SP~ s- SKEREN ORGAN S PO R~S ~ISKERE

(!:

Nr. 5. 1. Maj 1930. II 5. Aarg.

Mærkninger af Laks og Laksens Vandringer. AF BYRADIREKT0R DR. GUNNAR ALM.

Allerede langt tilbage i det 19de Am'hundrede var man klar over, at Laksen foretog lange Van­dringer saavel i F1oderne, hvor den gik op for at lege, som i Havet. Det var dog først i Aarhundre­pets sidste Del, at man begyndte at foretage nær­mere Undersøgelser heraf.

O~kring 1880 foretog den norske Fiskeriinspek­tør Landmark sammen med nogle engelske Lakse­fiskere omfattende Mærkninger af legende Laks i flere af Norges Lakseelve. Omtrent 7000 Laks blev saaledes mærkede med forskellig Slags Mærke som Regel numererede Sølvplader, og af disse Laks blev noget over 200 fanget igen, dels i Havet ofte langt fra Mærkningselvene, dels ogsaa ved Genopvandring i Elvene, og i saa Fald næsten alle netop; i den Elv hvor de var blevet mærket og sat ud. Omtalte Mærk'­ningsforsøg viste derfor, at Laksen foretager me­get lange Vandringer i Havet, samt at den legende Laks vender tilbage til den Elv, hvor den en Gang før har leget.

Det sidstnævnte Forhold ledte snart til Spørgs­maalet .0\ m, hvorvidt Laksen, naar den skal lege, opsøger den Elv, hvor den har levet som Unge. For at faa Bevis herpaa var det nødvendigt at mærke smaa, endnu ikke udvandrede Lakseunger. Man gik i Gang med den Slags Mærkninger i Ame­rika allerede 1903, men uden det tilsigtede Resul­tat. Bedst Forløb fik et Mærkningsforsøg, som 19()5 udførtes af den skotske Fiskeriinspektør Calderwood l F10den Tay i Skotland. Han mærkede 5500 ud­vandringsfærdige Lakseunger med en Sølvtraad i Rygfinnen. Af disse genfangedes i Aarene 1906 til 190!) ikke mindre end 110 eller 2 pCt. Laks, der var paa Opgang til Leg samtlige i Tayfloden. Heri gen-

nem havde man følgeligt et ganske sikkert Bevis paa, al Laksen paa Grund af et for os uforklarligt "Tilbagevendingsinstinkt" vender tilbage til sin Føde­elv. Lignende Resultat opnaaedes ved et senere skotsk Mærkningsforsøg med Afklipning af Fedt­finnen.

I Aare t 1909 foretog den norske Fiskeribiolog Dahl el ny t Mærkningsforsøg i O~elven i Norge, hvorvea paa det nærmeste 1000 udvandringsfærdige Lakseunger fangedes i Garn og blev mærket med en under Rygfinnen fæstet Sølvtraad. Af disse Laks genfangedes dog kun 4, alle i Havet og i betyde­lig Afstand fra Oselven. Lignende Mærkninger er ogsaa udført paa den tyske østersøkyst af Henking, men da man herved ikke gjorde Forskel pan: Laks og Laksørred, og da de genfangede Eksemplarer blev taget paa Steder, der' ikke laa langt borte fra Cdsætningsstederne, har Resultaterne ikke vist ret meget.

Ved forskellige Lejligheder har der imidlertid fundet Mærkningsforsøg Sted i meget stor Stil i Amerika med Stillehavslaks. Disse Forsøg har dels omfattet større Laks, der mærkedes med numere­rede Plader, dels først 6g fremmest Yngel og smaa Unger. De første Mærkninger har vist, at ogsaa disse amerikanske Lakseart~r foretager me­get vidtstrakte Vandringer i Havet. Laks mærket ved Britisk Columbia er fanget igen paa forskellige Steder langs med Alaskas ja, endog ved Asiens Ky­ster.

lnteressantere har Mærlmingerne af Lakseyngel og -Unger været. Disse Mærkninger er sket ved Af­klipning af visse Finner eller Finnedele, og ved at gøre dette efter et vist System, har man kunnet holde

58 SPORTS-FISKEREN 1930

de forskellige Mærkningsforsøg ud · fra hinanden. Al­lerede i Aaret 1906 paabegyndtes saadanne Forsøg med 50000 Yngel og i 1920 fandt et nyt Forsøg Sted med endogsaa 100000 Yngel. Denne sidste Yngel stammede fra Rogn fra Yes Bay i Alaska. Rognen udklækkedes i en ved Columbiafloden beliggende Anstalt, og den mærkede Yngel blev sat ud i denne Flod. Saavel i dette som i det første ForsøD" D"cn-t:> t:>

fangedes omtrent 1 pCt. af de mærkede Laks, en Del i Havet, men største Parten i de Elve, hvor de var mærket og sat ud. Herved bør særligt be­mærkes, at de genfangede Laks i det sidste Forsøg genopvandrede i den Elv, hvor de var sat ud og havde levet som Unger før første Udvandring i Havet, og ikke i den Flod i Alaska, fra hvilken Rognen var taget. Ved at de to Floder udviser helt forskellige Lakseformer var det muligt at kende Forskel paa dem, og den i Columbiafloden opgaa­ende, mærkede Laks viste vedvarende alle de for Alaskaflodens Lakseform karaklerisliske Egenskabo::r.

