stads & havneingeniøren maj 2005

stads&havneingeniøren

MAJ 5 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

3

Forside:Liv i byen! I juni måned afholdes den europæiske Byplanbiennale i København. Overskriften er CityLiving – Living City,og temaet er - Hvordan gør vi byerne mere levende? Se artiklen på side 51.Foto: WoCo.

Konkurrencestyrelsen er på vej med en redegørelse for 2005 om bl.a. incitamentsre-gulering. Konkurrencestyrelsen postulerer bl.a. i sin redegørelse:

• »Hvile i sig selv« giver ikke incitament til effektivitet• Det giver for høje omkostninger, priser• Det kan medføre innovationsefterslæb• Konkurrencestyrelsen oplyser, at effektivitetsanalyser på en række forsyningsom-

råder tyder på store urealiserede besparelsespotentialer• Ifølge Konkurrencestyrelsen peger alt i retning af, at de traditionelle »hvile-i-sig-

selv«-områder vil kunne høste store effektiviseringsgevinster dér, hvor det ermuligt, eller ved at lade dele af forsyningsområdet overgå til det fri marked, ellerved at indføre incitamentsregulering.

Konkurrencestyrelsen mener, at når det er muligt med frit marked på tele- og el-området, kan øvrige forsyningsområder også markedgøres eller incitamentsregule-res ved f.eks. indtægtsrammer, prislofter, bedste praksis og yardstick.

Kort sagt er de kommunale forsyningsvirksomheder efter Konkurrencestyrelsensopfattelse ikke effektive, har for høje omkostninger og priser, er ikke innovative ogbruger virksomhedens midler på »Gold plating« – altså unødvendige investeringer,hvor man blot guldbelægger produktionsapparatet, helt uansvarligt i forhold til»rigtige« konkurrenceudsatte virksomheder.

Denne kommunale uansvarlighed kan Konkurrencestyrelsen tilsyneladende ikke levemed, så nu må incitamentsregulering tages i brug!

De kommunale forsyningsvirksomheder forfølger efter min opfattelse flere mål,hvoraf økonomisk effektivitet blot er ét. Borgernes forsyningssikkerhed, stabile priserover tid, høj produktkvalitet, forbrugerbeskyttelse, miljø er andre nøglemål isærinden for vandforsyning og spildevandsområdet.

Vand- og spildevandsområdet er geografisk afgrænset i lukket kredsløb, hvorfor bor-geren ikke kan »handle« andre steder, end hvor han bor. De kommunale forsynings-virksomheder er klar over forpligtelsen ved at være eneleverandør og arbejder bl.a.med benchmarking som et værktøj til at øge effektiviteten samtidig med, at forsy-ningssikkerheden opretholdes.

Taksten for leverancen finansierer såvel drift som renovering/nyanlæg.

Manglende forbruger- og politikerfocus i en lang årrække har holdt investeringsni-veauet nede med et stort nedslidt kloaknet til følge.

Lige nu opfordrer et andet statsorgan, Miljøstyrelsen, kommunerne til at tænkelangsigtet på kloakområdet for at tage højde for kommende klimaændringer; altsåøge investeringerne betydeligt.

Der er således flere modsatrettede statslige ønsker for driften af de kommunale for-syningsvirksomheder. Konkurrencestyrelsen ønsker økonomisk effektivitet – billigeretakster med deraf afledt snæver drift. Miljøstyrelsen ønsker langsigtet styring medøgede – fornuftige – investeringer til følge.

KTC er overbevist om, at de folkevalgte kommunalpolitikere er sig deres ansvarbevidst om forsyningssikkerheden og ikke behøver en statslig »skolemester« (Kon-kurrencestyrelsen) til at komme med teoretiske styringsredskaber med det slet skjul-te formål at øge den statslige indflydelse på kommunernes drift.

Jørgen Steen KnudsenTeknisk Direktør, Gentofte Kommune

Mdl. af KTCs bestyrelse

Konkurrencestyrelsen »jagter«hvile-i-sig-selv-princippet

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

MAJ 2005Nr. 5 • 96. årgang

Leder:Konkurrencestyrelsen jagter ”hvile-i-sig-selv-princippetAf teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

En ny dimension af partnering - ledelse og strategisk udviklingAf kommunaldirektør Peter Funder,direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommunesamt Jens Lønholdt, Projektchef NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Overvejelser i forbindelse med strukturreformenAf teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune . . . . . . . . . . . 14

Partneringaftale om spildevand i GillelejeAf afdelingsleder Henrik Søgård Olsen, Rambøll A/S,projektdirektør Michael Thomsen, NCC-Construction Danmark A/S,og teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune 18

KTC-årsmøde 2004:Herning – på vej mod ny storkommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Af Michael Nørgaard

Renovering af afløbsledningerAf Per Romdal, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Rørcenterdagene 2005Af Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Tværkommunale spildevandsløsningerAf miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune,direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune,afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og afdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . 30

Gentofte:Bygningsrenovering for millioner!Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Drikkevandsindvinding på SejerøAf Arne Sejerø Hansen, Sejerø Vandforsyningog Thomas Jakobsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Velfærdstruende vandløbsregulering!Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Reno-Sams årsmøde:Fronterne trukket op på affaldsområdet!Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Benchmarking i affaldssektorenAf konsulent Allan Kjersgaard, Reno-Samog økonomichef Johnny Bregnhøj, I/S Noveren . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Affaldsopgaven i fremtidenAf direktør Kenny Hebo Nielsenog afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Grønne og sorte poser i Århus!af affaldschef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommunale Værker . . . . . 48

Kundskab og kreativitet i fremtidens byAf cand. mag. Julie Holck, City Living – Living City . . . . . . . . . . . . . . 51

Giv plads til miljøet på vejeneAf Jakob Schwartz, Carl Bro Gruppen, og Jan Kjærulf, NCC Roads . . 54

H. C. Andersens grønne OdenseAf Per Glad, Park- og Vejchef, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 56

Kommunal Vejteknisk Forening:Mere synlighed i strukturdebatten!Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i VejleAf Preben Pold, Vejle Kommune, og Frank Studstrup, COWI A/S . . . 62

Energihåndbog – råd og vejledningAf Lis Thodberg, Foreningen for Energi & Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Lokalplanlægning for husbådeAf Anne Møller Nielsen, Malene Andersen, Mette Bach Petersen og Pernille Mikkelsen – landinspektørstud. ved Aalborg Universitet. . 65

Energibesparelser overses i mange kommuner! . . . . . . . . . . . . . 68

IFAT-messe i MünchenAf Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLD

Side 34

Side 23

SIDE 14

SIDE 42

SIDE 48

SIDE 6

SIDE 51

SIDE 70

SIDE 73

SIDE 68

SIDE 54

SIDE 65

SIDE 59

Perfektionist?

Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne.Ring og hør mere.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet.

ELTEL NETWORKS

Grøndalsvænge Allé 13

2400 København NV

Tel. : +45 33 95 29 29

Fax.: +45 33 95 29 20

www.eltelnetworks.com

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb

el-tavler

gadebelysning

trafikregulering

tele- og kabelanlæg

højspændingsanlæg

brøndboring

brandhaner

springvand

overvågning

målere

6 6 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

nyhedsformidling og storåbenhed om alle relevanteinformationer, beslutninger,mv. i processen med at tageså godt som muligt imod deca. 700 nye kolleger somoverflyttes fra amterne til Mil-jøministeriet og 7 nye lokalemiljøcentre, som ministerietopretter rundt om i landetden 1. januar 2007.

Kilde: Miljøministeriet

Erhvervs- og Byggestyrelsenafholder i samarbejde medKL en konference om denkommunale byggesagsbe-handling henholdsvis fredagd. 10. juni kl. 10.00 - 16.00 iKøbenhavn og mandag d.13. juni kl. 10.00 - 16.00 iVejle.

Konferencen får to punkterpå dagsordenen.

Det ene punkt handlerom, at Erhvervs- og bygge-styrelsen ønsker at præsente-re de indkomne handlings-planer fra kommunerne ogdiskutere, hvad handlings-planerne kan bruges til.

Det andet punkt på dags-ordenen bliver at præsenterede muligheder kommunernehar for at indhente eksternbistand til byggesagsbehand-lingen.

Styrelsen har igangsat etprojekt, som skal gøre redefor, hvilke muligheder der fin-des og om danske kommu-ner kan hente inspiration iudlandet.

Dette projekt vil blivepræsenteret og diskuteretmed deltagerne.

Der afholdes 2 konferen-cer, henholdsvis fredag d. 10.juni i Erhvervs- og Byggesty-relsens lokaler i Dahlerups

Mange kommuner har tradition for at afholde kompostdag, når det bliver forår. Såledesogså I Roskilde, hvor borgerne kunne hente gratis kompostjord og nye orme til kompost-spanden. Kommunen giver rabat på renovationsafgiften, når man komposterer. På bille-det ses Roskildes miljøchef Hans Chr. Jensen i gang med at uddele kompostorme oggode råd.

Konference om ko

Miljøministeriet har åbnet enny hjemmeside – www.Dia-logNet.mim.dk.

Hjemmesiden, DialogNet,er dedikeret til potentielle,kommende medarbejdere ogchefer i Miljøministeriet, fra

amterne, HUR, BornholmRegionskommune og Frede-riksberg og Københavnskommuner ifm. kommunalre-formen.

DialogNet skal understøtteen god dialog, en aktiv

Ny hjemmeside til fremtidige medarbejdere

Ud over den ændrede grafiske brugerflade og søgefunktion,der blev introduceret i januar 2005, er det blevet besluttetat supplere KTC Viden Center med et offentligt debatforum.

I øjeblikket arbejdes der på at integrere et åbent debatfo-rum med offentlig adgang med den eksisterende brugerfla-de på KTC Viden Center.

Der vil blive tale om et debatforum, hvor alle interessere-de kan debattere den forestående strukturreform – det væresig politikere, borgere og især – de ansatte ved landets kom-muner.

Forummet får ingen indflydelse på den lukkede del afKTC Viden Center, som forbliver uændret. På længere sigt,er det hensigten, at brugere af KTC Viden Center skal kunneudvide søgningen i de interne afsnit, til også at omfatte ind-læg fra det offentlige debatforum.

Debatforummet vil i den kommende tid blive testet og detforventes, at det vil komme i drift i løbet af forsommeren.

Jesper Hedegård

Nyt debatforum undervejs…

7 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005 7

Pakhus, Langelinie Allé 17,2100 København Ø og man-dag d. 13. juni i Vejle Biblio-tek, Willy Sørensens Plads 1,7100 Vejle.

Tilmelding til konferencer-ne er gratis og kan ske tilPoul-Erik Andersen på[email protected].

Oplys venligst navn ogkommune og hvilken af kon-ferencerne du ønsker at del-tage i.

Det endelige program vilvære at finde senere på den-ne hjemmeside.

Yderligere informationer kanindhentes hos Jana EgerSchrøder 33 70 34 83,[email protected] eller hos MettePreisler 35 46 60 00,[email protected].

Kilde: www.kl.dk

Messecenter Aars i det him-merlandske mellem Aalborgog Viborg danner den 27. majrammen om den største dan-ske fagudstilling indenfor spil-devand i 2005. Det er Spilde-vandsteknisk Forening, derstår bag udstillingen, somudgør en meget væsentlig delaf foreningens årsmøde. Enmeget stor del af foreningensfirmamedlemmer har igen i årtaget imod opfordringen omat udstille og står klar nårgæsterne fra det ganske landnår frem. Et helt klassisk års-møde i SpildevandstekniskForening har fagudstillingenpå et renseanlæg. Dette erimidlertid ikke tilfældet i 2005,

Stor udstilling om spilde-vandsteknik i 2005

da Aars renseanlæg ikke harde fornødne friarealer til for-målet. Når Aars Kommune alli-gevel har ønsket værtskabet,så er det naturligvis fordi, atbyen har sit eget messecenter,som er noget nær den perfek-te ramme om udstillingen,som har 105 udstillere. Fagud-stillingen er målrettet spilde-vandsbranchen men andrebeslægtede brancher, f.eks.procesindustrien, er ogsåmeget velkomne på udstillin-gen, som løber af stablen fre-dag den 27. maj 2005 i tids-rummet 9.00-15.30. Der ergratis adgang til udstillingen.

Mere om årsmøde ogudstilling på www.stf.dk

kommunal byggesagsbehandling Årets Udelysby2005 Igen i år gennemførerElfor (Elselskaberne i Dan-mark) og Lysteknisk Sel-skab en konkurrence om,hvem der skal modtageprisen »Årets Udelysby«.Konkurrencens formål erat synliggøre betydnin-gen af energirigtigt ogvelplanlagt udendørsbelysning, som et vigtigtsamlende element i dan-ske byer.

Interesserede kan til-melde deres forslagsenest den 1. juli tilLysteknisk Selskab. Vejled-ning for udformning afforslag samt dokumenta-tionsskema kan rekvireres.

Konkurrencen fokuse-rer på de af byens ogbyområdernes udendørsbelysningsanlæg, der for-tjener særlig opmærk-somhed. Anlægget kandække hele byen eller enmindre del f.eks. enbykerne, et boligkvarter,pladser, torve og indfalds-veje mv. Den udendørsbelysning bør indgå somen væsentlig parameter iområdets planlægning,fremtræden og funktion.

Der lægges i år særligvægt på, at vinderprojek-tet er et godt eksempelpå energibevidst projekte-ring.

Sidste år var det Øre-staden, der løb med ude-lysprisen. Tidligere harogså Odense, Brande,Esbjerg og Søndersø haftmodtaget prisen.

Kilde og flere oplysninger:www.lysteknisk.dk

manes til jorden. Og det skalsikres, at der i kommunerneskabes et kompetent fagligtmiljø, der kan løfte de nyeopgaver, de overtager pånatur- og miljøområdet.

Vi skriver mere om konfe-rencen i næste nummer afStads- og havneingeniøren.

Kilde www.kl.dk


kommunernes arbejde medde nye opgaver, de står til atovertage på miljøområdetmed opgaveog strukturre-formen.

- Mange har sat spørgs-målstegn ved kommunerneevne og vilje til at gribe størreansvar for naturen og miljøet.Den tvivl skal vi mane til jor-den. Derfor har KL fremlagtfem markante visioner forkommunernes fremtidige ind-sats for miljøet, siger forman-den for KL’s Miljø- og Forsy-ningsudvalg, borgmester KurtHockerup. I debatoplæggetsætter KL også fokus på tovæsentlige udfordringer:Frygten for, at erhvervsinter-esser i kommunerne vil vejetungere end miljøhensyn, skal

Kommunale visioner for fremtidens miljøKonferencen Politisk Forum,der blev afholdt i slutningen iapril i Århus havde over 500

deltagere fra den kommunaleverden. KL fremlagde på kon-ferencen fem visioner for

KTC formand Peter Clausen og kom-munaldirektør Ole Bladt-Hansen varbegge oplægsholdere på konferen-cen.)

Vridsløselille Andelsboligforening harfået tildelt Energi og Miljøprisen 2005af Foreningen For Energi og Miljø,som i år havde valgt VA med bag-grund i boligforeningens mangeårige,systematiske og visionsrige indsats forat mindske boligernes belastning afmiljøet. En stor del af VA’s boliger lig-ger i Albertslund Kommune som erkendt for at være pionerer i arbejdetfor et bedre miljø. Det var også etmålrettet ’spark’ fra Kommunen som

betød at VA i 2002 blev certificeredeunder miljøledelsessystemet EMAS.

Miljøledelse blev aktuelt for VA for-di Kommunen kom med et godt til-bud og en masse inspiration. IAlbertslund Kommunes lokale Agenda21 arbejde er samarbejdet med bor-gerne og erhvervslivet om stadig atgøre miljøforholdene i Albertslundbedre og dermed arbejde mod enbæredygtig by. Det er blandt andet eterklæret mål at kommunens virksom-

heder skal miljøcertificeres. Derforkørte kommunen et kursusforløb -med støtte fra miljøkompetenceord-ningen under Miljøministeriet - hvoren række virksomheder deltog og fikundervisning og vejledning i opbyg-ning af et funktionelt system. VA blevopfordret til at deltage og tog imodtilbudet. Kursusforløbet strakte sigover flere måneder og mellem hverkursusgang udarbejde vi dele af syste-met og endte med et helt system, derblev verificeret i juni 2002.

Kilde:FFE&M

Energi og Miljøprisen 2005

KTC Viden Center - Ny Central Webmaster Den 25.04-2005 har Kommu-nalteknisk Chefforening ansatJesper Hedegaard som nyvidensformidlingskonsulentog central webmaster. Han vilsom sine forgængere, haveansvaret for den overordnede

drift, support og udvikling afKTC Viden Center.

Jesper er uddannet lærer fraSilkeborg Lærerseminarium oghar siden 2003, sideløbendemed sine IT-studier ved AarhusUniversitet, drevet egen virk-

somhed, hvor han har påtagetsig opgaver med systemadmi-nistration, salg af hardware/software, installation og drift afContent Management Syste-mer, og været konsulent vedweb-udviklingsprojekter.

Med denne baggrund vilden nye Centrale Webmasterforsætte med at markedsføreKTC Viden Center og sikrenetværkets udbredelse oganvendelse i de landets kom-muner. Velkommen til.

–mna

VidensformidlingskonsulentJesper Hedegaard

Allerød Kommune har opbygget sinorganisation efter bestiller-udfører kon-ceptet. Det betyder, at en central forvalt-ning bestiller ydelser inklusiv myndig-hedsfunktioner hos selvstændige kom-munale virksomheder.

Virksomhederne i Allerød Kommunebliver drevet på grundlag af årlige virk-somhedsplaner, der forhandles på pladsmellem centralforvaltningen og virksom-hedernes ledere. De årlige virksomheds-planer, den kommunale styrelseslov, ogden øvrige lovgivning på ressortområdetudgør den enkelte virksomheds rammer.Indenfor de rammer kan virksomhedenselvstændigt disponere sine økonomiskeog mandskabsmæssige ressourcer, og til-rettelægge og udføre sit arbejde.

Dette giver en form for »ledelsesmæs-sige armslængde«, der har en række for-dele for kommunens overordnede ledel-se. Både de folkevalgte og direktionenfår bedre tid til de politiske beslutnings-processer, som skal sikre den politiskestyring. Ligesom der også skabes bedrerum for at tænke langsigtet, strategiskog visionært, når den daglige butik pas-ses af selvstændige virksomheder meden ansvarlig virksomhedsleder. Virksom-hederne har også klare fordele, da dekan tilrettelægge arbejdet selvstændigt,opbygge en dynamisk og kreativ virk-somhedskultur, og dermed danne bag-grund for at tiltrække og fastholde dyg-tige og engagerede ledere såvel sommedarbejdere.

Skjulte problemer kan voksesig store

Armslængden kan dog også give bag-slag, hvilket man også kender fra detprivate erhvervsliv. Problemerne i etselvstændigt datterselskab kan vokse sigstore, inden moderfirmaet bliveropmærksomt på det. Det oplevede mani Allerød Kommune i den selvstændigetekniske virksomhed Byggeri & Miljø,hvor den strategiske ledelse og især per-sonaleledelsen ikke fungerede hensigts-mæssigt. Udadtil så virksomheden ud tilat fungere i hverdagen, og problemerneblev først synlige for direktionen, davirksomhedens medarbejdere henvend-te sig direkte til direktionen, der herefterreagerede med det samme.

Midt i en strukturreformVi taler nu det tidlige forår 2004, hvorder endnu ikke var taget stilling til, omAllerød Kommune skulle søge sammenmed en eller flere af nabokommunerne,eller om kommunen skulle fortsættesom en selvstændig kommune.

Den usikre fremtid, og strukturrefor-mens tre »overgangsår« 2004, 2005, og2006, fik kommunen til at overveje mid-lertidige og samtidigt holdbare løsnin-ger af Byggeri & Miljøs problemer. Alle-


En ny dimension af partnering - ledelse og strategisk udvikling

Af kommunaldirektør Peter Funder, og direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune, samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS

Offentlige og private virksomheder har de senere år samarbej-det i forskellige partneringmodeller indenfor områder somveje, kloakker og rengøring. Allerød Kommune og NIRAS hartilføjet begrebet partnering en ny dimension ved at samarbej-de om ledelsesopgaver og strategisk udvikling på kommunenstekniske område.

rød Kommune var allerede langt frem-me med partneringmodellen både pådet politiske og på det forvaltningsmæs-sige niveau. Derfor lå det lige for atoverveje noget tilsvarende, når de nyeledelsesmæssige og strategiske opgaveri Byggeri & Miljø skulle løftes.

Det var i den forbindelse naturligt forkommunen, at overveje en ny form forpartneringsamarbejde med NIRAS, derallerede stillede tekniske medarbejderetil rådighed i en form for partneringmo-del. Dertil kommer, at NIRAS har senior-medarbejdere med konkret ledelses-mæssig erfaring fra det offentlige ogmed erfaring i organisatoriske og strate-giske udviklingsprocesser.

En overgangsmodel – trin fortrinAllerød Kommune og NIRAS indgik iførste omgang en løs partneringaftale,der hovedsageligt omfattede indstatio-nering af en virksomhedsleder til Bygge-ri & Miljø på fuld tid i tre måneder.Ingen af parterne kunne jo være sikrepå, at modellen ville virke, når det gjaldten så tung og kompliceret ledelsesmæs-sig opgave. Aftalen havde således enklausul om, at begge parter kunne

afbryde samarbejdets første trin, hvisdet ikke fungerede efter hensigten.

Næste trin bestod i, at aftalen kunneforlænges med den indstationerede lederpå deltid. Det krævede imidlertid, atførste del af den ledelsesmæssige opgaveblev løst tilfredsstillende for kommunen.Den konkrete milepæl for det var, at derved afslutningen af første trin skulle liggeet strateginotat, der i overensstemmelsemed Allerød Kommunes overordnedeværdigrundlag, skulle være udarbejdet itæt samarbejde med virksomhedensmedarbejdere. Dette notat skulle inde-holde forslag til rammerne for det viderestrategiarbejde i virksomheden.

Det første men helt afgørende kon-krete trin i at realisere partneringsamar-bejdet var naturligvis at finde den per-son fra NIRAS, som kunne løfte opga-ven. Det skete efter en omhyggeliginterviewrunde, hvor en medarbejderre-præsentant også deltog. Den nye lederblev introduceret af kommunaldirek-tøren ved et møde for samtlige medar-bejdere i Byggeri & Miljø, og begyndtesom daglig leder af virksomheden midt imaj 2004. Byggeri & Miljø fik på denmåde i løbet af ganske kort tid en nykompetent ledelse, langt hurtigere endhvis traditionelle ansættelsesprocedurerskulle have været fulgt.


Få styr på alles data i

det nye Danmark

HedeselskabetMiljø og Energi A/S

Aalborg 99 30 12 00

Viborg 87 28 10 00

Århus 87 38 61 66

Esbjerg 36 97 36 36

Odense 66 15 46 40

Roskilde 46 30 03 10

[email protected]

Strukturreformen vil give en del

udfordringer når der skal struktur

på forskelligt registrerede data fra

fl ere kilder.

DDH-datagiver dig overblik

Gør det rigtigtførste gang!

Få styr på alles data med ekspertviden fra

DDH-data.

Vi har udviklet teknisk software af højeste kvalitet til GIS.Applikationerne omfatter: Ledningsregistrering; Miljøtek-niske værktøjer; WEB-baserede driftssystemer; WEB-GIS; Mobilitetsløsninger.Vores kompetencer rækker også til at få tingene i drift !87 38 61 11 eller [email protected]

Der er ikke mange kommuner der har sine data

registreret ens, heller ikke når det gælder registre-

ring af ledningsdata.

• Hvordan får I det samlede overblik over data ?

• Hvilke krav skal I stille til standarder og datakvalitet ?

• Hvordan får I funktionelle genveje til et godt

beslutningsgrundlag ?

DDH-data har Danmarks største ekspertise på det tekni-

ske miljøområde og bliver din bedste sparringspartner,

når det handler om rådgivning og optimal databehandling.

Tillid og troværdighed –afgørende faktorer

Der skal ikke lægges skjul på, at medar-bejderne var noget skeptiske overforden noget utraditionelle model. Specieltpå baggrund af deres dårlige erfaringermed deres tidligere ledelse. Det varkommunaldirektøren og den indstatio-nerede leder naturligvis meget opmærk-somme på, da lederen skulle introduce-res. Kommunaldirektøren gjorde derformeget ud af at forklare baggrund ogformål, og den nye leder redegjordeklart for sin egen ledelsesmæssige bag-grund og kompetencer, hvordan hanville bruge sine erfaringer og ikkemindst, hvordan hans mere personligeog etiske holdning til lederrollen var.

I den første periode fokuserede dennye leder næsten udelukkende på atskabe tillid og troværdighed mellem sigselv og medarbejderne. Både som per-son og som leder. Synlighed, tilgænge-lighed, samtaler og uformel snak medsamtlige medarbejdere var afgørendevirkemidler til det.

Det daglige arbejde, og den dagligekontakt med medarbejderne, gav dennye leder mulighed for at danne sig etbillede af den strategiske og ledelses-

�

mæssige situation i virksomheden. Dette billede blev forelagt og diskute-

ret ved et virksomhedsseminar i slutnin-gen af maj 2004. Det var et billedemedarbejderne kunne genkende, ogden indledende strategiske analyse blevvidereudviklet i seks tværgåendearbejdsgrupper på selve seminaret.Seminarets vigtigste resultat var imidler-tid, at den nye leder blev accepteretfuldt ud af medarbejderne, og der blevgivet gensidigt håndslag på den efterføl-gende strategiudviklingsproces.

Arbejdet med strategien – etfælles projektEfter det første seminar begyndte såle-des en mere omfattende og intensivstrategisk udviklingsproces. Denne hav-de tre formål: (I) at sikre, at den kom-mende strategiske udviklingsplan havdeudgangspunkt i virksomhedens daglig-dag og ændringsbehov; (II) at virksom-hedens medarbejdere havde fuldt ejer-skab til planen og dermed til dens reali-sering, og sidst men ikke mindst (III) atforberede virksomheden på strukturre-formens konsekvenser for virksomhe-den, herunder eventuel fusion med eneller flere kommuner.

Den strategiske udviklingsplan skulledække perioden 2004 – 2007, da detville passe med, at de nye kommunerskulle træde i funktion 1. januar 2007.Udviklingsplanens mål var at være:»Vejviser for Byggeri & Miljø i strukturre-formens nye og stort set ukendte land-skab«.

Byggeri & Miljø fik 3 måneder til atformulere planen i, da det var afgøren-

nerede leder. Det var i den forbindelsevigtigt, at få formuleret et værdigrund-lag, der var forankret blandt medarbej-derne i virksomheden, og dermed støt-tede den kulturændring, der skulle til forat skabe en positiv virksomhedskultur.De grundlæggende værdier for Byggeri& Miljø blev formuleret som: fællesskab,gensidig respekt, loyalitet, og tværgåendesamarbejde.

De seks tværgående grupper arbejde-de intensivt gennem hele juni, juli ogaugust. Både medarbejderne og virk-somhedslederen lagde megen energi ogengagement i den strategiske udvik-lingsproces, som dermed blev dybereog dybere forankret i virksomheden.Den ny leder distancerede sig i den for-bindelse mere og mere fra »konsulen-trollen« og »konsulentløsningen«, ogblev en naturlig og integreret del afByggeri & Miljø.

Fra ord til handlingFrem til det andet og afsluttende virk-somhedsseminar blev vision, mission,samt strategiske mål og handlingspro-gram formuleret. På selve seminaretblev den strategiske udviklingsplansrammer og hovedstruktur fastlagt. Etcentralt organisatorisk element var enmatrixorganisering af virksomheden ifire faglige liniegrupper: Byggesagsgrup-pen, Ejendomsgruppen, Miljøgruppen ogBeredskabet og foreløbigt fire ståendetværgående projektgrupper: Koordine-ring af sager til Tekniske Udvalg, Økono-mistyring, Kommunikationsstrategier ogKompetanceudvikling.

Herefter gik virksomheden ind i enmere rolig og stabil fase med fokus pådriften og mindre intensivt strategiarbej-de, og papirarbejdet med at nedskriveden strategiske udviklingsplan blevafsluttet. Ledelsesbehovet fandt enløsning, som indebar, at den indstatio-nerede virksomhedsleder fra og medbegyndelsen af september 2004 overgiktil deltid. Faggruppeledere og projektle-dere udgjorde nu den ledelsesmæssigerygrad i virksomheden støttet af virk-somhedslederen på deltid.

Udviklingsprocessen havde ført til, atvirksomheden efter et gevaldigt storm-vejr igen var kommet ind i smult vande,og kunne koncentrere sig om densegentlige virke, nemlig den daglig driftog myndighedsudøvelsen.

En ny virksomhed opstårI begyndelsen af efteråret 2004 blev detmere og mere klart for direktionen, at


de, at den nye leder var på fuld tid gen-nem hele processen.

Arbejdet med strategiplanen blev veddet første virksomhedsseminar matrixor-ganiseret i 6 tværgående arbejdsgrup-per: Vision, Mission og Strategiske Mål;Ydelser og Kompetancer; Sagsgange;Organisering og Ledelse; Synliggørelse ogFusion; samt Udarbejdelse af Samlet Plan.Grupperne skulle præsentere deresresultater på et nyt virksomhedsseminar,der skulle holdes i slutningen af august2004 ved afslutningen af »første trin«.Både politikere og direktion godkendte,at Byggeri & Miljø gennemførte proces-sen, og at virksomheden brugte dagligeressource til dette vigtige strategiskearbejde.

Direktionen og virksomhedslederenhavde en løbende dialog om processensforløb og resultater for at sikre, at deoverordnede strategiske rammer og for-udsætninger blev overholdt.

Den følgende tid blev yderst intensiv.Den daglige drift skulle varetages, ogsamtidig kørte den strategiske udvik-lingsproces. Den indstationerede lederfandt hurtigt sin plads som virksomhe-dens daglige leder og brugte en del tidog energi på at rydde op i fortiden, ogskabe en positiv og fremadrettet virk-somhedskultur, hvor forandringerbetragtes som muligheder og ikke somtrusler.

Forandring gennem nærhedDe væsentligste virkemidler i opryd-ningsprocessen var åbenhed og tillidmellem medarbejderne indbyrdes, ogmellem medarbejdere og den indstatio-

Organisationsplan for Teknik og miljøområdet i Allerød kommune.

kommunens to tekniske virksomhederburde lægges sammen. Det skyldtes enkombination af, at Allerød Kommunemed stort flertal havde valgt at fortsættesom selvstændig kommune, og at kom-munens anden tekniske virksomhed net-op havde haft et lederskift. Direktionenønskede at sikre den faglige bæredyg-tighed for det tekniske område, nåropgavemængden på især miljøområdetblev øget som følge af strukturreformen.Det vejede også tungt, at Allerød Kom-mune ville gå fra at være en mellemstorkommune til at blive en lille kommune idet kommunale landskab.

