Er La:.ga lottrup-A!1-krs,in

D~lgl~ 3o~levurd .F

SPO ORGAN

I

s-

Nr. 9. 1. September 1932. li 7. Aarg.

Med Fællen paa Farten.

~en fø:sl~ Gang, han krydsede min Vej, var ~ en tidlig Foraarsdag. Jeg stod netop ved En­den af Laden og saa paa, hvordan der arbejdedes med at gøre en Bygager færdig til Saaningen. Hestene pru­stede over Agrene og trak Fjedertandsharverne dybt gennem den endnu vinterkolde Jord, at Solen og Luften kunde komme til, kunde vække Livet -Muldets slumrende Kraft - mens . hvide Maager - og sorte Stære skrigende hastede i Harvernes Spor.

Alt dette stod jeg og nød. Da kom min Nabo rullende med ham.

Han sad og krøb sammen i den høje Agestol i Fjedervognen - frøs. - Bag i Vognen stod hans grønmalede Skrin. - Og jeg kiggede paa Knægten. - Ikke saadan helt som andre Folk. - Det var derfor han tiltrak mig. - En lang ranglet Fyr med lyst, bølgende tilbagestrøget Haar, der sad i ganske smaa Uldkrøller ned foran Ørerne. Han havde om Munden et haanligt, trodsigt Træk, og Øjnene raabte til mig: - Hvad glor Du paa, Din Stodder.

Siden traf jeg ham i Ny og Næ; traf ham i hans Fritid ved Aaen, hvor han troligt fiskede Aborrer. Han svarede halvt krænket og meget overlegent paa del, man spurgte ham om. - En sær Kegle var han.

Saa var det en Søndag hen paa Sommeren, han gik helt alene hjemme paa Gaarden og kiggede til den kære Aa, han i Dag ikke kunde komme til , da han skulde holde Opsyn med Køerne. Jeg gik i Jordbærhaven, og jeg kunde se, han holdt Øje me'ql mig. - Han keder sig, tænkte jeg - i Dag er ban nok til at faa i Tale. - Og jeg stak en Arm i v· eJ ret, og straks kom han stejlende over Marken

- det var nu vist mere Jordbærrene end mit Selskab, der trak.

Vi spiste Bær, og vi sludrede. - Han fortalte vidt og bredt - om Fiskeri selvfølgeligt - om Ørreder og store Gedder, og om de sælsomste Ting, de::r fandtes, i hans Morfars Gemmer. Denne var en lige sa« fremragende Fisker, som han var Politiker -Knægten snakkede og snakkede. ,

(Og tror De nu ikke, Fyren for Alvor p.aastaar, del er ham, der har gjort mig til Fisker. - Naar han er rigtig højt oppe endda, at det er ham, der har lært mig det. - Og der kan være noget om det. Jeg var den Gang ved at lægge Fiskeriet op, der var el Par Aar, jeg slet ikke var ude, min Tid var optaget. Jagten drev jeg meget. - Nu kom saa La­ban ten her og pustede Liv i de næsten slukte Gløder ~ ·ian kom tidligt og sent, og nu stod Kæften aldrig paa ham. Jeg fik Sagerne frem og fik det ubrugelige fornyet. Saa gik 'det atter løs. )

· Det næste Aar flyttede han op til mig, og Mage til Knægt har jeg aldrig haft i mit Brød. Han satte mig taalsomme Gemyt paa de haardeste Prøvelser og bragte mig til Raseriets Grænse ved sin Stædighed og irriterende Overlegenhed, han var - ja rent ud sagi - et uforskammet Bæst.

Der var især een Ting, han ikke kendte, een Tin g, han var kemisk fri for , det var Respekt. Den Følelse maa være faldet ud, da den Slags blev ham lildell , en mer ' respektløs Gut, har jeg aldrig truffet, og jeg har ellers været ude for et og andet i den Retning.

Naa. mig gjorde det ikke saa meget, jeg har

98 SPORTS-FISKEREN 1932

altid sat mer e Pris paa Folks Hengivenhed end paa Respekten, men jeg havde en første Mand paa Gaar­den - han var af den Slags, der havde Orden i sit Kram, der vi l d e have Orden, og han skabte i Kraft af sin Dygtighed og af sit Væsen en vis Respekt omkring sig - jeg har i hvert Fald aldrig set nogen af hans andre Medtjenere, der ikke re­spekterede ham - Svend blæste ad ham, ja, meget mer ', han forsømte aldrig nogen Lejlighed til at drill e, ærgre og 'irritere ham.

- Hvad skal jeg gøre ved ham - sa' denne til mig - maa jeg stikke ham en Lussing ved Lej­lighed.

-· Ja, gør det for Himlens Skyld - maaske det kunde hjælpe - og ·stik ham ogsaa en fra mig for -all e disse Gange, mine Labber har kløet.

Men del trak ud - Svends Tølperagtigh2d naa­ede med Tiden uanede Højder, en Dag var saa endelig den andens Taalmodl brugt, og han huggede Kalorius

Jorden. - Maa jeg være fri for dine Uforskammetheder . Svend r ejser sig med en ny. -Da capo. -Jeg traf ham 'i Stalden en Tid derefter , da var

han baade hoven og blaa. - Hør Svend, sa' jeg til ham - lad os lige snakke lidt i al Fortrolighed. -Og vi snakkede.

- Se allerførst saa er vi klare over, at den Lussing, du har faaet, er ærligt og r edeligt fortj ent, (Svend protesterer ikke, saadan er han, det kunde simpelthen aldrig falde ham ind - og gjorde han det, var han ikke Præsentationen værd), men lad os ogsaa gøre os klart, at det ikke vedblivende kan fortsætte paa denne Maade. -

Jeg ser Knægten ind i de trodsige graakolde Øjne, der er endnu mere jernhaarde end ellers -og dog. der aUerindest inde, er der ikke noget, der, ligesom dirrer og viger? - ,leg har før anet den bløde Kerne bag den haarde Skal - nu saa jeg den.

Og jeg klemmer paa : - Der maa en Forandring til, Svend. ellers kan jeg ikke ha' jer begge - og du kan formodentlig regne ud, hvem der maa af Sted. Skal vi derfor være enige om, at der fra i Dag sker en Forandring.

- Alldrig ! Og• Øjet m•øcter mit, fast og uden Spor af Vigen. - Aldrig. - Han snærrer det ud : - Saa skulde han tro , at jeg var bange - bange for en Smule Klø. - Nej , den første Tid bliver jeg værre end nogen Sinde, det kan han stole paa, saa kan han banke mig, om han lyster. - Og saa kan vi siden se. -

Da gi'r jeg op - overgi'r mig paa N aade og Unaade - staar han ikke der for mig Knægten

den forbandede Knægt - ukuelig. - Et Mandfolk trods de løse, usammengroede Lemmer. - H vadi skulde jeg gøre. - Ja, jeg kunde jo ha' sagt ham, at jeg var stolt af hans Svar - jeg kunde ha' fortalt ham, at alt det, han havde bedrevet, det, der havde ærgret mig og havde bragt min Galde til at flyde, var ham slettet og tilgivet her paa et Brædt - at han for bestandigt havde vundet mit Hjerte - men jeg gjorde det 'ikke - jeg gik.

Og en fjorten Dages Tid derefter begyndte Svend at forbedre sig - men heller ikke før. - Han blev aldrig nogen Engel - det skylder jeg Sandheden at sige :- men han blev taalelig for sine Omgivelser og mer ' end det : - en festlig Gut, hvem meget kunde Lilgives, fordi han var, som han var, og ikke som Dusinet.

