NY MOTORVEJ MELLEM

KLIPLEV OG SØNDERBORG

Tillæg nr. 27 til

REGIONPLAN 2001-2012 BILAG 1: VVM-REDEGØRELSE

Revideret September 2005

Amtsrådet

Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001 - 2012 vedr. Ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg Bilag 1: VVM-redegørelse Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sønderjyllands Amt, Teknisk Forvaltning Kortbilag: Reproduceret med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (A306/80), 1992/KD.86.1039 Trykning: Kopicentralen, Amtsgården Laursen Grafisk A/S Oplag: 250 eksemplarer ISBN: 87-7486-609-9 Revideret September 2005 Gældende regionplanlægning pr. September 2005 Regionplan 2005 –2016 Tillæg nr. 17 til Regionplan 1997 – 2008 vedr. Detailhandlen i Sønderjylland Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001 – 2012 vedr. Boligudviklingen i Sønderjylland Tillæg nr. 21 til Regionplan 2001 – 2012 vedr. Erhvervsudviklingen i Sønderjylland Forslag til tillæg nr. 36 vedr. råstofudviklingen og skovdrift i Torp plantage, Aabenraa kommune Forslag til tillæg nr. 38 vedr. ny 400 kV højspændingsledning mellem Vejen og Kassø Forslag til tillæg nr. 39 vedr. vindmøller

I

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 1

2. Baggrund og lovgrundlag 3

3. Udformning af motorvejen 5 3.1 Afværgeforanstaltninger 10

4. 0-Løsningen 17

5. Trafikale konsekvenser 19 5.1 Trafiktal 19 5.2 Konsekvenser 23

6. Miljø- og planmæssige konsekvenser 31 6.1 Planforhold og lovgivning 31 6.2 Forholdet til EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder 43 6.3 Landskab og jordbund 62 6.4 Natur 70 6.5 Kulturhistorie og arkæologisk kulturarv 94 6.6 Rekreative interesser og friluftsmæssige forhold 110 6.7 Overfladevand 120 6.8 Grundvand 127 6.9 Luft og klima 134 6.10 Trafikstøj og vibrationer 142 6.11 Råstoffer og affald 148 6.12 Forurenet jord 153 6.13 Lys 156 6.14 Landbrugsanalyse 158 6.15 Afledte socioøkonomiske forhold 163 6.16 Anlægs- og afviklingsfasen 164

7. Alternativer 165 7.1 Bygherrens 2 hovedalternativer: Y- og E-løsningen 165 7.2 Alternativer vurderet i forbindelse med udarbejdelse af projekterne 167 7.3 Idéer og forslag fra idéfasen 171

8. Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen 173

9. Manglende viden og usikkerheder 185

10. Referencer 187

11. Ordliste 193

II

Kortbilag Kort 1 Linieføringer og Korridorer Kort 2 Planforhold Kort 3 Undersøgte Lokaliteter Kort 4 Landskab og Jordbund Kort 5 Beskyttet Natur Kort 6 Kulturhistoriske Interesser Kort 7 Grundvandsinteresser, affaldsdepoter og vandløbsmålsætninger Kort 8 Støjudbredelse Kort 9 Påvirkede landbrugsejendomme Kort 10 Afværgeforanstaltninger Kort 11 Luftfotovisualiseringer

1

1. Indledning Sønderjyllands Amtsråd besluttede på mødet d. 5. januar 2004 at offent-liggøre forslag til tillæg nr. 27 til Regionplan 2001-2012 med tilhørende VVM-redegørelse for ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg som bilag 1 til forslag til regionplantillæg. VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser af anlæg af ny motorvej jf. §3 stk. 1, og punkt 7c, d og e på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen). Endvidere redegør den for, hvorledes ne-gative konsekvenser kan undgås eller afhjælpes. Der redegøres for de forhold, amtsrådet har lagt vægt på ved valg af motorvejsløsningen. Amtsrådet foretrækker en direkte motorvejsforbindelse (I-løsningen), bl.a. fordi den: • stemmer bedst overens med amtsrådets og erhvervslivets ønsker til at

sikre en fortsat udvikling i området • sikrer den største kapacitet og den bedste fremkommelighed for pen-

gene. • er den billigste af de undersøgte alternativer. • berører færrest lodsejere • kræver mindst landbrugsjord I-Løsningen er samtidigt den løsning, der på længere sigt bedst sikrer de berørte padder omfattet af EF-habitat-direktivet. Motorvejen går igennem det internationale naturbeskyttelsesområde ved Hostrup Sø, hvilket strider mod bekendtgørelsen om afgrænsning og ad-ministration af internationale naturbeskyttelsesområder. Miljø- og Energiministeren har imidlertid i september 2001 givet Sønder-jyllands amtsråd tilladelse til at iværksætte planlægningen af en motorvej mellem Motorvej E45 og Sønderborgområdet på en række vilkår. Denne planlægningstilladelse omfatter kun tilladelse til at udarbejde og offentliggøre et forslag til tillæg til regionplanen. Når den offentlige hø-ring er afsluttet kan amtet anmode ministeren om tilladelse til at vedtage tillægget til regionplanen. Ministeren vil herefter vurdere om der kan gives tilladelse til at vedtage forslaget endeligt. I 2001 besluttede amtsrådet at der udarbejdes VVM-redegørelse for: • I-løsning fra Sønderborg til Kliplev

2

• Y-løsning med en motorvejsafgrening mod nord og en motortrafik-vejsafgrening mod syd, vest om Kværs og over til landevej 520

samt • at der laves en beskrivelse og sammenligning ved udbygning af de

bestående veje som et ligeværdigt alternativ og udarbejdelse af VVM-redegørelse for omfartsvejsprojekter eller lignende ved Rage-bøl, Rinkenæs og Felsted.

Denne VVM-redegørelse omfatter udelukkende en vurdering af de mil-jømæssige konsekvenser ved gennemførelse af I-Løsningen. Beskrivelse og konsekvensvurderinger for de to hovedalternativer fremgår af Miljø-vurdering, Veje til Als. VVM-redegørelsen er udarbejdet af Sønderjyllands Amt på baggrund af forarbejder fra konsulenter og der indgår et ikke-teknisk resumé af rede-gørelsen i forslag til regionplantillæg. Der er foretaget undersøgelser ved Cowiconsult af konsekvenserne for mennesker, natur og miljø m.m. ved de tre løsninger og forslag til hvilke foranstaltninger der kan anvendes for at afbøde påvirkningerne. Miljøun-dersøgelser blev afrapporteret i september 2003 og de miljømæssige vur-deringer af de to hovedalternativer hhv. E-Løsningen og Y-Løsningen fremgår af Miljøvurderingsrapporten. Visualiseringerne er udarbejdet af CAD-people. På grundlag af offentlighedsfasen i foråret 2004 og efterfølgende for-handlinger med Miljøministeriet har amtet revurderet vejprojektet. Der er indarbejdet mindre ændringer i projektet, en væsentlig udbygning af af-værgeforanstaltninger i forhold til beskyttede habitatarter samt lavet sup-plerende undersøgelser og vurderinger. Den offentliggjorte VVM-redegørelse er på baggrund heraf gennemskrevet, så den afspejler de for-udsatte ændringer. Cowi A/S har i marts 2005 i forbindelse med disse forhandlinger udar-bejdet en vurdering af påvirkningerne af bilag IV-arter og udpegnings-grundlaget for habitatområderne for den ændrede I-løsning, hvor amtet forudsætter flere afværgeforanstaltninger. Disse vurderinger er indarbej-det i den reviderede udgave af VVM-redegørelsen, som fremgår af det følgende.

3

2. Baggrund og lovgrundlag Sønderjyllands Amt planlægger en udbygning af vejforbindelserne til Alssundområdet fra Motorvej E45 til Sønderborg (kortbilag 1). Projektet skal medvirke til at opfylde amtets trafikpolitiske mål om at forbedre trafiksikkerheden og udvikle vejene i amtet, så de tilfredsstiller fremti-dens behov.

VVM Ved nyanlæg af motorveje og motortrafikveje er der ifølge planloven pligt til at udarbejde en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om muligt undgå, mi-nimere eller kompensere for de miljømæssige konsekvenser ved at an-lægge nye veje. VVM-processen skal desuden bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningen om et eventuelt nyt vejanlæg.

Denne rapport er en revideret udgave af VVM-redegørelsen i forbindelse med amtsrådets vedtagelse af tillæg nr. 27 til regionplan 2001 - 2012. Omfanget og indholdet af VVM-redegørelsen følger Miljø- og Energimi-nisteriet bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning og indeholder en vurdering af virkninger-ne af skitseprojekter for hovedløsningen:

• I-Løsningen, som omfatter 4-sporet motorvej fra Motorvej E45 ved Kliplev til Sønderborg.

I projektet er der indarbejdet kompenserende foranstaltninger (etablering af erstatningsbiotoper, passager for mennesker og fauna, systemer til håndtering af vejvand mv.), der kan begrænse vejprojektets negative virkninger på omgivelserne. Planlægningen af overordnede vejforbindelser til Als omfatter dele af EF-habitatområde nr. 84 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 58 Hostrup Sø (jf. Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 782 af 1. november 1998 og revideret med bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, trådt i kraft 1. juli 2003). Der er forbud mod at planlægge nye større vejanlæg m.v. i internationale na-turbeskyttelsesområder. Myndighederne (amtsrådet) har mulighed for at fravige denne hovedregel, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Miljø- og Energimini-steren kan også i særlige tilfælde tillade en fravigelse af hovedreglen. Sønderjyllands Amt har i brev af 16. maj 2001 ansøgt miljø- og energi-ministeren om en tilladelse til at planlægge en motorvej mellem Motorvej E45 og Sønderborgområdet og dermed fritagelse fra forbuddet mod at planlægge nye større vejanlæg m.v. i internationale naturbeskyttelsesom-

Planlægnings- tilladelse

4

råder. Begrundelsen for ansøgningen er, at amtsrådet vurderer, at påvirk-ningen af de beskyttede arter og naturtyperne i områderne fra et motor-vejsanlæg må være begrænset. Amtsrådet finder, at mulighederne og konsekvenserne bør belyses gennem en VVM-undersøgelse. Sønderjyl-lands amtsråd vedlagde i forbindelsen med ansøgningen en foreløbig vurdering af en motorvejs effekt på det internationale naturbeskyttelses-område, der godtgjorde at selve vejforløbet gennem en del af habitatom-rådet – som er under dyrkning med korn - ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller forringelse af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. På baggrund af dette har Skov- og Naturstyrelsen vurderet, at der kan udformes et projekt, der ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for de arter og naturtyper, som området er udpeget til at beskytte. Plan-lægningstilladelsen indeholder en række vilkår som skal belyses i forbin-delse med VVM-undersøgelsen, herunder:

• påvirkning af de arter og naturtyper området er udpeget for,

• spredningsveje til og fra det internationale naturbeskyttelsesområde,

• de langsigtede kumulative konsekvenser af en øget kvælstofbelast-ning,

• kollisionsrisiko for fuglearter,

• påvirkning af hydrogeologiske forhold,

• fremtidig forvaltning af området herunder naturgenopretning og gun-stig bevaringsstatus for arter og naturtyper i området,

• belysning af ligeværdige alternativer til I-Løsningen.

