Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

f 15. Aarg. 1, November 1940

,,KAM PEN"

/

162 SPORTS,FISKEREN 1940

Xie 1cæsideS.itfedet Under Overskriften "Sjælden Fangst"

fandtes i Bladets September Nummer en Notits om et i Skjern Aa opfisket Armbaandsuhr. Dette Uhr er under Fi, skeri tabt af min Søn, Salgsinspektør ved Carlsberg Bryggerierne, V. Anker, stjerne Olsen, Hellerup.

Straks da jeg saa Notitsen, ringede jeg til Bødkermester Carl Christensen, Skjern og Kriminalassistent Knudsen, Holstebro, som foranledigede Finderen, Smedemester A. Nygaard Mortensen, Trabjerg pr. Holstebro til at sende mig Uhret og min Søn har nu modtaget det, hvorefter han sendte den redelige Fin, der en Fiskertak og en Paaskønnelse.

Hvis en Sportsfisker taber noget paa Fisketure, er det tilsyneladende rigtigt straks at avertere i Sportsfiskeren.

A. Olsen, Vejle.

Vort Forsidebillede viser den heldige Taber i Færd med at udtrætte en 8 Punds Havørred i Vejle Aa ved Haraldskær, Juli 1939.

(iedden med (ilasejn·e.

Spredte lagttageiser.

Floddet forsvandt under Vandet i et Sæt. Vi skottede til hinanden. - Var der Bid, eller var det kun den forban, <lede Strøm, der narrede igen?. Nej -nu tog den Line, saa var der Bid.

En Tid lang ventede vi, medens Baa, den svingede frem og tilbage i Strømmen, solidt fortøjet til et Anker, der passede bedre til en middelstor Kutter, end vores

Plimsoller af en Baad. - Det sved Øjnene, naar vi stirrede efter det for, svundne Flod, for Julisolen skinnede stærkt paa Strømmen, der kastede Straa, lerne tilbage i flimmer, som Glimt fra et ituslaaet Spejls tusindtallige Splinter. Der var varmt og herligt, hvor vi laa, i Læ for Vinden, der krusede Vandet læn, gere nede af Strømmen.

Mon det var for tidligt at give Tilslag - Det var det Spørgsmaal, der pinte os mest. Men endelig tog jeg Mod til mig, gav Tilslag, saa Stangen stod i Spænd, - og Gutkrogen fik Hold, for jeg mærkede nogle Slag. Langsomt lod Fisken sig føre helt op til Baaden, men den gik nede paa Bunden, og der vilde den ikke fra. Jeg hersede og sled med den, men den holdt stædig igen. Dog endelig begyndte den at blive træt. Meter for Meter kom den nærmere tll Overfladen, og endelig kom det Tids, punkt, hvor den havnede i Fangstnettet. Det var en dejlig Gedde - · men en "Gedde med Glasøjne". Vi fangede fem den Eftermiddag.

"Gedden med Glasøjne" (W all,eyed Pike) er i lidt fri Oversættelse det arne, rikanske Navn for Sandarten. Det ser ogsaa ud, som om den har Glasøjne, Pupillerne lyser med et uvirkeligt blaa, ligt Skær. I England og store Dele af

1940 SPORTS,FISKEREN 163

Amerika er dens Navn "Pike,perch" alt, saa Gedde,Aborren, og de fleste vil sik, kert ogsaa gaa med til, at Sandarten er en Mellemting mellem en Gedde og en Aborre. Den er mere langstrakt end en Aborre. Den har to Rygfinner, hvoraf den ene er er en Pigfinne - tilsvarende Aborren. Langs Siderne har den mørke Tværstriber, og ind mellem disse lyser Siderne med et smukt gyldent Skær. Jeg ved godt, at Herr Lieberkind har skrevet i L. Svendsens "Sportsfiskeren", at Siderne er grønliggraa, men hvis Herr Lieberkind havde set de Sandarter, vi fangede, saa vilde han sikkert have holdt med mig i, at de var gyldne (det lyder ogsaa bedre - grønliggraa er saa pro, saisk).

Forøvrigt er denne Artikel ikke nogen videnskabelig Afhandling, men kun nogle spredte Bemærkninger og Iagttagelser om den Fisk, som blandt Lystfiskerne er omgiven med saa megen Mystik. -,,Den er ikke til at fange". -

Paa Tysk hedder Sandarten Zander,

paa Svensk Gøs. "Den er ikke til at fange", den Dogme

har jeg troet paa i mange Aar, indtil jeg pludselig opdagede, at der hvert eneste .\ar bliver taget ikke saa faa, -ved "Viborgbroen" i Silkeborg, (hvor Gudenaaen løber ud i Silkeborglangsø) og i Ry ved Ry Mølle, (hvor Guden, aaen løber bort fra Ry Mølle). Begge Steder i meget stærk Strøm og paa dybt Vand.

De fleste Sandarter bliver taget paa smaa Agnfisk - levende eller døde -det spiller en mindre Rolle, men pas paa - smaa Agnfisk - meget smaa - for Sandartens Mund er lille og dens Mave ogsaa, store Agnfisk er den ikke for, gabet i, højst slaar den en Tand i dem og slipper dem igen med det samme. Enkelt Krog og Trekrog bruges i Flæng, men Grejerne skal være tynde, og man

bør benytte Gutforfang, for Sandarten er meget sky.

De fleste Sandarter fanges i Juni og Juli Maaned. Jeg mente den vandrede op for at gyde i den stærke Strøm, hvor den paa det Tidspunkt bliver fanget, men Fagkundskaben gaar mig imod -den gyder tidligere, og den gyder ikke i stærk Strøm. Men hvad vandrer den saa op i den stærke Strøm efter, - er der nogen der kan fortælle mig det. Jeg vil være glad for at faa det at vide. - Jeg fandt for nogen Tid siden en amerikansk Artikel om Fiskeri efter Sandart, de fan, gede den ogsaa paa smaa Agnfisk, naar den paa en bestemt Tid af Aaret kom vandrende op i Floden i stærk Strøm. Men hvorfor de kom op i den stærke Strøm stod der desværre ikke noget om.

Sandarten kan blive meget stor, efter hvad der staar i Bøgerne. I Silkeborg, søerne er en Sandart paa 3 kg meget almindeligt. Morsomt nok er der ved • Viborgbroen" i Aar taget to Størrelser. En Størrelse paa to og en anden paa tre Kilo.