Han er nu en slank og velvoksen Yngling med del samme store, bølgende Haar og det samme Træk om sin spydige Mund. - Hver Ferie har jeg ham -heldigvis - og saa gaar det løs, med Snak ved Vin­tertid , med Daad ved Sommer. Da flakker vi vidt omkring og svinger Fluen, og da er hans giftige Spydigheder - hans frydefulde Bebrejdelser, naar man kludrer lidt, eller hans overlegne, men dog in­direkte anerkendende Tale, naar man har lidl H eld -mig en Slags kærkommen Krydder paa de øvrige Herligheder.

Og sker det, at jeg udenfor Ferierne reariver noget stort, saa skikker jeg ham altid Bud og godter mig. Da ved jeg, han pines. - Han drømmer og Fiskeri, om Eng og Aa, og det kniber ham at døje Bøgerne.

Se, saadan er han, Svend, min brave Kammerat og Fælle - 10 1g han er Fisker om en Hals.

(Fortsættes.)

ce~ .......:..,

Fisketegn?

Hr. Ludvig Svendsens Artikel er sikkert vel ment, men hvis den store Masse af Danmarks Sportsfiskere sammen m ed Lodsej erne vilde besvare dette Spørgs­maal, vilde der lyde el Protestudbrud, thi vi træn­\ger ·saa sandelig 'ikke til Sellvbeskatning i vore Dage.

Har vore Lokalforeninger 'ikke gjort vore større og mindre Vandløb til en Slags nationale Fiskevande, hvor vi alle kan fiske for en rimelig Betaling, og det indkomne Beløb gaar udelukkende til Lodsejerne og Fo1!bedring af 'Fiskevandene?

De lokale Foreninger gør alt, hvad <ter - uden al støde Lodsejerne - kan gøres - for Ophjælp­ning af Fiskebestanden og Hindring af Rovfiskeri,

1932 SPORTS-FISKEREN 99

og synes Hr. L. S., at der ved Aaerne er for mange Fiskere, vil jeg foreslaa, at Kampen om Fiskene bli­ver lagt der, hvor den er haardest tiltrængt, nem­lig verl Aaernes Fr,2:dningsbælter i Fjo·rdene.

Staten bygger Kæmpesluseanl æg. og giver Ud­klækningsanstalterne Tilskud til Udsætning af Lakse­og Ørredyngel uden paa nogen Maade at faa Be­standen større - og hvorfor?

Vilde det ikke være klogere at udvide Fred­·ningsbælLerne ved de mest betydningsfulde Vand­løbs Udløb i . Fjord og Hav og lade Naturen raade i Stedel for at ofre tvivlsomt udlagte Penge paa kun­sl.ig Yngel, som kun tæller i Pottemaalet?

Mener Hr. Svendsen, vore fattige Spareskillinger kan hjælpe Fiskeriet op, naar Statens Guldstrøm ikke kan gøre det?

Mil private Syn paa vore nuværende Lovgivere er, al selv den største Videnskabsmand indenfor Fiskeriet vil blive affærdiget, hvis han røber, han er Sportsfisker.

Sportsfiskerne - der i Danmark omfatter en meget slor Procent af Arbejdere - er ikke som Re­geringen tror - et Luksusfolk.

Tværtimod! Det er Mennesker, der baad0 kan sælge og selv

spise sin Fangst, alt efter dens Værdi i Forhold til andre Fødevarer, og derfor mener jeg, at den Laks, der i , Dag Lil Trods for meningsløs Spærring ved Aaens Munding alligevel slipper forbi og ind i Aaen ikke er tabt for Samfundet, fordi den fan­ges f. Eks. af en Forretningsmand eller Arbejder. Jeg kender Tilfælde, hvor den har været en kærkom­men Hjælp i en trang Tid.

Og man kan i Øjeblikket ikke Lænke sig, at Regeringen skulle faa Øjnene op og se, at kunde Laks og ØITed slippe op i Aaerne, vilde Bestan­den ved fornuftige Regulativer kunde holdes oppe af sig selv - og at den billigste Maade altid har væ­ret al. forebygge i Stedet for at helbrede.

Jeg holder med Hr. Svendsen i, at Fiskeriet gaar den gale Vej, men er det underligt, naar man ved', a l ved sidste Revision af' Ferskvandsfiskeriloven blev Fredningsbælterne gjort mindre tydelige og Loven paa flere Punkter vanskelig at fortolke.

Det hverken er eller bliver en Udvej gennem Licens al bekoste en Bestand op, kan det ikke lade sig gøre ved Fredning og sund Fornuft, vil det blive en "Krise-Hj ælp", som til Slut vil gaa over til en permanent Beskatning til Hjælp for f. Eks. Stor­strømsbroen eller til Indkøb af Brosten til Ringkø!­bing Amt, der efterhaanden ikke tillader en Køben­havnervogn al nærme sig Vandløbene ad sine ufar­hare Vadskebrædt-Hovedveje.

Nej. lad os være enige om, at d er er langt

større og vigtigere Felter end Fisketegn at dyrke, og de lokale Foreninger er altid villige til at sætte Kontingenterne op for de Københavnere, der skulle ønske de t. men dertil har vi endnu ingen Opfordrin­ger faaet.

J eg kunde tænke mig, at interesserede Fiskere, der bor i Hovedstaden eller i andre af Landets større Byer. meldte sig ind i cle lokale Fiskerifore­ninger ved de store Vandløb og saaledes støttede disse. thi der er jo dog ingen Mening i gennem Licens at afskære de mindre Interesserede fra at tage til Jylland paa Fisketur i en Ferie.

Man kan heller ikke som Lejer paaregne at beholde cle nuværende Arealer , hvis vi medvirker til, at en Ejers eventuelle Sønn·cr nægtes at mede Skal­ler, naar vi selv egenkærlig ønsker at fange samme Mands Laks.

- Jeg ved godt, at der kan tales for og imod Fisketegnene, og at Drengenes Ormemedning er til Skade i de srnaa Ørredbække, men lad os se SLort paa Sagen og hjælpe de store Vandløb op, hvor vi alle engang imellem kan faa Adgang, thi det er mere værd end gennem Licens at være med til at sætte Fis·ki i Aaer, hvor vi aldrig kan eller maa komme.

Skulde Flertallet af "Dansk Sportsfiskerfore­nings" Medlemmer ønske det foreslaaede Fisketegn gennemført for derigennem maaske at reducere An­tallet af Fiskere, skal jeg ikke gaa Flertallet .imod, r.1en jeg vil da foreslaa en Lands-Afslemning, saa man virkelig har Klarhed for , at det er Medlemmer­nes Ønske og ikke enkelte Medlemmers Interesser, der er ført igennem paa alles Bekostning.

Ingen Licens, men lad os slaa stærkere sammen - det betyder Fremgang, og saa maaske vi kan føre vore nødvendige Krav frem for Lovgivningsmagten

og blive hørt. Holstebro i August.

S. Sørensen.

Endelig en Mand, der tør hæve sin Røst imod Indførelse af Fisketegn. Som flere Gange berørt i Bladet, har jeg ventet at høre en saadan Stemme, men al den skulde komme fra et Bestyrelsesmed­lem i "Dansk Sportsfiskerforening", havde jeg saa sandelig ikke ventet. At Hr. Bogtrykker Sørensens ovenstaaencle Indlæg hverken ved sin Form eller ved sit Indhold tiltaler mig, nævner jeg kun i Forbi­gaaende, idet jeg vil overlade til Ideens Fader, Hr!. Ludvig Svendsen, at paavise det uholdbare i Hr. S. Sørensens Standpunkt.

