stads & havneingeniøren oktober 2006

stads&havneingeniøren

OKTOBER 10 ◆ 2006

fagblad

for teknik

og miljø

Digital forvaltning:Find bjørneklo med satellit!Digital forvaltning på miljøområdetFælles standarder for GIS

Er din kommune forberedt på klimaændringer?

Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ

Affaldsområdet:Ny redegørelse om organisationsformer

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har

gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt

dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær

og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og

fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et

samarbejde an på.

CARL BRO OG KOMMUNERNE

UDV

IKLI

NG

OG

PLA

NLÆ

GN

ING

WEB

, GIS

OG

IT-L

ØSN

ING

ER

DRIF

T O

G V

EDLI

GEH

OLD

ELSE

FORS

YNIN

GSV

IRKS

OM

HED

NAT

UR-

OG

MIL

JØIN

DSAT

S

MED

ARBE

JDER

E

NOGLESER KUN GENER ...

Carl Bro hjælper i øjeblikket fl ere kom-

muner med at udvikle modeller for deres

fremtidige forsyningsvirksomhed. Kom-

munerne har behov for overblik over til-

slutningsordninger og ensartede regel-

sæt i forlængelse af deres nye ansvar og

opgaver.

Vi rådgiver blandt andet om:

Organisering

Planlægning

Forsyningssikkerhed

Samarbejdsformer med de private

forsyningsselskaber

Carl Bro har hjulpet Ebeltoft Kommune

med at udskille den kommunale vandfor-

syning til en ændret selskabsform. Arbej-

det omfattede blandt andet en analyse

af organisation og økonomi, en gennem-

gang af udfordringerne i EU’s vandram-

medirektiv, en vurdering af forskellige sel-

skabsformer, etablering af arbejdsgrup-

per samt vurdering af analyseresultater og

hjælp til stiftelse af et nyt selskab i form

af en selvejende institution.

Ring til os, hvis du vil vide mere om, hvor-

dan du får skabt fremtidssikret forsyning.

... vi ser fremtidssikret forsyning

3

Forsiden:Sommeren er væk men vi bringer alligevel et sommerbillede af bjørneklo: Læs artiklen i bladet om hvordan man kan finde bjørneklo med satellitfotos.

Vi nærmer os slutfasen med forberedelserne til kommunalreformen på vejområ-det. Der er lagt et kæmpe stykke arbejde i processen i både Vejdirektoratet, amter-ne og kommunerne. Vi kan nu mere end bare skimte målet, og derfor er det påsin plads at fokusere på de udfordringer, der venter de kommunale vejbestyrelserfra 1. januar 2007.

Vejdirektoratet har i de seneste måneder gennemført en møderække både medkommunalpolitikere og folk fra de kommunale forvaltninger og vejafdelinger. Dethar været nogle givtige møder, hvor fremtidens vejbestyrelser i fællesskab har fåetsat ord og forventninger på det fremtidige sektorsamarbejde. Sektorsamarbejdeter i forvejen en velkendt størrelse med de mange samarbejdsorganer som foreksempel Vejregelrådet, Vejsektorrådet, VEJ-EU og SAMKOM.

Det handler i første omgang om at fastholde sikker drift. Borgere og trafikanterlægger først og fremmest vægt på at komme sikkert og hurtigt frem til arbejde,daginstitutioner og fritidstilbud. De tænker ikke på, om vejen tilhører den ene elleranden kommune eller staten for den sags skyld, og det skal de heller ikke. De skalvære tilfredse med vejen. Dernæst er det vigtigt at bevare værdien af vejnettet iform af den nødvendige vedligeholdelse. Vi skal sørge for at have gode priorite-ringsmetoder, som sikrer, at vi vedligeholder vejene på det rigtige tidspunkt ogmed den rigtige løsning.

Kommunerne overtager en række landeveje, som går på tværs af kommune-grænser. Derfor er det vigtigt at have et godt samarbejde over kommunegrænser-ne. Brugerne af vejene er jo også vant til at kører på tværs af kommunegrænser, sådet er vigtigt, at kommunerne indbyrdes samarbejder godt. På nationalt og regio-nalt niveau vil KL, KTC og Kommunal Vejteknisk Forening understøtte og formidlesamarbejdet.

Og kommunerne har tradition for at samarbejde godt! Vi administrerer allerede idag 60.000 kilometer vej! De 8.000 kilometer vej, vi overtager fra amterne vedårsskiftet, skiller sig dog ud ved at være veje, der afvikler meget trafik. Det givernye udfordringer og lægger op til, at vi hurtigst muligt får opbygget kompetencerog får et fornyet fagligt fælles samarbejde i sektoren.

Stort set alle kommuner kommer til at samarbejde med Vejdirektoratet. Jeg harnoteret mig med glæde, at Vejdirektoratet ved at vælge en ny struktur med seksregionale vejcentre har lagt op til samarbejde med en fremstrakt hånd. Samarbej-det omfatter også de mange, kompetente, private aktører inden for vejsektoren.

Der er altså en lang række udfordringer, som vil give hektiske dage og sved påpanden; men det vigtige i den sammenhæng er at udnytte alle de muligheder,der også ligger foran os.

Vi skal med andre ord drive og udvikle kommunevejene, så al trafik afvikles effek-tivt og sikkert – og til borgernes og trafikanternes fulde tilfredshed! Kommunernessamarbejde med Vejdirektoratet og de private aktører er afgørende for at nå dettemål!

Anders Thanningteknisk direktør i Hvidovre Kommune

og medlem af KTCs bestyrelse

Kommunernes nye rollepå vejområdet

UUddggiivveerr::KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

RReeddaakkttiioonn::Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

AAnnnnoonncceerr::Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

AAbboonnnneemmeenntt:: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

HHjjeemmmmeessiiddee::http://www.stadhavn.dk

SSaattss::Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

TTrryykk::KLS Grafisk Hus A/S

AAbboonnnneemmeennttsspprriiss::Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

LLøøssssaallgg::Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

OOppllaagg:: KKoonnttrroolllleerreett aaff

Kontrolleret oplag: 33..338800 eekkssppll..I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

OKTOBER 2006Nr. 10 • 97. årgang

Kommunernes nye rolle på vejområdetAf teknisk direktør Anders Thanning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Køreplan for det nye KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Ny form på KTCs årsmøde– en kort evaluering og opsamlingAf Henrik Kærgaard, NIRASog Michael Nørgaard, Stads- og havneingeniøren . . . . . . . . . . . . . . . 12

Find bjørneklo med satellit!Af Peter Munk Andersen, Nordjyllands Amt, Flemming Kristensen og Johan Vedel, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Digital forvaltning på miljøområdetAf Kim Ingemann Christensen, Miljøministeriet ogLars Kaalund, Orbicon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Fælles standarder for GIS i kommunerneAf Thorben Brigsted Hansen, Kort og Matrikelstyrelsen ogBo Overgaard, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

GIS-baseret indsamling og visualiseringaf luftkvalitetsdata for EuropaAf Jesper Skovdal Christiansen og Joep Luijten, Atkins ogTim Haigh, Det Europæiske Miljøagentur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Hjørring Kommune viser vej på GIS-frontenAf Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Digitalt samarbejde om trafikinformationAf Helene Cecilie Kærsgaard, Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Nyt værktøj til fremtidens digitale vejforvaltningAf Paul Stühler, projektleder, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Vandløbsvedligeholdelse:Optimering med digitale online dataAf Rolf Christiansen, Viborg Amt, samt Klaus Schlünsen ogOle Smith, Orbicon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Nu bekæmpes rotterne onlineAf Ulla Dreehsen, Gentofte Kommune, samt Anders Humle ogRikke Hansen, begge Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Udvidelse af Videncenter om miljøforvaltning af spildevandAf Jesper Raad Petersen, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/Ssamt Kristina Buus Madsen ogUlf Nielsen, DHI – Institut for Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Er din kommune forberedt på klimaændringer?Af Karsten Krogh Andersen, DISU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Havnerenovering i bæredygtigt tropetræAf Ida Rehnström, FSC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Affaldsområdet:Ny redegørelse om organisationsformerAf Jacob H. Simonsen, RenoSam ogMads Kobberø, Bech-Bruun Advokatfirma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Karlebo Kommune:

Forsyningssikkerhed og kloakrenoveringAf Henning Holm, Karlebo Kommune og Jakob Hamburger Hansen, COWI AS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Procesorienterede arbejdspladser på vej i kommunerneAf adm. direktør Bo Svensson, Convergens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Strukturreformen – hvad blev der egentlig af den?Af Jens Lønholdt, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Jordforurening - en ny kommunal udfordringAf Claus Larsen, Mikael Nielsen ogHans-Henrik Clausen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Kommunesammenlægning:Effektiv ressourcestyring er nøglen til gevinsterAf Charlotte Hylleberg Mortensen, Elbek & Vejrup A/S . . . . . . . . . . . . . 70

Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Leverandør til Teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Side 18

Side 28

SIDE 36

SIDE 6

SIDE 40

SIDE 58

SIDE 50

SIDE 26

I N D H O L D

SIDE 22

SIDE 44

SIDE 66

SIDE 12

5 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006 5

6 6 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Erfaringerne fra banedriftenburde give regeringen stof tileftertanke i forbindelse medreorganisering af andre servi-ce- og forsyningsområder -for eksempel vandområdet,skriver formanden for KL'sTeknik- og Miljøudvalg, borg-mester Bjørn Dahl i en kom-mentar i dagbladet Politiken.

Klart er det kun, at det påingen måde er klart, hvemder har ansvaret, når nogetgår galt, og måske er detnetop derfor, det sker. Atansvaret er skåret i så mangestykker, at ingen længereføler et samlet ansvar for detprodukt, der produceres, ogden service, borgerne tilby-des, skriver Bjørn Dahl omsituationen omkring bane-driften og advarer regeringenmod, at de kommunalevand- og spildevandsanlægudskilles i selskaber. Hvorkommunerne i dag haransvar for såvel pris som kva-liteten, vil de nye selskaberblive underlagt en centralprisregulering, mens kravenetil kvalitet fortsat skal fastsæt-tes af kommunen.

Det kræver ikke megenindlevelsesevne at se ligheder-ne til banedriften. Også hermå man spørge, hvem derhar ansvaret, hvis noget gårgalt? Hvis vandet ikke er iorden, eller kloakkerne flyderover, er det så selskabets egenskyld, eller er det den centraleprismyndighed, som har saten urealistisk økonomisk ram-me? Er det mon kommunen,som ikke har levet op til sitansvar ved at stille krav til kva-liteten? Og hvis prisen stiger,hvis skyld er det så - prismyn-digheden eller kommunen?skriver Bjørn Dahl.

Det er aldrig sundt atadskille ansvaret for kvalitetog service fra ansvaret forbetalingen. Regeringen bur-de derfor tage ved lære afproblemerne med togdriftenog nøje genveje det forslag,den har fremlagt. Det gælderbeskyttelsen af vores fællesdrikkevandsressource, og derer ikke plads til eksperimen-ter, konkluderer Roskilde-borgmesteren.

Uddrag af debatindlæg –kilde www.kl.dk

Kan vandsektoren lære aftogdriften?

Kommunale opgaver i detåbne land

Ny Vejle Kommune med ca. 100.000 indbyggere harefter EU-udbud valgt nyt GIS-system.

Ny Vejle Kommune er en sammenlægning af kommu-nerne Børkop, Egtved, Give, Jelling, Vejle samt aktiviteterfra Vejle Amt.

Kommunen har valgt en integreret løsning baseret påkommuneapplikationer fra Geodata Danmark og GIS-software fra ESRI leveret af Informi GIS. Systemet skalleveres i løbet af efteråret.

Løsningen omfatter et komplet nyt IT-miljø for geogra-fisk information sammensat af en geografisk relationsda-tabase, et klientmiljø med desktopprogrammer og intra-netapplikationer til anvendelse af kommunens internemedarbejdere samt et Internet formidlingsmiljø til borge-re og samarbejdspartnere. Databasen skal rumme allekommunens geografiske data herunder også ortofoto oggrundkort.

Intranetapplikationen er opbygget af den nye NetGIS2 fra Geodata Danmark, som også er rygraden i det for-midlingssystem, der skal anvendes til formidling til borge-re og samarbejdspartnere.

Vejle indgår kontrakt omnyt GIS-system

Kommunerne får som be-kendt nye og større opgaveri forhold til reguleringen afdet åbne land. KL har derfor isamarbejde med KTCs Natur-faggruppe udarbejdet etoplæg om opgaverne i detåbne land i 2007. I oplægget

peges på, at der særligt vilvære behov for at fokuserepå de 3 områder – husdyr-brug, naturbeskyttelseslovensområde og miljømålslovensområde. Læs hele notatet påwww.kl.dk.

Kommunalreformen ogefteruddannelseVEJ-EU vil også efter kommu-nalreformen tilbyde en bredvifte af faglige og relevantekurser. Du har nu chancenfor at være med til atbestemme, hvilke kurser VEJ-EU skal tilbyde, for også efterkommunalreformen at værevejsektorens bedste kursusud-byder og samlingspunkt for

faglig udvikling. Du kan hjæl-pe os, ved at besvare et spør-geskema om dit fremtidigeefteruddannelsesbehov. Ditsvar skal du inddatere påwww.vej-eu.dk i perioden 1. -31. oktober 2006, men gørdet hellere nu, mens duhusker det.


Det forventede lovforslag om miljøzoner er under kritikinden det er fremsat Det skriver www.ing.dk

»De teknologiske løsninger findes og det er ikke rime-ligt at begrænse kommunernes mulighed for at indføremiljøzoner. Forslaget (regeringens, red.) er efter voresopfattelse en svag miljøzonemodel. Såfremt den fasthol-des, vil man først for alvor kunne begynde at løse parti-kelforureningsproblemerne fra trafikken, når de kom-mende Euro-6 standarder træder i kraft formentlig i2011/12. Så længe kan vi ikke vente,« skriver SteenGade (SF), Torben Hansen (S), Johannes Poulsen (R) ogPer Clausen (EL) i brevet til de to ansvarlige konservativeministre. Miljøzonerne indføres i to etaper ifølge lovud-kastet. Fra medio 2008 skal biler over 3,5 ton havemonteret partikelfilter, hvis køretøjet er indregistreret før1. oktober 2001 og kun opfylder Euro-1 eller Euro-2udstødningsnormerne.

Der skal gå mindst 14 måneder fra kommunalbesty-relsens beslutning om at etablere en miljøzone til ikraft-trædelsen. Miljøzoner i København-Frederiksberg,Århus, Odense og Ålborg vil i 2010 betyde investeringerfor 630 mio. kr. og årlige udgifter til vedligeholdelse på40 millioner. Miljøministeriets sundhedsøkonomiskefacit af miljøzoner er 15-20 færre for tidlige dødsfald,færre sygedage og hospitalsindlæggelser samt færre ast-maanfald som følge af den mindskede dieselos.

De 15-20 færre dødsfald kan ikke sammenlignes medde fem (oprindeligt 25) færre dødsfald i den nylige, kas-serede rapport fra IMV. IMV regnede alene på statsbe-talte partikelfiltre på nye dieselbiler i perioden 2007-2009.

Kilde:www.ing.dk

Utilfredshed med miljøzoneforslag

Millioner til grønne partnerskaberNye stier og vandreruter,naturpleje og formidling afnaturoplevelser over alt i lan-det. Det kan blive resultatetaf en ny aftale om lokalegrønne partnerskaber, som erindgået mellem Miljøministe-riet, Friluftsrådet, Kommuner-nes Landsforening og Dan-marks Naturfredningsfore-ning. Aftalen lægger op til, atlokale borgergrupper, virk-somheder, institutioner, fore-ninger m.v. kan indgå part-nerskaber om frilufts- ognaturprojekter.

Miljøministeriet stiller enårlig pulje på 10 - 15 mill. kr.til rådighed til finansiering afaktiviteterne over de næstetre år. Desuden kan der gen-nem Friluftsrådet søges Tips-

og Lottomidler, og kommu-nerne vil kunne engagere siglokalt, ligesom lokale forenin-ger kan deltage med frivilligindsats.

I forlængelse af aftalen omlokale grønne partnerskaberudsender Skov- og Natursty-relsen en Handlingsplan forOffentlig - Private Partnerska-ber, hvor der også lægges optil samarbejde med forenin-ger, men handlingsplanensigter desuden mod et sam-arbejde med erhvervslivet.Det kunne f.eks. være samar-bejde om skovrejsning medprivate virksomheder medhenblik på beskyttelse af vær-difuldt grundvand.

Kilde: pressemeddelelsewww.mim.dk

Fælles offentligt indkøb afdigital højdemodel Kort & Matrikelstyrelsenopfordrer kommunerne til atdeltage i et fælles udbud afen digital højdemodel, derkan indgå i kommunernesfremtidige digitale admini-strationsgrundlag.

I det såkaldte FOTdan-markprojekt er man indstilletpå at gøre en digital højde-model til en del af den kom-mende ændring af FOTspeci-fikationen. Kort & matri-

kelstyrelsen skønner dog, atdet er gunstigt at starte etfælles udbud nu, selv om for-maliteterne omkring FOTspe-cifikationen ikke er på plads.

KTC har udsendt materialetil alle kommuner om detfælles udbud og KTCs sekre-tariat vil opsamle kommuner-nes tilkendegivelser om atdeltage i et fælles udbud.

Se www.ktc.dk


regionerne og kommunerne.MINA’s medlemsskare beståri dag af arkitekter, biologer,geologer, geografer, ingeni-ører, landinspektører og mil-jøteknikere. FMK består bl.a.af miljømedarbejdere, Agen-da-21-medarbejdere ogansatte fra genbrugsstationer.

Se yderligere informatio-ner på www.fmk.suite.dk ogwww.mina-web.dk

De 2 foreninger for medar-bejdere på Natur og mil-jøområdet – FMK og MINAslår sig nu sammen til en storsamlet forening for natur- ogmiljømedarbejdere. Den nyeforening, der forventes atkunne få op mod 2500 med-lemmer, afholder stiftendegeneralforsamling i decem-ber. Medlemskredsen vilomfatte alle plan-, natur- ogmiljømedarbejdere i staten,

Ny forening for natur ogmiljømedarbejdere

København vinder parkeringssagKøbenhavns Kommune harvundet en sag mod skatte-væsnet om betaling af momsi forbindelse med parkerings-afgifter. Det betyder at kom-munen får 200 mio. kr. retur.Mens skattevæsnet har ment,at parkeringsafgiften primærtvar en indtægtsdækket virk-somhed, så har kommunenholdt fast i, at der har værettale om »offentlig myndig-hedsudøvelse« med det for-mål at begrænse trafikken ihovedstaden.

Det fik kommunen med-hold i ved Landsskatteretten

tidligere på året. Nu harSKAT så accepteret afgørel-sen og tilbagebetalt denopkrævede moms.

»SKAT's beslutning ligger inaturlig forlængelse af Lands-skatterettens afgørelse framaj 2006 om, at Københavnkan have en parkeringsord-ning, som udelukkende hartil formål at begrænse antal-let af biler i byen,« skriverteknik- og miljøborgmesterKlaus Bondam.

Kilde: www.borsen.dk

Lovprogram på miljøområdet Miljøministeren forventer at fremsætte en række lovfor-slag i løbet af folketingsåret 2006-2007 samt at afgive toredegørelser. Lovforslagene omhandler bl.a. godkendelseaf husdyrbrug, partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fast-lagte miljøzoner, forslag om ophævelse af adgang til atoverføre myndighedskompetence til kommunale fælles-skaber, lov om nationalparker og ny lovgivning vedrøren-de vandsektorens økonomiske og organisatoriske forhold.Desuden forventes udsendt en naturpolitisk redegørelseog en redegørelse om national strategi for bæredygtigudvikling.

Se hele oversigten på www.mim.dk

Resistente rotter Rotterne i Helsingør er mod-standsdygtige over for rotte-gift. Derfor skal det nu un-dersøges, om de resistenterotter er et tilfælde eller etgenerelt billede i de nords-jællandske kommuner. Detskriver Danske Kommuner.

Derfor skal alle kommuner-ne i Nordsjælland indfangemellem 10 og 20 rotter, som

skal til undersøgelse på Ska-dedyrlaboratoriet ved Dan-marks Jordbrugsforskning,der vil teste om alle rotterneer blevet modstandsdygtige.Hvis rotterne viser sig at væreresistente, bliver man i frem-tiden nødt til at bruge engift, der er stærkere en dennuværende.

Kilde: Danske Kommuner

energi og en mere effektivudnyttelse af energien. Detskriver Det Økologiske Råd ien pressemeddelelse. Mankunne også have håbet på, atder var kommet noget merehåndfast om, hvordan detteskal sikres, skriver Rådet.

www.ecocouncil.dk

Statsministeren har i sinåbningstale gentaget sit løfteom at fremlægge en ny ogfremadrettet energi- og kli-mapolitik. Det er glædeligt,at statsministeren lægger enny linie, hvor han erkender,at olie- og gasudvindingen iNordsøen slutter og skalerstattes med vedvarende

DØR om Energi- og klima-politikken

Ledige stillinger?

Check www.ktc.dk


KTCS GENERALFORSAMLING VED-

TOG DEN 8. SEPTEMBER 2006 NYE

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN. HER

KAN DU LÆSE OM KONSEKVENSER-

NE FOR NUVÆRENDE OG KOMMENDE

MEDLEMMER OG OM PLANEN FOR AT

GENNEMFØRE DEN NYE STRUKTUR.

Hvem kan være medlem af KTC?KTC er en chefforening og som ud-

gangspunkt kan direktører eller che-

fer inden for det kommunaltekniske

område være medlemmer. Herud-

over kan der, efter kommunernes

eget valg udpeges medlemmer, der

har et overordnet ledelsesansvar in-

den for området. Antallet afhænger

af kommunens indbyggertal. De

største kommuner kan have op til 4

medlemmer. (Et født medlem og 3

udpegede). Desuden kan direktører

for fælleskommunale selskaber og

100% kom munalt ejede selskaber

inden for det tekniske område være

medlemmer af KTC.

Hvis man i dag er medlem af forenin-

gen, men efter den 1. januar ikke er

blandt de personer som ansættel-

seskommunen melder ind, ophører

medlemskabet pr. 1. januar 2007.

KTC-medlemmer, der pensio neres

efter den 31. december 2006 kan

efter pensionering ikke være med-

lemmer af KTC, men kan deltage i

årsmødet. Personer der er udnævnt

til formand for en af KTCs faggrupper,

tilbydes fuldt medlemskab af KTC,

hvis de ikke er medlem i forvejen.

KTCs kredseEn meget væsentlig del af KTCs ak-

tiviteter vil i fremtiden foregå i kred-

sene. Fra den 1. januar 2007 vil KTC

have 7 geografi ske kredse, der svarer

til de 5 regioner samt Grønland og

Færøerne. Kredsenes medlemmer

er de KTC-medlemmer, der har ar-

bejdsplads inden for det geografi ske

område. KTCs sekretariat vil i efter-

året 2006, i samarbejde med den

ældste nuværende kredsformand i

hver af de nuværnede kredse, ind-

kalde nuværende og kommende

KTC medlemmer til stiftende gene-

ralforsamling i de nye kredse. De

nye kredse afholder stiftende gene-

ralforsamling i 1. kvartal 2007. De

nuværende kredse ophører pr. 31.

december 2006.

KTCs bestyrelseKTCs fremtidige bestyrelse består af

en formand, der vælges af general-

forsamlingen og 6 bestyrelsesmed-

lemmer, der vælges af de 5 kredse

i Danmark. Hovedstadskredsen væl-

ger 2 bestyrelsesmedlemmer. Den

nuværende bestyrelse på 5 med-

lemmer fortsætter frem til general-

forsamlingen i 2007. Hvert bestyrel-

sesmedlem bliver udpeget til at bistå

og kommunikere vigtige sager fra

faggrupperne.

FaggrupperEn central del af KTCs arbejde sker-

gennem foreningens faggrupper. Fag -

grupperne oprettes af bestyrelsen

ligesom faggruppeformanden udpe-

ges af bestyrelsen. Medlemmer i fag-

grupperne udpeges af KTCs kredse.

Hver kreds udpeger et medlem, Ho-

vedstadskredsen udpeger 2. Des-

uden kan bestyrelsen bede de as-

socierede foreninger om at udpege

et medlem til relevante faggrupper.

De nye faggrupper starter arbejdet

på den årlige konference 1. februar

2007. Konferencen vil fremover blive

strategisk for faggruppearbejdet og

samarbejdet med KL.

KTC Aktivitetsplan– vinteren 2006 (uddrag)

Opløsning af gamle-/ Oprettelse af nye kredse

Udpegning af faggruppe-formænd

Udarbejdelse af kommissorier for nye faggrupper

Nye associeringsaftaler med associerede foreninger

Hvervning af nye KTC medlemmer

Mere informationEn detaljeret aktivitetsplan for imple-

menteringen af det nye KTC samt

KTCs nye vedtægter kan ses på:

www.ktc.dk.

Sådan bliver det nye KTC

KTC INFORMATION | OKTOBER 06

Medlemsgrundlag og struktur

Vil du vide mere om nye KTC?Besøg www.ktc.dk, eller kontakt: Sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen på tlf. 89 21 21 15, mail: [email protected]

Medlemsgrundlag for KTCMedlemmer fra kommunerne kan være: Direktører inden for det kommu-naltekniske område med reference til kommunaldirektør og politisk udvalg samt et antal personer, der har et overordnet ledelsesansvar. Antallet er afhængigt af kommu-

nens indbyggertal.

Kommune-indbyggertal0 – 39.99940.000 – 59.99960.000 – 99.000

>100.000

* Antal medlemmer udover direktører

Antal*0123


Idéen…Det var et årsmøde i en brydningstid –på mere end én måde. Her vil vi dog pri-mært forholde os til brydningstiden irelation til årsmødets form, som i år varen mellemform mellem den eksisterendetradition og en fremtidig praksis, somikke er endeligt beskrevet, men som ermere proces- og dialogorienteret endden gamle. Mellemformen var bevidst

valgt med nogle tydelige, nye takter,men også med en høj grad af valgfrihedfor den enkelte – der var således i højeregrad tale om nogle tilbud end om fasterammer for konferencen. På baggrund afmødets forløb i år og den modtagnefeed-back vil den fremtidige form bliveforsøgt indkredset mere endeligt.

Den bærende idé på konferencen i årvar dels de tre temaer – status for udvik-

lingen i kommunerne, offentligt-privatsamarbejde og ledelse i kaos. Dels at øgemulighederne for dialog mellem KTC-medlemmer og udstillere ved at invitereudstillerne med til foredragene om for-middagen og arrangere en eftermiddagmed mulighed for dialog mellem KTC-medlemmer og udstillere i mindre grup-per – alt sammen indenfor de tre valgtetemaer.

En kort og foreløbigevaluering…Baseret på modtagne tilbagemeldingerog egne indtryk kan forløbet af dagenkort resumeres således:• Der var generelt tilfredshed med

oplæggene om formiddagen – ogstor tilfredshed hos udstillerne med atvære inviteret med her.

• Udstillingen forløb fint – det var dognok indtrykket, at den i høj grad for-løb som den plejede og ikke så megetsom en videre dialog om konferen-cens temaer; vi oplevede dog godaktivitet og debat på udstillingsstan-dene.