Der henvises til Miljøvurdering, Veje til Als, sept. 2003 for så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af de to hovedalternativer, der omfatter : • E-Løsningen, med udbygning af de eksisterende landeveje 319 og

316 samt omfartsvej eller gennemfartsvej ved Felsted, omfartsvej ved Ragebøl og omfartsvej ved Rinkenæs,

• Y-Løsningen, med anlæg af 4-sporet motorvej fra Motorvej E45 syd for Aabenraa til Sønderborg og motortrafikvej/landevej fra Kruså til syd for Felsted. Det sidste stykke er dog kun en bred 2-sporet vej, hvor den følger den eksisterende landevej 520 fra Kiskelund til Lund-toftbjerg.

Alternativer

5

3. Udformning af motorvejen Som hovedløsning er valgt I-Løsningen, som indebærer anlæg af en ny 4-sporet motorvej fra E45 ved Kliplev til Hørtoftvej nord for Dybbøl. Mo-torvejen bliver ca. 23 km lang. Hovedforslagets linieføring og planlagte tilslutningsanlæg fremgår af kort 1. Motorvejen forventes anlagt i en eta-pe. Strækningen mellem Hørtoftvej og Alssund udbygges til en ca. 2 km lang 4-sporet motortrafikvej, 26 m bred inklusive 4 m midterrabat. Hvor vejen møder Hørtoftvej, etableres en 2-sporet rundkørsel, hvorfra motorvejen leder mod vest. Ved Kliplev vil der ske anlæg af tilslutningsanlæg med glidende overgange (trompetanlæg) til Motorvej E45 jf. figur 3.1 på næste side. Motorvejen dimensioneres med 4 spor og er i skitseprojektet projekteret til en hastighed på 110 km/t. I detailprojekteringen vil motorvejen blive projekteret til en hastighed på 130 km/t. Til- og frafartsramper til motor-vejen dimensioneres med en ønsket hastighed på 90 km/t. Landeveje og større kommuneveje dimensioneres med 2 spor og en ønsket hastighed på 80 km/t. Mindre kommuneveje og private fællesveje mm. dimensioneres, så de ikke afviger fra tilsvarende veje i området.

Kronebredden vil være 29 m og bredden af skråningerne vil kunne være op til 30 m. Skråningsanlægget er fastsat til anlæg 2. Afvandingskon-struktionerne udføres normalt som trug i afgravning og grøft i påfyldning. Figur 3.2 illustrerer motorvejens principielle tværsnit.

Dimensionering

Fig. 3.2 Tværsnit af motorvejen med 4 spor

6

Figur 3.1 Visualisering af ”trompetløsningen” ved I-løsningen nord for Kli-plev. Kliplev ses til venstre i billedet, og Årtoft Plantage ses til højre i forgrun-den.

Motortrafikvejen mellem Alssund og Hørtoftvej dimensioneres med 4-spor, 26 m bred inklusive 4 m midterrabat, men eksklusive skråninger. Der forventes erhvervet et areal på ca. 170 ha og nedrives mellem 16 og 19 parcelhuse/stuehuse samt 1 landbrugsejendom. Til terrænreguleringer og midlertidig brug som arbejdsarealer vil der være behov for ca. 70 ha. Følgende veje afbrydes, tilsluttes, føres over eller under den kommende motorvej og med angivelse om der er menneskepassage i Tabel 3.1.

Tabel 3.1 Veje, der afbrydes, tilsluttes, føres over/under den kommende motor-vej

Vej Ca. st. fra

Hørtoftvej (st. 0)

Over/

underføring

Tilslutning Kommentar

Hørtoftvej 0 Ja Rundkørsel

Stenderupvej 0,17 Føres under Siveløsning for personbiler og bløde trafikanter, menneskepassage.

Tørvemose 1,51 Føres under Menneskepassage.

Arealerhvervelser

Krydsende veje

7

Vej Ca. st. fra

Hørtoftvej (st. 0)

Over/

underføring

Tilslutning Kommentar

Sottrupvej, landevej 567 2,5 Føres under Ja Hvor ramper tilsluttes landevejen an-lægges rundkørsler.

Lundsgårdsvej 4,22 Afbrydes På motorvejens nordre side forlægges Lundsgårdsvej mod vest, hvor den til sluttes Avnbøløstenvej, menneskepas-sage. I forbindelse med detailprojekte-ringen etableres en tilslutning fra aflagt Lundsgårdsvej til ny forbindelse til Avnbøløstenvej.

Avnbøløstenvej 4,6 Føres under Menneskepassage, lokal cykelrute.

Truenbrovej,

landevej 566

6,65 Føres under Ja Hvor ramper tilsluttes landevejen an-lægges rundkørsler.

Jernbane 7,15 Føres under

Kobberholm 7,83 Afbrydes og forlægges

På motorvejens søndre side forlægges Kobberholm mod vest, hvor den tilslut-tes forlagt Bojskovvej, menneskepassa-ge. I forbindelse med detailprojekterin-gen flyttes forlægningen af Kobber-holm, så det levende hegn ved engen kan bevares.

Bojskovvej

8,68 Forlægges og føres over

Menneskepassage. I forbindelse med detailprojekteringen etableres en tilslutning til eksisterende ejendomme fra forlagt Bojskovvej.

Bojskovskov 9,6 og 9,8 Afbrydes

Markvej 10,18 Afbrydes

Kidingvej 10,98 Føres under Menneskepassage.

Grønbækvej 12,64 Afbrydes Menneskepassage m. stitunnel under v. ca. 12,5.

Kirkebjerg 13,13 Føres under Menneskepassage

Felstedvej,

landevej 515

14,60 Føres over Ja Mod vest, menneskepassage.

Kværsløkke 15,66 Føres over Menneskepassage.

Kværsballe 15,83 Afbrydes

Søgårds Mark

17,00 Forlægges

og føres under

Menneskepassage.

Privat vej 17,40 Afbrydes

Flensborgvej,

landevej 520

18,98 Føres under Ja Hvor ramper tilsluttes landevejen, an-lægges rundkørsler. Menneskepassage.

Ny passage for militærkøretøjer 19,85 Føres under Menneskepassage. Adgang for militær-køretøjer til Søgård er sikret, dels ved en

8

Vej Ca. st. fra

Hørtoftvej (st. 0)

Over/

underføring

Tilslutning Kommentar

ny passage for militærkøretøjer i st. 19,85 og dels ved afkørselsmuligheder fra landevej 556 både nord og syd for den kommende vej. For at sikre at høje og/eller lange mili-tær køretøjer kan køre mellem det nord-lige og sydlige øvelsesområde, vil der i forbindelse med detailprojekteringen blive etableret en ny vestlig overkørsel til landevej 556. Den projekterede tun-nel vil fortsat kunne benyttes af mindre militær køretøjer.

Der etableres stiforbindelse til 20,29-20,330 til sikring af den europæiske fællesvandrerute.

Søgårdvej, landevej 556 20,0 Forlægges og føres under

Menneskepassage.

Private fællesveje

20,29 og

20.330

Afbrydes Den private vej afbrydes på begge sider af motorvejen.

Der etableres stiforbindelse til 19,85 til sikring af den europæiske fællesvandre-rute.

Mosevej St. 22.020 Forlægges Forlægges på begge sider af motorvejen. På motorvejens nordside etableres Mo-sevej med et tværprofil på 4 m kørebane og 2 m rabatter mod vest, hvor den tilsluttes Potterhusvej. Menneskepassa-ge og lokal cykelrute. I forbindelse med detailprojekteringen vil forlægningen af Mosevej blive ænd-ret, idet vejen flyttes så tæt på motorve-jen, så den beskyttede §3-eng ikke berø-res.

Motorvejen føres over Potterhus-vej

St. 22.320 Potterhusvej etableres med et tværprofil på 6 m kørebane og 1,5 m rabatter.

Adgangsvejen til genbrugspladsen St. 22,370 Forlægges og tilsluttes

På motorvejens sydside adgangsvejen med et tværprofil på 4 m kørebane og 2 m rabatter mod øst, hvor den tilsluttes Potterhusvej. Menneskepassage.

Adgang for militærkøretøjer til Søgård er sikret, dels ved en ny passage for militærkøretøjer i st. 19,85 og dels ved afkørselsmuligheder fra lan-devej 556 både nord og syd for den kommende vej. Se visualisering af området nord for Søgårdsøerne i kapitel 6.3. For at sikre at høje og/eller lange militær køretøjer kan køre mellem det nordlige og sydlige øvelses-område, vil der i forbindelse med detailprojekteringen blive etableret en ny vestlig overkørsel til landevej 556. Den projekterede tunnel vil fortsat kunne benyttes af mindre militær køretøjer.

Søgård

9

Rastepladser etableres ca. 9,2-9,5 km fra Hørtoftvej på nordre side og ca. 12,0- 12,3 km fra Hørtoftvej på søndre side. Mellem Kirkebjerg (st. ca. 12,9) og E45 ved Kliplev (st. ca. 23,4) forlæg-ges tilløb til Bjerndrup Mølleå og selve Bjerndrup Mølleå flere steder: • Grønbæk ml. st. ca. 12,95 og st. ca. 13,2 forlægges til en placering på

motorvejens søndre side. • Grønbæk ml. st. ca. 13,9 og st. ca. 14,05 forlægges og føres under

motorvejen ved st. ca. 13,97. • Bjerndrup Mølleå lige før Store Søgård Sø ved st. ca. 18,6-18,9 for-

lægges. • Ved st. ca. 21,5 føres Bjerndrup Mølleå under motorvejen og forlæg-

ges på motorvejens søndre side frem til st. ca. 21,8.