Varde, 16. August, 1932. Sigurd Hansen.

100 SPORTS-FISKEREN 1932

,,Lystfiskeren". Lystfiskeri i vore ferske Vande, langs Kysterne

og paa Havet.

Af Grosserer Ludvig Svendsen er paa Hage & Clausens Forlag udkommet en Bog med ovenstaaende Titel. 2·!6 Sider og med 200 Illustrationer. Prisen er Kr. 8,50.

Bogen er, som Teksten angiver, en Lyslfiskerbog, der ikke holder sig til de sportslige Metoder alenel. Den er, fortælles 'der i Forordet, for enhver, der driver Fiskeriet for sin Fornøjelse. Den, som Søn­dagen lang fisker 'i. Mergelgraven med sit primitive Medetøj , og Laksef'iskeren, tl'er med de fines le Grejer fisker Laks i Elven. - Og Forf. fortæller omstæn- , deligl, man fristes til at sige, til Tider for omstænde­ligt, om de forskellige Fiskemaader, fra Fluefiskeri til Garn- og Rusefangst, og om den Mangfoldighed af Redskaber, der findes 'til dette Brug.

Der kan være et og andet at sige til denne Bog - baade godt og ondt.

Del skal siges, at Omtalen og Afbildninger af Redskaberne udfylder en forholdsvis stor Del af Bogens Sider, og vel kan Begynderen her finde mange gode Raad, men han vil sikkert efter Læs,­ningen være lidt 'i. Vildrede og have vanskeligt ved at danne sig et fast Overblik over det, han i Virke­ligheden søgte og ventede at finde, da han gav sig i Lag med Læsningen.

I Bogen er de forskellige Fiskearter og Fislrnriet paa disse behandlet hver for sigi, og til disse Afsnit er der knyttet biologiske Afhandlinger af Mag. Lieber­kind, hvad der for Resten har ført til en Del Genta­gelser, der virKer tnættende.

De sidste Afsnit omhandler Foreninger, Fiske­steder og andre Oplysninger for Lystfiskere. Del skal bare nævnes her, at "Dansk Sportsfiskerforening" gentagne Gange benævnes ved det intetsigende Navn: ,,Sportsfiskerforeningen" , af hvilke 'der jo finld'es ad­skillige.

Der er et 'interessant Afsnit om stø,rste Fisk fra Lystfiskeriforeningen i Danmark, samt stø,rste Fisk fra England og Amerika. Der er Raaid og Vink til Lystfiskere, og slutteligt er, som en udmærket Foran­staltning, Ferskvandsfiskeriloven af 31. Marts 1931 medtaget. Det kan 'ikke anbefales, Læserne nok at 'sætte sig ind 'i !denne Lovs Paragi;affer.

Alt i Alt: Der er meget godt i Bogen, og man kan være enig med Forf. i de allerfleste T'i.lfæilde. Det gælder, hvor tier tales om Skæansomhed og: For­

. staaelse v:ed Udøvelsen · af vor Sport. Det gælder, hvor Talen er om Ophjælpning og Vedligeholdelse af Bestanden i Fiskeviandene. Dog skal det stærkt

betones, naar Forf. slaar fast, at Sættefisk til Ud­sætning bør foretrækkes fremfor Yngel, at her skal sættes el Spørgsmaalstegn, 'idet de Forsøg, der i den senere Tid er foretaget til Klaring af dette Spørgs­maal , jo netop peger i mods:at Retning.

Ogsaa Forslaget om Indførelse af Fisketegn kan sikkert mange Lystfiskere gaa med til, forudsat, at det indkomne Beløb ubeskaaret bliver anvendt til Lystfiskeriets Gavn.

Og Forf. har sikkert Ret i, at danske Lystfiskere i langt højere Grad bør have Opmærksomheden hen­vendt paa Havet og Chancerne for Fiskeri langs vore Kyster. Her er sikkert et stort og temmeligt udyrket Fell, der bør tages op til Glæde og Udbytte for vore Lystfiskere, til en ·stærkt tiltrængt Aflastning af vore ferske Fiskevande.

Men - trods ldisse gode Ting skal Bogen ikke roses for meget. Den er sandt at sige ikke umiddel­bar fængslende. Sproge~ i lden er flere Steder knudret log uklart, og mange af Billederne er, udover at de jo illustrerer de omtalte Redskaber, uden Interesse, idet det mest 'er Katalogsfigurer.

Dog har Bogen 'sikkert sin Mission, og den være anbefalet de, der søger Oply_sninger dansk Lystfiskeri vedrørenlde.

.T. B.-T.

Staal ( og Nikkel) slider en fugtig Line mindre end Porce llæ n.

Ved tidligere Forsøg har jeg paavist, at Agat og Porcellæn har en langt større Gnidningscoefficient i Forhold til en vaad Line end Metallerne (navnlig da Nikkel, Nysølv og Staal). Jeg har senere gjort nogle Forsøg, for at anskueliggøre, hvor meget denne Forskel i Friktion betyder for Sliddet paa Linen.

Indvinding. En tynd Silketraad, der er fastgjort i den ene

Ende og i den anden belastet med 50 gr., føres hen over en lille roterende Cylinder af 4,25 cm's Om­kreds. Dette vil svare nogenlunde til, at en Line

vindes ind over en Topring. Rotationshastigheden der var 500 Omdrejninger i Minuttet, svarer dog kur til en Indvindingshastighed af 21,25 M. pr. Min., me dens den normale, selv om individuelt meget veks lende, er noget større, navnlig hvis der anvende:

1932 SPORTS-FISKEREN 101

Multiplikatorhjul. Ved den ringe Hastighed vil det dog næppe spille nogen Rolle for Ringenes Slideevne. Endelig svarer Forsøget til, at Linen under Indvin­dingen danner en Vinkel paa 90 Gr. med Stangenr, medens de fleste vel under Indvindingen anvender en mere aaben Vinkel. Til Gengæld er Belastningen af Line!1- kun 50 gr., medens den under Indvindin­gen ofte er betydelig større. Det vilde dog føre for langt at gøre et Forsøg for hvert enkelt tænkeligt Tilfælde i Praksis. Resultatet af ovennævnte For­søgsanordning forekommer mig tilstrækkelig utve­lydigl. Saafremt Cylinderen er af Porcellæn (med glal dadelfri Overflade) og Silketraaden holdes vaad, slides denne igennem efter 7 5 1 0 m d r ej ni n g e r (Gennemsnit af flere Forsøg).

Er Cylinderen derimod af Nikkel med glat Ov,3r­flade, slides Traaden først igennem efter 2 6 0 6 0 m­el re j ni n ger. (Gennemsnit af flere Forsøg).

Under Kastet er Forholdene meg,d komplic =rede og meget vekslende. Afhænger af Stangens Art og Længde, Antal Ringe, om man bruger let bremset Hjul, ubremset Hjul, Themsmethoden eller Illing­worthhjul, Linens Art, Sportsfiskerens Fysik, Kaste­maade og Vaner og meget andet. Vil man gøre For­søg, maa man ogsaa her nøjes med enkelte bestemte Forsøgsbelingelser og fra . de vundne Resultater ju­gere til andre Forhold.