• Eftermiddagens samtalemøder samle-de ca. halvdelen af konferencens del-tagere i 10 grupper, hvoraf 6 af grup-perne har meldt tilbage fra deresdiskussion som foreslået i program-met. Generelt var diskussionerne igrupperne præget af en stor grad afåbenhed og tillid og en konstruktiv ogdirekte stemning på et ret højt aktivi-tetsniveau – der var dog lidt forskel pågruppernes evne til at tackle debevidst lidt kaotiske rammer om efter-middagens arbejde – men genereltgik det godt.Tilbagemeldingerne på forløbet om

eftermiddagen har været mest positive,men også meget varierende – fra »det varrigtigt spændende og produktivt at prøvenoget nyt og godt med den tætte dialog

Ny form på KTCs årsmøde– en kort evaluering og opsamling

Af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs i NIRAS ogredaktør Michael Nørgaard, Stads- og havneingeniøren

På KTC’s årsmøde i år forsøgte vi os med en lidt ny konferen-ceform: Indenfor rammerne af de udvalgte temaer for årsmø-det blev afholdt en række konferenceoplæg om formiddagenog den efterfølgende virksomhedsudstilling var nytænkt somet dialogforum om de samme temaer på baggrund afoplæggene. Endeligt samledes trådene om eftermiddagen i etantal samtalemøder mellem KTC-medlemmer og udstillere.Her kan du læse om forløbet, lidt om reaktionerne og få ensummering af, hvad der blev talt om på samtalemøderne omeftermiddagen.

Dialogmøde på KTCs årsmøde 2006 i Helsingør. ➜


DANVA-konference:

For enden af regnbuen?Resultatet af regeringens Serviceeftersyn af vandsektoren

torsdag d. 7. december 2006, Odense Congress Center

Programmet vil blive indledt med indlæg om overordnede politiske og administrative aspekter af kommende ændringeri regulering af vandsektoren. Eftermiddagens program vil være helt konkret – her gives et eksempel på organisatorisk udskillelse fra kommunen, fakta om skatteforhold samt DANVA’s benchmarking og servicemål som værktøjer for forsyningerne.

Vi håber på en dag, hvor konturerne af en spændende fremtid forhåbentlig vil træde tydeligere frem!

Med venlig hilsen DANVA

Pris for deltagelse: 1.800 kr. ekskl. moms for medlemmer 2.400 kr. ekskl. moms for ikke medlemmer

Tilmelding: Tilmeldinger mærket ”For enden af regnbuen” og med angivelse af evt. medlemskab modtages påe-mail: [email protected] eller via www.danva.dk/temadage.Tilmeldingsfrist: Mandag d. 20. november 2006.

Program

09.30 – 09.50 Ankomst og kaffe

09.50 – 10.00 Velkomstv. formand Tove Bakke Laursen, DANVA

10.00 – 10.30 Serviceeftersynet – resultatet heraf og de videre perspektiverv. NN, Miljøministeriet

10.30 – 11.00 Prisloftsreguleringen – sådan skal den virkev. kontorchef Jacob Schaumburg-Müller, Konkurrencestyrelsen

11.00 – 11.30 Reguleringsrammen – dispensationer, servicemål med videre; erfaringer fra el-sektoren og perspektivering til vandsektorenv. kontorchef Jan Hansen, Energitilsynet

11.30 – 12.00 Opfølgning på formiddagens indlæg

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 13.45 Etablering af vand- og spildevandsselskaber – organisatoriske, juridiske og praktiske forholdv. advokat Jacob Christiansen, LETT Advokatfirma, og direktør Palle Fløe Holm, Viborg Vand A/S

13.45 – 14.30 Nye skattemæssige forhold for forsyningerne – åbningsbalance og indkomstopgørelsev. statsaut. revisor Per Schøtt og senior tax manager René Møller Jensen, Deloitte

14.45 – 15.15 Benchmarking og servicemål – DANVA’s udvikling af værktøjer på brancheniveau til effektivisering og forbedring af vandsektorenv. driftschef Arne Svendsen, Odense Vandselskab A/S

15.15 – 15.30 DANVA’s holdning til initiativerne for fremtidens vandsektorv. direktør Carl-Emil Larsen, DANVA

15.30 – 16.00 Afsluttende debatv. funktionschef Susanne Vangsgård, DANVA

Der forbeholdes ret til programændringer. Detaljeret program vil komme på: www.danva.dk/temadage


mellem medlemmer og udstillere« til »detvar lidt for kaotisk og uklart og rammerneskulle have været klarere og forløbet merestyret«. Generelt oplevede vi, at mødetsforløb og resultater var en fin og positivrespons på programmets rammer bådefra medlemmer og udstillere, og at detsom forsøg har givet meget brugbareerfaringer og feed-back til at tilrettelæggenæste års møde og konference.

…og lidt fra eftermiddagenssamtalemøder!Det helt dominerende diskussionsemne ide grupper, der har rapporteret var detoffentligt-private samarbejde; der erselvsagt ingen entydige konklusioner, menen række gode pointer er gengivet her:• Der skal skabes win-win-situationer og

ny viden til begge parter;• Der skal arbejdes professionelt sam-

men, baseret på ordentlige aftaler ogfælles evalueringer;

• Det er vigtigt at arbejde aktivt medydelser og ansvar i grænsefladenoffentligt-privat!

• Kommunerne har ikke kun brug forstandard-koncepter og færdige løsnin-ger – men også for kreative tilgangetil konkrete udfordringer;

• Der skal etableres en kultur i detenkelte samarbejde baseret på tillid ogåbenhed og videndeling;

• …men vi har også brug for mereviden om hinanden og for at forstå oganerkende hinandens virkeligheder! –kan vi formulere et sæt fælles grund-vilkår?

• Kunne vi måske gøre dette systema-tisk ved at etablere et fælles dialogfo-rum med både centrale og decentralemøder? – og en kontaktbørs, måskeved at udvide KTC’s videncenter medøget adgang for private og en fællesportal?

• De større kommuner vil alt andet ligemed tiden øge mulighederne for sam-arbejdet;

• Det er vigtigt, at det formelle ikke bli-ver for kompliceret og kommer til atfylde det hele;

• Det er vigtigt for kommunerne, at derogså er tilfælde, hvor man selv heltklart gør tingene bedst og billigst – ogat denne virkelighed også respekteresaf de private;

• Ikke kun til opgaveløsning – det er og-så vigtigt med udviklingssamarbejder!

• Kan vi lave langsigtede samarbejder,der både omfatter drift, projekter ogudvikling? – og kan politikerne accep-tere at træffe bindende beslutninger?

• Rationel drift versus demokratisk kon-trol – hænger det sammen? – eller erder modstrid?

• Erfaringerne med OPP og andremodeller viser, at operationaliseringenaf dem rummer store udfordringer forbegge parter, herunder fordelingen afrisiko og ansvar og evnen til at hånd-tere projekter med mange parter ogmange interessenter/interesser – ogder er store udfordringer i at nå hin-anden på bygge- og anlægsområdet!

• Der er faktisk en del gode historier påområdet – fortæl dem i Stads- og Hav-neingeniøren!

Andre emner med energiske diskussionerog gode pointer var:

Kommunikation:• Det personlige møde er altid nr. 1!

– men er ikke altid muligt, og vi harikke fokus nok på værdien af det;

• Skab fokus – lav en kommunikations-plan som et særligt fokus- og ansvars-område!

• Synliggør værdien af processer – godeprocesser! – og vær selv åben om dinuvidenhed;

HR – og rekruttering:• Er ingeniører egentlig nødvendige i

en teknisk forvaltning?• Vi kommer til at slås om arbejdskraf-

ten – brug fusionerne til at synliggøreTF i de unges bevidsthed! – og brugKTC til at gå foran her!

• Fokus på de unges prioriteter og vær-dier – løn er ikke det vigtigste, udfor-dringer og gode kolleger er i fokus!

• Hvordan skaber vi et rigt og udfor-drende fagligt miljø i de nye kommu-ner?

• Hvordan beholder vi viden, når med-arbejderne skifter job meget tiere endfør?

• TF skal have en HR-strategi!

De tekniske chefers fremtidigevilkår:• Udbud og sociale forpligtelser – hvor-

dan synliggør og indregner vi kom-munernes samfundsmæssige ansvar iudbudskonkurrencer med private? –så konkurrencen bliver fair;

• Kontraktstyringen er kommet for atblive – men kræver også ændring iledelsesstil og strammere økonomiskstyring og dermed en risiko for ensnæver bundliniefiksering;

• Organisationsændringerne i forbindel-se med fusionerne giver mange nyeudfordringer til de tekniske chefer –og det fortsætter sikkert fremover –eksempler er større behov for internog ekstern kommunikation og systemi det tværfaglige arbejde;

• Lægmandsbestyrelser og politisk råde-rum – her giver organisationsændrin-gerne også nye udfordringer, både irelation til politikerne og tillægmandsbestyrelser, hvor referencer-ne rundt i systemet kan blive nogetmere komplicerede end tidligere; skalman holde politikerne på afstand ellertrække dem tættere på? – og hvordanfordeles beslutningskompetencen?

• Forretningsudvikling bliver et stortområde – ikke mindst på tværs af for-valtningsområder og i relation til bor-gerne – vi kommer til at arbejdemeget mere udviklingsorienteret;

…og tak for samarbejdet!Dette var selvsagt kun et kort udpluk af etnoget større materiale – men vi håberalligevel det er en brugbar opsummering– og takker mange gange for indsatsenfra alle årsmødekonferencens deltagerefor at få dette eksperiment til at lykkes!

Der er efterfølgende dette skrivesudsendt en mail til alle KTC-medlemmerog virksomhedsudstillere med et evalue-ringsskema. Input herfra vil ligeledes ind-gå i forberedelsen af KTCs årsmøde2007, der afholdes i Frederikshavn i denførste uge af september. ■

www.oddernettet.dk - digitale ansøgninger til en digital kommune

Faglig leder til Planteam i Teknisk Afdeling

Teknisk Afdeling søger en Faglig Leder til Planteamet til til-trædelse 1. januar 2007. Afdelingen består af Planteam, Mil-jøteam, Drifts- og Anlægsteam samt Byggeservice. De fag-lige ledere indgår i Teknisk Afdelings ledelsesteam.

Vi søger en person med en planlægningsmæssig uddan-nelse som arkitekt, civilingeniør eller landinspektør.

Teamets fagområde omfatter planlægning generelt, så somkommune- og lokalplanlægning, udstyknings- og bebyggel-sesplaner, byfornyelse, varmeplanlægning, kollektiv trafik,kommunens grundkort og geografisk informationssystem.

Vi forventer:• at du har erfaring inden for arbejdsområdet og lovgiv-

ningen for området• at du er kreativ og kan udtrykke dig klart både sprogligt

og grafisk• at du er engageret, målrettet, og har overblik i en travl

hverdag • at du er inspirerende, har godt humør og kan formidle

samarbejde i faggruppen og med øvrige faggrupper• at du kan forhandle med eksterne aktører i planlægnings-

processen

Vi tilbyder:• et godt arbejdsmiljø med en venlig og uformel omgangs-

tone• en kommune i udvikling, hvor der forudsættes kvalitet i

planlægningen• en kommune med et aktivt og alsidigt fritidsliv• løn der fastsættes efter gældende overenskomst efter

principperne i Ny Løn, incl. tillæg som faglig leder efterforhandling

Ansøgning skal sendes til Odder Kommune, Rådhusgade 3,8300 Odder, eller som e-mail (max 7 MB) til: [email protected] og være kommunen i hænde senest fredagden 10. november 2006.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 16.november 2006.

www.niras.dk

-råd du kan regne med

Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400Odense 6312 1581

Kræv det bedste af jeres

LEDNINGSREGISTRERING

Find bjørneklomed satellit!


Ved hjælp af en særlig billedbehandlingaf satellitfotos er det muligt at finde selvsmå bestande af bjørneklo. Metodenkaldes Remote Sensing og bygger på, atalle planter har et unikt fotografisk oglysteknisk »fingeraftryk«. Metoden harværet brugt over det meste af verden.Fx til at kortlægge forskellige træarter istore skovarealer i Sydamerika. Den erdog helt ny i jagten på bjørneklo. Mennår først fingeraftrykket er fastlagt, kanteknikken bruges til både at finde og føl-ge den enkelte bestand. Og dermedogså se, om der kommer nye plantersamme sted næste år.

Nordjyllands Å-systemerkortlagtNordjyllands Amt har sammen medNIRAS kortlagt bestanden af bjørneklo i

amtets 6 store Å-systemer Elling, Voer,Ger, Liver, Uggerby og Lindenborg viasatellit. Da projektet er det første af sinart i Danmark – og måske i verden –startede vi helt fra bunden. Feltregistre-ringer i udvalgte områder blev sammen-holdt med satellitfotos for at fastlæggeplanternes spektrale signatur. Det sketeved hjælp af en superviseret multispek-tral klassifikation med kontekst- og tek-sturinformation. Eller med andre ord:Med avanceret billedanalyse, fandt vibjørneklos særlige »fotografiske fingeraf-tryk«. Et fingeraftryk vi kunne bruge tilat finde forekomster af bjørneklo påmeget store arealer. Hurtigt og effektivt,fordi et godt satellitfoto fra en skyfri dagdækker et meget stort geografisk områ-de. Og når først vi kender fingeraftryk-ket, kan vi finde selv meget små fore-komster. Praksis har faktisk dokumente-

ret, at vi kan lokalisere bestande ned tilfå kvadratmeter. De eneste planter viendnu ikke kan finde, er meget unge ogderfor lave planter, planter, som grorunder træer og lignende – og planter,som er blevet sprøjtet. Til gengæld kanvi finde planter i utilgængelige lysnin-ger, på skrænter, langt inde på privatearealer og lignende. Vi kan også findedet, vi har kaldt »potentielle områder« –og det har vist sig, at der ofte er gevinst,når vi senere går i felten for at se, hvor-dan virkeligheden tager sig ud.

Der er mange både spændende ogrelevante resultater. I alt har vi kortlagtog analyseret 780 km2 – svarende til ca.12% af hele amtets areal. Områderne eranalyseret og delt op i to kategorier:områder med 95% sikkerhed for bjørne-klo – og potentielle bjørneklo-områder.Ved at tage begge kategorier med, får viet langt mere fintmasket net, som stadigafgrænser de vigtige fokus-områdereffektivt. Derudover kunne vi tydeligt seeffekten af de forskellige bekæmpelses-strategier, der har været brugt i amtet.Nogle steder har man primært bekæm-pet fra »vandsiden« – andre steder harman også bekæmpet oppe på land. Densidste metode giver langt den mesteffektive bekæmpelse. Det ses blandtandet af, at nogle områder har helt nedtil 3m2 med bjørneklo pr. km2. Andre ste-der har vi helt op til 83 m2 med bjørne-klo pr. km2. De tal skal ses i lyset af, at

Find bjørneklomed satellit!

Af driftsleder Peter Munk Andersen, Naturkontoret iNordjyllands Amt, Kulturgeograf Flemming Kristensen, ogcand. merc. Johan Vedel, NIRAS

Med moderne teknik og billedanalyse på højt plan har Nord-jyllands Amt fået kortlagt deres bestand af bjørneklo helt nedtil samlinger af 5-10 planter. Og metoden kan også bruges tilandre invasive plantearter.


områder med »potentielle bjørneklo«kun svinger fra ca. 22m2 til 65m2 pr. km2

– og ikke svinger i helt samme takt somområder med mange eller få bjørneklo.Der er med andre ord ikke direkte sam-menhæng mellem, hvor der er potentiel-le områder og faktiske områder. Der ermeget tydeligere sammenhæng mellemmængden af bjørneklo og bekæmpelses-strategi. På den måde har vi også lært enmasse af alt det »vi ikke har fundet«.

Gennembrud i bekæmpelsenDe fleste invasive arter – herunder bjør-neklo er så stærke og udgør så stor entrussel for det lokale planteliv, fordi de erhårdføre, har en meget stor frøsætningog ikke giver op på grund af lidt mod-gang. Bjørneklo sætter fx typisk 50.000frø og det stiller krav til en meget struk-tureret og vedholdende bekæmpelse ogovervågning. Her kan Remote Sensingvære en uvurderlig hjælp, fordi det nubliver muligt at finde næsten 100% afforekomsterne, at gennemføre enmålrettet bekæmpelse og at overvågeeffekten og udviklingen i de enkeltebestande. Hurtigt og effektivt, med etminimum af timer i felten.

Der er derfor meget der tyder på, atvi om 10 år kan konstatere, at det skridtvi har taget i Nordjylland virkeligt harfået kampen mod bjørneklo til at flyttesig. Vi har allerede haft fornøjelsen af atkunne kigge på kortet, tage ud i felten –og finde ukendte bjørneklo. Vi har ogsåstået ude i felten, set nogle bjørneklo,gået ind på kortet – og set »den rødeklat«. I dag har vi altså knækket »koden«til bjørneklo. Dermed kender vi ogsåvejen til at knække koden for de andreinvasive arter. Det kræver lidt pilotarbej-de, så: Pileurt, Rynket Rose og alle iandre invasive arter: Take Care: Big Bro-ther is watching you!

Effektiv bekæmpelse kræverkoordineret indsatsRegistrering er en vigtig forudsætning.Men ikke nok i sig selv. Med den nyestrukturreform flytter ansvaret for atbekæmpe de invasive arter fra amternetil kommunerne. Men hverken bjørne-klo, gyldenris, rynket rose, kæmpepileurt eller andre arter, kender til kom-munegrænser eller forskellen på offent-lig og privat jord. Og selvom kommu-nerne nu har fået mulighed for at påby-de private grundejere at holde deresarealer fri for invasive arter, er koordine-ring og tværkommunal indsats desværreingens ansvar i dag. De gror og spredersig uhæmmet – ikke mindst fordi de har

en meget kraftig frøbestand som samti-dig kan modstå de fleste angreb. Ognetop fordi de ikke hører naturligt til iden danske natur, har de kun meget fånaturlige fjender. Det er primært men-nesket, som står for at begrænse deresudbredelse. Frø fra bjørneklo kan udenproblemer overleve i jorden i 3-5 år. Detunderstreger betydningen af en langsig-tet indsats. Og det kræver igen, atbestanden af planten er registreret, såman kan sætte målrettet ind og følgeden enkelte forekomst nøje. Også efterflere år.

Det betyder, at en koordineret indsatser en af nøglerne til en effektiv bekæm-pelse – eller i det mindste til at begræn-se udbredelsen.

De fleste amter har tidligere gennem-ført en række koordinerede aktiviteter,som er blevet suppleret med en rækkekommunale tiltag. De kommunale akti-viteter har ofte haft deres rod i de grøn-ne sekretariater og lokale NGO-grupper»Bjørneklo-bander« med mere.

Derfor er det meget forskelligt, hvadden enkelte kommune ønsker og harbrug for af opbakning omkring fxbekæmpelsen af bjørneklo. Samtidig erder en række opgaver, som naturligt ogmest effektivt løses på tværs af den

enkelte kommune. Også selv om de nubliver markant større. En naturlig følgeaf det vellykkede registreringsprojekt, erudviklingen af en god registreringsdata-base for invasive arter. Nordjyllands Amthar lagt data fra Remote Sensing ind påamtets GIS-system og hjemmeside sam-men med borgerregistreringerne (som iøvrigt er en succes og helt nødvendig tilde små forekomster).

I forbindelse med reformen arbejdesder på at få registreringerne, andre mil-jødata og elektroniske blanketsystemerind i den centrale sammenhæng, så allekan bruge dem. Det er relativt simpeltog løses ved et samarbejde på tværs afministerierne. Og skulle den offentligeløsning være for længe undervejs, er dermeget der tyder på, at nogle privaterådgivere vil komme på banen med enalternativ løsning.

Med registrering og overvågning vedhjælp af Remote Sensing, synlighed ogoverblik via en brugervenlig database –og en fortsat engageret og effektiv lokalbekæmpelse bliver det ikke sjovt at værebjørneklo i Danmark i de kommende år.

■

Eksemplet viser områder med 95% sandsynlighed for bjørneklo (de fuldt dækkede) og potentielle områ-der(de optrukne streger). Begge områder fastlægges automatisk ud fra plantens »Spektrale signatur«.

Digital forvaltning på miljøområdet


Danmarks Miljøportal skal sikre myndig-hederne adgang til den omfattendesamling af data, der i dag ligger hosamterne, og samtidigt sørge for, atmyndighederne i fremtiden ubesværetkan udveksle aktuelle data

Det fællesoffentlige projektom miljødataI disse år lægges grundstenene til et fæl-les offentligt samarbejde om data, somvil give en større effektivitet i datasamar-bejdet imellem miljømyndighederne oggive borgerne og erhvervslivet megetbedre muligheder for at få adgang tilmiljødata.

Med det fællesoffentlige projekt»Kommunalreform og Digital Forvalt-ning på miljøområdet« sikres at hoved-parten af de amtslige, opdelte datasam-linger, bliver samlet i fællesdatabasermed ensartede, landsdækkende data.

Projektet skal sikre grundlaget formyndighedernes miljøforvaltning efter1. januar 2007, se faktaboks 1. Bag pro-jektet står Kommunernes LandsforeningKL, Danske Regioner, Miljøministeriet ogDen digitale Taskforce.

Det korte mål er i projektet organise-ret i en række delprojekter, se faktaboks3. Fokus i denne artikel er rette modprojektets vision: Digital sagsbehandlingog digitale sagsgange på miljøområdet,med andre ord at der etableres en struk-tur for kommunikation af data og sager.

Visionen for en infrastrukturpå miljøområdetMed projektet og samarbejdet mellemparterne skabes en digital infrastruktur påmiljøområdet, hvor der er adgang til mil-jødata og hvor data fremover opdateresog fødes ind i nye, fællesoffentlige data-baser, jfr. illustration 1. Projektet bygger

på en vision om digital forvaltning påmiljøområdet baseret på principperneom serviceorienteret IT-arkitektur.

Den eksterne datadeling ogfagsystemerDen eksterne kommunikation forudsæt-ter, at der er nogle fælles standarder og,at der er tiltro til de informationer derkommunikeres. De fælles standarder vilblive skabt i en lang række udvalg underSektorstandardiseringsudvalget for Mil-jødata, som blev etableret i efteråret2005. Udvalget blev nedsat i erkendelseaf, at der for alvor bliver behov for stan-dardisering på tværs, når myndigheder-nes datasamarbejde bliver så intenstsom forventet.

Mange miljø- og naturforvaltningsop-gaver forudsætter adgang til data fra til-grænsende naturområder, og derfor erbehovet for at udveksle data blevet

Digital forvaltning på miljøområdet

Af chefkonsulent Kim Ingemann Christensen, Miljøministerietog chefkonsulent Lars Kaalund, Orbicon.

KL, Danske Regioner og Miljøministeriet indgår en aftale om atudvikle Danmarks Miljøportal. Dermed får digital forvaltningindenfor natur og miljøområdet et gevaldigt løft som konse-kvens af strukturreformen i form af et tættere samarbejde omproduktion og brug af data mellem kommunerne, regionerneog Miljøministeriet med de syv nye statslige miljøcentre.

Hvis du vil vide mereLæs mere på projektets hjemmesi-de: http://www.miljoeforvalt-ning2007.dk/, hvor du også kanbestille et abonnement på et elek-tronisk nyhedsbrev. Se i øvrigt: KL’s hjemmeside Digitalforvaltning for teknik og miljø:http://www.kl.dk/320607/ og DenDigitale Taskforce:http://www.e.gov.dk/index.html


aktuelt som en dagligdags forvaltnings-akt i både kommuner, regioner og sta-ten. Der arbejdes i projektet på at etab-lere fællesoffentlige databaser, hvormyndighederne, dels får en forpligtigel-se til at opdatere egne data og dels kanhente data fra andre myndigheder. Deter i den forbindelse en vigtig pointe atdet er selve data som er af værdi. Det erderfor også den myndighed, som haransvar for indsamling af data, sombærer ansvaret for deres aktualitet ogkvalitet. Myndighederne har forskelligeopgaver med data, og skal derfor værefrit stillede til at efterbehandle data.

Behandlingen af data forudsætterfagprogrammer med særlige funktionertil beregninger og præsentation af resul-taterne. I de fælles databaser som etab-leres er fagprogrammerne indeholdt.Men det er kun en overgangsløsning,for fagprogrammerne er skrevet til denamtslige forvaltning, og passer ikke nød-vendigvis til hverken kommune, regioneller statsforvaltningerne. På kort sigtmå man imidlertid leve med de eksiste-rende løsninger.

På lidt længere sigt skal data og fag-programerne skilles ad. Det er data, somer det fælles gods. Funktionerne og fag-programmerne skal være målrettet denopgave, som skal løses.

Fordelene ved fællesdatabaser – ansvar for dataPerspektivet i de fælles databaser, ude-lukkende med data, er, at alle kanbenytte de særlige applikationer, de harbrug for uden at genere de andre inte-ressenters arbejdsgange. Der bliver enlangt større konkurrence på udviklingssi-den, og ingen myndighed vil længere

være bundet til en bestemt leverandør.Man kan have mange leverandøreruden at det medfører endeløse konver-teringer fra gamle til nye systemer.

En typisk anke mod denne type fællesløsninger er, at når alle er ansvarlige, eringen ansvarlige. Det forsøges imøde-gået ved hjælp af dataansvarsaftaler. Der

➜

Projektet er opdelt i følgende delprojekter: • Etablering af Danmarks Miljøportal, hvor borgere og myndigheder kan få

adgang til data.• Arealinformation drejer sig om at sikre regionplandata og andre arealrelaterede

data i ét landsdækkende arealinformationssystem. • Naturdata omfatter en digitalisering af amternes naturdata, så vidt muligt i én

database.• Videreførelse af amtslige fagsystemer til opgavevaretagelse i kommuner og

statslige miljøcentre med data for overfladevand, herunder badevand og dam-brugsdata. Der sikres data i et sæt databaser, som kommuner og miljøcentrekan få adgang til via såkaldt Citrix-løsning.

• De fysiske sager sikres i fem mellemarkiver, hvorfra der kan rekvireres digitalekopier af de »levende« fysiske sager. Der skabes overblik gennem et E-arkiv.

• En videreførelse af det arbejde, som amterne har haft med at etablere Amter-nes Miljøportal, som omfatter overfladevand, grundvand og jordforurening.

• IT-infrastruktur og etablering af en landsdækkende brugerstyring • Sektorstandardisering med etablering af tværoffentligt Sektorstandardiserings-

udvalg for miljødata. Arbejdet sikrer en standardisering efter reglerne forOIOXML m.v.


er tale om en nyskabelse i den koncep-tuelle tilgang, eller forretningsmodellenom man vil. Vi skal bevæge os væk fratankegangen om ejerskab til data, og istedet flytte fokus over på ansvar fordata.

