1

Demonstration af genanvendelse af træ og plast fra husholdningerSlutrapport, november 2017

Øverst fra venstre: Vasket og sorteret husholdningsplast fra Dansk Affaldsminimering ApSProduktionsværktøj til lysestøbning produceret i husholdningsplast fra MV Plast A/SMåtter af træ fra genbrugsstationen fra Advance Nonwoven A/SPalleklodser set hos STEA Miljø A/S

Projekter er gennemført i samarbejde med WASTEless og Holmboe ConsultIndholdsfortegnelse

2

1. OPSUMMERING AF RESULTATER 3

1.2 RESULTATER OG MULIGHEDER 31.3 UDFORDRINGER 31.4 ANBEFALINGER FRA DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG KOMMUNER 41.5 PRESSEOMTALE 4

2. BAGGRUND 6

3. DEL 1: IGANGSÆTNING AF DEMONSTRATIONSCASES OG VIDEREUDVIKLING 7

RESULTATER FRA VIRKSOMHEDERNE, DER HAR ARBEJDET MED PLAST 7CASE I: FORBEDRET UDSORTERING OG PRODUKTER BASERET PÅ “MIXED PLAST” 7CASE II: GENBRUGSPLAST FRA HUSHOLDNINGER I EKSISTERENDE ELLER NYE PRODUKTER 9SALG TIL KOMMUNER 11RESULTATER AF VIRKSOMHEDERNE, DER HAR ARBEJDET MED TRÆ 11CASE III: GENANVENDELSE AF LAMINATPLADER 13CASE IV: SKALMØBLER AF PRESSET TRÆ FRA GENBRUGSSTATIONER 14

4. DEL 2: AFPRØVNING AF ”FØDSELSHJÆLPERMETODE” 16

ETABLERING AF YDERLIGERE SAMARBEJDER INDEN FOR TRÆ 16

5. LISTE OVER DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG KOMMUNER 17

3

1. Opsummering af resultater

I 2017 blev projektet ”Demonstration af genanvendelse af træ og plast fra husholdninger” igangsat med støtte fra Kommunepuljen.

Gennem fire konkrete cases har projektet demonstreret, at det er muligt at opdyrke markedet for genanvendelse af plast og affaldstræ fra husholdninger.

1.2 Resultater og muligheder

I projektet er det lykkes at samle en værdikæde omkring genanvendelse af plast. Værdikæden består af Randers Kommune (og senere flere kommuner), der leverer plast; Dansk Affaldsminimering, der sorterer og vasker plast og MV Plast, der producerer plastemner ved sprøjtestøbning. Projektet har demonstreret at det er muligt at skabe samarbejder om lokal genanvendelse af husholdningsplast.

Resultaterne er båret af at Dansk Affaldsminimering har investeret i et vaske og sorteringsanlæg, som er det første i Danmark. Anlægget gør det muligt at oparbejde husholdningsplast i Danmark. Dette skaber en række muligheder for at genanvende husholdningsplast i Danmark.

MV Plast er de første til at udnytte denne mulighed. I projektet har MV Plast demonstreret at det er muligt at sprøjtestøbe komplekse emner i husholdningsplast. Efterfølgende har virksomheden investeret i værktøjer, der kan håndtere forureningsgraden i husholdningsplasten.

I projektet er det desuden lykkes at udvikle en positiv business case på genanvendelse af træ fra genbrugsstationen til palleklodser. Projektet har desuden demonstreret at det er muligt at anvende træ fra genbrugsstationen til at producere måtter. Og at det er muligt at skrælle laminat af laminerede spånplader og genanvende pladerne.

Der er således muligheder inden for genanvendelse af træ, men udnyttelsen af disse har en længere tidshorisont, da det kræver større investeringer i produktionsudstyr.

1.3 Udfordringer

I forhold til lokal genanvendelse af husholdningsplast er de væsentligste barriere, der er identificeret i projektet:

Plast fra husholdninger er forurenet med organisk materiale og uhomogent, hvilket gør det omkostningstungt at genanvende.

Hvis husholdningsplast skal genanvendes lokalt, er det nødvendigt at plasten også vaskes og sorteres i Danmark. Plast der eksporteres til vask og sortering i udlandet genanvendes i udlandet eller forbrændes.

