(use) den 02-02-2017 14.00-17.00 sundhedsinnovation og ...udvalget for sundhedsinnovation og...

Medlemmer af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl.

0 2 - 0 2 - 2 0 1 7 1 4 . 0 0 - 1 7 . 0 0S a g s n r . M D R - 2 0 1 7 - 0 0 0 2 6B o d i l E g e l u n d C h r i s t e n s e nT e l : 3 5 2 9 8 1 8 1E m a i l : b e c @ r e g i o n e r . d k

Åben dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) den 02-02-2017 14.00-17.00

Deltagere: Stephanie LoseUrsula D. PetersenPer SeerupAnnemarie KniggeAnne Møller RonexLasse KrullLene Madsen MilnerErik VintherKristoffer Hjort StormHans WintherFlemming KnudsenJørn Lehmann PetersenSonny BertholdMorten Dreyer

Afbud: -

Mødested: Danske RegionerDampfærgeve j 222100 København Ø.

Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) møde den 02-02-2017 14:00

Side 1


Side 2


Side 3

Indholdsfortegnelse1 (Offentlig) Formandens meddelelser ....................................................4

2 (Offentlig) Godkendelse af referat af USE møde 28. oktober 2016................4

3 (Offentlig) ScaleUp Denmark – træningsforløb for vækstvirksomheder ........5

4 (Offentlig) Erfaringer med ny Udbudslov, konkurrenceudsættelse og offentlig konkurrence .......................................................................................7

5 (Offentlig) Nyt Regeringsgrundlag - indhold i forhold til sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde ........................................................................9

6 (Offentlig) Regionernes anvendelse af den nye Udbudslov ......................11

7 (Offentlig) Status for offentlig konkurrence - SOK 2016...........................15

8 (Offentlig) Oversigt over videndelingsinitiativer i relation til sygehusbyggeri 2016 ...............................................................................................17

9 (Offentlig) Samlet antal af oprettede praktikpladser på sygehusbyggerierne - både kvalitetsfondsprojekter og regionalt finansierede projekter .................18

10 (Offentlig) Orienteringspunkt vedr. overhead for forskning for andre .......21

11 (Offentlig) Erfaringer fra fælles udbud om tolkeydelser .........................23

12 (Offentlig) Status for oprettelse af Medicinrådet...................................26

13 (Offentlig) Eventuelt ......................................................................30

14 (Offentlig) Næste møde ..................................................................30

15 (Fortrolig) ...................................................................................31

16 (Fortrolig) ...................................................................................31


Side 4

1 (Offentlig) Formandens meddelelser Sags ID:

SagsbehandlerBehandler: Bodil Egelund Christensen

Resumé-

IndstillingDet indstilles,at

Tidligere beslutninger:.

Bilag

2 (Offentlig) Godkendelse af referat af USE møde 28. oktober 2016 Sags ID:


Resumé-

IndstillingDet indstilles,at referat af møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde den 28. oktober 2016 godkendes (referatet var vedhæftet mail af 16. november 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger).


Bilag


Side 5

USE referat af møde 28. oktober 2016 (777531 - EMN-2017-00250)

3 (Offentlig) ScaleUp Denmark – træningsforløb for vækstvirksomheder

Sags ID:


ResuméTue David Bak, udviklingsdirektør i Region Sjælland samt formand for styregruppen for ”Scale-Up Denmark”, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet den 2. februar, 2017 (fra 14:15 til 15:00). Tue David Bak er inviteret til at komme og holde et oplæg om erhvervsfremmeinitiativet ”Scale-Up Denmark”. Scale-up Denmark er et tværregionalt accelerationsprogram målrettet vækstvirksomheder, der bygger på konkurrencedygtige styrkepositioner i regionerne, herunder blandt andet sundheds- og velfærdsteknologi. Ambitionen bag initiativet er at skabe flere højvækstvirksomheder i Danmark. Scale-up Denmark vil give 355 internationalt orienterede vækstvirksomheder et løft inden for 10 brancheområder, som udgør styrkepositioner i de enkelte regioner, f.eks. life science i Hovedstadsregionen, og velfærdsteknologi i Region Syddanmark. Med et budget på 165 mio. kroner skal 355 virksomheder i 2017-2019 år igennem trænings-forløb på 10 såkaldte scaleup-centre, hvor virksomhederne trænes i at optimere deres forretning, skalere op og vækste

IndstillingDet indstilles, at orienteringen tages til efterretning

SagsfremstillingFor få danske virksomheder vokser sig store med tilhørende vækst i arbejdspladser. Det er baggrunden for, at de regionale vækstfora har lanceret satsningen Scale-up Denmark, der på tre år skal skabe 1200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 2 mia. kroner. Det gælder bl.a. virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet, men også andre specialiseringsområder.

Skal der for alvor skabes arbejdspladser i Danmark, og hvis danske virksomheder skal kunne begå sig i den internationale konkurrence, er det nødvendigt at give lovende virksomheder et rygstød. Det sker nu med indsatsen Scale-up Denmark, der fra primo 2017 rulles ud i landets fem regioner i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og flere virksomheder. Gennem Scale-up Denmark udvælges virksomheder med et gedigent vækstpotentiale, der gennemgår et træningsforløb der skal optimere deres forretning. Det sker indenfor 10 specialiseringsområder:


Side 6

Specialiseringsområde Udpeget konsortiumDet maritime område

Region NordjyllandMARCOD, Væksthus, Nordjylland og LIVA consult

Smart industriRegion Midtjylland

Nupark Accelerace Management A/S

CleantechRegion Midtjylland

Accelerace Management A/S

FødevarerRegion Midtjylland


Energieffektive TeknologierRegion Syddanmark

SE Next Step, Accelerace Management A/S, Sønderborg Vækstråd, Insero og CLEAN

Offshore-IndustriRegion Syddanmark

Sydvestjysk Udviklingsforum, SE Next Step, Esbjerg Erhvervsudvikling og Offshoreenergy.dk

Sundheds- og VelfærdsteknologiRegion Syddanmark


Bioøkonomi / industriel symbiose

Region Sjælland

Capnova A/S

Life science og bioteknologiRegion Hovedstaden


Informations- og kommunikationsteknologi

(Region Hovedstaden)


Scale Up-Denmark har hentet inspiration direkte fra Team Danmarks arbejde, hvor topatleter gennem intensiv træning kan udvikles til at begå sig i eliten indenfor en bestemt sportsgren. På samme måde føres vækstvirksomheder gennem elitetræningsforløb, der også involverer let adgang til investorer/seed- og venture kapital samt nem adgang til alle services i det danske erhvervsfremmesystem.

I øjeblikket er der 1.246 scaleup-virksomheder i Danmark. Det er virksomheder, der er internationalt konkurrerende, har mindst 10 ansatte og har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 procent de seneste tre regnskabsår målt på enten ansatte, omsætning eller bruttofortjeneste. Disse scaleup-virksomheder udgør imidlertid kun 3,4 procent af Danmarks 36.300 internationalt konkurrerende virksomheder.

Målet for Scale-up Denmark-satsningen er 1.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 2 mia. kroner hos deltagervirksomhederne over de næste tre år. Et mål, der spiller direkte ind i regeringens vækstplan ”Et stærkere Danmark – Vækst 2016”.

Økonomi


Side 7

Budgettet for ”Scale-up Denmark” er på 165 mio. kr. for perioden 2017-2019. Initiativet finansieres af de fem danske regioner (vækstforaene) i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og flere virksomheder, heriblandt A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk Fonden.


