, og fra 1. januar 2015 ansættes lokale sundhedsspecialister i både USA og Kina.

Vedr. ind-stationering: delinitiativet er gennemført Vedr. styrket sektorfaglig ekspertise: lø-bende indsats i 2014-2015

Regeringen vil lancere tematiserede eksportfremstød i samarbejde med aktører indenfor branchen, som fx vandreudstillingen ”Fremtidens Plejehjem”, der finder sted i Paris maj 2013.

I Kina forventes ”China-Denmark Hospital Partnership” iværksat i januar 2015. I USA planlægges indsatser i 2015 .

Løbende indsats i 2014-2015

Regeringen vil fremme synergien mellem Danmarks udviklingspolitiske og kommercielle indsatser, så dan-ske styrker indenfor sundheds- og velfærdsområdet kan bringes i spil som løsning på sundheds- og velfærdsud-fordringer i udviklingslandene.

Dette sker bl.a. ved opgradering af ambassaderne som one-stop-shops for virksomhedsrådgivning, og der arbejdes på basis af virksomhedernes efterspørgsel.


21 Bedre handelspolitiske rammevilkår

Regeringen vil arbejde for, at den handelspolitiske indsats gennem EU og WTO forbedrer den globale beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Løbende dialog. Løbende indsats i 2014-2015

Regeringen vil arbejde for, at relevante bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder indsættes i EU’s bilaterale frihandelsaftaler, således at man i tæt dialog med industrien sikrer danske virksomheder optimale betingelser i udlandet.


Regeringen vil arbejde for løsning af konkrete handels-barrierer, der vedrører intellektuelle ejendomsrettighe-der, i tæt samarbejde med virksomhederne gennem EU, WTO og bilateralt, under hensyntagen til mulighederne for at anvende tvangslicensinstrumenter i overens-stemmelse med principperne Doha-erklæringen om offentlig sundhed og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.


9

22 Styrket tiltrækning af udenlandske investerin-ger

Regeringen vil fastholde sundheds- og velfærdsområdet som et prioriteret fokusområde for regeringens investe-ringsfremmeindsats i regi af Invest in Denmark med henblik på at fastholde udenlandske virksomheder i Danmark og tiltrække nye.

Med Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams er der afsat hhv. 3 og 2 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015 for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Af udvalgte aktiviteter i 2014 kan bl.a. fremhæves ’Clinical Trials Roundtable’, som gav anledning til at der arbejdes videre med 5 konkrete investeringsprojekter.


Regeringen vil styrke den professionelle rådgivning af såvel potentielle som allerede etablerede udenlandske investorer i Danmark ved at sikre inddragelse af alle relevante sundheds- og velfærdsfaglige kompetencer på statsligt, regionalt og kommunalt niveau.


23 Markedsføring af dan-ske styrkepositioner

Regeringen vil i samarbejde med private aktører gen-nemføre en styrket global markedsføringsindsats af danske sundheds- og velfærdsløsninger over for politi-ske og kommercielle beslutningstagere, offentlige myn-digheder, medier og andre centrale aktører på udvalgte eksportmarkeder.

Konsortiet er opbygget og har været fuldt operationelt siden sep. 2013, hvor der er gennemført markedsføringsaktiviteter.

Løbende indsats

Regeringen vil med markedsføringskonsortiet Health-care Denmark sikre koordinering af markedsføringen af danske sundheds- og velfærdsløsninger.

Løbende indsats

Regeringen vil gennemføre målrettede besøgspro-grammer til Danmark for købestærke, udenlandske beslutningstagere i samarbejde med markedsførings-konsortiet Healthcare Danmark

Løbende indsats

Regeringen vil udvikle en it-platform, der understøtter markedsføringen af danske sundheds- og velfærdsløs-ninger i samarbejde med markedsføringskonsortiet Healthcare Danmark.

Med Aftale om træk på vækstpuljen afsat til opfølgning på arbejdet i vækstteams er der afsat 1 mio. kr. i 2014 til at udbygge den it-baserede markedsfø-ringsplatform for markedsførings-konsortiet ”Healthcare Denmark”. Arbejdet forventes færdigt primo 2015

I gang

Regeringen vil styrke indsatsen for at trække internatio-nale kongresser og begivenheder inden for sundheds- og velfærdsområdet til Danmark gennem samarbejde mellem markedsføringskonsortierne Healthcare Den-mark og MeetDenmark.