Det er afgørende, for at få producenter til at udnytte genanvendt plast, at prisen på husholdningsplasten og efterbehandlingen er væsentlig under prisen på virgine råvarer.

Genanvendt husholdningsplast kan ikke bruges i alle typer produkter. Det er en udfordring at finde de rigtige produkter hvor kvalitet og pris matcher

4

Det er svært at få offentlig støtte til projekter inden for genanvendelse af plast

I forhold til genanvendelse af træ fra husholdninger er de væsentligste udfordringer, der er identificeret i projektet:

Markedet er oversvømmet med træ, hvilket gør at prisen er helt i bund. Træ fra genbrugsstationen er en meget blandet fraktion med store mængder urenheder,

hvilket begrænser anvendelsesmulighederne. Der er kun en virksomhed i Danmark, der reelt kan aftage træ til genanvendelse Der er meget lidt fokus uden for det kommunale affaldsregi på genanvendelse af træ

1.4 Anbefalinger fra de deltagende virksomheder og kommunerAlle virksomhederne og kommunerne i projektet fandt samarbejdet og netværket meget værdifuldt, fordi der her var mulighed for at diskutere konkrete udfordringer og løsninger.

Der er et behov for at skabe kontakt mellem kommuner og virksomheder, hvor kommuner har mulighed for at dele viden om hvordan processer/systemer fungerer, og få virksomheders input til nye løsninger. Samtidig er det nyttigt for virksomheder at få et bedre indblik i hvilke produkter kommunerne efterspørger.

For at etablere denne type kontakt mellem kommuner og virksomheder, er der behov for en mellemmand der kan identificere mulige samarbejder, igangsætte udviklingsprojekter og koordinere møderne. En måde at fortsætte denne type samarbejder er via offentlig funding til projekter.

Virksomhederne påpegede desuden behovet for at kommunernes indkøbsafdelinger tænker i indkøb af varer baseret på genanvendte materialer.

1.5 PresseomtaleI forbindelse med afslutningen af projektet har plast-delen af projektet blevet dækket i pressen. Erhverv Danmark, september 2017 http://www.e-pages.dk/erhvervdanmark/12/Randers Bizz okt/nov 2017 http://randersbiz.dk/arkiv/19/18/Bæredygtig Udvikling, oktober 2017 http://www.baeredygtigudvikling.com/genbrug/randers-kommune-indsats-for-plastgenbrugDobbeltsidet artikel i Jyllandsposten Erhverv d. 21. oktober.

5

Billede af projektdeltagerne

Fra venstre: Inge Svensson fra Ikast-Brande Kommune, Karsten Søndergaard fra Silkeborg Forsyning, Tenna Storgaard, Zangenberg fra Randers Kommune, Kim Dalsgaard fra Dansk Affaldsminimering, Michael Velling fra MV Plast, Kurt Fiskbæk fra Stea Miljø og Michael Velling Fra MV Plast. Fraværende: Peter Lindequist Madsen fra Reno Djurs, Morten Strandlod fra Vestforbrænding og Flemming Werk fra Advance Nonwoven. Leise Marud fra WSTless og Birgit Holmboe fra Holmboe Consult var fotografer.

6

2. Baggrund

Baggrunden for projektet er ønsket om at forbedre og øge lokal genanvendelsen af træ og plast fra husholdninger. I foråret 2016 gennemførte Randers Kommune, Vestforbrænding og Renodjurs et kommunepuljeforprojekt, der havde til formål at undersøge mulighederne for at demonstrere at sorteret husholdningsaffald kan afsættes til lokalt/ nationalt erhvervsliv. Mulighederne inden for både træ og plast blev afdækket.

I forhold til træ, viste det sig, at den nuværende afsætning af rent træ er stærkt udfordret fordi markedet er mættet1, og at træ fra genbrugsstationer hober sig op på oplagspladser/depoter.

I forhold til plast er der udfordringer med at få det afsat, når det ikke er udsorteret og vasket. Og selv her, er der usikkerhed om den faktiske genanvendelsesprocent.