Det er jo et faktum, at de data derindsamles og lagres for offentlige midler,er vores fælles ejendom, og derfor skaldet også være gratis at genbruge disseoplysninger. Ved at lagre data i fællesdreven databaser under fælles standar-der, har den producerende part ingenekstra omkostninger ved at andrebenytter sig af de samme data. »Gratis« betyder at myndighederne ikkeskal handle med data, men kun afholdedriftsomkostninger. Vi går mod tiderhvor indberetning fra en myndighed tilen anden helt afløses af selvbetjening,det bliver en mærkbar lettelse afarbejdsbyrden. Derved opfylder manogså et af grundkravene i digital forvalt-ning:

Oplysninger til brug for sagsbehandlin-gen udveksles elektronisk mellem myndig-heder for at undgå, at data oplyses/ind-samles mere end én gang./ref Den digitaletask force/

Fremtidig organisering ogdataaftale - DanmarksMiljøportalProjektet stiler mod at etablere en førsteudgave af Danmarks Miljøportal vedikrafttrædelsen af Kommunalreformen,januar 2007.

Et fællesoffentligt partnerskab mellemde fire parter får ansvar for den videreudvikling og drift af portalen samtudvikling af digital forvaltning mellemmyndighederne på miljøområdet. En

fremtidig samarbejdsaftale forventesunderskrevet i løbet af efteråret 2006.

KL, Danske Regioner og Miljøministe-riet skal endvidere indgå en aftale omansvar for data. Datalister er under udar-bejdelse og vil - efter en høringsproces –blive tilgængelige i løbet af efteråret påprojektets hjemmeside, hvor principper-ne for aftalen allerede kan læses.

Ca. 38.000 aktive sager skalvære digitaleI foråret blev det aftalt i et udvalg nedsataf Finansministeriet, at amterne bl.a.skulle sørge for at rydde op i gamlesager og sende sager fra før 1992 til Sta-tens arkiver. Ingen ved aktuelt, hvormange aktive sager der p.t. er i amter-ne, Men et tidligere bud har været ca.38.000. Det er aftalt, at alle igang-værende sager skal være digitale og, atde sammen med amternes øvrige digi-tale sager overføres til et fælles e-arkivinden 1. oktober i år. Det er Amtsråds-foreningen, der har hovedansvaret, ogRingkjøbing Amt er sammen med enprivat leverandør ansvarlige for den kon-krete udvikling af E-arkivet, som i øvrigtogså skal rumme sager for alle amtsligesektorer. Papir-sagerne, som det i man-ge tilfælde kan være vigtigt at kunne fåadgang til, fx hvis en grundejer igensøger om en ny tilladelse til en aktivitet idet åbne land, vil blive opbevaret i etfælles, såkaldt Mellemarkiv, som man vilkunne rekvirere sagen fra, via en digitalsagsliste over samtlige amternes sager iE-arkivet.

Og sådan er der område for områdeaftalt, hvad og hvordan data og sagersikres, opbevares, ajourføres i fremtiden,

hvordan adgangen og brugen bliver,osv. Et stort arbejde som i de kommen-de måneder skal landes og formidles tilbåde brugere og offentligheden.

En portal med mulighederMed samarbejdsaftalen og den tilhøren-de dataansvarsaftale vil der, når de erunderskrevet, være aftaler mellem par-terne, som for engang slår fast, at dataer til for at blive brugt, at vi skal sørgefor, at data er tilgængelige på en let ogenkel måde for myndighederne.

Når Danmarks Miljøportal først erigangsat, er der ingen grænser for detmulige indhold. Nu skal vi først have dettil at fungere, dernæst begynder vi lang-somt at udvide Miljøportalen med nyedata ( i bredden) og med flere funktio-naliteter og faciliteter (i dybden).

Så inden for de næste få år har vi foralvor reel digital forvaltning på miljøom-rådet.

■

DATA

Tjenester, standarder, aftaler

Internet

Net-portaler

Løsninger

for borgere,

virksomheder

og

forvaltninger

M.v.M.v.

EjendomEjendom

Fag-systemer

MiljøMiljø

Løsninger

for

myndigheder

Vision og mål:En effektiv, digital forvaltning påmiljøområdet gennem etablering af:

1. Danmarks Miljøportal: En fællesportal med én indgang til allerelevante miljødata.

2. Digital sagsbehandling og digi-tale sagsgange på miljøområdet.

Målsætning på kort sigt:En succesfuld implementering afkommunalreformen på miljøområ-det – miljødata og sagsgrundlag.

De grundlæggende formål:• et sikkert og korrekt forvaltnings-

grundlag og lettere, hurtigere ogmere ensartet sagsbehandling,

• en bedre datakvalitet og sam-menhæng mellem eksisterendeog fremtidige datasystemer,

• et lettere tværgående samarbej-de imellem myndighederne ogat borgere og virksomhederoplever sammenhængende ydel-ser på tværs af miljøområdet.

Projektets vision for den fremtidige »miljø-infra-struktur« baseret på serviceorienteret IT-arkitektur(SOA).

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Faktum: Bygningsingeniører har brug for én enkeltløsning til konstruktion og skitsering, så dekan håndtere projekter effektivt lige fra deførste opmålinger på grunden til defærdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kanprojekt-komponenter som veje, overflader,grunde, rør og ledninger kombineresintelligent, så en ændring ét sted auto-matisk gennemføres og afspejles overalt iprojektet. Desuden giver Civil 3D størrearbejdsgrupper adgang til opdateredeprojektdata, så alle altid er helt ajour medden seneste udvikling i alle projektetsfaser. Du kan hente white papers, læsekundehistorier og få en gratis demoversionpå cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Ønske:At give et område nyt liv ved atbruge én konstruktionsløsninggennem hele projektet.

Autodesk Civil 3D


Når kommunerne i fremtiden skal digi-talisere kommuneplanrammer og nyelokalplaner, behøver de ikke længerehave GIS-programmer installeret hosderes nøglemedarbejdere. Med det nyePlansystemDK er det muligt at arbejdemed GIS i en almindelig internetbrow-ser, og det er ikke vanskeligereat starte digitaliseringen påinternettet end at koble sig påsin bank.

Farvel til GIS-programmer på egencomputerDet nye PlansystemDK giverblandt andet mulighed forpræcisionsdigitalisering – bru-geren kan opbygge lokalplan-grænser ud fra eksisterendematrikelflader og digitalisere påsamme vis som i et traditioneltdesktop-GIS. Forskellen erimidlertid, at det hele nu fore-går over internettet. Det givernogle vigtige fordele. Først og

fremmest betyder det, at de matrikler,man bygger lokalplangrænsen op ad,hentes direkte fra Kort- og Matrikelstyrel-sens server. Der er altså ingen fare for, atdigitaliseringsgrundlaget er forældet, ogder er ingen omkostninger og besværmed at læse data ind i kommunens eget

system. En anden stor fordel er, at derikke er behov for noget GIS-system påmedarbejderens computer – online-redi-gering er nemlig en del af det nye Plansy-stemDK, og der er derfor ikke længerebehov for at benytte eget GIS til opga-ven.

Bygger på standarderGrundlaget for de nye muligheder eranvendelsen af Service Orienteret Arki-tektur (SOA) kombineret med brug afkort og geodata-standarder fra standar-diseringsorganisationen Open Geospati-al Consortium. Web Map Service-stan-darden (WMS) tillader udveksling afkortbilleder, mens Web Feature Service(WFS) giver mulighed for udveksling afdetaljerede geodata, inklusive vektorda-ta til beskrivelse af geometrien.

Siden Kort- og Matrikelstyrelsen i2001 lancerede den første danske WMS-service er udbredelsen af WMS-tjenestervokset, og i dag anvendes teknologienbredt i Danmark. Cirka halvdelen af lan-dets kommuner har i dag mulighed forat anvende disse tjenester gennem Kort-

forsyningen. Indtil nu harKortforsyningen tilbudt kort-billeder via WMS, hvilket harbetydet, at stort set alle harkunnet anvende baggrunds-kort direkte fra Kortforsynin-gen i deres egne løsninger.Med introduktionen af WFSpå Kortforsyningen bliverder nu adgang til både bag-grundskort og detaljeredegeodata, der kan anvendestil digitalisering og analyser.

Slut med forældede data og platform-afhængighedDer er mange gode grundetil at anvende Kortforsynin-gen og andre standardisere-

Fælles standarder for GIS i kommunerne

Af Markedschef Thorben Brigsted Hansen, Kort og Matrikelstyrelsen og markedschef Bo Overgaard, Carl Bro

Snart slut med at installere GIS-programmer på medarbejde-rens computer og modtage løbende ajourføringer fra Kort- ogMatrikelstyrelsen. Inden årets udgang kan kommunerne arbej-de med GIS på en helt ny måde – en ny åben standard forudveksling af geodata bliver lanceret på Kort- og Matrikelsty-relsens Kortforsyning, og i samarbejde med Carl Bro er to nyelandsdækkende løsninger på vej baseret på den nye standard.

GIS efter medarbejderens behov giver reduceret kompleksitet – fremtidensweb-baserede systemer indeholder kun de funktioner, der er behov for til atløse en given opgave.


de webservices: data hentes direkte frakilden og er dermed ajourført, der liggeren økonomisk besparelse i at være fri forat administrere data, herunder indlæg-ning og konvertering, og så kan man fritvælge blandt løsningsværktøjer, derbygger på standarderne. Hidtil haringen kommuner kunnet undvære atmodtage data på CD-rom eller tilsvaren-de til at lægge ind i eget system. MedWFS kan kommunerne tilgå data til digi-taliseringsopgaver, nøjagtigt som hvisdata lå på kommunens egen server.

GIS efter behovGennem mange år har GIS været endisciplin for de få. Mange kommunerhar investeret penge og ressourcer på atopbygge og vedligeholde deres GIS-data. Men de komplicerede systemerhar ofte været svære at integrere i andresystemer, og dermed har kommunernekun kunnet udnytte en mindre del afden værdi, der ligger i disse data. Medde nye web-teknologier ændrer densituation sig. Et eksempel er Miljømini-steriet, der har sikret sig, at deres godt2.000 medarbejdere efter Strukturrefor-men let får adgang til GIS-data over

internettet og tilmed kan udnytte kob-lingen til sagsbehandlingssystemet(ESDH). Mange kommuner vælger i øje-blikket at gå samme vej for dermed bed-re at udnytte den investering i GIS, dehar foretaget gennem årene, ved atkoble til ESDH.

GIS bliver stadig mere specialiseret ogåben for internetintegration, og medar-bejderne får i fremtiden web-baseredesystemer, der kun indeholder netop defunktioner, der er behov for til at løse engiven opgave. Det reducerer kompleksi-teten, og den internetbaserede adgangtil data fra kilden sikrer, at der altidarbejdes på et ajourført grundlag.

De nye tiltag: Det FællesArealsystem og PlansystemDK Inden for de næste par måneder vil tonye landsdækkende systemer blive endel af dagligdagen i kommunerne.Landinspektørfirmaet LIFA A/S og CarlBro har for Miljøministeriet udviklet detnye PlansystemDK, som en samletlandsdækkende løsning til planområdet.Systemet er netop sat i drift.

I forbindelse med den nye opgavefor-deling på miljøområdet har »Projekt

kommunalreform og digital forvaltningpå miljøområdet«, der er et samarbejdemellem Miljøministeriet, KommunernesLandsforening, Amtsrådsforeningen ogDen Digitale Taskforce, sat gang i udvik-lingen af det nye landsdækkende FællesArealsystem. Carl Bro udvikler hermulighederne for at vise kort og digitali-sere data over internettet.

I begge systemer spiller GIS en cen-tral rolle. Ikke mindst mulighederne forat redigere GIS-data online er et helt nytelement og ville ikke kunne lade siggøre uden et web-baseret editeringssy-stem med adgang til detaljerede geoda-ta over internettet.

Samlet set åbner de nye løsninger fornogle spændende perspektiver. Der ertale om en helt ny måde at arbejde medGIS på i kommunerne – det bliver bådebilligere og lettere, og samtidig under-støttes de fælles datastandarder for GIS-data, som dermed i langt højere gradkan komme i spil på tværs af administra-tive skel.

■


Måling af luftkvalitet foregår oftest vedmåling af koncentrationen af mangeforskellige forureningsstoffer. For at for-enkle budskabet har Det EuropæiskeMiljøagentur valgt kun at vise målingeraf forureningsstoffet ozon.

Mens ozon oppe i stratosfærenbeskytter os mod solens ultraviolettestråler, er for meget ozon i gadeplan gif-tigt. Forhøjet ozonkoncentration vedjordoverfladen er en indikator for foto-kemisk smog, der kan have indflydelsepå sundhed og miljø.

Internetapplikationen, som betegnesOzoneWeb, er blevet designet på ensådan måde, at den tjener behovene forbåde offentligheden og luftkvalitetseks-perter. For den brede offentlighed viserOzoneWeb de observerede ozonniveau-er baseret på data fra målestationer i enlang række europæiske lande, se figur 1.

Der vises endvidere baggrundsinforma-tion omkring ozon og ozonets påvirk-ning af menneskets sundhed. For luft-kvalitetseksperter giver OzoneWebmulighed for at skaffe og hjemtageaktuelle og historiske ozon-data til brugfor videre modellering og analyse.OzoneWeb er gået i luften i denne som-mer og de første erfaringer med syste-met er nu høstet. Dets modtagelseblandt brugerne har overvejende væretpositiv hidtil.

Et netværk afdataleverandørerForud for opbygningen af Internetappli-kationen OzoneWeb har der været lagten stor indsats for at skabe et europæisksammenhængende netværk af nationale

dataleverandører, der hver især bidragermed deres lands måledata om luftkvali-tet.

Fra mere end 700 målestationer iEuropa samles måleresultaterne ind tilde nationale dataindsamlere. Det erf.eks. Danmarks Miljøundersøgelser, derstår for driften og indsamlingen fra dedanske målestationer, der løbendemåler luftkvaliteten. Det Europæiske Mil-jøagentur henter oplysningerne ogbearbejder resultaterne med avanceretdataindsamlings-software kort tid efter,at de er blevet målt. Når oplysningernelægges ud på portalen, er de såledeskun få timer gamle.

For tiden bidrager 21 europæiske lan-de til OzoneWeb. Det er det langsigtedemål, at både de 25 EU medlemslandeog ikke-medlemslande / samarbejdendelande skal være repræsenterede i kort-brugerfladen.

I nogle lande er der flere dataleve-randører, idet landene administrativt eropdelt forskelligt på dette område. Derer således 26 dataleverandører tilOzoneWeb i øjeblikket. Det har væreten udfordring for Det Europæiske Mil-jøagentur at skabe og opbygge dettenetværk, da der ikke er tradition i Euro-pa for datasamarbejde på tværs af lan-degrænserne på samme måde somf.eks. i USA. Men der er blevet tagetgodt imod dette initiativ fra de euro-pæiske nationer.

Da luftforureningen er et internatio-nalt problem, er det vigtigt for landene,at der også er god tilgængelighed tildata for vore nabolande og de lande, vigerne vil sammenligne os med. Det ernetop disse faciliteter for datasammen-ligning, som OzoneWeb stiller til rådig-hed for Europas borgere og luftkvalitets-eksperter, så man let kan sammenligneforholdene rundt om i Europa.

I figur 2 ses målestationen i Bielefeld,Tyskland sammenlignet med laveste oghøjeste europæiske niveau på sammetidspunkt.

GIS-baseret indsamlingog visualisering af luftkva-litetsdata for Europa

Af Jesper Skovdal Christiansen, Projektleder, Atkins, Joep Luijten, GIS medarbejder, Atkins Tim Haigh, Projektleder, Det Europæiske Miljøagentur

I løbet af de seneste år har Det Europæiske Miljøagentur i sti-gende omfang benyttet brugen af GIS (Geografiske Informati-onssystemer) til visning af opdateret, relevant og troværdigmiljøinformation målrettet mod beslutningstagere og offent-ligheden i Europa. Sammen med det rådgivende ingeniørfir-ma Atkins har der senest været en markant aktivitet omkringimplementering af et GIS-baseret system til indsamling og vis-ning af realtids luftkvalitetsmåledata for Europa. Både syste-met med dets væld af egenskaber og datasamarbejdet, derligger til grund for systemet, vil blive beskrevet nærmere idenne artikel.


Et kompliceret teknisk system

OzoneWeb systemet består teknisk setaf en række moduler som gør brug afforskellig GIS og database teknologi:• Et data indsamlings med indbygget

kvalitetskontrol sørger for at hentedata løbende fra de enkelte dataleve-randører.

• En central database lagrer og proces-serer timeværdier for ozon. Databa-sen bevarer timeværdier for samtligestationer tre måneder tilbage i tiden.

• En ozon interpolationsmotor sørgerfor hver time at skabe interpoleredekort over aktuelle ozonkoncentratio-ner. Når der kommer opdatering afdata revideres de interpolerede kort.

• En kort-service viser ozondata sam-men med baggrundskort, se figur 1.Man kan bladre tilbage i tiden og se,hvordan forholdene var for helt op tilen måned siden. Der er gennem kor-tet adgang til alle målestationernesdata og links videre til de enkeltedataleverandørers egne hjemmesider.

• Selve Internetportalen med den kort-baserede brugerflade sørger for atformidle dels kortinformation, sam-menligningsfunktionalitet og sund-hedsinformation omkring ozon.

• Et dataadministrationsmodul sikrer,at alle dataleverandører kan fåadgang til og redigere egne data.Dette letter desuden arbejdet medvedligeholdelse af data.

Den store tekniske kompleksitet er nød-vendig for at understøtte geokommuni-kationen på dette meget ambitiøseniveau og på europæisk skala.

Fremtiden indenformiljødatavisning på InternetI øjeblikket arbejdes der med at brugebåde det opbyggede netværk af datale-

verandører på luftkvalitetsområdet ogdet udviklede tekniske system til at kun-ne visualisere andre Europæiske miljøda-tasæt for Europas borgere.

Der vil i 2007 blive påbegyndt etarbejde med udviklingen af en Interne-tapplikation, der vil kunne vise luftforu-rening af partikulært stof (PM10 – 10µm fraktionen af det partikulære stof)og senere også andre forureningsstoffer.

Også vandområdet vil i 2007 dragenytte af den tekniske udvikling og desoftwarekomponenter, som EEA haropbygget i forbindelse med OzoneWeb.Det såkaldte Vandinformationssystem(WISE) vil belyse en lang række spørgs-

mål på vandområdet i form af statistiskeopgørelser på årsplan såsom nærings-stofbelastning af havområder, organiskstofindhold i søer, vandføring i Europasfloder og meget andet.

Nøgleinformationer om OzoneWeb:• http://www.eea.europa.eu/maps/

ozone/map• Indsamling og visning i realtid af

målte ozon-niveauer for hele Europa• Integration af ArcGIS, ArcSDE, .NET,

BizTalk og Flash teknologi• Internetportal for observerede ozon-

målinger fra alle Europas lande■

Figur 2. Ozon-niveau-et for målestationen i Bielefeld, Tysklandsammenlignet medlaveste og højesteeuropæiske niveau påsamme tidspunkt.

Figur 1: Ozon-niveauet for hele Europa den 19. juni 2006 om eftermiddagen. Det ses, at der er moderatniveau i store dele af Europa på dette tidspunkt og også i Jylland. Et moderat ozon-niveau kan givesymptomer af ubehag for følsomme personer, f.eks. astmatikere.


Kort & GIS-teamet i Hjørring Kommunehører under Teknisk Forvaltning og stårfor udvikling, vedligeholdelse og drift afkommunens GIS-løsninger samt integra-tion til de øvrige IT- og CAD-løsninger.Det er især medarbejdere inden forplanlægning, vej- og forsyningsnettet,vand og kloak, grundsalg samt miljø ogbyggesagsbehandling, der gør brug af

data om geografien i kommunen. Skole,dagpleje- og ældreområdet er dog ogsåblevet aktive GIS-brugere inden for deseneste år, og den tendens ses over helelandet.

Som et led i kommunalreformen skalNy Hjørring Kommune, en sammen-smeltning af Løkken-Vrå, Hirtshals, Sindalog Hjørring kommuner, arbejde på at

rationalisere GIS-driften samtidig med, atbrugen af GIS skal udbygges. Det inde-bærer blandt andet en bedre styring afdatakvaliteten og større fokus på tilgæn-geligheden af kommunens GIS-data forden enkelte bruger. Hjørring Kommuneønskede at få det bedste bud på en sam-køringsplatform til henholdsvis MapInfo,AutoCAD og Microstation. Målet var atundgå en ophedet og ofte subjektivdebat om, hvad der er den rigtige mådeat arbejde med GIS og CAD på, hvilketsystem der har de fleste fordele, og hvil-ke leverandører der kan tilbyde de bed-ste priser.

Skyder genvejDet enkle svar lød ISM; IndependentSpatial Management, og forkortelsenhar i dag samlet alle tre systemer i énlogisk opbygget og lettilgængelig, data-basebaseret GIS-applikation. Teamlede-ren for Kort & GIS Bente Neerup giverher svaret på, hvorfor valget faldt påISM:

»Vi har tidligere været plaget af lidtfor meget kaos på GIS-området, og dethar stridt mod vores ambition om atgøre brugerne så selvhjulpne sommuligt. Også i relation til CAD-verdenenhvor brugerne arbejder i andre syste-mer og filformater, vil det uvægerligtkræve alt for mange ressourcer at opti-mere driften. Derfor valgte vi ISM-appli-kationen fra COWI, fordi vi derigennemkan skyde genvej til de mange nye krav,der stilles til vores håndtering af geogra-fiske data. Databaseopbygningen gørfor eksempel, at vi får langt bedre styrpå vores data, og med ISM ovenpå får viét brugerinterface, som kan integreres ialle de eksisterende program-interfaces.Det betyder, at det bliver lettere atadministrere, samtidig med at brugernekan fortsætte med at bruge de klienter,som de er vant til. Alt i alt en optimalløsning for os«, siger Bente Neerup.

Hjørring Kommune viservej på GIS-fronten

Af Jacob Lange

GIS er blevet et strategisk værktøj og en fast del af kommu-nernes IT-infrastruktur. Sådan er det også i Ny Hjørring Kom-mune, der med en banebrydende GIS-applikation har satdagsordenen for en rationel samkøring af kommunens forskel-lige GIS- og CAD-systemer.

Teamlederen for »Kort & GIS« Bente Neerup og landinspektør Jan Hvingel, begge Hjørring Kommune.

27 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

Højere datakvalitet forbrugerne

Bag ISM-løsningen står COWI og densvenske udviklervirksomhed SpatialTechnology. Hjørnestenen i løsningener, at det slet ikke er nødvendigt at væl-ge ét dyrt indkøbt GIS-system frem foret andet og dermed tvinge en lang ræk-ke medarbejdere over på en anden plat-form. ISM går nemlig på tværs af kom-munernes GIS- og CAD-systemer og gørdet samtidig muligt at læse og skrive idata fra forskellige platforme. Tidligereer GIS-dataenes og temalagenes reglerog attributter typisk forsvundet ved ensådan manøvre, og det har i praksisgjort dem værdiløse. Med ISM er detimidlertid muligt at opretholde datakva-liteten uændret og tilmed forbedre den.

Undgår religiøst valgKommunerne i Ny Hjørring Kommunehar alle brugt MapInfo som primær GIS-løsning og har dermed ikke stået overfor det ofte »religiøse« valg mellem for-skellige platforme. Til gengæld står NyHjørring Kommune i den samme situati-on som så mange andre storkommunerrundt omkring i landet, nemlig at data-kvaliteten svinger meget kommunerneimellem. Så selvom GIS-dataene pri-mært stammer fra MapInfo er der altsåstor forskel på, hvor mange attributterder er tilknyttet de enkelte datasæt,hvordan de har været kvalitetssikret, oghvor ofte de har været opdateret. Detfår Kort & GIS fremover langt nemmereved at styre.

»En ren databaseløsning til GIS villeikke have løst vores problemer til fulde,da vi også er meget afhængige af datafra AutoCAD og Microstation. ISM-applikationens brugerinterface er det,der fjerner klientafhængigheden, så vifremover kan fokusere på at sikre vores

mange forskellige brugere den bedstmulige adgang til vores data. Det gør vived at arbejde målrettet med datakvali-teten og sætte data sammen i de rigtigegrupper. Desuden ønsker vi også at øgeden tværfaglige brug af data, der tidli-gere kun har »levet« isoleret i bestemteforvaltninger. Forhåbentlig kan det væremed til at øge udbyttet af vores geogra-fiske data, også selvom de stammer fraprogrammer, den enkelte medarbejderikke har været vant til at bruge«, sigerJan Hvingel, landinspektør i HjørringKommune.

Mindre revolutionISM åbner altså for en helt ny dimensionaf arbejdet med GIS-data. For fremovervil medarbejderne i Ny Hjørring Kom-mune opleve, at systemerne smeltersammen, så det i stedet kommer til athandle om den optimale udnyttelse afde forskellige GIS- og CAD-data og ikkeså meget, hvilken platform man er vanttil at arbejde på.

»Det hele lyder meget enkelt, mendet er ofte i det enkle, revolutionerneligger. Selvom den gængse »kigge-bru-ger« ikke kommer til at opleve en helmasse forskelle i brugen af data, er ISMrent administrativt og strukturelt enmindre revolution. Vi får vendt helt opog ned på vores måde at administrereGIS- og CAD-data på og har fået denrigtige platform til at effektivisere heleGIS-området. Det er meget væsentligtfor os i opfyldelsen af de nye GIS-kravunder kommunalreformen. Vi vil ogsåfremover overtage mange flere miljø-,plan- og vejdata fra amterne, og dem vilvi selvfølgelig også tilgå via ISM«, fast-slår Bente Neerup.

■Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Fremtidens

affaldAllerede inden Rebild Kommune er

en realitet, har Støvring, Skørping

og Nørager udarbejdet en ny og

fælles affaldsordning. Det bedste

fra de tre kommuners eksisterende

ordninger er valgt ud.

Tankegang har udarbejdet et fælles

affaldshæfte for de tre kommuner.

Princippet i hæftet er, at borgerne

først og fremmest skal vide, hvad

der bliver anderledes og nyt for

dem i den nye kommune. Derfor

har hæftet et omslag med målrettet

information til hver af de gamle

kommuner. Hæftet bliver omdelt til

alle husstande i Rebild Kommune

allerede i november.

Vil du også informere om nye tiltag

på affaldsområdet så kontakt

Bolette Falbe-Hansen eller Stener

Glamann i Tankegang.

Nyt om dit affald

Ny GIS-applikation giver bedre samkøring af CAD og GIS i Hjørring Kommune.


Vejdirektoratets TrafikInformationsCen-ter (T.I.C.) samler information om trafik-situationen på det rutenummereredevejnet og vigtige lokalveje. Centret for-midler trafikinformation via www.trafik-ken.dk, telefontjenesten 1888, Tekst-TVog direkte til bilisternes navigationssy-stemer via RDS-TMC. Desuden distribu-eres trafikmeldinger til en lang rækkerelevante medier, eksempelvis lokalradi-oer og TV. Meldingerne indbefatter

aktuelle trafiksituationer som f.eks. uheldeller kødannelser, vejarbejder og andreplanlagte aktiviteter på vejene, vejr ogføre.

P.t. bygger en del af de trafikinforma-tioner, som Vejdirektoratet distribuerervia T.I.C., på indberetninger fra amterneom vejarbejder og andre planlagte akti-viteter, der påvirker trafikafviklingen påde nuværende amtsveje. T.I.C. er såledesi dag i stand til at dække vej- og trafiksi-

tuationen på hele landets overordnedevejnet.