Det krævede naturligvis nogen over-talelse, at få medarbejderne i Byggeri &Miljø til at tage fat på endnu en intensivstrategisk udviklingsproces, netop somde havde afsluttet en anden. Alligevelgik de i gang med frisk mod. De kunnenu udnytte deres erfaringer fra det tidli-gere forløb. Det betød også meget, atde havde tillid til deres indstationeredeleder, som støttede sammenlægningen.Medarbejderne i Byggeri & Miljø kunneogså fungere som støtter og »internekonsulenter« for deres kollegaer i Tek-nisk Drift & Anlæg, der ikke havdeprøvet noget tilsvarende før.

Den nye virksomhed Teknik og Miljøblev søsat den 1. januar 2005. Den hav-de karakter af en projektorganiseretmatrixorganisation med den tidligereleder af Teknisk Drift & Anlæg som dag-lig virksomhedsleder, og med den mid-lertidigt indstationerede virksomhedsle-der fra NIRAS som coach for den samle-de virksomhed. De sidste søm blev slåeti ved et sammenlægningsseminar ibegyndelsen af februar 2005. Resultateter, at Allerød Kommune i dag har enfagligt og ledelsesmæssig velfungerendevirksomhed på det tekniske område. Envirksomhed med omfattende strategiskkapacitet til omstilling og nytænkningblandt såvel ledelse som medarbejdere.

Hvordan gik det så?Både Allerød Kommune og NIRAS anserforløbet og resultatet for en succeshisto-rie indenfor nytænkning med hensyn tilpartnering. Kommunen har fået en virk-somhed rettet op og tilført den nødven-dige ledelsesmæssige kapacitet i en kri-tisk periode for én af dens virksomheder.Den midlertidige overgangsituationmed hensyn til strukturreformen kunnemåske gøre det svært at tiltrække dennødvendige ledelsesmæssige ressource.Hertil kommer, at der blev gennemførten meget hurtig og smertefri sammen-lægningsproces. NIRAS på sin side harstøttet sin hjemkommune, fået afprøvetet nyt koncept, og fået bragt specielle

spidskompetancer i sin seniormedarbej-derstab i spil.

Når dette er sagt, og hvis man tagerde kritiske briller på, er der afgjort noglelærepenge i dette forløb, som bådekommunen og NIRAS vil nyttiggørefremover. Både i deres fortsatte samar-bejde og i andre samarbejder. Den væs-entligste er vel nok, at på trods af lighe-der, så er der meget væsentlige forskellemellem spilleregler og funktionsvilkår iden offentlige og i den private sektor.Derfor skal der sættes god tid af til at


COBALCH ApS

Rørledningstilbehør

Bregnerødvej 132

3460 Birkerød

Tel.: 45820533

Fax: 45820118

Mail: [email protected]

Homepage: www.cobalch.com

GLIDESKO

RUSTFRIT STÅL

INDKAPSLET TEFLON

BASIS PLADE

Teflon glidelejer til rørledninger, broer,

stål- og betonkonstruktioner

NYT!

FULDT PROGRAM I

ELASTOMERLEJER

afklare og afstemme strategiske ogledelsesmæssige spørgsmål løbendemellem topledelse og den indstationere-de leder i et sådant samarbejde.

Set i det lys skyldes den positivebundlinie nok hovedsageligt, at AllerødKommune arbejder aktivt med løbendeat udvikle nye strategier og ledelsesfor-mer, og derfor har haft let ved at etable-re en professionel dialog om emnernemed et privat firma som NIRAS.

�

Skitse over processen med opretning af teknisk virksomhed og sammenlægning af det tekniske område.

Hvor mange penge får vi f. eks at opere-re med inden for de specifikke områder,og hvordan vil personalesituationen seud? De politiske kompromiser i Folketingetsamt DUT-forhandlingerne mellem rege-ring og KL afventes med spænding. På det lokale plan udestår samtidig drøf-

telserne med sammenlægningskommu-nerne omkring de mange ting, der skalpå plads. Lige fra det meget visionæreomkring borgerrelationer og servicestra-tegier til lavpraktiske spørgsmål omlokalisering og datasamkøring. Ogspørgsmålene er mange, ikke mindst pådet tekniske område.

De store linjer contra detaljen

Kommunernes tilgang til den foreståen-de reform har indtil nu også vist sig atvære meget forskellig fra sted til sted,ikke kun i de faktiske handlinger, menogså i forventninger til reformen og til,hvad der følger med reformen.

På min vej til arbejde for et par ugersiden hørte jeg i radioen et interviewmed to kommunale chefer fra to forskel-lige steder i Danmark.

Den ene leder så reformen som enkæmpe mulighed for endelig at få ende-vendt alt, hvad der sker i kommunerne,herunder ikke blot det administrativesystem men i særdeleshed også det poli-tiske system. Organiseringen af det poli-tiske system har stort set ikke ændret sigi en menneskealder. Kommunerne erfortsat strukturerede med en kommu-nalbestyrelse og med en række politiskeudvalg.

Med strukturreformen er tiden inde tilat tage debatten om, hvorvidt denfremtidige struktur i højere grad skaldrejes over i retning af projektorientere-de udvalg, hvor politikerne med kom-munalbestyrelsen som basis indvælgespå ad-hoc basis. Den mulige gevinst ved


Overvejelser i forbindelsemed strukturreformen

Af teknisk direktør Anders Asmind, i Holbæk Kommune

I begyndelsen af december 2004 fremlagde regeringen efteret hektisk forarbejde sine lovforslag for strukturreformen. Meden høringsfrist i starten af januar 2005 var der mange, der fiken ekstra dimension ind i juleferien. En vis forståelse for, hvadstrukturreformen vil betyde for vores område er efterhåndenved at indfinde sig, om end det samlede overblik og ikkemindst en samlet konsekvensvurdering endnu lader vente påsig.

dette system ville være en mere bredtfunderet politiker, som ikke blot handlerud fra et enkelt fagudvalgs interesser.

Den anden ledende embedsmand,som jeg hørte i radioen den morgen,havde en helt anden tilgang til struktur-reformen.

For vedkommende syntes de størsteudfordringer at være af logistisk ogpraktisk art. Hvor skal rådhuset ligge, oghvordan skal byvåbnet se ud, be-sværlighederne ved at skifte brevpapirog at ændre logoerne på kommunensbiler.

Store udfordringer, men på et heltandet plan, men samtidigt også heltrelevant.

Jeg tror, at ovennævnte udmeldingerfra de to chefer i høj grad afspejler denvifte af spørgsmål, der arbejdes med ikommunalt regi i øjeblikket. De storelinier kontra detaljen.

Kommunerne på Holbæk-egnenKommunerne på Holbæk-egnen hargennem mange år haft et godt samar-bejde på mange områder.

Man har i den daglige administrationikke siddet lårene af hinanden men alli-gevel hen ad vejen fundet områder,hvor der med en vis hensigt kunne sam-arbejdes.

Skat, bibliotek, tandpleje og bered-skab har været nogle af områderne, og ide sidste par år er der også blevet arbej-det med at udarbejde en fælles egns-plan for områdets kommuner. Sammenhar kommunerne sat sig ned og fundetfrem til en række fælles interesser indenfor bosætning, erhverv, detailhandel,uddannelse, turisme og infrastruktur,som så er blevet nedskrevet i et fællesdokument som nogle fælles målsætnin-ger.

Springet til, at Holbæk kommune ogde fire kommuner rundt om Holbæk,nemlig Tølløse, Jernløse, Tornved ogSvinninge, besluttede sig til en sammen-lægning, har derfor ikke været svær oghar – i modsætning til andre steder ilandet – ikke affødt en massiv debat omulemper kontra fordele.

Forud for afsendelsen af brevet tilIndenrigsministeren med ansøgningenom en sammenlægning foregik dernaturligvis en række analyser af deenkelte kommuner set i forhold til dekommuner, som man skulle læggessammen med. Analysens resultaterpegede dog ikke på nogle områder,hvor det ville være forbundet med uløs-elige problemer at gennemføre en sam-menlægning.

De tekniske områder

På det tekniske område lød hovedkon-klusionen, at »der ikke her forudses at være nogleuovervindelige problemer i forbindelse meden sammenlægning af de 5 kommuner. Pånæsten alle sammenligningsområderudgør Holbæk kommune ikke overrasken-de den største volumen, men den grund-læggende struktur af det tekniske arbejdesynes at være tilnærmelsesvist ens«.

De områder, hvor der blev peget påde mest markante forskelle mellem de 5kommuner på det tekniske område, varaktivitetsniveauet på anlægssiden. Herhar Holbæk i en årrække anlagt nye vejefor ca. 20 mio. om året, mens der stortset ikke er blevet anlagt nye veje i deandre kommuner.

En anden markant forskel blev identi-ficeret på miljøområdet, hvor Holbækhar lagt stort set hele sin miljøsagsbe-handling og tilsyn ud til det fælleskom-munale miljøselskab Rovesta, mens deresterende fire kommuner selv varetagermiljøopgaverne.

En tredje markant forskel er taksternepå spildevandsområdet. Taksten i denkommende storkommune skal være ensfor hele kommunen, så her ligger enudfordring for de 5 kommuner.

I øjeblikket spænder taksterne fra 12kr. pr. m3 i den billigste kommune til 33kr. pr. m3 i den dyreste kommune. Ogintet tyder på en større kvalitetsforskel ikloaknettene.

Endelig blev der fundet frem til, ataffaldshåndteringen og indsamlingssy-stemerne er forskellige.

Som et efterskrift til analysen blev derogså foretaget en oplistning af de politi-ske mest interessante sager på det tekni-ske område i hver enkelt af kommuner-ne.

Ikke overraskende var der nogle fæl-lesnævnere for alle kommunerne herun-der boligudbygning samt planlægningpå vejområdet. Mens Holbæk herudovermest havde fokus på havneomdannelseog et kommende DGI-landsstævne, såvar tendensen i landkommunerne mestmøntet på nære ting som landsbyer og- skrotbiler!

Selv om sammenligningen mellemkommunerne ikke pegede på, at derskulle være uløselige problemstillinger,så hersker der ikke tvivl om, at der – når5 kommuner vælger at blive slået sam-men – altid vil være et betragteligt antalbeslutninger, som skal træffes.

Vej- og Park områdetI de 5 kommuner findes der 7 kommu-nale vejmandspladser plus et par amtsli-ge pladser. Vej- og Park driften foretagessom hovedregel af kommunerne selvefter BUM-modellen, dog varetagesSvinninge kommunes grønne drift af etprivat firma.


De områder, hvor der blev peget på de mest markante forskelle mellem de 5 kommuner på det tekniskeområde, var aktivitetsniveauet på anlægssiden

�

I den kommende beslutningsprocesskal det selvfølgelig overvejes, om detstadigvæk skal være den nye storkom-mune selv, der skal drifte Vej- og Parkområdet og i givet fald, om det er hen-sigtsmæssigt at opretholde allevejmandspladserne.

Man kunne også vælge at udbydeden samlede drift til et privat firma ellerat gå mellemvejen med at udbyde en

offentlige selskaber vil overtage denalmindelige drift på området.

Den modsatte tendens ville være, atder med de større kommuner skabes etstørre grundlag for en kommunal egen-produktion. De hidtidige udmeldingerfra de nye storkommuner giver endnuikke noget billede af hvilken vej, det vilgå. Og da slet ikke på Vej- og Parkområdet. De fleste kommuner er sim-pelthen endnu ikke nået hen til stilling-tagen til spørgsmål af så konkret enkarakter.

En yderligere krølle på vejområdet i»Ny-Holbæk« Kommune er, at der i toaf de eksisterende kommuner eksisterermangeårige funktionskontrakter påasfaltområdet.

Og i de to kommuner er det ikke detsamme asfaltfirma, der har kontrakterne,og de to vejvedligeholdelsesprogram-mer, som danner baggrund for funkti-onskontrakterne, er opbygget efter for-skellige principper.

Om de resterende tre kommunerogså skal omfattes af en funktionskon-trakt, og hvordan dette skal ske, er en afde spændende diskussioner, som vilkomme i forbindelse med det viderearbejde med sammenlægningen. Hel-digvis har alle 5 kommuner i årenes løbværet flinke til at prioritere vejvedlige-holdelsen, så udfordringen er heldigvistil at have med at gøre!

ServicenivauetSpørgsmålet om den fremtidige vejstan-dard vil være et eksempel på den typespørgsmål, som kan dukke op i sam-menlægningsprocessen på alle områderog ikke kun på det tekniske.

Skal serviceniveauet være det sammeover hele kommunen, selv om de sam-menlagte kommuner er kommet medvidt forskellige serviceniveauer i baga-gen?

Er der nogen rimelighed i, hvis enkommune, som i årevis har nedpriorite-ret deres vejvedligeholdelse, pludseligskal bringes på niveau med de gamlenabokommuner, som har prioriteret atpasse deres veje? Og måske på bekost-ning af noget andet.

Spørgsmålet er naturligvis politisk,men vi må vænne os til at skulle forhol-de os til en lang række dilemmaer afovennævnte art.

Mest af alt er det dog vigtigt for allebeslutningstagere, at berøringsangstenfor at gå ud over det politisk korrekte (og juridiske) lighedsbegreb tages op tilen revurdering – særligt set i forhold tilden mængde beslutninger, som snartskal træffes.


Koordinering af udbud og service på de kommunale genbrugspladser er også en del af en sammenlæg-ningsproces.

del af driften og beholde nogle kerne-områder med henblik på at bevare enkommunal knowhow.

Det er svært at spå om tendensen påVej- og Park området på det nye Dan-markskort.

De nye storkommuner kan betyde, atder vil ske en professionalisering af heleudbuds- og udliciteringsområdet, hvorvi i stigende omfang vil se, at ikke-

I de 5 kommuner findes der 7 kommunale vejmandspladser plus et par amtslige pladser. I den kommen-de beslutningsproces skal det overvejes, om det stadigvæk skal være den nye storkommune selv, derskal drifte Vej- og Park området og i givet fald, om det er hensigtsmæssigt at opretholde alle vejmands-pladserne

Brandslukningen – enudfordring

Endnu et eksempel på en udfordring,som vil dukke op i forbindelse med sam-menlægningsarbejdet, er organiserin-gen af brandslukningen. På landsplanvarierer det fra kommune til kommune,om brandslukningen foretages af etkommunalt brandvæsen eller af Falck.

Følelserne omkring dette emne ererfaringsmæssigt store, uanset om manrider på den ene eller den anden hest.Mange af de nye kommunedannelser vilbestå af såvel nuværende »Falck-kom-muner« og nuværende »kommunalebrandslukningskommuner«. Kan derinden for en ny storkommune ske enforbrødring mellem disse to »væsener«,således at de kan have en fredeligsameksistens, eller skal man vælge entenden ene eller den anden?

Det vil naturligvis også være et poli-tisk spørgsmål. Men bortset fra det rentøkonomiske aspekt, hvor den ene partkan være billigere end den anden, ellerhvis der kan hentes rationaliseringsge-vinster, er det ærlig talt så så vigtigt at fåsamordnet disse ting lige med det sam-me?

Det mest væsentlige må altså kommeførst, når man skal prioritere indsatsom-

råderne i forbindelse med reformen, ogdet er måske ikke ovennævnte problem-stilling.

Men hvis gevinsten ved en umiddel-bar samkøring ligger lige for, så skal det-te selvfølgelig prioriteres.

BekymringsindustrienFra mange sider bliver vi dagligt mødt afbekymrede miner. Man spørger sig selv,om kommunerne overhovedet kanmagte de udfordringer, der ligger ireformen.

Bekymringsindustrien har kronededage, og fra alle sider melder folk medspecifikke faginteresser ind med uafkla-rede spørgsmål om stort og småt.

Brandslukningsproblematikken - somovenfor nævnt - er et godt eksempel.Hvordan skal brandene blive slukket,hvis der er forskellige væsener inden forsamme kommune, eller hvis indsatsle-derordningerne er skruet forskelligt sam-men?

For fagfolk er det muligvis et problemmen overordnet set, så må det være enproblemstilling, der er til at løse og ihvert tilfælde ikke en problemstilling,som skal give anledning til at misteoverblikket over det væsentlige.

Eller hvad med det lokale amtshøringssvar i forbindelse med kommu-nernes overtagelse af en række tidligereamtsopgaver? I høringssvaret blev derudtrykt meget stor nervøsitet i relationtil, om kommunerne virkelig magtede atovertage amternes hidtidige opgaver.

Bl.a. kunne man ikke forestille sig,hvordan kommunerne fremover skullekunne varetage diverse trafiktællingsop-gaver samt uheldsregistrering og sort-pletbekæmpelse. I Holbæk kommuneblev vi ærlig talt en smule overraskedeover amtets udmeldinger, da vi mener,at vi faktisk har varetaget disse opgaverpå vores egne veje i ganske mange år,og at vi er ganske gode til at gøre det.

I kommunerne er vi faktisk ganskegode til mange ting. Og med den volu-men, som de fleste af os når op på, så erder ingen grund til at lytte for meget påde bekymrede miner. Ingen af os er jo itvivl om, at selvfølgelig bliver det enbøvlet proces, hvor der vil være fleremeninger om samme sag. Men de kom-mende to år vil også blive en udfor-dring, hvor vi skal prøve at skrue enoffentlig service med en tilhørendeadministration sammen – en administra-tion, som sandsynligvis skal holde imange år.

�


etablering og renovering af bassiner ogpumpestationer på ledningsnettet i Gil-leleje mv. samt i et vist omfang etable-ring og renovering af ledninger, daudbygningen af renseanlægget harsammenhæng med hele byens spilde-vandssystem. Udgangspunktet er såle-des at nå det samlet resultat, der giverden mest optimale, samlede løsning.

Den politiske proces

Sagen blev lagt op i Byrådet via fagud-valget, og de mere traditionelle metoderfor gennemførelsen af et sådant projektblev gennemgået: Hyre et rådgivendeingeniørfirma evt. efter konkurrence ogderefter udbyde opgaven blandt leve-randører enten i fagentrepriser eller i entotalentreprise.

Forvaltningen v/Teknik & Miljø fore-slog, at kommunen i stedet for indgik ien Partneringaftale, da der i en sådanaftale ligger en række muligheder for atfå kreative vinkler og ideer i spil og somfølge af, at projektet derudover er et»pilotprojekt« i kommunen, som kangive erfaring og grundlag for yderligerePartneringprojekter i kommunen påtværs af de forskellige sektorer i kommu-nen. Altså tillige en lærende proces ikommunen.

Udbudsmaterialets tilblivelseTeknik & Miljø besluttede sig for selv atville stå for designet af grundlaget for atgennemføre Partneringmodellen. Tildette var der dog brug for nogen assi-stance udefra, hvorfor der blev engage-ret hhv. en spildevandsekspert og enjuridisk ekspert som en slags »sparrings-partnere« for Teknik og Miljø.

Udbudsmaterialets omfang og detal-jeringsgrad var bevidst meget beske-dent, da udgangspunktet var, at kom-munen har en pose penge på 30 mio.kr. ekskl. moms og et mål, der skal nås.

Udbudsmaterialet bestod derfor stortset i »Bygherrens nærmere anvisninger ogorientering om Partnering vedr. udbygningaf renseanlæg og optimering af spilde-vandssystemet i Gilleleje«. Heri er beskre-vet, hvad der forstås ved begrebet Part-nering, baggrunden og målet for opga-ven, faktiske oplysninger om nuværenderenseanlægs belastning og kapacitet,udlederkravene fra amtet, tegningerover spildevandssystemet i Gilleleje ogdets opland og lign. facts.

Men ingen løsningsmuligheder, damodellen går på begrebet »Tidlig Part-nering«, hvor det er op til tilbudsgiverneat komme med løsningsforslagene.


Partneringaftale om spildevand i Gilleleje

Det overordnede mål for udbygningenaf spildevands- og regnvandssystemet iGilleleje er at kunne behandle og bortle-de øgede spildevandsmængder og sam-tidig forbedre vandkvaliteten i recipien-terne.

Opgaven omfatter en udbygning afGilleleje Renseanlæg med en kapacitets-forøgelse på ca. 50%. Hertil kommer

Her er NCC i gang med armeringsarbejdet ved regnvandsbassinet på Stejlepladsen, således at der efter-følgende kan foretages en udstøbning henover de nedrammede spunsjern

Af afdelingsleder Henrik Søgård Olsen, Rambøll A/S, projektdirektør Michael Thomsen, NCC-Construction Dan-mark A/S, og teknisk chef Mogens Norup Thomsen,Græsted-Gilleleje Kommune

Græsted-Gilleleje Kommune står i den situation, at kapacite-ten på renseanlægget i Gilleleje skal forøges med ca. 50%med en samtidig optimering af spildevandsystemet i byen.Traditionelle metoder for gennemførelsen af projektet blevovervejet – dvs. at udbyde opgaven i fagentrepriser eller itotalentreprise – men valget faldt på en Partneringmodel.I artiklen gennemgås processen i forbindelse med indgåelsenaf aftalen og de hidtidige erfaringer.


Uponor Roadshow 2005

præsenterer bl.a.:

Test også dine evner som Formel 1pilot i den store simulator. Uden hastighedsbegrænsning!Og så er der selvfølgelig faste ogflydende forfriskninger hele dagen.

Velkommen til Uponor Roadshow 2005!

Tourplan

26. maj: Frederikshavn27. maj: Aalborg 30. maj: Viborg31.maj: Nykøbing Mors1. juni: Århus2. juni: Esbjerg3. juni: Skjern 6. juni: Aabenrå 7. juni: Odense8. juni: Svendborg9. juni: Nykøbing Falster

10. juni: Slagelse

• ABC for afløbssystemer:“Kvalitet der giver den bedste totaløkonomi"

• Euro brøndsystemet

• No-Dig løsninger

• Upolow - nedsivningsanlæg

• Uporol rør- og brøndsystem

• ProFuse trykrør med beskyttelseskappe

Besøg UponorRoadshow 2005

Uponor AS Fabriksvej 6 • 9560 HadsundTlf 99 52 11 22

Stor konkurrenceVind billetter til Formel 1 på Hockenheim og andre flotte præmier

På den store Danmarksturné folder vores

udtrækstrailer sig ud med nye rør- og brønd-

systemer, demonstrationer og workshops.

Her kan du opleve de nyeste No-Dig teknikker

og se hvor nemt systemerne svejses – og du

kan få en snak med vore konsulenter. De ved

bl.a. alt om, hvordan du får den bedste total-

økonomi med de mest innovative rørsystemer.

• ABC for afløbssystemer:“Kvalitet der giver den bedste totaløkonomi"

• Euro brøndsystemet

• No-Dig løsninger

• Upolow - nedsivningsanlæg

• Uporol rør- og brøndsystem

• ProFuse trykrør med beskyttelseskappe

Åbningstid: kl. 10-17.

Kørselsvejledning findes på www.uponor.dk

GR

AP

HIC

S

UdbudsrundenUdbudet blev foretaget efter en prækva-lifikationsrunde. Kriterierne for at bliveprækvalificeret var beskrevet i oven-nævnte udbudsmateriale og indeholdtbl.a. krav om oplysninger om følgende:Introduktion af konsortiet, identifikation,profil og ekspertise, finansielle og øko-nomiske forhold, teknisk kapacitet ogkvalitetsstyring mv.

Der ønskedes kun anmodning omprækvalifikation fra konsortier, somønsker af varetage den samlede opgavesom Partnering - konsortier, der typisk

består af et rådg. ingeniørfirma og etentreprenørfirma. Kommunen agtede atindbyde op til 5 konsortier til at afgivebud.

Som udvælgelseskriterier valgtes:• Profil og ekspertise

30%• Teknisk kapacitet

30%• Finansielle og økonomiske forhold

25%• Kvalitetsstyring

15%

4 konsortier, hvor parterne selv havdefundet sammen, blev herefter udpegetblandt de 7 ansøgere til at afgive egent-ligt tilbud. Kommunen fik 4 højt kvalifi-cerede og meget gennemarbejdede til-bud. Efter at tilbudene var blevet afgi-vet, blev der gennemført 2 samtale-/præsentationsrunder med hver af de 4konsortier.

I første runde præsenterede firmaernederes forslag, og kommunen stilledespørgsmål. Nogle spørgsmål kunnebesvares på stedet, medens andrespørgsmål skulle overvejes nærmere tilanden runde. Her blev de tilbageblevnespørgsmål fra første runde besvaret ognye stillet. Kriterierne for tildeling af kon-trakten var »Det økonomisk mest fordel-agtige tilbud«:

Følgende tildelingskriterier var fastlagt,og kendt af tilbudsgiverne:Økonomi vægtet med i alt 30%:• Heraf for estimat for anlæg

og efterfølgende drift 1/2 • Heraf leverandørernes

dækningsbidrag 1/2

Faglige indhold vægtet med i alt 70%• Heraf fagligt oplæg 1/3• Heraf bemandings- og

organisationsplan 1/3• Heraf forslag til og erfaring

med Partnering 1/3

Alle tilbudsgiveres tilbud lå på omkringTargetprisen på 30. mio. kr., men deøvrige kriterier indeholder så, hvad kom-munen får for pengene og i hvilkenkvalitet.

I det økonomiske estimat – og ogsågennem de to samtalerunder - havdekommunen krævet, at der opstilles risi-kovurderinger og konkrete forslag til,hvordan risici kan imødegås.

Partneringaftalen blev indgået med etkonsortium bestående af det rådg.ingeniørfirma Rambøll A/S og NCCConstruction Danmark A/S. De øvrige 3konsortier fik som et bidrag til at dækkederes omkostninger hver 50.000 kr. eks-kl. moms.

Feedback til tilbudsgiverneKommunen havde i forbindelse medudbudsrunden og samtalerne med kon-sortierne lagt vægt på og meddelt, atder ville blive givet individuel feed-backtil tilbudsgiverne – såvel det vindendekonsortium som de øvrige tre konsortier.Tilbudsgiverne havde fået valget mellemat få en skriftlig eller mundtlig tilbage-melding, hvoraf de alle ønskede det sid-ste.


Faktaboks vedr. udbudet

Opgaven Udbygning af renseanlæg og spildevandssystemHovedspecifikation Udbygning af kapaciteten på renseanlægget med

ca. 50% samt etablering af et passende antal bas-siner på kloaknettet i byen, så der samlet etable -res en maksimal løsning anlægs- og driftsmæssigt

Bygherre Græsted-Gilleleje Kommune Rådgiver Rambøll A/SEntreprenør NCC Construction Danmark A/SOpgavetype Bygge-anlægsopgaveAnlægssum 30 mio. kr. ekskl. momsUdbudsform Tilbud efter prækvalifikationUdbudsgrundlag TilbudslovenEntrepriseform Partneringaftale med targetpris og

incitamentsaftaleTildelingskriterium Økonomisk mest fordelagtige tilbudFaseopdeling Fase 1: Forundersøgelse. Fase 2: UdførelsePartneringtype Fase 1: Forundersøgelse. Fase 2: UdførelseTekniske krav for opgaven Forøgelse af kapaciteten på renseanlægget med

ca. 50% og overholdelse af udlederkrav til recipi-enter

Gilleleje Renseanlæg udbygges med en kapacitetsforøgelse på ca. 50%

Konsortierne blev således hver isærindkaldt til et opfølgende møde, hvorde personer, som havde været med til atudarbejde projekt og tilbud, var ind-budt. Kommunen stillede med sinerepræsentanter fra Teknik og Miljø, lige-som kommunens 2 sparringspartnere iforbindelse med aftalens tilblivelse ogevaluering deltog, dvs. den spildevand-stekniske og den juridiske sparringspart-ner.

Fra tilbudsgivernes side blev derudtrykt stor tilfredshed med dennefacon, ligesom kommunen fandt, at detvar udbytterigt at give disse tilbagemel-dinger.

Fase 1 og 2Partneringaftalen indeholder en Fase 1om forundersøgelser og en Fase 2 omselve projekteringen og udførelsen.

I Fase 1 indgår en nærmere under-søgelse af jordbunds- og grundvandsfor-holdene især i forbindelse med etable-ringen af de store regnvandsbassiner påkloaknettet. Også en nærmere klarlæg-ning af evt. forureninger indgår i dennefase, men også en nærmere verificeringaf kloaknettets dimensioneringsgrund-lag. Denne undersøgelsesfase er grund-

laget for, at den endelige projekteringog prisfastsættelse kan foretages. AfTargetprisen på 30. mio. kr. udgørudgifterne til Fase 1 ca. 1,3 mio. kr., ogdet ligger i aftalen, at kommunen førstindgår kontrakt om Fase 1 og på dettegrundlag afgør, om Fase 2 også skalgennemførelse.

Fase 1 er gennemført, og der er ind-gået endelig kontrakt om Fase 2. Projek-teringen er igangsat i sommeren 2004og anlægsarbejdet påbegyndt i efteråret2004 med forventet afslutning medudgangen af 2005.

I aftalen indgår et økonomisk incita-ment. Dette går i al sin enkelthed ud på,at økonomiske afvigelser i op- eller ned-adgående retning i forhold til Targetpri-sen på 30 mio. kr., fordeles med 50%til konsortiet og 50% til kommunen.

Organisering og workshopsProjektet er overordnet organiseret meden styregruppe og en projektgruppe. Ihver af disse grupper indgår repræsen-tanter for de 3 parter. I forbindelse medarbejdets udførelse vil der blive nedsatyderligere »underliggende« projekt-grupper med henblik på at sikre kvalitet,arbejdsmiljø og ejerskab til opgaven.


Ifö EcoTrap er et kvalitets produkt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab tilkloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

Effektive økologiske afl øbssystemer

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank

lige til at grave ned. Nu med integreret pum pebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.06

Ifö EcoTrapbundfældningstank 2000 ltr.

Nu leveres tanken med integreret tømnings-rør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestil-ling som regel undgår at købe et løst tøm-ningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er komplette afl øbssystemer til ejen-domme uden kommunalt afl øb. Super stærkeog helt tætte tanke, som vejer et minimum.Fremstillet med vægt på sikkerhed ogkvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer erVA godkendte og lever op til deskrappe, danske myndighedskrav.

NYHED!

NYHED!

GAP med glat indersideGlasfi berarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Nemme at installereTankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Lav lægningsdybdeKompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle ned-gravning i større lægningsdybder.

Generalagent:Max Sibbern A/SMarielundvej 18, 2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.E-mail [email protected] www.maxsibbern.dk

- Gennemtænkte tanker om tanke

Faktaboks vedr. mødestruktur oginformationsstrategiMødefrekvenser:• I Fase1 mødes projektledelse og

styregruppe hver 2. uge• I Fase 2 mødes projektledelse

hver 2. uge og styregruppenhver 2. måned

Dagsordener og referater:• Tidsplan• Status for arbejdet• Økonomi• Konflikthåndtering• Risikovurdering• Kvalitetssikring• Relationer til andre myndigheder

og berørte borgere• Information• Forhold, der ønskes afklaret af

styregruppen

Informationsstrategi:• Løbende nyhedsbreve på kom-

munens hjemmeside• Annoncering i Ugeposten om

kommende tiltag/vejspærringermv.