Det er meget faa, der er taget paa Spinner, og flere af disse er "pilket" i Ryggen. Dette tyder jo ikke meget paa, at de har slaaet efter Blinket, men sna, rere at Blinket er gledet hen over dem, naar de har staaet paa Bunden, og saa faaet Tag i Ryggen paa dem. Jeg har dog senere hørt, at der i Ry skulde være taget en Del paa Blink, - men hvilket Blink, har jeg ikke kunnet faa oplyst.

Jeg har skrevet dette for at faa den hidtil saa lidt omtalte Sandart trukket frem i Rampelyset, og det vilde glæde mig, om andre vilde skrive deres Iagttagelser her i Bladet, saaledes at vi kunde faa alt oplyst om Sandarten og Fiskeriet efter den.

Paw.

,,.

164 SPO RTS,FISKEREN 1940

(}JCEkØllt1m nted {if_[ue Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

14. Tilslag og Udtrætning.

Hyppigst tager Fi, sken Fluen i samme Øjeblik, den falder paa Vandet; man kan da ofte baade se og høre Nappet. Det Øjeblik, da man begynder at trække Fluerne til sig, er ogsaa fuld af Muligheder for Bid; man vil da først mærke Fisken ved at Linen spræller. Hvis Fisken tager Fluen under V andet, mærker man ligesom et Slag mod Linen, vel at mærke, hvis man hol, der Linen stram og stadig har Føling med Fluerne; ellers naar Fisken at spytte Fluen ud igen, og man faar intet at vide om den. Det gælder da om at give Til, slag - et hyppigt anvendt, men noget misvisende Ord. Det er ikke noget kraf, tigt Slag eller Ryk, man skal give; det vil kunne sprænge Gutsnøren, hvis det er en stor Fisk, der bider eller, hvis det er en lille Fisk, sende den op i det nær, meste Grantræ. Med en hurtig, men kort og behersket Bevægelse skal man stram, me Linen, saa at Krogen faar Lejlighed til at sætte sig fast i Fisken; hvis man undlader at holde Fingeren paa Linen, og altid kun giver Tilslag fra Knarren, er man ikke udsat for Uheld.

Saa snart man mærker, at Fisken er paa, løfter man Stangen til omtrent lodret Stilling og søger med den frie Haand at faa fat i Haandtaget paa Hju, let. Man ved allerede nu omtrent, hvad Størrelse Fisken har. Hvis den ikke kan trække Knarren ud, er den ikke ret stor. Man kan roligt trække den hen til sig, løfte den op fra Vandet i Linen (ikke

med Stangen!) og faa den af, kroget og sat ud igen hurtigst muligt. I Reglen gaar det let, test, hvis man tager om Fluen og vrider den ud af Fisken uden at røre ved Fisken selv. Hvis man rækker Haanden ud over Van, det, dumper Fisken lige tilbage til sit rette Element uden at have taget Skade.

Hvis Fisken kan faa · Knarren til at sige lidt, er den af Middelstørrelse. Man holder den stramt, med Stangen løftet, og under stadigt Træk; den er snart træt og opgiver Kampen. Maaske kunde man nok løfte den op i Linen, men det er bedre at tage den med Nettet: hvis man tager alle mellemstore Fisk lige op af V andet, faar man ingen Øvelse i at bruge Nettet, og saa kludrer man, naar man en Gang har faaet en virkelig god Fisk paa sin Line. Hvis den er under Mindstemaalet, saa at man vil sætte den ud igen, bør man under Afkrogningen tage paa den med en vaad Haand, for ikke at stryge Slimen af den. Slimlaget paa Fisken beskytter den mod forskel, lige Sygdomme, som overfalder den, hvis det gaar tabt.

Hvis derimod Knarren synger højt, og der staar Stænk fra Linen, hvor den skærer gennem V andet, saa er det en præsentabel Fisk, man har paa Fluen, og saa gælder det først og fremmest om ikke at tabe Hovedet. .Flere Fisk gaar tabt," siger en Englænder, ,,fordi Fiskeren er hundeangst (in a blue funk), end af nogen anden Grund". De to Ting, man skal stræbe efter, er at holde Linen stram

l

1940 SPORTS• FISKEREN 165

og have saa lidt Line ude som muligt. Med Haanden paa Hjulets Haandtag giver man Line, hvis Fisken trækker for stærkt, og vinder ind, naar den svøm­mer hen mod Bredden, eller begynder at miste sine Kræfter. Stangens Krum­ning viser, hvor haardt den trækker; man skal stadig holde den saa stramt, man tør. Og 3x Gut kan svare til ikke saa lidt. Hvis Breddens Natur tillader det, kan man følge med Fisken, og der­ved faa Linen gjort kortere; men hvis der er Grøfter eller Pigtraad i Vejen, er det bedre at blive staaende og prøve at tøjle Fisken uden at følge med den. Man maa her huske, at et Sidetræk ven­der Fisken, saa at den maa svømme den anden V ej ; ved at lægge Stangen ud til den ene 'eller den anden Side kan man tvinge Fisken til at skifte Retning. Og hvis Fisken absolut vil et Sted hen, hvor man ikke kan følge med og hvor den let kan slaa sig løs - ind mellem Trærødder, eller under Pigtraad, eller gennem en Sluse - saa har man det sidste Middel: at vise den Duppen, som Englænderne siger. Dr. Lottrup Andersen beskriver dette i "Sportsfiskeren•, 1939, 14. Aarg. S. 182 saaledes: "Holder man ... sin Stang saa lavt som 30 Gr., vil man virke med Stangens nederste Del og med en kort yderste V ægtstangsarm. Englæn­derne kalder dette "to butt • Fisken, eller .at give den the butt". Herved bliver det Pres, man udøver 3-4 Gange saa stort". Dette stemmer ikke med de Beskrivelser, jeg har truffet. Naar man absolut vil holde Fisken, giver man den Duppen eller viser den Duppen ved at vende Stangen saaledes, at Duppen næsten pe­ger mod Fisken, medens hele Stangen bøjes som en Hestesko. Og saa maa det briste eller bære!

Foruden at holde Linen stram og at holde den kort er der · en tredie, meget vigtig Ting at passe: stadig at holde

Stangen bøjet. Det er Fjederkraften i Stangen, som gør det umuligt for Fisken at slaa sig af; hvis Linen gaar fast et Sted, eller hvis man peger lige paa Fi­sken med Stangen, kan den let rykke sig fri.