De følgende Forsøg skulde da efterligne Slidfor­holdene mellem Line og første og navnlig sidste Ring paa en kort 5 Fods Kasteslang med 4 'Ringe, tynd, ikke emailleret Silkeline og Silexhjul, samt en Kastevægt paa 30 gr. Med denne Kastevægt maa Hjulets Bremsning være ca. 35 gr., for at undgaa Overløb. For under Forsøgene at kunne efterligne de naturlige Forhold under Kastet, maa man atter kende Spændingen i Linen under de forskellige Sta­dier af Kastevægtens Flugt mod Maalet. Vil man ud­regne denne Linens Spænding, maa man kende, dels Hjulets og Linens Modstand paa forskellige Steder af Banen, dels den Energi, der paa de tilsvarendd Punkter driver Kastevægten frem. Jeg har foretruk­ket, som lettere, at bestemme Linens Spænding ex-perimentelt. ·

Fra det Øjeblik, hvor man, med Stangspidsen rettel bagud, begynder at svinge Kastevægten frem for al give den Momentum, og til det, hvor man giver Slip paa Hjulet og lader Kastevægten løbe frit ud, vil Spændin,gen i Linen, svarende til Centripel­talkraften, blive meget stor, flere Hundrede Gram. I et Par Forsøg fandt jeg den = 850 gr. Hertil skulde svare en Begyndelseshastighed af 24 M. og en Begyndelsesenergi paa 8,64 M Kg. Er Stangen læn­gere, bliver Spændingen her større.

Det er denne Del af Kastet, der efter min Mening

virker mest deletært paa Linen, d·3Is ved Overstræk­ning og dels ved Gnidning mod yderste Ring. Det er navnlig derfor, det stadig er nødvendigt at forkor­te Linen med det yderste Stykke.

Under de givne Betingelser, og med en Begyn·· delsesvinkel af ca. 30- 40 Gr. med det vandrette Plan, fører da denne Energi (paa ca. 8,64 l\tI Kg.) Kaste­vægten (paa 30 gr. ) ca. 25-30 Meter bort inden den, efter 2- 21/2 Sec's Forløb, naar Vandfladen. (For al opnaa Middeltal, har jeg ikke stræbt efter lange Kast).

Jeg har derefter bestemt Spændingen i Linen svarende til forskellige Steder af Banen ved Hjælp af Strækningen af en i Linen indføjet Elastik. Under den allerførste Del af Bevægelsen, 35 cm. efter det !'rie Løbs Begyndelse, maaltes saaledes. Spændingen til 278 gr. Lige i det Nu, hvor Kastevægten begynder sil frie Løb for at haste mod Maalet, vil Spændingen i Linen dog paa Grund af Enertien i Hjulet være langt større. Ligeledes er den (udenfor Stangspidsen) som Følge af Friktionen mod Ringene afhængig af den Vinkel, Linen danner med Stangen. Naar Ka­stevægten er 7 Meter fremme i Banen, er Spændin­gen (n1ellem Hjulet og første Ring) efter mine Forsøg

= 50 gr., naar Kastevægten er 9 Meter tra Stang­spidsen = 49-50 gr. og efter 11 Meters Forløb =

47 gr. Disse saaledes fundne Værdier, har jeg nu anvendt i mine Forsøg over Staal- og Po,rcellæns­ringes Slideevne overfor en fugtig Silkeline. Forsø­gene er udført paa følgende Maade:

En tynd Silketraad (Diva 100/g Styrke = 2 Pd.), der er fastgjort ved A, føres hen over en roterende Cylinder B og en letløbende Trisse C. Ved Hjælp

af Vægten D, paa 50 eller 95 gr., holdes den under en tilsvarende Tension. Traaden danner, idet den passerer Cylinderen B, en Vinkelbøjning paa 157 o. Den Vinkel som Linen danner, idet (lien passerer gennem første Ring paa min Stang, •er dog 1700. Over yderste Ring vil derimod Linens Vinkelbøjning ofte være meget større (c: Vinklen mindre). Skulde man i Forsøgene anvende saa stor en Vinke1 som 1700, vilde del være næsten umuligt at slide 'lraaden igennem paa . Staalcylinderen, medens Porcellænscy­linderen næppe vilde byde paa Vanskeligheder. Den roterende Cylinder B har en Omkreds af 4,4 cm. og en glat og dadelfri Overflade, uden Ridser eller Ujævnheder (selv under Loupe). I Halvdelen af For-

102 SPORTS-FISKEREN 1932 -------------·---------

søgene er den af Staal, i Halvdelen af Porcellæn, Som Maal for Slideevnen overfor den stadig fugtige Silketraad er anvendt d'et Antal Omdrejninger (eller rettere d·cn reciproke Værdi), der er nødvendig for at slide Traaden igennem. Kaster man, som jeg har jugeret, 25 Meter i 2 Sek., vil dette svare til en Gen­nemsnitshastighed for den roterende Cylinder af 17,406 Omdr. pr. Min. Begyndelseshastigheden under Kastet er dog langt større, ligesom Slutliast1gheden mindre. (En Begyndelseshastighed af 24 Meter pr. Sek. vil svare til en Rotationshastighed af 326'.2:4 pr. Min. Ved Belastning med 50 gr. vil det Trylt, Linen udøver paa Cylinderen, være ca. 21- 21,5 gr. (Fundet ved Forsøg). Ved 95 gr. 's Belastning ca. 40,:.i -:-....::. 41 gr.

Forsøg I. Rotationshastighed = Ca. 6000 Omdr. i Min. Spæn­

ding i Linen = 50 gr. Staal

Linen overslides efter 83229 Omdr. Porcelæn

7981 Omdr. Gennsnt. af 6 Fors. GennsnL af G Fors.

Forsøg II. Rotationshastighed = Ca. 6000 Omdr. i Min. Spæn­

ding i Linen 95 gr. Staal Porcelæn

Trafaden slidt igennem efter 123340 Omdr. 4191 Omdr. Gennsnt. arf 6 Fors. Gennsnt. af 6 Fors

F o r s ø, g III. Rotationshastighed = Ca. 10,000 Omdr. i Min.

Spænding i Linen = 50 gr. Staal Porcelæn

Traladen overslides efter 2)0000 Omdr. 15244 Omdr. Gennsnt. af 5 Fors. Gennsnt. af 5 Fors.

Forsø·g IV. Rotationsbastigheden = Ca. 10,000 Umdr. Spæn­

ding i Linen 95 gr. Staal Porcelæn

Tra:adenoverslides efter 321879 Omdr. 7271 Omdr. Gennsnt. aif 6 Fors. Gem.nsnt. af 11 Fors.

Forsøg V. Rotationshastighed Ca. 12000 Omdr. Spænding

Linen = 50 gr. Staal Porcelæn

Traiaden overslides efter 353600 Omdr. 20297 Omdr. Gennsnt. att· 5 Fors. Gennsnt. af 5 Fors.

Fors ø·g VI. Rotationshastighed = Ca. 12000 Omdr. Spænding

Linen 95 gr. Staal Porcelæn

Trnaden overslides efter 354260 Omdr. 39,10 Omdr. Gennsnt. a:f 5 Fors. Gennsnt af 9 Fors.

Desværre kunde jeg med de Midler, der stod til min Raadighed, ikke gøre Forsøg med større Rotati-

onshastighed. Paa Grund af Friktionen mod Cylin­deren, vil Tensionen i Traaden mellem A o,g B dog bliver større end Belastningen (50 og 95 gr. ), og navnlig vil da dette være Tilfældet, naar Cylinderen er af Porcellæn. Derved bliver Traadens Tryk mod Cylin­deren større og dermed Sliddet. Dette ·er a:og kun hvad ogsaa finder Sted under de naturlige Forhold under Kastet.

