special edition

Mille Frederikke Bjørn Communication Design

1

Overordnet koncept for tillægget

Politikens one-off tematillæg skal omhandle kropsudsmykning, nærmere kategoriseret

tatoveringer. Det er et ældgammelt og ikke mindst udødeligt fænomen at lade sig

permanent udsmykke, med blæk eller anden farve. Det er endnu ikke blevet bevist,

hvor eller hvorfor man begyndte at benytte udsmykningen. En ting er vist, at

tatoveringen har haft en rivende udvikling siden dens spæde start og er nu spredt ud i

alverdens kulturer verden over. Af samfundsmæssige anliggender har tatoveringen

haft og har forskellige betydninger, bl.a. har arkæologiske fund vist en 5000 år gammel

mand med tatoveringer, der menes at have ladet sig tatovere af terapeutiske grunde.1

Andre historiske fund har vist, at stammefolket verden over brugte tatoveringerne til

at fremvise deres stilling og funktion i samfundet, social status, og andre til at angive

deres religion med stor tilknytning til det åndelige. Gennem tiden har

kropsudsmykningen gået fra at være et samfundsrelateret og religiøst symbol til senere

at blive en kunstnerisk udsmykning. Den teknologiske udvikling af den elektriske

tatoveringsmaskine var dog en af de gennembrydende øjeblikke for

kropsudsmykningen, der gjorde tatoveringen til et mere almindeligt eje.2

Tatoveringens rivende popularitet har medført en masse fordomme samt en

ustoppelig debat verden over, som er gået hen og blevet en politisk. I en debat som så

mange andre, er der i denne også flere sider af samme sag, der er vigtige at få hørt og

sat op overfor hinanden. Tillægget skal derfor være rammen for debatten om

tatoveringen, fra dens spæde start til dens rejse gennem tiden til året 2012.

1 http://www.pulze.dk/:tatoveringens-historie.html 2 http://www.nice-tattoo.dk/22158747


2

Målgruppen til og relevansen af dette specifikke tillæg

I redegørelsen for målgruppen til tillægget vil jeg referere til Harold Dwight Lasswells

29 spørgsmål fra bogen 29 spørgsmål – en moderne retorik til planlægning af kommunikation, af

Jan Krag Jacobsen. Ifølge bogens forfatter Jan Krag Jacobsen varierer spørgsmålenes

relevans og rækkefølge fra produkt til anden. Jeg har derfor tilrettelagt spørgsmålenes

relevans og rækkefølge efter mit tillæg. Rækkefølgen af besvarelserne på spørgsmålene

vil forekomme tilfældigt og i nogle tilfælde overlappe hinanden. For at give

spørgsmålene en mere uddybende forklaring vil jeg ikke gå dem slavisk igennem men

derimod lade dem flyde ud i hinanden således at de besvares i en helhed.

Ifølge loven om tatoveringer skal den der tatoverer og den der tatoveres være fyldt 18

år.3 Tillægget til Politiken vil derfor primært henvende sig til mænd og kvinder fra 18

års alderen og opefter. Dertil skal nævnes, at der ikke er nogen aldersgrænse for, hvem

der må læse om tatoveringer og i Politiken ,og det er derfor ikke muligt at hindre

mindreårige i at komme i kontakt med tillægget. At lade mindreårige komme i kontakt

med tillægget, ser jeg dog ikke som værende noget negativt, tværtimod. De

mindreårige kan med tillægget få et nærmere indblik i en verden, der endnu ikke er

tilgængelig for dem. Tillægget kan yderligere give dem en forståelse for, hvilke

fordomme der måske vil møde dem senere hen i livet, og ikke mindst at påvirke en

generation til at droppe de mange fordomme om tatoveringer.

Politiken selv definerer deres målgruppe som værende de moderne

fællesskabsorienterede.4 De moderne fællesskabsorienterede er 1 ud af de 8 segmenter

i Gallup Kompasset, som er en målgruppeanalyse foretaget af analysefirmaet Gallup. I

analysen af det moderne fællesskabsorienterede segment kan jeg fremhæve, at segmentets

nøgleord findes i social og samfundsmæssig ansvar, åbenhed overfor omverdenen,

tolerance og medmenneskelighed. Desuden er det bredt repræsenteret i aldersgruppen

20-49 år og udviser et stærkt samfundsengagement, når det kommer til politisk debat.5