Ogsaa i. de seneste Aar har omfattend·3 Mærk­ninger fundet Sted i Amerika, særlig i Columbia­floden. Herved har man i Særdeleshed lagt an paa at undersøge, hvorvidt de forskellige Bifloders Lak­sestammer er lokale Former, og dette gælder først og fremmest de to Hovedtyper her, efteraars- og foraarsvandrende Laks. Resultaterne af disse For­søg er i høj Grad interessante. De har vist, at i det store og hele har de nævnte Biflodsomraadel' enhver sin specielle Laksebestand, samt at i de fleste Tilfælde er de fra en saadan Biflod stam­mende mærkede Laks kommer tilbage netop til denne samme Biflod. Hvis Lakseynglen er bleven flyttet fra en saadan Biflod til en anden, bleven. mærket og sat ud i denne anden, har Resultatet som oftest været, at disse Laks ogsaa er vandret op i denne Biflod, altsaa overensstemmende med Resultatet fra det ovenanførte Forsøg fra 1920.

I andre Tilfælde er knap nok nogen mærket Laks bleven fanget igen i den Biflod, hvor den som Yngel blev sat ud. I Stedet er de mærkede Laks fangel spredt i forskellige Dele af Elvsystemet, men nogen Tilbagevandring til den Biflod, hvorfra Rog­nen stammede, har man heller ikke kunnet iagttage. I dette Tilfælde har der ved første Øjekast ikke væ­ret noget "Tilbagevendingsinstinkt" til Stede.

Sagen er dog ikke saa lige til. Ved nærmere Undersøgelse har det nemlig vist sig, at det i de Tilfælde, hvor Laksen ikke er vendt tilbage til sin Udsætningsflod, har været Tale om saadanne Lakse­former, der paa Grund af forskelligt paa Yugelud­viklingen indvirkende Faktorer ikke har passet for eller tidligere ikke er forekommet i disse Bifloder. Eller med andre Ord, naar Yngel af en Lakseform, der ikke egner sig for og aldrig findes i en vis Slags Biflod, bliver mærket og udsat i en saadan,

da har de opvandrende Laks - selvom de maa­ske har følt en vis Tiltrækning: til den - instinkt­mæssig undgaaet den og er saa at sige fuldstændig "hjemløse" vandret op mere paa Lykke og Fromme til de Bifloder, der bedst har passet dem. I de før­ste Tilfælde derimod har det drejet sig om Lakse­former) der er bleven overført til saadanne Biflo­der, hvor lignende Former allerede fandtes i }'or­vejen, og hvor saaledes Betingelserne for den paa­gældende Lakseform var gunstige.

Reglen om Laksens Tilbagevenden til sin Ung­domselv er saaledes ikke blev en ændret ved de nævnte Undtagelser. Den har desuden fa-aet yder­ligere Støtte af de svenske Laksemærkninger. l Lø­bel af Aarene 1924- 1926 mærkedes over 6000 Lakse­unger, de fleste udvandringsfærdige. Lakseungerne stammede fra Rogn, som man fik fra Indalselven~

delvis ogsaa fra det sydlige Sverrig, og samthge var blevet udklækket i Damme ved Kiilarnes Fiskeud­klækningsanstalt i J æmtland, hørende til Ljungans­Gimåns Vandsystelll. Omtrent Halvdelen af de ud­klækkede Lakseunger blev sat ud i Indalselven, og del! resterende Halvdel i Angermanselven. Hidind­til er genfanget 22 mærkede Laks, 10 i Havet og 12 i Elvene. De første er alle taget i den sydlige Deil af østersøen, 4 ved SImanes og ved Danmarks, Tysk­lands og Polens Kyster, hvert Sted 2. Herigennem har man faaet Vished for den tidligere Formodnmg, at Laksen fra vore Elve under sine første Aa:l" i Ha­vet søger ned til den sydlige østersø.

Ved de i Elvene genfangede Laks har desværre Numerpladerne været faldet af eller løsnet ved F angsten og ikke kunnet findes ved 6 Eksempl.arer, nemlig ved 3 i Indalselven og ved 3 i Angerman­elven. Af de resterende 6 Laks er 3 blevet tanget i Indalselven og 3 i Angerllnanelven og - efter hvad Mærkernes Numer udviser - alle i den Elv, de var sat ud i. Disse Laks er altsaa alle sammen vendt tilhage til den Elv, hvorfra de var udvandret, til Trods for, at de dels stammede fra en anden Elvs Laksestamme (for Angermanelvens Vedkommende), dels var opvokset i Damme. Under den korte Tid i Elvene, som er forløbet mellem Udsætningen og Udvandringen, har de aabenbart naaet at vænne sig saadan til deres Elv, at de efter nogle Aars Ophold i Havet atter har fundet Vejen did og ikke er gaaet ()ip i I andre nærliggende Elve.

En Sag, som man selvfølgelig havde haabet at kunne faa Rede paa gennem de ovennævnte Mærk­ningsforsøg, er den saakaldte Genfangstprocent eller Spørgsmaalet om, hvor mange store Laks, der svarer . til en vis Mængde udsat Yngel eller ældre Unger. Det er dog klart, at man ikke ad denne Vej kan faa sikre Holdepunkter for Besvarelse af ovennævnte Spørgsmaal. For det første maa man nemlig be­tænke, at det er umuligt, at alle de mærkede Laks

1930 SPORTS-FISKEREN 59

bliver observeret og det hvadenten der er Tale om ren Mærkning eller om Afklipning af Finner. End­videre vil der altid være en stor Del Laks, der und­gaar Fangstredskaberne og heraf en Del mærkede Laks. Og endelig maa man regne med, at det ved alle egentlige Mærkninger hænder, at Mærket falder af hos et stort Antal Individer.