Løbende indsats

24 Samarbejde med Dan-marks Almene Boliger om markedsføring af ældrebolig-området

Regeringen vil i dialog med de almene boligselskaber afdække muligheder og potentialer for at styrke ekspor-ten på ældreområdet på baggrund af viden og erfaringer fra den almene boligsektor.

Arbejdet er i proces. I gang

25 Danmark som attraktivt uddannelses-, forsk-nings- og arbejdsland

Regeringen vil udarbejde en handlingsplan for interna-tionalisering, hvor tiltrækning og fastholdelse af inter-nationale studerende vil blive adresseret.

Første del af handlingsplanen, som vedrører danske studerende, der tager ud, blev offentliggjort 14. juni 2013. Anden del af handlingsplanen, som vedrører tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende blev offentliggjort i april 2014. Beskæftigelsesministeren har i 2014 fremlagt lovforslag, der gør det nemmere at tiltrække og fastholde de bedste internationale studerende.


10

Regeringen vil forbedre vilkårene for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Der afsættes 5 mio. kr. årligt hertil.

L 218 om er vedtaget i foråret 2013 og træder i kraft i 2014. Delinitiativet er gennemført

26 Styrket samarbejde mellem Japan og Dan-mark vedrørende vel-færds- og robotteknolo-gi

Regeringen vil undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet med Japan vedrørende robot- og velfærds-teknologi, herunder afdække mulighederne for at indgå en samarbejdsaftale mellem Danmark og Japan om velfærds- og robotteknologi.

Der er indgået en overordnet strategisk partnerskabsaftale med Japan i forbindelse med statsministerens besøg i Japan i marts 2014. Der arbej-des i øjeblikket på at afklare, hvorledes Danmark og Japan med kan samarbejde om konkrete indsatser inden for velfærds- og robot-teknologi.

I gang

27 Samarbejdsaftale med Kina om pleje og vel-færdsteknologi på æld-reområdet

Regeringen vil indgå en samarbejdsaftale (Memoran-dum of Understanding) med Kina på ældreområdet med henblik på at fremme danske virksomheders mu-ligheder for vækst på det kinesiske marked.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet den 19. september 2013. Initiativet er gennemført

N O T A T

”Én Indgang” på medicoområdet - 7 foreløbige bud på initiativer

Regionerne har gennem de senere år taget mange initiativer, der i varieren-

de grad adresserer mange af de behov som medico-branchens mindre virk-

somheder står med.

Det gælder bl.a. etableringen af regionale initiativer som: MTIC (Midtjyl-

land), MedicoInnovation (Hovedstaden), Ideklinikken/One-stop-Shop

(Nordjylland), CoLab (Syddanmark), Copenhagen Healthtech Cluster, ”In-

noX”, Sundhedsinnovation Sjælland, IdéRiget (Rigshospitalet), Kliniknær

Inkubator mv.

Også en ny samarbejdsaftale (om delestillinger) mellem Region Hovedsta-

den og DTU er med til at udbygge samarbejdet om teknologiske løsninger

til sundhedsvæsenet.

Region Hovedstaden i efteråret 2014 etableret en fuldtidsstilling, der skal

sikre øget transparens og adgang for medicovirksomheder, der ønsker tætte-

re samarbejder med relevante klinikere om sparring; både i.f.t usability-

tests samt klinisk afprøvning. Denne brobygger-funktion følger i kølvandet

på politiske beslutninger om at regionens hospitaler i større omfang skal

åbne hospitalernes døre op når det gælder samarbejder med bl.a. medico-

virksomheder.

Ligeledes findes der i alle regioner ”medicotekniske afdelinger”, der hånd-

terer en lang række opgaver i tilknytning til sygehusenes løbende brug af

mediconteknisk udstyr. Disse opgaver omfatter både drift, vedligeholdelse,

udbud, indkøbv mv.

En kommende udvidelse af ”Én Indgang” i forhold til medico-området kan

rumme følgende syv initiativer. Nedenfor gives et indledende bud på hvor-

dan disse kan udformes.