• Særlige pressemeddelelser omarbejdets stade og udførelse

• Månedlig statusopgørelse tilUdvalget for Teknik og Miljø

• Evt. fotomontage og videoopta-gelser som led i info-strategien

• Tidsplan på hjemmesiden

Der er blevet afholdt 2 workshops i for-bindelse med indgåelsen af aftalen. Denførste workshop blev afholdt som et 2-dages eksternt seminar inden igangsæt-ningen af Fase 1. På dette seminar, somblev styret af kommunens eksterne»sparringspartnere«, blev der indgået enrække aftaler af forskellig art. En oversigtover disse aftaler kan ses i faktaboksenom »Målsætninger for Partneringaftalen«og »Særlige aftaler«.

Workshop 2 blev afholdt som et hel-dagsmøde. På denne workshop blev deaftaler, der blev indgået på workshop 1,repeteret og finpudset, idet der varnogen tidsforskydning mellem disse 2workshops, hvorfor det var vigtigt at sikresig, at alle parter huskede de gode inten-tioner og aftaler fra første workshop. Ibegge workshops deltog styregruppenog projektgruppens medlemmer.

Kommunens erfaringerI skrivende stund, hvor selve anlægsar-bejdet kun er nogle måneder henne,kan der ikke gives en fuldstændig evalu-ering af Partneringaftalen. Derimod kander siges noget om selve processen.

Fra kommunens side har det væretmeget lærerigt selv at påtage sig opga-ven med at beskrive udbudsgrundlag ogdermed indholdet i Partneringaftalen ikkemindst som følge af, at det er foregået isamarbejde med de to eksterne »spar-ringspartnere« med den spildevandstek-niske og juridiske indgangsvinkel.

Dette gælder også selve opstillingenaf udvælgelses- og tildelingskriterierneog den efterfølgende proces og stilling-tagen til dette, hvori vore to sparrings-partnere også har deltaget og udtryktstor tilfredshed med den fælles lærendeproces og udvikling i samarbejdet medkommunen.

Det konkrete arbejde med det valgtekonsortium er hidtil forløbet upåklage-ligt. Alle 3 partnere er dog megetopmærksomme på, at det er vigtigt at»holde gryden i kog« med de aftaler oghensigter, der er formuleret på de 2workshops, og der er enighed omløbende at gentage disse for hinanden,hvilket bl.a. søges sikret ved, at det er

faste punkter på dagsordenerne i pro-jekt- og styregruppe.

Entreprenørens ogrådgiverens oplevelser:UdbudsrundenEfter NCC´s og Rambølls opfattelse erdet tydeligt, at Græsted-Gilleleje Kom-mune virkelig har fokuseret meget påprocessen og meget på »at gøre tinge-ne rigtigt« både i forbindelse med udar-bejdelse af udbudsmateriale og i forbin-delse med selve udbudsrunden. Derblev lagt meget vægt på at præcisere, ather var et projekt som skulle løses i part-nering med alle de facetter der ligger idet. Bl.a. var det tydeligt, at Græsted-Gilleleje Kommune målrettet gik efterpartnere, der virkelig var interesseret i atarbejde i partnering.

Organisering og workshopsDet har vist sig at Græsted-GillelejeKommune ´s valg om at benytte sig af»tidlig partnering« indtil dato har væretaf stor betydning for projektet. Det harværet vigtigt, at entreprenør og rådgiverhar haft mulighed for at »vælge hinan-den« som samarbejdspartnere. Dermedligger der også et klart ansvar hos par-terne, set i relation til samarbejde. Pånetop dette projekt har det vist sig, atmed det team, der er sat sammen, harman fået et samarbejde, der går op i enhøjere enhed, idet kemien mellem ledel-sen på projektet og den tekniske eksper-tise er optimal.

Kommunen havde ligeledes sikret sigat få engageret en proceskonsulent, der iforbindelse med den 1. workshop klarthavde for øje, at det er væsentligt, atman efter workshoppen står med etresultat, hvori det præcist er anført, hvilkesucceskriterier og mål, der arbejdes efter.

På workshoppen blev der også disku-teret og fastlagt en række andre væsent-lige emner, således at alle var enige om,hvordan den partneringaftale, som blevindgået, skulle forstås. Derved blev derallerede på workshoppen fjernet nogleemner, som senere kunne udvikle sig tilmulige konflikter.

EvalueringSamarbejdet mellem partnerne fungererrigtig, og udover at der afholdesregelmæssige møder i projektledelsenog styregruppen, så evaluerer projektle-delsen også løbende samarbejdet. Eva-lueringen tager udgangspunkt i de mål-sætninger, som blev aftalt på workshop-pen og som er grundlaget for Partnerin-gen. Processen og samarbejdet bærer istor grad præg af holdånd og er megetudviklende for alle parter. �


Faktaboks vedr. særlige Partnerin-gelementerPartneringaftalens indhold:• Formål og faseopdeling• Målsætning og samarbejdsform• Aftalegrundlag• Organisation• Parternes ydelser/arbejdsopgaver

og ansvar• Økonomi• Tidsplan• Forsikring, garanti- og sikker-

hedsstillelse•Uoverensstemmelser• Ophævelse af aftalen

Målsætninger for Partneringaftalen:• Godt købmandskab• Ærligt samarbejde• Optimale tekniske løsninger• Ingen klager• Ingen konflikter• Nødvendig styring

Særlige aftaler om:• Løbende risikovurdering• Informationsstrategi• Miljø og arbejdsmiljø• Ingen konflikter – konflikthånd-

tering• Samarbejdsform• Kvalitetssikring• Styring• Mødefrekvens og dagsordener

På Stejlepladsen graves der ud til et stort underjordisk regnvandsbassin på 800 m3. Bassinet skal opma-gasinere spildevandet ved store regnskyl for at forhindre, at der sker overløb til havet.

KTCs årsmøde 2005 holdes i Herning idet vestjyske. Byen har en stolt historie,der tager afsæt i opdyrkningen af hedeni 1800-tallet som gav basis for byensudvikling til handelsby og hjemsted fortekstilfabrikker. Siden er Herning bl.a.også blevet internationalt kendt sommesse- og konferenceby.

På teknik- og miljøområdet er udvik-lingen af Birk Centerpark et af mangeeksempler på bevidst udvikling og plan-lægning i byen. Allerede tilbage i1960`erne blev der lavet en byplan forBirk, og det var første gang, at planlæg-ningen af et industriområde uden forKøbenhavn blev lavet af arkitekter. Denbevidste planlægning er videreført ogden overordnede disposition af områdeter fastlagt i masterplan fra 2001. BirkCenterpark er i dag et område, hvorkunst, kultur, landskab, forskning,

undervisning og erhverv er integreret. I 2002 modtog Herning KommuneByplanprisen for planlægning og udvik-ling af Birk Centerpark, så byen har fåetfagfolkenes anerkendelse for arbejdet.

Én af årsmødets studieture for KTC-medlemmer vil gå til Birk Centerpark,hvor bl.a. billedhugger Ingvar Cron-hammars værk ELIA kan ses.

I august-nummeret af »Stads & hav-neingeniøren« vil der være en lang rækkeartikler om teknik- og miljøområdet iHerning.

Ny storkommuneHerning Kommune skal sammenlæggesmed Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderupkommuner. Den nye storkommune fåret samlet areal på 1.323,5 km2 og ca.83.000 indbyggere.

Udgangspunktet for samarbejdet er,at kommunerne gennem mange år harsamarbejdet og har en traditionel sam-hørighed og en naturlig tilknytning tilHerning by som centrum og kraftcenter.Kommunerne har vedtaget, at en afmålsætningerne for den nye kommuneer, at sætte borgerne i centrum gennemåbenhed, nærhed og en levende demo-kratisk dialog. Læs mere om den nyestorkommune på www.nyherningkom-mune.dk .

De overordnede linier for forvaltnin-gerne i den nye kommune er fastlagt ogbetyder, at der bliver oprettet en Teknik-og miljøforvaltning, som får Herningsnuværende tekniske direktør JørgenMarstrand som direktør.

Årsmøde ogvirksomhedsudstillingSelve årsmødet afvikles som nævnt idagene fra torsdag d. 1. til lørdag d. 3.september 2005, med velkomstmiddagtorsdag aften, faglig dag med konferen-cer og virksomhedsudstilling om freda-gen, hvor der sideløbende holdes ledsa-gertur. Om lørdagen er der studieture iHerning.

Virksomhedsudstillingen er som van-ligt en god lejlighed til at møde leve-randører og rådgivere og høre mere omde nyeste muligheder inden for teknik-og miljøområdet.

-mna


KTC-årsmøde 2005:

Herning – på vej mod nystorkommune

Motiv fra Birk Centerpark, som besøges på studietur på KTCs årsmøde. Foto: Ole Haugsted.

Herning er værtskommune for Kommunalteknisk Cheffore-nings årsmøde 2005, som afholdes i dagene fra d. 1. til 3. sep-tember. Sæt krys i kalenderen nu, og læs hele programmet ijuninummeret af »Stads- og havneingeniøren«.

KTC Årsmøde2005

Herning

Før 1999 blev renovering af afløbsled-ninger ofte udbudt på grundlag, dervarierede meget i omfang og kvalitet.Ofte manglede relevante oplysninger iudbudsmaterialet, så entreprenørernestilbud ikke blev givet på det sammegrundlag og derfor ikke umiddelbart

kunne sammenlignes. Dette forhold gavanledning til besvær og utilfredshed hosalle involverede parter.

Rørcenter-anvisning 004 fra 1999opnåede derfor god udbredelse somstandardudbudsmateriale blandt udby-dere af arbejder med opgravningsfri led-

ningsfornyelse. En af fordelene ved atanvende dette paradigma var, at kun devariable dele skulle sendes til de byden-de. De øvrige afsnit Tillæg til AB 92,Særlige betingelser og Arbejdsbeskrivelserskulle der blot henvises til i beskrivelsenaf tilbudsgrundlaget, idet hensigtenmed udbudsparadigmaet var, at disseafsnit skulle anvendes uændret fraudbud til udbud.

Siden Rørcentret udgav udbudspara-digmaet i 1999, er der sket ændringer inogle af de bestemmelser, der dannergrundlaget for entrepriseaftaler. Samti-dig viste erfaringerne med brugen afparadigmaet, hvor der var behov for en»opstramning« af materialet.

Blandt andet følgende forhold har givetanledning til revisionen:• Der er ændret i lovgivningen om ind-

hentning af tilbud i bygge- oganlægssektoren.

• Der er ændret i lovgivningen om sik-kerhed og sundhed ved bygge- oganlægsarbejder.

• Konkurrencestyrelsens afgørelse ang.henvisning til kontrolordninger iudbudsmaterialet.

• Det er nu muligt at optage stram for-ing i Kontrolordning for Ledningsreno-vering.


Renovering af afløbsledninger

Af Per Romdal, Rørcentret, Teknologisk Institut

Rørcentret, Teknologisk Institut udgav i 1999 et standardud-budsmateriale til anvendelse ved udbud af ledningsrenove-ring. Denne Rørcenter-anvisning er her i 2005 udkommet i 2.reviderede udgave. Anvisningen er udarbejdet med henblik pårenovering af afløbsledninger, men der er også vejledning athente i anvisningen i forbindelse med udbud af renovering afandre ledningssystemer.

Holbæk Forsyning

Københavns Energi

Lyngby-Taarbæk kommune

Odense Vandselskab as

Rambøll A/S

Randers kommune

Roskilde kommune

Rørcentret, Teknologisk Institut

Figur 1: Projektet er finansieret og gennemført afdisse virksomheder.

Figur 6: Forberedelse af en strømpeforing. © Per Romdal

Formålet med paradigmaet

Formålet med dette udbudsparadigmaer at have et fælles grundlag for udbudaf renovering af afløbsledninger.Udbudsparadigmaet tilskynder til, at allenødvendige oplysninger bliver givet, ogsikrer således, at entreprenørerne er istand til at afgive tilbud på ensartede vil-kår. Det bliver hermed mere relevant atsammenligne de afgivne tilbud på pri-serne alene.

Samtidig har formålet været at udar-bejde et materiale, der tager udgangs-punkt i de samlede erfaringer med reno-veringsmetoderne, herunder arbejdetmed udvikling af europæiske standarderfor metoderne samt arbejdet i Kontrol-ordning for Ledningsrenovering.

MålgruppenUdbudsparadigmaet er rettet mod ejereaf afløbssystemer. Det vil således typiskblive anvendt af de afløbsteknikere vedtekniske forvaltninger og rådgivendeingeniører, der arbejder med udbud afrenovering af afløbsledninger. Men ogsåejere af andre ledningssystemer vil kun-ne hente inspiration i udbudsparadig-maet i forbindelse med udbud af reno-veringsarbejder.

Projektets gennemførelseUdarbejdelsen af 2. udgaven af udbuds-paradigmaet er sket på Rørcentret, Tek-nologisk Institut i et samarbejde mellem6 danske kommuner, et rådgivendeingeniørfirma og Rørcentret. Disse par-ter har dels finansieret projektet og delsværet repræsenteret i projektets referen-cegruppe, der har behandlet rapportud-kast på møder i løbet af projektperio-den.

Referencegruppens sammensætningfremgår af figur 1.

Hvad er med - og hvad er ikkemed?Udbudsparadigmaet er først og frem-mest udarbejdet med henblik på afløbs-ledninger – og gravitationsledninger.Det indeholder således ikke betingelser

eller beskrivelser for trykbærende led-ningssystemer.

Endvidere er udbudsparadigmaetudarbejdet med henblik på renovering,det vil sige foring af eksisterende lednin-ger. Dog er en enkelt opgravningsfriudskiftningsmetode taget med, nemligrørsprængning. Udbudsparadigmaetindeholder ikke beskrivelser vedrørendepunktreparationer, styret boring, tunnel-lering/gennempresning eller traditionelopgravning.

Udbudsparadigmaet omhandler demest anvendte metoder. Metoderne ervist i figur 2.

BegrænsningerDenne 2. udgave af udbudsparadigma-et er udarbejdet udelukkende til anven-delse ved begrænset (indbudt) licitationblandt tilbudsgivere, der er tilsluttetKontrolordning for Ledningsrenovering.

Opbygning og indholdParadigmaet består af dels en rapportog dels en CD-rom. Paradigmaets struk-tur er vist i figur 3.

Paradigmaets indhold er opdelt i variab-le og »faste« afsnit. Ved udarbejdelsener det besluttet, at alle variable forholdskal kunne beskrives i Udbudsbrev (afsnit1), Entreprisebeskrivelse (EB) (afsnit 2) ogi Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)(afsnit 6). Det er hensigten, at det kuner disse tre afsnit, der skal have ændretindhold fra udbud til udbud. De øvrigeafsnit• Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB)• Afsnit 4: Særlige betingelser (SB)• Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB)

indeholder forhold af generel karakter,og de forventes at blive kendt i bran-chen som den »faste« del af grundlagetfor udbud af renovering af afløbslednin-ger. Disse afsnit foreslås således anvendtuændret fra gang til gang, idet der blothenvises til dem i Tilbudsgrundlaget.Den medfølgende CD-rom indeholderhele udbudsparadigmaet i Word samttilbudslisterne også i Excel.


Renoveringsmetoder Opgravningsfri udskiftningsmetoder

• Langrørsforing • Rørsprængning

• Stram foring

• Strømpeforing

Figur 2: Udbudsparadigmaet omhandler disse metoder.

�

Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

VejledningerNæsten alle afsnit i paradigmaet inde-holder vejledninger, der adskiller sig fraden øvrige tekst ved at være i kursiv. Vej-ledningerne er anvendt som støtte, for-slag, henvisninger til andre afsnit ogpåmindelser om at huske væsentligeoplysninger. Vejledningerne er ikke endel af udbudsgrundlaget.

Afsnit 1: Udbudsbrev1. udgave af udbudsparadigmaet havdeet omfangsrigt udbudsbrev, idet allespecielle krav og betingelser vedrørendeden aktuelle entreprise skulle beskrivesher.

I den nye 2. udgave er beskrivelsen afalle disse specielle krav og betingelservedrørende den aktuelle entreprise for-delt i Udbudsbrev og det nye afsnitEntreprisebeskrivelse (EB).

Udbudsbrev indeholder nu kun enkort indledning, oplysninger om tid ogsted for licitationen, tidsplan samt enopremsning af tilbudsgrundlaget (over-sigt over gældende dokumenter).

Afsnit 2: Entreprisebeskrivelse (EB)Udbudsparadigmaet vil kunne anvendessåvel ved metodeudbud som ved funkti-

konsekvenser af stor betydning), bør derudføres supplerende prøvning. Og ihvert enkelt tilfælde skal der tages stil-ling til, hvilke parametre, der skal eftervi-ses ved prøvningen.

Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB)Der var enighed blandt projektdeltager-ne om, at Tillæg til AB 92 (TAB) skullebegrænses mest muligt, og der er lagten del tid og kræfter i at nå dette mål.Som noget nyt kan der vælges mellemdet gamle og det nye regelsæt forafhjælpningsperiodens længde og man-gelansvarets ophør. Valget skal blotfremgå af Entreprisebeskrivelse (EB). Des-uden regnes udbudet som én entrepri-se, hvor der afholdes én aflevering.

Afsnit 4: Særlige betingelser (SB)Her er underafsnit med betingelser forarbejdspladsen og dens indretning, sik-kerhed og sundhed, kontakt til myndig-heder og til beboerne i området, materi-aleopbevaring, overpumpning, TV-inspektion, acceptkriterier, opgravning,vinterforanstaltninger samt et underaf-snit med de generelle betingelser forkvalitetssikring og kontrol. Dette under-afsnit refererer til underafsnittene omkvalitetssikring og kontrol i de respektivearbejdsbeskrivelser i afsnit 5.

Underafsnittet om TV-inspektionindeholder kravene til TV-inspektionsom slutkontrol. Dels krav til kvalitetenog dels krav til rapporteringen. Dissekrav er afstemt både med Regler og tek-niske bestemmelser for Danske TV-inspek-tionsfirmaers Kontrolordning (DTVK) ogmed TV-inspektion af afløbsledninger. Til-læg til AB 92 og beskrivelser for udførelse.

Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB)Dette afsnit er udformet med enarbejdsbeskrivelse for hver af de firemetoder, jf. figur 2.• Langrørsforing er betegnelsen for

foring med sammensvejste rør, hvorder umiddelbart er plads i den eksi-sterende ledning til indtrækningen.Rørene til langrørsforing er typiskproduceret af polyethylen (PE).

Da denne metode for tiden ikke kanoptages i Kontrolordning for Ledningsre-novering, fordi der endnu ikke er udar-bejdet et kontrolgrundlag for den, erder i arbejdsbeskrivelsen henvist tilopfyldelse af kravene i CEN-standarden(DS/EN 13566) for metoden.

• Underafsnittet om stram foring, hvorforingens tværsnitsareal er midlerti-digt reduceret under indtrækningen,omhandler både foldede profiler ogprofiler, hvor tværsnitsreduktionen


onskravsudbud. Ved metodeudbud,hvor udbyderen på forhånd har tagetstilling til, hvilke metoder, der skalanvendes på de enkelte lednings-strækninger, skal udbyderens valgbeskrives i det pågældende underafsnit iEntreprisebeskrivelse (EB). Ved funktions-kravsudbud er det entreprisebeskrivel-sens underafsnit om funktionskrav, derskal udfyldes med funktionskravene tilhver ledningsstrækning og brønd.

Herudover indeholder Entreprisebe-skrivelse (EB) underafsnit om: Oriente-ring (kontaktpersoner og adresser),bilags- og tegningsfortegnelse, beskri-velse af entreprisen, ledninger og kablersamt om laboratorieprøvning.

I underafsnittet Beskrivelse af entrepri-sen gøres brugeren nu opmærksom påforskellene i de forskellige versioner afFotomanualen og deres samspil med for-skellige versioner af ledningsdatabasenDAS og det nye DANDAS-format.

Med hensyn til laboratorieprøvning afstrømpeforing er der i udbudsparadig-maet lagt op til, at den prøvning derforegår under Kontrolordning for Led-ningsrenovering er tilstrækkelig i de flestetilfælde. Kun i specielle situationer, fxledninger i høj risikoklasse (hvor fejl får

Figur 5: Indføring af stram foring i en nedgangsbrønd. © Per Romdal

Variable afsnit »Faste« afsnit

Afsnit 1: Udbudsbrev

Afsnit 2: Entreprisebeskrivelse (EB)

Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB)

Afsnit 4: Særlige Betingelser (SB)

Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB)

Afsnit 6: Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)

Figur 3: Paradigmaets struktur i variable og »faste dele«.

opnås ved kraftigt træk i foringenunder indtrækningen. En stram fo-ring kan være produceret af PE ellerPVC. I dag er kun et enkelt stram-fo-ringssystem optaget i Kontrolordningfor Ledningsrenovering, og det erbaseret på PVC.

• I underafsnittene for stram foring,strømpeforing og rørsprængning erder henvist til entreprenørernesdeklaration af systemerne overforKontrolordning for Ledningsrenoveringsamt til entreprenørernes kvalitetssty-ringssystem, hvor procedurerne forinstallation og kontrol er dokumente-ret overfor kontrolordningen.

Det er i udbudsparadigmaet forudsat, atstram-forings-, strømpeforings- og rør-sprængningssystemer skal være optageti eller være under godkendelse i Kontrol-ordning for ledningsrenovering for at blivetaget i betragtning ved licitationen.

Afsnit 6: Tilbuds- og afregningsgrundlag(TAG)Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af,hvordan mængderne opmåles og afreg-nes. Endvidere indeholder afsnittet enbeskrivelse af tilbudslistens opdeling ogaf tilbudslistens enkelte poster samt – iform af bilag – selve tilbudslisten.

Tilbudslisten er i fire dele. Del 1 udgørforsiden, hvortil summerne fra del 2 og3 overføres og lægges sammen til detsamlede tilbud. Del 2 indeholder dekendte mængder i udbudet, dvs. debrønde og ledningsstrækninger, der skalfornyes, samt de stik, der skal tilsluttes/åbnes. Del 3 indeholder skønnedemængder af en række aktiviteter, derkan komme på tale i forbindelse medarbejdets gennemførelse, herunderopgravninger i forbindelse med reparati-oner, der skønnes nødvendige for etgodt resultat af renoveringen.

Enhedspriserne i tilbudslistens del 3skal også tages i anvendelse ved ekstra-arbejder.

I tilbudslistens del 4 skal entrepre-nøren gøre rede for sit valg af renove-ringssystemer og dimensioner for hverenkelt ledningsstrækning.

Paradigmaets udbredelseMange offentlige og private ledningse-jere, der skal have gennemført opgrav-ningsfri fornyelse af deres afløbslednin-ger, stiller som betingelse, at de tilbudtesystemer er optaget i Kontrolordning forLedningsrenovering.

På denne måde sikres det, at tilbude-ne er baseret på de samme regler for

statisk dimensionering, og at arbejdetgennemføres på et kendt og deklareretgrundlag.

Udbudsparadigmaet er udformet helti overensstemmelse hermed, idet det erforudsat ved udarbejdelsen, at paradig-maet udelukkende anvendes ved be-grænset udbud blandt systemer, der eroptaget i eller under godkendelse i Kon-trolordning for Ledningsrenovering.

I lighed med flere af Rørcentrets rap-porter kan udbudsparadigmaet bestilleshos Byggecentrums Boghandel på tlf.:70 12 06 00 eller fax: 70 12 08 00. Pri-sen er kr. 250,- inkl. CD-rom og ekskl.moms og forsendelse.

Rørcenterdagene 2005På Rørcenterdagene 2005, der afholdesover 2 dage den 15.-16. juni 2005, bli-ver der sat fokus på afløbssystemerne.Også emnet renovering af afløbsledningervil blive dækket af arrangementet, idetmange renoveringsentreprenører erblandt udstillerne på det store udstil-lingsområde, og én af konferencerne erhelliget dette emne.

Program med nærmere oplysningerom udstilling og konferencer kan rekvi-reres på Rørcentrets sekretariat på tlf.:72 20 22 90, fax: 72 20 22 93 eller e-mail: [email protected].

�


Figur 7: Strømpeforing. Produktion af prøvestykke i en »mellembrønd«. © Per Romdal

Figur 4: Installation af en forvarmet stram foring. © Per Romdal

Rørcenterdagene er en lille målrettetmesse for vand- og afløbsteknik. Deførste Rørcenterdage blev holdt i1985. I starten blev de holdt hvert3. år, men siden først i 90’erneer Rørcenterdagene blevetholdt hvert andet år. Rør-centerdagene er en fastinstitution i den dan-ske vand- og afløbs-branche, og der erstor opbakning tilarrangementetbåde fra udstille-re og fra gæster.På Rørcenterda-gene skabes entæt dialog mel-lem udstillereog publikum,og man er heltsikker på dels atmøde nye fagligeudfordringer, delsat møde gamle kol-leger. Rørcenterda-gene er derfor stedet,hvor fagfolk mødes ogudveksler erfaringer.

Rørcentret er en del afTeknologisk Institut I Taastrup.På Rørcentret arbejdes der medforskning, udvikling og formidling påvand- og afløbsområdet. Der gennem-

føres prøvninger for at dokumenterefunktionen af produkter og komponen-ter, og der gennemføres praktiske kur-ser, blandt andet kloakmesterkurser.

SSTT’s årsmødeSSTT (Scandinavian Society for Trensch-less Technology) er en dansk, norsk,svensk forening.

SSTT’s mål er at udbrede kendskabettil opgravningsfri nyanlæg samt renove-ringer af gamle ledningsnet.

SSTT har til opgave primært at for-midle forskningsresultater fra og kend-skab om opgravningsfrie renoverings-metoder og nyanlæg.

Medlemmer af SSTT er kommu-ner, entreprenører, leverandører,

rådgivere, forskningsinstituti-oner mv., der arbejder med

fornyelse af ledningsnet.SSTT holder på skift

årsmøde i de delta-gende lande og i årer turen kommet tilDanmark. Her hol-des årsmødes iforbindelse medRørcenterdageneog der forventesderfor at et storantal skandinavervil deltage i Rør-centerdagene

2005.

KonferencerFor at tilfredsstille både

de, der gerne vil videmere om No-dig metoder,

og de, der er mest interesse-ret i vand- og afløbssystemers

almindelige funktion, gennemføresder på Rørcenterdagene 2005 to paral-lelle konferenceforløb med 8 konferen-


Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

I 2005 afholdes der igen Rørcenterdage på Teknologisk Instituti Taastrup. Arrangementet holdes den 15.- 16. juni i år. Der erca. 60 udstillere ved arrangementet, som også indeholder 8halvdagskonferencer. Samtidig med Rørcenterdagene afhol-der SSTT skandinavisk årsmøde.

Rørcenterdagene 2005

cer. Konferencerne dækker følgendeemner:

Nye samarbejdsformerNye samarbejdsformer er på vej ogordene rammeaftaler og partnering er»in«. I modulet redegøres der for, hvadordene dækker samt praktiske erfaringermed de nye samarbejdsformer. Desudensættes der fokus på om bygherren altider klædt godt nok på.

LedningsrenoveringDer findes mange renoveringsmetoderog i modulet beskrives, hvad der kan gågalt ved en renovering samt, hvordanman undgår det. Desuden præsenteresnyheder fra både Kontrolordningen forLedningsrenovering og Kontrolordnin-gen for styret boring.

Fornyelse af afløbssystemerDer er og skal være gang i fornyelsen afvores afløbssystemer og den danskerådgiverbranche præsenterer forskelligetiltag, der skal sikre et godt overblik overledningssystemets tilstand samt en for-nuftig takt i fornyelsen. Desuden rede-gøres der for, hvilke udfordringer bran-chen står over for.

TV-inspektionDer er kommet ny dansk og ny nordiskfotomanual, samt nye retningslinier forTV-inspektion. Desuden er Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning ble-vet udvidet, så kloakmesterfirmaer kanoptages. Alle disse nyheder behandles idette modul.

Det åbne landSpildevandsafledning i det åbne land,hvor der ingen kloakker er, er stadig ligeaktuelt. En kommune fortæller om dereserfaringer med forskellige typer anlæg,og der ses på Vandrammedirektivetsindvirkning på løsningsmulighederne idet åbne land. Erfaringer med nedsiv-ning af spildevand i lerjord samt tøm-ning af septiktanke belyses.

Lokal håndtering af regnvandI modulet ses der på, hvordan man krea-tivt kan anvende og aflede regnvand.Desuden ses på, hvordan faskineranlægges, hvordan vejvand renses oghvad regnvand i øvrigt kan bruges til.Endelig fortælles om et stort EU-projektvedrørende brug af regnvand i KarleboKommune.

Mest for kloakmestreSikkerhedsstyrelsen fortæller om, hvor-dan det går med autorisationerne forkloakmestre og der gives eksempler på,hvordan en kloakmester bør dække sigind forsikringsmæssigt, og hvilket ansvarhan har. Endelig beskrives det nye regi-ster for ledningsejere, som entrepre-nører i fremtiden skal bruge.

NyanlægHolder vores nyanlæg i 100 år, og hvor-dan sikrer vi os kvalitet i nyanlæg? Detteer kodeordene i modulet. CE-mærkningaf afløbsprodukter er nært foreståendeog hvordan skal man forholde sig? Rør-centrets nye anvisning om valg og brugaf dæksler præsenteres, og AalborgKommune præsenterer deres erfaringermed nyanlæg. Endelig gennemgåshvordan acceptkriterier ved TV-inspekti-on kan anvendes.

Konferenceprogrammet kan rekvirereshos Rørcentret telefon 7220 2290. Kon-ferenceprogrammet findes også på Tek-nologisk Institut s hjemmesidewww.teknologisk.dk. Her kan man ogsåtilmelde sig konferencerne.Det er gratis at besøge udstillingen.

�


Det vil ikke være nogen overdrivelse atsige, at der er blevet gravet en del iKronjylland og på Djursland de senestepar år. 42 kilometer spildevandslednin-ger er blevet lagt under det kronjyskelandskab og 45 kilometer i mulden påDjursland. I alt har otte kommuner for-delt på tre projekter fundet sammen omløsninger for rensning af deres spilde-vand. Dermed har Ebeltoft, Grenaa,Midtdjurs, Nørre Djurs, Purhus, Randers,Rougsø og Sønderhald Kommuner tagetvigtige skridt fremad, når det gælderhåndteringen af deres spildevand.

Filosofien bag projekterne har væretat gøre miljøet til en vinder, bruge nyteknologi til at skabe optimale løsningerog anlægge et langsigtet perspektiv påøkonomien. For at illustrere vores over-vejelser og ønsker samt give inspirationtil andre kommuner vil vi her gennemgåde vigtigste tekniske aspekter i voresspildevandsprojekter.