Kommunalreformen giver nyetrafikopgaverKommunalreformen reducerer vejmyn-dighederne fra tre niveauer til to. Ansva-ret for godt 2.000 km af de nuværende10.000 km amtsvej overtages af Vejdi-rektoratet, mens hele 8.000 km rute-nummereret vejnet overgår fra amternetil kommunerne. I stedet for hovedsage-ligt at have samarbejdet med de 13amter vil Vejdirektoratet pr 1. januar2007 få 98 nye samarbejdspartnere,kommunerne. Både Vejdirektoratet ogkommunerne står dermed overfor nyecentrale udfordringer.

Kommunerne får alle en større ellermindre bid af det rutenummererede vej-net, hvor trafikmængden er 3-4 gangestørre end på de nuværende kommune-veje. Der er fokus på miljø, krav til infra-struktur og trafikafvikling, skoleveje ogtrafiksikkerhed. Med overtagelsen afamtsvejene vil kommunerne såledesskulle varetage helt nye opgaver indenfor trafikinformation, trafikledelse ogfremkommelighedsplanlægning. Sam-

Af Helene Cecilie Kærsgaard, projektleder, i Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter

Vejdirektoratet har udviklet et koncept for eksterne partersdirekte indmelding af vej- og trafiksituationer til TrafikInfor-mationsCentret. ITsystemet TrafikMan muliggør effektivt sam-arbejde om trafikinformation på tværs af myndigheder. Der erdels igangsat samarbejder i forbindelse med kommunalrefor-men og kommunernes nye opgaver inden for trafikinformati-on og trafikledelse, dels i forbindelse med udviklingen af nyefælles webportaler i Hovedstadsområdet og i Trekantområdet,hvor al trafikinformation fremover skal være at finde samletpå ét sted.

Digitalt samarbejde om trafikinformation Digitalt samarbejde om trafikinformation

Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter erbemandet 24 timer i døgnet alle årets dage.


menholdt med vores viden om, at densamlede trafik i Danmark er steget medca. 30 % siden 1990 og fortsat stiger,medfører det, at arbejdet med trafikkeni kommunerne efter kommunalreformenvurderes at stige med i gennemsnit 30-40 %1).

Det er vigtigt at gribe de nye opgavermed trafikken rigtigt an fra starten, såressourcerne udnyttes bedst muligt ogniveauet opretholdes og forbedres i taktmed udviklingen.

TrafikinformationTrafikanter og en lang række medier, derer bindeledet ud til trafikanterne, for-venter at få information om forhold, derhar betydning for trafikafviklingen påderes rute eller i deres lokalområde. Detbliver fremover kommunernes ansvar atinformere om aktiviteter, der foregår pådet overordnede vejnet – dvs. primærtpå ruterne og andre store kommunevejemed betydelig trafik (indfaldsveje,omfartsveje mm).

For at beholde det nationale overblik iT.I.C. og fortsat kunne informere trafi-kanterne på et tilfredsstillende niveau,skal der kunne bygges på indberetnin-ger for det vejnet, kommunerne overta-ger. Det er derfor nødvendigt for T.I.C. isamarbejde med de nye kommuner atkomme udfordringerne i møde alleredenu.

TrafikManVejdirektoratets tilbyder at implemente-re ITsystemet TrafikMan i kommunerne,så vejarbejder og andre situationer med

indflydelse på trafikken kan indmeldesdirekte til T.I.C.s database.

TrafikMan er et enkelt og brugerven-ligt redskab, som giver kommunernemulighed for at informere hurtigere ogbredere end via de vante kanaler. Mel-dingerne kan lægges i systemet, så snartaktiviteterne og tidspunkter for opstartog afslutning er kendt. Det er let atstedfæste præcist på systemets kort ellervia adresselisterne. Brugeren bliver gui-det gennem indmeldingen (hændelse,problem, henstillinger, restriktioner, tids-bestemmelse, stedfæstelse), så ingenvigtige oplysninger bliver glemt. Trafik-Man vil desuden lette informationsarbej-det, da den ansvarlige i kommunen kun

skal melde om den trafikale situation étsted, kan melde til alle på én gang ogaltid vil have et godt overblik over bådefremtidige og aktuelle aktiviteter på vej-nettet.

Meldingerne, som kommunernelægger i systemet, bliver vist direkte påtrafikken.dk, og umiddelbart efter ind-meldingen udnyttes også T.I.C.s øvrigesystem til formidling af trafikinformationhelt automatisk, så alle relevante medierog berørte trafikanter får hurtigst muligtbesked. Systemet kan desuden sættesop så alle informationer på samme tiddistribueres via vejmyndighedens egenhjemmeside.

Her er zoomet ind på Aalborg på trafikken.dk. Web-kameraer og aktuelle vejarbejder er valgt til under»Generelle temaer«. Screendumpet viser oversigtskortet, en af Aalborg Kommunes egne vejarbejdsmel-dinger og et web-kamera.

➜

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

[email protected] · www.eurostar.as

Afdeling ØstTigervej 12-14, 4600 Køge

Telefon 58 36 00 99

Telefax 58 36 10 99

ww

w.c

olla

bor

atio

n.d

k

Afdeling NordIndkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 98 98 00 29

Telefax 98 98 00 69

Afdeling SydNyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Telefon 62 24 44 04

Telefax 62 24 44 65

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former

• Råmaterialer

• Behovsspecifikke løsninger

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikkebare ord – det er handlingEurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder iDanmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i denenkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . .


Det koster ikke noget at få TrafikMan-systemet leveret, installeret og videreud-viklet, men kommunen bidrager med etmindre beløb til support og drift afsystemet og betaler selv kortlicens.

Systemet er afprøvet inordjysk samarbejdsprojektTrafikMan er gennem et par år blevetafprøvet og videreudviklet via et samar-bejdsprojekt mellem Aalborg Politi, Aal-borg Kommune, Nordjyllands Amt ogVejdirektoratet. Resultatet af samarbejds-projektet er et eksempel på, hvordan enrække offentlige myndigheder kanarbejde sammen og via digital teknikskabe en mere effektiv informationsfor-midling og bedre trafikantservice tilgavn for borgerne. Ved samarbejdetoptimeres arbejdsgangene for alle invol-verede parter, man undgår forstyrrendeog tidskrævende mellemled, og kom-munikationsgangene mellem de to par-ter og til medierne og trafikanter sikres.

Samtidig udnytter man T.I.C.s effekti-ve system til formidling af trafikinforma-tion. T.I.C.s videreformidling af kommu-nernes trafikmeldinger gør, at trafikan-terne via T.I.C.s informationskanalerbåde kan søge trafikinformation indenen planlagt tur og under turen. En velin-formeret trafikant formodes at bevægesig bedre og sikrere i trafikken, og set iet større perspektiv vil en optimal vare-tagelse af de nye trafikopgaver i kom-munerne derfor både betyde øget trafik-sikkerhed og bedre fremkommelighed i

området. Samtidig vil et bredt samarbej-de mellem T.I.C. og kommunerne viaTrafikMan sikre et nationalt overblik oversituationen på vejnettet og ensartet let-tilgængelig information til trafikanterne– på tværs af kommunegrænser og uan-set hvor i landet de færdes.

Nye fælles trafikportalerPga. de stigende trængselsproblemer erdet blevet nødvendigt at tænke utraditi-onelt og samarbejde på tværs af trafik-former for at kunne informere trafikan-terne målrettet. Nye fælles trafikportalerer under udvikling, hvor formålet er vedkoordineret og lettilgængelig informati-on at give trafikanter og rejsende detoptimale overblik over transportsyste-met i sin helhed og mulighed for atsøge information om alle transportmid-ler samlet ét sted. TRAFIKinfo er et sam-arbejdsprojekt i Hovedstadsområdetmellem Frederiksberg og KøbenhavnsKommuner, DSB, DSB S-tog, Banedan-mark, Ørestadsselskabet, HUR, Køben-havns Politi og Vejdirektoratet. Al rele-vant og aktuel information om mulighe-der for transport, uregelmæssigheder,optimale ruter osv. skal være at findesamlet på et særligt trafiksite for Hoved-staden, som skal integreres under trafik-ken.dk. Et andet formål med TRAFIKin-fo-samarbejdet er at få flyttet mestmuligt trafik fra vejene over i det kollek-tive system samt øge andelen af kombi-nerede ture, hvor individuel og kollektivtransport forbindes.

Det nye TRAFIKinfo-site lanceres påtrafikken.dk i begyndelsen af 2007.

Et lignende samarbejde er underopstart i Trekantområdet, som er et væs-entligt trafikalt knudepunkt for bådenational og international trafik. Kommu-nerne i området og Vejdirektoratet er iførste omgang ved at etablere en fællesportal for vejtrafikken med vejarbejder,planlagte begivenheder, trafikmeldinger,vintertrafikinformation og samkørsels-pladser samt en side dedikeret til gods-transport.

Trafikportalen for Trekantområdetventes at være klar i midten af 2007, ogprojektet udvides med informationer forden kollektive trafik i en efterfølgendefase.

Implementeringen af TrafikMan i depågældende kommuner er en væsentligforudsætning for disse projekters gen-nemførsel.

Trafikinformation på tværsNye teknologiske muligheder, konstantstigende trafik og øgede krav til bruger-orienteret service gør, at der er bådebehov for og mulighed for en sammen-hængende strategi for trafikinformationpå tværs af myndigheder og geografi.Dette kan med stor fordel tænkes ind ikommunalreformen fra starten. Proces-sen åbner mulighed for et styrket samar-bejde mellem kommuner og Vejdirekto-rat – og for via TrafikMan at koordinerehele landets trafikinformation i T.I.C. Tra-fikanterne ønsker kun at søge trafikinfor-mation ét sted og skelner ikke mellemvejenes forskellige status som henholds-vis kommuneveje og statsveje. I fremti-den skal fokus ligge på vejnettet somhelhed, trafikanterne skal i centrum vedensartet og samlet, lettilgængelig ogopdateret information, og opgaverne iden sammenhæng må fordeles så deinvolverede parters ressourcer og kom-petencer udnyttes bedst muligt.

Mere informationFor yderligere information om T.I.C. ogom samarbejdet med kommunerne ogde fælles trafikportaler kontakt HeleneCecilie Kærsgaard på [email protected] ellertelefon 33413416.

Kilde: 1) Kommunal Vejforvaltning 2007 – efter kom-

munalreformen – Et inspirationsnotat. Kanfindes ved at bruge søgefunktionen påwww.vejsektoren.dk

■

Vejarbejde på Slotherrensvej.


»En borger ringer og klager over mang-lende fejning i Adamsgade, som er enkommunevej. Du lover at viderebringeklagen og vil efterfølgende give beske-den videre til det ansvarlige distrikt. Slåop hvilket distrikt, du skal ringe til underKvikinformation i vejman.dk. Hvilketdistrikt?«

Denne lille opgave blev blandt flereandre stillet på en workshop omvejman.dk med deltagelse afmedarbejdere fra amter,kommuner og Vejdirektora-tet.

Men snart er det alvor.Borgere vil banke på dørentil en række nye vejforvaltnin-ger - omfattende 98 kom-muner og Vejdirektoratet -med større krav til den servi-ce, som forventes leveret.

To systemer smeltessammenDen nye virkelighed der træ-der i kraft ved årsskiftetmedfører, at Vejdirektoratetsto digitale vejforvaltningssy-stemer VIS og VEJMAN

smelter sammen til ét system:vejman.dk.

VIS – Vejsektorens InformationsSy-stem – er udviklet og anvendt af amter-ne og Vejdirektoratet som en fælles vej-,trafik- og uheldsdatabank. VEJMAN erudviklet til kommunernes tekniske for-valtninger og bygger på et samarbejdemellem Vejdirektoratet og ca. 1/3 af lan-dets kommuner.

Igennem en årrække har der værettradition for at anvende forskellige vejfor-valtningssystemer i henholdsvis statsligt,amtsligt og kommunalt regi. Men medde nye storkommuner ændres behove-ne, idet mange kommuner ud overderes traditionelle trafikveje også overta-ger ansvaret for de større veje.

En naturlig konsekvens af denneudvikling har fra Vejdirektoratets sideværet at arbejde hen imod et fællessystem, der dels kan håndtere alle typeraf veje og dels understøtter det fremtidi-ge samarbejde mellem vejbestyrelser,herunder samarbejdet mellem Vejdirek-toratet og kommunerne. Denne virkelig-hed danner baggrund for vejman.dk,hvor data og applikationer samles i étwebbaseret system.

Det store arbejde med at fusionere deto systemer har været en god anledningtil at kigge på de arbejdsprocesser og dekrav, som den moderne bruger har til etvejforvaltningssystem.

Her har det været af afgørende betyd-ning at koble en fokusgruppe på specifi-kationsarbejdet. Fokusgruppen består aferfarne medarbejdere fra både stat,amter og kommuner og har haft meget

stor indflydelse på de specifika-tioner, der udgør fundamentetfor brugerfladen i vejman.dk.

En vigtig ting, som fokus-gruppen har peget på, er at fåsystemet gjort mere tilgænge-ligt, så også den lejlighedsvisebruger kan trække på data.Fokusgruppen har også pegetpå behovet for at gøre syste-merne mindre registeroriente-rede, og ikke mindst at få vej-forvaltningsdata præsenteretpå kort.

Nye formidlingsformerTraditionelt er vejforvaltnings-systemer registerorienterede

Nyt værktøj til fremtidensdigitale vejforvaltning

Af Paul Stühler, projektleder, Vejdirektoratet

vejman.dk er et webbaseret vejforvaltningssystem, der udvik-les af Vejdirektoratet. Det bygger på erfaringer og data fra tonuværende systemer og udvikles til at kunne bruges af andreend fagfolk.

Skadespoint beregnet i vejman.dk/belægningsoptimering er en del af bag-grundsmaterialet når rapporter om f.eks. Målrettet vejvedligeholdelse skaludarbejdes.


og præsentationsformerne er som regelcentrerede om tabulære datavisninger.Kort og GIS har så været et appendiks,som er forbeholdt de få tekniske bruge-re. Det er vores opfattelse, at dette forholdhar afskrækket en række brugere fra atanvende vejforvaltningssystemernesdata i bredere sammenhæng. Disse forhold søger vi at løse på en nyog alternativ måde. For at sikre tilgæn-gelighed til vejman.dk har vi introduce-ret en række målrettede brugeruniver-ser, der understøtter behovene hos deforskellige typer af brugere - lige frasagsmedarbejderen over den tekniskechef til politikeren. For at skabe øget for-ståelse og anvendelsesmuligheder, harvi udvidet de basale formidlingsformerved at præsentere alle data valgfrit bådepå tabelform og på kort.

Med disse forholdsvis enkle virkemid-ler opnår vi, at vejforvaltningsdata kanfå en bredere anvendelse, så også denikke teknisk-faglige bruger kan få glædeaf data.

Det betyder, at medarbejderne vedkvikskranken – som i det indledendeeksempel – vil kunne trække på data fravejman.dk.

Udover at se vejman.dk som et vejfor-

valtningssystem er det også starten pået vejforvaltningsnetværk, hvor data-samlinger lagres et centralt sted, menhvor anvendelsen foregår i de lokale tek-nisk-faglige systemer.

Fordelen er indlysende, idet mananvender samme datagrundlag i demange forskelligartede opgaver, som envejforvaltning løser.

Centralt led i digitalvejforvaltningDet første modul i vejman.dk-familiensom er klar til at blive taget i brug, ervejman.dk/belægningsoptimering.Systemet er et centralt led i digital vej-forvaltning, idet det medvirker til atplanlægge og prioritere vejvedligehol-

Kom til Atkins...... før du kommer til kort

Atkins tilbyder databehandling og analyse af alle typer stedfæstede data, samt implementering og drift af professionelle GIS-løsninger. Gennem adskillige GIS projekter har Atkins opnået stor erfaring og viden inden for især udvikling og opsætning af interaktive WebGIS løs-ninger, Asset Management systemer til brug for infrastrukturforvaltere, indsamling og formidling af både nationale og europæiske miljødata på miljøportaler og udførelsen af GIS analyser på data til brug i den fi nansielle sektor.

Via et velfunderet og bredt samarbejde med både nationale og inter-nationale dataleverandører sikrer Atkins en hurtig og sikker adgang til en lang række af geodata igennem vor korttjeneste.

Mød Atkins på Kortdage 2006 til en snak om dine behov og vores løsninger.

Atkins er en international rådgivningsvirksomhed med danske kontorer i København, Århus og Esbjerg.

Kontakt os:Atkins Arne Jacobsens Allé 17 2300 København STlf. +45 8233 9000 Fax +45 8233 9001 [email protected] Skop, Direktør for GIS, direkte tlf. +45 8233 9448

TGS

GRO

UP

28.0

91

Mød os på Kortdage 20066.-8. november i Herning

gis.atkins.dk www.atkins.dk

vejman.dk er en fusion af VIS og VEJMAN.

➜


delsen ud fra fastlagte strategier, så bud-gettet kan anvendes optimalt. Optime-ringen i det nye modul resulterer i vedli-geholdelsesforslag, der sikrer en ensartetvedligeholdelsesstandard.

Kommuneveje og amtsveje er somregel meget forskellige i deres opbyg-ning og nedbrydes af samme årsag ogsåefter forskellige mønstre. Det nye modultil belægningsoptimering er derfor base-ret på to forskellige nedbrydningsmo-deller som grundlag for beregningerne.

Med modulet kan belægningstilstan-dens udvikling simuleres for en årrækkeud i fremtiden og anvendes som doku-mentation i en vurdering af fremtidigebudgetbehov. Ud fra forskellige budget-niveauer kan der gennemføres konse-kvensanalyser som viser, hvordanbelægningstilstanden ændres i de kom-mende år. Systemet kan også bestemmeet budgetniveau, som fastholder engiven tilstand på vejnettet.

Håndtering afnaboservicesagerEt andet modul der vil indgå ivejman.dk, er et system til håndtering afnaboservicesager. Systemet er udvikletaf Vejdirektoratet i samarbejde medamterne. Vejdirektoratet har været påbesøg i amterne for at indsamle nabo-servicedata (deklarationer) vedr.adgangsforhold, byggelinier, oversigts-

forhold mv. for de godt 2000 km amts-veje, som Vejdirektoratet overtager fraamterne. Disse data er sammen med til-svarende naboservicedata for det eksi-sterende statsvejnet efterfølgende blevetskannet og bearbejdet. Første udgave afvejman.dk/naboservice systemet kansåledes håndtere adgangsforhold, byg-gelinier og oversigtsforhold.

Foruden naboservicedata indgåroplysninger fra en lang række systemer(f.eks. Digitale Grundplaner (DGP),Offentlig Informationsserver (OIS),matrikelregister, ESDH og Ortofoto).Dermed skabes ét samlet system, somsagsbehandleren kan arbejde i og somsikrer sammenhæng mellem data. Syste-met gør det f.eks. muligt på forskelligmåde at søge på en række oplysningeromkring adgangs-, byggelinie- elleroversigtforhold og derpå få vist søgere-sultaterne på et kort eller i tabelform,ligesom der via systemet er direkteadgang til de skannede data. Systemetsikrer således et pålideligt administrati-onsgrundlag i forbindelse med behand-ling af naboservicesager.

Overblik over data til vejdriftHvis en kommune har en funktionskon-trakt, hvor en entreprenør vedligeholderstørre dele af kommunens vejnet overen længere årrække, kan vejman.dk

medvirke til at give det nødvendigeoverblik både i udbudssituationen og iselve kontraktforløbet. I udbudssituatio-nen kan der gives en oversigt over arbej-dets mængde og omfang fordelt påvejtyper og vejklasser – f. eks. vejarealer,længder af kantsten, striber, belægnin-ger mv. Der kan også gives en status påvejenes tilstand på udbudstidspunktet –både på enkelte veje og på hele vejnet-tet. I funktionskontraktens forløb vurde-res vejenes tilstand løbende og registre-res i vejman.dk. Disse tilstandsregistre-ringer giver både overblik over, hvordansituationen på vejene udvikler sig ogmulighed for at holde øje med, at funk-tionskontraktens krav bliver opfyldt.

I vejman.dk bliver det på sigt muligtat gruppere kommunens veje og angi-ve, om de er en del af en funktionskon-trakt eller en partneringaftale. Dennegrupperingsmulighed kan være megetanvendelig i kommuner, hvor det kun eren del af vejnettet der indgår i en funkti-onskontrakt, og hvor kommunen derforselv skal sørge for vedligeholdelse af detøvrige vejnet. Dels får kommunen entydelig registrering af, hvilke veje der erunder kontrakt og hvilke, der ikke er.Dels kan vejman.dk/belægningsoptime-ring køre traditionelle belægningspriori-teringer på de øvrige veje.

Åbne snitflader ogserviceorienteret arkitekturvejman.dk baserer sig på åbne snitfladerog en serviceorienteret arkitektur. Dettebetyder, at systemet kan integreres medbåde lokale og nationale datasamlinger,og at man får mulighed for at åbne opfor vejdata og bygge services rettet modborgerne og virksomhederne via Inter-nettet. For eksempel kan vejbestyrelsenlægge informationer om stisystem, tra-fiktal og støjforhold m.m. ud til borger-ne via Internettet. Disse forhold er oftevæsentlige, når man kigger efter en nybolig, men er i dag ikke altid lette at fået overblik over.

Det eksisterende VEJMAN og VIS vilforsat være i brug i nogen tid endnu,men sammenlægningsarbejdet er i fuldgang og baseres bl.a. på de erfaringer,som Vejdirektoratet har fået sammenmed Bornholms Regionskommune, hvorman har samlet hele vejnettet fra de femtidligere kommuner og amtet i énløsning. Første version af et samletvejman.dk vil være klar til brug, nårkommunalreformen træder i kraft 1.januar 2007.

■

Sk

I vejman.dk er bådekort- og listevisningstandard.

Der er øget behov for kort og GIS-løsninger i de nye kommuner, så fl est mulige medarbejdere får adgang til GIS og kort i deres daglige sagsbehandling. Vi har løsninger til alle grene af den offentlige forvaltning.

COWI imødekommer behovene med:

• Landsdækkende ortofotos (DDO®)• Landsdækkende højdemodeller (DDH®)• Georefererede skråfotos• 3D bymodeller og visualiseringer• WMS/Internetservices• Integration af GIS- og CAD systemer (ISM og DANDAS) • WebGIS og MobilGIS • MapInfo-løsninger• GIS kurser

Skråfoto over dele af Carlsberg Bryggeri

Nye kommuner, nye kort og GIS-løsninger

COWI Lyngby45 97 22 11

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Silkeborg87 22 57 00

COWI Århus87 39 66 00

COWI Vejle76 42 64 00

COWI Odense63 11 49 00

www.cowi.dk/kortwww.cowi.dk/gis

Ortofoto

3D bymodel


I Viborg Amt anvendes data fra vand-løbsstationer til forvaltning af en rækkeopgaver, der efter strukturreformenovergår til de nye kommuner. I daganvender amtet aktuelle vandstandsdata

til at beslutte, hvornår det er optimalt atgennemføre grødeskæring, som led iden regulativbestemte vandløbsvedlige-holdelse. Som følge af Lov om miljømål(implementering af vandrammedirekti-

vet) forudses det, at der vil opstå behovfor ændret vandløbsvedligeholdelse, forat miljømålene kan opfyldes i mangevandløb. Modellen fra Viborg Amt vilderfor med fordel kunne implementeresi de nye kommuner. I det følgendebeskrives hvordan online data, sammen-holdt med historiske data og målsætnin-ger, anvendes i den digitale forvaltning iViborg Amt.

Både miljøet og afledning afvand skal tilgodesesVandløbslovens formål er at sikre at etvandløb kan bruges til afledning af vandunder hensyntagen til miljømæssigekrav til vandløbskvaliteten. Efter 2009fastsættes miljømål for vandløb i vand-planen, der udarbejdes med hjemmel imiljømålsloven. Opmærksomheden omkravene til vandløbskvaliteten har væretstigende gennem de seneste år, og ten-densen vil formentlig fortsætte, såledesat vandløbene kommer til at leve op tilvandplanernes miljømål.

For at kunne tilgodese miljøet i størstmulig udstrækning inden for rammerneaf vandløbsregulativerne, kan det derforvære nødvendigt at reducere vandløbs-vedligeholdelsen og i stedet vedligehol-de efter behov. På den måde sikres dettillige, at der ikke anvendes flere midlertil vedligeholdelsen end der er behovfor. Samtidig kan det være nødvendigtløbende at ændre vedligeholdelsespla-nen i takt med at nye erfaringer hentes,som det er beskrevet i Skov- ogNaturstyrelsens udkast til rapporten:Udarbejdelse af vandløbsregulativer, sep-tember 2006. Udkast til rapporten liggerpå styrelsens hjemmeside og her stårbl.a.

Tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig ved-ligeholdelse er en løbende proces hvor deindhentede erfaringer det ene år benyttestil at foretage justeringer. Regulativets

Vandløbsvedligeholdelse:

Optimering med digitaleonline data

Af Rolf Christiansen, Viborg Amt, Naturkontoret, Klaus Schlünsen, Orbicon, Vandressourcer & Råstoffer og Ole Smith, Orbicon, Vandressourcer.

Planlægning af grødeskæring i vandløbene efter behov kansikres gennem automatisk overvågning af vandstanden. Dettegavner miljøet og kan betyde reducerede omkostninger tilvandløbsvedligeholdelsen.

Viborg Amt – overblik over vandstanden på en given dag.


bestemmelser bør derfor angive noglerammer hvor det er muligt at foretagejusteringer i f.eks. anvendelse af grej,udførelsestidspunkt, metode osv.

I Viborg Amt anvendes data fra vand-løbsstationer, historiske som aktuelle, tilforvaltning af vandløbsopgaver. Onlinedata præsenteret via Internettet indgårbl.a. i amtets vurderinger af hvornår derskal foretages grødeskæringer.

Hvad er en onlinevandstandsstationOnline adgang betyder, i bogstaveligsteforstand, adgang til nye opdateredeinformationer om den aktuelle vand-stand, når det ønskes.

I Viborg Amt registreres vandstandeni vandløbene med en given frekvens vedhjælp af dataloggere, eksempelvis hvert15. minut og overføres til Amtet viamobiltelefon, når der er behov for det.Det kan typisk ske 1 gang i døgnet elleroftere om nødvendigt.

Registreringen sker med måleudstyr ifelten, data overføres via mobilnettet ogdata sendes videre til ønsket web-server.Alt dette foregår automatisk.

Så snart data er overført fra vandløbs-stationerne er de til rådighed for amtet,idet der automatisk genereres en kurve,der viser vandstandsvariationen for f.eks.de seneste 30 dage.

Stationerne er placerede i vedligehol-delsesmæssige følsomme strækninger,som samtidig er repræsentative for hele- eller dele af vandløbene.

Online information sikrerrigtige beslutninger

Vandløbsvedligeholdelsen er fastlagt ivandløbsregulativer, der beskriver vedli-geholdelsens udførelse og intensitet.Vedligeholdelsen skal samtidig tilrette-lægges på en sådan måde at den tilgo-deser de målsætninger, der er fastsat forat sikre gode betingelser for planter ogdyr.