Rastepladser

Vandløbs-forlægninger

10

3.1 Afværgeforanstaltninger Amtet har valgt at styrke afværgeforanstaltningerne for faunaen i forhold til det offentliggjorte projekt. Dette sker for at sikre, at vejanlægget ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for bestandene af bilag IV-arter og udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelses-område ved Hostrup Sø. Afværgeforanstaltningerne omfatter erstatnings- og kompensationsvandhuller, faunapassager, paddehegn samt ledelinier. Afvandingskonstruktioner udføres som trug i afgravning og grøft i på-fyldning. Alt vejvand ledes til bassiner, inden det ledes til recipienterne. Afløb fra bassinerne dimensioneres til en maksimal afstrømning på 1 l/s/ha afvandet område - dog ikke mindre end 5 l/s. Overskridelse af dette maksimale flow accepteres højst hvert 5. år, for enkelte recipienter højst hvert 10. år. Bassinerne etableres med dykket afløb og med afspærrings-mulighed. Bassinerne udformes som beplantede vådbassiner. Bassiner i grundvandsfølsomme oplande sikres med membran. En erstatningsbiotop erstatter et direkte påvirket vandhul typisk i forhol-det 2:1 og med forbedret naturkvalitet i det nye vandhul. Til erstatning for direkte påvirkede §3-områder planlægges erstatningsbiotoper. Endelig placering vil ske i forbindelse med ekspropriationen og jordfordelingen. Der forventes bl.a. anlagt ca. 18 nye vandhuller, som erstatter padde-vandhuller, som berøres mere eller mindre direkte af anlægget, hvorimod §3-områder med mose og eng vil være vanskeligere at erstatte. Kompensationsvandhuller skal kompensere for generelle forringelser af levesteder på land (fouragering), spredningsmuligheder (opbygning af robuste bestande på hver side af vejen) m.m. Altså en kompensation ud-over påvirkningen af ynglevandhuller. Det præcise antal og placering fastlægges under detailprojekteringen, under hensyn til de konkrete be-standes behov og koordineret med faunapassagerne. Det forventes, at der sker oprensning af eller anlægges ca. 52 nye vandhuller til kompensation for påvirkninger af forskellige paddearter fra habitatdirektivets bilag IV og for den generelle forringelse af leveforholdene, som vejen medfører. Der forventes således etableret i alt ca. 70 afværgevandhuller. I detailpro-jekteringen vil afværgevandhullerne blive placeret i områder, hvor der er konstateret bestande af padder, som er anført på EF-habitatdirektivets liste, herunder også i området omkring Bjerndrup Mølleå. Vandhullerne til løvfrøer laves så tidligt som muligt forud for anlægsfasen. Det forudsættes, at der i forbindelse med detailprojekteringen etableres i alt 44 faunapassager, jf. nedenfor.15 af faunapassagerne inklusiv banket-ter langs vandløbsunderføringer er for større dyr, mens de øvrige 29 pas-

Afvanding

Erstatningsbiotoper

Kompensations-vandhuller

Faunapassager

11

sager (faunarør) er for smådyr, primært padder. Der er forudsat faunarør for hver 250 m på de delstrækninger, som går gennem områder med regi-strerede paddebestande, og hvor motorvejen ligger i terræn eller på dæm-ning. Den endelige placering og udformning af faunapassagerne vil først blive fastlagt i detailprojekteringen.

St. 370 Faunarør. Levesteder nord for vejen af mådelig kvalitet. Skal pla-ceres et stykke oppe af vejskråningen.

St. 720 Større passage for potedyr langs et vandløb. Kan have betydning for Spidssnudet Frøs vandring mellem Dybbøllide og Tørvemose.

St. 1.100 Større passage til råvildt m.m.

St. 1.720 Padderør/kassetunnel. Relativ pæn salamander-bestand. Ligger mere eller mindre i baghaver. Der skal laves afgravning i vejens nordside.

St. 1.900 Faunarør/kassetunnel i forbindelse med levende hegn. 6-700 m til nærmeste §3-beskyttet natur – vandhuller i intensivt dyrket areal mod nord, i haver mod syd. Stor Vandsalamander i nogle af hullerne. Der skal laves afgravning i vejens nordside.

St. 3.050 Padderør/kassetunnel, til salamander. Behov for ledelinier.

St. 3.600 Padderør, til salamander. Behov for ledelinier.

St. 3.770 Større passage for potedyr.

St. 4.530 Faunarør. Passagen bliver meget lav, afgravning i vejens nord-side.

St. 5.110 Faunarør. Der sikres ledelinier for at styrke effekten.

St. 5.350 Paddepassage – måske lav kassetunnel.

St. 5.820 Paddepassage/lav kassetunnel. Afgravning i vejens nordside.

St. 5.990 Paddepassage/lav kassetunnel. Sikring af ledelinier. En del små-natur i området – søges bevaret som led i vejprojektet.

St. 7.050 Paddepassage – bliver relativt lang, skal under tilkørselsrampe i nordsiden. Der er max. plads til ½ m lysning i tunnelen.

St. 7.300 Paddepassage, bliver ret lang. Skal rykkes op ad vejskråningen.

St. 7.680 Større faunapassage på vandløbsbanketter.

St. 8.080 Faunarør/kassetunnel i et område med mange levende hegn. Nogle søges sikret gennem projektet.

St. 8.940 Større faunapassage. Naturindholdet omkring traceet ganske begrænset.

St. 10.010 Større faunapassage. Frihøjden på den projekterede bro fore-slås til 2,5 m. Kron- og dådyr kan ikke antages at ville trække fra Grå-

12

sten-skovene ud på Sundeved. Strøget er sandsynlig vandringsvej for Stor Vandsalamander, som ikke påvirkes af frihøjden.

St. 11.220 Faunarør i udkanten af en lille land-bebyggelse. Ledelinier frem til passagen.

St. 11.730 Større faunapassage i forbindelse med delvis åbning af rørlagt vandløb. Hvis vandløbet ikke åbnes, bør passagen rykkes mod øst, så rampen undgås, ledelinien rykkes med.

St. 12.650 Faunarør. Vandløbet forlægges mod syd og nord for vejen ligger en større svinefarm.

St. 13.520 Faunarør. Der er ikke registreret habitat-padder i vandhullerne i nærheden, tyngden af den biologiske ledelinie ligger omkring st. 14000.

St. 13.770 Paddepassage med begrænset diameter, skal indpasses mellem afgravninger.

St. 13.950 Større faunapassage for småvildt.

St. 14.180 Paddepassage, rykkes ca. 100 m til efter vejdæmning, så læng-den kommer under 45 m.

St. 15.250 Større faunapassage på vandløbsbanketter. Der er ikke regi-streret habitatpadder i nærheden.

St. 16.430 Paddepassage/kassetunnel. Lysningshøjde mindre end 50 cm, afgravning i vejens sydside.

St. 16.640 Større passage langs vandløbsbanket. Grøften forstærkes som ledelinie ved plantning af levende hegn langs en af siderne.

St. 17.220 Paddepassage i værdifuldt paddeområde. Placeret efter afgrav-ningerne – vanskelig at indpasse under vejkassen.

St. 17.620 Paddepassage i værdifuldt paddeområde. Placeret efter afgrav-ningerne, lysningshøjde mindre end 50 cm, udgravning på nordsiden af vejen. Paddehegn omkring arbejdspladsen allerede i anlægsfasen a.h.t. Løgfrø, som er fundet på begge sider af traceet.

St. 17.700 Habitatpadder på begge sider af traceet. Paddetunnel med le-delinier, og placeret i forbindelse med fremtidige skel. Forudsætter af-gravning på nordsiden, lysgennemfald begrænset

St. 18.250 Paddetunnel. Placering vanskelig, mod øst afgravning, mod vest vejdæmning, som medfører større tunnellængde.

St. 18.750 Passage for potedyr. Udvides ikke til hjortepassage, idet det er tvivlsomt, om hjorte vil benytte en passage, der bliver så kompliceret som denne (flere tunneller i træk). St. 19.850 Større faunapassage. Underfø-ring af en mindre adgangsvej til og fra Søgårdslejrens øvelsesterræn. Pas-sagen kan fungere som passage for bl.a. Stor Vandsalamander og Spidsnudet Frø, som er fundet i området. Begrænset biologisk værdi.

13

St. 20.160 Paddepassage, forudsætter at den gamle Søgårdvej fjernes.

St. 20.200 Større passage for råvildt. Af landskabsæstetiske grunde vil passagen ikke blive øget til 6 m.

St. 20.970 Større passage langs dobbeltsidet vandløbsbanket.

St. 21.040 Paddepassage, søgt lagt levende hegn, men må rykkes ud af afgravning. Plads til max. ½ m lysning.

St. 21.460 Paddepassage, placeres ved evt. kommende skel, med ledeli-nie. Omkring 1 m lysningshøjde.

St. 21.800 Større passage på dobbeltsidet vandløbsbanket.

St. 22.720 Faunarør straks efter underføring af Potterhusvej og vej til rensningsanlæg. Bliver meget lav, max. ½ m.

St. 22.780 Paddepassage i kanten af værdifuldt moseområde med bl.a. løgfrø. Der er plads til 1 meter lysningshøjde. Paddehegn opsættes forud for anlægsfasen. Skal måske rykkes lidt a.h.t. terræn.

St. 22.990 Paddepassage – lav, men mulig. Supplerer foregående

Ved krydsning af E45 anlægges vandløbspassage med banketter til små-vildt og padder. Det planlægges at indbygge lyskilder/lysbrønde i midter-rabatten af motorvejen og det vil blive undersøgt om det er muligt at ind-bygge lyskilder/lysbrønde gennem motorvejens kørebane og ramper/-parallelspor med henblik på forbedring af spredningsmulighederne. Passager for råvildt anlægges med en frihøjde på 4 m og et tværsnitsareal på 35 m2. Faunapassager for småvildt og padder laves som kasseprofil med en højde på 0,75 m og bredde på 2,0 m. Passage for fisk med ban-ketter for småvildt vil have et profil, der tilfredsstiller vandløbets krav til vandføring. Bredden udvides med ca. 0,75 m brede banketter i begge sider. Banketternes højde vil blive ca. 0,2 m over vandløbets normale vandføring og have en frihøjde på 0,5 m. Paddepassagerne anlægges som Ø100-150 cm betonrør eller hvor der ikke er tilstrækkelig højde som kas-setunneller. De placeres et stykke over den tilstødende vejgrøfts bund, hvorved rørene skulle holde sig tørre. Der etableres dobbeltsidet paddehegn langs vejen i områder, hvor der forekommer bestande af habitat-padder, for at lede padderne frem til fau-napassagerne. Det er 7 strækninger på tilsammen ca. 14 km, hvilket giver i alt 28 km paddehegn. Hegnene placeres i passende afstand fra vejbanen, så risikoen for påkørsel begrænses og et stykke over en eventuel vejgrøfts bund. Hegnene føres frem til åbningen af de skitserede passager. Nærme-re placering af paddehegnene fastlægges i detailprojekteringen.

Paddehegn

14

Nordvest for Kliplev og ved Søgård Mark opsættes midlertidige padde-hegn inden anlægsarbejdet påbegyndes for at forhindre padderne i at komme ind i arbejdsfeltet. I jordfordelingen vil amtet indlægge forudsætning om bevarelse af vigti-ge levende hegn. Efterfølgende eksproprieres råderetten over alle væsent-lige levende hegn til projektet, dvs. de bevarede plus væsentlige nye hegn, som vil blive placeret i nye skel og som fører frem til faunapassa-ger. Kun ganske få levende hegn står på sten- eller jorddiger, som er be-skyttet efter naturbeskyttelsenslovens §4. Antal og længde af ledelinierne er ikke fastlagt, men vil antalsmæssigt ligge på 15-20. Placering afventer først og fremmest resultatet af jordfor-delingen, da ledelinierne er bedst sikret ved så vidt muligt at ligge i ejen-domsskel. I forbindelse med detailprojekteringen vil der bl.a. blive taget stilling til:

• Ændringer som følge af en hastighedsbegrænsning på 130 km/t i ste-det for 110 km/t,

• Muligheden for at komme udenom drikkevandsboringer ved Søgård-lejren uden af forurene,

• Beregninger af resulterende støjbelastning fra både Søgårdlejren og den planlagte motorvej,

• Om der skal sættes støjskærme op for at mindske støjudbredelsen til rekreative områder,

• Beplantning og valg af plantearter. Det vil blive tilstræbt at anvende danske plantearter, der er lokalt forekommende,

• I samarbejde med statsskovdistriktet, hvorledes etablering af skov-bryn og erstatningsskov kan foregå mest hensigtsmæssigt,

• Om der skal indarbejdes befæstet areal i midterrabatten af hensyn til trafiksikkerheden,

• Omfanget af dyrkningsskråninger,

• Stabilisering af rabatter nærmest kørebanen,

• Afrunding af rabat og grøfteelementer,

• Omfanget af terrænreguleringer,

• Støj- og lysdæmpende foranstaltninger,

• Anlæg på skråninger,

• Håndtering af blødbundsmaterialer,

• Placering af vildthegn og vildtspejle,

Ledelinier

Detailprojektering

15

• Ændring af rørlagte vandløbsstrækninger til åbne vandløbsstræknin-ger.