Bilag

4 (Offentlig) Erfaringer med ny Udbudslov, konkurrenceudsættelse og offentlig konkurrence Sags ID:


ResuméKenneth Skov Jensen, kontorchef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Center for offentlig konkurrence), deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet den 2. februar, 2017 (fra 15:00 til 15:45).

Kenneth Skov Jensen er inviteret til at komme og holde et oplæg om; 1) den nye Udbudslov og erfaringerne efter det første år, herunder anvendelsen af de nye fleksible procedurer, samt 2) rapporten "Status for Offentlig Konkurrence 2016” der blev offentliggjort kort før jul.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for at skabe mere velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund


SagsfremstillingDen 1. januar 2016 trådte en ny Udbudslov i kraft. Udbudsloven implementerer dels EU’s udbudsdirektiv (2014/24/EU) i Danmark og omfatter således de procedurer, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over EU’s tærskler. Den helt store nyskabelse i Udbudsloven er åbningen for såkaldt fleksible udbudsformer (”konkurrencepræget dialog”, ”udbud med forhandling” og ”innovationspartnerskab”), der giver mulighed for, at virksomhederne kan gå i dialog med den offentlige indkøber om nye og bedre løsninger. Noget som både offentlige indkøbere og virksomheder har efterspurgt i årevis.


Side 8

Estimater fra Konkurrencestyrelsen peger på, at hele den offentlige sektor i Danmark i 2016 udbød 7,7 pct. af de EU-udbud der gennemføres, efter én af de fleksible udbudsprocedurer (der henvises til dagsordenspunktet vedr. ”Regionernes anvendelse af den nye Udbudslov”)

1. Konkurrencepræget dialog (§§67-72): lader sig bruge i situationer, hvor ordregiver har brug for at afdække forskellige løsningsforslag i forhold til en udbudt opgave. Der indgår præ-kvalifikation i proceduren.

2. Udbud med forhandling (§§ 61-66): lader sig bl.a. anvende i situationer, hvor ordregiver i vidt omfang kender sit behov på forhånd, men har behov for at forhandle konkrete behov på plads med tilbudsgiver. Der indgår præ-kvalifikation i proceduren.

3. Innovationspartnerskaber (§§73-79): kan bruges hvis ordregiver vil udvikle en innovativ vare, en tjenesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på markedet. Et innovationspartnerskab består af tre faser: udbuddet, innovationsforløbet og et evt. efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse.

Status for Offentlig Konkurrence 2016Kort før jul offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen "Status for Offentlig Konkurrence”. Rapporten beskriver det offentliges brug af konkurrenceudsættelse af opgaver i hhv. stat, regioner og kommuner. På regionernes område peger rapporten på:

at regionerne i 2015 skabte konkurrence om opgaver for 18,4 mia. kr., svarende til 19,9 pct. af de opgaver, som det – efter Konkurrecestyrelsens vurdering – er muligt at udbyde.

at regionernes konkurrenceudsættelse de senere år har været svagt faldende. En del af forklaringen skyldes måden IKU’en (Indikator for Konkurrenceudsættelse) er konstrueret på. Den falder fx når regionerne skal bære stigende omkostninger til sygehusmedicin.

at det største potentiale for konkurrenceudsættelse findes i.f.t. sundhedsydelser (udredning og behandling). Her er der ifølge Konkurrencestyrelsen et realistisk potentiale på 28,1 mia. kr.

at der på tekniske støttefunktioner (som fx rengøring, vaskeri, bygningsdrift) findes et - omend langt mindre - potentiale

Af rapportens indledning fremgår, at: ”konkurrence om de offentlige opgaver er en afgørende drivkraft for den løbende udvikling af den offentlige sektor. Konkurrencen bidrager til effektivisering og innovation. Samtidig vil en effektiv konkurrence om de offentlige opgaver styrke konkurrencekulturen i Danmark generelt. Når konkurrencen er effektiv, bliver opgaver løst, hvor de løses bedst, ressourcer anvendes mere effektivt, nye ideer og virksomheder ser dagens lys. Konkurrence bidrager til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor ved at optimere arbejdsgange og udstyr, forbedre overblik og styring samt skærpe fokus på fx det ønskede kvalitets- og serviceniveau”. (der henvises til dagsordenspunktet ”Status for Offentlig Konkurrence 2016”).


Side 9

.


Bilag

5 (Offentlig) Nyt Regeringsgrundlag - indhold i forhold til sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde Sags ID:


ResuméDen nye regering blev præsenteret i slutningen af november 2016. Dermed også det nye Regeringsgrundlag, der på et overordnet plan skitserer den nye regerings politiske kurs og prioriteter. På en række områder fokuserer Regeringsgrundlaget på temaer, der samtidig peger i retning af de områder som Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) skal arbejde med, jf. udvalgets kommissorium.

De pågældende emner handler bl.a. om konkurrenceudsættelse af flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner, fornyelse af den offentlige sektor, offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet samt fremme af danske styrkepositioner bl.a. på sundhedsområdet. Bl.a. fremgår det, at ”Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner”. samt ”vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal”.

IndstillingDet indstilles, at udvalget drøfter hvordan USE kan forholde sig til de dele af Regeringsgrundlaget, der – udover konkurrenceudsættelse – relaterer sig til udvalgets kommissorium

SagsfremstillingI forbindelse med regeringsomdannelsen den 28. november, 2016 blev der præsenteret et nyt Regeringsgrundlag; ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”. Regeringsgrundlaget indeholder en række temaer, der samtidig falder ind under USE’s definerede opgaveområde.

Jf. kommissoriet er det USE’s overordnede opgave ”at rådgive bestyrelsen om innovation og erhvervssamarbejde i sundhedssektoren, bl.a. i relation til regionernes sygehusbyggerier, sundheds-it og indkøb. Det er ligeledes udvalgets opgave at arbejde med politikker, der bidrager til regional


Side 10

effektivisering blandt andet ved brug af ny teknologi og logistik samt brugen af offentlig-private samarbejder i opgaveløsningen”. Flere steder nævner det nye regeringsgrundlag emner jf. nedenfor, der berører disse temaer.

Fornyelse af den offentlige sektorUnder overskriften ”Fornyelse af den offentlige sektor” nævnes det, at ”vi vil i højere grad styre den offentlige sektor ud fra klare mål og med et større fokus på resultater”. Dernæst påpeges det , at ”vi vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser. Desuden kan vi frigøre penge, når offentlige institutioner lærer af hinanden, og når de samarbejder om fælles løsninger”.

Program for fornyelse af den offentlige sektorUnder overskriften ”program for fornyelse af den offentlige sektor” fremgår det, at ”regeringen vil ved årsskiftet 2017-2018 præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor. Det vil sætte rammen for vores arbejde med at udvikle og effektivisere den offentlige sektor, så vi får den bedst mulige velfærd for pengene. Vi vil blandt andet styrke borgernes frie valg, konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, forstærke fokus på resultater, forbedre den organisatoriske forankring af systematiske benchmarking og give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen”.

Øget konkurrenceudsættelseUnder overskriften ”øget konkurrenceudsættelse” fremgår det, at ”Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fælleskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal”.

Fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktørerUnder overskriften ”fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører” fremgår det, at: ”Den offentlige sektor skal ikke bevæge sig ind på private markeder og udføre opgaver, der ligger langt udover det offentliges kerneområde. Regeringen vil tage initiativ til og sikre, at offentlige aktører ikke gennemfører erhvervsaktiviteter, der bør udføres af private. Desuden skal der være fair og lige konkurrence, så offentlige aktører ikke stilles bedre end deres private konkurrenter”.

Derudover vil ”regeringen igangsætte en analyse, som skal føre til klarere regler for kommuners kommercielle virksomhed, herunder for prisfastsættelsen. Vi vil sikre klare og fair regler for kommuner og regioners afgivelse af kontrolbud. Endvidere vil vi belyse muligheden for at indføre én samlet klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed.

I relation til ovenstående annoncerede tre ministre (Ministeren for Offentlig Innovation, Økonomi- og Indenrigsministeren samt Erhvervsministeren) den 12. januar, 2017, at regeringen nu igangsætter et servicetjek af det offentliges erhvervsaktiviteter. Det skal sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører, og at den offentlige sektor grundlæggende koncentrerer sig om sine kerneopgaver. Analysearbejdet sker frem til foråret, hvorefter regeringen vil tage stilling til, hvilken adgang det offentlige fremadrettet skal have til at udføre


Side 11

erhvervsvirksomhed (nyheden fremgår af bilag).

Et sundt liv og en værdig alderdomI dette afsnit nævnes det, at ”Sundhedssektoren skal udvise åbenhed over for brug af private løsninger. Der er allerede etableret gode offentlig-private samarbejder, som bidrager til gode og effektive sundhedstilbud. Mange private aktører bidrager også til forskning og udvikling både i privat regi og i samarbejde med de offentlige sygehuse. Muligheden for at anvende private tilbud er endvidere en central del i de nye og forbedrede udrednings- og behandlingsrettigheder. Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne.

Iværksættere, ny teknologi, forskning og innovationI dette afsnit fremgår det bl.a. at ”stærke forskningsmiljøer spiller en afgørende rolle for det generelle vidensniveau og for innovationen i et samfund. Forskningen giver os ny indsigt, nye opfindelser og bidrager til løsningen af de store samfundsudfordringer. Forskning af høj kvalitet og relevans er også en central forudsætning for uddannelser af høj kvalitet, og for at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og skabe vellønnede job”.

Videre fremgår det, at, ”de store samfundsmæssige investeringer i forskning og udvikling skal skabe værdi for samfundet. En vigtig del af værdiskabelsen finder sted, når forskningsbaseret viden bliver omsat til innovation i virksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at den viden, der opbygges på universiteter, spredes effektivt – både gennem de forskningsbaserede uddannelser, gennem samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder og gennem udnyttelse af patenter mv.

En fokuseret og fremsynet udenrigspolitik I dette afsnit fremgår det, at ”regeringen vil arbejde aktivt for at øge dansk eksport med yderligere udbredelse af danske styrkepositioner. Det kan være både i form af viden, danske løsninger gennem myndighedssamarbejde og teknologiske førerpositioner f.eks. på det grønne område og sundhed. Med et stærkt engagement i udlandet kan vi både fremme en mere stabil og bæredygtig retning, samtidig med at vi fremmer dansk eksport og danske løsninger”.


Bilag Bilag - Regeringen igangsætter servicetjek af offentlige

erhvervsaktiviteter(12-1-2017) (780928 - EMN-2017-00680)

6 (Offentlig) Regionernes anvendelse af den nye Udbudslov Sags ID:


Side 12


ResuméRegionerne ligger forrest i brugen af Udbudslovens nye ”fleksible procedurer”.Den 1. januar 2016 trådte en ny Udbudslov i kraft. En af nyskabelserne i den nye Udbudslov er åbningen for såkaldt fleksible udbudsformer (”konkurrencepræget dialog”, ”udbud med forhandling” og ”innovationspartnerskab”). Navnlig ved udbud af mere komplekse og sammensatte varer, tjenesteydelser samt bygge-/anlægsopgaver, giver de nye procedurer mulighed for, at offentlige ordregivere kan gå i dialog med ordregivere undervejs i et udbud, hvilket længe har været efterspurgt fra begge sider.

Danske Regioner har fået nye tal for regionernes brug af de nye fleksible procedurer i 2016. Tallene viser, at regionerne allerede i første år af den nye udbudslovs levetid i stort omfang har taget mulighederne i den nye udbudslov til sig. I 2016 offentliggjorde regionerne i alt 25 udbud efter de nye procedurer. Dermed gjorde regionerne i 2016 brug af de nye fleksible procedurer i 8,4 pct. af de offentliggjorte EU-udbud. Dét er det højeste niveau på tværs af hele den offentlige sektor og vurderes at være et meget tilfredsstillende niveau i lovens ”år 1”.

Det er navnlig proceduren ”Udbud med forhandling” som regionerne har anvendt. Derimod anvendes ”Konkurrencepræget Dialog” samt ”Innovationspartnerskaber endnu kun i meget begrænset omfang.

IndstillingDet indstilles, at udvalget drøfter hvordan regionernes brug af udbudslovens nye fleksible procedurer kan styrkes yderligere

SagsfremstillingEfter mange års mange års forhandlinger og forberedelser trådte en ny dansk Udbudslov i kraft den 1. juni 2016. Den helt store nyskabelse i Udbudsloven er åbningen for brug af fleksible udbudsformer/procedurer. De omfatter; 1) ’konkurrencepræget dialog’, 2) ’udbud med forhandling’, 3) ’innovationspartnerskab” 1.

De nye procedurer giver mulighed for, at virksomhederne – fx ved indkøb af forholdsvis komplekse/ikke-simple varer og tjenesteydelser – undervejs i udbuddet kan gå i dialog med den offentlige indkøber om nye og bedre løsninger, hvilket både offentlige indkøbere og virksomheder har efterspurgt gennem lang tid. De nye fleksible procedurer gør det fx mindre ressourcekrævende at gennemføre udbud af komplekse bygge- og anlægsopgaver, varer og tjenesteydelser. Tilsvarende har tilbudsgivere/virksomheder med den nye lov fået lempeligere rammer for markedsdialog med det offentlige.

1 Før den nye Udbudslov trådte i kraft den 1. januar 2016, var det også muligt at anvende procedurerne ”konkurrencepræget dialog” og ”udbud med forhandling”, dog i en forholdsvis restriktiv form. Som led i den nye Udbudslov er der sket lempelserne i offentlige parters adgang til at bruge de to procedurer.


Side 13

”Dialog med markedet kan være med til at skabe en god udbudsproces med så lave transaktionsomkostninger som muligt. I de nye udbudsprocedurer, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber, fokuseres der på markedsdialogen under-vejs i processen. Markedsdialogen skal bruges til at få nye idéer til, hvordan opgaver kan løses. Samtidig kan viden fra dialogen bruges til at udarbejde et udbudsmateriale, der gør det muligt for flere virksomheder at byde. Dermed skabes en bedre konkurrence om opgaverne” (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2016)

Den offentlige sektor har imidlertid været kritiseret for ikke at bruge de nye procedurer. ”Det offentlige fortsætter med traditionelle udbud” lød kritikken i en analyse fra Dansk Erhverv i august 2016. Her blev der peget på, at kun lidt over 4 pct. af de offentlige udbud i stat, regioner og kommuner tilsammen benyttede sig af de nye (lempeligere) procedurer i 1. halvår af 2016.