3 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59329 4 http://www.jppol.dk/da/artikler/dagblade/politiken.aspx 5 http://gallup.dk/media/5753/moderne_fælles.pdf


3

Som det ligger i navnet, er Politiken et politisk medie, og tatoveringer er et politisk

emne, der skaber rører i mange forsamlinger og samfundsmæssige anliggender, som

f.eks. på arbejdspladsen. Debatten er allerede i gang, og de mange forskellige

holdninger og meninger om emnet bliver dagligt debatteret. Jeg har derfor ikke

opfundet den dybe tallerken, men med dette tillæg, ønsker jeg blot at sætte debatten i

gang endnu engang, samt give befolkningen et større kendskab til tatoveringens

historie og forhåbentlig komme nogle af de mange fordomme til livs. Et tillæg om

tatoveringer vil med andre ord falde i yderst god jord hos Politikens læsere. Som en

hvilken som helst anden debat er målgruppen positiv modtagelig overfor politiske

debatter, der be- og vedrører deres dagligdag.

Tillægget er til den, som finder kropsudsmykning interessant, for den som tager

afstand til det og for den, der endnu ikke har taget stilling til deres holdning omkring

det. Politiken ønsker at sende dette one-off tillæg ud for at vise, at de som medie gerne

vil tage del i debatten dog med en vis anonymitet og uden at vælge parti. Det er vigtigt

at tillægget ikke støder nogen, men derimod formidler hver parts side af sagen ud til

befolkningen. Vigtigst af alt ønsker Politiken at få formidlet budskabet ud om, at man

kommer længst ved at udvise åbenhed og alsidighed overfor sine medmennesker. Helt

i orden er det at have en holdning til tingene, men husk også at lytte til de andre og i

dette tilfælde, prøve på ikke at dømme folk på det ydre, før du har lært at kende deres

indre.

Som budskabet lyder, er åbenhed vejen frem, så artiklerne skal derfor bære præg af en

fri jargon samt plads til at brede sig på i form af ord og billeder. Som skrevet tidligere

er det dog vigtigt, at tillægget ikke kommer til at støde folk. Da redaktionen bag

tillægget ikke ligger inde med viden om tatoveringer, men blot egne holdninger og

erfaringer, vil tillægget være understøttet af interviews med folk, der har viden,

holdninger, erfaring og kendskab indenfor tatoveringer.


4

Visuelt koncept

I min præsentation af det visuelle koncept har jeg valgt at lave forsiden til tillægget

samt moodboards for hver af artiklerne, som jeg har vedlagt som bilag 1.

På tillæggets forside har jeg arbejdet med font, titel, undertitel samt billeder, der

illustrerer tillæggets indhold. Dette er nøje gennemarbejdet, for at dette tillæg på

bedste vis kommer til at ligge så tæt på Politikens forhenværende særtillæg som

overhovedet muligt. Til at underbygge dette har jeg udformet et moodboard, der

samler mine tanker omkring det færdige produkt og mit endelig resultat af mit visuelle

koncept for forsiden.

Moodboardene vil illustrere hvilke billeder og illustrationer, der vil være for hver af

artiklerne til det gældende tillæg.

Artikel pitches

1. artikel pitch

Bør tatoveringer være en del af historieundervisningen?

Slå venligst op på side 150 i jeres historiebog, for i dag skal vi lærer om udsmykning af

kroppen. Efter et fund af en 5000 år gammel mand med tatoveringer kan det

konstateres, at udsmykning af kroppen er en ældgammel skik, der fra sin spæde start

har taget en rivende udvikling. Så i stedet for kun at lade tatoveringerne fordybe sig i

os, så lad os også fordybe os i dem.

”Bør tatoveringer være en del af undervisningen” er en artikel, hvor der bliver gravet

ned i tatoveringens historiske udvikling. En forsker og en historiker ville blive

interviewet i et forsøg på at komme nærmere til bunds i sagen.

2. artikel pitch

Kunst uden signatur

I ethvert kunstfag signerer kunstneren sit værk. Men så snart tatovøren har udført sit

arbejde, og kunden har forladt biksen, er han eller hun ikke længere berettiget som

kunstneren af værket. Fagets kunstner står uhørt tilbage, hvilket nu må være på tide at

lade dem komme ud i lyset og stråle.