Ikke bare »som vi plejer«Beslutningsgrundlaget for projekternehar været, at alle involverede parterskulle drage fordel af løsningerne. Der-udover var det fra begyndelsen en mål-sætning, at projekterne ikke blot skulleudføres »som vi plejer«, men at ny tek-

nologi og alternative arbejds- ogudførelsesmetoder skulle anvendes i detomfang, det kunne være en fordel. Der-for har begrebet ejertidsomkostning,det vil sige levetidsomkostning, haftafgørende indflydelse på de valgteløsninger.

Allerede i første fase – opmålingen– tog vi vores målsætning om ny tekno-logi og alternative metoder alvorligt.

Opmåling med flySom forarbejde til de nye anlæg valgtevi at foretage opmålingen af de relevan-te områder ved hjælp af flybaseret laser-scanning. Opmålingen er foretaget i tra-cébælter på 350-400 meter, hvilket påplanlægningsstadiet gør det muligt atvurdere konsekvenserne af forskelligetracéer inden for de aktuelle områder.

Den valgte laserscanning gav oplys-ning om højdeforhold i landskabet meden punkttæthed på 2-3 meter både frareelle og diffuse overflader som foreksempel skov og afgrøder. På bag-grund af opmålingerne skabes en digitalterrænmodel, der umiddelbart kananvendes til at generere digitale læng-deprofiler.

Metoden er ideel til vurdering afmulige tracéer, da de opmålte bælter i

langt de fleste tilfælde er tilstrækkeligetil at undersøge alternativer, så der ikkeer behov for supplerende opmålinger imarken. Derved sikrer vi, at de endeligeprojekter er baseret på dybdegåendeundersøgelser, uden at lodsejerne iområdet generes.

Valg af tracéI forbindelse med valg af tracé inddra-ger vi en række forhold – fredningsmæs-sige bindinger, krydsning af sårbarenaturområder, vådområder, jordbunds-forhold, variationer i overfladen – så vivælger den bedst mulige løsning meddet laveste geometriske løft.

Vi drøftede flere alternative tracéer.Hvert tracé havde fordele og ulemper.Det endelige valg blev truffet i samrådmed rådgiveren på baggrund af en ræk-ke overordnede kriterier, herunder:• trykledningerne anlægges jævnt sti-

gende• antallet af pumpestationer minimeres• optimale selvrensningsegenskaber

sikres• fredede områder og områder med

dårlige jordbundsforhold berøresmed omtanke

Ledninger uden lokale toppunkter givermulighed for at reducere pumpernesstørrelse og anvende dynamisk kapaci-tetsregulering, hvorved energiforbrugetreduceres. Samtidig holdes omkostnin-ger til elforsyningsledninger, tavler ogtilslutningsafgifter nede.

Ved at anlægge trykledningernejævnt stigende og med et minimum afhorisontale knækpunkter reduceres pro-blemerne med nedsat hydraulisk kapaci-tet forårsaget af luftansamlinger i tryk-ledningerne. Jævnt stigende ledningergiver desuden mulighed for at brugeatmosfærisk luft eller teknisk ilt til reduk-tion af eventuelle lugtproblemer fra foreksempel svovlbrinte uden risiko for


Tværkommunale spildevandsløsninger

Af miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune, direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune ogafdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen

Ny teknologi er til fordel for miljøet i fælleskommunale spilde-vandsprojekter på Djursland og i Kronjylland

energikrævende luftansamlinger. I alle former for ledningsanlæg er det

vigtigt, at anlæggene så vidt muligt erselvrensende. I en typisk driftssekvensstartes pumperne langsomt op til enkapacitet, der sikrer, at ledningsan-læggene løbende holdes rene. Alletransportledninger er udstyret med faci-liteter for rørrensning for at minimereproblemet med svovlbrinte i forbindelsemed kloakhud og for at sikre energiopti-male forhold for transportsystemet.

Transportsystemerne er projekteretmed fokus på geometri ud fra blandtandet energi-økonomiske betragtninger.Det betyder, at en del af transportsyste-merne er etableret hen over områdermed kritiske jordbundsforhold. Områ-derne er til dels passeret ved at anven-de kædegravning og styrede underbo-ringer. Valg af alternative udførelsesme-toder har gjort det muligt at passere dis-se områder uden væsentlige merom-kostninger i anlægsfasen. Dette er tilstor gavn i driftsfasen.

Som nævnt indledningsvis har vi skul-let grave mange kilometer kloaklednin-ger ned. Dertil kom at anlægsarbejdernefor en større del af ledningstraceet blevvanskeliggjort, fordi det var nødvendigtat passere en række svært tilgængeligearealer, blandt andet flere blødbunds-områder.

Ved at vælge alternative metodersamt rørmateriale og entreprenørmateri-el lykkedes det imidlertid at passere dis-se områder uden væsentlig forøgedeanlægsudgifter.

UdbudVi har valgt at anvende forskelligeudbudsformer. Erfaringerne på den tek-

niske side med delvist at benytte funkti-onsudbud eller en form for partneringhar været positive.

På grundlag af de valgte tracébælterudbød vi pumpeentreprisen – den førsteentreprise – som funktionsudbud. Medudgangspunkt i resultaterne herfra blevjord- og rørarbejderne udbudt, så pum-peleverandørens input blev indarbejdetheri. Pumpeleverandørerne fik specifice-ret, hvilke krav den tekniske installationskulle opfylde.

På baggrund heraf skulle leve-randørerne udarbejde tilbudene.

Da levetiden for transportsystemerneer lang, minimum 50 år, er det vigtigt,at der vælges den løsning, som har denlaveste omkostning i anlæggets levetidsamlet set. Ved evaluering af tilbudenevar det derfor en kombination af tilbud-spris, energiomkostninger og kvalitet, vivalgte at måle tilbudsgiverne på.

I dele af projekterne har vi krævetgaranti fra leverandørerne på energifor-bruget i de tilbudte løsninger, og leve-randørerne har efter etableringen skulletjekke deres komponenters duelighed.

De hidtidige erfaringer med driftenviser, at de vurderinger, der blev gjort iudbudsfasen, holder stik.

Dynamisk hydraulisk kapacitetEn grundregel har været, at pumpestati-onernes kapacitet i videst muligtomfang skal tilpasses det øjeblikkeligetilløbsflow. Med en stor variation i vand-tilførslen over døgnet og hen over åreter det relevant at se på mulighedernefor i de perioder, hvor der er det mind-ste flow, at tilpasse kapaciteten tilsvaren-


�

Den forudgående opmåling af tracébælter skete ved hjælp af laserscanning foretaget fra fly.

��

��

��

��

Udnyttelse af overskydendekapacitet

Den valgte løsning i Djursland-projektetbaserer sig på den ledige kapacitet, somFornæs Renseanlæg i Grenaa Kommuneråder over. Ideen har derfor været atlade Midtdjurs Kommune, den nordligedel af Ebeltoft Kommune og den østligedel af Nørre Djurs Kommune benytteanlægget i Grenaa, så utidssvarende ogudtjente renseanlæg i de andre tre kom-muner, som ellers havde måttet udbyg-ges, har kunnet nedlægges. De gamlerenseanlæg forsvinder dog ikke helt,idet de ombygges, så de dels kan funge-re som opmagasineringsbassiner underregn og dels som pumpestationer.

Randers-projektet opererer også medoverskydende kapacitet. Spildevand fraRougsø, Purhus og Sønderhald Kommu-ner ledes til Randers Centralrenseanlæg,hvor det renses, inden det ledes ud iRanders Fjord.

Grøn profilMiljøgevinsterne har været mange. Foreksempel kan nævnes betydningen af atflytte forureningsbelastningen fra deindre, sårbare vandløbssystemer påDjursland til Kattegat med udledningenfra Fornæs Renseanlæg. Udledningennedsættes med 1,2 millioner m3/år til derecipienter, der ligger opstrøms.

Et andet eksempel er Randers, hvorvandet nu udledes til Randers Fjord fremfor lokalt. En afgørende forudsætning iden sammenhæng er, at fosforkvotenbliver betragtet regionalt og ikke lokalt,hvilket er i harmoni med intentionerne iVandrammedirektivet.

Forberedt på skærpede kravDet er nødvendigt, at vi reducerer denmenneskeskabte påvirkning af miljøetmest muligt. Vandmiljøplan 1 og 2 harskærpet kravene til beskyttelse af mil-jøet, og med det kommende Vandram-medirektiv venter yderligere krav. Påspildevandsområdet betyder kravene, atvi vedvarende skal forbedre renseeffek-ten på renseanlæggene og reducereeffekten af de regnvandsbetingedeudledninger, hvilket vi kan gøre vedenten at optimere driften eller anvendeny teknologi. Vi har valgt at tro på, atdet giver bedst mening at prioriterebegge muligheder.

Det er en udfordring at opnå optimaleresultater på store miljøtekniske projekter,der involverer flere kommuner. Men detkan lade sig gøre at få tekniske løsninger,miljøhensyn og økonomisk fordelagtig-hed til at gå op i en højere enhed. �


de. Med undtagelse af bidraget fraRougsø og Sønderhald samt Nørre DjursKommuner, der afledes i én trykledning,har vi valgt at anvende to parallelle tryk-ledninger. Samtidigt er pumperneskapacitet gjort variabel ved frekvensre-gulering.

I perioder, hvor flowet generelt erlavt, kan behovet for kapacitet opfyldesved drift af en nedreguleret pumpe medafledning til kun det ene rør.

Det andet rør tages automatisk ibrug, så snart behovet er større, foreksempel i forbindelse med et kraftigtregnvejr.

Typisk udlægges hver ledning for denabsolut maksimale tørvejrsspildevands-mængde, så den anden ledning kunbruges i forbindelse med nedbørsaf-strømning.

Ved at etablere to parallelle trykled-ninger i forhold til én opnår vi et antalfordele (se boks 2).

Mærkbare besparelserErfaringen fra den tid, hvor pumpesyste-merne har været i drift, har vist, at derikke er konstateret økonomiske eller tek-niske forhold, der kan betegnes somugunstige.

Tværtimod ser det ud til, at de oprin-delige betragtninger omkring energiop-timering holder.

Besparelserne ved omhyggeligt valgaf tracé, optimalt design af tryklednin-ger og dynamisk kapacitetstilpasning afpumperne har resulteret i en reduktionaf omkostningerne til transport af spil-devandet i forhold til et konventioneltanlæg på 25 procent eller mere.

Miljøet er en klar vinder i de nye spildevandsløsninger. Mange sårbare vandløb slipper for den hidtidigebelastning.

Fordele ved to parallelle tryk-ledningerOptimal drift under mange driftsfor-hold, herunder kortere opholdstid itrykledningsanlægget på grund afmindre ledningsdimensioner, hvor-ved risikoen for generendesvovlbrinteudvikling reduceres.

Ved samdrift af begge ledninger erkapaciteten 100 procent større endunder normale driftsforhold i mod-sætning til konventionelle transport-systemer, hvor den maksimale kapa-citet ved samdrift af pumper typiskantager en størrelse på 140-160procent i forhold til kapaciteten påén pumpe.

I forhold til etablering af én trykled-ning gør to parallelle ledninger detmuligt at udvide området, hvor derkan ske dynamisk tilpasning af kapa-citeten, uden at det påvirker selv-rensningsevnen negativt. Der erderved mulighed for betragteligebesparelser i energiomkostningerne,dels til start af pumperne, dels tiltransport af spildevandet.

Antallet af pumpe-starter reduceres,hvilket ud over en besparelse i ener-giomkostninger giver en reduktion iantallet og omfanget af trykstødved pumpestop.

Øget driftssikkerhed i tilfælde afbrud på en trykledning, pumpesvigtmv., da der er to trykledninger medtilhørende pumper.


Rørcenterdagene 200515. – 16. juni

Teknologisk Institut,Gregersensvej, Taastrup

Rørcenterdagene 2005 er Danmarks eneste specialmesse for vand- og afløbsteknik. Her præsenteres nyhederom udstyr, materiel, materialer og erfaringer vedrørende nyanlæg og renovering af vand- og afløbssystemer.

Rørcenterdagene 2005 omfatter en udstilling, der er åben fra kl. 10.00 til kl. 16.00, med gratis adgang. Desuden konferencer fra kl. 9.00 – 11.00 og kl. 15.00 – 17.00.

Konferencens emner er:

• Nye samarbejdsformer • Det åbne land• Ledningsrenovering • Lokal håndtering af regnvand• Fornyelse af afløbssystemer • Mest for kloakmestre• TV-inspektion • Nyanlæg

Program kan rekvireres på Rørcentret, Teknologisk Institut, telefon 7220 2290.

Følgende firmaer udstiller på Rørcenterdagene 2005:

FirmaAgrometer A/Saktieselskabet 4aAlnino Connect ApSBergstrøm PlastteknikBerg-Tech ApSBerotech A/SBF GasconBiokube K/SBlücherBrødrene A. & O. Johansen A/SBrødrene Dahl A/SC-TV, Tekniske artiklerEL-TELEXPO-NET DANMARK A/S Glynwed A/S GM Plast A/SGrundfos DK A/SHedeselskabet Miljø og Energi asHolger Andreasen AS HTJ-Miljøteknik ApSIBAK/Zibrandt ElektronikIBF LangaaIFÖ ECOTRAP A/B v/Max Sibbern A/SInpipe Danmark A/SJan Olsson A/SJKL TeknikKongsted MaskinfabrikKrüger A/SKWH PIPE (DANMARK) ASLauridsen Handel-Import A/S

FirmaLauridsen Rørteknik A/SMosbaek A/SNCC Danmark A/SNew-line Fåborg A/Snyrup plast a/sOJ Electronics A/SPer Aarsleff A/SPN StøbegodsRambøllRanders Jernstøberi A/S Ridgid Scandinavia A/SRoco ApSSax & BroScandinavian No-Dig CenterScan-Plast A/SSFL International A/SSkanska Danmark A/SSSTT SKANDINAVIENSven Pitzner, IngeniørfirmaSydslamTrelleborg Forsheda, Pipe SealsTunetanken A/SUnidrain A/SUponor A/SV. Brøndum A/SVandmand A/SVA-Teknik Scandianvia ABWavin A/SZacho-Lind A/S

Hvad gør en kommune, når der dumper3,5 mia. ind på kontoen? Det blev virke-lighed i Gentofte og Kommunalbestyrel-sen valgte at udarbejde en strategi forde næste 10 år og give deres bud påaktiviteter og projekter som blev mulige.Filosofien er, at pengene skal kommeborgerne til gode og Kommunalbesty-relsen har peget på 12 fokusområderspændene fra kultur til infrastruktur,

hvor der skal gøres en indsats. Borgernehar været tæt inde i prioriteringerne,bl.a. har der været afholdt en række dia-logmøder.

»BygOp«, et projekt om bygnings-genopretning, er et af de projekter somifølge kommunens strategi nu er ved atblive realiseret på Teknisk Forvaltningsområde. Projektet har et tidsperspektivpå 6 år og omfatter ca. 300 bygninger,


450.000 m2 og betyder, at der skaligangsættes eller afsluttes et projekt omugen i 6 år!

Vel vedligeholdt!BygOp-projektets overordnede målsæt-ning er at genoprette Gentofte Kommu-nes bygningsmasse til et niveau, derbenævnes »vel vedligeholdt«, og samti-digt sikre billigere og bedre drift og ved-ligehold fremover.

»Aktiviteterne under BygOp-projektetbliver koordineret med andre ombyg-ningsprojekter og målet er, at opnå ensynergieffekt. Vi vurderer, at vi kan få10-15 % mere for pengene ved at kobleBygOp-projekter med andre om- og til-bygninger og energispareprojekter«siger teknisk direktør Jørgen SteenKnudsen, Gentofte Kommune. Erfarings-

Af Michael Nørgaard

I løbet af de næste 6 år skal bygningerne i Gentofte kommunegenoprettes. Indsatsen koordineres tæt med energispareind-satsen og andre byggeaktiviteter. Det økonomiske grundlagfor projektet er skabt ved kommunens salg af NESA-aktierne,men investeringerne giver også en afskrivning.

Gentofte:

Bygningsrenovering formillioner!

Statue foran Gentofte Rådhus.

Eksempel på grafisk fremstilling af forskellige niveauer i genopretningen af bygninger fra Gentoftes »BygOp« projekt.

mæssigt koster det 15-20 % af anlægs-summen at starte en byggeplads op.Når man koordinere og starter måske 3projekter på en ejendom op samtidigt,så kan besparelsen opnås.

Samtidigt med BygOp projektet harKommunalbestyrelsen vedtaget en ener-giplan med samme tidsperspektiv – det-te understreger sammenhængen i tin-gene og illustrerer også de mulighederman har for at gøre en god og samletindsats på den enkelte bygning.

Brugerinddragelse»Et så stort projekt som vi nu har sat igang rummer potentielt mange konflik-ter, og vi har fra start lagt vægt på, atinddrage brugerne i projekterne. Vi harholdt opstartsmøder med fagforvaltnin-gerne og på de enkelte projekter holdervi møder med brugerne, så tilrette-læggelsen af projekterne sker i samrådmed dem«. fortæller Jørgen SteenKnudsen. »Vi er tidligt i forløbet, men vivurderer, at der er engagement og til-fredshed med de projekter vi vil sætte igang«.

Processen omkring afviklingen af deenkelte projekter sker med udgangs-punkt i en fast model, der bl.a. tagerhøjde for repræsentation af cen-trale interessenter i arbejdet.

Gentofte Kommune arbejder iøvrigt med et værdigrundlag forprocessen omkring bygnings-genopretningsprojekterne. Udo-ver de nævnte ting indebærerværdigrundlaget bl.a. også, atman har et højt informationsni-veau i forhold til borgere, nabo-er, brugere og politikere og atman viser hensyn til ejere ogbrugere af omgivne bygninger.Ligeledes skal anvendes »trim-mede« metoder, værktøjer ogsamarbejdsformer i samarbejdet.

»Et mere langsigtet mål medbrugerinddragelsen er også, at vifår gjort de daglige brugeremere ansvarlige over for drift ogvedligehold af bygningerne. Dis-se hensyn skal indarbejdes i kul-turen, så bygningsværdiernebevares« fortæller projektchefPeter Hauch, der er ansvarlig forBygOp-projektet.

Projekter for en 1/2 mia. Bygningsgenopretningsprojekt,energiplan og de løbende drifts-bevillinger giver en samlet ram-me til renovering af Gentofte

Kommunes ejendomme på 1/2 mia. kr.over de næste 6 år. Renoveringsprojek-terne skal selvfølgelig give en grund-læggende kvalitetsforbedring af bygnin-gerne med de fordele det giver for bru-gerne og vedligeholdelse af kommu-nens værdier, miljøforbedringer m.m..Men der er også kalkuleret en afskriv-ning på de mange projekter, der forven-tes at give en besparelse på mellem 10og 20 % på bygningsdriften og op mod20 % på energiforbruget. Så godt noker grundlaget for det store projekt skabtaf indtægterne fra salg af NESA-aktierne,men der er også en god afskrivning påprojekterne.

Ny organisationOrganisatorisk har det været vigtigt atsignalere, at BygOp-projektet har højprioritet og sikre det nødvendige fokustil løsning af opgaverne, og Byggesty-ringssektionen i Teknisk Forvaltning erderfor blevet opdelt i 2 grupper, såledesat der nu er etableret en Bygningsgen-opretningsgruppe.

Gruppen, der styres af projektchefPeter Hauch, har 6 medarbejdere ogskal styre arbejdet med at genoprettealle bygninger til standard »vel vedlige-

holdt«. Gruppen har også ansvaret forat udarbejde en kvalitetspolitik, projekt-strategi og gennemførelsen af de plan-lagte tiltag i i Energiplan 2004-2009 ognok så vigtigt, at opgradere dokumenta-tionen af kommunens bygninger. Dataog information er meget centrale ele-menter, og data om bygninger ogdriftsinformation skal være på plads. Detdigitale tegningsarkiv skal gøre tilgæn-geligt for alle på Internettet, således atbrugerne on-line har adgang til de nye-ste informationer om ejendommen.

Arbejdet koordineres tæt med Byg-ningsforvaltningsgruppen.

Projektchef Peter Hauch, der er nyan-sat til opgaven, fortæller: »Vi har Iopstartsfasen i december og januar gen-nemført et intensivt planlægningsforløbi form af en række workshops. Vi harbrugt tre halve dage om ugen i perio-den, men det har været givtigt, og harsikret, at vi har fået alle synspunkterfrem og fået lavet politikker og værdi-grundlag for projektet. For mig som nyhar det givet et rigtigt godt overblikover området«.

En vigtig del af opstartsarbejdet harogså været at forberede det politiskebeslutningsgrundlag. »Vi har præsente-ret projektet for hver direktørgruppe(forvaltning, red) og efterfølgende har vi

gennemført en præsentation forden samlede kommunalbestyrel-se, der i fuld enighed valgte atgodkende projektet,« fortællerPeter Hauch.

Nye samarbejdsformerBygOp-projektet er i en tidligopstartsfase og omfatter omkring300 bygninger. »I denne fase harvi valgt at hægte vores projekterpå igangværende og alleredeplanlagte projekter for at kommehurtigt i gang, og opnå en effektpå det korte sigt,« siger tekniskdirektør Jørgen Steen Knudsen.»Sideløbende er vi ved at udar-bejde en udbudsstrategi, og deter vores målsætning at anvendenye samarbejdsformer som fxpartnering. Vi ønsker at høste defordele som disse samarbejdsfor-mer kan give i vores store projekt.Fx kunne jeg forestille mig, at vilavede en samarbejdsaftale medet konsortium om arbejdet medrenovering af 20 børnehaver overen 3 års periode. Vi drøfter ogsåmuligheden for at lægge driftenind i en sådanne aftaler«.

�


Projektchef Peter Hauch og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen,der har ansvaret for Gentofte Kommunes bygningsrenoveringspro-jekt.

Opmagasinering af grundvand påøerne følger teorien om isbjerget ihavet.

I følge teorien vil der på øen væremindst 40 m ferskvand under havniveaufor hver meter ferskvand over havni-veau.

I princippet betyder dette, at der påen ø med et areal på 1 km2 og et vands-pejl beliggende i kote +1 centralt på øenfindes en fersk grundvandsressource istørrelsesordenen 4 mio. m3.

Nu er det desværre bare sådan, at enstor del af vandet findes i lerholdigesedimenter, hvorfra det ikke umiddel-bart kan indvindes.

Tilstrækkeligt med nedbør

Ud over problemerne med saltvand oglavtydende boringer udgør også naturli-ge og menneskeskabte forureninger enbegrænsning i mængden af godtgrundvand.

Af ovenstående kan vi konkludere, atder falder tilstrækkeligt med nedbør,men at magasineringen eller kvalitetennogle steder betyder, at vandet ikke kananvendes. Der er altså et nedbørsover-skud svarende til det, som strømmer aftil havet, dels underjordisk og dels over-jordisk via vandløb og grøfter.

Sejerø har et areal på ca. 12 km2 ogen fastboende befolkning på 416 men-nesker. I 2002 lå det årlige vandforbrugpå 37.500 m3 fordelt på 4 vandværker,hvoraf det største vandværk leverer 82%. Ud over husstandsforbruget er derogså et forbrug til kvæg- og hønsefarm,hotel og kro og sommerhuse. Hus-standsforbruget for de fastboende påSejerø ligger på 60-70 m3/år, hvilket sva-rer til det halve af landsgennemsnittet.Der er generelle problemer med lavt-ydende boringer samt kvalitetsmæssigeproblemer med bl.a. klorid, organiskstof og sulfat.


Drikkevandsindvinding på Sejerø

Af Arne Sejerø Hansen, Sejerø Vandforsyning og Thomas Jakobsen, Carl Bro Gruppen

De danske småøer har særlige problemer med at skaffe til-strækkeligt vand af drikkevandskvalitet. Sejerø har igangsat etprojekt, der skal udnytte det terrænnære grundvand i vand-forsyningen.

Mange af de danske småøer har ikke nokgrundvand i god kvalitet til at forsørge sigmed drikkevand. De har det fælles pro-blem, at forsyningen skal baseres på enindvinding, hvor der er fare for saltvands-forurening. Samtidig er øerne beliggendesåledes, at de økonomiske konsekvenserved etablering af en ferskvandsledning frafastlandet er uoverskuelige.

På øerne falder der i gennemsnit 500mm (konservativt skøn) nedbør årligt,heraf fordamper 400 mm. Holder denneantagelse, er der per 1 km2 et nedbørso-verskud på 100.000 m3, hvilket i de fle-ste tilfælde vil være rigeligt til at dækkeforsyningsbehovet. �


Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. marts 2005 har alle ledningsejere pligt til at indberette deres interesseområder til ledningsejerregistret – LER.

Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre:

• færre graveskader på ledningsnettet • bedre overblik over ledningsejerne • mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler • færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

Udnyttelse af det terrænnæregrundvand

Foreningen Sejerø Vandforsyning arbej-der på et projekt netop med det formålat nyttiggøre en del af det overflade-vand, som via et vandløb tabes til havet.Det pågældende vandløb er kun i be-grænset omfang påvirket af spildevand

sourcen ved etableringen af en specieldesignet indvindingsboring, hvori detterrænnære grundvand udnyttes. Måleter en ydelse på årsplan svarende til35.000 m3.

Der er gennemført et pilotprojektmed en pumpeperiode på et 1/2 år(sommer). Fra vandløbet er der medvarierende intensitet og en konstantydelse (ydelse 4 m3/t) oppumpet ogreinfiltreret knap 7.000 m3. Projektet harindtil videre vist følgende:

at vandmængden kan oppumpes,uden at vandløbet tørlægges• at den oppumpede vandmængde

kan infiltreres• at det infiltrerede vand løber tilbage

mod vandløbet• at infiltrationen gennem den umæt-

tede zone reducerer indholdet afbakterier til et acceptabelt niveau

Myndighederne ansøges p.t. om tilla-delse til etablering af en indvindingsbo-ring. Det forventes, at der opnås tilladel-se, idet myndighederne har fulgt projek-tet nøje. Er kvaliteten acceptabel,udbygges anlægget med henblik påinfiltration og nyttiggørelse af en vand-mængde på 35.000 m3/år.

�


Figur 1: Ovenstående figur viser, at oppumpningen påvirker grænsen mellem fersk og salt grundvand.Når vandspejlet sænkes, trænger salt grundvand op nedefra eller ind fra kysten.

Salt grundvand

HavFersk grundvand

og er desuden omgivet af marginaltdyrket landbrugsarealer. Tidligere under-søgelser har godtgjort, at der i områdetkan indvindes i størrelsesordenen35.000 m3 per år.

Infiltrationen vil resultere i en forøgel-se af grundvandsressourcen i områdetmellem infiltrationslokaliteten og vand-løbet. Her nyttiggøres grundvandsres-

Figur 2: Ovenstående figur skitserer det ressourceforøgende princip. Ved at opstemme vandløbet og pumpe vandet tilbage i vandløbsoplandet og der infiltrerevandet, undgår man, at vandet løber ud i havet.

Grundvandsstrøm

Nedsivning

Drænrør

Oppumpning fra vandløb

Udstrømning til havet

Vandløb

Den almindelige vedligeholdelse afoffentlige vandløb påhviler Vandløbs-myndigheden og er skattefinansieret.Vedligeholdelsen berører således nor-malt ikke de ejendomme, der har afvan-dingsmæssig interesse i vand-løbet, rent økonomisk.

For rørlagte strækningerophører skattefinansieringenimidlertid, hvis nedslidning,utilstrækkelig kapacitet m.v.nødvendiggør hel eller delvisomlægning. Det kræver gen-nemførelse af en regulerings-sag efter Vandløbslovensbestemmelser, hvor udgifter-ne til omlægningen fordelespå »interesserede« grundejereefter Vandløbslovens nytte-værdibegreb i § 24, stk. 1 /1/.

I en vandløbssag vedrørendeomlægning af 3 rørlagteoffentlige vandløb blev Vand-løbsmyndighedens forslag tiludgiftsfordeling først indbragtfor Landvæsenskommissionen


Velfærdstruendevandløbsregulering!

Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S.

I en vandløbssag om omlægning af rørlagte vandløb fik noglegrundejere pålagt så store udgifter, at det blev anset for direk-te velfærdstruende og i strid med proportionalitetsprincippetom rimeligt forhold mellem mål og midler. Klagemyndighe-den besluttede derfor at sagen skulle gå om.Afgørelsen har stor principiel betydning og viser desuden, atsådanne sager kræver et stort ressourceforbrug og kan trækkeud i årevis.

og siden for Overlandvæsenskommissio-nen (efter nugældende Vandløbslovbehandles udgiftsspørgsmål af Taksati-onsmyndighederne efter reglerne i Lovom offentlige veje).

LandvæsenskommissionenskendelseI kendelsen fra 1999 anførte Landvæs-enskommissionen, at selv om forslagettil udgiftsfordeling var i overensstem-melse med de sædvanlige principper forpartsfordeling efter Vandløbsloven, vardet kommissionens opfattelse, at forsla-get gav et urimeligt resultat, der for vis-se ejendommes vedkommende »kunnevære direkte velfærdstruende«. Kommis-sionen ændrede udgiftsfordelingen,hvorved de fleste af lodsejerne blev på-lignet et mindre bidrag og kommunenet noget større bidrag.

Overlandvæsenskommissi-onens kendelseOverlandvæsenskommissionen ændredeimidlertid udgiftsfordelingen således, atden stort set svarede til kommunensoprindelige forslag til bidragsfordelingmed følgende bemærkninger i kendel-sen fra 2001 /2/:

• Der er ikke i Vandløbslovenhjemmel til at foretage en for-deling af udgifterne ud fra soli-daritetshensyn, men udgiftenskal afholdes af de grundejere,der skønnes at have nytte for-anstaltningerne, jf. Vand-løbslovens § 24, stk. 1.

• Det er alene Vandløbsmyn-digheden, der træffer afgørelseom, hvorvidt man vil udnyttemuligheden i Vandløbslovens §24, stk. 2 til hel eller delvis atafholde udgiften i forbindelsemed regulering af offentligevandløb.

• Nyttebegrebet i § 24 kanvære udvidet, hvis Vandløbslo-vens § 68, stk. 1 om bidrag tilvandløbsregulering for forøget

�Der må ofte anvendes betydelige ressourcer i sager om vandløbsregulering.

vandløbsmængde ved bygge-ri, vejanlæg m.v. finderanvendelse.

• Udgifter til forundersøgelser,f.eks. TV-inspektioner samtakutte reparationer indenKommunalbestyrelsens god-kendelse af reguleringsprojek-tet er bekendtgjort vedannoncering, kan ikke hen-føres til reguleringsprojektet,jf. Vandløbslovens § 33.

• Hvis kommunen efter kom-missionens afgørelse om for-deling af bidragene til regule-ringen beslutter at gennem-føre det omkostningskræven-de projekt, kan denneafgørelse i henhold til Vand-løbslovens § 80 indbringesfor Skov- og Naturstyrelsen.