Endvidere vil der ske arkæologiske forundersøgelser, registreringer af jord- og stendiger, kortlægninger af jordforureninger, affaldsdepoter m.v. i forbindelser med detailfasen.

16

17

4. 0-Løsningen I VVM-redegørelsen er miljøkonsekvenserne af motorvejen vurderet i forhold til den situation, hvor der ikke etableres nogen ny vej i området og heller ikke sker udbygning af eksisterende veje. Dette sammenlig-ningsgrundlag betegnes i VVM-sammenhæng som 0-alternativet eller 0-Løsningen. 0-Løsningen fortæller hvordan forholdene vil være såfremt de eksisteren-de veje fortsat bruges, men hvor trafikken er fremskrevet til år 2015 på grundlag af trafikmodellen TMM (se kapitel 5).

18

19

5. Trafikale konsekvenser I forbindelse med planerne for anlæg af motorvej, er der foretaget bereg-ninger af konsekvenserne af den ændring, der vil ske i trafikbelastningen. Konsekvenserne er prissat for at opstille et Cost-Benefit forhold, der er benyttet til at sammenligne 0-alternativet med I-Løsningen. Trafikbelast-ningen for det eksisterende og fremtidige vejnet, er fundet ved at opbyg-ge en trafikmodel, der giver et tilnærmet billede af trafikken.

5.1 Trafiktal Trafikbelastningen for det eksisterende og fremtidige vejnet, er fundet ved at opbygge en trafikmodel, der giver et tilnærmet billede af trafikken. Trafikmodellen dækker området fra den sydjyske motorvej E45 (M50) til Sønderborg samt Als og bygger på en Trafik- og miljømodel (TMM), som Sønderjyllands Amt opbyggede i 1993-94 for det overordnede vejnet i Alssundområdet. Den oprindelige model er dokumenteret i rapporten "Undersøgelse af de overordnede veje i Alssundområdet - Teknisk rap-port" fra august 1995. Modellen er opdateret og ændret i forbindelse med den aktuelle analyse, så den giver et mere retvisende billede. Opdaterin-gen er sket ved flg. aktiviteter, som er nærmere beskrevet i notatet "Bag-grundsmateriale om trafikmodellen": • Ny stopinterviewanalyse i et snit vest for Sønderborg

• Opdatering af plandata for trafikmodellens lokalzoner

• Rekalibrering i forhold til trafiktællinger fra 1997/1998 på det over-ordnede vejnet.

Trafikmodellen beregner trafikken i området øst for den nuværende mo-torvej, men den nord-syd gående trafik på motorvejen, ldv. 520 og ldv. 305 indgår ikke i modellen. Trafiktallene på de pågældende steder er der-for forhøjet manuelt. Denne mangel har ingen praktisk betydning for vej-valget og de trafikale omfordelinger i de forskellige løsningsforslag. Modelvejnettet består af alle landeveje og de væsentligste kommuneveje i Alssundområdet samt en del af Motorvej E45 (M50). Modellen er benyt-tet til at beregne trafikken for basisvejnettet, også kaldet 0-alternativet, samt for hovedløsningen. Trafikbelastningerne opregnes til årsdøgntrafik (ÅDT) i åbningsåret, som er valgt til 2015. Alternativerne er efterfølgen-de kaldt Basis 2015 og I15. På baggrund af modelvejnettet og de beregnede trafikbelastninger er et influensvejnet udvalgt for de steder, hvor der sker mærkbare ændringer i trafikbelastningen, som er benyttet til konsekvensberegningerne. De ef-terfølgende figurer med trafikbelastningerne viser derfor kun området fra

20

Sønderborg til den sydjyske motorvej, da der ikke sker mærkbare trafika-le forandringer på Als som følge af den planlagte vejudbygning. Det ud-valgte influensvejnet benyttes til konsekvensberegninger, tilføjet de even-tuelle nyanlæg. Trafikmodellen er en tilnærmelse til virkeligheden. Det betyder, at der vil være usikkerheder omkring trafiktallene, som følge af forenklinger af fysiske forhold i modellen, uforudsigelig menneskelig adfærd i den frem-tidige trafiksituation samt usikkerhed omkring den forventede trafikud-vikling. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at trafikprognoserne for de lokale forhold ikke anderledes end den landsdækkende prognose og udviklingen med stigende trafik følger den seneste prognose såvel på landsplan som på lokalt plan.

5.1.1 Basis 1998, 2015 Trafikbelastningen for Basis 2015 er fundet ved at fremskrive og fordele trafikken fra 1998 på modelvejnettet. Udgangsåret er 1998, idet modellen er kalibreret med tællinger fra 1997/1998, hvilket vil sige, at modellen tager højde for afvigelser fra talt trafik. Yderligere er der foretaget stopin-terview i 1998, som også er benyttet i modellen. Årsdøgntrafikken for 1998 og 2015 for det eksisterende vejnet ses henholdsvis på figur 5.1 og figur 5.2, der viser kort over modelvejnettet med tilhørende trafiktal.

21

Figur 5-1 Årsdøgntrafikken på det eksisterende vejnet i 1998

Figur 5-2 Årsdøgntrafikken på det eksisterende vejnet Basis 2015, opgjort i tusinde.

22

Trafikken på vejnettet stiger med omkring 30-40 % fra 1998 til 2015 på grund af den årlige trafikvækst. De veje, der har størst trafikbelastning er amtsveje. De hårdest belastede i 2015 forventes at være; landevej 316 fra Sønderborg, syd om Gråsten til Kruså, med 7-14.000 biler i døgnet samt landevej 319 fra Sønderborg nord om Felsted mod Åbenrå til Motorvej E45 (M50) med omkring 10.000-13.000 biler i døgnet.

5.1.2 I-Løsning 2015 Ændringen i vejnettet ved I-Løsningen består i at etablere en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Trafikbelastningen for I-Løsningen fremgår af figur 5.3 og i figur 5.4 ses differenskortet for I-Løsningen.

Figur 5-3 Årsdøgntrafikken for I-Løsningen 2015

23

Figur 5-4 Ændringen af Årsdøgntrafikken 2015 på I-Løsningen i forhold til Basis 2015

Ud fra differenskortet ses, at de væsentligste trafikale ændringer sker ved, at motorvejen tiltrækker trafik fra landevejene 316 og 319. Derimod sti-ger trafikken på landevej 520 fra Åbenrå til Kruså, på 566 der går gen-nem Avnbøl, på 567 sydpå fra Vester Sottrup samt på den sydjyske mo-torvej E45 (M50).

5.2 Konsekvenser Effektberegninger foretages for at kunne sammenligne konsekvenserne af trafikken for hovedløsningen og basis. I beregningerne anvendes trafiktal, som kommer fra trafikmodellen (se evt. afsnittet om trafikmodellen). På baggrund af trafikmodellen er et influensvejnet (veje, hvor der sker mar-kante trafikale ændringer) udvalgt, så det er muligt at sammenligne be-regningerne. De effekter, der indgår i de trafikøkonomiske beregninger, er:

• Trafikarbejde, der beskriver det årlige antal kørte km.

• Rejsetid, som er det årlige rejsetidsforbrug

• Uheldsberegninger, hvor det forventede uheldstal beregnes for antal-let af trafikuheld med personskade

• Drift og vedligehold.

24

Ligeledes inddrages udvalgte miljøeffekter: • Støjbelastning som udtrykkes ved Støjbelastningstallet SBT,

• Barriere og oplevet risiko, der udtrykkes ved Barriere- og risikobe-regningstallet BRBT og beskriver utrygheden ved at færdes langs med og på tværs af vejen.

• Luftforurening.

Barriereeffekt i forbindelse med trafikale beregninger, har en lidt anden betydning, end barriereeffekt sædvanligvis har, og udtrykkes ved Barrie-re- og Risikoberegningstallet, BRBT. BRBT er en sum af barriereeffek-ten og risikoeffekten, hvilke beregnes hver for sig. Barriereeffekten ud-regnes dels ved krydsningsbehovet, som afhænger af bebyggelsestype, og dels ved vejens barrierevirkning alt efter trafikmængde og hastighed. Ri-sikoeffekten er et udtryk for de bløde trafikanters mulighed og dermed tryghedsfølelse af at færdes langs med vejen. I dette indgår færdselsbe-hovet på baggrund af bebyggelsestype, og derudover muligheden for at færdes på cykelstier og fortove. Også i denne forbindelse har trafik-mængden og hastigheden betydning for den oplevede risiko. De nævnte effekter er konsekvenser af trafikken, og forskellen mellem konsekvenserne for den eksisterende løsning og løsningsforslaget sættes i forhold til de anslåede anlægsomkostninger. Resultaterne er beregnet med udgangspunkt i Vejdirektoratets metode for "Undersøgelse af større hovedlandevejsarbejder".

5.2.1 Rejsetid og trafikarbejde Effektberegningerne ses i Tabel 5.1, hvor besparelserne for hvert alterna-tiv i forhold til Basis-løsningen, er vist. Konsekvenserne er prissat ved at anvende de trafikøkonomiske enhedspriser fra 2001, som er fremskrevet med inflationen på 2,5 % pr. år til år 2003, idet de anslåede anlægssum-mer er prissat med 2003-priser.

25

Tabel 5.1 Effektberegninger. Forskellen mellem I-Løsningen og 0-løsningen Basis 2015. Det bemærkes at positivt fortegn er besparelse

I ovenstående tabel 5.1 er de direkte økonomiske forskelle vist med bespa-relsen for projektet, i forhold til anlægsomkostningerne. De største besparelser viser sig ved den tid, der spares ved at køre på bed-re og hurtigere veje, hvilket er en besparelse set ud fra et samfundsøko-nomisk synspunkt. Til gengæld viser resultaterne, at der køres flere kilo-meter. Der forventes besparelser ved færre uheld, mindre støjbelastning, barriere- og risiko samt mindre lokal luftforurening, som skyldes dels at noget af trafikken flyttes væk fra byerne og dels at bløde trafikanter ad-skilles fra den øvrige trafik. Derimod kommer der en større belastning fra regional luftforurening, der hænger sammen med stigningen i antallet af kørte kilometer. Det bemærkes, at der sker en besparelse i antallet af kørte kilometer for lastbiler ved I-Løsningen.

5.2.1.1 Projektrente Førsteårsforrentningen er beregnet, hvilket vil sige, at summen af bespa-relserne som beregnet ovenfor sættes i forhold til de diskonterede an-lægsudgifter. Der er benyttet en diskonteringsfaktor på 1,149 på bag-grund af et anslået investeringsforløb på 5 år, som angivet i Vejdirektora-tets metode. Projektrenterne for I-Løsningen ses i tabel 5.2.