For regionernes vedkommende rammer kritikken imidlertid ved siden af. Tal fra Udbudsvagten A/S hentet for Danske Regioner viser, at i alt 8,4 pct. af regionernes udbud i 2016 fulgte de fleksible procedurer. Ses der særskilt på 2. halvår af 2016 når niveauet helt op i nærheden af 10 pct.

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at hele den offentlige sektor i hele 2016 kun brugte de nye fleksible procedurer i 7,7 pct. af udbuddene. Dernæst skønnes kommunerne at ligge på et væsentligt lavere niveau. Set for den offentlige sektor som helhed, placerer regionerne sig dermed den mest aktive aktør når handler om at udnytte mulighederne i den nye udbudslov.

Regionernes brugs af Udbudslovens nye procedurer (hele i 2016)Antal Pct.

Offentligt udbud 225 78,9Begrænset udbud 33 11,6 Konkurrencepræget dialog 2 0,7 Udbud med forhandling 23 7,7 Innovationspartnerskab 0 0,0Andre procedurer 3 1,1i alt 286 100

1. Konkurrencepræget dialog (§§67-72): kan tilsvarende bruges i situationer, hvor ordregiver har brug for at afdække forskellige løsningsforslag i forhold til en udbudt opgave. Der indgår præ-kvalifikation i proceduren.2.Udbud med forhandling (§§ 61-66): lader sig bl.a. anvende i situationer, hvor ordregiver i vidt omfang kender sit behov på forhånd, men har behov for at forhandle konkrete behov på plads med tilbudsgiver. Der indgår præ-kvalifikation i proceduren3. Innovationspartnerskaber (§§73-79): kan bruges hvis ordregiver vil udvikle en innovativ vare, en tjenesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på markedet. Et innovationspartnerskab består af tre faser: udbuddet, innovationsforløbet og et evt. efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse.


Side 14

Ifølge ”Status for Offentlig Konkurrence 2016” fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, udbydes op 7,7 pct. af de EU-udbud, der gennemføres i Danmark (hele den offentlige sektor), efter én af de fleksible udbudsprocedurer. Det samme gør sig kun gældende for 2,4 pct. på tværs af EU-landene. Sammenlignet med EU-landene samlet set har danske ordregivere (i staten, regionerne og kommuner) oftere anvendt de fleksible udbudsprocedurer i 2016. På hvilke områder bruges de nye procedurer?Det er først og fremmest proceduren ” udbud med forhandling” regionerne nu er begyndt at bruge aktivt. I alt 23 større udbud fulgte i 2016 denne procedure. Hvilke regioner har brugt hvilke procedurer i 2016?

Konkurrencepræget dialog (2)- Nordjylland- Midtjylland- Syddanmark- Sjælland (1)- Hovedstaden (1)

Udbud med forhandling (23)- Nordjylland (2)- Midtjylland (5)- Syddanmark (2)- Sjælland (7)- Hovedstaden (7)

Innovations-partnerskab (0)- Nordjylland- Midtjylland- Syddanmark- Sjælland- Hovedstaden

Danske Regioners tal gør det også muligt at se inden for hvilke områder proceduren anvendes. Som figuren herunder viser, er bygge- og anlægsområdet det felt, hvor proceduren bruges mest, efterfulgt af ’blandede kontrakter’ (som også kan omfatte byggeopgaver). Det fremgår også, at ’udbud med forhandling’ endnu ikke har været brugt i relation til tjenesteydelser. Fremadrettet kan der derfor være grund til at se nærmere på årsagerne til hvorfor de nye procedurer endnu anvendes i relation til rene tjenesteydelser.

Regionerne brugte i 2016 ”Udbud med forhandling” på disse områder (pct.):

Regionernes brug af ”udbud med forhandling”, opdelt på områder (2016)

RegionHovedst.

RegionSjælland

Syd-danmark

Midtjylland

Nord-jylland I

altBygge og anlægskontrakter

6 1 1 2 - 10


Side 15

Vare/indkøbsaftaler - 2 - 1 1 4Tjenesteydelser - - - - - -Blandede kontrakter

1 4 1 2 1 9

Øvrige/ikke oplyst - - - - - -I alt 7 7 2 5 2 23


Bilag

7 (Offentlig) Status for offentlig konkurrence - SOK 2016 Sags ID:


ResuméKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i december 2016 sin årlige rapport ”Status for offentlig konkurrence”. Den viser, at regionernes konkurrenceudsættelse målt ved indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) har været svagt faldende siden 2011, og at dette fald i høj grad kan forklares med, at regionerne har fået tilført penge til områder, som ikke kan konkurrenceudsættes på nuværende tidspunkt.

Rapporten diskuterer endvidere potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse i regionerne. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, vil regionerne kunne konkurrenceudsætte opgaver for yderligere 28,1 milliarder kroner, selv når der er taget højde for at akut og specialiseret behandling ikke umiddelbart lader sig konkurrenceudsætte i dag.

IndstillingDet indstilles,at Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde drøfter mulighederne i, at regionerne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kan konkurrenceudsætte yderligere opgaver

SagsfremstillingKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i december 2016 sin årlige rapport ”Status for offentlig konkurrence”. Formålet med rapporten er, som det fremgår af navnet, at give en status for den offentlige konkurrence. Til


Side 16

det formål anvender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Danske Regioner har haft mulighed for at give bemærkninger til rapporten. Rapporten er dog alene udtryk for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af konkurrencesituationen i den offentlige sektor.

På den baggrund gennemgår rapporten værdierne for IKU i henholdsvis stat, regioner og kommuner.

Samlet er IKU’en i den offentlige sektor mellem 2011 og 2015 steget fra 24,6 til 25,7 procent, hvilket dækker over et fald i regionerne fra 20,9 procent i 2011 til 19,9 procent i 2015. I både stat og kommuner er IKU’en steget, men derudover sammenlignes de tre led ikke direkte.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarer faldet i regionernes IKU med, at regionerne i de seneste år har fået tilført penge til opgaver, som ikke kan konkurrenceudsættes på nuværende tidspunkt, eller hvor det har været forudsat, at pengene skulle anvendes på offentlige sygehuse. Dette gælder f.eks. satspuljepenge til psykiatrien og penge fra Sundhedsstrategien til medicinske afdelinger. Samtidig er medicinudgifterne steget, hvilket har nødvendiggjort omprioriteringer i regionernes økonomi, som afspejler sig i en faldende IKU, idet varekøb (herunder medicin) betragtes som muligt at konkurrenceudsætte men ikke som noget der er konkurrenceudsat, selvom varer købes hos private leverandører.

Rapporten diskuterer også potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse i regionerne på basis af IKU-beregningerne. Dette gøres særligt på sundhedsområdet, da det fylder størstedelen af regionernes budget, samtidig med at IKU’en her er lavere (17,7 procent) end på socialområdet (49,9 procent), regional udvikling (77,9 procent) og administration (30,8 procent).

I diskussionen af potentialet på sundhedsområdet tager rapporten højde for Danske Regioners bemærkninger om, at akut og højt specialiseret sygehusbehandling i mange tilfælde ikke umiddelbart vil kunne konkurrenceudsættes, og rapporten peger derfor på et maksimumscenario om, at regionerne vil kunne konkurrenceudsætte for yderligere 28,1 milliarder kroner. Dette tal fremkommer ud fra en antagelse om, at akut og specialiseret hospitalsbehandling udgør cirka 50 procent af regionernes udgifter til sundhedsområdet. De 28,1 milliarder kroner er så forskellen mellem det nuværende niveau for konkurrenceudsættelse og de 50 procent.