I forprojektet blev der udviklet en metode til at identificere virksomheder, der kan aftage affald som ressource, dels blev der identificerede en række virksomheder, der er interesserede i at aftage sorteret husholdningsaffald. Som en afledt effekt af projektet valgte Cowi at gennemføre to workshops på hh. Randers Affaldsterminal og Taastrup Genbrugsstation, hvor virksomhederne fik muligheden for at undersøge indholdet af fraktionen rent træ fra genbrugsstationen. Disse workshops indgik i en opgave med at afdække genbrugstræ, som blev udført af Cowi for Miljøstyrelsen2.

En af konklusionerne i forprojektet var, at der er behov for ”fødselshjælp” for at få flere virksomheder til at aftage affald og bruge det som en ressource i deres egen produktion.

I 2017 igangsatte projektgruppen derfor projektet ”Demonstration af genanvendelse af træ og plast fra husholdninger” med støtte fra Kommunepuljen. Projektetgruppen blev udvidet med Silkeborg Forsyning A/S og Ikast-Brande Kommune. Demonstrationsprojektet bestod af to dele:

1. Igangsætning af demonstrationscases og videreudvikling2. Afprøvning af ”fødselshjælpermetode”

I de næste kapitler gennemgås resultaterne af de to dele.

1 http://genanvend.mst.dk/media/186956/2017-03-06-afsaetning-af-trae-final.pdf2 http://genanvend.mst.dk/media/186960/metode-til-sortering-af-trae_final.pdf

7

3. Del 1: Igangsætning af demonstrationscases og videreudviklingGennem fire konkrete cases er det at demonstreret, at det er muligt at opdyrke markedet for genanvendelse af plast og affaldstræ fra husholdninger.

To cases på plast blev udvalgt. Den første case tager udgangspunkt i virksomheden Dansk Affaldsminimering ApS og deres forsøg på at udsortere og vaske husholdningsplast, så det kan indgå i produktion som genbrugsplast. Den anden case tager udgangspunkt i virksomheden MV Plast A/S og deres forsøg på at bruge genbrugsplast fra husholdninger i produktionen.

Der blev også udvalgt to cases på træ. Den første case tager udgangspunkt i virksomheden STEA Miljø, der har testet en metode for at genbruge spånplader, der er dækket af laminat. Den anden case tager udgangspunkt i virksomheden Advance Nonwoven A/S og deres forsøg på at producere træfibermåtter af genbrugstræ.

Resultater fra virksomhederne, der har arbejdet med plast

I Danmark genanvendes kun en meget lille andel, hvis noget, husholdningsplast inden for landets grænser. Den primære årsag er at plasten er forurenet med organisk materiale. Det er svært og omkostningstungt at rense og udsortere i forskellige plasttyper og i Danmark findes der ingen anlæg, der kan gøre dette. Resultatet er, at det meste husholdningsplast eksporteres til oparbejdning i udlandet.

De færreste plasttyper kan uden videre processes sammen pga. forskellige smelteindex. Udfordringen med husholdningsplast er altså, at den består at mange forskellige typer plast, men også at sammensætningen vil have stor variation fra leverance til leverance. Det meste plast, der genanvendes i Danmark stammer fra industrien, hvor plasten er homogen og der ofte følger et datablad med.

Case I: Forbedret udsortering og produkter baseret på “mixed plast”

Dansk Affaldsminimering i Langå har siden 2011 modtaget, neddelt og sorteret plast og metaller, og herved specialiseret sig i plast generelt, men også i at finde nye muligheder til at genanvende plasten. I 2017 har virksomheden bygget Danmarks første godkendte vaskeanlæg til neddeling og rensning af beskidt plastik, så plasten kan bruges i nye plastproduktioner.

Et sådant anlæg er et gennembrud i Danmark, da det gør det muligt at oparbejde husholdningsplast til lokal genanvendelse. I forbindelse med projektet har Dansk Affaldsminimering kørt en række indledende tests på de nye maskiner.

8

Billeder nedenfor af det nye anlæg

I projektet er der blevet kørt tests med kildesorteret husholdningsplast der er forsorteret hos Randers Kommunes Affaldsterminal. Husholdningsplasten består af forskellige typer plast, herunder både hård plast og folie. Randers Kommune håndsorterer plasten i PET og PE/PP. Den udsorterede PET og PE/PP sælges til eksport. Resten, som hidtil har været svær at afsætte, vil fremover blive behandlet hos Dansk Affaldsminimering.