KommunalbestyrelsensbeslutningEfter Overlandvæsenskommissionenskendelse besluttede Kommunalbestyrel-sen i januar 2002 at gennemføre regule-ringsprojektet uden ændring af udgifts-fordelingen. Beslutningen blev påklagettil Skov- og Naturstyrelsen, der den 5.januar 2005 - efter 3 års sagsbehandling- hjemviste sagen til fornyet behandlingi kommunen /3/.

Skov- og NaturstyrelsensafgørelseSkov- og Naturstyrelsens begrundelsefor afgørelsen om hjemvisning kan sam-menfattes således:• Det er styrelsens opfattelse, at ikke

bare afvandingsmæssige interesser,men også natur- og miljømæssigeinteresser skal indgå i forbindelse medVandløbslovens administration, jf.lovens § 1, stk. 2.

• Bestemmelsen i Vandløbslovens § 32om, at vedligeholdelsen af rørlagteoffentlige vandløb ikke omfatter heleller delvis omlægning af rørledninger,fritager ikke Vandløbsmyndigheden forløbende at foretage vedligeholdelse afdet rørlagte vandløbssystem og herun-der udskifte eventuelle defekte rør.

• Styrelsen finder det endvidere ikke til-strækkeligt belyst, om de konstateredeskader på rørsystemerne eventuelt skyl-des, at kommunen ikke har opfyldt sinforpligtelse efter regulativ og Vand-løbsloven til at vedligeholde vandløbene.

• Det er et meget dyrt projekt, der forvisse lodsejere, som udtrykt af Land-væsenskommissionen, »kan væredirekte velfærdstruende«.

• Skov- og Naturstyrelsen er af denopfattelse, at kommunens afgørelseikke er i overensstemmelse med det for-valtningsretlige princip om proportio-nalitet i forvaltningsmyndighedernesafgørelse, hvorefter der skal være fore-taget en konkret afvejning af de øko-nomiske interesser, der berøres, over forde hensyn der ønskes varetaget.

• Endelige pålægger Skov- og Natursty-relsen kommunen at betale gebyret forklagesagsbehandling, der i regulerings-bekendtgørelsens § 26, stk. 1 er fastsattil 7.760,- kr.

Skov- og Naturstyrelsen lægger isærvægt på, at det er en retlig mangel, atproportionalitetsprincippet ikke indgår ikommunens beslutningsproces, og harderfor truffet afgørelse om sagens hjem-visning til fornyet behandling i kommu-nen.

Afsluttende bemærkningerSagen er endnu et eksempel på, at derofte må anvendes betydelige ressourceri sager om vandløbsregulering, der somomtalt i en tidligere artikel i Stads- oghavneingeniøren /5/ kan trække ud i åre-vis, fordi den foreskrevne procedure forsagsbehandlingen i reguleringsbekendt-gørelsen /4/ giver mange mulighederfor »stopklodser« i forløbet.

For det første skal Vandløbsmyndig-heden tage stilling til, om det projekt,der skal gennemføres, er tilstrækkelig


belyst, herunder ved ind-hentelse af udtalelser fraandre interesserede myn-digheder m.v., før sageneventuelt besluttes fremmetmed udgangspunkt i enoffentlig høringsperiode påmindst 4 uger.

Samtidig pålægger Vand-løbslovens § 74 Vandløbs-myndigheden at søge atopnå forlig med de berørtelodsejere om udgifternesafholdelse og fordeling udfra det ikke nærmere define-rede nytteværdiprincip iVandløbslovens § 24, stk. 1.

Da det sjældent lykkes atopnå forlig om de økonomi-ske spørgsmål, må Taksati-onsmyndighederne ind i bil-ledet, jf. lovens § 24, stk. 3.

Sagsbehandlingen her kan i sig selv tagelang tid, især hvis Taksationskommissio-nens kendelse bliver indbragt forOvertaksationskommissionen til efter-prøvelse.

Først når de økonomiske forhold erafklaret og på plads, kan Vandløbsmyn-digheden træffe endelig beslutning omprojektets gennemførelse.

Men denne beslutning kan påklagestil Skov- og Naturstyrelsen, der i mod-sætning til Taksationsmyndighederneikke kun har mulighed for at se på deøkonomiske forhold, men foretager ensamlet vurdering af, om projektet og deøkonomiske forhold som helhed er hen-sigtsmæssige og rimelige, eller om derbør ske ændringer. Først her kan sagsbe-handlingen slutte endeligt, idet Skov-og Naturstyrelsens afgørelse ikke kanpåklages til anden administrativ myn-dighed.

I den omtalte sag blev udfaldet imid-lertid helt uventet, at Vandløbsmyndig-heden må starte helt forfra og underhensyntagen proportionalitetsprincippetspecielt foretage en revurdering aflodsejernes § 24-nytte af reguleringenog eventuelt også overveje den mulig-hed, Vandløbslovens § 24, stk. 2 giverVandløbsmyndigheden for helt eller del-vis at afholde reguleringsudgifterne.

Afgørelsen har stor principiel betyd-ning og er f.eks. aktuel i en tilsvarendesag om vedligeholdelse/omlægning afdet offentlige vandløb Postrenden i Kul-husområdet i Jægerspris Kommune. Herhar sagen indtil videre verseret i over 10år, bl.a. på grund af usikkerhed om af-grænsning af de ejendomme, der harnytte af omlægningen, og fastsættelseaf nytten for den enkelte ejendom.

�

Den almindelige vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler Vandløbsmyn-digheden og er skattefinansieret.


RENOFORM® dækker alle områder

Skanska kan med introduktionen af LPS-tryksystemet tilbyde et totalkoncept forkloakering af åbent land.

RENOFORM® er derudover specialiseret imiljørigtig ledningsrenovering af såvelspildevands- som drikkevandsledninger vedrørsprængning, pipe-bursting og styretboring.

Kontakt os venligst for mere uddybendeinformation.

Nu tryksat kloakering af åbent land- med vort LPS-system

Skanska Danmark A/SSivmosevænget 4DK-5260 Odense STlf. 70 13 20 20Fax 63 12 86 99

Skanska Danmark A/SBaltorpvej 158DK-2750 BallerupTlf. 44 77 99 99Fax 44 77 99 53

Skanska Danmark A/SSødalsparken 208220 BrabrandTlf. 86 26 65 00Fax 86 26 66 00

Rør

spræ

ngni

ng .

Pip

e-bu

rstin

g .

Sty

ret b

orin

g .

Und

erfø

ring

. T

ryks

at k

loak

erin

g

De 275 deltagere i Reno-Sams årsmøde2005 i Helsingør fik holdningerne fra devæsentligste aktører på området præ-senteret. Udgangspunktet er konklusio-nerne fra Miljøministerens arbejdsgrup-pe om affaldsområdet.

Konferencens hovedtaler var netopmiljøminister Connie Hedegaard, dergav forsamlingen anerkendelse for envelfungerende sektor, god service og»rimelige priser«. Men så hørte høflighe-derne også op.

»Affaldssektoren kan gøres mereenkel og effektiv - virksomhederne skalselv kunne vælge - og vi skal have større

flexibilitet og mere konkurrence« sagdemiljøministeren og kridtede banen opfor debatten.

»Det er vigtigt, at genbrugspladserneåbnes for erhvervene og at de 8000 for-skellige ordninger, der findes for er-hvervsaffald harmoniseres og afbureau-kratiseres« sagde ministeren og efterly-ste også gennemskuelighed på de kom-munale gebyrer for erhvervsaffald.Adskillelse af drifts- og myndighedsop-gaver på affaldsområdet var et andetønske fra ministeren.

Connie Hedegaard erkendte, at der erbehov for, at det offentlige har mere


Fronterne trukket op påaffaldsområdet

Reno-Sams årsmøde 2005 viste de store holdningsforskelle,der er til den fremtidige udvikling af affaldssektoren. Regerin-gen - repræsenteret ved miljøminister Connie Hedegaard -ønsker liberalisering. Branchen kan dokumentere lave priserog peger på, at kapacitetsudnyttelsen ikke bliver optimal i etliberaliseret marked.

»hånd i hanke« med deponeringsområ-det end med de øvrige aktiviteter påaffaldsområdet.

Omkring de stigende affaldsmæng-der sagde ministeren, at udviklingen afmiljøteknologier er vigtig - man skalafkoble sammenhængen mellem vækstog øgede affaldsmængder.

Alt i alt konkluderede ministeren, atkommunalreformen og behovet for etgenerelt serviceeftersyn peger mod enændret organisering af affaldsselskaber-ne, så disse er driftsselskaber.

Politisk styring afaffaldsselskaberneReno-Sams formand Vagn Larsen kon-staterede, at kommunalreformen bety-der, at 3 eller 4 af de nuværende fælles-kommunale affaldsselskaber pt. kun serud til at få én ejerkommune, samt athalvdelen af de fremtidige kommunervil være interessenter i mere end etaffaldsselskab. Vagn Larsen pegede på,at dette vil give en række udfordringer

Koncentreret morgensang på Reno-Sams årsmøde. Reno-Sams formand Vagn Larsen og Miljøminister Connie Hedegaard.

med harmonisering af serviceniveauer,gebyrer samt indgåelse og ophævelse afkontrakter.

»Vi ønsker, at forbrænding af affaldfortsat skal være en kommunal opgaveog vi skal fortsat have politisk styring afaffaldssektoren« sagde Vagn Larsen.»Forsyningssikkerhed og miljøkvalitet ernøgleord for os. Vi har hidtil leveret dis-se ting og så kan vi i dag dokumenterernogle priser på affaldsbortskaffelse somer blandt de billigste i Europa«.

Reno-Sam-formanden sagde også, atder i dag er god sammenhæng mellemkapacitet og behov og at man frygter, atliberalisering og markedsgørelse vilbetyde manglende udnyttelse af deneksisterende kapacitet på nogle anlægog dermed samlet set en større regningtil forbrugere og virksomheder.

Vagn Larsen anerkendte, at der er eteffektiviseringspotentiale i affaldssekto-ren som skal hentes og at Reno-Sam vil

påtage sig opgaven med at sikre denneeffektivisering. »Vi ønsker ikke prislofterpå affaldsforbrænding og varme ellerindtægtsrammeregulering som det harværet foreslået. Men vi er indstillede påat lave en aftale med miljøministerensom sikre både effektivisering og fortsatudvikling af miljørigtige løsninger.«

Paneldebat og workshopsOg så gav Reno-Sam-årsmødet i øvrigtgod plads til dialog og debat, bl.a. varder panel-debat med deltagelse af mil-jøminister Connie Hedegaard, forman-den for KLs teknik- og miljøudvalg KurtHockerup, Reno-Sams formand VagnLarsen samt medlem af folketingets Mil-jø- og planudvalg Martin Lidegaard, DeRadikale. Lidegaard sagde bl.a., at hantror på, at der er optimeringsmulighe-der i sektoren, men at man skal tænke

sig ekstra grundigt om, når det drejersig om liberalisering af forbrændingsom-rådet. »Hvor stor overkapacitet kan detbetale sig at have« spurgte Lidegård ogunderstregede, at det er vigtigt for bor-gernes tillid, at affaldsopgaverne er kob-let til et myndighedsansvar, bl.a. er be-grænsning af affaldsmængderne en vig-tig dimension på sammenhæng af myn-dighedsopgaver og drift.

Årsmødet indeholdt desuden 3workshops, om henholdsvis »Kommu-nalreformens indflydelse på selskaber-ne«, »Konklusionerne fra miljøministe-rens arbejdsgruppe« samt »Offentligt-privat samarbejde«.

I øvrigt skal vi henvise til aprilnumme-ret af »Stads- og havneingeniøren« somer et temanummer om affald, med ind-læg fra de vigtigste interessenter påaffaldsområdet.

-mna


Jacob Brandt, Håndværksrådet, Henrik Fausing, Dansk Byggeri og KTC-for-mand Peter Clausen lytter til Reno-Sams direktør Jacob H. Simonsen

Uffe Thorndal, Carsten Jacobsen, Erling Lundsgård og Per Andersen gav alleindlæg med kommentarer til konklusionerne fra Miljøministerens arbejds-gruppe.

Kurt Hockerup og Vagn Larsen lytter til en engageret minister. Vibeke Østergård, Dansk Industri, med et indlæg i paneldebatten.

Benchmarking er med til at vise, hvadaffaldsselskaber og kommuner kanpræstere i dag og kan indgå som grund-lag i debatten om en modernisering afsektoren.

Benchmarking har siden starten væretmed til at fremme effektiviteten i bran-chen og de seneste års økonomiskesammenligninger bekræfter denneudvikling. Der tages i disse år nye skridt,og der sker ændringer i opgaveløsnin-gen, hvis mål er at give mulighed for atsammenligne driftsaktiviteterne, hvormiljø og service er i centrum.

På grund af åbenheden og traditio-nen for gensidig erfaringsudveksling erbenchmarking en metode, som isæroffentlige forsyningsvirksomheder kangøre brug af. Dette forudsætter dog, atbenchmarkingen skrues sammen medsigte på gensidig læring og konkretresultatudvikling.

Det er også derfor de kommunaleparter i regi af Miljøministerens Affalds-udvalg har anbefalet en af affaldsbran-chen udviklet benchmarking som meto-de til effektivisering af den offentligeaffaldshåndtering.

Effektiv, energi- ogmiljøbevidst forbrænding

Ved forbrænding af affald – dagrenova-tion og andet forbrændingsegnet affald– nyttiggøres den producerede energi tilfjernvarme og elektricitet. Således leve-rer affaldsforbrænding ca. 12 % af fjern-varmeforsyningen og cirka 3,5 % afelforsyningen i Danmark. Energiindtæg-terne ved affaldsforbrænding dækkeromkring 50 – 80 % af de samlede for-brændingsomkostningerne.

Det forhold, at anlæggene er energi-producerende og underlagt strenge mil-jøkrav indebærer, at forbrændingstekno-logien i dag er forholdsvis kapitalinten-siv, defineret som investeret krone pr.energienhed. Med et kommunalt ansvarfor affaldsforbrændingen, er anlæggenesikret en kontinuerlig affaldstilførsel ogafsætning af energi, som bidrager tillave behandlingsomkostninger.

Som det fremgår af figur 1 (side 46)varierer bruttoomkostningerne (før ener-giindtægter er indregnet) mellem ca.600 - 900 kr. pr. ton, hvorimod variatio-nerne er betydelig mere markante, når


Benchmarking i affaldssektoren

Af konsulent Allan Kjersgaard, Reno-Sam og økonomichef Johnny Bregnhøj, I/S Noveren

Siden 1999 er der i regi af Reno-Sam årligt gennemført ben-chmarking i en række af landets fælleskommunale affaldssel-skaber og enkelte kommuner. Benchmarkingen har omfattetde væsentligste driftsaktiviteter, som disse selskaber beskæfti-ger sig med. Nogle af de hidtil gennemførte benchmarkingun-dersøgelser viser bl.a., at energiindtægterne er et væsentligtproduktionsvilkår.

man sammenligner nettoomkostninger-ne (efter at indtægter er modregnet).Sagt med andre ord, energiindtægterneer årsag til en større spredning ianlæggenes produktionsvilkår endandre driftsvilkår. Anlæggene er imidler-tid ikke selv herre over deres varmesalg-spriser, men er underlagt varmeforsy-ningslovens prisbestemmelser.

Varme fra affaldsforbrænding er gen-nemsnitligt set – jævnfør dansk fjernvar-me – den billigste fjernvarmeforsyning iDanmark, svarende til ca. 12.000 kr.årligt for et gennemsnitligt parcelhus.

Det skal ses i sammenhæng med, attaksten for forbrænding af et ton affaldtypisk svinger mellem 100 – 400 kr, ogat statsafgiften pr. ton udgør 330 kr.Borgeren betaler typisk mellem 1000 –2000 kr. for den samlede affaldshåndte-ring fra husholdningen. Dette beløbindeholder dog også omkostninger tildrift af containerpladser, indsamling afstorskrald, papir, pap, glas m.v.

Luftemissionerne fra forbrændingsanlægskal overholde strenge miljømæssigekrav. Det indebærer, at forbrændingsan-læggene har investeret i nyt røggasrens-ning. Afhængig af anlæggets alderudgør afskrivninger og forrentning afanlæg op til 50% af samtlige produkti-onsomkostninger.

I europæisk sammenhæng er dendanske affaldsforbrænding både mil-jømæssigt i front, og blandt de allerbil-ligste.

I regi af Regeringens Affaldsudvalg,afrapporterede Cowi og AKF i august2004 deres undersøgelse af »Fordele ogulemper ved liberalisering af affaldsfor-brænding og deponering«. En hoved-konklusion er, at man sandsynligvis ikkeopnår samfundsøkonomiske besparelserved liberalisering. Men kan man ogsåfinde argumenter for, at der omvendtkan opstå et betydeligt samfundsøkono-misk tab.

�

over. Derudover findes der en rækkefyldpladser, specialdepoter og industriel-le depoter, som hovedsalig håndtererandre affaldstyper.

Med nye strengere miljøkrav til ind-retning og drift af deponeringsanlæg,der skal være opfyldt senest i år 2009,forventes hen ved 1/3 af anlæggene atlukke ned inden år 2009. Der pågårogså flere steder i landet undersøgelseraf muligheder og konsekvenser af ensammenlægning af flere selskabersdeponeringsanlæg. Det kan på sigt for-anledige fusioner mellem affaldsselska-ber, opkøb/nedlukning af anlæg medmere. Det giver imidlertid også enbegrundet frygt for, at de aktuelle struk-turelle ændringer sker på en ukoordine-ret måde, så visse regioner af landet omfå år vil stå overfor en manglende forsy-ningssikkerhed.

Det må forventes, at nedlukningen afanlæg primært vil omfatte de økono-misk mest trængte anlæg, der også erkendetegnet ved, at de modtager enmeget lav mængde til deponering. Ogdet er korrekt, at der i dag er en variati-on i omkostningerne ved deponering.

Som det ses af figur 2 variereromkostninger fra omkring 100 kr. og optil 700 kr. pr. tons blandet affald. Struk-

turelle ændringer som følge af nedluk-ning af mange anlæg inden 2009, vilsandsynligvis formindske spredningen iomkostningerne. Generelt er deponerin-gen i Vestdanmark billigere end Østdan-mark, men prisforskellen er næppe såstor, at det (samfunds)økonomisk kansvare sig at transportere affald overbetalingsbroerne. Statsafgift til depone-ring udgør 375 kr., som ikke indgår iberegningerne.

Figur 2 viser også, at miljøomkostnin-gerne ved deponering for nogle anlægudgør en betydelig udgift. Det er imid-lertid ofte et driftsvilkår, som det enkelteanlæg ikke selv er årsag til. Årsagerne erfor eksempel anlæggenes forskelligenedbørsvilkår, forskellige deponerings-dybder (fyldhøjder) og adgangsvilkår tilspildevandsrensning (nedbør, derstrømmer igennem et deponi, samlesop som perkolat og behandles ofte påspildevandsanlæg).

De betydelige forskelle i miljøomkostnin-ger, synliggjort i benchmarkingen, harbetydet, at nogle deponeringsanlæg søgernye løsninger, hvor blandt andet perkolat-håndteringen samlet gøres billigere.

Benchmarking – en metode tilgensidig læringNøgletalsbenchmarking kan kun vanske-ligt anvendes som metode til at udpegebehandlingsanlæg, der strukturelt er debedste økonomisk såvel som miljømæs-sigt. De strukturelle forhold er ogsåbestemt af lokale ønsker til service, mil-jøkvalitet og forsyningssikkerhed.

Men nøgletals benchmarking kanvære anledning til - som overordnedepejlemærker - at gå i dybere ned i analy-ser af, hvor behandlingsanlæggene kanlære af hinanden. Mange driftsvilkår erstrukturelt betingede, og kan som sådanikke kontrolleres af driftslederen på detenkelte anlæg.

Men der er også mange driftsvilkår,som driftslederen kan påvirke og forbed-re, hvis ellers der er synlighed, opmærk-somhed og mulighed for gensidig erfa-ringsudveksling mellem de offentligtejede behandlingsanlæg. I modsætningtil kommercielle, privatejede anlæg, harde offentligt ejede anlæg gode mulighe-der for at optimere driften af behand-lingsanlæg til samlet gavn for hele sam-fundet.

Benchmarking i offentlige forsynings-virksomheder er derfor kommet for atblive, som et af flere værktøjer til at målebranchen på, men det bør være medsigte på gensidig læring og forbedring.

�


Spørgsmålet er om privatiserede,kommercielle forbrændingsanlæg kanog bør have »koncessionslignende« vil-kår på tilførsel af affald og afsætning afenergi? Hvis dette er en forudsætningfor anlæggenes rentabilitet, kan man såikke frygte, at det bliver svært at sikreden nødvendige forbrændingsskapacitetog at priserne alligevel fastsættes påmonopollignende vilkår uden egentligkonkurrence?

Når alle disse forhold tages i betragt-ning kan vi umiddelbart have svært vedat forstå, at Dansk Industri og DanskByggeri politisk sætter massivt ind på atliberalisere forbrændingssektoren i Dan-mark. I stedet er det Reno-Sams vurde-ring at eventuelle besparelsespotentialerfor eksempel bør hentes ved benchmar-king.

Deponering – ja det kan gøresbilligere, men med sammeforsyningssikkerhed?Omkring 10% af det samlede affaldføres i dag til deponering. Miljøstyrelsenhar tidligere opgjort antallet af depone-ringsanlæg, der modtager blandetaffald, til 53 anlæg fordelt ujævnt landet

Fig. 1. Omkostninger ved forbrænding for udvalgte forbrændingsanlæg.

Fig. 2. Omkostninger ved deponering for udvalgte deponeringsanlæg.


Affaldsopgaven i fremtiden

Af direktør Kenny Hebo Nielsen og afdelingsleder Niels Damgaard, I/S KAVO

Kommunerne og affaldsselskaberne står i den kommende tidover for at skulle forny »kontrakten« om løsning af affaldsop-gaverne i fremtiden. Og affaldsselskaberne har fortsat en vig-tig rolle at spille i løsningen af de mange opgaver, som kræverstor faglig ekspertise og specialisering.

De forestående ændringer i den kom-munale struktur og debatten i Miljømi-nisterens udvalg om »en effektiv affalds-sektor« giver anledning til fornyet over-vejelse om, hvordan løsningen afaffaldsopgaverne mest hensigtsmæssigtorganiseres i fremtiden.

Samarbejdet mellem kommunerneog deres affaldsselskaber har hidtil haftmeget forskellig karakter landet over:Fra at affaldsselskabet har løst totalopga-ven, til at affaldsselskabet alene hartaget sig af at bortskaffe affald til for-brænding og deponering.

Et bud på fremtidensorganiseringDen samlede affaldsopgave kan inddelesi tre overordnede områder: Myndig-hedsopgaver, forvaltningsopgaver ogdriftsopgaver.

Myndighedsopgaven løses i dag næstenudelukkende af kommunerne selv, ogsådan bør det også være fremover. Derer her tale om opgaver som vedtagelseaf affaldsplan og –regulativer, fastsættel-se af gebyrer over for borgere ogerhverv, meddelelse af påbud m.m.

Forvaltningsopgaverne på affaldsområ-det er mangfoldige, kræver stor fagligindsigt og vil rationelt kunne løses i etstørre fællesskab. Derfor vil det mangesteder være en fordel for kommunerneat få løst disse opgaver i affaldsselskabet,hvor det vil være muligt at opbygge ogfastholde den nødvendige ekspertise.

Eksempler på forvaltningsopgaver er:• Udarbejdelse af affaldsplaner•√ Udarbejdelse af regulativer• Rådgivning• Affaldshåndbog• Information• Udbud og administration af indsam-

lingssystemer m.v. (eksempelvis dag-renovation)

• Afsætning af genanvendelige materi-aler

• Opkrævning af diverse gebyrer• Samarbejder på overordnede niveauer• Fastsættelse af takster for egne ydel-

ser

Hvor stort et opland, der skal til for atopnå det optimale, kan ikke fastslåsentydigt. Det må bero på en lang ræk-ke lokale forhold. Men erfaringen pegerpå, at selskabsstørrelser med et befolk-ningsgrundlag på 200.000-250.000indbyggere giver mange muligheder forrationel forvaltning. Skal dette opfyldes,vil det kræve, at en række af affaldssel-skaberne fusionerer eller indgår et tætte-re samarbejde.

Arbejdet med forvaltningsopgavernekræver udover specialistviden et storlokalkendskab, og et tæt samarbejdemellem affaldsselskab og ejerkommunerer derfor nødvendigt. Der skal tænkes isamarbejdsmodeller, som også formeltknytter tætte bånd mellem de involvere-de medarbejdere i kommune og affalds-selskab. Dette er vigtigt at holde sig forøje, når man i den kommende tid skaldrøfte organisering af samspillet mellemkommunerne og deres fælleskommuna-le affaldsselskaber.

Til driftsopgaverne er knyttet megetstore investeringer, som forudsætter eneffektiv udnyttelse af de etableredeanlæg.

Der er her tale om anlæg til:• Kompostering• Sortering• Forbrænding• DeponeringDe seneste års udvikling i affaldsmæng-derne til de forskellige behandlingsfor-mer, og analyser af økonomien forbun-det hermed, viser, at der er behov fornye strukturer på disse områder.

Hidtil har opgaverne i overvejendegrad været løst af affaldsselskaberne og idet enkelte selskabs regi. Men megettyder på, at hvis der skal opnås de ratio-naliseringsgevinster, som bl.a. Reno-Sam’s benchmarkingarbejde peger på,skal der arbejdes med større regionaleenheder.

Det kan blive aktuelt at lukke nogleanlæg og koncentrere indsatsen påandre for samlet at opnå et tilfredsstil-lende økonomisk resultat.

Affaldsselskaberne må derfor findesammen og danne nye strukturer, derkan sikre udnyttelsen af de foretagneinvesteringer.

En stor udfordringAffaldsselskaberne har altså fortsat enplads i fremtidens kommunale landskabdels på forvaltningsområdet, hvor derer behov for selskabernes ekspertise,dels på driftsområdet, hvor affaldsselska-berne kan indgå i større regionale enhe-der og sikre kommunerne indflydelse pådisse.

Det bliver en stor udfordring at fore-ne tidens ønsker om økonomisk rationa-litet, høj service, nærhed og medindfly-delse på lokale løsninger og kompetentog sikker forvaltning. Vi er i affaldsselska-berne parate til at tage den udfordringop i et tæt samarbejde med de nyekommuner.

�

del, hvor genanvendelse har højeste pri-oritet efterfulgt af forbrænding og meddeponi som den lavest prioriteredebehandlingsform.

I regeringens nationale affaldsplan1998 – 2004, Affald 21, var målsætnin-

gen for genanvendelse af dagrenovationsat til 30 % i 2004 og 40-50 % på læn-gere sigt. Dette mål kunne kun ifølgeregeringens udsagn nås ved separat ind-samling af bioaffald samt øget indsam-ling af papir og glas. Forud for indførel-sen af affaldssystemet lå genanvendel-sesniveauet for dagrenovation i Århuspå 25 %.

I 1998 traf Århus Byråd principielbeslutning om det endelige renovati-onssystem med grønne og sorte posertilrettelagt efter »Vejle-systemet« skulleimplementeres i Århus Kommune, eninvestering på ca. 100 mio. kr.

Det nye affaldssystem iperioden 2001- 2003Forventningen til det nye affaldssystemvar, at det ville resultere i en samlet gen-anvendelse af dagrenovation på 45 % i2007 mod 25 % i 1999. Konkret varmålet at indsamle 17.000 tons bioaffaldom året.

Affaldssystemet blev successivt imple-menteret i første halvdel af 2001 hosstort set alle husstande i Århus. Samtidigblev det optiske sorteringsanlæg sat idrift

Erfaringerne efter det første ind-køringsår var ikke tilfredsstillende. Kvali-teten af det indsamlede affald svaredeikke til forventningerne og det gjordemængden heller ikke.

I marts 2002 blev der udarbejdet enhandlingsplan med konkrete forslag tiloptimering af affaldssystemet. Målet varat forbedre kvaliteten af det indsamledeaffald samt øge mængden af bioaffaldtil bioforgasning, det skulle nås ved at:• Undlade komprimering af affald.• Indføre »låg i låg containere« i midt-

byen og i andre konkrete boligbe-byggelser udenfor midtbyen, hvoraffaldssorteringen tydeligvis vardårlig

• Undlade indsamling med mobilsugog fra stationære sug, der viste, at alt


Grønne og sorte poser i Århus!

Af Affaldschef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommunale Værker

I 1998 besluttede Århus Kommune at inføre et renovationssy-stem med grønne og sorte poser tilrettelagt efter »Vejle-syste-met« for at øge genanvendelsen. En investering på ca. 100mio. kr. Systemet blev lukket igen i 2004. Men hvad gik sågalt?

I perioden 1990 - 2003 var den domine-rende tendens indenfor affaldsområdetsåvel på landsplan som lokalt at øgegenanvendelsen af de samlede affalds-mængder for på den måde at leve op tilintentionerne i den danske affaldsmo-

Århus Kommunes sorteringsanlæg i fuld funktion.

for mange poser gik i stykker. Affal-det var derfor ikke velegnet til sorte-ring på det optiske sorteringsanlæg.

• Indføre stærkere plastposer både tilalmindeligt forbrug men også til eta-gebebyggelser med skakte og tilområder med de omtalte affaldssug.

• at etablere en affaldspresse på detoptiske anlæg med økonomisk støttefra Miljøministeren og Århus Mil-jøcenter for at opnå en tilfredsstillen-de kvalitet af det udsorterede bioaf-fald. Affaldspresseren blev taget ibrug i efteråret 2003 og resulterede iet mere ensartet og velegnet produkttil bioforgasning.

Resultatmæssigt resulterede de mangetiltag, for at optimere affaldssystemet, ien udsortering af ca. 6.000 tons bio-masse, som det opnåelige på årsbasis.Kvaliteten af biomassen til biogasan-lægget var meget høj efter ibrugtagningaf affaldspresseren. Rent teknisk blev detvurderet, at der ikke kunne optimeresvæsentligt mere på det samlede affalds-system.

Den samlede mængde bioaffald frahusholdninger i Århus blev bl.a. på bag-grund af 3 affaldsanalyser gennemførtfør affaldssystemets indførelse samt påbaggrund af erfaringer fra andre kom-

muner vurderet til ca. 24.000 tons/årheraf forventedes det, at man kunneindsamle ca. 17.000 tons/år.

Teknologisk Institut udførte 4 affalds-analyser (en i 2001, to i 2002 og en i2003), med det formål at vurderemængden af bioaffald, og hvor godeborgerne var til at sortere i grønne ogsorte poser, samt andel af poser med


Koncentreret introduktion til Land DevelopmentDesktop – et software der kan behandle terræneti ægte 3D. Softwaret giver landskabsarkitekteradgang til terrænanalyser, beregninger og visua-liseringer, der ellers er svært tilgængelige ellerumulige at gennemføre analogt eller ved hjælpaf et 2D-CAD program. Kurset gennemføres påengelsk og med et begrænset deltagerantal.