Det har i al Fald vist sig i visse Tilfælde, at de genfangede Laks' Antal er naaet op til ca. 1 pCt. af udsat Yngel eller smaa Unger og 2 pCt. af ældre udvandringsfærdige Unger.

For at løse dette indviklede Spørgsmaal er der for nylig bleven sat omfattende Forsøg i Gang i Amerika, særlig i Canada, med Afspærringsforan­staltning ved de store Laksefloder og Tælling af saavel opgaaende som undertiden ogsaa nedgaaende Laks og Sammenligning mellem saadanne Floder, hvor der kun finder naturlig Leg Sted og saadanne~

hvor der sker U dklælming. Et lignende Forsøg, omend under mere beskedne

Former og gældende Laksørreder, har Stokholm SportsfiskerklulJ i Forening med den kgl. Landbrugs­styreises Fiskerikontor sat i Gang i den af Klub­ben lejede Åvaå i Sødertørn.

Sandsynligvis vil i en nær Fremtid yderligere Mærkningsforsøg blive sat i Gang i flere Nordlands­elve, og saadanne Mærkninger ogsaa foregaa i de fleste andre 0stersøstater for at udrede Laksens Vandringer og den eventuelle Indflydelse, som Lakse­fiskeriet i det ene Land kan udøve paa et andet Lands Laksefiskeri og Laksebestand.

(Oversat fra Skog och Sjø .) S. L.

Paa Eventyr i Engene.

Det er Foraar - Fiskesæsonen begyndt - tin­drende Sol over sort, duftende Muld og over lyse­grønne Agre. Aaerne ligger der, saa fristende blaa med al sin sprællende levende Rigdom i Favn, venter kun paa en vippende Snøre for at give os DeH i i alle sine Eventyr. Og vi er der, alle som en med vor fælles Ven, de vestjydske Vandløbs ufor­lignelige Betvinger i Spidsen. Nu strækker' vi ud, det bedste, vi har lært, det er rart at røre Benene efter den lange Tur i -Rutebil. Men snart bliver Vejen for kedelig og ind gaar det over. Marker og Enge lige til vi staar ved den blanke Aai. Her be­gynder en Travlhed uden Lige - enhver er sig selv nærmest. - Fiskestænger sættes sammen, Snører trækkes ud, blanke Smaafisl, og fede, røde Orm, der

har overvintret i en Ka~Sie i Kælderen til stor Ræd­sel for Husets kvindelige Ungdom, sættes paa Spid - paa med Rygsækken igen og saa er vi klar. -

Langsomt driver jeg langs Aaens lunefulde Slyng­ninger - vader gennem Stargræsser og duftende Engblomster, mens jeg stadig følger den blinkende Skalles Glimten op og ned eller endog forsøger i en flol Bue at sænke den, aah, saa stille helt ovre ved den modsatte Bred, hvor Siv og Rør har fundet sig en fredlyst Plet bag Aaens rislende Løb. Men nej, alt er som uddøet af Aacn i Dag, ikke saa meget som el eneste Lille HalJs i Snøren - og hvor er her stille - kun en Hedelærke sender sine jublende Triller ud! i den soldirrende Luft, mens den i Skrue­linie stiger og stiger - alt er Skønhed - Fred -som drikkes i nd af det aabne Sind - alt mens Un­derbevidstheden dirigerer den vippende Snøre op og ned . frem og tilbage. - -

Hallo! - Hallo! - Et Vræl saa inderligt og hidsigt river mig brat ud af hele den sollyse Idyl - tilbage til Sporten, Jagten, Spændingen, Kernen i det hele. Og af Sted sætter jeg) i rasende Tempo, mens vor fælles Ven stadig bruger Mund, Arme og Ben i . babylonisk FOi'virring skønt hele hans Op­mærksomhed dog er samlet om eet Punkt ude i A.aen. Knap har jeg naaet ham, før Kommandoraa­bene fylder Luften: "Tag Ketscheren - saadan -ud i Aaen - saa for .... - jamen Menneske dog - brug dog Deres Forstand - saadan, ja længere udi - Aah, nu er den der! - "

Et straalende Smil lyser mig i Møde, da jeg forpustet sjasker op af Aaen. Det er vel nok en Stalling, stor og glinsende ligger den der i Sol·~n,

med Behændighed og Snille vristed ud af den klare Aa, der rislende og klukkende fortsætter sit Løb.

"Jamen, P ... ... , De kunde jo have druknet mig" - først nu kommer jeg lidt til Besindelse, ser mine vaade Ben, stirrer fra Aaen til min Makkers Ansigt og bliver efterhaanden en hel Del forvirret. Men hans Smil er nu gaaet over til et rigtigt inder­ligt ha-ha-ha - og mens han atter sætter Fluen, en lille graabrun, forpjusket Tingest, rigtig til Rette, pakker Fangsten ned i en mageløs blaa Lærreds­taske og atter er klar, trøster han mig med disse uforglemmelige Ord: "J a, det var .. ... godt gj ort af saadan en som Dem!" J eg maa hellere med det samme tilstaa, at det var min første Fisketur, at jeg hører til det "svage Køn" og er indfødt Københav­havner, plantet om j Jydernes gæstfrie Land, -saa er min Forvirring forhaabentlig mere forstaae­lig og ligesaa hans Ros!