Derefter tilføjes det, at regionernes samlede konkurrenceudsættelse vil stige med 3,8 milliarder kroner, hvis alle regioner opnår en IKU på niveau med den region, som har den højeste IKU på sundhedsområdet (22,1 procent).

Rapporten gennemgår desuden særligt det tekniske område og anbefaler, at regionerne særligt kan kigge på disse områder, hvis målet er at øge konkurrenceudsættelsen. Som eksempel på disse tekniske områder nævnes vedligehold, rengøring og kantinedrift. Rapporten sætter dog ikke tal på det, da disse funktioner ikke kan opgøres separat i regnskabssystemet.


Side 17


Bilag Status for offentlig konkurrence 2016 (781061 - EMN-2017-00229)

8 (Offentlig) Oversigt over videndelingsinitiativer i relation til sygehusbyggeri 2016 Sags ID:


ResuméI henhold til økonomiaftalerne 2013, 2014, 2015 og 2016 har Danske Regioner de sidste par år udarbejdet en oversigt til staten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri (Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation). Som opfølgning på økonomiaftale 2017 fremsendte Danske Regioner den 21. december 2016, en opdateret oversigt over videndelingsinitiativer for 2016 til Sundheds- og Ældreministeriet.


SagsfremstillingI henhold til økonomiaftale 2017 har Danske Regioner opdateret oversigten til staten for 2016. Oversigten indeholder en beskrivelse af de opnåede og forventede resultater, samt kommende fælles initiativer i regionernes projekt; Godt Sygehusbyggeri – koordination og innovation. Derudover indeholder oversigten en beskrivelse af initiativer, som indebærer ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne. Sekretariatet indhentede i forbindelse med udarbejdelsen af oversigten, input fra regionerne om resultater og forventede resultater fra arbejdet med fælles konkrete projekter, som endnu ikke har afrapporteret. Samtidig har regionerne leveret input til oversigten om fælles initiativer, som indebærer fælles løsninger for flere kvalitetsfondsbyggerier. Disse initiativer ligger ikke i regi af Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation, og kan være initiativer internt i en region eller på tværs af flere regioner.


Side 18

Oversigten illustrerer, at regionerne i stort omfang deler viden og samarbejder om udførelsen af fælles konkrete projekter under overskriften sygehusbyggeri. Oversigten viser også, at arbejdet i regi af projektet om Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation, og det tværregionale samarbejde i øvrigt, udvikler sig i takt med byggeriprocesserne, og reorganiseringen af det oprindelige videndelingsprojekt, og den heraf følgende mere fokuserede indsats, der var målsætningen hermed.

Således er der igangsat ambitiøse konkrete initiativer inden for de faglige fokusområder, som Styregruppen for Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation har identificeret. Der har i 2016 været fokus på at eksekvere de tiltag, der blev iværksat i 2015, herunder eksempelvis udarbejdelse af en fælles regional strategi og handlingsplan for forsyning frem mod 2022, der skal fordre en mere systematisk og struktureret tilgang til arbejdet med forsyningslogistik og understøtte realisering af effektiviseringsgevinsterne. Derudover er det i 2016 besluttet, at der skal iværksættes en ny kommunikationsstrategi for sygehusbyggerierne, med afsæt i det kvalitetsløft i sygehussektoren der vil følge af vores fælles investeringer heri. Endelig er der sket en udvikling i forhold til de fælles konkrete projekter; en ny psykiatrisk seng og skærme på enestuer, ligesom der løbende udvikles fælles paradigmer om forskellige elementer i relation til sygehusbyggerierne.


Bilag

9 (Offentlig) Samlet antal af oprettede praktikpladser på sygehusbyggerierne - både kvalitetsfondsprojekter og regionalt finansierede projekter Sags ID:


ResuméDanske Regioner har været i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i september udgav en ny vejledning om sociale klausuler med højere krav til oprettelse af praktikpladser ved udførsel af større udbud. Der er i relation hertil blevet efterspurgt et opdateret overblik over, hvor mange praktikpladser der er blevet skabt i regionerne for at vurdere de sociale klausulers effekt. En ny opgørelse fra december 2016 viser, at alle regionernes sygehusbyggerier – kvalitetsfonds- og regionalt-finansierede projekter – fra projektets start og til og med i dag har bidraget til skabelsen 493 af praktikpladser målt i årsværk.


Side 19

IndstillingDet indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

SagsfremstillingDanske Regioner har ved flere lejligheder givet udtryk for, at de anser dagsordenen om sociale klausuler for værende vigtig, og at udbud af offentlige kontrakter med krav om sociale klausuler er et område, som der er fokus på.Gennem sociale klausuler bliver der i regionernes udbud i forbindelse med anlægsarbejde derfor stillet krav til entreprenører og underentreprenører om, at der skal oprettes en vis andel af praktikpladser afhængig af opgavens omfang og kompleksitet jævnfør følg-eller-forklar princippet.I september 2015 blev der skabt et samlet overblik over antallet af oprettede praktikpladser i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. I 2016 er der blevet lavet en tilsvarende opgørelse, der denne gang bidrager med et samlet totaloverblik ved også at inkludere regionalt-finansierede sygehusbyggerier.StatusOpgørelse over oprettede praktikpladser fra byggeriernes start og frem til december 2016. Tallet i parentes er opgørelsen fra 2015. Antallet er opgjort i årsværk med mindre andet er anført.


Side 20

Region Kvalitetsfonds- og regionalt-finansierede byggerier PraktikpladserDet Nye Rigshospital 12 (26*)Nyt Hospital Herlev 29 (3*)Nyt Hospital Hvidovre 3 (3*)Ny Retspsykiatri Sct. Hans 0Nyt Hospital Bispebjerg 3Nyt Hospital Nordsjælland 0Regional Sterilcentral Rigshospitalet 4Ny Psykiatri Ballerup 1Renovering af Platanhuset, Sct. Hans (afsluttet) 5Regional Sterilcentral, Herlev 2

Region Hovedstaden

I alt 59 (32*)Nyt psykiatrisygehus Slagelse 23 (23*)Slagelse Sygehus, fase I Akutmodtagelse 4 (4*)Universitetssygehus Køge 1 (1*)Slagelse Sygehus Fase II - OPP 1Nykøbing Falster Sygehus 1

Region Sjælland

I alt 30 (28*) Nyt Aalborg Universitetshospital 32 (22*)Renovering af 9 etagers sengebygning, Sygehus Vendsyssel i Hjørring 4

Region Nordjylland I alt 36 (22*)Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, somatik 9 (8*)Kolding Sygehus 10 (10*)Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 16 (14*)

Middelfart Psykiatri 6Aabenraa Psykiatri 7

Region Syddanmark

Esbjerg Psykiatri 9 OPP Vejle - psykiatri 20 Specialsygehus Sønderborg 4

I alt 81 (32*)Det nye Universitetshospital i Aarhus – DNU 239** (195)Regionshospitalet Viborg 29** (22)Det Nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup 19** (8)Regionshospitalet Horsens 5**Regionshospitalet Randers 3**

Region Midtjylland

I alt 287** (225)

I alt 493 (339)*Oprettede praktikpladser **Årsværk - gennemsnit på pladsen i de 3 seneste måneder før opgørelsesdatoen.