I grødesæsonen starter dagen forvandløbsfolkene i amtet typisk med atgå på Internettet og checke den aktuelle

vandstand. Vandstanden og udviklingenden sidste uge sammenholdes mednedbørsprognosen for den kommendeuge og med regulativernes krav til vedli-geholdelsen. Fra stationen ved manhvornår de afvandingsmæssigt kritiskevandstande indtræder på strækningen,og kurvens hældning, som skyldes grø-devæksten, er med til at forudsige hvorlænge der vil gå før grødevæksten kanforventes at blive årsag til kritiske vand-stande.

Vandstanden i Sjørring Sø Kanal, Viborg Amt

➜

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk


Den aktuelle vandstand kan sammen-lignes med historisk statistik, som ogsåer tilgængelig via Internettet. Amtet kanpå den måde vurdere om en hændelse

er usædvanlig eller ofte forekommende.Historiske data giver desuden mulig-

hed for at vurdere effekten af en grøde-

skæring. Ligeledes er det muligt at seden efterfølgende påvirkning som følgeaf fornyet og måske oven i købet øgetgrødevækst.

Med denne viden i bagagen kan amt-et tage stilling til, om tidspunktet eroptimalt for grødeskæring, eller om detbør og kan udskydes. For tidlig grøde-skæring kan betyde øget genvækst ogdermed omkostninger til ekstra skærin-ger. For sen grødeskæring kan medføreoversvømmelser.

Adgang til »friske« vandstandsdata fravandløbene gør det således muligt atoptimere vandløbsvedligeholdelsen. Nårvandløbene kan tilses fra skrivebordetspares der tillige en del tid og kørsel tiltilsynet.

Information til lodsejereIdet vandstandsdata præsenteres påInternettet er de ikke kun til rådighed formyndighederne men også for borgerne.

Det er Viborg Amts erfaring, at enlodsejers bekymring på grund af for-højet vandstand ofte afhjælpes, når derer direkte adgang til både nye og ældredata. Eksempelvis kan den aktuellevandstand vise sig at være væsentliglavere end skønnet i marken. Vandstan-den kan også være på vej ned og»faren« drevet over. Det betyder at amt-et undgår unødige opringninger frabekymrede eller utilfredse lodsejere.

Øvrig anvendelse af onlinedataOnline registrering kan med fordelanvendes til andet end vandstandsregi-strering. Online overvågning af iltind-hold og temperatur i vandløb og søer,giver aktuel viden om effekten af kunstigiltning i amtets søer.

Andre anvendelsesområder er onlineregulering af vandstand og vandføring,samt styring af udpumpninger for over-holdelse af mindste vandføringer. Dissereguleringer sker i dag som følge af kravopstillet af amterne, for at sikre en»bæredygtig« vandføring og vandstandi vandløb og søer, til gavn for bådemennesker og miljø. Flere af disse opga-ver overgår også til kommunerne efterstrukturreformen.

■

Målestation til overvågning af vandløb, Viborg Amt.


Hurtig og effektiv

Oprensning af forurenet jord og vand

Renser til under dedanske

kvalitets-kriterier

Udviklet i USA hvor et utal af

referencer dokumenterer

effekten

KøbenhavnTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅrhusTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

In Situ Thermal Desorption (ISTD)> Jordopvarmning med varmelegemer> Oprensning både over og under grundvandsspejlet> Effektiv også i lavpermeable aflejringer

> Lave slutkoncentrationer for alle forureningstyper

Oprensningen tager kun nogle få måneder


På Miljøministeriets konference om rot-ter i november sidste år var et af bud-skaberne, at bekæmpelsen af rotterkræver bedre it-værktøjer. Omkring elek-tronisk indberetning fastslog Miljømini-steriets rottekonsulent Peter Weile, atindsatsen mod rotternes fremmarch kanstyrkes af et digitalt værktøj, som under-

støtter dokumentation og arbejdsgangeog fremmer dialogen mellem borger,forvaltning og firmaet, der bekæmperrotterne.

Med konferencens budskab i bagho-vedet og med løbende sparring fra PeterWeile begyndte Carl Bro i dialog medGentofte Kommune og Mortalin at

udvikle et nyt redskab til kampen modrotterne.

Målet var at skabe et brugervenligt it-værktøj, der både kan koordinere hen-vendelser fra borgerne, hurtigt give rot-tebekæmperen besked om nye rotte-fund og samtidig sikre, at forvaltningenoverholder sin notatpligt. En forudsæt-ning fra begyndelsen var at undgå, atkommunen skal ud og investere i specielsoftware for at bruge programmet.

Borgerens indsats erafgørendeIfølge Miljøstyrelsen er antallet af anmel-delser af rotter til kommunerne stegetkraftigt i de senere år fra cirka 100.000til 130-140.000 årligt, men bestandenaf rotter er formentlig steget betydeligtmere.

Af Ulla Dreehsen, sektionsleder i Gentofte Kommune, seniorkonsulent Anders Humle og konsulent Rikke Hansen, begge Carl Bro

Nu bekæmpes rotterneonlineNu bekæmpes rotterneonline

To kan blive til 850 på bare ét år: Landets kloakker dannerhjemsted for et stadig stigende antal rotter. Udgangspunktetfor en bedre indsats over for de plagsomme gnavere er etdigitalt værktøj, der kan hjælpe kommunen til at lokalisere rot-terne og koordinere tiltagene, så kampen mod problemet kanmålrettes

Bekæmpelsen af rotter bliver først rigtig effektiv,når der er tæt dialog mellem borger, forvaltningog bekæmpelsesfirma. Foto: Miljøstyrelsen v. rot-tekonsulent Peter Weile.


Hvis indsatsen mod rotterne skal styr-kes, er det vigtigt, at borgerne eropmærksomme på det stigende pro-blem og hjælper myndighederne ved atanmelde ethvert fund af eller spor efterskadedyrene. Ganske vist har borgereog virksomheder pligt til at anmelde rot-terne, men det skal samtidig også værelet at kunne aflevere en anmeldelse –først hvis borgerne oplyser om alle fundaf de plagsomme gnavere, kan bekæm-pelsen blive rigtig effektiv.

Løsningen er blevet RotteWeb 2.0,der gør det nemmere for borgerne atinformere myndighed og rottebekæm-per og enklere for myndigheden atbehandle en indberetning og hurtigtsætte en indsats i gang.

Systemet bruges allerede i dag i flerekommuner, blandt andet i GentofteKommune.

Anmeldelse uden foråbningstidenMed det nye program kan en borger iGentofte Kommune anmelde et fund afrotter ved at ringe til kommunen, somindtaster anmeldelsen i systemet. Ellerhvis borgeren finder det nemmere oghurtigere – for eksempel uden for kom-munens åbningstid – kan hun/han overinternettet selv indtaste sin observation isystemet.

Sagsbehandleren eller borgeren bliveraf systemet mødt af en formular, hvorman angiver, hvad der er blevet obser-veret (rotter indendørs, rottehuller, ned-sunkne fliser og en række andre mulig-heder er beskrevet i formularen). Nårformularen afsendes, bliver observatio-nerne registreret i en database, og fordiprogrammet er web-baseret kan derautomatisk afsendes e-mails til de rele-vante personer i kommunen og hos rot-tebekæmperen.

Gentofte kommune kan løbende føl-ge med i, hvilke rotteanmeldelser der erindløbet, og hvor hurtigt rottebekæm-peren følger op på sagerne.

Installation af computer med inter-netadgang i rottebekæmperens bil er envigtig del af udviklingen af systemet, dadet giver kommunen mulighed for onli-ne at følge status på en anmeldelse.

Overblik og dokumenteretbekæmpelseDet er vigtigt, at myndighederne kanfølge indsatsen fra de firmaer, der stårfor den konkrete opgave med atbekæmpe rotterne. Cirka 85 procent afkommunerne benytter sig af private fir-maer i kampen mod rotterne, men endel bekæmpelsesfirmaer glemmer ofte

at afrapportere for eksempel defekte klo-akledninger til myndighederne. Hvisden defekte kloakledning ikke repareres,er udlægning af gift eller opsætning affælder ikke nok, for der vil hurtigt kom-me nye rotter til.

I sin sagsbehandling registrerer rotte-bekæmperen, hvad der er gjort for atafhjælpe problemet, af hvem og hvor-når, ligesom han kan notere, hvor der eropsat fælder, udlagt gift og ført tilsyn.Dermed kan kommunen sikre sig, atindsatsen er målrettet, og den har sam-tidig overblikket til at fortælle utålmodi-ge borgere om, hvorvidt der er blevetfulgt op på deres anmeldelse.

Gentofte Kommune har desudenintegreret RotteWeb 2.0 med GIS-løsningen CBkort for at få overblik overden geografiske placering af anmeldel-serne og kunne sammenholde oplysnin-gerne med information om kloaknettetog for eksempel fødevareproducerendevirksomheder.

Sikkerhed for kvalitetssikringFor Gentofte Kommune har det væretvigtigt at få et værktøj, der kan kvalitets-sikre rottebekæmperens arbejde. Kom-

Platinvej 59 • 6000 Kolding • Tlf. 75 53 02 55 • Fax 75 50 33 [email protected] • www.fj-soendergaard.dk

➜


munen stiller blandt andet krav om, atalle indendørs anmeldelser besøgessamme dag, så fejlfinding kan ske såhurtigt som muligt.

Findes der fejl, giver rottebekæmpe-ren en henstilling om udbedring, samtdato for kontrolbesøg.

Ved andre sager skal rottebekæmpe-ren have aftalt besøg med anmelderensenest dagen efter.

Efter besøget printer RotteWeb 2.0 enrapport direkte fra rottebekæmperensbil til anmelderen.

Alle disse data har kommunen direkteadgang til og kan så løbendesikre, at tilbudsgrundlaget forkontrakten med rottebekæm-peren overholdes.

Korrekt valg af gift erafgørendeKommunen har også brug foret overblik over, hvad der bru-ges af gift i kampen mod ska-dedyrene. Det voksende pro-blem med rotter, der er blevetresistente over for de i dagkendte gifte, understreger vig-tigheden af at få bedre fokuspå valg af gift og giftmæng-der.

Formularerne i RotteWeb2.0 kræver, at rottebekæmpe-ren i forbindelse med sin ind-sats registrerer type ogmængde af gift, så forvaltnin-gen dels kan holde øje med,

hvor megen rottegift der anvendes ikommunen, og dels at der ikke brugesskrappere gift, end hvad opgavenkræver.

Det sidste er nødvendigt for, at kom-munerne kan leve op til Skadedyrslabo-ratoriets og Miljøstyrelsens resistensstra-tegi om at anvende det svageste middelførst.

Hvis dette ikke sker, kan det betyde,at der hurtigere indtræder resistens i enrottebestand. Man afskærer sig medandre ord nu og i fremtiden fra atanvende de svagere midler.

Den årlige indberetning erklar

Det handler om at få et overblik overindsatsen mod rotterne og sikre, at

bekæmpelsen bliver mestmulig effektiv.

De statistikker og rappor-ter, som systemet kan gene-rere på baggrund af alle ind-meldinger fra borgere ogrottebekæmpere (registrere-de tilsyn, fælder og gift-mængder), kan bruges afmyndighederne til at evalue-re indsatsen.

Samtidig har kommunenhermed også størstedelen afde data, den årligt skal ind-berette til Miljøstyrelsen, sådet arbejde bliver væsentligtlettere og frigiver ressourcertil selve bekæmpelsen af dedyr, der forårsager skader ivores kloakker og er til gene iog under vores boliger ogvirksomheder.

■

Hul i kloakrør forårsaget af rotter. Det er ikke nokat fange rotten, defekte kloakrør skal udbedres forat stoppe rotterne uden for kloaknettet. Foto: Mil-jøstyrelsen v. rottekonsulent Peter Weile.

I Gentofte Kommune har borgere og virksomheder mulighed for hurtigt atanmelde rottefund i en elektronisk formular i programmet RotteWeb 2.0.

Udvidelse af Videncenterom miljøforvaltning af spildevand


Videncenter om miljøforvaltning af spil-devand ligger på en hjemmeside(http://viden.lyn-is.dk), som drives afLynettefællesskabet I/S.

Videncentret samler og formidlerviden om miljøforvaltning af spildevand.

Formålet er, at videncentret skal øgekompetencen og samarbejdet imellemkommuner, virksomheder og rensean-læg om miljø- og sundhedsskadeligestoffer i spildevand, der ledes til rensean-læg. Det er et åbent webbaseret viden-

center, der har adgang for alle interesse-rede.

På hjemmesiden kan du allerede nuhente over 100 forskellige dokumenterom spildevand. Du kan bl.a. findeeksempler på tilslutningstilladelser, bran-cheparadigmaer, målerapporter, kam-pagnemateriale og rapporter om emnersom miljø- og sundhedsskadelige stoffer,særbidrag og arbejdsmiljø. Alle doku-menter er i pdf-format, og de avancere-de søgemuligheder gør det nemt at fin-de de informationer, du skal bruge.

Dokumenterne bliver uploadet tilhjemmesiden af brugerne. Alle hoskommuner, amter, renseanlæg, virksom-heder og uddannelsesinstitutioner kanuploade relevante dokumenter om spil-devand til hjemmesiden ved at henven-de sig til Lynettefællesskabet I/S og bliveoprettet som bruger (se hvordan påhjemmesiden http://viden.lyn-is.dk).Lynettefællesskabet I/S sikrer, at dedokumenter, der uploades, er relevante iforhold til videncentret, men det er i sid-ste ende brugerne, der står inde for kva-liteten af de dokumenter, de uploader.

Allerede i dag har videncentret i gen-nemsnit over 350 unikke brugere pr.måned og 14 downloads af dokumenterpr. arbejdsdag. Med inddragelsen af desvenske aktører og udvidelsen af viden-

Af Jesper Raad Petersen, Herlev Kommune, Carsten Thirsing,Lynettefællesskabet I/S, Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI – Institut for Vand og Miljø

Videncenter om miljøforvaltning af spildevand har nu eksiste-ret i 11/2 år med stor succes. I forbindelse med et nyt dansk-svensk projekt - Kildesamarbejdet – vil videncentret blive udvi-det med en svensk version. Dvs. at også svenske kommuner,VA-verker og län vil bidrage til videndelingen på hjemmesi-den.

1. halvår 2006 Hits Brugere DownloadsPr. måned 11.621 354 278Pr. arbejdsdag 581 18 14

Tabeltekst: Gennemsnitligt antal hits, brugere og downloads pr. måned og pr. arbejdsdag i første halv-del af 2006.

Udvidelse af Videncenterom miljøforvaltning af spildevand


centret forventes det at blive endnumere besøgt fremover.

Videncentret blev oprindeligt oprettetaf Lynettefællesskabets otte ejerkommu-ner (Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe,Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner). Lynet-tefællesskabet ejer og driver de to rense-anlæg Lynetten og Damhusåen i Køben-havn. Det er i dag et udelukkende danskvidencenter. Der er derfor også kundokumenter fra danske kommuner påhjemmesiden. Igennem projektet Kilde-samarbejdet vil videncentret blive udvi-det til også at omfatte dokumenter frasvenske aktører.

Om KildesamarbejdetKildesamarbejdet er et dansk-svenskprojekt, hvor myndigheder, renseanlæg,affaldsbehandlingsanlæg og videninsti-tutter i Øresundsregionen har etableretet samarbejde om at reducere spilde-vandudledninger af miljø- og sundheds-skadelige stoffer ved kilderne. Kildesam-arbejdets formål er at opbygge ogudveksle viden om sporing, begræns-ning og regulering af spildevandskilder-ne på begge sider af Øresund. Mere

information om projektet kan findes påwww.kildesamarbejdet.org.

Udvidelsen af videncentretDet vil fremover være muligt for bådedanske og svenske kommunale sagsbe-handlere at hente viden og inspirationtil spildevandsregulering af virksomhe-der på videncentret. På denne måde vilvidencentret blive en væsentlig del afvidendelingen på tværs af Øresund ogvil kunne være med til at skabe en mereensartet og effektiv regulering af kilder-ne til miljøskadelige stoffer i Øresund.

Udvidelsen af videncentret vil blandtandet omfatte:• En svensk version af brugergrænsefla-

den• Elektronisk nyhedsservice med bl.a.

de senest uploadede dokumenter påhjemmesiden

• En dansk/svensk miljøordbog• Nyt og enklere design og layout af

siden• Optimering af søgemulighederne

■

Partnere i projektet Kildesam-arbejdet:• Hvidovre Kommune

(projektleder)• Malmö Stad• Länsstyrelsen i Skåne Län• Lynettefællesskabet I/S• Helsingborgs Stad• Gladsaxe Kommune• SYSAV• Miljøstyrelsen

Derudover er Lunds Universitet ogDHI – Institut for Vand og Miljø til-knyttet projektet som rådgivere.

X-Stream – næste generations regnvandssystem

Kraftige regnskyl over hele landet. Hård frost i vintermånederne. Svære jordbundsforhold og hårdhændet behandling. Regnvandsrør har mange udfordringer. Wavin lancerer nu et nyt system, som på bedste vis overvinder dem alle!

Skabt med robuste og dobbelte vægge. Udviklet med en patentanmeldt muffe-løsning, der gør installationen mærk-bart nemmere. Fremstillet i et slagfast PP-materiale, der sikrer mod korrosion, forlænger levetiden og holder røret ekstremt tæt. Lyse indervægge, der gør

tv-inspektionen helt optimal. X-Stream er fremtidens regnvandssystem!Og X-Stream er ikke bare rør. Det er et komplet produktprogram med både rør, brønde og fittings i relevante dimensioner. Der er tænkt over alle detaljer i det nye regnvandssystem, og det er din sikkerhed for et langtidshold-bart produkt.

Klik ind på www.wavin.dk og læs meget mere om det nye regnvandssystem. Du kan også ringe på 86 96 20 00 og få tilsendt yderligere materiale om X-Stream.


I løbet af de næste mange år vil kli-maændringer påvirke danske kommu-ner markant - og især kommuner langskysten. Oversvømmelser af kældre, veje,pladser og underjordiske anlæg bliveralmindelige, hvis der ikke gri-bes ind i tide. Funderingen af huse i kystbyerkan destabiliseres på grund afstigende grundvandstryk ogopdrift.

Mere intensive storme kanrive taget af huse og skadestore glasfacader.

Klimaændringerne som følgeaf drivhuseffekten vil i Dan-mark i første omgang med-føre:

• Øget havvandstand• Øget hyppighed og inten-

sitet af nedbør• Længere tørre perioder • Stigende temperatur• Øget hyppighed og styrke

af storme

Ændringernes størrelse og hastighed vilafhænge af verdenssamfundets evne tilat reducere udsendelsen drivhusgasserprimært fra afbrænding af fossilebrændstoffer.

FN´s klimapanelForskerne tilknyttet FN´s klimapanel(IPPC) har med store matematiskemodeller beregnet klimaændringernefor en række forskellige scenarier afhæn-

gig af indsatsen mod driv-huseffekten og mekanismer-ne i klimaprocesserne.

I FN`s klimarapport fra2001 opereredes med sti-gende havvandstand på 20-80 cm ( 50 cm i middelscen-ariet) i år 2100 væsentligstpå grund af verdenshavenestermiske ekspansion, ogsåfremt isen på arktisk ogGrønland kun smelter lidt.Vandstanden vil blive vedmed at stige efter år 2100,og den termiske ekspansionalene vil forøge vandstandenmed 0,5 – 3,5 m i år 3000.

Danmarks MeteorologiskeInstitut har ud fra klimapane-lets middelscenarie A2beregnet temperaturensstigning til 3 -5 grader C i år

Er din kommune forbe-redt på klimaændringer?

Af Karsten Krogh Andersen, DISU

Kommunerne bør allerede nu inddrage klimaændringer iarealanvendelsen, planlægning af byggeri og infrastruktursamt gennemgå den eksisterende infrastruktur og bygnings-masse for sikring mod klimaændringer. Stigende havvand-stand, øget grundvandsspejl og større intensitet af nedbør ogstorme stiller krav til både eksisterende og kommende anlægog bygninger. Ligeledes kræver indsatsen mod klimaændrin-ger, at kommunerne øger energieffektiviteten og anvendelsenaf vedvarende energi.

Stigning af havniveau for forskellige scenarier ifølge FN´s klimarapport 2001

Karsten Krogh Andersen


2100. Intensiteten af max sommerned-børen i Danmark vil øges omkring20%.

Den samlede nedbørsmængde omvinteren vil stige, men falde om somme-ren med længere tørkeperioder. Der vilvære en moderat stigning af stormakti-viteten over Danmark både med hensyntil hyppighed og styrke.

Kystlinjen i Danmark vil trækkes tilba-ge dels som følge af øget havvandstandog dels som følge af erosion. I foreksempel Nordsjælland vil kystlinjentrækkes ca. 25 m tilbage og mellemSkallingen og Thyborøn 60-70 m tilba-ge i middelscenariet for år 2100.

I Danmark vil den stigende havvand-stand og stigende og hyppigere maxi-male vandstand under storme medføre,at store lavtliggende områder bliver tru-et af oversvømmelse - såvel byområderog infrastruktur som landbrugs- ognaturområder. Med det stigende havni-veau følger også stigende grundvands-spejl med stigende grundvandstryk,vandudstrømning og indtrængning afsaltvand.

Nye målingerNye målinger har imidlertid vist, at driv-huseffekten i de foregående årtier harværet dæmpet mere af arerosoler ogsvovlpartikler end først antaget. Medmindskningen af emissionen af svovlpar-tikler vil temperaturstigningen øges i for-hold til de tidligere modelberegninger.

Dette stemmer med de højere endforventede temperaturer og isafsmelt-

ning på Grønland, som er målt de sidstepar år. Disse øgede temperaturer risike-rer at frigøre store mængder methan fratundraområderne i Sibirien, hvilket vilforøge drivhuseffekten markant. Det kanderfor frygtes, at klimaændringerne bli-ver større end forventet af FN´s klima-panel i 2001.

Worst caseWorst case er at al is smelter på Grøn-land og polerne. Herved vil havene stigemed ca. 7 m. I dette scenarie vil Bangla-desh, Beijing, Holland, Florida, NewYork, New Orleans og andre storebefolkningsområder forsvinde i havet. IDanmark vil det indre København medbrokvartererne, Amager med Øresta-den, Lolland og store dele af Sjælland,Fyn og Jylland forsvinde i havet.

Et andet moment er, at Golfstrøm-men kan aftage yderligere og måskehelt stoppe. Golfstrømmen er alleredede sidste 50 år reduceret med 30%.Boringer i iskerner på Grønland har vist,at temperaturen i sidste istid periodevisfaldt og steg med 15 grader C formo-dentlig som følge af at Golfstrømmenskiftevis stoppede og startede. Stigningog fald i temperaturen på 15 grader cel-sius skete på ganske få år.

Hvis Golfstrømmen stopper vil tem-peraturen i Danmark falde relativt hur-tigt med omkring 12 grader C på trodsaf drivhuseffektens opvarmning.

Klimaet vil blive vådt og koldt som iAlaska med langvarig streng frost omvinteren.

I 2007 vil FN´s klimapanel (IPPC)komme med en ny opdateret klimarap-port, som formodentlig vil kaste merelys over de sidste års målinger og ind-drage ny erkendelse.

Dagens byggeri og anlægI dag foretages byggeri på lave områderi Danmark for mange milliarder kroner:Ørestaden, ombygning af havnearealertil fashionabelt etagebyggeri i mangehavnebyer, dyre strandvejsbyggerierm.v. En stor del af dagens byggeri foregårsåledes på lavtliggende områder, ogdette byggeri er ikke sikret mod stigen-de havvandstand og grundvandsspejl.

Det meste nybyggeri overalt i landeter ikke sikret mod de øvrige klimaæn-dringer såsom stigende hyppighed ogintensitet af nedbør og storme. Endvide-re er det meste byggeri heller ikke sikretmod de kommende nødvendige krav tilstærkt reduceret energiforbrug for atimødegå klimaændringer.

Scenarier for sikring modklimaændringerKommunerne bør gennemgå arealan-vendelsen, det eksisterende og nye byg-geri samt infrastruktur og forberede dettil stigende havvandstand og grund-vandsspejl, øget hyppighed og intensi-tet af nedbør samt øget intensitet oghyppighed af storme.

➜

Tirsdag den 7. november 2006 kl. 09.00-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Bygge- og anlægsaffald er på én og samme tid etmiljøproblem og en ressource, og konferencen for-følger begge spor – både nationalt og på EU-niveau.Reguleringen af genanvendelse af bygge- oganlægsaffald foreslås lagt ind under restproduktbe-kendtgørelsen. Der redegøres for overvejelserne, ogde umiddelbare konsekvenser for sektoren diskute-res. Endvidere sættes fokus på farlige stoffer i bygge- oganlægsaffald, herunder også PCB, og på de mulig-

heder, der eksisterer for nedbringelse af indholdetgennem selektiv nedrivning og sortering – samt påsigt selvfølgelig anvendelse af renere byggevarer.Også byggevaredirektivet og ÕEnd-of-Wa ste-kriteri-er’ for tilslagsmaterialer sættes til debat.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-

Til/frameldingsfrist 31. oktober 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konference

Genanvendelse af Bygge- og Anlægsaffald


Der kan eventuelt opereres med føl-gende 3 omtrentlige scenarier:

A. IPPC middelscenarie fra 2001 medhavvandsstigning i middel på 0,5meter og max havvandstand understorm med stigning på ca. 1,3 m i2100

B. Formodet middelscenarie 2007 medøget afsmeltnig af indlandsisen medstigning i middelhavvandstand på ca.1 meter og stigning i max havvand-stand på ca. 1,5 m i 2001

C. Worst case scenarie: Fuldstændigafsmeltning af indlandsisen og ophøraf Golfstrømmen med stigning i mid-delhavvandstand på ca. 7 meter ogstigning i max havvandstand på ca. 8meter og vådt og koldt klima som iAlaska med lange vintre og strengfrost.

Det bemærkes, at havvandstanden oggrundvandsspejlet vil fortsætte med atstige efter år 2100.

Kommunerne bør endvidere analyse-re energiforbruget i kommunen ogidentificere potentialet for øget energief-fektivitet, energibesparelser og produkti-on af vedvarende energi.

KlimaændringernespåvirkningerFor disse scenarier kan der derpå foreta-ges en undersøgelse med kortlægningog opdeling af kommunens arealer,hvoraf det fremgår, hvilke områder, derkan blive truet af stigende havvand-stand og grundvandsstand samt erosionaf kystlinjen. For hvert scenarie udarbejdes et kortover kommunen med

• de nye kystlinjer, • linjer for truede områder for over-

svømmelse under storm,• åernes og søernes ændrede forløb og

udstrækning• områder, hvor forhøjet grundvands-

spejl medfører problemer og • lavtliggende indre områder, som er

truet af stigende grundvandsspejl ogproblemer med afledning af vand.

SektoranalyserFor hvert område foretages en nærmereanalyse, som kan opdeles på sektorer:

Naturområder:

Områder, der må opgivesOmråder, der ændrer natur

Vandområder:Vandløb, søer og fjorde: ændret vandføring, vandstand og vand-kvalitetGrundvand: stigning i grund-vandsspejl og indtrængning af saltvand

Landbrugsområder:Områder, som må opgivesOmråder, hvor dyrkning og dræning må ændres

Byer og bebyggelser:Bygninger og omgivende arealerVeje, pladser, stier og parkerSpildevand og vandforsyningKabler og ledninger for gas, el og telekommunikation

VandområderVandløb og søer vil få højere temperatu-rer, mere grøde og mindre ilt. Vandkva-liteten vil forringes, og risikoen for over-svømmelser øges.