Stille travede jeg tilbage til mine Geddehuller, undrende paa hvilken hypnotisk Magt der uden et Øjebliks Tøven havde drevet mig ud paa deIll vilde Jagt efter den blanke, sprællende Stalling i Aaen. At der bagefter i den fredelige lille By gik vilde

60 SPORTS-FISKEREN 1930

Rygter om Sportsfiskeres Forsøg paa at drukne unge Damer, tvivler vist ingen om, der kender lidt Lil Jægere~ og Fiskeres livlige Fantasi.

J eg var imidlerLid revet ud at den Idylliske Ho og mea 10rnyeL iver og Spænding greb jeg min Stang for paany at afsøge alle Hullerne, hvor den grumme Gedde kunde tænkes at staa. Ak, stadig lige stille - jeg var just ved at opgive det hele -da - ja, hvad var det, var det ikke disse meg'ct om­talte smaa Nøk, som man slet ikke kunde tage fejl af og som fortalte at nu stod Gedden og slugle. Hvil­ke Øjeblikke, hvilken Fantasi man er i Besiddelse af -- - hvor stor mon den er - hvor langl mon den vil gaa - og aah, hvor skal jeg være forsigtig - for del gjaldt det nok først og sidst om og saa al give Snøre - jo, jeg huskede a lle de vise Ord!. :;a3, nu tog det Fart ned ad Strøm.men, saa Trissen hvirvlede rundt - sikken en Fisk, det maatte være, men nu maatte jeg vist hellet'e søge Hjælp, for hvor­dan skulde jeg faa saadan et Kæmpedyr 'paa Land, naar jeg hverken havde Fangstkrog eller Ketseher og tilmed var fyldt med skrækkelige Historier ,om Geddernes utrolig skarpe Tænder, der kunde bide, ja, en hel Haand af, om det skulde være. Men min Mand og Proprietæren var selvfølgelig over alle Bjerge, trods Forsikringer om Hjælp og Bi­stand, kun vor fælles Ven lod endnu inden for min Rækkevidde sin brune Vam'flue lokkende danse 'hen over Aaens Krusninger. Pl ..... , P .... ! raabte jeg af mine Lungers fulde Kraft og viftede forjættende med Haanden. Et fortørnet Sideblik fortalte mig, hvor ubelejligt min Afbrydelse kom - netop nu da Stallingerne, som han sagde, havde deres halve Time og bed,som om de val' tossede. Han kom dog i Luntetrav henimod mig, og lettet omend lidt be­klemt lagde jeg Ledelsen af mit farefulde \FOl'ela­gende over i hans øvede Hænder.

Det var en højtidsfuld Stund, mens han der stod og tog Snøre ind - hvilken Tl'iumf overfor min Hr. Gemal og den anden Landstl'ygel', naar Uhyret nu om lidt var fældet - men han blev ved og blev ved at tage Snøre ind, den sidste Rest , stod nu ubevæ­gelig op fra Vandspejlet - jeg skævede til min "Herres" Ansigt for om muligt der at aflæse et Resultat - ak, det havde et Udtryk .som en Sfinks - og nu - ganske langsomt gled ,der op af Vandet - en gammel frønnet Pind - som min Kl'og havde bidt sig fast i - alt medens Strømmen ude i Aaen slugte og slugte af min Line. Der stod jeg - sønder­knust - mens P. . . . . . med et foragteligt Kast igen overlod mig Snøren og vendte sig mod sine Stal­linger med disse trøsterige Ord - "Jeg troede do~, De i det mindste forstod Dem paa Gedder." Von fælles Ven nedlader sig aldrig til at fang~ slig ~ "ta l'­velige Fisk" . At jeg ikke fangede min store Gedde,

hverken den Dag eller paa de efterfølgende Ture maa jeg hellere bemærke, men af og til bed jo en eller anden forsulten Størrelse paa min Krog, og det var nok t il at holde Spændingen og Taalmodigheden oppe. Med Hensyn Lil Bundbid havde jeg faaet til­slrækkelige Lærepenge - aldIig mere vilde jeg dog udsæltes for slig en Fornedrelse, saa hellere ven le, til jeg sel" fandt ud af Biddet og saa Snøren staa aldeles urørlig over Vandspejlet eller mærkede disse vidun­derligt, sprællende Nøk, der dirrede helt op i Ar­men, og som jeg efLerhaanden ogsaa lærte "aldeles ikke var til at tage fejl af".

Men en Dag, skøn og lys og varm, med tunge nik­kende Engblommer spr;edt over Engen, kom dog ogsaa mil store Øjeblik. Da bed den store Gedde og pa~ min Krog. Hele Selskabet var den og havde endnu ikke faaet sig spredt over flere Miles Afstand. Vor fælles Ven overtog straks Ledelsen, mens Pro­prietæren forsøgte at irritere ham ved at give Kon­lraordrer - min Mand stod parat med Fangstkrogen - en mægtig Egekæp med Krog mindst beregnet til Kongeaaens stolte Laks - og saa vor Autoritet paa Geddefiskeriets Omraade, den sindige, rare L . .... hvem jeg ofte tyede til, naar de andre blev for kæp­høje med deres Fluer og Stallinger og satte af Sted over Hegn og GrøfLer, saa man kunde blive ganske ør af aL følge dem. Saa slog vi os sammen og .,øgte de stille dybe Vande, og adskillige er de Gedder, deI1 har maattet lade Livet for hans Taalmod og Dygtig­hed paa dette Felt. Ogsaa nu gik han et lille Stykke borte og rodede med et eller andet, menS vI tog vort sidsle Livtag med den udmattede Gedde. For endelig syntes den at have faaet nok af dette rrem og tilbage, og det lykkedes min Mand at harpu­nere den, just da den et Øjeblik navde ladet sig hale ,ind mellem Sivene for at puste lidt. Aa hvil­ken Gedde - ja, hvor stor den var, vil jeg slet ikke begynde al fortælle, De tror mig alligevel ikke, men al den var af den Slags, hvortil man bruger Handsl<er paa Stokke for at angive Størrelsen, ga­ranterer jeg for. - Og jeg fik da ogsaa et rungende Hurra - mens Hatte og Huer, omgjordet med Gut og alskens Fluer i de vildeste Farver, svingedes i Luften og fortalte om deres Ejermænds Ophidselse over "Fruens" enorme Fangst. -