Initiativ 1: Udvidelse af ”Én Indgang-samarbejdet”

Problem:

Navnlig for mindre medico-virksomheder kan det ofte have stor værdi at kunne

præsentere de tidlige skitser/ideer til et kommende medicoteknisk produkt over for

relevante klinikere. Dette møde giver virksomheden muligheden for at opnå tidlig

sparring og kvalificede input fra de potentielt kommende brugere af produktet.

24-02-2015

Sag nr. 14/2082

Dokumentnr. 10522/15


Tel. 29170872


Side 2

Kursen for udviklingen af det pågældende produkt kan dermed korrigeres og ju-

steres.

For mange mindre medico-virksomheder er det indimellem dog vanskeligt selv at

finde frem til relevante klinikere, der kan tilbyde kvalificeret sparring. Mange

virksomheder i branchen efterspørger derfor adgang til ”effektiv projektscree-

ning”

Er produktet nyttigt? Imødekommer det et reelt behov? Virker det? Skaber det

værdi for sundhedspersonalet? Kan det lette arbejdsgange, behandling, lindre li-

delser osv.? Er retningen rigtig? Eller: er produktet grundlæggende nytteløst? En

dårlig tænkt ide som aldrig nogensinde bliver flyvedygtig?

For virksomheden handler effektiv projektscreening således om at tidlig adgang til

at modtage input og korrektion. Hvadenten feed-back’en er positiv eller negativ,

har den en værdi i sig selv.

Løsning:

Regionerne ønsker at bidrage aktivt til at gøre det lettere for iværksætter-

og opstartsvirksomheder på medico-området at etablere kontakt til /få ad-

gang til tidlig sparring fra relevante klinikere på relevante afdelinger.

Opgaven kan realiseres ved at bruge de eksisterende og allerede etablerede

strukturer som findes i regi af ”Én Indgang” (samt regionernes medico-

tekniske afdelinger). Via det eksisterende ”Én Indgang” skal virksomheder

i den nævnte målgruppe kunne henvende sig og bede om adres-

ser/kontaktinfo på relevante afdelinger/klinikere (i hele ladet).

Dette med henblik på, at virksomheden selv efterfølgende tager kontakt til

klinikerne for at: præsentere et kommende produkt og modtage tidlig spar-

ring fra relevante klinikere om perspektiverne for klinisk anvendelse af et

givet produkt. Efter en henvendelse til ”Én Indgang” vil virksomheden se-

nest efter 1-2 uge(r) modtage feedback. Enten i form af:

a) et indledende (screenings-)møde med en koordinator

b) navne/adresser på relevante klinikere indenfor det påg. produktområde

c) navne/adresser på relevante teknisk-faglige miljøer, der kan levere

sparring til i.f.t. den fase det påg. produkt pt befinder sig i

Opgaven for ”Én Indgang” vil således være – i tæt dialog/ samarbejde med

de medicotekniske afdelinger i hver region – at identificere relevante klini-

kere på hospitals-afdelinger i egen region/andre regioner, som er efterføl-

gende er villige til at holde et sparringsmøde med den pågældende virk-

somhedr.

”Én Indgangs” hovedfunktion bliver således at guide virksomheden skridtet

videre og sikre et muligt match i.f.t fx klinikere, der måtte/kunne være inte-

resserede i at levere sparring i.f.t. de pågældende virksomhed og dens pro-

dukt-in-spe.

Side 3

Der er således ikke tale om at ”Én Indgang” (og de medico-tekniske afde-

linger) fremadrettet skal til at levere rådgivningsydelser. ”Én Indgang” skal

udelukkende fungere som en art ”brobyggerfunktion”, der formidler den

indledende kontakt mellem medico-virksomhed og relevante/interesserede

klinikere.

Og efter at mulighederne for denne indledende kontakt ind i hospitalssekto-

ren er skabt, vil det være op til virksomheden selv at få det bedst mulige ud

af denne. Region skal på den måde ikke gå dybt ind i

Der vil skulle en aktiv kommunikationsindsats til for at synliggøre udvidel-

se af ”Én Indgang”. Denne indsats vil naturligt løftes i et samarbejde mel-

lem ”Én Indgang”/regionerne og MedicoIndustrien (samt DI).