Om sommeren i tørre perioder vil derværre endnu mindre vand i vandløbeneend i dag.

Udvaskningen af næringsstoffer fralandbrugsarealer vil øges på grund afmere nedbør om vinteren. Dette vil altandet lige føre til mere iltsvind og flerealger.

De højere temperaturer vil øge forbru-get af vand, hvilket yderligere vil pressede trængte grundvandsressourcer påSjælland og landbrugsområder i Jyllandmed markvanding.

Byggeri og infrastrukturAnalysen af påvirkningerne på det eksi-sterende og kommende byggeri oginfrastruktur indeholder blandt andet:

I dag ligger risikozonen ved de indredanske kyster for en oversvømmelse iløbet af 50 år typisk neden for kote, 1,5.En havstigning vil således betyde, at kote1,5 linjen rykker længere ind i landet.

En højere temperatur vil medføre, atvi vil opholder os mere udendørs, hvor-for byrummet, naturarealer og kystermå indrettes hertil.

Følgerne af stigende grundvandsspejlvurderes såsom øget vand i kældre, øgetgrundvandstryk og opdrift på bygnings-dele og heraf følgende risiko for ustabili-tet af bygninger.

De højere temperaturer vil øge risiko-en for súndhedsskadelig bakterieudvik-ling i drikkevandsforsyningen. Det børderfor overvejes at lægge ledningernedybere eller isolere dem.

Der ses på følgerne for afledning afspildevand og regnvand fra huse ogveje. Der kigges på den øgede risiko forvand i kældre, overløb og udløb fra klo-aksystemer under regn, indtrængning afvand i spildevandssystemet, opdrift ogstabilitet af eksisterende bygværker m.v.

Betydningen for lavtliggende veje ogdisses afvanding, oversvømmelse, stabi-litet og holdbarhed undersøges.

Ud fra disse kort og analyser kanudarbejdes scenarier for sikring af deneksisterende og fremtidige bygnings-masse og infrastruktur.

Øget energieffektivitet ogvedvarende energiKommunerne bør analysere hvorledesenergieffektiviteten og anvendelsen afvedvarende energi kan øges i kommu-nen.

De væsentligste energiforbrug i Dan-mark er til opvarmning, transport ogindustri. Kommunerne bør derfor foku-sere på bedre isolering af bygninger,minimering af borgernes transportfor-brug, mere energieffektiv transport,mere energieffektiv produktion, og pro-duktion af vindenergi, solvarme og jord-varme.

KlimaplanUd fra disse analyser af forskellige scena-rier og opstilling af fornuftige tiltag kander udarbejdes en helhedsplan for, hvor-dan kommunen tilpasses klimaændrin-gerne, øger energieffektiviteten oganvendelsen af vedvarende energi. Den-ne »Klimaplan« kan derpå indarbejdes ikommuneplanen og de underliggendeplaner som naturplan, vandområdeplan,spildevandsplan, vej- og trafikplan, lokal-planer, bygningsreglement m.v. Det måogså forventes, at regionplanerne frem-over vil indarbejde klimaændringer i pla-ner for arealudnyttelsen.

Referencer:IPPC. »Climate Change 2001. The ScientificBasis« 2001

Andersen, Karsten Krogh. »Indicators forresources and resource-efficiency: a Danish per-spective«, Int. Journ. of Environment and Sustai-nable Development, Vol 2, No. 4, 2003

ATV. »Effekter af klimaændringer – tilpasnin-ger i Danmark«, 2003

Miljøministeriet »Tilpasning til fremtidens kli-ma« Miljøtema nr. 28, 2004

■


Går man en tur på Bryggen i Køben-havn eller slentrer langs det nyrenovere-de Østerstrand i Fredericia, er det ikkelige til at se det, men det tropiske træ,der er anvendt til facader, rampæle ogdecking, er ikke bare et smukt og prak-tisk materiale. Det er også blevet til etspørgsmål om samvittighed og vane-tænkning fra politikere, ingeniører ogarkitekters side.

Problemet er, at de træsorter deranvendes ved havnefronterne ofte er etprodukt af uansvarlig skovning og afrovdrift på naturlige ressourcer i de tro-piske egne. Derfor har medier og mil-jøorganisationer som Nepenthes ogWWF længe haft disse renoveringer pådagsordenen og gentagne gange kriti-seret det offentliges forbrug af tropetræi skarpe vendinger.

FSC - en sikker løsning

Hvor det tidligere har været vanskeligtat lave en fuld havnerenovering medFSC-certificeret træ, er det i dag blevetlettere. Det har man bl.a. valgt at gøremed Østerstrand projektet i Fredericiakommune og ved den nylige renoveringaf havnen i Odense.

Med FSC-mærket tømmer er mangaranteret, at der ikke bliver fældet fleretræer, end skoven selv kan generere. IBrasiliens regnskove fældes 5-6 træer prhektar, hvorefter skoven så får lov til atligge i fred i 25 år. Desuden bliver en delaf skoven totalt fredet, så der stadig erplads til dyre og planteliv.

FSC er en garanti for, at sociale for-hold som løn, ordentlig mad og sikker-hedsudstyr til skovarbejderne er påplads. Samtidig garanteres at de oprin-delige folkeslag og lokalsamfund fortsathar ret til at bruge skoven som de altidhar gjort.

Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ Havnerenovering i bæredygtigt tropetræ

Af Ida Rehnström, FSC

Over hele landet renoveres havneområder som aldrig før. Des-værre er de tropiske regnskove ofte med til at betale prisenfor mondæne ejerlejligheder, virksomheder og lystbådehavnemed adresse ved vandet. Det kan skyldes, at det har væretsvært at få certificeret træ til formålet, men i dag er det faktiskblevet let at vælge FSC-certificeret tropisk træ til alle havne-projekter. Det kræver blot en mindre vaneændring.

Nedsætning af rampæle i Odense Havn

➜


I Miljøministeriets Miljøvejledning fra2002 er FSC den eneste certificerings-ordning, der giver tilstrækkelig doku-mentation for både lovlig og bæredyg-tig træproduktion. Derfor har FSC etomfattende kontrolsystem, der inde-bærer kontrolbesøg i skovene og hos devirksomheder der efterfølgende håndte-rer FSC træ.

FSC træ vinder indpasNår man arbejder med FSC-mærket træ,er det vigtigt at tænke i egenskaberfrem for sorter.

For at undgå rovdrift på enkeltetræsorter er det nødvendigt at se påmindre kendte trætyper, der kan havede samme egenskaber. Gør man det,bredes efterspørgselspresset fra få sorterover flere. Denne tankemåde kaldes»Lesser Known Species« og har alleredevundet stor udbredelse i bl.a. Holland.Så selvom populære træsorter som Azo-be og Jatoba findes med FSC-certifikat,kan de med fordel ofte erstattes af flereandre sorter – og nogle gange til enlavere pris.

I dag findes der allerede en række for-handlere, der gør FSC-løsningen lettil-gængelig. Til opgaver som decking ellerfacader kan bl.a. Koppwood, JohanOlsen og Hørning Parket levere adskilli-ge træsorter til formålet. Dog skal manvære opmærksom på at være ude i godtid, skal der anvendes store mængder afen bestemt træsort.

»Det er rigtigt at vi ikke altid kan leve-re meget store mængder træ med kortvarsel, men får vi ordren i god tid, kan visom regel få de rigtige mængder direkte

fra Brasilien i løbet af nogle måneder«udtaler administrerende direktør Micha-el Augustinussen fra træ-grossistenJohan Olsen A/S

Og eksemplerne på at der byggesmed certificeret træ er mange. Går maneksempelvis en tur ved Sundby Havn,kan man se det prisbelønnede MaritimeUngdomshus, som med sin utraditionel-le formgivning er resultatet af en leve-rance på 1600m2 Massaranduba-træ fraVima i Danmark. Det bølgende trædæker et godt eksempel på, at store mæng-der FSC- certificeret træ til decking ikkelængere er noget problem at levere.

Billigere FSC-certificeretalternativHvor Azobe i mange år har været popu-lært, når det gælder savet træ, har defleste efterspurgt Greenheart til rampæ-le. Azobe kan allerede i dag fås medFSC-certifikat og til nytår er endnu enleverandør på plads. Greenheart kan tilgengæld endnu ikke skaffes i en certifi-ceret udgave, men sorten kan erstattesaf andre FSC-mærkede sorter someksempelvis Abiurana og Mata Mata fraAmazonas regnskove i Brasilien eller IronGum fra plantager i Sydafrika.

STAUN har siden 1998 løbende kon-trolleret en række sorter i den tyske delaf Østersøen hvor både Abiurana ogAcariquara har vist sig resistente overforpæleorm og pælekrebs. Der har desu-den været foretaget laboratoriestudier iUSA, der har kunnet dokumentere, atelasticitet og bøjningsbrudstyrke gørtræet til værdige alternativer til det ikke-certificerede Greenheart.

Det Maritime Ungdomshus på Amager med tagterrasse i Masaranduba-træ.

Således leverede Precious Woods viaKoppWood i Danmark for nylig 100rampæle i Mata Mata og Abiuranatrædirekte fra Amazonas til Odense Havn,ligesom man også har valgt at anvendecertificerede pæle på havnene i Middel-fart, Læsø, København og Ishøj. Og dencertificerede løsning er ikke nødvendig-vis mere omkostningsfuld end den tradi-tionelle. I Odense viste den bæredygtigeløsning sig således at blive billigere endden oprindelige med Greenheart.

Opgør med vanetænkning Der er altså ikke længere nogen und-skyldning for ikke at anvende FSC-certifi-ceret træ. Det er i mange tilfælde ikkedyrere og man får en løsning der er pålinie med den man ellers ville opnå. Deter ikke alle kommuner, der endnu liggerklar med en plan for fuld anvendelse afFSC-mærket træ, men indtil da er derikke nogen grund til, at arkitekter ogingeniører ikke skulle tage et ansvars-fuldt valg. I mange tilfælde er det etsimpelt spørgsmål om at tænke anderle-des, end man plejer. Så vil der ogsåvære tropisk træ at bygge af til voresoldebørn.

■

Info om FSC

FSC er en global, uafhængig certifi-ceringsordning. Organisationen ernon-profit og har bred opbakningfra sociale- og miljøorganisationer,erhvervsliv og skovbrug. Der findesFSC certificerede skove fra Polarcirk-len til Ækvator, og der findes i dagtitusindvis af produkter på markedet– fra kontorpapir til havnetømmer. FSC er en garanti for, at der ikkefældes mere træ, end skovene selvkan generere. Desuden er mærketen garanti for, at skovdriften ikkesker på bekostning af lokalbefolk-ning eller oprindelige folkeslag. FSCgaranterer også en løn til skovarbej-derne, der ligger over mindsteløn-nen samt sørger for sikkerhedsud-styr og ordentlig mad.

FSC Danmark oplyser leverandørerpå telefon 2060 6577. Påwww.fsc.dk findes en markedspladsder giver overblik over danske leve-randører, adgang til global leve-randørdatabse og mulighed for atoprette forespørgsler.

Vi glæder os over fortsat stigende seertal, siden vi præsenterede DAS2005 og DASXT

for snart to år siden. Programmerne er tilmed i dag de mest sete.

Dialogen med brugerne om håndteringen af afløbsdata er en af årsagerne til successen.

Vi har koncentret os om at optimere effek-tiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor bruger-venlighed.

Læs mere på: www.das2005.dk

extern.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

www.niras.dk

Programmet med de fleste seere


Formålet med redegørelsen er at angivenogle af de væsentlige konsekvenser derknytter sig til valg af organisationsformbaseret på gældende ret.

I denne artikel gengives nogle afredegørelsens hovedkonklusioner. Artik-len medtager også nogle betragtningerom hvilke overvejelser konklusionerneefter RenoSams opfattelse bør giveanledning til.

Hovedkonklusion Hovedkonklusionen er, at det ikke ermuligt at omdanne et traditionelt fælles-kommunalt affaldsselskab, der forestår

kommunens behandling af affald til etaktieselskab. Hvis lovgiver skulle besluttesig for at åbne for denne mulighed vilen aktieselskabsgørelsen indeholde enudbudsproblemstilling. Med altoverve-jende sandsynlighed vil ejerkommuner-ne ikke kunne benytte deres egne anlægtil at løse deres affaldsopgaver med min-dre disse anlæg vinder opgaverne i etEU-udbud.

Organisationsformer påaffaldsområdet Hverken miljøbeskyttelsesloven elleranden lovgivning, der regulerer kom-

munernes retsforhold, indeholder reglerfor, hvordan kommunalbestyrelsen skalorganisere sin opgavevaretagelse påaffaldsområdet.

Kommuner har på affaldsområdet ividt omfang organiseret sig i fælleskom-munale interessentskaber. De senere århar der tillige været interesse i affalds-sektoren for at undersøge mulighedenfor en organisering af opgavevaretagel-sen, ved stiftelse af aktieselskaber.

Etablering af et kommunalt interes-sentskab, som vil medføre en overdra-gelse af kompetence fra de enkelte kom-muner til interessentskabet, kræver efterkommunestyrelseslovens § 60 statsamt-mandens godkendelse.

Forståelsen af begrebet »kompeten-ceoverdragelse« er helt centralt. Det ertale om et begreb der næppe lader sigbeskrive entydigt. Frem for i denne arti-kel at søge en meget præcis og kom-pleks beskrivelse af begrebet, vil vi nøjesmed at fastslå, at det klassiske fælles-kommunale affaldsselskab, hvor interes-senterne (kommunerne) bl.a. har for-pligtet sig til at alt affald eller bestemtaffaldstyper tilføres i/s’et beror på kom-petenceoverdragelser.

Affaldsområdet:

Ny redegørelse om organisationsformer

Affaldsområdet:

Ny redegørelse om organisationsformer

Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam og advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun Advokatfirma

Bech-Bruun har for RenoSam udarbejdet en redegørelse, derbeskriver en række konsekvenser, der følger af den organisati-onsform, kommunerne vælger at lade deres driftsopgaver påaffaldsområdet udføre i.

➜


Et kommunalt interessentskab, dervaretager kommunale opgaver påaffaldsområdet, er et selvstændigtoffentligretligt organ og henregnes tilden offentlige forvaltning.

Det indebærer, at reglerne i offentlig-hedslov og forvaltningslov direkte finderanvendelse i forhold til interessentska-bet. Tilsvarende er et interessentskabunderlagt det almindelige kommunaletilsyn.

Aktieselskabet Et aktieselskab er et kapitalselskab medbegrænset hæftelse for ejerne. Det bety-der, at der for ejerne af aktierne i selska-bet ikke er nogen hæftelse over for tred-jemand. Aktieselskabet er en selvstæn-dig, juridisk person med egen ledelse ogegen økonomi. Et aktieselskab reguleresaf aktieselskabsloven.

Et aktieselskab er, uanset at en kom-mune ejer aktierne i selskabet, ikkeunderlagt offentlighedslov, forvaltnings-lov eller kommunalstyrelseslov. Ligeledeshar de almindelige kommunale tilsyns-myndigheder og ombudsmanden m.fl.ikke indseende med de aktiviteter,beslutninger mv., der træffes af aktiesel-skabet.

Kommunale aktieselskaber

Kommuner kan efter kommunalfuld-magten kun deltage i aktieselskaber,såfremt følgende fire betingelser eropfyldt.

For det første må det ikke i lovgivningenvære fastsat, at den pågældende opga-ve skal udøves i kommunalt regi. For såvidt angår driftsopgaver på affaldsområ-det har Miljøstyrelsen udtalt, at der ikkeer noget til hinder for at en kommuneetablerer et aktieselskab på renovations-området, når blot myndighedsopgaver-ne forbliver hos kommunalbestyrelsen.

For det andet må selskabet udelukkendevaretager lovlige kommunale opgaver.Lovlige kommunale opgaver for affaldssel-skabet vil være indsamling og behandlingaf det affald, der findes i kommunen, detvil sige produktion til eget brug. Lovligekommunale opgaver vil endvidere væreopgaver, som ligger inden for rammerneaf kommunalfuldmagtens bestemmelserom biprodukter, accessorisk virksomhedog salg af overskudskapacitet.

For det tredje må det pågældende sel-skab ikke have et erhvervsøkonomiskformål.

For det fjerde må en enkelt kommuneikke have bestemmende indflydelse iaktieselskabet. Indenrigsministeriet harimidlertid i forhold til denne fjerdebetingelse om bestemmende indflydelsefastslået, at der gælder en undtagelsefor så vidt angår kommunal forsynings-virksomhed.

En kommune, der deltager i et aktiesel-skab sammen med andre kommuner, kanikke overføre kompetence til aktieselska-bet.

Der foreligger en begrænsning i deenkelte kommuners beføjelser hvis etsærligt fællesskabsorgan tillægges kom-petence. En forpligtelse for en kommu-ne til at levere alt affald fra kommunentil et kommunalt interessentskab udgøren begrænsning i de enkelte kommu-ners beføjelser, som således kræver god-kendelse af statsamtmanden efter kom-munestyrelseslovens § 60.

Statsamtmanden kan ifølge praksisikke godkende, at flere kommuner over-fører kompetence til et aktieselskab ejetaf kommunerne i forening. Det skyldes,at de ufravigelige regler, i aktiesel-skabsloven, ikke er forenelig med deoffentligretlige regler, herunder reglerne

”Spar penge på driftsbudgettet…”Tag kommunens slamproduktion efter afvanding pr. år. Gang tallet med 200 kr.

pr. tons. Det er jeres sandsynlige besparelse på driftsbudgettet, hvis I ikke i

dag nyttiggør slam til jordbrugsformål!

For en gennemsnitskommune vil en besparelse nemt kunne udgøre 1 mio. kr. pr. år. HedeDanmark a/s tilbyder en totalløsning, hvor slammet håndteres fra A-Z og hvor HedeDanmark giver afsætningsgaranti i den aftalte kontraktperiode.

Ring og hør nærmere om mulighederne for en miljørigtig og økonomisk optimal løsning for håndtering af kommunens spildevandsslam. Vi forestår også tømning af slammineraliseringsanlæg med efterfølgende nyttiggørelse af slammet! ”Læs mere på www.spildevandsslam.dk

HedeDanmark a/sThomas Møller SchmidtTlf. 87 38 61 67 tms@hededanmark

Sune AagotTlf.: 87 38 61 [email protected]

➜


i styrelseslovgivningen, der gælder forkommunale fællesskaber.

Konklusionen understøttes af følgen-de citat, i »Rapporten om styringsmæs-sige relationer«:

»Kommunale fællesskaber kan ikke etable-res som aktie- eller anpartsselskaber, dareglerne i selskabslovgivningen ikke er for-enelig med reglerne i den kommunale sty-relseslovgivning.«

Det skal bemærkes at denne begræns-ning i at lave aktieselskaber i baseret påkompetenceoverdragelse ikke gælderhvor en enkelt kommune vælger atorganisere egne driftsopgaver i et hel-ejet aktieselskab.

EU's udbudsregler påaffaldsområdetEU udbudsreglerne indebærer somudgangspunkt, at alle kontrakter omindsamling, transport, behandling ogbortskaffelse af affald, herunder depone-ring og forbrænding af affald, skal udby-des, hvis kontraktens værdi overstigertærskelværdien for udbudspligtige tjene-steydelser.

Udbudsreglerne indebærer somudgangspunkt, at en aftaler mellem toparter, der er selvstændige juridiske per-soner, skal i udbud, uanset om den enepart helt eller delvist ejer den andenpart.

Ønsker en kommune således at delta-ge i et selskab, som samtidig skal udføreen udbudspligtig opgave for kommu-nen, er udgangspunktet, at selskabsdel-tagelsen/etableringen må udbydes sam-men med den udbudspligtige kontrakt.

Det er RenoSams opfattelse, at ingenkommuner vil være interesseret i at inve-stere borgernes penge i anlæg, hvis ikkekommunen kan sikres en fornuftigafskrivningsprofil.

En sådan fornuftig afskrivningsprofil(minimering af finansiel risiko) kan kuntilstræbes ved at kommunen kan sikreen kapacitetsudnyttelse af anlægget.Kommunerne har således brug for atkunne tilføre anlæggene affald/opgaverfor at sikre at investeringen kan tjeneshjem.

Klagenævnet for udbud og EF-dom-stolen har dog anerkendt, at der kanvære en så tæt forbindelse mellem toformelt set selvstændige juridiske perso-ner, at en kontrakt kan tildeles udenudbudsreglerne finder anvendelse.

EF-domstolen har efterfølgende i enrække nyere afgørelser udtalt sig nær-mere om betingelserne for, at et selskabkan anses for »in house« i forhold tilkommunen.

Følgende to betingelser skal væreopfyldte for, at udbud af en kontraktmellem kommunen og selskabet kanundgås:

1. Kommunen skal føre samme kontrolmed selskabet, som den fører medsine egne tjenestegrene, og

2. Selskabet skal udføre hovedparten afsin virksomhed sammen med deneller de kommuner, som det ejes af.

Betingelse 1 - kontrolbegrebetBetingelsen om, at kommunen skalunderkaste selskabet en kontrol, der sva-rer til den kontrol, som den fører medsine tjenestegrene, forudsætter, at kom-munen har mulighed for at påvirke sel-skabets beslutninger.

Opfyldelse af kontrolbetingelsen bry-der herved med det selskabsretligegrundprincip om, at der er en klar ledel-sesmæssig magtadskillelse mellem aktio-nær, generalforsamling og bestyrelse.Opfyldelse af kontrolbetingelsen for akti-eselskabers vedkommende synes såledesdels at forudsætte, at bestyrelsens kom-petencer er begrænset til sædvanligebeslutninger vedrørende selskabets ordi-nære drift, dels at der indgås en aktio-næroverenskomst, som sikrer de enkelteaktionærer en bestemmende indflydelse(vetoret) på generalforsamlingen i for-hold til selskabets vigtige beslutninger.

Betingelse 2 – virksomhedsbegrebetVirksomhedsbegrebet forudsætter, atdet selskab, der tildeles den udbudsplig-tige opgave, udfører hovedparten af sinvirksomhed sammen med den eller dekommuner, som selskabet ejes af. Det eri den forbindelse et krav, at selskabetsaktiviteter med andre end den eller dekommuner, som selskabet ejes af, kun eraf marginal karakter.

Særligt om kommunaleinteressentskaberI dansk ret er det antaget, at aftaler ind-gået mellem kommunale interessentska-ber godkendt i medfør af kommunesty-relseslovens § 60 og de i interessentska-bet deltagende kommuner ikke eromfattet af udbudspligten.

Med de kommunale tilsynsmyndighe-ders godkendelse overtager det kom-munale interessentskab de rettighederog pligter, der er beskrevet i vedtægter-ne fra de deltagende kommuner. Denoffentlige opgave anses således ikke forat være tildelt interessentskabet gennemen privatretlig aftale, men er løftet overpå interessentskabet, der er blevet direk-te ansvarlig for opgaveudførelsen. Her-ved antages at opstå en »specialkom-mune«. Et udbud er derfor ikkepåkrævet. ■

»Bech-Bruuns redegørelse forRenoSam er udarbejdet af advokatMads Kobberø (projektleder),advokat Pernille Aagaard (sel-skabsmodellerne) og advokat TinaBraad (udbud). Et skatteretligebilag er udarbejdet af advokatKurt Siggaard«.


Kravene til effektiv styring og udførlig dokumentation bliver stadig større. Det er derfor afgørende, at I har et fagsystem, der kan løse de opgaver, som kommunens centrale økonomisystem ikke kan håndtere. EV Ressourcesty-ring gør jer blandt andet i stand til at dokumentere, om borgerne får mest muligt ud af deres skattekroner og giver et præcist overblik over, hvad det koster at udføre de enkelte opgaver.

EV Ressourcestyring er et udbredt økonomi- og ressourcestyringssystem baseret på Dynamics NAV (tidligere Navision). Løsningen anvendes i dag i mere end 40 kommuner, herunder 7 af landets 8 største.

Kontakt os for et gratis og uforplig-tende møde, hvor I får inspiration til, hvordan I opnår en sikker og effektiv drift af jeres tekniske forvaltning.

om året taler vi styring af entreprenør- og forsyningsvirksomheder med vores kunder

Elbek & Vejrup A/SOlof Palmes Allé 25, 8200 Århus N.Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

Selvom vi måske ligner hinanden, er vi ikke ens

60.000 timer”Dynamics NAV er en fremtidssikring af virksomhedens it med stor frihed til at vælge mellem forskellige leverandører. Eksem-pelvis kan licensen let flyttes til den mest kompetente leverandør på området. På den måde slipper I for at bruge mange penge og kræfter på at skifte til en ny løsning".

Peter Ditlev Nielsen, MBS PartnerchefMicrosoft Danmark

"Med kundens behov og forretning i fokus står Elbek & Vejrup A/S bag et effektivt og anerkendt fagsystem til tekni-ske forvaltninger. Den professionelle tilgang til leverandør-rollen har dannet grundlaget for en sund og stabil for-retning, som gavner både Elbek & Vejrup A/S og Microsoft. Elbek & Vejrup A/S er en stærk partner, som vi ser frem til at samarbejde med mange år endnu".

John Frederiksen, DivisionschefMicrosoft Danmark


Dårligt fungerende kloakker under regn,skader på anden infrastruktur på grundaf kloakbrud og diskussioner om place-ring af erstatningsansvar for de opståe-de skader, gør at begrebet forsyningssik-kerhed fortsat er aktuelt i kloakforsynin-gerne. Forsyningssikkerheden sættesimidlertid under pres på grund af efter-slæbet i renovering af kloaknettene. Forforbrugerne er forsyningssikkerhedensammen med vandafledningsafgiftenhelt afgørende.

Det tiltagende forfald og den skærpe-de fokus på forsyningssikkerhed gør pri-oritering af renoveringsmidlerne heltafgørende. Ved prioritering af TV-inspek-tion og renovering målrettet efter opret-holdelse af forsyningssikkerheden, er det

muligt at sikre forsyningssikkerhedentrods forfaldet.

Hvorfor forsyningssikkerhed?Modsat den nedbørsbetingede forsy-ningssikkerhed findes der ingen ret-ningslinier, der anviser, hvorledes kom-munerne skal forholde sig til den del afforsyningssikkerheden, der relaterer sigtil tilstanden af kloakkerne. Her er det optil de enkelte kommuner, selv at fastsæt-te kriterier for forsyningssikkerheden.

Diskussioner om placering af ansvarfor skader på ejendomme forårsaget afmangelfuldt fungerende kloakker bliverhyppigere og hyppigere, og området er

til dels ureguleret, hvis der ikke er taleom decideret nedbørsbetingede proble-mer. Hvis en kommune imidlertid harfastsat et bestemt mål for forsyningssik-kerhed i relation til kloaksystemets til-stand og kan dokumentere, at kloaknet-tet lever op til denne af kommunen fast-satte forsyningssikkerhed samt at klo-aksystemets hydrauliske funktion ikke eri strid med skrift 27, vil den stå betyde-ligt stærkere i en strid om placering afansvar for skader forårsaget af mangel-fuldt fungerende kloakker.