Ældre Forfattere hævder, at naar Fi­sken springer, skal man straks sænke Stangspidsen; senere Forfattere hævder. og illustrerer med Diagrammer, at dette er overflødigt.

Hvis Fisken borer sig ind i Grøden og bider sig fast, kan man faa den ud ved at løfte Stangen, til man kan naa Linen med den frie Haand; et Par smaa Ryk vil skræmme Fisken til at slippe. Man kan ogsaa holde Linen stram og banke paa Stangens Haandtag med en Nøgle eller anden haard Genstand.

Efterhaanden bliver Fisken træt; dens Udflugter bliver kortere og kortere, og til sidst ligger den paa Siden i V and­overfladen og lader sig bugsere til Net­tet.

15. Brugen ai Nettet. Naar man har Fisken saa vidt, at den

snart skal i Nettet, kan man tage Net­tet frem og anbringe det saaledes, at man let kan naa det, f. Eks. ved at stikke det ned i sin Gummistøvle. Naar Fisken er helt udtrættet, stikker man Nettet ned i Vandet .og bugserer Fisken hen over Nettet; derpaa lader man den af Strømmen føres ned over Nettet; og saa løfter man Nettet med Fisken i op af Vandet. Kunsten bestaar i at holde Nettet stille og dirigere Fisken hen over det; prøver man paa at fange efter Fi­sken med Nettet, vil man finde, at den altid har Kræfter nok til det lille Slag, som bringer den klar af Nettet og river Krogen ud, hvis Gutsnøren med de an­dre Fluer griber fat i Nettet.

Det er klart, at man lettest . udfører Netningen, naar man holder Nettet i den Haand, der vender nedad Strømmen, og

J

J.fr

I I

1··

/

166 SPORTS• FISKEREN 1940

Stangen i den anden Haand. Paa Aaens højre Bred, hvor Strømmen løber fra Venstre mod Højre, tager man altsaa Stangen i venstre Haand, Nettet i højre; omvendt paa den anden Bred.

Hvor der er Mindstemaal paa Fisk, maa man kunne maale den. Nogle har Maalet paa Netstangen; saa har man det altid, men til Gengæld maa man have Fisken ud af Nettet for at kunne maale den. Selv bruger jeg en lille, gul Tømrer­maalestok; den fylder ikke ret meget, og den kan taale V æde; det kan f. Eks. et Staalmaalebaand ikke.

Til at aflive Fisken bruger jeg min Lommekniv: jeg holder i Bladet og svip­per Fisken i Hovedet med Skaftet.

Hvis man har en Gummi- eller Voks­dugspose i sin Rygsæk til Fisken, skal man helst svøbe den i Græs eller Blade, før man putter den derned; Voksdug og Gummi tager Slimen af og giver Fisken et kedeligt, skjoldet Udseende.

16. Tørilueiiske. 1, Teknikken. En Tørfluefiskestang er lettere end en

Vaadfluefiskestang, fordi Tørfluefiskeren bruger langt flere Kast, og derfor trættes hurtigere; desuden er den stivere, fordi den skal kunne kaste mod Vinden. Den, der ikke har Raad til en særlig Stang til Tørflue, kan bruge den, han har.

Noget særligt Hjul til Tørflue er ikke nødvendigt.

En ret svær, tilspidset Line er det bed­ste til Tørflue; man kan bruge en jævn Line, hvis man ikke har Raad til andet, men' det er da bedst at sørge for, at Gutsnørens inderste Del nærmer sig saa meget som muligt til Linen i Tykkelse.

Gutsnøren bør være tilspidset; det er magtpaaliggende, at den svarer til Linen. Hvis Linen er spids, bliver Gutsnørens Tilspidsning mindre stejl, end hvis Linen er jævn. En Gutsnøre til 3x vil være passende.

Tørfluerne, der bør være enkeltkrogede Øjefluer, adskiller sig fra Vaadfluerne ved at kunne flyde paa V andet. Dette skyldes dels, at de er bundet af Hane­fjer, som er stivere end Vaadfluens Høne­fjer; dels at de fedtes ind, saa at de skyder V andet. Man kan faa Flueolie i smaa, spi:i.dfri Flakoner, som man kan have i Vestelommen; eller man kan have en lille Olieæske med en Filtpude, im­prægneret med Olie, til at trykke Fluen imod. Æsken har da gerne i Laaget en Skive "Amadou •, en Art Fyrsvamp, som er vandsugende, og som man bruger til at tørre Fluen med. Hertil kan Filtrer­papir ogsaa bruges. Naar Fluen har væ­ret paa Vandet nogle Gange, begynder den at tabe Evnen til at flyde; den maa da tørres og olieres paany. Desuden maa den, for hver Gang den kommer paa Vandet, helst tørres ved et Par Skinkast i Luften, for at Vandet ikke skal trænge ind i den. Det er klart, at naar hvert effek­tivt Kast skal ledsages af to-tre Skin­kast, kommer man til at kaste temme­lig meget, og at det ikke er det rene Lapseri at have en særlig, meget let Stang til det Stykke Arbejde.

Nogle anbefaler at imprægnere Fluerne een Gang for alle ved at dyppe dem i Benzin, hvori der er opløst hvid Paraf­fin, og lade dem løbe af paa Klatpapir.

Princippet for Tørfluefiske er, at Linen skal flyde, Gutsnøren derimod være vaad og synke, men Fluen atter være fedtet og flyde. Nogle Fiskere indfedter den inderste Halvdel af Gutsnøren, men alle er enige om, at det er fatalt, hvis den Del af Gutsnøren, som er nærmest ved Fluen, flyder paa Vandet eller slaar Bugter over Vandoverfladen. Gutsnøren maa derfor være vel udblødt, og man maa passe paa ikke at faa Olie paa den, naar man olierer Fluen.

De fleste bruger kun een Flue, naar de fisker med Tørflue; men der er nogle,

1940 SPORTS•FISKEREN 167

der anbefaler at have to Fluer paa Snø; ren, med ca. en halv Meters Afstand, fordi den lidt større Flue inderst gør det lettere at faa Øje paa den mindre Yderflue, naar den flyder paa V andet.

Den, der er vant til Vaadflue, har i Begyndelsen svært ved at faa Tørfluen ud. I Reglen ser han Linen komme ned i Vandet først, hvorpaa Fluen sagte daler ned et Par Øjeblikke efter. Hvis han saa prøver at sætte mere Kraft paa sit Kast, opnaar han blot at smække Linen ned i V andet, saa at det pladsker, uden at Tørfluen derfor kommer før ned. Det er den omvendte Vej, man skal! • Langsommere - og mindre Kraft!" Saa vil man se Fluen dale ne~, let som et Tidseldun, hvorpaa Linen sagte sænker sig paa Vandet bagefter.