Pilotperiode; januar > juni 2016

Når man på måde inviterer aktivt og slår dørene til sygehusene op, er der i

princippet naturligvis en risiko for, at relevante afdelinger og klinikere

oversvømmes af henvendelser.

”Én Indgang” vil dog næppe opleve nogen større flodbølge af henvendelser

fra medico-tekniske opstartsvirksomheder. Formentligt vil strømmen af

henvendelser være mere moderat (MedicoIndustrien har nævnt ca. 20-25

henvendelser i løbet af et år).

Samtidig vil ”målgruppen” formentlig automatisk begrænse sig til de min-

dre iværksætter- og opstartsvirksomheder på medico-området. Det er oftest

dem som mangler veletablerede netværk og kontakter ind i sygehussektore-

ren - derfor også dem, som primært vil have gavn af den service som Én

Indgang tilbyder.

Når det derimod handler om branchens mere veletablerede og større virk-

somheder, har disse oftest allerede opbygget gode kontakter og netværk ind

i alle relevante dele af sygehussektoren. De er således ”selv-kørende” og vil

formentligt ikke se nogen substantiel merværdi i at skulle omkring ”Én

Indgang” for at få udpeget kontakter på relevante afdelinger og klinikere.

For at få en reel fornemmelse af efterspørgslen, lægges der i første omgang

op forsøgsperiode på i alt 6 måneder, hvor Én Indgang håndterer henven-

delser fra medico-virksomheder. Det foreslås at perioden dækker de første 6

måneder af 2016.

Evaluering

Efter udløbet af pilotperioden vurderer ”Én Indgang” / regionerne, Medico-

Industrien (og DI) om der fremadrettet er behov for tilpasninger når det

gælder omfanget/mængden af henvendelser, responstid, tilstrækkelige

kompetencer til at håndtere henvendelser fra medicovirksomheder, brug-

barheden af service fra ”Én Indgang” osv.

Side 4

Kompetenceopbygning

Før en eventuel pilotperiode for ”Én Indgang for medicoindustrien” kan

starter den 1. januar 2016, er der brug for at de nuværende koordinatorer i

”Én Indgang” sættes i stand til at håndtere henvendelser fra medicotekniske

virksomheder. Dette involverer bl.a. følgende kompetencer

klinisk indsigt

kommercielle kompetencer

generelt kendskab til medicobranchen

Det foreslås derfor, at koordinatorerne i efteråret 2015 gennemgår et kur-

susforløb (arrangeret og finansiereret af MedicoIndustrien). Kursusforløbet

skal understøtte koordintorernes kendskab til medicoområdet, evnen til at

”læse” virkomhedernes behov samt de særlige vilkår og karakteristisk som

kendetegner medicoområdet.

Inden opstart, vil der for koordinatorerne i ”Én Indgang” ligge en opgave i

at få udbredt kendskabet til ”Én Indgang” samt opbygget faglig synlighed

i.f.t. relevante afdelinger og klinikere.

Initiativ 2. Enkle kontraktskabeloner

Det indledende møde mellem opstartsvirksomhed og klinikere kan være føl-

somt. Virksomheden mødes med klinikerne for at modtage faglig velfunde-

ret og kvalificeret feedback i.f.t. en produktide – naturligvis i tiltro til, at

ideen forbliver i et lukket rum, beskyttet og ikke (utilsigtet) går videre til

tredjepart.

Når en ung eller nystartet medico-virksomhed via ”Én Indgang” har etab-

leret kontakt til relevante kliniske miljøre, kan der derfor være et ønske om

at sikre sig imod, at en produktide ikke utilsigtet havner hos trejdepart. I

regi af ”Én Indgang” skal derfor ses på behovet for at udarbejde enkle

kontraktskabeloner, der regulerer efterfølgende udviklings-samarbejder

mellem virksomhed og klinikere.

Initiativ 3. Standardaftaler – Clinical investigation agreement

På lægemiddelområdet har “Én Indgang” udarbejdet juridiske standard-

kontrakter vedr. gennemførelse af kliniske forsøg i tilknytning til danske sy-

gehuse og afdelinger.

Tilsvarende er der behov for at lignende templates bliver udarbejdet når

danske og udenlandske medicoviksomheder skal have (færdigtudviklede)

produkter klinisk afprøvet i en dansk kontekst.