J a, Dagen var reddet og hele Sæsonen fOfl mit Vedkommende med. Og nu er atter en Vinter gaaet, og Foraaret er over os med hele sin livsvækkende Fylde, og Aaerne blinker, og Stallingen slaar, og vi følger vore vakte Længsler og drager ud mod Sol og Sommer og Eventyr.

"Fruen"'.

1930 SPORTS-FISKEREN 61

Efterskrift til "Fruens" lille Foraarspastel. Det var en Sommer for mange Aar sIden. Høet

var Slaaet paa Karupa,'aens Enge, Luften var varm, blank og stille. I deres Ansigts Sved sled Sports­fiskerne Dagen lang med Flue, Spinder og Dyp, men Resultatet af deres Anstrengelser var kummer­ligt

Kun den unge Ll .... . . - maaske var det en anden, men hvorfor ikke "Fruens" L. - havcfe haft det godt; med RyigJgen i en Hø~tak og de lange, bare Ben strakt ud paa Grønsværen med Ormesnø­ren mellem Tæerne havde han slumret blidt, kun vækket ~e n Gang imellem, naar der var Bid og Snø­ren l{ildrede mellem Tæerne.

Dolce far niente, men ·han var den eneste aer , havde faaet Fisk, et net Knippe gode Ørr eder og] nogle AaI. Udhvilet, forfrisket og vel tilpas rejste han sig s i n d i g t og favnede de mødige, gnavne Sportsfiskere i et velvilligt Smil.

Han havde mestret Dagens Taktik. S. L.

SpOl'tsfiskQ17QS Salg af Fangst_

Inden man giver sig i Lag med et Forsøg paa at besvare det delikate Spørgsmaal, om en Sportsfi­sker kan sælge sin Fallgst, bør man gøre sig det ganske klart, at Sportsfiskeren er Amatøren, der fisker udelukkende for Sportens og Fornøjelsens Skyld, i iModsætning til Erhvervsd'iskeren - den pr:o­fessionelle Fisker - der skaffer sig det til Livets Op­hold :nødtørftige helt eller delvis ved Fiskeri. Indenfor den egentlige Sport tales · der - med m.el"e etl leJr mindre Ret - om professionelle Sportsmætnd, men jeg vægrer mig ved at tro, at nogen vil lancere Ud­trykkel professionel Sportsfisker. N aar man d·erfor gaa!' ud fra den uden Tvivl rigtige ForudsæLning, at den virkelige Sportsfisker er og kun kan være Amatør, kan det opstillede Spørgsmaal kUll besva res benægtende, og de, der har en anden Mening., maa have Bevishyrden for dens Rigtighed.

Om alle de hidtil fremførte Argumenter for den Opfattelse, at en Sportsfisker kan sælge sin Fanglst, gælder det, at de har været meget lidt overbevisende!. Og det skyldes uden Tvivl, at man har betragtet Sa­gen fra den forkerte Synsvinkel, at det drejede sig om, hvorvidt de sælgende Fiskere var " brave" eller "ikke brave", medens det springende PunMt i Vir­keligheden er: Amatør eller Ikke-Amatør. Spørgs­maalcl har, som HerI' .T Uhne bemærker, væn~t drøf-

te\. tidligere her i Bladet, og det vil derfor være naturligL at begynde med · de Argumenter, der da fremførtes til Støtte for den efter den ovenfor nævn­te F Ol'udsætning fejlagtige Anskuelse. Man maa hel­lere tage det hele med nu, da det utvivlsomt vil være heldigt at faa Spørgsmaalet fuldt klarlagt, ef­ter al det paany er blevet Genstand for Diskussioll.

Det blev da sagt, at man ofte ikke kan over­komme selv at spise sin Fang~t ; en uimodsigelig Sandhed . Men Gensvaret, at mian ~ saa Fald kunde forære Fangsten til andre, blev, "hvor utroligt, det end lyder", imødegaaet med, at en saadan Foræring forudsætter et allerede modtaget eller forventet Ækvi­valent. Man maagive den ærede Bevisfører Het i, at en Gave skænket med det Hjertelag ikke er ~ Haar bedre end Salg; men noget ganske andel er, al en saadan Transaktion slet ikke fortjene~ at kal­des en Gave men snarere en camoufleret Tuskhan­del.