Type pr. år. Kr. pr. enhed Enhed

I15 effekt

I15 værdi

1000 kr. Tid-personbil 78 Timer 320.000 25.074 Tid-varebil 208 Timer 50.000 10.411 Tid-lastbil 293 Timer 0 0 Kørsel-person 851 1000 km -14.790 -12.586 Kørsel-varebil 1114 1000 km -2.060 -2.294 Kørsel-lastbil 1828 1000 km 80 146 Psk. Uheld 2.182.162 antal pr. år 4,32 9.426 Støj 55.778 SBT 39 2.175 Barriere og oplevet risiko 12.002 BRBT -3 -31 Lokal luftforurening-person 221 "1000 km" 5.295 1.168 Lokal luftforurening-lastbil 662 "1000 km" 576 381 Reg. luftforurening-person 105 "1000 km" -16.850 -1.770 Reg. luftforurening-lastbil 315 "1000 km" 80 25 Drift og Vedligeholdelse 1471 "1000 km" -2.988 -4.396 Sum 27.730

26

Tabel 5.2 Overslag for anlægssum samt førsteårsforrentning for I-Løsningen.

I15 Anlægsomkostning mio kr. 900 Førsteårsforrentning % 2,7

Ved beregning af førsteårsforrentningerne har I-Løsningen således en projektrente på 2,7 %.

5.2.2 Trafiksikkerhed I tabel 5.3 for effektberegningerne ses ændringen i det samlede antal per-sonskadeuheld pr. år, hvor strækningsuheld og krydsuheld er lagt sam-men. Antallet af beregnede personskadeuheld for strækninger og kryds ses i tabel 5.3. I I-Løsningen mindskes antallet af uheld i forhold til Basis-løsningen.

Tabel 5.3 Antallet af beregnede personskadeuheld pr. år

Basis Antal

I15 Antal

Strækninger 40,0 37,3 Kryds 13,3 11,8

I alt 53,3 49,1

5.2.2.1 Strækninger For at få en ide om, hvorhenne antallet af personskadeuheld mindskes eller øges ses antallet af beregnede personskadeuheld pr. år, for udvalgte strækninger i tabel 5.4. Det bemærkes, at positivt fortegn betyder fald i antallet af personskadeuheld og negativt fortegn betyder stigning. Der kan generelt forventes en tendens til fald i uheld på strækningerne. De største fald ses for ldv. 316 og ldv. 319. Enkelte strækninger skiller sig dog ud, med en tendens til stigning i uheld pga. øget trafik, som følge af de forskellige løsninger. For I-løsningen gælder dette for ldv. 520, 566, 567 og M50.

27

Tabel 5.4 Beregnet antal og ændring i antallet af personskadeuheld pr. år. på udvalgte strækninger (Positivt fortegn viser forbedring)

Vejnr. Basis I I

Ændring

316 8,7 7,0 1,8

317 0,7 0,7 0,0

319 8,6 4,0 4,6

515 1,8 1,4 0,3

520 5,9 6,8 -0,9

556 0,7 0,4 0,4

562 0,8 0,4 0,4

565 1,8 1,2 0,6

566 0,5 0,7 -0,2

567 0,5 0,7 -0,2

522 1,0 1,0 0,0 523 0,4 0,4 0,0 M50 6,1 6,4 -0,3

Gennemfartsvej Gråsten 1,6 1,6 0,0 Syd f. Dybbøl 0,5 0,3 0,1

Delstrækning nø. f. Bov/sv. f. Kruså 0,6 0,5 0,0 Nyanlæg - I 0,0 3,9 -3,9

I alt* 40 37,3 2,7

* På grund af afrunding vil en summering af tallene i denne tabel afvige fra de beregnede summer i nederste række.

5.2.2.2 Kryds

I tabel 5.5 ses nogle generelle tendenser for kryds på udvalgte veje for alle løsningerne. Der forventes generelt et fald i antallet af personskadeuheld for krydsene på landevej 316 og 319 og 515.

Tabel 5.5 Antal beregnede personskadeuheld i kryds på udvalgte strækninger

Basis Kryds I-løsning

I ændring

316 5,1 4,3 0,8

319 3,2 1,7 1,5

515 0,4 0,3 0,1

I krydsene på vejnettet, vil der generelt kunne forventes en tendens til fald i antallet af personskadeuheld. I nogle kryds forventes dog en stig-ning i antallet af personskadeuheld, hvilket kan skyldes både nyetablere-de kryds og øgede trafikmængder i eksisterende kryds. Efterfølgende ses

28

de steder, hvor krydsene forventes at få en stigning i antallet af person-skadeuheld og for I-løsningen vil det være i størstedelen af krydsene på ldv. 520, krydset ved ldv. 565/566, derudover øges uheldene i kryds på ldv. 565, 566, 567 og i krydset ved ldv. 316. Der sker lidt flere uheld med tilkørselsanlæg som trompetløsning, hvilket hovedsageligt skyldes at der er forudsat 2 firbenede kryds som tilslut-ningsanlæg. For Basis-løsningen og I-Løsningen er uheldene beregnet som det forven-tede antal personskadeuheld på baggrund af uheldsmodelberegninger.

5.2.3 Kapacitet og Serviceniveau For udvalgte strækninger på vejnettet er der beregnet kapacitet og ser-viceniveau for Basis-løsningen og I-Løsningen. Serviceniveauerne kan på et overordnet plan give en ide om, hvilke steder der kan opstå trafikale problemer med fremkommeligheden. Serviceniveauet er bestemt med bogstaverne A-F ud fra følgende beskrivelse og kriterier alt efter, hvilken type vej der er tale om:

A: Jævn og uhindret kørsel med uhindrede overhalingsmuligheder B: Forholdsvis jævn kørsel med mulighed for overhaling C: Varierende kørsel med begrænset mulighed for overhaling D: Stærkt varierende, ujævn kørsel med ringe mulighed for overha-

ling E: Langsom kørsel med standsninger og næsten ingen mulighed for

overhaling, idet trafikmængden nærmer sig vejens kapacitet F: Kapacitetsgrænsen er overskredet, og trafikafviklingen sker med

lav hastighed og hyppige sammenbrud I tabel 5.6 ses en oversigt over de forventede serviceniveauer i år 2015 på udvalgte steder. De forventede serviceniveauer i tabellen, er fundet på baggrund af beregnede belastningsgrader, med udgangspunkt i Vejdirek-toratets figurer, der viser sammenhængen mellem belastningsgraden og middelrejsehastigheden.

29

Tabel 5.6 Oversigt over forventede serviceniveauer i år 2015 for udvalgte strækninger

Vej nr. Basis

0-alternativ I

305 n.f. Kruså C B

316 nø.f. Dybbøl F B

316 Broager E C

316 s.f. Hønsnap C B 317 v.f. Kruså C B

319 ø.f. Ullerup F C 319 ø.f. Bovrup D B

319 v.f. Bovrup E B

319 ø.f. Stubbæk F C

515 s.f. Felsted C B 515 v.f. Gråsten B B 520 s.f. AAbenraa A A

520 v. Hostrup sø B C

522 s.f. Røllum B B 556 v.f. Kliplev B A

562 v.f. Kværs B A 565 nø. f. Gråsten C C 566 s.f. Ullerup A A

566 n.f. Adsbøl A B

"I-Motorvej" A

Som det fremgår af tabel 5.6 vil trafikken ved 0-alternativet overskride kapacitetsgrænsen på flere strækninger af ldv. 316 og 319. 0-Alternativet vil derfor ikke overholde amtets politiske målsætning om at fremkomme-ligheden på amtets landeveje i det åbne land ikke må være lavere end serviceniveau C. I-Løsningen vil betyde en væsentlig kapacitetsforbedring i forhold til 0-alternativet og forventes at kunne opfylde amtets politiske målsætning om mindst service niveau C på strækninger i det åbne land i år 2015. I-Løsningen vurderes at give tilfredsstillende serviceniveauer med den for-ventede fremskrevne trafik i år 2015.

5.2.4 Barriereeffekt De væsentligste trafikale ændringer som følge af anlæg af I-Løsningen vil være, at den vil tiltrække trafik fra landevejene 316 og 319, som såle-des aflastes. Barriereeffekten for beboere langs de aflastede veje forven-

30

tes hermed at blive formindsket bl.a. i Stubbæk, Felsted og V. Sottrup, Rinkenæs, Kruså samt Kliplev. Derimod forventes trafikken på landevej 520 fra Åbenrå til Kruså, på 566 der går gennem Avnbøl, på 567 sydpå fra Vester Sottrup samt på den sydjyske motorvej E45 (M50) at stige. Dette vil kunne betyde en øget barriereeffekt for beboere langs disse veje bl.a. følgende steder Lundtoft, Søgård, Søndre Hostrup, Avnbøl, Adsbøl, Nybøl og V. Sottrup. Endelig vil I-Løsningen medføre afbrudte veje for nogle få mindre be-byggelser fx Bojskov, Kobberholm, Lundsgård.

31

6. Miljø- og planmæssige konsekvenser I dette kapitel beskrives vejprojektets konsekvenser for miljø og natur samt planforhold. Principielt vil hvert hovedafsnit indeholde en beskrivelse af anvendt me-tode, beskrivelse af eksisterende forhold, vurdering af vejprojektets kon-sekvenser og hvilke afværgeforanstaltninger der planlægges med henblik på at begrænse skadevirkningerne af projektet. Følgende emner beskrives: • Planforhold og lovgivning • Forholdet til EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder • Landskab og jordbund • Natur • Kulturhistorie og arkæologisk kulturarv • Rekreative interesser og friluftsmæssige forhold • Overfladevand • Grundvand • Luft og klima • Trafikstøj og vibrationer • Råstoffer og affald • Forurenet jord • Lys • Landbrugsanalyse • Afledte socioøkonomiske forhold • Anlægs- og afviklingsfasen

6.1 Planforhold og lovgivning

6.1.1 Metode I dette kapitel er der redegjort for nationale og internationale forpligtigel-ser samt relevante overordnede planforhold i området omkring I-Løsningen. Dette omfatter bl.a. bestemmelserne i: • Internationale forpligtigelser, f.eks. EF-habitatdirektivet

• Regionplan 2001 for Sønderjyllands Amt, f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte natur- og kulturlandskaber, recipienter, grund-vandsinteresser og landbrugsinteresser,

• Kommuneplaner for berørte kommuner Sønderborg, Sundeved og Lundtoft f.eks. arealreservationer til byudvikling, veje, tekniske an-læg og grønne områder,

32

• Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredede områder, beskyttede fortids-minder, beskyttede naturtyper samt sten- og jorddiger og forskellige byggelinier,

• Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven og fortidsminder beskyttet af museumsloven.

6.1.2 Internationale forpligtigelser

I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder og 112 EF-fuglebe-skyttelsesområder. Formålet med udpegningen er at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare og styrke naturtyperne og de vilde dyr og planter samt fugle indenfor EU. Udpegningen af habitatområderne blev i Danmark afsluttet i juli 2002 og for fuglebeskyttelsesområderne i 2003. Habitatområde nr. 84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vester-mark og fuglebeskyttelsesområde nr. 58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark vil blive berørt af I-Løsningen. Sønderjyllands Amt har fået tilladelse til at foretage planlægning af en motorvej mellem Mo-torvej E45 og Sønderborgområdet. Endvidere forløber linieføringen umiddelbart nord om habitatområde nr. 83 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov. I en VVM-redegørelse skal man også gøre rede for påvirkninger ind i et internationalt naturbe-skyttelsesområde. Der forventes ikke yderligere påvirkninger af dette naturområde.