N aar Fluen først er faldet paa Vandet, holder man stadig Øje med den, at den flyder med Strømmen som den skal. Kun saa længe den flyder aldeles naturligt, som en levende Flue, der ikke er fast; gjort ved en Snøre, har den nogen Ud; sigt til at fange noget; hvis den begyn; der at slæbe gennem Vandet, vil den snarere skræmme Fisken til Bunds, end lokke den til at bide.

Denne · Slæb en i Vandet, af Englæn; derne kaldet "drag", er en af Tørflue; fiskets Vanskeligheder. Hvis Fluen flyder ned ad Strømmen til et Punkt neden for der, hvor man staar, vil Fluen slæbe, hvis man ikke følger den med Stangen. Men saa længe man kaster op mod Strømmen, vil det ikke ske, d. v. s, ikke

· paa den Vis, men paa andre Maader. Fluen flyder paa Vandet, Gutsnøren i V andet, og en Del af Linen atter paa Vandet. Hvis Aaen over hele sin Bredde bevægede sig med samme Fart, vilde der ikke komme Slæb en; men det gør Aaen ikke, i hvert Fald ikke ret længe ad Gan; gen. Hvis man derfor kaster over en stærkere Strøm, mod en svagere, vil Li;

nen, der føres med af den stærkere Strøm, trække Fluen ned ad Strømmen; kaster man over en svagere Strøm, mod en stærkere, vil Linen, som følger den lang; sommere Strøm, holde Fluen igen, saa at den ikke kan følge den stærkere Strøm. I begge Tilfælde kommer der Slæben -og ingen Fangst. Midlet herimod er at foretage et ikke helt stramt Kast, saa at Fluen faar Tid til at flyde naturligt et lille Stykke, inden Linen haler i den. Det kan man enten opnaa ved at kaste lidt stærkere end nødvendigt; herved faar Fluen et lille Ryk tilbage, inden den fal; der, saa at en Del af Gutsnøren ikke bliver strakt. Man kan ogsaa skyde Line, som tidligere beskrevet, men gøre det et Øjeblik for sent; derved vil man ogsaa opnaa, at Gutsnøren ikke bliver lige, men falder krumt, saa at Fluen ikke straks rives med af Linen. Denne Form for Kast, af Englænderne kaldet • Bispe; stavskast", er ikke let at udføre - med Vilje. Derimod vil man ofte lave nogle kedelige, krogede Kast, naar man netop gerne vilde have Kastet lige og stramt. Her, som saa mange andre Steder, er det Øvelse og atter Øvelse, der fører til Maalet.

Som allerede omtalt fisker den fana; tiske Tørfluefisker kun efter set Fisk; kan han ikke se en Fisk slaa i V andet eller ringe eller dog staa tydeligt paa Lur oppe i Nærheden af Overfladen, kaster han slet ikke sin Flue ud. Denne strenge Regel gælder dog kun de aller; mest ørredrige Floder, hvor et Kast paa maa og faa skræmmer tre; fire Fisk til Bunds hver Gang; andre Steder ind; rømmes det, at man godt kan kaste sin Flue ud paa .sandsynlige Steder", hvis Fiskene ikke af sig selv giver sig til Kende. Her hjemme vilde den Slags Pu; risme næppe have nogen Mening. Paa den anden Side maa der fremhæves, at naar Fisken ses, er det netop naar den

/

4

168 SPORTS•FISKEREN 1940

tager Fluer fra Overfladen, og saa er det ogsaa rimeligt at efterstræbe den med en Overfladeflue.

(Fortsættes.)

Udkast til

Lo" om f i,Leiegn ved Fiskeri i Aaer og Bækløb.

Efter Godkendelsen af de af Fersk­vandsfiskeriforeningen for Danmark øn­skede Smaaændringer, bringer vi her det Lovudkast, som det af de to For­eninger nedsatte Fællesudvalg enedes om.

§ 1. Ingen maa her i Landet udøve Fiskeri

i Aaer og Bækløb uden at have erhvervet Fisketegn. Ministeriet for Landbrug og Fiskeri kan i Tvivlstilfælde afgøre, hvilke Vandløb, der som Aa eller Bækløb hører under nærværende Lov samt Aa- og Bækløbenes Afgrænsning.

§ 2. Alle Fisketegn er strengt personlige og

skal derfor lyde paa Navn og Bopæl. De har kun Gyldighed i det Finansaar (1. April-31. Marts) for hvilket de er udstedt.

Alle Fisketegn løses i Købstæderne hos Politiet, paa Landet hos Sognefog­den, hvor paagældende har Bopæl. For Udlændinge paa det Sted, hvor de første Gang i det paagældende Finansaar vil drive Fiskeri her i Landet.

§ 3. Af Fisketegn udstedes følgende: a) Gratis Fisketegn, der giver den

fiskeriberettigede Adgang til Fiskeri paa den Del af det til hans Lod grænsende Vandløb, hvor han ifølge Ferskvands­fiskerilovens § 1 har Fiskeretten. Samme

Fisketegn med samme begrænsede Ad­gang til Fiskeri, kan med den fiskeri­berettigedes Tilladelse ogsaa erhverves af hans Husstand. Paa dette Fisketegn skal det paagældende Vandomraade an­føres.

b) Fisketegn til 5,00 Kr., der giver Adgang til at udøve berettiget Fiskeri i det Omraade, som den Fiskeriforening han er Medlem af, raader over.

c) Fisketegn til 10,00 Kr., der giver Adgang til at udøve berettiget Fiskeri i Aaer og Bækløb overalt i Landet.

§ 4.

Fisketegnet, der skal være iorsynet med Indehaverens Fotografi, skal altid medføres og paa Forlangende forevises de i ovennævnte Lovs §. 25 omhandlede Tilsynsmyndigheder · og med fornøden Legitimation forsynede fiskeriberettigede.

For Udstedelse af Fisketegn tilkom­mer der Politi eller Sognefoged SO Øre. Gratistegnene udstedes vederlagsfrit.