Hos Dansk Affaldsminimering bliver plasten først opdelt/granuleret i maskinen, inden den kommer over i en vandbeholder hvor den bliver vasket. I vandbeholderen bliver plasten samtidig sorteret efter flydeprincippet, PET synker til bunds, og de andre typer plast, som her betegnes som ”mixed plast”, flyder. De to typer plast opsamles i hver deres beholder. ”Mixed plast fraktionen” afsættes til MV Plast, som er den anden virksomhed, der har arbejdet med plast i projektet.

Prøver fra Dansk Affaldsminimering De tre typer plast (fra venstre):

1. Mixed plast, PET og 2. Folie

9

Udfordringer ved at arbejde med plast fra husholdningerEn af udfordringerne med at bruge husholdningsplast er at plasten er meget uhomogen. Når plasten skal genanvendes er det nødvendigt at sikre en vis grad af ensartethed, da især sprøjtestøbning er yderst følsom overfor ændringer i materialesammensætningen.

En anden udfordring er at kommuner udsorterer plast på forskellige måder, og at Dansk Affaldsminimering derfor modtager plast sorteret i forskellige grader. Det betyder i nogle tilfælde ekstra arbejde i at sortere plasten før den kommer i maskinerne og granuleres.

I produktionssammenhænge er der især udfordringer med: - Lim og etiketter, der sætter sig fast i filtre- Lagdelte folier med blandede materialetyper

PotentialerFor at kunne få en positiv business case, er det nødvendigt at kapaciteten på anlægget, der er godkendt til at modtage 5.000 tons per år udnyttes fuldt ud. Randers Kommune kan levere ca. 100 tons om året af fraktionen mixed plast til Dansk Affaldsminimering. Det betyder at Dansk Affaldsminimering har kapacitet til at modtage husholdningsplast fra flere kommuner.

I projektet har vi kontaktet de fleste kommuner og affaldsselskaber i Jylland for at undersøge mulighederne for at få leveret mere plast til en pris, der gør at husholdningsplasten er interessant som råvare. Bortset fra Aarhus Kommune, der netop har afsluttet et udbud omkring afsætning af deres plast, er der stor interesse for at kunne afsætte plasten lokalt.

Case II: Genbrugsplast fra husholdninger i eksisterende eller nye produkter

MV Plast A/S blev etableret i 1998 af brødrene Mogens og Michael Velling i Randers. Virksomheden har specialiseret sig i produktion af formstøbte plastkomponenter og leverer totalløsninger til nogle af Nordens største virksomheder. Produktionsteknologien er sprøjtestøbning, som foretages med flere forskellige typer plast på avancerede produktionsapparater.

MV Plast har som følge af projektet indgået et samarbejde med Dansk Affaldsminimering om at aftage plast fra husholdninger. Samarbejdet opstod efter et besøg af MV Plast på Randers Affaldsterminal som indgik i forprojektet.

Dansk Affaldsminimering havde ved projektets start kontrakten på sorteringen af plast på Randers Affaldsterminal og havde derfor et indgående kendskab til indholdet af plasten. De to virksomheder gik derfor sammen om at forsøge at udnytte plasten i MV Plasts produktion.

Samarbejdet blev indledt med en lang række test, hvor Dansk Affaldsminimering håndvaskede og sorterede PP/ PE fra Randers Affaldsterminal, hvorefter det blev leveret til MV Plast. MV Plast gik herefter i gang med at finde en blanding, der kunne produceres i automatiseret sprøjtestøbningsmaskine. Dette lykkes over al forventning. Plasten blev testet på et relativt

10

kompliceret produkt, nemlig et værktøj, der udnyttes i produktion af stearinlys. Resultatet kan ses neden for.

Værktøj til lysestøbningsproduktion fremstillet af genbrugsplast

MV Plast konkluderer, at forsøget med at bruge genbrugsplast i produktionen var en succes, og har derfor besluttet at arbejde videre med at bruge den type plast til at lave et nye produkter. Ved projektets afslutning har MV Plast investeret i de værktøjer, der skal bruges til at producere emner i genanvendt kildesorteret husholdningsplast. I den forbindelse har virksomheden fået midler fra Innobooster.