Disse Forsøgsresuitater vil være mere overskue­lige, naar de opstille, i en Tabel o,g samtid\g rundes lidt af.

Tension 50 gr.

Rotationshastighed Staal I Porcell.

6000 Omdr. li 83000 I 8000 - - --

10000 - 200000 15000 ' ' y

12000 - 11 354000 20000

Tension 95 gr.

1~~ Porcell.

11 123000 I 4000

1322000 7000 I

I 354000 9000

I denne Tabel er Slideevnen større, jo mindre Tallene er. Tager man, som i følgende Tabel, de re­ciproke Forholds Værdier, faar man ligefrem Pro­portionalitet mellem Slideevne og Tal (jo større Tal, jo større Slideevne).

Tension 50 gr. Tension 95 gr.

Rotationshastighed I Porcell. I Porcell. Staal Staal

6000 Omdr. I 120 I 1250 I 81 I 2500 ---

10000 - 50 666 31 1430

12000 -I

28 I 500 I

28 I

1111

Hvis disse Forholdstal optegnes grafisk i Kurver, bliver Forskellen mellem Porcellæn og Slaa1 om muligt endnu tydeligere:

Der er tegnet 2 Kurver, 1 for Tension 50 gr. og 1 for Tension 95 gr. Forholdstallene er afsat langs Ordinataksen, Rotationshastigheden langs ALscisse­aksen.

Disse Tal er saa talende, at de i Virkehgheden ikke behøver Kommentar. Man ser den ko10ssale Forskel i Slideevne mellem Staal og Porcellæn, saa sidstes er mange Gange større end Staalets: . .

For Porcellænets Vedkommende ser mart, hvor­ledes en Fordobling af Tensionen (og dermell: Traa­dens Tryk mod Cylinderen) ogsaa fordobler Slide­evnen. Man ser, hvorledes Slideevnen for Porcellænet aftager kolossalt, naar Rotationshastighede11 forøges.

1932 SPORTS-FISKEREN 103

j,

'.2 2 lo

17 j O

/le,,

I 2 l

lo-.,_ It.,,.

Ikke alene skal der flere Omdrejninger til, naar Hastigheden forøges, men det tager ogsaa længere Tid at slide Traaden igennem. Tager man t. Eks. Porcellæn og 50 gr.'s Tension, ser man, at Traaden ved Rotationshastigheden 6JOO slides over ef:er 1 1 ; 3

Min., ved 10,000 Omdr. efter 11/2 Min. og ved 12,COO Omdr. efter 1213 Min. Dette gælder ogsaa, om end mindre udtalt, ved den stø,rre Tension paa 95, hvor de tilsvarende Tal er 0,67 Min. , 0,70 Min. og 0,75 Min.

Ogsaa Staalets Slideevne, der i Forvejen kun e r en Brøkdel af Porcellænet~, aftager kolossalt med tiltagende Rotationshastighed. Hel' ser man endvidere det mærkelige, at Slideevnen stadig formindskes, selv om ogsaa Tensionen (eller Traa­dem; Tryk mod Cylinderen) fordobles. Dette kan næppe forklares paa anden Maade, end at Silketraa­den stadig polerer Overfladen af og gør den. mindre slidende. Medens saaledes Porcellænsoverfladen ho> der sig uforandret, hvad man har villet kalde Por­cellænets store Fordel, slid·~s Staaloverfladen ganske let og bliver derved bedre og bedre.

Jeg tror derfor ikke, at del vil være nogen Ulyk­ke, om Linen sled et Par Smaafurer i en Staalrings Overflade, ligesom jeg tror, at man vil forværr,e Forholdene meget, hvis man med Fil og Sandpapir vil glatte saadanne Smaafurer ud. I hvert Fald skal det da kun ske paa Steder, hvor der har danne t sig en virkelig skarp Kant, og man maa da poler·~ om­hyggeligt efter med blødere Pudsemidler. Vild·e Fa­brikanterne lave Staalringe, der kunde rotere frit og let i en Ramme, vilde man vel ogsaa opaaa et

jævnt og ganskC\ ringe Slid. Den Indvending, at Staalringe vil gøre Stangen for tung, anser jeg for at være af ringe Værdi. Navnlig ved Anvendelse af den nye Methode med Illingworth- og lignende Hjul, vilde jeg tro, at Staaløjer og Staalringe ikke alene forøgede de meget tynde Silkeliners ellers korte Levetid, men ogsaa kendeligt forlænge Kasteafstan­den. (Det nye Lakse-Illingworth-Hjul har da ogsa:a et "Øje" af hærdet, rustfrit Staal). Hvor det, som ved Tourneringer, drejer sig ·om Kast med tør Line, vil Staalets Fortrin for Agat være ringere og over­for Porcellæn næppe paaviselig.

Chr. Lottrup Andersen. Dr. med.

Karper og Haarvand. Efter "Der Anglersport".

Jæge1:e og Lystfiskere har Ry for at kunne give nogle vældige Skrøner til Bedste, men at ogsaa Bru­gere af Damkulturer kan servere en velturneret Hi­storie, viser nedenstaaende lille Historie, som Dr. N\ fra Wien for nogen Tid siden bereltede i det Lyske Sportsfiskerblad "Der Anglersport" og som jeg her skal tillade mig at gengive.

En meget bekendt Karpeopdrætter fortalte mig kortelig en højst ejendommelig Historie, som næppe vilde have forekommet mig trolig, dersom jeg ikke gennem mange Aar havde kendt ham, som en over­ordentlig sandhedskærlig Mand. Jeg gengiveT hans Fortælling med omtrent hans egne Ord.

,.De ved jo, at allerede min Bedstefar og min Fader før mig har drevet det Dambrug, hvoraf jeg lever. Min gamle Fader opdrættede i mange Aar be hmiske Karper, smukke, messingglinsende Skæl­karper, og tænkte aldrig paa at gøre andet. Da saa pludselig Moden med Spejl- og Læderkarper opstod, lo han først derover, og da Efterspørgslen efter saa­danne Karper stadig blev større og mere indtræn­gende, ærgrede han sig, men vægrede sig ved at være med til enhver Dumhed, der just kom paa Moden. Men Moden var sluttelig stærkere end han. Paa engang skulde Læderkarperne være finere i Smagen, og Husmødrene kunde ikke indse, hvorfor de skulde helal(· Vægten af Skællene og saa oven i Købet have Arbejdet med at skrabe dem af blot for at faa en mindre god Karpe. Jeg var dengang endnu kun en ung Knægt, og min Fader vilde absolut ikke høre paa mig, naar jeg forestillede ham, at Læderkarperne opnaaede en højere Pris, og at han ved sin Egensin,

104 SPORTS-FISKEREN 1932

dighecl aarlig maaUe bøde saa og sæa rrrnget. N aa, endelig anskaffede han sig nogle Læder-Moderkarper og saa opdrættede vi da nu i Guds Navn kun Læder­karper, og da jeg overtog Ejendommen, gjorde jeg ligesaa.

Men ser De, Moden skifter jo, og med engan~ var igen Skælkarperne de bedste. De skulde nu have den fineste Smag og være mere modstandsdygtige mod Sygdomme, fordi Bakterierne aabenbart er ud­rustel med Spyd, hvormed man vel kan stikke gen­nem Læder, men ikke gennem Skæl. Denne Gang lo jeg ogsaa til at begynde med, men ogsaa jeg maatte bøje mig, da Markedet netop kun forlangte Skælkar­per alene. Naa, for min Skyld gerne, tænkte jeg ved mig selv - det var for 4 a 5 Aar siden - og anskaffede mig et Par Sæt Moderkarper, dadelløse Skælkarper, pansrede som gamle Riddere.