§ s. Fisketegnsafgiften indbetales til en

Fond, der sorterer under Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, og som anvendes efter fælles Indstilling fra Ferskvands­fiskeriforeningen for Danmark · og Dan­marks Sportsfiskerforbund til Fremme af Ferskvandsfiskeriet, herunder til For­bedring af Fiske1'l,estanden, f. Eks. ved Udsætning af Fiskeyngel, Anlæg af Fiske­trapper, Engvandingsgitre o. lign. For­anstaltninger, Specialtilsyn med Vande­nes . Forurening og Ferskvandsfiskeri­lovens Overholdelse, til Oplysning om Fisk ep leje gennem Foredragsholdere (Kon­sulenter) og Fiskeriblade, til Etablering af Reservater (Yngle- og Opvækstpladser) og Haandhævelse af Freden . paa disse o. lign. Der maa ikke af Fondens Mid­ler ydes Støtte til Leje af Fiskevand eller Anskaffelse af Fiskeriredskaber f. Eks. i Forsøgsøjemed til Indfangning af Moder-

1940 SPORTS • 'FISKEREN 169

fisk, med mindre begge de indstillende Foreninger heri er enige.

Subsidiært: Der kan heller ikke af denne Fond ydes Tilskud til Vande, som ikke omfattes af denne Lov.

§ 6. Tilsynet med Overholdelsen af denne

Lov paahviler de i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931 omhandlede Myndigheder. Over­trædelser forfølges af det Offentlige efter denne Lovs § 25 og straffes efter samme Lovs § 26.

Den som 2 Gange i Løbet af 5 Aar er straffet for ulovligt Fiskeri forbryder sit Fisketegn og kan ikke faa nyt udstedt i de følgende 5 Aar.

Chr. Lottrup Andersen.

Vore Udgifter til Dybvadsagen.

Kaptajn Hjorth, Vorsaa Kro, har fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Dansk Sportsfiskerforening modtaget 300 Kr. Ved hver af de to Landvæsens­kommisionsdomme blev der tilkendt ham 500 Kr. til Sagførerbistand. Altsaa i alt 1300 Kr.

For Landvæsenskommissionssagen har . Overretssagfører Johs. Michels en, Aal­borg, heraf modtaget Kr. 625,35 (Herun­der 400 Kr. i Salær for den tabte Sag). For Appelsagen er Sagførerens Salær Kr. 3000 (med Frafald af 267 Kr. i Udlæg til Rej­ser o. 1.). Af dette Salær betaler Kaptajn Hjort 500 Kr., medens 2500 Kr. dækkes af Garanterne. De resterende 174 Kr. 65 Øre dækker sikkert langtfra Kaptajn Hjorths Udgift under de to langvarige Sager.

Chr. Lottrup Andersen.

Af K. N.

Septemberluft, Septemberluft. med Spindelvæv og Æbleduft. som begge kommer flyvende! Med lange Støvler Skytten gaar, og snart paa Stubben Hunden staar, idag er det den tyvende !

Det var det nu ikke, det var den tredie; men saaledes skriver Sophus Bauditz begejstret i "Hjortholm", og hvad er vel skønnere end i September at gaa ved Aaen en hel Dag og lytte til Naturen og være Vidne til den store Parade, som Trækfuglene arrangerer i denne Tid.

Altsaa, det var den tredie: Min Hustru og jeg havde vedtaget at ville ud og prøve Stallingen, saa vi tog med Mor­gentoget til .N. • Station, hvor vi havde bestilt en Vognmand til at hente og køre os de ca. 71/ 2 km til Fiskepladsen; men ak! da vi kom til Stationen, var der ingen Vognmand, og paa vor Opring­ning blev der meddelt: Svarer ikke! Hvad nu? Tja! saa maa vi gaa! (Min Kone cykler nemlig ikke). Vandrerbevæ­gelsen er jo aktuel, saa hvorfor ikke.

Altsaa, vi startede Apostlenes Heste, og begyndte Vandringen ad Vejen over Heden. Det blæste kraftigt, ca. en sekser, men heldigvis var Vinden med. Noget af det første, vi mødte, var en Flok Ager­høns, der løb over Vejen fra Lyngen over i en Stubmark, hvor der havde været Rug. Da vi kom nærmere, lettede Flok­ken, og aldrig har vi set Mage til Flok, ca. 30. Stykker. Efter at have vandret ca. 3 Kvarter, begyndte Fødderne at snakke med, vi var jo i Gummirøjsere og godt klædt paa, formedelst Blæsten, og min ene Strømpe havde en vis Til­bøjelighed til at vandre, saa Hælen efter­haanden havde placeret sig i Svangen.

' it ''

/

170 SPORTS• FISKEREN 1940

Vi besluttede da at nødlande paa Grøfte, kanten i Lyngen for at rette paa visse Ting, og samtidig faa en Bid Brød og en Taar Kaffesurrogat, samt en Passiar med Faarene, der gloede faaret paa saa, dan et Par Stabejsere, der var kommen herud idag.

Herlig Natur; saadan har Natmandsfol, kets Liv omtrent formet sig paa St. Bli, chers Tid . Vi nød det, og lod Tankerne be, skæftige sig med 'Kæltringe og Skøjere. Naa, vi maatte paa'en igen, og efter 11/ 2

Times Vandring var vi paa Pladsen. (Vognmanden var hjemme, men havde glemt os; det var Pigen, der havde ta, get mod Besked). Men nu var Mutter kørt træt, saa hun kunde ikke gaa efter Stallingen, men maatte begrænse sine Operationer til en kort Strækning, saa jeg maatte til at tage Affære, skulde Middagen reddes. Jeg gik derfor straks til øverste Ende af Fiskepladsen og be, gyndte, der er der nemlig nogle gode Huller. Forsøgsvis prøvede jeg med Elritz i et Høl, hvor der undertiden har staaet en Kilos Ørred. - Nej! der var ingen hjemme; næste heller ingen. Endelig helt ovre ved modsat Bred bag en Busk faar jeg Hug, for kraftigt til at være en Regn, bue. Og ganske rigtigt, efter det sædvan, lige Ophold, medens jeg stopper og tæn, der min Pibe, kan jeg tage den i Land, det var en halv Kilos Bækørred.