5

Artiklen ”kunst uden signatur” er en hyldest til kunstneren bag tatoveringerne, nemlig

tatovøren. Med udgangspunkt i et interview med en tatovør, og det amerikanske

reality program Miami Ink, der er blevet vist på dansk tv, hvor seeren følger butikkens

tatovører og kunder, vil vi komme ind under huden på kunstnerne bag tatoveringerne.

Hvilke oplevelser er der som værende den med tatoveringsnålen i hånden, positive

som negative? Hvordan er det at arbejde i et fag, hvoraf politiske, personlige og

sundhedsmæssige grunde konstant skaber en debat?

3. artikel pitch

Se min smukke (tatoverede) krop

Tatoveringer er efterhånden blevet en dominerende og ikke mindst en voksende

popularitet hos folk verden over. Nogle nøjes med en, andre kan ikke få nok.

Men så er der også dem, der slet ikke ønsker at udsmykke deres krop med

tatoveringer.

Artiklen ”Se min smukke (tatoverede) krop” vil tage fat i problemstillingen om de

mange fordomme til tatoveringer, og hvordan det som tatoveret er at blive set negativt

på. I et interview vil to ikke tatoverede og en tatoveret blive sat i stævne, i håbet om at

kunne skabe en større forståelse for modpartens syn på og mening om tatoveringer.

Pointen i at inddrage to repræsentanter af de ikke tatoverede er, at de ikke kan

generaliseres som alle værende modstandere af tatoveringer, da der også er dem, som

finder tatoveringer kunstneriske og smukke, men blot ikke ønsker at udsmykke deres

egen krop med dem.

4. artikel pitch

I medgang og modgang til laseren os skiller

Den teknologiske udvikling gør det nu muligt at fjerne tatoveringer ved hjælp af laser.

Men kan det virkelig være sandt, at der er kommet en mirakelkur for dem, der


6

fortryder at have ladet sig tatovere? Og i så fald lader folk sig tatovere med den

forudsætning om en dag at kunne få den fjernet?

I artiklen ”I medgang og modgang til laseren os skiller” vil den teknologiske udvikling

undersøges nærmere ved hjælp af et interview med en speciallæge i hudsygedomme,

som fjerner tatoveringer med laser samt en tatoveret, der har prøvet lykken med at

lade sin tatovering laserbehandle.

Desuden inddrages en nyhedsartikel fra P4 Østjylland, hvor Peter Bjerring, en

yderligere specialist i hudsygdomme, ser kritisk på laserbehandlingen af tatoveringer.

Artiklens essentielle spørgsmål er derfor, om den teknologiske udvikling gør mere

skade end gavn?

DART modellen

I processen fra min hunch, om at et one-off tillæg til Politiken kunne omhandle

kropsudsmykningen tatoveringer til udarbejdelsen af fire artikel pitches, har jeg gjort

brug af DART modellen. Modellen har været et hjælpende inspirationsværktøj til at

strukturere og organisere min arbejdsproces fra start til slut.

For at give en struktureret redegørelse for hvordan DART modellen har ført mig til

mine artikel pitches, vil jeg systematisk begynde med den yderste cirkel og arbejde mig

ind mod centrum. Mine artikel pitches vil jeg derfor ikke arbejde med hver for sig,

men arbejde med dem samlet og de vil komme løbende, når jeg gennemgår hver af

DART modellens cirkler.

Driver 1 er bestående af kategorierne society, culture, history og theory, der alle har været

relevante for mine artikel pitches. Af samfundsmæssige og historiske anliggender, i

forbindelse med kropsudsmykningen, kan det ses på den demografiske udvikling, at

tatoveringer har taget sin udvikling fra stammefolket til sømænd og rocker, til i dag

hvor det er blevet en allemands eje. Folks interesse for tatoveringer er gennem tiden

vokset, og bemærkelsesværdigt er det, at udsmykning af kroppen er en gammel skik,

der har sin helt egen historie, som fortjener at blive hørt. Tatoveringens demografiske


7

udvikling og historiske kontekst har derfor inspireret mig til min første artikel pitch ”

Bør tatoveringer være en del af historieundervisningen?”