Side 5

“Én Indgang” / Danske Regioner og MedicoIndustrien har indgået et sam-

arbejde, der skal munde ud i, at der udvikles og nås enighed om et sæt ret-

ningslinjer vedrørende en ”Standard Clinical Investigation Agreement -

agreement on the conduct of a clinical investigation of meical devices in

Denmark”

Initiativ 4. Regionale testfaciliteter - bedre synlighed

Alle regioner har i varierende omgang etableret ”regionale testfaciliteter”.

Disse understøtter test og afprøvning når region selv implementerer nye

løsninger. De regionale testfaciliteter er i vidt omfang dog også åbne for

private virksomheder – dermed også medico-tekniske virksomheder, der

ønsker at modtage sparring undervejs i produktudviklingsprocessen.

Hidtil har der manglet et synlighed omkring regionernes testfaciliteter.

Danske Regioner der derfor undervejs med en hjemmeside om ” regionale

testfaciliteter”. Siden forventes at være klare sommeren 2015. På den vil

også medicotekniske virksomheder kunne søge kontaktinformation på rele-

vante test- og sparringsmiljøer.

Initiativ 5: Hjemmeside / ”Clinical Trials Office Denmark”

Hidtil har ”Én Indgang” ikke været synlig på nettet i engelsk version. Dan-

ske Regioner har sikre finansiering til udviklingen af en engelsk hjemme-

side for ”Én Indgang”; ”Clinical Trials Office Denmark”. Mål gruppen

her vil primært være lægemiddelvirksomheder i ind- og udland.

Hjemmesiden – der forventes at være klar i foråret 2015 - vil rumme kon-

taktoplysninger på alle koordinatorer i regi af ”Én Indgang” Den vil derfor

også kunne være et aktiv for medico-virksomheder, der søger lettere ad-

gang til relevant viden og kompetencer på danske sygehuse.

Der ligger derfor en relevant overvejelse at lave en dansk version af hjem-

mesiden målrettet medicotekniske virksomheder. En sådan hjemmeside

skulle også bredere formidle mange af de initiativer og tiltag som regioner-

ne i forvejen har søsat på medicoområdet (MTIC, MedicoInnovation osv.)

Initiativ 6. Rådgivning til medicovirksomheder om OPI-samarbejde

Mange medico-virksomheder vil kunne bidrage aktivt udviklingen af de tek-

nologiske løsninger som i fremtiden skal sikre sundhed af høj kvalitet og et

effektivt hospitalsvæsen. Ofte vil der være behov for at udvikle nye løsnin-

ger i partnerskab mellem offentlige og private parter (OPI-samarbejder).

Side 6

MedicoIndustrien har selv givet udtryk for, at mange virksomheder i

brancen kunne savne en mere detaljeret forståelse for såvel muligheder

som begrænsninger når det handler om OPI-samarbejder

MedicoIndustrien har derfor ved flere lejligheder selv foreslået en indsats

vedr. ”Rådgivning af virksomheder i OPI-samarbejde”. Her kan der være

tale om kursusforløb målrettet branchens virksomheder. Der kan derfor

være et perspektiv i, at regioner / hospitaler mere aktivt deltager (som op-

lægsholdere) på denne type kurser. Hermed kan der ske en tilpasning af de

forventninger begge parter har til de muligheder og begrænsninger som

knytter sig til OPI-samarbejder.

Initiativ 7. Nordisk samarbejde om MTV / TCO

MedicoIndustrien har i sensommeren 2014 præsenteret regionerne for et

nordisk samarbejds-projekt, der dels skal øge viden blandt indkøbere og le-

verandører når det gælder sundhedsøkonomien i medicotekniske produkter.

Dernæst skal projektet øge succesraten for implementering og kommerci-

alisering af ny teknologi.

Projektet, der således involverer Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) og

elementer af TCO (total cost of ownership) har høj prioritet for MedicoIn-

dustrien. Flere regioner har samtidig tilkendegivet deres interesse for at

deltage i projektet. Projektet kan på den måde indgå som endnu et initiativ i

et kommende udspil vedr. ”Én Indgang på medicoområdet”.

sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde 2014 …side 7 udvalget for sundhedsinnovation og...

Documents