Bolderslev Skov og Uge Skov på den anden side af den eksisterende mo-torvej er udpeget som EF-habitatområde nr. 85. Der forventes derfor ikke yderligere påvirkninger af dette naturområde.

Ved indførelse af EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Dan-mark forpligtet til at forholde sig til, om motortrafikvejen kan påvirke arter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV.

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. for-bud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes føde-, yngle- eller rasteområder.

For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet, gælder, at de-res udbredelse ikke er tilstrækkeligt kendt, eller at informationerne (end-nu) ikke er offentlig tilgængelige. Der er i forbindelse med miljøundersø-gelserne fundet følgende arter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV:

Øvrige habitatområder

Bilag IV-arter

33

• Vandflagermus (Bilag IV)

• Frynseflagermus (Bilag IV)

• Spidssnudet frø (Bilag IV)

• Stor vandsalamander (Bilag II og IV)

• Løgfrø (Bilag IV)

I 2003 er der i Søgård Skov, som ligger syd for projektområdet og uden for projektets undersøgelseskorridor desuden konstateret: • Hasselmus

I kapitel 6.4 er projektets mulige påvirkninger af disse arter beskrevet. Lokaliteter med stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø vil blive påvirket. Det vurderes at der vil være muligt at sikre en mere gunstig be-varingsstatus ved gennemførelse af de afværgeforanstaltninger, der er nævnt i kapitel 6.4. For paddernes vedkommende gælder det især anlæg af flere vandhuller som kompensation. De lokaliteter hvor der er fundet Bilag IV-arter er vist på kort 3. Af liste 1 arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet er der i forbindelse med miljøundersøgelserne registreret • Havørn,

• Rød glente,

• Rørhøg,

• Trane.

I 2003 er der ved Kiding Tykke registreret:

• Engsnarre.

I-Løsningen passerer tæt nord om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 68, Skove ved Gråsten. Områdets samlede areal udgør 8,7 km2. Udpegnings-grundlaget omfatter ynglende hvepsevåge, rørhøg og isfugl, der alle er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Der forventes ikke påvirkninger af dette naturområde.

Øvrige fugle-beskyttelsesområder

34

6.1.3 National lovgivning

6.1.3.1 Fredede områder I det følgende er kun omtalt de fredninger der bliver berørt. Se kortbilag 5. Undersøgelseskorridoren rummer følgende fredede områder:

• Søgårdssøerne,

• Dybbøl Banke,

• Dybbøl Kirke.

Søgårdssøerne Området ved Søgårdssøerne er fredet ved overfredningsnævnets kendelse i 1935. Det fredede areal dækker ca. 40 ha. Fredningen har til formål at bevare områdernes tilstand for eftertiden. Enhver bebyggelse er forbudt, herunder anbringelse af skure. Henstilling af sporvogne, jernbanevogne, omnibusser eller andre lignende køretøjer må ikke finde sted. Hugning, grenkapning, bortrydning af skov og nyplantning må kun ske efter tilla-delse. Den sydlige rundkørsel vil muligvis komme til at berøre frednin-gen. Rundkørslen er dog rykket så langt nordpå at det ikke vil have væ-sentlig berøring med det fredede areal.

Dybbøl Banke I perioden 1923-77 er der gennemført en række mindre landskabs-fredninger ved Dybbøl Banke. Disse fredninger blev i 1987 suppleret med en fredning på i alt 747 ha af hele banken samt området mellem Amtsvejen og Vemmingbund. Dybbøl-området har en væsentlig historisk betydning for Danmark. Desuden rummer både Dybbøl-området og om-rådet ved Vemmingbund betydelige landskabelige værdier. Fredningen har til formål at bevare områdets enestående nationale værdier samt sikre, at der kan skabes forbedrede muligheder for oplevelsen af områdets hi-storie. Fredningen har endvidere til formål at bevare de betydelige land-skabelige værdier, der er knyttet til området. Der må ikke opføres ny be-byggelse eller foretages terrænændringer eller tilplantning. Der må heller ikke etableres andre faste konstruktioner og anlæg end bygninger. Vej-projektet vil berøre den nordlige del af området langs med frednings-grænsen. Påvirkningen af det fredede område vurderes dog at være af mindre betydning, idet der allerede ligger en trafikeret vej. De væsentlig-ste værdier i fredningen nemlig de historiske skanseanlæg og kystland-skabet mod Vemmingbund berøres ikke.

Dybbøl Kirke Dybbøl Kirke med omgivelser er ønsket fredet af menighedsrådet for Dybbøl sogn i 1953 og tinglyst fredet af Sønderborg amtsrådskreds i 1954. Arealerne må ikke bebygges eller beplantes midlertidigt eller ved-varende. Hørtoftkrydset ligger lige nord for de fredede områder jf. figur 6.1.

35

Figur 6.1 Øverst: De fredede områder omkring Dybbøl Kirke til højre og med Hørtoftkrydset i midten af billedet. Nederst: Visualisering samme sted med I- Løsningen og det ombyggede Hørtoftkryds med rundkørsel.

36

6.1.3.2 Beskyttede naturtyper (§3-områder) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et areal over 2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen, samt naturlige søer over 100 m² er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Loven be-skytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Amtets §3-registrering er foreløbig, og endelig registrering foregår ved besigtigelse. Det vil kræve dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden i §3-områder. De direkte berørte §3-områder ved I-Løsningen fremgår af Tabel 6.1.

Tabel 6.1 §3-områder der direkte berøres af linieføringen for I-Løsningen

§3-områder I-Løsningen

Vandløbet Bjerndrup Mølleå xxx

Vandhul nord for Kliplev (lok.82) x

En eng syd for Holmgård Skov (lok.78) x

Overdrev ved Søgårdlejren (lok. 69). x

Vandhul på Søgårdmark (lok. 62) x

Tilløb til Bjerndrup Mølleå ved Kværsløkke.

x

Vandhul nordøst for Kværsløkke (lok. 23) x

Moseområder syd for Tumbøl langs Bjerndrup Mølleå

x

Vandhul syd for Tornhøj (lok. 20). x

Tilløb til Fiskbæk fra Kiding Tykke x

Vandhul og eng syd for Kiding Tykke (lok. 18).

x

Vandhul øst for Stenderup (lok. 06) x

Mose sydvest for Ragebøl (lok. 02). x

6.1.3.3 Beskyttede sten og jorddiger Sten- og jorddiger er fra 1. oktober 2004 beskyttet af museumslovens §29a. Sønderjyllands Amt har foretaget en vejledende registrering af be-skyttede diger i henhold til bekendtgørelse nr. 624 (Miljø- og Energimi-nisteriet 2001). Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med anlæg af veje vil kræve dispensation. De fo-reslåede linieføringer gennemskærer beskyttede sten- og jorddiger føl-gende steder: • I-Løsningen gennemskærer i alt 10 beskyttede diger

37

6.1.3.4 Beskyttede fortidsminder Ifølge museumsloven §29e er jordfaste fortidsminder beskyttede. Om-kring flere af de beskyttede fortidsminder gælder ifølge naturbeskyttel-seslovens §18 en 100 m beskyttelseszone, hvor det er forbudt at foretage terrænændringer, beplantning, opføre bygninger og tekniske anlæg med mindre der er givet dispensation. • I-Løsningen berører 100 m zonen for voldsted ved Lille Søgård Sø,

en milepæl og en vejsten.

6.1.3.5 Arealer omfattet af fredskovpligt Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer, der er omfattet af fredskovspligt (se kortbilag 6). Dette betyder, at der skal søges dispen-sation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynlig-vis blive krævet, at der rejses erstatningsskov på et areal af mindst samme størrelse som det, der vil blive beslaglagt af vejanlægget. Der kan desu-den komme krav om etablering af nye skovbryn m.v. hvor skovene gen-nemskæres af vejanlægget. Følgende arealer med fredskovspligt kan bli-ve berørt af vejprojektet: • I-Løsningen gennemskærer 3 fredskove nord for Søgård Sø, den

nordlige del af Ladkær Skov samt den østlige del af Årtoft Plantage.

6.1.4 Regionale planforhold

Ifølge regionplanen for Sønderjyllands Amt 2001 - 2012 berører de fore-slåede linieføringer områder, som er udpeget til forskellige formål. For hvert tema nævnes om det vurderes at være i konflikt med vejanlægget.

6.1.4.1 Kystnærhedszone Kystnærhedszonen skal generelt søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. Nye planlægningstiltag i kystzonen skal derfor begrundes enten funktionelt eller planmæssigt. • I-Løsningen berører kystnærhedszonen på to delstrækninger i den

østlige ende.

Vejanlægget vil ikke ligge helt ud til kysten, og der er en væsentlig funk-tionel begrundelse for vejenes placering.

6.1.4.2 Særlig værdifulde landbrugsområder Hele området er udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde i region-planen. Ifølge regionplanens retningslinier skal inddragelse af landbrugs-jord til andre formål begrænses mest muligt. Inddragelse af landbrugsjord til vejanlæg vil være i konflikt med udpegningen og der er derfor gen-

38

nemført en landbrugsanalyse hvor konfliktens omfang vurderes, se kapi-tel 6.14.

6.1.4.3 Værdifulde landskaber I udpegningen af værdifulde landskaber indgår landskabsbilledet, geolo-giske interesser og interesseområder for friluftslivet. Ifølge regionplanens retningslinier skal værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse og an-læg, der ikke er lokalt nødvendige. Hvor byggeri og anlæg tillades, skal der ske en nøje tilpasning til landskabet. Værdifulde landskaber kan blive berørt følgende steder (se kortbilag 2):

• I-Løsningen gennemskærer værdifulde landskaber på hele stræknin-gen fra Kliplev til øst for Kiding Tykke.

Linieføringen er forsøgt indpasset i landskabet under hensyntagen til de særligt værdifulde områder. Et moderne stort vejanlæg vil dog altid med-føre en negativ påvirkning af landskabet.

6.1.4.4 Særlig værdifuld geologi • I-Løsningen gennemskærer et område ved randmorænen nord for

Søgård, som anses for særlig værdifuldt.

Geologiske interesser der ødelægges af vejanlæg kan ikke genoprettes.

6.1.4.5 Kirkelandskaber

Omkring nogle kirker har amtet udpeget kirkelandskaber. Disse har til formål at sikre at kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet ikke forringes. Der kan kun opføres tekniske anlæg i kirkelandskabet, hvis det er påvist, at anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.

• Kirkelandskabet ved Kliplev berøres af I-Løsningen

• Kirkelandskabet ved Dybbøl gennemskæres af I-Løsningen

6.1.4.6 Vindmøller

Den østlige I-Løsningen vil passere forbi et vindmølleområde med to møller nord for Nybøl. Motorvejen vil passere vindmøllerne i en afstand der målt fra vejmidten er henholdsvis 135 m og 293 m (kortbilag 2), hvilket ikke vurderes at have konsekvenser for hverken vindmølle eller vejanlæg.

39

6.1.4.7 Naturområder I naturområderne skal arealanvendelsen tage afgørende hensyn til natur-værdierne. Inden for korridoren er der flere regionale naturområder, men ingen af dem berøres direkte af linieføringen.

6.1.4.8 Områder med naturinteresser Inden for områder med naturinteresser skal eksisterende natur bevares, og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Linie-føringen berører følgende områder med naturinteresser:

• I-Løsningen berører hele området mellem Hostrup Sø og Søgård Sø-erne. Her laves faunapassager for fisk og småvildt, hver gang Bjern-drup Mølleå krydses, og i st. ca. 20.200 laves en faunapassage for rå-vildt. Mellem st. 18,9 og st. 19,8 ligger motorvejen i afgravning. På resten af strækningen gennem dette område ligger motorvejen hoved-sagelig på en 1-4 meter høj dæmning. Faunapassagen er placeret i st. 20.200 for at opnå den forudsatte frihøjde.

• I-Løsningen krydser områder med naturinteresser nordvest for Hør-toft krydset. Der laves en faunapassage for råvildt ca. st. 1100.

• I-Løsningen krydser område med naturinteresser mellem Tralskov og Kiding Tykke. Her laves faunapassage i form af en 20 m lang dalbro for råvildt, men kun med 2,5 m frihøjde i ca. st. 10.010.

6.1.4.9 Biologiske korridorer Ifølge regionplanen for Sønderjyllands Amt er der udlagt biologiske kor-ridorer, som skal sikre, at dyrene kan færdes mellem tidligere mere sam-menhængende, men nu adskilte naturarealer. Vejanlægget vurderes at være i konflikt med udpegningen, hvis der ikke anlægges faunapassager. Områder udlagt som biologiske korridorer berøres af den foreslåede linie-føring følgende steder (se kort 5): • st. ca. 1100 øst for Stenderup/Hørtoftvej (faunapassage for råvildt)

• st. ca. 5200 ved korridor med forbindelse til Adsbøl Bæk (faunarør med ledelinier ca. i st. 5110)

• st. 10.010 Kiding Tykke (faunapassage som en mindre dalbro med et spænd på 20 m)

• st. ca. 13.950 ved Grønbæk (faunapassage for småvildt)

• st. ca. 18.750 Bjerndrup Mølleå syd for Bøgehoved (faunapassager for fisk og småvildt)

• st. ca. 20.970 Bjerndrup Mølleå (faunapassage for fisk og småvildt)

• st. ca. 22.990 ved E45/Bjerndrup Mølleå (paddepassage)

40

6.1.4.10 VMPII lavbundsarealer Disse områder er potentielt egnede som vådområder med henblik på at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets Vandmiljøplan II. Se kortbilag 4. Disse arealer skal friholdes for anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Sådanne arealer findes bl.a. omkring Bjerndrup Mølleå inklusiv tilløb, vest og syd for Hostrup Sø. Den vestlige del af I-Løsningen krydser flere gange Bjerndrup Mølleå, omkring hvilken der er VMPII-områder. Her laves faunapassager for fisk og småvildt med en frihøjde på ca.0,5 m. Det vil sige, at vandstanden godt senere kan hæves, men det kan gå ud over frihøjden til småvildtet. Som følge af, at I-Løsningen anlægges på dæmning og tunnelen under Potterhusvej udføres som en vandtæt konstruktion vurderes det, at an-lægget ikke vil hindre en fremtidig naturgenopretning af habitatområdet. Der vil således være mulighed for fx at gennemføre vandstandshævninger i området.

6.1.4.11 Lavbundsarealer Dette er kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, moser, lavvandede søer og fjordarme. Her kan der ved vandstands-hævning genskabes områder med stor natur- og miljømæssig værdi. Om-råderne bør friholdes for byggeri og anlæg, som vil kunne forhindre en eventuel fremtidig vandstandshævning. Udpegningen af lavbundsarealer og okkerkortlægning blev foretaget af Arealdatakontoret i 1984 for hele landet. Linieføringen krydser enkelte lavbundsarealer, som også er udpegede som VMPII lavbundsarealer. Mange af lavbundsarealerne er registreret i okkerklasse 4 og kan derfor ikke betragtes som okkerpotentielle.

6.1.4.12 Værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer I korridoren findes følgende værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer som bliver berørt af anlægget: • Værdifuldt kulturmiljø omkring Søgårdsøerne. Herregårdslandskab

med voldsted, sø og skov

• Særligt bevaringsværdig husmandskoloni ved Grøngrøft

• Særlig bevaringsværdigt kulturlandskab omkring Ladegård og Kværsløkke

• Særlig bevaringsværdig landsby Stenderup

41

Udpegningen omfatter større eller mindre koncentrationer af kulturhisto-riske elementer, der tilsammen beskriver en historisk periode. Ifølge re-gionplanens retningslinier skal der tages særligt hensyn til de kulturhisto-riske værdier i forbindelse med udvidelse (ny- eller ombygning) af eksi-sterende bebyggelse, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg. Tekniske anlæg bør udformes under klar hensyntagen til, at sammenhængen mellem de enkelte kulturhistoriske elementer ikke udviskes eller går tabt. En ny højklasset vej vil altid indebære en negativ påvirkning af de kulturhistoriske elementer.

6.1.4.13 Rekreative interesser Sønderjyllands Amt udpeget områder af "værdi" og "særlig værdi" mht. friluftsliv (se figur 6.20 i afsnit 6.6). Områderne er indarbejdet i region-plantemaet værdifulde landskaber. Områder med rekreative interesser af særlig værdi indenfor korridoren omfatter: • Syd for Hostrup Sø, hvor der er eng og mose

• Overdrevene omkring Søgård nord og syd for landevej 481 og Søgård Skov vest for Store Søgård Sø

• Grøngrøft Skov

• Ladkær Skov

• Stenderup Skov og omgivelser

• Dybbøl (det fredede område)

6.1.4.14 Målsatte vandløb En række målsatte vandløb kan blive krydset af vejanlægget eller få til-ledt vejvand (Kortbilag 7):

• Bjerndrup Mølleå er målsat som karpefiskevand (B3), men målsæt-ningen er ikke opfyldt

• Adsbøl Bæk, målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1)

• Tilløb til Adsbøl Bæk fra Ladkær Skov, målsat som gyde- og yngel-opvækstområde for laksefisk (B1)

• Tilløb til Søgård Sø, Vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand (C)

Vurderingen af vejanlæggets virkninger på de enkelte vandløb og eventu-elle konflikter med målsætningerne er nærmere beskrevet i kap. 6.7.

42

6.1.4.15 Drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresserne er vist på kortbilag 7. De foreslåede linieførin-ger berører indvindingsoplande til følgende vandværker:

• Kliplev Vandværk

• Søgård Vandværk

• Kværs Vandværk

• Tørsbøl Vandværk

• Holbøl Vandværk

• Avnbøl-Ullerup Vandværk

• Stenderup Vandværk

• Sønderborg Kommunale vandværk

• Dybbøl Vandværk.

Desuden berøres et stort antal mindre vandboringer og hvor hver boring forsyner mindre end 9 ejendomme. Linieføringen ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteres-ser. Virkningerne på grundvandsinteresser er nøjere beskrevet i kapitel 6.8.

6.1.4.16 Råstofinteresseområder Området mellem Søgårdsmark og Kværs er udpeget som råstofinteresse-område (se kortbilag 2). I-Løsningen vil gennemskære dette område syd for Søgårdsmark, og vil dermed begrænse mulighederne for senere ud-nyttelse af råstofferne. Dette råstofområde forventes udnyttet i forbindel-se med vejprojektet.

6.1.4.17 Forsvarets øvelsesarealer Området med Hostrup Sø og Søgårdsøerne er udlagt som forsvarets øvel-sesarealer. Barrierevirkning fra motorvejen ved adgangen til Søgårdlejren er begrænset, idet der anlægges særlige adgange til militærets køretøjer.

6.1.5 Kommunale planforhold Ingen af løsningsforslagene berører planer for områdets kommuner, som ikke allerede er beskrevet

43

6.2 Forholdet til EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder I det følgende gennemgås den tilladelse med vilkår, som Sønderjyllands Amt har fået fra Miljøministeren til at planlægge en motorvej mellem E45 og Sønderborg, med henblik på at vurdere om vilkårene er opfyldt.

6.2.1 Planlægningstilladelse og vilkår Sønderjyllands Amt har i brev af 16. maj 2001 ansøgt Miljø- og Energi-ministeren om en tilladelse til at planlægge en motorvej mellem Motorvej E45 og Sønderborgområdet. Amtet har oplyst, at planlægningen vil om-fatte dele af EF-habitatområde nr. 84 og EF-fuglebeskyttelses-område nr. 58 Hostrup Sø (jf. Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 782 af 1. november 1998, revideret med bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, trådt i kraft 1. juli 2003). Der er forbud mod at planlægge nye større vejanlæg m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder. Myndighederne (amtsrådet) har mulighed for at fravige denne hovedregel, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Miljø- og Energiministeren kan også i særlige tilfælde tillade en fravigel-se af hovedreglen. Amtet har ansøgt ministeren om fritagelse fra forbuddet. Begrundelsen for ansøgningen er, at amtsrådet vurderer, at påvirkningen af de beskytte-de arter og naturtyperne i områderne fra et motorvejsanlæg må være be-grænset. Amtsrådet finder, at mulighederne og konsekvenserne bør bely-ses gennem en VVM-undersøgelse. Sønderjyllands amtsråd vedlagde i forbindelsen med ansøgningen en foreløbig vurdering af en motorvejs effekt på det internationale naturbeskyttelsesområde, der godtgjorde at selve vejforløbet gennem en mindre del af habitatområdet – som er under landbrugsmæssig dyrkning - ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller forringelse af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. På bag-grund heraf har Skov- og Naturstyrelsen vurderet, at der kan udformes et projekt, der ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for de arter og naturtyper, som området er udpeget til at beskytte.

Planlægningstilladelsen indeholder en række vilkår som skal belyses i forbindelse med VVM-undersøgelsen:

VVM-redegørelsen skal tage stilling til om der sker negativ påvirkning af de arter og naturtyper som området er udpeget for at beskytte i overens-stemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om internationale na-turbeskyttelsesområder. Vurderingen bør også forholde sig til påvirkning af naturtyper og arter, der fremgår af det reviderede udpegningsgrundlag

44

som netop (24.09.2001) har været i høring, samt af alle relevante fuglear-ter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. VVM-redegørelsen skal inddrage alle de forhold som fremgår af Sønder-jyllands Amts foreløbige vurdering af 17. maj 2001 og Rambølls notat af 25. juni 2001, herunder:

- At projektet skal sikre eller forbedre spredningsveje til og fra det internationale naturbeskyttelsesområde for de arter områ-det er udpeget for at beskytte,

- At de langsigtede, kumulative konsekvenser af en øget kvæl-stofbelastning som følge af mere trafik tæt på området skal vurderes,

- At en evt. kollisionsrisiko for de fuglearter området er udpe-get for at beskytte, eller for andre arter på fuglebeskyttelsesdi-rektivets bilag I, skal vurderes på grundlag af nærmere under-søgelser af den faktiske forekomst i området.

- At projektets detailudformning skal indeholde en vurdering af om de hydrogeologiske forhold i habitatområdet og Bjern-drup Mølleå bliver påvirket. Projektet skal endvidere sikre at der ikke tilledes forurenet vand fra vejen til vandområder.

• VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af om vejprojek-tet kan være til hinder for den fremtidige forvaltning af beskyttel-sesområdet. Herunder især projektets påvirkning af en eventuel naturgenopretning for at opnå en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i området.

• Projektet må ikke forudsætte, at der etableres kompenserende foranstaltninger i form af fx vandstandshævninger langt fra vejan-lægget. Derimod er der intet til hinder for at etablere afværgefor-anstaltninger i tilknytning til selve vejanlægget, fx faunapassager.

• Derudover forudsættes det at VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af konsekvenserne for landskab og natur, herunder evt. påvirkning af yngle- og rasteområder for arter der er omfattet af habitatdirektivets artikel 12. Der kan i den forbindelse henvises til ministeriets udmeldinger på mødet d. 27. feb. 2001.

• Da der findes alternative muligheder til en motorvej mellem E45 og Sønderborg, skal amtsrådets planforslag indeholde en belys-ning af ligeværdige alternativer til I-Løsningen. Det betyder bl.a. at VVM-redegørelsen skal belyse en udbygning af det eksisteren-de vejnet som et ligeværdigt alternativ.

• I overensstemmelse med reglerne for de internationale naturbe-skyttelsesområder er der ikke med planlægningstilladelsen sik-kerhed for, at projektet kan gennemføres. Denne planlægningstil-

45

ladelse omfatter kun tilladelse til at udarbejde og offentliggøre et forslag til tillæg til regionplanen. Når den offentlige høring er af-sluttet kan amtet anmode ministeren om tilladelse til at vedtage tillægget til regionplanen. Ministeren vil herefter vurdere om der kan gives tilladelse til at vedtage forslaget endeligt. Vurderingen vil afhænge af miljøundersøgelserne og høringssvarene. Der kan ikke vedtages et regionplantillæg for et vejprojekt, der forventes at få væsentlige negative konsekvenser for arter og naturtyper, jf. § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelses-områder.

Skov- og Naturstyrelsen har d. 11. feb. 2002 på anmodning fra Sønderjyl-lands Amt yderligere vurderet mulighederne for den videre planlægning i lyset af hensynene i habitatdirektivet, idet amtet har redegjort for at uan-set alternativ vil det ikke være muligt at undgå at påvirke områder med forekomst af bl.a. stor vandsalamander. Hertil har Skov- og Naturstyrel-sen vurderet, at det aktuelle vejprojekt har en karakter, så det er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 16, stk. 1c, hvilket betyder, at Sønderjyllands Amt kan fravige beskyttelsen af stor vandsalamanders og eventuelt andre bilag IV-arters yngle- og rasteområder i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at undgå det. I den forbindelse vil det være vigtigt at der vælges en løsning, som sikrer opretholdelse af den pågældende be-stands bevaringsstatus jf. artikel 16 i habitatdirektivet.

Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen på møde d. 27. feb. 2001 forudsat, at udbygning af eksisterende veje indgår i VVM-redegørelsen som et fuldt og ligeværdigt alternativ i forhold til anlæg af en motorvej. En VVM-redegørelse for en udbygning af de eksisterende veje kan tage udgangspunkt i den foreliggende vurdering (Rambøll-rapporten), idet den eventuelt suppleres med flere visualiseringer. Desuden udarbejdes der skitseprojekt og VVM-redegørelse for de trafikalt set mest presserende strækninger eller ”ømme punkter”, som eksempelvis kan være omfartsve-jene ved Rinkenæs, Ragebøl og strækningen ved Felsted. De forventede miljøpåvirkninger eller –konflikter langs de øvrige strækninger beskrives, således at det overfor offentligheden og øvrige myndigheder kan sand-synliggøres, at det samlede projekt kan realiseres og således, at der reelt består en valgmulighed mellem de forskellige alternativer.

6.2.2 Udpegningsgrundlag (af 24.09.2001) Det internationale naturbeskyttelsesområde ved Hostrup Sø er på 1322 ha og omfatter EF-habitatområde H 84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark med følgende udpegningsgrundlag: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

46

Naturtype 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Naturtype 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Naturtype 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Naturtype 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendan-nelse Naturtype 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Naturtype 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn Naturtype 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Naturtype 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. samt EF-fuglebeskyttelsesområdet F58, Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark med følgende udpegningsgrundlag: • Ynglende liste I-arter

- tinksmed (Tringa glareola), - rørhøg (Circus aeruginosus), - mosehornugle (Asio flammeus) - rørdrum (Botaurus stellaris)

6.2.2.1 EF-habitatdirektivets bilag IV arter Der er i forbindelse med miljøundersøgelserne fundet følgende arter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV:

• Vandflagermus

• Frynseflagermus (V),

• Spidssnudet Frø

• Løgfrø,

• Stor vandsalamander

I 2003 er der i Søgård Skov, som ligger syd for projektområdet og uden for projektets undersøgelseskorridor desuden konstateret:

• Hasselmus

6.2.2.2 EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets liste I arter Der er i forbindelse med miljøundersøgelserne konstateret følgende arter som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets liste I:

• Rød Glente

• Havørn

47

• Rørhøg

• Trane

I 2003 er der nær Kiding Tykke registreret:

• Engsnarre

6.2.3 Projektets påvirkningsomfang Vejprojektet med I-Løsningen vil medføre inddragelse af ca. 5,6 ha af det internationale naturbeskyttelsesområde som i alt omfatter 1322 ha.

I det følgende gennemgås påvirkningens omfang i relation til de stillede vilkår i planlægningstilladelsen på baggrund af de undersøgelser, der er foretaget og Sønderjyllands Amts vurderinger heraf.

Vilkår:

VVM-redegørelsen skal tage stilling til om der sker negativ påvirkning af de arter og naturtyper som området er udpeget for at beskytte i overens-stemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om internationale na-turbeskyttelsesområder. Vurderingen bør også forholde sig til påvirkning af naturtyper og arter, der fremgår af det reviderede udpegningsgrund-lag som netop (24.09.2001) har været i høring, samt af alle relevante fuglearter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I.

Der er i forbindelse med miljøundersøgelserne konkluderet, at

• De langsigtede, kumulative konsekvenser af en øget kvælstofbelast-ning som følge af øget trafik vurderes at være minimale i forhold til den massive kvælstofbelastning fra det intensive husdyrhold i områ-det.

• De forudsatte faunapassager syd for Hostrup Sø vil sikre sprednings-forholdene til og fra det internationale naturbeskyttelsesområde ved Hostrup Sø. Anlæg af kompensationsbiotoper vil medvirke til at styr-ke bestande af padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV, herun-der stor vandsalamander, som området er udpeget for. Den markant positive betydning for padderne i området som følge af de forudsatte afværgevandhuller vurderes at overskygge de negative påvirkninger i form af barrierevirkning og trafikdræbte dyr. De forudsatte padde-hegn vil gøre det til en sjælden begivenhed, at padder bliver dræbt på motorvejen, fordi hegnene vil lede padderne til faunapassagerne og holde dem fra motorvejen.

• Det vurderes, at det skitserede vejprojekt ikke vil føre til en mærkbar forøgelse af antallet af trafikdræbte fugle, idet der allerede er større veje i de områder der huser flest fugle (området omkring Hostrup Sø).

48

• I detailfasen vil der ske en yderligere vurdering af projektet med hen-blik på at minimere påvirkningen af de hydrogeologiske forhold i ha-bitatområdet. Det er vurderet at der ikke vil blive tilledt forurenet vand til vandområder inden for habitatområdet ved Hostrup Sø. Om-fanget af midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen vil blive be-grænset mest muligt og kan eventuelt begrænses ved at anlægsarbej-det på følsomme strækninger kun sker i perioden august - januar, hvor påvirkningerne vil være meget begrænsede.

• Som følge af, at vejen anlægges på dæmning og tunnelen under Pot-terhusvej udføres som en vandtæt konstruktion vurderes det, at an-lægget ikke vil hindre en fremtidig naturgenopretning af habitatom-rådet. Der vil således være mulighed for fx at gennemføre vand-standshævninger i området.

• Motorvejen vil medføre øget forstyrrelse af EF-habitatområdet, og vil forøge barrierevirkning mellem Hostrup Sø og Søgård Sø. Vejanlæg-get skærer et hjørne af habitat- og fuglebeskyttelsesområdet ved Ho-strup Sø. Denne del af habitatområdet er primært dyrket mark, men også en §3-eng berøres af skitseprojektet. I et vandhul i engen nord for den planlagte motorvej er konstateret en forekomst af Stor Vand-salamander. Vandhullet berøres ikke af skitseprojektet, men engen vil blive berørt af forlægningen af Mosevej. I detailprojekteringen vil forlægningen af Mosevej blive ændret, idet vejen flyttes så tæt på motorvejen, så den beskyttede §3-eng ikke berøres. Den dyrkede mark mod vest er ikke egnet som levested for padder eller andre habi-tatarter. Amtet må på dette grundlag vurdere, at ingen habitatarter el-ler naturtyper bliver påvirket væsentligt. Vejanlægget vil ikke påvirke områdets integritet. Det øvrige udpegningsgrundlag udgøres af særli-ge fugtigbundsvegetations-typer.

• Supplerende kortlægning af trompetanlægget ved Kliplev gennemført i maj 2004 viser, at der ikke konstateres yderligere forekomst af no-gen af habitat-padderne. Det vurderes, at Spidssnudet Frø vil kunne yngle eller forsøge at yngle i alle vådområder i området. Endvidere vurderes, at et vandhul i yderkanten af undersøgelsesområdet kunne være egnet for Stor Vandsalamander og Løgfrø. Samlet konkluderes, at den supplerende kortlægning ikke ændrer på trusselsvurderingen og de afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres.

• Miljøministeriet har den 30. juni 2005 udsendt en revideret liste over udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. For Hostrup Sø er Trane og Stor Hornugle samt Havørn kommet med på listen. Traner ses jævnligt på arealer omkring moser – også moser, der lig-ger helt op til den nuværende motorvej. Afstanden mellem tranernes tilholdssted i området ved Hostrup sø og den nuværende motorvej er således mindre end afstanden til den planlagte vej. Havørn og Stor

49

Hornugle holder til i andre dele af fuglebeskyttelsesområdet og vur-deres heller ikke at blive påvirket væsentligt.

Samlet vurderes det, at vejprojektets påvirkning af det internationa-le naturbeskyttelsesområde ikke vil være så væsentlig, at der vil ske en negativ påvirkning af naturtyper og arter området er udpeget for jf. det reviderede udpegningsgrundlag af 30.06.2005, samt af regi-strerede fuglearter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. De forud-satte tiltag vil kunne styrke bestandene af paddearter omfattet af habitatdirektivet.

Vilkår:

At projektet skal sikre eller forbedre spredningsveje til og fra det interna-tionale naturbeskyttelsesområde for de arter området er udpeget for at beskytte,

Der er i forbindelse med projektet for I-Løsningen forudsat en række fau-napassager, som skal være med til at sikre spredningsveje til og fra det internat