Endvidere anførtes det, a t det er mest prak­lisk a l sælge de Fisk, man ikke selv! har Raad til eller kan overkomme at spise, og derved faa dækket lidl af Udgifterne til Fiskekort, Grejer ogl andet nød­vendigt for at kunne dyrke sin Passion. - H vad vil det sige, at man ikke har Raad til selv at spise sin Fangst? Vel ikke andet, end at maI1l har Brug for en Ekstraindtægt og, skaffer sig denne, naar man har hafL en god Fangst; det er sandt at det er prak­tisk, men amatørmæssigt er det sandelig ikke. -Del er heller ikke til at benægte, at man kan kom­me ud for det Tilfæ lde, at man ikke kan overkomme selv a l spise sin Fangst, men saa staar som sagt den Udvej aaben at bortgive den - uden: Bagtan­ker. Skulde man heller ikke, hvad vist maa hen­regnes til Undtagelserne, kunne benytte den Udvej a l glæde andre med sin Fangst, maa man bid~ i det sure Æble og sælge; Fangs ten bør selvfølgelig ikke spildes. Maa jeg have Lov til paa dette Punkt at foreslaa , aL det indvundne Beløb tilstilles vedkom­mende Fiskeriforening, som da kan anvende det til f iskevandets Forbedring; saa blev Pengene anvendt paa rette Maade. - Det er ma'aske at stille for store Fordrin'ger til den menneskelige Natur at henvise til den Udvej, at den Del af Fangsten, man: ikke kan disponere over selv eller som Gave, atter udsættes i Yandet ; men Udvejen er der. - En Amatørsports­mand maa selv afholde Udgifterne til Klubkontin­genlog Sportsrekvisitter, og Sportsfiskerne (Ama­tørerne) bør ikke danne nogen Undtagelse, selv­Om de har lettere ved at faa dække~ deres Udgifter). Man maa stille sig klart, at enhver Sport koster Penge, naar man vil dyrke den som Amatør.

Det. var Fortiden, o.g nu kommer vi til Nuti­den. Det var Redaktøren, der ved en Sidebemærk­ni ng, hvis kategoriske Karakter sikkert har bragt en

62 SPORTS-FISKEREN 1930

og anden Sportsfisker til at studse, i sin udmær­kede, lærerige og fornøjelige Artikelserie om Spin­ning gav Stødet ,~il, at Salgsspørgsmaalet alter blev aktuelt. Denne Bemærkning kunde kun forstaas saa­ledes, at Redaktøren mente, at en Sportsfisker kunde sælge sin Fangst. Redaktørens Svar paa 202's Ind­læg [gav mig imidlertid det Indtryk, at han nu per­sonlig nærmest var af modsat Anskuelse; thi naar man ikke selv vil sælge sin Fangst og stemmer for, at Salg af Fangst ikke maa finde Sted, samt for­staar og sympatiserer med den Sportsfisker, der bestræber sig for at komme af med sin Fangst paa enhver anden Maade end ved Salg, maa det vel være af den Grund, at man synes, at det i Almindelighed ikke er rigtigt at sælge Fangsten. J eg skulde ikk'e have opholdt mig nærmere herved, hvis jeg ikke nu til min Forbavselse havde set, at Hr. Jilhne tager Redaktørens Svar til Indtægt for sin Anskuelse: at Salg er absolut tilladeligt. Da Redaktøren formentlig selv er den, der har størst Interess.e i, at hans Udta­lelser ikke kan misforslaas i den Grad, tør man vel vente, al en Henstilling, som herved fremsættes, om at faa Redaktørens Standpunkt fremsat klart og tyde­ligt, bliver taget til Følge.

Hr. Juhne begaar den Fejil i sin Argumentering, at han benytter de mest grelle Undtagelsestilfælde til derfra at drage en almindelig Konklusion. HVliSi en Fisker har lejet en Elv eller en Flodi i en afsides liggende, muligvis meget sparsomt befolket Egn, hvor der foruden Erhvervsfiskere maaske kun lever en Fiskeopl,øber, og betaler en svimlende Lejeafgift, - jeg har lige hørt om en Leje paa ikke mindre end

40000 Kr. for en norsk Lapmarkselv, - kan man maa­ske ikke bebrejde Lejeren, at han sælger Fangsten. Men derfra kan man dog ikke slutte, at del sanune skulde :gælde Beboere eller Gæster ved en eller anden jysk Lakseaa; saadanne Fiskere vil næsten al Lid uden Vanskelighed kunne disponere over deres Fangst uden al være tvunget til at sælge, og Udgifterno vil. som Hovedregel her. i Landet være saa smaa, at de ikke berettiger til at søge dem dækket ved Fangstsalg. - Tunfiskerne, som paa dette Punkt stadig maa holde for, vi] derimod have vanskeligt ved selv at spise deres Fangst eller forære den bort, og deres Udgif­ter kan være saa store, at man ikke med Føje vilde lmnn0 drage il Rette med dem, dersom de solgte Fangsten, hvis Værdi for Resten er relativ ringe. Men de har iøvrigt den Mulighed, som mig bekendt er benyttet, at forære Fangsten til de professionelle Fiskere, .:;om deraf yil kunne se, at Sportsfiskerne ikke ønsker at gaa dem i Næringen.

Hr. Juhne skriver endvidere, at Sportsfiskerens Kram ikke behøver at koste mere, end han kan over­komme: Ja, der ser vi: Udgifterne til Grejer behøver altsaa sI e! ikke at dækkes ved Salgsindtægt af Fang­sten.

Af ovenstaaende vil det forhaabentlig fremgaa, at min Anskuelse er, at danske Fiskere ved Fiskeri her i Landet saa godt som aldrig vil kunne komme i de meget faa Undtagelsestilfælde, hvor Salg af Fangst k a n tolereres. Heldigst og rigtigst vil det under alle Omstændigheder være, at saadant aldrig finder Sted. Salg af Fangst fra Fiskevande lejet af Foreninger eller større Selska))er og Konsortier burde altid være vedtægtsmæssigt forbudt.