Udfordringer med at producere emner i husholdningsplastDen største teknologiske udfordring er at kunne sprøjtestøbe plastemner af fraktionen ”mixed-plast” i en automatiseret produktion, dvs. volumenproduktion. Problemet er, at plasten er uhomogen, og det kræver stor plastproduktions-erfaring at arbejde med denne plasttype. Indledende pilot forsøg har været positive, men det er en stor udfordring at støbe store emner i et optimeret produktionsmiljø. Det kræver blandt andet at temperaturen er stabil og at fugtighedsniveauet er konstant. Derudover er kvaliteten af genanvendt plast ikke lige så god som ny plast, siden fibrene på den genanvendte plast er blevet klippet over i vaske-sorteringsprocessen. Det er derfor ikke muligt at producere emner i husholdningsplast på eksisterende maskiner.

En anden udfordring er maskinelt at genere et tilstrækkelig rent og homogent plast-generat til en omkostning, der kan understøtte business casen på genanvendelse af mixed plast.

PotentialerFor at kunne bruge genanvendt plast i produktionen, er det vigtig at den ikke bliver dyrere end ny plast. Derfor er det afgørende at kunne holde omkostningerne til vaske- og sorteringsprocessen nede og at plasten kan indkøbes til en konkurrencedygtig pris.

11

MV plast forventer at skulle aftage 2-2.400 ton genanvendt plast for at have en positiv business case. Det er mere end kommunerne i projektet kan levere. Projektet faciliterede derfor kontakten til andre kommuner/ affaldsselskaber, der kan levere plast.

Salg til kommuner

Som en del af projektet blev der holdt et møde med Århus Kommunes afdelinger ’Center for Byens anvendelse og drift’ og ’Vejanlæg og Bydesign’, for at undersøge om det vil være muligt for dem at indkøbe produkter af genbrugsplast. Siden kommunen selv er involveret i at udvikle og designe nogle af produkterne, ville det kunne lade sig gøre rent teknisk i forhold til kommunens indkøbsprocedurer, at indkøbe produkter af genbrugsplast.

Nogle af de ting der skal overvejes, er bl.a. kvalitetskrav til produkterne. Hvis de skal anvendes indendørs, skal de f.eks. være lugtfrie; hvis de skal anvendes udendørs, skal de have høj lys- og farvebestandighed.

Mulige anvendelsesområder der blev talt om på mødet var bordplader til kontormøbler til indendørs brug, og faskiner til udendørs brug.

For at bidrage til at skabe et nyt marked, er det nødvendig at kommunernes indkøbsafdelinger bliver gjort opmærksomme på mulighederne ved at genanvende husholdningsplast. En tilbagevendende udfordring er i imidlertid pris og volumen. Der er en diskrepans imellem kommunernes indkøbspolitik, der oftest har besparelser som omdrejningspunkt og kommunens øvrige ønske om at sikre lokal genanvendelse af deres affald.

Resultater af virksomhederne, der har arbejdet med træ

En søgning i Miljøstyrelsens ADS system viser, at der ikke er andre end Kronospan, der reelt genanvender affaldstræ i væsentlige mængder i Danmark. Kronospan genanvender affaldstræet i spånpladeproduktion. De genanvender ca. 220.000 tons affaldstræ om året fra både husholdninger og erhverv. De kan ikke p.t. aftage større mængder uden at udvide deres produktion af spånplader.

De kommuner/affaldsselskaber, der har aftaler på plads med eksempelvis Kronospan, har ikke umiddelbart problemer med at afsætte affaldstræet, men for de kommuner/affaldsselskaber, der ikke har en fast aftale med en aftager, er der store vanskeligheder med at afsætte træet.

Som det fremgår af nærværende rapport, er der udfordringer i forhold til afsætning af affaldstræ både i Danmark og de omkringliggende lande. Den tyske lobbyorganisation BAV udtrykker det således i et nyhedsbrev fra oktober 2016:

"I over et år har der været drastisk overudbud af affaldstræ. Det skyldes bl.a. gode konjunkturer (mere bygge/nedrivningsaktivitet, højere forbrug), milde vintre (dermed fortsætter udbuddet over vinteren og modsat normalt kan man ikke afvikle lagrene hos oparbejderne). Dertil kommer mere træ fra

12

kommunernes storskrald samt visse tilfælde af oversvømmelser, der har medført ødelæggelser (af bygninger – Red.). Tendensen ses over hele Europa og der er ikke tegn på en vending."