Paa min Færd ned ad Aaen med Flu, en, som jeg omsider var begyndt rried, saa jeg tilfældig Ryggen af en Kilos Stal, ling mellem to Grødebuske, hvor der lige var en 25 cm bred aaben Rende, og hvor den kunde staa paa Lur efter dri, vende Fluer. Jeg lod Fluen (Krogsgaard Nr. 1) drive derned; men nej! Næste Flue (,. Wickhams Fancy") derimod var rigtig. Efter et vanskeligt Kast (jvf. Ar, tiklen i nærv. Blads September Nummer . Bækørred med Flue", Kast imod Vin, den (Styrke 6) og med Strømmen) lyk,

kedes det at liste Fluen ned ad den smalle Stribe og "Blop ", Linen stram, og en Kilo Stalling var heftet. Nu kom Fighten, men snart laa Fisken sprællen, de paa Engen. Bag omtalte Grødebusk var der et ret stort Hul, ca. 3 Alen dybt, der maatte da ogsaa staa en Stalling, og ganske rigtigt, i Løbet af 1/ 2 Time laa der fire pæne Fisk til i Rygsækken; Længde fra 42 til 45 cm. Nu var Dagen reddet, og man var naaet til det Stadi, um, at man gaar let hen over Terrainet. I et Hul længere nede slog en pæn Stal, ling efter Fluen, men forfejlede, antage, lig grundet paa den høje Søgang (Vin, den var imod Strømmen), der var Søer paa 25 cm Højde. Efter ca. en halv Snes forfejlede Hug, var den bleven saa sø, syg, at den opgav at faa fat i den dej, lige Lækkerbidsken, saa jeg maatte vi, dere. Da jeg omsider kom ned til Mut, ter for at drikke fælles Kaffesurrogat og Eftermiddagsmellemmad, havde jeg seks Stalling og to Ørred i Rygsækken, og Mutter, som endnu ikke havde forvundet Traveturen, havde dog naaet at faa to pæne Ørred i Posen, saa Resultatet var i Grunden slet ikke saa galt. • Dagen var reddet". Efter Kaffen prøvede vi en Times Tid igen, men nu var Solen til, dels borte, og det begyndte at blive koldt, saa vi besluttede at pakke sammen og tage hjem, enige om at have haft en dej, lig Dag i Naturen, rig paa Oplevelser, og uden al Tvivl gavnlig for Sundheden.

Struer i September 1940. K.N.

Sportsfiskekonkurrence i Stockholm

Søndagen den 13. Oktober afholder Stockholms Sportfiskeklubb Klubtavlin, gar i Sportfiske ved Djurgårdsbroen. De

1940 SPORTS•FISKEREN 171

vil foregaa efter et ganske interessant System, som jeg her skal referere.

Konkurrencerne omfatter Spinnekast­Præcision og Fluekast-Præcision, og hver af disse er igen delt i to Klasser. Man kaster mod Ringe der kun flyder oppe en bestemt Tid, hvorefter de drages ned under V andet. Deltagerne maa altsaa passe at kaste, naar Ringene viser sig. Alle Deltagerne anvender den samme Udrustning, som stilles til Brug af Kon­kurrenceledelsen. Den, som opnaar det bedste Resultat, vinder de Redskaber, som hun eller han har anvendt. I den ældre Klasse starter alle Herrer over 20 Aar, medens Damer og Juniores star­ter i en fælles Klasse. To Spinne- og to Flueudrustninger stilles til Afbenyttelse og gælder derefter som Præmier. De Seniorer, der har vundet en første eller anden Præmie i international Tavling, konkurrerer ikke om Præmierne. Maa­ske medtages dog ogsaa Fluekast-Længde

Konkurrencerne. Chr. Lottrup Andersen.

Oddetten. Paa det i Oktober-Nummeret af Sports­

fiskeren aftrykte Andragende til Ministe­ren for Landbrug og Fiskeri er der til Forbundet kommet følgende Svar:

København, den 3. Oktober 1940.

Danmarks Sportsfiskerforbund, c/o Herr Dr. med. Chr. Lottrup ·Andersen.

I en h ertil indsendt Skrivelse af 4. September d , A. har Danmarks Sportsfiskerforbund under Henvisning til, at Odderens Tiltagen i de senere Aar har medført en Forringelse af de ferske Van­des Fiskeudbytte, andraget om, at der af Jagt­fondens Midler maa blive udsat Skydepræmie for Oddere.

I denne Anledning skal man hoslagt fremsende

Afskrift af en af Jagtraadet indhentet Erklæring af 18. September d. A" til hvilket Ministeriet kan henholde sig.

P.M.V. Wilcke

/Dige-Petersen

København V ., den 18. September 1940.

Til

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Slotsholmen 10, K.

Ved at fremsende hoslagte fra Danmarks Sports­fiskerforbund modtagne til Ministeriet stilede An­dragende af 4. d. M. om Udsættelse af en Skyde­præmie for Oddere skal Jagtraadet meddele, at en saadan Skydepræmie, saafremt den ikke fast­sættes til et betydeligt Beløb, efter Jagtraadets Formening ikke vil medføre en væsentligt For­øgelse af Antallet af nedlagte Oddere, idet de Priser, som Odderskind indbringer, for Tiden ca. 30 Kr., maa virke tilstrækkelig ansporende for Jægerne til at nedlægge et saa stort Antal Oddere som muligt.

Saafremt der ikke dræbes mange Oddere til at væsentlig Skade paa Fiskeriet kan forebygges. maa dette efter Jagtraadets Formening hænge sammen med, at de Bekæmpelsesmidler, som iflg, Jagt­loven staar til Raadighed, ikke er fyldestgørende. Man skal i denne Henseende henvise til Jagt­lovens § 6, 2. Stk., sidste Punktum, hvorefter det i eller ved ferske Vande, hvor Fiskeri drives, er den fiskeriberettigede tilladt af fange og dræbe Oddere uden at løse Jagttegn og uden Iagttagelse af Bestemmelserne i Jagtlovens Kapitel 5 - jfr. navnlig Bestemmelserne i § 24 om Jagttider -samt til § 31 om Oddersakses Anvendelse. Da Odderjagt nødvendigvis maa drives som Natjagt, og da saadan Jagt kræver megen Øvelse, kan man formentlig med rette kritisere, at § 6, 2. Stk. kun aabner den fiskeriberettigede og muligvis en til af hans Husstand hørende Person Adgang til at drive Natjagt paa Oddere, medens han er af­skaaret fra at faa Bistand fra Personer, der er særlig kyndige i Odderjagt.

Da der imidlertid ikke kan raades Bod herpaa uden ved en Ændring af Jagtloven, og da Ind­førelse af en Skydepræmie, som nævnt. næppe vil føre til en Nedbringelse af Odderbestanden. kan Jagtraadet ikke anbefale, at det ansøgte imø­dekommes, ligesom man ejheller for Tiden er i Stand til at stille Forslag om en mere effektiv Bekæmpelse af Oddere af anden Vej.