Side 21

For dels at opnå et overblik over andelen af praktikpladser i forhold til den samlede arbejdsstyrke samt at opnå det bedste sammenligningsgrundlag på tværs af projekterne, har vi tilstræbt at få antallet af praktikpladser opgjort i årsværk.Der er en klar sammenhæng mellem antallet af oprettede praktikpladser, og hvor langt byggerierne befinder sig i byggefasen, herunder midler der er anvendt i de enkelte projekter. Der kan i antallet af praktikpladser derfor også observeres en naturlig stigning i seneste opgørelse fra december 2016 i forhold til første opgørelse fra september 2015.Eftersom størstedelen af midlerne til sygehusbyggerierne er budgetteret til at blive anvendt i løbet af de næste par år og på baggrund af udførelses-stadiet for flertallet af byggerierne, er forventningen, at antallet af oprettede praktikpladser vil stige med et tilsvarende omfang de kommende år.

Sekretariatets bemærkningerJævnfør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forespørgsel, vil Danske Regioner orientere styrelsen om, hvor mange praktikpladser regionerne har bidraget med at oprette.

KommunikationDanske Regioner vil forsøge via landsdækkende og regionale medier at dele tallene for antal oprettede praktikpladser med budskabet om, at regionerne lever op til sit ansvar og har fokus på sociale klausuler. På baggrund af opgørelsen fra 2015 videreformidlede DR nyheden, at ’lærlinge strømmer til byggerierne af supersygehusene’.


Bilag

10 (Offentlig) Orienteringspunkt vedr. overhead for forskning for andre

Sags ID:


ResuméDet fremgik af Rigsrevisionsberetningen vedrørende forskningsfinansiering, at der ikke i tilstrækkelig grad foregik en adskillelse af omkostninger forbundet med rekvireret forskning fra den øvrige drift, samt at der ikke var sikkerhed for, at regionerne fik dækning for alle relevante forskningsrelaterede omkostninger.


Side 22

Regionerne påbegyndte derfor et større arbejde med at kontere og kontrollere forskningsmidler mere systematisk.Dertil påbegyndtes et arbejde i forhold til at sikre at alle (direkte såvel som indirekte) omkostninger dækkes ved rekvireret forskning. Hertil udarbejdes i et samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region Midtjylland, en vejledning til beregning af overhead i foråret 2016. Den udarbejdede vejledning, indeholder en række anvisninger af kategorier af indirekte omkostninger herunder: Administration og ledelse, Facility Management, IT-systemer, Anskaffelser, Inventar og Materialer, Forrentning, Afskrivninger og Øvrige. Derudover er der angivet uddybende oplysninger om de enkelte kategoriers forventelige indhold.Idet vejledningen lå færdig nedsatte de regionale Økonomidirektører en arbejdsgruppe, der med vejledningen som udgangspunkt, fik til opgave at udarbejde et ensartet grundlag for de fremtidige regionale overheadopkrævninger. Arbejdsgruppen består af 1-2 repræsentanter fra hver region og er forankret i Danske Regioner.

IndstillingDet indstilles, at punktet tages til efterretning.

SagsfremstillingPå nuværende tidspunkt har alle regioner udarbejdet beregninger vedrørende overhead for rekvireret forskning. Dertil pågår et arbejde med fx at kvalificere hvilke andele, der med rette kan tilskrives forskningsaktivitet. Dele af de indirekte omkostninger forbundet til forskning er svært adskillelige fra den almindelige drift og graden af fx sekretærbistand mm beror på skøn, mens andre dele af de indirekte omkostninger kan udledes af fordelingsregnskabet. Således er den samlede metode dels beregning, dels skønsmæssige betragtninger.Regionerne er således klar til at implementere overhead i deres kommende forskningskontrakter medio 2017 I arbejdsgruppen har man bl.a. arbejdet med at definere rekvireret forskning, således at det blev klarere i hvilken grad og hvordan dette kan adskilles fra almindelig drift. Dertil har arbejdsgruppen anvendt 2015 regnskaberne, relevante hospitalsenheder og regionsfunktioner til at skabe et samlet overblik over indirekte omkostninger inden for de i vejledningen fastsatte kategorier.Danske Regioner har sideløbende med arbejdsgruppens arbejde, indhentet udenlandske erfaringer med overheadberegning og –opkrævning og kan konstatere, at det er en meget udbredt europæisk praksis. Der forventes således ingen konkurrenceforvridende effekter for dansk rekvireret forskning. Det er centralt i den forbindelse, at være vidende om, at regionerne i meget høj grad allerede af rekvirenten modtager et dækkende beløb for både direkte og indirekte omkostninger, ved eksternt rekvirerede forskningsprojekter, og der er derfor tale om en tydeliggørelse af midlerne samt en intern omfordeling, snarere end en prisstigning for rekvirenten.


Side 23


Bilag

11 (Offentlig) Erfaringer fra fælles udbud om tolkeydelser Sags ID:


ResuméRegionerne har i fællesskab udbudt levering af fremmedsprogstolkning i sommeren 2016. Udbuddet har været det centrale element i projektet ”Tolkning – Fællesudbud i de danske regioner”. Projektet blev iværksat i februar 2015 og fik tildelt ca. 2 millioner kroner fra Markedsmodningsfonden. Projektets hovedformål er forbedring af udbudsprocessen via et fokus på innovativt offentlige indkøb med henblik på at sikre et løft af kvaliteten i ydelsen, effektivisering og besparelser, samt modning af markedet. Hele værdikæden omkring tolkning i sundhedsvæsenet er adresseret i projektet med henblik på at professionalisere og modernisere ydelsen og de hertil knyttede arbejdsgange. Udbuddet er foretaget som et fællesregionalt udbud. Der er udbudt én kontrakt pr. region, med én leverandør pr. kontrakt. Der er i efteråret 2016 tildelt kontrakter til tre leverandører: Tolkdanmark er blevet tildelt kontrakterne i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland; Tolke Danmark ApS er blevet tildelt kontrakten i Region Syddanmark; og Tolkecenteret & TRAW Service er blevet tildelt kontrakten i Region Nordjylland.

IndstillingDet indstilles, at udvalget kort drøfter læringspunkterne og det beskrevne perspektiv i sagsfremstillingen

SagsfremstillingDe fem regioner har i fællesskab udbudt levering af fremmedsprogstolkning i juni 2016 efter et omfattende forarbejde, hvor blandt andet tolkebureauer, tolke, sundhedsfagligt personale og andre relevante interessenter har bidraget med deres erfaringer på området. Region Syddanmark stod oprindeligt i spidsen for arbejdet. Opgaven blev dog overdraget til Region Hovedstaden i maj 2016 på grund af barsel.Samarbejdet regionerne imellem har givet anledning til en værdifuld erfaringsudveksling omkring udfordringer fra tidligere kontraktperioder, samt løsningsforslag. Dette har betydet, at regionerne har været i stand til at stille skarpe mindstekrav til kvaliteten i ydelsen, både i henhold til leveringssikkerhed og service, samt tolkenes kompetencer. Kontrakterne er for så vidt enslydende, og kerneydelsen er dermed grundlæggende den samme i alle regioner. Der har i udbudsmaterialet været fokus på at få indblik i, hvordan de enkelte bureauer sikrer den påkrævede kvalitet, herunder bl.a. hvordan