Det ser desværre ud, som om der på den korte bane ikke findes nemme løsninger med hensyn til afsætning af affaldstræ, hverken i Danmark eller i det øvrige Europa. Det er især mængden af urenheder og den manglende homogenitet, der gør træet svært at afsætte til genanvendelse.

Der er således behov for, at genanvendelses-/træindustrien aftager større mængder af affaldstræ, alternativt at udnytte affaldstræet som energiressource, indtil der er tilstrækkelig afsætning i genanvendelses-/træindustrien. I langt de fleste kommuner bliver spånplader med laminat send til forbrænding, hvilket er en udgift for kommunen.

Som nævnt stilles der større krav til kvaliteten af affaldstræet fra markedet/oparbejderne. Kvalitetskrav, der gør, at selv små mængder trykimprægneret træ er uønskede. Der kan derfor være en god pointe i den ændrede benævnelse som blandt andet I/S Vestforbrænding, I/S Reno Djurs og Arwos har indført, da der tilsyneladende er en sammenhæng med færre urenheder i form af trykimprægneret træ. Kompromiset bliver så, at mængderne af træ, der reelt kan genanvendes, reduceres.

Billedet nedenfor er fra Randers Affaldsterminal

Kilde: Metode til sortering af rent/indendørs træ, skrevet af COWI for Miljøstyrelsen

13

Case III: Genanvendelse af laminatplader STEA Miljø A/S er en del af STEA Group, der leverer logistikløsninger. STEA Miljø ligger i Hjøllund og producerer emballageløsninger i træ

STEA Miljø har testet en metode for at genbruge spånplader ved at skrælle laminatet. En ombygget maskine blev brugt til de indledende tests, der viste at spånpladerne kunne genanvendes hvis træets kvalitet var godt og ikke skadet af f.eks. fugt e.l. Spånpladerne kan bruges til emballage, som f.eks. låg på kasser. Hvis spånpladerne ikke kan genanvendes, kan træet neddeles og sælges til spånpladeproduktion.

Foreløbig har STEA Miljø kun testet processen på laminerede spånplader, der var nye og ikke havde ligget på genbrugspladsen.

Udfordringer i produktionenEn af barriererne med at skrælle laminat af spånplader, er at værktøjet efter et stykke tid bliver varmt, og derved smelter laminatet. Det blev løst ved at udvikle en ny type fræser.

PotentialerSTEA Miljø vurderer at business casen er positiv for at genanvende laminerede spånplader. Randers Kommune er interesserede i at udsorterer spånplader på genbrugspladsen, og vil gerne stille en container til rådighed, hvor spånpladerne indsamles til STEA Miljø. Da STEA Miljø i indeværende år ikke har kapacitet til at starte genanvendelse af laminerede plader, er denne aktivitet endnu ikke sat i gang. STEA Miljø havde dog ved projektet afslutning indledt et samarbejde med to ingeniørstuderende omkring at etablere en ny virksomhed, der kan fokusere på genanvendelse af laminerede spånplader. Samarbejdet var blevet etableret gennem Region Midt projektet Rethink Business.

Som resultat af projektet er STEA Miljø desuden begyndt at indsamle paller fra genbrugsstationer bla. i Randers Kommune, som de reparerer og sælger videre.

Sortering af genanvendte paller hos STEA Miljø

STEA Miljø har desuden undersøgt mulighederne for at bruge træet fra de neddelte spånplader og træ fra genbrugsstationer til at lave palleklodser. Der er ingen virksomheder i Danmark, der producerer

14

palleklodser. Fordelen ved palleklodser er at der er stor volumen og at der ikke er store krav til renhed. Virksomheden vurderer, at denne business case er positiv. For at gå i gang med den type produktion, vil det være nødvendigt for STEA Miljø at indkøbe en maskine til at producere palleklodser. Ved projektets afslutning er STEA Miljø i dialog med en anden træ-emballage virksomhed om et fælles indkøb af en palleklodsmaskine.