Et andet samfundsmæssigt anliggende er markedsforholdene. I kraft af tatoveringens

udvikling og popularitet er efterspørgselen af tatoveringsshops vokset, og det er ikke

kun i storbyerne, men i hele landet. Dertil skal siges, at målgruppen er bred i kraft af,

at det fra 18 års alderen er lovligt at lade sig tatovere, og at der derefter ikke er nogen

alder for, hvornår man lader sig tatovere. Markedsforholdene er inddraget i artikel

pitchene, ”Bør tatoveringer være en del af historieundervisningen?” , ”Kunst uden

signatur” og ”Se min smukke (tatoverede) krop”, da markedsforholdene er den del af

tatoveringens udvikling, som har haft indflydelse på tatovører, de tatoverede og de

ikke tatoverede.

Af det kulturelle har jeg i mit andet artikel pitch ,”Kunst uden signatur”, inddraget det

amerikanske reality program Miami Ink, da programmet giver seerne indsigt i livet

som tatovør samt visualiserer tatoveringer som anerkendt kunst, og ikke noget man

skal være fordomsfuld overfor.

Den teknologiske udvikling har udelukkende ført mig til mit fjerde og sidste artikel

pitch, ”I medgang og modgang til laseren os skiller”. Vi lever i dag i en yderst

teknologisk verden, der konstant er i udvikling. Teknologien imponerer os gang på

gang, men det skal ikke forhindre os i engang imellem at stille spørgsmålstegn ved den,

og i mit artikel pitch er det laserbehandlingen af tatoveringer, der står for skud.

Anden cirkel også kaldet driver 2 i DART modellen gør kategorierne street, sociality,

industry og media sig gældende. I kraft af tatoveringens voksende popularitet, er de

tatoverede blevet mere villige til at fremvise deres kropsudsmykning i storbyer såvel

som i resten af landet. Men trods tatoveringens popularitet, som er stødt stigende, og

de mange fordomme er på retur, vil der stadig være samfundsgrupper, der ikke

accepterer tatoveringer, og andre der ikke accepterer dig uden dem. Vi mennesker er i

dag selvstændige individer, som ikke er bange for at give vores mening til kende, eller

stå frem som den person vi nu er. Positivt set kan vi være forbilleder for andre, der

stadig gemmer sig i skabet, men desværre er der også den negative side, hvor det

frembringer mange fordomme. Det har været inspirationskilde til artikel pitchen, ”Se


8

min smukke (tatoverede) krop, hvor debatten om tatoveringens mange fordomme

bliver taget op mellem tre parter med vidt forskellige holdninger. I mit artikel pitch

overlapper kategorierne Street og socialty hinanden.

Industry har jeg ikke ladet mig inspirere af i mine artikel pitches, da jeg ikke finder det

relevant for tillægget til Politiken. I så fald kunne jeg have inddraget, at tøjindustrien

producerer såkaldte ”tattoo sleeves”. Tattoo sleeves er et nylonærme dekoreret med

tatoveringsmønstre, som gør det muligt at være tatoveret uden nogen form for smerte

og varig udsmykning på kroppen. Det skal hertil siges, at tøjindustrien har medvirket

til, at mindreårige nu har mulighed for at prøve at være ”tatoverede”.

Nyhedsartiklen, ”Farligt at få fjernet tatoveringer”, fra P4 Østjylland, der lægger sig i

kategorien Media, har været inspirationskilde til min fjerde artikel pitch, ”I medgang

og modgang til laseren os skiller”. I artiklen ses der utilfredsstillende på

laserbehandlingen af tatoveringer grundet kritik fra en specialist i hudsygdomme. For

at underbygge min tvivl om den teknologiske udvikling om laserbehandlingen af

tatoveringer, finder jeg det yderst relevant at inddrage nyhedsartiklen.

I den tredje cirkel, som omhandler Metode, har jeg ladet mig inspirere til, at inddrage

alle mine artikel pitches med interviews med aktører. For at skabe en dybere forståelse

for tatoveringer, er det yderst vigtigt at indsamle information fra fagfolk. I min første

artikel pitch, ”Bør tatoveringer være en del af historieundervisningen?”, har jeg derfor

interviewet to ekspertkilder, en forsker og en historiker, for derved at koble historie og

teori sammen. I anden og tredje artikel pitches ,”Kunst uden signatur” og ”Se min

smukke (tatoverede) krop”, er det partskilder i form af en tatovør, en tatoveret og to

ikke tatoverede, der alle er inddragede i konflikten. I min fjerde og sidste artikel pitch

”I medgang og modgang til laseren os skiller”, underbygges endnu et interview med to

ekspertkilder, der er speciallæger i hudsygdomme, som både argumenterer for og

imod laserbehandlingens virkning på tatoveringer. I artikel pitchet er der også

inddraget en erfaringskilde, som har fået laserbehandlet sin tatovering. Erfaringskilden

vil i denne situation fremstå som værende mest troværdig og en yderst vigtig kilde, da

personen har prøvet det på egen krop.