MålgruppeLandskabsarkitekter og andre der har behov for atvisualisere, beregne og analysere terrænarbejde.

Pris1.200 kr. inkl. moms. Kurset gennemføres under ÅbenUddannelse ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Digital terrænmodellering– beregning, visualisering og analyse • 15.-19. august 2005

StedDen Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole,Frederiksberg.

Nærmere oplysningerFå mere af vide om kurset hos kursusansvarlig IanJørgensen på [email protected] eller på tlf. 3528 1779.Oplysninger om Åben Uddannelse ved KVL fås vedhenvendelse til Annemarie Ventzel på [email protected] på tlf. 3528 2297.

TilmeldingTilmelding skal ske skriftligt inden den 1. juli 2005ved at benytte tilmeldingsblanketten der findes under»Digital terrænmodellering« på www.SL.kvl.dk underKurser og efteruddannelse.

Etableringen af Vejle-systemet i Århus Kommune kostede ca. 100 mill. kr.

knuder og andelen af uemballeretaffald.

Århus Kommune foretog derudoverselv en affaldsanalyse på det optiske sor-teringsanlæg i sept. 2002 og maj 2003.

Affaldsanalyserne viste, at borgerne igennemsnit frasorterede 63 % af bioaf-faldet mod de forventede 70 %.

�

Scenarioer - fortsætte ellerafvikle

Med udgangspunkt i miljøvurderingenforetaget af DTU i samarbejde medÅrhus Kommune i 2002 samt økonomi-ske data blev der foretaget økonomiskeog miljømæssige beregninger af 2 scen-arioer.

Scenario 1, fortsætte med affaldssy-stemet og afsætte biomassen til biofor-gasning.

Scenario 2, affaldssystemet stoppesog al dagrenovation forbrændes. Sefigur 2 og 3.

Til de 2 scenarier kan knyttes følgen-de detailbemærkninger.

Ved at forbrænde al dagrenovationfrem for at bioforgasse biomassen kun-ne der umiddelbart spares 18,3 mio.kr./år, når sorteringsanlægget er fuldtafskrevet, yderligere 6,8 mio. kr./år

Ved at brænde bioaffaldet er der etmindre energiforbrug på 15.900 GJ sva-rende til eksempelvis det årlige el-for-brug i ca. 1.000 parcelhuse eller svaren-de til mere end det samlede årligebrændstofforbrug ved indsamling afdagrenovation i Århus. Endvidere er

udledning af CO2 reduceret med 1.550tons/år, udledningen af SO2 med 9,3tons/år og udledningen af NOX med 1,8tons /år.

Til affaldssystemet knyttede der sig etekstra forbrug af plast, idet de sorte oggrønne poser var væsentlig tykkere endnormale affaldsposer. Dette ekstra plast-forbrug er opgjort til ca. 210 tons /år,svarende til et ekstra energiforbrug på16.500 GJ. Ved forbrænding af denekstra plast genvindedes de 6.900 GJ.Indkøb samt distribution af poser koste-de 9,5 mio. kr./år.

De samlede udgifter til indsamlinginkl. udgifter til brugercenter, beholder-værksted mm. var på 55,6 mio. kr./år.Ved at nedlægge affaldssystemet er derbl.a. sparet på antallet af ture til for-brændingsanlægget, idet der i dag kankomprimeres mere.

Det giver en samlet besparelse på ca.0,6 mio.kr./år. Samtidig spares derbrændstof, hvilket reducerer energifor-bruget med 1.000 GJ/år.

Det optiske sorteringsanlæg samtaffaldspressen havde årlige driftsudgifterpå 9,0 mio. kr. hertil kom kapitalom-kostninger på 6,8 mio. kr. Energiforbru-

get på det optiske sorteringsanlæg blevopgjort til 5.600 GJ/år.

Udgifterne til forbrænding af 6.000tons bioaffald/år var i alt 3,42 mio.kr.1,44 mio. kr. i forbrændingsafgift og1,98 mio. kr. i affaldsafgift.

Udgifterne til bioforgasning af 6.000tons bioaffald blev opgjort til 1,8 mio.kr. ud fra en markedsvurdering. Detsamlede energiudbyttet blev opgjort til14.300 GJ inkl. substitution af handels-gødning.

Administration på 0,8 mio. kr. varudgifter til administration af de grønneog sorte poser.

Konklusionen i Århus blev:• At det teknisk kom til at virke at sor-

tere bioaffald fra i grønne poser i etoptisk sorteringsanlæg.

• At biomassen kunne udnyttes udenproblemer på et biogasanlæg efteraffaldspressen var installeret.

• At der ikke var en positiv effekt framiljøet at bioforgasse frem for atbrænde bioaffaldet.

• At det kostede ca. 18 mio. kr. ekstrapr. år at opretholde systemet med degrønne og sorte poser frem for atafbrænde hele dagrenovationen.

Århus Byråd besluttede den 26. maj2004 på baggrund af ovenstående atlukke affaldssystemet med de grønne ogsorte poser og den 8. juni blev de sidstegrønne og sorte poser sorteret på detoptiske sorteringsanlæg i Lisbjerg.

Hvad så fremadrettet?Erfaringerne fra affaldssystemet har vist,at det er nødvendigt med grundige ana-lyser, sådan at de miljømæssige og øko-nomiske konsekvenser er velbeskrevne,før en beslutning træffes. Troværdigaffaldspolitik må derfor bygge på solidforskning, der kan afdække miljø- ogenergieffekterne og danne grundlag forøkonomiske beregninger. Disse bereg-ninger skal sikre, at en given miljø- ogenergieffekt opnås til den laveste pris. Påden måde bliver der alt andet lige fleremidler til at forbedre miljøet på andrefelter.

Fremadrettet har det med de erfarin-ger, Århus har høstet blandt andet fraaffaldssystemet, vist sig, at det er vigtigt,at der er et nært samarbejde mellemerhvervslivet, forskning og kommunen.Derfor vedtog Århus Byråd som nogetnyt at etablere en udviklings- og forbed-ringspulje, hvor der blev afsat 8 mio.kr./år til serviceforbedringer for borger-ne og til forskning indenfor affaldsområ-det. �


Forudsætninger: Tons Tons140.600 husstande

Potentiale hos borgerne 24.000

1. Hjemmekompostering ~ 4.000 20.000

2. Boliger uden sortering ~ 580 19.420(Gjellerup) ~ 3.400 boliger

3. Sorteringseffektivitet, 63% ~ 7.185 12.234gennemsnitlig

4. Tab i biler 5% ~ 612 11.623

5. Tab på optisk anlæg 4% ~ 465 11.158

6. Frasortering i affaldspresseren 49% ~ 5.467 5.690

Budgetteret mængde til biogasanlæg 6.000

Skema visende potentialer og indsamlede mængder bioaffald:

Figur 1. Forklaring: Når der kun blev leveret ca. 6.000 tons bioaffald/år til bioforgasning mod forventet17.000 tons/år skyldes det overvejende den lidt lavere sorteringseffektivitet hos borgerne samt tab ikomprimatorbiler, tab på det optiske sorteringsanlæg og især at de faste dele af bioaffaldet blev frasor-teret i affaldspresseren, så der blev leveret en flydende og homogen biomasse til biogasanlægget.

www.ktc.dk


De nordiske hovedstæder blinker på ver-denskortet – men hvad med de øvrigestørre byer i Norden? Hvor er f.eks.Odense, Göteborg, Trondheim ogJyväskylä henne på det globale marked?Hvis de fortsat skal være synli-ge på globussen kræver deten omfattende og koordineretindsats. Det har man indset iNordic City Network, et sam-arbejde mellem nordiskebyplanlæggere, etableret i2004 på opfordring af detdanske arkitekt- og byplanfir-ma Skaarup & Jespersen.

»De nordiske lande måbasere deres eksistens på krea-tive, attraktive og konkurren-cedygtige byer,« lyder visio-nen. Det er byen, der er sam-fundets motor, og dennemotor bliver ikke længere dre-vet af tung industri. Den kørerpå kundskab. Forskning,viden, innovation og kreativi-tet er vejen frem, hvis byerneskal overleve, og derfor er detaf største betydning, at de for-mår at tiltrække folk med de

rette ressourcer. Det handler om densåkaldt kreative klasse, der består afvidenskabsfolk, ingeniører, arkitekter,forfattere, kunstnere og andre, der leveraf at tænke nyt. Den kreative klasse har

også rejst sig i Norden, og nu er det vig-tigt, at disse mennesker får grund til atslå sig ned i Esbjerg, Turku, Jönköpingog Stavanger. Det vil Nordic CityNetwork gerne bidrage til.

Kulturelle fællestræk»Når vi har opfordret til at skabe dettenetværk,« siger byplankonsulent SidselAhlmann Jensen fra Skaarup & Jesper-sen, »er det fordi, de nordiske lande harmange kulturelle fællestræk. Vi står overfor mange fællesnordiske udfordringer,og det er oplagt for os at mødes ogudveksle erfaringer og ideer. De storevisioner skal ned i konkrete projekter, såbyerne får nogle værktøjer at arbejdemed«.

De store visioner går ud på at styrkebyernes regionale rolle og skabe regio-nale partnerskaber; at forbedre byernes’livsmiljø’ – gøre dem mere levende ogåbne; samt at udvikle dem som centrefor vidensproduktion og -deling.

I bund og grund handlerdet om at skabe bedre byer.Smukkere, sjovere, mereinteressante og dynamiske.For det er de omgivelser, dekreative mennesker vil have.Før indrettede folk sig eftervirksomhederne, i dag er detomvendt. Samfundet erafhængigt af folk med godeideer, og de stiller krav til detsted, hvor de bor. Bykvaliteter således ikke længere blotet spørgsmål om æstetik,men om byernes overlevelse,og i sidste ende om helesamfundets økonomi,velfærd og udvikling.

Måske er vi endelig nåetet punkt, hvor det kan betalesig at lave kvalitet og ordent-ligt bymiljø.

Kundskab og kreativitet ifremtidens by

Af cand.mag. Julie Holck, City Living - Living City

I juni måned løber den europæiske byplanbiennale af stablen iKøbenhavn. Overskriften er City Living – Living City, og detoverordnede spørgsmål lyder: Hvordan gør vi byerne merelevende? Spørgsmålet er meget relevant, også i Norden, hvor NordicCity Network fokuserer på, hvordan de nordiske byer skaludvikle og profilere sig i den skarpe konkurrence om at til-trække talentfulde mennesker og profitable virksomheder.

�


Nye dimensioner

Der er allerede gang i mange initiativerrundt omkring i Norden, og interessenfor Nordic City Network er stor. Fore-løbig er fem byer – Odense, Göteborg,Trondheim, Jyväskylä og Reykjavik – akti-ve i samarbejdet, men tyve andre (heri-blandt Esbjerg, Ålborg, Århus og Kol-ding) står også klar til at deltage.Erhvervs- og Planlægningschef i OdenseKommune Bjarne Lundgaard understre-ger, at den nordiske dialog er megetgivende pga. de fælles forudsætninger.»Emner man troede at have endevendtderhjemme viser sig at få nye dimensio-ner, når man diskuterer dem med denordiske kolleger. Vi har gennem enårrække haft stort udbytte af at udveksleerfaringer angående uddannelsesstrate-gier med vores nordiske venskabsbyer –og vi forventer noget lignende medhensyn til Nordic City Network.«

Ideen om at udvikle den kreative byer ikke ny i Odense. I flere år haropmærksomheden været rettet mod enstyrkelse af byen som regionalt kultur-og videnscentrum. Lige nu forsøgerman at få tre strategier til at spille sam-men – en kulturstrategi, en uddannel-sesstrategi og en byplanstrategi. »EtInnovations-hus, hvor kreative kræfterkan mødes – og måske lave en fælles

forretning, er ét af de nye initiativer,«siger Bjarne Lundgaard. »En Kulturma-skine, der kombineret med et studenter-hus, skal være forum for byens mangeforskellige kulturer, er et andet. Derudo-ver sætter vi penge af til forskellige festi-valer og til mere traditionelle institutio-ner – bl.a. skal vi bygge et nyt Musiktea-terhus og et vandkulturhus. Den storeudfordring ligger i at få de enkelte ele-menter til gensidigt at støtte hinandenog indgå i en vækstskabende helhed.«

Nordiske eksemplerTrondheim er et andet eksempel på enby i udvikling. Trondheim har længeværet en universitetsby, men for atunderstrege og styrke byen som videns-by, ønsker man at flytte universitetet,der ligger otte km. udenfor byen, indmidt i centrum. »Resultatet,« siger SidselAhlmann Jensen, »vil være en meget liv-ligere midtby der danner grundlag forflere cafeer, arrangementer og kulturtil-bud, og hvor forskere og studerende ertæt på deres samarbejdspartnere. Byensmange uformelle mødesteder gørvidensdelingen nemmere.«

»I Jyväskylä, 300 km. nord for Helsin-ki, tænker man i samme baner,« fortsæt-ter hun. »Byen har siden starten af

90’erne været meget bevidst om sineurbane strategier, og nu er de igen vedat revidere planerne for bymidten. Den-ne gang har de besluttet sig til ikke atplanlægge for meget. De vil ikke støbederes nuværende ideer i jernbeton, vilikke regulere byen for kraftigt, men ska-be en by, der har mulighed for at udvik-le og indordne sig i forhold til kommen-de initiativer. Byen skal ikke flyde, menden skal rumme muligheder for foran-dringer, spontanitet og masser af liv.«

Denne tankegang – som er helt cen-tral for Nordic City Network – gør foralvor op med modernismens funktions-opdeling. »De gamle principper er totaltpassé«, fortsætter Ahlmann Jensen.»Intet passer så dårligt til fremtidens bysom funktionsopdeling. I vidensbyengælder det om at blande kortene sågodt som muligt, og det er vigtigt, atbyens mange forskellige aktører inddra-ges i udviklingen. Oplysning, debat ogdialog er derfor helt essentielt.«

Hun understreger, at den enkelte byførst og fremmest skal overveje, hvor-dan enkelte projekter kan understøttemålet: vidensbyen. Hvordan kan manudnytte følgevirkningerne af et størreprojekt, f.eks. ny infrastruktur, nye virk-somheder eller institutioner, på en mådeså resultatet bliver en mere mangfoldigog åben by?


Din sparringspartner i

det nye DanmarkHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Som den største miljørådgiver i Danmark er Hedeselskabet Miljø og Energi den ideelle partner for fremtidens tekniske forvaltning.

Vi har specialisterne når opgaven kræver en særlig indsats. Vi har størrelsen til at håndtere udsvingene i de daglige arbejdsopgaver.

Vi arbejder med miljø, teknik, planlægning, fritid og arbejdsmiljø. Vi er repræsenteret over hele landet.

Hedeselskabet kan bidrage til trygheden, når opgaverne ændres og de fremtidige organisationer skal have deres hverdag til at fungere.

Der er en årsag til at vi har løst opgaver for samfundet i snart

140 år.

Én by, der virkelig harændret profil – fordi denvar tvunget til det – erMalmö. Den gamle indu-striby var ved at gå helt frahinanden i slutningen af1980’erne, hvor tusindvisaf mennesker mistedederes job. I stedet for at gåi stå, spurgte byen sig selv:Hvad skal vi så lave? – ogendte med at satse påviden. »BO01-området (etnyt beboelseskvarter i dengamle industrihavn, red.),som er en del af en størreplan, fungerer som kataly-sator for hele området,«siger Ahlmann Jensen, »ogdet nye universitet mellemhavnen og Gamla Stan hartiltrukket mange nye folk afden eftertragtede kreativeslags.« Også skyskraberenTurning Torso har været med til at sætteMalmö på verdenskortet, og alt i alt erbyen genopstået som Fugl Føniks afasken.

Det er til en vis grad den amerikanskeøkonomiprofessor Richard Floridas bog»The Rise of the Creative Class« (2002),der har sat gang i – eller i hvert fald ord

på – debatten om det kreative samfund.Nordic City Network er ikke de eneste,der arbejder med emnet, også EuropeanScience Foundation (ESF) har søsat etprojekt under overskriften »Technology,Talent and Tolerance in European Cities:A Comparative Analysis«. På biennalenmødes de deltagende forskere fra Nor-

den, England, Tyskland ogHolland for at fremlægge ogdiskutere resultaterne afderes respektiver analyser.Undersøgelsen er en euro-pæisk parallel til Floridasamerikanske, hvor de euro-pæiske lande sammenlignesbåde med hinanden ogmed Nordamerika, og hvorder også sættes fokus påsærlige europæiske forholdsom f.eks. den nordiskevelfærdstat.

Nordic City Network, der påbiennalen afholder detførste ’stormøde’, og ESF,der åbner posen for deresdugfriske forskning, er kunto tilbud i den lange rækkeaf inspirerende workshops,som Byplanbiennalen dan-ner rammen om. Der er

ingen tvivl om, at det store og påtræn-gende spørgsmål om, hvordan vi gørbyerne levende, vil blive besvaret på nyeog kreative måder i løbet af d. 9.,10. og11. juni. Læs mere på:www.cityliving-livingcity.org

Foto: Woco. �

Nordic City Netwwork.


I løbet af de senere år har nye typervejbelægninger gjort det muligt at opnåbetydelige forbedringer for miljøet i for-bindelse med afvikling af trafikken.Potentialet er stort, men indtil videre haralle vi, der arbejder med vejbelægningsom rådgivere, leverandører eller beslut-ningstagere efter vores opfattelse ikketaget tilstrækkeligt ansvar for at bidragetil et bedre miljø.

’Miljørigtig vejbelægning’ bliver somregel forbundet snævert med miljørigtigproduktion af asfalten, men i det storeperspektiv er det langt mere interessantat se på miljøbelastningen fra bil- oglastbiltrafikken i hele asfaltens levetid.

Støj, sprøjt, lys og benzin Mest velkendt er det, at nye typer vejbe-lægninger kan reducere støjbelastnin-

gen markant, fx ved at anvende drænas-falt på højhastighedsstrækninger ellerstøjsvage belægninger i byer.

Men der er også en lang række andremiljømæssige gevinster ved at fokuserepå miljøet ved valg af vejbelægning.

Fx reducerer drænasfalt også opspøjti regn- og snevejr og giver derved etlavere forbrug af sprinklervæske og min-dre afledning af isopropanol til regn-vandssystemet. Dette er miljømæssigtvigtigt, da sprinklervæske udgør et væs-entligt bidrag til de samlede udlednin-ger af flygtige opløsningsmidler(VOC'er), som er omfattet af både danskog EU’s miljøregulering.

Nogle asfalttyper (slidlag) kan tilsæt-tes mere lyst tilslag, hvilket kan reducereelforbruget til belysning væsentligtog/eller reducere antallet af belysnings-standere betydeligt. Eller muliggøre en

forbedring af belysningsniveauet - udenat øge elforbruget.

Vejbelægningens kvalitet har desudenstor betydning for bilernes benzin- ogdieselforbrug. Bl.a. fremgår det af etnotat fra Vejteknisk Institut, at man vedat minimere ujævnheder i vejene kanreducere rullemodstanden væsentligt ogdermed spare op til 10 procent afbrændstofforbruget i personbiler i for-hold til i dag – og derved medvirke til,at Danmark kan nå sine mål for redukti-on af CO2-udledningen.

Den »optimale« belægningVi tror på, at det i højere grad er muligtat indarbejde miljøhensynene i en totalvurdering af vejbelægningen, så vi bliverbedre i stand til at vælge den mest opti-male løsning til den enkeltevejstrækning.

Den optimale vejbelægning givermindst mulig miljø- og støjbelastning,det højst mulige niveau af trafiksikker-hed og den hurtigste afvikling af trafik-

Giv plads til miljøet på vejene Af Jakob Schwartz, Carl Bro Gruppen, og

Jan Kjærulf, NCC Roads

Gør vi det i Danmark godt nok i dag, når vi etablerer nyevejbelægninger? Svaret er »nej, ikke i tilstrækkelig grad«, nårman tager miljøbrillerne på.

55 · Stads- og havneingeniøren 5 · 2005

ken, samtidig med at anlægs- og vedli-geholdelsesomkostninger er så lave sommuligt.

Naturligvis får vi ikke det hele, mendet er samfundsmæssigt fornuftigt atændre praksis. Vi skal selvfølgelig huske,at der er forskellige krav til forskelligevejstrækninger, og hvad der er godt étsted, kan være en dårlig løsning etandet sted.

Alles ansvar = ingens ansvarI dag er det imidlertid sådan, at der sjæl-dent gøres en indsats for at vælge denoptimale vejbelægning - set ud fra etbredere miljømæssigt perspektiv. Det erder mange årsager til.

For det første skyldes det vanetænk-ning, hvor vejfolkene (myndigheder,leverandører og rådgivere) ikke ser debredere miljøhensyn i valget af vejbe-lægningen som et af deres centrale fag-områder. Derfor mangler der risikovillig-hed; vi gør i stedet, som vi plejer. Samti-dig har vi som rådgivere og leve-randører ikke været gode nok til atudfordre og inspirere vejmyndigheder-ne.

For det andet mangler der helheds-perspektiv i vejplanlægningen. Vi kendermåske nok til mulighederne inden forenkeltområder, men det ses ikke i etsamlet perspektiv. Det er lettest at vælgeen løsning, vi kender, fordi det bliverkompliceret at samarbejde på tværs – fxpå tværs af myndigheder inden for vejog miljø.

For det tredje er der ingen myndig-hed, som har det overordnede ansvarfor, at vi vælger den »optimale« vejbe-lægning.

Der er i Danmark omkring 300 adskil-te vejmyndigheder, som arbejder medområdet på hver deres måde. Der erikke nogen systematisk videndeling, ogde færreste føler et ansvar for eller ople-ver nogen motivation til at udvikle nyemetoder.

Endelig er det i dag for besværligt forden enkelte vejmyndighed at vælge enløsning, der tager bredere miljøhensyn.Selv hvis interessen er til stede blandtbeslutningstagerne, er det meget tids-krævende og besværligt for den ansvar-lige chef at få sig et uvildigt overblik. Ogskulle han/hun ønske at lave den mestmiljørigtige løsning – ja, så er det forfrahver eneste gang med nyt ingeniørar-bejde og nye beregninger. Det oplevessom en klar barriere i en række af dekommuner, vi er i kontakt med.

Som det så ofte sker med ting, somer alles ansvar – så ender det med at bli-ve ingens!

Viden skal gøres operationel

Det er imidlertid efter vores meningmuligt at gøre det lettere at vælge envejbelægning, der tager bredere mil-jøhensyn.

Der findes i dag megen viden rundtomkring hos de forskellige vejfolk, ogved at opsamle, dele og gøre denneviden tilgængelig, så den bliver operati-onel og enkel at anvende til at vælgeden rigtige vejbelægning, vil vi kunneopnå langt bedre resultater end i dag.Der er behov for fakta, så vi undgår, atde valg, der bliver truffet, baserer sig påmyter eller viden, der ikke er opdateret.

Visioner efterlysesVores bud på, hvordan vi kan sikre mere»optimale« vejbelægninger i fremtiden,er en opfordring til samarbejde:

Opgaven starter efter vores opfattelsemed at få formuleret nogle samlede visi-oner og mål for området under over-skriften, at enhver ny vejbelægning iDanmark skal bidrage til et bedre miljø.Derefter skal visioner og mål meldesklart ud til alle, der beskæftiger sig medvejanlæg i dag. Endelig skal der udviklesnogle tilgængelige værktøjer, som gørden enkelte myndighed i stand til attræffe de rette valg uden at skulle starteforfra hver gang.

Hvis vi går sammen om denne indsats– vejmyndigheder, rådgivere og leve-randører - ville vi som samfund hurtigtkunne høste betydelige resultater i formaf mindre forurening, større sikkerhed,mindre støj og en mere effektiv afviklingaf trafikken.

Vi ved allerede fra vores samarbejdemed kommuner og amter, at der fleresteder er en politisk vilje til at gøre enindsats, hvis der løftes i flok, og hvisværktøjerne stilles til rådighed.

Det er oven i købet en opgave med enoverskuelig tidshorisont: Hvis vi vælgerden mest optimale vejbelægning hvergang, vi lægger en ny, ville vi med dennuværende udskiftningstakt på blot 15år have opnået optimal vejbelægningpå alle Danmarks veje.

Både Carl Bro Gruppen og NCCRoads vil gerne bidrage til en positivudvikling mod mere miljørigtige veje.Men for at få tilstrækkeligt fokus og hel-hed i indsatsen kræver det først ogfremmest, at de centrale myndighedersætter kursen. For ellers bliver allesansvar som nævnt til ingens!

�


�

»Der var saa deiligt ude paa Landet. Detvar Sommer! Kornet stod guult, Havrengrøn, Høet var reist i Stakke nede i degrønne Enge, og der gik Storken paasine lange, røde Been og snakkedeÆgyptisk, for det sprog havde den lærtaf sin Moder. Rundt om Ager og Eng varder store Skove, og midt i Skovene dybeSøer.

Jo der var rigtignok deiligt derudepaa Landet. Midt i Solskinnet laae deren gammel Herregaard med dybeCanaler rundt om, og fra Muren og nedtil Vandet voxte store Skræppeblade, dervare saa høie, at smaa Børn kunde staaeopreiste under de største.«

Det er næppe nødvendigt at fortælle,at disse linier danner indledningen tildet kendteste af alle H. C. Andersenseventyr »Den grimme ælling«.

H. C. Andersens interesse fornaturen Denne levende beskrivelse af naturen oglandskabet var typisk for H. C. Andersen.

Mange af hans eventyr handler omeller foregår i naturen, som beskrivesmed et indgående kendskab til deenkelte planter.

H. C. Andersen brugte også blomster-ne til at binde smagfulde buketter, somhan omgav sig med eller forærede tilsine bekendtskaber.

Til forskel fra andre på hans tid kunneH. C. Andersen se skønheden også i devilde planter samt blomster fra køkken-haven.

beskrivelsen af den har sat sine tydeligespor, som kan ses i Odense i dag.

Odense blev anlagt ved åen, som erFyns største vandløb og har spillet enstor rolle for byen gennem tiderne.

Da H. C. Andersen i sin barndomboede meget tæt på åen, tilbragte hanmeget tid dernede. Det var også her,hans mor vaskede tøj for det bedre bor-gerskab i byen.

Åen indgår ligeledes som et motiv ihans eventyr f.eks. »Klokkedybet«.

Som bekendt rejste H. C. Andersen fraOdense som 14-årig eller omkring 1816for at drage til København for at bliveberømt - hvilket som bekendt lykkedestil sidst.

H.C. Andersen på skovtur tilFruens Bøge 1828 besøgte H. C. Andersen Odenseog fortæller om sine indtryk bl.a.: »Tætved Nonnebakken holde Vogne omSøndagen, der føre Folk til Skoven, etslags Charlottenlunds-Tour i det smaa.Veien gaaer igjennem Hunderup, hvisBønder vistnok ere de rigeste i Fyen .

I Skoven har man Musik og et Telt medForfriskninger. Byens Folk tage herud, ogder giøres sædvanlig en lille Udflugt tilChristiansdals Skov, der også kaldes Fru-ens Bøge, hvor jeg som Dreng hoppedeom og samlede Jordbær paa et Græs-straa. En blind Mand spillede på Violin iSkoven, og fra Byen kom der fornemmeFolk seilende op ad Aaen i en Baad, hvor-fra der hang et stort rødt Flag.«

Odense havde på H. C. Andersen’s tid5 - 6.000 indbyggere, og som det frem-går, lå der 4 - 5 km udenfor byen etsted - Fruens Bøge, som folk valfartedetil, når de havde fri.

Man kunne spadsere derud, som H.C. Andersen og hans far gjorde. Demere velbeslåede tog hestevogn ellersejlede på åen.

H. C. Andersens grønne Odense

Af Per Glad, Park- og Vejchef, Odense Kommune

Den Nordiske Parkkongres 2005 finder sted i Odense tilAugust. Hvad er mere oplagt end at trække linierne fra detgrønne Odense til H.C. Andersen.

I »Herskabet og gartnerer« er en finbeskrivelse af »den blå lotusblomst«,som herskabet finder bedårende, indtilde opdager, at det drejer som om enblomst fra køkkenhaven - nemlig ærte-skokken (artiskokken).

Men så får gartneren også en »alvor-lig irettesættelse«.

I sine eventyr nævner H. C. Andersen144 forskellige planter, og som det frem-går, har han et godt kendskab til disse.

Dette kendskab har han uden tvivlfået i selskab med sin mor, som for attjene en hårdt tiltrængt ekstraskillingindsamlede vilde planter til den lokaleapoteker, der brugte disse til produktionaf lægemidler.

På den måde lærte han apotekeren atkende, og havde dermed mulighed forat besøge den store og meget velassor-terede apotekerhave.

Resterne af denne apotekerhave findesi dag ved H. C. Andersen-museet og kal-des stadig Lotzes Have. Ernst Gustav Lotzevar apoteker på H. C. Andersen’s tid.

H. C. Andersen elskede naturen ogfærdedes gerne i den - hvilket ogsåfremgår af hans dagbøger, som han før-te livet igennem.

Hans kærlighed til naturen blevgrundlagt, mens H. C. Andersen varbarn i Odense.

Derfra og så til at påstå, at det er H.C. Andersen’s »skyld«, at Odense i dager en grøn by - ja der er måske lidtlangt.

Men jeg er ikke i tvivl om, at H. C.Andersen’s forkærlighed til naturen og

NORDISK PARKKONGRES+

BYNÆRT FRILUFTSLIV I NORDENStads- og Kommunegartnerforeningen har i flere år afholdt Danske Parkdage i tæt samarbejde medSkov & Landskab. I år afløses dette arrangement af Nordisk Parkkongres som er arrangeret i sam-arbejde med de fem nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger og dette års værtsby, OdenseKommune. I forlængelse af kongressen afholdes konferencen Bynært Friluftsliv i Norden arrangeretaf Nordisk FriluftsNetværk ved Friluftsrådet. De to kongresser afholder en dag sammen.

Nordisk Parkkongres24. - 26. august 2005

Byens grønne ressource– identificering af grønne værdier

Den 12. Nordiske Parkkongres er en konfe-rence for nordiske parkforvaltere, politikereog administratorer. Hør blandt andet om:

• H. C. Andersens grønne Odense

• Det grønnes betydning for mennesketsmentale velbefindende

• Det grønne som identitetsskaber

• Grøn struktur som en del af bystrukturenog byudviklingen

• Planlægning og analyse af grønne områderssociale værdi

• Det grønne og kunsten

Bynært Friluftsliv i Norden26. - 28. august 2005

Friluftsliv i byen– værdier i hverdagen

Bynært Friluftsliv i Norden er en konferencefor folk, der elsker friluftsliv og har det somarbejde eller fritidsinteresse. Det er et ønske,at konferencen bruges til at udbrede viden ogerfaringer om bynært friluftsliv, til at knyttenye kontakter og få gode friluftslivsoplevelser.Hør blandt andet om:

• Grønstrukturen og planlægning

• Den daglige arena for friluftsliv

• Byens grønne områder og friluftsliv

• Friluftsliv for etniske minoriteter

• Odense som cykelby

Udførligt program samt priser kan ses på de nævnte hjemmesider. Elektronisk tilmelding kan ske samme sted.