I kølvandet på serviceeftersynet ogden kommende benchmarking af kloak-forsyningerne, vil kloakforsyningerne bli-ve målt på deres anvendelse af midler iforhold til en række parametre, herun-der om man sikrer forbrugerne en visforsyningssikkerhed.

Der er således gode grunde til at klo-akforsyningerne med fordel kan startearbejdet med at definere et mål for for-syningssikkerhed.

ForsyningssikkerhedFor kloakforsyninger vil forsyningssikker-hed være et spørgsmål om at levereafløb for spildevand og regnvand med

Forsyningssikkerhed ogkloakrenoveringForsyningssikkerhed ogkloakrenovering

Af Henning Holm, Karlebo Kommune og Jakob Hamburger Hansen, COWI AS

Selektiv inspektion og renovering er nøgleord i Karlebo Kom-munes indsats for at vedligeholde kloakkerne.

➜


en vis høj sikkerhed for, at detsker uden gener for forbruger-ne og omgivelserne. Hvorhyppigt nedbørsbetingedegener må optræde har manvia skrift 27 opsat kriterier for.Gener som følge af kloaksyste-mernes tilstand, har manimidlertid ikke tilsvarende ret-ningslinier for, og her er detop til kommunerne selv atfastsætte kriterier. Kriterier derrelaterer sig til tilstand af klo-akkerne vil nok ikke kunneomsættes til acceptable hyp-pigheder for f.eks. kloakbrud,men man kan fastsætte kriteri-er, der tager udgangspunkt ikonsekvens af brud for deenkelte ledninger.

F.eks. bør ledninger der krydser jern-baner eller hovedfærdselsårer have mererestriktive acceptkriterier for tilstand,end ledninger, der krydser visse typer afgrønne områder. Ligeledes bør lednin-ger der betjener mere end 500 indbyg-gere prioriteres højere end ledninger derkun betjener et lille antal indbyggere.Hensyn til f.eks. vandforsyningsboringerog afvanding af vigtige institutioner kan

også begrunde opprioritering af visseledninger frem for andre. Det er dogvæsentligt at nævne, at ingen ledningermå udelades og at alle skal inspiceresmed en fastlagt frekvens.

Forsyningssikkerhed for et kloaknet vilaltså være et spørgsmål om at sikre envis hydraulisk kapacitet (typisk ved re-dimensionering af ledninger i forbindel-se med renoveringsarbejder) og om at

sikre en vis tilstand af deenkelte ledninger og brøndefastsat efter konsekvensernefor omgivelserne ved brud.

Inspektion ogrenovering kanmålrettes Frekvensen med hvilken enledning inspiceres, udtrykkerden sikkerhed man har forrealistisk at kunne vurdererisikoen for at den brydersammen. Jo mere kritisk enledning er for forsyningssik-kerheden, jo hyppigere børden inspiceres. Tilsvarendebør kriteriet for renovering afledninger, der er kritiske for

forsyningssikkerheden, være mererestriktivt end for ledninger der ikke erkritiske. Hensynet til forsyningssikkerhe-den kan dermed udgøre grundlaget forprioritering af TV-inspektion og renove-ring.

Mange strategier er blevet udtænktsom grundlag for prioritering af investe-

INFOR

MERE

R DDaannsskkee TTVV--iinnssppeekkttiioonnssffiimmaaeerrss KKoonnttrroolloorrddnniinngg

INFOR

MERE

R

Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved

løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.

Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-ger i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye

virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Oktober 2006

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

➜

Systematisk prioritering af TV-inspektion efter forsyningssikkerhed.


ringerne i TV-inspektion og renovering. Inspektion og renovering af kloakker i

takt med at problemerne opstår(»brandslukning«) er effektiv overforuvarslede brud og oversvømmelser,men efterlader kommunen med etmanglende overblik over hvor og hvor-når næste brud indtræder, ligesomomfanget af renoveringer man skalbudgettere med for det kommende år,ikke kan forudses.

Områdevis inspektion og renoveringblev for en del år siden introduceretsom et alternativ til brandslukningsprin-cippet. Områdevis renovering tiltalermange, fordi princippet går ud på, atman renoverer samtlige kloakker i etområde på én gang og dermed sikrerbeboerne, at man ikke de kommendemange år skal »ind i området igen«.Ulempen er primært, at renovering afskader på kloaknettet med alvorligekonsekvenser ved brud, risikerer at bliveunødigt udskudt, fordi de tilfældigvisikke er beliggende i områder der erudset til renovering foreløbig.

Ingen af de to strategier sikrer doggenerelt forsyningssikkerheden særligteffektivt.

Karlebos strategi forrenovering Karlebo Kommunes strategi er byggetop omkring en klassifikation af samtligekloakledninger i kommunen. Klassifikati-

onen af de enkelte ledninger udtrykkerkonsekvensen for omgivelserne ved etbrud. Karlebo Kommune har valgt atinddele ledningerne i 4 klassifikationer,hver tildelt en vis acceptabel »mini-mumstilstand« samt en vis acceptabel»minimumsfrekvens for TV-inspektion«.F.eks. accepteres kun skader af klasse 1på ledninger, der krydser jernbaner, ogde skal inspiceres en gang hvert andetår.

Med udgangspunkt i ledningernesvigtighed for forsyningssikkerheden, ergrundlaget lagt for at målrette TV-inspektion og renovering.

Til dette formål har Karlebo Kommu-ne i samarbejde med COWI AS udvikleten Map-Info applikation, der med bag-grund i de enkelte ledningers klassifikati-on, aktuelle tilstand og dato for sidsteinspektion, løbende prioriterer kommu-nens TV-inspektion. En tilsvarende appli-kation er under udvikling til at prioritererenoveringsindsatsen. Systemerne sikrer,at investeringerne i TV-inspektion ogrenovering hele tiden målrettes mod atsikre den størst mulige forsyningssikker-hed.

SlutbemærkningI Karlebo Kommune opnås en væsentligforbedret forsyningssikkkerhed, ved atinspektion og renovering målrettet sty-res efter sikring af forsyningssikkerhe-

den, i forhold til hvis den styres efter entraditionel områdevis tilgang. KarleboKommune forventer på sigt, at opnå enmærkbar besparelse ved prioritering afTV-inspektion efter forsyningssikkerhed.

En anden fordel ved at styre TV-inspektion og renovering efter forsy-ningssikkerheden er, at planlægningenudelukkende sker efter objektive kriteri-er. Herved undgås diskussioner omhvorvidt det ene område skal prioritereshøjere end et andet.

■

Brud på kloakker er kritiske for for-syningssikkerheden.


Gå fremtiden sikkert i møde!Det er væsentligt for Uponor at sikre de kommende generationer et sundt og komfortabelt liv gennem et bedre og renere miljø. Derfor er vores systemløsninger udviklet, så de er driftssikre og holdbare langt ud i fremtiden.

Læs mere om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

Stads- & Havne okt_DK_185x265.in1 1 2006-10-04 07:31:48


Inden længe vil borgerne selv kunneoprette byggesager over Internettet,ligesom de også vil have mulighed for atskifte folkeregisteradresse, skole ellerdagsinstitution uden direkte personligkontakt med en sagsbehandler. Dettescenario møder de kommuner, som væl-ger at organisere sig ud fra den proceso-rienterede arbejdsplads. Det er en tan-kegang, som de største softwarefirmaerfølger i dag, og som vil komme til atbetyde noget nær en revolution i for-hold til de muligheder, der i dag er forborgerne for at kunne betjene sig selvvia Internettet.

Danmark er i forvejen en af verdensførende nationer, når det kommer til atanvende Internettet til at indberetteselvangivelser, moms, forskudsopgørel-ser osv. Over 700.000 danskere har idag Digital Signatur, der gør dem istand til at se oplysninger omkring deresejendom, helbred og skatteforhold. Alttyder på, at borgerne gerne vil kunnebetjene sig selv i langt højere grad, enddet i dag er muligt. Og forklaringen erda også ligetil: et digitalt informations-

miljø medfører, at adgangen til data oginformationer bliver uafhængig af tid ogsted. Borgerne er ikke længere afhængi-ge af telefon- og åbningstider, hvilketpasser fortrinligt i en travl hverdag.

Giver større effektivitetDen procesorienterede arbejdsplads eren sammenhængende arbejdsflade,som giver adgang til de informationer,værktøjer og systemer, som sagsbe-handleren har brug for. Derudover erdet et integrerende miljø, der skaberkontekst, reducerer dobbelte data oggiver integration af it-systemer. Det, derdriver ønsket frem om den procesorien-terede arbejdsplads, er ønsket om størreeffektivitet og de deraf afledte effekter.

Som eksempel kan man se på, hvor-dan byggesager vil blive håndteret i dekommende år. I dag foregår selve sags-behandlingen af en byggesag primært iet ESDH-system. Derudover skal sagsbe-handlerne slå op i forskellige dataregi-stre som BPR og EOM for at indhente

supplerende oplysninger fx om, hvilkesager der er knyttet til matriklen og deomkringliggende matrikler. Når sagsbe-handlerne i dag skal navigere rundt imange forskellige it-systemer er det forat sammenstykke et totalbillede, der skaldanne grundlaget for deres sagsbe-handling. Men jo flere systemer, somsagsbehandleren skal ind i, jo mindreeffektiv er vedkommende målt på antal-let af håndterede sager i en given perio-de – og jo længere tid vil den enkelteborger opleve sagsbehandlingen.

En ny arbejdsmådeI modsætning til den nuværende om-stændelige og tidskrævende arbejdspro-ces, finder man den procesorienteredearbejdsmåde, der sætter sagsbehandle-ren til langt hurtigere at kunne håndteresager, som borgerne selv har mulighedfor at oprette gennem et webbaseretinterface. Det kan lade sig gøre, fordialle arbejdsprocesser – der for det mesteallerede er nedskrevet i dag – vil væredigitaliseret. En sådan arbejdsprocesindebærer eksempelvis, at skal en bor-ger bygge en carport eller en tilbyg-ning, skal der indhentes byggetilladelse,laves nabohøring og gives besked om,hvor der må graves osv. Som manueltarbejde kan det blive en omfattendeproces for sagsbehandleren at finde denødvendige oplysninger i forskelligeregistre, inddrage de relevante parterosv., men når det foregår digitalt, er deten helt anden snak. Det kræver tilgengæld, at de nuværende ESDH-syste-mer bliver koblet sammen med det eksi-sterende GIS-system – og ikke mindst, atborgeren via et webinterface får be-grænset adgang til de systemer, somsagsbehandlerne arbejder i i dag.

Det centrale med GIS-systemet er, atman ved byggesager er i stand til at seen masse forskellige oplysninger knyttettil den enkelte matrikel og de, der omgi-

Procesorienteredearbejdspladser på vej ikommunerne

Af adm. direktør Bo Svensson, Convergens

Det er langt fra fremtidsmusik, at borgerne selv tager aktiv deli sagsbehandlingen, når de skal bygge en carport. I de næstemange år vil kommunerne overgå til en procesorienteretarbejdsform med Internettet som omdrejningspunkt. Kommu-nerne vil opnå store effektivitetsforbedringer og besparelser –og borgerne en følelse af hurtigere sagsbehandling. Og det erder stemmer i.


ver den. Når borgeren henvender sig tilkommunen, kan sagsbehandleren på etkort på skærmen slå en ring omkringdet område, hvor borgeren ønsker sintilbygning. Systemet vil straks fortællesagsbehandleren, hvilke øvrige matriklerder bliver berørt af tilbygningen – ogdermed hvilke naboer der skal høres ibyggesagen.

GIS-systemet har imidlertid mere atbyde på. Ved at lægge det såkaldte’madpapir’ hen over kortet, kan syste-met øjeblikkeligt afsløre evt. tidligereforurening af grunden, rørledninger, el-kabler osv. Den tætte integration mel-lem GIS-systemet og ESDH-systemetgør, at GIS-værktøjet afleverer alle dedata, som sagsbehandleren skal brugefor at kunne gennemføre nabohøringen.Det er her visionen om den procesorien-terede arbejdsplads kommer ind i bille-det.

Integration af systemerI dag har kommunerne en række forskel-lige og uafhængige systemer, hvorigen-nem sagsbehandlerne kan søge deresoplysninger. Der er behov for at byggenoget oven på disse systemer for at fådem til at spille sammen. Hvis der fx er

informationer, der bliver opdateret isystem A, som også ligger i system B,skal de også automatisk blive opdateretder.

Med den procesorienterede arbejds-plads handler det om at skabe samledeoverblik over den fulde arbejdsproces ogom at skabe tæt integration fx med GIS-systemet, så systemet hjælper med atautomatisere sagsbehandlernes arbejde.

Overgangen til den procesorienteredearbejdsplads handler om at bygge oven-på allerede eksisterende systemer og omat integrere og sammenstille data for atspare tid for den enkelte sagsbehandlerog borger. Borgerens og sagsbehandle-rens digitale adgang til byggesager mv.kræver altså et digitalt bagland for atlykkes.

Netop byggesager er et politiskmeget synligt område. Når borgernehenvender sig, er de interesserede i, atderes byggesager skal ekspederes hur-tigt i kommunerne. Over for dette kravstår kommunerne, som påtager sig etansvar, når de giver godkendelser, til-sagn osv. Det kan fx være i forbindelsemed gamle forureningssager. Medandre ord er der et modsatrettet forholdmellem det at have det samlede overblikog kvaliteten på plads samtidig med, at

borgeren oplever hurtig betjening – ogideelt set kan følge med i sin byggesagvia Internettet. Derfor vil den procesori-enterede arbejdsplads vinde frem. Denvil bygge bro mellem borgernes behovog kommunernes service.

Hurtigere sagsbehandlingMange kommuner har da også ambitio-ner om at udbygge de digitale servicestil borgerne, så de selv kan få adgang tilnogle af de systemer, som kun sagsbe-handlerne har adgang til i dag. Udoverambitionerne er den nødvendige tekno-logi også til rådighed i dag – den er blotat finde i forskellige eksisterende it-syste-mer, som mangler at blive integreret, ogsom mangler en enkelt portal, hvor allerelevante oplysninger i en sag er tilrådighed i et og samme vindue.

De kommende mange år vil betyde,at kommunerne begynder at arbejdemere procesorienteret i stedet for opga-veorienteret, som det er tilfældet i dag.Og det vil effektivisere organisationerneog give borgerne en oplevelse af hurti-gere sagsbehandlingstid.

■

Carl Bro · Granskoven 82600 Glostrup · www.carlbro.com

Intern kontraktstyringKommunalreformen medfører øget behov for over-blik inden for vej- og parkområdet. Intern kontrakt-styring er et velegnet værktøj til at få styr på driften.

Men hvad er vigtigst: Harmonisering af serviceniveau Samarbejde og videndeling Udvikling

– og hvordan spiller det sammen med de politiske målsætninger?

Carl Bro har erfaringen og metoderne – og vi kan hjælpe din kommune med at få styr på driften.

KontaktRing til Lone Ankjær på telefon 4348 6030 eller Erling Kristiansen på telefon 4348 6316 for at høre, hvordan vi kan hjælpe din kommune.


Er kommunalreformen ikke blot blevetgammel vin på nye, men færre flasker?Og hvad med det kommunale leder-skab? Er det stort nok, og står det rig-tigt? Det er der mange der har enmening om, men det er symptomatiskat meningerne kommer mest fra»betragterne« og ikke »indefra«. Så vardet ikke en god idé hvis vi her 2 måne-der før dag 0 i fællesskab gjorde en slagsførste status med henblik på at vi kanlære af hvad der ser godt og bæredyg-tigt ud og hvad der ser knapt så godtog bæredygtigt ud. For at stimulere ensådan nødvendig debat vil jeg i det føl-gende rejse nogle af de centrale hoved-spørgsmål, som jeg ser dem.

Hvis man i begyndelsen af januar2007 tager en hurtig helikoptertur henover den danske kommunale landskab,vil man så ikke i generelle træk kunnegenkende det kommunale landskabsom det ser ud i dag? Vil det ikke stortset bestå af en traditionel fagudvalgsori-enteret politisk struktur og en traditionellinie– og fagorienteret forvaltningsstruk-tur? Så hvad blev der egentlig afnytænkningen med tværgåendeudvalgsstrukturer, ad hoc emnebaseretprojektgruppestrukturer og større strate-gisk kapacitet og vidsyn til de kommu-nale politikere? Og hvad blev der egent-lig af tankerne om mere holistiske og

matrixorganiserede strukturer for for-valtningerne baseret på viden - og vær-diledelse? Var kræfterne brugt op, da dekommunale strukturer var på plads, ogoverskyggede personlige, såvel politiskesom faglige og ledelsesmæssige interes-ser, den nødvendige nytænkning? Oghvad med indlejring af medarbejdere,opgaver og data fra amterne, kom dernoget nytænkning ud af det? Eller endtedet blot med hårdt arbejde og en rækkepersonhensyn?

Det er dog helt sikkert, at hvis manlander helikopteren og går ud i detkommunale landskab i januar 2007, vildet generelle billede blive en del nuan-ceret. Man vil finde en række godeeksempler på både politisk og forvalt-ningsmæssig nytænkning. Men det ermin helt udokumenterede påstand, atdet kun er relativt få enkeltståendeeksempler, som står som fyrtårne i etellers stort set uændret kommunaltlandskab, hvis man ser bort fra »de nyestreger på kortet«. Er det rigtigt? Oghvis det er rigtigt, hvordan kan vi så fådisse fyrtårne til at lyse længere og kraf-tigere? Eller er problemet at man HARfået opbygget mere moderne og dyna-miske organisationer, men at man ikkehelt ved hvordan man skal håndtere kul-turskiftet for både politikere, chefer ogmedarbejdere? Eller er hovedproblemet

at stive, bureaukratiske og sektororiente-rede budget- og økonomistyringssyste-mer hindrer mere tværgående og dyna-misk arbejdstilrettelæggelse?

Så var det visionerne der blev overha-let af den politiske og administrative vir-kelig, og/eller blev de glemt da manbegyndte at snakke antallet af udvalgs-poster og besættelse af lederstillinger? Iforhold til både udvalgsposter og leder-stillinger kunne man få det indtryk vedat have fulgt processen det sidste år, atder mange steder mere lå »fordelings-politiske« overvejelser bag end strategi-ske og kompetencemæssige overvejel-ser.

Så blev nytænkningen og reformenklemt ihjel af den »politiske og forvalt-ningsmæssige virkelighed« som merekom til at handle om struktur og perso-ner?

Strukturreformen – hvadblev der egentlig af den?- blev det mere STRUKTUR end REFORM?

Af Jens Lønholdt, Niras

Da Den Kommunale Opgave og Strukturreform blev vedtaget,og i dens første realiseringsperiode, blev der holdt mangepolitiske og topadministrative skåltaler i den kommunale ver-den om, at nu skulle der virkelig nytænkes både politisk ogforvaltningsmæssigt. Men hvad er det egentlig blevet til?

Med artiklens temaer som omdrej-ningspunkt afholdes der et debat-møde hos MOMENTUM i Hørs-holm fredag den 10. november2006 kl. 14.00 – 16.00 (se www.momentum-nord.dk),hvor vi håber at rigtig mange vilkomme og deltage i debatten forikke mindst at finde ud af hvordanvi bedst får REFORMEN omsat til vir-keligheden nu hvor STRUKTUREN erpå plads. Et første skridt kunne jovære en grundig analyse, der kunneafprøve og afdække nogle af dehovedspørgsmål der er rejst i detforegående. For at stimulere og akti-vere en forhåbentlig livlig og kon-struktiv debat vil vi starte med korteindlæg fra henholdsvis Ole Stilling,Direktør i Hillerød Kommune ogprojektdirektør Jens Lønholdt,NIRAS.


Og hvad med det kommunale lederskabsom skal realisere reformen og styrekommunerne i det daglige efter degode visions- og strategi ord som liggeri reformen? Er det stort nok og står ska-bet det rigtige sted?

Har man taget hånd om, at politiker-ne i henhold til reformen skal have langtstørre kapacitet for strategisk tænkningog ledelse, end de har i dag? Eller kørervi bare videre med »sognerådsmodel-len« nu blot i større enheder? Og hvor-dan vil man tackle den uddannelses-mæssige udfordring det er at give politi-kerne større kapacitet for strategisktænkning og ledelse? Det handler joikke kun om kapaciteten men også enholdningsændring til den nødvendige»politiske armslængde«, så alle sagerom ulovligt opførte carporte ikke giveranledning til lange diskussioner i fagud-valg og kommunalbestyrelse da de jo altandet lige er lettere at forholde sig tilend en »højpandet« strategidiskussion.

Hvad med ledernes kapacitet for stra-tegisk tænkning og moderne ledelsehvor de skal ud og slås om de knappepersonaleressourcer, og hvor alle under-søgelser viser at en kommunal ansættel-se ikke just ligger højest på de unges hit-liste? Er det rigtig når nogle ledelsespro-fessorer i dagspressen hævder, at bla. dekommunale tekniske ledere er rigtudstyret med de nødvendige fagligekompetence, men ikke har tilstrækkeligekompetence til at fungere ledelsesmæs-sigt i tværgående direktioner?

Er det et rigtigt indtryk at kommuner-ne politisk og forvaltningsmæssig påledelsesområdet, kan inddeles i tre divisi-oner, som lever i hver deres »aflåste virke-lighed«? Er der en første division, somikke nødvendigvis består af de størstekommuner, men som måske udgør 20 –30 % af danske kommuner? Her er dervirkelig nytænkning og udvikling så detbatter, der er tæt kontakt med borgereog erhvervsliv, og ledelsesmetoder ogprincipper udveksles med det private tilgensidig glæde og gavn for begge par-ter. Det er bla. her, at de ni anbefalingerfor kodeks for god offentlig ledelse erfødt og vil blive brugt. Det er her at mangår til de mange møder og konferencerom såvel offentlig og privat ledelse, ogdet er også her Børsen afsætter sin bogs-erie om offentlig ledelse. Er der så ensolid anden division på 60 – 80 % af dan-ske kommuner, hvor man udøver solidmen traditionel politisk og administrativledelse, hvor kodeksen ikke rigtig er slåetan, og hvor man i øvrigt ikke rigtigtbeskæftiger sig med alt det »manage-ment mombo jombo«? Og er der så entredje division, som måske udgør 5 – 10% af danske kommuner hvor tingene

ikke har ændret meget siden den forrigekommunalreform? Et sådant »divisions-billede«, som er lavet på grundlag af for-nemmelser og indtryk, er ikke mystiskeller ualmindeligt. Et tilsvarende vil manogså kunne finde, hvis man brancheana-lyserer danske private virksomheder. Mendet er min påstand, at man i den kom-munale verden, for meget lever i »aflåstevirkeligheder«, og kun i meget begræn-set omfang har en konstruktiv dialog,hvor man gensidigt kan løfte hinanden.

Så er det politiske og forvaltningsmæssi-ge lederskab stort nok, og står det rig-tigt?

Så var det ikke på tide, at vi fik intensive-ret denne vigtige debat om ledelsesfor-

Nyt fra COK Auditoruddannelsenfor kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdetKursusperioder: Hold AA: 19.11 – 21.11.2006 (modul 1) og 17.01. – 19.01.2007 (modul 2). Hold AB: 13.12 – 15.12.2006 (modul 1) og 25.02 – 27.02.2007 (modul 2)

Projektarbejdet i forsynings- og affaldssektorenfor projektledere i forsynings- og affaldsselskaberKursusperiode: 22.11. – 24.11.2006

Lederen som coachfor afdelingsledere, mellemledere og institutionsledereKursusperiode: 26.11. – 29.11.2006

Systemisk ledelse i et kommunalt perspektivfor chefer og ledere i kommuner og amter/regionerKursusperioder: 03.-06.12.2006 (modul 1) og 28.-31.01.2007 (modul 2)

Konstruktiv konfliktløsningfor medarbejdere og ledereKursusperiode:10.-13.12.2006

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

holdene i de nye kommuner, som jo erunder pres fra mange sider. Dels et cen-traliseringspres og et økonomisk pres fraregeringen. Dels et pres med at tiltrækkeog fastholde kvalificerede ledelses- ogmedarbejder ressourcer i et personale-mæssigt »sælgers marked«, og på et tids-punkt hvor mange går på pension, somblev ansat i forbindelse med den sidstekommunalreform. Og så naturligvis heltgrundlæggende brugerpresset fra bor-gerne, som vi har set manifesteret i rigtmål i eftersommeren. Og var det ikke påtide at de professionelle »betragtere« fiket større og mere struktureret modspil?

■


I forbindelse med projektudvikling påforurenede grunde kan der være sundfornuft i at efterlade forureningen elleren del af forureningen på ejendommen

efter en §8 tilladelse og i stedet sikre, atforureningen ikke udgør en miljømæssigrisiko i forbindelse med det planlagtebyggeprojekt. Ligeledes kan der være

sund fornuft i at genanvende forurenetjord efter en §19 tilladelse.

I nogle tilfælde er en sådan løsningen økonomisk forudsætning for, at etbyggeprojekt kan gennemføres. Samti-dig er det ofte ud fra en miljømæssigbetragtning at foretrække, at forurenin-gen bliver hvor den er eller genanven-des i nærområdet, i stedet for at der skalbruges energi og ressourcer på at udskif-te og transportere jorden væk til jord-rensning eller deponering.

Amternes Videncenter for Jordforure-ning har udarbejdet en håndbog i Jord-forureningsloven §8 (nr. 2, 2006) somgiver en oversigt over lovgrundlaget,konkrete anvisninger på hvordan sager-ne behandles mv. DMR har ydet rådgiv-ning i en række sager af denne type oggiver i denne artikel nogle eksempler på,hvad der kan gå galt og hvad kommu-nen som myndighed skal tage højde for.

Mangelfuld beskrivelse afforureningssituationenDer er eksempler på, at forureningenikke er tilstrækkeligt beskrevet og at for-ureningen efterfølgende viser sig atvære mere udbredt eller kraftigere endoprindeligt antaget. De udførte risiko-vurderinger og de planlagte afværgefor-anstaltninger kan dermed vise sig atvære baseret på et forkert grundlag.

Det kan f.eks. være et problem, hvisrisikovurderingerne er baseret på enkelteporeluftmålinger taget på samme tids-punkt, da det reelt kan være vanskeligtat udtage repræsentative poreluftprøver.Poreluftprøver kan ligeledes være direk-te misvisende, hvis de er udtaget på enuhensigtsmæssig måde eller på forkertesteder i forhold til en eventuel forure-ning.

Der kan også ske en uventet højopkoncentrering af dampe efter atnybyggeriet er etableret, som følge af atde nye bygninger, belægninger, led-

Jordforurening - en nykommunal udfordring

Af Claus Larsen, Mikael Nielsen og Hans-Henrik Clausen,Dansk Miljørådgivning A/S

Kommunerne skal efter årsskiftet overtage amternes opgaver iforbindelse med genanvendelse af forurenet jord (§19 tilladel-ser) og meddele tilladelse til ændret anvendelse på forurene-de grunde (§8 tilladelser). Disse opgaver stiller efter voresopfattelse store krav til kommunerne, da projekterne ofte erunderlagt et betydeligt tidspres og da forkerte afgørelser kanfå betydelige miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Udlægning af membran til sikring af indeklimaet i et boligbyggeri på en forurenet grund


ningstraceer m.v. kan ændre afdamp-ningsmønsteret.