Nye palleklodser hos STEA Miljø

Case IV: Skalmøbler af presset træ fra genbrugsstationer

Advance Nonwoven A/S blev etableret i 2006 i Rønde. Virksomheden har udviklet et maskinanlæg, der ved hjælp af en ny patenteret airlaid/carding-teknologi (CAFT-teknologien) kan forme endeløse ‘nonwoven’ måtter af recirkulerede fiber- eller granulatmaterialer og på den måde gøre materialerne anvendelige til andre formål. Måtterne kan varieres i tykkelse og tæthed og bruges i eksempelvis isolering, madrasser, til polstring og i vækstmåtter til gartnerier.

I projektet testede Advance Nonwoven om der kan produceres måtter af træ fra genbrugsstationen. Måtter der både i sig selv kan finde anvendelse og alternativt kan presses til hårde plader.

Rå-materialet var A2-træ fra genbrugsstationen, som var “renset” for søm, skruer og lignende, som virksomhedens nuværende neddelingsanlæg ikke kan frasortere.

Foto 1 Foto 2 Foto 3

Råmaterialet blev yderligere neddelt i en hammermølle (Foto 2) til en kombination af 3-12 mm (Foto3) stykker. Denne størrelse er nødvendig for at kunne “flyttes” med luft og efterfølgende formes til måtter.

15

Efter neddeling flyttes det neddelte materiale til en hopperfeeder (Foto 4), hvorfra en CAFT-former produktionslinje (Foto 5 og 6) fødes fra.

Foto 4 Foto 5 Foto 6

Testen bekræfter, at Advance Nonwoven A/S fint kan forme forskellige typer af måtter af de neddelte træ-fraktioner fra genbrugsterminaler. Måtterne formes ved hjælp af virksomhedens patenterede CAFT-teknologi og “bondes” ved hjælp af bindefibre. I testen er der anvendt og tilsat 10% termoplastiske bico-fibre (Polyethylen/polypropylen) Måtterne kan variere i tykkelse (fra få mm op til 100 mm og densitet (500 gram til 10 kg/m2) afhængig af kundebehov.

Slutresultatet af testen ses på Foto 7, 8 og 9

Foto 7 Foto 8 Foto 9

Udfordringer

En barriere for at udnytte teknologien til træ fra genbrugsstationen er at Advance Nonwoven er teknologileverandør og således ikke selv har mulighed for at bringe denne type produkter på markedet.

PotentialerSlutresultatet er måtter, som bl.a. kan anvendes til akutstik, filtre, isolering, underlag osv.. De producerede måtter kan efterfølgende presses til plader eller 3D-konstruktioner. Potentialet er uden tvivl stort. Det er altafgørende, at der designes konkrete produkter, hvor råmateriale og proces fra start er defineret til at anvende rest-træ og CAFT-processen.

Den mest optimale proces ville være at omdanne træet til fibre igen. Refiner-processen kræver meget kraftige maskiner (refinere), hvor der først tilføres vand og efterfølgende finder en tørring sted. Herved bliver træet til håndterbare fibre, som vil øge anvendelsesmulighederne.

16

Refiner-processen forefindes så vidt vides ikke i Danmark. En centralt placeret refiner-enhed i Danmark ville øge anvendelsesmulighederne for træaffald betydeligt. Typisk vil en refiner-enhed kunne håndtere mellem 5-10 tons træ i timen.

4. Del 2: Afprøvning af ”fødselshjælpermetode”Konklusionen på forprojektet var, at der er interesse for at aftage affald som ressource, men at der er behov for ”fødselshjælp”. Dette underbygges af resultaterne af en undersøgelse Epinion lavede for Ekokem i 2016 om virksomheders kendskab til cirkulær økonomi.

Over halvdelen af de virksomheder, der ikke arbejder med principper for cirkulær økonomi, svarer, at det er fordi de ikke har tilstrækkelig viden om emnet, eller at de mangler lokale aktører, der kan rådgive dem i processen (Undersøgelse on Cirkulær Økonomi, Hill & Knowlton for Ekokem, Epinion, August 2016).