J eg har endnu ikke set et eneste overbCIVisende Argument fremført fra Salgstilhængernes Side ; det vilde interessere men samtidig ogsaa højligt over­raske mig, hvis et saadant kan produceres.

København, April 1930. O. Thieisen.

Standpunkt - klart og tydeligt. Hr. Direktør Thieisen gaar ud fra, at en Sports­

fisker altid er Amatør . . Dansk Sportsfiskerforening gør ligesaa lidt som Dansk Jagtforening Skel mel­lem Amatører og professionelle, men tager alle kær­ligl i ·sin rummelige Favn, for saa vidt de er brave Sportsfiskere. Det følger heraf, at Dansk Sportsfi­skerforening i kke vil kunne forbyde sine Medlemmer al sælge deres Fangst.

J eg beklager den Sportsfisker, der skal blande det su re Erhverv ind i sin sport, thi skeler han end aldrig saa lidt til pengelig Vinding, maa han - al muligt godt S portsmandsskab til Trods - give Af­kald paa Anseelsen som Amatørfisker.

Dog heller ikke Amatøren - GentIemanfiskeren --- kan man kategorisk forbyde Salg af Fangst. N aar Marenstine og jeg skyder vor halve Snes Ræve pro anno, da kommer der et Tidspunkt, hvor Markedet er overfyldt og vore Venner ikke længere døjer at se el Ræveskind. Saa sælger vi dem og køper med god Samvittighed og dybeste Tilfredshed et eller andet dejligt og unyttigt. Har man J agt sammen med an­dre, stiller Sagen sig anderledes, da kan man natur­ligvis ikke først tage Fornøjelsen ved at skyde Ræ­vene og bagefter sælge Bælgene til Fordel tor sig selv. Da er der et PrOblem, der maa løses,og Jmn del ikke løses ved Takt, maa det løses ved en eller ander.. fast Aftale.

Ganske tilsvarende kan Amatørfiskeren, der raa­der over eget Fiskevand, gøre med sin Fangst, hvad han vil. Tilhører han et Fiskerselska)), vil et For­bud mod Salg af Fangsten være paa sin Plads i Be­tragtning af, at "vi er skrøbeligt Kød i mange Styk­ker" og forsaavidt Fangsten ikke sælges til Fordel for Selskabet eller Fiskevandet. Har Amatørfiske­ren løst Kort til et offentlig tilgængeligt Fiskevand, kan jeg ikke se rettere, end at Udlejeren kun kan sikre sig mod professionel U dnytteIse ved · Kravet om' "limiled bag" - begrænset Fangst.

Mil Standpunkt - klart og tydeligt - er altsaa,

1930 SPORTS-FISKEREN 63

at Sportsfiskeren med Rette kan sælge sin Fangst, at specielt ogsaa Gentlemanfiskeren er ))erettiget til at sælge sin Fangst, forsaavidt han ikke derigennem træder andres Sportsinteresser for nær, men at det forøvrigt liggeT' i Navnet selv, at Fangstens Handels­værdi er ham ligegyldig, og at det er naturligt for ham at søge den udnyttet til Gavn og Glæde for andre. S. L.

Kaffe.

... ~ ... ...... Gives der nogen herligere Drik end Kaffe, nota

bene e n g o d Kop Kaffe. Det kan være vanskeligt nok at servere en god Kop Kaffe hjemme, men endnu vanskeligere er det paa en Thermoflaske. Mange vigtige Smaating maa iagttages, for at en saa­dan Kaffetaar kan blive en Nydelse. Thermofla­sken skal være ren og varm, naar 'Kaffen hældes paa, den maa ikke have staaet tilproppet, ikke en­gang hvis den først er gjort ren, og navnlig maa Proppen gøres reni straks efter hver Tur skal Prop­pen tages af, skoldes og lægges i koldt Vand i Dæk­sleL. Kaffen skal være frisklavet, ret stærk o~ uden Tilsætning, Fløden skal opvarmes til Kogepunktet, der: varme Kaffe og kogende Fløde hældes op i en opvarmet Kande, hvor det smages tilpas med st. Melis, hurtigt hældes det paa den opvarmede Thermoflaske, Proppen skoldes og sættes paa.

J eg kender ikke noget forfærdeligere end en daarlig behandlet Thermokaffe. Hvis man paa en Kro overlader Thermoflasken til Husassistenten og beder hende om at faa den fyldt med paa Turen i Morgen, kan man være vis paa, at dette gaar saa­ledes til Thennoflasken staar godt tilproppet hele N atten endnu med den sidste Slat i fra Dagen ifor­vejen. Naar Kaffen skal hældes paa, skylles Ther­moflasken med lunkent Vand, medmindre der hæl­des kogende Vand paa, saa at den springer. Prop­pen er der ingen, der skænker nogen Tanke, skøint enhver kunde saamænd baade se og lugte, at d,en er muggen og sur. Den sorte, kaffelignende Vædske, del' beslaar af, Guderne maa vide, hvilken Tilsæt­ning, hældes i, den kolde Fløde fylder Flasken op, den sure Prop sættes i, og en halv Snes Stykker Sukker pakkes ind til at gemme eller glemme i en

Lomme. Hvis man er heldig og har det ved Haan­den, naar Kaffen skal nydes, kan det slet 'ikke op­løses i den halvkolde Kaffe - uha! Saa forstaar jeg godt, at mine Fiskerkammerater foretrækker en Pilsner og en Snaps. (

Skaal! Marenstine.