Men tænk Dem nu: Fiskene havde ikke været 14 Dage i mine Damme, førend de mistede den smukke, Metalglans og fik et grønligtgraat Udseende, som de gamle Læderkarper. ,,Fy, hvor nøgne !" raahte Folk ved Synet af dem. Og da de ynglede, blev Afkommet lutter Læderkarper.

Jeg var lige ved at anklage Sælgeren for Bedra­geri. Jeg havde ham virkelig mistænkt for ved Kunst at have paaklæbet Skællene; men saa syntes det mig dog 'for absurd. Jeg lod mig endnu engang sende nogle Moderfisk fra den bedste og paalideligste af mine Kolleger, der nu allerede i 3 Aar ikke havde ·opdrættet andet end Skælkarper. Igen den samme Historie: I mine Damme forvandlede de sig promte til Læderkarper og bragte kun Læderkarper til Ver­den. Del var som forhekset.

Da tilkaldte jeg en berømt Sagkyndig. Jeg maatte vide, hvad der var i Vejen. Professoren var først megel skeptisk overfor min Beretning, men da han selv havde udsat Skælkarper og overbevist sig om, al de efter 14 Dages Forløb var blevet til Læder­karper, maalte han tro det. Han proberede og eks­perimenlerede længe, men til Slut kom han dog efter, hvorledes Sagen hang sammen. En dygtig Karl, del maa nian lade ham, selvom han heller ikke jusl var billig.

Og hvad tror De saa, han fik ud af det? Ovenfor min Ejendom ved Bækken, som løber ud i mine Damme, har der i omtrent 10 Aar ligget en bekendt Fabrik, som fremstiller den berømte E 1 i x ir mod S k æ 1 i H a ar et. Og fra denne Bedrift løber der altid en Smule Spildevand ud i Bækken og kommer saaledes ogsaa ud i mine Damme. Som Fø·lge heraf misl ede Fiskene straks alle Skællene.

J eg sluttede da en Overenskomst med Fabriken ; den leder nu sit Sp,ildevand ud i en anden Bæk og jeg opdræ ter nu igen de skønneste Skælkarper. -

Indlil Moden igen engang vil skifte og forlange Læ­derkarper. Saa ved jeg naturligvis, hvad jeg har at gøre."

Krogsæt.

Ligesom Boglrykker Sørensen har jeg ,ogsaa i den senere Tid i Tanken beskæftiget mig med Krogsættet i Kunstspindefisk. Jeg kan give Bogtrykker Sørensen ganske Ret i, at den lange, stive Sikkerhedsnaal i Hardy's Pioneer Devon, kan give Anledning til mange uheldige Vægtstangsvirl{ninger. At Endekrogen er s lor, tror jeg dog har mindre at sige, naar man blot sø,rger for at have udadl eligt skarpe Krogspidser. Langt uhel­digere er Endekrogens umaadeligt lange Skaft, der ved Vægistangsvirlming meget let kan vride Krogen ud af Fiskemunden'.{ I Trekroge maa Skaflet være saa korl som muligt. At, som af Bogtrykker Sørensen anført , de forskellige Nøgleringsdevons i saa Hense­ende er langt bedre, er sikkert rigtigt, men desværre brister Ringene her altfor ofte. I øvrigt tror jeg, som visl de fleste, at de flyvende Sidekroge kun er af det Onde. Man maa enten ved tynd Metaltraad binde dem ind til Kunstfisken eller, og, langt hellere, helt undvære dem. Man har i Forhold til de Kvaler, de volder, næppe nogen. rimelig Fo1~del af dem. Helst kun een Trekrog (eller to i Flugt), kort Krogskaft, bøjeligt Forfang (og, hvis to Trekroge, bøjelig ind­byrdes Forbindelse).

En Enkeltkrog, som i Laksef1uen, med længere Skafl trænger bedre i Dybden og faar et krat'tigere Tag, men har saa ogsaa den Skyggeside, at det lange SkafL kan virke som en uheldig Vægtstangsarm. Lige­som Skaftet, for at give Krogen et godt Tag, ikke maa være for kort, maa det heller ikke være for langt. Se Skitserne.

~ ~ En enkeltkroget Lakseflue har den Fordel frem­

for en dobbeltkroget, at den penetrerer langt lettere (ligesom den gaar bedre i V andet. ) Paa den anden; Side glider eller vendes en Enkeltkrog lettere i Fi­skemunden, saa den kommer til at ligge ±'ladt, for, derefter at trækkes ud uden at faa fat. En let meck­bend Krog skulde modarbejde dette, men paa den anden Side skulde man synes, at den vil forøge denne Enkeltkrogens Tilbøjelighed til at lægge sig fladt. For al undgaa denne Enkeltkrogens Skyggeside, har jeg hos Hardy bestilt Laksefluer, der ved Ombø,jningen

"'

1932 SPORTS-FISKEREN 105

,paa Krogen bærer et Par bagudrettede Sporer. Hardyj Bros. meddelte mig da, at ogsaa andre Sportsfiskere samtidig havde bestilt lignende Kroge.

Medens man, naar d'et drejer sig om Enkeltkroge, vist nok maa have Skaftet af en vis Længde og tage den uheldige V ægtstangsvirkning med i Købet, saa er der, hvor d·~t drejer sig om Trekroge, intet i Vejen for at gøre Skaftet kort. Der er dog ogsaa her en Grænse, idet d'·~t maa være længere end selve Kroge­ne, da man ellers ophæver den stadige Ligevægt. Et langt Skaft paa en Trekrog kan paa mange Maader være uheldigt. Jeg skal exempelvis illustrere en enkelt tænkt Mulighed, som jeg tror kan spille en Rolle.

(~(~(~ ~ ~ ~

a. Fisken hai, grebet Krogen. b. Ved Tilsla~ eller Fiskens Træk drejes øverste Krogspids (eller Spidser) tilbage, nederste frem og -opad. Sidste faar enten ikke fal , eller kun overfladisk (og rives ud). Derefter, c:" drejes Krogen yderligere, saa ø,verste Krogspids kom­mer l il at ligge paa samme rette Linie som Krogøje og Line, og Chansen for god Penetration (i Overmun­den) er ringere. (Ganske vist er her, i sidste Fase, længere Skaft en Fordel, men ved kortere Skaft skulde denne Udvikling undgaas.) · Er Skaftet kort,

· vil Trekrogen fra første Færd theoretisk set komme til al ligge sikrere, ligesom man undgaar, at den ved Vægtstangsvirkning vrides ud. En anden Maade at stabilisere Krogen paa, uden den endnu har faaet ordentlig fat, er ved at anbringe Modhagerne udven­digt, noget der næppe b~høver nærmere Fork'.aringi. Den mulige Indvending, at saadanne udvendige Mod­hager vil være i Vejen og hindre Biddet, tror jeg ikke gælder meget. Jeg har da i Overensstemmelse med disse Theorier ladet Hardy lave mig nogle kort­skaftede Trekroge med udvendige Modhager. Heller ikke her var jeg den første med min Bestilling. De havde allerede lavet dem til andre, uden at de dog kunde sige noget om de vundne Resultater. Selv har jeg endnu ikke haft Lejlighed til at prøve disse Kroge.

Chr. Lottrup-Andersen.

Hvad er Aalanden for en Fisk?

Den hedder nok Alanden, og Fo,rdoblingen af det første Bogstav angiver rimeligvis kun Udtale m od langt A.

Dr. med. Lottrup-Andersen skriver, at det er Lenciscus cephalus. At den Fisk, som i ArtikL~n kaldes Aland og paa Engelsk almindeligvis Chub, er L. cephalu,s: eller Squalius cephalus er sikker'. , men jeg tror, den uber·ettiget ·har tilegnet sig en Slægtnings

Navn og vil gerne bremse dette, inden det vinde.ir, Hævd.

Den rigtige Aland er nemlig v,oi, mere hjemlige Rimte eller Emde (Leuciscus idus, L. eller Idus1 melanotus, Heckel & Kner, hvilken sidste Benæv­nelse ifølge Mag. Otterstrøm brugtes af FeddJersen), som ikke findes paa :de britiske Øer, og jeg skal straks vise, al det forholder sig saaledes.

Men først et lille Sidespring til England. Rimten hedder her ide, orf eller orft og, har maaske flere Navne, jeg ikke kender, men ,ogsaai Ordet Aland synes at være optaget i Engelsk. I det mil):dsste staar det i Gleditsch & Rathsachs Ordbog genialt oversat til Aland. hvad man ikke bliver klogere af. Samme Ordbog oversætter chubl til Aland.

J. Brynildsen & .J. Magnussens OrdlJog slaar om sig med Alander. Her anføres en Liste over Navn~ paa Sqnalius cephalus med Ordbogens Oversættelser:

chavender Aland (cyprinus cephalus) cheven - ,,

" ,,

chevin -" " "

chub -" " " jentling Blaa Aland (blue chul)) i Donau.

poll - Aland (cyprinus cephalus). pollard - ,, ,, Endvidere Ordet dobule - Døb:el (Leuciscus do­

lmla), der, hvad senere vil fremgaa, hører med til Benævnelserne for Squalius cephalus.

Bickerdyke nævner af andre Navne chevender, large-headed dace og: skelly.

Gaar man· nu til Tyskland, faar man anden Be­sked. Brehm skriver: i "Tierleben III" om ld'us me­lanotus, Reck, og kalder den Aland, medens Squalius cephalus, Reck. kalde~ Døib:e1l. I. ,,Teichwirtschaf't" har von dem Bome et Stykke OJ:11:

Der Aland (Orfe, Gøse, Nerfling, KUhling) Idus melanolus, Heckel & Kner, medens han i "Ktinstliche Fischzucht" skriver om Die Døbel (Dickkopf, Schupp­fisch, Møne, Aitel) Squaling cephalus, L.

I Kapers Ordbog staar Emde oversat til Kiihling, Alant (Leuciscus idus).

Efter dette synes Aland (sammen med Kii.hling ·og Orfe, varietas orfus, L. hedder Goldorfe) at være det almindelige tyske Navn for Rimten, og de engel­ske Ordbøgers Oversættelser er urigtige.

I den store danske Ordb'og findes Aland ikke, og bliver af Udgiverne formodentlig LJetragtet som et Fremmedord uden Borgerret i Sproget. Det burde imidlertid have været medtaget, da det tidligere har været benyttet i danske Bø,ger.

1 Krøyers ;,Danmarks Fiske III" citeres i Afsnit­tel om Rimten flere Anvendelser af Navnet, f. Eks:

10 Dc tydske Benævnelser, Rape og Alandt, ere allerede ovenfor anføt"tei; men endnu kan bemærkes,

106 SPORTS-FISKEREN 1932

.at den sidste af disse ogsaa, efter Pontoppidan, synes brugelig i det danske Slesvig. Han anfører næmlig (V. 671 Anm. f.) under Døstrup Sogn: Fiskeriet er kun lidet af Gjedder, Aborrer, Skaller og Aalænder. " ,og under Rimtens Forekomst skrives . der, at man har ,,ikke kunnet forfølge dens Forekomst udenfor Sjæl­land, Fyen og Hertugdømmerne" med en Fodnote til sidstnævnte "Næmlig under Forudsætning af, at Alandlen er identisk med Leuciscus idus, hvad jeg ikke: ved Antopsi har kunnet afgøre."

Efter dette gætter jeg paa, at de i Vidaaen fan­gede Fisk er Rimter, men maa vi ikke faa en Udta­lelse af vore Venner i Sportsfiskerforeningen "'Vidaa".

Jeg haaber, Rimten nu maa blive gengivet sin Rel _til Navnet, og vi kan saa passende glemme Ordet Aland. Det er en fremmed "Fugl" i vort Sprog.

Men Squalius cephalus bør have et Navn. Krøyer skriver om den som Leuciscus dobula, L.

Døbelen, og siger : ,,Da ingen nordiske Benævnel­ser for denne Art ere bekjendte, har jeg laant den tydske Trivialbenævnelse, hvoref,er den systematiske er dannet."

Vi kan altsaa kalde den Døbel, men forøvrigt er der et Par nordiske eller rettere norske Navne for Squalius cephalus, som findes i det sydlige Norge. Her hedder den ifølge Joakim I-Iarstad Stamme, Skal

' eller Ar buk, under hvilket sidste Rimten (vederbuk, icL hisling, ranfjæring) undertiden skjuler sig. Jeg tror ikke, man uden Frygt tør annektere den norske Stamme, og derfor er Døbel maaske at foretrække.

Medens jeg nu er i Gang, har jeg ogsaa en Ind­vending al gøre mod Oversættelsen af dace til Hvid­skalle. Brynildsen & Magnussens tidligere nævnte Ordbog skriver for dace (dar, dare, dart) - Hvid­ska Ile (norsk Hærsling) cyprinus leuciscus og for grai ning - Stemskalle (n. Her sling) Leuciscus grisla­giue, cyprinus leuciscus. De norske Benævnel5er er ikke slavet ens, og Harstad opgiver: Gullbust, has­long, træl, slomme. Bickerdyke siger, at graining, som han kalder Cyprinus Lancastriensis, er en yderst sjælden Varietet af dace.

Dace hedder i England almindeligvis Leuciscus vulgaris, og Mag. Otterstrøm nævner dette Navn i Parantes for Stæmskalle (Lenciscus gr'lslagine, L.) og anfører i sin Navneliste for Stæmskallen ogsaa Hvid­skalle, men da man undertiden hører Løje benævnt saaledes, og da Feddersen kaldte sin mystiske Spir­linus bipunctetus Hvidskalle, synes jeg, det var bedre for Fremtiden at oversætte dace til Stæmskalle.

Jeg vil ikke haabe, at Flertallet af Læserne finder delle lille Strejftog i Fiskenavnenes taagede Verden for tørt. Desværre hersker stor Forvirring paa delte Omraade, idet Lokalnavne og Dialektord, som ofte .anve~:des m eget villrnarl'gt, vanc;lrnliggør ' dentificer ng

af Slægter og Arter. For Lægmænd gør det ikke Sagen bedre, at den samme U ensartethed synes at gøre sig gældende blandt Systematikens latinske Be­nævnelser. Det er forstaaeligt. at en Forsker efter grundige Undersøgelser finder at burde foretage visse Omgrupperinger eller Delinger af Arter og Slægter, maaske endog af Familier, men det var ønskeligt, at i del mindste Artsbetegnelsen i størst mulig Udstræk­ning fastholdtes.