• www.SL.kvl.dk • www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk • www.friluftsraadet.dk

Programmet kan også bestilles hos Karin Gregersen, Skov & Landskab på tlf. 3528 1710 eller på [email protected].

Nordisk Parkkongres og Bynært Friluftsliv i Norden støttes af: Kompan, Prodana, Danske Anlægsgartnere kreds Fyn,

Idebureauet, Cowi, Bjerregård, Birkholm Planteskole, Land+, Brugerdata og Nordisk Ministerråd

Fredag d. 26. august afholdes den fælles konferencedag. Her vil bl.a. Miljøminister Connie Hedegaardtale om byens grønne værdier, resultaterne fra en nordisk undersøgelse om offentlig parkforvaltningvil blive offentliggjort, og der vil være nordiske indlæg om synet på bynært friluftsliv.


I Fruens Bøge med de smukke bøge-skove og de flade engarealer ned til åenlå der en dansepavillon og 5 restauranter.

I dag findes der 2 restauranter og 2meget velbesøgte ishuse. Fruens Bøgeer også i dag det mest velbesøgte grøn-ne område udenfor Bymidten.

Forskjønnelsescomite forOdense nedsat 1865I 1865 vedtog byrådet at nedsætte etpermanent udvalg til »Byens og densforstæders forskjønnelse, samt til en oganden for byen og dens indvaanere nyt-tig, bekvem eller behageligindretning«.

Det blev således fødselentil »Det grønne Odense«.Begivenheden blev bl.a. fejret125 år senere - nemlig i1990.

Forskjønnelsescomiteen,som i øvrigt havde apotekerLotze som formand, indstille-de den 20. oktober 1865 tilbyrådet bl.a.:

»Forskjønnelse ved anlægog beplantninger kunne haveto forskjellige formål for øje:- at give selve byen og den

nærmeste omegn et meretiltalende udseende,

- at tilvejebringe en smuk-kere og behageligere for-bindelse mellem byen ogde i dens nærhed væren-de skove.«

Det var naturligt at placeredenne »smukkere og behage-ligere forbindelse« langs medOdense å. Der skulle dog gåmange år, inden åstien blevhelt færdigetableret.

Som beskrevet kunne manogså sejle fra byen og ud tilskoven, men det kunne være

Og ved Aaens grønne BredHyldemoer han talte med.Naar det føg ved Juletid,Saae han Sneens Dronning hvid,Og hvad selv han deiligt tænkte, HanO! Allesammmen skjænkte.”

Odense Å’s forløb gennem OdenseKommune har i dag en længde på ca.25 km og har næsten beholdt sit naturli-ge løb. Der er ikke sket store udretnin-ger eller rørlægninger, som i de flesteandre danske byer.

Åen løber midt ind gennem bymid-ten og trækker et grønt bælte af parkerog store træer med sig gennem byen

og landskabet.At Odense å også har

været inspirationen til en afvore »nationalsange« - nem-lig »Sejle op ad åen« er nokukendt for de fleste.

Ådalen har til alle tiderværet en vigtig del af Oden-se, og den rummer i dag såmange kulturhistoriske ognaturmæssige værdier, at detnu har været naturligt at sikrearealerne langs åen i Odenseved en fredning.

Kom og oplev H. C.Andersen’s grønne Odense iforbindelse med den Nordi-ske Parkkongres, som findersted i byen fra den 24. - 26.august.

Odense er i de nævntedage også rammen om enblomsterfestival, hvor byenforventes udsmykket medmellem 100 - 150.000 blom-ster, der er sammensat for athylde eventyrdigteren.

Jeg vil som en del af ind-ledningen til konferencen for-tælle meget mere om H.C.Andersen’s grønne Odense -så derfor velkommen til alleinteresserede. �

udmattende at sejle opstrøms de 4 - 5 km.Kloge folk fandt derfor på at indsætte

en dampbåd på åen.I 1883 startede man med »Kvik«.Turen var så populær, at man 3 år

senere havde 4 skibe med slæbebådeefter. Det betød, at man på gode sønda-ge kunne transportere ca. 400 personeri timen.

Den 6. december 1867 blev H. C.Andersen udnævnt som æresborger iOdense. Ved festmiddagen blev dersunget en sang om Andersen, somogså omhandler Odense å:

»Her han gik ved Byens AaHavfru, Aamund der han saae

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF)afholdt d. 13. og 14. april seminarer om»Sammenlægning af vejforvaltninger« ihenholdsvis Skanderborg og Roskilde. De2 seminarer er opfølgning og videreførel-se af debatten som foreningen startedeved 2 arbejdsseminarer i efteråret 2004.

»Vi skal være mere synlige, sikre denødvendige ressourcer til det fremtidigearbejde i vejsektoren – og så skal vi sikreos indflydelse på vores fremtidige jobs –uanset, hvor de ligger«, sagde KVF`s for-mand Jane Olesen, Frederikshavn, ogpræciserede dermed formålet med de 2seminarer. KVF-formanden lagde ogsåvægt på, at gensidig inspiration i pro-cessen og dialogen med ledere og med-arbejdere fra amterne er vigtig. KVF harfremlagt 10 bud for de dyder som anbe-fales i arbejdet, se box næste side.

Udviklingsarbejde skal i fokus!»Myter om vejforvaltning findes dermange af. Ofte forbindes sektoren ude-

lukkende med skovle, små lastvogne ogorange blink. Men sektorens opgave erbl.a. også at sikre mobilitet, sikkerhedog miljø - og det skal i fokus. Vejsekto-ren binder landet sammen og kommu-nerne bliver endnu mere centrale påområdet i fremtiden«. Det var nogle afde pointer som afdelingschef GunnarDinesen,

Vejdirektoratet og observatør i KVF`sbestyrelse fremhævede i sit indlæg omKVF`s inspirationsnotat om »KommunalVejforvaltning 2007 – efter kommunal-reformen«. Notatet er skrevet af enarbejdsgruppe under KVF og kan findespå KVFs hjemmeside på www.vejsekto-ren.dk

Gunnar Dinesen sagde også, at det ervigtigt, at viden, traditioner og ønskerinddrages systematisk i arbejdet medomstrukturering af vejsektoren. »Åben-hed og dialog og en positiv indstilling tilnye og andre arbejdsmetoder er vigtigeelementer, der skal sikre en god og lige-værdig sammenlægningsproces« sagdeDinesen.


Vejsektoren er mere end »skovle, små lastvogne og orangeblink« og det skal være synligt i strukturarbejdet. Der skal sik-res ressourcer til udviklingsarbejde og trafiksikkerhed. Dette ernogle af budskaberne fra 2- KVF-seminarer med i alt 150 delta-gere fra Vejsektoren.

Vejsektoren:

Mere synlighed i strukturdebatten

I de nye vejforvaltninger skal der sik-res tid og ressourcer til netværkssamar-bejde, regelarbejde, SAMKOM, Vejfo-rum osv. Alle disse aktiviteter er med tilat skabe sammenhæng i vejsektoren ogmed til at give faglig bæredygtighed,sagde Dinesen. I rapporten vurderes, atvejreglerne alene sparer 80 årsværk, for-di den enkelte medarbejder ikke selvskal samle regler og viden. KVF anbefa-ler, at 5-7 % af personaleressourcerne

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening, JaneOlesen.

afsættes til deltagelse i sådanne kompe-tence- og effektivitetsudviklende samvir-ker.

Råderum og trafiksikkerhedVejsektorens ledere og medarbejdereskal i fremtiden sikre sig det fornødneråderum, som gør det muligt at agerehurtigt og fleksibelt. »Det er vigtigt, atforvaltningerne ikke skal ansøge detpolitiske udvalg om 10.000 kr. til etmindre projekt, men samtidigt skaldokumentationen for Vejforvaltninger-nes indsats være i orden«, sagde vejchefAllan Carstensen, Frederiksborg Amt i sitindlæg. Vejchefen roste KVFs notat om»Kommunal Vejforvaltning 2007« oganbefalede, at trafiksikkerhedsarbejdetprioriteres i de fremtidige vejforvaltnin-ger samt, at de fornødne ressourcer

afsættes til sektorens udvikling. Vigtig-heden af sikring af data var en andenpointe.

I spillet om fordeling af ressourcer,der skal følge med amtsvejene til hen-holdsvis kommuner og stat, sagde AllanCarstensen, at trafikbelastningen kun eret af flere parametre med betydning fordet arbejde som er ved en vejstrækningog fortalte som eksempel, atvejstrækninger med McDonalds-restau-ranter notorisk giver væsentligt mereoprydningsarbejde!

Vejchefen fortalte, at man i Frederiks-borg Amt har organiseret strukturarbej-det i samarbejde med kommunerne iamtet.

En projektgruppe har struktureretarbejdet på 5 hovedområder: Drift oganlæg af veje, Trafiksikkerhed, Vintertje-neste, Data og IT på vejområdet, samtAdministrationspraksis for amtsveje.

For hvert af områderne er nedsat enarbejdsgruppe med 1-2 repræsentanterfor amtet og 3-6 repræsentanter forkommunerne. Læs mere om strukturar-bejdet i Frederiksborg Amt påwww.amtsopgaver.dk .

Sammenlægning og procesSynnøve Klitgaard fra Vejdirektoratet talte isit indlæg på mødet om arbejdet med at fåetableret fælles data for amts- og kommu-nevejene og fortalte om Vejdirektoratetsprocesguide om sammenlægning. Guidentager udgangspunkt i erfaringer fra samar-bejdsprojektet med Bornholms Regions-kommune, hvor sammenlægningsarbejdetjo er gennemført. Guiden er primært til-tænkt vejchefer og afdelingsledere overhele landet og skal støtte dem i at opnå enså problemfri sammenlægningsproces pådataområdet som muligt. Læs mere omguiden på www.vejsektoren.dk .


KVFs 10 bud i strukturarbejdet!

1. Vis åbenhed overfor nye kolle-gaer – vi er forskellige, og detskal udnyttes som en styrke idet fremtidige samarbejde.

2. Skab et godt og effektivt sam-arbejde gennem dialog mel-lem amt og sammenbragtekommuner.

3. Sikre en effektiv ledelse gen-nem dialog.

4. Skab et fælles grundlag forkommunen – også sammenmed de nye kollegaer fra amt-et.

5. Skab en lærende organisation/ læring i hverdagen.

6. Benchmark – se positivt påandre arbejdsmetoder og læraf de bedste.

7. Vis tillid og respekt for de for-skellige kulturer.

8. Afklar kompetenceforhold såtidligt som muligt, samt inter-esseforhold blandt medarbej-derne.

9. Afklar serviceniveauer på veje-ne – ensartede målsætningerogså ud over de nye kommu-negrænser.

10. Start samarbejdet med enfest.

KVF havde 150 deltagere til de 2 arrangementer i Skanderborg og Roskilde

Gruppedrøftelser om vejsektorens fremtid.

Læs også artiklen »Tværgående vej-forvaltning« i novemberudgaven 2004af »Stads- og havneingeniøren« om sam-menlægningsarbejdet på Bornholm.

Synnøve Klitgaard sagde, at der er enrække ting man kan gøre for at forbere-de en sammenlægning uden at få enpolitisk beslutning, bl.a. gøre status foreksisterende vejfortegnelser, få opdate-ret vejforløb og arbejde med klassifice-ring og belægningsprioritering. Grund-læggende er IT-siden meget vigtig, og

de fokuspunkter som er i FOT-arbejdeter også højaktuelle på vejområdet lige-som vejregistrenes sammenhæng medcentrale registre er vigtige.

Fortsat dialogAnne Mette Nyhus fra Vejdirektoratetfortalte, at KVF har gennemført en spør-geskemaundersøgelse, der giver en sta-tus for hvor langt kommunerne er med

sammenlægningsprocesserne og dialo-gen. Resultaterne kan findes påwww.vejsektoren.dk. Vi skal blot nævne,at af dem der svarede på spørgeskema-et, så glæder de fleste sig til sammen-lægningen og kun få føler sig utrygge.

De 2 seminarer i Skanderborg og Ros-kilde havde også gruppedrøftelser. Fradette arbejde blev bl.a. peget på, at tra-fiksikkerhed, dialog i vejsektoren ogbudgetlægningen for de kommende årer vigtig.

-mna


Gruppearbejdet pegede bl.a. på trafikkersikkerhed og fortsat dialog som vigtige indsatsområder i Vejsek-toren.

KVFs arbejdsgruppe, som bl.a. har udarbejdet notatet om »Kommunal Vejforvaltning2007« består af

Tina Elkjær Christensen ,HelsingørDorte Kristensen, HolbækHroar Nielsen, FaaborgPeter Christian Sørensen, TønderOle Anton Petersen, HammelLene Krull, RoskildeJane Olesen og Ingrid Dissing,

FrederikshavnGunnar Dinesen ogAnne-Mette Nyhuus,

Vejdirektoratet

Mød os på KTC's årsmøde d. 2. september 2005

Vejle Kommune har ansvaret for trafik-sikkerheden på 390 km kommuneveje.Som grundlag for at nå de nye mål foruheldsreduktion frem til 2012 vedtogkommunen i 2003 'Strategiplan for tra-fiksikkerhed' og året efter 'Trafiksikker-hedsplan 2004'.

DatagrundlagSom baggrund for trafiksikkerhedsstrate-gi og -plan er der gennemført kortlæg-ning på tre områder:

Uheldsregistrering:Særligt uheldsbelastede lokaliteter erudpeget på grundlag af den senest til-gængelige uheldsregistrering for en 7års periode.

Skolevejsanalyse:Udpegning af utrygge steder på vejen tilskole og fritidsaktiviteter ved spørgeske-ma til 3, 6. og 9. klasser på 19 skoler.Omkring 90 % af eleverne - i alt 1.535elever - svarede på undersøgelsen.

Borgerhenvendelser:Kortlægning af henvendelser fra borgerem.fl. om utryghed i trafikken, som ersendt til kommunen i de senere år.

Uheldsregistreringen viste, at kom-munen i 2000 nåede Færdselssikker-hedskommissionens mål om at antalletaf dræbte og tilskadekomne i trafikkenskulle reduceres med 40-45 % i perio-den 1988 - 2000.

Nye målMed strategiplanen har kommunen til-sluttet sig Færdselssikkerhedskommissio-nens nye nationale mål fra 2000. Kom-munens nye mål er:

'Antallet af dræbte og alvorligt tilska-dekomne på kommunevejene i VejleKommune skal inden udgangen af 2012være reduceret med mindst 40 % i for-hold til gennemsnittet af udgangsårene1997 -99'.

TrafiksikkerhedsplanI Strategiplanen blev opstillet en samlettiltagspakke for kommunens indsatser iplanperioden.

Formålet med Trafiksikkerhedsplanener at prioritere de nærmeste års konkre-te tiltag til afhjælpning af problemerne.Det drejer sig bl.a. om den type anlæg,som gennemføres som mindre anlægs-arbejder.

Den nye trafiksikkerhedsplan udpegeren række konkrete projekter ved at:• vurdere de aktuelle behov for forbed-

ring af trafiksikkerheden på vejene• udpege de specifikke projektforslag• opstille forslag til prioritering af pro-

jekterne.

Dette svarer i princippet til kommunenshidtidige praksis, men med den nyeplan er prioriteringen gennemført på etnyt metodegrundlag.


Prioritering af trafiksikker-hedsprojekter i Vejle

Af Preben Pold, Vejle Kommune, og Frank Studstrup, COWI

Vejle Kommune udfører årligt et antal mindre anlægsarbejdertil forbedring af trafiksikkerhed, skoleveje o.l. Projekterne prio-riteres nu på en ny og systematisk måde ud fra registreredeulykker, skolevejsanalyse og borgerhenvendelser. Metoden eranvendt i arbejdet med en ny trafiksikkerhedsplan.

Tabel 1: Uheldsudvikling og målkurve for kommuneveje i Vejle Kommune.

Projektforslag

De enkelte problemsteder er stedfæstetmed vej-id og registreret i regneark.Udpegede steder inden for den planlag-te cityring i Vejle forbedres som led igennemførelsen af Midtbyplanen og erderfor ikke behandlet i trafiksikkerheds-planen. Midtbyplanen omfatter ud overvejanlæg og krydsforbedringer for dennye cityring en række forbedringer forde lette trafikanter, for den kollektivetrafik og af parkeringsforholdene.

De enkelte projektforslag er opstilletefter en vurdering af omfang og karak-ter af de registrerede problemer. Endvi-dere er der indsamlet oplysninger omvejklasse, årsdøgntrafik og hastigheds-begrænsning. Efter en vurdering af hvorbehovene er størst, er der foretaget enbesigtigelse og opstillet relevante prin-cipforslag for projekter (anlæg, skiltning,afmærkning mv.) inkl. økonomisk over-slag.

Ny prioriteringsmetodeUdpegningen af projektlokaliteter ersom beskrevet baseret på forskelligetyper problemer med uheld, skolevejeog borgerhenvendelser. En prioriteringaf projekter til afhjælpning af disse pro-blemer bør derfor ske ud fra dereseffekt/gevinst og omkostning i overens-stemmelse med Trafikministeriets manu-al for samfundsøkonomisk analyse.

Imidlertid kan de forventede effekterikke umiddelbart sammenstilles i et fæl-les effektmål inden for en rimelig res-sourceanvendelse til analyser og plan-lægning. Derfor er der etableret et kon-sistent grundlag for prioriteringen ved atanvende principper fra multi-kriterieana-lyse. Arbejdet er gennemført i følgendefire trin:

Fastlæggelse og indbyrdes vægtningaf de valgte indsatsområder, dvs.uheldsreduktion, forbedring af skolevejeog forbedring af øvrige utrygge lokalite-ter.

Vurdering af det enkelte projektseffekt på det enkelte indsatsområde påen pointskala fra -4 til +4. Dette skaludtrykke den samfundsmæssige gevinstved hvert projekt inden for hvert ind-satsområde.

Sammenvejning af effekterne for detenkelte projekt, skitsemæssig opgørelseaf anlægsoverslag og beregning afeffektpoint/kr. forholdet. Dette skaludtrykke den samlede samfundsmæssi-ge gevinst ved hvert projekt i forhold tilomkostningerne.

Rangordning af projekterne efter fal-dende effektpoint/kr. som en art simpel

Udpegede problemsteder ogprojektforslag

Efter den politiske vedtagelse af 'Trafik-sikkerhedsplan 2004' har kommunenudgivet en 4-sidet folder, der informererom planen og dens forslag. Folder ognærmere oplysninger om planen kan fåsved Vejle Kommune, Teknisk Forvalt-ning. �


samfundsøkonomisk analyse.Pointgivningen er sket på hvert ind-

satsområde ved hvert projekt. Der givespoints inden for en skala som vist itabellen.

I arbejdet med trafiksikkerhedsplanener multikriterie-princippet blevetanvendt på en enkel måde, idet der pådet enkelte projekt er givet ét samletpointtal for hvert af de tre indsatsområ-der.

Hvis der ønskes et mere detaljeretgrundlag for prioriteringen, kan derforetages en underopdeling med delkri-terier for de enkelte indsatsområder.

Kommunen har politisk vedtaget føl-gende vægtning af indsatsområderne:

50 % på uheldsreduktion40 % på forbedring af skoleveje10 % på forbedring af øvrige utrygge

lokaliteter.Med denne vægtning er der regnet

et samlet pointtal for det enkelte pro-jekt, og dette er sat i forhold til anlægs-omkostningen.

Ud fra den resulterende rangordningaf projekterne er der opstillet et samletforslag til handlingsplan for projekter tiludførelse i de nærmeste år.

Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i Vejle, samt markering af projektforslag og planlagt cityring. Deenkelte projekter er rangeret med udgangspunkt i et pointsystem som vist i nedenstående tabel.

kær

Lerbæk

Munkebjerg

Store Grundet

VILSTRUPNØRRE

Lindet

Svinholt

Hornstrup

Lysholt

Stubberup

KNABBERUP

SLELDE

Høgsholt

Lille Høgsholt

Hover

FREDERIKSHØJ

UHRE

Horsted

Højen

NY HØJEN

KIRKEBYGREJSDAL

VINDING

NØRREMARKEN

BREDBALLE

UHRHØJ

HORNSTRUPMØLLEBY

SØNDERMARKEN

PEDERSHOLMMØLHOLM

SKIBET

JERLEV

PETERSMINDE

TRÆDBALLE

GREJS

LILLE GRUNDET

8

1

6

7

13

18

15 14

4 32

16

9

11

10

12

5

17

19

Signaturer

Udpeget problem

Projektforslag

Planlagt cityring

Betydning Point

Meget stor positiv 4

Stor positiv 3

Middel positiv 2

Lille positiv 1

Ubetydelig / intet 0

Lille negativ -1

Middel negativ -2

Stor negativ -3

Meget stor negativ -4

Alle taler om den, Dan Browns bog »DaVinci Mysteriet«. Bogen er en intellektu-el krimi og den har taget Danmark ogverden med storm. Bogen handler omet mord på Louvre. Ved liget er der skre-vet en mystisk, kodet meddelelse, somskal gennemskues og opklares af Lang-don og en fransk kryptograf Sophie oghvis ikke parret kan gennemskue demystiske og mærkelige meddelelser -alle med en forbindelse til Da Vincisværker - vil en gammel skæbnesvangersandhed være tabt for evigt.

Hvis man er lige så optaget af energi-effektiviseringer som Langdon er af atløse gåden og lige så knalddygtig, nys-gerrig, søgende og videbegærlig somSophie, så er »Energihåndbogen« enhård konkurrent til »Da Vinci Mysteriet«på natbordet.

»Energihåndbogen - Råd og vejled-ning« er bare ikke fri fantasi. Den er fak-ta og kendsgerninger og den repræsen-terer en enorm viden - samlet gennem20 år! I håndbogen finder den energian-svarlige masser af gode råd, vejlednin-ger og nøgletal, som hun/han har brugfor i hverdagen.

Håndbogen er både for rådgivere ogdriftspersonale og er ideel som praktiskdagligt opslagsværk hos offentlige insti-tutioner, i brancheorganisationer, hosboligselskaber, i virksomheder og påuddannelsesinstitutioner.

Håndbogen giver et hurtigt overblikog er opdelt i fem dele: 1´ste del hand-ler generelt om energiforbrug og mil-jøbelastning, energiledelse, nøgletalsom begreb mv. Del 2 oplyser om teknik- nøgletal og formler. Del 3 handler om

nøgletal for forbrug, del 4 er om energi-forsyning og del 5 omfatter lister overmyndigheder og organisationer, littera-turlister, en fortegnelse over relevantehjemmesider samt et stikordsregister.

Håndbogen er på 250 sider og er imodsætning til »Da Vinci Mysteriet”fyldt med overskuelige illustrationer oggrafer. Hvis du har gådefulde spørgsmålsom f.eks.

• Hvad er besparelsen ved kedelisole-ring ved forskellige isoleringstykkel-ser?

• Hvad er pumpevirkningsgraden oghvordan bestemmes den?

• Hvad er standby forbruget for enplasmafladskærm ved overgang tilsleep mode?

• Hvordan beregnes graddage?• Hvad er en treledstarif?• Hvordan optimeres et køleanlæg?• Hvad er energibevidst projektering?

• Hvordan regner jeg om mellem deforskellige energienheder?

så har Energihåndbogen svaret! Håndbogens udarbejdelse er finansieretaf Foreningen for Energi & Miljø(FFE&M), en lang række private bidrag-ydere og sponsorer og er støttet af Ener-gistyrelsen. Energihåndbogen fortjenerat blive læst med stor interesse og denkan holde til at blive brugt og slidt –selvom den måske er knap så mystisksom en krimi!

»Energihåndbog - råd og vejledning«er en billig måde at skaffe sig viden på.Den koster kun 125,00 kr. ekskl. momsog forsendelse og kan fås ved henven-delse til Foreningen for Energi og Miljø,Paul Bergsøes Vej 6, - 2600 Glostrup,Telefon: 38 34 30 40, Fax 38 34 41 40og Email: [email protected].

Kontakt sekretariatsleder: Dorte Nørregaard Larsen.

�


Energihåndbog – råd og vejledning!

Lis Thodberg, Formand for Foreningen for Energi og Miljø


om lokalplanlægning for husbåde, fin-der vi det fortsat tvivlsomt, om der er iplanloven er hjemmel til at lokalplan-lægge for husbåde, og om en givenlokalplan kan få retsvirkning.

Lokalplanlægning for husbåde

Af Anne Møller Nielsen, Malene Andersen, Mette Bach Petersen og Pernille Mikkelsen – landinspektørstuderende ved Aalborg Universitet.

I de senere år har der været en stigende interesse for at bo ihusbåd, og det har medført, at der er opstået et behov for atregulere området. I denne artikel ridses mulighederne for atlokalplanlægge for husbåde.

Der har hersket en vis tvivl om, hvorvidtdet har været muligt at regulere husbå-de gennem lokalplaner, og dette inspire-rede os til at lave et projekt om lokal-planlægning for husbåde. På trods af atder for tiden arbejdes på en vejledning

Giver planloven hjemmel til at lokalplanlægge for husbåde?

LokalplankatalogetDe forhold, der kan optages bestemmel-ser om i en lokalplan, er angivet i plan-lovens § 15, stk. 2 i det såkaldte lokal-plankatalog. En del af punkterne i lokal-plankataloget bærer præg af at væreudformet til regulering af forhold påland, men trods dette kan nogle afbestemmelserne dog umiddelbartanvendes på vandarealer. En stor del afde resterende bestemmelser kan anven-des til regulering af de land- og kajarea-ler, som er nødvendige i tilknytning tilhusbåde. At husbåde, jf. byggeloven,kan kategoriseres som bebyggelse, og atplanlovens lokalplankatalog umiddelbartkan anvendes til regulering af husbåde,er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at derkan lokalplanlægges for husbåde.Spørgsmålet er, om der i planloven erhjemmel til at regulere forhold på søter-ritoriet.

VVM-direktivetDet fremgår ikke direkte af lovteksten iplanloven, hvor loven finder anvendelse,men der er flere forhold som indikerer,at det ikke har været hensigten, at lovenkan anvendes på søterritoriet. Dettekommer bl.a. til udtryk omkring imple-menteringen af VVM-direktivet, sombåde vedrører forhold på landarealer ogpå søterritoriet. I Danmark har manvalgt at implementere den del af direkti-vet, som omhandler landarealer, i plan-loven, mens forhold vedrørende søterri-toriet, behandles særskilt i »Bekendt-gørelse om miljømæssig vurdering afanlæg på søterritoriet« [1]. Hvis søterri-toriet skulle være omfattet af planlovensbestemmelser, skaber det undren, atVVM-bestemmelser for forhold på søter-ritoriet er implementeret i en særlig lov.Dette synes ikke at være nødvendigt,hvis søterritoriet er underlagt planlovensbestemmelser. Når der yderligere i vej-

�


ledningen til planloven står, at »Planlo-ven omfatter kun anlæg på land, menanlæg på søterritoriet er også omfattet afVVM-direktivet« [2], virker det ydermeretvivlsomt, at planloven kan gælde påsøterritoriet.

ZoneinddelingTvivlen om planlovens anvendelse påsøterritoriet understøttes aflovens zonebestemmelser,hvorefter arealer, der ikke erudlagt som byzone ellersommerhusområde, jf.lovens § 34, stk. 4 betegneslandzone. Efter dennebestemmelse må søterritori-et, såfremt det er omfattetaf planloven, være landzo-ne, men der er næppenogen, som vil betegnesøterritoriet som landzone.Det ville derimod væremere naturligt, hvis søterri-toriet nævnes særskilt i for-bindelse med zonebestem-melserne.

HavvindmøllerHvis planloven reelt gælderfor søterritoriet, kan detogså undre, at der ikke tid-ligere er lavet lokalplaner

for anlæg på søterritoriet f.eks. i forbin-delse med havvindmøller. Det kan rejsespørgsmålet om, hvor langt kommuner-nes plankompetence går ud i vandet?

Regulering af fast ejendomPå baggrund af de ovenstående syns-punkter synes det usandsynligt, at dethar været hensigten, at planloven skal

anvendes til regulering af forhold påsøterritoriet. Den måde, hvorpå ejen-domsbegrebet anvendes i planloven,giver det indtryk, at loven udelukkendesigter mod en regulering af fast ejen-dom og forhold på land. Da søterritorietikke kan betegnes som fast ejendom, erdet særdeles tvivlsomt, om planlovengælder for søterritoriet, og dermed erdet også tvivlsomt, om der kan lokal-planlægges på søterritoriet. Der er deri-mod ingen tvivl om, at der kan lokal-planlægges for de installationer på land,som er nødvendige for husbåden.

Lokalplanens retsvirkningerEt andet forhold, som er væsentligt idiskussionen om lokalplanlægning forhusbåde, er håndhævelsen af lokalpla-ner. En lokalplan regulerer anvendelsenaf fast ejendom og har dermed ikke rets-virkning for hverken søterritoriet ellerhusbådene, da disse ikke kan betragtessom fast ejendom.

Husbåde er ikke fast ejendomI almindelighed opfattes fast ejendomsom jordarealer, og de genstande, derpå en naturlig måde er forbundet medjordarealet, er en bestanddel af denfaste ejendom [3]. Begrebet fast ejen-dom anvendes i flere love – bl.a. udstyk-ningsloven, tinglysningsloven og lov omomsætning af fast ejendom – menbegrebet defineres forskelligt i lovene.Årsagen til dette er, at begrebet udeluk-

kende, i juridisk sammen-hæng, anvendes til at af-grænse loves og enkeltbe-stemmelsers anvendelses-område, og dermed bliverbegrebet ikke defineret eftersamme retningslinjer. Depågældende loves definitio-ner af begrebet fast ejen-dom indikerer ikke umiddel-bart, at husbåde er fastejendom.

LokalplanensretsvirkningerIfølge planlovens § 18 er enlokalplans retsvirkning, atder ikke retligt eller faktiskmå etableres forhold i stridmed lokalplanens bestem-melser. Dette betyder, atbestemmelserne i en lokal-plan er bindende for deejendomme, der ligger

Husbåde er ikke fast ejendom.

Kreativiteten er stor, når der skal bygges husbåde.


indenfor lokalplanens område, dvs.lokalplanen er direkte bindende for denenkelte grundejer [4] [5]. Dette peger iretning af, at ord som »ejendom« og»grundejer« er væsentlige i forbindelsemed lokalplanens retsvirkninger, mendet er svært at forestille sig, hvordanlokalplanbestemmelser kan være bin-dende, når der i forbindelse med husbå-de hverken er tale om en grundejer elleren ejendom.