9

I DART modellens fjerde cirkel Output har jeg visualiseret min hunch på et

moodboard, der er vedlagt som bilag 2. Moodboardet viser min arbejdsproces af

DART modellens tre første cirkler og deres kategorier.

Min proces, mine valg og fravalg

Da jeg fik stillet til opgave at lave et one-off tillæg til Politiken, gik jeg straks i gang

med at researche på Politikens tidligere særtillæg for at skaffe mig baggrundsviden og

forhåbentlig få inspiration. Dernæst gav jeg mig i gang med at researche mulige emner

på nettet, der kunne have relevans og interesse for Politiken og deres målgruppe. I min

research fandt jeg frem til tre: demin, økologi og så selvfølgelig kropsudsmykning som

jeg valgte skulle omhandle dette one-off tillæg til Politiken. Min beslutning om

kropsudsmykning, nærmere kategoriseret tatoveringer, kommer sig af, at det er en

debat, jeg selv er meget optaget af. Jeg selv er ikke tatoveret, men har i mange år gået

og leget lidt med tanken, men har ladet det blive ved tanken. Jeg er opvokset med en

far, der er meget fordomsfuld overfor tatoverede, dog har aldrig ladet mig påvirke af

det, og ser derfor ikke dømmende på folk med tatoveringer. Lidt indflydelse har min

far dog haft på mig, i og med at jeg har ladet det blive ved tanken og ikke ladet mig

tatovere. Bredere set er debatten i gang over hele verden og ikke mindst en politisk en

af slagsen. Jeg så det derfor som et oplagt og ikke mindst relevant emne at skrive om i

et tillæg til Politiken.

Efter at have udvalgt hvad tillæggets artikler skulle omhandle, gik jeg i krig med at

udforme en artikel pitch for hver af artiklerne samt en rubrik. Rubrikkerne jeg har

leget med, er velovervejede for at skulle være fængende og iøjnefaldende for læseren.

I min udarbejdelse af tillægget som et visuelt produkt, har jeg fundet inspiration fra

Politikens tidligere særtillæg, da mit tillæg skulle være identisk med Politikens tidligere

udgivelser. Særtillæggets forside har et standardiseret layout i kraft af format, font,

Politikens logo samt dato. Forsidebillede, titel og reklamebander er derimod forskellig

fra tillæg til tillæg. Jeg har valgt at kopiere særtillæggenes standartformat, der har


10

Tabloid målene 365x266 mm, men er blevet nødsaget til at ændre fonten, da det ikke

har været muligt for mig at hente den ned fra nettet. Politiken bruger fonten Capitolium

News, så jeg har derfor ændret den til Baskerville i versal, da det er den font, der ligger

sig tættest op af. Desuden har jeg valgt ikke at gøre brug af reklame på forsiden, da jeg

ønsker at holde forsiden enkel og for ikke at stjæle opmærksomheden fra billed og

tekst. Jeg har arbejdet med adskillige potentielle billeder til forsiden, før jeg endelig

besluttede mig for ét. Hvad angår tillæggets titel har jeg været meget i tvivl, om den

skulle være Tatovering eller Kropsudsmykning. Min tvivl udspringer sig af, at

Kropsudsmykning er en samlet betegnelse for at dekorere kroppen i form af

tatoveringer, piercinger osv., og at tillægget kun omhandler tatoveringer. Jeg valgte

derfor at spørge to personer, der befinder sig i målgruppen, om hvilken af titlerne der

ville fungere bedst til tillæggets indhold. Begge mente, at titlen skulle være

Tatoveringer, men kunne også se noget godt i ordet Kropsudsmykning. Jeg valgte

derfor at kombinere de to ord til en samlet titel, således at Kropsudsmykning står som

titel, og Tatoveringer står som undertitel.

Processen har i helhed været spændende og lærerig for mig. Jeg har specielt været glad

for at have brugt en del tid og overvejelser på emnet for tillægget. Det har derfor, men

overraskende nok, ikke været svært at udfylde alle 10 sider.

special edition

Documents