Maa jeg til Slut rette en varm personlig Tak til Dr. med. Lottrup-Ander"en for den udmærkede Over­sættelse af "The Feeding Habits of Coarse Fish" og de mange andre flortrinlige Bidrag til Sports-Fiskeren.

Deres ærbødige B. Tulinius Petersen.

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling. ) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5

100 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt,

Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens . Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,CO Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra Albæk til Sdr. Fel­ding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund). Kort kan faasi i ·Kiosken i Skjern, Klitvers Hotel i -Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhøj, Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Korl kan faas paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Sør~n Christensen.) Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil/ Sø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henn~ og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og l\arskort 15 Kr. Kortene faas i Hag·ebro Kro. Nærme­re Oplysninger hos Formanden Postassistent 0. B. Hansen, Skive.

1932 SPORTS-FISKEREN 107

Kolding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ,,Ora", ny Vejlevej, Søegaardl,Kejtbjerg Alle 2, Grdr. Jahriis, Ejstrup, Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., Maanedskort 15 Kr., 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerupgaard Sø: - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr. , og for særlig at støtte Sportsfiskersa­gen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Kort til , ,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra Jedsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i Gredstedbro.

Hadsten Aa (Lilleaa), Ørredfiskeri. Fra Hadsten til Grundfør Mølle samt tilløbende Bæk til Selling Mølle. - Dagskort 2 Kr. paa Hadsten Afholdshotel, H. A. Hansen, Hadsten. Købmand Scheldal, Selling. saml i "Aquila", Aarhus. - Ikke i Tiden 15. Maj - 1. August.

Holtum Aa. Stalling, Bæk- og Regnbueørred. Aarskort 12 Kr. Dagskort 2 Kr. paa Fasterholt Af­holdshotel og hos N. Nissen-Jøker.

1 Sportsfiskerforeningen "Vidaa" for Tønder og Omegns Fiskevande: Vidaa, fra Rudbølbro til Staou­værket ved Bimpel (J ejsing) ca. 20 km. (Laks, Gedde, Aaland og Aborre m. m.), samt Vandløbet i Nolde Kommune (særlig Bæk- og Havørred samt Laks). Dags- og Ugekort til henholdsvi'.s 2 og 5 Kr. hos Isen­kræmmer .N. Andresen, Storegade Tønder, ·værten paa Hotel ,,·1 øncterhus··, ::,pikergacte, eller S. Harck, Uftent11ge Slagtehus, 'l ønder.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til oven­staaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Foreningsmeddelelser

Regulativsagen fra Storaaen. Under min Beretning paa "Dansk Sportsfisker­

forening"s Generalforsamling i Juni Maaned d. A. omtalte jeg i lidt spøgende Vendinger Hr. Fiskeme­ster Thomasens Deltagelse i denne Sag og hans un­der Sagen pludseligt opstaaede Hukommelses tab. Som Sagen var blevet fremstillet for mig, havde jeg ikke faaet Indtryk af, at Hr. Thomasen havde væ­ret syg; men senere er der fra anden Side tilgaaet mig Meddelelse om, at Hr. Thom'asen har haft et lettere apoplektisk Tilfælde med deraf fø,lgende Hu­kommelsestab, hvorefter jeg beklager den lette Tone, hvori min Beretning paa dette Punkt var holdL.

Varde, den 16. Aug. 1932. Sigurd Hansen.

Indholdsfortegnelse:

Med Fællen paa Farten. - Fisketegn. - ,,Lystfiske­ren." - Staal (og Nikkel). :- Karper og HaarY1and1. - Krogsæt. - Hvad er Aalanden for en Fisk? -Tilgængeligt Fiskevand. - Foreningsmeddelelser.

;1 ' • ' fil.Uj .1-~ ~ lW

•• ,........._~ , f .._.._......

·-·~·,--

· ,,Fisker ~Jlten" ved Storaaens bedste Fiske­vand, 5 km, vest for Byen, udlejes til Sportsfiskere med Service og 4 Køjepladser, Stalling, Laks og Ørred, og der kan fiskes hele Aaret. Smukt beliggende i natur­skønne Omgivelser. (2 Stuer

og Køkken). Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Bog­trykker S. Sørensen, Stationsvej, Holstebro.

4

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Tele!. 1 - Troldhede - Telef. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/ 4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

C hr. Christensen. I I ••••••••••••••••••••••••••• 1111111 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I li I li I I IIII I I I I I li llll III llll 1111111111111111111

SPORTSFISKERE -

3

15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmær~ ker nu til Saisonen.

V. Christiansens Eftf., Skjern. Teli. 45. - E. Bredmose. - Telf. 45.

I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I 111111111111111111111111111111

Fasterholt Afholdshotel

13

modtager Feriegæster fra Kr. 3,50 pr. Dag. - Se den jydske Hede og Brunkulslejerne og dyrk Fi­skesporten ved Aaen.

Chr. Mortensen, Hotellet - Fasterholt.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, p. t. Solbakken, Søndervig pr. Ring­købing.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin~ens Medkmsorg,m »Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

JV,uiformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. Kassenr: Postas,ist,nt Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over 'B.Jadets For-

se11 delse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

108 SPORTS-FISKEREN 1932

~I I I I I I 111111111111111 I I I IH 1111111111111111 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I IIII I li! 11111111111111111 I III I I IIII I III I I I I I I III I I I I I I li I I li I I I I I I I I I I III I I li I I I li I~

§ · Naar De køber Fiskegrejer - husk at forlange § - -- -= ~ = ---

--------= = = =

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST MANUFACTURERS

ENGLA~D

Verdens bedste Fabrikat fra Englands største Fabrik for Fiskeriartikler. ~ -= ..... ~....... "' .& - 919

~ -J_fj A · · ~ :;-z~l-+iW -ielai114-'I EN 1(9

De rigtige Grejer (Allcoc.k's) giver det bedste Resultat.

Faas overalt Danmark. Enerepræsentant

BRITAGENT

---=

= = = =

= St. Kongensgade 40 H. - København K. - -5 I I I li III li I III li li I I III IIIIIIII IIIII III 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 HI I I I I I I I Il I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I Il I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I 1~

1111111111111111111111 u 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111 I " • " • • " " • • • • " • • " • • • • · · • • • • " • " • • • • • • • " • .. • · • • • • " • • • .. • • • • " • " • " • " • • .. LYSTFISKERE, -... 11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

Største Lager af originale A 11 c o c k s Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos:

Isenkræmmer Ejnar Olesen, Hans F oghs Eftf.

Telefon 68. Skjern. Telefon 68.

11111111 10 I I I I I I I I I I I 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

9

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort li. 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li. 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. .

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Westy Hald.

7

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLSTEBRO. - Telefon 137. •1111,.,.11111111111 I 1111II11111111111111 I 11111111 ••••••••111••111111111111.1111111

1111111111111111111111111111111111111111111111111111 mni 1111111111111111111111

Grønlunds Hotel, Skjern

' '

-- anbefales ...... Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. li I I I I I Il I I I I li I I I I I I I I I III I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I li I 1111111111111111111111111111

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• FISKER I ARTIKLER!

8

Meget stort Udva _

1111~ -- --!Il, saasom Spinnere, Snører,

:Stænger, I:' luer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. Telefon 211. Sønderlandsgade 3. Telefon 211.

• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Annonre•,ny/sen er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

'-'' f' " Aarsannoncer lO Øre pr. m/m. Annoncer indsendes til Bogtrykker S . Sørensen, Holstebro.

Tf\·kt i S. Sørensens Bogtrvkkeri. Holstebro