Der skal derfor altid være indlagt enstor grad af sikkerhed i projektet eller enhøj grad af dokumentation, når der byg-ges på forurenede grunde.

Bygninger placeret direkte påforurenet jord Er bygninger placeret direkte på forure-net jord, kan der ske en betydelig spred-ning af forureningen via bygningsdele.Hvis der ikke er udført særlige byggetek-niske foranstaltninger, der forhindrer for-ureningsspredning op i bygningskon-struktionen, kan det medføre alvorligeindeklimaproblemer.

Hvis forureningen spreder sig direktevia bygningsdele og herfra damper af tilindeklimaet og giver indeklimaproble-mer nytter det naturligvis ikke, at der eretableret membran eller ventilationunder bygningen for at sikre indeklima-et.

Der er desværre eksempler på byg-ninger placeret direkte på forurenet jordog det er normalt forbundet med storeomkostninger og gener for beboerneeller brugerne af bygningen at fåudbedret problemet.

Manglende viden omforureningens spredningsvejeDer er også eksempler på, at der ikke ertaget tilstrækkelig højde for forurenin-gens spredningsveje fra jord og grund-vand til indeklimaet.

En risikovurdering udført med Mil-jøstyrelsens JAGG-model kan eksempel-vis vise, at et nyt armeret betongulvreducerer afdampningen til indeklimaettil et acceptabelt niveau, men hvis af-dampningen til indeklimaet sker viaandre spredningsveje, f.eks. via hulmureeller revner langs vægge er risikovurde-ringen foretaget på et forkert grundlag.

Forureningen kan også sprede sig viakrybekældre, skorstene eller langs rør-gennemføringer. Der bør derfor foreta-ges en byggeteknisk gennemgang afbygninger, som placeres på eller inærheden af forureninger. Dette er isærpåkrævet, hvis bygningskonstruktionen isig selv skal hindre indtrængning af for-ureningskomponenter fra undergrun-den.

I denne forbindelse skal det nævnes,at der ved udlægning af membraner tilat hindre indtrængning af forurenings-komponenter til indeklimaet er en rækkeproblemstillinger, som skal vurderesnærmere, herunder risikoen for utætte

samlinger, uheld og perforering afmembranen ved selve etableringen ellerved det efterfølgende arbejde medmembranen.

Mangelfuld dokumentation afafværgetiltagDer er set flere eksempler på manglendedokumentation for de afværgeforan-

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

Sikring af arealanvendelse ved udlægning af markeringsnet til adskillelse af ren og forurenet jord


staltninger, der er udført, eller en dårliginformation om afværgeforanstaltnin-gernes udførelse. Dette medfører enefterfølgende usikkerhed hos dem, derskal bebo eller anvende ejendommen.

I flere tilfælde er det således nødven-digt at kontrollere om lugtgener, hoved-pine og luftvejsproblemer i byggeri påforurenede grunde kan skyldes denefterladte forurening. Er der ikke på for-hånd etableret målestationer til at kon-trollere, at de udførte afværgeforanstalt-ninger har den ønskede effekt eller udar-bejdet en ordentlig dokumentation for,at foranstaltningerne rent faktisk erudført som aftalt, kan det være enomfattende opgave.

I de fleste tilfælde har der heldigvisværet tale om falsk alarm, hvor dårligtindeklima eller generel usikkerhed hosbeboerne har givet anledning til en ube-rettiget mistanke. Som eksempler, derhar givet anledning til mistanke er nyetæpper, afdampning fra byggemateria-ler, dårlig ventilation og opbevaring afforskellige ting i boligen - i et enkelttilfælde har citronte f.eks. givet anled-ning til en klage over »kemikalielugt«.Er der først skabt usikkerhed og utryg-hed i disse sager, skal der normaltmeget til for, at tilliden er genskabt.

Der har været situationer, hvor doku-mentationen har været endda megetmangelfuld og hvor der har været beret-tiget tvivl om entreprenøren overhove-det havde etableret de afværgetiltag,der var aftalt, f.eks. om membranen ogbetongulvene var etableret rigtigt, omder rent faktisk var udlagt ren jord ogmarkeringsnet til afdækning af forurenetjord, hvor den rene jord kom fra og omdet var sikret, at der ikke var direkte kon-

takt mellem bygningsdele og forurenin-gen. Mangler dokumentationen kan detvære vanskeligt og behæftet med storeomkostninger efterfølgende at kontrolle-re om tingene er udført korrekt.

Det er heldigvis sjældent, at der visersig at være et reelt problem, men gårdet først galt og en forurening giveranledning til problemer kan det blivedyrt at løse problemet. Hertil kommer,at det kan være en stor belastning, ikkemindst psykisk for de mennesker, deranvender den pågældende ejendom.

I værste fald kan det ende med, at denyetablerede bygninger helt eller delvisskal rives ned eller at der skal udføresmeget omkostningskrævende foranstalt-ninger, f.eks. ventilation under bygnin-gen, som ellers let og uden de storeomkostninger kunne være etableretinden bygningen blev etableret.

Der er heldigvis få af denne type

sager, men der skal på den anden sideheller ikke mange sager til i medierne,for at hele tilliden til det at bygge påforurenede grunde forsvinder. Dette kanigen betyde, at mange af de gode pro-jekter, der allerede er gennemført blivermiskrediteret samtidig med, at det kanbliver vanskelige at få accept af dennetype løsninger i fremtiden, hvilket bådeøkonomisk og miljømæssigt vil væreuheldigt.

Det er derfor vigtigt og i alles interes-se, at der vælges sikre og gennemtænk-te løsninger, hvorfor det er vigtigt, atkommunens sagsbehandlere har storfaglig kompetence inden for området,herunder at de kan gennemskue de tiltider komplicerede risikovurderinger, derkan være nødvendige for at opnå en §8eller §19 tilladelse.

■

Sikring af indeklima ved ventilation af hulmur ikælder.

Udlægning af ventilationsdræn under nybyggeri.


De skal bygge på erfaring.Med de gennemtestede HALFEN murkonsoller HK4

holder Deres skalmur sikkert og optimalt.

Mange argumenter, Et facit.:Produkterne fra HALFEN–DEHA betyder. Sikkerhed, kvalitet og tryghed for Dem og Deres entreprenør.

H ALFEN murkonsoller HK4tjener til at overføre skalmu-

rens egenvægt og lede den over til bagmurens konstruktion. Et moderne og perfekt konstruk-tionsprincip – udviklet gennem mere end 70 års Erfaring i befestigelsesteknik.

Rationelle belastningsklasser.Gennem en opdeling af belastnings-klasserne 3,5 Kn – 7,0 Kn – 10,5 Kn – er det muligt at HALFEN murkonsol HK4 i forbindelse med Halfenskinner får den højeste eff ektive forankring af skalmuren.

Værdifuldt.Ved anvendelsen af HALFEN mur-konsol HK4 – profi terer De meden typegodkendt – forankring – ex-cellente justermuligheder og et kom-plet leveringsprogram rundt om alle skalmurs opgaver.

Justermuligheder.HALFEN murkonsol HK4 kan over en trinløs højdejustering på ± 3,5 cm justeres således at det bedste resultat opnås uanset bagmurs tolerancer eller montage unøjagtigheder ved dübelmontagen.

Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk


Det bliver en enorm omvæltning for detekniske forvaltninger, når kommune-sammenlægningen effektueres fra nytår.Vilkårene ændres markant, og det øgerkravene til den enkelte forvaltnings sty-ring af egne ressourcer drastisk. Over-blikket kan blive svært at danne sig, nårder er flere kommunale kulturer ogvaner, der skal sammensmeltes og gerneudmunde i én ny og fælles målsætning,som alle kan arbejde for og efter.

Samtidig skal mange forskellige kravindfries, og interesser tilgodeses. De nyekommunaldirektører, tekniske direktørerog andre, der sidder med ansvar forplanlægning, økonomi og overblik, erallerede i fuld gang med arbejdet. Ogudfordringer mangler der ikke for tiden.

Krav om besparelser ogudliciteringFra politisk side stilles der mange stederkrav om mere udlicitering, og dettebudskab er svært at overhøre for de

økonomisk ansvarlige. Samtidig vil flereentreprenører nu byde ind på de kom-munale opgaver, da kommunerne anta-ger en vis størrelse og dermed bliverøkonomisk interessante kunder.

Men inden kommunen overhovedetkan begynde at overveje udlicitering, erder en række fundamentale ting, derskal være på plads. Og måske er udlici-tering slet ikke løsningen på de nyekommuners udfordringer.

Manglende sammenhængEn af de væsentligste forudsætninger forfremtidig succes, er, at der er sammen-hæng imellem de opgaver, somdriftsmyndighederne beskriver, og de,der udføres. Vores oplevelse er, at der titikke er den ønskede sammenhæng. Oftefår driftsmyndighederne ikke tilbagemel-dinger om, at der udført mere ellerandet, end der blev bedt om, og detkan få store konsekvenser, hvis man viludlicitere opgaverne. Der er mange til-

gange og holdninger til, hvad der stillesaf krav til de nye kommuner, og hvilkeudfordringer, de står overfor. Men énting er sikkert: Hvis kommunernes tekni-ske forvaltninger ikke danner sig et fæl-les overblik over arbejder, der venter,mængder der skal håndteres, og i hvil-ken tilstand tingene skal holdes, vil poli-tikerne få svært ved at prioritere dissefremtidige opgaver.

Uregistrerede opgaver i’marken’Følgende eksempel kan illustrere konse-kvenserne, hvis der mangler sammen-hæng mellem de opgaver, der ønskesudført, og de, der reelt udføres som føl-ge af ineffektiv ressourcestyring.

For en gartner i teknisk forvaltning eren af udfordringerne de uregistreredeopgaver i ’marken’. Eksempelvis kan hanbestilles til at slå græsset i parken, menet lille areal, som støder op dertil, skalhan ikke slå. Det tager ham kun femminutter ekstra; så har han tid, slår hanogså det sidste stykke græs.

Gartneren udfører altså mere arbejde,end han er bestilt til, fordi han tageransvar for sin by. Efterfølgende udfylderhan timesedler og registrerer tid for detarbejde, han reelt har udført; og ikkeblot tiden for det arbejde, han blevbestilt til at udføre. Det tager dermedlængere tid, end hvis han blot havdeslået græsset i parken.

Det grønne areal, som støder op tilparken, er ikke registreret hos driftsmyn-digheden og bliver derfor ikke udbudtog vedligeholdt. Det betyder måske ikkemeget tidsmæssigt, men hvis opgavenudliciteres, vil det kunne få en betyd-ning i sammenhæng med andre ogsåumiddelbart ubetydelige og ikke-regi-strerede arbejder.

Ovennævnte eksempel viser, at der ihøj grad er brug for at få styr på opga-verne og deres omfang i de nye tekniske

Kommunesammenlægning:

Effektiv ressourcestyringer nøglen til gevinster

Af Charlotte Hylleberg Mortensen, Markedschef for den offentlige sektor, Elbek & Vejrup A/S

Større organisationer, større geografiske enheder og harmoni-sering af arbejdsgange og opgaver er blot nogle af de udfor-dringer, der venter de nye kommuner i nær fremtid. Samtidiger der krav om, at kommunerne skal høste besparelser igen-nem stordrift og udlicitering af opgaver. Det stiller væsentligekrav til en effektiv ressourcestyring – og der er ingen tid atspilde, for hvor længe kan den tekniske direktør leve medbudgetoverskridelser og manglende konkurrencedygtighed iforhold til private aktører?


forvaltninger, inden de udbydes i licitati-on. Og måske er det slet ikke nødven-digt at udlicitere; stordriftsfordele ogøget konkurrencedygtighed kan vise sigat give de nødvendige besparelser.

En central kontoplan fungererikke længereI mange af de små kommuner har manikke før haft behov for eller ment, at detvar nødvendigt at arbejde med effektivressourcestyring. Og mange steder trorman stadig, især på øverste ledelsesni-veau i kommunerne, at det må kunnevære muligt at styre en teknisk forvalt-ning via en kontoplan i kommunenscentrale økonomisystem. Det er det ikkelængere.

Sammenlægningen øger de tekniskeforvaltningers opgaver betydeligt ogstiller dermed krav om, at der skal ska-bes et stort overblik og samtidig kunnearbejdes med viden om den mindstedetalje. Medarbejderne i de tekniske for-valtninger har behov for de rette sty-rings- og registreringsværktøjer, og defindes ganske enkelt ikke i kontoplan-metoden.

Nye udfordringer for lederneBlandt både kommunaldirektører ogtekniske direktører viser der sig efter-hånden at være et erkendt behov forressourcestyring. De kommende kom-muner bliver organisatorisk større, dengeografiske afstand øges, og opgaver-nes antal stiger markant. Hvis lederneskal være i stand til at lede og fordelearbejdet, er det vigtigt at kende til res-sourcerne og opgaverne - og at havedannet sig et samlet billede over dennye kommunes tekniske forvaltning.Kommunaldirektør Jens Kaptain, NySkanderborg Kommune, udtaler:

»Før kommunerne begynder at snakkealt for meget udlicitering, er det vigtigt, atman får styr på og dokumenteret deopgaver, der venter, og danner sig etdetaljeret overblik over, hvad tingenekoster. Og hertil er det et krav, at vi har eteffektivt og fagspecifikt ressourcestyrings-system«.

For Jens Kaptain er det vigtigt først ogfremmest at imødekomme kravet om atgennemføre kommunesammenlægnin-gen på det overordnede niveau og få deforskellige kulturer til at smelte sammen.Han tilkendegiver også, at nye ogukendte opgaver blandt andet inden formiljøområdet vil komme til at fylde endel. Derfor mener han, at en ressource-

styringsløsning til teknisk forvaltning eret af de redskaber, der kan hjælpe denye kommuner godt i gang med at ska-be en fælles platform og generere over-blik over de mange og nye opgaver.

Også Christian Berg, Teknisk Direktøri Aalborg Kommune, fortæller, at endetaljeret og nøjagtig viden og doku-mentation er nødvendig for at løse denkommende tids udfordringer:

»Da vi selv har en stor udførende entre-prenørenhed, der skal konkurrere på ligefod med private virksomheder, er det nød-vendigt for os at have et styringsværktøj.For at kunne udlicitere skal man kendeopgavernes nøjagtige omfang i alle detal-jer og have det fulde overblik over, hvaddet er, der skal udliciteres«.

Christian Berg mener således, at de tek-niske forvaltningers konkurrencedygtig-hed afhænger af, at der kan skabes etsolidt og deltaljeret overblik over alleforvaltningens opgaver.

Besparelser ogressourcestyringSamtidig med tilførslen af nye opgaverog udfordringer med sammenlægnin-gen skal kommunerne, som nævnt,også spare. Det skal derfor være muligtfor kommunerne at skabe klarhed over,hvor det er fornuftigt at spare både ifremtiden og her og nu.

Eksempelvis kan det udregnes eksakt,hvor meget klipning af hæk koster vedat registrere bestemte faktorer. På denmåde har den tekniske forvaltning etpræcist redskab til beregning af denøjagtige konsekvenser af politikerneskrav om besparelser. Hvis der spares etbestemt antal klipninger pr. år, vil detbetyde, at hækkene vil vokse præcis såmeget. Dermed har man i teknisk for-valtning et nøje overblik over besparel-sernes nøjagtige konsekvenser for bor-gernes oplevelse af det kommunale ser-viceniveau, som hurtigt kan forelæggesde politisk ansvarlige. På den måde und-går kommunerne dyre hovsa-løsninger.

Slå koldt vand i blodet…Et vigtigt budskab til kommunerne ogde tekniske forvaltninger er dermed at få110 % styr på jeres egen forretningførst, før I beder andre om at byde indpå opgaverne.

Ressourcestyringen vil være et værdi-fuldt redskab til at overskue og vurdere,hvor der foretages de mest effektivebesparelser på sigt, hvordan økonomienbedst hænger sammen, så der undgåsbudgetoverskridelser – samtidig med, atman sikrer den bedste service for bor-gerne og indfrier de politiske forventnin-ger hertil.

■

Kommunaldirektør Jens Kaptain, Ny Skanderborg Kommune og Teknisk direktør Christian Berg, AalborgKommune.

2005:Rekordomsætningfor rådgiverne 2005 blev et gyldent år forrådgivende ingeniører i Dan-mark. Det viser en ny enopgørelse fra Danmark Stati-stik ifølge ugebladet Ingen-iøren.

Allerede i 2004 steg om-sætningen med to milliarderkroner til 30 milliarder kronerog sidste år kom det ifølgebranchens momsregnskaberop på 33 milliarder kroner.

Ifølge en spørgeskemaun-dersøgelse, som DanmarksStatistik har lavet blandt 237virksomheder i kategorien afvirksomheder med over 10ansatte, er det delbrancherne»byggeri og anlægsarbejder"og "produktions- og maskin-teknik«, der har oplevet denstørste fremgang. Bygge-branchen er gået fra enomsætning på 10,5 milliar-der kroner i 2004 til 12,5 mil-liarder kroner i 2005 og pro-duktions- og maskinteknik ergået frem fra 6,8 til 8,3 milli-arder kroner. Til gengæld eren af tendenserne fra tidlige-re år vendt igen. Fra 2003 til2004 steg eksporten hos virk-somheder med over ti ansat-te med 30 procent og endtepå 11 milliarder kroner. Meni 2005 faldt eksporten igen til9,5 milliarder kroner. Største-delen af eksportindtægternekommer fra delbranchen»opstilling og levering af fær-dige fabriksanlæg.«

Stadig masser afnaturdebat I forbindelse med naturkon-ferencen den 31. auguståbnede miljøminister Connie Hedegaard naturde-

batten.dk, hvor alle harmulighed for at give deresmening om fremtidens naturi Danmark. Og der er kom-met mange meninger. Omjagt, golfbaner, Åmosen,Gudenåen, uberørt natur ogmeget andet.

Debatindlæggende vilsammen med naturkonferen-cens konklusioner spille ind,når ministeren til oktober skalgive en redegørelse om natu-ren til Folketinget, samt i demange andre konkrete initia-tiver på naturområdet.

Se de mange indlæg ogsynspunkter på www.natur-debatten.dk

sbs overtageropgaver fraHåndværketsByfornyelsesselskabsbs og Håndværkets Byforny-elsesselskab (HB) har indgåetaftale om, at HB overdrageren del af sin ordreporteføljetil sbs pr. 1. oktober 2006.

»sbs har i de seneste 3 årgennemgået store strategiskeforandringer, med henblik påat gøre selskabet til enmoderne rådgivningsvirk-somhed inden for byggeri ogplanlægning. Vi tilbyder sta-dig rådgivning om byfornyel-se som vores kerneområde,men er i dag en tværfagligrådgivningsvirksomhed med45 medarbejdere og en bred

kundekreds. Vi er meget gla-de for ordreporteføljen fraHB, og ser frem til samarbej-det med en række nye kun-der,« siger Adm. dir LarsAxelsen og direktør CarstenThomasen, sbs.

Både sbs og HåndværketsByfornyelsesselskab har imange år bistået en langrække kommuner med plan-lægning og gennemførelse afbyfornyelsesopgaver. I de sid-ste 10 år er den offentligestøtte til byfornyelse imidler-tid reduceret kraftigt, samti-dig med at lovgrundlaget erændret radikalt. Dette har påafgørende måde ændret for-retningsgrundlaget og der-med fremtidsmulighederne

for HB således, at en overdra-gelse af en del af ordreporte-føljen vil være den rigtigeløsning for såvel HB som forvore kunder. HB har i den for-bindelse valgt sbs som dennaturlige partner til videre-førelsen af de overdragnesager.

Kilde: Pressemeddelelse-sbs

Ny bog omoffentlig-privatpartnerskabDet er så yndigt at følges ader et værdifuldt værktøj for


Den 30. november er det endegyldigt forbi med at få tilskud til omlægning fra elvarme til fjernvarme. Fra denne dato har Elsparefonden valgt at bruge pengene på andre måder at spare energi på. Hvis du skynder dig, kan det imidlertid sagtens nås endnu. Er I fx en helt almindelig familie med 130 m2 bolig, så ligger der ca. 14.750 gode danske tilskudskroner og venter, så snart I vælger at skifte til fjernvarme.

Derfor skynd dig, inden vi lukker for pengestrømmen!Ring til os på 7026 9009 eller læs videre på farvelel.dk.

Bemærk: Ordningen omfatter kun elvarme-kunder, der bor i et område med fjernvarmefor-syning fra ét af de mere end 150 fjernvarmesel-skaber, som Elsparefonden har aftale med.

publ

ic.d

k

Drop elvarmen og få lidt ekstraat varme dig på

Stads- og Havneingeniøren.indd 2 14/09/06 10:41:27

➜


alle, der beskæftiger sig medsamarbejde hen overgrænsen mellem offentligeog private organisationer ogvirksomheder.

I denne nye bog omoffentlig-privat partnerskab,forkortet OPP, samler forfat-terne Per Nikolaj Bukh ogTorben Korsager en række af

KTCnyt

50 år08-11 CenterlederFlemming BachMiljøcenter Viborg

23-11 Teknik- og MiljøchefJørn Gregert JensenBov Kommune

60 år09-11Leder af Teknisk ServicePer EskildsenAulum-Haderup Kommune

21-11 OmrådelederJørgen Bjarning ChristensenRavnsborg Kommune

Høringssager:I perioden fra 29. august til30. september 2006 har fag-grupperne afgivet svar i føl-gende høringssager:Bemærkninger til rapport»Service i den individuellehandicapkørsel«

Ny VVM-bekendtgørelse ihenhold til Planloven

Udkast til ophævelsesbe-kendtgørelse

Udkast til forslag til lov omændring af færdselsloven ogpasloven

Udkast til forslag tilændring af lov om luftfart

Høring om særtransportUdkast til forslag til lov om

ændring af færdselslovenUdtalelse om dispensation

fra regler om totalvægt forbæltekøretøjer

Revision af 3. LuftfartspakkeAnmodning om udtalelse

om undtagelserne i selebe-kendtgørelsens § 1 stk. 2 og §8, nr. 3

Udkast til ændring af lovom befordringsrabat tiluddannelsessøgende i ung-domsuddannelser mv

Udkast til ny risikobekendt-gørelse

Bemærkninger til rapport»Service i den individuellehandicapkørsel«

Forslag til lov om ændringaf taxikørsel.

■Nye medlemmer30-08 AfdelingsingeniørKjeld JungeBlaabjerg Kommune

Runde dageI november måned kan føl-gende fejre:

Procesteknik 2..........................................................................................30.okt.-...1. nov.Landbrugstilsyn og -administration ...........................................................1.-...2. nov.Formanden 2006 - park og vej.....................................................................6.-...7. nov.Drift af genbrugsstationer - grundkursus ................................................6.-...8. nov.VOC-bekendtgørelsen ..............................................................................................7. nov.IT i kloakforsyningen........................................................................................8.-...9. nov.Temadag om vandløb for adm. medarbejdere – regulativer mm.............13. novAnalyse af spildevand ...................................................................................13.-15. nov.Naturbeskyttelse og -administration.......................................................15.-16. nov.Planloven i praksis..........................................................................................16.-17. nov.Mikroskopering af aktiv slam .....................................................................20.-22. nov.Tilslutningstilladelser på renseanlæg .......................................................23.-24. nov.Udledningstilladelser.....................................................................................29.-30. nov.Konflikthåndtering på genbrugsstationer ................................................4.-...5. dec.Praktisk drift af afløbssystemer....................................................................4.-...6. dec.Landzoneadministration..........................................................................................6. dec.Praktisk håndtering af kvælstofproblemer .......................................................7. dec.De tekniske udfordringer på vand- og spildevandsområdet .......................7. dec.El på renseanlæg......................................................................................................29. jan.Driftslederen 2006............................................................................................1.- ...2. feb.Jordforurening fra villaolietanke ..........................................................................6. feb.Lokal Agenda 21.........................................................................................................8. feb.Drift af pumpestationer 1 ...........................................................................19.- .21. feb.Planstrategi ......................................................................................................26.-.27. feb.Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger.........................28. feb.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

landets førende eksperter ogpraktikere inden for fagområ-det. OPP er et forholdsvistnyt begreb, men bogenpræsenterer et samlet billedeaf de væsentligste danskeerfaringer og eksempler,krydret med udvalgte uden-landske eksempler.

Bogens må interessereenhver, der arbejder medoffentlig-privat samarbejde ialmindelighed. Derudoverligger bogens værdi i de spe-cifikke erfaringer, man hargjort sig i bygge- og anlæg-sprojekter. Den branche somer mest i fokus med hensyntil OPP. Mange af de centraleiagttagelser og gode råd gæl-der også andre brancher.

Bogen er udviklet som etled i et projekt om offentlig-privatsamarbejde og er støt-tet af Realdania.

Kilde: Børsens Forlag

Geodata Danmarkfrigiver ny versionaf NetGISGeodata Danmark frigiver nuNetGIS 2.NetGIS 2 er baseretpå erfaringer fra anvendelsenaf web-applikationer i mereend 100 kommuner, som harvalgt NetGIS som Internetap-plikation – dels til intranetanvendelser samt til eksternpublicering på Internettet tilborgere og samarbejdspart-nere.Arbejdet med udviklingaf NetGIS 2 har stået på imere end 1 år og er udført iGeodata Danmark’s udvik-lingsafdeling. For at sikre bru-gervenlighed har GeodataDanmark konsulteret ekster-ne web eksperter ved designaf brugerinterface.

Kilde: Geodata

Lovforslag om nationalparker sendti offentlig høring Skov- og Naturstyrelsen har sendt et lovforslag om nati-onalparker i høring. Lovforslaget indeholder ikke forslagtil konkrete nationalparker, men derimod forslag til deregler og bestemmelser,der skal gælde for etable-ring og udvikling af danskenationalparker.

Lovforslaget indeholderbl.a. bestemmelser om for-målet med nationalparker,procedure og kriterier for atudpege et område ogmodel for hvordan denenkelte nationalpark skalledes og administreres.

Høringsperioden løber tilden 25. oktober 2006.

Se lovforslaget påwww.sns.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer admini-strative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne lig-ger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregi-strering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalifice-ret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange ogforretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

AdvokatbistandAdvokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanordic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe-holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom-postbeholdere, underground-containere, renovationsbi-ler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøOrbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EjendomsmæglereKE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

EnergibesparelserCarl Bro Gruppen,


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


ForsyningsteknikOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.


ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning



Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsnin-ger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 5900.www.informi.dk•[email protected] GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedli-gehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS,ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DASog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk



Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

Kloakering, tryksatSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4,

5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KulturmiljøMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,

2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] • www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LaboratorierROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj og vibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og MiljøKim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og VandmiljøCarl Bro Gruppen,



NedrivningLøkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,

8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk



PumperITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Pro-jektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salgaf ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. RE

grundvandsbassiner og sparebassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE


KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VandløbsvedligeholdelseHedeDanmark A/S

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

Varmebehandlet træ &beskyttelse

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet veje-udstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

stads & havneingeniøren oktober 2006

Documents