En lokalplans retsvirkninger vedrørerkun fremtidige dispositioner [6], og etnaturligt ræsonnement er dermed, at enlokalplan har retsvirkninger for ejere ogbrugere af ejendomme indenfor lokal-planområdet, da det reelt er disse perso-ner, som kan disponere over ejendom-me og bygninger. Hvis der tænkes på enlokalplan for et område, hvor dele afarealet er udlejet, er det logisk, at hver-ken ejeren af arealet eller lejeren måforetage sig noget på arealet, der er istrid med lokalplanen. Årsagen til, at detogså vedrører lejeren, er, at lejeren gen-nem lejeaftalen opnår en ret til atanvende anden mands ejendom.

Overføres dette til en husbåd påvand, er det areal, som husbådsejerenlejer, et stykke af havnens vandareal ogen ret til at fortøje sin husbåd til kajen.På sin vis kan det siges, at husbådengennem sin fortøjning knytter sig til etlandareal, som er fast ejendom ogomfattet af lokalplanen. Det kan værehensigtsmæssigt at sige, at hvad endhusbådsejeren vælger at benytte sinkajplads inkl. vandareal til, skal anven-delsen være i overensstemmelse medlokalplanens bestemmelser, men i såfald negligeres husbådens placering påsøterritoriet. Når søterritoriet ikke eromfattet af lokalplanen, må hvad endder placeres på søterritoriet heller ikkevære omfattet. Husbådens fortøjning tilet kajareal kan ikke sidestilles med enplacering på fast ejendom, og derfor er

husbåden ikke omfattet af lokalplanensretsvirkninger.

Alternativ til lokalplanenNår en lokalplan for husbåde ikke kan fåden ønskede retsvirkning, er det i stedetmuligt at opnå samme virkning ved atindarbejde lignende bestemmelser ivandareallejekontrakterne. I de tilfældehvor havnene ikke er kommunalt ejede,kan dette ske på baggrund af en for-handling mellem havnemyndighedenog kommunen.

Tilsyn med husbådeForuden ovennævnte problematikker iforbindelse med lovgrundlaget for lokal-planlægning for husbåde, er der andreproblemer vedrørende håndtering afhusbåde. Det drejer sig bl.a. om tilsynetmed husbådene, hvor ansvaret liggerhos både kommunerne og Søfartsstyrel-sen. Nybyggede husbådes flydedel skalkontrolleres, før husbåden må anvendestil bolig, og efterfølgende skal flydede-len kontrolleres mindst hvert 5. eller i

særtilfælde hvert 10. år. Pr. 1. marts2005 gælder dette også for de eksiste-rende husbåde, som inden denne datoskal have gennemgået det periodiskeeftersyn. Dette tilsyn med husbådenesbund er endnu ikke foretaget, hvilketformentligt skyldes, at husbådsejerneselv skal sørge for, at husbådene meldestil syn, samt at husbådsejerne ikke erblevet gjort opmærksom på det lovplig-tige eftersyn.

�

Kilder[1] BEK nr. 128 af 11/03/1999[2] Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafde-

lingen, Vejledning om planloven, s. 35, 1.udgave, 1996, ISBN 87-601-6957-5

[3] Bo von Eyben, Peter Mortensen og PeterPagh, Fast ejendom – Rådighed og regule-ring, s. 14, 2. udgave, 2003, ForlagetThomson A/S, ISBN 87-619-0549-6

[4] Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafde-lingen, Vejledning om planloven, s. 81 og s.114, 1. udgave, 1996, ISBN 87-601-6957-5

[5] Karsten Revsbech, Lærebog i miljøret, s. 50,3. udgave, 2002, Jurist- og Økonomforbun-dets Forlag, ISBN 87-574-0694-4

[6] Anne Birte Boeck, Lov om planlægning, s.199, 2. udgave, 2002, Jurist- og Økonom-forbundets Forlag, ISBN 87-574-6431-6

- vi har løsningen!

NBC Marinetlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

Artiklen bygger på en rapport ved-rørende lokalplanlægning for hus-både, som forfatterne har udarbej-det på landinspektøruddannelsens9. semester. Rapporten kan findespå: http://www.fofodala.dk/projekter/9sem/2005_9sem_Lokalplanlaeg-ning_for_husbaade.pdf

Kommentarer til artiklens forfatterekan sendes til [email protected],[email protected],[email protected] [email protected].

En investering med fleresidegevinsterMange kommuner har da også igangsatprojekter; og det er ikke kun på grund afudsigten til en bedre økonomi. Positivesidegevinster i form af mindre miljøbe-lastning, bedre indeklima og mindrevedligehold har været også været med-virkende årsag.

»Desuden åbner ny teknologi fx Spa-reventilatorer, Sparepumper og energi-effektiv belysning nye muligheder for

endnu flere og ofte meget rentablebesparelser«, siger projektleder hos Elsel-skaberne i Danmark Dorte Lindholm, oguddyber: »Så selvom man for fem årsiden gennemgik sine installationer, såer der i mellemtiden blevet udvikletmere effektive systemer. Derfor læggervi op til at kommunerne gør det til enløbende proces – og her er elselskaber-nes nye værktøj en god hjælp2.

Nem genvej til besparelser»Vi tror at det handler om at gøre vejentil rentable energibesparelser let ogoverskuelig. Offentlige kontorer, institu-tioner m.v. skal have et enkelt overblikover, hvor de kan sætte ind for at sparede penge, som de i dag betaler forunødvendig energi«, lyder det fra DorteLindholm.

Elselskaberne i Danmark har åbnet enny hjemmeside, www.Energiguiden.dk,der viser vejen til energibesparelser,blandt andet hos det offentlige. Senester den blevet udbygget, så en del af dennu er målrettet kommunernes tekniskeforvaltninger og forskellige typer af insti-tutioner.

For hver type institution udpegerhjemmesiden præcist de områder, hvorinstitutionen med stor fordel kan rettefokus. Man får let og hurtigt skrædder-syede, konkrete anvisninger på, hvorman kan spare ved på energien.

Hvis besparelserne ( i kr.) tilmed kom-mer den enkelte institution til gode, erdette naturligvis en yderligere motivati-onsfaktor til at komme i gang.

Spareråd på hjemmeside –eller som folderDer er specifikke råd at hente, når detgælder børnehaver, sociale institutionerfor voksne (dækker bl.a. plejehjem ogomsorgscentre), skoler, idrætshaller og


Energibesparelser oversesi mange kommuner

Der er fortsat store og mærkbare besparelser at hente påenergiområdet inden for den offentlige sektor – og det tiltrods for at mange kommuner i de seneste år er gennemførten indsats for at reducere energispild. Forklaringen ligger delsi ny teknologi, men også i gamle vaner hos både kommuner-nes tekniske forvaltninger og i de kommunale institutioner.

Der er stadig meget store besparelser athente – Med energiguiden har vi gjortdet lidt lettere for kommunerne at findebesparelserne. Sådan lyder meldingenfra Elselskaberne i Danmark, der lancererdet nye værktøj www.Energiguiden.dkover for kommunerne.

I de seneste år har der været gen-nemført flere energisparekampagneroverfor den offentlige sektor, fx ener-gisparekommune, sparepumpekampag-nen og spareventilatorkampagnen.

Skærmbillede fra www.energiguiden.dk

Af informationschef Torben Hvidsten, Dansk Energi.

rådhuse. Og i løbet af de kommendemåneder følger råd til skolefritidsordnin-ger, vuggestuer og biblioteker.

»På Energiguiden.dk kan man henterelevante råd for den type institutionman har ansvaret for – fx en børnehave.Det er hverken særlig kompliceret ellertidskrævende. Har man ikke adgang tilinternettet, kan den enkelte institutions-leder eller andre vælge at rekvirere enfolder hos det lokale elselskab. Folderenomhandler den enkelte institutionstypeog giver de mest oplagte spareråd tilnetop den type institution« forklarerDorte Lindholm.

Personlig rådgivning hoselselskaberneNår man først har fundet besparelses-områderne er forarbejdet gjort og såhandler det om at få besparelserne gen-nemført. Og her er der hjælp at hente:Har en institutionen behov for uddyben-de rådgivning, står elselskabernes 200

energirådgivere klar til at hjælpe. Energirådgiverne har allerede opnået

en række fremragende resultater hosoffentlige og private virksomheder. Ogde vurderer, at besparelsespotentialet ide kommunale virksomheder er højt.

�


Tirsdag den 7. juni 2005, kl. 09.30-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31,København

Regeringen har afsat foråret 2005 til en gen-nemgang af hele lovgivningskompleksetmhp. at geare det til den nye kommunal-struktur. Der redegøres dels for den nye struktur, delsfor de ændringer af hovedlovene, som måforventes vedtaget inden Folketingets som-merferie.

Endvidere fremlægges aktørernes overvejel-ser omkring de praktiske konsekvenser afkommunesammenlægningerne i kølvandetpå strukturreformen.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . 2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrist 31. maj 2005

DAKOFA-konferenceom

Affaldet og strukturreformen

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Inspiration til energibe-sparelserPå www.energiguiden.dk er der mulighed for at:• få specifikke råd, der er målrettet

de enkelte typer institutioner• registrere institutionens eget

energiforbrug og følge det overtid

• udarbejde »sin egen« handlings-plan for institutionen

• finde inspiration i cases om virk-somheder, som har gennemførtbesparelsesprojekter

• finde og kontakte sin lokaleenergirådgiver.

Læs mere på:www.energispare.dk, www.sparepumpe.dk, www.spareventilator.dk.

Elselskaberne har lanceret et nyt værktøj til energibesparelser: www.energiguiden.dk

Hvad er det man får ud af at tage påmesse? En dansk deltager fortæller fx athan fandt en udstiller som solgte diffus-orer til anvendelse på renseanlægget til1/2 pris af hvad den normale pris er iDanmark! Messedeltagelsen er ogsånetworkníng med fæller i branchen ogdrøftelser om muligheder for fælles ind-købsaftaler var f.eks. et tema vi hørte.

19 danske udstillereUd af 2.223 udstiller var 19 danske ogdem vi talte med havde alle travlt ogkunne berette om gode kontakter ogstor interesse fra de besøgende. Endansk udstiller vurderede, at firmaetsparer 100 rejsedage ved forbedredekontakter til kunder og leverandører vedat deltage på messen. IFAT er af flere

fremhævet som en uomgængelig oggod adgang til især det tyske marked.Men med besøgende fra 166 lande ogudstillere fra 36 lande er der tale om eninternational messe. Især Østeuropa ogMellemøsten var ifølge arrangørernegodt repræsenteret.

Et meget omfattende konferencepro-gram var også en del af IFAT med ind-læg om bl.a. miljøforhold i Kina og Mel-lemøsten.

Gammel dansk!En af de store gamle danske virksomhe-der på spildevandsområdet, Krüger A/S,var også repræsenteret på IFAT. Dan-marks flagskib på spildevandsområdetigennem mange år er nu del af den ver-densomspændende koncern VeoliaWater Systems. Firmaet har over 6.000

ansatte, en årlig omsætning på næsten10 mia. kr. og hovedområde inden forrensning af kommunalt spildevand. OgVeolia Water Systems er kun en lilleunderafdeling i Veolia Environment.Krüger A/S, kunne i 2003 fejre sit 100års jubilæum som en af Danmarksstørste virksomheder inden for vand- ogspildevandsbehandling.

På IFAT præsenterede Veolia købet af2 tyske virksomheder, Wabag og Berke-feld. Set med danske øjne er det interes-sant, at Wabag nu er blevet til »KrügerWabag«, en anerkendelse af, at Krüger


IFAT 2005 - messe i München

Af Michael Nørgaard

Vand, spildevand, affald og genbrug var temaerne på den net-op afholdte IFAT-messe i München. 2.223 udstillere og 108.000besøgende antyder, hvor gigantisk messen var. Mange danske besøgende og 19 danske udstillere var også med til atgive et dansk islæt.

bl.a. af kommunernes ønske om få flek-sibilitet i håndteringen – afsætningsøn-sker, kvalitet og økonomi afgør om for-brænding eller udbringning på land-brugsjord er ønskeligt.«

»Når det handler om styring, regule-ring og overvågning, så kan vi mærke, atspildevandsafgiften som de danske kom-muner betaler for udledning af spilde-vand er et godt incitament til at optime-re driften og reducere udledningen afstoffer. Og dette er med til at drive


stadig repræsenter en særlig ekspertiseinden for den verdensomspændendekoncern.

Den første vandmiljøplan fra 1987 ogkravene til spildevandsudledninger, gavDanmark en hel unik position på spilde-vandsområdet, og var med til at givelandet en international profil på områ-det, For Krüger betød vandmiljøplanenog kravene til de danske kommunerbl.a., at firmaet voksede fra 400 ansattetil ca. 1.400 ansatte i 92-93, da aktivi-tetsniveauet var størst. I forhold til knowhow er man placeret i top 3 i verden.

Afgifter skaber udviklingI dag er positionen ikke så eneståendemere og der er ca. 400 ansatte, men nårKrüger-navnet inkluderes i en ny tysk-baseret selskabskonstruktion antyder detalligevel en styrkeposition.

»Vores stærke områder er håndterin-gen af slam og SRO – styring, reguleringog overvågning af renseanlæg« fortællerErik Bundgård, vicedirektør i Krüger A/S.»På slamområdet drives udviklingen

Mere end 100.000 mennesker besøgte IFAT-mes-sen.

udviklingen og styrke vores kompetencerpå området.« fortæller Erik Bundgaard.

I dag er realiteten, at mange rensean-læg overholder afledningskravene medgod margin, og at begrænsningen forat optimere fx fosforfjernelsen yderlige-re, kan være balancepunktet mellemstatsafgiften og udgiften til fældningske-mikalier.Redaktionen deltog i en tur til IFAT-mes-sen arrangeret af Krüger A/S . �

Udviklingschef Christina Sund, Veolia Water, fortæller om renseanlægget på bryggeriet Pau-laner i München, hvor spildevandet renses inden udledning til kommunale renseanlæg.

Renseanlægs-byggeri i Bruxelles, hvor de danske erfaringer med styring, regulering og overvågning benyttes.

præsentanter og medarbej-dere, der har prøvet fusions-processen. De siger samstem-mende, at der bør være etstort fokus på de menneskeli-ge ressourcer igennem heleprocessen. »Når vi flyttersammen – ledelse af kommu-nale fusioner« viser muligeveje i en fusionsproces. Både

gennem historiefortællinger,teoretiske afsnit og værktøjer.Bogen peger på ni temaer,der kræver særlig opmærk-somhed i en fusionsproces. Vihar i bogen valgt at kaldedem for opmærksomheds-punkter, og inddelt dem i treoverordnede temaer – fokuspå det nære, at skabe organi-sationer og ledelse af fusio-ner.

Bogen er gratis kan down-loades på www.kommunein-formation.dk eller bestilles, såbetales dog for forsendelse.

Værktøj til juridiskudbudsafklaringUdbudsportalen.dk harudviklet et nyt interaktivtværktøj, der skal gøre det let-tere at finde ud af om manskal i EU-udbud. Automatenfungerer ved at du vælger deydelser der indgår i udbudet,og herefter indtaster værdienaf de enkelte ydelser. Auto-maten beregner herefterværdien af kontrakten ogsammensætningen af ydelseriht. Udbudsdirektivet(2004/18/EØF), og fremkom-mer med en konkret svar-tekst. Automaten oplyser der-udover om CPV og CPCnumre.

Lovautomaten findes påhttp://www.udbudsporta-len.dk/lovautomaten/.

Ny pjece tilkommunalebygherrerNøgletal er ikke en tryllefor-mular, der gør det lettere atvære bygherre. Men de kanvære et af flere redskaber, derkan hjælpe bygherren til at fåbedre styr på sit byggeri.

Det er budskabet i pjecen»Stil krav som bygherre«,som Byggeriets EvalueringsCenter netop har udsendt.

Pjecen er tænkt og skrevetsom en vejledning i, hvordanman som bygherre kan stillekrav til sine samarbejdspart-nere med det sigte at opnået bedre produkt. Samtidigorienterer pjecen om de nyenøgletalsbestemmelser, derindtil videre alene gælder forstatens byggeri. Men det lig-ger i kortene, at nøgletalskra-vet også kommer til at gældei kommuner, amter ogalmennyttigt byggeri.

Pjecen kan bestilles ved athenvende sig til ByggerietsEvaluerings Center på tlf. 3264 14 40 eller på mailadres-sen info.byggeevaluering.dk.

Pjecen kan også downloa-des fra Byggeriets Evalue-rings Centers’ hjemmesidewww.byggeevaluering.dk

Tårnhøje drømme Højhuse synes mange stederat være den ideelle løsning,når man vil sætte sin by påverdenskortet eller skal byggenye millionbyer. Den 13. majåbner Dansk Arkitektur Cen-ter (DAC) den internationalehøjhus-udstilling DREAM OFTOWER, som viser verdensstørste samling af skyskraberei lyd, billeder og et hav afmodeller. Udstillingen, derviser alverdens højhuse i etindbyrdes størrelses-forhold,vil inspirere publikum og ska-be fornyet debat om højhusei Danmark. DREAM OF TOW-ER – vises fra 13. maj til okto-ber 2005 i Dansk ArkitekturCenter, Strandgade 27 B,København.

»I Danmark har vi sværtved at blive enige om, hvor


Lugtproblemer på renseanlæg, Avedøre .....................................................01. ......juniBiologisk vandløbsbedømmelse .............................................................01.-02. ......juniSlambehandling..........................................................................................02.-03. ......juniRenovering af afløbssystemer ................................................................06.-07. ......juniLugtproblemer på renseanlæg, Silkeborg...................................................08. ......juniNøgletal på renseanlæg ...................................................................................09. ......juniGrundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-26. .....aug.Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................29. .....aug.Drift og vedl. af aflbssyts. - Dansk Standard 752-7........................29.-30. .....aug.Grundkursus for åmænd..........................................................................29.-30. .....aug.EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep.Åmandskursus - problemvandløb .........................................................05.-06. ......sep.Planloven i praksis......................................................................................06.-07. ......sep.Landbrugstilsyn og -administration .....................................................06.-07. ......sep.Administration af kloak ...........................................................................08.-09. ......sep.Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................12. ......sep.VVM - landbrug ..................................................................................................13. ......sep.Luftemission.................................................................................................14.-15. ......sep.Spildevandsafledning i det åbne land ................................................19.-20. ......sep.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Når vi flyttersammenEnheder fusionerer, og med-arbejdere og ledere flyttersammen i nye arbejdsfælles-skaber. Erfaringerne fra bådeprivate og offentlige fusionerviser, at fusioner skal ledes forat lykkes. Det stiller store kravtil lederne. De skal håndterefusionsprocessen og kunnegå i dialog, informere, kom-munikere og skabe en ny kul-tur samtidigt med, at dehåndterer både medarbejder-nes og egen usikkerhed. Defleste af de ledere, der skalvaretage en fusionsproces,har ikke prøvet det før.

KL og KTO har intervieweten række ledere, tillidsre-

vi skal have højhuse, og vihar derfor svært ved at findeegnede byggegrunde tilhøjhuse. Men udstillingenviser, at højhuse rummerenorme potentialer for udvik-ling af byen, arbejdspladserog kulturen« udtaler KentMartinussen, Adm. Direktør iDAC, som har udviklet DRE-AM OF TOWER på baggrundaf udstillingen Der Traumvom Turm, som var en publi-kumssucces i Düsseldorf tidli-gere på året.

Udstillingen er finansieretaf Fonden Realdania.

Kilde: www.dac.dk

Miljøstyrelsensætter reglerneom rotter underlup

Miljøstyrelsen vil nu overveje,hvordan bekendtgørelsen omrottebekæmpelse kan forbed-res. Det sker på baggrund afudsendelsen »Operation X«,der den 28. april satte fokuspå problemet med, at restau-ranter i København og priva-te bekæmpelsesfirmaer ikkeoplyser myndighederne omfund af spor fra rotter irestauranternes køkkener.

»Rottebekæmpelse er enkommunal opgave, hvor Mil-jøstyrelsens rolle er at rådgiveog føre tilsyn med kommu-nerne. Miljøstyrelsen vil der-

for hurtigst muligt holdemøde med KøbenhavnsKommunes Miljøkontrol omden konkrete opfølgning påudsendelsen. Herefter vil Mil-jøstyrelsen også holde mødemed Kommunernes Lands-forening om problemstillin-gen i hele landet. Miljøstyrel-sen vil samtidig i løbet afnogle få uger udsende en nyopdateret vejledning på rot-teområdet. Derudover vil vihurtigst muligt se på mulig-hederne for at tilbagekaldeautorisationer fra personer,som ikke overholder reglerog især oplysningspligten«udtaler kontorchef JørgenMagner, Miljøstyrelsen.

www.mst.dk

Cyklistulykkerdybdeanalyseres! Faldet i antallet af dræbte ogtilskadekomne er markant.Fra 2003 til 2004 fik vi 15 %færre dræbte og 11 % færrepersonskader. Udviklingen erdog forskellig for de forskelli-ge trafikantkategorier. Udvik-lingen er med et fald på 5 %lavest for cyklister.

Bedre viden om hvad derligger bag de mange alvorli-ge cyklistulykker kan give osflere og bedre løsninger tilreduktion af en ulykkestype,hvor der i mange år harværet en alt for beskedenreduktion.

Derfor har Transport- og

Energiministeren bedt Hava-rikommissionen for Vejtrafiku-lykker om at igangsætte tosideløbende analyser: • Ulykker med højresvin-

gende lastbiler ind foranmedkørende cyklister(tema 4)

• Ulykker med cyklister ivigepligtskryds (tema 5).

Resultaterne af analyserne vilfor tema 4 foreligge i efter-året 2006, forudsat at det ertilstrækkeligt at indsamledata fra 20 ulykker, og fortema 5 i sommeren 2007.

Tema 4 er en opfølgningpå den seneste tids fokus påulykker med lastbiler, dersvinger til højre foran med-kørende cyklister. I gennem-snit sker der ca. 8 dødsulyk-ker om året og så godt som

altid i signalregulerede kryds.I undersøgelsen skal der bådefokuseres på lastbilchauf-førens mulighed for og viljetil at observere cyklister fare-truende tæt på køretøjet,men også på cyklisternesmulighed for korrekt og syn-lig placering. Endvidere vilmulige tekniske løsninger bli-ve vurderet.

I tema 5 skal der bl.a.. sespå overholdelse af vigeplig-ten især i forbindelse medtværkollisioner og indsving-ningsulykker. Bl. a. er ulykkermed venstresvingende cykli-ster tilsyneladende et oversetproblem. I dødsulykker, hvorvenstresvingende cyklisterrammes af bagfrakommendebilister, er ca. 2/3 af cyklister-ne over 70 år.


Nyt fra COK Juridisk sprog, der kan forstås af alleFor jurister og sagsbehandlere, der skriver breve,afgørelser, notater og indstillingerKursusperiode: 08.06. – 10.06.2005

Sikkerhedslederen/arbejdsmiljø-konsulentenFor sikkerhedsledere, arbejdsmiljøkonsulenter ogandre, der i nogen tid har beskæftiget sig med arbejdsmiljøspørgsmål i kommuner og amterKursusperiode: 12.06. – 15.06.2005

Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse påaffaldsområdetFor ledere og medarbejdere fra affaldsselskaber, deraktivt arbejder med ovennævnte ledelsesværktøjer,eller som påtænker at igangsætte arbejdet medværktøjerneKursusperiode: 19.06. – 21.06.2005

Konstruktiv konfliktløsningfor medarbejdere og ledere i kommuner og amterKursusperiode: 31.08. – 02.09.2005

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Tårnhøje drømme, Burj Al Arab, Dubai)

Nymasteruddannelsei miljø- ogenergiretDen komplicerede miljø- ogenergilovgivning, som beståraf traditionel lovgivning, afta-leløsninger og mere mar-kedsbaseret styring, stillermeget høje krav til kvalifikati-onerne - både i den offentli-ge og i den private sektor.

Fire universiteter – AarhusUniversitet, Handelshøjskoleni Århus, Syddansk Universitetog Den Kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole - er gåetsammen i et konsortium, derudbyder en masteruddannel-se i miljø- og energiret(MEEL) fra 2006.

Uddannelsen, der er 2-årig,har bl.a. sin basis i den sam-fundsvidenskabelige forsk-ning, der er blevet udført vedCenter for Samfundsvidenska-belig Miljøforskning underDet Strategiske Miljøforsk-ningsprogram fra 1992 ogsom er videreført ved denævnte universiteter og DMU.

Masteruddannelsen hen-vender sig til erhvervsaktivepersoner, der arbejder medmiljø- og energispørgsmål.For at blive optaget påuddannelsen skal man haveen uddannelse, der liggermindst på bachelorniveau.Det er også en forudsætning,at man har mindst 2 års rele-vant erhvervserfaring.

Ellen Margrethe Basse erstudieleder og Birgitte Ege-lund Olsen studiekoordinator.De er sammen ansvarlige forden daglige ledelse og ind-går som centrale underviserei uddannelsen.

Vores forsknings- ogundervisningserfaringeromfatter forvaltningsret, EU-ret, international ret (herun-der WTO-ret) og miljøret. Deøvrige undervisere i de juridi-ske fag er professor ved Syd-dansk Universitet, Bent OleGram Mortensen, der harspecialiseret sig inden forenergiretten og professorHelle Tegner Anker fra Føde-vareøkonomisk Institut vedKVL, der har specialiseret siginden for landbrugsret ogreguleringen af det åbne

land, vand m.v. Der vil endvi-dere blive undervist af enrække gæsteprofessorer bl.a.fra USA, New Zealand, Belgi-en og Norge.

Undervisningen i de polito-logiske og økonomiske fagvaretages af professor, GertTinggaard Svendsen fra Aar-hus Universitet, professorMikael Skou Andersen fraDanmarks Miljøundersøgelserog ph.d.-studerende NielsDengsø fra Danmarks Mil-jøundersøgelser/Aalborg Uni-versitet.

Undervisningssproget vilvære dansk – dog naturligvisikke under de dele, somomfatter deltagelse af gæste-professorer, hvor sproget vilvære engelsk.

Prisen er 100.000 kr. for enfuld masteruddannelse. Derbetales for to moduler adgangen.

Ansøgning om indskriv-ning skal sendes til AarhusUniversitet inden den 15.november 2005.

Det første hold indskrivesmed påbegyndelse 1. februar2006.

Interesserede er meget vel-komne til at kontakte os påhenholdsvis [email protected] [email protected].

Kilde: Ellen Margrethe Bas-se og Birgitte Egelund Olsen

Carl-Emil Larsen nydirektør forDANVADansk Vand- og Spildevands-forening, DANVA, har ansatCarl-Emil Larsen som nydirektør. Carl-Emil Larsenkommer fra en stilling somdivisionsdirektør for Miljø,Vand og Energi i Region Dan-mark hos Carl Bro as, rådgi-vende ingeniører. Som divisi-onsdirektør har det blandtandet været hans ansvar atsikre divisionens økonomiskeresultat, strategi, salg, pro-duktion, personaleledelse oginnovation.

Carl-Emil Larsen er 46 år oguddannet som geolog oggeofysiker fra Aarhus Universi-tet. Gennem hele sin karrierehar han haft fokus på miljø og

vandsektoren, og ansættelser iamter og den private rådgiv-ningsbranche har givet hamet indgående kendskab tilbåde den offentlige og denprivate sektor. Carl-Emil Lar-sen har været personligt med-lem af DANVA siden 1992.

Carl-Emil Larsen tiltræderstillingen den 1. juni 2005

En dyst om affaldUnder overskriften »Der skalså lidt til at gøre en forskel«er ca. 1.200 husstande fra deotte deltagende boligforenin-ger i fuld gang med at sorte-re papir, pap, batterier ogelektronik fra det øvrigeaffald, så mest muligt kangenbruges. Pap og papir ergenanvendeligt, mens batte-rier og elektronik indeholdermiljøskadelige stoffer og der-for er uønskede i den del afaffaldet, som går til for-brænding.

I alt otte boligforeninger iforskellige bydele konkurrereri øjeblikket om, hvem der erbedst til at sortere affald. For4. år i træk har Miljøfestivaleninviteret udvalgte boligfore-ninger til at deltage i affalds-konkurrencen, der løber fraden 25. april til den 18. maj.

Konkurrencen løber i godttre uger, og hver uge vejerR98, hvor meget affald deenkelte foreninger har sorte-ret inden for hver affaldstype.Alle vejninger omregnes udfra et fordelingstal, så bolig-foreningerne har lige vilkår ikonkurrencen, selvom de harforskellige antal boliger.

Den 18. maj slutter kon-kurrencen, og den boligfore-ning, der har sorteret mestaffald pr. bolig, udpeges somvinder af den samlede kon-kurrence. Præmien er i år etkomplet sæt havemøbler tilgården – naturligvis i mil-jøvenligt træ. Der udpegesogså vindere for hver afaffaldstyperne papir, pap,batterier og elektronik. Vin-deren af hver kategori får firehavestole.

Kilde: Københavns Kom-mune. Se også www. miljoe-festival.dk


Nye medlemmer12-04 DirektørMogens PedersenRingkøbing Kommune

Runde dageI juni måned 2005 kan følgende fejre:

50 år17-06 Teknisk chefKurt ReitzBirkerød Kommune

30-06 Teknisk direktørHelle SøebergHerlev Kommune

60 år08-06 Teknisk chefKnud Martin KjeldsenRy Kommune

70 år27-06 Fvh. UdviklingschefClaudio PannicelliTidl. Høje-Tåstrup

75 år15-06 Fhv. teknisk chefKarsten BrandtTidl. Slagelse Kommune

HøringssagerI perioden 7. april til 21. april2005 har faggrupperne afgi-vet svar i følgende sager:

Forslag til bekendtgørelseom håndtering af affald afelektrisk og elektronisk udstyr

Metodeliste, metodebladetil måling af aminer og mine-ralske og organiske syrer ogmetodeblad for kvalitet iemissionsmålinger

Ny Vidensformidlings-konsulentDen 25. april 2005 tiltrådteJesper Hedegaard som nyvidensformidlingskonsulent iKTC, se den nærmere præ-sentation på side 8 i bladet.

�

KTCnyt

www.ktc.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning


ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk


TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt indivi- duelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.



Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk




Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk


SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristener 1. juli 2005.

Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding [email protected] eller [email protected] senest 23. maj.

Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse.

Studieleder Karsten Kring, [email protected], tlf. 3528 1596/2345 6718Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, [email protected], tlf. 3528 1608

FRA VIDEN TIL HANDLING

ParkdiplomuddannelsenModul 1. Branchevilkår ogopgavestyringStart d. 15. september.

Modul 3. Faglig ledelse af pleje-og vedligeholdelsesopgaverStart d. 22. september.

stads & havneingeniøren maj 2005

Documents