Etablering af yderligere samarbejder inden for træI forhold til genbrugstræ, er mængderne så store, at der er plads på markedet til at flere virksomheder kan aftage det fra genbrugsstationerne.

I forbindelse med forprojektet blev der etableret kontakt til de relevante virksomheder inden for træ i Jylland. Ud over STEA Miljø A/S, har Kronospan (produktion af spånplader), Thortrans Randers (logistik og pallereperation), Retec (produktion af maskiner til neddeling af træ mv.), Natur&Biomasse ApS (handel med biomasse), Salling Entreprenørfirma A/S og Nordic Wood Fibres (emballageløsninger i træ) deltaget i workshops om træ i forprojektet. Der har været opfølgende møder med Nordic Wood Fibres om mulighederne for at anvende træ fra genbrugsstationen i deres produkter. Nordic Wood Fibres producerer emballageløsninger til produktionsindustrien.

I dette projekt har vi desuden haft kontakt til Dansk Træfiberisolering A/S og Dansk Træemballage. Dialogen med sidstnævnte pågår fortsat ved projekts afslutning.

Der har desuden været deltagelse i Corolabs workshop om affaldstræ arrangeret af KARA/ NOVEREN3.

3 http://corolab.dk/coconference/

17

5. Liste over deltagende virksomheder og kommuner

Randers KommuneRolle: Overordnet projektlederKompetencer: Viden om fraktions sammensætning og nuværende afsætning.Bidrag til projektet: Adgang til fraktioner, viden om økonomi i affald ift. udvikling af business cases. Deltagelse i ”plastgruppe”og ”trægruppe”.

VestforbrændingRolle: Partner, deltagelse i ”plastgruppe”Kompetencer: Viden om fraktions sammensætning og nuværende afsætning. Bidrag til projektet: Sparring omkring fraktioner og nuværende afsætning. Deltagelse i ”plastgruppe”

RenodjursRolle: Partner, deltager i ”trægruppe”Kompetencer: Viden om fraktions sammensætning og nuværende afsætning. Bidrag til projektet: Adgang til fraktioner, viden om økonomi i affald ift. udvikling af business cases.

Silkeborg Forsyning A/SRolle: Partner, deltagelse i ”plastgruppe”Kompetencer: Viden om fraktions sammensætning og nuværende afsætning. Bidrag til projektet: Adgang til fraktioner, viden om økonomi i affald ift. udvikling af business cases.

Ikast-Brande KommuneRolle: Partner, deltagelse i ”trægruppe”Kompetencer: Viden om fraktions sammensætning og nuværende afsætning. Bidrag til projektet: Adgang til fraktioner, viden om økonomi i affald ift. udvikling af business cases.

Holmboe Consult v. Birgit HolmboeRolle: Underleverandør, konsulentKompetencer: +30 års erfaring med affaldssektoren i Danmark og internationalt. +10 års erfaring med forretningsudvikling og innovationBidrag til projektet: Overordnet faglig ansvarlig for gennemførelse af projektet.

WASTE less v. Leise MarudRolle: Underleverandør, konsulentKompetencer: + 10 års erfaring med forretningsudvikling, opstart af virksomheder, PP innovation og projektledelse af innovationsprojekterBidrag til projektet: Faglig og praktisk ansvarlig for gennemførelse af projektet.

MV Plast A/S v. Mogen Velling

18

Rolle: UnderleverandørKompetencer: Plast producent inden for sprøjtestøbning.Bidrag til projektet: Demonstrationscase

Dansk Affaldsminimering ApS v. Kim DalsgaardRolle: UnderleverandørKompetencer: Sortering og oparbejdning af plastaffaldBidrag til projektet: Demonstrationscase

Advance Nonwoven A/S v. Flemming WerkRolle: UnderleverandørKompetencer: Leverandør af maskiner til produktion af plader baseret på fibreBidrag til projektet: Demonstrationscase

STEA MILJØ ApS v. Kurt FiskbækRolle: UnderleverandørKompetencer: Produktion af emballagetræBidrag til projektet: Demonstrationscase

Plastnet/ Dansk Materiale Netværk v. Dorte Walzl Bælum Rolle: UnderleverandørKompetencer: Innovationnetværk indenfor plastBidrag til projektet: Bidrager med analyser af plastfraktionen