P. J. V. A . Madsen.

/Dige-Petersen.

./

1r1)1,

!''I' i I

,,I

/

172 S PORTS,FISKEREN 1940 --------

Grundlaget for Forbundets Henven, delse om Anvendelse af Midler fra Jagt, fonden til Bekæmpelse af Odderen er som angivet i Andragendet, at Jagtloven af 28. April 1931 i Realiteten virker som en Totalfredning af Odderen, idet den den fiskeriberettigede tilkommende Ret til at sætte Saks kun anvendes i ringe Ud, strækning.

Det kan da ikke være urimeligt, om en meget lille Del af de store Midler, Jagtfonden faar til Raadighed i Henhold til den almindeligt anerkendte gode Jagt, lov (en lille Million Kr. aarligt), blev an, vendt til at afhjælpe en Ulempe foraar, saget af samme Lov.

Afslaget er noget nedslaaende, baade fordi Begrundelsen er saa lidt positiv, der gives jo ikke den fjerneste Anvisning paa Haab eller Hjælp, og ogsaa fordi den nuværende Situation burde anspore til at Landets Ernæringskilder deriblandt Ferskvandsfiskene blev udnyttet bedst muligt og ikke som i dette Tilfælde for en stor Del, blot spildes til Føde for en altfor stor Bestand af et Rovdyr, som ingen har Glæde af at iagttage, da Od, deren jo er et udpræget Natdyr.

I denne Forbindelse kan jeg kun an, befale alle interesserede at læse Arthur Feddersens Bog: .. Odderen og dens Fangst" No. V af Smaaskrifter udgivne af Dansk Fiskeriforening, Kbhvn. 1896, der angiver baade Odderens Skadelighed og Metoder til dens Fangst.

Naar Jagtraadet mener, at de 30 Kr., som et Odderskind indbringer, er til, strækkeligt til at anspore Jægere til at nedlægge saa mange, at Odderbestanden holdes nede paa et rimeligt Antal, ja saa viser den Kendsgerning, at Odderen tiltager i Antal jo blot, at Indtægten paa de 30 Kr. er for lille i Forhold til Anstrengelserne; medens en Skydepræ, mie derudover paa f. Eks. 20 Kr. anta, gelig vilde hjælpe væsentligt.

En Ændring af Jagtloven kan sikkert ikke forventes i en overskuelig Fremtid, saa for os Fiskere bliver der da ·kun den lidet tiltalende Anvendelse af Saks tilbage, som Udvej til at værne Fiske, bestanden i vore Forenings, - og pri, vate - Vande.

Retten til at sætte Saks tilkommer efter Jagtlovens Bogstav kun den fiskeri, berettigede Grundejer, men efter Dom, mer Heide, Jørgensens Kommentarer til Jagtloven kan denne Ret sikkert over, føres til Lejeren af Fiskeretten, ligesom den fiskeriberettigede maa kunne benytte sædvanlig Medhjælp ved Fangst af Od, dere, saaledes at det ikke er helt ude, lukket at faa kyndig Bistand. Her skal særlig erindres om Jagtlovens § 34, der kræver, at Oddersakse tilses 3 Gange daglig, Morgen, Middag og Aften.

Det vilde være interessant ved Aarets Slutning, naar Foreningerne har gjort Fangststatistiken op, da her i Bladet at høre Beretning om Odderens Forekomst og faa en Sammenligning mellem dette og tidligere Aars Fangst

Olaf H allin.

OddEF-en, som nu beskyttes af Jagtloven, bliver stadig dristigere. Forrige Sommer op, holdt en Odder sig saaledes ved Albani, bro, midt inde i Odense, hvor den gjorde Jagt paa de Rimter, der som en af Slu, ser indespærret Stamme opholder sig her. Da Sneen kom, fandt den Vej over Hegnet til Svømmefugledammen i Mun, kemose, hvor den gjorde det af med 3 Gravænder og nogle Graaænder. Mon ikke den af Jægerne beklagede Aftagen af Graaænder i Danmark, staar i For, bindelse med Odderens Tiltagen?

..

1940 SPORTS,FISKEREN 173

Den smaskende Nøkkerose.

Nils Eckerbom fortæller i Svensk F. T . om, hvorledes Fiskeriintendant F. Try­blom for SO Aar siden søgte at indføre nogle Vandplanter fra Canada, hvor de groede i særligt fiskerige Søer. De fleste forsvandt, men i 1933 opdagedes nogle faa Exemplarer af en i Sverrig hidtil ukendt Aakande med smukke gule en­kelte Blomster. Den bestemtes som Lim­nanthemum nymphaeoides, en nær Slægt­ning af Bukkeblad, Menyanthis trifoliata. Her i Danmark har denne uægte Nøkke­rose bredt sig flere Steder, hvor den er udplantet : Odense Aa, Hørsholm, Kron­borg, Strandmøllen. Nils Eckerbom skaf­fede sig et Exemplar, som han udplan­i Søen Varingen, hvor han i Forvejen havde nogle smukke Bastarder af to hvide Nøkkeroser, Nymphæa alba og candida. Den fremmede fra Canada bredte sig efterhaanden stærkt; Fiskene trivedes under det grønne Dække, og naar de fangede Insekter og Snegle paa Bladene stødte de undertiden saa haardt mod Bladmassen, at den hvælvede sig i en Kuppel. Naar Bladene da atter faldt i Leje, fremkom en smaskende Lyd, som hørtes langt væk og gav Planten Navn. Da den ikke har noget dansk Navn, kan vi jo gerne optage Navnet "Smaskende Nøkkerose".

Den smaskende Canadenser bredte sig imidlertid meget stærkt, da den syntes at finde Behag i de Affaldsstoffer, som k.om fra en nærliggende Papirmølle. Baa­de de hvide Nøkkeroser og anden Vand­vegetation gik til. Under det grønne Dæk­ke vrimlede det af Fisk, som man ikke paa nogen sportslig Maade kunde faa fat paa, og ·der er næsten ufremkomme­ligt for Robaade. Nils Eckerbom fik en

Fornemmelse af, at det var .en slem Djævel, han havde sluppet ud i Vandet, men i Aar har der vist sig en Masse gule, sygelige Pletter paa Bladene, og han haaber nu, at det er en eller anden Svamp eller Bakterie, som vil sætte en Bremse paa Fremlingens voldsomme .,,, Vækst. Fremtiden vil vise, om han faar Ret.