Stiftelse af en Fhkeriforening ved Skjern Aa. Tirsdag d. 25. Marts afholdtes der paa Afholds­

hotellet i Sdr. Felding et Møde for at faa stiftet en Fiskeriforening. Foreningen blev stiftet og Ga::trd-

ejerne Justinus Larsen, Søren Olesen og Henning Christensen valgtes til Bestyrelsen. Ligeledes ))lev de forelagte Love vedtaget og Prisen for Fi­skekort fastsattes , hvilket ordnedes saaledes, at Dag­kort koster 2,50 Kr. og Aarskort 25,00 Kr. Forenin­gen tog sin Begyndelse 1. April, dog er alt Fiskeri udelukket i Tiden fra 1. Juni -1. August.

I dette Foraar er der fanget adskillige Laks, af hvilke flere var ret store. løvrigt forefindes der næ­sten alle Slags gode Sportsfisk f. Eks, Laks, Ørre­der, Stallinger, Gedder og Aborrer. I den kommende Sæson vil der blive udsat Yngel, saa Fiskebestan­den kan t iltage. Derfor vil enhver Sportsfisker sik­kert faa et godt Udbytte at præsentere for Venner og Bekendte.

Vi forbeholder os naturligvis Ret til at ændre ovenstaaende. Bestyrelsen.

Foreningsmeddelelser.

Generalforsam ling

afholdes i Odense i Juni Maaned d. A. Dato og Dagsorden vil blive bekendtgjort i "Sports-Fi­skerf'ns Juni Nummer.

F Ol'slag, der ønskes behandlet paa Generalfor­samlingen, skal være Formanden · i Hænde inden 15. Maj. Bestyrelsen. Sportsstævnet.

Det paatænkte Sportsstævne vil ikke blive af­holdt, da Interessen derfor - i al Fald for Tiden - synes at være ringe. Siger og skriver eet Med­lem har ønsket at være med til at højne Sporten paa denne Maade. Udvalget.

"Dansk Sportsfiskerforening"s Regnskab for 1929.

Indtægter: Overskud fra forrige Aar Kontingent 938 Medlemmer a 5 Kr. Refunderet Porto Rente Underskud Lil 1930

425 Kr. 70 Øre 4690 00

98 50 7 21

251 96

Balance: 5473 Kr. 37 Øre

Udgifter: Til "Sportsfiskeren" Bestyrelsen, Rejseudg. m. v. Tryksager Leje af Fiskeri, til Lakseyngel, til Kassereren m. m. Portoudgifter

3988 Kr. 15 Ø re 570 25

72 25

686 20 156 52

Balance: 5473 Kr. 37 Øre

U dgiften pr. Medlem har i 1929 udgjort 5 Kr. 80 Øre mod 4 Kr. 90 Øir.e i 1928. Udgiftens Stigning er væsentlig foraarsaget ved, at "Sports-Fiskeren" er udkommet med forøget Sideantal. . .

64 SPORTS-FISKEREN 1930

Paa Vej til Rekorden. Lørdag den 12. April tog Hr. Bogtrykker S.

Sørensen i Storaaen en smuk Blanklaks paa 37,8 Pd. paa Spinder.

Der har i Foraaret været sparsom Opgang af Laks i de vestjydske Aaer - formentlig paa Grund af den ringe Nedbør i Vinter. I Begyndelsen af April Maaned er der dog fanget en Del Lakls i Nis­sum Fjord, saa Fiskesæsonen kan maaske endnu reddes for andre af Storaaens Sportsfiskere.

S. L.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Jagt= og Fiskerimagasinet. Studiestræde 48. KØBENHAVN. Hj. af V. Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash Hjul. - Nye

Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye Blink.

Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrikeret i England.

11111111111111111111111111111111111111111111111111.11111111111111111111111.111111

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagsk6rt a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin '8chmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. KI. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødigs! S. R A V N.

Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager.

Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

- Ingen Drikkepenge I -Telefon 125. Telefon 125.

:............. Hotel.ll ••••.•.•••• , • • : "TROLDH0J" : • • • Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 • • • ~ . • Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til • : Aaen 314 km, ingen Steder over 3 km til først- : • nævnte. - Værelser a 2,50 og 1,50. - Middag • • • • a 1,50 fra KJ. 12 til 13. - Bil til Udleje. • • • : Chr. Christensen. : • • • • ............................ ~ .......... .

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tel!. 42 .' 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - l. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Stort, nyt Lager Stænger, Liner, Fluer, Spinnere

- for ethvert Brug. -

Tele!. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68.

vi E. Olesen.

• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

A U n f I· S k haves altid levende i alle Størrelser til saavel Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt

til 15 Øre pr. Stk. + Porto.

Vagn Aage Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiske­pladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade IO,

Tlf. 137. = H O LSTEB R O. "" . TI!. 137.

Indholdsfortegnelse:

Mærkning af Laks og Laksens Vandringer. - Paa Eventyr i Engene. - Sindighed. - Sportsfiskeres Salg af Fangst. - Kaffe. - Stiftelse af en Fiskeri­forening ved Skjern Aa. - Foreningsmeddelelser.

Artikler til Blade! bedes indseridt . inden" den" 15. · i her 'Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde.

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingmt og Indmeldelse sker til ·Postmest'er ·Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Kontingmt er 8 Kr. aarlig.

Formincms Medlemsorgan .Sportsfiskeren· udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro