grønt regnskab 2015 - 27.5¸nt... · bæredygtighed klimatilpasningsplan bedre produktion af el og...

2014-15Grønt Regnskab

Ballerup Kommune · 1

klima og miljø i din kommune

GRØNT REGNSKAB

2014-15

Grønt regnskab 2014-2015 · Udgivet af Ballerup Kommune · Center for Miljø & Teknik - 2015 Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design · Foto: Ballerup Kommune og Colourbox · Tryk: GraphicCo

3

4

5

6

6

8

10

12

13

14

15

17

18

19

20

20

Forord

Bæredygtighed

Klimatilpasningsplan

Bedre produktion af el og varme

Ballerups samlede energiforbrug

Fokus på genanvendelse af affald

Mere motorvej og meget mere natur

Erhvervslivet

Mindre virksomheder styrer energien

Optimering af drift giver fordele

Unik grundvandskøling i Interxion

Energiforbrug i virksomhederne

Transport

Test en elcykel

Supercykelstierne er på vej

Udviklingen i trafikken

Indhold

22

23

26

28

30

31

33

33

34

36

Borgerne

Ballerups husejere vil have bedre boliger

Vandrørene sladrer om vandspild

Borgernes energiforbrug

Kommunen

Parkskolen - klimarigtigt samlingspunkt

Fjernaflæsning af energiforbrug

Bedre klima på Grantofteskolen

Økologisk mad med omtanke

Energiforbrug i kommunen

Det Grønne Regnskab er opdelt i fem afsnit:Bæredygtighed omhandler Ballerup som geografisk enhedErhvervsliv omhandler virksomhederne i kommunenTrafik omhandler trafik og transportBorgere omhandler alle med bopæl i kommunenKommunen omhandler kommunen som virksomhed



I dette års udgave af det grønne regnskab er det godt at konstatere at økologiprocenten er steget fra 52% til 65% i de kommunale køkkener. Det skyldes især det store engagement hos medarbejderne.

Samtidig er vores CO2-udledning i kommunen stadig faldende. Vores klimamål er at reducere CO2-ud-ledningen med 25% i perioden 2006-2015, men alle-rede i 2014 nåede vi en CO2-reduktion på 39%.

Det flotte resultat skyldes i høj grad den fælles ind-sats gennem de senere år fra borgere, erhvervsliv og ansatte i kommunen. Men vi har også medvind, fordi vi her i landet løbende omlægger el- og varmeproduk-tionen, således at andelen der produceres ved hjælp af vind, sol og biomasse m.m. hele tiden øges. Fra 2013 til 2014 er mængden af CO2, der dannes ved produk-tion af 1 kWh el, således faldet med hele 14%.

Det betyder, at CO2-påvirkningen fra el- og varme-produktionen falder. Men særligt i år kan vi se på vores vand-, el- og varmeforbrug, at det er vigtig tfortsat at gøre en indsats for, at energiforbruget hos forbrugerne ikke begynder at stige igen efter flere års fald.

Vi står nu over for at skulle forny vores klimaplan – så det er nu, vi skal sætte os nye mål for vores klima-indsats. Vi skal sikre at vores kommune bliver mere bæredygtig og vi skal via grøn omstilling forholde os

til de regionale og nationale klimamål om at være fri af fos-sile brændsler i byg-ningsmassen i 2035 og CO2-neutrale og helt frie af fossile brændstoffer også i transportsektoren i 2050.

For at nå klimamålene, vil vi i fremtiden få brug for et fleksibelt energisystem, da energiforsyningen højst sandsynligt bliver mere afhængig af vindmøller, sol-celler, varmepumper og biogas.

Ballerup kommune deltager i samarbejdet Energi på Tværs sammen med de andre 28 kommuner i Region Hovedstaden, hvor vi arbejder sammen på tværs af kommunerne om bl.a. energiforsyning og reduktion af CO2-udledning fra bygninger, transport og hos for-brugerne.

I den nærmeste fremtid skal vi alle – borgerne, virk-somhederne og kommunen – udveksle ideer til, hvor-dan vi kan fastsætte lokale målsætninger på klima-området, som vi kan integrere i vores hverdag. Mål-sætninger, der samtidig spiller sammen med de re-gionale og nationale målsætninger. Jeg ser frem til et frugtbart og inspirerende samarbejde.

Tid til at sætte nye klimamål

Jesper Würtzen, Borgmester



Bæredygtighed i Ballerup

Som nævnt i borgmesterens forord er CO2-udledningen faldet, fordi der i produk-tionen af el og varme bruges en stadig stigende del sol, vind og biomasse.

Udover energiforbrug og CO2-udledning er der mange andre områder, der også skal fokuseres på, for at vi i fremtiden har en god og bæredygtig kommune.

Vi skal f.eks. være beredte til at håndtere vandmasser ved skybrud, vi skal passe på vores skønne natur, så vi bibeholder den mangfoldighed af planter og dyr, vi er begunstiget af at have så tæt på, vi skal sortere vores affald, så vi udnytter det bedre. Der er mange steder at tage fat.

Vi skal sammen passe på klimaet og bidrage med, hvad vi kan hver især. I kommu-nen samarbejder vi derfor med borgere, erhvervsliv og vores egne ansatte i forskel-lige projekter, der skal inspirere og informere, så vi træffer gode valg for klimaet.

Bære-

dygtighed



Klimatilpasningsplan

Planen udpeger seks risikoområder i kommunen, hvor værdier kan blive truet af oversvømmelser. Værdierne omfatter bl.a. ejendomsværdier, kultur-værdier og natur- og miljøværdier.

Risikoområderne vil være særligt prioriteret, når kommunen skal gennemføre projekter, der skal sikre, at de øgede regnmængder ikke giver problemer for hverken borgere, institutioner, virksomheder eller miljøet.

I planen er der retningslinjer, som sikrer, at disse værdier også beskyttes i planlægningen, når der f.eks. i fremtiden skal bygges nyt eller når eksiste-rende bygninger skal renoveres. Ballerup Kommune har valgt at indarbejde natur- og miljøhensyn i ret-ningslinjerne, selvom Staten ikke stiller krav om, at natur- og miljøværdier indgår i en klimatilpasnings-plan.

O Regnvandet skal så vidt muligt tilbageholdes, så det enten kan fordampe, nedsive eller forsinkes, inden det ledes til naturlige søer og vandløb

O Regnvandet skal så vidt muligt anvendes til at øge de naturmæssige, rekreative og visuelle vær-dier i byområder såvel som i det åbne land

O Når der anlægges miljøtekniske anlæg, såsom tanke og oplag af miljøfarlige stoffer, skal det så vidt muligt forebygges, at der ikke kan ske skader på miljøet ved oversvømmelser

Ballerup Kommune har netop godkendt en ny klimatilpasningsplan, der tager hånd om de udfordringer

som fremtidens regnvejr afstedkommer

O Det skal ved brug af naturlige søer og vandhuller som forsinkelsesbassiner så vidt muligt sikres, at der før tilledning sker tilbageholdelse af miljø-fremmede stoffer samt næringsstoffer, således at den økologiske tilstand og biodiversitet fast-holdes eller øges

Som det ses er det hensigten, at naturen og miljøet ikke skal lide skade, når overskydende vand skal håndteres. Tværtimod giver Klimatilpasningsplanen mulighed for, at vandet bruges rekreativt til at styr-ke både natur og miljø.



Ballerups samlede energiforbrug

2013-2014

Fra 2013 til 2014 er CO2-udledningen faldet med 11 % fra 303.345 ton CO2 til 268.973 ton CO2. Fra 2006-2014 er CO2-udledningen ialt faldet med 39%. Vores reduktionsmål er 25 % fra 2006-2015.

Det samlede vandforbrug er faldet en smule det seneste år fra 2.805.150 m3 i 2013 til 2.747.048 m3 i 2014 – et fald på 2 %.

Elforbruget er det seneste år faldet med 1 % fra 327.443 MWh i 2013 til 322.851 MWh i 2014.

Det samlede varmeforbrug er steget knap 1 %. Forbruget var i 2013 på 573.490 MWh og i 2014 på 577.053 MWh.

I Danmark foretages der løbende en omlægning af el- og varmeproduktion, således at andelen, der pro-duceres ved hjælp af vind, sol og biomasse m.m., hele tiden øges. Det betyder, at CO2-påvirkningen fra el- og varmeproduktionen kan falde, også selvom forbruget ikke falder.

CO2-produktionen knyttet til produktion af fjernvar-me er faldet i beregningerne, hvilket skyldes, at be-regningerne nu baseres på faktiske målinger på Vestforbrænding, som leverer fjernvarmen, og ikke på et nationalt gennemsnit.

Vestforbrænding leverer fjernvarme til Ballerup Kommune. CO2-emissionen fra Vestforbrænding er mindre end landsgennemsnittet, da der primært fy-res med affald og ikke med naturgas, som det hidtil har været tilfældet på mange fjernvarmeanlæg i Danmark. Derudover har Vestforbrænding et meget effektivt anlæg, der både producerer el og varme, hvilket gør CO2-emissionen per produceret varmeen-hed endnu mindre.

El- og varmeproduktionen bliver bedre og bedre

En større andel af vind, sol og biomasse i produktionen af el og varme reducerer CO2-udledningen

En del af varmen i kommunen leveres af individuelle fyr i boliger og virksomheder. Nogle af disse fyr dri-ves af naturgas, mens andre drives af olie eller fast brændsel, både fossilbaseret (f.eks. kul eller petro-leum) eller biobaseret (f.eks. træpiller). Endelig er der også et antal individuelle jordvarmeanlæg i kommu-nen.



0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

20142006 2011 2012 2013

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

2006

2011

2012

2013

2014

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

2010

2011

2012

2013

2014

Fjernvarme

Naturgas

Kommunen - 34 % reduktion = 1 %

Borgere - 26 % reduktion = 5 %

Trafik - 10 % reduktion = 2 %

Erhverv - 30 % reduktion = 17 %

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

2006 2014

25 % reduktion

2015

39 % reduktion*

Målet: En samlet CO2-reduktion på 25 % i 2015

– samt status for CO2-udledningen i 2014

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

2006

2011

2012

2013

2014

Må

l

CO2-udledning

Tons pr. år

Vandforbrug

m3 pr. årElforbrug

MWh pr. årDet samlede fjernvarme- og naturgasforbrug

MWh pr. år – korrigeret til normalår

Bære-

dygtighed



Med færre globale råvarer, stigende råvarepriser og øget befolkningstilvækst, er affald blevet en res-source, som vi skal have mest muligt ud af.

Ballerup Kommune startede i maj 2014 et forsøg med at indsamle kildesorteret husholdningsaffald i 630 villaer og rækkehuse I Skovlunde. Formålet med for-søget er at få erfaringer til, så kommunen kan øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet fremover.

Borgerne har tre todelte beholdere til det genanven-delige affald samt en fleksibel storskraldsordning, hvor storskraldet afhentes på bestilling. Som en del af forsøget har borgerne ligeledes mulighed for at få afhentet farligt affald (herunder batterier og elspa-repærer) i en miljøboks.

For at øge mængden af effekter, som kan gå til di-rekte genbrug i stedet for at ryge til storskrald, har deltagerne i forsøget også mulighed for at bestille afhentning af effekterne.

Via selvbetjeningen på hjemmesiden kan man få medarbejdere fra Genbrugsbutikken på Præste-vænget til at afhente de ting, der er for gode til at blive smidt ud.

Ballerup Kommune har gennemført en brugerunder-søgelse, hvor mere end 80%, tilkendegiver, at de er tilfredse med den nye måde at komme af med affaldet på, samt at genbrug og affaldssortering er vigtigt for dem.

Fokus på affaldsområder øger genanvendelse

Alt for meget husholdningsaffald ender i dag i skraldespanden og bliver brændt.

Det er vigtigt, at vi sorterer vores affald, så vi kan genbruge de værdifulde ressourcer.

Der er flere fordele ved at behandle madaf-faldet på et biogasanlæg frem for at brænde det. Biogas kan udnyttes til både varme og el, men også til transport, lagring og distri-bution i naturgasnettet. I et fremtidsper-spektiv, hvor vores energiforsyning højst sandsynligt bliver mere afhængig af vind-møller og solceller, får vi brug for et fleksi-belt energisystem.

Undersøgelsen viser, at borgerne er gode til at sor-tere affaldet, og at der kan flyttes endnu mere af rest-affaldet over i madaffaldet. Skovlundeborgerne har allerede nået det nationale mål om 50% til genbrug.

I ressourcestrategien fokuseres der på rest-, mad-, plast-, metal-, glas-, træ- og papiraf-fald. Kommunens indsamlingsordninger af husholdningsaffald inkluderer ikke alle disse affaldsfraktioner i dag. De nationale mål kan næppe nås med en traditionel indsamling og behandling af dagrenovationen. Der er i res-sourcestrategien lagt op til, at kommunerne nytænker indsamlingsordningerne både fra haveboliger og etageboliger.



I 2022 skal alle kommuner genanvende 50 % af de syv nævnte affaldsgrupper. I 2014 har vi i Ballerup Kommune genanvendt 26,1 %, hvori-mod Skovlundeborgerne har genanvendt 52%

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2009 2010 2011 2012 20132008 2014

41,740,3 41,6 42,3

56,656,7 55,8 54,1

0,92,8

2,3

3,4

0,90,2

0,3

0,2

43,9

54,2

1,70,2

41,7

56,6

0,90,9

48,1

49,6

1,21,1

Forbrænding

Deponi

Andet

Genanvendelse

Tallene er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens model i ressourcestrategien

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Papir Plast Metal Træ Mad-affald

Pap Glas Ialt Rest-

affald

23

,2%

26

,1%

52

%

76

,8%

73

,9%

48

%

%

Mål 50 % i 2022Ballerup Kommune2014: 26,1%

Skovlunde2014: 52%

I tallene er medregnet dagre-novation, småt forbrændings-egnet affald, storskrald og af-fald fra genbrugsstationer. Grafen viser behandlingsform af de ovennævnte kategorier.

På grund af datamangel er 2012-tal videreført til 2013.

Total mængde husholdningsaffald

Tons samt procentvis fordeling efter behandling

Procentvis fordeling af husholdningsaffald til genanvendelse og forbrænding i 2013 og 2014

Husholdningsaffald til genanvendelse grupperet i henhold til regeringens ressourcestrategi 2022

Bære-

dygtighed

Ballerup Kommune 2013

Ballerup Kommune 2014

Skovlunde 2014



Mere motorvej – og meget mere natur i Ballerup

Med projekteringen af den nye motorvej ønsker vi i Ballerup Kommune at flytte en stor del af den gen-nemgående trafik, der nu kører på den fire-sporede Frederikssund Landevej, gennem både Skovlunde, Ballerup og Måløv.

Kommunen har fra den tidligste projektering af M12 været meget præcise om sine krav og ønsker til mo-torvejen, regnvandshåndtering og ikke mindst de omfattende støjvolde langs ikke blot M12, men også M4 – ringmotorvej 4.

En af fordelene ved projektet er at mindske trafikstø-jen, og der er allerede blevet mere stille i nogle af vores flotte naturskønne områder ved Haraldsminde og Harrestrup ådal.

Den gule streg i luftfotoet, viser hvor der er bygget nye støjvolde.

En ny motorvej M12 – Frederikssundsmotorvejen – ført gennem det åbne land det må da gå ud over natu-

ren? Det ville man da forvente! Sådan er det ikke gået.

Kommunens i forvejen flotte - men noget støjramte naturområder ved Haraldsminde og i Harrestrup ådal er blevet meget mere stille natur- og fritidsom-råder, hvor de besøgende – såvel to og fire-benede kan nyde ro og fred.

Støjvoldene vil efter nogle år blive bevoksede med en tørketålende lav græs og urtevegetation, som græs-sende dyr fra Grantoftegård skal hjælpe til med at vedligeholde.

Luftfotoet viser også at der syd for M12 er gravet tre nye regnvandsbassiner (blå streg), to bassiner ved Harrestrup å og et bassin ved Råmose å. Bassinerne skal hindre, at de store mængder vand fra et skybrud løber i retning af de naboer der ligger længere væk fra M12.

Regnvandsbassiner

Lavvandede vandhuller

Støjvolde

M12

M4Hedeparken

Sydbuen

Vestbuen



Bedre plads til dyr og planter

Al erfaring viser dog også at regnvands-bassiner efter en årrække er leve- og voksesteder for en lang række dyre og plantearter. Næsten alle bassiner har en svanefamilie, gæs, blishøns og en masse ænder. Også padder viser interesse for de gode regnvandsbassiner, hvor der er udviklet et rigt planteliv. Og hertil kom-mer fisk, og insekter der igen tiltrækker småfuglene.

Mellem M12 og kolonihaverne er der op-stået flere uplanlagte vandfyldte lavnin-ger, men også langs M4 opstår der grad-vist små vandhuller.

For lavvandede til fisk, men perfekte til padder hvor vi i Ballerup er hjemsted for to beskyttede EU habi-tatsarter – stor vandsalamander og spidssnudet frø.Syd for Haraldsminde har Vejdirektoratet anlagt to små erstatningsvandhuller til disse habitatsarter. Og nord for Haraldsminde/Storvej er der ligeledes anlagt nye lavvandede vandhuller med et engområde (grøn streg) omkring. Disse lokaliteter er bygget dobbelt så store som de gamle tilgroede og artsfattige nedlagte naturområder, der nu ligger under motorvejskryds Ballerup. Fuglekenderne er allerede ganske begej-strede over det store fugleliv i området. Der er man-ge gæs, ænder og vadefugle. Også sjældenheder som brushøns og rovfugle gæster området.

I Harrestrup ådal – øst for M4 – har vi set at anlægget af støjvoldene har afbrudt gamle markdræn, og der er opstået nye uplanlagte vandhuller. Nye vandhuller som på sigt vil blive større og flere.

Motorvejsanlægget syd om Ballerup Kommune må således – for de fleste – betegnes som en succeshisto-rie. Både for dyre- og plantelivet der har fået bedre plads, men især for mennesker der vil dyrke fritidsliv og rekreation. Vestskoven bliver også tilgængelig via en sti/bro syd for kolonihaverne.

Er der så ikke tidsler i buketten? Jo – det er der.

M12 er af hensyn til støj gravet så langt ned i jorden, at det ikke har været muligt at lave faunapassager for andet end småvildt hvor vandløbene føres under motorvejen. Derfor skal kommunen gennem beplant-ning og hegning søge at lede hjortevildtet over broen ved Hold-an Vej – bemærk den særlige rabat, hvor vi håber, der med tiden vil vokse græs og småbuske, ellers må hjortevildtet krydse M12 langt mod vest ved fauna-tunnellen under Smørum Parkvej.

Bære-

dygtighed



Virksomhederne inspirerer hinanden i netværk

Erhverv

I de senere år har Ballerup Kommune haft et godt samarbejde med mange virksom-heder i kommunen. Sammen har vi sat fokus på blandt andet energibesparelser og bæredygtig transport.

Samarbejdet har foregået i netværksgrupper som f.eks Carbon 20, Formel M og Klimanetværket. De forskellige samarbejder bærer nu frugt, og vi ser at flere stør-re virksomheder har igangsat tiltag, der på forskellig vis gavner klimaet.

Der er blevet udvekslet erfaringer og inspireret i netværkene, og der er opstået direkte kontakter, hvor eksperter fra en lokal virksomhed er blevet hyret til at rådgive en anden lokal virksomhed.

Det tager lang tid at ændre vaner, og det er fortsat nødvendigt at holde skarpt øje med energiforbruget. I disse år har vi valgt at fokusere på de mindre virksomheder, og nogle af dem har vi inviteret til at deltage i projekt Styr Energien.



Erhverv

I Ballerup Kommune kan maskin- og autoværksteder samt detailhandelen være med

i projekt Styr Energien. Det skal være attraktivt for små virksomheder at spare energi,

ligesom det skal være rentabelt for leverandører og installatører at hjælpe dem i mål.

Ballerup Kommune samarbejder med private partnere

om at skabe energibesparelser i små virksomheder

For de mindre virksomheder er der ofte op til 20 % at spare på energiforbruget ved relativt billige energi-besparende tiltag, og det giver grønnere tal på bund-linjen.

Tid og omkostninger er som regel det, der står i vejen for at virksomhederne kontakter en energirådgiver eller en anden leverandør af energibesparende pro-dukter. Samtidig kan det sjældent betale sig for leve-randører og installatører at have de små virksomhe-der som kunder. Det skal projekt Styr Energien lave om på.

Derfor skal det gøres økonomisk attraktivt for ener-girådgivere og leverandører af energibesparende produkter at samarbejde med de små virksomheder. Samtidig skal de små virksomheder kunne se forde-lene ved at bruge tid og ressourcer på at gennemføre energibesparelser.

Projekt Styr Energien etablerer netværk af lokale og regionale virksomheder, der kan tilbyde energirig-tige løsninger til de maskin- og autoværksteder samt detailhandel, der har vælgt at være med i projektet.

For de deltagende værksteder vil kommunens miljø-medarbejder lave en indledende energiscreening, der viser hvor meget energi virksomheden bruger sam-menlignet med andre lignende virksomheder.

Hvis der er et besparelsespotientiale og hvis virksom-heden herefter er interesseret i at indgå i et klima-partnerskab med kommunen,vil en miljømedarbejder eller en energirådgiver kortlægge energiforbruget og præsentere besparelsesforslag, hvor en eventuel investering er tjent hjem i løbet af 2-3 år. Kommunen vil henvise virksomheden til de lokale installatører og leverandører, der er med i netværket.

Styr Energien er ledet af Gate 21, og partnere i projektet er Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommuner, Aalborg Universitet, TREFOR og Schneider Electric. Projektet startede i februar 2014, og varer til december 2016.

Styr Energien



Energioptimering har mange fordele. Hos Andersen & Martini A/S

er en af sidegevinsterne, at det har markedsføringsværdi

at have en grøn profil.

Andersen & Martini A/S optimerer drift og vedligeholdelse

af deres bygninger

Hos Andersen & Martini A/S, der har 33 medarbejdere, er energibesparel-ser en integereret del af hverdagen.

Med ansættelsen af en ny Facility Manager Koordinator til at varetage drift og vedligehold af bygninger, kom der fokus på at optimere frem-for blot at vedligeholde.

Det har resulteret i at bygningerne er oplyst med LED, og at bl.a. venti-lation, varme og belysning nu er sty-ret efter tidspunkt, årstid, udendørs-temperatur og mængde af sollys. Der

har også været lækagesøgning på trykluftalægget, så kompressoren ikke skal bruge energi på at holde tryk i en utæt trykluftslange.

Der er ikke længere overforbrug på energikontoen, og fra 2013 til 2014 har Andersen og Martini A/S allerede opnået en besparelse på 10 % på elforbruget og 17 % på varmeforbruget.

Igennem Styr Energien-projektet har de fået friske øjne på bygningerne, via besøg af udefrakommende eksperter. F.eks. har en energirådgiver fra Schneider Electric foreslået at der kunne sættes ventiler på varmeblæserene i loftet på lageret.

Hos Andersen & Martini A/S drager man ikke kun fordel af de konkrete energibe-sparelser, men også af at have en grøn profil. Flere og flere er interesserede i at virksomheder tager ansvar for klimaet, så der er også markedsføringsværdi i at drive forretning på en klimavenlig måde.



Erhverv

Et helt nyt unikt grundvandskøleanlæg skal tages i brug

til at køle det 3.500 m2 store datacenter i Ballerup.

Det første af sin slags i verden.

Nyt CO2-neutralt grundvandskøleanlæg

kan meget mere end at køle serverrum

Interxion, som har en afdeling i Ballerup, driver et af Dan-marks største datacentre. I Ballerup lagrer Interxion store mængder digital information, hvilket medfører et meget stort energiforbrug. Hvert år bliver omkring 25 GWh strøm omsat til datahukommelse og store mængder varme.

Siden starten af 2011 har Interxion samarbejdet med Balle-rup Kommune via projektet Carbon 20 for reducere deres CO2-udledning.

Grundvandskøling

I 2011 begyndte Interxion at undersøge mulighederne for at etablere et grund-vandskøleanlæg, der skulle bidrage med køling til serverne i specielt sommermå-

nederne, hvor kompressorkøling både er dyrt og energislugende.

En af de store udfordringer med at etablere et grundvandskøleanlæg er, at et sådant anlæg kræver to boringer på 70 meters dybde, og i Interxions nærområde er der fem kildepladser til drikkevand – og en stærkt forurenet grund omkring 200 meter fra virksomheden.

Forureningen på grunden består af opløsnings-midler i de øvre jordlag. Denne forurening kan sprede sig nedad til det grundvandsmagasin, som kølingssystemet er tilknyttet. Derfor vil Interxion holde øje med forureningsniveauet, ved løbende at tage prøver af vandet.

Der er grund til at have fokus på energiforbruget i IT-branchen.

På verdensplan er IT-branchens CO2-udledning på størrelse med den samlede flyindustris.

IT og CO2



Managing Director Peder Bank og Manager Operations Nordic

Morten Tidemand, i Interxions datacenter

Hvis det viser sig at vandet er forurenet, er det aftalt med Ballerup Kommune og Region Hovedstaden, at køleanlægget kan fungere som af-værgeanlæg, så det forurenede vand ikke når frem til det vand, der bliver brugt til drikkevand.

Mere end køleanlæg og forureningsværn

Interxion arbejder på at størstedelen af den store mængde overskuds-varme fra datacenterets elektronik skal kunne bruges til opvarmning af virksomhedens egne bygninger, og på sigt også skal kunne bruges til at opvarme andre bygninger.

Interxion ønsker at overskudsvarmen skal kunne kobles til fjernvarme-nettet i Ballerup Kommune. Interxion har erfaringer fra Stokholm, hvor deres svenske datacenter i samarbejde med energiselskabet Fortum sen-der returvarme videre til opvarmning af 15.000 boliger.



Energiforbruget

i virksomhederne

2013-2014

Fra 2013 til 2014 er CO2-udledningen fra virksomhederne faldet med 13 % fra 144.122 ton CO2 til 125.079 ton CO2. Fra 2006-2014 er CO2-udledningen i alt faldet med 52 %.

Elforbruget er det seneste år faldet med 2 % fra 247.878 MWh i 2013 til 242.017 MWh i 2014, og er nu under niveauet i 2006, som dengang var på 247.300 MWh.

Det samlede varmeforbrug er faldet ca. 2 %. I 2013 var forbruget på 280.102 MWh og i 2014 på 273.936 MWh.

Fjernvarmeforbruget er steget med 16 % fra 93.780 MWh i 2013 til 109.274 MWh i 2014. Naturgasforbruget er derimod faldet ca. 12 % fra 186.322 MWh til 164.662 MWh i perioden.

Se yderligere forklaring på side 6.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

2006

2011

2012

2013

2014

Må

l

CO2-udledning

erhverv, Tons pr. år

0

100.000

200.000

300.000

400.000

2006

2011

2012

2013

2014

0

100.000

200.000

300.000

400.000

2006

2011

2012

2013

2014

Naturgas

erhverv, MWh pr. årkorrigeret til normalår

Fjernvarme

erhverv, MWh pr. årkorrigeret til normalår

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

2006

2011

2012

2013

2014

Elforbrug

erhverv, MWh pr. år

Erhverv



Transport

Det skal være nemt at vælge grøn transport

29 % af Danmarks CO2-udledning kommer fra transportsektoren. De fleste fremskriv-ninger forudser at tallet vil stige, hvis vi ikke gør noget. I Ballerup Kommune kan vi konstatere at vores CO2-udledning fra transport ikke er steget det seneste år.

Ballerup Kommune har fokus på vores personlige transportvaner. Vi ser både på transportformen, men i høj grad også på den enkeltes behov. Vi skal kunne nå vores bestemmelsessted indenfor en rimelig tid, men også miljø, helbred og øko-nomi spiller ind i valget af transport.

For at gøre det oplagt at vælge den mest grønne transportform, har vi i Ballerup Kommune i de senere år bl.a. omlagt busruter, samarbejdet med andre kommuner om supercykelstier og deltaget i Formel M-samarbejdet sammen med virksomheder i Lautrupgård.

Vi vil fremme gang, cykling og kollektiv transport som attraktive alternativer til bilen og vi deltager f.eks. i projektet ”Test en elcykel”.



Kampagnen ’Test en elcykel” blev skudt i gang i Ballerup Kommune 1. april 2014 med 25 cykler. I alt 235 cykler vil blive lånt ud til pendlende bilister i otte kommuner og otte hospitaler.

Ballerup Kommune deltager i projektet, der både skaber mindre trængsel i Ballerup, reducerer CO2-udledningen og samtidig er godt for sundhed og miljø.

Et af formålene med projektet er at konver-tere bilture til cykelture, derfor er det kun bilpendlere, som kan låne en elcykel. Testpersonerne skal have mindst fem kilo-meter til arbejde, da de, der har mindre end fem kilometer, lettere kan cykle på en al-mindelig cykel.

I løbet af forsøgsperioden får 1.700 bilister mulighed for teste en elcykel. Målet er, at deltagerne gennem testperioden oplever de mange fordele ved elcyklen og ikke sætter sig ind i bilen igen efter testperioden.

Alle deltagere i ”Test en elcykel” tracker deres ture med en smartpho-ne-app og testkørerne konkurrerer om, hvem

Test en elcykel, få motion og spar CO2

Hovedparten af alle ture mellem 5 og 11 kilometer foregår i bil - en distance, som med fordel

for både den enkelte og samfundet kunne tilbagelægges på elcykel. Kampagnen ”Test en elcykel”

er det største samlede danske fremstød for elcykler. I Ballerup bliver der cyklet med entusiasme.

der cykler længst, og hvem der har haft flest cykeldage. Ballerups 25 deltagere i første runde nåede at cykle knap 21.000 kilometer, og tre af dem var med i den samlede top-ti.

Muligheden for at teste, om turen til og fra arbejde kan bruges til at få daglig motion og frisk luft, er blandt hovedårsagerne til, at 177 bilpendlere foreløbig har søgt Ballerup Kommune om lov til at teste en elcykel. Og resultatet viser, at testpersonerne føler sig i langt bedre fysisk form efter, at de har cyklet på el-cyklen i tre måneder.

En foreløbig rundspørge blandt testcyklisterne foretaget af Gate21 viser at

O 60 % cykler én eller flere dage om ugen tre måneder efter aflevering af den lånte elcykel

O 8 % har allerede købt en elcykelO 74 % forventer at cykle mere fremoverO 63 % overvejer at købe en elcykel

Vi håber, at tendensen bliver til nye vaner.



Planlægningen af ruterne for supercykelstierne i Ballerup kommune er i fuld gang, og arbejdet med at anlægge stierne er påbegyndt i 2015 og fortsætter i 2016.

Der er planlagt tre ruter, der løber gennem Ballerup kom-mune: Frederikssundsruten (mellem København K og Frede-rikssund), Ring 4-ruten (mellem Lyngby og Vallensbæk) samt Værløseruten (mellem Værløse og Lautrupgård)

Stierne planlægges, så de så vidt muligt følger den mest di-rekte vej mellem knudepunkter som boligområder, uddan-nelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser.

På supercykelstierne vil der blive opsat cykelbarometre, der tæller antal cykler, der kører på supercykelstierne.

Supercykelstierne er på vej

Det er vigtigt at supercykelstierne har et godt rutefor-

løb, som gør det optimalt for borgerne at benytte dem.

Derfor har det krævet god planlægning at udforme det

endelige rutenet.

Udvikling i trafikken

i Ballerup Kommune

2013-2014

Fra 2006-2014 er CO2-udledningen faldet 20 %. Fra 2013 til 2014 er CO2-udled-ningen fra transport faldet fra 69.561 tons til 68.799 tons - ca. 1 %.

Det store fald fra 2012-2013 stammer især fra busser og tog, men skyldes også udskiftning af biler, der udleder mindre CO2.

Der er en lille stigning i antallet af S-togs-passagerer på alle stationer i kommunen. På S-togs-stationerne er antallet af bus-passagerer faldet en smule.

Movias målinger viser, at det samlede passagerantal på busruterne i Ballerup kommune gennemsnitlig er steget 3 %.

Tilgængelighed · FremkommelighedKomfort · Sikkerhed og tryghed

Kvalitetsmål for supercykelstierne



KildedalStation

Måløv Station

BallerupStation

MalmparkenStation

SkovlundeStation

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2006

2011

2012

2013

2014

Må

l

KildedalStation

Måløv Station

BallerupStation

MalmparkenStation

SkovlundeStation

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

Busser

Passageromsætning

Vest for Ring 4i Ballerup

Ved Sørup

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

Motorkøretøjer

Årsdøgnstrafik

CO2-udledning

Tons pr. år

S-tog

Passageromsætning

2013

2012

2011

2014

2010

Transport



Borgere

Borgerrettede kampagner hjælper os

frem mod klimamål

For at nå det regionale- og nationale klimamål om, at være fri af de fossile brænd-stoffer i bygninger i 2035, skal vi arbejde på mange fronter. I Ballerup Kommune har vi mange ældre parcelhuse, der bruger meget energi, da man før i tiden havde andre krav til byggeri. Derfor har vi prioriteret dette område, og har igangsat en kampagne, der hjælper borgerne til at komme i gang med at energirenovere deres huse, så de mindsker energiforbruget.

Tidligere erfaringer viser, at når borgerne forholder sig til deres klimaskærm, så medfører det en adfærdsændring i forhold til andre områder i den daglige hushold-ning som f.eks. vandforbruget. Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at oplyse og engagere borgerne, så de også fremover har klimavenlige løsninger liggende på rygraden, hvad enten det drejer sig om sparepærerne, brusebadet, radiatoren eller den klimavenlige mad.



Ballerups husejere vil have en bedre bolig

Som led i det nationale klimamål om at blive fri for fossile brændstoffer i boliger i 2035, har Energisty-relsen lanceret en national BedreBolig-kampagne, som skal gøre det lettere for parcelhusejere at kaste sig ud i energirenovering.

Sideløbende har vi i Ballerup Kommune igangsat en lokal BedreBolig-kampagne. Kampagnen fokuserer på energirenovering af huse fra 1979 og før. Sådanne huse findes der 6.283 af i Ballerup Kommune, og der er derfor mange borgere, der med fordel kan få deres bolig tjekket efter i sømmene.

Et gult hus gav synlighed

Grundtanken i Ballerup Kommunes måde at gribe kampagnen an på er at tage udgangspunkt i bolig-ejernes behov. Når Ballerup Kommune først synliggør projektet for borgerne og fanger deres interesse, op-står der nemlig en naturlig efterspørgsel af energi-renovering ude i erhvervslivet. Som kampagnemate-riale lavede Ballerup Kommune et lille gult paphus, og en større model står rundt omkring på samlings-steder i kommunen. Grafikken fra huset er tilmed blevet brugt i annoncer – i avisen og online.

Det lille hus er en nedskalering af et rigtigt parcelhus, og er udstyret med tekst, der informerer om kampag-nen og nogle af de dele af huset, man med fordel kan energirenovere. Boligejerne fik huset ind ad postkas-sen, hvorefter de selv skulle folde det. Som en lille

I uge 42 rullede den nationale BedreBolig-kampagne ud i de landsdækkende medier.

Særligt Ballerup Kommune har stor succes med at skabe synlighed og interesse omkring kampagnen.

Det takket være en klar kommunikationsplan og en tilgang, der tog udgangspunkt i modtagernes behov

og satte samarbejdet i højsædet.

gimmick er huset samtidig en lille sparebøsse. Tanken er, at det giver boligejerne grund til at have det stå-ende fremme og huske på det gode tilbud. Samtidig har sparebøssen en symbolsk effekt, der viser, at der er penge i at spare op til energirenovering.

Da de små paphuse skulle leveres til boligejernes dør, skabte kommunen sig et netværk i byens grundejer-foreninger. Kommunen ringede rundt til formæn-dene og fortalte om kampagnen. Grundejerfor-mændene og løbeklubber omdelte derefter de små huse til de enkelte boligejere. Samtidig spillede for-mændene en vigtig rolle som ambassadører, der kendte til kampagnen og så positivt på den. Der blev omdelt paphuse til samtlige parcelhusejere i kom-munen.



Mange fordele ved at energirenovere sit hus

Fordelene ved at energirenovere sit hus er dels at gavne klimaet, men også at få et bedre indeklima, spare udgifter til energiforbrug og få en sundere bo-lig. En BedreBolig-plan giver en samlet vurdering af, hvad der giver den sundeste, billigste og mest klima-venlige bolig. BedreBolig-planen giver således over-blik over baggrund, fordele og økonomi for de en-kelte tiltag.

Sådan kommer man igang

Hvis en borger vil have lavet en BedreBolig-plan, hen-vender han/hun sig til kommunen, der henviser til Energitjenesten, som sender en energirådgiver ud til møde i borgernes hus. Sammen gennemgår de boli-gen, og ser på hvilke energibesparende løsninger, der passer bedst til den enkeltes behov og det enkelte hus, hvorefter der bliver udarbejdet en BedreBolig-plan. Borgeren kontakter selv håndværkere, og Ballerup Kommune har udarbejdet en liste over hvil-ke håndværkere i Ballerup-området, der er uddannet i energibesparelse. Har man behov for yderligere hjælp, kan man udover planen tilkøbe rådgivning i projektering, budget, byggestyring og tilsyn.

Når byggeriet ef afsluttet gennemgår BedreBolig-rådgiveren forbedringerne.

Samarbejde på tværs

Selvom boligejerne er den centrale målgruppe, er det ikke kun dem, der skal se fordelene ved at renovere deres bolig på en klimavenlig måde. Derfor har

Ballerup Kommune planer om at mødes med det lo-kale netværk af håndværkere, der er specialiseret i energirenovering. På den måde har kommunen gjort vejen fra idé til udførsel af energirenovering lettere.

Det er dog ikke kun det gode, eksterne samarbejde, der har været afgørende for kampagnen. Internt i kommunen har både kommunaldirektøren, borger-mesteren, Teknik- og Miljøudvalget, samt de afdelin-ger der arbejder med henholdsvis erhverv, klima og miljø og kommunikation været inddraget i arbejdet. Der har altså været mange hænder om at løfte kam-pagnen i mål.

Tilskud til BedreBolig-planen

Ballerup Kommune har vedtaget at give tilskud til udarbejdelse af en BedreBolig-plan til de første 50, der tilmelder sig. Planen koster 3.750 kr., hvoraf Ballerup Kommune betaler de 1.875 kr. Man kan få refunderet resten af beløbet, hvis man efterfølgende kan dokumentere en energibesparelse på min. 3.000 kWh som følge af renoveringen.

Udførslen af renoveringen betaler borgeren selv – til gengæld betaler energibesparelsen på sigt renove-ringen.



Borgere

Klanparken i Ballerup, der består af 73 næsten ens huse, fik kun lavet tre BedreBolig-planer, som de resterende 70 boligejere også kan få gavn af. Motivationen har blandt andet været at gøre området mere attraktivt.

I en kold tid er det godt med råd, der luner – også i tegnebo-gen. Så da Hans Thygesen i Ballerup Bladet læste om mulig-heden for et energi-tjek af huset med tilskud fra Ballerup Kommune, var han hurtig til at slå til. Som formand for grundejerforeningen i Klanparken tænkte han også videre end bare til eget hus:

- Vi bør følge med tiden og gøre området attraktivt, blandt andet ved at tænke på energi. Energivenlige løsninger giver vores huse større værdi, forklarer Hans Thygesen om grun-den til, at han meldte Klanparken til at få lavet en såkaldt BedreBolig-plan.

Den landsdækkende BedreBolig-kampagnes formål er at gøre det nem-mere for husejere at renovere boligen på en energirigtig måde. Det er der både godt indeklima, godt miljø og god økonomi i.

BedreBolig er egentlig rettet mod enkelte huse, men husene i Klanparken i Ballerup er stort set ens, så Klanparken fik et særtilbud. Da det er for-skelligt, hvor meget boligejerne har renoveret, laver energirådgiverne en BedreBolig-plan på tre huse. Så kan de øvrige 70 boligejere lade sig inspirere af de tre planer.

En BedreBolig-plan er i sig selv en god investering, men for Klanparken er der endnu mere at spare, fordi 73 boligejere er gået sammen. På den måde får Klanparken mere energirådgivning for pengene. De kan også spare på renoveringerne:

- Hvis der for eksempel er 15 boligejere, der gerne vil have skiftet tag, kan de indhente et fælles tilbud hos en håndværker og dermed opnå en god pris, forklarer Bjørn Sunesen fra Energitjenesten.

Klanparken fik mængderabat

Energirådgiver Janus Henrichsen og Hans Thygesen

fra Klanparken

I Klanparken var de store poster

f.eks. isolering og udskiftning

af gasfyr.

Samtidig viser planen hvilke mindre tiltag,

der kan give en hurtig gevinst. Det kan f.eks.

være skift til LED-belysning og energi-

mærket køleskab.



Forsyning Ballerup distribuerer hvert år 3,3-3,4 mio. kubikmeter vand hvoraf de ca. 3,2 mio. kubikmeter sælges via godt 11.500 vandmålere i forsyningsom-rådet.

Når der distribueres drikkevand er det uundgåeligt at noget vand tabes på vejen fra vandværker og pum-pestationer til forbrugernes vandmålere.

Vandtabet beregnes som forskellen mellem den mængde vand der pumpes ud fra vandværker og pumpestationer og den mængde vand der sælges via vandmålerne.

Vandtabet, eller det ”ikke registrerede forbrug”, op-gøres ofte i procent af den udpumpede vandmængde.

Hvor taber vi vandet Vandtabet er udtryk for det vand, derO tabes i ledningsnettet på grund utæthederO tabes ved reparationer O bruges til udskylninger ved reparationerO bruges ved brandslukningO går tabt ved måleusikkerhed på udpumpnings-

pumper og forbrugsmålere.

En af Forsyning Ballerups fornemste opgaver er, at reducere den del af vandtabet, som kan henføres til utætte vandledninger.

Vandledningsnettet består af godt 300 kilometer vandledninger, som er blevet anlagt efter byudviklin-

Vandrørene sladrer om vandtab

Forsyning Ballerup tager nye redskaber i brug for at minimere vandspild,

der er forårsaget af vandledningsbrud

gen i Ballerup Kommune og Smørumnedre i Egedal Kommune.

Gennemsnitsalderen for vandledningerne i forsy-ningsområdet er ca. 32 år eller 4 år yngre end gen-nemsnitsalderen for vandledninger på landsplan.

Vandforsyningen har siden slutningen af 1980’erne systematisk udskiftet de mest skrøbelige vandlednin-ger. Det betyder, at det primært er de ældste lednin-ger af støbejern, som er blevet udskiftet.

Selvom vi har et forholdsvis ungt vandledningsnet, og vi hele tiden løbende sørger for at forny det, så vil der være og opstå utætheder. Med ca. 300 kilometer vandledninger og 3.000 ventiler samt et ukendt antal samlinger (rørmuffer) som altsammen ligger ca. 1,2 meter under terræn, er det umuligt at kunne forud-sige og dæmme op for utætheder.

Vandmålerne i forsyningsområdet er i langt overve-jende grad placeret i bygninger, så udover utætheder i Forsyning Ballerups eget vandledningsnet, kan der også opstå utætheder på private vandledninger. Det vand som tabes fra private vandledninger vil ikke blive målt. Tendensen er, at der registreres flere vand-ledningsbrud på private ejendomme, hvorimod antal-let af lækager på forsyningens ledningsnet falder.

Vandtabet var i 2013 ca. 8,3 % på landsplan - til sam-menligning var vandtabet i Forsyning Ballerup 6,8 %. Vi har et ambitiøst mål om at vandtabet maksimalt må udgøre 4 %.



Forsyning Ballerup har taget nye redskaber i brug for at over-våge og lokalisere skjulte vandledningsbrud, det vil sige, brud der ikke umiddelbart viser sig på terrænet. Langs vandlednin-gerne ligger der som regel også afløbsledninger, derfor kan van-det fra et vandledningsbrud løbe direkte ind i afløbsledningerne og på den måde være skjult i årevis.

Vi lytter på vandrørene Forsyning Ballerup har sat ca. 150 støjdataloggere op på ventiler primært i områder med støbejernsledninger. Støjdatalogerne er intelligente, så hvis der opstår en unormal rislen (lyd) i vandrø-rene vil den eller de loggere, som registrerer afvigelsen, auto-matisk sende besked så en nærmere lækagesøgning kan sættes i gang. Vi har fundet adskillige vandledningsbrud (også på pri-vate vandledninger) ved hjælp af støjdataloggere.

Vi overvåger vandbalancer og nattimeforbrug

Tidligere overvågede Vandforsyningen nattimeforbruget ved at se på udpumpningen fra vandværker og pumpestationer i de timer, hvor forbruget er lavest, men her kunne afvigelser i vand-forbruget kun ses samlet i hele forsyningsområdet, og da forsy-ningsområdet udgør i omegnen af 40 kvadratkilometer var det overordentlig svært at vide, hvor et evt. vandledningsbrud be-fandt sig.

Forsyning Ballerup har påbegyndt en sektionering af forsynings-området, som betyder at forsyningsområdet ved udgangen af 2017 gerne skulle være fysisk opdelt i 14 sektioner. I 2014 blev sektionerne Lautrup Øst og Måløv færdigetableret, så der er nu syv sektioner i drift, hvor overvågningen af blandt andet natti-meforbruget sker på et forholdsvist lille og veldefineret område.

Drikkevandssikkerhed

Sektioneringen af ledningsnettet medfører ikke kun en forbedret mulighed for at overvåge vandforbrug og vandtab, men giver også Forsyning Ballerup langt bedre muligheder for at begræn-se og inddæmme akutte drikkevandsforureninger.

Borgere



Borgernes CO2-udledning er faldet fra 80.788 ton CO2 i 2013 til 67.830 ton CO2 i 2014 - et fald på ca 16 %. I perioden fra 2006-2014 er CO2-udledningen reduceret med ialt 18 %.

Elforbruget ligger nogenlunde stabilt fra 2013 til 2014: 69.400 MWh i 2013 og 69.679 MWh i 2014. Fra 2006 til 2014 er elforbruget faldet ca 8 %.

Det samlede varmeforbrug er steget med 3 % fra 262.337 MWh i 2013 til 270.921 MWh i 2014.

Fjernvarmeforbruget er steget 6 % fra 127.666 MWh i 2013 til 135.193 MWh i 2014. Naturgasforbruget er i perioden 2013-2014 steget med knap 1 % fra 134.671 MWh til 135.728 MWh.

Vandforbruget for en borger i Ballerup Kommune lig-ger nogenlunde stabilt på ca. 107 liter pr. døgn.

For beboere i ejerboliger er gennemsnittet 96 liter pr. person pr. døgn. Derimod er vandforbruget noget hø-jere for beboere i lejeboliger, hvor der i 2014 er for-brugt ca. 115 liter pr. person pr. døgn. Her er dog sket et fald siden 2012, hvor forbruget gennemsnitligt lå på 123 liter pr. person pr. døgn.


Det stigende forbrug viser hvor vigtigt det er fortsat at arbejde målrettet via kampagner på at få borgerne til at nedbringe deres forbrug af vand el og varme.

Borgernes energiforbrug 2013-2014



0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2006

2011

2012

2013

2014

Må

l

CO2-udledning

boliger, Tons pr. år

0

50.000

100.000

150.000

200.000

2006

2011

2012

2013

2014

0

50.000

100.000

150.000

200.000

2006

2011

2012

2013

2014

Naturgas

boliger, MWh pr. årkorrigeret til normalår

Fjernvarme

boliger, MWh pr. årkorrigeret til normalår

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2006

2011

2012

2013

2014

Elforbrug

boliger, MWh pr. år

600.000

700.000

800.000

900.000

1.000.000

1.100.000

1.200.000

1.300.000

1.400.000

1.500.000

1.600.000

2010

Etageboliger

Ejerboliger

2011

2012

1998

/99

1999

/00

2000

/01

2001

/02

2002

/03

2003

/04

2004

/05

2005

/06

2006

/07

2007

/08

2008

/09

2013

2014

Vandforbrug efter boligform

målt i m3

80

90

100

110

120

130

140

150

1998

/99

1999

/00

2000

/01

2001

/02

2002

/03

2003

/04

2004

/05

2005

/06

2006

/07

2007

/08

2008

/09

2010

2011

2012

2013

2014

Etageboliger

Ejerboliger

125 l.123 l.

119 l.

115 l.

104 l.

100 l.

96 l.

100 l.

Gennemsnitligt vandforbrug

Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune. Liter pr. indbygger pr. døgn.

Borgere

De manglende forbrug i 2008/09 skyldes usikkerhed fordi der blev skiftet afregningsperiode. Fra 2010 er

tallene igen forholdsvis sikre.



Kommunen

Klimatiltag på flere områder

I Ballerup Kommune holder vi øje med klimaet og miljøet på mange fronter. Og selvom CO2-udledningen fra kommunens bygninger er støt faldende de senere år, kan vi ikke hvile på laurbærrene. Vi skal stadig være meget opmærksomme på energiforbruget, men også andre områder har vores bevågenhed.

Vi holder f.eks øje med hvor meget økologisk mad vi køber ind i institutionerne. I mange enkelte institutioner, men også i vores nye Køkken Ballerup bliver der gjort en flot og engageret indsats for at kunne servere sund og økologisk mad for vores medborgere. Denne indsats har resulteret i en fremgang i det økologiske indkøb.

Håndtering af overskydende vand ved kraftigt regnvejr og skybrud har vores op-mærksomhed, og vi er i gang med et spændende projekt på Parkskolen, som du kan læse mere om på modstående side.

I kommunen har vi nu taget et nyt energistyringsprogram i anvendelse, som gør det nemmere at fjernaflæse målere i kommunens større bygninger, det vil fremover være nemmere at konstatere hvis forbruget i en enkelt bygning løber løbsk.



Parkskolen - et nyt klimarigtigt samlingspunkt

Fremtiden vil med stor sandsynlighed byde på mere nedbør og flere intense skybrud end vi er vant til. Dette bevirker, at vores eksisterende afvandingssy-stemer vil blive udsat for et større pres, end de er dimensioneret til.

Parkskolen i Ballerup er de seneste år blevet omdan-net fra folkeskole til kulturcenter og sundhedshus med plads til f.eks. musikskole, ungdomsskole, sund-hedscenter, tandlæge, ungdomsboliger, idræt og me-get mere.

Flere af Ballerup Kommunes institutioner og fritids-aktiviteter er nu samlet under samme tag, og det skaber helt nye muligheder og behov.

I kombination med at Parkskolen er blevet et nyt samlingspunkt i Ballerup, samt at vi står overfor nye fremtidige klimatiske udfordringer, er det oplagt at Parkskolen bliver et pilotprojekt i Ballerup Kommune for hvordan vi kan integrere klimatilpasning og nye akti-viteter.

Med klimatilpasning skal vi primært forsinke og del-vis nedsive det overfladevand og tagvand der findes lokalt på Parkskolen. Ved at etablere regnbede/grøf-ter mv. kan vi forsinke tilløb af overfladevand til det offentlige spildevandsnet, og dermed kan vi tage top-pen af belastningen på det eksisterende spildevands-rørsystem i lokalområdet.

Parkskolens gamle skolegård omdanner vi dermed til et nyt byrum/gårdrum, med plads til bynære og kulturelle aktiviteter, som eks. café, udendørs teater, koncerter, markedsplads, opholdsrum, filmarrange-menter, danserum, legerum, udstillingsrum, mobile installationer, eller andre midlertidige events og ar-rangementer.

Parkskolen skal være pilotprojekt for integration af aktiviteter og klimatilpasning.

Skolegården skal være et levende byrum med kulturelle aktiviteter, samtidig med at den skal kunne

aflaste det offentlige spildevandssystem i tilfælde af store regnmængder.

Eksempel på anlagte regnbede langs facader med stauder, græsser

og små træer mv.



Rammen er de eksisterende bygninger og de aktiver der allerede findes på Parkskolen, og det vil især være de nuværende brugere der vil indtage gårdrum-met, og skabe det liv der sker i dagligdagen. Men der-udover bliver det nye gårdrum også til fri afbenyt-telse for Ballerups Kommunes foreningsliv og fritids-liv.

Hovedgrebet er efter brugernes ønske at tage alle biler ud af gården og skabe et trafikløst opholdsrum. Bilerne vil i fremtiden skulle benytte parkeringsmu-lighederne på Parkvej nord for skolen, samt en nyan-lagt P-plads på sydsiden af Parkskolen. Desuden er Ballerup Rådhus P-plads til fri disposition.

Langs bygningerne i det indre gårdrum anlægges brede grøfter/regnbede hvori alt tagvand ledes di-rekte ud i.

Centralt i gårdrummet bevares en stor plads med fast belægning til brug for diverse aktiviteter. Langs kan-terne ind mod regnbedene opsættes lange plinte til siddepladser og ophold. Der opsættes ydermere be-vægelig spotbelysning der kan justeres efter behov og aktivitet.

Ved alle indgangsdøre anlægges gangbroer hen over regnbedene der markerer ind- og udgange.

På de mest markante bygningsfacader i det indre går-drum sættes slyngplanter så at hele gårdrummet vil fremstå som en grøn oase, og tankerne ledes mere hen imod en skovlysning end en tidligere skolegård.

Skitse af Parkskolens nye gårdrum set fra oven

Eksempel på broer ved alle indgange hen over regnbedene

RegnbedeMultiplads (scene, koncerter m.m.)

Ophold

Cafeområde, opholdsareal

Forplads

Evt. P-plads



Energistyringsprogram fjernaflæser forbrug

Energistyreprogrammet, Omega EMS, er nu færdig-implemen-teret og er taget i brug som værktøj til overvågning af ener-giforbruget på de 91 bygninger, der var planlagt til fjernaf-læsning. Der er samlet 157 kommunale bygninger med egne afregningsmålere. Der etableres ikke fjernaflæsning på alle bygninger, da mange bygninger har et så beskedent forbrug, at eventuelle besparelser ikke kan modsvare etableringsom-kostningerne af fjernaflæsningen.

De små bygninger indgår dog stadig i energistyreprogrammet med en årlig manuel aflæsning, hvor forbruget vurderes i for-hold til bygningens størrelse og anvendelse.

Kommunen

Bedre klima på Grantofteskolen

I 2014 blev der udført et større energi-/vedligeholdel-sesprojekt på Grantofteskolens fløj B.

Bygningen er oprindelig udført med luftopvarmning, hvor ganglofterne fungerer som bygningsmæssige udsugningskanaler. Opbygningen gav store energi- og driftsudgifter samt indeklimamæssige udfordrin-ger.

Den kombinerede udførsel, hvor energi og vedlige-hold blev samtænkt, betød at Grantofteskolen blok B nu har fået:

O Nyt radiatoranlægO Udskiftet ventilationsanlægO CO2-styring i de enkelte klasser

O Nye lofter og belysning i gangarealerneO Nyt ovenlys og belysning i det musiske dobbelt-

høje rum, se foto

Udover energimæssige besparelser har projektet medført optimering af indeklimaet i klasselokalerne samt en opgradering af helhedsindtrykket i gang-arealer og musisk rum.



Den samlede økologiprocent dvs. de kommunale institutioners indkøb af økologiske varer, er steget det seneste år fra 52% til 65%. Det er en flot stig-ning, som bl.a skyldes motiverede medarbejdere. Især på plejecentre, klubber, kulturinstitutioner og i kantiner og cafeer er stigningen markant.

Ny køkkenenhed producerer mad til plejecentre

Køkken Ballerup er en ny organisatorisk enhed i kommunen. Tidligere lavede plejecentrene selv maden, men nu er køkkenerne samlet i en enhed – som prioriterer økologien meget højt. Køkken Ballerup består af et produktionskøkken og seks modtagerkøkkener med delvis produktion.

Køkken Ballerup er den enhed, der laver flest tons mad i Ballerup Kommune. Det ses tydeligt i stati-stikken, at der er et stort procentvis spring opad i økologiprocenten på hele plejeområdet – stigende fra 41% til 75%, hvilket svarer til en stigning i mængden på 58 tons. Den flotte høje økologipro-cent er opnået inden for køkkenets budget.

Færre råvarer til økologisk madlavning

I Køkken Ballerup mener medarbejderne, at man generelt bruger færre råvarer, når man bruger økologiske råvarer og laver maden fra bunden af. Det skyldes at der i økologiske grøntsager er hø-jere tørstofindhold og mere smag end i de konven-tionelle grøntsager.

Mad med omtanke

Forbruget af økologiske fødevarer i Ballerup

Kommune er stigende. Det skyldes at de ansatte

er engagerede og har viden om råvarerne.



Tallene i grafen er fra den indkøbsordning, institutionene i kommunen gør brug af.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Børnehuseog distrikter

Skoler

Plejecentre

Kantiner/Caféer

Ialt

Specialinstitutioner

Mål: 75 %

Kultur

2011

Fritidsordninger

Klubber

2012

2013

2014

Kommunen

Økologiprocent

Kommunens institutioners procentvise forbrug af økologiske varer

Hvis man f.eks. laver en brunkålsret af 130 kg økologi-ske hvidkål, vil man, for at lave samme ret og samme antal kilo færdig mad, skulle bruge 200 kg konventio-nelle hvidkål. Konventionelle hvidkål er gødet med kunstgødning (store og flotte) men indeholder meget mere vand og derfor skal der bruges flere.

Ved at bruge friske økologiske råvarer får man smags-mæssigt et bedre resultat med færre råvarer. Der skal f.eks. bruges dobbelt så mange frosne løg for at opnå samme smag som i friske økologiske løg, så valget er ikke så svært.



Energiforbruget i de

kommunale ejendomme

2013-2014

Fra 2010-2014 er CO2-udledningen fra de kommunale ejendomme samlet faldet 36% fra 11.333 tons i 2010 til 7.265 tons i 2014.

Fra 2013-2014 er CO2-udledningen faldet 15% fra 8.553 tons til 7.265 tons.


0

5.000

10.000

15.000

2011

2012

2013

2014

2010

Må

l

CO2-udledning

Kommunale ejendomme, Tons pr. år

O Et godt miljøO Rene råvarer ude pesticider og sprøjtegifte O Rent drikkevandO Dyrevelfærd

Økologi giver

Madspild

Ud over at vælge økologiske råvarer fokuserer Køkken Ballerup også på at bruge dem ordentligt.

Ved at købe hele køer, grise og lam bliver der sparet mange penge og køkkenet får netop de udskæringer der er brug for, og udskæringerne kan tilpasses efter behov.

Køkken Ballerup har indflydelse både på hvilken stør-relse dyrene skal have, fedtprocenten i kødet samt hvor modnet kødet skal være – hvilket er vigtigt for netop ældre borgere. Længere modningstid giver mere mørt kød. Udover at det giver variation i menuerne, er der god økonomi i at bruge alle dele af dyrene. Man undgår at købe mange og dyre færdigvarerprodukter som f.eks. bouillon. Ben, skind, hoved og haler bliver kogt af og det giver smag i sovsen.

Ved at bruge rene råvarer og lave mad fra bunden kan specialkost-retter ofte være de samme som nor-malkost-retter eller delelementer af disse, da køk-kenet altid ved hvad der er i maden.

Endelig giver det fagligt dygtige og motiverede med-arbejdere, at arbejde med rene og gode råvarer.



Elforbrug

Kommunale ejendomme, kWh pr. år

Elforbruget i de kommunale ejendomme er faldet ca 1% fra 2013 til 2014,

Skoler

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Institutioner

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Plejecentre

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Biblioteker

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Byggelegepladser

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Andre ejendomme

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

2011

2012

2013

2014

2006

Samlet elforbrug

kommunale ejendomme

Kommunen



Varmeforbruget er steget svagt med ca. 1% fra 2013 til 2014

Varmeforbrug

Kommunale ejendomme, MWh pr. år

Skoler

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

Institutioner

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

Plejecentre

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

Biblioteker

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

Byggelegepladser

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

Andre ejendomme

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2011

2012

2013

2014

2006

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Samlet varmeforbrug

kommunale ejendomme



Vandforbruget er faldet med 4% fra 2013 til 2014

Vandforbrug

Kommunale ejendomme, m3 pr. år

Skoler

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Institutioner

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Plejecentre

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Biblioteker

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Byggelegepladser

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

Andre ejendomme

0

10.000

20.000

30.000

40.000

2011

2012

2013

2014

2006

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

2011

2012

2013

2014

2006

Samlet vandforbrug

kommunale ejendomme

Kommunen

grønt regnskab 2015 - 27.5¸nt... · bæredygtighed klimatilpasningsplan bedre produktion af el og...

Documents