Side 24

det sikres, at de store mængder tolkninger som regionerne efterspørger på en lang række sprog, kan leveres, samt hvordan tolke rekrutteres, oplæres og superviseres. Tildelingen af kontrakterne er sket til de bureauer, som for de enkelte kontrakter har afgivet det for ordregiver økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af pris og kvalitet, hvor pris har vægtet 60 procent og kvalitet 40 procent. Der har i udbudsmaterialet ligeledes været stort fokus på at fremme teletolkning, da der er betydelige økonomiske og kvalitative gevinster ved anvendelse af denne tolketype. I stedet for at møde fysisk frem, foregår tolkning enten via en videoforbindelse (videotolkning) eller pr. telefon (telefontolkning). I Region Syddanmark udgør videotolkning på sygehusene allerede 67 procent af samtlige tolkninger, og erfaringerne viser en bedre oplevelse af kvaliteten samt tidsbesparelse pr. tolkning set i forhold til fremmøde. Ved teletolkning skal der ikke tages højde for afstande og transport. Da transporttiden elimineres, får tolkene bedre mulighed for kompetenceudvikling og specialisering, da de kan nå flere tolkninger pr. dag. Dertil følger en øget tilgængelighed til tolke generelt, og muligheden for en tolk, der ikke er bosat i samme område som patienten, mindsker sandsynligheden for, at tolk og patient kender hinanden. Ved teletolkning er der begrænsede muligheder for interaktion mellem tolk og patient før og efter tolkning, hvilket sikrer en mere neutral tolkning. Der er også mulighed for at slukke for skærmen midlertidigt, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i den givne situation.Opgaven er udbudt som én kontrakt pr. region, med én leverandør pr. kontrakt. Der blev afgivet mellem 15 og 17 tilbud pr. region ved fællesudbuddet fra i alt 20 forskellige leverandører. Fællesudbuddet har dermed resulteret i en bedre konkurrence modsat tidligere, hvor hver region for sig har modtaget mellem to og fem tilbud. På baggrund af den viden, der blev indsamlet under forberedelserne til udbuddet, blev det tydeliggjort, at implementering af kontrakterne har væsentlig betydning for driften, både i relation til regionernes brugere af tolkeydelser og for leverandørerne. Der er derfor indsat en fire måneders implementeringsperiode i hver kontrakt, hvor der er fokus på samarbejde mellem regionerne og de enkelte leverandører, med henblik på at sikre en optimal driftsperiode. Opstart finder sted som følger:

Kontraktstart Driftsstart

Region Hovedstaden 1.10.2016 1.2.2017Region Midtjylland 1.02.2017 1.5.2017Region Nordjylland 1.11.2016 1.3.2017Region Sjælland 1.2.2017 1.5.2017Region Syddanmark 1.10.2016 1.2.2017

Erfaringsudveksling regionerne imellem finder fortsat sted i henhold til implementering af de nye kontrakter særligt i de regioner, som har fået samme leverandør. Dette sikrer, at kontrakterne tolkes ens i alle regioner, hvilket styrker regionernes position over for de tolkebureauer, der er indgået kontrakter med. Tolkebureauerne er ligeledes positivt stemte over for regionernes fokus på samarbejde, både regionerne imellem og med markedet.


Side 25

LæringspunkterUdbuddet af fremmedsprogstolkning har både været et tværregionalt og et tværfagligt samarbejde (Regionernes indkøbsafdelingerne i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation), hvor der bla. er gjort følgende erfaringer:

En udbudsproces, hvor der inddrages flere aktører end vanligt, kræver projektledelse ud over, hvad man vanligt afsætter ressourcer til i udbudsprocesser. I et udbud som dette, hvor tovholderrollen tilmed har været delt mellem en regional indkøbsafdeling og en innovationsenhed, er der blevet brugt mange ressourcer på projektledelse. Projektlederkompetencer er en klar fordel i ledelse af en mere kompleks, innovativ udbudsproces. Forventningsafstemning og fælles forståelse af hinandens områder bidrager til en smidig arbejdsproces.

Det anbefales at have en styregruppe med beslutningskompetence fra hver region, og fra hver fagområde, såfremt der er tværfagligt samarbejde på projektlederniveau. Dette for at projektlederne har en enhed at rådføre sig med i forhold til større beslutninger og prioriteringer.

I en udbudsproces har kommunikation stor betydning, idet der ofte opstår skepsis og forvirring blandt interessenter, hvis de ikke føler at deres ønsker og behov er direkte afspejlet i udbudsmaterialet. Her er det vigtigt at gøre klart for de involverede interessenter om hvilke af de drøftede forslag, der vil fremgå af udbudsmaterialet samt hvilke må parkeres helt. Nogle foranstaltninger kan være grobund for en modningsproces, der kan være flere år undervejs, og først vil spejle sig i næste udbudsproces, hvillet også er vigtigt at gøre klart.

Det er vigtigt af afklare tidligt i processen, hvordan man vil håndtere de udviklingspotentialer, som opstår undervejs, og som kan danne led i en modningsproces. Det er også værd at forventningsafstemme tidligt i processen, hvor højt barren skal sættes ift. udvikling af nye løsninger. I et fællesudbud som dette oplevede vi, at der var stor forskel på paratheden i de forskellige organisationer.

Som resultat af et fællesregional udbud har vi fået generelt billigere tolkeaftaler i regionerne, hvilket vi vurderer først og fremmest skyldes stordriftsfordelene ved et fællesregionalt udbud, herunder større gennemsigtighed ift. andre regioners aftaler. Kerneydelsen tolkning er også blevet den samme for alle parter, da kontrakterne i de fem regioner nu er enslydende, hvilket også forventeligt vil lette en evt. fremtidig fællesregional udbudsproces på dette område.


Side 26

Uensartet eller manglende data om forbrug i de enkelte regioner har givet anledning til en række udfordringer i udbudsprocessen. For at sikre at regionerne kan følge forbrugstendenser løbende i driftsperioden, og for at sikre en ensartet datagrundlag til brug ved evt. fremtidige fællesudbud på området, er der i udbudsmaterialet indført et bilag med krav til statistik, herunder leveringsfrekvenser, form og indhold.

Perspektiv til drøftelse: Et perspektiv til drøftelse er digitalisering af tolkeområdet/teletolkning, herunder muligheder for udbredelse af teletolkning i regionerne og mere avancerede former for tolkning som fremtidsmuligheder. Der kan i den forbindelse foretages en generel drøftelse af kvalitative og kvantitative fordele ved teletolkning og andet digitalisering til gavn for patient, bruger og tolk (disse fordele er kort beskrevet ovenfor. Udbredelsen af teletolkning er ikke tilstrækkelig i hospitalsvæsenet (med undtagelse af Region Syddanmark), og slet ikke i almen praksis.


Bilag

12 (Offentlig) Status for oprettelse af Medicinrådet Sags ID:


ResuméDanske Regioners bestyrelse har besluttet at etablere Medicinrådet fra 1. januar 2017. Baggrunden for oprettelsen af Medicinrådet er et ønske om dels at sikre bedre kvalitet i patientbehandlingen og samtidigt opnå bedre priser gennem forhandlinger med lægemiddelvirksomhederne. Her skal priserne på medicin fremover matche den merværdi, som medicinen giver patienterne. Forhandlingerne skal bl.a. styres efter principper om, at medicin med ingen eller lille merværdi ikke kan berettige til lige så høje priser, som når der er tale om medicin med stor merværdi.