Foreningsmeddelelser

Lystfiskerforening i 6rindsted. V ed et Møde paa "Grand Hotel " i Grindsted er der blevet stiftet en Lystfiskerforening for Grindsted. Til Formand valgtes Fotograf Frands Nielsen og

· til Bestyrelsen Ingeniør Bang, Assurandør Øster­gaard, Repræsentant Oehlenschliiger og Inspektør Larsen. Til Revisor valgtes Postassistent Grunnet. Foreningen fik Navnet "Grindsted Sportsfisker­forening".

Foreningen "Sportsfiskeren•·, Aarhus, af­holder ordinær Generalforsamling i Kvindernes Hus Onsdag den 6. November 1940 Kl. 20 pr. med følgende Dagsorden :

1. Valg af Dirigent. 2. Forhandlingsbog. 3. Beretning. 4. Regnskab. S. Valg af Bestyrelse ifl. Lovene. 6. Optagelse af nye Medlemmer. 7. Indkomne Forslag. 8. Eventuelt.

Medlemmerne bedes møde talrigt, da der under Punkt 7 er noget af Interesse for de fleste.

Bestyrelsen.

Dalum Lystfiskerforening. Samtlige Med­lemmer indbydes til et Medlemsmøde i Restau­rant "Carlslund " Tirsdag d. S. November Kl. 191/2:

for at vi i god Tid kan drøfte Spørgsmaalet om Leje og Drift af Fiskevandene i det kommende Aar.

I LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

I'

•-

ri

~ li' . ~

it·_{\. I 1." ft~

' ;1 '

I l

' '

,, .J

,I' It. 4. l~ .· L ' . ' I•'

i ··

,ll

1.1_•1

I

I

'

I

'r

I

I

I

I I

/"

174 SPORTS,FISKEREN 1940 ------

UageLro llro ved Karup Aa er genopstaaet i en ny og bedre Skikkelse efter Branden sidste Aar.

Søndag d. 20. Oktober blev den nye Kro indviet og forevist for et større An­tal indbudte Gæster, hvor ogsaa .Dan­marks Sportsfiskerforbund" var repræ­senteret. Den nye Kro er tegnet og op­ført af Arkitekt Toft Hansen, Skive, og fremtræder som en hyggelig, moderne og velindrettet Landevejskro. Navnlig bør fremhæves en Stue, som er indrettet for de mange Sportsfiskere, der gæster Kroen, hvori er udført nogle dejlige Vægmalerier af Kunstmaleren Langtved med Motiver fra Karup Aa, en Pejs mangler heller ikke. For Jægerne er og­saa indrettet en Stue med Vægmalerier.

Ved Festmiddagen for de indbudte var Talernes Antal Legio, men alle gav Udtryk for Tilfredshed og Glæde med det nye Hus, og Kroens Ejer, Enkefru K. Mørk blev hyldet som den ideale, menneskelige og elskværdige Værtinde, hun er.

Nu er Hagebro genrejst og for Lan­dets mange Sportsfiskere, som ønsker at besøge Karup Aa, er der skabt et hyggeligt og moderne Raststed, ideelt for et Ferieophold.

C. Høgh-Petersen.

Indholdsfortegnelse

.Kampen" (Billede) - Til Forsidebilledet. -Gedden med Glasøjne. - Bækørred med Flue. Udkast til Lov om Fisketegn. - Vore Udgifter til Dybvadsagen. - Septemberluft. - Sportsfiske­konkurrence i Stockholm. - Odderen. - Den smaskende Nøkkerose. - Foreningsmeddelelser. -Hagebro Kro.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund . Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18. Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra lste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den lste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes F prbundskassereren, Elektricitetsværks­bestyrer C. Høgh-Pei:erse_n, Skive.

Sportsfiskere, I færdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - - 14-18 gr 5 Fods - - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stang bygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332.

Vi har alt I hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskinds­frakker etc. ·

Kun førende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H, Jensen, Gasværksvej 5, Herning

1940 SPORTS•FISKEREN 175

Jensens Oplevelser.

»STEEPLE CAST«

Dansk Sportsfiskerforening har Medlem­mer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København, Hellerup. Næstformand og Kasserer : Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomager­mester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Landsretssagførerne Nørager Aarhus og Anton Nielsen, København, tilbyder Lyst- og Sports­fiskerforeninger gratis juridisk Assistanse I Fiske­risager.

Danmarks Sportsfiskerforbund, En Sammen­slutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger. Bestyrelse : Formand: Dr. med. Chr. Lottrup An­dersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær : Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer : Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg-Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmed­lemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus, Lands­retssagfører Anton Nielsen, V. Voldgade 115, København.

Norges Sportsfiskerforbund: Formand: In­geniør Arne Baggerud, Molkte Moesvej 11, Oslo, Sekretær : Aage Rygh, Colletsgade 9a, Oslo.

Svenska Sportsfiskareforbundet: Ordfo,. rande: Ingenior Alberg Hockenstom, Lidingo, Brevik. Sekretær: Advokat Lennart Killander.

176 SPORTS·FISKEREN 1940 I

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? r

AALBORG SILKEBORG I

Hotel Kong Frederik Hotel Dania Telefon 6730 , 6731 Telefon 6 - 686 - 687

I ! I

BRANDE SKIVE 1' I

I

Madsens Hotel H aandværkerforeningen Telefon 80 Telefon 820

HADSTEN VIBORG

Hadsten Kro Hotel Phønix !!

Telefon 18 Telefon 257 - SO

i HERNING VIBORG

Centralhotellet Borger & Hamidværkerforeningen Telefon 409 Telefon 85

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Elimar Schmidt Aalborg I

I I, Telefon 41 og 42 Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

VEJLE ,,LimborJ" Hummer , Luksus Rejer

Krabber , Sardiner , Tunfisk

Grand Hotel Makrelfile etc.

Telefon 1227 - 1228 - 1229

Fabrikation og Reparation af I ,,

Lilleaaen, Hadsten. I Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Adgang til Ørredfiskeri fra I Fiskestangfabrikken 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

I Hadsten Lystfiskeriforening. U. AnJersen -Spionere / er Kvalitet.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: Faas overalt -

HOTEL BRANDE og til alle: Formaal

Brande - Telf. 3 Forlang vort nye Katalog.

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa 1'.

6. H. V. Andersen A/ lj

Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet /S I Ærbødigst: Sofus Madsen. Nørre Alle 23 København