IndstillingDet indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling


Side 27

1. IndledningDanske Regioners bestyrelse har den 15. december 2016 besluttet at oprette Medicinrådet fra 1. januar 2017. Medicinrådet skal dels vurdere om ny medicin skal anbefales taget i brug som standardbehandling, og dels hvordan eksisterende og ny medicin skal placeres i behandlingsvejledninger for medicinanvendelse. Medicinrådet bygger videre på de erfaringer, som er opnået gennem Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordinationsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS). På baggrund af de politisk givne rammer træffer Medicinrådet uafhængige beslutninger med udgangspunkt i et armslængdeprincip til det politiske system. Hverken regionerne eller andre kan pålægge Medicinrådet at træffe bestemte beslutninger.

Medicinrådet betjenes af et fagliget sekretariat på cirka 30 medarbejdere.

2. Medicinrådets formålMedicinrådets overordnede formål er:

at sikre en hurtig og ensartet anvendelse af nye såvel som eksisterende lægemidler på tværs af sygehuse og regioner

at stille større krav til dokumentation for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne

at sikre et stærkere grundlag for Amgros’ prisforhandlinger og udbud.

3. Medicinrådets vurdering af lægemidlerBestyrelsen har ved beslutningen om at oprette Medicinrådet lagt stor vægt på at adskille den faglige og økonomiske vurdering af lægemidler. Modellen er derfor indrettet sådan, at Amgros sideløbende med Medicinrådets faglige vurdering forbereder en omkostningsanalyse. Amgros sammenholder dernæst resultatet af analysen med den merværdikategori, som Medicinrådet har fastsat. Dette bliver en del af grundlaget for Amgros prisforhandling, hvor det overordene formål er at give Amgros et bedre udgangspunkt for forhandlingen med virksomhederne, end tilfældet er i dag. Nedenfor beskrives, hvordan henholdsvis nye lægemidler og sammenlignelige lægemidler inden for samme terapiområde vurderes.

3.1 Vurdering af nye lægemidlerMedicinrådet vurderer på baggrund af ansøgning fra en lægemiddelvirksomhed, om et nyt lægemiddel skal anbefales som standardbehandling. En anbefaling indebærer, at lægemidlet bliver umiddelbart tilgængeligt på sygehusene. Vurderingen foretages på følgende måde:


Side 28

Medicinrådet foretager en sundhedsfaglig vurdering og kategorisering af det nye lægemiddels merværdi for patienterne sammenlignet med eksisterende standardbehandling.

Amgros gennemfører en omkostningsanalyse ved anvendelse af lægemidlet.

Amgros forhandler på baggrund af merværdikategoriseringen og omkostningsanalysen en pris for lægemidlet med virksomheden.

Når Amgros’ prisforhandling er afsluttet, afgør Medicinrådet, om ny sygehusmedicin skal anbefales som standardbehandling. Udgangspunktet er, at priserne på medicin skal afspejle den merværdi, som medicinen giver patienterne – dvs. medicin med ingen eller lille merværdi kan ikke berettige til lige så høje priser, som når der er tale om medicin med stor merværdi. Konkret baseres Medicinrådets anbefaling på følgende grundlag:

Medicinrådets kategorisering af lægemidlers merværdi Amgros omkostningsanalyse og vurdering om ibrugtagning af

lægemidlet Folketingets 7 principper for prioritering af sygehuslægemidler

Medicinrådet kan i særlige tilfælde også vælge at inddrage alvorlighed i sit beslutningsgrundlag. Dette kan ske ud fra en betragtning om, at et sygdomsområde med stor alvorlighed for eksempel livstruende eller særligt invaliderende sygdom - kan give anledning til accept af større omkostninger til et nyt lægemiddel, end det er tilfældet for sygdomsområder med mindre alvorlighed. Desuden kan der i særlige tilfælde lægge vægt på et forsigtighedsprincip. Forsigtighedsprincippet skal bl.a. sikre, at Medicinrådet ved opstart af en behandling ikke afgiver anbefalinger om ibrugtagning af et nyt lægemiddel, der vil indebære, at en uforholdsmæssig stor andel af sundhedsvæsenets økonomiske midler allokeres i retning af én medicinsk behandling.

3.2 Vurdering af flere sammenlignelige lægemidler inden for samme terapiområdeVed udarbejdelsen af behandlingsvejledninger for sammenlignelige lægemidler inden for et terapiområde bygger Medicinrådet videre på de erfaringer, der er opnået gennem RADS. Behandlingsvejledningerne lægges til grund for Amgros’ udbud af de omhandlede lægemidler.

Som noget nyt fortager Amgros, ligesom det er tilfældet for nye lægemidler, en omkostningsanalyse. Ud fra behandlingsvejledningen og omkostningsanalysen udarbejder Medicinrådet en rekommandation. Rekommandationen er det billigste lægemiddel, som anbefales ibrugtaget,


Side 29

efter man har forholdt sig til såvel den aftalt pris og de omkostninger, som er forbundet med at anvende lægemidlet.

4. Offentlighed og åbenhed i MedicinrådetBestyrelsen har ved etableringen af Medicinrådet haft fokus på at sikre stor offentlighed og åbenhed om rådets arbejde. Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at Medicinrådets faglige metoder og metoden for Amgros omkostningsanalyse har været sendt i høring.

Ønsket om åbenhed er også en af hovedårsagerne til, at såvel Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) deltager i Medicinrådet. Der vil også være deltagelse af patientrepræsentanter i samtlige fagudvalg/fagligt forum under Medicinrådet.

Medicinrådets vil løbende offentliggøre dokumenter og anbefalinger på rådets hjemmeside: www.medicinraadet.dk.

5. Evaluering af MedicinrådetMedicinrådet vil blive evalueret omkring 1. januar 2019. Evalueringen vil finde sted med henblik på at sikre, at Medicinrådet lever op til sit formål, samt at ressourcerne anvendes mest effektivt. Evalueringen skal bl.a. forholde sig til følgende:

Træffer Medicinrådet uafhængige beslutninger med udgangspunkt i et armslængdeprincip til Danske Regioner, regionerne og Amgros?

Sikrer Medicinrådet et stærkere grundlag for Amgros’ prisforhandlinger og udbud?

Kan Medicinrådet overholde tidsfristen på 3 måneder for vurdering af nye lægemidler?

6. Medicinrådets sammensætningDanske Regioner anmodede i oktober måned sidste år de interessenter, som skal deltage i Medicinrådet, om at udpege medlemmer og observatører til rådet. Resultatet af udpegningen kan ses i vedlagte bilag.

Medicinrådet har afholdt sit første møde den 18. januar 2017. Der er lagt op til, at Medicinrådet vil afholde cirka 10 årlige møder.


http://www.medicinraadet.dk/


Side 30

Bilag Sammensætning af Medicinrådet (778390 - EMN-2017-00578)

13 (Offentlig) Eventuelt Sags ID:


Resumé-

IndstillingDet indstilles, at


Bilag

14 (Offentlig) Næste møde Sags ID:


Resumé-

IndstillingDet indstilles,at

SagsfremstillingNæste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes i Regionernes Hus fredag den 31. marts 2017 kl. 11.30-14.30


Side 31


Bilag

15 (Fortrolig)

16 (Fortrolig)

(use) den 02-02-2017 14.00-17.00 sundhedsinnovation og ...udvalget for sundhedsinnovation og...

Documents